ABILD NYT 12. ÅRGANG
MARTS-APRIL 2012
Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød med liv og lys tillige; derfor, så længe verden står, nu efter vinter kommer vår livsalig i Guds rige. Tekst: N.F.S. Grundtvig 1846 Mel.: Emil Hartmann 1860
NR. 3-4
Jesus siger endnu i dag: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.” (Johs. 11:25). Og endvidere: ”Men hvad det angår, at de døde opvækkes, har I da ikke læst i Mose bog, i stedet om tornebusken, hvordan Gud talte til ham og sagde; ”Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke Gud for døde, men for levende…” (Markus 12:26-27).
Formålet med ”Abild Nyt” - at du får lyst til at søge Gud - at du får lyst til at læse i Bibelen
Jesus har sagt: ”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes fortabes,, men have evigt liv.” (Johs. 3:16)
Dronningens 40-års jubilæum som regent den 14. januar, 2012 Dronningen ved nytåret og ved 40 årsregent-jubilæet * i retrospekt og med kommentarer
af Moses Hansen ”Regnbuen” den 1. januar, 2012: ”… Jeg vil sige tak til vores dronning, som sluttede sin nytårstale med en dobbelt velsignelse ved at sige: ”Gud bevare jer alle! Gud bevare Danmark!” - Danmarks største behov er nemlig et møde med den levende Gud for at vække os af vores humanistiske søvn til erkendelse af vores behov for Jesus… Endnu et citat fra dronningen: ”Uanset hvilken alder, man har, vil et nytår altid være mulighedernes år!” - ja, fordi ”Guds barmhjertighed (nåde) er ny hver morgen” (Klagesangene 3:23), og ”som dine dage skal din styrke være” (5. Mosebog 33:25). Derfor vil 2012 være et mulighedernes år for dig og mig…” ”Regnbuen” den 16. januar, 2012: ”… Jeg hørte ikke dronningens tale i aftes (ved gallamiddagen på Christiansborg), men en avis skriver følgende: ”I modsætning til statsministeren var det ikke hurraer, dronningen afsluttede sin tale med, men ”Jeg beder alle rejse sig, og med mig udtale et ”Gud bevare Danmark”.” Jeg ved ikke, hvor mange proklamerede ”Gud bevare Danmark!” - men det var modigt og flot af dronningen at sige det ved en sådan middag - og især at bede alle tilstedeværende udtale det sammen med hende!”
Gud bevare os alle! Gud bevare Danmark! 2
Liv og Sjæl Beate Højlund, som nu er 86 år, blev enke som 45-årig efter 21 års ægteskab. Det virkede meningsløst, at hendes mand, sognepræst Asger Højlund (som var storebror til debattøren Niels Højlund), pludselig skulle dø som 48-årig fra hende og deres børneflok på syv, to sønner og fem døtre (I dag tæller familien 24 børnebørn, 10 oldebørn, og yderligere tre oldebørn er på vej). Men Beate Højlund tror på, at der var en mening med ægtefællens død, og i de 40 år, hun har været enke, har hun holdt fast ved, at mennesket ikke er overladt til tilfældighedernes spil. Beate Højlund er født og opvokset i Norge, men har siden 1950 været bosat i Danmark. Hun er cand. phil. i engelsk, forfatter og har oversat en række sange, som bl.a. er repræsenteret i Den Danske Salmebog. … Daglig bibellæsning var en del af livet i familien, og det holdt Beate Højlund fast efter tabet af ægtefællen. Hun ville læse nogle vers fra Esajas’ Bog i Det Gamle Testamente, som hun huskede som trøsterige. Hun tog dog fejl af kapitlerne, men de ord, som hun læste i Esajas’ Bog, kapitel 54, vers 11-13, ser hun i dag som sin åndelige redningskrans efter dødsfaldet: ”Du hjælpeløse, du stormhærgede, du, som ikke finder trøst, se, jeg sætter din mur af malakit og lægger din grundvold med safirer. Jeg sætter dine murtinder med rubiner, dine porte med karfunkler, og hele din ringmur med ædelsten. Alle dine sønner skal være oplærte af Herren, dine sønner får stor lykke.” - ”De ord ændrede min virkelighedsopfattelse. Efter tabet af min mand oplevede jeg Gud som fjern. Jeg tvivlede ikke på min kristne overbevisning, men jeg oplevede mig som et ligegyldigt fnug i universet, som ikke kunne være genstand for Guds omsorg. Ordene fra Esajas gjorde det tydeligt, at der var en Gud, som havde omsorg for mig. Gud var ikke fjern, men tæt på.” Beate Højlund er flere gange blevet spurgt, hvordan hun kunne bevare troen på en skabende og opretholdende Gud. Hun afviser, at sorgen såede tvivl eller vrede i hendes sind. ”I dag er det nærmest moderne at skælde ud på Gud. Det kan have sin plads, men jeg har ikke haft behov for at være vred på Gud, men har holdt fast ved en tro på, at vi ikke er over3
