AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos

AXEL REDØHL

Breve fra Sibirien Noter fra et land i kaos 1903-13

2 Østersøen i 60˚ n. B. [nordlig bredde] Torsdag Eft. D. 18 Juni, 1903 Kaptajn Thøgersen, ”Ficaria”. Kjære Forældre! Jeg kommer lige fra Kommandobroen, hvor jeg har siddet og passiaret med Kaptainen, Kjøbenhavner, og 1ste Styrmand, en rigtig Type paa en Middelfartssømand. Vi er kun to Passagerer. Min Medreisende en belgisk Vicekonsul, det forenedes Repræsentant og Chef for Windaus største Speditionsfirma. Han taler tydsk, og jeg brækker løs det bedste jeg har lært. Vi har havt storartet fint Veir, og nogle forholdsvis helt fornøielige Timer med ovennævnte Herre og Kaptainen. Iaftes vankede der endog Champagne i Salonen. Bemeldte Herre er meget bereist. Har bl.A. besøgt Hr. Smolin i Kurgan til hvem han har givet mig et Anbefalingskort, ligeledes til en nærmere betegnet Forretningsven i Moskau. Paa sit Kontor i Windau har han en ung dansk Mand, en Hr Schubert fra Randers, hvem han har lovet maa vise mig tilrette i Windau. Kaptainen mener vi vil komme ind c 9 ½ i Aften. Toget gaaer til Riga Kl 11.40, i Riga Fredag Morgen c 6, fra Riga kl 11 formd, i Moskau Lørdag eftermd Kl 5. Man skal spise ved Kaptainens Bord, 5 Kr om Dagen, aldeles ovenud elegant. Paa Frokostbordet talte jeg 19 forskjellige Slags Paalæg foruden varm Ret. Diner: brun Suppe, kogt Rødspætte, Lammesteg, Pandekage, Citronfromage o.s.v. i den Dur. Jeg maatte betale for Aftensbordet iaftes, spiste saa naturligvis ogsaa; sov i Nat som i min Seng i Præstegaarden. Russeren mener ikke jeg vil faae nogen videre Overvægt. Iltogstillæg kommer først i Moskau. Derimod mener han selve Billetten vil blive en del dyrere, end vi har beregnet, han mener c 40 Rbl. Hvis saa er, reiser jeg paa 3 Kl. Nu nærmer vi os det store ukjendte Land. Det var en underlig Følelse igaar at see Danmark og alt hvad man har kjær forsvide, men jeg er parat til at tage fat paa Verden som den er. Hils dem alle derhjemme. Endnu engang tak for alt godt og mange kjærlige Hilsener fra afs. fra Windau 19/6. - modt 27/6. 03

Kjære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel Redøhl

Kurgan. Sibirien 12/24 Juni 1903

Ja, som I ser, har jeg nu naaet min Reises foreløbige Maal. Jeg kom hertil Tirsdag Aften Kl 10 ½ , Klokken var da i Kjøbenhavn c 6. I alt taget var Reisen saamænd ikke saa forfærdelig, værst var det at faa Tiden til at gaae i Kupéerne og – saa en for os uudholdelig Varme – om Dagen i Reglen 40 á 45° R. om Natten 18-20. Jeg ønskede mit varme Undertøj hen hvor Peberet groer, men kunde jo intet andet faae, da Kufferten var i Pakvognen. Jeg sidder her i Jensens Have og skriver, i et Humlelysthus, med Græsplæner og blomstrende Syrentræer, meget danskt, men stadig denne rædsomme Hede, Jeg bliver her i Kurgan nogle Dage, hjælper Jensen med at klassificere Smør, igaar expederede vi 200 Dritler. Hvor jeg kommer hen kan jeg ikke sige, før Hr. Smolin kommer

3 her ind til Byen. Han ligger for Tiden paa Landet paa et Gods en halv Snes Mile herfra. Jensen mener at det bliver som en Slags Underinspecteur paa et Gods: Peterpaulsk et Hundrede Mile længere inde i Sibirien mod Omsk, men ude paa de kirgisiske Stepper. Der er 38.000 td. Land (dansk) Jord med uhyre Græsstepper, en Del Skov og en Del dyrket Kornland. Der er en dansk Meieribestyrer derude, som imidlertid formentlig ikke kan tale dansk mere, ellers slet ingen Europæere, Hundrede af halvvilde Kirgisere, Heste, Køer, Kameler muligvis Ulve. Hvad jeg faaer i Løn veed jeg heller ikke endnu. Det bliver nok ikke saa forfærdelig, men det bliver da ogsaa rent foreløbig, haaber jeg da. Selve Reisen har kostet mig 64 Rbl. Men i Moskva blev der paa Stationen stjaalet 20 Rbl fra mig, saa at jeg nu næsten er blottet. Jeg stod og skulde have mit Tøi expederet, der var stærk Trængsel og inden jeg saa mig om, var de væk. Jeg haaber I har faaet Brev og 2 Kort. Fortsættelse Onsdag 14/30. Ligesom jeg sad og skrev forleden, kom Jensen og sagde, jeg strax skulde reise ud paa et Meieri et par Mil her fra Kurgan, hvor Kolind er Bestyrer. Reiste saa over Hals og Hoved og har været her siden uden Forbindelse med Omverdenen. Meieriet ligger i en lille Birkeskov midt paa en stor Steppe umiddelbart ved Tobolsk Floden. I dag er her rart efter en imponerende Torden i nat; de foregaaende Dage var her 40-45° Varme og en ulidelig Masse Myg og store hæslige Spyfluer. Meieriet her er godt og vel dobbelt saa stort som Landmandslyst, men drives ved Heste og Kameler. Kolind og jeg boer sammen og laver selv Mad. Den bestaaer af The, Brød, Smør, Æg og Oxe-kjød. Møblementet i vore Træhytter bestaaer af 2 Madrasser paa Gulvet at sove paa, 2 Straastole og et Bord. Vor daglige Omgang er 7 Eskimoer og 2 Kirgiserinder i Meieriet. Vi har det brillant synes vi, rigtignok lidt forskelligt fra de hjemlige forhold; men naar vi i vor, for øvrigt ikke store, Fritid faaer brygget vor Lemonsjus og faaer lavet vore selvlavede Cigaretter og kan begynde at discutere de hjemlige Forhold, synes vi vi har det helt hyggeligt. Hvad Løn jeg faaer ligesom om mine Reisepenge, vilde Jensen ikke udtale sig om, før han fik talt med Smolin, men han lovede, han skulde nok sørge for mig. Livet her er billigt. 1 Æg koster 2 Øre, 1 Pund Oxekjød 20 Øre. Brød bager vi selv, rigtig godt Brød kan I nok tænke. Penge bruger vi ikke mange af, og vi har heller ikke Tid til at kjede os eller speculere over Hjemmet. Kolind er en brillant Fyr. Vi har gjensidig megen Fornøielse af hinanden. Send os endelig nogle Aviser, man kan sende en Masse for 10 Øre. Paa Søndag kommer Jensen og en Del Danske fra Kurgan herud paa Skitur, I kan ikke tænke hvor vi glæder os dertil. Der er 20 – 30 Danske i Kurgan, men mærkværdigt nok lever de fleste i indbyrdes Kiv og Splid. Breve til mig adresseres: Contora Smolina, Kurgan, Gouv. Tobolsk, Rusland. Længes efter Brev. Endnu kan jeg naturligvis ikke udtale mig med Hensyn til Aage, men tænker han stadig paa at reise herover, saa lad ham lære Meieri, selv begynde at stu-

4 dere lidt Russisk, ved siden af det holde sine andre Sprogkundskaber ved lige. Jensen mener jeg vil faae en Del Udbytte af mine, naar jeg først kan saa meget, at jeg kan oversætte Tysk-Engelsk-Russisk. Det sidste er jo noget forfærdeligt noget, dog ikke saa slemt som man skulde tro. Vi kan da allerede gjøre os forstaaelige i Meieriet. Reisen over Østersøen var som sagt dejlig: Vi kom til Windau Kl 10 Torsdag Aften. Jeg traf der strax paa Skibet en Dansker, Schubert, slap let gjennem Toldvæsenet og kjørte saa med S. til Stationen, hvor vi spiste til Aften sammen. Han var fra Randers, flink Fyr. Windau er en Landsby paa 20-30,000 Indbyggere, ingen ordentlige Gader, smaa lave Træhuse, fuldstændig tysk Befolkning. For Tiden bliver der bygger en imponerende Havn, samtidig arbeides der paa at føre den sibiriske Jernbane direkte dertil, saa bliver den en Handelsstad af Rang. Ved Midnatstid kjørte jeg saa af sted til Riga hvortil jeg sov det meste af veien, men den Tur er ganske som kjørte man op gjennem Jylland, Skov og Kornmarker. Riga er en imponerende By. Brede lige Gader, store Pragtbygninger og en voldsom Færdsel. Enhver forstaaer Tysk her, saa jeg fik set mig lidt om, da jeg havde en 3-4 Timer. Saa sidste gang Dannebrog paa et af det forenedes Skibe i Havnen. Ved Middagstid af sted efter Moskau. Denne Jernbanetur var det værste paa hele Reisen, en ulidelig Hede i Coupeerne og slet ingen Selskab. Kunde med Nød og Næppe faae noget daarlig Mad paa Stationerne. Landskabet er en uhyre flad Slette. Store sorte Fyrreskove vexler med uhyre Græsstepper med brunt afsvedent Græs eller nogen tynd Rug eller Kartofler. Hist og her umaadelige Flokke af Heste eller Køer, bevogtede af ridende Hyrder. Med flere Mils Mellemrum smaa usle Landsbyer med lave Træhytter og halv- eller helnøgne Mænd og Kvinder. Ingen Afvexling – intet Selskab – ulidelig Hede. Puh! Endelig Lørdag Kl 3 i Moskau. Fandt med nogen Besvær en Dame, der forstod lidt Fransk, fik forklaret hvad jeg søgte og kom med en Droske tværs igjennem Byen til den sibiriske Jernbanestation, fik mit Tøi i Garderoben og gik saa ud i Byen. Hvad jeg saa her i denne Millionby kunde jeg skrive mange Ark om: Bazaren, Keiserpaladset, Kreml med dets Hundreder af Kirker med deres forgyldte Kupler. Ved Midnat videre med Kurertoget. Opredte Senge, Spisevogne, kort sagt rigtig behageligt Tysk og fransk Reiseselskab. Bl.A. en luthersk Præst fra Østersøprovindserne paa Reise til Omsk til den lutherske Menighed dér, - umaadelig elskværdig. I Europa endnu store Stepper, men langt frugtbarere. Floder og Søer. Volga passerede vi Mandag, 1 Kvarters Iltogs kjørsel over Broen. Uralbjergene Midnat Mandag. Vidunderlig skønt. I Sibirien Hvedemarker, Rug og Havre. Vrimmel af Floder, Søer og Klipper. Boede paa Hotel den første Nat og fandt Jensen næste Formiddag og kunde igjen tale Dansk. Tænker jeg bliver her til jeg faaer lært noget Russisk. Længes efter brev fra Danmark. Tusind Tak for alt Godt i alle Aarene i Hjemmet og en Masse kjærlige Hilsener til Far og Mor, alle Søskende og alle og enhver fra afs: 30/6 d.T. - modt. 10/7

Eders hengivne Søn Axel.

5 Kjære Forældre!

Kurgan d: 2/15 Juli 03.

Som I ser paa mit Papir er jeg for Øieblikket paa Esmanns Kontor i Kurgan hvor jeg nu er engageret Siden første Juli efter russisk Tid. Det kunde ikke gaa hos Smolin. Sagen er at Smolin selv er en ganske ung Mand, der ikke har tilstrækkelig Ben i Næsen til at lede den uhyre store Forretning. Ganske naturligt tager han da sin Tilflugt til Fremmede. Jensen har været Enehersker, men nu har de Indfødte ganske fortrængt ham, saa han ingenting har at skulle have sagt, ja endog selv tænker at forlade Smolind. Den nærmeste Følge af hans Fald var selvfølgelig Kolinds og min Reise. Jeg blev behandlet saaledes at jeg blev pistet ud paa et Meieri herfra, arbeidede strengt 18 Timer i Døgnet, chikaneret tidlig og sent og blev tilbudt en Løn paa 15 Rbl. om Maaneden paa egen Kost. Det blev mig for galt. Jeg prøvede, desværre forgjæves, at redde mine Reisepenge, reiste saa en Dag til Kurgan og forhørte mig hos de danske Firmaer. 8 Dage efter kom Jensen og tilbød mig min nuværende Plads hos Esmann. Min Gjerning er, eller rettere bliver, her at reise rundt over det meste af Sibirien og stille Meierimaskiner og Selvbindere op. I morgen reiser jeg til Tomsk for at arbeide deromkring. Jeg skal foruden Reisegodtgjørelse have 60 Rbl. om Maaneden. Naar jeg er her i Kurgan, er det paa egen Regning ude paa Landet paa Køberens. Foreløbig er jeg engageret, saa længe Saisonen varer, da har jeg omtrent Løfte paa en Plads paa Smørkontoret. Som I ser, er det nu lykkedes mig ved et Held at komme i en Stilling netop i det, jeg havde mest Lyst til. Det er saa meget desto større Held, som det i Virkeligheden er meget vanskeligere at komme frem her, end man troer, særligt for Fremmede. Russerne er vanvittigt mistænksomme. I kan nok forstaa, at jeg er meget glad ved det. Jeg kom her i forgaars og blev modtaget af Bestyreren, Hr. Korch (fra Snoldelev) og hans unge Frue født Varburg fra Kjøbenhavn, jeg har i sin Tid danset med hende paa Akademiballerne i Sorø. Det var en streng Rekrutskole derude paa Meieriet, hvor jeg tit savnede det allernødvendigste, saa det smagte af at sidde i et hyggeligt, elegant dansk Hjem og spise Oxekjødsuppe, Bøf og Jordbær. Ogsaa Musik. Man skal have følt sig ene i et fremmed Land for rigtigt at forstaa en Sang som ”Der er et yndigt Land”. Baade Herren og den purunge Frue vare elskværdigheden selv. Igaar vare vi en Tur ud at besøge Kolind, der er Bestyrer paa et Meieri et par Mil herfra. Jeg var Kusk med et par pragtfulde russiske Steppehingste. Jeg nød det, kan I tro. Saa dansk Aftenbord i hjemmet. Paa Kontoret her er en ung Mand, Christensen fra Randers. Han og jeg er selvfølgelig allerede gode Venner. Kontoret ligger paa Herregaarden lige ved Siden af Holbeks Kontor, den Bygning I ser i illustreret Familiejournal. Breve adresseres til Contora Esmann, Kurgan. Jeg reiser i morgen til Tomsk. Mange hundrede Mile vil jeg komme til at reise pr. Jernbane, med Vogn eller paa Hesteryg, og tidt vil jeg kun have mig selv og min Revolver at stole paa, men jeg glæder mig til at gaae den Skole igjennem. Jeg sender her et par Billeder som Jensen tog nede paa Meieriet. Fletværket I ser er ”Ladebygningen” til en Herregaard paa 12.000 Td. Land, Vandet i Baggrunden en Arm til Tobolsk. Billedet vil kun holde sig nogle Uger, men kan reproduceres.- Min Sidemand er en ung russisk Bonde.

6 Det ærgrer mig, jeg ikke fik Reisepengene, men jeg skriver til B. og beder om Udsættelse. Mine Penge ere slupne op paa Grund af Tyveriet, men nu fik jeg jo lidt hos Smolin. Jensen vil gjerne have mig med ind i Manschuriet for at grunde en dansk Agerbrugs- og Meierikoloni, men jeg vil dog betænke mig paa at opgive min gode Plads for de uvisse, maaske udmærkede Chancer. Et Factum, som alle ere enige om, er, at Kurgan er for nær Civilisationen, til at gjøre rigtig Forretning her. Skriv nu snart. Mit russiske Navn er Aksel Victorevitch Redjol: paa dansk Axel, Victors Søn af Redøhlernes Stamme. Mange venlige Hilsener til Eder Alle ogsaa til Kornerup og Roskilde fra afs. fra Kurgan 15/7- modt. 24/7 03

Kjære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Kurgan 20 Juli r.T. [russisk Tid]

Tak for Eders Brev, som jeg fik igaar, da jeg kom herind til Kurgan, tilligemed et Kort fra Ellen og Rigmor. Som jeg skrev i mit sidste Brev, har jeg jo faaet Plads som Maskinkonstructør hos Esmann og har i Løbet af de sidste 3 Uger flakket Vestsibirien rundt. Sidst har jeg været i Tjeljabinsk1, Grænsestationen mellem Asien og Europa, umiddelbart ved foden af Ural. Sommetider færdes jeg i Ugevis alene mellem Russere, saa det er jo lidt vanskeligt for mig, men jeg kan dog allerede saa meget, at jeg kan forstaa og blive forstaaet i mit Fag og i daglig Tale. Faaer jeg først lidt større Ordforraad og lidt Øvelse i Grammatikken, er jeg jo ovenpaa. Men det kan nok være jeg kommer omkring og daglig seer og oplever meget, som man slet ikke vil tro derhjemme. Jeg har sovet i russiske Jordhytter, flere Nætter i træk i Tøiet med en Revolver under Hovedet og mellem forskjellige to- og firbenede, mer eller mindre behagelige, Medskabninger. Saa har jeg reist til en anden By, boet paa et europæisk Hotel, for derefter at leve i en tysk Jødefamilie. Tysk falder mig nu saa let som dansk. Her i Kurgan er mange Tyskere, og i det Hele kommer man langt med Tysk. Jeg har fri Reise paa anden Klasse, hvor der er Jernbane, ellers reiser jeg med Vogn. En almindelig Dagsreise med 2 par Heste er 100 Werst c 16 danske Mil. Jeg har nu vistnok været den længste Tur, men naar de nu om en 8 Dages Tid begynder at høste, skal jeg rundt og kjøre med Høstmaskinerne alle vegne hvor vore Maskiner findes, saa har jeg nok at gjøre de første par Maaneder! Regntiden har været umaadelig heldig, saa her tegner til en Høst som gamle Folk ikke kan huske Mage til; det gjælder jo om at faae bjerget saa meget som muligt. Maaske er her Misvæxt til næste Aar. I spørger om, hvorledes Agerbrug og Meieri drives. For at illustrere Eder det, kan jeg sige at det gamle Meieri i Assingløse langt overgaar et første Klasses sibirisk Meieri. En almindelig Bonde eier en tusinde Td. Land. Heraf dyrker han hvad han kan overkomme. D.v.s. med en høist primitiv Plov skræller han Grønsværen af, slaaer de værste Pulder [klumper, knolde] i stykker og saaer saa i det, og i saadan et Aar som iaar, vælter det saa op i en Grad som vi slet ikke kjender til. Det er jo Jord som har ligget 1

Tjeljabinsk: by i sydlige Ural, Rusland; 1 mio. indb. Industri- og kulturcentrum; universitet; jernbaneknudepunkt. Grundlagt som en fæstning 1736. Udviklede sig stærkt efter bygningen af Transsibiriske Jernbane i 1890erne.

7 tusinde Aar i Græs og samlet paa Kraft. Her holdes selvfølgelig en Masse Kreaturer. Staldbygninger kjendes saa godt som ikke. Om Vinteren gaaer Køer og Heste i aabne Indhegninger og lever ved Hø og Sne. Selvfølgelig give de ingen Mælk, men for den sibiriske Bonde gjælder det ogsaa kun om at holde saa mange som muligt i live til den umaadelige Sommergræsning. En god 4 aars Hest koster c 40-50 Rbl., en første Klasses Malkeko koster c 25 Rbl., for 100 Rbl. Kan man forpagte 200 Td. Land i 12 Aar af Regjeringen; saa faaer man samlet sig Penge nok til at drive Landbrug. Men mange andre Ting er meget dyre her – i de fleste Tilfælde er en Rbl. Daarlig nok lig 1 Kr. Det længste jeg har været mod Øst er Omsk, derfra mod Nord til Tura mod Vest til Ural. En Dag havde jeg en sjov Oplevelse. Jeg laa og hamrede paa en Maskine og fløitede en eller anden Københavnermelodi og blev meget overrasket ved paa engang at høre bagved mig paa godt bredt sjællandsk: ”Goddav Landsmand”. Nu havde jeg ikke hørt et dansk Ord i 14 Dage saa, jeg fik jo forholdsvis hurtigt vendt mig om og ser en mærkelig solbrændt, skægget Skikkelse staa for mig. Men udmærket dansk talte han, og ved nærmere Forklaring viste det sig at være en ung Københavner, en Hr. Syberg, der for et Væddemaal havde paataget sig det Kunststykke at gaae fra Vladivostock til København uden en Kopek i Lommen. Han havde nu virkelig naaet gjennem Manchuriet og det meste af Sibirien og var i storartet Humør. Han fik selvfølgelig det bedste jeg kunde skaffe, hvilede sig nogle Timer hos mig og trallede saa videre med sin Hund, det vil sige en tam Ulveunge2. I Stationsbyen Petropolousk spiste jeg i Restauranten ved samme Bord som Krigsministeren, der vendte tilbage fra Manchuriet. I en muhamedansk-tatarisk Landsby var jeg inde og se Sogneraadsformandens, selvfølgelig helt tilslørede, Koner. Som I seer, fører jeg et temmelig bevæget Liv. Det kan sagtens gaa om Sommeren, til Vinter vil jeg ikke sige det bliver hyggeligt, men maaske kan der komme noget andet imidlertid. Nu er der jo dannet et sibirisk Actieselskab, som jeg seer, man i danske Aviser kalder det, at Esmann har overtaget de Stumper som Holbek ikke kunde holde sammen paa. Der bliver vist Plads for en Del unge Folk, saa man kan jo haabe det bedste.

2

Carl Syberg (1868-1942) var mejerist, smøreksportør og vandringsmand. Han blev kendt for sin eventyrlige vandring fra Vladivostok til København som begyndte i 1902. Dengang var det populært at indgå væddemål om de ejendommeligste ting, fx om det var muligt at vandre til fods fra Vladivostok til København. Syberg havde indtil havde rejst rundt i landet. Han havde lært sig russisk og flere sibiriske dialekter. Selv lærte han mejerifaget fra sig, og han monterede danske mejerimaskiner. Bagefter købte han smør af russerne og eksporterede det videre. Nu meldte han sig til at gennemføre den meget lange spadseretur formedelst en præmie på 5.000 rubler. Undervejs skulle han passere 755 kontrolposter, og han medbragte en skrivelse fra en general, Alexsejew Nikolajewitsch Kuropatkin, som bad militære embedsmænd være den danske vandringsmand behjælpelig. På turen sled han fem sæt tøj og 18 par støvler op. En længere strækning han fulgte gik langs den sibiriske jernbane. Her ydede de kosakker der skulle beskytte jernbanen ham beskyttelse. Turen gik også over den mongolske steppe under opslidende vejrforhold, både snestorm og en ulidelig varme som på et tidspunkt var over 50 grader celsius. På årsdagen for afrejsen fra Vladivostok var Carl Syberg på et to dage langt besøg hos forfatteren, greve Lev Tolstoj, på dennes gods. Tolstoj spurgte interesseret til hvordan turen var forløbet og gav ham ved afrejsen sin autograf. Syberg fik også foræret en sibirisk bjørnehund ved navn Lajka. Syberg nåede helt til Tyskland hvor han blev syg og måtte på hospitalet. Følgelig overskred han fristen og gik glip af præmien. Efter at være kommet hjem rejste han på ny til Rusland, og først i forbindelse med urolighederne forud for revolutionen omkring 1915 forlod han Rusland og slog sig ned i Torup.

8 I dag Søndag er jeg tilfældig kommen i Besøg hos Rindom og Resdorff; her sidder en dansk Bondekarl og tjener 250 Rbl. Om Maaneden foruden frit en herskabelig Leilighed som en Københavnergrosserer vilde misunde ham. Kurgan er en By paa 30 000 Indb. Smaa usle Træhytter ved siden af store Pragtbygninger. Ingen Gader ere brolagte eller vedligeholdte, saa her kan være en artig Støv, og regner det en Time saaledes som det regner her, gaaer man i til midt op paa de lange Støvler. Jeg tænker jeg bliver her i Byen en 3-4 Dage, saa vil jeg som Aage foreslaaer see at skrive noget og sende ham, men jeg er jo aldrig Herre over min Tid. Jeg vil være meget glad for nogle Aviser. ”Dannebrog” og ”Vort Land” læser jeg paa Esmanns Kontor, saa dersom jeg faaer ”Roskilde”, kan jeg jo følge lidt med Egnen. Skriv nu rigtig snart om Alt og Alle derhjemme, og skriv saa i stedet for Kurgan paa russisk: Kypraser [russisk Курганъ] - saa faaer jeg det sikrere og hurtigere. Og saa til Slut mange venlige Tanker og Hilsener til Alle, store og smaa fra Eders hengivne afs:fra Kurgan 20/7 r.T. - modt. 12/8. 03 Axel

Kjære Forældre!

Kurgan d: 3/16 August

Tak for de forskjellige Breve som jeg alle har modtaget. Det I havde sendt hosstaaende Adresse paa var bleven en Del forsinket. Her staaer nemlig paa russisk E’s Kontor i København, hvorfor det vistnok var gaaet tilbage til København igjen. Skriv I bare mit ærlige danske Navn o.s.v., saa faaer jeg det nok sikrest og bedst. Jeg vil engang for Alle bede Eder om, ikke paa aabne Brevkort at berøre det mindste hvad angaar mit Forhold til mine Principaler her, idet det kun kan skaffe mig ubehagelige Besværligheder. Kjære Forældre! Naar I faaer dette Brev, er jeg endnu nogle hundrede Mile længere fra Jer, idet jeg rimeligvis en af de første Dage reiser til Ob eller Barnaul, 3 Dages reise herfra. Sagen er den: Uden at ville rose mig selv, har jeg i denne Maaned udsolgt hele Esmanns Lager af Maskiner og der kan ikke faaes flere. Her i Kurgan er solgt mellem 120 og 130 Høstmaskiner med en gjennemsnitlig Fortjeneste af 50 Rbl. Pr. Stk. Mine Reiser og Løn har kostet Firmaet 150 Rbl. saa I seer der bliver en temmelig stor Gevinst. Ikke desto mindre staaer jeg i Øieblikket ledig paa Gaden og agter nu at anvende mine sidste surt fortjente Penge til denne Reise. Saa vidt jeg kan see, bliver det meget vanskeligt at komme frem her. Dels paa Grund af den skarpe Konkurrence, men endnu mere paa Grund af rent personlige smaa Chikanerier, er der en sørgelig mangel paa Kollegialitet mellem Danske her. Taler eller stiller man sig paa lidt fortrolig Fod med den ene, er man strax Uvenner med hele Resten. Det er gaaet saa vidt, at de ikke hilser hinanden paa Gaden, slaas i offentlige Anlæg, trækker hinanden for Retten til stor Glæde for Russerne, og til liden Baade for dem selv og til Spot og Spe for os Andre. Det er sørgeligt men sandt. Hertil kommer forskjellige andre Forhold. Kurgan er en dyr By at leve i. Man skal gaae fint klædt, bo pænt o.s.v. Dernæst er der slet intet at gjøre for Fremmede udover Smør, Opkjøb og Meieridrift. Landbruget staaer saa rædsomt langt tilbage her. Ved Ob, hvorhen jeg først reiser, er foruden de sædvanlige danske Firmaer, to store danske Landbrugskolonier; i Barnaul boer ogsaa

9 mange Danske (bl.A. Galschiøt), og i Nærheden har Grosserer Plum en stor Gaard, der drives paa dansk Maner, saa jeg troer nok, at der er mere at gjøre for mig. Jeg ligger i Forhandling med en rig Russer om at overtage Bestyrelsen af hans Gaard og indføre dansk Landbrug der, men han vil som alle Russere ikke give noget for det. Jeg skal ud til ham i morgen, saa faaer vi see. Gaaer det ikke i Orden, reiser jeg saa paa Tirsdag. Nu skal I ikke være urolige for mig, man skal jo prøve noget og maaske faaer jeg det meget bedre, end jeg har havt det hidindtil, thi i Grunden har det sandelig ikke været morsomt at færdes ude mellem sibiriske Bønder. Et har jeg dog havt ud af det, jeg har lært en Del russisk. Jeg kan nu ikke tale flydende russisk, men dog forstaa en Samtale og selv faae sagt det meste af hvad jeg behøver i det daglige Liv, og det er meget værd for mig. Jeg skal nok skrive saa snart som muligt, men I kan godt adressere Eders Breve til Esmann, Kurgan, saa siger jeg Besked om Videre fremsendelse her. Ob er en meget stor By, Kaldes ogsaa Novo-Nikolajewsk. Holbek har Kontor her, desuden har Esmann, Gros. Petersen og Rindom-Resdorff Kontorer her. I Nærheden eier Holbek det eneste Dampmeieri her i Sibirien. Dertil er 2 Døgns Reise. Vil man derfra videre til Barnaul, seiler man pr. Damper mod Syd ned ad Ob Floden én Dag. Denne By ligger i Altaibjergens sydlige forgreninger og skal have et vidunderligt sydlandsk Klima. Gamle Jensen (Smolin) har boet der og har i Gaar Aftes givet mig mange Oplysninger og Adresser. Esmann har Hovedkontor for Sibirien her, og Galschiøt er Directør for det russiske Firma Bluuktrof; han er lige i disse Dage bleven forlovet med en ung dansk Dame, Frk. Ishøy, der. Jeg har skrevet og gratuleret og meddelt ham at jeg kom og bragte ham en Hilsen fra Hjemmet Jeg har det ellers godt. Længes efter at høre fra Jer. Nu er I vel snart færdige med at høste, hvordan blev saa Udbyttet? Her er hel Overproduction, og en Del faaer Lov at ligge og raadne væk. I kan gjøre Jer et Begreb om Tilstanden, naar jeg fortæller Jer, at jeg har seet dem gaae og skære Kornet af med en Lommekniv og har kørt med Selvbinder lige ved Siden af. Her dyrkes Havre, Rug, Hvede, Hør og Malurt der bruges til Vinterfoder. Jeg har reist 3-400 Mil paa Jernbane og 200 med Hest og Vogn. Sig til Aage, at jeg endnu bogstavelig talt ikke har Tid til at skrive, men haaber paa en glædelig Forandring. Vil I nogensinde tænke paa at sende Fødselsdagsgaver eller sligt herover, saa ønsker jeg mig meget Uldundertøi og dansk Pibetøi og Tobak, thi det er Ting, som ikke kan faaes for Guld her. Naa, nu kommer der pludselig Forstyrrelse, saa jeg maa slutte. Jeg skriver igjen med det allerførste og længes meget efter Breve. Er meget taknemmelig for Roskilde Aviser. Nu Farvel Alle sammen. Mange kærlige Hilsener til Eder Alle hver og en fra afs. fra Kurgan d. 16/8 03 - modt. 25/8

Eders altid hengivne Søn Axel

10 Kjære Forældre!

Barnaul. Tomsk Gouv. 13/8

Ja, I ere naturligvis blevet meget forfærdede over det Telegram I har faaet. Det var ogsaa kun nødig, jeg greb til det, men det var den haarde Nødvendighed, der drev mig dertil. Mine ikke særlig store Sparepenge vare blevne mig frarøvede, og jeg staaer i Øieblikket her i en vild fremmed By midt inde i Sibirien uden de fjerneste Subsistensmidler; det lader heller ikke til at her er nogen Plads. Nu har jeg reist det halve Sibirien igjennem og forhørt mig baade hos Russere og Danske, men alle vegne faaer man det samme Svar: Tiderne ere Daarlige. Vi indskrænker os paa alle mulige Maader. Havde jeg endda blevet hos Smolin. Det var ganske vist en skidt Plads, men dog bedre end Intet; det var min kære Landsmand Korch der fik mig lokket derfra med glimrende Løfter, som han selvfølgelig ikke undsaa sig for at bryde, saasnart han fik udnyttet mig saa meget som muligt. – I det Hele ere de Danske i Kurgan bekendte over hele Sibirien som en ualmindelig Samling Rak, gid jeg aldrig var falden ned i blandt dem. Mordet paa den unge Segelcke for 2 Aar siden og de store Bedragerier hos Esmann ere Bagateller paa deres Synderegister. G. siger jeg kan være glad, jeg slap saa helskindet fra dem. Det er jo da altid en om end noget negativ Trøst. Men dermed har jeg jo ingen Plads, og jeg vil indrømme at mine udsigter er noget sorte for Tiden. Var det ikke fordi jeg har sat saa mange Penge ud paa den Reise, lover jeg at jeg tog hjem og blev Arbeidsmand. De har det dog som Prinser hjemme i det lille Danmark. G. mener ikke der bliver stort andet for mig at gjøre i Vinter. Naa, det skal jo være galt, før det bliver godt, men den strænge Hr. Vinter har allerede begydt at melde sig, og den skal slet ikke være morsom for én der kommer fra et forholdsvis lunt dansk Hjem. Som I seer, sidder jeg for øieblikket hos Galschiødt, han vil gjøre alt for mig, men det er vanskeligt for en Fremmed. Konkurrencen er i Virkeligheden lige saa stærk her som Hjemme, og Konjucturerne ere i Øieblikket meget nedadgaaende. Hvad her er noget at gjøre ved, er Landbruget, men der skal her som alle Steder Penge til, og de ligger sandelig ikke paa aaben Gade her. Jeg var hos Plum i NovoNicolajevsk men de har lige mistet en 3-400 Køer af Kvægpest, saa de tænkte paa at holde helt op og antog derfor ingen ny Folk. I den By fik jeg for resten en frisk Hilsen fra Jer. Der er en Søn af Garver Kruse fra Roskilde, han er gift med en Søster til Kjøbmand Schultz. I deres gjæstfri Hjem tilbragte jeg den Dag, jeg maatte vente paa Damperen. Han havde netop Dagen før faaet Brev fra Frk. Petersen hos Flensborg, der rigtig havde talt med Fader i Ledreborg. Det er en lang Reise hertil, som fra Moskau til Kurgan eller Kjøbenhavn-Neapel. Jeg reiste naturligvis paa III Klasse, og saa en Nat var jeg for anden Gang bleven bestjaalet for mine par Skilling. Naa, jeg slap ved nogle Besværligheder til Novo-, hvor jeg saa som sagt paa Holbeks Kontor traf disse venlige og gæstfrie Mennesker. De hjalp mig saa øieblikkelig tilrette og skaffede mig bl.A en Fribillet til 1ste Kl. til den tre Dages Seiltur op ad Ob. Her i Barnaul var jeg saa heldig strax i dag til Morgen at træffe Galschiødt og sidder nu her hos ham. Han raadede mig til at sende Telegrammet om Pengene. Jeg haaber det skal blive min sidste Anmodning af den slags til Eder, og haaber det ikke har voldt Eder alt for store Besværligheder. Det var den hurtigste og sikreste Maade at faae dem gjennem Esmann her og I kan nok tænke at det var i den yderste Nød. Nu kommer G. i dette øieblik og fortæller, at han har en Plads til mig som Medhjælper paa et Meieri, ikke særlig glimrende, men bedre end Intet, og jeg er glad ved den.

11 Det er en halv Snes Mil herfra under en tysk Meieribestyrer. Vi havde tænkt at udbede os en telegrafisk Anvisning til Esmann her, men nu kan jeg nok klare mig selv, der kan jeg da tjene til Føden, saa maa jeg jo senere see at faae Raad til at kjøbe Pels o.s.v. Breve adresseres som paa medfølgende Konvolut. Jeg vil selvfølgelig være glad ved alt fra Hjemmet. Nu mange venlige Hilsener til Eder Alle. I skal snart høre fra mig igjen. Farvel. afs. fra Barnaul 14/8 – modt. 10/9. 03.

Kjære Forældre!

Eders Axel.

Barnaul 18-31 August

Ja nu hører I igjen fra mig, nærmest for at bede Eder sende eventuelle Breve til følgende Adresse og ikke til den i sidste Brev. Jeg har nemlig forandret mine Planer og sidder for Øieblikket paa Plums Kontor i Barnaul, hvor jeg haaber med det Første at faae et godt og varigt Engagement. Som jeg sidst skrev, kom jeg her til Barnaul i en meget vanskelig Situation. Uden Penge, uden Plads i en meget sløi Tid. Paa Grund af den stærkt nærmende Vinter, slaaer Køerne allerede meget af paa Melken. I Meieriet og ved Smørhandelen er der derfor ikke meget at gjøre. Maskinsæsonen er endt overalt, saa med dem er der heller ikke mere at gjøre. Saa fik G. tilfældig skaffet mig en Meieribestyrerplads paa 15 Rbl. Maanedlig. Jeg tog den for dog at være sikker paa lidt til Vinteren. Det var dybt inde i Altai [bjerge] mange hundrede Mile fra Jernbane. Tilfældig traf jeg samme Aften, i et Selskab hos Esmann her, en Hr. Schalburg3, Plums herværende Repræsentant, et ualmindeligt dannet og elskværdigt ungt Menneske paa min Alder. Vi kom i samtalens Løb til at tale om Oliver Ploven, I veed, Edvards røde Plov. Forskellige af Plums Folk havde med et meget slet Resultat prøvet at indføre den her, overalt stødte den, paa Grund af Fremstillerens Ukendskab til den praktiske Side af Sagen, paa uoverstigelige Vanskeligeheder. Naa, trods det var jeg fræk nok til paatage mig at fremføre den ved landbrugsministeriets Plovkonkurrence, der skulde være her den næste Dag. Jeg mødte altsaa, pløiede under meget streng Kontrol forskjellige slags Jord, bl.A. sibirisk Urland d.v.s. Stepper, der aldrig før har været pløiet, men ligget i græs i Tusinder af Aar, - og fik Diplom for udmærket Arbeide, hvilket var den høieste Udmærkelse, der blev givet. Nu har Plum Eneforhandling for denne Plov for Rusland og Sibirien, saa der er efter sagkyndige Folks Mening ved dette Udfald og Konkurrencen skabt Præcedens for en kolossal Forretning her. Hr. Schalburg skrev strax til København og anbefalede Plum at engagere mig og udbad telegrafisk Svar. Indtil da inviterede han mig til at være Gæst i sit Hus. D. 1-14 Sept. skal her være en ny Konkurrence, hvor vi selvfølgelig møder igjen. Falder Ploven da lige saa heldig ud, tror jeg nok jeg har en god Chance. Men hvad der næsten er mere: Jeg troer, jeg har fundet en Ven i Schalburg, hvilket man sandelig ikke kan skønne nok paa her i Sibirien, hvor man ellers mødes med Mistro overalt, ikke mindst hos sine Landsmænd. For resten er der en ganske anderledes 3 August Theodor Schalburg, Axels gode ven, var far til den senere officer Christian Frederik von Schalburg (1906-42) som opnåede en tvivlsom ”verdensberømmelse” i Danmark. Han var glødende nazist, ledede under 2. verdenskrig Frikorps Danmark og faldt på tysk side ved Østfronten. Til hans minde tog Germansk Korps, som blev oprettet i Danmark året efter, navneforandring til Schalburgkorpset. Det var kendt for at udføre terroraktioner og gengældelsesmord.

12 Tone her end i Kurgan. Vi, 14-15 Stk., lever næsten som en stor Familie. Schalburg kommer paa Forretningsreise til Danmark sidst i September og har da lovet at tage ud til Ousted og bringe Eder en Hilsen. Galschiøt tænker jo i Øieblikket først og sidst paa Kæresten, men er som alle Andre umaadelig flink. Klimaet og Egnen her er aldeles deilige. Det fryser ganske vist noget om Natten, men om Dagen er det deiligt mildt Veir. Den friske Bjergluft stryge hen over Byen, saa man formelig suger den ind; Gid alle Danmarks Brystsvage kunde komme herover, saa kunde Sanatorier o.s.v. snart pakke sammen. Som I seer, har jeg det i Øieblikket fortrinligt. Det begyndte jo at see lidt sort ud, men naar Nøden er størst, er Hjælpen jo nærmest. Det eneste jeg nu for Tiden mangler, er en Pels, men den faaer man vel ogsaa tjent til. Min tid gaaer med at samle Oliverplove, studere russisk og de forskjellige Sorter sibirisk Smørs forskjellige gode og daarlige Egenskaber. Med det russiske gaaer det nu ellers helt godt; jeg skal nok nu klare mig i de fleste Tilfælde med at tale, men skal jo nu til at tage fat paa ar læse og skrive det. Barnaul ligger 75 Mile sydøst for Novo-Nicolajevsk, den nærmeste Jernbanestation, men paa Floden er der en Færdsel med store Dampere, som vor Frihavn maatte ønske sig Mage til. Tante Lydia lovede at ville forære mig 20 Kr. til Jul, nu vil jeg bede Eder om at betale dem til Købmand Schultz i Roskilde. Jeg maatte nemlig laane 10 Rbl. Hos hans Svoger Kruse i Novo, der bad om de maatte blive indbetalt dér. Naar han faaer Forklaring paa Sagen, kan der vel intet underligt være i det, og saa har jeg den Gjæld ude af Verden. Gaar det mig godt hos Plum, haaber jeg næsten at faae ham til at betale min Reise. Det er over en Maaned siden, jeg har hørt fra Eder, men jeg har skrevet til Esman i Kurgan og bedt ham sende eventuelle Breve og venter dem nu med Længsel. Skriv nu snart, og saa mange venlige Hilsener til alle her og der fra afs. fra Barmoul 31/8 - modt. 14/9-03

Kjære Forældre!

Eders hengivne Axel

Barnaul 18/9-03

Jeg har længe forgæves ventet paa Brev fra Eder, men da jeg igaar modtog en Pakke Roskildeaviser fra Biisk, tænker jeg at der er gaaet nogle Breve tabt fra Eder paa den Tur. Som jeg skrev, havde Galschiøt skaffet mig en Meieribestyrerplads syd for denne By ned mod Grænsen. Den var usselt lønnet, men jeg tog den for ikke at gaae ledig i Vinter. Saa var det, jeg traf Schalburg. Han raadede mig bestemt fra at tage derned, da han ansaa det for at være en Slags levende Begravelse af sig selv. Saa kom min heldige Demonstration af Oliver-Ploven, der gav mig grundet Haab om at Hr. Plum vilde engagere mig, da han har Eneret for Sibirien paa denne Plov og ligger inde med et stort Lager, som det hidtil havde været umuligt at sælge, da den paa Grund af ukyndig Behandling var blevet meget uheldigt demonstreret ved tidligere Konkurrencer.

13 Kort efter telegraferede Hr. Plum, at han kom paa Inspectionsreise til Sibirien. Han har nu været her sammen med sin Kone i 2 Dage, og vi har havt det saa hyggeligt og rart, som man kun kan faae det, naar man har en saadan Kvinde som Fru Plum i Huset. Schlb. anbefalede mig paa det bedste, men P. er en forsigtig Mand og har lidt saa mange Skuffelser her i Sibirien, at han sagde, han vilde tænke over Sagen. Imidlertid gav han mig godt Haab, ikke mindst ved at tage Schlb. med paa en 14 Dages Reise til en Filial sydøstpaa og lade mig tilbage som konstitueret Chef for Firmaet her, i hvilken Egenskab jeg altsaa nu sidder i dette Øieblik. Jeg er mig fuldt bevidst, at mit Engagement afhænger af Udfaldet af denne Examen. Gudskelov har jeg igaar været saa heldig at gjøre et par temmelig store Smørhandler, som jeg hører vækker nogen Misundelse hos Konkurrenterne. Desuden har jeg faaet Hul paa Oliverlageret ved at sælge et par Stykker, og – last not least – har jeg solgt en Selvbinder, som jeg ved, det var Plum meget om at komme af med, da det var den sidste. Vi har for Tiden Efteraar her med Frost om Natten og heftige Regnskyl om Dagen, saa de ubrolagte Gader danne store sammenhængende Moradser og Søer, i hvilke det er umuligt at færdes til fods, men Bønderne vente kun paa stadig Frost, for at faae bjerget den store Masse af Korn, som endnu staaer ude, inden Sneen kommer og begraver det. Jeg haaber det skal være et godt Grundlag for mit videre Arbeide i denne Tid. Naar jeg ikke er ude at handle ved Havnen og paa Turene med Bønderne, sidder jeg altsaa her ved Directionsskrivebordet og agerer Kontorchef. Dansk, russisk, tysk, engelsk Tale og Skrift summer mig om Ørerne Dagen igjennem i denne for mig noget uvante Stilling, men med lidt god Villie faaer man de fleste af Vanskeligheder ryddet af Veien, og man faaer ligesom større Energi naar man mærker, at man virkelig er noget betroet som det gælder om at passe paa og formere. Tænk jer for Resten min Forskrækkelse, da jeg den første Aften ved Opgjørelsen af min Kasse havde 150 Rbl for lidt. Jeg regnede, slog op i russiske Lexikon og regnede igjen Kredit og Debet igjennem vist 10 Gange for den sidste Maaned og kunde have kysset en Kontorist da jeg opdagede, at han havde glemt en Post paa Kredit paa de famøse 150 Rbl. I heldigste Tilfælde gaaer det nu saadan, at Plum antager mig og lader mig blive her, medens Schlb. reiser en Tur til Danmark sammen med Plum. Saa er min Existens sikret, thi saa naar jeg over de døde Maaneder October, November, December og Januar, og Pladserne ere saa godt aflagte, at man rimeligvis allerede kan begynde at samle sig lidt. Schlb. har 60 Rbl om Maaneden og fri Station. Jeg trænger ogsaa til at komme til at tjene lidt igjen, i de sidste halvanden Maaned har jeg væsentlig levet paa Schalburgs Gæstfrihed, og selv med et saa dannet og taktfuldt Menneske som han, bliver det i Længden uheldigt for alle Parter. Snart bliver en Pels og et par laadne Støvler ogsaa en uafviselig Nødvendighed for mig. Skulde Plum mod Forventning afvise mig, ja, saa veed jeg intet andet levende Raad end at see og slippe hjem paa en eller anden Maade og tage fat paa hvad som helst, thi at gaae ledig her i den sibiriske Vinter, naar tilmed min Støtte Schlb. Reiser hjem, er umuligt, men jeg har som sagt godt Haab. Jeg tænker at I i Gudruns Brev har læst hvad jeg skrev om Firmaet Walter A. Wood? Jeg kan nu tilføie, at en af Cheferne for bemeldte Firma var paa gennemreise her hos mig i Gaar, sammen med min engelske Ven Mr. Chambers. Han tilbød mig virkelig et øiensynlig meget gunstigt Engagement mod at jeg underkastede mig en

14 Prøve i Russisk og Landbrugsmaskineteknik, som vil blive afholdt et Sted her i Sibirien engang i Løbet af Vinteren. Jeg vil nu skrive hjem til Landbohøiskolen for at faae dem til at sende mig den der brugte Lærebog i dette Fag, eller maaske Aage vil forhøre sig der og da sende mig den Bog. Bliver jeg saa engageret hos Plum, vil jeg ganske rolig sidde og forberede mig og saa underkaste mig Prøven, saa har jeg da en Chance mere til Foraaret. Jeg skrev ogsaa til Gudrun om Canada. Dette Tilbud ere vi Begge fast besluttede paa engang med Tiden at benytte os af, naar vi faae samlet lidt til at begynde med. Her i Sibirien er Forholdene for usikre til, at man rigtig kan komme til at føle sig tryg her. En Revolution eller et vilkaarligt keiserligt Ukas [paabud, befaling] kan hvad Øieblik det skal være, tvinge alle os Udlændige til skyndsomt at pakke sammen og stikke af. Desuden længes jeg efter det frie Landmandsliv og S. siger, at han hele Tiden har arbeidet paa at komme løs fra det kedelige Kontorliv. Jeg glæder mig til, at I snart skal lære S. at kjende, en saadan Ven som man sjældent træffer. Her i Barnaul lever vi danske et meget hyggeligt, ensformigt Liv, efter dansk-sibiriske Forhold et sjældent fordrageligt Samliv. Den protestantiske Menighed her ejer en meget hyggelig lille Kirke, men hidindtil har vi været for Faa til at holde en Præst. Nu har Hr. Plum tegnet sig for et fast aarligt Bidrag, saa nu faaer vi rimeligvis med det Første en tysk Præst. Jeg sender her en adresseret Konvolut, skriv saa strax løst og fast. I kan nok forstaa, at jeg længes, da jeg intet har hørt i 6 Uger. Prøv aldrig paa at sende Tobak herover. S. maatte nylig returnere 500 Cigarer, da de vilde koste ham c. 60 Rbl i Told. Nu Masser af venlige Hilsener til Store og Smaa fra afs. fra Barnaul 2/10 - modt. 16/10.03

Eders hengivne Søn og Broder. Axel

[Til Gudrun] Min Kære lille Søster!

Barnaul d: 1/10. 03

Mange Tak for dit Kort af 3/8 med Domkirken. Jeg fik det i dag efter at det havde været i Kurgan, Omsk ja helt inde i Biirsk ved den kinesiske Grænse hvorhen jeg havde ladet Adressere min Post. Du skriver om et Brev, som jeg imidlertid ikke har faaet. Harriets Maleri af Præstegaarden ligeledes, og jeg forundrer, der er gaaet flere Breve samme Vei, da jeg ikke har hørt fra Danmark i den sidste Maaned. Sagen er jo den, at jeg i den sidste Tid har fartet saa meget om, at jeg Grunden ingen fast Sted har havt. Desværre er min Stilling ikke saa god, idet jeg vist gaaer den sibiriske Vinter i møde uden fast Plads og uden synderlig stor Formue. Det er saa svært at arbeide sig frem herovre i det store ukendte Land. Hver Dag kommer man i saa mange vanskelige Situationer. Du skriver, at det er morsomt at træffe Landsmænd. Nei Du, er der én Ting, man skal vogte sig for herovre, saa er det sine Landsmænd. De, der kom herover for 5 à 6 Aar siden, i de gode Tider, har udsuget Befolkningen her i alle mulige Retninger, saa at man nu er mistænkt for at have alle mulige onde Hensigter af den Befolkning man daglig skal færdes imellem. Og mellem sine Egne kommer man aldeles ikke an. Konkurrencen er meget større her end hjemme, alt gaaer ved Trik og Mekanik.

15 Schalburg og jeg lever stadig sammen, Han er et af de faa Mennesker, hvis Venskab man Dag for Dag lærer at skatte høiere. I den sidste Tid har jeg ernæret mig ved at samle og vise Oliver Ploven frem, men nu kommer Vinteren, og saa er ogsaa det forbi. I Morgen Aften kommer fra København hertil Hr. Plum, Eieren af et stort Maskin- og Smørfirma; Schl. vil see at faae ham til at engagere mig, men vi har desværre kun ringe Haab, da Tiderne er saa daarlige for de danske Firmaer her, at hver især arbeider med store Tab. Men i hvert Fald er det kun et Tidsspørgsmaal, hvor længe jeg bliver her i Sibirien. Jeg har i den sidste Tid arbeidet en Del sammen med en engelsk Monteur, en Mr. Chambers fra London. Han vil have mig med dertil for at gaae paa en Maskinskole i Vinter, og vil saa rimeligvis skaffe mig Plads som ”commis vogageur” for Rusland for Firmaet Walter A. Wood i Amerika til næste Foraar. Det var ikke saa daarligt, men der skal en Del Penge til; en anden Ting er at S. og jeg for Alvor tænke paa at reise til Amerika. Vi har i Fællesskab henvendt os til det engelske Koloniministerium og derigennem gratis faaet anvist 100 Td. Land ovre paa Kanadas Stepper ved en nyanlagt Jernbane, med gratis Reise fra England og derover. Se det var noget at tage fat paa, og det benytter vi os ogsaa nok af før eller senere. Det hele afhænger af, hvad Resultat vi faaer med Plum i morgen. Vil han beholde os Begge, er det foreløbig det bedste, da man saa nok lægge sig lidt op i Løbet af et par Aar; hvis ikke, skal Du saamænd ikke blive forbavset ved at see os hjemme paa Veien over til det fjerne Vesten. Jeg sender Brev om et par Dage naar jeg har faaet et Resultat. I den sidste Tid har alt været saa usikkert for mig, at jeg ikke har villet skrive. Tænk hvor usikkert og raat uciviliseret alt her er! Forleden Aften kom S. og jeg ridende ind mod Byen i Bælgmørke, da vi pludselig seer et Blink og hører en Riffelkugle lige for Næsen af os; vi svarer selvfølgelig med vore Revolvere og red saa skyndsomt bort, medens en Politibetjent stod og grinede meget velfornøiet af det Hele. Igaar faldt en Præst i fuldt Ornat døddrukken om i Gadens Søle, omgiven af en Skare offentlige Kvinder, hen paa Eftermiddagen blev han baaret bort som død. Paa Kontoret har S. hængende et Billede af sin Moder. En Dag kommer en Bonde op til os ser Billedet, falder paa Knæ, korser og fremmumler, i den Tro at det er Jomfru Maria, en Del udenadlærte Bønner for derefter strax at begynde med de raaeste Eder. Der blev spurgt mig en Dag, efter at jeg med Besvær havde gjort Vedkommende begribelig at Danmark ikke var en Del af Rusland, om vores ”Czar” boede paa et hvidt Slot og gik med Guldstøvler og Krone som deres. Se det er nogle smaa talende Træk af Livet her. Men alt det kunde gaa, naar man saa fik noget for det, men det er meget vanskeligt, naar man ikke lige faaer fat i et af de Kødben, som vore kære Landsmænd holder saa godt fast paa. – Ellers er her dyrt at leve, man skal leve rundt om paa usle Hoteller ved elendig Mad, og alt det betaler man ”D’angleterre” Priser for. Naa jeg sludrer nok for meget, saa mit Brev bliver for tungt. Send nu snart et langt Brev i medfølgende Konvolut. Jeg har det ellers godt. Hils nu alle Kære her og der. Vi har for Tiden saa smaat begyndt paa Vinteren her, og desværre staaer det meste Korn endnu paa Roden. Hvordan gaaer det hos Jer? Skriv, Du veed alt interesserer mig. Mange venlige Hilsener fra Din hengivne Broder Fra Barnaul 1/10. 03 Axel Redøhl

16 Kære Ellen!

Barnaul 27 Aug 1903

Jeg har lige i dette Øieblik modtaget dit Brev sammen med en Del andre danske Breve, der har ligget hos Esmann inde i Kurgan og ventet paa, at jeg skulde meddele ham hvor i Verden jeg var. Da jeg for nylig har sendt Brev til Ousted, vil jeg sende Dig, min store Søster, et par Ord. Som Du maaske veed er jeg nu inde i Kærnen af Sibirien i Byen Barnaul ved Obfloden c. 150 Mil Syd for Jernbanen. Ved en, selv for Danske i Kurgan, et Folkefærd, der er berygtet over hele Asien, ganske uhørt Falskhed og Mangel paa Ordholdenhed, blev jeg smidt paa Gaden paa en Tid, hvor det var meget vanskeligt for mig at faae fat paa noget andet at gøre end pakke min Randsel og drage længere ind i det store ubekendte Land og søge efter bedre Forhold. Jeg søgte Beskæftigelse i forskellige store Byer hos danske Landsmænd, men overalt samme Svar: Vi har nok med at klare os selv. Med mine ikke store Finanser maatte jeg spare til det yderste, saaledes reiste jeg paa III Klasse, der her i Sibirien er en ren Røverforsamling. En Nat var jeg falAxels søster Ellen, fotograferet den i Søvn, var da ogsaa saa uheldig, at alle mine Pen1912. ge blev stjaalne, og saa kan Du jo nok forstaa det var en lidt ubehagelig Situation her i det fremmede Land. Min Billet havde de heldigvis ladet mig beholde, saa sagde vi til os selv ”paa'en igen med frisk Mod”. Heldigvis traf jeg om Aftenen i Byen Ob en umaadelig elskværdig dansk Familie fra Roskilde. Han Søn af Garver Kruse, Fruen Søster til Købmand Schultz. I deres Hus nød jeg Gæstfrihed et par Dage, medens jeg søgte om Arbeide der i byen. Da der intet var at faae, maatte jeg jo videre; saa skaffede Hr. Kruse mig en Fribillet paa 1ste Klasse til en 3 Døgns Seillads ned af Obfloden med Damper, og saa var jeg jo igen ovenpaa. Nu maa Du ikke tænke Dig Obfloden som en stor dansk Aa. Nei, store Dampere som D.F.D.S.’s Amerikadampere løber i Snesevis op og ned. Rigtignok stødte vi 16 Gange paa Grund, den første Gang troede jeg det gjaldt Livet og at redde sig saa hurtigt som muligt og var ufeilbarlig sprunget overbord, dersom ikke alle de gamle Damer ganske roligt og uforstyrrede vare blevne siddende ved deres Tevand. Forgæves pjaskede vi om og forsøgte at komme løs, opgav saa Ævret og laa et par Timer ganske stille til Strømmen blidt og roligt løftede os af. Det er for resten en deilig Seiltur, store Birke- og Fyrreskove er der langs Bredderne; undertiden seiler vi saa nær at man kan spytte i Land, og ser ganske tydeligt brune Bjørne og blaa Ræve tumle sig omkring. Naar man sidder paa Dækket og soler sig og seer det moderne Liv omkring sig, tænker man slet ikke paa Sibirien, det kunde lige saa godt være ved Sundet. Saa kan Nordenstormen paa en gang blæse op, og det bliver bidende koldt. Snoer Floden sig saa ind i en Landsby, bestaaende af smaa usle elendige Jordhytter, hvor Fattigdom og haard Kamp for Tilværelsen lyser fra hver Plet, ja, saa gyser man lidt ved Tanken om, at man rimeligvis om en Maaned staar midt i den sibiriske Vinter. Den sidste halve Dag begyndte Forløberne for Altaibjergene. Vidunderlig Natur.

