w w w.dyrlaegemagsinet.dk

www.dyrlaegemagsinet.dk Nr. 4 august 2010

M AGAS INET

F in d

kanylen i m id t e n

7. årgang ISSN Nr. 1603-8002

FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER

læs inde i bladet

Akut smertebehandling af hund og kat Af seniordyrlæge i anæstesi, ph.d. Helle Harding Poulsen og Professor MSO i kirurgi, Ph.D.Thomas Eriksen

Dyrevelfærd i fremtidens svinestald af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Salmonellaforekomsten i danske svin stiger Af souschef Dorte Lau Baggesen, ph.d., forskningsgruppeleder Søren Aabo, ph.d. og forskningsgruppeleder Tine Hald, ph.d. DTUFødevareinstituttet

Onkologi ”metronomisk” chemotherapi: why less may be more Af fagdyrlæge, cert. onkol. Morten Bentsen, og DVM, Certsam, PHD Stud. Lise Nielsen

NYHED

Hjælper med at reducere ophobning af plak og tandsten ved klinisk dokumenteret tandrensningseffekt af foderpillen

Støtter en sund vægt med klinisk dokumenteret niveauer af L-carnitin og et højt fibreindhold

En lethåndterlig dyrlægeeksklusiv serie, som opfylder din klinik og dine kunders behov

Hjælper med at holde urinvejene sunde ved kontrolleret niveauer af mineraler og pH

Giver en sund hud og en glansfuld pels med omega-6 fedtsyrer

Støtter en sund mavetarmkanal med et balanceret fibreindhold

Indeholder en unik envejsfibreteknologi (monodirectional natural fibre technology)

Eksklusivt for dyrlæger, ny Hill’sTM Science PlanTM VetEssentials med unik ernæringsteknologi, der håndterer de væsentligste sundhedsbehov hos hunde og katte: • En lethåndterlig serie med kun 9 produkter • Kun tilgængelig hos dyrlægen for at holde kunderne loyale til din klinik

Kontakt din Hill´s konsulent i dag eller ring 72141414 for mere information. www.hillspet.dk/vetessentials

vets’ no.1 choice™

Avanceret ernæring med klinisk dokumenterede fordele

De fem væsentligste illustrerede sundhedsbehov gælder for Hill’s TM Science Plan TM VetEssentials Feline Young Adult. TM Varemærke ejes af Hill’s Pet Nutrition Inc. ©2010

Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn [email protected]

INDHOLD 4/10

Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordPerfect eller på e-mail: [email protected], og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: [email protected] Annoncer: Adriana Radaic [email protected]

4

Gult kort skal knække kurven af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Akut smertebehandling af hund og kat

6

Af seniordyrlæge i anæstesi, ph.d. Helle Harding Poulsen og Professor MSO i kirurgi, Ph.D.Thomas Eriksen

13

Dyrevelfærd i fremtidens svinestald af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Salmonellaforekomsten i danske svin stiger Af souschef Dorte Lau Baggesen, ph.d., forskningsgruppeleder Søren Aabo, ph.d. og forskningsgruppeleder Tine Hald, ph.d. DTU-Fødevareinstituttet

Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 360,-

Onkologi ”metronomisk” chemotherapi: why less may be more

Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Nu bliver dyrehandlerne uddannet

Af fagdyrlæge, cert. onkol. Morten Bentsen, og DVM, Certsam, PHD Stud. Lise Nielsen

Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: 39 90 80 00 Fax: 39 90 82 80 www. scanpublisher.dk ISSN Nr. 1603-8002 Administration: Katja Neergaard [email protected]

af Kristian Rønnow og Daniel Poulsen, Novasoft AS i samarbejde med Dyrlæge Lars Christoffersen, Faxe Dyrehospital.

Dyrlæger frikendt for ulovlige prisaftaler af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Fra høj hat til gummistøvler

Tigeren i Odense Zoo fik sin hjørnetand trukket ud af journalist Lone Lauritzen

22 27

af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Billedarkiv- og Distributionsløsning integreret med VetVision Redaktionens og udgivers adresse:

16

31 34 36 37

Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S

dyrlæge magasinet 4

3

af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Gult kort skal knække kurven Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil give det gule kort til de dyrlæger og landmænd, der udskriver for meget antibiotika. Ordningen skal få dem til at finde alternative løsninger på besætningernes sygdomsproblemer Forbruget at antibiotika i dansk landbrug er steget de seneste år, og det bliver tilsyneladende ved med at stige. Trods stor fokus på området viser tal, at forbruget i første kvartal 2010 steg med 7,9 procent i forhold til første kvartal 2009. Især er der sket en voldsom vækst i forbruget til svinebesætninger, og den udvikling vil fødevareminister Henrik Høegh (V) nu have sat en stopper for. I løbet af efteråret indfører han derfor en gult-kort-ordning, som vil ramme de dyrlæger og landmænd, der har et uacceptabelt højt antibiotikaforbrug.

Kontrolbesøg og påbud De gule kort vil blive tildelt svinebesætninger, der har et stort og rutinemæssigt forbrug. De har her efter ni måneder til at få forbruget bragt ned. I den periode vil de desuden have større risiko for at blive kontrolleret af myndighederne. Hvis forbruget ikke er kommet ned på

et acceptabelt niveau efter ni måneder vil Fødevarestyrelsen gennemføre et kontrolbesøg hos landmanden for at vurdere, hvordan forbruget kan komme ned. Kontrolbesøget vil blive gennemført på landmandens regning og vil munde ud i en række påbud. – Hvis ikke dyrlægen og landmanden selv magter at reducere deres forbrug til et acceptabelt niveau, så får landmanden et påbud om f.eks. at ændre på sin ventilation, sin staldindretning eller have et mindre antal grise. Det vil blive meget bekostelige påbud. Det vil give landmanden et godt incitament til at vælge noget andet rådgivning og i hvert fald, at vælge en anden dyrlæge, har Henrik Høegh forklaret til TV-Avisen på Danmarks Radio.

Et fald her og nu Med den nye ordning går ministeren altså ikke direkte efter de dyrlæger, der

Forbruget af antibiotika til svin bliver ved med at stige, og nu vil fødevareminister have indført en gult-kort-ordning. Foto: Arkivfoto.

udskiver for meget antibiotika, men efter de landmænd, der samarbejder med dyrlægerne. Den indirekte måde skyldes ifølge Henrik Høegh, at det er meget tids- og ressourcekrævende at gå efter dyrlægerne og f.eks. fratage dem deres autorisation. – Det er juridisk meget svært. Det er noget, der skal foregår i en retssal, og det, tror vi, kommer til at virke meget langsomt, siger Henrik Høegh, der ønsker at se et fald her og nu. I Den Danske Dyrlægeforening er formanden for Sektion vedrørende svin, dyrlæge Lene Thorup, kun delvist tilfreds med ordningen. – Mere kontrol af dyrlægen på grund af et højt forbrug hos en svineproducent, der ikke har økonomisk mulighed for at følge påbuddene, lyder ikke logisk. Desuden tror jeg ikke på, at gult-kort-ordningen vil medføre et fald i antibiotikaforbruger straks, da selve ordningen give mulighed for et længere forløb, siger Lene Thorup. Til gengæld mener hun godt, at et gult kort kan bruges i rådgivningssammenhæng. – Den enkelte landmand er måske ikke altid selv klar over, hvor meget vedkommende udskriver i forhold til andre. Med det gule kort bliver der sendt et klart signal, siger Lene Thorup.

Tandløst regelsæt Gult-kort ordningen ventes at træde i kraft til efteråret. Oppositionen og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er dog ikke imponerede. De kalder ordningen tandløs og efterlyser regler, hvor der i højere grad bliver gået direkte efter de dyrlæger, der udskriver uacceptabelt meget antibiotika. Hvad der bliver betragtet som et uacceptabelt niveau, har Fødevarestyrelsen meldt ud i løbet af sommeren. Som en ekstra service, har Fødevarestyrelsen henvendt sig direkte til de landmænd, der ligger 80 procent over det acceptable niveau, så de får en chance for at rette op på tingene inden efteråret.

Nej tak

til plageåNder!

DK1001P5 . 3blondes 2010

Beskyt diN huNd mod flåter, lopper og myg

Se mere på www.bayvantic.dk Bayvantic ® Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikation: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlings-strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Præparatet har en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb. Denne vedvarer i henholdsvis 4 uger (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus) eller 3 uger (Dermacentor reticulatus). Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende („anti-blodsugende“) virkning på sandfluer i henholdsvis 2 uger (Phlebotomus papatasi) eller i 3 uger (Phlebotomus perniciosus), på myg i henholdsvis 2 uger (Aedes aegypti) og i 4 uger (Culex pipiens) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10-25 kg: 1 pipette a 2,5 ml; 25-40 kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg bruges en passende kombination af pipetter. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: I sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab) og rødmen på applikationsstedet) og sløvhed. Symptomerne forsvinder normalt af sig selv. I meget sjældne tilfælde kan hundene vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Disse symptomer er normalt forbigående og kræver ingen behandling. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes til katte. Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i vandet. Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme overfor dette præparat. De hyppigste kliniske symptomer, der i meget sjældne tilfælde kan forekomme, er forbigåede følelsesreaktioner i huden så som snurrende følelse, brændende følelse eller følelsesløshed. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic ® Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Bayvantic® Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml – 1,0 ml – 2,5 ml – 4,0 ml. Udl: HV. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumè. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer A/S, Bayer HealthCare, Animal Health Division, Tel. 4523 5000, [email protected], www.bayvantic.dk. April 2009. Må ikke bruges til katte

Akut smertebehandling af hund og kat – en oversigt Af seniordyrlæge i anæstesi, ph.d. Helle Harding Poulsen og Professor MSO i kirurgi, Ph.D. Thomas Eriksen

I smådyrsklinikken møder vi dagligt patienter med akutte smerter, hvorfor kendskab til effektiv smertebehandling er en nødvendighed. Smertepatienter kommer fra alle afkroge af veterinærmedicinen: kirurgiske patienter er selvskrevne smertebehandlingskandidater ganske som traumepatienter, mens medicinske patienter, f.eks. patienter med pancreatitis og FLUTD, ofte glemmes. Alle disse patienter har krav på optimal individuelt tilpasset smertebehandling. Men det er ikke så ligetil… - hvilke præparater skal bruges, i hvilken dosis og hvor ofte? Nedenstående vil gennemgå principperne bag præemptiv analgesi, multimodal smertemodulering, liste analgetiske muligheder samt præsentere anvendte smertebehandlingsprotokoller fra Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme (IMHS). Tilgangen til smertebehandling af den akutte smertepatient afhænger af mange patientrelaterede faktorer, såsom patientens generelle kliniske status, typen af det kirurgiske indgreb/skaden/ lidelsen, smertens type, grad og forventet længde og evt. sameksisterende lidelser. Herudover er det af betydning om patienten skal have yderligere behandling og om patienten forbliver hospitaliseret eller behandles ambulant.

Transmission af smertesignaler fremprovokeret af vævsskade resulterer i sensibilisering af perifere og centrale smertebaner. Præemptiv analgesi defineres som administration af analgetika før smertevoldende stimulation påbegyndes, hvorved der sker en reduktion af denne sensibilisering. Som følge af denne beskyttende effekt af det nociceptive system, er præemptiv analgesi som oftest mere effektiv end en lignende behandling postoperativt (1). For at være mest effektiv skal præemptiv analgesi hindre de smertevoldende stimuli i at nå CNS samt reducere eller eliminere perifer inflammation, da inflammation forstærker input til CNS og øger hypersensibiliseringen. Herudover er det vigtigt at matche det forventede nociceptive input og den anvendte smertebehandlingsprotokol, således at der ikke under- eller overbehandles med analgetika. Fordelene ved præemptiv analgesi er udover lettere kontrol af postoperative smerter, nedsættelse af nødvendig dosis af anæstetika samt forbedret patient sikkerhed og mere effektiv smertebehandling ved brug af balanceret anæstesi. Der er hos dyr fundet positiv klinisk effekt af opioider (2) og NSAIDs (3) administreret præemptivt.

Multimodal smertemodulering

Fig. 1: Anvendte analgetiske doser af opioider til hund og kat

Opioid

Præemptiv analgesi

Dosis (mg/kg)

Adm.vej.

Hund

Kat

Metadon

0,2-0,4

0,1-0,3

im/iv

Morfin

0,2-0,5

0,1-0,3

im/(iv)

Pethidin

3,5-5

5,0-10

im

Fentanyl

0,001-0,005

0,001-0,003

iv

Buprenorfin

0,01-0,02

0,01-0,02

im/iv/sc

Butorphanol

0,2-0,4

0,1-0,3

im/iv/sc

Klinisk smerte opstår ved en kombination af central og perifer hypersensibilisering, som involverer et utal af transmissionsbaner, virkningsmekanismer og transmittersystemer, hvorfor administration af et enkelt analgetikum oftest giver utilstrækkelig smertelindring. Ved at anvende flere forskellige analgetika med hver deres specifikke virkningsmekanisme i en smertebehandlingsprotokol opnås påvirkning af smerten på

forskellige steder i smertesystemet, og dermed mere effektiv smertelindring. Specifikke kombinationer af synergistisk interagerende analgetika nedsætter de effektive doser af de enkelte stoffer med resulterende højere patient sikkerhed sfa. færre bivirkninger. Opsummerende kan det således konkluderes, at der for at opnå en optimal smertebehandling skal administreres analgetika før smertestimulus opstår (eller så tidligt i forløbet som muligt) samt anvendes en kombination af forskellige analgetika frem for kun et stof.

Opioder Opioider binder primært til opioidreceptorer i CNS og perifert. De væsentligste opioidreceptorer er µ-, κ- eller δ-opioidreceptorerne, hvoraf der findes flere subtyper. Herudover er der i de senere år identificeret flere opioidreceptorer i CNS. De tre væsentligste opioidreceptorer: µ-,κ- eller δ-opioidreceptorerne, kaldes også henholdvis OP3, OP2 og OP1. De tre receptor subtyper har forskellige kliniske virkninger, f.eks. er µ-receptoren primært ansvarlig for analgesi. Uanset receptorsubtype er alle opioidreceptorer koblet til G-proteiner, hvorfor de udøver deres effekt ved at hæmme adenylat cyclase, hæmme de spændingafhængige calciumkanaler og/eller åbne kaliumkanaler. Resultatet heraf er, at neuronal aktivitet nedsættes, neurotransmitter frigivelse reduceres og postsynaptiske membraner hyperpolariseres, hvorved aktionspotentialers udbredning hæmmes (4). Udover at kunne være aktive på en, to eller flere receptor subtyper, varierer også opioidernes grad af effekt. De kan således være agonist (positiv effekt), partiel agonist (udviser såkaldt ceiling effekt, dvs. kan ikke induce maximal effekt uanset administreret dosis), blandet agonist/antagonist (forskellig virkning på forskellige receptorer subtyper) og endelig antagonist. Opioider med agonist effekt på µ-receptoren er analgetiske, men graden af opnået analgesi afhænger af, hvorvidt stoffet er agonist eller partiel agonist, af administreret dosis, af farmakologisk profil f.eks. lipofilicitet samt af den farmakokinetiske profil af det pågældende stof hos den pågældende dyreart. Generelt gælder at opioider hos hunde forårsager dosisafhængig central depression, mens der hos katte ses et mere excitatorisk respons – specielt ved højere doser opioid. Dette er dog stærkt

afhængigt af, hvorvidt der er smerte til stede eller ej, da smertepåvirkede katte sjældent udviser excitation.

