byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde
bips
IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode
CAD
manual 2007
Nyt
om DBK
bips nyt 3 / 2007 bips 3 / 2007
1
Digital arbejdsmetode Siden afslutningen på Det Digitale Byggeri har der
Sammen med disse projekter kan vi se udviklingen
ikke manglet opfordringer til bips om at tage ansvar
buldre af sted. Foreningens ERFA klubber har overalt i
for koordineringen af den fortsatte digitale udvikling
landet vendt en faldende aktivitetskurve til ny vækst
i byggesektoren. Det lå i kortene, da vi skrev bips
med stigende medlemstal og mange nye initiativer. Vi
vision 2010, og visionen har da også fået en meget
har set det første statslige byggeprojekt budt ud med
positiv modtagelse overalt. Nu er vi er i fuld gang med
de nye bygherrekrav, men flere private bygherrer har
at omsætte den i praktiske handlingsplaner, og fra 1.
allerede i nogen tid stillet digitale krav. Det er en praksis,
september har bips sekretariatet 2 nye folk mere til at
byggesektoren i stigende grad vil blive stillet overfor.
løfte de mange opgaver.
Som det skinner igennem i de 4 cases i dette nummer, digital arbejdsmetode kommer til ikke til at fylde mindre
Arbejdet med bips fundamentet er kommet godt fra
i vores hverdag, det kommer til at fylde endnu mere. .
start. Projektet om opmålingsregler er sat på skinner, men det er en stor opgave, og vi håber at kunne vise
Vi ser, at flere og flere medlemmer byder ind med deres
en tendens på konferencen. Det første værktøj i bips
erfaringer om både landvindinger og udfordringer som
fundamentet kunne blive IKT specifikationer, en ny og
resultat af, at de implementerer digital arbejdsmetode
mere praktisk anvendelig afløser for hidtidige IKT- og
og nye digitale værktøjer. bips stiller gerne op som
CAD-aftaler, se mere om det inde i bladet.
branchens samlende forum. Vores medlemmer gør en række erfaringer. Nogle er blindgyder, som vi vil hjælpe
Med afsæt i 3D arbejdsmetode har CAD-udvalget nu
andre med at styre udenom. Og når de modne frugter
sendt CAD-manual 2007 i høring, som - så vidt jeg lige
af ny teknologi dukker op, vil vi gerne sprede dem ud
kan se - er den første i verden, som samler principperne
til flere.
for 2D og 3D CAD-praksis. Til de, som vil holde sig opdateret om udviklingen, vil Omlægningen af beskrivelsesværktøjet til
jeg anbefale at se programmet for konferencen ”Digital
databasebaseret har været en lang og sej omgang. Til
arbejdsmetode” 29. – 30. oktober, hvordan du her kan
gengæld har vi store forventninger til de forbedringer,
få et kvalificeret bud på, hvor det digitale samarbejde i
som på sigt åbner sig.
branchen er på vej hen, og hvordan du kan kvalificere
Det vil vi komme meget mere ind på i næste nummer.
dig og jeres virksomhed til de fremtidige roller.
En af pointerne i visionen var at få udførelse og
Lars Coling
produktion med i det digitale flow, som vokser hastigt
Formand bips
blandt rådgivere. Til det har vi nu fået dannet vores produktionsudvalg, som trækker i arbejdstøjet fra september.
Forsidebilleder: Hou + Partnere Arkitekter, JUUL | FROST arkitekter, Maglehøjhuse og Schønherr Landskab.
2
bips 3 / 2007
bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2007
Cases
4
Når bygherren stiller krav
5
3D-Modellering i landskab
8
Fremtiden er her allerede
Oplag: 6.000
Ansvarshavende
Konference
Lars Coling, formand bips
11
bips IT-CAD konference 2007 - Digital arbejdsmetode
Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips
Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen
19
Beskrivelsesværktøj Nyt fra bips beskrivelsesværktøjet
Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen
Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Byggecentrum
Cases
20
Arkitektfirma griber digital udfordring
22
3D i lille entreprenør- og arkitektfirma
Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon 70 23 22 37
CAD-værktøj
Fax 70 23 42 37
24
bips CAD Erfa Nord
25
CAD manual 2007
25
CAD-filer og mapper 2007 - høring
KLS Grafisk
Fundaments værktøj
ISSN
26
DBK i XML
26
DBK i Landskab
27
IKT specifikationer til høring
Almene emner
27
Velkommen til nye medarbejdere
E-mail
[email protected] www.bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk:
1603-3345 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Lars Fuhr Pedersen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Universitets- og bygningsstyrelsen Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Christian Listov-Saaby, Moe & Brødsgaard Claus Scmidt, Bravida Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Torben Dahl, Kunstakademiets Arkitektskole
bips 3 / 2007
3
Når bygherren stiller krav Case-projekt: Ørestad City
Man kunne måske have ventet, at det ville blive
ikke havde før, bl.a. bedre kvalitetssikring og mere
en statslig bygherre, som kom først på banen med
troværdig visualisering. Men andre erfaringer er, at det
digitale krav til parterne i et byggeprojekt. Men i
koster tid og kroner at tilføre brugerne de nødvendige
flere tilfælde har det vist sig, at private bygherrer
færdigheder i modellering, og at der med dagens mest
er kommet i forkøbet. En af dem er NCC, som selv
avancerede CAD-værktøjer endnu er lang vej frem
deltog aktivt i Det digitale byggeri.
til en fælles model i IFC-format. Firmaerne har dog opnået så overbevisende resultater, at pilotprojektet
NCC er tillige en af bygherrerne på Ørestad City,
blev startskuddet for begge til at videreudvikle
Daniel Libeskind Masterplan på Amager. Og her er
deres kompetencer frem mod fuld modelbaseret
der stillet digitale krav til rådgiverne på opgaven. Fra
arbejdsmetode i alle deres projekter. Eksemplerne
bygherren var der ønske om, at rådgiverne skulle
synes at bekræfte den formodning, som blev lagt
udveksle 3D-modeller mellem de forskellige rådgiveres
ind i Det Digitale Byggeri nemlig, at når bygherren
CAD-værktøjer. Der deltog mange rådgivere med
stiller krav, så forcerer det udviklingen. Begge
mange forskellige CAD-værktøjer, som dog alle skulle
rådgiverfirmaer var positive for at kunne komme til
kunne arbejde modelbaseret. Udveksling mellem
at arbejde modelbaseret, men med NCC’s krav fik de
vidt forskellige CAD-platforme kunne kun lade
anledningen til at sætte handling bag.
sig gøre i et IFC-filformat, - det p.t. eneste fælles sprog, hvormed 3D-modelbaserede værktøjer kan
Til et spørgsmål om de hidtidige bygherreerfaringer
arbejde sammen om en intelligent, objekt-baseret
udtaler Sonja Vendelsø, NCC Property Development:
3D-model. Der samles her op på erfaringerne hos 2
”Indtil nu har vi primært arbejdet på masterplan niveau,
af de involverede rådgivere, JUUL | FROST Arkitekter
så er faringerne er sparsomme. Vi har dog allerede
har været koordinerende arkitekter på realiseringen,
kunnet konstatere, at modellerne letter dialogen
og Schønherr Landskab fik til opgave at modellere et
mellem bygherre og rådgiver og mellem rådgivere
harmonisk landskab for Daniel Liebeskinds masterplan.
indbyrdes, og det giver os en større sikkerhed for, at
Blandt deltagernes erfaringer er, at modellering i 3D
tingene passer sammen, og at konfliktforhold bliver
tilfører designerne en vifte af nye muligheder, de
opdaget. Det har også givet os et meget bedre overblik, at vi fra skærmen sammen med rådgiverne har kunnet vurdere modellen i sine omgivelser. På omkostningssiden må vi notere, at den modelbaserede metode kræver større initialinvesteringer, fordi det er mange data, som tidligt skal lægges ind i modellen. Vi har ingen garanti for, at alle de projekter, vi sætter i gang, også bliver realiseret, så kan investeringen være spildt. Om satsningen i det foreliggende tilfælde giver os tab eller gevinst, kan vi vurdere, når der er gået et år eller to”, vurderer Sonja Vendelsø.
4
bips 3 / 2007
3D-modellering i Landskab Som nogle af de første landskabsarkitekter har Schønherr Landskab valgt at satse på 3D. De har været i gang med at implementere 3D i ca. 10 måneder med de første medarbejdere og er i gang med at uddanne øvrige medarbejdere til at modellere i 3D. Nu kan vi sikre sammenhæng mellem drøm og virkelighed, siger Rasmus Dragenberg. Svend Erik Jensen interviewer Rasmus Dragenberg, afdelingsleder i Schønherr Landskab.
Sådan opstod det
Forretningsideen bag 3D
Vi har fulgt Det Digitale Byggeri gennem de senere
Der ligger flere årsagen til grund for denne investering, - i ikke
år, indleder Rasmus Dragenberg (RD). Det har
prioriteret rækkefølge:
frustreret os meget, at landskab har været holdt udenfor Det Digitale Byggeri, ikke mindst fordi vi forudser, at bygherrene vil stille de samme krav til os som til bygningsarkitekten. Vi mener, at 3D og fælles standarder i samarbejdet er lige så nødvendigt i landskab som andre steder. Sidste år gjorde vi alvor af det og indførte CAD-værktøjet Civil 3D, som blev taget i brug i de første projekter og med et mål for at kunne samarbejde efter den standard, bips anbefaler for bygningsarkitekter og ingeniører.
Vi
ville kunne tilbyde flere ydelser overfor bygherren.
Ved
hjælp af modeller kan vi fx udføre mere troværdige
visualiseringer
Vi
har bedre styr på beregninger
Vi
kan tilbyde at tage ansvar for mængder, og
Ikke
mindst kan vi levere mere kvalitetssikrede projekter, fx
med garanti for, at der ikke sker overfladeafvanding fra saltede
arealer ned i plantehuller.