17 Ja, jeg tænker Du har hørt hjemmefra, hvordan det er gaaet mig her i Barnaul; endnu er der ingen Forandring. Jeg er her paa Plums Kontor og hjælper Schalburg at købe Smør op. Han er et brillant Menneske, som man kun sjældent træffer, jeg troer nok vi allerede har lagt Grunden til et varigt Venskab. Barnaul er deilig stor By ved Foden af en skovbevoxet Klippe med en skinnende hvid Kirke og lueforgyldt Kuppel paa Toppen. Byen har c. 70.000 Indbyggere, Russere, Tyskere, Englændere, Danske, Tatarer og Kirgisere. Her er græsk-katolsk, muhamedansk og en lille protestantisk Kirke med en tysk Præst. Galschiøt boer her, han er nylig bleven forlovet med en nydelig ung dansk Dame, og er aldeles ellevild af Lykke. Her danner vi Danske virkelig en stor Familie og lever i udmærket Forstaaelse. I morgen begynder her en stor russisk Fest der varer i fire Dage. Disse Helligdage vil S. og jeg benytte il at tage paa Jagt inde i Altaibjergene. Vi tænker nemlig paa paa til Foraaret at blive Godseiere dernede; vi kan faae en Gaard paa 12-1300 danske Td. Land for 1000 Rbl. = 2000 Kr. Han mener at kunne skaffe det halve; saadan en Gaard kan under en rationel uddannet Landmands Ledelse blive en Guldgrube. Mor skriver om Aviser, Brev fra Gudrun, Billede fra Harriet; alt det har jeg ikke faaet, men skrevet til Kurgan efter det, vil da nødig miste det. Hils Gudrun og sig tak, og sig at jeg skriver til hende med det allerførste. Tak for Eders venlige Tanker, Du kan tro jeg længes ofte efter at kigge ind til Jer alle sammen, men det maa jo vare nogen Tid endnu. Nu mange venlige Hilsener til Dig selv og Jacob og alle Kære her og der fra Modt; 14 September 1903

Kjære Mor!

Din egen store hengivne Broder Axel Redøhl

Barnaul 5/17 Octbr 03

Allerførst mine Kjærligste og bedste Lykønskninger til Fødselsdagen med Ønsket om alt godt for Dig selv og alle de Kjære derhjemme i det nye Aar. Jeg har langt om længe modtaget Brev fra Eder. Den 26. Septbr og 9. Octbr modtog jeg 2 Breve afsendt henholdsvis 4. og 11. Septbr. Det ene havde været en Tur inde i Altai i Byen Biisk. Det var der, jeg havde faaet Tilbud om en Meieribestyrerplads, inden jeg traf Schalburg. Eders Kort har jeg da saa vidt jeg kan see faaet de fleste af, hvorimod jeg slet intet har hørt fra Gudrun, ligesom Harriet Brummerstedts Billede desværre ogsaa er gaaet tabt paa en eller anden Maade. Jeg haaber, at I og Gudrun har modtaget forskellige Breve afsendt herfra henholdsvis 21 og 27 Septbr r. T. Jeg skrev i mit sidste Brev om mit foreløbige Engagement hos Plum under S.´s Fraværelse. Nu har Plum været her igjen og er nu paa Reise hjemad til Danmark. Resultatet er desværre blevet at jeg endnu ikke ved om jeg er engageret. Hr. Plum er nemlig en meget forsigtig Mand, der tænker sig to Gange om, før han taler. Dertil kommer, at muligvis bliver hele hans sibiriske Forretning lukket, naar han nu kommer hjem og faaer samlet og overveiet Resultatet af sin Reise. Hvad der ikke kan skjules, er, at ”Guldtiden” her i Sibirien for længst er forbi, saavel for os Enkelte som for Firmaerne. Plums Forretning her drives med stort aarligt Tab. En af Landeiendommene her paa 1.500 Desjatiner [1 Desjatin = ca. 1 3/4 Td Land] længere vestpaa skal sælges til næste Efteraar. Hr. Plum er reist derud med sin Konsulent, for at se hvad der

18 kan gjøres for at forhoie dens Salgsværdi. Der var tale om, at jeg maaske skulde derned som Bestyrer i den Tid, men Plum er som sagt en forsigtig Mand. Han har endnu ingen Beslutning taget. Rent foreløbig er jeg engageret for 35 Rbl om Maaneden paa egen Kost for at reise rundt i Landsbyerne paa Stepperne og gjøre Reklame for ”Oliver”. Men det Engagement vil jo Vinteren snart gøre en Ende paa, og saa staaer jeg igjen uden Plads, indtil jeg faaer Svar fra København. Om 14 Dage reiser S. til Danmark og dermed min eneste baade moralske og pecuniaire Støtte. 35 Rbl om Maaneden er absolut ikke mere, end man bruger for at leve her. Naa! Men som jeg tidligere har skrevet, er Sibirien kun et Gennemgangsled for mig. Naar I om kort Tid træffer Schalburg, vil han jo bedre end jeg kan skrive det give Eder Forklaring paa vore meget indgaaende drøftede Planer med hensyn til Canada. Det var jo mig selv som valgte Sibirien, men det var et stort Feilgreb af mig at reise herover, men Forholdene var jo skildret for mig i et falsk Lys. Min eneste Bestræbelse er paa en eller anden Maade at tjene til Reisen hjem og lidt til den anden Reise. S. har tilbudt mig at laane Pengene, saa vi kunde følges hjem og saa reise til Foraaret vestpaa, men det kan I nok forstaa, at jeg trykker mig ved at tage imod. Rent bortset fra mit inderlige Venskabsforhold til ham, vil det være mig pinligt at skylde ham Penge. Naa, jeg slaar mig jo nok igjennem, og selv om det bliver med nogen Vanskelighed, har jeg jo ogsaa andet at gjøre Bod for. Vi havde nogle rare Dage med Plums her. Han er som Privatmand den personificerede danske gemytlige Elskværdighed og hans Frue en prægtig Dame, der virkelig i de faa Dage skabte hyggelige hjemlige Forhold hos os. Den sidste Dag havde de samlet alle herværende Danske til Frokost, hvor det virkelig for en kort Tid lykkedes at lægge en Dæmper paa det daglige smaalige Forretningsnid, der, rent personligt som det er, er vor Pestsygdom her i Sibirien. Fru Plum fotograferede mig med mine Heste og lovede at sende jer Billedet om det lykkedes.- Den anden unge Mand derpaa er Bestyrer paa Plums Gaard inde i Altai, en prægtig jydsk Bondekarl; vi har ligget paa samme Tid ved Garden, men kender ikke hinanden fra den Tid. Hestene har jeg købt for Plum, og med dem foretager jeg nu de 3-7 Dages Udflugter ud paa Steppen med en god Madpose, en Revolver og min gode Ven ”Oliver” ved min side og holder saa belærende Foredrag for Bønderne om Landbrugsdrift i Almindelighed og Oliverploven i Særdeleshed. I den Tid lever man af tør Kost og sover paa Jorden, men det liv har ogsaa sin Charme. Den sibiriske Steppe kan være vidunderlig, naar man bliver alene ude paa den, hvor ingen Mennesker før har traadt og langt fra menneskelige Boliger. I gaar Nat havde jeg mit første Møde med en veritabel Ulv, men til min store Skuffelse uden Anledning til et eneste Skud, jeg gad gerne have skaffet mig en varm Vinterpels. Ellers boer jeg her i Barnaul hos Schalburg og betaler ham for min Kost, men det er som sagt usikkert hvor længe. Plum vil vist gerne tale med Fader for at høre nærmere om mine Forhold, han har maaske allerede gjort Skridt i den Anledning. Jeg vil selvfølgelig være meget glad ved noget godt dansk Uldtøi, S. kan bedst sige Eder, hvad jeg trænger til og hvorledes det sendes. Jeg vil indtrængende bede Eder om at tage godt imod ham. Han har gjort mig meget godt i mange Retninger. Og saa glæder jeg mig til at høre fra Eder til Fødselsdagen. I veed jo den mindste gode Nyhed fra Eder er den største af mine faa Glæder. Livet er saa kort. Det var deiligt om man kunde være

19 lidt nærmere ved hverandre, men det styrker jo altid at vide at der er Andre som tager Del i Ens Skæbne. Og saa endnu en Gang til Lykke og mange venlige Hilsener til alle, store og smaa Fra Eders hengivne afs. fra Barnaul 5 Octbr. - modt. 2 Novbr. 1903 Axel

Kære forældre!

Barnaul 2/11 03

Det er i dag den 2. November efter Eders Tidsregning og tænker I idag ere samlede for at feire Fødselsdagen og havde stor Lyst til at sende Eder en telegrafisk Hilsen, men mine Finanser tillader mig ikke store extraordinaire Udgifter, saa jeg maa renoncere og sætte mig til at skrive i stedet for. Jeg haaber at mit Fødselsdagsbrev er kommet nogenlunde i rette Tid. Her i Barnaul er vi i Øieblikket helt isolerede fra Omverdenen. Floddamperne ere lagte Vinterhi og Postvognene fra Novo Nicolajevsk, der om Sommeren bliver færgede over Floden i store Pramme ere spærrede af Drivis, der kommer ind fra Sneregionerne i Altai. Først naar Floden lægger til, faae vi igjen fast Forbindelse, men dertil har Frosten endnu havt for lidt Magt. Jeg har denne gang en Nyhed der vil glæde jer. Jeg haaber nemlig nu at have faaet en bedre, varigere Plads end nogensinde før. Jeg skrev vist i mit sidste Brev om Goverts-Jensen, det unge Menneske, jeg har ligget i Tjenesten sammen med. Han er nu ved Plums Nærværelse her blevet forfremmet til Overinspecteur ved de Plumske Landbrug her i Tomsk Gouv. Som jeg skrev, vil Plum betænke sig paa at engagere mig. Saa snart Plum var reist, tog Goverts mig imidlertid paa eget Ansvar i sin gamle Plads som Inspectør paa Petrofka. Denne Gaard ligger langt herfra mod syd ved Byen Smainogorsk ved Slangebjergene (vestlige Altai) 370 Verst (52 d. Mil) fra Barnaul til S. I selve Byen har Plum og Esmann Kontorer for Smøropkøb. Her bliver Schalburg rimeligvis Repræsentant for Plum, naar han kommer tilbage, og her boer ogsaa G.J. ellers findes ingen Udlændinge. Gaarden ligger c. 5 Verst fra Byen. Der hører et større Kohold hertil, 2-300 direkte importerede Schweitserkvæg samt et stort Meieri. Endnu er der nok kun oppløiet 20 Desjatiner Land, men det er Meningen at tage et stort Areal under Plov næste Aar. Naturen skal være deilig derude paa Overgangen mellem Sletten og den evige Snes Bjerge og den sibiriske Urskov. Bjørne, Ulve, Polarræve og Harer vrimler det med, saa Jagten bliver meget interessant paa Skier i Bjergene. Jeg tænker at give mig paa Turen i overmorgen. Samtidig reiser Schalburg til Danmark. Jeg sender jer her en Liste, en Del er Juleønsker. Det andet vil jeg bede Eder, med et Handelsudtryk, belaste min Conto. Mine Finanser ere som sagt for Tiden meget smaa, men jeg haaber som sagt nu at være stærkt paa Vei til noget bedre, saa at jeg snart kan betale tilbage, hvad jeg laaner, men alt hvad der hedder Klædningsstykker er mindst 4 Gange dyrere her end hjemme, og Uldundertøi kan slet ikke faaes. S. har lovet at tage det med som Bagage, saa at det slipper uhindret over Grænsen. Der gaaer her Rygter om at Østasiatisk Kompagni søger en del unge Folk, der kan tale Russisk, til at aabne en Træexport fra Amurgebetet. Vil I ikke undersøge dette Rygte nærmere i København? Taler det sandt, vilde jeg gerne have lidt nærmere Oplysninger herom. Vi mener Begge at have temmelig gode Chancer. Schlb. taler og skriver perfect Russisk. Jeg selv kan klare mig i de allerfleste Situationer, men har endnu Vanskeligheder ved at skrive Russisk. Han har den merkantile og jeg den praktiske Uddannelse. Jeg vil hellere lade Canada hvile et par Aar, dersom jeg kan faae en god Plads her i Sibirien, hvor jeg kan perfectionere mit Russiske, thi det er jo altid et stort Plus at beherske dette Sprog.

20

Schalburg telefonerer til Eder fra København, naar han kan komme ud til Eder og bringe en Hilsen og fortælle Jer nærmere om mit Liv og Levned. Jeg har intet Brev faaet, siden sidst jeg skrev, og lever som sagt for Tiden et meget stille Liv. Til Slut mange venlige Hilsener til alle, store og smaa og endnu engang til Lykke Kjære Mor, fra Eders hengivne Søn afs. fra Barnoul 2. Novbr. 03 - modt. 23 Novbr. Axel

Kære Forældre!

Smeinogorsk 23/11. 03

Det er mit haab, at dette Brev vil naae Jer til Juleaften, og jeg sender alle jer kære mine kærligste og bedste Ønsker om en glædelig Julefest og et godt heldbringende Nytaar for eder alle her og der. Min Jul bliver jo lidt mere stille end Eders. Dagen er jo her en ganske almindelig Hverdag, saa jeg kommer vist til at feire den alene med min Samovar, Ruslands Nationalhusgeraad. Hvis I kan læse over dette Brev, vil I see at der staaer Smainogorsk Tomsk Gouv, heraf I altsaa vil see at jeg allerede har overtaget den i sidste Brev omtalte Plads paa Plums Farm, Petrofka. Smainogorsk er en større Landsby paa 10-15.000 Indbyggere ved Kola, en Biflod til Ob, 280 Werst (40 Mil) sydvest for Barnaul. Farmen ligger saa igjen 5 Verst [gl. russisk længdemaal, 1 verst = 1.066,8 meter] derfra midt ude i Slangebjergene, Altais sydvestlige Del. Vidunderlig Natur nu da Bjerge, Træer og Huse staa klart i Sne og Rim fra Top til Taa. Jeg kjørte herned fra Barnaul, en dejlig Slædetur paa 42 Mil i kun 40˚ Kulde. Det mærkes ikke her i Sibirien saa meget, som man skulde tro. Jeg har købt mig en god varm Pels, et par Filtstøvler og en laadden Kirgiserhue, der kan skjule hele Ansigtet, og hele Herligheden for 25 Rbl. Vi har et større Kohold og et Meieri her og et Svineopdræt (Yorkshire). I denne Tid har jeg Meieriskole her. En tysk Instructør og en Udsending fra det russiske Landbrugsministerium kommer herud hver Dag og underviser Eleverne, betaler for Frokosten hos mig. Jeg har nu 35 Rbl om Maaneden og Meieriproducter frit, men fører ellers min egen Husholdning. Pladsen er jo selvstændig og kan jo for saa vidt være meget god, men det er alt for lille Gage til jeg kan slaa mig til Ro paa den længere end til Vinteren er omme. Man kan spare en del paa Husholdningen ved at skyde en del af den Masse deilige Vildt (Urhøns, Harer, Gemser, Vildænder o.s.v.) som render om lige for Næsen, men ens Husholdning er ogsaa dyr, naaer man skal overlade den til en russisk Tjenestepige, der er de mest uøkonomiske Skabninger jeg nogensinde har kendt. Men jeg kan jo som sagt nok klare mig i Vinter. Men for resten er Plums bekendte for at betale meget smaa Gager her i Sibirien, det nye ”sibiriske Actieselskab” betaler lige dobbelt saa meget. Har Schalburg været hos Eder, ved I jo lidt mere om hele vort Liv og Færden herovre i det store hvide Land; det er vist sjældent to Mennesker har sluttet sig saa nøie til hinanden, som vi to har i denne Sommer. For min egen Skyld haaber jeg han kommer tilbage og kommer her til Smeinogorsk, men for hans Skyld eller for hans Sygdom, haaber jeg det ikke. Jensen og jeg er altsaa de eneste danske paa denne Egn. Jeg tænker vi slaaer os sammen og køber os en Gaas og feirer Juleaften paa gammel dansk Skik, men Tankerne vil dog mange Gange i Løbet af Festen flyve hjem til den kære gamle Præstegaard, hvor jeg jo veed I ere samlede om Juletræet.

21 Hvad er det blevet til med Hesselager? Det er helt underligt for mig at tænke paa maaske engang at komme hjem og ikke have hjemme i Ousted. Har I faaet nogle Billeder fra Fru Plum fra Barnaul? Hun lovede at sende Eder og mig nogle Exemplarer, men jeg har ingen faaet endnu. I skal ikke sætte Jer i Udgift for de Ting, jeg skrev om. Jeg kommer saamænd nok igjennem uden dem. Hvad jeg vilde sætte megen Pris paa var en dansk Avis for ikke at komme helt ud af det danske, men det er vist det bedste, og i Længden Samtidigt foto af ”den kære gamle Præstegaard” med præstefruen i døren, mens Victor Redøhl har taget plads i kareten. Den det billigste, at lade Aviunge pige til venstre er antagelig Rigmor, mens kusken ikke har sexpeditionen sende dem. kunnet identificeres. Saa gaaer de ogsaa directe til Censuren og strax videre. Private Breve ligger somme Tider længe og venter. Af samme Grund har jeg skrevet Firmaets Adresse paa medfølgende Svarkonvolut. For at I kan kontrollere om I faaer alle mine Breve, nummererer jeg dem for Fremtiden. Jeres forskellige Fødselsdagsbreve har jeg modtaget, og jeg haaber I har faaet et par Prospectkort fra Barnaul. Jeg vilde ogsaa gjerne sende Eder nogle herfra, men vi ere ikke saa civiliserede her at de findes. De ere da forhaabentlig raske igjen, saa I kan samles alle i Helligdagene. Hvordan har Aage og Harriet det? Det er en stor Skam at jeg ikke har skrevet til dem, men jeg skal forsøge at oprette det. Hils ogsaa Søstrene og Svogerne mange Gange. De ere vel alle hos Eder? Mine Julebreve haaber jeg at faae til Dagen, de blive jo min bedste Adspredelse. Hils Schalburg mange Gange, om I see ham. Ogsaa endnu en Gang glædelig Jul alle sammen og mange venlige Hilsener fra Eders hengivne Søn og Broder afs. fra Smeinogorsk 23/11 - modt. 23/12 03 Axel Redøhl

Kære Forældre og Søskende!

Smeinogorsk 26/12 03

Hjertelig Tak for Eders forskellige Breve. Jeg fik Eders sidste Brev i forgaars netop som jeg kom ind til Smeinogorsk for at feire Juleaften sammen med G.-J. I kan nok tænke jeg blev glad ved foruden fra Jer at finde Breve fra Ellen, Gudrun, Schalburg og Familien Jensen i København. Morsomt at de alle skulde naa mig lige til Juleaften. Jeg havde en efter sibiriske Forhold rigtig hyggelig Juleaften med Gaasesteg og dansk Mjød, sammen med G.-J. og en Finne, der tilfældigvis passerede her igjennem. Han har studeret flere Aar ved vor Landbohøiskole og talte dansk som vi, kendte flere Familier i Roskilde, pragtfuld, hyggelig og gemytlig Fyr. - Vore Tanker fløi ofte over Bjergene hjem til det gamle Land, hvor vi vidste I vare samlede om Juletræet, men man maa jo være glad, at man har det som man har det.

22 I dag, 2. Juledag hos Jer, sidder jeg igjen ude paa min Farm. Det er et Herrens Veir, 42˚ Frost og en Snestorm, som I slet ingen Begreb kan gjøre Eder om. Min Leilighed er kun beregnet til Sommeren, saa trods ihærdig Fyring kan jeg ikke faae Temperaturen høiere end 2˚, saa jeg sidder og skriver med Pels og store Filtstøvler paa. Bjergene, der kun ligger en Snes Alen fra mine Vinduer, ses kun som kolossale Skygger, men snart ligger Sneen op til Tagskægget. Saa bliver her lunt, og saa tænder vi Lampen og laver Temaskinen i stand til det igjen bliver Dag og vi kan komme ud og arbeide. Hr. Ulv har i nat taget en Tyrekalv fra mig, fordi han vidste jeg holdt Jul inde i Smeinogorsk; har ogsaa været paa Visit hos flere af Bønderne her i Landsbyen, saa vi kommer nok ogsaa til at gjøre ham en Gjenvisit i Hans Huler oppe i Slangebjergene. Stakkels lille Mor, det saadan maattet savne sine store og smaa Poder, forhaabentlig ere nu alle Patienterne raske igjen saa I kunne samles Nytaarsaften og med Guds Hjælp faaer jeg nok ogsaa Lov at tilbringe endnu mangen en Jul sammen med Jer. Min Stræben er nu kun at samle lidt til at kjøbe mig et lille Hjem for, og saa reise hjem til det gamle Land, til Slægt og Venner. Her er alt saa stort øde saa mørkt og koldt, og de Mennesker imellem hvilke ens Virkekreds falder saa uciviliserede og til dels saa aandeligt korrumperede fra øverst til nederst, at man gaaer til Grunde, sjæleligt og legemligt, skal man leve en længere Aarrække her; det føler jeg i grunden først nu, da jeg ikke har Schalburg mere. Stakkels han, i hans Julebrev var alt saa sort for ham, Sygdom, Modgang i flere Retninger, en vistnok i temmelig alvorlig Krise for det ansete gamle Hus. Jeg har skrevet et langt Nytaarsbrev til ham med Ønsket om at alt det Gode han har gjort mig i Modgangstid nu maa blive gengældt ham. Han har vel nu været hos Jer, saa at I kender ham. S. veed en fælles Bekendt der for Øieblikket er i Danmark (Lind, Repræsentant for Firma Randrup i Barnaul). Jeg har bedt ham skrive og anmodet ham om at medtage Eders Julegaver hertil, hvis Schalburg ikke skulde komme mere, hvad jeg bestemt fraraader ham. Sibirien er ingen Land for hans fine bløde Gemyt. Tak for de gode varme Sager og Tak for alle Julehilsenerne. Jeg skal nok skrive til hver især, men min Tid er meget optagen nu, og jeg maa svare paa mine andre Julebreve. Sig til Astrid at jeg vilde gerne sende hende et Prospectkort, men til en saa høi Grad af Civilisation ere vi ikke naaede herude i Altaibjergene, men jeg skal skrive til Barnaul efter nogle og saa sende Eder dem. I kan tro Naturen er deilig herude hos mig. Min Hytte ligger ved Floden midt i en stor deilig Have med store Fyrre- og Birketræer, alt lige fra Naturens Haand uden nogen Menneskehaands Indgriben. Juleaftensmorgen var det Hele bedækket med Rim fra Top til Rod, Bjerge, Træer og Huse. Jeg kunde næsten ikke bekvemme mig til at køre ind til Byen, men jeg vidste jo, at der laa Breve fra Danmark derinde. Skade at Menneskene her ere saa raa og uciviliserede. Jeg var for en Uges Tid siden til Middag hos Byens Politimester i Anledning af Keiserens Navnedag. Til at begynde med gik det helt godt med de officielle Taler, men efterhaanden som Vinen og Vodkaen steg min Vært til Hovedet, blev han mere og mere balstyrig, sang Marseillaisen og holdt glødende Oprørstaler mod Keiseren og Præsteskabet, kom gentagne Gange hen og omfavnede mig, drak Skaaler for Danmark, Christian den IX, Keiserinde Dagmar og Gud veed hvad, og da vi skulde til at bryde op, holdt han mig tilbage til de andre Gæster var gaaede og bad mig saa om at laane sig 5 Rbl til at spille Billard for i Klubben, da han var nødt til at vinde nogle Penge – en af Byens høieste Embedsmænd og Keiserens Repræsenentant!

23 Ellers kommer jeg kun i en tysk og et par russiske Embedsmandsfamilier for Sprogets Skyld. Mit russiske gaaer godt fremad, nu da jeg næsten udelukkende taler det og paa Forretningens Vegne kommer en del ud og handler med Folk. Imidlertid er mit Engagement her for lille til at slaa mig til Ro paa, saa jeg vil nu skrive til Plum og spørge ham, om han vil gjøre fast Kontrakt med mig paa ordentlige Betingelser, da jeg ellers vil reflectere paa et Tilbud jeg har fra Randrup i Barnaul til Foraaret. Smolin i Kurgan er gaaet fallit paa Grund af hans Folks kolossale Bedragerier. Kolind gaaer vistnok i Kurgan uden Plads Jeg er ved at skrive et Brev til Aage om Forholdene her, nærmest beregnet paa Gengivelse i Nationaltidende og skriver ogsaa med det første til Ellen og Gudrun. Haaber I har faaet mit Brev mærket N1. Endnu engang glædeligt Nytaar og mange venlige Tanker og Hilsener fra Eders hengivne Søn og Broder afs. fra Smeinogorsk 26/12. 03 - modt. 13 Januar 04 Axel

Kære Gudrun!

Smeinogorsk d: 26/12. 03

Mange, mange Tak for dit kære Julebrev. Det var morsomt jeg fik det lige paa Juleaften sammen med en hel Del andre Breve fra Danmark. Det livede jo svært op, kan Du tro. Ellers var det svært at holde Jul herovre i det øde, kolde Sibirien, naar man kender Julen i Danmark. Jeg havde ellers efter Omstændighederne en nogenlunde hyggelig Juleaften sammen med 2 Danske. Vi spiste Gaasesteg og drak vore Kæres Skaal i dansk Mjød, og Tankerne fløi jo tidt i Løbet af Aftenen til det kære gamle Hjem. Stakkels lille Mor, der saadan har maattet savne sine Poder, men forhaabentlig kommer vi jo nok engang til at feire Juletiden sammen. Idag, hos Jer 2den Juledag, sidder jeg igen paa min Farm og giver mig Tid til at læse alle de kære Julebreve. Det er et farligt Veir i dag, 40-45˚ Frost og en Snestorm Du aldrig har drømt om, kun igaar og i forgaars var det deiligt Veir, og saa at bo her saa vidunderligt skønt og storslaaet inde i Bjergene. Jeg har eller en hel Del at tage vare paa, c. 150 Køer, Heste, Svin og Faar, et stort Meieri o.s.v., men det er lige godt bedre at være dansk Landmand, skjønt det jo ogsaa har sine Besværligheder. Jeg længes kun efter at komme hjem og sætte mig fast, her kommer man aldrig til at føle sig hjemme i et Folk der er saa gennemraat som det russiske. Jeg har hørt fra Familien Jensen til Julen, det var pænt gjort af dem. De fortæller ogsaa om Willumsens Forrykthed. Sørgeligt at det haabefulde unge Menneske skal blive saa forskruet. Du kan tro jeg vil blive glad for et dansk Julehefte. Det vil blive mig misundt af alle danske her. Det er kedeligt, jeg aldrig har faaet de Breve og Aviser Du har sendt mig, men Postforbindelsen er jo saa slem hernede. 75 danske Mil med Heste herfra og op til Jernbanen; som Veiret nu er faae vi rimeligvis ikke Post 10 á 12 Dage thi det er livsfarligt at færdes ude over kirgisiske Stepper nordpaa i saadant et Veir. Hvordan gaaer det med Vindmotoren og de nye Ovne? Har I høstet godt? Det har nok været en vanskelig Høst iaar? Skriv nu snart, jeg bliver saa glad for hver Brev. Modtag saa baade Du og Edvard mine bedste Ønsker om alt mulig Held og Lykke for Eder i det nye Aar med de venligste Hilsener fra Eders Hengivne Fra Smeinogorsk 26/12 03 Axel Redøhl

24 Kære Søster Ellen!

Smeinogorsk d: 27/12 03

Tak for dit kære glade Julebrev. Jeg fik det netop Juleaften sammen med en hel Del andre Breve fra Danmark, og du kan jo nok tænke, at det livede voldsomt op. Uden dem havde det alligevel været trist at holde Jul her nede i Bjergene saa langt fra alle sine Kære. Saa gik det jo alligevel; - efter Omstændighederne havde jeg en helt hyggelig Juleaften med Gaasesteg og Vanilleis sammen med en Dansk og en Finne. I dag, 3die Juledag, sidder jeg igen ude hos os selv paa mit ”Gods”. De to Juledage har det været et, selv efter sibiriske Forhold, ganske forfærdeligt Veir 42˚, Frost og en Snestorm som man ikke kan beskrive; det kendes ikke i det hyggelige lille Land Danmark. I dag er det igen deiligt Veir. Solen Staaer høit over det imponerende Vinterlandskab, og her er saa usigeligt smukt ude i Altaibjergene. Farmen ligger c. 1 dansk Mil fra Byen Smeinogorsk, der efter sibiriske Forhold ikke er andet end en stor Landsby. Største Delen af Beboerne bestaar af fuldstændig halvvilde og uciviliserede Russere, Kalmukker og Kirgisere. De fleste af disse skal man vogte sig for at komme nær uden en ladt Revolver i Haanden. Saa ere vi jo som sagt 2 Danskere, 2 Finner, 1 fransk Ingenieur paa en fransk Guldgraverstation her, 5-6 Tyskere og en Snes russiske Embedsmænd. Med disse kommer jeg en Del sammen paa Forretningens Vegne og kommer ogsaa en Del i deres Klub. Ellers kommer jeg kun i en tysk og en russisk Familie. Tyskeren interesserer mig, fordi han regelmæssigt faaer Aviser fra Berlin, og hos Russeren kan den smaa 19aarige Frk. Helene Pavlona saa rart lære mig en hel Masse russisk. Hun er nemlig et frygteligt Sludrechatol. Giver jeg hende en Slædetur eller ½ pund Confect, er hun ellevild og fortæller mig en hel Masse af forskellige Slags. Nogle af de russiske Damer kunne see ret godt ud med deres noget sydlandske Udseende, men de ere næsten alt for tarveligt opdragne og for lette at erobre, især for os Udlændinge, der kan fortælle dem en hel Del ude fra den dem fuldstændige ukendte store Verden til at man kan gaa hen og forelske sig i dem for Alvor, særlig naar man har seet danske unge Damer, og Du veed jo nok hvordan det er med det Krigsvæsen. Jeg fik Brev til Julen fra mine to gamle Flammer, Sofie og Frederikke Jensen, der jo nu sidder som to adstadige gamle Pebermynter? inde i København. Ellers gaaer Livet temmelig ensformigt herude. Engang imellem har vi en rask lille Ulvejagt op i Bjergene, eller en lille Bataille med omstreifende Kirgisere der vil stjæle Køer, ellers oplever jeg ingen store og mærkelige Ting. Jeg sender Dig hermed en Konvolut og haaber at høre fra Dig: Din russiske Udskrift vakte almindelig Beundring her, men det var bare slet ikke mit Navn. Naa, nu kun Ønsket om alt godt i det nye Aar og mange venlige Hilsener til Dig og Jacob fra Din hengivne Broder Modt: 10/1 04 Axel Redøhl

25 Kære Forældre!

Smeinogorsk 12/1 r.T. 04

Endnu en Gang tak for Eders Kort og Eders Venlighed mod Schalburg under hans ophold hos Eder. Han kommer jo desværre ikke mere her til Sibirien; for min Skyld desværre. Jeg havde en god og trofast Ven i ham. For hans egen Skyld er det vist bedst som det bliver, thi hans bløde Natur lider for meget under de saa mange Henseender haarde og kolde Forhold her. Hans Familie staaer vist desværre i Øieblikket under en temmelig alvorlig Krise, og han selv har meget at gaae igjennem foruden hans Sygdom, men med Guds Hjælp vender det sig jo nok alt til det bedste for ham. Som I vel har seet af et Kort jeg sendte Astrid fra Ust-Kamenogorsk har jeg været en Tur nede i denne By. Den ligger et hundrede Mile herfra mod Sydvest ned mod den afganistanske Grænse. Forhold af streng privat Natur har nemlig gjort det umuligt for mig at drive Forretninger sammen med G.-J. Hvem af os der har Ret vil Tiden vise, men som den yngste i Firmaet gik jeg min Vei og vi skiltes som gamle Soldaterkammerater. Jeg reiste saa til U.K. for at søge mig en Stilling i de derværende Guldminer, hvilket imidlertid viste sig forgæves. - Jeg har nu en Plads paa Haanden som Bestyrer paa et større Avlsbrug ikke langt herfra. Fruen er danskfødt, Manden Englænder, 2 Døtre tyske, alle Balletdansere, der af Feiltagelse er havnet her midt inde i Altaibjergene. I hvert Fald kan jeg klare mig her et par Maaneder, saa begynder Maskinsæsonen, og saa kan jeg faae Plads hos Randrup i Barnaul, saa I skal ikke ængstes for mig, jeg har snart lært at staa alene og det var jo i Grunden derfor jeg reiste til Sibirien, Naar jeg engang kan fortælle jer hele Sammenhængen, vil I see at jeg maatte handle, som jeg har gjort. – Min Post gaaer foreløbig gennem Plum Smeinogorsk, som medfølgende Kuvert. – Vi har i Øieblikket her en klingrende Vinter med 40-45˚ Frost, men det mærkes ikke mere end 10° i Danmark her i den tørre friske Bjergluft, og Naturen her er saa storslaaet. at bereiste Folk siger, at det er enestaaende i Verden. Jeg tager for Tiden Undervisning i Russisk hos en tysk-russisk Dame. Tysk falder mig nu lige saa let som dansk, saa man har jo altid en Del praktisk Udbytte af sit Ophold her. Men som sagt, Sibirien bliver aldrig mit Hjem. Jeg længes hjem til det lille Land, og kommer før eller senere og skal da være hjertensglad om jeg igjen kan komme til at arbeide sammen med S.. Her taler man for Tiden om den tilstundende Krig med Japan. Der mobiliseres utrolige Troppemasser her fra den tættest befolkede Del af Sibirien. Hver Uge gaaer store Transporter op til Jernbanen og derfra mod Øst. Nu tusinde Hilsener til jer alle fra afs. fra Smeinogorsk 25/1 04 - modt. 12/2

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Smeinogorsk d. 15/2 04

Tak for et par Kort som jeg har modtaget i Løbet af Ugen. De bebuder snarlig Brev, men da jeg endnu intet har faaet, tænker jeg, at det er gaaet tabt under denne Krigstummel. Det er jo en meget urolig Tid her. Ingen af os ved, hvad der bliver gjort ved os Udlændinge, og for Firmaerne er det en alvorlig Tid, da hele det økonomiske Liv

26 ligger stille. Jernbanen er optagen af Soldater og Varetransport. Ikke et Pund afsendes eller modtages. Maskinerne til Sommersæsonen er smidt af et Sted inde i Vestsibirien, og i stedet er der proppet Soldater ind. Enhver Inddrivelse af udestaaende Fordringer hos Bønderne maa opgives, og Bønderne selv forstaa ikke helt at skelne mellem Japanesere og Danske. Tusinder af Soldater afgaae hver Dag ned til den ikke saa fjerne kinesiske Grænse. Som sagt en temmelig alvorlig Krise i hvilken vi jo aldeles ikke har andet at gjøre end at holde os fuldstændig rolige og haabe, at der senere maa blive Brug for en Del gode Kræfter. Fra Krigsskuepladsen hører man kun meget sparsomme og meget upaalidelige Efterretninger, men man maa indrømme, at her gaaer en løftende National Stemning gjennem Folket, og det er imponerende at see den Ro hvormed unge Knøse og gamle graaskæggede Familiefædre tager Afsked og drage af sted. Det gjør Vesteuropas forholdsvis høitkultiverede og disciplinerede Folk dem ikke efter. Man lærer først i Grunden at kende et Folk under saadanne store Øieblikke, men man skal jo passe voldsomt paa sin Mund. Den mindste Tøddel der kommer fra Udlandet bliver censoureret. Levnedsmidler stige i Pris i uhyre Grad. F. Ex. Et Pund Sukker koster 30 Kopek = c 58 Øre o.s.v. Forrige Søndag skete der hos Plum i Smeinogorsk en meget stor Ulykke, idet hele hans Hus med hele det kostbare Lager (c. 40,000 Rbl.) af Smør, Landbrugsmaskiner og Meieriinventar, brændte ned lige til Grunden, meget lidt reddet og intet assureret. I G.-J. Fraværelse havde jeg styret hele Historien, sad alene i Kontoret, hørte Vagten raabe Brand udenfor i Lageret, styrtede ud og finder ham liggende døddrukken midt i den brændende Lagerbygning af Træ, seer strax at alt er haabløst, faaer med Nød og Neppe ham og Tjenestepigen, Kontantbeholdning og Værdipapirer slæbt ud og hele den store Træbygning er et Ildhav. Da jeg senere forsøger at redde Handelsbøgerne ud af Kontoret, bliver jeg bedøvet af Røg og Hede, falder om og ligger nogle Minutter paa Gulvet, men en modig Mand, som jeg hører senere er den herværende Præst, griber mig i Nakken og smider mig ud gjennem et Vindue, og jeg slipper derfra med et par aldeles ubetydelige Rifter og et par mindre Brandsaar. Af mine personlige Eiendele er kun brændt en Pels, noget Fodtøi og et Tæppe. Jeg har været i Brandforhør, er selvfølgelig kendt fri for ethvert Ansvar. Vagten var uden mit Vidende gaaet ind i den Lagerbygning, i Fuldskab tabt en Petroleumslygte ved siden af Maskinoliebeholdningen og i et Nu stod Katastrofen ikke til at undgaae. Men stakkels Plum! Han har kun havt Ulykke med sig her i Sibirien og denne sidste gør vistnok en Ende paa det Hele her. Gud ske Lov for den megen Sne, ellers var vistnok en stor Del af den sammenklinede træby gaaet op i Luer. Af Brandvæsen findes her kun en aldeles latterlig Parodi, over hvilken Ousteds do [ditto] staaer himmelhøit. Og Gud ske Lov intet Menneskeliv gik tabt. En Bekendt af mig, Politimestren, mener at jeg kan faae den russiske Redningsmedalje. Foreløbig har jeg nu fuldt op at gjøre med at reparere og see at faae saa meget som muligt ud af de sørgelige Ruiner. Veed endnu ellers intet bestemt, men haaber jo og vel med Rette paa bedre Tider efter Krisen. Det var meningen at jeg skulde aabne et Kontor her for et andet Firma, men nu ligger jo som sagt alt stille. Har ogsaa været lige ved at forpagte et større Avlsbrug, men trak mig tilbage paa Grund af de usikre Forhold. Jeg betragter det som et lykkeligt Varsel, at jeg slap godt fra Brandnatten. Er ved godt Mod, med Guds Hjælp gaaer det jo alt sammen. Galschiødt holdt i Søndags Bryllup i Barnaul med Frk. Ishøy.

27 Skriv snart, I kan godt sende Aviser. Hvad vi ikke maa læse, klipper de tout simplement fra. Har I sendt min Pakke med Lind? Har I faaet mit Brev Nr. 3 af 12/1 og forskellige Prospectkort? Hils Gudrun og tak for Brev jeg skriver med det første. Send helst Breve recommanderede. Nu lev vel og tusinde Hilsener til store og smaa afs. fra Smeinogorsk 15/2 - modt. 17/3 – 04

Kære Forældre!

Fra Eders hengivne Søn Axel

Barnaul 28/2 r.T.

Det er kun i den yderste Nød jeg griber til at sende dette Brev, men jeg ser ingen anden Udvei til at sikre min Existens, da jeg i Øieblikket staar uden Existensmidler i det vinterkolde krigeriske Sibirien. Jeg beder Dig derfor om dersom det er Dig muligt at bringe mig nogen Hjælp saa hurtigt som muligt. Jeg har med samme Post skrevet et langt brev til Plum og klarlagt for ham hele mit Forhold til Goverts-Jensen og bedt ham sammenholde det med, hvad han rimeligvis har hørt om denne Sag fra andre her, og derefter meddele Dig, om han mener at G.-J har handlet rigtigt. Jeg kan kun meddele Dig, at efter den frygtelige Ildebrand i Smeinogorsk blev der et saadant Liv dernede, at jeg skammede mig over mig selv ved at leve der, at til sidst Goverts og et aldeles mislykket russisk Subject, efter at jeg havde nægtet at være med i et vildt Drikkelag med deliriske Mænd og Tøiter af den laveste Art, med Revolver i Haanden drev mig paa Gaden, og at jeg, da jeg kort efter med mine faa fra Branden reddede Eiendele i slæden kørte hen over de kolossale Snemarker og følte, at der ikke indenfor 1.000 Mile var et eneste Menneske, der holdt af mig, dog følte mig som sluppen ud fra et Helvede. Nu sidder jeg i Barnaul og har gjort store Anstrengelser for at faae nok saa lille en Plads, men Krigen lægger et trykkende Baand paa hele Forretningslivet og Vinteren raser endnu i al sin Vælde, saa dersom Du seer Vei, beder jeg Dig hjælpe mig lidt foreløbig. Vorherre giver mig nok Kraft og Leilighed til engang at kunne betale Dig dette og meget andet tilbage. Jeg har jo da nu den store Fordel at det russiske Sprog ikke lægger mig Hindringer i Veien. Jeg har bedt Plum, om Du telegrafisk maa anvise mig gjennem det herværende Kontor, hvor de altid vil være nøie á jour med min Adresse. Jeg maatte laane 25 Rbl. til Reisen af en russisk Ven og maa nu see at slaa mig igjennem dermed foreløbig, men her er voldsom dyrt i Øieblikket. – Galschiøtt er kort efter sit Bryllup reist herfra og staar maaske selv i Fare for at miste sin Stilling nu. Har faaet Eders Brev af 15 Febr. Samt Breve fra Ellen og Gudrun. Hils Dem og tak, og sig jeg skriver saasnart jeg faaer noget godt at skrive. Haaber paa alt godt, sender i Tankerne Eder alle de venligste Hilsener. Eders hengivne Søn afs. fra Banaul 13/3 - modt. 26/3. 04 Axel

28

Kære Forældre!

Barnaul 29/3 04

Haaber I har faaet mine Breve, et af 15/2, Smeinogorsk, og et fra Barnaul 13/3. I vil af det sidste have seet, at min Stilling er rent ud fortvivlet. Det er vistnok umuligt at finde sig en nok saa lille Stilling her. Den ulyksalige Krig har standset alt Forretningsliv og tilmed har en ondartet Kvægpest, standset Meierivæsenet her i Gouv. Galschiøtt tilskriver mig i dag med Beklagelse, at det er umuligt at skaffe mig en Plads. Byen er proppet af Soldater. Jeg har med Nød og Neppe fundet mig et Kvarter paa et meget slet og meget dyrt Hotel. Og for at gøre Ulykken fuldkommen, bliver jeg for en halv Snes Dage syg af en tyfuslignende Klimafeber, af hvilken jeg har ligget aldeles ene og hjælpeløs til igaar. Er nu Gud ske Lov kommet lidt til Hægterne, og haaber vel hermed at have gennemgaaet Trængslernes Rekrutskole. Men hvor skal jeg hen og tage mit Brød! I dag har Værten sendt mig en opskruet uforskammet Regning og sagt, at jeg maatte betale i Morgen eller flytte. Jeg har henvendt mig til mine Landsmænd, men alle har, jeg ved ikke af hvilken Grund, trukket sig tilbage med venlige Ord og intet Videre. Og trods alt det svære jeg har gennemgaaet, trods al den Raahed og Kulde som findes her, er jeg kommet til at elske Sibirien og troer absolut her ligger en stor Fremtid naar engang den ulyksalige Krig bliver endt. Om I seer eller hører fra Schalburg, da sig at jeg har faaet hans to sidste Breve og svarer ham saa snart som muligt. Hils Søster Astrid og ønsk hende til Lykke til Konfirmationen. Gid hun maa møde megen Lys og Lykke her i Livet. Jeg fortryder ikke, at jeg ikke lukkede Øinene for al den Lumpenhed og Nederdrægtighed nede i Smeinogorsk, men det havde unægtelig været nemmere for mig at gøre det, og dog har jeg maaske for første Gang i mit Liv handlet fuldt ud korrect i denne Sag. Naa, Vorherre giver vel bedre Tider, saa at jeg snart kan meddele Eder noget mere glædeligt; i Øieblikket veed jeg end ikke hvor jeg skal komme ud af den Gæld, jeg saa meget mod min Villie har paadraget mig ved min Sygdom, men jeg forstaaer saa godt at det er vanskeligt for jer at hjælpe under de vel ogsaa hos Jer trange Tider. Det bedste for mig var ubetinget, om jeg kunde komme hjem og saalænge Krigen staaer paa søge mig et virkeligt grundfæstet Forbindelse med et Firma i Danmark, Hamborg eller England, thi jeg troer absolut her ligger umaadelige Hjælpekilder gemt her, der snart maa tages i brug, og der er mange, ved jeg, der tænker som jeg. Men som jeg ogsaa sagde jer ved min Afreise fra Danmark, var det min faste Overbevisning jeg aldrig skulle komme hjem mere. I dag er det jeres Skærtorsdag; glædelig Paaske og mange venlige Hilsener til alle fra Eders hengivne Søn Axel Har Fader talt med Plum? Gaae ellers op til ham og forklar ham min Stilling, som jeg har beskrevet den for Eder. Hils Aage, alle Søstrene og Svogre mange Gange. Ved forskellige Leiligheder falder det mig lidt svært at legitimere mig. Kan det ikke lade sig gjøre en paa tysk affattet Attest i lighed med de her blandt Lutheranerne gængse Daabsattester. Disse indeholder Notification af Daab, Konfirmation og 1ste Deltagelse i Nadveren. Endvidere om muligt et Studenterexamensbevis. Dersom det fra Sparekassen ikke kan skaffes til Veie tænker jeg at et nyt vil kunne faaes i Roskilde uden Betaling da jeg havde Friplads ved min Afgang fra Latinskolen. Endvidere et par vellignende Fotografier. Disse Ting vil ved forskellige Leiligheder hjælpe mig over mange Vanskeligheder. Min Post kan selvfølgelig foreløbig sendes til Plum, Barnaul,

29 men er det noget vigtigt da recomanderet. Her er ikke den allerstørste Sikkerhed i Øieblikket. Endnu en Gang Hilsen og Tak fra Eders hengivne Søn Axel

Kære Forældre!

Barnaul d. 11/4. 04

Næst efter at takke jer mange Gange for Eders med Længsel ventede Brev af 28/3 som jeg har modtaget i dette Øieblik, vil jeg som det for mig vigtigste Spørgsmaal sige Jer strax, at vil arbeide mig frem og det endda nerop i Sibirien nu. Det gør mig forfærdelig ondt, kære Forældre, at netop I har tabt Troen og Tilliden paa, at jeg trods alle mine Feil, som jeg i Grunden først nu er kommen til Erkendelse af, altid har havt den ærligste Villie til at arbeide for mit Brød, og ingensteds er jeg mig bevidst at have opfyldt min Pligt over for Nogen til den yderste Grænse som netop over for Goverts-Jensen. Lad ham være 20 Gange Bestyrer, er jeg ansat hos et dansk Firma, hvis Hovedledelse sidder i København, intet kan see eller kontrollere her og ere aldeles ukendte med de herværende Forhold, saa byder min Samvittighed mig at nægte min Deltagelse til Ting, som efter min Overbevisning ere aldeles modstridende, næsten forbryderiske, mod dette Firmas Interesser. Bliver saa saadanne Ting afgørende i min Gerning, kan man vel endelig tabe Interessen lidt. At Hr. S. M. Plum har vist mig uhyre megen Elskværdighed og Interesse, er jeg glad og stolt over, men jeg forstaar ikke og beklager meget, at han kan hænge sig i saadanne Unøiagtigheder, at jeg paa Brandnatten skulde have lagt mig at sove Kl. 6, da han kan faa adskillige troværdige Folks Udsagn for, at jeg factisk satte mit liv ind paa at redde, hvad reddes kunde, hvad vistnok endog G.-J- har maattet indrømme skriftlig over for ham. Men Gud ske Lov, kære Forældre, har den Modgang, jeg her har lidt netop modnet mig til Mand, saa jeg føler mig stærk nok til netop at tage Arbeidet op her, blot jeg maa faa Lov at tage fat paa noget. Jeg troer, jeg med Rette kan sige, at ingen Dansk her har prøvet det som jeg. Igaar aftes gik jeg, da jeg ikke eiede en Kopek, fastende i Seng. Det var den russiske Paaskedag, lidt drøit at tænke paa Søster Astrids Konfirmation. Mange Tak for Pengene. Jeg veed godt, hvor svært det er for jer at afsee dem, men de maa desværre alle gaae til Dækning af Gæld, paadraget ved min Sygdom og Ophold i den sidste Maaned. Jeg gaaer nu til Holm for at hente dem og spørger om han kan faae Brug for mig, hvad jeg selv med hans bedste Villie troer er umuligt, da han har alt for mange Folk, og Forretningen ligger helt stille hen. I Smeinogorsk ved jeg, der er Brug for Folk, men de vil vel nok ikke sende mig derned igjen. Jeg søger for Tiden 2 Pladser, den ene som Meieribestyrer dybt inde i Altaibjergene, temmelig daarlig lønnet, men saa i Smeinogorsk som Maskinforvalter eller russisk Tolk hos et østerrigsk Millionfirma med Guldminedrift der. Eieren, Fürst Tuvin Taxis, kommer her til Barnaul i disse Dage. Jeg har lagt mit Kort hos hans herværende Agent, en Russer, der har lovet at støtte mig. Saa faaer vi jo see, hvad det kan bringe. Pladserne ere meget høit lønnede og temmelig Selvstændige, saa faaer jeg dem, har jeg haab om temmelig snart at kunne afbetale Gæld og danne mig et Fond. Men kære Forældre, I

30 maa tro, at jeg har den ærligste Villie til at arbiede, og at jeg i den Sag kun har gjort som Ære og Samvittighed bød mig, om rigtigt eller ei maa Fremtiden vise. Hvor svært det er i denne Tid at faae noget her vil I forstaa ved at høre, at jeg forgæves har søgt en Plads som simpel Arbeidsmand hos en Russer til en Løn, som man hjemme vilde skamme sig ved at byde en 12 aars Tjenestedreng. Og dog er jeg aldeles sikker paa, at her ligger en stor Fremtid, naar engang Krigen er endt. 14/4. – Jeg har nu været hos Holm, talt med ham og faaet Pengene 51 Rbl. 65 Kopek, men han sagde, hvad jeg selv veed ligesaa godt som han, at det var ham, selv med hans allerbedste Villie, umuligt at skaffe mig selv den allermindste Beskæftigelse, da vi der kender Forholdene veed, at der i de næste 3-4 Uger aldeles ikke er den mindste Forretning at gøre, dels paa Grund af Krigen og dels paa Grund af det nu her indtrædende Tøveir. Damperne ligger endnu indefrosne ved Tomsk og de Hjulspor, der om Sommeren og Vinteren agerer nogenlunde fremkommelige Veie, forvandles i denne Tid til temmelig rivende Bifloder ved at de uhyre Snemasser inde i Altaibjergene og oppe paa Kirgiserstepperne begynde at smelte, saa at al Samfærdsel og Forbindelse med Omverdenen er fuldstændig udelukket de kommende Uger. Smør kommer der ikke en Drittel af ind, og Landbrugsmaskinerne ligger stadig inde i Rusland et sted og venter paa, at Troppetransporterne mod Øst skal høre op; saa Enhver her veed, at Forretningslivet nu staaer foran den sidste, men haardeste Del af sin Vinterdvale. Og dog har jeg lidt lysere Udsigter. Igaar blev jeg kaldt ud til den russisk-østrigske Agent her for at oversætte for ham paa russisk et tysk Forretningsbrev, og han lovede mig da igjen gentagne Gange, naar Chefen indtraf med første Damper, da at gøre alt muligt for mig. Jeg har leiet mig meget billigt ind her i Barnaul og vil see, hvad Samfærdslens Aabning kan bringe. Ens daglige Maaltider bestaar hovedsagling af The og bart Brød, men Arbeidet er jo heller ikke saa strængt desværre, og jeg føler nu ikke de Fristelser til Deltagelse i det dyriske og raa Liv som hos Plum i Smeinogorsk. Jeg skriver med det Første til Plum, København, for at takke for hans Elskværdighed. Og Eder skal jeg selvfølgelig øieblikkelig meddele, naar jeg har et Resultat. For Resten vil jeg lægge det i Vorherres Haand og haabe det Bedste. Kun Eder vil jeg bede om endnu en Gang at tro paa mig, saa skal jeg snart arbeide mig op og blive Eder en god Søn. Endnu en Gang Tak for alt godt og de venligste Hilsener til alle, ogsaa Søstrene og Svogrene, fra Eders hengivne Søn Afs. Barnaul 17/4 - modt. 2/5. 04 Axel

Kære Forældre!

