BETÆNKNING ANGÅENDE BILLIGGØRELSE OG RATIONALISERING AF DET KOMMUNALE SKOLEBYGGERI

BETÆNKNING ANGÅENDE BILLIGGØRELSE OG RATIONALISERING AF DET KOMMUNALE SKOLEBYGGERI AFGIVET AF DET AF UNDERVISNINGSMINISTERIET DEN 7. JUNI 1952 NEDSATTE UDVALG

J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN

1953

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Resumé af betænkningen

5

Indledning

7

Afsnit A. nationalisering og billiggørelse gennem byggetekniske foranstaltninger

10

Undersøgelsens hovedpunkter. I. Skolebyggeriets omfang og klassificering II. Erfaringer fra udlandet III. Hjemlige paralleller fra andre byggeområder IV. Hjemlige stikprøver fra udført skolebyggeri V. Konklusion og forslag til undersøgelser VI. Forslag til organisering og finansiering Skolebyggeriets programlægning Afsnit B. Revision af gældende bestemmelser om kommunale skolebygninger

11 13 16 18 22 27 31 33

Bilag 1. Udnyttelsesgraden af faglokaler i Frederiksborg amt 2. Udgiften til faglokaler ved forskellige udnyttelsesgrader 3. Rapport om en Englandsrejse i marts 1952 4. Oversigt over skolebyggeri 1939—52 5. Statistisk beregning af de undervisningspligt ige børns antal 1951—70 6. Opgørelse af lokalebehovet 7. Fællesindkøb 8. Standardisering og massefremstilling 9. Arealanalyse 10. Engelske prisanalyser 11. Tagmaterialer 12. Loftsbeklædninger 13. Garderobeanordninger 14. Garderobevægges overfladebehandling 15. Varmeisolering af nye skolebygninger 16. Vedligeholdelsesudgifter for vinduer og døre 17. Centrala sjukvårdsberedningens skrivelse af 10. februar 1953 18.—19. Skemaer til foreløbig ansøgning om materialebevilling

37 39 40 44 50 51 65 66 69 74 77 79 81 82 84 93 95 97

Resumé af betænkningen. Udvalgets opgave har været at foretage en vurdering af mulighederne for billiggørelse og rationalisering af det kommunale skolebyggeri gennem byggetekniske foranstaltninger. Denne opgave er søgt løst gennem indsamling og foreløbige undersøgelser af materiale egnet til at belyse, om en række dyberegående undersøgelser af skolebyggeriets tekniske og økonomiske problemer kan ventes at føre til en mærkbar billiggørelse af skolebyggeriet (betænkningens afsnit A). Arbejdet har omfattet følgende hovedpunkter: I. Skolebyggeriets omfang og klassificering. Der må regnes med skolebyggeri i de nærmest kommende år (tiden til henimod 1960) for ca. 870 mill. kr. og, når inventar tillægges, for ca. 1 000 mill. kr. Nybygninger kan anslås til 600 mill, kr., til- og ombygninger til 400 mill. kr. II. Erfaringer fra udlandet. I England er der opnået en prisnedgang for skolebyggeriet siden 1949 på ca. 40 pct. De anvendte metoder er nærmere gennemgået og for en stor del fundet anvendelige herhjemme, selvom der på grund af forskel i forudsætningerne ikke kan forventes så stor en besparelse. III. Hjemlige paralleller fra andre byggeområder. En gennemgang af nogle paralleller indenfor andre byggeområder herhjemme viser, at der er opnået besparelser ved standardisering og tilrettelagt produktion og aftagning. IV. Hjemlige stikprøver fra udført skolebyggeri. En undersøgelse af forholdet mellem undervisning sareal og sekundært areal i den hyppigst forekommende landsbyskoletype viser stærk variation i sekundærarealet uden tilsvarende forskel i skolernes brugsværdi. En arealbesparelse på 5—-10 pct. er sandsynlig.*) Vrisanalyser af konstruktioner, materialer og udførelser viser, at der er stærk variation i anskaffelsespriser, driftsudgifter og brugsværdi, og at mere sikker viden om disse forhold og deres indbyrdes samspil er nødvendig for at kunne træffe de rette valg. (Eksempelvis er undersøgt tagmaterialer, loftsbeklædninger, garderobeanordninger, varmeisolering og vinduer og døre i skoler). Der er overvejende sandsynlighed for, at mere omfattende og grundige undersøgelser vil føre til besparelser på en række punkter. *) Resultatet af denne (foreløbige) undersøgelse er bragt i undervisningsministeriets vejledning nr. 2. (Spild ved projektering), udsendt den 22. december 1952.

6

V. Konklusion og forslag til muler søg eiser. De af udvalget foretagne undersøgelser berettiger til at antage, at der gennem dyberegående undersøgelser af skolebyggeriets tekniske og økonomiske problemer kan opnås en billiggørelse af skolebyggeriet, og at selv en betydelig indsats af pengemidler på dette arbejde vil lønne sig rigeligt. Eksempelvis vil en besparelse på 5 pct. på om- og tilbygninger og 10 pct. på nybygninger — som må anses for opnåelig — betyde en besparelse på ca. 80 mill. kr. for det skolebyggeri, som må påregnes nødvendigt inden 1960. Udvalget foreslår derfor sådanne dyberegående undersøgelser iværksat snarest med det formål at finde frem til de mest økonomiske og bedst egnede løsninger med hensyn til planudformning, konstruktionsprincipper og bygningsdele og med særligt henblik på standardisering, tilrettelagt produktion og fællesindkøb, eventuelt anvendelse af nye byggemåder som et middel til udvidelse af byggeprogrammet. VI. Forslag til organisering og finansiering. Da undersøgelsernes omfattende karakter medfører, at de ikke kan foretages af enkeltmand eller i forbindelse med det enkelte byggeri, men ligesom anden byggeforskning nødvendiggør en stor samlet indsats, foreslås arbejdet igangsat og ledet af en af undervisningsministeriet nedsat komité eller udvalg af sagkyndige personer i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Ved en snarlig igangsættelse af undersøgelsesarbejdet og indsats af den tilstrækkelige arbejdskraft herpå vil resultaterne af undersøgelserne kunne komme hovedmassen af det forestående skolebyggeri tilgode. Udgiften til undersøgelserne anslås skønsmæssigt til 1,5 mill. kr. eller 1% promille af de ca. 1 000 mill, kr., hvortil skolebyggeriet indtil 1960 er anslået. I forhold til prisen for den almindelige landsbyskoletype (500 000 å 700 000 kr.) svarer dette til en indsats på under 1 000 kr., medens en besparelse på 5 pct. på om- og tilbygninger og 10 pct. på nybygninger ved samme skoletype svarer til en gennemsnitlig besparelse på 50 000 kr. Visse billiggørelsesmuligheder (standardisering, tilrettelagt produktion og fællesindkøb) forudsætter en „pulje" af byggeprojekter og dermed et byggeprogram baseret på tidligere meddelelse af materialebevilling end nu, og på at til stadighed et passende antal byggeprojekter (f. eks. for en 2-årig periode) foreligger opstillet i en prioritetsorden, for landkommunernes vedkommende udformet af skoledirektionerne til undervisningsministeriets brug. Udover det ovennævnte arbejde har udvalget foretaget en revision af de gældende bestemmelser om skolebyggeri. Dette arbejde (betænkningens afsnit B) har resulteret i en vejledning for skolemyndigheder og arkitekter, der på grundlag af allerede foreliggende erfaringer og mindre omfattende undersøgelser peger på forskellige besparelsesmuligheder.*)

*) Denne vejledning har undervisningsministeriet udsendt den 15. december 1952 som undervisningsministeriets vejledning nr. 1.

Indledning. Ved skrivelse af 7. juni 1952 nedsatte undervisningsministeren et ud- Udvalgets valg til vurdering af mulighederne for en billiggørelse og rationalisering af nedsættelse. det kommunale skolebyggeri gennem byggetekniske foranstaltninger, uden at der derved gives afkald på de krav, som bør stilles til en skole som tidssvarende ramme for børnenes undervisning og ophold i skoletiden. Til medlemmer af udvalget beskikkedes: Ekspeditionssekretær i undervisningsministeriet, Eiler Mogensen (formand). Statskonsulenten for undervisningsministeriet i sager vedrørende folkeskolen og seminarierne, Alfred Andreassen. Amtsskolekonsulent for Frederiksborg amt, L. C. Jensen. Formand for bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut, arkitekt Vilhelm Lauritzen. Som sekretær for udvalget beskikkedes sekretær i undervisningsministeriet P. Bilfeldt og som faste sagkyndige rådgivere undervisningsministeriets rådgivende arkitekt, Hans Henning Hansen, og forskningsleder ved Statens Byggeforskningsinstitut, arkitekt Philip Arclander. Under forhandlinger i undervisningsministeriet forud for udvalgets Baggrund. nedsættelse var der fra byggesagkyndig side fremført følgende betragtninger: Virkelig betydende resultater i den ønskede retning kunne ikke ventes opnået blot ved revision af de gældende lokalekrav eller ved vejledende anvisninger udarbejdet på grundlag af allerede foreliggende erfaringer, men derimod kunne et omfattende arbejde, sat ind på at gennemgå skolebyggeriet i alle dets led, ledsaget af prisanalyser, standardiseringer, tilrettelægning af rationaliseret fremstilling af visse enkeltheder o. 1. ventes at føre til en mærkbar billiggørelse. Samtidig måtte en række spørgsmål af f. eks. pædogogisk og hygiejnisk natur af betydning for skolernes indretning underkastes en tiltrængt dybtgående undersøgelse, som kunne få en meget værdifuld indflydelse på fremtidigt skolebyggeri. Man kunne nemlig kun forsvare at give generelle anvisninger på billigere løsninger end de nu sædvanligt anvendte, når det ved grundig undersøgelse var godtgjort, at de stod på højde med (eller over) disse i driftsmæssig, brugsmæssig, pædagogisk og hygiejnisk henseende. En sådan gennempløjning af hele skolebyggespørgsmålet ville kræve indsats af et betydeligt antal byggeteknikere med bistand og vejledning af

8

pædagoger, hygiejnikere og andre sagkyndige, og en tilsvarende betydelig indsats af pengemidler; men størrelsen af det beløb, der kunne blive tale om, ville dog altid blive ringe i forhold til de summer, som ventes investeret i det kommende skolebyggeri, og til selv en procentvis beskeden gevinst derpå. Arbejdet måtte både af praktiske og økonomiske hensyn udføres på eet sted for et meget omfattende skolebyggeri, helst alt skolebyggeri i landet, og for at gøre nytte i forhold til indsatsen måtte det forudsættes også at blive udnyttet på et tilstrækkeligt omfattende byggeri. Opgaver.

Det stod klart, at det kun ville være berettiget at sætte så omfattende et undersøgelsesarbejde i gang, hvis der på forhånd kunne påvises en passende grad af sandsynlighed for, at der derigennem kunne opnås en mærkbar gevinst for skolebyggeriet, og det blev derfor udvalgets vigtigste opgave at indsamle et materiale, som kunne belyse dette spørgsmål, og eventuelt fremkomme med forslag om undersøgelsesarbejdets omfang og opgaver. Herom henvises til nærværende betænknings afsnit A. Da de kommunale organisationer over for undervisningsministeriet havde fremsat ønske om undersøgelse af mulighederne for en begrænsning af kravene til størrelsen af klasseværelser, indretning af gange og faglokaler m. m., blev det endvidere udvalgets opgave at gennemgå de gældende bestemmelser om kommunale skolebygninger, særlig undervisningsministeriet cirkulære af 16. juni 1938, for at se, om der ved en lempeligere eller friere anvendelse af disse bestemmelser kunne opnås besparelser i skolebyggeriet. Herom henvises til betænkningens afsnit B. Derimod har det ligget uden for udvalgets opgave at undersøge mulighederne for en billiggørelse af skolebyggeriet ad andre veje end gennem byggetekniske foranstaltninger og revision af gældende bestemmelser om skolebygningers indretning, f. eks. ved gennem eksempler nærmere at belyse anlægsøkonomiske og driftsøkonomiske virkninger af at samle undervisningen i landkommunerne i større skoler, eventuelt fælles for flere kommuner. Man skal derfor indskrænke sig til at fremhæve, at oplysning om tilfælde, hvor besparelser såvel for staten som for kommunerne er opnået eller kunne opnås ved en centralisering af undervisningen, helt eller for visse årgange eller visse fag, giver grund til at antage, at betydelige, måske de største muligheder for besparelser på skolebyggeriet ligger på dette område, såfremt deres udnyttelse kan forenes med de hensyn, der iøvrigt vil være bestemmende for kommunernes ordning af deres skolevæsen. Forbundet med det spørgsmål om en hensigtsmæssig projektering og udnyttelse af bygningsarealet i skolerne, som udvalget har optaget til undersøgelse (jfr. nedenfor side 19), er dog spørgsmålet om den tilstrækkelige udnyttelse af skolernes faglokaler. I købstadskoler og andre større skoler kan der som regel opnås en såvel fra et anlægsøkonomisk som et driftsøkonomisk synspunkt tilfredsstillende balance mellem brugen af normalklasser og fagklasser, medens det ligger i sagens natur, at dette ikke er muligt ved de almin-

delige landsbyskoler, jfr. bilag 1 og 2 samt oversigten nedenfor side 12 over det fremtidige lokalebehov, der viser forholdet mellem antallet af normalklasseværelser og faglokaler henholdsvis i bykommuner og landkommuner. I disse sidste kan man kun tilstræbe den efter forholdene bedst mulige økonomi ved at gøre brug af de muligheder, som folkeskoleloven af 18. maj 1937 § 20, stk. 3, åbner for at samle børn fra flere skoler til undervisning i sløjd og kvindelig husgerning på eet sted inden for en kommune eller et skoleforbund. Udvalget har afholdt 18 plenarmøder med deltagelse af de faste rådgivere samt inspektør hos statskonsulenten for folkeskolen og seminarierne, N. C. Horsfeldt-Poulsen.

Ved udvalgets arbejde har Statens Byggeforskningsinstitut medvirket, og Københavns magistrat har velvilligt udlånt en af stadsarkitektens medarbejdere i nogle måneder. Boligministeriet ved departementschef Axel Skalts og civilingeniør P. E. Malmstrøm er orienteret om udvalgets undersøgelser og forslag, og en udveksling af synspunkter har fundet sted. Endvidere har udvalgets medlemmer og rådgivere, alt efter de foreliggende opgavers beskaffeDhed, gruppevis eller enkeltvis ført forhandlinger med en lang række yderligere sagkyndige og beset skoler i forskellige egne af landet. Særlig ved gennemgangen af de gældende bestemmelser om kommunale skolebygninger har udvalget været bistået bl. a. af amtsskolekonsulenterne E. Stephansen (Københavns og Roskilde amter), Otto Jensen (Sorø amt), Johs. Søborg (Ringkøbing amt) og Th. Roust (Haderslev amt), skoledirektørerne Georg J. Jakobsen, Lyngby, og Johs. P. Pedersen, Rødovre, samt amtsfuldmægtig E. Michaelsen (Præstø amt). Forinden udvalgets nedsættelse havde formanden og arkitekterne Vilh. Lauritzen, Arctander og Hans Henning Hansen efter ministeriets anmodning foretaget en rejse til England for på stedet at gøre sig bekendt med bestræbelserne for en billiggørelse af skolebyggeriet i England og resultaterne heraf. Herom henvises til bemærkningerne nedenfor side 13 ff. og til den som bilag 3 gengivne fællesrapport, som er et sammendrag af mere omfattende rapporter udarbejdet af delegationens enkelte medlemmer. Lignende bestræbelser, som i nogen tid har været i gang i Holland, Norge og Sverige og hvorom udvalget har skaffet sig underretning fra de pågældende landes undervisningsministerier, har efter det for udvalget foreliggende ikke nået en tilsvarende udvikling som i England, men en sammenligning med forholdene i disse lande har på forskellige punkter haft betydning for udvalgets arbejde. Betænkningen er på et møde i udvalget den 20. marts 1953 i hovedtræk gennemgået med repræsentanter for De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark, Den danske Købstadforening, foreningen „Bymæssige Kommuner" samt Københavns og Frederiksberg kommuner og har fundet interesseret og velvillig modtagelse.

Møder m. m.

A. Rationalisering og billiggørelse gennem byggetekniske foranstaltninger. Undersøgelsens Programmet for den af udvalget foretagne forundersøgelse har omfattet hovedpunkter. følgende hovedpunkter:

I. Skolebyggeriets omfang og klassificering. En opgørelse af det sandsynlige behov for nyt skolebyggeri og en opdeling deraf i kategorier efter den nyttevirkning derpå, der kan forventes af endelige og omfattende undersøgelser efter de foran skitserede synspunkter. II. Erfaringer fra udlandet. Indsamling af oplysninger om tilsvarende bestræbelser fra andre lande og vurdering af, hvad der deraf kan sluttes om udsigterne til udbytte af et arbejde af lignende karakter udført for dansk skolebyggeri. III. Hjemlige paralleller fra andre byggeområder. Indsamling af paralleller fra andre byggeområder inden for landet, hvoraf slutninger kan drages om udsigterne for udbytte af et arbejde med rationalisering af skolebyggeriet. IV. Hjemlige stikprøver fra udfort skolebyggeri. Et antal stikprøver på enkeltproblemer inden for selve skolebyggeriet til belysning af spørgsmålet. V. Konklusion og forslag til undersøgelser. VI. Forslag til organisering og finansiering. Det vil af dette program fremgå, at om et egentligt bevis for eller en forhåndsberegning af størrelsen af en udgiftsreduktion er der ikke tale. Det følger af sig selv, at noget sådant kun kan opnås, når et dyberegående undersøgelsesarbejde sættes ind, og resultatet heraf foreligger. Der er tale om en rekognoscering, som skal vise, om vejen går i den rigtige retning og kan antages at føre frem til målet, således at det er berettiget at sætte de nødvendige kræfter og pengemidler ind på at nå dette.

11 I. Skolebyggeriets omfang og klassificering.

For denne undersøgelse har følgende program været opstillet: En gennemgang af det materiale, som findes hos ministeriets råd- a. Byggeri givende arkitekt, om skolebyggeri projekteret i årene 1939—1952, med en 1939—52. afdeling i nybyggeri og det byggeri, som fortrinsvis omfatter til- og ombygning. En

sådan opdeling kan tjene til belysning af forholdet mellem de tilsvarende kategorier inden for det kommende skolebyggeri, når den samlede mængde deraf er opgjort på grundlag af det nedenfor under c nævnte oplysningsmateriale. Denne undersøgelse (nærmere omhandlet i bilag 4) viser, at der i de nævnte 13 år er bygget skoler for 189 mill. kr. omregnet til 1939 priser (indekstal 100), svarende til ca. 530 mill. Jer. efter dagspriser (indekstal 280). Heraf udgør til- og ombygninger ca. 250 mill. og nybygninger 280 mill. kr., henholdsvis 47 og 53 pct. En opdeling af nybyggeriet inden for tidsrummet 1939—52 i skole- b. Skoletyper

typer (størrelsestyper), som anvendt på det kommende skolebyggeri kan danne 1939—52. holdepunkt for en tilsvarende opdeling af dette byggeri. Det har ved denne undersøgelse (nærmere omhandlet i bilag 4) vist sig, at af nybygninger (280 mill. kr.) udgør med hensyn til byggesum skoler med 4 normalklasseværelser og derunder 44 pct., skoler med 5—16 normalklasseværelser 20 pct. og store skoler med 18—31 normalklasseværelser 36 pct. Den almindeligst forekommende landbyskoletype er gruppen med 2, 3 eller 4 normalklasseværelser. Den udgjorde talmæssigt 67 pct. og med hensyn til byggesum 42 pct. af samtlige nybygninger.

Indsamling af oplysninger hos købstæderne og visse landkommuner c. Fremtidigt med bymæssig bebyggelse om deres sandsynlige lokalebehov, væsentligst som lokalebehov. følge af det stegne børnetal, og indsamling af oplysninger hos amtsskolekonsulenterne om det behov for nyt skolebyggeri, der i landkommunerne vil være nødvendigt til opfyldelse af folkeskoleloven af 18. maj 1937. I forbindelse hermed beregning af enhedspriser for forskellige lokalekategorier til beregning af udgifterne ved lokalebehovets tilfredsstillelse. Skolebyggeriets omfang er væsentlig bestemt af to forhold: Hensynet til gennemførelsen af folkeskoleloven af 18. maj 1937 og nødvendigheden af at skaffe de fornødne skolelokaler til det stærkt forøgede børnetal. Folkeskolelovens gennemførelse forudsætter tilvejebringelse af et større antal nye klasseværelser og faglokaler (gymnastiksale, sløjdlokaler, skolekøkkener) og en forbedring af de bestående skolers hygiejniske forhold. Som følge af knaphed på arbejdskraft og materialer under og efter krigen har lovens gennemførelse gentagne gange måttet udskydes, senest ved lovnr. 263 af 27. maj 1950, hvorefter loven skal være gennemført overalt senest 1. april 1958. Ifølge en pr. 1. januar 1949 foretagen undersøgelse (Meddelelser om folkeskolen m. v. 1948 side 14) var loven på daværende tidspunkt kun gennemført i 17,5 pct. af

12 samtlige landkommuner, og senere gennemført byggeri bringer næppe procenten op over 20. Det stærkt forøgede børnetal nødvendiggør især nye skolelokaler i købstæderne og visse større landkommuner, i mindre grad eller slet ikke i de rene landkommuner. Som bilag 5 er gengivet en af Det statistiske Departement foretagen beregning af det sandsynlige antal under visningspligtige (ikke de skolesøgende) børn, som viser, at børnetallet kulminerer i 1957 med ca. 90 000 flere børn end i 1952. Kulminationen nås lidt før i hovedstaden og landkommunerne, lidt senere i provinsbyerne, hvor en indtrædende stigning atter påregnes fra 1964. Det for provinsbyerne tegnede billede vil i forstærket grad have gyldighed for et antal landkommuner med stærk tilflytning, særlig forstadskommunerne. Om tidligere foretagne undersøgelser af det sandsynlige lokalebehov og udvalgets egen undersøgelse henvises til bilag 6. Det fremgår heraf, at der i de nærmest kommende år (tiden til henimod 1960) må regnes med fremskaffelse af følgende antal lokaler: Normalklasseværelser Gymnastiksale Sløjdlokaler Skolekøkkener

6 103 1 861 1 394 1 279

foruden et antal andre faglokaler og specielle lokaler. Tjenesteboliger er som anført i bilaget ikke omfattet af undersøgelsen. Lokalebehovet fordeler sig således: Købstæder og visse bymæssige landkommuner: Normalklasseværelser Faglokaler Gymnastiksale

3 053 838 312

Øvrige landkommuner: Normalklasseværelser Faglokaler Gymnastiksale

3 050 3 237 1 549

Udgifterne til fremskaffelse af disse lokaler er på grundlag af det nuværende prisniveau og de af udvalget beregnede enhedspriser for forskellige lokalekategorier anslået til følgende beløb: Købstæder og visse bymæssige landkommuner: Normalklasseværelser 198 mill. kr. Faglokaler 109 — Gymnastiksale 122 — lait... 429 mil), kr.

13 Øvrige landkommuner:

Normalklasseværelser Faglokaler Gymnastiksale

122 mill. kr. 194 — 233 — lait... 549 mill. kr.

