Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010
(1. december 2010)
Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur..................................................................................................
1
2. Skolebeskrivelse.........................................................................................................................................
3
3. Skolens pædagogiske arbejde..................................................................................................................
5
3.1. Udvikling af det faglige niveau................................................................................................................. 3.2. Ro og trivsel i klassen.............................................................................................................................. 3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand................................................................................................ 3.4. Det faglige niveau for tosprogede elever................................................................................................. 3.5. Den pædagogiske og strategiske ledelse................................................................................................. 3.6. SFO-området........................................................................................................................................... 3.7. Skolens andre indsatsområder................................................................................................................ 3.8. Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport.................................................................................... 3.9. Skolens mål for det kommende skoleår................................................................................................... 3.10. Oversigt over skolens principper og retningslinjer.................................................................................
6 19 22 26 29 33 38 38 40 43
4. Skolelederens samlede vurdering............................................................................................................
45
5. Pædagogisk Råds udtalelse.......................................................................................................................
46
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen..........................................................................................
47
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten.................................................................................
48
7.1. Kvalitetsrapporten generelt..................................................................................................................... 7.2. Skolerapporten........................................................................................................................................
48 48
1. Rapportens formål, metode og struktur Favrskov Kommune skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver skoleområdet, skolernes faglige niveau og de styrings- og udviklingstiltag som politikere, forvaltning og skoler har sat i værk i det forløbne år.
1
Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og én skolerapport pr. skole. Denne rapport er skolens egen rapport. Den beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skoleområde. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolen. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at såvel Byråd som skolebestyrelse lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er desuden hensigten, at rapporten skal anvendes som grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelse Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte skole.
Evalueringskæden2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituation og Byråd. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltning og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Alle rapporter er struktureret efter indsatsområder vedtaget af Byrådet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet: - Faglighed og evalueringskultur - Ro og trivsel i klassen - Inklusion og specialpædagogisk bistand - Det faglige niveau for tosprogede elever - Pædagogisk og strategisk ledelse - SFO-området
Med indsatsområderne i fokus skabes ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen inden for det enkelte område. I skolerapporten beskrives indsatsområderne ud fra, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Først opridses rammerne, dernæst gennmgås de pædagogiske processer og skolernes resultater og endelig følger skolelederens bemærkninger og forvaltningens vurdering. Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater
1. 2.
Folkeskoleloven § 40 a. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne)
1
I Favrskov Kommune gennemføres hvert andet år statusanalyser som et væsentligt supplement til skolerapporten og den overordnede kvalitetsrapport. Formålet med statusanalysen er at måle og dokumentere udviklingen inden for områderne, ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand. Skolens aktuelle statusanalyse er bilag til skolerapporten. Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med en udtalelse fra pædagogisk råd vedrørende skolerapporten og skolebestyrelsens udtalelse til kommunens overordnede kvalitetsrapport og til skolerapporten. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/trinmål i teamudviklingssamtalen.
2
2. Skolebeskrivelse Rønbækskolen. Rønbækskolens skoledistrikt er den østlige del af Hinnerup by, Grundfør og et mindre oplandsdistrikt. Skoledistriktet består hovedsageligt af parcelhuse og er præget af at være beliggende tæt ved Århus. Skolen er normeret som 3-sporet skole fra 0.-9. årgang, men har i øjeblikket både 2- og 4-sporede årgange. Skolen har én specialklasse. I øjeblikket går der godt 700 elever på skolen, og skolen har siden 1993 haft en fritidsordning. SFO har i dag 350 elever. SFO-en modtager elever til og med 3. klasse. Næsten alle eleverne på alderstrinnene benytter SFO-en, pt. 99,1%. Eleverne fra 4. til 6. klasse er tilknyttet fritidsklubben ”Gnisten”, der er beliggende lige overfor skolen. Personalet består af ca. 90 personer fordelt på lærere, pædagoger, skolesekretærer og servicepersonale. Skolen, der er et-plansbyggeri, bygget i årene 1970 til 1973, er blevet gennemgribende renoveret i perioden 2001 og frem til 2008. I forbindelse med renoveringen er skolen blevet opdelt i årgangsafsnit med egne fællesrum. Ligesom der er oprettet møde- og forberedelsesrum til personalet. I dag fremtræder skolen lys og venlig med et indbydende undervisningsmiljø. Skolegårdene er i dette skoleår blevet færdigrenoveret og fremstår nu indbydende til mange forskelige aktiviteter og udfordringer for skolens elever. De fire Skolegårde er opbygget ud fra hver sit faglige tema og omfatter det musiske, det sproglig, det naturfaglige og det motoriske tema. Skolens nye biologilokale er fra efteråret 2009 taget i brug. Det er til stor glæde for både elever og lærerer og giver dette faglige område et løft. Skolen indgår i tæt forbindelse med det lokale foreningsliv og skolens lokaler benyttes flittigt af foreninger og musik/aftensskole. Personalet på Rønbækskolen er aldersmæssigt et mix af erfarne og nyuddannede. Personalet er veluddannet og udviklingsorienteret. Skolen ledelse består af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. På Rønbækskolen tænkes skole og SFO som en helhed. Ønsket er en dag, hvor undervisning og fritid går hånd i hånd. Alle pædagoger i SFO-en deltager i undervisningen. Årgangsteamene er bærende i skolens organisering. Undervisning tilrettelægges, årsplan udarbejdes, tilgang til elever og forældre diskuteres og planlægges i teamet. Teamet er en vigtig faktor ved implementering af vedtagne nye tiltag på skoleniveau. Skolen har tradition for faglig kvalitet. Dette underbygges af ovenstående, samt af de tiltag skolen i øjeblikket arbejder med: Skolens fokus er fortsat rettet mod den anerkendende tilgang dvs. at alle gerne skulle blive set, hørt og forstået. Målet er at se potentialerne i hver elev. Hertil kommer at lærere og pædagoger i dette skoleår har gennemført et e-learningsforløb i brug af LP metoden, der kort fortalt er et forskningsbaseret analyseværktøj, hvis mål er er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Fra næste skoleår skal lærere og pædagoger så øve sig og blive dygtige i anvendelsen af LP værktøjerne.
3
Rønbækskolen har meget øje for forskellige undervisningstilgange, herunder projektarbejde, værkstedarbejde, læringsstile, Cooperativ Learning, Storyline og andre tiltag, der understøtter læringen for den enkelte elev. Forældreopbakningen til Rønbækskolen er stor. Intranettet er den bærende skole-hjem-kontakt, og alle arbejder på at udnytte de muligheder, mediet giver. Sidste års forældreindsats med at få etableret en skolebod med et udbud der er i overensstemmelse med den kostpolitik som skolebestyrelsen i samarbejde med Støtteforeningen har udarbejdet er lykkedes over alt forventning. Skoleboden er etableret med en uddannet kok som leder. Boden serverer spændende og ernæringsrigtigt mad hver dag. Støtten til skoleboden er i fremgang, men der er stadig brug for forældrene til at støtte op om boden med et frivilligt årligt bidrag. Desuden er der i slutningen af dette skoleår etableret et netbaseret bestillingssystem, således at forældre hjemmefra kan bestille og betale for maden til deres børn via nettet. Det betyder at børnene ikke behøver at have kontanter med i skole og stå i kø i skoleboden. En ordning vi forventer os meget af. Bestillingssystemet håndterer også nu bestilling af skolemælk. Økonomisk hviler skoleboden endnu ikke i sig selv, men skolen har valgt at prioritere området. Yderligere oplysninger fås på skolens hjemmeside på www.roenbaekskolen.dk
4
3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde vedtaget af Byrådet. Beskrivelserne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering.
Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte indsatsområde og de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt skolens strukturelle nøgletal. Med mindre andet er anført gælder tallene kun for undervisning i de almene klasser. Det vil sige, at data vedrørende specialklasser ikke indgår i tabellerne. Pædagogiske processer beskriver skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde med særligt fokus på de tiltag som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte. Desuden beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet er at dokumentere de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. I praksis sker det ved hjælp af en model, hvor skolen beskriver et mål og definerer indikatorer for, hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målet Herefter beskrives evaluering og resultater og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til.
Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, hvis de ønskede resultater udebliver. I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet.
5
3.1. Udvikling af det faglige niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner.
3.1.1. Rammer for udvikling af det faglige niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer.
Mål for udvikling af det faglige niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål,der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen.
Nøgletal vedr. undervisningsforhold Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2009/10 Elever pr. fuldtidsansat lærer
2008/09
12,9
13,8
55,28
51,3
42.024
38.436
Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling
6,0
4,7
Klasser pr. interaktiv tavle
4,0
4,6
1.325
1.209
Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%)
16,8%
10,1%
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning
37,3%
-
75,0
26,2
2,6%
1,0%
Antal lærere (fuldtidsstillinger) Udgifter pr. elev (kr.)
Undervisningsmidler pr. elev (kr.)
Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%)
6
Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever.
7
Tabel 2. Skolens elevtal*: Klassetrin
Elever 2009/10
Klasser 2008/09
2009/10
Gns. Klasse koeff. 2008/09
2009/10
2008/09
0. kl.
73
78
3
3
24,3
26,0
1. kl.
76
95
3
4
25,3
23,8
2. kl.
93
70
4
3
23,2
23,3
3. kl.
67
83
3
4
22,3
20,8
4. kl.
82
68
4
3
20,5
22,7
5. kl.
70
69
3
3
23,3
23,0
6. kl.
68
79
3
4
22,7
19,8
7. kl.
79
62
4
3
19,8
20,7
8. kl.
63
59
3
3
21,0
19,7
9. kl.
44
43
2
2
22,0
21,5
715
706
32
32
22,3
22,1
I alt
Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever.
Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2009/10
2008/09
Mindste klasse
18
17
Største klasse
26
26
Antal elever i skoledistriktet
811
813
Antal elever fra eget distrikt
665
668
82,0%
82,2%
55
42
Elever fra eget distrikt, andel (%) Antal elever fra andre distrikter Opgjort pr. 5. september
8
Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%)*: Fag
Linjefag 2009/10
Erfaring
2008/09
2009/10
Andet
2008/09
2009/10
2008/09
Dansk
91,4%
97,2%
8,6%
2,8%
0,0%
0,0%
Engelsk
95,1%
61,0%
4,9%
18,6%
0,0%
20,3%
Tysk
78,1%
100,0%
21,9%
0,0%
0,0%
0,0%
Historie
48,7%
71,9%
28,2%
18,8%
23,1%
9,4%
Kristendom
37,9%
13,3%
27,6%
40,0%
34,5%
46,7%
100,0%
0,0%
0,0%
60,0%
0,0%
40,0%
Geografi
66,7%
81,8%
33,3%
18,2%
0,0%
0,0%
Biologi
50,0%
28,6%
50,0%
71,4%
0,0%
0,0%
Natur/Teknik
52,4%
47,6%
47,6%
52,4%
0,0%
0,0%
Matematik
85,7%
84,3%
14,3%
11,8%
0,0%
3,9%
Fysik/Kemi
100,0%
100,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
Idræt
86,7%
58,1%
13,3%
6,5%
0,0%
35,5%
Musik
94,1%
100,0%
5,9%
0,0%
0,0%
0,0%
Billedkunst
93,3%
77,8%
6,7%
0,0%
0,0%
22,2%
Hjemkundskab
100,0%
75,0%
0,0%
25,0%
0,0%
0,0%
Sløjd
100,0%
100,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
Håndarbejde
57,1%
50,0%
42,9%
0,0%
0,0%
50,0%
Specialpædagogik
50,8%
29,6%
37,9%
58,5%
11,3%
11,9%
100,0%
100,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
Samfundsfag
Dansk som andetsprog
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Fantastisk gode rammer. De nyrenoverede skolegårde understøtter flot renoveringen af skolebygningerne. Kunne fortsat ønske, at skolens gymnastik- og omklædningsrum blev renoveret. Desuden står vi akut og mangler toiletfaciliteter til 3. årg. Vi har pt. et toilet til 120 børn. Vi har ansøgt forvaltningen om midler til en mindre tilbygning, der kan løse dette problem og håber meget, at det bliver imødekommet.
3.1.2. Pædagogiske processer vedrørende udvikling af det faglige niveau
9
I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at udvikle det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau.
Tabel 5. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål
Elevplaner: Mål: Fokus på de små fag med henblik på et hensigtsmæssigt tidsforbrug. Fokus på den fremadrettede målformulering. Forældretilfredshed og forståelse af elevplanens indhold også uden efterfølgende forældresamtale. Elevplanen optræder som en naturlig del af skolehjemsamarbejdet, således at forældre genkender eget barn i beskrivelsen i planen. Portefølje: Mål: Alle team gør sig erfaringer med at inddrage porteføljen i undervisningen og ved skole-hjem-samtalen. Dette for at højne elevens evne til refleksion.
Indikatorer
Elevplaner: Personalet oplever at udbytte og tidsforbrug til udarbejdelse af elevplaner er hensigtsmæssig. Forældre udtrykker fortsat stor tilfredshed med skolens elevplaner. Portefølje: Porteføljen anvendes primært i de store fag - men suppleres af vigtige arbejder fra de mindre fag. Team og fagudvalg har fokus på porteføljen som refleksionsredskab - ses i dagsordner og referater.
Pædagogiske tiltag
Elevplaner: Ny skabelon, hvor der er ændret strategi vedr. de små fag anvendes i alle klasser Portefølje: Ledelsen udfordrer teamene i forhold til brug af portefølje som refleksionsredskab og mhp at inddrage den i skole-hjemsamtalen.
Evaluering - resultater
Elevplaner: Ændringer i elevplanen giver fortsat kun positive forældrehenvendelser. Portefølje: 75 % af teamene gør erfaringer med at inddrage porteføljen i undervisningen. 50% af teamene gør erfaringer med at inddrage porteføljen ved skolehjemsamtalen.
Opfølgning
Elevplaner: Ny elevplansskabelon evalueres på lærermøde og i teamsamtaler. Forsøget med kun en skole-hjem-samtale på 3. - 9. årgang fortsættes endnu et skoleår - evalueres i skolebestyrelsen maj 2011. Portefølje: Portefølje med fokus på refleksion evalueres på teammøde i foråret 2011
Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev?
Mellemtrin 2
Udskoling 2
2 10
Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Der afholdes yderligere elev- og/eller forældresamtaler efter behov. Desuden løbende dialog med eleven over året, her bruges forskellige evalueringsværktøjer som udgangspunkt, dog primært portefølje/logbog, målciklen og "kan - kan næsten - kan ikke". Desuden diverse test og prøver. Elevplaner udsendes til alle hjem minimum 1 uge før skole-hjem-samtaler. Elevplanerne udarbejdes en gang årligt og indeholder bl.a. resultater af de læse-, stave- og matematikprøver, som tages på alle klassetrin. Klassekonferencer omkring de afholdte prøver med deltagelse af teamets lærere, specialundervisningsansvarlig - og læsevejleder. Skolens ledelse deltager i alle vejledninger fra psykolog, læsekonsulent og børnepsyk. Der udfærdiges referater fra vejledningerne til alle deltagere på møderne. Karakterer fra 8. klasse i alle fag på nær valgfag og idræt (udtalelse). Skriftlige terminsprøver i 9. klasse samt afgangsprøver i 9. klasse.
Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: Elevplansskabelon-ændringen giver forhåbentlig de lærere med mange små fag en lettelse i deres arbejde, samtidig med at indholdet i elevplanen ikke forringes - blot ændres. Dette evalueres i forår 2011, når alle årgange har afprøvet den nye model og evt. reaktioner fra elever/forældre er indgået. Vi skal i dette skoleår vurdere, om vi fortsat vil fortsætte med kun 1 skolehjemsamtale fra 3. - 9- kl.
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Skolen har fokus på at opretholde et højt fagligt niveau gennem efteruddannelse og videreuddannelse. Skolen har i år primært haft fokus på LP-uddannelse og uddannelse af vores specialundervisningslærere og læsevejledere.
3.1.3. Resultater vedrørende udvikling af det faglige niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolens resultater henvises til skolens seneste statusanalyse, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.
Resultater af afgangsprøver m.v.
11
Tabel 7. Karaktergennemsnit 9. klasse, 7-trinsskalaen: Fag
Gennemsnit 2009/10
Dansk Læsning
Gennemsnit 2008/09
Kommune gennemsnit 2009/10
Landsgennemsnit 2008/09
7
5,2
-
5
Dansk Skriftlig
6,5
6,7
-
5,5
Dansk Mundtlig
7,7
7,6
-
7
8
6
-
5,4
Matematiske færdigheder
8,5
8,6
-
7,7
Matematisk problemløsning
7,9
8,4
-
6,9
Engelsk
6,7
8
-
5,8
Fysik/Kemi
6,8
6,1
-
6,9
Udtræksprøve 1: Tysk, mundtlig
6,3
6,6
Udtræksprøve 2: Biologi
9,7
8,1
Udtræksprøve 3: Geografi
8,6
7,5
Udtræksprøve 4: Samfundsfag
7,9
-
Udtræksprøve 5: Obl. projektopgave
7,5
-
Dansk Retstavning
Tabel 13. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere:
Hurtige, sikre læsere Langsomme, sikre læsere Usikre læsere
Andel elever i % 2009/10
Andel elever i % 2008/09
81,3%
91,5%
4%
3,2%
14,7%
5,3%
Tabel 14. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere:
Hurtige, sikre læsere
Andel elever i % 2009/10
Andel elever i % 2008/09
89,6%
80,5%
Langsomme, sikre læsere
7,5%
6,9%
Hurtige, lidt usikre læsere
2,9%
4,6%
0%
8%
Usikre læsere
12
Beskrivelse af andre relevante test på skolen: andre test: LUS præsenteret og afprøvet som beskrivelse og vurdering af elevernes læsning fra 1. 5. klasse. DVO-test (ordblindhed) er taget på relevante elever, og der har med gode resultater været iværksat et 75 timers forløb (VAKS) for relevante elever indeværende skoleår. Dette fortsættes kommende skoleår. Nye matematiktest afprøvet, skolen er ikke helt tilfreds med de prøver, der findes på markedet, vi leder stadig efter prøver af en bedre kvalitet. Der tilbydes fortsat en række læsekurser fra 1. - 8. kl. Der tilbydes både læsekurser, der har til formål at øge læsehastigheden og fremme læseglæden samt faglige læsekurser, hvor eleverne bliver bevidste om og trænes i forskellige læseteknikker. Prøver på Rønbækskolen Et samarbejde mellem dansklærerne, skolebiblioteket og støttecenteret.
0. årgang: september/okt.: KTI ( Kontrolleret Tegne-Iagttagelse ) anvendes til afdækning af sprogforståelsen. Prøverne ”Vokaler”, ”Store bogstaver” og ”Find billedet” fra ”Læseevaluering på begyndertrinnet” anvendes til afdækning af fonem-, bogstav- og ordkendskab. Prøverne tages af den spec.ansvarlige på årgangen. Efterfølgende klassekonference med gennemgang af eleverne. februar...
13
... :
maj:
Opfølgning af prøverne ( ” Læseevaluering på begyndertrinnet ) fra sept./okt. Prøven ”Alle bogstaver” fra ”Læseevaluering på begyndertrinnet” anvendes til afdækning af samtlige fonemer og bogstavnavne. Prøven tages af den spec. ansvarlige på årgangen. Matematikprøven MG0. Prøven tages af børnehaveklasselederne. Efterfølgende klassekonference med gennemgang af eleverne. Kommende 1. klasselærere ( både dansk- og matematiklærer ) deltager.
1. årgang: aug./sep.:IL-basis (opg. 10) Eleverne prøves i bogstavernes udseende jan./feb. + maj:Ordstillingsprøve OS64 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Efterfølgende klassekonference med gennemgang af elevernes læseudikling, læsefærdighed og klassens læseundervisning. Materiale-, metode- og organiseringsmuligheder. foråret/feb:Matematikprøven MG1. Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt.
dec./jan.:IL-basis (opg. 11-13) 2. årgang: foråret/feb:Matematikprøven MG2. Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes ...
14
... klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. maj:Ordstillelæseprøve OS120 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference som tidligere beskrevet i forbindelse med læseprøven på 1. årgang.
