VIDEN OMNR. Roskilde Kommune udnytter leverandørs viden til at højne kvaliteten. Læs også om: PARTNERSKAB 2. Færre bleskift gavner miljøet... s

VIDEN OM

PARTNERSKAB NR. 2

Læs også om: Færre bleskift gavner miljøet............................... s. 2 Partnerskaber mellem kommuner og virksomheder skaber bedre og billigere løsninger ........................... s. 4

Kunde og leverandør har fælles interesse i partnerskaber Når en kommune indgår et egentligt partnerskab med en privat virksomhed, opnår det offentlige i stort set alle

tilfælde bedre løsninger på området til en bedre pris. På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har man i en årrække

”Vi vægter indflydelse, udvikling og muligheden for at flytte grænser i Aalborg”, interview med socialchef Niels Tikjøb Olsen og vicekontorchef Finn Andersen ........... s. 5 SCA bygger langvarige relationer til leverandørerne .... s. 6 Bente Fournaise, afdelingsleder, Kerteminde kommune: „Partnerskab bygger på tillid til at forventninger og aftaler opfyldes” ........................... s. 7 Samarbejde om Poppelgården mellem Helsingør kommune og Falck............ s. 9 Glem ikke husblas’en, af Birgitte Haldrup, indkøber, Rebild Kommune.. s. 10 Partnerskaber og god totaløkonomi løfter kvaliteten i Svendborg kommune. Interview med indkøbschef Peter Nansen ........... s. 10 Jakob Scharff, KL: „Partnerskaber kræver forarbejde og omtanke, men gevinsten står mål med investeringen”.................. s. 12

forsket i de positive og negative følger af partnerskaber imellem det offentlige og det private erhvervsliv. Lektor Tim McAloone opfordrer kommunerne i Danmark og deres leverandører til at udvikle deres samarbejde til egentlige partnerskaber, da et fortløbende tæt samarbejde giver fordel af tilpassede ydelser og produkter, der følger med tiden. Tim McAloone ser det som afgørende, at kommunerne lader paraderne falde over for at blande kortene med det private erhvervsliv og i stigende grad udnytter fordelene ved partnerskaber med kommunens leverandører. Læs mere på side 8.

Investering i bedre bleer frigav ressourcer for millioner ’Flere hænder’ og mere velfærd for de samme penge er resultatet af investeringer i kvalitetshjælpemidler i form af moderne bleer til inkontinensplejen i 6 større kommuner. En ny analyse baseret på de faktiske forbrugstal dokumenterer nu, at hver gang kommunerne investerede en krone i bedre bleprodukter, fik de 10 kroner tilbage i form af sparede ressourcer til plejetid, lækager og vask. Den sparede tid kan i stedet benyttes andre steder i ældreplejen.

”Vores analyse giver et enkelt og positivt bud på ’flere hænder’ til ældreplejen i Danmark. Mangel på flere hænder, og dermed mangel på tid til pleje, er helt central i debatten om ældrepleje – uanset, om den handler om bleskift, rengøring eller medicinering. Dårlig pleje bunder stort set altid i mangel på tid, og inkontinensplejen stjæler alt for ofte ressourcer fra anden basal pleje. Analysen viser, at på inkontinensområdet kan kommunerne ved at gennemføre få ændringer og

tænke i totaløkonomi frigøre tid, der kan anvendes til positiv pleje og bedre livskvalitet for de ældre og de ansatte,” siger adm. direktør Lars Havgry, SCA Hygiene Products A/S. De seks kommuner har som udbytte af investeringen i bedre bleer sparet ressourcer og plejetid i 2007 til en værdi af ca. 4,2 mio. kr. i forhold til 2005. Læs mere på side 7.

Roskilde Kommune udnytter leverandørs viden til at højne kvaliteten Et godt samarbejde og partnerskab med leverandøren af inkontinenshjælpemidler bidrager i Roskilde Kommune til, at kommunen kan leve op til de store forventninger borgere og politikere stiller. Her udvikles løsninger og arbejdsgange i fællesskab, ligesom kommune og virksomhed sammen diskuterer og styrer økonomi, forbrug og uddannelse af medarbejderne. Roskilde Kommune har igennem de seneste fem år omlagt inkontinens-

61673 SCA avis Viden om 2.indd 1

plejen. Koordinerende kontinenssygeplejerske Maj-Britt Østergaard mener, at partnerskabet med leverandøren, SCA Hygiene Products, har haft afgørende betydning for processen. ”Vi har fået en totalpakke med informationsmateriale, brochurer, rapporter, produktviden og uddannelsesprogram stillet til rådighed af SCA. Både kommune og leverandør skal deltage helhjertet for at kunne løfte en sådan omstillingsproces, og vi samarbejder og

udvikler stadig i en fortløbende proces for at blive endnu bedre,” siger MajBritt Østergaard. Kommunen og leverandør mødes i disse uger om SCA’s årsrapporter, der i faktiske forbrugstal afslører effektiviteten i inkontinensplejen – såvel økonomisk som kvalitetsmæssigt. Læs mere på side 3.

14/02/08 15:46:23

Side 2

VIDEN OM - Partnerskab

”Jo - vi skal blande os” Af direktør Lars Havgry, SCA Hygiene Products A/S Der er mennesker, som mener, at vi som privat leverandør ikke skal blande os i kommunens politik og praksis indenfor inkontinens. Det kommer selvfølgelig an på måden det gøres på, men grundlæggende mener jeg lige netop, at vi skal blande os. Alle kommuner står nu midt i et massivt pres fra alle sider (politikere, ministerier og borgerne og en udfordrende ældredemografi) som både vil have bedre pleje og lavere omkostninger. Her nytter det ikke at fortsætte, som vi gjorde i går. Det er nødvendigt at gå åbent ind i udfordringen, og udnytte alle de muligheder der byder sig. I sådan en udfordring må noget nyt gøres eller det vante må gøres på en anden måde. Erfaringer fra udlandet peger på partnerskaber mellem offentlige og private, og regeringen har i deres regeringsgrundlag ”Mulighedernes samfund”, nov. 2007, sendt tydelige signaler om værdien af flere partnerskaber. Hos SCA har vi de seneste mange år søgt at skabe bredere og dybere samarbejder med kommuner i Danmark. Nu begynder der virkelig at komme hul igennem og dermed resultater, som taler for sig selv. Der er stadig forbehold overfor private leverandører ”som jo bare vil have kommunens penge” og som man derfor gør klogest i at holde to skridt fra livet. Det paradoksale er bare, at erfaringerne viser det modsatte. Jo tættere et partnerskab des bedre

resultater for kommunen - når det vel at mærke sker efter aftalte spilleregler. Nu er vi heldigvis blevet i stand til at dokumentere dette. Gode partnerskaber giver heldigvis et udbytte for begge parter. SCA er i dag verdens største producent af inkontinenshjælpemidler, og for at være på forkant med produktudviklingen kræver det en massiv investering i viden på inkontinensområdet. Vi oplever imidlertid en betydelig videnstilvækst, når vi deler den viden med vores kunder. Det samme gælder, når vores konsulenter i dialog med alle Danmarks 98 kommuner systematisk gennemfører erfaringsudveksling på mange kommunale niveauer. Jo mere vi giver på vidensområdet jo mere får vi tilbage. Jo tættere kommunerne tillader os at komme, jo mere erfarer vi at kunne bidrage med. Derved øges igen den viden vi kan udveksle med de øvrige kommuner. Mange indkøbere vil nok mene, at partnerskaber er en besværlig størrelse, som kun gør de komplicerede EU-udbud endnu værre. Det er en kendsgerning, at større inddragelse af fagperso-

nalet er nødvendigt, for at sikre dybere forståelse for den sammenhæng som pågældende produkter og services indgår i. Det er til gengæld også en kendsgerning, at kommunen får markante fordele ud af det udvidede samspil. Den private leverandør overtager ikke bare en række funktioner, så kommunen derved mister kompetencerne på området. Tværtimod bidrager partnerskabet til at udfordre og dermed udvikle kommunen fagligt og menneskeligt. I de fleste sammenhænge kommer de store gevinster ikke af sig selv, men kræver en investering – f. eks i indkøbet. Når ældreplejen omtales i medierne generelt er det særdeles sjældent det drejer sig om ildsjælene – og dem er der altså mange af. Mennesker som lægger et enormt engagement og arbejde i at skabe den gode pleje. Politikere, medier og organisationer har i dag en kedelig tendens til at tale plejen ned på et plan, hvor den ikke hører hjemme. Der bør ikke herske tvivl om, at plejeområdet er et fysisk hårdt område, men det rummer også muligheden for at skabe jobs med stor mening og indhold. God pleje skabes af menne-

Det nytter ikke at fortsætte, som vi gjorde i går, men derimod gå åbent ind i udfordringen, og udnytte alle de muligheder der byder sig. Gode partnerskaber giver udbytte for begge parter.

sker der kan og vil, og som får anerkendelse for deres indsats. Det ser vi, når vi selv som partner går ind og blander os. Vi ser, at jo mere fokus og involvering vi sammen kan skabe, jo mere motivation og god pleje opstår der. I denne avis har vi samlet en lang række artikler som alle er gode eksempler på at privat /offentligt samarbejde kan lykkes. Partnerskaber kræver større mod og større indsatser fra begge parter, men til gengæld så får vi sammen udnyttet et potentiale, som vi ellers ikke kunne nå. Konkret er der her en mulighed for at skabe en langt bedre udnyttelse af de plejeressourcer som allerede er i kommunerne, både i forhold til kvantitet som kvalitet.