Købstæder m m, og landkommuner tilsammen 978 mill. kr., inclusive inventar. Da både opgørelsen af lokalebehovet og beregningen af enhedspriserne som omtalt i bilaget nødvendigvis må være behæftet med nogen usikkerhed, kan beløbet med rimelighed afrundes til 1 000 mill. kr. Den gennemsnitlige inventarprocent er 15, og ovenstående beløb fordeler sig derfor med ca. 130 mill. kr. på inventar og ca. 870 mill. kr. på bygninger. Opdeling af det under c fremskaffede materiale i nybyggeri og til- og

ombygninger til bedømmelse af den nyttevirkning, som det mere dybtgående undersøgelsesarbejde kan forventes at give. Det tidligere beregnede tal for byggeriet 1939—52 på ca. 530 mill. kr. fordelte sig med ca. 47 pct. på til- og ombygninger og ca. 53 pct. på nybygninger. Det er vanskeligt at spå om, hvorvidt fordelingen af det kommende skolebyggeri vil svare hertil eller vil forskydes. Det sandsynligste er måske, at en forskydning vil ske til fordel for nybyggeriet, fordi der på landet er en bevægelse henimod større centralisering af skolerne. I de følgende overvejelser gås der ud fra, at forholdet bliver omtrent det samme, dog at tallene afrundes, så nybyggeriet sættes til 60 pct. eller ca. 600 mill. kr. og til- og ombygninger til 40 pct. eller ca. 400 mill. kr.

d. Byggeriets klassificering.

II. Erfaringer^fra udlandet. I hvert fald i England, Holland, Norge og Sverige er lignende bestræbelser i gang som dem, dette udvalgs nedsættelse er udtryk for. I England er arbejdet længst fremme og har allerede givet betydelige resultater. I de øvrige lande foreligger, såvidt det er oplyst for udvalget, endnu ikke noget færdigt, men af det, der foregår der, har man lov at slutte, at troen på, at der kan opnås noget på dette område, er international. Efter at en del foreliggende materiale om det engelske skolebyggeri var gennemgået og korrespondance ført med engelske teknikere og administrative instanser, blev det klart, at kun efterforskning på stedet kunne give det fornødne indblik i de metoder, der var anvendt, og føre til en nyttig vurdering af de resultater, der var nået i England. Den ovenfor side 9 og i bilag 3 omtalte rejse blev derfor foretaget. Dens hovedresultater var følgende:

England.

14 I England er det på landet amterne (the counties), som bygger skolerne. De fleste af dem er meget store administrative enheder (the county of London har omtrent 3% mill. indbyggere), således at de hver for sig skal bygge et meget stort antal skoler. Umiddelbart efter krigen startedes et skolebyggeri uden nøje hensyntagen til økonomien, men det blev hurtigt klart, at hvis man samtidig med at imødegå den voldsomme mangel på boliger skulle gøre sig håb om at afhjælpe den tilsvarende skolemangel i en grad og på en måde, der var forsvarlig, måtte der udvises en langt større økonomi end hidtil ved anvendelsen af arbejdskraft}, materialer og penge på skolebyggeriet*). Vejen hertil blev i første omgang vist af enkelte amter, særlig Hertfordshire County tæt ved London.

Opmuntret heraf oprettede undervisningsministeriet i efteråret 1949 en arkitekt- og bygningsafdeling under ministeriet med ca. 35 medarbejdere (arkitekter, mængdeberegnere, ingeniører), hvoraf nogle hentedes ind fra Hertfordshir earb ej det. Dette kontor samarbejder med administrationen, foretager omfattende undersøgelser af spørgsmål om skolebyggeri og bygger selv enkelte skoler hist og her i landet for at have nøje kontakt med byggeriet og få lejlighed til at afprøve de resultater, undersøgelsesarbejdet giver. Resultater.

Det økonomiske resultat af disse anstrengelser er meget betydeligt, idet prisen for skolebyggeriet, når de indtrufne prisstigninger bortregnes, er gået ned med omkring 40 pct. Mottoet for dette arbejde har været, at nok skulle man have flere skoler for pengene, men ikke på bekostning af pædagogiske værdier, herunder specielt

undervisningsarealet. Det er udvalgets indtryk, at disse bestræbelser er kronet med betydeligt held. Der er i alt fald visse steder under dette arbejde tilført det engelske skolebyggeri store værdier såvel på det undervisningsmæssige område som på det vigtige område mellem det pædagogiske og det æstetiske, der kan betegnes som ånden i skolebyggeriet, det milieu som skolebygningen danner om børns og læreres arbejde. De metoder, som i England er bragt i anvendelse for at øge omfanget af og billiggøre skolebyggeriet, er i hovedsagen følgende: Udnyttelse af det forhold, at projektering og gennemførelse af skoleI. Fællesprojektering. byggeriet foregår samlet for store områder (amter og købstæder) og forestås Anvendte metoder.

*) Det engelske undervisningsministeriums cirkulære af 2. september 1949 udtaler: „Under de nuværende forhold nødvendiggør den heldige gennemførelse af byggeprogrammet i de fleste tilfælde nye synspunkter for planudformning, konstruktionsmetoder og administrativ praksis, kort sagt en ny byggepolitik, med hensyntagen til lokale forudsætninger, men med det særlige formål at forkorte planlægningen og opførelsestiden for nye skoler og udvirke større økonomi i anvendelsen af penge, byggematerialer og arbejdskraft uden forringelse af skolernes standard."

15 af en enkelt instans (amtsråd og byråd), hvorved udgiften til omfattende forarbejder og undersøgelser kan fordeles på så stor en byggemasse, at gevinsten overstiger indsatsen. Hertil kommer senere den ministerielle arkitekt- og bygningsafdeling, hvor dette princip yderligere udnyttes. Anvendelse af helt nye byggemåder, for størstedelen udarbejdet af store private mdustrifirroaer på grundlag af afsætningsmuligheder til et større samlet skolebyggeri. Rationaliseret planlægning af skolebyggeriet med særligt henblik på at spare undervisningsmæssigt sekundært areal (gange, forrum o. 1.). Gennemgang af de enkelte problemer og bygningsdele i skolebyggeriet med forenkling, forbedring og forbedrede produktionsmetoder for øje. Udnyttelse af muligheden for fællesindkøb og samlede ordreafgivelser for mange skoler samtidig. Administrativ påvirkning af byggepriserne ved kun at fremme skolebyggeri, hvis omkostninger ligger under en fastsat loftspris pr. barn, beregnet efter en foreskreven beregningsmetode. Ved en overvejelse af, i hvor høj grad disse metoder lader sig udnytte her i landet, er udvalget kommet til følgende resultater: Da kommunerne, under hvem skolebyggeriet her i landet sorterer, hver for sig kun bygger få skoler, kan de ikke uden videre påtage sig de engelske amters rolle. I stedet for må man tilstræbe ved en eller anden form for samarbejde centralt at lade en række af de forarbejder og undersøgelser foretage, som i England bliver udført hos amterne og i undervisningsministeriet, og som kan komme det samlede skolebyggeri til gode og hjælpe dem, der projekterer og bygger for de enkelte kommuner, til at gøre skolebyggeriet bedre og billigere. Til dette spørgsmål skal der senere vendes tilbage. Det oplystes på rejsen, at de anvendte utraditionelle byggemåder ikke havde gjort byggeriet billigere, men først og fremmest var taget i brug, fordi omfanget af skolebyggeriet ligefrem forøgedes med det antal skoler, der kunne fremstilles på denne måde. Det reducerede anvendelsen af faglærte bygningsarbejdere og forkortede arbejdstiden ved skolernes fremstilling. De i England i denne forbindelse anvendte byggemetoder baserer sig hovedsagelig på materialer, som her i landet er sjældne, kostbare og valutaforbrugende. Umiddelbar overførsel her til landet er derfor ikke sandsynlig. De forsøg, der er gjort her i landet med elementbyggeri af andre materialer, giver heller ikke noget sikkert holdepunkt for, at det endnu er vejen til billiggørelse her. Om skolebyggeriet skulle indeholde muligheder, som begunstiger sådanne metoder, og i hvor høj grad der vil kunne spares arbejdskraft, eller om byggetiden kan nedsættes, er spørgsmål, der vil kunne besvares, når dyberegående undersøgelsesarbejder er gjort eller erfaringer på anden måde indvundet. Disse spørgsmål er taget op af udvalget og stikprøvevis belyst med opmuntrende resultat, jfr. nærmere nedenfor.

2. Nye byggemåder. 3. Undgåelse af arealspild. 4. Rationalisering af detailler. 5. Fællesindkøb. 6. Loftspriser.

Metodernes anvendelighed herhjemme. 1. Fællesprojektering.

2. Nye byggemåder.

3-5. Arealspild, detailler, fællesindkøb.

16 6. Loftspris er.

Dette middel, som i England bar vist sig yderst effektivt til opnåelse af den 40 pct. besparelse, kan af flere grunde ikke ventes at give tilsvarende resultat eller umiddelbart at kunne tages i brug herhjemme. For det første har det efterkrigstidsbyggeri i England, i forhold til hvilket priserne nu ligger ca. 40 pct. lavere, haft en helt anden standard end danske skoler. Kravene til materialer, udstyr og plads, særlig udenomsplads til repræsentation o. 1., har været langt større end sædvanligt her. Selv ved det byggeri, som nu udføres, er f. eks. klassearealer, garderober og materielrum rigeligere, end de anvendes her. Dette forhold giver et fingerpeg om, at der ikke ved fastsættelse af en loftspris og et nok så grundigt undersøgelsesarbejde ville kunne ventes en 40 pct. reduktion af skolepriserne her i landet. Dernæst medfører både Danmarks opdeling i små kommunale enheder og den heraf følgende variation i skolestørrelser og skoletyper, at anvendelsen af

en loftspris ikke uden videre kan anses for gennemførlig, selv om den fastsattes forskelligt for by og land. Ikke mindst bevirker den forskel i vægt, hvormed udgiften til opførelse af faglokaler påvirker den samlede byggeudgift til en skole, at den samme loftspris pr. plads ikke kan anvendes på større og mindre købstadskoler eller på større landsbyskoler (centralskoler) og mindre landsbyskoler.

III. Hjemlige paralleller fra andre byggeområder.

Udover de tilløb i nogle lande, som er nævnt, og det store direkte mod skolerne rettede arbejde, som er gjort i England, må yderligere paralleller hentes fra andre af byggeriets områder, hvor økonomiske undersøgelser er foretaget inden for eller uden for Statens Byggeforskningsinstitut. 1. Dæktyper.

Eksempelvis har Statens Byggeforskningsinstitut undersøgt sammenhængen mellem bolighusets økonomi og valget af en af 7 almindeligt anvendte dæktyper (etageadskillelser) og påvist, at såfremt undersøgelsers resultat fuldt følges af de projekterende, vil der på det danske boligbyggeri årligt kunne spares op mod 10 mill. kr. i forhold til den måde, dækkene hidtil har været valgt på. Undersøgelse af de økonomiske forhold, som knytter sig til forskellige skoletyper (midtkorridor, sidekorridor, een etage, flere etager o. s. v.) og af forskellige byggemåder (konstruktioner, materialer) anvendt på skolebyggeriet, skulle have udsigt til at give lige så værdifuld vejledning.

2. Butikslokaler.

Det byggeri af butikslokaler, som Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger udfører landet over, spredt ud til selv mindre bebyggelser, frembyder i geografisk fordeling og byggeriets karakter (opførelse af et stort antal lokaler med ensartet formål) lighedspunkter med skolebyggeriet. De enkelte anlæg er betydelig mindre end skolerne, men som det fremgår af bilag 7, har man fundet

17 det fordelagtigt at anvende standardisering og fællesindkøb for inventarets vedkommende. I bilaget er særlig omtalt forholdet for beslaget, som udgør en væsentlig post i butiksinventaret, og det er påpeget, at man ved standardisering og fællesindkøb har opnået at få beslag, som er gennemprøvet og svarer helt til formålet — hvilket ikke vil være muligt rundt om på landet på nogen anden måde — og at få det billigt. Det, som kan gøres for beslag til brugsforeningsinventar, skulle på tilsvarende måde kunne praktiseres på en række poster i skolebyggeriet. Både fra opførelsen af enkelte større skoler og fra andet større offentligt byggeri er der eksempler på, at specielle modeller på stole, lamper etc., tegnet til den pågældende bygning og fremstillet i nogle få hundrede eksemplarer, er blevet billigere end de såkaldte standardtyper i tilsvarende kvalitet, som fremstilles og lagerføres af fabrikkerne. Den væsentligste årsag til dette forhold, som tilsyneladende kunne rejse tvivl om billiggørelsen ved standardisering og seriefremstilling, er formentlig den, at den specialtegnede type er befriet for alle de omkostninger ved oplagring, reklamering, agenter, risiko m. v., som belaster de almindelige standardtyper. Ved fællesindkøb eller masseordrer af forskellige dele til skolebyggeri vil man imidlertid ikke alene kunne aflaste prisen for de nævnte omkostninger, men også kunne opnå den yderligere billiggørelse, som i de fleste tilfælde vil ligge i de større serier sammenlignet med køb til en enkelt stor skole, og i fabrikkens mulighed for kontinuerlig fremstilling over en længere periode. Bilag 8 indeholder en redegørelse fra bygningsmaterialefirmaet Bolind angående erfaringer om fordelen ved en hensigtsmæssigt tilrettelagt fremstilling af et stort antal døre og vinduer til boligbyggeri. Det fremgår heraf, at en afvigelse for dørenes vedkommende fra gængse standardmål fordyrede dørene 12—13 pct. i forhold til døre af standardmål. Nu ligger skoledøre (klassedøre) uden for de hidtil fastlagte standards, idet de af hensyn til inventarets transport igennem dem er bredere end de største standarddøre. En tilrettelægning af produktion og aftagning af skoledøre måtte imidlertid kunne gøre det muligt at udnytte fordelene ved standardisering og at opnå gevinst ved denne fremgangsmåde. Det andet i bilaget nævnte eksempel viser fordelen ved en tilrettelagt fremstilling af et stort antal vinduer af samme type. Her var det alene det store antal, som gav gevinsten, der er opgjort til 20 pct. af vinduernes pris. Ved skolebyggeriet, hvor klassevinduet i alt væsentligt har samme funktion overalt, vil det formentlig være muligt ved et grundigt forarbejde at nå til at fastlægge een eller ganske få vinduestyper, som lader sig anvende i forskellige kombinationer for så godt som samtlige skoler i landet. Ved en tilrettelægning af fremstilling og aftagning, således at fremstil-

lingen sker i den for snedkerierne gunstigste takt og på de tidspunkter, hvor

3. Døre og vinduer til boligbyggeri.

18 beskæftigelsen er mindst, medens aftagningen stadig følger behovet, kan fordelen muligt yderligere øges. Suppleres dette med, at det ved udarbejdelsen af standardtypen (eller -typerne) tilstræbes at skabe muligheder for en rationel fremstilling i maskinsnedkerierne, vil der være grund til at vente, at gevinsten kan øges yderligere. Som støtte for de anførte betragtninger kan det nævnes, at Statens Byggeforskningsinstitut har et arbejde i gang for boligvinduer. Det er endnu ikke muligt at gøre op, hvor stor gevinsten derved vil blive, men det kan allerede nu siges, at der bliver en gevinst. 4. Svenske smalhus.

Som eksempel på tilsvarende undersøgelser i udlandet kan nævnes, at i Sverige har de økonomiske forhold ved stor og lille husdybde i boligbyggeriet været genstand for en meget omfattende undersøgelse („Stockholms stads byggnadsnämnds utredning om smal hus'').

IV. Hjemlige stikprøver fra udført skolebyggeri. Metode.

For at belyse den virkning, de økonomiske analyser af landets skolebyggeri kan få på skolebyggeriet, er der foretaget nogle stikprøver på ev række punkter i allerede udført skolebyggeri. Den metode, som her er anvendt, går ud på at belyse spredningen på en enkelt faktor (areal anvendt til samme formål, eller pris på samme bygningsdel) i en række eksempler fra det udførte byggeri. Hvis det kan vises, at arealforbrug eller pris for det samme brugsmæssige gode er meget forskellig, er det taget som tegn på, at der er mulighed for at opnå besparelser på det samlede byggeri. Vanskeligheden ved metoden, hvis den skal give endelige resultater, ligger i at definere værdien af det brugsmæssige gode eller at finde eksempler, hvor denne faktor er den samme, og hvor forbruget af areal eller penge derfor uden videre kan sammenlignes. I reglen vil der nemlig være forskel, hvad det driftsøkonomiske (varmetab, slidbarhed o. 1.) eller det skolemæssige (pædagogiske, ordensmæssige, hygiejniske, akustiske, belysningsmæssige forhold) angår. Også denne faktor er således genstand for spredning. En virkelig bedømmelse af f. eks. et teknisk bygningselements økonomi må således ske på grundlag af en beregning af anlægsomkostninger og driftsom-

kostninger i sammenhæng (f. eks. ud fra de kapitaliserede driftsomkostninger tillagt anlægsomkostningerne). Visse bygningselementer kan end ikke ved denne fremgangsmåde bedømmes rigtigt, idet de indgår i et større hele, hvor de forskellige dele har gensidig indflydelse på hinanden og kun kan vurderes i en større sammenhæng. Regnestykket kompliceres yderligere, når skolemæssige vurderinger (som ovenfor angivet) indgår i dette. Deres genstand er forhold, som i reglen ikke kan omsættes til fællesbenævnelse med økonomisk-tekniske forhold, men må vurderes ud fra skolemæssige erfaringer.

19 En grundig behandling af skolebyggeriets økonomiske problemer ud fra de nævnte synspunkter må henhøre under det indgående arbejde, som udvalget senere foreslår iværksat. Til udvalgets formål, at søge at belyse udsigterne til, at et sådant arbejde vil kunne give resultat, har man anset det for tilstrækkeligt, at en konstateret stærk spredning i anvendte midler (areal eller penge) på enkelte punkter i byggeriet gør det overvejende sandsynligt, at en grundig og mene omfattende gennemarbejdning af disse forhold vil kunne medføre

besparelser på en række punkter. Udfra disse synspunkter og med de deri indeholdte forbehold må de Eksempler. følgende eksempler vurderes. Af materialet i bilag 4, omtalt under I b (ovfr. side 11), fremgår, at 1. Arealspild den almindeligst forekommende skoletype på landet indeholder 3 normalklasser, ved projek-

tering. 3 faglokaler og en gymnastiksal. For 55 skoler af denne type fra årene 1939—52 er som nærmere omtalt i bilag 9 undersøgt det samlede bygningsareal af hver skole, og hvor stor en andel henholdsvis det egentlige undervisningsareal (normalklasser, faglokaler og gymnastiksal) og det sekundære areal optager af det samlede areal. Resultatet af denne undersøgelse blev, at det samlede areal varierede fra 700 til 1 300 m2 og undervisningsarealet fra 450 til 750 m2, medens det se-

kundære areal derimod varierede fra godt 200 helt op til 600 m2 eller fra 30 til 50 pct. af det samlede areal.

En vis variation i sekundærarealet måtte vel ventes i sammenhæng med orientering, indgangsforhold o. 1. Men sekundærarealet tjener samme formål i alle eksempler, og en betragtning af dem, hvor sekundærarealet ligger lavt, giver gennemgående ikke indtryk af, at de er brugsmæssigt ringere end de andre. Dette, i forbindelse med de til bilag 9 knyttede diagrammer over fordelingen af udnyttelsen, giver grund til at formode, at en planlægning, hvor opmærksomheden er rettet på arealøkonomi, vil give mulighed for en arealbesparelse på et sted mellem 5 og 10 pct., svarende til en gevinst i omkostninger på

omkring 5 pct. på den undersøgte skoletype*). En betragtning af nogle større skoletyper peger ligeledes på ret store svingninger i forholdet mellem de to kategorier af areal. Sådanne svingninger er særlig ved større skoler til en vis grad forbundet med anvendelsen af forskellige plantyper f. eks. med midtkorridor eller sidekorridor, typer med flere etager eller een etage o. s. v. Valget mellem sådanne principper eller plantyper sker væsentlig ud fra brugsmæssige betragtninger, men forestillinger om, hvad der er mest økonomisk, vejer i reglen tungt. Sådanne forestillinger baseres i reglen på et rent skøn eller en ret løs kalkulation. Forelå en virkelig undersøgelse af økonomien ved forskellige plantyper, forskellige løsninger af faglokaler o. s. v., ville utvivlsomt en hel del valg af plantype falde anderledes og billigere ud end nu. *) Resultatet af denne foreløbige undersøgelse er meddelt i den af undervisningsministeriet under 22. december 1952 udsendte vejledning nr. 2, Spild ved projektering.

20 2. Valg af materialer, konstruktioner og udførelse.

Besparelser i bygningsareal er imidlertid ikke tilstrækkelig til at hidføre den billigste byggesum, idet forskellige valg af materialer, byggemåder og bygningsdetailler ofte påvirker byggeprisen endnu stærkere end en mere eller mindre økonomisk planudformning. En dyberegående analyse af prisvariationerne for hver enkelt bygningsdel, ydervægge, tag, døre, gulvmaterialer, installationer o. s. v. har ved det engelske skolebyggeri vist sig som et meget effektivt middel til at finde frem til de økonomisk fordelagtigste løsninger, jfr. bilag 10. Til bilaget er knyttet et eksempel på en sådan engelsk ,,cost analysis'" ai 7 skoler med samme byggeprogram. Bortset fra de betydelige variationer i den samlede byggepris som følge af de forskellige byggemåder er det særlig interessant at bemærke, at den billigste skole slet ikke er billigst på alle enkeltposter. Tværtimod viser analysen for eksempel, at selv den dyreste af de 7 skoler har en loftskonstruktion, som er 50 pot. billigere end den billigste skoles loft. Prisanalysen gøt det således muligt at finde frem til nye kombinationer af materialer og byggemåder, som er billigere end selv de billigste hidtil anvendte. På grund af de danske beregningsmåder for byggepriser, hvor man ikke — som i England — anvender fælles mængdeberegninger, vil det kræve en betydelig arbejdsindsats at lave en lignende prisanalyse for det danske skolebyggeri, men det var i høj grad ønskeligt, om der blev tilvejebragt praktiske muligheder for et sådant arbejde. I det følgende er ved en foreløbig undersøgelse af nogle detailler fra dansk skolebyggeri givet en belysning af mulighederne for besparelser på dette område i Danmark, idet man til brug herfor har undersøgt prisvariationen (spredningen) ved: a) tage b) loftsbeklædninger c) garderobeanordninger uden at man dog af en sådan foreløbig undersøgelse af anskaffelsespriserne alene kan slutte, at man altid bør foretrække den i anskaffelse billigste løsning. Også andre hensyn — i første række til det driftsøkonomiske og til udseendet ----- vil i det givne tilfælde være af betydning for det rette valg. Beregningerne er af forskellige grunde stillet lidt forskelligt op.

Tagpriserne i bilag 11 er beregnet som forskelspriser. De to billigste af de tre beregnede, pap og bølgeeternit (alle anvendt i nyere skolebyggeri), er henholdsvis 13 og 21 kr. billigere pr. m,2 end det dyreste (tegl). For en skole af den ovenfor under 1 (arealspild ved projektering) behandlede landsbyskoletype andrager prisforskellen ca. 20 000 kr. mellem det dyreste og det billigste af de tre tage. Prisvariationerne er relativt store og opfordrer til at undersøge nærmere, hvordan det driftsøkonomiske stiller sig, og at tage hele tagspørgsmålet op til en indgående undersøgelse. b. LoftsbeFor de i bilag 12 behandlede loftsbeklædninger er de udregnede priser klædninger. omtrent ens, men til gengæld er det, som ydes i akustisk henseende af de tre beklædningstyper, meget ulige. a. Tage.