Metadon er et syntetisk opioid med µ-receptor agonist effekt og karakteriseres som et potent opioid velegnet til moderate til svære smerter. Da metadon har agonist effekt på μ-receptoren vil den analgetiske effekt øges i takt med dosis. Metadon anvendes ofte som en del af præmedicinering til hund og kat i forbindelse med anæstesi samt til behandling af moderate til svære smerter og har en virkningstid på 4 timer (4). De mest almindelige bivirkninger af metadon er respirationsdepression, som dog er begrænset ved almindeligt anvendte doser, vagalt medieret bradycardi samt påvirkning af gi-motiliteten. Specielt sphincteres tonus øges, hvilket kan vanskeliggøre passage af disse som f.eks. ved gastroduodenoskopi.

lipofilt og har en kort virkningstid på 20-30 minutter efter intravenøs administration. Sfa. lipofiliciteten opnås maximal cerebral koncentration få minutter efter intravenøs administration, hvorfor fentanyl er særdeles velegnet, når der er behov for øjeblikkelig analgesi, f.eks. ”rescue-analgesi” intra- og postoperativt samt ved akutte traumepatienter. Herudover har fentanyl en farmakologisk profil, som gør stoffet velegnet til kontinuerlig intravenøs administration, som del af en balanceret anæstesiprotokol eller som del af multimodal smertebehandling. Når fentanyl administreres som infusion under anæstesi, forårsager det alvorlig respirationsdepression/apnø med behov for kunstig ventilation (6). Dosis af fentanyl til infusion er en initiel bolus (2µg/kg indgivet langsomt iv) efterfulgt af constant rate infusion (CRI) på 0,1-0,3µg/kg/min iv. Udover respirationsdepression kan fentanyl forårsage bradycardi.

Morfin

Buprenorfin

Morfin har en analgetisk profil som minder meget om metadons. Herudover kan morfin fremprovokere vomitus, hvorfor den ikke er så velegnet til præmedicinering. Intravenøst administreret morfin kan give anledning til histaminfrigørelse med følgende hypotension, hvorfor denne administrationsvej bør anvendes med forsigtighed til kredsløbskompromitterede patienter. Hos patienter med ledskader f.eks. korsbåndsruptur vil der ske en opregulering af opioidreceptorer lokalt i leddet, hvorfor lokalt administreret opioid vil give god analgesi (5). Her er morfin specielt velegnet, da der kan fås konserveringsmiddelfrie formuleringer.

Pethidin er som de to foregående opioider en µ-receptor agonist med en potens på ca. 1/10 af morfins. Da den analgetiske virkningstid er relativ kort (1-2 timer) er pethidin knap så velegnet til længerevarende smertebehandling, da det kræver hyppig administration. I modsætnig til morfin og metadon øger pethidin ikke gi-tonus, og kan derfor give god smertelindring ved kolikagtige smerter. Ved intravenøs administration kan ses histaminfrigivelse.

Buprenorfin er en partiel µ-receptor agonist, dvs. uanset dosis kan der kun opnås en vis analgetisk effekt. Dosisresponskurven for buprenorfin er opadgående og siden affladet, da der ved højere doser ikke opnås bedre analgetisk effekt (ceiling effect), hvorfor stoffet er relativt sikkert at anvende. Endvidere har buprenorfin en særdeles stærk receptor affinitet, som klinisk resulterer i, at andre μ-receptor- opioider ikke kan udøve deres effekt, når først buprenorfin er bundet til μ-opioidreceptorerne. Disse forhold bevirker, at buprenorfin kun er velegnet til milde til moderate smerter. Ydermere er buprenorfin lang tid om at virke, idet der går op til 45-60 minutter før der ses maximal effekt mod ca. 20 minutter for metadon og morfin. Virkningstiden af buprenorfin er lang, 6-12 timer afh. af dosis og individ. Udover administration ved injektion kan buprenorfin også optages via slimhinder hos kat. Det er således vist, at administration på den buccale slimhinde giver plasmakoncentrationer og virkningstider (min. 6 timer) sammenlignelige med efter intravenøs injektion hos kat (7). Buprenorfins lange virkningstid og moderate smertelinderende effekt gør præparatet velegnet til postoperativ analgesi ved moderat smerteplagede patienter.

Fentanyl

Butorphanol

Det syntetiske opioid fentanyl er stærkt

Butorphanol er en opioid receptor

Metadon

Pethidin

dyrlæge magasinet 4

7

agonist/antagosnist med agonist effekt på κ-receptorer og antagonist effekt på μ-receptoren. Efter intramuskulær injektion absorberes butorphanol hurtigt og næsten fuldstændigt og når en maximal plasmakoncentration i løbet af 30-45 min. (8). Den analgetiske effekt af butorphanol er kort til moderat af længde (1-3 timer) ved klinisk brug til postoperative smerter hos hund. Da den opnåede analgetiske effekt herudover varierer fra patient til patient, anvendes butorphanol bedst til milde smerter. Eksperimentelle studier har vist at butorphanol giver bedre visceral analgesi end somatisk analgesi, hvorfor der oftest ses en god effekt af butorphanol ved abdominale smerter. Den sedative effekt af butorphanol er mere udpræget end ved de øvrige opioider. Den sedative effekt kan vanskeliggøre smerteevalueringen af patienten efterfølgende.

NSAIDs Non steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAIDs) udviser klinisk antiinflammatoriske, analgetiske (perifert og central medieret) og antipyretiske effekter ved at hæmme cyclooxygenaser (COX) i arachidonsyrekaskaden med deraf følgende begrænset frigivelse af prostaglandiner og thromboxan A2. De tilgængelige veterinært godkendte NSAIDs har forskellige virkningsmekanismer; nogle stoffer er nonselektive COX1 og COX2 inhibitorer (f.eks. ketoprofen (Romefen)), milde COX1 og COX2 inhibitorer med andre ukendte virkningsmekanismer (f.eks. carprofen (Rimadyl)), andre selektive COX2 inhibitorer (f.eks. meloxicam (Metacam) og firocoxib (Previcox)), mens andre igen er inhibitorer af både cyclooxygenasesystemet og 5-lipoxygenase (tepoxalin (Zubrin)). Hvilket NSAID der anvendes til akut smertebehandling er ikke så afgørende, da moderne NSAIDs er sammenlignelige mht. analgetisk effekt og virkningstid og heraf følgende antal daglige doseringer. Derimod er det vigtigt, at patienten observeres for bivirkninger, da følsomheden for f.eks. gi-bivirkninger kan variere stærkt fra patient til patient. Således kan ét NSAID give anledning til bivirkninger hos en given patient, mens et andet stof tåles uden gener. Samtidig brud af corticosteroider og NSAIDs bør undgås pga. øget risiko for gastroduodenal ulcera. Behov for længere tids anvendelse af NSAID hos katte er forbundet med en vis veterinær frustration, da der pt. kun findes få stoffer med godkendelse til mere end én gangs

administration (f.eks. ketoprofen (Romefen) SID i 5 dage po og robenacoxib (Onsior) SID i 6 dage samt meloxicam (Metacam) SID til behandling af kroniske smerter i bevægeapparatet), hvorfor længere tids postoperativ NSAID smertebehandling foregår off-label. Ved anvendelse af NSAID sammen med opioid opnås synergistisk effekt og dermed bedre analgetisk virkning. Med så mange veterinære NSAIDprodukter på markedet bør brugen af humane NSAIDs elimineres, da bivirkningerne af disse ofte er sværere, dosering vanskeligere grundet formuleringsstørrelser til mennesker. Desuden er der større risiko for, at klienter selv smertebehandler deres dyr uden veterinær konsultation, hvilket kan være fatalt for dyret. (f.eks. overdosering med paracetalmol hos katte).

Lokal analgetika Traditionelt anvendes lokalanalgetika begrænset i smådyrskirurgien sammenlignet med i stordyrskirurgien. Årsagerne er mange: anses for unødvendigt, da smådyr som oftest undergår universel anæstesi i forhold til f.eks. hest og kvæg, hvor mange indgreb foretages på sederede patienter, mindre klinisk effekt heraf grundet balanceret anæstesi, tidskrævende, praktisk vanskeligt m.fl. Set fra et fysiologisk perspektiv bør lokalanalgesi dog altid være en fordel, da de nociceptive input bremses mest effektivt og tidligst (allerede inden de når CNS) ved brug af lokalanalgetika. Lokalanalgetika hindrer transmission af nociceptive input fra periferien langs de perifere nerver ved at stabilisere nervememebranen. Nervefibre med mindst diameter er mest modtagelige for membranstabilisering, hvorfor Aδ-nervefibre og C-nervefibre (smerteførende nervefibre) blokeres før store myelinerede nervefibre (bl.a. somatiske motoriske nerver). De mest anvendte lokalanalgetika er lidokain og bupivakain.

Lidokain Lidokain giver hurtigt klinisk effekt og virker relativt kortvarigt afhængigt af, hvorvidt der er tilsat noradrenalin. Noradrenalin forlænger effekten ved at mindske optagelsen i blodbanen ved kontraktion af de omkringliggende blodkar. Lidokain virker efter få minutter og effekten holder sig 1-2 timer uden noradrenalin, længere med noradrenalin. Maximal dosis af lidokain er 4mg/ kg uden noradrenalin og 6mg/kg med

noradrenalin. Disse maximal doser er specielt af betydning ved multiple doseringer til små patienter (f.eks. multiple nerveblok i mundhulen). Lidokain anvendes oftest ved nerveblok og infiltrationsanalgesi. Lidokain kan også anvendes som CRI til traumepatienter eller postoperative patienter med stærke og refraktære smerter. Dosis er 1mg/kg som loading dose og herefter 25-50µg/kg/min og kun til hund (9). Lidokaininfusionen kan kombineres med ketamin (se nedenfor) og/eller opioid f.eks. fentanyl eller metadon.

Bupivakain Bupivakain har langsommere indsættende effekt sammenlignet med lidokain, til gengæld holder effekten sig i længere tid (4-12 timer afhængigt af administrationssted). Maximal dosis for bupivakain er markant lavere end for lidokain, da stoffet er ca. 4 gange så potent som lidokain; maximalt anvendes 1-2mg/kg – lavere dosis jo større risiko for hurtig optagelse i blodbanen. Grundet den lange virkningstid er bupivakain velegnet til infiltrationsanalgesi, hvor lang tids effekt er ønskværdig f.eks. i og omkring operationssåret efter et kejsersnit, til epidural administration (se nedenfor), intraartikulært og ved nerveblok, hvor også postoperativ effekt er ønskelig. De almindeligste bivirkninger ved overdosering med lokalanalgetika er tonisk-kloniske kramper og respirations depression, som dog ses yderst sjældent.

Øvrige analgetika Ketamin Ketamin er anvendes oftest i veterinærmedicin som et anæstetikum, men i lavere dosis kan det med fordel anvendes som additivt analgetikum pga. sin non-kompetitive inhibition af N-methylD-aspartat-receptoren (NMDA-receptoren). NMDA-receptoren er involveret i induktion og vedligeholdelse af ændret smerterespons i CNS som følge af traume eller inflammation resulterende i hypersensibilisering, hvorfor blokade af denne receptor kan modvirke hypersensibiliseringens opståen eller mindske den allerede etablerede hypersensibilisering (som ses ved kroniske smerter). Ketamin kan således med fordel anvendes til moderate til svære smerter

perioperativt og er specielt velegnet til neurogene smerter (f.eks. smerter i forbindelse med amputation, rygoperationer, brandsår og kroniske smerter). Ketamin administreres i disse situationer som en kontinuerlig infusion i hht. dosis beskrevet anvendt med god klinisk effekt ved amputation af forben hos hund (10): 0,5mg/kg iv som opstartsbolus; derefter infusion 10-20μg/kg/min iv intraoperativt efterfulgt af 2μg/kg/min iv postoperativt i op til 18 timer.

Fentanyl plastre Grundet sin høje lipofilicitet kan fentanyl optages transdermalt, dette karakteristikum ligger til grund for udviklingen af humane fentanyl plastre (Durogesic®). Ved anvendelse af disse fentanyl plastre opnås en kontinuerlig og relativ stabil plasma koncentration af fentanyl også hos hund og kat. Herved kan patienterne opioid-smertedækkes systemisk og noninvasivt over længere tid. Hos hunde anvendes 3μg/kg/time, og der ses maximal plasmakoncentration i løbet af 12-24 timer. Den analgetiske plasmakoncentration holder sig i minimum 72 timer, og halveringstiden efter fjernelse af plasteret er relativ kort (få timer). (11). Hos kat anvendes 2μg/kg/time, og der opnås maximal plasmakoncentration efter 6-12 timer. Den analgetiske plasmakoncentration holder i minimum 104 timer, og halveringstiden efter seponering af plasteret er lang, ca. 17 timer (12). Fentanyl plastre fås i følgende størrelser: 12, 25, 50, 75 og 100μg/time, hvorfor der kan doseres relativt præcist til de fleste størrelser patienter. Ved dosering til små hunde og katte kan det dog være nødvendigt at afdække en del af plasterets bagside, for derved at mindske den tildelte dosis. Det skal erindres at fentanyl er en μ-receptor agonist, hvorfor samtidig behandling med yderligere opioider (kan være nødvendigt, da fentanylplastre udviser variation i den resulterende plasmakoncentration, og da der er individuel variation på patienters behov for analgesi) bør foretages med opioider med lignende receptor aktivitet (metadon eller morfin), således at fentanyls effekt ikke antagoniseres.

Epidural analgesi Epidural adminstration af analgetika resulterer i god analgesi med forholdsvis lav dosis stof. Næsten alle tænkelige

kombinationer af analgetika er beskrevet anvendt epiduralt, men på IMHS anvendes en kombination af morfin og bupivakain. Denne kombination administreres lumbosacralt og giver analgesi af bagparten og kaudale abdomen samt nogen analgesi af kraniale abdomen og thorax i 18-24 timer. Der anvendes 0,1mg/kg morfin samt maximalt 0,5mg/ kg bupivakain i et volumen på 1ml/4,5 kg legemsvægt (dog maximalt 6ml uanset patientens størrelse). Samtidig administration af andre opioider bør ske med μ-receptor agonister for ikke at modvirke effekten af epidural analgesien. Bivirkninger ved epidural analgesi er bl.a. urinretension, nedsat gi-motilitet, kløe og langsom hårvækst over det barberede område.

