Business Lolland-Falster Strategioplæg

Business Lolland-Falster Strategioplæg 2015-2018

1

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse ............................................................................................................ 2 2. Indledning............................................................................................................................ 3 3. Udgangspunktet .................................................................................................................. 3 3.1. Hovedkonklusioner om erhvervsstrukturen på Lolland-Falster .................................. 4 3.2. SWOT analyse ............................................................................................................... 6 4. Strategi 2015-2018 .............................................................................................................. 7 4.1. Vision ............................................................................................................................ 7 4.2. Mission ......................................................................................................................... 7 5. Business LF strategiske udgangspunkt ................................................................................ 8 5.1. Indsatser som Business LF vil prioritere ....................................................................... 9 5.2. Den basale erhvervsservice .......................................................................................... 9 5.3. Den specialiserede erhvervsservice ........................................................................... 10 5.4. Forretningsudvikling................................................................................................... 11 5.4.1. Værdikædeudvikling ........................................................................................... 11 5.4.2. Iværksætteri ........................................................................................................ 19 5.4.3. Tiltrækning af virksomheder og investeringer .................................................... 20 5.4.4. Rammeudvikling .................................................................................................. 20 5.5. Tiltrækning af turister ................................................................................................ 21 5.6. Interessevaretagelse .................................................................................................. 21 6. Branding af Lolland-Falster ............................................................................................... 21 7. Strategikort Business LF .................................................................................................... 23 8. Struktur Business LF .......................................................................................................... 24

2

2. Indledning Business LF har efter knap 4 års eksistens indgået en ny samarbejdsaftale med Lolland og Guldborgsund kommuner – i forbindelse med kontraktindgåelsen og en omfattende evaluering af Business LF´s hidtidige indsatser, har der vist sig et behov for en skarp og klar ansvars- og opgavefordeling herunder en klar prioritering og fokusering på de hovedaktiviteter, som har størst mulig påvirkning på Business LF´s generelle indsatsområder; at udvikle, fastholde og tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser. Business LF´s bestyrelse og ledelse har derfor igangsat et fokuseret strategiarbejde med henblik på at sikre en stærk Lolland-Falsters erhvervsstruktur såvel på kort som på længere sigt og dermed skabe grobund for vækst og varige arbejdspladser. Dette dokument har til hensigt, at opsummere konklusioner og anbefalinger til en fremadrettet strategi baseret på et omfattende arbejde, hvor grundlaget er funderet på:    

En grundig indsamling og analyse af både kvantitativ og kvalitativ data Interview med erhvervslivet (ca. 250 gennemførte interviews) 200 gennemførte virksomhedssager det seneste år Interview med nøglepersoner og øvrige erhvervsfremmeaktører

Alle anbefalinger er baseret på en pragmatisk og rationel analyse, og er dermed renset for politiske hensyn. Strategiarbejdet har tydeliggjort, at der er behov for en klar prioritering og en ændret tilgang til mange arbejdsopgaver, ligesom en lang række både fravalg og tilvalg er påkrævet.

3. Udgangspunktet Kommende større anlægsprojekter I de kommende år vil en række anlægs- og infrastrukturinvesteringer blive igangsat i Østdanmark. Helt præcist drejer det sig om over 140 milliarder kroner, der investeres i en række projekter som eksempelvis: Supersygehuse, sygehusudvidelser, elektrificering af jernbanenettet, udvidelse af motorveje, omfartsveje, ny Storstrømsbro, Statsfængsel, havvindmølleparker og ikke mindst den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland – Femern Bælt forbindelsen. På Lolland-Falster alene investeres der over 70 milliarder kroner i henholdsvis Femern Bælt- forbindelsen, Statsfængslet på Nordfalster og opførelse af en ny Storstrømsbro som de absolut største med en samlet anlægssum på over 50 milliarder kroner. I forbindelse med Femern Bælt-projektet er det besluttet, at placere selve tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn på Sydlolland og i forhold til Storstrømsbroen er Nakskov havn udset som produktionssted. Infrastrukturen Femern Bælt- og Storstrømsbroprojekterne er en del af EU´s ni prioriterede hovednetkorridorer og forventes at have en stor effekt på transportkorridoren mellem Skandinavien og Middelhavslandende. Forbindelsen vil øge kapaciteten betragtelig på den såkaldte landsfaste korridor, og vil samtidigt sænke transporttiden væsentligt for både bil-, lastbil- og

3

godstogstrafik. For Lolland-Falster betyder den nye infrastruktur en væsentlig kortere afstand til Hamburg rent tidsmæssigt, og Lolland-Falster vil rent geografisk have en central og attraktiv placering i forhold til de 3 metropoler, København, Hamburg og Berlin. Udover en ændret infrastruktur har anlægsarbejderne en lang række effekter i selve byggeperioden. Anlægsarbejderne alene i forhold til Femern Bælt forbindelsen forventes, i Danmark, at skabe 44.000 direkte og indirekte årsværk i anlægsperioden blandt hoved- og underleverandører. Hertil skal lægges 28.000 induceret årsværk i anlægsperioden. Projekter og vækst – eller mangel på vækst Danmark har en lang tradition for igangsættelse af store infrastrukturprojekter, såsom Storebælt- og Øresundsforbindelsen. Projekter som i anlægsfasen har skabt stor efterspørgsel på kvalificeret- og højtuddannet arbejdskraft. Projekterne har dog også haft eftervirkninger på væksten i de berørte områder, hvor bl.a. færgetrafik, havneanlæg og afledte arbejdspladser heraf forsvinder og hvor de berørte kommuner oplever en stigning i arbejdsløsheden. Ser man internationalt, er der en række sammenlignelige cases som eksempelvis Eurotunnelen og Svinesundbroen, hvor effekterne af forbindelserne har været varierende. Men alle projekter påviser en klar sammenhæng mellem en række faktorer og realisering af vækstpotentialer. Lolland-Falsters udviklingsmuligheder Lolland-Falster er udfordret på mange parametre. Finanskrisen har været hård ved området, og der har været et massivt fald i antallet af private arbejdspladser kombineret med en forholdsvis stor reduktion i antallet af offentlige arbejdspladser. Området er kendetegnet ved en lang række små virksomheder i fortrinsvis konjunkturfølsomme brancher med en lav grad af produktivitet og eksport. Der er en høj andel af ufaglærte og personer som står uden for arbejdsmarkedet, ligesom området oplever negativ nettotilflytning drevet af både fraflytning og demografi. Både de private og offentlige erhverv ser de kommende anlægs- og infrastrukturinvesteringer som muligheden for at vende en negativ udvikling. Kommunerne har i den forbindelse udlagt en række nye erhvervsarealer nær motorvejene samtidig med der satses massivt fra en række private aktører og nyetablerede virksomhedskonsortier.