21 Undersøgelsen omfatter et loft af forskalling, som er røret og pudset og varmeisoleret med mineraluld, et loft af træbeton plader på et underlag af spredte brædder og et loft med Rockwoolmåtter hvilende på en tremmebeklædning. Priserne er henholdsvis 25,50, 27,00 og 27,00 kr. pr. m2, men kun de to lofter til 27 kr. yder et væsentligt bidrag til forbedring af lydforholdene j klasseværelset. Hvis et loft af den første type eventuelt skulle gøres ligeværdigt med de to andre i akustisk henseende, ville det medføre en merudgift på 50—100 pct. af loftets oprindelige pris. På garderobeanordningerne (bilag 13—14) er udsvingene i udgift de c. Garderobestørste, for vægbeklædniugens vedkommende 600 "pct. fra den mindste til den anordninger. største udgift. For vægbeklædr ingen kan det beregnes, at den billigste væg (oliemalet puds) vil kunne repareres hvert år for renten af merprisen for de dyrere beklædninger, men til gengæld måtte man finde sig i, at væggen i perioder henstod molesteret. Erfaringer fra skolerne viser som bekendt, at arealet under de sædvanligt anvendte garderobeanordninger er særlig udsat for slag, stød og spark, som oliemalet puds kun i kort tid står imod. Der gælder for denne specielle bygningsdetaille, garderobevæggenes overflader, det samme som for gulvbelægninger og flere andre led i skolebygningen, at der hidtil i flæng er brugt mange forskellige udførelsesmåder, som afviger stærkt i anskaffelsespris og i nogle tilfælde endnu mere i rengørings- og vedligeholdelsesudgift. Der savnes på disse områder mere sikher viden om driftsudgifter og levetid for de forskellige materialer, ligesom en forskning efter nye materialer og udførelsesmåder synes at ville kunne betale sig godt. Dette forhold opfordrer til at iværksætte et arbejde på at finde løsninger, som forener større driftsøkonomi med lavere anskaffelsespris, og der er grund til

at antage, at et sådant arbejde vil give resultater, der kan bidrage til en billiggørelse af skolebyggeriet. De næste to stikprøver bekræfter yderligere, at driftsudgifterne er et vigtigt punkt i skolebyggeriets økonomi. Opvarmningsudgifterne har i de senere år været stærkt stigende og udgør overalt en stor post på driftsregnskab erne. Men som det er vist i bilag 15, er det muligt ved nyt byggeri at formindske dem ganske betydeligt blot ved at varmeisolere væsentligt bedre, end det hidtil har været skik og brug. I bilaget er således nævnt, at man ved udfyldning af en 35 cm. hulmur med løse betonklinker opnår en årlig besparelse i varmeudgiften på ca. 20 pct.

Driftsbesparelser ved bedre varmeisolering opnås ydermere uden — eller omtrent uden — ekstra byggeudgifter, idet udgiften til bedre varmeisolering helt eller delvis opvejes af besparelsen i byggeudgift til varmeanlægget, der naturligvis bliver mindre, jo bedre der isoleres. Udover den økonomiske fordel opnås også ved bedre varmeisolering,

3. Driftsud' gifter. a. Varmeisolering og opvarmning sudgifter.

22

b. Vedligeholdelsesudgifter for vinduer og døre.

at rummene bliver behageligere at opholde sig i, idet yderfladerne bliver varmere og strålekulden derfor mindre. Da særlig de mindre skoler på landet kun bruges en begrænset del af dagen, vil varmeanlægget her blive drevet vekselvis i modsætning til boligopvarmningsanlæg. Ved de opvarmningssystemer, hvor varmeakkumuleringen i varmeanlægget er lille som ved luftojovarmning og el-opvarmning og det tillige er muligt at styre opvarmningen fuldautomatisk, vil det være fordelagtigt at bygge så let som muligt, så varmeakkumuleringen i bygningsdelene bliver den mindst mulige. Herved reduceres opvarmnings- og nedkølingsperioderne til et minimum, og den automatiske regulering kommer til sin fulde ret. Kravene til god varmeisolering gælder selvfølgelig stadig, og ved let byggeri vil det i mange tilfælde være forholdsvis billigt at isolere ekstra godt, idet konstruktionerne indbyder dertil. Strålevarmeanlæg, hvor hele loftet eller størsteparten af dette udnyttes som varmeflade, har den fordel, at de ikke kan samle støv og ikke optager noget nyttigt areal. I betragtning af det store valutaforbrug til udenlandsk brændsel, for boligopvarmningens vedkommende alene over 300 mill. kr. årlig, er det klart af vigtighed, at der ofres hele spørgsmålet om varmeisolering stor opmærksomhed. Boligbyggeriets ^armeøkonomi er belyst i Statens Byggeforskningsinstituts rapport nr. 1 (Økonomisk varrneisolemjg) og anvisning nr. 5 (Bedre varmeisolering er billigere), og bilag 15 giver det foreløbige resultat af tilsvarende undersøgelser for skolebyggeriets vedkommende. En videreførelse af disse undersøgelser vil relativt hurtigt kunne føre frem til en vejledning af betydning for skolebyggeriet. I bilag 16 er belysf anskaffelses- og vedligeholdelsesudgifter for et par vindues- og dørtyper, som bruges i skolebyggeriet. Den foreløbige konklusion af det i bilaget anførte må være, at det for det rette valg af døre og vinduer — som i skolebyggeriet er udsat for specielle slags stød — er ønskeligt, at der foretages grundigere undersøgelser af vedligeholdelsesudgifterne som en af de væsentlige faktorer ved valg af udførelsesmåde. V. Konklusion og forslag til undersøgelser.

Før den forudgående gennemgang resumeres og konklusionen deraf søges uddraget, vil det være rimeligt at nævne et par forhold, som jævnligt drages frem i diskussionen af den pris, vi her i landet betaler for skolebygningerne og hvad dertil hører, den ydre ramme om eller det tekniske apparat for vore børns undervisning. »Skolepaladser«.

Der henvises ofte til, at skolerne er for storslået anlagt. Hvad dette spørgsmål angår, må det straks fremhæves, at kraveae til danske skoler er relativt beskedne i forholdene til de tilsvarende krav i de fleste andre civiliserede lande. Således er kravene til gulvareal og rumindhold i

23

undervisningslokaler mindre i Danmark end f. eks. i England, Norge, Schweiz, Sverige og U. S. A. De garderobeanordninger for børnenes tøj, som vi sædvanligvis anvender, er enklere og mindre pladskrævende end almindeligt udenlands, og den måde, børnenes spisning de fleste s+eder herhjemme gennemføres på, stiller relativt meget små krav til lokaler og anlæg. I de kommentarer, som udvalget har udarbejdet til undervisningsministeriets cirkulære om kommunale skolebygninger og skoleinventar af 16. juni 1938, har man dog været i stand oil at pege på en række punkter, hvor en lempeligere eller friet e anvendelse af de gældende bestemmelser kan muliggøre

besparelser uden forringelse af skolernes standard (betænkningens afsnit B). Endvidere har spørgsmålet om sekundærarealets udstrækning allerede været omtalt som et punkt, hvor besparelser bør kunne opnås, når man ser på skolebyggeriet som helhed (ovenfor side 19 og bilag 9). Endelig kan der være grund til atter i denne forbindelse at pege på deu økonomi, som kunne ligge i at udnytte de forhåndenværende faglokaler, særlig på landet, bedre, således som dette forhold er belyst i bilag 1 og 2, jfr. ovenfor side 8. En anden mulighed, som ofte har været nævnt, er at opføre skolebyg- Skoler med ninger med kortere levetid. Foruden en forventet besparelse ved en sådan frem- kortere levetid. gangsmåde skulle den have den fordel, at hvis skolebygningerne var slidt op på f. eks. 50 år, ville det være lettere at afpasse de nye lokaler, man i så fald til den tid var tvunget til at bygge, efter de ændrede krav til undervisningen, som udviklingen i løbet af de 50 år havde medført. Vanskeligheden ligger i, at bygninger med kort levetid — efter de erfaringer man hidtil har — ikke bliver væsentlig billigere end mere permanente, når man vil undgå en nedsættelse af de hygiejniske og pædagogiske krav og en forøgelse af driftsudgifterne (til opvarmning, vedligeholdelse o. s. v.), som kunne resultere i et underskud i forhold til gevinsten i anlægsudgift. Endvidere ville de sidste 25 år for en bygning med 50 års levetid blive en lidet tilfredsstillende periode for undervisningen, idet slid og forfald ville gøre sig stærkt gældende. Idealet, en bygning som holdt sig smuk i 50 år og så pludselig var slidt op, er endnu ikke fremstillet. Kravet om en vis elasticitet i skolebygningerne, således at det uden grove udgifter var muligt at ændre på ruminddeling og indretning af undervisningslokalerne, måtte, hvis det må anses for et behov i forbindelse med en udvikling af undervisningsformen, snarere søges opnået ved utraditionelle bygge-

måder efter lignende retningslinier som en del af det engelske skolebyggeri, hvis princip netop rummer sådanne muligheder, og der ligger heri en yderligere opfordring til at undersøge mulighederne for at anvende sådanne byggemåder også på skolebyggeriet herhjemme, jfr. nærmere nedenfor side 25—26. Idet man herefter vender tilbage til de i det foregående beskrevne Konklusion overvejelser og undersøgelser, kan man udtale, at de efter udvalgets skøn har af forundersøgelserne. bekræftet den foimodning, som har været arbejdets udgangspunkt,

24

at det vil være muligt at nå til en billiggørelse af skolebyggeriet ved indsats af de tilstrækkelige kræfter på et dybtgående undersøgelsesarbejde og at selv en betydelig indsats af pengemidler på dette arbejde, som må være forudsætningen, vil lønne sig rigeligt på baggrund af omfanget af det forestående skolebyggeri. Eksempelvis vil en besparelse på 5 pct. af den del, der særlig omfatter om- og tilbygning 400 mill. kr., og 10 pct. på nybyggeriets 600 mill. kr. indvinde ca. SO mill. kr. alene på det skolebyggeri, der skal være udført i tiden til henimod

1960, og udvalget mener, at sådanne tal, selv ud fra en passende forsigtig vurdering, må anses for opnåelige. Under arbejdet vil det blive nødvendigt, med hjælp af den sagkund" skab som må være til rådighed, at nå til en række vurderinger af skolemæssige, pædagogiske og hygiejniske forhold for at kunne sammenholde økonomien med sådanne vurderinger. Som et biprodukt af arbejdet vil derfor fremgå en række tiltrængte undersøgelser og vurderinger af sådanne forhold, som vil få en meget værdifuld indflydelse på det kommende skolebyggeri. Emner for videregående undersøgelsesarbejder. 1. Økonomi, planlægning og valg afbygningstype.

Udarbejdelsen af en egentlig plan for et sådant arbejde vil tilkomme dem, arbejdet bliver betroet. Her skal kun som en sammenfatning af udvalgets forundersøgelser omtales de vigtigste emner, som efter udvalgets skøn bør tages op. En enkelt side af dette spørgsmål er den ovenfor (side 19 og bilag 9) behandlede undersøgelse af sekundærarealets størrelse, der dog kun kan betragtes som en smagsprøve og en opfordring allerede nu til at have opmærksomheden henvendt på dette forhold. For at blive direkte vejledende må en sådan undersøgelse føres videre, og en række andre faktorer, som får indflydelse på økonomien, tages med i regningen. Der kan f. eks. godt findes eller vælges en plan med ringe sekundærareal, som dog er uøkonomisk på grund af megen ydervæg eller lignende. Som nævnt kan sådanne økonomiske plananalyser føres videre til spørgsmål som een eller flere etager, midtkorridor, sidekorridor o. 1., hvorved

forhold som vejlængder, børnenes slid på trapper og gulve på vej til og fra legepladsen, varmeøkonomien o. s. v. ved forskellige plantyper må tages i betragtning. Selve klasserummets form er der grund til at tage op til en mere indgående undersøgelse såvel ud fra teknisk-økonomiske som ud fra pædagogiske synspunkter. I de senere år er der gjort forsøg med klasseformer, der afviger fra den traditionelle normalklasse på 6 X 8 m. Et klasserum på 7 X 7 eller 8 x 6 (med de 6 m som ydervæg) vil give mindre afkølingsflader (og derved mindre varmetab) og kortere korridorer. Til gengæld kræver de andre dagslyskilder end alene vinduer i ydervæggen. En tilbundsgående analyse heraf må tage disse hinanden modvirkende træk og en række andre forhold i betragtning og vil give vigtige oplysninger om planens økonomi.

25 Faglokalernes indretning kan rimeligvis med fordel undergives en tilsvarende behandling. En økonomisk vurdering af bygningens enkelte led som ydervæg, etageadskillelser, tag, skillevægge, (således at der for hvert led regnes med alle håndværksarbejder, som indgår deri) belyst med hensyn til anlægsomkostninger, driftsomkostninger, ydelser med hensyn til regulering af lydforhold o. s. v. vil være et godt grundlag for økonomiske overvejelser, både ved valg af kendte kombinationer og ved forsøg på at finde nye måder at opbygge bygningens elementer på. Den bør derfor gennemføies. Også ved forsøg på au nå frem til typeløsninger og løsninger, som kan danne grundlag for standardiseringer, kan sådanne analyser gøre nytte. En undersøgelse af forholdet mellem anskaffelsespris, driftsudgifter (herunder renholdelsesudgifter) og brugsværdi af en række udførelser, behandlinger og materiale anvendt på rummenes overflader vil gøre tilsvarende nytte. Også en nærmere belysning af forholdet mellem anskaffelsespris, holdbarhed og brugsværdi af en række enkeltheder som garderobeanordninger, badeanlæg, toiletter, inventardele o. s. v. er meget tiltrængt. Forenkling, om muligt standardisering, af en række elementer som døre, vinduer, beslag o. s. v. har en naturlig basis i skolebyggeriet som et omfattende og ret ensartet byggeri. Dette afsnit går jævnt over i spørgsmålet om standardisering og fremstilling af større bygningselementer. Et standardiseret klassevindue kan f. eks. muligvis med fordel bygges sammen med et helt facadeelement, hvoraf klassens vinduesvæg kan opbygges. Samme element kan muligt i forenklet form anvendes til ydervægge i gange o. s. v. Der kan ved de kommende års skolebyggeri, også af hensyn til arbejdskraftsituationen, være grund til at søge utraditionelle byggemåder anvendt på skolebyggeriet. Med de store krav, som også andet byggeri (boligbyggeri og militærbyggeri) stiller til den arbejdskraft, som er til rådighed, kan det blive af stor betydning for skolebyggeriet, om også dette i det mindste i et vist omfang kan ske med reduceret anvendelse af faglærte bygningshåndværkere, særlig mur er svende. Det kan i denne forbindelse oplyses, at boligministeriet har meddelt udvalget, at arbejdskraftsituationen, nærmere bestemt mængden af forhåndenværende faglært arbejdskraft i forhold til det byggeri, der skal overkommes, vil kunne medføre, at der ligesom hidtil kun kan regnes med en begrænset kvote, indenfor hvilken de byggende stilles frit med hensyn til byggemåde, men at man herudover kunne tænke sig en tillægskvote, betinget af anvendelsen af byggemåder, hvortil der fortrinsvis bruges ufaglært arbejdskraft.

Dette forhold må tilskynde til at lade spørgsmålet om anvendelsen af utraditionelle byggemåder på skolebyggeriet undersøge grundigt, uafhængigt af om der derved opnås en direkte billiggørelse, jfr. ovenfor side 15. Krav om anvendelse af ufaglært arbejdskraft kan imødekommes på flere måder, hvoriblandt fremstillingen af standardiserede bygningselementer

2. Prisanalyse af konstruktive elementer.

3. Vurderinger af overfladebehandlinger. 4. Vurderinger af enkeltdele. 5. Standardisering.

6. Utraditionelle byggemåder.

20

for størstedelen af bygningen er een. Den ensartethed i formål og derfor også i krav om rum, størrelser, gangbredder, højder o. s. v., som er karakteristisk for skolebyggeriet, skulle begunstige sådanne arbejdsmåder, som må bygges op over et enhedsmål, hvoraf rummål o. s. v. kan sammensættes. Udarbejdelsen af et sådant for skolerne egnet modulsystem på grundlag af Døje undersøgelser og overvejelser af. hvordan undervisningens og skoledriftens krav bedst opfyldes inden for de grænser, systemet sætter, bør derfor tages op under arbejdet. Boligministeriet har endvidere oplyst, at for at ufaglært arbejdskraft i højere grad kau bringes i anvendelse til militærbyggeriet, bliver for tiden mulighederne undersøgt for oprettelse af fabrikker til fremstilling af færdige bygningslementer. Når militærbyggeriet om nogle år i det væsentlige er overstået, vil disse fabrikkers kapacitet eventuelt kunne udnyttes til civile formål, herunder muligt skolebyggeriet, og en undersøgelse af, hvorvidt dette byggesystem egner sig til skolebyggeri eller muligt ved visse ændringer kan gøres egnet, vil derfor være ønskelig og rimeligvis nødvendiggøre et samarbejde med de nævnte virksomheder og eventuelt andre producenter herom. Fordelen ved en standardisering, hvad enten det drejer sig om enkelte elementer i det traditionelle byggeri, eller den får et større omfang gennem utraditionelle byggemetoder, udnyttes kun fuldt ud på et trods alt begrænset

7. Tilrettelægning af fremstilling og aftagning af standardiserede område som skolebyggeriet, når produktion og afsætning kan tilrettelægges med dele. den gunstigst mulige vekselvirkning.

Et standardiseret skolevindue kan som omtalt ovenfor side 17 gennemarbejdes og udformes således, at det udnytter maskinsnedkeriernes tekniske apparat mest muligt. Kan yderligere fremstilling og aftagning gøres mere uafhængig af hinanden, end når vinduerne til et skolebyggeri skal fremstilles, lige før de skal indsættes i bygningen, vil fremstillingen — ved den derved opnåede sæsonudjævning af arbejdet — formentlig kunne blive billigere og landets arbejdskraft udnyttes bedre. Et arbejde med tilrettelægning heraf og med formidling mellem producenter og aftagere bør gøres. Denne fremgangsmåde kan anvendes også overfor ting som beslag, inventardele og måske sanitetsvarer, som muligt tillige kan fremstilles i enklere og billigere former. Et arbejde bør gøres med at finde frem til sådanne fordelagtige former. 8. FællesindFællesindkøb eller anden form for sikring af afsætning rummer muligkøb o. lign. hed for opnåelse af fordelagtige priser, jfr. ovenfor side 17 om hvad der i så henseende er opnået inden for et andet byggeområde (butiksbyggeriet). Der bør foretages en nærmere undersøgelse af, hvilke fordele en sådan fremgangsmåde kan frembyde for skolebyggeriet, og af mulighederne for deres udnyttelse i praksis.

VI. Organisering og finansiering.

Det vil af det hidtil bemærkede være fremgået, at der er tale om undersøgelser, som efter deres omfang og beskaffenhed ikke kan foretages af den enkelte projekterende arkitekt eller i forbindelse med gennemførelsen af det enkelte projekt. Den omstændighed, at byggeforskning i de senere år har antaget et betydeligt omfang, og at institutter herfor er oprettet og bekostes af samfundets fælles kasse i de fleste teknisk udviklede lande, beror da også på erkendelsen af, at det ikke er muligt for den enkelte projekterende af gennemføre — og heller ikke betaler sig at lade den enkelte gennemføre — undersøgelser, som er tilstrækkelig grundige til at sikre, at de rette valg træffes under projekteringen.*) Det er samme tankegang, som ligger til grund for det her fremsatte forslag til behandling af skolebyggeriet (blot at arbejdet her formentlig må føres noget videre i retning af projektering, end forskningsarbejdet sædvanligvis bliver). Udformningen af de mest økonomiske og bedst egnede løsninger må, når de skal være tilstra^kkeligt underbyggede, hvile på en sum af tekniske, pædagogiske og hygiejniske erfaringer og overvejelser, som det ikke er enkeltmands sag at præstere — men vel at udnytte, når de stilles til rådighed for ham gennem formulerede vejledninger. Der tiltrænges derfor et omfattende, samlet forsknings- og forprojekteringsarbejde med hensjm til skolebyggeriets mange og mangeartede problemer, en art hjælpetjeneste for kommunerne og arkitekterne gående ud på at undersøge og i vej ledninger belyse de økonomiske og brugsmæssige faktorer, som de for skolebyggeriet ansvarlige må ønske en velunderbygget viden om for selv at kunne træffe de rette valg. Dette er den bærende ide i det store undersøgelsesarbejde, som udvalget stiller forslag om, hvorimod arbejdet — ligesom andet forskningsarbejde — ikke tænkes at skulle omfatte en stillingtagen til de enkelte byggeplaner, endsige en godkendelse af disse. Dette forudsættes som hidtil ganske overladt til de projekterende arkitekter og de respektive myndigheder.

Byggeforskning.

Hvis det foreslåede undersøgelsesarbejde skal kunne komme skolebyggeriet til nytte, er det afgørende, at det gennemføres på forholdsvis kort tid, og udvalget har derfor ment at burde lægge den største vægt på at fore-

Organisering.

*) Som eksempel på et specialbyggeri, hvor denne erkendelse har ført til oprettelse af et centralt organ for forskning og planlægning, kan nævnes sygehusbyggeriet i Sverige, hvor disse opgaver varetages af „Gentrala sjukvårdsberedningen" indrettet 1943, jfr. bilag 17. Det hedder herom i institutionens instruks: „Centrala sjukvårdsberedningen har att [i enlighet med vad neden närmare angives] handlägga årenden rörande planläggning och utrustning av sjukhus och därmed jämförliga inrättningar, planläggning af den slutna varden inom rikets sjukvårdsområden samt standardisering av inventarier och materiel inom hälso- och sjukvården. Vidare åligger det beredningen att samla, registrera, systematiskt bearbeta och arkivera uppgifter rörande hälso- och sjukvårdsvasendet inom och utom landet i och för rationalisering på det sjukhustekniska området."

28 slå arbejdet tilrettelagt på en sådan måde. at man i løbet af den kortest mulige tid og med en effektiv udnyttelse af de midler, der måtte blive stillet til rådighed for arbejdet, kan opnå et praktisk anvendeligt grundlag for udarbejdelsen af projekterne til de enkelte skoler efter mere rationelle principper end hidtil. Til opnåelsen af dette formål bør der efter udvalgets opfattelse tilstræbes et nært samarbejde mellem på den ene side dem, der er i besiddelse af indsigt i skoleforhold, og på den anden side dem, der sidder inde med erfaringer om den praktiske tilrettelægning og gennemførelse af undersøgelsesarbejder af den omhandlede art. Med hensyn til dette sidste spørgsmål har udvalget været i kontakt med Statens Byggeforskningsinstitut. Byggeforskningsinstituttet, hvis opgave ifølge lov nr. 123 af 19. marts 1947 netop er af forskningsmæssig art*), er den eneste institution her i landet, der har mangesidet erfaring med hensyn til tilrettelægningen af forskning af byggeriet som helhed, herunder også med henblik på økonomi. Siden oprettelsen har byggeforskningsinstitutttet gennemført adskillige undersøgelser af almindelig interesse for nærværende udvalgs overvejelser og har desuden af specialundersøgelser med særlig relation til skolers indretning gennemført en undersøgelse af gymnastiksales akustik og igangsat en mere almindelig undersøgelse af akustik i skolerne. Udvalget finder derfor, at det foreslåede videre arbejde med skolebyggeriets rationalisering bør udføres i nært samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, således at undervisningsministeriet samtidig sikrer, at de særlige hensyn til skoleforhold stedse kommer frem ved det tekniske undersøgelsesarbejde. Udvalget skal herefter foreslå følgende: Undervisningsministeriet nedsætter en komité eller et udvalg bestående af personer med indsigt og erfaring i administration af skolelovgivningen, pædagogiske spørgsmål, hygiejne, skolebyggeri og forskningsmæssig behandling af byggespørgsmål, samt af repræsentanter for Danmarks Lærerforening og de kommunale organisationer. Komiteen eller udvalgets opgave er at fastlægge hovedretningslinier og opgaver for det tekniske arbejde, følge dettes udførelse og foretage endelig vurdering af de derved opnåede resultater. Udvalget er ansvarlig

for anvendelsen af de midler, der stilles til rådighed for arbejdet. Komiteen eller udvalget udarbejder indledningsvis til brug for etablering af samarbejdet med Statens Byggeforskningsinstitut en opstilling af hovedretningslinier og opgaver for det praktiske arbejde, hvorefter Statens Byggeforskningsinstitut anmodes om på grundlag heraf at fremkomme med *) Loven af 19. marts 1947 § 1, stk. 2: „Instituttets opgave skal være at følge, fremme og samordne teknisk, økonomisk og anden undersøgelses- og forskningsvirksomhed, som kan bidrage til en forbedring og billiggørelse af byggeriet, samt at udøve oplysningsvirksomhed angående byggeforskningens resultater."