Barnaul 1/7. 04

I dette Øieblik piber den første Damper paa Floden. Det vil sige, at vi igjen har Forbindelse med den store Verden og staar ved Begyndelsen til den lyse varme Sommer. Naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest. Alt var jo saa lukket og sort for mig, og saa har jeg nu faaet en Plads, hvor jeg selv har i min Haand at kunne arbiede mig op til en god fast Plads. Den Mand, hvis Navn staaer øverst paa dette Papir, er Chefen for et stort Handelsfirma. Hos ham er jeg blevet engageret trods alle mine Landsmænds Forsøg paa at forhindre det.

31 Hr. Jørgensen leder i Øjeblikket selv sin Forretning her. Jeg kom til ham for en 14 Dages Tid siden, og han tog mig. Som Hr. J. selv siger: til de betroede Pladser i mit Firma kan jeg kun bruge Folk jeg kender, men jeg vil give Dem Anledning til at uddanne Dem i min Forretning og under min personlige Undervisning, men De maa finde Dem i at begynde helt fra neden af som Lagerarbeider. Ser jeg at De duer til noget, skal De hurtigt komme opad. Det er et Firma som, naar den i den sibirisk Smørhandels Historie aldeles ukendte Krise nu for Tiden er endt, vil brede sig til Manchuriet og europæisk Rusland med mange, mange forskellige Producter. Hr. J. har i mange hyggelige Aftentimer aabnet mig Perspectiver, som jeg aldrig har drømt om. Kun maa jeg, som han selv siger, gjøre mig fortjent til det. Jeg har her fri Station og 20 Rbl. om Maaneden foreløbig, har fuldstændig Ophold i Familien, der kun bestaaer af Herren og Fruen, begge Hamburgere, begge umaadelig elskværdige. Hr. J. taler lidt dansk (han er født Nordslesviger (tysk)), men Omgangssproget er selvfølgelig tysk og Forretningssproget tysk-russisk. Jeg skal nu lære Handelsbogføring, Korrespondance m.m. og da rimeligvis til Kurgan og lede den store Kødexport, som aabnes der til Vinter. Smørhandelen gennemgaaer som sagt for Øieblikket en Krise, som rimeligvis vil koste flere af de danske Firmaer Livet. Dette Firma ligger helt stille og uddanner sig nogle Folk til at tage fat, naar Stormen er reden af. I kan tro, kære Forældre, jeg spytter i Næverne og tager fat, helt, helt fra ny af. Jeg skal vise de Herrer her, der med koldt Blod lod mig sulte, at Redøhl kan staa paa egne Ben, og I skal dog nok en Gang faae Glæde af mig. Hvem veed, maaske kan vi flyve hinanden lidt nærmere engang; jeg har jo nu mine bedste Aar for mig, og har endnu aldrig i mit Liv haft saa gode Betingelser for at kunne komme op. Vær I derfor uden Bekymring. I skulle nok snart faae godt nyt fra mig. Kære, lille Moer! Jeg har havt en meget streng Tid, men Gud være lovet, den er ovre og har ogsaa lært mig noget. Kan du tænke Dig Bondeknolden Assemand [maa være kælenavn] som Repræsentant for et stort Hamborgfirma! Naa, det gaaer jo ikke saa hurtigt, og arbeides maa der, men Hovedsagen er, at jeg er paa fast Bund. Skriv nu snart om alt Nyt fra Jer og hvordan I har det. Jeg skriver snart igjen, men skal nu til andet Arbeide. De venligste Hilsener til alle fra Eders hengivne Søn afs. fra Barnaul 2/5 - modt. 18/5 04 Axel

Kære Fader!

Barnaul 7/5. 04

Om det gaaer, som jeg tænker, skulde dette Brev komme Dig i hænde omtrent til Din Fødselsdag og bringe Dig og Eder alle min hjerteligste og bedste Lykønskning og Ønsket om alt godt og glædeligt i det nye Aar. Jeg veed jo, hvor megen Del I tage i min Skæbne, og jeg kan jo nu glæde Eder med, at jeg nu er i god og sikker Havn, som jeg nok skal vide at holde. Det er altid sundere og bedre med en Virksomhed, man begynder fra neden og stadig arbeider sig opad, som at begynde paa Halvveien og saa aldrig komme længere. Min Tid her er heldigvis optagen fra Morgen til Aften, men jeg faaer ogsaa Leilighed til at lære en Masse, har mit sikre Ophold i en elskværdig Familie og tjener endda lidt, saa det er jo en ret god Begyndelse. Foruden al Slags Lagerarbeide giver Hr. Jørgensen mig Anledning til at lære Bogføring og Handelskorrespondance. Naar jeg saa i min Fritid studerer tysk og russisk, kan

32 I forstaa at min Tid er temmelig godt besat. Som vel ogsaa I have hørt, er dette Aar en aldeles ukendt Krise i Smørverdenshandlens Historie, en Krise der bl.A. vist her vil koste et par af de danske Firmaer Livet. Hr. J. siger, at han vil benytte dette Aar til at udsøge sig og uddanne Folk, der naar bedre Tider kommer, kan udvide hans Forretning, som til den Tid vil blive meget vidtrækkende og omfatte mange forskellige Producter. Baade han og Fruen viser mig megen Elskværdighed og overlader det helt til mig selv, om jeg vil benytte de givne Chancer til at komme opad. Med de herværende Danske kommer jeg kun meget lidt sammen. Et par enkelte af dem har ved forskellige løgnagtige Paastande søgt at forhindre, at jeg fik Pladsen her, og nu trækker de medlidende paa Smilebaandet, fordi jeg maa gøre ting her, som de her sætter deres Tjenestekarl til. Men jeg blæser dem et Stykke, er ingen Tak skyldig, og skal vel vide at staa paa den rigtige side og see og lære, hvad jeg kan. Plum hører jeg intet fra. Jeg har i dag været i Forhør her i Anledning af Ildebranden i Smeinogorsk. Fra Schalburg havde jeg brev i gaar. Han er nok endnu paa Hospitalet, stakkels Mand. Hvordan har I det alle, store og smaa? Nu er det vel allerede Sommer hos jer med spirende Sæd og Løvspring. Her hos os er vi kun lige vaagnet op af Vinterdvalen, men allerede er det temmelig varmt. Det bliver et strengt Aar for Sibirien at komme igennem dette, Krigen ligger som en tung Klods paa hele det økonomiske Liv her, og der er vist langt inden Enden naaes. I dag faa vi her de første Efterretninger om det ulykkelige Slag ved Yalufloden, men Folk her er meget rolige og henviser kun til at 1812, Tyrkerkrigen, begyndte ligesaadan. Sender I ved leilighed de omtalte Documenter og Billeder? Har I faaet mit Brev af 15/4? Kan I ikke sende nogle Aviser? Vi faae forskellige Hamburgerblade, men jeg vil jo gerne følge lidt med i det hjemlige. Randrup faaer her 3 Expl. af Dannebrog for 5 Ø. fra Expeditionen, saa gjort paa rette maade er det umaadelig billigt. Nu endnu engang hjertelig til Lykke og mange venlige Hilsener til alle fra Eders hengivne Søn afs. fra Barnaul 7/5 - modt. 29/5 04 Axel

Kære Forældre!

Barnaul 20/5 04

Det er i dag den russiske 1ste Pinsedag. Har i det i min Ensomhed, da Hr. og Fru Jørgensen ere kørte bort, medens jeg passer Huset, men har det ellers helt godt med min Temaskine og en af Hr. Jørgensen skænket, fra Hamborg medbragt, Havanna. Jeg har i disse Dage faaet det mig med Frans v. Jessen4 sendte Brev. Som han skrev bagpaa, havde han Glemt det i sin Lomme og slæbte det med helt ind i Manchuriet. Igaar fik jeg Brev fra Dethe, til hvem jeg skriver i Dag eller i Morgen, og venter for resten snart Brev fra Danmark. Jeg har det brillant, nu da jeg er kommen i en sikker Havn. Ganske vist bliver der stillet store Krav til min Arbeidsevne. Hr. J. siger at han vil bibringe mig Købmandsuddanelsen helt fra neden af, at min Uddannelse maa fremskyndes saa meget som muligt, da han har haardt Brug for mig til en selvstændig 4 Franz von Jessen (1870-1949), dansk journalist og forfatter. Medarbejder ved De Ferslewske Blade 1897-1910 og 1930-44; virkede her som udenrigskorrespondent, bl.a. under den russisk-japanske Krig 1904-05. Ved Berlingske Tidende 1913-30 og fra 1944. Udgav en række bøger om det sønderjyske spørgsmål; desuden flere bind erindringer og en enkelt roman, Katja (1912). Fik som kollegaen Nic. Blædel skriveforbud under den tyske besættelse af Danmark.

33 Plads. Lagerarbeide, Smørsmagning, Bogføring, Tysk og Russisk optager min Tid fra 5 Morgen til 9-10 Aften, men I kan tro, jeg har ogsaa Forstaaelsen af alle disse Kundskabers Værdi for mig. Hr. og Fru J., der selv er omkring de 30, ere baade som Venner, Forældre og Pricipal for mig. Af de herværende Danske omgaaes jeg kun Holm, de andre staa for det Første i et meget skarpt Forhold overfor Jørgensen, og for det Andet har de efter bedste Evne søgt at skade mig. Det er sørgeligt men sandt, at det gode Rygte, som vi Danske engang havde her, er sat helt til. Igjen har en af Esmanns Filialbestyrere gjort ret omfattende Bedragerier, og de Herrer som sidder i ret store Stillinger, optræder over for de Indfødte paa en temmelig udfordrende Maade. At en herværende Dansker har begaaet den kolossale Dumhed og Taktløshed for nylig i et større Selskab at udbringe et ”Leve Japanerne”, er jo et sørgeligt Tegn. Krigen er selvfølgelig Hovedsamtaleemnet. Man maa i Sandhed beundre den Resignation i Ulykken og sikre tro paa den endelige Seir, som findes her. Den menige Soldat kender af Følelser kun sin religiøse Tro og sin blinde Hengivenhed for sine Officerer og sin Keiser, og da han ikke har synderligt at miste, gaaer han temmelig modigt lige lukt i Døden, kun med Udraabet ”S nami Bog”. [Gud er med os]. Desto værre gaaer det jo skidt for vore Kosakker derude i Østen, det veed selv vi her, og vi faae dog kun det mindste at vide. I gaar gik en større Troppetransport herfra. Hele Barnaul var ved Havnen. Tropperne præsenterede, Musikken spillede, og Folk raabte hurra, som de var besatte. Alle Dampskibsselskaberne havde stillet gratis Dampere til Disposition, saa at Koner og Børn kunde følge med til Novo-Nicolajevsk. Jeg var ombord i saadan en Damper kort før Afgangen. Det er et broget Liv der rører sig. Officerer eller Politi ser man slet ikke. Overalt smaapludrende, leende Grupper. En kolossal Temaskine staaer og koger midt paa Dækket, og fra den fylder Folkene deres Tinkrus eller Potter. Har saa Mutter medbragt en ”Rører” – en lille Flaske Vodka indeholdende c. 2 Snapse en Stump Pølse, føler han [manden] sig som ”en Gud i Frankrig”, og udtaler Gisninger om at den japanske Gud giver vist ikke sine Soldater saadanne Herredage. Jeg forærede en Soldat ¼ Pund Tobak, for det lovede han mig at skrive et Brev fra Mukden. Han var nemlig ”Gramotnyj”, det vil sige han kunde læse og skrive. Saa fløitede Damperen, af sted gik det og den kolossale Menneskemasse skiller sig, sludrende fredeligt sammen om dagligdags Ting. Denne indgroede sibiriske Flegma har i begyndelsen ærgret og frastødt mig, men nu da jeg forstaaer Forholdene og Sproget bedre, fatter jeg bedre dens Ophav, og i disse Tider er den jo ubetalelig. Men svære Tider vil det blive for Sibirien. Arbeidskraften er væk. Folk, der i fjor havde saaet 50 Desjatiner, saaer i Aar kun 10. En langvarig Hede og Tørke holder Sæden i Jorden og vil, om det endnu holder ved i nogle Uger, give Hungersnød paa mange Egne; andre Steder raser Kvægpest, saa at samtlige Meierier ere lukkede, men trods alt dette sætter den ægte Sibirjak kun en Ed paa, lader Keiseren sørge for det nærværende og Gud for det kommende. Jeg seer at mit Brev er bleven langt, en hel lille Afhandling, tænker dog det vil interessere Eder at høre lidt fra et Øienvidne. Aage presser mig stadigt for noget i den Retning. I kan jo sende ham dette Brev, om han kan plukke sig noget til Rette af det. Da jeg havde Tid at skrive, vare mine Forhold saa daarlige at jeg manglede Lysten dertil. Nu ere mine Forhold gode, men jeg har ingen Tid, men skal dog nok skrive noget for ham ved første Leilighed. For danske Aviser vil jeg være meget taknemmelig. Herhjemme har jeg jo kun Adgang til russisk og tysk, og med Danskerne kommer jeg som sagt ikke meget sammen, saa man kommer næsten helt ud af Vanen med at tale og skrive dansk.

34

Et Sæt Sommertøi har jeg spenderet paa mig selv, men skal for resten snarest see at overvinde Efterveerne fra den strænge Vinter. Jeg tænker I kan undvære Eders 100 Kr. til Jul. Til den Tid haaber jeg at finde Leilighed til at betale dem tilbage. Hvad Uldtøi I har til mig, vil jeg jo gerne paa den ene eller anden Maade have til Vinter; foreløbig er der her 30-35˚ Varme. Har i set noget til Schalburg fornylig? Har han mon nu faaet mine Breve? Haaber i løbet af et par Aar at komme paa en Reise til Hamburg og da at kunne tage en Tur til Danmark. Har I faaet mit Brev af 21. Mai samt nogle Prospectkort? Mange venlige Hilsener til alle, store og smaa, her og hist fra afs. fra Barnaul 29/5 - modt. 21/6 04

Eders hengivne Søn og Broder Axel

[Brev til Inger Margrete] Kære Søster Dethe!

Barnaul d: 30/5 r.T.

Det glædede mig umaadeligt at modtage dit sidste Brev. Jeg vidste jo alt fra Moder, at Du var kommet ned paa den gamle skønne, minderige Sorøegn. Mor skriver ogsaa at Pladsen var vist i Grunden ikke saa god, men Du maatte jo see at holde ud lidt endnu, og det glædede mig af dit Brev at see at Du har dit gode gamle Humør trods alle forbigaaende Vanskeligheder. Jeg har, kan jeg sige, ikke gaaet saa lidt igjennem af forskellig Slags her i Sibirien, prøvet Sult, Kulde, Falskhed og Forhaanelser, og hvad der næsten er værste, den Følelse af Forladthed som man uvilkaarligt faaer, naar man tænker og føler, at der inden for 1000 Kvadratmile ikke findes en levende Sjæl, som har endog blot en venlig Tanke for en, saa dersom jeg ikke hjemmefra havde havt lidt Overskud af Humør og Livslyst, var jeg vel gaaet under, men nu, da jeg har faaet bedre Livsvilkaar, føler jeg mig helt vel igjen, om man jo ogsaa er kommen til at tænke lidt alvorligere om forskellige Forhold. Som Du vel har hørt, tjener jeg nu i det temmelig store tyske Smørexportfirma Carl Jørgensen. Jeg er begyndt helt fra neden af som simpel Arbeider, har allerede arbeidet mig noget opad og haaber ved Flid at kunne danne mig en sikker Levevis. Saa gifter jeg mig med en sød lille sortøiet, letbenet Russerinde (nei, det gør jeg dog aldrig) og kommer saa hjem og besøger jer engang. Men hør Du Dethe! Vil Du nu see at tage fat paa Sagerne. Du staaer jo dog først for Tur nu, pas paa, og lad ikke den lille næsvise Johanne løbe uden om Dig. Men Du, kast Dig ikke hen til den Første den Bedste, tag kun en Kærnekarl i aandelig og legemlig Henseende, søg, vrag og vælg og nyd saa Livet, medens Du endnu kan Nyde. Dan Dig din egen Tro, Tankegang og Livsanskuelse, og lad saa ikke alverdens Helvedesprædikanter snakke Dig den fra. Skriv engang til mig Du; jeg er altid saa glad for

35 Breve fra Danmark; her kan man jo snart glemme at tale dansk, da alt jo gaaer paa tysk og russisk. Lev vel, og hav det pænt. Mange venlige Hilsener fra afs. fra Barnaul 12/6 - modt. paa Kollinghøi 28/6 04

Din hengivne Broder Axel

Kære lille Mor!

Barnaul d: 16/6 04

I Dag har jeg faaet Eders Brev af 1/6 med indlagt Brev fra Schalburg. Du kan tro jeg fik mig en ordentlig Skræk, da jeg læste at Du har havt den væmmelige Sygdom; men heldigvis er det jo da nu overstaaet og de vil nok alle derhjemme i Præstegaarden gøre alt muligt for at Du snart igjen kan blive karsk og sund og faae rigtig mange Kræfter. Kedeligt med Dethe, der har været saa uheldig med Pladsen; jeg skrev til hende for nylig. Alle de andre Søskende skal jeg nok tilskrive, saa snart Tid og Leilighed gives; men her bliver stillet store Fordringer til mig, ikke saa meget med Hensyn til min egentlig selvstændige Virksomhed som til Fremskyndelsen af min Uddannelse i kommerciel Henseende. Endnu handler vi kun udelukkende med Smør, men allerede fra dette Efteraar kommer Forretningen til at omfatte Huder og Skind, Kjød og maaske Korn. I Kurgan bliver for Tiden indrettet et nyt stort Exportslagteri, og naar Krigen engang er endt, vil Firmaet komme til at strække sig helt ind i Manshuriet. Jeg har selv stor Lyst til og Interesse for den Forretning, og de Kundskaber, jeg her henter mig, vil have Værdi for mig overalt i Verden. Sibirien, det store, frie, sorte Land med de mange Muligheder behager mig. Kan jeg blot engang imellem svippe en Tur hjem til Danmark, har jeg slet ikke noget imod at leve her endnu nogle Aar, saa længe jeg er ung og staaer i min bedste Kraft. Mit tidligere Liv har jo desværre i saa mage Henseender været et Spild af baade Kræfter, Tid og Penge. Nu mener jeg at have Betingelser for at kunne genvinde en Del, om alt gaaer efter Ønske. I kan nok forstaa at jeg umaadelig gerne engang igjen vil arbeide sammen med Schalburg. Det er min Tro og mit Haab, at det ogsaa engang vil lykkes os at samles under for os lysere og sundere Forhold. Jeg har skrevet til ham adskillige Gange i det sidste par Maaneder, har af utidig Sparsomhed sendt Breve urecomanderede, haaber dog han nu vil være i Besiddelse i hvert Fald af nogle af dem. Med Hensyn til at skaffe mig en Plads er jeg ham dybt taknemmelig, saa længe er jeg bunden til Hr. J. som han er fornøiet med mig, og vil give mig Leilighed til at arbeide mig frem i hans Firma. Kan Sch. engang gøre mig et fast og nogenlunde godt Tilbud, vil jeg ligeud forklare Hr. J. vort meget nære Venskabsforhold og høre hans Raad, inden jeg tager min Beslutning. Hr. J. tog mig, da jeg var paa Fortvivlelsens Rand, og det trods mine Landsmænds løgnagtige Bagtalelser, saa jeg vil altid føle mig staaende i Gæld til den Mand. Med de 100 Kr. hænger det saaledes sammen: Ved sin Afreise gav Sch. mig flere Sager, Tøi o.s.v. og en temmelig dyr Jagtbøsse, som jeg enten skulde betale engang med Tiden eller sende til Danmark eller beholde til vi engang traf hinanden. De fleste af disse Sager, deriblandt Bøssen, brændte imidlertid med Plums Hus i Smeinogorsk, og siden den Tid har jeg jo ikke kunnet tænke paa at betale en Kopek af paa det. Jeg forstaaer godt at det har været en pinlig Historie for Eder at klare, havde helst klaret

36 det selv, men haaber at kunne finde Udvei til at tilbagebetale Jer dette som saa meget andet, naar jeg faaer sat mig lidt fastere i Sadlen, og Forretningen kommer i rigtig Trit. Krigen har i Grunden ikke direkte ubehagelige Følger for os, da vi udelukkende ere Købere her, og ikke som de kombinerede Smør- og Maskinfirmaer ogsaa skal sælge og altsaa kræve Penge ind, hvad der paa denne Tid er vanskeligt eller umuligt. Hvordan Krigen gaaer, veed vi meget lidt om. Den stedlige Avis er blevet inddraget og de tyske Blade bliver meget stærkt censurerede. Kun seer vi at der stadig bliver kaldt flere og flere Soldater ind. Nu tager de Reserven fra 84-85 og helt unge Karle. Til Gavn for os selv og Rusland maa enhver vel haabe paa snarlig og seirrig Udgang af Kampen, kun nogle af de Herrer Danske morer sig med at foranstalte Japanerdemonstrationer, hvilket gør vor Stilling meget svær her. Forfatteren i Roskilde Dagblad synes at være mildest talt lidt paa Vildspor med vor Gøren og Laden her. Vi har jo engang nydt megen Agtelse og haft en endog meget god Position, men gør nu selv paa forskellig Maade temmelig vellykkede Forsøg paa at sætte denne til igjen. Naa, jeg maa slutte med Ønsket om alt muligt godt for Dig, kære lille Moder, og de venligste Hilsener til alle her og der fra Eders hengivne Søn afs. fra Barnaul 16/6 - modt. 2/7 04 Axel

Kære Forældre!

Barnaul d: 10 Juli 1904

Det trak lidt længere ud med mit Brev denne Gang. Jeg har nemlig i den sidste Tid havt saa umaadelig meget at bestille, hvilket I vil forstaa, naar I hører, at Maanederne Juni og Juli spiller den samme Rolle i den sibiriske Smørhandels Historie, som de sidste 14 Dage før Jul i Boghandlernes hjemme. Naar dertil kommer at Hr. og Fru Jørgensen nu ere afreiste til Hamborg og har overladt mig at forestaa hele Historien med Indkjøb af Smør, Bankhistorierne, Correspondancer i en 3-4 Sprog, vil I forstaa at jeg har nok om Ørerne. Men det skal gaa og gaaer nok ogsaa. Jeg kan rigtignok sige, at naar Nøden er størst er Hjælpen nærmest. Jeg stod jo paa Fortvivlelsens Rand her i Foraaret, forladt af alle, syg og hjælpeløs, og sidder nu i en Plads som de fleste unge Mennesker derhjemme i min Alder vilde misunde mig, og hvad der er det Bedste af Alt, er, at jeg kan ved mit eget Arbeide forbedre den betydeligt. Jeg har nu 50 Rbl. Maanedlig, foreløbig paa egen Kost. I vort Kvarter har jeg foruden vort komplet monterede Kontor, 2 deilige store Værelser med Firmaets egne Møbler, og alt Tilbehør. Har Hest og Vogn og en deilig stor Hund (grand danois). Som I ser, lever jeg som en lille Fyrste. Mit tøi var jo for en stor Del brændt i Smeinogorsk, men nu har Hr. J. givet mig 2 Sæt rigtig godt Tøi og noget Undertøi, som han ikke gad betale Fragt for tilbage til Tyskland. De er for Øieblikket i Kurgan, reiser derfra i løbet af en 14 Dage over Moskwa, Petersborg, Stokholm, Christiania til København, vilde derfra ringe Eder op og om der bliver Tid, har de lovet personligt at overbringe Eder en Hilsen og blive nogle Timer hos Eder paa Veien til Hamborg. Desværre taler Fruen kun tysk, men mere elskværdige Mennesker er vanskeligt at finde. I hvert Tilfælde har de behandlet mig ganske enestaaende. Mit Tøi behøver I ingen Bekymringer at have for. Jeg klarer mig med det jeg har, og næste Sommer tager Hr. J. det med herud til os, eller Bestyreren

37 for vor Biiskfilial reiser maaske til Tyskland i Efteraaret og tilbage i Forvinteren. Han tager det saa med til mig. Hvad angaar mig selv, saa er Hr. J.’s Planer saalunde. Jeg skal bestyre den herværende Filial til 1ste November. Til den Tid skal jeg saa aabne et Kontor nede i Smeinogorsk, baade for Smørindkjøb, Vildt og Hovedsagen: oprette et Salteri med Indkjøb af Kjød til Export. Endvidere skal dertil komme Handel med Huder og Skind o.s.v. Som I seer en temmelig stor Historie, og i Smeinogorsk skal jeg, som Hr. Jørgensen siger, blive en gammel Mand. Desværre kan det ikke undgaaes, at jeg bliver Plum en temmelig skarp Konkurrent, men derved er jo intet at gjøre. Hvad angaaer en Reise til Hamborg og Danmark, saa er det jo en Fremtidssag, dog foreløbig fastsat til næstnæste Vinter. Hr. Jørgensen og jeg har saamænd endog ganske løseligt talt om, at naar Otto faaer Præliminairexamen, han da kunde komme et Aarstid paa Hovedkontoret i Hamborg og saa blive sendt herud for at uddannes som Lærling under mig. Vort Firma er selvstændigt, og Hr. J. er Chef. Hvad der bliver sagt om det sibiriske Smør er kun Forretningskneb for at skade det og passer ikke. Vel have vi mange Vanskeligheder, som ingen Mennesker der ikke kender Forholdene her vilde ansee for uovervindelige, men her bliver produceret adskilligt Smør, der er lige saa fint som det danske, og paa Grund af det sunde Foder (om Sommeren Steppegræs og om Vinteren kun Hø) adskilligt mere holdbart end Eders bedste, og Afsendelsen er til i Dag gaaet godt. Mine Landsmænd seer jeg meget lidt; de har endnu ikke helt forligt sig med den Tanke, at jeg er bleven deres ligestillede og selv har arbeidet mig op dertil. G. [Galschiøt] boer i Biisk og er en meget stor Mand. Nu til Slut mange venlige Hilsener fra afs. fra 10/7 - modt. 7/8 04

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Barnaul 2 Septbr.

I gaar er jeg kommet i Besiddelse af forskellige Breve fra Astrid, Johanne og Dethe, var ellers begyndt at blive lidt ængstelig, da jeg i længere Tid ikke havde hørt fra Eder. Egentlig har jeg intet at meddele, udover at jeg lever i bedste Velgaaende, har en Masse at bestille, idet jeg køber en Masse Smør og sender de gode Hamborgere, saadan en 1.000 Dritler om Ugen. Desværre har Hr. Jørgensen ikke havt Tid til at aflægge Eder det lovede Besøg, idet han igaar meddelte mig fra Petersborg, at han reiste directe til Hamborg hvor han jo nu maa være. Her hos os begynder Majestæt Vinter saa smaat at melde sig. I dag, hos Eder den 2 Septbr. fryser her 5˚. Apropos Vinter! En Forretningsven af os, vil i Slutningen i af September reise fra Hamborg herud for at afløse mig, da jeg gaar ned til Smeinogorsk. Han har lovet at tage med til mig, hvad jeg maatte ønske. Rigtig godt Uldtøi kan her ikke faaes for Guld, og da jeg i Vinter vil komme til at køre adskillige 1.000 Verst i aaben Slæde, skal jeg jo tænke paa Munderingen. Vil I derfor ikke besørge mig navnlig gode Uldtrøier og Underbenklæder, og om der kan faaes en Skindtrøie som Faders. Saasnart I meddele mig, hvad det koster, sender jeg Eder Beløbet. Ligeledes nogle Bøger, som jeg daglig savner i min Forretningsførelse, der jo kun gaaer paa tysk, russisk og engelsk, nemlig Kapers tysk-dansk og

38 dansk-tyske Lexikon og en tysk Grammatik, et dansk-engelsk og engelsk-dansk og en tysk-russisk Ordbog, selvfølgelig Alt paa min Bekostning. Det kan da sendes Alt under Adresse: Herrn Carl Jørgensen, Lockstedt bei Hamburg, og skriv et par Ord paa dansk eller tysk ved Siden af. Jeg troer det slipper ind i Tyskland uden Told. Igaar har jeg købt mig en deilig stor Pels til 40 Rbl. Ja, som sagt ellers har jeg det godt. Min Forretning giver mig jo selvfølgelig en hel Del at bestille, dels paa Grund af dens Størrelse, dels paa Grund af min ringe Øvelse i Bogholderi og Handelskorrespondance paa de fremmede Sprog. Ellers kommer jeg noget sammen med Holm hos Plum og et par russiske Embedsmandsfamilier. For Tiden boer hos mig en Dansker, hvem Skæbnen har været lidt ublid; han har sat sine Penge til paa en Landbrugsdrift, og er nu uden Subsistensmidler. Jeg har optaget ham som Gæst i mit Hus og vi søger nu Begge en Stilling til ham. Krigen veed I rimeligvis mere om end vi, der absolut Intet veed. Sender I aldrig mere Aviser? Mange venlige Hilsener til Eder alle fra Eders hengivne Søn afs. 2 Septbr. - modt. 17/9 04 fra Barnaul Axel

Kære Forældre! I dag kun nogle selvproducerede Fotografier. Har faaet Eders sidste Brev og skriver med det første, men har i Øieblikket meget at gjøre med Forretningen. Sender ved Leilighed flere Billeder. Skrevet paa et Visitkort fra Barnaul 3/10. 1904

Kære Forældre!

Mange Hilsener Axel

Barnaul 29/9

Takker mange Gange for Eders sidste Breve. Haaber I har faaet forskellige Prospectkort og et Brev med indlagte Amatørfotografier. Her hos os begynder nu den første Sne at falde, ækelt snavset er her overalt, og Veiret er hos os i disse Dage ækle Ruskstorme med Blanding af Regn og Sne, Hundekoldt, ubehageligt at færdes ude. Men det vil kun vare en Uges Tid, saa har vi klar Frost, Slædeføre og høi klar Solskinsluft, og den store, strenge, haarde men tit vidunderlige sibiriske Vinter tager Fat. Med Forretningen tager jeg nu det sidste haarde Tag et par Uger, saa vil der komme en stille Tid, indtil jeg henad Juletid begynder at købe Kjød og Vildt i Smeinogorsk. Jeg har nu til Dato købt c. 10.000 Dritler Smør her, og paa den allerstørste Del er der tjent endog temmelig store Penge i Hamborg og England, ja endog i København. Det er jo et ansvarsfuldt og ofte nervepirrende Hverv for mig, der slet ikke i Grunden er købmandsuddannet, alene at bestyre en Forretning, der ledes i et fremmed Land og Sprog og omsætte saa store Værdier. Mit ugentlige Bankakkreditiv er 45.000 Rbl., men naar man altid gør sit Bedste, har man sin Samvittighed fri. Endnu er det gaaet meget godt, og Hr. Jørgensen, der selv leder sin Forretning i Hamborg, er i sine

39 Breve meget tilfreds. – Nu er som sagt Smørsæsonen snart forbi, og saa skal jeg begynde i Smeinogorsk med andre Levnedsmidler. Min personlige Gage er nu 50 Rbl. maanedlig med egen Station, selvfølgelig fri Bolig, Brændsel o.s.v. Hr. Jørgensen har nu lovet mig Tillæg. Nu har jeg afviklet min Gæld fra Vinteren, købt en Pels og nyt Tøi, har rigtignok et lille Forskud, men kommer nu i det Hele godt med som aldrig før. I denne Uge havde vi Besøg af Directør Hansen (Esmann og Holbek) med Frue. Han gav en bedre Middag for Repræsentanterne for de udenlandske Smørfirmaer paa Byens første Hotel. Det var helt morsomt, dette uventede Pust fra Hjemmet. Alle Firmaerne, ogsaa de engelske, ere repræsenterede ved Danske. Jørgensen er det eneste tyske, ellers er de andre Københavnerfirmaer. Vil I ikke bestille ”Vort Land” til mig foreløbig, adresseret til Barnaul? Pengene sender jeg Eder sammen med Betalingen for de Sager, jeg skrev om, og som jeg haaber, I har besørget. Ellers lever vi meget stille her. Krigen hører vi meget lidt om. I det herværende Blad faaer man kun meget mangelfulde Oplysninger. Hjem paa Besøg kommer jeg velsagtens til næste Vinter. Mange venlige Hilsener fra afs. fra Barnaul 29/9 - modt. 12/10 04

Kære Mor!

Eders hengivne Søn Axel

Barnaul d. 19/10

Ja, først og fremmest da de bedste og inderligste Ønsker om alt godt for Dig, kære lille Mor, i det nye Aar. Jeg vil mange Gange paa din Fødselsdag lade mine Tanker flyve hjem til Dig og de Andre i den kære Præstegaard paa den Dag, hvor I vel Alle ere samlede. Gid alle dine Ønsker maa blive opfyldte, saa veed jeg at det ogsaa gaar din store Dreng godt, selv om han sidder midt inde i Sibirien. Saa Tak for Brevet dateret 1/10. Det glæder mig at høre at I pr. Brev har indledt Bekendtskab med min Chef og hans Frue. De ere et par ualmindelig elskværdige Mennesker. De har bestemt lovet mig at besøge Jer i Vinter og bringe mig en Hilsen med herud til Sommer. Hr. J. taler godt dansk, med Fruen maa I jo see at friske de gamle Brokker op. For mig gaaer det nu helt let med den tyske og engelske Handelskorrespodance. Russisk kan jeg endnu ikke skrive flydende. Tale gaaer ganske godt. For øvrigt vil jeg tage Undervisning i Vinter i Smeinogorsk. Uldtøiet har jeg endnu ikke faaet, men venter Hr.Gillmis fra Amsterdam via Hamborg i disse Dage. Vinteren tager ogsaa ordentlig fat nu her. Der er allerede Drivis i Obfloden, saa Dampskibene lægge snart op. Saa ere vi en 14 Dags Tid afskaarne fra Omverdenen, indtil Isen kan bære Postvognen. Men til den Tid reiser jeg til Smeinogorsk, hvor jeg skal oprette en Afdeling, dog væsentlig for at opkøbe Kjød og Vildt. I Vinter skal jeg sende Eder en Kasse sibirisk Fuglevildt. Smørsæsonen er nu i det væsentlige endt for i Aar. Verdensmarkedet staaer rigtig skidt, saa i denne Uge faaer jeg en roligere Tid. En Dansker her, Gores-Petersen, hvem jeg har sat en Del ud af det herværende Marked, har skrevet til Hamborg, til vore Forbindelser og insinueret forskellige Usandheder om mig, men Hamborgerne har kun korset sig over hans ufine

40 Konkurrence og givet mig endnu større Ordrer, saa jeg nu har reduceret ham og hans Firmaafdeling her til et absolut 0. Saadan er de Folk. Den mest ordentlige her, med hvem jeg kommer sammen, er Holm hos Plum. Vi komme helt godt ud af det sammen, selv om vi ere i endnu høiere Grad hinanden de værste Konkurrenter. Tørken har ogsaa været slem her. Og her ere Køerne jo udelukkende henvist til Græs og Hø. Krigen mærker vi jo kun lidt til. Kun veed vi at det gaaer skidt. Vil I tegne mig Korsbaandsabonnement paa ”Vort Land”, dog efter den 1/11 til Smeinogorsk? Et godt Fotografi sender jeg i et af mine næste Breve. Endnu en Gang hjertelig til Lykke og mange venlige Hilsener til Eder alle fra afs. fra Barnaul 20/10 - modt. 5/11. 04

Eders hengivne Søn Axel

Breve fra Hr. Carl Jørgensen Hamborg Sehr geehrte Hr. Pastor Redøhl!

Lockstedt 21 Septbr. 04

Ihren geschätzen Brief erhielt ich gestern, da ich ein kleine Reise machen musste. Leider muss ich Ihren Brief in deutscher Sprache beantworten, da meine Kenntnisse der dänischen Sprache nicht hinreichend sind, um einen fehlerfreien Brief zu schreiben. Meine Frau und ich hatten anfangs die Absicht über Kopenhagen nach Hamburg zu fahren, aber in St. Petersburg bleiben wir so lange, dass wir uns beeilen musste nach hier zu kommen. Im Winter werden wir wohl Gelegenheit finden nach Kopenhagen zu kommen und wir werden Sie dann sicher besuchen, um die Grüße Ihres Sohnes persönlich zu übermitteln. Ihrem Sohn geht es gut und ich bin auch mit ihm Zufrieden. Im Winter kommt er nach Smeinogorsk, um mich eine Filiale zu errichten. Die Wäsche resp. Das Wollenzeug senden Sie bitte, über Kopenhagen pr. Schiff. D.F.D.S. nach Hamburg-Freihafen an die Adresse des Herrn R. H. Göttsche, Hamburg. Diese Firma wird es auf Lager nehmen bis Herr. Gilhnys aus Barnaul hier durchreist und es für Ihnen Sohn mitnehmen kann. Das Wörterbuch Deutsch-Russisch werde ich hier kaufen und mitgeben. Die Briefe senden Sie nur ruhig nach Barnaul und ich werde Ihnen aufgeben von welchem Tage an dieselbe nach Smeinogorsk gesandt werden sollen. Wenn auch unbekannt so senden meine Frau und ich Ihnen und Ihrer Familie die freundlichsten Grüsse. Ihr ergebener Carl Jørgensen

Sehr geehrter Hr. Pastor Redøhl!

Lockstedt 12/12. 04

Dieser Mal muss ich Ihnen leider eine recht betrübende Nachricht senden. Nämlich soviel ich aus den Depeschen sehen kann ist Ihr Sohn in Smeinogorsk verkrankt. Die Art seiner Erkrankung ist nist mitgeteilt, doch wird telegraphisch mitgeteilt dass er außer Gefahr ist, - aber nicht im Stande die Geschäfte zu führen.

41 Ich werde sofort nach Barnaul schreiben dass alles was getan werden kann zu geschehen hat, und Ihren Sohn sobald als möglich wieder herzustellen. Als ich ihm verließ war er Kern gesund und seine kräftige Natur wird wohl jede Krankheit besiegen. Hochachtensvoll Ihr ergebener Carl Jørgensen

Lockstedt 8/1 05 Nach einem so'eben eingelaufenen Telegramm befindet sich Ihr Sohn auf dem Wege der Besserung und wird in etwa 14 Tage schon wieder arbeiten können. Es freut mich sehr Ihnen diese Nachricht senden zu können. Mit Hochachtung Verbleibe ich Carl Jørgensen

Sehr geehrter Hr. Pastor Redøhl!

Lockstedt 10/1. 05

Ihre geschätzter […] vom 9/1 habe ich erhalten ich kann mir Ihre Unruhe sehr wohl erklären. Ich nehme an dass Sie meine Karte vom 8 Januar erhalten haben. Am 5 Januar erhielt ich eine Code-Depesche, dass Ihr Sohn sich in Besserung befindet und gestern die telegrafische Nachricht, dass er auf ist, und sich schon ein wenig mit dem Geschäft abgeben kann. Hoffentlich ist er nun vorsichtig und schont seine Gesundheit, damit er nicht wieder krank wird. Über die Art seiner Krankheit habe ich nicht erfaren und darüber wird es schwierig sein Bestimmtes zu erfahren, da die dortigen Arzte sehr unwissend sein. Er hat zu Bette gelegen und der Arzt wusste nicht was es für eine Krankheit sei; so lautet der Bericht. – Sie können also schriftliche Nachricht von ihm selbst erwarten und ich will hoffen dass es gute sein werden. Mit vorzüglicher Hochachtung Ihr ergebener Carl Jørgensen

Hr. Pastor Redøhl!

Smeinogorsk 29/12. 04

Paa Deres Søns Opfordring skriver jeg efter hans Dictat disse Linier. Han ligger for Tiden syg, allerede en hel Maaned som Efterveer af Influenza. Lægen tillader ham ikke selv at besørge Korrespondance for Øieblikket. Haaber dog i den nærmeste Tid atter at være i bedste Velgaaende. Beder Dem alle modtage sin hjerteligste Julehilsen. Som eneste herværende Landsmand sender Dem ogsaa alle Ønsket om en glædelig Jul og et godt Nytaar. Modt. 9/1. 05 fra Smeinogorsk

Sørensen

42 Kære Forældre!

Smeinogorsk d: 5/1. 05

Ja, først nok en Gang og med min egen Haand et rigtig godt og glædeligt Nytaar til Eder alle. Jeg har lige reist mig efter et 5 Ugers Sygeleie, en væmmelig smertefuld Sygdom i Knokkelsystemet, der bl.A. i Jeres Juledage holdt mig, jeg kan næsten sige i Vanvittighed af Smerte. Det saa ud som begge mine Hænder og mit høire Ben skulde blive lammede, men takket være en meget dygtig tyskfødt Læge, der tilfældig er her ved Udskrivningsvæsenet for Tiden, er jeg nu saa vidt over det, at kun Tommelfingeren paa min venstre Haand er stiv, men rimeligvis vil komme sig. Ja, Gud ske Lov! Mit Liv tegnede ellers sort ved Tanken om at blive Krøbling her midt inde i Sibirien. Mange Penge har det selvfølgelig kostet; et lille Reservefond paa 100 Rbl., jeg havde sparet mig sammen er væk, ligesaa en Julegave paa 100 Rbl. som min enestaaende gode Principal skænkede mig, som han skrev i sit Julebrev, ”i Anerkendelse af Deres Flid og gode og tro Tjeneste og i haab om at De endnu mange Aar vil feire Jul i min Forretning i gode og onde Tider”. Men Hovedsagen er jo, at jeg saa vidt er rask igen og kan arbeide, naar jeg blot faaer samlet lidt Kræfter. De er helt væk. Tak for Eders kære Julebrev og Bogen. De livede svært op i de trange Juledage. Alle Eders varme uldne Sager har jeg desværre aldrig faaet og faaer vel heller ikke, da de bleve forglemte i Kupeén i Ob og nu velsagtens fryder, dog forhaabentlig russiske Soldater derude i Østen. Er Aage bleven gift? Overbring alle Søskende en hjertelig Tak for Brevene, jeg skriver til hver især med det første, men da det i dag er første Dag jeg er oven Senge, strækker Kræfterne i dag kun til dette Brev og et til Jørgensen, der vist venter paa gode Efterretninger herfra med næsten lige saa stor Længsel som I. Naa, endnu en Gang glædeligt Nytaar og de venligste Hilsener fra afs. fra Smeonogorsk d: 5/1 - modt: 24/1. 05

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Smeinogorsk d: 19/1. 05

Har nogen Tid ventet Brev forgæves fra Eder, vel til Dels fordi vi ved nogle forfærdelige Snestorme har været aldeles adskilte fra Verden. Er nu Gud ske Lov saa omtrent paa Ret køl igen efter Sygdommen og er nu fuldt optagen af Forretninger. Handelen ligger i denne Tid næsten helt stille, men Hr. Jørgensen, der først gjorde mig den Ære at betro mig Grundlæggelsen af Filialen her, overdrager mig nu Udkastelsen af Planerne og Forarbeiderne til en temmelig vidtrækkende Udvidelse af Firmaet i denne Egn. ”Alt”, skriver han, ”maa være forberedt, saa at, naar jeg personlig i Sommer har konfereret med Dem, vi strax kan skride til Arbeidet”. Jeg vil derfor maatte reise en hel Del ned ad Kinas Grænse til, med føler mig endnu ikke stærk nok til at turde vove mig ud paa en Maaneds Slædefart, maaske i en 3040˚ Frost. Velsagtens kommer jeg, (saa er da mit eget personlige og som jeg mener begrundede Haab) i Løbet af et Aars tid til at sidde i Omsk som Hovedbestyrer for Filialerne ved og i Nærheden af Irtishfloden.

43

Med Hr. J.’s Samtykke haaber jeg ved Siden af min nuværende Plads, i Løbet af 2 à 3 Maaneder at kunne overtage den herværende Repræsentation for et stort hollandsk Firma, der handler med Pelsværk, Huder og Skind, og med hvilket vi staaer i meget nært Forretningsvenskab. De to Forretninger kompletterer hinanden brillant. Den ene drives om Sommeren og ligger stille om Vinteren, den anden omvendt. For Tiden er jeg meget beskæftiget med at uddanne mig og skaffe mig fornøden Varekundskab i denne Branche. Med Schalburg har jeg i den sidste Tid korresponderet en Del. Da vi vare hos Plum sammen, og jeg endnu ingen Kendskab havde til sibiriske Forhold, var det vor stolte Tanke, engang sammen at drive et stort Landbrug her. Nu skriver han, at han kan laane Penge dertil, vil have mig til at sige min Plads op, købe Jord og begynde at bygge. Men nu har jeg gjort en Del Erfaringer, der lærer mig, at Landbruget her, og navnlig for en Udlænding og med laante Penge, er den aldeles sikre Ruin. Her gjør tusinde Tilfældigheder sig gældende. I Aar er her paa mange Steder Misvæxt og Hungersnød. I fjor var her saa meget Korn, at det halve blev staaende paa Marken, da Vinteren kom i August Maaned. Det store kapitalstærke Firma Plum søger nu med Bøn og Taarer en Køber til sin store herværende Farm til 1/5 af den Pris, i hvilken den staaer dem, og jeg kender selv deres Bøger og veed, at i de 3 Aar de har drevet den, har de kun havt Tilsætning. Jeg tror derfor at have handlet som en sand Ven, naar jeg paa det bestemteste har nægtet at forlade en god Stilling, der sikkert vil bære mig stadig fremad, kun for at kaste ham og mig selv i Ruin, men tilbød ham at benytte min Indflydelse i mit Firma til at skaffe ham ind deri, endog som min personlige Medhjælper; men han svarede med et meget uvenligt Brev, hvori der stod en Del om Venskabsbrud, Brud paa givne Løfter, moralsk Gaaen til Grunde under Ledelsen af en sibirisk Forretning. Dette sidste passer paa Plums Forretning, som han kun kender. Der var aldeles intet at bestille og følgelig henfaldt man til alle de moralske Usundheder, som Lediggang er Roden til. Endvidere var man kun Skriverdreng for Kontoret i København. Og I vil forstaa det usunde i, at en Forretning her midt inde i Sibirien indtil de latterligste Smaaligheder skal ledes paa et Kontor paa St. Annæplads i København. Vore Pladser ere saa selvstændige og fordrer saa personligt Arbeide og Klogskab, at de ere i høieste Grad udviklende. Saa meddelte han mig, at han vilde begynde sammen med Goverts-Jensen, der har faaet sin afsked fra Plum, hvad jeg endnu bestemtere fraraadede, da G.-J. er aldeles forfalden til Vodka, og uskikket til ethvert Arbeide, men har siden intet hørt. Med mine Landsmænd i Barnaul har jeg nu intet at gøre, her findes kun en gammel skikkelig Jyde, Sørensen, den samme der i Sommer boede hos mig, da han var uden Plads. Danskernes Raseri over, at de nu maatte regne den samme Redøhl, der engang tiggede dem om en Kuskeplads, som Ligemand og Konkurrent, gik saa vidt, at Lederen af et dansk Firma skrev et Brev til et af vore hamburgske Handelshuse, fuld af let beviselig løgnagtige Insinuationer mod mig, privat som i Forretningsførelsen. Følgen var at jeg fik mine Ordrer og Priser saadan forhøide, at jeg en lang Tid satte vedkommende Firma helt ud af Spillet. Men pinligt var det, saa jeg er glad jeg paa mit eget Ønske kom herned. Vil Vorherre blot give Sundhed, skal jeg nu nok komme frem. Det var saa tungt at tænke paa Juleaften at skulle dø her, og som Doktoren nu fortæller, var det nok ikke langt derfra. Men Gud ske Lov! Kræfterne vende tilbage og jeg føler en kolossal Ar-

44 beidskraft og Lyst til at oprette det forsømte. Indirekte har hr. J. tabt mange Penge ved det at Kødforretningen ved min Sygdom blev umulig for i Aar. Skriver snart et mere interessant Brev. Forretningen optager i denne Tid hele mit Sind og det gør saa godt at tale med Nogen, som man ved tager Del i Ens Skæbne. Tusinde Hilsener til alle fra afs. fra Smeinogorsk d: 19/1 - modt: 8 Februar 1905

Kære Forældre!

Eders hengivne Axel Redøhl

Smeinogorsk d: 26/2 05

Det har i lang Tid ængstet mig meget, at jeg aldeles intet hørte fra Eder; jeg blev derfor i dag meget glad ved at modtage Eders Brev, dateret 9 Februar, men seer deraf, at de omtalte Breve fra Dethe af 5/1 og fra Mor 22/1 desværre er gaaet tabt. Ellens Brev fik jeg samtidig med Eders i dag. Det glæder mig, kære Forældre, at see, at I endnu følger Eders store Dreng i Tankerne herovre i det store kolde Land. Jeg har jo gaaet mangen haard Tørn igennem her, maaske har jeg de værste tilbage, men naar man slipper helskindet fra det, styrker de jo Kræfterne. Min Sygdom har jeg nu aldeles overvunden, kun min venstre Tommelfinger vedbliver at være stiv, dog giver Doktoren mig Haab om at maaske ogsaa dette kan læges til Sommer ved en Badekur hernede i en Mineralbiflod til Irtisch. Det er mit stærke Haab i Løbet af et Aars Tid eller to at komme hjem paa Besøg; men at komme hjem for at sætte Bo, kan der vel ikke være Tale om i en længere Aarrække; om det gaaer som jeg tænker, har jeg nu nogle Aar for mig rige paa Arbeide, men forhaabentlig ogsaa rige paa Frugter for mig saavel som for min Chef, hvis Sag jeg har gjort til min. Hvad det bliver til med Pelsfirmaet, veed jeg ikke. Nu er Sæsonen i denne Branche saa godt som forbi. Mit Firma og dette Andet skulde i en nær Fremtid gaae op i en høiere Enhed, men som sagt: intet er bestemt, før begge Cheferne har besøgt mig til Sommer og prøvet mine Forarbeider. Det vilde give mit Firma og navnlig mig et stort Stød fremad, om der gennem mig kunde knyttes Forbindelser med saa ansete Huse som Jeppesen og Magasin du Nord. Jeg beder Fader ret indtrængende see hvad der kan gjøres, og holde mig á jour dermed; jeg ønskede gerne at Initiativet skulde komme fra mig personligt. Vedlagt sender jeg et løseligt Overslag over Priser, Kvantitet og Kvalitet af de mest gangbare Sorter Pelsværk. Vi ville til Efteraaret rimeligvis gaa mod Øst til Byen Minusinsk helt langt inde i Altaibjergene, hvor man af Kalmukker og Tartarer køber Zobelskind efter Sigende for et Glas Vodka. Maaske kommer jeg endnu i denne Vinter paa en Forskerreise ind i disse ukultiverede, men umaadelig interessante og vidunderlig skønne Egne. Som sagt, tag Dig af Sagen, Far, foreløbig i al Løselighed. Mit Ærgerrighedsmaal er at blive Compagnon i Firmaet, og dette vilde give mig et godt Skub der henimod. Hører Du noget om Svinebørster og Krølhaar, da lad mig det ogsaa vide.

45 Det er helt underligt at tænke at Aage nu er en adstadig Ægtemand. Jeg ønsker ham af ganske Hjerte al mulig Lykke, og skal da see med det Første at skrive ham til; jeg bliver nu hjemme et par Uger og faaer saa vel en Del ophobet Correspondance til Side. For Aviser vilde jeg være meget glad; de gaa glat igennem Censuren da Ingen forstaaer dansk. Det gærer jo en Del nu, men det bliver dog vel alt ved det gamle, og det tror jeg nu ogsaa er bedst endnu en Tid. Hvad Krigen bliver til, veed jo Ingen, men den almindelige Mening her er, at Kuropatkin har tabt sin Sag og er nødsaget til at rømme Manschuriet, om der ikke skeer noget ganske overordentligt. Fra Schalburg har jeg intet hørt, kun at han virkelig har begyndt sit Landbrug. Han er kommet til Sibirien igen paa Grund af en Forelskelse; han er nu, tænker jeg, gift. Hun er Præstedatter, dannet og hjertens god; men da hun er sort Melankoliker og han har stærk Tendens dertil, vil det vist desværre tage en sørgelig Ende. Nu mange venlige Hilsener til Eder alle fra Eders hengivne Søn Axel Om Pelsværk vil jeg konferere med Barnaul og rimeligvis derfra lade Eder tilgaa et paa tysk affattet Overslag over engros Priser paa Pelsværk, Fragtomkostninger o.s.v. afs: fra Smeinogorsk 26/2 05 modt 15/3 05

Brev fra Carl Jørgensen Sehr geehrte Herr Pastor Redøhl!

Lockstedt 20 Marz 1905

Ihr freundliches Schreibe von 16 ds. Habe ich erhalten und danke ich Ihnen sehr für die freundliche Einladung. In diesem Frühjahr können meine Frau un ich jedoch nicht kommen, da wir schnell nach Sibirien abreisen müsten. Am Freitag fahren wir Direkt ab und ohne Aufenthalt nach Kurgan da die Verhältnisse in Rusland anscheinend schlechter werden. Ich habe die Absicht Ihrem Sohn den Posten in Omsk zu geben. Mit freundlichen Grüsse an Sie und Ihre Familie verbleiben ich Modt: 21 Marts 1905

Kære Mor!

Ihr ergebener Carl Jørgensen

Smeinogorsk 25/3. 05

Har lige modtaget dit Kort, takker paa det bedste! Er frisk og fro, og hænger ordentlig i med Forretningen. Hr. Jørgensen har just sendt mig et ungt Menneske, som jeg skal uddanne til min Efterfølger, da jeg rimeligvis skal til Omsk og begynde der. Har lige modtaget en Hilsen fra Hr. og Fru Jørgensen paa et Prospectkort fra Birmingham. Har modtaget Eders Brev og haaber at I ere i Besiddelse af mit d: 13 Februar. Skriv med det Første. Haaber at I alle ere raske.