3.1. Hovedkonklusioner om erhvervsstrukturen på Lolland-Falster Beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner har gennem de seneste år oplevet et voldsomt job-tab, både i den private og offentlige sektor. I Guldborgsund Kommune udgør den samlet beskæftigelse ca. 25.000 arbejdspladser, hvoraf 57 % er private, og 43 % er offentlige. Tilsvarende tal for Lolland Kommune er ca. 18.000 arbejdspladser med en fordeling på hhv. 62 % private og 38 % offentlige. I forhold til andel af offentlige arbejdspladser i Regionen ligger Lolland Kommune på niveau med gennemsnittet, mens Guldborgsund Kommune, har en af de højeste andele af offentlige arbejdspladser i Region Sjælland.

4



På Lolland-Falster er det i særdelshed fødevarer, bygge/bolig og transport sektorerne, der udgør de beskæftigelsesmæssige tunge erhverv. De 3 sektorer udgør tilsammen næsten en 33 % af det samlede antal privat beskæftigede i området.



I turismeerhvervet er der en direkte beskæftigelse på knap 750 årsværk, hvilket gør det til et af de mindste erhverv på Lolland-Falster.



Den samlede beskæftigende arbejdskraft på Lolland-Falster udgøres af en mindre del højtuddannede, som primært beskæftiges i den offentlige sektor. Faglærte og ufaglærte udgør hver en stor andel af den samlede beskæftigende arbejdskraft. En stor andel får ikke startet på en ungdomsuddannelse, og er heller ikke startet 10 år efter færdiggørelsen af grundskolen.



Lokale jobudsving påvirker i høj grad beskæftigelsen – det sammenholdt men en meget lav mobilitet i arbejdsstyrken på Lolland-Falster, med mange konjunkturfølsomme brancher bevirker, at området er ekstra følsomt overfor konjunktursving.

Erhverv og virksomheder  Det er i særdelshed inden for fødevareerhvervene samt bygge/bolig erhvervene, at Lolland-Falster har en markant styrkeposition, som både tæller primære erhverv, støtteerhverv, serviceerhverv samt fremstillingserhverv. 

Størsteparten af virksomhederne på Lolland-Falster er små, og andelen af små virksomheder er større end i resten landet. For Guldborgsund Kommune udgør tallet 71 % med et medarbejderantal på under 5 medarbejdere og for Lolland Kommune er tallet 69 %. De små virksomheders samlede andel af den private beskæftigelse udgør kun 12 %.



Lolland-Falster har relativt få eksportvirksomheder, det samlede tal udgør ca. 300 virksomheder- svarende til knap 4 % af virksomhederne på Lolland-Falster. Eksportvirksomhederne har tilsammen en eksportværdi på ca. 1,5 mia. kr. Begge kommuner har siden 2003 oplevet et fald i antallet af eksportvirksomheder. LollandFalsters andel af virksomheder, der indgår i indirekte eksport, er til gengæld højere end i resten af Region Sjælland.



Trods en lav eksportrate huser Lolland-Falster samtidigt en række store virksomheder og virksomheder, som er en del af store internationale koncerner.



Lolland-Falster har få virksomheder med en høj værditilvækst, hvilket skyldes et minimal antal videns-intensive virksomheder, og at mange virksomheder indgår i mindre dele af respektive branchers værdikæder.



Lolland-Falster har haft en relativ lav etableringsrate af nye virksomheder, lidt lavere end regionen som helhed, men har de seneste år oplevet en forholdsmæssig større vækst end i resten af landet. Overlevelsesraten for nystartet virksomheder er

5

ligeledes relativ lav. Til trods for dette bidrager nystartede virksomheder med omkring 12 % af den samlede private beskæftigelse på Lolland-Falster.

3.2. SWOT analyse Business LF har gennemført en grundig SWOT analyse, og fået identificeret de vigtigste faktorer som Business LF skal være opmærksom på, i forhold til styrkepositioner og udfordringer. Sammenholdt med udgangspunktet og erhvervsstrukturen indikerer SWOTanalysen de områder som kræver særlig bevågenhed og arbejdsindsats, for at skabe de rette konkurrencedygtige rammer for vækst og arbejdspladser. Interne forhold Styrker  

 

 

Attraktive erhvervsarealer og godt placeret havne. Stærke brancher og værdikæder med klyngepotentialer indenfor bygge/bolig, landbrug og fødevarer, transport og logistik samt maskin- og metal bearbejdning. Miniklynge indenfor filterteknologi. Miniklynge indenfor turisme – et stærkt brand er dannet (De Danske Sydhavskyster) og en fælles stærk platform for turisterhvervet i Visitlolland-falster.com. Kommunal opbakning og politisk vilje. Virksomheder med stor lokalt tilknytningsforhold.

Svagheder  Mangel på kvalificeret arbejdskraft – mange ufaglærte og generelt lavt uddannelsesniveau i virksomhederne. Derudover en lav grad af mobilitet.  Behov for bedre ledelseskompetencer  Mange små virksomheder med begrænset investeringskraft og egen-udvikling.  Mange konjunkturfølsomme virksomheder.  Mange underleverandører og en generel lav værditilvækst.  Lav produktivitet.  Få videns-intensive virksomheder med egen R&D.  Manglende national / international orientering.  Lav grad af risikovillig kapital.  Få lokale markedsmuligheder / Lav købekraft.  ”Godt nok” kultur.  Stigmatiseret Image.  Mange kommunale prioriteringer.

Eksterne forhold Muligheder  Kommende års anlægsinvesteringer kan initiere en udvikling af bygge- og anlægssektoren og relateret erhverv, samt mulighed for at opbygge en stærk konkurrenceposition.  Placering i den nye transportkorridor mellem Norden og Kontinentet.  Mulighed for at udnytte vores store virksomheder til både innovation og markedsmulighed – kommuner, sygehus, fælleskøkken m.m.  National fokus på LF´s stærke klynger – funding muligheder og udviklingsstøtte tilgængelig.  Øget politisk fokus på udfordringer i yderområder - herunder regeringens vækstplaner.  Stærke samarbejder med øvrige erhvervsfremme aktører.  Tegn på økonomisk opsving.  Universiteters fokus på nye markedsmuligheder.

