w w w.dyrlaegemagasinet.dk

www.dyrlaegemagasinet.dk Nr. 4 august 2011

M AGAS INET

F in d Kanylen i m id t e n

8. årgang ISSN Nr. 1603-8002

FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER

læs inde i bladet

Grisen som model for osteomyelitis Af dyrlæge PH.D.-studerende Louise Kruse Johansen

Seminar om smerter hos kat Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen

Drægtige søer skal slippes løs af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Idiopathic headshaking in horses af DYRLÆGE Helene Sahlertz

Bundsolid Professionel Personlig

Vælg en bank, som forstår dig Hvorfor ikke vælge en bundsolid bank, som forstår de økonomiske muligheder eller udfordringer, du kan møde som dyrlæge? Hos Lån & Spar Bank kan vi tale om andet end renter og vilkår. Vi står selvfølgelig klar med økonomisk rådgivning, når du har brug for det. Men vi vil ligeså gerne tale med dig om udviklingen af din praksis. Og så kan vi tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible løsninger. Det betyder, at du får et godt overblik over, hvad der kan lade sig gøre og dermed større økonomisk frihed. Både nu og på sigt.

Det begynder med et møde Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde – så finder vi sammen ud af, hvad der skal til for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat. Du kan også se mere på www.lsb.dk

Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn [email protected]

INDHOLD 4/11

Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordPerfect eller på e-mail: [email protected], og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: [email protected]

4

Mårhunden skal være udryddet i 2015 af journalist (DJ) Charlotte Rafn

6

Grisen som model for osteomyelitis Af dyrlæge PH.D.-studerende Louise Kruse Johansen

10

Seminar om smerter hos kat Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen, Falke Dyreklinik, Næstved

12

Drægtige søer skal slippes løs af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Annoncer: Adriana Radaic [email protected]

14

Antibiotika-forbruget er faldet af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,-

Idiopathic headshaking in horses: Could trigeminal neuralgia be the cause?

16 20

DYRLÆGE Helene Sahlertz

Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Forsikringsoversigt hund

23

Exercise-Induced Collapse hos Labrador Retrievere Af Gry Rauff Mikkelsen

Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: 39 90 80 00 Fax: 39 90 82 80 www. scanpublisher.dk ISSN Nr. 1603-8002 Administration: Katja Neergaard [email protected] Layout og tryk: Scanprint a|s

26

Fordøjelighed hos islandske og varmblodsheste Af Ph.D studerende Rasmus Bovbjerg Jensen

Faxe Dyrehospital åbner dørene for et nyt moderne hestehospital Af journalist Lone Lauritzen

Prissætning – vejen til en sund forretning af dyrlæge og virksomhedsrådgiver Christian Kolthoff, executive MBA og stifter af konsulenthuset praQtice.

Forandringens årti 2000-2010 for Gartnernes Forsikring Af Torsten Dalsgaard Pedersen, cand. merc., marketingchef, Gartnernes Forsikring

30 34 37

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2968 I perioden 1. januar – 30. juni 2010

dyrlæge magasinet 4

3

Mårhunden skal være udryddet i 2015 af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Judas-halsbånd, sms-fælder og vildtkameraer. Det er nogle af de våben, der bliver taget i brug i krigen mod mårhunden, der bliver betragtet som en trussel mod andre dyrearter i den danske natur

For nylig satte miljøminister Karen Ellemann en mårhund fri i naturen ved Skjern Enge. Mårhunden var steriliseret og udstyret med et gps-halsbånd. Formålet med udsætningen var, at den skulle opsøge en ny mage og dermed lede jægere på sporet af dens artsfæller. – Nu håber vi, at han hurtigt finder en ny vestjysk kæreste. Hvis Skjern Åområdet bliver invaderet af mårhunde, kan dyrelivet tage alvorligt skade. Mårhunden er en trussel mod mange arter i den danske natur, og hvis vi ikke sætter ind, bliver vi oversvømmet af dem, sagde miljøminister Karen Ellemann (V) den gang.

Intens jagt De steriliserede mårhunde med gpshalsbånd er populært blevet kaldt Judasdyr, og de er kun en af de metoder, der nu er taget i brug for at komme rovdyret til livs. En anden metode er sms-fælder. I modsætning til almindelige fælder, som ifølge lovgivningen skal tilses to gange dagligt, skal de kun tilses, når der faktisk er gået et dyr i fælden. Endelig er der opsat 150 vildtkameraer på steder, hvor der er mistanke om, at mårhunde holder til. Kameraerne er med til at af- eller bekræfte mistanken og dermed lette jægernes arbejde. Naturstyrelsen samarbejder med ornitologer og jægere i kampen mod mårhundene. Således er der givet tilladelse

Miljøminister Karen Ellemann (V) satte for nylig en mårhund fri i Skjern Å-området. Den var steriliseret og forsynet med gps-halsbånd og skal lede jægere på sporet af dens artsfæller. Planen er, at mårhunden ikke yngler i Danmark i 2015. Foto: Steen Evald

til, at jægere må skyde ved foderpladser og fra skydetårne. Desuden må mårhunden skydes hele året fra en time før solopgang til en time efter solnedgang. Siden 2008 er der registreret godt 100 mårhunde i Danmark, langt de fleste i Vestjylland. Der er også meldinger om, at der er set mårhunde på Sjælland og på øerne, men myndighederne kan ikke bekræfte disse observationer.

Sunde og raske dyr Den intense jagt på mårhunden skyldes, at mårhunden bliver betragtet som en invasiv art, der kan gøre skade på den danske natur. Det lille rovdyr, der har bredt sig fra Rusland og vest på gennem Europa, spiser fugle, æg, fisk og mindre dyr. Det er en dygtig svømmer, og det har en fantastisk evne til at klare sig under næsten alle forhold. Den får seks til ti unger om året. Desuden er mårhunden bærer af flere smitsomme sygdomme. Hundesyge er

fundet på mårhunde lige syd for grænsen., og det har fået myndighederne i Danmark til at frygte, at sygdommen skulle brede sig til Danmark. Det er dog ikke sket. – Vi har undersøgt omkring 70 mårhunde, og der er ikke fundet tegn på hundesyge. Tvært i mod har de dyr, vi har fået ind, været sunde og raske dyr, siger Trine Hammer Jensen, dyrlæge, DTU Veterinærinstituttet. Det er også kendt, at mårhunde kan være bærere af rabies, parvovirus og Echinococcus multilocularis, også kaldet rævens lille bændelorm. Det er en parasit, som ikke er farlig for mårhunde, hunde eller katte, men som til gengæld kan føre til sygdom hos mennesker, hvis vi for eksempel spiser bær, der gennem mårhundens afføring er blevet inficeret med parasitten. Sygdommen kan hos mennesker være dødelig. Den danske indsats mod mårhunde er koordineret med de øvrige nordiske lande i et fælles EU-projekt.

Denne side er reserveret MERIAL Se www.merial.com

Af dyrlæge PH.D.-studerende Louise Kruse Johansen

I faggruppen for Patologi ved KU LIFE har vi igennem de sidste år haft fokus på forskellige infektionssygdomme hos huspattedyr som model for tilsvarende tilstande hos mennesker. På de danske svineslagterier diagnosticeres der hvert år i forbindelse med kødkontrol flere tusinde tilfælde af pyæmi, hvor lokalisation i knogler er hyppigt. Vores seneste studier viser, at der er sammenlignelige aspekter af osteomyelitis hos mennesker og svin, hvilket gør grisen til et oplagt forsøgsdyr inden for forskningen i osteomyelitis.

Grisen som model for osteomyelitis – komparative terapeutiske aspekter

For nylig har vi udviklet en grisemodel for osteomyelitis hos børn. En lignende model er ikke tidligere etableret i grise og har vist sig yderst komparativ til den humane situation med hensyn til både patogenese og patoanatomi. Til efteråret skal et nyt studie så belyse, om grisemodellen er velegnet til anvendelse i fremtidige behandlingsstudier, hvor kirurgisk oprensning af knoglen indgår. Derfor skal et antal forsøgsgrise opereres for deres eksperimentelt inducerede osteomyelitis af dyrlæger og ortopædkirurger for herefter at sammenlignes med konkrete pædiatriske cases. For at opsamle erfaringer og materiale fra humane operationer af svære tilfælde af kronisk osteomyelitis har vi etableret et samarbejde med en ortopædkirurgisk afdeling i Gelsenkirchen i Tyskland. Her samarbejder man med hjælpeorganisationen Fridensdorf International, som årligt står for at sende et antal svært syge børn fra blandt andet Angola og Afghanistan til behandling på forskellige hospitaler rundt om i Tyskland. På afdelingen i Gelsenkirchen har alle børnene kirurgikrævende kronisk osteomyelitis, der ikke er ressourcer eller kapacitet til at behandle i det pågældende hjemland. For nylig var jeg på besøg i Gelsenkirchen for at deltage i operationerne af 4 børn fra Angola.

Osteomyelitis Osteomyelitis hos børn og grise ses som oftest efter en bakteriæmi, hvor bakterier og hovedsagligt S. aurues sætter sig fast i knoglevævet og der etableres en betændelsestilstand. Normalt præsenteres ramte børn et par dage efter, de begynder at udvise symptomer såsom feber og ømhed i den pågældende knogle. I langt de fleste tilfælde, og så fremt den rigtige diagnose stilles tidligt, kan sygdommen kureres konservativt

med antibiotika alene. Dog er dette behandlingsforløb langvarigt over flere uger, og hospitalisering en nødvendighed. Såfremt sygdommen ikke opdages i tide, eller den valgte antibiotikabehandling ikke er effektiv, vil knoglelæsionen udvikle sig til et kronisk stadie, og risikoen for følgetilstande såsom patologiske frakturer, ledbetændelse og hæmmet vækst stiger. Den eneste måde, hvorpå kroniske tilfælde kan behandles, er ved kirurgisk oprensning af knoglen eller i værste tilfælde amputation.

Osteomyelitis i Afrika I Afrika er osteomyelitis blandt børn et stort problem fordi tilstanden ofte ikke diagnosticeres i tide. Dermed bliver læsionerne kroniske, hvilket for det pågældende barn resulterer i både fysiske og sociale problemer associeret med lette til svære grader af invalidering. Problemet er især tilgængeligheden til det optimale billeddiagnostiske udstyr. Ydermere er den kirurgisk behandling af kronisk osteomyelitis kompliceret og kræver både avanceret udstyr og kirurgisk erfaring. Under opholdet i Tyskland blev 3 angolanske børn på ca 5 år opereret for osteomyelitis i femur. Alle tre tilfælde var svære, og store dele knoglevæv blev fjernet, hvorfor ekstern fiksering af det resterende knoglevæv var en nødvendighed (Fig. 1). Den sidste patient, en dreng på 4-5 år, viste sig udover knogleforandringer også at have et sår, som involverede hele det pågældende ben. Der var formodentlig tale om det, der hedder et Buruli ulcer (Mycobacterium ulcerans) og amputation ved hoften er formentlig eneste mulige behandling (Fig 1). Fra alle operationer blev der indsamlet knoglevæv og billedmateriale, som vil blive anvendt komparativt i vores fremtidige arbejde med grisemodellen.

Grisemodellen Modellen etableres ved at injicere S. aureus bakterier i blodforsyningen til udvalgte knogler, hvorefter grisene udvikler lokaliseret osteomyelitis (Fig. 2). Dyremodeller som grisemodellen er vigtige, fordi den kliniske præsentation af osteomyelitis er meget varierende, hvilke forhindrer kontrollerede kliniske studier. Variable såsom patientalder, anatomisk lokalisation og sygdomsstadie kan derimod styres og kontrolleres i modellen, hvormed resultaterne af forskellige behandlingsafprøvninger bliver stærkere. Grisens størrelse er en af de helt store fordele ved modellen, fordi den gør det muligt, sammenlignet med andre modeller i gnavere og kaniner, at anvende det samme udstyr, som anvendes inden for den humane ortopædkirurgi både med hensyn til udrensning af knoglen men også ved brug af implantater, skruer, fixatorer mm. Derfor kan modellen forhåbentlig hjælpe os med at udvikle lovende operationsprotokoller for osteomyelitis, før disse anvendes på mennesker. En anden fordel ved modellen er, at det er muligt at undersøge det inflammatoriske respons i knoglen efter en operation og morfologien af det tilbageværende knoglevæv. Herved vil man kunne undersøge hvornår, og hvor hurtigt knoglen heles, og hvordan man efterfølgende bedst bevarer mulighederne for en så normal længdevækst som muligt. Derfor har vi særligt fokus på knoglens vækstlinjer og omfanget af beskadigelse før og efter en eventuel operation (Fig. 3). Til efteråret skal forsøgsgrise med osteomyelitis for første gang opereres for at belyse fordele og ulemper ved modellen under selve den operative procedure, og hvordan vi bedst undersøger knoglen efterfølgende. Dette vil forhåbentlig danne grundlag for fremtidige større

Figur 1 Ortopædkirurgisk afdeling, Gelsenkirchen, Tyskland. Under alle operationerne for kronisk osteomyelitis blev store mængder inficeret knoglevæv fjernet, og derfor var ekstern fiksering en efterfølgende nødvendighed. En af patienterne havde formentlig et Buruli ulcer, som ud over at involvere knoglerne også medførte, at huden på stort set hele det ene ben var væk. Amputation ved hoften er sandsynligvis eneste behandlingsmulighed.