29 nærniere forskningsprogrammer, herunder budgetter med angivelse også af arbejdets tilrettelægning, engagement af personale m. v. Komiteen eller udvalget tager derefter stilling til de forelagte forskningsprogrammer og budgetter m. v., således at disse forhold fastlægges, hvorefter Statens Byggeforskningsinstitut igangsætter arbejdet og leder dettes praktiske gennemførelse. Som repræsenterende den forskningsmæssige behandling af byggespørgsmål i den af undervisningsministeriet nedsatte komité eller udvalg vil det formentlig være praktisk, at der indtræder en eller to repræsentanter for byggeforskningsinstituttet. Det bemærkes, at instituttets bestyrelse på forespørgsel har oplyst, at instituttet er villig til at påtage sig arbejdet, og at man finder det naturligt, at opgaven overdrages instituttet, der af staten er oprettet også for at løse forskningsarbejder af en karakter som de omhandlede. Bestyrelsen har dog over for udvalget fremhævet, at instituttet ikke råder over tilstrækkelige midler til ud over allerede igangværende arbejder at påtage sig udgiften ved denne opgave. Det må iøvrigt påregnes, at nogle grundlæggende undersøgelser og beregningsarbejder kan lægges ud til Byggeriets B^regningsinstitut, videnskabelige laboratorier og specialister. Særligt sagkyndige på forskellige områder, især det skolemæssige, må være rådgivende og vejledende ved behandlingen og løsningen af forskellige opgaver. Det vil være hensigtsmæssigt, at arbejdet fra begyndelsen koncentreres om opgaver, hvor allerede foretagne undersøgelser er ført så langt fre^n, at en videreførelse af disse undersøgelser forholdsvis huitigt vil kunne skabe d
30

Endvidere vil det rimeligvis vise sig ønskeligt, når undersøgelserne i det væsentlige er tilendebragt, at opretholde en mindre organisation, som kan følge arbejdets anvendelse i praktisk skolebyggeri op og samle og bearbejde de derved indvundne erfaringer. Finansiering.

Udgifterne til et undersøgelsesarbejde som det foreslåede må naturligvis afhænge af, hvor mange opgaver der tages op, og et detailleret budget kan ikke opstilles uden på grundlag af de forskningsprogrammer og budgetter for disses gennemførelse, som Statens Byggeforskningsinstitut forudsættes at skulle udarbejde til den foreslåede komité eller udvalg. Det må imidlertid,, tildels på grundlag af erfaringer fra løsningen af beslægtede opgaver, påregnes, at en koncentreret anstrengelse, der kan bringe udviklingen et stort skridt frem, jfr. ovenfor, formentlig vil kræve et beløb af størrelsesorden omkring 1,5 mill. kr. Men forudsættes det som tidligere gjort (side 24), at der ved dette arbejde i alt fald kan opnås en billiggørelse på ca. 80 mill. kr., bliver besparelsen altså omkring 50 gange så stor som udgiften til opnåelse af besparelsen. Udgiften svarer til ca. 1 / 7 pct. eller 7% promille af de ca. 1 000 mill. Jer.,

hvortil det samlede skolebyggeri i en begrænset del af de kommende år er anslået. Dette vil for hver halve million, et skolebyggeri andrager, dreje sig om et beløb på omkring 7—800 kr., og denne på et byggeregnskab underordnede post skulle således være betalingen for, at samme regnskab skulle være blevet i gennemsnit 50 000 kr. mindre pr. halve million, hvis det drejer sig om en helt ny skole, muligt kun halvt så meget ved tilbygningsarbejder. Og det kan ingenlunde anses for udelukket, at arbejdet, om det gøres på deri rette måde, vil kunne medføre yderligere besparelser. Da der desuden er grund til at vente, at skolernes driftsomkostninger vil kunne nedbringes, når arbejdets resultater nyttiggøres, og — hvad der ganske vist ikke kan omregnes i penge eller procenter — skolerne tilmed vil blive bedre på en række punkter, vil det ses, at selvom man skulle ønske at bedømme udsigterne endnu mere forsigtigt, end udvalget har gjort, er det næsten ikke muligt at undgå gevinst. Kommunernes medvirken.

For opnåelsen af besparelser som de ovenfor anslåede vil det være en forudsætning, ikke blot at det foreslåede undersøgelsesarbejde udføres, men også at undersøgelsesresultaterne udnyttes i praksis. Som allerede nævnt forestiller man sig resultaterne publiceret i praktiske vejledninger, men efter foreliggende erfaringer, bl. a. fra byggeforskningsinstituttet, har man ikke herigennem nogen sikkerhed for, at resultaterne finder udstrakt anvendelse i det praktiske byggeri. Besparelserne fremkommer først, når den enkelte kommune som bygherre, og dens arkitekt, i det nye skolebyggeri benytter sig af de fundne muligheder for billiggørelse i form af særlig økonomisk planudformning eller byggemåde, særlig egnede materialer eller konstruktioner, og for udsigterne til at op-

31 nå dette vil det efter udvalgets opfattelse være af største betydning, at kommunerne tager aktivt del i det foreslåede undersøgelsesarbejde og bidrager til, at det leder til løsninger, som med størst, mulig vægt kan anbefales til efterfølgelse. Udvalget har derfor også foreslået, at kommunerne repræsenteres i det udvalg, som efter det ovenfor foreslåede skal udforme opgaverne for det tekniske undersøgelsesarbejde og vurdere resultaterne deraf. Udnyttelsen af de påregnede fordele ved standardisering og seriefrem- Skolebyggeriets stilling af bygningsdele m. v. afhænger i særlig grad af mulighederne for et or- programlægganiseret samarbejde mellem kommunerne eller enig tilslutning fra et større ningantal kommuner, og i praktisk henseende desuden af at der foreligger en vis pulje af færdige byggeprojekter, som i god tid i forvejen kan påregnes iværksat nogenlunde samtidig og inden for et begrænset tidsrum. Dette peger i retning af en tidligere og mere langsigtet programlægning af skolebyggeriet, hvilket atter forudsætter, dels at undervisningsministeriet i god tid ved, hvilken byggekvote der kan regnes med i et givet finansår (eventuelt fordelt på et hovedprogram og et reserveprogram), dels at til stadighed et passende antal projekter, f. eks. for en 2-årig periode, på forhånd foreligger grupperet efter deres nødvendighed. (Det kan i denne forbindelse nævnes, at man i England tilstræber at kunne give byggetilladelser til skoler 18 måneder før projekternes udarbejdelse for derigennem at bidrage til mere hensigtsmæssige projekteringer og dispositioner. På grund af forholdene har man dog ikke kunnet nå dette mål, men fristen har måttet forkortes til under et år). Opstilling af byggeprojekterne i en forud tilrettelagt rækkefølge eller prio-

ritetsorden efter deres nødvendighed ville muliggøre, at man til enhver tid havde overblik over, hvilke konkrete projekter der stod først for tur til udførelse inden for en vis begrænset periode og derfor kunne danne basis for dispositioner og aftaler med hensyn til fremstilling og aftagning af bygningsdele. En sådan ordning ville iøvrigt også indebære den fordel, at man derigennem havde en praktisk brugbar og umiddelbart anvendelig oversigt over den beskæftigelsesmæssige reserve, som skolebyggeriet inden for samme periode kunne frembyde, og ville formentlig tillige betyde nogen lettelse i administrationen af materialebevillingerne. En prioritetsorden måtte for købstædernes (og dermed ligestillede landkommuners) vedkommende baseres på direkte indberetninger til undervisningsministeriet om behovet for skolebyggeri inden for en 2-årig periode og for landkommunernes vedkommende på indberetninger for en tilsvarende periode gennem vedkommende skoledirektion, som i kraft af sit nøjere kendskab til forholdene måtte påtage sig at indpasse projekterne inden for sit område i en bestemt, men dog ikke aldeles uforanderlig prioritetsorden, som ministeriet kunne lægge til grund for en samordning af det samlede byggeprogram for landkommunerne.

32

Af hensyn til fordelingen af den byggekvote, der måtte kunne afses til skolebyggeri på landet, henleder man opmærksomheden på bilag 6, skema 7, der indeholder en opgørelse af det resterende byggebehov inden for hver amtsrådskreds baseret på amtsskolekonsulenternes overslag (jfr. dog bemærkningerne i bilag 6, side 58). Da en mere udførlig beskæftigelse med disse spørgsmål ikke ligger inden for udvalgets opgave, har man indskrænket sig til at påpege deres sammenhæng med udnyttelsen af forskellige besparelsesmuligheder og til et skitsemæssigt forslag til deres løsning. Der henvises i så henseende også til de som bilag 18 og 19 gengivne forslag til indberetninger fra kommurerne, der skulle kunne tjene som kartoteksblade og dermed lette registreringen af byggeprojekterne og opstillingen af et aktuelt byggeprogram for en kortere periode som f. eks. den foran omtalte 2 års periode.

B. Revision af gældende bestemmelser om kommunale skolebygninger. Udvalget har som, omtalt i indledningen foretaget en gennemgang af bestemmelserne i undervisningsministeriets cirkulære af 16. juni 1938 og andre bestemmelser om skolebygningers indretning med henblik på besparelsesmuligheder og har derom udarbejdet den siden af ministeriet udsendte vejledning om skolebyggeriets tilrettelægning og lohalebestemmelser, der tillige inde-

holder nogle hovedpunkter ved behandlingen af skolebyggesager i landkommunerne. Bemærkningerne til cirkulæret af 16. juni 1938 (vejledningens afsnit B) er tiltrådt af faginspektørerne, statens bibliotekstilsyn og sundhedsstyrelsen. Endvidere har de været forelagt de kommunale organisationer (De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark, Den danske Købstadforening og foreningen ;,Bymæssige Kommuner"), Danmarks Lærerforening (§§ 7 og 27—29) og Landsforeningen af Skolekommissioner og Skolenævn. Efter indstilling af udvalget er vejledningen derefter udsendt af undervisningsministeriet den 15. december 1952 som undervisningsministeriets vejledning nr. 1. Gennem vejledningens afsnit A har man søgt at imødekomme et over Behandling af for udvalget fremsat ønske om belysning af nogle hovedpunkter ved bygge- byggesager. sagers behandling i landkommunerne, særlig behandlingen af skitseprojekter, der ifølge folkeskolelovens § 63 som ændret ved lov nr. 263 af 27. maj 1950 og undervisningsministeriets cirkulære af 24. april 1952 skal være indsendt til godkendelse inden 1. april 1953. Vejledningens afsnit B er væsentlig at opfatte som en samling råd og Revision af praktiske anvisninger på, hvordan bestemmelserne i undervisningsministeriets gældende cirkulære af 16. juni 1938 kan udføres med hensyntagen til en rimelig økonomi. bestemmelser. Ingen ville kunne være tjent med eller anse det for nødvendigt, at økonomiske hensyn får en sådan vægt ved opførelsen og indretningen af skolebygninger, at man derved giver afkald på berettigede pædagogiske og hygiejniske krav til tidssvarende skoler, og det var ikke på forhånd at vente, at der kunne nås meget ved en gennemgang af de gældende bestemmelser alene på grundlag af allerede foreliggende erfaringer, medmindre man ville gå til drastiske og ufuldstændigt gennemtænkte nedskæringer. Det må i denne forbindelse også erindres, at bestemmelserne i cirkulæret af 16. juni 1938 nærmest

81 er moderate i sammenligning med tilsvarende bestemmelser i udlandet (jfr. ovenfor side 22).. De største muligheder for en billiggørelse af skolebyggeriet er afhængige af, at de i nærværende betænknings afsnit A foreslåede dybtgående undersøgelser gennemføres. Da skolebyggeriet imidlertid går videre og ikke kan afvente gennemførelsen af sådanne undersøgelser, har udvalget anset det for betydningsfuldt, at der så snart som muligt skete udsendelse af den ovenfor omtalte vejledning nr. 1, der få grundlag af foreliggende erfaringer og mindre omfattende under-

søgelser peger på besparelsesmuligheder — særlig gennem en lempeligere og friere anvendelse af de gældende bestemmelser — og samtidig har til hensigt at tjene som en opfordring til de projekterende arkitekter til i mellemtiden selv at arbejde videre på disse spørgsmål. Undervisningsministeriets vejledning nr. 2 (Spild ved projektering) tjener samme formål. De af udvalget udarbejdede bemærkninger nødvendiggør kun få supplerende bemærkninger. løvrigt kan man henvise til vejledningens indhold. SkolebadeNår udvalget ikke i sine bemærkninger til § 19 er gået ind på spørgsanstalter. målet om fuldstændig afskaffelse af særligt renselsesbad ved skolerne, skyldes det ikke, at man har været ubekendt med de overvejelser, der nogle steder, f. eks. i Københavns kommune, er foregået med hensyn til, om ikke den stigende bestand af moderne lejligheder med badeindretning kan siges at overflødiggøre, at skolerne tager sig af badespørgsmålet. Vil man spare, er der naturligvis en mulighed her, men ligesom på andre områder må man afveje fordelene herved mod ulemperne. I så henseende har udvalget ikke turdet give udtryk for, at renselsesbadet kan undværes. Dette gælder i og for sig også i kvarterer, som domineres af moderne lejligheder, idet badeværelserne erfaringsmæssigt ikke sjældent benyttes til andre formål, og man heller ikke uden videre kan gå ud fra, at børns og forældres erklæring om, at børnene ikke ønsker at deltage i skolebadning, er udtryk for, at de får bad hjemme. Udvalget, som ikke inden for den givne tid har haft mulighed for at foranstalte en selvstændig undersøgelse af dette spørgsmål, har derfor foretrukket ikke at tage noget standpunkt til dette, men i stedet for give anvisning på så enkel og økonomisk en udførelse af renselsesbadet som muligt til brug for de kommuner, som bestemmer sig for indretning af et sådant ved deres skoler.

Særlige bemærkninger.

Skolekøkkener.

Med hensyn til skolekøkkener (§ 21) bemærkes, at et af undervisningsministeriet tidligere nedsat udvalg har beskæftiget sig med normalplaner for og beskrivelser af skolekøkkeners udformning og udstyrelse med inventar. Der er af dette udvalg foretaget en meget indgående behandling af en række skolekøkkentyper af forskellig størrelse og indretning, men det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, hvilke udsigter der er for en udsendelse af disse

35 planer. Nærværende udvalg har derfor udvalgt den mest økonomiske plan for hver af de forskellige køkkenstørrelser (2-3-4 familiers køkken), som i areal ligger væsentligt under andre foreliggende muligheder, og gengivet disse planer i vejledningen. De er udtryk for, at skolekøkkenet efter cirkulæret af 16. juni 1938 må erkendes at være utilstrækkeligt, men at man på den anden side bør undgå skolekøkkener, som i størrelse og udstyr overskrider det for en forsvarlig undervisning nødvendige. En nærmere vejledning med hensyn til inventaranskaffelser og inventaranbringelser har udvalget ikke villet komme ind på, dels fordi fremkomne ønsker om billigere skolekøkkener mere har haft lokalernes størrelse og udformning for øje end inventaret, dels fordi en forsvarlig stillingtagen til inventarspørgsmålet kun kunne blive mulig på bekostning af en senere udsendelse af udvalgets vejledning. Fra undervisningsministeriet er til udvalget oversendt en skrivelse af 16. august 1952 fra Randers amts skoledirektion, hvori der stilles forslag om forskellige foranstaltninger til billiggørelse af skolebyggeriet ad teknisk vej og ved revision af de gældende bestemmelser. En del af disse forslag vedrører og falder til dels sammen med de i udvalget fremførte synspunkter og har derfor ikke nødvendiggjort nogen nærmere stillingtagen. Skoledirektionen har endvidere med hensyn til lærerboligerne (§§ 27-—29) foreslået, at det i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 28. september 1946 foreskrevne antal værelser i første- og enelærerboliger på landet og i boliger for (andre) gifte lærere nedsættes med eet. Udvalget har betragtet det som liggende uden for sin opgave at tage standpunkt til dette forslag, som ikke forudsætter nogen behandling af teknisk karakter, men kan indskrænke sig til at bemærke, at en passende begrænsning af udgifterne til tilvejebringelse af boliger ikke nødvendigvis eller på bedste måde sker gennem en nedsættelse af det fastsatte rumantal, men inden for rammen af de gældende bestemmelser kan opnås ved en rimelig beregning af det bebyggede areal eller etagearealet. Det er således muligt at indrette tilfredsstillende boliger for første- og enelærere (og skoleinspektører) inden for et etageareal af ca. 130 m2 (eventuelt med tillæg af et mindre areal til kontor), for andre lærere tilsvarende mindre. Herved vil iøvrigt også en af forudsætningerne for opnåelse af statslån til boligens opførelse være til stede. Bemærkningerne til cirkulærets § 33 om køb stads Jcolens rum går kun i ringe grad i detailler, men forudsætter på tilsvarende måde som cirkulæret selv, at det for landsbyskolerne anførte finder anvendelse, hvor ikke særlige forhold ved købstadskolerne begrunder andet.

Lærerboliger.

Bemærkningerne om lydregulering hører til de bemærkninger, der ikke tager sigte på besparelsesmuligheder. Det er tværtimod indlysende, at lydregulerende foranstaltninger er ensbetydende med en fordyrelse af skolebyggeriet.

Lydregulering.

36

Det er imidlertid et faktum, at de fleste nye skoler i ind- og udland udføres med lydregulerende foranstaltninger, og det er en selvfølge, at udvalget ikke kan bringe i forslag, at noget sådant undlades. Dertil er der gjort for uheldige erfaringer i nye skoler, hvor dette er sket, til trods for at nutidens byggeri i så høj grad er præget af lydforplantende elementer (etageadskillelser, installationer). Under disse omstændigheder har udvalget anset det for rigtigst at benytte den foreliggende lejlighed til at bringe en vejledning om lydregulering i skoler, der er udformet i samråd med Lydteknisk Laboratorium. Det kan forøvrigt forventes, at hele spørgsmålet om lydregulering vil blive underkastet en mere indgående behandling i forbindelse med Lydteknisk Laboratoriums akustiske undersøgelser af skoler i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. København i marts 1953. Alfred Andreassen.

L. C. Jensen.

Vilh. Lauritzen.

Philip Arctander.

P. Bilfeldt.

Eiler Mogensen, Formand.

Hans Henning Hansen.

Bilag 1.

Udnyttelsesgraden af faglokaler i Frederiksborg amt. Amtsskolekonsulent L. C. Jensen har til udvalget udarbejdet nedenstående oversigt over de faktiske ugentlige timetal for benyttelsen af sløjdlokaler og skolekøkken er i 33 tidssvarende skoler i Frederiksborg amts landkommuner.

A. Børneundervisning. Benyttelse ialt pr. uge 33 sløjdlokaler ca. 370 timer 33 skolekøkken e r . . . . ca. 290 — Antal lokaler med mindre end 10 timer pr. uge

Af 33 sløjdlokaler . . . A f 3 3 skolekøkkenet .

2

15 1

Gennemsnit pr. lokale ca. 11 timer 9 —

Pct. af ugens 36 skoletimer 30 pct. 25 -

Antal lokaler med mere end 20 timer pr. uge

4 4

Årsagen til forskellen mellem brugen af de to slags lokaler er den, at husgerningsundervisningen først medtages ved begyndelsen af 6. skoleår, mens man ofte begynder tidligere med sløjd. Ved at se på forholdene ved de enkelte skoler kan det fastslås, at kun skoler med 500 børn og derover har en rimelig udnyttelse af de omhandlede særlokaler.

B. Aftenskole- og ungdomsskoleunder visning. På grundlag af de stadfæstede aftenskoleplaner m. v. for vinteren 1951—52 kan der angives følgende ugentlige timetal for brugen af de omhandlede lokaler.

33 sløjdlokaler 33 skolekøkkener

Gennemsnit Benyttelse ialt pr. uge pr. lokale ca. ca. 150 timer 5 timer ca. 130 — 4 —

38

33 sløjdlokaler 33 skolekøkkener

Ubenyttede lokaler

Benyttet mere end 10 timer om ugen

10 8

5 7

Særlig ved de mindre skoler er udnyttelsesgraden af særlokalerne meget lille til frivillig undervisning. Efter de planer, der endnu ikke er kommet til udførelse, skal der i amtet bygges ca. 22 sløjdlokaler og 22 skolekøkkener. Uden væsentlige ulemper kan man spare 13 af hver slags eller 26 lokaler. Juni 1952. L. C. Jensen. Amtsskolekonsulent.

39 Bilag 2.

Udgiften til faglokaler ved forskellige udnyttelsesgrader. Da folkeskoleloven af 18. maj 1937 fastsætter, at dei skal gives undervisning i sløjd og kvindelig husgerning, og at der skal indrettes gymnastiksal med tilhørende omklædningsværelser og badeindretning ved enhver skole for børn over 12 år, skal der indrettes et stort antal særlokaler til disse fag, særlig i landkommunerne, jfr. bilag 6. Som det fremgår af nedenstående skema over fire tilfældigt valgte skoler og af bilag 1, bliver udnyttelsesgraden for sløjd- og skolekøkkenlokaler ved mindre skoler meget lille. Antal lokaler

Omtrentligt ugl. timetal i børneskolen pr. lokale

Den årlige forrentning og afskrivning af et faglokales byggesum bliver ikke mindre, fordi lokalet udnyttes mindre. Undervisningen af et hold elever i et ringe udnyttet faglokale belastes derfor med en større udgift end den samme undervisning i et bedre udnyttet faglokale. I bilag 6 er anskaffelsessummen for et sløjd- eller husgerningslokale for en landsbyskole regnet til ca. 60 000 kr. incl. inventar. Ansættes forrentning og afdrag til ca. 6—7 pct., bliver den årlige, rene lokaleudgift ca. 4 000 kr. pr. faglokale. Hvis der altså i hvert faglokale kun undervises 1 hold •— som f. eks. for husgerningens vedkommende i den mindste af skolerne i ovenstående skema — bliver udnyttelsesgraden ca. x/6 og lokaleudgiften ca. 4 000 kr. pr. år pr. undervist hold. Hvis det samme lokale kan benyttes til undervisning af blot 2 hold, bliver udnyttelsesgraden ca. 1/3 og lokaleudgiften ca. 2 000 kr.
40 Bilag 3.

Til undervisningsministeriet. Som et led i undersøgelserne af mulighederne for en billiggørelse af det forestående skolebyggeri foretog efter ministeriets anmodning undertegnede: Ekspeditionssekretær i undervisningsministeriet Eiler Mogensen, Arkitekt Hans Henning Hansen, undervisningsministeriets rådgivende arkitekt, Arkitekt Vilh. Lauritzen, formand for bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut og Arkitekt Philip Arctander, forskningsleder ved samme, i dagene 9.—18. marts 1952 en rejse til England for nærmere at undersøge, i hvilket omfang skolebyggeriet i England efter krigen er blevet billiggjort, samt forudsætningerne for og midlerne til en sådan billiggørelse. Delegationen førte en lang række forhandlinger med ledende embedsmænd i det engelske undervisningsministerium og i lokaladministrationen (Coventry City, Hertfordshire County og Essex County) samt beså forskellige skoler, færdige eller under opførelse. Efter rejsens afslutning har delegationens medlemmer udvekslet rapporter, der vedlægges som bilag (I—III) og som i enkeltheder angiver de iagttagelser, der er gjort. Endvidere vedlægges som bilag IV—V en tidsplan for studierejsen samt optagne fotografier af nogle af de besøgte skoler. Delegationens medlemmer er enige om at fastslå følgende hovedpunkter som rejsens resultat: England stod ved krigens afslutning over for gennemførelsen af et meget stort skolebyggeri. En ny skolelov var gennemført 1944, og på grund af fødselstallets stigning regnes der med en forøgelse af de undervisningspligtige børns antal i England (og Wales) i tideu 1947—57 fra 5 mill. til 6,7 mill. Fremdeles har befolkningsbevægelser og et omfattende boligbyggeri i storbyernes udkanter bidraget til a+ forøge behovet for nye skoler. Det forudsås i 1946, at der i løbet af 15 år skulle bygges skoler for 1 milliard £ eller gennemsnitlig 70 mill. £ årlig, og i 1949 gjorde man sig klart, at materialeknapheden og den finansielle situation ikke tillod gennemførelsen af dette byggeprogram, medmindre der skete en væsentlig nedbringelse af byggeomkostningerne. En undersøgelse godtgjorde, at den gennemsnitlige byggepris pr. plads (elev) i 1949var 195 £ for en primary school (5—11 år) og 323 £ for en secondary school (over 11 år), men at der nogle steder, ganske særlig i Hertfordshire bounty, efter krigen var bygget skoler væsentlig under denne pris, som både i henseende til funktion og udformning var fuldt på højde med eller bedre end gennemsnittet.