Alfa-2-adrenerge agonister Alfa-2-adrenerge agonister (f.eks. xylazin (Narcozyl, Rompun), dexmedetomidin (Dexdomitor) og romifidin (Romidys) producerer analgesi ved binding til α-2-adrenerge receptorer i CNS. Receptorernes aktivering forårsager modulering af frigivelsen af neurotransmittere, hvorved transmissionen af nociceptive signaler til højere beliggende centre hæmmes. Den analgetiske effekt af alfa-2-adrenerge agonister er ganske potent. Disse stoffer anvendes dog oftest for deres sedative effekt, som er særdeles kraftig, hvorfor anvendelse alene for den analgetiske effekt er vanskelig. Kardiovaskulære bivirkninger er bradykardi, risiko for hjertearytmi samt hypotension. Desuden påvirkes de termoregulerende mekanismer, hvorfor kropstemperaturen stiger eller falder afhængigt af omgivelsernes temperatur.

Smertebehandlings protokoller Ovarioektomi hos hund Præooperativt indgives metadon 0,4mg/ kg im som en del af præmedicineringen. Intraoperativt administreres fentanyl 2µg/kg langsomt iv i forbindelse med træk i ovarier samt ved kliniske tegn på smerte (puls- og blodtryksstigning). Postoperativt indgives til ambulante patienter carporfen (Rimadyl) 4mg/kg iv samt buprenorfin (Vetergesic) 0,015mg/ kg im 3½-4 timer efter administration af metadon. Hunden hjemsendes med carprofen 4mg/kg SID eller 2mg/kg BID po i 4 dage.

Ortopædiske procedurer på bagparten hos hund Præoperativt indgives metadon 0,30,4mg/kg im som en del af præmedicineringen. Der anlægges epidural analgesi med morfin og bupivakain efter induktion af anæstesi. Intraoperativt adminstreres fentanyl efter behov – sjældent ved korrekt anlagt epidural analgesi. Postoperativt påsættes fentanyl plaster (3μg/kg/time) samt administres valgt NSAID præparat i hht. stoffets doseringsvejledning. Såfremt der postoperativt er brug for yderligere analgesi, adminstreres metadon (0,2mg/kg) hver 4. time. Det er yderst sjældent at der er behov for yderligere opioid postoperativt, da fentanyl plasmakoncentrationen stiger omvendt proportionalt med den aftagende effekt af epidural analgesien. Fentanylplasteret forbliver siddende i minimum 72 timer, hvorefter det evt. udskiftes.

Total øregangsablation hos hund Metadon 0,3-0,4mg/kg im som en del af præmedicineringen samt fentanyl bolus eller infusion intraoperativt. Desuden administreres ketamin infusion som beskrevet ovenfor perioperativt for at modvirke neurogene smerter og hypersensibilisering. Postoperativt indgives NSAID samt metadon hver 4. time eller altenativt påsættes fentanylplaster afhængigt af patientens analgetiske behov.

Ovarioektomi hos kat Anæstesi induceres med dexmedetomidin (Dexdomitor) og ketamin og vedligeholdes med isofluran. Ved akut analgetisk behov intraoperativt administreres fentanyl 1-2μg/kg langsomt iv. Der adminstreres robenacoxib (Onsior) 2mg/kg sc præoperativt samt buprenorfin (Vetergesic) 0,015mg/kg im postoperativt. Kattene hjemsendes med robenacoxib 1-2,5mg/kg po SID i 4 dage.

Pancreatitis hos hund Ved milde smerter adminstreres butorphanol 0,2mg/kg im efter behov (hver 2.3. time). Ved lidt kraftigere smerter eller ønske om længere behandlingsinterval indgives buprenorfin 0,01-0,015mg/kg im hver 6.-8. time. Hos patienter med stærke smerter adminstreres fentanyl som infusion 0,1-0,2μg/kg/min efter en ”loading-dose” på 2μg/kg iv samt påsættes fentanylplaster. dyrlæge magasinet 4

9

Smerteevaluering Smerteevaluering af patienter med akutte smerter kan være en udfordring, hvorfor der foregår intens forskning på netop dette område. Til brug ved smertevurdering af hunde med akutte smerter er bl.a. udarbejdet ”The short form composite measure pain score” (CMPS-SF) af smertegruppen på Glasgow Universitet (13). Udover en god smertebehandlingsprotokol inkl. smerteevaluering nyder smertepatienter også godt af god sygepleje såsom passende bandager, et varmt og rart leje, smagfuldt foder, pelspleje og naturligvis TLC (Tender Loving Care).

Litteratur: 1. Dahl JB, Miniche S.: Pre-emptive analgesia. Br. Med. Bull.; 71, p.13-27 (2004) 2. Lascelles BD, Cripps PJ, Jones A, Waterman AE: Post-operative central hypersensitivity and pain: the pre-emptive value of pethidine for ovariohysterectomy. Pain; 73(3), p. 461-471(1997) 3. Lascelles BD, Cripps PJ, Jones A, Wa-











terman AE: Efficacy and kinetics of carprofen, administered preoperatively or postoperatively, for the prevention of pain in dogs undergoing ovariohysterectomy. Vet.Surg.; 27 (6), p. 568-582 (1998) 4. Kerr C.: Pain Management I: systemic analgesics ch. 9 in “BSAVA Manual of Canine and Feline Anaesthesia and Analgesia” 2nd ed. (2007) 5. Lindegaard C, Thomsen MH, Larsen S, Andersen PH: Analgesic efficacy of intra-articular morphine in experimentally induced radiocarpal synovitis in horses, Vet Anaest Analg 37, p.171-185 (2010) 6. Kristensen HH: Propofol and fentanyl as total intravenous anaesthesia in dogs. Ph.D. thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen, Denmark (2003) 7. Robertson SA, Lascelles BD, Taylor PM, Sear JW: PK-PD modeling of buprenorphine in cats: intravenous and oral transmucosal administration. J Vet Pharm Ther.; 28(5) p. 453-460 (2005) 8. Pfeffer M, Smyth R D, Pittman K A, Nardella P A: Pharmacokinetics of subcutaneous and intramuscular butorphanol in dogs. J Pharm Sc; 69, p. 801-803 (1980)

9. Smith, LJ et al.: Analgesia with Lidocaine for intraocular surgery. Vet Anaest Analg 31, p. 53-63 (2004) 10. Wagner AE, Walton JA, Hellyer PW, Gaynor JS, Mama KR: Use of low doses of ketamine administered by constant rate infusion as an adjunct for postoperative analgesia in dogs. J Am Vet Med Assoc. 221, p. 72-75 (2002) 11. Kyles A E; Papich M; Hardie E M: Disposition of transdermally administrated fentanyl in dogs. Am J Vet Research; 57, p. 715-719 (1996) 12. Scherk-Nixon M: A study of the use of a transdermal fentanyl patch in cats. J Am Hosp Ass; 32, p. 19-24 (1996) 13. http://www.gla.ac.uk/departments/ painandwelfareresearchgroup/downloadacutepainquestionaire/

Klinisk tastatur i hygiejnisk design GreenMatics dansk udviklede tastaturer er forseglet med industriel silikone, har lavprofilerede taster, er vandtætte og lette at rengøre med kliniske rengøringsmidler. GreenMatics tastaturer er derfor særdeles velegnede i miljøer, hvor der stilles store krav til hygiejnen. Fås både med og uden touchpad.

Lundeager 24 | Postboks 42 | 2791 Dragør | Tel. 7020 4840 | [email protected] | www.klinisktastatur.dk GM_Annonce_Tastatur_180x128,5_0810.indd 1

10/08/10 11.55

Denne side er reserveret Boehringer Ingelheim Vetmedica se venligst www.bivet-ca.nu

Metacam® (meloxicam) Oral suspension, 0,5 mg/ml til kat* Boehringer Ingelheim

Flot og funktionelt design! Quick-Fit sele og Vario line. TM

TM

Vario linen er to liner i én! Fungerer som trafikline og træningsline! Træk i ringen og værsgo: Du har nu 1.83 meter træningsline!

1 Trafikline

Dobbelt funktion!

2 Træningsline

Quick-Fit selen er funktionel pga. de mange justeringsmuligheder, som sikrer en perfekt pasform!

Neopren bryststøtte

Rustfri stålring

Reflekssyninger

RegistreringsD-ring Justérbar bryststøtte Floyd, den irske ulvehund!

Præsentation: Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, antiexudativ og antipyretisk virkning til kat. Virkningsmekanismer/egenskaber: Meloxicam er et NSAID fra oxicam-gruppen. Det virker ved hæmning af prostaglandinsyntesen, hvorved det har antiinflammatorisk, analgetisk, antiexudativ og antipyretisk effekt. Det reducerer leukocyt infiltration i det betændte væv. I mindre udstrækning hæmmes også collageninduceret trombocyt-aggregation. In vitro og in vivo studier har vist, at meloxicam i højere grad hæmmer cyclooxygenase-2 (COX-2) end cyclooxygenase-1 (COX1). Indikationer: Lindring af betændelse og smerter ved kroniske lidelser i bevægeapparatet på kat. Bivirkninger: Typiske NSAID-bivirkninger, så som appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, apati og nyresvigt er af og til set. Disse bivirkninger er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale. Kontraindikationer: Må ikke bruges til drægtige eller diegivende dyr. Må ikke bruges til dyr med gastro-intestinale lidelser som f.eks. irritation og tegn på blødning eller til dyr med svækket lever-, hjerte- eller nyrefunktion eller hæmoragiske lidelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til katte under 6 uger. Interaktioner: Må ikke gives samtidig med andre NSAID-præparater eller glucocortikosteroider. Andre NSAID-præparater, diuretika, antikoagulantia, aminoglykosid-antibiotika og substanser med høj proteinbinding kan konkurrere om bindingen og således føre til toksisk virkning. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Forudgående behandling med NSAID kan resultere i yderligere eller forstærkede bivirkninger, og derfor bør der indlægges en behandlingsfri periode på mindst 24 timer, inden behandling påbegyndes. Længden af den behandlingsfri periode bør dog fastlægges under hensyntagen til de farmakologiske egenskaber af tidligere anvendte NSAID. Drægtighed og laktation: Sikkerheden under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Cave: Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes. Undgå behandling af dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive dyr, idet der foreligger en potentiel risiko for øget toksisk påvirkning af nyrerne. Reaktion ved langtidsbehandling bør overvåges regelmæssigt af dyrlægen. Metacam 0,5 mg/ml oral suspension til katte bør ikke anvendes i forlængelse af parenteral injektion af meloxicam eller et andet NSAID-præparat, da behørig dosering for en sådan opfølgningsbehandling ikke er fastlagt til katte. Personer med kendt overfølsomhed over for NSAID-præparater bør undgå kontakt med lægemidlet. I tilfælde af indtagelse ved hændeligt uheld skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten bør vises til lægen. Bemærkning: Meloxicam har en snæver terapeutisk sikkerhedsmargen hos katte, og kliniske tegn på overdosering kan ses ved relativt små overdoser. I tilfælde af overdosering kan bivirkninger optræde alvorligere og hyppigere. I tilfælde af overdosering bør symptomatisk behandling initieres. Dosering: Indledende behandling: En enkelt oral dosis (opblandet i foder eller direkte i munden) på 0,1 mg/kg lgv. den første dag. Fortsat behandling én gang dagligt P.O. (24 timers interval) af en dosis på 0,05 mg/kg lgv. Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Omrystes godt før brug. Kan gives ved hjælp af flaskens dråbeanordning til alle katte uanset legemsvægt. Alternativt kan Metacam doseringssprøjten (vedlagt i pakken) bruges til katte med en legemsvægt på mindst 2 kg. Ved brug af flaskens dråbeanordning: Indledende dosis: 6 dråber/kg lgv. Vedligeholdelsesdosis: 3 dråber/kg lgv. Doseringssprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til vedligeholdelsesdosis. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen dobbelt vedligeholdelsesdosis. En klinisk reaktion ses normalt inden for 7 dage. Behandlingen bør afbrydes senest efter 14 dage, hvis der ikke ses klinisk bedring. Undgå kontaminering under anvendelse. Holdbarhed: 5 år (15 ml) og 18 måneder (3 ml). Efter anbrud: 6 måneder (15 ml) og 14 dager (3 ml). Opbevaring: Ingen særlige forholdsregler. Pris/Pakning (Marts 2010): 15 ml polyethylen flaske og 3 ml polypropylen flaske. Begge med polyethylen dråbeanordning, en børnesikret lukning og en polyethylen doseringssprøjte. Erhverv (ekskl. moms) kr. 85,66 (15 ml), 51,19 (3 ml). AUP (inkl. moms) kr. 97,10 (15 ml), 54,00 (3 ml). Udleveringsgruppe: B. *Metacam anvendes også til andre dyr, i andre styrker og formuleringer.

Quick Fit selen fås i følgende farver, Vario linen dog kun ensfarvet:

For nærmeste forhandler, kontakt: Akudim A/S Ambolten 4 Dk-6715 Esbjerg N Tlf.: +45 70 22 00 50 Fax.: + 45 76 56 96 26 E-mail: [email protected] www.akudim.dk - www.ezydog.dk

Yderligere oplysninger findes i produktresumé, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Vetmedica.

af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Dyrevelfærd i fremtidens svinestald Pig City er navnet på fremtidens grisestald. Her kommer svinene til at gå i samme stald fra de bliver født, til de bliver slagtet. Varme og gylle bliver brugt til tomatavl på etagen over staldene

Pig City er en helt ny måde at tænke landbrug på. F.eks. er der tale om en gård uden tilhørende jordarealer, og bygningerne er i to etager. Nederst går grisene, der lever i samme stald, fra de bliver født, til de bliver slagtet på gårdens eget slagteri. På første sal er der tomatavl. Affald og gylle fra griseavlen bliver forarbejdet til gødningsprodukter. Det overskydende vand fra den proces bliver brugt til tomatavlen. Det eneste, der bliver lukket ud til omgivelserne, er ren luft. – I mit hoved er jeg startet fra Ground Zero. En masse klodser er kastet ud på gulvet, hvor de bliver sat sammen på en helt ny måde. Det bliver en anderledes måde at drive landbrug på, hvor omgivelserne ikke bliver plaget af lugtgener, og hvor vi ikke udleder noget, der kan skade miljøet, siger Søren Hansen, Galten, der er svineavler og idémand bag projektet.