Mange projekter sælges på drømme, men nu kan vi sikre sammenhæng mellem drøm og virkelighed, og bygherren får
Baggrund Valget af Civil 3D skete med afsæt i, at vores medarbejdere har 6-7 års baggrund i at arbejde med AutoCAD, hvis funktioner også findes i Civil 3D, og som udveksler i samme DWG format. Tillige fandt vi, at Civil 3D havde de funktioner til terrænmodellering i 3D, vi havde brug for. En anden tungvejende årsag er, at mange landskabsarkitekter bliver uddannet på LIFE (tidligere KVL) og her lærer at modellere i dette CAD-værktøj, så ved at vælge det, minimerer vi efteruddannelsesbehovet hos nye medarbejdere, og vi kunne komme hurtigt og mere direkte i gang.
større sikkerhed for, hvad de siger ja til Vi
kan levere bedre indspil i samarbejdet med projektets øvrige
rådgivere, fx visuel udveksling med bygningsarkitekten,
samarbejde om ledningsmodel eller parkeringskælder med
ingeniøren, mv.
Ikke
mindst kan vi opkvalificere vores egen indsats i projektet
med bedre og hurtigere terrænanalyser, jordberegninger,
visualiseringer, belysning af detaljer, kollisionstest og
adskilligt mere
Samtidig
skal vi være bevidste om, at vi går i øget konkurrence
med ingeniørerne i forskellige dele af anlæg fx vejprojektering,
som vores nye CAD-værktøj har gode funktioner til
Implementeringsplanen Lige nu har vi 3 medarbejdere i København med modelleringskompetence i 3D. Det er opnået gennem internt kursus og deltagelse i et 3D pilotprojekt. De 3 med 3D kompetencer er naturligvis kun et skridt på vejen. Vi har besluttet, at medarbejderne i alle
Crashtest:
3 afdelinger (de to andre er i Århus og Stavanger)
Er velegnet til at afsløre
skal have været på 3D-modelleringskursus på det
konfliktforhold i komplicerede
generelle plan inden udgangen af året. Derefter skal
projekter.
der ske en specialisering efter behov og interesser;
De røde felter angiver, hvor
en visualiseringsretning og en projekteringsretning.
parkeringskældrene bryder op gennem terrænoverfladen.
bips 3 / 2007
5
Plaza2
Vi skal kunne tilbyde professionel visualisering af
havde vi allieret os med Ian Jørgensen fra LIFE, som
Visualisering af
vores projekter overfor bygherre, myndigheder og
hjalp os med konsulentassistance, brugertræning og
hovedpladsen i
øvrige parter, samtidig med at vi skal kunne udnytte
support i starteperioden.
Libeskind projektet
alle de beregningsfunktioner, som det nye værktøj også indeholder. Men den store udfordring bliver at
Konklusionerne er klare, at når vi deltager i et projekt
få alle disse ambitioner bygget sammen med en travl
med så stor kompleksitet, så løser 3D modellerne
hverdag, siger RD
mange af de problemer, vi ikke eller i bedste fald kun med store omkostninger til følge ville kunne
Case-projekt: Ørestad City
have tacklet i 2D. Først og fremmest har det med 3D
I Ørestads projektet har vores nye CAD-værktøj
modellering vist sig, at vi har meget bedre sikkerhed
fået sin ilddåb. Landskabsarkitektens opgave i
for, at de forskellige parters modelinput fungerer i
projektet er at modellere et harmonisk landskab
sammenhæng, og hvis/når der er konflikter, bliver de
for hele Studio Daniel Libeskinds masterplan.
hurtigere fundet og afhjulpet i modelmiljøet.
Modelleringsfunktionerne er anvendt på især analyser
Alt i alt har pilotprojektet bekræftet, at bygherren
i forbindelse med parkeringskælder, af tilgængelighed,
nu får et projekt af væsentlig højere kvalitet, end da
af vækstbetingelser og jordberegning. Alle parter var
samarbejdet kun foregik ved hjælp af 2D tegninger.
med på, at projektet skulle løses i 3D-samarbejde
6
bips 3 / 2007
blandt alle parter efter de retningslinier, som var
Hidtidige erfaringer
resultatet af Det Digitale Byggeri. På et enkelt punkt
Vi har sat et stort skib i vandet, som vi først
må vi fravige Det Digitale Byggeris bygherrekrav, som
lige er ved at lære at kende. Ved starten af en
indebærer aflevering af en 3D model i IFC-format.
implementeringsproces er det nemt at undervurdere
Men Civil 3D er ikke IFC-kompatibelt, i hvert fald
de udfordringer, som skal forceres, inden man
endnu. Vores udveksling foregik derfor i DWG-format.
kommer i mål med processen. Vi har erfaret, at det
For ikke at komme i problemer med 3D kompetencer
tager rigtig lang tid at lære en ny teknologi, så den
sidder på rygraden, og i de første projekter betaler vi
Trods besværet og lærepengene er der ingen tvivl om,
mange lærepenge. Det er heller ikke altid lige nemt,
at det var den rigtige strategi, vi valgte, da vi satsede på
når 3D-indlæringen skal kombineres med en i forvejen
at arbejde med modelbaseret landskab, sammenfatter
travl hverdag. Og det kan gå helt galt, hvis du ikke
Rasmus Dragenberg: Vores bygherrer får et bedre og
har medarbejdere med den holdning, at dette her,
mere kvalitetssikret produkt, og i forhold til de øvrige
det vil vi bare. 3D modellering er en teknisk krævende
parter i projektet er vi en samarbejdspartner på mindst
arbejdsproces, - på mange måder modsat af, hvad vi
fuld omgangshøjde.
var vante til. I ”gamle dage” tegnede vi os fra det. Nu foregår det nærmest modsat. Arkitekten lægger
3D kommer til ikke til at fylde mindre i vores hverdag,
nogle parametre ind i værktøjet, og så tegner det dit
det kommer sikkert til at fylde endnu mere.
løsningsforslag. Hertil vil arkitekten sikkert sige: OK, det kan da godt være, dette er resultatet af mine parametre, men så må jeg vælge nogle andre. På den måde handler metoden meget om at indarbejde den rette ping-pong mellem arkitekt og CAD-værktøj. Vi vil gerne dele vores erfaringer med det nye værktøj op i fordele og udfordringer (se i stikord nedenfor). Landskabsarkitektur kan ikke sammenlignes helt med bygningsarkitektur. Bygninger er ofte meget modulbaserede, og der er mange forekomster af ens objekter, hvilket kan skabe rationalisering med et CAD værktøj. Sådan er det ikke i landskab, her er det mere modeller end moduler og en masse flader, som er krumme på alle mulige måder, og planter, der udvikler sig over en levetid. Vi skal i langt højere grad forholde os til de eksisterende forhold og grænsen til omgivelserne. Derfor er det 2 vidt forskellige CAD værktøjer, de 2 fag har brug for. Vi bliver mere og mere opmærksomme på, at siden vi startede, har 3D fået endnu mere fokus, mange byder
Foreløbig jordberegning:
ind, og efterspørgslen vokser. Det er i logisk harmoni
Billedet viser beregnet afgravning / påfyldning af
med, at de erfaringer, vi allerede har gjort, at vores
jord på Trekroner Center Grunden
projekt opnår et betydeligt løft i både sikkerhed og kvalitet med 3D.
Fordele
Udfordringer
Jordberegning
Softwaren er ikke udarbejdet til 3D-objektbaseret
Kollisionstest
projektering for landskabsarkitekter.
Hurtig konsekvensvurdering
Dette medfører arbejde i 2D og 3D sideløbende.
Fejl opdages tidligt
Datatyper: Arkitekter/ingeniører arbejder i solids
(før det koster penge at rette dem op)
Landskabsarkitekter arbejder i overflader (surfaces)
Hurtig vurdering af højde-, skygge-, og indbliksforhold
Udveksling af filer: Civil3D understøtter ikke IFC-format
Fordel med fællesmodel der kan koordinere samarbejdet
Ny software tager tid at lære:
mellem de forskellige byggerier.
Hvem betaler???
Visualiseringer af ændringsforslag
bips 3 / 2007
7
Fremtiden er her allerede For at strømline designprocessen har JUUL | FROST arkitekter taget nye digitale værktøjer i brug. Målet lyder ligeså enkelt, som det i realiteten er komplekst: det handler om at skabe bedre arkitektur. Af: Thomas Graabæk, Arkitekt, JUUL | FROST arkitekter
Hos JUUL | FROST Arkitekter har vi altid ønsket at
og 3D-model i én enkelt fil. Fordelen er, at flere
bruge de værktøjer, der bedst understøtter den
medarbejdere kan arbejde samtidig og med det
kreative proces, hvad enten vi udvikler byrum,
samme se hinandens ændringer “slå igennem”.
boliger eller erhvervsbyggeri. Det er tegnestuens
Valget faldt på Archicad, som flere af tegnestuens
målsætning, at alle projekter udarbejdes i tæt dialog
medarbejdere kendte i forvejen, og som var det
med bygherre og brugere - derfor har 3D-modeller i
eneste, som fungerer både på tegnestuens Mac’er
mange år været en naturlig del af processen, lige fra
og Windows-maskiner.
skitsering over projektering til det endelige salgs- og Den nye design-metode krævede en meget præcis
præsentationsmateriale.