46

Schalburg venter jeg i disse Dage. Han vil forpagte en Farm her i Nærheden. Saa ere vi samlede og faaer jo saa see hvordan Sagerne udvikler sig. Vær saa god at bestille ”Dannebrog” til mig under Korsbaandsforsendelse. Jeg skal sende Eder Pengene. Venlig Hilsen til alle fra Modt: 9 April 1905

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel Redøhl

Smeinogorsk 3/5. 05

Dette Brev skulde efter min Beregninger ankomme omkring ved den 21 Maj og saaledes bringe Dig, kære Far, mine bedste og hjerteligste Ønsker for Fødselsdagen og for det nye Aar, der begynder for Dig. Paa den Dag ønsker Dig al Lykke og Velsignelse i din Gerning som i Livet i Hjemmet af et oprigtigt sønligt Hjerte. Vi ere i Øieblikket her midt i den russiske Paaske, den største Helligfest her i Landet. Al Forretningsliv ligger stille i c. 2 Uger. Kirkeklokkerne ringe fra Morgen til Aften og man kan aldeles ikke tænke paa Andet end at køre rundt og gøre Visit hos alle mulige og umulige Bekendte og Forretningsvenner. Som Repræsentant for et stort udenlandsk Firma har jeg en Del mere end jeg ønsker at gøre i denne Tid. Ellers begynder jo nu vor travle Tid i den sibiriske Smørforretning, nu Foraaret begynder at melde sig. Det er ellers sløit hos os med Veiret i Aar. Klimaet begynder at blive næsten helt dansk, om jeg saa maa sige. Vinter har vi i sibirisk Forstand ikke havt iaar, i Bjergene er meget lidt Sne, hvad der er meget slemt for os, eftersom Snemassen er den den væsentligste Factor i Floderne Obs og Irtischs Seilbarhed og saaledes begunstiger eller hæmmer Samkvemmet mellem Jernbanen og Flodstationerne. Den store sibiriske Jernbane har under disse urolige Forhold arbeidet aldeles forbløffende præcis. Hele Transporten fra Europa truede med at blive standset, alle vore Varer, som vi faae fra Danmark eller Tyskland, steg kolossalt i Pris; ved en Tilfældighed havde jeg i Barnaul i rette Tid samlet et temmelig stort Lager, paa hvilket vi har tjent helt godt, nu da Beholdningerne begynder at tømmes, faaer jeg igaar Telegram fra Hr. Jørgensen fra Kurgan, at ny Forsyninger vil naa mig i den nærmeste Tid. I disse Dage har vi fra Trafikministeriet faaet Meddelelse om, at hvordan det gaaer eller ikke gaaer, vil der blive gjort det yderste for at sikre en hurtig Smørtogsforbindelse mellem Sibirien og Østersøhavnene i Sommersaisonen. Den ulykkelige Krig hærger jo naturligvis Landet forfærdeligt og sætter sine dybe Spor i mangt og meget, men man seer ogsaa hver Dag, hvor nye og friske Hjælpekilder blive tagne i Brug. Der gaaer ganske bortset fra al Politik en virkelig kulturel og økonomisk Vækkelse igennem Landet, og Rusland er i naturlig Henseende umaadelig rigt, saa vi komme vel over det nuværende svære Stadie. Hvad mig personlig angaaer, saa er endnu intet helt bestemt, naar jeg vil komme til Omsk, dels fordi dette vil betyde en meget væsentlig Udvidelse af vort Firma, hvilken maa undersøges og grundlægges og betænkes mange Gange, og dels fordi vi i Øieblikket ingen Afløser har for mig. Schalburg med sin Kone, en sydrussisk Præstedatter, boer nu her i Smeinogorsk, og vi er selvfølgelig sammen den meste Tid. Han stod ved sin Ankomst hertil paa sin

47 gamle Tanke og vilde købe den Farm her, som jeg ifjor nær havde forpagtet. Nu har vi talt meget frem og tilbage om Sagerne, og jeg har gjort skridt til at skaffe ham ind i mit Firma, saa maaske ender det med, at han bliver min Afløser her og maaske komme vi til at arbeide sammen i Omsk; i Løbet af en Maanedstid venter jeg Hr. og Fru Jørgensen hertil, saa ville vi faae lidt mere Bestemthed i Sagerne. Alt ordner sig jo nok til det Bedste. Schalburg sender selv i dette Brev en Hilsen. Jeg har saa vidt jeg kan forstaa faaet alle Eders Breve, derimod har jeg aldrig faet Magnas Billede; men Hr. Jørgensen skriver, at han bringer mig nogle Billeder hjemmefra, saa maaske kommer det endnu. For Aviser vilde jeg være voldsom taknemmelig. Jeg har forsøgt at bestille ”Vort Land” brevlig direkte hertil, men de svare, at de kun afsender udenlands under Henvisning til en dansk Adresse. I kan ganske rolig sende foreløbig hertil, thi at ordne Adressen om er meget let; man kommer ellers helt ud af de hjemlige Forhold, med hvilke man dog gerne vil holde lidt Forbindelse. Naa, nu endnu engang de hjerteligste Lykønskninger og de bedste Hilsener til Alle fra Eders hengivne Søn Axel

afs: fra Smeinogorsk 3/5 - modt: 22/5. 05

Brev fra Schalburg Smeinogorsk 3/5. 05 Min hjerteligste Lykønskning til Hr. Pastoren i Anledning af Fødselsdagen. Der blev Glæde i Landskabet da jeg atter mødte Axel. Deres ærb/hengivne A. Schalburg

Kære Fru Redøhl! Tak for Deres Brev af 17/12 f.A. Ikke Ligegyldighed er Skyld i min Tavshed overfor Dem og Deres Mand, men Uvidenhed angaaende min Fremtid. Jeg har stadig ventet paa en Afgørelse for saa at skrive til Dem, men endnu er der ingen saadan. Dog venter jeg nu ifølge Telegram fra Hr. Jørgensen igaar, at jeg kommer til at arbeide i Hr. Jørgensens Forretning, hvilket bliver afgjort i Løbet af en Maanedstid, da Hr. og Fru Jørgensen saa kommer hertil og ville tale med mig. Landbruget bliver der ikke noget af. I mellemtiden har jeg giftet mig med en Dame af lillerussisk Herkomst. Naar Afgørelsen har fundet Sted, skriver jeg atter. Med hjerteligste Hilsener til Dem, Deres Mand, Døtre og Sønner. Deres ærb/hengivne A. Schalburg

48 Kære Forældre

Smeinogorsk d: 13/5. 05

Haaber at Fader til rette Tid har faaet mit Fødselsdagsbrev og modtaget mine sønlige Lykønskninger. I dag vil jeg føie Lykønskninger til fra en Jer vildtfremmed Datter. Sagen er, kære Forældre og Søskende, at jeg har forlovet mig i Dag med en ung Dame, med hvem jeg allerede var bekendt i fjor, da jeg havde min Fornedrelsestid hos Plum. At hun hedder Taizia Konstantinowna Goldobin, af Fødsel Lillerusser, at hendes afdøde Fader var en temmelig høitstaaende Embedsmand, selv Lærerinde ved en Skole her i Byen, har læst russisk med mig, og er det eneste Menneske her foruden Schalburg, der har bidraget til at holde mig oppe under mine mange Trængsler, ikke mindst nu under min sidste Sygdom. Endnu kan hun ikke et Ord dansk, men det kommer med Tiden, men Maal beder vi om Eders faderlige Velsignelse. Det er jo for mig et stort særlig ved Hjælp af det nye Troesfrihedsmanifest kunne vi gifte os, uden ver selv proforma at vige en Haandsbred fra min Barnetro, og saa er min Undersaat og en skønne Dag kommer vi hjem og besøger Jer.

hver paa sit Spring, men at jeg behøTaizia dansk

I Løbet af 2 Uger venter jeg Hr. og fru Jørgensen hertil, saa bliver det endelig afgjort, hvor jeg kommer hen. Rimeligvis bliver det saa, at Schalburg og jeg kommer til at arbeide sammen, idet vi ligger i som det synes frugtbringende Underhandlinger med Jørgensen, maaske vi endog begge i Løbet af Sommeren gaar ind som Kompagnoner i Firmaet og faaer hver sin Filial for egen Regning og Ansvar. Om jeg kommer til Omsk eller til den store By Semipalatinsk nede ved Kinagrænsen er uafgjort; naar vi saa faae Sagerne klaret, tænke vi at gifte os i Midten af den russiske Juni; vi har i Grunden intet at vente paa, og saa vil Brylluppet for mig i Grunden være Begyndelsen til et rigt sundere og bedre Levned. Nu har jeg endnu en Bøn til enten Johanne eller Rigmor. Vil foreløbig en af Jer komme herover og lære min Taizia at tale dansk. I komme i enhver Henseende til at leve som hjemme hos Mor, og om Du faaer Hjemvee, vil Du ved din Ankomst faae udleveret en Sparekassebog, for hvis Beløb Du i Løbet af 8 Dage kan være hjemme i Præstegaarden. Tal nu om Sagerne. Johanne er jo ikke bange. Naar jeg saa faaer Eders Svar, og jeg faaer mine Sager i Orden, sender jeg Penge til Reise og Udstyr. Schalburgs Søster kommer ogsaa herover paa den Maade, og naar I ere to, gaaer Reisen ved Sommertid let, da vi gennem vor Speditørfirmaer ved Østersøen og vore Forbindelser paa hver Plads kunne sørge for, at der bliver ydet Jer den fornødne Haandsrækning og Hjælp, og saa er det kun at døie den 6 Dages Jernbanetur fra Riga til Omsk, hvor jeg tager imod Eder. Tænk over Sagerne og skriv mig saa. Ogsaa vil Fader nok skrive mig en Attest paa, at jeg er ugift fra Danmark og lade den oversætte paa russisk hos en keiserlig russisk Translateur i København. Jeg veed ikke om jeg bruger den, men for alle Tilfælde ogsaa de Dokumenter jeg bad om i fjor. Schalburg, hans Kone, Taizia og jeg sender de venligste Hilsener; vi ere snart en hel lille Familie hernede. Jeg har opgivet min egen Husholdning og leiet mig i Kost hos Schalburg. Foraaret begynder nu i de sidste Dage at Bryde. Hils alle fra Eders hengivne Søn afs: 13/5 - modt: 2/6 05 Axel

49 Kære forældre!

Semipalatinsk 16/6. 05

Sender Jer en Hilsen herfra, hvortil jeg sammen med Hr. Jørgensen ankom igaar. Jeg reiser i dag tilbage til Smeinogorsk, men vil rimeligvis i Løbet af en Uges Tid skulle danne en Afdeling her, medens Schalburg bliver min Afløser i Smeinogorsk. Breve o.s.v. sendes foreløbig under der gamle Adresse til S. Herfra de blive expederede videre. Har faaet Eders Brev. Hils Aage mange Gange og ønsk ham alt muligt godt. Dog til alle mange venlige Hilsener fra Eders hengivne Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 31 Juli

Ja, denne Gang har jeg nok ladet vente paa Brev længere end jeg burde. Mit sidste afsendte jeg fra Smeinogorsk, og som I seer, er jeg paa en hel anden Plads, Semipalatinsk, en stor Gouvenementsby ved Irtishfloden, c. 200 Verst sydvest for Smeinogorsk og c. 800 Verst Syd for Omsk, 300 Verts fra den kinesiske Grændse. Jeg har nu for saa vidt grundet Filialen her, saa Forretningen arbeider hver Dag; vor Hovedartikel, ja endnu eneste Artikel er Smør, men det er Hr. Jørgensens Mening, om Alt gaaer vel, at grundlægge sin Forretning her paa de store KaravaKirken i Semipalatinsk hvor Taizia (Tasja) og Axel blev gift 29. juli 1905. neveie, der her samles fra Kina, fra Taskent og Iran, saa at vi maaske her vil faae en stor oversøisk Forretning. Travlt har jeg, thi det er i denne Tid vor Julemaaned. Naa, Kære Forældre, I ville høre lidt om mit Privatliv, og jeg er maaske i mine sidste Breve gaaet for meget op i Forretningen. Ja, nu har jeg gjort Skridtet fuldt ud, idet jeg i forgaars holdt Bryllup med, ja I kan vel daarligt sige Navnet, Taizia Konstatinowna Goldobin. Livet her i Sibirien var i alle Retninger blevet mig uudholdeligt paa den Maade, som jeg levede i den sidste Tid, og i det vigtigste Spørgsmaal havde vi ikke noget at betænke os paa. Vi havde gaaet meget baade ondt og godt igennem med hinanden. Hvad det økonomiske angaar, da er jeg nu saa nogenlunde stillet, afset fra at den gamle Gæld derhjemme trykker mig. Her har jeg nu 70 Rbl. om Maaneden, fri Bolig, Lys og Brændsel, Køretøi o.s.v. + Julegratiale + 10% af Nettooverskuddet, efter min løselige Beregning c: 500-600 Rbl. om Aaret; Husrum var færdige, med Klæder var jeg efterhaanden godt forsynet, saa havde Taizia ogsaa lidt til hjælp, og nu har vi slaaet Bo. Skønt vi kun har endnu 2 Værelser møbleret, finder jeg vi har det over al Maade flot. Paa min gamle Plads i Smeinogorsk har jeg faaet sat Schalburg ind. Vi staaer altsaa ogsaa nu i nært Forretningsforhold til hinanden. Med hensyn til Johanne,

50 saa er det nu blevet for sent for i Aar, thi hun vil næppe naa herover til Floden fryser og Skibsfarten standser, og jeg tænker, at hun vil betænke sig paa at køre 800 Verst med Heste fra Omsk i 30˚ Frost. Vi har ladet os fotografere og sender Eder med det Første nogle Billeder og skriver saa udførligere. I dette Øieblik er jeg meget beskæftiget. Hils alle mange Gange fra Eders hengivne Taizia og Axel R

Kære Forældre!

Semipalatinsk 15 Septembr. 05

Maaske har I igjen ventet paa Brev fra mig. Tro endelig ikke, vi har glemt Jer, tværtimod. Nu da jeg har mit eget lille Hjem, ønsker jeg saa tit at vi havde det saadan som Ellen og Gudrun og kunde mødes hver Søndag. Det lader sig jo ikke gøre, men i Tankerne ere vi Begge tit hos Eder. Taizia længes efter at lære mine Kære at kjende. I denne Vinter sker det nu ikke, fordi her staaer saa store Udvidelser af Firmaet for Haanden, helt ind i Mongoliet, at vi alle Mand herude maa hjælpes ad; men til næste Aar har Hr. Jørgensen bestemt lovet mig 3 Maaneders Ferie, og fri Reise til Danmark og Hamborg. Fra 1ste October aabne vist en Afdeling i Berlin for hvilken Hr. Jørgensen selv vil være Chef. Her har vi nu snart endt Smørsaisonen, October og November ere helt rolige til Høivinteren begynder med Vildt og Kødexport. Nu har vi jo faaet Freden, Revolutionspartiet virker, men Folk tager det alt med den ligegyldigste Flegma. Kun den givne Constitution samler hele Landets Interesse, d.v.s. den menige Mand har jo aldeles ingen Mening om hvad der er sket, og det vil vel ogsaa vare nogen Tid, inden han faaer nogen Indflydelse. Hjemme har vi jo set til, hvilken Demoralisation det fører, saa længe ikke Nationen er moden til Frihed, og dette er jo i endnu høiere Grad Tilfældet her. Forhaabentlig bliver nu alle Bestræbelser rettede paa mere Oplysning ude i de vilde uciviliserede Lag af Befolkningen; her i Sibirien er der Millioner, og dermed et afgørende Slag mod Demoralisationen i Embedsstanden og den forhadte Præstestand, der er Skyld i en god Del af Ulykken … Min Afdeling arbeider eftersom det er første Sommer ganske godt. Jeg har i de 3 Maaneder, jeg har arbeidet her havt en Omsætning af 200.000 Rbl. Arbeidet har jeg kolossalt meget med Correspondance og Bogføring og Ledning af de mange Traade, der samles her paa mit Skrivebord; tit og mange Gange arbeider jeg flere Døgn uden Hvile, men naar blot Vorherre giver Sundhed, gaaer det jo nok. Jeg sender her et Fotografi af Taizia. Til Fødselsdagen faaer I os Begge i større Format. Skriv nu snart, hvordan I alle lever. Nu kommer den rolige Vinter, saa skal jeg nok blive flittig til at skrive igjen, og saa mange, mange venlige Hilsener til alle fra os begge ved Eders hengivne Søn afs: 15/9 - modt; 1/10. 05 Axel Redøhl

51 [Kort fra Semipalatisk] Kære Mor! Tak for Eders Breve og Lykønskninger. Ere begge raske og glade. Sender russisk Adresse for Fotografiet af Familien. Skriver paa søndag. Hils alle Søskende og Far mange Gange fra os Begge ved afs. 30/9 - modt: 14/10-05

Kære Mor!

Eders Axel

Semipalatinsk d: 7/20 Octbr.-05

Dette Brev er bestemt til at naa Dig til d: 2 Novbr. Og bringe Dig og Eder Alle de bedste og hjerteligste Ønsker fra os Begge her, din gamle Dreng og hans Dig ubekendte lille Kone. Jeg haaber saa smaat paa, at vi kunne være hos Eder til næste Aar den 2 Novbr. Firmaet giver nemlig sine Repræsentanter efter 3 Aars Tjeneste 3 Maander Ferie og fri Reise til Europa, og Hr. Jørgensen har mundtlig og skriftlig inviteret mig til at besøge den nylig oprettede Afdeling i Berlin næste Vinter. Naar blot til den Tid Tasja faaer lært at tale lidt dansk. I kan gøre os en stor Tjeneste, om I til Jul vil sende os en dansk-russisk Læsebog; jeg troer bestemt, der i Berlitz ”School of Language” findes noget lignende, i hvert Fald findes tysk-russisk. Tasja ønsker endvidere forfærdelig gerne ”Md. Jensens Kogebog” og jeg Holts Lommebog for Handlende 1906. Alt dette sendes paa Efterkrav paa medfølgende Adresse, eller jeg skal sende Eder Beløbet, og som Julegave ønsker vi da meget ”Juleroser”, ”Blæksprutten” eller noget god dansk Lecture. Jeg sender hermed et Billede, Fotografen har ikke gjort det helt færdig, da jeg gerne vilde have det til Dagen; jeg sender nu senere et bedre. Ellers lever vi stille og roligt. Smørforretningen holder i Aar usædvanlig længe ud; mit Firma købte i den sidste Uge af August sibirisk Smør for 1.400.000 Rbl., jeg for 42.000. Her haaber jeg i Vinter at kunne faae dannet en god Kød-, Vildt- og Raavareforretning. Vinteren kommer sent hos os i Aar; de to forrige Aar var ved denne Tid de store Floder frosne til, i Aar har vi det deiligste Efteraarsveir med mild Nattefrost. Her samler sig nu store Karavaner fra Afghanistan og Persien, et helt interessant Folkeliv. Jeg har i de sidste Dage taget forskellige Amatørfotografier. Naar jeg faaer reproduceret dem, sender jeg nogle. Nu endnu engang til Lykke og mange venlige Hilsener til Alle, store og smaa, men flest til Dig og Far fra Eders hengivne Sibirjaker Tasja og afs: 20/10 - modt: 15/11.05 Axel Redøhl

52 Brev fra Hr. Carl Jørgensen Sehr geehrter Herr Pastor Redøhl!

Berlin Magazinst 7/12. 05

Ihr geschätzter Schreiben von 2. ds. habe ich erhalten und vom Inhalte Kenntnis genommen. Ich kann Ihre Besorgnis Wohl begreifen und verstehe gar nicht dass Ihr Sohn Ihnen nicht geschrieben hat. Auch ich habe seit etwa drei Wochen keine Nachrichter erhalte außer einem Telegramm vor etwa 10 Tage. – Jedoch ich ja wegen der Post und Telegraphendstreike kein Verbindung mit Semipalatinsk. Ihrem Sohn gehr es sonst gut uns seine Gesundheit ist wieder hergestellt; von einer Pest in der sibirischen Steppe ist mir nicht bekannt. Vielleicht meinen Sie die Viehpest aber die herrscht doch jeder Jahr und hat keine Bedeutung. Meine Geschäft leidet wohl manche Verluste durch die Unruhen, aber wird trotz dem ruhig weiter geführt und so lange Ihr Sohn seinen Pflicht tut besteht keiner Gefahr dass er seine Stellung in meine Geschäft verliert, ich bin ihm in Gegenteil sehr geneigt und wenn er sich gut fühlt und noch mehr ausbildet wird er nach eine Zukunft haben. Für Ihren freundlichen Einladung sagen ihnen meine Frau und ich den besten Dank und falls wir mal nach Kopenhagen kommen, so werden wir sicher von Ihnen vorsprechen. Sollten Sie oder Ihre Kinder mal nach Berlin kommen, so bitte ich Sie uns auch zu besuchen. Ich wohne nicht mehr im Lockstedt sondern in Charlottenburg, Stuttgarterplatz 20, und in Berlin habe ich eine Filiale errichtet. Meine Frau und ich erwidern Ihre freundliche Grüße an Sie und Ihre Familie und ich verbleibe mit Hochachtung Carl Jørgensen

Telegram afsendt af Axel fra Semipalatinsk d: 22/12.05 - modt: 31/12. 05

Glædelig Juul! Brev fra Schalburg modtaget 1/1. 06 Kære Hr. Pastor og Fru Redøhl!

Smeinogorsk 22/11. 05

Det er vel for Dem en ret underlig Tanke, at Axel er bleven gift herovre og med en Kvinde af et fremmed Folk, med en Kvinde, som De personlig ikke kender, og som taler et saa ganske fremmed Sprog; men jeg troer og haaber, at det var et rigtigt Skridt Axel gjorde, naar hans Bane ligger her. Jeg har længe ikke skrevet til Dem, men De og den hyggelige Præstegaard med alt hvad dertil hører, har tit været i mine Tanker; men Tiden er løbet af sted for mig; jeg har stadig været optaget af Forretninger og Reiser; thi foruden Jørgensens Forretning her, har jeg mit eget Meieri og min lille Forretning i en Landsby 4 d. Mil herfra og tænker, at jeg lukker flere Meierier op i Vinter, om Alt gaaer vel.

53 Min Yngste Søster kommer over til os i den nærmeste Fremtid, blot Forholdene her i Rusland blive roligere. Selvfølgelig glæder jeg mig til min Søsters Ankomst; min Hustru vil da lære vort Modersmaal. Det gjorde mig ondt at høre Deres Søn derhjemme har havt saa mange Genvordigheder. De kan tro, det er et haardt Liv her i Sibirien. Var man ikke gift, gik man vel til Grunde her. Uha, et Folk saa fordærvet, saa raat og ufølsomt som dette har jeg aldrig tænkt mig existerede, selv ikke i Sibirien. Nu er Vinteren allerede begyndt her med Storm og Sne, men endnu har vi ikke den rigtig solide Vinter. Jeg har ikke set Axel siden hans Giftermaal, men tænker min Kone og jeg tager en Tur ned til ham i denne Maaned, da jeg tillige har nogle Forretninger at tale med ham om. Med venligste Hilsener til Dem og den ganske Familie

Kære Forældre!

Deres ærb/hengivne A. Schalburg.

Semipalatinsk 14/12. 05

Endelig, efter næsten en Maaneds Isolation fra Omverdenen, bliver i disse Dage Postforbindelsen videre aabnet, om end vel sagtens kun for en kort Tid, og benytter jeg da hermed Leiligheden om end sent saa dog bedre end aldrig, at sende Eder alle vore bedste og inderligste Ønsker om en glædelig Jul og et godt, lyst og lykkebringende Nytaar fra os Begge. Det var deiligt, om vi til næste Aar kunde feire denne Fest sammen. I fjor var det en haard Tid for mig. Jeg laa ene, syg og forladt; i Aar har jeg gjort et stort Skridt fremad, feirer Julen i mit eget hyggelige lille Hjem; vi skal have rigtig dansk Juletræ, Julegrød og Julegaas; Tasja har syet et mægtigt stort Dannebrogsflag og hængt det op i Spisestuen. Det gjør det hele hjemligt hos os. Schalburg og hans Kone have lige været paa Besøg her nogle Dage fra Smeinogorsk. De have det ogsaa helt hyggeligt der som Bestyrer af min gamle Filial; men desværre gaar han vist til Foraaret ud af Firmaet, da der er nogle mindre Uoverensstemmelser mellem ham og Jørgensen. Det er jo ellers slemme Ting der gaar for sig her i Rusland, ja endog her i vor Nærhed som Tomsk og Barnaul; her er fuldstændig stille, og saaledes vil det efter al Sandsynlighed blive her. I den intelligente Del af Befolkningen er Revolutionen slet ikke rettet mod Keiseren eller Regeringen, men mod det aldeles umulig blevne, ved sin Uvidenhed, Uduelighed, Løgnagtighed og Bestikkelighed foragtelige Embedsbureaukrati. Den sorte Bondemasse bliver af Præsterne ophidset til Forsvar for ”Bedstefader Czar”, hvem disse forestille som truet, medens det jo i Virkeligheden er disse Snyltedyr paa det russiske Aandsliv og Intelligens, som man blandt Andet vil have givet en ordentlig Udrensning. For resten hører vi her aldeles intet; Censuren er skarpere end nogensinde, og ved Poststreiken have vi nu i 3 Uger været uden Forbindelse med Omverdenen; først i dag efter 3 Ugers Forløb fik jeg et Telegram fra Barnaul. Til daglig faaer jeg en 10 á 12 Telegrammer om Dagen. For vort Firma har disse Tider kun den Géne, at de tyske og

54 engelske Banker trykker sig ved at lægge Penge herud til os, saa at vore Banktransaktioner gaa meget tvungne og langsomt. Ellers er vi Begge sunde og glade; jeg sender hermed det færdiggjorte Billede af min Ringhed. Vær saa venlig at sørge for at tegne mig for Dagbladet for 1906; saa snart I opgiver mig Abonnementssummen, sender jeg Eder Pengene; paa samme Betingelse beder jeg Eder bestille for Firmaet ”Smørtidende”. Endnu en Gang glædelig Jul og godt Nytaar fra afs: 14/12. 05 - modt: 5/1. 06

Eders Sibirjaker ved Eders hengivne Axel

Brev fra Schalburg modtaget 15/1. 06 Kære Hr. og Fru Pastor Redøhl!

Smeinogorsk 3/16 Decbr. 05

En rigtig glædelig Jul og et godt Nytaar for Dem og ganske Familie! Min Kone og jeg vare paa Besøg hos Axel for kort Tid siden i nogle Dage og havde det meget hyggeligt. Axel har faaet en udmærket Støtte i sin Kone. De vare Begge her nogle Dage for kort Tid siden. Med venligste Hilsener til Dem og ganske Familie Deres ærb/hengivne A. Schalburg

Kære Forældre!

Semipalatinsk 28/1. 06

I forgaars kom vi i besiddelse af Eders Breve af 3/1. Alle de deri nævnte Breve have vi faaet i Hænde, ligesaa Eders Telegram. – Ja, heldigvis gaaer Rusland nu til Ro efter de frygtelige Rædsler, som vi endog her i vor afsides Krog har følt. Her hos os er der foreløbig roligt, skønt Byen og hele Gouvernementet er erklæret i Beleiringstilstand, og hele Intelligentsiaen aander lettere om Aftenen for hver Dag, der er gaaet roligt. Men i Smeinogorsk er der sket slemme Ting. Under den store aarlige Messe, hvor der samles flere tusinde Mennesker reiste der sig pludselig en total afsindig Historie. Alle Embedsmændene og Intelligentsiaen blev drevne sammen i Kirken, hvor en Horde truede stærkt med at indebrænde dem, medens en anden Del af de afsindige Dyr plyndrede og stak Ild paa 3 Magasiner; flere hundrede Menneskeliv er gaaet tabt og Værdier for flere hundrede tusinde Rubler. Schalburg og hans Kone reddede sig i sidste Øieblik ud af Byen og flakkede i 5 Dage rundt i Landsbyerne; hvorhen de kom vare allerede Rygterne fra Smeinogorsk der og dermed Fare for at blive der. Ved et Under blev Firmaets Eiendele der urørte. Af Garnisonen der (kun 40 Mand) var den halve Del beskæftigede med at faae Kommandantens Sølvsager ud af Byen, medens Kabinetsforvalteren holdt den anden Del som Privatgarde i sit Hus. Alle Brændevinsboderne blev selvfølgelig strax plyndrede, hvorved Massen jo blev aldeles vanvittige, Kvinder og Børn plyndrede og brændte. Nu er Byen besat med Kosakker og antager igen et roligere Udseende; for Schalburg har det kun kostet den gennemlevede Skræk.

55

Her er roligt og vil vist blive det, thi her er de 92% Tatarer, og de er meget fredselskende og Forretningsfolk, der ikke have Tid til eller Interesse af Uorden, og desuden have de muhammedanske Mullaher en meget god og beroligende Indflydelse, medens de katolske Præster, disse Snyltedyr paa den russiske Kultur og Aandsliv, kun ophidser den sort uvidende Befolkning i de lavere Lag. Nu aander Rusland som efter et langt hærgende Mareridt, men det vil tage Aar inden Efterveerne af disse sidste tre forfærdelige Aar ville dø hen; naa jeg troer, at der da vil komme lysere og lykkeligere Tider for hele Folket, thi gode og sunde Kræfter findes der dog baade foroven og forneden og i Midten af det russiske Folk, og materielle Skatte er er endnu mange og nye. Vort Firma sætter Trods mod Alt og arbeider snarere med mere Energi end ellers under alt dette; jeg haaber og troer, at vi vinder derved, men det er høit Spil; de tyske Banker ere kun mod kolossale Procenter til at drive til at lægge Kapital herud, hvad der jo gør vor Drift meget dyr og føles i Forretningsgangen hver Dag. I vor lille Kreds har vi ogsaa havt en Del Prøvelser at gaa igennem. Tasja har været meget syg en hel Maaned; et Hjerteonde og Nyrebetændelse, hvad der er saa meget mere alvorligt, som vi i Slutningen af April venter Storken. Gudskelov gaaer det nu bedre Dag for Dag; hun er endnu svag og holder streng Diæt og skal være meget forsigtig, men det har kostet mange Taarer og søvnløse Nætter. Hendes Moder, en Enke med 6 uforsørgede Børn, har i Novo-Nocolajevsk en mindre Stilling. Hun er ogsaa syg, hvad der jo volder en Del Ængstelse, heldigvis gaaer det ogsaa der bedre. Hendes Bror boer her hos os og gaaer i Skole her, det er jo altid en Lettelse for Moderen og for os ikke alt for føleligt. Vi har faaet i god Stand de forskellige store og smaa Billeder og er voldsom glade for dem. Med hensyn til Fotografier herfra, saa existerer stedlige Prospectkort ikke, og Fotografier af os maa vente til Sommer, da det er umuligt for Tasja at gaa ud i den strenge Frost. Med hensyn til Pengene som jeg er Eder og Bruun skyldige, er det i dette Øieblik umuligt at sende Penge ud af Rusland; jeg beder Eder vente og vil skrive til Bruun, hvordan sagerne staa. Forholdene har medført at jeg igen er kommet i Gæld til Firmaet, men haaber dog i Løbet af Sommeren at kunne klare disse Historier, om kun Vorherre giver Sundhed. Vi ville være meget glade for de omtalte danske Læsebøger, men jeg veed jo nok, at I har Læs nok at trække. Smørtidende og Dagens Nyheder betaler Firmaet; den første er meget nødvendig for mig, og jeg beder Eder sørge for dem strax. Pengene sender jeg ved første Mulighed pr. Check i Handelsbanken. Om muligt saa send os foreløbig paa Credit de omtalte Lærebøger og en god dansk Bondepibe. Til Søstrene skal jeg nok skrive. Nu kommer der en roligere Tid for mig, mit meget Arbeide har været mig en Velsignelse under de haarde Tider. Til Sommer haaber vi altsaa at kunne sende Besteforældrene et Billede af Sønnebarnet og om alt gaaer vel, ses vi til næste Vinter, det er mit faste Haab. Vi ønsker tit at kunne ringe Eder op paa vor Telefon. Aage er jeg fra gammel Tid lidt skyldig; hils

56 ham mange Gange og lov ham bestemt at jeg skal betale ham ved første Leilighed. Min Aarsomsætning 1905 blev 250.000 Rbl. Mange venlige hilsener til alle, store og smaa i det gamle Hjem fra afs: 28/1 - modt: 14/2. 06

Kære Forældre!

Eders hengivne Axel og Tasja

Semipalatinsk 15 Marts 06

Med store Mellemrum har jeg faaet Eders Breve, forskellige Kort, Fotografier og nu i gaar Dagbladet og Smørtidende for første Gang. Tak for Alt det bestilte. Som Betaling for Aviserne sender jeg 9 Rbl. i russiske Papirpenge, 3 russiske 3Rbl.-Sedler, som jeg haaber I maa kunne vexle for 17 Kr. Den tilsendte tysk-russisk Læsebog har vi endnu ikke modtaget. Jeg har nylig faaet en ung Tysker som Bogholder her, han kan ikke et Ord russisk, Tasja har den vanskelige Opgave at bibringe ham de første Begyndelsesgrunde, hvilket naturligvis afføder mange grinagtige Scener, men dog ogsaa giver Tasja Anledning til at lære tysk. Men til det danske vilde vi jo ogsaa gerne lægge Begyndelsen. Derfor vilde jeg bede jer om at sende en rigtig dansk A.B.C. med dygtig mange Billeder, for at hun kunde lære at læse en Del Ord. Gudskelov er hun nu saa vidt rask, at vi, om intet uforudset støder til, kunne haabe paa, at alt driver over. Her begynder Foraaret i Aar allerede, hvad jo er et stort Held; her er i Aar faldet uhyre megen Sne og har været stærk Frost, hvad der giver Anledning til at haabe paa et lyst, frugtbart Aar for Sibirien efter forgaaende to tunge Aar. Det sidste keiserlige Manifest er lige kommet hertil og vækker Haab om at den nye Rigsdag vil kunne bringe Orden og Ro i de politiske Forhold. Her er Alt roligt, men i Smeinogorsk gærer det endnu. Fru Schalburg, der i Marts venter sin Nedkomst, fik under Oprøret der i December og paa Deres Flugt derfra, en saadan Forskrækkelse, at hun senere maatte bringes hertil for at komme under en ordentlig Specialists Behandling, og hun og Schalburg har boet her hos os i et par Uger, og ere nu lige reist hjem. Schalburg fik under sit Ophold her hos os Brev fra Mor. Forretningen her gaaer efter alt at dømme et meget frugtbringende og rigt Aar i Møde, hvad der er mig saa meget mere kærkomment, fordi jeg til Nytaar faar udbetalt 12 % af Nettofortjenesten. Hvor stor er Kapiteltaxten i Aar? Hvordan føler I Eder under den nye Regering? Det ser jo ud til Uveir i Europa, naa, maaske faaer baade I og vi dog lov til at være i Fred. Frk. Schalburg er vist allerede ankommet til Smeinogorsk, de har ventet hende længe. Hermed følger endvidere en Avis med Manifestet. Kunne I ikke sende en ikke for stor, god, dansk ”Bondepibe”. Til slut mange tusinde Hilsener fra os Begge ved Vi venter endnu det lovede Brev fra Mor! afs: 15/3 - modt: 2/4.06

Eders hengivne Søn Axel

57 Kære Forældre!

Semipalatinsk 14/27 Marts 06

Tak for Eders Breve af 25/2 og den tilsendte Bog, som jeg oversætter paa dansk; haaber I har modtaget mit Brev af 25 Februar og en Postanvisning stor 10 Rbl. = 19Kr. 19Ø, som jeg afsendte herfra d: 28 Februar. Desværre har vi hos os havt en stor Sorg. For et par Ugers Tid siden blev Tasja stærkt opskræmmet ved en Nat at høre stærk Larm nedenunder i Kontoret, faldt i Afmagt om paa Gulvet og forslog sig meget slemt, og som Følge heraf Søndag d: 5 Marts fødte en ufuldbaaren dødfødt Datter under usigelige Lidelser. Gud ske Lov har vi her en endog temmelig god medicinsk Hjælp, saa at jeg strax kunde gøre alt muligt for hende; og skønt de svære Lidelser, synes Tasja dog at skulle komme nogenlunde igennem det. Doktoren har i dag, 9de Dag, konstateret en let Blærebetændelse, men mener hende dog nu udenfor Fare. Det er jo en stor Lykke, og saa maa vi vel tro at Vorherre har vendt alt til det gode ved at tage vort dødfødte Barn, som vi Begge havde sat saa store Forhaabninger til. Saa kommer vi vel gennem de svære Dage til lysere og lykkeligere. Jeg staaer nu lige saa fattig som da jeg kom til Sibirien, men er glad ved mit lille Hjem og min Gerning og seer med Forhaabning Fremtiden i møde. Forretningen gaaer overmaade godt, det er en stor Trøst for mig. Kunde I ikke sende mig en Psalmebog og 1 nye Testamente i Lommeformat? Man trænger saa ofte til et Guds Ord her, og jeg har aldeles intet her. – Aviserne faaer jeg nu temmelig regelmæssig. Haaber I ville fornye Abonnementet for mig i rette Tid, naar det udløber; de efter Eders Opgivende manglende Penge skal jeg overvise ved Leilighed. Jeg har ligeledes faaet det illustrerede Blad med det lille Dannebrogsflag, som jeg blev overordentlig glad ved. Hvordan staaer det til hos Eder og hos Søstrene, jeg skammer mig ved ikke at have skrevet dem til; har min eneste Undskyldning i den sidste Tids Trængsler, der har givet mig saa meget at tænke paa. Gid de maatte komme lettere frem. Den unge Mand, Jørgensen har sendt mig, er et meget dygtigt ungt Menneske, og er mig en stor Hjælp ved det store Bogholderi og den megen Correspondance i fremmede Sprog. Ja, jeg har nu benyttet en stille Nattetime til at aabne Eder mit Hjertes Sorg. Vi Begge hilser mange Gange Eder alle ved Eders hengivne Søn afs: 28/3 - modt: 13/4. 06 Axel Redøhl

Kære Far!

Semipalatinsk 7/5. 06

Om muligt skulde dette Brev naa dig til d: 21 og bringe Dig og Eder alle min og Tasjas bedste og hjerteligste Lykønskninger i Anledning af din Fødselsdag, baade selve Dagen og det nye Aar ønske vi Dig at tilbringe i Sundhed og Glæde, de nødvendige Sorger saa smaa som muligt. Vi ere her Begge raske, det synes som om Tasja skal slippe helt godt fra det altsammen; hun har virkelig en beundringsværdig Energi og er en brillant Kone og mig en kær Ven og god Kammerat. Det er mig jo en stor Glæde at have hende rask og glad igen. Det havde jeg næsten ikke ventet; nu gaaer det vel nok alt sammen, skønt vi jo endnu have store Prøvelser for os. Som I vel vide, er min Svigermoder eneste Forsørger for 6 Børn fra 3-16 Aars Alderen.

58 I denne fredelige Familiekreds har de forfærdelige Omvæltninger her i Landet sat sine Spor. Min Svigerinde, en lille Pige paa 14-15 Aar, kom en Dag i deres Privatbolig i Novo-Nicolajevsk af Uvidenhed til at synge en forbudt Sang; i samme Øieblik kom to Politibetjente og slæbte hende trods Moderens Bønner og Klager bort i Fængsel og sendte hende i Selskab med forskellige skyldige og uskyldige til Tomsk i Fængsel. Moderen tabte naturligvis helt Besindelsen. Vi fik det pr. Telegram at vide, og efter en Uges Forløb, fik vi hende købt fri hos Gouvernøren, men Svigermoder blev afskediget fra sin Stilling og sat paa Gaden med hele Børneflokken. Tasja og jeg have derfor holdt det for en Pligt at tage dem alle hertil og i det mindste foreløbig tage os af deres Affairer. Tasja er allerede med en Floddamper taget op til Omsk for at møde Dem. Med Guds Hjælp kommer vi nok over det. Vi indskrænker os paa alle maader, holder ingen Tjenestefolk, har ingen Omgang o.s.v. Den ældste af Børnene tager jeg paa Contoret, og Svigermoder er en dygtig Kone, der ogsaa nok vil hjælpe til. Det gør os ondt, at vi stadig kun har slette Efterretninger til Eder, men jeg tænker dette Aar vil være vort sidste Prøvelsesaar. Har Jørgensen besøgt Eder? Jeg haaber I har modtaget 10 Rbl., jeg sendte som Betaling for Aviserne? Samtidig med dette Brev overviser jeg igen 10 Rbl. = 19 Kr. 20 Ø., jeg blev Eder lidt skyldig, Resten beder jeg Eder købe os Sedler i Klasse- og Industrilotteriet. Tasja paastaar vi vinder; maaske – de 10 Rbl. kan jeg undvære. Har I faaet et par Prospectkort med Fotografier? Endnu engang hjertelig til Lykke og tusinde kærlige Hilsener til alle fra os Begge ved Eders hengivne Søn afs: 7/5 - modt: 20/5. 06 Axel Redøhl

Kære Forældre!

Semipalatinsk 13/8. 06

Det har gjort mig meget ondt af Eders Kort at see, at et par Breve fra mig ere gaaede tabt, saa at I i forholdsvis lang Tid have været uden Efterretninger fra os. Haaber dette Brev maa naa Eder i en nær Fremtid. Vi ere Begge raske og glade. Vi have lige havt den Glæde at have Hr. og Fru Jørgensen her i Besøg et par Ugers Tid. Jeg tænker, de befandt sig godt her, thi til trods for at Hr. Jørgensen er saa optagen, tog han sig her en Uges Ferie paa min Filial. De er nu i Barnaul og ville absolut paa Hjemreisen besøge Eder. Hele vort Personel er saa stærkt optagne, at vi i Aar har Brug for Alle. Derfor kommer Tasja og jeg først til Europa til næste Efteraar; d.v.s. vi reiser herfra med sidste Damper midt i October via Berlin-Hamburg til Eder, hvor vi bliver Nytaar over, maaske med en kort Tur til London, det har Hr. J. bestemt lovet mig. Min Filial har, trods det kolossal ugunstige Aar, givet et pænt Overskud ved Inventaroptagelsen til 1ste Juli, saa det kan han ogsaa godt gøre for mig. Tasja er Gud ske Lov saa nogenlunde restaureret efter den haarde Vinter; hun og Fru Jørgensen faldt i den korte Tid sammen som et par Søstre. Desværre har det vist sig at Schalburg aldeles ikke har kunnet finde sig til Rette i Firmaet; han har begyndt sin egen Meieriforretning, som han naturligvis havde mere Interesse for end for Jørgensens Sager; det var en Feil at jeg i sin Tid anbefalede ham. Nu er han afskediget og i hans Sted sidder i Smeinogorsk min tidligere Medhjælper; her er jeg nu alene, har kun Tasja til Hjælp.

59 Nu er det store Spørgsmaal jo hvad det bliver til med Revolutionen. I Øieblikket hersker der her og i hele Rusland en saadan Ro, som man i det sidste Aar i Særdeleshed under Dumaens Periode langt fra har kendt. Man mener almindelig, at vi ere over det værste; Regeringen gaar kolossalt energisk, men dog strengt retfærdigt og langt mere humant end tidligere, til Værks. Om det skulde gaa løs for Alvor, bliver det næppe før Høsten er endt. Af Aviserne (de russiske) faaer man Intet at vide, de ere for strengt under Censur. Dagbladet kommer godt igennem, velsagtens fordi Ingen forstaaer hvad der skrives, thi endog Dumaens Proclamationer til Folket, hvad der jo var den egentlige Grund til Opløsningen, er kommet igennem og er øieblikkelig i min Besiddelse. De ankommende Petersborgblade mener, at Keiser Wilhelm i Tilfælde af en Revolution vil sende Tropper ind over Grænsen for at opretholde den formentlige, hellige Alliance og moderne Form. Her i Semipalatinsk er fuldstændig roligt; en rent økonomisk Streike blev bilagt i Løbet af nogle Dage. Høstudsigterne her i Sibirien er de fleste Steder over Middelhøst, i store Dele af Rusland er der jo Hungersnød. Hos Eder har I jo en ualmindelig god Høst. Hvordan er nu Veiret? Faaer I den godt i Hus? Min Svigermoder har vi her faaet indrettet med et Pensionat, hvoraf hun kan leve saa nogenlunde, og sørger saa bedre for Hende og Børnene. Har I bestilt og betalt for Smørtidende? Jeg har kun faaet den en Maanedstid; vær saa god al holde mit Abonnement paa Dagbladet ved lige. Jeg vil saa sende Eder Pengene. – Nu begynder vi allerede saa smaat at glæde os til Gensynet til Næste Aar. Mange venlige Hilsener til Eder alle, store og smaa, i de forskellige Hjem fra os begge ved afs: 13/8 - modt: 29/8.06

Kære Mor!

Eders hengivne Søn Axel Redøhl

Semipalatinsk 4/19 oktbr. 06

Jeg haabeer dette Brev vil naa Dig paa din Fødselsdag og bringe Dig min og Tasjas Lykønskninger for Dig, Far og alle Søskende til det nye Aar. Vi haaber I alle ere raske og kunne tilbringe Dagen i Fryd og Gammen. Vi lever helt rolig, har nu truffet Forberedelser til Vinteren, der saa smaat er begyndt, dog kun i meget mild Form. Tasja er Gud ske Lov rask, hendes værste Tid er jo Vinteren. Hun har jo en temmelig slem Hjertefeil. Hvordan lever Tante Lydia, Mimi Harboe, Tante Marie og Weyhes? Det har jeg intet hørt om siden min Afreise. Forhaabentlig bliver det til Alvor at vi kommer til Danmark næste Aar. Vi taler hver Dag derom og glæder os dertil. Min Svigermoder er nu reist herfra til Novo-Nicolajevsk og nu synes det heldigvis som om, at hun har faaet dannet sig en Levevei ved et Pensionat dér, i hvert Fald saa at hun og tre af Børnene kunne existere. Det er allerede en stor Hjælp, thi i Virkeligheden har jeg ernæret Familien mere end ¾ Aar. De fire øvrige, 3 Smaapiger og en 16 Aars Dreng, bliver foreløbig her hos os til Svigermoder har faaet fastere Grund under sig. Drengen, Alexander, der er meget opvakt, slutter til Sommer den herværende Borgerskole og træder saa ind i Firmaet, rimeligvis som Lærling i Berlin. Det fik jeg udvirket under Jørgensens Ophold her i Sommer. Med Smaapigerne læser vi selv, da det bliver for dyrt at holde dem i Skole her. Saaledes hjælper vi dem

60 bedst og haaber saa, at om vi engang skulde komme til at bruge Hjælp, de da vil huske den nuværende Situation. Hvordan har Aage det og hans lille Datter? Jeg sendte ham i Februar Maaned dette Aar 50 Rbl., som jeg fra gammel Tid skyldte ham, men har siden den Tid ikke hørt et Ord fra ham, saa at jeg til Dato ikke veed, om han har modtaget Pengene; det blev sendt gennem vor herværende Bank, Sibirisk Handelsbank paa Københavns Handelsbank. Jeg vilde gerne have at vide om Pengene ere indtrufne. Ligeledes sendte jeg Eder to Gange 10 Rbl. for Aviser. Har I faaet dem? Bestil endelig Dagbladet for 1907, det er min eneste Adspredelse. Pengene derfor sender jeg selvfølgelig, saa snart I opgiver mig Summen. For vort Firma er det et meget slemt Aar i Aar. Jeg haaber, det vil holde selv om jeg har Følelsen af at det kniber haardt. Hr. J. kom heller ikke denne Gang til Danmark, da han maatte Skynde sig til Tyskland og maaske endnu en Gang dette Aar maa til Sibirien. Har han skrevet Eder til siden sin Hjemkomst, og hvorledes var han tilfreds med Semipalatinsk-Afdelingen? Her var han idel Ros over Alt. Han har vist omtrent lige saa god Brug for mig som jeg for ham, dette uden Overmod fra min Side, jeg husker vel hans fordums og nuværende Tjenester over for mig. Schalburg er gaaet ud af Firmaet paa en ærlig, men lidet tiltalende Maade; han mener at min Indflydelse var Skyld heri, og kalder mig nu en Falsk Ven o.s.v. Det gjør mig ondt, da jeg altid har arbeidet for ham; naa, det er jo Verdens Gang. Vi har en Tid lang levet noget paa Feltfod her, da Byen har været Hærget af talrige Ildspaasættelser, undertiden 3-4 store Ildebrande paa en Dag. Vort Brandvæsen, der med faa Ændringer kunde gøre Fyldest som Brandvæsen i København (en Sjældenhed ved en russisk Institution) var til sidst helt udmattet. Nu har vi den i 3 Maaneder med længsel ventede Regn og faaet oprettet et frivilligt Vagtkorps om Natten, saa nu begynder vi atter at falde til Ro. Byen har 40.000 Indbyggere med Tatarer, Kirgisere og Persere, der er meget rolige og flittige, Mennesker desforuden Russere, Jøder og nogle tyske Kolonister fra de indre Gouvernementer. Om Vinteren er der stor Karavanehandel her mod Syd; saa seer man hver Dag store Kamelkaravaner her i Gaderne. À propos Kameler! Vær saa venlig paa en eller anden Maade at skaffe mig at vide Prisen hos Eder paa Kameler og eventuel hvor megen Told paa et Center herfor; maaske vil jeg for egen Regning gøre et forsøg med denne Vare. Desforuden Prisen paa sibirisk Fuglevildt, Agerhøns, Ryper o.s.v. Den sidste er hos Eder høist varierende. Har I set noget til Hr. Wassilief herfra? Han reiste for nogen Tid siden paa Forretningsreise til Danmark og tog en Anbefalingsskrivelse med fra mig til Aage og Jacob. Har han overgivet dem? Han er god Bekendt af mig; gjorde sig i sin Tid i Kurgan megen, om end forgæves, Møie for at skaffe mig en plads, da jeg gik fra Smolin. Han er et meget net Menneske. Har I sendt Uldtøi med ham til mig og Tasja? Om han endnu skulde være i Danmark, da vær saa venlig at føie nogle tykke Strømper til og en strikket Uldvest. Han lovede at ville lægge Pengene ud for mig. – Her kan man nemlig ikke opdrive Uldtøi, skønt her bliver exporteret aarlig kolossale Mængder af Uldtøi her fra; ligesaa gaaer det med Pelsværk. Nu haaber jeg dette brev vil træffe Jer d: 2den November alle glade og sunde i det kære gamle Hjem. Tillykke Mor, tillykke allasammen. Jeg har i disse Dage tilfældig temmelig tidligt købt et par store ægte bukarske Gulvtæpper. De skal være vor Fød-

61 selsdagsgave. Kun sender vi dem ikke, da det er risikerligt, men haaber til næste Aar selv at kunne bringe dem. Endnu en Gang tillykke! Og tusinde Hilsener fra os Begge ved afs: 19/10 - modt: 2/11. 06

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel Redøhl

Semipalatimsk 23 Novbr./2 Decbr. 06

Jeg haaber dette Brev skulde naa Eder til Julen og bringe Eder alle fra os Begge de hjerteligste og varmeste Ønsker om en glædelig Julefest og et velsignet Nytaar. Hvert Aar naar jeg skriver mit Julebrev, kommer der altid mere end ellers saadan en stærk Hjemve over mig; Julen var dog altid den lyseste Tid derhjemme og gemmer de bedste og rigeste Minder. Naa, her belaver vi os jo ogsaa paa at feire Julen paa dansk Maner med Juletræ, Risengrød og Gaasesteg. Det liver jo altid lidt op. Og saa glæder vi os ved Haabet om til næste Aar at kunne Feire Julen i Danmark. Tasja har været syg en Tid men er nu igen frisk og glad; vi haaber jo nu, vi i Aar maa have mere Lykke end i fjor. Hr. Wassilief venter vi i Løbet af en Ugestid her, haaber han bringer os Eders Pakke som især Tasja venter med stor Længsel. Jeg sender samtidig med dette Brev 16 Rbl. c. 30 Kr som Vederlag for Eders Udlæg og beder Eder om endelig at bestille Dagbladet igen for mig det første Halvaar 1907. Om I herved faaer videre Udlæg for mig, skal jeg sende Pengene snarest. Her har vi i Aar det aldeles overraskende Veirlig, at nu, i slutningen af November, al Sneen er smeltet og overalt i Gaderne er det umuligt at færdes hverken i Vogn eller Slæde, medens Irticsh truer at bryde op. I Slutningen af October havde vi 30˚ Frost og i dag 10˚ varme. Dette har i mange Henseender store Géner, idet al Færdsel er hæmmet eller helt stoppet. Jeg har i Sinde naar det igen bliver koldt at sende Jer nogle Prøver af forskelligt Pelsværk i raa Tilstand og Uldprøver og beder Eder da om at henvende Eder til Jeppesen eller hvem I ellers holde for godt, maaske kan jeg oparbeide mig en lille Privatforretning saadan i al Stilhed. For Firmaet har det, ligesom for alle andre sibiriske Smørfirmaer, været et kolossalt daarligt Aar. Dette har for mine Gageforhold ogsaa havt en meget ugunstig Virkning, idet jeg havde gjort Regning paa at tjene omtrent det dobbelte; naa, man maa jo haabe paa bedre Tider. Hvordan gaaer det hos Eder? Ville I denne Gang alle samles i Julen. Aage har trods gentagne opfordringer et helt Aar ikke skrevet til mig. Hvordan har han det, stakkels Bror? Hils ham mange Gange fra mig. Fra Søstrene har jeg havt Breve til Fødselsdagen og skriver nu til Jul. Mange Tak for Eders Breve og Gaver. Jeg haaber nu, vi faaer dem i god Tilstand. Wassilief er i Kurgan saa vi venter ham snart. Ja, nu endnu engang mange venlige Hilsener og gode Ønsker for Julen og det nye Aar fra os begge ved Eders hengivne Søn afs: 6/12 - modt: 19/12. 06 Axel Redøhl

62 Kære Forældre!

Semipalatinsk 11/25 Jan. 07

Nu endelig har jeg faaet endt Aarsopgørelse o.s.v. og har nu igen en roligere Tid i Udsigt og kan derfor igen sende Eder et par Ord. Jeg har faaet alle Eders Julebreve og haaber ogsaa at I ere komne i besiddelse af vort. Hr. Wassilief har i god Behold bragt mig alle de varme Sager og Piben. Min og Tasjas bedste Tak derfor. De kommer saa rart tilpas, thi vi har nu endelig faaet saadan en Vinter, som selv gamle Sibirjaker ikke har set i mange Aar. Vi har nu i 3 Uger havt mellem 25-45 ˚s Frost og dertil nogle forfærdelige Snestorme saa at næsten al Samfærdsel har været umulig; de sammenføgede Snemasser er saa store at enkelte Huse bogstavelig talte er dækket med Sne. Her i Semipalatinsk regner man altid at man har mildere Vintre og lidt Sne, saa jeg kan tænke mig Situationen f. Ex. i Smeinogorsk-Barnaul. Man regner dette for Varsel om et frugtbart Aar, i ethvert Tilfælde betyder det at Irtisch bliver vandrig, og det betyder for os strax et Plus. Der kan ogsaa trænges til et godt Aar, thi det svundne har været kolossalt slet. Vi har ikke alene arbeidet omsonst, men har i det Hele et stort Minus. Konjunkturerne for vore Varer paa Verdensmarkedet har hele Aaret været meget slette. Og saa har vi endda haft andre Uheld, som f. Ex. en uærlig Filialbestyrer o.s.v. Jeg har netop i dag faaet et langt Brev fra Jørgensen herom, hvori han giver mig Engagementstilbud for det ny Aar; Jørgensen havde lovet mig Gagepaalæg i Sommer, men jeg faaer nu vel snarere det modsatte. Han tilbyder mig 100 Rbl. Maanedlig + fri Bolig, Lys og Brændsel, men til Gengæld ingen Tantieme; i det gamle Aar havde jeg 75 Rbl. + 15% Tantieme og har saaledes i dette lumpne Aar dog havt c. 100 Rbl. Rigtignok lover Jørgensen mig, om Aaret bliver godt, i Julegave ganske privat denne Tantieme, men stiller sig dog frit i dette Spørgsmaal, men jeg vil dog lade staa til og ikke gøre yderligere Fordringer, saa meget mindre som jeg har en Følelse af, at det til en vis Grad kniber med at faae Skuden paa ret Kjøl igen, og da Jørgensen lover at skaffe en Plads for min Svoger, som i Aar bliver færdig med Skolen. Med Svigermoder har vi et haardt Læs at trække, hun sidder nu med de 6 Børn igen uden mindste Tanke af Subsistensmidler, og det er for os saa meget desto sværere, som hun og Tasja ikke kan komme ud af det i mange Aar. Skønt Tasja og Jørgensen er derimod, holder jeg dog de 3 Smaapiger her og sender efter Evne Penge til Hjælp til Svigermoder og de andre Børn i Novo-Nicolajevsk, for det er mig dog umuligt at lade hende helt i Stikken i denne ugudelige Kulde. Naa, maaske naar vi bliver gamle ville de hjælpe os, om vi komme til at trænge dertil, skønt vi jo haaber begge ikke at skulde lægge vore Been i Sibirien, men i Danmark. Tasja er heldigvis forholdsvis rask i denne Vinter, naar vi nu blot maa komme heldig over April Maaned og ikke faae en Gentagelse af Historien fra i fjor. De politiske Forhold i Rusland blive vel foreløbig ikke lysere. Det vilde være godt om der i den kommende Duma eller allerede ved Valgene kunde komme en Alliance i stand mellem Kadetterne og de fredelige Reformers Parti; vor Petersborg Avis taler stærkt herom, og dette vilde efter min Mening virkelig være en Udvei ud af Uføret og Blodsudgydelsen. Her er stadig helt roligt. Har Kongens Besøg i Berlin virkelig haft nogen Betydning for Løsningen af det nordslesvigske Spørgsmaal? Dagbladet som jeg stadig faaer regelmæsigt taler saa underligt tilsløret i den sidste Tid. Jeg drømte en Nat for nogen Tid siden, at jeg var Øienvidne til en Grandios Afstemning om § 5, men dette er vel saare langt fra Virkeligheden og Nutiden.

63 Naa nu vil Tasja ogsaa vise Eder sin Færdighed i dansk og derefter til Slut tusinde kærlige Hilsener og endnu en Gang glædelig Nytaar fra os Begge ved Eders hengivne Søn Axel En venlig Hilsen til Eder alle, store og smaa fra Eders Taisia Lige i Øieblikket faaer vi Brev fra Svigermoder, at hun har faaet en sikker Plads. Gud ske Lov. Haaber I har modtaget 30 Kr. fra mig for Uldtøiet. Jeg vilde meget gerne spille i Lotteriet halvt med Mer og skal sende Eder Pengene om I ville tage Sedlen. afs: 24/1 - modt: 9/2. 07

Kære Forældre!

Semipalatinsk 1/14 Februar 1907

I forgaars fik jeg Eders Brev af 24. Jan. Og ser deraf, at vore Breve maa have krydset hinanden, thi jeg haaber da, at I nu er i Besiddelse af mit Brev 11/24 Jan. Som jeg skrev i sidste Brev, har vi rigtig modtaget Uldtøiet endnu før Jul, og det kom rigtig i rette Tid, thi vi har jo som nok overalt, havt i Aar en selv for Sibirien streng Vinter, som endnu holder temmelig godt ved, i dag har vi saaledes 33˚ Frost. Med Undtagelse af, at jeg et par Dage har ligget af en let Influenza, er vi begge raske. Tasja overgaar i denne Vinter de dristigste Forhaabninger med Undtagelse af de altid med hendes Tilstand forbundne Griller, er hun rask og kvik, saa maaske vi denne Gang med Guds Hjælp faaer vort Ønske opfyldt. Vi er i denne Tid uhyggeligt optaget af en sørgelig Begivenhed; vor Repræsentant i Biisk er af en af sine Kammerater bleven dræbt ved et Revolverskud under en Theaterforestilling i Klubben, hvor han var i Selskab med Galschøitt og en Del andre. Han var et meget dygtigt ungt Menneske, kun 23 Aar, Søn af fattige Forældre, hvis eneste haab han var, saa det er en sørgelig Historie. Ikke at tale om, at det for os bliver vanskeligt at erstatte ham. Nu maa I ikke tro, at vi maaske er udsat for noget lignende, thi vi kommer kun et par Gange om Aaret i Klubben og omgaaes, naar undtages Familien Wassilief og et par andre Familier, aldeles ingen. Vore bedste Fornøielser er en stor dansk Hund som Jørgensen har foræret mig i Barnaul og et Par deilige Heste, som jeg er nødt til at holde og ogsaa delvis holder paa Firmaets Regning. Naturen her i Omegnen er flad, gold Steppe, dog findes der omkring ved Irtisk pragtfulde Udsigter. Vi har netop i disse Dage havt Valg til Dumaen. Der blev valgt en Socialist af rødeste Vand. Den allerstørste Del af Befolkningen har aldeles ingen selvstændig Opfattelse eller Interesse for Politik. De faa der har Tid, Raad og Leilighed til at give sig af dermed, er halvt af Overbevisning, halvt for Modens Skyld røde. I Bund og Grund er Russeren grund-konservativ. De tydske Valg har jo givet et glædeligt Minus for Socialismen, mon det ikke skulde indvirke noget med Exemplets Magt paa vore hjemlige, umulige, kedelige Vrøvleforhold. Hvad er den almindelige Mening derhjemme om den nye tydske Traktat? Er det en Begyndelse til den endelige Løsning af det nordslesvigske Spørgsmaal eller er det Afslutningen? Skønt Dagbladet jo bliver noget dyrt, vil jeg dog blive ved med at holde

64 det, thi det er min eneste Opfriskning af mit Modersmaal. Om der skulde komme en rigtig god Bog, da vær saa venlig at sende mig den for min Regning. Jeg haver i de næste Dage Gage og skal saa med det Første i Løbet af en Ugestid sende Eder min Restskyld. Jeg vil endnu en Gang bede Jer om i Tasjas navn at tage en Seddel i Lotteriet. Jeg troer, hun vil have Held med sig. Og saa vilde jeg gerne bede Mor om en Nøiagtig og detailleret Opskrift paa Tilberedning af hjemmelavet Øl. Baade Malt og Humle er temmelig billige Producter her, men ikke desto mindre er det umuligt at faae blot nogenlunde drikkeligt Øl. Ved Leilighed vilde Tasja ogsaa gerne have en lettere Læsebog med Billeder, men kun med latinske Bogstaver, ikke gotiske. Pengene sender jeg som sagt med det Første. Fra Svigermor har vi længe intet hørt; jeg har kautioneret for hende som Vodkaforhandler, og vi mener, at hun nu er i Stilling, men har som sagt en hel Maaned intet hørt fra hende. Forretningen gaaer desværre kun slapt endnu, thi det tydske Smørmarked er for Tiden kun meget slapt, saa vi aldeles ikke kunne konkurrere med København, London og Petersborg. Jeg har af forskellige Brevudtalelser faaet den Tanke, at Jørgensen i Løbet af et par Aar vil aabne en Afdeling i København, der mere og mere bliver Hovedsædet for al Smørhandel, og mener at jeg da vilde have gode Chancer som Candidat hertil, men som sagt, det er kun en maaske aldeles ubegrundet Tanke. Nu til slut hjertelig tak for Eders Brev og tusinde venlige Hilsener til alle ved afs: 14/2 - modt: 3/3. 07

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Semipalatinsk D: 5/18 Marts 07

Tak for Eders Brev af 3/3 som jeg i gaar kom i Besiddelse af. Jeg haaber dette Brev vil naa Eder til Konfirmationen og beder Eder da overrække Otto vedlagte Brev. Vi er stadig begge raske og fornøiede og venter og haaber nu at vi maa faae vort Ønske opfyldt i Slutningen af denne eller Begyndelsen af næste Maaned; jeg sender Eder et Telegram naar Alt er overstaaet. Vi har som sagt faaet Uldtøiet i god Behold og dermed de tilsendte Bøger, Billeder og smukke Broderier. Jeg kan ikke forstaa, om jeg virkelig skulde have forglemt at takke derfor fra Tasja og mig, vi var virkelig meget rørte, taknemmelige og glade derfor. Paa Forhaand takker jeg Eder nu for de frisk afsendte Gaver, som jeg haaber, vi maa modtage i god Behold! Indtil jeg giver Eder Meddelelse om Modtagelsen, skulde I dog ikke afsende mere. Sagen er denne, at det russiske Toldvæsen i denne Tid har Instruxer til at rode alt igennem, dels for at finde forbudne Sager og dels for at skaffe saa mange Penge i Kassen som muligt. De beskatter derfor alt; vi har saaledes for ikke længe siden maattet betale af Forretningsbøger og Papirer trykt med vort Firmamærke og sendt fra Tyskland en temmelig ublu Told. Det var jo sørgeligt med Gudmoder der døde saa langt fra sine kære, det er underligt at tænke at hun ikke er mere i Eders Kreds.

65 Jeg haaber at skulle kunne komme i Forretningsforbindelse med Axel Castenschiold paa den ene eller anden Maade. Jeg skriver ham til en af de første Dage for at give ham nogle almindelige Oplysninger om Sagen og calculere for ham de forskellige Artikler og skal saa sende Eder en Kopi af dette Brev. At Vildtexporten herfra ikke blot er mulig, men endogsaa er prøvet i en temmelig stor Maalestok, vil I ret kunne forstaa, naar I hører at der aarlig exporteres c. 250 Wagoner Fuglevildt fra Sibirien til Markederne i Tyskland, England og Petersborg, naa, selvfølgelig kun i Løbet af Vinteren i frosset Tilstand, saa i aar kan der jo kun være Tale om at gøre Forarbeiderne. Jeg vilde gerne først og fremmest have en lidt nøiere Opgivelse fra A.C., hvor stort et Kvantum og hvilke Kvaliteter han eventuelt kan tage, hvorledes han tænker sig Betalingsvilkaarene ordnet, om han kun vil kunne sælge Vildtet pro provision for vor Regning (dette for os ugunstigt) eller om han ved Hjælp af Akkreditiv i en af de københavnske Banker paa en af de herværende Banker vil betale Varerne her som det hedder franco ab Sibirien (d.v.s. vi have i Banken Vildtets Værdi + en nærmere fastsat Provision mod Indlevering af Fragtbrevet, han igen indfrier i Riga-København); det vilde særlig om jeg skulde drive Forretningen for egen Regning, være det bedste, eller om han vil kunne afregne Varerne franco Østersøen (Windau eller Riga). Som sagt jeg maa jeg have lidt nøiere Tilbud og Oplysning, før jeg kan tage min Beslutning herom. Jeg er stadig glad og tilfreds i min Stilling, skønt der i den sidste Tid er sket store Forandringer i vort Firma i dets Ledelse. Firmaet bliver større og større og der kommer flere og flere ny og ukendte Folk ind, saa det gode gamle rent personlige Forhold mere og mere gaaer over i rent og skært Forretningsforhold, og vi der, som Jørgensen engang skrev, havde reist de første Stolper og lagt de første Grundsten, mere og mere bliver satte i Baggrunden. Naa, som sagt foreløbig tier jeg stille og søger at finde mig tilrette med det nye. Jørgensen og Frue er igen i Kurgan og ville sandsynligvis være her i Mai Maaned; maaske faaer vi saa talt ordentlig om Sagerne; jeg tænker, at Jørgensen har lige saa god Brug for mig som jeg for ham. Wassilief, der slaaer sine Sager helt godt op, vil mægtig gerne have mig ind i sit Firma som Compagnon og har allerede gentagne Gange gjort mig Tilbud. Jeg har nu faaet forskellige Erfaringer i min Branche, korresponderer flydende tysk og engelsk Handelskorrespondance og fører paa det første Sprog det store dobbelte Bogholderi, der er nødvendigt til et oversøisk Handelsforetagende med Omsætning c. 500,000 Kr. Jeg kunde ved lidt Umage faae et af Hamburgs største Smørfirmaer (tidligere J.’s Compagnon, nu hans bitreste Conkurrent) til Aftagere paa gunstige Betingelser. Alt dette savner Wassilief, og han ved det kan veie op mod hans ikke altfor store Capital. Naa, som sagt gør jeg ingen Forandring; om I kunde sende mig en ordentlig Lotterigevinst, kan jeg maaske ogsaa hidbringe en Forandring i Forhold til Firmaet Jørgensen. Hr. Jørgensen og jeg staaer stadig i temmelig intim Privatkorrespondance. Pelsværk er, i hvert Fald foreløbig, opgiven fra Firmaets Side; jeg har det stadig i Erindringen. Far kunde dog engang i forbigaaende og helt privat komme ind derpaa med Jeppesen eller Osterhammel. Færdige Skind kunne vi ikke sende, thi i Rusland forstaaer Ingen at tilberede Skind, saa at vi til eget Forbrug maa købe vore egne sibiriske Skind tilbage fra Tyskland og Frankrig i tilberedt Stand. Men det er et Spørgsmaal, om ikke de Herrer kunde se deres Regning ved at lade de raa Skind tilberede i København eller i Leipzig. De vigtigste Skindsorter her er: hvid Hare (c. 25 kopek pro Stk.), Polarræv ( 4-7 Rubler pro Stk.), Hermelin (2-3 ½ Rbl.), Zobel (40300 Rbl.), Vildkat (80 kopek-1,20 Rbl.), Panter (2-6 Rbl.), Egern (20-30 kopek), Los (1 ½-3 Rbl.), brun og sort Bjørn (6-10 Rbl.). Endvidere Huder, Hestehuder fra 4 ½-6-

66 7 Rbl. pro Stk., Kohuder efter Vægt fra 4 ½-8 Rbl. pro Stk., veie i raa Tilstand fra 35 til 75-80 funt. Faareskind og Gedeskind á 1 Rbl. til 1,30 pro Stk. Hestehaar/Krølhaar 80-1,10 Rbl. pro funt. Faareuld efter Kvalitet 3 ½-6 Rbl. pr. Pund ( a 40 funt, d.v.s. c. 33 danske pund). 1 dansk Kr. er lig 51 rus. Kopek. Maaske kunde Far eller Aage ved Hjælp af disse Oplysninger finde Liebhavere i København, der maaske vilde indlede Correspondance med mig, privat foreløbig. Det blev et langt men tørt Brev, hvad jeg haaber I undskylder. Det er jo nu, man skulde bane sig en Vei. I den næste Tid skal jeg flittigt lade høre fra mig. Tag endelig en Lotteriseddel, helst 1 Industriseddel og ¼ Klasse for os; vi skal nok snarest sende Pengene. Jeg har maattet deponere et Beløb for min Svigermoder, ikke tabte Penge, kun Caution bestandig tilhørende mig, og har derfor ikke kunnet sende Eder Pengene endnu, men til den første skal jeg bestemt sende for min Gæld o.s.v. og haaber, at det ikke volder Eder Besvær at vente saalænge. Tak for Dagbladet. Skriver med det første mere privat. Ottos Brev sendt særskilt. Tusinde Hilsener til Alle fra os Begge afs: 18/3 - modt: 3./4. 07

Kære store Bror Otto!

Eders hengivne Søn Axel

Semipalatinsk 10/23 Marts 07

Dette Brev skulde gerne naa Dig netop til den 7 April og paa den Dag, hvor Du gaaer fra Børnene over i de Voxnes Kreds, bringe Dig vor Hilsen og gode Ønsker for denne saa betydningsfulde Dag og for fremtiden. Gid denne Dag virkelig først og fremmest maa blive en Fornyelse af din Daabspagt og gid Du herigennem mere og mere maa forstaa og værdsætte den store Kærlighed til os alle og mange gode og lyse Minder fra vort fælles gamle Hjem og samle Kundskab og Erfaring, saa klarer Du Dig gennem alle Vanskeligheder, hvor Du saa gaaer hen i Verden. Af Børnene er saa altsaa nu kun Eis [Einar] tilbage; hvor Tiden dog gaar hurtigt og umærkeligt. Det er nu 4 Aar siden, jeg reiste hjemmefra. Dengang var I smaa netop begyndt at gaae i Skole, og nu bliver I allerede optagne i de Voxnes Kreds. I hvilken Klasse er Du nu i Sammenligning med den gamle Ordning? Og hvilke af mine tidligere Lærere ere endnu i Roskilde? Hils Lassen, Hauch, Bay, Schoustrup og Jahnigen. Jeg haaber at Mor og Far har faaet Brev fra mig for nogle Dage siden. Den omtalte Pakke fra Dem har vi endnu ikke faaet, men venter den med næste Post. Nu begynder Foraaret her for Alvor at sige sin Mening, skønt vi endnu har Nattefrost her til 15˚. Har Du ikke Lyst til at komme til Sibirien et par Aar, naar Du er færdig med Skolen, om ikke for andet saa for at lære Sprog? Jeg har her faaet Færdighed i Russisk, Tysk og Engelsk, og det kan altid faae en Betydning at have saadanne Færdigheder. Du kunde jo besøge os, saa skulde vi nok faae sat Dig fast et eller andet Sted. Naa, jeg kommer vel nok hjem engang inden den Tid, saa kan vi tale om dette og andet mere. Nu endnu en Gang mange gode Ønsker om Held og Lykke i Fremtiden og mange Hilsener til Alle fra min Kone og Din hengivne Bror afs: 23/3 - modt: 8/4. 07 Axel Redøhl

67 Kære Forældre!

Semipalatinsk 24 April/7 Mai 07

Tak for Eders Brev og for de tilsendte Strømper o.s.v., som vi nu har faaet netop til rette Tid. Gud ske Lov, vort Ønske er denne Gang gaaet i Opfyldelse. Den 9/22 April fødte Tasja os en velskabt fuldbaaren Datter, som vi har bestemt skal have Navnet Ida efter sin Bedstemoder. Tasja er nu igjen paa Benene og er rask og munter, og lille Ida voxer Dag for Dag. – Hun ligner Ellen og Mor kolossalt, mørkt Haar og Øine, sin Bedstefars og Fars Næse og Tasjas Smilehuller. Vi tænke i de næste Dage at faae hende døbt og maa lade dette gøre paa russisk, da det af flere Grunde er umuligt at reise med hende den lange Vei til Tomsk eller Omsk, hvor de nærmeste lutherske Menigheder findes. Tasja og jeg er enige om at Ida selv, naar hun kommer til skels Aar og Alder skal vælge sin Tro. Til den Tid haaber vi at være i Danmark, eller i hvert Fald kunne sende hende til Skole hos Eder. Om jeg kan faae det ordnet med de herværende Præster, der er store Formalister, vilde vi gerne indskrive Far og Mor som Faddere. I øvrigt tager vi Tasjas Søster, Fru Wassilief og Axels første datter kom til at en god Ven af mig, Wassiliefs Kompagnon Romensky hedde Ida efter sin farmor. her. Saa snart det kan lade sig gøre, skal vi sende Eder Idas og vort Fotografi. Dette Brev skulde naa Eder til den 21de og bringe Eder paa Fars Fødselsdag de bedste Hilsener og Lykønskninger fra os alle tre. Jeg har under Tasjas Sygdom været meget optagen dels med hende og Ida dels med Forretningen og har først nu, hvor vi er midt i Paaskehelligdagene, faaet Tid til at skrive, men jeg haaber I har faaet den glade Efterretning gennem mit Telegram. Vi vandt nok ikke i Lotteriet denne Gang, men beder Eder holde No. hele Serien. I denne Maaned har jeg havt mange Extraudgifter, men bliver nu Mai mere frie. Tasjas Broder træder ind i Firmaet Jørgensens Tjeneste i Kurgan og Søstrene reiser til Svigermoder, saa skal jeg nok sende Vederlag for min Gæld. Endnu en Gang til Lykke fra os alle, Ida, Tasjas og Eders Hengivne Søn Axel Redøhl

Kære Forældre!

Semipalatinsk 29 April/12 Mai 07

Modtaget Eders Kort med Lykønskning og haaber at I have faaet mit Brev af 24ds. Vi er alle tre raske og muntre. I forgaars blev vor Datter døbt Ida, i al stilhed, de nævnte vare Faddere. Saasnart Veiret bliver varmt, lader vi os alle tre fotografere og sender Eder Billeder. – Venlig Hilsen til alle ved Eders hengivne Søn Modt: 27/5. 07 Axel Redøhl

68 Kære Forældre!

Semipalatinsk 22 Juni/5 Juli 07

Dette Kort for at meddele Eder at vi alle tre ere sunde og glade, men at jeg nu i vor aller travleste Tid her, er optagen af Forretninger næsten Dag og Nat. Jeg er nemlig her alene om Indkøb, Bogføring, Correspondence og Bankforretninger, thi Tasja hjælper kun lidt med, og har daglig Omsætning af 6-10,000 Rbl. Paa Søndag skal jeg see at faae Tid at skrive et ordentligt Brev. For os tegner Aaret endnu meget lovende. Veiret er som hos Eder ikke meget sommerligt. Her er Alt roligt. Mange Hilsener fra Tasja, Ida og Eders hengivne Søn Modt: 18/7. 07 Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 16/29 Juli

I besiddelse af Eders Kort, haaber jeg at I nu ogsaa har faaet mit Brev og Kort. Jeg har stadig kolossalt meget at gøre, igaar købte jeg Smør for c. 16.000 Rbl. og er stadig ganske alene. Naa, nu er der da kun et par Uger tilbage, saa hører det dels op. Vi er Alle 3 raske og glade, og er igaar blevne fotograferede, som det synes helt godt. I Løbet af en Uge sender vi Eder nogle Stykker og til den Tid ogsaa et langt Brev. Tasja og Ida hilser Eder mange Gange. Ida er stor, siger Mama og vov. Skal i morgen vaccineres. I dag er det vor 2aarige Bryllupsdag. Mange Hilsener fra Eders Søn Axel

Kære Forældre!

Semipalat. 27/7.07

Hermed en venlig Hilsen! Ida og Tasja er raske og hilse. Vi har faaet Ida udmærket godt fotograferet og sende Eder med næste Post nogle Billeder til Fordeling. Mange Hilsener! Eders hengivne Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 19 August/1. Septbr. 07

Endelig engang kommer jeg da i Lag med at skrive et ordentlig Brev til Eder. Jeg haaber I har faaet mine forskellige Kort og deraf set at vi alle ere raske og sunde. Jeg sender Eder hermed forskellige Portrætter. Det store vilde jeg gerne sende flere af, men Tasja er saa misfornøiet med sig selv, at hun ikke vil lade mig bestille flere. Naa, ellers synes jeg, at Ida, jeg og Tamara, Tasjas Søster som er her i Huset hos os, er helt gode, og paa det lille Billede er Ida aldeles brillant; I kunne vel forstaa, hvor begavet min Datter maa være, naar hun i 3 Maaneders Alderen lader sig saa godt fotografere. Nu kan I jo selv bedømme, hvem hun ligner. Hun er en kolossal opvakt lille Pige, kender Tasja og mig godt og siger papa og mama og Kis og meget an-

69 det, er nu 4 ½ Maaned og vil vist snart faae Tænder, thi hun putter stadigt en af de smaa Hænder i Munden. Hun er saa rolig, som jeg aldrig har kendt saadan en Glut, uden maaske netop Ejnar; naa Tasja er ogsaa en exemplarisk Mor. Ida er stadig kun ved Brystet, og nu da det jo saa smaat begynder at blive Efteraar, er vi jo over det værste. Det har været en slem Sommer, ganske modsat Eders; til for kort Tid siden, lige fra Midten af Mai Maaned en tropisk Hede (indtil 42˚ R. i solen) uden en Draabe Regn. Det vil vist paa adskillige Kanter give Hungersnød til Vinter. Som sagt, vi har det Alle godt. Jeg har havt en travl Sommer, men som jeg haaber, ogsaa en god Sommer. Vi har købt en Masse og temmelig billigt Smør her. Som jeg skrev Eder i Foraaret, havde jeg adskillige smaa Controvercer med J. Det var i fjor et meget slemt Aar med Smørhandelen, og tilmed var der i fjor her i Semipalatinsk en temmelig vanvittig Konkurrence og meget slette Kvaliteter. Jeg har en Tidlang været for ivrig og ubetænksom til at købe, og Jørgensen har havt heraf vel temmelig betydelige Tab. Jeg kan godt forstaa, at han er bleven ærgerlig og temmelig pirrelig over det og andre Vanskeligheder og har ladet sit daarlige Lune gaa ud over mig. I Foraaret var det definitivt bestemt at Filialen her skulle lukkes og jeg forflyttes til Smeinogorsk (i flere Henseender et Skridt nedad). Som det nu fremgaaer af de sidste Breve, har Semipalatinsk i Aar arbeidet meget bedre, og skal blive. Jørgensen med Frue har levet hele Sommeren her i Sibirien, men have ikke været her hos os; de ere nu reist til Udlandet; ville bestemt besøge Eder i September-Oktober inden de atter reise til Sibirien til Vinter. Saa kunne I jo selv tale med dem og høre hvorledes det staaer til hos og med os. I Aar komme vi vel ikke hjem, thi med Ida kunne vi vel ikke gøre den lange Reise i denne Vinter hvor hun paa hele Turen skulde leve af Flasken. Men til næste Aar vil jeg bestemt holde paa at J. holder sit Løfte at give mig Permission. Tasjas Moder sørger nu helt for sig selv, saa vi have det nu en Del lettere. Jeg har nu i disse Dage faaet ulykkes- og livsforsikret mig. Hvordan gaaer det med vor Lotterigevinst? Min Gæld til Eder skal jeg sende Eder i morgen Mandag. Jeg tænker saa smaat paa i Vinter at beskæftige mig med Oversættelsen af passende Dele af nyere Litteratur og maaske derved faae lidt Bifortjeneste. Vær saa venlig at vælge noget passende ud at sende mig. Jeg tænker at Far og Aage i Fællesskab kunne vælge noget passende og sende det, selvfølgelig for min Regning, saa kan man jo altid senere ordne de fornødne Formaliteter med Forfatteren, om der kommer noget ud deraf. Tasja beder ogsaa om en dansk Kogebog. Hvordan staaer alting til hos Jer, hvordan blev Høsten o.s.v. Jeg har ogsaa længe intet Brev havt fra Eder. I Vinter skal jeg nok være flittigere til at skrive. I Sommer maa I undskylde mig lidt, jeg har været ganske alene og havt kolossalt meget at skrive. Nu til slut tusinde Hilsener til alle, store og smaa; beder Mor dele alle Billederne. Jeg har købt mig et godt lille Apparat og skal nu flittigt sende nogle Billeder. Tasja og Ida kysser Eder Alle. Tusinde Hilsener fra Eders Hengivne Søn Axel Redøhl

70 Kære Mor!

Semipalatinsk 7/20 Oktobr. 07

Dette Brev skulde naa Dig til den 2 Novbr. og bringe Dig min, Tasjas og lille Idas hjerteligste Lykønskninger til din Fødselsdag, som vi haaber til næste Aar at kunne fejre med Eder. Vi er jo saa tit og af forskellige Grunde blevne skuffede i dette Haab, men til næste Aar skal det bestemt blive Alvor. Dine Breve har jeg rigtig faaet alle og ligeledes de forskellige broderede Sager fra Pigebørnene. Jeg synes bestemt, jeg har skrevet og takket derfor, om ikke saa gentager jeg nu vor bedste Tak for de smukke Sager. Jeg sender i dag forskellige Billeder mest af Ida; naar jeg til Vinter faaer mere fri fra Forretningen, skal jeg hyppigere sende Eder Billeder herfra. Forretningen gaaer godt, thi Smørpriserne paa Verdensmarkedet er temmelig gode i Forhold til Indkøbspriserne her. Jeg har købt Smør i Sommer for c. 200,000 Rbl., saa I kunne selv forstaa, at jeg har havt en Del at gøre med alle de mange Bankforretningr, Bogholderi, Correspondance, Indkøb, Afsendelse o.s.v., thi jeg har været alene med Tasja om alt dette. Hvordan min Stilling staaer hos Jørgensen, kunne I forstaa af indlagt Brev, som jeg beder Eder returnere skyndsomst og ej at omtale, om han skulde besøge Eder. Med den omtalte Jensen (Vægtfabrik) kunde jeg maaske nok faae nogen Forretning i gang, saa det var interessant, om han vilde indlede en Correspondance. Kunde I skaffe mig at vide, hvad koster hvid og sort kirgisisk og mongolsk Uld i København, tørrede Huder (Kalve og Oxer). Jeg har igjen brug for 2 Daabsattester. Jeg maa nemlig nu, for ikke at risikere at tabe min danske Indfødsret, lade mig optage i den saakaldte Matrikel ved Gesandtskabet i Petersborg; jeg har ført Brevvexling herom med Konsulatet i Moskwa. Hertil fordres en Daabsattest og et Hjemstedsbevis (hvilket formodentlig udstedes af Sogneraadet). Disse kunne, da de skulle bruges for Consulatet, selvfølgelig skrives paa dansk. Desuden bliver jeg i denne Tid livsforsikret i Petersbog. For at bevise min Alder, bruger jeg en Daabsattest skrevet paa tysk eller endnu bedre paa dansk med nedenstaaende Oversættelse paa russisk af en edsvoren Translatør. Disse Dokumenter beder jeg Eder venligst sende mig snarest muligt recommanderet. Jeg har i denne Uge været til 2 dundrende Middagsselskaber med syndige Strømme af Champagne. Her er nemlig bleven aabnet 2 store Banker (russisk-kinesisk og Volga-Kama), saa at vi nu har 5 store Banker her. Jeg var begge Steder indbudt til Aabningshøitideligheden som Leder af Firmaet her; den sidste var igaar, saa I maa ikke være for strenge i Kritikken med Formen og Indholdet af dette Brev. Nu har man begyndt at bygge Jernbanen, der skal forbinde den centralasiatiske med en transsibirisk Linie. Paa den nye Linie bliver Semipalatinsk et meget vigtigt Punkt, saa vi staaer for et kolossalt Opsving her, hvorom Aabningen af de store Banker her er de første Budbringere. Om I have Bekendte med fri Kapital, kunne I trøstigt raade dem til at sætte dem i Grundeiendom her. Det vil i Løbet af 5-10 Aar fordoble sig. Skade jeg selv ikke har en 10-30.000 Rbl. Kulturen er allerede rykket os nærmere, vi faaer nu i Vinter fast Theater her o.s.v. Anarkistattentaterne og Røveroverfaldene er rigtignok ogsaa kommet os saa nær som til Omsk, saa vi faaer den vel ogsaa snart hertil. Af Kolera har vi kun havt 4 Tilfælde her indtil Dato, men i Omsk, Barnaul og Novo-Nicolaiewsk ere stærke Epede-

71 mier. Vi har havt en stor Sorg, idet jeg har maattet skyde min store Hund Hamlet (dansk Rau), da den var bleven bidt af en gal Hund. Ida voxer kolossalt hurtigt er en meget begavet lille Pige og vældig sød, saa stor og tyk og sund. Hun faaer endnu kun Bryst, men skal vel nu vænnes fra, naar vi om et par Uger faaer Vaccinationen overstaaet. Penge har jeg af forskellige Grunde ikke kunnet sende, men skal sende hele min Skyld med Renter i den nærmeste Tid. Hils Aage mange Gange, hvorfor skriver han aldrig? Mange Hilsener til Søstrene. Endnu en Gang til Lykke og tusinde Hilsener til Dig og Far fra Tasja, lille Ida og Modt: 3/11. 07

Eders hengivne Søn Axel

Brev fra Hr. Jørgensen til Axel Lieber Herr Redøhl!

Hamburg d: 5/10-07

Jetzt sind wir wieder in Hamburg. Die reinen Nomaden und Kirgisen. Berlin ist mir eine schwerer Denkzettel geworden und Jahre werde ich anwenden müsse um den Schaden wieder heranzuholen. Ich werde es. Das Geschäft bewegt sich in steigender Richtung und letzene Zeilen werden kommen. Sie haben mir lange nicht geschrieben; ich glaube Sie sind mir böse, weil ich Ihren Schwager entlassen habe. Ich tut es weil Bjerregaard und der junge Dreyer Gleichgültigkeit feststellten und diese, weiß ich, kann man nicht Jemand austreiben. Auch stelle ich jetzt höhern Anspruche wie früher, ich muss es, denn die Geschäfte sind auch schwieriger geworden. Ich hoffe also dass dieser Punkt Sie nicht irritieren wird und dass wir noch wie vor mehr Freunde als Geschäftente bleiben werden. Es bleibt bei uns beim Alten, wenn auch nicht immer Sonnenschein auch manchmal Regen und Gewitter so muss doch die Grundtendenz dieselbe bleiben. Ich habe Sie dieses Jahr nicht besuchen können, aber ich hoffe in den Winter zu kommen. Am Ende Oktober bin ich wieder in Kurgan. Meine Frau bleibt hier bis Februar. Wenn ich nicht komme kann in diesem Winter, so kommen wir beide bestimmt mit dem ersten Dampfer denn wir müssen doch Ihre Tochter sehen. Wie geht es Ihre Frau? Wir hoffen auch gut. Wo wohnen Sie Jetzt? Haben Sie das alte Quartier behalten? Es verschlingt so viel Feuerung! Nun, richten Sie so mich Ihrem Ermessen ein. Ich glaube Semipalatinsk ist nun durch. Es war eine schwere Siehe und meine teilweise nervöse Korrespondenz rührte auch von dem gewaltigen Druck her. Welche auf mir lag. – Ich atme jetzt schon etwas auf und die Krisis ist wohl Überstanden. Jetzt muss ich fort mit dem Dampfer nach London, meine Frau bringt soeben den Koffer. Mit herzlichen Gruß an Sie und Ihre Frau. Ihre Carl und Marie Jørgensen

Kære Far!

Semipalatinsk 26/10. 07

Lige i dette Øieblik kom jeg i Besiddelse af dit Brev af 9/10. Jeg skal nok gøre mit bedste med hensyn til din ønskede Prøvesending, som det dog først vil være mig muligt at sende ved Juletid, da Sommerpelsværket er meget slet. Astrakan og Thibet findes kun i Afarter. Spørg Jeppesen og skriv mig med Hensyn til sibirisk Hareskind, helt

72 hvide, der er stor Udførselsartikel til Paris. Alt bliver sendt til: Ordre Jeppesen Frihavnen gennem Speditionsfirmaet Gerhard Høy Riga. Brev følger. Haaber I har faaet mit Brev til Mors Fødselsdag Hilsen

Eders hengivne Axel

Brev af 18/11 1907 Fra William Jeppesen – Kiøbenhavn Hr. Pastor Redøhl! Hr. Jeppesen takker For Deres tilsendte Hilsen fra Sibirien og beder mig meddele Dem, hvad der har Interesse for os. Det kunde være morsomt at see en lille Sending paa 6-10 Stk. Skind af hver Art. Polarræv, Hermelin, Vildkat, Panter, Egern, Lods, brun og sort Bjørn, Faareskind og hvide Harer. Disse 6-10 Stk. af hver Sort maatte udvælges saaledes, at de dannede et godt Billede af hvorledes Partierne fremkommer derovre. Gedeskind og Zobel har ingen Interesse. –Hvis Deres Søn i December vil have Uleilighed med at sende os dette, er vi ham paa Forhaand megen Tak skyldig; det er jo ikke umuligt at en eller anden af disse Artikler kommer til at spille en Rolle i vor Fabrikation af Pelsvarer. Med venlig Hilsen fra Hr. Jeppesen sender jeg ogsaa Hilsen og tegner Med Høiagtelse Deres ærbødige Jörgensen

Kære Forældre!

Semipalatinsk 27 [Nov.]/10 Decbr. 07

Eders Brev med indlagt Hjemstedsbevis og Brev Fra Jeppesen o.s.v. har jeg for en Ugestid siden faaet, men har ikke faaet Tid til at svare før, da vi netop i denne Tid har havt Hr. Jørgensen i Besøg her og dermed har havt en Del Extraarbeide med Revision o.s.v. Nu er han igjen reist af sted, og nu skriver jeg altsaa til Eder. Jeg haaber dette Brev vil naae Eder til Juleaften og træffe Eder alle raske og glade i den gamle Præstegaard til denne vor store Fest. Saa ville vi herovre i det fjerne Land ogsaa gerne slutte os til Kredsen og sende Eder alle de hjerteligste og bedste Ønsker om en lys, lykkelig og velsignet Julefest og et rigtig godt og heldbringende Nytaar. Juletiden er altid den, hvor man herude føler den største Hjemvee; det er saa lyse og glade Minder fra Barndoms og Ungdomstiden; naar Mor tændte Julelysene, var det som om alt tyngende og sorgfyldt svandt hen, og ingen Steder har jeg hørt saa gribende Musik som vore kønne gamle Julesalmer. Her fejrer vi altid Julen paa ægte

73 dansk med Risengrød, Gaasesteg og Juletræ, og i Aar bliver det jo dobbelt hjemligt ved Idas funklende milde Barneøjne og saa ved Tanken om, at til næste Jul skulle vi samles med Eder Alle; thi det skal ske saadan; Hr. Jørgensen har under sit Ophold her definitivt lovet mig Ferie til næste Aar fra Februar til October og Hjælp til Reisen hjem, saa om Vorherre vil og vi bliver raske og sunde, kommer vi en skønne Dag uventet ind af Døren til Eder. Vi har allerede begyndt at spare sammen dertil og udmale os med de lyseste Farver hele denne store Glæde. Hermed sender jeg Eder nogle Fotografier fra vort Hjem, Julegaverne maa I altsaa have til gode til næste Aar. Tasja og Ida ere Begge raske, netop i disse Dage er Ida bleven vaccineret. Man venter her en Koleraepidemi til Sommer, thi de sidste Dampere har importeret os Smitten, men det er jo ikke saa farligt naar man er forsigtig og lever regelmæssigt og sundt. Med Hensyn til Skindsagerne, saa har jeg talt med Jørgensen herom; det bliver nu alt sammen gjort som et Forsøg fra Firmaets Side, og saa faaer vi jo see om der kommer noget ud deraf. Nu i de første Dage af Decbr. Køber jeg Prøveskindene og sender dem af paa den bedste og billigste Maade jeg kan udfinde. Jørgensen reiste herfra over Tomsk, Petersborg, Stockholm til København og vilde absolut denne Gang, sagde han, besøge Eder om end for nogle Timer. Jeg anviste ham at ringe Eder op fra København og bestille sig Vogn fra Roskilde eller Lejre som det kommer til at passe bedst. Jeg haaber at I ville bestille mig Dagbladet igjen, foreløbig for et halvt Aar; hvis det er muligt, kunne vi altsaa gjøre Regning op personligt, naar vi kommer; om I ikke kunne vente saa længe, skal jeg sende Eder Pengene. Vi har her en kolossal mild Vinter, hvad der er ganske uhørt. Derfor kan man foreløbig ingen Vildt sende. Jeg sender Eder hermed et Brev som jeg beder Eder forsyne med nøjagtig Adresse og sende til den i sin Tid i Eders Breve omtalte Vægtfabrikant Jensen, som Dethe har truffet. Det drejer sig om en Bestilling af nogle Smørvægte. Om han mener at ønske nærmere Forbindelse med mig, har han jo her en god Lejlighed til at skrive nærmere. Nu maa jeg slutte, thi Posten gaaer snart; derfor endnu engang de bedste og hjerteligste Julehilsener til Eder alle her og der fra Ida, Tasja og Eders hengivne Søn Modt: 25/12. 07 Axel Redøhl

Kære Forældre!

Semipalatinsk 26 Jan./18 Febr. 1908

Denne Gang har I vel igjen ventet lidt paa Brev fra mig, thi jeg har ikke havt Tid og Lejlighed til at skrive før nu, dels paa Grund af Aarsopgørelse og dels paa Grund af en lettere Influenza, som nu er vel overstaaet. Jeg har rigtig faaet et Brev fra Aage, som er skrevet fra Ousted 1ste Juledag og et fra Mor og ligeledes de tilsendte Bøger, hvorfor Tasja og jeg takker Eder paa det Bedste. Ligesom hos Eder have vi her endelig engang faaet en ordentlig Vinter med ganske kolossale Snemasser og nu i snart 3 Uger 30-45˚ Frost hver Dag. Dette er meget godt

74 og giver blandt Andet gode Udsigter for den kommende Sommer. Vi har i Aar tilbragt Julen helt tilbagetrukken; Juletræet var for Ida og dermed i endnu høiere Grad for os en stor Glæde. Hun voxer nu hver Dag næsten synlig, er tyk, stor og kraftig, meget livlig og opvakt, har forøget sit Ordforraad til 10 à 12 Ord og har 2 Tænder i Undermunden. Jeg sender hermed nogle faa Billeder af Tasja og Ida (med sin Barnepige) og skal snart sende nogle flere. Jeg har haft Brev fra Astrid efter at hun er kommen tilbage fra Juleferien. Hun synes at have kolossal Hjemvee og tæller allerede Timerne til Mai; forresten klager hun ikke over sit Ophold der, men synes kun at længes meget efter Eder Alle. Jeg skriver til hende en af de første Dage. Vær saa god i Løbet af Sommeren at sende mig et Maal af samtlige Familiemedlemmers Fødder. Naar vi til Efteraaret reiser hjem, vil jeg nemlig gerne medbringe noget meget smukt, praktisk og originalt asiatisk Fodtøi. Jeg har nu endelig faaet det ordnet med min Livsforsikringshistorie. Jeg er nu forsikret saaledes at jeg om tyve Aar faaer udbetalt 5.000 Rbl., eller hvis jeg døer inden den Tid, faaer Tasja eller ved hendes Død mine andre Arvinger strax udbetalt denne Sum. Desuden er jeg ulykkesforsikret (ogsaa mod Overfald fra revolutionair Side) i Tilfælde af Død for 10.000 Rbl. og i Tilfælde af livsvarig Invaliditet for 15.000 Rbl. og i Tilfælde af Sygdom 5 Rbl. om Dagen. I disse underlige Tider hvor særlig jeg, der stadig har store Summer mellem Hænderne, i Grunden aldrig kan være sikker for, at ikke en eller anden fra et Gadehjørne sender mig en Revolverkugle, er dette en Pligt, som jeg har overfor min Familie, som nu i ethvert Tilfælde aldrig kan komme til at staa helt paa bar Bund. Navnlig i de første Aar og under de urolige Tider har det været meget svært for mig, særlig i pekuniair Henseende at faae Orden. Først og fremmest har det været Aarsag i at jeg vist ikke i Aar kan faae Skindforretningen i Gang. Jørgensen mener nemlig ikke at kunne faae noget ud af at handle med København, tværtimod, og selv har jeg nu ingen Midler, dels ved Udgifterne til min Assurance og dels paa Grund deraf, at jeg vist ved en Fallit hos en af mine bekendte, hvor jeg var noget personlig interesseret, vil lide et Tab af c. 200 Rbl.; hvilket jeg imidlertid ikke ønsker omtalt til Jørgensen, om I skulde træffe ham eller skrive til ham. Det er nogle forfærdelige Forhold paa Verdenspengemarkedet; ogsaa vort Firma har trange Tider, d.v.s. jeg mærker dette derigennem, at jeg savner den Energi, Foretagsomhed og Handlekraft, som var saa velgørende i de første Aar i Ledelsen. Om dette nu er paa Grund af de almindelige trange Forhold pa Verdenhandelens Omraade eller det er af mere private Grunde, kan jeg ikke rigtig bliver klog paa, thi Jørgensen lader forskelligt skinne igennem i sine Privatbreve til mig. Det er kedeligt at jeg uden Resultat har gjort Hr. Jeppesen Uleilighed, hvad jeg haaber at han ikke vil tage mig ilde op, naar Far vil forklare ham Sagen, og haaber for resten at komme til Forretning med ham ad Aare, især naar jeg faaer talt personligt med ham til næste Aar. Jeg har faaet Brev fra en af mine gamle Skolekammerater fra Sorø, Rasmussen. Han synes ogsaa gerne at ville gøre Forretninger med mig, men da han rigtignok foreslaaer saadanne Betingelser, nemlig alt cif København eller Østersø, paa hvilke jeg kan komme i Forretning med de store Verdensfirmaer i Hamborg, London og New York, kunde han vel ikke tage det ilde op, om jeg vilde foretrække det sidste for ham. Her har vi faaet en ny Konkurrent, som jeg privat er kommen helt godt ind dem, det er en Dansker, Rotwitt, som er fra Lystrupgaard, Nabogaard til Højagergaard og skal

75 giftes til Mai med en ung Dame fra Nysted. Jeg haaber at Tasja ved Omgangen med dem skal faae lært noget dansk i Sommer. Nu til Slut Tak for Brevene og mange kærlige Hilsener til Eder Alle fra os ved Modt: 22/2. 08

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel Redøhl

Semipalatinsk d: 26 Marts/8 April 1908

Ja, I har desværre Ret. Jeg er og bliver en slet Skribent, som hver Gang jeg skulde til at skrive til Eder først maa igennem en hel Masse Opsættelser og Forsinkelser. Jeg sidder jo næsten hele Dagen og skriver alle disse mange Forretningsbreve, Regninger, Facturaer o.s.v., saa jeg har altid lidt svært ved at faae Pennen i Haanden igen om Aftenen til Privatkorrespondance. I maa imidlertid altid tage dette som et Tegn paa, at alt staaer vel hos os, saa snart der skeer noget extra til det gode eller det onde, skal jeg nok altid lade Eder det vide. Jeg griber mig naar jeg skriver dansk, stadig i at ville skrive dobbelt w i stedet for v. Det maa være af den Grund, at jeg jo til daglig skriver næsten udelukkende tysk og engelsk. Som sagt, alt staar hos os ved det gode gamle, det vil sige vi er alle raske og sunde. Ida voxer nu stærkt; hun har 5 Tænder, og aber alt muligt efter, men er dog ikke begyndt at tale rigtigt endnu. Nu vilde jeg give meget til at have en af Søstrene herovre, thi det er saa svært at faae lært hende noget dansk, da der jo er saa lidt Lejlighed til at tale det her. Rigtignok har vi jo nu en Dansker her i Byen og har udsigt til i en nær Fremtid at faae et helt par Stykker til og endda med Familie. Belært fra Barnaul og Kurgan kan jeg imidlertid ikke sige, at jeg er saa overvættes begeistret over disse Udsigter, thi det har jeg rigtignok lært til gavns, at af Russere og Tyskere kan man vente sig meget mere end af sine Landsmænd. Naa, maaske kan vi indrette os her noget bedre i vore private Forhold, ellers vil jeg ligesom i Barnaul afholde mig helt fra Omgang med dem. I Forretningshenseende har det jo nu kun ubehagelige Følger for os. I de første Aar var vi alene om at konkurrere med Det sibiriske Compagni, (Holbek og Esmann). I Aar ville vi vistnok have hele 7 Konkurrenter. Det bliver et meget svært Aar i Aar, saavel for Filialen her, som derfor ogsaa for mig. I gode gamle Dage satte vi indbyrdes vor Notering og delte saa i de fleste Tilfælde Kunderne imellem os. Nu maa man løbe rundt og tigge og bede, skrive og telegrafere o.s.v. medens vi før sad roligt paa vores Contorer og tog imod. I dette rigtignok ganske unormale Aar, har nogle danske Firmaer ladet købe Smør op en gros midt her inde i Asien til Detailprisen for fineste dansk i Hamborg og London. De vilde Mennesker troede, at Smørprisen vilde stige i et væk. Da saa det uundgaaelige Tilbageslag kom saa pludseligt og saa stærkt, har de selvfølgelig lidt kolossale Tab, og maattet betale kolossale Lærepenge, hvad der jo for os er til god Nytte. Vi har kun handlet for vore Konkurrenters Regning, d.v.s. for at holde vore Kunder, købt og solgt her, saa vi har havt Lykke til at lede Forretningen godt ud af Miseren, d.v.s. uden andet Tab end vore egne Omkostninger. Det lader til, som om Jørgensen har faaet gode ny Forbindelser paa flere Steder i Udlandet, saa jeg haaber, at jeg ogsaa her, naar Markedet bliver fuldt normalt, skal kunne slaa nogle gode Slag og saaledes klare Situationen. Det er jo nemlig Sagen, at man ofte paa en Dag kan have Omsætning paa 30-50.000 Rbl., og naar man faaer Held til at finde ret-

76 te Tid og Marked paa saadan et par enkelte Dage kan tjene en hel lille Formue. Men der skal stor Udholdenhed, Energi og Takt til baade fra Chefens og fra Filialbestyrerens Side. Mit Forhold til Jørgensen gaaer desværre mere og mere over til et ganske korrekt Tjenesteforhold, hvad der kun kan skade Forretningen og ham og mig. Jeg mærker dette mere og mere, efter at jeg har bedt ham om Lov at tage hjem. Hvert Menneske har sine svage Sider, og Jørgensen har den, at han har lidt let til at gøre store Løfter. I Barnaul, da jeg ikke saa meget ved egen Dygtighed som ved Held og en fra vore Konkurrenters Side ganske uforstaaelig laden en ualmindelig heldig Situation ligge ganske ubenyttet, uden nogen Midler tjente ham en Formue og skaffede ham Lejlighed til at komme ind paa Markedet og derved var med til at lægge Grunden til hans senere Forretning, gav han mig store Løfter og lod mig faae en Indflydelse paa sig og sine Dispositioner, som var kunstig og ufortjent. Nu kommer Reaktionen. Naa, gaaer det med lidt Held i Sommer, skal jeg nok faae læsset ud af Røret og endda faae mit igennem. I hvert Fald kommer jeg ikke i Nød med den Uddannelse, som jeg takket være til dels Jørgensen nu har skaffet mig med mine gode Skolekundskaber, særlig i Sprog. Skønt jeg jo hidindtil har haft det meget svært, gaaer mine økonomiske Forhold dog langsomt, men sikkert fremad. Jeg føler mig nu tryg ved at vide mig forsikret. De 10.000 Kr. som jeg vil være i besiddelse af i mit 48 Aar, kan jo altid blive et godt Grundlag for mig og om en Ulykke skulde ske for Tasja og Ida. À propos Livsforsikring! Jeg har endnu ikke faaet den Daabsattest, som Aage vilde lade oversætte. Vær saa god at skaffe mig at vide, om Selskabet Russia er statsanerkendt i Danmark. Mit Indbo har jeg forsikret for 1.500 Rbl. (d.v.s. Klæder, Pelse, Hest, Vogn og Møbler). I Novo-Nivolajef har jeg 300 Kr. liggende som Kaution for min Svigermoder; disse Penge ere urørlige saa længe hun ikke selv faaer sparet sig saa mange sammen eller gaaer af. Ogsaa har jeg lidt Sparepenge her. Skønt jeg jo har nogen Gæld endnu, mener jeg ikke at kunne komme i nogen øjeblikkelig Nød. Hvordan gaaer det med Lotteriet? 69167 kom jo ud med 100 Kr.; har vi dette No. endnu, maa vi vel have spillet gratis og vil saa bede Mor om at prøve Lykken igjen i næste Trækning. Ellers har vi det som sagt helt godt. Tasja har havt en slem smertefuld Byld i Øret, og hun og Ida har skrantet lidt, men nu er vi ovre det. Min Svigermoder har det godt og tjener nu saa meget, at hun hver Maaned kan lægge sig lidt op. Desværre har jeg havt den Sorg og Tab at miste mine 2 dejlige Køer, hvad der er saa meget desto mere føleligt, som det næsten er umuligt at faae ordentlig Mælk til Ida. Hun har for resten et slemt ondartet Hududslet i Ansigtet og paa Halsen. Huden bliver rød og der danner sig Vabler, og da det er umuligt at passe paa, at hun ikke klør sig, flyder der især om Natten en gullighvid Væske ud deraf, hvorpaa der danner sig Skorper paa Huden. Saavel Doktoren som vi selv mener, at dette er Gulsot. Vi har prøvet en Masse Salver, men endnu er der ingen Forandring. Levertran har vi prøvet at smøre paa. Det hjælper lidt at give det ind [med ske], siger Doktoren. Kender Mor ikke et Middel herimod. Det kommer mig for, at Aage som lille havde noget lignende. Jeg har lejlighedsvis købt en Grammofon, som skaffer os megen Fornøjelse. Ida er meget musikalsk. Hun kan tydelig skelne mellem god og Klimpremusik, og bliver altid rolig saa snart Grammofonen spiller. Hun er nu d: 22 April 1 Aar, og vilde være for-

77 færdelig glad, om I til Fødselsdagen vilde sende hende et par Plader med rigtig typisk dansk Musik. Det ville altid blive lidt hjemligt. Tak for Mors Portræt. Jeg kunne næsten ikke kende Mor, saa svær Du er bleven. Jeg vilde nu forfærdelig gerne have Far, og muligvis i Ornat. Naa, nu maa jeg vist slutte. Altsaa mange kærlige Hilsener til Eder alle fra os alle tre ved Modt: 22/4. 08

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Semipalatinsk d: 15/28 Juni 08

Af Mors Brevkort af 13ds ser jeg til min store Beklagelse, at mit Fødselsdagsbrev til Far maa være gaaet tabt undervejs. Vi Udlændere lever her i en stadig Krig med det russiske Postvæsen, saa de benytter enhver Lejlighed til at skade os. Saaledes for nogen Tid siden, da jeg havde klaget over deres umulige Expedition af udenlandske Chiffertelegrammer, der alle kom ulæselige an her, modtog jeg aldeles ingen urekommanderede Breve i et helt par Uger. Naa, jeg slog mig til Ro med, at de Herrer i Hamborg og London intet havde at skrive om, indtil jeg en skønne Dag pr. rekommanderet Brev fik den ene Forespørgsel efter den anden, hvorfor jeg intet svarede paa Brev af den og den Dato, hvilke Breve jeg saa paa Forespørgsel fik udleveret, c. 30 Stk. paa engang. Som I seer ganske kinesiske Forhold. Det var jo egentlig ikke det jeg vilde skrive om, men jeg slutter kun heraf, at mit Fødselsdagsbrev maa være gaaet tabt, og kan jo godt forstaa Eders Ærgrelse. Endskønt det jo nu er noget sent, vil jeg altsaa gentage min Lykønskning til Fødselsdagen og det nye Aar. Om det Aar skal bringe mit Haab om at komme hjem til Opfyldelse, er en Del tvivlsomt, dog ikke helt umuligt. Det vil afhænge af mangt og meget. Maaske vil der i Løbet af nogen Tid ske en Forandring i min Stilling, maaske bliver alt ved det gamle. Om det nu er min forestaaende Hjemrejse eller, hvad jeg har en bestemt Følelse af, jeg er i Vejen for nogle af Jørgensens Omgivelser, der i Øjeblikket har stor Indflydelse paa ham, saa mærker jeg tydeligt, at han har noget imod mig, som han ikke rigtig har Lyst til at komme ud med. Jeg mærker det gennem uendelige Stiklerier og Chikanerier over de mest latterlige Ubetydeligheder. Jeg har en meget svær Plads her. Smørkvaliteterne ere i Gennemsnit daarlige her, og Transporten pr. Damper eller Slæde til Omsk er lang, dyr og slet; nu har vi faaet 3 ny Conkurrenter her, saa Prisen er altid skruet op til det mest mulige. Endvidere er Forholdene paa Verdensmarkedet saaledes, at den ene Dag bliver Smørret betalt næsten efter Guldvægt, og den næste Dag er det næsten usælgeligt. Det er derfor vel næsten utænkeligt, at han ikke skulde have havt en Del Tab paa Aprilsmørret, der er kolossalt uholdbart, men det er en Historie, der gentager sig hvert Aar. Dertil kom et nyt Uheld. I Foraaret, d.v.s. Maj var der en stor Oversvømmelse i Omsk-Egnen, saa al Trafik paa den sibiriske Bane var stoppet i en Uge; jeg havde det Uheld, at netop et større Parti Smør ankom i den Tid og derfor maatte ligge i Solen i c. 4 Døgn. Alt dette kommer nu over mit syndige Hoved i Form af uvenlige Breve, Laven et stort Nummer af den mindste Unøjagtighed i min Forretningsførelse o.s.v. Det gjør mig helt melankolsk alt det. Hver en lille Anerkendelse giver mig nyt Mod og Lyst til mit Arbejde, men alle disse Chikanerier og Bebrej-

78 delser med og uden Grund, virker helt lammende paa min Arbejdskraft. Saadan kan det ikke gaa længere, og jeg vil derfor i morgen skrive privat til Jørgensen og bede ham om vi kan tale rent ud om Sagerne, hvad der er os imellem. Jeg har i Løbet af den sidste Maaned købt Smør for mere end 60.000 Rbl., saa jeg er for meget betroet til at vi indbyrdes kan stikke noget under Stolen. I denne Konvolut vilde I finde Texten til et par Avertissementer, engelsk og dansk, og jeg vil bede Eder om at lade dem muligst omgaaende indrykke i ”Smørtidende” og saa flittigt lade spørge om Billetter, og i Fald der skulde komme nogle, saa omgaaende sende mig dem pr. anbefalet Brev. Jeg vil gerne blive hos Jørgensen, fordi jeg har stor Sympati for Hr. og fru Jørgensen og fordi det er et ungt virkelystent Firma, men jeg vil jo ogsaa nødigt en skønne Dag staa paa Gaden med min Familie, og derfor for alle Tilfældes Skyld hellere se mig om efter noget i Tide. Jørgensen er det Firma her, som betaler de mindste Gager og stiller de største Fordringer. Med den Erfaring, jeg nu har faaet i Forretningen, skal jeg nok komme igennem. Kun Livsforsikringen er jo i de første Aar en svær Byrde, og om jeg ikke kan holde den ud i de første tre Aar, er alle Indbetalinger tabte, først i det fjerde Aar begynder jeg at faa Dividende og længere Betalingsfrister. Livsfornødenhederne er nu dyre her, meget dyrere end hos Eder. Med hensyn til Beklædningsgenstande, saa koster det der hos Eder koster 1 Kr. her 1-1 ½ Rbl. Kød koster 12-15 Kopek pr. found (c.3/4 pund dansk), Sukker 18 Kopek, Smør 30-35 Kopek en detail o.s.v. Jeg har nu i 2 Aar ikke røget Tobak, hvad jeg befinder mig meget vel ved og ikke sparer saa lidt ved. Ellers lever vi helt tilbagetrukkent og ser ingen Mennesker hos os. Heldigvis er vi Alle raske, bortset fra at Ida er plaget med at faae Tænder, hvorfor hun er meget urolig og lunefuld i denne Tid, saa vi har nogle urolige Nætter. Hun har nu 10 Tænder heraf 3-4 Kindtænder. Hun voxer og trives godt og er ellers en livlig og sød lille Pige, men kan endnu kun sige enkelte Ord og aldeles ikke støtte paa Benene. Tasja hjælper mig med Skriverierne paa Kontoret, nu da det er den sværeste Tid. Jeg er bleven lidt nervøs og graahaaret og trænger stærkt til for en Tid at komme under andre Forhold, hvornaar det vil lykkes ved jeg ikke. For et par danske Plader vilde vi jo være meget glade, men jeg veed ikke hvordan de bliver sendte. Hvis de er dyre, skulle I ingen sende, her koster de fra 1-3 Rbl. Stk. Mærket og Formatet er ens over hele Kloden, - The Grapher and Typewriter eller lignende Mærke, kun Plader ikke Valser til Fonografen. Hvordan lever I nu, har I ingen Avling, Ko og Hestehold? Søger Far andet Embede? Hvordan er Høstudsigterne? Her har vi en over alle Maader regnfuld Sommer, saa at vi nu i Juni Maaned have talrige Oversvømmelser. Nu til Slut tusinde Hilsener fra os til alle ved Modt: 20 Juli 08

Eders hengivne Søn Axel

79 28 Juni Disse par Ord for at lade Eder vide, at jeg for en Uges Tid siden sendte Brev, som jeg haaber I har modtaget. Paa Mandag sender jeg Eder pr. Postanvisning 15 Rbl., beder Eder venligst bestille Smørtidende for mig snarest muligt at regne fra Juli Kvartal. Ligeledes bedes I sende mig ”Dommens Dag” og ”Lynet”, thi Forsvarssagen interesserer os jo levende her. Pengene faaer I antagelig c. 1 Uge efter dette Kort. Alt vel! Venlig Hilsen Eders Axel R. (Maskinskrevet) Kære Forældre!