41 Undervisningsministeriet lagde derfor loft over byggeomkostningerne, nemlig for 1950 henholdsvis 170 og 290 £ pr. plads og for 1951 og senere 140 og 240 £ pr. plads. Siden da har der været følgende nedgang i de faktiske byggeudgifter:

1949 1950 1951

Primary schools

Seconday schools

195 £ 158 £ 138 £

323 £ 276 £ 241 £

til trods for at landets byggeprisindeks samtidig er steget. Den faktiske besparelse i byggepriserne har derfor været omkring 40 pct. Nedgangen er opnået dels og især ved en mere rationel planlægning af skolebyggeriet, dels ved gennemarbejdning af en række typiske enkeltheder. Gennemførelsen af de i så henseende nødvendige foranstaltninger er lettet ved den centralisering, som er karakteristisk for den lokale skoleadministration i England. De eneste lokale skolemyndigheder i England er amtsrådene (county councils) og byrådene (county borough councils), som er ansvarlige for tilstedeværelser« af det nødvendige antal skoler og bestemmer skolernes antal, størrelse og beliggenhed samt den rækkefølge, hvori projekterne skal fremmes. Dette forhold — som afspejler den også i andre lande tiltagende tendens til med henblik på forbedret funktion og økonomi at koncentrere den lokale forvaltning af en række offentlige opgaver på større administrative enheder — har som primær virkning medført en mere rationel distriktsinddeling og deraf følgende begrænsning af skolernes antal. Men dernæst har denne administrationsordning muliggjort en mere rationel tilrettelægning af byggeriet inden for vedkommende område (amt) ved sammenfatning af projekterne i et program og under en fælles ledelse, hvorved der på skolebyggeriets område er skabt forudsætninger for udvikling og udnyttelse af byggetekniske erfaringer og fremskridt med hensyn til planløsninger, detailler og byggemetoder samt for massebestilling af byggematerialer, som ikke vil foreligge i forbindelse med projekteringen af en enkelt eller enkelte skoler. I undervisningsministeriet oprettedes der i 1949 en arkitekt- og byggeafdeling (Architects and Building Branch) bestående af administratorer og arkitekter og med to undervisningsinspektører som faste rådgivere. Afdelingens opgaver er dels at foretage byggetekniske undersøgelser og forsøg, dels at samarbejde med vedkommende skoleafdelinger i ministeriet om de årlige byggeprogrammer og følge disses gennemførelse efter deres godkendelse i princippet. Som resultat af denne afdelings arbejde har undervisningsministeriet i 1951 udsendt et nyt regulativ for skolebygninger med smidigere normer end det hidtil gældende fra 1945 samt indledet udsendelsen af en række bygningsvejledninger (Building Bulletins), siden efteråret 1949 ialt 7, som i en bredere og mindre formel form giver vejledning i de mest rationelle og økonomiske planløsninger og byggemetoder, efterhånden som resultaterne af forskningsarbejdet opstår og prøves i praksis. løvrigt er der overladt de lokale skolemyndigheder stor frihed i udformningen af byggeprojekterne, når blot de opfylder de minimumsnormer, som regulativet for skolebygninger fastsætter for det egentlige undervisningsareal og holder sig inden for den af ministeriet fastsatte loftspris. 6

42

For at bidrage til en rationel planlægning af skolebyggeriet har man fra undervisningsministeriets side bestræbt sig for i god tid at give de lokale skolemyndigheder meddelelse om, for hvilket beløb (indicerende arbejdskraft og materialemængde) de kan bygge i et givet finansår. Målet har været meddelelse 18 måneder forud, men forholdene har medført, at dette ikke fuldtud har kunnet nås. Billiggørelsen af skolebyggeriet er som anført især nået gennem mere rationel planlægning og arbejde med typiske enkeltheder, og den er gennemtvunget ved den af undervisningsministeriet fastsatte loftspris. Denne loftspris (140 henholdsvis 240 £ pr. plads) binder ikke de lokale skolemyndigheder til at opnå den nødvendige begrænsning af byggeudgifterne ved ensidig nedskæring af byggearealet eller nedskæring af byggeprisen pr. areal enhed, men tillader en kombination eller variation af begge metoder. Med hensyn til skolernes planløsning (d. v. s. de enkelte rums udformning og indbyrdes placering) har det vist sig muligt ud fra det traditionelle engelske skolebyggeri at opnå en betydelig del af besparelserne blot ved at økonomisere med arealet. Således er gennemsnitsarealet foi primary schools godkendt til opførelse i 1951 27,5 pct. mindre pr. barn end i 1949 og for secondary schools 32,5 pct. mindre end i 1949. Disse meget betydelige besparelser, der udgør den største enkeltpost i de opnåede besparelser, er opnået uden indgreb i det egentlige undervisningsareal, men alene ved besparelser på gangarealer, garderober, administrations- og sanitetsareal o. s. v. og ved en rationel placering af rummene i forhold til hinanden. Det understregedes kraftigt i undervisningsministeriet, at man havde erfaring for, at de skoler, der havde de største arealer, langtfra altid var bedre i brug end de mere kompakte typer. Den systematiske gennemarbejdning af en række typiske enkeltheder (opvarmningssystemer, vinduer, sanitetsartikler, loftshøjder o. s. v.) har ført til en række standardløsninger, som ikke har forhindret en individuel udformning af de enkelte skoler, men som på een gang har hævet kvaliteten over middel og sænket byggeudgifterne. Herom kan nærmere henvises til bilag III (punkt 3. 3). Mindre end 20 pct. af samtlige skoler opført i 1951 byggedes med utraditionelle byggemetoder, og det synes ikke dokumenteret, at de har medføit direkte besparelser; men deres anvendelse har visse steder været en forudsætning for, at byggeriet overhovedet har kunnet gennemføres nogenlunde planmæssigt trods mangel på de sædvanlige byggematerialer og faglært arbejdskraft, og for at byggeriet har kunnet gennemføres på den halve tid af traditionelt byggeri, hvorved der også kan påregnes at være opnået økonomisk gevinst. løvrigt henvises herom nærmere til bilag II (afsnit III) og bilag III (punkt 3. 5).

Konklusion.

Det er delegationens samlede konklusion af de gjorte iagttagelser, at man i England, trods stigning i det almindelige byggeprisindeks, har opnået en begrænsning af udgifterne ved skolebyggeriet, der må betegnes som betydelig, uden at dette har medført en forringelse af skolernes kvalitet, og at der ikke består et sådant afhængighedsforhold mellem de opnåede resultater og særlige engelske forhold og forudsætninger, at man ikke herhjemme skulle kunne nyttiggøre sig de i England gjorte erfaringer.

43

Selvom der næppe foreligger muligheder for fuldt så store besparelser ved skolebyggeriets planlægning og gennemførelse herhjemme, er det dog delegationens opfattelse, at der bør kunne opnås betydelige besparelser på lignende områder som i England, og at de der gennemførte foranstaltninger er et yderligere stærkt motiv for iværksættelse af en systematisk undersøgelse af, hvilke foranstaltninger der ud fra et samlet administrativt, pædagogisk og teknisk synspunkt lader sig anbefale til gennemførelse af en billiggørelse af skolebyggeriet. København, den 21. maj 1952. Eiler Mogensen.

Vilh. Lauritzen.

Hans Henning Hansen.

Philip Arctander.

44 Bilag 4.

Oversigt over skolebyggeri 1939—1952. For udvalget har Statens Byggeforskningsinstitut og arkitekt Hans Henning Hansen gennemgået dennes arkiv over samtlige skoleprojekter indsendt i tidsrummet 1. januar 1939—1. januar 1952. Undersøgelsesmaterialet omfatter ialt 1 801 sager. Heraf udgår 302 sager (17 pct.) — se skema 1. Af de resterende 1 499 sager omfatter nybygningerne de 449 sager (30 pct.), og resten, der omfatter tilbygninger og ombygninger, udgør 1 050 sager (70 pct.) — se skema 1. Byggeomkostningerne er overalt omregnet til 1939-priser (byggeprisindeks 100). Udgifterne ved opførelsen af de fra 1. januar 1939—1. januar 1952 projekterede ombygninger og tilbygninger er på grundlag af de ved 508 sager oplyste priser anslået til 89 056 000 kr. — se skema 4. Udgifterne ved opførelsen af det i samme tidsrum projekterede nybyggeri er på grundlag af de ved 200 sager oplyste priser anslået til 100 342 000 kr. — se skema 3. Ved den anvendte beregningsmåde bliver de samlede byggeomkostninger 189 398 000 kr., hvoraf nybyggeriet udgør 53 pct. I de omhandlede 12 år er projekteret ialt 449 nye skoler. Heraf udgør skoler med 1—4 normalklasser ialt 343 (68 pct. af projekterne) — se skema 2. Byggesummen for disse skoler er anslået til ca. 44 200 000 kr. eller 44 pct. af den anslåede byggesum for det samlede nybyggeri — se skema 3.

45 Bilag 4. Skema 1.

Undersøgelsesmaterialets fordeling på år samt på nybygninger og ombygninger. 1

År

1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 lait

2

3

4

5

6

7

lait sager

Udgåede sager

Resterende behandlede sager

lait

lait

lait

lait

lait

lait

212 111 138 557 126 63 50 64 68 77 115 105 115

48 19 18 56 13 25 10 13 15 19 18 16 32

164 92 120 501 113 38 40 51 53 58 97 89 83

49 41 27 111 27 6 13 27 20 23 43 35 27

115 51 93 390 86 32 27 24 33 35 54 54 56

1801

302

1499

449

1050

Heraf nybygninger

Til- og ombygninger

Nybyggeri i pct.

8

9

Nybyg- Til- og om bygninninger med ger med priser priser oplyst oplyst lait

lait

29,9 44,6 22,5 22,2 23,9 15,8 32,5 52,9 37,7 39,7 43,2 39,3 32,5

30 21 15 44 17 5 10 9 10 6 15 12 9

66 28 47 190 45 21 12 8 16 9 29 16 21

30,0

203

508

46 Bilag 4. Skema 2.

Antal projekter til nybyggeri opdelt efter skoletyper.

47

48 Bilag 4. Skema 3.

Overslag over udgifterne ved opførelsen af de fra 1. januar 1939 til 1. januar 1952 projekterede nybygninger. Antal normal- Antal Heraf klas- projekter med pris ser*)

Opgivne priser. 1939-priser

Gennemsnitspriser. 1939-priser

Anslået samlet byggesum. 1939-priser

lait byggesum gruppevis

1 2 3 4

42 109 122 70

18 46 62 40

804 303 4 576 828 9 331 257 7 484 698

44 684 99 496 150 504 187 117

1 876 728 10 845 064 18 361 488 13 098 190

ialt 44181470 eller 44 pct. af samlet byggesum.

5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 16

28 15 9 7 2 5 2 1 1 3 2

11 7 2 3 1 2 0 0 0 1 1

2 613 014 1 770 002 342 984 1 014 979 247 222 528 992 0 0 0 597 917 482 223

237 547 252 857 171 492 338 326 247 222 264 496 300 000 350 000 400 000 597 917 482 223

6 651 316 3 792 855 1 543 428 2 368 282 494 444 1 322 480 600 000 350 000 400 000 1 793 751 964 446

ialt kr. 20 281 002 eller 20 pct. af samlet byggesum.

18 19 20 23 24 25 26 27 28 30 31

2 1 1 2 8 5 3 1 1 2 1

1 0 0 1 0 2 0 1 1 0 0

1 148 636 0 0 1 820 988 0 1 408 674 0 1 762 319 1 956 522 0 0

1 148 636 800 000 900 000 1 820 988 1 300 000 704 337 1 500 000 1 762 319 1 956 522 2 000 000 2 100 000

2 297 272 800 000 900 000 3 641 976 10 400 000 3 521 685 4 500 000 1 762 319 1 956 522 4 000 000 2 100 000

ialt kr. 35 879 774 eller 36 pct. af samlet byggesum.

Talt

449

200

37 891 558

100 342 246

*) De projekterede nybygninger er opdelt i grupper efter antallet af normalklasser. Anslået byggesum pr. aug. 1939 (byggeprisindeks 100)

100 342 246 kr.

Byggesum omregnet til aug. 1951 (byggeprisindeks 273)

= 273 934 332 kr.

49 Bilag 4. Skema 4.

Overslag over udgifterne ved opførelsen af de fra 1. januar 1939 til 1. januar 1952 projekterede tilbygninger og ombygninger.

Ar

Antal projekter

Heraf med pris

Opgivne priser. 1939-priser

1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951

115 51 93 390 86 32 27 24 33 35 54 54 56

66 28 47 190 45 21 12 8 16 9 29 16 21

4 441 793 2 280 418 2 389 564 14 131 076 3 033 474 1 352 175 1 726 359 1 312 097 3 253 871 1 523 678 4 528 579 1 258 520 1 854 552

lait

1050

508

43 086 156

På grundlag af byggesummen: 43 086 156 kr. for 508 projekter anslås den samlede byggesum for 1 050 projekter til: 43 086 156 x 1 050 = 89 056 031 kr. (1939-priser, byggeprisindeks 100). 508 Byggesummen omregnet til aug. 1951 (byggeprisindeks 273) = 243 122 965 kr.

7

50 Bilag 5.

Antal undervisningspligtige børn 1951—1970. Beregning af det sandsynlige antal undervisningspligtige børn i årene 1951—1970 foretaget af Det statistiske Departement på grundlag af den beregnede aldersfordeling 1. januar 1951, fødselshyppigheden 1950 og dødeligheden 1946—50.

51 Bilag 6.

Opgørelse af det sandsynlige behov for nye skolelokaler. Der har tidligere været foretaget undersøgelser af skolebyggeriets sandsynlige omfang. I den af undervisningsministeriet udsendte årbog „Meddelelser om folkeskolen, ungdomsundervisningen og læreruddannelsen" for 1948, side 14—17, er der redegjort for en undersøgelse, som undervisningsministeriet lod foretage pr. 1. januar 1949. Den ligger til grund for de beregninger, der senere ledsagede forslaget til lov nr. 263 af 27. maj 1950, og ifølge hvilke der til gennemførelse af folkeskoleloven og fremskaffelse af plads til det forøgede børnetal skulle bygges nye skolelokaler for et beløb af ca. 600 mill. kr. I sommeren 1951 lod Danmarks Lærerforening foretage en ny undersøgelse delvis baseret på oplysningerne i „Meddelelser om folkeskolen m. v." for 1948, men iøvrigt på en række selvstændige beregninger. Denne undersøgelse førte til, at der til løsning af folkeskolens samlede lokaleproblem skulle tilvejebringes nye skolelokaler i tiden 1951—60 for et beløb af ca. 1 350 mill. kr. Udvalget har forsøgt at forklare sig årsagerne til den iøjnefaldende uoverensstemmelse mellem resultaterne af disse to undersøgelser for at prøve muligheden af at lægge en af dem eller en kombination af dem til grund, men nogen fyldestgørende forklaring kan man ikke regne med at nå, og det har derfor været nødvendigt for udvalget gennem en selvstændig undersøgelse at søge at nå frem til et nyt og om muligt mere pålideligt grundlag. Den af undervisningsministeriet foretagne beregning bygger som anført på undersøgelsen i „Meddelelser om folkeskolen m. v." for 1948, som i hovedsagen gik ud på en konstatering af, hvad der stod tilbage at bygge til folkeskolelovens gennemførelse og den heraf følgende udgift for statskassen til tilskud efter folkeskolelovens § 63. Statstilskuddet er i denne undersøgelse anslået til ca. 150 mill. kr., men da bruttoudgiften til fremskaffelse af tilskudsberettigede lokaler antages betydeligt at overstige statstilskuddet, og der desuden skal tilvejebringes et antal ikke-tilskudsberettigede lokaler, navnlig ca. 2 000 tjenesteboliger, er den samlede bruttoudgift anslået til ca. 400 mill. kr. Det må imidlertid — hvis man som første led i denne beregning udgår fra en bruttoudgift på det dobbelte af statstilskuddet — antages, at et yder-

Tidligere undersøgelser.

Undervisnings ministeriets beregning 1950.

52 ligere beløb af 100 mill. kr. er for lavt anslået, når det skal give dækning både for den bruttoudgift, der ligger ud over det dobbelte af statstilskuddet, og for udgiften til ikke-tilskudsberettigede lokaler. Det må derfor antages, at beløbet 400 mill. kr. er noget for lavt ansat. Til dette beløb er i ministeriets beregning lagt et anslået beløb af 200 mill. kr. til afhjælpning af pladsmanglen som følge af det forøgede børnetal. Det hviler på en vurdering af det behov for nye skolelokaler, som den af Det statistiske Departement beregnede stigning i antallet af undervisningspligtige børn vil skabe. Det er ikke taget i betragtning, at antallet af skolesøgende børn er noget større; men dette forhold udlignes formentlig i nogen grad ved, at der er regnet med samtlige undervisningspligtige børn og ikke blot dem, der søger kommunale skoler. Derimod må det tillægges større betydning for resultatet, at der kun er regnet med børnetallets stigning i hovedstaden og provinsbyerne, men ikke i forstadskommuner og andre større landkommuner med stærk tilflytning, idet der på daværende tidspunkt ikke var lejlighed til en speciel undersøgelse af dette forhold. Det må bl. a. af denne grund antages, at det sidste beløb 200 mill. kr. ligger en del under det beløb, som der må bygges nye skoler for til afhjælpning af pladsmanglen, og at det beregnede behov for nye skolelokaler som udtrykt ved en byggesum af ca. 600 mill. kr. derfor som helhed er noget for lavt ansat selv ved omregning efter det nuværende byggeprisindeks. Danmarks Lærerforenings beregning 1951.

Den af Danmarks Lærerforening foranstaltede undersøgelse hviler som anført delvis på samme undersøgelse i „Meddelelser om folkeskolen m. v." for 1948, men tillige på en række selvstændige undersøgelser og beregninger, som udvalget har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med og har draget nytte af. Den af udvalget foretagne undersøgelse af lokalebehovet har imidlertid ikke kunnet bekræfte nødvendigheden af så mange nye skolelokaler, som Danmarks Lærerforenings undersøgelse fører til, hvilket hænger sammen med, at den sidste er gennemført med et andet grundlag og tildels en anden målsætning end udvalgets. Medens Danmarks Lærerforening har taget udgangspunkt for lokalebehovets beregning i behovet for skolelokaler i 1949 og regnet med, at behovet fremover i købstæderne vil være proportionalt med børnetallet, har udvalget som nærmere omtalt i det følgende baseret sin undersøgelse på direkte forespørgsler til de enkelte kommuner. Danmarks Lærerforenings undersøgelser kan således siges at have været en behovsanalyse i strengeste forstand, medens udvalget har haft for øje at nå frem til et samlet udtryk for, hvad der rent faktisk kan forventes at ville blive stillet forslag om at bygge af skolelokaler. Når derfor Danmarks Lærerforenings undersøgelse førte til, at der i tidsrummet inden 1960 skulle tilvejebringes nye skolelokaler for et beløb af 1 350 mill. kr., må det antages, at dette beløb ligger væsentligt over, hvad der må påregnes at ville blive bygget for.

53 Udvalgets egen undersøgelse er i modsætning til de foregående baseret Udvalgets på direkte oplysninger fra kommunalbestyrelserne og amtsskolekonsulenterne, undersøgelse. idet der har været mulighed for at anvende denne fremgangsmåde. Man besluttede i dette øjemed at inddele kommunerne i 3 grupper: I. Købstadkommuner. II. Visse bymæssige landkommuner. III. Øvrige landkommuner. Forsåvidt angår gruppe I og II, købstæder og visse bymæssige landkommuner, har udvalget haft forbindelse med de pågældende kommunalbestyrelser. Undersøgelsen har omfattet ialt 148 kommuner, heraf 66 bymæssige landkommuner udvalgt i samråd med de pågældende amtsskolekonsulenter. Til kommunalbestyrelserne er der udsendt anmodning om at foretage en beregning af det sandsynlige antal skolesøgende børn 7 år frem i tiden baseret dels på folkeregistrets oplysninger, dels på et skøn over virkningerne af forventet tilflytning og fraflytning. Den beregning, der hviler på det sidste grundlag, må nødvendigvis blive noget usikker, i hvert fald bortset fra de nærmeste 2—3 år. Men en beregning af børnetallet, der ikke tager hensyn til følgerne af tilflytning, vil — og det gælder navnlig forstadskommunerne — ikke være fyldestgørende, og stort set har det været kommunalbestyrelserne muligt at foretage en brugbar beregning. Som et yderligere bidrag til at udvirke en opgørelse på ensartet grundlag har man til kommunalbestyrelserne udsendt en vejledning til lokalebehovets opgørelse (skema 1), som er udformet i samråd med skoledirektører og amtsskolekonsulenter, inden for hvis områder gennemførelsen af et betydeligt byggeprogram forestår. Man har ment, at en forhåndsopgørelse af lokalebehovet ikke kunne baseres på ukontrollable beregninger eller ukendte skøn, hvis den skulle have tilstrækkelig værdi som arbejdsgrundlag eller skulle kunne stilles i forhold til de tidligere undersøgelser. Det har været hensigten med vejledningen dels at fremkalde mere gennemarbejdede beregninger fra kommunal bestyrelsene, dels at kunne sige, at opgørelsen hviler på ensartet grundlag eller — hvor dette er fraveget — på forudsætninger og synspunkter, som udvalget ikke har savnet kendskab til. Det har været overvejet, om man ved en forhåndsopgørelse af lokalebehovet, som foretages i en periode med særlig højt elevtal, skulle lægge et normalprogram eller et nødprogram for undervisningens gennemførelse til grund. Et nødprogram vil altid kunne anvendes af den enkelte kommune, som har oversigt over elevtallets udvikling, foreliggende muligheder for midlertidige arrangementer, kommunens økonomiske evne og andre betydende forhold, men generelt opstillet ville det savne nødvendig praktisk sammenhæng med sådanne lokalt betingede forhold og desuden lide af pædagogisk uklarhed. Man har derfor valgt at opstille et normalprogram som fælles udgangspunkt, men ved udsendelsen understreget, at dette ikke var udtryk for bestående eller påtænkte forskrifter, og at det ville være overladt til kommunalbesty-

Købstæder og visse bymæssige landkommuner.

54

Øvrige landkommuner.

