11. Når patienten er torturoffer. Ny afdeling i Odense har opsat successamler. HER2: Den biologiske sladrehank i kampen mod brystkræft

04/11 Når patienten er torturoffer HER2: Den biologiske sladrehank i kampen mod brystkræft

Ny afdeling i Odense har opsat successamler

Imagine… innovating the science of histopathology Dedicated to Histopathology Sakura Finetek, again, improves the laboratory. By offering products to automate manual procedures and smoothen the workflow, the histotechnologists can easily complete the other activities required and eliminate potential risks. As the innovative company in histopathology, Sakura Finetek is continuously looking for possibilities to improve the laboratory... and succeeds in offering solutions for the problems found in the histopathology laboratory.

SMART Automation sets the standard with: • A continuous efficient workflow • Unmatched same day results • A consistent high quality • Improved patient care Sakura Finetek Denmark ApS Ørestads Boulevard 73 2300 København S Tel. +45 44 48 3342 Fax +45 44 48 1974 [email protected] www.sakura.eu



april 2011

6

news



8 

”Arbejdsgiverne fik kamp til stregen” 1000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellet fik præsenteret overenskomstresultatet på stormøde

Nu måler vi vores 22 succeser

10

HPV-udstyr skal 24 sammenlignes

 Når patienten er torturoffer På Rehabiliterings- og ForskningsCentret for Torturofre indgår Vibeke Hintze Holm i et team, der behandler patienter med følgeskader efter tortur

Faglig 14

Her2: Biologisk sladrehank i kampen mod brystkræft Proteinet Her2 kan måles i væv og i blod. Ingen af blodets celler indeholder Her2 receptoren, men den ekstra cellulære del af receptoren ECD findes i plasma og serum

18

Velkommen til nye kolleger I januar 2011 fik 115 nyuddannede bioanalytikere deres eksamensbevis

19

Naturfag gavner integration Kvindelige studerende med indvan drerbaggrund gennemfører deres uddannelse i langt højere grad end deres medstuderende

TR Birthe Faurskov fortæller, hvordan hun og kollegerne har skabt en helt ny afdeling med plads til alle

Hvidovre Hospital afprøver udstyr til diagnosticering af human papillomavirus. Fire firmaer deltager i konkurrencen

26 Bio-tips Gentofte Hospital har nedsat svartiderne for analyserne Troponin og Hæmoglobin 27 3,3 mio gener i tarmen Henrik Bjørn Nielsen holder oplæg på NML- kongressen om perspekti verne ved at kortlægge mikroorganismerne i mave-tarmsystemet 29 SpørgeJørgen Kan jeg overføre min ferie til næste år? 30 Lokalnyt og aktiviteter

Rekordmange ansøgere til Kvote 2 De unge har fået øjnene op for bioana lytikeruddannelsen

20

Ledighed kan gavne faget Studerende ser kandidatuddannelser med direkte adgang som en gylden chance for udvikling af bioanalytikerfaget

dbio nr. 04 31. marts 2011 udgiver Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 Fax: 4695 3500 e-mail: [email protected] www.dbio.dk

redaktionsudvalg Camilla Bjerre, Dinah Sloth Andersen, Inger Merete Paulsen, Kirsten Riisgaard Sørensen, Lene Fryd, Hanne Nielsen, Jytte Kristensen (ansv.)

Tekstsideannoncer Dansk Mediaforsyning tlf. 70 22 40 88 [email protected]

Tilsluttet Dansk Fagpresseforening og Fagpressens Medie Kontrol.

design, produktion og tryk Datagraf Auning AS

Stillingsannoncer Pia Vinther Christensen, [email protected] tlf. 4695 3535 lokal 3513

oplag 6.800 Udkommer hver måned

Artikler i ”danske bio­ana­ lytikere“ dækker ikke nødvendigvis redaktionens/ Danske Bioanalytikeres synspunkter. Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse, dog ikke i erhvervsmæssig sammenhæng.

Trykt på Miljøpapir

forside Foto: Lars Aarø

afleveringsfrister Sidste frist for aflevering af redaktionelt stof og annoncer er klokken 12.00 på dagen for deadline. Denne frist kan ikke overskrides.

Nr. 05 udkommer 5. maj 2011, frist: 14. april 2011 Nr. 06/07 udkommer 9. juni 2011, frist: 19. maj 2011 Nr. 08 udkommer 4. august 2011, frist: 19. juli 2011

Danske Bioanalytikere 04//11

3

Få bedre råd

IE D U T S IKRING FORS

1 1 0 2

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter:

Flere fordele:

• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% • Indboforsikring - 50% rabat studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Spar 8% ved at betale én gang om året • Ulykkesforsikring - 25% rabat Studieforsikringen koster mellem 356 og 473 kr. pr. kvartal (indeks 2011) alt efter, hvor i landet du bor.

BAUTA FORSIKRING A/S

www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545

›

Kommentér Bert Asbilds leder på www.dbio.dk

Den Danske Model(lérvoks)? leder

Som så mange andre i fagbevægelsen har jeg været skeptisk – ja, mere end det – overfor de tendenser, der ligger i EU´s såkaldte Konkurrenceevnepagt – også bare kendt som Europagten. Pagten, der har til formål at styrke eurolandenes økonomi, foreslår en række forskellige tiltag, bl.a. løntilbageholdenhed. Det lyder som et klokkeklart attak på Den Danske Model – arbejdsmarkedets tradition for selv at forhandle sig til rette om løn og arbejdsvilkår. Nu har Løkke-regeringen ganske vist givet garanti for, at såvel forhandling af finanslov som lønninger fortsat vil være suveræne danske anliggender, også efter en tilslutning til pagten. Danmark kan nemlig bare vælge nogle andre af de økonomiske indgreb, der ligger i pagten, hedder det. Som fagforeningsmand vil jeg nu alligevel sove med støvlerne på; der foregår i disse år på flere fronter en underminering af fagbevægelsen og dermed det berømmede danske aftalesystem. Så når regeringen bedyrer, at den ikke kunne drømme om at undergrave Den Danske Model, så vil jeg sige, at det har den allerede gjort. Nedsættelsen til 3000 kr. som det maksimale beløb, en lønmodtager kan trække fra i fagforeningskontingent, vil helt sikkert presse nogle kriseramte lønmodtagere til at melde sig ud af deres fagforening. I parentes bemærket får arbejdsgiversiden stadig fuldt fradrag for deres kontingent til Dansk Arbejdsgiverforening!!! Færre medlemmer betyder på sigt mindre legitimitet. Nedsættelsen af dagpengeperioden til to år vil efter flere arbejdsmarkedsforskeres vurdering også betyde et frafald, da fordelene ved at betale til en a-kasse formindskes – og medlemskab af en A-kasse og en fagforening hænger i manges øjne sammen. Hvornår vil det blive helt logisk at argumentere for, at det er for ressourcekrævende, ja – meningsløst, at iværksætte centrale overenskomstforhandlinger, når lønmodtagerne ”selv” har valgt ikke at understøtte systemet? I min fantasi kan jeg faktisk sagtens forestille mig en situation, hvor kravene til Danmark vil blive så specifikke, at Den Danske Model vil blive modereret, tilpasset, justeret – kald det, hvad I vil; kunne EU for eksempel ikke finde på, at lægge en øvre ramme for lønudviklingen i de enkelte medlemslande, svarende til laveste fællesnævner f.eks. Grækenland? Den formel kender vi i dén grad på det offentlige arbejdsmarked herhjemme, kunne jeg da lige hilse og sige. Jeg mener derfor, at vi fortsat skal stå vagt om Den Danske Model. Den bør ikke blive reduceret til en klump modellérvoks i hænderne på harmoniseringsivrige EU-politikere og -bureaukrater. Bert Asbild formand for Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere 04//11

5

News

918

er medlem af Danske Bioanalytikere på Facebook

MR-scanner flåede palleløfter fra flyttemand på Hvidovre Hospital Markør kan forudsige tuberkuloseforløb

P

å baggrund af en blodprøve taget på det tidspunkt, hvor en patient får konstateret lungetuberkulose, kan lægerne forudsige prognosen for patienten. Det er resultatet af en undersøgelse af 218 vestafrikanske patienter med lungetuberkulose, som Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus har foretaget sammen med Bandim Health Project i Guinea-Bissau. På diagnosetidspunktet fik patienterne målt koncentrationen af stoffet procalcitonin i blodet. Tidligere forskning har vist, at netop dette stof kan være med til at afgøre, om personer med luftvejsinfektioner vil have gavn af antibiotika. Af det foreliggende studie fremgik det, at den patientgruppe, der af lægerne blev vurderet til at være alvorligst ramt af lungesygdommen, også havde den største koncentration af procalcitonin. Samt at der i den tredjedel af patienterne, der havde størst koncentration på diagnosetidspunktet, ligeledes forekom flest dødsfald. Samlet set kan markøren bruges til at identificere de patienter med lungetuberkulose, der kræver særlig opmærksomhed. Kilde: Århus Universitetshospital Skejby

Kræftkur kan komme fra mexicansk salamander

A

xolotl hedder en salamanderart, der lever i Mexico og er karakteriseret ved, at den forbliver i larvestadiet hele livet. Nu viser ny forskning fra universitetet i Nottingham, England, at æggene fra salamanderen kan benyttes som en kur mod bl.a. brystkræft. Proteiner fra æggene kan angiveligt stoppe tumorvækst. Oocyterne, som er fagbetegnelsen for æggene inden ægløsning, synes nemlig at kunne bremse den ukontrollerede celledeling, der får en kræftsvulst til at vokse. Det skyldes formentlig, at oocyterne er fyldt med molekyler, der har en kraftig modificeringsevne. Forsøg med ekstrakt fra salamanderæggene på brystkræftceller har således formået at reaktivere tumorens supressorgener, så væksten stoppede. Efter 60 dage var der ikke længere spor af tumorvækst. Næste skridt er for forskerne at finde ud af, hvilke specifikke proteiner i æggene der besidder de mirakuløse egenskaber. De kunne formentlig udvikles som en ny form for kræftterapi.

Kilde: Ingeniøren og Molecular Cancer

6

Danske Bioanalytikere 04//11

I

flere uger har en palleløfter siddet fast på siden af en eksperimentel MR-scanner på Hvidovre Hospital. Der er den havnet, fordi en flyttemand i forbindelse med en flytning af en hyperpolarisator kom for tæt på den eksperimentelle 4.7 tesla-scanner, som bliver brugt til undersøgelse af mindre forsøgsdyr i forskningsøjemed, skriver fagbladet Ingeniøren. »Magneten i denne her scanner er altid 'tændt', så den er altid farlig - det er et vigtigt budskab at få ud,« udtaler Hartwig Siebner, ledende overlæge ved MR-afdelingen på Hvidovre Hospital til Ingeniøren. Flyttemanden er angiveligt af egen drift gået i gang med flyttearbejdet, hvor han så er kommet for tæt på det meget kraftige magnetfelt, der strækker sig 1–1,5 meter ud fra scanneren. Hverken flyttemand eller MRscanner kom til skade, da den 65 kg. tunge palleløfter røg gennem luften. Det var dog sin sag at få palleløfteren pillet af MR-scanneren igen. Planlægningen tog flere uger med hjælp fra et special-flyttefirma. Afmonteringen af palleløfteren foregik ved at skubbe et plastikstykke ind mellem MR-scanneren og palleløfteren. Plastikstykket blev derefter pustet op, så palleløfteren blev skubbet væk fra MRscanneren. Samtidig blev der trukket i palleløfteren via et spil og fastgjorte wirer.

Sensor kan screene for virus i luften

R

oskildesyge og andre smitsomme, luftbårne vira kan opsnappes, før de begynder at sprede sig; en nyudviklet svensk sensor opsnapper ved hjælp af antistoffer de eventuelle vira, der kan være i luften på eksempelvis et hospital, en daginstitution eller et plejehjem. På den måde kan personalet gribe ind i tide og få stoppet eller begrænset smitten. Den nye strategi er særlig hensigtsmæssig, fordi symptomerne først viser sig i mennesker i op til et par dage efter smitten. Sensoren, der fanger og fastholder viruspartikler i luften, mens andre partikler bliver frasorteret, kan registrere vira helt ned til få nanogram. Resultatet foreligger efter få minutter. Også i Danmark bliver flere og flere syge af den meget smitsomme roskildesyge, der giver akut maveinfektion, diarré og opkast.

Kilde: Ingeniøren

Bioanalytikere vil lære om børn og blodprøver

O

ver dobbelt så mange, som der er plads til, havde tilmeldt sig dbio’s temadag om blodprøvetagning på børn. Kurset, der blev afholdt i Odense den 28. marts, havde en begrænsning på 30 pladser, mens 66 bioanalytikere åbenbart syntes, at det var relevant at lære om, hvordan de tackler børns angst ved at blive stukket. Undervisere på temadagen var henholdsvis en ergoterapeut, der også er forfatter, foredragsholder og filmproducent, samt sygehuspædagogen – også kendt som hospitalsklovn – fra H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital. En tilsvarende temadag er annonceret den 7. november i Hillerød. Den kemisk-biokemiske udviklingsgruppe i dbio, der tilrettelagde dagen, overvejer nu at arrangere endnu en temadag et andet sted i landet i vinteren eller foråret 2012.

Vi beklager

Det er Klinisk Biokemisk Nord, Sygehus Vendsyssel, der er specialister i misbrugsanalyser. Ved en fejl kom vi i indholdsfortegnelsen til blad nr. 3 til at skrive, at det var KBA på Aalborg Nord.