Figur 2 Grisemodellen. Grisene inokuleres med en lav dosis S. aureus bakterier i blodforsyningen til udvalgte knogler, hvorefter de udvikler lokaliseret osteomyelitis. Grisene monitoreres via CT skanninger, så læsionernes lokalisation er minutiøst afdækket. Her ses en læsion distalt i højre femur, som involverer både knoglens metafyse, vækstlinje og epifyse, og som viser en tendens til gennembrydning af det kortikale knoglevæv.

dyrlæge magasinet 4

7

Metacam® (meloxicam) til kat* Oral suspension 0,5 mg/ml; Injektionsvæske 2 mg/ml; Injektionsvæske 5 mg/ml*

Figur 3 Forsøgsgris med en relativ mild osteomyelitis i form af en afgrænset knogleabsces (A) lokaliseret proksimalt i tibias metafyse. Det sunde knoglevæv er fortrængt og erstattet af et purulent materiale, som er omgivet af granulationsvæv. Læsionen har angrebet vækstlinjen.

behandlingsstudier, hvor forskellige teknikker kan afprøves og sammenlignes i kombination med forskellige former for postoperativ antibiotikabehandling.

Undersøgelser af inficeret knoglevæv Inficeret knoglevæv udtaget ved operationerne af de angolanske børn og fra modelgrisene skal anvendes til forskellige undersøgelser. Undersøgelserne vil være både bakteriologiske med henblik på genetisk identifikation af bakteriernes virulensfaktorer samt deres evne til at danne biofilm. Dannelse af biofilm er associeret med antibiotikaresistens, og fremtidige medicinske behandlinger vil derfor højest sandsynlig rette sig mod nedbrydningen af biofilm. Ydermere vil knoglevævet blive indstøbt i paraffin, så morfologien kan studeres histologisk, og tilstedeværelsen af forskellige inflammatoriske mediatorer og deres orkestrering undersøges immunohistokemisk.

Ideel mulighed I arbejdet med dyremodeller er det vigtigt hele tiden at lave så mange sammenligninger til den kliniske situation som muligt, så modellens brugbarhed og begrænsninger bliver klarlagte. Dette gøres til dels glimrende via litteraturstudier, men muligheden for at lave konkrete sammenligninger af billedmateriale og operationer samt at udføre de samme undersøgelser på både det humane og porcine knoglevæv er optimal.

Yderligere læsning LK Johansen: Grise skal hjælpe mennesker med knoglemarvsbetændelse. Aktuel Naturvidenskab 2011, 2, 38-40. LK Johansen et. al: A porcine model of acute haematogenous localized osteomyelitis due to Staphylococcus aureus: a pathomorphological study. APMIS 2011, 119(2), 111-118.

Præsentation Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, analgetisk, antieksudativ og antipyretisk virkning til kat. Indikationer Lindring af smerter og betændelse ved kroniske lidelser i bevægeapparatet hos katte. Lindring af milde til moderate postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb hos katte, f.eks. ortopædisk- og bløddelskirurgi. Bivirkninger Typiske NSAID-bivirkninger (appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, apati og nyresvigt) er af og til set. Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale. I meget sjældne tilfælde efter injektion kan anafylaktoide reaktioner forekomme og bør behandles symptomatisk. Kontraindikationer Bør ikke anvendes til drægtige eller diegivende dyr. Bør ikke anvendes til katte med gastrointestinale lidelser som f.eks. irritation og tegn på blødning, svækket lever-, hjerte- eller nyrefunktion og hæmoragiske lidelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til katte under 6 uger. Injektionen bør ikke anvendes til katte med mindre end 2 kg legemsvægt. Interaktioner Andre NSAID-præparater, diuretika, antikoagulantia, aminoglykosid-antibiotika og substanser med høj proteinbinding kan konkurrere om bindingen og således føre til toksisk virkning. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Intravenøs eller subkutan væsketerapi under anæstesi bør overvejes i de tilfælde, hvor anæstesi kan medføre en forøget risiko for dyret (f.eks. ved gamle dyr). Svækkelse af nyrefunktionen kan ikke udelukkes ved samtidig administration af anæstetika og NSAID-præparater. Må ikke gives samtidig med andre NSAID-præparater eller glucocortikosteroider. Forudgående behandling med antiinflammatoriske substanser kan resultere i yderligere eller forstærkede bivirkninger, og derfor bør der indlægges en periode uden behandling med sådanne veterinære lægemidler på mindst 24 timer, inden behandlingen påbegyndes. Længden af den behandlingsfri periode bør dog fastlægges under hensyntagen til de farmakologiske egenskaber af tidligere anvendte præparater. Drægtighed og digivning Sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Cave Undgå behandling af dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive dyr, idet der foreligger en potentiel risiko for toksisk påvirkning af nyrerne. Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes. I tilfælde af overdosering bør symptomatisk behandling initieres. Postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb: I tilfælde hvor supplerende smertelindring er nødvendig, bør multimodal smertebehandling overvejes. Kroniske lidelser i bevægeapparatet: Reaktion ved langtidsbehandling bør overvåges regelmæssigt af dyrlægen. Dosering Injektion: Kroniske sygdomme i bevægeapparatet: Indledende behandling er en enkelt oral dosis på 0,1 mg meloxicam/kg den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en vedligeholdelsesdosis på 0,05 mg meloxicam/kg legemsvægt. Doseringsvejledning ved brug af doseringssprøjten: Sprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til dosis på 0,05 mg meloxicam/kg. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen af kroniske lidelser i bevægeapparatet dobbelt vedligeholdelsesdosis. Doseringsvejledning ved brug af flaskens dråbeanordning til katte <2 kg: Dosis på 0,1 mg meloxicam/kg: 6 dråber/kg. Dosis på 0,05 mg meloxicam/kg: 3 dråber/kg. Reduktion af postoperative smerter: Enkelt s.c injektion af en dosis på 0,1 mg meloxicam/kg (svarende til 0,1 ml/10 kg af Inj. 2 mg/ml). Behandlingen fortsættes 24 timer senere med 0,5 mg/ml oral suspension til katte med en dosis på 0,05 mg meloxicam/kg i op til 5 dage. En enkelt subkutan injektion på 0,3 mg meloxicam/kg (svarende til 0,15 ml/kg legemsvægt af Inj. 2 mg/ml) har også vist sig at være sikker og effektiv til reduktion af postoperativ smerte og inflammation. Denne behandling kan benyttes hos katte, der har gennemgået en operation, hvor ingen peroral opfølgningsbehandling er mulig f.eks. hos vildtlevende katte. Brug ikke peroral opfølgningsbehandling i dette tilfælde. Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Udleverering B. Pakning/pris (Forbrugerpris inkl. moms og gebyr pr. 18.10.2010): Oral suspension 0,5 mg/ml plastflaske: 3 ml kr. 60,85; 15 ml kr. 104,05. Injektionsvæske 2 mg/ml 1x10 ml kr. 223,25. Injektionsvæske 5 mg/ml 1x20 ml kr. 588,85. *Metacam® injektionsvæske 5 mg/ml anvendes også til hund. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

Denne side er reserveret Boehringer Ingelheim Vetmedica se venligst www.bivet-ca.nu

Seminar om smerter hos kat Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen, Falke Dyreklinik, Næstved

afholdt hos Boehringer Ingelheim den 12. maj 2011.

140 dyrlæger og veterinærsygeplejersker var mødt op for at høre Sheilah Robertson holde foredrag om såvel akutte som kroniske smerter hos kat. Sheilah er professor i anæstesiologi og smertebehandling ved College of Veterinary Medicine, University of F­ lorida. Katte har indtil fornylig været underbehandlede mht. smerter i forhold til hunde. Nervestystemet er opbygget på samme måde som hos hunde og mennesker, derfor føler katte selvfølgelig også smerter f.eks. postoperativt ligesom hunde, og bør smertebehandles efter operation. Det har man ikke altid gjort. Måske skyldes denne underbehandling at katten ikke viser smerte på samme måde som hunde, de er mestre i at skjule deres smerter. Ligeledes har mange smertestillende stoffer ikke været registreret til kat, men nu kan man bruge både opiater og NSAID´s til katte. Sheilah startede med at fortælle at smerters neurofysiologi er meget komplex, og at vi indtil videre kun har forståelse for en lille del af området. Men med det vi indtil videre ved, findes der to meget vigtige områder, nemlig ”pre-emptive analgesia”(forebyggende smertebehandling) og ”multimodal analgesia ”(brug af flere forskellige typer analgesi) : Udover den fysiologiske smerte: når man påvirkes af en noxe, så reagerer kroppen ved at fjerne sig (den klassiske med at hvis man føler stærk varme, så trækker man sig tilbage), findes der også den patologiske smerte: inflammationen opstået pga. traumet øger smerteopfattelse af smerte og sanse celler (nociceptorer) og ændringer i rygmarven (pga stimuli) kan ændres så smerteopfattelsen misfortolkes og forstærkes. Der findes en fænomen som hedder Wind-up, ved gentagen aktivering af smerte-sanserne, bliver cellerne i rygmarven mere følsomme for stimuli,

og en mindre stimuli vil registreres som stærkere end den måske er. Med denne viden vil man så ved multimodal analgesi bruge flere forskellige smertestillende stoffer, som reagerer på forskellige niveauer, og på forskellige receptorer i cellerne. Her menes det er fornuftigt både at bruge NSAIDS, morfika og måske også lokalanalgesi samtidig i et behandlingsforløb. Det vil sige, at inden man overhovedet begynder at operere er det fornuftigt at behandle forebyggende (pre-emptive) og med flere stoffer (multimodalt). Generelt mener Sheilah at katte er under-behandlede mod smerter fordi de er meget sværere at læse, sværere at tolke om de har ondt, altså deres psyke er helt forskellig fra hundes. Katte kan alene virke stressede og smertepåvirkede bare de er i klinikken. Man skal selvfølgelig vurdere kattens fysiologiske tilstand med objektive målinger: puls, HR.RR, blodprøver etc, men alene at katten er skræmt kan påvirke f.eks. respirationsfrekvens og puls. Sheilah foreslår at man laver et pain scoring system hvor man bruger nogle faste parametre til at vurdere katten, og måske især den indlagte kat. At man også uddanner personalet til at se på katten, og finde ud af om den har ondt og hvor ondt den har. Hvordan er dens ansigtsudtryk, er øjnene knebet sammen (mennesker kniber øjnene sammen når de har smerter), hvordan holder katten hovedet, hvordan ligger den når den sover (kan den krølle sig sammen og ligner en meget afslappet kat, eller ligger den anderledes fordi den har stærke smerter), aktivitetsniveau: kommer den frem i buret (når katten er indlagt) og leger, eller sidder den bagest og trykker sig, er der smerter omkring et evt. operationssår etc etc. Der er utrolig mange områder man bør observere for at se om og hvor

ondt katten har, og endelig er katte jo ikke ens, nogen er mere reserverede end andre. Hvis katten er blevet opereret: soignerer den sig over hele kroppen, som er normal katteadfærd, eller slikker den kun på operationssåret, det kan igen være tegn på smerte. Med hensyn til de mere kroniske smerter hos katte (ofte de ældre katte), får katte i samme grad som hunde sekundære gigtforandringer både i hofter og albuer, men ejer har tendens til bare at observere at katten sover mere, der tænkes ikke på at den måske har ondt, fordi katte halter ikke ligesom mange ældre hunde gør på grund af smerte. Der er lavet undersøgelser af en gruppe katte over 12 år, som er blevet røntgenfotograferet, og en stor del af dem har osteoartritis, men ejeren har ikke syntes at kattene havde et problem. Katte får ikke osteofytter ligesom hunde, ligeledes får katte ikke hævede led ved kroniske smerter / ledproblemer. Her kan man lave spørgeskema til ejeren, og ejeren kan også videofilme katten i dens vante omgivelser for at se hvordan den opfører sig derhjemme i de trygge rammer. Det kan være den ikke hopper så meget op som tidligere, måske skal den hoppe op i vindueskarmen via en stol, den går måske ikke så meget omkring som den har gjort, går den stadig med ejer ud i haven, kan den gå gennem kat-

telemmen på vanlig vis, slikker den sig mindre, har den fået muskelmasse tab på bagparten, går den stivere omkring. Kan den måske ikke hoppe op i kattebakken mere, og er blevet urenlig? Alle disse ændringer kan også være tegn på ledsmerter. Der er masser af små tegn på at den ældre kat kan have kroniske smerter. Katte kan såvel som hunde får degenerative ledlidelser (engelsk DJD) og osteoartroser. Der har bare ikke været fokus på det hos dyrlæger når det drejer sig om katte, i så stor en stil som når det drejer sig om hunde. Man bør indrette hjemmet mere til den ældre kat, sørg for at den måske har vand og madskåle i flere niveauer, hjælp til at den kan komme op og kigge ud af vinduet f.eks. med en skammel, eller en art stige, brug en anden kattebakke som måske er nemmere for katten at gå op i etc. Ældre katte bør også have diæter der tilgodeser ledproblemer, og man kan også bruge diverse kosttilskud, som man gør til hunde (grønmuslingextrakt, glukosaminer m.v.) Er katten overvægtig bør den absolut tabe sig da overvægt gør smerterne værre. Udover at give disse ældre katte smertebehandling med NSAID kan man også gribe til alternative behandlingsmetoder som supplement. Her talte Sheilah om fysioterapi (ejer kan lære at massere

katten), akupunktur med elstimulation af trigger punkter, water-walker. Sheilah gennemgik de tre grupper af smertestillende medicin typer vi har hos kat, nemlig opioider, non-steroidal antiinflammatory agents (NSAIDs) og lokal bedøvelse. Hun gennemgik de forskellige opoide stoffer: morfin, metadon, fentanyl, butorfenol, buprenorfin og tramadol. Tidligere har man ikke anvendt morfika til katte, men det fungerer rigtig godt. Man skal være opmærksom på at katte får mydriasis af morfika, derfor skal man sørge for at de ikke bliver påvirket af skarpt lys, og man skal omgås dem forsigtigt så de ikke bliver forskrækkede. Buprenorfin kan gives per oralt ind i kinden, det optages vis mundhulemucosa og er det godt supplement sammen med NSAIDs. Ligeledes gennemgik Sheilah brug af NSAID´s til katte, de forskellige typer af stoffer, doser og eventuelle bivirkninger. Meloxicam er jo netop for nylig blevet godkendt til brug til katte, både til akutte og kroniske smerter, og det er kommet i injektionsform med styrke der passer til katte. Ligeledes er der fremstillet en velsmagende mikstur til per oral smertebehandling. Kilder: Identikit, Boehringer Ingelheim. Kan rekvireres via hjemmeside www.bivet.nu dyrlæge magasinet 4

