7.X-PRESSEN Rødovre Skole 7X - november 2011
EKSTREMT HÆRVÆRK 7.X fra Rødovre Skole skriver om rettigheder og pligter
Rødovre Skole 7X - november 2011 - side 2
Regningen for hærværk er stor på Rødovre skole AF Hans Kaspersen
Der bliver lavet hærværk fori tiden på Rødovre skole. Der bliver smadet ruder, tændt bål i skolegården, og der blev endda lavet en stor vandskade i en af bygningerne. Man har fanget nogle af dem der gjorde det, men det betyder jo ikke, at man har stoppet al hærværk på skolen Det betyder bare at man mindsker hærværken en smule. det giver nogle kæmpe regninger til skolen. Her er nogle af priserne: Ca. 50 smadrede ruder til 50.000 kroner siden sommerferien. en vandskade i en bygning til over 500.000 kroner. Så det
Der bliver lavet hærværk for tiden på Rødovre skole. Der bliver smadet ruder, tændt bål i skolegården, og der blev endda lavet en stor vandskade i en af bygningerne. Man har fanget nogle af dem der gjorde det, men det betyder jo ikke, at man har stoppet al hærværk på skolen. Det giver nogle kæmpe regninger for hærværk på skolen. Her er nogle af priserne: Ca. 50 smadrede ruder til 50.000 kroner siden sommerferien. En
er rigtig dyrt at betale af, hvis de bliver fanget, og der kommer renter på gennem årene. Det gælder også, hvis man er under den kriminelle lavalder. Man kan nemlig få en kæmpe gæld når man bliver voksen, man kan også blive taget fra forældrene og blive sat på kostskole elller børnehjem og gælden kan vokse fra f.eks. 100.000 kroner til 500.000 kroner. Rødovre skole har derfor besluttet at sætte overvågningskameraer op rundt omkring på skolen, så dem der laver hærværk bliver genkendt og meldt til politiet.
I denne port har der været antændt ild iflg,. skolens vagt. FOTO: Hans Kaspersen
HVAD KOSTER HÆRVÆRK? AF Lasse Mathias Kann og Christian Mortensen
hærværk på rødovre skole. en meget dyr vandskade. Billedtekst her. FOTO:
På rødovre skole er den skole som er mest plaget af hærværk, fyrværkeri i skole gården bål i skolegården og knalderter i skolegården det er helt vildt så meget hærværk der på rødovre skole det er ihvertfald ikke en god ide at være der om aftenen fordi der er vagter og politi derovre. og der er mere hæværk end der nogensinde, har været. Der er blevet smadret 50 ruder siden sommerferien og der er blevet tændt bål i skolegården imens der var forældre møder med
børnene, og det koster ca. 85000 kr. Der er blevet fundet ud af at ca 3 unge/ børn har lavet hærværk i rødovre og i gamle huse. F.eks. Er der lavet en vandskade på rødovre skole. til flere 100.000 tusind kr. tapeten er blevet revet af overalt. I sebilius parken er der så meget graffiti at det koster omkring 20.000 kr. Det der normal bliver smadret er ruder og denslags glas. Vinduer koster omkring 1500 kr. En vandskade som på rødovre skole kan
koste 500.000 kr. Graffiti fjerning koster 995 kr. En normal brændskade som at sætte ild til en skraldespand så der skal lægges nyt gulv og tapet koster 1000 kr. Hvorfor gør de unge det? Fordi de er mange om aftenen og så har de ikke noget at lave så derfor laver de hærværk det starter måske med at en af de andre siger at en anden skal kaste en sten op mod en rude også gør de det og sådan opstår hærværk.
Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Tue Bech. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Eleverne Bestemmer: Awo Mahamoud Adam, Julie Trantoft Svanberg, Monira Ismail Abaneh, Neriman Kilic, Simone Overgaard Persson, Sophie Kristine Nyholm Kristensen. Hærværk!: Asser Nezar Madhy, Christian Elimar Mortensen, Frederik Steffen Hechmann Madsen, Hans Sindberg Kaspersen, Lasse Mathias Kann, Mathias Laurentius Bardorf. Rettigheder og pligter derhjemme: Andreas Bergstrøm, Oliver Jaqué Dobkin Jensen, Philip Labæk Hedetoft, Qayum Afzal, Tuncay Er. Stikker?: Ditte Gildsig Madsen, Frederik Pamvig Jensen, Isabella Blaabjerg Lund, Julian Havenstein Hansen, Line Hørlykke Jensen, Samira Bamford Kleit.