Samlet lokalebehov.

relserne at fravige dette grundlag, Wot at udvalget i så fald ønskede sig orienteret om afvigelserne. Bestræbelserne for under de nuværende forhold at finde den rette balance mellem behovet og dettes tilfredsstillelse kompliceres iøvrigt ved en række andre forhold, som vanskeligt eller slet ikke lader sig overse, såsom sandsynligheden for en ny stigning i elevtallet få år efter, at det nuværende elevtal (eller rettere timetal) har kulmineret, jfr. ovenfor side 12, og muligheden eller nødvendigheden af skolereformer, som skaber øget pladsbehov, jfr. f. eks. lærerforeningernes fællesudvalgs betænkning af maj 1952 om en reform af den eksamensfri mellemskole og landsbyskolen („Folkeskolen" for den 12. juni 1952). Når det således har stået kommunalbestyrelserne frit for at fravige udvalgets vejledning, betyder dette vel, at den samlede opgørelse ikke kan siges at hvile på et helt ensartet grundlag, men udvalget anser det for berettiget at betragte opgørelsen som helhed som udtryk for det byggeprogram, der opstillet på forhånd kommer virkeligheden nærmest. Resultatet af undersøgelsen af gruppe I og II fremgår af skema 2—3. For gruppe III, øvrige landkommuner, anså man det efter samråd med amtsskolekonsulenterne fra forskellige egne af landet for mest fremkommeligt og hensigtsmæssigt at bede samtlige amtsskolekonsulenter om på grundlag af kommunernes skoleplaner og egen indsigt i forholdene at meddele udvalget, hvad der i hver kommune inden for vedkommende amtsrådskreds måtte påregnes at blive brug for af klassevæi eiser og faglokaler til folkeskolelovens gennemførelse. Man har ment for disse kommuners vedkommende at kunne se bort fra et særligt behov som følge af børnetallets stigning. Der blev samtidig givet amtsskolekonsulenterne visse retningslinier for en ensartet beregning af klassebehovet, og tjenesteboliger er holdt uden for undersøgelsen, dels fordi de ikke bygges af undervisningsministeriets materialetildeling, dels fordi det ville blive for kompliceret en opgave at nå frem til brugbare resultater. Resultatet af den ved amtsskolekonsulenternes bistand således gennemførte undersøgelse fremgår af skema 4. Det er klart, at disse tal ikke vil falde sammen med det antal lokaler, der vil være bygget, når folkeskoleloven er gennemført. Selv færdige skoleplaner vil kunne ændres inden da, og navnlig vil oprettelse af centralskoler og skoleforbundsskoler kunne bevirke en ikke ubetydelig begrænsning af det her beregnede lokalebehov. Udvalget anser det imidlertid ikke for praktisk muligt at komme resultatet nærmere. De foretagne undersøgelser giver til resultat, at der i hele landet inden for de nærmest kommende år (tiden til henimod 1960) skal tilvejebringes følgende antal lokaler: Normalklasseværelser*) 6103 Gymnastiksale 1861 Sløjdlokaler 1394 Skolekøkkener 1279 *) 2 lokaler for særundervisning er rognet som 1 normalklasseværelse.

55 foruden et antal andre faglokaler og specielle lokaler. Tjenesteboliger er som tidligere anført ikke omfattet af undersøgelsen. Lokalebehovets Lokalebehovet fordeler sig således: fordeling. Købstæder og visse bymæssige landkommuner:

Normalklasseværelser Faglokaler Gymnastiksale

3053 838 312

Øvrige landkommuner:

Normalklasseværelser Faglokaler Gymnastiksale. .

3050 3237 1549

Amtsskolekonsulenterne og kommunalbestyrelserne har været opfordret til at ledsage deres beregning af lokalebehovet med et overslag over udgifterne ved lokalernes tilvejebringelse med angivelse af, hvilke priser på de forskellige lokalekategorier der derved er lagt til grund. Det var at forudse, at man ville blive stillet overfor stærkt varierende enhedspriser, men som et sammenligningsgrundlag har oplysniDgerne haft betydning, jfr. nærmere nedenfor side 57—58. Udvalget har derfor selv foranstaltet en beregning af enhedspriser på forskellige lokalekategorier for at kunne afslutte opgørelsen af lokalebehovet med en beregning af udgifterne ved lokalernes tilvejebringelse. Hensigten med den af udvalget foranstaltede beregning af enhedspriser har \æret på grundlag af foreliggende, nyere byggeregnskaber, licitationspriser eller mere detaillerede overslagspriser for et passende antal skoler fordelt over hele landet at nå frem til tal, som, selvom de på grund af det undersøgte materiales begrænsede omfang nødvendigvis ikke kan anses for nøjagtige, dog danner et rimeligt beregningsgrundlag sammenholdt med antallet af lokaleenheder, fordi de er udregnet ud fra ensartede forudsætninger. Man har arbejdet med udregning af erhedspriser for normalklasseenheder og gymnastiksalsenheder samt gennemsnitspriser for faglokaleenheder.

Efter det formål, som enhedspriserne skulle tjene, var det nødvendigt at finde en pris, der foruden udgiften til selve lokalet dækkede de udgifter, som skolens indretning iøvrigt måtte medføre til trapper, gange, materielrum, kontorer, kælder- og loftsrum m. m. Fremgangsmåden ved beregningen kan beskrives således: På grundlag af de foreliggende opgivelser er man søgt frem til en renset byggesum, d. v. s. en byggesum som er renset for udgifter til de foranstaltninger, man ikke ønsker medtaget i enhedsprisen. Da således priserne på grund, terrænregulering, sportsplads og finansieringsomkostninger er meget varierende, er de trukket ud af byggesummen. Endvidere udtrækkes anskaffelsesudgiften til lokaler som boliger, skole- og folkebade, foredragssale, offentlige kontorer og aulaer m. m., der enten ikke hører til skolen som sådan eller som ikke med

Prisberegninger.

Enhedspriser.

Metode.

56

Materiale.

rimelighed kan siges at være en forudsætning for, at de lokaler, hvorover enhedspris søges, kan fungere. Herefter fordeles den rensede byggesum på lokalekategorierne, idet fordelingen foregår på den måde, at fagklasser og gymnastiksale (med tilhørende birum) omregnes i normalklasseenheder efter det nytteareal (excl. tillægsarealet) de optager, og det samlede tal for normalklasseenheder divideres op i den rensede byggesum. Derved sker der samtidig en fordeling af tillæg sar ealet (gangarealer, lærerværelser, materielrum, andre birum), samt inventar ligeligt på samtlige undervisningslokaler. Da det tilgængelige prismateriale stammer fra forskellige tidspunkter, er byggesummerne ved hjælp af byggeprisindeks alle omregnet til indekstal 280, hvilket omtrent svarer til sommeren 1952 (april 290, juli 275 og august 277). Man har gennemgået regnskaberne for 18 skoler i landkommuner (Frederiksborg, Sorø, Ringkøbing, Ribe, Åbenrå og Sønderborg amter) samt 9 skoler i købstæder. Det således gennemregnede materiale har opfordret til i stedet for fællestal for hele landet at anvende to sæt enhedspriser, et for købstadskoler og et for landsbyskoler, idet materialet deler sig klart op i to prisgrupper, hver svarende til eet af de to områder. Dette skyldes, at ved de større skoler er antallet af birum (lærerværelse, kontorer, lægeværelse, spiselokale, badeindretninger m. m.) større, faglokaler og gymnastiksale gennemgående væsentlig større og udstyr og udenomsbekvemmeligheder rigeligere, ligesom byggepriserne ligger højere i byerne end på landet, og flere andre forhold. På grundlag af de foretagne enkeltundersøgelser er gennemsnitslokalepriserne beregnet som et gennemsnit af samtlige lokalepriser henholdsvis inden for købstadskoler og landsbyskoler. De derved fremkomne priser er vist i skema 5. Gennemsnitspriser for de to grupper er vist nederst på skemaet. Da det undersøgte materiale indeholder skoler af en standard, man ikke kan forvente fulgt som norm i dag, har man anset det for rigtigst at foretage mindre skønsmæssige forhøjelser af de beregnede enhedspriser, forinden de lægges til grund for en beregning af udgifterne ved totalbehovets dækning, og de beregnede og de anvendte enhedspriser forholder sig herefter således: Kahotn/Jsknlpr

Beregnede

Anvendte

JXØUbMiabtiyWVr

enhedspriser

enhedspriser

Normalklasseenheder Faglokaleenheder Gymnastiksalsenheder Landsbyskoler Normalklasseenheder Faglokaleenheder Gymnastiksalsenheder

60 500 kr. 125 000 364 000 -

65 000 kr. 130 000 390 000 -

37 000 55 000 152 000 -

40 000 60 000 150 000 -

Den gennemsnitlige inventarprocent er ud fra de fremkomne samlede gennemsnitsprocentsatser valgt sat til 15 pct.

57 Udvalget har ment, at de anførte enhedspriser med rimelighed kan lægges til grund for en beregning af den samlede byggeudgift for hele landet, idet det moment af unøjagtighed, de indebærer, i nogen grad udjævnes ved deres anvendelse på en meget stor byggemasse. Derimod kan de ikke af skolemyndigheder eller arkitekter anvendes som normgivende for enkeltprojekter. Disse vil altid mere eller mindre være afhængige af individuelle forudsætninger, og ved at lægge en for hele landet anslået gennemsnitspris til grund for en beregning af udgifterne ved et enkeltprojekt vil man kunne gøre sig skyldig i væsentlige fejlberegninger til den ene eller den anden side. Når enhedspriserne sammenholdes med antallet af lokaler i henhold til Udgiftens foranstående opgørelse, kan udgifterne ved tilvejebringelsen af de nødvendige opgørelse. skolelokaler anslås til følgende beløb (efter det nuværende prisniveau): Købstæder og visse bymæssige landkommuner: Normalklasseværelser Faglokaler Gymnastiksale

198 mill. kr. 109 122 — lait. . . 429 mill. kr.

Øvrige landkommuner: Normalklasseværelser Faglokaler Gymnastiksale

122 mill. kr. 194 — 233 — lait... 549 mill. kr.

Købstæder m. m. og landkommuner tilsammen 978 mill. kr. inclusive inventar. Da både opgørelsen af lokalebehovet og beregningen af enhedspriserne som omtalt nødvendigvis må være behæftet med nogen usikkerhed, kan beløbet passende afrundes til 1000 mill. kr. Da udgiften til inventar gennemsnitlig er 15 pct., fordeler ovenstående beløb sig med ca. 130 mill. kr. på inventar og ca. 870 mill. kr. på bygninger. Som nævnt i beregningen er der ikke medtaget en række udgifter til grundkøb m. m., og beregningen giver derfor intet fuldstændigt billede af den med skolebyggeriet forbundne investering, men kun oplysning om, i hvilket omfang landets byggekapacitet belastes. Fordelingen mellem amtsrådskredsene af ovennævnte udgifter 549 Amternes indbyrdes byggemill. kr. til skolebyggeri i landkommunerne fremgår af skema 6. behov. Som foran side 55 omtalt har amtsskolekonsulenterne indsendt overslag over udgifterne ved de nødvendige lokalers tilvejebringelse i hver amtsrådskreds, og ifølge den på grundlag heraf udarbejdede oversigt i skema 7 udgør den samlede byggeudgift for landkommunernes vedkommende ca. 538 mill. kr. Forskellen mellem det af udvalget med enhedspriserne som basis og det af amtsskolekonsulenterne anslåede udgiftsbeløb er således meget ringe, nem-

58 lig kun 11 mill. kr. eller ca. 2 pet. af den totale udgift. Da begge overslag altså fører til praktisk talt samme totalbeløb, kan de formentlig berettige til at betragte et beløb af denne størrelsesorden som et nogenlunde gyldigt udtryk for det samlede byggebehov i landkommunerne. En sammenligning mellem de for hver amtsrådskreds i de to oveisigter opførte beløb viser derimod større variationer, idet amtsskolekonsulenternes overslag for samtlige amtsrådskredse på øerne og halvdelen af de jydske amtsrådskredse viser højere byggeudgift end de af udvalget beregnede, medens det omvendte er tilfældet i de øvrige amtsrådskredse, hvor amtsskolekonsulenternes overslag nogle steder ligger meget væsentligt under udvalgets (Viborg, Randers, Eibe, Ringkøbing og Vejle). Dette bekræfter kun den reservation, der ovenfor er taget mod at lægge de beregnede enhedspriser til grund for individuelt skolebyggeri. Som udtryk for gennemsnitspriser kan de lægges til grund for en opgørelse af det samledes skolebyggeri og leder i så henseende, som undersøgelsen har vist, til omtrent samme resultat som amtsskolekonsulenternes overslag. Men vil man tænke sig at gøre brug af de foreliggende oversigter for derigennem at søge at nå frem til en vurdering af det indbyrdes forhold mellem byggebehovet i de forskellige amtsrådskredse, bør som holdepunkt foretrækkes den oversigt, der er baseret på amtsskolekonsulenternes overslag, idet forhold, som er særlige for vedkommende område (skolernes udformning og udstyr, byggepriser o. 1.) og betinger forskel i udgifterne ved lokalernes tilvejebringelse, naturligvis har større vægt i sådanne overslag, end de kan have i en gennemsnitspris for hele landet. Det må dog bemærkes, at også en på dette grundlag foretagen vurdering må blive temmelig grov.

59 Bilag 6. Skema 1.

Lokaleplan for en købstadordnet skole. A.

B. 4 årig grundskole (særlokaler som under A). 1.—7. klassetrin 4. fri mellemkl 4. eksamensmellemkl Realklassen

1 sporet skole

2 sporet skole

3 sporet skole

4 sporet skole

6 (5) 0 0 0

12 (10) 1 1 1

18 (15) 1 2 1

24 (20) 2 2 2

6 (5)

15 (13)

22 (19)

30 (26)

GO Bilag 6. Skema 2.

Oversigt over lokalebehovet i købstæderne. Normalklasseværelser Særundervisning Sløjd Husgerning Gymnastik med omklædning og bad Fysik Naturhistorie Håndgerning Tegning Sang Geografi

1783 251 74 67 189 66 50 54 62 12 18

Bilag 6. Skema 3.

Oversigt over lokalebehovet i bymæssige landkommuner med stærk tilflytning. Normalklasseværelser Særundervisning Sløjd Husgerning Gymnastik med omklædning og bad Fysik Naturhistorie Håndgerning Tegning Sang Geografi

1065 159 67 52 123 37 39 41 38 3 7

Cl Bilag 6. Skema 4.

Oversigt over lokalebehovet i landkommunerne (exclusive bymæssige landkommuner med stærk tilflytning).

For Holbæk amt hai- udvalget på grund af vakance i amtsskolekonsulentembedet anvendt en af undervisningsministeriet i 1949 foretagen undersøgelse af det til folkeskolelovens gennemførelse fornødne byggeri m. v., hvilket bygningsbehov ikke antages at være undergået væsentlige ændringer i de forløbne 3 år. Den nævnte undersøgelse omfattede imidlertid ikke andre særlokaler end sløjd- og skolekøkkenlokaler, hvorfor behovet for andre særlokaler ikke har kunnet opgøres.

62 Bilag 6. Skema 5.

Oversigt over byggepriser for 18 landsbyskoler og 9 købstadskoler. Landkommuner.

63 Bilag 6. Skema 6.

Overslag over udgifterne til skolebyggeri i landkommunerne baseret på de af udvalget beregnede enhedspriser. I beløbene er indbefattet udgiften til anskaffelse af inventar med ca. 15 pct., men ikke udgiften til opførelse af tjenesteboliger.

64 Bilag 6. Skema 7.

Overslag over udgifterne til skolebyggeri i rene landkommuner (exclusive bymæssige landkommuner med stærk tilflytning) baseret på amtsskolekonsulenternes overslag. I beløbene er indbefattet udgiften til anskaffelse af inventar, men ikke udgiften til opførelse af tjenesteboliger. Amtsrådskreds: Københavns Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholms Odense Assens Svendborg Maribo Ålborg Hjørring Thisted Viborg Århus Skanderborg Randers Ribe Ringkøbing Vejle Haderslev Åbenrå Sønderborg Tønder

2 720 000 kr. 14 120 000 12 320 000 24 540 000 '21 190 000 34 086 000 7 800 000 20 550 000 14 750 000 29 150 000 29 150 000 46 937 000 39 220 000 24 610 000 35 494 000 11 800 000 21 720 000 31 825 000 15 300 000 30 740 000 28 540 000 15 620 000 8 030 000 3 876 000 13 544 000 lait... 537 632 000kr.

Fra Holbæk amt har udvalget på grund af vakance i amtsskolekonsulentembedet manglet overslag over udgifterne, og man har derfor her lagt de lokalepriser til grund, der gennemgående er anvendt af amtsskolekonsulenterue i amter med nogenlunde tilsvarende forhold. Det samme gælder Bornholms amt.

65 Büag 7.

Fællesindkøb. FDB's erfaringer vedrørende inventar til brugsforeninger.

Arkitektkontoret på Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) har over for udvalget redegjort for FDB's praksis og erfaringer ved standardisering og fællesindkøb af beslag og butiksinventar, hvorved der er opnået dels bedre beslag og inventar, dels besparelser, som for beslagene går op til halvdelen af prisen for indkøb i småpartier. FDB har i en lang årrække arbejdet med standardiseret butiksinventar ved indretning af brugsforeninger landet over. Foruden de almindeligt kendte fordele ved standardisering henviser FDB's arkitektkontor til meget væsentlige besparelser, der er opnået ved kombineret standardisering og fællesindkøb af beslag til inventaret i brugsforeningerne. Inden man var begyndt med disse fællesindkøb, havde man mange vanskeligheder med at få håndværkerne på landet til at fremskaffe de mange forskellige og specielle beslag. De lokale smede kunne ikke fremstille beslaget, snedkerne havde dårlige forbindelser med specialbeslagflrmaerne, beslagene skulle sendes langt for at blive forcromede o. s. v. Man gik derfor over til at lade FDB indkøbe beslagene fælles for alle brugsforeninger. Man entrerede med firmaerne om levering af en eller flere beslagtyper for y9 eller 1 år ad gangen, med en garanteret mindste leverance. Firmaerne leverede i løbet af den tid beslagene, når de blev rekvireret til hvert enkelt byggeforetagende, hvorved FDB sparede udgifter til lagerplads. Fordelen for leverandøren var det store kvantum, der kunne tilpasses virksomhedens produktionsplan og lagerplads. Priserne for beslaget blev ved denne foranstaltning ganske væsentligt billigere, for nogle beslaggruppers vedkommende under halvdelen af prisen for indkøb i småpartier. FDB har efterhånden udbygget fællesindkøbene til foruden beslag også at omfatte inventarbestanddele som skuffer, glasskydedøre o. lign., hele inventargenstande som diske og montrer, og bygningsdele som døre, støbegods, sanitetsvarer eller tilbehør m. m.

9

66 Bilag 8.

Standardisering og massefremstilling. Bygningsmaterialefirmaet „Bolind", som er indkøbscentral for Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber, har over for udvalget redegjort for besparelser opnået i boligbyggeriet ved standardisering og massefabrikation af døre og vinduer. Som det fremgår af „Bolind"s nedenstående skrivelse, sparedes ca. 11 pct. ved at standardisere målene på 350 entrédøre og ca. 20 pct. ved at tilrettelægge en samlet fremstilling af 6 200 vinduer. I det første eksempel omtales 350 entrédøre til forskellige bebyggelser. Dørene er forlangt udførte i mål, der afviger lidt fra standardmålene. Afvigelserne er så uvæsentlige, at de ikke kan tjene noget brugsmæssigt formål, men fordyrelsen i forhold til døre i standardstørrelsen er betydelig, ca. 11 pct. I det andet eksempel omtales billiggørelse ved vel tilrettelagt fremgangsmåde ved fabrikation og opsætning af en stor vindueslevering (6 200 stk.). Den „normale" pris var 120 kr./stk. med indsætring eller ca. 113 kr. uden indsætning. Men ved fremstilling på stort maskinsnedkeri og samarbejde mellem denne virksomhed og entreprenøren på byggepladseu lykkedes det at få prisen ned på 94 kr./stk., uden indsætning. Det betød en besparelse på ialt ca. 20 pct. eller 120 000 kr. Denne betydelige besparelse er opnået ved rationalisering af fremstillingen af et stort antal vinduer — men dog ikke flere end der anvendes i ca. 200 skoler af typen 3 klasseværelser og 3 faglokaler samt 1 gymnastiksal. Det er imidlertid ikke alene ved de helt store leveringer, det får betydning for prisen, om man kan indskrænke sig til få vinduestyper. Også ved den enkelte skole er der økonomisk fordel ved standardisering i beskedent omfang. Hvis man til en skole på 3 normalklasser og 3 fagklasser samt 1 gymnastiksal anvender et af de gængse „patenf'-vinduer og kun har 2 vinduestyper — f. eks. 32 større vinduer til klasseværelser o. lign. og 18 mindre — vil prisen efter patentvinduesleverandørernes prisliste ligge eksempelvis ca. 8 pct. lavere, end hvis der var anvendt 4 typer (16 + 16 + 9 + 9)- Også disse tal er et udtryk for, at standardmål og seriefremstilling medvirker til en billiggørelse.

67 Bilag 8. Underbilag 1.

18. september 1952.

Til eksempelvis belysning af spørgsmålet: billiggørelse af byggeri, bl. a. ved gennemførelse af standardmål på døre, kan fremføres nedenstående oversigt over en leverance af døre (massive entrédøre) til 4 projekter med samme arkitekt. De anførte priser var de pr. oktober 1950 gældende: Standardmål.

114 stk. 162 108 166 -

204 X 83 X 204 x 83 x 200 x 88 x 203 x 83 x

3,5 cm 3,5 3,5 3,7 -

Spares.

6 590 kr. 5 894 kr. 696 kr. 10 439 9 342 - 1 097 7 234 6 228 - 1 006 9 549 8 582 967 33 812 kr. 30 046 kr. 3 766 kr.

Som nævnt drejede det sig kun om entrédørene. Hvis man går ud fra ca. 5 døre indvendig pr. lejlighed, vil den ved anvendelse af unormale dørstørrelser fremkomne fordyrelse blive meget betydelig. Det kan bemærkes, at en byggesag på 100 lejligheder havde 7 forskellige mål på indvendige døre, hvilket — hvis man ikke i tide havde ændret dørmålene — havde medført en fordyrelse på 12—13 pct. Ved projekteringen og licitationen havde man anmodet entreprenøren om enhedspriser på vinduerne, idet disse fremkom i et meget stort antal — ca. 6 200 stk. Sagen behandledes i samarbejde med beregningsinstituttet. Efter aftale med arkitekterne indhentedes tilbud på fabrikation af vinduerne for A./S Bolind — 1 tilbud fra provinsen (Jylland), 1 fra København (Bygningssnedkernes A/S). Enhedsprisen pr. vindue 120 kr., leveret og indsat (opg. af entreprenør), Tilbud (provinsen) pr. vindue 104 kr. — (København) — 94 Leverancen af 6 200 vinduer å 94 kr. = 582 800 kr., er lev. på byggeplads — opgangsvis, men ikke opbåret. Egetræsvandnæse medleveres, men ikke påsat (af transportmæssige grunde). Snedkermesteren, der overtager vinduerne opgangsvis på byggepladsen, får et tillæg for opbæring, indsætning, stopning samt påskruning af vandnæse. Den økonomiske fordel ved denne fremgangsmåde har andraget ca. 120 000 kr. Detailtegning af vinduet følger vedlagt. Specifikation på vinduet: 6 200 stk. drejevinduer 140 X 132 cm med koblet forsatsramme for en pris af 94 kr. pr. stk.

ialt 582 800 kr. netto, excl. indsætning.

68

Til hver karm medfølger en egetræs vandnæse til påskruning, men påskruning er ikke medregnet i prisen. Der er regnet med følgende beslag pr. karm: 1 sæt drejerammebeslag A 1121/4 2 stk. vinduesklinker A 4001/4 2 - anwerfere A 2061/4 1 - udskyderstang A 5161/4 4 - hjørnebånd A 301/4 1 par kanthængsler 3" B 5031/4 2 stk. koblingsskruer %" A 8026 Med venlig hilsen A/S BOLIND sign. Arne Christensen.

69 Bilag 9.

Arealanalyse. For udvalget har Statens Byggeforskningsinstitut og arkitekt Hans Henning Hansen på grundlag af dennes arkiv foretaget en undersøgelse af det samlede etageareal og dets fordeling på egentligt undervisningsareal og sekundært areal i 56 skoler med i det væsentlige samme brugsmæssige indhold. På grundlag af den i bilag 4 omtalte undersøgelse er udvalgt den oftest forekommende skoletype: 3 normalklasser, 3 faglokaler og 1 gymnastiksal, og undersøgelsen omfatter de 56 skoler af denne type, som er projekteret i årene 1939—1952. Undersøgelsen viser, at arealerne, og især sekundærarealerne, varierer meget stærkt, uden at der er fundet tilsvarende variationer i skolernes brugsmæssige værdi. Alene ved en bedre økonomi med sekundærarealerne synes der at kunne opnås besparelser få gennemsnitlig omtrent 10 pct. af det samlede etageareal.

