VUE nyt JUNI 2012

......................... .........................

................................................. .................................................

VUE nyt JUNI 2012

1 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... I dette nummer kan du læse om 1

• Redaktionel kommentar

INFORMATION 2 • Vigtige datoer 3

• Reportage fra UCCs konference for UU-vejledere og vejledere ved ungdomsuddannelserne v/ Tomas Karlsson og Camilla Kallan Larsen, stud. cand. public

NYT FRA PROJEKTER I VUE (VIA UC og UCC) 4 • Undersøgelse af effekter af Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning v/ Randi Skovhus, Rita Buhl og Lone Nordskov Nielsen, VUE i VIA UC 5

• Undersøgelse af uddannelsesparathedsvurdering v/ Randi Skovhus, Rita Buhl og Lone Nordskov Nielsen, VUE i VIA UC

6

• Projekt om karrierevejledning i UCerne, v/ Carla Tønder Jessing, VUE i VIA UC

INDTRYK FRA KONFERENCER 7 • IAEVG-konferencen 2011 i Cape Town, v/Lone Nordskov Nielsen, VUE i VIA UC 8

• International konference om kompetencevurdering i Oslo v/ Carla Tønder Jessing, VUE i VIA UC

ARTIKLER 9 • Det rigtige valg? Når unge vælger uddannelse og job v/ Gritt Bennedsen og Merete Labriola, Projektgruppen VestLiv 10 • Fællesskab og ejerskab i vejledningen v/ Christina Celeste Nielsen, Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejleder 11 • Hvad er en uddannelses- og erhvervsvejleder? v/ Mai Lykke, Projektmedarbejder under et jobcenter 12 • Betragtninger fra en vejlederpraksis: Videnskabsteori, ungepakken og vejledning v/Kirsten Thyregod, UU-Vejleder

Udgiver Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Hedeager 2 • 8200 Aarhus N • +45 8755 1898 www.vejledning.net Ansvarshavende redaktion Carla Tønder Jessing • [email protected] Lene Poulsen • [email protected] Fotos: Carla Tønder Jessing Copyright © 2012

2 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... redaktionel kommentar De nye opgaver for vejledningen er stadig i fokus I sidste nummer af VUE Nyt havde vi især fokus på de vejledningsopgaver, der er forbundet med Ungepakke 2 og på det stigende politiske fokus på anerkendelse af voksnes realkompetencer. Som følge af begge er der både i vejledningen af unge og i voksenvejledningen opstået og pålagt vejlederne en række nye opgaver. Opgaver, som rummer udfordringer i forhold til myndighedsudøvelse, etik og uafhængighed. Vi tænker her bl.a. på vurdering af unges uddannelsesparathed og de tolkninger af opgaven og forsøg på operationalisering af opgaven, som UUerne står med. I dette nummer følger vi op på dette fokus – en del af artiklerne handler om arbejdet med vejledning af de unge i relation til Ungepakke 2 og arbejdet med uddannelsesparathedsvurdering. I dette nummer af VUE-Nyt kan du også læse om nyuddannede vejlederes refleksioner over vejlederuddannelsen og anvendelsen heraf i deres vejledningsopgaver, og du kan desuden læse om indtryk fra en dansk vejlederkonference og fra to internationale konferencer om hhv. vejledning og om kompetencevurdering. VUE-Nyt udkommer igen i december 2012. Hvis du har forslag og idéer til indholdet, er du velkommen til at kontakte redaktionen. Deadline for bidrag til næste nummer er den 1. oktober 2012. God læselyst! Redaktionen Carla Tønder Jessing og Lene Poulsen

3 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Vigtige datoer VUEs referencepaneler holder møde henholdsvis 13.9.2012 i UCC og 20.9.2012 i VIA UC. Årsmøde 2012 for Studie- og Erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser afholdes den 29.-30. november i Kolding. Program og tilmelding ultimo august 2012 på www.vejledning.net Den internationale IAEVG-konference for vejledere og vejledningsforskere afholdes i Mannheim i Tyskland den 3.-6. oktober 2012. Det overordnede tema er ”Career Guidance for Social Justice, Prosperity and Sustainable Employment. ►

Se mere på www.iaevg-conference-2012-mannheim.com

4 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Voice of Users – Promoting quality of guidance for adults in the Nordic countries v/ Carla Tønder Jessing, VUE i VIA UC ([email protected])

Det nordiske projekt, som har undersøgt voksnes udbytte af vejledning og deres indflydelse på vejledning, er nu udkommet. Undersøgelsen viser dels stor overensstemmelse i tilfredshed, udbytte og involveringsgrad mellem de fem lande, dels også forskelle i brugen af vejlednings-’medier’ og -organisering. Rapporten, som er på engelsk, kan enten downloades fra nedenstående hjemmesider, eller du kan skrive til [email protected] og få den tilsendt i printet udgave. ►

Hjemmesider: www.vox.no og www.vejledning.net

5 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Perspektiver på vejledning og udviklingsmuligheder

Reportage fra konferencen for vejledere i UU-centre, på ungdomsuddannelser og de frie kostskoler 2012 – ”Parat til uddannelse og karriere?” v/ Tomas Karlsson og Camilla Kallan Larsen, begge stud. cand. public, Aarhus Universitet

Det forpligter at afholde den årlige vejlederkonference for vejledere i UU-centre, på ungdomsuddannelser og de frie kostskoler, som er en institution i sig selv. De firestjernede konferencelokaliteter på Munkebjerg Hotel ved Vejle satte den perfekte ramme om dette års konference, hvor vi fik mulighed for at deltage første dag. Lene Poulsen: Den faglige fane skal holdes højt Efter at deltagerne havde fundet sig til rette, bød lektor Lene Poulsen velkommen til UCCs vejlederkonference 2012 med temaet: ”Parat til uddannelse og karriere? Konsekvenser af ungepakken”. Efter at have præsenteret den brede pallet af oplægsholdere og workshopansvarlige, som strakte sig fra forskere til politikere og praktikere, bedyrede Lene Poulsen, at 2020-planen gjorde det endnu mere relevant for vejledere at stå ved deres faglighed. ”Vejledning overalt vil stadig være spændt for en politisk vogn – derfor skal vi holde den faglige fane højt”, sagde hun, og understregede, at da vejledere bliver pålagt mange opgaver, som er svære at løse på grund af institutionelle barrierer, så bliver det endnu mere relevant at have en stærk fælles faglighed. Michael Svarer: Højere uddannelse giver højere afkast for samfundet Første oplægsholder var professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Levende og humoristisk belyste han vigtigheden af, at ungdommen uddannede sig i et samfund som det danske og gav et samfundsøkonomisk perspektiv på deltagernes praksis. ”Det er vigtigt at fokusere på det store hop imellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, da det er her mange elever tabes”, sagde han og illustrerede vejledningens vigtige rolle i at bidrage til den fortsatte økonomiske vækst. Ved hjælp af flere grafer belyste han yderligere fordelene ved højere uddannelse for både individet og samfundet, men fra flere deltagere var dommen, at det var vigtigere at få fyldt alle pladser end at få så højtuddannede unge som muligt. Afslutningsvis havde Michael Svarer fire løsningsforslag til at opnå 95 %-målsætningen. Enten kunne man reducere kravene til uddannelse, få flere penge fra regeringen, forbedre vejledningsindsatsen eller forbedre uddannelsessystemets strukturer. Alle fire forslag var afsæt for stor debat, og debatten fortsatte i pausen.

6 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Gudbjörg Vilhjálmsdóttir: At give karrieren en meningsfuld betydning Professor Gudbjörg Vilhjálmsdóttir fra Universitetet i Island havde en engelsk titel på sit oplæg i programmet for dagen, men hun valgte at holde sit oplæg på dansk. Oplægget tog udgangspunkt i islandsk forskning i Career Adapt-Ability Scale (CAAS), og Gudbjörg Vilhjálmsdóttir talte om vigtigheden af ikke bare at spørge ind til, hvad og hvordan de unge ønsker at gøre karriere, men også hvorfor. Betydningen skulle frem. Individers planer for fremtiden og deres plads i fællesskaber blev også illustreret som vigtige spørgsmål: ”Hvad har du til fælles med andre mennesker, hvordan er du speciel, og hvordan forbereder du dig til at møde forandringer?”, spurgte hun retorisk ud i forsamlingen. Hun afsluttede med at spørge, om en CAAS-version på dansk ville give mening, og der var efterfølgende en kort debat omkring de unges evne til at lave realistiske vurderinger og konstruktion af kategorier i samarbejde med den enkelte unge. Jørgen Brock: Alle bolde er i luften Jørgen Brock fra UVM redegjorde for, hvordan det politiske arbejde med ungepakken skred frem under overskriften: ”Hvad sker der i undervisningsministeriet?” Der var stor interesse blandt deltagerne for de emner, som blev debatteret i ministeriet. Blandt andet kom Jørgen Brock ind på uddannelsesparathedsvurderingen, et øget fokus på det problematisk store frafald på erhvervsuddannelse, og de manglende tilbud til unge, som ikke er i uddannelse. Han afsluttede med at sige, at alle processer vil munde ud i et udspil til efteråret. En workshop – en dialog om uddannelsesparathed Efter en tour de force gennem Munkebjerg Hotels lange gulvtæppebeklædte gange, nåede vi frem til et lille lokale, hvor en smilende kvinde, iført matchende limegrøn jakke, bælte og øreringe, vinkede os indenfor med ordene ”Velkommen til. Sæt jer ned”. Kvinden var Marianne Tolstrup, og i et energisk toneleje gik hun i gang med at præsentere temaet for sin workshop: et dialogredskab til vurderingen af uddannelsesparathed. En kort præsentation af os alle i rummet afslørede, at en god blanding af deltagere fra forskellige UU-centre og erhvervsuddannelser var til stede. Vi skulle starte med en kortvarig øvelse, som Marianne Tolstrup kaldte ”Quiz og byt”. Vi fik uddelt kompetencekort, og i fem minutter skulle vi gå rundt mellem hinanden, finde hinanden to og to og læse op hvilken kompetence, der stod på kortet. Dernæst gik øvelsen ud på at forklare, hvorfor denne kompetence var vigtig at have for eleven, for at kunne blive uddannelsesparat, samt hvordan man i kraft af sit fag kunne bidrage med at fremme denne kompetence hos eleven. Deltagerne gik beredvilligt i gang med opgaven, og talte aktivt på kryds og tværs af hinanden i hele rummet. Marianne Tolstrup forklarede efterfølgende, at der er stor uenighed omkring, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Mange lærere og vejledere har også svært ved at vurdere elevens personlige og sociale kompetencer. Derfor er hensigten med dialogredskabet net-

