Velstand
Dansk velstand i international top 10 Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger i top 10. Målt på BNP per indbygger er Danmark placeret på en 8. plads – en plads bedre end i 2009. Måler vi på Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for den økonomiske velstand, ligger vi på en 6. plads. Det danske BNI er de sidste 10 år steget markant mere end BNP.
af stud.polit Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen
23. december 2011
Analysens hovedkonklusioner •
Set over de sidste 10 år er det danske reale BNI vokset med 1,5 pct. om året som gennemsnit. Det er næsten tre gange så meget som væksten i det reale BNP (knap 0,6 pct. om året.).
•
Danskernes velstand er derfor forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Måler vi på BNI-væksten indtager vi en midterplacering sammenlignet med andre lande. Måler vi på BNP-væksten ligger vi i bunden.
•
Den relativt markante forandring af forholdet mellem BNI- og BNP-væksten i Danmark kan ligeligt tilskrives styrket bytteforhold og større formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet. Bidraget fra begge forhold ligger i absolut international topklasse.
•
Som følge af det stigende bytteforhold og forbedringen af formueindkomst mv. til udlandet er der tendens til, at den danske velstandsplacering målt ved hhv. BNP og BNI det seneste årti er løbet fra hinanden. Målt i BNP pr. indbygger ligger vi nu marginalt dårligere placeret end de seneste 37 års gennemsnit. Tager vi i stedet udgangspunkt i BNI pr. indbygger, er vi det 6. rigeste land i OECD. Det er ca. to pladser bedre end de seneste 37 års gennemsnit.
•
Den markante forskel mellem BNI- og BNP-væksten leder dels til spørgsmålet om, hvorvidt vi måler det reale BNP godt nok i Danmark. Samtidig kaster det lys på behovet for at fokusere på andre mål end BNP, når man vil måle velstanden i internationale sammenligninger.
Kontakt Chefanalytiker
Kommunikationschef
Frederik I. Pedersen
Janus Breck
Tlf. 33557712
Tlf. 33 55 77 25
Mobil 28424272
Mobil 40 61 34 38
[email protected]
[email protected]
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1 sal.
1651 København V
33 55 77 10
www.ae.dk
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Dansk velstand i international top 10 Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger placeret i top 10. Målt på BNP per indbygger (i købekraftskorrigerede enheder) er Danmark placeret på en 8. plads. Måler vi på Bruttonationalindkomsten (BNI), der er et mere retvisende mål for vores velstand, ligger vi på en 6. plads. Det viser tabel 1. Tabel 1. Top 10 over de rigeste OECD-lande 2010 (købekraftskorrigeret) BNP per indbygger
BNI per indbygger Placering
Placering
Luxembourg
1
Luxembourg
1
Norway
2
Norway
2
Switzerland
3
Switzerland
3
United States
4
United States
4
Netherlands
5
Netherlands
5
Australia
6
Denmark
6
Ireland
7
Austria
7
Denmark
8
Sweden
8
Austria
9
Australia
9
Canada
10
Canada
10
Kilde: AE på baggrund af OECD’s databank.
Sammenlignet med 2009 er vi på BNP per indbygger gået en plads frem, mens vi målt på BNI per indbygger ligger uændret på en 6. plads. Vi ser i et senere afsnit på udviklingen over tid.
BNP-vækst undervurderer stærkt udviklingen i den danske velstand De senere års danske BNP-vækst har ellers skabt bekymringer for udviklingen i den danske velstand. Den danske BNP-vækst har de sidste ti år ligget blandt de laveste for en række sammenlignelige lande. Det viser figur 1. Som det fremgår, har Danmark med en gennemsnitlig vækst omkring 0,6 pct. om året ikke fulgt trit med den internationale BNP-vækst – kun Japan og Italien har ligget lavere. Denne kendsgerning, samt det forhold at Danmark de kommende 10-15 år er blevet spået en af OECD’s absolut laveste BNP-stigninger1, har affødt bekymringer for udviklingen i den danske velstand. I en globaliseret økonomi er egen jord dog ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet, at den indkomst, der skabes fra produktionen på egen jord, også går til landets indbyggere og virksomheder. Yderligere velstand kan fx skabes via fordringer (o.lign.) på omverdenen. Det er bl.a. tilfældet, når midler sat i udenlandske aktiver giver afkast. Modsat må man aflevere en del af sin indkomst til udlændinge i form af rentebetalinger, hvis man skylder penge i udlandet. Vi kan ligeledes bytte os til velstand. Det er tilfældet, når de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end de priser, vi importerer til. Herved kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed vores velstand, øges. Modsat mister vi købekraft, hvis vores eksportpriser stiger mindre end vores importpriser.
1
Senest i OECD's Economic Outlook fra maj 2011. Tabel 4.1 og 4.2, s. 231-232.
2
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Figur 1. Dansk BNP-vækst ligger i bunden af OECD-lande (fra 2000 til 2010) Pct. p.a.
Pct. p.a.
Italien
Japan
Danmark
Tyskland
Frankrig
Holland
Belgien
UK
0 Norge
0 Østrig
1
USA
1
Finland
2
Sverige
2
Grækenland
3
Irland
3
Tjekket
4
Polen
4
Anm.: Figuren angiver den gennemsnitlige realvækst i BNP fra 2000 til 2010. Størrelsen er i konstante priser, national valuta. Den danske BNPvækst iflg. OECD er ikke helt den samme som den opgjort af Danmarks Statistik, der senere vises i tabel 1. Forskellen skyldes bl.a., at Statistikbankens (DST) data er mere opdaterede end OECD's. Som følge heraf er Danmarks Statistik BNP-vækst inkluderet i figuren. Kilde: AE på baggrund af OECD's databank samt Danmarks Statistik.
Ved at korrigere BNP for bytteforholdseffekter samt tillægge formueindkomst og overførsler (netto) fra udlandet fås vores reale bruttonationalindkomst (BNI). BNI opgør således den realindkomst, der er til rådighed for danske husholdninger og virksomheder, se også boks 1. Boks 1. Danmarks Statistik om BNP og BNI I dokumentationen Nationalregnskabet 2009 fra Danmarks Statistik står der om Bruttonationalproduktet (BNP) og Bruttonationalindkomsten (BNI):2 ”Mens BNP viser værdien af den samlede indkomst, der er skabt på dansk område, viser BNI værdien af den samlede indkomst, som danske residenter råder over”. Og videre ”I forbindelse med diskussionen om BNP - eller teoretisk mere korrekt BNI eller disponibel BNI - som indikator for den økonomiske velfærd ..." BNI angiver med andre ord den indkomst, virksomheder og husholdninger råder over til forbrug og opsparing/investering mv., hvorfor man kan argumentere for, at BNI er et bedre mål for et lands velstandsniveau end BNP. Og ligeledes at BNIvæksten er et bedre mål for et lands velstandsudvikling sammenlignet med BNP-væksten. Beregningen af realt BNI foregår efter følgende fremgangsmåde:
Kilde: Nationalregnskabet 2009 (udgivet 2011).
Set over de sidste 10 år er det danske reale BNI vokset med 1,5 pct. om året som gennemsnit. Det er næsten tre gange så meget som væksten i det reale BNP (knap 0,6 pct. om året.)3. Den relativt mar2 3
Kilde: NATIONALREGNSKAB 2009 (udgivet 2011). Danmarks Statistik. Side 29 og side 257-258. OECDs tal er ikke helt opdaterede ift. Danmarks Statistik. OECDs tal viser en marginalt mindre vækst de sidste 10 år, som er vist i figurerne.
3
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
kante forøgelse af forholdet mellem BNI- og BNP-væksten kan ligeligt tilskrives styrket bytteforhold og større formueindkomst, overførsler mv. fra udlandet4. Den langt kraftigere vækst i BNI betyder, at billedet af de seneste ti års velstandsudvikling ændres rimeligt markant, hvis der i stedet for BNP-vækst måles på BNI-vækst. Dette fremgår af figur 2. Måler vi på BNI, springer dansk velstandsvækst således fra en bund- til en midterplacering blandt sammenlignelige OECD-lande. Danmarks velstand er således vokset mere end i både Østrig, Irland, Tyskland, Belgien og Holland – alle lande, hvis BNP ellers er vokset hurtigere end Danmarks. Vi ligger på linje med USA, men er stadig bagefter Sverige, Norge og Finland. Figur 2. Dansk BNI-vækst indtager en midterplacering i OECD de sidste 10 år (BNP-placering i parentes) Pct. p.a.
Pct. p.a.
Japan (16)
Italien (17)
Holland (12)
Frankrig (13)
Belgien (11)
Tyskland (14)
Irland (3)
Østrig (8)
0 Danmark (15)
0 USA (7)
1
UK (10)
1
Finland (6)
2
Grækenland (4)
2
Sverige (5)
3
Norge (9)
3
Tjekkiet (2)
4
Polen (1)
4
Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige vækst i den reale BNI fra 2000 til 2010. Størrelsen er i konstante priser, national valuta. I parentes er angivet landendes placering, hvad BNP-væksten fra 2000 til 2010 angår (vist i figur 1). Kilde: AE på baggrund af OECD’s databank samt Danmarks Statistik.
Det markante danske spring mellem figur 1 og 2 skyldes, at Danmark de sidste 10 år har haft en mertilvækst i BNI, der er i international særklasse. Det viser figur 3, der sammenholder de seneste ti års forskel mellem realvæksten i BNI og BNP for en række sammenlignelige OECD-lande. Som det fremgår, er den danske udvikling ikke et generelt fænomen blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Af de inkluderede 17 lande er det kun Norge, der kan matche den danske mertilvækst5.
4 5
Den disponible BNI er de seneste ti år vokset akkurat så meget som BNI. Grundet ekstreme bevægelser i formueindkomst og nettooverførsler til udlandet er Schweiz undladt i nærværende analyse.
4
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Figur 3. Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse 2000-2010 Pct. p.a.
Pct. p.a.
Irland
Tjekkiet
Holland
Polen
Østrig
Grækenland
-1,5 Belgien
-1,5 Finland
-1,0
Japan
-1,0
USA
-0,5
Frankrig
-0,5
Italien
0,0
Sverige
0,0
UK
0,5
Tyskland
0,5
Norge
1,0
Danmark
1,0
Anm: Figuren viser forskellen mellem den gennemsnitlige årlige vækst i den reale BNI og BNP (dvs. BNI-BNP) i perioden fra 2000 til 2010 målt i pct.-enheder. BNI og BNP er opgjort i faste priser, national valuta. Kilde: AE pba. OECD Statistics samt Danmarks Statistik.
Da forskellen mellem BNP- og BNI-væksten skal findes i formueindkomst mv. samt bytteforholdsudvikling, ser vi på bidragene herfra i de følgende afsnit. Dansk formueindkomst mv.'s bidrag til BNI er helt i top I figur 4 er de danske formueindkomst mv. bidrag til realvæksten i BNI sammenholdt med andre lande. Af figuren står det klart, at den danske udvikling er i absolut topklasse. Således har intet land oplevet et vækstbidrag fra formueindkomst mv. så stort som det danske. Figur 4. Dansk formueindkomst mv.'s bidrag til BNI er helt i top Pct.-enheder p.a.
Pct.-enheder p.a.
Tjekkiet
Irland
Polen
Grækenland
Holland
Italien
Belgien
Frankrig
Østrig
USA
Japan
-1,0 Norge
-1,0 UK
-0,5
Finland
-0,5
Sverige
0,0
Tyskland
0,0
Israel
0,5
Danmark
0,5
Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige reale vækstbidrag fra nettooverførsler mv. til BNI fra 2000 til 2010 i pct.-enheder. For Japan er det gennemsnitlige vækstbidrag beregnet for årene fra 2000 til 2009, idet 2010-data for overførsler mv. ikke haves. Det gennemsnitlige vækstbidrag er beregnet som et simpelt gennemsnit af vækstbidragene de enkelte år. Størrelserne er opgjort i faste priser, national valuta. Overførslernes vækstbidrag er i de enkelte år beregnet som et kædet vækstbidrag fra net primary income from the world. Kilde: AE på baggrund af OECD’s databank samt Danmarks Statistik.
5
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Bemærkelsesværdigt er det, at de tre lande, vi i figur 1 kunne konstatere har oplevet den højeste BNPvækst, er de samme tre lande, som vi nu ser, har haft de største negative bidrag fra deres overførsler til og fra omverdenen. Blandt disse finder vi Irland, der på baggrund af en relativt stor BNP-vækst er blevet kaldt den ”Keltiske Tiger”. Hvad vi ser i opgørelserne er, at den indkomst, der følger af BNPvæksten, er blevet stærkt modsvaret af formueindkomst mv. ud af landet. Kigger man på Det Irske Statistikbureaus hjemmeside (CSO) erfarer man da også, at nationalregnskabet som det første fremhæver både BNP- og BNI-væksten.
Dansk bytteforholdsforbedring er blandt de største I figur 5 er udviklingen i det danske bytteforhold – udviklingen i eksportpriserne sammenlignet med importpriserne – sammenholdt med andre lande. Som det fremgår, overgås den danske bytteforholdsstigning kun af Norge. Som OECD’s største nettoeksportør af olie (målt i pct. af BNP) skal Norges bytteforholdsforbedring ses som et direkte produkt af, at oliepriserne siden 2000 gennemsnitligt er vokset hele 12 pct. om året. Den danske topplacering kan dog ikke skyldes olie. Eksporten af Nordsøolie opvejes nemlig af danske rederiers udgifter til påfyldning af brændstof i fremmede havne (såkaldt bunkring). I 30 af de seneste 41 år (siden 1970) har Danmark således været nettoimportør af brændstof, når bunkring tages med. En rensning af det danske bytteforhold viser således, at brændstof de seneste ti år faktisk har trukket marginalt ned i den danske bytteforholdsudvikling6. At danske eksportører over en så lang periode har kunnet lade deres priser stige hastigere end de varer, vi importerer, kan bl.a. forklares med, at danske virksomheder har specialiseret sig i produkter og på markeder med større prisfremgang end gennemsnittet, og at en stadig større andel af vores import kommer fra lavtlønslandene. Figur 5. Dansk bytteforholdsforbedring blandt de største Pct. p.a.
Pct. p.a.
Seneste tiår
Japan
Finland
-4 Sverige
-4 USA
-3 Irland
-3 Østrig
-2
Tjekkiet
-2
Frankring
-1
Belgien
-1
Holland
0
Tyskland
0
UK
1
Italien
1
Grækenland
2
Polen
2
Danmark
3
Norge
3
Fra 1970 til 2010
Anm.: For Polen og Tjekkiet findes ikke bytteforhold i 1970, hvorved udviklingen fra 1970 til 2010 ikke kan beregnes. Bytteforholdet er beregnet som det implicitte prisindeks for eksporten relativt det implicitte prisindeks for importen. Den løbende størrelse er i løbende priser, national valuta, mens den reale størrelse er i faste priser, national valuta. Kilde: AE på baggrund af OECD’s databank samt Danmarks Statistik.
6 Den danske import/eksport er renset for brændstof ved fra den samlede eksport/import at fratrække eksporten/importen af SITC-gruppe 3 (brændstof). Data er hentet fra ADAM's databank. Fastprisstørrelserne er konstrueret ud fra aggregering af kædede værdier.
6
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Det kan ikke udelukkes, at den ekstreme danske bytteforholdsforbedring afspejler, at det i nationalregnskabet er svært at udskille kvalitetsforbedringer fra den almindelige prisudvikling. At overse noget kvalitet er det samme som at overvurdere prisudviklingen og dermed undervurdere mængdeudviklingen. Er noget af bytteforholdsforbedringen i virkeligheden udtryk for forskel i kvalitet, kan det forklare noget af Danmarks sløje vækst i BNP (herunder produktivitetsvækst), jf. figur 1. I den anden ende af figur 6 finder vi vores naboer Sverige og Finland, hvis bytteforhold direkte falder. Forklaringen på både den svenske og finske bundplacering skal bl.a. findes i, at produktionen af såkaldt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i begge lande voksede relativt kraftigt op gennem 90’erne og 00’erne. Væksten betød, at svensk og finsk IKT kom til at udgøre en langt større andel af den samlede produktion end i andre lande. Ifølge en opgørelse fra OECD udgjorde fremstillingen af IKT i 2000 således 8 pct. i Sverige og 11 pct. i Finland7. Til sammenligning udgjorde IKT-fremstillingen 1,5 pct. i Danmark. Da den svenske og finske udvikling oven i købet blev trukket af globalt orienterede virksomheder som hhv. Erricson og Nokia, blev en stor del af denne produktion rettet mod eksportmarkederne. IKT var dog i samme periode kendetegnet ved meget store årlige prisfald, hvilket i særlig grad trak de svenske og finske eksportpriser ned. Forværringen af svensk og finsk bytteforhold betyder, at den mængde import, svenskere og finner til en given mængde eksport kan finansiere, er blevet mindre. Den reale købekraft af svenske og finske indkomster er med andre ord blevet reduceret som følge af prisudviklingen på udenrigshandlen. Bytteforholdets effekt på et lands velstandsudvikling afhænger også af graden af samhandel med omverdenen. I en lille, åben økonomi som den danske betyder bytteforholdet således relativt meget. I figur 6 er landenes gennemsnitlige vækstbidrag fra bytteforholdet til BNI vist. Mens bidraget fra Danmarks bytteforhold er blandt de største i OECD, har bytteforholdet i Sverige og Finland hvert år siden 2000 trukket hhv. 0,3 og 0,4 pct. ud af BNI.
7 Measuring the Information Economy (OECD), 2002. Tabel: "Share of ICT-producing activities in the non-agriculture business sector, 2000", s. 21.
7
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Figur 6. Bytteforholdets bidrag til BNI-væksten fra 2000 til 2010 Pct.-enheder p.a.
Pct.-enheder p.a.
Irland
Finland
Japan
Sverige
Østrig
USA
Belgien
Holland
-1,0 Frankrig
-1,0 Tyskland
-0,5
Tjekkiet
-0,5
UK
0,0
Italien
0,0
Grækenland
0,5
Polen
0,5
Danmark
1,0
Norge
1,0
Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige vækstbidrag fra bytteforhold til BNI fra 2000 til 2010. Da bytteforholdet pr. definition ikke findes i løbende priser, kan et kædet vækstbidrag herfra ej beregnes. Bytteforholdets bidrag til mertilvæksten i real BNI bestemmes derfor residualt ift. formueindkomst, overførsler mv.'s vækstbidrag, således at disse summerer til differencen mellem BNI- og BNP-væksten i pct.-point, jf. figur 3. Kilde: AE på baggrund af OECD’s databank samt Danmarks Statistik.
Dansk velstandsplacering Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste 10 år, at danskerne råder over større vækst i indkomsterne, end BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Traditionelt sammenlignes velstandsniveauer på tværs af lande via BNP per indbygger, men i lyset af analysen ovenfor er det mindst lige så relevant at måle på BNI. For at opnå et sammenligneligt mål for borgernes købekraft, og derved velstand, må der dog tages højde for, at forskellige prisniveauer kan bevirke, at samme dollarindkomst ikke i alle lande har samme købekraft. Danmarks velstandsplacering i OECD målt ved hhv. BNP og BNP pr. capita ved OECD’s købekraftskorrektion (PPP) er angivet i figur 8 nedenfor. Da de rigeste OECD-landes velstandsniveau er relativt ens, bevirker forskydninger i landenes konjunkturcykler, at de interne placeringer fra år til år kan fluktuere, uden at det nødvendigvis afspejler den underliggende udvikling i de relative velstandsniveauer. Serierne i figur 7 er derfor konstrueret som 5-årige glidende gennemsnit for herved at indfange en mere underliggende udvikling i det danske velstandsniveau relativt til resten af OECD.
8
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Figur 7. Danmarks velstandsplacering i OECD (PPP-korrigeret) 5-årsgennemsnit Plads i OECD
Plads i OECD
BNP pr. capita
2010
2008
2006
2004
2002
2000
1998
1996
1994
1992
13 1990
13 1988
10
1986
10
1984
7
1982
7
1980
4
1978
4
1976
1
1974
1
BNI pr. capita
Anm.: Omvendt skala. Serierne er konstrueret som 5-årige glidende gennemsnit af Danmarks relative velstandsplacering i OECD målt ved hhv. BNP pr. capita og BNI pr. capita, begge købekraftkorrigeret (PPP). 1974 er valgt som start år, idet vi først fra 1970 har relativt gode data for OECDlandene. For få lande er der endnu ikke data for 2010. Her er 2010 fremskrevet med væksten i det købekraftskorrigerede BNP pr. capita. Kilde: AE på baggrund af OECD’s databank.
Fra midten af 1970'erne til årtusindeskiftet fulgte placeringen for det købekraftskorrigerede BNI og BNP hinanden relativt tæt. Danmark var her gennemsnitligt det 8.-9. rigeste land i OECD området. Som følge af det stigende bytteforhold og forbedringen af nettooverførsler mv. til udlandet er den danske velstandsplacering målt ved hhv. BNP og BNI det seneste årti dog løbet fra hinanden. Mens vores placering målt ved BNP pr. hoved fra 2000 til 2007 forværredes fra en 7. til en 12. plads, forværredes placeringen kun en enkelt plads (fra 8. til 9.) målt ved BNI pr. hoved. Selvom velstandsplaceringen målt ved BNP på det seneste er forbedret 3 pladser, er divergensen ikke til at tage fejl af: Måler vi på BNP pr. capita (PPP-korrigeret), indplacerer vi os som det 9. rigeste land i OECD. Det er marginalt dårligere end de seneste 37 års gennemsnit. Tager vi i stedet udgangspunkt i den købekraftskorrigerede BNI pr. capita, er vi nu det 6. rigeste land i OECD8. Det er ca. to pladser bedre end de seneste 37 års gennemsnit. Måler vi ved BNI, er vi f.eks. mere velstående end Australien, Østrig, Canada og Irland - lande, som vi målt ved BNP ellers er fattigere end. Irland rykker fx fra en 5. plads målt på BNP til en 14. plads målt på BNI. Den meget markante forskel mellem BNI og BNP-væksten i dansk økonomi leder dels til spørgsmålet, om vi måler det reale BNP godt nok i Danmark. Samtidig kaster det lys på behovet for at fokusere på andre mål end BNP, når man vil måle velstanden i internationale sammenligninger. Spørgsmålet om BNP er det bedste mål for velstand, kigges der nærmere på i Boks 2.
Boks 2. Grænser for BNP som mål for velstand I februar 2008 stiftede den franske præsident, Nicholas Sarkozy, The Commission on the Measurement of Economic Performance and social progress (CMEPSP). Med Columbia-professor og nobelpristager, Joseph Stieglitz i spidsen var målet at identificere grænserne for BNP som indikator for økonomiske og sociale fremskridt samt at vurdere mulighederne for alternative måleværktøjer. Nedenstående opsummerer et par af kommissionens væsentligste pointer.
8
Vores top10-placering ændres ikke ved at kigge på de faktiske tal de enkelte år i stedet for et 5-års glidende gennemsnit.
9
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Produktion versus indkomst Bruttonationalproduktet søger, inden for en given periode, at opgøre den samlede merværdi skabt i den markedsmæssige produktion. Alt andet lige vil et større BNP således betyde større indkomster, hvorfor størrelsen ofte anvendes som mål for velstand. Divergensen mellem dansk BNI og BNP er dog et eksempel på, at produktion og indkomster ikke nødvendigvis udvikler sig én til én. Hvis ønsket er at undersøge et lands økonomiske velstand, må man derfor spørge sig selv, om BNP er det rigtige mål at anvende. Iflg. CMEPSP er materielle levestandarder tættere knyttet til indkomst, formue og forbrug end produktionen i sig selv. Dét, markedsproduktionen ikke indfanger En af årsagerne til, at monetære mål, som eks. BNP for økonomiske fremskridt og levestandarder har vundet så stor indflydelse, er, at denne form for værdiansættelse af varer og tjenester gør det nemt at sammenlægge mængder af meget forskellig karakter: Når vi kender priserne på to varer, kan vi lægge deres værdier sammen og konkludere om produktion og forbrug i ét tal. Økonomisk teori påpeger endvidere, at produkternes markedsprisforhold vil reflektere forbrugernes relative påskønnelse. BNP synes således, i ét tal, at kvantificere, hvor velhavende et land på et givet tidspunkt er. Holdes priserne konstante synes et fornuftigt mål for den reale udvikling i samfundets levestandard endvidere at haves. Tingene er dog mere komplicerede end som så. For det første er der varer for hvilke, der definitorisk ikke findes en markedspris, idet disse ikke afsættes på et marked. Det gør sig bl.a. gældende for de ydelser, husholdninger producerer til egen nytte, såsom at passe børn eller klippe hæk. Når børnepasningen rykkes fra hjem til institution, og havearbejdet overlades til en gartner, får BNP-væksten som mål for økonomiske fremskridt en bias opad. Jf. CMEPSP udgør denne ikke-markedsmæssige produktion omkring 30 pct. af BNP. Værdien af offentligt forbrug Det offentlige forbrug defineres i nationalregnskabet som serviceydelser, det offentlige stiller gratis eller stærkt prisreduceret til rådighed for befolkningen. Det er således pr. konstruktion umuligt at identificere en naturligt fastsat markedspris på det offentlige forbrug. Nationalregnskabet fastsætter i stedet prisen som inputomkostningerne forbundet med den offentlige ydelses produktion (løn til offentligt ansatte, råvarer mv.). Det offentlige forbrugs outputudvikling bindes således til inputtet, hvorved en eventuel produktivitetsudvikling umuliggøres. Bliver arbejdsgangene i den offentlige forvaltning og service mere produktive, betyder det, at vi med BNP undervurderer den reale vækst i offentligt forbrug og da offentlige ydelser, så som drift af vuggestuer og plejehjem, typisk forbindes med velfærd, vil vi samtidigt undervurdere udviklingen i vores niveau af velfærd. En nylig undersøgelse viser, at væksten i det reale offentlige forbrug siden 2000 ville løftes ca. 4 pct., såfremt opgørelsesmetoden blev skiftet fra at være input- til outputorienteret.9 Værdien af fritid En anden vigtig ikke-markedsmæssig aktivitet består i den mængde fritid, vi alle dagligt nyder. Når arbejderen skal afgøre, hvorvidt han vil arbejde en ekstra time står valget i virkeligheden mellem nytten af en times mere fritid relativt nytten af de forbrugsgoder, han vil kunne erhverve sig for den ekstra times arbejdsindkomst. Antallet af timer, arbejderen vælger at arbejde, afhænger således i sagens natur af hans præferencer for fritid relativt materielle forbrugsgoder. Jf. CMEPSP tillægger europæere i gennemsnit fritid større værdi, end amerikanere gør. Amerikanerne får i stedet i højere grad nytte af at købe dyre huse eller biler. At forbrugsgoder men ikke fritid indfanges i BNP skævvrider størrelsen som mål for velfærd. Europæernes større præferencer for fritid bevirker således, at BNP systematisk vil undervurdere deres velfærd relativt amerikanernes. Værdien af den forbrugte fritid iflg. CMEPSP udgør ca. 80 pct. af BNP, hvilket understreger nødvendigheden i fritidens indregning, når levestandarder på tværs af landegrænser sammenlignes. Eksternaliteter Selv når markedspriser findes, kan de afvige fra samfundets underliggende værdiansættelse. Det er tilfældet, når et forbrug eller en produktion påvirker en ekstern part - såkaldte eksternaliteter. Et velkendt eksempel er forurening forbundet med et forbrug, f.eks. en biltur. Markedsprisen på at køre en biltur afspejler bilistens isolerede påskønnelse af turen. Via os og støj påvirker bilturen dog omgivelsernes velfærd negativt, hvilket ikke inkluderes i markedsprisen. Ved sådanne negative eksternaliteter vil markedsprisen altså overvurdere de samlede velfærdsgevinster ved det givne forbrug. BNP's implicitte prisudvikling I godtgørelsen af den reale BNP-udvikling todeler nationalregnskabet værdiudviklingen i en mængde- og en priskomponent. Produkter ændrer sig over tid – nogles egenskaber ændres, mens andre helt udgår. Der findes også produkter, hvis kvalitet er kompleks, multidimensionel og derved svært kvantificerbar. Dette gælder ydelser som undervisning, forskning og finansielle tjenesteydelser. Som følge heraf er korrekt måling af kvalitetsudviklingen en enorm udfordring, men samtidigt afgørende for, at det reale BNP retvisende kan anvendes som mål for samfundets egentlige velstand. En eventuel underestimering af kvalitetsforbedringer svarer til en overvurdering af inflationen, og dermed undervurdering af de reale indkomster. Når der sammenlignes over tid eller landegrænser, bør BNP’s implicitte prisudvikling derfor tolkes varsomt. For at runde af er Stieglitz' budskab dog ingenlunde en pure afvisning af BNP som anvendt økonomisk mål: BNP besidder klare styrker, idet der til dets beregning findes internationale standarder, hvis statistiske og begrebsmæssige definitioner nøje er udvalgt. BNP bør således fortsætte som mål for den merværditilvækst i produktionen, der bl.a. er afgørende for, at flere kan komme i beskæftigelse. Stieglitz opfordrer i stedet til en mere dybdegående forståelse af, hvornår forskellige statistiske mål, herunder alternative nationalregnskabsstørrelser som BNI, anvendes mest hensigtsmæssigt.
9
Danmarks Statistik: Offentlig produktion og produktivitet 2002-2009. Figur 8.7. November 2011.
10
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
Kan udviklingen fortsætte? Samlet betyder den markante forskel mellem realvæksten i BNI og BNP de sidste ti år, at danskerne i gennemsnit råder over større realindkomster end BNP indikerer. Det betyder også, at danskernes velstand i international målestok er forbedret langt mere, end hvad BNP-væksten de seneste ti år viser. Det afgørende spørgsmål er nu, om udviklingen i Danmarks bytteforhold samt formueindkomst og overførsler mv. kan fortsætte, således at indkomsterne fortsat øges ud over det, der skabes via BNP. Det vil i givet fald være en relevant nuance til de ret mørke udsigter, OECD tegner for den fremadrettede danske BNP-vækst, der for tiden synes at dominere dagsordenen, når Danmarks fremtidige velstandsudvikling diskuteres. Konkret forudser den seneste 2020-plan fra Finansministeriet, at udlandsformuen vil stige fra 9½ pct. af BNP (173 mia. 2011-kr.) i 2010 til 38 pct. af BNP i 2020 (684 mia. 2011-kr). Det fremgår af den mørkeblå linje i figur 9A. Forventningen til udlandsformuen er oven i købet beregnet med forudsætning om et uændret bytteforhold de kommende ti år. Som det fremgår af figur 9B, vil et uændret bytteforhold være et markant brud på de seneste tredive års tendens. Det er bemærkelsesværdigt, at man i 2020-planen fuldstændigt vælger at se bort fra den historisk stærke trend i bytteforholdet, mens man tæt læner sig opad den historisk svage trend, når produktivitetsudviklingen skal fremskrives. Med denne fremskrivningsmetode får vi det værste fra begge skuffer: sløv produktivitetsvækst og stagnerende bytteforhold. Figur 8A. Udlandsformue iflg. 2020-planen Mia. 2011-kr. 1.200
Figur 8B. Bytteforhold iflg. 2020-planen
Mia. 2011-kr. 1.200
800
800
400
400
2000=1 1,2
1,1
1,1
1,0
1,0
0,9
0,9
0,8
0,8
0 -400
-800
-800
1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020
-400
2020-plan
Ved trendvækst i bytteforhold
Anm.: Den stiplede linje er beregnet ved for hvert år til 2020-planens udlandsformue at tillægge det meroverskud af handelsbalancen, der direkte vil følge af, at bytteforholdet voksede tilsvarende den historiske trend i stedet for, som i figur 5B, at bøje af. Eventuelle kursjusteringer mv. regnes således ikke med her. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 2020plan (Danmarks Konvergensprogram 2011).
1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020
0
2000=1 1,2
2020-plan
Fortsættelse af trend 1986-2010
Anm.: Trend ud fra årene 1986-2010. Startåret er valgt, idet ekstraordinære bytteforholdseffekter fra oliekriserne 1973-1974 og 1978-1980 samt devalueringer her synes overståede. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank) og den fhv. regerings 2020plan (Danmarks Konvergensprogram 2011).
Hvis det for uændret realvækst i både import og eksport antages, at bytteforholdet de næste ti år stiger på linje med den historisk udvikling (stiplet linje i figur 9A) vil vores betalingsbalance og dermed udlandsformue isoleret set øges med yderligere 395 mia. 2011-kr. til 1.078 mia. 2011-kr (stiplet linje i figur 9B). En så kraftig stigning i udlandsformuen må medføre endnu større formueindkomst mv. fra udlandet. Derudover vil et fortsat stigende bytteforhold i sig selv øge realt BNI. Alt i alt er det svært at se, hvorfor den positive udvikling i formueindkomst og overførslerne mv. fra udlandet (netto) samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte de næste ti år. BNI må da fortsat forventes at stige mere end BNP – et forhold der bør tages med i betragtningen, når man vil for-
11
Dansk velstand vokser Dansk velstand i international top 10
søge at kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. Bytteforholdsforbedringerne kan komme under pres, hvis ikke de danske virksomheder formår at udvide andelen af højkvalitetsprodukter i udenrigshandlen. Det er derfor vigtigt, at der forskes og udvikles, og at virksomhederne kan få uddannede den arbejdskraft de ønsker. Endelig burde Danmarks Statistik, som det Irske statistikbureau, overveje at sætte fokus på det det reale BNI i udgivelserne af nationalregnskabet.
12
