1. juli 2013
Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 2012-2013 Østre Skole
Lokal kvalitetsrapport
Indholdsfortegnelse
Østre Skole
1. 1.1 1.2 1.3
Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering
2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd
3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 3.10
Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Personalefravær - undervisning
4. 4.1 4.2 4.3
Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse
5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9 5.10 5.11
Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling IT i undervisningen Samarbejdet skole og SFO Forældretilfredshedsundersøgelser Elevernes trivsel Medarbejdernes trivsel
6. 6.1 6.2 6.3
Pædagogiske processer og iværksatte handlinger 1. 2. 3.
7. 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6
Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning
Side 2 af 57
Lokal kvalitetsrapport
8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6
SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Indsatsområder SFO Trivselsundersøgelse - personale
9. 9.1 9.2
Skolebestyrelsens høringssvar Bygninger og faciliteter Udvikling af læringsmiljøer
10.
Værdigrundlag
Appendiks A: Nøgletalssamlinger
Østre Skole
Side 3 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.
Beskrivelse af skolen
1.1
Struktur og fysiske rammer
En del af skolens bygningsmasse stammer fra 1961. Skolen blev bygget traditionelt efter datidens målestok med fag- og klasselokaler langs med lange gangarealer. På nuværende tidspunkt har vi 32 klasselokaler af varierende størrelse. De mindste er ca. 42 m2, og de største er ca. 70. Af vore 32 klasselokaler, er de 23 hjemlokaler for vore almenklasser, tre lokaler "huser" vore specialklasser, tre er hjemsted for baserne, to er indrettet som grupperum og et er indrettet som motionsrum i henhold til skolens sundhedsprofil. Til brug for undervisning af mindre elevgrupper, f.eks. i forbindelse med specialundervisning, har vi 4 lokaler på hver ca. 20 m2. Derudover findes der faglokaler til: 1. Fysik 2. Natur & Teknik 3. Biologi 4. Hjemkundskab 5. Sløjd 6. Billedkunst 7. Musik 8. Håndarbejde 9. Idræt i form af to helt traditionelle gymnastiksale med renoverede omklædningsrum. Vores indskolingsfløj er blot 3 år og den rummer 0.-3 årgang og SFO 1. Indskolingsfløjen indeholder desuden et stort og rummeligt depot, samt et dejligt stort og lyst multirum, der benyttes som skolens musiklokale nr. 2 og til div. møder og kurser. Indskolingsafdelingen er omdrejningspunkt om et godt og tæt samarbejde mellem vores undervisnings- og fritidsdel. I dagligdagen har vi endvidere stor glæde af et renoveret mediatek, gode lærerforberedelsesområder (skolen har dog ikke tidssvarende og velindrettede arbejdspladser til de mange ansatte, der grundet skolereformen skal bringe mere tid på skolen), et veludstyret mødelokale, en stor og rummelig festsal, samt et lyst og lækkert personalerum, der også bruges flittigt til forældrearrangementer mm. I forhold til den masterplan, der er udarbejdet for skolen, mangler vi endnu renoveringen af vores udskolingsfløj. Vi "drømmer" fortsat om, at eleverne i vores udskoling får lige så tidssvarende rammer, som vi kan tilbyde vore SFO´ere, vores indskolings- og vore mellemtrinselever. Hvornår vi kan lade drømmen afløse af en konkret ny bygning, tør vi ikke gætte på lige nu - forhåbentlig bliver det, set i lyset af den kommende skolereform (som fordre fleksible rammer) inden for en overskuelig fremtid. Udendørsarealerne: Skolen rummer kommunens atletikanlæg, 3 nye multibaner, en nyanlagt legeplads/forhindringsbane ved SFO2, en ny legeplads ved vores indskoling, samt en IKKE tidssvarende legeplads i vores mellemste skolegård. Medarbejdertrivselsmålingen (maj 2013) udtaler medarbejderne sig om det fysiske arbejdsmiljø: 1) ”Store temperaturudsving på lærerværelse og i klasselokaler. Manglende plads til opbevaring og forberedelse - her mangler også justerbare borde m.m., da jeg er høj, og bordene temmelig lave. Får hurtig ondt i nakke og ryg, når jeg sidder og arbejder i arbejdsrummet”. 2) ”Der mangler markiser i hjemkundskab. Der er store vinduer der vender stik vest”. 3) ”Dårlig akustik i klasselokalerne…”. 4) ”Gamle vinduer og gammelt varmeanlæg, der gør det svært at holde et godt indeklima”. 5) ”Jeg kunne godt bruge større lokaler i undervisningen”.
Østre Skole
Side 4 af 57
Lokal kvalitetsrapport
6) ”Rengøringen synes mangelfuldt. Der kan hobe sig støv op, som kan virke generende og skabe dårligt indeklima. Jeg gør selv jævnligt rent i de lokaler jeg opholder mig mest i, for at kunne holde ud at være der”. 7) ”Stole i klasserne såvel som i lærernes arbejdsrum kunne være bedre”. 8) ”Temperatursvingninger indendørs” + 9) ”Træk fra vinduer. Kulde i bygninger”. 10) ”Ældre og slidt klasselokaler på dele af skolen - med tapet der hænger halvt på væggene er ikke et optimalt miljø at arbejde i for hverken elever eller lærere. Desuden er det vanskeligt at regulere temperaturen, hvilket resulterer i, at der jævnligt er så koldt, at eleverne må sidde med jakker, og andre gange er der alt for varmt”. 11) ”Vi har meget dårlige faciliteter ift. vores idrætsundervisning”. 12) ”Vi har pt. brug for en arbejdsplads til forberedelse af undervisningen, hvor vi kan sidde i ro og mag, og hvor vi kan opbevare materialer mv.” 1.2
Åbningstider
Mandag – torsdag fra kl. 6.30 - 17 inkl. SFO og fredag fra kl. 6.30 - 15.30 inkl. SFO. Åbningstiderne om morgenen gælder for de børn, der har morgenmodul. Elever uden morgenmodul, der skal møde i skolen kl. 8.00, er velkommen fra kl. 7.50, hvor lærernes tilsynspligt begynder. Skolen rummer endvidere ungdomsskole aktiviteter i aftentimerne. Skolens kontor har åbent: Mandag- torsdag fra kl. 7.30 - 15.00 og fredag fra 7.30 - 14.00 1.3
Undervisningens organisering
På skolen arbejder vi efter "det fleksible ugeskema", hvilket giver en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. "Det fleksible ugeskema" betyder, at alle skolens normalklasser og følgelig alle skolens lærere har forskellige skemaer i hver uge. Målet er, at alle klasser får det antal undervisningslektioner i de enkelte fag, som er planlagt ved skoleårets start, og vel at mærke, at alle klasser får alle deres lektioner med deres egne faglærere. Et eksempel: 1) Dansklæreren i 8.b. er på et ugekursus i uge 47. Derfor kan denne lærer ikke læse sine planlagte dansktimer i den uge. 2) Tidligere ville vi have lavet en kombination af vikardækning og aflysning af dansklærerens timer. 3) Nu gør vi det, at vi lader en anden af 8.b´s faglærere læse sit fag i de lektioner, der var planlagt som dansktimer. 4) Dansklæreren "skylder" klassen sine dansklektioner og læser dem på et andet tidspunkt, hvor faglæreren så afspadserer. Et mere langsigtet mål: Det er vores håb, at lærerne kommer til at bruge fleksibiliteten aktivt, forstået sådan, at det ikke "kun" bliver et værktøj, der tages i anvendelse i forbindelse med planlagt fravær, men at det også bruges som et redskab til at fremme undervisningens helhed, sammenhæng og fordybelse i et fag eller emne. Heldigvis har vi allerede set flere eksempler på, at lærerne har fået øje på den mulighed i det fleksible skema. Skoleåret 2012-2013 var
Østre Skole
Side 5 af 57
Lokal kvalitetsrapport
inddelt i 4 skemaperioder, der hver består af et antal uger med hvert sit skoleskema. Vi har allerede konstateret, at det fleksible ugeskema virker. Vore elever får i dag markant færre vikartimer end tidligere. "Det fleksible ugeskema" afskaffer ikke alt vikardækning eller alle aflysninger. Metoden kan kun tage højde for fravær og ændringer der er kendt og planlagt forud for en skemaperiode. Den tager ikke højde for ex. læreres sygefravær eller lærerbørns første sygedag. I sådanne tilfælde må vi stadig ty til løsninger som: Vikardækning, aflysning eller ændringer i lærerpersonalets planlagte undervisning (støttefunktioner, holddannelse, specialundervisning mm.) "Det fleksible ugeskema" er tænkt og søsat som en metode, der medvirker til at hæve eller fastholde kvaliteten i normalundervisningen, men det er ikke en metode "uden bivirkninger.” 1) Lærerpersonalet "må leve med" at den ugentlige arbejdstid og arbejdstidens placering svinger fra uge til uge. 2) Eleverne specielt i de ældre klasser bliver udsat for forskellige møde- og sluttidspunkter. 3) Skolens specialfunktioner må leve med, at det er sværere at planlægge specialaktiviteterne (modtageklasseundervisningen, specialundervisningen og inkluderingen af ADHD-elever i normalklasserne mv.) 4) De seneste skoleår har ligeledes vist, at det er blevet svært at flytte lektioner for enkelte lærere, da det har store følgevirkninger på de lærer, som er tilknyttet klasserne i forbindelse med inklusion. Da fordelene overstiger ulemperne var ordningen i skoleåret 2012-13 stadig implementeret på Østre. Fag- og Skemalægningsprincipper: Ved årets fagfordeling prioriteres det højt, at lærerne har solide faglige kompetencer i de fag, de tildeles - helst kompetencer opnået via linjefagsuddannelse og/eller gennem videreuddannelse. Nøgletallene viser, at det i vid udstrækning er lykkedes. På Østre Skole søger vi at skabe kontinuitet i den enkelte klasses lærerbesætning over en årrække. Dog er det et højt prioriteret princip, at klasserne skifter klasselærere midt i skoleforløbet, senest efter 6. klasse. Ved udarbejdelsen af skoleårets grundskema prioriteres det højt, at klasserne på de enkelte årgange har parallellagte lektioner - specielt, at dansk- og matematiklektionerne ligger parallelt. Det giver gode muligheder for holddannet undervisning også selv om der ikke er tilført ekstra lærerressourcer.
Østre Skole
Side 6 af 57
Lokal kvalitetsrapport
2.
Organisation
2.1
Skolebestyrelse
Skolebestyrelsen er forældrenes officielle repræsentanter i skolens hverdag. Bestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 4 medarbejderrepræsentanter (2 uden stemmeret), skolens ledelse (uden stemmeret) - samt 2 elevrepræsentanter. Ialt 16 personer. Skolebestyrelsen er valgt ved forskudte valg, således, at halvdelen bestyrelsen er på valg hvert andet år. Vi afholdt det første forskudte valg i foråret 2012. - Resultatet blev et fredsvalg, hvor de medlemmer, der var på valg blev genvalgt frem til 2016. Skolens ledelse og tillidsrepræsentanterne fra henholdsvis undervisnings- og fritidsdelen har i skoleåret 2013/14 grundet skolebestyrelsens arbejde med skolereformen aftalt, at de 2 tillidsrepræsentanter indgår i bestyrelsen - dog uden stemmeret. Skolebestyrelsen ser herefter således ud ved begyndelsen af skoleåret 2013/2014: Navn: Tim Behr Sølyst Funktion: Forældrerepræsentant (FORMAND) Mobil: 42140008 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Kirstine Louise Pedersen Funktion: Forældrerepræsentant (NÆSTFORMAND) Mobil: 20649771 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Helene Thibert-Poulsen Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: 23636861 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Lene Eriksen Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: 40355868 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Steen Dahl Pedersen Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: 29101661 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Tore Håkonsson Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: 25463900 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Michael Andersen Funktion: Repræsentant i kontaktudvalget & PALS-team Mobil: 29621878 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Mette Engedal Frank Jungbloot
Østre Skole
Side 7 af 57
Lokal kvalitetsrapport
Funktion: Valgt medarbejderrepræsentant undervisningsdelen Mobil: 24877946 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Anne-Birgit Qvistgaard Funktion: Valgt medarbejderrepræsentant fritidsdelen Mobil: 22592210 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Torben Horshauge Funktion: Tillidsrepræsentant undervisningsdelen (IKKE stemmeberettiget) Mobil: 42425572 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Ane-Marie Petersen Funktion: Tillidsrepræsentant fritidsdelen (IKKE stemmeberettiget) Mobil: 51967663 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Katrine Bay Møller Dahl (9.Y) Funktion: Elevrepræsentant (FORMAND elevrådet) E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Simas Juozapaitis (9.X) Funktion: Elevrepræsentant (NÆSTFORMAND elevrådet) E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Thomas Garsdal Funktion: Skoleleder Mobil: 20905904 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Peter Hatting Funktion: Viceskoleleder / referent i skolebestyrelsen Mobil: 31718194 E-adresse:
[email protected] --------------------------------------------------------------------Navn: Finn Hansen Funktion: SFO leder Mobil: 40936152 E-adresse:
[email protected] 2.2
Forældreråd
Der oprettes forældreråd i alle klasser. 2.3
Ledelsen
Skoleleder: Thomas Garsdal Viceskoleleder: Peter Hatting SFO-leder: Finn Hansen Serviceleder: Jørgen Holck Hertil kommer 2 funktionslærere: Lone Boll og Heidi Friis Nielsen
Østre Skole
Side 8 af 57
Lokal kvalitetsrapport
2.4
Pædagogisk råd
Pæd.råd: Der afholdes 2 årlige møder. Mødeleder: Jens Arne Krøjgaard Medlemmer: Alle pædagogiske medarbejdere. Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Skolen har desuden følgende centrale udvalg: 1) P-team 2) Ressourceteam 3) MED-udvalg 4) PdULS-udvalg 2.5
Elevråd
Elevrådet består af en valgt repræsentant fra alle klasser fra og med 5. årgang. Nøglepersoner i elevrådet ved begyndelsen af skoleåret 2013/2014: Katrine 9.y (FORMAND) Simas 9.x (NÆSTFORMAND) Sille 7.a (SEKRETÆR) Denni 7.c (KASSER)
Østre Skole
Side 9 af 57
Lokal kvalitetsrapport
3.