7 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

op at bidrage til at afhjælpe disse problemer. Samtidig skal det styrke den empowermenttankegang, der ligger i vejledningen, hvor den enkelte elev er aktivt deltagende i at belyse og styrke sine egne kompetencer. Eleverne har derfor også selv været med til at udvikle redskabet gennem feedback. Dialogredskabet skal kunne benyttes i samarbejde med både andre elever, lærere eller UU-vejlederen: ”Parathedsvurderingen må for alt i verden ikke komme som et chok for eleven”. Region Syddanmark har sponsoreret udviklingen af programmet, og derfor er programmet gratis og ligger til fri afbenyttelse på www.uddannelsesparathed.net. ”Det er da helt vildt forærende det her”, udbrød en deltager og udtrykte dermed den positive modtagelse af programmet. Redaktionel tilføjelse I alt 5 workshops blev afholdt med 2 gennemløb hver, før optakten til aftenens middagshygge løb af stabelen i form af intelligent, musikalsk og humoristisk Poetry Slam ved poeterne Lasse Thorning og Thorkil Jacobsen. Den efterfølgende dag bød på et spændende oplæg af Camilla Hutters fra CEFU om ”Pigernes uddannelser? Drengenes arbejdsmarked?” samt afsluttende oplæg og debat med den nyudnævnte formand for Det Nationale Dialogforum Nanna Westerby.

8

VUE NYT JUNI 2011 2012

......................... ......................... Diplomuddannelsen i Uddannelsesog Erhvervsvejledning

– effekter, problemstillinger og muligheder på individ- og organisationsniveau v/Randi Skovhus, lektor og underviser på DUEK i VIA UC ([email protected]) Lone Nordskov Nielsen, lektor og underviser på DUEK i VIA UC ([email protected]) Rita Buhl, lektor, studie- og karrierevejleder i VIA UC og underviser på DUEK i VIA UC ([email protected])

I efteråret 2011 har vi i VUE – Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning arbejdet med et mindre projekt om den kvalificering, der finder sted i forbindelse med Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning (efter diplomuddannelsesreformen august 2011: Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning). Vi vil her kort præsentere undersøgelsens resultater. Projektmål og metode Projektets formål var at undersøge, hvilken betydning erhvervelse af en diplomuddannelse opleves at have for den enkelte medarbejder og for medarbejderens organisation/arbejdsplads. Vi rejste følgende spørgsmål: • Hvad er den færdiguddannede vejleders opfattelse af, hvilke teoretiske og praktiske kompetencer, de har erhvervet i uddannelsen? • Hvad er vejlederens uddannelsesbevilgende ledelses beskrivelse af de teoretiske og praktiske kompetencer, vejlederen bidrager med i institutionen efter endt uddannelse? • Hvilke betydningsdimensioner kan vi identificere i det empiriske materiale? • Hvilke relevante fokuspunkter, udfordringer og barrierer ift. feltet, kan være udgangspunkt for videre undersøgelser og udviklingsprojekter? Vi har afholdt to semistrukturerede fokusgruppeinterview med hhv. 7 dimittender fra uddannelsen, med fokus på deres oplevelse af diplomuddannelsens betydning for dem selv og for deres arbejdsplads, og med 3 ledere/arbejdsgivere fra relevante aftagerinstitutioner med fokus på betydningen for organisationen af deres medarbejderes erhvervede diplomuddannelse. Kriterier for udvælgelse af dimittenddeltagerne var, at de har arbejdet i den samme vejledningspraksis før og efter uddannelsen, og at forskellige vejledningsinstitutioner/uddannelsesinstitutioner skulle være repræsenteret blandt informanterne. Den indsamlede empiri er analyseret med det formål at identificere fokuspunkter, problemstillinger og muligheder.

9 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Nedenfor ridser vi kort konkrete effekter af DUE på individ- og organisationsniveau op • Generelt udtrykker dimittenderne at have fået stort og relevant udbytte af uddannelsen. Det er bemærkelsesværdigt, at de alle giver udtryk for, at den teoretiske del af uddannelsen har stor betydning for dem og for deres praksis efterfølgende • Vejlederen bliver en faglig kapacitet ift. en vejledningsfaglig udvikling i organisationen • Vejlederen bliver en rådgiver ift. kolleger og andre faggrupper • Vejlederen får et lønløft (dette er dog ikke en entydig regel) • Vejlederen udvikler en ny faglig identitet • Vejledere tør udtale sig fagligt • Status – direkte via eksamensbeviset eller indirekte via faglighed, der giver øget dybde i udtalelser mv., hvilket bidrager til status • I nogle vejledningsinstitutioner er der allerede under uddannelsen en anvendelse af den studerendes arbejde med sit studium – et vekseluddannelsesforløb – fx bliver de svære ting fra praksis brugt som empirisk materiale i studieforløbet og kvalificerer herefter praksis • Øget refleksivitet og øget diskursivitet Af materialet identificerede vi følgende opmærksomhedspunkter • Dimittenderne taler specifikt om vejlederuddannelsen – ledere taler om uddannelse mere generelt • Lederne betragter uddannelsen som kvalificerende til det job, mange af vejlederne var ansat i i forvejen – uddannelsen er et lovkrav • Uddannelsen fører for flere ikke til, at de får nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder – enkelte dimittender har fået nyt ansvarsområde eller bliver brugt på en anden måde Af materialet så vi, at det kan være demotiverende for vejlederen, hvis der ikke vises interesse for uddannelsen og studieforløbet, og hvis der ikke gives mulighed for ’omsætning’ i en vejledningsfaglig praksis – en problematik der skærpes ved individuelt vejledningsarbejde – ringe/begrænsede muligheder for faglig dialog, kollegial sparring og innovation. Af materialet træder det ligeledes frem, at ledere og vejledere tilsyneladende ikke havde en fælles konstruktion af • hvilke kompetencer uddannelsen bidrager til • hvordan den uddannede skal bruge sine kompetencer i organisationen • hvordan den uddannede kan anerkendes Dette kunne pege på, at parterne måske ved for lidt om hinandens behov og forventninger, og det kan fx afhjælpes ved, at parterne drøfter, hvordan medarbejderens nye kompetencer kan sættes i spil i praksis og udnyttes i organisationen.

10 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

I rapporten findes en oversigt over dimittendernes udsagn og kommentarer til uddannelsesforløbet. Afslutningsvis vil vi pege på nogle mulige indsatsområder og ideer, der kunne være eksempler på svar på de dilemmaer og problemstillinger, som projektet fremskriver (vi henviser til rapporten for begrundelse for forslagene): • Studerende kunne invitere deres ledelse med til eksaminer • Ledere af aftagerinstitutioner kunne indbydes til seminar, hvor uddannelsen præsenteres og drøftes, og udvalgte afgangsprojekter præsenteres • Som følge af de studerendes ønske om mere metodetræningstid er det en mulighed at udbyde ’laboratorieforløb’ med henblik på metodetræning i tilknytning til uddannelsen Det er vores håb, at ikke kun undervisere m.fl. på vejlederuddannelsen vil vise projektets resultater interesse, men også vejledningsinstitutioner, som kunne finde inspiration til at arbejde med at transformere og kvalificere de ressourcer, der er at hente i ny- og veluddannede vejlederes kompetencer i praksis. ►

Projektrapporten kan læses i sin helhed her: www.vejledning.net/Sider/Projekter/Virkninger%20 og%20effekter/Rapport_Effekter%20af%20DUE.pdf

11 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Uddannelsesparathedsvurdering – forståelser og forskelligheder

v/Randi Skovhus, lektor og underviser på DUEK i VIA UC ([email protected]) Lone Nordskov Nielsen, lektor og underviser på DUEK i VIA UC ([email protected]) Rita Buhl, lektor, studie- og karrierevejleder i VIA UC og underviser på DUEK i VIA UC ([email protected])

I efteråret 2012 har vi i VUE gennemført et projekt om den nye myndighedsopgave, som den såkaldte Ungepakke 2 har pålagt UU-vejlederne, nemlig uddannelsesparathedsvurdering af unge i grundskolen i forbindelse med deres overgang til en ungdomsuddannelse. Baggrund Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget henover sommeren 2010. Herefter skal UU, grundskolerne og ungdomsuddannelserne uddannelsesparathedsvurdere unge, der forlader grundskolen, ligesom de nævnte institutioner pålægges at samarbejde om opgaven. I dette projekt har vi især haft fokus på UU-centres og UU-vejlederes forskellige opfattelser af begrebet om uddannelsesparathed og vurderingen af uddannelsesparathed. Nedenfor præsenterer vi projektets resultater i oversigtsform. Projektmål og metode Projektets mål er at få viden om, hvordan uddannelsesparathedsvurdering foregår i forskellige UU-centre med særligt fokus på at undersøge forskellighed i opfattelse af og metoder til vurdering af uddannelsesparathed. Vi har ønsket at belyse følgende spørgsmål: • Hvordan forstår UU-centrene uddannelsesparathed? • Hvordan forstår UU-centrene det at vurdere uddannelsesparathed, dvs. hvad er grundlaget for UU-centrenes metoder og redskaber i forhold til vurdering af uddannelsesparathed? • Hvilke metoder og redskaber anvender UU-centrene i vurdering af uddannelsesparathed? • På hvilke måder adskiller de enkelte UU-centres forståelser og metoder sig fra hinanden? Vores undersøgelse viser, at der er i UU-centrene og blandt vejlederne er tale om en række grundlæggende forskellige opfattelser og praksisser og ligeledes en række dilemmaer og

12 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

problemstillinger omkring vurderingsprocessen. Vi har identificeret en række 'forskellighedsdimensioner': • Vurdering >< Vejledning Denne dimension spænder fra en opfattelse af uddannelsesparathedsvurdering som en bedømmelse, der foretages af en faglig ekspert i en sagsbehandler-/myndighedsagtig rolle – til en opfattelse af uddannelsesparathedsvurdering som en vejledningsproces, hvor også den unge i en eller anden grad er aktiv og bliver hørt. • Elementtænkning >< Helhedstænkning Nogle vejledere opfatter uddannelsesparathedsvurdering som en helhedsvurdering – som hviler på karakterer, udtalelser og bedømmelser fra lærere, umiddelbare indtryk, intuition, professionel dømmekraft mv. Det essentielle er her, at det ikke er tydeligt, endsige italesat hvilke elementer, der indgår i vurderingen og med hvilken vægt. Heroverfor står andre vejlederes opfattelse af uddannelsesparathedsvurdering som en størrelse, det er muligt at operationalisere, hvoraf første led typisk er opdelingen i faglige, personlige og sociale kompetencer. • Status-/øjebliksbillede >< Lære-/udviklingsproces Uddannelsesparathedsvurdering betragtes af nogle vejledere som en statusopgørelse, et øjebliksbillede, der giver et signalement af parathedskriterier og/eller kompetencer på et givent tidspunkt. Andre vejledere har et mere procesagtigt blik på uddannelsesparathedsvurdering. Her er tale om at se vurderingen som en løbende lærings- og udviklingsproces. • Kriterier >< Skøn Denne dimension vedrører den faktiske afgørelsesproces, som kan spænde fra en vurdering på oplistede kompetencekrav – til en skønsbaseret vurdering. Den radikale udgave af den kriteriebaserede vurdering er et ’afkrydsningsskema’, som kan optælles og fremtræde som et ’objektivt’ vurderingsgrundlag . • Kompetencer >< Forudsætninger og potentialer Nogle vejledere har fokus på elevers uddannelsespotentialer forstået som deres forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en given ungdomsuddannelse. Andre vejledere har i højere grad fokus på aktuelle tilstedeværende kompetencer, f.eks. forstået som tilstrækkeligt/utilstrækkeligt karaktergennemsnit. Nogle af de dilemmaer og problemstillinger, vi påpeger i projektet, er spørgsmål om retfærdighed og gennemskuelighed og om magt, anerkendelse og mulig krænkelse ligesom undersøgelsen rejser spørgsmål om den institutionsafhængige eller -uafhængige vejledning. ►

Projektrapporten kan læses her: www.vejledning.net/Sider/Projekter/Forståelser%20og%20praksis/Rapport_Uddannelsesparathedsvurdering.pdf

13 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Karrierevejledning i UC'erne

– forståelser, organisering og praksis i karrierevejledning i hhv. karrierecentre og uddannelsestilknyttet vejledning i UC’erne v/ Carla Tønder Jessing, videncenterleder, lektor, VUE i VIA UC ([email protected])

Et nyt undersøgelsesprojekt er sat i gang i VUE i VIA UC. Projektet løber i 2012 og resultaterne ventes fremlagt ved årets udgang. Projektets mål er • At undersøge og beskrive målene for UC’ernes karrierevejledning, herunder hvordan karrierevejledning i UC’erne tænkes at bidrage til udviklingen af de studerendes ’career management skills’/karriereudviklingsfærdigheder • At beskrive og analysere organisering af og indhold i karrierevejledning i UC’erne • At give anbefalinger til organisering af og indhold i karrierevejledning i UC’erne Baggrund for projektet er • At der har nationalt og internationalt været fokus på professionalisering af vejledningen gennem de seneste to årtier, og der er sket en øget fokusering på vejledning som en essentiel del af livslang læring. Dette er kommet til udtryk i en række resolutioner og policy papers om livslang vejledning. • Projekter og undersøgelser, der tidligere er gennemført i VUE, herunder om vejledning på mellemlange videregående uddannelser om karrierevejledning af voksne og om effekter af Diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning. • Den aktuelle relativt høje ledighed blandt nyuddannede på de professionsområder, som de mellemlange videregående uddannelser uddanner til – dette burde ideelt set lede til øget fokus på en bredere karrierevejledning, end den der traditionelt udøves i professionsuddannelserne og i UC’erne. • Oprettelse af karrierecentre på nogle UC’er, muligvis efter inspiration fra karrierecentre på handelshøjskoler og universiteter, eller en samling af al vejledning under én ledelse. Det er vores arbejdstese for dette projekt, at vejledning i UC’erne skal/kan være eller udvikles til et ’karrierelæringsrum’, der udvikler de studerendes karriereudviklings- og karrierestyringskompetencer (career management skills).

14 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Projektet omfatter 1. Projektbeskrivelse: Baggrund og projektmål/erkendelsesinteresse, Undersøgelsesspørgsmål og Metodebeskrivelse 2. Studier af UC’ernes websider i relation til vejledningstilbud 3. Gennemførelse af besøg og fokusgruppeinterviews 4. Analyse af indsamlede data/empiri 5. Perspektivering og anbefalinger ift videre undersøgelse eller udvikling 6. Rapportering og formidling, bl.a. workshop på Årsmøde 2012, artikel i VUE Nyt ►

Yderligere information om projektet: www.vejledning.net/Sider/Projekter/Karrierevejledning%20i% 20UC/Karrierevejledning%20i%20UCerne_Projektbeskrivelse.pdf

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Karrierevejledning på den politiske dagsorden v/ Lone Nordskov Nielsen, lektor og underviser på Diplomuddannelsen i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning, VIA UC, samt medarbejder i VUE ([email protected])

19.-21. oktober 2011 afholdt IAEVG sin årlige konference. Det skete i Cape Town i Sydafrika. Konferencens overordnede tema var ”Career Guidance and Development Practicies around the World”. Og alene deltagerkredsens mangfoldighed og omfang var i sig selv en ‘rundt i verden’-oplevelse. Omkring 700 deltagere fra alle verdensdele og med forskelligt engagement i vejledningsfeltet – ministerielle og kommunale embedsmænd, politikere, forskere, vejledere og undervisere. Det var første gang, IAEVG afholdt konference på afrikansk jord, og der deltog da også repræsentanter fra en lang række afrikanske lande. Diversiteten og mangfoldigheden var tydelig og smittende – frodigt, farverigt og festligt! Sydafrika er et land med store sociale udfordringer – en ministeriel embedskvinde fortalte mig, at den officielle arbejdsløshedsprocent er 40 %, men at den reelle nærmede sig 60 %! Alligevel oplevede man et land og en befolkning, som var fuld af entusiasme og glæde – ”Der er vel ingen grund til ikke at danse” synes at være indstillingen. Som baggrund for konferencen anførte den sydafrikanske vejlederforening, der havde arrangeret konferencen: ”Der er et stort behov for at identificere og lære af andre karrierevejledningsmodeller, som bliver praktiseret rundt omkring i verden. At yde vejledning i områder med stor arbejdsløshed, knaphed på basale kompetencer, utilstrækkelige ressourcer til videregående uddannelse og lave gennemførelsesprocenter er ikke blot vilkår for Sydafrika. Der er tværtimod mange lande, der står overfor den samme udfordring. Således kan vejledere i hele verden lære af vejledningspraksis i andre lande.” Helt i tråd med denne problematik var et oplæg fra Helmut Zelloth fra ETF, European Training Foundation, om etablering af karrierevejledning i lande, der grænser op til EU: Nordafrika, Mellemøsten, Sydøsteuropa (Balkanlande) og Østeuropa og Centralasien (tidligere Sovjetstater). ETF er et EU-agentur, der assisterer nabolande til EU med at reformere uddannelsessystemer via støtte fra hjælpeprogrammer, information, rådgivning og analysevirksomhed. Des-

16 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

uden har agenturet mandat til at iværksætte en politik for life long guidance i tredjelande. Landene i agenturets målgruppe er selvsagt forskellige, men der er også en lang række fællestræk: • Økonomi Lav- og middelindkomstlande Betydelig donorstøtte i alle sektorer Hurtig økonomisk vækst i det sidste årti Økonomisk liberalisering og udvikling af den private sektor Vækst i industri og eksport Øget efterspørgsel efter og behov for kvalifikationer, kompetencer og mobilitet • Arbejdsmarked Stor offentlig sektor Stor uformel sektor Høj arbejdsløshed og underbeskæftigelse (beskæftigede på et lavere niveau end deres uddannelse er rettet imod) Værdsættelse af funktionærjobs snarere end manuelt arbejde Livsstile med flere indtægtskilder • Sociale og politiske forhold Vanskelige overgange til demokrati og markedsøkonomi Politisk tumult og ustabilitet (ex det arabiske forår) Demografiske udfordringer Store og voksende forventninger fra den unge del af befolkningen Fattigdom i landområder Migration Traditioner fra kolonitider Et fælles træk er også, at der er store forventninger til etablering og udvikling af karrierevejledning, for herigennem at kunne bidrage til at mobilisere kompetencer, kvalifikationer og arbejdskraft til landenes kulturelle, sociale og politiske udviklingsprocesser. I alle lande er karrierevejledning således et prioriteret tema på den politiske dagsorden, om end i forskellig grad og på forskellig måde.

