20 år med autorisation. xxx. xxx. xxx

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

20 år med autorisation xxx Hvad er opnået, og hvad kan xxx kiropraktorer byde ind med i dag?

TVÆRFAGLIGHED I PRAKSIS xxx Samarbejde er nemmere og bedre xxx

xxx Specialuddannelse xxx Hospitalskiropraktor startet i pilotprojekt

NR.2 2011

Bestyrelsens leder · april 2011

AUTORISATION en klog beslutning - nu kalder fremtidens udfordringer 30. maj 1991 besluttede et enigt Folketing at autorisere kiropraktorerne. Til trods for, at det dengang formentligt regnedes for en mindre betydningsfuld beslutning for de fleste folketingspolitikere, var det intet mindre end en skelsættende begivenhed for kiropraktorprofessionen i Danmark. En begivenhed med konsekvenser, som vi har valgt at fokusere på i dette særnummer af KIROPRAKTOREN. Selvom der nok i manges øjne var tale om en kontroversiel beslutning, har tiden vist, at det var en klog beslutning. En beslutning, som blev startskuddet til en udvikling, der ikke bare har været til gavn for danske kiropraktorer, men først og fremmest for det danske samfund - ja sågar internationalt. I den sammenhæng er det naturligt at se fremad, og tiden synes moden til at træffe beslutninger med henblik på yderligere at udnytte kiropraktorernes kompetencer. Autorisationen var både en del af – og en katalysator for - en heftig udviklingsproces i de tidlige 90’ere. Processen inkluderede etablering af et kiropraktisk forskningsmiljø, omkring Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), og en dansk kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet (SDU). Som flere af En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denne KIROPRAKTORENs artikler viser, er opgave – der er brug for alle gode kræfter. Der er brug for den resultatet i dag 20 år efter, et resultatopraktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgen rienteret, tværfagligt stærkt forskningstil de patienter, som ikke kan undgå operation. Ligesom der miljø omkring bevægeapparatet, samt en unik, efterspurgt kandidatuddaner brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompenelse til kiropraktor af høj internatiotencer. Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet, nal kvalitet.

som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik, ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til de ikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser.

Sundhedsvæsenet står overfor betydelige udfordringer. Demografiske ændringer med et større antal ældre borgere. Flere kroniske syge. Stigende fedmeproblemer. Tilsammen en giftig cocktail af faktorer med indflydelse på antallet af personer, som vil blive ramt af smerter og funktionsbegrænsning i bevægeapparatet. Læg så hertil manglen på speciallæger og en generel begrænset forskningsindsats indenfor smertetilstande i bevægeapparatet. En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denne opgave – der er brug for alle gode kræfter. Der er brug for den praktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgen til de patienter, som ikke kan undgå operation. Ligesom der er brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompetencer. Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet, som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik, ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til de ikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser. Når alt kommer til alt, har dette været sigtekornet for den udvikling, som professionen har undergået de seneste 20 år, og som giver godt indhold og god værdi til beslutningen om autorisation og etablering af en kandidatuddannelse i klinisk biomekanik.

2 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011

Indho ld 02

Leder : Autorisation en klog beslutning - nu kalder fremtidens udfordringer

04

TEMA: 20 år med autorisation I år er det 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som ”autorisationsloven”. Meget er sket siden da.

05

TEMA: Nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering KIROPRAKTOREN har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen for 20 år siden.

07

TEMA: EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011: PATIENTFOKUS, DIAGNOGSTIK OG TVÆRFAGLIGHED KIROPRAKTOREN har besøgt en typisk dansk kiropraktorklinik, som alligevel ikke er så typisk endda. Klinikken bor nemlig i et stort sundhedshus og har flere ansatte end gennemsnittet.

10

TEMA: Nemmere og bedre samarbejde Kiropraktorerne har en blivende plads i det offentlige sundhedssystem, mener PLO-formand Henrik Dibbern, og det skyldes især, at de er underkastet de samme krav til dokumentation som lægerne.

12

Tema: Stor respekt for kiropraktorområdet Formanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængende sundhedsvæsen, så ressourcerne kan udnyttes fuldt ud.

14 tema: Specialkiropraktoren på vej I en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, arbejdet på at udvikle en videreuddannelse, der kan optimere nytten af kiropraktorerne på hospitaler. 17 NIKKB-NYT 22

Tema: kiropraktoruddannelsen opruster Klinisk Biomekanik har været igennem en krævende omlægning, men uddannelsen oplever øget søgning og ser frem til nye satsninger.

24 tema: Fra kiropraktisk forskning til sundhedsvidenskabelig forskning Det går godt for de kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i Danmark i disse år. Miljøerne har gennemgået en rivende udvikling de sidste 20 år og opnået en internationalt førende akademisk position. 26

Tema: KIROPRAKTORENS KARRIEREPALET Før i tiden var kiropraktorkarriere synonymt med kiropraktorklinik. De fleste kiropraktorer er fortsat beskæftiget i private klinikker, men stadigt flere finder andre veje.

28 Generalforsamling 2011 i DSKKB DSKKB kan i år præsentere tre spændende aktuelle emner til det faglige arrangement i forbindelse med årets generalforsamling den 6. maj 2011 på det nye Rygcenter Syddanmark. 30

Dansk Idrætsmedicinsk Årskongres 2011 Der blev drøftet mange spændende emner, da Dansk IdrætsMedicinsk Selskab, DIMS, afholdt, sin tre dages årlige kongres.

32

Kort nyt

34

Markedspladsen

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN 1395-8496 Forsidefoto: Uffe Johansen, Mikkel&Thomas m.fl.

20 ÅR MED AUTORISATION XXX Hvad er opnået, og hvad kan xxx kiropraktorer byde ind med i dag?

TVÆRFAGLIGHED I PRAKSIS XXX Samarbejde er nemmere og bedre xxx

Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv. 1363 København K Telefon 3393 0400 [email protected] www.danskkiropraktorforening.dk

Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol

05 10 14 22 26 30

Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 3 Udkommer i uge 26. Deadline for annoncer: 1. juni 2011 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as

XXX SPECIALUDDANNELSE xxx Hospitalskiropraktor startet i pilotprojekt

NR.2 2011

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

03

TEMA: 20 år med autorisation

med autorisation I år er det 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som ”autorisationsloven”, som gav kiropraktorer mulighed for at blive autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Meget er sket siden da. I dette særnummer af KIROPRAKTOREN fejres jubilæet ved at synliggøre, hvor professionen befinder sig 20 år efter, og hvad der er opnået. Med vedtagelsen af den såkaldte autorisationslov i 1991, trådte kiropraktorerne for alvor ud af kvaksalverilovens skygge og ind som en respekteret og anerkendt behandlergruppe i det etablerede sundhedssystem. Vedtagelsen af loven var kulminationen på flere års tilløb til at blive en anerkendt figur i sundhedsvæsenet og markerede den professionsudvikling, som havde været i gang i mere end et årti. Første spadestik blev taget i 1978 med den første sygesikringsoverenskomst for kiropraktorområdet. I 1987 blev Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduatuddannelse etableret, og i 1990 fulgte stiftelsen af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og dermed etableringen af det

første egentlige nordiske forskningsmiljø. Endelig i 1994 kom den fællesnordiske universitetsbaserede kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet, der med titlen cand. manu fører til autorisation som kiropraktor. Meget er sket siden 1991, og som det fremgår af dette særnummer, udgør de autoriserede kiropraktorer anno 2011 en integreret del af det danske sundhedsvæsen – en udvikling, der vil blive gradvist forstærket de kommende år. KS

Find autorisationsloven og bekendtgørelsen: www.danskkiropraktorforening.dk/lovgivning

Autorisation: Hvem-hvad-hvor Loven blev vedtaget den 30. maj 1991. En autorisation er bevis for sundhedsfaglig uddannelse, som giver både ansvar, visse rettigheder og pligter i udførelsen af faglig virksomhed. Autorisationslovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter. Med autorisationen følger også en titelbeskyttelse. Sundhedsstyrelsen kan fratage en

4  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

autoriseret sundhedsperson autorisationen og dermed dennes titel, såfremt udøveren må antages at være til fare for andre mennesker. I følge bekendtgørelsen om kiropraktorvirksomhed, der regulerer kiropraktorernes virksomhedsområde, omfatter kiropraktorvirksomhed ’diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter’. Samme bekendtgørelse præciserer, at der ved kiropraktisk behandling forstås manuel behandling af kroppens led, og at kiropraktoren i forbindelse med den kiropraktiske behandling kan anvende bløddelsbehandling og anden relevant supplerende behandling.

En gennemført dansk kandidatuddannelse i Klinisk Biomekanik giver ret til autorisation som kiropraktor. Efter gennemført turnustjeneste kan man modtage tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Personer med en udenlandsk kiropraktoruddannelse skal søge Sundhedsstyrelsen om dansk autorisation og ret til selvstændigt virke som kiropraktor for at kunne arbejde i Danmark og på Færøerne.

Kilde: www.Sundhedsstyrelsen.dk

TEMA: 20 år med autorisation

KIROPRAKTOREN har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen for 20 år siden. Her er deres svar: Af Birgit Brunsted

Blåstempling

Sundhedsminister

Bertel Haarder (V)

”Vi har fået en øget sikkerhed for patienterne og høj kvalitet af kiropraktorernes sundhedsydelser. Patienternes sikkerhed var hovedmotivet for at indføre autorisationsordningen, for hvis kiropraktorer behandler deres patienter forkert, kan det medføre meget alvorlige skader. Derfor fulgte der også flere dele med autorisationsordningen på kiropraktorområdet: Kiropraktorerne

blev forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed, og Sundhedsstyrelsen fik mulighed for at gribe ind, hvis denne forpligtelse ikke blev overholdt. Samtidig fik patienterne mulighed for at klage og/eller opnå erstatning ved fejlbehandling. På den måde fungerer autorisationen selvfølgelig også som en blåstempling af kiropraktorernes arbejde.”

Stort udviklingspotentiale

Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg og Region Nordjylland:

Ulla Astman (S)

”Kiropraktorerne er en faggruppe med et stort udviklingspotentiale både som selvstændige og på sygehusene, og i en tid hvor vi ønsker større tværfaglighed på sygehusene, har kiropraktorerne en rigtig god mulighed for at komme ind og varetage flere opgaver. Der er nye retningslinjer for visitation på vej for skuldre og knæ, og det medfører nye behandlingsformer og mere genoptræning i en tid, hvor vi mangler reumatolo-

ger og ortopædkirurger. I Region Nordjylland har vi aftalt en kiropraktorpolitik og et fælles projekt omkring udvikling, som vi er i gang med at udarbejde. Kiropraktikken er et fag, der har en berettigelse, og jeg hører da heller ikke nogen kritik fra regionspolitikerne. Kiropraktorerne er kommet for at blive.”

Tværfaglig udredning af rygpatienter

Konsulent, Primær Sundhed, Region Sjælland:

Jane Brodthagen

”I Region Sjælland udarbejdede man den første praksisplan for kiropraktik i 2008, og i 2010 kom den Strategi- og Handlingsplan for Kiropraktik, man arbejder efter nu. Sundhedsstyrelsen har sagt, at vi skal have nedsat antallet af rygoperationer, og det passer godt med vor strategi og handlingsplan. Vi ønsker et tværfagligt samarbejde omkring udredning af ryg-

patienter, så vi kan sikre, at det er de rigtige patienter, som får det rigtige tilbud til den rigtige tid. Vi vil sætte borgeren i centrum og ikke kigge ensidigt på fagligheden, men have fokus på organiserings- og samarbejdsmuligheder i sundhedsvæsenet, så der sikres sammenhæng i patientforløbene.”

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

05

TEMA: 20 år med autorisation

Kiropraktoren har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen for 20 år siden. Her er deres svar:

Løser mit problem på kort tid

Patient

Poul Rosenberg

”Kiropraktorerne har bestemt en plads i sundhedsvæsenet. De har nogle kompetencer, som for mit vedkommende har vist sig at være meget brugbare, forstået på den måde, at kiropraktoren på relativ kort tid kan løse mine problemer. Jeg har tilbagevendende rygproblemer ca. hvert halve år, og hos kiropraktoren har vi fået defi-

neret, hvad det er og fundet frem til en behandling, som virker. Jeg kommer hurtigt til, nogle gange samme dag, og jeg går til den samme kiropraktor hver gang; han kender min lidelse og ved, hvordan han skal behandle den.”

En væsentlig rolle

Sundhedsordfører

Sophie Hæstorp Andersen (S)

”Mange danskere har smerter, både forbigående og kroniske. Sundhedsstyrelsen anslår faktisk, at omkring 1,5 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og antallet er stigende. Sundhedsstyrelsen vurderer at 70-80 pct. af de ressourcer, der anvendes til sundhedsvæsenet bruges til kronisk syge patienter. I den forbindelse er kiropraktorerne vigtige, da de er uddannet – og forpligtet – til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en skade

består. Kiropraktorerne kan opspore, forebygge og behandle lidelser, før de bliver kroniske. De autoriserede kiropraktorer spiller en væsentlig rolle og skal også gøre det i fremtiden, så danskerne får gavnlig effekt af deres viden og kompetence.”

I dag er kiropraktorfaget fuldt accepteret

Tidl. sundhedsminister, som for 20 år sidenfremsatte lovforslaget om autorisationtil kiropraktorerne. I dag medlem af Etisk Råd.