Trusler       

Høj grad af konkurrence i traditionelle brancher og øget konkurrencepres set i en international kontekst. Højt dansk omkostningsniveau forringer konkurrencekraften i lokale virksomheder i særdeleshed til det tyske nærmarked. Urbanisering og aldrende befolkning. Lolland-Falster kan blive kørt over i den nye Femern Bælt Region. Ikke stor nok indflydelse på regionale og nationale indsatser. Manglende placering af ny station på Lolland i forbindelse med jernbaneudvidelsen. Manglende finansieringsmuligheder.

6

4. Strategi 2015-2018 Lolland-Falsters velstand er afhængigt af et konkurrencedygtigt lokalt erhvervsliv, der kan skabe høj værditilvækst og arbejdspladser. På Lolland-Falster ser vi som i resten af landet en øget urbanisering og koncentration af de nye væksterhverv og videns-økonomier i og omkring metropolerne. Tendensen er, at vi fremadrettet vil se en øget acceleration af disse fænomener, hvor de største byer i stigende grad kommer til at huse disse nye væksterhverv. De større byer vil vokse, og landområderne vil ikke på samme niveau få del i denne nye videns-økonomi. Det betyder også, at der er udsigt til en mere markant erhvervsmæssig arbejdsdeling mellem land og by i de kommende år, hvor de nye væksterhverv vil koncentrere sig i og omkring metropolerne, mens erhverv med en lang tradition vil fastholdes i landområderne. Der er en række områder i Danmark som indikerer at der er vækstpotentialer baseret på regionale eller lokale styrkepositioner – her tænkes eksempelvis på bioinformatik i København, kommunikationsteknologi i Nordjylland, erhvervsgartnerier på Fyn, robotteknologi i Odense, møbelindustri i det nordvestlige Jylland, den grønne industri samt tekstilindustrien i Herning osv. I takt med den øgede globalisering, vil specialiseringen og arbejdsdelingen stige yderligere, ikke kun i forhold til nationale perspektiver men i endnu højere grad internationalt. I den forbindelse vil kun de stærkeste overleve. Overlevelsen er funderet på virksomheder og kompetenceklynger, der har et solidt fodfæste, som har raffineret, fornyet og omstillet deres kompetencer til en mere kompleks og global virkelighed – udviklingen af lokalt forankrede styrkepositioner vil være afgørende. Lolland-Falster er begunstiget af en række massive investeringer de kommende år. Investeringer som rigtigt udnyttet vil kunne bidrage til yderligere udvikling af nogle traditionelle erhvervsmæssige styrkepositioner indenfor bygge og bolig, transport og logistik samt metalbearbejdning. Lolland-Falsters naturlige position som et af Danmarks absolut bedste landbrugsområder, med et dna udviklet i generationer, kan videreudvikles til en global styrkeposition. Derudover rummer området en række mindre klynger som eksempelvis oplevelsesøkonomi, der rigtigt udviklet, kan bidrage til jobskabelsen.

4.1. Vision Visionen er at opbygge en ny erhvervsmæssig identitet baseret på en række erhvervsmæssige traditioner, styrkepositioner og kompetencer – en international identitet med et solidt fundament.

4.2. Mission Business LF’s mission er at fastholde, udvikle og tiltrække virksomheder, arbejdspladser og investeringer på Lolland-Falster – gennem udvikling af attraktive og dynamiske rammer for vækstorienterede virksomheder, der understøtter områdets naturlige styrkepositioner.

7

5. Business LF strategiske udgangspunkt Samarbejdsaftalen mellem Business LF og kommunerne tager udgangspunkt i en tværgående indsats dækkende:



Den basale erhvervsservice er kendetegnet ved den indledningsvise vejledning til primært iværksættere som påtænker at starte virksomhed. Formålet med denne indsats er, at sikre en smidig virksomhedsopstart og bl.a. medvirke til at udvikle forretningsplaner og budgetter, for derigennem at øge overlevelsesraten for den pågældende virksomhed. Denne service kan også indeholde kontakt til offentlige myndigheder.



Den specialiserede erhvervsservice er kendetegnet ved en mere specifik vejledning af virksomheder. Typisk indgår virksomheden i et forløb omkring eksempelvis ejerskifte, eksport, kapitalfremskaffelse, vækstforløb eller lignende. Andre aktører og samarbejdspartnere på dette område er bl.a. Væksthus Sjælland, Capnova og private rådgivere. Kendetegnet ved disse aktører er, at der ofte skal en række specialiserede kompetencer til, for at kunne sparre med en virksomhed i form af enten faglig eller branchemæssig indsigt. Business LF vil varetage facilitator rollen og sikre gennemføring af aktiviteterne ved behov.



Forretningsudvikling handler om enten at styrke eksisterende styrkepositioner eller udvikle nye. Det handler om tiltrækning af virksomheder og investorer, 8

matchmaking, internationale samarbejder, facilitor på udviklingsaktiviteter, opsøgende salgsarbejde, areal- og konceptudvikling osv. Som udgangspunkt er det en meget stor opgave at dække alle 3 hovedområder, og ganske umulig hvis der ikke foretages nogle hele klare prioriteringer, både i forhold til vægtning og prioritering af ressourcer, valg af målgrupper (virksomhedstyper) samt prioritering af brancher.

5.1. Indsatser som Business LF vil prioritere

5.2. Den basale erhvervsservice Grundydelsen i Business LF baseres på en kompetent og generel rådgivning af iværksættere i forbindelse med opstart af virksomhed, udarbejdelser af forretningsplaner samt kontaktpunkt i forbindelse med evt. kommunal myndighedsbehandling (ved eksempelvis byggesags eller miljø godkendelser). Business LF vil fokusere på, at skabe en række konceptuelle tilbud som eksempelvis: 1. 2. 3. 4.