Færre bleskift gavner miljøet SCA er af Ethical Investment Research Services, Eiris, blevet tildelt andenpladsen på listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. SCA samarbejder i Danmark med kommunerne om at reducere forbruget af bleer til gavn for miljøet. SCA er en af verdens betydeligste producenter af papirvarer og hygiejneartikler og tilmed Europas største private skovejer. Placeringen som en af de ’grønneste’ virksomheder i verden er opnået efter flere års bevidst arbejde med at opnå en høj miljøstandard i såvel produkterne som i produktionen. SCA benytter f.eks. CO2-neutrale energikilder som biobrændsel og overskudstræ i stedet for olie og kul og benytter genbrugsfibre i papirproduktionen.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 2

Alt træ til papirproduktionen er FSC-certificeret (Forest Stewardship Council), og SCA planter tre nye træer hver gang ét træ fældes. Også i Danmark arbejder SCA med at reducere miljøpåvirkningen. Det sker bl.a. i samarbejde med landets kommuner. ”Den største og mest enkle miljøbesparelse opnås ved at undgå overforbrug af produkter gennem en målrettet forbrugsstyring og valg af de rigtige produkttyper. Kan vi vejlede kommunen til at mindske forbruget af bleer, så kan kom-

munen mindske mængden af affald og vask,” siger direktør Lars Havgry, SCA. Fra vugge til grav Klima- og Energiministeriet gennemfører i øjeblikket kampagnen ’1 ton mindre’, der opfordrer alle til at nedsætte deres CO2-belastning af miljøet med 1 ton om året. SCA i Danmark støtter helt op omkring kampagnens mål. ”Det er vigtigt, at vi alle tager et ansvar for at rette op på de klimaforandringer, kloden udsættes for i disse år. Som en stor virksomhed har vi også et stort ansvar og mulighed for at gøre en forskel, og vi har i SCA et ønske om at gå forrest. Det er vigtigt, at alle virksomhedens produktionsprocesser tages

med i miljøarbejdet, og bl.a. derfor arbejder vi konsekvent med livscyklusanalyser på vores produkter,” siger Lars Havgry. Mere viden om... Læs mere om Ethical Investment Research Services, Eiris, på www.eiris.org og kampagnen „1tonmindre” på www.1tonmindre.dk.

14/02/08 15:46:26

VIDEN OM - Partnerskab

Side 3

Stor opgave løftet i partnerskab Roskilde Kommune har de seneste år radikalt ændret inkontinensplejen. Der er nu system i udredningen, hvilket har givet et ensartet, højere serviceniveau. Ændringerne blev gennemført i et tæt partnerskab med kommunens leverandør af hjælpemidler. Interview med Maj-Britt Østergaard, koordinerende kontinenssygeplejerske, Ny Roskilde kommune Historien om inkontinensplejen i Roskilde kommune er fortællingen om, hvordan især én medarbejders visioner kan løfte et helt område. Der har været tale om et gennemgribende og årelangt arbejde, hvor politikere skulle overbevises, nye systemer udvikles, og medarbejdere og borgere skulle acceptere nye produkter og procedurer. Det hele startede, da koordinerende kontinenssygeplejerske Maj-Britt Østergaard for fem år siden fik et mandat af den daværende ledelse i hjemmeplejen til at se på inkontinensplejen med friske øjne. ”Jeg mente, at der var behov for nytænkning og omfordeling af ressourcer til inkontinensområdet med en fælles målsætning om at give et bedre tilbud til borgerne med udredning samt et øget behandlingstilbud. I den tidligere hjemmeplejeordning var inkontinensområdets specialisering og funktion løst forskelligt.

Udgiver SCA Hygiene Products A/S Gydevang 33, 3450 Allerød Tlf. 48 16 82 00 Ansvarshavende Lars Havgry, [email protected] Redaktør Trine Buch, [email protected] Redaktion og tekst ImageBuilding - Jes Højer-Mikkelsen Foto Sophie Høyer / Arkiv Grafisk produktion, tryk og oplag Novagraf A/S, Aalborg - 3.300 stk. Bestil yderligere eksemplarer Jannie Helsgaun [email protected] Tidligere udgivelser: Viden om ældrepleje og totaløkonomi.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 3

Konsulent Anne-Birthe Holm-Rasmussen, SCA Hygiene Products og koordinerende kontinenssygeplejerske Maj-Britt Østergaard, Ny Roskilde Kommune, er løbende i dialog om inkontinensplejen i kommunen.

Der blev udarbejdet en rapport, hvor jeg så at sige startede forfra og beskrev den ideelle inkontinenspleje,” siger Maj-Britt Østergaard. Rapporten blev siden diskuteret på politisk niveau i Roskilde og lå til grund for, at man i kommunen fik en kontinensgruppe med 4 kontinensygeplejersker og 24 inkontinenskontaktpersoner, der skulle samle og udvikle kommunens arbejde på området. ”Vi besluttede derefter at skifte bleleverandør til SCA Hygiene Products, idet deres visioner og filosofi i høj grad svarede til det, som var beskrevet i rapporten. SCA’s produkter var ganske vist dyrere i indkøb, men vi var ikke i tvivl om, at SCA var billigere set i totaløkonomisk perspektiv. Jeg oplevede stor velvilje i indkøbsfunktionen, men i resten af organisationen måtte kulturen ændres til et nyt fokus. Vi måtte se inkontinensplejen som et samlet hele – både plejemæssigt og økonomisk,” siger Maj-Britt Østergaard. ”Når man har gjort tingene på den samme måde i mange, mange år, så er det krævende at omstille sig. Arbejdsdagen er ofte stresset nok, som den er. I dag varetages udredningen af uddannede kontinenssygeplejersker, og der er et anderledes fokus på borgerens behov, så der tilbydes forebyggende

træning, individuel pleje og et ensartet højt serviceniveau i et helt andet omfang end tidligere. Partnerskab bestod sin prøve Omlægningen af inkontinensplejen i Roskilde Kommune har været ganske omfangsrig, og Maj-Britt Østergaard er ikke i tvivl om, at netop partnerskabet med leverandøren har haft stor betydning. ”Den viden, informationsmateriale, brochurer og uddannelsesprogram, vi har fået stillet til rådighed af SCA, ville vi ikke selv kunne skaffe. Vi har fået en totalpakke. Samtidig har det haft stor betydning, at vi samarbejder med den samme konsulent, og at vi kan regne med, at vores indbyrdes aftaler overholdes. Både kommune og leverandør skal deltage for at kunne løfte en sådan omstillingsproces, og vi samarbejder og udvikler stadig i en fortløbende proces for at blive endnu bedre,” siger Maj-Britt Østergaard. Samarbejdet imellem Roskilde Kommune og SCA Hygiene Products viste sig hurtigt frugtbart for begge parter. Konsulent Anne-Birthe Holm-Rasmussen har flere gange udnyttet erfaringer fra Roskilde i andre kommuner.

”Samarbejdet med Maj-Britt Østergaard, kontinenssygeplejerskerne og netværksgruppen i Roskilde Kommune har vi blandt andet udnyttet i arbejdet med en kvalitetssikringsplan og tilrettelæggelse af kurser i det omfattende kursusprogram vi tilbyder vores kunder, ligesom jeg har haft mulighed for at videregive viden og erfaringer – f.eks. funktionsbeskrivelser – til andre kommuner.

Den viden, informationsmateriale, brochurer og uddannelsesprogram, vi har fået stille til rådighed af SCA, ville vi ikke selv kunne skaffe. Roskilde Kommune har med deres fremsynethed og åbenhed fungeret som sparringspartner og katalysator i en lang række projekter, som andre kommuner har haft gavn af,” siger AnneBirthe Holm-Rasmussen. Roskilde Kommune er som følge af strukturreformen blevet til Ny Roskilde Kommune, og man skal netop nu i gang med at forberede en ensartet service på inkontinensområdet i hele den nye kommune.