Rammebetingelser
Undervisningen på Ikast Østre tager udgangspunkt i den enkelte elev. Undervisningen og samværet med eleverne tager ligeledes udgangspunkt i tillid til og tro på, at alle elever medbringer kompetencer og interesser. I samarbejde med forældrene, er det Ikast Østres opgave, at medvirke til: 1) At eleverne bevarer deres nysgerrighed og interesse gennem hele skoleforløbet. 2) At eleverne udvikler deres kompetencer og anlæg. Såvel de alsidige personlige som de faglige. 3) At eleverne tilegner sig viden, gode solide kundskaber, kreativitet og hensigtsmæssige arbejdsformer. Målet for vores virksomhed kan findes på skolens hjemmeside - i nærværende kvalitetsrapport er herfor foretaget en nedkogning fra vores principper, der lyder således: 1) En forudsætning for hele vores virksomhed, er glade og trygge elever, der udvikler tillid til sig selv og til andre - DET KALDER VI SELVVÆRD. 2) Det er målet for hele vores virksomhed, at vore glade og trygge elever udvikler faglige kompetencer og tillid til det de kan - DET KALDER VI SELVTILLID. 3.1
Mål og rammer
Ikast Østres elever kommer primært fra skolens eget distrikt. Elevgrundlaget er særdeles varieret og meget sammensat. Vi har en betydelig elevgruppe fra hjem med sociale problemstillinger, vi har 16,5 % (nøgletal tabel 1.4) elever med en anden etnisk baggrund end dansk med de muligheder og problemstillinger det medfører. Vi har desuden en betydelig elevgruppe fra meget ressourcestærke hjem. Skolens socioøkonomiske indeks er ca. 129. Generelt oplever vi en god opbakning til skolen fra såvel elever som forældre, ligesom vi oplever et stærkt og dynamisk samspil med skolens bestyrelse. En dygtig og dynamisk personalegruppe, hvis sammensætning ændrer sig meget markant i disse år, idet en meget stor del af personalet er gået på pension i løbet af meget få år, hvilket betyder mange nyansættelser, med de muligheder og de udfordringer denne udvikling afføder. Nøgletallene har affødt disse bemærkninger: 1) At skolens elevtal er nedadgående - fra 551 forrige år til 513 i skoleåret 2012-13. Der skyldes hovedsagligt, at de ”nye” indskrivningsregler har medført, at Ikast Østre Skole max. må oprette 2 klasser på 0. årgang – det, selvom skolen oplever flere ønsker om tilvalg fra andre distrikter. 2) Klassekvotienten på 22,3 elever stadig er blandt kommunens højeste. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Ikast-Brande kommune i 2012 ligger blandt de kommuner, som har den højeste klassekvotient i landet – kommuner med et gennemsnit over 21 elever. (Kilde: Kommunernes indberet-ning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse). Skolelederen på Ikast Østre vurderer herfor, at tallet er et udtryk for en meget ”optimeret” størrelse sammenlignet med resten af landet skoler. Klassekvotienten bør herfor ikke vokse betydeligt de kommende år – særligt ikke, hvis jeg sammenholder det med lokalestørrelsen på dele af skolen. 3) 21 af vore elever går i en af vore 3 fælleskommunalt visiterede specialklasser (eleverne er med andre ord ikke fra vores eget distrikt). 4) Et elevfravær på 3,6 %, hvilket er kommunens 2. laveste fraværsprocent. Skolelederen på Ikast Østre vurderer, at fraværet sammenholdt med skolens socioøkonomiske indeks på 129 og antallet af ”specialpædagogiske entreprenøropgaver” er særdels flot. 5) Et sygefravær hos personalet på 3 %, hvilket også er i den absolutte laveende blandt kommunens skoler. Hvilket går godt i tråd med skolens MTI (MedarbejderTrivselsIndeks) på 5,9. Skolelederen på Ikast Østre vurderer, at fraværet sammenholdt med skolens socioøkonomiske indeks på 129 og antallet af ”specialpædagogiske entreprenøropgaver” er særdels flot.
Østre Skole
Side 10 af 57
Lokal kvalitetsrapport
6) Den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er status quo i forhold til sidste år (2011-12: 37,6 % og 2012-13: 37,5 %). Det er lidt under det kommunale gennemsnit, som er på 38,4 %. Forklaringer på dette er ex. tid til funktionslærere, tid til interne udvalg og råd i forbindelse med vores PALS projekt, en del nyansatte lærere, der har en "anden faktor". 7) Vore elever undervises i meget stort omfang af lærere med solide formelle faglige kompetencer (linjefag), hvilket har været dokumenteret i tidligere kvalitetsrapporter. Der henvises desuden til appendiks med specificerede nøgletal for skoler i Ikast-brande kommune 2012-13 tabel 2.2 (linie-fagsdækning). 8) En meget stor del af de planlagte lektioner gennemføres - det understøtter vores slogan: "vi gør det, vi siger, vi gør”. 3.2
Indsatsområder
Skolens eksterne indsatsområder er bl.a. de, som er beskrevet i ”Børne- og Unge politikken” i Ikast- Brande Kommune. Her har specielt et projekt fyldt meget i 2011-2012, 2012-2013 og vil utvivlsomt også komme til at fylde meget i 2013-2014. Det er: 1) Projekt inklusion med særlig fokus på den økonomiske decentralisering, samt opbygningen af skolens basestruktur. 2) Et andet projekt, som bliver markant i 2012-2013 er IT- satsningen, hvor vi går over til en 1:1- løsning og hvor vi, gennem en massiv efteruddannelsespolitik søger at klæde lærerne på til en mærkbar ændring af vores måde at undervise på. De interne indsatsområder i 2012-2013 har været: 1) PALS-projektet har været skolens store indsatsområde siden skoleåret 2007-2008 - og vil også være det i de kommende skoleår. Se en nærmere beskrivelse af dette indsatsområde i afsnittet "Resultater pkt. 5.1" i nærværende rapport. 2) Læsebånd for alle skolens elever i store dele af skoleåret. Læsebåndet har været etableret dagligt i tidsrummet 8.00-8.20. Den medgåede tid er "tjent ind" ved at forkorte 1.-4. lektion med 5 minutter. 3) Læsebåndet er i løbet af skoleåret blevet udvidet med et ”bevægelsesbånd", således at det er optil den enkelte klasse at afgøre om man læser eller bevæger sig i det beskrevne tidsrum. 4) Igangsætning af af fokusfag på 8.- og 9. årgang. 5) Igangsætning af mentorordning (delt klasselærerfunktion) i udskolingen. 6) Entreprenørskab på udvalgte årgange. 3.3
Specialpædagogisk bistand
Specialpædagogisk bistand "fylder meget" på Ikast Østre - ikke mindst fordi vi er entreprenører på nogle fælleskommunale opgaver, såvel via vore 3 specialklasser, som via visiterede elever til vore inkluderede specialhold samt via visiterede elever til vores basestruktur. De 2 ADHD-klasser og vores læseklasse har haft et samlet elevtal på 21 i skoleåret. Vi har desuden inkluderede specialhold på 4 årgange. Endvidere har vi et antal enkeltintegrerede og nogle elever, der er tildelt puljetimer
Østre Skole
Side 11 af 57
Lokal kvalitetsrapport
Disse aktiviteter organiseres - sammen med internt visiteret særlig tilrettelagt undervisning af enkeltelever, mindre elevgrupper, læse- og stavekurser, undervisning i dansk som andet sprog og holddannet undervisning - i skolens basestruktur. Der er udpeget en funktionslærer til at varetage organiseringen af disse aktiviteter. Nøgletallene i forbindelse med disse undervisningsaktiviteter fremgår af tabellerne i nøgletalssamlingen tabel 1.2 Ikast Østres klare målsætning om at inkludere vore specialelever i normalområdet i så høj grad som muligt, har virket fremmende for en inkluderende tænkning på hele skolen. At der er overensstemmelse mellem vores målsætning og virkeligheden, fremgår af nøgletalssamlingen tabel 1.6. Her fremgår det nemlig, at Ikast Østre ikke visiterer det antal elever til specialundervisning, som "måltallet berettiger til". Vi visiterer faktuelt 3,39 % af elevmassen, hvor distriktets måltal er 5,15 %. Vi visiterer desuden under den kommunale målsætning på max. 4 %. Vi er med andre ord nået et godt stykke vej mht. en inkluderende skolekultur. Det er vi stolte af! 3.4
Undervisning i dansk som andetsprog
På Ikast Østre bruges vores ressource såvel til de yngste som til de ældre elever. 1) Undervisning i dansk som andetsprog i indskolingen gives målrettet til de elever, der via en testning af kommunens talekonsulent, vurderes at have behov sprogstimulerende undervisning. 2) I de ældre klasser er undervisningens mål i højere grad at styrke elevernes begrebsdannelse. 3) I de ældste klasser drives undervisningen i form af særlige lektiecaféer for 2-sprogede elever, hvor nogle af de deltagende kommer helt frivilligt, mens andre er internt visiterede til dette tilbud. Lektiecafeén for de 2sprogede elever er blevet en populær del af disse elevers skolegang. Den finder sted på biblioteket. Gennem de senere år har vi set et fald i behovet for supplerende undervisning i DSA for de yngste elever. Det skyldes dels et generelt faldende antal elever med anden etnisk baggrund, dels, at flere og flere elever ikke har behov for denne særlig tilrettelagte undervisning, hvilket er yderst glædeligt. Undervisningen i dansk som andetsprog er organiseret af- og forankret i skolens basestruktur. Pt. har skolen 2 lærere med linjefag i DSA. 3.5
SFO
SFO'ens rammebetingelser er styret af skoleafdelingens SFO-model SFO'ens personalerammer er 390 pædagogtimer & 184 pædagogtimer pr uge til normalområdet ( incl ledelsestid). pr. uge. På special området er der 104 pædagogtimer til rådighed pr. uge. Til aktivitetsbestemte aktiviteter får SFO 1. 1627 kr pr år, 1339 kr til SFO 2 pr. år og 10% af forældrebetalingen i SFO 3. (4. 5. klasse ) pr. år. Specialbørnene udløser 2342 kr pr. barn pr år. Alt i alt svarer det til ca. 371.000 kr. pr. år. En uddybende beskrivelse kan ses under afsnittet SFO Den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er status quo i forhold til sidste år (2011-12:
Østre Skole
Side 12 af 57
Lokal kvalitetsrapport
3.6
Undervisningstimer
37,6 % og 2012-13: 37,5 %). Det er lidt under det kommunale gennemsnit, som er på 38,4 %. Forklaringer på dette er ex. tid til funktionslærere, tid til interne udvalg og råd i forbindelse med vores PALS projekt, en del nyansatte lærere, der har en "anden faktor". Se desuden under punktet redegørelser i nærværende rapport. 3.7
Undervisning med liniefagskompetence
Vore elever undervises i meget stort omfang af lærere med solide formelle faglige kompetencer (linjefag), hvilket har været dokumenteret i tidligere kvalitetsrapporter. Der henvises desuden til appendiks med specificerede nøgletal for skoler i Ikast-brande kommune 2012-13 tabel 2.2 (liniefagsdækning). 3.8
Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere
Nøgletallene i tabel 2.1 viser, at den tid, der anvendes på kompetenceudvikling ca. ligger på kommunegennemsnittet. Til gengæld ligger udgiften i den lave ende – det skyldes en del af kompetenceudviklingen er intern, såvel på skolen som i kommunen. Vi har desuden i skoleåret 2012-2013, haft en del lærere på VIA kurser, der primært har haft som mål at udbygge og/eller vedligeholde faglige kompetencer. Se desuden under punktet redegørelser i nærværende rapport. 3.9
Elevfravær
Et elevfravær på 3,6 %, hvilket er kommunens 2. laveste fraværsprocent. Se desuden under punktet redegørelser 3.10
Personalefravær - undervisning
Sygefraværet hos personalet er på 3 %, hvilket er i den absolutte laveende blandt kommunens skoler. Skolen oplever dog stigende fravær til ekstern mødevirksomhed.
Østre Skole
Side 13 af 57
Lokal kvalitetsrapport
4.
Redegørelser
4.1
Gennemførte timer
Gennemførelsesprocenten er fortsat meget høj, hvilket kan tilskrives vores fleksible ugeskema. 4.2
Lærere med linjefag eller tilsvarende
Vore elever undervises i meget stort omfang af lærere med solide formelle faglige kompetencer (linjefag), hvilket har været dokumenteret i tidligere kvalitetsrapporter. Der henvises desuden til appendiks med specificerede nøgletal for skoler i Ikast-brande kommune 2012-13 tabel 2.2 (liniefagsdækning). 4.3
Midler til efteruddannelse
Nøgletallene i tabel 2.1 viser, at den tid, der anvendes på kompetenceudvikling ca. ligger på kommunegennemsnittet. Til gengæld ligger udgiften i den lave ende – det skyldes en del af kompetenceudviklingen er intern, såvel på skolen som i kommunen. Vi har desuden i skoleåret 2012-2013, haft en del lærere på VIA kurser, der primært har haft som mål at udbygge og/eller vedligeholde faglige kompetencer. I de seneste år har vi satses mere på længerevarende uddannelser,. Vi har således i 2011-2012 uddannet 2 inklusionsdrivere, som har læst 3 diplommoduler. Den ene af disse er fortsat- og har afsluttet en fuldstændig diplomuddannelse i specialpædagogik. En anden medarbejder afsluttede ligeledes en fuld ledelse diplomuddannelse i 2012-2013. I skoleåret 2013-2014 har vi videreført satsningen på de længerevarende uddannelser. Skolens viceskoleleder er således ved at afslutte ledelse diplomuddannelsen og en medarbejder/funktionslærer er i gang med en lederuddannelse -og har i den forbindelse nogle ledelsesmæssige opgaver på skole. 2 medarbejdere er påbegyndt diplomuddannelsen i matematik. Sidst men ikke mindst har vi valgt (som den første folkeskole i Danmark) at uddanne 2 ART*-trænere, samt hele personalegruppen i entreprenørskab. *ART – Aggression Replacement Training.