11

Drægtige søer skal slippes løs af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Fra 1. januar 2013 må drægtige søer og gylte ikke længere være fikseret i bøjler i de danske stalde. De skal i stedet være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Lovændringen skal sikre bedre dyrevelfærd

Ændringen af loven skal sikre, at dyrene får opfyldt væsentlig adfærdsmæssige og fysiologiske behov blandt andet ved, at dyrene får mulighed for at bevæge sig frit omkring. I Dyrenes Beskyttelse bliver ændringen betragtet som en stor gevinst for dyrevelfærden. – Søer, der er fikseret, kan umuligt få opfyldt deres helt naturlige adfærdsmæssige behov. Og det gælder uanset, hvor dygtig landmanden er, og hvor meget der i øvrigt bliver gjort for, at soen har det godt. Det kan ikke kompensere for fikseringen. Derfor er det en stor fordel for grisene, at de fra 2013 skal gå løs, siger dyrlæge, ph.d. Birgitte I. Damm, Dyrenes Beskyttelse. Hun mener, at det er veldokumenteret, at det direkte lidelsesvoldende for søerne at være fikseret. – De får svagere knogler og dårligere hjerte-kar sundhed. Søerne slår sig på inventaret, fordi de ikke kan bevæge sig frit, og desuden bliver dyrene stressede. Hos nogle viser det sig ved, at de udfører mange stereotypier hos andre ved, at de bliver fuldkommen apatiske, siger Birgitte I. Damm. I svineproducenternes erhvervsorganisation er Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug og Fødevarer, Svineproduktion, mere tilbageholdende i sin vurdering af fremskridtene for dyrevelfærden. – Det er en håbløs diskussion. Jeg synes, at søerne har det godt, men i den brede befolkning er der et flertal, som synes, at det er mere naturligt, at søerne går frit. Som et erhverv i konstant udvikling følger vi selvfølgelig den vej, som vi bliver anvist, siger han.

Lang sagsbehandling De nye regler om løsgående søer og gylte træder i kraft 1. januar 2013. De

nye regler er et EU direktiv vedtaget i 2001. I Danmark har man dog siden 1998 haft regler om, at alle nybyggede stalde skal være indrettet, så søerne kan gå frit under drægtigheden. Trods tidsfrister på 12-15 år, bliver det i branchen vurderet, at op mod 30 procent af landmændene ikke bliver klar til at opfylde kravene fra 2013. – Det er der flere forklaringer på. Nogen går helt sikkert med en forventning om, at der bliver lavet en dispensationsordning. De væsentligste årsager er dog lange sagsbehandlingstider hos myndighederne og finanskrisen, som betyder, at ingen banker vil finansiere ombygningen af staldene. Det er to kæmpe problemer for svineavlerne, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter. Problemerne opstår, fordi ombygningen af staldene fra boksstalde til gruppeopstaldning kræver nye miljøgodkendelser i kommunerne, hvor der kan være en lang sagsbehandlingstid. I Videncenter for Svineproduktion bliver det vurderet, at tæt på et par hundrede af landets cirka 2000 svindeproducenter ikke kan nå at få deres tilladelse i tilstrækkelig god tid. De 200 landmænd har i alt 70-80.000 søer, som producerer cirka to millioner smågrise om året. – Det kan ikke være rigtigt, at nogle landmænd skal lukke og slukke, fordi kommunerne ikke kan få sagerne afgjort. Vi har haft et møde med Kommunernes Landsforening om problemet, og det er min fornemmelse, at de har forstået budskabet og vil sørge for, at alle ansøgninger bliver behandlet inden 2012, siger Lindhart B. Nielsen. For nogle landmænd kan det være en mulighed, at bruge den nye anmelderordning, som trådte i kraft 15. marts 2011. Ifølge den kan landmanden foretage mindre ændringer og tilbygninger,

– Omlægningen til løsdriftssystemer løser ikke alle problemer for søerne. Rammerne er bedre, men det er stadig op til landmanden at sørge for god indretning af løsdriftstierne og passe godt på dyrene. Det er en forudsætning for, at løsdriftens velfærdsmæssige potentiale indfries, siger Birgitte I. Damm, dyrlæge, ph.d. Dyrenes Beskyttelse. Foto: Privatfoto.

uden det kræver en ny miljøgodkendelse, hvis ændringerne giver bedre dyrevelfærd og ikke belaster miljøet yderligere. – Landmanden må ikke ændre på antallet af dyreenheder, men hvis han med sit nuværende antal dyr kan finansiere ombygningen, er det bestemt en mulighed, der er værd at overveje, siger Lindhart B. Nielsen.

Tvunget til lukning Endnu mere vanskelig er situationen for de landmænd, som af økonomiske grunde er nødt til at udvide antallet af dyr for at finansiere ombygningen af stalden. På grund af finanskrisen har mange banker smækket pengekassen i over for svinebranchen. – Det er et problem, som den enkelte producent selv må løse. Der bliver helt sikkert nogen, som må lukke på grund af manglende finansieringsmuligheder, siger Henrik Mortensen. Lindhart B. Nielsen vurderer, at 10 procent kan blive tvunget til at fase ud. – Sådan er betingelserne, når man driver en privat virksomhed, konstaterer han. Hverken Henrik Mortensen eller Lindhart B. Nielsen går ind for, at der bliver giver dispensationer i forhold til tidsfristen til de betrængte landmænd. – Vi har kendt betingelserne i mange år, og hvis vi begynder at give dispensationer, vil det ikke være rimeligt over for det store flertal af landmænd, der allerede har rettet sig ind efter reglerne, siger Henrik Mortensen.

Gælder i hele EU I direktivet fra Ministerrådet er det klart defineret, hvordan drægtighedsstaldene skal indrettes i fremtiden. For eksempel

må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end tre meter. Søerne skal gå i grupper, og der er sat tal på, hvor meget plads der skal være til hvert enkelt dyr alt efter gruppernes størrelse, ligesom der bliver stillet krav til gulvets beskaffenhed. Søerne skal gå løse fra senest fire uger efter, at de er blevet befrugtede og indtil syg dage før forventet faring. Mens det ventes, at et stort flertal af danske landmænd vil leve op til lovgivningen i 2013, så ser det anderledes ud i andre europæiske lande. I for eksempel Italien, Frankrig og Spanien lyder en vurdering på, at der kun vil være løsgående søer i omkring 25 procent af staldene i 2013.

– Dansk lovgivning her brugt som udgangspunkt for EU’s direktiv, og det er en situation, som vi er godt tilfredse med. Det betyder, at vi som branche lige er et halvt skridt foran vores konkurrenter, siger Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug og Fødevarer, Svineproduktion. Foto: Landbrug & Fødevarer.

– Jeg håber, der bliver skredet hårdt ind over for dem, der ikke overholder reglerne. Ellers har vi danske svineproducenter investeret penge, som andre har sparet. Det sætter os naturligvis i en dårligere situation konkurrencemæssigt. Det vil ikke være rimeligt, så jeg venter spændt på at se, hvordan situationen bliver tacklet af myndighederne, Henrik Mortensen.

– Landmænd, der ikke lever op til kravene om løsgående søer i 2013 vil ikke kunne få deres kød godkendt efter for eksempel den tyske QSstandard, og det betyder reelt, at de ikke kan afsætte deres produkt. Derfor bliver de tvunget til at lukke, forudser Henrik Mortensen, formand for ­D anske Svineproducenter. Foto: Danske Svineproducenter dyrlæge magasinet 4

13

af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Antibiotika-forbruget er faldet Brugen af antibiotika til svin er i årets fem første måneder faldet med godt 25 procent sammenlignet med samme periode i 2010. Fødevareminister Henrik Høegh er både glad og overrasket. Han mener, at gult-kort ordningen er forklaringen.

I sommeren 2010 fik lidt over 1200 svineavlere brev fra Fødevareministeriet med besked på, at deres forbrug af antibiotika i staldene var mistænkeligt højt. Det store forbrug kunne tyde på, at medicinen blev givet rutinemæssigt og forebyggende til grisene. Det såkaldte informationsbrev fra Fødevarestyrelsen var første meget konkrete hint til de danske landmænd om, at udviklingen skulle vendes. Siden 2001 er forbruget af antibiotika steget 30-40 procent. Alene fra 2008 til 2009 steg forbruget 11,5 procent. I brevet fik landmændene også at vide, at de nu havde fem måneder til at rette op på tingene. Her efter ville de modtage et gult kort, som ville være ensbetydende med forskellige sanktioner. Meget tyder på, at budskabet gik rent ind hos landmændene. I hvert fald viser tal fra medicindatabasen VetStat et fald i forbruget allerede i sidste halvdel af 2010. Ændringerne er dog først for alvor slået i gennem i 2011. I de første fem måneder af året er forbruget faldet med 25,2 procent sammenlignet med samme periode i 2010. – Jeg er meget glad for, at det er gået så godt. Det viser, at det var den helt rigtige måde, vi greb problemet an på. Dyrlæger og landmænd har lagt

sig i selen, og vi har fået landmænd med et overforbrug til at ændre på tingene, uden at det er gået ud over de landmænd, der hele tiden har holdt sig inden for grænserne, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). Han er specielt glad for, at der er fundet en metode, hvor der ikke er blevet lagt yderligere afgifter på medicinen. Det ville have ramt alle landmænd, og det var kun landmænd med et stort forbrug, ministeriet var ude efter.

I mål før tid Da gult-kort-ordningen blev vedtaget i oktober 2010 var målet at antibiotikaforbruget til danske svin i oktober 2013 skulle være reduceret med 10 procent i forhold til niveauet i 2009. Det mål og mere til er altså nået langt tidligere end planlagt. Og det kommer bag på Fødevareministeren. – Jeg er meget overrasket. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft fokus på de landmænd, der har haft et højt forbrug. Vi kan nok ikke forvente, at den gode udvikling fortsætter. Måske er vi endda ude og ramme grænsen i nogle besætninger, hvor det vil vise sig, at de har reduceret forbruget mere, end de på langt sigt kan bære.

Men lige nu vil vi gøre, hvad vi kan for at fastholde det nuværende forbrug og gerne få det endnu længere ned, siger Henrik Høegh.

Rødt kort på vej Fem måneder efter høringsbrevet blev udsendt til de storforbrugende landmænd, blev de første gule kort udstedt. Det var i december 2010. Frem til juni 2011 er der givet cirka 350 gule kort. Landmænd, der modtager det gule kort, har efterfølgende ni måneder til at rette op på tingene. – I den periode får landmanden arbejdsro til i samarbejde med sin dyrlæge at finde en løsning på problemet. Hele formålet med gult-kort-ordningen er at anspore landmændene til selv at tage initiativer, der reducerer antibiotikaforbruget samtidig med at dyrevelfærden bevares, siger Tim Petersen, dyrlæge og projektleder på gult-kort-ordningen i Fødevarestyrelsen. I løbet af de ni måneder dukker fødevaremyndighederne dog op på et uanmeldt besøg for især at se på velfærdsforholdene i staldene. Besøget bliver betalt af landmanden, der også skal finansiere andre nødvendige tiltag for at få forbruget ned.

– Dyrlæger og landmænd har lagt sig i selen, og vi har fået landmænd med et overforbrug til at ændre på tingene, uden at det er gået ud over de landmænd, der hele tiden har holdt sig inden for grænserne, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). Foto: Fødevareministeriet

Tidligst til september 2011 vil de første landmænd nå fristen på ni måneder. Hvis det til den tid viser sig, at der er nogen, som fortsat ikke overholder grænserne, vil de få pålagt et skærpet tilsyn. Herefter får de fem måneder til at få forbruget ned. Ved et skærpet tilsyn pålægges landmanden at få en second opinion fra en anden dyrlæge end besætningsdyrlægen. Konkret skal denne second opinion munde ud i en skriftlig handlingsplan, der anviser mulige indsatsområder i besætningen til reduktion af antibiotikaforbruget. Reducerer landmanden heller ikke under et skærpet tilsyn forbruget til under grænseværdierne, vil han kunne få et rødt kort. De første røde kort forventes tidligst at blive givet i marts 2012. – Viser det sig, når vi når frem til marts 2012, at der stadig er et overforbrug, kan vi pålægge landmanden sanktioner, så smittepresset bliver mindre. Også det bliver på landmandens regning, siger Tim Pedersen. Han hverken håber eller forventer dog, at det bliver nødvendigt at gribe til så voldsomme tiltag. – Jeg har et klart indtryk af, at både landmænd og dyrlæger tager problemet med overforbruget alvorligt, og at de aktivt går ind og gør noget for at få forbruget bragt ned, så jeg forventer kun ganske få røde kort, siger Tim Petersen.