Ekstraordinær kvalitet Affald og næringsstoffer fra produktionen af grise bliver forarbejdet til gødningsprodukter. Det overskydende vand bliver brugt i tomatavlen. Illustration: Nee Rentz-Petersen, fremtidsgaarde.dk

Helt afgørende i udviklingen af projektet har været hensynet til dyrevelfærd. Staldene er indrettet, så grisene går frit

og har adgang til halm, rodemateriale og grovfoder, som stimulerer dyrenes naturlige adfærd. Stierne er 50 procent større end ved konventionel landbrugsdrift, og halekupering og kastration foretages ikke. Målet er at producere 20.000 slagtegrise eller 1,7 millioner kilo kød af meget høj kvalitet om året. – Dyrevelfærd er ikke målet men midlet. Ved at sikre at grisene har det godt, minimerer vi medicinforbruget og antallet af døde grise. Den ekstra plads betyder, at grisene ikke skader hinanden, og risikoen for smitte fra udefrakommende grise er minimal, da det er de samme grise, der går her hele deres liv. Til gengæld giver de gode forhold et plus i tilvæksten og kvaliteten, og det er alt sammen med til at sikre en god økonomi i projektet, siger Søren Hansen. Grisenes velfærd er tænkt helt ned i detaljerne. Stierne bliver bygget i træ, da det er med til at give en bedre akustik i staldene. Desuden bliver staldene holdt i farver, der får dyrene til at slappe af. Søren S. Thielsen, dyrlæge, Ø-Vet i Næstved har arbejdet tæt sammen med Søren Hansen i flere år. Han er meget begejstret for tankerne bag Pig City.

dyrlæge magasinet 4

13

- Hvis vi fortsat vil have fødevareproduktion i Danmark er vi nødt til at gå nye veje, mener Søren Hansen. Efter planen skal Pig City placeres i den nedlagte grusgrav, der ses til venstre i billedet. Foto: fremtidsgaarde.dk.

– Projektet er meget utraditionelt, men også meget gennemtænkt. Jeg tror, at der vil være et mindre medicinforbrug, og dermed vi vil i højere grad kunne koncentrere os om vejledning og rådgivning i stedet for behandling. Desuden bliver indeklimaet anderledes, så det bliver et rart sted at opholde sig, forudser Søren S. Thielsen.

Pris: 100 millioner Selve byggeriet bliver på 52.000 kvadratmeter fordelt over to etager. En nedlagt grusgrav i Galten vest for Århus er udset til at huse byggeriet, der efter planen går i gang i 2012. – Ideen opstod helt tilbage i 2006. Under hele forløbet har der været stor velvilje, men bl.a. økonomien har væ-

ret vanskelig at få på plads. Nu er der foretaget justeringer, så projektet kan gennemføres til en pris på højst 100 millioner kroner, og det gør byggeriet rentabelt, siger Søren Hansen. Realdania har givet økonomisk tilsagn til projektet, og både Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer bakker op om ideen. – Det er et meget komplekst byggeri. Både politikere og myndigheder er meget positive, og vi er netop nu i gang med at få de forskellige tilladelser i hus. Det er en vanskelig proces, da projektet ikke passer ind i de kasse, myndighederne plejer at arbejde med, siger Karsten L. Willeberg-Nielsen, landinspektør og seniorprojektleder i COWI, der står i spidsen for projektgruppen bag Pig City.

Fakta om P i g C i t y - 52.000 kvadratmeter fordelt over to etager. - Stalde til 750 søer og en produktion på 20.000 slagtesvin om året. - Slagteri. - Tomatgartneri på to hektar inkl. pakkeri. Produktionen er på 1100 ton tomater om året. - Energi- og miljøanlæg. Biogasanlæg, separationsanlæg, gødningsanlæg, anlæg til rensning af frasepareret vand fra gyllen og forbrændingsanlæg til biomasse.

- Lagertanke til opsamling af regnvand. - Lagertanke til separeret vand fra energi- og miljøanlæg. - Egen vandboring. - Personalefaciliteter til 20-25 ansatte. - Besøgsfaciliteter.

Erhvervsgartneriet på første sal bliver på ca. to hektar. Det er Mads Ulrik Pedersen, der står bag Katrine & Alfreds tomater, der skal stå for tomatavlen. Gartneriet bliver det største af sin art i Danmark.

Som på morfars tid – Der bliver tale om en helt ny måde at tænke landbrug på. Jeg har beskæftiget mig med svineavl i mange år og ved godt, hvordan grisene gerne vil have det, men i dag er alt optimeret ud for økonomiske parametre. I mine øjne er vi etisk gået for vidt. Jeg vil gerne tilbage til nogle af de dyder, som vi havde i landbruget for 40-50 år siden. F.eks. at der bliver kigget på den enkelte gris hver eneste dag og taget stilling til, om den har det godt, siger Søren Hansen. Selv om projektet er blevet udskudt flere gange, så er han overbevist om, at det nok skal blive realiseret. – Hvis vi fortsat vil have fødevareproduktion i Danmark, er vi nødt til at gå nye veje. Alle vinde blæser i min retning, og det kræver altid tid og energi at være pioner. Og jeg bliver ved, siger Søren Hansen.

Denne side er reserveret Merial Norden A/S se venligst www.merial.com

Salmonellaforekomsten i danske svin stiger Af souschef Dorte Lau Baggesen, ph.d., forskningsgruppeleder Søren Aabo, ph.d. og forskningsgruppeleder Tine Hald, ph.d. DTU-Fødevareinstituttet

Det overordnede billede af udbyttet af 15 års salmonellakontrol i danske svinebesætninger er, at det i den indledende fase lykkedes at reducere niveauet af salmonellasmittede besætninger, men at denne gevinst er sat overstyr i de seneste år, og at forekomsten i dag er højere end ved programmets start

Et væsentligt reservoir for Salmonella er svin, der typisk er subklinisk inficerede og derfor ikke udviser kliniske symptomer og svin og svinekød er derfor en betydelig kilde til human salmonellose (Anonym, 2010). Dette blev i Danmark tydeligt tilbage i 1993, hvor svinekød fra et enkelt slagteri blev sporet som kilde til et udbrud forårsaget af S. Infantis med mere end 500 registrerede patienter (Wegener & Baggesen, 1996).

To analysemetoder Kortlægning og overvågning af Salmonella i svinebesætninger kan i princippet baseres på to forskellige analytiske metoder, der i praksis kombineres i de danske handlingsplaner. Den bakteriologiske metode påviser den kausale bakterie, Salmonella enterica, efter dyrkningsundersøgelser af eks. fæces

fra stibundsprøver eller blindtarmsprøver. Den serologiske metode påviser antistoffer mod Salmonella og er således en indirekte påvisning af infektionen. For begge metoder findes fordele og ulemper (tabel 1), og da resultaterne af undersøgelserne afspejler forskellige forhold i relation til infektionen i besætningen, må overvågningsstrategien fastlægges på grundlag af en vurdering af formål med undersøgelserne og de praktiske og økonomiske muligheder.

Skiftende planer Siden midten af 1990’erne, hvor den første nationale handlingsplan til overvågning og bekæmpelse af Salmonella i svineproduktionen blev implementeret, har indsatsen i primærproduktionen været rettet mod alle led af produktionspyramiden – avls- og opformerings-

Tabel 1 Karakterisering af bakteriologisk vs. serologisk metode til overvågning af Salmonella i svinebesætninger

Princip Prøvetype Mulighed for epidemiologisk karakterisering af bakterien inkl. bestemmelse af resistensmønster Sensitivitet Specificitet Dækker alle serotyper Tid til reaktion efter smitte Standardisering og harmonisering Automatisering Analysetid Anvendelse

Bakteriologisk metode Direkte metode, der påviser tilstedeværelsen af Salmonella bakterier Gødning, gylle, stibundsprøver, miljøsvaber m.v. Ja Medium Perfekt Ja Timer Muligt Vanskeligt Min. 2 dage, 4-5 dage ved fund Isolation af stamme for epidemiologisk karakterisering Påvisning af alle Salmonella typer Påvisning af ny eller klinisk infektion Generel beskrivelse af smittediversitet i en population Fritestning af besætninger

Serologisk metode Indirekte metode, der påviser specifikke antistoffer mod Salmonella Blod, kødsaft Nej Høj for S. Typhimurium, varierende/uvis for andre typer Høj, men ikke perfekt Nej, i praksis S. Typhimurium 1 – 2 uger Vanskeligt Muligt Indenfor 1 dag Screening af mange prøver i forbindelse med monitorering/ overvågning Angivelse af besætningsstatus

besætninger, smågriseproducerende besætninger og slagtesvinebesætninger. Handlingsplanerne, der løbende er blevet revideret, bygger på en serologisk kontrol af avls- og opformeringsbesætninger samt slagtesvinebesætninger, hvor der gennem tiden er blevet pålagt forskellige restriktioner i de værst inficerede besætninger. Der er desuden fulgt op med bakteriologisk prøveudtagning i højrisikobesætninger med henblik på bl.a. at kortlægge, hvilke Salmonellatyper besætningerne er smittede med. På slagterierne foretages stikprøvevis bakteriologisk kontrol af slagtekroppe. Resultaterne vurderes løbende for hvert enkelt slagteri, og der sættes ind med tiltag for at reducere Salmonellaforekomsten, hvis denne i løbet af en nærmere defineret periode findes for høj. Overordnet er målet på slagterierne for det ferske kød, at forekomsten af Salmonella skal reduceres til 1%. Der har ikke været benyttet mål for forekomsten i primærproduktionen. Den serologiske overvågning har primært haft til formål at fastlægge, hvilken risiko en besætning udgør i relation til spredning af Salmonella til andre besætninger eller til slagteri. Sekundært har den også i nogen udstrækning givet informationer om infektionens udbredelse i de to besætningstyper over tid, men i praksis har det været vanskeligt at opretholde en stabil og sammenlignelig overvågning, hvorfor det har vist sig problematisk at bruge overvågningen som et troværdigt mål for ændringer i infektionernes udbredelse.

Svært at sammenligne Den reelle beskrivelse af forekomsten af Salmonella i den danske svineproduktion gennem de sidste 15 år må derfor baseres på resultaterne af en række bakteriologiske studier (Christensen et al., 2002; Anonym, 2008; Anonym, 2009a) (tabel 2). Et generelt problem i forbin-

delse med at sammenligne resultaterne fra såvel bakteriologiske som serologiske undersøgelser er, at undersøgelsernes design – prøvetype og -antal, frekvens mm., ofte ikke er identiske. For de danske undersøgelser præsenteret i Tabel 2 gælder, at der i 1993/94 blev udtaget 10 blindtarmsprøver fra slagtesvin, i 1998 blev udtaget 10 stibundsprøver (repræsenterende ca. 50, 6-9 mdr. gamle svin) og i 2008 blev udtaget 10 stibundssvabere (repræsenterende ca. 100 avlssvin ældre end 6 mdr.). Ved undersøgelsen i slagtesvineproduktionen i 2006-07, der blev gennemført som led i et EU studium (se senere), blev der udtaget tarmlymfeknuder fra slagtesvin. Alle de nævnte prøvetyper blev analyseret enkeltvis med traditionel bakteriologisk metode baseret på ikke selektiv og selektiv opformering, detektion og serotypning af isolerede salmonellabakterier. Selvom hverken prøvetagning eller bakteriologisk metode var identisk i de tre besætningsundersøgelser vurderes det, at resultaterne med forsigtighed kan sammenlignes.

Gevinst sat over styr Resultaterne af besætningsundersøgelserne viser, at fra en udgangsprævalens på 22,2 % Salmonella smittede slagtesvinebesætninger i 1993/94 var prævalensen halveret i 1998. Der var i samme periode også en halvering i prævalensen af besætninger smittet med S. Typhimurium. Undersøgelsen af Salmonella i slagtesvin i 2006/7 blev desværre ikke gennemført som besætningsundersøgelse, men som undersøgelse af forekomsten blandt slagtesvin generelt (enkeltdyrsprævalens). Der er derfor ikke på dette tidspunkt et sammenligneligt udtryk for besætningsprævalens, men det er den generelle opfattelse blandt fagfolk, at besætningsprævalensen i dag er væsentligt højere end i 1998 (og 1993/94). For avls- og opformeringsbesætninger og so-besætninger viser undersøgelserne, at besætningsprævalensen af såvel Salmonella spp. som S. Typhimurium er steget markant fra 1998 til 2008. Det overordnede billede

Tabel 2 Bakteriologisk forekomst af Salmonella i forskellige led af den danske svineproduktion (Christensen et al., 2002; Anonym, 2008; Anonym, 2009a)

1992/1994

1998/1999

2006/2007/2008

Avls- og opformeringsbesætninger Salmonella spp.

-

11,7 %

42,7 %

S. Typhimurium

-

5,2 %

13,6 %

Salmonella spp.

-

16,7 %

40,2 %

S. Typhimurium

-

8,2 %

23,6 %

Salmonella spp.

22,2 %

11,4 %

-

S. Typhimurium

13,4 %

7,4 %

-

Salmonella spp.

-

-

8,0 %

S. Typhimurium

-

-

4,6 %

Sobesætninger

Slagtesvinebesætninger

Slagtesvin

dyrlæge magasinet 4

17

Figur 1. Prævalens af Salmonella-positive avls- og opformeringsbesætninger, EU baseline studie 2008 Kilde: Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in holdings with breeding pigs, in the EU, 2008, Part A: Salmonella prevalence estimates, Summary: EFSA Journal 2009; 7(12)

af udbyttet af 15 års salmonellakontrol i danske svinebesætninger bliver derfor, at det i den indledende fase lykkedes at reducere niveauet af salmonellasmittede besætninger, men at denne gevinst er sat overstyr i de seneste år, og at forekomsten i dag er højere end ved programmets start. En undtagelse fra denne negative udvikling er (måske) forekomsten i avls- og opformeringsbesætninger, idet svinebranchen inde for de seneste par år igen har skærpet indsatsen, og resultaterne af den serologiske overvågning indikerer, at dette har båret frugt.

Harmoniserede mål Mens vi i Danmark har haft fokus på forekomst af Salmonella i svinebesætninger og svinekød siden midten af 1990’erne, er denne kilde til human salmonellose først kommet på EU’s dagsorden indenfor de seneste år. I december 2003 blev en ny EU-forordning (nr. 2160/2003 af 17. november 2003) og et nyt direktiv (2003/99/EF af 17.

november, 2003) vedtaget. Ifølge disse skal salmonellaovervågning og -kontrol fremover indgå i en større del af husdyrproduktionen i EU inklusiv avls- og slagtesvinebesætninger. Forordningen tilsiger desuden også, at der skal fastsættes specifikke mål for forekomsten af Salmonella, som medlemsstaterne er forpligtet til at opfylde inden for en bestemt periode. Harmoniserede overvågningsprogrammer og mål er etableret for avlsfjerkræ, slagtekyllinger og æglæggere. Mål for forekomst i svineproduktionen ventes at følge indenfor de næste par år og skal bl.a. baseres på resultaterne af to EU baseline studier for hhv. slagtesvin og avlsbesætninger, samt en kvantitativ risikoanalyse og costbenefit vurdering udarbejdet af den Europæiske Sikkerhedsautoritet (EFSA).

Mest i Vesteuropa Undersøgelserne, der blev gennemført i Danmark i 2006-08, var således en del af de to harmoniserede EU-baseline studier, der bidrager væsentligt til

grundlaget for målfastsættelsen i EU. Gennem de harmoniserede studier opnås sammenlignelige data, der beskriver det aktuelle niveau af Salmonella i de konkrete populationer i samtlige medlemslande. Studierne viser en meget varierende forekomst af Salmonella i de forskellige dele af svineproduktionen (avls- og opformeringsbesætninger, so-besætninger og slagtesvin), men generelt er forekomsten højest i de vesteuropæiske lande, der har en stor og intensiv svineproduktion. Figur 1, 2 og 3 viser prævalens af Salmonella i de forskellige dele af produktionen for de enkelte medlemslande. Forekomsten af Salmonella i danske svin baseret på bakteriologisk undersøgelse af tarmlymfeknuder er 7,7 %, hvilket er lavere end i EU gennemsnittet (10,3 %). Forekomsten i danske avls- og opformeringsbesætninger og so-besætninger er imidlertid højere end for EU generelt (41,2 % vs. 28,7 % for avls- og opformeringsbesætninger og 41,4 % vs. 33.3 % for so-besætninger).

Går efter kilden Forekomst af Salmonella i primærsvineproduktion er et væsentligt reservoir for human smitte og inficerede slagtesvin er den væsentligste kilde til spredning af bakterierne videre i fødevareproduktionskæden. Der er således korrelation mellem omfanget at salmonellainficerede slagtesvin og niveauet af kontaminerede slagtekroppe, men niveauet af kontamination af slagtekroppe og svinekødsprodukter vil også afhænge meget af de konkrete forhold på slagteri og i de senere led af produktionskæden. Der er i Danmark (og EU) en tradition for at gribe fødevaresikkerhedsproblemerne an ved kilden, hvilket i denne sammenhæng betyder, at bekæmpelsen af Salmonella i svineproduktionen skal tage sit udgangspunkt i besætningerne.

Reduceret men ikke væk I Danmark har vi gode erfaringer både i avls- og opformeringsbesætninger og slagtesvinebesætninger med i den en-

kelte besætning at opnå en reduktion af høje smittepres ved hjælp af konsekvent holddrift, foderændringer og indkøb af salmonellafrie svin. Erfaringerne viser dog også, at de anvendte tiltag ikke i sig selv er i stand til at rense besætningerne og bringe dem til Salmonella-fri status. Det har heller ikke været muligt at dokumentere en effekt af disse tiltag i sobesætninger (Anonym, 2009b). Når det trods gode erfaringer med reduktion af smittepres i de enkelte besætninger ikke har været muligt at undgå øget spredning og dermed øget besætningsprævalens på landsplan, skyldes det antageligt, at selv dyr fra besætninger med lavt smittepres udgør en risiko ved introduktion i rene besætninger, hvor management-forhold i modtagerbesætningen er afgørende for, om infektionen etableres og kommer til at udgøre et betydende problem i den videre produktionskæde.

Indsats mod slagterierne Den manglende effektive metode til

at rense inficerede besætninger til et niveau nær nul, hvor omsætning af levedyr ikke udgør en risiko for spredning af Salmonella, er en væsentlig barriere for kontrol af infektionen i besætninger. Herudover viser erfaringerne, at slagteristrukturen i Danmark med mange store slagterier, der håndterer dyr fra mange besætninger hver dag, resulterer i betydelig krydskontamination mellem svin fra forskellige leverandører. Dette betyder, at selv betydelig reduktion i forekomsten af Salmonella hos slagtesvin ikke vil give tilsvarende reduktion i niveauet af kontaminerede slagtekroppe. Tiltag i besætninger synes således ikke kost-effektive under danske forhold, hvorfor svinebranchen (Landbrug & Fødevarer) i videre udstrækning ønsker at rette indsatsen mod slagterierne og evt. senere led i kæden. Imidlertid vil særligt mindre slagterier ikke p.t. kunne intervenere cost-effektivt mod Salmonella f.eks. ved at dekontaminere slagtekroppe. Det er også vigtigt at pointere, at man ved en strategi, der alene retter sig mod slagteri og forarbejdning, risi-

Figur 2 Prævalens af Salmonella-positive so-besætninger, EU baseline studie 2008 Kilde: Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in holdings with breeding pigs, in the EU, 2008, Part A: Salmonella prevalence estimates, Summary: EFSA Journal 2009; 7(12) dyrlæge magasinet 4

19

kerer at niveauet i besætninger øges yderligere, hvilket vil øge risikoen for horisontal spredning til bl.a. andre husdyrbesætninger. Der er i gennem de seneste år opnået store forbedringer i Salmonella niveauet i den danske fjerkræproduktion, der i dag er sammenligneligt med niveauet i Sverige, og en øget risiko for introduktion af smitte til denne produktion fra svinebesætninger vil have store praktiske og økonomiske konsekvenser.

Plads til forskelle I EU står medlemslandene overfor at skulle fastsætte fælles mål for reduktion af Salmonella i svineproduktionen, hvilket er en stor udfordring, da størrelse og struktur af svineproduktionen samt niveauet af Salmonella varierer meget mellem de enkelte lande. Fra dansk side ønsker vi at bidrage til arbejdet med de mange erfaringer, vi har opnået gennem de mangeårige nationale handlingsplaner. Særlig ønsker vi at arbejde for en løsning, hvor der nok sættes fælles mål

– på besætningsniveau og/eller slagteriniveau, men hvor der gives plads for fleksibilitet i forhold til de fagligt mest optimale og mest kost-effektive interventioner i de enkelte medlemslande.

Referencer – Anonym, 2008. Report of the Task Force on Zoonoses Data Collection on the analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in slaughter pigs, Part A, The EFSA Journal (2008) 135, 1-111 – Anonym, 2009a. Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in holdings with breeding pigs, in the EU, 2008, Part A: Salmonella prevalence estimates, Summary: EFSA Journal 2009; 7(12) – Anonym, 2009b. Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark. Udgivet i samarbejde med Fødevareinstituttet, DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Redigeret af Hanne Rosenquist, Peter Sandøe, Geir Tveit, Anne Wingstrand og Søren Aabo. ISBN 978-87-988065-7-8

– Anonym, 2010. Annual report on Zoonosis in Denmark, 2009. DTU-Fødevareinstituttet, 2010 http://www.food.dtu.dk/ Default.aspx?ID=8561 – Christensen J, Baggesen DL, Nielsen B, Stryhn H. Herd prevalence of Salmonella spp. in Danish pig herds after implementation of the Danish Salmonella Control Program with reference to a pre-implementation study. Vet Microbiol 2002 Aug 25;88(2):175-88 – Wegener, H.C. and Baggesen, D.L. Investigation of an outbreak of human salmonellosis caused by Salmonella enterica ssp. enterica serovar Infantis by use of pulsed field gel electrophoresis. Int.J.Food Microbiol. 32:125‑131, 1996.

Figur 3 Prævalens af Salmonella-positive slagtesvin, EU baseline studie 2006-2007 Kilde: The Community Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses and Zoonotic Agents in the European Union in 2007, The EFSA Journal (2009), 223

SALMONELLA - EN DAGLIG TRUSSEL I SVINEPRODUKTIONEN

Standarden for beskyttelse mod Salmonella i Europa er for nylig strammet op med mere skærpet lovgivning med hensyn til kontrol af Salmonella indenfor fødevareproduktionen. Anvender du et desinfektionsmiddel testet uafhængigt effektivt til opgaven?

Virkon® S OFTE FORSØGT EFTERLIGNET - MEN HAR ALDRIG MØDT SIN MAGE VirkonS er uafhængig testet særdeles effektiv mod mere end 10 Salmonella stammer inkl. S. typhimurium, S. enteritidis og S. hardar. Ring for spørgsmål til +45 20 23 24 56 www.pharmaxim.com

Pharmaxim Pig world ad salmonella pågående.indd 1

2010-04-14 13:47:09

Af fagdyrlæge, cert. onkol. Morten Bentsen, Dyrlægegruppen MidtVest, Ikast Dyreklinik, Østergade 68, 7430 Ikast

og DVM, Certsam, PHD Stud. Lise Nielsen, KU-LIFE, IMHS, Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C.

Onkologi ”METRONOMISK” CHEMOTHERAPI: WHY LESS MAY BE MORE Indledning Traditionelt har behandling af kræft – humant såvel som veterinært - været baseret på kirurgi, chemoterapi og strålingsbehandling samt kombinationer af disse. Disse behandlingsformer har deres fordele, men også deres ulemper. Således er det en kendt sag, at behandling med chemoterapi er relativ aggressiv medicinsk behandling af kræft-celler, og at der kan være visse bivirkninger forbundet hermed. Veterinært er doser af chemoterapeutisk behandling ofte betydeligt lavere end tilfældet er humant, og bivirkningerne derfor ofte på et betydeligt lavere niveau, men ikke desto mindre rettes søgelyset nu mod mere kræft-celle-specifikke behandlinger med meget lav bivirkningsfrekvens. Forskning i behandling af kræft og kræft-relaterede sygdomme retter sig i disse år mod mekanismer i kræftcellerne, som er specifikke for disse celler. Kan kræft-celle-specifikke mekanismer behandles, kan bivirkninger forårsaget af påvirkning af organismens normale celler minimeres eller helt undgås, og behandlingen dirigeres specifikt mod kræft-cellerne (1,2). Man har identificeret adskillige kræftcelle-specifikke mekanismer, men blandt disse er det Tumor Angiogenese og Tumor Immunologi, der har størst forskningsmæssig bevågenhed verden over humant såvel som veterinært, og nu viser det sig, at der er en overraskende kobling mellem nyere viden og traditionel medicinsk kræft-behandling. Det viser sig nemlig, at gives chemotherapi i små doser kontinuerligt - såkaldt metronomisk chemotherapi – har dette en massiv hæmmende virkning på dannelsen af blodkar til tumor, og

dermed en hæmmende virkning på udvikling af tumor.

Tumor Angiogenese For at en tumor skal kunne vokse, er det af afgørende betydning, at den har tilstrækkelig blodforsyning. Celledeling er en særdeles energikrævende proces, og tumor kan ikke ernæres med de blodkar, der allerede eksisterer i vævet, men er afhængig af, at kunne tiltrække nye blodkar (1,2). Dannelsen af en ny blodkarforsyning til tumor styres fra tumoren selv, idet denne er i stand til frigøre vækstfaktorer som Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF) og Angiopoietin 1 og 2. Denne kemotaktiske signalering udløses af faktorer i tumor, hvoraf hypoxi i tumorvævet spiller en central rolle (1,2), og resultatet er at nye endothelceller dannes og etablerer blodkar til tumor. Disse nye endothelceller dannes ved deling af endothelceller i allerede eksisterende blodkar, men VEGF og Angiopoietin 1/2 er også i stand til at udløse frigørelsen fra knoglemarven af cirkulerende endotheliale progenitor celler, der via blodbanen når frem til tumor og deltager i dannelsen af nye blodkar (3,4) Tumor er altså i stand til at overtage kontrollen med sit eget eget nærmiljø og bl.a. tiltrække nye blodkar. Imidlertid viser det sig, at endothelcellerne i tumorer adskiller sig fra normale endothelceller bl.a. ved at de ikke ”modner” og ikke danner tætte bindinger til naboceller og underliggende væv (1). Dette kan have store potentielle behandlingsmæssige konsekvenser, idet det viser sig, at ”aktiverede” endothelceller i nyligt dannede kapillærer er yderst - og selektivt – følsomme for meget lave

Kutant hæmangiosarkom: Et eksempel på en inoperabel tumor, hvor metronom kemoterapi kunne have sin berettigelse. Foto: Lise Nielsen

doser af forskellige traditionelt brugte kemoterapeutiske stoffer (3,4,5). Yderligere viser det sig, at frigørelsen af endotheliale progenitor celler fra knoglemarven kan nedsættes ved brug af lave doser chemoterapi indgivet hyppigt, i modsætning til den traditionelle behandlingsmodel, hvor chemotherapi indgives i høje doser efterfulgt af en pause, hvor det normale væv restituerer (3,4). I sidstnævnte tilfælde vil de cirkulerende progenitor celler igen stige i antal i cirkulationen i løbet af restituitionsperioden. Det er klart, at kan blodforsyningen til tumor selektivt stoppes, vil dette være et vigtigt redskab i bekæmpelsen af tumor, og humant er der allerede udviklet medicin, der har en direkte hæmmende effekt på tumor angiogenesen. Nu viser det sig, at et nyt behandlingsmæssigt koncept måske har et potentiale. Det lader nemlig til, at hyppig indgift af lave doser chemotherapi uden pauser har potentielle muligheder i den anti-angiogenetiske behandling. Denne behandlingsmodel kaldes ofte ”metronomisk chemotherapi”.

T-regs spiller bl.a. en rolle i undertrykkelsen af skadelige autoimmune sygdomme, men undertrykker også immunsystemets evne til at bekæmpe kræft-celler (1,6). Kræft-cellerne er selv i stand til at udskille signal-stoffer, der øger antallet af T-regs i blodet, og er herved ved endnu en mekanisme i stand til selv at sikre deres egen overlevelse (6). T-regs har i de seneste år humant været genstand for stor forskningsmæssig interesse p.gr.a. deres rolle i kræftcellernes biologi, og nu viser en nylig publiceret undersøgelse, at T-regs også er opreguleret hos hunde med kræft, specielt carcinomer (6). Fra et behandlingsmæssigt synspunkt er det interessant, at det har vist sig, at metronomisk dosering af Cyclophosphamide, der er et hyppigt anvendt traditionelt chemotherapeutisk stof, hos humane kræftpatienter og hos mus har en sænkende effekt på blodets indhold af T-regs (6).

Tumor Immunologi

Medicinsk chemoterapi af kræft har i adskillige årtier – såvel humant som veterinært - været domineret af administration af cytotoxiske stoffer, der er designet til at dræbe hurtigt voksende celler. Disse stoffer gives ofte som enkelt-dosisbehandling eller i korte perioder med den højest mulige dosis, der kan gives uden livetruende toxiske bivirkninger – også kaldet ”Maximum Tolerated Dose” eller MTD (4,7). Der er dog den forskel mellem medicinsk chemoterapi humant og veterinært, at de veterinære klienter generelt er mindre villige til at acceptere for store bivirkninger for deres hunde

Kræft-celler er celler, der på flere måder adskiller sig fra kroppens normale celler. Bl.a. er kræft-cellers overflade-antigener forskellige fra kroppens normale celler, og kroppens immunsystem burde derfor kunne erkende kræft-cellerne som fremmede og bekæmpe dem (1). Der er imidlertid en række mekanismer i kræftcellernes opførsel, der gør, at disse er i stand til at undvige immunsystemets overvågning. En af disse mekanismer er opregulering af regulatoriske T-celler (T-regs).

Traditionel chemoterapi contra metronomisk chemoterapi

eller katte, hvorfor de cytotoxiske stoffer veterinært ofte anvendes med en lavere dosis end tilfældet er humant (7). Chemoterapi angriber celler i hurtigt vækst, og da der i kroppen også er andre celler end kræft-celler, der deler sig hurtigt – f.eks. tarmepithelceller og celler i knoglemarven – vil disse også blive påvirkede af behandlingen med bivirkninger for patienten til følge (4,7). Uanset niveauet for anvendt MTD har denne form for medicinsk kræft-behandling derfor krævet en hvile-periode på 2 til 3 uger mellem behandlingerne, hvor kroppens normale celler kunne restituere sig (4,7). Der er i onkologiens verden den opfattelse, at succes-raten for behandlingerne med chemoterapi har nået et niveau, hvor det ikke er muligt, at forbedre resultaterne væsentligt (4,7,8) og moderne kræft-forskning retter sig derfor nu mod behandling af kræft-cellespecifikke mekanismer (1,4,7). Metronomisk chemoterapi er hyppig, ofte daglig, administration af lave, ikketoxiske doser af chemoterapeutica uden pauser i meget lang tid (4,7,9,10).

Metronomisk chemoterapi Browder (2000) beskrev som den første, at metronomisk dosering af cyclophosphamide i drikkevandet til mus med chemoterapi-resistente tumorer, havde en effekt på endothel-cellerne, hvorved de nyligt dannede blodkar til tumor blev beskadiget (4,7,11). Resultatet var, at tumorerne forsvandt fra musene, og at musene oplevede normale levetider (11). Senere undersøgelser har vist, at metronomisk dosering har effekt på tumor angiogenese og tumor immunologi. dyrlæge magasinet 4

23

Hvor traditionel MTD chemoterapibehandling ganske vist har en ødelæggende effekt på endothelcellerne, vil denne effekt hurtigt blive nulstillet i løbet af den behandlingsmæssige pauseperiode og ofte blive modsvaret af en kraftig karnydannelse, således at resultatet – ud fra en angiogenese synsvinkel – bliver en netto kar-forøgelse til tumor (3,4). Anvendes metronomisk dosering derimod vil dette have en effekt på angiogenesen på 3 punkter: • En direkte cytotoxisk effekt på endothel-cellerne, der er en celletype, der er meget følsom for chemoterapeutica også ved lave doseringer. • Tippe balancen mellem angiogene vækstfaktorer og inhibitorer (som thrombospondin-1), således at sidstnævnte favoriseres. • En hæmmende virkning på rekrutteringen af endothel progenitor celler fra knoglemarven (3,4). Hvad angår effekten på tumor immunologi, har det vist sig – også på hunde – at metronomisk dosering hæmmer antallet af T-regs i blodet, der som nænvt tidligere beskytter tumor mod angreb af immunsystemet. Chemoterapi har altså ikke – som den tidligere opfattelse var – en hæmmende effekt på immunsystemet, men derimod en stimulerende effekt på immunsystemet (7). De protokoller, der oftest benyttes til metronomisk chemoterapi indeholder cyclophosphamide og en cyclo-oxygenase (COX-2) -inhibitor. Cyclooxygenase (COX-2) findes i tumor-celler og stromale celler omkring tumorvævet og medvirker til at stimulere tumorangiogenese og undertrykke anti-tumor immunitet via påvirkning af T-regs (5). En ofte anvendt COX-2-inhibitor er piroxicam. En nyligt publiceret artikel i Journal of Veterinary Internal Medicine (5) undersøgte effekten af metronomisk chemoterapi på ikke fuldstændigt fjernede bløddels-sarkomer (STS) hos hunde sammenlignet med en ikkebehandlet kontrol gruppe. STS hos hunde er relativt langsomt voksende tumorer, der primært er lokaliserede i huden på kroppen og ekstremiteterne. Disse tumorer metastaserer ikke hyppigt, men recidiverer ofte efter ikke-fuldstændig kirurgisk fjernelse. I undersøgelsen blev benyttet cyclophosphamide PO i en dosis på 10 mg/ m2 dagligt (hvilket er 1/5 af normalt anvendt dosis ) og piroxicam PO i en dosis på 0,3 mg/kg dagligt. Piroxicam-dosis er normal fuld-dosis behandling. Resultaterne viste, at de behandlede

hunde havde en sygdoms-fri periode ( disease-free interval, DFI) på gennemsnitlig 410 dage, mens kontrolgruppen havde et gennemsnitligt DFI på 211 dage (5). De metronomiske doser af cyclophosphamide i kombination med standard doser piroxicam blev generelt tolereret godt af hundene (5). På ESVONC kongressen i marts d.å. fortalte Deborah Knapp desuden om et igangværende studie med chlorambucil (4mg/m2 SID PO) hvor de har behandlet 34 cases med forskellige tumorer (som ellers er opgivet behandlingsmæssigt) og her er 44% gået i SD mens tre hunde har CR. De doser, der pt benyttes til metronomisk chemoterapi benyttes i store træk på et rent empirisk grundlag indtil større studier kan fastlægge den optimale metronomiske dosering. Generelt ligger det fast, at dosis skal ligge i et så lavt niveau, at toxiske bivirkninger minimeres. F.eks. skal myelosuppression undgås, da det har vist sig at udløse udskillelsen af endotheliale progenitor-celler fra knoglemarven til blodbanen (5). Hvordan metronomisk dosering af chemoterapi optimalt anvendes, til hvilke tumor-typer det bør anvendes og om det f.eks. bør indarbejdes i traditionelle chemoterapi-protokoller, arbejdes der pt på at finde svar på (3,4,5,7). Undersøgelser udført til dato tyder på, at dette behandlings-princip ikke har så stor succes-rate overfor lymfomer, som det har overfor carcinomer og sarcomer (10). Nyligt offentliggjorte resultater af behandling af et tilfælde af hæmangiosarcom hos hund ( Voorjaarsdagen 2010) tyder på lovende virkning af behandlings-princippet overfor denne tumorform. Indtil da betragtes metronomisk chemoterapi som værende på de indledende stadier og anses ikke som den behandlingsmæssige standard (7). Generelt for medicinsk behandling af kræftsygdomme - som det i øvrigt også gælder for medicinsk behandling af andre sygdomme som f.eks. hjerte- og nyresygdomme – gælder, at det meget sjældent sker, at patienten kureres for sin sygdom. Behandlingen er palliativ og virker livstidsforlængende. Derfor gælder det også her, at par vigtige pointer ved metronom kemoterapi er, at man sjældent kurerer patienten. En tumor skal jo have en vis størrelse før der udvikles angiogenese og man er typisk glad hvis man får stabil sygdom. MEN for nogle tumorer er det jo allerede en successhistorie, hvis man har fået stabil sygdom og kan ved-

ligeholde dette i måneder, da man ved f.eks. hæmangiosarkom med rumperet milt og spredning har en median survival på ca. 80 dage....

Afslutning Chemoterapi hos hunde og katte har traditionelt været benyttet ved lavere doseringer veterinært end tilfældet er hos mennesker. I og med at behandlingsfokus rettes fra behandling af tumor til behandling af tumor-angiogenese og tumor-immunologi, opstår nogle nye – og overraskende - muligheder for behandling af tumor med gammel-kendte, traditionelle chemoterapeutiske stoffer, der indebærer anvendelse af endnu lavere doser. Endnu er der en del arbejde foran os for at finde ud af, hvordan metronomisk chemoterapi bør anvendes, hvilke typer af tumorer, der kan behandles og hvordan denne behandlingsform bedst kombineres med allerede eksisterende behandlingsformer og protokoller. Når disse spørgsmål er besvaret, får vi svaret på – er mindre mere?

Referencer 1. Bogen om kræft. Erhvervsskolernes Forlag 2001. 2. Withrow, Vail: Small Animal Clinical Oncology. Saunders 2007. 3. Mutsaers AJ: Chemotherapy: New Uses for Old Drugs. Vet Clin North Am Small oract. 2007 Nov;37(6): 1079-90:iv 4. Kerbel RS, Kamen BA: The Anti-angiogenic Basis of Metronomic Chemotherapy. Nat Rev Cancer. 2004 Jun;4(6): 423-36. 5. Elmslie RE, Glawe P, Dow SW: Metronimic Therapy with Cyclophosphamide and Piroxicam Effectively Delays Tumor Recurrence in Dogs with Incompletely Resected Soft Tissue Sarcomas. J Vet Intern Med 2008;22:1373-1379 6. O`Neill K, Guth A, Biller B, Elmslie R, Dow S: Changes in Regulatory T Cells in Dogs with Cancer and Associations with Tumor Type. J Vet Intern Med 2009;23:875-881. 7. Mutsaers AJ: Metronimic Chemotherapy. Top Companion Anim Med. 2009 Aug;24(3):137-43. 8. Barbara Kitchell: Personlig meddelelse. 9. Emmenegger U, Francia G, Shaked Y, Kerbel RS: Metronomic Chemotherapy: Pronciples and Lessons Learned from Applications in the Treatment of Metastatic Prostate Cancer. Recent Results Cancer Res 2010;180:165-83. 10. Mutsaers AJ og Woods P: Proceedings ACVIM 2009.

TIL BEHANDLING AF HALTE HESTE

CONTURA INTERNATIONAL A/S Sydmarken 23 . DK-2860 Soeborg Phone: +45 3958 5960 . Fax: +45 3958 5961 [email protected] . www.arthramidvet.com

ww w.d yrla ege ma gas

M A G A S IN E T

fi n D

7. årga ng

kanyl

i M iD t

ine t.dk

nr. 2 mart s 2010

en

issn nr. 1603 -800 2

en

Læ s D yr læ geE MD Yag RLÆGER as in et di re kt e på ne tt et

FOR PRAKTISE REND

læs inde i blad et

Nu har du mulighed for at læse hele magasinet i en e-Pages udgave på magasinets hjemmeside Dyrlæger dømt for ulovlige prisaftaler af Jour nali st

(DJ) Char lott e

rafn

Som aNNoNcør kaN du linke direkte fra din annonce i magasinet Guide til korrekt tandekstraktion til egen hjemmeside via e-Pages udgaven. af speC ialDy rlæg

e, Dipl. eVDC

Jens ruhn au

ring på 3990 8000 for yderligere Længere overlev elsestid information.

af Dyrl æge Mett e rønn -lan DBo, og leg Vet, VMD, Dipl. eCViM -Ca (Car Diol ogy) prof esso r Jens , hägg strö M

Hudlidelser hos

marsvin og kaniner

af Dyrl æge Marg aret ha Bek

af journalist (DJ) Charlotte Rafn

1. marts i år er der strammet op på reglerne for uddannelse af dyrehandlere. Baggrunden er en række eksempler på, at kæledyr har lidt overlast på grund af dyrehandlernes manglende evne til at formidle vejledning om korrekt pasning videre til kunderne

Nu bliver dyrehandlerne uddannet Krybdyr der dør, fordi de er passet forkert, for små bure til hamstere og marsvin og kaniner, der bliver fejlfodret, så deres tænder ikke bliver slidt. Det er bare nogle af de tilfælde, som dyrlæger fortæller om, når det gælder konsekvenserne af mangelfuld uddannelse af landets dyrehandlere. På den baggrund har mange efterspurgt bedre uddannelse af dyrehandlerne og deres ansatte, og nu er nye regler trådt i kraft. Siden 1. marts 2010 har alle med ansvaret for nyetablerede dyrehandler skulle have den to-årige uddannelse som dyrepasserassistent eller tilsvarende. For eksisterende dyrehandler træder uddannelseskravet i kraft 1. januar 2015. Ansatte i både ny og eksisterende dyrehandler skal være uddannet seneste den 1. januar 2012. De nye regler glæder dyrlæge Beth Fledelius, der i sin klinik i Lyngby behandler krybdyr og andre eksotiske dyr. – Dyrehandlerne er ofte de første og i mange tilfælde de eneste, der rådgiver de mennesker, der anskaffer sig dyr. Derfor bliver det utroligt vigtigt, at denne rådgivning er korrekt og tilstrækkelig til at sikre dyrene en god pleje og pasning, siger Beth Fledelius.  

Krav om minimumskendskab Det Dyreetiske Råd har været med til at lægge pres på Justitsministeriet for at få uddannelseskravet gennemført.

– Vi skal sikre, at personer, der beskæftiger sig fuldtids og professionelt med dyr, har et minimumsniveau af kendskab til de dyr, de arbejder med. Dyrlæger og andre med kendskab til branchen kan berette om masser af eksempler på, at dyrehandlerne har givet dårlig eller mangelfuld information til kunderne, og det er urimeligt overfor både dyrene og deres ejere. Det bør være en selvfølge, at dyrehandlerne ved, hvad de har med at gøre, siger Peter Sandøe, der er formand for rådet.

Efterlyser efteruddannelse Også Bengt Holst, zoolog og medlem af Justitsministeriets Råd for hold af særlige dyr hilser de nye regler velkommen. Han havde dog gerne set, at der var blevet stillet endnu strengere krav til dyrehandlernes uddannelsesniveau. – Jeg synes, at der mangler krav om, at dyrehandlere og ansatte i dyrehandler løbende efteruddanner sig. I reglerne står, at de skal have den nødvendige faglige viden om dyrene, deres pasning og adfærd, men hvad betyder det på lidt længere sigt? Ingen kontrollerer, om de også efter nogle år har den nødvendige faglige viden. Tingene ændrer sig hele tiden, og hvis dyrehandlerne rådgiver ud fra forældet viden, er vi ikke nået særlig langt, siger Bengt Holst. Helt konkret mener han, at der burde være krav om løbende ajourføring af dyrlæge magasinet 4

27

– Det er vigtigt, at dyrehandlernes vejledning er korrekt, da de ofte er de eneste, der rådgiver kommende dyreejere, siger dyrlæge Beth Fledelius, der behandler krybdyr og andre eksotiske dyr i sin klinik i Lyngby. Foto: Krybdyrdoktor.

Fejlfodring var årsagen til, at krybdyret her måtte aflives. Foto: Krybdyrdoktor.

Ny krav til uddannelse af dyrehandlere og deres ansatte skal sikre bedre rådgivning af dyreejerne. Dyret her måtte aflives på grund af forkert fodring. Foto: Krybdyrdoktor.

denne viden f. eks gennem efteruddannelse. – Og her kommer brancheforeningen på banen. Der bør stilles krav om, at der etableres efteruddannelse for dyrehandler i stil med, hvad man har inden for mange andre fag, siger Bengt Holst. Han frygter også, at de nye regler vil blive udvandet, når det gælder uddannelse af dyrehandlere, der har været aktive i mange år. De har mulighed for at få godskrevet en del af uddannelsen. I vejledningen om uddannelseskrav til dyrehandlere står: ”En ansøger, der gennem fem år har haft det daglige ansvar for en dyrehandel med et bredt udvalg af dyr, kan opnå en væsentlig afkortning af uddannelsen. Der er dog tale om en konkret vurdering af hver enkelt ansøger.” For ansatte med flere års erfaring gælder, at de i mange tilfælde vil kunne erstatte den to-årige uddannelse med et syv-ugers AMU-kursus. – Selv om man har været 20 år i branchen, er det ikke ensbetydende med, at man er klædt på til at vejlede andre i, hvordan man holder de forskellige dyr. Jeg tror, at det bliver vanskeligt, at få dyrehandlere, der har været i branchen i mange år til tage hele uddannelsen, siger Bengt Holst.

Stor pædagogisk opgave Ud over at give dyrehandlerne konkret viden om kæledyrene, så er formålet med uddannelseskravet også at klæde dem og deres ansatte bedre på til at rådgive kunderne i forbindelse med køb af et kæledyr. – Der ligger en stor pædagogisk opgave hos dem, der sælger dyrene. De har ansvaret for at informere på en måde, der sikrer, at dyrene får det godt hos deres nye ejere. Dyrehandleren skal selv være i besiddelse af stor viden om dyrene, men vedkommende skal bestemt også kunne formidle det videre. Mange af de kedelige eksempler, der berettes om fra praktiserende dyrlæger, skyldes desværre mangelfuld vejledning, siger Peter Sandøe. Der bliver i øjeblikket arbejdet på at lave obligatoriske vejledninger, som dyrehandlerne skal udlevere i forbindelse med en handel. Peter Sandøe mener også, at dyrehandlerne fungerer som rollemodeller for kommende dyreejere. – Standarden for dyrenes trivsel og velfærd hos dyrehandleren kommer også til at gælde hjemme hos ejeren. Derfor er det vigtigt, at dyrene hos dyrehandleren får de rigtige rammer og bli-

ver passet på den rigtige måde. Det er ikke ok, at kaninen hos dyrehandleren sidder alene i et lille bur, eller at marsvinet ikke har et skjul at gemme sig under, siger Peter Sandøe. Han mener også, at dyrehandlerne på det område skal være forberedt på, at tingene ændrer sig hele tiden. – For nogle år siden, var det almindeligt accepteret at holde en enkelt fugl i bur eller at have guldfisk i en bowle. Vores forståelse for dyrenes behov for at udfolde deres naturlige adfærd er blevet større, så det accepterer de fleste af os ikke længere. Heldigvis, siger Peter Sandøe.

Fiskeolje 87,5x128,5:Layout 1

20-10-09

20:22

Dr. Baddakys Fiskeolie

Side 1

Indretning af dyrehospital / klinik

Omega-3 af højeste kvalitet Et anbefalet kosttilskud til hund, kat og hest

Nu også i Danmark Sugeskærm Punktsugearm

FLEXODUCT JRV er leverandør og producent af ventilationsmateriel. Punktudsugningsarme i mange udførelser. Kildefilter til at montere på sugehoved, som beskytter personalet, patienten og miljøet. Indblæsningsanlæg med varmegenindvinding. Sugeskærme med person- og produktsikkerhed. Installation af ventilation, samt rådgivning og service.

www.swevet.dk

JRV A/S Nimbusvej 10-DK -2670 Greve Tel.43 950 950 - Fax.43 950 951 www.jrv.dk - e-mail. [email protected]

Det enkle liv – fransk landidyl i smukke omgivelser Se www.cotedor.dk

Hvor tit børster din hund tænder? Effektiv mod tandsten, plakk og dårlig ånde

Drys lidt PlaqueOff® Animal i hundemaden hver dag, og du får en hund med bedre mundhygiejne. PlaqueOff® Animal er et rent naturprodukt, der fungerer både til hunde og katte.

Forhandlere: Dyrehandler og dyrlæger. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S

www.biodistra.com Tlf. 72 14 14 14. Læs mere på:

www.tandsten.org

Dårlig mave er ikke sjov

– for mavens skyld

Normaliserer afføringen Balancerer tarmfloraen Beskytter og støtter

Stomax modvirker fordøjelsesproblemer hos hunde og katte. Stomax beskytter og stimulerer tarmen, normaliserer afføringen og gavner tarmfloraen.

Forhandlere: Dyrehandler og dyrlæger. Markedsføres af JØRGEN KRUUSE A/S

www.biodistra.com Tlf. 72 14 14 14. Læs mere på:

www.stomax.dk

Produktinformation

af Kristian Rønnow og Daniel Poulsen, Novasoft AS i samarbejde med Dyrlæge Lars Christoffersen, Faxe Dyrehospital.

Billedarkiv- og Distributionsløsning integreret med VetVision I februar 2010 tog Faxe Dyrehospital som de første i Danmark en fuld integreret Billedarkiv- og Distributionsløsning fra Novasoft i brug. Løsningen er baseret på et DICOM PACS-arkiv, der også kan håndtere ikke-DICOM billeder. I forbindelse med installationen, blev to Agfa CR/NX systemer koblet op, således at arbejdslister (med relevante oplysninger om patienterne og undersøgelserne) overføres automatisk fra journalsystemet VetVision til NXarbejdspladserne. Herved slipper brugerne for yderligere indtastninger i.f.m. røntgenundersøgelsen og samtidig skabes et unikt link mellem oplysningerne i VetVision og PACS. Når undersøgelsen er udført og kvalitetssikret på NX-arbejdspladsen overføres denne til PACS, hvorefter brugeren direkte fra VetVision kan kalde og se de aktuelle billeder. Siden installationen er der yderligere koblet to ultralydsapparater op til PACS.

Der er endvidere manuelt overført skopog tandbilleder, da disse apparater ikke kan modtage en arbejdsliste. PACSleverandøren arbejder på at gøre dette arbejde lettere, således at alle billeder samles i PACS - uanset format - og da integrationen til VetVision er lavet gennem tæt samarbejde med Novasoft, er det nemmere end nogensinde før at se billeder direkte fra journalen. Faxe Dyrehospital valgte at overføre eksisterende undersøgelser ét år tilbage, og er der behov for ældre undersøgelser overføres disse ad-hoc til PACS. Ligeledes overføres undersøgelser fra kollegaer til PACS når disse skal bruges Dyrlæge og medejer af Faxe Dyrehospital Lars Christoffersen udtaler, at efter implementeringen af den integrerede løsning er arbejdsflowet m.h.t. billeder blevet væsentlig bedre. Først og fremmest betyder overførslen af arbejdslister fra VetVision til f.eks. NX-arbejdspladsen, at muligheden for fejlindtastninger er elimineret, hvilket medfører, at det efterfølgende er lettere at finde patienten – enten via linket i VetVision, eller ved direkte søgning i PACS. Herudover betyder adgangen til billeder via browseren fra alle arbejdspladser at det ikke længere er nødvendigt at tage patienten/klienten med ind i kontorområdet for at vise billederne på NX-arbejdspladsen. Udover at det giver de ansatte mere ro i kontorområdet og mindre belastning af NX-arbejdspladsen, er Lars Christoffersen sikker på, at de færre skift af rum giver mindre stress for både patienten og klienten, samtidig med, at den lettere adgang til billeder giver en mere professionel fremtoning overfor klienten, da det f.eks. er lettere at ”synliggøre” en operation – enten ved dyrlæge magasinet 4

31

at forklaringen direkte kan understøttes af billederne på skærmen i behandlingsrummet, eller ved at give klienten en udskrift af billedet med hjem. Iflg. Lars Christoffersen har de ansatte haft stor glæde af implementeringen af den integrerede løsning. F.eks. kan journalskrivningen understøttes af billeder uden at skifte arbejdsplads og det er muligt at få en vurdering fra en kollega, der enten er på en anden lokation/ andet kontor, eller som sidder hjemme. Det sidstnævnte er en stor fordel i vagten, idet det altid er muligt at diskutere et billede, blot kollegaen har adgang til internettet – og selv med en bærbar og et mobilt bredbånd er svartiderne bedre end forventet. Ved at importere billeder fra andre klinikker til PACS, kan disse ses i den billedviewer, som de ansatte kender. Herved undgås at brugeren skal forholde sig til de forskellige viewere, som normalt sendes sammen med billederne på de modtagne CD’er. Dette, sammenholdt med adgangen til billeder fra alle arbejdspladser, gør det lettere at give feedback til henvisende dyrlæger eller til andre, som kontakter Faxe Dyrehospital for at få et svar, som kræver adgang til billeder. I starten var der selvfølgelig nogle ansatte, som foretrak at bruge den kendte funktionalitet på NXarbejdspladsen til at se billeder, men efter at have set fordelen ved at kunne arbejde direkte med billeder fra VetVision, bruger alle nu den integrerede løsning. Efter kort indkøringstid arbejder alle nu 100% fortroligt med systemet – dette bl.a. takket være de entusiastiske systemansvarlige på Faxe Dyrehospital, men også den intuitive tilgang til systemet. På Faxe Dyrehospital har de mange gode ting at sige omkring deres nye setup, men mest af alt er de glade for den professionelle tilgang firmaet bag PACS løsningen, W4M, har haft til installationen og ikke mindst integrationen til VetVision. Grundet W4M’s mangeårige erfaring fra det humane område, har de også kunnet bidrage med optimering af de daglige arbejdsgange og rutiner. Lars nævner, som eksempel for den gode kommunikation mellem W4M og hospitalet, at der nu findes mulighed for nemt at sende en mail fra systemet med link direkte til en patients billeder, så en samarbejdspartner eller kunden selv kan få lov at se billederne – evt. i en tidsbegrænset periode.

Konkluderende nævner Lars Christoffersen, at han er sikker på, at Billedarkiv- og Distributionsløsningen udover at spare tid, har været med til at højne kvaliteten og professionalismen overfor både patienten og klienten. Som følge

af, at der er adgang til billeder fra alle arbejdspladser, sker hjemsendelse af patienterne i dag uden skift af lokale og mere roligt end tidligere – en situation som ellers godt kan være lidt stresset i en travl hverdag.

Naturlig velvære og trivsel til din hvalp

D.A.P. er en syntetisk kopi af det feromon (Dog Appeasing Pheromone) som tæven udskiller fra kirtler

omkring dievorterne i op til 4 mdr. efter en fødsel. D.A.P. feromonet hjælper hvalpene til at knytte sig til tæven og til at føle sig trygge når de vover sig ud på egen hånd. Undersøgelser omkring D.A.P. feromonet viser, at også voksne hunde føler sig mere trygge og rolige i nye situationer, når de er under påvirkning af D.A.P. Produktet kan derfor anvendes til forskellige situationer, hvor hunde kan være utrygge og angste. Undersøgelser viser, at hvalpe der bærer D.A.P. halsbånd i den første tid hos den nye ejer, får en bedre socialiseringsperiode, end hvalpe der ikke bærer D.A.P. halsbånd.

Anvendelsesområder: • Ved hvalpesocialisering • Ved hvalpetræning • Ved flytning til nyt hjem • Mod angst for lyde • Mod nytårsangst • Ved alene hjemme problemer • På ferierejser • Mod køresyge D.A.P. fås som både elektrisk diffusor, spray og halsbånd. D.A.P. kan fås hos din dyrlæge som også gerne giver gode råd og vejledning om produktet.

h an s t e d 23269763

Ceva Animal Health A/S Tlf. 70 20 02 83 · www.ceva.dk

D.A.P. b180 h128,5 maj 10.indd 1

17/05/10 13.48

af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Syv østjyske dyrlæger blev i februar dømt til hver at betale 75.000 kr. i bøde for at have indgået ulovlige prisaftaler i forbindelse med deres vagtsamarbejde. Nu har Vestre Landsret frikendt dyrlægerne. Dyrlægerne blev i Århus Byret dømt for at have overtrådt konkurrenceloven. Retten fandt det bl.a. bevist, at der var indgået en aftale om et fælles point-

Dyrlæger frikendt for ulovlige prisaftaler system, som betød, at prisen var den sammen, uanset hvilken af de syv dyreklinikker, der løste den ønskede opgave. Dermed var konkurrencen mellem dyrlægerne sat ud af kraft, mente Byretten. Landsretten mener slet ikke, at dyrlægerne har været i konkurrence med hinanden efter normal åbningstid, hvor vagtsamarbejdet trådte i kraft. Kun en af dyrlægerne har haft vagt, og de andre har henvist til den vagthavende dyrlæge. – Vi er meget tilfredse med dommen. Den understreger, at et samarbejde om