Østre Skole
Side 14 af 57
Lokal kvalitetsrapport
5.
Resultater
På vores hjemmeside har vi dette slogan: "Faglige ambitioner - på et trivselsfremmende grundlag". Det er den korteste nåde, hvorpå vi kan udtrykke kernen i Østre Skoles virksomhed. Vi er ikke i tvivl om, at vi på sigt bliver bedømt på, om vore elever får et godt afsæt til en ungdomsuddannelse af den ene eller anden art så det vigtigste mål for vores virksomhed er at medvirke til at skabe dygtige, livsduelige og handlekraftige unge mennesker. 5.1
Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange
Det vigtigste middel til at nå ovenstående mål er vores pædagogiske platform, som er vores deltagelse i PALSprojektet. Det er udgangspunktet for, at udvikle et positivt læringsmiljø for alle, hvor vore elever oplever tryghed, forudsigelighed og retning - for uden tryghed, forudsigelighed og retning, har udviklingen af faglige kompetencer ringe vilkår. Jeg tror på, at det er afgørende, at man udvikler et synligt og tydeligt fundament, som man hele tiden vedligeholder og styrker - så vores pædagogiske fundment (PALS) får løbende opmærksomhed gennem vurderingsværktøjer og samarbejde med ekstern vejleder. PALS effekter/resultater: 1) Forbedre elevernes arbejdsmiljø, herunder større fællesskabsfølelse (mere trivsel, mindre mobning). 2) Mere imødekommende elever. 3) Øger læringsniveauet. 4) Forbedret medarbejdernes arbejdsmiljø. 5) Fokus på pædagogik og didaktik, herunder ”fælles sprog” (nye begreber). 6) Fælles ansvar for elevernes sociale læring - fokus på om VI kan ændre praksis. 7) Udvidet samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel. 8) Mere samarbejde og ”fælles sprog” med forældrene, herunder projekt ”Forældre-PALS”. Et andet projekt, der har som mål at udvikle læringsmiljøer for alle elever, er vores inklusionspraksis i almindelighed og vores basestruktur i særdeleshed. På Ikast Østre er inklusionsprojektet ikke udelukkende forankret i en specialpædagogisk tænkning, men også i den almenpædagogiske tænkning. Vi opfatter inklusion, som noget der skal komme alle vore elever til gode- ikke kun de, der har særlige behov, men også de, der har særlige anlæg og forudsætninger, og sandelig også de, der er helt almindelige og som der heldigvis er flest af. Vi taler ikke om inklusion som en enkelt størrelse - nej, vi opfatter inklusion som flersidet. Vi taler om fysisk-, faglig- og socialinklusion. For at kunne inkludere så bredt et udsnit af vores elevmasse som muligt, søger vi herfor at øge mangfoldigheden af læringsmiljøer på skolen. Det gør vi gennem opbygningen af vores basestruktur. Basestrukturen er forankret i såvel almenpædagogikken via holddannet undervisning, som i specialpædagogikken gennem særlig tilrettelagt undervisning. Mål og hensigter med vores basetænkning forklares nærmere i afsnittet "Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv". Medarbejdertrivselsmålingen (maj 2013) udtaler medarbejderne sig om ”PALS” og ”Inklusion” på følgende måde: 1) ”Jeg finder inklusion berigende for fællesskabet og for mit arbejdsliv, omend det ind imellem er særdeles udfordrende. PALS har gjort det daglige pædagogiske arbejde lettere. Jeg oplever langt færre konflikter ikke kun med elever i inklusionsfeltet, men især med elever i "normalfeltet". Fælles sprog og indsatser oplever jeg har skabt mere ro og en langt lettere tilgang til at få eleverne til at følge beskeder”. 2) ”Inklusion har stor indflydelse. Jeg er meget bevidst om vigtigheden i at arbejde mod mere inklusion. Inklusion og PALS kan sagtens gå hånd i hånd”. 3) ”PALS er en rigtig mærkbar metode på vores skole…” 4) ”PALS giver en positiv retning for hverdagen for både lærere og elever”.
Østre Skole
Side 15 af 57
Lokal kvalitetsrapport
5) ”PALS giver et bedre arbejdsmiljø”. 6) ”PALS har betydet alverden for mig. Det er et fantastisk redskab til at få undervisningen til at køre, og det er et fantastisk redskab som gør, at man ikke er nødt til at skælde ud og hidse sig op”. 7) ”PALS har en positiv effekt på eleverne, men jeg får det ikke brugt nok”. 8) ”PALS har stor og positiv indflydelse på hverdagen på Østre - højner den fælles del af teori og praksis. Føles godt at være en del af”. 9) ”De fælles spilleregler med PALS gør hverdagen lettere, da alle er på banen. Vi har de samme redskaber til at skabe et godt miljø, hvor alle trives”. 5.2
Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen
Vi ser en klar sammenhæng mellem det nationale ønske om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og behovet for udviklingen af nye undervisningsmiljøer i vores overbygning. Hos os er målet med udviklingsarbejdet dels at øge vore elevers uddannelsesparathed, dels at styrke deres skolemæssige engagement. Når vi nævner det sidste mål, erkender vi samtidig et behov for øget engagement hos nogle elever. Det behov behøver ikke nødvendigvis udelukkende at skyldes eleverne, det kan jo skyldes at tilbuddet ikke er engagerende nok. Derfor søger vi at udvikle overbygningen: 1) Ved indførelse af en mentorordning (i skoleåret 2013-2014 fra 6. årg. -9. årg.), der betyder, at den enkelte elev får hyppigere elevsamtaler og en øget vejledning i forhold til før. 2) Ved indførelse af obligatoriske fokusfag der udsætter eleverne for forpligtende valg. I skoleåret 2013-2014 er fokusfag obligatorisk på 7.årg., 8. årg., 9. årg., det giver en større volumen af elever, da fokusfagene organiseres på tværs af årgangene. 3) Ved et stærkt fokus på entreprenante træk i undervisningen. På sigt er det vores mål, at øge vore udskolingselevers specialisering inden for forskellige faggrupper. Det mål kan vi nok kun nå, hvis vi får mulighed for at fortsætte udviklingen i et tæt og forpligtende samarbejde mellem en eller flere andre skoler og måske sammen med en eller flere af ungdomsuddannelserne. Som tidligere nævnt i nærværende rapport mangler vi meget en renoveringen af vores udskolingsfløj - set i lyset af den kommende skolereform og ikke mindst vores initiativer i forbindelse med udvikling af positive læringsmiljøer i overbygningen er det tvingende nødvendigt med fleksible og tidssvarende rammer i denne del af vores skole. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse .
Østre Skole
Side 16 af 57
Lokal kvalitetsrapport
5.3
Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet
Vores mellemtrin er selvfølgelig omfattet af udviklingen af læringsmiljøer generelt på skolen - det skal dog særligt bemærkes, at vi i skoleåret 2013-2014 har indført en mentorordning på 6. årgang der betyder, at den enkelte elev får hyppigere elevsamtaler og en øget vejledning i forhold til før. 5.4
Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen
Som nævnt i tidligere kvalitetsrapporter har vi, i samarbejde med vores bestyrelse, drøftet "rullende skolestart". Vi har på baggrund af drøftelserne foretaget et bevidst fravalg af dette. I stedet har vi gennem de seneste skoleår haft det vi kalder "Åben klassedannelse". ”Åben klassedannelse” betyder, at vore børnehaveklasser ikke bliver dannet før 9 uger inde i skoleåret. I praksis betyder det, at elevsammensætningen på 0. årgang, fra skoleårets start til den endelige klassedannelse finder sted, skifter fra uge til uge. Enkelte elever, som vi gennem overleveringen fra børnehaverne, vurdere vil have bedst betingelser i forudsigelige miljøer, uden skift af såvel kammerater som voksne, deltager ikke i rotationsordningen. Ved ”Åben klassedannelse” opnår vi,: 1) at se eleverne i forskellige grupperinger. Det giver børnehaveklasselederne gode muligheder for at danne harmoniske klasser. 2) at eleverne kommer til at kende hinanden på kryds og tværs af årgangen, hvilket giver os et godt grundlag for senere holddannet undervisning. 3) gennem systematiske observationer, er det i højere grad er skolen, der træffer beslutning om klassesammensætningen, end det har været tidligere. Netop "den sidste gevinst" har været et positivt resultat af den ”åbne klassedannelse. "I gamle dage" blev klasserne i højere grad dannet ud fra oplysninger fra børnehaverne og ud fra forældreønsker. Det havde den mangel, at vore børn kommer fra forskellige børnehaver, og at de reagerer anderledes i nye sammenhænge og under nye konditioner. Mht. forældreønskerne havde vi undertiden det indtryk, at forældrene i højere grad ønskede ud fra, hvilke andre forældre de helst ville være sammen med, end ud fra børnenes behov. Når vi taler indskoling og læringsmiljøer på Østre, kan man ikke komme uden om det stadig tættere samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen, som vores nye fysiske rammer, er en katalysator for. Det gælder såvel udviklingen af en fælles pædagogisk platform (PALS), som konstruktive løsninger på mange af dagligdagens problematikker. Motorik har en stærk position i vores indskoling, og er med til at understøtte et godt læringsmiljø for vore indskolingselever. Vi har en betydelig succes med morgengymnastik, hvor indskolingseleverne kan melde sig til denne aktivitet med start kl. 7.20. Det benytter et stigende antal elever sig af, og vi kan med glæde konstatere, at vi ser flere elever, hvor forældrene er blevet opfordret til at sende deres børn til morgengymnastik. Den opfordring giver vi, når vi konstaterer, at et barn har motoriske vanskeligheder. 5.5
Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv
Som nævnt i et tidligere afsnit er opbygningen af vores basestruktur et væsentligt led i skolens "specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv". Omdrejningspunktet i vores opfattelse af inklusion kan kort beskrives således: 1) Det gælder for os om, at udvikle en større mangfoldighed af pædagogiske miljøer, så vi kan imødekomme flere elevers behov.
Østre Skole
Side 17 af 57
Lokal kvalitetsrapport
2) Det gælder i lige så høj grad for os om, at skabe en fælles bevidsthed om, at inklusion gælder alle vore elever - dermed opfatter vi inklusion som et tiltag, der i lige så høj grad er forankret i almenpædagogikken som i specialpædagogikken. Det er skrevet før, men når det står her igen er det fordi, vi igen i år mener det dobbelt så meget :-) På Østre begyndte vi opbygningen af vore baser før inklusionsprojektet blev et fælleskommunalt projekt. Vore baser er primært: 1) en organisatorisk ramme, om alle undervisningsaktiviteter, uden for almenundervisningen (holddannelse, dansk som andetsprog, samt alle former for specialpædagogiske tiltag). 2) en organisatorisk ramme, der har som formål at organisere de voksne (lærerne og pædagogerne) på baggrund af fleksible elevbehov, der afdækkes enten ved ekstern- eller intern visitation. Som tidligere nævnt i nærværende rapport varetages denne organisatoriske opgave af en funktionslærer. Selv om baserne primært udvikles til at organisere lærerne, er det synlige resultat selvfølgelig undervisning af elever i læringsmiljøer, der er tilpasset de mål, undervisningen søger at nå. En stor del af baseundervisningen sker som holddannet undervisning i almenklassemiljøerne. Når elever undervises uden for almenklasserne skelner vi mellem 3 basetyper. 1) GRØN base omfatter: bogstav- og læsekurser, kortere koncentrerede faglige forløb, sprog- og begrebsfremmende undervisning (ex. DSA). Langt den overvejende del af undervisningen af eleverne sker i almenklasser uden særlig støtte ud over områdets holddannelse. 2) GUL base. Her sker en større del af elevernes samlede undervisning som særlig tilrettelagt undervisning. Det kan afvikles enten i almenklasser som støtteundervisning, eller i andre undervisningsmiljøer uden for almenklassen. Der er typisk tale om elever, der ikke er eksternt visiterede, men internt visiteret – og herfor er de særlige tiltag dækkes af skolens inklusionssum. 3) RØD base. Her undervises elever med svære kognitive-, sociale og/eller adfærdsmæssige forstyrrelser, som betyder, at deres optimale udvikling sker i undervisningsmiljøer uden for almenområdet, men med fortsat tilknytning til en almenklasse. Vi vil nok i en årrække frem fortsat tale om "farvede baser", men det gør vi fordi, det er med til at give et fælles overblik de opgaver, der skal løses i forhold til elevernes behov. Det er vigtigt at understrege, at det er organisationen, der omtales som grøn, gul og rød. Som mål for vores inkluderende skolekultur, bør vi, ophøre med at tale om grønne, gule og røde børn, men i stedet tale om, at vi har en elevgruppe med forskellige behov, som vi skal løse, så alle elever er såvel fysisk-, fagligt som socialt inkluderede på skolen. 5.6
Kompetenceudvikling
Resultatet af skolens kompetenceudviklingsstrategi er et generelt løft i såvel den pædagogiske som den didaktiske praksis på stedet. Kompetenceudvikling har givet skolens et større fokus på pædagogik og didaktik, herunder ”fælles sprog” /”nye begreber”. I skoleåret 2013-2014 er en del af skolens ressourcepersoner blevet samlet i et udvalg under overskriften – PdULS (Pædagogisk-didaktisk udvikling i læring og samspil). Skolelederen forventer at dette ”læringscenter” og den høje linjefagsdækning på skolen som helhed, vil give skolen endnu et professionelt løft og retning mod skolens VISION (se kap. 10 i nærværende rapport). 5.7
IT i undervisningen
I skoleåret 2012-13 er vi blevet en del af den fælleskommunale IT- satsning, hor alle elever får deres "egen PC". I den forbindelse har skolen investeret i interaktiveprojektorer i samtlige klasser- og faglokaler, samt efteruddannelse af de ansatte.
