Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering af store varmepumper i decentrale naturgasfyrede kraftvarmeområder og i områder uden kollektiv varmeforsyning som erstatning for store og små oliefyrede anlæg; 2. At den økonomiske hjælp gives som tilskud til etablering af varmepumper indtil der findes en mere permanent løsning via en generel omlægning af PSO- og afgiftssystemet; 3. At der afsættes et beløb på 200 mio. kr. årligt til store varmepumper og et beløb på 150 mio. kr. årligt til individuelle varmepumper;
El til varme er løsningen Allerede i 2020 vil mere end halvdelen af elproduktionen komme fra vindkraft, hvilket giver større udsving i produktionen. I 2018 bortfalder de decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb med kraftigt stigende varmepriser til følge. Disse værker har behov for ny teknologi, der kan stabilisere varmeprisen derefter.
4. At beløbene finansieres helt eller delvist via eksempelvis VEprocespuljen og udskydelse af forslaget om at fjerne CO2-afgift på fjernvarme
Hele Danmarks el- og varmeproduktion forventes omstillet til vedvarende energi på den
Varmepumper gavner energisystemet og grøn omstilling
lange bane.
Der er en bred politisk enighed om, at Danmark skal være uaf-
Eldrevne varmepumper har
hængig af fossile brændsler i 2050. Og at den omstilling hviler på-
en række fordele i forhold til
tre ben – effektiv anvendelse af energi, omstilling til vedvarende
at løse ovenstående udfor-
energi og elektrificering af samfundet.
dringer. Særligt store eldrevne varmepumper i de decentrale
Desværre halter det med at få skabt sammenhæng i energisyste-
fjernvarmesystemer kan bi-
met. Derfor er der behov for, at vi fokuserer på at øge elanvendel-
drage til et fleksibelt elforbrug
sen, hvor det giver samfundsøkonomisk mening at anvende de
i takt med at den varierende
store mængder vindenergi, som allerede er i energisystemet.
elproduktion fra vindkraft bliver større.
Et godt sted at starte er at øge anvendelsen af el til opvarmningsformål. Det gælder i først omgang i de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeområder og i områder, hvor der ikke er mulighed for at blive tilsluttet kollektiv opvarmning.
Især fjernvarmesystemet kan få en vigtig rolle ved muligheder for fleksibelt elforbrug og dermed lagring af vindenergi. Udover at bidrage til anvendelse af vindproduktion vil et skift til
Vi skal ændre udviklingen
eldrevne varmepumper i decentral kraftvarme og områder uden kollektiv opvarmning også reducere forbruget af fossile brændsler, øge VE-andelen, nedbringe bruttoenergiforbruget og reducere de danske drivhusgasudledninger. Kort sagt et positivt bidrag til eksisterende energipolitiske målsætninger.
Varmepumper i decentrale fjernvarmeområder De decentrale kraftvarmeværker står overfor store stigninger i varmeprisen, når grundbeløbet bortfalder med udgangen af 2018. Værkerne ser derfor på alternativer til naturgas. Den eldrevne varmepumpe er det samfundsøkonomiske bedste valg, men fliskedler er selskabsøkonomisk mere attraktive. Der er i dag et misforhold mellem samfundsøkonomi og selskabsøkonomi. Det hæmmer valget af varmepumper i decentrale fjernvarmeområder. Den varslede analyse af tilskud og afgifter, som kunne være vejen til at understøtte elektrificeringen og brug af el til varmepumper, lader vente på sig. En reform, der gør det mere attraktive at udnytte vindkraften, tilgodeser elektrificering og sikring af fjernvarmens konkurrenceevne, er dermed ikke lige på trapperne. Der er derfor behov for hurtigt at finde en løsning, der kan sikre flere varmepumper før 2018 og i årene umiddelbart derefter. Varmepumpernes succes kræver en kickstart. I mangel af en varig løsning af afgiftsproblemerne foreslås her og nu en markant opskalering og forlængelse af demonstrationsprogrammet for varmepumper for at give de decentrale kraftvarmeværker incitament til grønne investeringer. Det vil hjælpe til at imødegå stigende varmepriser, når grundbeløbet bortfalder. Det overordnede mål er fortsat at få afgiftssystemet tilpasset, så det fremmer en øget elektrificering af varmeforbruget, hvor dette er samfundsøkonomisk fornuftigt.
Ud af landets 422 varme- og kraftvarmeværker fyrer cirka 220 med biomasse i dag. Og yderligere 75 værker har besluttet at skifte til biomasse. Det viser en optælling, som Dansk Fjernvarme har lavet. Samme udvikling gør sig gældende i områder uden forsyning med fjernvarme eller naturgas, hvor der vælges træpillefyr fremfor varmepumper. Efter skrotningsordningen for oliefyr, er salget af små varmepumper faldet fra 10.000 i 2011 til ca. 5.000 stk. i dag. Der er i dag ca. 170.000 træpillefyr mod ca. 60.000 varmepumper. Tilskud til varmepumper Den rigtige vej vil være en reform af afgiftssystemet til fordel for øget elektrificering og sikring af fjernvarmens konkurrenceevne, men en reform ser ud til at være langt væk uden den længe ventede afgifts- og tilskudsanalyse. Derfor risikerer vi, at det åbne vindue for varmepumper lukker. Tilskud kan ændre udviklingen.