Rødovre Skole 7X - november 2011 - side 3
BØRN OG HÆRVÆRK Mange børn der laver hærværk - men hvorfor gør de det ? Af Asser Madhy Børn der laver hærværk kan komme i meget store problemer fx. de kan ryge i fængsel, og hvis de er mindre årige kan de ryge på børnehjem. Børn der ikke laver hærværk er kloge, fordi de er kloge nok til at lade vær. Børn over den kriminele lav alder, kan godt ryge i fængsel, især vis de laver hærværk og hvis de laver noget kriminelt for eksempel vis de stjæler ting som guld, sølv eller penge kan de også i ryge i fængsel. Børn kan også komme til at lave hærværk hvis de er sammen med
laver hærværk, det kaldes gruppepres. Gruppepres er det samme, som man for eksempel, hvis man er sammen med nogle der ryger, kan en af dem der ryger sige "kom nu tag et sug", man kan komme til at tag et sug, og for vært sug bliver man mer og mer afhængelig. HÆRVÆRK De fleste der laver hærværk, føler sig seje, men det er de ikk. De er bare ikke særlig kloge, fordi de ikke hved hvad det kan medføre, det kan medføre at de måske ryger i fængsel, eller børnehjem vis du er
mindreårige. Hærværk kan komme til at koste 100.000 kroner! og vis du er vanvittig kan det komme til kan koste flere millioner!. at lave grafitti er også hærværk, det er også ulovligt,at brænde et hus ned er ikke hærværk, det er kriminelt. vis man ødelægger andres ting, kaldes det hærværk, vis man ødelægger vinduer er det hærværk . Hærværk er meget ulovlidt også vis du bare laver graffiti, eller smadre vindure , at springe en bygning i luften er ikke hærværk, det er kriminalitet ..
På Rødovre skole er der også Hærværk Dette er en dør som der er noget graffiti på, Grafitti er hærværk fordi du ødeleægger en anden mands egendom, det, er det samme, som for eksempel vis du ridser en bil med din nøgle eller noget, eller vis du ødelægger en anden mands egendom , hvad nu vis en anden mand gjore det med dig ?.
Hærværk er ikke i orden! Frederik madsen og Mathias bardorf Anna 26 år , grønthandler Jeg synes at hærværk er noget rigtig lort og at man skal stoppe med det. H vis jeg nogensinde ser nogen som laver det vi jeg prøve på at stoppe dem . Og ja jeg har selv lavet hærværk men det er jeg stoppet med . Men hun synes stadig at det er noget skidt at lave .
Christopher Quintmedarbejder Jeg synes at det er meget dumt at lave hærværk og at man skal holde sig fra det . Men jeg har lavet det da jeg var de 13 14 15 år. jeg vil selvføgelig prøve at stoppe det vis jeg ser det men kun vis jeg kan .ellers ville bare lade dem gøre det vis jeg ikk kunne gøre andet .