14/02/08 15:46:44

Side 4

VIDEN OM - Partnerskab

Partnerskaber mellem kommuner og virksomheder skaber bedre og billigere løsninger Partnerskaber mellem det offentlige og det private erhvervsliv er en ivrigt benyttet samarbejdsform i flere og flere lande og således også i Danmark. Ved at indgå et partnerskab opnår kommune og privat virksomhed mulighed for hver især at udvikle og styrke egne kompetencer samt opnå økonomisk bæredygtige og optimerede løsninger. Det offentlige Danmark oplever til stadighed højere forventninger om bedre og mere service fra borgere og politikere – samtidig med at økonomien skal hænge sammen. Tilmed står såvel erhvervsliv som det offentlige med den udfordring, at det i disse år er vanskeligt at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det har betydet, at grænserne mellem det offentlige og det private er i opbrud. Flere opgaver er således blevet udliciterede, ligesom vi f.eks. har fået ’Frit valg’ i ældreplejen på en række områder, så borgere selv bestemmer, om det offentlige skal løse f.eks. rengøringsopgaver i hjemmet, eller om en ’privat’ udbyder foretrækkes. Det er ikke nogen naturlov, at private virksomheder er bedre og mere effektive til at løse opgaver end det offentlige. Det er ej heller givet, at det offentlige har bedre tid til borgeren eller er dyrere i opgaveløsningen end private virksomheder. Derimod ser det ud til, at man i langt de fleste tilfælde opnår

en optimeret og totaløkonomisk rigtig løsning, når kommuner og virksomheder arbejder tæt sammen. Det indebærer, at de udveksler ideer og løsninger og indgår i en fortløbende, tæt dialog om strategi, produktudvikling og daglig løsning af opgaverne. Med andre ord; indgår i partnerskaber. Privat-offentligt partnerskab giver mulighed for, at kommunen lader private virksomheder løse nogle opgaver, mens kommunen fastholder andre dele af opgaven og derved dele af den ekspertise, medarbejderne i kommunen har opbygget. Et eksempel på dette er SCA Hygiene Products samarbejde med flere kommuner om indsamling af forbrugsdata på de enkelte borgere med behov for inkontinenspleje. Data som kommer tilbage til kommunerne i form af brugbare årsrapporter om økonomi, udviklingsmuligheder og optimeret service til borgerne. SCA hjælper også med at uddanne kommunernes personale i inkonti-

FAKTA Partnerskab

Partnerskab er en samarbejdsmodel mellem det offentlige og private virksomheder, hvor partnerne vælger hinanden på baggrund af komplementære innovationsog samarbejdskompetencer. Formålet er at varetage serviceopgaver og udvikle ydelser og processer med afsæt i fælles målsætninger og ved brug af økonomiske incitamenter. Partnerskab bygger på et udbud og indgåelse af en kontrakt på grundlag af en åben kravspecifikation, som fastlægger de overordnede krav til ydelser og resultater.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 4

nenspleje. Derved tilføres kommunens personale kompetencer, som kommunen sjældent selv har mulighed for at tilbyde. Partnerskaber er typisk velegnede inden for serviceområder eller indkøb af produkter, der kan kombineres med serviceydelser og rådgivning. Erfaringerne viser, at der er mulighed for succes på tre væsentlige områder, når det offentlige og det private erhvervsliv indgår partnerskaber – bedre opgaveløsning, stærkere udvikling og bedre økonomi. Positive resultater Det er ikke alle dele af offentligt indkøb eller opgaveløsning, der er lige egnet til løsning i et partnerskab med en privat leverandør. Dog er det overraskende, hvor gode resultater danske kommuner har opnået ved at invitere private virksomheder tættere på og derved overlade dele af udviklingen, logistikken, organisationen og styringen inden for et givent område til samarbejdspartneren. Det gælder f.eks. alt fra indkøb af kuglepenne og bleer over rengøring, miljøservices og indretning af kontorer til drift af offentlige toiletter og busskure. Kommunernes Landsforening, KL, har undersøgt, hvilke positive effekter partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder typisk resulterer i. Konklusionen er, at der opnås økonomiske besparelser gennem effektiviseringer og udviklingsinitiativer. Kommunen opnår kvalitativt bedre løsninger igennem løbende udviklingsinitiativer. Og at der opnås en stigende brugertilfredshed. Strategisk afklaring Partnerskaber vil typisk tage afsæt i en kommunes ønske om innovation og effektivisering på et eller flere områder, og blandt partnerskabets væsentligste styrker er da også, at samarbejdsmodellen stimulerer nytænkning og lø-

bende udvikling i opgaveløsningen og produktudviklingen. Det er dog helt afgørende, at såvel politikere som forvaltning er afklarede om konsekvenserne af et tæt samarbejde med en privatvirksomhed, og at man internt i kommunen har styrke og vilje til at spille med og yde modspil til en måske stor international virksomhed. Et partnerskab forudsætter en politisk og ledelsesmæssig vilje og opbakning omkring at skabe et sikkert fundament for samarbejdet baseret på løbende dialog, tillid og fælles ansvar. Derfor bør partnerskabet indledes med politisk og siden ledelsesmæssig opbakning, som det bl.a. var tilfældet med reorganiseringen af inkontinensplejen i Roskilde Kommune (se også side 3). Krav, mål og resultater Kommune såvel som virksomhed skal gøre op med sig selv, om man kan investere den tid og de ressourcer, der er en forudsætning for at høste gevinsterne af samarbejdet. Partnerskabets fokus på udvikling og gensidig læring kræver vilje hos alle implicerede til at lære og evne til at kunne se nye muligheder. Desuden skal der være en kultur, der understøtter ”at turde lære” af andre organisationer og dermed også erkende egne udviklingsmuligheder, styrker og svagheder. Til gengæld opnår kommunens afdelinger og medarbejdere ofte et nyt og stærkt samarbejde med de ansatte hos partnervirksomheden. Et samarbejde, der skaber tillid og gode ’eksterne’ kolleger for begge parter. Det er afgørende, at ledelse og medarbejdere definerer mål, organisation, arbejdsgange samt om muligt et fælles værdisæt forud for indgåelse af partnerskabet, og at disse forventninger står mål med partnerens mål og forventninger. Et velfungerende samarbejde kræver forankring i hele organisationen – hos begge parter.

14/02/08 15:46:47

VIDEN OM - Partnerskab

Side 5

”Vi vægter indflydelse, udvikling og muligheden for at flytte grænser i Aalborg” I landets tredje største kommune stiler man efter stadig udvikling. Derfor er partnerskaber med private virksomheder en mulighed, forvaltningen løbende udnytter. Interview med direktør Niels Tikjøb Olsen og vicekontorchef Finn Andersen. I Aalborg Kommune valgte man allerede i 1995 at udskille indkøbsfunktionen i et separat selskab. Lagerog Indkøbskontoret har som opgave at hjemtage de absolut bedste kontrakter – målt på såvel kvalitet som på omkostninger, uafhængigt af kommunens øvrige funktioner. Man er fremsynede og ikke bange for at gå nye veje i Aalborg. Derfor ser direktør Niels Tikjøb Olsen, Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, også særdeles positivt på at indgå partnerskaber med private virksomheder for at opnå høj kvalitet og samtidig god økonomi i ældreplejen. ”Vi tager hver gang et totaløkonomisk udgangspunkt, og så tænker vi konstant livs- og arbejdskvalitet ind i ældreplejen – for borgere og ansatte. Vi sammensætter derfor brugergrupper – bestående af fagpersonale og indkøbere – forud for indkøb af f.eks. hjælpemidler til ældreomsorgen. At indgå partnerskaber med leverandørerne er en af de muligheder, vi udnytter for at opnå disse mål og for at flytte grænser til gavn for borgere og ansatte,” siger Niels Tikjøb Olsen. Aalborg Kommune sammensatte en af disse brugergrupper forud for indkøbet af inkontinenshjælpemidler, og gruppen vægtede økonomien med 45 %, kvaliteten af produkterne med 40 %, sortimentet med 10 % og endelig miljøet med 5 %.

Kommunerne må udfordre til konkurrence I takt med at kommuner som følge af Strukturreformen er blevet større og at stadig flere kommuner slår sig sammen om indkøb af varer og serviceydelser, stilles også større krav til størrelsen af leverandørvirksomhederne. Det er efterhånden kun de store spillere, der kan byde med, når f.eks. Aalborg Kommune sender en opgave i EU-udbud. ”Vi vil i de danske kommuner i stigende omfang opleve, at kun få virksomheder har ’musklerne’ til at byde på opgaven. I enkelte tilfælde, vil kun en enkelt leverandør have den fornødne størrelse, og det er ødelæggende for konkurrencen og dermed begrænsende for kommunernes mulighed for at købe til den rette pris,” siger vicekontorchef Finn Andersen, Lager- og Indkøbskontoret, Aalborg. ”I Aalborg Kommune overvejer vi at ’brække’ en del opgaver op i mindre bidder, så flere virksomheder kan byde med. Det er vi simpelthen nødt til for at sikre konkurrence og dermed en for os fair pris,” fortsætter Finn Andersen. Lager- og Indkøbskontoret varetager primært vareindkøb for Aalborg Kommune samt indkøb af flere serviceydelser.