3. årgang: aug:Læsekursus for hele klassen Afholdes af da.lærer og støttecenteret Varighed: tre uger. Èn time første og tredje uge, to timer anden Uge. Materialer fra støttecenteret + skolebiblioteket sep:Ordstillelæsningsprøve OS120 – revurdering af svage læsere Umiddelbart efter læsekurset. Klassekonference foråret/feb:Matematikprøven MG3. Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. maj:Sætningsstillelæsningsprøve SL60 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference 4. årgang: sep:Staveprøve ST3 Prøven tages af dansklæreren. foråret/feb:Matematikprøven MG4 og FG4. Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. maj:Sætningsstillelæsningsprøve SL40 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference ...
15
... 5. årgang: sep:Staveprøve ST4 Prøven tages af dansklæreren. foråret/feb:Matematikprøven MG5 og FG5. Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. feb.:Læs 5 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference 6. årgang: sep:TL1 Prøven tages af dansklæreren. Klassekonference om nødvendigt sep:Staveprøve ST5 Prøven tages af dansklæreren. foråret/feb:Matematikprøven MG6 og FG6. Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. 7. årgang: sep:TL2 Prøven tages af dansklæreren. Klassekonference om nødvendigt sep:Staveprøve ST6 Prøven tages af dansklæreren. foråret/feb:Matematikprøven MG7 og FG7. Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. 8. årgang: sep:TL3 Prøven tages af dansklæreren. Klassekonference om nødvendigt sep:Staveprøve ST7 Prøven tages af dansklæreren. foråret/feb:Matematikprøven MG8 (og FG8.) Prøven tages af matematiklæreren...
16
... . Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. 9. årgang: foråret/feb:Matematikprøven MG9 (og FG9.) Prøven tages af matematiklæreren. Der kan afholdes klassekonference, hvis faglæreren skønner det nødvendigt. Konferencen afholdes af den spec.ansvarlige på årgangen. Elever, der viser et usikkert resultat, genprøves senere/testes yderligere efter aftale med faglæreren. Prøveresultaterne indsamles. Desuden foretager 2-sprogslærerne i løbet af et skoleår en sprogscreening af alle 2-sprogede elever.
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 13
Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: Skolens resultater ved årets afgangsprøver er tilfredstillende. Læseprøverne i såvel 1. som 3. klasse er også meget tilfredstillende. Ud af de 14,7 % af eleverne, der er opgjort som usikre læsere i 1. klasse - ligger halvdelen tæt på at rykke op i den sikre gruppe, disse elever tilgodeses via de ressourcetimer, der er tildelt årgangen. Den sidste halvdel får intensiv støtte/undervisning fra vores specialundervisningscenter.
Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning. Tabel 15. Fordelingen af 9. klasseelever jf. den koordinerede tilmelding, marts: Uddannelse:
2009/10 Antal
2008/09 %
%
22
50,0%
58,1%
Erhvervsuddannelserne
1
2,3%
2,3%
Social- og sundhedsuddannelse
0
0,0%
0,0%
22
50,0%
39,5%
EGU - erhvervsgrunduddannelse
0
0,0%
0,0%
Andre uddannelser
0
0,0%
0,0%
45
102,3%
100,0%
Elever, der ikke går direkte i uddannelse
1
2,3%
0,0%
Elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen
0
0,0%
0,0%
Tilmeldt 10. skoleår
Gymnasiale uddannelser
Elever som overgår til en uddannelse i alt
3.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.2
17
Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Tilfredsstillende. Kun 1 elev går ikke videre i en ungdomsuddannelse. Han har dog fået arbejde - og regner med ad den vej senere at tage sin uddannelse i form af en lærerplads. Procenttallene beregnes automatisk på baggrund af elevtallet i 9. klasse pr. 5. september 2009, men elevtallet er øget med én elev i marts 2010, derfor er antallet af elever, der overgår til uddannelse på 102,3%. I kommunens overordnede rapport er der taget højde for den tilkomne elev.
3.1.4. Børn og Skoles vurdering vedrørende udvikling af det faglige niveau Det er tilfredsstillende, at resultaterne i alle fagene ved afgangsprøverne i 9. klasse ligger over 6. Et fag, fysik/kemi, ligger under landsgennemsnittet – resten ligger over. 3. klasse, læsning, kommunal test: 89,6 % sikre læsere og 0 %usikre. 1. klasse, læsning, kommunal test: 14,7 % usikre læsere. Det er godt og vigtigt, at skolen fortsat har fokus på området. Generelt læses en høj andel af lektionerne af lærer med linjefag i faget. Skolen har en velstruktureret plan for test i flere fag gennem hele skoleforløbet. Det fremgår dog ikke tydeliget af rapporten, hvordan skoleledelsen følger op på test og resultater i fagene.
18
3.2. Ro og trivsel i klassen Ro og trivsel i klassen er et kommunalt indsatsområde.
3.2.1. Rammer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med ro og trivsel i klassen, det vil sige de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet.
Mål for ro og trivsel i klassen Ønsket tilstand i forhold til eleverne: - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Ønskede tilstande i forhold til lærerne: - Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. - Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ønskede tilstande i forhold til ledelsen: - Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ønskede tilstande i forhold til forældrene: - Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. - Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion.
Skolelederens bemærkninger til rammer for ro og trivsel i klassen Skolen har gode undervisningslokaler og fællesrum, men meget få grupperum. Det betyder, at årgangens fællesrum skal indrettes med omtanke. Indretningen skal understøtte muligheden for at arbejde i mindre grupper, med værkstedsaktiviteter/projekter og med plads til frikvartersaktiviteter. Skolens indskolingsafsnit er indrettet med fleksible møbler, der giver mulighed for ovenstående. I fællesskab med skolens elevråd sættes der kommende skoleår fokus på indretning og udnyttelse af fællesrum i mellemtrins- og udskolingsafsnit.
3.2.2. Pædagogiske processer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med ro og trivsel i klassen, herunder skolens arbejde med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemetode, der systematisk arbejder med at klarlægge, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre på disse omgivelser vil man kunne ændre betingelserne for elevernes læring og adfærd.
19
Tabel 16. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål
Mere arbejdsro i klasserne grundet god trivsel og tilpas fysisk aktivitet. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtmæssige. Forældrene er ansvarlige og aktive i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Lærer/pædagog er værdsættende og anerkendende i tilgangen til elever, og giver en positiv og tydelig tilbagemelding på selv små fremskridt. I konfliktløsning - bruges en anerkendende tilgang og viden fra kursus: At turde gøre noget andet, end vi plejer! Lærer/pædagog påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø.
Indikatorer
Elever, forældre og ansatte oplever ledelsen værdsættende og anerkendende. Elever og forældre oplever lærer/pædagoger som værdsættende og anerkendende. Konflikter mv. løses i en fremadrettet ånd.
Pædagogiske tiltag
Alle klasser får årligt besøg af AKT mhp opfølgning i forhold til trivselspolitik og antimobbeplan. Legepatrulje uddannet og igang. Krav om bevægelsesaktiviter i alle lektioner. Alle personaler er uddannet i LP-modellen forår 2010. LP-modellen implementeres i skolens daglige virke i skoleåret 2010-11 i samarbejde med PPR.
Evaluering - resultater
LP-arbejde og ro og trivsel i klassen evalueres i den enkelte klasse, i elevråd og i teamet, samt på teammøde med ledelsen forår 2011. Ligeledes laves der i samarbejde med elevrådet en undervisningsmiljøundersøgelse efterår 2010, hvor spørgsmål til området vil indgå.
Opfølgning
Ovennævnte evalueringer og ovennævnte undervisningsmiljøundersøgelse sammenlignes med de sidste resultater fra Partnerskabsundersøgelsen - og her ud fra sættes evt. tiltag i værk i samarbejde med skolens elevråd og personale. Den sidste partnerskabsundersøgelse omkring mobning, konflikter, arbejdsro viser ingen markante ændringer i forhold til første undersøgelse. Stadig ca. de samme procenttal. Disse er dog fortsat lave - jfr. undervisningsmiljøundersøgelse: 2% føler sig mobbet. 12% oplever, at der ofte er konflikter i klassen eller mellem klasserne. Vi ønsker selvfølgelig at nå de 0%.
Beskrivelse af skole-hjem-samarbejdet Som forsøg gennem 2 år ingen skole-hjem-samtale i 4. - 9. kl., når der udsendes elevplan. Evalueres i skolebestyrelsen forår 2010: Enkelte forældre oplever at niveauet for information er blevet forringet. Ordningen fortsætter. De indledende drøftelser af partnerskabsundersøgelsen i skolebestyrelsen har givet anledning til, at skolehjemsamarbejdet tages op til drøftelse og evt nytænkning. Skolen er dog ikke kommet længere med dette tiltag, pga. andre presserende opgaver.
20
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ro og trivsel i klassen Alle årgange har fokus på trivsel og sociale mål for arbejdet og samværet i klassen. Disse mål beskrives i årsplaner og justeres løbende. Vores AKT-team understøtter arbejdet i de enkelte klasser med forslag til forløb omkring trivsel.
3.2.3. Resultater for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives resultater af skolens arbejde med ro og trivsel i klassen. Skolens overordnede resultater fra LP- kortlægningsundersøgelsen findes i bilag 2.
Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ro og trivsel i klassen Vi oplever, at vore elever er bevidste om betydningen af ro og trivsel i klassen/på årgangen. Ved uanmeldte besøg i klasserne ser ledelsen arbejdsro og engagement hos eleverne. Vi oplever også at eleverne er opmærksomme på hinanden og tager sig af hinanden. Vedhæftede LP- kortlægning viser, at eleverne oplever skolens sociale miljø som godt. Vi forventer at arbejdet med værktøjerne fra LP-modellen yderligere vil understøtte og facilitere denne udvikling. Efterår 2010 gennemfører vi en undervisningsmiljøvurdering og udarbejder efterfølgende handleplaner for området. Vores AKT-team afholder kursus-eftermiddage for personalet, hvor ideer og metoder til arbejdet med klassens sociale liv formidles.