FORSIKRING TIL DIG D E R PA S S E R PÅ D I N H E S T

Grænser fastholdes Også ministeren er ovenud tilfreds med indsatsen. De gode resultater får ham dog ikke til at sætte nye, højere mål. – Vi fastholder rammer og grænser fra 2011 i 2012. Jeg vil gerne se, hvordan tingene udvikler sig over det næste års tid, men jeg både håber og forventer, at vi kan fastholde de resultater, som vi allerede har nået, siger Henrik Høegh. dyrlæge magasinet 4

15

Stud.Med.Vet Speciale

Idiopathic headshaking in horses:

DYRLÆGE Helene Sahlertz

Could trigeminal neuralgia be the cause?

Introduction

Uddannet dyrlæge marts 2010. Oprindeligt fra København, men bor og arbejder nu i nærheden af Horsens. Har egen udkørende heste­ praksis i samarbejde med 2 andre dyrlæger under navnet Equine-Vet.

Headshaking (HS) has been known for 200 years, but continues to be one of the most poorly understood conditions in horses (1,2). Several authors have tried to solve the enigma and causes such as ear mites, otitis and allergic rhinitis have been suggested (3,4,5). Despite some progress in the understanding of HS, most cases can not be assigned a specific cause and no successful treatment exists. In recent years attention has been drawn towards trigeminal neuralgia (TgN), a disease well-recognized in man, manifesting as intense attacks of pain in one or more of the divisions of the trigeminal nerve (6). The aims of this study are to investigate • The course of the trigeminal nerve focusing on the area around the root of the nerve • Comparative features of idiopathic HS and TgN in man • If the aetiopathogenesis could be the same as in TgN • Possible treatment options inspired from treatment methods used in TgN

The trigeminal nerve The trigeminal nerve is the 5th and largest of the cranial nerves. It originates at the lateral aspect of pons and is sensory to the skin and almost all of the deeper tissue of the head. There are three major divisions: i) the ophthalmic nerve, ii) the maxillary nerve and iii) the mandibular nerve. The trigeminal nerve root (TNR) with its associated ganglion lies in the antero-lateral part of the foramen

lacerum, partly embedded in dense fibrous tissue (7), (Fig. 1).

Headshaking HS is a condition where the horse shakes its head with abnormal frequency and such violence that the horse can become dangerous to ride and handle (2). The clinical signs most often seen are listed in table 1. Table 1: The clinical signs most often seen in headshaking horses (8) • Most often when ridden • Recurrent, intermittent, sudden and apparently involuntary tossing of the head in a vertical plane • Rubbing the muzzle and nose on front legs, the ground or an object nearby • Snorting and sneezing • Acting as if a bee flew up the horse’s nose • Striking at its head with front legs Several diseases can cause similar or identical clinical signs, but about 90 % of horses with HS are characterized as idiopathic (2). The condition is mostly seen in riding horses and is often seasonal and progressive. Treatment options for HS are few and include nose net and the anticonvulsant drug carbamazepine (CBZ) (5,9)

Trigeminal neuralgia in man TgN is a syndrome of neuropathic pain in the 5th cranial nerve characterized by intense and sharp, most often unilateral, paroxysmal facial pain, limited to one or

Fig. 1: The equine skull showing the foramen lacerum. Right lateroventral view (Picture by H.F. Sahlertz).

more of the divisions of the trigeminal nerve. ‘Trigger-zones’ are recognized and the condition has a progressing course (6,10,11). Most cases of TgN in man are caused by vascular compression of the TNR (12). Firstline treatment is the drug CBZ (13); unfortunately CBZ has several unpleasant side effects as well as a tendency of tachyphylaxis (6,11). Other more invasive treatment options include percutaneous glycerol gangliolysis which involves selective lesioning of the TNR using glycerol, and microvascular decompression (MVD) involving displacement of the offending vessel through a craniectomic approch (10,12,14).

Materials and methods Horse cadaver heads Cadaver heads were dissected to reveal the course of the trigeminal nerve, from the brain stem and to the exit through the foramen lacerum. Radiology and Computed Tomography (CT) were performed on a horse head to evaluate their value as a tool for visualizing the TNR and the area around it. A horse cadaver head and horse skull were used to investigate if percutaneous gangliolysis is a possible treatment option in horses. Headshaking horses 4 horses with HS were included in the study and 2 of them were euthanized for post mortem (PM) examination. All horses were used for dressage or general purpose and between 5 -11 years of age. All horses were examined clinically including a thorough examination of the head. Radiology of the head and endoscopy of the guttural pouch were performed in 3 of 4 horses. The clinical examination of the head is listed in table 2.

Table 2: Clinical examination of the head • Symmetry right versus left • Ophthalmic examination • Palpation of the infraorbital nerve at its exit via the infraorbital foramen (Fig. 2a) • Palpation of the proximal part of hyoid bone just below the bulla and caudal to the mandibular ramus (Fig. 2b) • Nasal septum reflex • Palpation of the gums between I3 and P2 in the lower jaw

The 2 horses for PM examination were euthanized, unfortunately by captive bolt, exsanguinated and the heads were fixed in 3% formaldehyde and injected with latex through the common carotid artery. CT and radioloy were obtained from the heads and the TNR were collected bilaterally. The nerve root was cut in three parts: A proximal, middle and distal part, in relation to the brainstem. Sections of 5 μ in thickness were cut from each part and stained in haematoxylin and eosin (H&E) and Luxol Fast Blue (LFB).

a

b

Results Horse cadaver heads The TNR was extremely challenging to dissect because of the anatomy of the equine skull. The area consists of very dense bone, particularly the pars petrosa of the temporal bone and also, the TNR lies embedded in dense fibrous tissue in the foramen lacerum. The blood vessels near the TNR could not be properly visualized. Radiology was not useful

Fig. 2: Pictures showing palpation of the infraorbital nerve (a) and the proximal part of the hyoid bone (b) (Pictures by H.F. Sahlertz). dyrlæge magasinet 4

17

Table 3: Results of the clinical examination of the headshaking horses. L=Left side; R=Right side; Grade 0=normal reaction; Grade 1=reaction; Grade 2=strong reaction; Grade 3=Violent reaction

Case A

Case B

Case C

Case D

Symmetry

Yes

Yes

Yes

Yes

Eyes

Normal

Normal

Normal

Normal

Guttural pouch

Normal

Normal

-

Normal

Radiology

Normal

Normal

-

Normal

Palpation infraorbital

L1 R0

L3 R0

L0 R2

L1 R0

Palpation hyoid bone

L2 R0

L1 R0

L0 R1

L2 R0

Nasal septum reflex

L1 R0

L2 R0

L0 R2

L1 R0

Palpation gums

L1 R0

L3 R0

L0 R2

L1 R0

Fig. 3: CT image of case A showing signs of a condensation of the ear canal in the left side (Image kindly provided by Eiliv Svalastoga).

a

in depicting the area of interest, but CT had some potential in showing the foramen lacerum and the TNR. It was possible to reach the foramen lacerum with a needle using a percutaneous approach.

the left TNR of case B, a high number of eosinophils were present. The LFB stains did not reveal any apparent signs of demyelination.

Headshaking horses The results of the clinical examination are seen in table 3. CT showed a condensed area in the left ear canal of case A, as can be seen in fig. 3. During the collection of the TNR, the brainstem of case A was damaged and histology could not be done. The histological examination of case B revealed a perivasculitis characterized by eosinophils and neutrophils in close proximity to the nerve fibers of the left TNR (Fig. 4). Throughout all sections of

Several features of headshaking are comparable to those of TgN in man (table 4). Radiology was not of value in depicting the area near the TNR, but should be used to exclude other causes of HS. In future studies, MRI would be a better option because of better soft tissue details. The clinical signs seen when palpating the infraorbital nerve and the proximal part of the hyoid bone (which is closely related to the guttural pouch and the mandibular nerve) indicate a hypersensitive state of the trigeminal nerve. The signs also indicate that more than one division is affected, hence the trigeminal nerve appears to be affected close to the TNR.

b

Fig. 4: Histological pictures showing a perivasculitis close to the nerve fibers in the left TNR of case B. a) Nerve fibers are seen to the left and the perivasculitis is seen in the box. x50 H&E stain. b) Magnification of the perivasculitis, eosinophils and neutrophils are seen infiltrated around the blood vessel. X 400 H&E stain. (Pictures by H.F. Sahlertz and V. Dantzer)

Discussion

Table 4: Comparative features between TgN and HS • Unilateral pain • One or more divisions of the trigeminal nerve involved • Normally innocuous stimuli trigger clinical signs • Progressing clinical signs • CBZ resolves signs

The condensation seen in CT of case A could be a sign of otitis which is known to cause HS (4). The eosinophils seen in case B could be a sign of irritation/allergi, parasites or perhaps herpes virus. Equine protozoal myeloencehalitis are known to cause signs of HS and eosinophils are capable of neuroimmune modulation (15, 16).

Conclusion • The area around the TNR is anatomically very challenging to investigate • The fact that several features of TgN and HS are similar, together with the results of the clinical examination strongly suggests a similar or identical pathogenesis • The exact aethiopathogenesis can not be established in this study • Percutaneous glycerol gangliolysis seems a realistic treatment option for HS

References   1) Lawrence, J. (1809) The History and Delineation of the Horse in all his Varieties.   2) Lane, J.G. and Mair, T.S. (1987) Eq Vet J. 19 (4), 331-336.   3) Gerring, E.L. and Thomsett, L.R. (1980) Vet Rec. 106, 490.   4) Blythe, L.L. et al. (1990) Proc Am Ass Eq Pract. 36, 517-528.   5) Newton, S.A. et al. (2000) Eq Vet J. 32 (3), 208-216.   6) Prasad, S. and Galetta, S. (2009) The Neurologist. 15 (2), 87-94.   7) Sisson, S. (1953) The Anatomy of the Domestic Animals. 4th edition, W.B. Saunders.   8) Mills, D.S. et al. (2002) Vet Rec. 150, 236-240.   9) Mills, D.S. and Taylor, K. (2003) Vet Rec. 152, 41-44. 10) Dedhia, J.D. et al. (2009) J Anaes Clin Pharm. 25 (1), 3-8. 11) Cheshire, W.P. (2007) Curr Pain Headache Rep. 11, 69-74. 12) Barker, F.G. II. et al. (1996) New Eng J Med. 334 (17), 1077-1083. 13) Jorns, T.P. and Zakrzewska, J.M. (2007) Brit J Neurosurgery. 21 (3), 253-261. 14) Nurmikko, T.J. and Eldridge, P.R. (2001) Brit J Anaes. 87 (1), 117-132. 15) More, L.A. et al. (1997) Vet Rec. 141 (11), 264-267. 16) Raap, U. and Wardlaw, A.J. (2008) Exp Derm. 17, 731-738.

Pelle, snu som han er, har valgt sin helt egen skræddersyede forsikring. Som specialister inden for dyreforsikringer ved vi, at din bedste ven ikke er som alle andre katte. Du kan læse mere på www.agria.dk og tegne en forsikringsløsning, der er skræddersyet til netop din kat.

Vores kunder går på fire ben Ring på telefon 70 10 10 65 eller gå ind på www.agria.dk.

dyrlæge magasinet 4

19

SYGEFORSIKRING Alm. Brand

Codan

Dyrekassen Danmark/NORD

Lovpligtig ansvarsforsikring

kr. 423

Fra kr. 400

kr. 416 *dækker udstilling og træning

Udvidet ansvar

kr. 654

Fra kr. 100

kr. 600

Sygeforsikring, inkl. lovpligtig ansvar

kr. 1.547

Fra kr. 1.400

kr. 1.418

Selvrisiko

Dækker 80 %, derefter kr. 300 i selvrisiko

kr. 700

Dækker 80 %, derefter kr. 608 i selvrisiko

Krav

Gyldig vacc. + ID mærkning

Gyldig vacc. + ID mærkning

Gyldig vacc. + ID mærkning

Medicin givet direkte på klinikken

Ja

Ja

Ja

Udleveret medicin

Nej

Nej

Nej

Dækning af laboratorieudgifter

Intet max beløb

Max. Kr. 1.850

Indtil diagnose dækkes alt.

Max. årlig erstatning

kr. 22.329

kr. 13.930

kr. 25.303

Max. og min. alder ved nytegning

Min. Vacc. + ID. Max. 5 år Min. 3 mdr. (over 2 år skal der foreligge Max. 4 år en sundhedsattest)

Min. 8 uger Max. 6 år

Alder ved ophør

Livsvarig

10 år

Livsvarig

Rabat

Ved mere end 3 hunde.

Afhænger af hvilke typer forsikring man har i forvejen

10 %, hvis medlem af DKK.

Telefon nr.