Skoldkopper og kemoterapi giver børn helvedesild

N

æsten en tredjedel af de børn, der har haft skoldkopper, og som får kemoterapi for akut lymfatisk leukæmi, ALL, rammes af helvedesild. Lidelsen, der også kaldes herpes zoster, er ellers yderst sjælden hos raske børn, men kan udvikle sig meget alvorligt hos børn i kemoterapi. Det viser en undersøgelse på Århus Universitetshospital Skejby og Aalborg Sygehus, der omfatter samtlige børn med ALL over en 15-årig periode. Her registrerede man i alt 90 tilfælde af herpes zoster hos 63 børn. Ingen af udbruddene havde dødelig udgang, men medførte ekstra indlæggelsesdage med intravenøs behandling, ikke-planlagt afbrydelse af kemoterapien og i enkelte tilfælde langvarige nervesmerter.

Kilde: Århus Universitetshospital

Danske Bioanalytikere 04//11

7

Arbejdsgiverne fik kamp til stregen

Godt 1000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartellet var den 11. marts samlet i København for at få præsenteret overenskomstresultatet.

Af Jytte Kristensen // redaktør Lotte Kamph // foto

I 2008 var det tilsvarende stormøde præget af eufori over det ekstraordinært gode resultat og afslutningen på den lange konflikt. Stemningen i år var kendetegnet ved realisme set i lyset af de igangværende besparelser og fyringer på sygehusene og finanskrisen. Regionsformand Birgitte Scharff mente dog, at arbejdsgiverne havde haft for let spil: ”Jeg skal nok stemme ja til resultatet, men jeg håber ikke, at vi nogensinde igen, vil lægge os fladt ned og lade kamphundene bide os i struben”, sagde hun. Grete Christensen replicerede: ”Jeg synes ikke vi har været svage, vi har været der, hvor medlemmerne er, og vi har afværget rigtigt mange krav fra arbejdsgivernes side.”

”Vi anbefaler ikke resultatet, fordi vi har sprængt rammen. Det er ikke skelsættende, og det går ikke over i historien, men det er det bedst opnåelige, og jeg står hundrede procent inde for det. Vi har fået de lønkroner ud af arbejdsgiverne, som vi overhovedet kunne. Der bliver ingen lønstigninger i 2011, der betaler vi vores gæld, men i 2012 får vi næsten 3 procent. Vi ville ikke trække specielle grupper ud, men har i stedet givet generelle lønforbedringer”. Sundhedskartellets formand Grete Christensen understregede i sin gennemgang af OK11 resultatet, at de har givet arbejdsgiverne kamp til stregen. ”Resultatet skal vurderes ud fra den økonomiske situation. Vi startede i minus på grund af reguleringsordningen, og vi har brugt mange kræfter på at undgå skrappe krav fra arbejdsgiverne. Men medlemmerne har realistiske forventninger. De ved det godt. De forventer ikke, at vi kan aflyse finanskrisen, finde en guldmine eller støve et nyt oliefelt op i Nordsøen. De forventer, at vi giver arbejdsgiverne kamp til stregen, og det har vi gjort”. Også Sundhedskartellets andre formænd understregede, at de af arbejdsgivernes krav, som de havde afværget - bl.a. kravet om at arbejdstiden forhøjes ud over sædvanlig fuldtid - skulle regnes med i det samlede resultat.

ja eller nej? Resultatet af urafstemningen offentliggøres den 29. marts. Det vil sige umiddelbart før dette blad udkommer 31. marts.

8

Danske Bioanalytikere 04//11

Formændene for organisationerne i Sundhedskartellet svarede på spørgsmål fra salen. Hanne Præst, bioanalytiker og tillidsrepræsentant spurgte panelet: ”Hvad vil der ske, hvis urafstemningen ender med et nej til OK-resultatet. Bliver vi så sat net i løn?” ”Ja”, lød svaret fra sundhedskartelformanden Grete Christensen: ”Hvis resultatet bliver et nej, er jeg sikker på, at det første vi bliver præsenteret for, er et krav om at gå ned i løn”. Med kun to år til næste overenskomstforhandling kom debatten naturligt til at pegede fremad: Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo spillede ud: ”Til OK13 skal vi jo diskutere, om vi vil endeligt af med reguleringsordningen”. Bert Asbild, bioanalytikernes formand greb udspillet: ”Reguleringsordningen vil betyde, at løngabet mellem offentligt og privatansatte øges. Derfor skal vi af med den.” (Reguleringsordningen skal sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den offentlige og private sektor. Årligt foretages en regulering med 80 pct. af forskellen mellem lønstigningen i de to sektorer. Reguleringsordningen kan udmønte både positivt og negativt red.)

Hvad synes du om Ok-resultatet? Klara Skødt Jørgensen, FTR, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre Hospital ”Resultatet er vel som forventet. Vi vidste jo godt, at der ikke var mange penge at hente. Jeg er ked af, at vi har været for defensive i forhold til at kræve faste regler for tilbageløbsmidlerne. (De penge, som organisationerne tidligere har fået afsat til forhandling af lokal løn red.) I Region Hovedstaden får vi den besked, når vi beder om tilbageløbsmidlerne, at vi skal spare, og at så skal der fyres nogle i stedet for. Jeg er dog glad for, at der i OK-resultatet er fokus på, at der SKAL være en årlig forhandling om lokal løn, selvom der ikke er afsat penge til forlodsfinansiering”.

Nadine Hammouda, TR, Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital ”Jeg synes, at vi skal fokusere på, at vi ikke har fået en 0-løsning, men trods alt får en lønfremgang i perioden. Og som Sundhedskartellets chefforhandler viste på plancherne, ligger resultatet på linje med tidligere års, når vi lige ser bort fra OK08, som jo gav et ekstraordinært godt resultat. Forhandlerne har gjort, hvad de kunne og været realistiske. Jeg er særligt glad for at seniorordningen er blevet varig, og at tillidsrepræsentanterne nu har krav på kompetenceudvikling og faglig ajourføring”.

Ramiz Kurt, TR, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital ”Generelt er det jo sparsomt, hvad vi har fået ud af overenskomstforhandlingerne denne gang. Jeg vil anbefale mine kolleger at stemme ja, set ud fra de stramme rammer, forhandlerne har måttet arbejde under, men personligt synes jeg ikke, resultatet er godt nok. Jeg er dog tilfreds med, at seniorordningen bliver permanent, og at kampen for ligeløn stadig er med i OKresultatet.” ( Overenskomstparterne skal indtil næste forhandlingsrunde drøfte initiativer, der kan bløde op på det kønsopdelte danske arbejdsmarked. Red.)

Michael Ravn Hansen, FTR, Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital ”Jeg har ikke besluttet endnu, om jeg stemmer ja eller nej, men hvis det bliver et nej, skal det ses som et oprør mod regeringens politik. Jeg kan selvfølgelig godt se, at vi heller ikke kommer videre ved at stemme nej, og set i lyset af de ultra stramme økonomiske rammer, er det da et relativt godt resultat. Så jeg vil anbefale mine kolleger et ja, men personligt, ja så ved jeg ikke…..”

Ok-konkurrence Regionernes område

Rekordstor tilmelding til elektronisk afstemning Fem bioanalytikere kan glæde sig til en tur på cafe ´og i biffen sammen med en ledsager de, selv vælger. De har nemlig vundet i den konkurrence, som Danske Bioanalytikere udskrev, for at få så mange som muligt til at tilmelde sig til at få materialet til OK-urafstemningen via en e-mail. For hver 500 der tilmeldte sig, udloddede foreningen et gavekort for to personer til en biograf- og cafétur. I alt 2551 medlemmer valgte den elektroniske løsning, hvilket svarer til 47,5 procent af alle stemmeberettigede på regionernes område. Det er en stigning på 37 procent i forhold til OK08, hvor 1869 medlemmer tilmeldte sig. Medlemmernes elektroniske valg har i øvrigt betydet, at

Statens område

På statens område er der er i alt 212 stemmeberettigede bioanalytikere og laboranter. Heraf er de 185, på forhånd tilmeldt til at modtage urafstemningsmaterialet elektronisk, da det er de medlemmer, som Danske Bioanalytikere har registreret en mailadresse på. De skulle kontakte dbio, hvis de ønskede materialet med posten. De resterende 27 fik sendt det med posten. På statens område er der udtrukket èn vinder af et gavekort for to til biograf- og cafétur.

Danske Bioanalytikere har sparet en pæn sum penge, som ellers skulle være brugt til tryk og porto. De fem heldige vindere er udtrukket tilfældigt. De er: - Ulla Frantsen, bioanalytiker, Hillerød Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling - Jytte Ernlund Malmberg, bioanalytiker, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus , Klinisk Mikrobiologisk Afdeling - Maria Louise Lyngsø, bioanalytiker, Århus Universi tetshospital, Skejby, Klinisk Genetisk Afdeling - Sandra Reinholt Nielsen, bioanalytiker, Rigshospitalet, Blodbanken - Jesper Pedersen, bioanalytikerstuderende, University College Sjælland.

Den heldige vinder er: - Jacqueline Martini Tybjerg, bioanalytiker, KU – Sund hedsvidenskabeligt Fakultet, Biomedicinsk Institut.

Danske Bioanalytikere 04//11

9

En anderledes arbejdsplads Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Når patienten er torturoffer I sit daglige arbejde på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre indgår Vibeke Hintze Holm i et team, der behandler patienter med følgeskader efter tortur. Arbejdet har ændret hendes verdenssyn

10

Danske Bioanalytikere 04//11

›› Ifølge Vibeke er tre ud af fire torturofre Af Anette Lahn Hansen // journalist Per Gudmann // foto

Når bioanalytiker Vibeke Hintze Holm sidder i et S-tog over for en person med anden etnisk baggrund, tager hun sig nogle gange i at sidde og betragte personen nøje. ”Jeg tænker på, om han eller hun er flygtning, og hvad vedkommende mon har været ude for. Om personen har været udsat for tortur, har set meget død eller måske mistet sine børn. Tankerne er en direkte følge af mit arbejde her på RCT. I den tid jeg har arbejdet her, har jeg fået et helt andet syn på den verden, der omgiver os. Jeg ser også tv-avis fra verdens brændpunkter på en anden måde. Jeg har fået medmenneskeligheden mere på dagsordenen,” forklarer hun. Siden 1. juni 2010 har Vibeke være ansat i Forskningsafdelingen på RCT. Afdelingen arbejder tæt sammen med Rehabiliteringsafdelingen. Ifølge RCT viser undersøgelser, at 65-73 pct. af flygtningene udviser tegn på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og at prognosen for helbredelse er bedst, hvis lidelsen behandles tidligt og effektivt. Potentielt vil 15-30 pct. udvikle en kronisk form for PTSD. Desuden peger undersøgelser på, at patienter med syndromet ofte har flere diagnoser sammen med PTSD, fx depression, angst, alkoholog stofafhængighed og personlighedsforstyrrelser.

Tanker på forhånd

Vibeke er 42 år. Hun er uddannet som bioanalytiker på KBA i Roskilde og har siden arbejdet 17 år på Frederiksberg Hospital, hvor hun var afdelingsbioanalytiker for ambulatoriet og mobiltjenesten og også har arbejdet med administrative opgaver og

Vibeke Hintze Holm skal også tage EEG´er som led i et kommende forskningsprojekt. Projektet skal vise, om tortur bevirker overbelastning af hjernen, som medfører hjerneskade. Her er det fagbladets journalist, der agerer forsøgsperson.

på RCT mænd. Hun forklarer, at mange mænd undlader at søge behandling i al

håndtering af kliniske projekter. Unfor lang tid, fordi de føler, at deres ære dervejs har hun taget en diplomudog stolthed er krænket så dybt af tortudannelse i ledelse, og inden hun kom ren, at det er pinligt at fortælle om. til RCT, var hun et par år tilbage i Roskilde som afdelingsbioanalytiker. At arbejdet på Rehabiliterings- og RCT kunne være krævende på det psykoForskningscentret logiske plan, var Vibeke allerede klar for Torturofre over, inden hun søgte stillingen. RCT’s vision er en verden uden tor”Jeg tænkte grundigt over det og læste tur og andre former for organiseret om, hvordan tortur påvirker folk. Tortur vold. er ondt, grusomt og nedbrydende for de RCT har eksisteret siden 1982 og har siden spillet en førende rolle i personer, det går ud over, og jeg ville kampen mod tortur og organiseret være sikker på, at jeg kunne rumme det, vold. RCT har udviklet sig fra hovedfor det skal man kunne for at kunne arsageligt at rehabilitere torturofre til bejde med patienterne. Jeg søgte stillinogså at indgå i et globalt netværk af gen, fordi det var en mulighed for at armenneskerettighedsorganisationer, bejde for patientgruppen og vel også i der arbejder med at forebygge tordet stilfærdige håb, at jeg kunne være tur og organiseret vold. med til at gøre en forskel,” forklarer hun. Sundhedsstyrelsen har tildelt RCT ”Jeg er i det hele taget blevet meget en særlig status som ét af tre natiomere bevidst om, at det ikke kun er i udnale centre i Danmark med speciale landet, problemerne ligger. Vi har også i behandling af særligt traumatiseasylansøgere, som kunne trænge til rede flygtninge. RCT modtager flygtninge, som hjælp, men man skal have opnået asyl i har permanent ophold i Danmark, Danmark, før RCT kan hjælpe,” siger hun som har været udsat for tortur og og fortæller, at Dina Yafasovas ” Dagbog andre former for organiseret vold elfra Sandholm” har gjort indtryk på hende. ler traumatiske hændelser i form af ”Den var simpelthen chokerende læsoplevelser under krig, borgerkrig elning,” siger hun med et fast blik. ler politisk forfølgelse, der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale Et helt anderledes miljø problemer. Skiftet til RCT har været et skift fra den Tilbuddet på RCT er målrettet til kendte sygehuskultur til et helt andet artorturoverlevere med en sårbarhed, bejdsmiljø. Fra hvide kitler til privat tøj. som nødvendiggør en særlig, indiviFra sygehuset til 4. sal i Borgergade midt dualiseret, terapeutisk indsats for at undgå yderligere traumatisering. i København – kun et par minutter fra Behandlingstilbuddet kan inddrage Kongens Have og Kgs. Nytorv. fysioterapi, socialrådgivning, lægeUde i kontorgangen hænger utallige lig behandling og psykoterapi. plaketter og hædersbevisninger, som Ud over individuel rehabilitering RCT’s grundlægger, Inge Genefke, har arbejder RCT også med rehabilitemodtaget, og fra sit kombinerede kontor ring af familier, rehabilitering i grupog blodtagningsrum har Vibeke udsigt per og en smerteskole. til trætoppene på Landgreven, og hun kan også høre lyden af byens pulserende Danske Bioanalytikere 04//11

11

›

Fakta om tortur Ifølge "FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf" er der tale om tortur, når følgende fire punkter er opfyldt: • Tortur er en bevidst handling • Når en person påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk • Når man søger at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe • Når en offentlig myndighed udfører, opfordrer eller giver samtykke til tortur. Kilde RCT

liv. Lige nu speeder en motorcykel op og suser af sted. ”Det hele er meget anderledes her. Både rammerne og arbejdet. Fagligt har jeg været godt klædt på til stillingen som bioanalytiker og forskningsassistent, fordi jeg er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Forskellen er bare, at hvor bioanalytiker-fagligheden på sygehuset var centrum for arbejdet i hele afdelingen, så er den lidt i periferien her. Jeg er den eneste bioanalytiker på en arbejdsplads, hvor kollegaerne har vidt forskellig baggrund, men overvejende er sundhedspersonale og akademikere, f.eks. antropologer og psykologer. Det er også nyt, at der ikke er en dagsproduktion, men mange projekter, som kræver tid til fordybelse,” forklarer hun. Hun understreger, at fordybelsen ikke betyder, at der ikke er rigeligt at lave. Det er der, men det er bare på en anden måde. Vibekes arbejdsopgaver i øjeblikket er blodprøvetagning på patienterne, databehandling i forbindelse med forskningsprojekter og indkøb og forberedelse af arbejdsopgaverne til et nyt forskningsprojekt. I det skal der indgå både EEG-undersøgelse og oprettes en biobank, og Vibeke står for metodeudvikling, kvalitetssikring, dokumentation og for at udarbejde instrukser. Når patienterne får taget prøver, som led i den lægelige udredning på RCT, kører prøverne på patientens CPR-nummer, men skal svarene anvendes til forskning, skal de anonymiseres, og derfor har hun sat systemet hos RCT op, så de udelukkende kommer til at indgå i forskningen med et anonymt lab-nummer.

Risiko for flashbacks

I Vibekes kombinerede kontor og blodtagningsrum står en briks, en almindelig spisestuestol med armlæn og en lidt 12

Danske Bioanalytikere 04//11

højhalset, sort kontorstol. Vibekes erfaring er, at patienterne helst vil have taget blodprøver siddende i den almindelige stol. ”I nogle lande er der sundhedspersonale impliceret i tortur, så jeg har mit normale tøj på. Jeg har heller ikke handsker på, og jeg prøver at pejle mig ind på patienten, inden jeg skal tage prøven. Jeg har fået at vide, at vores patienter kan få pludselige flashbacks af hvad som helst. Det kan være lyden af en hæl i gulvet eller en kanyle, der åbnes, eller synet af en kanyle, blod eller plaster. Det kan også være fornemmelsen af en staseslange, der strammer.” Heldigvis har hun mulighed for at kigge i patientjournalen på de planlagte patienter og se, om der er noget særligt, hun skal være opmærksom på med den næste patient. Hvis der er en tolk med, eller hvis patienten kan dansk eller engelsk, kan hun småsnakke lidt med patienten som afledning, men hvis patienten er alene og ikke taler dansk, må Vibeke gå særligt forsigtigt frem. ”Der findes ingen færdige løsninger på, hvordan jeg skal gribe det an. Jeg må føle mig frem i hvert enkelt tilfælde og prøve at skabe en god kontakt. Som bioanalytiker skal man selvfølgelig altid respektere patientens grænse, men på sygehuset ville jeg nok mildt opfordre en ”lidt tvivlende patient” til at få prøven overstået for sin egen skyld. Her har jeg alle antennerne ude, for der kan være patienter, der ikke kan magte en blodprøve, og jeg vil hellere lade en patient gå og så måske komme tilbage på et senere tidspunkt i behandlingen. Alfa og omega på RCT er at opbygge patienternes tillid til os, ellers kan vi ikke behandle dem.”

Brug for somatisk udredning

Patienter med Post Traumatisk Stress

Disorder (PTSD) oven på tortur eller organiseret vold har ofte uforklarlige smerter, f.eks led- og muskelsmerter, hjertebanken, træthed, koncentrationsog søvnproblemer, angst og depression. Derfor er de blodprøver, lægerne på RCT selv rekvirerer, analyser, som skal opdage somatiske sygdomme. ”Typisk vil lægerne gerne udelukke, at der f.eks. er tale om hjerte-kar-lidelser, D-vitaminmangel eller stofskiftesygdomme. Mange patienter isolerer sig derhjemme, fordi de psykisk eller fysisk ikke tør gå ud – eller ikke magter det. Manglende fysisk aktivitet, samtidig med at patienterne får for lidt eller for dårlig søvn og mad, betyder, at det er svært at skelne symptomer på almindelige somatiske sygdomme og symptomerne på PTSD,” forklarer Vibeke. Siden hun begyndte på RCT, har hun løbende læst sig til viden om både torturofre og PTSD, og hun har også lært meget af sine kolleger. ”I mange tilfælde er patienterne kommet hertil som flygtninge og har udadtil været velfungerende i mange år, men pludselig kommer der en voldsom reaktion – nogle gange uden ydre årsag, andre gange trigget af et nyt traume. Det kan fx være et dødsfald hos familien i hjemlandet, hvor de ikke kan komme hjem til begravelsen.” Ifølge Vibeke er tre ud af fire torturofre på RCT mænd. Hun forklarer, at mange mænd undlader at søge behandling i al for lang tid, fordi de føler, at deres ære og stolthed er krænket så dybt af torturen, at det er pinligt at fortælle om. Det samme gør sig gældende for både kvinder og mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det er tabu for dem. ”Patienterne betror sig aldrig til mig, men jeg hører selvfølgelig om den smerte og ydmygelse, som vores patienter har været udsat for, og læser om det i journalerne. Det rammer mig dybt og har ændret mit syn på både de flygtninge, jeg møder, og verden omkring mig,” understreger Vibeke. ”Jeg har også læst og tænkt meget over torturbødlernes rolle. Selvfølgelig er der sadister imellem, men oftest er bødlerne folk, som selv er bange for et regime, og som ganske langsomt bliver trukket ind i at udføre torturen, måske under trusler mod dem selv eller familien. Det er frygteligt at tænke på, at det

››

RCT ligger midt i København på 4. sal i Borgergade. Vibeke er her i kontorgangen, hvor de plaketter og hædersbevisninger hænger, som RCT´s grundlægger, Inge Genefke, har modtaget siden 1982, hvor hun stiftede RCT.

I nogle lande er der sundhedspersonale impliceret i tortur, så jeg har mit normale tøj på. Jeg har heller ikke handsker på, og jeg prøver at pejle mig ind på patienten, inden jeg skal tage prøven. Jeg har fået at vide, at vores patienter kan få pludselige flashbacks af hvad som helst”

også kan være sundhedspersonale, f.eks. læger,” siger hun og ryster på hovedet.

Undgår ambulatoriet

Ud over de planlagte blodprøver tager Vibeke også blodprøver på nogle af de patienter, der er i behandling i RCT og samtidig følger et ambulant forløb hos f.eks. en speciallæge. ”Det kan være et helt uoverstigeligt problem for vores patienter at sidde i et stort venteværelse sammen med mange andre mennesker, så når det er muligt, tager jeg prøverne her i stedet. RCT har et ydernummer, præcis ligesom praktiserende læger, ” forklarer Vibeke. Alle prøver sendes til KPLL, og Vibeke holder så øje med, at svarene går ind.

Styr på teknikken

Hvor blodprøver er kendt land for Vibeke, er EEG’er ganske nyt, så derfor har hun fået oplæring, og nu har hun kørt apparaturet ind med sine kolleger som forsøgspersoner. Udstyret, en BrainAmp, er bestemt af den seniorforsker, professor, dr.med. Bengt Sjölund, der står for projektet. ”Netop når der er tale om torturofre, vil der være patienter, der har været udsat for enten elektrisk tortur eller slag med ledninger og kabler f.eks under fødderne. EEG-apparaturet er jo også fyldt med elektroder og kan derfor være

skræmmende i sig selv, også for patienter uden torturbaggrund. Samtidig kommer en undersøgelse til at vare en time til halvanden, hvor jeg er meget tæt på patienten. For nogle patienter kan det også være grænseoverskridende at have en anden person så tæt på i længere tid, så det er et must med fleksibilitet i undersøgelsen.” Derfor er en del af udstyret placeret på et infusionsstativ med en lille hylde, så patienten har mulighed for at gå lidt ud på gangen med stativet, hvis han eller hun trænger til en pause, fx når Vibeke har sat elektroderne på hætten, og inden selve målingerne begynder. ”I det hele taget skal jeg være forberedt på, at der kan komme en reaktion fra patienterne, selvom de har sagt ja til at medvirke i forskningsprojektet,” forklarer hun. Projektet går ud på at tage EEG og blodprøver, når patienterne begynder deres rehabiliteringsforløb på RCT, og igen, når behandlingen er slut – efter ca. et år. Blodprøverne er alt fra almindelige markører som kortisol og noradrenalin til mere specifikke cytokiner. For at kunne behandle og opbevare blodprøverne korrekt skal hun i nærmeste fremtid indkøbe både minus 80 °Cfrysere og kølecentrifuge. I øjeblikket lægger seniorforskeren sidst hånd på forsøgsprotokollen, inden den skal indsendes til Videnskabsetisk Komité.

”Tesen for projektet er, at tortur medfører en overbelastning af hjernen, som medfører en hjerneskade, og vi vil gerne vide, hvor i hjernen der er ændret noget. Derfor vil vi gerne monitorere patienterne med EEG både før rehabiliteringen og igen. Samtidig vil vi tage blodprøver og se, om de ændrer sig. Det bliver meget spændende at være en del af, og jeg håber, at resultaterne kan give mere viden om tortur og effekten af rehabilitering,” understreger Vibeke. 

Fakta Formålet med RCT er at • Forebygge tortur gennem oplysning, dokumentation eller undervisning • Forske i nye behandlingsmetoder og andre torturrelaterede emner • Udvikle diagnostik og behandling af torturoverlevere via systematiske undersøgelser af torturofre • Behandle og rehabilitere torturoverlevere • Undervise fagfolk i behandlingsmetoder og følgerne af tortur og informere og bidrage til den globale indsats for at afskaffe tortur. Kilde RCT

Danske Bioanalytikere 04//11

13

Her2: Biologisk sladrehank tager kampen op mod metastatisk brystkræft

Nye undersøgelser viser, at en blodprøvetest målrettet brystkræftramte kvinder både kan angive, om patienten responderer på den modtagne behandling, og om kræften er på vej tilbage.

Opdagelsen af Her2 Af overlæge, ph.d. // Sven Tyge Langkjer Onkologisk afd., Århus Sygehus

Behandlingen af brystkræft er blevet tiltagende kompleks, i takt med at man igennem årene har opnået større viden. Ud over at brystkræften kan være påvirkelig af hormoner, ved man nu, at også vækstfaktorer spiller en rolle. Allerede i 1960 opdagede den amerikanske biokemiker, Stanley Cohen, Epidermal Growth Factor (EGF). Når Cohen injicerede ekstrakt fra musespytkirtler i nyfødte mus, så han, at musens udvikling accelererede. De åbnede øjnene hurtigere, fik hurtigere tænder osv. Cohen forklarede det med, at der i spyt-ekstraktet var en vækstfaktor, som han kaldte Epidermal Growth Factor (EGF). Han så, at væksten af epithelceller i hud og cornea blev stimuleret. Dette gav ham i øvrigt Nobel-prisen i 1986. Man fandt, at vækst-faktorer ikke stimulerer alle celler i kroppen, kun de celler, som har receptor for vækstfaktoren. I 1983 finder Michael Waterfield, leder af Imperial Cancer Research Fond i London, det protein, som fungerer som EGFreceptor. En medarbejder, Axel Ullrich, en tysk biolog, kunne herefter isolere genet. Waterfield, Ullrich og en protein-ekspert, Joseph Schlesinger, kunne nu i 1984 påvise, at vækstfaktorer ofte spiller en hovedrolle i udviklingen af kræft. Man fandt, at der var en hel familie af humane epidermale vækstfaktor-receptorer, også kendt som ErbB-familien af tyrosin kinase-receptorer. Ullrich, som var en mester i kloningsteknikker, kunne bestemme proteinerne, for hvilket genet kodede. Genet er kendt som Her2/neu-genet eller Erb2. Herefter kom en ny spiller på banen, nemlig Dennis Slamon fra UCLA, en medicinsk onkolog og doktor i cellebiologi. Han havde en samling af friske vævsprøver fra forskellige tumorer. Der blev indledt et samarbejde, hvor Slamon kunne konstatere, at Ullrichs Her2/neu matchede med DNA-ekstrakt fra visse bryst- og ovariecancere. Ullrich og Slamon fandt, at onkogenet ikke var muteret, men at cellerne, som havde genet, producerede det korresponderende protein i rigtig store mængder, det fænomen, der kaldes overekspression. Yderligere forskning viste, at pro14

Danske Bioanalytikere 04//11

teinet fandtes på celleoverfladen som en receptor. Man fandt receptoren på celler fra en række tumortyper, men også i ganske små mængder på raske celler. De maligne celler havde blot langt flere receptorer. Fx i nogle brystcancere er antallet af receptorer pr. celler et par mio., mens antallet på de normale celler varierer mellem 50.000 og 100.000. Man fandt sammen med William McGuire, en navnkundig forsker fra San Antonio, ved test af en række patient-tumorprøver med tilhørende sygehistorier, at såfremt tumorvævet udtrykte Her2-overekspression, så gik det patienten dårligt. Patienten havde således højere risiko for recidiv, metastaserne voksede hurtigere, og patienten havde kortere restlevetid (Slamon 1987). Ullrich fik nu kollegerne ved den immunologiske afdeling ved firmaet Genentech til at lave et monoklonealt antistof mod Her2/neu- antigenet. Når dette antistof blev tilsat vævskulturer af celler med overekspression af Her2/neu, holdt cellerne op med at gro og dele sig. Hermed var et nyt antistof født. Det humaniserede monoklonale antistof blev, vha. forskere fra Cambridge, sat i produktion som det, vi i dag kender som Herceptin eller Trastuzumab.

Prognostiske og prædiktive markører

En prognostisk markør kan identificere patienter med en specifik risiko for recidiv eller død. En forudsigelse af sygdommens natur-forløb, hvis patienten er ubehandlet. Man kan med en prognostisk markør skelne mellem grupper af patienter med forskellige risici for recidiv og dermed udvælge patienter til behandling eller ikke-behandling – uden at sige noget om, hvilken slags behandling der skal gives. Med en prædiktiv markør kan man forudsige, om en patient med en given markør har gavn af en bestemt behandling. Flere af de markører, der bruges i klinikken i dag, er en blanding af prognostiske og prædiktive markører. Ved brystkræft er lymfeknudestatus i aksillen den vigtigste prognostiske faktor. Ved den primære brystoperation foretages også en vurdering af spredningen til aksillymfeknuderne. Tumorstørrelsen betyder noget, alder, østrogenreceptorstatus og endelig Her2-status spiller som ovenfor anført en stor rolle for den videre prognose. I 20-30 % af brystkræfttilfældene ses overekspression af human epidermal vækstfaktor-2 (Her2-positive), sædvanligvis betinget af amplifikation af genet, som koder for dannelsen af proteinet. Om tumorcellerne er Her2-positive eller ej, undersøges verden over, standardiseret med en blanding af immunhistokemi (IHC) og fluorescens in situ-hybridisering (FISH). Viser tumorcellerne overekspression/amplifikation af protein og/eller gen,

Faglig

Måling af Her2 Af overlæge // Ivan Brandslund Laboratoriecentret på Sygehus Lillebælt, Vejle

Studier har vist, at hvis patienten udvikler et recidiv, kan det ofte påvises, at koncentrationen i serum af Her2 begynder at stige. Det sker undertiden, inden patienten har symptomer på recidiv, og inden det kan påvises ved en rutinescanning. Hvis høje koncentrationer af serum-Her2 under recidiv behandlingen falder, stemmer det overens med, at der også er god effekt af behandlingen.

regnes det normalt for at være en prognostisk markør for recidiv og død. Her2 har også betydning som prædiktiv markør. Her2 positivitet prædikerer, at adjuverende behandling med antistoffet Trastuzumab, som jo er rettet mod receptoren, reducerer risikoen for recidiv med ca. 50 % og reducerer risikoen for død med ca. 30 %. Blandt visse klinikere har der været et ønske om et redskab (en blodprøvemarkør) til effektivt at kunne påvise evt. tilbagefald af brystkræften tidligt og til hurtigere og bedre at kunne evaluere effekten af behandlingen. Netop her kunne en måling af Her2-koncentrationen i serum måske være klinikeren en hjælp. Studier har vist, at hvis patienten udvikler et recidiv, kan man ofte påvise, at koncentrationen i serum af Her2 begynder at stige. Det sker undertiden, inden patienten har symptomer på recidiv, og inden man kan påvise dette ved en rutinescanning. Hvis høje koncentrationer af serum Her2 under recidivbehandlingen falder, stemmer det overens med, at der også er god effekt af behandlingen. 

Proteinet Her2 kan måles både i væv og i blod. Ingen af blodets celler indeholder dog Her2-receptoren, men den ekstra cellulære del af receptoren ECD (Extra cellular domain) findes i en shedded form i plasma og serum. Vi har fundet fin overensstemmelse mellem koncentrationen af Her2 i cancervæv, målt med Elisa og immunkemilluminiscensteknik over for immunhistokemi, dog således at koncentrationsmålingen afspejler en stigende koncentration i forhold til, hvad der patologisk-anatomisk betegnes som IHC 0, 1, 2 og 3+. Normalt betragtes cancervæv som værende meget inhomogent med ujævn fordeling af kræftceller i det i øvrigt normale væv, hvorfor vi har udført ægte dobbeltbestemmelser med udtagning af væv flere steder i canceren for at undersøge dette. Ved de volumina, der udtages, hyppigst minimum 1 x 1 x 1 mm, ses denne inhomogenitet ikke at spille nogen rolle pga. de logaritmiske stigninger, der findes af Her2-receptoren, ved cancer. Det kunne se ud, som om vævskvantiteringen er mere følsom for øgede Her2-koncentrationer end immunhistokemi og fluorescens insituhybridisering, der fastslår, om der er genamplifikation, dvs. mere end 2 kopier af genet pr. celle, hvorfor undersøgelser er i gang med henblik på at følge ca. 450 patienter, hvor samtlige undersøgelser er lavet på alle disse. Der er ca. 50 patienter, som her viser øgede koncentrationer af Her2 i vævet, men uden at de klassificeres som amplifikationspositive med IHC og FISH.

Målinger af Her2 i serum

For patologiske-anatomiske analyser gælder jo, at når canceren er fjernet, kan man ikke udføre flere analyser i efterforløbet på patienten, og det er derfor vigtigt at have metoder, der er lette og hurtigere udført direkte på blod for at kunne følge effekten af behandlingen. De traditionelle årsager til at bruge klinisk biokemiske analyser oversat til brugen i brystkræft er jo egentlig: 1. At kunne screene for tilstedeværelse af brystkræft 2. At monitorere effekten af kirurgi 3. At forudsige effekten af en given behandling og dermed kunne vælge den rette behandling 4. At justere behandlingsdosen eller varigheden i relation til serumværdier eller indikatorer i blodet generelt 5. At detektere effekten af denne behandling 6. At detektere bivirkninger af behandlingen. For serum Her2 har det vist sig, at der ikke er nogen værdi i screening for cancer mammae, da antallet af positive patienDanske Bioanalytikere 04//11

15

>

Faglig

FISH farvning af normale celler. Kromosom 17 fremstår som grønne pletter.

FISH farvning af patogent væv, viser kromosom 17 samt adskillige røde områder svarende til amplifikationer af Her2 genet.

ter med øgede koncentrationer ud over det normale ved diagnosetidspunktet er få procent. Selv patienter, som er amplifikationspositive med IHC og FISH, hvilket gælder ca. 25 % af patienterne, har sjældent forhøjede serumværdier i blodet på diagnose- og operationstidspunktet. Serum Her2 duer derfor heller ikke til at monitorere effekten af primær kirurgi eller detektere effekten af behandling ved den indsatte 1.- gangs-behandling eller i relation til kirurgien. Behandlingen med Herceptin hviler således fortsat i det nydiagnosticerede forløbsammenhæng direkte på analysen for Her2-patoanatomisk.

form af metastaser, mens 29 af 69 vævsnegative, men serumpositive, havde tilbagefald (se tabel). Disse forskelle er højsignifikante. Omsat til prædiktive værdier er den positive prædiktive værdi i vævsnegative patienter af en serum Her2 over 15 μg /l 42 %. Øges cut off’en til 25 μg/l, er den prædiktive positive værdi 100 %. Tilsvarende i vævspositive patienter er den prædiktive positive værdi af resultater over 15 μg/l 71 %, mens en ændring af cut off’en til 32 μg/l giver en prædiktiv positiv værdi på 100 %. På basis af disse undersøgelser har vi foreslået en algoritme som vist i figuren nederst. De patienter, der havde øget serum Her2 og igangsatte en behandling, viste uden undtagelse kraftige fald ned mod normalområdet ved klinisk effekt af behandlingen.

Detektion af recidiv efter primær behandling

Vi har fulgt 862 patienter gennem op til 5 år efter primærbehandling med serum Her2-målinger ved de rutinemæssige fastlagte kliniske kontrolbesøg. Ud af de 862 udviklede 149 positiv serum Her2 (>15 μg/l), heraf var de 35 fra vævspostitive patienter, 69 fra vævsnegative patienter, og 45 havde ukendt vævsstatus, idet de var opereret, før fastlæggelse af Her2vævsstatus var rutine (se tabel side 17). Af patienter med øget serum Her2 var de 25 af de 35 fra vævspositive patienter reelt med recidiv eller med tilbagefald i Proposal for Serum Her2 test algorithm

16

Danske Bioanalytikere 04//11

Monitorering af den enkelte patients værdi

Nogle af patienterne viste ikke værdier over normalområdet, men viste signifikant stigning i relation til deres egne udgangsværdier. Det er vigtigt at vide, at den biologiske og analytiske variation på serum Her2 under ca. 20 μg/l er ca. 7,5 %, hvorfor en ændring fra måling til måling skal overstige 2,77 x

Faglig ”Når canceren er fjernet, kan man ikke udføre flere analyser i efterforløbet på patienten, og derfor er det vigtigt at have metoder, der er lette og hurtigt udført direkte på blod for at kunne følge effekten af behandlingen.”

Tissue Tissue Unknown Total

positive

negative

tissue status

Positive serum Her2

35

69

45

149

Negative serum Her2

171

368

174

713



206 437 219

7,5 %, dvs. ca. 22 % for at der er statistisk signifikant forskel på 95 %-niveau, så vi ikke kun detekterer støj på målingen. Der foreligger ikke umiddelbart undersøgelser, der har opgjort værdien af at måle en individuel stigning i forhold til en værdi over referenceintervallet.

Monitorering af effekt af behandling

Flere forfattere har vist, at patienter, som opnår mere end 20 % fald i deres serum Her2 i forhold til eget udgangspunkt, har en signifikant længere overlevelse end patienter med uændrede værdier eller et lille fald.

Monitorering af patienter under Herceptin-behandling

Ca. 50 patienter er under Herceptin-behandling blevet fulgt i op til 5 år med systematiske målinger af serum Her2. Hovedkonklusionen på disse er, som også andre forfattere har påvist, at klinisk effekt er tæt forbundet med et fald i serumværdien, og generelt kan man konkludere, at opnår man ikke et fald i serumværdien ned i referenceintervallet, er overlevelsen ringe. Patienter, der ikke får noget fald, eller endog stiger under behandlingen, har dårlig prognose mht. overlevelse.

862

handling

Et fald i serum Her2 varsler en god respons på den givne Herceptin-behandling i kombination med øvrigt givne stoffer og kan derfor tages som udtryk for en effekt af behandlingen. Et manglende fald eller en stigende værdi bør derimod straks føre til overvejelser om behandlingsresistens over for Herceptin, og andre stoffer, fx Lapatinib, bør overvejes taget i anvendelse. Kasuistisk har vi set flere responser på Lapatinib, som ikke fandtes over for Herceptin, men dette kræver validering i form af en kontrolleret undersøgelse.

Konklusion

Serum Her2 synes at være af værdi såvel i detektion af recidiv med en leadtime i forhold til standard image-teknologier på i gennemsnit 6 måneder (men op til 12 måneder). Desuden til monitorering af effekt af behandling med Herceptin i kombination med anden kemoterapi. Og sidst, men ikke mindst, som indikator for, hvorvidt patienten har behandlingsresistens over for Herceptin 

Artiklerne er tidligere publiceret i Siemens Healthcare Diagnostics blad NextLevel

Mulig værdi af serum Her2 under Herceptin-be-

Referencer: 1 Clin Chem Lab Med 2009;47(9):1117-1123.

Serum HER-2 concentrations for



monitoring women with breast



cancer in a routine oncology set



ting



Patricia Diana Sørensen1*, Erike



Hugger Jakobsen2, Sven Tyge



Langkjer2, Susanne Bokmand3,



Birthe Østergaard4, Dorte



Aalund Olsen1, Jonna Skov Mad-



sen1 and Ivan Brandslund1



1 Department of Clinical Bioche-

ast cancer increase before immuno-

normal breast tissue from breast



mistry, Lillebaelt Hospital, Vejle

histochemical and flourescence in

cancer patients are expressed by the

Denmark, 2 Department of Oncolo-

situ hybridization analysis turn po-

same profile as in the malignant tis-

gy, Lillebaelt Hospital, Vejle Den-

sitive.

sue.

mark, 3 The Mamma Center, Lilleba-

Olsen DA, Østergaard B, Bokmand S,

Olsen DA, Østergaard B, Bokmand S,

elt Hospital, Vejle Denmark, 4 De-

Wamberg PA, Jakobsen EH, Brands-

Wamberg PA, Jakobsen EH, Jakobsen

partment of Clinical Pathology, Lille-

lund I. Department of Clinical Bio-

A, Brandslund I. Department of Cli-

baelt Hospital, Vejle Denmark.

chemistry, Vejle County Hospital,

nical Biochemistry, Vejle County Ho-

* [email protected]

Vejle, Denmark. [email protected]

spital, Vejle, Denmark.Dorte.Aalun.

onsydanmark.dk

leamt.dk

[email protected]

2 Clin Chem Lab Med.

3 Clin Chem Lab Med.

2007;45(2):177-82

2009;47(8):977-84

HER-2 protein concentrations in bre-

HER1-4 protein concentrations in

Danske Bioanalytikere 04/11

17

Velkommen I alfabetisk rækkefølge: Alkan Turan, Amal Ibrahim Rifai, Anbreen Hayat, Anne Julie Heiden Nielsen, Asker Marquard Thomasen, Bolette Katja Bangsbo Sørensen, Camilla Kønemann, Camilla Baungård Hansen, Camilla Hindborg Kristensen, Camilla Schouv Olsen, Celestina Amoateng, Charlotte Feldmose Antonsen, Christian Jan Andreas Vilenius, Christina Grønhøj, Dua Khalaf Edan, Faton Memisi, Hanan Nadhem Youssef, Heidi Ugleholdt, Iben Alleslev Wagner, Ikhlas Samsam, Josef Bjørn Aronsø, Julian Vitcetz-Kondas, Katrine Kragekjær, Linda Bech, Linda Wergeland Schneider, Line Brandt Kronborg, Masar Al Mafarji, Melek Gül, Merete Overgaard, Mette Koefoed, Michael Antony Wilson, Muhammad Zeshan Afzal, Musarat Zahoor Ahmed, Nada Awad, Rahime Celik, Nahid Shahhosseine-Poorjeddie, Robert Youssef, Sabine Zavala Hoielt, Safeer Hussain, Sanam Choughti, Sanne Krusaa Møller, Shahid Riaz Ahmad, Siham Berrhili, Sofie Lykke Larsen, Stella Glukova Johansson, Stine Rubin Willum Hansen, Stine Steen Mahler, Thomas André Roholm, Vibeke Høgsberg, Vicky Bjerg Jørgensen. (Ikke alle var til stede ved fotograferingen)

til nye kolleger

I januar dimitterede 115 bioanalytikere fra uddannelsesstederne i København, Århus og Næstved. Fagbladet har desværre ikke kunnet få et foto af de 13 dimittender fra University College Sjælland.

Professionshøjskolen Metropol

VIA University College, Århus I alfabetisk rækkefølge: Anders Holm Jørgensen, Anita Kruse, Bernd André Johansen, Camilla Tophus Laursen, Charlotte Duelund Majborn, Charlotte Romlund, Christina Juulstrup Madsen, Christina Agerup Udby Mortensen, Ditte Nørgaard Bertelsen, Ditte Pindstrup Jensen, Ditte Høgh Nørholt, Dorte Thorsager Nielsen, Evin Dul Ziyanak, Esra Øztoprak, Fanny Lysdal Mathiasen, Gitte Liliendal Valbjørn Møller, Helle Lyng Christensen, Heidi Christina Larsen, Jane Larsen, Karina KnopMadsen Katre Köllo,Karina Ziegler Nielsen, Katja Kjeldgaard Miltersen,Katrine Sandgaard Abild Olsen,Kirsten Knudsen Andreasen, Kristina Kær Krog, Line Gedsig Schmidt, Line Frederiksen, Line Pind Nielsen, Line Søvsø Vesterskov Jensen, Louise Le Dous, Louise Forsmann Grønnemark, MajBritt Conny Christensen, Maria Helena Højgaard, Maria Dimitrova Philipsen, Marianne Bæklund Madsen, Marianne Damgaard Jensen, Mette Korsgaard Knudsen, Mette Rode Pedersen, Niagalé K. M. Overby, Pia Thyra Munk-Pedersen, Regitza Korsbæk Andersen, SarahChristensen, Rune Holm Nielsen, Sanne Hermansen, Sanne Marie Justesen, Sisse Camilla Wahl de Siqueira, Simon Daugaard Rasmussen, Stine Jørgensen, Tobias Hermansen, Volmar Sigurd Holm, Winnie Hedegaard. Uddannelsesleder Susanne Markussen står på bagerste række midt for. (Ikke alle var til stede ved fotograferingen)

18

Danske Bioanalytikere 04//11

Naturfag gavner integration

Kvindelige studerende med indvandrerbaggrund gennemfører deres uddannelse i langt højere grad end deres medstuderende. Det viser tal fra bioanalytikeruddannelsen på Metropol

Af Siska Harrebye // kommunikationskonsulent, Professionshøjskolen Metropol

En undersøgelse, blandt studerende på Metropols uddannnelser til sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, laborant, procesteknolog og bioanalytiker, viser, at 75 % af de kvindelige bioanalytikerstuderende med indvandrerbaggrund gennemfører uddannelsen mod 63 % af etnisk danske kvinder. Det betyder, at 12 % flere indvandrerkvinder gennemfører deres uddannelse i forhold til de danske kvinder. De mandlige studerende ligger noget lavere med en gennemførsel på 64 % for de etnisk danske mænd og 54 % for mandlige studerende med anden etnisk baggrund. Ydermere har de kvindelige bioanalytikerstuderende med anden etnisk baggrund end dansk den højeste gennemførelsesprocent overhovedet, blandt samtlige studerende i denne undersøgelse, som har startet deres uddannelse i perioden 2005 – 2007.

Et særligt naturfagligt sprog

Randi Brinckmann, direktør for Teknologi, Ernæring og Sundhed på Metropol, har en forklaring : "De høje gennemfør-

selsprocenter for de etniske studerende kan naturligvis tillægges forskellige faktorer, men der er to centrale forhold, som jeg vurderer, har afgørende betydning . Den første handler om kultur og sproglige forudsætninger. Vi ved, at opvækst og de studerendes sociokulturelle baggrund er afgørende for, hvor langt de når i uddannelsessystemet. At børn af akademikere har langt større mulighed for at klare sig på de videregående uddannelser. Det særlige ved de teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser er dog, at de ikke i samme grad er kulturafhængige, som mange af f.eks. de humanistiske uddannelser er. Bioanalytikeruddannelsen er en sundhedsuddannelse, der er naturvidenskabeligt funderet, og som rummer en pædagogisk tradition og en begrebsverden, der er lige for alle, og som i høj grad er forenelig med den kulturelle baggrund, som en del af de studerende med indvandrerbaggrund kommer med. På Bioanalytikeruddannelsen er særlige kulturelle sprog- og begrebsforståelser derfor ikke en forudsætning for at klare sig godt. Alle skal lære det

nye "naturfaglige sprog", og dermed neutraliseres så at sige de danske studerendes fordele på dette område", konkluderer Randi Brinckmann.

Støtte uden forskelsbehandling

Den anden faktor handler om fokus på ligeværd og støtte til alle studerende: "På bioanalytikeruddannelsen har vi haft særligt fokus på ligeværd – at alle studerende skal anerkendes og inkluderes på lige vilkår. Det er vores erfaring, at der er meget ringe tilslutning til initiativer, der specifikt henvender sig til grupper af studerende med særlige behov. De studerende vil simpelthen ikke forskelsbehandles. I stedet har vi fokus på det enkelte individs viden, færdigheder og kompetencer. Eksempelvis betyder indførelsen af en såkaldt mentor-mentee ordning, at de fra studiestart følges af en ældre studerende, der hjælper dem i det nye studieliv. Derudover indgår de i strukturerede forløb med individuelle studieudviklingssamtaler og kan også få tilknyttet en studiecoach ", siger Randi Brinckmann 

Bioanalytikeruddannelsen er populær Den 15. marts kunne landets professionshøjskoler tælle de såkaldte Kvote 2 ansøgere op. Flere rektorer gik i dagene efter i pressen og udtrykte deres glæde. De seneste års stigning i ansøgere synes nemlig at fortsætte, og dertil kommer, at høje ansøgertal til kvote 2 plejer at være en god indikator for, hvor mange der søger uddannelsen via kvote 1. Bioanalytikeruddannelserne optager 50 procent af årets studerende via kvote 2. 2010 2010 2011 2011 1. prioritet I alt 1. prioritet I alt Metropol, København 67 102 76 148 UCS Næstved 10 21 26 58 35 55 38 71 UCL Odense UC Syd Esbjerg 16 23 19 40 VIAUC Århus 22 80 67 120 Kvote 2 ansøgere til bioanalytikeruddannelserne

2010 - 2011 % stign. 1. prioritet 13,4 160 8,6 18,7 204

Samtlige bioanalytikeruddannelser har en pæn stigning i de vigtige 1. prioritets ansøgninger

Danske Bioanalytikere 04//11

19

Af bioanalytikerstuderende // Sara R. Newell // VIA University College Århus

Vil bruge risiko for ledighed til gavn for faget Bioanalytikerstuderende ser kandidatuddannelser med direkte adgang som en gylden chance for udvikling af bioanalytikerfaget i en tid, hvor det er blevet sværere for nyuddannede at få job

Som bioanalytikerstuderende har jeg mange gange snakket med mine medstuderende om de muligheder, der findes, for at læse videre, når man er færdiguddannet bioanalytiker. For et par år siden dog kun en gang imellem. De fleste af os regnede med at søge job, så snart vi blev færdige. I løbet af det sidste år er vi blevet stadig flere, som seriøst overvejer at læse videre, da vi ikke længere kan regne med, at det bliver så let at finde arbejde efter uddannelsen. Især for os, der bliver færdiguddannet i løbet af det næste år, ser fremtiden ikke lovende ud. Hver tredje nyuddannede er arbejdsløs, og ledigheden for nyuddannede bioanalytikere er fordoblet fra marts 2009 til april 2010. Man har svært ved at forestille sig, at situationen forbedrer sig, så længe der er ansættelsesstop i flere af regionerne.(1) Jeg har tænkt på, om ikke disse uheldige omstændigheder muligvis kan vise sig at være en gylden chance for udviklingen af bioanalytikerfaget.

Fremtid i sundhedsteknologi

Den 28. oktober 2010 blev det offentliggjort, at regeringen har afsat 767 mio. kr. til forskning, der giver vækst. Heraf skal 105 mio. kr. bruges til forskning inden for sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi. (2) Uddannelsen i Medicinsk Laboratorieteknologi er én af de få, der ikke kun er en sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse, men en uddannelse, hvor der er fokus på samspillet mellem det sundhedsfaglige og det tekniske. Med den øgede opmærksomhed på velfærds- og sundhedsteknologi i 2011 ser jeg en mulighed for, at vi kan udvikle vores fag og eventuelt blive en endnu større del af fremtidens højteknologiske sundhedsvæsen.

Optagelseskriterier hæmmer

I England findes diverse kandidatuddannelser, fordelt på over 20

Danske Bioanalytikere 04//11

20 universiteter, som man har direkte adgang til som færdiguddannet bioanalytiker. De fleste af kandidatuddannelserne har eksisteret siden 1980’erne og 1990’erne. (3) Nu, hvor bioanalytikeruddannelsen er blevet en generalistuddannelse, kan man undre sig over, at der ikke i Danmark findes flere muligheder for at specialisere sig inden for ét eller flere af specialerne. Som uddannelsen er opbygget i dag , virker det, som om muligheden for at specialisere sig er fuldstændig afhængig af, hvor man bliver ansat. I løbet af mine mange samtaler med mine medstuderende har jeg gentagne gange hørt, at mange gerne vil læse videre, men at det virker alt for uoverskueligt pga. manglende direkte adgang til kandidatuddannelserne. De fleste synes ikke, det lyder særligt tiltrækkende at skulle tage mindst et halvt års suppleringskurser uden SU eller op til 1,5 års supplering, hvor man så ender med ikke at have SU-klip nok til at gennemføre en kandidatuddannelse.

Her er direkte adgang

Der FINDES imidlertid to kandidatuddannelser her i landet, som vi har direkte adgang til UDEN suppleringskurser. På Aalborg Universitet har bioanalytikere direkte adgang til Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi. Uddannelsen kan bruges til: Deltagelse i forskning og udvikling i sundhedssektoren, udvikling af medicoteknisk udstyr, rehabiliteringsudstyr, nyt udstyr til undersøgelse og behandling inden for billeddiagnostik o.l. og arbejde inden for projektledelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Uddannelsen varer to år, og på sidste år kan de studerende vælge mellem to specialer: Rehabiliteringsteknologi: Teknologi til undersøgelse, behandling og rehabilitering inden for sanse-motoriske systemer og Telemedicin: Tele-homecare og billedanalyse. (4) Mere information findes på: http://kvt.hst.aau.dk/. På Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus har bioanalytikere direkte adgang til Kandidatuddannelsen i Biomedicinsk Teknologi. Uddannelsen kan bruges til: Udvikling og rådgivning om det udstyr, som sundhedsvæsenet bruger til overvågning, behandling og diagnostik. Efter endt uddannelse vil man have mulighed for job i virksomheder, hvor man vil kunne arbejde med selve udviklingen af udstyret, eller inden for sundhedsvæsenet som fx rådgiver ved køb af hospitalsud-

styr. Uddannelsen er toårig med mange muligheder for at specialisere sig fx inden for: biomekanik, medicinsk billeddannelse eller neuroscience. (5) Mere information findes på: http:// studieinfo.au.dk/kandidat_introduktion_dk.cfm?fag=2320.

Vil gavne faget

Jeg har længe glædet mig til den dag, jeg dimitterer, men i stedet for at se på det som en dag der markerer afslutningen på min tid som studerende, har jeg valgt at se på det som dagen, der giver anledning til noget nyt og spændende. Til efteråret starter jeg på Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi på Aalborg Universitet, hvor jeg regner med at specialisere mig inden for billedanalyse, og jeg håber på at arbejde inden for forskning og udvikling efter endt uddannelse. Jeg har nydt min tid som bioanalytikerstuderende, men jeg glæder mig endnu mere til at være én af forhåbentlig mange, der vil være med at til at udvikle bioanalytikerfaget og fremtidens højteknologiske sundhedsvæsen. 

Digitalisering indenfor patologien, hvor vævssnit på objektglas fx hurtigt konverteres til digitale billeder af så høj en kvalitet, at de oftest kan bruges til at stille en diagnose, er et af de felter, Sara Newell ser som et oplagt arbejdsområde for bioanalytikere i fremtiden. Bioanalytikere ville være selvskrevne i udviklingen af sådanne teknologier, mener hun.

Referencer: 1 Fagbladet ”danske bioanalytike-

4 Kandidatuddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi: http://

re” 13.4.2010 2 Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folke-

kvt.hst.aau.dk/ 5 Kandidatuddannelse i Biomedi-

parti og Det Radikale Venstre

cinsk Teknologi-Introduktion:

om: Fordeling af globaliserings-

http://studieinfo.au.dk/kandi-

reserven til forskning og udvik-

dat_introduktion_dk.

ling 2011-2012. Den 28. oktober

cfm?fag=2320

2010 3 Biomedical Science Congress: www.ibmscongress.com

Er du klar til en udfordring med lidt mere faglighed og indflydelse – og lidt mindre sygehuse? gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk. Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

BLAD4dbio_140x180_TYPO_FAGLIGHED.indd 1

15/03/11 10.19 Danske Bioanalytikere 04//11 21

Ny afdeling – Nye veje

Af bioanalytiker og tillidsrepræsentant // Birthe Faurskov Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital

De har roet kano med bind for øjnene, de har lært at udnytte hinandens forskelligheder, og de synes i dag, at de har en af Danmarks bedste arbejdspladser. Tillidsrepræsentant Birthe Faurskov fortæller om, hvordan de har skabt en helt ny afdeling med plads til alle

Den 1. januar 2010 blev Klinisk Genetisk Afdeling i Odense en selvstændig afdeling. Vi havde hidtil været en del af afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik (BFG). Ændringen har givet os en masse nye udfordringer med mange nye opgaver og helt nye samarbejdsrelationer. Nu et år senere og mange erfaringer rigere, bl.a. beriget af tre temadage under ledelse af coach Arne Nielsson, finder vi, at vi er i mål med vores nye afdeling og har fået et fantastisk godt arbejds­miljø.

Trivselsprojektet

I juni 2010 søgte afdelingsledelsen og afdelingens trivselsudvalg midler fra ”Pulje til personalepolitiske projekter i Region Syddanmark” og fik bevilget penge til tre 22

Danske Bioanalytikere 04//11

temadage under navnet: ”Ny afdeling – Nye veje” ledet af coach Arne Nielsson. Målet med projektet var: • At give den nysammensatte medarbejderstab et fælles afsæt mod fremtiden. • At skabe et godt og holdbart fundament for den fremtidige afdeling. • At skabe en ny kultur med fælles værdier. • At bryde med gamle ”mønstre” og opnå større forståelse for forskelligheder. • At fastholde trivsel og dermed også medarbejdernes hidtidige lave sygefravær.

Sådan skabes et team

Første temadag var et oplæg ved Arne Nielsson – om at lykkes som et team, og

hvordan vi kunne skabe flere positive arbejdsdage ved at fokusere på de positive oplevelser – at skabe såkaldte: Hænder Over Hovedet-dage – HOH-dage. Han fortalte også om, hvordan vi kunne lære at genkende de forskellige personlighedstyper og at lære at bruge vore forskelligheder i samarbejde med det fælles mål: at lykkes – at få succes. Der blev nedsat grupper, der skulle komme med ideer til, hvordan vi kunne dele positive oplevelser med hinanden. På den næste temadag skulle vi afprøve teambuilding i praksis, idet vi i grupper skulle løse forskellige ret vanskelige opgaver ved at udnytte vore forskellige kompetencer. Det var en meget begivenhedsrig dag, idet vi bl.a. oplevede at binde knuder op og i med bind for øjnene, at gå på line, bygge broer og sejle kano samt køre 4-hjuls-crosser ligeledes med bind for øjnene, alt under vejledning af kollegerne i gruppen. Det var en fornøjelig øvelse i samarbejde og viste os i praksis, at vi ikke var lige gode til alt, men at alle kunne byde ind med noget. På den sidste temadag samlede vi op på det, vi havde lært, og diskuterede, hvordan vi kunne holde fast i den positive stemning i fremtiden og få ”den røde tråd” til at løbe gennem hele afdelingen.

Træningen fortsætter

Følgende træningsområder vil vi fortsat arbejde med: • Meld dine kompetencer ud. • Skab oplevelser på tværs. • At bruge vore forskelligheder – det er vores styrke. • Husk at byde ind, når du kan. • Åbenhed omkring hinanden, og husk at bevare entusiasmen. • Undersøg frem for at antage. • Spil hinanden gode bolde. • Det, du ser efter, får du øje på. • Det, du træner til, bliver du bedre til. • Tag udviklingstrappen frem for kældertrappen.

Vi har lært:

At genkende og respektere forskellige personlighedstyper: entusiasten, analytikeren, diplomaten og praktikeren. Der er brug for os alle. At bruge hinandens personlighed og faglighed til at skabe helhed, at se den røde tråd og sætte fælles mål. At gøre hverdagens succeser synlige

for hinanden for at skabe flere gode arbejdsdage. Vi har fået mere forståelse for hinanden, og vi skal blive ved med at arbejde med dette samt holde fast i den røde tråd på tværs. Rundt om på afdelingen er der i dag små sedler, klemmer, tavler, tuscher og opslag, hvor vi ansatte beskriver vores små succeser. Vi har også fået successamleren, som er et højt, gennemsigtigt rør med kulørte bolde, som man med tusch skriver sin succes på. Mængden af succes bliver større og mere synlig for hver dag, og nogle af boldene læses op på personalemøder. Vi udnævner hver måned ”månedens geni”, som er en person, der har gjort sig særligt bemærket den pågældende måned, og som får æren af at bære en badge.

En af DK´s bedste arbejdspladser Der har været mange nye opgaver i forbindelse med etablering af den nye afdeling. Vi har bl.a. skullet udarbejde egne budgetter, give alle vore leverandører og samarbejdspartnere besked om den nye afdeling, ændre alle ydernumre, starte ny hjemmeside, opnå selvstændig registrering i diverse databaser, etablere ny samarbejdsorganisation, herunder MED-udvalg, og naturligvis også få os indrettet rent fysisk i de lokaler, vi har fået tildelt til den nye afdeling. Samtidig har vi formået at indkøre nye analyser, således at vi i dag også laver array CGH. Alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange har været inddraget i at løse opgaverne, og fordi vi har oplevet en ledelse, der her uddelegeret mange opgaver til medarbejdere, der entusiastisk har kastet sig ud i nye projekter. Vi har lært, at vi kan mere, end vi tror. Sammen kan vi løse rigtig mange opgaver, når blot vi respekterer hinandens forskelligheder og udnytter disse, så vi yder det, vi hver især er gode til. Dette samarbejde og den gensidige respekt er vejen frem og har givet os, vil jeg påstå, en af Danmarks bedste arbejdspladser. HOH – vi har Hænderne Over Hovedet – og kan næsten ikke få dem ned igen. 

Fakta Medarbejderstaben er sammensat af personale fra flere forskellige grupperinger fra den tidligere afdeling BFG samt nyansat personale. Staben består i dag af: • 4 overlæger heraf 1 professor og forskningsleder • 2 læger • 3 molekylærbiologer • 23 bioanalytikere og laboranter • 2 genetiske assistenter • 5 sekretærer.

Om klinisk genetik Klinisk genetik er et forholdsvis nyt speciale fra 1995. Inden da havde funktionen overvejende været udført af genetiske institutter på de tre universiteter i Odense, Aarhus og København. Afdelingen i Odense varetager overordnet to kliniske funktioner: Genetisk rådgivning Ambulante patienter henvises til udredning for arvelige sygdomme hos enten dem selv eller familiemedlemmer. En stor del af de henviste patienter er selv raske. Der foretages udredning for mulig arvelighed, genundersøgelse, risikovurdering og henvises til kontrolprogrammer, hvor dette haves. Laboratorium Der foretages analyser på blod, væv fra fostre samt levende og afdøde personer med henblik på diagnosticering af arvelige lidelser. Der foretages cytogenetiske analyser samt dna-analyser. På afdelingen findes endvidere en stor forskningsenhed med høj aktivitet. Human MicroArray Centre (HUMAC) er et ressourcecenter for hele OUH, SDU og andre, som ønsker at anvende de teknikker, som vi råder over. Tvillingeregistrets og epidemiologisk forskningsenheds dna-laboratorium er placeret fysisk på afdelingen, hvorfor vi har ca. 20 SDU-ansatte med fast arbejdsfunktion på afdelingen.

Danske Bioanalytikere 04//11

23

HPV-udstyr skal sammenlignes På Hvidovre Hospital er man netop gået i gang med at afprøve udstyr til automatisk diagnosticering af human papillomavirus. Verdens fire førende firmaer har stillet deres apparatur Af Helle Broberg Nielsen // journalist gratis til rådighed for den første konkurrence af sin art 57 cm

57 cm

cobas® 4800 systemet består af et modul til fuldautomatiseret oprensning af DNA fra patientprøver og et modul til realtime

50 cm

90 cm

cobas® 4800 System Moduler • K  apacitet: 2-3 kørsler per dag á 94 patientprøver + to kontroller • Primær patientprøverør indsættes direkte på cobas x 480 sammen med forbrugsvarer og reagenser • cobas x 480 forbereder prøver og PCR opsæt i 96-brønds PCR plade, som derefter flyttes til cobas z 480 • PCR resultater svares ud som pos/negativ for 14 hrHPV genotyper samt genotypebestemmelse af 16 & 18 • Systemet kan koble til laboratorieinformationssystemer (LIS) og vha. tovejs-kommunikation kan prøveoplysninger hentes direkte fra LIS, og resultater kan sendes direkte til LIS.

PCR analyse. Foto udlånt af Roche Diagnostics. Udstyret fra Roche er det første, der afprøves.

Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital er frem til efteråret den fysiske ramme om en helt særlig medicoteknisk manøvre; de fire førende producenter af udstyr til automatisk diagnosticering af human papillomavirus, HPV, stiller kvit og frit deres analyseapparatur til rådighed for verdens første sammenligning. Afprøvningen foregår som en del af forskningsprojektet, HORIZON-studiet, der skal vurdere, om en HPV-test kan afløse smear-testen i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft skyldes nemlig vedvarende infektion med HPV, og tidlig konstatering af HPV kan derfor være en fornuftig forebyggelsesstrategi. Undersøgelser af smears fra livmoderhalsen, typisk mikroskopi og væskebaseret cytologiundersøgelse er desuden tidskrævende og langt fra så præcise, som man kunne ønske sig det. Derfor diskuteres det, om en automatiseret primærtest for HPV er vejen frem. Kvalitet og analytisk sensitivitet er de nøgleparametre, som HORIZON-studiet er designet til at belyse. Det sker med en samtidig sammenstilling til cytologi, således at også den kliniske specificitet kan vurderes. De øvrige parametre er dels produktionstid for henholdsvis 100 og 500 prøver, hands-on time for personalet, kalibrering, vedligeholdelse samt afslutning af kørsel og nedlukning af udstyr. 24

Danske Bioanalytikere 04//11

28.600 analyser

”Vi tager ét udstyr af gangen og kører de samme 5.000 prøver på dem. Desuden har vi en række tekniske analytiske undersøgelser, der tilsammen udgør 1400 prøver pr. testsystem. Det vil sige i alt 28.600 analyser. Prøverne er rutineprøver, der efter den egentlige diagnose og svarafgivelse til patienten, bliver præpareret og frosset ned. To af apparaterne, der skal testes, er så nye, at der er tale om prototyper – absolut state of the art -udstyr. I første omgang er det apparaturet fra Roche Diagnostics, der afprøves,” forklarer Vibeke Deleurand, ledende bioanalytiker på afdelingen. Der er fem af Patologiafdelingens 30 bioanalytikere beskæftiget indenfor det molekylærpatologiske område; to på fuldtid og tre, der roterer mellem molekylærbiologien og histologien. En bioananalytiker er direkte tilknyttet projektet. Desuden er en bioanalytikerstuderende i gang med at lave bacheloropgave med afsæt i studiet. I den tværfaglige forskergruppe indgår endvidere en specialestuderende i biomedicin og en ph.d.-studerende i molekylærmedicin. Sammen med Patologiafdelingens overlæge Carsten Rygaard og projektleder, molekylærbiolog Jesper Bonde, begge Hvidovre Hospital. Fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet kommer post doc. Matejka Rebolj og professor Elisa-

beth Lynge, der står i spidsen for undersøgelsen. Vibeke Deleurand: ”Selvom det nok også kunne være relevant, bliver udstyret ikke vurderet på ”bløde” parametre som arbejdsstillinger og ergonomi; dels er noget af udstyret ikke færdigudviklet endnu, og dels har vi det kun til rådighed i en meget begrænset periode. Man har derfor valgt kun at opgøre de ”hårde” tal,” siger den ledende bioanalytiker.

Opfølgning og CONTROL

HORIZON-studiet fik i første omgang bevilget 6,4 mio. kr. Senest har Det Strategiske Forskningsråd givet yderligere 10,7 mio. kr. til et 3-årigt klinisk opfølgningsforløb. Denne del af projektet er blevet navngivet CONTROL-studiet og har til formål at følge de kvinder, der på grund af HPV-infektion har haft øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Bl.a. på baggrund af ekstra screening af kvinderne vil forskerne forsøge at forstå, hvordan man mest hensigtsmæssig indretter et eventuelt fremtidigt screeningsprogram Foruden Roche Diagnostics, er det Qiagen Ltd., Genprobe inc. Og Genomica SAU, der har indvilget i at udsætte deres apparatur for den sammenlignende afprøvning. 

Siemens i Danmark er en del af den internationale Siemens koncern, der med flere end 400.000 medarbejdere i mere end 190 lande er en af verdens største virksomheder inden for elektronik og elektroteknik. Vores 3 værdier; Responsible, Excellent og Innovative er grundlaget for vores måde at tænke og handle på, og vores innovative løsninger giver svar på verdens sværeste spørgsmål inden for industri, energi, miljø og sundhed.

Produktspecialist til Healthcare Consulting Solutions Siemens Healthcare Diagnostics er en del af Siemens Healthcare Sector, der er en af verdens største leverandører til sundhedsvæsenet, trendsætter inden for billeddiagnostik, laboratoriediagnostik, medicinsk informationsteknologi samt høreapparater. Siemens er den første og hidtil eneste virksomhed, der bygger bro mellem invivo og in-vitro diagnostik. I Healthcare Diagnostics er fokus diagnosticering, behandling og monitorering. Kerneområderne spænder fra såvel små som store løsninger inden for hæmatologi, klinisk kemi, immunkemi, urinkemi, diabetes, blodgas, molekylær diagnostik, koagulation, mikrobiologi og laboratorieautomatisering. Vores produkter og tjenester kombinerer videnskab, teknik og praktisk anvendelighed, samt giver læger de vigtige oplysninger, som de har brug for til at give patienter bedre behandling overalt i verden. Jobbet Vi søger en produktspecialist, med primært ansvar for Healthcare Consulting Solutions (HCS). Du bliver ansvarlig for udførelsen af workflow- og workload-analyser, kapacitetsberegninger og LEAN-aktiviteter på bl.a. klinisk biokemiske og klinisk mikrobiologiske laboratorier i Danmark. Du vil endvidere være en del af det team, som har ansvar for Siemens Automation Solutions og IT. Med disse ansvarsområder kommer du til at indgå i såvel nordiske som globale netværk af HCS-specialister. Du bliver en del af den danske marketingorganisation og er med til at lægge strategi og planlægge aktiviteter, udstillinger og møder i Danmark. Dine opgaver bliver blandt andet at: • Udføre og lede workflow- og workload-analyser, procesoptimering, værdistrømsanalyser og ROI • Arrangere og lede LEAN-aktiviteter • Udfærdige rapporter på baggrund af workflow observationer og databehandling • Præsentere løsningsforslag for større forsamlinger • Skabe og vedligeholde kunderelationer • Være ansvarlig for udvikling af nye forretningsområder • Deltage i udformningen af marketingplaner • Deltage i udstillinger, lokale arrangementer, messer m.m. • Deltage i nationale såvel som internationale marketingmøder • Være budgetansvarlig for dine produktområder

For at kunne varetage alle opgaver, vil vi sørge for relevant oplæring. Du vil arbejde fra hjemmekontor, men med mulighed for arbejdsplads på vores kontor efter behov. Da der må påregnes rejseaktivitet, vil der være firmabil knyttet til stillingen. Dine kvalifikationer Din baggrund kan være bioanalytiker eller en anden relevant uddannelse med kendskab til klinisk biokemi og evt. klinisk mikrobiologi, gerne med salgserfaring eller erfaring fra lignende stilling. Du har et godt kendskab til arbejdsgangen og organiseringen af danske hospitalslaboratorier samt god teknisk- og økonomisk forståelse. Du har arbejdet med forskellige LEAN teknikker i dit nuværende eller tidligere job. Du behersker engelsk i skrift og tale og har MS-Office kundskab på højt niveau. Som person er du både kreativ, struktureret og fleksibel og kan lide at være med i front. Selv om arbejdet foregår i et team, skal du kunne arbejde selvstændigt samt være ansvars- og kvalitetsbevidst. Du tager selvstændige initiativer og følger op på dine opgaver. Du har en positiv udstråling, er udadvendt, energisk og motiveres af en travl hverdag. Hvad tilbyder vi? Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejder goder såsom sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring for dig og din familie, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold. Er du interesseret? Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Marketingchef Merete Askestad på telefon 44 77 48 18 eller 40 34 34 70 eller direktør Birgit Eskildsen på telefon 44 77 47 47 eller 29 60 25 04. Send din ansøgning elektronisk senest den 15. april 2011 via www.siemens.dk/job, jobnr. 44315

Fokus på din karriere

Siemens Healthcare Diagnostics www.siemens.dk

dbio har ikke overenskomst med arbejdsgiveren. Medlemmer, der indkaldes til ansættelsessamtale, bør kontakte konsulent Rasmus Høgh i Danske Bioanalytikeres sekretariat.

bio-tips NY SERIE Fagbladets redaktion vil gerne være med til at formidle gode ideer fra laboratorierne, så flere kan få gavn af dem. Vi starter serien med to eksempler fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital, hvor de har nedsat svartiderne for Troponin og Hæmoglobin.

Troponin Hjerteinfarktmarkøren Troponin I bliver ofte bestilt sammen med stofskifteanalysen TSH. De to analyser udføres på samme blodprøveglas, da de udføres på samme analysemaskine. Efter at blodprøverne er sat på apparatet, har Troponin I en analysetid på 15 minutter, og TSH en analysetid på 35 minutter. Analysemaskinen afgiver imidlertid først svar, når samtlige analyser, der skal udføres på det pågældende blodprøveglas, er færdige. Troponin I venter på TSH-resultatet, selv om klinikerne (og patienterne) først og fremmest har brug for Troponin I. Ved at tage blod til Troponin I i et selvstændigt glas med eget prøvenummer bliver svartiden for Troponin I nedsat, således at 50 % af prøvesvarene afgives efter 30 minutter mod før efter 55 minutter, jf. figur

▲ 26

Har du/I en god ide, som I gerne vil fortælle andre bioanalytikere om, så ring eller mail til fagbladets redaktion på [email protected] eller tlf. 46 95 35 14.

Danske Bioanalytikere 04//11

Hæmoglobin Af figur 2 ses, hvordan svartiden for hæmoglobin gennem de sidste år har bevæget sig mod venstre, dvs. mod kortere svartider. Af de tiltag, der successivt er blevet indført ved hæmatologiudstyret, kan nævnes: Automatisk frigivelse af svar, der ligger inden for normalområdet (autofiling), ny pauseskærm med reminder om godkendelse af ikke-autofilede resultater, begge analysemaskiner anvendes samtidig, apparaterne analyserer også i frokost- og spisepauser, hver blodprøve sættes direkte i de holdere, der anvendes til analyseapparatet, frem for som tidligere først i et stativ og så transport til maskinen og derefter i holderne.

Den gode ide behøver ikke som her at handle om hurtigere svartider. Det kan også være resultatet af afprøvninger af procedurer, teknikker og apparatur. Eller måske en god ide til et bedre arbejdsmiljø eller et tip om en ny, fantastisk maskine. Vi glæder os til at høre fra jer.

HUSK!

september 2011

august 2011

2011

juli 2011

j uni

maj 2011

april 2011

marts 2011

februar 2011

januar 2011

november 2010

december 2010

NML-kongres og DEKS Brugermøde 2011

Sidste frist for tilmelding til den lave pris er 1. april. Herefter er kongresgebyr kr. 3500,- + moms. Læs mere på nml.dbio.dk

Mikrobionomet tæller flere gener end mennesket selv Henrik Bjørn Nielsen holder oplæg på NML-kongressen om perspektiverne ved at kortlægge det genetiske materiale på samtlige mikroorganismer i mave-tarm-systemet

Det er et ret nyt forskningsområde, biolog og ph.d. i bioinformatik, Henrik Bjørn Nielsen præsenterer på NMLkongressen i september; men kortlægningen af det såkaldte mikrobionom – den samlede genetik på alle mikroorganismer i mave-tarm-kanalen – ser allerede nu ud til at byde på en ganske anderledes tilgang til livsstilssygdomme som fx fedme, diabetes, men også inflammatoriske lidelser som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. ”Der er over 1.000 forskellige arter af bakterier i tarmfloraen, hvilket svarer til 3,3 mio. gener. Det er faktisk 100 gange flere end i det menneskelige genom. Tarmfloraen varierer fra person til person, og det kan have betydning for vedkommendes sundhed,” forklarer Henrik Bjørn Nielsen, der er lektor på DTU og tilknyttet en international forskningsgruppe, der

netop i 2010 fremlagde deres katalog over mikrobionomet. Der er stadig tale om grundforskning, som er gjort mulig af de teknologiske fremskridt, der er komme med, hvad han kalder next generation sequencing. Men på baggrund af forsøg på mus er forventningerne store: ”Forestil dig, at man kan kurere alvorlig sygdom ved at give en patient et antibiotikum eller introducere en særlig bakterie i vedkommendes tarmsystem. Det er ikke dér, vi er endnu, for vi kender slet ikke nok til samspillet mellem bakterierne indbyrdes, og vi ved ikke, hvad der kan være årsag til sygdomme. Måske handler det om at skabe den korrekte balance i tarmens mikrobiologi,” siger Henrik Bjørn Nielsen.

i Ved fristen for indsendelse af forslag til frie foredrag og postere var der kommet 10 frie foredrag og 28 postere, heraf 12 fra Danmark, seks fra Sverige, seks fra Norge og fire fra Finland. Forslagene skal nu bedømmes i den videnskabelige komité for NML-kongressen. Kongressen finder sted den 13. til 15. september 2011. Se foreløbigt program på www.nml2011.dk/program.

Prisopgave om farlige gamle metoder Har bioanalytikere øget risiko for fx kræft, reproduktions- og nerveskader, fordi de har været udsat for kemiske påvirkninger i deres arbejde? I Danmark og udlandet er der udført en del undersøgelser af, hvordan arbejdet påvirker bioanalytikeres helbred, men der eksisterer ikke en opdateret oversigt over undersøgelser og konklusioner. For at gøre sådan et projekt attraktivt udlover Danske Bioanalytikere derfor nu 10.000 kroner til et litteraturstudie, som skal samle eksisterende viden på området. Forretningsudvalget forestiller sig, at opgaven udføres af en uddannet bioanalytiker, som er i gang med en masteruddannelse, fx Master of Public Health, MPH, eller en kandidatuddannelse, fx cand. scient.san. Er du interesseret i opgaven, og ønsker du at høre mere om krav til opgavens indhold, kan du kontakte organisatorisk chef Torben Jensen på [email protected] eller 46 95 35 04 senest den 15. april 2011.

Danske Bioanalytikere 04//11

27

DELEGERETMØDE I DIn A-KASSE DSA indkalder til ordinært delegeretmøde torsdag 9. juni 2011 kl. 10.00 på Royal Hotel, Hammerichsgade 1, København V. DSAs delegerede er a-kassens øverste politiske ledelse og indkaldes til det årlige delegeretmøde. Du har også mulighed for at deltage. Deltag som tilhører Alle medlemmer af a-kassen har nemlig adgang til at overvære delegeretmødet som tilhører uden tale- og stemmeret. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til [email protected] med oplysning om navn og fødselsdato senest 30. maj 2011. Send dit forslag Alle medlemmer af DSA kan indsende forslag til behandling under dagsordenens punkt 9. Du kan sende dit forslag til [email protected]. Forslagene skal være DSA i hænde senest 9. maj 2011 kl. 12.00. Forslagsstillere har taleret under behandlingen af det pågældende forslag.

Få mere at vide om hovedbestyrelsen Du finder en beskrivelse af hovedbestyrelsens arbejdsopgaver på dsa.dk.

Dagsorden 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Velkomst Valg af dirigent Valg af stemmetællere Godkendelse af dagsorden Godkendelse af forretningsorden Beretning Regnskab Fastsættelse af administrationsbidrag for 2012 9. Behandling af indkomne forslag 10. Eventuelt

DAnSKE SUnDHEDSORGAnISATIOnERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE

DSA.DK

43860_Annonce_180x280mm_Delegeret_Dbio-bladet.indd 1

DIn SIKKERHED ALTID

16/02/11 13:38:47

Mange medlemmer og tillidsrepræsentanter ringer til dbio med spørgsmål om løn og arbejde. I hvert nummer af fag­bladet bringer vi hyppigt stillede spørgsmål med svar fra konsulenterne på området.

spørge-jørgen

Super smarte miksere - Ingen brug af kræfter - Automatisk start af miksning ved infrarød sensor

Stor udvalg af omrørere - Let vedligeholdelse - Positionslys

15% Rabat på super god priser Tilbuddene gælder i perioden d. 1.april -15. maj. Kan ikke kombineres med anden rabat. Ring og hør nærmere!

25% Rabat på eLINE pipetter - Ved køb af 4 pipetter leveres en gratis karruselstander

Du har ret til at holde din ferie i ferieåret. Hvis du ikke gør det, er ferien som udgangspunkt tabt. Der er dog forskellige muligheder for at overføre og få udbetalt ferien, hvis den ikke afholdes. Da du er ansat i en region, står dine rettigheder i ferieaftalen.

Overførsel af ferie

Af ferieaftalens § 16, stk. 1 fremgår det, at du og din arbejdsgiver kan aftale at optjente uafviklede ferietimer ud over 4 uger kan overføres til det/de følgende ferieår. Du har derfor mulighed for at overføre 5. og 6. ferieuge. Men ikke andre uger. Derfor går din ferie tabt, hvis du ikke holder den. Har du haft en feriehindring op til udløbet af ferieåret, kan du dog aftale med din arbejdsgiver at overføre alt ikke-afviklet ferie. En feriehindring er fx Jeg er ansat på et sygehus og barselsorlov, egen sygkan på grund af travlhed ikke nå dom mv. at holde resten af min ferie, inEn aftale om overførden ferieåret udløber. Hvad gør sel af ferie skal være skriftlig og ske inden jeg? Jeg har 2 ugers ferie tilbaferieårets udløb den 30. ge plus den 6. ferieuge. april.

Udbetaling af den 5. ferieuge

Hvis du ikke kan få en aftale om overførsel af ikke-afholdt ferie, har du ret til at få udbetalt lønnen for den 5. ferieuge, hvis denne ikke er holdt inden ferieårets udløb. Hvis beløbet udgør mindre end 1.500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal din arbejdsgiver udbetale beløbet til dig automatisk. Udgør beløbet mere end 1.500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal du bede om, at han gør det. Hvis du har en feriehindring op til ferieårets udløb, kan du vælge at få hele den ikke-afholdte ferie udbetalt.

Udbetaling af den 6. ferieuge

Dandiag A/S l Mårkærvej 9 2630 Tåstrup l T: 4343 3057 www.dandiag.dk [email protected]

Som månedslønnet har du jf. ferieaftalens § 19 ret til at få udbetalt den 6. ferieuge, hvis ikke du vil eller kan få den overført. Den enkelte region kan dog have begrænset adgangen til at få udbetalt 6. ferieuge. Dette kræver, at regionen senest ved ferieårets start har meddelt de ansatte, at de inden den 1. oktober (eller en anden dato fastsat af regionen) skal fortælle arbejdsgiveren, om den 6. ferieuge ønskes udbetalt. Hvis din region har meddelt dette, og undlader du herefter rettidigt at fortælle din arbejdsgiver, at du vil have 6. ferieuge udbetalt, overføres en ikke-afholdt 6. ferieuge som udgangspunkt til næste ferieår. 6. ferieuge kan dog stadig udbetales, hvis din ferie alligevel ikke kan holdes pga. en feriehindring. Eller hvis din arbejdsgiver har undladt at imødekomme dit ønske om, hvornår den 6. ferieuge skal afholdes, med henvisning til at arbejdets tilrettelæggelse forhindrer det.  Sara Beck Jochumsen // konsulent i dbio

[email protected] tlf. 46 95 35 35, lokal 3517

Danske Bioanalytikere 04//11

29

efteruddannelse Danske bioanalytikeres efteruddannelse

Organtransplantation samt aktuelt emne

Der er ledige pladser på følgende kurser i foråret 2011

Afholdes på Dalum Landbrugsskole torsdag den 12. maj 2011 fra 9.30-16

Kursus 11/04 Temadag om proteiner – fra gen til funktion Afholdes på Århus Universitetshospital, Skejby den 10. maj 2011. Frist rykket til 8. april 2011

Kursus 11/11 D-vitamin – hot or not Afholdes på Quality Park Hotel Middelfart den 24. maj 2011. Frist rykket til 11. april 2011

Kursus 11/15 Organtransplantation samt aktuelt emne Afholdes på Dalum Landbrugsskole i Odense den 12. maj 2011. Frist 12. april 2011

Kursus 11/20 INR-Monitorering og EKG – for praksispersonale

Afholdes på Dalum Landbrugsskole i Odense den 5. maj 2011. Frist rykket til 14. april 2011

Kursus 11/24 Den infektionsmedicinske DIC – en patientcasetemadag Afholdes på Best Western Hotel Jens Baggesen, Korsør den 25. maj 2011 Frist rykket til 25. april 2011

09.30 – 9.45

Velkomst og praktiske oplysninger v/ afd.bioanalytiker Majken Holm, Herlev

9.45 – 10.45 Organdonor: - Etiske og kliniske forhold vedrørende organtransplantation - Organudtagning v/ sygeplejerske, Neurokirurgisk afdeling RH 10.45 – 11.00 Pause 11.00 – 12.00 Kort gennemgang vedr.: - HLA vævstypesystemet - AB0 og Rh blodtypesystemerne - Krav til matchgrad ved de forskellige organtransplantationer v/ afdelingslæge Kristian Assing, Odense 12.00 – 12.30

- Familiedonation, hvilke organer - AB0 uforligelig nyretransplantation - Cases v/ afdelingslæge Kristian Assing, Odense

12.30 – 13.30 Frokost



13.30 – 14.00 Bioanalytikerens rolle i vagtsituationer - Opgaver og analyser v/ bioanalytiker Dorte Foged Mathiasen, Skejby

Patient-case-temadag – kom bag om sygehistorien!

Den infektionsmedicinske DIC (dissemineret intravaskulær koagulation) 59-årig patient med 1 uges uspecifikke symptomer i form af bensmerter og åndenød. Via egen læge behandlet for pneumoni med antibiotika. Indlægges via skadestuen pga. 12 timers forværring. Ved ankomst ses patienten septisk og mistanke om meningitis rejses. Sådan starter casen til vores patient-case-temadag, som afholdes den 25. maj.

Program:

Gennemgang af case TEG-analysen og DIC-diagnostik på klinisk immunologisk afdeling. Hvordan laves hæmostaseanalyser på hhv. klinisk biokemisk og klinisk immunologisk afdeling?

14.05 – 14.45

Recipienten efter transplantation - Livskvalitet, medicinering - Organoverlevelse v/ afdelingslæge Kristian Assing, Odense

14.45 – 15.00 Kaffepause 15.00 – 15.30 Aktuelt emne: Nedfrysning og optøning af testerytrocytter v/ afd.bioanalytikere Berit Antonsen og Marianne Grønholdt, Odense 15.30 - 15.45 Opsamling og afslutning v/ afd.bioanalytiker Majken Holm, Herlev NB: Alle oplæg er inkl. 5-10 min. til spørgsmål

Mikrobiologisk udredning og antibiotisk behandling. Leukocytskintigrafi. Dagens forløb relaterer sig hele tiden til den aktuelle case og kædes sammen med konkrete eksempler. Undervisere: Læge Trine Stissing, læge Jacob Stensballe, overlæge Gitte Kronborg, afdelingsbioanalytiker Tim Lundby. Tilmelding inden den 25. april. Se dbio.dk/kurser.

Du kan læse mere om kurserne på vores hjemmeside www.dbio.dk under uddannelse/dbio kurser Er der ledige pladser på kurser, hvor fristen er overskredet, kan du kontakte Janne Felby [email protected] eller Pia Vinther [email protected] og høre om muligheden for at deltage.

30

Danske Bioanalytikere 04//11

Få 20 % rabat hos Fitness.dk

Som medlem af Danske Bioanalytikere kan du træne til nedsat pris i Fitness dk. Er du over 26 år koster det 295 kr. pr. måned, og er du under 26 år koster det 230 kr. pr. måned. Det svarer til en rabat på 20%. Gå ned i dit nærmeste fitness.dk center og medbring et girokort fra Danske Bioanalytikere eller andet, hvoraf det fremgår, at du er medlem af fagforeningen. Rabatordningen gælder fra 1. oktober 2010. Læs mere om fitness.dk på www.fitnessdk.dk og læs mere om ordningen på www.dbio.dk/medlemsfordele

lokal nyt dbioHovedstaden Blodpropper Torsdag d. 7. april 2011 kl. 16.30-21.00 Auditorium 1, Rigshospitalet Program: Kl. 16.30 Velkomst v. bioanalytiker Lise Buchardt, dbio-Hovedstaden Kl. 16.35 Blodpropper og koagulation v. overlæge Jørn Dalsgaard-Nielsen Kl. 17.10 Blodpropper og åreforkalkning v. overlæge Steen Stender Kl. 17.45-18.00 Kort pause Kl. 18.00 Blodpropper og diagnostik samt behandling v. overlæge Johnny Koerstz Madsen

Ny fælles pensionskasse? Bestyrelser fra fire PKA-pensionskasser anbefaler en sammenlægning. Målet er at skabe en robust pensionskasse, der bedre kan varetage medlemmernes pension. De fire pensionskasser, der foreslås lagt sammen, er pensionskassen for kost- og ernæringsfaglige, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter samt bioanalytikere. Det er faggrupper og pensionskasser, der i forvejen kender hinanden godt, samarbejder på andre områder og har fælles holdninger til medlemsservice, investeringsrammer, etik m.v. Det nære forhold mellem medlemmerne, organisationerne og pensionskassen, som i dag kendetegner PKA-pensionskasserne, vil dermed kunne fortsætte. Og det er fortsat PKA, der varetager administrationen af pensionskassen.

Kl. 19.10-19.50 Spisepause. Der serveres sandwich samt diverse vand

Det er først og fremmest robusthed over for fremtidige udfordringer, der har begrundet forslaget. Jo mindre pensionskasse, jo mere sårbar og dermed forsigtig. En større pensionskasse kan bedre håndtere de risici, der gælder for en pensionsopsparing til gavn for medlemmernes pensioner.

Kl. 19.50 Blodpropper og genoptræning v. fysioterapeutunderviser Jette Bjørn

Den nye pensionskasse får navnet Pensionskassen for Sundhedsfaglige.

Kl. 20.25 Blodpropper og forebyggelse v. sygeplejerske Birgitte Brage Stevens

På pka.dk kan du læse de oftest stillede spørgsmål og få svar.

Kl. 18.35 Blodpropper og genetik v. afdelingslæge Ruth Frikke-Schmidt

Kl. 21.00 Afslutning v. bioanalytiker Ane Marie Laursen, dbio-Hovedstaden Dørene åbnes kl. 16. Der vil være lidt at spise og drikke TILMELDING SENEST den 31. marts 2011 kl. 12.00. Tilmelding kan kun ske på dbio-Hovedstadens hjemmeside: WWW.DBIO.DK/HOVEDSTADEN, klik på: medlemsaktiviteter - klik på: Blodpropper - klik på: Tilmelding. Når din tilmelding er registreret på hjemmesiden, kan du deltage. Klik på ”se deltagere”.

dbio Nordjylland Forårstur til Thisted

Tag med dbio-Nordjylland på en udflugt til historiske Thisted med de snoede gader og torve med arkitektur fra flere århundreder. Mest kendt er den gotiske kirke fra ca. 1490, flere borgerhuse fra 1700-1800-tallet og Det gamle Rådhus fra 1853, tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll.

Program: Vi mødes kl. 17.00 ved Biblioteket, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted og begynder med en guidet rundvisning i Thisted efterfulgt af en middag. (Sted oplyses senere). Turen slutter med en rundvisning på Laboratoriet på Thisted Sygehus. Tid: Den 9. maj 2011. Tilmelding: Senest den 2. maj på www.dbio.dk/nordjylland eller til [email protected].

Bøger skal købes på nettet

Som medlem af Danske Bioanalytikere er du garanteret minimum 10% på bøger, når du handler hos SAXO.com. Danmarks største internetboghandel – www.saxo.com For at opnå rabatten skal du benytte et link via dbio´s hjemmeside www.dbio.dk/saxo

annoncer Kurser hos syddansK universitets efteruddannelse

Antistoffer og Celleundersøgelser 2011 Vi udbyder lige nu kurser i:

Flowcytometri Immunsystemet og vaccination ELISA teknikker Kurserne afholdes på forskningsenheden Immunologi og Mikrobiologi, Syddansk Universitet i Odense. Tilmelding og information på www.sdu.dk/sdue E-mail: [email protected], Tlf. 6550 1079

Der er ikke arrangeret fælleskørsel.

Danske Bioanalytikere 04//11

31

PP Post Danmark MMP + id-nr. 42015

AL HENVENDELSE; Danske Bioanalytikere, [email protected]; T: 46 95 35 35

tegneserie i fagbladet

”Du ved du er bioanalytiker, når” hedder vores tegneserie i bladet. Teksterne har vi hentet fra facebook-siden af samme navn, hvor bioanalytikere giver deres egne bud på, hvad der er helt karakteristisk og måske lidt nørdet ved bioanalytikeren som en faglig species.

du ved, du er bioanalytiker ...

...når du drømmer om udsåning af uriner...