Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Indledning
Januar 2007 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt
Bachelorgruppe 10, Hold 2003B
Sarah Kinzi Hansen Anja Kammacher Signe Gerd Lassesen Stine Thomsen
- Et kvalitativt studie af Hus Forbi-sælgeres aktivitetsudøvelse
Metodevejleder: Annette Sørensen
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter
Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse
1
Abstract The homeless’ newspaper “Hus forbi” is a social initiative with the purpose of encouraging dialogue and debate about homeless and other social outcasts. The paper provides an opportunity for the homeless to earn money and gives them something to get up to in the morning. The salesman buys it for 12 DKK and he/she may sell it on for 20 DKK. The purpose of this research is to conduct a study on how an activity such as selling the newspaper has an influence on occupational performance of the homeless. We will research how a customized project as “Hus forbi” can help homeless people to achieve a more desirable life with meaningful activities. Problem addressed: What does the activity to sell ”Hus forbi” mean for the occupational performance of the homeless? A qualitative approach is used in order to illuminate the above. The results are based on eight semi structured interviews with homeless newspaper salesmen. To substantiate, understand and describe the results we choose theory of work, roles, occupational performance and Occupational Balance. Furthermore, parts of MoHO have been used to illuminate the occupational performance of the homeless. The results show that several homeless see the activity as work and a dignified way to earn money. Several say that they have got more spare time after they became salesmen. They are now more satisfied with the balance of work and spare time. The activity gives the salesmen more self-confidence and an enhanced identity. The activity can provide meaning and structure in their daily life. Money, cosiness and especially the social benefits motivate to the activity. The activity is a way of avoiding loneliness as the salesmen experience a better response from the surroundings together with an expanded network. The research shows that the activity to sell “Hus forbi” has a positive meaning for the occupational performance of the homeless including structure, network, Occupational Balance and meaningfulness. Words: Occupational performance, homeless, work, “Hus forbi”, Occupational Balance Signs: 1658
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Indledning
Resumé Hjemløseavisen ”Hus Forbi” er et socialt tiltag, der har til formål at skabe debat og dialog om hjemløse og andre socialt udstødte. Avisen giver de hjemløse mulighed for selv at tjene penge og have noget at stå op til. Sælgerne køber avisen for 12 kr. og må sælge den videre for 20 kr. Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge om en aktivitet, som at sælge ”Hus forbi”, har indflydelse på de hjemløses aktivitetsudøvelse bl.a. i form af bedre struktur i hverdagen, bedre sociale kompetencer samt bedre balance mellem arbejde, fritid og egenomsorg. Vi vil undersøge om et skræddersyet projekt som ”Hus forbi” kan hjælpe hjemløse til at nærme sig et ønskværdigt liv med meningsfulde aktiviteter. Problemstilling: Hvilken betydning har aktiviteten at sælge ”Hus Forbi” for de hjemløses aktivitetsudøvelse? En kvalitativ metode er benyttet til at belyse ovenstående. Resultaterne er baseret på otte semi-strukturerede interviews med hjemløse sælgere af ”Hus forbi”. Til at underbygge, forstå og diskutere resultaterne valgte vi at benytte teori om arbejde, roller, aktivitetsudøvelse og occupational balance. Derudover er dele af MoHO brugt til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse. Resultaterne viser, at flere af de hjemløse ser aktiviteten som et arbejde og som en værdig måde at tjene penge på. Flere beskriver, at de har fået mere fritid efter de er blevet sælgere, og de er nu mere tilfredse med fordelingen mellem arbejde og fritid. Aktiviteten giver sælgerne mere selvtillid og en følelse af at have en identitet og kan give de hjemløse mening og struktur i hverdagen. Penge, hygge og især det sociale udbytte er motiverende for at udføre aktiviteten, der også er en måde at undgå ensomhed på, idet de hjemløse oplever en bedre respons fra omgivelserne samt et udvidet netværk. Undersøgelsen viser, at aktiviteten at sælge ”Hus forbi” har positiv betydning for de hjemløses aktivitetsudøvelse herunder struktur, netværk, occupational balance og meningsfuldhed. Søgeord: Aktivitetsudøvelse, hjemløse, arbejde, ”Hus forbi”, Occupational Balance
Tegn uden mellemrum: 1697
3
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Indledning
Indholdsfortegnelse 1 2
Indledning .................................................................................................................... 6 Problembaggrund........................................................................................................ 7 2.1 Problemstilling .................................................................................................... 11 2.2 Begrebsafklaring.................................................................................................. 11
3 4
Forforståelse............................................................................................................... 13 Teori............................................................................................................................ 13 4.1 Canadian Model of Occupational Performance................................................... 13 4.2 Model of Human Occupation .............................................................................. 14 4.2.1
4.3 4.4 4.5 5
Occupational Balance .......................................................................................... 16 Netværk ............................................................................................................... 16 Arbejdets betydning, roller og identitet............................................................... 17
Metode ........................................................................................................................ 19 5.1 Kvalitativ metode ................................................................................................ 19 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang................................................................................. 19 5.3 Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur ............................................. 21 5.4 Valg af teori ......................................................................................................... 22 5.5 Udvælgelse af informanter .................................................................................. 23 5.6 Interviewguide ..................................................................................................... 24 5.7 Interviewsituationen ............................................................................................ 25 5.8 Transskribering.................................................................................................... 26 5.9 Analyse ................................................................................................................ 26 5.9.1 5.9.2 5.9.3 5.9.4 5.9.5
5.10 6
Viljesubsystemet...................................................................................................................... 15
Dannelse af helhedsindtryk...................................................................................................... 26 Identificering af meningsbærende enheder.............................................................................. 27 Udarbejdelse af matrice ........................................................................................................... 27 Præsentation af resultater ved nye overskrifter........................................................................ 27 Teoretisk fortolkning ............................................................................................................... 27
Etik ...................................................................................................................... 28
Præsentation af resultater ........................................................................................ 29 6.1 Aktiviteten opleves som et arbejde...................................................................... 29 6.2 Aktiviteten fremmer Occupational Balance ........................................................ 29 6.2.1 6.2.2 6.2.3
6.3 6.4 6.5 6.6
Fritid ........................................................................................................................................ 30 Egenomsorg............................................................................................................................. 30 Fordelingen mellem arbejde og fritid ...................................................................................... 30
Aktiviteten fremmer identitetsfølelsen ................................................................ 30 Aktiviteten giver selvtillid ................................................................................... 31 Aktiviteten udvider det sociale netværk .............................................................. 32 Indtægten og det sociale aspekt motiverer til aktiviteten .................................... 32
4
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
6.7 6.8 6.9 6.10 6.11 6.12
Indledning
Aktiviteten giver struktur i hverdagen................................................................. 33 Aktiviteten giver en meningsfuld hverdag .......................................................... 33 Aktiviteten påvirker ifølge de hjemløse omgivelsernes opfattelse af dem.......... 34 Aktiviteten fremmer de hjemløses sociale kompetencer..................................... 34 Aktiviteten har en positiv indflydelse på de hjemløses liv.................................. 35 Sammenfatning.................................................................................................... 35
7
Teoretisk fortolkning................................................................................................. 37 7.1 Canadian Model of Occupational Performance................................................... 37 7.2 Opfattelse af egen handleevne............................................................................. 38 7.3 Occupational Balance .......................................................................................... 39 7.4 Sammenfatning.................................................................................................... 40
8 9
Diskussion af resultater............................................................................................. 41 Diskussion af metode................................................................................................. 46 9.1 Kvalitativ metode ................................................................................................ 46 9.2 Videnskabsteoretisk tilgang................................................................................. 46 9.3 Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur ............................................. 47 9.4 Valg af teori ......................................................................................................... 47 9.5 Udvælgelse af informanter .................................................................................. 48 9.6 Interviewguide ..................................................................................................... 48 9.7 Interviewsituationen ............................................................................................ 49 9.8 Transskribering.................................................................................................... 49 9.9 Analyse ................................................................................................................ 49 9.10 Etik ...................................................................................................................... 49 9.11 Validitet - gyldighed............................................................................................ 50 9.12 Overførbarhed...................................................................................................... 50 9.13 Reliabilitet ........................................................................................................... 50
10 11 12 13
Konklusion ................................................................................................................. 52 Perspektivering .......................................................................................................... 53 Formidling.................................................................................................................. 54 Referenceliste ............................................................................................................. 55
5
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
1
Indledning
Indledning
Dette ergoterapeutiske bachelorprojekt tager udgangspunkt i det sociale område og omhandler hjemløse ”Hus forbi”-sælgeres aktivitetsudøvelse. Projektet belyser aktivitetsudøvelsen ud fra dele af tre teoretiske vinkler og bygger på otte kvalitative interviews med sælgere af ”Hus forbi”. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om en aktivitet som at sælge ”Hus forbi” kan have positiv indflydelse på hjemløses hverdag. Der er ikke tradition for, at ergoterapeuter i Danmark beskæftiger sig med hjemløse på trods af, at de hjemløse ofte har adskillelige aktivitetsproblemer. Vi finder det både interessant og særdeles relevant at beskæftige os med ergoterapeutisk intervention overfor denne gruppe. Indledningsvis beskrives baggrunden for projektet, hvilket leder frem til en problemstilling samt begrebsafklaring. Herefter belyses vores forforståelse og den teoretiske referenceramme. Dernæst redegøres der for valg af metode, hvorefter de for problemstillingen væsentlige resultater præsenteres. Endelig følger en teoretisk fortolkning, som leder videre til diskussionen, der med udgangspunkt i artikler, teori og egne fortolkninger underbygger og diskuterer resultaterne. Afslutningsvis diskuterer vi kritisk valg af metode, efterfulgt af en konklusion, perspektivering og formidlingsovervejelser.
6
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
2
Problembaggrund
Problembaggrund
I medierne debatteres det for tiden, hvordan vi i Danmark skal forholde os til hjemløse og tiggeri. I flere artikler i dagbladet Politiken forbindes tiggeri med menneskelig nedværdigelse og et liv uden ære. Som alternativ til tiggeri nævnes avisen ”Hus forbi”, da det er en mere værdig måde at støtte de hjemløse på (Politiken). Yderligere ses det, at imens antallet af ”Hus forbi”-sælgere er steget, er antallet af tiggere faldet (MetroXpress, 2006). Vi synes, at det er interessant, hvilken betydning det har for hjemløse, når de begynder at sælge ”Hus forbi”. Hjemløshed defineres på mange forskellige måder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående definition af Preben Brandt, da den afspejler, at det at være hjemløs ikke kun handler om at være boligløs. Det ses som en del af et mere komplekst problem, der resulterer i, at individet ikke er integreret i normalsamfundet og derved er afskåret fra at bruge samfundets institutioner. Speciallæge i psykiatri og dr.med., Preben Brandts definition af hjemløshed: ”En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med at vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i bredeste forstand – således familiært netværk samt private og offentlige af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på.” (www.hjemloeshed.dk). Antallet af hjemløse er svært at fastsætte, men der skønnes at være 10.000-12.000 mennesker i Danmark, som i løbet af et år er berørt af hjemløshed (www.hjemloeshed.dk). Vi ser de hjemløse i gadebilledet, hvor de sidder på en bænk og drikker øl, tigger eller sover i en baggård. Brandt siger, at hjemløshed er en del af det moderne samfunds fattigdom. Der er perioder, hvor antallet af hjemløse stiger og falder. Hvis ældreforsorgen er rigtig god, vil antallet af ældre hjemløse falde, og hvis det kun er de bedst fungerende unge, der får mulighed for uddannelse og arbejde, vil antallet af unge hjemløse stige. Det er ikke tilfældigt, hvem der bliver udstødt i samfundet. Det er mennesker, der har sår på sjælen, er blevet svigtet, og
7
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Problembaggrund
som følelsesmæssigt ikke er blevet forstået eller accepteret. Brandt lægger vægt på, at hjemløse ikke er lykkelige strejfere, som vi måske kan have indtryk af fra datidens landevejsriddere og skærslibere. Det er mennesker, der har lavt selvværd på baggrund af livslang ydmygelse og social isolation. Ofte drikker de, tager stoffer og/eller har psykiske problemer. De hjemløse har sjældent tro på egne muligheder og sidder derfor fast i systemet. De lider alle under de følger, der kommer af fattigdom og bor på gaden og herberg (Brandt, 1999). Ifølge det ergoterapeutiske paradigme har mennesket et psykologisk og biologisk behov for aktivitet. Deltagelse i aktivitet medfører tilfredsstillelse samt udvikling af færdigheder og selvrealisering. Det er derfor vigtigt for alle mennesker at deltage i aktivitet (Kielhofner, 2001). Der er på nuværende tidspunkt ikke tradition for, at ergoterapeuter beskæftiger sig med det sociale område. På trods af det mener vi, at der er stort potentiale herfor, da vi antager, at hjemløses aktivitetsudøvelse ikke er optimal. Det mener vi i kraft af, at de ikke har noget at stå op til, og at de ikke har noget arbejde. Arbejdsløsheden medfører manglende mening og struktur i hverdagen og giver dermed ikke en følelse af fritid. Vi antager, at hjemløse har dårlig hygiejne pga. ringe egen-omsorg, og fordi de ingen bolig har. Deres aktiviteter handler om at skaffe penge til mad og evt. misbrug. De skal bruge kræfter på at finde ly for natten og må finde sig i vold og stempling. Flere har en psykiatrisk diagnose samt et sparsomt netværk. Pollard, Alsop og Kronenberg udtaler sig om området, og bekræfter ovenstående antagelse om ergoterapeuters potentiale i det sociale arbejde: ”Sammenhængen mellem fattigdom, funktionsnedsættelse og de problemer marginalisering skaber, åbner en mulighed for at realisere ergoterapeuters potentiale for at arbejde med social forandring. Dog kræver dette en begrebsmæssig forandring i faget.” (Pollard, Alsop & Kronenberg, 2005, s. 524). Potentialet for ergoterapi inden for det sociale område understreges yderligere i en videnskabelig undersøgelse af Finlayson, Baker, Rodman og Herzberg. Efter at have vurderet behovene hos beboerne på et herberg i et program til træning af færdigheder inden for aktivitetsudøvelse konkluderer de, at ergoterapi ikke kun er nyttigt for beboerne men også for det faste personale på herberget (Finlayson et al., 2002). Til trods for at
8
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Problembaggrund
undersøgelsen fastslår behovet for ergoterapi inden for det sociale område, kan der stilles spørgsmål ved effekten af den ergoterapeutiske intervention, da dette ikke blev undersøgt. Dette bevises dog i en anden undersøgelse fra USA, som har beskæftiget sig med et projekt, der har til formål at igangsætte og fastholde meningsfuld beskæftigelse for hjemløse. Projektet, der var styret af ergoterapeuter, resulterede i at de hjemløse fik forbedrede job- og sociale færdigheder samt blev bedre til at håndtere økonomi og boligsituation. Det understreges i artiklen, at der er en dynamisk sammenhæng mellem det at have et arbejde og evnen til at håndtere sin hverdag (Muñoz, Reichenbach & Hansen, 2005).