Mr.Lind , skomager Jeg synes at det er noget dumt noget og at man skal have hårdere straffe for at lave hærværk. og jeg kender ikk nogen som har lavet det og har og vi heller aldrig lave hærværk
Mogens 50år Jeg synes at det er okay at lave hærærk vis man kan kontrolere det . Og vis jeg ser det vil jeg hente min mor . Jeg har aldrig lavet hærværk og men jeg kender nogen som har lavet hærværk . Og jeg har også set det mange mange mange gange uden at gøre noget ved det
Rødovre Skole 7X - november 2011 - side 4
Lovens venlige arm Interwiew med Politimand Jørgen Thomsen AF Line Jensen Vi stillede nogle spørgsmål til Jørgen Thomsen, som der er politimand omkrig ''Stikker'' eller ''vidne'' -Er du nogensinde blevet kaldt en stikker, selvom du arbejder i politiet? ''Nej det har jeg ikke.'' -Hvad ville politiet gøre, hvis i ikke havde nogle stikker/vidner? ''Vi har DNA og beviser.'' -Hvad synes du selv en stikker er? ''En stikker er hvis man
siger en hemmelighed til sin bedste ven, og man siger at han ikke må sige det til nogen. Men så han gør det alligvel.'' - Har i haft vidne eller stikker, som der ikke ville fortælle hvad der er sket? ''Man har lov til at sige, at man ikke ikke ville sige noget hvis man selv har lavet hærværket. Men hvis man var til stede, så har man en pligt til at sige hvad der var sket.'' - Har du nogen sinde
Jørgen Thomsen er politiets SSP medarbejder. Foto: Line Jensen
om din venner, kollegaer eller Familie? ''Nej, ikke som jeg kan huske. Men der var engang da jeg var barn, hvor jeg skullle vidne.'' - Hvad gør i for at beskytte dem der vidner? ''Føri tiden måtte man gerne bruge anonyme vidner, men der har også været noget med at man ikke skrev hele navnet. Men man kan også sige til dem der har gjort noget forkert, at hvis de truer dem der har vidnet, så kan de komme i fængsel.''
- Kan du nævne nogle gode sager, som vidnerne har gjort for at opklare sagen? ''Nogle sager, bygger på vidneforklaringen.''
Billedtekst her. FOTO:
Hvad er en stikker? De unge er hurtigt til at kalde hinanden "stikker" - men hvor kommer ordet fra? AF Ditte Madsen En så kaldt stikker er en der siger noget til nogle, som de har set eller været med til, eller så hvem gjorde det. Hvis så man siger det videre til en lære. Eller hvis politi er indvoldverte og man siger det til dem. Er der stor
chance for at man bliver kaldt stikker. Det som børn og unge kalder en stikker er hvis man prøver og hjælpe med at opklare nogle ting. Fx hærværk og nogle ved hvem det er og så de siger det videre til en lærer
eller politiet. Så vil de unge i dag blive kaldt en stikker. Men politiet vil kalde det et vidne. En stikker i gamle dage var en i krigen der sagde til modstanderne hvor krigerne gemte sig, og fik penge for det. Og fik
skånet sit liv. Når fx en rocker stikker eller som politi kalder det et "vidne". Kan det ske at de andre rocker kommer efter personen der stak de andre rocker, og muligvis vil slå ham ihjel hvis de får chancen.
Jørgen Thomsen's mening: Vi har talt med Jørgen Thomsen som er politimand i Rødovre. Der har noget at gøre med hærværk på Rødovre skole. Han sagde "jeg vil sige en stikker er en der
har sagt en hemmelighed til en personen, og med det sammen går hen og siger det videre til andre". Det kaldte han en stikker. Men de unge siger at hvis man fortæller politiet noget er det en stikker. Men ikke ifølge politiet.
fortælle dem noget. For det jo det er en tillidserklæring til den voksne det bliver sagt til. Der kommer flere problemer og når ingen børn vil sige noget står de voksne over for et uløseligt problem. Hvis de voksne ikke kan eller vil opbygge tillid kan de ikke
gøre noget ved de virkelige problemer, som de ikke kender til, og det ender tit med kollektive straffe og verbale skideballer, som så igen betyder at børnene mister tidllid til, at de voksne kan eller vil hjælpe dem. Hvad er det, der får børn til at true andre børn med
tæv mens hele klassen kigger på uden at gøre noget? Og når læreren vil vide hvad der er sket siger de bare, at de ikke så noget. Men hvis hendes ven spørger, får hun et resume af begivenheden. Og hvis nogen sagde noget til læreren, ville de blive kaldt stikker i stedet for.
Når man bliver voksen er der blevet lavet mange ordninger der retfærdiggør sladder på arbejdspladsen hvor man kan sladre anonymt til ledelsen om ens problemer, så de kan løse problemerne inde de bliver for store.
