Dagskolen på Tvind
Undervisningsplan 2013/14 1
Skolens historie Skolens formål Skolens værdigrundlag Skolens elevgruppe Skolens medarbejdere Organisering af elever og lærere Skoleåret beskrives i klassernes årsprogrammer Studierejser Pauser og forplejning Specialundervisning Undervisningens metode
2 2 2 3 2 4 2 5 2 6 6
Undervisningens tre delelementer
7
Skoleskemaet på Dagsskolen Fag og timetal Læseplan fag for fag i 7. - 8. klasse
7 8 8
Dansk, 7. - 8. kl. Matematik, 7. - 8. kl. Engelsk, 7. - 8. kl. Samfundsfag og geografi, 7. - 8. kl. Linjefag, 7. - 8. kl.
8 9 9 10 10
Læseplan fag for fag i 9. klasse
11
Dansk - 9. kl. Matematik - 9. kl. Engelsk - 9. kl. Projektopgaven for 9. klasse
11 12 13 17
Læseplan fag for fag i 10. klasse
17
Dansk - 10. kl. Matematik - 10. kl. Engelsk - 10. kl. Selvvalgt opgave for 10. klasse
17 18 19 20
Andre fag - 9. og 10. kl Det internationale aspekt Samarbejde med forældre, PPR, socialforvaltninger og andre Fælles arrangementer i skoleåret 2013 - 2014 Status og afgangsprøver
21 22 23 23 23
Skolens historie Dagskolen er en del af Tvind Internationale Skolecenter som ligger på Skorkærvej 8 i Ulfborg. Skolen blev oprettet som skoledel for de elever som boede på PTG (Praktisk Teoretisk Grunduddannelse) hvilket blev godkendt som igangværende botilbud af Ringkøbing Amt i 2002. I 2007 overgik tilsynsforpligtelsen til Holstebro Kommune, som har ført tilsyn med bodelen (PTG), og som har godkendt takster for opholdsdel og skoledel. Fra 2003 har elever fra Opholdsstedet Casablanca og senere Opholdsstedet Apollo, benyttet Dagskolen som skoletilbud. 2
Dagskolen fungerer som øvelsesskole for Det Nødvendige Seminarium og i det daglige deler Dagskolen faciliteter såsom spisesal, fitnesscenter, sportshal, musikrum, kunstlokaler og udendørsområder med seminariet.
Skolens formål Dagskolen på Tvind tilbyder teoretisk og praktisk undervisning for børn og unge fra 7. til 11 klasse, samt HF undervisning for privatister og individuelt tilrettelagte STU uddannelser. Skolen er fremtidsrettet, og der lægges vægt på et humanistisk menneskesyn. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne på sigt lærer at være herre i eget hus. Solide faglige kundskaber, parathed til omstilling, vilje til selv at ville tilegne sig viden, produktivitet, ansvarlighed og medmenneskelighed er nogen af nøglebegreberne hertil. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne lærer naturen at kende, og at de lærer at færdes hjemmevant i den. Vi ser det også som skolens opgave at arbejde på at afhjælpe, at ressourcesvage elever marginaliseres. Skolens program tilrettelægges sådan, at eleverne kommer til at stå i situationer, hvor deres kræfter hver for sig og sammen med hinanden er afgørende, samt at programmet fokuserer på elevens stærke sider. Hver enkelt elev omfattes med respekt, og i undervisningen tages der hensyn til elevernes forskellige forudsætninger, behov og udviklingsmuligheder. Det er således også skolens formål at hjælpe elever med særlige vanskeligheder – det være sig socialt eller fagligt – med at få en sådan uddannelse – skolemæssigt, socialt og personligt, at de kan få en værdig plads i samfundet. De unge skal have udfordringer og den nødvendige støtte og vejledning, så de kan få mod på livet og muligheder for at skabe sig det liv, de gerne vil leve.
Skolens værdigrundlag Det grundlæggende for os er den personlige udvikling, der sker i mødet mellem eleverne, lærerne og de øvrige medarbejdere. Vi ønsker at skabe en skole med hjemlig atmosfære og trygge rammer. Et nært samarbejde mellem skole og hjem/bodel er en naturlig del af vores dagligdag. Målet er at kombinere udvikling af menneskelige egenskaber og faglige færdigheder. At udvikle menneskelige egenskaber til glæde for fællesskabet såsom: livsglæde, tolerance, ansvarlighed, samarbejdsevne og selvværd. At udvikle faglige færdigheder i de boglige, praktiske, kreative og musiske fag.
Skolens elevgruppe Skolen tilbyder undervisning på 7. - 11. klassetrin, samt på HF niveau, for piger og drenge mellem 13 og 23 år. Dagskolen tilbyder også STU – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Skolens elevgruppe er traditionelt international. Eleverne har forskellig social og kulturel baggrund. Nogle elever er ressourcestærke og har et ønske om en anden slags skolegang end den sædvanlige, med flere muligheder og udfordringer. Andre elever har lidt mange nederlag i de almindelige skoletilbud, er trætte af at gå i skole og har brug for et anderledes skoletilbud. Eleverne kan her udover inddeles i to kategorier: 1. Dagelever fra Ungdomshøjskolen PTG på Tvind, de socialpædagogiske opholdssteder Casablanca og Apollo, begge beliggende i Holstebro, og andre elever i dagbehandling fra eksempelvis andre opholdssteder end de ovenfor nævnte. 3
2. Dagelever fra oplandet og de omkringliggende kommuner, hvis forældre ønsker at deres børn skal opfylde undervisningspligten på Dagskolen i Tvind.