Ester Larsen (V)

6  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

”På baggrund af den store interesse for kiropraktorer forekom det mig, at der måtte indføres ordnede forhold, og Sundhedsstyrelsen havde den strikte holdning, at der var et farlighedskriterium. Nemlig at når man brugte behandlinger, der kunne være voldsomme, kunne man også lave ulykker ved at anvende dem forkert. Derfor fandt jeg, at autorisation var den eneste rimelige løsning på problemet. Ved autorisationen blev der skabt ordnede forhold, og det drejede sig ikke kun om rettigheder, men

også forpligtelser som journalføring, og senere da patientforsikringen blev oprettet, fik patienterne også adgang til erstatning. Det var ikke særlig svært at få loven igennem Folketinget, men i erindringen står modstanden fra lægernes side skarpest. I dag er kiropraktorfaget fuldt accepteret og på linie med andre tilbud med offentligt tilskud, og jeg fornemmer, at lægestandens skepsis er passé, også på grund af den nye uddannelse på Syddansk Universitet - det er et godt signal.”

TEMA: 20 år med autorisation

EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011:

PATIENTFOKUS, DIAGNOSTIK OG TVÆRFAGLIGHED EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011:

PATIENTFOKUS, DIAGNOSTIK OG TVÆRFAGLIGHED I de tyve år, der er gået, siden kiropraktorerne blev omfattet af autorisationsloven, er der sket en masse i og uden for professionen. KIROPRAKTOREN har besøgt en typisk dansk kiropraktorklinik, som alligevel ikke er så typisk endda. Klinikken bor nemlig i et stort sundhedshus og har flere ansatte end gennemsnittet.

- Her har vi smerteklinikken, kiropraktor Lasse Nørtoft peger på indgangen til anæstesilægens tværfaglige klinik for smerteplagede patienter. Han viser rundt i Horsens Sundhedshus, hvor han og kiropraktor Birgitte Bonnerup driver klinik sammen med 4 ansatte kiropraktorer. Sundhedshuset rummer 4 etager med behandlere i næsten alle afskygninger. Her er praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, diætister, fodterapeuter, sexologer, bandagist, psykolog - sågar et apotek, et privathospital og varmtvandsbassin. - For os er det jo særligt relevant, at her er praktiserende læger, ortopædkirurg, fysioterapeuter og træningslokaler udover smerteklinikken, og snart flytter også en neurolog ind, fortæller kiropraktorerne Birgitte Bonnerup og Lasse Nørtoft. Sundhedshuset Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus er placeret lige over for fysioterapeutklinikken. Det er ingen

tilfældighed. De to klinikker var drivkræfterne bag sundhedshuset: - Vi havde et rigtigt godt samarbejde med fysioterapiklinikken, som også involverede en stor del af byens læger. Det kom alle parter til gode – ikke mindst patienterne. Det fik os til at tænke: Kan vi ikke udvide det her?, fortæller Birgitte Bonnerup, som har haft klinik i Horsens siden start-90’erne og senere fik Lasse Nørtoft som medejer. Sammen med fysioterapeuterne besluttede kiropraktorerne sig for at gøre tanke til virkelighed. Fysioterapeut Niels Rosendahl var primus motor og fik engageret en bygherre. Efterhånden kom flere og flere behandlere med. I 2009 slog Horsens Sundhedshus dørene op. Diagnostiske kapaciteter Indflytningen i sundhedshuset gav anledning til at udvide staben. Udover de 6 kiropraktorer tæller klinikken 1 massør og 3 sekretærer.

Evidensbaseret praksis

Kiropraktorerne i Horsens Sundhedshus (billedet) lægger vægt på evidensbaseret praksis. Kiropraktorerne følger løbende efteruddannelseskurser, bl.a. på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, og på de faste mandagsmøder diskuteres regelmæssigt faglige temaer. Det kan fx være tema om en diagnose, en teknik eller journalføring. Møderne bruges også som forum til at dele ny viden, hvis én fx har været på kursus eller har læst en artikel. - Vi har fordel af at være mange. Vi har mange specialinteresser at trække på, og flere at dele viden og erfaringer med. Som ledere har vi selvfølgelig også flere bekymringer. Her er det godt, at vi er to, pointerer den ene klinikejer Birgitte Bonnerup.

Foto: Uffe Johansen

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

07

TEMA: 20 år med autorisation

- Vi samarbejder rigtigt godt med behandlere både i og uden for huset. Men det er klart, at vi har særlige tværfaglige muligheder her pga. nærheden til andre behandlere, forklarer Lasse Nørtoft, medindehaver af klinikken Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus.

Foto: Uffe Johansen

Foto: Uffe Johansen

- Patienten er naturligvis i centrum. Det betyder hos os, at vi lægger vægt på høj kvalitet, god tid til patienterne og at her er en rar stemning, forklarer Birgitte Bonnerup. Som noget nyt har klinikken produceret en patientfolder, hvor kiropraktoren beskriver sine undersøgelsesfund, diagnosen og behandlingsplanen. Folderen får patienten med sig for at sikre god information og afstemning af forventninger. - Som kiropraktorer har vi diagnostikken og billeddiagnostikken i fokus. Et billede er fx ikke bare et billede, men skal være et godt billede, og er der allerede taget et billede et andet sted, sørger vi selvfølgelig for at rekvirere det, fortæller Birgitte Bonnerup. Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus har som flertallet af deres kolleger digitalt røntgenanlæg. Derudover har klinikken også ultralydsskanner, som betjenes af kiropraktor Bjarne Keseler. Han er i gang med den nye ultralydsud-

dannelse for kiropraktorer, så klinikken snart kan tilbyde ultralyd med patienttilskud. Ultralydsskanneren deler klinikken med ortopædkirurgen og fysioterapiklinikken. Det skaber nogle møder, som giver anledning til at udveksle erfaringer eller søge tværfaglig sparring. Det sker fx, at behandlerne viser optagelser for hinanden for at få input. Den kommunikation og videndeling, som spontant opstår omkring dele-skanneren, er et godt eksempel på, hvordan sundhedshuset fungerer. Nærhed kommer patienter til gode - Vi samarbejder rigtigt godt med behandlere både i og uden for huset. Men det er klart, at vi har særlige tværfaglige muligheder her pga. nærheden til andre behandlere. Det fungerer på forskellige måder. Med fysioterapeuterne har vi beskrevet opgavefordelingen mellem os. Med de andre behandlere, fx husets over 30

Kiropraktorerne i Horsens Sundhedshus

8  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

Birgitte Bonnerup, indehaver af klinikken Uddannet fra Anglo European College of Chiropractic, 1990

Bjarne Juul Keseler Uddannet fra Syddansk Universitet, 2006

Lasse Nørtoft, indehaver af klinikken Uddannet fra Syddansk Universitet, 2002

Mads Hostrup Brunse Uddannet fra Syddansk Universitet, 2009

Lene Bønløkke Kjærgaard Uddannet fra Syddansk Universitet, 2006

Oliver Kollerup Brage Uddannet fra Syddansk Universitet, 2010

TEMA: 20 år med autorisation

praktiserende læger, er samarbejdet ikke sat i system. Vi henviser til hinanden, og kommunikerer eller mødes efter behov, forklarer Lasse Nørtoft. - Vi har fx fine muligheder for at sikre gode overleveringer. Det er noget patienterne er meget glade for, fortæller Birgitte Bonnerup og giver eksempler: - Det kan være, at vi følger en patient over i fysioterapiklinikken, eller at en læge kommer forbi med en patient, han vil have os til at se på. Vi har også nemmere ved at følge patienternes videre forløb, pointerer hun, og fortæller om en hoftepatient, hun havde henvist til MR-skanning. Da patienten kom tilbage til sundhedshusets ortopædkirurg, kom Birgitte Bonnerup ned, så de sammen kunne gennemgå skanningen. - Jeg havde nok høje forventninger om ”rygcentertilstande” med tværfaglige konferencer osv. Sådan er det langtfra blevet. Men det fungerer ret godt på det her uformelle plan, konstaterer Lasse Nørtoft. Hjælp til sygemeldte Behandlerne i huset har dannet et oplysningsforbund, som afholder sundhedskurser og foredrag, men også fungerer som tænketank og samarbejdsforum. Lasse Nørtoft sidder i bestyrelsen, som bl.a. arbejder med et tværfagligt projekt for Horsens kommune: - Vi skal udvikle en Horsens-model for langtidssygemeldte. Kommunen har finansieret en projektkoordinator, som organiserer tværfaglige teams, der skal sikre målrettet behandlingsafklaring med en udvidet tilgang, så også virksomheder og sagsbehandlere deltager. Når det kommer op at køre, skal vi kiropraktorer deltage, hvor det er relevant i forhold til sygdomsbilledet, fortæller han. Flere muligheder ønskes Birgitte Bonnerup har 20 års jubilæum ligesom beslutningen om at autorisere kiropraktorerne. Hvordan ser hun den udvikling, der er sket på de tyve år? - Der er sket rigtigt meget, fortæller hun, nu ved folk mere om kiropraktik, og man bliver i mindre grad misforstået. Det er også blevet nemmere at samarbejde med andre behandlere, bl.a. læger, fordi kendskabet til kiropraktik er blevet mere udbredt. Skal kiropraktorerne drømme sig ud i fremtiden, ønsker de sig endnu flere muligheder for at hjælpe patienterne gennem udvidede henvisningsmuligheder, fx til MR og CT-skanninger, samt til fysioterapi med patienttilskud. - En anden ting jeg ønsker mig, er begrænset medicinsk ordinationsret. I forlængelse af vores diagnoseret og -pligt giver det god mening, hvis vi fx kunne få ret til at anlægge blokader og udskrive smertestillende medicin på baggrund af relevant efteruddannelse, slutter Lasse Nørtoft. TSC

Foto: Uffe Johansen

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet. Kiropraktorer har selvstændig diagnoseret. Kiropraktorer besidder billeddiagnostiske kompetencer, og alle klinikker har adgang til røntgen. Der er ca. 550 kiropraktorer og ca. 250 kiropraktorklinikker i Danmark. Ca. 30 kiropraktorer arbejder på hospitaler eller rygcentre, og ca. 20 arbejder med forskning og undervisning, bl.a. på universiteter. Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktorbehandlinger, og der kræves ikke lægehenvisning som betingelse for behandlingen eller som betingelse for tilskud fra det offentlige. Tilskuddet er på ca. 18 %. Omkring 350.000 personer i Danmark henvender sig årligt til en kiropraktor, og der ydes omkring 2 mio. behandlinger om året i klinikkerne. Regionernes udgifter til tilskud til kiropraktik i praksissektoren udgjorde ca. 111 mio. kr. i 2010. Find kiropraktor: www.danskkiropraktorforening.dk, hvor du også kan finde alle danske kiropraktorklinikker.

Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus: www.kiroklik.dk Horsens Sundhedshus: www.horsenssundhedshus.dk Sundhedsteamets Oplysningsforbund: www.suof.dk

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

09

TEMA: 20 år med autorisation

Nemmere og bedre samarbejde

Nemmere og bedre samarbejde

Kiropraktorerne har en blivende plads i det offentlige sundhedssystem, mener PLO-formand Henrik Dibbern, og det skyldes især, at de er underkastet de samme krav til dokumentation som lægerne.

Af Birgit Brunsted

Det var den almindelige dansker med ondt i ryggen, der for mange år siden opdagede, at det var en rigtig god ide at gå til kiropraktor, fordi der var hurtig lindring og dermed færre sygedage. Men mistroen fra det etablerede system var stor, og det varede længe, før nogle praktiserende læger åbent anbefalede patienter at søge kiropraktor for fx lændehold. Nu er man nået dertil, at den praktiserende læge samarbejder med kiropraktorer, på samme måde som de samarbejder med speciallæger og fysioterapeuter, som kiropraktorerne i øvrigt også samarbejder med. Ringen er sluttet. ”Kiropraktorerne er kommet ind i varmen ved, at uddannelsen her i Danmark blev lagt tæt op af lægeuddannelsen,” siger Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, ”det har ført til en ny generation af kiropraktorer, som arbejder helt anderledes end den tidligere. Det har taget lang tid for læger at acceptere - men samarbejdet er blevet nemmere og bedre.” Henrik Dibbern mener, at kiropraktorerne har fundet en blivende plads i det offentlige system, også fordi de er underkastet de samme krav om dokumentation: ”Kiropraktorerne har gjort det, som vi også prøver at gøre, nemlig at undersøge om deres metoder virker eller ej,” siger han. Henrik Dibbern henviser selv til kiropraktor, hvis der kommer en patient med for eksempel akutte rygsmerter i hans praksis. I den sammenhæng pointerer

Formand for de Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern: ”Kiropraktorerne har gjort det, som vi også prøver at gøre, nemlig at undersøge om deres metoder virker eller ej.”