”[…] succes med at have en arbejdsrolle hænger ofte sammen med personens evne til at klare sin daglige livsførelse.” (Muñoz et al., 2005, s. 242). Som ergoterapeuter har vi fokus på den positive betydning af dagligdags aktiviteter for det enkelte menneske samt den identitetsskabende faktor, der ligger i at have et arbejde. Ifølge Elizabeth Yerxa er aktiviteter organiseret i mønstre eller rutiner. Vores kultur kategoriserer ADL-aktiviteter1 som leg, arbejde, hvile, fritid, kreative gøremål og andre ADL-aktiviteter, hvilket gør os i stand til at tilpasse os omgivelsernes forventninger. Hun udtaler yderligere, at arbejde ser ud til at have en psykologisk stabiliserende effekt på mennesker. For at fritid kan være tilfredsstillende og udfylde en kulturel rolle, skal det ses som et moralsk sidestykke til arbejde. Som arbejdsløs, uden organiseret fritid, er der risiko for depression, at miste sin identitetsfølelse, formål i livet og sundhed (Yerxa, 1998). Med indsigt i vigtigheden af at have et arbejde for at have en tilfredsstillende fritid er det interessant, hvad arbejde kan have af betydning for de hjemløse.
1
Activities of Daily Living
9
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Problembaggrund
Om arbejde siger Yerxa bl.a. at det: •
Indfører struktur i hverdagen.
•
Indebærer oplevelser og kontakt med andre mennesker end den umiddelbare familie.
•
Forbinder personer til mål og formål, der er udover deres egne.
•
Definerer vigtige aspekter af personlig status og identitet.
•
Tilskynder til aktivitet, da der er et krav om handling.
I en videnskabelig undersøgelse, hvor arbejdets betydning for hjemløse misbrugere undersøges via et arbejdsterapiprogram, ses det bl.a., at de hjemløse oplever færre misbrugsproblemer, undgår yderligere funktionsnedsættelse samt har færre episoder som hjemløs og i fængsel (Kashner, Rosenheck, Campinell, Surís, Crandall, Garfield, Lapuc, Pyrcz, Soyka & Wicker, 2002). Der findes adskillelige udtalelser om de hjemløses behov, men spørgsmålet er, hvad de selv mener. Tryssenaar, Jones og Lee har, ved hjælp af COPM2, interviewet 25 hjemløse på et herberg i Canada. Resultaterne viste bl.a., at 72% anså mangel på arbejde som det største aktivitetsproblem, mens kun lidt under halvdelen identificerede boligmangel som det største aktivitetsproblem (Tryssenaar et al., 1999). Vi antager, at arbejde har en positiv effekt på hjemløses aktivitetsudøvelse da arbejde, som aktivitet, har en fundamental betydning for normer, roller og vaner, både på individ- og samfundsniveau (Kristensen, Legarth og Winding, 2003). Ved at sælge avisen ”Hus forbi” har de hjemløse en mulighed for at opnå følelsen af at have et arbejde. Avisen er et socialt tiltag, der startede i 1996 i forbindelse med FN’s internationale fattigdomsår. Formålet er at skabe debat og dialog om hjemløse og andre socialt udstødte, som sjældent kommer til orde i medierne samt at give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. Avisen udkommer 12 gange årligt, og produktionen sker i et samarbejde mellem hjemløse, tidligere hjemløse og journalister. Avisen sælges på gaden af hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udstødte til 20 kr. Sælgerne køber aviserne på et af distributionsstederne for 12 2
Canadian Occupational Performance Measure
10
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Problembaggrund
kr. og tjener dermed 8 kr. pr. solgt avis. Der stilles ikke specifikke krav til sælgerne om, hvor mange aviser de skal sælge. De skal blot skrive under på, at de er indforståede med et givent regelsæt (se bilag 1), hvorefter de modtager et Id-kort (www.husforbi.dk). Da vi kender betydningen af meningsfulde aktiviteter for mennesker generelt, er vi interesserede i, hvad en aktivitet som salg af ”Hus forbi” kan have af betydning for hjemløse. Dette leder os frem til følgende problemstilling. 2.1
Problemstilling
Hvilken betydning har aktiviteten at sælge ”Hus forbi” for hjemløses aktivitetsudøvelse?
2.2
Begrebsafklaring
Betydning: Den positive eller negative indflydelse som vi ser, sælgerne oplever ved aktiviteten at sælge ”Hus forbi”. Aktivitet: Menneskelig aktivitet vedrører det at være aktiv med arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng, der karakteriserer en stor del af et menneskes liv (Kielhofner, 2002). At sælge (generelt): At skabe efterspørgsel blandt forbrugere for en vare og mod betaling overdrage ejerskabet af et produkt. At sælge ”Hus forbi”: Aktivitetskrav (uddrag af aktivitetsanalyse, se bilag 2): For at udføre aktiviteten skal ”Hus forbi”-sælgeren have og bære eget Id-kort samt overholde reglementet. Sælgeren skal kunne arbejde på egen hånd, opholde sig på befærdede steder samt kunne omgås og agere høflig over for andre mennesker. Sælgeren skal desuden administrere indkøb af aviser og have byttepenge til rådighed. Hjemløs: ”En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med at
11
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Problembaggrund
vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i bredeste forstand – således familiært netværk samt private og offentlige af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på.” (www.hjemloeshed.dk). Aktivitetsudøvelse: ”[…] evnen til at vælge, organisere og på en tilfredsstillende måde at udføre meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt definerede og passende for alderen, med henblik på at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundets sociale og økonomiske struktur” (Townsend, Stanton, Law, Polatajko, Baptiste, Thomson-Franson, Kramer, Swedlove, Brintnell & Companile, 2003, s. 32). Med ”på en tilfredsstillende måde” mener vi også evnen til at opretholde en nødvendig og tilfredsstillende balance mellem arbejde, fritid og egenomsorg (Townsend, et al., 2003). Dette benævnes i resten af opgaven som Occupational Balance. Opfattelsen af denne balance er individuel og påvirkes af den enkeltes kultur, værdier samt omgivelsernes forventninger (Backman, 2004).
12
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
3
Forforståelse
Forforståelse
Vores forforståelse for emnet er viden fra danske og udenlandske artikler omhandlende hjemløse. Vi har set et dokumentarprogram om tre ”Hus forbi”-sælgere og vi har læst flere artikler og bøger, som bl.a. beskriver hjemløses situation i Danmark. Vi har set de hjemløse i gadebilledet og har været i kontakt med dem ved køb af ”Hus forbi”. Vi har på et studiebesøg i Koefods Kælder fået information og fakta om hjemløse i København.
4
Teori
I nedenstående afsnit beskrives udvalgt teori der er relevant for problemstillingen. Her præsenteres Canadian Model of Occupation Performance (CMOP), Model of Human Occupation (MoHO), Occupational Balance, netværksteori samt et sammendrag af sociologisk teori, herunder arbejde, roller og identitet. 4.1
Canadian Model of Occupational Performance
Aktiviteter bliver udført i sammenhæng med menneskets omgivelser. Aktivitetsudøvelse er oplevelsen hos et menneske, der er engageret i en aktivitet i et miljø. Der er en naturlig interaktion og sammenhæng mellem mennesket, omgivelserne og aktiviteterne, hvilket ses i figur 1. Modellen viser en tredimensionel gengivelse af det dynamiske samspil, hvor en forandring i et af modellens aspekter vil påvirke alle de andre aspekter i modellen (Townsend, et al., 2003).
Figur 1 Canadian Model of Occupational Performance
13
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Teori
Modellen, der er med til at sikre, at vi som ergoterapeuter sætter mennesket i centrum og arbejder klientcentreret, illustrerer komponenterne indenfor tre hovedområder: Mennesket, aktiviteterne og omgivelserne. Det åndelige er kernen i mennesket og bliver opfattet som vores mest sande selv, og som noget der udtrykkes i alle handlinger. Mennesket omfatter: Det affektive, som er sociale og følelsesmæssige funktioner, det kognitive, der omfatter mentale funktioner og det fysiske, som indeholder sensoriske og motoriske funktioner. Omgivelserne består af fire komponenter. Det sociale, der beskriver mønstre for social interaktion og sociale grupper med fælles interesser, værdier og holdninger. De fysiske omgivelser består af naturlige og menneskeskabte omgivelser. De kulturelle omgivelser beskriver bl.a. rutinemæssig praksis, som er baseret på etik og værdisystemer i bestemte grupper. Institutionelle omgivelser er samfundets institutioner og praksis, hvor politik, økonomi og lovgivning indgår (Townsend, et al., 2003). I aktivitetsudøvelse ligger evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på en tilfredsstillende måde (Townsend, et al., 2003). Meningsfulde aktiviteter er baseret på en persons værdier, der er udledt af opvækst og kultur. De er individuelle, og det er kun disse aktiviteter, der forbliver i en persons liv. Meningsfuldhed er påvirket af personens opfattelse af vigtigheden i at deltage i en given aktivitet. Herunder det personen regner med at opnå i forhold til succes eller tilfredsstillelse samt i forhold til negative konsekvenser, som kan opstå, hvis vedkommende ikke involverer sig i aktiviteten (Trombly, 1995). Når der opstår en kløft mellem ønskværdige aktiviteter og nuværende aktiviteter, herunder kulturelt definerede egen-omsorgs-, arbejds- og fritidsaktiviteter, er det vigtigt at kende til aktivitetsudøvelse for at kunne identificere det aktuelle behov herfor (Townsend, et al., 2003). 4.2
Model of Human Occupation
MoHO er udformet med henblik på at kunne bruges over for alle, der har en aktivitetsdysfunktion (Kielhofner 2001). Vi præsenterer her den del af MoHO, som er relevant i forhold til projektet. Forklaring heraf følger i metodeafsnittet.
14
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Teori
4.2.1 Viljesubsystemet Denne del af MoHO er defineret ud fra, at alle har et behov for at handle. Ethvert menneske har lysten til at interagere effektivt med sin omverden, hvilket danner grundlag for motivation til aktivitet. Omgivende faktorer som økonomisk belønning, eller tilfredsstillelse af sult, fx via madlavning, kan påvirke motiverne for aktivitet. Viljen er unik og subjektiv og udspringer fra erfaringsgrundlag og primitive behov. Den består af et system, der sætter mennesket i stand til at forudse, vælge, opleve og fortolke aktivitetsadfærd. Systemet består dels af dispositioner, som indeholder kognitive og følelsesmæssige orienteringer mod aktivitet og dels af selverkendelse, det vil sige den fornuft og erfaring et individ tilegner sig, når aktiviteten udøves. Viljens dispositioner og den tilhørende selverkendelse består af tre områder – opfattelse af handleevne, opfattelse af værdier og opfattelse af interesser (Kielhofner, 2002). Opfattelse af handleevne er følelsen af kompetence og effektivitet, herunder det vi gennem erfaring har lært, at vi er gode og ikke så gode til (Kielhofner 2002). Erfaringen har givet os mere eller mindre tillid til vores fysiske, intellektuelle og interpersonelle evner, da individet får kendskab til, hvilke nuværende og potentielle evner vedkommende besidder. Herigennem tilegnes kontrol af adfærd, tanker og følelser, samt en fornemmelse af i hvilken grad ønskede fremtidsmål kan opnås (Kielhofner, 2001). Dette skyldes, at følelsen af handleevne påvirker motivationen for at deltage i aktiviteter (Kielhofner, 2002). En anden følelse, der ligger til grund for viljen, er opfattelsen af værdier, som omhandler, hvad mennesket finder vigtigt og meningsfuldt at lave. Værdierne giver sig til udtryk i den fornuft, som styrer vores måde at leve på i en given kultur. Hvis vi handler imod vores værdier, resulterer det i en følelse af skam, skyld, utilstrækkelighed eller fiasko. Vores personlige overbevisninger, der giver daglige aktiviteter norm eller betydninger, ligger i vores værdier og giver vores tilværelse betydning (Kielhofner 2001). Den sidste del af viljesubsystemet består af opfattelse af interesser. Denne del udvikles via erfaring med hvilke aktiviteter, der føles tilfredsstillende og giver glæde; det vil sige oplevelsen af at nyde en aktivitet og forventningen om at nyde den i fremtiden (Kielhofner 2001).
15
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Teori
Opfattelse af handleevne, værdier og interesser viser samlet et billede af det individuelle menneske og dets verden. Dette påvirker følelser, tanker og valg i forbindelse med aktiviteter i dagligdagen (Kielhofner 2001). 4.3
Occupational Balance
I 1970’erne og 1980’erne begyndte ergoterapeuter at skrive om en god balance mellem arbejde og leg som en sundhedsfremmende faktor. Begrebet Occupational Balance har eksisteret længe men er stadig abstrakt og under udvikling. Til trods for at det ikke er et konkret og direkte observerbart fænomen inden for ergoterapi, er det meget kort og præcist defineret. Nedenstående definition har vi valgt, blandt mange forskellige, da vi mener, at den giver et billede af, hvad vi interesserer os for i arbejdet med de hjemløse.