På skema nr. 1 med tilhørende forklaring er skolerne opstillet i kronologisk rækkefølge med angivelse af arealer og forklaring på arealernes beregning. På diagram, nr. 1 er de forskellige arealer fremstillet grafisk. Den lodrette inddeling angiver arealets størrelse, og for hver skole er på samme lodrette linie afmærket undervisningsareal, sekundært areal og samlet etageareal. Skolerne er fra venstre til højre ordnet efter faldende samlet etageareal. Det ses umiddelbart af den øverste kurve, at det samlede etageareal varierer fra 700 m2 til 1 300 m2 Det vil sige, at den største skole er omtrent dobbelt så stor som den mindste. De to andre kurver forløber ret vilkårligt i forhold til den øverste, idet en sammenhæng dog kan spores mellem faldet i den øverste kurve og faldet i den nederste kurve. Et stort undervisningsareal og et lille sekundært areal giver sig udtryk i, at punkterne i kurverne ligger langt fra hinanden, medens de steder, hvor punkterne ligger tæt ved hinanden, betegner, at arealerne er næsten lige store. På diagram nr. 2 er arealerne ordnet efter et andet princip. Den vandrette inddeling angiver størrelsen af undervisningarealet, den lodrette størrelsen af det sekundære areal. Det samlede etageareal fremkommer ved at addere den vandrette og den lodrette værdi. Herved kan for hvert punkt værdien for det samlede etageareal aflæses i forhold til de stiplede linier 45° på de 2 andre retninger. Af diagrammet fremgår, at spredningen for alle tre arealgrupper er meget stor, men mens det samlede etageareal svinger fra ca. 700 til 1 300 m2 og undervisningsårealet fra ca. 450 til 750 m2, varierer det sekundære areal fra godt 200 til godt 600 m2. Variationerne i undervisningsarealet må for en stor del tilskrives forskelligheder i faglokalernes og birummenes arealer. Disse rums størrelse er dels ikke, eller ikke så bestemt, fastsat i undervisningsministeriets byggeforskrifter, og dels vælges deres størrelser ofte udfra krav, der er den daglige undervisning uvedkommende (aftenskole, forsamlingssal).

70

Det er sandsynligt, at undervisningsarealerne i mange af de undersøgte skoler er større end påkrævet, men konstateringen heraf kræver et mere indgående kendskab til de lokale forhold i hvert enkelt tilfælde. Derimod er variationerne i sekundært areal meget iøjnefaldende, og ved en nøjere gennemgang af skolernes planer, særlig for skoler med et meget stort og et meget lille sekundært areal, har man ikke fundet, at de store sekundære arealer frembyder fordele, der står i rimeligt forhold til den fordyrelse af skolens pris, som de repræsenterer. Blandt skolerne med de små sekundære arealer fandtes ingen, der frembød mangler på grund af dettes størrelse. På grundlag af disse undersøgelser skulle ca. 350 m2 eller ca. 35 pct. ganske groft kunne ansættes som et rigeligt maksimum for det sekundære areal ved skoler af denne type. For de undersøgte 55 skoler kunne ca. 300 m2 sættes som et antageligt maksimum for sekundærarealet. Af de 55 medregnede skoler har 45 et sekundært areal over 300 m2. Disse 45 skolers sekundære arealer udgør ialt ca. 18700 m2. Reduceres det sekundære areal ved hver skole til 300 m2, udgør det 13 500 m2, og der opnås en besparelse på 5 200 m2. Det samlede etageareal for alle 55 skoler er ca. 54 400 m2, således at arealbesparelsen bliver knap 10 pct., alene ved en større økonomi med sekundærarealet og uden at anfægte undervisningsarealet. En arealbesparelse på 10 pct. betyder ikke en besparelse i byggeprisen på 10 pct., men på grundlag af tilsvarende beregninger inden for boligbyggeriet kan man formentlig regne med, at en 10 pct.s arealbesparelse ville betyde en besparelse i byggeudgifter af størrelsesorden gennemsnitlig ca. 5 pct.

Forklaring til skema nr. 1 (side 71).

Undersøgelsesmaterialet omfatter de i tidsrummet 1. januar 1939 til 1. januar 1952 projekterede nybygninger indeholdende 3 normalklasser, 3 faglokaler, 1 gymnastiksal samt boliger. Rubrik 1: angiver undervisningsarealet, hvortil er medregnet normalklasser, faglokaler og gymnastiksal med alle nødvendige rum, såsom materielrum, vaskerum, redskabsrum, bruserrum, omklædningsrum og tørrerum. Rubrik 2: angiver det sekundære skoleareal, hvortil er medregnet gangareal, trapper, toiletter, disponible rum, magasin og rum med samlinger, bogsamling i rum uden tilskud, kedel- og brændselsrum, spiselokale, opholdsrum, lærerværelse og lægeværelse. Rubrik 3: angiver det samlede skoleareal (undervisningsareal + sekundært areal). Rubrik 4: angiver antallet af boliger. I rubrikken med fritliggende boliger er angivet både antallet af boliger og antallet af lejligheder, således at f. eks. „2/3" betyder 2 fritliggende boliger med ialt 3 lejligheder. Rubrik 5: angiver de særlige lokaler, der (sammen med boligerne) er holdt uden for arealsammenligningerne i denne undersøgelse.

71 Bilag 9. Skema 1.

Oversigt over de fra 1. januar 1939 til 1. januar 1952 projekterede skoler med 3 normalklasser, 3 faglokaler, 1 gymnastiksal. (Forklaring til skemaet se foregående side). 1

2

3

Under v. areal m2

Sekund. areal ni2

1 + 22

ialt m

i skole

fritliggende

644

499

1 143

1

1/1

639 648 573 602

260 334 284 384

899 982 857 986

1 1

2/3 2/3 1/2 2/2

1940

681

300

981

1941

658 600

453 408

1 111 1008

1

503 689 525 571 611 541 541 507 558 702 630 513 604 571 461 539 539 664 518 552 554 600

286 425 334 512 339 380 392 300 469 428 358 348 262 512 357 370 370 332

789

2

Antal boliger

s

Ar

1939

1942

5

4

364 373 404 335

1 114 859

1027 1 130 988 861 866

1 2 1

bibl. (UT)

1/2

komb. kont. + bibl. (UT)

2/4

spiserum lægeværelse

1/1 1/1 1/3 2/3 1/1 2/2 2/2 1/1

lægeværelse

ungdomslokale (UT) frokoststue kommunekontor

1 2

1083 818 909 909 996 882 925 958 935

komb. kontor og bibl. (UT) bibl. (UT) komb. kont. + bibl. (UT)

1/3 2

1083 950 921 933 807

Særlige lokaler UT: uden tilskud

1 1 1 1

1/1 1/1 1/1 1/1 1/1 1/1 2/1 1/3 1/3

1 2/3

spiselokale ungdomslokale (UT) ungdomslokale (UT)

72

73

74 Bilag 10.

Engelske prisanalyser. På den i bilag 3 omtalte Englandsiejse blev deltagerne gjort særlig opmærksomme på den betydning, man i Ministry of Education tillægger de prisanalyser, som udføres af ministeriets Architects' and Building Branch. Statens Byggeforskningsinstitut har for udvalget udarbejdet nedenstående gennemgang, baseret på en engelsk prisanalyse af 7 skoler. Ved prisanalyserne, som er nærmere omtalt i Ministry of Education's Building Bulletin nr. 4 af marts 1951, beregnes byggeprisen for hvert enkelt led i bygningen, f. eks. tag, gulvbeklædning etc. med alle de leverancer, der hører til hvert led. Prisanalyser er et hjælpemiddel til at finde frem til stadig mere økonomiske udførelsesmåder. Selv i tilfælde, hvor to skoler f. eks. har ganske den samme samlede byggesum, vil det næsten altid være muligt at påvise ofte betydelige udsving i udgiften til de enkelte led i bygningen. Hvis der ikke kan fastslås tilsvarende udsving i brugsværdien af de samme led, vil man ofte være på sporet af en mulighed for billiggørelse. Hosstående skema, som det engelske undervisningsministerium har stillet til udvalgets rådighed, viser eksempler på en ret „grov" analyse af 7 skoler med „ensartet" byggeprogram. Skolerne er opstillet efter faldende samlet byggepris, den dyreste til venstre. De anførte priser er i engelsk mønt (shillings/pence), udregnet for en arealenhed (square-foot) af bygningen. Uden nøje kendskab til de 7 pågældende skoler vil det selvsagt ikke være muligt at uddrage nogen „lære" af disse tal — og da slet ikke en lære, der kan overføres direkte til danske forhold. Et par principielle forhold lader sig imidlertid udlede af skemaet: 1. Skolernes samlede pris pr. arealenhed (square-foot) viser væsentlige udsviug. Den dyreste skole ligger ca. 75 pct. over den billigste. 2. Ikke alle posterne gør udsving til samme side. Selv i den dyreste skole er der elementer, der er billigere end de tilsvarende i den billigste. Således repræsenterer tagkonstruktionen (Roof) ved den dyreste skole ikke engang det halve af taget ved den billigste. Ganske vist udjævnes denne forskel noget af loftsbeklædningen (ceilingfinishes), der omtrent følger den almindelige tendens. Resultatet er dog, at tag og loft tilsammen er 15 pct. billigere pr. arealenhed på den dyreste end de samme elementer på den billigste. Iøjnefaldende er det også, at man i den dyreste skole kun har betalt halvt så meget for udvendige døre og vinduer (Metal windows and external doors) som i den skole, der iøvrigt ligger som den trediedyreste, nr. 3, mens nr. 6 kun koster % af nr. 3 på denne post.

iÖ

Videre kan nævnes opvarmningen (heating), der er særlig billig i skole nr. 5 (den trediebilligste). Posten er her ikke engang halvt så stor som ved den dyreste skole, nr. 1., og ca. 25 pct. mindre end ved den iøvrigt billigste, nr. 7. Det er nærliggende at tænke sig, at man med de her nævnte billige udførelser af tagkonstruktionen, udvendige døre og vinduer og opvarmning har fundet løsninger, der med en vis bearbejdelse kan tilpasses også på andre skoler og således medvirke til at gøre selv de billigste skoler endnu billigere. I Danmark opstilles både forkalkulationer og byggeregnskaber delt efter fag, ikke efter bygningens enkelte dele, og man har ikke som i England specielle mængdeberegninger udført før et byggearbejdes udbydelse. Det er derfor ikke muligt uden meget omfattende beregninger at opstille en tilsvarende prisanalyse for danske skolebygninger, men i bilag 11—16 er for nogle enkelte bygningsdele vist eksempler på prisvariationer, der er forekommet ved udført skolebyggeri.

70 Bilag 10. Skema 1.

77 Bilag 11.

Tagmaterialer. Ved det hidtidige skolebyggeri er der an vendt i hvert fald 3 tagmaterialer: teglsten, asfaltpap og bølgeeternitplader. Den følgende økonomiske sammenligning viser, at forskellen i anskaffelsespris mellem et tag af det dyreste og et tag af det billigste af disse 3 materialer for en landsbyskole på ca. 1 000 m2 (3 normalklasser, 3 faglokaler og 1 gymnastiksal) er omkring 20 000 kr. Beregningerne er foretaget af Byggeriets Beregningsinstitut på grundlag af en 3-etages beboelsesbygning med støbt etageadskillelse under tagskonstruktionen. Både herved og ved husdybden — l i m — adskiller den sig fra skolebygninger, dog således at prisforskellen ved disse sidste vil blive endnu større. Priserne er udregnet som forskelspriser. Tegltaget er et sadeltag med en hældning på 45°. Det er dækket med falstagsten på lægter. Eternittaget har en hældning på 25° og består af et stoletag på den støbte etageadskillelse. Taget er dækket med bølgeeternitplader på lægter. Paptaget har samme hældning og konstruktion som eternittaget. Det er dækket med 2 lag tagpap på rupløjede brædder. Priserne er udregnet pr. 1. april 1951 og derefter justeret for ændringer i materialeprisen pr. 1. juli 1952. Dette viser yderligere, at forholdet mellem de tre tagpriser ikke er konstant, men påvirkes forskelligt af prissvingningerne. Prisforskel for taget pr. m2 bygning: 1. april 1951

1. juli 1952

Tegltag 0 0 Paptag ~ 6,00 ~ 13,00 Eternittag 4- 19,00 +- 21,50 2 For en skole på ca. 1 000 m i een etage -— en landsbyskole med 3 normalklasser, 3 faglokaler og 1 gymnastiksal — betyder det en mulighed for en besparelse få ca. 20000 kr. ved at vælge eternittag fremfor tegltag.

De her anførte priser er kun anskaffelsespriser. For valg af tagmateriale — såvel som for andre bygningsmaterialer — gælder imidlertid også andre synspunkter, i første række driftsøkonomiske, og for tages vedkommende er også udseendet af stor betydning ved valget. Om holdbarheden og vedligeholdelsen af de tre tage kan uden nøjere undersøgelse siges følgende: tegltag kan holde i mindst 100 år og kræver minimal vedligeholdelse. Eternittag har været anvendt i ca. 50 år uden at forringes nævneværdigt og kan formentlig holde længere end 50 år; det kræver kun minimal vedligeholdelse. Paptaget kan holde i

78 10 år (garanteret af firmaerne) og ofte længere, men kræver så en kraftig udbedring, og med længere tids mellemrum er det nødvendigt at pålægge et nyt paplag. Der er ved prissammenligningen ikke taget hensyn til, at rummet under tegltaget eventuelt kan udnyttes til indretning af lokaler, mens dette ikke rimeligt kan lade sig gøre under paptaget. Eternittaget, som er det billigste, kan uden væsentlig fordyrelse ændres således i konstruktionen, at rummet under taget også her kan udnyttes. Prissammenligningen berører naturligvis heller ikke den æstetiske vurdering af de 3 tagmaterialer. Tegltaget, som er det dyreste, er utvivlsomt mest almindeligt anerkendt som et smukt tag, men også det billigste af de 3 tage, eternittaget, giver dog ved farvevalg, tagform m. m. muligheder for en æstetisk tilfredsstillende udformning af et tag.

79 Bilag 12.

Loftsbeklædninger. I de sidste års skolebyggeri har man i stedet for de simple pudsede lofter i en del tilfælde anvendt forskellige loftsbeklædninger, som giver en bedre lyddæmpning og derved mindre støjende eller „hårde" klasseværelser. Også i eksisterende skoler er spørgsmålet om lyddæmpning blevet aktuelt. Statens Byggefoiskningsinstitut har i samarbejde med Byggeriets Beregningsinstitut foretaget en sammenligning af priser for 3 forskellige loftsbeklædninger, der alle har været anvendt i skolebyggeri. Sammenligningen viser, at rigtigt projekteret kan den ønskelige akustiske regulering opnås ved nybyggeri, ofte bogstavelig talt uden merudgift, mens en senere regulering er meget bekostelig.

De tre lofter er et almindeligt pudset loft, et træbetonloft og et loft af trælister. Der er regnet med, at der ikke ligger udnyttede rum over klasseværelset, altså at klassen ligger i øverste etage eller i en een-etages bygning. Lofternes beklædning er fastgjort til en tagkonstruktion med vandret underside og 1 m afstand mellem de bærende elementer. Tagkonstruktionen er ikke medregnet. Det ene loft er et almindeligt pudset loft, mens de to andre er akustisk regulerede, d. v. s. at de er stærkt lydabsorberende. Skolelofter udføres oftest på samme måde som beboelsesrum med hårde lofter, vægge og gulve, men dels er skolelokalerne meget større, og dels er de ikke møbleret med polstrede møbler, gulvtæpper, gardiner o. lign. Dette gør skolelokalerne støjende og „hårde" at opholde sig i. For at dæmpe lyden er det uødvendigt at indføre forholdsvis store, lydabsorberende overflader i rummene, og til dette formål er lofterne særlig egnede, idet man her ikke behøver at beskytte de bløde materialer mod overlast. Da de lydabsorberende materialer tillige er \armeisolerende, er der i det pudsede loft på forskallingen oplagt 10 cm Rockwool-batts, således at varmeisolationen i de 3 lofter bliver nogenlunde ens og svarende til den økonomisk fordelagtigste isolering som beregnet i bilag 15. Træbetonloftet består af et underlag af brædder svarende til pladernes fuger sømmet til tagkonstruktion. Til dette bræddeunderlag sømmes 5 cm tykkke træbetonplader med affasede kanter opsat i forbandt. Loftet svummes, grundes med kalk og stryges 1 gang mosfarve. Listeloftet består af 1" X 2" høvlede trælister, der sømmes direkte på tagkonstruktionen. Ovenpå listerne lægges et lag gulvpap og 10 cm Eockwool-batts. Alle lofterne er umalede.

80 Priserne for de t r e lofter er:

Alm. pudset loft træbetonloft listeloft

ca. kr./m2

kr./kiasseværeise

25,50 27,00 27,00

1 225 1 297 1 301

Forskellen mellem priserne for det pudsede loft og for det akustisk regulerede er altså ca. 1,50 kr. pr. m2 eller ca. 75 kr. pr. klasse. I hvert fald listeloftet kan iøvrigt stå ubehandlet, mens det pudsede loft må hvidtes og vedligeholdes, hvorved den lille prisforskel formentlig mere end opvejes. Den akustiske regulering gør ikke byggeriet billigere, men de lydmæssige forhold, og dermed brugsværdien, forbedres afgørende, således at man her kan påpege en væsentlig forbedring af skolebygningen uden nogen tilsvarende fordyrelse.

For at give en forestilling om det lyddæmpende lofts mervæidi kan anføres, at en akustisk regulering af eksisterende lokaler med pudset loft i enkelte tilfælde er foretaget med træbetonplader sømmet under loftet til en pris af ca. 13—14 kr./m2, og i andre tilfælde med perfoierede træfiberplader med Rockwool eller glasuld bagved, til en pris af omkring 30 kr./m2 (udover det pudsede lofts egen pris).

81 Bilag 13.

Garderobeanordninger. Ved gennemgang af de i storkøbenhavnske skoler anvendte knagerækker har man konstateret, at langt den overvejende del kan henføres under 2 kategorier. I ældre skoler findes en sortlakeret støbejernsknage opsat på malet knagebrædt. 1 nyere skoler bruges parkeriserede båndjernsknager opsat på malede jernskinner. Dagsprisen for disse typer er nedenfor anført for 1 klasse, idet der er regnet med 5 m knagerække med ialt 36 knager opsat og malet. A. Støbejernsknage ældre model. Knagebrædt, opsat støbejernsknager, påskruet malerarbejde Ialt pr. klasse

ca. 10 kr. - 35 5 ca. 50 kr.

B. BåndjernsJcnage nyere model. Skinne, opsat knager, påskruet malerarbejde Ialt pr. klasse

ca. 75 kr. - 45 5 ca. 125 kr.

Med hensyn til kvaliteten regnes almindeligvis den nyere type (B) for solidere end den ældre (A). Støbejernsknagen kan knække ved hårdt slag, men båndjernsknagerne kan, når de udsættes for overlast, bøjes ud af facon. Der findes eksempler på garderobeanordninger med hylde m. m., som pr. klasse har kostet ca. 550 kr. eller 4—500 kr. mere end de 2 billige løsninger. Selvom man ser bort fra disse dyrere løsninger, som kan have andre motiveringer, er forskellen mellem de 2 billige typer 75 kr. pr. klasse eller, selv for så underordnet en bygningsdel, over % mill. kr. for det antal klasser, der ifølge bilag 6 skal bygges for at opfylde folkeskolelovens krav. Det kan vel ikke anses for udelukket, at man skulle kunne finde en tilfredsstillende løsning til en pris, der ligger imellem disse to for tiden billigste.

li

82 Bilag 14.

Garderobevægges overfladebehandling. For udvalget har Statens Byggeforskningsinstitut foretaget en sammenligning af priser for forskellige vægoverflader på garderobepladsen i gangen udfor klasselokalet. De anførte eksempler har alle været anvendt til skolebyggeri. Der er regnet med et areal på 7 m's længde (klasselokalets længde -i- dør = 8 -i- 1 m) og 1,6 m's højde = ca. 11 m2. Prisen på muren bag overfladen er ikke medregnet. De anførte priser er, med undtagelse af „Betonit" betonemaille, udregnet af Byggeriets Beregningsinstitut. Eksempel 1. Almindelig pudset og oliemalet væg: Puds Slibe, grunde, stryge 3 gange, duppe

pr. m2 ca. kr. 11 m2 væg ca. kr. 2,84 3,61

6,45

70,00

6,93

75,00

17,84

180,00

Eksempel 4 (tegning nr. 2). 5,50 x 0,90 m hvide 15 x 15 cm fliser under knagerække: Fliser 5 m2 Pudset, oliemalet væg 6 m2

42,00 6,45

210,00 ( 40,00 /

Eksempel 5 (tegning nr. 3). Hvide vægfliser 15 X 15 cm på hele vægarealet ialt l i m 2

40,30

440,00

Eksempel 2 (tegning nr. 1). Blank mur af maskinsten med glat tilbageliggende fuge . (merpris i forhold til rå mur til puds). Eksempel 3. „Betonit" beton-emaille. Puds: grus og cement 1:3 Betonit (100—300 m2)

4,34 13,50

Den dyreste af de anførte behandlinger koster ca. 6 gange så meget som den billigste. Forskellen 370 kr. er ved en skole med tre normalklasser og 3 faglokaler — 4 garderobepladser — over 1 500 kr. Den opstillede rækkefølge gælder kun anskaffelsesprisen. For at afgøre de forskellige vægoverfladers anvendelighed kræves imidlertid, at deres egenskaber undersøges også udfra andre synspunkter, såsom holdbarhed, vedligeholdelse, rengøring og mange flere.

83

Eksempelvis kan vedrørende vedligeholdelse bemærkes følgende om de to første materialer, oliemalet puds og blank mur: Oliemalingen skal periodevis repareres og fornyes, men dette er ikke særligt kostbart, og selv direkte overlast lader sig forholdsvis let udbedre. Den blanke mur er langt mere holdbar og skal antagelig normalt ikke vedligeholdes. Skulle den imidlertid blive udsat for en behandling, den ikke kan stå for (blækstift i udkradsede riller i stenen, blæk i fugerne), bliver det nødvendigt at forny den pågældende del af murværket. Om fliser kontra murværk er at sige, at fliserne ganske vist er næsten lige så uforgængelige som huset. Imidlertid er forskellen i anskaffelsespris, 440 -j- 70 = 370 kr. eller ca. 34 kr. pr. m2, så stor, at man ved at afskrive og forrente dette beløb med 7 pct. — ca. 2,50 kr. årligt — rigeligt kunne få råd til at male væggen op hvert år. For denne specielle bygningsdetaille, garderobevæggenes overflader, gælder det, ligesom for gulvbelægninger og flere andre led i skolebygningen, at der hidtil er blevet brugt i flæng mange forskellige udførelsesmåder, som afviger stærkt i anskaffelsespris og i nogle tilfælde endnu mere i rengørings- og vedligeholdelsesudgift. Der savnes få disse områder mere sikker viden om driftsudgifter og levetid for de forskellige materialer, ligesom en forskning efter nye materialer og udførelsesmåder synes at ville kunne betale sig godt.

84 Bilag 15.

Varmeisolering af nye skolebygninger. Statens Byggeforskningsinstitut har for udvalget foretaget en beregning af den varmeisolering, der, alt iberegnet, vil betale sig bedst for henholdsvis ydervægge, vinduer og tage i nye skolebygninger. Beregningen viser, at „bedre varmeisolering er billigere"*).