Der er ikke sammenhæng mellem samfundsøkonomi og selskabsøkonomi, hvilket hæmmer at der vælges varmepumper
Varmepumper i områder uden fjernvarme eller naturgas De eldrevne varmepumper til individuel opvarmning sælges i langt mindre omfang end forventet. Den primære årsag er at varmepumperne har træpillefyr som konkurrent. Træpillefyr har en lavere anskaffelsespris end varmepumper. I kombination med at træpiller er fritaget for afgifter, bliver varmepumperne økonomisk dårligere stillet og kunderne fravælger varmepumperne. Der i dag er ca. 170.000 træpillefyr og antallet stiger. Til sammenligning er der i dag ca. 60.000 varmepumper. Selv om afgiftsnedsættelsen på el til opvarmning i 2013 som udgangspunkt er et positivt element i at fremme el til opvarmning, har nedsættelsen ikke for alvor accelereret salget af individuelle varmepumper. Siden år 2010 har salget af varmepumper været faldende. På linje med de store varmepumper i de decentrale fjernvarmeområder er individuelle varmepumper samfundsøkonomisk en god idé, mens det kniber privatøkonomisk.
Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler En hurtig indsats for varmepumper i decentrale naturgasfyrede kraftvarmeområder og i områder uden kollektiv varmeforsyning som erstatning for store og små oliefyrede anlæg. Store eldrevne varmepumper i decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker: At der som kickstart gives tilskud på mellem 20 og 50 procent af anlægsinvesteringen, når der fortrænges fossile brændsler. At demonstrationsprogrammet for store varmepumper opskaleres og forlænges fra 2016 At der afsættes et beløb på 200 mio. kr. pr. år over en 6årig periode i 2016-2021 Varmepumper til individuel opvarmning At der gives tilskud på ca. 20 procent i forhold til investeringen ved at udskifte oliefyr med individuelle varmepumper i områder udenfor kollektiv forsyning At tilskudsordningen etableres for en tiårig periode At der afsættes 150 mio. kr. om året At energisparetilskud til nye oliekedler afskaffes At energisparetilskud til træpillefyr afskaffes
Provenu til staten Et skift fra naturgasfyret kraftvarme til store eldrevne varmepumper vil medføre et mindre provenutab til staten, , hvorimod et skift fra naturgas til biomasse vil give staten et stort provenutab. Et skift til store eldrevne varmepumper i stedet for fliskedler, er beregnet til at give staten et merprovenu på 20,1 mio. kr. i nutidsværdi over 20 år pr. MW el varmepumpe, der etableres. Hvis der fx installeres 200 MW el varmepumper i år 1, vil det samlede nettoprovenu, over en 20 årig periode, efter et tilskud på op til 50 pct.,
Effekt af midlertidigt tilskud til store varmepumper
være på 2 mia. kr. i nutidskroner.
For at sikre de decentrale kraftvarmeværker incitament til her og nu at investere i varmepumper frem for træfliskedler bør indføres et midlertidigt tilskud. Tilskud administreres og fordeles efter samme vilkår som det igangsatte demonstrationsprogram, blot med større tilskudsramme.
Den foreslåede tilskudspuljes simple tilbagebetalingstid til staten vil være på ca. 5-8 år. Hvis der installeres 100.000 individuelle varmepumper, får samfundet over en 20-årig pe-
Effekt af tilskud til individuelle varmepumper
riode et statsligt provenu på 1,1 mia. kr. efter tilskud. Uden
Med et tilskud på 20 procent vil en individuel varmepumpe akkurat være konkurrencedygtig med et træpillefyr i anlæggets levetid. Derudover er der ikke besvær med håndtering af brændsler ved en varmepumpe.
tiltag vurderes det, at hovedparten af oliefyrene vil blive udskiftet med træpillefyr og intet afgiftsprovenu til staten. Puljen vil være selvfinansierende som følge af øget afgiftsprovenu fra mersalg af el.
Finansiering på kort sigt Der er behov for hurtigt at afsætte midler til opskalering af det igangsatte demonstrationsprogram, da omstillingen ikke kan vente. En måde at klare det umiddelbare finansieringsbehov på er ved at allokere midler fra VE til proces-puljen fra 2016. Fra 2018 kan finansieringen komme fra en udskydelse af
Finansiering
forslaget om at fjerne CO2-afgiften på fjernvarme.
I lyset af vigtigheden af, at få accelereret omstillingen hurtigt – for de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker helst før 2018 eller umiddelbart derefter – er der brug for afklaring nu og midler til rådighed allerede fra 2016. En måde at finde midlerne hertil kan i 2016 og nogle år frem være en omprioritering af procespuljen til industri (VE til proces), hvor det ikke er sikkert at puljen bruges fuldt ud. Dermed ligestilles fremme af varmepumper uanset om varmepumpen ejes af en større industrivirksomhed eller et decentralt fjernvarmeværk. Fra 2018 kan midlerne til opskalering af demonstrationsprogrammet komme ved at udskyde forslaget om at fjerne CO2-afgift på fjernvarme. Med de lave CO2-kvotepriser, der er lige nu, kan midlerne på nuværende tidspunkt bruges bedre på at hjælpe decentrale kraftvarmeværker til at få etableret en varmepumpe i forbindelse med grundbeløbets bortfald, og dermed hjælpe med at stabilisere varmeprisen. Det kan endvidere overvejes om midler målrettet energibesparelser i slutforbruget kan bruges som supplement til at fremme konvertering af naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker til eldrevne varmepumper.