ladt i tilfældighedernes vold. Jeg tror på, at der er en mening med Asgers død, om ikke andet så den, at vi skal opleve, hvem Gud er, og hvad Han kan.” De senere år har Beate Højlund ofte tænkt på en kvinde, som hun lærte at kende, mens familien boede på Færøerne: ”Hun var enke og boede i et sorttjæret hus. Hun var meget fattig, for hun ejede kun en ko. Hun sagde ofte, at hun var glad, fordi hun var fattig, fordi hun mente, at det gav hende bedre mulighed for at opleve Guds velsignelse. - Tabet af min mand har vist mig, at når vi fratages alle ting, så kan vi meget håndgribeligt få lov at opleve Guds hjælp. For mine børn var tabet af deres far naturligvis en sorg, som har formet dem, men samtidig er de blevet præget af, at vi sammen har set, hvordan Guds støtte kunne opleves som en realitet. - Da jeg havde mistet min mand, var jeg frataget alt det, som ellers giver glæde i et menneskes liv. Jeg skal ikke forklejne, hvad vores børn betød, men min mand havde været en stor kilde til glæde i mit liv, og nu var han væk. I den situation oplevede jeg, at mit forhold til Kristus ændrede sig. Vi skal ikke glorificere lidelsen, men når man bogstaveligt talt er hjælpeløs og på bar bund, så oplever man, hvad Gud kan, og kilden til glæde kommer mere udelt fra Kristus...” (Fra artikel i Kristeligt Dagblad fredag den 18. november 2011 af
[email protected]) ”Jeg ser frem til den dag, hvor jeg ser min mand igen. Hvordan det bliver, ved jeg ikke, men jeg glæder mig og er spændt...” (Beate Højlund)
Missionærberetning fra Kasakhstan af Allan Smith Jeg så Katja første gang i forbindelse med en møde-rejse, jeg havde i 2003. Dengang var hun kun 8 år, og jeg overnattede hos hendes forældre, hvor jeg fik anvist et lille værelse. Da jeg lagde mig på sengen, var den hård som en dør! - og da jeg løftede lagnet og tæppet, så jeg, til min store overraskelse, at det faktisk var en dør, jeg lå på! Jeg fjernede døren og lagde mig igen, men nu var sengen alt for blød, og jeg lå som en banan! Jeg klodsede derefter sengen op med min store kuffert og forsøgte at sove på denne konstruktion... Næste morgen måtte jeg tidligt videre, da jeg skulle nå et møde. Under morgenmaden spurgte min værtinde mig, hvordan jeg havde sovet. Jeg fortalte hende, at jeg havde opdaget, at der var en dør under tæppet! ”Å-å-åh nej!” sagde hun, ”Jeg troede, min mand havde fået lagt madrassen ovenpå den! Det må du meget undskylde!” - Hun fortalte så, at grunden til døren, var at deres datter Katja havde en meget deform ryg, og derfor lå bedst på et hårdt underlag. Jeg sagde, at jeg gerne ville bede for Katja, og lagde min hånd på hende og bad i tro, og Helligånden kom meget stærkt over hende, og hun sagde: ”Gud rørte ved mig!” Derefter tog jeg afsked med familien. Jeg fik ikke senere lejlighed til at komme på de kanter. En dag i 2011, hvor jeg havde været til gudstjeneste i en meget stor kirke i Almaty, var der pludselig én blandt flere hundrede mennesker, der efter mødet, hilste: ”Hej Allan, hvordan har du det?” Jeg kunne selvfølgelig ikke genkende, at det var Katja! Hun mindede mig da om den dag, hvor jeg havde bedt for hendes ryg og sagde: ”Gud helbredte mig den dag, og siden har mit liv været normalt og uden smerter!” Tak, Gud! Og i dag er Katja en glad og helhjertet kristen, som er aktiv i kirkens ungdomsarbejde... 4
Er det tilfældigt at Babelstårnet og EU-parlamentet ligner hinanden?