17 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

OECD, Verdensbanken og ETF har undersøgt vejledningsstrategier i de aktuelle lande. På baggrund heraf identificerede Helmut Zelloth følgende grundmodeller: Curriculum-modellen:

Karrierelæring som obligatorisk fag



Karrierelæring som valgfag

Center-modellen:

Internt vejledningscenter i en skole eller uddannelsesinstitution



Eksternt vejledningscenter for studerende

Jobcentre

Åbne vejledningscentre

Individ-modellen:

Vejledningsspecialister indenfor skole, uddannelsesinstitution, jobcenter mv.

WEB- eller virtuelle modeller:

Info-centre og tast selv-service i skoler og hos offentlige myndigheder



Interaktive webbaserede systemer

Det er Helmut Zelloths vurdering, at der er flere muligheder i curriculum-modellen end der anvendes, at centermodellen er den hyppigst anvendte, og at en netbaseret vejledning har mange perspektiver. Som eksempler på nogle lande, der politisk satser på vejledning i forhold til vækst og reorganisering af samfundet nævner Zelloth bl.a. Libanon, Ægypten og Ukraine: • I Libanon er der etableret et vejledningscenter for palæstinensiske flygtninge, kollektiv og individuel vejledning for de ældste elever, og undervisningsministeriet planlægger videreuddannelse af lærere med henblik på, at de kan varetage karrierevejledning i skolerne • I Ægypten har en national task force udviklet en omfattende projektmodel til at uddanne en første generation af ’kritiske’ karrierevejledere i en ny politisk organisering af landet • I Ukraine har vejledning haft stor politisk opmærksomhed med fokus på en styrkelse af indsatsen og på tværsektorielt samarbejde. Desuden etableres der regionale karrierevejledningcentre ETF har kontor i Torino i Italien, og på deres hjemmeside findes flere informationer. Den 3.-6. oktober afholdes 2012-konferencen i Mannheim, Tyskland. Det overordnede tema ”Career Guidance for Social Justice, Prosperity and Sustainable Employment". ►

Se mere på www.iaevg-conference-2012-mannheim.com/home/

18 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Indtryk fra en international konference om kompetencevurdering – tro eller evidens, matchtænkning eller bredere karrierevejledning?

v/ Carla Tønder Jessing, videncenterleder, lektor, VUE i VIA UC ([email protected])

I dagene 5.-7. marts 2012 blev der afholdt en konference i Oslo med 105 deltagere fra 26 lande under overskriften “To implement a high quality validation process – a challenge!” – altså en konference om udfordringen i at udvikle og implementere kompetencevurdering med høj kvalitet. Konferencen var organiseret af bl.a. Nordisk Netværk for Voksenlæring, Vox (Norwegian Agency for Lifelong Learning) og det norske undervisnings- og uddannelsesdirektorat. Emner, indhold og oplægsholdere Konferencens indhold var oplæg, workshops og plenumdebat om status for praksis, udvikling og forskning i kompetenceafklaring og -vurdering på internationalt og nordisk plan, og om relationen mellem livslang læring og kompetenceafklaring og -vurdering. Blandt de mange oplægsholdere vil jeg fremhæve følgende tre: Patrick Werquin, professor, økonom fra CNAM i Paris og tidligere seniorøkonom ved OECD og programspecialist ved UNESCO, Dr. Christine Wihak, som er leder of PLAR ved Thompson Rivers University i Canada, og Madhu Singh, seniorprogramspecialist ved UNESCOs Institute for Lifelong Learning i Hamborg. Mahdu Singh har ansvaret for “the UNESCO Guidelines for the Recognition, Validation and Accreditation of the Outcomes of Non-formal and Informal Learning”.

19 Patrick Werquin

Dr. Christine Wihak

Madhu Singh

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Patrick Werguins oplæg havde titlen: “Teori og evidens. Hvad ved vi FAKTISK?”, og han påpegede, at vi ved meget lidt om de faktiske fordele ved vurdering af informel og uformel læring , at de fleste beslutninger om vurdering er baseret på tro – troen på at det er godt – og at der med få undtagelser ikke findes mange data vedrørende udbytte og effekter. Han pegede på, at to franske undersøgelser viser, at der er nogle positive effekter af vurderingen: En lille effekt ift. hurtigere at komme i beskæftigelse end ikke-vurderede; nogen evidens for, at vurderede fortsætter eller er motiverede til at fortsætte i formel uddannelse; nogen evidens for effekt i form af lønstigninger; og endelig evidens for personlige effekter i form af øget selvagtelse og selvtillid. Werquin konkluderende, - at der ikke altid er økonomiske gevinster ved vurdering af informel og uformel læring, - at kompetencevurdering ikke passer til mennesker med meget lavt kompetenceniveau – for dem ville egentlig uddannelse eller træning være bedre, og - at en stor vejledningsindsats er en nøglefaktor og forudsætning for, at vurderingen medfører, at mennesker får ’a second chance’ i uddannelse og erhverv. Han efterlyste desuden mere dataindsamling og forskning på feltet, dvs. mere evidens. Forskeren Per Andersson fra Sverige underbyggede i et senere oplæg konklusionen om, at mere forskning er nødvendig, på baggrund af et studium af nordiske data om ikv. Han pegede på, at de fleste nordiske data er af kvalitativ art. Christine Wihak havde i sit oplæg ”The Learning Revolution is Here” fokus på ændringer i menneskers læringsmåder og læringsarenaer, dvs. de udfordringer, som det formelle uddannelsessystem står overfor, når mennesker selv kan tilegne sig viden ad et utal af især elektroniske kanaler, og hvad det medfører af nødvendige ændringer i opfattelsen af kompetencer og anerkendelse af kompetencer. Hun ser de formelle uddannelsesinstitutioner som truede af udviklingen, idet universitetsstudier i mange lande er meget dyre, og studerende ser efter billigere alternativer, men hun advokerer for samarbejde mellem det formelle uddannelsessystem og projekter om og politikker for kompetencevurdering. Og hun spørger, om det på længere sigt er bæredygtigt, at vurderingssystemet er tæt knyttet til formel uddannelse, eller om der ikke i stedet skulle åbnes for et nyt syn på viden og læring, så der kan etableres et bæredygtigt vurderingssystem. Mahdu Singh holdt oplæg om “UNESCO’s role in the world of validation”, hvor hun redegjorde for UNESCOs arbejde med at udforme nye retningslinier/guidelines for “Recognition, Validation and Accreditation of the Outcomes of Non-formal and Informal Learning”. Her bruges der altså tre udtryk for processen, som der bliver udformet retningslinier for: Anerkendelse, vurdering og godkendelse af uformel og informel læring. Medlemsstaterne har været involveret i undersøgelser og høringer i relation til de nye retningslinier, som vil blive fremlagt officielt i Indien i maj 2012. Undersøgelserne af situationen i medlemsstaterne viser enorme forskelle i forståelser og udbredelse af anerkendelse og vurdering af kompetencer.

20 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Mahdu Singh ser UNESCOs opgave som den at give medlemsstaterne nogle fælles redskaber, som de kan tilpasse og bruge i deres specifikke kontekster. Det er især vigtigt for lande, som ikke foretager kompetencevurdering i dag. Derfor er det gjort nemt – der er otte siders lettilgængelige nøgleaktivitetsområder i de retningslinier, som offentliggøres i maj. Matchtænkning eller bredere karrierevejledning Som konferencedeltager med særligt fokus på karrierevejledning undrede det mig, at der var et næsten totalt fravær af overvejelser over eller bud på, hvordan kompetenceafklaring og kompetencevurdering indtænkes i et bredere karrierevejledningsforløb for de voksne deltagere. Det gjaldt både for plenumoplæg og for workshopoplæg og -diskussioner. Nogle af de fremlagte EU- og andre udviklingsprojekter om validation/vurdering opererede med en ret snæver match-tænkning – dvs. at kompetencevurderingen sker i relation til afgrænsede jobfunktioner (i vejledningsteori kaldt træk-faktor), og ikke til bredere karrierevejledningsopfattelser. Min undren førte til en meget interessant diskussion i en opsamlende workshop, hvor både repræsentanter fra nordiske undervisningsministerier og også Mahdu Singh deltog, og i den afsluttende paneldebat i plenum pegede flere af disse paneldeltagere på nødvendigheden af kompetencevurdering integreret i karrierevejledning. ►

Referencer Link til konferencematerialer, interviews og PP-præsentationer: www.nordvux.net/page/1382/conferenceonvalidation2012.htm

I en dansk sammenhæng ville vi tale om realkompetencevurdering eller individuel kompetencevurdering. Der bruges forskellige begreber, også her på konferencen, bl.a. ofte RPL – Recognition of Prior Learning, Validation, Certification, Assessment etc. Werquin brugte begrebet validation. OECD anvender følgende skelnen: “In line with OECD, UNESCO also considers recognition as a broader term than the terms validation and accreditation, as it entails social recognition, i.e. meaning is derived from the way in which recognition (and certification) is viewed in a social context. - The terms validation and accreditation cover the more technical procedures for making visible kinds of knowledge that are being kept outside the curriculum or standards development processes, more specifically in the labour market. - In line with Cedefop, the term validation means a process of assessment and recognising a wide range of know-how skills and competences - Accreditation of learning is a process by which individual are awarded credit towards qualifications based on outcomes from non-formal and informal learning. Accreditation is also a process by which the quality of an educational institution as a whole or of a specific education programme is evaluated in order to formally reocognise it as having met certain predetermined minimal criteria of standards.” (Mahdu Singh: PP-præsentation, Oslo 6.3.2012: www.nordvux.net/download/6997/3_unesco.pdf )

21 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Det rigtige valg?