PRODUKTINFORMATION for Trocoxil® mavacoxib - tyggetabletter til hund. Beskrivelse: Mavacoxib er et NSAID af coxib-typen. Mavacoxib udviser en forlænget plasmahalveringstid på gennemsnitligt 39 dage. (I sjældne tilfælde (<5%) kan ses en halveringstid på mere end 80 dage). Dette svarer til en virkningsvarighed på 1-2 måneder efter administration af anden dosis (og efterfølgende doser). Indikationer: Til behandling af smerter og inflammation i forbindelse med degenerative ledsygdomme hos hunde, hvor fortsat behandling ud over en måned er indiceret. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 12 måneder og/eller hunde, som vejer mindre end 5 kg. Må ikke anvendes til hunde med sygdomme i mave-tarmkanalen herunder sår og blødning. Må ikke anvendes, hvis der er påvist en hæmorrhagisk lidelse. Må ikke anvendes ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Må ikke anvendes ved hjerteinsufficiens. Må ikke anvendes til drægtige, avlende eller diegivende dyr. Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne. Må ikke anvendes, hvis der er kendt overfølsomhed over for sulfonamider. Må ikke anvendes samtidigt med glukokortikoider eller andre NSAID. Særlige advarsler: Giv ikke andre NSAID inden for en måned efter den sidste administration af Trocoxil®. Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen: Særlige forsigtighedsregler for dyret: Forsigtighed bør udvises med henblik på at undgå behandling af dyr, der eventuelt ikke tåler længerevarende NSAID-eksponering. En maksimal behandlingstid på 6,5 måneder med kontinuerlig administration anbefales, så plasmakoncentrationen af mavacoxib kan kontrolleres. Dyr bør underkastes en nøje klinisk undersøgelse før behandling med Trocoxil® indledes. Dyr med tegn på nedsat nyre- eller leverfunktion eller med tegn på enteropati, der medfører tab af protein eller blod, er ikke egnet til behandling med Trocoxil®. Det anbefales at gentage den kliniske undersøgelse en måned efter initiering af behandlingen med Trocoxil® samt før administration af tredie dosis. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Sørg for passende hyrdrering og hæmodynamisk status, hvis dyr i behandling med Trocoxil® skal i narkose og/eller opereres eller udvikler en tilstand, der kan resultere i dehydrering eller kompromiteret hæmodynamisk status. Hovedformålet med intervention er at opretholde renal perfusion. Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet: I tilfælde af indtagelse skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten vises til lægen. Indtagelse af Trocoxil® kan være skadeligt for børn, og forlængede farmakologiske virkninger, der kan medføre f.eks. gastrointestinale forstyrrelser kan ses. For at undgå utilsigtet indtagelse, skal tabletten gives til hunden umiddelbart efter den er taget ud af blisterpakningen. Bivirkninger: Bivirkninger forbundet med NSAID såsom appetitløshed, diarré, opkastning, apati og nedsættelse af renale biokemiske parametre og nedsat nyrefunktion er lejlighedsvis blevet rapporteret. I sjældne tilfælde kan de være dødelige. Hvis der forekommer en bivirkning som reaktion på administration af Trocoxil®, bør der ikke gives flere tabletter, og almen understøttende behandling, som er gældende for en klinisk overdosis med NSAID, bør gives. Særlig opmærksomhed bør henledes på at opretholde hæmodynamisk status. Dyrlægen bør være opmærksom på, at kliniske tegn på bivirkninger fortsat vil kunne være til stede efter seponering af understøttende behandling (som f.eks. gastroprotektiva). Drægtighed og diegivning: Må ikke anvendes til drægtige, avlende eller diegivende dyr. Interaktioner: Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier. Der bør tages højde for risiko for interaktioner i hele virkningsperioden dvs. 1-2 måneder efter administration af Trocoxil®. Hunde bør overvåges omhyggeligt, hvis Trocoxil® administreres samtidigt med antikoagulantia. NSAID er stærkt bundet til plasmaproteiner og kan konkurrere med andre substanser, der har en høj bindingsgrad således, at samtidig administration kan resultere i toksiske virkninger. Præmedicinering med andre anti-inflammatoriske substanser kan medføre yderligere eller kraftigere bivirkninger. For at undgå sådanne virkninger, hvis Trocoxil® skal erstatte anden NSAID behandling, skal der sikres en tilstrækkelig behandlingsfri periode på mindst 24 timer inden administration af den første dosis Trocoxil®. Der skal dog ved fastsættelse af den behandlingsfri periodes varighed tages højde for det tidligere anvendte lægemiddels farmakologi. Såfremt et andet NSAID skal

at afvikle dyrlægernes vagtforpligtelse ikke er i strid med konkurrencereglerne, siger Anders Høgh, formand for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening. Dyreklinikkerne er Abild Dyreklinik, Højbjerg Dyreklinik, Nordre Dyrehospital, Skejby Dyreklinik, Åbyhøj Dyreklinik, Århus Dyrehospital og Tilst Dyrehospital.

administreres efter behandling med Trocoxil®, skal det sikres, at der er en behandlingsfri periode på mindst EN MÅNED, for at undgå bivirkninger. Dosering: DETTE ER IKKE ET NSAID TIL DAGLIG ADMINISTRATION. Dosis er 2 mg mavacoxib pr. kg legemsvægt. Behandlingen gives umiddelbart inden eller sammen med hundens hovedmåltid. 2. behandling gives efter 14 dage, og herefter er dosisinterval EN MÅNED. En behandlingsserie bør ikke overskride 7 på hinanden følgende doser (6½ måned). Tabletter - antal og styrke

Vægt (kg)

6 mg

20 mg

30 mg

75 mg

95 mg

5-6 7-10 11-15 16-20 21-23 24-30 31-37 38-47 48-52 53-62 63-75 Pakninger og priser (maj 2010) - blisterpakning med 2 tyggetabletter Erhvervspris ekskl. moms

kr. 68,60

kr. 98,56

kr. 128,52

kr. 248,28

kr. 284,24

Forbrugerpris inkl. moms

kr. 85,75

kr. 123,20

kr. 160,65

kr. 310,35

kr. 355,30

Overdosering: I overdoseringsundersøgelser af sikkerheden blev gentagne doser på 5 mg/kg og 10 mg/kg ikke associeret med kliniske bivirkninger, unormal klinisk kemi eller signifikante histologiske abnormiteter. Ved doser på 15 mg/kg blev der påvist opkastning og blød/slimet fæces samt en øgning i de klinisk-kemiske parametre, der afspejler nyrefunktionen. Ved 25 mg/kg blev der påvist gastrointestinal ulceration. Der findes ingen specifik antidot til mavacoxib-overdosering, men generel understøttende behandling, som gældende for overdosering af NSAID, bør gives. Udleveringsgruppe: B. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der bl.a. kan findes på www.orionvet.dk. Markedsføringstilladelsen indehaves af Pfizer.

Møllevej 9A • 2990 Nivå • Tlf. 49 12 67 65 • Fax 49 12 66 12 [email protected] • www.orionvet.dk

Denne side er reserveret Orion Pharma se venligst www.orionvet.dk

FRA HØJ HAT TIL GUMMISTØVLER Sjove, spændende og finurlige historier fra Frederiksbergs grønne oase

I generationer har Københavns og Frederiksbergs borgere nydt at gå tur og opholde sig i den smukke, romantiske have, der omgiver det, der i gamle dage hed Landbohøjskolen, men hvis rette betegnelse nu er det Biovidenskabelige Fakultet LIFE. Stedet har en særlig stemning og rummer mange historier. Kim Greiner, seniorgartner og omviser, har samlet 47 anekdoter og fortællinger om bygningernes spændende historie, de specielle planter og eksotiske træer i parken, begivenheder gennem tiderne og stedets mange kunstværker. Alt sammen fortalt

i en causerende stil med et humoristisk glimt og med udgangspunkt i forfatterens personlige oplevelser. Hvordan gik det f.eks. til, at koen Maren fik et træben? Og kan man blive statsminister, hvis man blunder under en hængepil? Og hvad er historien bag Dyrlægens natmad? Disse og mange andre spørgsmål får man svar på i denne underholdende lille bog om Frederiksbergs perle. Bogen udkom samtidig i en engelsk udgave med titlen: FROM TOP HATS TO WELLINGTONS.

FRA HØJ HAT TIL GUMMISTØVLER Fortællinger fra Landbohøjskolen og Det Biovidenskabelige Fakultet Af Kim Greiner 167 sider • Illustreret • 200 kr. (vejl.)

For yderligere information kontakt venligst pressemedarbejder Lars Bech-Jessen, [email protected] - 3037 0505

af journalist Lone Lauritzen /Skrivebureauet

Tigeren i Odense Zoo fik sin hjørnetand trukket ud Det var lidt af et tilfælde, at det blev opdaget at tigeren havde en fraktureret hjørnetand. Behandlingen var enten en rodbehandling eller en ekstraktion Da det er et stort indgreb og da der grundet bedøvelsen var under en time til at udføre operationen, valgte Odense Zoo at kontakte Jens Ruhnau. Jens Ruhnau er den eneste dyrlæge i norden, der har taget den europæiske specialistuddannelse, og er derfor den største kapacitet indenfor tand og kæbekirurg på dyr. Da det ikke har været muligt at se nærmere på skaden inden tigeren blev bedøvet, havde man planlagt en rodbehandling, for hvis det var muligt ville man redde tanden. Desværre viste det sig, at tanden også havde en længdegående fissur, så det var nødvendigt at ekstrahere den.

derfor valgte man at udføre behandlingen i buret så der ikke skulle bruges tid på at flytte, det 300kg store dyr. Under behandlingen deltog desuden en veterinærsygeplejerske og en almindelig tandlæge. For at arbejde så effektiv som muligt, var der i forvejen lavet lister over hvem der gjorde hvad og hvornår de tog over for hinanden. Og selv om det ikke blev til en rodbehandling, var der stor brug for de mange hjælpere, det kræver nemlig præcision og kræfter når en tand med en rod på 10 cm skal fjernes. Der blev boret, renset og hevet, og behandlingen blev sluttet med 21 sting. Det hele forløb planmæssigt og til den aftalte tid

45 min til operationen

Det var pressefotograf John Fredy der var på opgave for at tage et reklamefoto af den store han tiger Med den tålmodighed der kræves, når vilde dyr skal fotograferes, fik fotografen det perfekte foto af tigeren med vidt gab. Men fotoet viste også at den store hjørnetand i overkæben var knækket, og dyrlægen fra Odense Zoo Steffen Knold så, at skaden var alvorlig. Jens Ruhnau var heller ikke i tvivl, tanden var behandlingskrævende, da det tydeligt fremgik af billedet at der var en blottet pulpa. Som nævnt ville man helst lave en rodbehandling, fordi ekstraktion er en mere vanskelig og tidskrævende operation. først da tigeren var i bedøvelse, blev det klart, at det ikke kunne klares med en rodbehandling. Tanden var knækket på langs under tandkødet, så den eneste mulighed var at trække tanden ud.

Eftersom det var usikkert hvor længe narkosen kunne opretholdes, skulle hele forløbet overstås indenfor en time,

Fotograf opdagede den knækkede tand

Første tandbehandling på en tiger Selv om Jens Ruhnau ser mange fordyrlæge magasinet 4

37

skellige dyr på sin klinik, er det første gang, en tiger er på operationsbordet, og det er ikke bare en forstørret kat, hjørnetænderne på en tiger er omkring 7-10 cm i kronen og roden er af samme længde, så der skal arbejdes præcist og hele tiden. Derfor var der en del forarbejde i forbindelse med operationen. Rodbehandlingen blev øvet på et tigerkranie fra en zoologisk samling og der var lavet en arbejdsbeskrivelse ned til mindste detalje; hvem gør hvad hvornår. Zoo´s dyrlæge havde vurderet at Tigeren helst kun skal ligge 45 minutter i narkose. Når Jens Ruhnau udfører rodbehandling og tandudtrækning af hjørnetænder på store hunde er arbejdstiden mellem en og to timer, så der skulle arbejdes hurtigt. Derfor havde Jens Ruhnau allieret sig med klinikkens veterinærsygeplejerske Gitte Lebeck og ”Mennesketandlægen” Tom Olsen. Zoo´s egen dyrlæge var selvfølgelig også med og overvågede narkosen, i alt var det et hold på cirka ti mand, der sørgede

for at Igor fik ordnet sine tænder. Og han vågnede da også lettere omtåget efter det store indgreb

Igor skal nok klare sig uden sin dræbertand Selv om det måske lyder som det nemmeste at trække tanden ud, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. For at fjerne tanden, som har en rod der er 10

cm lang og er 5 cm tyk, måtte et større stykke af kæbenknoglen bores væk og det efterlod et stort hul, som måtte syes med 21 sting. Der bliver desuden behandlet med antibiotika for at hindre infektion. Havde en rodbehandling været mulig, havde man kunne bevare kæbeknoglen intakt og derfor var rodbehandlingen at foretrække, selvom operationstiden var knap.

Viacutan®

Plus

– der gør videnskaben synlig

Viacutan® Plus – med dokumenteret effekt

0,6

Viacutan® Plus er det eneste produkt med flerumættede fedtsyrer på markedet med en dokumenteret effekt. I Sævik-forsøget – et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret klinisk multicenterforsøg – blev der påvist en væsentlig steroidbesparende effekt hos atopiske hunde, som fik Viacutan® Plus 1.

0,4 0,3 0,2 0,1

Days

Genoptrykt fra Sævik et al.; Veterinary Dermatology, 2004, 15, 137-145. Courtesy of Blackwell Publishing Ltd. Sævik B. K. et al.; A randomized, controlled study to evaluate the steroid sparing effect of essential fatty acid supplementation in the treatment of canine atopic dermatitis; Veterinary Dermatology, 2004, 15, 137-145

1

Stehle M. E. et al.; The influence of essential fatty acids on the T-cell response in dogs with atopic dermatitis; In press.

2

Turek et al.; Oxidized lipid depresses canine growth, immune function, and bone formation; The Journal of Nutritional Biochemistry, 14 (2003), 24-31

3

Eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) fra fiskeolie har antiinflammatoriske egenskaber

LA

Linolsyre (LA) fra hjulkroneolie er vigtig for lipidbarrierefunktionen i hundens overhud

GLA

Naturlige antioxidanter

11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86

Den gennemsnitlige dosis prednisolon i mg pr. kg legemsvægt modtaget i den aktive gruppe (n = 28) ( ) og placebogruppen (n = 29) ( ) i forsøgsperioden (dag 1 til 84).

udvundet fra grøn te og gurkemeje bevarer og nærer

EPA/DHA

6

1

”Kombinationen af naturlige olier og antioxidanter ”

Mean prednisolone dosage (mg kg-1 bw

0,5

Det blev også i forsøget påvist, at indtagelsen af høje mængder LA gennem standardtørkosten ikke kompenserer for den gavnlige effekt af et tilskud med EPA/DHA og GLA. Det er dokumenteret, at kombinationen af flerumættede fedtsyrer i Viacutan® Plus har en synergistisk effekt på cellulært niveau2.

huden hos kæledyr med atopisk dermatitis.

...et nærende kosttilskud til dermatologiske patienter

Grøn te og gurkemeje samt vitamin E udgør en naturlig cocktail med antioxidanter, som neutraliserer frie radikaler

Gammalinolensyre (GLA) fra hjulkroneolie har antiinflammatoriske og immunoregulatoriske egenskaber

Viacutan

Skånsomme udvindingsmetoder sikrer, at oliernes naturlige og ønskede egenskaber bevares i det færdige produkt

Læs mere på www.bivet-ca.nu

Mueller R. S. et al.; Effect of omega-3 fatty acids on canine atopic dermatitis; Journal Of Small Animal Practice, juni 2004, 45, 293-297

4

Viacutan® Plus – kombinationen er nøglen Viacutan® Plus kombinerer olie fra hjulkroneplantens frø og fiske-olie med naturlige antioxidanter, der er udvundet fra grøn te og gurkemeje. Med denne optimale sammensætning af omega-3- og omega-6fedtsyrer bekæmpes atopisk dermatitis på forskellige måder. De naturlige antioxidanter angriber og neutraliserer de frie radikaler. Omega-3- og omega-6-fedtsyrernes rolle er også blevet videnskabeligt bevist i et forsøg, der viste, at de er i stand til at reducere de kliniske tegn på atopisk dermatitis1-4. Bestil Boehringer Ingelheims veterinær brochure om Viacutan: Til en velfungerende hudbarriere og en sund hud. Send mail til: [email protected]

8 -2008 190

16-07-2009 08:56:08

Al henvendelse til: Scanpublisher | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk

RSIKRIN FO

RSIKRIN FO

G

8 -2008 190

16072009 outline.indd 1

00 ÅR G1 100 ÅR

Magasinpost – UMM ID-nr. xxxxxx

PP