CAD/BIM-aftale, som fastlægger, hvordan filer skal Hidtil har processen været opdelt mellem 2D-
udveksles mellem rådgiverne, hvordan bygninger
tegninger og 3D-modeller, som hver især levede
skal deles lodret og vandret, hvordan man navngiver
deres selvstændige liv. Skitseringer blev foretaget i
de forskellige lag osv. Grundlaget til denne CAD/
plan, afprøvninger foregik i model. Da IT-værktøjerne
BIM-aftale var bips (med en række undtagelser), men
gjorde det muligt at arbejde med 2D og 3D under
det krævede massiv tilpasning at optimere aftalen
eet, opstod der på tegnestuen ønske om at arbejde
til en ren BIM-proces. På tegnestuens server blev der
direkte i 3D og efterfølgende trække 2D-tegninger
udviklet en mappestruktur, baseret på en tidlig version
ud af 3D-modellen. Ved at arbejde i en “intelligent”
af bips kommende mappestruktur for 3D-projektering.
model, der kender forskel på vægge, gulve og vinduer, opnår man at automatisere en stor del af
Tegnestuen tilpassede programmets danske
dokumentationsarbejdet.
lokalisering (bl.a. til bips 2006 lagstruktur) og samlede et bibliotek med de 3D-objekter, som modellen skulle
Daniel Libeskinds masterplan
bygges op af. Med grundlaget således i orden kunne
For at ruste sig til Ørestad opgaven undersøgte
JUUL | FROST Arkitekter begynde deres første BIM-
tegnestuen de forskellige BIM-programmer, og fandt
projekt.
ud af, at man ville satse på et database-baseret program, der samler al dokumentation, tegninger
Inden længe blev flere nye projekter startet i BIM, da tegnestuen gerne ville udnytte fordelene af at arbejde 3-dimentionelt. Blandt andet er projekteringen af en
Parkensemble, Hamburg, 1. præmie i 2007 konkurrence om boliger, ældreboliger, plejehjem, lægehus, butikker og supermarked.
række erhvervsejendomme i Næstved startet i BIM, ligesom en konkurrence blev afleveret med model og tegninger fra Archicad. Vi ser allerede frem til, at BIM bliver et krav i konkurrencer, så arkitekten ikke længere behøver at nedskrive og beregne lister med arealer, mål og lignende. Derimod afleverer konkurrencedeltagerne en 3D-model, som præcist angiver alle relevante mål. Med en sådan model i hånden kan dommeren afsløre problematiske områder i forslaget allerede i konkurrenceprojektet.
8
bips 3 / 2007
Tålmodighed og hårdt arbejde Det tager tid at opbygge en 3D-model, som er præcis i alle tre dimensioner. Og det tager tid at omstille sig til et program, som fungerer på en helt anden måde, end medarbejderne er vant til. At tænke 3-dimensionelt, at arbejde sammen i én database, at bygge en model op af prædefinerede objekter man tilretter, er blot nogle af de nye bolde, der skal holdes i luften – og alt sammen samtidig med, at bygherren forventer sit projekt til tiden. Vi valgte at indgå i et tæt samarbejde med lasercad:dk, som leverer og underviser i Archicad, de har hjulpet med alt fra fast “floorwalk” til at fremstille firmaspecifikke 3D-objekter. Når en deadline ånder projekttemaet i nakken, kræver det viljestyrke at undgå at falde tilbage til 2D i vores gamle AutoCAD LT. Omvendt er det fristende at overdetaljere i forhold til, hvad det normalt forventes, at arkitekten leverer. Man bliver let grebet af begejstring over at få en detalje til at fremstå flot i 3D-modellen, selvom detaljen måske ikke er så vigtig for konkurrenceprojektet.
3D studier af erhvervsejendomme i Næstved.
Vi har haft stor opmærksomhed på, hvor meget digital information vi kan udveksle med projektets andre rådgivere. Især har vi ønsket at udveksle en IFC-
at afklare, om eksempelvis brandkrav og flugtveje er
model af hele BIM-projektet med ingeniøren, så man
sikrede. I programmet Solibri Model Checker vil man
med et klik på musen udveksler alle informationer i
bl.a. kunne samle de forskellige fagmodeller og lave
én fil, men så let går det ikke endnu. IFC-formatet
visualisering og kollisionskontrol.
kan ikke indeholde alle informationerne fra Archicad, men formatet er stadig det bedste bud på den
Problemet med udveksling af BIM er, at vores
“højeste fælles-nævner”. Vi kan aflevere en IFC-fil
samarbejdsparter bruger software, som ser ud til at
og kan undersøge modellens kvalitet i forskellige
ikke kunne håndtere en IFC-model. Når arkitektens
IFC-viewers (program, hvormed man kan granske,
IFC-model importeres i ingeniørens AutoCAD
men ikke redigere i IFC-modellen). Tegnestuen
Architecture 2008 (tidligere kaldet AutoCAD ADT),
overvejer at anskaffe et mere avanceret program til at
forsvinder dele af modellen, nogle dimensioner
automatisere kvalitetssikringen af IFC-modellen og til
ændres, og enkelte objekter flyttes.
bips 3 / 2007
9
3D studie til
Eksempelvis mangler der en væg, en anden væg mangler
masterplan for
vindueshuller, og søjler ender på de forkerte etager. Indtil
Ørestad City.
software-producenten har rettet fejlene, må tegnestuen ty til at udveksle 2D DWG-filer, som så både hos ingeniøren og arkitekten bliver omtegnet til 3D - med den øgede arbejdsmængde og de øgede fejlmuligheder, det medfører. Erfaringsopbygning Fremtiden for JUUL | FROST Arkitekter er uden tvivl BIM - som det er for landets øvrige arkitekter. Der er stadig mange medarbejdere, som skal opkvalificeres, og mange igangværende projekter skal stadig leve deres liv i 2D. Der vil gå år, før tegnestuen er 100 % BIM. Mange erfaringer skal gøres, før tegnestuen kan høste fortjeneste af den øgede automatisering. Implementeringsnetværket er med til at støtte overgangen til BIM og udveksling med IFC. Der varer længe, inden det første BIM-projekt er opført, og en IFC-model bliver afleveret sammen med byggeriet, så bygherre kan administrere bygningen digitalt i bygningens levetid. Hos JUUL | FROST Arkitekter søger vi hele tiden at udbygge vores kompetencer og software, så det modsvarer ønskerne fra bygherrer og vores medarbejdere. Fx kunne vi ønske os: at kunne koble 3D-modellen direkte
bentleyuser.dk Årsmøde 2007 Bentleys danske brugerforening afholder årsmøde med knap 200 deltagere i dagene 11.-13. november Munkebjerg hotel Vejle • Hands-on-workshops og CAD-kurser, • Brugerindlæg og produktpræsentationer 3 fulde dage, hver med fire spor inden for emnerne: • Building • Civil • Plant • GeoSpatial - samt naturligvis • platformen MicroStation og • ProjectWise. Se programmet på foreningens hjemmeside
www.bentleyuser.dk AutoCad-brugere er også velkomne !
10
bips 3 / 2007
på en V&S-prisdatabase, at importere 3D-modeller fra programmet SketchUp, så intelligente objekter automatisk genereres, at kunne visualisere direkte i Archicad og at udbygge tegnestuens biblioteker af objekter og skabeloner. JUUL | FROST Arkitekter har allerede lagt billet ind på fremtiden. Vi høster i dag de første erfaringer med morgendagens arkitekt- og ingeniør praksis. Tegnestuen er med til at øge digitaliseringen og skabe en række af nødvendige standarder, før man for alvor kan samarbejde i BIM. bips har en vigtig rolle inden for BIM, men der er områder, hvor den nuværende standard enten er mangelfuld eller overbeskrevet. bips har ikke bare svært ved at beskrive de krav, som Det Digitale Byggeri fastlægger overfor statslige bygherrer pr. 1. januar 2007. bips binder sig for at være bagudkompatibel med ældre, digitale tegningsformer så stramt, at det ikke er muligt (eller relevant) for et BIM-projekt at tilpasse sig disse rammer fuldt ud. bips er slet ikke langt nok i dag, men er stadig det bedste fælles grundlag, vi kan pege på. Lad os ikke frygte fremtiden, men tage imod den med åbne arme - der er ingen vej tilbage...
Årets IT/CAD konference 29. og 30. oktober 2007 i Odense Congress Center
byggeri informationsteknologi produktivitet
Spor 1: Aktuelle IT/CAD projekter
Spor 2: På vej mod digitaliseret arbejdsmetode
Spor 3: Implementering i praksis
Spor 4: Anvendelse af bygningsmodeller
samarbejde
Digital arbejdsmetode Hvor langt er vi nået i branchen – hvordan kommer vi videre?
Digital arbejdsmetode
- ikke fra dag til dag, men som en løbende proces. Ændringerne slår igennem i de forventninger, bygherren stiller til sine rådgivere
Når konferencen holdes har resultaterne af Det Digitale Byggeri
og udførende, i den måde parterne samarbejder i et byggeprojekt,
været i kraft i 10 måneder.
i den måde byggeriets aktører markedsfører deres kompetencer og i de IT/CAD-værktøjer, brugerne benytter sig af i løsningen af
Det Digitale Byggeri har først og fremmest været en eye-
deres opgaver.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes
opener for byggeriet. Der er skabt resultater i form af et digitalt fundament og et sæt bygherrekrav. Begge dele skal givetvis
Det er konferencens mål at give et overblik over status for
videreudvikles for at følge med tiden, men det mest markante
byggeriets digitalisering, anskueliggøre de nye tiltag i digital
resultat er den dynamik, som er tilført byggeriet. Officielt trådte
metode og digitale modelbaserede værktøjer, og stimulere den
de statslige digitale bygherrekrav i kraft 1. januar 2007. Uofficielt
faglige debat hos aktørerne om, hvor skoen trykker og om,
ser vi resultaterne dukke op over en periode både før og efter.
hvordan vi kommer videre med at realisere landvindingerne i
Byggeriet er i gang med omfattende forandringer i disse år,
den praktiske hverdag.
Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri gør status – erfaringer og hjælp til implementering i praksis Spor 3: Fokus er vendt fra udvikling af digitale strategier
Byggeriets uddannelsesinstitutioner er mobiliseret, og
og principper til hardcore tilegnelse i praksis af de
implementeringen er i fuld gang på tværs af branchen.
kompetencer, byggeriets aktører skal beherske for at kunne
Hør nærmere om hvilke muligheder, du tilbydes via
udøve deres roller i fremtidens digitale arbejdsprocesser.
Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri.