Når unge vælger uddannelse og job v/ Gritt Bennedsen, cand.mag., og Merete Labriola, seniorforsker, Projektgruppen VestLiv ([email protected])

”Det må gerne være noget med nogle udfordringer, at det først og fremmest er noget, jeg synes er interessant, så jeg ikke keder mig. Sådan noget, jeg kan forestille mig at arbejde med resten af livet, ikke bare noget for pengenes skyld. Sådan at jeg føler, at jeg har valgt det rigtige, ja det primære er at vælge det rigtige, det jeg synes er interessant, det jeg kunne lave resten af livet.” Søren, 19 år At det frie uddannelsesvalg ikke er frit for alle, kan de fleste uddannelses- og erhvervsvejledere skrive under på. For det danske uddannelsessystem kræver, at unge mennesker forholder sig rationelt til uddannelsesforløb, egne evner, fremtidige jobmuligheder og – ikke mindst – deres eget ønske om selvrealisering. Når de unge skal forholde sig til deres fremtidige valg, er de rundet af et skolesystem, som fokuserer på at skabe klarhed hos den enkelte om evner, lyst og muligheder, for derefter at indgå det langvarige ”planlægningsarbejde”, som et uddannelsesforløb jo faktisk er. I denne optik er uddannelsesvalg et aktivt valg, set som et resultat af information og den deraf følgende refleksion. Men masser af information og frit valg på alle hylder er ikke nødvendigvis det, de unge bruger, når de skal vælge deres vej gennem uddannelsessystemet. Tidligere har man talt om, at de unges valg enten er rationelle (de som forstår at navigere i vejlednings- og uddannelsessystemet og kan overskue alle mulighederne) eller irrationelle (de unge, som ikke forstår at navigere i samme). De ræsonnementer, som ligger bag de unges valg, er dog snarere et udtryk for en pragmatisk realistisk tilgang, formet af det sociale og det individuelle – og det stiller selvsagt krav til vejledningsindsatsen. Hvad kan jeg udvikle mig som? Thomas Lund er seniorforsker og tilknyttet VestLiv-forskningen: ”Unge i dag investerer i sig selv – og de vil sådan set gerne have den investering tilbage igen – men ikke at man af den grund skal tro, at de unge er selvcentrerede eller egoistiske. Men vi ser en anden form for årsager bag både tilvalg og frafald af uddannelser end tidligere. De unges socioøkonomiske baggrund er selvfølgelig uhyre vigtig for fx andelen af en årgang, der dropper deres uddannelse, enten på skolebænken eller på praktikpladsen. Men der er mange andre – og tit vægtigere – årsager bag både valgene og fravalgene, og en af de vigtigste er den unges opfattelse af udviklingsmulighederne. Både dem, som

22 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

de ser på selve uddannelsen og den, som de ser i et kommende job. Måske skulle man omdøbe klassikeren ’Hvad kan jeg blive’ til ’Hvad kan jeg udvikle mig som’, og omdanne vejlederne til udviklingspsykologer. Måske lidt karikeret – men vi kan se en sammenhæng, der siger, at hvis de unge oplever uddannelsen som meningsfuld og givende i form af personlig udvikling, så er der færre der dropper ud.” Men hvordan kommer de frem til denne følelse af personlig udvikling? Det afhænger i høj grad af deres ”sense of coherence” eller følelse af sammenhæng, som det bedst kan oversættes med. Sense of coherence er det, der gør, at de unge kan se sig selv i hele forløbet. Også i forhold til de sammenhænge, de ønsker at se sig selv i: altså hvordan hænger det sammen med den, jeg tror, jeg er, den jeg gerne vil være, de netværk jeg indgår i, min selvopfattelse og mine erfaringer? Alt sammen noget, som former de ræsonnementer, der ligger bag et uddannelsesvalg. Det er alt sammen en forhandling af de muligheder, de unge selv har og ser. Det er klart, at nogle af de unges evne til at forhandle og til at reflektere over sammenhænge går bedre i spænd med det danske vejlednings- og uddannelsessystem end andre. Det er derfor også vidt forskellige ting, der bliver efterspurgt i vejledningssituationerne. Det karakteristiske valg Findes det karakteristiske valg? Kan vi identificere måder at ræsonnere på, som kan kaste lys over overgangen fra skole til uddannelse og job? Antropolog Regine Grytnes har i forbindelse med VestLiv interviewet 35 unge, som alle er en del af VestLiv-kohortens årgang ’89. Hun karakteriserer seks forskellige måder at vælge på. Det ubekymrede valg David vil helst det, hans venner vil. Uddannelse som sådan spiller ikke nogen rolle for ham, tværtimod søger David sammenhæng med sine venner og med andre, som er lig ham. En fremtid formet af en specifik uddannelse, eksisterer ikke i hans valg: ”Jeg vil bare gerne have et job, og så vil jeg gerne have det godt (…) Jeg snakker med mine venner om, hvor de skal hen, fordi så vil jeg måske gøre det samme. [Det er vigtigt] at kende nogen der.” David er blot én ud af mange, hvor information og oplysning ikke er det, som indgår i forhandlingen af mulige valg: Han er en af dem, som går lidt i sort over valgmulighederne, og hvor fællesskabet med vennerne er det vigtigste. Regine Grytnes kalder valget det det ubekymrede valg. Ikke sådan at forstå, at David er en ubekymret ung mand – snarere sådan at forstå, at uddannelse som et middel mod fremtidigt job eller selvrealisering ikke spiller den store rolle i hans liv, og de valg, han skal tage i den nærmeste fremtid, er et gærde, han vælger at krydse, når den tid kommer. Det selvfølgelige valg John har altid villet være mekaniker og oplever et perfekt match mellem fremtidsønsker,

23 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

muligheder og uddannelsessystemet. John bruger sit netværk, når han skal forklare baggrunden for sine valg. Han ser, hvad venner og familie har af erfaringer og bruger i høj grad de andres forhandlingsmønstre i sine egne ræsonnementer. Hans far er også mekaniker, og selvom man umiddelbart kunne tro, at han bevidst følger en familietradition, så er det nærmere sådan, at han ubevidst har indbygget de mulige valg i sin habitus. På samme måde som David reflekterer John ikke over, at der kunne være andre muligheder. Faktisk så vælger ingen af dem uddannelse med den rationalitet eller refleksivitet, som store dele af vejledningssystemet og uddannelsessystemet ellers fordrer. Ingen brændte broer og ambitiøse valg Selvrealisering er et vigtigt aspekt i uddannelsesvalgene hos dem, som enten vælger at holde alle muligheder åbne eller det meget ambitiøse valg. Mille holder stadig muligheder åbne: ”Jeg skal nok finde noget. Men hvad nu hvis det ikke lykkes at finde ud af, hvad jeg vil? Altså det gør mig da lidt urolig, og man føler sig lidt fortabt. Der må være masser af jobs, som jeg simpelthen bare ikke kender til.” Mille vil gerne finde ud af, hvad hun kan bruge sine evner til, men samtidig er hun bange for ikke at slå til. Hun finder det svært at navigere rundt mellem alle muligheder, for tænkt hvis der er nogen, hun overser. Fra sin familie føler Mille et krav om at finde ud af, hvad hun virkelig vil. Hendes ræsonnement for at udsætte valget handler om at undgå et forkert valg, frem for at tage et valg. Lisa vil også gerne realisere sig selv, ikke nødvendigvis undervejs på uddannelsen men i det job, som står og venter på den anden side. Og det skal være det rigtige og det ambitiøse job, som skal matche hendes selvopfattelse som en, der sigter højt: ”Jeg tænker, du godt kan sige, at jeg mest af alt tænker på det endelige mål (…) Når jeg overvejer, hvilke fag jeg skal tage, tænker jeg ikke: Åh, kemi, det er ikke et fag, jeg ville sætte pris på, men hvis det er det, der skal til (…) Hvis det kun var sjov det hele, ville det garanteret ikke være udfordrende nok alligevel.” Både Lisa og Mille ser valget som en del af identitetsopbygningen. For Mille handler det om ikke at tage det forkerte valg og dermed begrænse sig selv, hvor for Lisa er det målet, som kommer til at sige noget om, hvem du er. Det sikre (eller begrænsede) valg For nogle unge er uddannelse en sikring mod arbejdsløshed. Men hvor den ene vælger ud fra en grundsætning om, at det er rart at have noget at falde tilbage på, så vælger den anden ud fra (selv-)oplevede begrænsninger i talentet. David vil gerne være politibetjent, og Marianne vil gerne være realistisk og vælge en uddannelse, hun er sikker på, at hun kan finde ud af. Ingen af de to udforsker de muligheder, der er, men bruger deres egne erfaringer (hhv. en far uden arbejde (David) og oplevelsen

24 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

af fiasko som håndboldspiller (Marianne)) som grænser for deres valgmuligheder. Både David og Marianne har en opfattelse af uddannelse som det rigtige og det gode – men uden den refleksion, som normalt ligger bag den opfattelse. David har en klar forestilling om at blive marginaliseret uden et arbejde, og valget er et resultat af en forhandling mellem forestillingen om arbejdsmarkedet og egne ønsker. Mariannes valg er et udtryk for, at hun snarere fravælger, fordi hun tvivler på sine egne evner. Den ideelle vejledning – findes den? Selvom disse resultater fra VestLiv identificerer forskellige måder at vælge på, så er det straks sværere at identificere den ideelle vejledning. Sammenfattende er det dog påfaldende, at det er ganske få af de unge, der bruger de klassiske informationskanaler og skoleoplysninger som del af deres forhandling. Langt de fleste forhandler deres valgmuligheder i en refleksiv proces af forskellige ræsonnementer. Vejlederen møder derfor unge, som har en så forskellig tilgang til det at uddanne sig og har så forskellige oplevelser og erfaringer i rygsækken, at en generel information om en uddannelse eller et job sjældent vil ramme plet! For vejlederen handler det om at kunne vise den unge ”et billede af sig selv i uddannelsen/jobbet”, ud fra de ræsonnementer den unge selv byder ind med. Samtidig viser VestLiv-forskningen også, at der er mange andre faktorer, som spiller ind i gennemførelsen af en uddannelse, at det kan være svært at definere, hvad der skal fokuseres på: vi ved, at dårligt selvværd øger risikoen for drop out, og at helbredsmæssige parametre, som fx overvægt, er determinerende for, hvordan de unge klarer sig. Skal overvægtige så vejledes på en anden måde? Skal de med mentalt dårligt helbred vejledes mod et bedre selvværd uagtet uddannelsessituation? Hvor går grænsen for vejlederen? ”Vi kan som sådan ikke sætte fingeren på, hvor grænsen går. Men vores datasæt peger på parametre, der er betydende før valget – og andre, som igen er betydende for, om de unge senere dropper ud. Og det er en vigtig viden at formidle til vejlederne, som jo sådan set er i frontlinjen, når der skal vælges et job eller en uddannelse”, siger Thomas Lund. ►

Læs mere om VestLiv forskningen her (www.vestliv.dk) Grytnes, Regine ”Making the Right Choice! Inquiries into the Reasoning Behind Young People’s Decisions about Education”, Young, August 2011 vol. 19 no. 3 333-351

25 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Fakta om VestLiv Vestliv er en forløbsundersøgelse blandt alle født i hhv. ´83 og ’89 i det gamle Ringkøbing Amt. Godt 7000 deltager i undersøgelsen, som består af spørgeskemarunder (de første også til forældrene), interviews og registerforskning (bl.a. DREAM, IDA og CPR-registret). Overordnet formål: ”Social ulighed i sundhed og sygelighed” – Inklusion, marginalisering og eksklusion fra uddannelse og arbejdsmarkedet. Hvad ved vi noget om i dag: • Social forskel i udvikling af overvægt, helbred og depressive symptomer, samt livsstilsfaktorers bidrag til denne udvikling • Social ulighed i stress og coping • Arbejdsulykker blandt unge • Valg af uddannelse • Social ulighed og karakterer, Helbred og karakterer Hvad ved vi snart noget om: • Viden om unges introduktion til arbejdsmarkedet – betydningen af opvækstrelaterede forhold for arbejdsmarkedsstatus og arbejdsmiljø – hvad prædikterer, at man gennemfører/dropper ud? • Viden om mistrivsel i ungdomsårene og senere arbejdsmarkedstilknytning

26 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Fællesskab og ejerskab i vejledningen v/ Christina Celeste Nielsen, Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejleder ([email protected])

Erhvervsskolelever udvikler løbende kritik af rammerne, de uddanner sig under. Det sker over den alt for dyre frokost i kantinen, i de forældede værksteder, og når de får endnu et afslag på en praktikpladsansøgning. Som vejledere kan vi hjælpe de unge til at ytre sig og handle for at skabe nødvendige strukturelle forandringer. Perspektivet er styrkede fællesskaber, større ejerskab til uddannelsen og potentielt øget gennemførelse. Mange forskelligartede tiltag bliver iværksat i disse år for at fastholde de unge i deres uddannelse. Fælles for de fleste tiltag er, at de tager udgangspunkt i en meget individuel tilgang til fastholdelsen: Mentorordninger, psykologisk og social rådgivning mv. I mit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning, ”Fællesskab og ejerskab – gennemførelsesvejledning på erhvervsskolerne”, har jeg forsøgt at sammenfatte et teoretisk fundament og nogle praktiske bud på en mere strukturkritisk og kollektivt funderet vejledningstilgang. En tilgang, som jeg mener, bør opprioriteres, hvis ikke vejledningen alene skal fungere som individtilpasning til mangelfulde rammer. Baggrund: Push out-mekanismer på erhvervsskolerne og vejledningens rolle Frafaldet i erhvervsuddannelserne udgør i dag den største udfordring for at nå målet om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Med alle de forbehold, man i øvrigt må tage for frafaldsopgørelserne1, er det et faktum, at frafaldet på erhvervsskolerne ikke kun er udtryk for bevidst afsøgning og alternative uddannelsesstrategier, men også for social sortering, som afspejler og forstærker ulighed2. Væsentlige årsager til frafald i erhvervsuddannelserne kan findes i push out-mekanismer som praktikpladsmangel, individualisering og besparelser på undervisning og opsplitning eleverne imellem med øget social sortering og frafald til følge3. En central del af vejledningens formål er at sætte lys på disse push out-mekanismer og at bringe perspektivet om vejledningssøgendes egne handlemuligheder for gennemførelse af nødvendige strukturelle forandringer i spil. 1

Se bl.a. Koudahl (2011) Information.dk

2

Jørgensen (red.) (2011): 27

3

Jørgensen (2011)

27 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Refleksion og handling i forhold til det strukturelle niveau kræver ofte en kollektiv indsats. Noget som eleverne, der er vokset op med mantraet om ”ansvar for egen læring”, ikke har megen erfaring med, og som erhvervsuddannelsesstrukturen med dens mange opbrud i uddannelsesforløbet, i sig selv er en barriere for. Ikke desto mindre er det nødvendigt at tage udfordringen op, hvis vi vil styrke de vejledningssøgendes kontrol over eget liv og modvirke klientisering. Men hvordan skal vi gribe det an i praksis? Udvikling af fælles refleksion, strukturkritik og handlekraft Empowerment, almengørelse, agency og efficacy er centrale teoretiske begreber i den vejledningstilgang, som jeg mener bør opprioriteres. Fælles for teorierne bag begreberne er deres opmærksomhed på • arbejdet i de vejledningssøgendes fællesskaber • behovet for ændringer i strukturelle betingelser • de vejledningssøgendes mulighed for at handle for disse ændringer Empowerment-tilgangen bygger grundlæggende på ressource- frem for problemtænkning om mennesker4. Troen på og respekten for den enkelte er central. Enhver har myndighed i sit eget liv og dermed også ret til selv at tage beslutninger, og enhver har også evne til at skabe forandring5. Dette gælder selvfølgelig også erhvervsskoleleverne, som ellers ofte fremstilles som svage, håbløse unge. Empowerment drejer sig blandt andet om, at underpriviligerede individer og grupper, f.eks. negativt stigmatiserede erhvervsskolelever, udvikler en mere positiv ”vinder-” eller ”modstandsbevidsthed”, bl.a. ved at bryde den individualiserede forståelse af sociale problemer og styrke en kollektiv forståelse af årsagerne til afmagt6. Empowerment handler også om opbygning af konkret handlekapacitet: at eleverne får en stemme og bliver i stand til at påvirke eget liv, såvel som det politiske og forvaltningsmæssige system7. Almengørelse er en af metoderne til empowerment af eleverne. Almengørelse handler om at skabe et rum for fælles refleksion og genkendelse af hinandens udfordringer og fælles strukturelle betingelser8. For eksempel kan den give en forståelse for, at tvivl og usikkerhed om karrierevalg og -udvikling er et alment grundvilkår i det senmoderne samfund, accentueret af det politiske krav om hurtigt at skulle vælge og gøre ”det rigtige”9. Almengørelse er således også en metode til at skabe bedre betingelser for gode relationer og fællesskab eleverne imellem. De fællesskaber, som har svære vilkår i de individualiserede og opbrudte erhvervsuddannelser, men som er afgørende for den sociale trivsel 4

Andersen, Brock og Mathiasen (2009): 96

5

Andersen, Brock og Mathiasen (2009): 96

6

Andersen og Larsen (2010)

7

Andersen, Brock og Mathiasen (2010)

8

Harck (2004): 13

9

Krøjer og Hutters (2008)

28 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

og øger muligheden for læring og gennemførelse10. Fællesskab er også forudsætningen for den solidaritet og kollektive handleevne, der er nødvendig for at få indflydelse på de strukturelle rammer. Vejledningen må tilrettelægges, så den fremmer almengørelse, der styrker fælles refleksion og handleperspektiver. Det kan for eksempel foregå som gruppevejledning eller ved opsøgende vejledning ude i elevernes fællesskaber på værkstederne, i kantinen og så videre, sådan som blandt andre Rie Thomsen, Randi Skovhus og Camilla Hutters har vist. Agency og efficacy er centrale begreber i Albert Banduras social-kognitive teori. Ifølge teorien er mennesker både produkter og medskabere af deres miljømæssige betingelser11. Vi har mulighed for aktivt at tage del i rådigheden over betingelserne for vores liv ved at udøve agency. Hvorvidt og hvordan grupper udøver kollektiv agency, afhænger af flere faktorer. Først og fremmest deres efficacy-overbevisninger12. Kollektiv efficacy handler om en gruppes fælles overbevisninger om deres evne til at organisere og udføre den nødvendige handling for at opnå bestemte fælles målsætninger13. Agency-forståelsen er vigtig, hvis ikke erkendelsen af strukturelle barrierer skal resultere i en passiviserende offerfølelse. Vejledningen må inkludere et handleperspektiv. Derfor må et gennemgående tema i refleksionsprocesserne fra vejlederens side være ”Hvad vil I gøre ved det?” Eleverne kan have meget forskellige forudsætninger for at udvikle dette handleperspektiv. Vi må som vejledere støtte på forskellig vis, så erfaringerne bliver positive og opbyggende, og den kollektive efficacy styrkes. Vi kan for eksempel hjælpe med at skrive et brev til skoleledelsen eller undersøge støttemuligheder for en skolefest eller lignende. Det må afhænge af elevgruppens behov. Det vigtige er, at vi ikke overtager hele initiativet og ansvaret, så eleverne fortsætter med at have en passiv ”klientrolle”14. Desuden må vejledningen ske efter devisen ”små sikre succeser”. En målsætning om at udføre den nødvendige fælles handling for at få sat prisen på kaffen i kantinen ned med en krone, kan altså være helt relevant, omend det ikke er det, der løser praktikpladsproblemet. Den strukturkritiske og kollektivt orienterede vejledningstilgang indebærer flere dilemmaer og udfordringer. Er eleverne selv interesserede i denne empowermentproces? Kan man forvente opbakning fra skoleledelsens side? Er det realistisk at få forandringer igennem, eller stikker vi eleverne blår i øjnene? Jeg vil meget gerne diskutere, erfaringsudveksle og udvikle videre med alle interesserede. 10

Grønborg i Jørgensen (2011): 49ff; Lippke i Jørgensen (2011): 103

11

Bandura (2000): 75

12

13 14

Der findes ikke en dækkende oversættelse af efficacy-begrebet til dansk, så derfor bruger jeg i opgaven konsekvent det engelske udtryk.

Ibid.: 477

Faureholm (1996)

29 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Hvad er en uddannelses- og erhvervsvejleder? v/ Mai Lykke, Projektmedarbejder under et jobcenter ([email protected])

Efter en af finanssektorens mange massefyringer stod jeg pludselig uden job. Med otte års erfaring fra bankbranchen, men ingen uddannelse inden for området, var jeg bevidst om min position bagerst i køen for et nyt job i denne branche. Det var blevet tid til at træffe en beslutning med stor betydning for fremtiden. Skulle jeg søge nyt bankjob velvidende, at dette kunne blive en umulig opgave at lykkes med, skulle jeg tage bankuddannelsen, som jeg tidligere ikke havde taget, eller skulle jeg skifte spor og påbegynde uddannelse inden for et helt andet område? Personligt følte jeg mig klar til at prøve kræfter med et helt nyt område. Men en sådan beslutning kunne få indvirkning på både økonomi og familie, hvorfor jeg gjorde mig mange overvejelser, før beslutningen om et brancheskifte blev taget. Mulighederne for uddannelse var mange – uoverskueligt mange. Jeg blev anbefalet at påbegynde uddannelsen til uddannelses- og erhvervsvejleder og gik i gang med at undersøge uddannelsens indhold, og hvilke jobmuligheder uddannelsen kunne give i fremtiden. Men selvom jeg nøje gennemgik de anbefalede sider om uddannelsesvalg og læste om formål, læringsmål, indhold og arbejdsformer, fik jeg aldrig et helt klart billede af uddannelsen og mulighederne. Der var stadig en del uklarheder, hvilket kunne skyldes, at informationerne om uddannelsen var skrevet i et sprog med mange pædagogiske fagudtryk og vendinger, som kunne give en ”bankansat” hovedbrud. Jeg besluttede dog alligevel at tilmelde mig uddannelsen, og efter en realkompetencevurdering blev jeg optaget på uddannelsen. I uddannelse til vejleder I uddannelsesforløbet gik det hurtigt op for mig, at jeg stod med andre udfordringer end de fleste. Langt hovedparten af de studerende havde en del praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet inden for området, som de tog udgangspunkt i, i såvel undervisningen som i deres skriftlige opgaver. Dette betød, at jeg skulle lære det faglige pensum som alle andre, men samtidig også skulle forholde mig til min manglende erhvervserfaring som havde betydning for udarbejdelsen af de skriftlige opgaver. Desuden oplevede jeg, at det pædagogiske perspektiv på verden lå langt fra det sted, hvorfra jeg plejede at se verden – med bankverdenens briller på. Jeg måtte erkende, at et brancheskifte mellem to så forskellige områder var hårdt arbejde. Efter store frustrationer og en del hårdt arbejde begyndte en vis sammenhæng og forståelse alligevel at falde på plads. I takt hermed kom overskuddet

30 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

og samtidig smilet på læben over at have løst knuden til succes i uddannelse inden for et nyt fagområde. Når jeg ser tilbage på forløbet, tog jeg ikke kun en uddannelse, men jeg var også igennem et forløb med megen personlig udvikling og revurdering af flere holdninger. Med ny viden og forskellige perspektiver på det enkelte individ, samt forskellige teorier om kunsten at træffe valg blev min forståelse for andre mennesker og mig selv langt større. Dette krydret med viden om samfundet og dets udvikling fik mange sammenhænge til at give mening, og slutteligt i uddannelsen havde jeg et solidt fundament og relevante værktøjer til at hjælpe andre mennesker videre fra deres nuværende ståsted i livet. Faktisk var jeg nu uddannet til at hjælpe mig selv i den situation, som jeg tidligere selv havde stået i, da jeg skulle træffe et vigtigt valg for fremtiden. I job som vejleder Som nyuddannet uddannelses- og erhvervsvejleder stod jeg klar til næste udfordring omhandlende jobsøgning. Det viste sig, at uddannelsen gav mulighed for ansættelse i et projekt, der arbejdede med borgere på kontanthjælp og deres vej til selvforsørgelse. En udfordring og en mulighed, som jeg ikke havde set komme, da jeg overvejede mit valg af uddannelse. Men jeg tog udfordringen op, og til min store tilfredshed havde uddannelsen som uddannelses- og erhvervsvejleder direkte relevans for jobbet. Det gik op for mig, at de problemer, som jeg selv havde haft i forbindelse med uddannelses- og jobvalg, også var gældende for de borgere, som jeg nu skulle arbejde med. Dog kunne problematikkerne være mere udtalte og komplekse, og ressourcerne til at løse dem som oftest mindre. Med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes situation var det naturligt for mig at vælge mellem de mange relevante vejledningsteorier, som jeg netop havde lært, til at hjælpe dem med indsigt i egen situation og egne muligheder, samt at hjælpe dem til et solidt fundament for et vigtigt valg vedrørende fremtiden. Men jeg lærte hurtigt, at succesen med dette afhang af min evne til empati, aktiv lytning og anerkendelse i samarbejde med redskaber som bevidstgørelse og provokation. Den rigtige blanding af disse ingredienser på rette tid og sted i samtalerne var altafgørende. Tillige havde uddannelsen givet mig en gedigen baggrundsviden om samfundet og forskellige sociologiske teorier, der kunne benyttes i min daglige undervisning af borgerne. I undervisningen var nye synsvinkler, refleksioner og diskussioner delmål, idet disse kunne lede borgerne til revurdering af holdninger, selvforståelse og indsigt i muligheder og begrænsninger. Desuden viste det sig, at et arbejde med motivation med fordel kunne anvendes. Tidligere var begrebet motivation en udefinerbar og uhåndgribelig størrelse for mig. Men med indsigten i de bagvedliggende faktorer, der tilsammen udgør begrebet motivation, var det muligt at arbejde målrettet med håndgribelige faktorer, der kunne føre til en øget motivation. En motivation rettet mod prioritering, tro på egne evner og initiativ i forhold til at blive selvforsørgende.

31 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2011

......................... .........................

Når jeg i dag evaluerer min egen proces vedrørende valget, selve uddannelsen og arbejdet med borgerne, er det gået op for mig, at jeg ikke kun har gennemført en uddannelse, der har ledt til job og dermed min egen selvforsørgelse. Jeg er også kommet nærmere målet om at udvikle mig til et helt menneske.