Semipalatinsk 3/7. 08

Denne Gang haaber jeg, at I har modtaget mit brev af 15/28 Juni og et senere afsendt Brevkort. Jeg har skrevet til Jørgensen, men har endnu intet Svar faaet, kun synes jeg at kunne see paa Telegrammerne fra den sidste Tid, at han er gaaet i sig selv, saa at alt bliver ved det gamle. Jeg har, som I seer, faaet mig en Skrivemaskine, kun har jeg endnu ikke faaet rigtig Øvelse i at haandtere den. Dog haaber jeg at I vil kunne forstaa Meningen i dette Brev. Jeg skriver egentlig nærmest for at bede Eder om følgende. Mine Øjne bliver saa daarlige ved det meget Kontorarbejde. Her har vi naturligvis ingen ordentlig Øjenlæge, og da jeg snart begynder at frygte det værste, vil jeg bede Eder paa en eller anden Maade at forskaffe mig et par Briller af den Slags, som jeg havde i Skoletiden. Det forekommer mig bestemt, at Fader skulde have Recepten; et gult Stykke Papir Liggende i sin Skrivebordsskuffe. Om saa er beder jeg Eder om fra en dygtig Instrumentmager at skaffe mig et par Glas efter Recepten. Stellet kan jeg nok faae her. Om ovennævnte Recept skulde være gaaet tabt, maa jeg vist bede Eder om hos den Øjenspecialist, jeg dengang var hos at faae Recepten. I yderste Tilfælde maa jeg bede Eder om at meddele mig Benævnelsen paa den Sygdom eller Fejl, hvorfor jeg i sin Tid blev kasseret som Soldat, hvad I i ethvert Tilfælde altid vil kunne faae at vide hos Dr. Schierbech, der saa vidt jeg husker udstedte den Attes, paa hvilken jeg blev hjemsendt fra Garden eller faa Recepten hos ham, thi det er vist paa høje Tid, at jeg faaer gjort noget ved det. Ellers er vil alle raske. Ida har nok arvet sin Fars Passion for Heste, thi hun sidder paa Vognen hele Dagen og græder, naar hun seer os køre ud af Gaarden alene. Af nyt kun at vi i dag har havt det første Tilfælde af rigtig asiatisk Kolera og det endda her i vor Gaard hos en af mine Bødkere; det skal jo imidlertid ikke være farligt, naar man lever regelmæssigt og er forsigtig med Nydelsen af Grøntsager o.s.v. Med Idas Hudsygdom gaaer det nu meget bedre, hun er snart helt rask. Vi har jo vor allertravleste Tid i denne Tid. Jeg beder Eder indtrængende om at besørge mit Abonnement paa ”Smørtidende”, thi den er for mig i mange Tilfælde en god Hjælp. De 15 Rbl. sender jeg i morgen. Nu til Slut mange venlige Hilsener fra os Alle ved Eders hengivne Søn Axel Redøhl

80 Kære Forældre!

Semipal. d: 8/7. 08

Disse par Ord for at lade Eder vide, at vi er raske; denne Gang blev det kun Cholerine [let Diarre] hos os, skønt Epidemien er her i Byen. Med Forretningssagerne gaaer det nu lidt bedre. Jeg har faaet svar fra Hr. J. Dog beder jeg Eder sætte mit Avertissement i Smørtidende, da det vil interessere mig at see fra hvem der kommer Tilbud og hvilke. Brilleglassene beder jeg Eder at skaffe og sende saa snart som muligt efter Dr. Schierbechs Recept. Mange venlige Hilsener fra Eders hengivne Axel

Kære Forældre!

Semipalat. D: 14/7 08

Har I modtaget mine Kort, Breve og de 15 Rbl.? Vær saa god at sørge for Abonnementet paa Smørtidende, og kunne I ikke ved Lejlighed sende mig den ny danske Toldtarif i Lommeformat. Jeg vil i Løbet af Vinteren gøre Forsøg med at sende Prøver hjem af diverse Varer og maa derfor vide Toldsatserne. Her er vi alle raske. Ida voxer godt, men da hun stadig bliver plaget for Tænder, er hun noget urolig i denne Tid. Mange venlige Hilsener til Eder alle ved Eders hengivne Søn Axel.

Kære Forældre!

Semipalatinsk 24/7. 08

Jeg har modtaget Eders Kort og haaber, at I ligeledes har faaet mine forskellige Kort og Breve. Vi er alle raske, men har ellers intet nyt at meddele. Har I nu modtaget de 15 Rbl.? Haaber snart at faa Smørtidende. Hvornaar skal Otto saa ud at sejle? Har han ikke Lyst til at komme til Sibirien? Bindene til Ida har vi modtaget, men de synes ingen synderlig Virkning at have. Jeg venter altsaa Brev i Løbet af denne Uge og skal saa skrive udførligt.

Kære Forældre!

Semipalatinsk d: 3/16 August 08

I dag kom jeg i Besiddelse af Eders Brev af 1ste August. Med Hensyn til mine Øjne, behøver I ikke at ængste Eder særligt, thi de er ikke meget daarligere, end da jeg rejste fra Danmark, kun at det trætter mig en Del at skrive i længere Tid. Nu gaaer det jo mod Vinteren og dermed faaer jeg jo ogsaa mindre Arbejde for Øjnene, saa jeg klarer den nok til jeg engang kan faae dem set efter hjemme. Det samme gælder for resten ogsaa om mine Tænder. De har jo altid været sløje. Nu har jeg kun nogle sørgelige Rester tilovers, men er ogsaa bange for at give mig de herværende Dyredoctorer af Tandlæger i vold. Med hensyn til Koleraen er der heller ingen Grund til at ængstes, thi Smittefaren for os er ikke stor, selv om vi skulde faae den tæt ind paa Livet af os. Vi er alle raske og glade og lever stille og roligt som sædvanligt. Af Jørgensen har jeg forsaavidt faaet en glimrende Oprejsning, som han 2 Gange har gjort mig en Und-

81 skyldning for urigtige Bebrejdelser og utidige Beskyldninger, men bliver det dog stadig kun ved Ord med ham. Alle mine Collegaer hos de andre Firmaer, selv saadanne der slet intet russisk kunne og ere helt ny i Tjenesten og derfor ogsaa have mindre Erfaring end jeg, faaer akkurat den samme eller en Del mere Gage end jeg. Derfor vil jeg gerne i tide see mig om efter noget andet, og af den Grund maa jeg nødvendigt have Smørtidende. Jeg hører her underhaanden, at Det sibiriske Kompagni (Esmann & Holbek) skal tænke paa at skifte deres herværende Repræsentant til Efteraaret. Det var en Plads, jeg meget gerne vilde have, da den er behagelig og godt lønnet. Endnu er det kun et Rygte, og saa er det jo en egen Sag at spørge, især da jeg jo har Engagement og den nuværende er en god Bekendt af mig, men saa snart det bliver officielt skal jeg meddele Eder det, og vil jeg saa bede Eder tale min Sag hos Directeur Hansen, der maaske endnu kan huske mig, da jeg flere Gange har været sammen med ham i Bernaul. I hvert Tilfælde vil det være en god Anbefaling netop hos det Firma, at jeg i 4 Aar har havt Filial hos Jørgensen. Naa, men herom senere, naar jeg har mere positive Oplysninger, foreløbig har jeg intet som helst foretaget i den Sag. Allerhelst vilde selvfølgelig saavel jeg som Tasja noget nærmere til Eder, F. Ex. Riga eller London, hvor der i Virkeligheden hvert Aar bliver søgt Folk af min Slags. For at kunne følge med alt i den Retning beder jeg Eder gentagende om Smørtidende til mig. Jeg haaber da, at I nu har modtaget de 15 Rbl. I spørger mig om Schalburg. Ham træffer jeg regelmæssigt et par Gange om Ugen. Vi kommer helt godt ud af det sammen, om end vort Venskab blev kølet noget, da vi tjente sammen hos Jørgensen. Nu har jeg faaet det hverv at anklage ham og føre Proces mod ham over forskellige Reminisencer fra den Tid. Saavel han som Jørgensen er store Egoister. Moralsk har Schalburg Uret, men jeg er ikke vis paa, om han har det juridisk. Hele Sagen er for mig naturligvis ikke ublandet behagelig, men jeg maa tage det fra et strengt Forretningsstandpunkt. I morgen rejser jeg pr. Damper 300 Verst op ad Floden til Ust-Kamenogorsk, hvor han boer, og saa skal vi gamle Venner til, i fremmede Menneskers Paahør, at skælde hinanden ud. Underlig Situation, man kan komme i her i det store mærkelige Land Sibirien. Hvad mener Far om Forsvarssagen nu efter Kommissionsbetænkningen. Jeg veed ikke, men mit Aandedræt staaer stille ved at tænke paa, at den Sag igjen skulde kunne blive udsat eller helt forsumpet i Partikævlet. Saa er vel vort Fædrelands Skæbne forseglet, thi den saakaldte europæiske Fred kan vist ikke vare mange Aar endnu. Nu staaer Haabet jo til I.C. Christensen; det er et tungt Ansvar, han tager paa sig, den jyske Degn, men maaske er han Mand for at føre Sagen igennem. Jeg tænker, at han og Kongen taler mangt et alvorligt Ord om den Sag, nu under deres daglige Samvær ovre i Jylland. Jeg holder ogsaa Kronprindsens Ord ved Garderfesten for et godt Tegn paa, at Kongen ønsker at faae Sagen løst paa en god Maade. Apropos Garderfesten! Kunne I ikke skaffe mig nogle af de Souvenir fra Garderfesten? Jeg har dog ogsaa engang hørt til Korpset og blev helt rørt ved at læse om al den Stads, Københavnerne har gjort af deres Kælebørn. Som jeg har læst i Aviserne, blev der i den Anledning lavet flere Smaating til Erindring. Jeg skal nok sende Eder Pengene derfor. Ja, gid man dog engang om ikke for lang Tid kunde komme hjem og virke i sit gamle Fædreland. Naar nu Forsvarssagen kunde blive ordentlig ordnet, synes jeg alligevel, at der begynde at komme nogen Mening i vor Politik, der jo unægtelig i de senere Aar for ethvert tænkende Menneske har været sørgelig at følge, men om man kunde sætte sig helt udenfor, i det mindste set herovre fra, var helt komisk at følge. Om Forsvarssagen denne Gang bliver forkludret, tror jeg virkelig, at jeg hellere strax af fri

82 Villie vil gaa over og blive f. Ex. Russisk Undersaat, thi min Mening er den, at i saa Tilfælde maa man hellere først end sidst glemme, at der har existeret et Danmark, thi mine Børn vilde vel da alligevel aldrig kunde blive frie Borgere i det Land. Jeg har skrevet paa dette Brev under idelige Afbrydelser omtrent en hel Uge, og har i Mellemtiden modtaget ”Dommens Dag” og de andre Brochurer fra Eder. Tak for dem. Vær saa venlig at holde mig ajour med alt om denne Sag, der ligger mig saa stærkt paa Hjerte. Vi Danske her holder sammen ”Dagbladet” og ”Dannebrog”, saa vi følger jo Sagen fra begge Sider, men ville dog gerne høre alt, ogsaa det som ikke kommer i Aviserne. Er den Forsvarsvillighed virkelig tilstede, eller skriver de kun saadan fordi det passer i Krammet? Naa, nu maa jeg vist slutte. Vi er som sagt alle raske. Wassilief hører stadig til vor nærmeste eller rettere eneste Omgang. Han blev helt rørt ved at høre, at Du endnu husker ham. Ida voxer kolossalt. Hun bliver øjensynlig lige saa høj som sin Fader. Endnu kan hun slet ikke staa paa Benene, men begynder saa smaat at tale lidt i sammenhængende Ord. Jeg vilde jo forfærdelig gerne have en af Søstrene herover for at lære hende at tale dansk, men det er vel umuligt, og vil I vel heller ikke gaa ind paa at sende dem saa langt bort, skønt Rejsen i Virkeligheden ikke er saa lang som den synes. Om Sommeren kun 8 Dages Rejse fra København. Ved Sagen med Det sibiriske Kompagni skulle I helst foreløbig ikke røre. I gaar fik jeg i et Forretningsbrev fra Vægtfabrikant Jensen, en Hilsen fra Eder. Som I maaske har hørt, har jeg skaffet ham adskillige Bestillinger fra mit Firma, og haaber nu at komme til Forretning med ham privat paa en eller anden Maade. Har I besørget mig Toldtariffen? Jeg har stadig Brug for den. Hvad tror I, man kunde sælge Hvede for i København, naar den vejer 133-146 holl? Nu Farvel og tusinde kærlige Hilsener til Eder alle fra Ida, Tasja og sidst men ikke mindst fra Eders hengivne Søn Axel Redøhl P.S. Har I spurgt om Billetter paa mit Avertissement i Smørtidende? Modt: d: 4/9 08

Kære Mor!

Semipalatinsk d: 6/19 Octbr. 08.

I haabet om at dette Brev maa naa Eder til den 2den Novenber, vil jeg bringe Dig og Eder alle de hjerteligste Lykønskninger til Fødselsdagen, som jeg haaber Du maa tilbringe rask og glad i dine Poders Kreds. Vi, der er saa langt borte, vil sende Eder mangen en venlig Tanke paa denne Dag, som det jo desværre ikke faldt i vor Lod at fejre i Eders Kreds. Haabet beskæmmer jo Ingen, og vi vil nu haabe paa det kommende Aar. Gid det maa bringe Opfyldelsen af mit og Tasjas hedeste Ønske, nemlig at komme hjem paa Besøg og allerhelst for længere Tid eller bestandigt. Den unge forhenværende Frk. Anna Nielsen, nu fru Rotwitt, er nu ankommen hertil og har bragt os Eders Hilsener, Fotografier og øvrige Gaver i god Behold. Vi takker alle saa mange Gange for det alt sammen. Jeg synes, at vore Stuer faaer et helt

83 hjemligt Præg, naa jeg sidder og lytter til Tonerne af ”Der er et Land” eller ”Riberhusmarschen”, og det samme vil i endnu højere Grad blive Tilfældet, naar vi kunne gaa rundt om Juletræet til ”Glade Jul”. Saa maa vi jo tage det som Erstatning for Hjemturen. Vi er meget glade for Fotografierne, særlig for det Billede, hvor Far og Mor staar alene, det er et ganske fortrinligt Billede; men saa statelige I ser ud. Jeg gamle Garder misunder Far hans ranke Holdning. Jeg havde i disse Dage Forretninger med en russisk Pope [græsk-ortodoks sognepræst], som jeg viste dette Billede, og fortalte at Far var ogsaa ”Pope”; det vilde han slet ikke tro, for han ligner jo et ganske almindeligt Mandfolk. Som bekendt gaaer de russiske Poper jo altid med langt Haar og Skæg og med en lang graa eller sort folderig Munkekutte. Tasja er uhyre glad for sine Slips, thi saadanne findes ikke her, eller er i alle Tilfælde meget dyrere her. De koste vel en 3 á 4 Rbl. pr. Stk. Og lille Ida klapper og stryger sit Forklæde Dagen lang, saa der er Glæde over hele Linien. Stakkels lille Dethe, der har været saa syg. Jeg fik det at vide nogle Dage forud af Frk. Nielsen, gennem et Brev fra hende til Kæresten, og vi gik i nogle Dage og var meget urolige, indtil vi fik Eders Brev, hvor I skriver, at hun var i Bedring. Forhaabentlig vil hun altsaa snart komme oven Senge og komme til Kræfter hjemme i den gamle Præstegaard under Mors og Fars kærlige Vinger. Det er jo en besværlig og anstrengende Stilling, som hun har paataget sig, men paa den anden Side godt betalt og smuk og nyttig for Medmenneskene. Hils hende mange Gange fra os og ønsk hende god Bedring. Jeg blev meget glad for Mimi Harboes lange venlige Brev, som jeg nu nok med det allerførste skal see at faae svaret paa. Endnu har jeg meget travlt i Forretningen, men nu gaaer det jo for Resten hen imod den rolige Tid. Det var jo en god Ven, vi mistede i Dr. Brech, han har gjort os alle meget godt. Hvordan indretter Familien sig nu? Er gamle Thomsen endnu levende? Sikke dog en Mængde Smuds den Alberti-Skandale har hvirvlet op hjemme hos Eder. Det blev jo en artig Skandale paa ”Tillidens Regimente”. For Resten troer jeg, at det nok skal gøre sin Gavn, i ethvert Tilfælde synes jeg at kunne mærke en Strømkæntring derhjemme i religiøs, national og politisk Retning. Jeg har været meget urolig for Forsvarssagen under al dette, men nu i dag til Morgen læser jeg et Telegram i en russisk Avis, at [Niels] Neergaard er bleven Konseilspræsident, og det maa vel være et godt Varsel for Forsvarssagens gode Løsning. Lige i disse Dage havde vi Besøg af Schalburg med Familie, der var her paa Gennemrejse til Danmark via Lillerusland. Han lovede at besøge Eder og bringe nogle friske Hilsener; han vil være i Danmark omkring Juletid. Som I veed, ligger jeg i Proces med ham paa Firmaets Vegne, men det har forresten ikke gjort noget Skaar i vort private Forhold. Har I havt Indkvartering og hvilken Afdeling? Var I til Konferencen paa Skullerupholm? Var Far ikke til Taffel paa Ledreborg? Det var jo sørgeligt vi ikke vandt noget i Lotteriet. Dog vil jeg gerne blive ved med at spille, thi jeg haaber dog paa Lykken. Kunde vi ikke tage en Seddel i det meget omtalte ”Landbrugslotteri”? Tænk om vi kunde vinde et Gods! Vil Du være saa god at

84 besørge en Seddel til 1ste Trækning baade til det ene og det andet Lotteri, opgive mig Numrene og Prisen, saa skal jeg sende Pengene omgaaende. Nu til Slut tusinde venlige Hilsener og endnu en Gang ”til Lykke” fra os alle tre. Modt: 3/11- 08

Kære Forældre.

Eders hengivne Søn Axel

Semipalatinsk 28 Novbr./11 Decbr. 08

Om dette Brev skulde være de normale tretten Dage paa Vejen, skulde I jo faae det netop paa Juleaftensdag, og saa skulde det gerne bringe Eder vore hjerteligste og bedste Julehilsener og Ønsket om alt godt og glædeligt paa denne lyse Festdag og om et rigtig godt og velsignet Nytaar. Gid vi alle maa faae vore bedste Ønsker opfyldte i Løbet af det ny Aar, saa ses vi nemlig nok. Desværre maa jo Tasja og jeg fejre vor Julefest atter i Aar fjernt fra Eder den eneste men rigtignok ogsaa rige Trøst har vi jo i vor lille Ida. Hvor er hun en sød og kær og naturlig lille Pige. Hun begynder nu at gaae ved Haanden og pludre i et væk og kysser og klapper og omfavner alle, hun kommer i nærheden af. Og saa er hun aldeles ikke lunefuld, skønt hun har og til dels endnu bliver plaget meget af den slemme Exem. Vi har nu faaet fat i en anden Doktor, og det synes som om hans Recepter er bedre, i det mindste var for kort Tid siden hele hendes Ansigt og en Del af Kroppen belagt, medens det nu er stærkt paa Retur. Saa snart hendes Ansigt bliver nogenlunde præsentabelt, skal vi faae hende fotograferet og sende Eder en Del Fotografier. I dag sender jeg nogle af os, men skal nok snart sende flere. Desværre kommer vi ikke til Riga, som I jo maaske kunde vente efter et Brev, som jeg nylig sendte til Aage. Det paagældende Firma vilde kun give 1.600 Rbl. i Løn uden Bolig og Brændsel og lign, og her har jeg 1.500 + Bolig, Brændsel (og lign), delvis Smør, frit Hestehold o.s.v. og da det selvfølgelig er endnu dyrere at leve i Riga end her, hvor det ellers er slemt nok, kunde der jo ikke være Tale om at tage den Plads, hvor gerne vi end vilde, kun for at komme Eder saa nær. For en Rubel faaer man ikke her saa meget som for 1 Krone hos Eder. Nu meddeler Jørgensen mig, at han kommer til Semipalatinsk i Januar Maaned, og at han i Sommer vil aabne Filial i Windau. Nu vil jeg see Tiden an og tænke over, om jeg jeg skal bestræbe mig paa at faa den nye Filial; det var jo dejligt i Betænkning af, at Windau kun er én Dags Damperrejse fra Eder, men i øvrigt har Østersøprovindserne jo ogsaa deres Skyggesider; hvad I jo vel gennem Bulottiaffæren har faaet et godt Indtryk af. Den slags Historier hører jo til Dagens Orden der. Om Bulotti og hans Meriter bliver der nu skrevet en Del i Petersborgbladerne. Man mener, at han er identisk med en berygtet Anarkist, der har skudt bl.A. en Guvernør og en af Kejserens Fløjadjudanter, saa man vil forsøge at faae ham udleveret. Men det københavnske Politi skulde passe godt paa ham, i Reglen [er han] brudt ud af adskillige stærke Fængsler og undløbet adskillige Gange midt imellem Skildvagternes Kugleregn. Ogsaa har han selvfølgelig Kammerater, der endnu er paa fri Fod og ville gøre alt muligt for at faae ham ud. Man hører her i Rusland tit, at saadanne Folk, fra Lejligheder, der ligger i flere Huslængders Afstand fra Fængslerne, graver sig ind under disse, og ogsaa ved Hjælp af Bomber og Skud gør det af med det stærkt bevæbnede Vagtmandskab og lukker saa mange af de indespærrede ud som de netop lyster. Derfor bærer man sig i

85 de fleste Tilfælde mere radikalt ad her med den Slags Folk. De bliver stillede for en Krigsret og hængt eller skudt i Løbet af 3 Døgn. Leo Tolstøjs harmglødende ”kan ikke tie”-Artikler og hele det revolutionaire- og til dels Kadetpartiets Renden Storm mod Dødsstraffen, gælder i de ni Tilfælde saadanne Folk, men kun i det tiende Tilfælde politiske, i ganske enkelte Tilfælde til dels for strengt dømte Forbrydere. Ja, det var jo i Grunden ikke om russisk Politik jeg skulde skrive. – Det er med Sorg og Bekymring, man læser sine danske Aviser i denne Tid. Hviler der en ond Skæbne over vort Fædreland med alle de Mord, Røverier, Bedragerier og hele den offentlige Korruption, som om vort Folk gaaer sin aandelige og materielle Undergang i Møde, eller staaer vi nu ved Vendepunktet? Jeg synes at der er Tegn til begge Dele. Hvordan gaaer det med Forsvarssagen? Denne Gang maa der vel komme en Løsning, men hvilken? I skal ikke bestille ”Dagbladet” til mig, thi jeg har bestilt ”Nationaltidende” direkte i Moskwa. Rigtignok faaer jeg den et par Dage senere derved, men til Gengæld betydelig billigere. Saaledes koster ”Nationaltidende” Morgen og Aften kun 16 Rbl. aarligt med Tilsendelse, hvorimod ”Dagbladet bliver en Del dyrere paa den gamle Maade. Saa holder jeg endvidere ”Illustreret Tidende” og sammen med Rotwitts ”Flensborg Avis”. Af dem faaer jeg saa ”Politiken”, Fru Rotwitt er nemlig saa moderne, at hun aldeles ikke kan leve uden dette efter min Mening en hel Del af et Smudsblad. I synes jo, at dette store Avishold vidner noget om Luksus. Hertil kan jeg kun sige, at det er vor eneste Fornøjelse, og kunne I jo nok forstaa, at man gerne vil følge lidt med. Med Rotwitt har vi en Whist paa en ¼ Kopek 2 Gange om Ugen. Ogsaa kommer vi lidt sammen med Wassiliefs. Det er vor hele Omgang. Fru Rotwitt beder hilse mange Gange. Naa, nu skal Posten snart gaae, derfor til Slut endnu en Gang, Glædelig Jul og godt Nytaar fra os alle, Til Eder alle store og smaa Ved Eders hengivne Søn Modt: 28/12. 08 Axel Redøhl

Kære Forældre!

Semipalatinsk 21/2. 09

Denne Gang har I nok igjen maattet vente lidt paa Brev fra mig. Jeg haaber imidlertid, at I har faaet et Brevkort og gennem Aage en Hilsen, saa at I ikke har ængstet Eder. Brevet af 15 Jan. Og ligeledes de omtalte Kort har jeg modtaget. I den sidste Tid har jeg havt travlt dels med Aarsopgørelse og dels med Forberedelse til et Besøg af Jørgensen, som jeg nu venter fra Dag til anden. Jeg haaber nu at faae talt rigtig med ham om forskelligt, saa at Sagen og min Stilling kan komme i noget bedre og nærmere Forstaaelse med den øvrige Ledelse af Firmaet. Bedst var det jo, om man kunde faae ordnet det til Tilfredshed for alle Parter. Om muligt vil jeg see at faae den nyoprettede Windaufilial. Saa snart Sagen er afgjort, skal jeg nok lade Eder høre nærmere. Schalburg har jeg endnu intet set til, saa han er vist endnu ikke kommet til Sibirien. Ida er nu rask og glad og begynder at gaa og snakke; hendes sprog er imidlertid et Sammensurium af dansk, russisk og tartarisk, som der foreløbig skal en temmelig livlig Fantasi til at forstaa. Hun, og vi med hende, have for øvrigt havt en slem Tid. Det slemme Udslet har med korte Mellemrum varet ved til nu. Vi har prøvet alle mulige Læger og Kure uden andet end negative Resultater. I Tiden før og efter Jul har det været meget slemt. Overalt paa hendes lille Legeme dannede der sig en Art smaa

86 Bylder, der øjensynlig voldte hende kolossale Smerter, og som hun stadig, trods vore Bestræbelser, rev til Blods. Vi tilbragte mange søvnløse og angstfulde Nætter og Dage, særlig i den sidste Tid hvor det saa helt haabløs og galt ud med hende. Nu har hun imidlertid i en 4-5 Dage været helt kvik og glad, og det slemme Udslet er svunden ind i en Grad som aldrig før, saa vi haaber nu det skal gaae væk, endskønt hun endnu mangler de slemme Hjørnetænder. Saasnart hun kommer sig helt, skal vi nok sende et godt Billede. Jeg kan slet ikke forstaa, at Mimi ikke har faaet mine Breve; jeg har sendt to til hende til forskellige Tider. Men Postforbindelsen herfra er som bekendt ikke alt for god. Hils hende fra mig og sig jeg skal nok skrive til hende i den nærmeste Tid. I beder mig om at skrive noget mere om os og vore Forhold. Ja, hvad har vi egentlig at skrive om udover Ida. Vi lever jo her i en forholdsvis Afkrog af Verden paa Grænsen mellem Sibirien og Kina, saa udadtil sker der udover Forretningssager meget lidt, og af Mennesker ser vi mest mere eller mindre halvvilde Kirgisere, der kommer paa deres Kameler ude fra de store Stepper. Og i det daglige Liv lever vi ganske tilbagetrukkent. Udover en ugentlig ¼ Kopeks Whist med Rotwitts, har vi kun lidt Omgang med Wassiliefs og med en Kollega, Repræsentant for Petersborgfirmaet I. Sarauw. Tasja fylder den 1/14 Maj 26 Aar. Hun er stadig raskere end tidligere, har kun, trods sit meget Arbejde, noget Anlæg til at blive svær. Hendes og mit stadige Ønske er jo kun at komme hjem, helst for bestandig, men i Mangel deraf paa Besøg. Kan jeg ikke paa en eller anden Maade forpagte Præstegaarden af Far? Jeg troer næsten, jeg kunde drive den ved egne Hænders Arbejde. Om jeg bliver endnu en halv Snes Aar ved Kontorarbejde, troer jeg det vil have en daarlig Indflydelse paa mit Helbred. Stakkels Otto, der kom saa slemt af sted; jeg kender af egen Erfaring hvor smertefuldt og irriterende den Slags Historier ere. Blot han nu ingen varig Men maa have deraf. En Maskinmester skal jo helst have alle 10 Fingre i mønsterværdig Orden. Kapiteltaxten blev nok ikke saa daarlig endda, i hvert Fald ikke mod de sidste Aar, jeg var hjemme og hvor jeg tydeligt husker Kapiteltaxten paa 9 ½ Kr. For et par Ugers Tid siden læste vi i en russisk Avis, at Forsvarsforslagene var indbragt, og at kun Søbefæsteningen var forestaaet [var i vente]. Hele denne Sag ligger mig saa nær paa Hjerte, at jeg, indtil jeg fik læst de i disse Dage ankomne danske Aviser, har været helt nervøs og bekymret. Ida var syg, og jeg selv havde, formentlig af Sympati med Ida, Bylder paa Halsen og saa oven i Købet Bekymringen for denne store Sag. Saa meget desto større blev Glæden, da det viste sig at gaae til det bedre. Selv om det indbragte Forslag maaske ikke er det bedst mulige, betegner det dog altid et Lyspunkt, navnlig det, at der dog endelig i Danmark er kommen en ledende Politiker, der har været selvstændig til at danne sig en Mening, der afviger fra hans Partis og hans egen tidligere, og har havt Mod til at vedkende sig dette offentligt, synes mig at være et Tegn paa, at vort stakkels syge Fædreland har overstaaet Krisen i sin Sygdom, og fra nu af vil blive stadig raskere og sundere. Endnu er der vel langt tilbage, men saa længe der er Liv, er der Haab. Hvordan vil I.C. stille sig til Neergaard? Jeg synes, jeg har Indtryk af, at han vil være Luskepeter; maaske han dog i sidste Omgang vil forstaa det store Ansvar, som han har i denne Sag. Kongen vil vel til syvende og sidst ogsaa gøre sin Indflydelse gældende. Faar I en Højrekandidat op i Lejrekredsen? Hertil mangler I nok nu gamle Meyn.

87 Udenrigspolitikken staaer jo stadig i Uroens Tegn; her i Rusland gør der sig i store Lag af Befolkningen en meget stærk anti-østerrigsk-germansk Stemning gældende. Denne gaaer saa vidt, at selv i Dumaen er falden stærke Ord med østerrigsk Adresse. Om det skulde komme til Krig mellem Rusland og Østerrig, er vi i Grunden i en pinlig Situation, thi her i Sibirien gaaer alle Udlændinge under Navnet ”Tyskere”. Om det gaaer saa galt, maa vi nok til at pukke paa vort Slægtskab med Kejserinde Dagmar, men som bekendt, er hun ikke uden Grund meget Upopulær i Rusland. Tasja har lige under store Protester for anden Gang klippet Ida. Indlagt vil I finde en Lok Haar, som jeg haaber maa bidrage til at I faaer forøget Forstaaelse af hendes Dejlighed. Som sagt med det Første skal I yderligere faae et Billede. Nu til Slut kun tusinde kærlige Hilsener til Eder alle fra Eders hengivne Søn, Datter og Sønnedatter ved Eders Axel Redøhl

Kære Far!

Semipalatinsk d: 26 April/ 9 Maj

Nu haaber jeg, at Du maa modtage dette Brev netop paa din 60 aarige Fødselsdag den 21de. Og derfor vilde vi gerne bringe Dig de hjerteligste og bedste Ønsker om alt muligt godt for Dig og alle de andre Kære derhjemme i den gamle Præstegaard. Det trækker jo ud, inden mit hedeste Ønske, at gense den og Eder Alle, bliver opfyldt, men det kommer vel engang med det Første. Næst efter at ønske Dig Sundhed, Glæde og Lykke i din Gerning og Hjemmet, vil jeg ogsaa ønske, at det Valg der vel skal foregaa omkring ved din Fødselsdag, maatte hjælpe med til at muliggjøre en god Ordning af den vort Fædrelands store Sag, som ligger dig og mig og saa mange Danske saa varmt paa Hjerte. For mig har den sidste Maaned været meget spændende. Hele min Virksomhed har været paa Nippet til at faae en helt ny Bane. Nu da det er bestemt, og da jeg bliver lidt mere klar over Situationen, troer jeg nok, at det er bedst, som det er gaaet. Sagen er i Korthed den: I Midten af Marts var Hr. Jørgensen her. Under vore Samtaler viste det sig, at vort Firma er blevet mange Gange forstørret, idet det største i Smørhandelen i St. Petersborg værende Firmaer I.A. Sarauw er gaaet op i Firmaet Jørgensen, saaledes at vi har overtaget samtlige dets russiske og sibiriske Filialer. Dette betyder saa meget som at vi nu faaer Brug for c 200.000 Dritler sibirisk Smør om Aaret eller med andre Ord, at vi bliver et af de største Exportfirmaer, her i Semipalatinsk absolut det største. Hr. Jørgensen fortalte mig, at han vilde oprette en Filial i St. Petersborg, hvor hele den sibiriske Handel skulde samles, for at man derfra paa nær Haand kan følge og benytte Svingningerne paa Verdensmarkedet. Denne den mest betroede Plads i Firmaet vilde Hr. Jørgensen gerne, jeg skulde overtage. Det har været meget svært for mig at vælge, ja, det er ikke helt udelukket, at jeg til Foraaret kommer til Petersborg, dog sandsynligt, at jeg bliver her. Det var jo en ærefuld, interessant og lærerig Plads i Petersborg, en Plads der maaske absolut vilde føre videre frem; ogsaa blev det jo saa muligt at svippe hjem engang imellem eller see Eder hos os. Men paa den anden Side har Livet i Petersborg, navnlig efter det saa frie Liv her i Sibirien, jo ogsaa sine mange og store svage Sider. Det vilde være svært at bringe Hr. Jørgensen til paa engang at give en saadan Løn, at den stod i Forhold til det dyre Ophold i Petersborg. Og saa – last not least – ved at blive her og overtage den forstørre-

88 de Afdeling her, har jeg Udsigt til gennem den forstørrede Tantieme at kunne omtrent fordoble mine Indtægter. Efter lange Raadslagninger bad jeg om at faae Lov til at blive her. I gaar skrev Jørgensen, at saaleds vilde det blive, dog vilde han meget gerne have mig til Petersborg, og maaske kunde det ikke undgaaes til Efteraaret. Foreløbig sidder jeg altsaa i min gamle Plads her, men i et nyt stort Kontor og med 3-4 Gange saa meget Arbejde, hvad I vilde kunne forstaa ved at høre, at vi i April Maaned, der er en stille Maaned, har havt en Kasseomsætning af c. 60.000 Rbl.+ Creditsalg. Jeg troer nu, at det vilde være bedst for alle Parter, om jeg kunde faae Lov til at arbejde her i Ro i Aar og næste Aar. Saa kunde jeg faae samlet mig en net lille Sum, og i Efteraaret 1910 gøre Alvor af at tage hjem for maaske at blive hjemme. Det er jo haardt at skulde skyde det saa længe ud, men jeg troer, at det bliver det bedste saaledes. Kun for lille Idas Skyld er det slemt, thi hun skal jo nu lære at tale, og helst dansk, og det er svært, naar jeg er alene om det. Var det nu saa umuligt at en af Søstrene kunde besøge os? I vor Tid er det jo dog kun en Sviptur fra København hertil! Jeg har overalt Forbindelser, der med Fornøjelse hjælper tilrette, og i Omsk kunde jeg selv hente hende. Med hensyn til Bekostningen, da haaber jeg som sagt at min Tantieme til Nytaar bliver en hel net lille Sum, og derfra kunde jeg nok bære den og give hende en pæn lille Løn her. Om I kunde bestemme Eder hertil, da sendte jeg strax 50 Rbl., om Fader saa vilde laane mig 100 Kr., saa afbetalte jeg om Maaneden 10-20 Rbl. Med hensyn til Hjemve, saa er Rejsen, naar galt skulde være, jo kun 10 Dage til Danmark. I øvrigt er vi jo nogle Danske her, har danske Aviser og Læsetaske o.s.v. Ogsaa er Byen og Omegnen temmelig livlige. Tænk nu lidt over det og tal med Josse eller Rigmor om det. Ved at henvende sig til et af Smørkontorerne i København (Sibirisk Compagni, Lund og Petersen, Hans Gershøj) vil man i de fleste Tilfælde kunne faae gunstigt Rejseselskab. Som sagt, jeg venter nu at høre Eders Mening om denne Sag. Tak for Eders Breve. Jeg kan tænke mig, at det nu drejer sig om Forsvarssagen. Nu er man da bleven klar paa I.C. Desværre synes jo ogsaa Neergaard at ville frasige sit oprindelige saa klare Standpunkt og gaa paa Accord med Vrøvlet. Hvordan gaaer det i Lejrekredsen? Bliver Ole? Vi er alle raske, kun har vi endnu ikke faaet helt Bugt med Idas Hudsygdom. Tasja spørger om det er muligt, I kunde sende nogle Bagepulvere til Prøve? Nu kalder Arbejdet. Derfor endnu en Gang hjertelig til Lykke og tusinde Hilsener til alle fra os alle tre ved Eders hengivne Søn Axel Kære Forældre!

Semipalatinsk 20 Aug. 09.

Nu maa I en Gang til undskylde mig at jeg har ladet Eder vente paa Brev i nogen Tid. Endskønt jeg har havt kolossalt travlt, har I dog nu mere end nogensinde været i vore Tanker hver evige Dag, da vore store Haab om at gensee Eder, endog i dette Aar, har været saa nær sin Opfyldelse som aldrig. Herom maa jeg skrive noget nærmere. Som jeg skrev til Eder, har Forretningen her udviklet sig det tredobbelte. Jeg har arbejdet som en Hest 18 Timer i Døgnet, og Tasja hjalp mig trolig, uden derfor at faae noget Vederlag af Firmaet. Ikke desto mindre var i Løbet af Forsommeren Jørgensen aldrig tilfreds med mig, hvert Brev var en Ladning af Skoser og Finter. Saa blev jeg ked af

89 det, og i Begyndelsen af Juli skrev jeg til ham, at hvis han var utilfreds med mig, var det bedst, vi skiltes. Til Svar herpaa fik jeg et saa ovenud elskværdigt Brev. Først og fremmest fik jeg 25 Rbl. maanedlig Tillæg paa Lønnen, og endvidere skrev han, at jeg var den af hans Folk, han satte højest, at alle ubehagelighederne skulde jeg ikke tage mig saa nær o.s.v. – o.s.v. Næste Dag fik jeg igjen et privat Brev, om jeg ikke i Aar vilde gøre Brug af den Permission, jeg saa længe havde fortjent, eventuelt hvornaar og hvor længe jeg vilde blive i Danmark o.s.v I første Øjeblik blev Tasja og jeg helt overvældede af at staa saa nær ved vort store Maal. Jeg satte mig hen og skrev en dybfølt Tak til ham, erklærede at jeg for Idas Skyld jo helst vilde rejse c. 20 Septbr rus. Tid og blive i Danmark Julen over, og nu da J. selv havde foreslaaet at indfri sit 6 Aar gamle Løfte om at rejse hjem, tænkte jeg, at han vilde gøre dette helt ud, d.v.s. betale min Rejse og give mig min Gage for den Tid jeg blev borte forud. Da han jo som sagt selv var begyndt at tale om Sagen, troede vi jo, at herom kunde han ikke have det fjerneste at bemærke, og i to Uger sov vi ikke om Natten af Glæde over det saa nært forestaaende Gensyn med alle vore Kære. Men det skulde ikke gaae saaledes. – Jørgensen, hvis svage Side er, at han er over al Maade gerrig, og at han holder meget af at love sine Folk guld og grønne Skove, men bliver fornærmet naar man tager ham paa Ordet, tilskrev mig et langt Brev, hvori han bekræftede, at han havde givet mig ovennævnte Løfte, men at han ikke kunde holde det af forskellige Grunde. Ikke sandt, det skulde man ikke vente af en Mand i hans Stilling. Jeg har nu skrevet ham til og bedt ham skriftelig forpligtige sig til at lade mig rejse hjem 1910. Han skriver, at det gamle Venskabsforhold nu paa Grund af de daarlige Tider maa forandres til et strengt korrekt Forretningsforhold som Hovedmotiv til, at han bryder sit Løfte. Ganske bortset fra, at han tjener sig selv daarligst, troer jeg at dette vil bevirke, at jeg til Nytaar siger min Stilling op. I disse Dage har jeg netop spekuleret mig en Hovedpine til over det. Sagen er den, at Wassilief, som I jo kender, i flere Aar har bestræbt sig for af faae mig ind i sin Forretning som Compagnon, nu har gjort mig et bestemt formuleret Tilbud. – Som I maaske ved, er han Indehaver af en temmelig stor Forretning i Landbrugs- og Mejerimaskiner. Han tilbyder mig nu at overtage hans Smeinogorsk Filial uden nogen Udbetaling, kun at jeg stiller min Erfaring og Arbejdskraft til Disposition. I Aar er det paa Grund af Tørken elendige Høstudsigter i Sibirien. Derved bliver Maskinforretningen jo ogsaa slet, men ikke desto mindre mener han at have tjent 6.000 Rbl. iaar i Smeinogorsk. I Fremtiden skulde det altsaa være saaledes, at han sørgede for Varerne, og jeg ledede Forretningen, og Aarsudbyttet delte vi halvt om halvt. Tilsyneladende jo ret fristende Udsigter. Jørgensen vil jo gøre store anstrengelser for at beholde mig, og – en Fugl i Haanden er jo bedre end ti paa Taget. Wassilief garanterer mig intet og fordrer, jeg skal binde mig for fem Aar. Saavel Jørgensen som Wassilief stiller jeg den Betingelse, at jeg i Efteraaret 1910 vil rejse hjem paa Besøg. Tasja er i Øjeblikket paa Besøg hos sin Familie i Novo-Nicolajewsk, saa Ida og jeg savner jo vor Mor i denne Tid. Naar hun kommer hjem, skal vi til rigtig at holde Raadslagninger om Fremtiden. Saa snart jeg faaer Sagerne i Orden, skal jeg nok tilskrive Eder. Ida er nu en stor Pige, løber omkring og pludrer og sludrer hele Dagen. Desværre viser hun en afgjort Utilbøjelighed til at tale dansk, hvad der jo for resten er forstaaeligt nok. Det kommer vel nok med Tiden. Hendes Udslet bliver ganske vist bedre og

90 bedre, men er der dog langt til Enden. Ansigtet er saa omtrent rent, saa naar nu Tasja kommer tilbage, skal vi fotograferes. Saa skulle I faae et godt Billede. I det Hele taget skal I nok faae Brev igjen i Løbet af en 14 Dages Tid. Nu kommer vi jo ind i en roligere Periode. Som sagt, i Sommer har jeg været saa overlæsset med Arbejde, at jeg haaber I undskylder min lange Tavshed. Som sagt, senest i Efteraaret 1910 kommer jeg hjem, om ellers alt gaar godt og Gud vil. For resten tænker vi kun at blive i Sibirien endnu i 5 Aar, Til den Tid skal jo Ida i Skole. Det er dog nogle forfærdelige offentlige Forhold hjemme hos Eder. Jeg er saa fuldstændig enig med den Frk. Westenholz, der skælder I.C. og alle Rigsdagsmændene Huden fuld i hele Folkets Paasyn. Hvornaar kommer dog vort kære gamle Fædreland ud af disse Prøvelsens Tider. Hils nu alle Søskende mange Gange fra Eders store Bror. Tro endelig ikke at vi har glemt Eder; tværtimod I ere alle i vor Tale og vore Tanker hver eneste Dag, og vi tæller Timerne til den Dag da Vorherre lader os genses. – Naa nu ringer Telefonen i Kontoret – jeg maa slutte. Tusinde venlige Hilsener til Eder alle fra Tasja, Ida og Eders hengivne Søn Axel P.S. Billeder sender jeg med det Første. Rotwitts beder hilse. Vær saa god i en Konvolut at sende lidt Karry som Prøve uden værdi, her kan man nemlig ikke faae dette Krydderi, og hos Rotwitts smagte jeg det for nylig og synes saa godt om det.

Kære Mor!

Semipalatinsk d: 19/10. 09

For en Uges Tid siden, fik vi den tilsendte Karry og Bagepulver, hvorfor vi er meget taknemmelige. Jeg tænkte, at der maaske vilde følge Brev efter og har derfor opsat Afsendelsen af mit Fødselsdagsbrev nogle Dage, men da Tiden nu er fremskreden, maa jeg vist have det af sted, om det skal naa til Danmark til d: 2den Novbr. Og saa bringer vi altsaa hermed alle Tre vor kære Mor og Bedstemor vore kærligste og bedste Ønsker og Lykønskninger til Fødselsdagen. Gid den maa blive lys og lykkelig for Dig, og gid Du i det nye Aar maa faae alle dine største Ønsker opfyldte. Et af dem, veed jeg jo nok, er, at Du til næste Fødselsdag maatte have dine Sibirjakker hos Dig; og jeg kan glæde Dig med, at til dette Ønskes Opfyldelse er der nu mere Udsigt, end der nogensinde har været. Jeg har netop i disse Dage faaet Brev fra Jørgensen. Han har nu overfor mig skriftlig forpligtet sig til at give mig fri fra Slutningen af September indtil Nytaar. Desuden har han lovet mig i det samme Brev, at ville betale mig 200 Rbl. Rejsepenge, da han ”dog ikke saadan uden videre vil bryde sit Ord overfor mig”. Som sagt Chancen til Hjemkomst i 1910, er større end nogensinde før. Efter de mange Skuffelser kan man jo selvfølgelig ikke være sikker paa, at der ikke i sidste Øjeblik rejser sig en uoverstigelig Hindring. Men det ville vi nu foreløbig ikke haabe. Til den Tid vil vi saa haabe, at lille Ida maa være helt rask. Hendes Hududslet er nemlig endnu meget slemt. For ikke længe siden begyndte vi at give hende Levertran, men heraf er det foreløbig kun blevet værre. Vi er her i den Henseende i en slem Stilling, da vi ingen virkelig uddannede Læger har her i Øjeblikket. Kunne I ikke skaffe os en Recept fra en eller anden Specialist i Børne- og Hudsygdomme. Sygdommen viser sig som smaa røde Prikker med stærk Kløe, disse Prikker forme sig til Pletter der be-

91 dækker større eller mindre Dele af Arme, Been, o.s.v – Særlig ved Nattetid eller naar hun er varmt paaklædt, begynde disse Pletter at afgive ulidelig Kløe og afsondrer saa en farveløs lugtfri til dels klæbrig Væske. Kun af og til er der Tendens til at danne sig Bylder, hvad jeg nok troer stammer fra, at hun engang imellem river sig til Blods med svedige snavsede Hænder. Vi har nu prøvet alle mulige Midler. Jeg troer nok jeg har givet 3-400 Rbl. ud til forskellige Læger og Medicin uden at have nogen som helst Nytte deraf. Det stakkels Skind lider meget naar Kløeanfaldene kommer over hende; har jo endnu saa lidt Forstand, saa i de Tilfælde er hun i stand til at rive sine Øjne ud, saa Tasja eller jeg maa stadig være over hende. Baade hun og jeg faae derved mange søvnløse Nætter. Ellers er hun en ualmindelig sød, livlig og opvakt lille Pige, der nu er i den morsomme Alder, hvor hun gerne vil give sit Besyv med i Laget om alt muligt. Hun taler nu saa temmelig rent paa russisk. Det danske er værre at faae til at bide paa hende, da hendes Omgivelser jo alle er russiske. Men det kommer vel nok, naar hun bliver ældre og bedre forstaaer Forskellen. Gid vi dog kunde faae hende kureret. Det er svære Lidelser baade for hende og os. Jeg troer nok nu at jeg bliver hos Jørgensen og foreløbig seer Tiden an, - hvordan Wassiliefs Forretning gaaer. Medfølgende sender jeg et par Billeder. Der følger flere efter snart, og naar Ida bliver lidt bedre, skulle I ogsaa nok faae hende. Endelig blev da Forsvarssagen bragt til en Slutning. Selv om den er skidt, er dog altid godt begyndt halv fuldendt. I 1922 haaber jeg at være Conseilspræsident. Saa skal Krammet nok blive ordnet. Nu maa jeg slutte. Saa snart jeg faaer mit Fødselsdagsbrev, skriver jeg igjen. Vi er alle raske afset fra ovenstaaende. Endnu en Gang mange kærlige Lykønskninger og Hilsener til alle fra os tre ved Eders hengivne Søn Modt: 2/11. 09 Axel

Kære Alle sammen!