Dansk EU-formandskab i første halvår af 2012 af Jørn Nielsen I skolens bibelhistorietime husker jeg billedet af babelstårnet. I mit barnesind så jeg det som et påbegyndt byggeri, der ville nå op til Himlen ”i sikkerhed” for en eventuel ny syndflod. Sådan svarede jeg da også, når læreren spurgte mig om grunden til dette tårn. Klassekammeraterne morede sig højlydt over mit svar, hvad jeg dog ikke forstod. Men min ”udlægning” ramte måske ikke så meget ved siden af. Dengang var EU endnu fremtid, og en parlamentsbygning var ikke på noget tegnebræt. Men billedet af det påbegyndte babelstårn stod der. Det var et af den hollandske maler Pieter Bruegels bibelske motiver fra 1563 og kan ses på ”Kunsthistorisches Museum” i Wien. Måske var Pieter Bruegels maleri ligefrem profetisk. For der er senere, med rette, blevet draget en sammenligning mellem babelstårnet og parlamentsbygningen i Bruxelles og gjort opmærksom på den påfaldende lighed i udseende. Dette ”tidens tegn” tror jeg personligt ikke, vi kan komme uden om. Bibelens tekst lyder sådan: ”Derpå sagde de: Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden…” (1. Mosebog 11:4). Det lykkedes som bekendt ikke. Herren tillod det ikke. Ånden i EU er den samme. En menneskeskabt enhed og et hovmodigt forsøg på at skabe sig et navn og guddommeliggøre sig selv i trods og ringeagt for Herrens navn og det navn, hvorved vi alene kan frelses, nemlig ved det fortabte menneskes eneste Frelser, vor Herre Jesus Kristus, som er ” ’stenen som blev agtet for intet’ af jer bygmestre, men som ’er blevet hovedhjørnesten’.” (Apostlenes Gerninger 4:11-12). (Fra klumme på Jørn Nielsens hjemmeside www.forkristus.dk)
59
Kommentar til H.C. Andersens Eventyr
Snedronningen af Blom Salmonsen Dér sad den lille Kaj i Snedronningens slot med et hjerte som en isklump og tumlede med forstandsisspillet, nogle flade, skarpe isstykker, som han lagde sammen på alle mulige måder. Han drømte endnu drømmene fra syndefaldet: Almagt lagt i menneskets hånd. Fra Snedronningen, forstandens gudinde, lød ned til ham det løfte: ”Kan du finde mig den figur, der hedder evighed, så skal du være din egen herre, og jeg forærer dig hele verden og et par nye skøjter.” Lad os bygge det tårn, der rager helt ind i himlen. Når de kemiske værksteders pionerer finder alle stoffets hemmeligheder, og kosmonauterne nu henter også himmelrummets goder, bliver kloden en velfærdsstat med lykke til alle. Friet for religiøse drømmes tågesnak vil vi træde ind i den store helhed, der gør alverdens mennesker til én slægt og realisere det virkelige paradis: de fagre riger på jorden. Da forråder vi ikke længer vort liv ved at brænde røgelse i stedet for at tjene mennesket. Og det vil undre os, at vi nogen sinde har ønsket en gud. - Sådan er det program, Snedronningen trykker den lille Kaj i hånden. Men det mærkelige sker: De fysiske undergerninger, vi strør om os, den almægtige teknik, der foreløbig har udløst de ny skøjter, hvormed kosmonauterne nu overfarer himlens isblå flade. Og den materialisme, vi er så glade for i vort daglige liv, har tømt os for tryghed og fyldt os med livsangst og fremtidsfrygt. Kærligheden er blevet kold - og hadet varmt. Hjertet blev gammelt ved kun at være klogt. Men også nu skal vort liv frelses ved, at vi bedende synger vor barndoms salmer, sådan som den lille Kaj engang lærte det. Kun som børn under den almægtige Faders øjne tåler vi at tumle med forstands-isspillet uden at tilbede vort eget virke og gøre os selv til Gud. (Skrevet af 73-årige Blom Salmonsen, tidligere skoleinspektør i Århus, i ny bog i 1964)
Ligner det ikke vor tid?? ”Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne tanker!…” (Esajas’ Bog 5:20-21). 6
Et skibbrudsvarsel - et nyt Titanic? * af Johny Noer Det er for mig ingen tilfældighed, at jeg her til morgen (15.01.12) vågnede med den klare tanke, at det var i 1912, at luksus-passagerskibet, Titanic, gik ned! Det vil sige, at det er 100 år siden, at den gigantiske ’synkefri’ luksusliner forliste den 14. April efter en kollision med et isbjerg i farvandet omkring Newfoundland. Ej heller ser jeg det som en tilfældighed, at den 14. Januar, 100 år efter ’Titanics undergang’ forliser luksus-cruiseren ’Costa Concordia’ ud for Italiens vestkyst. Passagererne har beskrevet ulykken som ’et nyt Titanic’ - og det skal nok i reportagerne blive omtalt, at dette forlis er et tragisk 100-års jubilæum… Det er heller ikke for mig en tilfældighed, at jeg i dag - to dage efter krydstogtskibet med de mere end 4000 ombordværende forliste ved øen Giglio - i min daglige bibellæsning læste et afsnit i Ezekiels Bog (16:49-50), som henviser til illusionen om ’den synkefri luksusliner’: ”Dette var Sodomas synd: De levede i storhed, overflod og sorgløs tryghed… de blev hovmodige og gjorde, hvad der var afskyeligt for Mig.” ’Det uforståelige skibbrud’ i 100-året efter Titanic rejser for mig spørgsmålet: ”Er dette endnu et varsel fra Gud?” ”Vi sad i to timer i redningsbådene og græd,” fortæller passagererne. Hvad skal der til før velfærdssamfundet vågner op til den grusomme virkelighed, at Sodomas synd fører til Sodomas dom?… og Sodomas dom er hårdere end nogen anden dom, fordi ’Sodoma-afskyeligheden’ er værre end nogen anden synd… (Ezek. 16:52).