VUE NYT JUNI 2012

......................... ......................... Betragtninger fra en vejlederpraksis: Videnskabsteori, ungepakken og vejledning Kirsten Thyregod, UU-Vejleder ([email protected])

I følgende artikel vil jeg se nærmere på, hvilken videnskabsteoretisk forankring ungepakken bygger på, idet det for mig at se er væsentligt at blive klar over, hvilket værdisæt ungepakken hviler på, da det har indflydelse på min vejlederpraksis. Hvilken ramme er det loven og det videnskabsteoretiske fundament skaber for vejledning? Hvad gør det ved mig som vejleder, ved den unge og ved vejledningssituationen? Analysearbejdet er lavet i forbindelse med min forberedelse til eksamen på afgangsprojektet på Diplomuddannelsen i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning, med afsæt i mit daglige arbejde med effektuering af ungepakken, bl.a. arbejdet med parathedsvurderinger og opfølgning på de unge 15-17 årige. Jeg tænker, at det er vigtigt som vejleder at være bevidst om egen praksis, de bagvedliggende teorier herfor, sit menneskesyn og grundlæggende filosofiske antagelser for at kunne vejlede i harmoni mellem eget og det lovgivningsmæssige og videnskabsteoretiske fundament. Indsigt i og viden om den videnskabsteoretiske referenceramme kan hjælpe os med at granske teori og praksis og opdage og formulere, hvilket menneskesyn og hvilken overordnet filosofi, der ligger til grund for vor praksis eller en politisk udstedt ungepakke. Således at viden om videnskabsteori kan hjælpe os til at kunne analysere både vores egen praksis men også de politiske rammer, der bliver os givet som eksempelvis ungepakken. Analysearbejdets udgangspunkt var at dissekere ungepakken i forsøget på at gennemskue dens måde at anskue verden og mennesket på. Således kiggede jeg de lovgivningsmæssige tiltag i ungepakken igennem, i forsøget på at finde elementer fra såvel positivisme, humanisme og kritisk teori. Ret hurtigt var det imidlertid klart, at det var positivismen, der var mest tydeligt og mest markant i ungepakkens lovgivning, og det er eksempler på elementer fra positivismen i ungepakken, jeg vil highlighte. Positivisme har rødder langt tilbage i historien og spiller stadig en betydningsfuld rolle i forskningssammenhænge, eksempelvis i fokus på evidens. Jeg oplever, at der i vejlederkredse både i den skriftlige den og mundtlige retorik, men også i teori og praksis, tages afstand fra positivismen som grundlaget for vejlederens rolle og metoder m.m., eksempelvis Frank Parsons ”træk-faktor”– baserede tilgang.

33 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

Jeg mener, at det må give anledning til ambivalens at betragte sig selv og sin vejledning ud fra antagelser om, at man er humanistisk, kritisk teoretisk eller måske som vejledere flest, lidt eklektisk teoretisk forankret, når den lovgivning man er ansat til at forvalte, har tydelige og markante positivistiske træk. Følgende stikord kan karakterisere positivismen i relation til vejledning, og de vil i det følgende eksemplariske uddrag fra ungepakken være fremhævet med fed.

Positivisme Vejlederrolle

Intervenerende Pottemageren Eksperten

Vejledtes rolle

Passiv modtager

Metode

Test, måling, opstilling af profil, typologisering, matchningsværktøj

Vejledningsmål

Matchning, adfærdsmodificerende vejledning

Menneskesyn

Mennesket et produkt af sine omgivelser Behaviorisme Mennesket som objekt

Ungepakken er en betegnelse for den politiske aftale, der blev indgået 5. november 2011, med en række initiativer til at understøtte, at alle unge får mulighed for et liv med uddannelse og job. Regeringen betegner ungepakkeudspillet som en håndsrækning til de unge. Idet unge, som ikke kommer i gang efter grundskolen, får svært ved at klare sig senere i livet. Med ungepakken sikres det, at alle unge følges tæt og bliver hjulpet i gang med enten uddannelse, beskæftigelse eller andre udviklende aktiviteter. Således skal Ungdommens Uddannelsesvejledning bl.a.: • Føre tilsyn med, at alle 15-17-årige unge overholder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse • Vurdere, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (Uddannelsesparathedsvurdering) Med disse lovgivningsmæssige tiltag har ungepakken givet vejlederne en myndighedsrolle og en autoritet i forhold til at skulle kunne ”vurdere, sortere og dirigere”. Når ”pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet” skal effektueres i praksis, kan det vejledningsmæssigt komme til at lægge sig op ad det positivistiske element i matchnings-tænkningen, der bygger på ideen om ”rette mand på rette hylde”. Eller måske i ungepakke- sammenhæng som ”rette ung i rette tilbud”, eftersom det i praksis

34 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

kan betyde, at unge der ikke opfylder pligten, tilbydes at skulle vælge mellem eksempelvis produktionsskole, praktik eller et udviklende og opkvalificerende kommunalt projekt. Jeg tænker, at det er vigtigt at have for øje, at lovgivningen jo ikke begrænser vores vejledningsmæssige mulighed for at lave god processuel vejledning, men at vi blot skal være opmærksom på, at vi ikke henfalder til matchnings-teoretisk vejledning. Det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal ”vurdere, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse” (uddannelsesparathedsvurdering), har flere positivistiske elementer i sig: Eksempelvis betyder det i praksis, at UU-centrene i samarbejde med eksterne samearbejdspartnere, f.eks. fra ungdomsuddannelserne, har opstillet kriterier for, hvornår man er parat, hvilket kan anskues som liggende tæt op ad de positivistiske metoder, hvor der opstilles profiler og laves typologiseringer. Det har ydermere betydet, at vejlederen får en ekspertrolle, eftersom det er vejlederen, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt den unge er uddannelsesparat eller ej. Efter at have læst midtvejsevalueringen af ungepakken fra nov. 2011, er det blevet klart for mig, at resultatet og oplevelsen af forvaltningen af ungepakken i høj grad handler om, hvordan vi varetager vejledningsrollen, og dermed hvilket videnskabsteoretisk fundament vi arbejder ud fra. Uddrag fra midtvejsevalueringen: ”… altså jeg var inde med min veninde, der. Og vi rystede jo helt vildt, fordi der var mange, der græd og sådan noget. Vi tænkte: Åh nej, nu bliver vi heller ikke egnet. Fordi man havde det jo på fornemmelsen, fordi der var så mange der ikke blev egnet. Og så sad man der, og vores dansklærer, hun sad foran med vores karakterer, og man kiggede på hende, og så sagde hun så: jamen som I ser, så er jeres karakterer jo ikke høje nok og bla bla bla. Nå jamen vi sad der og kiggede begge to ned. Fordi, vi var jo bare kede af det, ikk´ oss´. Men jeg ville ikke græde. Fordi det var jo ikke verdens undergang på den måde. Det var bare en drøm, der bliver (griner) knust, hvis man kan sige det sådan. Vi går ud af døren, og min veninde begynder at græde, og så begynder jeg jo også at få tårer i øjnene fordi, altså det påvirker mig jo også. Og folk de kommer jo hen: Er I blevet egnet – er I ikke blevet egnet? Og det presser jo bare en ikk´ også. Man har jo ikke lyst til at sige det, og altså, nej jeg blev ikke egnet, og så er man pissesur. Og så går man, ikk´ også.” Dette scenarie beskriver jo en vejledningstilgang, der i høj grad har fæste i positivismen, og for de unges vedkommende afstedkommer det en manglende oplevelse af reel indflydelse. En følelse af vrede og afmagt samt en oplevelse af, at der er vindere og tabere, og at det er muligt at blive stemplet ”inde” eller ”ude”. Men som midtvejsevalueringen også giver eksempler på, er der er mulighed for at gennemføre uddannelsesparathedsvurderingen som en længerevarende progressiv proces

35 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................

VUE NYT JUNI 2012

......................... .........................

med inddragelse af alle relevante parter. Hvor den unge og forældrene gennem processen kvalificeres til måske selv at nå frem til en mere realistisk forankret afklarethed. En proces, hvor unge og forældre oplever vejledningen som en støtte og ikke som en dom. Uddannelsesparathedsvurdering kan være en proces, et dialogisk værktøj, hvor den unge og forældrene har noget konkret (opstilling af profil) at forholde sig til. En opstillet profil kan måske være med til at skabe tryghed og gøre nogle diffuse krav mere objektive. Som vejledere skal vi blot være bevidste om, at det er adfærdsmodificering, når de unge ønskes ændret (udviklet og opkvalificeret), så de passer til uddannelsessystemet, eller leve op til de konkrete kriterier i parathedsvurderingerne. Ydermere gennemsyres dette af en nyttetænkning, idet de unge skal være klar, når de påbegynder en ungdomsuddannelse. Der er med ungepakken udstukket nogle politiske retningslinjer, som har disse positivistiske elementer, og som kan betragtes som en ramme, inden for hvilken jeg så som vejleder skal udfolde min vejledningspraksis, og det kræver bevidsthed og stillingtagen!

►

Referencer: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132544 www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132805 Ungepakke 2 Midtvejsevaluering af initiativ 2: Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Til Ministeriet for Børn og Undervisning November 2011, Center for ungdomsforskning: www.uvm. dk/~/UVM-DK/Content/News/Aktuelt/2011/Nov/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF11/111125%20 UNGEPAKKE%202%20Midtvejsevaluring%20af%20initiativ%202%20Uddannelsesparathedsvurdering%20UPV.ashx Beck Holm (2011): Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori. Samfundslitteratur Thuren (2005): Videnskabsteori for begyndere. Rosinante

36 .................................................................................................................................... ....................................................................................................................................