”Vi skældes ofte ud for kun at se på prisen i det offentlige, men vores indkøb af bleer til inkontinensplejen er et godt eksempel på det modsatte. Det er for os væsentligt, hvad brugergrupperne lægger op til,” siger vicekontorchef Finn Andersen, Lager- og Indkøbskontoret, Aalborg. Finn Andersen fremhæver SCA’s årsrapporter, som værdifulde i den løbende evaluering, hvor kommune og leverandør arbejder sammen om at finde de kvalitetsmæssigt og økonomisk bedste løsninger – også selvom det for leverandøren betyder et mindre salg. Et lignende samarbejde ses inden for indkøb af f.eks. energi.

Høj kvalitet og god økonomi Det er lettere at måle økonomi end at måle livskvalitet, men ikke desto mindre vægtes begge dele højt i ældreplejen, hvor god økonomi og høj kvalitet skal gå hånd i hånd. ”Det vigtigste for mig er, at vi bruger moderne hjælpemidler og moderne arbejdsmetoder, så vi kan tilbyde gode arbejdsforhold for de ansatte og en høj livskvalitet til borgerne. Derfor er vi også nødt til at fastholde et højt kompetenceniveau, så medarbejderne kan udnytte hjælpemidlerne optimalt og benytte de bedste arbejdsmetoder. Den mulighed får vi med partnerskabet med SCA Hygiene Products, der leverer hele pakken inklusiv løbende uddannelse af medarbejderne i ældreplejen,” siger direktør Niels Tikjøb Olsen, Ældre- og handicapforvaltningen, Aalborg kommune. Niels Tikjøb Olsen fremhæver eksempelvis at kommunen og SCA samarbejder om at gøre flere ældre borgere med inkontinensproblemer selvhjulpne. Det øger borgerens livskvalitet markant samtidig med, at det gavner økonomien og bidrager positivt til arbejdsmiljøet i ældreplejen.

„Vi skældes ofte ud for kun at se på prisen i det offentlige, men vores indkøb af bleer til inkontinensplejen er et godt eksempel på det modsatte.

”Vi tager altid et totaløkonomisk udgangspunkt, og så tænker vi konstant livs- og arbejdskvalitet ind i ældreplejen – for borgere og ansatte,” siger Niels Tikjøb Olsen.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 5

14/02/08 15:47:01

Side 6

VIDEN OM - Partnerskab

SCA bygger langvarige relationer til leverandørerne SCA søger konstant at optimere kvaliteten, produkternes egenskaber og ikke mindst produktionsapparatet. Her er partnerskaber og langvarige relationer til virksomhedens leverandører helt afgørende. SCA er blandt verdens førende inden for emballage, papir og personlig pleje. Virksomheden beskæftiger i 50 lande flere end 50.000 medarbejdere og har som sådan et utal af leverandører og samarbejdspartnere, der typisk indgår i partnerskaber, hvor viden og kompetencer løbende udveksles mellem parterne. SCA samarbejder konsekvent med virksomhedens leverandører om at optimere brugen af produkterne,” siger Manager Per Ljunggren, Supplier Performance Development hos SCA i Sverige. Han ser en klar sammenhæng mellem kvalitet og effektivitet i produktionen og evnen til at samarbejde med leverandørerne. ”Producenten af en given vare har nogle helt særlige kundskaber omkring udnyttelsen af deres egne produkter, og det er for vores produktion afgørende, at vi får tilgang til denne viden. Ikke mindst i arbejdet med at udnytte materialerne bedst muligt. Jo bedre vi kan anvende materialerne jo

bedre for miljøet og for virksomhedens økonomi og dermed priserne, som vores kunder skal betale,” siger Per Ljunggren. Fælles interesse Verden er ikke statisk, og det er derfor nødvendigt for en markedsledende virksomhed som SCA konstant at afsøge mulighederne for at optimere produkter og produktion. SCA og deres underleverandører har således en fælles interesse i, at udvikle hinandens evner og muligheder. ”Når vi udvikler på f.eks. SCA’s portefølje af inkontinensprodukter, så opstår visse nye tiltag som følge af markedets behov og efterspørgsel, mens andre ideer fødes i vores egen eller vores leverandørers organisation. Vi har f.eks. i samarbejde med vores partnere arbejdet med at erstatte trådene i bleerne med elastisk materiale, da det øger bleens pasform, hvilket igen mindsker risikoen for lækage. Derved kan vi bidrage til, at forbruget af bleer falder. Det betyder bedre økonomi og mindre affald hos vores kunder. Brugerne opnår tilmed en markant bedre dagligdag med en ble, der passer bedre,” siger Per Ljunggren.

„Jo bedre vi kan anvende materialerne jo bedre for miljøet og for virksomhedens økonomi og dermed priserne, som vores kunder skal betale”, siger Per Ljunggren.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 6

Partnerskaber gavner alle led SCA fokuserer som virksomhed på høje miljøstandarder og på at gøre virksomheden bæredygtig i miljømæssig forstand. Et tæt samarbejde med leverandørerne er afgørende – både på kort og på langt sigt. ”Der er typisk balance mellem producenter og aftagere i et givent marked. Udbud og efterspørgsel tilpasser sig, og der er som regel ikke den store overskudskapacitet i produktionsleddet. Det er derfor væsentligt, at man evner at fastholde sine gode leverandører gennem partnerskaber og derved sikrer muligheden for fortløbende at udnytte hinandens særegne kompetencer. SCA får en række ’tilkøbte’ fordele og tilgang til de bedste materialer igennem de partnerskaber, vi indgår med vores leverandører. Til gengæld får leverandørerne indsigt i vores forretning og behov, længerevarende kontrakter og dermed sikkerhed for afsætning af deres produkter samt en stabil produktion,” siger Per Ljunggren. ”En kæde er ikke stærkere end det svageste led. Vi samarbejder derfor indgående med vores partnere om at sænke omkostningerne og udnytte materialer samt både deres og vores produktionsapparat optimalt. Det kommer såvel SCA, vores leverandører og vores kunder til gode, idet vi så kan tilbyde produkter af højeste kvalitet til konkurrencedygtige priser – tilmed produceret på en miljømæssig forsvarlig måde,” tilføjer Per Ljunggren. SCA er af Ethical Investment Research Services, Eiris, blandt 3.000 virksomheder blevet tildelt andenpladsen på listen over verdens mest bæredygtige virksomheder.

14/02/08 15:47:05

VIDEN OM - Partnerskab

Side 7

Bedre hjælpemidler frigør ’flere hænder’ til ældreplejen En analyse af inkontinensplejen i seks danske kommuner dokumenterer nu sort på hvidt, at der er god totaløkonomi i at benytte kvalitetshjælpemidler og derved frigøre ’flere hænder’ i form af sparet plejetid. Kommunerne sparer 10 kr., hver gang der investeres 1 kr. i bedre bleer. Flere kommuner i Danmark viser netop nu, hvordan det er muligt at yde de ældre en øget individuel service, tilbyde medarbejderne et bedre arbejdsmiljø og samtidigt sikre en bæredygtig økonomi. Med andre ord; ’Flere hænder’ og mere velfærd for de samme penge. En ny analyse af inkontinensplejen i 6 større kommuner viser, at hver gang kommunerne brugte en krone mere på kvalitetshjælpemidler i form af moderne bleprodukter, fik de 10 kroner tilbage i form af sparede ressourcer til plejetid, lækager og vask. Ressourcer, der i stedet kan anvendes på andre opgaver i ældreplejen og dermed give borgerne en øget kvalitet. Mere kvalitet for pengene De seks kommuner har i perioden fra 2005-2007 oplevet en svag stigning i antallet af borgere med behov for inkontinenspleje fra 4.808 til 4.872 personer. Antallet af borgere i gruppen med behov for hjælp fra plejepersonale til inkontinensrelaterede proble-

mer steg samtidigt. Ved at benytte flere højkvalitetsprodukter som TENA Flex og TENA Pants er udgifterne i de seks kommuner til indkøb af bleer i 2007 steget med ca. 460.000 kr. i forhold til 2005, men omlægningen har resulteret i flere selvhjulpne borgere, færre lækager og mindre vask, der i alt har udløst sparede ressourcer i 2007 til en værdi af ca. 4,2 mio. kr. i forhold til 2005. Kommunerne sparer med andre ord ca. 10 kr., hver gang de har brugt 1 kr. på bedre bleer. ”Selve bleen udgør kun ca. 10 procent af de samlede udgifter til pleje af inkontinente, men vores analyse viser klart, at kvaliteten af netop disse hjælpemidler har afgørende betydning for den samlede økonomi. Ved at benytte hjælpemidler, der nøje tilpasses den enkelte brugers behov, opnår man store besparelser i form af tid – på færre lækager, færre skift, færre hudproblemer og mindre vask af tøj og sengetøj,” siger direktør Lars Havgry, SCA Hygiene Products. De bedre bleer øger tilmed borgernes livskvalitet markant, idet de passer bedre, mindsker risikoen for lækage, og gør at flere bliver selvhjulpne. Samtidigt forbedres personalets arbejdsmiljø, da der er færre skift og lækager samt deraf følgende færre tunge løft. Et andet bud på ’flere hænder’ ”Det offentlige serviceapparat står over for kolossale udfordringer i årene frem med et stigende antal ældre og mangel på arbejdskraft. Kun ved at tænke total-

økonomisk og udnytte ressourcerne optimalt, er det muligt at fastholde eller forbedre det nuværende velfærdsniveau, uden at økonomien løber løbsk. Eksemplerne fra nogle af landets kommuner viser, at det i ældreplejen ikke behøver koste mere at skaffe ’flere hænder’ til omsorg med omtanke – hvis man tør flytte rundt på delbudgetterne og tænke totaløkonomisk,” siger Lars Havgry. Analysen er baseret på faktiske forbrugstal i de seks kommuner i 2005-07. Bleomkostningerne steg i perioden gennemsnitligt med 7 % til kr. 4,21 i døgnet, mens totalomkostningerne pr. inkontinent borger faldt med 9 % til kr. 32,64 i døgnet. Mere Viden om... Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så kontakt Lars Havgry, [email protected]

I Kerteminde Kommune bygger partnerskab på, at tillid til forventninger og aftaler opfyldes Værdifællesskab og tillid er nøgleord, når kommune og privat virksomhed sammen skal finde en løsning i det daglige arbejde i ældreplejen. I Kerteminde Kommune vægtes samarbejde og udvikling med leverandører højt. Interview med Bente Fournaise, afdelingsleder i Hjemmeplejen, Kerteminde kommune I dag er en ble ikke bare en ble. Et IT-system er ikke bare et IT-system. Det kan være krævende at holde trit med udviklingen af produkter og ydelser på alle områder, hvilket gør vidensdeling med leverandører og producenter vigtigere end nogensinde. Partnerskaber med leverandørerne er derfor væsentlige i det daglige arbejde hos Hjemmeplejen i Kerteminde Kommune. ”Ofte køber kommunen ’blot’ et produkt, men mange produkter er i dag så komplekse, at det er nødvendigt at leverandøren løbende bidrager med input, så vi kan anvende produkterne så kompetent som muligt. Det kan blandt andet ske via partnerskaber, hvor leverandørerne spiller aktivt med i opgaveløsningen eller bidrager med uddannelse af kommunens medarbejdere. F.eks. har SCA som leverandør en solid

61673 SCA avis Viden om 2.indd 7

teoretisk viden om inkontinensområdet som helhed. Denne viden kan vi i kommunen udnytte i arbejdet i hjemmeplejen,” siger afdelingsleder Bente Fournaise, Hjemmeplejen i Kerteminde Kommune. ”Det betyder meget, at vi og vores leverandører arbejder ud fra de samme værdier. Det handler om at få partnervirksomheden til at forstå, hvordan de bedst kan hjælpe os, ligesom vi selv i kommunen skal prioritere at udnytte leverandørens viden i vores dagligdag. Man skal afstemme forventningerne på forhånd og efterfølgende i det løbende samarbejde opbygge tillid parterne imellem. En tillid, som kan vise sig værdifuld i pressede situationer,” siger Bente Fournaise.

”SCA er med til at udvikle vores inkontinensområde ved hele tiden at gå ind og validere på brugerniveau – f.eks. om den enkelte borger får det rette produkt – ligesom deres uddannelsesprogram er værdifuldt. Især er det på uddannelsessiden gavnligt med en medspillende leverandør i en organisation, hvor forandringskompleksiteten er høj. Uddannelsesprogrammet fra SCA er med til positivt at øge fokus på inkontinensområdet i hele organisationen til gavn for såvel medarbejdere som borgere,” siger Bente Fournaise. Det øgede fokus og partnerskabet med en leverandør, der konstant spiller med, viser sig i såvel den daglige pleje som i budgetterne. ”Vi vægter derfor hjælpemidler og serviceydelser, der bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø for medarbejderne – og dermed indirekte til en bedre totaløkonomi,” siger Bente Fournaise.

Det handler om af få partnervirksomheden til at forstå, hvordan de bedst kan hjælpe os, lige som vi selv i kommunen skal prioritere at udnytte leverandørens viden i vores dagligdag.

Fokus giver resultater For Bente Fournaise er et samarbejde og partnerskab vigtigt fordi det bidraget til, at kommunen kan leve op til de ofte store forventninger fra borgere og politikere.

14/02/08 15:47:10

Side 8

VIDEN OM - Partnerskab

”Store gevinster i partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder”, siger ekspert på DTU Partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder byder ifølge eksperter på Danmarks Tekniske Universitet på lutter fordele. Men gevinsterne høstes ikke gratis. Det kræver mod, samspil og vilje at udvikle samarbejdet. Interview med Tim McAloone, Lektor og PhD, DTU. Det kræver nytænkning og vedvarende udvikling at få det maksimale ud af samarbejdet med sine leverandører. Til gengæld giver anstrengelserne typisk afkast i form af markant bedre totaløkonomi og udvikling af produkter og ydelser, som kommunen før havde vanskeligt ved at tilbyde. Opfattelsen på DTU er dog, at mange danske kommuner desværre ikke har modet til at nedbryde de barrierer, der blokerer for et udvidet samspil imellem det offentlige og det private. ”Kommunerne opnår i stort set alle tilfælde en bedre økonomi på kontraktområdet, når de indgår et egentligt partnerskab med en privat virksomhed. Lige så væsentligt er det, at man i et tæt samspil med leverandøren opnår muligheden for at udvikle produkter og services, da begge parter har en fælles interesse i at præstere bedst muligt. Leverandøren er simpelthen tilstede, lytter og udvikler i hele kontraktperioden frem for ’bare’ at stille produktet på kommunens dørtrappe,” siger Tim McAloone. ”Leverandører opnår til gengæld det, vi kalder ’Costumer Lock on’, hvor man så at sige ’binder’ kunden til sig med længerevarende kontrakter. I perioden opnår virksomheden så en enestående indsigt i produktbehov, forbrugsmøn-

stre, organisation, udviklingsmuligheder mv. Viden, der kommer virksomheden til gode, når kontrakten skal genforhandles samt i arbejdet med andre kunder, og som kommer den kommunale part til gode i hele kontraktperioden i form af bedre økonomi og optimerede løsninger. Indsigt er penge værd for begge parter,” tilføjer Tim McAloone. Danmark er bagud På DTU i Lyngby ved København har forskerne efterhånden et indgående kendskab til mulighederne i partnerskaber mellem kunde og leverandør. Det er Tim McAloones opfattelse, at vi i Danmark – især i det offentlige – halter bagefter i forhold til f.eks. England. ”Partnerskabstanken blev fostret omkring anlægsbyggerier, hvor den offentlige bygherre så nogle muligheder i at indgå partnerskaber med entreprenører etc. I England er man nået langt videre og er vel 10 år foran Danmark på området. Her er det ikke ualmindeligt, at private partnere varetager operationer af f.eks. hofter og knæ eller driver road pricing systemet i London. Det er som om, vi i Danmark er for konservative og hænger fast i indgroede beslutningsprocesser og et ønske om en fortsat skarp opdeling imellem det offentlige og private. Det offentlige Danmark skal holde op med at ville styre alting, som de altid har gjort – ellers kan det danske velfærdsniveau ikke opretholdes på sigt,” siger Tim McAloone. Mulighederne for at indgå partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder er overraskende mange. Alt fra kuglepenne og bleer over busskure og bycykler til miljøservices og

Kommunerne opnår i stort set alle tilfælde en bedre økonomi på kontraktområdet, når de indgår et egentligt partnerskab med en privat virksomhed.