Titanics forlis af E.V. Det var natten mellem den 14. og 15. april, 1912, at ’verdens største og angiveligt sikreste’ skib, ejet af rederiet White Star Line, på sin jomfrurejse fra England til New York stødte på et isbjerg og sank kl. 2.20 efter at have holdt sig flydende i 2 timer og 40 minutter... Det har ikke været let at fastslå nøjagtigt hvor mange mennesker, der omkom. Det engelske handelsministeriums tal på 1503 er det mest sandsynlige, men tallene 1635, 1517, 1490 har også været nævnt. Der overlevede 139 besætningsmedlemmer, 119 mandlige passagerer, 339 kvinder og 54 børn, i alt 651 personer. 7
Danskerne er så ”tilfredse” af redaktør Henri Nissen Når man betragter danskerne i dag, så er der rigtig mange, som har ondt i sjælen Vi er som folk forhutlede og faderløse. Vi er som får uden hyrder. Udover de fysiske sygdomme, florerer der så mange psykiske lidelser, som aldrig før. Relationerne bliver brudt, familierne falder fra hinanden… Men samtidig giver danskerne mærkeligt nok udtryk for, at de er ”tilfredse”. Faktisk er vi nogle af de mest tilfredse i verden, hvis man skal tro diverse undersøgelser. - Det er godt ar være taknemlige, men måske hænger danskernes overfladiske ”tilfredshed” sammen med, at de ikke tror, det KAN være anderledes? Måske er det også udtryk for den danske jante-mentalitet. ”Vi skal jo ikke tro, vi er noget. Heller ikke, når vi er syge og elendige. Vi betyder jo ingenting… Der er jo ingen, der bryder sig om os alligevel.” - Så vi lider i stilhed. Men der er jo én, der bryder sig om os: ”Hvor ofte ville jeg ikke samle jer, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke,” sagde Jesus, da Jerusalem afviste ham. - Og han profeterede, hvordan det ville gå dem, der afviste ham: ”Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt.” (Mattæus 23:37-38). - Det er også situationen i Danmark. Vi er overladt til os selv, fordi vi som folk har fravalgt Gud. Selv om mange er medlemmer af folkekirken eller en anden kirke, så er antallet af praktiserende, troende kirkegængere det laveste i verden. Vi er et af verdens mest ugudelige folk. Og som bekendt har vi for øjeblikket en regering og et flertal i folketinget, som har meget travlt med at udviske alle tegn efter Gud og den kristendom, som engang gjorde Danmark til et af de rigeste og mest sociale lande i verden… Nu er vi overladt til os selv, som vi har ønsket det… Men Jesus siger stadig - også til os danskere - ”Kom til mig…” (Mattæus 11:28). (Leder i ”Udfordringen” den 16. Februar 2012)
Under et besøg i januar i Cameroun skrev Henri Nissen bl.a.: ”I denne uge modtog en kristen med forbindelse til Udfordringens radio-arbejde i det nordlige Cameroun et trusselbrev fra bevægelsen Boko Haram. Han har selv været en meget aktiv fundamentalistisk muslim. Men efter et natligt syn begyndte han at læse i et lille Ny Testamente og blev kristen. Hvor han før prædikede omvendelse til islam og overholdelse af sharia-loven, prædiker han nu det kristne budskab om nåde og tilgivelse. Men hans nye tro har medført alvorlige konsekvenser: uretfærdig fængsling, forsøg på at tage hans kone fra ham, og at familien ikke vil kendes ved ham... Det er som regel livsfarligt, og i hvert fald forbundet med alvorlige konsekvenser, at stå offentligt frem og bekende sin tro som kristen i denne del af landet, som er 99,9 pct. muslimsk. Som regel forbliver de nye kristne hemmelige. Men det bemærkes, når de ikke møder op i moskéen til bøn, og så begynder forfølgelserne ofte… Boko Haram, som betyder ”Skolen er forbandet” (dvs. den vestlige i modsætning til Koranen), står bag urolighederne i Nigeria, hvor mange er blevet dræbt, og bevægelsen forfølges nu af myndighederne i Nigeria og andre lande.” (Fra artikel i ”Udfordringen” 19. Januar, 2012). 8
En dugfrisk hilsen fra Israel fra vore Middelfart-missionærer,
Anne-Lise og Peter Løbner Madsen (Fænøsund Park 16, 1. tv., 5500 Middelfart) den 3. Februar, 2012
”Vi hører, I er ved at få vinter derhjemme. Her er det koldt med regn, storm, lyn og torden, men Israel trænger til regn, så vi må ikke klage…” ”Her i Israel hører vi dagligt om trusler imod Guds folk. Raketter kommer jævnligt ind over landet fra Gaza, og Irans atomprogram bliver omtalt i pressen hver dag. Antisemitismen vokser over hele verden, så fjenderne kan angribe, så snart de får et signal. Vi er her for at minde jøderne om, hvad Guds ord siger, og opmuntre deres tro på Israels Gud. Og samtidig er der flere og flere, der søger Gud og begynder at bede hver dag. Der er lige kommet en anbefaling fra Knesset om, at folket her skal knytte tættere bånd til de evangeliske kristne. Den nye bibel, som indeholder både Det nye og Det gamle Testamente, er nu givet ud gratis til over 2.500 forskellige ledere i Israel, og 40 af Knessets politikere har fået et eksemplar. Netanyahu har fået den, og Bibelselskabet har fået takkebrev fra ham. Vi takker Gud for, at han som landets leder går foran med at holde bibelstudier hver måned for alle i Knesset, der vil være med. Bed meget for ham og de andre ledere, som er udsat for hårde angreb fra mange sider, at de må søge deres tilflugt hos Gud og få visdom fra Ham. Vi har lejet en lejlighed i Natanya, da det ligger nærmere de nye projekter, vi er i gang med at hjælpe. Og vi vil gerne gøre så meget, vi kan i det første halvår af 2012, da vi føler, tiden er kort, og Israel trænger til trøst, opmuntring og støtte. Så vi regner med at blive hernede til 2. marts, hvor vi rejser hjem i 3 uger for bl.a. at fejre Peters 80 års fødselsdag. Derefter vil vi gerne være her i 3 måneder, så vi kan hjælpe de mange, der har henvendt sig til os om hjælp. I dag har vi været ude og besøge en organisation, der samler mad fra landmænd, supermarkeder og andre steder og deler ud til de fattige hver torsdag. De fleste medarbejdere arbejder frivilligt, og et stort indkøbscenter har stillet en stor parkeringskælder til rådighed, hvorfra uddelingen kan foregå hver uge…” (E-mail:
). E.V.: Nye projekter, der appellerer til Anne-Lise og Peter Madsen at støtte - med hjælp fra givende venner i bl.a. Danmark - er: 1) Mad til fattige immigranter, holocaustoverlevende, enlige forældre med små børn og andre… 2) Handicappede børn og unge, samt sårede og invaliderede soldater, som alle nyder godt af et heste– og hunde-træningscenter… 3) En hel landsby, specielt bygget til børn, der er misbrugte og har dårlige nerver. (30% af dem er nye immigranter fra Etiopien)… 4) o.s.v o.s.v - Det er fantastisk, hvad Anne Lise og Peter Løbner Madsen på denne måde har kunnet hjælpe med i årenes løb i Israel… Man kan støtte gennem ”Missions-Nyt”, Bank-konto 9570-0006139450, mærket Projekt 5215.
9
Syn for det vigtigste - af Beate Højlund E.V.: For nylig fik jeg en bog forærende af læserbrev/kommentator-skribent, pensioneret lærer, Kamma Ankjærø, Århus, der altid underskriver sine stykker med fuld adresse, Ny Munkegade 80. Vi er blevet meget gode venner, og den bog, hun sendte mig, vidste hun, ville falde helt i min smag. Det var ”En skål havregrød” med (bramfri!) andagter af Beate Højlund (se artikel om hende på siderne 3 og 4). - I sit forord skriver hun, at det er et genoptryk af små stykker (53 i alt, har jeg talt), som hun med ugers eller måneders mellemrum har skrevet til Indre Missions Tidende, og at ideen til at samle dem i en bog ikke var hendes egen, men forlagsleder Thomas Bjerg Mikkelsens, som også har brugt ”hoved og mange timer” på at finde billeder, der kunne understrege det skrevne. Og hun skriver til sidst: ”Disse strejftanker er ment som påmindelser om det grundlæggende i vor tilværelse: Guds tilværelse i hele vort liv, småt som stort.” - Bogen udkom på Lohses Forlag i 2007.
