Volume nº1 November 2006

Volume nº1 ▪ November 2006

Ledende artikel

Udgivelse af eLearning Papers indledt Pierre-Antoine Ullmo

Artikler

”mGBL – mobile Game-Based Learning” (læring baseret på mobile spil): perspektiver og brug indenfor e-learning og karriere vejledningsemner Cristina Cogoi, Daniele Sangiorgi og Kussai Shahin Kendetegn for og kapacitet af e-learning platforme til sproglæring (sommer 2006) Sharon Monti Bonafede, Félix San Vicente og Vanio Preti E-learning Udvikling og Udveksling; praktiske lektioner fra udvikling af e-sprog redskaber til støtte i mindre anvendte europæiske sprog Ian Roffe e-Learning og højere uddannelse Tapio Varis Brugerdefineret indhold i et konstruktivistisk læremiljø Jean Johnson og Jonny Dyer

eLearning Papers

eLearning Papers er en udgivelse af elearningeuropa.info, Europakommissionens portal, som fremmer bruget af IKT til livslang læring Publikation og produktion: P.A.U. Education, S.L. Email: [email protected]

Med mindre andet er angivet, er teksterne udgivet i dette tidsskrift underkastet en ”Creative Commons Attribution-NoncommercialNoDerivativeWorks 2.5” licens. De må kopieres, fordeles og udgives hvis forfatteren og e-tidsskriftet, som udgiver dem, eLearning Papers, citeres. Reklamebrug og afledt arbejde er ikke tilladt. Den fulde udgave af licensen kan ses på http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/deed.da

Ledende artikel: Udgivelse af eLearning Papers indledt I år 2002 blev elearningeuropa.info portalen startet, som et initiativ fra den Europæiske Kommission for at støtte uddannelse og træning via alle former for multimedie- og teknologiske redskaber. Siden da har portalen opfordret til at anvende uddannelsesmæssigt indhold af høj kvalitet samt dialog og samarbejde til bruget af nye teknologier indenfor uddannelsesområdet. Der er sket en masse siden den gang, og der er dukket nye krav og udfordringer op indenfor uddannelses- og teknologiske områder. Efter at have arbejdet for diskussion blandt e-learning udøvere i Europa og indsamlet et stort lager af e-learning indhold, starter vi nu en digital udgave under navnet eLearning Papers, som er en eksklusiv platform udstyret med artikler, interviews og god praksis forbundet med e-learning. Med eLearning Papers, har vi til hensigt at gøre artiklerne mere synlige og tilbyde læsere en mere struktureret og kvalitetsrig tekst via en strengere redaktionel proces. Således sigter vi mod at tilføje en ny dimension til udvekslingen af e-learning information i Europa og stimulere forskning. Udgivelsens omfang afspejler elearningeuropa.info portalens fire fællesskabsområder, som er: skoler, højere uddannelse, træning og arbejde samt indlæring og samfund. eLearning Papers, som vil blive udgivet hver anden måned, giver alle de interesserede en mulighed for at få deres tekster udgivet i hele Europa. Vi vil fortsætte med at udgive artikler, interviews og god praksis, som de selvsamme læsere af portalen stiller til rådighed. Hver artikel har et overordnet resume, som forefindes på 19 europæiske sprog, hvilket giver læserne mere materiale på deres eget sprog og derfor gør informationen lettere tilgængelig. Artiklerne er til rådighed i deres fulde længde på originalsproget. I denne første udgave vil du finde et antal artikler, som hver giver et individuelt syn på e-learning i Europa. -

Ian Roffe snakker om nye e-sprog redskaber til anvendelse på mindre brugte europæiske sprog.

-

Forskerne bag projektet “mGBL – mobile game-based learning” (mGBL – læring baseret på mobile spil) skriver om hvordan projektet har forsket i brugen af mobilt udstyr blandt unge voksne med forskellige uddannelses- og kulturelle niveauer.

-

Sharon Monti, Félix San Vicente og Vanio Preti diskuterer sproglærings- og undervisningserfaringer i elearning sammenhæng.

-

Jean Johnson og Jonny Dyer påpeger, at brugergenereret indhold spiller en vigtig rolle i forbindelse med at definere nye pædagogiske metoder indenfor læring.

-

Og til sidst skitserer Tapio Varis et behov for en fælles europæisk virtuel uddannelse på tværs af landegrænser.

Vi håber, at du vil finde dette initiativ inspirerende og nyttigt. Forskere og e-learning udøvere på ethvert niveau inviteres til at indsende deres arbejde. Du skal endelig ikke tøve med at sende dine forslag og ideer ind, til hvordan denne udgivelse kan forbedres. Nyd den første udgave.

Pierre-Antoine Ullmo

eLearning Papers • www.elearningpapers.eu • Nº 1 November 2006 • DA

2

Kussai Shahin Director, ASTER

Cristina Cogoi ASTER

Daniele Sangiorgi ASTER

ASTER Scienza Tecnologia Impresa - S.Cons.p.a. (Italy) Projektet sigter mod at udvikle en platform, som kan bruges til effektivt at designe og udvikle spil til m-learning og m-guidance, og forsøge at støtte beslutningstagning i kritiske situationer og brugervalg i overgangsperioder. Nøgleord m-learning, m-guidance, mgames. Hele artiklen

http://www.elearningeuropa.info/ files/media/media10911.pdf

”mGBL – mobile Game-Based Learning” (læring baseret på mobile spil): perspektiver og brug indenfor e-learning og karriere vejledningsemner ”mGBL – mobile Game Based Learning” er et forskningsprojekt med det formål at forbedre effektiviteten af læring og vejledning i en målgruppe af unge mennesker ved at udvikle fornyende læring og vejledningsmodeller baseret på mobile spil. Projektet, som begyndte 1. oktober år 2005, er et STReP (Specific Targeted Research Project) projekt, finansieret i tre år af det Europæiske Fællesskab via det sjette rammeprogram, og det tager fat på det strategiske formål bag “forstærkelse af integreringen af IKT forskningsbestræbelsen i et forstørret Europa”, et grænse forskningsområde indenfor IST programmets prioritets tematiske område. Projektideen er baseret på den kendsgerning, at mobilt udstyr på nuværende tidspunkt er stigende udbredt, og specielt mobiltelefoner repræsenterer hvad unge voksne, med forskellige uddannelses- og kulturelle niveauer, har tilfælles. Endvidere har adskillige forskningsprojekter vist potentialet af spil baseret læring, og projektet forsøger at udnytte det potentiale mere, ved hjælp af de mobile teknologiers gennemtrængning, ved at udvikle et nyt paradigme af mlearning brug samt vekselvirkning med hensyn til de klassiske e-learning modeller. Projektet sigter mod at udvikle en platform, som kan bruges til effektivt at designe og udvikle spil til m-learning og m-guidance, og forsøge at støtte beslutningstagning i kritiske situationer og brugervalg i overgangsperioder. Desuden, baseret på den platform, vil to spil prototyper blive udviklet i løbet af projektet, og deres indhold vil blive baseret på e-health, e-commerce og e-guidance. Specielt tager mGBL fat på et dobbelt behov indenfor den Europæiske Union. Behovet for at støtte beslutningstagning i kritiske situationer, ikke kun på en kognitiv men også på en følelsesmæssig måde og, som konsekvens deraf, behovet for at bygge på frontlinie arbejde indenfor det nye område som m-learning er. Projektet er baseret på en nedefra-og-op indfaldsvinkel, hvilket betyder at de endelige brugere af mobile spil og eksperter har været direkte involveret fra begyndelsen via specifikke interviews og fokusgrupper, som er blevet udført på de tre analyseområder: e-guidance, e-health og e-commerce. Med hensyn til fremtidigt arbejde, hinsides teknologisk implementering, vil der specielt blive sat ind på brugerforsøg og evaluering samt valideringsprocesser, for således at bevare fokus på brugerbehov. Desuden vil udbredelsesaktiviteter sigte mod at etablere et fællesskab til at lette videnoverføring indenfor m-learning fællesskabet, og til at muliggøre bruget af projektresultater til yderligere forskning indenfor området ”game-based m-learning” (spil baseret m-learning).

eLearning Papers • www.elearningpapers.eu • Nº 1 November 2006 • DA

3

Sharon Monti Bonafede CLIRO

Vanio Preti CLIRO

Félix San Vicente Director, CLIRO CLIRO - Centro Linguistico dei Poli Scientifico-Didattici della Romagna, University of Bologna Hvert kursus komplementeres af præcise analyser af de kvantitative og kvalitative data, som udgør en ekstremt værdifuld informationskilde til forbedring af kommende elearning projekter. Nøgleord Sprogundervisning, lære om ledelsessystemer, læringsobjekter, evaluering, vurdering, tracking.

Kendetegn for og kapacitet af e-learning platforme til sproglæring (sommer 2006) Denne artikel illustrerer den e-learning sproglærings og undervisnings erfaring, som foregik i løbet af det akademiske år 2005-2006 på CLIRO Lingvistiske Center (Bolognas Universitet). Dette studie opstår fra en tidligere analyse af kendetegnene for og potentialet af forskellige elearning platforme (LMS), hvorigennem vort forskningsteam har fokuseret på sprogkursers specifikke behov (Monti, FSV, Preti, 2006). Efter at definere de grundlæggende karakteristiske træk af en LMS egnet til sprogkurser (inklusive blandt andet den kommunikative/ samarbejdende fremgangsmåde, fleksibiliteten af de anvendte redskaber, og anvendeligheden af og samarbejdsmulighederne med andre e-learning ledelsessystemer), blev nogle få blandet læring kurser planlagt og ført ud i livet, for således at bygge den eksperimentelle fase op. Dette havde et dobbelt formål. På den ene side at teste de valgte redskaber, indholdet udviklet i læringsobjekt format (SCORM standard), og den valgte metodologiske fremgangsmåde. På den anden side at konstant overvåge udviklingen af de anvendte teknologier, evaluere potentielle og nye måder at fungere på, for således at eksperimentere med nyskabende metodologier og teknikker til sprogundervisning og sproglæring. Indsamlingen af feedback og relevant data, med hensyn til den praktiske erfaring, er mulig takket være de mange redskaber til overvågning, tracking og evaluering af både kursets projektledelse (evaluering) og de studerendes læreprocesser og bedrifter (vurdering). Hvert kursus komplementeres af præcise analyser af de kvantitative og kvalitative data (tracking data, de studerendes resultater, kommentarer og forslag indsamlet via spørgeskemaer etc.), som udgør en ekstremt værdifuld informationskilde til forbedring af kommende e-learning projekter. Kort sagt var hovedformålet bag dette studie at opnå anvendelig information og etablere kriterier til effektivt brug af nye teknologier indenfor sproglæring, som kan garantere kvaliteten af e-learning projekter, som testes på CLIRO Lingvistiske Center. Efter at bevise fremgangsmådens effektivitet, vil det være muligt at skitsere interne retningslinjer og praktiske forslag til projektledelse af e-learning kurser, som kan anvendes til forskellige sprog (genbrug af processen), samtidig med at man konstant har hvert sprogs særegenheder og specifikke behov på ethvert læreniveau i tankerne, som angivet af forskningsprojektet under titlen ”Common European Framework” (Fælleseuropæisk Ramme for Sprog).

Hele artiklen

http://www.elearningeuropa.info/ files/media/media11005.pdf

eLearning Papers • www.elearningpapers.eu • Nº 1 November 2006 • DA

4

Ian Roffe Director of the Centre for Enterprise, European and Extension Services University of Wales, Lampeter (UK) Politisk bevidsthed om projektpersonale er nødvendig for at opnå en vis grad politisk støtte, for således at gøre det nemmere at samarbejde mellem projektets partnere og regeringsorganisationer. Nøgleord e-learning, Interreg, sprogredskaber, tværnationalt samarbejde. Hele artiklen

http://www.elearningeuropa.info/ files/media/media11003.pdf

E-learning Udvikling og Udveksling; praktiske lektioner fra udvikling af e-sprog redskaber til støtte i mindre anvendte europæiske sprog Når e-learning er til rådighed i udstrakt grad, er konkurrence uundgåelig, og nicher er vigtige for udbydere parate til at levere til små grupper. Med et stort antal forskellige sprog, som anvendes i EU, er sprogprogrammer uundgåeligt et vigtigt træk af den europæiske e-learning forsyning. At opretholde e-learning aktiviteter i forbindelse med mindre anvendte europæiske sprog førte til, at man identificerede nye e-redskaber som servicer til at støtte læring. Dog kræver udvikling, at man forsker i ressourcer, og indflydelse fra og vekselvirkning af EU politikker og programmer på et lokalt niveau er meget vigtige. Via en uformel matching proces, blev et fælles initiativ til at udvikle on-line sprogredskaber skabt for walisisk og irsk. Indholdet, lokale indflydelser, vanskeligheder og løsninger beskrives nedenfor. Anvendelsesdataene er ualmindelige, idet de berører database anvendelse brugt på sprog, men syv generelle projekt udviklingslektioner kan overføres og fremhæves særligt. Networking på tværs af initiativer tilbyder adskillige måder at udvikle e-learning på og, på et lokalt niveau, er der nok information til at justere relevante initiativer for således at skabe noget, som kan føres videre. Politisk bevidsthed om projektpersonale er nødvendig for at opnå en vis grad politisk støtte, for således at gøre det nemmere at samarbejde mellem projektets partnere og regeringsorganisationer. Tværnational teambuilding burde inkludere forskellige personaleniveauer for at gøre det muligt for dem at kommunikere uden sværheder om et problem. Derfor skal kontaktfladen designes således, at den kan opdateres med lethed som svar på brugerbehov. Fremmelse af marketing kan være effektiv i forskellige former, som f.eks. at vedligeholde og opdatere en frisk og attraktiv webside, som vil tiltrække forespørgsler og internationale indmeldelser via Internettet, holde specielle fremmende arrangementer, som planlægges til at falde sammen med kursusudviklings milepæle samt arrangere et ”drop” med lokale nyhedshistorier, for at stimulere interessen og bevare tilstrømningen af indmeldelser. Overvågning af websiden tilbyder en hurtig og nøjagtig idé om effektiviteten af marketingsinitiativet. Til sidst er evaluering en af de vigtigste opgaver, og den skal programmers fra initiativets første dag. Der lægges vægt på at indsamle så megen udviklende information som muligt, inklusive de uventede og planlagte resultater. Evalueringsled inkluderede sociale og kulturelle behov, miljøet der støttede læringen samt ledelse. Effektiv evaluering kan frembringe resultater, og sammen med en egnet udbredelse er disse vigtige redskaber til at opretholde en drivkraft til nyskabelse.

eLearning Papers • www.elearningpapers.eu • Nº 1 November 2006 • DA

5

e-Learning og højere uddannelse Tapio Varis Professor and Chair of Media Education University of Tampere, Finland Der er nu et behov for en fælles europæisk virtuel uddannelse og et fælles europæisk gradsystem. Nøgleord Livslang uddannelse, europæisk virtuel uddannelse, universiteter, digitalt indhold. Hele artiklen http://www.elearningeuropa.info/ files/media/media11006.pdf

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på ”e-Learning Conference 2005: Towards a Learning Society 2005”.

Moderne europæiske universitetstraditioner igennem de sidste 500 år står overfor store udfordringer i det 21. århundrede. I løbet af Kants oplysning og ånd blev der lagt vægt på den menneskelige rationalitets logik. Humboldt traditionen i løbet af det 19. århundrede fremmede kultur og civilisation som en holistisk ide om mennesket som værende det endelige mål for højere uddannelse. Dette synspunkt blev afløst sidst i det 20. århundrede af ideen om ”centres of excellence”, som er meget specialiserede, men ganske indskrænket i deres måde at gribe lærdom an på. Ideen om civilisation udartede sig til teknobureaukrati. Denne tendens er yderligere blevet forstærket af markedsmodellen af et universitet, hvor områder med menneskelig efterforskning, som tjener penge, bliver favoriseret. Også korporative universiteter bliver støttet, specielt når nye e-learning- og mobil læring modeller kan anvendes. Der er nu et behov for en fælles europæisk virtuel uddannelse og et fælles europæisk gradsystem. Indholdet af en serviceport for et europæisk virtuelt universitet ville være en portal til netbaserede eller netstøttede kurser og programmer, som søger information, samarbejde og udveksling, fællesnævnere, ejerskab og endossementbetegnelser. Kvalitetsproblemer inkluderer gennemsigtighed, udgangspunkter, metadata struktur, bruger- og ligemandsmønstring, at dele modeller og bedste praksis, et delesystem og redskab beskrivelse, såvel som brugererfaringer. Indtil videre er den virtuelle uddannelse i Europa primært foregået på et nationalt niveau, og der er endnu ikke meget tværnationalt samarbejde. Nationale konsortium med ekspertisecentre er blevet dannet i mange lande (Frankrig, Nederlandene, Finland etc.), mens at der også eksisterer nogle enkelte e-universiteter og projektbaserede nationale initiativer. Også offentlige-private fællesskaber udvikles, og der er nye udbydere af indhold fra kilder forbundet med den korporative- og medie verdenen. Problemer som kvalitetssikring og anerkendelse såvel som internationale strategiske alliancer diskuteres i vid udstrækning. I Finland er der i de senere år sket følgende fremskridt indenfor indførelse af e-learning i den højere uddannelse: Ledelsesændringer: tidligere gav universitetets ledelse ordrer til institutter og fakulteter om at gøre fremskridt i at anvende e-learning i deres arbejde. Løsningen var da en yderligere træning af lærerstaben. Nu er der strategiske servicer, som gør det muligt for universiteter at involvere afdelingsniveauet. Denne indfaldsvinkel på mellemniveau involverer institutters- og fakulteters virkende ledere. Tendensen er at fremme samarbejde mellem de bedste forsknings- og undervisningsuniversiteter, således at materiale af høj kvalitet er til rådighed for alle. På nuværende tidspunkt er en europæisk læreportal imellem universiteter ved at blive opbygget. Fælles støttestrukturer og kreditsystemer er ved at blive udviklet mellem udvalgte europæiske universiteter, hvilket ville garantere bevægelighed og operative infrastrukturer. Studerende fra et hvilket som helst af de deltagende universiteter ville kunne deltage i forskningsbaseret uddannelse. Der bliver også udviklet søgemaskiner til kurserne.

eLearning Papers • www.elearningpapers.eu • Nº 1 November 2006 • DA

6

Jean Johnson Director, TheCademy, UK Jonny Dyer TheCademy, UK Hvor de sociale fællesskabs tankekonstruktioner bygger tillid og selvværd, er individer i stand til at påtage sig deres egen læring og udvikle et ejerskab via “fællesskabskub”. Nøgleord konstruktivist, indhold, brugerdefineret, fællesskab. Hele artiklen

http://www.elearningeuropa.inf o/files/media/media11007.pdf

Denne artikel blev oprindeligt udgivet i konferencebogen fra mICTE 2005: “Recent Research Developments in Learning Technologies” (2005) Edit: A. MéndezVilas, B & co. http://www.formatex.org/mic te2005/book.htm

Brugerdefineret indhold i et konstruktivistisk læremiljø Nye pædagogikker udvikles sammen med den digitale generation, hvilket genspejler samarbejde, indadvendt tænkning, reflektion og gentagelse snarere end konceptet om den lærte lektion. Dog bliver Internettet stadig anset af mange som en bekvem mekanisme til at levere traditionelle materialer on-line. Medens en “indholdsskub” model ofte er normen, reduceres elevens muligheder for deltagelse ofte til flervalgsspørgsmål eller et lille udvalg af fællesskabsredskaber, som ikke genkender det 21. århundredes skiftende og udfordrende lærekultur. Medens mængden af information til rådighed for individer fortsætter med at stige dramatisk, bliver de færdigheder, som er nødvendige for at få adgang til og behandle den information, hurtigt forældede. Færdigheder så som evnen til at bruge nye teknologier og skabe social kommunikation og vekselvirkning via brugen af en række multimedie redskaber vil definere succesen i fremtiden. Denne forskning argumenterer, at i on-line fællesskabssammenhæng spiller brugerdannet indhold en vigtig rolle i at definere nye pædagogiske indfaldsvinkler til læring. Hvor de sociale fællesskabs tankekonstruktioner bygger tillid og selvværd, er individer i stand til at påtage sig deres egen læring og udvikle et ejerskab via “fællesskabskub”. Læreprocessen understøttes af udviklingen af evnerne til kritisk og uafhængig tænkning. Den mest effektive læring sker, når elevernes interesser vækkes og deres vej møder deres behov. Det er nyttigt for elever at være medlem at et fællesskab, hvor de er involveret i dialog, udveksling og samarbejde. Indenfor opnår et lærefællesskab eleverne mere selvsikkerhed og kontrol. Fællesskabet giver dem en følelse af et læreområde, som deler erfaringer om mål, samarbejde og støtte. Følelsen af fællesskab tjener til at definere en række brugerstyret og ligemandsgeneret indhold med fælles træk.

eLearning Papers • www.elearningpapers.eu • Nº 1 November 2006 • DA

7