”[...] ergoterapeuter refererer til den nødvendige eller tilfredsstillende balance i aktivitetsudøvelse inden for områderne egen-omsorg, arbejde og fritid, som Occupational Balance. Opfattelsen af balance er individuel, påvirket af kultur, værdier og forventninger i omgivelserne.” (Backman, 2004, s. 202). Occupational Balance er et dynamisk fænomen, der ikke forbliver stabilt, når det først er opnået. Fænomenet er blevet undersøgt som en sundhedsfremmende faktor, og adskillige undersøgelser viser, at en velorganiseret sammensætning af aktiviteter hænger tydeligt sammen med sundhed og velvære. Backman beskriver, at selvom der er mange teoretiske antagelser om Occupational Balance, er der behov for flere undersøgelser, som afprøver hypotesen om, at det bidrager til sundhed, velvære og tilfredshed med livet (Backman, 2004). 4.4
Netværk
Sociale relationer er en vigtig del af et individs liv. Lige fra fødslen er netværket en nødvendighed for at kunne tilfredsstille basale behov - ikke kun fysisk men også følelsesmæssigt via kontakt, omsorg og kærlighed. Det vil sige, at sociale relationer er af stor betydning for individets helbred og trivsel (Iversen, Kristensen, Holstein og Due, 2002). En persons netværk og dermed sociale relationer kan beskrives ud fra hvilke og hvor mange sociale relationer, personen har, og hvor ofte vedkommende har kontakt med dem. Det funktionelle aspekt af netværket er den sociale støtte. Denne inddeles i tre
16
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Teori
kategorier; emotionel støtte, informativ støtte (herunder vejledning og gode råd) samt praktisk, materiel og økonomisk støtte (Holstein, Iversen og Kristensen, 2000). 4.5
Arbejdets betydning, roller og identitet
Arbejde er en væsentlig faktor i menneskers liv. Arbejde handler ikke kun om opnåelse af en indkomst men også sociale kontakter, status og struktur i livet. Arbejde påvirker livet på en direkte og konkret måde. Der findes fire faktorer, som subjektivt set identificerer arbejdets betydning: Indtægt, struktur, social status og sociale relationer. I det moderne samfund er det svært at opretholde en værdig levestandard uden en indtægt, der muliggør køb af de varer og aktiviteter, som gør livet værd at leve. En stor procentdel af livet bruges på arbejde, hvilket er med til at give struktur i hverdagen. Ved at have et arbejde opnås en vis form for status. For mange mennesker er det vigtigt at komme godt ud af det med sine kollegaer, og da der bruges meget tid på arbejdspladsen, er det sædvanligvis også her, sociale relationer opbygges (Jones, Blair, Hartery & Jones, 1998). Om det enkelte individ anser sit arbejde som godt, er en subjektiv oplevelse. Dog er der generelle fællesnævnere, som gør det muligt at forholde sig til, om et arbejde er godt eller dårligt. I 1960’erne formulerede Einar Thorsrud og Fred Emery seks psykologiske jobkrav, som er toneangivende, når man fokuserer på det gode arbejde. Jobkravene handler om, at den arbejdende har brug for: • Indhold i arbejdet, der rummer variation og kræver mere end blot udholdenhed. • At kunne lære kontinuerligt i jobbet. • At kunne træffe beslutninger indenfor et afgrænset område, som den arbejdende kan kalde sit eget. • Anseelse og respekt på arbejdspladsen. • At kunne se en sammenhæng mellem arbejdet og omverdenen, således at den arbejdende anser det udførte arbejde som nyttigt og værdigfuldt. • At anse stillingen som en del af fremtiden, uden at dette nødvendigvis indebærer en forfremmelse (Graversen & Larsen, 2004). Når et menneske bliver arbejdsløs, bliver hele mennesket påvirket. Arbejdsløsheden gør, at personen ikke har samme struktur i hverdagen, og det kan føre til depression og sløvhed.
17
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Teori
Identiteten og selvværdet, der før lå i arbejdet, er nu forsvundet. Derfor opretholdes den sociale status ikke (Jones, et al., 1998). Der er mange sider af det at have et arbejde. En af dem er arbejdets betydning for et individs identitetsdannelse. Mennesket dannes grundlæggende via aktiviteter og samspil med omverdenen livet igennem. Dannelsesprocessen er mest intensiv i børne- og ungdomsårene, men fortsætter også ind i arbejdslivet. Ifølge arbejdssociolog Benedicte Madsen styrker arbejde identitetsudviklingen, da den arbejdende får mulighed for at udnytte og videreudvikle sin viden og kunnen. Udvikling af identiteten styrkes også af, at den arbejdende tager del i et arbejdsfællesskab, og at arbejdsindsatsen anerkendes af arbejdskammerater eller arbejdsgiver (Graversen & Larsen, 2004). Når en person skal danne sin identitet i sociale sammenhænge, kræver det en forståelse af sig selv i forhold til andre. Visse gruppers identiteter dannes via identifikation med noget og afgrænsning fra noget, gruppen ikke er (Brejnrod, 2001). Sociologen Anthony Giddens forklarer begrebet selvidentitet som en proces, der hele tiden produceres og reproduceres via individets refleksive rutineprægede aktiviteter og handlinger. Selvidentiteten er ikke en konstant størrelse men udvikles ved at træffe beslutninger, så personen kan opretholde en såkaldt selvfortælling. En selvfortælling er ikke blot et billede af personens handlinger og aktiviteter, men også måden personen opfatter disse på. Giddens beskriver, hvordan en valgt livsstil er en del af en persons selvidentitet. Han hævder, at det pga. uddannelse, køn og økonomisk formåen ikke er muligt for alle frit at vælge sin livsstil. På trods af dette er der i vores moderne tidsalder et krav om at vælge livsstil som en del af selvidentiteten. Problemet i den moderne tid er, at kravet om at foretage dette valg, ikke nødvendigvis følges af vejledning i hvordan valget skal træffes (Kaspersen, 2001).
18
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
5
Metode
Metode
I nedenstående afsnit beskrives og begrundes valg af metode. Overvejelserne bag valg af tilgang og teorier samt hvad vi rent praktisk har gjort bliver præsenteret. Vi forholder os løbende til validitet og reliabilitet og disse to punkter vil yderligere blive diskuteret under diskussion af metode. 5.1
Kvalitativ metode
Vi fandt den kvalitative metode bedst egnet til at indsamle dén viden, som vi ledte efter. Dette er på baggrund af, at kvalitative data består af bløde og sproglige udsagn, som ikke på forhånd er faststrukturerede i bestemte og fastlagte kategorier af svarmuligheder. Vi anvendte en åben interviewform, der gav os mulighed for dybdegående og eksplorative forskningsinterviews (Kvale, 1994). Som undersøgelsesredskab valgte vi det kvalitative forskningsinterview, som er en professionel dialog baseret på dagliglivets samtaler. Herunder brugte vi det semistrukturerede interview, som Steinar Kvale beskriver som det halvstrukturerede livsverdeninterview. Formålet med dette er at opnå beskrivelser af informantens livsverden med henblik på senere fortolkning (Kvale, 1994). Vi anvendte interviewformen, da det er en metode, der fokuserer på den interviewedes oplevelser af sin hverdagsverden og dens levede betydning. Samtidig har samtalen en struktur og et formål, der sætter forskeren i stand til at definere og kontrollere samtalen. Metoden indeholder en kombination af indlevelse, forståelse og sensitivitet (Kvale, 1994), hvilket var yderst anvendeligt i forskningsarbejdet med de hjemløse. 5.2
Videnskabsteoretisk tilgang
Vi havde brug for at anvende forskellige tilgange i forskellige dele af projektet. Vores tilgang kom derfor til at bestå af dele af den postmoderne, fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Den postmoderne tilgang bygger på troen på, at der ikke findes én sand, objektiv, universel og stabil virkelighed. Der er åbenhed over for forskelligheder, og der lægges vægt på sociale og lokale sammenhænge (Kvale, 1994). Vi mener, at vi fundamentalt set er præget af en postmoderne tilgang via vores ergoterapeutiske fag. Det holistiske og dynamiske
19
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
menneskesyn, som ergoterapifaget generelt er præget af, stemmer overens med den postmoderne tankegang og har derfor betydning for vores grundlæggende tilgang til dette projekt. I den postmoderne tænkning er viden perspektivistisk og beror på forskerens synspunkt og værdier (Kvale, 1994). Dette har hele processen båret præg af, da vi bl.a. har haft en ergoterapeutisk forforståelse og teoristyret tilgang til undersøgelse og analyse. I arbejdet med problembaggrunden, gik vi fænomenologisk frem, da vi som udgangspunkt ønskede at forstå sociale fænomener ud fra informanternes egne perspektiver (Kvale, 1994). Vi ønskede at beskrive den virkelighed, de hjemløse oplever, og præcist hvordan de oplever den. Undervejs i processen erkendte vi dog, at vi med denne målgruppe havde brug for en mere teoretisk, fortolkende og dermed hermeneutisk tilgang. I udarbejdelsen af interviewguiden valgte vi yderligere en deduktiv tilgang, da denne tager udgangspunkt i foreliggende teorier, og analyserer fænomener herudfra (Maltherud, 2003). Dette så vi som et godt supplement til hermeneutikken, der kræver stor viden om emnet, for at intervieweren kan være lydhør over for de udtrykte betydningsnuancer og forskellige kontekster, meningerne kan indgå i (Kvale, 1994). Hermeneutikken anvendte vi også under interviewene, da vi oplevede problemer med at komme i dybden inden for visse emner, og vi havde derfor behov for at uddybe den hjemløses udsagn. Den hermeneutiske tilgang foreskriver, at udfaldet af interviewet ikke er givet på forhånd, men at det opstår, samtidig med at det fortolkes (Kvale, 1994). Vores teoristyrede interviewguide hjalp os dermed til at starte fortolkningen allerede her. Vi arbejdede ud fra den hermeneutiske cirkel (se figur 2), da vores tilgang til de hjemløses udsagn i interviewene konstant påvirkede, hvordan vi arbejdede os videre igennem interviewet til de næste udsagn.
20
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
Figur 2 Den hermeneutiske cirkel frit efter Steinar Kvale (1994).
Ved meningskondensering vendte vi tilbage til fænomenologien, da vi her var åbne og objektive i arbejdet med det indsamlede materiale. Den fænomenologiske tilgang anvendte vi primært i de første faser af meningskondenseringen herunder i transskribering og gennemlæsning af interviewudskrifter. I det efterfølgende arbejde med matricen anvendte vi igen den hermeneutiske tilgang for at fortolke på de hjemløses udsagn, da de ofte ikke var helt tydelige i deres udtryk. Ifølge Kvale studerer hermeneutikken tekster med henblik på at fortolke dem og derigennem finde den udtrykte mening for at etablere en fælles forståelse (Kvale, 1994). Afslutningsvis har den hermeneutiske tilgang derfor været dominerende, da vi valgte at lave en teoretisk fortolkning for at analysere resultaterne. Endvidere har vi i diskussionen holdt fast i hermeneutikken for, med yderligere teoretiske tilgange og videnskabelige artikler, at diskutere de fundne resultater. 5.3
Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur
Vi søgte efter litteratur og undersøgelser i databaser via skolebiblioteket (se bilag 3) og KUB’s3 hjemmeside. Endvidere søgte vi på internettet og biblioteker ud fra referencelisterne fra fundne artikler.
3
Københavns Universitetsbibliotek
21
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
Vi søgte bredt inden for emnet med relevante søgeord. Herefter indsnævrede vi søgningen ved at lave kombinationer af ord og begreber (se bilag 3). Relevante videnskabelige artikler blev valgt for at opnå et højt videnskabeligt niveau for problembaggrunden. Supplerende litteratur fandt vi ligeledes via databaserne samt gennem referencelister i artikler og undersøgelser, der omhandler samme eller lignende emner. Den supplerende litteratur anvendte vi for at opnå den rette forforståelse for både emne og målgruppe. Vi læste bl.a. om hjemløse, socialt udstødte og gadearbejde både i artikler og bøger skrevet af folk, der arbejder inden for feltet. 5.4
Valg af teori
Teorien brugte vi til udvikling af problembaggrunden samt i udarbejdelsen af interviewguiden. Her sammenholdt vi teorien med problemstillingen for at sikre, at de udarbejdede spørgsmål kunne indbringe relevant data til analysearbejdet. Vi brugte yderligere teorierne som referenceramme i analyse- og fortolkningsprocesser til at forstå, forklare og beskrive de fænomener, vi ønskede at undersøge (Launsø og Rieper, 2005). Til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse anvendte vi teorierne CMOP, MoHO herunder viljesubsystemet samt Occupational Balance. Vi besluttede at anvende en hybrid af teorierne, da vi mener, at de tilsammen skaber en mere brugbar referenceramme til analyse af de hjemløses aktivitetsudøvelse. Som udgangspunkt anvendte vi CMOP som teoretisk referenceramme for aktivitetsudøvelse, da det er en specifik og konkret model. Med denne gruppe borgere havde vi brug for at være ekstra specifikke i arbejdet, da det er komplekse problemer, der ligger bag aktivitetsproblematikkerne. CMOP har fokus på aktivitetsudøvelse, og sammenholdt med vores erfaring i brug af modellen fandt vi den tilgængelig at anvende. CMOP koncentrerer sig om det dynamiske samspil mellem arbejde, egen-omsorg og fritid, hvilket også var en årsag til, at vi valgte modellen. Dette stemte godt overens med tanken bag Occupational Balance, som vi har valgt på baggrund af vores antagelse om, at et arbejde giver de hjemløse mere mening og struktur i hverdagen.
22
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
I arbejdet med CMOP vurderede vi, at den åndelige del ikke bliver beskrevet så uddybende og præcist, som vi kunne ønske. Vi valgte derfor at koble MoHOs viljesubsystem til det åndelige i CMOP, da vi under interviewene erfarede, hvordan aktiviteten har påvirket de hjemløses selvtillid. Dette har indflydelse på, hvordan de går ind til aktivitet, og derfor fandt vi det relevant at se nærmere på opfattelse af egen handleevne. Yderligere havde vi en hypotese om, at viljen hos disse borgere har stor betydning for deres livssituation. Som supplerende teorier til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse anvendte vi teori om netværk, arbejde, roller og identitet. Da vi i interviewfasen blev klar over, hvor stor en betydning det sociale netværk har for udøvelse af aktiviteten, tilføjede vi teori om netværk. Vi fandt det relevant at se på, hvilken påvirkning socialt netværk generelt set har på mennesket og anvendte her ”Medicinsk Sociologi” som reference, da den gav os et kort og præcist indblik i dette. Arbejdsteori fandt vi væsentlig for at se på arbejdets betydning for mennesker generelt for dermed at kunne vurdere de hjemløses opfattelse af aktiviteten som et arbejde. Vi valgte Graversen og Larsen, da de bl.a. uddyber, hvilke faktorer der skal anskues for at vurdere et arbejdes betydning. Da vi havde en antagelse om, at aktiviteten har betydning for de hjemløses identitetsopfattelse, ønskede vi at belyse dette i kontekst med arbejdsteorien. Vi brugte Anthony Giddens teori om identitet, da han beskriver begrebet detaljeret med det fokus, vi fandt relevant for denne gruppe borgere. 5.5
Udvælgelse af informanter
Vi ønskede at indsamle viden fra 6-10 ”Hus forbi”-sælgere. Kriterierne var, at informanterne skulle være hjemløse ud fra den valgte definition i problemstillingen. Informanterne skulle have solgt ”Hus forbi” i mere end én måned, så vi kunne være sikre på, at de havde erfaring med bladet fra hverdagen. Ud fra etiske overvejelser vedrørende informanternes frivillighed i interviewet var vi påpasselige, når vi spurgte informanterne, om de ønskede at deltage. Dette med baggrund i at vi havde en formodning om, at de hjemløse kunne have svært ved at sige fra.
23
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
Inden vi foretog interviewene, henvendte vi os til lederen af et kontaktsted for hjemløse. Derefter havde vi faglig vejledning med en ergoterapeut, som arbejder på gadeplan med hjemløse. Dette var med henblik på at få vejledning i udvælgelse af informanterne og for at få en idé om, hvordan vi bedst kunne komme i kontakt med dem. Efterfølgende tog vi kontakt til flere af sælgerne på kontaktstedet, hvor en del kommer hver morgen. Som supplement hertil opsøgte vi sælgere på gaden, da vi ikke fik kontakt til nok informanter via kontaktstedet. Før interviewet startede, vurderede vi, om informanten var for alkohol- eller stofpåvirket til at kunne deltage på optimal vis. Desuden tilføjede vi kravet om at kunne gøre sig forståelig på dansk eller engelsk, fordi et interview måtte afbrydes, da en informant ikke formåede dette. Ved de første interview lavede vi aftaler med de hjemløse om, hvornår interviewet skulle gennemføres. Efter flere brudte aftaler gennemførte vi så vidt muligt interviewet kort tid efter, at kontakten var skabt. 5.6
Interviewguide
For at få en forståelse af hvad aktiviteten at sælge ”Hus forbi” kræver, udfærdigede vi en aktivitetsanalyse ud fra Elizabeth Crepeaus materiale (se bilag 2). Dette gjorde vi med det formål at formulere præcise spørgsmål til de hjemløse. Det skal understreges, at analysen ikke hører til vores resultater, idet den udelukkende bygger på antagelser. Før undersøgelsen gik i gang, udarbejdede vi en interviewguide, der skulle lede os gennem de planlagte semistrukturerede interview. Idéen bag interviewguiden var spørgsmål med supplerende forslag til at uddybe med (se bilag 5). Samtidig var vi åbne over for mulige ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og formulering for at have mulighed for at forfølge mere interessante svar og historier (Kvale, 1994). For at sikre at spørgsmålene svarede til vores problemstilling, udarbejdede vi, med inspiration fra Launsø og Rieper (2005), et operationaliseringsskema for at overskueliggøre processen (se bilag 4). For at højne validiteten i processen sammenstillede vi de teoretiske begreber, fra MoHO, CMOP, Occupational Balance og arbejdsteori, med problemstillingen, for at denne kunne stemme overens med kommende dataindsamlinger (Kvale, 1994). Skemaet var med til at gøre interviewguiden struktureret og forholdsvis teoristyret. Interviewguiden udarbejdede vi 24
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
både på dansk og engelsk, (se bilag 6) da vi fra vores faglige vejledning vidste, at der også kunne være udlændinge at interviewe. En semistruktureret interviewform lægger op til forholdsvist åbne spørgsmål, men på baggrund af erfaringen med målgruppen og den vejledning vi havde modtaget af gadeplansergoterapeuten, fandt vi det hensigtsmæssigt at udarbejde en forholdsvis struktureret interviewguide. Ergoterapeuten gav os yderligere vejledning i, hvad der var etisk forsvarligt at spørge de hjemløse om. 5.7
Interviewsituationen
Vi gennemførte interviewene parvis og optog dem på bånd/MP3. Skiftevis stod én for teknikken, mens den anden interviewede ud fra antagelsen, at det kan være hårdt at gennemføre flere interview på en dag (Launsø & Rieper, 2005). Ved at arbejde med den samme partner under alle interviewene blev der opbygget en fælles fremgangsmåde, som gav os en ro i interviewsituationen. Interviewene blev udført om formiddagen, da flere af de hjemløse har misbrugsproblemer. Dermed kunne vi risikere, at de var for påvirkede senere på dagen og ikke ville svare til vores kriterier for valg af informanter. Interviewene fandt sted i omgivelser, der var velkendte for informanterne, fx væresteder, stationer eller gaden, for at de kunne føle sig trygge i interviewsituationen. Strategien for et godt og vellykket interview var at skabe en god kontakt til informanterne (Kvale, 1994). Vi tilbød dem te og kaffe for at skabe en afslappet stemning. Interviewet varede 30 – 45 min og da vi vurderede, at der var en risiko for, at informanterne ikke kunne koncentrere sig længere tid ad gangen, var der mulighed for pauser undervejs. Vi havde øl med i tasken, i tilfælde af at informanten ville afbryde interviewet for at hente øl. Selve interviewet blev introduceret med en kort briefing om dets formål og rammer samt en efterfølgende debriefing om interviewets forløb (Kvale, 1994). Under interviewet var vi nysgerrige, interesserede og lydhøre over for det, der blev sagt og antydet. Vi forsøgte at være kritiske overfor vores egne antagelser og forudsætninger (Kvale, 1994). Ved tegn på flertydigheder i informanternes udsagn forsøgte vi at stille uddybende spørgsmål, for at 25
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
afdække om det skyldtes et kommunikationssvigt i interviewsituationen eller en del af informantens personlighedsstruktur (Kvale, 1994). 5.8
Transskribering
Strukturering af materialet fra tale til tekst letter overblikket og gør interviewsamtalerne tilgængelige for analyse (Kvale, 1994). Transskriberingen blev foretaget af flere, og for at overkomme tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer og opnå ensartethed udfærdigede vi retningslinier for transskribering (se bilag 7) (Kvale, 1994). Ud fra transskriberingsreglerne udarbejdede en sekretær første udkast til flere af transskriberingerne, samtidig med at vi hver især transskriberede resten. Dernæst gennemhørte vi materialet og tilrettede sekretærens og hinandens transskriberinger for at sikre detaljerne i kommunikation og sprogstil hos den enkelte informant. Vi benyttede samme transskriberingsregler til alle optagelser for at have mulighed for at foretage krydssammenligninger af de forskellige interviews (Kvale, 1994). 5.9
Analyse
I analysearbejdet med det empiriske materiale lod vi os inspirere af Kirsti Malteruds (2003) beskrivelse af systematisk tekstkondensering, som er en modificeret udgave af Giorgis fænomenologiske analyse. Vores analysemetode er dog præget af vores tilvalg af en hermeneutisk meningsforståelse. Pga. vores teoristyrede proces valgte vi at supplere med den hermeneutiske tilgang, men brugte samtidig dele af Giorgis fænomenologiske analyseproces. Flere af følgende overskrifter på de anvendte trin stemmer derfor ikke overens med Malteruds overskrifter. 5.9.1 Dannelse af helhedsindtryk Som udgangspunkt gennemlæste vi de 45 siders interviewudskrift ad to omgange. Først for at danne os et helhedsindtryk og dernæst for at kigge efter temaer, som vi navngav midlertidigt. Herunder forsøgte vi at tage afstand fra vores teoretiske referenceramme for at få øjnene op for helt nye og anderledes temaer, som informanterne havde tilført (Malterud, 2003). Datamaterialet gennemlæste vi alle hver for sig for at få et så nuanceret billede af data som muligt. For at triangulere yderligere og dermed at validere, fik vi en udenforstående person til at gennemlæse tre interview for temaer.
26
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
5.9.2 Identificering af meningsbærende enheder For at overskueliggøre arbejdet printede vi datamaterialet og klippede herefter tekststykker med meningsbærende enheder ud, som vi sorterede i de midlertidige temaer, og her blev materiale uden mening fravalgt (Malterud, 2003). I processen arbejdede vi videre med temaerne ved slavisk gennemgang og diskussion af de meningsbærende enheder. Efterfølgende kodede vi enhederne i subgrupper udvundet fra temaerne, der systematiserede materialet yderligere. I dette trin havde vi igen vores teori og forforståelse in mente, for at sikre at temaerne svarede til problemstillingen. Denne proces resulterede i en revurdering, omidentificering og reducering af de fundne temaer (Malterud 2003). 5.9.3 Udarbejdelse af matrice Som Malterud foreslår, udarbejdede vi en matrice (se bilag 8), som det systematisk dekontekstualiserede materiale blev sat ind i. Dette var for at overskueliggøre temaer og subgrupper, så vi efterfølgende kunne sammenfatte og tolke på materialet, idet vi her gik tilbage til den hermeneutiske tilgang. Matricen bestod af citater og meningsbærende spørgsmål fra transskriberingen, idet øvrige spørgsmål blev udelukket. 5.9.4 Præsentation af resultater ved nye overskrifter Til forskel fra Malteruds anbefaling identificerede vi subgrupperne under udarbejdelsen af matricen. Vi ønskede at sammenfatte de otte informanters udsagn og valgte derfor at omskrive resultaterne til en prosatekst under nye overskrifter i en mere abstrakt mening. Efterfølgende brugte vi denne prosatekst til at sammenfatte resultaterne i en ny version, som svarede konkluderende på problemstillingen. For at udfordre vores resultater medtog vi også afvigende data (Malterud, 2003).
5.9.5 Teoretisk fortolkning Efter resultatopgørelsen udarbejdede vi en teoretisk fortolkning ud fra udvalgte teorier, da vi ønskede en teoristyret forståelse af vores resultater og muligheden for at lave en dyb teoretisk analyse. Formålet med fortolkningen var at overskride, hvad Kvale kalder informantens selvforståelse og kritisk common-sense forståelse. For at udvide denne til teoretisk forståelse inddrog vi tre teoretiske referencerammer til fortolkning (Kvale, 1994). Disse blev valgt ud fra en overvejende ergoterapeutisk tilgang som forståelsesramme. Kombineret med at vi i fortolkningen holdt os stramt til teorien, sikrede dette fortolkningens validitet (Kvale, 1994).
27
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Metode
5.10 Etik Da vi mødte informanterne, bad vi om deres skriftlige informerede samtykke omhandlende anonymitet m.m. (se bilag 9). Vi gjorde det klart, at deltagelse i interviewet var frivillig, at de kunne bestemme, hvilke spørgsmål de ville besvare, og at de når som helst kunne trække sig fra interviewet. De blev yderligere informeret om, at deres udsagn ville optræde anonymiseret i projektet (Kvale, 1994). Under interviewene var vi opmærksomme på, hvilke reaktioner, der var risiko for at fremkalde hos informanterne, da de muligvis ville fortælle meget personlige ting. I tilfælde af at informanten blev følelsesmæssigt påvirket og havde brug for yderligere samtale, kunne vi kontakte vores ergoterapeutiske faglige vejleder, som ville følge op på vores samtale og tage sig af informanten.
28
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
6
Præsentation af resultater
Præsentation af resultater
I dette afsnit præsenteres de fundne resultater, der er relevante for problemstillingen. Præsentationen deles op i afsnit ud fra de temaer, som er fremkommet efter analysen af matricen og første prosatekst. Opdelingen afspejler det primære fokus på aktivitetsudøvelse, og temaer vedrørende dette vil blive beskrevet først. Resultaterne præsenteres under overskrifter vi finder beskrivende. For at validere har vi også medtaget afvigende resultater. Generel info om informanterne kan ses i bilag 10. 6.1
Aktiviteten opleves som et arbejde
Det at have et arbejde i generel forstand bliver beskrevet som meget betydningsfuldt og som en kilde til mening i hverdagen. Vi erfarede, at flere hjemløse ser aktiviteten som et arbejde og en værdig måde at tjene penge på. Dette giver dem bedre selvtillid, identitetsfølelse og struktur i hverdagen. Hermed ser vi, at deres aktivitetsudøvelse påvirkes, idet arbejde har stor betydning for opretholdelse af en hensigtsmæssig Occuaptional Balance. Nogle informanter skelner alligevel mellem salg af ”Hus forbi” og det at have et ”rigtigt” arbejde. Carl (488-491) anser det at have et arbejde som at være en del af samfundet. Samtidig ser han ikke salg af ”Hus forbi” som et arbejde. Erik og Gert udtaler om det at have et arbejde: ”Det betyder jo alt – man har en indtægt og noget at stå op til om morgenen.” (Erik, 850-855) og ”Det betyder, at man har noget indhold i livet.” (Gert, 1202-1205). Carl (410-411) og Gert (1148-1151) udtaler desuden, at det er svært at have et
”rigtigt” arbejde, når de ikke har et ordentligt sted at sove. Gert (1202-1205) mener dog, at salg af ”Hus forbi” for ham er et arbejde, da han bruger 12 timer i døgnet på det. Flere af de andre hjemløse fortæller, at de ser det som et arbejde at sælge ”Hus forbi”, de uddyber dog ikke hvorfor.
6.2
Aktiviteten fremmer Occupational Balance
Vi oplever, at de hjemløse har fået mere fritid efter de er blevet sælgere, og at de er tilfredse med fordelingen mellem arbejde og fritid. Flere af sælgerne er via aktiviteten blevet mere opmærksomme på deres udseende. Hermed ser vi, at aktiviteten har betydning for de hjemløses Occupational Balance især pga. ændringen af balancen mellem arbejde og fritid. Herunder præsenteres informanternes syn på fritid, egen-omsorg og fordelingen af arbejde og fritid.
29
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Præsentation af resultater
6.2.1 Fritid Flere af de hjemløse udtaler, at de har fået mere fritid, efter de er blevet ”Hus forbi”sælgere, da meget af deres tid førhen gik med at samle flasker. Nogle af dem fortæller, at de nu ser deres fritid som tiden de bruger sammen med venner og deres kæreste, på at drikke øl samt på varmestuer rundt omkring for at spise mad og blive varmet op igen. Finn fortæller om sin fritid: ”Der er jeg jo sammen med kæresten, eller også sidder jeg på bænken, sammen med dem jeg kender, og drikker.” (Finn, 1024-1028). Han fortæller også, hvordan hans fritid ville se ud uden ”Hus forbi”: ”Så ville jeg nok være mere ude og samle flasker. Det vil sige, at så startede jeg tidligere og kom sent hjem.” (Finn, 1029-1033). Omvendt føler Carl, at alle 24 timer i døgnet er fritid for ham, selv når han står og sælger avisen:”[…] det er fritid det hele. Det er kedeligt.” (Carl, 496-500). 6.2.2 Egenomsorg Nogle af de hjemløse tænker over, hvordan de ser ud, når de skal sælge avisen. Carl (458459) fortæller, at han prøver på at se ordentligt ud ved at tage bad hver dag og børste sine
tænder, mens Erik siger: ”Jeg ser jo ikke sådan ud [normalt], men jeg har været i vandet. Nej, man bliver mere og mere ligeglad med sig selv – desværre.” (Erik, 824-827). Hans fortæller: ”Jeg ser bevidst soigneret ud. Altså en kam i håret, [så man] lige har sat sit hår så vidt muligt, men andre gange ser jeg ud som jeg gør. Så må folk tage det, som det er. Sådan er det.” (Hans, 1304-1307). 6.2.3 Fordelingen mellem arbejde og fritid Nogle af de hjemløse mener, at fordelingen mellem arbejde og fritid er god, mens andre mener, der er en dårlig fordeling. Carl (496-500) fortæller, at hans fordeling er dårlig, da han føler, at han kun har fritid. Arne siger: ”Fritid har jeg kun om søndagen. Nårh nej, også midt på dagen, hvis jeg ikke har andre aftaler, så slapper jeg bare af. Fordelingen er, som jeg gerne vil have den.” (Arne, 173-176). Dan fortæller: ”Der er ingen tvivl om, at man er gladere, når man føler, man har lavet noget hele dagen. Så har man det bedre med sig selv.” (Dan, 695-697). 6.3
Aktiviteten fremmer identitetsfølelsen
Vi ser, at aktiviteten har været med til at give sælgerne en større følelse af identitet samt en ny rolle - rollen som sælger. Flere af de hjemløse beskriver, at det giver dem en mere værdig identitet at være sælger af ”Hus forbi”. Dels i kraft af at de føler sig mere menneskelige og dels via en specifik rolle i samfundet. Gert forklarer: ”[...] det giver mig
30
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Præsentation af resultater
en identitet. Jeg ser mig selv som sælger først og fremmest. Jeg er ikke så meget andet. Det bliver jo nærmest en livsstil.” (Gert, 1134-1136). Dog er det ikke kun en positiv identitet for Gert: ”Jeg ser det som en slags prostitution, det er jo mig selv, jeg sælger. Jeg plejer at kalde det legaliseret tiggeri”. (Gert, 1151-1153). Finn (970-973) har også fået en ny og mere specifik rolle, da han er blevet bestyrelsesmedlem i en organisation efter han er blevet sælger. Arne (84-91 og 131-134) fortæller, at han føler sig mere som andre mennesker nu, bl.a. fordi folk ikke kigger så meget efter ham, som de gjorde, da han samlede flasker. Modsat nyder Finn at få mere opmærksomhed, efter han er blevet sælger af ”Hus forbi”: ”[...] før dér lagde man ikke mærke til mig. Det gør man nu, hvor jeg står og sælger avisen.” (Finn, 967-969). Dan (688) oplever ikke forskel på, hvordan andre mennesker ser ham, men til gengæld er det vigtigt for ham at vise omverdenen, at han gider at arbejde. 6.4
Aktiviteten giver selvtillid
Vi ser, at sælgerne har fået mere selvtillid af at sælge ”Hus forbi”, da de føler, at de har et arbejde og ikke bare står og tigger eller sidder på en bænk hele dagen. Dan svarer på spørgsmålet, om han har fået mere selvtillid af at sælge avisen: ”Jamen, det er jo klart. Jeg føler, når jeg sælger avisen, at jeg gør et stykke arbejde. Jeg har en ting, som jeg tilbyder folk, som de så har mulighed for at sige ja eller nej tak til. Derimod hvis jeg bare stod med min hånd. Det ville jeg ikke kunne gøre. Overhovedet!” (Dan, 622-629). Finn (960-962 og 970973) fortæller, at han førhen gik meget for sig selv, og at han nu har han lært en masse
mennesker at kende og er blevet mere udadvendt. Som resultat af det, er han nu blevet bestyrelsesmedlem, hvilket han aldrig ville have forsøgt sig med, før han begyndte at sælge avisen. Gert (1137-1138) derimod fortæller, at det ikke har påvirket hans selvtillid at sælge avisen, og at han er, som han er.
31
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
6.5
Præsentation af resultater
Aktiviteten udvider det sociale netværk
Som en væsentlig faktor i aktiviteten fremhæves det sociale udbytte. Det er bl.a. sammenholdet blandt sælgerne, forholdet til kunderne samt de nye venskaber med andre i samme situation, der betyder meget. Aktiviteten har for nogle været med til at bryde ud af ensomheden. Vi ser, hvor betydningsfuld aktiviteten har været for udvidelsen af deres netværk, idet mange beskriver, at de har fået flere venner, og at sammenholdet heriblandt er meget stærkt. Derudover fremhæver Gert (1119-1121), at han ikke skal forklare sig overfor de nye venner, han har fået i de andre sælgere. De ved, hvad han har været igennem, og hvordan det er at have ”været helt nede og vende”. De hjemløse udtrykker også, at de via aktiviteten har opnået god kontakt til befolkningen i form af deres kunder. Kontakten til omgivelserne betones som meget betydningsfuld og afgørende for at udøve aktiviteten. Arne fortæller om kontakten til kunderne: ”[...] så får man en sludder. Så går man ikke og føler sig ensom.” (Arne, 67-73). Nogle beskriver det venskabelige og kammeratlige som den største gevinst, og andre fremhæver kontakten til kunderne. Samlet set er der stor enighed om vigtigheden af de sociale kontakter. På spørgsmålet om hvad det bedste ved at sælge ”Hus forbi” er, svarer Finn: ”[...] førhen har jeg altid gået for mig selv, og nu har jeg lært en masse folk at kende.” (Finn, 960-962). 6.6
Indtægten og det sociale aspekt motiverer til aktiviteten
I forbindelse med aktiviteten synes de hjemløse, det er hyggeligt at møde nye mennesker, og samtidig er det vigtigt for dem at kunne tjene penge til mad og øl. Derfor anser vi det at tjene penge, hygge og det sociale udbytte som motivation for at udøve aktiviteten. Motivationen for at sælge avisen går lige fra Bo (279-280), der brænder for det, og gør det af sit hjerte, og til Erik (804-806) hvor det for ham er ”ren business”. Arne (131-134 og 183-186) og Finn (967-969 og 907-909) beskriver, at aktiviteten er et mere værdigt og et mindre tidskrævende alternativ til at tigge eller at samle flasker. Andres motivation for at sælge avisen er, at de møder en masse mennesker. Hans (1265-1267) fortæller, at han sælger avisen, fordi det er sjovt og hyggeligt, og fordi han har gode kontakter rundt omkring. For flere af de hjemløse ligger motivationen i den kendsgerning, at de ikke har andre muligheder for at have et arbejde, når de bor på gaden. ”Det er svært at holde på et arbejde, når man ikke har et ordentligt sted at sove.” (Carl, 410-411). To af de hjemløse beskriver desuden, at de er afhængige af den indtægt, salget af avisen giver dem for at have råd til at købe alkohol. Erik udtaler: ”For at sørge for aftensmaden og det druk, som jeg desværre også er røget ud i, men det sørger avisen for.” (Erik, 804-806). 32
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
6.7
Præsentation af resultater
Aktiviteten giver struktur i hverdagen
Vi kan se, at aktiviteten giver de hjemløse bedre struktur i hverdagen, da de skal være på bestemte steder på bestemte tidspunkter, og da flere af dem føler, at de har noget at stå op til. Tiden, de hjemløse bruger på salg af ”Hus forbi”, spænder vidt fra 2 timer om ugen til 12 timer i døgnet. Flere af de hjemløse beskriver, at de har et fast tidspunkt på dagen at stå op på, at de skal hente aviser et bestemt sted, og at de gerne vil være på deres faste salgssted på et vist tidspunkt. Dan forklarer: ”[...] når jeg på et tidspunkt vågner i parken eller i en kælder, så tager jeg herind til kl. 10 eller kl. 9, og så køber jeg mine aviser, og så går jeg over og sælger mine aviser, og det er jeg færdig med omkring ved en 18-tiden, for så lukker de forretningerne, og så er der ikke ret meget mere tilbage.” (Dan, 671-678). Gert beskriver desuden, at glæden ved aktiviteten giver ham struktur i hverdagen: ”Altså det giver struktur, at der er noget at stå op til.” (Gert, 1188-1191). 6.8
Aktiviteten giver en meningsfuld hverdag
Vi ser, at aktiviteten giver mening i hverdagen, idet flere af de hjemløse forklarer, at aktiviteten hjælper dem med at holde sig i gang, og at den sørger for, at de ikke bliver inaktive i hverdagen. De beskriver, at aktiviteten giver dem noget at stå op til samt noget at tage sig til i løbet af dagen. Nogle af de hjemløse udtaler, at deres forbrug af alkohol og stoffer er mindre netop pga. dette. ”Det giver mig noget at stå op til om morgenen og sørger for, at jeg ikke drikker så meget, som jeg ellers ville gøre.” (Finn, 1058-1060). På spørgsmålet om hvordan hans dag ville se ud uden ”Hus forbi”, svarer Hans: ”Dødssyg. Dødssyg. Jeg ville bare sidde og sumpe hen – rent ud sagt.” (Hans, 1329-1330). Nogle udtaler, at aktiviteten er med til at holde dem fra kriminalitet, da alternative måder at tjene penge på til overlevelse bl.a. kunne være at stjæle. ”Ellers kunne jeg gå ud og lave røveri eller butikstyveri. Men det er en nem måde for mig at undgå kriminel adfærd.” (Carl, 456457).
33
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
6.9
Præsentation af resultater
Aktiviteten påvirker ifølge de hjemløse omgivelsernes opfattelse af dem
Nogle oplever, efter de er blevet sælgere, at omgivelserne har fået et mere positivt syn på dem. De oplever, at der bliver lagt mere mærke til dem, mens de sælger avisen, mens andre oplever, at de falder bedre ind i mængden end før, hvor de samlede flasker. Her ser vi, hvordan aktiviteten påvirker omgivelserne i aktivitetsudøvelsen. Bo fortæller, at folk havde mange fordomme overfor ham, før han blev sælger: ”De tænker, ’gad vide om han er narkoman eller tyveknægt eller sådan noget’, før jeg solgte avisen.” (Bo, 296-297). Omvendt oplever andre at blive set ned på og føler, at folk tænker dårligt om dem. ”[...] jo, der er nogle folk, der er negative over det: ’Hvorfor får du dig ikke et arbejde?’” (Finn, 957-959). 6.10 Aktiviteten fremmer de hjemløses sociale kompetencer Der er blandt de hjemløse bred enighed om, at sælgerne bør overholde nedskrevne regler, optræde høfligt og ordentligt over for kunderne samt respektere de andre sælgere. Dette kræver, at de hjemløse må tilpasse deres opførsel for at opnå optimale salgsbetingelser og arbejdsmiljø, hvilket vi mener, har en positiv indflydelse på udvikling af deres sociale kompetencer. De hjemløse pointerer vigtigheden af, at de som sælgere altid agerer høfligt over for kunderne, ved at være imødekommende og tale pænt. Fx siger nogle, at de ikke drikker alkohol, før de er færdige med at sælge, da det ikke er godt at stå og være halvfuld. Arne udtaler: ”[...] jeg er venlig og høflig, og selv om de siger, de har lige købt, så siger jeg, ’det er der ikke noget at gøre ved, men tak alligevel fordi De støtter de hjemløse’. Jeg skal opføre mig ordentligt over for befolkningen. Det kan jo ødelægge salget for mig også, hvis jeg ikke opfører mig ordentligt. Det har jeg spekuleret på. Det er også derfor, jeg siger til de sælgere, der råber og skriger efter folk, ’at nu kan I godt opføre jer ordentligt. I kan ødelægge salget for os andre’. Selv om man får et nej, skal folk behandles ordentligt.” (Arne, 122-130).
Flere af de hjemløse fortæller, at der er et nedskrevet regelsæt, de som sælgere skal følge, og at de tager stærkt afstand fra dem, som ikke overholder reglerne, da det går ud over de sælgere, som følger reglerne. Dan udtaler: ”Så er der nogle, der går rundt og sælger avisen, og hvis folk siger ’nej tak’, siger de ’Har du så ikke en tyver til en hjemløs?’ Det passer heller ingen steder hen. Man skal ikke stå og tigge, når man sælger ’Hus forbi’. Så må man gemme sine aviser og sit kort væk, så man kan tigge.” (Dan, 592-595). De hjemløse nævner også, at der er en vis respekt og en bestemt måde, de bør opføre sig på over for hinanden. Der er fx ingen faste salgspladser til hver sælger, men alligevel er der flere, som 34
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Præsentation af resultater
har deres favoritsteder. Til dette fortæller Bo:”[…] Når jeg møder mine andre kollegaer, så skal man ikke stå lige ved siden af og sælge, for det er jo ikke så godt. Så skal man lige gå 200 meter den anden vej.” (Bo, 321-324). 6.11 Aktiviteten har en positiv indflydelse på de hjemløses liv Under interviewene med de hjemløse viste det sig, at ”Hus forbi” for nogle har haft stor indflydelse på deres liv. Dette ser vi som havende indirekte betydning for deres aktivitetsudøvelse, og derfor præsenteres nedenstående et uddrag af citater for at give et indtryk af denne effekt. ”[...] jeg ville aldrig have prøvet at gå ind i bestyrelsen i en organisation.” (Finn, 970-973).
”Folk kiggede meget mere efter mig, da jeg gik og samlede flasker midt på dagen. Det gør de ikke i dag [...]. Det var ikke så rart at gå og samle flasker midt på dagen.” (Arne, 84-91).
”Og jeg blev jo rejst op, pga. det her lille blad jeg står med i hånden. [...] jeg har været helt dernede, hvor det gør rigtigt ondt, når man har været nede og kysse brostenene og bliver rejst op.” (Bo, 278-279).
”’Hvordan ville din dag se ud uden ”Hus forbi”?’ Så var jeg død. Så havde jeg jo ikke noget.” (Erik, 846-847). ”Hus forbi” har med andre ord vidt forskellige betydninger for de hjemløse; lige fra at hjælpe nogle på benene igen til at bane vej for nye muligheder. ”Hus forbi” viser sig at være en stor del af flere af de hjemløses liv, og mange af de hjemløse udtaler sig kun positivt om avisen.
6.12 Sammenfatning Det viser sig, at aktiviteten har mange forskellige betydninger for de hjemløse. Herunder opsummeres de væsentligste resultater. Flere af de hjemløse ser det at sælge ”Hus forbi” som et arbejde og beskriver, at de har fået mere fritid efter, de er begyndt at sælge avisen. Samtidig nævner flere, at de har fået en
35
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Præsentation af resultater
bedre balance mellem arbejde og fritid og er tilfredse med balancen. Vi ser, at aktiviteten giver dem noget at stå op til om morgenen og dermed struktur i hverdagen. Deres motivation for at sælge ”Hus forbi” er pengene og det sociale samvær. Vi vurderer, at aktiviteten giver de hjemløse mening i hverdagen ud fra deres udtalelser om, at det afholder dem fra kriminel adfærd. Samtidig mener vi, at det giver dem en måde at relatere sig selv til det etablerede samfund, både socialt, identitetsmæssigt og lovmæssigt, via ærligt arbejde. Flere af sælgerne har fået mere selvtillid, og alle fremhæver det sociale udbytte. Vi ser, at sælgernes sociale kompetencer udvikles, da de hjemløse er enige om vigtigheden af at overholde regler, være høflig over for befolkningen og respektere hinanden som sælgere.
36
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
7
Teoretisk fortolkning
Teoretisk fortolkning
I dette afsnit vil relevante resultater blive fortolket ud fra Canadian Model of Occupational Performance, MoHOs viljesubsystem og Occupational Balance med henblik på at vurdere, hvordan aktiviteten at sælge ”Hus forbi” påvirker de hjemløses aktivitetsudøvelse. 7.1
Canadian Model of Occupational Performance
Omgivelserne defineres, som de kontekster og situationer en person befinder sig i, og som fremkalder en reaktion hos denne, og det er hér, aktivitetsudøvelsen finder sted (Law et al., 2002). Da samspillet mellem menneske, omgivelser og aktivitet er dynamisk, vil der ske en gensidig påvirkning mellem aktivitetsudøvelsen og de sociale omgivelser (Law et al., 2002). Resultaterne viser, at aktiviteten i høj grad har påvirket de sociale omgivelser, da flere af de hjemløse oplever, at der fra de sociale omgivelser er sket en holdningsændring til dem af både negativ og positiv karakter, efter de er begyndt at sælge ”Hus forbi”. Dette påvirker aktivitetsudøvelsen igen, idet nogle har fået en bedre selvtillid. Nogle sælgere udfører aktiviteten med det formål at komme i snak med kunderne, mens det for andre er forholdet til de andre sælgere, der er vigtigst i aktivitetsudøvelsen. Aktiviteten anses af nogle som en god måde at interagere med det omgivende samfund på. Andre føler sig som del af en social gruppering, sælgerne imellem, hvor de forstår hinanden og ikke behøver at forklare sig. De fysiske omgivelser har stor betydning for aktivitetsudøvelsen, da sælgerne fx vælger at placere sig ved stationer, indkøbscentre og andre befærdede steder (Law et al., 2002). Dan (572-574) fortæller, at når dét stillads han sidder på, bliver fjernet, må han placere sig et
andet sted, da han for at sælge avisen har brug for at sidde ned. Konsekvensen af dette kan være, at hans ”nye salgssted” ikke er så befærdet, og dermed mindskes hans salg. I de institutionelle omgivelser ses det, at flere af de hjemløse modtager statsfinansierede ydelser som fx pension og bistand, hvilket påvirker deres aktivitetsudøvelse (Law et al., 2002). Supplerende hertil har de gennem organisationen ”Hus forbi” en lettilgængelig mulighed for at tjene deres egne penge og komme i snak med andre mennesker.
37
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Teoretisk fortolkning
De hjemløse er en del af en gruppe, hvor der er en specifik måde at kommunikere og agere på. Vi ser her, hvordan de kulturelle omgivelser påvirker de hjemløses interaktion i form af det sæt af uskrevne regler, de hjemløse anvender (Law et al., 2002). 7.2
Opfattelse af egen handleevne
De hjemløse sælger som udgangspunkt ”Hus forbi”, fordi de som mennesker har et grundlæggende behov for at handle. Hermed opfyldes deres behov for at interagere med omverdenen, og dette er, sammen med omgivende faktorer, med til at motivere dem til at udøve aktiviteten. Omgivende faktorer kan være pengene, de hjemløse tjener på at sælge ”Hus forbi”, som bl.a. giver dem mulighed for at købe mad, øl, eller husly på et herberg. Den enkelte vælger, via sin vilje, at sælge avisen med baggrund i en subjektiv erfaring af, at det er en givende aktivitet, der kan tilfredsstille nogle behov (Kielhofner 2002). Sælgeren bruger denne erfaring og fornuft til at korrigere sin adfærd med, så aktiviteten udføres på den bedst mulige måde. Dette hører til under opfattelse af egen handleevne (Kielhofner 2002). Fx har de hjemløse lært, at den mest hensigtsmæssige måde at få solgt avisen på, er ved at opføre sig høfligt over for kunderne, hvilket påvirker de hjemløses følelse af kompetence og effektivitet. De har en fornemmelse af deres stærke og svage sider i aktiviteten, samt hvilke potentielle evner de kan bruge til at handle ud fra, hvorved de kan kontrollere deres adfærd og følelser. Nogle af sælgerne har herved indset, hvilke fremtidsmål de har mulighed for at opnå (Kielhofner 2002). Der ses et differentieret billede, når de hjemløses opfattelse af værdier anskues. Det er fx ikke alle, der udtrykker, at aktiviteten er meningsfuld for dem. Gert (1151-1153) udtaler, at det at sælge ”Hus forbi” for ham er en form for prostitution. Han handler altså imod sine værdier, hvilket kan resultere i en følelse af fiasko (Kielhofner 2002). Omvendt består én af Dans (622-629) værdier i, at han bør yde et stykke arbejde for de penge, han tjener. Han siger, at han ikke kunne finde på at tigge, hvilket giver hans daglige aktivitet, at sælge ”Hus forbi”, norm og betydning. Den sidste del af viljesubsystemet er opfattelse af interesser, som udvikles, når et individ opnår glæde og tilfredsstillelse i udøvelsen af en aktivitet. De hjemløse udtrykker, at et af deres motiver for at udøve aktiviteten består i at møde en masse mennesker hver dag, da den sociale kontakt er betydningsfuld for dem. Den sociale kontakt i salget af ”Hus forbi” er derfor med til at gøre denne del af aktiviteten til en interesse (Kielhofner 2002). I kraft 38
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Teoretisk fortolkning
af at de hjemløse har fået mere fritid og større socialt netværk af at sælge ”Hus forbi”, giver aktiviteten dem mulighed for socialt samvær, når de er færdige med at sælge avisen, fx ved at sidde og drikke øl med vennerne. Dette giver indtryk af, hvor betydningsfuldt det sociale aspekt er for de hjemløses interessebillede (Kielhofner 2002). 7.3
Occupational Balance
Når de hjemløse oplever, at de har fået mere fritid, og at dette opleves som positivt, mener vi, at det bl.a. hænger sammen med, at de bruger et personligt fastlagt antal timer på det, og at flere anser aktiviteten som et arbejde. Desuden forklarer to af de hjemløse, at de bruger mindre tid på at sælge avisen, end de gjorde førhen på at samle flasker, hvilket tidligere var deres primære indtægtskilde ud over kontanthjælp. At den nyerhvervede fritid opleves som positiv bekræfter, at en velorganiseret balance mellem arbejde, egen-omsorg og fritid giver velvære (Backman, 2004). Arne (188-189 og 174-176) fortæller desuden, at det at sælge avisen afholder ham fra at sidde på en bænk og hænge. Han fortæller også, at hans fritid er, som han gerne vil have den. Det at sælge ”Hus forbi” giver dermed Arne en tilfredsstillende fritid på baggrund af en mere velorganiseret fordeling af fritid og arbejde (Backman, 2004). Dan (695-697) er mere glad, når han har lavet noget hele dagen. Han har dermed, via salg af ”Hus forbi”, opnået velvære, da han angiveligt nyder sin fritid mere, når han har ydet noget (Backman, 2004). Omvendt ser Carl (496-500) ikke sin fritid som positiv, efter at han er blevet sælger af avisen. Han ser hele sin dag som fritid, og dette mener vi skyldes, at han ikke anser salg af ”Hus forbi” som et arbejde, da han derved ikke opnår en hensigtsmæssig fordeling af arbejde og fritid (Backman, 2004). Carl (488-491 og 482-483), der var modløs og ked af sin livssituation, talte meget negativt om det faktum, at han ikke så det at sælge ”Hus forbi” som et arbejde, og at han så hele sin dag som fritid. Dette understreger, hvordan fravær af en velorganiseret sammensætning af et individs Occupational Balance kan resultere i manglende velvære og tilfredshed med livet (Backman, 2004). Det faktum, at flere af de hjemløse nu har et arbejde, har indirekte betydning for deres fysiske helbred og sundhed. Flere af dem nævner nemlig, at aktiviteten gør, at de drikker mindre. De hjemløse har mindre tid til misbrug, hvilket indirekte påvirker deres sundhed (Backman, 2004).
39
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
7.4
Teoretisk fortolkning
Sammenfatning
Sammenfattende viser CMOP-analysen, at aktiviteten har påvirket sælgernes sociale omgivelser. Der stilles krav til bestemte fysiske omgivelser for at få det bedst mulige salg. De sociale omgivelser har ligeledes ændret sig, da de hjemløse ser en holdningsændring fra befolkningen, og ved at de opnår en bedre kontakt til kunderne og de øvrige sælgere. De institutionelle omgivelser påvirkes i form af et supplement til de statsfinansierede ydelser gennem organisationen ”Hus forbi”, og de kulturelle omgivelser giver de hjemløse følelsen af at være en del af en gruppe, hvor de bl.a. skal leve op til nogle uskrevne regler (Law et al., 2002). Salget af ”Hus forbi” opfylder de hjemløses behov for at handle. De kan interagere med omverdenen, og dette er, sammen med den økonomiske gevinst, med til at motivere dem til at udføre aktiviteten. De hjemløses erfaring viser dem, at aktiviteten kan tilfredsstille deres behov, og de kan via denne erfaring korrigere deres adfærd for at opnå det bedste resultat af aktivitetsudøvelsen. Aktiviteten giver de hjemløse mulighed for at tage stilling til deres værdier. Nogle føler sig tro mod disse værdier, mens andre føler, at de handler imod dem. Den øgede sociale kontakt, som alle sælgerne fremhæver, giver dem mulighed for at udøve deres interesser (Kielhofner 2002). Flere af sælgerne oplever, at de har fået mere fritid. Dette ses som en positiv faktor, der giver en mere velorganiseret fordeling mellem arbejde og fritid og dermed velvære. Én sælger oplever ikke salg af ”Hus forbi” som et arbejde og føler derfor, at fordelingen er dårlig, idet hele hans dag består af fritid. En god Occupational Balance hos de hjemløse påvirker følelsen af velvære og tilfredshed med livet. Efter aktiviteten er kommet ind i deres liv, har de ikke længere en overvægt af fritid eller arbejde, hvilket de mener, har en hæmmende effekt på deres alkohol- og stofmisbrug (Backman, 2004).
40
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
8
Diskussion af resultater
Diskussion af resultater
I dette afsnit diskuteres udvalgte resultater ud fra vores forforståelse, videnskabelige undersøgelser og teori. Den teoretiske tilgang vil bestå af teori om netværk, arbejde, identitet og aktivitetsudøvelse. På baggrund af forrige afsnit vil resultater omhandlende CMOP, MoHOs viljesubsystem samt Occupational Balance kun blive diskuteret overfladisk. Yderligere berøres positive og negative effekter af at udøve aktiviteten. I arbejdet med problemformuleringen udviklede vi flere hypoteser omhandlende de hjemløses hverdag uden arbejde. Som udgangspunkt antog vi, at hjemløse, i kraft af manglende arbejde, ikke havde noget at stå op til, og at arbejdsløsheden førte til manglende struktur i hverdagen og dermed ingen fritid. Derudover havde vi en forestilling om, at hjemløses primære aktiviteter handlede om at skaffe penge til mad og evt. misbrug. Vi gik også ud fra, at de havde et sparsomt netværk. Vi diskuterer her de vigtigste resultater af vores undersøgelse. De består dels af uventede, men væsentlige resultater, samt af de resultater vi finder interessante at diskutere ud fra vores erhvervede viden og i forhold til problemstillingen. Undersøgelsen har overraskende vist, hvor stor betydning de sociale kontakter, som skabes gennem aktiviteten, har for aktivitetsudøvelsen, hvilket nedenstående citat illustrerer.
”[...] førhen har jeg altid gået for mig selv, og nu har jeg lært en masse folk at kende.” (Finn, 960-962).
Kontakten til andre sælgere og faste kunder er med til at udvide de hjemløses netværk. At dette vægtes højt, kan ud fra teori om netværk tilskrives den sociale støtte, som netværket kan tilbyde (Holstein, et al., 2000). De hjemløse støtter hinanden følelsesmæssigt og rent praktisk i form af erfaringsudvekslinger og anden hjælp. Vi ser, at de hjemløses primære netværk består af andre sælgere og hjemløse. Vi er blevet opmærksomme på, at deres loyalitet over for og tillid til hinanden bunder i, at de ikke føler sig anderledes, når de er sammen med deres hjemløse venner. Alle har oplevelser med sig, der har betydning for deres aktuelle livssituation, og vi mener, det gør, at de føler sig tæt knyttet, idet deres problemer ikke er fremmede for deres venner. Dette gør det nemmere for dem at få hjælp
41
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af resultater
og støtte. Skulle de derimod gå til en person uden for hjemløsegruppen med et problem, tror vi, det kunne resultere i en følelse af skam over at være anderledes, som illustreres ved følgende udsagn.
”Jeg har fået en masse nye venner i de andre sælgere. Dem skal man ikke forklare sig overfor. De ved alle sammen, hvad man selv har gået igennem, og hvordan det er at have været helt dernede og vende.” (Gert, 1178-1181). Det sociale netværks betydning ligger bl.a. i den økonomiske støtte, som faste kunder giver de hjemløse. Resultatet underbygger teorien om, at sociale relationer er af stor betydning for individets helbred og trivsel. Den økonomiske støtte, som sælgeren kan regne med fra faste kunder hver måned, anser vi som den funktionelle del af netværket, idet de hermed får mulighed for at få noget at spise, drikke og et sted at sove. Dette, mener vi har en positiv indflydelse på deres helbred og trivsel (Holstein, et al., 2000). En videnskabelig undersøgelse af hjemløses aktivitetsproblematikker i Canada viser, at 56% af de adspurgte hjemløse så et mangelfuldt netværk som et aktivitetsproblem (Tryssenaar et al, 1999). Når vi sammenholder dette med vores hypotese om, at de hjemløse har et sparsomt netværk, forstår vi, hvorfor de sociale kontakter, der opnås via aktiviteten, tillægges så stor betydning. Adskillelige sælgere nævner, at deres netværk er vokset, efter de er blevet sælgere af ”Hus Forbi”. Vi mener, at aktiviteten både giver mulighed for og stiller krav til at komme i kontakt med andre mennesker. Den sociale interaktion gør, at de hjemløse er nødt til at lære at søge kontakt til andre mennesker. Både direkte i form af salget men også indirekte via kontakt til distributørerne og via de normer og traditioner, der findes i sælgergruppen. Som sælgere er de en del af en social gruppe, der hjælper og passer på hinanden. De mødes på bænken eller på kontaktsteder efter arbejde og sludrer, spiser og hygger sig med hinanden. Vi antager, at nogle af de sælgere, som før har været anonyme hjemløse uden kontakter, har fået nye sociale kompetencer gennem dette. Nedenstående citat viser dette. “[…] det er lige meget, hvor jeg kommer hen, så kender jeg nogen.” (Finn, 1004-1009). I førnævnte undersøgelse fra Canada prioriterede de hjemløse arbejdsløshed som deres væsentligste aktivitetsproblem (Tryssenar et al., 1999). Vores resultater viser et broget billede af, hvorvidt de hjemløse anser det at sælge ”Hus forbi” som et arbejde. 42
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af resultater
Vi mener, at aktiviteten, når den vurderes ud fra Thorsrud og Emerys seks jobkrav, kan defineres som et godt arbejde, hvilket uddybes i nedenstående afsnit. Vi ser variationen i arbejdet, da de hjemløse skal hente aviser, have kontakt til køberne og sælge aviserne. De hjemløse forklarer, at de er blevet bedre til at kommunikere med folk, og sammen med det uskrevne høflighedskodeks, som de følger, ser vi en mulighed for læring og udvikling i arbejdet. De hjemløse kan og skal træffe beslutninger inden for deres eget felt og har mulighed for at bestemme salgssted, samt hvornår og hvor ofte de ønsker at arbejde. Der er stor gensidig respekt blandt sælgerne, og samfundet giver dem en højere anseelse. De hjemløse forklarer, at de ser udøvelsen af aktiviteten som nyttig og værdigfuld, da de enten udøver aktiviteten for at overleve, eller fordi det er deres livsstil. De beskriver, hvor vigtigt det er, at ”Hus forbi” findes for de mennesker, som bor på gaden og ikke har samme muligheder som almindelige mennesker. Vi opfatter, at mange af de hjemløse ser aktiviteten som noget, de har lyst til at fortsætte med længe, og de ser ikke specifikke mål for sig selv i fremtiden. Fravær af mål og drømme for fremtiden, mener vi, kan tyde på, at de hjemløse enten er tilfredse med deres nuværende situation, eller at de ikke har håbet og troen på, at den kan ændre sig. Vi tror, at de nederlag og svigt, de har oplevet gennem tiden, har resulteret i, at de har lavere krav til en tilfredsstillende hverdag. Vi tror, at mange af dem har mistet troen på, at det offentlige system kan hjælpe dem til et bedre liv, og at de ikke har de fornødne ressourcer til selv at kæmpe. Det skal siges, at vi hverken er i stand til eller har ret til at bedømme, om deres liv indeholder livskvalitet, og erfaringen fra mødet med de hjemløse viser, at det er en generelt optimistisk og positivt indstillet gruppe. Vi mener, at årsagen til, at nogle hjemløse ikke ser aktiviteten som et arbejde, er at de sammenligner deres nuværende liv på gaden, med livet før de blev hjemløse. Derfor har de relativt set ikke nogen betydelig indtægt, struktur, social status eller sociale relationer, som Jones et al. (1998) definerer som fire faktorer, der subjektivt set identificerer et arbejdes betydning. De informanter, som var hjemløse, før de begyndte at sælge ”Hus forbi”, ser positivt på disse fire faktorer, da de via aktiviteten har fået en mærkbar øget indtægt, struktur, social status eller sociale relationer. Fx kan Carl (514-515), der ikke anser aktiviteten som et arbejde, fremhæves. Hans primære drøm er at komme 43
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af resultater
tilbage til sit hjemland og leve et normalt liv igen. Han sammenligner det at sælge ”Hus forbi” med sit normale liv og ser derfor ikke positivt herpå. Modsat har Bo (251-258) været hjemløs i fem år, før han blev sælger af ”Hus forbi” og ser derfor aktiviteten som et arbejde og en redning for ham, da bladet har hjulpet ham på benene igen. Flere informanter fortalte, at de ikke havde fået mere struktur i hverdagen, men vi mener, set ud fra informanternes beskrivelse af deres hverdag, at den er blevet mere struktureret. Mange af dem beskriver deres dag som delt op i dele afgjort af, hvornår de skal være på bestemte steder. Salget af avisen fungerer som omdrejningspunktet for deres øvrige aktiviteter og gøremål. Gruppen af hjemløse er adskilt fra andre mennesker, og som en konsekvens af problemer af psykisk, fysisk og/eller økonomisk karakter har de hårdere vilkår og ringere muligheder end andre mennesker. Med sådan en livssituation, sammenholdt med vores samfunds implicitte krav om at vide hvem man er, kan det være svært at definere sin identitet. Vi mener, at de hjemløses identitetsopfattelse bliver styrket, da de via denne aktivitet tilhører en specifik gruppe i samfundet – ”Hus forbi”-sælgere – og fordi de udfører rutineprægede aktiviteter og handlinger (Kaspersen, 2001). For nogle hjemløse er aktiviteten også blevet en livsstil, hvilket bl.a. Gert forklarer. “Jeg tager aldrig det her skilt af [henviser til Id-kortet]. Jeg er altid sælger!” (Gert, 1192-1195). Elizabeth Yerxa (1998) bekræfter vores fund af, hvor betydningsfuldt det er for identitetsfølelsen at have et arbejde. Hun forklarer, at mennesker, som ikke har et arbejde og dermed ikke har en organiseret fritid, kan miste deres identitetsfølelse. Vi tror, at en manglende følelse af identitet hos de svageste hjemløse, kan resultere i en ond spiral der gør, at de mister sociale relationer, struktur i hverdagen og sociale kompetencer. Dette kan igen påvirke deres identitetsfølelse negativt. Ved at være en del af en social gruppe, af ”Hus Forbi”-sælgerne, mener vi, at denne onde spiral kan afværges. Vi har undersøgt de hjemløses Occupational Balance for at vurdere, om fordelingen mellem arbejde og fritid har ændret sig, efter de er begyndt at sælge ”Hus forbi”. Vi fandt, at de hjemløse så fordelingen som forbedret, efter de var blevet sælgere af ”Hus forbi”, og at de var tilfredse med fordelingen. Dette ser vi som et resultat af at, de føler, de har et
44
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af resultater
arbejde. Tilfredsheden med fordelingen, mener vi, giver de hjemløse velvære, tilfredshed med livet og sundhed, og dermed bekræftes teorien om Occupational Balance. Det var dog mest karakteristisk for dem, der også havde været hjemløse, før de blev sælgere. De forklarede, at deres fordeling af især arbejde og fritid havde forbedret sig betydeligt, og at de generelt havde fået det bedre fysisk såvel som psykisk. Arbejdets effekt på følelsen af fritid bekræftes af, at nogle hjemløse forklarer, at de har mere fritid i forhold til før, da de samlede flasker. Andre oplever, at de slet ikke havde fritid før, da de sad på bænken hele dagen, fordi der ikke var nogen aktiviteter til at dele dagen op. Der ses et afvigende resultat i den forbindelse, da én ser aktiviteten som en fritidsbeskæftigelse og ikke som et arbejde. Informanterne beskrev, at aktiviteten afholder dem fra kriminel adfærd, idet de kan tjene penge på ærlig vis. De fortalte yderligere, at deres misbrug er faldet, fordi de bruger deres tid på at sælge ”Hus forbi” frem for fx at sidde på en bænk og drikke. De forklarede, at de ikke drak så mange øl i løbet af en dag, da der er skrevne og uskrevne regler angående at drikke alkohol og være beruset. Dette ses også i en videnskabelig undersøgelse, som konkluderer, at når hjemløse fik arbejde, betød det bl.a. færre episoder i fængsel og færre misbrugsproblemer (Kashner et al., 2002). Man kan dog diskutere, om aktiviteten er med til at finansiere deres misbrug i en sådan grad, at de drikker endnu mere, når de holder fri, end de ville have gjort, før de blev sælgere. Vi ser en risiko for, at salg af ”Hus forbi” er med til at fastholde de hjemløse i deres misbrug, da dette er en nem måde at tjene penge på. Derudover kan vi undre os over, om de hjemløse bliver fastholdt i livet på gaden, da de via ”Hus forbi” kan blive dér, uden krav om at komme videre. Efterhånden findes der sociale tiltag og hjælpeorganisationer, der tager sig af de hjemløses problemer på gaden, i form af sygepleje, socialrådgivning, gratis mad, tilsyn fra dyrlæge og tandpleje. Det danske samfunds ellers så velmente velfærdsidé har dermed skabt et parallelsamfund, der muligvis fastholder folk i hjemløshed frem for at hjælpe dem. Dilemmaet her er svært at løse, for uden hjælp ville det danske samfund skulle stå til ansvar for, at en gruppe mennesker bliver tabt på gulvet. Vi mener dog, at det at hjælpe en socialt udsat gruppe som de hjemløse til et bedre liv, er god – og at gøre det ved hjælp af meningsfulde aktiviteter er det helt rigtige.
45
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
9
Diskussion af metode
Diskussion af metode
I følgende afsnit vil vi forholde os kritisk til valg og brug af metode for at vurdere, om dele af processen kunne have været udført anderledes og tydeliggøre, hvilke dele vi fandt fordelagtige. Vi forholder os til, om de anvendte metoder var de rette til at producere den ønskede viden for at validere vores projekt. ”To validate is to question” (Malterud, 2003, s. 178), og vi vil netop stille spørgsmål til den metode, problemstillingen er blevet belyst med. 9.1
Kvalitativ metode
Den kvalitative forskningsmetode var hensigtsmæssig for vores projekt, da vi fandt en interviewundersøgelse bedst egnet til målgruppen. Desuden gjorde den forholdsvis korte tidsramme for projektet det umuligt at lave interviews nok til en kvantitativ undersøgelse. Problemstillingen er udarbejdet med henblik på at få et nuanceret billede af de hjemløse, og dette muliggør den kvalitative metode (Kvale, 1994). Metoden hæmmer generaliserbarheden, men vi erfarede, at den var god til at indsamle den viden, vi søgte. Efterfølgende har vi overvejet, om observation kunne have givet et mere præcist billede af informanternes tanker og holdninger, idet noter om de hjemløses nonverbale udtryk havde været en hjælp under fortolkningen. Dette ville have højnet validiteten. 9.2
Videnskabsteoretisk tilgang
Kombinationen af en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang har givet os et rigt udbytte i undersøgelsen. Til gengæld har vi efterfølgende overvejet, om vores hermeneutiske drejning, og dermed en mere fortolkningsorienteret metode, eventuelt har hindret objektivitet i forløbet. Vi mener, at vores fænomenologiske udgangspunkt resulterede i, at vores interviewspørgsmål gav ekstra svar, som vi ikke havde regnet med at få. Derfor havde resultaterne måske set anderledes ud, hvis vi havde beholdt den fænomenologiske tilgang, da vi overvejer, om hermeneutikken blev valgt for at få nogle bestemte resultater frem. Vi mener dog, at det har været en nødvendighed at skifte til den hermeneutiske tilgang for at indsamle brugbare resultater, da vores formulering af spørgsmålene gjorde, at målgruppen til tider ikke var i stand til at svare nuanceret og præcist på de åbne og fænomenologisk prægede spørgsmål. Hermeneutikken har også været brugbar til at svare på problemstillingen, da vi her anvender begrebet betydning, hvilket kræver en fortolkning af de hjemløses udsagn.
46
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
9.3
Diskussion af metode
Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur
Vi var grundige i vores litteratursøgning (se bilag 3), idet vi læste både artikler og bøger om målgruppen for at opnå en god forforståelse. Dette ser vi som betydende for de ret præcise svar, vi har fået på vores hypoteser. Det kan dog diskuteres, om dette har påvirket vores objektivitet og åbenhed i mødet med målgruppen og ved udarbejdelse af interviewguiden. 9.4
Valg af teori
Vi valgte teori forholdsvis tidligt i forløbet, hvilket har været med til at give hele projektet en teoretisk struktur. Dette skærpede fokus på problemstillingen, da det krævede skarp struktur at undersøge de hjemløse, idet vi mener, at deres problemer er mange og komplekse. Her kan det dog endnu en gang diskuteres, om dette har præget vores resultater, da vi i undersøgelsen har søgt specifikt efter faktorer, der påvirker de hjemløses aktivitetsudøvelse. I projektet har det været relevant at bruge de tre teoretiske referencerammer under fællesbetegnelsen aktivitetsudøvelse, da vores primære fokus dermed kunne belyses ud fra tre forskellige vinkler, hvilket gjorde analysen langt mere detaljeret. Vores beslutning om at koble MoHOs viljesubsystem til CMOP’en (det åndelige) har resulteret i en grundig analyse i afsnittet ”teoretisk fortolkning”. Vi mener ikke, at vores målgruppe ville være blevet beskrevet lige så godt, hvis vi havde udelukket opfattelse af egen handleevne, værdier og interesser. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved opfattelsen af interesser. Empirien kan give indtryk af, at de hjemløse ikke har mange interesser, og vi mener dette skyldes, at de muligvis ikke har haft mulighed for at lære andre interesser at kende eller ikke har haft de fornødne ressourcer til at dyrke interessen. Teorien om Occupational Balance har vi bl.a. brugt til at konkludere, at aktiviteten er sundhedsfremmende, idet den fremmer en bedre balance mellem arbejde og fritid og dermed nedsætter sælgernes alkoholforbrug. Vi har til gengæld overvejet, om teorien forholder sig til sundhed set ud fra et sundhedsfagligt synspunkt eller ud fra den enkelte persons følelse af sundhed. Dette kan skyldes, at det er en forholdsvis ny teori, som endnu ikke er beskrevet uddybende nok. Teorien har nogle gode begreber til at analysere aktivitetsudøvelse, da vi mener, at balancen mellem arbejde og fritid er af stor betydning 47
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af metode
for denne målgruppe. Det kan diskuteres, hvor anvendelig delen om egen-omsorg er, da resultaterne viser, at dette aspekt ikke er en særlig stor del af de hjemløses aktivitetsmønster. 9.5
Udvælgelse af informanter
Vi har overvejet, om det er de ressourcestærke sælgere, vi har snakket med, da det kræver overskud at stille op til interview. Der var sælgere, vi enten ikke kunne kommunikere med, eller som vi afholdt os fra at spørge, da vi ikke kunne forestille os, at de ville eller kunne stille op til interview. Dermed kan vores resultater ikke kan generaliseres til alle sælgere af ”Hus forbi”. På opfordring af gadeplansergoterapeuten opsøgte vi sælgerne på gaden, frem for at møde dem alle på kontaktstedet, for at nuancere udvalget af informanter. Det opsøgende arbejde viste sig at være nemmere end forventet og fordrede en naturlig kontakt til informanterne. 9.6
Interviewguide
Interviewguiden var medvirkende til, at vi fik svar på de spørgsmål, vi fandt relevante for problemstillingen. Strukturen og kronologien i guiden gjorde, at det efter ét spørgsmål, faldt naturligt at stille det næste, hvilket øgede fokus i situationen. Teoristyringen og den stramme struktur kan modsat have forhindret spontane, levende og uventede svar fra informanterne. Vi forsøgte dog at være fleksible i forhold til rækkefølgen, så vi kunne forfølge de tanker, der opstod hos informanterne. Kolonnen til venstre i skemaet med formål (se bilag 5) gjorde, at vi hele tiden huskede at forholde os til problemstillingen, og efterfølgende tror vi, det har været med til at give præcise svar. Den udarbejdede aktivitetsanalyse gjorde det lettere at sætte sig ind i kravene til aktiviteten, hvilket vi brugte som inspiration til spørgsmålene. Nogle af de spørgsmål vi havde formuleret ud fra teorierne, måtte vi omformulere flere gange under interviewene, for at informanterne kunne forstå dem. Derfor blev nogle af spørgsmålene ledende og svarene dermed ubrugelige. Udformningen af de to kolonner til højre, med hovedspørgsmål i den første og uddybende spørgsmål i den næste, krævede tilvænning. I starten var vi usikre og havde derfor tendens til at gennemgå interviewguiden lidt for hurtigt. Vores usikkerhed gjorde, at vi ikke altid stillede uddybende spørgsmål til informanternes udsagn. Dette blev vi først opmærksomme på under gennemlytningen af interviewene, da informanternes svar til tider ikke var klare 48
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af metode
nok eller lød som en misforståelse af spørgsmålet. Dette kunne vi muligvis have afhjulpet ved hjælp af et pilotinterview, så vi efterfølgende kunne evaluere på spørgsmålene. 9.7
Interviewsituationen
Vi blev nødt til at ændre strategi i forhold til at lave forhåndsaftaler for interviewet, da vi oplevede, at vores målgruppe ikke altid var i stand til at overholde aftaler. I forsøget på at være fleksible over for informanterne lod vi dem udskyde interviewet til eksempelvis næste dag. Dette fungerede ikke, og vi fandt derfor ud af, at det var mere effektivt, hvis informanterne var villige til at stille op til interviewet med det samme. Vores antagelse om at de hjemløse ville føle sig godt tilpas, hvis vi foretog interviewet på gaden, viste sig at holde stik, og det var med til at give dem tryghed, at vi befandt os i deres vante omgivelser. Validiteten af nogle af informanternes udsagn kan diskuteres, da vi ikke er klar over i hvilken grad de var påvirkede og om det har haft betydning for deres svar. Dette mener vi, da der kan være en tendens til at se lidt mere positivt på livet under påvirkning af rusmidler. 9.8
Transskribering
De udfærdigede transskriberingsregler og dét at alle i gruppen gennemlyttede optagelserne, imens vi tjekkede teksten, var med til at sikre, at vigtig information ikke gik tabt undervejs. Denne triangulering sikrede, at der ikke er gået vigtigt data tabt. Dog kan det ikke undgås, at vi har mistet nuancer i sproget, da trykfordeling af visse ord ikke er nedskrevet. 9.9
Analyse
Vores modifikation af Giorgis fænomenologiske analysemetode har været god at anvende i praksis. Ved delvist at have benyttet os af en hermeneutisk tilgang, mener vi at have højnet vores analyseniveau. Sammen med vores teoretiske fortolkning har, hermeneutikken løftet fortolkningsniveauet op på dét, Launsø og Rieper (2005) identificerer som ”højt”. 9.10 Etik Vi fik god respons fra alle informanter efter interviewene. Der var ingen, der følte sig udsat for ubehagelige og grænseoverskridende spørgsmål. Omfanget af etiske overvejelser blev større, efter vi havde fået vejledning af gadeplansergoterapeuten. Vi gjorde meget ud af at handle etisk korrekt, hvilket kan have haft en hæmmende effekt, idet vi muligvis har været en smule forsigtige. Forstod informanten eksempelvis ikke spørgsmålet efter anden eller 49
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af metode
tredje gentagelse, opgav vi det til tider af frygt for at fornærme informanten. Der er derfor muligvis svar, vi kunne have udforsket nærmere. 9.11 Validitet - gyldighed Gyldighed afhænger bl.a. af, om den fremkomne viden kan anvendes i praksis. Dette er pragmatisk validitet, som indebærer praktiske konsekvenser (Matlerud, 2003). Resultaterne i vores undersøgelse medfører ikke direkte praktiske konsekvenser. Vi har dog et ønske om at publicere en artikel i vores fagblad ”Ergoterapeuten” omhandlende de opnåede resultater i undersøgelsen. I tilfælde af at dette lykkes, kan der hér blive tale om praktiske konsekvenser af vores undersøgelse, da vi håber, at artiklen kan give indsigt i det store potentiale for ergoterapeutisk intervention på det sociale område. Hensigten med et grundigt beskrevet metodeafsnit er at give læseren de nødvendige forudsætninger for at forstå fremgangsmåde, afsnit, fortolkninger og konklusioner, hvilket øger den kommunikative validitet (Kvale, 1994). 9.12 Overførbarhed Vi mener, at vi har fundet frem til overførbare resultater, men nogle resultater kan muligvis kun overføres til samme målgruppe. Dog ser vi også flere resultater, der kan sættes i forhold til andre målgrupper, som fx vigtigheden af at have et arbejde, da det giver en bedre struktur i hverdagen i kraft af en bedre balance mellem arbejde og fritid. Vi er bevidste om, at der ville have været større mulighed for overførbarhed i tilfælde af, at vi havde foretaget en kvantitativ undersøgelse (Malterud, 2003). Vi mener, at de faktorer, som har vist sig at have en positiv betydning for de hjemløses aktivitetsudøvelse, muligvis kan overføres til andre sociale tiltag, eller blot til tankegangen i arbejdet med denne gruppe borgere. 9.13 Reliabilitet Det er ikke sikkert, at vi havde opnået samme resultater, hvis vi interviewede de samme informanter igen. Vi mener dog ikke, at det skyldes en ringe reliabilitet, men snarere at vi har beskæftiget os med en meget speciel gruppe borgere. De hjemløses vilkår gør, at deres svar kan have været påvirket af deres daværende tilstand og humør. Triangulering, som vi brugte som analysekontrol, har været fremmende for reliabiliteten. Som tidligere beskrevet endte vi i flere tilfælde med at stille mere eller mindre ledende spørgsmål, som resultat af 50
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Diskussion af metode
at informanterne ikke havde forstået det oprindelige spørgsmål. Dette har haft betydning for nedsat reliabilitet af svarene. Til gengæld var vi opmærksomme på dette i analysebearbejdningen, og vi forsøgte, med et kritisk blik, at udelade disse svar fra vores resultater.
51
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Konklusion
10 Konklusion Dette afsnit har til formål at opnå et fyldestgørende svar på nedenstående problemstilling. Hvilken betydning har aktiviteten at sælge “Hus forbi” for hjemløses aktivitetsudøvelse?
Sammenfattende viser resultaterne, at aktiviteten har stor betydning for de hjemløses aktivitetsudøvelse. Den grundlæggende motivation for udøvelse af aktiviteten spænder vidt fra ren og skær overlevelse hen over vigtigheden af det sociale netværk og til at ”gøre det af sit hjerte”. Resultaterne viser, at aktiviteten giver de hjemløse struktur i hverdagen og noget at stå op til, samt at flere af de hjemløse ser det at sælge ”Hus forbi” som et arbejde. De hjemløse føler, at de har fået mere fritid, efter de er begyndt på at sælge avisen, og dermed har de fået en bedre balance mellem arbejde og fritid, hvilket de er godt tilfredse med. Vi kan her konkludere, at salget af ”Hus forbi” giver flere informanter en bedre aktivitetsudøvelse, da aktiviteten fremmer struktur og giver en bedre Occupational Balance. Dog nævner en af de hjemløse, at han ikke har andet end fritid, og at han ikke ser aktiviteten som et arbejde. Dermed mener han, at han ikke har en god balance. Vi kan derfor konkludere, at de hjemløses aktivitetsudøvelse påvirkes af, om de ser aktiviteten som et arbejde. Aktiviteten bidrager til øget selvtillid, samtidig med at den har givet de hjemløse en mere integreret rolle i samfundet og dermed følelsen af at have en identitet. Derfor påvirkes de hjemløse og dermed også deres aktivitetsudøvelse på en positiv måde. Det mest uventede ved resultaterne var, hvor stor en betydning de sociale omgivelser har for de hjemløse. Dette er et emne, som de hjemløse vægtede meget højt. Vi kan her konkludere, at det sociale netværk, som aktiviteten giver, påvirker aktivitetsudøvelsen i høj grad. Det ser vi ud fra, at motivationen til at sælge ”Hus forbi” for flere informanter ligger i det sociale aspekt af aktiviteten.
52
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Perspektivering
11 Perspektivering Vi har i dette projekt, med baggrund i de fundne resultater og den efterfølgende analyse og diskussion, forsøgt at give læseren en dybere forståelse af de hjemløses aktivitetsudøvelse og hverdag ud fra aktiviteten at sælge ”Hus Forbi”. Vi håber, at den nye viden kan tydeliggøre vigtigheden af at have et liv med meningsfulde aktiviteter. Vi har under projektet erfaret, at hjemløse trods deres forholdsvis gode aktivitetsudøvelse alligevel oplever nogle problemer, der knytter sig til aktivitet. Det er derfor vores vurdering, at der stadig er et behov for at afhjælpe hjemløses aktivitetsproblemer. En forbedring på området forudsætter, viden om og indsigt i de individuelle forskelle i de hjemløses situation. Vi mener, at vi som ergoterapeuter har de rette værktøjer til hjælpe hjemløse med at forbedre deres aktivitetsudøvelse og livskvalitet, idet vi formår at tage udgangspunkt i den enkeltes behov og udnytte dennes ressourcer. Derfor undrer det os, at vi kun er stødt på én ergoterapeut som arbejder med hjemløse i Danmark. Vi håber, at dette projekt kan fremhæve potentialet for ergoterapeuter, i arbejdet med hjemløse og socialt udstødte. På baggrund af dette finder vi det relevant, at der laves en grundigere undersøgelse af de hjemløses aktivitetsudøvelse. Metoden hertil kunne være en case-rapport eller et pilotprojekt. Formålet kunne være at producere viden om, hvordan hjemløse kan profiteres af ergoterapeutisk intervention. Generelt er sælgerne selv meget tilfredse med ”Hus forbi”, men som udenforstående kan man også få øje på dårlige sider. Fx bliver ”Hus forbi” udnyttet på forskellige måder. Der er generel mistanke om, at avisen bliver brugt som cover for at sælge stoffer, mens andre sælger avisen uden gyldigt Id-kort. Flere kritikpunkter bliver nævnt af personer, som vier deres liv til at hjælpe de socialt udstødte. Vi overvejer derfor, om der bør sættes flere restriktioner på kravene til at kunne blive sælger, og om det kunne lade sig gøre at lave opfølgende arbejde med de enkelte sælgere. Vi mener, at salg af ”Hus forbi” kunne fungere som et middel til at nå den enkelte hjemløses langsigtede mål såsom fast arbejde og bolig samt meningsfulde aktiviteter.
53
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Formidling
12 Formidling Vi finder det relevant at videreformidle resultaterne til andre ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende, da vi mener, at hjemløse er en overset målgruppe inden for vores fag. Der er i dag kun én ergoterapeut ansat inden for det sociale område i Danmark, og vi mener, at der er et kæmpe potentiale for os som ergoterapeuter på dette felt. Dette bekræftes af flere udenlandske undersøgelser, vi har læst, der bygger på ergoterapeuters arbejde med hjemløse og socialt udstødte. Vi mener, der er stor mangel på viden indenfor feltet, og vi vil gerne bidrage til, at flere får øjnene op for det. På denne baggrund ønsker vi at udarbejde en artikel og ser den gerne publiceret i vores fagblad ”Ergoterapeuten”.
Tegn uden mellemrum: 83.960
54
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Referenceliste
13 Referenceliste Backman, C. L. (2004). Occupational balance: Exploring the relationships among daily occupations and their influence on well-being. Canadian Journal of Occupational Therapy, October 2004, Volume 71, number 4 Brandt, P. (1999). Udelukkende Velfærd – Debat om samfundet og de udstødte (1.udg, 1. opl). København: Gyldendal. Brejnrod, P. H. (2001). Opdagelsen af den nye verden. Vejle: Kroghs Forlag A/S. Crepeau, E. B. (2003) ”Analyzing Occupation and Activity: A Way of Thinking about Occupational Performance”. Crepeau, E. B., Cohn, E. S. & Schell, B.A.B. Occupational Therapy. Lippincott Williams & Wilkins. Finlayson, M., Baker, M., Rodman, L. & Herzberg, G. (2002). The Process and Outcomes of a Multimethod Needs Assessment at a Homeless Shelter. American Journal of Occupational Therapy, 2002, (56) 313-321. Graversen, G. & Larsen, H. H. (2004). Arbejdslivets psykologi (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Holstein, B. E., Iversen, L. & Kristensen, T. S. (2000). Medicinsk sociologi (4. udg., 2. opl.) Copenhagen: FADL. Jensen, T. K. & Johnsen, T. J (2002). Sundhedsfremme i teori og praksis (2. udg., 4. opl.) Forlaget Philosophia og forfatterne. Kashner, T. M., Rosenheck, R., Campinell, A. B., Surís, A., Crandall, R., Carfield, N. J., Lapuc, P., Pyrcz, K., Soyka, T., Wicker, A. & the CWT Study Team (2002). Impact of Work Therapy on Health Status Among Homeless, Substance-Dependent Veterans. Arch. Gen. Psychiatry, 2002, (59) 938-944. Kaspersen, L. B. (2001). Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker (2. rev. udg.) 55
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Referenceliste
København: Hans Reitzels Forlag Kielhofner, G. (2001). Ergoterapi – det begrebsmæssige grundlag (2. udg.). Copenhagen: FADL. Kielhofner, G. (2002). MoHO – Modellen for menneskelig aktivitet (3. udg.). København: FADL. Kristensen, T. S., Holstein, B. E. & Due, P. (2002). Medicinsk sociologi – samfund, sundhed og sygdom (1. udg., 1. opl.). København: Munksgaard. Kristensen, Legarth og Winding (2003). ”Hverdagsliv, sundhed og sygdom” Borg, T., Runge, U. & Tjørnov, J. (red.) Basisbog i Ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1. udg., 1. oplag) København: Munksgaard. Kvale, S. (1994). InterView – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (5. opl.). København: Hans Reitzels Forlag. Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning (5. udg.). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Malterud, K. (2003) Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring (2. udg.). Oslo: Universitetsforlaget. MetroXpress (2006). Færre vælger at tigge. Artikel bragt d. 02.10.06. København. Nr. 31, årgang 1. Muñoz, J.P., Reichenbach, D. & Hansen, A.M.W. (2005) Project Employ: Engineering hope and breaking down barriers to homelessness. Work 25 (2005), 241-252. Pollard, N., Alsop, A. & Kronenberg, F. (2005). Reconceptualising Occupational Therapy. British Journal of Occupational Therapy, November 2005, 68, (11).
56
Hjemløses hverdag med “Hus forbi”
Referenceliste
Townsend, Stanton, Law, Polatajko, Baptiste, Thomson-Franson, Kramer, Swedlove, Brintnell & Companile, (2003). Fremme af menneskelig aktivitet (1. udg.). København: FADL. Tryssenaar, J., Jones, E.J. & Lee, D. (1999). Occupational Performance needs of a shelter population. Canadian Journal of Occupational Therapy, October 1999, Volume 66, Number 4. Yerxa, E. J.(1998). Health and the Human Spirit for Occupation. The American Journal of Occupational Therapy, June 1998, Volume 52, Number 6.
Internetreferencer Politiken (2006). Tiggerbander huserer i S-togene. Lokaliseret den 16.05.06 Politiken (2006). Skal man give eller lade være? Lokaliseret den 30.05.06 Politiken (2006). Tiggeri er “professionaliseret plattenslageri”. Lokaliseret den 08.06.06 Da linkene til ovenstående artikler ikke længere fungerer, er artiklerne vedlagt i bilag 11 “Hus forbi” http://www.husforbi.dk/media/regler_for_saelgere22.pdf Lokaliseret den 16.10.06 “Hus forbi” http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=2&i=39 Lokaliseret den 16.10.06 ”Hus forbi” http://www.udenfor.dk/docs/forskning/artikler_intern/art_lister.asp Lokaliseret den 06.10.06 Vidensfunktionen på hjemløshedsområdet (2006). http://www.hjemloeshed.dk/page518.asp Lokaliseret den 04.10.06
57