Et af Beate Højlunds små stykker med titlen ovenfor ”Det er svært, når synet begynder at svigte - uanset om man er ung eller gammel! Noget af det kan afhjælpes, men jo ikke altid, og det må være umådelig svært at få vejen til synet helt spærret. Så er det godt, at der er noget, der hedder det indre øje, hvis syn aldrig behøver at svækkes. Behøver at svækkes, siger jeg, men faktum er jo, at det netop tit bliver svækket. Såmænd også hos mennesker, der ikke engang behøver læsebriller! Svækkelse af det indre øje var en kendt ”sygdom”, også på Jesu tid: ”De skal se, men intet forstå”, sagde Jesus. De så, hvad han gjorde, men ikke hvem han var. Mange af os har engang set, hvem Jesus er, men som tiden går, og vanskelighederne tårner sig op, overser vi, hvad Jesus gør, og brillerne dugges af dagliglivets fortrædeligheder. Jovist tror vi, men troens kraft og glæde fordamper, fordi det indre øje er blevet svagt. O Jesus, åbne du mit øje, at jeg må se, hvor rig jeg er! Jeg har en fader i det høje, som faderomhu for mig bær’. Jeg har en broder ved Guds side, som altid træder frem for mig… Jeg har en talsmand midt i nøden… Sådan synger Lina Sandell og slutter med den bøn, som alle disse kendsgerninger munder ud i: O Jesus, lær mig frydetonen for, hvad du gav til salighed… Langt vigtigere end at det ydre syn bevares, er det, at det indre syn forbliver usvækket eller helbredes for sin blindhed. At have en almægtig far, der elsker mig og har omsorg for mig, at have en bror, der dækker mit ynkelige liv med sit, og at have hans ånd til at minde mig om alt dette og tænde håbet om evigt liv og fred i Jesu blod! Er der noget, der er vigtigere end alt dette?
På næste side ses Lina Sandells vidunderlige sang i sin helhed 10
Lina Sandell (1832-1903) På dansk fra ”Sangbok for norsk ungdom” Ungdomsforbundets Forlag, Oslo, 1945
O Jesus, åbne du mit øje! O Jesus, åbne du mit øje, at jeg må se, hvor rig jeg er! Jeg har en fader i det høje, som faderomhu for mig bær’.
Jeg har en talsmand udi nøden, en trøster og husvaler god. Jeg har et evigt liv i døden, en evig fred i Jesu blod.
Jeg har en broder ved Guds side, som altid træder frem for mig. Jeg har en nådestrøm så vide, som himlens hvælving strækker sig.
Jeg har et evighedens rige, et nåderige, det er sandt! Jeg har en krone uden lige, en arv, som Jesus til mig vandt. Ej burde jeg da gå og sørge, jeg er en mægtig konges brud. Skønt vantroen mig tit mon spørge: Hvor er din højhed og dit skrud? O Jesus Krist forøg mig troen, at jeg må se min herlighed. Og aldrig, aldrig glemme kronen, du har beredt fra evighed.
11 11
FRA EVIGHED TIL EVIGHED Antisemitismen og de sidste tider ny bog af
læge Erik Fanøe Forlagets boganmeldelse: Intet andet emne i kristne forsamlinger, artikler og bøger er så meget fremme i tiden som Bibelens profetier om vor klodes sidste tid før de store omvæltninger, der vil føre til skabelsen af en ny jord, som forudsagt sidst i Johannes’ Åbenbaring for intet andet i tiden er så vigtigt som at forstå, hvad der er sket, og hvad der vil ske for øjnene af os i TV: Israels genfødsel i 1948, naturkatastrofer som tørke, jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, sygdomme som AIDS, der affolker den 3. Verden, krige og oprør i Europa, Mellemøsten og Asien, verdensøkonomiens sammenbrud og den falske Messias Antikrists kommende fremtræden som verdensredningsmand. Alt sammen forudsagt af jødiske profeter og af Jesus selv i hans sidste store eskatologiske tale på Oliebjerget. Næste verdensomfattende tegn bliver sandsynligvis bortrykkelsen af den kristne menighed som forudsagt i 1. Tessalonikerbrev 4:13-18. Tiden er nær! Forfatteren til denne bog har gennem et langt liv beskæftiget sig med disse profetier og giver her en oversigt over Bibelens store linier med Israel som omdrejningspunktet. Kun gennem dette folk har den evige Gud kundgjort sine planer med menneskeheden og kun gennem dette folk vil han virkeliggøre dem trods verdensmodstand. Bogen kan købes i kristne boghandler eller direkte fra: Forlaget Ova, Skolevænget 1, 9550 Mariager. Tlf. 51 19 29 39. E-mail: Bogen er på 102 sider og koster 145 kr.
12
I S R A E L rager det mig? fra
Mariager Højskoles kursus-annonce i ”Udfordringen” Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der er så megen ballade mellem israelerne og palæstinenserne? Hvem har ret til landet? Hvordan skal vi som kristne forholde os til det, der sker i Mellemøsten, og skal vi i det hele taget forholde os til det? - Du har nu mulighed for måske at få svar på de mange spørgsmål, der trænger sig på omkring hele mellemøstproblematikken. Først og fremmest er Israel stedet, hvor de fleste af Bibelens bøger er blevet skrevet, og det gamle testamente er også jødernes historie. Hele vor vestlige verdens åndelige rødder finder vi også i dette land. Jesus var først og fremmest jøde. Læsningen af det nye testamente får nye dybder, når man kender lidt til dets jødiske kontekst. Højskolekurset vil også indeholde undervisning i Mellemøstens historie, jødedommen og islam, zionismen og jødernes tilbagevenden, holocaust, sprog og kultur, demokrati og folkeoplysningens vilkår i Mellemøsten, med videre. Karen Margrethe Kirk (53) og Poul Kirk (61) vil være undervisere på kurset. De bosatte sig for 20 år siden i Israel et halvt år sammen med deres fire børn. De sidste 10 år har de tilbragt to måneder hvert år i landet, og i de senere år har de været rejseledere på ture til området. Karen Margrethe er især optaget af jødedommen, kulturen og sproget og har læst hebraisk både i København og i Jerusalem. Poul har i mange år arbejdet med Mellemøstens historie, politiske udvikling og kirkens særlige ansvar for Israel og det jødiske folk. Sted: Mariager Højskole, Hjulhusvej 12B, 9550 Mariager. Tlf.: 96 68 26 68 Pris: To/tremandsværelse: kr. 1.850,- Eneværelse: kr. 2.000,- (begrænset antal) Tid: Søndag den 24. juni, 2012, kl. 15, til lørdag den 30. juni, 2012, kl. 15 Sidste tilmeldingsfrist er den 1. juni, 2012 Der vil efterfølgende være mulighed for at tage med på en rejse til Israel fra 4. juli til 11. juli 2012. Rejsen er ikke med i højskoleopholdet og den vil koste kr. 11.695,13
HVEM SIGER,
GUD IKKE ER TIL ? af Jim Bishop Der findes ingen Gud. Alt det forunderlige, vi ser omkring os, skyldes rene tilfældigheder. Ingen almægtig hånd har skabt universets myriader af stjerner. De er kommet af sig selv. Ingen holder dem fast i bestemte baner. Jordkloden har selv givet sig til at rotere, så havene bliver på deres plads og ikke løber ud i rummet. Nyfødte børn lærer selv at græde, når de er sultne eller føler smerte. En lille blomst har opfundet sig selv, for at vi kan udvinde digitalis af den og helbrede dårlige hjerter. Jorden har inddelt sin tid i dag og nat og har selv tippet sig en smule, så vi får vekslende årstider. Uden magnetiske poler ville menneskene aldrig have kunnet navigere over havet eller igennem luften - men polerne voksede bare frem uden videre. Hvordan med sukkerregulatoren i bugspytkirtlen? Den sørger for, at vi får tilstrækkeligt med blodsukker til at holde energien oppe. Uden den ville vi alle gå i koma og dø. Hvorfor ligger sneen oppe på bjergtoppene og venter på, at den lune forårssol skal smelte den lige præcis, når de nyspirede afgrøder på markerne nede i dalen har brug for de livgivende dråber? I sandhed en lykkelig tilfældighed. Menneskets hjerte slår uden ophør i 70, måske 80 år. Hvem sørger for, at det får tilstrækkelig hvile mellem hvert slag? Nyrerne filtrerer giftstofferne fra blodet og lader de gode og nyttige ting blive tilbage. Hvem har lært nyrerne at skelne det ene fra det andet? Hvem udstyrede mennesket med en tunge så smidig, at den kan forme ord, og sørgede for en hjerne til at forstå ordene med - noget som er nægtet alle andre skabninger? Hvem viste kvindens livmoder, hvordan den skulle tage imod to menneskers kærlighed og blive ved med at dele det lille bitte æg, indtil det spæde barn har det rette antal fingre, øjne og ører og hår på rette sted og kan komme ud i verden lige netop, når det er stærkt nok til at kunne klare tilværelsen? Hvem siger, Gud ikke er til? (Tilsendt af Alice Therkildsen, Skjern, som har fundet det i ”Det Bedste” for januar 1989)
14
Den morsomme tegnings eneste tilknytning til artiklen nedenfor er, at forfatteren nævner Grønland, hvor han og hans familie boede en årrække.
Hvor går vejen hen?
af Bjarne Nederby Jessen
I en anekdote om Albert Einstein fortælles det, at han ikke kunne finde sin togbillet under en togrejse, men konduktøren stolede på ham. Senere lå Einstein alligevel nede på gulvet og ledte under sæderne efter sin billet. ”Det behøver du slet ikke!” sagde konduktøren. ”Jo,” sagde Einstein, for jeg har glemt, hvor jeg skulle hen!” Det er vigtigt, at vi ved, hvor vi skal hen - også i 2012. Og her er det vigtigt at huske på, at Jesus sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet”. Jesus er den vej, vi skal følge, hvis vi vil finde meningen med livet og vil leve i Skaberens ønsker med vores liv. Anekdoten om Albert Einstein minder mig om et citat af den dansk/grønlandske polarforsker Knud Rasmussen fra hans Laplandsrejse i 1907: ”Der var engang en Tid her på Jorden, da der var mindre Visdom og mere Lykke til, Menneskene var mere enfoldige og mere fornuftige end nu, og man fortæller, at de levede Livet for Livets egen Skyld.” Hvor er der megen livsvisdom i det citat og noget af det oplevede vi under vores 13 år i Grønland blandt grønlændere, der har et andet og mere positivt forhold til livet og til tiden, end vi har i vores fortravlede, materialistiske vestlige verden. Vi må lære at forstå, at ikke al udvikling ER udvikling, i mange tilfælde er det afvikling - og det oplever vi i vores tid, hvor mennesker vender sig væk fra deres bestemmelse, at leve efter Skaberens anvisninger, sådan som vi finder dem i Bibelen. Gud har skabt os., men som Prædikeren siger i den gamle oversættelse: ”Gud skabte menneskene som de bør være, men de har så mange sære ting for”. Vi har i sandhed mange sære ting for. Vi må standse op og vende om til livets Gud og hans søn, Jesus Kristus vores frelser. Vi har brug for, at det danske folk vender sig fra de mange sære ting og vender sig til Jesus, vores Frelser. Lad det ske. Lad 2012 blive året, hvor mange i Danmark finder tilbage til meningen med livet. Tænk, hvis kommende generationer (hvis ikke Jesus er kommet igen forinden) vil sige, at det var i 2012, vi så en ny folkelig og åndelig vækkelse bryde igennem i Danmark, hvor mennesker valgte at leve med og for Jesus og lod hele deres liv være præget af det - også i samfundslivet og i det politiske liv. (Fra leder i den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen” torsdag, den 12. januar, 2012)
15
Det levende vand af Johny Noer (fra ”Tavlerne”, www.noer.info den 01.02.12):
t
I dybet af hver menneskesjæl er der en længsel, ja, et begær efter ’det absolutte’., hvilket viser, at ’de dødelige’ bærer evigheden i deres hjerter. For nogle er dette uudholdeligt, og de forsøger af al magt og med alle ’læskende’ midler, de kender til, at slukke denne brændende tørst. Men den kan kun stilles fra den hemmelighedsfulde (og dog så krystalklare) drik, der kaldes ’det levende vand’. Jesus siger om vandet fra denne verdens brønde, at: ”Enhver , som drikker (deraf), vil tørste igen,” mens han om ’det levende vand’ siger: ”men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste…” (Johs. 4:13-14). Her er der ikke tale om ’overfladevand’, eller vand, der udspringer fra ’Lovens Tavler’: de 10 bud på Sinais bjerg, men om vand, der giver den tørstende og drikkende en ny indre frihed! - ”Det vand, som jeg giver ham,” erklærer Jesus, ”skal i ham blive et kildespring til evigt liv.” (v. 14). De politiske, religiøse og filosofiske brønde, vi kender til, er alle sprukne, og de skinnende gulddukater, som ligger fristende på bunden, kan slet ikke stille hjertets råb... ”Om nogen tørster!” (råbte Jesus på festens sidste dag), ”han komme til mig og drikke! Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand.” (Johs. 7:37-38).
”Regnbuen” (28.01.12) af Moses Hansen Et ugeblad i denne uge fortæller om en 14-årig pige, som begik selvmord, fordi hun syntes, hendes liv var værdiløst. Hun er desværre ikke en undtagelse. Mange mennesker i alle aldre begår selvmord, eller forsøger derpå, fordi de oplever sig værdiløse. Efter forskellige rusmidler forsøger de at drukne tanken om at være værdiløs. - Kære ven! Du er elsket af Gud. Du er dyrebar for Ham - og du er utrolig værdifuld. Lad denne sandhed plante sig dybt i dit liv - og fortæl andre den samme sandhed. Derved er du med til at redde liv. (pottermagerens-hus.dk). Redaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 Middelfart Tlf. 64 41 20 31 Mobil: 29 32 82 54 E-mail: [email protected] Danske Bank: Reg.: 3420 Konto: 4694068332 Tryk: ”Friheden”, Nors