Semipalatinsk D. 10/12. 09

Nu stunder jo altsaa den kære Julefest til igjen. Det er den af de store Fester, der hos os Danske har den dybeste og glædeligste Betydning; intet Sted i Verden bliver Julen fejret saa skønt og festligt som i Danmark, og vi der har prøvet at være helt alene en Juleaften i et fremmed Land, kan tale med derom, hvilke skønne og kære Minder en af vore gamle Julesalmer kan frembringe i saadan en Situation. Som I veed, var det jo vort Haab denne Gang at kunne fejre Jul med Eder; det gik jo ikke i Opfyldelse, og maa saa atter leve et helt Aar i Haabet. Nu maa I jo ikke faae Indtryk af, at jeg skriver dette Brev for at klage og sætter Jer andre i daarligt Humør. Nej, naar man ikke kan faae det bedste, saa tager man det næstbedste. Tasja, Ida og jeg skal nok lave os en hyggelig, dansk Juleaften den 24 Decbr. Klokken 5 spiser vi Risengrød og Gaasesteg og drikker Eders allesammens Skaal og saa kommer Juletræet. Til den Tid haabe vi saa, I har faaet dette Brev i Hænde, og at det har overbragt Eder alle vore varmeste og bedste Ønsker om en lys og lykkelig Jul og et godt og heldbringende Nytaar.

92 Naar Mor saa kommer til at Tænke paa de to Poder, der maa holde Juleaften saa langt borte, saa skal Du ikke tage Dig den foreløbige Adskillelse for nær. Minderne om de mange kære Juleaftener i den gamle Præstegaard skal nok skaffe Julestemning, selv om man gynger midt ude paa Atlanterhavet eller sidder midt i en Sandørken paa Grænsen mellem Sibirien og Kina, og for Dig og Far maa saa alle vore Taksigelser være en Trøst i den øjeblikkelige Sorg over Adskillelsen. Som sagt, vi havde jo haabet vi kunde holde Jul i Danmark i Aar. Da dette har vist sig umuligt, har vi gerne villet give Eder nogle smaa ubetydelige Beviser paa, at vi i Tankerne ville være hos Eder i Julen. Tasja har lavet smaa ubetydelige Sager til Søstrene, og med Vedlæg af forskellige andre Smaating sendte vi igaar en Pakke, som vi nu haaber at I maa faae i god Stand. Alt er jo i russisk eller tartarisk Smag, andet har vi nemlig ikke her, og maaske vil det ogsaa have nogen Interesse for Eder. Hvis I kommer til at synes om Theen, kunne vi nemt sende Eder noget mere. Naar den bliver lavet rigtig paa den russiske Maade, er Theen vist adskilligt bedre end hvad almindeligt faaes hos Eder. Helst selvfølgelig paa Themaskine. Er dette hos Eder praktisk ugørligt, maa I købe et Spritapparat og en stor Thekedel. Naar denne er kommet i kog, stilles den ind paa Thebordet, stadig paa Spritapparatet. I en Porcellains- eller emailleret Thepotte lægges i et par Theskefulde The og saa hældes Thepotten halvfuld af kogende Vand og stilles oven paa Kedlen nogle Minutter til Træk, kun endelig ikke bringe Thepotten til Kog. Som I veed, drikker man i Rusland The af Glas, hvad der ubetinget gælder for at give Theen en bedre Smag. Nu hælder man af Extrakten i Thepotten efter Smag Glasset 1/8-1/6 eller ¼ fuld og fylder det saa med Vand for Resten af Kedlen. Før Extrakten slipper helt op i Thepotten, maa man sørge for at hælde Vand i igjen, da man saa kan faae et meget stort Kvantum The ud af det. Foruden Theen i Daaser, finder I nogen Blomsterthe i løst Papir. Denne kan bruges alene eller blandes i smaa Partier i en anden The. Vi havde nedpakket nogle Daaser af denne The, men da det er forbudt at sende Postpakker herfra, hvis Vægt overgaaer 12 Pund, maatte vi tage disse ud igjen. Om I vil synes om Kaviaren, veed jeg ikke. Det er saltet Kaviar. Da vi, hvad der for en Sibirjak lyder utroligt, nu i Slutningen af November ingen Vinter har, kunne vi altsaa ikke sende usaltet Kaviar. Den sidste er en meget stor Delikatesse; naar det bliver rigtig koldt skal jeg sende Eder noget i en Kouvert. Tasja har aabnet en Smør- og Mælkeforretning her. Den gaaer om ikke strygende, saa dog helt godt. Blandt andet har vi ogsaa Kaviar der. Kunne I ikke opgive mig Prisen paa Myseost eller eventuelt sende mig en Prøve paa en 8-10 Pund. Russerne troer jeg vilde komme til at holde af den, saa man kunne gøre Forretning med den. Prøv at sende et saadant lille Parti. Da det er til Forretning, sender vi Eder selvfølgelig strax Pengene derfor. Endvidere vilde vi være meget taknemmelige for at faae en udførlig Opskrift paa at lave Knapost, hvad vi ogsaa med Held vilde kunne lave selv og sælge i Forretningen. Salverne har vi faaet, rigtignok i en saadan Tilstand at vi var ligeved at faae en større Mulkt [bøde] til Postvæsenet for Ødelæggelse af Korrespondance. Strengt taget maa man jo ikke sende den Slags Ting pr. Post i en saadan Indpakning, da de, som her var Tilfældet, kan gaae i Stykker og beskadige andre Forsendelser. Hvorom Alting er, fik vi den og takker Eder og Doktor Pedersen mange Gange for Venligheden. Vi har nu faaet en ny, som det synes, dygtig Læge hertil. Ved et mærkeligt Sammentræf var han netop her da Salven kom og havde lige foreskrevet samme

93 Salve som Dr. Pedersens Nr. 3. Vi har nu brugt denne Salve. Ved brugen heraf er Sygdommen taget til i en saa ondartet Grad, at vi blev urolige derover. Saa søgte vi i gaar Doktoren, og han gav den helt sandsynlige Forklaring, at Sygdommen hos hende var bleven kronisk, og for at faae den til at gaae over i acut Form, hvad der var nødvendigt for at kunne begynde Helbredelsen, havde saavel han som Dr. Pedersen foreskrevet saa skrappe Midler som Salven Nr. 3 i Virkeligheden var. Nu mente han at Sygdommen var tilstrækkelig udviklet, at fra i gaar har vi begyndt en hel ny Kur, der nu efter hans Mening skulde føre til Helbredelse. Gid det maatte lykkes! Vor stakkels lille Pige lider saa meget, at det er helt unaturligt for hendes Alder at Skulde gaa saa meget igennem, og vi har heller ikke kendt til rolig Nattesøvn i det sidste Aars Tid. Til Dr. Pedersen skal jeg nok skrive til Nytaar. Da I maaske seer ham i Helligdagene, og det maaske kan interessere ham, skriver jeg her den sidste Recept Thiol liquid 20,0 Vaselini 20,0 Lanolin 20,0 Naa nu bliver jeg vel for indgaaende. Hvad Hjertet er fuld af, løber Munden over med. Nu haaber jeg, at I vil faae Pakken i god Behold og at Mor vil fordele Indholdet efter Paaskrift. Og saa endnu en Gang rigtig glædelig Jul og velsignet Nytaar til alle Fra Eders hengivne Ida, Tasja afs: 10/12 modt: 24/12 - Pakken modtaget 29/12. 09 Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 6/3. 10

Tak for Eders Brev af 20/2, som jeg fik lige i dette Øjeblik. Det er Søndag Aften og jeg vil benytte den til at besvare det. Stakkels Aage og Dethe, der nu igjen har været syge. Hvad er der dog nu i Vejen med hende, eller er det stadig den samme Sygdom, der vende tilbage? Trist er det, at I stadig ikke kunne blive fri for den Sygdom. Her har vi ogsaa havt en Del af den Slags. Foruden en alle rammende Influenza, har vi alle havt hver sit. Tasja har ikke endnu faaet sine Nyrer helt i Orden, hvad der stadig volder Besvær, og stakkels lille Ida bliver stadig pint og plaget af den slemme Sygdom. Foruden den danske Kur, har vi prøvet flere. Som I veed har vi havt næsten daglig Lægebesøg til hende i de sidste 3 Maaneder, og jeg har nu smidt c. 200 Rbl. ud af Vinduet, thi desværre har alt været omsonst. Vi staar omtrent paa samme Standpunkt, som da vi begyndte. Stakkels lille Pige! Hun er ellers saa kærlig og god, kysser hver Morgen, naar hun kommer op Eders Billede og siger, ”Gomon kere lille Batyska”! (rus. Bedstemor). Selv har jeg maattet gjøre en Dyd af Nødvendigheden og maattet lade mig bestemme Axels forældre, Ida og Vicor til at lade mine Tænder gjøre istand, d.v.s. trække alle Redøhl, fortograferet i præstegårddens have. foruden Fortænderne ud og sætte nye ind. I morgen skal jeg have de sidste tre trukken ud. Det er en Historie paa

94 100 Rbl., saa mit Budget har for Tiden Lighed med Eders Statsbudget hvad Underskuddet angaar. Men det truede med Betændelse i Kæbebenet, saa længere kunde jeg ikke trække det ud. Jeg har lige faaet Brevkort fra Jørgensen. Han skrev, at han vilde besøge Eder c. den 25. Februar paa vejen til Sibirien. Jeg haaber nu, at det er bleven til Alvor denne Gang. Det vilde dog bringe os en Del nærmere personligt, og af en Principal at være og naar man seer hen til Tiderne og til andre Principaler, er han ikke saa helt gal endda. Af Nyheder har jeg ellers ingen; det skulde da være at jeg for ikke længe siden fik Brev fra Bangkok fra Aage Westenholz, hvem jeg kom i Correspondance med under Forsvarsforhandlingerne. Han skriver, at han er i Begreb med at oprette for egne Midler et frivilligt Cyclekorps med Rifler, efter en Plan som selveste Lord Roberts har udkastet for ham. Dette Korps skulde altid være kampberedt og tjene til øjeblikkelig Understøttelse af Mobiliseringen af København fra Landsiden. Han har skrevet, han allerede har indgivet et Andragende til Regeringen, men mener ikke at kunne komme nogen Vej, saalænge den nuværende Regering er ved Roret. Der er da en Mand, som ikke er bange for at Ofre noget for sin Overbevisning. Egentlig var jo om Pelsværk jeg skulde skrive. Da Manden er Amerikaner, kan der maaske komme en Forretning ud deraf. For Europas vedkommende indtager nemlig Leipzig en absolut Herskerstilling, som det næste er umuligt at komme uden om. Selv det Pelsværk vi bruger her, og som er af Dyr, der har levet omtrent lige uden for vore Vinduer, har maattet gaa igennem en 8-10 Hænder for at gøre Vejen Til Leipzig og tilbage igen. Det er en Ting som østerrigske og franske Firmaer har tabt hele Formuer paa at lave om paa, uden Resultat. For Amerikas Vedkommende troer jeg det stiller sig noget anderledes. I hver Fald skal vi nok faae Sagen prøvet. Jørgensen er som sagt god nok, og da vi lever i en meget alvorlig økonomisk Krise her i Sibirien for Tiden, maa man jo passe paa ikke at komme fra Dynen og i Halmen. Jeg har en god Ven her, Moders Bekendt, Konstantin Wassilief. Han har etableret sig sig i Landbrugsmaskiner og lidt Smørhandel o.s.v. Han er om ikke rig saa dog en holden Mand. Vi laver bestandig Smaaforretninger med hinanden og tænker stadig paa at gøre disse til store Forretninger, naar Tiderne bliver lidt gunstigere. Altsaa tager vi ogsaa denne Sag og mulige Gevinst deraf sammen. Det er som sagt Søndag, og jeg har ikke kunnet sætte mig i Forbindelse med nogen i aften, men den ønskede Prisliste o.s.v. skulde I faae tilsendt i Løbet af nogle Dage. At beregne Varerne cif. Østersøen eller eventuelt fob. København vil blive svært herfra, meget lettere for Vedkommende, men jeg skal prøve paa det. Priserne paa Pelsværk er meget høje for Tiden og Saisonen er snart sluttet. Jeg tænker, vi maa købe nogle Prøveskind og sende dem pr. Post som Prøve. Gennem hele Sibirien gaaer raabet: Penge - Penge – Penge, saa det var jo rart, om han vilde aabne en lille Bankcredit mod behørig Garanti i Afsendelsesdokumentet, om der ellers kan komme en Forretning i Gang. I Løbet af nogle Dage skal jeg sende nærmere Oplysninger. Med Hensyn til Myseosten, saa tak for Ulejligheden, som jeg desværre troer har været forgæves. Dels bliver den nemlig for dyr, og dels tænker vi paa at ophæve Smørforretningen, da den nu i nogle Maander har gaaet helt skidt. Paa Grund af de næste Maaneders Faste er Smørforbruget næsten helt hørt op. Til at begynde med var vi jo ene om Sagen, men da den saa gik, fik vi en masse Efterabere, og Følgen blev, at

95 hverken vi eller de andre fik noget ud af det. Denne Fremgangsmaade er for Resten en af de russiske Nationalunoder. Jeg har ikke skrevet til Doktoren, da jeg stadig har ventet paa at kunne meddele et Resultat, hvilket jo desværre er udeblevet. Til Mimi har jeg nu i 3 Uger havt et halvfærdigt Brev liggende. Hils hende mange Gange og bed hende undskylde mig endnu en Gang, jeg lover nu bestemt at forbedre mig med Hensyn til Brevskriveriet. Jeg har modtaget et Nummer af Klodshans, men det var i en Kuvert og med russisk Adresse fra Moskow, saa jeg har speculeret en Del paa, fra hvem det vel kunde være. Til slut kun god Bedring med alle Patienterne og mange Hilsener til alle fra os her ved Modt: 19/3. 1910

Kære Far!

Eders hengivne Søn Axel

Semipalatinsk d: 10/5.10

Skønt jeg er blevet lidt forsinket, haaber jeg dog at dette Brev maa naa Danmark omkring d: 21de og saaledes paa din Fødselsdag bringe Dig mine sønlige Hilsener og Lykønskninger paa din 61aarige Fødselsdag. Jeg venter Hr. Jørgensen hertil i disse Dage og har lige været nede ved Floden ved en fra Omsk kommende Damper for at tage imod ham og muligvis faa at høre lidt om hans Besøg hos Eder, inden jeg skrev, men som det viste sig, forgæves. Jeg fik et Brev fra ham omtrent samtidig med Eders sidste; han syntes at have befundet sig udmærket hos Eder, hvad jeg selvfølgelig er meget glad for, da det jo kun kan have en gunstig Indflydelse paa vort Forhold, og derfor takker jeg Eder hjerteligst for, at I tog saa godt imod ham. Bare det nu kunde blive til Virkelighed med det Løfte som han gav Eder og som han for øvrigt gentager i sit sidste Brev, om at skulde komme hjem til Efteraaret. Chancerne herfor er nu vel saa store som ingensinde før, bare der nu ikke skal komme noget uforudset til; man bliver jo lidt mistroisk efter saa mange Skuffelser. Ida er i Øjeblikket næsten helt rask, bare det nu maatte være varigt. Hun takker mange Gange de til Fødselsdagen sendte Kort og Billeder, som hun fik netop paa Fødselsdagen, og som har voldt hende megen Glæde. I Aar kommer jeg nok for resten til at gentage et af mine Fødselsdagsønsker fra i fjor, nemlig at det tilstundende Valg maa falde saadan ud, at det bliver til varig Lykke og Gavn for vort kære lille misregerede Fædreland. Edward d: 7 er jo død og hermed er nok den sidste af de Forhaabninger, som vi Danske muligvis i svage Øjeblikke kunde slaa til ”Europas Svigermoder”. Om disse nogensinde har havt reel Værdi, er vel et stort Spørgsmaal, men i hvert Fald vil vel dette Dødsfald ikke blive uden Indvirkning paa de nærmeste Tiders Begivenheder. Otto er jo nu i Wladivostock, og jeg venter snart et Brev fra ham. I skriver om Astrids Forlovelse, og jeg bringer Eder og hende min hjerteligste Lykønskning i den Anledning, men kunde I ikke meddele mig lidt om, hvad hendes Tilkommende hedder

96 o.s.v., thi det har I Alle glemt under Overraskelsen. Endnu en Gang mange hjertelige Lykønskninger til Dig kære Far, og kærlige Hilsener til Eder alle Fra Eders hengivne Søn Modt: 22/5. 10 Axel

TELEGRAM FRA AXEL, modtaget i Osted den 21. august 1910: ”Alt vel. Ankommer Medio October” 5

Kære Alle sammen!

Nyborg d: 12/1. 1911

Ja, saa kom vi jo paa Vejen ud til det store Land igjen. Som jeg jo nok tænkte var mit Besøg her hos Dons’ Fader næsten uden Resultat. Distriktslægen modtog mig efter Omstændighederne meget venligt og spurgte mig selvfølgeligt en Del ud om Sønnen6, men erklærede, at han hverken kunde eller vilde betale de 1000 Rbl., da han netop i disse Dage havde betalt sibirisk Kompagni 4.000 Rbl. for hans gamle Synder. Derimod lovede han mig senere at erstatte de 150 Rbl., for hvilke jeg har kautioneret. Det var jo endda noget – saa nu maa jeg jo see, hvordan Jørgensen tager imod Afslaget. Om en ½ Times Tid afrejser vi via Fredericia til Hamborg. Vi har boet her i et frygteligt Hotel, hvor vi maatte holde os fast i Sengen for ikke at blæse ud i Store Bælt, saa Tasja og Ida er blevne lidt forkølede; men det gaaer jo nok over.

Nu faaer i Brev fra Hamborg, naar Alt er i Orden. Endnu en Gang Tak for alt Godt og paa Gensyn snart. Mange Hilsener fra os Alle Eders hengivne Søn Axel

Kære Forældre!

Hamburg d: 14/1. 11

Blev her venligt modtaget af J´s og have med dem beseet Byen og Havnen. Afrejser i morgen via Berlin-Thom-Alexandroura-Warschau-Moskwa. Med Dons en slem Historie, derom nærmere senere. Venlig Hilsen fra os Alle Axel

5

Axel har da, sammen med Tasja og Ida, besøgt forældrene i præstegården fra den 11. oktober 1910 til den 11. januar 1911. Nu rejser til tilbage til Sibirien via Hamborg og Berlin. 6 Sønnen har været ansat hos Carl Jørgensen, men svindlede for det nævnte beløb som Axel, altså forgæves, søgte at opkræve. Axel forklarer selv mere om det i et af de følgende breve.

97 Kære Forældre!

Moskwa 17/1. 11

Ere vel ankomne hertil men vil blive forsinkede her c. 2 Dage paa Grund af Bagagen som endnu ikke er kommet fra Windau. I det Hele er det en skidt Ordning, jeg traf dermed. Det havde været baade bekvemmere og billigere at slæbe den med gennem Tyskland. Antagelig Fredag gaaer vi herfra og vil da være i Novo Onsdag Middag. I Novo faaer vi Firmaets Slæde med alle Nutids Bekvemmeligheder efter Jørgensens Ønske. Skriv hvorledes det staaer til med Rigmor.

Kære Forældre!

Mange Hilsener fra os Alle Eders Axel

Moskwa. Rjasan St. 20/1. Kl. 9 Aften

Endelig efter 3 Dages Anstrengelser fik jeg min Bagage i Orden, men – Rædsel – det kostede c. 100 Rubler i Fragt og Told foruden Opholdet her. Havde jeg taget den med gennem Tyskland, var det blevet det halve. Det var den slettest mulige Ordning jeg traf. Om en Time afrejser vi Rjasan, Riask, Samara og er i Novo paa Torsdag d: 26/1 Hilsen Axel

Kære Alle sammen!

Samara. Søndag Aften d: 22/1 – 1911

Har her havt 2 Timers Ophold og været oppe og besee Byen. Afrejser nu over Ufa til Schjeljabinsk hvortil vi ankommer Tirsdag Morgen. Derfra sender jeg om muligt et Kort. Mange Hilsener til Eder Alle fra os Alle tre Eders Axel

Kære Ejnar!

Omsk 25/1.

Er lige ankommen her og rejser om en Time videre mod Øst og ankommer til Novo i morgen tidlig. Du bedes overbringe alle mange Hilsener fra Tasja, Ida og Din hengivne Bror Axel

98 Telegram. Søndag Morgen d: 5/2. Ankomne. Alt vel! Axel.

Kære Alle sammen!

Semipalatinsk 12/2

Ja, nu kom vi jo hjem igjen efter at have være 4 Uger og 3 Dage undervejs fra København. - Slædeturen gik rigtig godt og Vejret var forholdsvis mildt c. 20˚ Frost. Vi er alle tre raske og glade. Kun faaer jeg meget at bestille, da d’Herrer ingen Bøger har ført under min Fraværelse. Tak for Brev og Kort. Det var saa rart at faae et Pust fra Hjemmet lige som vi kom ind ad Døren. I dag afslutter vi Overtagelsen af Filialen, saa skal jeg nok skrive Brev en af de første Dage. Hils alle særlig Rigmor; Gud ske Lov at hendes Sygdom er godartet. – Mange Hilsener til alle fra os alle tre. Eders Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 19/2. 11.

Ja, det er bleven Søndag igjen og ugen er gaaet, uden at jeg har faaet Lejlighed til at Skrive Eder et par Ord. Grunden er, at jeg har saa voldsom meget at bestille, da Bogholderiet her er ”værre end slet ikke”, idet min Hr. Stedfortræder har indført, hvad der faldt ham ind og ladet ligge hvad der ikke gefaldt ham, saa jeg maa nu begynde helt forfra og gaa alt kritisk igennem, hvad der jo er meget vanskeligt særligt paa Grund af Aarsskiftet. Dertil kommer at baade Tasja og Ida har været meget syge i Løbet af Ugen. Tasja har en Underlivshistorie som i Mandags gjorde en mindre Operation nødvendig, og først idag er hun kommet lidt op, men skal endnu være meget forsigtig. Med Ida er det den gamle Historie, Hudsygdommen. Det synes næsten som om Luften indvirker herpaa, thi saasnart vi kom hjem blev det værre, og nu er hele den ene Underlæbe og begge Hænderne dækkede af Saar og smaa Materiebylder, der volder hende stor Pine. Vi har Doktor til dem Begge to et par Gange om Dagen, men jeg har nu igaar ladet lave Valeriana7, Medicin og Salve efter Dr. Raschs Recept, og vil nu selv til i Ro og Mag at passe Hende. Naar hun ikke har sine Anfald er hun ellers ved godt Mod, og skønt hun jo var meget glad ved at komme hjem og træffe alle sine 2- og 4-benede Venner, begynder hun nu at tale om, at hun snart vil til Danmark igjen. Hun kender Eder alle brillant og bliver meget henrykt, naar hun finder et Billede af En af Eder. Hun taler dansk med Rotwitts, men Tasja og jeg svarer hun haardnakket paa russisk. Alt er jo ellers her ved det Gamle. Dons har faaet Plads her hos en ny Konkurrent og boer Dør om Dør med os; skønt jeg møder ham mange Gange hver Dag, har jeg endnu ikke talt med ham. Han gaar langt uden om mig. Han havde i Kassebogen indført 5.000 Rbl. til Hamborg, skønt han 7

Valariana er et slægsnavn for lægeurten baldrian af hvis rod man udtrak baldriandråber, et gammelt middel mod nervøsitet.

99 kun havde afsendt 4.000 Rbl., saa Sagen var jo meget kriminel. Han stod med det ene Ben i Fængslet, saa hans nuværende Principal stillede Sikkerhed hos os for ham. Imidlertid har Faderen kort efter mit Besøg i Nyborg afsendt Pengene Hertil, da Rotwitt telegraferede til ham, hvor galt det var fat. Nu endnu en Gang Tak for alt godt mod os alle tre til Eder og alle Søskende og for de glade, lyse Minder vi bragte med hjem fra det gamle Land og det kære Hjem i Særdeleshed. Skønt jeg jo, fraset Genvordighederne med Bøgerne, som jeg jo før eller senere kommer over, og befinder jeg mig godt i det gamle vante Arbejde, der jo interesserer mig meget, sysler min Tanker jo stadig med at komme hjem til Danmark og blive i en nær Fremtid. Nogen bestemt Plan har jeg jo ikke kunnet lægge endnu, men jeg haaber dog, at det skal lykkes i en ikke alt for fjern Fremtid, d.v.s. i Løbet af en 2-3 Aar. Jørgensen sagde i Hamborg, at han vilde besøge Jer i Foraaret paa Vej til Sibirien, nu er han allerede i Petersborg, saa er det vel ikke blevet til noget. I dag gaaer der Rygter at der igaar i Omsk er forefaldet et Pesttilfælde, forhaabentlig er det dog en Fejltagelse. Her er nu fuldt op af Folk der er flygtede fra Vjernyj. Det er grufulde Scener de skildrer. I kan jo gøre Eder Begreb om Situationen, naar I tænker paa at 30.000 Mennesker blev husvilde i Løbet af nogle Minutter, og at Thermometret herunder viste 37˚ R. Her har Jordskælvet ogsaa været føleligt. I den russiskkinesiske Bank faldt en stor Stabel Protokoller ned af et Bord, og i mange Huse begyndte Hængelamper at dingle og Glas og Kopper i Skabene at klirre. I forgaars havde vi her 47˚ R. Frost, det er det højeste man kan huske her, men Luften var ogsaa som en skarp Kniv at komme ud i. Sne er her ogsaa saa meget af som aldrig før, saa hvis det gaaer efter Reglen, skal det blive et godt Aar, hvad det jo ogsaa nok kan trænge til efter de mange magre Aar. Tak for dit Brev af 3/2, som jeg modtog i forgaars. Nyheden med Ophævelsen af Astrids Forlovelse havde jeg for Resten faaet gennem et Kort fra Mimi nogle Dage før. Jeg troer ogsaa, at saadan er det bedst for alle Parter. Tasja og jeg talte allerede derhjemme om, at de syntes saa fremmede for hinanden. Hils Astrid og Ejnar mange Gange. Stakkels Ejnar-Bejnar, der er blevet skrabet i Næsen, den Omgang kender jeg af Erfaring. Gid jeg dog nu snart kunde høre godt og fuldt beroligende Nyt om Rigmor. Med de Forhold hvorunder hun er, har vi jo Gud ske Lov Grund til at haabe, at hun kan blive helt rask igjen. Slædeturen gik godt, da Vejret var forholdsvis mildt. Godt vi ikke kom 1½ Uge senere. Tak for Afregningen, hvoraf jeg seer at de forskellige Affairer er ordnede. Jeg vil jo gerne have Lotterisedlerne passede i hvert Fald denne Serie ud, saa jeg haaber nok Ejnar vil have Ulejligheden med at forny dem. Jeg er i Øjeblikket lidt i Bekneb med mine Penge, da jeg jo ikke kan faae min Tantieme, før Bøgerne kommer i Orden, men saa snart det skeer, skal jeg sende Dig en Sum til Udlæg; senest 2 Uger efter dette Brev har Du Pengene. Saa længe vil Du nok lægge Ud. Til Slut mange kærlige Hilsener til Eder Alle fra Tasja lille Ida og Eders hengivne Søn Axel Bagagen har vi endnu ikke modtaget. Venter den i Løbet af et par Uger.

100 Kære Mor!

Semipalatinsk 25/2. 11

Jeg haaber I har modtaget mit Brev af 5 ds. Ellers er her Intet Nyt. Saavel Tasja som Ida er i god Bedring. I Ugens Løb har jeg faaet Brev fra Mimi, hvori hun meddeler, at jeg har vundet 10 Kr. i Lotteriet. Det var da altid en Begyndelse; saa nu haaber jeg det maa blive til mere i 6. Trækning. I Løbet af næste Uge skal jeg sende Dig Penge til Udlæg. Ida sidder nu i Dagevis og fortæller sin Barnepige (hende vi før har havt) alle sine Rejseoplevelser. Mange Hilsener til Eder Alle fra os Alle Tre ved Eders hengivne Modt: 10/3. 11 Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 8/3. 11

Jeg vilde have skrevet Brev i Søndags, men blev forhindret. Nu er det Onsdag, og Ugen lader til at blive travl, saa I maa nøjes med dette til Søndag. Vi er raske og glade. Har I hørt noget fra Viking?8 Hvordan gaaer det med Rigmor? Bagagen venter vi i disse Dage, haaber nu at modtage den i god Behold efter de mange Genvordigheder. – Mange venlige Hilsener til Alle fra os Tre ved Eders hengivne Axel Ida taler daglig pr. Telefon med Jer hjemme. Modt: 20/3. 11

Kære Forældre!

Semipalatinsk 27/3. 11

Tak for Eders Brev af 2.ds, som jeg paa Grund af det nu indtrædende Tøbrud har modtaget noget forsinket. Det var dejligt snart af Eders Brev som af Kort fra Mimi at see at det gaaer fremad med Rigmors Helbredelse, forhaabentlig bliver hun snart helt rask igjen; men maa saa nok lade Sygeplejen fare, hvad der vel nok naar alt kommer til alt ogsaa er det bedste for hende. Der findes jo nok en anden Udvej for hende, og Sygeplejen har jo sine store Besværligheder og som man kan see ogsaa sine store Farer. – For Aage var jeg urolig, da jeg rejste. Han saa forfærdelig sløj ud. Det stadige Nattearbejde og uregelmæssige Liv, skal jo nok mærke sin Mand. Godt var det jo, at Bladet tog saa pænt paa Sagen (det var vist bleven anderledes om han havde været ved Politiken), og forhaabentlig har han havt godt Udbytte af sit Hospitalsophold og er nu ude igjen sund og styrket. Hils ham mange Gange og spørg ham fra mig, om han mener at kunne faae Brug for smaa Noveller, Skitser og den slags Ting (f Ex. Til Feuilleton i Søndagsbladet). Jeg har nemlig et nyt Udvalg af den Slags Ting, og kunde saa benytte nogen af min for øvrigt knapt tilmaalte Frihed til Oversættelse af den Slags Smaating. Mimi skriver at Dethe tager hjem til April. Er Astrid rejst til Christiania, som der var tale om?

8

Broderen Otto var ombord på DFDS' firmastede bark, skoleskibet "Viking".

101 Her hos os er alt ved det gamle. Tasja har skrantet lige siden vi kom hjem og nu ligger hun. Foruden den omtalte Historie har hun havt en let Lungebetændelse, og da den gik over, blev det galt med Hjertet. Nu i de sidste Dage synes det dog endelig, som om hun er ved at blive rask. Jeg kan fortælle Eder, at hun nu længes efter Danmark endnu mere end jeg. Nu faaer vi jo see, hvorledes vi faaer lavet den til, saadan at vi kunne komme hjem. Hvordan gaaer det med Lotteriet. No. 15813, som jeg har i Landbrugslotteriet, er saavel ifølge Nationaltidende som Politiken kommet ud med 200 Kr. i Klasselotteriet. Nu ved jeg ikke. hvordan Gennemsnitsstørrelserne forholde sig til hinanden i de to Lotterier, men lidt har jeg vel altid vundet. Jeg tænker nok at Svoger Edvard vil være behjælpelig med at faae Gevinsten omsat, saa kan den jo benyttes til Fornyelse i næste Klasse, thi jeg vil nok beholde de to Numre i Landbrugslotteriet og vil gerne have ¼ i Klasselotteriet. Hvis Pengene hertil ikke slaaer til, sender jeg Eder dem gennem Mimi eller ”Min Bank”. Hermed nogle Billeder af Ida og Tasja, som beder hilse mange Gange. De bedste og venligste Hilsener til alle fra Eders hengivne Søn Modt: 20/4. 11 Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 1/5. 11.

Af Eders Breve fra Dethe og Mor, som jeg rigtig har modtaget, synes jeg at kunne forstaa at I aldrig har modtaget mit Brev herfra af 13/26 Marts med nogle indlagte Fotografier. Skønt det egentlig ikke indeholdt noget særligt af Vigtighed, beklager jeg dette meget, da I vel derved har faaet Grund til at undres over og ængstes ved ikke at faae Brev i saa lang Tid. Endelig synes det nu, som vi skal komme lidt i den gamle Gænge igjen her. I gaar har Tasja for første Gang været lidt ude, men vi har ellers havt en svær Tid, lige siden vi kom hjem; idet Tasja har været meget syg, saa syg at vi har maattet sammenkalde flere Lægeconcilier. Hele den sidste Tids Omvæltninger og Sindsbevægelser havde bragt hendes svage Hjerte helt i Uorden, og den Hjælp man kan faae af de herboende Læger, er jo ikke den bedste, men Gud ske Lov synes det jo nu, som sagt, som der skal komme en varig Bedring. Hvordan gaaer det hos Eder med de forskellige Patienter, Rigmor og Aage? Baade Ida og vi store bleve meget glade og rørte ved gennem Tante Mimi at modtage nogle smaating fra Kransekagen til Ejnars Konfirmation. Ida spurgte i den Anledning, om Ebba denne Gang havde faaet Automobilen. Her hos os er der ellers intet Nyt; kun at Rotwitts Firma ophører, og at han af den Grund staaer uden Plads. Jeg har skaffet ham et Tilbud fra Jørgensen om at blive Medhjælper her hos mig, indtil der blev en bedre Plads ledig hos os, men da han mente at have Krav paa strax at blive Directør, blev han fornærmet over dette Tilbud. Bare han nu ikke maa komme til at fortryde det. A’propos Plads: Jeg har lagt Billetter ind paa et par Pladser hjemme gennem Politiken; særlig en som rejsende Inspectør ved

102 et stort Livsforsikringsselskab var meget fristende, saa I skal ikke blive forbavsede, om I en skønne Dag seer mig derhjemme igjen. Her i Semipalatinsk bliver Klimaet mere og mere uudholdeligt. Nu er vi midt i den russiske April, og allerede nu har vi i 2 Uger lidt under de glohede østlige Sandstorme, der dog ellers har indskrænket sig til de hedeste Sommermaaneder. Her er jo allerede Dyrtid her, saa om der iaar bliver daarlig Høst, faaer vi vist Hungersnød her. Foruden den megen Sygdom har Dons rodet mig ind i nogle Historier, som det ogsaa har kostet Penge at komme ud af, saa min Tantieme har ved alt dette faaet raske Ben at gaa paa. Hvad blev det til med Lotteriet?; jeg mente jo at have vundet 200 Kr. i Landbrugslotteriet paa No. 15813, men maaske er det en Fejltagelse. Har Mor fornyet noget Nummer til næste Serie? Nu haaber jeg at mit Pengemellemværende med Mor er bleven ordnet af Tante Mimi, hvem jeg har sendt Penge til den Ende. Jeg sender Eder hermed et par Billeder, men har ellers ikke havt megen Tid til at give mig af med de Dele, da jeg stadig er ganske alene om det Hele her, og Forretningen arbejde meget stærkt. I Lørdags købte jeg 600 Dritler Smør foruden at sælge et par Separatorer o.s.v. Fra Jørgensen havde jeg et privat Brev for nogle Dage siden, hvori han beklagede, at han paa Grund af alt for meget Arbejde, ikke havde faaet Tid til at komme til København i Foraaret, og beder hilse Eders og sige at han haabede bestemt at indhente det forsømte til Efteraaret. Bagagen fik vi jo da efter mange Besværligheder og Omkostninger i god Stand, og Eders Billeder og de andre Ting pryder nu vort Hjem, der jo derved har faaet et mere hjemligt og personligt Præg. Hos Tasjas Familie i Novo staaer det jo selvfølgelig sørgeligt til. Historien med Broderens Død har jo havt meget sørgelige Følger, baade i økonomisk og moralsk Henseende for hele Familien. Gid man dog engang kunde vinde lidt i Lotteriet, saa jeg kunde faa hjulpet dem lidt igang igjen. Netop som jeg sidder og skriver dette Brev, fik vi Post, med Kort til Ida fra Rigmor. Det lader jo deraf, som om hendes Helbred bedres langsomt, men sikkert. Humøret er da i hvert Tilfælde godt og det er jo en væsentlig Ting i dette Tilfælde. Hvordan gaar det med Aage? Nu er han vel ude igjen og føler sig forhaabentlig styrket paa Sjæl og Legeme. Men jeg glemmer jo rent at ønske store Bror Ejnar til Lykke. Jeg haaber at I har faaet vort Telegram paa Konfirmationsdagen, og da det jo nu er blevet noget sent, vil jeg kun gentage de deri udtalte Ønsker om alt muligt godt og glædeligt i Fremtiden. Nu maa vel Otto snart nærme sig det foreløbige Maal for Rejsen, om ellers ikke de store Storme har opholdt dem i den biscayiske ”Bugt”. Er Astrid nu rejst? Hils alle ”Tøsene”, og tak for Kortene; jeg skal nok gøre mig Umage for at faae dem besvaret i en ikke alt for fjern Fremtid. Nu til Slut de hjerteligste og bedste Hilsener til Eder alle fra Eders tre Sibirjakker ved Eders hengivne Søn Modt. 14/5 1911 Axel

103 Kære Far og Bedstefar!

Semipalatinsk 7/5. 11

Jeg haaber, at I har modtaget mit Brev af 1/5 og vil dertil kun føje rigtig mange og gode Ønsker om alt godt og glædeligt for Dig og Eder alle i det ny Aar Du nu gaaer ind i. I gaar modtog vi Mors Brev af 22/4 og takker mange Gange derfor. Vi har det godt, og det synes som Tasja nu kommer sig rigtig godt. Tak for alt godt i det gamle Aar, det var dejligt en Gang at see Eder alle igjen. Endnu en Gang hjertelig til Lykke og mange Hilsener fra os alle ved Eders hengivne Modt. 21/5. 1911 Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 6/6. 11

Mange Gange i den sidste Tid har jeg været paa Vej til at sende Eder et par Ord, men er stadig bleven forhindret, saa af det ene, saa af det andet. Det er jo nu lige Højsommer i Forretningen, og da jeg ikke har megen Hjælp, har jeg jo en Del om Ørerne, saa jeg haaber nok, I undskylder mig lidt i denne Tid. – Mit sidste Brev til Eder blev afsendt 18/4, jeg haaber I har modtaget det. Tasja er nu Gud ske Lov næsten helt rask, kun har saavel hun som jeg nogle nyrehistorier, for hvilke vi er bleven anordnet Mineralvand og andet. Af Nyt er her Intet ud over det at Rotwitt har faaet Plads hos Sibirisk Co., foreløbig som Vikar her. Vi har en efter Omstændighederne rar Sommer her, idet vi har faaet en Del Regn, og nu har forholdsvis køligt Vejr, saa man kan, i Modsætning til Forrige Aar, aande nogenlunde let her, og i det hele taget synes det som om det skal blive et frugtbart og godt Aar for Sibirien i Aar. Kun Smørhandelen bliver vanskeligere og vanskeligere. Skønt Indkøbspriserne her ere smaa i Aar, maa der tit sælges med Tab, saa de Herrer Principaler, hvem man under gunstige Forhold ikke kan gøre tilpas, ere under de forhaandenværende Omstændigheder, ikke alle behagelige. Men dem om det! Det varer jo alt sammen kun en Tid. Tusind Tak, kære Mor, for dit Brev af 9/5. Det var ligesom kom der et Pust fra Eder og Danmark til os, med det. Hvad der nu ligger os mest paa Sinde, er jo Rigmors Sygdom. Jeg fik for nogle Dage siden Brev fra Tante Mimi, der skrev, hun havde havt nogle Feberanfald. Forhaabentlig er dette dog forbigaaende, og naar hun nu kommer ud paa Boserup Sanatorium, kan vi forhaabentlig snart faae at høre om hendes fuldstændige Helbredelse. For hende vilde det herværende Klima jo være meget gavnligt, saa havde vi nogle bedre Læger, vilde jeg foreslaa vi fik hende herover at fede paa.

104 Dejligt Aage har havt saa godt af sit Ophold paa St. Hans; han trængte ogsaa ordentlig til at komme under god Behandling, naar nu bare Virkningen maa vedvare i det Mindste nogle Aar. Søster Josse9 overgaaer jo bestandig sig selv; mon nu ikke hendes Øjne har nogen Del i de fine Examensresultater. – Dethe skal vi vist passe lidt paa. Hun er jo ikke saa stærk, og den Gerning de Tøser nu engang har valgt, er jo ikke af de letteste. Fra Tasja og Ida skal jeg hilse og takke for de forskellige Fødselsdagsbreve og Kort og Bogen, der gjorde stor Lykke. Saa kom da ”Viking” endelig i Havn. Det var jo ellers en lang Rejse. – Naar I hører fra Otto, saa lad mig vide lidt om hvordan Rejsen er gaaet, eller endnu bedre: Send mig hans Breve, som jeg nok skal returnere omgaaende. A propos Breve! Carl Larsen udgiver jo nu en Samling Breve til og fra Danske i Udlandet. Hvis I ellers ikke har noget derimod, kunde I jo overlade ham Ottos og mine Breve til Gennemsyn og muligt Udvalg. Vi misunder Eder jo undertiden lidt, at I kan nyde alle de Dejligheder hjemme i det lille Danmark. Natur er der jo her paa Stedet næsten Intet af, udover de nøgne Sandbanker, saa man kan jo nok komme til at længes efter den danske Natur, der jo er saa frodig og skøn netop i denne Tid. Men nu varer det jo forhaabentlig ikke saa længe, inden vi kommer hjem til alle Herlighederne for bestandigt. Foreløbig har jeg sat som Maal, Efteraaret 1912, men nu faaer vi jo see, hvordan det vil gaa. Tasja var jo medens vi var hjemme lidt ivrig efter at komme tilbage til Sibirien, men nu er hun mere forhippet end jeg paa at komme tilbage til Danmark; saa nu har hun jo indseet hvor stor Forskel der er paa livet her og der. Desværre mislykkedes jo de fleste Billeder og deriblandt det som blev taget 1ste Juledag. Hvordan gaaer det med Lotteriet? Der bliver nok ingen Gevinst denne Gang, men jeg troer nu nok at Herregaarden er mig vis, saa jeg vil nok blive ved med at spille. Jeg skulde foruden nogle Forretningsbreve have skrevet lidt til Astrid og Otto i Aften, saa nu maa jeg nok slutte. Endnu en Gang Tak for alle Eders Breve og mange kærlige Hilsener til Eder alle fra os tre ved Eders hengivne Søn Modt: 16/6 11 Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk d: 1/14 August 11.

Lige nu har har jeg modtaget Eders Brev af 27/7. Vi er jo nu lige midt i Højsaisonen for Smørindkøbet, der i dette Aar forceres saa rent ovenud, fordi der i Vinter forventes en stærk Smørhungersnød. I den nu udrundne Juli Maaned har jeg faaet skrabet c. 1.000 Dritler, saa I kan jo nok forestille Eder, at det har kostet Arbejde at holde Orden paa det hele under saa forceret Arbejde, og jeg maa bede Eder antage det som Undskyldning for, at I har maattet vente saa længe paa dette Brev. 9

Johanne.

105 Det der har glædet os mest ved Modtagelsen af Eders Brev, er at see, at kære lille Søster Rigmor synes at komme sig godt. Ellers har I det nok ordentlig med Varmebølger hjemme hos Eder. Her hvor Forholdene ellers er saa slemme om Sommeren, har vi ellers havt en forholdsvis udholdelig Sommer. I Slutningen af Maj havde vi en Sandstormsperiode paa 14 Dage, men siden den Tid har vi jævnligt havt Regnbyger, der har dæmpet Sandet. Men Eders Temperatursvingninger imponerer os jo ikke saa meget, thi skønt vi som sagt har havt en forholdsvis god Sommer, hører dog en Temperatur paa 40-45˚ i Solen til de rent dagligdags Ting. Kun føles Heden vel næppe saa stærkt her. Slemt bliver det for Rusland og Sibirien i Særdeleshed paa Grund af den store og fuldstændige Misvæxt eller rettere totale Mangel paa Høst, der hersker de fleste Steder. I Rusland har der jo de sidste par Aar været god Høst, saa der er Forholdene bedre. Her er de rent fortvivlede, da vi de sidste to Aar har havt meget daarlig Høst, hvortil nu kommer den totale Misvæxt i Aar. Allerede nu er alle Livsfornødenheder stegne kolossalt, og rent galt bliver det vel, naar Floden lægger til. For os er det jo meget slemt, da, som jeg tænker, Smørproduktionen helt standser til Vinter. Kun maa vi trøste os med, at vi har havt Held til at købe meget store Kvantiteter til billige Priser, inden man blev rigtig klar over Misvæxtens Rækkevidde. Alt dette Smør ligger nu i Kølehusene ved Østersøen, og der vil blive tjent store Penge derpaa. – Hvad Hjertet er fuldt af … Det var jo i Grunden ikke om Smørhandel jeg skulde skrive. Her er vi alle raske. Ida kan godt huske Eder alle, og kan ogsaa endnu en hel Del af sit danske. Naar jeg nu til Vinter faaer lidt mere Fritid, skal vi til at friske det lidt op. Hendes Udslet er nu Gud ske Lov saa godt forsvunden, kun paa Armene og Benene er der lidt tilbage, men her forsvinder det ogsaa efterhaanden. Andersen har taget nogle Billeder af hende staaende i vor lille Have. Det skal blive sendt i talrige Exemplarer til Fordeling med det Første. Det ene som til Dato er lavet, vil jeg gerne sende Otto, til hvem jeg ogsaa har et Brev paa Stabelen. Jeg fik forleden et Prospectkort fra Aage fra Sassnitz [Rügen, Tyskland]. Familien har nok rigtig været ude at rejse i Aar. Hvis Otto naar til Australien, medens Ejnar er i New York, kan vi jo prale med, at Familien er spredt over 4 Verdensdele. Jeg misunder ordentlig Ejnar den Tur. Det maa være dejligt. Jeg haaber stadig paa, at jeg kan rejse østen om hjem næste Gang, hvilket forhaabentlig bliver næste Aar. Stakkels lille tynde Astrid, der har havt det saa slemt oppe i Norge, lad hende komme over til os, saa skal vi nok være gode ved hende. Af Nyt er her absolut Intet. Vi følger jo ogsaa med Spænding Gangen i Marokkokrisen, men forøvrigt synes det jo, som om det ogsaa denne Gang skal drive over. Her foregaaer der stadig Troppeforskydninger ned til den kinesiske Grænse, Ruslands Mellemværende med Kina er jo langtfra ordnet endnu. Hils alle Tanterne og kusinerne efterhaanden som de kommer i Besøg. Hils ogsaa Ellen og sig hende, at vi har tænkt paa hende den 12te, og at hun ikke maa tro, vi har glemt hende. Jeg skulde have ordnet en hel Del privat Korrespondance i denne Uge, der begynder i dag, men nu seer jeg af de fra Udlandet indløbne Chiffertelegrammer, at jeg har Bestilling paa 1.300 Dritler Smør i den kommende Uge, saa der bliver da heller ikke nu megen Fritid, særlig da den 1ste altid giver saa meget extra Kontorarbejde, men jeg skal gøre mit bedste. Til Mimi har jeg havt et Brev færdigt mere end to Uger, nu maa jeg jo snart see at faa det af sted, eller kassere det.

106 Jeg vilde gerne være hjemme i Danmark i denne Høsttid. Det er dog en dejlig Tid og derhjemme har man det bedst. Nu til Slut mange venlige Hilsener til alle derhjemme fra Tasja, Ida og Modt. 28/8. 1911

Eders hengivne Søn Axel

Brev fra Fru Rotwitt Kære Hr. og Fru Redøhl!

Semipalatinsk 19Aug/1 Septbr. 1911

Da Deres Søn for Øjeblikket har en Del at ordne og tænke paa, har jeg lovet at sende Dem et par Ord, for foreløbig at meddele Dem at Deres Søns Hustru i Morges Kl. 7 ganske pludselig er død af et Hjerteslag. I Løbet af nogle faa Dage vil Redøhl selv skrive. Det er Deres Søns største Bekymring, hvorledes han skal bære sig ad med lille Ida, og han tænker vist paa at rejse hjem til Danmark med hende. Som sagt skriver Redøhl selv, saa snart han faaer ordnet sine Sager og faaer truffet Aftale med Herr. Jørgensen. Vi er jo her i Semipalatinsk ikke faa Danskere og gør selvfølgelig hver især vort bedste for at hjælpe Redøhl over denne svære Tid. Ida veed, at hendes Mor er død, men har ikke rigtig Forstaaelsen af, hvad det vil sige. Leger og befinder sig i bedste velgaaende. Naar Redøhl spørger hende, om hun vil med hjem til Bedstemor og Bedstefar, svarer hun henrykt ”ja”. Der var Ingen af os, som tænkte at vores lille fælles Gravsted saa hurtigt skulde tælle saa mange Grave. Det har gjort mig ondt at skulde bringe Dem den sørgelige Meddelelse, og jeg beder Dem være forvisset om vor Deltagelse i Sorgen. De venligste Hilsener fra os alle her ved Deres forb. Anna Rotwitt

Brev fra Hr. Jørgensen Herr Redøhl!

Kurgan 5 septbr. 11

Zu dem großen Verlust der Axel getroffen hat mein innigste Beileid. Der Todsursache seiner Frau weiß ich nicht, ich vermute Herzschlag, denn damals sah sie im Winter aus. Mann sagte dass es etwas Schlimmes eintritt, ohne zu gleicher Zeit auch Gutes zu bringen, nur sieht man es nicht gleich.

107 Axel kann, so weit ich ihn kenne diesem Winter mit seiner Tochter nicht allein bleiben. Die Einsamkeit wird ihm krank machen. Können Sie nicht eine von seinem Schwestern bewegen nach Semipalatinsk zu fahren. Ich werde gerne nach Ousted kommen, um mit Ihnen die Sache besprechen. Morgen reise ich nach Hamburg. Am 12ten September werde ich in Hamburg eintreffen, und ich will gern am 14-15 Septbr. Nach Ousted kommen. Sie können nach Breitenfelderstrasse 58 schreiben. In diesen Winter werden wir uns also bestimmt wiedersehen, und bis dahin einen herzlichen Gruß an Sie und Ihre Familie von Ihrem ergebenen Carl Jørgensen

Kære Forældre!

Semipalatinsk 4/9. 11

Ja, af Fru Rotwitts Brev kender I jo allerede den sørgelige Begivenhed. Min kære tro Ven og gode Kammerat er bleven taget fra mig. Tasja er død, brat og uventet, uden nogen forudgaaende Sygdom. Det hele er gaaet saa hurtigt og uventet at jeg, endskøndt jeg i dag har været for fjerde Gang ved hendes Grav, stadig ikke kan forstaa at det Hele er Virkelighed. Jeg synes hele Tiden, at hun endnu ligger inde i Sovekammeret og sover, og at hun snart maa vaagne op og tale med mig og sin lille Pige som ellers. I Torsdags Aftes kom vi raske og glade hjem fra en af de danske Familier, sad saa lidt og passiarede og gik i Seng Kl. 11½, sunde og glade. Noget over Midnat vækker Tasja mig og bad mig give hende noget Massage paa Ryggen, hvad jeg tit maatte, naar hun, som nu, havde Hjertebanken. Det gik hurtigt over og vi faldt i Søvn. Kl. 6 stod jeg op og klædte mig paa. Da hun en Gang slog Øjnene op, bad jeg hende sige mig, hvor jeg kunde finde et rent Haandklæde. Det gjorde hun, og det blev det sidste Ord hun talte. Jeg gik ind i Spisestuen og sidder i al Mag ved Morgentheen, da jeg pludselig hører nogle dybe Stønnen, hvorpaa Ida giver sig til at græde og kalde paa Mama. Jeg styrtede ind i Sovekammeret og kom lige tids nok til at tage den bevidstløse Tasja i mine Arme, hvor hun efter et par Minutters Forløb drog sit sidste dybe Suk. Den i hast tilkaldte Læge konstaterede strax, at hendes stakkels syge Hjerte var bristet. Ida er i Forvejen meget nervøs, saa jeg var bange for at dette skulle gøre for dybt Indtryk paa hende. Hun fik derfor ikke sin Moder at see som Lig, men blev strax sendt op til Rotwitts, hvor hun var til Begravelsen var overstaaet. Ifølge de russiske Love, maa man i Tilfælde hvor Døden er saa utvivlsom som her, ikke beholde Liget ubegravet mere end 24 Timer. En Pope og et par Nonner skiftedes til, som det sig hør og bør efter den Tro hvori hun døde, at læse Sjælemesser over hende hele Dagen og Natten uden Afbrydelse. I saadanne Øjeblikke kommer man først rigtig til at skønne paa sine Venner. Alle de Danske og mange Andre, med hvem vi ellers havde et flygtigt Bekendtskab, kappedes om at vise mig Deltagelse og Hjælp i disse saa tunge Minutter. Ida er ikke helt klar over det Hele. Hun siger, at Mama er død og begravet, men at vi snart skal rejse hjem til Danmark, hvor Papa kender en dygtig Doktor, der helt kan

108 kurere Mama, saa hun har slet ikke grædt derover, indtil nu i Aften, da vi var paa Graven og bede vor Aftenbøn, og det var maaske mere foranlediget ved, at jeg ikke kunde holde min Bevægelse i Tømme. Men! Herren gav, Herren Tog, Herrens Navn være lovet, han vender nok alt til det bedste. Hvad jeg nu vil, er jeg endnu ikke helt klar over. Mine første Tanker var strax at tage hjem og hertil sluttede Ida sig med Begejstring. Nu, da jeg har tænkt over Sagerne, er jeg kommen til en lidt anden Beslutning. Det er nemlig et meget ufordelagtigt Tidspunkt for at sige min Plads op, da i saa Fald min Tantieme og forskellige andre Smaating, i alt c. 700 Rbl., gaa tabt. Jeg har her en flink gammel Kokkepige, der har tjent os i 3 Aar, og som er tro og ærlig og holder meget af Ida, saa jeg har nu omtrent besluttet mig til, hvor drøjt det saa vil blive, at blive Vinteren over her. Jeg vil saa benytte Tiden til at forberede et eller andet. Maaske kan Jørgensen med lidt god Villie faa mig indrettet ved sin Forretning i København. Om han ikke vil eller kan det, maa jeg selv kunde finde noget andet, thi der lever dog, naar alt kommer til alt, ogsaa en Masse Mennesker i Danmark, der aldrig har kendt eller kunde tænke sig det Arbejde og de sjælelige og legemlige Anstrengelser, som vi der maa leve og arbejde her i dette store kolde Land, har. I hvert Fald vil det være mig umuligt at holde ud her længere end til Foraaret, - saa maa det briste eller bære. Om Jørgensen skulde besøge Eder, skulde I imidlertid Intet sige om mine Planer, thi selvfølgelig seer jeg helst, at der kan komme et Tilbud først fra hans Side; og i hvert Tilfælde kan jeg af taktiske Grunde ikke sige min Plads op før efter Nytaar. I dette Brev finder I det lovede Portræt af Ida. Tasja havde kun faaet lavet et par Stykker, men jeg skal med Tiden sende flere. Vil ikke en af Eder tage det Billede som blev taget af Tasja og mig hjemme i Vinter og gaa op til Fotograf Clausen i Frederiksberggade og bede ham lave et Billede af Tasja alene. Jeg vil gerne have et Par Dusin i Kabinetsformat og et stort af samme Format som Eders, - om det bliver godt. Forny endelig Lotterisedlen til 6. Trækning og husk Mimi ogsaa derpaa. Naar Nøden er størst, er Hjælpen jo nærmest, maaske kunde der falde lidt af til Hjælp til Overflytningen. Tasjas Moder der jo har faaet saa mange tunge Slag i de sidste Aar, har taget sig det sidste meget nær. Hun er paa Vej herned for at se Tasjas Grav. Det er jeg jo meget glad for, da vi saa kan hjælpes ad at bringe hendes Efterladenskaber i Orden. Jeg vilde jo gerne beholde hende hernede i Vinter, men det vilde jo være for egoistisk at forlange, at hele den øvrige Familie skulde lide derunder. Men nu faa vi see. Jeg har sendt Brev til Otto med Idas Billede indlagt til Adelaide for et par Uger siden, og haaber det maa naa ham der. Til Mimi sendte jeg forleden et Kort med Løfte om snarligt Brev. Meddel hende den sørgelige Nyhed og bed hende af den Grund have Medlidenhed endnu en kort Stund. Denne saa pludselige og uventede Død har rigtig lært mig hvor svagelige og skrøbelige Kar vi Mennesker er. Endskønt jeg fraset lidt Overanstrengelse efter de sidste Dages Sindsbevægelse, føler mig rask, maa man jo altid være forberedt. – Om her, hvad Gud forbyde, skulde ske noget med mig i Vinter, har de Danske her lovet mig uopholdelig at bringe Ida til Eder, og saa modtager I alle mine Papirer og finder der ogsaa et med Hensyn til Livsforsikring. Jeg er livsforsikret for 5.000 Rbl. hos Selskab ”Russia” paa Newsky Prospect i Petersborg. Min Police ligger der hos Selskabet, da jeg har

109 maattet laane 350 Rbl. derpaa i Foraaret. Men Resten skal Ida eller mine andre retmæsige Arvinger have udbetalt uopholdeligt. I forstaaer jo nok det kun er for alle Tilfældes Skyld, jeg skriver dette. Forhaabentlig bliver det mig forundt at see min kære lille Pige som Voxen derhjemme i det kære gamle Danmark. Jeg længes saa usigeligt efter det og alle de kære derhjemme. Men Pligt er Pligt, og Vinter skal strides igennem. Nu kommer Ida ind og vil have mig med til Ro. Hun raaber henrykt ”Godnat Bedstefar og Bedstemor, sov godt og god Fornøjelse”. Lykkelige lyse og letbevægelige Barnesind! Nu Farvel alle sammen. Tusinde Hilsener fra os Begge til Eder alle. Eders hengivne dybtsørgende Søn Axel Redøhl

Kære Forældre!