Skolens medarbejdere Fleksibilitet, alsidighed, tolerance og tålmodighed er afgørende faktorer ved tilrettelæggelsen af skolens undervisningstilbud. Hovedkravet til lærerne er først og fremmest evne til indlevelse, entusiasme og vilje til at beskæftige sig med og søge elevens problemer løst – faglige såvel som sociale. Lærerne arbejder sammen, som regel to i en klasse. Vi satser på et tæt samarbejde mellem de enkelte lærere samt hele lærerkollegiet sammen. Dette samarbejde ser vi som en forudsætning for at opnå de bedst mulige resultater hos alle eleverne. Skolen er også øvelsesskole for Det Nødvendige Seminarium, og har stor gavn af lærerstuderende som er i praktik i længere perioder ad gangen. Skolens budget tager udgangspunkt i at der er 10 kommunehenviste elever. I budgettet er der afsat følgende stillinger: 3 lærere 1 pædagog 1 pædagogmedhjælper 0,5 kontorassistent 0,5 vikar Antallet af ansatte medarbejdere reguleres hvis der er flere eller færre end 10 elever, således at normeringen overholdes.
Organisering af elever og lærere Pr. 1.9.2013 har skolen 4 elever i den skolepligtige alder, samt yderligere 14 elever som studerer på HF eller STU niveau. Eleverne er inddelt i forskellige klasser i forhold til det niveau de studerer på. Sammensætningen af klasserne kan ændre sig efter elevtilgang og pædagogisk skøn. Skolen benytter sig af ”integrationspædagogik”, som udnytter fordelene af at have såvel ressourcesvage som stærke elever i den samme klasse. Skolen har mulighed for, ud over skolens i forvejen særlige program, at tilbyde specialundervisning for de elever, der måtte have behov for dette. Til hver klasse er der i princippet to lærere, hvoraf den ene er klasselæreren. Skolens lærerstab dækker desuden faglig kapacitet til undervisning i musik, teater, kunst, naturfag, værkstedsfag og sport. Skolen har et godt samarbejde med Det Nødvendige Seminarium og har mange praktikanter i form af lærerstuderende herfra. Dagskolen er Det Nødvendige Seminariums øvelsesskole.
4
Skoleåret beskrives i klassernes årsprogrammer Skoleåret gennemføres efter det lagte årsprogram for de respektive klasser. Klasserne har en årlig studierejse samt en række temauger, som bl.a. indeholder en uges kreativ produktion, en uge med indsamling af midler til et hiv/aids-oplysningsprojekt i Afrika (TCE), en uge med sport og sundhed som afsluttes med et stort sportsstævne, erhvervspraktik, mm. Eleverne deltager også i en række kulturelle arrangementer med musik og teater i løbet af skoleåret, hvor de elever som har mod på det, er udøvende kunstnere og skuespillere. Formålet med temaugerne er: At give eleverne mulighed for at arbejde med et overordnet tema i en længere periode (de humanistiske fag og naturfag) At give eleverne en mere projektorienteret undervisning med vægt på det kreative/praktiske (de praktiske/musiske fag) At give eleverne nogle fællesoplevelser på tværs af klassetrin (samfundsfag og historie) At give eleverne mulighed for fordybelse i emner som optager dem
Studierejser Studierejsen har stor vægt og betydning i skolens samlede program, derfor er der afsat et antal uger hertil pr. år. Antallet af uger kan divergere fra år til år. Eleverne lærer at se og opleve – især ved at komme tæt på mennesker og fænomener. På skolen lægger vi vægt på, at studierejserne bliver grundigt forberedt gennem studier og foredrag om rejselandene, sikkerhed og evt. besøg. Mange gange er det også relevant at eleverne er med til at skaffe penge til projekter som skal udføres på studierejsen. Disse penge skaffes ved kagebagning, sponsorgaver, osv. På rejserne skal der være et vel tilrettelagt program med krav om undersøgelser og komme ind på livet af nye mennesker. Bagefter er eleverne med til at efterbearbejde indtrykkene med videre studier, diskussioner og produktion af produkter som hæfte, film, foredrag og udstilling. Hele denne proces giver mulighed for stor og alsidig udvikling og indlæring for den enkelte elev og for den samlede klasse. Der rykkes ved personligheden for hver studierejse, og eleverne kan huske disse ture i årtier - strabadser, løsninger og overvindelser; de opdager, at der er venlige mennesker overalt, hvor de kommer frem, samt at de bliver bekendt med og optaget af andre kulturer end den kendte. Fagligt får eleverne meget ud af studierejserne. Ikke kun ved at anvende engelsk og tysk, men også ved at få kendskab, i praksis, til emner som kan relateres til samfundsfag, geografi, historie og kristendom/religion. I skoleåret 2013/14 skal 8-9 klasse på to ugers studierejse til Storbritannien, og alle de af skolens ældste elever som vil skal på 4 måneders studierejse til Indonesien.
Pauser og forplejning Undervisningen om formiddagen er afbrudt af en fælles pause med frugt, boller, kaffe og te. Skolen prioriterer sund mad, så der er ansat en kok, som forestår tilberedning af varm mad, der serveres for alle kl. 13.00. Det er vigtigt for indlæringen og koncentrationen, at alle får den rette 5
ernæring. Menuen tager højde for at der er noget for enhver smag, fra vegetarer til muslimer. Vi skipper hermed madpakkerne, eller bagerbrød købt på vej til skole. I den fælles spisesal spiser også lærerstuderende fra Det Nødvendige Seminarium, lærere, pædagoger fra opholdsstederne og kontorpersonale, møllepassere og besøgende. Til frokost kan man få sig en god snak omkring bordet. I ugens program indgår dagligdags gøremål som rengøring af klasseværelserne, skolens drift, afrydning, opvask og rengøring.