Østre Skole
Side 18 af 57
Lokal kvalitetsrapport
5.8
Samarbejdet skole og SFO
Samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen har profileret af, at begge parter nu har til huse på samme matrikel. Særligt SFO1 har fået et markant løft, da de nu deler fysiske rammer med indskolingsafdelingen. Muligheder for at se det hele barn og være fælles om at ville barnet/familierne det bedste er i sådanne et miljø noget nær det optimale. Der har ligeledes udviklet sig den kultur, at der, én gang ugentlig, afholdes fælles personalemøde mellem lærer og pædagoger. Det at begge faggrupper har fået fælles personalerum, har også været med til at fremme en større forståelse og respekt for hinandens faglighed og kompetencer. 5.9
Forældretilfredshedsundersøgelser
Svarprocenten i undersøgelsen giver ikke et validsvar – dog er der stor tilfredshed hos den gruppe, som har svaret. 5.10
Elevernes trivsel
Ny DCUM udarbejdes i efteråret 2013. 5.11
Medarbejdernes trivsel
Undervisningsdelens MTI er 5.9. Gennemsnittet er beregnet ud fra en syvpunktsskala, hvor et gennemsnit på 1 er det lavest mulige, mens et gennemsnit på 7 er det højest mulige. MTI (MedarbejderTrivselsIndeks) er et samlet tal for, hvor tilfredse og engagerede medarbejderne i området er. Indekset er et gennemsnit af alle spørgsmål i spørgeskemaet og Benchmarkes mod hele organisationen - Ikast Østre ligger over kommune gennemsnittet. På 8 ud af 13 nøgleområder ligger undervisningsdelen over 6.0, hvilket betragtes som helt i top. 2 områder skiller sig negativt ud og trække vores samlede MTI markant ned – det er: 1) ”Krav i arbejdet” – 3,9 2) ”Fysisk arbejdsmiljø” – 5,1 Først nævnte skal nødvendigvis ligge lavt, da ikke mange vil svar, at der ikke er høje krav i deres arbejde. Mht. ”fysisk arbejdsmiljø” – ja, så hænger det uløseligt sammen med, at vores skole flere steder trænger til en renovering (se desuden afsnit 1.1 "struktur og fysiske rammer" i nærværende rapport). At Ikast Østre er en god arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, understøttes af nedenstående udsagn fra medarbejderne i trivselsundersøgelsen (maj 2013): Øvrige kommentarer til arbejdsmiljø og trivsel på dit arbejdssted? 1) ”Jeg er utrolig glad for at være ansat på Østre, og føler det giver mening hver dag at være på job!” 2) ”Fantastisk arbejdsplads:-)”. 3) ”I lærerjobbet vil der altid være hektiske dage og mindre hektiske dage. Der vil være svære perioder med elevrelationer og dejlige perioder med skønne oplevelser. Det sidste er jo derfor jeg blev lærer. Hvor er det herligt at kunne beskæftige sig med de fag, hvor man selv synes at have et fagligt overblik… og de fag der betyder noget for mig selv som person.” 4) ”Dejligt sted at arbejde. En god ledelse giver ro og tryghed i hverdagen - og sådan en har vi” 5) ”Skøn arbejdsplads!”
Østre Skole
Side 19 af 57
Lokal kvalitetsrapport
6) ”Vi har et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø” 7) ”Østre Skole er en fantastisk arbejdsplads!” 8) ”Jeg vil gerne fortsætte mit arbejde på skolen. Stedet er fuld af kompetente og engagerede mennesker hvem ville ikke gerne være en fast del af sådan en arbejdsplads!?!”
Østre Skole
Side 20 af 57
Lokal kvalitetsrapport
6.
Pædagogiske processer og iværksatte handlinger
De seneste år har budt på en positiv udvikling for skolen – vi har gennem generationsskiftet på undervisningsdelen, og ikke mindst med organisationsudvidelsen i form af fritidsdelen (SFO), formået at holde fast i stærke grundlæggende værdier. Det er sket med afsæt i arbejdet med vores ”gameplan” – herunder skolens vision (se kap. 10 i nærværende rapport). Hertil kommer, at vi bevidst har arbejdet med et ”positivt læringsmiljø” – operationaliseret gennem vores arbejde med PALS. Ovenstående udvikling og status er jeg STOLT af! - men betyder det så, at der ikke er plads til forbedringer? Selvfølgelig er der det – det vil ikke være nok blot ”at tænke inde i boksen” de kommende år. ”At tænke ud af boksen” vil heller ikke være svaret. Jeg tror i højere grad, at vi skal tage udgangspunkt i de gode lærings- og udviklingsprocesser, som er sat i gang for skolen, og så afsøge kanterne i forhold til det at facilitere læringsmiljøer, som kan understøtte, at alle vores elever får viden, kundskaber og kompetencer med i netop deres ”rygsæk”. I de kommende år på Ikast Østre drejer det sig med andre ord om, at vi bevæger os på ”boksens kanter” – mellem det eksisterende og det nye. Det, at afsøge kanterne og strække dem lidt længere, mener jeg er vigtig i forhold til at fordre kreativitet ude i organisationen. Jeg mener ikke, at kreativitet kan forceres, men at kreativitet skal faciliteres - enhver udvikling skal og bør være forankret i noget kendt og trygt. Det giver god grobund for holdbare forandringer, så i mit verdensbillede, gælder det det om at "tænke på kanten af boksen" - eller sagt på en anden måde: "Uden forankring - ingen forandring!” 6.1
1.
Overskriften for et af vore pædagogiske tiltag har været, at understøtte inklusion på grundlag af vores pædagogiske platform – PALS. Vi ønsker at bevæge os fra individuel mestring til kollektiv mestring og vi ønsker at styrke en inkluderende skolekultur, der omfatter hele vores elevmasse. Hvis det skal lykkes er det nødvendige FORUDSÆTNINGER,: 1) at der skabes overblik. 2) laves tiltag der reducerer kompleksiteten. 3) at der vedligeholdes og følges op. 4) der skabes accept af rammerne for den kollektive mestring. Det er FORUDSÆTNINGER vi har søgt at give liv i vores P- team og vores Ressourceteam. P- teamets opgave kan beskrive således: 1) Synliggørelse, vedligeholdelse og udvikling af skolens generelle pædagogiske platform. 2) Implementering af indsatser, der er rettet mod den generelle pædagogiske platform. 3) Fastholdelse af PALS som udgangspunkt for skolens pædagogiske praksis. 4) Medvirken til at sætte den pædagogiske dagsorden for arbejdet i skolens teams og afdelinger, så der skabes sammenhæng, dynamik og fælles mestring, på såvel team- som individniveau. P- teamet er sammensat af medarbejdere fra skoles forskellige afdelinger. Ressourceteam er sat i verden for,: 1) at støtte den enkelte medarbejder i den fælles mestring. 2) at sikre, at inklusion sættes på teamenes dagsorden. 3) at sætte individuelle indsatser i værk i forhold til elever (iværksættes på baggrund af analyse- og kortlægningsarbejde). 4) at foretage interne visiteringer. Ressourceteamet består, som P-teamet af såvel medlemmer fra skolen som fra SFO´en. Medlemmerne er udpegede nøglepersoner, der alle har en funktion i forhold til PALS og /eller
Østre Skole
Side 21 af 57
Lokal kvalitetsrapport
inklusionsprojektet. På sigt er det MÅLET, at virkningen, vedligeholder PALS og fremmer en inkluderende skolekulltur. Beskrivelsen af de to udvalgs opgaver er inspireret af en forventningsundersøgelse, der er foretaget blandt medarbejderne i såvel skole som SFO. I indeværende skoleår er vores inklusionsdrivere kommet i spil som nøglepersoner mht. at drøfte inklusionsstatus, inklusionsopfattelser og inklusionstiltag i de enkelte årgangsteam. Tilbagemeldingerne fra årgangsteamene har i den sammenhæng været positive. 6.2
2.
En anden pædagogisk proces, som er igangsat i skoleåret 2012-2013, er udvikling af vores overbygning. Denne proces er detaljeret omtalt i afsnittet "Udvikling af læringsmiljøer i udskolingen". Så her skal det blot understreges at processen: 1) udspringer af et ønske om at øge vore afgangselevers uddannelsesparathed. 2) har som mål at bevare elevernes engagement og nysgerrighed gennem hele skoleforløbet. 3) har som mål at fremme entreprenante arbejdsformer. 4) har som mål på sigt, at give den enkelte afgangselev større mulighed for selv at "designe" indhold og fag i afgangsklasserne. Men det kræver et tættere og mere forpligtende samarbejde med en eller flere skoler - det er ikke etableret for nuværende. 6.3
3.
Følgende tiltag er også iværksat i skoleåret 2013-2014: 1) PdULS (læs mere i afsnit 5.6 "resultater, kompetenceudvikling" i nærværende rapport) 2) Skolens egen madordning. 3) 20 % mere læring i undervisning og fritid. Valgte temaer: Tema 1: Entreprenørskab Tema 2: Nyt tilbud for SFO3 Ekstra: Indskolingslærerne og pædagoger indgår i perioden aug. 2013 til jan. 2014 i en tænketank, hvor man fælles får lavet nogle overskrifter for, hvordan samarbejdet udbygges – herunder anvendelse af ”pædagoger i undervisningen”, organiseringen i henholdsvis fritids- og undervisningsdelen mm. 4) ART-kursus for elever (som den første folkeskole i Danmark, har vi valgt at uddanne 2 ART*-trænere) 5) Uddannelse af hele (resten af) personalegruppen i entreprenørskab. 6) Skolen er pilotskole i projektet PALS-mentalsundhed. *ART – Aggression Replacement Training.
Østre Skole
Side 22 af 57
Lokal kvalitetsrapport
7.