Konferenceprogram, 29. oktober
08.45-10.00
-
Registrering, morgenkaffe og udstilling
10.00-10.15
Kim Jacobsen,
Velkomst
Rambøll, formand for
bips CAD-udvalg
Status for BIM 10.15-11.00
Arto Kiviniemi,
Hvilke teknologier er modne til at kvalitetsforbedre modelbaseret arbejdsmetode
VTT Finland
og digitalt samarbejde i byggeriet? - baseret på finske erfaringer fra VERA og Pro-IT projekterne. (se keynote omtale)
11.00-17.30
-
Konferencen splittes op i 4 spor, se program for disse, på de følgende sider
17.40-18.30
Skanska Finland
4D som redskab for produktionsforberedelse og -styring. (se keynote omtale)
18.30-19.00
Velkomstdrink og udstilling -
Middag
20.15-20.45
Lasse Rimmer
Stand up show
Hold øje med opdateringer på www.bips.dk
19.00-20.15
Foreløbigt program for 30. oktober
Udstillere 29. og 30. oktober
Nedenfor er en foreløbig liste over workshops på dag 2. Se listen med
På konferencen kan du møde følgende
nærmere beskrivelse af indhold på www.bips.dk under konferencen.
udstillere (som har booket stand ved
Marker op til 7 workshops, du har interesse i at deltage i. bips vil
redaktionens deadline).
derefter tilrettelægge et dag 2 forløb med henblik på at kunne opfylde flest mulige ønsker fra deltagerne.
Flere vil blive føjet til løbende.
Tekla:
3D projektering med TEKLA hos Rambøll
Tekla Danmark
Från affär till färdig produktionstegning,
Byggecentrum / ludoc constructor
implementering af Strusoft hos PL Beton AS
ATHENA IT-GROUP A/S
Rambøll:
Fra CAD til drift og vedligehold med Rambyg
COWI
Digital Aflevering fra MT Højgaard med Byggeweb
CADXpert
Den brugerkonfigurerede altan
StruSoft AB
- Fra entreprenør til systemleverandør
MagiCAD
Bentley:
Generative Components med Bentley.
NTI
Udfoldelige flader i arkitekturen.
lasercad:dk
BIM implementering med ArchiCAD hos
Rambøll
Juul & Frost
Vianova
NTI:
Kunstneren Bjørn Nørgaards samarbejde
Byggeweb
med byggefolk på Bispebjerg Bakke
CodeGroup A/S
Tilpasning til AutoCAD Architecture 2008 og
3Dfacto
AutoCAD MEP af 3D arbejdsmetode
FÆSTER·SCi a/s
Bentley
EDB-gruppen
Strusoft:
Byggeweb: 3Dfacto:
Laser:cad
BETECHDATA DBK spor
Forhandlere præsenterer DBK funktionalitet i
deres IT-værktøjer
MikroGraf as
Støvsparkerne
Hvis vi vender det hele på hovedet, falder
Implementeringsnetværket
støvet så af?
bips
Key notes:
CAD-udvalget
I Finland gennemførtes i 1997-2002 VERA
bips CAD-udvalg er et udvalg, som igangsætter og styrer CAD-
programmet, som for 28 mio. euro (ca.
projekterne samt en række af fundamentsprojekterne. Medlemmerne
210 mio. DKK) skabte et boost for den
deltager selv aktivt i projekterne med ansvar for det faglige indhold.
teknologisk oprustning af den finske byggesektor.
Dette omfatter bl.a.:
VTT er en tværfaglig videns organisation, som
har til opgave at skabe innovation, styrkede
faglige kompetencer og værditilvækst
gennem teknologi via forskning, udvikling,
at tilse at informationsstruktur, standarder og regler udformes med afsæt i sektorens praksis og på en måde, som giver brugeren produktivitet i det daglige arbejde at forestå udvikling, opdatering og vedligeholdelse af IT/CAD standarder
og information til den offentlige sektor og til firmaer.
Vigtige CAD projekter:
Tegningsstandarder, VVS samt bygningsautomatik
Arto Kiviniemi og VTT har fulgt VERA og
Sammenskrivning af 2D og 3D CAD-manual til CAD-manual 2007
kortlagt en ”BIM status” over områder med
Lagstruktur 2007
stor gevinst, begrænset gevinst eller endnu
CAD-Erfa-klubber
ingen gevinst med BIM. Der bliver stadig flere
IFC pjece
gevinstfelter i takt med, at software og IT kompetencer modnes.
bips har i 2007 etableret et ”bips fundament” til at samle en række generelle værktøjer, som ikke mindst er kommet til i forlængelse af
Skanska Finland anvender og opnår
Det Digitale Byggeri.
stor gevinst med 4D, som er en 3D bygningsmodel med en tidsplan hæftet på.
Nogle fundamentsprojekter løses af CAD-udvalget, som fx:
4D Modellen består af produktionsdele
Arkiv- og dokumentstruktur
(fx udlægning af armeringsjern, støbning af
IKT specifikationer
dæk, osv.). Hver af produktionsdelene har foruden deres
CAD-udvalget består af:
3D geometriske data en tid for udførelse.
Niels Peter Jensen Stadskonduktør
Det er lykkedes Skanska at styre produktionen
i København er midlertidigt
markant mere effektivt med brug af 4D.
udtrådt af udvalget.
OBS: De 2 key notes indlæg holdes på engelsk
Kim Jacobsen Rambøll, formand
Kristian W. Thomsen Holm & Grut Ark.
Implementeringsnetværket Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri er dannet med det formål at hjælpe byggebranchens virksomheder med at leve
Kikki Steffensen Rambøll
Jørgen Emborg COWI
Lars Christensen Ingeniørhøjskolen
Claus Johannessen PLH Arkitekter
Stig Brinck NIRAS
Niels Falk Skanska Danmark
Villads Engstrøm O.V. Engstrøm
Søren Schmidt Schmidt Hammer Lassen
op til de nye digitale krav. Netværket består af:
Bygherreforeningen
Danske Arkitektvirksomheder
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Dansk Byggeri
TEKNIQ
BAT-Kartellet.
Spor 1 - Aktuelle IT/CAD projekter Nøglepersoner i arbejdet med IT/CAD projekter fra handlingsplanen for 2007 rapporterer om resultater og delresultater af projekterne med fokus på: Hvordan kan de udviklede standarder lette brugernes arbejde i den praktiske hverdag? Ordstyrer: Helle Vibeke Nielsen, bips
11.15-11.55
Claus Johannessen,
PLH arkitekter og
CAD-manual 2007 er den første af sin art, som giver anvisning for CAD
Thomas Lundsgaard,
i både 2D og 3D. Manualen har forinden været i høring, men ventes at
Rambøll
foreligge i udgave, klar for CAD-folkene til at tage i brug.
A1
11.55-13.10 13.10-13.45
Jørgen Emborg COWI og
Michael Blom Søfeldt
CAD-manual 2007
Frokost og udstilling B1
Lagstruktur 2007 Siden 2006 udgaven af 3D lagstrukturen er bl.a. terrænlagene
(til landskabsarkitekter og landinspektører) blevet opdateret. Endvidere gives der en status for de hindringer, som indtil nu har forsinket STB teknologien.
13.45-13.55
Pause
13.55-14.30
Anne Morell,
PLH arkitekter
C1
Arkiv- og dokumentstruktur CAD-filer- og mapper 2007 gennemgås. Den er et her og nu tillæg til
publikation 10 og baseret på brug af Stifinder. Derefter orienteres om arbejdet med en mere tilbundsgående og fremadrettet revision af Arkiv og Dokumentstruktur.
14.30-14.40
Pause
14.40-15.20
Stig Brinck, NIRAS og
Kikki G. Steffensen,
Meldinger fra branchen går ud på, at der er et stort behov for et mere
Rambøll
operationelt aftalegrundlag end den IKT aftale, som blev til i forlængelse
D1
IKT specifikationer
af Det Digitale Byggeri. bips har taget initiativ til en løsning. Der tegnes et foreløbigt billede at det værktøj, som vi kunne foreslå at sætte i stedet.
15.20-16.05
Kaffe, te og udstilling
16.05-16.40
Jens Kristian Birkmose,
COWI
E1
Udbudsopmålingsregler I nær fremtid træder det bygherrekrav i kraft, at digitalt udbudsmateriale skal være ledsaget af en beskrivende mængdefortegnelse. Sådan er det også i en række nabolande, og grundlaget er et regelsæt for, hvordan mængder gøres op. Et tildsvarende regelsæt er nu på vej i Danmark. De foreløbige tendenser i arbejdet gennemgås. Pause
16.40-16.50 16.50-17.30
Hanne Løjstrup,
Birch & Krogboe
F1
Tegningsstandarder for VVS samt bygningsautomatik Ny tegningsstandard for bygningsautomatik er udgivet og tegningsstandarden for VVS og ventilation er opdateret. Begge standarder er såvidt det har været muligt baseret på internationale standarder. Opbygning og brug af standarderne samt princip for kombination af standarderne og opbygning af symbolerne gennemgås.
Spor 2 - På vej mod digitaliseret arbejdsmetode For at nye digitale arbejdsmetoder og nye samarbejdsformer skal blive effektive, skal interne og eksterne rutiner forandres. Det kræver opgør med ”plejer”. På dette spor gives der en række eksempler på, hvordan disse forandringer gribes an på forskellige niveauer, og hvilke værktøjer, der kan tages i brug, når man skal tilpasse sig ny digital arbejdsmetode. Ordstyrer: Gert Rønnow, bips
11.15-11.55
Morten Holm og
Søren Schmidt,
Hvordan indfører Schmidt Hammer Lassen modelbaseret standard for medar-
Schmidt Hammer Lassen
bejderne i en arkitektvirksomhed, der spænder fra Aarhus og København til
A2
3D modellering som firmastandard
Oslo og London - og med internationale opgaver som hovedvægten? 11.55-13.10 13.10-13.45
Jakob Lindberg Wad,
Arkitema
Frokost og udstilling B2
Visualisering? Simulering! Arkitektens værktøjskasse til at afsøge og optimere muligheder og
løsninger: Hvad har vi nu? Og hvordan bruger vi så det? Udnytter vi potentialet fuldt ud? Visioner om, hvor vi skal hen: Hvad har vi brug for?