Rådgiveraftner Start-up School (eller iværksætter-skolen) Korte uddannelsesforløb i samarbejde med eksempelvis uddannelsesinstitutionerne Vækstfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing

Tilbuddene til virksomhederne vil blive tilbudt gennem de 2 etablerede Vækstfabrikker i henholdsvis Nakskov og Nykøbing eller fra Råhavegård. 9

5.3. Den specialiserede erhvervsservice Business LF vil være omdrejningspunkt for den specialiserede erhvervsservice, det vil sige konkrete sparringsforløb med virksomhed indenfor eksempelvis eksportrådgivning, kapitalfremskaffelse, vækstforløb, ejerskifter, ”early warning” m.m. Business LF foretager en indledende screening af virksomhederne med henblik på at identificere problemstillinger eller muligheder. Herefter tilbydes konkrete forløb gennem en række samarbejdspartnere som eksempelvis Væksthus Sjælland, Capnova, og en række private rådgivere. Business LF vil ikke selv være rådgiver på de enkelte forløb, men sikre projektstyringen og leverancerne mellem virksomhederne og rådgiverne. Model for samarbejdet – visuel illustration

Med denne model vil Business LF være i stand til at servicere flere virksomheder for færre ressourcer og dermed være et værdiskabende led for både virksomheder og rådgivere. I det omfang, at en given opgave og virksomhederne rammer indenfor Business LF´s målgrupper og fokusområder og dermed udgør et væsentligt vækstperspektiv deltager Business LF aktivt i de enkelte forløb.

10

5.4. Forretningsudvikling Business LF vil fremover fokusere størstedelen af organisationens ressourcer på forretningsudvikling. Business LF definerer forretningsudvikling som en række udviklingsaktiviteter med henblik på at vækste områdets naturlige styrkepositioner – aktiviteter indenfor dette område er eksempelvis: -

Tiltrækning af nye virksomheder og investeringer Matchmaking lokalt, nationalt og internationalt Facilitator på udviklingsaktiviteter Areal- og konceptudvikling Generelle rammebetingelser Innovationsmiljøer

Business LF´s forretningsudviklingsaktiviteter kan opdeles i 4 indsatser; værdikædeudvikling som er virksomhedsrettet, iværksætteri, tiltrækning af virksomheder og investeringer, samt rammeudvikling der fokuserer på specifikke geografier med udviklingspotentiale (eksempelvis erhvervshavne og motorvejsnære erhvervsarealer). I det følgende vil de 4 indsatser blive beskrevet 5.4.1. Værdikædeudvikling Med henblik på at skabe varig vækst på Lolland-Falster, er det nødvendigt, at se området i en sammenhæng for at sikre den størst mulige værditilvækst. I praksis betyder det; at arbejde med virksomheder i deres respektive værdikæder, og med de områder, hvor der er et synligt realiserbart potentiale for at skabe vækst af blivende karakter. En værdikæde forstås som et samlet ressourceområde, det vil sige virksomheder indenfor både primærerhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv. Nedenfor er illustreret et eksempel på en værdikæde indenfor ressourceområdet bygge og bolig: Primær Erhverv Grusgrav

Fremstillingserhverv Betonelementfabrik Fremstilling af døre & vinduer

Støtteerhverv Byggemarkeder VVS grossister

Serviceerhverv Entreprenører Tømrere Malere VVS ‘er

Business LF skal fremme væksten i de valgte værdikæder gennem f.eks. samarbejde om innovation mellem virksomhederne, understøtte virksomhederne i internationalisering, finansiering og matchmaking - skabe synlighed på markederne for klynger af virksomheder, og koble virksomhederne med øvrige aktører, som eksempelvis uddannelsesinstitutioner, jobcentre og kommuner. Ovennævnte betyder, at Business LF fremover vil fokusere på samarbejdet mellem virksomhederne, kompetenceopbygning mellem virksomhederne samt konkrete forretningsmuligheder og mindre på aktiviteterne internt i virksomhederne.

11

Da andre regionale aktører netop har fokus på den specialiserede erhvervsservice til enkelte virksomheder, vil Business LF i de sammenhænge facilitere, at disse kompetencer kommer i spil. Business LF vil dog fortsætte med at tilbyde den specialiserede erhvervsservice, hvor der er et naturligt vækstperspektiv i forhold til Lolland-Falsters styrkeområder. 5.4.1.1. Målgrupper som Business LF vil prioritere

Virksomhederne på Lolland-Falster kan inddeles i en række målgrupper og for Business LF er det afgørende, at fokusere på de målgrupper, der selv vil vækst og udvikling – dette gælder for både basal erhvervsservice, specialiseret erhvervsservice og forretningsudvikling. Målgrupper: a) Virksomheder med vækstpotentiale – det er virksomheder, som har lysten, viljen og ressourcerne til udvikling. Det gælder både små og store virksomheder som kendetegnes ved, at de befinder sig tidligt i deres vækstforløb. Ofte er der en række omverdendrivers, der skaber fremadrettet muligheder for denne type af virksomheder. b) Konsoliderede virksomheder med vækstpotentiale– det er ofte større virksomheder, der har en solid erfaring indenfor en række områder. Virksomhederne i denne målgruppe kan både agere forbillede for andre virksomheder, men har også et selvstændigt og betydeligt udviklingspotentiale. Der er især mulighed for brede udviklingsforløb og spin-offs. c) Virksomheder med lave vækstrater og/eller ambitioner – virksomheder på dette område er kendetegnet ved lav vækst og en lav grad af udvikling, ligesom virksomhederne typisk er tilfredse med situationen, og egentligt ikke ønsker de store udviklingstiltag. d) Virksomheder med lave vækstrater og/eller kompetencer – virksomheder på dette niveau er ofte ressourcekrævende, og der ofte få beskæftigelsesmæssige effekter knyttet til denne gruppe. Business LF vil fremadrettet fokusere på de virksomheder, som har udviklingspotentiale, og som selv ønsker vækst (a og b). Virksomheder udenfor disse målgrupper vil Business LF ikke fokusere på (c og d). Det betyder også, at Business LF især vil fokusere på virksomheder, som indgår i Lolland-Falsters naturlige styrkepositioner. Virksomheder indenfor c-gruppen, hvor der er potentiale vil Business LF servicere jf. førnævnte målgruppevalg.