35 47 74 84

33 55 55 55

63 57 11 11

Efter 4 år (attest)

HUND Danske Forsikringer

Topdanmark

Tryg

Gartnernes Forsikring

Agria

kr. 415

kr. 415

kr. 350

kr. 366

kr. 425

kr. 205

kr. 620

kr. 592

kr. 580

kr. 600

Afhængig af race. F.eks. Afhængig af race. kr. 1.174 (Labrador)

kr. 1.458

kr. 1.832

Afhængig af race. F.eks. kr. 1.790 (Labrador)

kr. 750

kr. 750

kr. 1.039

kr. 711. Dækker derefter 80 %

kr. 900

Gyldig vacc. + ID mærkning

Gyldig vacc. + ID mærkning

Gyldig vacc. + ID mærkning

Gyldig vacc. + ID mærkning

Gyldig vacc. + ID mærkning

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Dækker receptpligtig medicin (max. Kr. 821)

Dækker receptpligtig medicin (max. Kr. 800)

Nej

Dækker tilskud til medicin på recept (max. Kr. 1.000)

Ja ved tillægsforsikring Agria Medicin

Intet max beløb

Intet max beløb

Max. 2.096

Intet max beløb

Ja

Fra kr. 18.000

Fra kr. 18.468 op til 51.300

kr. 14.132

kr. 20.000

kr. 35.000

Min. 3 mdr. Max. 5 år

Min. 3 mdr. Max. 5 år

Min. 2 mdr. Max. 4 år

Over 8 uger. Under 6 år. Over 4 år, skal der foreligge en sundhedsattest

Min. 6 uger Max. 10 år afhængig af race.

8,10 eller 12 år Afhængig af race

Livsvarig

10 år

Livsvarig

Livsvarig

20 % rabat hvis medlem 20 % rabat hvis medlem af DKK og andre af DKK og andre specialklubber. specialklubber.

Ved andre forsikringer

10 %, hvis medlem af www. 10 %, hvis medlem af givpote.dk DKK.

70 11 23 23

70 11 20 20

43 71 17 77

44 68 33 11

70 10 10 65

dyrlæge magasinet 4

21

Gartnernes Forsikring

Gartnernes Forsikring GS CVR-nr. 53370918 Struergade 24 DK-2630 Taastrup

Tlf. +45 43 71 17 77 Fax +45 43 71 36 16

Dansk Jordbrug

www.garfors.dk E-mail: [email protected]

Tegn Familiens Dyreforsikring hos os... • Hundeansvars- og udvidet ansvarsforsikring. • Hundesygeforsikring med: – livsvarig dækning. – tilskud til receptpligtig medicin. • Vi tegner også Kattesygeforsikring.

Læs mere om os på:

www.garfors.dk eller ring på: 4371 1777 • Dæk dit totale forsikringsbehov hos os med: – landsdækkende personlig rådgivning.

Vi har forsikret ’’jordens folk’’ i mere end 100 år. Vi kan sammen med Familiens Dyreforsikring tilbyde de fleste forsikringer til privat- og erhvervskunder. Vi kan forsikre alle!

Stud.Med.Vet Speciale

Af Gry Rauff Mikkelsen

Exercise-Induced Collapse hos Labrador Retrievere

Generelt

Jeg blev færdig som veterinær oktober 2010 med speciale indenfor smådyr. Specialeprojektet blev gennemført ved Sektion for Genetik og Bioinformation, IBHV, Det Biovidenskabelige Fakultet. Jeg bor nu i Norge, hvor jeg er på barsel med min tredje dreng. Påbegynder mit nye smådyrsarbejde januar 2012.

Exercise-Induced Collapse (EIC) et syndrom af motions intolerance og kollaps i unge labrador retrievere blev første gang beskrevet i litteraturen i 1993 (Shelton 1993). Tidligere har man stillet diagnosen EIC ud fra eliminering af andre årsager, der kan forårsage intolerance eller kollaps (Taylor et al. 2008). Man har nu identificeret årsagen, som er en enkelt nukleotid mutation i dynamin 1 (DNM1) i position 767, hvor basen guanin udskiftedes med thymin resulterende i en aminosyreændring fra arginine til leucine (Patterson et al. 2008). Dynamin 1 har en essentiel rolle i endocytose, hvor det optimerer den morfologiske adaptation af det synaptiske maskineri ved høj intensitet medieret af det calcium-calmodulin afhængige protein phosphatase calcineurin (Clayton et al. 2009; Clayton & Cousin 2009; Ferguson et al. 20007; Liu et al. 2006; Marks et al 2001). Labrador retrievere homozygote for mutationen vil derfor ved intensiv motionering udvise muskelsvaghed, ukoordinerede bevægelsesmønstre, og kollaps i værste tilfælde med fatal udgang (Moore 2003; Taylor 2002; Taylor 2000; Taylor et al. 2008; Tilley & Smith 2008). For nyligt har EIC vist sig at være et udbredt problem hos yngre voksne labrador retrievere i USA (Patterson et al 2008). Ydermere har EIC resulteret i f.eks. sterilisering, restriktiv træning, aflivning og kollaps med døden til følge (Taylor et al. 2008), og i den forbindelse syntes det at være af stor relevans at undersøge udbredelsen af EIC i Danmark, for på den måde at tage stilling til evt. avlsrestriktioner.

Udløsende faktorer og Kliniske symptomer Kliniske symptomer kommer ofte til udtryk hos hunde, der er mellem 5 måneder og 3 år gamle (gennemsnitlig 14 måneder). Det udløses af aktiviteter, der virker ophidsende på hunden og kan være hundetræning med apportering, konkurrence med andre hunde og fuglejagt. Desuden synes varme fugtige omgivelser at øge sandsynligheden for kollaps, men er ikke nødvendigt for at kollapset indtræffer. De tidligste tegn på kollaps er en unaturlig ukoordineret gyngende gang med en bredsporet stilling i bagpartiet. Stoppes hunden ikke, kan det progrediere til en ikke smertefuld parese med kontroltab i bagpartiet og balanceproblemer. Hunden vil løbe med slæbende bagben, vakle og falde til siderne. Ofte er det kun bagpartiet, der er påvirket, men det kan progrediere til alle fire ben. Hunden kan falde og blive liggende med nedsat muskeltonus i bagbenene, manglende patellarrefleks og øget extensortonus i forbene, men den er som regel ikke mentalt påvirket. Hele episoden varer 5-10 min og efter 30 min er hunden oftest tilbage til normal tilstand igen. I de værste tilfælde kan anfaldende imidlertid ende fatalt (Taylor et al. 2008; Taylor et al. 2009).

Diagnose Motionsintolerance eller kollaps i labrador retriever kan skyldes alt fra orthopædisk, kardiovaskulær, pulmonal, metabolisk (systemisk eller primær muskulær) og endokrin, til neuromuskulær sygdom (Shelton 1993; Taylor 2002), og det er derfor vigtigt at udelukke disse dyrlæge magasinet 4

23

ved anamnese, klinisk undersøgelse og laboratorietest. For nylig har det endvidere vist sig i raske, yngre voksne Labrador retrievere, hvor det har fået navnet EIC (Moore 2003; Taylor 2002; Taylor 2000; Taylor et al. 2009; Taylor et al. 2008; Tilley & Smith 2008). Hunde afficeret med EIC findes indenfor normalen ved klinisk og metabolisk evaluering på nær ved følgende variabler: øget mængde CK, hyperglykæmi, hyperoksi, hypercapnia, nedsat koncentration af fri og total mængde karnitine i musklerne samt øget urinudskillelse af total, fri og esterficeret karnitine (Taylor et al. 2009). Ingen af disse har dog vist sig at være konklusive for EIC, og den endelige diagnose kan udelukkende stilles ved gentisk test.

Behandling Da den præcise årsag til EIC har været usikker, han man forsøgt med mange forskellige behandlinger. Den mest effektive behandling er at undgå intensiv motion i konjugation med ekstrem ophidselse samt at afslutte træning ved det første tegn på ubalance. Desuden har nogle ejere rapporteret et fald i frekvensen af anfald ved afficerede hunde fodret med en diæt med et højt fedtindhold samt ved hanhunde, der er blevet kastreret (Taylor 2007; Taylor et al. 2008; Tilley & Smith 2008). Medicinsk har man behandlet hunde afficeret med EIC, med forskellige medikamenter, ingen af dem har vist sig 100 % effektive i alle hunde (Taylor 2007): • Oral supplement af karnitine (50mg/ kg 2*/dag, CoEnzyme Q10 (100mg/ dag) og riboflavin (100mg/dag) en standardblanding til metaboliske myopathier/neuropathier. Karnitine findes i høj koncentration i muskler og hjerne, hvor det er nødvendigt til at transpotere fede syrer ind i mitokondrierne til dannelse af energi. • 7-KETO (100 mg 2*/dag). 7 KETO er et nedbrydningsprodukt af hormonet dehydroepiandrosterone, et stereoid der produceres i binyren og hjernen. Effekten af 7-KETO er ukendt. • Phentobarbital (2mg
Identifikation af EIC genet Mutationen ledende til syndromet EIC er først for nyligt detekteret. Patterson et al. 2008 har vha. en scanning af genomet med mikrosatelitter undersøgt for kobling i 6 familier omfattende 96 hunde hvoraf nogle udviste EIC symptomer. Dette førte til identifikation af et locus på kromosom 9 position 60,4 MB, der med stor sandsynlighed viste kobling til syndromet. Koblingen mellem sygdommen og CFA9 markører blev bekræftet ved koblingsanalyse i 8 familer omfattende 252 hunde. En efterfølgende haplotypeanalyse vha. enkeltnukleotidpolymorfi (SNP) i 310 labrador retrievere reducerede området til 137 kb haplotype blok 58.545-58.953 MB, hvor dynamin 1 genet (DNM1) synes at være det mest oplagte kandidatgen for sygdommen. DNM1 genet bestående af 864 aminosyrer blev sekventeret, og man fandt at en enkelt nukleotid mutation i exon 6 på position 767, hvor basen guanin i de raske hunde ændres til thymin i de afficerde. Ændringen af guanin til thymin resulterer i en ændring af aminosyren arginine til leucine i henholdsvis raske og afficerede individer.

Nedavningsmønster EIC er nedarvet ved autosomal recessiv arvegang, hvilket indikerer at det kun er de individer, der er homozygote for mutationen, der udviser kliniske tegn. Hertil skal siges, at penetransen har vist sig ikke at være 100 %. Penetransen af den homozygote genotype er ca. 80% når labrador retriever er 4 år. Dog er den kun ca. 50 % i udstillingshunde og hunde, der bruges som kæledyr (Patterson et al. 2008), hvilket gør at det kliniske billede af udbredelsen af mutationen vil være mindre end den aktuelle udbredelse af mutationen påvist ved genetiske test. Årsager hertil kan være mange såsom: • Endocytosens kompleksitet • Hundenes forskellige miljø (brug, kost, temperatur mm.) • Den enkelte hunds temperament, der er afgørende for hvor let exitationsstatiet nås

EIC og Dynamin DNM1 producerer proteinet dynamin 1, der er involveret i endocytosen. Mutationen resulterende i syndromet EIC er lokaliseret i centralregionen af dynamin 1 proteinet. Mutationer i centralregionen

har vist sig at ødelægge den tetramere struktur af dynamin 1 (Ramachandran et al. 2007) og på den måde hindre selvsamling, som er et vigtigt led i dynamin’s virke under endocytosen (Bashkirov et al. 2008; Damke et al. 2001; Liu et al. 2006; Marks et al. 2001; Ramachandran & Schmid 2008; Sever et al. 2000; Sweitzer & Hinshaw 1998; Takei et al. 1995). I et forsøg med DNM1 knockout mus fandt man at musene var normale ved fødsel men døde indenfor 2 uger pga. utrivelighed som følge af nedsat bevægelseskoordination og muskeltonus (Ferguson et al. 2007). Der observeredes desuden akkumulering af plasmamembraninvaginationer coated med clathrin samt en forringelse af det synaptiske vesikel endocytotiske maskineri ved intensiv stimulation (Ferguson et al. 2007), tydende på at dynamin 1’s rolle især er at optimere den morfologiske adaption af det synaptiske maskineri ved høj intensitet via dels konformationelle forandringer og GTP hydrolyse (Clayton et al. 2009; Clayton & Cousin 2009; Ferguson et al. 2007; Liu et al 2007; Marks et al. 2001). Dette underbygges af teorien om at stor intensitet resulterer i et øget depolariserende calcium-influx (Wu et al. 2009), aktiverende det calmodulinafhængige protein phosphatase calcineurin. Calcineurin dephosporylerer herefter dynamin 1 og aktiverer GTPase aktiviteten (Hinshaw 2000), hvormed dynamin 1 kan bindes til synapin og aktivitets-afhængig ”bulk” endocytose påbegyndes (Anggono et al. 2006; Clayton & Coudin 2009; Evans & Cousin 2007). Hunde afficeret med syndromet EIC udviser først kliniske tegn ved intensiv motionering (Taylor et al 2008), hvormed det kliniske billede underbygger tesen om mutationen i dynamin 1 som årsag til syndromet EIC.

EIC i Danmark Specialeprojektets formål var at undersøge forekomsten af EIC-mutationen i Danmark. Til projektet blev der indsamlet blodprøver fra 122 hunde med hjælp fra Dansk retriverklub. Efter oprensing af DNA, polymerasekædereaktion, skæring med restriktionsenzym og gelelektroforese kunne de 122 hundes genetiske status bestemmes. Af de 122 hunde var 35 ubeslægtede til og med bedsteforældre. På baggrund af disse hunde kan frekvensen af det muterede

gen beregnes til 24,3 %. Hvis man antager at de 35 ubeslægtede hunde er repræsentative for hele den danske population af labrador retrievere, er frekvensen af hunde afficeret med EIC 5,9% , mens 36,8% er bærere. Der er imidlertid tilsyneladende langt færre tilfælde i populationen end disse beregninger indikerer, da penetransen som tidligere nævnt ikke er 100%.