Sammenfattende vurdering af det faglige niveau
7.1
Styrker
Skolens styrker mht. det faglige niveau er en generel opbakning blandt medarbejderne til, at Ikast Østre er en skole, hvor der satses på høj faglighed. Det er stærkt understreget i sondringen i vores principper mellem FORUDSÆTNINGER og MÅL. Hvor FORUDSÆTNINGERNE (glade og trygge børn, PALS – se ”mål og rammer” i nærværende rapport) er nødvendige MIDLER - for at vi på skolen kan nå vores MÅL (at eleverne udvikler faglige kompetencer - se ”mål og rammer” i nærværende rapport). Eller sagt på en anden måde - det første er et MIDDEL til at opfylde MÅLET. Hertil kommer: 1) En formuleret forventning om vidensdeling mellem lærerne. 2) En god opbakning fra en forældrekreds, der har forventninger til vores indsats. 3) Et fantastisk godt samarbejde med en skolebestyrelse, der vægter det faglige niveau højt. 4) Et personale, der "presser på" for at blive efteruddannet, ikke mindst gennem egentlige uddannelser, der sikrer skolen en god dækning med spidskompetencer ex. gennem linjefagsuddannelser og diverse diplomuddannelser. 5) Holddannelse, pædagoger i undervisningen, sproglig opmærksomhed på 0. årgang, læsebånd, basestrukturen og det flexible skema. 7.2
Områder med behov for forbedringer
En bedre synliggørelse af "den røde tråd" vedr. elevernes faglige progression i løbet af skoleforløbet er et område, der stadig søges forbedret. 1) De seneste år har den nye generation af lærer ønsket en opgradering af arbejdet i skolens fagteam - herfor er der præciseret en forventning om, at de enkelte fags didaktik har en central plads i teamets drøftelser. 2) Vore 2 læsevejledere er særdeles engagerede i at udbrede en fælles læsepolitik for hele skolen. En politik, hvor faglig læsning er et vigtigt element som middel til en styrkelse af det faglige niveau. 3) I forbindelse med ønsket om en styrkelse af det faglige niveau i fremtiden, er det afgørende at vores inklusionsopfattelse (som tidligere nævnt) er bredt fokuseret, såvel socialt-, fagligt - og fysisk. 4) Hvis vi ser på de resultater vore elever har opnået ved afgangsprøverne i 9. klasse gennem de seneste 3 år, kan vi konstatere, at vore elever klarer sig lige nøjagtig som man kan forvente i forhold til skolens socioøkonomiske referencer. I afgangsprøverne i faget ”dansk” ligger vil lidt over det forventelige, medens vi på ”det naturfaglige område” præsterer lidt under det forventelige. Min konklusion på det er, at resultaterne er GODE, men ikke GODE NOK i forhold til vore ambitioner. Derfor er en opgradering af indsatsen i fagteamene vigtige for fremtidige indsatser. Hertil kommer, at 2 lærere er påbegyndt diplomuddannelse i faget ”matematik”. Det skal desuden bemærkes, at kvalitetsmåling af Ikast Østres karaktergennemsnit skal holdes op imod, at en stor del af skolens ressourcestærke elever tager på efterskole og herfor ikke indgår i karaktergennemsnittet for
Østre Skole
Side 23 af 57
Lokal kvalitetsrapport
skolens afgangsklasser – det til trods for, at disse elever er ”produkt” af en skolegang på Ikast Østre. 7.3
Vurdering af specialpædagogisk bistand
Den specialpædagogiske indsats på Østre er vokset kvantitativt gennem de senere år. Det skyldes - som nævnt andetsteds - placeringen af 3 specialklasser og en række specialhold på skolen. Den udvikling har betydet, at der har været fokus på - og en øget interesse for - området på Ikast Østre, så den specialpædagogiske indsats fylder ikke blot meget kvantitativt, men også kvalitativt. Eksempelvis er der sket en stor styrkelse af lærernes formelle kompetencer inden for specialpædagogikken, dels gennem ansættelser, dels gennem videreuddannelser. Således har vi på skolen pt. 2 læsevejledere, 2 AKTlærere, en del lærere med et eller flere moduler af specialpædagogisk grundkursus, samt 2 lærere, der har 3 diplommoduler i specialpædagogik (skolens inklusionsdrivere). Udviklingen har sat fokus på inklusion som et pædagogisk pejlemærke vi bekender os til på Østre. Et pejlemærke, der nu er et fælleskommunalt indsatsområde, og et pejlemærke, der er omtalt i flere afsnit i nærværende rapport. Her skal tilføjes/gentages: Udvikling af skolens basestruktur udspringer af et ønske om at udvide antallet af pædagogiske miljøer på skolen. Fordi vi med udgangspunkt i elevernes behov og anlæg, søger at skabe rammer for, at så mange af distriktets elever som muligt får optimale lærings- og udviklingsmiljøer. Det gælder såvel for de mange af vore elever, som stortrives i fleksible undervisningsmiljøer med forskelligartede undervisningsformer og elevsammensætninger, som de elever, der trives bedst i miljøer præget af forudsigelighed, genkendelighed, faste strukturer og få voksne. Baserne søges først og fremmest udviklet som en måde at organisere lærerne på. Hvis vi ikke holder meget fast i det, men forfalder til at tale om baser som en måde at organisere eleverne på, er der en overhængende fare for at baserne bliver et ekskluderende element i skolens hverdag - og ikke som det er meningen, en del af skolens inkluderende kultur. 7.4
Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog
Læsescreeningerne i 1.- og 2. klasse viser, at de 2-sprogede elever, som starter i skolen i disse år klarer sig rigtig godt mht. læsning og det faglige niveau i det hele taget. Alligevel er det vores erfaring, at nogle elever i indskolingen fortsat har behov for sprogstimulerende undervisning. Vore erfaringer fortæller endvidere, at det er vigtigt, at undervisning i DSA, til nogle elever, forsættes gennem hele skoleforløbet - ikke nødvendigvis i form at sprogstimulerende undervisning, men mere i form af begrebsstimulerende undervisning. Det skyldes at flere af vore 2-sprogede elever gennem hele skoleforløbet mangler en overordnet begrebsdannelse. Det er vores erfaring, at mange af de ældre 2-sprogede elever, som deltager i den begrebsdannende undervisning, samt i lektiecaféer, er er meget motiverede og profiterer af indsatsen såvel med hensyn til udvikling af faglige kompetencer, som med hensyn til udvikling af alsidige personlige kompetencer. Fra og med skoleåret 2010-11 er den del af ressourcen, der bruges til DSA lagt ind som en del af baseressourcen. Det er gjort for at udvikle en mere fleksibel udnyttelse af MTK-ressourcen. 7.5
Vurdering af kvalitetsindikatorer
Vi vil alle sammen have kvalitet i undervisningen, kvalitetsbehandling på sygehuset og kvalitetstid med vores børn. Men hvad er egentlig kvalitet? Og hvad er kvalitet i en skolemæssig kontekst? Kvalitet kan forståes som "det bedste" - det betyder, at det er noget særligt at levere kvalitet. På den måde kan det blive en motivationsfaktor og drivkraft for os. Problemet kan til gengæld være, at det kan være svært at
Østre Skole
Side 24 af 57
Lokal kvalitetsrapport
blive enige om det helt præcise mål. Det kan både skyldes, uenige om metoden (ex. undervisningsmetoden(erne)), målene (hvilke resultater er de vigtigste), og at vi formodentlig har forskellige vilkår og forskellige behov, vi skal opfylde, fx. forskellige brugere med forskellige behov og forskellige ressourcer til rådighed. En anden mulighed er at måle kvaliteten i forhold til de ressourcer, vi har til rådighed og vurdere kvaliteten ud fra, om vi får mest "kvalitet" for ressourcerne. Men det kræver, at vi kan måle og veje kvalitet og finde en samlet værdi, som vi kan stille over for indsatsen. Fordelen er, at vi kan sætte fokus på, hvordan vi forbedre kvaliteten. Når vi begynder at beskrive mere præcist, hvilke dele af "servicepakken" som giver værdi (kvalitet) kan vi forsøge at få et fælles grundlag for at bedømme kvaliteten på. Problemet er, at det ikke er entydigt, hvordan vi rent faktisk måler værdien: Er det i forhold til verdensmesteren - rent fagligt set? Er det i forhold til en bestemt standard eller bestemte specifikationer? Er det i forhold til, hvad vores bruger forventer? Eller er det i forhold til, hvilke behov der skal dækkes politisk set? Problemet er også, at vi på forhånd afskriver os muligheden for at blive verdensmestre, hvis vi tager de økonomiske rammer for givet og stiller os tilfredse med den næstbedste kvalitet. I det videre arbejde med kvalitet er det vigtigt at huske, at der ikke er nogen universel definition på "kvalitet". Der er heller ikke noget bestemt koncept, man skal følge for at få kvalitet i en skolemæssig kontekst. Men de fleste er enige om, at kvalitet kan forstås som opfyldelse af de mål og standarder, "man" beslutter for den skolemæssige serviceydelse. "Man" er i denne sammenhæng både politikere, ledere, medarbejdere og brugere. Mål for ydelserne er altså ikke alene overladt til en fagprofessionel. Brugerindflydelse udfordrer de ansatte og deres "faglighed" i en skole kontekst. Samtidig bliver der stillet politiske krav til kvalitet, ydelser og prioritering af den skolemæssige service. Netop den politiske prioritering er særligt for kvaliteten i skolen. Det skyldes, at den økonomiske prioritering er helt eller delvist adskilt fra brugerens efterspørgsel af service. Bl.a. derfor er det ikke nok at tale om kvalitet som opfyldelse af brugernes ønsker. Jeg mener, at "tilskrive" noget kvalitet er at "SKABE" kvalitet. Kvalitet er noget der skabes i en sammenhæng, en kontekst. Det betyder, at den kvalitet vi ”tilskriver” indgår i en dynamisk sammenhæng med ex. med brugernes (elever og forældrenes) forudsætninger, medarbejderens faglighed, arbejdspladsens kultur og traditioner, skolens påvirkning af politiske tendenser mv. Udfra den betragtning, så er den ”tilskrivelse” af kvalitet på Ikast Østre, som fremgår af nærværende kvalitetsrapporten (særligt prosadelen) et retvisende billede af kvaliteten i skolens hverdag. - som jeg plejer at sige: Håber, at det giver mening? :-) 7.6
Sammenfatning
Som en sammenfattende betragtning vil jeg, som min forgænger, anføre stor tilfredshed med skolens måde at være skole på, herunder vores elevers faglige niveau. Det er meget afgørende, at Ikast Østre er en institution, der har en klar og formuleret forestilling om, hvad vi er sat i verden for - nemlig for at medvirke til at vore elever udvikler gode faglige kompetencer og tillid til det de kan. Og at vi samtidig gør os klart, at en forudsætning for at det kan ske, er elevernes glæde og tryghed. Vi skelner hermed tydeligt mellem MÅL og MIDDEL (forudsætninger). Afslutningsvis kan jeg rejse følgende spørgsmål: ”Hvor er skolen anno 2013?” Svaret må være, at de seneste år har budt på en positiv udvikling for skolen – vi har gennem generationsskiftet på undervisningsdelen, og ikke mindst med organisationsudvidelsen i form af fritidsdelen (SFO), formået at holde fast i stærke grundlæggende værdier. Det er sket med afsæt i arbejdet med vores ”gameplan” – herunder skolens vision. Hertil kommer, at vi bevidst har arbejdet med et ”positivt læringsmiljø” – operationaliseret gennem vores arbejde med PALS. Ikast Østre står i dag, som en økonomisk veldrevet organisation, med et godt arbejdsmiljø og en meget kompetent personalegruppe, en række overordnede, såvel som afdelingsspecifikke pædagogiske indsatser, og en forældrekreds der er generelt positive og glade for skolen. Vi oplever på skolen interesse for elevernes skolegang og støtte til skolens virksomhed. Skolebestyrelsen er en konstruktiv
Østre Skole
Side 25 af 57
Lokal kvalitetsrapport
samarbejdspartner, som yder en god sparring til ledelsen og skolen i almindelighed. Indholdsrige bestyrelsesmøder betyder åbenhed og dialog, der igen betyder fælles opbakning om skolens opgaver. Summa summarum - hvis det at ”tilskrive” noget kvalitet - er at ”skabe” kvalitet, hvori der indgår dynamiske processer ud fra politikkernes mål, brugernes (elever og forældre) forudsætninger, medarbejdernes faglighed, arbejdspladsens kultur og traditioner - synes det at være lykkedes på Ikast Østre. ”Ambitioner for folkeskolen, bliver levet ud gennem dygtige og engagerede ansatte”. Thomas Garsdal, Skoleleder (okt. 2013)
Østre Skole
Side 26 af 57
Lokal kvalitetsrapport
8.
SFO
8.1
Børnetal og fordeling på moduler
SFOens børnetal i skoleåret 2012 - 2013 har vist et mindre fald fra 232 i skoleåret 2011 - 2012 til 224 i skoleåret 2012 - 2013. I SFO 1. er der et mindre fald fra 157 i skoleåret 2011 - 2012 til 149 i skoleåret 2012 - 2013. I SFO 2 (3. årgang) er der en mindre stigning fra 32 i skoleåret 2011 - 2012 til 41 skoleåret 2012 - 2013. I SFO 3 (4. - 5. årgang) er der et fald fra 43 i 2011 - 2012 til 34 i 2012 - 2013. Dækningsgraden af elever i 0 - 5 årg. er steget fra 76,8 i 2011 - 2012 til 77,8 i skolåret 2012 - 2013. 8.2
Normeringen i SFO
Normeringen i SFO'en følger gældende / vejledende retningslinier i henhold til aftaler med BUPL.. Ressourcetildelingen kan ses på skoleafdelingens SFO model T-drev. Iansætteler ligges der vægt på at der er en så ligelig fordeling af mandlige / kvindlige ansatte. Det betyder at der hovedsagelig er ansat kvindelige pædagoger og mandlige pædagogmedhjælpere. Vi oplever at pædagogmedhjælperne ikke ønsker meget mere end 1. års ansættelse, da de gerne vil til at læse videre. For ganske få år siden var det ikke sjældent at medhjælperne var ansat i 2 - 3 år. 8.3
Personalesammensætning
Personalesammensætningen i SFO 1. er 69,81% pædagoger - & 30,19% pædagogmedhjælper. I SFO 2 - 3. er der ansat 100% pædagoger. I specialafdelingen er der ansat 100% pædagoger. 8.4
Efteruddannelse af personale i SFO
Efter og videreuddannelse har en stor bevågenhed i SFO'en., men det har været svært ud fra et personaleressource mæssigt standpunkt at indfri de ansattes ønsker og behov. Specielt på det specialpædagogiske område har der været behov og ønsker, da SFO'en har en specialenhed der hovedsagelig består af børn med ADHD. Ud fra de samlede personaleressource (timer ) i skoleåret 2012 - 2013 har der været anvendt 5,30% hvilket er en lidt mindre andel end i 2011- 2012 som var på 6,33% I skoleåret 2012 2013 har der særligt været lang vægt på specialpædagogik i forhold til det at arbejde inkludere børn med ADHD. 8.5
Indsatsområder SFO
SFO'ens virke tager udgangspunkt i den generelle MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO i IkastBrande kommune. Herefter er der udarbejdet en MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR ØSTBYENS SFO som følger skoleåret. Vedr. en mere deltaljeret gennemgang af MÅL og INDHOLDSBESKRIVELSEN
Østre Skole
Side 27 af 57
Lokal kvalitetsrapport
for skoleåret 2012 - 2013, henvises til skolens hjemmeside, hvor udgaven af MÅL OG INDHOLD for skoleåret 2012 - 2013 kan læses. 8.6
Trivselsundersøgelse - personale
Det er SFO'ens MED udvalgs opfattelse at med Trivselsundersøgelsen i foråret 2013 og efterfølgende APV. er stor tilfredshed blandt SFO'ens ansatte. En tilfredsheds score på 5,8 ud af 7,0 må beteges som værende yderst tilfredsstillende, hvilket ikke betyder at tingene kan gøres endnu bedre. Med det foranstående ser SFO MED-udvalget således ikke det nødvendigt at iværksætte et større analyse arbejde. Dog har SFO'en beslutte sig for at se på de 3 områder der scorer laves i undersøgelsen Emnerne er: KRAV I ARBEJDET (4,7) KOMMUNIKATION & DIALOG (5,3) FYSISK ARBEJDSMILJØ (5,4 ) Herudover intesserer udvalget sig også for, hvad årsagen til at man på 4 andre områder kan konstaterer en mindre tilbagegang på mellem (0.1 & 0,3)
Østre Skole
Side 28 af 57
Lokal kvalitetsrapport
9.
Skolebestyrelsens høringssvar
Kvalitetsrapport for skoleåret 2012-2013 Øster Skole er en fantastik skole, som drives af engagererede og kompetente ledere, lærere og pædagoger i klar tråd med skolens visioner og mål. Østre Skole er en skole, hvor der med afsæt i en stærk kultur (trods et stort generationsskifte over de seneste år) sker udvikling og nytænkning med et klart billede af skolens målsætninger, midler og visioner. Helt i tråd med bestyrelsens ønsker tænkes der på kanten af boksen. 9.1
Bygninger og faciliteter
Fysiske rammer: På Østre Skole lader en stor del af skolens fysiske rammer desværre også meget tilbage at ønske. Vores muligheder for at lave en tidssvarende undervisning i den nye og moderne indskolingsfløj er helt anderledes end, hvad der kan lade sig gøre i de oprindelige bygninger fra 1960’erne, som rummer udskolingen. Hér har vi svært ved at lave en fleksibel og afvekslende undervisning, som understøttes af den kommunale it-satsning og vores egne ambitioner omkring holddannelse, entreprenante forløb osv. Det er muligt, at vi ikke har råd til at afsætte mere end 75 millioner på det kommunale anlægsbudget, men hvis alle de øvrige tiltag omkring folkeskolen skal bære frugt er vi nødt til også at kigge på de fysiske rammer. På Østre Skole er det helt aktuelt nødvendigt, at der arbejdes videre med masterplanen omkring en renovering eller nybygning af vores udskolingsfløj. 9.2
Udvikling af læringsmiljøer
Overbygning: Til trods for den gode skole, vi har, oplever vi en markant afgang fra Østre Skole til efterskoler og andre private skoletilbud. En væsentlig del af denne afgang skyldes naturligvis familiære og lokale traditioner for at tage på efterskole el.lign. Men nogle af forklaringerne skal sandsynligvis også findes i den måde vi driver skolen på. For at stoppe denne udvikling og for at kunne opfylde ambitionerne om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er vi gået meget aktivt ind i arbejdet med at udvikle skolens overbygning. Det har vi bl.a. gjort ved at indføre en mentorordning, som giver et tættere samspil mellem mentorlæreren og den enkelte elev omkring elevens skolegang og ønsker til den fortsatte uddannelse. Vi håber af mentor-relationen kan danne grundlag for opmærksomhed og vejledning af den enkelte elev. Vi har også indført obligatoriske fokusfag for 7., 8. og 9. årgang, som giver eleverne mulighed for at vælge fag ud fra interesser og ønsker til skolegangen. For at kunne få et stort nok elev grundlag til at kunne tilbyde et minimum af fokusfag skal både 7., 8. og 9. årgang deltage i fokusfagene. Vores vision med fokusfagene er, at lave linjer, hvor også den øvrige del af elevens undervisning farves af den retning man har valgt på sit fokusfag. For at komme i mål er det vores ønske at indlede mere faste samarbejder med de andre skoler i Ikast by, så vi sammen får et større elevgrundlag og derved kan udbyde flere fag og imødekomme stort set alles ønsker. Vi ønsker fortsat at mulighederne for etablering af en fælles overbygningsskole undersøges, da vi er overbeviste om, at vi med en samlet overbygning vil kunne lave en skole, hvor alle kan tilbydes en undervisning, som de engageret vil tage del i og hvor eleverne har lige så meget lyst til at lære noget, når de går ud af skolen, som da de startede 10 år tidligere. Det er en betingelse for at imødekomme det nationale ønske om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Indskoling og mellemtrin: Etablering af en fælles overbygningsskole vil også indirekte influere på vores muligheder for at etablere fleksibel og varieret undervisning i indskoling og på mellemtrinet. De kommunale retningslinjer omkring indskrivningen i Ikast by har nemlig medført, at 3 af byskolerne (bl.a. Østre Skole) fremover kun har mulighed for at have 2 spor. Vi oplever en klar forskel på, hvilke muligheder vi har for at lave en undervisning som
Østre Skole
Side 29 af 57
Lokal kvalitetsrapport
imødekommer alle elever, når vi har 3 spor i stedet for 2 spor, som er tilfældet pt. Danmarks uddannelses-kommune nr. 1: Vi tror også, at vi med en ambitiøs implementering af regeringens folkeskolereform vil kunne lave en mere interessant skole. Processen er sat i gang, og hvis de bebudede besparelser på skoleområdet i budget 2014 ikke dræner de involverede interessenter for gåpåmod og kreativitet, så har vi en enestående mulighed for virkelig at tænke på kanten af boksen og lave en enestående folkeskole. Ja hvorfor skulle vi ikke have ambitioner om at lave Danmarks bedste folkeskole og om 10 år bliver udnævnt til landets bedste uddannelses-kommune. Ambitioner og visioner plejer det ikke at skorte på i Ikast-Brande kommune, men ofte er der desværre stor forskel på, hvad vi har ambitioner om og hvad vi reelt har råd til. Arbejdspladser behøver man ikke flytte efter. Arbejdspladsen kan man køre til, men der hvor vores børn går i skole og til fodbold om eftermiddagen, bor vi. Så på den lange bane kunne en aktiv økonomisk sats-ning på udvikling af folkeskolen i vores kommune måske være vejen til at få bedre sammenhæng mellem ambitioner og virkelighed (økonomi). Folk ville stoppe med at pendle til vores fantastiske arbejdspladser og i stedet for bosætte sig hér og ikke mindst betale skat hér, hvis vi var anerkendte for at være landets bedste uddannelseskommune. Og vi ville få et bedre økonomisk grundlag for alle vores flotte visioner. På skolebestyrelsens vegne Tim B. Sølyst Formand
Østre Skole
Side 30 af 57
Lokal kvalitetsrapport
10.
Værdigrundlag
Vision, mål, handlinger og tegn har, med udgangspunkt i nedenstående ”værdier”, været baggrund for en intern udformning af virksomhedens GAMEPLAN 2009-2011 og senest 2012-2016. Alle medarbejdere har været en del af processen. GAMEPLAN er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med en GAMEPLAN får vi en fælles opfattelse af aktiviteter, mission, vision, værdier, barrierer og kritiske succesfaktorer. Herved opnår vi det samme billede af fremtiden og et fælles engagement på Østre. VÆRDIER: -------------------------------------------------------------------------------------------Nøgleværdier: "... på Østre forventer vi, at alle udviser RESPEKT, tager ANSVAR og drager OMSORG..." Lærested: Det er en værdi for os, at: • der er tydelige forventninger til alle på Østre. • Østres børn har medbestemmelse og medansvar. • Østre har anerkendende og positiv involverende voksne. • Østre har et højt fagligt niveau. • Østres ansatte har kompetencerne til, at løse netop deres opgave. • der sker vidensdeling og udvikling mellem Østres forskellige afdelinger. • vi arbejder sundhedsfremmende i hele Østres virksomhed. • Østre har fokus på nysgerrighed og det eksperimenterende. • SFO'en også ses som et læringssted for vores fælles børn. • alle på Østre udviser tolerance og rummelighed. Værested: Det er en værdi for os, at: • der er tydelige forventninger til alle på Østre. • Østres børn har medbestemmelse og medansvar. • Østre har anerkendende og positiv involverende voksne. • der er fællesskab både for ansatte og børn. • alle på Østre oplever tryghed, spontanitet og trivsel. • alle på Østre udviser tolerance og rummelighed. Arbejdsplads Det er en værdi for os, at: • alle ansatte har en fælles ansvarsfølelse for vores arbejdsplads. • Østres ansatte har medbestemmelse og medansvar. • vi har et godt kollegialt og psykisk arbejdsmiljø. • der er gensidig tillid mellem ledelse og personale, og mellem kollegaer. • ledelsen er i stand til at udnytte og positivt støtter de ansattes kompetencer. • der sker vidensdeling og udvikling mellem Østres forskellige afdelinger. • vi har en åben og fordomsfri debat med respekt for hinandens synspunkter. • vi har en positiv og anerkendende ånd, hvor humor, omsorg og varme er bærende elementer. VISION: -------------------------------------------------------------------------------------------Overordnet: Ikast Østre er en sammenhængende skole, der med afsæt i fællesskab og kontinuerligtet, skaber det bedste læringsgrundlag med udgangspunkt i anerkendelse af barnet og dets potentialer. Lærested: Østre er som lærested en udviklingsparat skole, der med udgangspunkt i børnenes forskellighed søger at skabe sådanne rammer for læring, at alle børn oplever optimale muligheder for at udvikle og udnytte sine faglige og
Østre Skole
Side 31 af 57
Lokal kvalitetsrapport
sociale kompetencer og potentialer. Værested: Østre er et inspirerende værested med indbydende fysiske rammer, og en skole som bygger på gensidig tillid og tolerance. Det er fundamentet for et forpligtende fællesskab, hvor det gælder, at det enkelte barn lærer at se muligheder frem for begrænsninger og tager medansvar for den generelle trivsel. Arbejdsplads: Østre er en arbejdsplads med et engageret personale, og hvor der er plads til personlig udvikling for den enkelte. Omgangstonen er afslappet og venlig og hverdagen præget af respekt, åbenhed og tillid, som fundamentet for et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden trives gennem et vedkommende samarbejde, der er såvel fagudviklende som vidensdelende. Mål, handlinger og tegn kan ses på skolens hjemmeside under GAMEPLAN 2012-2016. Egen værdi På vores hjemmeside har vi dette slogan: "Faglige ambitioner - på et trivselsfremmende grundlag". -
Østre Skole
Side 32 af 57
Lokal kvalitetsrapport
Appendiks A:
Appendiks A
Nøgletalssamlinger
Indholdsfortegnelse
Østre Skole
1. 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10
Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel Elever i kommunale skoler Elever i kommunale specialklasser Tosprogede elever Ressourcer til specialpædagogisk bistand Specialundervisning - visiterede elever Lærer-elev ratio Elevfravær, årgange Personalefravær - undervisning Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Udgifter til undervisning
2. 2.1 2.2
Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel Efteruddannelse og kompetenceudvikling Linjefagsdækning
3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Nøgletalssamling: Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse
4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7
Nøgletalssamling: Rammebetingelser - fritidsdel - SFO Børn i almen kommunal SFO Tilkøb af SFO-morgenmodul Kommunale SFO-specialgrupper Børn visiteret til special-SFO SFO personalets sammensætning SFO personalets efteruddannelse Personalefravær - fritid
Side 33 af 57
Lokal kvalitetsrapport
Appendiks A
1.
Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel
1.1
Nøgletal: Elever i kommunale skoler Nøgletallet viser på hvert enkelt klassetrin antallet af almenklasseelever, antallet af almenklasser samt det gennemsnitlige antal almenklasseelever pr. almenklasse.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal
Antal kommunale normalklasseelever pr. 5/9. Kilde UNI-C.
Klassetal
Antal kommunale normalklasser pr. 5/9.
Klassekvotient
Det gennemsnitlige antal normalklasseelever pr. kommunal normalklasse.
Elevtal
Klassetal
Klassekvotient
Elever
Klasser
Elever pr. klasse
Østre Skole 0. kl.
48
2
24,0
1. kl.
52
2
26,0
2. kl.
45
2
22,5
3. kl.
48
2
24,0
4. kl.
35
2
17,5
5. kl.
49
2
24,5
6. kl.
63
3
21,0
7. kl.
48
2
24,0
8. kl.
67
3
22,3
9. kl.
58
3
19,3
10. kl.
0
0
513
23
22,3
Østre Skole 0. kl.
50
2
25,0
1. kl.
46
2
23,0
2. kl.
52
2
26,0
3. kl.
33
2
16,5
4. kl.
54
2
27,0
5. kl.
59
3
19,7
6. kl.
56
2
28,0
7. kl.
74
3
24,7
8. kl.
74
3
24,7
9. kl.
53
2
26,5
10. kl.
0
0
551
23
Skoleåret 2012-13
Samlet Skoleåret 2011-12
Samlet
Østre Skole
24,0
Side 34 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.2
Appendiks A
Nøgletal: Elever i kommunale specialklasser Nøgletallet viser i grupper af klassetrin antallet af kommunale specialklasseelever, antallet af kommunale specialklasser samt det gennemsnitlige antal specialklasseelever pr. kommunal specialklasse.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal
Antal kommunale specialklasseelever pr. 5/9.
Klassetal
Antal kommunale specialklasser pr. 5/9.
Klassekvotient
Det gennemsnitlige antal specialklasseelever pr. kommunal specialklasse.
Elevtal
Klassetal
Klassekvotient
Elever
Klasser
Elever pr. klasse
Østre Skole 0.-3. kl.
0
0
4.-6. kl.
0
0
7.-9. kl.
21
3
10. kl.
0
0
Anden klassetrin sammensætning
0
0
21
3
Østre Skole 0.-3. kl.
3
0
4.-6. kl.
8
2
4,0
7.-9. kl.
10
1
10,0
10. kl.
0
0
Anden klassetrin sammensætning
0
0
21
3
Skoleåret 2012-13
Samlet
7,0
7,0
Skoleåret 2011-12
Samlet
Østre Skole
7,0
Side 35 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.3
Appendiks A
Nøgletal: Tosprogede elever
Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal
Samlet antal elever pr. 5/9.
Antal tosprogede elever
Antal tosprogede elever pr. 5/9.
Andelen af tosprogede elever
Den procentmæssige andel, som de tosprogede elever udgør af det samlede elevtal.
Timer afsat til opgaven
Det samlede antal timer afsat til opgaven pr. år. Timetallet inkluderer timer til modtageklasser.
Timer pr. tosprogede elev
Det gennemsnitlige antal timer afsat til opgaven pr. år. pr. tosprogede elev
Samlet elevtal
Antal tosprogede elever
Andelen af tosprogede elever
Timer afsat til opgaven
Timer pr. tosprogede elev
Elever
Elever
Pct.
Timer
Timer pr. elev
534
88
16,5
638
7
551
86
15,6
558
6
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Østre Skole
Side 36 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.4
Appendiks A
Nøgletal: Ressourcer til specialpædagogisk bistand Nøgletallet viser antal kroner tildelt skolerne til grundnormering i specialcenteret, entreprenøropgaver og inklusionsopgaver.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Grundnormering til specialcenter
Beløb tildelt i grundnormering til specialcenter.
Entreprenøropgaver
Beløb tildelt til entreprenøropgaver.
Inklusionsopgaver
Beløb tildelt til inklusionsopgaver.
Grundtakst til specialundervisning
Grundtakst til specialundervisning, hhv. eksterne og interne tilbud.
Grundnormering til specialcenter
Entreprenøropgaver
Inklusionsopgaver
Grundtakst til specialundervisning
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
629.300
3.166.000
2.389.582
3.325.000
Skoleåret 2012-13 Østre Skole
Østre Skole
Side 37 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.5
Appendiks A
Nøgletal: Specialundervisning - visiterede elever
Beskrivelse af nøgletalsværdi Børn med UVforpligtelse
Antal børn, som kommunen har undervisningsforpligtelsen i forhold til.
Elever visiteret til kommunale specialklasser
Antal elever, der er visiteret til undervisning i kommunale specialklasser.
Elever visiteret til enkeltintegration
Antal elever, der er visiteret til enkeltintegration på egne skoler.
Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner
Antal elever, der er visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner
Elever visiteret til vidtgående special-UV, samlet antal
Samlet antal elever visiteret til vidtgående specialundervisning. Tallet beregnes som summen af elever henvist til undervisning i kommunale specialklasser, og elever henvist til enkeltintegration på egne skoler, samt elever henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner.
Elever visiteret til vidtgående special-UV, procentvis andel
Andel i procent af elever visiteret til vidtgående specialundervisning ift. antallet af børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for.
Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4%
Procentvis måltal ved kommunal målsætning om max. 4 %.
Børn med UVforpligtelse
Elever visiteret til kommunale specialklasser
Elever visiteret til enkeltintegration
Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner
Elever visiteret til vidtgående special-UV, samlet antal
Elever visiteret til vidtgående special-UV, procentvis andel
Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4%
Børn
Elever
Elever
Elever
Elever
Pct.
Pct.
560
12
3
4
19
3,39
5,15
Skoleåret 2012-13 Østre Skole
Østre Skole
Side 38 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.6
Appendiks A
Nøgletal: Lærer-elev ratio Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i almenklasserne
Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal elever
Samlet antal elever pr. 5/9.
Antal fuldtidsnormeret lærerstillinger
Samlet antal fuldtidsnormeret lærerstillinger pr. 5/9.
Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling
Det gennemsnitlige antal elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling
Antal elever
Elever pr. Antal fuldtidsnormeret fuldtidsnormeret lærerstilling lærerstillinger
Elever
Fuldtidsstillinger
Elever pr. lærerstilling
513
41,63
12,3
24
7,54
3,2
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Almenklasser Specialklasser og enkeltintegrerede elever Modtageklasser Samlet
0
0,00
537
49,17
10,9
551
40,00
13,8
19
6,00
3,2
Skoleåret 2011-12 Østre Skole Almenklasser Specialklasser og enkeltintegrerede elever Modtageklasser Samlet
Østre Skole
0
0,00
570
46,00
12,4
Side 39 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.7
Appendiks A
Nøgletal: Elevfravær, årgange
Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede fravær udgør af det samlede antal skoledage.
Sygefravær
Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær udgør af det samlede antal skoledage.
Lovligt fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage.
Ulovligt fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage.
Sygefravær, andel af samlet fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede syge fravær udgør af det samlede fravær.
Lovligt fravær, andel af samlet fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede fravær
Ulovligt fravær, andel af samlet fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede fravær
Samlet fravær
Sygefravær Lovligt fravær
Ulovligt fravær
Sygefravær, andel af samlet fravær
Lovligt fravær, andel af samlet fravær
Ulovligt fravær, andel af samlet fravær
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Østre Skole 0. klasse
2,6
1,5
1,1
0,1
56,5
40,4
3,2
1. klasse
2,7
1,8
0,8
0,1
68,2
29,1
2,7
2. klasse
4,0
2,5
1,4
0,2
61,5
33,9
4,6
3. klasse
2,6
1,5
0,9
0,2
57,5
35,4
7,1
4. klasse
4,5
2,0
1,5
1,0
44,2
33,7
22,1
5. klasse
3,7
2,2
1,4
0,1
60,0
37,2
2,8
6. klasse
3,0
2,3
0,3
0,4
77,0
10,9
12,1
7. klasse
3,9
1,6
0,9
1,4
41,0
24,0
35,0
8. klasse
3,2
1,9
0,8
0,5
59,7
23,5
16,8
9. klasse
5,9
1,9
1,3
2,8
31,8
21,3
46,9
Samlet
3,6
1,9
1,0
0,7
53,5
27,6
18,9
Skoleåret 2012-13
Østre Skole
Side 40 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.8
Appendiks A
Nøgletal: Personalefravær - undervisning Nøgletallet viser personaletes samlede fravær fordelt på sygdom og andet fravær. Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller anden overenskomstmæssig aftalt fravær.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede fravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid.
Sygefravær
Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid.
Samlet fravær
Sygefravær
Pct.
Pct.
9,4
3,0
Skoleåret 2012-13 Østre Skole
Østre Skole
Side 41 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.9
Appendiks A
Nøgletal: Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Tabellen viser undervisningsandel af den samlede arbejdstid. Talmaterialet vedrører lærerstillingerne og ikke ledere og børnehaveklasseledere.
Beskrivelse af nøgletalsværdi UV-timer, A08
Det samlede antal undervisningstimer defineret i henhold til A08. Sammenligningsgrundlaget for beregning af lærernes procentvise andel af arbejdstiden påvirkes af, at undervisning i to arbejdstidsaftaler defineres forskelligt. Efter A08 defineres undervisning "kun", som lektioner, hvor en lærer har en klasse. Efter A05 defineredes bibliotekstimer, elevsamtaler, lejrskoler og hytteture også som undervisning.
Arbejdstid, brutto
Det samlede antal timer for lærerstillinger.
Arbejdstid, netto
Bruttoarbejdstiden fratrukket ferie og søgnehelligdage.
Arbejdstid, KL netto
Nettoarbejdstiden fratrukket individuelle faktorer så som aldersreduktion og indregning af 6. ferieuge, jf. KL rapport fra 2011.
% - brutto
Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede bruttoarbejdstid.
% - netto
Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede nettoarbejdstid.
% - KL
Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede KL nettoarbejdstid.
UV-timer, A08
Arbejdstid, brutto
Arbejdstid, netto
Arbejdstid, KL netto
% - brutto
% - netto
% - KL
Timer
Timer
Timer
Timer
Pct.
Pct.
Pct.
28.783
88.372
76.658
75.433
32,6
37,5
38,2
27.122
83.095
72.046
69.313
32,6
37,6
39,1
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Østre Skole
Side 42 af 57
Lokal kvalitetsrapport
1.10
Appendiks A
Nøgletal: Udgifter til undervisning
Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal
Samlet antal elever pr. 5/9.
Lønsum, pædagogisk personale
Den samlede løn til pædagogisk personale, dvs. løn til lærere, børnehaveklasseledere og ledere.
Rammebeløb, UV-midler mv.
Det samlede rammebeløb til dækning af udgifter omkring undervisningen, herunder undervisningsmidler, indkøb af møbler, elevaktiviteter, kursusudgifter til medarbejdere samt kontorhold og administration.
Samlet udgift til UV
Den samlede udgift til undervisning, dvs. summen af lønsum og rammebeløb.
Lønsum pr. elev Rammebeløb pr. elev Samlet udgift til UV pr. elev
Samlet elevtal
Lønsum, Rammebeløb, UV-midler pædagogisk mv. personale
Samlet udgift til UV
Lønsum pr. elev
Rammebeløb pr. elev
Samlet udgift til UV pr. elev
Elever
Kr.
Kr.
Kr.
Kr. pr. elev
Kr. pr. elev
Kr. pr. elev
534
17.378.000
1.174.000
18.552.000
32.543
2.199
34.742
551
20.599.000
1.178.000
21.777.000
37.385
2.138
39.523
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Østre Skole
Side 43 af 57
Lokal kvalitetsrapport
Appendiks A
2.
Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel
2.1
Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Tabellen viser ressourcer anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Timer anvendt
Det samlede antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling.
Timenormering
Den samlede timenormering.
Andel timer anvendt i % af timenormering
Den procentmæssige andel, som timerne anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af samlede timenormering.
Beløb anvendt
Det samlede beløb anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling.
Budgetramme
Den samlede rammebudget.
Andel beløb anvendt i % af budgetramme
Den procentmæssige andel, som beløbet anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af det samlede rammebudget.
Timer anvendt
Timenormering
Andel timer anvendt i % af timenormering
Beløb anvendt
Budgetramme
Andel beløb anvendt i % af budgetramme
Timer
Timer
Pct.
Kr.
Kr.
Pct.
1.450
75.433
1,9
95.859
1.174.000
8,2
1.312
83.095
1,6
167.983
1.178.000
14,3
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Østre Skole
Side 44 af 57
Lokal kvalitetsrapport
2.2
Appendiks A
Nøgletal: Linjefagsdækning Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang)
Beskrivelse af nøgletalsværdi Andel af uv. varetaget af lærere med linjefagskompet ence
Den procentmæssige andel, som undervisning, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence, udgør af den samlede undervisning. Kompetence på linjefagsniveau er defineret som 200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang.
Andel af uv. varetaget af lærere med linjefagskompet ence Pct. Skoleåret 2012-13 Østre Skole Dansk
100,0
Matematik
100,0
Natur/teknik
100,0
Fysik/kemi
100,0
Engelsk
100,0
Historie
100,0
Idræt Biologi
100,0
Geografi
82,0
Kristendom
65,0
Samfundsfag Tysk
83,0 100,0
Fransk Håndarbejde
100,0
Sløjd
100,0
Hjemmekundskab
100,0
Musik
100,0
Billedkunst
100,0
Specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever Dansk som andetsprog og modtageklasser Linjefagsdækning timeniveau - alle fag
Østre Skole
Side 45 af 57
Lokal kvalitetsrapport
Appendiks A
3.
Nøgletalssamling: Resultater - undervisningsdel
3.1
Nøgletal: Karakterer 9. kl., standpunkt Karakteren er udtryk for, hvilket standpunkt eleven har opnået ved at arbejde med faget gennem hele skoleåret.
Piger
Drenge
Samlet
Karakter gns.
Karakter gns.
Karakter gns.
Østre Skole Dansk læsning
7,69
6,65
7,12
Dansk retstavning
7,27
5,90
6,53
Dansk skriftlig
7,46
4,35
5,77
Dansk mundtlig
7,04
5,77
6,00
Matematik mundtlig
5,77
5,35
5,54
Matematik færdighed
6,46
6,77
6,63
Matematik problemløsning
5,88
5,90
5,89
Engelsk mundtlig
6,69
5,00
6,00
Engelsk skriftlig udtræk
6,04
4,74
5,33
Tysk mundtlig
7,25
4,34
5,53
Tysk skriftlig udtræk
6,95
5,00
5,61
Fysik/kemi
6,48
5,65
6,02
Biologi
6,58
5,42
5,95
Historie
5,96
5,45
5,68
Samfundsfag
6,04
5,23
5,60
Kristendom
7,00
4,48
5,63
Østre Skole Dansk læsning
7,96
7,30
7,61
Dansk retstavning
6,04
5,81
5,92
Dansk skriftlig
5,71
4,85
5,25
Dansk mundtlig
5,88
5,15
5,49
Matematik mundtlig
5,79
5,74
5,76
Matematik færdighed
6,38
7,30
6,86
Matematik problemløsning
6,25
6,52
6,39
Engelsk mundtlig
6,17
4,93
5,51
Engelsk skriftlig udtræk
6,79
4,44
5,55
Tysk mundtlig
5,61
5,18
5,43
Tysk skriftlig udtræk
6,26
5,29
5,85
Fysik/kemi
5,92
5,85
5,88
Biologi
5,75
5,89
5,82
Historie
6,33
6,04
6,18
Samfundsfag
6,42
6,00
6,20
Kristendom
7,00
6,11
6,53
Skoleåret 2012-13
Obligatorisk projektopgave Skoleåret 2011-12
Obligatorisk projektopgave
Østre Skole
7,00
Side 46 af 57
Lokal kvalitetsrapport
3.2
Appendiks A
Nøgletal: Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer opnået ved afgangsprøven ved afslutningen af et skoleår. Afgangsprøven afholdes med intern og ekstern cencor.
Piger
Drenge
Samlet
Karakter gns.
Karakter gns.
Karakter gns.
Østre Skole Dansk læsning
6,96
4,45
5,57
Dansk retstavning
6,80
4,61
5,59
Dansk skriftlig
6,27
3,81
4,93
Dansk mundtlig
8,00
4,63
6,16
Matematik mundtlig
5,89
6,63
6,24
Matematik færdighed
5,92
6,81
6,41
Matematik problemløsning
6,08
5,19
5,59
Engelsk mundtlig
7,77
7,24
7,49
Fysik/kemi mundtlig
5,16
4,23
4,65
Østre Skole Dansk læsning
6,21
5,77
5,98
Dansk retstavning
5,96
4,88
5,40
Dansk skriftlig
5,92
4,81
5,34
Dansk mundtlig
6,50
6,15
6,31
Matematik færdighed
5,71
6,89
6,33
Matematik problemløsning
4,71
5,44
5,10
Engelsk mundtlig
7,83
6,30
7,02
Fysik/kemi mundtlig
5,33
4,46
4,88
Skoleåret 2012-13
Skoleåret 2011-12
Matematik mundtlig
Østre Skole
Side 47 af 57
Lokal kvalitetsrapport
3.3
Appendiks A
Nøgletal: Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Karakterer opnået ved afgangsprøven ved afslutningen af et skoleår. Afgangsprøven afholdes med intern og ekstern cencor. Udtræksfagene for klasser og skoler varierer fra år til år. Der foretages fordeling fra Undervisningsministeriet, således at alle udtræksfag repræsenteres i en kommune, men skiftende mellem skoler.
Piger
Drenge
Samlet
Karakter gns.
Karakter gns.
Karakter gns.
Østre Skole Tysk mundtlig
5,60
4,25
4,90
Historie mundtlig
7,80
5,63
6,70
8,00
4,80
6,10
7,00
7,00
Skoleåret 2012-13
Samfundsfag mundtlig Kristendom mundtlig Engelsk skriftlig Tysk skriftlig Biologi skriftlig
5,50
4,80
5,11
Geografi skriftlig
8,00
6,83
7,30
8,33
6,55
7,48
Tysk skriftlig
8,67
6,80
7,82
Biologi skriftlig
4,17
5,60
4,82
Geografi skriftlig
8,17
7,00
7,50
Skoleåret 2011-12 Østre Skole Tysk mundtlig Historie mundtlig Samfundsfag mundtlig Kristendom mundtlig Engelsk skriftlig
Østre Skole
Side 48 af 57
Lokal kvalitetsrapport
3.4
Appendiks A
Nøgletal: Overgangsfrekvens fra 9. årgang Tabellen viser, hvilket valgt eleverne har foretaget i forhold til en ungdomsuddannelse.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Elever
Antal elever overgået til uddannelsen.
Elever Antal
%
Skoleåret 2012-13 Østre Skole 10.klasse efterskole
5
9,8
10. klasse kommunal
16
31,4
STX
17
33,3
HHX
6
11,8
HTX
1
2,0
Erhvervsuddannelse
5
9,8
Andet
1
2,0
Samlet
51 100,0
Skoleåret 2011-12 Østre Skole 10.klasse efterskole
16
24,6
10. klasse kommunal
22
33,8
STX
12
18,5
HHX
2
3,1
HTX
3
4,6
Erhvervsuddannelse
5
7,7
Andet
5
7,7
Samlet
Østre Skole
65 100,0
Side 49 af 57
Lokal kvalitetsrapport
3.5
Appendiks A
Nøgletal: Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse I overbygningen arbejder skolerne med forskellige pædagogiske tiltag. Kommunalt vil vi samle nøgletal, der kan indikere i hvilken grad, vi kommunalt kan etablere tilbud, der kan motivere de unge til at blive på folkeskolerne i kommunen. Et af måltallene for i hvilket omfang det lykkes at etablere attraktive tilbud i overbygningen er, at eleverne vælger at blive på en kommunal folkeskole.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal elever, 7. klasse, forudgående skoleår
Det samlede antal elever pr. 5/9 i det forudgående skoleårs 7. klasser.
Antal elever, 8. klasse, aktuelt skoleår
Det samlede antal elever pr. 5/9 i det nuværende skoleårs 8. klasser.
Antal elever, 8. klasse, forudgående skoleår
Det samlede antal elever pr. 5/9 i det forudgående skoleårs 8. klasser.
Antal elever, 9. klasse, aktuelt skoleår
Det samlede antal elever pr. 5/9 i det nuværende skoleårs 9. klasser.
%-ændring i elevtal mellem 7. og 8. klasse
Den procentmæssige ændring i elevtallet mellem de nuværende 8. klasser og det forudgående skoleårs 7. klasser.
%-ændring i elevtal mellem 8. og 9. klasse
Den procentmæssige ændring i elevtallet mellem de nuværende 9. klasser og det forudgående skoleårs 8. klasser.
Antal elever, 7. klasse, forudgående skoleår
Antal elever, 8. klasse, aktuelt skoleår
Antal elever, 8. klasse, forudgående skoleår
Elever
Elever
Elever
Elever
Pct.
Pct.
74
67
74
58
-9,5
-21,6
67
66
51
45
-1,5
-11,8
%-ændring i %-ændring i Antal elever, 9. klasse, aktuelt elevtal mellem 7. elevtal mellem 8. og 9. klasse og 8. klasse skoleår
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Østre Skole
Side 50 af 57
Lokal kvalitetsrapport
Appendiks A
4.
Nøgletalssamling: Rammebetingelser - fritidsdel - SFO
4.1
Nøgletal: Børn i almen kommunal SFO Antallet af børn fordelt på moduler i SFO. Antallet er opgjort som et forventet årsgennemsnit i kalenderåret 2013. SFO 1 og 2 er finansieret ved både et kommunalt tilskud og en forældrebetaling. SFO 3 - 4 og 5 er udelukkende finansieret af forældrebetalingen.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal børn i målgruppe
Samlet antal børn i SFO i målgruppen.
Antal børn i SFO
Samlet antal børn i SFO.
Andel af målgruppe i SFO
Andel i procent af børn i SFO ift. antallet af børn i SFO målgruppen.
Andel af børn i SFO i 5-dages modul
Andel i procent af børn på 5-dages modul ift. antallet af børn i SFO.
Andel af børn i SFO i 3-dages modul
Andel i procent af børn på 3-dages modul ift. antallet af børn i SFO.
Andel af børn i SFO i 15-timer modul
Andel i procent af børn på 15-timer modul ift. antallet af børn i SFO.
Beskrivelse af nøgletalselement SFO1 (0.-2. årgang) SFO2 (3. årgang) SFO3-4 (4. årgang) SFO3-5 (5. årgang)
Antal børn i Antal børn i SFO målgruppe
Andel af målgruppe i SFO
Andel af børn i SFO i 5-dages modul
Andel af børn i SFO i 3-dages modul
Andel af børn i SFO i 15-timer modul
Pct.
Pct.
Børn
Børn
Pct.
Pct.
Skoleåret 2012-13 Østre Skole SFO1 (0.-2. årgang)
156
149,0
95,5
89,9
8,1
2,0
SFO2 (3. årgang)
48
41,0
85,4
68,3
26,8
4,9
SFO3-4 (4. årgang)
35
25,0
71,4
72,0
20,0
8,0
SFO3-5 (5. årgang)
49
9,0
18,4
55,6
33,3
11,1
288
224,0
77,8
82,6
13,8
3,6
2,5
Samlet Skoleåret 2011-12 Østre Skole SFO1 (0.-2. årgang)
156
157,0
100,6
88,5
8,9
SFO2 (3. årgang)
33
32,0
97,0
78,1
15,6
6,3
SFO3-4 (4. årgang)
54
26,0
48,1
61,5
26,9
11,5
SFO3-5 (5. årgang) Samlet
Østre Skole
59
17,0
28,8
64,7
23,5
11,8
302
232,0
76,8
82,3
12,9
4,7
Side 51 af 57
Lokal kvalitetsrapport
4.2
Appendiks A
Nøgletal: Tilkøb af SFO-morgenmodul
Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal børn i SFO
Samlet antal børn i SFO.
Antal børn med tilkøbt morgenmodul
Samlet antal børn med tilkøbt morgenmodul
Andel med tilkøbt morgenmodul
Andel i procent af børn med tilkøbt morgenmodul ift. antallet af børn i SFO.
Antal børn i SFO
Antal børn med tilkøbt morgenmodul
Andel med tilkøbt morgenmodul
Børn
Børn
Pct.
224
117
52,2
235
90
38,3
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Kommentar til nøgletallet
Antallet af forældre der har brug for et morgenmodul (06.30 - 08.00) er iskoleåret 2012-13 vokset kraftigt. Fra 90 svarende til 38,3% i skoleåret 2011.-12 til 117 svarende til 52,2% i skoleåret 2012 - 13. For os er det et tegn på, at det niveau vi har valgt at lægge om morgenen, er forældrene yderst tilfredse med.
Østre Skole
Side 52 af 57
Lokal kvalitetsrapport
4.3
Appendiks A
Nøgletal: Kommunale SFO-specialgrupper Specialgrupperne rummer et udvidet fritidstilbud for børn med særlige behov. Børnene kommer både fra egne kommunale specialklasser og børn, der har vidtgående skoletilbud i Herning, men et udvidet kommunalt fritidstilbud hjemme i Ikast-Brande Kommune. Der er formelt etableret specialgrupper i fire SFOér: Nordre, Østre, Dalgas og Ejstrupholm Tabellen viser et månedligt gennemsnit af børn i alt i specialgrupper .
Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal børn i SFOspecialgrupper
Månedligt gennemsnit af antal børn i kommunale SFO-specialgrupper.
Antal børn i SFOspecialgrupper Børn Skoleåret 2012-13 Østre Skole
10,0
Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Østre Skole
14,0
Side 53 af 57
Lokal kvalitetsrapport
4.4
Appendiks A
Nøgletal: Børn visiteret til special-SFO Nøgletallet viser antallet af børn visiteret til special-SFO.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal børn med UV-forpligtelse
Det samlede antal børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for.
Antal børn visiteret til intern specialSFO
Det samlede antal børn visiteret til intern special-SFO
Antal børn visiteret til ekstern specialSFO
Det samlede antal børn visiteret til ekstern special-SFO
Antal børn visiteret til special-SFO
Det samlede antal børn visiteret til special-SFO - både interne og eksterne.
Andel af børn visiteret til special-SFO
Andel i procent af børn visiteret til special-SFO ift. antallet af børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for.
Måltal ift. kommunal målsætning om max. 2%
Procentvis måltal for distriktets-SFO ved en kommunal målsætning om max. 2%
Antal børn med UV-forpligtelse
Antal børn visiteret til intern specialSFO
Antal børn visiteret til ekstern specialSFO
Antal børn visiteret til special-SFO
Andel af børn visiteret til special-SFO
Måltal ift. kommunal målsætning om max. 2%
Børn
Børn
Børn
Børn
Pct.
Pct.
560
14
5
19
3,39
2,60
Skoleåret 2012-13 Østre Skole
Østre Skole
Side 54 af 57
Lokal kvalitetsrapport
4.5
Appendiks A
Nøgletal: SFO personalets sammensætning
Beskrivelse af nøgletalsværdi Arbejdstid for pædagoger Den samlede arbejdstid for samtlige pædagoger opgjort i timer. Arbejdstid for pædagogmedhjælpere
Den samlede arbejdstid for samtlige pædagogmedhjælpere opgjort i timer.
Arbejdstid for andre personalegrupper
Den samlede arbejdstid for samtlige øvrige personalegruppe opgjort i timer. Det kan fx være timer til praktikanter eller vikarer ved korterevarende sygdom eller akutte behov. Ledelsetid indgår ikke i dette timetal.
Arbejdstid for pædagoger
Arbejdstid for pædagogmedhjælpere
Arbejdstid for andre personalegrupper Timer
%
Samlet
Timer
%
Timer
%
Timer
%
24.180
69,8
10.452
30,2
34.632 100,0
3.640 100,0
0
0,0
3.640 100,0
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Normalgrupper Specialgrupper Skoleåret 2011-12 Østre Skole Normalgrupper Specialgrupper
Kommentar til nøgletallet
Se uddybende forklaring under virksomhedsbeskrivelse SFO
Østre Skole
Side 55 af 57
Lokal kvalitetsrapport
4.6
Appendiks A
Nøgletal: SFO personalets efteruddannelse
Beskrivelse af nøgletalsværdi Årsnormering
Den samlede arbejdstid/årsnormering for samtlige personalegruppe inkl. ledelsen. Arbejdstiden er opgjort i timer.
Arbejdstid anvendt efteruddannelse
Den samlede arbejdstid anvendt til efteruddannelse for samtlige personalegruppe inkl. ledelsen. Arbejdstiden er opgjort i timer.
Andel af arbejdstid anvendt til efteruddannelse
Andel i procent af den samlede arbejdstid anvendt på efteruddannelse ift. den samlede arbejdstid/årsnormering.
Årsnormering
Arbejdstid anvendt efteruddannelse
Andel af arbejdstid anvendt til efteruddannelse
Timer
Timer
Pct.
34.632
2.033
5,9
Skoleåret 2012-13 Østre Skole Skoleåret 2011-12 Østre Skole
Østre Skole
Side 56 af 57
Lokal kvalitetsrapport
4.7
Appendiks A
Nøgletal: Personalefravær - fritid Nøgletallet viser personaletes samlede fravær fordelt på sygdom og andet fravær. Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller andren overenskomstmæssig aftalt fravær.
Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær
Den procentmæssige andel, som det samlede fravær for pædagogerne udgør af den samlede arbejdstid.
Sygefravær
Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær for pædagogerne udgør af den samlede arbejdstid.
Samlet fravær
Sygefravær
Pct.
Pct.
6,0
2,1
Skoleåret 2012-13 Østre Skole
Kommentar til nøgletallet
Det er med stor glæde at kunne se tilbage på personalets fravær i SFO'en, i skoleåret 2012 - 13. En samlet fravær 6,0% mod 10% gennemsnitlig på området i kommunen, må siges at være særdeles tilfredsstillende. Ser vi på sygefravær i SFO'en ligger den helt nede på 2,1% , hvilket vi er meget stolte over, når vi sammenligner os med det øvrige SFO området i kommunen ( 8;0% gennemsnitlig indenfor SFO området i Ikast-Brande kommune). Det er SFO'ens opfattelse at det fine resultat er opnået ved at der er blevet sat fokus på personalets trivsel og fravær i den årlige MUS. Ligeledes har emnet fravær været et emne der har være en stor åbenhed om, ligesom personalet har været gode til at drage omsorg for hinanden.. Dette bliver vi yderligere bekræftet i, så vi ser på SFO'ens Trivselsundersøgelse foretaget i foråret 2013.
Østre Skole
Side 57 af 57