3.2.4. Børn og Skoles vurdering af ro og trivsel i klassen Det er flot og spændende at skolen har etableret legepatruljer. Det fremgår af rapporten, at der er fokus på ro og trivsel i klassen. Det er godt at klasserne en gang om året får besøg af AKT-læreren og arbejder med antimobbeplan og trivselspolitik. Det er godt at elevrådet er inddraget i processen om ro og trivsel. Det fremgår af rapporten, at både lærere og pædagoger arbejder med området.
21
3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand Inklusion og specialpædagogisk bistand er et kommunalt indsatsområde og området er nævnt som et særligt fokusområde i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter.
3.3.1. Rammer for den specialpædagogiske bistand I dette afsnit redegøres der for rammerne for den specialpædagogiske indsats. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med specialpædagogisk bistand. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand og endelig er der en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer.
Mål for den specialpædagogiske bistand Det er kommunens overordnede mål, at elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. De ønskede tilstande for området er: - Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen - Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen.
Nøgletal vedr. den specialpædagogiske bistand Tabel 17. Antal elever i specialklasser Klassetrin
Elever 2009/10
2008/09
Indskoling (0.-2. kl.)
5
4
Mellemtrin (3.-6. kl.)
0
0
Udskoling (7.-10. kl.)
0
0
Modtageklasser
0
-
Erhvervs-klasser
0
-
Andet
0
-
5,0
4,0
0,7%
0,6%
I alt Andel af % af alle elever Opgjort pr. 5. september
22
Tabel 18. Antal elever i almenklasser, der modtager specialundervisning* Klassetrin
2009/10
2008/09
Indskoling
26
24
Mellemtrin
28
34
Udskoling
10
14
I alt
64
72
*) Antal elever, der har fået bevilget specialundervisning af Rådgivningscentret, eller hvor der er afsat midler af skolens egne ressourcer
Tabel 19. Ressourcer der anvendes på inklusion og specialundervisning: Antal timer
% af lærernes samlede undervisningstid
Adfærd, kontakt, trivsel (AKT)*
540
0,6%
Læsevejledere
240
0,3%
Specialundervisning - skolens egne timer**
2.280
2,5%
Specialundervisning - bevilget af Rådgivningcentret
1.260
1,4%
*) AKT, er en måde at sætte fokus på elevernes samlede situation, når der i skolen er problemer med adfærd i kontakten med andre elever og voksne **) Planlagt timetal der er afsat af skolens egne ressourcer ***) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid
Tabel 20. Oversigt over lærernes kompetencer i forhold til de fag, de underviser i (%)*: Fag
Linjefag** 2009/10
Specialpædagogik
50,8%
2008/09 29,6%
Erfaring*** 2009/10 37,9%
2008/09 58,5%
Andet 2009/10 11,3%
2008/09 11,9%
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer vedr. specialpædagogisk bistand: Skolens specialpædagogiske bistand gives i et samarbejde mellem årgangsteam og støttecenter (specialundervisning, AKT, to-sprogscenter. Vi oplever en god fordeling - hvor en del elever inkluderes på årgangene, bl.a. gennem holddeling, særlige morgenhold mv. under vejledning fra støttecenteret. Elever med helt særlige vanskeligheder får derudover særlig undervisning fra en specialundervisningslærer eller AKTlærer.
23
3.3.2. Pædagogiske processer vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med inklusion og special-pædagogisk bistand. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til arbejdet med inklusion og specialpædagogisk bistand. Tabel 21. Arbejdet med de overordnede mål for inklusion og specialpædagogisk bistand Beskrivelse Mål
Læsning: Elevernes læsestandpunkt forbedres, bl.a. gennem tilbud om morgenlæsning. Morgenlæsningen udbredes til flere fag (matematik) og årgange (før skolestart - fra kl. 7.30.) Skolens læsepolitik er formuleret og der arbejdes på at implemtere klassekonferencer på alle årgange med læsevejledere/ledelse. Matematik: Der uddannes lærere i specialundervisning matematik. Matematiktest og -resultater indgår i klassekonferencen. AKT: AKT-teamet sikrer fortsat opfølgning i forhold til skoles trivselspolitik og antimobbeplan i de enkelte klasser. AKT-teamet understøtter undervisning i konflikthåndtering i de enkelte klasser/team.
Indikatorer
Læsning/matematik: Deltagende elever er glade for tilbuddet og de berørte forældre støtter fortsat op om tiltaget. Test viser at læsestandpunktet forbedres. AKT: Legepatruljens tilbud søges og efterspørges af de yngste elever. Færre konflikter blandt eleverne, konflikter løses af eleverne selv. Eleverne tager stilling og blander sig, hvis de oplever, at andre elever drilles.
Pædagogiske tiltag
Læsning: VAKS-læseprogram fortsætter. Kursus for nye dansklærere i 1. klasse. Test: DVO(ordblindhed)anvendes og nye matematiktest(MAT) afprøves. Læsetest i 3. klasse er flyttet til maj mdr. AKT: Legepatruljen fortsætter. AKT deltager aktivt i undervisningsforløb om konflikthåndtering i samtlige klasser, med inddragelse af skolens trivselspolitik og antimobbeplan. AKT holder inspirationseftermiddage, hvor ideer mv. introduceres for personalet.
Evaluering - resultater
Læsevejledere tager flere test - og kan give flere kvalificerede svar til forældre vedr. deres barns problem. Flere morgen-læse/matematikhold er oprettet. VAKS-læseprogram en succes. Flere elever med læsevanskeligheder har fremgang, har fået et værktøj til at knække læsekoden. AKT: Legepatruljen er en succes, mange elever er interesseret i at være med i patruljen og de yngste elever - som tilbydes ordningen - er glade for den. AKTs deltagelse i forløb om konflikthåndtering i de enkelte klasser er en succes. 24
Opfølgning
Læsning: Arbejdet med VAKS-programmet til relevante elever fortsætter. Læsevejlederne har fokus på rådgivning og vejledning af team. Klassekonference-konceptet evalueres af ledelse og skolens støttecenter forår 2011 på baggrund også af teamenes evaluering. AKT: Specialpædagogisk forebyggelse med brug af ressoucetimer til sociale tiltag og lege på enkelte årgange. Desuden fortsættes legepatruljens arbejde. AKT fortsætter med et årligt forløb om konflikthåndtering i alle klasser. Krav om en bevægelsesaktivitet eller leg i enhver lektion fastholdes. AKTs inspirationseftermiddage evalueres ledelse/AKT.
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med inklusion og specialpædagogisk bistand: Skolen har flere enkeltintegrerede elever. Vi oplever generelt at dette går godt. Ved overleveringsmøder af børn, der har brug for andet skoletilbud, har skolen fået ros for den meget anerkendende overlevering vi giver.
3.3.3. Resultater vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit beskrives de resultater, som elever i almenklasser, der har fået specialundervisning har opnået i skoleåret.
Tabel 22. Antal 9. kl. elever i almenklasser, der har fået specialundervisning, og som er blevet fritaget fra afgangsprøverne Antal fag
2009/10
2008/09
1 fag
-
0
2 fag
-
0
3 fag
-
0
4 fag
-
0
5 fag el. flere
1
0
I alt
1
0
Karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse indgår ikke i den enkelte skolerapport, men kun i den samlede kvalitetsrapport, da tallene generelt er for små til at sikre den nødvendige anonymitet. Derfor er der nedenstående en samlet vurdering fra skolelederne af resultatet af afgangsprøverne for elever, der har modtaget specialundervisning.
Tabel 24. Samlet vurdering af resultatet af afgangsprøverne for elever der har modtaget specialundervisning Beskrivelse af elevernes resultater i forhold til de øvrige elevers resultater 9.klasse
3 ud af 4 elever har generelt klaret sig godt i dansk. Alle haft vanskeligheder i engelsk og fysik. Vi ser dog resultatet som tilfredstillende. 25
Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand findes i bilag 14
Skolelederens bemærkninger til skolens resultater på det specialpædagogiske område: Indeværende skoleår har en del elever med særlige læsevanskeligheder gennemgået et nyt læseprogram: VAKS. Dette har givet gode resultater, har hjulpet eleverne videre i læseprocessen. Dette vurderes med glæde hos både forældre, læsekonsulent og skole. Skolen har fra dette skoleår haft særlig fokus også på matematik og hjælp til elever med vanskeligheder i dette fag. Endnu er det for tidligt at vurdere, om det har givet positive resultater, men indsatsen fortsætter.
3.3.4. Børn og Skoles vurdering vedr. inklusion og specialpædagogisk bistand Det er godt, at det er meget få elever der fritages for afgangsprøverne. Det fremgår af rapporten, at der er en særlig opmærksomhed på elever, der har et særligt behov inden for læsning og matematik. Der bør være et større fokus på lærernes kompetence i specialundervisningen.
3.4. Det faglige niveau for tosprogede elever Kvalitetsrapporten 2006/07 konkluderede, at de tosprogede elever ikke klarer folkeskolens afgangsprøve ligeså godt som de øvrige elever. Der er derfor sat fokus på området.
3.4.1. Rammer for arbejdet med det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives rammerne for skolens arbejde med tosprogede elever. Indledningsvis beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med de tosprogede elever. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til tosprogede elever og endelig følger en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer.
Mål for det faglige niveau for tosprogede elever Det overordnede mål for området er, at de tosprogede elever skal kunne klare folkeskolens afgangsprøve på samme niveau som de øvrige elever.
Nøgletal for tosprogede elever Tabel 25. Antal tosprogede elever Klassetrin
Antal tosprogede elever 2009/10
I alt
4.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.3
31
Andel %
2008/09 -
2009/10 4,3%
2008/09 -
26
Tabel 26. Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Klassetrin
Antal elever der undervises i dansk som andetsprog 2009/10
I alt
Andel %
2008/09
28
2009/10
21
2008/09
3,9%
3,0%
Opgjort pr. 5. september
Tabel 27. Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal timer
Timer til undervisning i dansk som andet sprog
% af lærernes samlede undervisningstid
690
0,7%
Tabel 28. Oversigt over kompetencer for de lærere, der underviser i dansk som andet sprog* (%): Fag
Linjefag** 2009/10
Dansk som andetsprog
100,0%
2008/09 100,0%
Erfaring*** 2009/10 0,0%
Andet
2008/09
2009/10
0,0%
0,0%
2008/09 0,0%
*) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærere med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis.
Skolelederens bemærkninger til skolens rammer på tosprogs-området: Gode rammer, men et udfordrende arbejde, da nye elever pludselig kan ankomme. Et antal EU-elever startede på skolen 8. aug. sidste skoleår. Vanskeligt at nå godt nok omkring dem også - og en udfordring i forhold til afgangsprøven.
3.4.2. Processer vedr. det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at styrke det faglige niveau for tosprogede elever. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til de tosprogede elever.
27
Tabel 29. Arbejdet med de overordnede mål for det faglige niveau for tosprogede elever Beskrivelse Mål
Alle lærere arbejder med læsning og forforståelse indenfor deres fag. Videndeling omkring andetsprogspædagogik prioriteres i alle team og fagudvalg mhp at fremme forståelsen af behovet for den almene tosprogsundervisning. Lektiecafe-ordningen opleves som en naturlig del af skolehverdagen. Et sted man gerne kommer.
Indikatorer
Flere team arbejder bevidst med den almene tosprogsundervisning, hvilket kan aflæses i årsplan og teamreferater. 80% af vores tosprogede børn går i lektiecafen.
Pædagogiske tiltag
Tosprogslærere deltager i mindst to teammøder om året på alle årgange, tosprogslæreren rådgiver og vejleder teamet i forhold til almen andetsprogsundervisning. Kursus for kommunens lærere omkring fagene og den almene tosprogsundervisning forforståelse mv.
Evaluering - resultater
30 lærere (50%) deltog i det kommunale tosprogskursus. Svært at få relevante elever til at benytte lektie-cafe-tilbuddet. Der er arbejdet med PTSD-undervisning (Post Traumatic Stress Disorder)med de tosprogede elever fra 6. - 9.- kl. med god succes.
Opfølgning
Rådgivning og vejledning i forhold til den almene tosprogsundervisning fortsætter. Lektiecafe-ordning fortsætter - fokus på at gøre det til et sted, hvor man kommer, fordi det er hyggeligt og fordi man får god hjælp. Faglig mentor i forhold til de ældste tosprogede elever igangsættes. Forhåbentlig kan dette også tilskynde til brug af lektiecafeen. Mentorordning evalueres centralt med deltagelse af VIA University College, skolechef og skolens ledelse (3-årig periode).
Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske arbejde med det faglige niveau for tosprogede elever: Vores tosprogscenter arbejder kvalificeret med vores tosprogede elever. Vi deltager i et kommunalt mentorprogram næste skoleår, hvilket vi ser frem til, da vi tror på, at dette tiltag kan hjælpe vores ældste tosprogede elever endnu bedre igennme afgangsprøverne.
3.4.3. Resultater vedrørende det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives de resultater, som de tosprogede elever har opnået.
28
Tabel 30. Antal elever i 9. klasse, der har modtaget undervisning i dansk som andet sprog, som er blevet fritaget fra afgangsprøverne Antal fag
2009/10
2008/09
1 fag
-
0
2 fag
-
0
3 fag
-
0
4 fag
-
0
5 fag eller flere
1
0
I alt
1
0
Karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse indgår ikke i den enkelte skolerapport, men kun i den samlede kvalitetsrapport, da tallene generelt er for små til at sikre den nødvendige anonymitet. Derfor er der nedenstående en samlet vurdering fra skolelederne af resultatet af afgangsprøverne for elever, der har modtaget specialundervisning.
Tabel 32. Samlet vurdering af resultatet af afgangsprøverne for elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog: Beskrivelse af elevernes resultater i forhold til de øvrige elevers resultater 9. klasse
1 tosproget fritaget fra de fleste fag, resultaterne stammer derfor pånær geogragi kun fra 1 elev. resultat som forventet.
Skolelederens bemærkninger til det faglige niveau for tosprogede elever generelt: Tilfredshed - set i forhold til de enkelte elevers evner og arbejdsindsats.
3.4.4. Børn og Skoles vurdering af det faglige niveau for tosprogede elever Rønbækskolen er engageret i udvikling af indsatsen for de tosprogede elever. Ledelsen er stærkt involveret og er også med til at udvikle den fælleskommunale indsats. Lærerne der arbejder inden for området er veluddannede. Det er spændende, at skolen deltager i et udviklingsarbejde om faglige mentorer for e tosprogede elever i 7. til 9. klasse.
3.5. Den pædagogiske og strategiske ledelse Den pædagogiske og strategiske ledelse er et af kommunens indsatsområder.
3.5.1. Rammer for ledelse
29
I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse på skolen. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse, bl.a. på baggrund af arbejdet med Partnerskab om Folkeskolen. Dernæst følger en beskrivelse af hvilke ressourcer, der er afsat til ledelse.
Mål for den pædagogiske og strategiske ledelse De ønskede tilstande for pædagogisk ledelse: - Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås - Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen - Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Skolens arbejde med de ønskede tilstande for pædagogisk ledelse evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. De ønskede tilstande for strategisk ledelse: - Skolelederen tænker analytisk om nutiden og kreativt om fremtiden - Skolelederen udarbejder på baggrund heraf tids- og handleplaner, der synliggør, hvad medarbejderne skal tage aktion på - Skolelederens strategibeslutninger er sammenhængende med de interne og eksterne beslutninger i og omkring skolen
Nøgletal for ledelse Tabel 33. Ressourcer afsat til ledelse Antal timer Antal timer der er afsat til ledelse
5.040
3.5.2. Processer vedr. den pædagogiske og strategiske ledelse I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med den pædagogiske og strategiske ledelse. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til ledelse.
30
Tabel 34. Skolens arbejde med de overordnede mål for den pædagogiske og strategiske ledelse Beskrivelse Mål
Anerkendende tilgang på alle nivauer i skolen. Forståelse for at skolen skal passe til tidens børn. Vores tænkning om børn og hinanden skal give mulighed for at sætte fokus på, at alle vores og børnenes handlinger, skal ses og forstås som et led i et system af handlinger, kommunikation og relationer. Systemisk teori og praktisk forståelse skal ses i en sammenhæng.
Indikatorer
Der tænkes i muligheder frem for begrænsninger, ressoucesprog frem for mangelsprog - dette høres i personalerummene, ved teammøder og skolehjemsamtaler. Vi udtrykker stærke positive forventninger til hinanden. Ved konflikter (alle niveauer) høres de implicerede partere og der arbejdes fremadrettet i løsninger.
Pædagogiske tiltag
Der arbejdes videre med at lære at bruge de værktøjer, som blev præsenteret under foregående skoleårs uddannelsesforløb ved Attractor. Alle årgangsteam skal i deres samarbejdsaftale beskrive, hvordan de vil arbejde sammen med afsæt i en annerkendende tilgang og en forståelse af værdien og respekt for forskellighed. Desuden er hele skolens personale i indeværende skoleår uddannet i LP-modellen, som implementeres i det daglige arbejde fra kommende skoleår 2010-11.
Evaluering - resultater
Uddannelsesforløbet - først Attractor, derefter LP-uddannelsesforløb - har givet personalet et fælles sprog og en fælles forståelse af den systemiske tænkning, betydning af relationer mv. Evalueringen af LP-uddannelsen har været positiv og personalet glæder sig til at anvende det i praksis kommende skoleår.
Opfølgning
Der vil i det kommende skoleår fortsat være fokus på den anerkendende tilgang og systemisk teori bl. andet igennem arbejdet med anvendelse af LP modellen.
Tabel 35. Andel af ledelsens tid der anvendes på hhv. administrativ, pædagogisk og strategisk ledelse* %- andel af den samlede ledelsestid Tid der anvendes på administrativ ledelse (daglig drift)
60%
Tid der anvendes på pædagogisk ledelse
25%
Tid der anvendes på strategiske ledelse
15%
*) Med den samlede ledelse tid forstås den tid som skolelederen, viceskolelederen og SFO-lederen samt evt. afdelingsledere bruger på ledelse
31
Tabel 36. Ressourcer afsat til efteruddannelse og udvikling Andel af den samlede arbejdstid (%) 2009/10
Andel af den samlede arbejdstid (%) 2008/09
Andel af timer der anvendes til ekstern efteruddannelse af lærerne?
0,8%
0,6%
Andel af lærernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
2,3%
1,5%
Andel af timer der anvendes til ekstern efteruddannelse af pædagogerne/pædagogmedhjælperne?
1,1%
0,5%
Andel af pædagoger/pædagogmedhjælpernes tid der anvendes til intern skoleudvikling?
3,6%
0,4%
Tabel 37. Medarbejderudviklingssamtaler Hvert andet år Hvor ofte føres der medarbejderudviklingssamtaler?
1 gang pr. år
2 gange pr år
Andet
X
Tabel 38. Teamudviklingssamtaler Der afholdes ikke udviklingssamtaler
Hvor ofte føres der teamudviklingssamtaler?
Hvert andet år
1 gang pr. år
2 gange pr. år
Andet
X
Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ledelse I indeværende år, har viceskolelederen været konstitueret fra 1. nov. til 15. marts, hvor ny leder tiltrådte. Dette har selvfølgelig betydet, at der ikke i så høj grad har været fokus på ledelse, ledelsessamarbejde og ledelsesudvikling. Både SFO-leder og viceskoleleder er dog i gang med lederuddannelse på VIA. Pt. er arrangeret et ledelsessamarbejdsseminar med ekstern konsulent i aug. 2010 som start på et "nyt" ledelsesteam-samarbejde. Ledelsen arbejder ud fra et menneske- og ledelsessyn, der bygger på tillid, anerkendelse og involvering af medarbejderne. Ledelsen arbejder fortsat med at være synlig og gennem opfølgning at følge skolens hverdag, processer og resultater tæt.
3.5.3. Resultater vedrørende pædagogisk og strategisk ledelse I dette afsnit beskrives udvalgte nøgletal vedr. elever og medarbejderes fravær samt resultater fra den seneste statusanalyse vedrørende ledelse.
32
Tabel 39. Udvalgte nøgletal vedr. fravær: 2009/10 Fravær blandt elever, skoledage pr. elev
2008/09
7,8
7,2
Andel af planlagte undervisningstimer som bliver gennemført
99,9%
99%
Sygefravær for lærere, administrativt og teknisk personale %
4%
4,1%
Sygefravær for pædagoger/ -medhjælpere %
8,8%
5,8%
Skolens samlede sygefravær i %*
5,3%
4,5%
*) Fravær indeholder sygdom, tilskadekomst i tjenesten, §56, nedsat tjeneste og delvis syg.
Skolelederens bemærkninger til fravær på skolen Skolens elevfravær for skoleåret 2009/10 fordeler sig på følgende måde jf. skolens elektroniske fraværsoplysninger: Omfanget af fravær pga. sygdom eller lignende: 4,9 dage pr. elev (3566) Omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinært fri) 2,5 dage pr. elev (1859) Omfanget af ulovligt fravær: 0,17 dage pr. elev (125) Skolen har fokus på fravær i overensstemmelse med Favrskov Kommunes retningslinier - der udarbejdes handleplaner for elever med for høj fraværsprocent og ledelsen vurderer den enkelte ansøgning om frihed til ferie og tager kontakt til forældre, hvis forældre søger om mere end 1 uges ferie på et skoleår. Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet ledelse findes i bilag 15
Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ledelse Ledelsesteamet arbejder på at finde en daglig rytme - og en konstuktiv arbejdsfordeling.Derudover har vi fokus på at finde en struktur, der giver mere tid til strategisk og pædagogisk ledelse.
3.5.4. Børn og Skoles vurdering af den pædagogiske og strategiske ledelse Børn og Skole er opmærksom på, at der i marts blev ansat ny skoleleder, og at den konstituerede ledelse inkl. SFO-lederen, ydede en flot indsats i konstitueringsperioden. Det er i dette lys, det efterfølgende skal læses. Det fremgår ikke tydeligt af rapporten, hvordan ledelsen indgår i det generelle arbejde om at udvikle evalueringskulturen på skolen. Der er ikke en udviklingsplan for skoleledelsen i forhold til de ønskede tilstande. Stigning i elevfraværet. Ulovlige fravær dog kun 0,17 dage. Børn og Skole anbefaler derfor, at den nye skoleledelse i det kommende arbejde vælger at have fokus på de ovenstående områder.
3.6. SFO-området 5.
Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit 4.1
33
SFO-området er et indsatsområde i Favrskov Kommune.
3.6.1. Rammer for SFO-området Mål for SFO-området
34
Vision: Med udgangspunkt i Favrskov kommunes overordnede mål med børne- og ungepolitikken er visionen for SFO, SFO-klub og fritidsklubber at barnet oplever et trygt og stimulerende tilbud, der tilgodeser det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab. Det sker igennem mødet med et fagligt kompetent personale, og gennem et anerkendende helhedssyn på barnet. Sammenhæng i børnenes liv: Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Det vil vi bl.a. gøre ved - At sikre hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, skole og fritidsdel - At sikre, at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn med henblik på en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer - At sikre hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til fritidsdelen - At forældresamarbejdet er et fælles anliggende baseret på åbenhed og tillid - At børn og unge, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. Udvikling af barnets sociale kompetencer: Målet er at det enkelte barn mødes af relevante udfordringer med fokus på - Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer, hvor barnets sprog og kreativitet stimuleres, og barnet får erfaringer med glæden ved forskellige former for aktiviteter - Mødet med natur og kultur, hvor barnet gennem undersøgelser og eksperimenteren oplever glæde ved og respekt for naturen, og får erfaringer med forskellige kulturtilbud for at opnå forståelse for den kulturelle mangfoldighed - Fællesskabets betydning, hvor barnet tilegner sig viden om sociale spilleregler for herigennem at udvise ansvarlighed i forhold til forpligtigende fællesskaber - Medindflydelse på egne og fællesskabets muligheder
Sundhed og forebyggelse: Målet er at skabe og udvikle rammer, der fremmer barnets mentale og fysiske sundhed. Det gør vi bl.a. ved - Kost og bevægelse, hvor barnet gennem kropslige udfordringer og viden om betydningen af sund kost får indsigt i kostens og motionens betydning for deres nuværende og fremtidige livskvalitet - Generelt forebyggende arbejde og oplysning tilpasset børnenes alder og udviklingstrin
Leg og aktiviteter: Målet er at skabe og udvikle rammer, hvor legen er grundlaget for læring. Det gør vi bl.a. ved - At børnenes selvværdsfølelse og tillid til egen formåen vokser gennem anerkendende voksen adfærd og passende udfordring både på det kreative og dannelsesmæssige plan - At skabe tid, rum og inspirerende rammer, der fremmer leg og fordybelse 35
- At udvikle mulighederne for både den frie og den strukturerede leg - At legen kan have et læringsmæssigt sigte og et socialiserende sigte – eller en blanding heraf - At motivere barnet til at deltage i forskellige fritidsaktiviteter
Nøgletal for SFO-området Tabel 40. Antal elever i SFO/klub: Klassetrin
Antal elever tilmeldt SFO/klub 2009/10
Dækningsgrad i %
2008/09
2009/10
2008/09
0. kl
71
78
97,3%
100,0%
1. kl
76
95
100,0%
100,0%
2. kl
91
70
97,8%
100,0%
3. kl
66
80
98,5%
96,4%
4. kl
79
65
96,3%
95,6%
5. kl
58
60
82,9%
87,0%
6. kl
52
74
76,5%
93,7%
I alt
493
522
93,2%
96,3%
Opgjort pr. 5. september
Tabel 41. Nøgletal vedr. ressourcer i SFO 2009/10 Antal pædagoger/ medhjælpere (fuldtidsstillinger) SFO-børn pr. fuldtidsansat pædagog/medhjælper Udgift til pædagogiske aktiviteter pr. barn i SFO (kr.)
2008/09
19,51
20,7
25,3
25,2
1.310
1.519
Skolelederens bemærkninger til rammer for SFO-området SFO deler gode lokaler med undervisningsdelen, hvilket optimerer de grundlæggende betingelser for samarbejdet mellem fritids og- undervisningsdelen. SFO'en er opdelt med 0-2. årgang i indskolingsafsnittet og 3. årgang i mellemafsnittet. 3. årgang har kun et toilet og manglende garderobeplads, derfor har vi i år lejet en pavillion med disse faciliteter. Børn og Skole er indvolverede i etablering af en tilbygning. Hele skolen har fantastiske udendørsmuligheder med etablering af nye skolegårde. Indskolingen har gode muligheder for fysiske aktiviteter og udfordringer.
3.6.2. Pædagogiske processer vedrørende SFO-området I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med de overordnede målsætninger på SFO-området.
36
Tabel 42. Lektielæsning Hver dag
Antal børn, der deltager i lektielæsning
-
2-3 gange om ugen
100
1 gang om ugen
40
1 gang om måneden
Sjældnere
30
-
Tabel 43. Skolens indsatsområder for SFO Beskrivelse Mål
Med udgangspunkt i Favrskov Kommunes overordnede mål for SFO, implementeres de enkelte områder som et strategisk værktøj i planlægningen af det pædagogiske arbejde. Vores pædagogik synliggøres for skolens medarbejdere, forældre og andre interessenter. Målene udarbejdes i samarbejde med personale, ledelse og skolebestyrelse. Målene implementeres i dagligdagen og benyttes af personalet som en hjælp til at skabe overblik og forståelse og er med til at sikre et kontinuerligt og udviklende tilbud til vores børn.
Indikatorer
SFO mål indgår som en naturlig del af planlægningen. Dette ses i årsplaner, udviklingsplaner og diverse beskrivelser. Målene debatteres og indholdet diskuteres i relevante fora. Forældrene oplever via skolens hjemmeside og Intranet, hvor årsplaner, udviklingsplaner o. lign. lægges ud, en sammenhængende SFO/skole pædagogik. Ledelsen kan, med udgangspunkt i målene, udarbejde en strategi for udvikling og opfølgning.
Pædagogiske tiltag
Målene indgår i planlægnng af pædagogiske processer. Målene tages jævnligt op og evalueres og justeres i personalegruppen. Målene bruges som refleksionsredskab i Tus og Mus samtaler. Sfo mål debateres på et Pædagogisk Rådsmøde
Evaluering - resultater
Personalet bruger SFO mål som en naturligt udgangspunkt i dagligdagen. Personalet er ikke i tvivl om de overordnede måls indhold og ser det som en hjælp at benytte målene i diverse pædagogiske tiltag. Forældrene oplever en rød tråd i Favskov Kommunes Børn- og Ungepolitik.
Opfølgning
Personalet bruger SFO målene som værktøj og evaluerer med baggrund i målene deres pædagogik i team og på personalemøder. Fokus på evaluering og justeringer.
37
Skolelederens bemærkninger til SFO-området Vi tænker fritidsdel og undervisningsdel som en helhed, og bestræber os på at udvikle samrbejdet i det omfang det er muligt og relevant. Alle pædagoger er med i undervisningen minimum 6 timer ugentligt og pæd/lærersamarbejdet styrkes bl.a. ved 20 årlige teammøder. Udarbejdelsen af Mål og- Indholdsbeskrivelser samt Udviklingsplaner for hver enkelt årgang har fyldt meget det sidste år, men har også givet os gode redskaber at arbejde med fremadrettet. SFO'en er dette skoleår større end tidligere. Vi har 330 børn og med baggrund i størrelsen ændret lidt på den måde, vi tænker SFO på. Der er uddelegeret mange opgaver til pædagoger med lyst til og kompetencer indenfor områder som ledelse, specialområdet, vikarplanlægning, sprogstimulering o.lign. Dette år uddanner vi AKT pædagog nr. 2. Vi bestræber os på, at vi samarbejder på tværs af årgangene og ikke tænker os som 4 små institutioner, men samtidig med øje for at det enkelte barn trives.
3.6.3. Børn og Skoles vurdering af SFO-området Der er et flot samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Det er godt og vigtigt, at der er fokus på indholdsbeskrivelser og udviklingsplaner for årgangene i SFO. Lektiecaféen er en succes. Det er ønskeligt, at det fremgår tydeligere af næste års rapport, hvilke indsatsområder skolen har inden for fritidsdelens kerneydelse.
3.7. Skolens andre indsatsområder I dette afsnit har skolen mulighed for at beskrive evt. andre indsatsområder, som ikke er en del af generelle indsatsområder for hele Favrskov Kommune.
3.7.1. Børn og Skoles vurdering af skolens andre indsatsområder Ingen bemærkninger.
3.8. Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport I dette afsnit findes en beskrivelse af de tiltag, som skolen har iværksat på baggrund af sidste års kvalitetsrapport.
38
Tabel 45. Indsatsområde afledt af sidste års kvalitetsrapport Beskrivelse Status
Sidste års kvalitetsrapport gav ikke anledning til specielle eller særlige tiltag. Der var enkelte områder, hvor vi fremadrettet er opmærksomme på udviklingen: Ro og trivsel: 6% af eleverne er uenige i, at de er trygge på skolen. Fortsat fokus på trivsel anerkendende tilgang. Test og prøver: Opmærksomhed på resultat af afgangsprøver i læsning/dikatat ikke er helt tilfredsstillende. 3. årg. læseresultat skal ses i sammenhæng med årgangenes elever. Der arbejdes med de nævnte elever, morgenlæsning 2 - 5 gange om ugen, specialundervisning, IT-rygsæk - desuden er læsekonsulenten med ind over ved særdeles læsesvage elever. Indsatsen på denne årgang fortsætter på fuld styrke kommende skoleår.
Mål
Trivsel: en nedgang i procent-tallet, der ikke føler sig trygge på skolen. Fortsat fokus på elevrådsarbejde, legepatrulje, venskabsklasser.. Test og prøver: danskkonferencer og matematikkonference med team,læsevejleder, specialundervisningsansvarlig for matematik samt ledelsen. Højne den faglige bevidsthed og gensidige sparring i teamet/faggruppen.
Indikatorer
Trivsel: Færre konflikter. Store elever udviser god rummelighed i forhold til yngre elever. Test og prøver: Lærerne udveksler forskellige måder at arbejde med det faglige stof på, tør bruge hinanden - hvor man er stærkest. Bytter evt. klasser i forhold til emner - eller overtager en ny måde at arbejde med stoffet på.
Pædagogiske tiltag
Trivsel: Fokus på anerkendende tilgang fortsætter. AKT besøg i klasserne. Undervisningsmiljøundersøgelse. LP-model. Test og prøver: Lærere sendt på kursus: Nationale test. Efterfølgende lærermøde med fokus på, hvad testene positivt kan bruges til.
Evaluering
Trivsel: mange positive tilbagemeldinger fra forældre - og samarbejdspartnere i forhold til at gøre et anerkendende arbejde med og omkring vores elever. Test og prøver: Skolen har meget fokus på læsning. Der inddrages mange forskellige programmer og materialer, for at tilgodese og støtte det enkelte barns behov bedst muligt. Afgangsprøve-resultaterne vurderes hvert år og skal ses på over en årrække - det er forskellige fag, der har slået ud med mindre gode resultater de sidste år.
Opfølgning
Fortsat fokus på såvel trivsel som gode faglige resultater. Fortsat opmærksomhed på områder, der popper op. Vurderer betydning og indsats løbende.
Skolelederens bemærkninger til opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Vi bemærker med glæde at resultaterne i årets afgangsprøve indenfor læsning/diktat er forbedret. Fortsat fokus på faglighed og trivsel - da det er grundstammen i en god skolehverdag for alle elever. Dette sker gennem forskellige tiltag (som beskrevet i rapporten) - der samlet understøtter den gode skole.
39
3.8.1. Børn og Skoles vurdering af opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport Ingen bemærkninger.
3.9. Skolens mål for det kommende skoleår I dette afsnit findes en beskrivelse af de mål og tiltag, som skolen har planlagt for det kommende skoleår.
Tabel 46a. Skolens mål for det kommende skoleår Beskrivelse Status
Evaluering af skolens brug af IT i forbindelse med elevernes læring og udarbejdelse af en IT strategi på dette område for Rønbækskolen: Skolen har i dag 56 bærbare og 96 stationære computere og 8 interaktive tavler. Det er meget forskelligt, hvor meget IT bliver anvendt i den daglige undervisning, lærerne oplever ikke at det har været muligt at inddrage it i undervisningen i det omfang, de har ønsket pga det lave antal af computere, der er til rådighed. Kravet til teamene har været, at de skulle bekrive anvendelsen af it i deres årsplan og leve op til Fælles Mål for it i de enkelte fag. De bærbare og stationære computere bliver anvendt i den daglige undervisning til tekstbehandling og udarbejdelse af filer i forbindelse med elevfremlæggelser. Desuden anvendes der også i varierende omfang forskellige undervisningsprogrammer inden for de enkelte fag. Den oprindelige placering af de interaktive tavler har vist sig ikke at være hensigtsmæssig i forhold til at udnytte dem i den daglige undervisning. Hertil kommer at antallet af tavler ikke står i forhold til antallet af klasser. Det betyder, at tavlerne ikke regelmæssigt bliver anvendt i den daglige undervisning og de didaktiske muligheder disse tavler har, bliver derfor ikke udnyttet fuldt ud. Skolen har ikke trådløst netværk overalt på skolen.
Mål
At udarbejde en IT strategi, der kan omsættes til handling i forbindelse med elevernes læring og sikre eleverne et øget udbytte af disse læringsprocesser. Strategien skal leve op til Favrskov Kommunes IT strategi for skolerne og til Faghæfte 48 - It- og mediekompetencer i folkeskolen og samtidig have et mål og en retning, så det giver mening i forhold til den måde vi tænker skole på her på Rønbækskolen. At alle årgangsteam og fagudvalg i skoleåret har beskrevet fokusområder og handleplaner for anvendelse af IT i forhold til elevernes læring. At der på skolen uddannes tre pædagogiske IT-vejledere (PIT'er). Skolen har fået etableret trådløst netværk på hele skolen.
Indikatorer
Der er beskrevet en IT strategi for Rønbækskolens inddragelse af IT i forhold til elevernes læring. Årgangsteam har i deres årsplaner beskrevet, hvilke udvalgte indsatsområder, de vil arbejde med i forhold til inddragelse af IT i forbindelse med elevernes læring. Skolen har fået uddannet tre pædagogiske IT-vejledere.
40
Pædagogiske tiltag
Der afholdes en pædagogisk dag inden skolestart, hvor der med afsæt i kendskabet til Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen, Resume og anbefalinger (kap. 1og 2) fra EVAs rapport ’It i skolen – undersøgelser af erfaringer og perspektiver’ fra 2009 og Favrskov Kommunes IT strategi for skolerne gennemføres en selvevaluering. Til selvevalueringen benyttes en selvevalueringsguide udarbejdet af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. Denne guide sikrer at skolens pædagogiske personale bliver ledt igennem tre faser i forhold til IT. Fase A: Praksis som vi ser den nu Fase B: Analyse og vurdering og Fase C: Praksis som vi vil udvikle Der vil med afsæt i resultaterne fra den pædagogiske dag blive formuleret et udkast til en samlet IT strategi. Dette udkast vil blive drøftet på et møde for de pædagogiske medarbejdere, skolebestyrelsen og forældre, der har særlige kompetencer inden for IT området. Efterfølgende vil den endelige IT strategi blive formuleret og forelagt de pædagogiske medarbejdere og skolebestyrelsen. Fra skoleårets start vil der være indkøbt 80 nye bærbare computere, der vil blive opbevaret på mobile vogne og placeret strategisk i indskolingen, mellemgruppen og udskolingen. Ledelsen vil på møder i efteråret med de enkelte årgangsteam drøfte teamets udvalgte indsatsområder i forhold til IT i undervisningen. Hvilke forhold fremmer, og hvilke forhold hæmmer brugen af IT?
Evalueringsmetode
Det skal kunne observeres at: Skolens IT strategi kan læses på skolens hjemmeside Årsplanerne fra de enkelte årgangsteam indeholder fokusområder og handleplaner for anvendelse af IT i forhold til elevernes læring. Skolens tre pædagogiske IT vejledere har modtaget bevis på gennemførelse af PITuddannelse. Der kan logges på et trådløst netværk overalt på skolen.
41
Tabel 46b. Skolens mål for det kommende skoleår Beskrivelse Status
Sundhed defineres bredt og handler ikke kun om kost og motion, men også om trivsel og evne til at tackle/mestre sit eget liv – om elevens alsidige udvikling, som ses som en integreret del af al undervisning og læring. Dette understøttes yderligere på skolen gennem arbejde med anerkendelse og konstruktiv konflikthåndtering, gennem læring via egne projekter/ansvarsområder, gennem fælles temauger for alle skolens elever, gennem brug af legepatruljen – store elever hjælper yngre elever, gennem krav om bevægelsesaktiviteter i alle lektioner og emner og gennem en sund kostpolitik i vores SFO og i vores skolebod etc. Desuden er der gennemført forløb om Social Pejling på 5. årgang.
Mål
Højere bevidsthed om det udvidede sundhedsbegrebs betydning for vores eget og vores fælles liv. Styrke evnen til at tage hånd om sig selv og andre, når sygdom, konflikter, kriser og spændinger indtræder. At give eleverne oplevelser og erfaringer, der ruster dem til at klare alle sider af livet.
Indikatorer
Årsplaner fra de enkelte årgangsteam indeholder sundheds-fokusområder. Sundhedsbegrebet står tydeligt frem som del-tema i undervisningsforløb og projekter. Mellemtrinnet 4. – 6. årgang arbejder med det udvidede sundhedsbegreb i 2 uger. Det brede sundhedsbegreb italesættes oftere på klassemøder og i alle fag. Der videndeles blandt personalet.
Pædagogiske tiltag
Skolens tilmeldes sundskolenettet.dk og der laves kortlægning af alle elever/klasser. Hele skolen har en fælles emneuge, hvor der arbejdes med det udvidede sundhedsbegreb. Mellemtrinnet 4. – 6. årgang arbejder med det udvidede sundhedsbegreb i 2 uger. Hver klasse tildeles i disse uger yderligere 8 lektioner og herudover 13 ekstra lærertimer. Skolens 2 sundhedsambassadører deltager i de planlagte kommunale møder og forestår team og klasser med ideer og vejledning. Forløb om Social Pejling 5. årgang fortsætter. Der udarbejdes en intern vejledende læseplan for sundhed.
Evalueringsmetode
Arbejdet med sundhed evalueres i de enkelte team med deltagelse af sundhedsambassadør og ledelse med henblik på videre implementering i daglig undervisning. Ideer til yderligere tiltag til fremme af sundhed og trivsel samles og videreformidles til hele personalet. Evaluering på sundskolenettet.dk på baggrund af resultaterne fra 1. kortlægning.
42
Skolelederens bemærkninger til målene for det kommende skoleår It Vores økonomiske indsats på dette område sker bl.a. på baggrund af et stort ønske fra personalet. Gennem opgradering af it-udstyr på skolen og fokus på den pædagogiske brug af it i undervisningen koblet med kommunens indsats omkring oprettelse af trådløse netværk på samtlige skoler har vi store forventniner til udviklingen på dette område mhp implementering af it i alle fag. Sundhed Skolen har hele tiden haft fokus på sundhed og trivsel. Tilgangen af sundhedstimer til mellemtrinnet ser vi som en mulighed for at understøtte dette arbejde yderligere. At give elever og lærere mulighed for over 2 uger at fordybe sig yderligere i dette vigtige område. Vi skal gøre vores elever livsduelige – og det opnås kun gennem en helhedsorienteret læring med faglige, sociale og personlige aspekter. De sociale/relationelle kompetencer for den enkelte i fællesskabet med andre er et vigtigt fokus i arbejdet med det udvidede sundhedsbegreb.
3.9.1. Børn og Skoles vurdering af målene for det kommende skoleår Det er godt og relevant, at skolen i det kommende skoleår har fokus på it i undervisningen og på at udarbejde en handleplan for it i undervisningen.
3.10. Oversigt over skolens principper og retningslinjer
43
Politikker: Alkoholpolitik Arbejdsmiljøpolitik Principper: Klassesammenlægninger Lejrskole, hytteture, dagskskursioner og ekskursioner med overnatning Sponsering Skole-hjem samarbejde Skolens organisering Samværsregler Retningslinjer: Afvikling af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) I forbindelse med sygdom Barns 1. og 2. sygedag samt omsorgsdage I forbindelse med vold og trusler om vold I tilfælde af en elev dødsfald I tilfælde af at en elevs mor eller far dør Ledelsens opgaver i tilfælde af dødsfald Sorgressourcegruppe Sorggruppe – Telefonliste Etisk kodeks for godt samarbejde Behandling af klager og henvendelser vedr. ansatte Klasselærerskift og ny elev i klasse/SFO Udlevering af navne og adresser Markering af fødselsdage mm Tjenestefrihed Transportgodtgørelse Brug af elektronisk kommunikation Tjenstlige samtaler Arbejdsbetinget stress Kompetenceudvikling Forældresamtaler hvor kommunikationen mislykkes Ophold og arrangementer på skolen uden for alm. åbningstid Brug af mobiltelefon Personalets brug af mobiltelefoner i arbejdstiden (SFO) Vedr. brand – Evakueringsplan elever Vedr. brand – Evakueringsplan ansatte Vedr. brand – Evakueringsplan servicepersonale Vedr. brand – Oplysninger til kontoret Skema – Omsorgsoplysninger Urolige elever
44
4. Skolelederens samlede vurdering Rønbækskolen er en god skole med et højt fagligt niveau, en skole hvor arbejdet med såvel faglighed som trivsel prioriteres højt. Personalet er dygtigt, engageret og udviklingsorienteret og glæder sig pt. til implementeringen af LP-modellen i det daglige arbejde. Skolens rammer understøtter på bedste vis skolens undervisning - her kan bl.a. nævnes de nyanlagte skolegårde, der understøtter leg og læring. Indeværende skoleår har på ledelses- og sekretærniveau været turbulent. Den tidligere skoleleder fratrådte d. 1. nov. 2009 til anden stilling, ny skoleleder blev ansat pr. 15. marts 2010. Yderligere fratrådte vores sekretær til anden stilling d. 1. maj og først pr. 1.8. 2010 er der ansat nye sekretærer. Året har således været præget af turbulens - men alligevel har skolen ikke stået i stampe. Samtlige personaler har gennemført uddannelsesforløb i LP-model, skolen har besluttet at investere omfattende ressoucer på itområdet og skolens APV viser fortsat, at der på skolen er et godt arbejdsmiljø. Vi synes, vi har en skole, hvor faglighed og trivsel er i højsæde - en skole, der er godt forankret - også i spidsbelastede perioder.
45
5. Pædagogisk Råds udtalelse Personalet på Rønbækskolen ser med tilfredshed på årets Kvalitetsrapport. Vi er stolte over det billede og den udvikling rapporten tegner for skolen og er generelt enige i de bemærkninger, skolelederen anfører i rapporten. At skolen har gennemgået et lederskift, der tidsmæssigt strakte sig over seks måneder, uden at dette oplevedes som et tomrum eller som kaotisk, viser, hvor stærk en organisation, skolen er blevet. Det er en cadeau til, de der tog over, men også til hele personalet. Vi er fortsat parate til sammen med den nye ledelse at arbejde for en god skole. Vi ser Kvalitetsrapporten som et nyttigt redskab i arbejdet med at sikre et højt fagligt niveau og et trygt socialt læringsmiljø. Nu, hvor det er fjerde år en kvalitetsrapport udarbejdes, er det for alvor muligt, at se rapporten som et udviklingsredskab og ikke blot en statusbeskrivelse. Udfordringen er her, som altid, at prioritere den fornødne tid til dette arbejde. Med de aktuelle besparelser, er det selvfølgelig en bekymring, vi bærer, om dette er muligt. En svaghed denne rapport, og de tidligere, er, hvor der anføres afgangsprøver, tests og lignende. I rapporten og skolelederens bemærkninger hertil fokuseres på de konkrete resultater og ikke på en vurdering af den enkelte årgangs særegenhed eller resultat i forhold til landsgennemsnittet. I en tid med forståelig stor fokus på de faglige resultater, til trods for, at Folkeskolen skal udføre en mængde andre nødvendige opgaver, er det vigtigt, at vurdere de enkelte årganges forudsætninger og se resultater af afgangsprøver og tests i lyset heraf. En anden svaghed er, at der nævnes årgange uden at det konkretiseres, hvilket år de hører til. I det kommende skoleår ser vi frem til at arbejde videre med LP-modellen. Vi glæder os over satsningen med IT, men er fortsat lidt bekymrede over det lille antal Active-Boards. Et nyt tiltag, vi venter os meget af, er skolens nye handleplan for læsning, der er under udarbejdelse og forventes vedtaget i løbet af skoleåret. For det kommende skoleår, har vi således mange ambitioner og forventninger, men kan ikke skjule, at de kommende besparelser på skoleområdet vækker bekymring. Vil det være muligt at fastholde, det stærke billede rapporten tegner af skolen? Vores fokus vil være at arbejde for en fortsat positiv udvikling af Rønbækskolen. Vi håber, at dette er muligt.
46
6. Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Rønbækskolen fremstår som en skole der opnår rigitg gode faglige resultater, samtidig med at der er fokus på elever med særlige behov og fokus på to-sprogsundervisningen. Eleverne er positive over for skolen og har hensigtsmæssige læringsvaner. Skolen er præget af et tæt samarbejde mellem undervisning og fritid. Man ser skolen som en helhed. Resultaterne ved afgangsprøven er flotte, læseresultaterne er rigtig gode på 3. årgang, men der er brug for at der fortsat er fokus på læsningen i 1. klasse. Resultaterne i de nationale test er generelt over landsgennemsnittet.
47
7. Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten 7.1. Kvalitetsrapporten generelt •Det er positivt, at kommunen har fokus på de 2-sprogede. Mentorordningen er et godt tiltag. •Det er positivt, at elevernes faglige niveau generelt ligger over landsgennemsnittet. •Det er positivt, at der har været fokus på læsning med udvikling af en læsepolitik, der har en helhedsbetragtning på børnene gennem hele deres barndom og ungdom. •Kvalitetsrapporten er et godt redskab til at reflektere over forholdene på skolerne og kan også ses som et muligt redskab for erfaringsudveksling skolerne imellem. •Fravær pga. af sygdom er en stor udfordring. Tallene bliver mere brugbare, hvis de var opdelt i kortids- og langtidssygdom. •Det kunne være interessant med indikatorer på skolernes rummelighed. Karaktergennemsnit rummer kun en del af sandheden om skolernes evne til at skabe hele og livsduelige mennesker. •Forskellene i lærernes undervisningstid skolerne imellem skaber et særligt behov for forklaring og forståelse. •Rapporten må ikke bliver for lang, så vigtige forhold overses. •Det vil være hensigtsmæssigt, at rapporten kun udarbejdes hvert andet år. På skolebestyrelsens vegne Kjeld B. Nielsen skolebestyrelsesformand
7.2. Skolerapporten •Vi ser med glæde på skolens it-indsats, og vi ser frem til, at skolens it-strategi foreligger. •Vi er glade for at se, at skolens SFO har en meget høj dækningsgrad. •Det er positivt, at LP-modellen er blevet godt modtaget, og at implementeringen er godt i gang. •Det er positivt, at elevernes faglige niveau generelt ligger over kommunens gennemsnit. •Det er positivt, at fokus og indsats på at skabe sikre læsere har givet flotte resultater for 3. årgang. •Det er dejligt, at skolen – både inde og ude – fremstår i en flot og indbydende stand. •Vi noterer, at Rønbækskolen er økonomisk effektivt drevet i forhold til de øvrige skoler. •Vi skal stadig fokusere på ledelsesopgaven på skolen. Der skal være tid til både pædagogisk og strategisk ledelse. Vi er dog klar over, at sidste skoleår var meget turbulent med et skolelederskift, der strakte sig over længere tid. •Vi skal fortsat have fokus på ro og trivsel, og eleverne skal stadig involveres aktivt. •Vi skal fortsat have fokus på sygefravær. Specielt blandt pædagogerne i SFO. •Det vil være hensigtsmæssigt, at rapporten kun udarbejdes hvert andet år. På skolebestyrelsens vegne Kjeld B. Nielsen skolebestyrelsesformand
48