Resumé af beregningen. Af tallene kan udledes følgende almindelige betragtninger over ydervægges varmeisolering: 30 cm hul mur og 35 cm hul mur er praktisk taget lige dyre i byggeudgifter, medens driftsudgifterne (de samlede udgifter til dækning af varmetabet gennem væggen og forrentning og afskrivning af væggenes og varmeanlæggets byggeudgifter) for den 35 cm mur i hvert fald ikke bliver højere end for den 30 cm mur. Det må derfor anbefales overalt at anvende 35 cm mur, idet denne har to betydelige fordele fremfor 30 cm muren: 1) Dimensionen passer ined stenformaterne, således at der undgås en del forhugning af stenene. 2) Hulrummet bliver bredere, således at det lettere lader sig rense, der bliver mindre mulighed for fugtbroer og plads til mere isoleringsfyld. Det ses endvidere, at det i alle tilfælde kan betale sig at udføre bagmuren af isolerende sten, jo lettere jo bedre. De samlede byggeudgifter til væggen + den tilsvarende del af varmeanlægget er praktisk taget de samme, hvilken slags sten og isoleringer der bruges, men driftsudgifterne bliver mindre, jo bedre der isoleres, f. eks. falder driftsudgifterne 16 pct., når en bagmur af tunge teglsten (aim. massive mursten) erstattes af klinkerbeton sten (vægt 600 kg/m3). Det kan i alle tilfælde betale sig at udfylde murens hulrum med løse betonklinker. Merudgiften ved væggens opførelse er ganske ringe, ca. 20 kr. ved 30 cm mure og 60 kr. ved 35 cm mure for hele væggen (normalklasse 8 X 3,15 m). Også her har den 35 cm mur en fordel fremfor 30 cm muren, idet den første på grund af det større hulrum giver en større driftsbesparelse ved udfyldning med betonklinker. Ved 30 cm hule mure er besparelsen ca. 15 pct. og ved 35 cm hule mure ca. 20 pct. Udfyldningen med betonklinker er *) For en yderligere behandling af boligbyggeriets varmeøkonomi se Statens Byggeforskningsinstitut^ rapport nr. 1 (Økonomisk varmeisolering) og anvisning nr. 5 (Bedre varmeisolering er billigere).

85 indtjent i løbet af 1—2 år. Trævæggene nr. 17, 18 og 19 ses at være billigere både i byggeudgift og driftsudgift end de murede vægge. I driftsudgifterne for trævæggene er inkluderet 11,75 kr./år for hele væggen til vedligeholdelse, så tallene umiddelbart kan sammenlignes med tallene for de murede vægge. Om vinduesJconstruktionerne kan siges følgende:

Byggeudgifterne for selve vinduerne vokser naturligvis med isoleringsgraden, men tages der hensyn til den deraf følgende reduktion i varmeanlæggets pris, bliver forskellen mellem de forskellige vinduestyper betydelig mindre, og tallene for driftsudgifterne viser, at det i høj grad kan betale sig at anvende dobbelte vinduer i stedet for enkelte. Derimod kan det næppe betale sig at anvende tredobbelte vinduer, hvor der anvendes naturlig ventilation, selvom de giver de laveste driftsudgifter, da vedligeholdelsesudgifterne formentlig bliver større. Driftsudgifterne for vinduerne reduceres alene ved de små, typerne A og B, ca. 30 pct., og ved de store, type C, ca. 40 pct. ved anvendelse af dobbelte i stedet for enkelte. Tages der hensyn til fugetabet, den naturlige ventilation gennem utæthederne ved vinduerne, stiller driftsudgifterne sig mest gunstigt ved de tredobbelte, idet de er betydelig tættere end enkelte og dobbelte vinduer. Men spørgsmålet er, om dette ikke blot er en tilsyneladende fordel, idet ventilationen af klasseværelset i timens løb muligvis bliver for ringe ved tredobbelte vinduer. Det vil derfor ved disse betragtninger formentlig være rigtigst at se bort fra fugetabet. Forholdet stiller sig anderledes, hvor der anvendes kunstig ventilation, idet det da gælder om at isolere ydervæggen bedst muligt for at undgå træk og strålekulde ved pladserne nærmest væggen. Her vil tredobbelte vinduer på grund af det mindre fugetab give en mere økonomisk drift af ventilationsanlægget. Konklusionen må derefter være, at alt i alt forøges byggeudgifterne ikke ved voksende isolering af ydervægge og kun i ringe grad ved vinduer, når der tages hensyn til besparelsen i byggeudgifterne til varmeanlægget, og driftsudgifterne reduceres meget betydeligt og jo mere, desto bedre isoleringsmateriale og større isoleringstykkelse der anvendes. Ved etageadshillelser mod kolde tagrum falder driftsudgifterne stærkt ved voksende isoleringer, selvom byggeudgifterne samtidig bliver større. Driftsudgifternes beregning.

Driftsudgiften i varmeøkonomisk henseende for et bygningselement består af følgende komponenter: 1. Forrentning og afskrivning af byggeudgifterne. 2. Brændselsudgifterne til dækning af varmetabet. 3. Forretning og afskrivning af den tilsvarende del af varmeanlægget. Udgifterne til pladsleje, det areal væggen optager, er underordnet i forhold til disse tre, og der kan ved skolebyggeri ses bort herfra. De samlede årlige varmeøkonomiske driftsudgifter for en ydervæg i et normalklasseværelse opvarmet med centralvarme kan herefter udtrykkes ved formlen:

88

89 Ydervægskonstruktioner.

I tabellen er angivet pris og driftsudgift for væggene uden vinduer. Nr.

type

pris kr.

Med vinduestype A. muråbning 157 x 207 cm. 1A 30 cm hul mur af tunge teglsten 5A 35 - - — - — — 9A 30 - - - - — m . betonklinker 13A 35 - - - - — —

967 971 987 1 026

2A 30 cm hul mur, formur teglst. bagmur mangehulst 6A 35 - - — — — — — .... 10A 30 - - — — — m. betonklinker 14A 35 — — — bagmur mangehulst. m. betonklinker 3A 30 cm hul mur, formur teglst. bagmur molersten 7A 35 - - — — — — — H A 30 - - — — — — m. betonklinker 15A 35 — — •— bagmur molersten m. betonklinker 4A 30 cm hul mur, formur teglst. bagmur klinkerbetonsten, vægt 600 kg/m 3 8A 35 - - — -12A 30 - - — — — — m. betonklwker 16A 35 - - — —— bagmur klinkerbetonsten m. betonklinker

IB 5B 9B 13B

Med vinduestyper B, muråbning 145 X 207 cm. 30 cm hul mur af tunge teglsten 35 - - - - — 30 - - - - — m . betonklinker 35 - - — - — — —

2B 6B 10B 14B

30 35 30 35

12

cm -

hul -

mur, formur teglst. bagmur mangehulst — — — — — — m. betonklinker — -— — bagmur mangehulst m. betonklinker

pris for væg drifts+ varme- udgift anlæg kr./år

201 196 143 152

150 145 120 110

986 984

1 189 1 180

135 135

1006

1146

115

1 039 1 036 1 046

1 151 1 205 1 211

105 125 125

1 056

1 178

110

1 101

1 198

100

1 015 1058

1 177 1 215

125 120

1 035

1 150

105

1113

1 207

100

975 984 995 1 044

1 220 1 221 1 158 1 177

155 150 125 115

1 1 1 1

140 140 120 110

996 . . . . 1 007 1 016 1 067

1 1 1 1

209 213 162 185

90

Nr.

type

pris kr.

3B 30 cm hul mur, formur teglst. bagmur molersten 7B 35 - - — — UB 30 - - — — — — — m. betonklinker 15B 35 — — — bagmur molersten m. betonklinker 4B 30 cm hul mur, formur teglst. bagmur klinkerbetonst.. . 8B 35 - - — — — .. 12B 30 - - — — — — — m. betonklinker .. 16B 35 - - — — bagmur klinkerbetonst. m. betonklinker 17B BindiDgsværk med 1" hv. og pi. brædder og pap udv. og pap og hård Masonite indv. isol. m. 2 cm Rockwoolmåtte 18B Bindingsværk med 1" hv. og pi. brædder og pap udv. og pap og hård Masonite indv. isol. m. 5 cm Rockwoolmåtte 19B Bindingsværk med 1" hv. og pi. brædder og pap udv. og pap og hård Masonite indv. isol. m. 10c m Rockwoolbatts Med vinduestype C, muråbning 246 x 256 cm. 4C 30 cm hul mur, formur teglst. bagmur klinkerbet 80 35 - - — — — — — 12C 30 - - — — — m. betorklinker 16C 35 - - — —— bagmur klinkerbet. m. betonklinker

..

pris for væg drifts+ varme- udgift anlæg kr./år

1 049 1 064

1 229 1 238

130 130

1 069

1 197

115

1 124

1 226

105

1 046 1 039

1 216 1 204

130 125

1 066

1 187

110

1 099

1 198

105

913

1 048

120

957

1 044

100

1 055

95

380 377

442 429

45 40

386

438

45

390

428

40

987

Vil man have frisen for væggen med vinduer, skal

for type A tillægges: enkelt vindue koblet vindue koblet vindue -J- forsatsramme (3 lag) for type B tillægges: perspektivavindue, dobbelt

943 kr. 1 398 1 913 1 450 -

vinduer + den dertil svarende del af varmeanlæget 1 435 kr. 1 647 2 098 1 705 -

91 For type C tillægges: vindue + den dertil svarende del af varmeanlæget.

enkelt vindue koblet vindue koblet vindue + forsatsramme (3 lag)

1 226 kr. 1 803 2 378 -

2 274 kr. 2 299 2 764 -

Vil man have driftsudgiften for væggen med vinduer, skal der til driftsudgiften for væggen: for type A tillægges: enkelt vindue koblet vindue koblet vindue -f- forsatsramme (3 lag)

250 kr. 180 185 -

for type B tillægges: perspektivavindue, dobbelt

185 kr.

for type C tillægges: enkelt vindue koblet vindue koblet vindue + forsatsramme (3 lag)

480 kr. 300 290 -

Tages hensyn til fugetabet, den varme, der går til at opvarme yderluften, der trænger ind gennem fugerne ved vinduet, skal der til driftsudgiften for væggen tillægges: type A: enkelt vindue 515 kr. koblet vindue 425 koblet vindue -f- forsatsramme (3 lag) 340 type B:

perspektivavindue

330 kr.

type C:

enkelt vindue koblet vindue koblet vindue -f- forsatsramme (3 lag)

660 kr. 465 395 -

92

Eksempel. Priser og driftsudgifter for en komplet ydervæg med vinduer.

30 cm hul mur, formur teglsten, bagmur klinkerbetonsten

pris kr.

muråbning 157 X 207 cm: 4A enkelte vinduer koblede vinduer koblede vinduer -f- forsatsramme (3 lag)

1 958 2 413 2 928

muråbning 145 x 207 cm: 4B perspektivavinduer, dobbelte

2 496

2 921

315

460

muråbning 246 x 256 cm: 4C enkelte vinduer koblede vinduer koblede vinduer -f forsatsramme (3 lag)

1 606 2 183 2 758

2 716 2 741 3 206

425 345 335

705 510 440

Etageadskillelser. I tabellen er angivet pris og driftsudgift for etageadskillelserne mod koldt tagrum.

93 Bilag 16.

Vinduer og døre af naturtræ eller malede. I skolebyggeriet, som i andet byggeri, anvendes i nogle tilfælde malede døre og vinduer, i andre tilfælde naturtræsfinerede døre og vinduer, f. eks. af teaktræ. Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Beregningsinstitut har for udvalget foretaget en foreløbig beregning, som belyser forskellene i anskaffelses- og vedligeholdelsesudgifter ved et par vindues- og dørtyper. Vinduer. For at lette prissammenligningen er begge vinduerne patent-vippevinduer af samme type, det ene med fyrretræsrammer og det andet med teaktræsrammer. Anskaffelsesprisen for de to vinduer er: Fyr ca. 485 kr. Teak - 710 Når der alligevel i mange tilfælde anvendes vinduer med teaktræsrammer, gøres det bl. a. udfra den betragtning, at teaktræsrammerne er langt mere holdbare og kræver mindre vedligeholdelse end fyrretræsrammerne, som jævnligt skal males. På den anden side bør teaktræsrammerne, i hvert tilfælde på solsiden, hvert andet år overstryges med linolie for ikke at udtørre. Linoliebehandlingen er, når karmen tillige skal males, lige så dyr som maling af fyrretræs vinduet. Reparation af patent-vippevinduer: udvendig Fyr: ramme -f- karm afvasket, repareret, strøget 2 gange oliefarve ca. 6 kr. Teak: ramme afvasket, strøget 1 gang linolie, karm af vasket, repareret, strøget 1 gang oliefarve.... - 6 Man kan regne med, at behandlingen for begge vinduers vedkommende skal foretages gennemsnitlig hvert tredie år, fyrretræs vinduerne kan muligvis repareres noget sjældnere, men kræver så med længere tids mellemrum en mere gennemgribende reparation. Den årlige vedligeholdelsesudgift kan derfor ansættes til omtrent samme beløb, ca. 2 kr./år for begge de to vinduestyper. Fyrretræs vinduerne kan blive billigere i vedligeholdelse, hvis man i stedet for at oliemale karm og rammer imprægnerer dem med f. eks. Solignum, således som det allerede er forsøgt ved enkelte skoler i Vestjylland. Anskaffelsesprisen bliver herved omtrent den samme, men vedligeholdelsesudgiften falder til ca. det halve, eller ca. 1 kr. pr. år.

94 På den anden side er teaktræsvinduer mere stabile overfor temperatur- og fugtighedsforandringer og er derfor tættere end fyrretræsvinduer. Det er muligt, at en nøjere undersøgelse kan påpege, at den derved mindskede træk og det mindre varmetab kan forsvare den dyrere anskaffelsespris. Døre.

For indvendige, glatte døre ligger prisforholdet anderledes end for vinduer. Malet dør (murhul 95 X 206 cm i % stens mur, glat dør, incl. karm og indfatning) koster: Snedkerpris (incl. simpelt beslag) 144,50 kr. Grunding, 2 gange oliefarve og lakfarve 30,85 175,35 kr. Reparation efter 1 år (spartle, reparere, 1 kg lakfarve)

15,35 kr.

Naturtræsdør, fineret med afrikansk mahogni, lakeret, samme størrelse og beslag, koster: Snedkerpris 165,00 kr. Lakering af selve døren, udført af maleren 15,00 Maling af karm og indfatning 13,57 193,57 kr. Reparation af maling (efter 1 år) Reparation af lakering

ca.

6,44 kr. 5,00 -

Vedligeholdelsesudgifterne er vanskelige at beregne uden større praktiske forsøg over vedligeholdelsesbehovet. Det er kendt, at de almindeligste overfladiske skrammer næppe ses på naturtræsdøren, mens de skæmmer den malede dør betydeligt. Dybere beskadigelser, som går gennem det yderste finerlag, og som måske nok kan forekomme på skoledøre, er derimod lettere at reparere ved udspartling og maling end på naturtræsdøren. Hvis man eksempelvis antager, at den malede dør og karm skal repareres hvert andet år, den lakerede, incl. karm, kun hvert fjerde år, stiller regnskabet sig således efter 4 år: Malet dør med karm og indfatning — reparationer (spartle, reparere, 1 kg lakfarve) 2 X 15,35 kr 30,70 kr. Lakeret dør, reparation ca. 5,00 kr. Lakeret dør, malet karm og indfatning, reparation 6,44 11,44 således at prisforskellen på knap 20 kr. mellem de to slags døre allerede efter 4 år ville være opvejet, og den lakerede dør derefter være billigere i vedligeholdelse.

95 Bilag 17.

CENTRALA SJUKVÅRDSBEREDNINGEX. Stockholm, den 10. februari 1953.

Undervisningsministeriets Skoleby ggning sutvalg.

Med anledning av Edert brev av den 16 januari få vi meddela följande. 1. Centrala sjukvårdsberedningen inrättades år 1943. 2. Centrala sjukvårdsberedningen sorterar under inrikesdepartementet och ledes av en av Kungl. Maj:t utsedd styrelse bestående av representanter for medicinalstyrelsen, byggnadsstyrelsen, forsvarets sjukvårdsstyrelse, Sveriges standardiseringskommission, Sveriges industriforbund, svenska landstingsförbundet, svenska stadsförbundet. Övriga ledamöter i den till 10 personer uppgående styrelsen är ordforanden samt vardera en representant för lasarettsläkarna och sysslomännen. Styrelsen utser inom sig ett sårskilt arbetsutskott, som jämte en verkställande tjänsteman svarer för den omedelbara ledningen av verksamheten. Beredningen är organiserad på tre avdelningar: en planläggningsavdelning (den s. k. arkivavdelningen), en standardiseringsavdelning och en arbetsstudieavdelning. De två förstnämnda avdebiingarna stå under ledning av var sin byrådirektor och arbetsstudieavdelningen av en byråingenjor. Instruktion för beredningen bifogas. (I denna är arbetsstudieavdelningen ännu ej upptagen). 3. Beredningen fmansieras helt med statsmedel. 4. Beredningens huvuduppgifter ha avdelningsvis lösts på följande satt, a) Planläggningsavdelningen: Till ledning för sjukhushuvudmännen utges råd och anvisningar rörande planläggning av olika enheter inom ett sjukhus. Hittills ha utgivits sådana publikationer rörande folktandvårdspolikliniker, lokaler för förebyggande mödra- och barnavård, avdelningar för gynekologi och barnsbörd, öron- näs- och halsavdelningar, röntgenavdelningar, centraldispensärer (tbc-vård), centraltandpolikliniker, hem för kroniskt sjuka. Omfattande personalstatistiska undersökningar ha genomförts. Genom rådgivning ifråga om lämplig planläggning av sjukvårdsresursernas distribution inom respektive omraden och platsantalets lämpliga avvägning för olika specialiteter har beredningen sökt åstadkomma den planmässighet i utbyggnaden, som är grunden för ett ekonomiskt udnyttjande av resurserna. Vidare har beredningen genom att i regel följa arbetena från första början också kunnat länka in planläggningen av själva byggnaderna och anläggningarna i ur drifts- och anläggningssynspunkt lämpliga banor. Genom att beredningen därvid agerar som ett samarbetsorgan mel)an medicinaloch byggnadsstyrelserna och har representanter för huvudmännen, ha de olika intressena kunnet göra sig väl gällande och problemen blivit allsidigt belysta.

96 Bifogade särtryck ger vidare upplysningar. b) Standardiseringsavdelningen: Denna avdelning standardiserer sjukvårdsmateriel och behandlar materiel- och utrustningsfrågor i samarbete med sjukhushuvudmänneii och vederbörande industrier och andre standardiseringsorgan. Avdelningen utger s. k. standardblad över standardiserade artiklar. Standardpublikationerna uppgå till ett 350-tal. Avdelningen granskar även ur sak- ock prissynspunkt utrustningsförslag till sjukvårdsinrattningar. c) Arbetsstudieavdelningen: Denna avdelning har kartlagt arbetet inom lasarett och i viss utsträckning även sinnessjukhus och sysslar med rationalisering av arbetsmetodik, arbetstidsschema, inrednings- och utrustningsdetaljer etc. Avdelningen arbetar i stor utsträckning ute på sjukhusen med aktuella rationaliseringsuppgifter av olika förekommande slag. Särskilt inriktar man sig på personalbesparande åtgarder. 5. Beredningen arbetar med samma huvuduppgifter som ovan nämnts men strävar efter att vidga och fördjupa sina kunskaper sarskilt ifråga om de organisatoriska och driftsmässiga problemen inom sjukhusen. Stockholm, den 10. februar i 1953.

Centrala sjukvårdsberedningen I tjänsten sign: M. E. Molander, Verkst. tjänsteman.

97 Bilag 18.

98

7. Hvis arbejdet agtes fortsat i et senere finansår, oplyses a) Hvilket finansår og størrelsen af den nødvendige materialebevilling, b) Hvad fortsættelsesarbejderne skal omfatte.

Arkitekt

Sogneråd.

Skoledirektionens bemærkninger:

Skoledirektionens placering af byggeriet på den af direktionen opstillede prioritetsorden angives ved nummerering af ansøgningen i øverste hjørne tilhøjre, hvorefter det ene eksemplar af ansøgningen indsendes til undervisningsministeriet. Hvis ændrede forhold skulle begrunde en anden placering af byggeriet, meddeles dette med en kort begrundelse undervisningsministeriet af skoledirektionen, der samtidig meddeler byggeriets nye nummer i prioritetsordenen. Nye ansøgninger, som bør gå forud for tidligere indsendte, forsynes med det nummer, de bør have i prioritetsordenen.

99 Bilag 19. Kommune.

Foreløbig ansøgning om materialebevilling til skolebyggeri.*) (Kommuner som ikke henhører under en skoledirektion). 1. Kommunens navn 2. Skolens navn 3. Antal lokaler omfattet af denne ansøgning, og Ved opførelse af en ny Ved om- eller tilbygning hvorledes de tilvejebringes (lokaler, som omfattes skole tilvejebringes: tilvejebringes: af tidligere eller senere arbejder, jfr. rubrik 7—8, medregnes ikke her). Skitseprojekt eller fuldstændige tegninger vedlægges. Normalklasseværelser Gymnastiksal Skolekøkken Sløjdlokale Ungdomslokale Bibliotek Andre undervisningsrum Forsamlingssal Andre byggeforanstaltninger (arten angives). 4. Samlede anslåede byggeomkostninger (materialer, arbejdsløn, mestersalær, honorarer

5. Kort begrundelse for ansøgningen. 6. Belastningskvotient og dækningsprocent**). 7. Hvis arbejdet er en fortsættelse af tidligere påbegyndte arbejder, oplyses a) Den tidligere materialebevillings størrelse og det finansår, for hvilket den er givet. b) Dato og journalnummer for undervisningsministeriets tidligere skrivelse. c) Hvad de tidligere arbejder har omfattet. 8. Hvis arbejdet agtes fortsat i et senere finansår, oplyses a) Hvilket finansår og størrelsen af den nødvendige materialebevilling. b) Hvad fortsættelsesarbejderne skal omfatte.

Arkitekt.

Kommunalbestyrelse.

100 *) Ansøgningen, der indsendes til undervisningsministeriet, er kun til brug for ministeriet ved byggeprojekternes opstilling i en prioritetsorden efter deres nødvendighed. Til endelig ansøgning om materialebevilling, når udsigt hertil foreligger, bruges det af boligministeriet udarbejdede skema. **) Belastningskvotient og dækningsprocent tilsigter at danne et udgangspunkt for bedømmelse af kommunens behov for nye skolelokaler sammenlignet med andre kommuners lokalebehov. Belastningskvotienten beregnes således: Det nuværende elevtal på hvert klassetrin beregnes, hvorefter klassetallet på hvert klassetrin beregnes som 1 klasse for hver påbegyndt antal af 27 elever. Timetallet på hvert klassetrin beregnes ved multiplikation af klassetallet med klassetrinnets ugentlige timetal ifølge undervisningsplanen, og kommunens totaltimetal opgøres derefter. Antallet af forhåndenværende undervisningsrum (incl. faglokaler) med tillæg af lokaler under opførelse eller hvortil materialebevilling er givet, opgøres. (Enkelte rum, som ikke fremtidig kan anvendes eller ikke anvendes i samme omfang som de øvrige, medregnes ikke eller kun med en brøk). Belastningskvotienten beregnes derefter ved division af totaltimetallet med antallet af forhåndenværende undervisningsrum. Dækningsprocenten udgør forholdet mellem antallet af forhåndenværende undervisningsrum og antallet af nødvendige undervisningsrum (dette sidste antal fremkommer ved division af totaltimetallet med gennemsnitstallet 30). Oplysninger om særlige forhold (især forhåndenværende skolers beliggenhed i forhold til nye beboelseskvarterer og nuværende lokalers tilstand), som kan begrunde fravigelse af belastningskvotient og dækningsprocent som rettesnor, gives i rubrik 5.