Semipaltinsk 18 Septbr./ 1 Octbr. 1911

Tak for Eders kære trøsterige Brev af 15ds. - De Breve derhjemme fra kan I tro gør godt nu i denne svære Tid. – Hvis I har seet eller hørt fra Jørgensen, maa I jo vente os hjem nu. Det bliver der, efter alt at dømme, nu intet af, endskønt det hele var klappet og klart. Endskønt de i mit forrige Brev udviklede Grunde lod mig klart forstaa, at jeg maatte see at komme gennem denne Vinter her, var jeg nemlig lige ved at bestemme mig om. Det faldt mig nemlig sværere, end jeg havde tænkt at faae ro i Sindet, og nogle tunge Dage og søvnløse Nætter fik mig bragt i en saadan Tilstand, at jeg, til dels efter min Læges Raad, gav efter for min Hjemve og Trang til at komme under lidt nye Forhold og pr. Telegram til Hamborg bad Jørgensen om Orlov for Vinteren, hvilket blev mig tilstaaet strax. Nu kæmpede mit Hjerte og min Forstand en haard Kamp med hinanden en hel Uge, men i gaar tog jeg en kraftig Beslutning og telegraferede til Hovedkontoret, at jeg blev, og at det derfor ikke skulde have Ulejlighed med at sende en Afløser, da jeg gav Afkald paa den mig tilstaaede Orlov. Det var i et svagt Øjeblik, at jeg bad om den, og jeg haaber at den med saa megen Besvær tagne Beslutning maa vise sig at være den rette. Min hele Hu staaer til at komme hjem og mit Ideal er nu om jeg kunde finde mig en lille rolig Kontorplads i København, hvor saa de ugifte Søstre, Ida og jeg kunde danne os et lille Hjem i Fællesskab, i hvilket vi saa ogsaa, naar Tiden kommer kunde faae Jer to Gamle med. Men, Mennesket spaar og Gud raa’er, og han fører vel nok alt til det Bedste for os allesammen. Ogsaa paa anden Maade har jeg i den sidste Tid havt meget at tænke paa. I Sommer, hvor der her som alle vegne har været en vanvittig Jagt efter alt som lignede Smør, har vi havt Besøg her af en ung Dansker, der var Agent for en Del russiske og engelske Firmaer. Af alle Smørmænd er jeg nu den ældste her paa Pladsen, og da vort Firma er en solid og regelmæssig Køber, og jeg selv har noget Tag paa at omgaas og tale med Folk, har jeg i Aarenes Løb dannet mig en Stærk Position i Mejerikredsene her, hvad vedkommende Dansker og andre maatte lære at forstaa derved, at næsten alle de store, gode Mærker vandrede lige ned i min Kælder uden at komme ud paa det aabne Marked, hvor de Herrer løb om ved Dag og Nat og leverede deres Overpriser for langt ringere Varer, i en Tid hvor som sagt alle var vanvittige efter Smør.

110 Dette resulterede i følgende Forslag fra hans Side: Han rejste til Europa og vilde søge at faae sine Firmaer til at overgive deres Køb til mig med garanteret Aftagelsen af et bestemt aarligt Kvantum; paa min Side skulde jeg forsøge at faae Jørgensen til at gaae ind paa at nedlægge sin Filial her, og ligeledes overgive sit Køb til mig, og saa skulde jeg altsaa etablere mig under eget Firma. Alt dette, om det ellers kunne gennemføres, kunne jo see meget fristende ud, men har jo selvfølgelig ved nærmere Eftertanke ogsaa sine Skyggesider, for mig navnlig den, at jeg i saa Fald maatte blive her i Sibirien en tre Aar endnu, indtil Forretningen blev ordentlig indarbejdet, og dette er lige stærkt imod min inderligste Længsel. Nu er Vedkommende rejst for at fremskaffe et bindende Tilbud fra vedkommende Firmaer. Naar jeg faaer det, kan jeg jo bedst beregne Chancerne for og imod og derefter tage min Beslutning, om jeg skal gøre Jørgensen ovenomtalte Forslag eller sige nej til det Hele. Selvfølgelig er Alt hvad jeg her har skrevet at bevare under den største Discretion over for Jørgensen og andre interesserede, særlig da Sagen endnu er i sin Vorden. Jeg vil bede Eder og Aage i løbet af Vinteren at holde Øje med Aviserne, om der skulde dukke en passende Plads op for mig; saa kunde I jo altid gøre en Indledning. Som sagt jeg vil sætte alting ind paa at skabe mig en Stilling derhjemme saa snart som muligt. Hils Ellen, Gudrun, Dethe og de andre og sig dem tusind Tak for de trøsterige Breve og Hilsener. Jeg har nu næsten gjort mig fortrolig med Tanken at skulde tilbringe Vinteren her, saa jeg maa jo see at trøste mig ved Ida og Tasjas Grav. Rotwitts boer nu i Smeinogorsk, hvorhen de er blevne Forflyttede. Næsten alle vore Bekendte er borte. Jeg kommer lidt nu hos Familien Ishøj, hvem Sygdom og anden Modgang ogsaa har gjort til rare Mennsker. Dethe har efter hvad de siger truffet Hr. Ishøjs Søster, en Fru Staal-Zimmermann et eller andet sted for nylig. Jeg skriver i Løbet af Ugen til Søstrene. – Hvor er Otto, hvornaar kommer han hjem? Vi er Begge raske, Ida beder hilse alle mange Gange. – Min Svigermoder har været her et par Ugers Tid, men da Floden snart lægger til, maatte hun af sted hjem til Børneflokken. Mange kærlige Hilsener til Eder alle fra os begge to ved Modt.: 16/10. 11.

Kære Mor!

Eders hengivne Axel

Semipalatinsk d: 5/18 Octbr. 1911

Som jeg sidder her i min Ensomhed, som kun Idas dybe rolige Aandedræt inde ved Siden af afbryder, og skal til at Skrive et Fødselsdagsbrev til Dig, kan Du nok tænke Dig, at alle Minderne fra den glade og lykkelige 2. Novbr. I fjor trænger sig frem. Det var lykkelige Dage der hjemme i det kære gamle Land, og jeg er nu saa glad at I fik lært Tasja at kende. Jeg har i denne Tid erfaret paa mig selv og sandet Ordene i Sangen om Sorgen, der lutrer, hvad os jordisk kær er vorden. Hvad der har været os imellem af Smaating synes mig nu saa ubetydelige mod det Fond af lyse og gode Min-

111 der, som jeg har, og af hvilke de fra Danmarksrejsen er af de skønneste. Men dette Brev er jo et Fødselsdagsbrev, skulde jo da i Grunden være indledt helt anderledes. Kære, gamle Mor! Jeg vil ønske for Dig at Glæderne maa blive mange og store og Sorgerne faa og smaa for Dig i det ny Aar, og at Vorherre vil hjælpe Dig til at gøre det let for Dig at bære begge Dele og til at faae det meste og bedste ud af dem. En Fødselsdagsgave maa Du have til Gode til næste Aar, hvor jeg haaber at kunde overrække dig den personligt. Efteraaret holder ved endnu her. Vi har indtil nu kun havt ganske lidt Frost, saa Floden er endnu aaben, men nu maa den vel snart komme, den vidunderlige dejlige sibiriske Vinter, som I har hørt og tænkt Jer saa forfærdelige Ting om. Endnu har vi godt at bestille i Forretningen, saa Tiden gaaer godt for mig; naar det nu bliver mere roligt, vil jeg til at hænge i med Udvidelsen af mine Kundskaber i det russiske, engelske og tyske Sprog og om muligt gøre mig bekendt Stenografien. I mine egne private Forhold er der endnu Intet bestemt; jeg har intet hørt fra den omtalte Landsmand, saa jeg tænker det hele gaaer i sin Mor igjen, og at jeg i saa Fald kommer hjem til Foraaret eller senest Efteraaret. Sommeren er jo den der giver nogen Fortjeneste. Først nu er jeg ved at blive helt fortrolig med den Tanke, at Tasja er død, og at vi ikke skulde ses mere hernede. Ogsaa Ida taler nu sjældent om sin Mor. Kun bliver hun meget glad, naar om Aftenen ”Mors Stjerne” skinner ind gennem Sovekammervinduet. Hun sover nu i sin egen lille Seng, men kravler dog hver Nat over til sin Papa. Hun mindes Eder alle og kommer tit i Tanker om en ellers anden Episode derhjemmefra, som jeg først maa tænke mig om for at erindre. Hendes Helt er Ejnar-Bejnar. – Hvorledes staaer det til hos Eder? I er vel ordentlig optagne af Krigen. Mon det virkelig ogsaa denne Gang vil lykkes at holde den Indenfor Afrikas Grænser? Om det virkelig skulde bryde løs mellem Stormagterne ved Delingen af ”den syge Mands” Efterladenskaber her, kommer vel vort lille Land i en slem Stilling med vort halvfærdige Forsvarsvæsen. I det Tilfælde skulde bare de gode Mænd, der har ævlet og kævlet saa længe om det sendes ud som den første Kanonføde. Men de Folk hytter sig vel nok. I Dag læste jeg i Nationaltidende om, at Statstilskuddet til ”Viking” vilde blive inddraget, og at i saa Fald Skibet maatte sælges og dets Virksomhed inddrages. Om dette skulde blive til Alvor, vilde det nok have meget ubehagelige Følger for Eleverne. Har I for nylig hørt fra Otto? Hvor er han? Paa Vejen hjem eller hvorhen? Mon han har faaet mit Brev til Adelaide? Hos Jørgensens ventes der endelig en Arving. Gid det maatte gaa godt. Det vilde være en uendelig Lykke for de to Mennesker og give dem et helt andet syn paa det hele; men det bliver vist desværre meget vanskeligt, thi Fru Jørgensen er jo svag og temmelig gammel til at føde første Gang, og hendes Søster døde under saadan en Historie. Men vi vil haabe det bedste. Har I hørt fra dem? Hvordan gaaer det med Billederne af Tasja, som jeg bad Eder om at besørge hos Fotograf Clausen; er de bestilte og mon jeg kan haabe at faae dem at glæde mig over til Julen?

112 I disse Dage har jeg Besøg af den unge Hr. Benzel der var min Stedfortræder i Fjor, og nu ogsaa var kommet for at gaa i mit Sted i Vinter. Vi holder nu en grundig Revision af det Hele hernede inden han rejser tilbage til Kurgan. Vil I ikke for min Regning lade Flensborg sende mig et par gode Bøger, om der skulde komme nogle af de gode gamle af Bauditz10, Børge Janssen11 eller andre? Hvordan gaaer det med Lotterisedlerne, er de fornyede og hvilke Numre? I Løbet af en Ugestid skal jeg sende Dig Penge til Afholdelse af Udgifterne. Nu til slut, endnu en Gang kære Mor! De hjerteligste Lykønskninger til Dig og mange venlige Hilsener til alle fra os begge ved Din hengivne Søn Modt: 1/11. – 11 Axel

Kære Mor!

Semipalatinsk d: 2 Novbr. 1911

I dag er det anden Novbr. I Danmark, Klokken er nu ved 5 Tiden, saa jeg tænker Familien er samlet hjemme for at fejre Højtiden, og da jeg nu har faaet Ida til Ro og sidder alene i min Stue og tænker paa Dagen i fjor og paa de mange andre Højtidsdage derhjemme i det kære Barndomshjem, vil jeg benytte min Aften til at tale lidt med Eder alle sammen. Jeg har jo, som I vel nok kan tænke Eder, intet Nyt oplevet siden jeg sidst skrev. De forskellige Danske komme her næsten hver Dag og slaa en Sludder af her hos mig, og i min Fritid gaaer jeg lange Ture og læser en Del, og har jo saa som det bedste Tidsfordriv Ida, men dog lider jeg meget under Ensomheden og Hjemlængslen. Det kommer vel nok af, at mine Nerver ikke er i den bedste Tilstand. Jeg har lidt og lider meget af Søvnløshed og deraf følgende Ubehageligheder, saa i forrige Uge maatte jeg beslutte mig til at gaa til Doctor. Han undersøgte mig og sagde, at jeg led af Hjerteneurose. Jeg bliver nu tyllet med saa lækre Sager som Valeriane og Strophanthus12, men kan endnu ingen Forandring mærke, i hvert Fald ikke hvad der angaaer Søvnløsheden, der vel nok er Aarsag til det Hele. Det vil vist være gavnligt for mig at gøre en Forandring i Levevej og Opholdssted, saa jeg har saa omtrent besluttet mig til at sætte alle andre Hensyn til Side og efter Nytaar begynde at søge Plads derhjemme. Her i det fremmede Land og navnlig her i Semipalatinsk vil det blive vanskeligt for mig at vinde helt Ro i Sindet. Jeg glæder mig nu til d: 8de at faae et ordentlig Brev fra Eder af 4. Septbr., 4 .Octbr. Og 18. Octbr. Ere endnu ubesvarede. Mest længes jeg efter at høre, hvordan det gaaer med Søster Rigmor. Mor skrev, at hun var kommet paa Hospitalet igjen for Lungehindebetændelse; forhaabentlig er hun dog nu igjen ude derfra og begyndt paa den afsluttende Kur paa Boserup. Jeg har faaet Brev fra Johanne og er meget rørt over, at hun og Dethe vilde trodse den lange Rejses Besværligheder og de mange

10 Bauditz, Sophus (1850-1915): dansk forfatter; skoledirektør i København 1896. Skrev folkelige romaner og noveller, bl.a. Historier fra skovridergaarden (1889), Krøniker fra garnisonsbyen (1892) og Hjortholm (1896). 11 Janssen, Børge (1867-1933): dansk forfatter. Populære historiske romaner, bl.a. Jomfruen fra Lucca (1904), Christiern 2.s datter 1-3 (1908-12) og Don Erik (1915) og flere børnebøger. 12 En slægt af klatrende buske. Af nogle af arterne fås det giftige glykosid strofantin som virker stimulerende på hjertet og anvendes mod hjertesygdomme - og af visse naturfolk til pilegift.

113 Vanskeligheder her under de fremmede Sprog og Forhold for at komme over og trøste mig og live op i min Ensomhed. Rørt og glad var jeg derover. Jørgensen skrev strax efter Tasjas Død, at han ikke vilde tillade mig at blive alene hernede i Vinter, men strax vilde rejse til Danmark og faae ordnet det saaledes, at en af Søstrene rejste herover. Trods denne Tankes Tillokkelse for mig, satte jeg mig derimod, thi jeg som kender Forholdene og kan maale hele den Række af Savn, Hjemve, Kedsomhed og Ubehageligheder, som en ung Pige vilde maatte gennemgaa her i den Første Tid, vilde dog ikke være egoistisk at fordre alt dette af mine kære Søstre, blot for min egen Behageligheds Skyld. Saa vil det gaa lettere at rive mig løs her og drage hjem. Selv om det ogsaa skal blive lidt smaat for mig i Begyndelsen, kan dette jo rigtigt opvejes i det kære gamle Hjem sammen med Eder alle. Floddamperne ere nu gaaede i Vinterhi, men skønt vi nu er sidst i October, har vi her et saa vidunderlig dejligt, mildt foraarsagtigt Vejr, at jeg i dag fandt en nyudsprungen Levkøj, ude paa Gravstedet. Efter hvad man fortalte mig i Banken i dag, var der den 20. Octbr. r. T. – 49˚ R., saa I kan see hvor kolossale Afvigelser og Forskelle, der kan være paa Klimaet her. Jeg har lige endt en Bog ”Poul Fensmark” af Isted Møller. Den har interesseret mig meget. Der skal være en Fortsættelse af den, som den jeg har laant den af imidlertid ikke er i Besiddelse af. Kunde I ikke skaffe mig den og nogen anden god Lecture, og lade f.eks. Flensborg sende mig den direkte. I disse Dage skal jeg sende Mimi Penge, saa jeg vil bede Eder søge Eders Udlæg dækkede hos hende. Nu haaber jeg som sagt paa Brev til den 8de. Hils alle Søskende og hele Familien, mange Gange.– Skriv endelig udførligt om Otto og Rigmor. – Tusinde Hilsener til Begge Jer Gamle fra Ida og Modt: 15/11 – 11

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Semipalatinsk 28 Novbr/10 Decbr. 1911

Ja, nu stunder jo altsaa den kære lyse Julefest med al dens Hygge og Fred igjen til for Eder. Egentlig blev jeg helt forbavset ved en Dag at opdage, at I allerede er midt i Decbr. derhjemme i Danmark. Tænk, at det allerede snart er et Aar siden, vi rejste fra Danmark, det forekommer mig som var det sket i gaar. Og dog er der sket saa meget siden den Dag. Ja, gid Ida og jeg kunde være hjemme hos Eder, saa kunde vi nok ordentlig faae Fred og Hvile i vore, hver paa sin Maade af forskellige Sorger og Bekymringer, oprevne Sind. Men det lod sig jo nu engang ikke gjøre denne Gang, og derfor maa vi altsaa skriftlig sende vore Ønsker. Glædelig Jul og godt Nytaar alle sammen og tak for alt godt i det gamle. Gid alt hvad der har været tungt og svært for os alle i det gamle Aar, maatte lutres og lyse med Mindernes Glans i det nye, og gid vi saa kunde mødes alle glade og sunde derhjemme til Julefest i det gamle Hjem til næste Aar. Jeg har rigtig modtaget Eders Fødselsdags- og andre Breve. Hjertelig Tak for Dem alle og de deri udtalte gode Ønsker.

114 Jeg haaber at Rigmor er saa rask nu, at I alle kan fejre en glad Julefest. Otto, til hvem jeg har skrevet Julebrev efter opgiven Adresse i disse Dage, naar vel ikke hjem, men i hans Stilling kan man jo heller ikke vente at fejre Julen hvert Aar hjemme i Mors Kakkelovnskrog. Her hos os har vi det jo forholdsvis helt godt nu. Som jeg skrev i mit sidste Brev, har jeg lidt en Del af Nervøsitet fremkaldt ved Søvnløshed. Min Læge raadede mig til at gennemgaa en Arsenikkur. Jeg har nu i en hel Maaned faaet Indsprøjtninger af et eller andet Arsenikpreparat, og jeg synes nu, at jeg begynder at føle mig bedre tilpas. Kun kan jeg ikke rigtig faae Bugt med Søvnløsheden endnu, men nu faaer jeg en Sammenblanding af Asperin, Bromkalium og noget andet Skidteri, som jeg haaber vil have den ønskede Virkning. Har I fra Jørgensen modtaget den glædelige Meddelelse om en Søns Fødsel. Naar han nu bare kunde trives godt, vilde det vist være en stor Lykke for de to Mennesker og maaske ogsaa faae nogen Betydning for os Andre. Selv er Jørgensen umaadelig elskværdig imod mig i alle Retninger, men jeg kan nu alligevel ikke komme bort fra den Taanke, at jeg er i Vejen for nogle af de Herrer i hans Omgivelser, thi med Hovedkontoret i Kurgan holder jeg stadig en meget kølig Fred, der endda engang imellem bryder ud i større eller mindre Grænseuroligheder, en Tilstand der selvfølgelig er meget ubehagelig og ganske uholdbar mellem Folk, der skulde arbejde paa den samme Bygning. Om alt gaaer som jeg tænker, vil jeg derfor hellere tage det overtværs og til Foraaret rejse hjem. Men nu skal vi see hvad Aarsskiftet og de deraf flydende Forhandlinger om Fremtiden vil bringe. Ida er sød og kær, Gud ske Lov sund og livlig som sædvanlig. Kun er hun bleven et forfærdelig Hængehoved efter sin Papa, saa jeg maa tage hende med alle Vegne, hvor jeg gaaer, hen i Banken o.s.v., hvor hun er gode Venner med hele Publikummet. Om det i sin Tid omtalte Foretagende er der endnu intet bestemt, men efter al Sandsynlighed bliver det ikke til noget, og det er vist ogsaa det bedste saaledes. Min Nabo her, en Hr. Rasmussen, der har arbejdet her for egen Regning i Sommer, har nu rystet det sibiriske Støv af sine Fødder og er med Familien rejst hjem til Danmark, saa af Omgangskreds har vi nu kun Ishøjs og Andersens tilbage og af disse rejser Andersen rimeligvis ogsaa hjem til Foraaret. Hvordan gaaer det med Lotterispillet? De i Mors Brev omtalte Papirer (Vielses- og Daabsattest) har jeg liggende i min Skrivebordsskuffe, saa Far behøver ikke at gøre sig Sorger for dem. Vi har det Særsyn her at Smørprisen er 15/50 pro Pund, hvad der er 2½ Rubel højere, end jeg kan huske. Hungersnøden deroppe ved Jernbanen har bevirket næsten alle Mejeriers Lukning, men hernede optræder den under noget mildere Former, skønt den dog lægger sin knugende Haand paa hele Livet, i særdeleshed ogsaa Forretningslivet. Jeg haaber I har modtaget Brev til Astrids Fødselsdag?

115 Nu maa jeg nok slutte! Derfor endnu en Gang de bedste og kærligste Ønsker til Eder alle om en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkeligt Nytaar med de hjerteligste Hilsener til alle fra Ida og Modt: 24/12 – 1911

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel

Semipalatinsk d: 1/14 Jan. 12

I dag er det Nytaarsdag i Rusland, hvilken Helligdag jeg nu vil benytte til at snakke lidt med Eder derhjemme. Nu gik jo Julen, og et nyt Aar ligger aabent ubekendt for os; kun Vorherre ved hvad det har i sit Skød til os alle. Lille Ida og jeg sender Eder alle de bedste Ønsker om alt muligt godt. Tak for alle Julebrevene og Bøgerne og Billedet af Tasja, som vi alt sammen modtog netop paa den Dag, hvor det var Juleaftensdag hjemme i Danmark. Den danske Jul tilbragte vi meget roligt. Det er jo her paa den Tid Søgnedage, der netop giver meget Arbejde i Forretningen, saa vi blev meget glade over netop paa den Dag at modtage ligesom et Julepust fra Hjemmet gennem Eders Pakker og Breve. Om Aftenen efter at Ida var gaaet til Ro, var jeg hos Ishøjs, hvor der var Fødselsdag. Den nu overstaaede russiske Juleuge har været lidt bevæget for os Begge, idet vi har været inviteret ud næsten hver Dag. I gaar Aftes var vi til et stort Juletræ i den herværende Handelsklub, der var c. 500 Børn. Bedstemor i Novo-Nikolajewsk har sendt en nydelig hvid Kjole med lyserødt Silkeskærf, den kom paa første Gang i gaar, og saavel den som dens Bærerinde gjorde fortjent Furore. Børene legede og dansede til Orkestermusik et par Timer, fik saa en lille Julegave og nogle søde Sager. – Desværre blev Ida saa overtræt under de mange nye Indtryk, at Afskeden maatte forgaa under Taarer. Jeg er glad at denne urolige Tid nu er overstaaet, saa at vi kunde komme lidt i de daglige Folder igjen. Al denne Festivitet har i Grunden havt en daarlig Indflydelse paa Ida. Hun er bleven noget pirrelig, stædig og drillevorn i den sidste Tid, har lært nogle forfærdelige Gadeudtryk, som hun til min Forfærdelse har afleveret paa ganske upassende Steder med stor Aplomb [sikkerhed]. I det hele taget er hun vist i den første Lømmelperiode. Jeg maa nu til at tage mig ordentlig af hendes Opdragelse, men et Mandfolk har jo hverken Evner til eller Tag paa at tage fat paa de Dele fra den rigtige Ende, saa ogsaa i denne Sag vil nok Savnet af vores Mama blive meget føleligt. Med mine Fremtidsplaner er jeg ikke kommet stort videre, end jeg var sidst. Jeg ligger i Correspondance med en Kontorchef Styhr i København, der øjensynligt gerne vil have fat paa mig til Realisering af forskellige Planer i St. Petersborg og Moskwa. Desuden har vi for nylig havt Besøg af en ny Englænder, eneste Søn og Arving til det store Importfirma H.G. Fiendt paa London-bridge. Vi var en Del sammen her i et par Uger og kom til at synes godt om hinanden. Han søgte en Mand til Chef for den russiske Afdeling af Kontoret i London, og vilde ved sin Tilbagekomst til London i Maj Maaned bringe mig paa Tale overfor Faderen. I Grunden vilde jeg gerne en Tur til England, men stadig vil jeg dog helst hjem til Danmark og har derfor ogsaa lagt Billetter ind paa nogle Pladser i København og har bedt Mimi, fra hvem jeg i dette Øjeblik har havt Brev, at holde Øje med, hvad der maatte komme. Fra Jørgensen har jeg intet hørt længe og har selv intet berørt om mine Planer endnu. I Morgen skal jeg nu i Lag med Aarsopgørelsen, og naar jeg saa faaer fastslaaet, hvor stor min Tantieme bliver,

116 og derved faaer et bedre Overblik over min økonomiske Stilling, tænker jeg at meddele ham min Hensigt at rejse hjem, og muligvis bede ham om at overlade mig sit Konsignationslager i København. Saasnart der skeer noget afgørende, skal jeg uopholdelig meddele Eder det. Hvordan gaaer det med Rigmor? Hun er vel nu paa Sanatoriet og vil forhaabentlig have godt Udbytte af den Tur. Hvordan gaaer det Astrid i den nye Virksomhed? Sikken lykkelig Rad at faae en god Plads paa saa kort Tid. Naar I ringer til Kornerup og Roskilde, maa I hilse begge Steder mange Gange og sige dem, at vi begge længes efter at komme hjem og slaa en fornuftig Sludder af med dem, og ønsk dem et rigtig godt Nytaar begge Steder. Det eneste som det bliver haardt for mig at skilles fra her, er den lille Strimmel Jord ude paa Kirkegaarden, som jeg har faaet saa kær, da jeg tit og mange Gange har fundet Fred og Husvalelse derude for Livets Kampe. Hvis I ser Mimi, da hils hende mange Gange og sig hende, jeg blev meget glad for det dejlige lange Brev og er enig med hende og følger de deri givne Raad. Det er nu blevet lidt sent, og jeg maa til at slutte. Jeg kommer nu for sent med et Fødselsdagsbrev til Johanne, hils hende derfor specielt og bring hende min Lykønskning. Og saa til Slut tusinde venlige Hilsener og gode Ønsker til Eder alle fra os begge ved Eders hengivne Søn Modt: 31/1. 12 Axel

Kære Forældre!

Semipalatinsk 25/2. 12

Hjertelig Tak for Eders Brev af 2/2, som jeg har modtaget for et par Dage siden. Det har været meget længe undervejs, da vi paa Grund af meget omskiftende Vejrforhold i Øjeblikket har en meget daarlig Forbindelse med Jernbanen. Hvis I har eller i al Fald har havt er sibirisk Vinter i Danmark, saa kunne vi her i Sibirien sige, at vi har havt en hel dansk Vinter. I forgaars havde vi Regn her, og det har tøet i hele 2 Uger, hvad man ikke kan erindre i Mands Minde. Slædevejen, der allerede er en Del ødelagt, er jo Sibiriens vigtige og meget naturvenlige Samfærdselsmiddel, saa vi og mange Andre, have en Del gene af dette tidlige lunefulde Foraar. Men vi faaer jo nok Vinter igjen. Som sædvanlig lever vi meget stille. Baade Ida og jeg er Gud ske Lov saa raske som vi længe ikke har været det. For Resten har ellers Ida i nogen Tid være Skrækkelig plaget af sin gamle Hudsygdom. Min stakkels lille Pige var næsten helt oversaaet af bitte smaa materiefyldte Hævelser, der smertede og pinte hende Dag og Nat. Forskellige Læger kunde intet gøre, og vi havde en meget svær Tid at gaa igennem. Men nu er hun rask, og det synes som der i hendes Organisme har været et eller andet, der skulde have Afløb, thi da det havde raset ud, gik Exemet næste fuldstændig bort, og der er i Øjeblikket kun ganske enkelte smaa Pletter tilbage deraf. I denne svære Tid har jeg ordentlig været glad for min gamle Pige, Juliana, der er meget trofast, pligtopfyldende og god ved Ida, selv om hun nok holder af at spille Rollen som Fruen i Huset. Med mine Fremtidsplaner er jeg endnu ikke kommen til nogen endelig Beslutning; der er som Du skriver saa meget der drager til begge Sider. Jeg har faaet en saa

117 umaadelig Interesse for min Gerning her og Arbejdslyst som jeg ikke har havt Magen til. Forretningen gaaer godt og udvider sig, idet vi, til dels efter mit personlige Initiativ, tager en hel Del ny Export og Importartikler op, saa jeg troer, at om jeg kunde faa besluttet mig til at bliver her et par Aar endnu, kunde jeg i mange Retninger have godt Udbytte deraf. Men naar jeg saa kommer til at tænke paa den Ensomheds- og Forladthedsfølelse og længsel efter Eder alle og efter mit Fædreland, der undertiden i svage Øjeblikke lægger sig paa mit Sind som en knugende Byrde og desuden kommer til at tænke paa, at Ida mangler en Moder netop nu i denne Tid, hvor hun mest trænger dertil, og at hun nu snart er 5 Aar og skal i Skole, saa synes jeg, at jeg maa hjem saa snart som muligt. Men – kommer Tid kommer Raad – maaske hjælper Vorherre mig paa en eller anden Maade, til at fatte den rigtige Beslutnung. Sidst i April venter jeg Jørgensen herned. Af dette Besøgs Udfald vil jo ogsaa en Del afhænge. For nogle Dage siden saa jeg i Politiken en Meddelelse om, at ”Viking” var bleven mødt d: 27. Novbr. af en engelsk Damper et eller andet sted nede i Sydhavet og havde signaleret ”Alt vel”. Men det er jo nu snart længe siden, men forhaabentlig har I, naar I modtager dette Brev, for længst faaet gode Efterretninger fra Otto. Jeg synes, at I med det gode skulde indvirke saa meget som muligt paa Ejnar for at faae ham til at opgive Tanken om at gaae til søs. Det er baade i fysisk og moralsk Henseende et strengt og farefuldt Liv, som han, efter hvad jeg troer, ikke egner sig for. Hvis han endelig har den meget forstaaelige Lyst til at komme ud og see sig om under større Forhold, saa lad ham naar han er færdig med sin Exsamen, komme her over til mig, om jeg ellers bliver her. Han kan lære umaadelig meget her, der vil komme ham til Nytte bagefter, og vil se og opleve en Del, som han slet ikke tænker sig muligt, og som man ikke kan beskrive forud. Jeg vil antage ham som Lærling her i Forretningen og give ham lidt Gage strax, saa at han ikke behøver at ligge Far til Byrde mere og vil selvfølgelig være voldsom glad ved at have ham her hos mig. Tal nu sammen om dette Tilbud, og lad os saa beslutte os naar Tidens Fylde kommer. Dejligt at vide, det gaar fremad med Rigmor. Forhaabentlig varer det ikke alt for længe, inden vi alle samles hjemme igjen raske og glade. Jeg mente dog, at jeg havde skrevet at Tasjas Billede kom i god Behold. Jeg er meget glad for det, skønt Udtrykket er mig noget fremmed, som jeg ikke er bleven helt fortrolig med endnu. Af Børge Janssens Bog har jeg havt megen Glæde. Ellers har jeg ikke havt megen Tid til at læse Skønlitteratur, da jeg benytter den Tid som Forretningen levner mig til forskellige Beskæftigelser, bl. a. med at udvide mine Kundskaber, særlig i engelsk. Jeg vilde gerne bede Eder besørge mig tilsendt Bogen ”English für Kaufleute” af Prof. C. van Dalen og ”100 Timer i engelsk”. Eders Udlæg hertil kunne I faae erstattet hos min sædvanlige Bankier, Mimi. Jeg vil gerne blive i Garderforeningen. Stakkels Far, der er bleven saadan snydt med den Tiendeafløsning. Hils nu alle Søstrene og Aage og Ejnar og vær selv hilset paa det hjerteligste fra lille Ida og Eders hengivne Søn Axel

118 Kære Forældre!

Semipalatinsk 17/4. 12

Tak for Eders Brev af 21/3, som jeg rigtigt har modtaget. Der er gaaet lang Tid siden jeg har faaet skrevet et rigtigt Brev til Eder, men jeg haaber I har modtaget et Brevkort, der underretter Eder om, at vi begge er raske og alt er ved det gamle her hos os. Netop i disse Dage er Floden brudt op her. I Løbet af en Ugestid driver der saa en ustandselig Strøm af kolossale Isstykker her forbi paa dens Vej inde fra Mongoliet og ud i Ishavet. Naar dette saa har raset ud, tager Damperne fat, og saa har vi jo igjen Foraar og Forbindelse med Omverdenen. Det var jo i Grunden min Mening at ville rejse herfra med første Damper, men det bliver nok ikke til noget, da jeg maa see Tiden an og vente med at tage en endelig Beslutning til jeg faaer talt med Jørgensen, og hvornaar dette vil lykkes er vist meget usikkert. Nu til Paaske havde jeg et længere Privatbrev fra ham fra Kurgan. Det var fuldt af Taksigelser for den venlige modtagelse, som han havde faaet hjemme hos Eder, og smigrende Anerkendelse af de gode Resultater fra forrige Aar, og Forsikringer om, at jeg var den i Forretningen, der stod hans Hjerte nærmest, men om mine Fremtidsudsigter eller om en Forbedring af mine økonomiske Forhold, derunder den nu herskende Dyrtid, som i Grunden er noget trykkende – ikke et Ord! Desuden skrev han, at det var tvivlsomt, om han vilde komme til Semipalatinsk før til Efteraaret. – Kort sagt en Skuffelse. Jeg har nu skrevet til ham, og høfligt men bestemt bedt ham om at meddele mig, hvad han har at byde mig for Fremtiden og at jeg under alle Omstændigheder maa have min faste Gage forhøjet, da jeg ikke kan blive ved at gaa paa en Gage, der i bedste Tilfælde netop slaaer til saa meget desto mere som jeg har forskellige Tilbud fra anden Side. Nu venter jeg jo med Spænding paa, hvad han vil svare paa dette. Jeg bad ham samtidig om Orlov og Hjælp til en Rejse hjem til Efteraaret, og det gaar han nok ind paa, da han selv slog paa det det i sit sidste Brev. Nu maa jeg jo som sagt see Tiden an og afvente hans Svar. Saa snart det indtræffer, skal jeg nok meddele Eder Indholdet. Jeg sender Eder hermed nogle Portrætter af Ida og mig selv. Endskønt de ikke er særlig vellykkede, haaber jeg nok at I derigennem kan danne Eder et Skøn om, hvorledes vi begge see ud for Øjeblikket. Som I seer, er Ida snart en hel stor Pige. Hun har sit gode letbevægelige Sind i behold, men hun trænger meget til at komme under Myndig, kærlig Vejledning i højere Grad, end jeg er i Stand og har Evne og Tid til at yde hende. Jeg tænker paa at bevæge min Svigermoder til at komme herned i Sommer med et af Pigebørnene. Oppe hos dem i Novo staaer det stadig ikke glimrende til. Svigermoder har stadig ingen Plads, saa de 25 Rbl. som den ældste af Pigebørnene tjener som Telefondame, er den eneste Hjælpekilde til 7 Personer, afset fra jeg har sendt dem et lignende Beløb hver Maaned i Løbet af Vinteren. Heldigvis er den næste af Pigebørnene snart saa vidt, at hun kan søge en Lærerindeplads. Saa bliver vi da altid flere om Læsset. Jeg kan tænke mig, at I har været ordentlig glade ved at have den lange Otto derhjemme igjen. Af Avisen har jeg seet at ”Viking” er sikret for 3 Aar, men har endnu ikke læst om, at den er gaaet ud igjen, saa maaske er Otto og Ejnar endnu hjemme og nyder Livet. I saa Fald maa I overbringe dem mine specielle Hilsen. Hils ligeledes Pigebørnene, særlig Rigmor, fra mig. Til hendes og Fars Fødselsdag skal jeg nok faae skrevet, men det er en stor skam, at jeg ikke fik skrevet til Johannes, Dethes og Gudruns Fødselsdage, hvad der absolut ikke maa opfattes som ensbetydende med, at jeg har glemt dem.

119 Jeg glæder mig meget over Aages Fremgang ved Bladet, som jeg ellers synes bliver sløjere og sløjere. Ida husker Eder alle tydeligt og taler tit om Eder og glæder sig meget til at gensee Eder. Vi har her et Biograftheater, der faaer sine Films fra Nordisk Filmskompagni i Frihavnen, saa vi see ofte københavnske Interireurer, af hvilke hun kan kende mange. Særlig Lykke gjorde det selvfølgelig, da ”Kaspar” en Dag var Rollehavende. Hvordan staaer det til hos Weyhes og hos Tanterne Marie og Lydia? Fra Mimi hører jeg jo jævnligt; hun har vel fortalt Eder om forskellige af vore Forretninger? Nu til slut tusinde venlige Hilsener til Eder alle ude og hjemme fra lille Ida og Eders hengivne Søn Modt: 2/5. 12 Axel

Kære Far!

Semipalatinsk 25-4/7-5 1912

Lige nu er jeg kommen hjem fra en Tur ned til Havnen, hvor jeg ventede at træffe Jørgensen paa en fra Omsk ankommen Damper, men da han ikke er indtruffen med den, trækker hans Ankomst nok i Langdrag, saa jeg maa opgive at bringe Eder Meddelelse om Resultatet af hans Besøg, thi nu skal nok Brevet af sted for at naa hjem til Fødselsdagen. De mest hjertelige og kærlige Ønsker i Anledning af Dagen sendes Dig og Eder Alle fra lille Ida og mig selv. Jeg haaber og tænker at Familien vil samles alle sunde og glade hjemme i den kære gamle Præstegaard til de traditionelle nye Kartofler og Asparges, og vi vil paa den Dag sende mange venlige og taknemmelige Tanker til Eder. Jeg haaber, at I nu har modtaget mit sidste Brev og en Del Fotografier, der blev afsendt herfra d: 19 April. Jeg haaber, det vil lykkes at faae indrettet det saadan, at jeg kommer hjem til Efteraaret i hvert Fald paa en kortere Tur. Desværre er Udsigterne for Forretningen ikke alt for gode i Aar. Misvæxt har forringet Kvægbestanden og dermed selvfølgelig ogsaa Smørproductionen med c. 40 %, og Konkurrencen bliver større og større, og Priserne alt for opskruede til at man kan tage fat. Men jeg har udarbejdet Planer for et Arbejde med helt ny Sager, som jeg altsaa nu skal forhandle med Jørgensen om. I øvrigt lever vi som sædvanligt roligt og stille. Vi er her selvfølgelig meget optagne af den forfærdelige Ulykke med ”Titanic”. Man havde jo slet ikke tænkt sig noget saadant muligt i vor Tid, og det kan ordentlig løbe En koldt ned af Ryggen ved at læse Skildringerne af de Rædselsscener derude paa Atlanterhavet. Er de to Sømænd stadig hjemme, og hvad mener de om denne Sag? Med Otto er det sin Sag, men jeg mener nu stadig, at Ejnar skulde slaa ind paa en anden Vej, men i den Alder vil man jo nødigt lade sig raade i den Sag, og hvis Vorherre vil beskytte ham, kan han vel ogsaa have godt af den Tur. For nogle Dage siden havde jeg Brev fra Mimi og glædede mig meget ved at spore en Fremgang i Rigmors Befindende. Jeg har bedt Mimi besørge en lille Ting til hende til Fødselsdagen og skriver selv til hende i morgen. Ellers intet Nyt. Endnu en Gang hjertelig til Lykke og mange venlige Hilsener til Eder Alle fra Ida og Eders hengivne Søn Modt: 21/7. 12 Axel

120 Kære Forældre!

Semipalatinsk d: 3/16 Juni 12.

Jeg haaber I har modtaget et Kort d: 21/7, hvorpaa Jørgensen havde skrevet en Hilsen. Jeg kan jo nok tænke mig, at I har længdes en Del efter Brev for at erfare Resultatet af J.’s Besøg, og naar I har maattet vente paa dette Brev, er Grunden lidt forskellig. For det Første har jeg nu lige i Højsæsonen været optagen af Forretninger, der har besat min Tid fra Morgen til Aften og desværre i den sidste Tid lidt meget af en slem Hovedpine, der undertiden har gjort mig det meget pinefuldt at sidde oppe. Det er sagtens en Følge af Søvnløshed og Spekuleren, thi den anden og vigtigste Grund er, at jeg selv først nu er bleven lidt klar over Sagerne og det først efter megen Spekuleren. Jørgensen var umaadelig venlig og rar, og vi fik talt om meget baade privat og Forretningssager, der længe har ligget mig paa Sinde. Efter sin Afrejse herfra har han besøgt Rotwitts i Smeinogorsk, og Fru R. skriver, at han uden opfordring har sagt til dem, at han regnede Redøhl for sin første og bedste Mand, og han haabede det vil lykkes at faae mig overtalt til at blive 5 Aar endnu i Semipalatinsk, da jeg var den eneste, der kan holde sammen paa den gamle og oparbejde den ny Forretning der. Alt dette er jo godt nok og glæder mig ogsaa meget, men alligevel var jeg strax efter J.’s Afrejse meget skuffet. Det eneste, jeg virkelig fik ud af hans Besøg var min Rejse hjem til Danmark til Efteraaret, hvilket blev bestemt fastslaaet. Jeg havde jo haabet, at J. havde forhøjet min faste Gage, men herpaa vilde han ikke gaa ind, da han var af det Princip, at enhver Filialbestyrer skal være personlig interesseret i Aarsresultatet. Dette er jo et sundt og godt Princip, men ikke videre fordelagtigt for mig, da Semipalatinsk med Hensyn til Smørhandelen næsten er den sværeste Plads, dels paa Grund af sin uheldige Beliggenhed med den lange, dyre Transport op til Jernbanen, og dels paa Grund af stigende Konkurrence. Jeg kan altsaa ikke gøre mig selv og andre Haab om synderlig Forandring i denne Branche. Men som jeg skrev til Eder, havde jeg forskellige ny Planer paa Stabelen. J. stillede sig meget velvilligt til disse, udvidede min Fuldmagt og stillede Kapital til Raadighed til forskellige af disse. Nu faaer vi see, hvad der kan komme ud deraf. Helt ny er en Plan som vi i Fællesskab udkastede om en Expedition ind i Mogoliet. Som I vel nok har lagt Mærke til, begynder Rusland temmelig energisk at beskytte sine Rettigheder og Undersaatter derinde, saa det er vist kun et Tidsspørgsmaal, naar Mongoliet praktisk talt bliver en russisk Provins. Ved Grænsen her staaer en Hær paa c. 25.000 Mand. Her er en Chance ogsaa for vort Firma, der nu er organiseret og ledet som russisk Forretning med Hovedsæde i Kurgan. I disse Dage er den første Damper afgaaet herfra, for gennem Saisansøen at gaa ind i Mongoliet paa Sort-Irtysch [en flod]. Hvis det viser sig at Dampskibsfarten er mulig her, er med et Slag Vejen aaben ind til et Land, fuldstændig ubekendt, men rigt paa alle dyriske Producter og med trang til kolossale Kvanta grovere Fabriksproducter. Pladsen, der kun ligger 6-700 Kilometer herfra, arbejder den Dag i Dag med Japan, Tyskland og England via Stillehavshavnene paa Kamelryg, medens de meget bedre passende russiske Fabrikata paa Grund af Lokal mangel paa Forbindelse har været udelukkede. Nu var det meningen, at jeg og en ung Mand skulde tage ind og see os om der i et par Maaneder, for om muligt at lægge Grunden til en Forretningsforbindelse mellem Semipalatinsk og disse Egne. Saaledes var Bestemmelsen ved J.’s Afrejse, og nu venter jeg paa den endelige Afgørelse. Jeg vilde saa tage min Svigermoder herned saalænge til at være hos Ida og vilde saa med det første vende tilbage hertil tidsnok til at rejse hjem til Danmark slut i

121 September. Saasnart den endelige Beslutning er taget, skal I høre nærmere. Kunde der vindes noget herved, vilde jeg nok forpligte mig til at blive her nogle Aar endnu, men mit Maal er og bliver at komme hjem. Nu er Sagen jo at J. er Deltager og i løbet af faa Aar vil være Eneindehaver af Importfirmaet Heyman & Co i København. Han lovede mig, at hvis jeg vilde blive endnu 5 Aar i Semipalatinsk, skulde jeg derefter faae Københavnerforretningen, der skal baseres paa flere Ting foruden Smør. Det var jo tilsyneladende et meget lokkende Tilbud, men nu sagde han, at han allerede til Efteraaret skulde have en ung Mand til København til at sætte sig ind i Forretningen og hjælpe den gamle Heyman. Saa slog jeg jo paa, om det ikke kunde blive mig, men det behagede ham ikke. Dertil passede jeg ikke i Øjeblikket, sagde han.”Hvis De i 1909 havde modtaget mit Tilbud og var gaaet til Petersborg, saa havde De nu faaet København”. Se, herover har jeg spekuleret meget! Ja, som I seer, der har været nok at tænke paa. Det eneste temmelig sikre er som sagt Danmarksrejsen til Efteraaret. Dertil glæder jeg mig jo meget, saa kan vi faae talt sammen om mangt og meget. Tillykke med den nye Konge! Fred være med den Gamle Jon, Frederik den 8de. Han gjorde os vel ikke synderligt meget godt, men, ”de mortuis nil nisi bene” [latin ”om de døde bør kun tales godt”]. Jeg synes godt om Christian d:10de’s Entré. Der er noget længe savnet mandigt ved hans Optræden og Taler. Han synes ikke at være bange for at røre ved de ømme Punkter. Gid hans Regering maa blive en lys og lykkelig Tid for vort kære lille betrængte Fædreland. Jeg sendte et Condolence- og Lykønskningstelegram til den ny Konge og fik strax egenhændigt underskrevet Takke Svar. Ida er rask og glad, voxer synligt fra Dag til Dag. Hun glæder sig selvfølgelig meget til at komme hjem til Eder. bl.A. til at see den ny lille ”Kasper”. Fraset de nævnte Smaaskavanker, føler jeg mig ogsaa helt godt, om end jeg ofte lider lidt af Hjemvee paa Grund af Ensomhedsfølelsen. Jeg haaber at I har besørget Rigmors Fødselsdagsbrev med indlagte Billeder. Tak for Brev og Kort. Ja, nu gik den Søndagaften med at sludre med Eder. Det gav lidt Lettelse i Sindet. Nu er Klokken 11½, og i morgen kl. 6 kalder Forretningen, saa jeg maa slutte. Hils alle Søskende mange Gange fra os Begge og tusinde kærlige Hilsener til Eder to kære Gamle fra Ida og Modt: 1/8. 12

Kære Forældre!

Eders hengivne Søn Axel Redøhl

Semipalatinsk d: 22 Febr/6 Marts 1913

Tak for Eders Brev af 16. Februar, som jeg modtog i forgaars. Paa Grund af de Festligheder, der i disse Dage holdes over hele Rusland i Anledning af Kejserfamilien Romanows 300aarige Regering, har vi faaet en extra Helligdag, som jeg vil benytte til at faa en Del privat Correspondance besørget. I har vist maattet vente lidt paa Brev fra mig. Grunden til min lange Tavshed er den, at jeg lige siden min Hjemkomst har haft saa mange Ubehageligheder og Besværligheder at kæmpe mod, at jeg hverken har haft Lyst eller Lejlighed til at skrive, særligt da mit daarlige Humør nødvendigvis vilde have indvirket paa Brevenes Indhold og derved have bragt Eder unødig Ængstelse. Ja, det var en stor Fejl af mig for det første at jeg ikke tog Ida med og fik hende i lidt gode Hænder derhjemme, og for det andet, da jeg nu engang havde begaaet den-

122 ne Fejl, at jeg saa ikke rettidigt tog fat paa at faa ordnet mit Giftermaal. Som I jo veed af mine tidligere Breve, forlod min Julianska mig lige efter min Hjemkomst. Siden den Tid har jeg vistnok haft c. 6 Piger, den ene mere uduelig og tyvagtig end den anden. Alle gik Gud veed hvorhen, og selv sultede vi. Til min Ulykke blev saa Ida angrebet af sin gamle Sygdom i en Grad som ingensinde tidligere. Pigen som jeg havde i de Dage, erklærede da, at hun var bleven irriteret af Idas forstaaelige Luner, at hun syntes, at det var bedre at give hende (Ida) Gift, da hun selv plagedes og ikke gav andre Ro. Dette blev erklæret med roligste Mine, som om det var den mest selvfølgelige Sag af Verden. I kan vel nok forstaa, at jeg herefter smed hende paa Hovedet ned ad Trappen. Under alt dette skulde jeg passe Kontoret, hvor Forretningen i Vinter siden min Hjemkomst har arbejdet saa stærkt som aldrig, saa I kan tro, at jeg har haft nogle slemme Anfald af min gamle Hovedpine og Humørsyge. Jeg var under disse Omstændigheder nødt til at ty til min tidligere unge Pige, som jeg nu har igjen foreløbig. Men det har jo ogsaa sine svage Sider, selv om der absolut ingen fare er i nogen Retning. Under disse Omstændigheder længes jeg meget efter at faa min lille svenske Pige13 herover. Vi har nu i denne Tid korresponderet, og igennem hendes Breve mener jeg at have faaet et saadant Kendskab til hende og Indtryk af, at jeg i hende har fundet et Grundlag, paa hvilket jeg tør vove at begynde at bygge min og lille Idas Fremtids Bygning. Jeg har derfor i Gaar skrevet et efter min Forstand pænt, langt Brev til hendes Mor og forklaret hende, hvorledes Sagerne stod og bedt om hendes Velsignelse og Undskyldning for, at jeg har tiet saa længe. At I to gamle af Hjertet ønsker mig alt godt i dette Forehavende veed jeg forud og vil derfor blot takke Mor, fordi hun gik derop og ved sit Besøg jævnede Vejen og bragte os lidt nærmere til hinanden. Saa maa vi jo se at faa indrettet det. Jeg tænker at kunne komme til Omsk bedst i den russiske Paaske, der falder i Slutningen af April efter dansk Tid, eller senest midt i Maj. Saa jeg har tænkt at Thora skulde rejse fra sin Plads senest til den 1. April og saa tage lidt ud til Eder og være lidt hos Moderen inden Afrejsen. Men herom mere senere. Gud ske Lov at det gaar saa godt fremad med lille Søster Rigmor. Naar hun nu kommer hjem under Mors Vinger, skal hun nok blive rask igen. Jeg tænker, at Moder er helt glad ved at faa Astrid hjem lidt igen, men man maa jo ordentlig beklage Manden, der mente nu at have faaet sig en Kone og saa igen skal til at sidde alene ude i det fremmede Land. Det er ikke morsomt, det kan undertegnede tale med om. Hvad er dog det med Aage? Kan I dog ikke faa ham til at tage hende med den berømte Æbleskivepande? Saa længe han lever som Ungkarl, har jeg ingen rigtig Fidus til hans holden Diæt. Jeg er glad ved Efterretningen om, at I har faaet forpagtet Avlingen ud. Det bliver en stor lettelse for Mor, og jeg saa nok, hvor galt det gik, saa jeg tror, at I faar mere ud af det paa denne maade. I Dag har jeg faaet telegrafisk Meddelelse om, at Jørgensen er indtruffen i Kurgan. Den meget omtalte Dreyer tog en skønne Dag sit gode Tøj og gik sin Vej uden at give noget som helst Varsel. Han har vel mærket, at jeg havde underrettet J. om hans Planer og var klar over at hans Stilling var uholdbar. Nu faar vi se, hvad Fremtiden bringer i den Retning.

13

Thora – som blev Axels anden kone.

123 Jeg har i gaar afsendt for c. 400-500 Rbl. Pelsvarer til Jeppesen og har ogsaa gjort indledende Skridt til at arbejde med nogle af de Firmaer, som jeg besøgte derhjemme. Ida sidder og leger her ved Siden af mig og beder hilse Eder alle. Hun er glad og livlig, saa snart hun er fri for Anfaldene. Hermed sender jeg nogle Billeder til Fordeling. Jeg vil gerne give til Forsvarsindsamlingen de russiske og andre Mønter, som jeg lod blive derhjemme. Nogle af dem ere sjældne og har Værdi udover den nominelle, saa de skulde gerne i kyndige Hænder. Vil I besørge den Sag ordnet for mig? Nu til Slut mange venlige Hilsener til alle i de forskellige Hjem fra os begge ved Eders hengivne Søn Axel Redøhl