12

Model for målgruppevalg

Ovenstående model illustrerer sammenhænge mellem Business LF´s ressourceallokering og målgrupperne. 5.4.1.2. Styrkepositioner som Business LF vil prioritere

Business LF har som tidligere nævnt lavet en grundig analyse af erhvervsstrukturen og en række værdikæder på Lolland-Falster. På baggrund af antallet af virksomheder, vækstpotentialet i virksomhederne, globale makrodrivers, markedskræfter nationalt såvel som internationalt og stærke positioner, har Business LF udvalgt en række værdikæder/ressourceområder, som organisationen vil prioritere. 5.4.1.3. Landbrug & Fødevarer Værdikæden indenfor Landbrug- og fødevareområdet er funderet på en fuld værdikæde indenfor primærerhverv, fremstillingserhverv, serviceerhverv og støtteerhverv. Landsbrugog fødevareerhvervet er enkeltstående det ressourceområde, som isoleret set bidrager mest til den samlede beskæftigelse på Lolland-Falster. Området er kendetegnet ved en høj andel af traditionelle landbrug og mindre kvalitets fødevareproducenter, men især en række internationale virksomheder i hele værdikæden udgør en stort fundament – eksempelvis Nakskov Mill Foods, Nordic Sugar, Vikima Seed, Maribo Seed, DLF, DLG, Danish Agro, Ardo, Hardi osv.

13

En lang række drivere som eksempelvis fødevareknaphed, ressourceknaphed, voksende middelklasse, regionalt, nationalt og internationalt fokus på landbrug- og fødevareområdet og mangeårig lokale traditioner, skaber grobund og muligheder for langsigtet vækst og udvikling indenfor området.

Styrker  Stor og komplementerende værdikæde.  Danmarks største test, afprøvnings og forsøgscenter  En række højtprofilerede kvalitetsproducenter.  En række store og velrenommerede virksomheder med internationale aktiviteter.  Stor soliditet i landbruget.  En række lokaler profiler med netværk indenfor Landbrug- og fødevaresektoren. Muligheder  Udnyttelse af globale makrotrends.  Fundingmuligheder regionalt, nationalt og internationalt.  Stort nationalt og internationalt fokus på landbrug og fødevarer.  Stærke nationale og lokale interesseorganisationer.  Muligheder for attraktive klyngemuligheder i eksisterende klynger nationalt.  Kendt testområde i Europa qua de klimatiske unikke forhold.

Svagheder  Begrænset kommercielt udviklingsarbejde på tværs i værdikæden.  Begrænset samarbejde på tværs i værdikæden.  Svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Trusler  Øget konkurrencepres fra lavtlønslande i særdeleshed Østeuropa.  Ophævelse af sukkerkvoterne i 2017.  Reguleringer og forhøjelse af afgifter og dermed forringelse af den internationale konkurrenceevne.

Fokusområder:    

Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst. Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de muligheder, der byder sig nu og på sigt. Business LF vil udnytte den lokale styrkeposition til en samlet branding af hele området nationalt såvel som internationalt

5.4.1.4. Bygge & Bolig Værdikæden inden for Bygge og boligområdet er baseret på en fuld værdikæde indenfor primære erhverv, fremstillingserhverv, serviceerhverv samt støtteerhverv. Området bidrager, efter fødevare- og landbrugsområdet, mest til den private beskæftigelse på Lolland-Falster. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved en lang række små og mellemstore virksomheder. Lolland-Falster vil de næste 6-8 år huse nogle af Danmarkshistoriens største byggerier, som kommer på toppen af et i forvejen højt offentligt investeringsbudget, derudover forventes det, at det private marked øger aktiviteten de kommende år. Effekterne af en forbedring af konjunkturerne og de offentlige investeringer er allerede slået igennem, og der ses dels en 14

bedring og stigning i de økonomiske nøgletal, som eksempelvis indtjening, overskudsgrad og likviditetsgrad, mens virksomhedernes soliditet stadigvæk skal forbedres. I takt med efterspørgslen er steget oplever virksomhederne markante udfordringer i at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som tegner til at blive en generel udfordring for branchen og for Lolland-Falster generelt. Styrker  Stærk og komplementerende værdikæde  Øget indtjening, overskudsgrad og likviditetsgrad.  Mange virksomheder.  Stærke traditioner.

Muligheder  Bygge- og anlægsaktiviteter på LollandFalster og i resten af regionen.  Mange ”lavt hængende frugter” i forhold til at opnå produktivitetsgevinster.  Stor offentlig / kommunal efterspørgsel og mulighed for nye samarbejder.  Mulighed for brede samarbejder i værdikæden.

Svagheder  Lav produktivitet.  Fokus på nærgeografien.  Manglende konkurrencekraft.  Lav grad af sammenhæng i værdikæden og dermed tab i værditilvækst.  Svag soliditet.  Kapital.  Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Trusler  Kvalificeret arbejdskraft.  Kapital.

Fokusområder: 

  

Business LF vil sammen med erhvervet og andre samarbejdspartnere medvirke til, at virksomhederne på Lolland-Falster gennem deltagelse i de kommende års byggeprojekter udvikler en øget konkurrenceevne og produktivitet, så der på lang sigt etableres en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og sammenhængen værdikæde. Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst. Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de muligheder, der byder sig nu og på sigt.

5.4.1.5. Transport & logistik Beskæftigelsen indenfor transport og logistik området svarer til ca. 2.600 årsværk og er dermed det 3. største ressourceområde på Lolland-Falster. Erhvervsstrukturen er kendetegnet ved en lang række mindre vognmænd og et par enkelte større, samt de 2 store rederier; Scandlines og Rederiet Færgen. Det er i særdelshed de kommende års infrastrukturprojekter, som kommer til at skabe store muligheder både nu og på lang sigt. Skiftet fra en national til en ny europæisk transportkorridor vil fremadrettet skabe nye muligheder kombineret med attraktive erhvervsarealer og gode om-lastningsmuligheder fra vand, vej og skinner. Styrker  Højfrekvent produkt med stor kapacitet, der

Svagheder  Mange små transportvirksomheder.

15

forbinder landsdelen med Kontinentet og Norden.  Adgang til både den Øst og Vest europæiske korridor.  Et par enkelte store virksomheder (Saxtrans, John Maj, Scandlines, Færgen).  Komplet værdikæde (transport, shipping, logistikservices, om-pakning, lagre m.m.).  Fordelagtigt placerede erhvervsarealer og havne. Muligheder  Femern Bælt forbindelsen og Storstrømsbroen under byggeriet.  Ny og stærkt forbedret infrastruktur.  Reduceret transporttider.  Mulighed for om-lastning mellem vand-, vejog skinnetransporter.  Øget godsmængder.