10  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

han, at kiropraktoren altid burde skrive et resumé til patientens praktiserende læge, så lægen ved, at patienten har været til kiropraktor og for hvad. Hurtig smertelindring ”Jeg betragter kiropraktorer som en anerkendt gruppe inden for sundhedsvæsnet,” siger praktiserende læge Jette Mikkelsen, som især sender patienter med skulder-, nakke- og lændeproblemer til behandling hos kiropraktor. ”Hvis jeg har en patient, som har voldsomme smerter, og hvad jeg mener kunne være et thorakalt facetsyndrom, vil man oftest kunne få en hurtig tid hos kiropraktoren og dermed hurtig smertelindring af akut opståede problemer.” Jette Mikkelsen kan også bruge kiropraktoren som led i en diagnostisk udredning, hvor hun ikke er sikker på diagnosen: ”Den kiropraktorklinik, jeg henviser til, er seriøs og foretager en grundig udredning, inden de begynder at behandle. Og de er rigtig gode til at melde tilbage, når de har afsluttet patienten, eller hvis de mener, det ikke længere er deres område,” siger hun. Om kiropraktorernes plads i fremtidens sundhedsvæsen, siger Jette Mikkelsen: ”Når man har ansat kiropraktorer som for eksempel i Rygcentret i Københavns Kommune, er det fordi, man anerkender deres faglighed, ligesom det er en accept, at Sygesikringen giver tilskud, og jeg oplever, at kiropraktorernes uddannelse er langt mere omfattende nu, hvor de har deres egen uddannelse på Syddansk Universitet.” Tager sig af slidgigt Gigtforeningens formand, Lene Witte, understreger specielt, at foreningen er glad for, at kiropraktorerne interesserer sig for slidgigt - en lidelse, hun ikke mener, har den store bevågenhed i sundhedsvæsenet:

TEMA: 20 år med autorisation

”Vi værdsætter, at kiropraktorerne forsker i og behandler slidgigt, for her mangler både forskning og hurtig behandling, og det er hårdt tiltrængt, at man beskæftiger sig med området,” siger Lene Witte, ”især synes jeg, at det er godt, at kiropraktorerne har fået gang i forskningen, og at de bruger resultaterne i deres klinikker. Vi er meget glade for, at den faggruppe gør en indsats her.” Gigtforeningens forskningsråd har også støttet kiropraktisk forskning, oplyser Lene Witte. Skyder fordomme ned Klinikken Hansen og Hansen i Haderslev har gjort en stor og målrettet indsats for at få et samarbejde i stand med de praktiserende læger i de tre år, de har haft klinikken: ”Vi tog udgangspunkt i, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde, og det tog lægerne rigtig positivt imod, og begyndte at sende patienter til os,” siger Rasmus Hansen. De to kiropraktorer oplever patienter, hvor de hurtigt kan se, at det ikke er et kiropraktisk problem. For eksempel hovedpine, som skyldes højt blodtryk, eller smerter i hoften, som viser sig at være en cancer.  ”Så melder vi hurtigt tilbage til egen læge,” siger Rasmus Hansen. - Hvilket råd vil du give kiropraktorer, der vil have et frugtbart samarbejde i stand med de praktiserende læger? ”Man skal sætte megen tid af, især i begyndelsen. Det tager tid at formulere korte præcise tilbagemel-

dinger til de praktiserende læger, så man ikke sender hele journalen. Men den tid kommer tifold tilbage,” siger Rasmus Hansen, ”man skal bare ikke tro, at det er noget, der lige kommer, det skal følges op af hårdt arbejde. Men for os har det bredt sig som ringe i vandet. Det er noget med at skylde fordomme ned.” Samarbejde med fysioterapeuter Kiropraktorer arbejder også sammen med fysioterapeuter, som på Kiropraktisk Klinik Esbjerg, hvor man med kiropraktor Heidi Falks ord ’har et mangeårigt, udbytterigt og velfungerende samarbejde med fysioterapeuter’. Fysioterapeuterne går typisk ind i tværfagligt arbejde omkring bevægelsesapparatet, men klinikken har også tilknyttet en børnefysioterapeut, som arbejder på Neonatalafdelingen på Esbjerg Sygehus: ”Hende kan vi trække på, hvis der er noget specielt med hensyn til den motoriske udvikling hos spædbarnet,” siger Heidi Falk. ”Det er en stor fordel, at hver faggruppe har sine spidskompetencer, så vi kan supplere hinanden, og det er utroligt nemt at kommunikere omkring patienten, når vi snakker med hinanden i dagligdagen,” siger Heidi Falk, der tilføjer, at klinikken også samarbejder med privatpraktiserende fysioterapeuter i lokalområdet, primært pr. telefon.

Praktiserende læge Jette Mikkelsen kan også bruge kiropraktoren som led i en diagnostisk udredning, hvor hun ikke er sikker på diagnosen: ”Den kiropraktorklinik, jeg henviser til, er seriøs og foretager en grundig udredning, inden de begynder at behandle. Og de er rigtig gode til at melde tilbage, når de har afsluttet patienten, eller hvis de mener, det ikke længere er deres område,” siger hun.

Modelfoto: Colourbox.com

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

011

TEMA: 20 år med autorisation

Stor respekt for kiropraktorområdet

Stor respekt

for kiropraktorområdet Formanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængende sundhedsvæsen, så ressourcerne kan udnyttes fuldt ud

Af Birgit Brunsted

Respekterede. Kvalificerede. Forankrede i sundhedsvæsenet. En position, som kiropraktorerne har formået at opbygge i løbet af 20 år. Fra at have været en behandlergruppe store dele af det etablerede system så skævt til, er kiropraktorerne i dag veluddannede biomekanikere med en akademisk baggrund. ”Kiropraktorerne er efterhånden blevet en mere og mere integreret del af det danske sundhedsvæsen, siden gruppen har fået autorisation og overenskomst med det offentlige,” siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, ”og ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev der lagt endnu et par grundsten, der i højere grad kan koble kiropraktorerne i praksissektoren til det resterende sundhedsvæsen.” Regionformanden siger, at der ikke er tvivl om, at regionerne har en stor interesse i og respekt for kiropraktorområdet: ”Vi vil gerne være med til at udbrede og udnytte interessen for og anerkendelsen af kiropraktorfagets mange kompetencer. Specielt er det vigtigt, at kiropraktorernes faglige kompetencer bruges i behandlingen af de efterhånden flere og flere patienter med problemer i bevægeapparatet,” siger han.

Regionformand Bent Hansen (S): ”Vi vil gerne være med til at udbrede og udnytte interessen for og anerkendelsen af kiropraktorfagets mange kompetencer. Specielt er det vigtigt, at kiropraktorernes faglige kompetencer bruges i behandlingen af de efterhånden flere og flere patienter med problemer i bevægeapparatet,” siger han.

12  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

Gevinsten for patienterne og samfundet er den øgede inddragelse af kiropraktorerne i et sammenhængende sundhedsvæsen, både i primærsektoren og på sygehusene: ”Vi vil også gerne have nogle regioners lokale erfaringer frem i lyset og udbredt til alle regioner. De skal sikre optimal behandling for patienterne på det rigtige faglige niveau, samt sikre koordinering i det offentlige sundhedsvæsen, så der ikke bruges unødvendige ressourcer,” siger Bent Hansen. Specialerne skal arbejde mere sammen ”De kliniske biomekanikere i dag er fremragende, har høje eksaminer og bedriver forskning, også transitionel forskning - og det kunne jo være, de havde noget at tilbyde lægerne,” siger lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Peder Jest, ”men der sker ikke rigtigt noget, før de to grupper finder ud af, hvordan de fagligt skal arbejde sammen.” Muligheden, behovet og uddannelserne er der, siger han: ”Vi har brug for øget samarbejde i fremtiden, og vi må stille krav til specialerne om at arbejde mere sammen.” Kiropraktorer i skulderteams Sten Larsen, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, er en af de læger, der i mange år har arbejdet tæt sammen med kiropraktorer på sin afdeling. Lige nu har man ansat en kiropraktor, der primært skal hjælpe med skulderproblemer. ”En del af vore patienter er ligetil - de har slidgigt i hofte eller knæ og skal opereres,” siger Sten Larsen, ”men med skulderlidelser kan fejlen sidde i muskler og nakke, og her har kiropraktorerne en opgave, for de er rigtigt dygtige til de bløde ting.” ”For mig giver det god mening - det er kun 25 pct. af vore skulderpatienter, der bliver opereret. Lægerne skal

TEMA: 20 år med autorisation

selvfølgelig ind over og godkende behandlingen, men ikke nødvendigvis undersøge patienterne i alle ender og kanter. Kirurgernes tid skal reserveres til kirurgi, og kiropraktorerne er rigtig gode til at screene patienterne.” På Sygehus Lillebælt indgår kiropraktoren i et skulderteam med ortopædkirurger og fysioterapeuter. Både fysioterapeuter og kiropraktor tager sig af forundersøgelse - de er de første, der møder patienten,” siger Sten Larsen. Han mener, at kiropraktorerne kommer mere ind i billedet i fremtiden - hvis de altså kan sælge sig selv rigtigt. - Hvad mener du med det? ”Kiropraktorerne har i årevis talt et andet sprog end lægerne, og det har været svært at mødes på midten. At tale samme sprog vil hjælpe meget, og kiropraktorerne må erkende, at de må kunne tale vort sprog. Vi har haft forskellige ord for tingene - det skal vi væk fra. Kan vi det, kan man få integreret kiropraktorerne langt mere, ” siger overlæge Sten Larsen. Økonomien bremser I Region Midt er praksisplanen for kiropraktik nu tiltrådt af Regionsrådet og Samarbejdsudvalget for Kiropraktik, oplyser Palle Jørgensen, kontorchef, afdelingen for nære sundhedstilbud. ”Dog er kapaciteten, altså antallet af ydernumre, blevet udskilt til en særskilt kapacitetsplan, og det er et spørgsmål om, hvor ambitiøs man kan være. Det er også en økonomisk diskussion, og riget fattes som bekendt penge,” siger Palle Jørgensen, ”men set med kiropraktorøjne er det vigtigste nok, at det anbefales, at kiropraktorerne skal kunne henvise flere diagnostiske undersøgelser som MR- og CTskanninger direkte til hospital.” - Kunne man ikke forestille sig, at kiropraktorer kunne gå ind og overtage nogle opgaver fra reumatologer og ortopædkirurger? ”Det kan vi ikke anvise helt konkret,” siger Palle Jørgensen, ”holdningen er generelt positiv, men vore kiropraktorer vil have svært ved at forstå, at vi siger pæne ting om dem, og så ikke kan finde penge til dem.” Uden forskning går det ikke Det er en af de moderne biomekanikeres styrker, at de ser forskning som en uomgængelig nødvendighed for at kunne indgå med autoritet i fremtidens sundhedsvæsen. Til den ende har regionerne og Dansk Kiropraktor Forening etableret Kiropraktorfonden, som støtter forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse. ”Kiropraktorerne er en lille gruppe, men de er særdeles aktive i forskningen, og det har stor betydning for udviklingen af faget. Vi får mange ansøgninger, og de bliver altid fagligt vurderet, ,” siger formanden Karsten Uno Pedersen (S), medlem af Regionsrådet, Region Syddanmark. ” - Hvilket område bevilger I flest penge til? ”Der er sket en lille ændring, tidligere var det mest til forskning og kvalitetsudvikling, men i den seneste tid er ef-

Kiropraktorfonden Fonden til fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduatuddannelse, Kiropraktorfonden, blev stiftet i 1987 af Dansk Kiropraktor Forening og Sygesikringens Forhandlingsfond. Den er nu under Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Kiropraktorfonden uddeler midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik, samt midler til kvalitetsudvikling, postgraduat efteruddannelse og tilskud til turnusansættelser. Midler kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling. Desuden har fonden oprettet internationale forskningsstipendier. Fondens andet formål er at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense, NIKKB. Kiropraktorer, der praktiserer for den offentlige sygesikring, betaler samlet 9 mio. kr. om året til fonden, og regionerne betaler ca. 6 mio. kr. årligt. Fondens formand er Karsten Uno Petersen (S) og næstformand er kiropraktor Peter Kryger-Baggesen (DKF). Kiropraktorfonden har blandt andre støttet følgende projekter i 2010: • Er der en fælles arvelig faktor for rygsmerter? René Fejer. • Konservativ behandling af hofteartrose: Effekt af manuel behandling og hofteskåle på smerter, funktion og livskvalitet. Erik Poulsen. • Bevægeapparatsfund hos kvinder med kroniske bækkensmerter henvist til udredning for endomentriose. Kirsten Thorhauge.

teruddannelse kommet med,” siger Karsten Uno Pedersen, ”vi vil også gerne støtte internationale forskningsprojekter, både for at vise udlandet, at vi har en høj standard, men også for at kunne lære noget af dem,” siger Karsten Uno Petersen.

Læs mere om Kiropraktorfonden og alle dens uddelinger her: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

013

TEMA: 20 år med autorisation

Specialkiropraktoren på vej

Specialkiropraktoren

på vej

I en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, arbejdet på at udvikle en videreuddannelse, der kan optimere nytten af kiropraktorerne på hospitaler. Nu er et pilotprojekt med en specialuddannelse endelig virkelighed.

- Projektet er sat i gang for at gøre erfaringer med en opkvalificering af kiropraktorer rettet mod de særlige forhold, som gør sig gældende i sekundærsektoren. Det gælder både en cementering og udbygning af de kompetencer, kiropraktorer allerede besidder, og tilegnelse af nye, som de aktuelt ikke besidder. Det er kompetencer, som er efterspurgte i sekundærsektoren, og som ligger naturligt i forlængelse af kiropraktorernes eksisterende kompetencer, udtaler ledende kiropraktor Søren O’Neill, Rygcenter Syddanmark, som står bag uddannelsen.

Hans Christian Thyregod, lægelig direktør for Sygehus Lillebælt: ”Kiropraktorer har en relevant akademisk uddannelse som baggrund for deres deltagelse i ligeværdige teams på rygcentre. Vi ser, at deres faglige kompetencer inden for bevægeapparatet også kan bidrage til diagnostik og behandling inde for det ortopædiske og reumatologiske område. Dette skal ses et som supplement og forstærkning af indsatsen over for patienter med lidelser i bevægeapparatet”.

Kun positiv interesse Specialuddannelsen består af en 1-årig introduktionsuddannelse og en 4-årig specialuddannelse, som begge er forankret i en fuldtidsansættelse i relevante kliniske funktioner lig strukturen i lægernes specialuddannelse.

14  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

Projektet startede 1. juli 2010, hvor kiropraktor Mikkel Konner begyndte et uddannelsesforløb med hovedansættelse på Rygcenter Syddanmark. Hovedvejlederfunktion varetages af et projektudvalg bestående af kiropraktorer og speciallægerne ved rygcentret. Grundet sin erfaring som hospitalskiropraktor kunne Mikkel Konner forkorte sin introduktionsuddannelse betydeligt, og forberedte sit 4-årige forløb med kursusaktiviteter. 1. december 2010 startede han på et 12-måneders uddannelsesforløb i ortopædkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus: -Jeg har været meget spændt på det faglige niveau og selve miljøet i en ortopædkirurgisk afdeling. Men jeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødt positiv interesse i afdelingen, fortæller Mikkel Konner, som også glæder sig over den veludviklede uddannelseskultur på afdelingen.

Foto: Søren O’Neill. Kiropraktor Mikkel Konner (t.v.) startede 1. december 2010 på et 12-måneders specialuddannelsesforløb på ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus: ”Jeg har været meget spændt på det faglige niveau og selve miljøet i en ortopædkirurgisk afdeling. Men jeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødt positiv interesse i afdelingen”.

TEMA: 20 år med autorisation

Overordnet blik for hele kroppen Mikkel Konners vejleder på ortopædkirurgisk afdeling, uddannelsesansvarlig overlæge Hanne Dalsgaard, finder, at de foreløbige oplevelser er udbytterige: - Forløbet har indtil videre været godt. Vi havde lidt problemer med at komme rigtigt i gang og få fortalt, hvem Mikkel var, hvad han skulle her, og hvad han rent faktisk kan. Men vi skal jo alle lære af forløbet. Vi justerer derfor hele tiden planen og uddannelsesprogrammet efter konkret afprøvning. Aktuelt kan Mikkel varetage forundersøgelsesopgaver på lige fod med vores mellemvagter i klassificeret stilling i de sektorer/ fagområder, han har været tilknyttet. Dette opfylder vores mål. Hanne Dalsgaard ser konkrete muligheder i projektet: - I takt med at ortopædkirurgien bliver mere subspecialiseret centreres den enkelte speciallæges kompetencer omkring et enkelt fagområde (hofte, knæ, skulder, hånd). Imidlertid er det velkendt, at symptomer i bevægeapparatet sagtens kan stamme fra en anden region, og ofte vil skader i arme og ben kunne spores ind til det aksiale skelet. Specialkiropraktoren har mere fokus på biomekanikken og har et bedre overordnet blik for hele kroppen. Jeg ser en mulighed for at udnytte specialkiropraktorens kompetencer i forhold til forundersøgelse af de mere komplekse bevægeapparat-smertepatienter – måske også som en tovholderfunktion (som en form for ”egen læge” på sygehuset), der samarbejder med de relevante fagområders speciallæger.

SPECIALUDDANNELSESPROJEKTET Udgår fra Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt. Udviklingen og første etape er finansieret af kiropraktorernes og regionernes fælles fond Kiropraktorfonden. Med specialuddannelsen tænkes kiropraktorers virksomhedsområde udvidet, således at specialkiropraktorer kan bestride flere funktioner i flere sammenhænge og i forhold til flere patientgrupper målrettet virke i sekundærsektoren.

Foto: Mikkel Konner

Mikkel Konner skal rundt i afdelingens sektorer, og har bl.a. været i håndsektionen. Nu er han i skuldersektionen og i skadestuen, hvor han fungerer som primærkontakt og på egen hånd foretager initial udredning og evt. videre visitering. Han planlægger desuden konservativ behandling af typiske skader som forstuvninger, mindre sår og ukomplicerede frakturer. Mikkel Konner er altså blevet en del af afdelingens styrke af uddannelseslæger og får hen af vejen ansvar for nye procedurer - også af invasiv art som eksempelvis steroidinjektioner, som dog sker under lægelig supervision. En logbog fører regnskab med de nye kliniske færdigheder: - Når jeg kommer i ny sektion, er jeg i de første dage føl. Så får jeg mine egne patienter med en speciallæge som backup. Efter endt ophold i sektionen gennemgår jeg forskellige journaler med min vejleder for at dokumentere de forskellige kompetencer i min logbog, og hun skriver under efterfølgende. Måden at gøre det på er kopieret fra lægernes videreuddannelse og en kanonmåde at gøre det på, fortæller Mikkel Konner.

Behov for specialuddannede Hans Christian Thyregod er lægelig direktør for Sygehus Lillebælt, som Vejle Sygehus og Rygcenter Syddanmark er en del af. Han finder, at der er behov for en videreuddannelse, så kiropraktorer kan anvendes mere på hospitalerne – også andre steder end på rygcentre: - Kiropraktorer har en relevant akademisk uddannelse som baggrund for deres deltagelse i ligeværdige teams på rygcentre. Vi ser, at deres faglige kompetencer inden for bevægeapparatet også kan bidrage til diagnostik og behandling inde for det ortopædiske og reumatologiske område. Dette skal ses som et supplement og forstærkning af indsatsen over for patienter med lidelser i bevægeapparatet. De kan her indgå i faglige teams, og de kan som faggruppe overtage relevante opgaver fra lægerne i et tværfagligt samarbejde, fortæller Hans Christian Thyregod. Også i forhold til rekruttering- og fastholdelse er der behov for en specialuddannelse: - Kiropraktorerne er en akademisk ressource, som vi finder det nødvendigt at kunne tilbyde faglig videreuddannelse og øget fagligt kompetenceniveau og ansvar. Det er samtidigt vigtigt, at der kan anvises karrieremuligheder i et ansættelsesforløb, påpeger Hans Christian Thyregod. TSC

Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk/specialuddannelse

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

015

TEMA: 20 år med autorisation

En bølgebryder blogger fra hospitalsgangene:

Nogle er skeptiske, men på en konstruktiv facon, og det er jo ok...

Mikkel Konner bliver den første specialuddannede hospitalskiropraktor. Læs her uddrag fra hans blog, hvor han holder sine kolleger opdateret om forløbet, som i disse måneder bringer ham i rundt i ortopædkirurgiens hospitalsvirkelighed:

”Specialkiropraktor” Oprettet: 02. sep. 2010

Kære kollegaer. Jeg er blevet bedt om at blogge lidt om det nye specialkiropraktorprojekt. Mange spørger regelmæssigt, så jeg tænkte: ”Jooo, det var da egentlig oplagt.” Derfor vil jeg forsøge at køre en løbende information om projektets indhold og forløb, over - tjaaa - de næste 4 år. (…)

Spændende kursus Oprettet: 14. okt. 2010

I dag har jeg netop gennemført to kursusdage, som del af uddannelsesprojektet. Jeg havde nemlig fået plads på LAS-kurserne i speciallægeuddannelsen: En tredelt kursusrække med temaerne Ledelse, Administration og Samarbejde.

Gotto go... Skal ind og læse om ”clenched fist syndrom”, ”glomulær tumor” og ”postoperativt kompartment syndrome”…

Tilbage efter nytår! Oprettet: 13. jan. 2011

I næste uge har jeg indledende samtale med sektorchefen i traumatologi. Vi skal have en snak om, hvordan vi griber mit ophold i skadestuen an. (…) Jeg vil primært skulle fungere i det, der hedder mellemvagtslag. Dvs. lægeniveau, men ikke speciallæge/ bagvagt niveau. (…) Jeg kommer primært til at rode med distortioner, frakturer og sår. Sidste 4 uger er der VÆLTET ind med collesfrakturer. Dem skal jeg forresten selv bedøve og reponere ... Rygpatienter er svære patienter i skadestuen, da de akut er svære at undersøge, og da der sjældent er påkrævet akut behandling. Da det er her, jeg har min primære erfaring, vil jeg her kunne byde ind. Faktisk oplever jeg, at de kigger min vej, når vi snakker columna. Rart, men også lidt irriterende på en måde, da det illustrerer det snævre kendskab, mange har til vores fag. De fleste her tror indledningsvist, at jeg er superekspert på ryg, men intet ved om resten af bevægeapparatet. (…)

Lidt mere nyt fra Vejle! Oprettet: 06. mar. 2011

Jeg har selvfølgelig været spændt på indhold, men også modtagelsen af en skæv eksistens. Men jeg må sige, at det gik over al forventning. (…)

Nyt fra Vejle Oprettet: 14. dec. 2010

Nu er jeg kommet i gang med mit 12-måneders forløb på ortopædkirurgisk afdeling, Vejle. Er begyndt at kunne finde vej og være på fornavn med de fleste. Og stadig møder jeg kun positive mennesker. Nogle er skeptiske, men på en konstruktiv facon, og det er jo ok... Har nu været lidt i håndsektionen og har fået erfaringer. (…) Superspændende, men også meget udfordrende. Jeg har typisk set perifere afklemninger, springfingre og tunnelsyndromer på egen hånd.

16  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

Tingene kører bare derudaf i Vejle. Jeg føler mig stadig meget velkommen, og enkelte er sågar voldsomt interesseret i vores fag. (…) Jeg har fået stor inspiration fra lægernes måde at lære fra sig i kliniske situationer, og en afdeling som min er een stor uddannelse dagen lang. Det er som om, overlægerne ser det som deres fineste opgave at videregive viden og erfaring til yngre læger (og mig), så jeg SUGER TIL MIG. (…) Jeg er i øjeblikket lidt rundt i alle sektorer. Der har været sygdom i afdelingen, og de har udnyttet mig som ekstra hånd. I næste uge er jeg i skadestue, håndambulatorium og idrætsambulatorium. Ugen efter tager jeg så småt hul på skuldersektionen. Her får jeg en kiropraktorkollega i april – SUPER! (…)

Nr. 02.11

NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

NIKKB og kiropraktik i Danmark - begge flot placeret på det forskningsmæssige verdenskort Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

Sidste sommer fejrede NIKKB 20-års jubilæum som kiropraktorernes videnscenter. I år fejrer vi 20-året for kiropraktorernes autorisation i Danmark. I 1991 fik vi lovgrundlaget på plads, og gennem en autorisationsordning blev kiropraktorerne anerkendt som fuldgyldige, offentligt anerkendte aktører i det danske sundhedsvæsen. Det var dengang en stor bedrift, som faget ser tilbage på med både glæde og faglig stolthed. Ønsket med NIKKB, der jo blev etableret blot året før, i 1990, var at understøtte bestræbelserne på at etablere en universitetsbaseret, videnskabelig og fællesnordisk uddannelse i kiropraktik. Den kom i 1994, hvor de første kiropraktorstuderende startede på Odense Universitet. Først kom NIKKB og Kiropraktorfonden – så kom autorisationen – og så kom den fællesnordiske uddannelse. Ringen var sluttet. I løbet af blot 4-5 år foregik der således en enorm professionsudvikling for kiropraktorstanden, som vi her 20 år efter bør forholde os til. Der er dog ikke kun tale om udvikling af professionen – men langt mere om en udstrakt grad af professionalisering. Og her har etableringen af det stærke forskningsmiljø, som den danske kiropraktoruddannelse baserer sig på, spillet en enorm rolle. Med placeringen af NIKKB i Odense blev grundstenen til det syddanske forskningsmiljø lagt – og netop dette forskningsmiljø, som NIKKB anno 2011 fortsat er en vigtig del af, har på de 20 år, der er gået, markeret sig positivt på den internationale arena. Historien om kiropraktik i Danmark og markeringen af 20-året for autorisationen af danske kiropraktorer er således også historien om kiropraktorernes videnscenter – og instituttets mange forskningsresultater, der er med helt i front i forholdet til det store udland.

Næsen i sporet hele vejen I forbindelse med markeringen af autorisationsbeslutning i dette nummer af NIKKB NYT satte jeg mig ned med NIKKB’s direktør Henrik Wulff Christensen og bestyrelsesformand Karsten Uno Petersen til en snak om kvaksalveri og resultater, forskningsmæssige tendenser og tværfaglighed samt om politiske vinde i et sundhedsvæsen i forandring. Henrik Wulff Christensen lægger ud: ”Meget af den succes, som kan tilskrives kiropraktik i Danmark, herunder især forskningens stade anno 2011, er uden tvivl kommet som følge af den akademisering, der er sket med faget. Dels på grund af at uddannelsen er fuldt anerkendt i sundhedsvæsenet og placeret så centralt på Syddansk Universitet, og dels fordi vi kiropraktorer med NIKKB har en særdeles god konstruktion, der har været med til at sparke fagets udvikling fremad. Uden NIKKB og den fremsynethed, som instituttets stiftere havde tilbage i 1990, havde faget nok aldrig fået de første danske ph.d.’er i Charlotte Lebeouf-Yde og Niels Nilsson. Det var NIKKB, der blev arnestedet for, at den uddannelse, Karsten Uno Petersen, som kom til i 1994, blev skabt på et videnformand for Kiropraktorskabeligt og forskningsmæssigt velfundefonden, udpeget af Regionernes Lønningsret grundlag. NIKKB kan ikke nødvendigvis og Takstnævn, tilskrives æren for, at selve autorisationen bestyrelsesformand for kom i hus, men vi havde dog med etableNIKKB siden 2002 ringen af instituttet vist, at professionen var ansvarlig – at vi via et stærkt fælles-

med autorisation med autorisation

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

og kiropraktorernes berettiskab og engagement kungelse. Jeg har især noteret, ne bidrage betragteligt til hvordan kiropraktik har opfinansieringen af NIKKB og nået et solidt samarbejde derved til etableringen af med det regionale sundselve grundlaget for den hedssystem – et samarbejdanske forskning. Når jeg de, der beror på stor tværog mine forskerkollegaer faglighed mellem læger, rejser rundt i verden, møfysioterapeuter og kiroder vi igen og igen stor bepraktorer. Jeg er overbevist undring for den danske om, at regionernes fortsatmodel. Den er på mange te engagement i kiroprakmåder særdeles misundeltik, Kiropraktorfonden og sesværdig. At få en hel proNIKKB baserer sig på resulfession til at løfte i flok, www.nikkb.dk taterne. Men det er vigtigt, som vi gør, er ikke noget, at den gode udvikling fortsom andre lande har præsætter. I har en flot status quo lige nu, men der må ikke hvisteret. Men det betyder, at vores fundament er meget stærkt, les på laurbærrene. Der er store udfordringer i fremtidens og der er ingen tvivl om, at det kvantespring, vores fag har sundhedssystem, og næste skridt på vejen for kiropraktikgjort i Danmark på blot 20 år, skyldes kiropraktorerne selv. Vi ken må være at sikre større udbredelse i sekundærsektoer gået fra at være gode behandlere til velfunderede akaderen. Her tror jeg, at kiropraktorerne virkelig kan bevise demiske håndværkere – og det er årsagen til, at vores fag har res værd”. opnået den anerkendelse og udbredelse, som vi nyder godt af i dag”, konkluderer Henrik Wulff Christensen. ”Ja netop”, medgiver Henrik Wulff Christensen og fortsætter: ”der ligger fortsat et uudnyttet potentiale for sekundærsektoKarsten Uno Petersen fortsætter den vinkel: ”Fra mit bord, som ren i kiropraktorerne. Over 350.000 personer i Danmark henjo repræsenterer det politiske system, så kan jeg kun være enig vender sig årligt til en kiropraktor. Som faggruppe behandler i Henriks udlægning. Den måde, som kiropraktorerne har fået kiropraktorerne således rigtig mange rygpatienter i det dansig selv indplaceret i sundhedssystemet, vidner om fagets stoske sundhedssystem. Og det gør vi, fordi vi beskæftiger os re ansvarlighed, og jeg synes det er flot den måde, som I målmed undersøgelse, diagnose, forebyggelse, behandling samt rettet har haft næsen i sporet hele vejen. Den vej, der går fra træning og rehabilitering. Vi er specialister. Og når vi så tager kvaksalveri til 4-trinsraketten, der hedder Kiropraktorfonden, forskningselementet med, så står vi virkelig stærkt. På NIKKB NIKKB, autorisationen og så en dansk kiropraktoruddannelse og hos vores umiddelbare samarbejdspartnere på SDU og på så kort en årrække, vidner om en meget determineret proRygcenter Syddanmark har vi opnået et rigtig højt internatiofession, der har vist samfundet, at politikerne så rigtigt tilbage nalt niveau, når man taler sundhedsvidenskabelig forskning i 1991. Kiropraktorerne blev indlemmet fuldgyldigt i det daninden for muskelskelet sygdomme. NIKKB har i det forgangne ske sundhedsvæsen – overenskomsten med den offentlige år været involveret i et væld af projekter og knyttet nye samarsygesikring kom på plads i 1978 – fordi samfundet har brug for bejdsrelationer på tværs af det danske sundhedsvæsen – ja jeres kompetencer. Og når jeg bruger ordet samfundet her, så faktisk på kryds og tværs af hele kloden – lige fra de nordiske mener jeg især patienterne. I en lang årrække før den danske lande til Australien og USA – til England og Botswana. Der er autorisation har kiropraktik jo haft stor udbredelse i Danmark, brug for vores viden, og NIKKB har trods instituttets størrelse og det var bl.a. patientoplevelserne og Landsforeningen til Kivirkelig formået at gå forrest. Og i relation til fagets fortsatte ropraktikkens Fremme, der var med til at understøtte procesudvikling tror jeg, at vi er på rette kurs. NIKKB står for noget sen. Bevægeapparatsproblemer er desværre et stadig stigenvisionært og ambitiøst, og vores resultater er tydelige”. de samfundsmæssigt problem, og der er klart brug for specialister på området. Og grunden til, at kiropraktorer har ”Enig”, slutter Karsten Uno Petersen, og fortsætter: ”NIKKB har fået den rolle, som I har i dag, er som Henrik rigtigt forklarer vist den vej, der har gjort hele forskellen. Og derfor kan vi det, også fordi der drives stor forskning på området – og fordi med rette omtale instituttet som kiropraktorernes videnscenDanmark faktisk leverer enestående forskningsresultater, der ter. Også selv om det er et navn, der forpligter”. igen og igen er med til at dokumentere behandlingens effekt

med autorisation med autorisation

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M

[email protected] www.nikkb.dk

Forskning rykker ud i praksis - NIKKB’s enestående praksissamarbejde tager form Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Der foregår i disse år et stort arbejde med at etablere en ny operationaliseret måde til at drive kiropraktisk forskning i Danmark via et landsdækkende praksissamarbejde under KIP-Enheden ved NIKKB. ”KIP” står for Kiropraktisk Praksisforskning, og selve samarbejdet består af 21 kiropraktorklinikker, der bistår NIKKB’s forskningsenhed ved relevante forskningsprojekter. De deltagende klinikker bliver affilierede forskningsklinikker til NIKKB – og klinikkerne giver instituttet en fantastisk mulighed for forskning, hvor kiropraktikken primært møder patienter. Denne viden bidrager til et større og mere nuanceret kendskab til danske kiropraktorpatienter, er med til at øge vores viden om de lidelser, der behandles i kiropraktorpraksis, og målet er således at kvalitetssikre behandlingsforløbet for den enkelte patient. Tættere på den enkelte patient I forbindelse med markering af 20-året for autorisationen tog jeg en snak med NIKKB’s forskningsleder Henrik Wulff Christensen og seniorforsker Alice Kongsted om fremtidsperspektiverne for den kliniske forskning i Danmark og specielt i relation til KIPEnhedens arbejde, der på kort tid har formået at flytte forskningen helt ud i de klinikker, hvor kiropraktorpatienterne henvender sig. Henrik Wulff Christensen fortæller: ”KIP-Enheden er på mange måder et mønstereksempel på, at moderne forskning kan bidrage positivt til både implementering og nyttiggørelse af nyeste forskningsresultater ude i praksis og på den måde være med til at løfte kvaliteten af især behandlingsforløb. Det er ingen hemmelighed, at Danmark i løbet af de sidste mange år har opnået en internationalt førende akademisk position inden for den kiropraktiske forskning. Men vi ved stadig for lidt om de lidelser og de patienter vi behandler i primærpraksis. Det kræver både systematik og struktureret indsamling af data at opnå denne viden. Og her kommer vores forskningsklinikker ind i billedet. Ved at flytte en stor del af vores forskning ud i klinikkerne kommer vi tættere på den enkelte patient, og vi kan derved tilnærme os ny viden om både patienter og sygdomsforløb. Vi kan med andre ord lettere se, hvem vi gør en forskel for – både på baggrund af vores aktuelle forskning samt på baggrund af individuelt tilrettelagte behandlingsforløb, der er baseret på klinisk relevant viden”.

Alice Kongsted, der er projektleder på pilotprojektet om selve etableringen af netværket og flere af de specifikke forskningsprojekter, der hører under KIP-Enheden, fortsætter: ”Hvis forskning skal generere klinisk relevant viden, er det nødvendigt, at den foregår i nær relation til den type klinisk praksis, hvor den skal anvendes. Det lyder måske oplagt, men fakta er, at langt størstedelen af den forskningsbaserede viden om rygpatienter stammer fra sekundærsektoren og fra patienter med langvarige gener, mens vores viden om patienter i praksissektoren er meget mere begrænset. Og dette skal denne forskningsstruktur være med til at ændre på. Ideen med forskningsklinikkerne er, at vi kan opnå viden, der er baseret på mange kiropraktorpatienter fra en større kreds af klinikker. Ofte er det krævende at designe, gennemføre og analysere projekter ved siden af det normale kliniske arbejde, og selve rekrutteringen af patienter tager lang tid. Via forskningskliniksamarbejdet behøver den enkelte klinik ikke at drukne i projektprotokoller, ansøgninger, dataindtastning og analyser. Alt i alt er samarbejdet faktisk en stor hjælp til de klinikker, der har forskningsambitioner, idet de i deres egen hverdag uddannes i forskningsmetode”. Henrik Wulff Christensen er enig: ”Dette har altid været ment som et tiltag, som skulle have en stor afsmittende effekt på alle involverede. Men vi tror faktisk, at vores profession som helhed er moden til at blive kikket over skulderen. Vi oplever, at danske kiropraktorklinikker præsterer et fagligt niveau og en kvalitet, som kan holde til at drive forskning på. I takt med de senere års gode resultater har kiropraktorstanden åbnet sig mere og mere op – og der er opstået en god tradition for – på patienternes vegne – at vi viser hinanden, hvad vi laver, og hvordan vi gør det. Hvis vi samlet skal blive endnu dygtigere, er det nødvendigt at spille med åbne kort over for hinanden. Vi er stadig ikke en meget stor faggruppe, men vores størrelse gør det muligt at implementere

med autorisation med autorisation

Henrik Wulff Christensen – direktør og forskningsleder på NIKKB siden 2009

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

nogle fælles strukturer og arbejdsmetoder, der relativt enkelt kan gøre en forskel for både patienter og behandlere. Alice Kongsted fortsætter: ”Deltagelse i KIP-Enheden og de forskellige forskningsprojekter bør opfattes som både faglig udvikling og efteruddannelse – men i lige så høj grad en langsigtet investering i klinikkens generelle udvikling. Det kræver mange ressourcer at indgå i samarbejdet og indfri de forventninger og krav, som vi indbyrdes har til hinanden, men jeg vurderer, at det i fremtiden kan være svært helt at undgå forskning i primærpraksis. Jeg har Alice Kongsted via de nu 21 deltagende klinikker -seniorforsker på fra hele landet opfattet en bred acNIKKB siden 2007 cept af vores planer. Og det ligger indirekte i setuppet, at der netop skal løftes i flok. Hvis ikke alle følger med, kan der på længere sigt opstå store forskelle i klinikkernes faglige standard rundt om i landet. Min indgangsvinkel til den forskning, som vi skal drive i kraft af forskningsklinikkerne, er, at vi har fundet en god mulighed for at højne kvaliteten af kiropraktisk behandling generelt. Det kan vi ikke komme uden om. Vores ambitioner sigter frem mod at blive klogere på rygpatienter, og det gør vi bedst på det størst mulige epidemiologiske grundlag”. Og hvad så med fremtiden? Henrik Wulff Christensen forklarer: ”På NIKKB har vi den opfattelse, at professionen i løbet af de 20 år, der er gået, har formået at tage et kollektivt ansvar – idet vi som kiropraktorer forholder os til udviklingen af det kiropraktiske fag faktuelt. Årenes mange resultater har gjort, at vi har fået en professionsmæssig selvtillid. Men det forpligter. I rigtig mange år har det for os behandlere været sådan, at vores mavefornemmelse har været vigtig i valget af behandlingsregime for den enkelte patient. Det, vi sammen med Alice og netværkets øvrige forskere forsøger at fremskaffe, er det modsatte af den typiske empiri. Vi vil forsøge at få dokumentation for, at den behandling, som vi vælger, er det rigtige.” Alice Kongsted supplerer: ”De forskningsprojekter, som vi allerede har sat i søen via forskningsklinikkerne drejer sig bl.a. om kortlægning af psykologiske risikofaktorer blandt visse kiropraktorpatienter, kortlægning af skuldersmerter og behandling samt om identifikation af diagno-

stiske undergrupper blandt kiropraktorpatienter med uspecifikke lændesmerter. Særligt det sidstnævnte projekt opsummerer en af kongstankerne med KIP-Enhedens arbejde. Projektets forskningsmæssige hovedspørgsmål går på, at for at kunne målrette behandling og information bedre til den enkelte patient, er der behov for at kunne inddele rygpatienter i forskellige hovedgrupper med forskellige profiler. Projektet har således til formål at undersøge og belyse værdien af at foretage en standardiseret rygundersøgelse og klassificere patienter efter prædefinerede kriterier i diagnostiske klasser. Vi forsøger med andre ord at blive enige om kategorier af diagnoser for på den måde at skabe bedre sammenhæng mellem diagnose og forløb”. Alice Kongsted opsummerer projektets status sådan: ”Arbejdet med denne type praksisorienteret forskning har enorme perspektiver for at videreudvikle vores profession. Målsætningen har hele tiden været, at vi ønsker at styrke den kliniske forskning. For at opnå et pålideligt billede af forhold omkring patienter i primærsektoren er det helt nødvendigt, at dataindsamling foregår i relation til den almindelige kliniske hverdag. Styrkelse af den kliniske forskning betyder derfor, at klinikerne bliver bedt om at løfte et større antal opgaver relateret til dataindsamling, og derved opstår et øget behov for målrettede klinikere med interesse og forståelse for forskningsprocesserne. De umiddelbare erfaringer viser allerede, at inddragelse af kiropraktorpraksis har virket, og resultaterne af de igangværende forskningsprojekter tegner særdeles lovende. Et af de største målbare resultater af samarbejdet er indtil videre succesen med at inkludere patienter til forskningsprojekterne. Det er gået bedre, end vi forskere normalt forventer, og en stor del af den succes skal tilskrives de ihærdige klinikere, som udgør vores lille – men ambitiøse netværk”. ”NIKKB bidrager gerne til, at dansk kiropraktorpraksis påtager sig yderligere ansvar i sundhedssystemet, bl.a. ved at vi sammen kan dokumentere, at kvaliteten af kiropraktisk behandling både er synlig og effektiv. Vi skal have endnu flere tilfredse patienter – og det får vi kun, når vi har akkumuleret den mængde viden der gør, at vi rigtigt kan gøre en forskel. Men vi er helt klart på vej, og vores erfaring fra dette projekt har vidtrækkende perspektiver for NIKKB’s forskningsenhed i årene fremover”, forklarer forskningsleder Henrik Wulff Christensen, der i skrivende stund er ved at formulere instituttets kommende forskningshandlingsplan for perioden 2011-2015 sammen med det øvrige forskerteam.

med autorisation med autorisation

Annonce

Kiropraktoruddannelsen opruster

KIROPRAKTORUDDANNELSEN

OPRUSTER

Professor, dr. med. Ole Skøtt er dekan for Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet: ”Tendenserne for fremtidens danske sundhedsvæsen kombineret med en konstant lav til ikke-eksisterende ledighed tyder på, at der vil være et stigende behov for de meget kompetente kiropraktorer”.

Klinisk Biomekanik har været igennem en krævende omlægning, men uddannelsen oplever øget søgning og ser frem til nye satsninger.

’En uddannelse i verdensklasse’ – sådan markedsfører Syddansk Universitet sin kiropraktoruddannelse i Klinisk Biomekanik og mener det bogstaveligt: - Den universitære forankring og den tætte integration med uddannelsen i medicin er unik på verdensplan, og resultatet er en forskningsbaseret uddannelse med fokus på bevægeapparatets lidelser, diagnostik og behandling, forklarer dekan, professor, dr. med. Ole Skøtt, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. - 90 % af bacheloruddannelsen er identisk med medicinbacheloruddannelsen og alle niveauer af undervisning varetages af aktive forskere, uddyber studieleder, ph.d., kiropraktor Henrik Hein Lauridsen. - Forskningsorienterede fag er i højsædet og udgør ca. 1 år af den 5-årige uddannelse. Et andet forhold, som gør uddannelsen unik, er, at den kliniske træning hovedsageligt foregår på en stor multidisciplinær hospitalsafdeling. Det lærer de studerende at varetage bevægeapparatslidelser i samarbejde med personale fra det øvrige sundhedssystem. En vigtig

kompetence i fremtidens sundhedsvæsen, påpeger Henrik Hein Lauridsen. Omlægning Gennem de sidste tre år har uddannelsen gennemgået en stor omlægning: - På bachelorniveau har vi effektiviseret de professionsrelaterede fag. Vi har introduceret flere nye fag fx muskuloskeletal diagnostik og manuel behandling, teori og evidens, og akademikersporet er under omlægning til at ligne en prægraduat forskeruddannelse. På kandidatniveau har vi omlagt uddannelsen til modulstruktur og styrket uddannelsens fire hovedområder: reumatologi, ortopædi, neurologi og billeddiagnostik. Disse fag har fået flere timer og en mere skarp og fokuseret profil. Desuden er det afsluttende kandidatspeciale væsentligt forbedret i både indhold og kvalitet, fortæller Henrik Hein Lauridsen. Stigende søgning og behov Klinisk Biomekanik oplever stigende søgning på både kvote 1 og 2. De seneste to år har man måtte afvise

Ph.d., kiropraktor Henrik Hein Lauridsen er studieleder på Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet: ”90 % af bacheloruddannelsen er identisk med medicinbacheloruddannelsen og alle niveauer af undervisning varetages af aktive forskere”.

Studerende på klinisk biomekanik i gang med et studieprojekt.

22  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

TEMA: 20 år med autorisation

næsten 200 ansøgere årligt, da der kun må optages 65. Samtidig er der behov for de uddannede. - Uddannelsens kompetenceprofil er rettet mod behandling af en række muskuloskeletale lidelser, dvs. rygsmerter, nakkelidelser, gigt, piskesmæld m.m. Netop denne sygdomsgruppe blev i Folkesundhedsrapporten 2007 omtalt som den største sygdomsgruppe i Danmark, forklarer dekan Ole Skøtt. 15 % af den voksne befolkning har en ryglidelse, 3033 % har inden for en 14-dagsperiode haft smerte eller ubehag i skulder, nakke, lænd eller ryg. De samlede samfundsmæssige udgifter alene til lænderyg-smerter koster årligt mange milliarder, påpeger Ole Skøtt. - Tendenserne for fremtidens danske sundhedsvæsen kombineret med en konstant lav til ikke-eksisterende ledighed tyder på, at der vil være et stigende behov for de meget kompetente kiropraktorer, forudser Ole Skøtt. Han adresserer her veldokumenterede tendenser, som peger i retning af, at gruppen af ældre forventes at stige betragteligt, at flere længerevarende og ofte livsstilsrelaterede sygdomme vil være relateret til forskellige former for muskuloskeletale lidelser og bevægelsesrelaterede problemstillinger, at den strukturelle udvikling viser tendens til øget opgaveglidning samt at der er behov for øget specialisering og faglig dybde. Systematisk dialog med aftagere Syddansk Universitet gør et stort arbejde ud af at kvalitetssikre sine uddannelser. Det gælder i høj grad også Klinisk Biomekanik: - Jeg vil gerne fremhæve to områder, som har en helt central betydning for kvalitetsarbejdet ved uddannelsen, nemlig en løbende og systematisk dialog med hhv. uddannelsens aftagere og med dens dimittender, fortæller Ole Skøtt. Som ved alle universitetets uddannelser, er der også til Klinisk Biomekanik knyttet et aftagerpanel bestående af repræsentanter fra uddannelsens aftagere samt relevante brancheorganisationer og dimittender. Panelet rådgiver om uddannelsens relevans og kvalitet. Uddannelsen akkrediteres af kvalitetssikringsorganisationerne ACE Denmark og European Council of Chiropractic Education. Uddannelsen har hver gang opnået fuld akkreditering og meget fine anmærkninger, fortæller dekanen. International spydspids Syddansk Universitet vil gerne styrke sin internationale position. I denne planlagte satsning bliver klinisk biomekanik en spydspids med et internationalt spor for omkring 20 studerende: - Fokus vil i første omgang rettes mod Tyskland og Finland. Formålet er at uddanne dygtige internationale kiropraktorer, som kan være primus motor i udviklingen af kiropraktik i deres hjemland. Samtidig får klinisk biomekanik en større studentervolumen,

hvilket styrker ’fødekæden’ til vores forskeruddannelsesprogram og undervisersiden, uddyber Henrik Hein Lauridsen. Fremtiden Om ikke så længe får de studerende mere plads. Institut for Idræt og Biomekanik udvides med en ny bygning på ca. 4000 m2. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet flytter desuden ud til campus i nye bygninger. Sidst, men ikke mindst skal også Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) flytte ud på campus for at blive integreret i instituttet: - Alt taler for, at forskningsmiljøet omkring kiropraktoruddannelsen i fremtiden vil blive endnu stærkere, dels ved endnu tættere samarbejde mellem Syddansk Universitet og NIKKB og dels ved iværksættelse af nye internationale forskningsinitiativer støttet af Kiropraktorfonden og Syddansk Universitet, spår Ole Skøtt. TSC

Et stærkt fundament og god forståelse for alle faggrupper Jacob Toft Vestergaard studerer til kiropraktor på Klinisk Biomekanik. Han er færdig til sommer, hvor han skal gennemføre den 1-årige praktisk supplerende turnusuddannelse:

Hvad ser du som styrken i kiropraktoruddannelsen? Ud over et stærkt fundament i den medicinske grunduddannelse er uddannelsen i Klinisk Biomekanik meget alsidig og giver mulighed for både personlig og faglig udvikling efter studiet. Hvordan klæder uddannelsen dig på til dit fremtidige virke som kiropraktor? Uddannelsen gør os i stand til at praktisere som selvstændige og ansvarlige bevægeapparatspecialister med specifikke kliniske færdigheder og et bredt diagnostisk fundament, og giver os god forståelse for alle sundhedsvæsenets faggrupper og samarbejdsforståelse. Hvilken karriere forventer du at forfølge? Jeg har endnu ikke et klart billede af, hvilken retning min karriere kommer til at tage. Jeg skal først ud og have fingrene i bolledejen.

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

023

TEMA: 20 år med autorisation

Fra Kiropraktisk forskning til sundhedsvidenskabelig forskning

Fra kiropraktisk forskning til sundhedsvidenskabelig forskning Det går godt for de kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i Danmark i disse år. Miljøerne har gennemgået en rivende udvikling de sidste 20 år og opnået en internationalt førende akademisk position.

Antallet af kiropraktorer, der vælger en forskerkarriere - eller vælger at forske i nogle år - har været stigende de senere år. Det har bl.a. medvirket til, at de danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i dag råder over eksperter inden for en række forskellige områder, og at der er kommet en større bredde i forskningen sammenlignet med de tidlige år, hvor forskningsområderne var mere snævre. Ifølge de to professorer i Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet Charlotte Leboeuf-Yde og Jan Hartvigsen er det bl.a. subpopulationsforskning, forskning i maintenance care, børn og unge, tidlig diagnosticering af rygproblemer og bevægeapparatsproblemer i et samlet helbredsperspektiv, der for tiden har stor bevågenhed i de danske forskningsmiljøer. I flere tilfælde er det kiropraktorer, der har igangsat og stået bag projekterne. Det gælder fx udvikling og test af en ny metode – den såkaldte

Forskningen 2011 De danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer består af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet og Rygcenter Syddanmark, hvor hovedparten af de danske kiropraktorforskere er ansat. Der er to professorater i Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet samt et æresprofessorat. Der arbejdes på inden for en årrække at opnå yderligere kiropraktorprofessorater ved SDU. Der er ca. 15 ph.d.-studerende fordelt på de tre kiropraktorrelaterede forskningsinstitutioner.

24  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

SMS-Track - hvor forskere via sms-beskeder indhenter information om patientens tilstand i en fastlagt periode. Metoden forventes at vinde større indpas i fremtiden og få stor betydning for forskningens kvalitet. Tværfaglighed et kendetegn Ifølge de to professorer skyldes udviklingen især, at de danske kiropraktorforskere har formået at se udover det snævert kiropraktorfaglige og i højere grad haft fokus på forskningsspørgsmålet, hvilket har resulteret i en høj grad af tværfagligt samarbejde. -Det er derfor vi i de fleste projekter samarbejder med forskere med andre faglige baggrunde, og derfor vores forskning ”brænder igennem” og har troværdighed. Og derfor er det ikke ”kiropraktisk forskning”. Det er sundhedsvidenskabelig forskning, understreger Jan Hartvigsen. Forskningsmiljøer vækker opmærksomhed Det tværfaglige samarbejde har ifølge de to professorer betydet, at den forskning, der udføres i de danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer, har høj faglig kvalitet og international gennemslagskraft. Forskningsmiljøerne omkring Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), Syddansk Universitet og Rygcenter Syddanmark, som huser hovedparten af de danske kiropraktorforskere, spiller en væsentlig rolle i denne udvikling. De tre institutioner dannede i 2005 forskningsnetværket Clinical Locomotion Network , som en platform for synliggørelse og netværksdannelse af forskning i lidelser i bevægeapparatet. Udover de tre forskningsinstitutioner udfører kiropraktorer i mindre omfang forskning ved eksempelvis Aalborg og Århus Universiteter. Netop det tværfaglige forskningsmiljø vækker opmærksomhed rundt om i verden og har medført, at udenlandske forskere har søgt til Danmark og fået ansættelse på én af de tre forskningsinstitutioner. I øjeblikket har alle tre forskningsinstitutioner udenlandske forskere tilknyttet, og det

TEMA: 20 år med autorisation

De danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer laver i dag sundhedsvidenskabelig forskning af høj kvalitet, som bl.a. er kendetegnet ved store befolkningsundersøgelser, forskning i børn og unge, tidlig diagnosticering af rygproblemer og maintenance care. er en udvikling, de to professorer forventer, vil blive forstærket i årene fremover. Ikke mindst etableringen af det internationale forskningsstipendium Danish Chiropractic Research Stipend, som Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse etablerede i 2010, vil ifølge professorerne være en magnet for yngre forskere fra udlandet. -Stipendiet er en ”win-win situation”, hvor vi i Danmark får løst nogle forskningsopgaver samtidig med, at vi hjælper udenlandske kiropraktorer med at kvalificere sig til at forske videre i deres hjemlande. På den måde spredes den danske evidensbaserede kiropraktormodel stille og roligt, siger Jan Hartvigsen. Fondsfinansiering afgørende I 1987 blev Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse etableret, og ingen af professorerne er i tvivl om, at fonden er en af de helt afgørende årsager til den positive udvikling de danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer har gennemgået. -Den primære årsag ligger, som jeg ser det, i forskningsfonden, som for det første har muliggjort at igangsætte forskningsprojekter og for det andet at finansiere ph.d.-forløb og forskningspersonale mv. Sidst, men ikke mindst har fonden sikret faste forskningsstillinger, hvilket er nødvendigt for at skabe kontinuitet, udtaler Charlotte Leboeuf-Yde. En anden væsentlig årsag til forskningsmiljøernes succes skal ifølge professorerne findes i den universitetsba-

Ifølge professor Charlotte Lebouef-Yde er det vigtigt for de danske forskningsmiljøers fortsatte succes at prioritere det tværfaglige samarbejde mellem forskningsenheder og sørger for at bibeholde det store perspektiv i forskningsemnerne.

serede kiropraktoruddannelse og den hospitalsbaserede kliniske træning af de studerende. -I et universitetssystem er der forskningspligt, og uddannelsen er per definition forskningsbaseret. Det er en forpligtelse, som universiteterne i Danmark tager ekstremt alvorligt. Det mærker man som universitetsansat hver dag. Det er radikalt anderledes end på andre kiropraktoruddannelsesinstitutioner, hvor man i større eller mindre grad tager forskning alvorligt. Og uden den universitetsbaserede uddannelse havde vi ikke haft rygcenteret og den kliniske uddannelse der, supplerer Jan Hartvigsen. Klar til næste niveau Det er ikke kun internationalt, at kiropraktorerne høster anerkendelse for deres forskningsresultater. Også inden for landets grænser gør kiropraktorerne sig positivt bemærket. -Vi er langsomt rykket op ad prioriteringslisten på SDU simpelthen fordi, vi skaber resultater, og med den nye bygning for Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik får vi muligheder for forskning på tværs af faggrupper, som ikke kan matches ret mange steder i verden om nogen, udtaler Jan Hartvigsen. Den store udfordring er ifølge ham, hvordan mulighederne udnyttes bl.a. i forbindelse med den nye cand.scient.-uddannelse i fysioterapi på SDU, der vil løfte niveauet i miljøet yderligere og bringe det til næste niveau. KS

”I et universitetssystem er der forskningspligt, og uddannelsen er per definition forskningsbaseret. Det er en forpligtelse, som universiteterne i Danmark tager ekstremt alvorligt. Det mærker man som universitetsansat hver dag. Det er radikalt anderledes end på andre kiropraktoruddannelsesinstitutioner, hvor man i større eller mindre grad tager forskning alvorligt”, fremhæver professor Jan Hartvigsen som et af kendetegnene ved de danske forskningsmiljøer.

 

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

025

TEMA: 20 år med autorisation

Foto: Anne-Li Engstrøm

KIROPRAKTORENS KARRIEREPALET

Beskrivende kiropraktor på røntgenafdeling

LEDENDE KIROPRAKTOR PÅ KOMMUNALT RYGCENTER

LEKTOR PÅ RETSMEDICINSK INSTITUT

Fakta: Christian Ørnfelt Lund, 32 år, Horsens. Uddannet 2004 fra Syddansk Universitet.

Fakta: Jan Nordsteen, 49 år, Roskilde. Uddannet 1989 fra Canadian Memorial Chiropractic College, Canada.

Fakta: Lars Uhrenholt, 41 år, Aarhus. Uddannet 1995 fra Anglo-European College of Chiropractic, England.

Titel og funktion: Min titel er beskrivende kiropraktor. Jeg er ansat i røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt. Min primære funktion er at beskrive MR-skanninger af rygsøjlen, i stigende grad også af perifere led, såsom skulder, hofter osv. Derudover beskriver jeg røntgenbilleder af bevægeapparatet. I løbet af foråret starter jeg uddannelse i muskuloskeletal ultralyd. Desuden deltager jeg i den fælles uddannelse af afdelingens yngre læger. Jeg er derudover ansat som ekstern lektor på Syddansk Universitet.

Titel og funktion: Jeg er ledende kiropraktor på Ryg og Genoptræningscenter København. Derudover er jeg sikkerhedsleder. Mit job består dels af patientbehandling, dels div. administrative opgaver, herunder visitation af henvisninger, kontakt til læger m.m. Derudover mødeaktivitet, konferencer og arbejdsgrupper.

Titel og funktion: Lektor på Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, på deltid og selvstændig kiropraktisk klinik. Mine universitære funktioner er primært forskningsrelaterede. Herudover formidling, vejledning og undervisning af medicinstuderende og læger i hoveduddannelsesforløb, samt ad hoc-opgaver fx implementering af post-mortem billeddiagnostik og ulykkesanalyse.

Kiropraktorkolleger: Vi er to kiropraktorer ansat på røntgenafdelingen. Mig bekendt er vi de to eneste i landet.

Karrierevej: Tidligere ansat 10 år i privat praksis. Derudover HD i organisation samt MPH fra Københavns Universitet.

Karrierevej: Inden jeg blev ansat på Vejle Sygehus i 2009, var jeg ansat i rygcentret på Give sygehus et par år. Jeg har tidligere været ansat som kiropraktor i kiropraktorklinikker i Aalborg, Horsens og Vejle.

Motivation: Tværfagligt arbejde med rygpatienter har altid tiltalt mig. Anbefalingerne i MTV-rapporten ”Ondt i ryggen” fra 1999 bestyrkede min motivation, og da stillingen blev opslået kort efter, søgte jeg den. Den tværfaglige tilgang er spændende og sjov - og ikke mindst en stor fordel for patienten. Læger, fysioterapeuter og kiropraktorer kan sammen med socialrådgiveren supplere hinanden rigtig godt specielt i forhold til de mere komplicerede problemstillinger. Det handler for mig om at være åben, nysgerrig og ikke bange for at stille sin faglighed til skue.

Motivation: Jeg har altid været interesseret i diagnostik, især billeddiagnostik. Denne interesse er i mit job kombineret med en unik mulighed for ansættelse på en røntgenafdeling.

26  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

Kiropraktorkolleger: Jeg er den eneste kommunalt ansatte kiropraktor med den funktion, jeg har, men vi er to kiropraktorer på centret.

Kiropraktorkolleger: En del kiropraktorer er ansat på danske universiteter, men ingen på Aarhus Universitet. På verdensplan er få kiropraktorer tilknyttet et retsmedicinsk institut. Karrierevej: Startede med ansættelse på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, efterfulgt af et ph.d.-forløb, der blev afsluttet i 2007 på Aarhus Universitet. Derefter ansættelse på universitetet først som adjunkt og siden som lektor. Motivation: Mit primære forskningsområde er whiplash og trafikrelaterede personskader, som også var emnet i min ph.d. afhandling. Som kiropraktor har jeg altid været motiveret af at kunne gøre en forskel for patienterne i klinikken såvel som i forskningen.

TEMA: 20 år med autorisation

Før i tiden var kiropraktorkarriere synonymt med kiropraktorklinik. De fleste kiropraktorer er fortsat beskæftiget i private klinikker. Men en del er nu også ansat på hospitaler eller arbejder som forskere eller undervisere. Andre finder helt andre veje. Her er nogle af dem:

AKKREDITERINGSKOORDINATOR PÅ HOSPITAL

SUNDHEDSCHEF OG LANDSHOLDSKIROPRAKTOR

FAGSPECIALIST I ARBEJDSFASTHOLDELSESTEAM

Fakta: Janni Bang, 31 år, Odense. Uddannet 2005 fra Syddansk Universitet.

Fakta: Johannes Breum, 46 år, Greve. Uddannet 1994 fra Anglo-European College of Chiropractic, England.

Fakta: Lars Damm-Henrichsen, 45 år, Frederikshavn. Uddannet 1993 fra Anglo-European College of Chiropractic, England.

Titel og funktion: Jeg er kiropraktor og akkrediteringskoordinator på Privathospitalet Valdemar, som er startet af kiropraktor Jens Jacobsen. Desuden er jeg ekstern lektor på Syddansk Universitet. Som akkrediteringskoordinator arbejder jeg med kvalitetssikringsarbejde i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel. Arbejdet består i koordinering af fx journalaudits, patientforløbsbeskrivelser, patienttilfredshedsundersøgelser samt koordinering af vores intranet. Kiropraktorkolleger: Der er ret få akkrediteringskoordinatorer i landet, blot én per sygehus, og ingen er kiropraktor ud over mig. Karrierevej: Inden Privathospitalet Valdemar, gennemførte jeg turnustjeneste. Jeg har deltaget i kurser for akkrediteringskoordinatorer og er i gang med en Master i Kvalitet og Ledelse i Sundhedsvæsenet (MPQM). Motivation: Det er spændende og udfordrende at arbejde med kvalitetssikring. Man lærer meget om andre faggrupper og arbejdsgange, og det er spændende at samarbejde om fælles målsætninger inden for patientsikkerhed, patientinformation, patientoplevet kvalitet osv. Det er dejligt at bruge andre af sine tilegnede (akademiske) kompetencer end ”blot” de kliniske. Jeg kan dog kun løse opgaverne, fordi jeg har sundhedsfaglig baggrund.

Titel og funktion: Sundhedschef i Brøndby IF og kiropraktor for det danske fodboldlandshold. I tværfaglige teams koordinerer jeg genoptræning, hvis uheldet er ude. I forhold til træningsaktiviteter er min funktion at korrigere bevægemønstre og forebygge skader gennem korrekte træningsprincipper. Kiropraktorkolleger: Mig bekendt ingen andre kiropraktorer i Danmark fuldtidsansat i sportsverdenen, og jeg er eneste kiropraktor tilknyttet landsholdet. Karrierevej: Efter nogle års klinikdrift blev jeg fuldtidsansat hos fodboldklubben AC Milan og senere tilknyttet det italienske landshold. I 2004 blev jeg kiropraktor for det danske landshold. I 2007 blev jeg leder af Brøndby IF’s behandlerteam som sundhedschef. Jeg har to idrætskiropraktiske diplomuddannelser akkrediteret af Federation Internationale de Chiropratique du Sport. Motivation: Jeg har altid interesseret mig for sport og som idrætsmand selv haft stort udbytte af kiropraktik. Det er spændende at arbejde mod et fælles mål, klubbens eller holdets mål, som spillere, trænere, administrative og behandlere stræber efter.

Titel og funktion: Jeg er deltidsansat i virksomheden KIApro, der leverer arbejdsrettede rehabiliteringsydelser til bl.a. kommunale jobcentre. Ydelsen er målrettet sygemeldte borgere med bevægeapparatsymptomer. Målet er tilbagevenden til arbejde. Min funktion er udredning og vejledning inden for det biomekaniske område som del af en koordineret tværfaglig indsats med typisk en koordinator (socialrådgiver), en læge, en kiropraktor, en arbejdspladskonsulent og en psykolog. Når barrierer for tilbagevenden til arbejde er afdækket, varetager KIApro en rehabilitering i samarbejde med sygemeldtes læge, arbejdspladsen, jobcenter og eventuelle behandlere. Kiropraktorkolleger: Ingen i denne ansættelse, men andre kolleger deltager i lignende projekter andre steder i landet. KIApro ejes i øvrigt af kiropraktor Jørgen Kilsgaard, som også har udviklet konceptet. Karrierevej: Driver praksis i Frederikshavn. Har tidligere været ansat som praksiskonsulent i Nordjyllands Amt. Motivation: Det har været utroligt lærerigt at deltage i dette tværfaglige team.

TSC  

KIROPRAKTOREN NR.2 2011  

027

Generalforsamling

Generalforsamling 2011 i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB)

TEMA OM DISKUSRELATEREDE LIDELSER DSKKB kan i år præsentere tre spændende aktuelle emner til det faglige arrangement i forbindelse med årets generalforsamling den 6. maj 2011 på det nye Rygcenter Syddanmark. Årets tema er en tilbundsgående opdatering om diskusrelaterede lidelser.

Af Mette Jensen Stochkendahl, DSKKB

Førende center for tværfaglig udredning af lænderygpatienter. Se det nye Rygcenter Syddanmark i Middelfart, og hør hvordan kiropraktorerne er med i forreste linje i udredning af patienter med bl.a. længerevarende lænderygsmerter. Ledende kiropraktor Søren O’Neill giver introduktion og viser rundt. Er McKenzie-metoden bedre end manipulation ved discogene smerter? Tom Petersen, fysioterapeut, ph.d., forsker ved Københavns Kommunes Ryg- og Genoptræningscenter vil gennemgå resultaterne af et omfattende projekt, der har undersøgt effekten af McKenzie-metoden til sammenligning med manipulation samt information og vejledning til patienter med diskus-relaterede lænderygsmerter. Hvordan håndterer du patienter med kliniske tegn på lumbal prolaps? Til hjælp for alle kiropraktorer er DSKKB stolte over at kunne præsentere vores nyeste kliniske vejledning om kiropraktisk håndtering af rygpatienter med kliniske tegn på lumbal nerverodspåvirkning. Jan Nordsteen, kiropraktor, MPH, ledende kiropraktor ved Københavns Kommunes Ryg- og Genoptræningscenter, gennemgår vejledningerne. Vel mødt til det faglige arrangement og generalforsamling 2011!

Program og tilmelding kan findes på DSKKBs hjemmeside eller i DSKKB-klubben på DKF forum.

28  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

Annonce SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst. Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser. Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue. Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling. Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre. INTRODUKTIONSPRIS FRA

39.000,ekskl. moms

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved

kongres

Dansk Idrætsmedicinsk Årskongres 2011 Der blev drøftet mange spændende emner, da Dansk IdrætsMedicinsk Selskab, DIMS, afholdt, sin tre dages årlige kongres i februar. Kongressen, som igen i år var meget velbesøgt af idrætsinteresserede fagfolk, markerede også FagForum for Idrætsfysioterapi’s (FFI) 25 års jubilæum. Af Idrætskiropraktisk Fokusgruppe v/ kiropraktor Thomas Skytte-Jakobsen

Programmet for kongressen var spændende og varieret med både symposier, workshops og foredrag. Temaerne omhandlede bl.a. ultralyd og idrætsmedicin, idrætsmedicinske funktionsundersøgelser, overbelastningsskader i underbenet, rotator cuff - posterosuperior impingement, overuse og partial tears, nye strategier inden for knæligamentkirurgi, akutte muskelskader - forebyggelse og behandling, samt ikke-operative behandlinger for tendinopathy.

Blandt foredragsholderne talte både skandinaviske og flere internationale idrætsmedicinske forskere heriblandt professor Poul Hodges og Kevin M. Guskiewics, der fortalte om henholdsvis ’Motor control of the spine: The Challenges of athletics performance’ og hjernerystelser i sport. Der blev ligeledes afholdt flere mindre workshops, som var yderst velbesøgte. Under de frie foredrag blev bl.a. det store forskningsprojekt om børn og unge, ’Svendborgprojektet’, som flere kiropraktorer er involveret i, fremlagt ved Niels Wedderkopp. 15 kiropraktorer deltog ved kongressen og mødtes i pausen med DSKKB’s fokusgruppe for idrætskiropraktik, som berettede om gruppens arbejde, dens handlingsplan samt planer om efteruddannelse mv. Efter årsmødet holdt idrætsfokusgruppen et møde med et DIMS-bestyrelsesmedlem og medlem af uddannelsesudvalget, hvor der blev snakket om muligheder for etablering af en kompetencegivende efteruddannelse i idrætskiropraktik samt samarbejdsflader til fordel for fælles patienter.

KONKURRENCE!! 2/3 har aktiveret deres profil på DKF Forum. Medlemmerne debatterer, blogger og mødes i en af de nu 7 virtuelle interesseklubber for ki-

ropraktorer med særlige faginteresser. DKF bruger også forummet aktivt til intern medlemskommunikation, bl.a. til at skabe debat.

Vi skal have flere med!

Vi udlodder 3 x 3 flasker vin til det profilbillede, der henholdsvist er: 1) flottest, 2) mest vellignende og 3) sjovest Webgruppen i sekretariatet udgør suverænt dommerkomitéen. Konkurrencen løber til udgangen af april. Har du endnu ikke aktiveret din profil eller ikke lagt billede på endnu, så det

30  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

er bare om at komme i gang. Har du brug for hjælp, kan du altid kontakte sekretariatet: 3393 0400 eller [email protected]

Går i

lufte

n jun

i 2011

Sælg puder og topmadrasser UDEN lager – eksklusivt for klinikker! Af Idrætskiropraktisk

ColumnaMed er en helt ny pude- og topmadrasserie i trykaflastende memoryskum, som distribueres eksklusivt i samarbejde Fokusgruppe v/ kiropraktor med klinikker. Thomas Skytthe-Jakobsen ColumnaMed produkterne er produceret i kvalitets memoryskum, der lige som Tencel® betrækket er Øko-Tex certificeret.

Annonce

Produkterne er laboratorietestet og sortimentet udvalgt af førende danske fysioterapeuter og kiropraktorer. FORRETNINGSMODEL ColumnaMed er målrettet klinikker, som har begrænset lagerplads, og som ikke ønsker at binde penge i et varelager. Dermed er klinikken sikret maksimal indtjening, uden at skulle bekymre sig om indkøb, lager og likviditet. PRAKTISK Forretningsmodellen er bygget op over vores web-shop ColumnaMed.dk, som er indrettet til at håndtere ”5% rabat-koder”. Disse sikrer, at dine patienter får en mindre rabat, samtidig med at din klinik modtager kommission for de produkter som dine patienter køber over web-shoppen, til sig selv, familie, venner, gaver etc. DINE FORDELE: • Et relevant sortiment af puder og topmadrasser til udstilling og udlån • Attraktiv kommission – du behøver ikke være momsregistreret • Overblik over hvilke produkter dine patienter har købt • Mulighed for at bruge dele af kommissionen som medarbejderbonus DU SLIPPER FOR: • Indkøb og finansiering heraf • Lager og omkostninger hertil • Forsendelse og håndtering SIMPELT? Ja, det eneste det kræver af dig, er omkostningen til en udstillings- og patientudlånspakke. Så er du i gang! Ring til Mads på 6080 4030 og hør nærmere om dine muligheder med ColumnaMed eller skriv en mail med din adresse til [email protected] for at få tilsendt en intro-folder.

ColumnaMed er et registreret varemærke – EverRest ApS, Mindet 6, 8000 Aarhus C.

KORT NYT

Database viser national sundhedsprofil En ny database samler fakta om sundhed og sygelighed. Databasen er baseret på den mest omfattende kortlægning af danskernes sundhed nogensinde, og den gør det let at sammenligne borgernes sundhed. De mange data fortæller bl.a. om sundhedsadfærd og danskernes sygdomme og smerter. Opslag i databasen viser fx, at 27, 2 procent af de adspurgte havde været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de sidste 14 dage. Databasen samler besvarelser fra 180.000 danskere og uden sammenligning er den største af sin slags. De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har gennemført undersøgelsen, som er lavet på baggrund af aftale mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. www.sundhedsprofil.dk

Fifth International Whiplash

Trauma Congress

Lund, Sweden August 24–28, 2011 Multidisciplinary approaches to pain after Whiplash trauma. What works, what doesn’t and how to tell the difference. What is it and Who gets it?

hoW do you get it and hoW do you avoid it?

hoW do you find it?

We cordially invite you to attend the 5th International Whiplash Trauma Congress (IWTC:5) in Lund, Sweden on August 25-27, 2011. The focus of the IWTC:5 will be the multidisciplinary perspective of whiplash trauma and its sequelae; including clinical, epidemiologic, engineering and biomechanical, legal and forensic.

What can be done about it?

www.danskkiropraktorforening.dk

can you prove it?

The IWTC:5 will be a unique opportunity to learn and share the most advanced and enlightened concepts regarding whiplash trauma and injuries. The proceedings of the Congress will be published as a supplement to the Journal of Rehabilitation Medicine.

Click for:

Click for:

regIsTraTIon fees

Uddannelsestemadag 2010 Sæt kryds i kalenderen den 20. september 2011 - her holder DKF Uddannelsestemadag 2011 på Syddansk Universitet i Odense kl. 13-17. Temaet er ’Efteruddannelse’. Program er under udvikling.

What is it that gets hurt?

programme

For registration and more info:

CLICK Here

Chairman: Marcelo Rivano, Lund. Scientific co-chairmen: Michael Freeman, Hans Westergren, Eva-Maj Malmström, Christopher Centeno

Fifth International Whiplash Trauma Congress Lund, Sweden August 24–28, 2011

Cand.scient i fysioterapi Videnskabsministeriet har godkendt Syddansk Universitets ansøgning om at oprette en kandidatuddannelse i fysioterapi i Odense. Uddannelsen henvender sig til fysioterapeuter, der ønsker at videreuddanne sig, og Syddansk Universitet forventer at optage 25 kandidatstuderende til efteråret. Kandidatuddannelsen giver en cand.scient.-titel. Der var ansøgningsfrist 1. april. SDU oplyser, at omkring 80 har søgt om optagelse. www.sdu.dk/fysioterapi

Valg 2011: Husk at stemme! DKF gennemfører for første gang valg blandt foreningens medlemmer til Udvalget for offentligt ansatte kiropraktorer, Udvalget for ansatte kiropraktorer i privatpraksis samt Klinikejerudvalget. Valget finder sted på DKF Forum fra den 26. april-8. maj, men du kan allerede nu deltage i valgkampen og stille de opstillede kandidater spørgsmål under fanen ’Debat’ i de tre valgklubber. - Din stemme tæller, så husk at stemme.

It is a great pleasure to invite you to parƟcipate in the 11th Nordic Congress, which will be held in Copenhagen, Denmark at the Radisson Blu Scandinavia Hotel from the 8th – 10th of September 2011. The theme for 2011 is Pain and DysfuncƟon – Clinical and ScienƟc Update, covering the mulƟfaceƩed biomechanics, neurophysiology, pain mechanisms and symptomaƟc presentaƟons as seen in musculoskeletal health care and research. These topics will be addressed through lectures and clinically oriented sessions throughout the congress. Look forward to experiencing leading researches and experts from around the world deliver the substances for your professional interests. Add to that the beauƟful capital city of Denmark as the host of the conference. Keynotes • Michael Kuchera, Professor, DO (USA) • Johan Vlaeyen, Professor (Netherlands) • Lars Ahrendt-Nielsen, Professor, Dr.Med.Sci., PhD (Denmark) • Hermann Locher, MD, DipMM (Germany) • Carla Stecco, MD, Orthopaedic Surgeon (Italy) • Hans von Helvoirt, PT, MA, DipMDT, DipMT (Netherlands) • Henning Langberg, Ass Prof, PT, MSc, Dr.Med.Sci., PhD (Denmark)

Invited Speakers • Maxim Bakhtadze, MD, DipMM (Russia) • Palle Holck, MD, Rheum, DipMM (Denmark) • Per Kjær, PT, DipMT, PhD (Denmark) • Tom Petersen, PT, PhD (Denmark) • Benny Dahl, MD, Orthopaedic Surgeon (Denmark) • Niels Honoré, PT, ExamMT (Denmark) • Bertel Rune Kaale, PT, MaMT, PhD (Norway) • David W. Evans, DO, PhD (England) • Deborah Falla, Professor, PT, PhD (Germany) • Morten Høgh, PT, DipMT (Denmark ) • Lars Remvig, DrMed (Denmark) • Josef M. Andersen, PT, MaMT, CMP, MCTA (Denmark)

Programme and registraƟon: Please visit www.nordic2011.eu to nd further informaƟon on the congress, scienƟc programme, registraƟon etc.

Pain and DysfuncƟon – Clinical and ScienƟc Update www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum

Bio-Psycho-Social factors – idenƟcaƟon, assessment and management Pain neurophysiology, pain mechanisms and clinical pain management Fascia, myofascial biomechanics and implicaƟons for pracƟce DysfuncƟon, biomechanics and neuromuscular control Clinical reasoning and evidence-based pracƟce DiagnosƟc Ultrasound Imaging Science and research Red Flags

www.nordic2011.eu

32  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

Early Birdie pris inden 1. maj 2011 Medl.*: DKK 4.950,- Ikke-medl.: DKK 5.450,Pris efter 1. Maj 2011 Medl.*: DKK 5.800,- Ikke-medl.: DKK 6.300,*Medlemspris gælder: DFFMF / DSMM (og IFOMPT / FIMM medlemslande). Flg. er også velkomne til medlemspris: DIMS / FFI / Mulligan DK (MWM) / McKenzie DK (MDT DK) og SMOF Festmiddag fredag aften: DKK 400,Socialt program for ledsagere: se web

Må vi servere en portion wellness? Annonce

Med dry-water-massage fra Wellsystem kan du tilbyde unik forkælelse til alle dine kunder – endda tilsat terapeutisk effekt. Dry-water-massage er velvære fra top til tå, dine kunder vil elske det. Og så kommer de jo igen.

www.fitpartner.dk l Tlf. 70 204 234

MARKEDSPLADSEN

Ledige stillinger Kiropraktor/turnusassistent søges i Svendborg Kiropraktor eller turnusassistent søges til Kiropraktisk Center Charlotte Riber i Svendborg pr. 1. august 2011 evt. før. Vi er en klinik med masser aktivitet - læs mere på: www.kirosydfyn.dk, www.kiss-kidd.dk, charlotteriber.blogspot.com eller mød os på facebook ”Kiropraktor Charlotte Riber”. Kontakt: tlf. 6222 8585 eller mail [email protected]. Venlig hilsen Charlotte Riber, Centrumpladsen 21, Svendborg.

Turnusassistent søges til Holbæk Bliver du færdig i sommeren 2011, kan vi tilbyde en turnusstilling, hvor du fortrinsvist arbejder med nye patienter i alle aldersgrupper. Vi har en god atmosfære i klinikken samt godt samarbejde med områdets øvrige behandlere. Du får et dejligt stort behandlingsrum med næsten ny Lloyd Cox-bord med drop på alle sektioner, vi har desuden røntgen og digital fremkaldelse. Tiltrædelse efter aftale. Skriftlig henvendelse til kiropraktor Anne Møller Andersen, Gasværksvej 3, 4300 Holbæk. E-mail: [email protected]

Kiropraktorhuset i Middelfart søger kiropraktor. Vi består af 3 kiropraktorer, 2 massører samt 3 deltidssekretærer i en travl klinik beliggende i centrum af Middelfart.Træningsfaciliteter i klinikken, som bruges til holdtræning samt individuel træning. Digitalt røntgenanlæg. Vi søger kiropraktor - gerne med nogle års erfaring. Du har lyst til at arbejde selvstændigt og at være en del af et team med mulighed for faglig sparring og indflydelse. Skriftlig ansøgning til Kiropraktorhuset, Elmegade 3, 5500 Middelfart. Att.: Niels Tindhof el. mail: [email protected] Hjemmeside: www. kiropraktor-middelfart.dk

Kiropraktor/ turnusassistent søges til klinik i Århus. Tværfaglig klinik med 5 kiropraktorer, fysioterapeut, massører samt stor træningsafdeling med styrketræning, stabilitetstræning af nakke og lænd samt holdningstræning søger dynamisk og engageret kiropraktor. Vi har en moderne klinik med DR-røntgenanlæg og ultralydsscanner. Hvis du har lyst til at blive en del af dette team med høj aktivitet og gode kolleger, hører vi gerne fra dig. Er du den rette, er der mulighed for fremtidigt kompagniskab.Rygcenter Århus Kiropraktisk Klinik, Viby centret 2A, tlf.: 8611 7611, email: [email protected]

Se også opslag på:

www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

Udgivelsesplan 2011 Blad:

Annoncedeadline: Udgivelsesdato:

Nr. 3

15. maj 2011 Uge 26

Nr. 4

15. juli 2011 Uge 35

Nr. 5

15. september 2011 Uge 42

Nr. 6

15. november 2011 Uge 50

Køb / Salg / Leje Togglebord sælges Originalt Togglebord sælges, betrukket med hvidt læder: pris 7000.Kontakt venligst: Næstved Stor-Center 57, 1. sal, 4700 Næstved. Tlf.: 5572 7979. Fax: 5572 7978. E-mail: [email protected]: www. naestved-kiropraktor.dk

Røntgenanlæg til salg Røntgenanlæg, Siemens Heliophos 4E, sælges til højest bydende (min. 20.000 kr. + nedtagning og transport). Kontakt Kiropraktisk Klinik i Rønne v/ Kiropraktor Catherine Delagarde. Tlf: 56 95 63 95 - mobil : 23 10 94 48 eller [email protected]

Kiropraktisk Klinik Dronninglund til salg 
 På grund af dødsfald sælges Kiropraktisk Klinik Dronninglund. Klinikken blev etableret i 1987 og har ydernummer, men dette er ikke bundet til klinikadressen. Endvidere sælges: Digitalt røntgen Proscan 35 CR billedpladesystem. 2 stk. 24x 30 cm kassetter med billedplader. 2 stk. 35x 43 cm kassetter med billedplader. Det digitale røntgen er fra 2006.
 
For yderligere informatio: Karen Pedersen, 9843 1628 eller [email protected], eller kiropraktor Nis Alnor, Sdr. Stationsvej 41, 4200 Slagelse, 5853 5858 eller: [email protected].

syddansk universitet stillinger

www.sdu.dk/stillinger

‣ videnskabelig assistent

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, er en stilling som videnskabelig assistent på deltid (18,5 time/uge) ledig til besættelse for perioden 1. august 2011–31. juli 2012. Yderligere oplysninger Institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, e-mail: [email protected] eller forskningsleder Jan Hartvigsen, e-mail: [email protected] Ansøgningsfrist: Læs mere på www.sdu.dk/stillinger

9. maj 2011 kl. 12.00 [stiLLingsnr: 111034]

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, [email protected]. Deadline nr. 3: 1. juni 2011 Bemærk: Maks. antal ord i rubrikannoncer på markedspladsen er 80.

34  0KIROPRAKTOREN NR.2 2011

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

Annonce

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning. Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf. 88 13 97 31, [email protected]. Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

Afsender: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv. 1363 København K. ID-Nr.: 42726

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behand-lingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk