Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6 - 84, 8240 Risskov www.flintebakken.dk email:
[email protected] Referat af bestyrelsesmøde mandag den 13. december 2010 Til stede: Afbud: Dagsorden Ad 1
Jens Kisker, Michael Dalsgaard, Laila Gribsholt-Beck, Per Larsen (i egenskab af kontaktperson vedr. retssag mod DEF 1994 A/S) Jacob Overgaard, Torben Wulff 1. Verserende retssag mod DEF 1994 A/S – skal sagen hæves? Eneste punkt på dagsordenen var spørgsmålet om, om sagen mod DEF 1994 A/S skal hæves, og hvordan dette i givet fald skal foregå. Sagens udvikling har tidligere været drøftet på bestyrelsesmøde den 28. oktober 2010, hvor det blev besluttet at foretage nogle yderligere undersøgelser hos advokaten. Der henvises til referat fra dette møde, som findes på ejerforeningens hjemmeside. Sagen er sat i gang af bestyrelsen for ejerforeningen for et par år siden. Den seneste udvikling i sagen har gjort det nødvendigt, at det afgøres om sagen skal fortsætte. Udviklingen er, at Syn- og skønsmand Ole Jensen efter besigtigelse af 6 huse har konkluderet, at skadesbilledet på tagene er meget varieret. Dette vil betyde 1) at en del af husene - dem med få skader på taget - formentlig slet ikke vil have krav på erstatning, 2) at der skal foretages syn- og skøn af alle 40 boliger. Dette til en pris af omkring 210.000 kr. efter advokatens vurdering, hvilket betyder, at omkostninger på sagen allerede i forbindelse med bevisoptagelsen vil overskride ejerforeningens retshjælpsforsikring, som har et maksimum på 130.000 kr. Øvrige udgifter skal afholdes af ejerforeningen selv, 3) hertil kommer, at det hele tiden har været forventningen, at der kun vil kunne opnås delvis erstatning til opsætning af nyt tag. Omkostningerne i sagen skal stå mål med mulighederne for erstatning, og disse muligheder er således usikre efter syn- og skønsmandens besigtigelse. Hertil kommer, at udgifterne som nævnt vil være store ved en nødvendig besigtigelse af alle 40 huse. Der forekommer derfor ikke længere at være fornuftig sammenhæng mellem sagens omkostninger og udsigten til erstatning. Dette bekræftes af sagens advokat, Carsten Dalsgaard, som i mail af 25. oktober 2010 anfører, at han er usikker på om mulighederne for erstatning i sagen vil stå mål med omkostningerne. Han skriver: ”Den store variation betyder imidlertid, at udgiften til bevisoptagelse via syn og skøn bliver ekstraordinær stor, og man bør være ret sikker på at få medhold, ellers kan det ende med at blive en dyr fornøjelse. Mit skrækcenarie vil selvfølgelig være, at vi bruger kr. 250.000 på skønsmanden, og skønsmanden så kommer og fortæller, at der skal skiftes plader ud for 20.000.”
Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6 - 84, 8240 Risskov www.flintebakken.dk email:
[email protected] Og i mail af 4. november 2010 ”Som allerede nævnt i min mail af 25. oktober 2010 er jeg på herrens mark, når jeg ikke kan tale ud fra en skønserklæring, men jeg kan da sagtens få øje på, at den store udgift til syn og skøn kan komme til at stå i skærende kontrast til det, I kan ende op med at opnå ved en retssag, samt de priser jeg tror jeg har hørt jer nævne i kan få et nyt tag oplagt til.” Per oplyste, at Carsten Dalsgaard også telefonisk har oplyst, at han anser det for mest fornuftigt at hæve sagen. Hvis sagen hæves på nuværende tidspunkt, vil udgifterne maksimalt blive ca. 110.000 kr., som bortset fra selvrisiko på 10 % dækkes af ejerforeningens retshjælpsforsikring. På baggrund af de beskrevne omstændigheder besluttede de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, at sagen mod DEF 1994 A/S skal hæves. Det blev besluttet, at dette referat til orientering uddeles i postkassen til alle husstande i ejerforeningen. Syn- og skønsmandens brev af 5. oktober 2010 og Carsten Dalsgaards mails af 25. oktober 2010 og 4. november 2010 samt Pers opgørelse over udgifterne i sagen vil blive lagt på hjemmesiden sammen med referatet.
Referent
Laila
Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6 - 84, 8240 Risskov www.flintebakken.dk email:
[email protected] From: Carsten Dalsgård To: Laila Beck ; Per Larsen Sent: October 25 Subject: Sagsnr: 40-14042 - Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 62 8240 Risskov P 689 416 587 C
Kære Laile Beck og Per Hyttel Larsen samt Topdanmark retshjælp Det er meget svært at besvare nedennævnte, idet jeg ikke kender indholdet af en syns og skønsrapport, som vi i øvrigt endnu ikke med modpartens advokat har besluttet hvordan skal udformes. Det eneste vi ved er, at modparten sandsynligvis vil kræve individuel gennemførelse af syn og skøn grundet variationen i skadesbilledet på de 6 ejendomme, og i så fald lander vi ifølge overslag fra skønsmanden på kr. 170.000 excl moms, og det vil vel på jydsk sige, at dette ikke bliver under kr. 212.500, men måske mere. I lyset af, at jeg ikke har faktuel indsigt i omfanget af skaderne på tagene, har jeg forsøgt at kommentere Deres spørgsmål så godt som muligt nedenfor i Deres mail til mig. Jeg har samtidig tilladt mig at videresende kopi af denne mail til Deres forsikringsselskab Topdanmark, som jo også har en interesse i hvad der sker i sagen. Er der yderligere spørgsmål, så slå endelige på tråden. Carsten Dalsgaard, advokat Advokatfirmaet Gudberg Markedsgade 6 B 8600 Silkeborg 86825600
-----Oprindelig meddelelse----Fra: Laila Beck Sendt: 25. oktober 2010 00:05 Til: Carsten Dalsgård Emne: Ejerforeningen Vibeparken Hej Carsten Vi talte kort sammen for ca en uge siden om status i sagen om vores eternittage her i Ejerforeningen Vibeparken, Århus. Jeg nævnte, at det pt. ligger os på sinde at få overblik over omkostningerne i sagen og hvordan vi står i forhold til forsikringsdækning. Hvis vi ikke længere er dækket af forsikring er det naturligvis vigtigt for os at tage stilling til om/hvordan vi ønsker at fortsætte med sagen. Vi har aftalt at mødes på torsdag d. 28.10 og drøfte sagen. Det vil gøre det væsentligt lettere for os, hvis vi har nærmere viden om så mange som muligt af nedenstående forhold: - Hvor mange omkostninger er der pt. løbet på sagen? [Carsten Dalsgård] Indtil dato har jeg en uskrevet salærnota på cirka kr. 25.000 +
Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6 - 84, 8240 Risskov www.flintebakken.dk email:
[email protected] moms Der er endvidere en forventelig nota fra skønsmanden på 40.000 + moms Hvis sagen sluttes på det foreliggende grundlag, vil jeg antage at retten vil pålægge omkostninger til modparten et sted mellem kr. 10-20.000 Vi har endvidere betalt retsafgift med kr.760 - Hvor meget dækker vores fælles forsikring? [Carsten Dalsgård] Jeg har set i Deres police, og kontaktet Topdanmark, og begge steder er max dækning på kr. 130.000 Inden vi rammer de kr. 130.000 er De selvfølgelig bekendt med, at der er en selvrisiko på 10%. - Hvad er niveauet for vores erstatningskrav? [Carsten Dalsgård] Det er jo hvad vi vil vide fra skønerklæringen - Jeg vil ikke ind og kloge mig på noget jeg ikke kender til. - Hvad er skønsmandens konklusion for de seks huse, som han har set på? [Carsten Dalsgård] Det får vi ikke at vide, inden jeres møde, og skønsmanden venter jo nærmere på os og modpartens advokat der skal meddele hvad vi ønsker af skønsmanden. - Hvad vil advokaten råde os til og hvordan ser han mulighederne for at opnå erstatning? [Carsten Dalsgård] Mit råd er jo i den grad begrænset af, at jeg heller ikke kender udfaldet af en undersøgelse af jeres tage. Jeg kan som jer måske gætte på, at der er stor variation, men det kan jeg ligesom ikke bruge til så meget. Den store variation betyder imidlertid, at udgiften til bevisoptagelse via syn og skøn bliver ekstraordinær stor, og man bør være ret sikker på at få medhold, ellers kan det ende med at blive en dyr fornøjelse. Mit skrækcenarie vil selvfølgelig være, at vi bruger kr 250.000 på skønsmanden, og skønsmanden så kommer og fortæller, at der skal skiftes plader ud for 20.000. Jeg håber i har forståelse for, at det er noget nær umuligt at give et juridisk råd for nærværende, da jeg famler i blinde hvad angår sagsgenstanden, indtil der foreligger en skønserklæring.
Vil du sende os et kort svar vedr. disse spørgsmål i det omfang det er muligt - i forhold til pkt. 1 går jeg ud fra, at der findes en opgørelse?!. Hvis vi selv skal kontakte forsikringsselskabet, vil du da give os besked herom hurtigst muligt, gerne med kontaktperson og policenummer, hvis du har det. På forhånd tak for hjælpen. Venlig hilsen Laila Gribsholt-Beck pv. Ejerforeningen Vibeparken
Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6 - 84, 8240 Risskov www.flintebakken.dk email:
[email protected] From: Carsten Dalsgård To: Laila Beck ; Per Larsen Sent: November 4 Subject: Sagsnr: 40-14042 - Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 62 8240 Risskov P 689 416 587 C Jeg henviser til min e-mail sendt ma 25-10-2010 14:28, og hvis jeg skulle besvare alle jeres spørgsmål kvalifiseret, ville det kræve rigtig, rigtig mange sider så i får en forkortet version. Vi har selvfølgelig ikke alene fokus på garanti synspunktet, og vi har selvfølgelig altid en tro på muligheden for at vinde, og i jeres tilfælde vil det maximalt være delvist, da udskiftning må forventes nedsat med cirka 50%, grundet at der vil ligge en forbedring ved en udskiftning, og skønsmanden har røbet stor variation, så vi kan ikke vide hvormeget vi yderligere skal gå ned, men yderligere nedgang bliver der tale om. Jeg vil ikke mene, at i kommer igennem med ideen om at fedtspille med bevisoptagelsen, jeg ville ihvertfald rimeligt nemt som advokat på den anden side kunne hamre dette i jorden, og det er vel også allerede tilkendegivet, at man ønsker en individuel skønsoptagelse. Vi har også andre sager, hvor det er en samling af ejendomme der via ejerforeningen har fået gennemført syn og skøn, der har vi bare ikke denne store variation i skadesbilledet, således at der har kunnet gennemføres syn og skøn til en hel anden pris end i jeres tilfælde. Hvis i nu ikke som ejerforening, men som enkelt person vil til at gennemføre individuelle søgsmål, så fremelsker vi en helt ny problemstilling, nemlig at vi skal til at hæve sagen, og anlægge sag på ny, og så er vi da helt sikker på at miste en masse penge, og skal ind i en helt ny deciplin, hvor vi kan risikere at skulle diskutere forældelse og passivitet, oveni det vi allerede taler om idag. Vedrørende forsikringsspørgsmålet, kan vi ud fra mail af 4 november 2010 fra Topdanmark se, at der kan være yderligere forsikrings muligheder, så på den front kan i overveje om i vil samle de 40 indboforsikringer sammen, og sende listen til Topdanmark. I skal selvfølgelig stadig være opmærksom på, at der følger en selvrisiko med som normalt udgør 10 %. Som allerede nævnt i min mail af 25 oktober 2010, er jeg på herrens mark når jeg ikke kan tale ud fra en skønserklæring, men jeg kan da sagtens få øje på, at den store udgift til syn og skøn, kan komme til at stå i skærende kontrast til det i kan ende op med at opnå ved en retssag, samt de priser jeg tror jeg har hørt jer nævne i kan få et nyt tag oplagt til. Slå på tråden hvis der er noget som er uklart, ellers må i finde ud af om i vil hæve sagen, eller vi skal fortsætte med skønsforretningen.
Lad mig høre fra jer. mvh Carsten Dalsgaard
Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6 - 84, 8240 Risskov www.flintebakken.dk email:
[email protected] Risskov d. 20. november 2010 Kære bestyrelse Jeg fik til opdrag at finde ud af, hvor store vores udgifter i forbindelse med retssagen mod DEF 1994 A/S har været indtil nu. Jeg har haft kontakt til advokaten og han oplyste, at anfordringen fra modparten er meget ubestemmelig, men for nogle af de andre sager advokaten har ført indtil nu, lå niveauet omkring 10.000 kr. ekskl. moms. I vores tilfælde kan et beløb op til 20.000 kr. dog komme på tale p.g.a. erstatningsbeløbets størrelse. Disse betragtninger giver følgende to muligheder: Maksimal udgift Art Retsafgift Syn og skøn, 6 huse Salær Gudberg Omkostninger fra modparten I alt
Beløb
Moms
760 40.000 25.000 20.000
Sum 760 50.000 31.250 25.000 107.010
10.000 6.250 5.000
Med en selvrisiko på 10% giver det en udgift for ejerforeningen på 10.701 kr. Minimal udgift Art Retsafgift Syn og skøn, 6 huse Salær Gudberg Omkostninger fra modparten I alt
Beløb 760 29.000 25.000 10.000
Moms
Sum 7.250 6.250 2.500
760 36.250 31.250 12.500 80.760
Med en selvrisiko på 10% giver det en udgift for ejerforeningen på 8.076 kr. Vores forsikringsdækning er på 130.000 kr. og ikke 75.000 kr., som jeg desværre fejlagtigt nævnte ved sidste møde omkring tagene. Vi ser således ud til at være dækket ind også selvom beløbet skulle blive en smule større end den maksimale udgift ovenfor. Advokaten rådede os til at få sagen afsluttet straks, nu hvor vi har bestemt os for at frafalde erstatningskravet. Jeg håber derfor der bliver indkaldt til nyt bestyrelsesmøde så hurtigt som muligt. Proceduren er herefter, at vi meddeler advokaten at vi frafalder sagen. Han vil derefter meddele forsikringsselskabet og modparten dette. Med venlig hilsen Per