13.45-13.55
Pause
13.55-14.30
Jan Karlshøj,
Rambøll
C2
Centrale beslutninger, som CAD-projektledelsen skal træffe gennem et projektforløb Hvilket grundlag skal være på plads på forskellige tidspunkter i projektet for at CAD arbejdet kan forløbe flydende og med optimal brug af hinandens data?
Pause
14.30-14.40 14.40-15.20
Henrik Balslev,
Rambøll
D2
Modulprojektering med DBK og begavet genbrug af data i praksis Der vises eksempel på et projektmateriale, som på installationsområdet er struktureret ved hjælp af DBK. Hvordan ændrer det arbejdsprocessen? Og hvilke fordele for hvem er der opnået?
Kaffe, te og udstilling
15.20-16.05 16.05-16.40
Erik Falck Jørgensen,
Gottlieb Paludan
E2
Fra streger til modeller Hvilke forandringer kræves der organisatorisk og i brug af værktøjer for at gå fra tegningsbaseret til modelbaseret projektering? Med afsæt i fordele og ulemper, - hvilket grundlag kan understøtte forløbet fra strategisk valg til implementering af IT-værktøj? Hvordan forandrer værktøjet arbejdsprocesserne? Pause
16.40-16.50 16.50-17.30
Brian Sheldon,
SITE A/S
F2
3D som arbejdsmetode Eksempler på hvordan 3D kan bruges i ”kreativ partnering” som et værktøj, der inddrager andre end arkitekten i den kreative fase. Herved opnås en hurtigere beslutningsproces, færre misforståelser, og større kundetilfredshed.
Spor 3 - implementeringen af Det Digitale Byggeri. Fokus er vendt fra udvikling af digitale strategier og principper til tilegnelse af de kompetencer, byggeriets aktører skal beherske for at kunne udøve deres roller i fremtidens digitale arbejdsprocesser. Uddannelsesinstitutionerne er mobiliseret, og implementeringen er i fuld gang i alle brancher. Hør nærmere om de muligheder Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri tilbyder dig. Ordstyrer: Jørn Jensen, Implementeringsnetværket
11.15-11.55
Michael H. Nielsen,
direktør i Dansk Byggeri,
Hvordan ser situationen ud nu, 10 måneder efter Det Digitale Byggeri
medlem af Implemen-
trådte i kraft? Hvor mange virksomheder er i gang, og hvor ser de særlige
teringsnetværket.
udfordringer og gevinster? Hvordan vil udviklingen gå fremover, og hvad er
A3
Status for implementeringen af Det Digitale Byggeri.
Implementeringsnetværkets rolle? 11.55-13.10
Frokost og udstilling
13.10-13.45
Per Christiansen,
afdelingsleder i
Hvad betyder digitaliseringen for det rådgivende ingeniørfirma Hundsbæk &
Hundsbæk & Henriksen A/S.
Henriksen A/S? Hvordan har man grebet implementeringsprocessen an? Hvor
B3
Hvordan digitaliseres ingeniørvirksomheden?
skaber Det Digitale Byggeri værdi, og hvor skaber det problemer? 13.45-13.55
Pause
13.55-14.30
Henrik Lundorf Nielsen,
projektleder i Züblin
Hvad betyder digitaliseringen for Züblin Scandinavia A/S? Hvordan har man
Scandinavia A/S.
grebet implementeringsprocessen an? Hvor skaber Det Digitale Byggeri værdi,
C3
Hvordan digitaliseres den udførende virksomhed?
og hvor skaber det problemer?
Chefkonsulent Leo Pedersen,
Hvordan opkvalificeres den udførende virksomhed?
Dansk Byggeri Kursus og
Hør hvordan Dansk Byggeri vil hjælpe de mindre og mellemstore
Udvikling.
virksomheder med at blive parat.
14.30-14.40
Pause
14.40-15.20
Lars Loft Hansen,
bygningskonstruktør i
Hvad betyder digitaliseringen for Creo Arkitekter A/S? Hvordan har man
Creo Arkitekter A/S.
grebet implementeringsprocessen an? Hvor skaber Det Digitale Byggeri værdi,
D3
Hvordan digitaliseres arkitektvirksomheden?
og hvor skaber det problemer?
Bengt Kalderén, konsulent
Det er afgørende at betragte Det Digitale Byggeri som en strategisk
i Danske Ark.
udfordring - ikke som et IT-projekt. Hør hvordan Danske Ark vil fungere som en aktiv partner i læringsaktiviteterne i de kommende år.
15.20-16.05
Kaffe, te og udstilling E3
16.05-16.40
Jan L. Andresen,
konsulent hos
Hvad er en ”Digitalt Byggeri Task Force”? Hvad kan man som virksomhed
Teknologisk Institut.
bruge det til? Hør om task forcens erfaringer med at hjælpe virksomheder på
En task force rykker ud!
tværs af byggebranchen i gang med Det Digitale Byggeri. 16.40-16.50
Pause
16.50-17.30
Clars Danvold,
specialkonsulent i Slots-
Hvad betyder digitaliseringen for en statslig bygherre? Hvilke erfaringer har
og Ejendomsstyrelsen.
man gjort sig i Slots- og Ejendomsstyrelsen, og hvordan ser man fremtiden?
Peter Hauch, fmd Bygherre-
Hvordan opkvalificerer man sig som byg- og driftsherre?
foreningens digitaliseringsudvalg.
Hvordan kan man lære mere om fx digital aflevering og it-systemer?
F3
Hvordan digitaliseres byg- og driftsherrer?
Spor 4 - Anvendelse af bygningsmodeller Digitale bygningsmodeller udgør en stor del af visionen for en fremtidig arbejdsmetode. Gevinsterne ved digitale bygningsmodeller følger ikke en på forhånd nedfældet facitliste. De dukker op som forventede eller uventede resultater af, at firmaerne begynder at arbejde modelbaseret. Hvor kan der opnås fordele, og hvor er der begrænsninger? 6 eksempler vises på dette spor. Ordstyrere: Inge Kobberø og Ole Vedel, bips
11.15-11.55
Rasmus Lindeneg
Johansen, COWI
A4
Bymodeller i praksis COWI arbejder med 3D bymodeller i stor skala. De bruges som kulisse for illustration af fremtidige byggeprojekter, analyse af “line-of-sight”, vurdering af byggehøjde og æstetiske overvejelser ang. udformning og indpasning i eksisterende bebyggelse. Eksempler på anvendelse i forskellige anlægsopgaver. Frokost og udstilling
11.55-13.10
Informationsudveksling og konsistenskontrol med IFC, bips IFC pjece
13.10-13.45
Niels Treldal, DTU og
Rambøll og Kikki Steffensen,
Se Danmarks største IFC model og hør, hvorfor vi skal forlange IFC. Behovet for
Rambøll
udveksling på tværs af CAD og andre IT-værktøjer stiger. Se eksempler på, hvordan
B4
IFC formatet løser dette og fjerner afhængigheden af de andre parters software. Pause
13.45-13.55
Digitalt udbud / tilbud i praksis
13.55-14.30
Marie-Louise Ejlev
Erik Møller arkitekter og
På Søofficerskolen har det kommende bygherrekrav om digitalt udbud været
Morten Alsdorff,
testet. Der gives en vurdering af erfaringer og resultater, herunder hvilke nye
Rambøll
krav det stiller til de rådgivere, som skal klargøre udbudsmaterialet.
C4
Pause
14.30-14.40 14.40-15.20
Rasmus Dragenberg,
Schønherr
D4
Modelbaseret projektering i landskab Er landskabsprojektet en plan, man placerer bygningsmodellen ovenpå, eller er det en 3D fagmodel, som kan integreres i fællesmodellen på lige fod med
de øvrige rådgiveres fagmodeller? Mulige værktøjer, fordele, udfordringer og begrænsninger, og hvad kræver det af brugeren?
Kaffe, te og udstilling
15.20-16.05 E4
BIM/CAD modeller og statiske beregninger
16.05-16.40
Kenneth D. Asbech og
Henrik Bjørn Andersen,
Hvordan kan komplekse bygninger håndteres og beregnes ved hjælp af
NIRAS A/S
3D modeller. Der vises eksempler på hvordan arkitekternes ideer omsættes til statiske modeller. Pause
16.40-16.50 16.50-17.30
Søren Nissen,
bjerg arkitektur
F4
Udtræk fra den digitale bygningsmodel Hvordan kan arkitekten drage nytte af udtræk fra bygningsmodellen? Der dannes en simpel digital bygning af 3D objekter. Søren demonstrerer, hvordan udtræk herfra kan bruges fx til 3D visualisering, arealberegning, andre mængdeoversigter, og hvordan dør-, vindues- og rumskemaer kan genereres.
Hvad får du ud af at deltage?
Lasse Rimmer
Brug konferencen som afsæt for at vurdere, om jeres firma nu og
Lasse Rimmer er stand-uppens altid knivskarpe hjerne.
i morgen er up to date i forhold til de forventninger, bygherrer og
Med en IQ ud over det sædvanlige indeholder han i en
byggeriets øvrige parter vil have til jeres deltagelse i de kommende
sjælden grad paratviden om ALT mellem himmel og jord.
opgaver. Lad jer inspirere og få ideer med hjem til at styrke jeres konkurrenceposition på det samlede marked. bips anbefaler, at
Lasse Rimmer er improvisationens mester, der effektivt
I deltager med medarbejdere på flere niveauer, som hver får til
tager temperaturen på publikum, og bruger den som
opgave at afrapportere de faglige indtryk, så I sammen har et
springbræt for jokes og det fortsatte show.
grundlag til at bearbejde indtrykkene og diskutere virksomhedens næste tiltag i den videre udvikling. Konferencen vil give dig et opdateret billede af byggeriets digitalisering et år efter afslutningen af Det Digitale Byggeri. Du vil møde repræsentanter fra bips’ CAD udvalg og kan diskutere, hvordan bips kan støtte sine medlemmer med standarder og arbejdsmetode. Du kan danne dig et overblik over de markedsførende IT-værktøjer og deres funktionalitet. Liste over udstillere og produkt-præsentationer vil blive lagt på bips hjemmeside primo oktober.
bips Lautrupvang 1 B
Tlf. 70 23 22 37
[email protected]
2750 Ballerup
Fax 70 23 42 37
www.bips.dk
Tilmelding: Tilmeldingsskema foregår online fra www.bips.dk. Ved tilmelding skal man markere, hvilke indslag, man ønsker at følge. Tilmeldingen er bindende, men de markerede valg er ikke bindende. Efter tilmelding vil man modtage faktura på deltagergebyret. Evt. afbud efter tilmelding vil ikke blive refunderet.
Deltager maximum: 500 personer
Tilmelding slutter 15. oktober kl. 12, eller når deltagermax er nået.
Registrering af konferencedeltagere mellem kl. 08.45 og 10.00 den 29. oktober
Registrering af nye konferencedeltagere mellem kl. 08.30 og 09.00 den 30. oktober
Der vil kunne bestilles bustransport mellem Odense Station og OCC
Priser pr. deltager:
bips medlemmer
Ikke bips medlemmer
Fulde program, begge dage inkl. overnatning
3.750,- kr.
6.750,- kr.
29. oktober, incl. keynotes, middag og underholdning
1.850,- kr.
3.600,- kr.
30. oktober kl. 09.00 til 16.00, inkl. frokost
1.150,- kr.
2.250,- kr.
Særtilbud: Ikke-medlemmer kan for 1.700,- kr. erhverve et bips basis medlemskab på prøve fra oktober 2007 til marts 2008, inkl. og kan dermed deltage i konferencen på vilkår som for bips medlemmer.
Nyt fra bips beskrivelsesværktøj Høringsmaterialet omfattende 8 installationsbeskrivelsesværktøjer kan hentes af abonnenter på hjemmesiden. Husk at høringen slutter den 1.oktober Af: Gert Rønnow
Ny dato for B-dag
ombygning at gøre. Dette betyder at arbejdsbe-
B-dag er den dag, hvor byggesagsbeskrivelsen og de i dag
skrivelserne, når de udkommer til B-dag, er forberedt
30 arbejdsbeskrivelser med tilhørende basisbeskrivelser/
for udbygningen, og at der i løbet af 2008 udkommer
projektspecifikke paradigmer udkommer i en ny udgave.
basistekst til renovering og ombygningsområdet.
B-dag bliver i første kvartal af 2008, hvilket er væsentligt senere end vores første udmeldinger. Det ekstra tilløb
Der sker rigtig meget omkring normer og standarder
har været nødvendigt for at opnå konsensus om, hvad
for den danske byggebranche. Dette stiller store krav
opdateringen skulle indeholde og hvilket grundlag, de
til den enkelte medarbejder i det enkelte firma. Derfor
enkelte arbejdsbeskrivelser skal uarbejdes efter. Nu skrider
er det vedtaget at styrke bips beskrivelsesværktøjs
arbejdet planmæssigt frem med at opdatere de enkelte
anvendelse af referencer herunder normer og
arbejdsbeskrivelser i samspil med de 30 faglige redaktører.
standarder, således at det bliver lettere for både for de projekterende og de udførende at sikre sig, at
Af nye områder kan nævnes:
der arbejdes ud fra de rigtige referencer i de rigtige
Det er vedtaget at udbygge strukturen til også at
udgaver. Dermed sikres det, at grundlaget for et
indeholde plads til punkter, der har med renovering og
byggeprojekt er i orden.
Dit værktøj til at udarbejde beskrivelser efter bips B100
ludoc constructor optimerer dit arbejde med beskrivelser: ã )XOGXQGHUVWºWWHOVHDIELSVEHVNULYHOVHVVWUXNWXU ã 6WºUUHRYHUEOLNRYHUEHVNULYHOVHVSURFHVVHQ ã 0HUHUDWLRQHODUEHMGVJDQJ ã 7LOSDVQLQJDIEHVNULYHOVHVDUEHMGHWWLO'HW'LJLWDOH%\JJHUL ã .YDOLĜFHUHWEUXJHUVXSSRUW
Deltag på
GRATIS seminar
.OLNLQGS§ZZZOXGRFFRPRJO¨VPHUHRPGLWXGE\WWHPHGOXGRFFRQVWUXFWRU +HUNDQGXRJV§WLOPHOGHGLJGHJUDWLVVHPLQDUHUHQWHQHOOHURNWREHU .RQWDNW .OLNLQGS§ZZZOXGRFFRPHOOHUULQJS§
OXGRFFRQVWUXFWRUXGYLNOHVRJIRUKDQGOHVDI ndles af: · Lautrupvang 1 B · 2750 Ballerup · Tlf: 70 12 06 00 · Fax 70 12 08 00
vs7025Ludoc-ann-BIBSnr3.indd 1
28-08-2007 07:58:06
bips 3 / 2007
19
Arkitektfirma griber digital udfordring Rasmus Klausen, IT-chef i Hou+Partnere Arkitekter A/S vurderer, at digitalisering giver firmaet store konkurrencemæssige fordele.
3D-projektering synes at være fremtiden for
og kommunikationen i vores projekter matcher de
dansk byggeri. I begyndelsen af 2007 pegede
krav og det digitale miljø, som vores kunder og
en undersøgelse imidlertid på, at de mindre
samarbejdspartnere i øvrigt skal navigere i," fortæller
virksomheder i byggebranchen tøver med at
Rasmus Klausen, der er IT-chef hos Hou+Partnere
indføre 3D. Hou+Partnere Arkitekter A/S er en af
Arkitekter A/S.
de virksomheder, der har taget udfordringen med øget digitalisering op. I dag er 3D-projektering
Hou+Partnere Arkitekter A/S har grebet den
en naturlig del af arkitektfirmaets projekter. Det
digitale udfordring og indført 3D-projektering i hele
har både højnet kvaliteten, kreativiteten, skabt
tegnestuens organisation.
besparelser for kunderne og dermed givet firmaet konkurrencemæssige fordele.
3D-projektering er mere end teknologi Hou+Partnere Arkitekter A/S vurderer selv, at dét,
En undersøgelse af analysefirmaet Sisyphos viste, at
som i første omgang lignede en stor økonomisk,
over 60 procent af bygherrerne planlagde at bygge
teknologisk og organisatorisk udfordring for et
digitalt i 2007, og at hver femte bygherre allerede
arkitektfirma med 25 ansatte, nu er blevet en
havde konkrete digitale byggeprojekter i gang.
konkurrencemæssig fordel. Hou+Partnere Arkitekter
Udsigten til en markant fremgang for digitalt byggeri
A/S, der i dag bruger AutoCAD Architecture 2008,
giver bl.a. arkitektvirksomheder nye udfordringer.
havde længe overvejet deres CAD-rutiner, da de
Undersøgelsen viste da også, at en del af de
tilbage i 2003 besluttede at stige på den digitale vogn.
mindre virksomheder i byggeriet tøver med at tage
Siden da har virksomheden søgt at holde sig i front
udfordringerne i Det Digitale Byggeri op.
med anvendelsen af ny teknologi.
Kvalitet, besparelser og spændende arkitektur
”Vores første overvejelser gik i retning af delvis
Hou+Partnere Arkitekter A/S, er en af de virksom-
implementering af 3D-projektering, men som resultat af
heder, der har grebet den digitale udfordring.
samarbejde med vores IT-leverandør og rådgiver, har vi
Tilbage i 2005 blev Hou+Partnere Arkitekter A/S
truffet den forretningsmæssigt strategiske beslutning,
prækvalificeret til udviklingsprogrammet Projekt Digital
at 3D-projektering skal være en naturlig og integreret
Projektplanlægning, hvor de i samarbejde med andre
del af alle vores projekter,” fortæller Rasmus Klausen,
virksomheder inden for byggebranchen gennemførte
der samtidig erkender, at digitalisering er meget mere
en række forsøgsprojekter. Firmaets medvirken i
end teknologi. ”Teknologien kan man købe hos enhver
Projekt Digital Projektplanlægning har betydet, at
leverandør, men vejen til succesfuld implementering af
Hou+Partnere Arkitekter A/S har oparbejdet en
3D-projektering handler ikke så meget om teknologi,
kompetence, der gør firmaet i stand til at levere digital
som om solid uddannelse, rådgivning og god kemi
projektplanlægning. "Vi har oplevet, at digitalisering
med leverandøren.” Sådan lyder Rasmus Klausens svar
er en win-win for os selv og vores kunder. Vi kan
på, hvad der skal til for at få succes med 3D og ny
levere en højere kvalitet, vi minimerer fejlprocenten i
teknologi i en arkitektvirksomhed med mod på at være
projekterne, og vores kunder har mulighed for at opnå
med helt fremme i den digitale byggeverden.
besparelser i udførelsesfasen, fordi visualiseringen
20
bips 3 / 2007
Hou+Partnere Arkiteklter A/S tegnestuemiljø
Hele organisationen skal med
Da Athena IT-Group skulle rådgive Hou+Partnere
Hou+Partnere Arkitekter A/S har i mange år haft et
Arkitekter A/S, var det ikke et mål i sig selv at
meget tæt samarbejde med Athena IT-Group, som
overbevise firmaet om, at en total indførelse af 3D på
har været en aktiv samarbejdspartner i forbindelse
hele tegnestuen var en nødvendighed. I stedet tog man
med rådgivning, uddannelse og implementering af
fat i virksomhedens mål, planer og organisation. På
teknologien.
den baggrund var det vurderingen, at firmaet var klar til at gå skridtet videre fra delvis til fuld implementering
Ifølge Martin Witt Hansen fra Athena IT-Group,
af 3D-teknologien i hele organisationen. Rasmus
der har været projektleder i dette projekt, er det
Klausen kan nikke genkendende til, at sparring og
afgørende for succesfuld implementering, at
rådgivning er afgørende for succes: ”Mit bedste råd
teknologien matcher behov og forretningsstrategi.
til andre arkitektfirmaer, som overvejer at gå over til
Samtidig skal man sikre sig, at alle i organisationen
3D-projektering er: Find en troværdig leverandør og
er med. Det stiller større krav til uddannelse og
sparringspartner, hvor fokus er flyttet fra buzz-words
rådgivning end til de tekniske specifikationer.
og teknologi til konkret anvendelse og uddannelse af medarbejderne.”