Specialundervisning Skolen tilbyder flere former for specialundervisning:
En del elever modtager undervisning på mindre hold i dansk, engelsk og matematik. Eleverne har her typisk 10 -12 timer om ugen. Andre elever har et særligt undervisningsprogram, hvor en stor del af undervisningen er af håndværksmæssig karakter, evt. kombineret med almindelig undervisning Der er også mulighed for brobygningsforløb for nogle af skolens ældste elever, som behøver støtte i forhold til et erhvervsforberedende program og opbygning af større selvtillid. Derudover er det et specialundervisningstilbud for yngre elever, der har behov for en vekselvirkning imellem dygtiggørelse i skolefag, udflugter og sport. I den praktiske undervisning kan eleverne modtage undervisning i følgende fag: gartneri og havebrug, byggeri og energi og kost og sundhed. For elever som har brug for det, er der mulighed for specialundervisning ved hjælp af computer eller iPad, hvor eleven hjælpes af en talende computer og kan høre den skrevne tekst læst højt. Eleven kan vurdere, om han er tilfreds med sin tekst og korrigere ved hjælp af computerens ordbøger. Nogle børn og unge vil af sociale og indlæringsmæssige årsager og med baggrund i tidligere skolemæssige nederlag, have reaktioner imod alt det, der kaldes skole og undervisning. For disse elever er det selvtillid, der skal bygges op, samt forståelse for, hvad lærdom skal bruges til i praksis – derfor vil det være hensigtsmæssigt i perioder at tilrettelægge helt individuelle undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i aktiviteter som passer til elevernes interesseområder og personlige ressourcer.
Undervisningens metode Skolen ønsker at uddanne eleverne til at blive mennesker, der er i stand til at bruge hovedet klart, hænderne fornuftigt og frem for alt: at holde hjertet varmt. Lærernes metodevalg er varieret og afvekslende med det formål at gøre undervisningen vedkommende, virkelighedsnær og engagerende. Undervisningen er tilrettelagt for at give den enkelte elev muligheden for at tage styringen af sin egen uddannelse og udvikling med vejledning og støtte fra lærerne. Programmet spænder bredt i indhold, igen for at give hver enkelt elev muligheden for at udvikle sig på en lang række områder – ikke kun teoretisk. Der lægges vægt på at alle de forskellige programelementer er lige så vigtige, være sig praktik som mekaniker, HF forberedende undervisning i historie, specialundervisning i dansk, opsætning af årets teaterstykke osv.
6
Undervisningens tre delelementer Studier – 50% af undervisningstiden Studierne foregår som individuelt tilrettelagt undervisning. Eleven lægger i samråd med sine lærere sin studieplan og kan i kraft af undervisningsmetoden dygtiggøre sig i de fag og på det niveau, det besluttes. Kurser – 25% af undervisningstiden Kurserne foregår som lærerstyret fælles undervisning, enten hele skolen samlet, eller organiseret i klasserne. Her er plads til lærerens morgensamling, foredrag, gennemgange, debat, ekskursioner og drøftelser i klassen af faglig karakter. Oplevelser – 25% af undervisningstiden Her har vi oplevelser såsom kortere rejser og /eller ekskursioner, koncerter, sommerteater, sportsstævner m.m. Heri ligger store fællesoplevelser og her tillægges egen oplevelserne ligeledes stor status og værdi. I gennem bearbejdningen af oplevelserne bevidstgøres eleven omkring egne læringsprocesser og lærer at få øje på personlighedsudviklende elementer i skolens program. Klasserne holder fælles status hver fredag. Desuden afholder hele skolen halvårsstatus, hvor personligt og fælles udbytte, faglige fremskridt og pædagogiske spørgsmål er til debat.
Skoleskemaet på Dagsskolen mandag
tirsdag
09:00 - 09:30
Studier efter egen plan / Praktisk undervisning
13:00 - 14:00
7
torsdag
fredag
Fælles morgensamling
09.45 - 13:00
14:00 - 15:30
onsdag
Frokost Kursus
Kreative og Praktiske fag Linjefag Sport
Kursus / Udflugt
Studier / Pr. uv. Rengøring Statusmøde
Fag og timetal
Timetal
7. - 8. kl
9. kl.
10. kl.
Dansk
200
200
200
Matematik
140
130
130
Engelsk
90
90
90
Andre fag
370
590
630
Kurser mm.
250
300
300
I alt
1050
1310
1350
“Andre fag” dækker undervisning i natur og teknik, fysik og kemi, biologi, historie, geografi, billedkunst, kristendom, tysk, sport og tilvalgsfag (håndværk/hjemkundskab/linjefag). “Kurser mm” dækker øvrig undervisning såsom almendannende morgensamlinger, praktikforløb, studierejser, mm.
Læseplan fag for fag i 7. - 8. klasse Dansk, 7. - 8. kl. Formål Eleverne skal lære at beherske og bruge det danske sprog nuanceret, mundtligt og skriftligt således, at sproget bliver et nyttigt værktøj til løsning af de opgaver, der er i et moderne samfund. Eleverne skal ligeledes tilegne sig sproget som et aktiv, der bruges til at bearbejde informationer, producere og kommunikere. Bearbejdelse af oplevelser udvikler elevernes analytiske evner. Gennem litteraturlæsning skal eleverne få kendskab til en varieret litteraturmængde fra Danmark og Skandinavien – og i øvrigt fra hele verden og fra alle genrer således, at litteraturen bliver en kilde til øget rigdom. Eleverne skal lære analytiske metoder m.m. Indhold Mundtligt skal der arbejdes med tekster fra skøn- og faglitteratur, ligesom der arbejdes med ”undersøgelse” og ”fremlæggelse” som metode. Her læres grundlæggende tekstanalyse og oplæsningsteknik og anvendelse af sproget i dramatisk sammenhæng. Der indgår dansk, nordisk og anden udenlandsk litteratur. Der lægges vægt på at opøve læseglæde. Skriftlig skal eleverne arbejde med systematiske øvelser i retskrivning og stileskrivning. Desuden lægges der vægt på at eleverne formulerer sig i videst mulige omfang skriftligt såvel i dansk som i andre fag gennem rapporter, rejsebeskrivelser, skriftlige oplæg til klassen, til skolens nyhedsbrev mm. Metode Eleverne planlægger deres ugeplaner sammen med læreren. Alternativt lægger læreren planerne for den enkelte elev. Der tages udgangspunkt i elevens standpunkt og interesser, således at der opnås 8
den størst mulige motivation og udfordring. Desuden trænes eleverne i stillingtagen, formulering og diskussionsteknik gennem deltagelse i de lærerstyrede, emneopdelte kurser.
Matematik, 7. - 8. kl. Formål Eleverne skal lære at beherske alle almindelige regnearter hurtigt og sikkert således, at de er i stand til at foretage alle almindelige og nødvendige beregninger af en systematisk og logisk tænkemåde. Faget skal lære eleverne at kunne opstille regnestykker til løsning og analyse af informationer. Indhold ★ Tal og algebra – herunder formler til beregning af areal og rumfang, formler vedrørende
forhold til omverdenen, opstilling af formler til udryk for sammenhænge. Hertil hører også arbejde med funktionsbegrebet og grafisk afbildning heraf. ★ Geometri – grundlæggende geometriske konstruktioner og egenskaber ved geometriske figurer. ★ Målestoksforhold, ligedannethed og kongruens. Pythagoras’ sætning. Anvendt matematik – herunder handelsregning, rentesregning, lån og opsparing, kredit, løn og skat, valuta, statistik. ★ Kommunikation og problemløsning – herunder variable størrelser, symboler, opstilling af hypoteser og gennemførelse af ræsonnementer. Metode En vekselvirkning mellem individuelle planer og gruppearbejde. Den enkelte elev laver færdighedsregning – skriftligt og edb-baseret. Grupperne arbejder med større emner og anvendt matematik med typisk mundtlig fremlægning for læreren og for klassen. Der arbejdes med regneark i samfundsrelaterede emner. I øvrigt inddrages faget i forbindelse med elevernes deltagelse i den daglige drift af skolen – i køkkenet, i forbindelse med indkøb og vedligeholdelse, rejseforberedelse og rejser i udlandet osv.
Engelsk, 7. - 8. kl. Også mulighed for tysk. Formål Eleverne får mulighed for at samtale med mange forskellige mennesker i forskellige lande og derved underbygge deres internationale forståelse. Eleverne bliver i stand til at kunne modtage og sende informationer på flere sprog og derved nå ud til mange mennesker med deres meninger. Eleverne bliver i stand til at kunne modtage og forstå informationer fra moderne kilder. Indhold Træning af mundtlige og skriftlige opgaver. Skolen benytter sig også af lærebogssystemer, film og websites. Metode Eleverne arbejder med opgaveløsning mundtligt, skriftligt og digitalt. De ser film med tilhørende tekster, træner gloser og grammatik og fører diskussioner om dagligdags emner. En vigtig del af træningen foregår i samværet med unge fra andre europæiske lande. I lærerteamet på skolen, er der endvidere lærere fra andre lande, hvilket er meget motiverende for børnene og de unge i forhold til at lære sig andre sprog. 9
Naturvidenskab, 7. - 8. kl. Formål Forståelse for naturvidenskabelige lovmæssigheder og disses betydning for samfundsudviklingen. Eleverne tilegner sig de grundlæggende fysiske, kemiske og biologiske begreber og love. Desuden skal eleverne gennem eksperimenter finde svar på naturvidenskabelige spørgsmål og på den måde få praktisk kendskab til arbejdsområderne inden for faget. Indhold Tema-opdelt – f.eks. afsnit om Gaia – vor jord, menneskets biologi, atomfysik, landbrug i hele verden, den teknologiske udvikling, verdensrummet. Metode Der arbejdes individuelt med opgaver mundtligt, skriftligt og digitalt. Desuden vil der være forsøg, undersøgelser og ekskursioner i grupper.
Samfundsfag og geografi, 7. - 8. kl. Formål Eleverne får indblik i nogle væsentlige lokale, nationale og globale samfundsproblemer som baggrund for nutidige sociale, politiske og kulturelle konflikter. Hvordan de søges løst, og hvordan det enkelte menneske i samarbejde med andre kan øve indflydelse på løsningerne. Indhold Emne-opdelt fx ”Klimaforandringer”, “Fremtidens energikilder”,”Fra jord til bord”, “Unge i europæiske lande”, rejselandets natur- og kulturgeografi. Metode En væsentlig del af undervisningen foregår individuelt med løsning af opgaver mundtligt, skriftligt og digitalt. Opgaverne indeholder tekststykker, film og der arbejdes med undersøgelser, foredrag og rapporter. Under hele forløbet omkring studierejsen, inklusive forberedelser og efterbearbejdelser bliver geografi- og samfundsfagsundervisningen relevant og vedkommende for eleverne.
Linjefag, 7. - 8. kl. Eleverne vælger på tværs af klassetrin et eller flere fag. Linjefagene skifter i løbet af skoleåret og er blandt andet: ★ Billedkunst. Der arbejdes bl.a. med grundlæggende tegneteknik, maleri og andre kreative
udfoldelser. ★ Musik og sang. Lære et instrument at kende, samspil, skrive egne sange og indspille dem i lydstudiet. ★ Drama, se og læse forskellige teaterstykker. Indøve et eller flere skuespil i løbet af skoleåret, og opføre det til det årlige teaterstævne. ★ Sport, dyrke forskellige sportsgrene, holdsport og individuelle sportsgrene samt lære om kroppens funktion og ernæringslære. ★ Mekanik, arbejde på værkstedet, reparere biler og knallerter og hjælpe med at vedligeholde skolecentrets maskinpark.
10
Formål Træne elevernes færdigheder i at bruge hånden sammen med hovedet. Det er også en afprøvning af, at man kan blive dygtig til at udføre håndværksmæssige ting. Give muligheder for at udtrykke sig kreativt og kunstnerisk. Desuden vil nogle elever her kunne finde en niche, som har deres særlige interesse. Det er vigtig i linjefagene, at alle kan være med uanset deres øvrige faglige kunnen, og at hver elev gennem deres linjefag får en sejr og faktisk bliver dygtige til netop den linje de har meldt sig på. Indhold Eleverne vælger et linjefag for en periode af gangen. Indholdet er af praktisk, teoretisk og kunstnerisk karakter inden for alle linjefagene og afhængig af årstiden. Indholdet er at lære at synge, spille et instrument, dramatisere, sætte et teaterstykke op, udtrykke sig gennem tegning eller formning af skulpturer, lære at lave film med alt hvad der hører med, samt i sport at blive god til en sportsgren og at forbedre konditionen. Metode Der anvendes en praktisk og teoretisk tilgang. Det vigtigste er at blive dygtig inden for en afmålt del af faget. Læreren bestemmer hvad der skal gribes fat i sammen med eleven. På alle linjer kræves der samarbejde.
Læseplan fag for fag i 9. klasse Dansk - 9. kl. Formål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Mål / Delmål Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til: www.faellesmaal.dk CKF / Slutmål De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: ★ Det talte sprog – lytte og tale ★ Det skrevne sprog – læse og skrive ★ Sprog, litteratur og kommunikation
11
Indhold / Metode Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan ★ forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om
sprog, tekster og andre udtryksformer ★ tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier ★ opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation ★ opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet.
Timetal 4½ lektion = 270 minutter pr. uge (enten som skemalagt eller på anden vis). Arbejdsformer Der veksles mellem læreroplæg, klassesamtaler, gruppearbejde, fremlæggelse og individuelt arbejde. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs faglige standpunkt i faget. Prøveformer Faget afsluttes med FSA.
Matematik - 9. kl. Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Mål / Delmål Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til: www.faellesmaal.dk 12
CKF / Slutmål De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: ★ Matematiske kompetencer ★ Matematiske emner ★ Matematik i anvendelse ★ Matematiske arbejdsområder Indhold / Metode Undervisningen bygger i stigende grad på den viden og kunnen, som eleverne har opnået i skolesammenhæng, men elevernes matematikrelevante erfaringer fra hverdagen skal stadig have mulighed for at spille en rolle i undervisningen. Eleverne arbejder både mundtligt og skriftligt, på egen hånd og i samarbejde med andre på at udbygge kompetencer, viden og kunnen. Det er lærerens opgave at planlægge og gennemføre en undervisning, der sigter på, at de enkelte elever fortsat udvikler deres intuitive matematikforståelse til matematisk begrebsdannelse. Elevernes selvstændige tilegnelse af nye faglige områder og en alsidig anvendelse af allerede kendte faglige områder bliver gradvist mere central i undervisningen. Timetal 3 lektioner = 180 minutter pr. uge (enten som skemalagt eller på anden vis). Arbejdsformer Der veksles mellem læreroplæg, klassesamtaler, individuelt- og gruppearbejde, fremlæggelse og afleveringer. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs aktive deltagelse i faget. Prøveformer Faget afsluttes med FSA.
Engelsk - 9. kl. Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Her igennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. 13
Mål / Delmål Engelsk faget er både skriftligt og mundtligt prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises til: www.faellesmaal.dk CKF / Slutmål De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: ★ Kommunikative færdigheder ★ Sprog og sprogbrug ★ Sprogtilegnelse ★ Kultur og samfundsforhold Indhold / Metode Undervisningen foregår hovedsagelig på engelsk, og der stilles forventninger til, at eleverne benytter engelsk i klasse- og samarbejdssituationer. Arbejdet med lytning omfatter både kendte og ukendte emner. Formålsbestemte aktiviteter, fx at lytte efter indhold, substantiver, bestemte tematiske ord evt. efterfulgt af træningsopgaver, giver eleverne passende sproglige udfordringer og styrker deres lyst til at bruge engelsk. Der arbejdes med informationssøgning og -formidling til forskellige grupper af modtagere og med inddragelse af forskellige præsentationsformer, herunder praktisk musiske. Det prioriteres højt, at kommunikationsstrategierne, fx synonymer, fortsat udvikles, så eleverne kan understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation. Læse- og lytte strategier udnyttes til at forstå mange typer af talt og skrevet engelsk. Vigtigst er det fortsat at bevare elevernes mod på at gætte kvalificeret. Undervisningen tager især udgangspunkt i emner og tekster, der er relevante for eleverne, og som samtidig giver en nuanceret opfattelse af kultur- og samfundsforhold i de engelsktalende lande, der arbejdes med. Forventningerne til, at eleverne er i stand til at se og belyse en sag fra flere sider, øges gradvist. Det prioriteres højt, at eleverne får lejlighed til at kommunikere med elever i andre lande, fx via samarbejdsprojekter, udvekslinger, møder med udlændinge hjemme på skolen og på rejse. Timetal 2½ lektion = 150 minutter pr. uge (enten som skemalagt eller på anden vis). Arbejdsformer Undervisning baseres på skriftlig og mundtligt kommunikation. Elevernes evne til at arbejde selvstændigt såvel i grupper som alene er i fokus. Der arbejdes med informationssøgning og formidling til forskellige grupper af modtagere og med inddragelse af forskellige præsentationsformer, herunder praktisk musiske. Eleverne arbejder med skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. I forbindelse med det skriftlige arbejde anvendes tekstbehandling, herunder stavekontrol. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs faglig standpunkt(er) i faget. Prøveformer Faget afsluttes med FSA.
14
Fysik / Kemi - 9 kl. Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Desuden skal de gennem egne eksperimenter og forsøg lære at finde svar på deres naturvidenskabelige spørgsmål og derved få praktisk kendskab til arbejdsmetoderne. Indhold Fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere behandles udviklingen af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperimenter. Metode Der arbejdes individuelt og i grupper med opgaver mundtligt, skriftligt og digitalt og i tilknytning hertil undersøgelser og eksperimenter. Derudover vil der være en del ekskursioner. Eleverne skriver rapport som en del af besvarelsen af foretagne undersøgelser. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs faglig standpunkt(er) i faget. Prøveformer Eleverne kan melde sig til Folkeskolens afgangsprøver.
Biologi / Geografi - 9. kl. Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Indhold I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. En- og flercellede organismer, planter, svampe, dyr, herunder mennesker, i samspil med hinanden og med den uorganiske natur udgør fagets arbejdsområder. I geografi arbejder eleverne med kendskab til Danmarks naturgivne forhold og kulturgeografi. Kortlære, demografi, vejr og klima, geologi samt erhvervsgeografi – generelt og særligt med henblik på de lande studierejsen går til. Undervisningen bidrager til at skabe struktur og sammenhæng i elevernes verdensbillede og til forståelse af sammenhænge i såvel den nære som den fjerne omverden. 15
Metode Der arbejdes individuelt og i grupper med opgaver mundtligt, skriftligt og digitalt, og i tilknytning hertil undersøgelser og eksperimenter. Derudover vil der være en del ekskursioner. Eleverne skriver rapport som en del af besvarelsen af foretagne undersøgelser. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs faglig standpunkt(er) i faget. Prøveformer Eleverne kan melde sig til Folkeskolens afgangsprøver.
Samfundsfag / Historie / Kristendom Formål Eleverne skal opnå indblik i væsentlige lokale, nationale og globale samtidsproblemer. De får kendskab til nogle af de faktorer, der danner den kulturelle, økonomiske, sociale og politiske baggrund for det nutidige verdenssamfunds konflikter og til, hvordan de søges løst. Hvordan kan de enkelte mennesker alene og i samarbejde med andre øve indflydelse på løsningerne. Indhold Samfundsfag: Fx Levevilkår i det sydlige Afrika, AIDS-epidemien, unge i Europa, politik, fattigdomsbegreber, befolkningsspørgsmål, magt og medier, Danmark og EU, beslutningsprocesser og demokrati. Historie: Samspillet mellem individ, natur, teknisk udvikling og samfundsstruktur. Det 20. og 21. århundrede. Betydningen af kolonisering og krige. Nyere historie i Danmark, Europa og Verden. Kristendom: Der tilstræbes at undervisningen både indeholder historiske og nutidige aspekter. Forskellige nutidige livssyn tages op til debat og blive sammenlignet med fx kristne og muslimske værdier. Kristendommen afspejles i andre religioner og aktuelle hændelser. Metode Der arbejdes individuelt og i grupper med opgaver mundtligt, skriftligt og digitalt. Opgaverne indeholder spørgsmål fra bøgerne, på rejserne og ekskursioner. Der arbejdes med tekster, film, konkrete undersøgelser, diskussioner, rapportskrivning og produktion af oplæg til mindre grupper. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs faglig standpunkt(er) i faget. Prøveformer Eleverne kan melde sig til Folkeskolens afgangsprøver.
Projektopgaven for 9. klasse Formål Formålet med projektugen er at eleverne får mulighed for at fordybe sig i én enkelt problemstilling og derved får overblik og indsigt i forskellige sammenhænge, at eleverne får erfaring i at tilrettelægge et længere arbejds-/studieforløb, at eleverne oplever ansvar for egen læring og medansvar for fælleslæring i gruppearbejdet og at eleverne prøver at arbejde med forskellige udtryksformer. 16
Metode Der arbejdes under en fælles overskrift. Eleverne arbejder enkeltvis eller i grupper på 2-3 personer efter eget valg. Opgaven introduceres i god tid, så grupperne har tid til at arbejde med problemformulering og lave aftaler inden ugen starter. Eleven / gruppen vælger et emne som passer ind under den fælles overskrift. Grupperne har 5 dage til at arbejde med opgaven, og den 6. dg bruges på fremlæggelser. Opgaven skal afsluttes med et produkt, som skal være skriftligt og/evt. praktisk. Evalueringsformer Opgaven skal fremlægges og arbejdsprocessen, produktet og fremlægningen bliver vurderes af mindst to lærere. Eleverne får en særskilt udtalelse og karakter.
Læseplan fag for fag i 10. klasse Dansk - 10. kl. Formål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Mål / Delmål Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til: www.faellesmaal.dk CKF / Slutmål De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: ★ Det talte sprog – lytte og tale ★ Det skrevne sprog – læse og skrive ★ Sprog, litteratur og kommunikation Indhold / metode Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: ★ forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer. 17
★ tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige
kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier. ★ opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation. ★ opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. Timetal 4½ lektion = 270 minutter pr. uge (enten som skemalagt eller på anden vis). Arbejdsformer Der veksles mellem læreroplæg, klassesamtaler, gruppearbejde, fremlæggelse og individuelt arbejde. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs faglige standpunkt i faget. Prøveformer Faget afsluttes med FS10. Enkelte elever afslutter med FSA.
Matematik - 10. kl. Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Mål / Delmål Da faget er prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises der til: www.faellesmaal.dk CKF / Slutmål De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
★ ★ ★ ★
Matematiske kompetencer Matematiske emner Matematik i anvendelse Matematiske arbejdsområder
18
Indhold / metode Undervisningen bygger i stigende grad på den viden og kunnen, som eleverne har opnået i skolesammenhæng, men elevernes matematikrelevante erfaringer fra hverdagen skal stadig have mulighed for at spille en rolle i undervisningen. Eleverne arbejder både mundtligt og skriftligt, på egen hånd og i samarbejde med andre på at udbygge kompetencer, viden og kunnen. Det er lærerens opgave at planlægge og gennemføre en undervisning, der sigter på, at de enkelte elever fortsat udvikler deres intuitive matematikforståelse til matematisk begrebsdannelse. Elevernes selvstændige tilegnelse af nye faglige områder og en alsidig anvendelse af allerede kendte faglige områder bliver gradvist mere central i undervisningen. Timetal 3 lektioner = 180 minutter pr. uge (enten som skemalagt eller på anden vis). Arbejdsformer Der veksles mellem læreroplæg, klassesamtaler, individuelt- og gruppearbejde, fremlæggelse og afleveringer. Evalueringsformer Lærerne anvender deres egne evalueringsværktøjer og metoder til den interne evaluering af den enkelte elevs aktive deltagelse i faget. Prøveformer Faget afsluttes med FS10. Enkelte elever afslutter med FSA.
Engelsk - 10. kl. Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennemvarierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Her igennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Mål / Delmål Engelskfaget er både skriftligt og mundtligt prøveforberedende og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning, henvises til: www.faellesmaal.uvm.dk CKF / Slutmål De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: ★ Kommunikative færdigheder ★ Sprog og sprogbrug ★ Sprogtilegnelse ★ Kultur og samfundsforhold 19
Indhold / Metode Undervisningen foregår på engelsk, og der stilles forventninger til, at eleverne benytter engelsk i klasse- og samarbejdssituationer. Arbejdet med lytning omfatter både kendte og ukendte emner. Formålsbestemte aktiviteter, fx at lytte efter indhold, substantiver, bestemte tematiske ord evt. efterfulgt af træningsopgaver, giver eleverne passende sproglige udfordringer og styrker deres lyst til at bruge engelsk. Der arbejdes med informationssøgning og -formidling til forskellige grupper af modtagere og med inddragelse af forskellige præsentationsformer, herunder praktisk musiske. Det prioriteres højt, at kommunikationsstrategierne, fx synonymer, fortsat udvikles, så eleverne kan understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation. Læse- og lyttestrategier udnyttes til at forstå mange typer af talt og skrevet engelsk. Undervisningen tager især udgangspunkt i emner og tekster, der er relevante for eleverne, og som samtidig giver en nuanceret opfattelse af kultur- og samfundsforhold i de engelsktalende lande, der arbejdes med. Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, inden for emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige problemstillinger. Forventningerne til, at eleverne er i stand til at se og belyse en sag fra flere sider, øges gradvist. Det prioriteres højt, at eleverne får lejlighed til at kommunikere med elever i andre lande, fx via samarbejdsprojekter, udvekslinger, møder med udlændinge hjemme på skolen og på rejse. Timetal 2½ lektion = 150 minutter pr. uge (enten som skemalagt eller på anden vis). Materialer Der vil tages udgangspunkt i allerede udarbejdede bøger, men ofte suppleres med tekster og øvelser fundet andre steder fx internet. Eleverne arbejder med forskellige elektroniske medier, herunder billed- og lydoptagelser, med henblik på at skabe tekster og produkter, som andre kan bruge. Arbejdsformer Undervisning baseres på skriftlig og mundtligt kommunikation. Elevernes evne til at arbejde selvstændigt såvel i grupper som alene er i fokus. Der arbejdes med informationssøgning og formidling til forskellige grupper af modtagere og med inddragelse af forskellige præsentationsformer, herunder praktisk musiske. Eleverne arbejder med skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. I forbindelse med det skriftlige arbejde anvendes tekstbehandling, herunder stavekontrol. Evalueringsformer Læreren anvender sine egne evalueringsværktøjer og metoder til den intern evaluering af den enkelte elevs faglig standpunkt(er) i faget. Prøveformer Faget afsluttes med FS10. Prøven er skriftlig og mundtlig. Enkelte elever vil afslutte med FSA.
Selvvalgt opgave for 10. klasse Igennem arbejdet med den selvvalgte opgave er det formålet, at eleverne kan vise, at de kan arbejde selvstændigt med et emne og at de er kreative i valg af arbejdsmetoder og udtryksformer. Opgaven skal have forbindelse med elevens uddannelsesplan.
20
Andre fag - 9. og 10. kl Tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Faget kan afsluttes med årsprøve, FSA eller FS10.
Idræt Formålet er, at eleverne får en god fysisk kondition og kommer til at holde af mange sportsgrene, samt at de lærer de grundlæggende teknikker. Undervisningen foregår på tværs af klasserne. Der trænes i holdsport og enkeltdiscipliner med kampe med andre som drivende element. Et stort årligt sportsstævne som afholdes på Tvind i september, hvor ca. 600 elever og lærere dyster i over 60 forskellige discipliner over to dage, er årets absolutte højdepunkt når det gælder sport, og det virker meget motiverende.
Hjemkundskab Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver dygtige til at fremstille sund og velsmagende mad. Igennem arbejdet med madlavning på skolen, bliver de i stand til at tage et medansvar for den virksomhed, der dagligt bespiser alle på skolen til hverdag og fest. For elever med særlig interesse i madlavning, er der mulighed for kortere eller længerevarende praktikforløb i skolens køkken.
Billedkunst Formålet er, at eleverne gennem undervisningen oparbejder glæde ved at udtrykke sig gennem billeder og skulpturer. Desuden at eleverne ser og hører om kunstneriske udtryk i forskellige kulturer og til forskellige tider. Forhold som dynamik, ro, balance og forholdet mellem form, farve og figurer samt opfattelse af funktion og design vil indgå som vigtige elementer.
Musik og kor Formålet er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og nyde musik og til selv at synge og spille. I løbet af skoleåret 2013/14 starter med stor sandsynlighed et samarbejde med den venezuelanske organisation El Sistema. Planen er at der kommer 2-3 frivillige fra Venezuela, til en start i et år, for at undervise elever og lærere på Tvind i at spille klassisk musik og synge i kor.
Drama Formålet er, at eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med teaterkunsten ved at se teaterforestillinger, samt at læse og indstudere teaterstykker på dansk og engelsk. I maj-juni måned deltager skolen i et stort teaterstævne, hvor eleverne har mulighed for at spille en rolle i et af de to teaterstykker som bliver opsat på Tvind. Det ene på engelsk med studerende fra Det Nødvendige Seminarium som drivkraft, og det andet hovedsagelig med elever fra Dagskolen på dansk. 21
Introduktion til uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarked Formålet er, at eleverne får et bredt kendskab til arbejdsmarkedet og til uddannelses- og erhvervsmuligheder i verden i dag og, at de indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Der undervises på alle klassetrin hvert år og specielt grundigt på 9. klassetrin.
Erhvervspraktik Formålet med erhvervspraktik er at give eleverne mulighed for at følge aktiviteterne på en arbejdsplads i en uge, at give eleverne indblik i et fagområde efter eget ønske, og at blive klogere på eget uddannelsesvalg. Eleverne finder i samarbejde med kontaktlæreren et praktiksted. Eleverne skal have oplevelser og erfaringer med ”det at gå på arbejde”. De har selv medansvar for planlægning af transport, de skal smøre madpakke m.v. Eleverne evaluerer praktikforløbet med kontaktlæreren.
Gartneri og havebrug Faget er både praktisk og teoretisk. Der undervises i havebrug og planternes livs funktioner. Eleverne lærer om havens træer og buske og lærer om beskæring og jordforbedring. Der undervises i drivhus, frilandsgartneri og økologi.
Byggeri og energi Faget er både praktisk og teoretisk. Eleverne lærer om forskellige materialer og brug af værktøj. Eleverne får mulighed for at deltage i byggeprojekter fra A - Z. Eleverne har mulighed for at tage “møllekørekort” til stedets vindmølle, Tvindkraft. Endvidere gives eksempler på, hvordan håndværk, videnskab og kunst kan forenes.
Kost og Sundhed Faget er både praktisk og teoretisk. Der undervises i menneskets legeme og fysik. Forskellige kostmodeller gennemgås og der arbejdes med, at eleverne bliver ”Fit for Life”. Der tages konditests, og eleverne opstiller deres egne motionsprogrammer. Eleverne har mulighed for at komme i praktik i køkkenet hvor der laves sund mad af økologiske råvarer.
Det internationale aspekt Skolen har et meget internationalt program, primært i sit undervisningsindhold og i sit elevgrundlag, i sit studierejseprogram samt i forløbet "International Sommerlejr". Det internationale aspekt har til formål at give eleverne et bredt kendskab til mennesker, kultur, geografi og samfundsforhold. Særlige undervisningsforløb lægges ind i års programmet i forhold til internationale aktioner og begivenheder i løbet af skoleåret. Skolen har hvert år en studierejse indlagt i års programmet. Rejsemålet er ikke fastlagt ved skoleårets start, men vil blive bestemt i klasserne, bl.a. ud fra den eksisterende elevgruppe. Formålet med studierejsen er, at eleverne skal stifte kendskab med et andet lands kultur, sprog, mad og historie, samt få afprøvet deres sprogkundskaber. Formålet er også, at få styrket elevernes indbyrdes forhold og forholdet til og mellem lærer og elev, gennem den fælles oplevelse. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse for andre landes kultur og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen og ansvarlighed overfor problemer i forbindelse med den kultur skabte omverden. Turen forberedes gennem kurser om landet, dets kultur, historie, mad, valuta osv. Under turen skal eleverne gøre notater om, hvad de oplever. Hjemme igen skal eleverne efterbehandle turen. 22
Samarbejde med forældre, PPR, socialforvaltninger og andre Skolen arbejder tæt sammen med elevernes forældre, plejeforældre eller det opholdssted som har overtaget forældrerollen. “Trekløveret” eleven, skolen og opholdsstedet/forældrene er fælles om, at skoleåret for eleven bliver bedst muligt, og at udviklingen bliver så optimal som muligt. Åbenhed overfor hinanden og tryghed skaber den ramme, som sørger for at parterne kommer overens, især når der er konflikter. Ledelsen af skolen / klasselærerne har mindst ugentlig kontakt til opholdsstederne / forældrene. Skolen deltager i statusmøder, evt. i samarbejde med elevens opholdssted og udarbejder statusrapport i forbindelse med disse. Skolen samarbejder med PPR omkring pædagogisk tilgang og evt. særlige hjælpemidler ift. enkelte elever. Der er årlige arrangementer for forældre og samarbejdspartnere.
Fælles arrangementer i skoleåret 2013 - 2014
Årets Store Sportsbegivenhed (“OL på Tvind”) - to dage i september Uge med undervisning og indsamling til hiv/aids oplysning i Zimbabwe i uge 38 Efterårskoncert i Juelsminde - med egne produkter i november Vinterkoncert på Tvind med klassisk musik i februar Sommerteater - vi deltager i regional teaterstævne i maj måned 2013 og i Sommerteaterstævne i juni måned 2013 Worldwide Art Competition - med vores egne fotografier og billeder
Status og afgangsprøver Vi arbejder hen i mod, at eleverne i 9. og 10. klasse kan aflægge folkeskolens afgangsprøver. Eleverne i de enkelte klasser vil være spredte for hvad angår modenhed og fagligt niveau. Den faglige kunnen hænger ikke nødvendigvis sammen med alderen. Eleverne aflægger prøverne på Ulfborg skole. Undervisningen i de yngre klasser stiler mod skolens interne afsluttende prøver i slutningen af skoleåret. Det foregår bl.a. ved, at alle klasser afholder ½-årsprøver i december, skriftlige og mundtlige årsprøver samt praktiske prøver ved skoleårets slutning. De elever som studerer HF enkeltfag tager eksamenerne på VUC i Holstebro, hvor eleverne har et særligt tilrettelagt kursusforløb. For de elever som har en STU plan udarbejdes ”kvalifikationsbeviser” i samarbejde med UU vejledningen, efter gældende regler. Enkelte elever tager en intern pædagogassistentuddannelse, for hvilke der udstedes et bevis hvor praktikforløb beskrives og gennemførte undervisningsmoduler påføres.
Dagskolen på Tvind Skorkærvej 8 6990 Ulfborg E-mail:
[email protected] Tlf.: 20352382 23