Kun tillid kan bryde tavsheden AF Isabella Lund Stikker-kulturen stammer mange år tilbage og var da en betegnelse for folk, der fortalte sandheden mod betaling eller frynsegoder. I nutiden bruger vi ordet i steden for forræder eller sladrehank. Og hvis du én gang er blevet kaldt en stikker, er det svært at slippe af med betegnelsen
igen og ingen vil være sammen med en, der er illoyal overfor dem. Det giver store problemer for lærere og politiet, da børn og unge har den holdning, at det er os mod de voksne. Så spørgsmålet er, hvad de voksne kan gøre for at få den tillid, der skal til inden nogen vil
Rødovre Skole 7X - november 2011 - side 5
Har unge for mange pligter derhjemme? De unge synes det er irriterende nogle gange, at skulle lave pligter der hjemme - men hvorfor? Få svaret i denne artikel. AF Philip Labæk Hedetoft Mange unge har huspligter derhjemme mest for at tjene deres lommepenge. Der er forskellige ting at kunne lave. Læs mere omkring emnet, i denne artikel . De unge laver for lidt De fleste børn og unge, har huspligter for at kunne tjene deres lommepenge. Det kunne eventuelt være at tømme opvaskemaskinen, gå ud med skraldet, eller dække bordet. 14 ud af 100 børn og unge, har ikke noget valg at vælge imellem, da de ikke laver noget - hvor børn og unge fra fem til 18 år, laver en form for pligter derhjemme. De gør det mest for at tjene deres lommepenge, og ikke fordi
de er vilde med huspligter. De sædvanlige opgaver Listen over pligter er ikke særlig stor, og de fleste ting børn og unge laver, er eventuelt at rydde op på bordet, gå ud med skraldet, rydde op på deres værelse, eller vaske op.
Om vinteren står den på at skovle sne, mens der slås græs om sommeren. Personerne der laver mindst, bor på Sjælland. Hver femte barn slipper for huspligter derhjemme - dog er det også de unge fra Sjælland der tjener mest på de ting de laver nemlig dem fra Nordsjælland.
Børn i gamle dage, havde flere pligter. Som 7-8-årig, forlod de deres hjem, for at arbejde og tjene penge. De fleste fik arbejde på tændstiks-, tobaks- og cigarfabrikker, lastværker og bogtrykkerier. På fabrik-kerne, arbjedede de tre dage, eller fire nætter. Kilde: Savethechildren.dk
Pengene ryger til Nordsjælland Mens børn og unge får i gennemsnittet 100 kroner om måneden, får dem fra Nordsjælland 40 kroner mere end de andre, nemlig 140 kroner i gennemsnittet om måneden, som de selv vælger, hvad de vil bruge dem på - endda for ikke at lave særlig meget. Kilde: Dr.dk
Pligter før og nu Mange børn og unge har pligter - f.eks. at støvsuge, vaske op eller gå ud med skraldet. Anderledes pligter De fleste unge laver ikke de vildeste ting. Der er andre pligter der også er mulige at lave. Eventuelt hjælpe med at reparere ting, handle for forældrene, eller gøre badeværelset rent. Sådan
er det desværre ikke, da mange mener nogle af tingene tager for lang tid at lave, og man vil helst muligt have noget man kan lave hurtigt og overståes, inden for rigmelig tid.
Mere arbejde - flere penge Nogle børn eller unge, vil måske gøre mere arbejde, hvis de samtidig tjener mere på det. Dog vil belønningen være mindre, hvis man laver de sædvanlige opgaver.
Rettigheder for børn og unge i Danmark
Jo ældre børn bliver, desto flere rettigheder får de AF Qayum Afzal Der findes forskellige rettigheder. Læs om dem i denne artikel. Rettigheder for børn og unge Jo ældre man bliver, jo flere rettigheder får man. For eksempel: Man har rettighed til et navn når man er nul år, og når man så bliver to år gammel, kan man komme op og flyve, og sidde i sit eget sæde. Når du bliver fire år gammel, kan du så starte i skole.
Børn har rettigheder og med årene får de fl ere , og får muligheden får at kunne lave andre ting.
Som 6-årig, har du pligt til at få undervisning derhjemme eller i skole, du må nu også cykle alene på gaden. Når du bliver syv år, må du se film der er aldersgrænse syv år alene eller med andre. ti år og opefter, kan du klage over ting ved en skilsmisse, og når du så bliver 11, kan du være med i et elevråd, og du kan nu se film ved 11 år. Børn på 12 år, kan selv bestemme om man vil adopteres eller ikke, de kan også bestemme, om
Arkivfoto
Rettigheder for børn og unge i Danmark man vil ændre sit navn. Personer på 13 år, kan få et fritidsjob som for eksempel avisuddeler - du kan også få et hævekort. 14 år er den kriminelle
lavalder - og i den alder kan man blive straffet for at begå noget kriminelt. Som 15-årig, må du nu have et fritidsjob, du må ikke arbejde mere end 12
timer om ugen - du har også fået ret til sex, og ret til at bestemme, over de penge du tjener. Kilde: Boerneifo.dk
Rødovre Skole 7X - november 2011 - side 6
ELEV
LÆRER
"Jeg synes ikke at eleverne bliver hørt nok i undervisningen."
VS "Jeg synes igen at de kan bestemme rigtig mange ting, hvis de Pernille Morthensen, lærer på Rødovre Skole. FOTO: Julie Trantoft Svanberg
Philip 7.X. elev på Rødovre Skole. FOTO: Julie Trantoft Svanberg
Lærer og elev er ikke helt enige! AF Julie Trantoft Svanberg Hvor meget skal eleverne bestemme? Lærerene og eleverne er ikke helt enige på Rødovre Skole. Philip 7.x Rødovre Skole udtaler: Forklar om eleverne bestemmer nok: "Jeg synes ikke at eleverne bestemmer nok i undervisningen, noget er ret kedeligt at lave, og hvis man så kunne få lov til at bestemme noget fornuftigt, kunne det være fedt." siger Philip 7.x Hvad bestemmer eleverne på skolen? "Det ved jeg ikke, det går jeg ikke så meget op i." siger Philip. Skal eleverne bestemme
mere eller mindre hvorfor? "De skal ikke bestemme mere, men de skal heller ikke bestemme mindre, vi skal bestemme lidt mere i undervisning, men det skal stadig være fornuftigt." Er du tilfreds med hvor meget eleverne bestemmer? "Ja, jeg er tilfreds, med hvor meget elever bestemmer på skolen." Er der noget du gerne vil have ændret - hvorfor? "Der er ikke rigtig noget jeg vil have ændret." Bliver eleverne hørt? "Jeg synes ikke at eleverne bliver hørt nok i undervisningen."
Hvordan fungere det, det med at elevener for lov til at bestemme? "Ikke godt nok, jeg synes lærene burde lytte mere til vores forslag, og tage noget af det til sig." siger Philip 7.x Pernille Morthensen lærer på Rødovre Skole udtaler: Forklar om eleverne bestemmer nok: "De har mulighed for at kunne bestemme." Siger Pernille M. Hvad bestemmer eleverne på skolen? "De kan fx. være med til at bestemme hvordan skolen skal se ud, fx. de store elever der går i
Nordfløjen, de kan være med til at bestemme hvordan det ser ud indvendig, de kan også være med til at bestemme om de vil have fester. De kan bestemme om de vil have et sted hvor de kan opholde sig og hygge sig. Så der er rigtig mange ting eleverne kan bestemme." Skal eleverne bestemme mere eller mindre hvorfor? "Jeg synes igen at de kan bestemme rigtig mange ting, hvis de vil det." Er du tilfreds med hvor meget eleverne bestemmer? "Nej, det synes jeg faktisk ikke, jeg synes godt at de
kunne bestemme noget mere fordi hvis de er med til at bestemme hvordan de gerne vil have det til at se ud på skolen, kunne de også få en dejligere og en federe skole at være på." Siger Pernille M. Er der noget du gerne vil have ændret - hvorfor? "Ikke sådan lige umiddelbart, altså elevrådet fungere jo, men jeg synes eleverne tager det som en sur pligt at være med i elevrådet, vi vil jo gerne have at de også kommer med noget de gerne vil havde ændret eller gjordt bedre, men hvordan vi kan ændre det kan jeg ikke sige, vi gør hvad vi
kan." Bliver eleverne hørt? "Ja det synes jeg, hvis de vil høres så bliver de hørt." Hvordan fungere det, det med at eleverne for lov til at bestemme? "Jeg synes ikke det fungere optimalt, men igen så bruger eleverne ikke muligheden for at kunne bestemme så sidder man i elevrådet fordi man er valgt, men man gør sig ikke syndlig på sin stemme. Den klasse jeg har kunne også komme med en masse gode forslag, men om det sker ved jeg ikke." siger Pernille M.
Er eleverne tilfredse når i laver noget om? "Ja, de er da tilfredse med hyggerum, men nu er der kommet vandskade lige der hvor vi skulle have lavet et hyggerum." Når nogle elever har et forslag tager i det så
altid op? "Ja, men det skal være noget som vi kan lave om på, på skolen altså hvis de kommer med noget vi ikke kan lave så kan vi det bare ikke." Får lærerne lov til at bestemme eller er det
inspektøren? "Jamen det er jo inspektøren der bestermmer, men han tager det op og ser om det kan gøres." Hvem er med til at planlægge tingene? "Det er nok elevrådet der
planlægger, også tager de det op til skolebestyrelsens møde."
Skolebestyrelsen AF Neriman Kilic Jeg har interviwet Anders Willumsen. Han er lærer på Rødovre Skolen . Bliver eleverne hørt når de finder på et forslag? "Ja det gøre de, vi snakker om det alle sammen." Siger Anders W.
Er I igang med at ændre noget, hvis I er, hvad er det? "Ja, fx var vi igang med at lave hyggerum, men det bliver der snart. " Får eleverne lov til at bestemme? "Ja, det gøre de. "
Rødovre Skole 7X - november 2011 - side 7
BLIVER DE NOGENSINDE TILFREDSE!? Der er sket meget på Rødovre Skole det sidste stykke tid - Men er eleverne blevet tilfredse? AF Sophie Kristine Nyholm Kristensen Siden Rødovre Skole fik ny inspektør, Peter Hertz, er der sket mange ændringer. De har blandt andet fået Smartboard i alle klasselokaler, og en masse nye arktiviteter som de kan bruge i frikvaterene. Men er de blevet tilfredse? Muhammed fra 2.A på Rødovre Skole udtaler: Føler du at du er med til at bestemme på skolen? "Nej, jeg syntes ikke at lærene lytter nok til os." Ved du hvad elevrådet er eller hvad de laver? "Ja, de snakker om at gøre skolen til et bedre sted at være." Er du tilfreds med skolen Hvorfor?
"Ja, jeg syntes den er sjov at være på, og derfor er jeg glad for at komme på skolen." Hvad syntes du der burde ændres på skolen? "Jeg kunne godt tænke mig nogle nye computere her på Rødovre skole." Christine fra 3.B på Rødovre Skole udtaler: Føler du at du er med til at bestemme på skolen? "Nej, jeg syntes ikke at vi bliver hørt når vi kommer med nogle forslag." Ved du hvad elevrådet er eller hvad de laver ? "Nej, jeg ved ikke hvad elevrådet er eller hvad de laver." Er du tilfreds med skolen Hvorfor?
"Ja, jeg syntes at der er et godt sammenhold." Hvad syntes du der burde ændres på skolen ? "Ikke noget, jeg er tilfreds med skolen som den er nu." Mikkel fra 5.B på Rødovre Skole udtaler: Føler du at du er med til at bestemme på skolen? "Nej, ikke rigtig, kun nogle gange." Ved du hvad elevrådet er eller hvad de laver? "Ja, de finder på ideer til skolen, for at forbedre skolen." Er du tilfreds med skolen Hvorfor? "Ja indtil videre, fordi jeg syntes at det er et rart sted at være."
Hvad syntes du der burde ændres på skolen? "Nogle net på de små mål." Camilla fra 7.Y på Rødovre Skole: Føler du at du er med til at bestemme på skole? "Nej fordi jeg ikke er med i elevrådet." Ved du hvad elevrådet er eller hvad de laver? "Nej, det tror jeg ikke at jeg ved." Er du tilfreds med skolen Hvorfor? "Nej, fordi der er meget hærværk." Hvad syntes du der burde ændres på skolen? "Jeg synes at eleverne skal høre mere efter i timerne."
ELEVERNE VIL BESTEMME Interviews med elev og lærer. AF SIMONE OVERGAARD PERSSON Bestemmer eleverne overhoved noget? Vi har lavet lidt research og fundet frem til at eleverne og lærerne faktisk er lidt enige. Vi har interviewet en lærer og en elev på Rødovre Skole. Isabella Lund fra 7.X Rødovre Skole udtaler: Har du prøvet at komme med ideer til at gøre skolen bedre? ''Nej, det har jeg ikke.'' Hvordan tror du skolen ville være hvis børnene
bestemte? ''Så havde det jo ikke været en skole, men nærmere et fritids sted, så det ville jo ikke være så godt.'' Er du tilfreds med at børnene ikke bestemmer? ''Nej det er jeg ikke, man kan jo se på skolerne at børnene ikke for lov til at bestemme noget som helst.'' Vil du godt bestemme noget mere på skolen? ''Ja det kunne da være fint
hvis vi kunne bestemme noget mere, men så skulle det være under kontrolerede forhold.'' Lisa Føns lærer på Rødovre Skole udtaler: Synes du eleverne bestemmer noget på skolen? ''Ja det synes jeg, de kunne godt bestemme noget mere men de har jo deres elevråd som de kan bestemme igennem. Hvordan tror du skolen ville være hvis børnene
bestemte? ''Hvis børnene bestemte alt så tror jeg at der ville hærske kaos, jeg tror ikke mellem de store at børnene altid ville komme i skolen, og jeg tror ikke at de ville være i skolen i særlig lang tid af gangen, så jeg tror at det er godt at der er nogen voksne som har lidt overblik.'' Høre du efter når børnene kommer med foreslag? ''Det synes jeg at jeg gør, hvis det kan lade sig gøre
så prøver jeg da i den grad og få det igennem.'' Tror du eleverne er tilfredse med at de ikke bestemmer så meget? ''Altså jeg tror godt at de ville bestemme meget mere, men så må man jo bruge elevrådet og prøve og finde ud af det.'' Tror du børnene vil bestemme noget mere på skolen? ''Ja det tror jeg helt sikkert gerne de vil.''
Rødovre Skole 7X - november 2011 - side 8
Interview med elevrådsformand Elevrådsformanden udtaler sig AF Monira Ismail Abaneh Interviewmed elevrådsformanden Bliver eleverne hørt når de finder på et forslag? Elevrådsformanden: ja det gør de , men vi starter med at tage det op. Hvis det er ralistisk så bliver det til noget. Er I igang med at ændre noget, hvis I er, hvad er det? Elevrådsformanden: ja det er vi, der er jo kommet vandskade i hyggerummet i den store bygning, det er vi igang
med at lave i stand igen. Får eleverne lov til at bestemme? Elevrådsformanden: ja det tror jeg da , altså både og. de kan ikke bestemme det hele , men det bliver taget op . Er eleverne tilfredse når i laver noget om? Elevrådsformanden: ja for det meste , hygge rummet var en succes det var alle glade for, men nu er der jo kommet vandskade. Når nogle elever har et forslag tager i det så altid op?
Elevrådsformanden: det kommer egentlig an på, om der er kommet et skørt forslag som fx en swimming pool. så kan vi ikke tage det op. Det skal være ting man kan have med at gøre. Får lærerne lov til at bestemme eller er det inspektøren? Elevrådsformanden: det er nok inspektøren der bestemmer , han tager det op og ser om det kan bruges. Hvem er med til at planlægge tingene?
Elevrådsformanden: det er nok elevrådet og så tager vi det videre til skolebestyrelsen men det er i skolebestyrelsen det bliver afgjort. Synes du at I har været god til at ændre skolen og tingene? Elevrådsformand: ja, men jeg har ikke været elevrådsformand så meget , men jeg har siddet og hørt med. ja for vi har fået malet og sådan nogle ting . men ja det synes jeg , eleverne er nok blevet glad for det.