Se mere om Det Digitale Byggeris formål og indhold på
www.detdigitalebyggeri.dk
3D studie af boligblok fra projekt til renovering, Stolpegaardsvej, Gentofte
bips 3 / 2007
21
3D i lille entreprenør- og arkitektfirma Avanceret 3D CAD-teknologi var tidligere forbeholdt de store spillere i byggeog anlægsbranchen, men der er en tendens til, at 3D-applikationerne nu også finder vej til de mindre entreprenør- og arkitektfirmaer. Maglehøjhuse A/S i Frederiksværk er et eksempel på den udvikling. Her vil man ikke stå tilbage for de store og har derfor skiftet til Revit Architecture. Pressemeddelelse fra Autodesk i uddrag
Også mindre entreprenør- og arkitektfirmaer vælger
”Vi mener, vi har foretaget et strategisk fremsynet
nu at investere i 3D-applikationer for at opnå
valg ved at skifte til Revit, og efterhånden har vi
produktionstekniske fordele, færre fejl og en højere
opbygget så stor viden om programmet, at vi kan
kvalitet i byggeriet. Et af dem er Maglehøjhuse A/S,
begynde at omsætte værktøjerne til konkrete
som blev etableret i 1984 af tvillingerne Hans og Helge
konkurrencefordele. Nu er markedet jo meget med os
Garde Nielsen
lige nu, men den dag, hvor vi skal kæmpe lidt mere om opgaverne, tror jeg, vi vil stå rigtig stærkt, fordi
Med Revit får entreprenører, arkitekter og ingeniører
vi har foretaget skiftet til 3D på et tidligt tidspunkt”,
automatisk en dynamisk 3D-model forærende, når
siger Helge Garde, der grundlagde Maglehøjhuse A/S
de tegner og projekterer, og det gør det nemmere
sammen med Hans Garde.
for deres kunder at forholde sig til byggeriet. Maglehøjhuse A/S har netop solgt deres hidtil dyreste
”Det har indtil nu primært været de store
hus ved at vise kunden huset som en interaktiv 3D-
entreprenør- og arkitektfirmaer, der er skiftet til Revit-
model.
platformen. Nu ser vi også mange af de lidt mindre firmaer med mellem fem og 25 ansatte skifte fra 2D til 3D, og det er et godt udtryk for, at teknologien er modnet, og at markedet kollektivt er på vej over i
Visualisering af enfamiliehus modelleret for privat kunde.
22
bips 3 / 2007
objektbaseret 3D-design, siger Pia Christoffersen fra NTI CADcenter.
Svend Erik Jensen interviewer konstruktør Michael Thomsen, medarbejder i Maglehøjhuse
Vi bygger kundetilpassede enfamiliehuse, ikke typehuse, det betyder, at kunden er med til at færdigmodellere huset. Ganske vist kan min chef præstere den første skitse hurtigere i håndtegning, end jeg kan modellere med Revit, men så snart vi
Michael Thomsen tog afgang som konstruktør fra Erhvervsakademiet i 2004 med speciale i digital projektering med 3D modellering. Michael har været i lære som tømrer hos Maglehøjhuse. I starten af december 2006 vendte han tilbage til sit gamle firma med helt nye kompetencer. Indehaveren Helge Garde havde besluttet, at man skulle på 3D og havde valgt Revit, og Michael fik nu til opgave at stå for den praktiske implementering. Det var et kulturskifte at gå fra ADT til Revit, fortæller Michael. Du skal lægge alle dine gamle AutoCAD rutiner bort, nu er det en helt anden arbejdsmetode. En af udfordringer var, at jeg måtte bruge 4 måneder på at bygge et helt nyt objektbibliotek op. De fleste af Revits objekter er alt for deltaljerede til vores formål. Keep it simple (mit gamle slogan) kom til sin ret. Når vi modellerer vores enfamiliehuse, bruger vi meget enkle objekter for vinduer, døre, inventar osv. Når man først har fået Revit ind på rygmarven, så er den en stor gevinst, vurderer Michael.
indleder kundedialogen og begynder at flytte rundt på rum, indgange, døre og vinduer, så tager det ingen tid med Revit. Her får man en enkel bygningsmodel, som virker. Vi kan sidde i dialog med kunden og på kort tid skære modellen til efter kundens ønsker og behov og samtidig vise, hvordan det ser ud før og efter ændringer både udvendigt og indvendigt. Og vores kunde vil opleve, at han er med til at designe sit nye hus. Vi benytter os også af faciliteter til simpel beregning af mængder af fx gulvklinker ud fra et rumareal og fodlister ud fra rumperimeter, osv., men det er de lynhurtige funktioner som 3D modelleringsværktøj til ændringer og til visualisering, vi for alvor drager fordel af. Jeg har brugt en årrække og de første år i arkitektpraksis til at komme ind i alle kroge af ADT, siger Michael, men står det til mig, kommer jeg aldrig mere til at bruge det igen. Hvad enten det er et stort eller lille projekt: Revit er på alle måder ADT overlegen, konkluderer Michael Thomsen.
Vidste du om bips: At bips organiserer mere end 70 faglige projekter, og at p.t. mere end 100 deltagere fra branchens førende firmaer arbejder på at udvikle løsninger for både små og store firmaer og for byggebranchen som helhed.
At bips afholder workshops for medlemmerne som led i færdiggørelse af sine nøglestandarder, og at der hver gang typisk deltager 50-100 praktikere, som er med til at optimere resultaterne. At bips samarbejder med organisationer i ind- og udland, som arbejder med beslægtede emner med henblik på en koordineret indsats. At bips ERFA virksomhed nu omfatter 5 klubber med ca. 150 firmaer, som hver har mulighed for at deltager med op til 5 fra hvert firma i ERFA arrangementer.
bips 3 / 2007
23
bips CAD Erfa Nord bips CAD Erfa Nord er kommet flyvende fra start med godt 60 deltagere. Af: Helle Vibeke Nielsen, bips
Mogens Braae gennemgår Project Navigator
Ved opstartsmødet af bips CAD Erfa Nord den
har tilbudt klubben, at de kan benytte deres lokaler
31. januar 2007 blev der udarbejdet en liste, som
til arrangementer, hvilket er en flot økonomisk
deltagerne forinden var blevet bedt om at tænke
håndsretning.
over, indeholdende alle medlemmernes vigtigste Erfaemner for 2007. Det er en dynamisk liste, hvor man
Mogens Braae, der er medindehaver af CADXpert
løbende kan komme med input, så den hele tiden
tog turen fra Horsens til Aalborg, hvor han holdt en
repræsenterer medlemmernes samlede ønsker.
koncentreret to-timers gennemgang af især projekt
Umiddelbart efter den stiftende generalforsamling den
navigatoren i ADT. Han startende helt fra bunden
6. marts holdt den valgte bestyrelse konstituerende
med oprettelse af modulnet, tegnede lynhurtigt en
bestyrelsesmøde, og derefter gennemgik de
bygning - fortalte, viste og forklarede, hvordan Projekt
den samlede lange liste med medlemmernes
Navigatoren kan bruges. Der var helt stille under dette
vigtigste ønsker til klubbens arrangementer.
indlæg og alle sad koncentrerede og lyttede. Både på
Emnet Projektweb var gennemgået af Byggeweb
dagen og efterfølgende er der kommet mange positive
ved generalforsamlingen og Testprojektet af
tilkendegivelser af både klubbens emnevalg og Mogens
Bygherrekravene var gennemgået ved opstartsmødet.
måde at gøre det hele let tilgængeligt!
Det emne som alle brugere altid har ønske om er
Klubben har vedtaget at hvert medlemskab giver fem
Tips & Tricks. Alt hvad der kan hjælpe i det daglige er
pladser ved arrangementerne. Der deltog godt 60,
værd at vide mere om. Optimering af tid er guld værd.
hvilket er en helt enestående tilslutning og tegn på
Mange af medlemmerne af Erfa Nord er Autodesk
stor opbakning til bestyrelsen og klubben.
ADT-brugere og derfor faldt valget på Projekt Navigatoren som mange specifikt havde ønsket.
bips deltager gerne i CAD Erfa klubbernes medlemsmøder, når klubberne har ønske om at bips
Datoen for det første medlemsmøde blev fastsat til den 21. august. Bl.a. Erhvervsakademiet i Aalborg
24
bips 3 / 2007
bidrager med orientering eller faglige input.
Høring af 2 nye bips CAD publikationer
specifikke krav. Det kan bl.a. være en præudgave af
af emne/proces. For at gøre et større stof mere
en fagmodel, og som skal struktureres som sådan
overskueligt er den nye manual struktureret efter de
inden udveksling.
arbejdsprocesser, brugeren gennemløber: CAD-filer og mapper Kap. 2. Grundlag for CAD-produktionen
CAD-filer og mapper 2007 er ligeledes i høring.
Beskriver det grundlag, som en central CAD-
Den er et tillæg til ibb publikation 10, Arkiv- og
koordinator skal forsyne projektets CAD-brugere med.
dokumentstruktur – nu med plads til modeller, og som skal være i kraft, indtil en mere tilbundsgående
Kap. 3-7 er de spilleregler CAD brugerne, selv skal
revision af denne publikation er på banen om ½
arbejde med i de efterfølgende processer.
års tid. Publikation 10 med tillæg henvender sig til
3. Strukturering af bygningsmodeller og CAD-data
brugere, der arbejder med Stifinder. Her organiseres
4. Brug af bygningsmodeller og CAD-data
hele dokumentmængden i et (stort) antal mapper i
5. Dokumentation af CAD-produktionen
flere niveauer. Problemet er, at en hensigtsmæssig
6. Udveksling af bygningsmodeller og CAD-data
fordeling af dokumenter i mapper varierer efter, hvor
7. Kvalitetssikring af CAD-produktionen
i processen, man er, og hvilken rolle i processen man spiller. Hvad der er rigtigt for arkitekten, er forkert
For at minimere det egentlige manualstof i disse
for den udførende. Der findes kun en løsning på det
kapitler til det absolut nødvendige er lærebogsstof og
problem, hvis man kan bruge andre søgemetoder til
konceptbeskrivelser samlet i bilag, som skal bruges til
dokumenterne.
optræning af nye brugere. 2007 manualen er som den tidligere neutral i forhold til CAD-programmer.
CAD-filer og mapper 2007
C212
C212 - Høringsudgave September 2007
H Se øri pt ng em su be dga r 2 ve 00 7
Den gamle CAD-manual var opdelt i en blanding
H Se øri pt ng em su be dga r 2 ve 00 7
En række brugere har opfordret bips til at sammenskrive CAD-manual 2005 for 2D og 3D CAD manual 2006, der kom til som resultat af Det Digitale Byggeri. Mange er på vej ind i 3D modellering, og det er ikke hensigtsmæssigt for brugerne at skulle slå op i 2 forskellige manualer. Svaret på det ønske er bips CAD-manual 2007, som er i høring, når dette læses.
CAD-manual 2007
Projektleder CADfagkoordinatorerne har, und syntagen til de overordned ningslinier, den daglige koor
C202
Cirka 90 CAD brugere deltog 10.-11. september i workshop om de 2 publikationer i Århus og Ballerup
Dermed er det op til CAD-leverandører at give
og leverede de første brugerreaktioner. Vi hører også
specifikke anvisninger på, hvordan modeller
gerne fra dig...
struktureres produktspecifikt. Høringsfrist for kommentarer til CAD-manual 2007 På begrebssiden er der sket lidt:
og CAD-filer og mapper 2007 er 28. september
Modelfil er udgået og erstattet af Fagmodel, som nu
kl. 14 til bips.
kan være i både 2D og 3D. Fagmodel er en model, som bruges til udveksling mellem parterne, og som
Den mere vidtgående afløser for publikation 10, retter
derfor skal struktureres efter bips standard.
sig mod brugere af de nye dokumentstyringsværktøjer, som flere begynder at bruge. Vi forsøger at arrangere
Systemmodel er en ny modeltype, som er kommet til:
en workshop i efteråret, men det færdige resultat
Systemmodel er en model, som skabes og bruges
forventes først i starten af 2008.
internt i firmaet, og som derfor er underlagt firma-
bips 3 / 2007
25
DBK lægges fast i XML-skematik I løbet af perioden august til oktober lægger bips DBK, dvs. alle klassifikationsbetegnelser og -kodninger, fast i en klart defineret XML-skematik. Alle klassifikationstabeller som fx bebyggelser, bygninger, rum, bygningsdele, aktører mfl. vil herefter kunne findes i XML-skemaer.
Brugerne vil via en webapplikation få mulighed
kan fastlægges i XML-skabeloner, der sikrer en
for hurtigt at kunne slå betegnelser og koder op
ensartet implementering i IT-værktøjer.
på fx bygningsdele og rum. bips vil få mulighed for at lave tilføjelser og vedligeholde og versionere
DBK-XML skal ikke ses som en erstatning
klassifikationstabellerne på en standardiseret og it-
for IFC (Industry Foundation Classes) som
mæssig forsvarlig måde. Applikationsudviklerne vil
dataudvekslingsformat men som et supplement, der
få mulighed for at implementere DBK-betegnelser
skal sikre, at de mange værktøjer, som i dag anvender
og –koder direkte i værktøjerne, og det er især IT-
XML til at fastlægge dataudveksling, gør dette på en
udviklerne der har efterspurgt en DBK-XML af for at
ensartet måde. Derfor skal softwareleverandører, der
kunne implementere DBK ensartet i den software,
udvikler værktøjer fortsat satse på at implementere
der skal anvendes i byggeriet og dermed sikre, at
IFC fuldt ud, fordi dette udvekslingsformat er krævet
informationsoverførsel kan foregå gnidningsløst.
som et led i de statslige bygherrekrav vedr. det digitale byggeri, og fordi IFC er det eneste internationalt
Når arbejdet er færdigt vil IT- og Telestyrelsen blive
anerkendte udvekslingsformat, hvortil der er udviklet
ansøgt om at ophøje DBK-XML til en OIO-XML, dvs.
dataspecifikationer for applikationer, der skal håndtere
en statslig anerkendt XML for en bestemt sektor,
informationer i byggeriet. IAI har i øvrigt udviklet en
her byggeriet. Det fremtidige perspektiv er, at
IFC-XML som er grænseflade til de applikationer, der
bestemte informationsudtræk (fx produktionskort) og
anvender XML i forbindelse med dataudveksling.
funktionalitet (fx vedtagne informationsudvekslinger)
DBK i landskab Hen over sommeren har en arbejdsgruppe bestående
Arbejdet forventes at være færdigt, så det kan indgå
af landskabsarkitekter, repræsenterende rådgivere,
i udsendelsen af den første DBK-revision ca. oktober/
DBK tabellerene
undervisningsfolk samt byg- og driftsherrer arbejdet
november 2007 og integreret i XML-skematikken
bliver udbygget
med at definere de landskabsobjekter, der kan indgå
(se artikel om DBK i XML). Arbejdet sikrer, at land-
med terrændele.
i DBK’s bygningsdelstavle.
skabsområdets bygningsdele/landskabsdele for fx beplantninger, befæstelser, mfl. kan indgå på lige fod med de øvrige bygningsdele i projekterne og i de digitale modeller. Der arbejdes samtidig med, hvilke objekter i landskabs-sammenhæng der svarer til de bygninger og bebyggelser, som allerede er fastlagt i det forudgående DBK-arbejde og hvilke, der bør tilføjes ekstra.
26
bips 3 / 2007
IKT specifikationer bips har på opfordring fra flere sider taget initiativ til at gøre IKT aftalen, som blev skrevet i forlængelse af Det Digitale Byggeri, mere operationel. Begrundelsen har været, at man finder aftalen rodet og upræcis, og projekternes parter skal lede i en uoverskuelig lang vejledning for at finde relevant stof.
bips har derfor igangsat et projekt med det mål at
Resultatet forventes at blive den første publikation
skabe et praktisk anvendeligt aftale koncept for
i bips Fundament ved navn IKT specifikationer, som
digitalt samarbejde i byggeri. Resultatet skal kunne
består af 5 sæt specifikationer med vejledning
erstatte tidligere IKT aftaler, CAD-projektaftaler
mv. Projektleder er Stig Brinck, NIRAS. Projektet er
Digitale
bemandet med repræsentanter for både rådgivere,
Kommunikation
udførende og bygherre og er tilknyttet juridisk
CAD
ekspertise. Efter et forstudie tegner der sig nu
Aflevering
følgende linie for projektet:
Udbud
Ordet
Disse planer drøftes i øjeblikket med byggeriets
”aftale” undgås, ”specifikationer”
skønnes mere hensigtsmæssig
Specifikationerne
sorteres klart mellem ydelser
og teknik
Der
foretages opdeling efter målgruppe, så
den enkelte part kan koncentrere sig om
netop det, som berører vedkommende.
ydelser
organisationer. Vi planlægger at kunne præsentere en linie for hele aftalekonceptet på en workshop 11. oktober 2007, kl. 13.00 på Hotel H.C. Andersen, Odense. Tilmelding på
[email protected]
2 nye projektledere i bips sekretariatet Inge Kobberø skal beskæftige sig med DBK og andre IT- og ”fundamentsprojekter” i bips. Inge er uddannet som bibliotekar og indenfor biblioteks- og projektledelse og har bl.a. tidligere arbejdet i BPScentret og på Teknologisk Institut med EDI-byg, senere IT-Bygge-Net, som sammen med BPS ibb fusionerede til bips. Inge kommer tilbage til byggeriet fra en projektlederstilling som specialkonsulent Region Hovedstaden Koncern IT; Hovedstadens Sygehusfællesskab, direktionen, hvor hun har arbejdet med klassifikation af kliniske og administrative data i den kliniske IT-arbejdsplads. Ole Vedel skal primært beskæftige sig med bips beskrivelsesværktøj, men da Ole også besidder bygherremæssige kompetencer inden for organisation og samarbejdsformer, byggejura og udbud, vil han nok hen ad vejen også blive involveret i andre projekter. Ole er uddannet som arkitekt og har været ansat både på tegnestuer, i forsikringsselskab og i det offentlige. Ole kommer fra en projektlederstilling i Høje Tåstrup kommunes Ejendomscenter.
bips 3 / 2007
27
Afsender
B
Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Magasinpost ID-nr. 46566
“Din virksomhed kan opnå betydelige besparelser og højere sikkerhed ved at leje hele jeres IT. Og samtidig slipper I for besværet med servernedbrud, opdateringer og indkøb. Hos Athena har vi en klar mission om at optimere og forenkle din virksomheds IT – så du kan koncentrere dig om din kerneforretning” - Peter Kroul, CEO, Athena IT-Group
Spar tid, penge og besvær ved at leje hele din virksomheds IT
ATHENA L EASE IT For langt de fleste virksomheder – både private og offentlige – er det billigere, sikrere og langt lettere at leje hele virksomhedens IT. Det kan vi hjælpe din virksomhed med. Hos os kan din virksomhed leje: » » » » »
Al jeres hardware IT-drift & hosting af komplette systemer Programmer fra Microsoft, Adobe og Autodesk Komplette forretningssystemer IT-service og vedligeholdelse
For et fast, månedligt beløb sørger vi for, at alle jeres systemer er opdaterede og velkørende. Så kan I til gengæld koncentrere jer om det, I er bedst til - jeres kerneforretning. En LeaseIT aftale hos Athena giver din virksomhed sikkerhed, fleksibilitet og besparelser – og mere overskud i hverdagen. Ring til os på 74 53 15 14 og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed. www.athena-leaseit.dk
28
bips 3 / 2007
[email protected]