    

Begrænset kapacitet. Manglende kapitalberedskab – kan få svært ved at udnytte de nye muligheder. Limiteret internationalt udsyn. Begrænset salgskompetencer. Innovationskompetencer.

Trusler  Konkurrence fra især østeuropæiske chauffører.  Større nationale og internationale transportvirksomheder udkonkurrerer de mindre virksomheder.  Lolland-Falster bliver klemt mellem de store metropoler.  Manglende investeringer i infrastruktur – havne og yderligere vej forbindelser.

Fokusområder:   

Business LF vil fokusere på at udvikle rammerne i og omkring havne og erhvervsarealer Business LF vil understøtte erhvervets vækstmuligheder Business LF vil arbejde for, at der er finansieringsmuligheder til rådighed, så virksomhederne kan realisere og udnytte de nye markedsmæssige muligheder.

5.4.1.6. Metalbearbejdning På Lolland-Falster har de metalbearbejdende virksomheder de seneste år oplevet store udsving i omsætningen, hvilket især skyldes de seneste års lavkonjunktur, men i høj grad også, at virksomhederne oftest indgår som underleverandører til virksomheder, som producerer enkeltordre, og dermed er følsomme overfor eksterne udsving. De metalbearbejdende virksomheder indgår ikke kun i et ressourceområde, men arbejder på tværs af flere ressourceområder, og kan derfor opfattes som en væsentlig støttefunktion til en lang række forskellige industrier. Virksomhederne oplever efter et par hårde år nu stigning i top- og bundlinjen. De kommende års anlægs- og infrastruktur investeringer forventes at have en positiv effekt på branchen. Styrker  Stærk og komplementerende værdikæde  Ekspertise i såvel seriefremstilling som individuelle løsninger  Kan levere både produktion, montage, pakning og forsendelse  Krankapacitet til håndtering af selv meget store og tunge emner  Erfaring i komponent fremstilling til korrosive/ aggressive  Forholdsvist moderne produktionsapparat

Svagheder  Mangler støberi-virksomheder der komplementerer værdikæden  Mangler finmekanisme virksomheder hhv. sværindustrielle produkter  Mangler udvikling af egne designs/ produkter  Mangler faguddannet personale  Mangler ekspansiv/ ambitiøs strategiplan for den samlede branche + enkeltvirksomheder  Salgskompetencer, nationalt såvel som internationalt

16

 

Veluddannet personale Hurtig levering i den aftalte kvalitet (leveringsdygtige) Muligheder  Klyngemedlemmer godt kendskab til hinanden og kan samarbejde omkring salgsog markedsudvikling  Klyngesamarbejde omkring oplæring af nyt personale – på tværs af virksomheder, produkter og (nationale) grænser  LF klynge mulighed for at få andel af mulig opsving i efterspørgsel i nabolandene



Mangler erfaring med udviklingsarbejde

Trusler  Dansk løn/pris niveau  Stigende kvalitetsniveau i lavlønslande (bl.a. Kina)  Bedre logistik fra lavlønslande  Rekruttering af faguddannet personale  Produkterstatning af eksempelvis aluminium

Fokusområder: 

 

Business LF vil sammen med erhvervet og andre samarbejdspartnere medvirke til, at virksomhederne på Lolland-Falster gennem deltagelse i de kommende års byggeprojekter udvikler en øget konkurrenceevne og produktivitet, så der på lang sigt etableres en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og sammenhængen værdikæde. Business LF vil understøtte forretningsudviklingen på tværs i værdikæden. Business LF vil arbejde for, at de nuværende og kommende arbejdskraftsudfordringer bliver løst, da det anses som en væsentlig barriere for vækst.

5.4.1.7. Oplevelsesøkonomi & detail Lolland-Falster er Region Sjællands største turismeområde og huser ca. 33 % af regionens overnatninger, med sommerhusområdet Marielyst og Feriecentret Lalandia som de absolut største spillere med samlet 75 % af alle overnatninger i området. Området har en række unikke attraktioner som eksempelvis Knuthenborg, Fuglsang Kunstmuseum, Middelaldercentret, Krokodille Zoo og en række slotte og herregårde. Turismen og detailhandlen er 2 sammenhængende og indbyrdes afhængige brancher. Den direkte beskæftigelse indenfor turismen er ca. 750 årsværk og ca. 1100 årsværk i afledt beskæftigelse. Området er præget af mange mindre virksomheder og få større aktører, hvoraf hovedparten opererer inden for restaurationsbranchen. Både detailhandlen og turismen har en relativ lav samlet værdiskabelse og et lavt produktivitetsniveau – dette er især tydeligt på turismeområdet, hvilket blandt andet er et resultat af det lave uddannelsesniveau, der kendetegner området. Således har 64 % af de beskæftigede ingen kompetencegivende uddannelse. Den manglende produktivitet og konkurrenceevne har ramt området hårdt i forbindelse med finanskrisen, hvor det har været svært at effektivisere sig ud af problemerne, hvilket har betydet, at virksomhederne ikke har formået at investere i udvikling og markedsføring, og dermed står tilbage med et ”slidt” produkt. Der er dog en lang række potentialer for turismen på Lolland-Falster, hvor Marielyst og Sydlolland udgør oplagte udviklingsområder, ligesom det nye destinationssamarbejde ” De Danske Sydhavskyster” er positivt for området. Styrker  Godt og velfungerende samarbejde med turisterhvervet.  En række toneangivende aktører.

Svagheder  Lavt uddannelsesniveau hos erhvervet.  Manglende samarbejder mellem turismen og detailhandlen.

17

 

Stærkt fundament i visitlolland-falster.com. Kommunal og politisk vilje til turismeudvikling. Muligheder  Styrkepositioner med udviklingspotentiale (Marielyst og Sydlolland).  Regeringens Turismevækstplan.  Femern Bælt forbindelsen.  Korte afstande mellem oplevelsesmuligheder.

  Trusler    

Stærkt sæsonbetonet. Begrænset finansieringsmuligheder.

Nordtyske kystdestinationer. Femern Bælt forbindelsen. Dansk løn/ prisniveau. Mange reguleringer i forhold til udlandet.

Fokusområder:  

Business LF vil igangsætte og understøtte aktiviteter indenfor forretningsmæssig kompetenceudvikling i turismen såvel som hos detailhandlen. Business LF vil arbejde med strategisk udvikling af Marielystområdet og Sydlollands kyst herunder tiltrække investeringer til områderne.

5.4.1.8. Fælles vækstdrivere Kerneaktiviteterne omhandler de fælles vækstdrivere, som på tværs af brancher, ressourceområder og målgrupper skaber den største værditilvækst. Udgangspunktet for vækst i erhvervslivet er en stærk konkurrenceevne, som igen er afhængig af en høj produktivitet. Der er en række overordnede drivere som påvirker konkurrenceevnen, eksempelvis valutakurser, renteforhold, lønniveauer osv. Der er dog også en lang række drivere, som Business LF har mulighed for at påvirke og arbejde med. Derfor vil Business LF fokusere på følgende kerneaktiviteter: Innovation og ledelse Produkt- og procesudvikling samt optimering af forretningsmodeller er essentielle for at øge konkurrenceevnen og dermed skabe en langsigtet udvikling. Det handler i høj grad om, at raffinere, forny, og omstille produkter, services, forretningsmodeller og kompetencer til en mere kompleks og global virkelighed Salgs- & markedsudvikling Virksomhederne har igennem lavkonjunkturen været fokuseret på, at skære virksomheden til i særdeleshed på omkostningssiden, hvilket er sket på bekostning af fokus på toplinjen. Med en forventet bedring i de økonomiske konjunkturer skal der nu også fokuseres på toplinjen – Det handler om salgskompetencer og i særdelshed salgsfremstød på tværs af ressourceområderne. Kapital Adgangen til kapital er essentiel med henblik på at realisere virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder. Der er behov for at øge mængden af tilgængelig kapital i form af både risikovillig-, ansvarlig- og lånekapital. Virksomhedernes kompetencer i forhold til at indgå i dialog med banker, investorer og andre finansielle udbydere skal øges.

18

Arbejdskraft og uddannelse Virksomhederne på Lolland-Falster oplever i stigende grad udfordringer med at rekruttere velkvalificeret arbejdskraft, hvilket primært gælder indenfor faglærte og højtuddannede grupper. For at øge konkurrenceevnen er det nødvendigt med dygtige medarbejdere med de rigtige kompetencer. Anlægs- og infrastrukturinvesteringer Lolland-Falster er begunstiget af en række store investeringer. Disse skal udnyttes før, under og efter byggerierne med henblik på at øge og sikre en høj lokal konkurrenceevne og jobskabelse på lang sigt. Det offentlige Udviklingen af en stærk konkurrenceevne er i høj grad båret af en lokal og intelligent efterspørgsel – en efterspørgsel som skal være med til at øge den lokale udvikling og konkurrenceevne. Lolland og Guldborgsund kommuner udgør de 2 største virksomheder på Lolland-Falster og dermed er et stærkt offentligt-privat samspil en væsentlig driver for konkurrenceevnen.

5.4.2. Iværksætteri Kommunerne på Lolland Falster har sammen med Business LF en vision om, at LollandFalster er det område i Danmark hvor kreative og innovative iværksættere har de bedste betingelser for at udvikle sig selv og deres virksomhed. Her findes dynamiske og kreative miljøer, der netværker og sparrer på tværs af faglige grænser. Her skabes vækst og branding af Lolland-Falster i et særligt fællesskab mellem offentlige og private aktører.

19

Fokusområder:   

Business LF vil fokusere ressourcerne på de iværksættere, som har et tydeligt vækstpotentiale. Business LF vil prioritere indsatsen i forhold til Vækstfabrikken i Nakskov og Innovationshuset i Nykøbing Falster. Business LF vil arbejde for attraktive finansieringsmuligheder til vækstiværksættere.

5.4.3. Tiltrækning af virksomheder og investeringer Lolland-Falster har de næste mange år en enestående mulighed for at tiltrække nye virksomheder til områder – nationale såvel som udenlandske. Dels i kraft af anlægs- og infrastrukturinvesteringerne samt de efterfølgende radikale infrastrukturændringer, men i ligeså høj grad i forhold til de naturlige styrkepositioner Lolland-Falster besidder indenfor eksempelvis landbrug og fødevarer. Fokusområder:    

Business LF vil varetage den opsøgende indsats overfor potentielle nye virksomheder eller investorer alene og i samarbejde med Copenhagen Capacity og Invest In Denmark. Business LF vil understøtte branding og markedsføring af de valgte styrkepositioner. Business LF vil arbejde med matchmaking i forhold til Nordtyskland og Sverige på både virksomhedsniveau og kommunalt niveau. Business LF vil arbejde aktivt med entreprenører, rådgivere m.fl. i relation til anlæg- og infrastrukturinvesteringerne med henblik på at sikre investeringer i området på lang sigt.

5.4.4. Rammeudvikling Optimale rammer og rammebetingelser er afgørende for tiltrækning og etablering af virksomheder, investeringer og nye arbejdspladser. Både Lolland og Guldborgsund kommuner har udlagt en række nye attraktive erhvervsarealer, hovedsagelig i forbindelse med afkørsel 43 ved Nr. Alslev og afkørsel 48 ved Maribo. Den faste forbindelse vil uden tvivl styrke områderne mellem Hamborg og København og skabe en vækstakse med nye muligheder for områderne mellem metropolerne – her spiller ovennævnte motorvejsnære erhvervsarealer en central rolle på denne nye TEN-T korridor. Andre oplagte erhvervsudviklingsmuligheder ligger i regionens havne, hvor specielt en udvidelse af Orehoved Havn, vil kunne tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser, samt udvikle markante synergier til eksempelvis Business Park Falster på afkørsel 43. Det samme match vil være gældende for Bandholm Havns placering i forhold til de nye erhvervsarealer ved afkørsel 48. Det handler om at udnytte den konkurrenceposition, der er i begge havnekommuner for at udvikle erhvervsområder i og omkring havnene, hvilket Nakskov Havn er et synligt bevis for. Fokusområder: 

Business LF vil understøtte Lolland og Guldborgsund kommuner i udviklingen af attraktive havne- og erhvervsarealer.

20

 

Business LF vil arbejde strategisk for at tiltrække og samarbejde med developers. Business LF vil kontinuerligt arbejde for at synliggøre mulighederne på Lolland-Falster.

5.5. Tiltrækning af turister Business LF har sammen med kommuner og private aktører på Lolland-Falster og Sydsjælland etableret en ny markedsføringsforening – ”De Danske Sydhavskyster”. Samarbejdet er indgået med det formål, at øge den samlede markedsføring af området med henblik på at tiltrække både danske og internationale turister. Det er især nærmarkederne, der vil blive prioriteret. Business LF står for driften og udviklingen af hjemmesiden www.visitlolland-falster.com, som er Lolland-Falster officielle turismehjemmeside. Hjemmesiden blev relanceret i starten af 2013, og har oplevet en stor stigning i antallet af besøgende. Hjemmesiden er baseret på data fra Guide-Danmark, som sikrer et stort informationsniveau om Lolland-Falster. Udover ovenstående er Business LF udgiver af det officielle Lolland-Falster katalog, som primært er en samlet destinationsguide for området. Fokusområder:   

Business LF vil deltage i det strategiske samarbejde: ”De Danske Sydhavskyster”, for at sikre national og international synliggørelse af Lolland-Falster Business LF vil øge antallet af besøgende på hjemmesiden og øge de kommercielle aktiviteter på platformen Lolland-Falster kataloget skal løbende udvikles.

5.6. Interessevaretagelse Interessevaretagelse og forbedring af erhvervslivets rammebetingelser er særdeles vigtigt i forhold til at skabe vækst, udvikling og blivende arbejdspladser på Lolland-Falster. Fokusområder: 

Business LF vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at forbedre rammerne for erhvervslivet på Lolland-Falster og proaktivt understøtte strategiske erhvervsudviklingsaktiviteter gennem opsøgende aktiviteter og synliggørelse i forhold til regionale, nationale og internationale beslutningstagere og interesseorganisationer.

6. Branding af Lolland-Falster En revitaliseret branding af Lolland-Falster skal tage udgangspunkt i alt det øerne er kendt for, og styrke opfattelsen af den positive fortælling, samt reformulere de elementer af Lolland-Falsters historie som har været kendt, men måske er glemt i dag. Fortællingen om Lolland-Falster skal tage udgangspunkt i de styrker, som har været bærende for at udvikle stærke virksomheder inden for landbrug og fødevarer, samt metal- og fremstillingsvirksomheder, og kobles med det nye kapitel i Lolland-Falsters historie: Den

21

særlige position i transportkorridoren mellem Europa/Nordtyskland og Øresundsregionen/Skandinavien. Brandingen af Lolland-Falster er med det udgangspunkt en mere kompleks operation end traditionel ”product-branding” og ”place-branding”. Opgaven er på samme tid, at placere Lolland-Falster som et stærkt brand hos:  danske og udenlandske virksomheder, der skal se de særlige forretningsmæssige muligheder i at samarbejde med virksomheder på Lolland-Falster, og etablere sig på Lolland-Falster.  danskere og udlændinge, der gerne skal give håndslag på fortællingen om Lolland-Falster, som et stærkt brand inden for lokalt producerede råvarer og fødevarer med distinkte smagsmæssige kendetegn fra en særlig, afgrænset geografi, geologi og klima, samt finde Lolland-Falster attraktivt som feriemål. I kampen om en plads i brand-hierarkiet hos virksomheder, såvel som private, vil LollandFalster være i direkte kamp med både danske og udenlandske regioner og landsdele. Derfor handler det ikke om blot at gøre det bedre, men om at eksponere og vitalisere den særlige identitet, der er Lolland-Falsters:  Lolland-Falster er en stærk fødevareproducerende landsdel med succesrige virksomheder, der på deres egne områder og inden for særlige segmenter er stærke, anerkendte brands. Landsdelen står især stærkt inden for den korn- og plantebaserede del af fødevaresektoren, hvor markante virksomheder sammen med de store landbrug er med til at dække hele værdikæden fra frøavl over dyrkning til forædling og færdigbearbejdelse og distribution, salg og markedsføring. Det giver en unik position med de særlige forudsætninger, der skal til for at udvikle og styrke en klyngedannelse inden for området og dermed tiltrække virksomheder inden for hele værdikæden på begge sider af det råvareproducerende landbrug. Når det kobles sammen med en begyndende forståelse (blandt distributører af fødevarer, gastro-miljøet og forbrugerne) for landsdelens særlige terroir med gode historier fra blandt andet Frederiksdal Kirsebærvin, Dalbakkegaard Kyllinger, Tasting Denmark, Fejø Frugt, Krenkerup og Knuthenlund, står Lolland-Falster med et unikt grundlag for at positionere øerne med en stærk fødevare-identitet. Den position kan over år udvikles til et brand, hvilket vil give de mest værdiskabende virksomheder i værdikæden en veldefineret og beskyttet geografisk identifikation med stor markedsføringsværdi.  Lolland-Falster er kendt for en fornem position i dansk industri-historie med Nakskov Skibsværft og MAN i Holeby, som eksempler på tradition og kultur inden for metal- og fremstillingsindustrien. Denne del af fortællingen skal rettes mod indenlandsk og udenlandsk industri, herunder vidensleverandører til industrien med henblik på at positionere Lolland-Falster som mulighedernes land midt mellem Europa og Skandinavien. 

Lolland-Falster som transportkorridor. Femerbælt-forbindelsen kommer til at styrke en akse op gennem Tyskland over Lolland-Falster til Øresundsregionen/Skandinavien. Det indtil videre ubeskrevne blad i Lolland-Falsters historie - kommer til at skabe en ny

22

dynamik i Nordeuropa. Med den rette positionering i brandingen af Lolland-Falster vil det kunne udnyttes til at ændre det regionale spil i Europa til Lolland-Falsters fordel. Lolland-Falster har komponenterne til at udvikle et stærkt brand. Men det kræver, at man er bevidste om den fælles historie og udvikler en klar opfattelse af, hvad dét er, der er den gode fortælling om øerne. Derfor skal den kommunikationen rettet mod verden uden for Lolland-Falster suppleres med en stærk, fællesskabsskabende kommunikation inden for de to kommuner.

7. Strategikort Business LF Strategikortet illustrerer indsatser og processer med henblik på, at opfylde de strategiske mål. Business LF’s interne kompetencer i samarbejde med tredjeparts aktører udgør ressourcekapitalen. De fælles ressourcer bruges på, at arbejde med de strategiske indsatsmål, der skal sikre at Business LF opnår de opsatte nøglesucces faktorer. Nøglesucces faktorerne er afgørende for, at Business LF når de strategiske mål.

23

8. Struktur Business LF Nedenstående oversigt viser organiseringen i Business LF:

24