Eksempler på partnerskaber 61673 SCA avis Viden om 2.indd 8

indretning af kontorer kan videreudvikles, hvis man indgår i et partnerskab leverandør og kunde imellem. Krav til begge parter Partnerskabet giver en række fordele, men gevinsterne kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt, at kommunen gør et stort forarbejde, og at man fortløbende bidrager til partnerskabets udvikling. ”Man bør i kommunens indkøbsog fagfunktioner arbejde tæt sammen omkring f.eks. udbudsmaterialet, så indkøbere og fagpersoner inden for f.eks. hjemmepleje eller miljø sammen får skabt de rette rammer for løsningen. Man bør kende sit udgangspunkt, ligesom man skal opstille helt klare mål for ydelsen. Det er samtidig vitalt, at man ser på ’Total Cost of Ownership’, så man får beregnet alle virkninger af løsningen igennem hele projektets eller kontraktens levetid – i hele kommunen. Hvad betyder løsningen for de enkelte dele af organisationen, og sparer man ét sted ved at bruge lidt mere et andet sted i kommunen. En ’Total Cost of Ownership’-løsning er altid en gevinst frem for et ensidigt fokus på f.eks. indkøbspris,” siger Tim McAloone. ”I selve kontraktforløbet kræver partnerskabet en fortlø-

Steelcase Steelcase er den største leverandør af kontormøbler i USA. Virksomheden ser en nødvendighed i et udvidet partnerskab med kunderne, og man har derfor investeret i knowhow og ressourcer, der gør Steelcase til en interessant partner i hele processen omkring f.eks. design af kontorlokaler, møbler, udluftning og varmeudnyttelse.

Lektor og PhD, Tim McAloone, på Institut for mekanik, energi og konstruktion på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er blandt de forskere, der indgående har studeret partnerskaber imellem det offentlige og private virksomheder i Danmark og i udlandet. Han udpeger her de største fordele ved partnerskaber.

bende dialog og udvikling. Såvel kunde som leverandører bør komme med løsningsforslag, påpege muligheder for produktudvikling, dele ud af deres viden og løbende koordinere indsatsen. Det kræver mere af kunden end bare at få et produkt eller en service leveret, men investeringen kommer typisk mange gange igen,” tilføjer Tim McAloone. Mere Viden om... Læs mere om totaløkonomi i Viden om 1: Totaløkonomi og ældrepleje. Kontakt [email protected].

Baxter Health De fleste medicinalvirksomheder leverer blot et medikament, når en læge eller et sygehus ordinerer det til en patient med behov, men som farmaceutisk virksomhed opsamler man typisk også brugbar viden om perioden før og efter indtagelse af medicinen – hvorfor bliver personen syg, hvad kan personen selv gøre, hvilke følgevirkninger har medicinen, hvorfor holder nogle patienter for tidligt op med at tage medicinen etc. Denne viden udnytter Baxter Health til et indgående partnerskab direkte med patienten, der derved opnår et langt bedre forløb.

14/02/08 15:47:23

VIDEN OM - Partnerskab

Side 9

Samarbejde om Poppelgården mellem Helsingør Kommune og Falck Healthcare Landets største partnerskabsprojekt på pleje- og omsorgsområdet blev en realitet fra 1. januar 2008. Træningscenter Poppelgården A/S opstod som et aktieselskab ejet i fællesskab af Helsingør Kommune og Falck Healthcare A/S. Helsingør Kommune har store forventninger til det netop indgåede partnerskab med Falck Healthcare om Træningscenter Poppelgården i Snekkersten, der med ca. 100 ansatte håndterer små 900 træningsplaner om året. Målet med partnerskabet er at forene det bedste fra det offentlige og det private erhvervsliv og sammen skabe et flagskib inden for området. Selskabet Poppelgården A/S skal fra januar 2008 løse størstedelen af Helsingør kommunes opgaver på træningsområdet. Social- og sundhedsudvalgsformand i Helsingør Kommune, Ib Kierkegaard (DF) har været en af drivkræfterne bag projektet. “Det var en stor dag, da vi i byrådet vedtog partnerskabet med Falck Healthcare. En aftale, som på den ene side markerer afslutningen på en læn-

Det er vores forhåbning, at vi ved at forene kompetencer fra den private sektor, og flere års kommunal know how kan skabe nytænkning. gere administrativ udrednings- og udbudsproces, hvor mange medarbejdere har bidraget med gode og konstruktive forslag, og på den anden side er begyndelsen på noget helt nyt. Danmark har aldrig tidligere set et så omfattende partnerskabsprojekt på træningsområdet, ja, hele pleje- og om-

sorgsområdet,” fastslår Ib Kirkegaard. Aktiviteterne omfatter en estimeret kontraktsum på ca. 30 millioner kr. om året. Det bedste fra begge sider “Det er kommunens forventning, at det fælles selskab vil generere en masse nye ideer og tanker. Det er vores forhåbning, at vi ved at forene kompetencer fra den private sektor, og flere års kommunal know how kan skabe nytænkning. Det er selvfølgelig først og fremmest borgernes ve og vel, vi har i tankerne, og vi forventer, at vores brugere og borgere opnår endnu bedre effekter af træningsindsatsen,” siger Ib Kirkegaard. Målet med det nye samarbejde er bl.a. en grundig og hurtig vurdering af borgerens fremtidige behandlingsforløb, og en kompetent genoptræningsproces efter f.eks. en hofteoperation “Falck har som én af Europas største servicevirksomheder genoptræning som et kerneområde. Træningsarbejde er i rivende udvikling, og det er vores

forventning, at det fælles selskab kan blive en vigtig aktør i denne udvikling. Faktisk er målsætningen, at Træningscenteret Poppelgården A/S bliver et flagskib på dette så vigtige velfærdsområde,” siger administrerende direktør Allan Søgård Larsen, Falck. Op mod 10.000 behandlinger om året Helsingør Kommune omdannede allerede i 2004 det tidligere plejehjem Poppelgården til træningscenter og overtog i forbindelse med strukturreformen amtets opgaver vedr. det almene genoptræningsområde. Siden har der på baggrund af en byrådsbeslutning i 2006 været forhandlinger om etablering af en Offentlig-Privat Partnerskabs-aftale, OPP. Det nye selskab omfatter foruden selve genoptræningsopgaven, 46 midlertidige og 10 faste plejehjemspladser. Der er ca. 100 ansatte på Poppelgården i dag, heraf 16 terapeuter i genoptræningen. “Mine medarbejdere synes, at det er en spændende udfordring, og har store forventninger til den nye situation. Den giver nemlig helt nye muligheder inden for vores fagområde,” fortæller Lise Schoop, der er centerleder på Poppelgården. Der udarbejdes 8-900 genoptræningsplaner årligt på Poppelgården, og hver patient får i gennemsnit 8-10 behandlinger. Mere Viden om... Offentlig-Privat Partnerskab, OPP, er en metode til at håndtere offentlige opgaver, der kræver langsigtede investeringer. Idéen er, at design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og serviceydelser i op til tredive år udbydes som én samlet opgave. Den private og den offentlige part fordeler de risici, der er knyttet til projektet, således at hver risiko håndteres af den, der kan gøre det bedst og billigst.

Apple Computers Apple leverer langt mere end blot en computer eller en musik-afspiller til deres kunder. Virksomheden tilbyder konstant en række følgeydelser, som øger kundens udbytte af hardwaren – f.eks. gratis software, communities, seminarer, musikindkøb og leje af film og interaktivitet.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 9

Toshiba Medical Som producent af radiologisk udstyr, har Toshiba Medical Systems i mange år leveret udstyr til hospitaler i Europa. Nu har virksomheden udviklet en løsning, hvor Toshiba står for finansiering, vedligehold, drift og udvikling af hele afdelinger, hvilket fritager sygehusene for en række arbejdsopgaver. Kunden har dermed altid adgang til opdateret udstyr, og Toshiba får som leverandør et indgående kendskab til muligheder og behov hos kunderne.

Aarstiderne Virksomheden har siden sin spæde start på Barritskov udviklet sig fra en lille producent af økologiske grøntsager til et internet- og partnerskabseventyr af de store. Aarstiderne leverer i dag frugt, grøntsager, brød og dagligvarer direkte til forbrugeren, der bestiller varerne over internettet. Aarstiderne indså tidligt mulighederne for at tilbyde mere end bare frugt og grøntsager – bekvemmelighed, information, opskrifter og valgfrihed er en lige så stor del af det, der har gjort Aarstiderne til en succes.

14/02/08 15:47:38

Side 10

VIDEN OM - Partnerskab

Den eksterne kollega Den private partnervirksomhed kan i visse tilfælde stille med ressourcer, som ikke er til rådighed i det offentlige. Derved fungerer nogle privatansatte nærmest som eksterne kolleger med særlig viden og kompetence, der kan forenes og kombineres med interne færdigheder. Når en kommune og en privat virksomhed indgår et partnerskab, indtræder et samarbejde, der ofte går væsentligt videre end et normalt leverandør/kundeforhold. Virksomhedens og kommunens repræsentanter udveksler løbende ideer og udvikler til stadighed på den løsning, virksomheden leverer til kommunen. SCA Hygiene Products indsamler i forbindelse med levering af bleer til inkontinensplejen i mange af landets kommuner store mængder data og information om forbrug, fordeling af ældre borgere, økonomi etc. Disse informationer bearbejdes hos SCA og vender derefter tilbage til kommunen i form af rapporter, nøgletal og rådgivning. En ganske væsentlig arbejdsopgave for virksomhedens ti konsulenter

er således dialog med kommunerne om denne information. Kirsten Scholz dækker Nordsjælland. ”Vi modtager oplysninger om det reelle forbrug af bleer i kommunerne – fordelt på de enkelte borgere – og disse data sammenholder vi med budgetter og information om udredning etc. Derved kan vi hurtigt melde tilbage til kommunen, hvis der pludselig viser sig uforudsete udsving i forbruget”, siger Kirsten Scholz. Grundighed og fleksibilitet Dialogen med kommunerne er i høj grad med til at tilrettelægge Kirsten Scholz’ arbejdsdag. Her er fleksibilitet og systematik nøgleord, der skal kombineres med ofte mange timer i bilen. ”Vores dataopsamling og informationsformidling tilbage til kommunerne har kun værdi, fordi vi konstant vedligeholder vores data og er omhyggelige med afrapporteringen til vores kundeservice i Allerød. Tallene viser hurtigt, om der er behov for en særlig indsats på f.eks. et plejehjem i en kommune, ligesom den løbende dialog på møder eller over telefonen ofte resulterer i, at jeg f.eks. tilrettelægger undervisning for en gruppe medarbejdere, eller deltager i produktvejledning helt ude hos den enkelte borger, der står med særegne behov” fortæller Kirsten Scholz.

Konsulent Kirsten Scholz fra SCA Hygiene Products tilbringer ofte megen tid i bilen, når dagens mange møder skal klares.

Der er ofte behov for undervisning af nye medarbejdere i kommunerne. Kirsten Scholz rådgiver og underviser f.eks. i pleje, produktvalg, afdækning af behov samt dialog med pårørende. Her undervisning i Lions Park i Birkerød. En ekstern kollega Kirsten Scholz har som flere af konsulentkollegerne hos SCA selv en fortid i ældresektoren eller i sygehusvæsenet. Kirsten Scholz har som tidligere leder af et plejehjem praktisk erfaring fra den kommunale ældrepleje og dermed viden om mange af de problemstillinger, der opstår i ældreplejen - f.eks. inden for arbejdsmiljø, budgetter og kvalitetsoptimering. ”I disse år er der stor udskiftning blandt de ansatte i ældreplejen i kommunerne, og det giver udfordringer med at fastholde et højt kompetenceniveau og en kontinuerlig god pleje – uanset, hvor stærkt man løber. Her kan jeg fungere som en slags ekstern kollega, der med praktisk erfaring med problemerne og med SCA’s organisation i ryggen kan tilbyde undervisning og dialog om løsningsmodeller, som kommunen ikke selv har til rådighed eller ressourcer til. Vi ser det således også som en væsentlig

Partnerskaber og god totaløkonomi løfter kvaliteten i Svendborg kommune Kommunen er en helhed, og derfor måler man i Svendborg Kommune på alle enheder. Alle aspekter tages med i en totaløkonomisk og kvalitetsmæssig vurdering – ofte i tæt samarbejde med leverandøren. Interview med Peter Nansen, Indkøbschef, Svendborg kommune Svendborg Kommune er en af de nu 14 jyske og fynske kommuner i indkøbssamarbejdet ’12 by gruppens Indkøbscentral’.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 10

Et godt samarbejde, som på trods af vidt forskellige indkøbspolitikker kommunerne imellem, gennemfører et stigende antal udbud i fællesskab. Indkøbschef Peter Nansen, Svendborg Kommune, nævner inkontinensplejen som eksempel på et område, hvor

Svendborg Kommune ikke deltager i fælles udbud. ”Det er nærmest et religionsspørgsmål. Der er stadig mange kommuner, der primært køber ind efter indkøbspriserne på de forskellige produkter og ydelser, mens vi i Svendborg fokuserer benhårdt på totaløkonomi. Det stiller krav at håndtere alle totaløkonomiske aspekter af et indkøb, og det er en udfordring at måle på alle følgevirkninger

opgave at videregive de gode ideer, vi møder fra én kommune til en anden, der står med tilsvarende problemer. Jeg fungerer så at sige som en ekstra ressource for kommunen,” siger Kirsten Scholz. Det er ikke unormalt, at Kirsten starter dagen med at læse emails, holder møde med de ansvarlige for ældreplejen i én kommune om formiddagen, underviser i inkontinenspleje i en anden kommune først på eftermiddagen, fortæller om brug af specifikke produkter i hjemmet hos en borger, inden hun sent om eftermiddagen eller først på aftenen afslutter med afrapportering til SCA Hygiene Products i Allerød. Det giver en afvekslende, men også travl hverdag. ”Jeg oplever at gøre en forskel, og det gør det hele værd. Det tætte samarbejde med mine ’eksterne’ kolleger i kommunerne gør, at vi hele tiden sammen udvikler løsningerne, siger Kirsten Scholz.

af brugen af f.eks. en bestemt bletype i ældreplejen – og især måle på livskvalitet blandt borgerne og arbejdsmiljø blandt medarbejderne – men det kan lade sig gøre, og det er afgørende for et optimalt resultat,” siger Peter Nansen. ”Vi ser altid på kommunen som en helhed, og vi er ikke i tvivl om, at vi derved har sparet mange penge på inkontinensplejen. Vi har sparet en smule på indkøb, mens der totaløkonomisk er tale om en betragtelig besparelse – når vask, plejetimer, mindre affaldsmængde mv. gøres op,” siger Peter Nansen. I selve indkøbsprocessen er god intern dialog i kommunen helt afgørende, så kravspecifikation og tilbuds-

14/02/08 15:48:20

VIDEN OM - Partnerskab

Side 11

Glem ikke husblas’en ”Innovation og udvikling i den offentlige indkøbsfunktion” var overskriften på SCAs seneste Innovationsseminar. Temaerne var bl.a. produkt- og serviceinnovation, værdien af produkt- og serviceinnovation, out-of-the-box-teknikker, kreativitet under tidspres, kreative teknikker i indkøbsperspektiv og ’de seks tænkehatte’. En inspirerende dag sluttede af med, at deltagerne sammen skulle lave en innovativ middag på restaurant Svineriet. Af Birgitte Haldrup, Indkøber, Rebild kommune Middagen bestod af otte meget lækre retter med Panna Cotta som dessert. Panna Cotta er en italiensk dessert, hvor ingredienserne er en masse fløde, en vaniljestang, sukker, citron, fire blade husblas og lidt frisk mynte til pynt. To af vore kolleger fik til opgave at kreere desserten til alle deltagerne. Det gik forrygende lige bortset fra, at husblas’en ikke kom i – eller i hvert fald slet ikke i rette mængde. Derfor stod vore to kolleger tilbage med en knap så charmerende flødesuppe i stedet for

den delikate og cremede dessert, som de havde forventet at præsentere som afslutning på middagen. Hvad kan vi så lære af det? Jo, alle ingredienserne skal være til stede og i rette mængde, før en opgave kan afsluttes med succes. Det nytter ikke noget at glemme husblas’en. Husblas’en i privat/offentligt partnerskab er tillid, den gensidige respekt, åbenhed, de fælles mål for udvikling og økonomi og ligeværdighed i partnerskabet. Er alle ingredienserne ikke til stede, er der stor risiko, for at partnerskabet ikke bliver en succes. Seminaret i Århus var med til at synliggøre, hvor vigtigt det er, at man som indkøber har fokus på forskellige samarbejdsrelationer – både i forhold til kolleger, men bestemt også i forhold til leverandører. Vi skal være bedre til at udnytte deres viden og i højere grad bruge dem som sparrings- og samarbejdspartnere, så vi kan drage nytte af hinandens erfaringer og sammen nå nye mål og løsninger. De 6 tænkehatte Kursets introduktion af de ’seks tænke hatte’ var meget inspirerende og be-

FAKTA

Som et led i SCA’s partnerskabsrelaterede aktiviteter, inviterede virksomheden en række samarbejdspartere til Innovationsseminar i Århus. Målet var i fællesskab - at identificere muligheder og udfordringer ved at udvikle og implementere innovative løsninger i den offentlige sektor. Seminaret foregik hos KaosPiloterne, som er kendt for at være et eksperimenterende, debatterende, og nyskabende kompetencemiljø. En af deltagerne var indkøber Birgitte Haldrup, Rebild Kommune, der her beskriver nogle af de mange indtryk fra seminaret.

kræftende, da det var med til at give en indsigt i nye effektive metoder at arbejde på. Metoden går ud på, at man ”påfører sig forskellige hatte”, således at man ser en opgave fra forskellige synsvinkler – ud fra facts, den positive synsvinkel, den følelsesmæssige, den negative og den kreative for endelig at slutte af med overblikket. Teknikken fremmer nytænkning og sikrer, at man kommer hele vejen rundt om en arbejdsopgave.

Som indkøbere skal vi være bedre til at udnytte leverandørens viden, og i højere grad bruge dem som sparrings- og samarbejdspartnere.

Lær af hinanden Seminaret var særdeles udbytterigt, da det gav lejlighed til på neutral grund og i afslappede omgivelser at have en god sparring med kolleger fra andre

evaluering defineres præcist. Indkøbsfunktionen vurderer ikke på kvaliteten, da det er i hænderne på de respektive fagområde. Det er indkøbsfunktionens opgave ud fra de givne krav at få mest kvalitet for pengene. Fordele og udfordringer i partnerskaber Peter Nansen er ikke i tvivl om, at Svendborg Kommune får meget ud af et tæt samspil med deres leverandører – eller egentlige partnerskaber. Der er dog forskel på, hvor og hvornår partnerskaber er egnede. ”Nogle varegrupper skal en kommune ikke lægge i hænderne på en pri-

61673 SCA avis Viden om 2.indd 11

vat partnervirksomhed, da det kan få forbruget til at stige uforholdsmæssigt meget. Lyreco Danmark er dog et eksempel på, at selv kontorforsyning kan håndteres i et tæt samarbejde, så både kunde og leverandør får gode betingelser,” siger Peter Nansen. ”Vi søger konstant at opkvalificere, og det er uomtvisteligt, at partnerskaber med private virksomheder er med til at udvikle produkter og serviceydelser. Og netop det løbende samarbejde, hvor begge parter byder ind med forslag og ideer er uhyre frugtbart. Jeg tror f.eks. på, at der fremad er store perspektiver i at optimere logistikken på en lang række vareområder i kommunen,” til-

kommuner. Ydermere gav det et godt indblik i SCA’s måde at arbejde med udvikling og innovation. Den positive tankegang, der bar seminaret, er en god indgangsvinkel til en opgave. Det er nødvendigt med succeshistorier, og det kræver sparring, da man også lærer af andres erfaringer. Det leder os tilbage til den lækre Panna Cotta dessert. Den er et godt eksempel på, at man ikke må give op undervejs, selvom det ikke lykkedes første gang. Nogle gange kræver det blot en lille justering, før løsningen er lige i øjet, andre gange må der nytænkning til. Den knap så charmerende flødesuppe, fik en tur i fryseren af chefkokken og blev vupti – tilnærmelsesvis – til en lækker Panna Cotta.

Deltagerne skabte en spændende og inspirerende middag på restaurant Svineriet i Århus.

Mere viden om...

føjer Peter Nansen. Indkøbschefen ser øget kvalitet og udvikling samt lavere totalomkostninger som de primære fordele ved offentlig/privat-partnerskaber, mens der omvendt stilles krav til

kommunens medarbejdere om ikke at gå med skyklapper på, når først kontrakten er indgået. Det er nødvendigt at både kommune og leverandør udvikler på løsninger og produkter.

www.kaospilot.dk

FAKTA

”12 by gruppens Indkøbscentral” er et samarbejde mellem 14 jyske og fynske kommuner, hvor de enkelte kommuner foretager EU-udbud på vegne af Indkøbscentralens medlemmer. Samtlige aftaler Indkøbscentralen indgår er obligatoriske og dermed bindende for de kommuner, der på forhånd har tilmeldt sig udbuddet. De øvrige medlemskommuner kan tilslutte sig efterfølgende.

14/02/08 15:48:32

Side 12

VIDEN OM - Partnerskab

Partnerskaber kræver forarbejde og omtanke, og gevinsten står mål med investeringen Kommunernes Landsforening, KL, opfordrer landets kommuner til at indgå partnerskaber med private virksomheder, da fordelene er mange. Partnerskaber er en intelligent måde at samarbejde på – derfor skal man også tænke sig om både før, under og efter kontraktperioden. Interview med Jakob Scharff, chefkonsulent, KL. Der hersker milde vinde hos Kommunernes Landsforening, når talen falder på partnerskaber imellem kommunerne og private virksomheder. KL tilbyder derfor et omfangsrigt vejledningsmateriale og rådgiver gerne i processen med udarbejdelse af f.eks. udbudsmateriale. Dog finder KL ikke altid offentlig/privat-partnerska-

ber hensigtsmæssige. Såvel kommune som virksomhed skal gøre op med sig selv, om man er ressourcemæssigt stærke nok til at hjemtage gevinsterne, og om man er parat til at dele informationer og fordele med samarbejdspartneren. Chefkonsulent Jakob Scharff, KL, besidder stor viden om offentlig/privat-partnerskaber i såvel Danmark som resten af Europa. Han er ansvarlig for www.udbudsportalen.dk, som lø-

bende opdateres med ny viden og rådgivning om bl.a. partnerskaber med private virksomheder. ”Jeg mener, at vi i Danmark styrer vores offentlige sektor på en mere avanceret måde end i de fleste andre lande. De medarbejdere, der håndterer f.eks. udbud og indkøb er højtuddannede, hvilket giver et godt og veludviklet samarbejde med de fleste leverandører. Vi ser dog et fortsat stort potentiale i et øget samarbejde med det private erhvervsliv og heraf følgende partnerskaber såvel som etablering af nye fællesejede selskaber,” siger Jakob Scharff. ”Partnerskaber med private virksomheder har primært sin berettigelse inden for køb af serviceydelser, hvorimod jeg sjældent ser åbenlyse fordele ved ’almindeligt’ vareindkøb. Jeg mener, at vi i Danmark er ganske langt fremme, og at kommunerne længe har samarbejdet på partnerskabsmanér med landets private virksomheder. Og fordelene er åbenlyse i form af bedre totaløkonomi og en fortløbende udvikling af løsninger og services,” siger Jakob Scharff. KL ser store gevinster inden for f.eks. IT, vej & park, spildevands- og affaldshåndtering, Facility Management, ældrepleje, genoptræning og rengøring.

løsning, og alligevel giver leverandøren mulighed for at udvikle på løsningen undervejs i kontraktperioden. Man definerer ikke så præcist som normalt, og det kan være problematisk. Overvej f.eks. nøje, om der skal indgå proceskrav eller tilstandskrav i aftalen,” siger Jakob Scharff. ”Dernæst skal kommunen sikre sig, at man politisk har opbakning, ligesom det er afgørende at vurdere, om man i kommunen har de nødvendige ressourcer og know how til at udnytte potentialet i partnerskabsaftalen. Den samme vurdering gælder naturligvis den private virksomhed, da begge parter i kontraktperioden skal og må bidrage med idéudvikling, udveksling af data og informationer etc. – også af økonomisk karakter. Vi møder ofte virksomheder, der ikke ønsker at dele ud af deres økonomiske informationer, og så vanskeliggøres et reelt partnerskab,” tilføjer Jakob Scharff. Virksomhederne skal gøre sig klart, at man arbejder sammen med en politisk ledet organisation, når man indgår partnerskab med en kommune, hvilket fra tid til andet kan give sig udslag i politisk-funderede beslutninger.

Partnerskaber med private virksomheder har primært sin berettigelse indenfor køb af serviceydelser, hvorimod de åbenlyse fordele ved ”almindelig” vareindkøb normalt ikke er så store.

Kræver forarbejde Når en kommune forud for et EU-udbud satser på, at den indgåede kontrakt skal have partnerskabslignende karakter, er det ofte nødvendigt med en ’løsere’ formulering i udbudsmaterialet end normalt. Det stiller krav til forarbejdet. ”Det er som oftest – rent juridisk – helt umuligt at diskutere eller udvikle på udbudskriterierne eller serviceløsningen i selve udbudsfasen. Det er således nødvendigt, at kommunen tør opstille kriterier, der både er præcise nok til, at kommunen sikrer sig den rette

Mere viden om... www.kl.dk og www.udbudsportalen.dk.

Har du fået lyst til at læse mere? Viden om nr. 1 - Ældrepleje og totaløkonomi kan bestilles hos: Jannie Helsgaun [email protected]

- Vi ser et stort potentiale i et øget samarbejde med det private erhvervsliv og heraf følgende partnerskaber, siger chefkonsulent Jakob Scharff, KL.

61673 SCA avis Viden om 2.indd 12

14/02/08 15:48:49