Er du glad for at være elevrådsformand? Elevrådsformand: jaa det er jeg. Er skolen blevet bedre end den var før? Elevrådsformand: ja det synes jeg og især med hyggerummet og eleverne har taget godt imod det . Hvem er skolebestyrelse? Altså jeg sidder der og inspektøren er der og nogle udvalgte forældre og nogle lærer. men det er læreren Anders der sidder som skolebestyrelse.
Har eleverne nogle forslag til skolen? AF Awo Mahamoud Adam Vi er interssere i at finde ud af om hvad der kan gøre skolen bedre? Vi fangede en pige ved navn Natascha fra 5.klasse Hvad synes du om skolen? Den er god Burde skolen ændres sig? Ja, Der skal være fokus på mobning fordi jeg har selv prøvet at blive
mobbet meget. Vi havde Niels (AKT-lærer) inde i vores klasse. Han har gjordt det lidt bedre. Jeg synes at vi skal få noget ordenligt hjælp. Så han ikke går igen. Blev du mobbet af drenge eller piger?: Begge dele. Hvordan holdte de dig udenfor? Nogen gange holdt en ud og sagde grimme ting. Næste dag er
det en anden. Er skolen ikke perfekt? Altså jeg ville nok sige at der er ingen skoler der er perfekt.Fordi alle har krav. Jeg syntes det som jeg sagde før at der skal fokus mere på mobning. Og der skulle ikke være så mange vikarerer eller så mange sygmeldte fx vores lærer tanja, hun har være lidt syg og det var dejligt
Da jeg var lille Da jeg var lille og var i Legoland, var jeg på vej op i en karussel, og da jeg endelig kom op efter en times vente kø, kommer jeg der op og damen siger: "Du er desværre ikke høj nok", men jeg var høj nok, hun ville bare ikke lukke mig ind. Så stod vi og skændtes i en halv time med hende damen som styrede karruselen, men hun blev ved med at sige, at jeg ikke kunne komme
op, og min mor og far sagde, at de godt ville tage mig med på deres ansvar, men damen sagde ne,j nej og nej så til sidst gik vi op og brokkede os, så fik vi vores penge tilbage og tog hjem. Der var også en anden gang, da jeg ville ud og køre i min onkels bil. Jeg ville og jeg ville, men min onkel sagde at jeg ikke måtte, men jeg havde lyst, men jeg måtte bare ikke, fordi han sagde jeg
at havde Kasper (lærervikar.) Man plejer at havde en vikar. men det er bedre at havde en fast lærer. Udtaler Natascha fra 5.klasse. Her udtaler en anden elev ved navn Selma fra 4.klasse Her siger hun at Rødovre skole er bedre end den tidligere skole hun gik på. Men der er også et problem. Hun mener der
burde være bedre toileter og rene. Andre mente der skulle holdes en fest på skolen for overbygningen. Eleverne sagde at de gerne ville have at en svømmepoolen på marken men det kunne lade det ske. Skolebestyrelse mente det. Flere elever udtaler sig! Nogle piger fra 3.klasse. De mener at der skal være færre time
på skolen. Det er dårligt at vi skal gå i skole når vi ikke ville. De er ikke helt enige med skolen. Men nu har vi vænne os til skolen nu. Udtaler Pigerne fra 3.klasse
AKT ikke var gammel nok til at køre i bil, men jeg følte mig gammel nok. Da jeg så endelig fik lov til at træde på speederen, rykkede bilen sig højst ti cm. Det var jeg skuffede over det, var ikke så sjovt selv i dag, vil jeg ud og køre den, men jeg må ikke, og det er ikke fedt fordi jeg følger, jeg godt kan. Oliver 7.x
AF Frederik Pamvigvog Julian Hansen Vi har talt med Tove Dam fra AKT (Adfærd Kontakt-Trivsel) Angående stikkere. Tove, hvad syntes du om stikkere? Det kommer an på, hvilken måde du mener Stikker på? Hvis der nogle der har fx lavet herværk, og en af dem siger, hvem det var
til politiet. Det er da en god ting. Betragter du så stikkere som en god ting? Ja. Hvorfor? Fordi så er det andre mennesker, fordi så er der andre mennesker der skal betale for skatten. I stedet for at bruge dem, på sjove ting.
Slutter AKT.
Tove
Dam,
fra