Anbefaling Det antages at den stikprøve, der er udtaget, er nogenlunde repræsentativ for den danske labradorpopulation. Imidlertid er frekvensen af tilfælde tilsynela-

dende langt lavere end allelfrekvensen tilsiger. Der er ikke noget objektivt estimat for penetransen, og det er således vanskeligt at fremkomme med meget specifikke anbefalinger. Da man på nuværende tidspunkt ikke har fundet en behandling, der synes at eliminere kollapsene, bør man imidlertid holde nøje øje med problemstillingen. En frivillig registrering af sygdommen vil være et fornuftigt tiltag, således at udviklingen kan følges, og således at man kan holde øje både med udviklingen af frekvensen for den muterede allel og med antallet af hunde, der udviser symptomer. Derudover skal man naturligvis undlade at avle

på hunde, der har udvist symptomer på sygdommen. Da forskerne på Veterinær Fakultet ved University of Minnesota har patenteret genotypningsmetoden til EIC, er det ikke muligt for tilbyde testen på rutinemæssig basis på det Biovidenskabelige Fakultet, KU.

Der er flere informationer om sygdommen på hjemmesiden: http://www.vdl.umn.edu/ourservices/canineneuromuscular/taylor2008/home.html og på hjemmesiden: http://www.vdl.umn.edu/guidelines/canineneuro/home.html kan man få oplysninger om ­indsendelse af prøver til genotypning.

dyrlæge magasinet 4

25

Speciale

Fordøjelighed hos islandske og varmblodsheste Med fokus på fibre og fiberanalyser

Introduktion

Af Ph.D studerende Rasmus Bovbjerg Jensen

Ra sm u s B ovb j erg Jen se n Er uddannet cand.agro i 2009 med speciale i husdyrernæring. Fokus har gennem studiet været hestens ernæring, og efterfølgende har Rasmus fået et PhD stipendium på Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor han har været i gang siden januar 2010. PhD projektets titel er ”The easy keeper horse – nutrition for health”, hvor der bygges videre på specialet. PhD projektet kommer til at foregå på Københavns Universitet og på Universitetet for Miljø- og Biovitenskap i Norge.

Hestens fordøjelsessystem er fra naturens side udviklet til at fermentere fibre i blind- og tyktarmen, og hesten får derved dækket en stor del af dens energibehov gennem de kortkædede fedtsyrer, som er et resultat af denne fermentering. Fibre er ikke bare fibre. Der er for eksempel stor forskel på fibrene i ungt græs, halm og roepiller, hvilket har stor betydning for fermenteringen af fibrene, samt den mængde energi hesten får ud af fiberdelen af disse tre fodermidler. Dette spiller en væsentlig rolle når de rette fodermidler skal vælges til for eksempel ponyen på folden, den lakterende hoppe eller hesten, der skal præstere på konkurrencebanerne. Fiberanalyser er heller ikke bare fiberanalyser, og er man specielt interesseret i fiberfraktionen i foder, er det vigtigt at kunne beskrive denne ordentligt. Der er stor forskel på resultatet af den traditionelle træstof analyse, NDF analysen (neutral detergent fibre) eller den mere detaljerede kostfiber analyse (Bach Knudsen 2001). Nogle heste, inklusiv den islandske hest, har lettere ved at blive overvægtige end andre, og disse heste refereres ofte til som værende nøjsomme. Men hvad dækker ordet nøjsom over? Betyder det, at den nøjsomme hest får mere energi ud af foderet ved fordøjelsen, eller har den et lavere energiforbrug i relation til kropsvægten i forhold til andre heste? Tidligere har en række studier (f.eks.

Cuddeford et al. 1995; Udén & Van Soest 1982) sammenlignet blandt andet fiberfordøjelighed hos ponyer mod store heste, og fundet at der var en tendens til eller ingen højere fordøjelighed af fibre hos ponyerne i forhold til hestene, hvilket betyder at ponyerne og hestene skulle være i stand til at få den samme mængde energi ud af foderet. Hvorvidt dette også gælder den islandske hest, havde ved dette forsøgs start ikke været undersøgt før.

Formål Formålet med projektet var at sammenligne fordøjeligheden af forskellige fiberfraktioner hos islandske og varmblodsheste, fodret med to forskellige fiberbaserede foderrationer med wraphø slået på to forskellige udviklingstrin. Hypotesen var, at der ville være en væsentlig forskel i fordøjeligheden af fibre på de to foderrationer, samt at fordøjeligheden af fibre ikke ville være påvirket af race.

Materialer og metoder Forsøget var designet som et overkrydsningsforsøg med to forsøgsperioder af 3 ugers varighed, hvoraf 17 dage var tilvænning til foderet og 4 dage var total opsamling af gødning. Alle heste fik således begge de foderkombinationer, som er beskrevet nedenfor. Til forsøget blev der anvendt fire islandske og fire varmblods vallakker, alle lånt af private hesteejere. Hestene fik før forsøgsstart et dyrlægetjek, for at

Figur 1. Forskelle i indholdet af kostfibre, protein og sukker i tidligt og sent høstet wrap-hø.

sikre at alle var sunde og raske. Hestene var opstaldet enkeltvis i bokse med gummimåtter og spåner, og kom dagligt på fold. For at kunne kontrollere hvad hesten åd i hele forsøgsperioden, blev de fodret individuelt, og de kom kun ud på jordfold. I dagene med opsamling af gødning blev spånerne fjernet, således at hesten kun stod på gummimåtte, hvilket gjorde opsamlingen af gødning mulig. Boksene blev tjekket regelmæssigt hele døgnet i de fire dage gødningsopsamlingen stod på. Der blev indkøbt to 1. slæt wrap-hø fra marker sået med den samme græsblanding. Forskellen på de to slæt var, at græsset var slået med 3 ugers mellemrum. Efter slåning lå græsset på marken i tre dage, hvor det blev vendt to gange, inden det blev presset og pakket i plastik. Der blev lavet to foderrationer, hvor forskellen var tidligt eller sent høstet wrap-hø. Udover wrap-hø blev der givet et kraftfoder af opblødte roepiller, sort havre og en vitamin-mineralblanding. Wrap-høet blev givet i fem måltider, det første kl. 7 og det sidste, og største, kl. 22 og kraftfoderet blev tildelt over to måltider. Foderniveauet var tilpasset hestenes størrelse, så alle fik lige meget foder i relation til deres kropsstørrelse. Ved at afveje foderet præcist til hver enkelt hest, samt opsamle og afveje al gødning i fire døgn, var det muligt at bestemme den totale fordøjelighed af de enkelte næringsstoffer. Ved at analysere både foder og gødning, samt kende vægten af hvad der kommer ind og ud, kunne fordøjeligheden bestemmes. Der blev foretaget detaljerede analyser af

Figur 2. Fordøjeligheden af kostfibre hos hver enkelt islænder og varmblodshest i forsøget, hvor de blev fodret med henholdsvis tidligt eller sent høstet wrap-hø.

foder og gødning, men i denne artikel er kun enkelte resultater medtaget, og der henvises til Jensen et al. (2010) for yderligere informationer.

Resultater og diskussion Der var en tydelig forskel i sammensætningen af næringsstoffer i de to typer wrap-hø høstet på to forskellige udviklingstrin (figur 1), hvor tidligt høstet wrap-hø havde et højere indhold af sukker og protein samt et lavere

indhold af fibre, end sent høstet. Disse forskelle i udviklingstrin og fiberindhold resulterede også i en ventet forskel i fordøjeligheden af fiberdelen, med en højere fiberfordøjelighed i det tidligt høstede wrap-hø (figur 2). Der blev fundet en forskel på 10 % enheder i fordøjeligheden af kostfibre. Dette var helt i overensstemmelse med tidligere forsøg (Ragnarsson og Lindberg 2008). Dette betyder logisk nok, at jo tidligere grovfoderet høstes, desto mere energi kan hesten udnytte af grovfoderet. dyrlæge magasinet 4

27

jelsen end andre heste, men at det er i selve energiomsætningen, at forskellen ligger.

Opsummering

Figur 3. Tre forskellige måder at analysere fibre på: Træstof-, NDF- og kostfiberanalysen. Kostfiberanalysen opdeler desuden fiberfraktion i opløseligfibre (S-NCP), uopløseligfibre (I-NCP), cellulose og lignin. (NCP = non cellulose polysaccarides)

Ud fra forsøget blev der vist, at en tre ugers længere vækstperiode betyder en væsentlig ændring i fordøjeligheden af fiberfraktionen i wrap-hø, hvilket påvirker den mængde energi hesten kan udnytte af grovfoderet. Dette er i overensstemmelse med tidligere forsøg. Om man kan tale om egentlige race forskelle, når man har 4 af hver race, kan diskuteres, da der er stor individuel variation mellem hestene. I dette forsøg var der en tendens til en højere fordøjelse af cellulose, men sammenholdes forsøget med tidligere forsøg, hvor heste er blevet sammenlignet med ponyer og islandskeheste, er der ikke den store forskel i fordøjeligheden af fibre imellem de forskellige typer.

Perspektiver Som tidligere nævnt er der stor forskel på fiberanalyser, og som det er illustreret i figur 3, giver kostfiberanalysen det mest detaljerede billede af fiberfraktionen i forhold til træstof og NDF-analysen. Det ses tydeligt hvorledes træstofanalysen undervurderer det reelle fiberindhold, og hvordan NDF analysen ikke fanger den del af fiberfraktionen, der betegnes som opløselig. Specielt i roepiller er der en stor andel opløselige fibre, og kun kostfiberanalysen giver det rette billede af fiberindholdet. Det var altså muligt at vise en tydelig forskel i fordøjeligheden af kostfibre i forsøget uafhængigt af hestenes race. Derfor burde det også være muligt at se en eventuel forskel mellem racerne. I dette projekt blev der lavet en meget detaljeret beskrivelse af fordøjeligheden af fiberfraktionen, da kostfiberanalysen blev anvendt. Det var da muligt at udregne fordøjeligheder af de forskellige fiberfraktioner, som udgør den totale mængde af fibre. I denne artikel er fordøjeligheden af kostfibre vist på figur 2, og som det ses, er der stor individuel variation mellem hestene. Specielt to af varmblodshestene lå lavere end resten af hestene, og ud fra den statistiske analyse var der også en forskel i fordøjeligheden af kostfibre med en højere fordøjelighed hos islandske heste. Opdeles fiberfraktion yderligere, blev der kun fundet en tendens til en højere fordøjelighed af cellulose hos de islandske heste.

Ragnarsson (2009) lavede et lignende fordøjelighedsstudie samtidig med dette forsøg, hvor islandske heste blev sammenlignet med travheste. Han fandt ingen forskel i fordøjeligheden af fibre (NDF), dog fandt han at de islandske heste tog på i vægt i gennem forsøget (+ 1,7 kg), mens travhestene tabte sig (- 4,4kg), selvom de blev fodret på det samme niveau i relation til deres kropsvægt. Sammenholdes disse resultater med nærværende projekt, samt de i indledningen nævnte forsøg, tyder det på at den islandske hest, ikke får mere energi ud af foderet ved fordø-

Hvis den nøjsomme hest ikke får mere energi ud af foderet end andre heste, må forskellen ligge et andet sted, for eksempel i energiomsætningen. I et igangværende PhD-projekt, som er en fortsættelse af dette speciale, arbejdes der på metoder til at måle energiforbruget hos heste, en metode der forhåbentligt forholdsvis let kan bruges til at sammenligne forskellige racer og/eller typer af heste. Desuden arbejdes der videre med fokus på omsætningen af fibre fra forskellige fodermidler, så vi kan fodre på en hensigtsmæssig og sund måde i forskellige situationer.

Referencer Bach Knudsen KE. 2001. The nutritional significance of “dietary fibre” analysis. Anim Feed Sci Technol. 90(1-2):3-20. Cuddeford D, Pearson RA, Archibald RF, Muirhead RH. 1995. Digestibility and gastro-intestinal transit time of diets containing different proportions of alfalfa and oat straw given to Thoroughbreds, Shetland ponies, Highland ponies and donkeys. Anim Sci. 61:407-417. Jensen RB, Brøkner C, Bach Knudsen KE, Tauson AH. 2010. A comparative study of the apparent total tract digestibility of carbohydrates in Icelandic and Danish Warmblood horses fed two different haylages and a concentrate consisting of sugar beet pulp and black oats. Arch Anim Nutr. 5:343-356. Ragnarsson S. 2009. Digestibility and Metabolism in Icelandic Horses Fed ForageOnly Diets [Doctoral Thesis No. 2009:92].[Uppsala]: Swedish University of Agricultural Sciences. Ragnarsson S, Lindberg JE. 2008. Nutritional value of timothy haylage in Icelandic horses. Livest Sci. 113(2-3):202-208. Udén P, Van Soest PJ. 1982. Comparative digestion of timothy (Phleum paratense) fibre by ruminants, equines and rabbits. Br J Nutr. 47:267-272.

Dansk wrap/hø -vi har det rette supplement! • Organiske mineraler

– giver stærke hove, blank pels og et godt immunsystem

• Varmebehandlet korn

– giver optimal udnyttelse af stivelse og færre fordøjelsesproblemer

• Letfordøjelige proteinkilder – giver god vækst, velfungerende muskler og sund fordøjelse

Tjørnehøj Mølle er Danmarks største hestefoderproducent. Foderet forhandles landsdækkende gennem DLG, Land & Fritid samt private forhandlere.

www.kvalitetsfoder.dk • tlf. 33 68 37 70

Af journalist Lone Lauritzen

Fax e Dyrehospi tals hes t ehosp i ta l tilbyder bl . a . : • Udvidede halthedsundersøgelser • Handelsundersøgelser  • Kikkertundersøgelse af mave- og tarmregion (gastroskopi) • Kikkertundersøgelse af luftveje • Røntgendiagnostik • Ultralydsscanning • Kiropraktik • IRAP, PRP og shock wave behandling • Operationer • Udvidede tandbehandlinger og tandoperationer • Reproduktion

Faxe Dyrehospital åbner dørene for et nyt moderne hestehospital Flagene er hejst, den røde løber rullet ud, og vejret har besluttet sig for at holde tørt. Da jeg et kvarter inden ”åbningstiden”, møder op til den afholdte reception, er her allerede fuldt hus, og gæsterne strømmer stadig til. Vi skal fejre, at Faxe Dyrehospital ikke bare har åbnet et helt nyt hestehospital for deres ”hestekunder”. Denne dag fejres det også, at det er 25 år siden det første spadestik blev taget til klinikken, samt dyrlæge og medejer Ken Lindeblads deltagelse helt fra starten, hvilket resulterer i endnu et 25 års jubilæum. Dagen byder på mange oplevelser. Borgmesteren Knud Erik Hansen møder op, der er ponyopvisning, professionel rideopvisning, opvisning med hunde der hjælper bevægelseshæmmede, kiropraktik på heste, opvisning med Schweiss hunde, western ridning og rundvisning på hospitalet for bare at nævne et lille udpluk af alle de aktiviteter, der gør dagen festlig. Børn, ældre, unge, alle vil sige tillykke. De firbenede er også mødt op,for at hilse på dem, der har lindret deres lidelser. Og så er her alle samarbejdspartnerne. T-shirtsene siger Stald Hopla, Askov Ridecenter, Brogaarden, Servicehunde til Handicappede. Alle har sat hinanden stævne, så de kan være med til at fejre klinikken, Ken Lindeblad og det nye hestehospital.

De første 25 år Det hele begyndte for 25 år siden i en lille bygning på en mark ved Faxe. Det var 3 dyrlæger, som valgte at sam­ arbejde. Et samarbejde der var banebrydende i en tid, hvor stort set alle dyrlæger kørte for sig selv. Samarbejdet resulterede i, at grunden på Industripar-

ken 11 blev købt, og en moderne smådyrsklinik på 150 m2 var starten på Faxe Dyrehospital. Praksissen bestod den gang af 5 dyrlæger og 3 medhjælpende hustruer, der på skift arbejdede som klinikassistenter. Klinikken er vokset støt over tiden, og nu kan man altså fejre udvidelsen på et 2000 m2 stort hestehospital, og medarbejderstaben er vokset til 7 ejere og 32 medarbejdere

Nyt moderne hestehospital Det nye hestehospital, byder på helt nye og bedre forhold for både hest og hesteejer. Men også for dyrlægen betyder det bedre arbejdsforhold. Det helt nye operationsrum har bl.a. lettet arbejdet for dyrlægerne, men det er fortsat hesten, der er i centrum. Inden hesten ved hjælp af en kran lægges på operationsbordet, føres den ind i en kasteboks, der er sikret med gummivægge og blødt gulv, så når bedøvelsen begynder at virke, kan hesten stille og roligt lægges på det bløde underlag. Efter operationen vågner hesten op i en tilsvarende polstret opvågningsboks, hvor den kommer til sig selv under personalets overvågning gennem det lille vindue. De halte heste, som i stor stil kommer til klinikken for at få stillet en diagnose, undersøges i den store nye ridehal, hvor hesten enten ses under rytter eller longeres. Når de longeres på fast gummigulv ses mønstret på en af de indendørs mønstringsbaner. Herefter tages hesten ind i selve hesteklinikken til videre undersøgelse. Klinikken råder over flere undersøgelsesrum, røntgenrum, scanningsrum og smedje. Eventuel ventetid forløber i den nye stald, med store lyse

sken, og efter en længere behandling havde hun næsten ingen muskler. Tessa er i dag ni år, og med træningen i det 26 grader varme vand, er hun kommet efter det, og den månedlige træning holder hende i form, fortæller ejeren.

De små viste stor interesse for kalvens anatomi

bokse for hestens vedkommende og i et hyggeligt venterum med udsigt over ridebane, mønstrings­baner og rotunde for hesteejerens vedkommende.

FreeZoneVisit for hesteejere Et af de nye tiltag for hesteejere er introduktion af konceptet FreeZoneVisit. Hvis man har mulighed for at vente med et dyrlægebesøg til den ugedag, hvor dyrlægen er i ens zone, skal der ikke betales for kørsel. FreeZoneVisit giver klinikken bedre mulighed for at udnytte resurserne ved at planlægge besøgene, og derved bruge mindre tid på kørsel, så flere patienter kan tilses. Og det er denne besparelse, der kommer brugerne til gode, så der ikke skal betales for kørsel. Man kan selvfølgelig altid aftale et dyrlægebesøg, ligesom akutte besøg selvfølgelig foretages som altid. Faxe Dyrehospital har døgnvagt 24 timer i døgnet året rundt. Vaccinationer og tandraspning er eksempler på nogle af de behandlinger, der normalt kan planlægges og foretages når dyrlægen er i ens zone.

hestehospital er blot en del i rækken af nye tilbud, der tilbydes kunderne. Faxe Dyrehospital er i konstant udvikling med det seneste inden for behandling og pleje, derfor er det også en realitet, at kunderne stadig ”valfarter” til klinikken, der dækker de behov de firbenede og tobenede kunder har. En af de ting man kunne opleve på dagen, var således Water-Walkeren, et vandbassin med indbygget løbebånd, der anvendes til genoptræning af hunde. Water-Walkeren giver optimale muligheder for at se, hvordan benene bruges. Vandets modstand og opdrift betyder, at man kan træne skånsomt og målrettet. Til ære for de mange gæster er Tessa således hoppet i bassinet på Åbent hus dagen, for at vise hvordan hun træner en gang om måneden. Tessa blev påkørt af en bil da hun var fem år, det medførte en korsbåndskade og en ødelagt meni-

I dagens anledning kunne man også opleve hvordan en hoppes og en kos livmoder ser ud ”i virkeligheden”, og se et ca. 6 måneder gammelt kalve-foster. De mindste deltog med stor interesse, da kalvefosterets indvolde kom frem i lyset med hjælp fra dyrlægen Katrine. Spørgsmålene var mange. Der skulle svares på, hvad de forskellige dele var, og om børnene også så sådan ud ”på den anden side af maven”. Ingen tvivl om, at der nok skal være en eller flere dyrlægeaspiranter til stede, så de nye dyrlæger er sikret når der skal afholdes 50 års jubilæum. De voksne havde det lidt sværere ved synet og lugten af indvolde, men det er jo svært, at lade barnet stå alene med sin interesse, så de holdt stand og blev på pletten, selv om det så ud som om, enkelte havde mere lyst til at løbe bort. Men heldigvis var der meget andet på programmet, store og små kunne glæde sig over opvisning med STH- Servicehunde til Handicappede. Hundene kunne tænde lys, åbne døre, og tage skoene af deres ejere. Hele dagen vat tæt pakket med oplevelser, og det hele blev skyllet ned med god mad og drikkevarer.

Udvikling til fordel for patienterne At man på 25 års dagen kan slå dørene op for et nyt hestehospital, viser, at den ide tre dyrlæger fik, om at åbne et dyrehospital, var den rigtige. Men det er ikke noget, man er kommet sovende til. En succes er jo kun et mål af, at kunderne hele tiden får dækket de behov de har, og derfor kræves nytænkning, og brug af de seneste nyheder og tiltag, der er i behandlingen af vores dyr. Faxe Dyrehospital har fokus på nye tiltag. Det nye dyrlæge magasinet 4

31

w w w. dy rla eg em ag

si ne t.d k

nr. 4 aug ust 201 0

find

7. årg ang

G A S IMNagEasTinet direkte på nettet M ADyrlæge kanylen

iss n nr. 160 3-8 002

i Mid ten

REND FOR PRAKTISE

L æs

E DYRLÆGER

et læs inde i blad

agasinet i m le e h e s læ t a ulighed for m u d r a h u N ets hjemmesidesmertebehandling af in s a g a m å p e v a Akut en e-pages udg hund og kat din annona fr te k e ir d e k r kan du lin ø c n o s udgaven. e nn g a a -p m e ia So v e id s l egen hjemme ce i magasinet ti information. re e ig rl e d y r fo 0 0 ld Ring på 3990 80 mtidens svinesta Dyrevelfærd i fre tes i, PH .d. rlæ ge i An æs Af sen ior dy Pr of es so r Po uls en og ing rd HA Hel le As eri kse n gi, Ph .D. tH oM Ms o i kir ur

st Af jou rn Ali

tte (dj ) cH Ar lo

rA fn

k

d . t e n i s a g a m e www.dyrlaeg

omsten i Salmonellaforek r ge sti in sv danske

ge sen , PH .d., do rte lAu BAg , PH .d. og Af so usc Hef sø ren AA Bo ru PPe led er ld, PH .d. dt ufo rsk nin gsg led er tin e HA PPe ru gsg fo rsk nin sti tu tte t fø de VAr ein

nomisk” Onkologi ”metro y less may chemotherapi: wh Bentsen, be more kol. Morten ge, cert. on Af fAgdyrlæ nielsen M, PHd stud. lise og dVM, certsA

Denne side er reserveret Orion Pharma A/S Se www.orionpharma.dk

Prissætning af dyrlæge og virksomhedsrådgiver Christian Kolthoff, executive MBA og stifter af konsulenthuset praQtice.

– vejen til en sund forretning

Det er blevet sværere at tjene penge i praksis. Yngre generationer leverer færre timers arbejde for en ugeløn end tidligere. Udstyrsmængde og klinikfaciliteter har taget et kvantespring i pris og omfang. Antallet af hunde er stagnerende. Danmark oplever krise. Indtjeningen er under pres og mange klinikker kører i disse år med underskud. Kampen om kunderne, deres loyalitet og deres penge er blevet synlig. I denne artikel fokuseres på prissætningens kunst

En nat på Hilton koster mere end en nat på Cabinn. Det giver sig selv, for omkostningerne, historien og serviceniveauet er forskelligt. På samme måde forholder det sig med dyreklinikker. Det er nødvendigt at gøre op med eksisterende tabuer i relation til markedsføring og prissætning. Mange dyreklinikker brugte flere penge end de tjente i 2010 og fyringsrunder holdt deres indtog rundt omkring i landet som følge af den spinkle økonomi. Dyrlægernes monopol på behandling af kæledyr bør gøre det muligt at drive en sund forretning.

Et liberalt marked

Kunderne har flere penge til forbrug end tidligere, men de holder bedre på dem. Vi skal derfor være bedre til at drive forretning.

Mange klinikejere udtrykker ønske om, at der ikke skal konkurreres på priser vedr. vaccination, kastration, tandrens, konsultation etc. Men da omkostningsog serviceniveauet varierer mellem klinikkerne, er prisforskelle en selvfølgelig konsekvens i et liberalt marked. I dag er der rullende dyrlæger, der leverer en god service som fx hjemmevaccinationer til 250,- inkl. moms og kørsel, mens konkurrerende stationære praksis tager det dobbelte for et produkt, der er mere besværligt for kunden at købe. Derfor er klinikkerne nødt til at fokusere på konkurrenceorienteret prissætning, kampagner, pakkepriser, alternative betalingsordninger samt en høj grad af service og historiefortælling.

Prisniveauet flader ud i USA Managementkonsulenter, både i og udenfor Danmark, har i mange år argumenteret for et generelt hævet prisniveau. Frem mod 2010 var det, den rigtige rådgivning. På årets Western Veterinary Conference i Las Vegas var budskabet, på grundlag af et amerikansk megastudie, anderledes. Priserne i dyrlægemarkedet ikke er så elastiske som først antaget. Prisniveauet i USA er i de sidste 10 år steget langt over nettoprisindekset og anbefalingen er, at man skal være varsom med at hæve det nuværende niveau, da det kan medføre et kundefrafald, der ikke kan hentes ind via prisstigningerne. Mantraet i USA er bundling (pakkepriser og abonnementsordninger), alternative betalingsordninger og fokus på at øge dyreejernes opfattelse af værdi for pengene.

Uudnyttet potentiale Størst effekt på omsætningen kan man få uden at gøre noget ved prisniveauet, viser vores erfaringer. Ved at skabe en aktiv dialog og takseringsopfølgning blandt klinikkens dyrlæger, oplever vi, at omsætningen kan hæves 10-20%. Det handler ikke om at snyde kunderne, men at sikre, at man er bekendt med klinikkens omkostningsniveau. Man skal tage sig betalt for alle de ydelser

Fiskeolje 87,5x128,5:Layout 1

man leverer og med en prissætning som sikrer et overskud. Derefter bør man som behandlerteam konstant arbejde på at optimere sin prissætning, således at klinikken opnår et tilfredsstillende økonomisk resultat.

20-10-09

20:22

Side 1

Dr. Baddakys Fiskeolje Omega-3 af højeste kvalitet

Et forældet prissystem

Et anbefalet kosttilskud til hund, kat og hest

En standard dansk smådyrsdyrlæge udfakturerer sjældent mere end 50% af sin tid. Med nutidens omkostningsniveau skal hvert minut, hvor dyrlægen er sammen med kunder koste 30-40 kr. pr. minut ekskl. moms, for at klinikkens bundlinje går i nul. En kontrol, der tager 15 minutter, koster således klinikken 450-600 kr. at levere og hvis den udfaktureres til 150 kr. taber klinikken 300-450 kr. per gang. Indlagte patienter eller undertakserede medicinske patienter er ligeledes områder, som ofte koster klinikkerne penge. I dag er det ofte de få ”tunge” operationspatienter, der bærer hovedparten af omsætningen og et hurtigt bud er, at klinikken sætter penge til på langt over halvdelen af besøgene. Det er derfor tid til et paradigmeskifte og en nytænkning af klinikkernes prissætningsstruktur og takseringspolitik.

Nu også i Danmark

Rabatter og slagtilbud Markedsføring af dyrlægeydelser virker og brugen af tidsbestemte slagtilbud har god effekt. Det er vigtigt at iværksætte tiltagene rigtigt, så man ikke blot leverer de samme ydelser, til de samme kunder, til reduceret pris. Laver man slagtilbud skal de markedsføres, så de primært rammer klinikkens ”ikke-kunder” og ”ikke-aktive” kunder. Det er vigtigt, at det er en styret proces, hvor kampagnematerialet er professionelt og hvor medarbejderne er klædt på til at løse opgaven. I tillæg skal klinikken have en prissætning og en takseringstilgang som gør, at man efterfølgende tjener det ind på gyngerne, som man har mistet på karrusellerne. I dyrlægeverden bør man ikke have berøringsangst med markedsføring, da et generelt løft i opmærksomheden blandt danske dyreejere, vil gavne hele dyrlægesegmentet.

Forsikringer, årspakker og afdragsordninger En kraftig anbefaling fra årets praksis managementkongres i Las Vegas var, at der skal fokus på alternative betalingsformer. Mange elsker deres dyr og har betalingsviljen, men det kniber med evnen, når uheldet er ude og man præsenteres for en stor regning. Derfor skal vi se efter muligheder for at udjævne og forudsige de månedlige udgifter. Forsikringer er en gammel kending, som vi skal gøre en større indsats for at sælge. I tillæg skal der mere fokus på afdragsordninger og lempelige betalingsvilkår. Endelig skal der formidles livstidspakker, der rummer alle dyrlæge ydelser gennem hele dyrets liv – til en fast månedlig betaling.

www.swevet.dk

Det enkle liv – fransk landidyl i smukke omgivelser

Se www.cotedor.dk dyrlæge magasinet 4

35

firmaprofil

Forandringens årti 2000-2010 for Gartnernes Forsikring Omstændighederne omkring indgangen til det nye årtusinde og det nye årti var det værst tænkelige for Gartnernes Forsikring. Århundredets værste orkan rasede den 3. december 1999. Regningen for selskabet blev gjort op: 147 mio. kr. fordelt på 1975 skader, og selskabet var således hårdt ramt. Det første årti er nu overstået. På mange måder katastrofernes årti – både lokalt og især globalt skulle det vise sig. Men selskabet har tilpasset sig og vendt udviklingen ved egen kraft.

Af Torsten Dalsgaard Pedersen, cand. merc., marketingchef, Gartnernes Forsikring

Strategiske alternativer Hvis man i år 2000 fortsat ville overleve som et selvstændigt kundeejet selskab – henset til kritisk masse og solvens – havde Gartnernes Forsikring reelt to strategiske alternativer: 1) En flerstrenget og differentieret vækst – stadig med rod og hjerte i dansk gartneri eller 2) Konsolidering på et lavere niveau. – Selskabet valgte naturligvis det første! Kunststykket var og er her at vokse afbalanceret – både af hensyn til nichen de danske gartnerier og de helt nye kunder – uden at sætte lønsomhed og kapitalstyrke over styr. ”Set i efterrationaliseringens ulidelige klare lys” er dette lykkedes for Gartnernes Forsikring.

Selskabet står stærkt – full service Her ved 10-årsskiftet 2010-2011 har selskabet aldrig stået stærkere og mere solidt i sin 102 årige historie. – Der er stadig mange og store udfordringer – ikke mindst lovgivningsmæssige; men nødvendig risikospredning har fundet sted, såvel på risikofaktorerne fx kapitalstruktur, reassurance osv. som på kundesiden. Alt dette til gavn for gartneribranchen, men også for alle de

nye kunder fra andre segmenter, som vi har budt velkommen: Private og mindre byerhverv. – Vi kan med rette sige, at vi i dag er et full service forsikringsselskab, og liv og pension dækker vi via AP Pension.

Enestående udvikling Kundeantallet i Gartnernes Forsikring er blevet fordoblet på trods af en meget hård konkurrence på forsikringsmarkedet, hvor nye udbydere ind imellem pludselig og usagligt tilbyder ”det hele for det halve” og på trods af, at der i perioden er sket en voldsom nedgang i antal væksthusgartnerier i Danmark. I den viste tabel over udviklingen i Gartnernes Forsikring, fremgår det, at præmieindtægten er steget ca. 40 pct., men egenkapitalen er steget med mere end tre gange til 89,3 mio. kr. i 2010.

Et kundeejet – gensidigt selskab Når vi taler om overskud, kapital mv. er det væsentligt at huske, at Gartnernes Forsikring er medlemmernes – eller rettere sagt kundernes eget selskab. Sådan har været siden 1908. I selskabet er der derfor et naturligt personsam-

menfald mellem ejere og kunderne. Og vi bestræber os altid på at tilbyde de bedste produkter og den bedste service til en konkurrencedygtig pris. I modsætning til mange af vores konkurrenter, der er aktieselskaber og som skal tilgodese aktionærerne, skal vi udelukkende tilgodese vores ejere: Kunderne. Pengetanken skal ikke vokse mere end nødvendigt, men udelukkende sikre at vi opfylder egne og lovgivningens krav.

Solvenskrav Der stilles i disse år fra myndighedernes side meget store krav – såvel ledelsessom kapitalmæssigt til det at drive et forsikringsselskab – både i dansk- men også i EU regi – De nævnte præmie- og nøgletal viser derfor også en nødvendig udvikling. – Selskabet er gået fra ”et gult lys til et grønt lys”, og altså blevet mere solidt og solvent og dermed bedre polstret til at kunne opfylde myndighedernes tiltagende solvenskrav. Udviklingen har vist, at fra at opfylde lovens krav 1½ gange opfylder vi nu kravet 3 gange. Selskabet agter og arbejder fokuseret på at opfylde alle de endnu strengere såkaldte Solvens II – krav, der forventes at træde i kraft 1. januar 2013 og som vil være gældende i hele EU. dyrlæge magasinet 4

37

Allerede på nuværende tidspunkt er det imidlertid selskabets opfattelse, at vi har ressourcer til at opfylde de væsentligt skærpede krav, som forventes at blive resultatet af Solvens II reglerne. – Dette understøttes af, at Gartnernes Forsikring ligesom andre selskaber i 2010 deltog i en såkaldt QIS V [Quantity Impact Study V] prøveberegning, der omfatter beregning af selskabets kapitalkrav pr. 31. december 2009 samt pr. 30. juni 2010. I begge beregninger opfylder selskabet de kommende krav til nødvendig solvenskapital. I modsætning til Gartnernes Forsikrings beskrevne situation forlyder det i en aktuel information af 17. marts 2011 fra vores brancheforening, Forsikring & Pension, at 8 ud af 70 skadeselskaber, store som små, ikke ville kunne opfylde de nye kommende solvenskrav. – hvis de havde været gældende i dag. Med hensyn til ressourcer og kapitalberedskab har udviklingen også i praksis betydet, at Gartnernes Forsikring til tryghed for vores kunder, store som små, både i og udenfor nichen, er blevet endnu bedre til at kunne imødegå virkninger af fx større naturkatastrofer og vejrligsskader som storm, snetryk og skybrud og ikke mindst den historisk set største skaderisiko: Brand!

Brand er den største risiko Brand har faktisk været den største enkelte skadeudgift for selskabet gennem de sidste 10 – 20 år. Vi har med jævne mellemrum omtalt brand og brandrisici. Brand kan være katastrofal for indehaveren, personalet, virksomheden og alle dens øvrige interessenter. – Vi er dog af den opfattelse, at de senere års forøgede fokus på brandhæmmende gardiner, teknologisk moderne lamper med metalkapper, termografering af de elektriske installationer, automatiske brandalarmeringsanlæg har taget toppen og hyppigheden af brandskaderne – men desværre oplever vi stadig brandskader i væksthusene. Storm har været den næststørste skadeårsag – især virkningerne af den katastrofale orkan den 3. december 1999. Sidste vinter og denne vinter har påført visse af vores kunder store snetryksskader – hvilket også vil kunne aflæses i Årsrapporten 2010.

Globale katastrofer Når vi taler om katastrofer i Danmark må vi konstatere, at vi trods alt lever i et ”smørhul”! Det tiår vi har lagt bag os

2000-2010 Udvalgte koncernnøgletal for Gartnernes Forsikring GS

År

Præmieindtægt Egenkapital i i mio. kr. mio. kr.

Lovens kapital- Solvenskrav i mio. kr. dækning [Solvens I]

2000

103,5

26,2

11,9

1,47

2004

146,1

39,5

14,2

2,08

2005

149.3

52,5

19,7

2,47

2006

151,6

67,7

23,2

2,71

2008

148,4

67,4

25,5

2.03

2009

142,7

83,4

25,6

2.84

2010

140,2

89,3

26,1

3,08

Kilde: Gartnernes Forsikrings Årsrapporter

har vist, hvad det globale forsikringsnetværk, som vi også indirekte og direkte er en del af, skal kunne kapere, fx terror i alverdens storbyer: På Bali, oktober 2002, i Madrid marts 2004, i London juli 2007. Og ikke mindst den 11. september 2001: World Trade Center, New York. Gentagne og næsten årlige skovbrande i bl. a. Californien, Australien, Indonesien og Frankrig. – Tropiske orkaner bl.a. med katastrofale følger i New Orleans, med orkanen Katrina i 2005, og sidste år i februar med den alvorlige orkan Xynthia i Frankrig, hvor der skete stor materiel skade og ca. 45 personer druknede. Aktuelt her i januar 2011 alvorlige oversvømmelser i Queensland og Brisbane, Australien. Jordskælv sidste år 12. januar i Haiti og Christchurch, NZ, 22. februar i år. Vulkan udbrud bl.a. i Island på Eyjafjallajökull den 14. april 2010 med den efterfølgende askesky, der stoppede lufttrafikken i store dele af Europa, inkl. Danmark. Meget alvorlige tsunamier [japansk for havnebølge] og jordskælv: Bl.a i Thailand, 26. december 2004 og nu her – senest 11. marts 2011 i Japan. Virkningerne af Japan-katastrofens omfang har vist sig at være meget alvorlige – med mange års oprydning.

Finanskrisen 2007+ Verdens største forsikringsselskab, AIG krakkede i 2008, men blev reddet af den amerikanske centralbank: Federal Reserve – det blev derimod den tilsvarende storbank Lehman Brothers ikke – banken gik bankerot og ned. Det der nu omtales som finans-, gælds- eller subprimelån-krisen startede i USA; men den blev hurtigt global, især blev finansmarkederne i de

vestlige industrilande hårdt ramt med recessionslignende tilstande og krak. Hovedårsagen var boligboblen i USA med uhørt stor usikker långivning fra de to halvoffentlige realkreditinstitutioner: Fannie Mae og Freddie Mac, og herefter startede ”kædereaktionen” via diverse finansielle instrumenter verden rundt – også i Danmark. I Danmark har vi ligesom på de store finansmarkeder haft bankkrak i kølvandet på – den ”udefrakommende” krise, men bl.a også som følge af den danske bolig- og erhvervsejendomsboble. Både selskabet og medlemmerne har været direkte og indirekte ramt af finanskrisen – og er det fortsat.

Hvordan rammes selskabet? Selvom Gartnernes Forsikring ved store alvorlige begivenheder ikke rammes direkte, kan vi fx blive ramt, hvis vores kunder som følge af en finanskrise ikke kan skaffe likviditet – eller de efterfølgende bliver insolvente. – Selv som et mindre dansk selskab, er vi også en del af det globale samfund både når naturkræfterne og finansmarkederne raser. Vi kan påvirkes af stigende reassurancepræmier, rente- og kursudsving på vores investerings- og ejendomsportefølje mv.. Alt dette kan få effekt på vores regnskab og kapital; men som nævnt i denne artikel, er vi som et kundeejet full service forsikringsselskab på grund af risikospredning og kapitalberedskab godt rustet – også til udefrakommende begivenheder og også til storskader – det har de sidste 10 år vist. – Ved vores 100 år jubilæum i 2008, blev der udtalt: ”Vi tager 100 år mere” – og ja, hvorfor ikke?

Denne side er reserveret MERIAL Se www.merial.com

Fordi man elsker én, kan man da godt lade sig klø af andre Forestil dig, at du ikke havde kræfter til selv at holde hund længere. At du sad et sted og drømte om en ven at klø på maveskindet. TrygFonden søger hunde og ejere til besøg på plejecentre i Rebild, Randers og Gladsaxe på besøgshunde.dk

Viktor, dværgschnauzer

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby