Vestafrika i vækst. Eksportfokus juni

Udenrigsministeriet

Eksportrådet . The Trade Council

Eksportfokus 0214 juni

Vestafrika i vækst Ghana og Nigeria er blandt de ti lande i verden med den højest forventede vækst frem mod 2015. Men der er ingen nemme penge i de vestafrikanske økonomier. Læs temaet side 16-31

Ottawa

Guangzhou

BRASILIA Tokyo

Sofia

Berlin

Accra

verden venter

Få Eksportfokus til din iPad

DownloaD app’en gratis

Eksportfokus er reportage, viden og analyse fra verdens vækstmarkeder. Nu udkommer vi også som app. Bliv abonnent og få eksportmarkederne med på farten.

eksportfokus | indhold

Mød Eksportfokus på Facebook – nyheder, netværk og nøgletal

fokus

Et stærkere springbræt til verden Med såkaldt økonomisk diplomati skal hele Udenrigstjenesten nu kobles tættere til erhvervslivet for at understøtte danske virksomheders vej ud i verden. s. 32-35

 

Det gør en forskel, hvis man ikke kan få en container ud af havn, at det er et land, der står bag arbejdet med at få den afsted. Tomas Bustrup, direktør i DI

tema

FORORD

MINITEMA

Vestafrika i vækst

Fri handel med Canada

Kina kalder

Det vestafrikanske marked kræver vedholdenhed, men guldet findes. s. 16-31

Ny frihandelsaftale giver grønt lys for næsten toldfri handel mellem Canada og Danmark. s. 4, 14-15

Kineserne giver tårnhøje priser for at få dansk øko-mælk på bordet, og regentparrets besøg satte yderligere gang i eksporten. s. 40-43

Udenrigsministeriet Eksportrådet · The Trade Council juni, nr. 2 /2014 redaktionen afsluttet

11.

juni

redaktion

Redaktør Charlotte Dahlsgaard, Anja Solvang (AS), Mathilde H. Bangsgaard (MB) E-mail: [email protected] Telefon: 33 92 01 34 eksportfokus udgives af

Eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 05 00

abonnementsservice

få et gratis abonnement

Mathilde Holmbjerg Bangsgaard [email protected] Telefon: 3392 0472

Bestil på: eksportfokus.um.dk

annoncer

Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse.

DG Media as Telefon: 70 27 11 55 Telefax: 70 27 11 56 E-mail: [email protected] www.dgmedia.dk

Af Stine Kromann Dragsted/Modeshow i Accra, Ghana Fashion & Design Week, oktober 2013.

layout

isnn

Phoenix Design Aid A/S

forsidefoto

1601-4669 Kontrolleret oplag: 15.112 Næste nummer af Eksportfokus udkommer 20. september.

produktion og tryk ansvarshavende for eksportfokus

Rosendahls Schultz Grafisk

Susanne Hyldelund, chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet

eksportraadets hjemmeside

kontrolleret af

eksportraadet.um.dk

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 03

Forord | Eksportfokus

FOTO: COLOURBOX

Niels Boel Abrahamsen Ambassadør i Ottawa

Eksportvejen til Canada er banet med en ny frihandelsaftale og et snarligt besøg af den danske kongefamilie i Ottawa.

Med Kronprinsparret til Canada Der er store muligheder for dansk erhvervsliv i Canada netop nu. En robust økonomisk vækst danner sammen med en ny frihandelsaftale et rigtig godt afsæt for at øge eksporten markant i den nærmeste fremtid. I forvejen har Canada og Danmark gode handelsrelationer, som går mange år tilbage – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Historikere har fundet spor af handel mellem vikinger og Canadas oprindelige befolkning. Siden da har mange danske virksomheder fundet vejen over Atlanten og etableret sig på det canadiske marked. De har opbygget solide handelsrelationer med canadiske partnere og samtidig skabt et godt ry for danske virksomheder. Der er gode afsætningsmuligheder inden for miljø, sundhed, fødevarer, ict, design og byggeri – alle sektorer, hvor Danmark kan levere bæredygtige løsninger i høj kvalitet. Canada har en af de stærkeste økonomier i den vestlige verden og har klaret sig godt gennem finanskrisen. Desuden blev landet for nyligt kåret af Bloomberg til at have de næstbedste erhvervsvilkår i en global undersøgelse. Samtidig har Canada og Danmark mange lighedspunkter, canadierne 04 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

har et forretningsværdisæt og en mentalitet, der på mange måder minder om danskernes. Det gør det nemmere for danske virksomheder at etablere sig og lave forretninger i Canada. Det er mere aktuelt end nogensinde før at se mod vest. EU og Canada er nået til politisk enighed om en frihandelsaftale. Denne aftale vil eliminere told og afgifter på 99 procent af alle importerede varer og dermed lette eksportvejen mod det store land. Det er vigtigt, at danske virksomheder kommer på banen fra start. Derfor gennemfører Danmark et officielt eksportfremstød med Kronprinsparret i spidsen i efteråret 2014. Fremstødets formål er at give danske virksomheder en platform til at møde og knytte nye forretningsforbindelser til canadiske forretningspartnere. Kronprinsparrets deltagelse vil skabe opmærksomhed om fremstødet og åbne døre. Frihandelsaftalen og det officielle eksportfremstød skal bidrage til at skabe flere jobs og øge dansk eksport. Læs mere om Canada side 14 og 15.

DER SKAL MERE END MEL OG SMØR TIL AT BAGE 12 MIO. SMÅKAGER I DØGNET

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Siden 1962 har Jacobsens Bakery i Hedensted bagt danish butter cookies til det meste af verden. Især i Asien er de glade for sprøde småkager i smukke tindåser. Så glade at Jacobsen Bakery til sidst ikke kunne følge med succesen. Derfor besluttede direktør Jan Jacobsen sig for at inves-

tere i en ny produktionslinje, der kunne fordoble kapaciteten fra 6 til 12 mio. småkager i døgnet. En investering på godt 40 mio. kroner. Han kontaktede EKF, og vi stillede en kaution for anlægslånet i banken. Da bankens risiko nu var mindre, var det nemt for Jacobsens Bakery at få Ja til lånet. FREM I VERDEN

Hos EKF hjælper vi danske eksportvirksomheder frem i verden. Hvis du har brug for anlægslån eller driftsfinansiering, kan vi kautionere over for din bank. Se hvordan vi har hjulpet Jacobsens Bakery og andre til succes på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 78 79 59 00.

Markedsnyt | Verden

Foto: Kent Dahl

Få Eksport­fokus til din iPad Eksportfokus’ nye app er reportage, viden og analyse fra verdens vækstmarkeder. Få magasinet gratis på din iPad fire gange om året.

Denmark – The Royal Cafe ligger på en af de dyreste adresser i Tokyo og serverer smushi, som er en forunderlig blanding af dansk smørrebrød og japansk sushi.

Japan

Smag for det danske Med sine 126 millioner kvalitetsbevidste forbrugere er Japan et eftertragtet marked for danske fødevareproducenter. Et nyt initiativ skal få flere danske varer på hylderne i de japanske butikker. Danske fødevarer er populære hos de kvalitetsbevidste japanske forbrugere, og dette har vakt interesse blandt importører og detailforretninger i Japan. Der er endnu kun relativt få danske fødevarevirksomheder, der eksporter til det japanske marked, og Eksportrådet i Japan lancerer derfor nu The Danish Food Portal. Det er en web-portal med informationer om danske fødevarer, herunder et on-line katalog over danske fødevareproducenter med en interesse i at eksportere til Japan. Med initiativet samles informationer om interessante danske fødevarer på ét sted med henblik på at præsentere disse på 06 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

en overskuelig måde til inspiration for de japanske importører og detailforretninger. Eksportrådet vil gennem efteråret præsentere dette katalog direkte til udvalgte japanske importører og detailforretninger for på den måde at bane vejen for interesserede danske virksomheder.

Udenrigsministeriets magasin om eksport er siden 1990’erne udkommet på print. Men som noget nyt kan læserne nu også – stadig ganske gratis – få bladet i et bekvemt digitalt format til iPad. Med den nye Eksportfokusapp fås hele indholdet fra printudgaven i en form, der kan tages med overalt. Du kan skrive direkte til eksportrådgiverne fra app’en, og så er der endnu flere markedsnyheder end i printudgaven. Den nye app-udgivelse er til eksportøren på farten. Den er et gratis værktøj og en oplysende guide for alle, der beskæftiger sig med praktisk eksportarbejde – det være sig selvstændige, eksportchefer, områdeledere, regionsdirektører eller salgsansvarlige. I magasin-appen findes først og fremmest gode råd til målrettet eksport og fyldige reportager fra håndplukkede markeder. Samtidig giver bladet gennem korte, overbliksskabende markedsnyheder inspiration til, hvilke brancher og markedstendenser, der rykker – og hvor. Eksportfokus udgives af Eksportrådet i Udenrigsministeriet og indeholder sidste nyt om Eksportrådets ydelser. Magasinet fortsætter med at udkomme på print, så du kan fortsætte med at få Eksportfokus med posten samtidig med, at den nye digitale udgave downloades. Ønsker du at afmelde printudgaven, så send en e-mail til [email protected] og skriv ’afmeld’ i emnefeltet.

Yderligere information Eksportrådet i Japan Katja Goodhew Tlf.: +81 3 3496 3001 E-mail: [email protected]

Download appen i App Store allerede nu.

Markedsnyt | Verden

Foto: Colourbox

INDONESIEN

Kom om bord i den maritime sektor Indonesien er et lovende vækstmarked med en hastigt voksende maritim sektor. Landets største marinemesse finder sted til efteråret.

Malaysisk havbrug ved Langkawi.

malaysia

Fisker efter dansk ekspertise Malaysisk fiskeri står overfor en omlægning for at kunne følge med efterspørgslen. Danske løsninger inden for fiskeopdræt kan bidrage til at øge produktionen. Befolkningstilvækst og voksende købekraft hos middelklassen har i mange sydøstasiatiske lande sat blus på efterspørgslen på mad – herunder også fiskeriprodukter. Malaysia er ingen undtagelse. Dog vil man, i det lange løb, ikke kunne øge produktionen fra havfiskeri, og det er derfor nødvendigt at kigge imod akvakultur – herunder landbaseret fiskeopdræt. Lande som Vietnam og Kina har allerede implementeret danske løsninger, men Malaysia halter endnu efter. Dog har landet, som en del af landets Economic Transformation Programme, et mål om at blive en fuldt industrialiseret nation i 2020, og her spiller akvakulturen en vigtig rolle.

Malaysia importerer flere fiskeriprodukter, end landet eksporterer. For at øge selvforsyningsgraden er det nødvendigt at kommercialisere og effektivisere produktionen. Det er derfor hensigten, at landets akvakultur skal omlægges fra småbrug til industrialiserede og konkurrencedygtige forretninger med fokus på fiskearter med højere værdi. Man ser derfor mod Europa og Danmark for at finde bæredygtige løsninger, der kan øge produktionen. Potentialet er stort for danske virksomheder, for mens akvakulturen bidrager til 30 procent af Danmarks samlede fiskeriindtag, udgør den blot 13 procent af Malaysias.

Yderligere information Den danske ambassade i Kuala Lumpur Joakim Larsen Tlf.: +60 12 688 0744 E-mail: [email protected]

Indonesien er med sine mere end 240 millioner indbyggere og imponerende økonomiske udvikling en vækstmotor for hele Syd­øst­ asien. Landet har 17.000 øer og mere end 95.000 kilometer kysstrækning og er en marine- og fiskerisektor i hastig vækst. Alene i andet kvartal af 2013 voksede sektoren med over syv procent i forhold til samme periode i 2012, og der er stor efterspørgsel på avanceret teknologi og knowhow. Det gør Indonesien til et attraktivt marked for danske virksomheder med maritim ekspertise, og ambassaden i Jakarta giver mulighed for at komme med om bord. Virksomheder inden for marineindustrien kan blive en del af den danske pavillon ved INDOMARINE Expo & Forum, som finder sted i november 2014. INDOMARINE er Indonesiens største maritime begivenhed og har fokus på følgende områder: maritim sikkerhed, marineudstyr, skibsbygning, havneteknologi og logistik. Alle de indonesiske hovedaktører inden for skibsbygning, skibsudstyr, rederi- og operatørvirksomhed vil være til stede. Det gælder virksomheder, flåde- og havnemyndigheder samt distributører og agenter. INDOMARINE er et springbræt til Indonesiens maritime marked – og afholdes sideløbende med fly- og forsvarsmesserne INDOAEROSPACE og INDODEFENCE.

Yderligere information Den danske ambassade i Jakarta Popo Anwar Tlf.: +62 21 576 1478 E-mail: [email protected] (Henvendelse, venligst på engelsk)

På messen INDOMARINE kan deltagerne møde indonesiske hovedaktører inden for skibsbygning.

08 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Verden | Markedsnyt

INDONESIEN

Frisk mælk i glasset Vietnams befolkning på cirka 90 millioner mennesker er begyndt at drikke mere mælk. Det gælder især middelklassen i byområderne, der er vokset stødt i takt med den årlige økonomiske vækst på 5-6 procent. I gennemsnit drikkes der cirka 15 liter frisk mælk per indbygger i Vietnam om året. Forbruget er femdoblet inden for de sidste 15 år, og alt tyder på, at den udvikling fortsætter i de kommende år. Den vietnamesiske mejerisektor har i dag svært ved at følge med efterspørgslen, og branchefolk vurderer, at Vietnam i dag kun er i stand til at imødekomme cirka 30 procent af efterspørgslen på frisk mælk. Den vietnamesiske regering vil derfor øge kvægbestanden fra cirka 170.000 køer i 2012

Grønt byggeri skyder op Der er nye muligheder for eksport af danske kompetencer og energieffektive materialer til Vietnam, hvor flere bygninger i fremtiden skal være ”grønne”. Der bliver bygget på livet løs i de vietnamesiske byer. Væksten i byggebranchen har gennem en årrække ligget på 5-10 procent, og byggeriet udgjorde i 2013 seks procent af BNP. Det anslås, at knap halvdelen af Vietnams totale energiforbrug i dag går til bygninger, og den høje andel skyldes især mangel på energieffektive løsninger. Den vietnamesiske regering har siden 2011 haft stadigt større fokus på energieffektivt byggeri og meldte i 2013 ud, at 30 procent af alle nye bygninger i 2020 skal certificeres som ”grønne bygninger”.

Yderligere information Den danske ambassade i Hanoi Thi Thu Hang Nguyen Tlf.: + 84 (4) 38231888, ext. 234 E-mail: [email protected] Det vietnamesiske mejeri TH Milk har kapacitet til at modtage mælk fra mere end 100.000 køer.

Den danske ambassade i Vietnam har i forlængelse heraf i samarbejde med en række firmaer og uddannelsesinstitutioner udviklet projektet The Danish Active House in Vietnam. Projektet skal være et udstillingsvindue for en række danske virksomheder og skal samtidig fungere som en uddannelsesplatform, der skal øge vidensniveauet om energieffektivt byggeri i Vietnam. Ambassaden planlægger i øjeblikket en delegationsrejse i efteråret 2014 for at give danske virksomheder, arkitekter og rådgivende ingeniører en introduktion til energieffektivt byggeri i Vietnam og de stadig større afsætningsmuligheder.

Foto:Carsten Appel Hansen, den danske ambassade i Vietnam

VIETNAM

til 500.000 køer i 2020 for at udvide mælkeproduktionen, der er steget med 5-10 procent årligt gennem de senere år. Der er således flere investeringer på vej til at udvide kvægfarmene og mejerierne. Her er der brug for viden om kvægopdræt og fødevaresikkerhed samt moderne produktionsudstyr. Den danske ambassade i Vietnam planlægger et eksportfremstød for danske virksomheder inden for mejerisektoren i november 2014.

Foto: Jørgen P. Jensen, tidsskriftet Effektivt Landbrug

De stadig mere købestærke vietnamesiske forbrugere er for alvor ved at få smag for mælk. Det giver gode muligheder for danske virksomheder inden for sektoren.

Yderligere information Den danske ambassade i Hanoi Nguyen Vu Anh Thuy Tlf.: +84 (4) 0905 307 545 E-mail: [email protected]

Energieffektivt byggeri skyder op i Ho Chi Minh City. EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 09

Markedsnyt | Verden

AUSTRALIEN

Byggeboom down under Massiv vækst inden for anlæg og byggeri skaber gode forretningsmuligheder i Australien. Australien oplever i disse år en imponerende vækst i byggesektoren, og forventningen om fortsat vækst understreges i en udtalelse fra den australske centralbanks guvernør fra marts i år: "Vi kommer til at have et boom i boligbyggeriget i løbet af de næste par år. Der er meget på brættet," siger han.

  Vi kommer til at have et boom i boligbyggeriet i løbet af de næste par år.

NEW ZEALAND

Grøn genopbygning Tre år efter jordskælvet i Christchurch er visionen at skabe en ny, pulserende, grøn by. New Zealands næststørste by Christchurch var i 2011 udsat for et voldsomt jordskælv, der fik store dele af byen til at kollapse. Jordskælvet blev betegnet som et af de voldsomste i New Zealands historie. Det meste af nedbrydningsarbejdet i byen er nu overstået, og genopbygningsarbejdet skal til at begynde. 100 nye bygninger skal opføres i det centrale forretningsområde i løbet af 2014, og projekter med fokus på regnvandskontrol og bæredygtighed prioriteres ligeledes højt. Der er derfor gode forretningsmuligheder for en bred palet af danske virksomheder inden for design, arkitektur og byggeri.

Genopbygningen af det centrale Christchurch koordineres af The Canterbury Earth­quake Recovery Authority og yderligere information kan findes på deres hjemmeside www.cera.govt.nz. Eksportrådet i New Zealand kan hjælpe med yderligere information, kontaktformidling og forretningsopstart.

Yderligere information Handelskontoret i Auckland Mette Hoberg Tønnesen Tlf.: +64 21 812 226 E-mail: [email protected]

Foto: Mette Hoberg Tønnesen/Handelskontoret i Auckland

Glenn Stevens, Guvenør i den australske centralbank

Store byer som Sydney, Brisbane og Perth ser både ekspansioner inden for beboelsesbygning og i det private erhvervsliv. Samtidig sker der en ikonisk udvikling i det kommercielle byggeri rundt om i landet. I den forbindelse kan flere større projekter nævnes, herunder ”Elizabeth Quay”-ombygningen på bredden af Swan River i Perth og det omfattende byudviklingsprojekt ”Barangaroo” på Sydney Harbour. Begge projekter omfatter både bolig-, kontor-, detail- og hotelbyggeri. Derudover vil store investeringer i den offentlige sektor skabe byggeri inden for anlæg, infrastruktur, sundhed og uddannelse.

Yderligere information Generalkonsulatet i Sydney Sara Louise Chambers Tlf.: +61 (02) 8298 5702 E-mail: [email protected]

”Shands Emporium” er bygget i 1850’erne og er en af Christchurch ældste forretninger. Bygningen vil blive restaureret i løbet af 2014 og dermed forblive en del af Christchurch.

10 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Verden | Markedsnyt

Foto: Scanpix

Colombia har i de senere år oplevet et boom i sundhedsplejen som følge af stigende sikkerhed og politisk stabilitet i landet. Udgifterne til sundhed forventes at stige med 40 procent i de kommende fem år.

COLOMBIA

Kraftig vækst i sundheds­plejen Sundhedssektoren vil være i fokus, når handels- og udviklingsminister Mogens Jensen til efteråret besøger Colombia. Der er penge at hente i den colombianske sundhedspleje for danske virksomheder. Så når Mogens Jensen senere på året tager på officielt besøg til Colombia, vil danske virksomheder med sundhedskompetencer være at finde i den medfølgende erhvervsdelegation. Colombia har i de senere år oplevet et boom i sundhedsplejen. I 2013 nåede sektoren en værdi på knap 24 milliarder kroner, og værdien forventes at stige til godt 35 milliarder kroner i 2018. Det er primært politisk stabilitet, større sikkerhed og stigende indkomster, der har sat skub i udviklingen.

Udgifterne til sundhed er pt ikke høje og ligger på cirka 490 kroner per indbygger. Men prognoser tyder på, at udgifterne vil øges med næsten 40 procent i de kommende fem år. Den offentlige sektor står for 40 procent af markedet. Regeringens tiltag fokuserer især på at stimulere sektorens vækst gennem statslig investering, forbedring af patentrettigheder, sygesikringsreformer og understøttelse af generiske lægemidler gennem skærpet regulering. Colombia har Latinamerikas tredjestørste befolkning (52 millioner), og befolkningsvæksten er gennem de sidste ti år steget med gennemsnitligt 1,3 procent.

Handels- og udviklingsministerens besøg til efteråret vil blandt andet give danske virksomheder indenfor pharma, rehab og medicinsk udstyr mulighed for at vurdere markedspotentiale og styrke relationer til de lokale forretningspartnere i Colombia.

Yderligere information Den danske ambassade i Brasilia Livia Dantas Tlf.: +55 61 3878 4500 E-mail: [email protected]

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 11

Markedsnyt | Verden

Foto: Colourbox

JORDAN

Hunger efter alternativ energi Det jordanske energimarked efterspørger energiinvesteringer, særligt sol, vind og biogas er i høj kurs. Jordan har en energiimport på hele 97 pro­ cent og er dermed en af verdens mest energi­­ afhængige nationer. For at blive mere uafhængig søsatte landet i 2007 en strategi, som skal styrke energiproduktionen, særligt inden for vedvarende energi. For at tiltrække udenlandske investeringer har Jordan også forbedret de juridiske handlemuligheder. Det er regeringens mål, at mindst 10 procent af energiforbruget skal produceres som vedvarende energi i 2020. Med rigelige soltimer og stærke vindforhold tilbyder Jordan meget attraktive rammer for alternativ energiproduktion. Herudover har en ambitiøs og stabil energipolitisk styring skærpet interessen fra udenlandske investorer. Danske Vestas har netop igangsat byggeriet af Jordans første storskala-vindmøllepark i Tafilah. De skal levere 38 turbiner, som samlet har en kapacitet på 117 megawatt, det svarer til 150.000 jordaneres årlige elforbrug. Projektet er blevet finansieret gennem investeringsvirksomheden Jordan Wind Project Company, som allerede har meldt sin interesse i flere alternative energiprojekter.

Yderligere information Den danske ambassade i Beirut Ahmad El Loubani Tlf.: +961 (1) 970 804 Mobil: +961 70 222 956 E-mail: [email protected]

Hospitalssektoren i De Forenede Arabiske Emirater blomstrer som her i Dubai, hvor nye klinikker og hospitaler skyder op i landskabet.

FAE

Sunde Emirater Medicinal- og sundhedssektoren i De Forenede Arabiske Emirater oplever i disse år høje vækstrater. Det skaber gode muligheder for danske virksomheder med ekspertise på området. Kombinationen af stor befolkningstilvækst, en voksende privatsektor og introduktionen af obligatoriske sundhedsforsikringer betyder, at sundhedssektoren i Emiraterne forventes at vokse med cirka syv procent om året i gennemsnit frem til 2023. Dertil kommer, at Dubai målrettet vil arbejde for at blive regionens førende destination inden for medicinsk turisme og planlægger at opføre adskillige nye private og offentlige hospitaler og klinikker.

12 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Den boomende sundhedssektor skaber efterspørgsel på effektive løsninger og fagfolk, som man har svært ved at imødegå lokalt. For danske virksomheder, der gerne vil ind på markedet i Mellemøsten, er der derfor gode muligheder netop nu.

Yderligere information Generalkonsulatet i Dubai Edith Mathilde Estrup Christmas Tlf.: +971 4 348 0877 E-mail: [email protected]

Ann. 178x275 SGS 16.01.13farve:Layout 1 16/01/13 11.41 Page 1

Reducér jeres risiko… ... når I handler med udenlandske virksomheder.

Som eksporterende eller importerende virksomhed bliver I ofte mødt med en mængde krav fra jeres kunder. SGS kan hjælpe jer med at imødekomme disse krav - uanset om det gælder produktcertificering til specifikke lande, inspektioner af varerne inden afskibning fra Danmark eller kvalitetskontrol af jeres varer købt i udlandet. Vi kan ligeledes hjælpe med at sikre social ansvarlighed hos jeres leverandører.

Vælg SGS når du har brug for en uvildig partner!

For mere information kontakt:

SGS Danmark A/S Sydvestvej 129C, 1. sal DK-2600 Glostrup Tlf. +45 36 93 33 00 E-mail: [email protected]

SGS Gruppen, med hovedkontor i Geneve, har i over 125 år været førende inden for uafhængig kvalitetskontrol. Vi er flere end 70.000 ansatte i 145 lande med stor erfaring og ekspertise inden for audits, inspektion, certificering og laboratorietestning.

Canada

Frihandelsaftale åbner porten til mammut­økonomi Canada er en af de stærkeste økonomier i verden. Med en ny frihandelsaftale forsvinder told og afgifter på 99 procent af alle varer. Vejen er hermed banet for danske service- og konsulentvirksomheder.

Af Charlotte Dahlsgaard

"En historisk frihandelsaftale." Sådan beskriver den danske ambassadør i Canada, Niels Boel Abrahamsen, den aftale, som EU underskrev med Canada i oktober sidste år. Aftalen er den første, større frihandelsaftale, som EU har underskrevet med en vestlig partner og vil blandt andet betyde, at told og afgifter forsvinder næsten helt på varestrømmen mellem de to kontinenter. ”Vi forventer, at aftalen kan øge europæisk eksport til Canada med over 20 procent og skabe over 1.000 arbejdspladser i Danmark – hvis danske virksomheder vælger at gribe muligheden,” siger Niels Boel Abrahamsen. Usikkert hvornår aftalen træder i kraft Den politiske aftale finpudses i øjeblikket i en række embedsmandsudvalg. Det er forventningen, at arbejdet afsluttes i 2. halvår 2014, hvorefter en ratificeringsproces går i gang. Hvornår ratificeringen endeligt er på plads er usikkert, men meldingen fra det danske handelskontor på generalkonsulatet i Toron­to er dog klar: Danske virksomheder bør begynde sonderingen og aktiviteterne på det canadiske marked nu. ”En lang række europæiske lande er begyndt at arrangere erhvervsdelegationer til og fra Canada i en lind strøm. Tanken er naturligvis, at det skal være netop disse landes eksportører, som får etableret sig med de bedste distributører eller agenter i Canada – eller at det er disse landes virksomheder, som bliver first-movers på markedet,” siger handelschef Morten Siem Lynge fra generalkonsulatet i Toronto. 14 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Danmark sover ikke Fra dansk side arbejdes der hårdt på at få danske virksomheder positioneret. Alene i 2014 planlægges fire større eksportfremstød. Mulighederne i Canada er alsidige, fortæller handelschefen: ”Canadisk økonomi er stærk. Vi har set årlige vækstrater på mellem to og tre procent siden 2010. Det er der ikke mange vestlige økonomier, der kan prale af.” Naturligvis er der også udfordringer, fortæller handelschefen: Canadierne er prisbev­ iste. De køber gerne udenlandsk, men prisen skal være rigtig. At en vare kommer fra Danmark, er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel i sig selv. Og så skal danske virksomheder passe på, når de etablerer sig i Canada. ”Mange går i fælden og etablerer et datterselskab i en provins, hvor det kræves, at den lokale direktør skal være canadisk eller have permanent opholdstilladelse. Det bør man overveje en ekstra gang,” siger Morten Siem Lynge. Særligt danske virksomheder inden for byggeindustrien har gjort det godt på det canadiske marked. Vækstrater på 15 procent er ikke ualmindeligt for disse virksomheder. Den canadiske byggeindustri boomer, og fokus på bæredygtighed og miljørigtige løsninger øges. ”Korruptionen er på et minimum, sproget er engelsk, og den canadiske forrentningskultur er bedst beskrevet som en mellemting mellem den amerikanske og den skandinaviske. Vi har ikke mange virksomheder på besøg i Canada, som ikke er begejstrede.”

Fremstød med kongekrone • Den 18.-20. september 2014 vil HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary stå i spidsen for et stort dansk eksportfremstød til Canada. Fremstødet organiseres af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer samt den danske ambassade og generalkonsulatet i Canada. • Fremstødet er for alle interesserede virksomheder, men der planlægges p.t. fire hovedfokusområder: Byggeri og arkitektur Mode og design Fødevarer Sundhed

yderligere information Generalkonsulatet i Toronto Morten Siem Lynge Tlf.: +1 416 804 2816 E-mail: [email protected]

Canada

Foto: Vichtech

Her er et par af Viktechs første danske ”eksport-håndværkere” i Canada. Firmaet har cirka 30 mand i gang.

Med kvalitetshåndværkere skal land bygges Et af de seneste skud på stammen af danske virksomheder i Canada er håndværksvirksomheden Viktech. Firmaet udlejer dygtige håndværkere til en byggeindustri i vækst.

Af Charlotte Dahlsgaard

”Jeg var egentlig ikke taget til Canada med tanken om, at Viktech skulle ud på de store eksportmarkeder, men da jeg stod i Canada og så, hvilken enorm vækst der er i byggeriet, og hvordan de lokale virksomheder kæmper med at finde og fastholde håndværkere, begyndte en tanke og en idé at tage form.” Sådan siger Jon Flintholm, medejer af virksomheden Viktech. Efter sit besøg i 2012 fik han med hjælp fra handelskontoret i Toronto lavet en analyse af mulighederne samt

et indblik i, hvad det krævede at komme i gang i Canada. Sommeren 2013 blev de første håndværkere, placeret hos en canadisk kunde. I dag godt 10 måneder senere har Viktech cirka 30 mand i gang samt en forretning, som er økonomisk bæredygtig med sælger og rekrutteringspersonale. ”Jeg havde da gerne set, at vi på nuværende tidspunkt havde haft 50 mand i gang i Canada. Canada er et relativt ukompliceret marked at gå til, men ting tager tid. Især, hvis man som os, vil præsentere noget nyt på markedet. Vi har brugt tid på at forklare vores kon­cept og overbevise de canadiske virksomheder om, at vi ikke blot er en døgnflue”, for-

tæller Jon Flintholm, der har følgende tips til andre virksomheder, som ønsker at gå i gang på det canadiske marked: ”I skal ville det, I skal allokere ressourcerne og tiden til det, og så skal I finde de rigtige folk til at køre butikken. Her må man ikke gå på kompromis,” lyder det.

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 15

Vækst-Afrika kalder

På trods af udfordringer med sikkerhed og korruption byder Vestafrika på mange nye forretningsmuligheder. Regionen kræver vedholdenhed, men guldet findes – blandt andet inden for service, forbrug, landbrug, energi og infrastruktur.

16 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Foto: Stine Kromann Dragsted

Af stine kromann dragsted

Projektørerne stråler, og instruktøren og kameramanden står klar, men den nigerianske skuespillerinde er ikke tilfreds. ”Nej, nej, nej, kan du ikke se, at stregen på mit øje er tegnet helt forkert. Om igen!”, lyder det skarpt til sminkøren. Da den glamourøse filmstjerne træder ind foran kameraet, sidder makeup og hår perfekt, og det sure udtryk er erstattet af en glad og energisk mimik. Nigerias filmindustri, døbt Nollywood, har succes og producerer nu flere film end Hollywood. I Nigerias kommercielle megaby, Lagos, praler de lokale med, at der bliver skudt flere film, end der er stjerner på himlen, og bevæger man sig rundt i Lagos’ energifyldte mylder, er der gode chancer for at støde på et filmhold, der skal have on location-optagelser i kassen. Serviceindustri boomer Sammen med tele-, musik- og onlinebranchen er filmindustrien en af de sektorer, som bidrager til, at Nigeria nu er den største økonomi syd for Sahara. Nigerias oliesektor genererer stadig hovedparten af landets eksportindtægter, men det er landets servicesektor, som nu står for over halvdelen af økonomien, viser en ny opgørelse af landets bruttonationalprodukt. Og det er ikke bare Nigeria, der har fart på. Også de vestafrikanske naboer Ghana, Elfenbenskysten og Sierra Leone oplever høje vækstrater. Selvom udgangspunktet for mange af landene i regionen er små økonomier, er Vestafrika den hurtigst voksende region i Afrika og repræsenterer nye forretningsmuligheder i takt med, at væksten breder sig til nye sektorer. For at ramme nogle af de nye vækstmarkeder åbner Danmark til sommer en ny ambassade og et handelskontor i Nigeria. ”De vestafrikanske økonomier er vokset gevaldigt de sidste år, og udenlandske investorer har virkelig fået øjnene op for de nye vækstmarkeder. Samtidig giver Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS, adgang til en befolkning på cirka 250 millioner mennesker,” siger Brian Muggeridge Andersen som leder Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, i Vestafrika, der hjælper danske virksomheder med at finansiere etableringen på de nye markeder. Store danske virksomheder som Maersk, Arla, FLSmidth, Grundfos, Haldor Topsøe og DSV er i dag etablerede i Vestafrika. De senere år er også LEGO og Novo Nordisk kommet til, men også mindre virksomheder viser interesse. Det drejer sig blandt andet om designvirksomheder som BoConcept og Pandora, samt om virksomheder der tilbyder løsninger indenfor så forskellige områder som spildevandshåndtering, arkitektur, postomdeling, bilinspektion og it,” siger den danske ambassadør, Margit Thomsen, der fra Ghanas hovedstad, Accra, dækker hele seks vestafrikanske lande. ”Med cirka 170 millioner indbyggere har et land som Nigeria et kæmpe forbrugerpotentiale. Selvom væksten stadig er meget uligt fordelt, findes en voksende middelklasse, som er veluddannet og efterspørger nye varer og ydelser. Endvidere udgør unge knapt halvdelen af befolkningen, og det åbner op for efterspørgsel på varer specielt til denne målgruppe,” fortæller hun. Tilskuere til modeshow i Accra, Ghana. EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 17

TEMA | Vestafrika

Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

  Nigeria er enormt komplekst land med en masse muligheder og selvfølgelig også faldgruber, og det er jo derfor, vi skal være til stede. Torben Getterman, kommende ambassadør i Nigeria

Margit Thomsen, ambassadør i Accra

Sidste år åbnede Accras første grønne marked, hvor den voksende skare af kvalitetsbevidste byboere kan købe lokalproducerede økologiske grøntsager og andre bæredygtigt fremstillede lækkerier som honning og ansigtscremer.

18 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Private jetfly, fattigdom og radikalisering I Nigerias nordøstlige del foregår en voldelig konflikt med oprørsgruppen Boko Haram som midtpunkt. Landet plages af bortførelser, radikalisering og korruptionsskandaler. Men på det makroøkonomiske plan roses

Nollywoodstjerne får rettet makeupen, Lagos.

Danske Welltec er et af de firmaer, der leverer robotteknologi til Nigerias driftige olieindustri. Her tjekkes en motorlinje i en af robotterne. Foto: Stine Kromann Dragsted

Demokratisk duks Selvom Ghana ikke er en økonomisk kæmpe som Nigeria, bliver mange udenlandske investorer tiltalt af den relativt stabile politiske og sikkerhedsmæssige situation samt en forholdsvis velfungerende infrastruktur. ”Ghana er et lyspunkt i en turbulent region. Det er et klart fortrin, at den demokratiske struktur er på plads, og vi har oplevet flere skiftende regeringer med fredelige valg.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen på grøntsagsmarkedet i Accra. På sin tur i marts lancerede ministeren en ny landepolitik for Danmarks engagement i Ghana.

Foto: Welltec Oilfield Services (Nigeria) Limited

  Med cirka 170 millioner indbyggere har et land som Nigeria et kæmpe forbrugerpotentiale.

Selv da udfaldet af det sidste præsidentvalg måtte afgøres ved landets Højesteret, var holdningen blandt opposition og regering den samme: ‘Ghana first’,” siger ambassadør Margit Thomsen. ”Ghana ligger da også betydeligt bedre placeret end Nigeria på internationale opgørelser over, hvor befordrende landets forretningsmiljø er. Ghanas status som demokratisk foregangsland skaber økonomiske muligheder og vækst, men også nye politiske udfordringer,” fortæller ambassadør Margit Thomsen. Landbrugssektoren har et stort potentiale til at blive den helt store indtægtskilde for Ghana og et område, hvor mange danske firmaer har ekspertise. Men det kræver, at Ghanas regering får etableret ordentlige rammebetingelser, som for eksempel at skabe klarhed over jordrettigheder og i det hele taget gøre det endnu lettere at etablere og drive forretning i Ghana, fastslår ambassadøren. Under en rundrejse i Ghana i marts lancerede handels- og udviklingsminister Mogens Jensen en ny landepolitik for Danmarks engagement i Ghana. For i takt med at landet bliver rigere, skal kommercielt samarbejde på sigt erstatte dansk bistand, så samhandel og jobskabelse kan bidrage til landets udvikling. ”Vi har ikke brug for sympati, men for partnerskaber og for at stå på egne ben,” lyder budskabet fra Ghanas præsident, John Dramani Mahama. Den danske minister og Ghanas vicefinansminister har også underskrevet en ny aftale, som skal sikre, at danske og ghanesiske firmaer undgår dobbeltbeskatning.

Foto: Stine Kromann Dragsted

Det samme gælder Ghana, hvor forbrugsmønstrene ændres i takt med øget urbanisering, de unges ændrede livsstil og stigende indkomster hos middelklassen. Ghana har siden 2010 været et lavere middelindkomstland, og det er lykkedes at reducere fattigdommen. Med landets hvide strande, luksushoteller og et rigt kulturliv er Ghanas hovedstad, Accra, hurtigt blevet Vestafrikas hippe metropol.

Nollywood-fotograf på arbejde i megabyen Lagos.

DER ER EN NY BETYDNING AF U-LAND

WeThink.dk

DET ER DER UDVIKLINGEN FINDER STED

Verden er vendt på hovedet. Det er i udviklingslandene, den økonomiske vækst er høj. Måske kan din virksomhed også udnytte de nye muligheder.

Som Danmarks mest erfarne investor på området kender vi landene, kulturerne, behovene og vækstmulighederne bedre end nogen andre.

IFU hjælper danske virksomheder med at etablere bæredygtige selskaber i udviklingslande. Vi investerer viden og penge i dit selskab og deler den økonomiske risiko.

Kontakt os, og lad os sammen udvikle den forretningsplan, der skaber resultater. Læs mere på cases.ifu.dk

VI INVESTERER I DIG, HVIS DU INVESTERER I UDVIKLINGSLANDE

ifu.dk

TEMA | Vestafrika

Foto: RQV Photo Studio

  Et gennemgående træk i Ghana er, at blot det at være fra Danmark synes at åbne døre og skabe tillid. Margit Thomsen, ambassadør i Accra

Trods økonomisk vækst er det stadig ingen selvfølge, at ghanesere har adgang til sundhed, vandforsyning, for slet ikke at tale om renovation.

Nigeria for i de seneste år at have ført en fornuftig politik. ”Hvis du ikke er i Nigeria, er du ikke i Afrika,” lød det selvbevidst fra landets finansminister og tidligere topchef i Verdensbanken, Ngozi Okonjo-Iweala, da hun for nylig kommenterede på en opskrivning af landets BNP med 89 procent. Samtidig understregede Ngozi, at politikerne nu må fokusere på at skabe større økonomisk lighed, bedre uddannelse og flere jobs, hvis landets udfordringer med radikalisering skal inddæmmes. ”Nigeria er et kæmpestort land, og i Lagos mærker man ikke det voldelige oprør, som præger den nordøstlige region cirka 1.400 kilometer herfra. Men det er klart, at kidnapningen af de nigerianske skolepiger har mobiliseret befolkningen i hele landet til at kræve, at regeringen og militæret sætter ind over for militante ekstremister,” siger Jakob Bejer, dansk konsul i Nigeria og forretningsmand med 13 års erfaring i landet.

20 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Parallelt med den politiske uro, vokser Nigerias superrige elite eksplosivt. Størstedelen af landets cirka 15.000 millionærer bor i megabyen Lagos, landets boomende kommercielle centrum. De velhavende nigerianere kan nu i stigende grad lade deres private jetfly stå i hangaren og gå på indkøb efter luksusvarer som Cristal champagne, Porsche, og Cartier i byens velhaverdistrikter på øerne Victoria Island og Ikoyi. Også længere mod øst i havne- og olieindustribyen Port Harcourt har millionærer travlt med at lufte formuerne. ”For rige nigerianere er det helt accepteret at vise sin succes gennem statussymboler. Derfor ser du mange Porche-ejere her i byen på trods af Lagos’ tunge trafik,” fortæller Jakob Bejer. ”Bilkøer er en del af hverdagen og en konstant påmindelse om, at den fysiske infrastruktur ikke er fulgt med byens vækst. I Lagos har vi oplevet bedre politisk ledelse end i resten af landet, men der er bestemt behov for at gøre det endnu bedre.”

Der er ellers varslet nye tider i megabyen, som de sidste år har nydt godt af reformivrige og ambitiøse politiske ledere. Kriminaliteten er reduceret, og byfornyelsesprogrammer har ændret bybilledet med rene veje, nye broer og en letbane, der er under konstruktion. For de fleste af Lagos’ cirka 20 millioner indbyggere er virkeligheden dog stadig overfyldte slumkvarterer og en begrænset indtjening fra landet store uformelle økonomiske sektor. Grib chancen og tænk langsigtet ”Der er ingen tvivl om, at Nigeria er et udfordrende land at operere i, og det kræver vedholdenhed at starte en ny forretning her. Man støder på begrænset information, mangelfuld infrastruktur og et ofte uigennemskueligt regelsæt. Det er klart, at især libaneserne, kineserne og inderne har fået øjnene op for mulighederne, fordi de ikke har noget imod at arbejde i svære miljøer. Det er ikke alting, der fungerer, men det betyder også, at

Savner du netværk? AFRICA INNOVATION NETWORK er et forum, hvor virksomheder i fortrolighed kan drøfte såvel de muligheder som de begrænsninger, man møder på de afrikanske eksportmarkeder. • I dag er omkring 100 virksomheder og organisationer medlem af netværket, der har til formål at videndele og skabe nye kontakter. • Netværket mødes syv gange om året. • w  ww.africainnovationnetwork.dk vil på sigt indeholde mere end 220 danske virksomhedscases i Afrika. • Tjek det nye site på www.africainnovationnetwork.com • Forummet er etableret af konsulentfirmatet Nordekon.

der er en masse nye muligheder, som ingen har prøvet før,” siger Jakob Bejer. ”I Vestafrika skal man turde tage chancen og tænke langsigtet, men så er der bestemt også noget at komme efter. Personligt kan jeg godt lide, at jeg efter 13 år stadig bliver overrasket og har nye oplevelser hver dag. Man keder sig aldrig her,” siger Jakob Bejer, som udover at være dansk konsul, er administrerende direktør for Heidelberg, der sælger løsninger til trykindustrien i Nigeria. Danmark opruster Danmark halter bagud i forhold til andre EUlande, når det gælder handel med Vestafrika, og ambassadør Margit Thomsen vil gerne se flere danske virksomheder satse på regionen. ”Det handler om at investere i fremtiden. Her er ingen hurtige gevinster, det er det lange seje træk, der gælder, men her er masser af nicher og potentiale for gode danske produkter. Fordi markedet er så anderledes, ved vi af erfaring, at det er afgørende, at nye

virksomheder finder de helt rigtige samarbejdspartnere.” Danske virksomheder kan allerede trække på ambassadens handelsteam i Ghana. Her har IFU også kontor, og fonden har stort kendskab til regionen gennem mere end 20 års erfaring med rådgivning og risikovillig kapital til danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Vestafrika. ”Et gennemgående træk i Ghana er, at blot det at være fra Danmark synes at åbne døre og skabe tillid. Danmarks mangeårige bistand gennem Danida er generelt højt værdsat af ghaneserne, og man kan sige, at Danida er blevet et brand i landet,” fortæller Margit Thomsen. Til sommer opruster Danmark indsatsen i Nigeria med et handelskontor i Lagos og en ny ambassade i Abuja. Torben Gettermann, som er udpeget til ambassadør i Nigeria, ser frem til at samarbejde med danske virksomheder, der vil ind på et nyt stort vækstmarked. ”Det, at vi nu er på stedet og kan være fødselshjælpere både i Lagos og Abuja, gør, at vi

får nogle helt andre muligheder i forhold til at bistå virksomhederne. Både helt praktisk med at komme ind på markedet, men også når det gælder global public affairs og på det politiske plan. Og så er Nigeria en vigtig regionalmagt i Vestafrika, der sammen med landets naboer står overfor nogle store politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.” Gettermann vil gerne bidrage til, at den danske opfattelse af Nigeria bliver mere nuanceret. ”Nigeria er et enormt komplekst land med en masse muligheder og selvfølgelig også faldgruber, og det er jo derfor, vi skal være til stede.”

Yderligere information Den danske ambassade i Accra Jacob Kahl Jepsen Tlf.: +233 302 208 733 eller Tlf.: +233 (=) 244 320 831 E-mail.: [email protected]

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 21

TEMA | Vestafrika

Vi er for store til at blive ignorerede Gbenga Oyebode er selv blevet mangemillionær på at investere i energi og telekom i Nigeria og ser store muligheder indenfor landbrug og fødevarer. Men også store udfordringer …

Af stine kromann dragsted

For Gbenga Oyebode kom Nigerias pludselige status som Afrikas største økonomi ikke som en overraskelse. Som andre succesfulde vestafrikanske forretningsledere har han over de sidste år tydeligt mærket fremgangen på tværs af de fleste sektorer lige fra bank og telekommunikation til landbrug og dagligvarer. Og han mener, Nigeria har meget at tilbyde danske virksomheder, som gerne vil forsøge sig udenfor de traditionelle markeder, hvor væksten er stagneret. ”Nigerias største aktiv er, at vi er mange, og vi bliver endnu flere. I 2050 regner vi med, at Nigeria runder 400 millioner mennesker. Sådanne tal taler for sig selv. En stadig større del af denne enorme befolkning efterspørger en helt almindelig middelklasselivsstil. Det handler ikke bare om de helt grundlæggende

fornødenheder. Vi taler om folk, der har råd til at gå i de indkøbscentre, som skyder op i de største byer rundt om i landet.” Oyebode opfordrer danske virksomheder til at kigge på de mange områder hvor lokale nigerianske producenter og forretninger ikke kan følge med efterspørgslen. ”De sidste fire år har vi for eksempel set store investeringer i landbrugssektoren. Det er en topprioritet for den nuværende regering, at landet i højere grad bliver selvforsynede, men der mangler investeringer i hele værdikæden fra jord til bord. Derfor har vi set udenlandske firmaer tjene godt på blandt andet føde- og drikkevarebranchen.” Udfordrende forretningsmiljø Oyebode lægger ikke skjul på, at Nigerias dårlige infrastruktur og udbredte korruption skaber et vanskeligt forretningsmiljø. Han mener, det er afgørende, at danske virksomheder forbereder sig grundigt og bruger omhu til at vælge den rigtige forretningspartner. Og så opfordrer han til at tænke anderledes og ikke forvente, at tingene foregår som på de mere etablerede markeder. ”Hvis du vil have succes i Nigeria, er du nød til at vende problemerne på hovedet og se dem som muligheder.”

Foto: Aluko & Oyebode

  Hvis du vil have succes i Nigeria, er du nødt til at vende problemerne på hovedet og se dem som muligheder. Gbenga Oyebode, forretningsmand i Nigeria

Gode råd til planlægning af rejsen Anderledes sundhedssystemer, andre former for kriminalitet og en anden opfattelse af demokrati og retssikkerhed. Det er bare nogle af de ting, der adskiller Danmark fra Ghana og Nigeria. Samtidig skal man ikke skære vestafrikanske lande over én kam og er nødt til søge informationer om det konkrete land og område, som man vil gøre forretninger i. Det er derfor en god ide at sætte sig grundigt ind i forholdene, inden man sætter kurs mod Afrika.

• Opsøg information. Brug lokale forretningspartnere, lokale medier, lo­ kale hoteller, sikkerhedsrådgivende firmaer og internationale forretningsmiljøer som kilder. • Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Som en følge af den stigende danske interesse i eksportmarkederne i Ghana og Nigeria, og med åbningen af den nye ambassade i Abuja, opretter Udenrigsministeriet rejsevejledninger for begge lande fra august 2014. • Få en skræddersyet forsikring. En almindelig rejseforsikring dækker normalt ikke forretningsrejser, så sørg for, at din forsikring er skræddersyet til formålet. • Skriv dig på Udenrigsministeriets Danskerliste. Så er det lettere for Udenrigsministeriet at tage kontakt og hjælpe i en krisesituation. Find flere oplysninger under Rejse og Ophold på um.dk. Kilde: Udenrigsministeriets Borgerservice

Nigerias dårlige infrastruktur og udbredte korruption skaber et vanskeligt forretningsmiljø, fremhæver den vestafrikanske forretningsmand Gbenga Oyebode. Han mener, det er afgørende, at danske virksomheder forbereder sig grundigt.

22 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

ALLE TALER OM KLIMAFORBEDRINGER

WeThink.dk

NU ER DER PENGE BAG ORDENE

Har din virksomhed de rigtige grønne løsninger, er der gode muligheder for at gøre en god forretning i Asien, Afrika og Latinamerika.

Som Danmarks mest erfarne investor i udviklingslande og vækstmarkeder kender vi landene, kulturerne, behovene og vækstmulighederne bedre end nogen andre.

Klimainvesteringsfonden hjælper danske virksomheder med at etablere selskaber, gennemføre projekter og sælge grøn teknologi og serviceydelser i udviklingslande og vækstmarkeder. Vi investerer viden og penge i dit projekt og tager en del af den økonomiske risiko.

Kontakt os, og lad os sammen udvikle den forretningsplan der skaber resultater.

klimafond.dk

Se mere på klimafond.dk

TEMA | Vestafrika

Panik i poolen Vanskelige brande og farlige helikopterstyrt er nogle af de udfordringer, Falck Prime Atlantics hjælper Nigerias store oliesektor med at håndtere. På kun fire år er det lykkedes at etablere en fornuftig virksomhed på det vestafrikanske marked. Foto: Falck Prime Atlantic

Offshoreaktiviteterne er ofte farefulde. På Falcks træningscenter i Nigeria lærer oliesektoren at håndtere ulykker og katastrofer. 24 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Af stine kromann dragsted

Politisk usikkerhed Taus Jensen ser gode fremtidsmuligheder på det vestafrikanske marked. En del kunder kommer nu fra nabolandet Ghana, som også er begyndt at udvinde olie. I Nigeria er den politiske situation dog med til at skabe usikkerhed. En ny lovpakke på olieområdet og det forestående præsidentvalg kan få betydning for nye investeringer i olieindustrien og dermed omfanget af nye opgaver for Falck Prime Atlantic. ”Det gælder om at være tålmodig og stikke en finger i jorden, som vi siger på godt jydsk,” lyder det fra Taus Jensen.

Falcks 3 råd

1. Brug masser af tid på at finde en god samarbejdspartner. Træk på andre firmaers erfaringer, så du undgår lykkejægere.

2. Vær forberedt på at skulle uddanne din egen lokale arbejdskraft.

3. Vær tålmodig og hids dig ikke op over, at tingene fungerer anderledes end derhjemme.

Fotos: Falck Prime Atlantic

Helikopteren synker langsomt ned i vandet med mandskabet fanget indeni. Det er nu, de skal slå vinduerne ud for at komme op i live til redningsflåden, som venter med iltflasker. Heldigvis er ingen for alvor i fare, for vi befinder os i et indendørs træningscenter i Nigeria ejet af det danske firma Falck Prime Atlantics. Helikopteren er nedsænket i en swimmingpool ved hjælp af en stor kran, og professionelt Falck-personale står klar til at hjælpe besætningen ud af den farefulde situation. ”Udover at simulere helikopterstyrt kører vi også overlevelses- og brandslukningskurser på vores træningscenter. Nigeria er blandt de ti største olieproducenter i verden, så det er klart, at vi har en interesse i at etablere os her,” fortæller daglig leder Taus Jensen.

mandskab rykker ud, hvis der eksempelvis opstår brand i en olierørledning på grund af vandalisme.”

  Nigeria er blandt de ti største olieproducenter i verden, så det er klart, at vi har en interesse i at etablere os her. Taus Jensen, leder af Falck Nigeria Nye opgaver Helt nødvendigt for etableringen var det at finde en god nigeriansk partner. Sammen med nigerianske Prime Atlantic Global Safety har Falck skabt det danskejede selskab Falck Prime Atlantic, der på fire år er gået fra 70 til 130 ansatte i Nigeria. De fleste kunder rekrutteres fra oliesektoren og fra den skov af underleverandører, som også skal trænes i at færdes sikkert på olieboreplatformene. ”Vi tager også ud til kunderne og laver øvelser med deres eget udstyr, så de bedre kan håndtere ulykker og katastrofer. Og så er vi ved at starte en ny del af virksomheden op, der omfatter ambulance- og brandtjeneste. I Nigeria kan virksomhederne ikke regne med, at det offentlige yder brandservice. Den tjeneste tilbyder vi at dække, så vores

På fire år er Falck Prime Atlantic gået fra 70 til 130 ansatte i Nigeria.

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 25

TEMA | Vestafrika

foto: Tom Saater

Personalet i The Nordic Villa – forrest står hotellets General Manager, Fortune Abah, som har været i Danmark på hoteluddannelse.

Nordisk roomservice populært i Lagos De danske boutique-hoteller, Nordic Villa og Nordic Residence er hurtigt blevet populære blandt Nigerias hotelkunder. Stor efterspørgsel på moderne og prisbillige hotelløsninger har gjort den danske hotelopstart til en succes.

Af stine kromann dragsted

Egentlig var det it-rådgivning og innovative løsninger, som direktør Anders Mogensen og hans hold fra konsulentfirmaet Seismonaut kom til Nigeria for at levere. Men det var hotelbranchen, der viste sig mest tilgængelig. Efter mange dyre og dårlige hoteloplevelser i hovedstaden stod det hurtigt klart, at der var et enormt behov for at tage konkurrencen op med store hotelkæder som Hilton og Sheraton. ”Det er et godt eksempel på, at man er nødt til at komme herud for at få øjnene op for de muligheder, der er,” fortæller Anders Mogensen, der er medejer af hotellerne.

26 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Ekstravagante priser ”Med Nordic-hotellerne udfordrer vi den helt eksorbitante prissætning mange steder i Nigerias hotelindustri. Vi tilbyder en base, som kan bruges til ro og fordybelse og længere tids ophold til en rimelig pris. Samtidig har vi skilt os ud med skandinavisk design, der skaber et stilrent og moderne hotelmiljø,” fortæller Anders Mogensen. Og det går godt for det nordiske hotelkoncept. Det første hotel i Abuja, Nordic Vila, blev sidste år efterfulgt af et større, Nordic Residence, hvor en del af investeringen blev ydet som risikovillig kapital gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Næste projekt er at åbne et Nordic-hotel i Nigerias kommercielle centrum, Lagos. Ikke en krone er blevet brugt på traditionel reklame, derimod er der blevet satset på en stærk hjemmeside. Digitale medier som Tripadvisor og Google har haft afgørende betydning for, at Nordic-hotellerne har belægning på mellem 70 og 80 procent. Digitale redskaber som cloud-baserede services gør det ligeledes muligt at følge forretningen tæt fra Danmark.

  Man er nødt til at komme herud for at få øjnene op for de muligheder, der er. Anders Mogensen, medejer af Nordichotellerne, Nigeria Infrastruktur koster mere end lønninger Ifølge Anders Mogensen dukker bekymringer om korruption og sikkerhed ofte op, når danske virksomheder overvejer at gøre forretning i Nigeria. Men selvom problemerne er seriøse og kan være foruroligende, oplever den danske hotelejer en ukuelig tro på fremtiden blandt entreprenante nigerianere og udlændinge. ”Der er en enorm nysgerrighed efter at prøve kræfter med det nigerianske marked, og vi kan se, at mange af de helt store globale virksomheder rykker ind. Det er selvfølgelig

Menneskelig kapital ”Vi har brugt mange kræfter på at uddanne personalet. Flere har været på træningsophold i Danmark, og vi forsøger at motivere vores ansatte ud fra en nordisk ledelsesindstilling med ansvar, medmenneskelighed og uddelegering af ansvar. Det strider dog af

og til mod nigeriansk ledelsesstil, der ofte er meget hierarkisk opbygget.” Til gengæld har det ikke været svært at finde dygtige og ærlige mennesker, som deler virksomhedens værdisæt. ”Det er enormt vigtigt at have nogle folk omkring sig, som man har 100 procent tillid

til. Her gælder det om at sætte sig ind i den komplekse kultur, som gør nigerianerne til dem, de er. Både når det gælder religion, etniske tilhørsforhold og forskel på nord og syd. De virksomheder, som giver op i Nigeria, er ofte dem, der ikke sætter sig ordentligt ind i landets forhold.”

Foto: Tom Saater

et højrisikomarked, men så taler vi også om høje afkast.” Til gengæld påvirker landets dårlige infrastruktur forretningen mærkbart. ”Vores største udgifter går ikke til lønninger, men til at betale for diesel til generatorer, så vi har elektricitet også under de hyppige strømsvigt. De samme høje udgifter gælder internetforbindelse,” forklarer Anders Mogensen. Også den komplekse nigerianske lovgivning har voldt en del panderynken. Her ser Anders Mogensen frem til, at den nye danske ambassade og handelskontoret i Lagos fremover kan give solid rådgivning til danske firmaer.

Enkel, funktionel indretning i lyse farver er stilen på Nordic Residence. Hvide vægge er bestemt ikke almindeligt i Nigeria. I lobbyen findes Nanna Ditzel møbler og B&O udstyr.

Udenrigsministeriet

Har du forberedt dig til rejsen? Du kan oprette en profil på Udenrigsministeriets Danskerliste og oplyse om dine rejsemål. Hvis der opstår en krisesituation, mens du er i udlandet, har vi dermed mulighed for at kontakte dig. Læs mere og opret dig her: omdanskerlisten.um.dk 35.000 er allerede oprettet. God rejse! Udenrigsministeriets Borgerservice

TEMA | Vestafrika

Rent vand i rørene Foto: RQV Photo Studio

Øget velstand, urbanisering og mangel på kloakering har skabt et marked for innovativ dansk miljøteknologi i Ghana.

En god løsning gav et globalt marked for danske BioKube, der eksporterer biologiske rensningsanlæg til Ghana.

Af stine kromann dragsted

Det begyndte egentlig med et vandrammedirektiv fra EU og en skrap dansk miljølovgivning, der skulle sikre høj vandkvalitet. Resultatet blev udviklingen af et effektivt rensningsanlæg til spildevand og etableringen af det danske firma BioKube. Nu eksporterer virksomheden vandrensningsteknologi til 34 lande verden over. ”Den skrappe danske lovgivning er en fordel, fordi vi kan dokumentere overfor udenlandske partnere, hvor effektive vores anlæg er,” fortæller direktør Peter Taarnhøj. Med et produkt, der fungerer stabilt i såvel skandinaviske som afrikanske temperaturer og hurtigt kan udvide kapaciteten fra en enkelt husholdning til en hel by, har BioKube været i stand til at ramme både traditionelle og nye vækstmarkeder i udlandet. Anlæggene er designede, så de kræver minimal installation og vedligeholdelse, og virksomheden i Herfølge er hverken afhængig af et

28 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

stort produktionsapparat eller fysisk nærhed til samarbejdspartnere og eksportmarkeder. Krævende opstart I Ghana var det et lokalt firma indenfor vandbehandling, der selv fandt frem til BioKube og så potentialet i de danske rensningsanlæg. Og det er ikke usædvanligt, at den slags henvendelser fører til nye eksportmuligheder, påpeger Peter Taarnhøj. På grund af Ghanas svage infrastruktur og mangel på specifikke uddannelseskompetencer fik BioKube støtte fra Danidas BusinessTo-Business (B2B)-program til at fi­nan­siere en ressourcekrævende opstart. ”Danidas Business-To-Business-program betyder, at vores ghanesiske partner fik den rette knowhow og kunne opbygge et netværk. I dag drives salg af vores rensningsanlæg i Ghana på almindelige kommercielle vilkår uden offentlig støtte,” siger han. Det er alt lige fra ghanesiske tomatfabrikker til et stort nyt beboelseskompleks, som efterspørger BioKubes teknik til at rense spildevand i et land, hvor der ikke findes offentlige rensningsanlæg. Der er forretning i rent vand ”At sørge for rent spildevand i et land som Ghana er ikke noget, der sker natten over.

Men i takt med at velstanden vokser, og folk har penge til at bygge nyt og dyrere, så vil de også gerne investere penge i den infrastruktur, der gør, at vandet er rent.” Peter Taarnhøj peger på Ghanas voksende turistindustri som en sektor, hvor rent vand og omgivelser, der ikke lugter, er en forudsætning for at tiltrække kunder. ”Det nytter ikke at bygge et nyt hotel og så bare lade tisset løbe ud i haven og lede spildevandet derhen, hvor folk svømmer. Så selvom det måske ikke er miljøhensyn, der driver efterspørgslen et sted som Vestafrika, så er rent vand ofte en forudsætning for at drive en god forretning.”

  At sørge for rent spildevand i et land som Ghana er ikke noget, der sker natten over. Peter Taarnhøj, direktør i BioKube

10 gode råd til eksport 1. 2. 3. 4. 5.

 ær forberedt. Undersøg markedet og V vær forberedt på, at megen information ikke er tilgængelig på nettet. Træk på de danske handelskontorer, professionelle vestafrikanske samarbejdspartnere og lokalt bosiddende netværk.  ær til stede. Netop fordi informatioV nerne ofte er begrænsede, er det vigtigt at komme på besøg og etablere lokal tilstedeværelse for at vurdere muligheder, partnere, kunder og risici. Overvej kontordeling med allerede etablerede virksomheder. Vis respekt og forståelse. Respekt og forståelse for vestafrikanerne og deres kultur er udgangspunktet for et stærkt og personligt forhold til samarbejdspartnere. Drop naiviteten. Det kan være utroligt svært at gennemskue motiver og bevæggrunde hos en potential partner. Det er vigtigt fra starten at trække grænserne klart op, hvis man vil undgå at blive taget på nogle store svingomture. En dygtig forretningspartner, er guld. Foretag en grundig evaluering og udvælgelse af mulige forretningspartnere. Ifølge danske firmaer, der opererer i Vestafrika, er det afgørende at finde en lokal forretningspartner der er dygtig og pålidelig.

6. 7. 8. 9. 10.

Kend regelsættet. Sørg for at sætte dig ind i love og regelsæt. Skaf også nødvendige tilladelser og godkendelser. Søg eventuel hjælp for at spare tid og håndtere komplekse og uigennemsigtige procedurer. Invester i dine omgivelser. Invester tilstrækkelig tid i samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og lokalansatte. Vær forberedt på at uddanne, udvikle og træne i processen.

Vær omstillingsparat. Evnen til at tilpasse sig er en kæmpe styrke, når den forretningsmæssige eller politiske situation hurtigt kan ændre sig. Ingen nemme penge. Hav en langsigtet horisont og vær realistisk med dine afkastforventninger.

Rådgivning og finansiering Vestafrika kan være et besværligt og ressourcekrævende marked at etablere sig på. Søg råd og vejledning fra handelskontorerne og lokalt bosiddende netværk. Undersøg finansieringsmuligheder gennem for eksempel Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Eksportkreditfonden (EKF).

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 29

Interview | Vestafrika

Afrikansk vækst skaber danske job Danmarks første handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, tænker i nye job, både i Danmark og i Afrika. Vejen går gennem en stærkere sammenhæng mellem vores udviklingsbistand og eksport.

Af charlotte dahlsgaard

Han er den første minister, der skal varetage både handel og udviklingsbistand, så selvfølgelig har han travlt. På kun tre måneder har han besøgt Grækenland, Sydkorea, Finland, Mali, Ghana, Uganda, Tyskland, USA og Kina. Netop hjemvendt fra Vestafrika, er ministeren optaget af den økonomiske fremgang, han mødte på sin rejse: ”Det er vækst fra et lavt niveau, sammenlignet med Europa. Og der er stadig store fattigdomslommer. Men der er ingen tvivl om, at du i højere grad kan identificere en middelklasse, som har råd til at købe produkter. Du kan konstatere, når du rejser, at levestandarden er blevet bedre. Og du kan konstatere en bedring i infrastrukturen. Jeg var på havnen i Accra, hvor de har Vestafrikas største containerhavn med flere tusinde containere, som vidner om, hvor mange varer, der føres ind og ud af Ghana.” 30 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Vækstmirakel? Afrika omtales som det nye vækstmirakel, men skal man ikke passe på med at overdrive væksten? ”Jo, og så alligevel ikke. DI har prøvet at regne på potentialet realistisk set i forhold til dansk eksport. Man forventer sig, at man kan eksportere for otte milliarder kroner mere, svarende til 7.000 arbejdspladser. Det er et potentiale, vi skal forsøge at udnytte.” Hvilke muligheder byder sig nu for danske virksomheder? ”I takt med at landene bliver rigere, sker to ting: Dels vokser efterspørgslen på produkter og varer, dels vokser efterspørgslen på offentlige tjenester som rent vand og grøn energi. Begge steder har danske virksomheder noget at byde ind med,” siger Mogens Jensen og fortsætter: ”Her er det, at vi skal blive bedre til at udnytte vores mangeårige tilstedeværelse i udviklingslandene og de mange investeringer, vi har gjort der, så det kan udløse flere ordrer hos danske firmaer, som kan levere disse produkter og ydelser.” Hvordan? ”Lad mig give et eksempel. Vi har været til stede i Vietnam siden 1996. Dengang var over 56 procent af befolkningen under FN’s

fattigdomsgrænse. I dag er det reduceret til omkring 10 procent. Det har dansk bistand bidraget til. Frem for klassisk udviklingsbistand efterspørges i højere grad investorer og kommercielle partnere, der kan være med til at udvikle Vietnams industri og produktion. Her er danske virksomheder kommet på banen eksempelvis inden for grøn energi og fiskerisektoren, hvor vi har et rigtig godt samarbejde.” Mogens Jensen mener, at vi i nogle lande er klar til et tredje trin i udviklingssamarbejdet, hvor det i højere grad handler om at hjælpe gennem kommercielle investeringer og risikovillig kapital. ”Først gav vi fisk, så gav vi en fiskestang, så folk selv kunne fange fiskene. Næste skridt er at give fiskeren mulighed for at få en god forretning ud af sit fiskeri. Så han kan bygge en fabrik til at forarbejde fiskene, så han kan få afsat fiskene på markedet, og så fiskeren kan skabe gode og anstændige arbejdspladser med et ordentligt arbejdsmiljø. Her kan danske virksomheder komme på banen med teknologi og knowhow.”

Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen på besøg i Ghana, hvor justitsminister Bat Nily (forrest) og lokale fra landsbyen Congola tager imod.

  Dels vokser efterspørgslen på produkter og varer, dels vokser efterspørgslen på offentlige tjenester som rent vand og grøn energi. Begge steder har danske virksomheder noget at byde ind med. Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister

Hjælp til mindre virksomheder For mindre virksomheder kan det virke uoverskueligt at satse på et fjernmarked som Afrika. Hvad gør I for at imødekomme dem? ”Vi planlægger at lave en landbrugsinvesteringsfond, som skal gøre det nemmere for små og mellemstore danske virksomheder inden for fødevareområdet at få adgang til kapital til at lave projekter i blandt andet Afrika. Det tror jeg meget på. Og så har vi Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Eksportkreditfonden (EKF), som mange virksomheder i højere grad kan få gavn af,” siger Mogens Jensen. Regeringen taler i sin nye ”Strategi for eksport og økonomisk diplomati” om at gøre hele Udenrigsministeriet til en langt stærkere spiller i forhold til at fremme handels- og eksportinteresser. Blandt andet skal den politisk kommercielle virksomhedsrådgivning øges. Mogens Jensen kalder det en ”nødvendighed.” ”I et land som Kina har det for eksempel stor betydning, at du har gode relationer på det politiske niveau og kan tale med regeringer og statslig eller kommunal administration om diverse handelshindringer. Meget business afgøres politisk i et land som Kina.

Her kan vi bidrage, fordi vi som regering og Udenrigsministerium har en særlig mulighed for at få adgang på det politiske niveau og dér være med til at fjerne knasterne for danske virksomheder.” Potentiale hos naboerne Glemmer I nærmarkederne i jeres fokus på nye, eksotiske lande med vækst? ”Det må aldrig blive sådan, at vi glemmer vores store volumenmarkeder eller de helt nære markeder i Europa. Der er kæmpe potentialer i et land som Tyskland alene. Når vi i Sverige til kun 10 millioner mennesker kan eksportere for 80 milliarder kroner, ja så burde vi kunne præstere noget mere i Tyskland, hvor vi til 80 millioner mennesker eksporterer for cirka 100 milliarder kroner.” ”Vi skal stadig opdyrke vores nærmarkeder, men vi er nødt til at skulle ud på de nye vækstmarkeder også. Det sørger vi for gennem omlægningen af vores ambassadestruktur, hvor vi åbner ambassader i Nigeria, Filippinerne, Colombia og Myanmar, hvilket giver os adgang til 300 millioner nye mennesker og forbrugere”.

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 31

FOKUS | økonomisk diplomati

Et stærkere springbræt til verden Vækstrådgivere på ambassader, stærkt samarbejde om eksportfremstød og bedre lånemuligheder er nogle af de tiltag i regeringens nye eksportstrategi, der skal hjælpe danske virksomheder ind over det høje dørtrin til verdensmarkedet.

Af annemarie Zinck

Med 155 millioner kroner og en lang række eksportfremmende tiltag vil regeringen styrke danske virksomheders position på eksportmarkederne. Det var handels- og udviklingsminister Mogens Jensens budskab til de omkring 250 fremmødte virksomheder på den årlige Global Match den 15. maj. Med strategien ’Mere handel – nye job’ ønsker regeringen at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. Midlet er økonomisk diplomati og går ud på, at hele Udenrigstjenesten kobles tættere til erhvervslivet for at understøtte virksomhedernes internationalisering. Strategien er en del af regeringens vækstplan. ”Hvert fjerde danske job afhænger af vores eksport, og derfor sætter regeringen nu gang i 40 konkrete initiativer, der skal styrke vores eksport til både de nære volumenmar­ keder, de store vækstmarkeder og til de udviklingslande, der er på vej til at blive interessante vækstmarkeder,” sagde handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i forbindelse med offentliggørelsen af strategien. Et vigtigt element i den nye strategi er opprioritering af økonomisk diplomati. Hvor end i verden danske diplomater er udstationerede, skal de tænke Danmarks økonomiske interesser ind i deres arbejde. De skal have fokus på at skabe nye markedsmuligheder, sikre dansk indflydelse både politisk

32 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

og kommercielt samt hjemtage viden og investeringer til Danmark. DI’s direktør, Thomas Bustrup, bakker op om strategien. ”Hele Udenrigsministeriet bliver trimmet,­ så man tænker mere på Danmarks øko­no­ miske interesser i det diplomatiske arbejde. Det kan vi kun kvittere for. Det er prisværdigt, at der er kommet ord på, hvad ø­konomisk diplomati betyder,” siger han. Han er tilfreds med, at Udenrigsministeriet nu mere aggressivt vil varetage dansk erhvervslivs interesser, for det giver mening, at staten står bag eksporthjælpen. ”Det gør en forskel, at man nu åbner en ambassade i Myanmar, hvor ingen andre tør åbne rådgivning op. Det gør en forskel, hvis man ikke kan få en container ud af en havn, at der står et land bag arbejdet for at få den container skippet afsted, og det gør en forskel, at det er ambassadøren, der slår dørene op til et repræsentationsarrangement. Det er sådanne steder, at det giver mening at bruge statens penge på hjælp til virksomhederne internationalt.” Vækstrådgivere styrker samarbejde Med den nye strategi for økonomisk diplomati ønsker regeringen først og fremmest at opprioritere samarbejdet mellem myndigheder herhjemme og myndigheder i udlandet. Myndighedssamarbejdet skal få danske virk-

somheder ind på nogle af de mere vanskelige, men lovende vækstmarkeder gennem samarbejdsaftaler, videnudveksling og fælles løsning af bureaukratiske knaster. Udover flere penge til konkret myndighedssamarbejde bliver der oprettet 17 til 19 vækstrådgiverstillinger på markeder i udviklingslande med høj vækst. Vækstrådgiverne skal bidrage til at få sektorsamarbejde mellem lokale og danske myndigheder op at stå og hjælpe danske virksomheder ind på nye markeder. LO’s næstformand Lizette Risgaard hilser det styrkede myndighedssamarbejde og de nye vækstrådgivere velkomne. ”Det er en rigtig god ide at sende vækstrådgivere til lande, hvor det giver mening at indgå samarbejde mellem myndighederne. Det er godt set – og rigtigt – på den måde at skabe et brohoved for dansk eksport og danske investeringer,” sagde hun under Global Match. En vigtig del af strategien er også, at eksporten til udviklingslande skal styrkes. Et af midlerne hertil er at forlænge Eksportlåneordningen (ELO) med fem år – frem til 2020. Desuden bliver låneordningen gjort mere fleksibel, så eksportørerne kan tilbyde deres kunder flere løsninger end nu. Og så har handels- og udviklingsminister Mogens Jensen som en del af strategien lanceret en landbrugsinvesteringsfond med i første omgang

økonomisk diplomati | FOKUS

FOTO: SCANPIX

FOTO: SCANPIX FOTO: DEN DANSKE AMBASSADE I SEOUL

40 millioner statslige kroner. Fonden skal på kommerciel basis investere i lønsomme og bæredygtige landbrugs- og fødevareprojekter i udviklingslande. Turbo på eksportfremstød Sidst men ikke mindst ønsker regeringen at sætte gang i flere eksportfremstød til lovende markeder. Det sker blandt andet ved at skabe et offentligt-privat partnerskab mellem Udenrigsministeriet og relevante erhvervsorganisationer, der er indstillet på at bidrage med manpower eller økonomiske bidrag til fremstødene.

”Noget af det, der adskiller Udenrigsministeriet fra et hvilket som helst konsulenthus er jo, at man kan samle mange små og store virksomheder i et markant markedsfremstød med ministre og Kongehus i spidsen. Det betyder noget, at der står et land bag disse fremstød,” siger Thomas Bustrup, der kalder det en meget ”ambitiøs” strategi. ”Når man nærlæser den, så forestår et stort arbejde med at få den implementeret. Det er udfordringen nu,” siger han og tilføjer, at DI gerne hjælper til.

MERE H NYE JOBANDEL

HJÆLP TI MED EK L DIN VIRKSO M SP OG ØKO ORTFREMM HED E NOMIS K DIPLO MATI

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 33

FOKUS | økonomisk diplomati

Myndighedssamarbejde giver pote Strategiske pertnerskaber med Kina og Sydafrika giver nu resultater.

1.000 mia. kr.

eksporterer danske virksomheder for om året.

300.000

virksomheder i Danmark.

30.000

aktive eksportører.

Der er flere gode eksempler på, at myndighedssamarbejde kan være opskriften på kom­ merciel succes, både når det drejer sig om vækstøkonomier og udviklingslande, der er på vej til at blive det. Men det kræver vedholdenhed og tålmodigt arbejde. Da Danmark i 2008 indgik et strategisk partnerskab med Kina, blev grunden lagt for myndighedssamarbejde inden for en lang række forskellige sektorer. I dag seks år efter er der indgået 18 politiske aftaler på blandt andet fødevare- og landbrugsområdet; aftaler som er en forudsætning for, at danske virksomheder kan eksportere svinekød, skind, avlssvin, mejeriprodukter og meget mere til det kinesiske marked. Også i Sydafrika har Danmark i mange år gødet jorden for eksportordrer til den danske vindindustri. Den danske ambassade har arbejdet målrettet på at få de sydafrikanske myndigheder til at bruge danske erfaringer og kompetencer inden for vindenergi. Blandt andet har de danske myndigheder i tæt samarbejde med det sydafrikanske energiministerium og University of Cape Town bidraget til at udarbejde et vindatlas for store dele af landet. Og sidste år kom så gennembruddet for dansk vindenergi. De sidste barrierer i den sydafrikanske administration var ryddet af vejen. Danske virksomheder kunne sikre sig eksportindtægter i milliardklassen samtidig med, at de bidrager til bæredygtig udvikling i Sydafrika, som er et tidligere modtagerland af dansk udviklingsbistand. /AZ

Dansk eksport til omverdenen Uden for OECD 15-20 pct.

USA

3.000

af disse står for 90 pct. af eksporten.

34 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

6-7-pct

Europa Cirka 75 pct.

økonomisk diplomati | FOKUS

Mere handel. Nye job.

Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati indeholder i alt 40 initiativer, blandt andre: • Lette virksomhedernes brug af de offentlige eksportfremmetilbud ved at op­rette én online indgang – eksportguiden.dk – fra 2015. • Forstærke eksportindsatsen på vækstmarkederne med flere handelsmedarbejdere og opprioritere indsatsen i Tyskland, USA og Japan. • Etablere et højpotentialeprogram for at fremme danske løsninger i internationale projekter, der kan føre til store ordrer for danske virksomheder. • Styrke det økonomiske diplomati ved at udsende vækstrådgivere til lande med særligt potentiale for at etablere myndighedssamarbejde som brohoved for dansk eksport og investeringer.

forløb for især små og mellemstore virksomheder. • Afsætte midler til strategisk sektorsamarbejde med andre lande, der kan give kommercielle muligheder for danske virksomheder. • Styrke den offensive handelspolitik for at forbinde danske virksomheder til de globale vækstcentre. • Forbedre Danidas støttemuligheder for danske virksomheders indledende afdækning af forretningsmuligheder i udviklingslande. • Forlænge Eksportlåneordningen under Eksportkreditfonden med fem år. • Etablere en investeringsfacilitet for Ukraine, som skal involvere især små og mellemstore danske virksomheder.

• Styrke danske erhvervsfremstød gennem et nyt partnerskab med erhvervslivet. • Etablere en landbrugsinvesteringsfond i IFU (Industrialiserings Fonden for Udviklingslande) for lønsomme og bæredygtige projekter i udviklingslande. • Styrke mindre virksomheders muligheder for at deltage i samarbejder mellem danske og internationale innovationsnetværk. • Oprette et Udenrigsøkonomisk Forum med deltagelse fra erhvervslivet, som skal rådgive regeringen om udfordringerne og mulighederne på de globale markeder. Du kan læse hele strategien på: Eksportraadet.um.dk

• Øge Eksportrådets politisk-kommercielle virksomhedsrådgivning og styrke fokus på længerevarende rådgivnings-

Nyt forum erstatter Eksportrådets bestyrelse

Som led i regeringens nye strategi for øko­ nomisk diplomati fratræder Eksportrådets bestyrelse. I stedet skal et nyt Udenrigs­ økonomisk Forum give Eksportrådet og handels- og udviklingsministeren bedre og bredere udenrigsøkonomisk og erhvervs­ orienteret rådgivning. Det nye Forum skal:

• forankre strategiske drøftelser og rådgivning vedrørende Udenrigsministeriets udøvelse af økonomisk diplomati. • bidrage til at afdække og forstå de nye vilkår og muligheder, som den internationale økonomiske forskydning medfører.

• Forummet samles to gange årligt og kommer til at bestå af 25 medlemmer fra danske virksomheder, erhvervsorganisationer og forskningsverdenen. Medlemmerne udpeges af ministeren.

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 35

Synspunkt

Design og industri i frugtbart parløb Danmark kan blive endnu mere konkurrencedygtigt på den internationale scene ved at få design og industri til at spille bedre sammen. Det kræver fokus på, hvordan designkompetencer tænkes ind i industriens produktudvikling.

Af Morten Grøn, CEO, Design Denmark, Synspunkt skrives af personer med indsigt eksportemner. Indtil for relativt nylig var det den herskende diskurs blandt politiske beslutningstagere, at Danmark skulle leve af viden og kreativitet, hvorimod produktion kunne outsources til blandt andet Fjernøsten. I dag er antagelsen om, at Danmark kan bevare sin konkurrencedygtighed alene ved at holde sig forrest i videnkapløbet erstattet af en ny indsigt: Vi kan ikke leve af viden alene. Det har fået mange politikere til at skifte fokus. Kreativitet og innovation synes sat i skammekrogen, og navigationsanlægget er indstillet på en ny destination: Danmark som produktionsland. Men det behøver ikke være et spørgsmål om enten eller. Det er designbranchens indstilling, at forudsætningen for, at Danmark kan blive mere konkurrencedygtig, er, at der stilles skarpt på, hvordan kreativitet, innovation og design kan berige danske industri- og servicevirksomheder. Og her kan den danske eksportfremmeindsats spille en nøglerolle i samarbejde med designbranchen. Stort potentiale i mindre designvirksomheder I mange brancher er antallet af udenlandske opgaver ofte proportionalt med virksomhedens størrelse – jo større, jo mere international. Her adskiller designvirksomhederne sig. Selvom mange designvirksomheder er små, findes talrige eksempler på, at selv små design­ virksomheder er meget internationalt orienterede. Seidenfaden De36 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

sign har 10 medarbejdere i Danmark, men er sin størrelse til trods i fuld gang med at etablere sig med tegnestue i Kina og har blandt

Tre måder designvirksomheder kan skabe eksport:

1. 2. 3.

 esignbrands, der bliver egentlige salgssuccesser internatioD nalt – alt fra Shamballa over Stelton til LEGO.  esignvirksomheder der sælger erstat med design- og proD duktudvikling for virksomheder i udlandet – for eksempel Seidenfaden Design, der udvikler accessories til Weber.  esignvirksomheder der indgår i strategiudviklingen for inD dustri- og/eller servicevirksomheder.

Synspunkt

Foto: Colorbox

andet succes med at designe og udvikle accessories for grill- og tilbehørsvirksomheden Weber. Selvom designvirksomhederne i forhold til mange andre brancher er relativt internationalt orienterede, er der efter branchens mening et betydeligt uudnyttet eksportpotentiale. Men skal dette realiseres, kræver det en ny tilgang, der har et skarpt fokus på, hvor og hvordan i værdikæden design skaber størst værdi. Fra nørdtilgang til brugertilgang Og hvor skaber design så størst værdi? Et godt eksempel er den danske designvirksomhed Design-People i Århus. Design-People arbejder internationalt, men ofte kan kunden være en dansk industrivirksomhed. Blandt disse er Airmaster fra Aars, der specialiserer sig i indeklima og ventilation. Airmaster blev stiftet i 1991 og er i dag internationalt markedsførende på sit unikke felt og aktiv på mere end 10 markeder. Bag den tilsyneladende traditionelle, industrielle eksportsucces gemmer sig et innovativt designsamarbejde om at øge brugervenligheden i systemerne. Traditionelt har virksomheden udviklet sine systemer fra en ingeniørvinkel med fokus på, hvilke funktionaliteter systemerne skulle have. I samarbejde med DesignPeople vendte de op og ned på tilgangen og satte i stedet brugeren i centrum. Fra en ingeniørtilgang til en designtilgang. Det har resulteret i et meget enklere, brugervenligt system, som har boostet salget og givet Airmaster og Design-People en design-pris. Eksportfremmeindsatsen over for den kreative branche rammer i dag ikke altid helt plet. Der er mange gode tilbud til virksomheder om at bruge de danske ambassader rundt omkring i verden til at komme i gang på det enkelte marked. Der arrangeres en lang række eksportfremstød, hvor virksomheder tilbydes rejser, hvor de med halv egenbetaling kan komme ud og møde potentielle kunder og blive inspireret til en indsats på de globale markeder. Tiltagene er velmente, men i mange tilfælde en udfordring for små designvirksomheder. De har simpelthen for travlt med kerneforretningen til at investere så

meget tid – og en del penge – til enkeltstående at satse på en tur, der er inspirerende og åbner muligheder, men hvor der ofte er relativt langt til kontrakter og fakturerbart arbejde. Designbranchen rækker ud Skal vi fra dansk side få det maksimale ud af eksportpotentialet i danske designvirksomheder, bør vi i højere grad fokusere på, hvordan man kan understøtte, at danske industri- og servicevirksomheders viden om og incitament til at bruge designkompetencer er med til at styrke konkurrenceevnen på de internationale markeder. Vi bør sammentænke vækstinitiativer fra Erhvervs- og Vækstministeriet med eksporttiltag fra Udenrigsministeriet, så eksporten af dansk design og designkompetencer realiseres som en integreret del af eksporten i industrien. De fleste lægger mærke til det, når danske B2C designbrands – om det så er Shamballa eller Stelton – gør det godt i udlandet. Men de færreste opdager, hvor ofte danske designere er involverede, når tungere B2B-cases folder successen ud globalt. I stedet for at jagte nye eksporteventyr og opsøge nysalg bør vi kigge nærmere på, hvordan produkter der er modne til internationale satsninger, kan realisere eksportpotentialet sammen med danske designkompetencer. Design Denmark stiller sig som branche til rådighed for et tæt samarbejde om dette. Ikke blot for at gavne designere og designvirksomheder – men især for at styrke den samlede eksportindsats.

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 37

Cannes Lions

VM i reklame Den prestigefyldte Cannes Lions reklamefestival er udvidet med en ny disciplin: VM i product design. Kategorien er kommet til på dansk initiativ. Af Annemarie Zinck

Fra i år har danske virksomheder, der arbejder med markedsføring af design, chancen for at komme helt til tops, når verdensmesteren i reklame skal findes på Cannes Lions reklamefestivalen. Med sponsorpenge fra den danske regering har festivalen nemlig fået en ny kategori: Product design. ”Dansk produktdesign er i verdensklasse og fortjener at spille på den største af alle scener. Den scene har regeringen med sponsoratet betalt for. Så har den kreative branche alle muligheder for at udfolde sig ved at fortælle historien om danske brands og design,” siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen. Det var ham, der i marts i år underskrev aftalen med reklamefilmfestivallen i Cannes. I den nye kategori dyster designs inden for blandt andet høretelefoner, regnfrakker, møbler, løbesko, spisestel og cykler. Cannesløverne i product design vil gå til virksomheder, der sammen med et reklamebureau på

bedste vis har nyfortolket og nylanceret et velkendt og klassisk brand.

på festivalen i en lang række af de forskellige kategorier.”

Demokratisk tilgang øger kreativiteten En af forcerne hos danske reklamebureauer er evnen til ikke alene at lave kampagner til et eksisterende produkt, men også at samarbejde med virksomheder om at videreudvikle et eksisterende produkt og dermed bære det ind i en ny tid. ”Og så spiller vores demokratiske og teambaserede tilgang til arbejdet en stor rolle for kreativiteten,” siger Tine Aurvig-Huggenberger. Hun er direktør i Kreativitet & Kommunikation, der sammen med Udenrigsministeriet organiserer den danske deltagelse på Cannes Lions. ”Men det tager normalt to-tre år for en ny kategori at finde sine ben. Derfor er det heller ikke sikkert, at der er danske reklame­ bureauer i netop denne kategori i år. Men Danmark er traditionelt stærkt repræsenteret

Stor deltagelse i løvejagten Den danske stand har fokus på de danske reklamebureauer og produktdesign. Reklamebranchen er blandt andre repræsenteret ved WeLovePeole, AdPeople, Uncle Grey, Wibroe, Duckert og Partners (WDP), envision, Hjaltelin Stahl, Nørgaard Mikkelsen, som præ­ senterer kampagner for blandt andre Jabra, Arla og Rynkeby. Desuden deltager virksomhederne Bolia, Rosendahl, Carlsberg, Kay Bojesen og Holmegaard. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen er til stede på festivalen og vært for flere arrangementer på standen. Cannes Lions tiltrækker 12.000 reklame- og filmfolk, der konkurrerer om at vinde de attraktive løver, der uddeles i 18 forskellige kategorier. I 2013 tog Danmark syv løver med hjem.

Foto: Cannes Lions

Kort om Cannes Lions • C  annes Lions er verdens største reklamefilmsfestival. • Ud over prisuddelingen i form af guld-, sølv- og bronzeløver står fes­ tivalen også bag kurser rettet både mod ledere og ansatte i reklamebranchen. • I år fandt festivalen sted i dagene 15. til 21. juni.

Danmark sponsorerer den såkaldte Product Design-pris på årets Cannes Lions-festival. Prisen går til den virksomhed, der sammen med et reklamebureau dygtigst har nyfortolket et velkendt og klassisk brand.

38 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

• L æs mere på canneslions.com om festivalen og kravene for at deltage i konkurrencen. Her kan du også se, hvordan det er gået de danske reklamebureauer i år.

ONE STEP ONE STEP AHEAD AHEAD LEAD kender den kinesiske forretningskultur LEAD bistår dig i at finde den rette partner LEAD skaber kontakter LEAD taler mandarin

Du vil ud på nye markeder? LEADs advokater hjælper med at overvinde kulturelle og sproglige barrierer for at sikre din succes.

Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K, Danmark Telefon +45 4445 5000, E-mail [email protected] www.leaddenmark.com

kina | minitema

Høj pris for hvide dråber Økologiske mælkeprodukter er en ny, men boomende, dansk eksportvare til Kina – en voksende kinesisk middelklasse forlanger sundere og sikrere fødevarer.

Af jeppe villadsen

Økologisk mælk, der sælges som delikatesser til 30 kroner literen. Nogle gange i gaveæsker, som man kender det fra vin. Sådan er virkeligheden i mange kinesiske supermarkeder. Og mælken – den kommer fra Danmark. De økologiske danske fødevareproducenter har for alvor fået slået døren ind til det hastigt voksende kinesiske marked. Hvilket er nok så attraktivt. Kinesiske forbrugere er nemlig villige til at betale en høj pris for sikre fødevarer lavet på gode råvarer som følge af alvorlige problemer med fødevaresikkerheden de senere år. En voksende og købestærk gruppe af forbrugere efterspørger mælk og andre fødevarer, der med sikkerhed ikke er forurenede eller tilsat skadelige kemikalier. Arla rundede sidste år en milliard kroner i eksport til Kina og regner med, at eksporten vil vokse med 50 procent bare i år. Frem til nu har det især været mælkepulver, der har vejet i regnskabet, men får Arla held med sit seneste fremstød med langtidsholdbar økologisk mælk, forudser senior vicepræsident Frede Juulsen, der har ansvar for det kinesiske marked, at det vil bringe Arlas samlede kinesiske salg op på 3,5 milliarder kroner i 2017. Samtidig er 10 af mejeriet Thises 75 andelshavere blevet godkendt til at levere økologisk mælk til Kina. Første sending af den UTH-behandlede mælk fra Thise afgik i 40 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

februar, og mælken er nu ved at lande i de kinesiske butikker, hvor den vil blive solgt til 27-30 kroner literen. Senest er selskabet Friland, som ejes af Danish Crown, blevet godkendt som leverandør af økologisk svinekød. Dermed er Danish Crown verdens første selskab, der har fået lov til at eksportere pølser og konserves til Kina. Massiv dansk satsning Marie Louise Flach de Neergaard, der er chef for fødevareteamet på den danske ambassade i Beijing, glæder sig over, at det lykkedes en håndfuld af de store danske fødevareproducenter at blive økologiske pionerer på det ellers lukkede kinesiske fødevaremarked. ”Jeg tror, det handler om, at vi virkelig har satset på det her område – både virksomhederne og os som myndigheder. At vi vil økologi til Kina. For kineserne er økologi ikke så meget et spørgsmål om at få et miljømæssigt bedre produkt, men handler om produkter, der garanterer en høj fødevaresikkerhed,” siger Marie Louise Flach de Neergaard. Ostefremstød Arla Foods ser enorme muligheder på det kinesiske marked. Mejerigigantens eksisterende forretning i Kina består især af mælkepulver og langtidsholdbar mælk. Men nu skal et nyåbnet innovationscenter sikre, at Arla i de kommende år kan lancere helt nye produkter, der er udviklet og produceret særligt til de kinesiske forbrugere.

  Det handler om at udvikle det næste blockbuster-produkt til den kinesiske mejerikøler. Frede Juulsen, Arla Foods ”Det handler om at udvikle det næste blockbuster-produkt til den kinesiske mejerikøler. Vi starter med at fokusere på ost, og missionen er at skabe de helt rigtige osteprodukter, der får kineserne til at elske ost i forskellige sammenhænge, hvor man ikke før har været vant til at spise ost,” siger Frede Juulsen. Innovationscentret ”China-Denmark Milk Technology Cooperation Centre” blev indviet af HKH Prins Henrik i Beijing i april. ”I disse år eksperimenterer flere og flere kinesere med mad, vin og vaner, og det skaber nye muligheder for en fødevareproducent som Arla. Vi vil være så tæt på de kinesiske forbrugere som muligt for at kunne skabe smagsoplevelser, der passer til deres kost- og smagspræferencer,” siger Frede Juulsen.

kina | minitema

Foto: Keld Navntoft, Scanpix

Det hvide guld • I Kina stiger forbruget af mejeriprodukter med omkring 10 procent årligt. • Ø  kologisk mælk sælges i Kina for 25-35 kroner per liter. I specialbutikker med babyfødevarer betaler forbrugerne 350 kroner for 900 gram økologisk modermælkserstatning på dåse fra Arla Foods. • A  rlas økologiske mælk blev lanceret sidste år i Shanghai, Beijing og 30 andre storbyer. Alene i Shanghaiområdet sælges der Arla-produkter i 8.000 butikker. • A  rla Foods, der har kontorer i Beijing og Shanghai, købte i 2012 seks procents aktieandel i Kinas største mejeriselskab – Mengniu Dairy Group. • A  rla regner med at hente 1/5 af sin omsætning på de nye vækstmarkeder i 2017.

Regentparret kunne ved selvsyn se, at kinesiske børn er vilde med LEGO, da byggeklodskoncernens topchef, Jørgen Vig Knudstorp præsenterede nogle kinesiske børns kreationer. Det skete under dronningens og prinsgemalens besøg på den byggetomt nær Shanghai, hvor LEGOs kommende fabrik vil blive opført. Dronningen afslørede under besøget grundstenen til byggeriet.

Foto: Arla Foods

Med regent­ parret i Kina Royalt besøg banede vejen for mere eksport. HKH Dronning Margrethe og HKH Prins Henrik stod i slutningen af april måned i spidsen for en historisk stor erhvervsdelegation til Kina. Ikke mindre end 115 virksomheder og fire danske ministre fulgte de royale gæster under statsbesøget i slutningen af april. På blot fem dage besøgte regentparret og det store følge fire kinesiske storbyer; Beijing: Nanjing, Suzhou og Shanghai for at styrke de kulturelle og erhvervsmæssige bånd. Den indbyrdes handel mellem Danmark og Kina er i hastig vækst, og det royale

besøg ventes at sætte yderligere skub i eksporten. Der blev underskrevet i alt 43 aftaler, heraf 16 på myndighedsniveau. Særligt aftalerne på fødevareområdet vil have en direkte effekt på den danske eksport. Aftalerne betyder, at Danmark bliver det første land i verden, der må sælge forarbejdet svinekød i Kina, ligesom også mejeriprodukter, fjerkræ og økologiske fødevarer i fremtiden kommer lettere ind på det kinesiske marked. Samlet set vil aftalerne på fødevareområdet betyde mereksport for et trecifret millionbeløb. Også aftaler inden for miljø- og energiområdet blev indgået og vil have en gavnlig effekt på fremtidens eksport til Kina. Som et symbol på det tætte partnerskab mellem Kina og Danmark, vil Kina udlåne to pandabjørne til Danmark. Pandabjørnene ventes først til Danmark om nogle år. /AS

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 41

MINITEMA | KINA

Man gjorde et brand fortræd

Kender du Guangzhou? Mange ville svare nej. Den sydkinesiske millionby er et økonomisk powerhouse af dimensioner, men få kender navnet.

42 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Foto: Sistock

  Alle i den vestlige verden kendte Canton. Hvor mange kender Guangzhou? Ole Lindholm, generalkonsul

Af Allan Bjergvang

Canton har historisk set været et af verdens stærkeste by-brands inden for handel – på linie med London og Amsterdam. Det var her, de første danske handelsstationer blev etableret i det 18. århundrede, og det var her, langt størstedelen af europæisk handel med Kina foregik helt frem til slutningen af det 19. århundrede. Etableringen af regionen Hong Kong betød imidlertid, at Canton mistede sit monopol på handel med Kina – men den helt store branding-mæssige deroute skete, da man i vesten begyndte at bruge byens rigtige navn, nemlig Guangzhou. Det fortæller Danmarks generalkonsul i Guangzhou, Ole Lindholm, der ærgrer sig over, at byen er gået i glemmebogen hos mange danske virksomheder. ”Alle i den vestlige verden kendte Canton. Hvor mange kender Guangzhou?”, siger han og fortsætter: ”Byen er formentlig et af de mest ukendte økonomiske powerhouses i verden, og provinsen Guangdong udmærker sig ved at have det største og et af de hurtigst voksende forbrugsmarkeder i hele Kina.”

Traditionel kinesisk arkitektur i Baoma-parken. Guangzhou er historisk set Kinas centrum for handel med hele verden.

Hvis Guangdong var et land … Provinsen Guangdong blev for nyligt den første i Kina med en BNP på over en billion dollars. Det svarer til Mexicos henholdsvis Indonesiens BNP. Ifølge provinsens guvernør Zhu Xiaodan går 54,5 procent af økonomien i dag til forbrug. Det tilsvarende tal var inden 2007 kun 45,5 procent. Dette sammenholdt med en

årrække af ”tocifrede vækstrater” i Guangdongs økonomi (de sidste par år dog kun 7,5-10 procent) vidner om en massiv vækst i det private forbrug. ”Særligt danske fødevarer og dansk design bør se et stort potentiale i denne udvikling,” mener generalkonsulen. Mest forretningsvenlige område i Kina Foruden det voksende forbrugsmarked er to af Guangdong-provinsens hovedbyer – Guang­tzhou og Shenzhen – af det amerikanske erhvervsmagasin Forbes blevet kåret til de mest forretningsvenlige i Kina. Analysen, der ligger til grund for kåringen tager en lang række parametre i betragtning: talentmasse, infrastruktur, forbrug, omkostninger med mere. Guangzhou topper ikke danske virksomheders prioriteringsliste, når det kommer til handel med Kina. Dertil klinger byer som Beijing og Shanghai for velkendt. En anerkendt professor fra Guangzhou, Dong Xiaolin, tog for nylig tyren ved hornene og foreslog, at byen skulle skifte navn tilbage til Canton for at skabe større branding-værdi for Guangzhou som by – intet tyder dog på, at forslaget realiseres. Guangzhou har dog siden 1997 haft høj fokus fra Udenrigsministeriet, Danmark har i modsætning til eksempelvis Sverige og Finland fast repræsentation i byen.

Yderligere information Generalkonsulatet i Guangzhou Allan Bjergvang Tlf.: +86 13602762552 E-mail:[email protected]

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 43

www.dpd.com

Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet… Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet. 24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og med dem dine kunderelationer. Ring på 70 11 12 30 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

Analyse

Finanskrisen er forbi, men den var dyr Først store tab og dernæst flere år uden vækst. Sådan vil mange virksomheder huske finanskrisen, men nu er den slut, og lysere tider venter forude.

Af Jacob Warburg, udenrigsministeriets cheføkonom

Finans- og eurokrisen er nu overstået, og den har været en dyr omgang for dansk økonomi. Finanskrisen 2008/9 kostede umiddelbart et fald i dansk BNP på otte procent i løbet af det første år. Herefter kom en vis vækst, som igen blev slået i stykker af eurokrisen i 2011/12. Den vækst som var på vej, men om blev afbrudt af de to kriser, ville løseligt anslået have øget BNP med 10-13 procent fra 2007-2013. Ved udgangen af 2013 var BNP derfor fem procent lavere end før finanskrisen og omkring 15 procent lavere, end det ville have været uden finans- og eurokrise (se figuren nedenfor, red.). Sådanne beregninger er naturligvis spekulative, da vi ikke ved, hvor længe trenden fra 1991-2008 ville have fortsat uden en finans- og eurokrise, også fordi der var tydelige tegn på overophedning i 2007. Alligevel har beregningen værdi især af to grunde: For det første giver den en fornemmelse af størrelsen på det økonomiske tab. Dette perspektiverer de markant ændrede rammebetingelser, som danske virksomheder, forbrugere og politikere har skullet operere i siden 2008: først store tab og dernæst flere år uden vækst.

tilbage og øge investeringer og forbrug. Dette vil i givet fald bringe BNP-væksten op på højere niveauer. Snubletråde på vejen Det er klart, at der er mange snubletråde på vejen mod højere vækst. Krisebevidstheden sidder stadig dybt, og ønsket om at nedbringe gæld og balancer er fortsat stor. På den anden side tyder stort set alt nu på, at vi går mod lysere tider, og udfordringen bliver nok i stigende grad at undgå den overoptimisme blandt virksomheder, banker, forbrugere og politikere, som var optakten til den værste krise siden 1930’erne.

30,0%

500,0

25,0% 450,0

20,0% 400,0

15,0% 10,0%

350,0

5,0% 300,0

0,0% -5,0%

250,0

-10,0% 200,0

-15,0% -20,0%

150,0

19 91 19 92 19 93 19 94 19 95 19 96 19 97 19 98 19 99 20 00 20 0 20 1 02 20 0 20 3 0 20 4 0 20 5 0 20 6 0 20 7 0 20 8 0 20 9 10 20 11 20 12 20 13

Reformer kan trække Danmark op For det andet viser beregningen, at Danmark har et vækstefterslæb på omkring 15 procent af BNP. Det er muligt, at dette efterslæb er tabt for evigt, men det er også muligt, at vi kan indhente en del af det over de næste 5-10 år. I øjeblikket regner OECD med en realvækst i dansk BNP på 1,4 procent i 2014 og 1,8 procent i 2015. Med OECD’s vækstrater er der således ikke udsigt til, at vi indhenter tabet fra kriseårene, men omvendt er der også mulighed for, at OECD undervurderer det globale konjunkturopsving og Danmarks evne til at nyde godt af de reformer, som er gennemført i de seneste år. Siden 2008 er dansk konkurrenceevne forbedret omkring 15 procent – og selv om der stadig er et efterslæb i forhold til 2000, står vi godt rustet til at drage fordel af et globalt konjunkturopsving. Det er derfor ikke urimeligt at antage, at efterhånden som chokket fra kriseårene lægger sig, så vil virksomheder og forbrugere få selvtilliden

BNP Væksttrend 1991-2008 BNP Niveau 2008K2

Dansk BNP 1991-2013. Faktisk og beregnet uden1991-2008 finansVæksttrend

og eurokrise. Niveau 2008K2

Pr. kvartal, 2005-priser. Mia.kr. og pct. af BNP.

EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014 / 45

Markedsnyt | Europa

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Alexander Nevsky Katedralen fra 1882 er en af Sofias smukkeste bygninger. Andre bygninger i den gamle hovedstad er knap så smukke og trænger til renovering.

BULGARIEN

Sofia kalder på nybyggeri Byggeriet i Bulgarien ser ud til at fortsætte de positive tendenser fra 2013.

Byggemessen i Neumünster er toneangivende inden for byggesektoren i Nordeuropa. På messen har virksomhederne mulighed for at få svar på spørgsmål om eksport til Tyskland.

TYSKLAND

Fribillet til gigantisk byggemesse Den nordtyske by Neumünster er i efteråret vært for Nordeuropas største byggefagmesse NordBau. Handelskontoret i Hamborg uddeler fribilletter. Nordbau afholdes i dagene 10.-14. september 2014 i byen Neumünster, der kun ligger 100 kilometer fra den dansk-tyske grænse. På messen, der er toneangivende inden for byggesektoren i Nordeuropa, udstiller 900 virksomhed er hvert år byggematerialer, bygge­mtaskiner, værktøjer, it-løsninger og meget mere. Messen har omkring 70.000 besøgende. Handelskontoret i Hamborg uddeler fribilletter til messen til interesserede virksomheder. Kontakt handelskontoret, hvis du vil sikre dig en fribillet (kun begrænset antal).

46 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

Danmarks handelskontor i Hamborg er traditionen tro repræsenteret ved en dansk fællesstand med knap 30 udstillere. Der vil være mulighed for at få en snak med en af handelskontorets eksportrådgivere om mulighederne for eksport til Tyskland.

Yderligere information Handelskontoret i Hamborg Helle Sørensen Ludewig Tlf.: +49 4041400533 E-mail: [email protected]

For første gang i fem år er der igen vækst i den bulgarske byggebranche. Tal for 2013 viser en samlet stigning på næsten 22 procent inden for konstruktionen af nye bygninger. I hovedstaden Sofia er der efterspørgsel på lejligheder samt kontorbygninger, mens der i Bulgariens to største byer langs Sortehavskysten, Varna og Burgas, er efterspørsel på ferielejligheder og hoteller. Den positive tendens inden for nybyggerier ser ud til at fortsætte, da der i tredje kvartal af 2013 er blevet registreret flere byggetilladelser end i samme periode i 2012. Særligt i kystbyen Varna er antallet af byggeprojekter i planlægningsfasen højt. Bulgarerne planlægger blandt andet at udvide byens havn i 2015 for en værdi af cirka 46 millioner euro. Danske virksomheder i alle dele af byggebranchen vil med en aktiv indsats have mulighed for at få del i de kommende års byggeprojekter. Ambassaden i Sofia kan være behjælpelig med dybdegående undersøgelser af markedet for relevante projekter.

Yderligere information Den danske ambassade i Sofia Tlf.: +359 2 917 01 00 E-mail: [email protected]

Markedsnyt | Europa

Foto: COLOURBOX

To spanske messer har i efteråret fokus på grønne løsninger, og danske virksomheder har mulighed for at komme med. På billedet stortrives en spansk vinplante med vindmølle i baggrunden.

SPANIEN

Bred markeds­ føring af grøn dansk teknologi Danske virksomheder får nu lejlighed til at udstille deres bæredygtige og intelligente produkter for potentielle kunder på det spanske, nordafrikanske og latinamerikanske marked. Vedvarende energi og intelligente løsninger er overskriften, når messerne, EXPOBIOMASA og SMART CITY EXPO løber af stablen til efteråret.

48 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

21.-23. oktober afholdes EXPOBIOMASA i den nordspanske by Valladolid. På messen deltager fagfolk med et højt niveau af specialisering fra hele Europa og Latinamerika. Eksportrådet arrangerer et to-dages markedsbesøg til EXPOMIOMASA for midtjyske teknologileverandører. Det sker i samarbejde med innovationsnetværket Inbiom og Væksthus Midtjylland. 18.-20. november afholdes SMART CITY EXPO i Barcelona. Kongressen sætter fokus på bæredygtige løsninger inden for sektorerne it, smart grids, mobilitet, arkitektur, miljø, vand og affaldshåndtering. Læs mere om det voksende spanske marked for energi og miljø/vand i Eksportrådets nye sektorrapporter: http://spanien.um.dk/ da/eksportraadet/publikationer/

Yderligere information Handelskontoret Narcís Margall Tlf.: +34 93 487 5486 E-mail: [email protected] (EXPOBIOMASA) Den danske ambassade i Madrid Lasse Bagge Hansen Tlf.: +34 91 432 1134 E-mail: [email protected] (SMART CITY EXPO)

Logitrans A World of Options Avoid strain on back, shoulders and arms... Transport, lift and handle different kinds of goods, such as pallets, drums, reels and boxes. Perfect for all areas in a company - storage, shopping, packaging and production areas, also when good hygiene is required. Wide product range - including both standard and custom-built products which solve the specific needs of the customer. Boost your efficiency!

Flexible, Unique and Ergonomic Handling!

Tel: +45 76 88 16 00 Email: [email protected] www.logitrans.com

Markedsnyt | Europa

ITALIEN

Udstillings­ vindue for dansk design Den danske fællesudstilling på Milanos møbelmesse ”Salone Internazionale del Mobile 2014” vakte stor opmærksomhed. Eksportrådet i Italien opfordrer danske design-virksomheder til at deltage på næste års messe. Den årlige møbelmesse i Milano er en milepæl inden for design og møbler, og den tiltrækker hvert år forhandlere, importører, arkitekter og designere fra alle verdenshjørner. Med over 350.000 besøgende i 2014 er messen et attraktivt udstillingsvindue for dansk design. Den danske fællesudstilling ”DANISHLIVINGroom” fremviser dansk design i en

”living”-kontekst, som giver de besøgende et indblik i dansk livsstil. Det innovative udstillingskoncept har tre år i træk vist sig populært i det ellers meget konkurrenceprægede messemiljø. Konceptet for DANISHLIVINGroom 2015 er allerede udviklet, og Eksportrådet i Italien er i gang med at samle gruppen af danske designvirksomheder til udstillingen. Tilmelding skal ske senest den 1. september 2014. Udover ”DANISHLIVINGroom” arrangerer Eksportrådet i Italien også en mere traditionel dansk fællesstand.

Nyt fra Eksportrådet på nettet Yderligere information Den danske ambassade i Rom Ole Gustafsson Tlf.: +39 02 4801 2007 ext. 205 / +39 335 6328 125 E-mail: [email protected]

Hold dig orienteret om Eksportrådets arrangementer http://eksportkalender.um.dk Få nyheder fra Eksportrådet direkte i din indbakke Tilmeld dig via http://eksportraadet.um.dk

Foto: Den danske ambassade i Rom

Mød en eksportrådgiver fra udlandet Læs mere på http://eksportraadgiver.um.dk Følg Eksportrådet på LinkedIn www.linkedin.com/company/ the-tradecouncil

Abonner på markedsnyheder fra hele verden Få markedsnyheder om de nyeste markedstendenser og informationer om messer og konferencer direkte i din indbakke. Du finder nyhederne på markedsnyheder.um.dk, hvor du også kan oprette dit e-mail-abonnement.

Fra udstillingen DANISLIVINGroom på den årlige møbel­­messe i Milano. Reolen på væggen er fra det danske firma Wallume og blev sat i produktion i 2013.

50 / EKSPORTFOKUS NR. 2. 2014

 Mød Eksportfokus på Facebook – nyheder, netværk og nøgletal

ANCHORAGE

ST. PETERSBURG HELSINKI VANCOUVER SEATTLE

STOCKHOLM TRONDHEIM

EDMONTON

ICELAND

OSLO GOTHENBURG COPENHAGEN BERGEN STAVANGER BILLUND HAMBURG FRANKFURT MUNICH AMSTERDAM BRUSSELS ZURICH GLASGOW MANCHESTER MILAN LONDON PARIS GENEVA HEATHROW & GATWICK

DENVER

BARCELONA

MINNEAPOLIS / ST. PAUL

MADRID

TORONTO

WASHINGTON D.C.

BOSTON NEW YORK

HALIFAX

JFK & NEWARK

ORLANDO

FLYV MED ICELANDAIR TIL 12 DESTINATIONER I USA OG CANADA Stopover i Island på vej over Atlanten uden merpris i billetten.

To nye og spændende destinationer i 2014: Edmonton og Vancouver

+ Se mere på www.icelandair.dk

WE KNOW CIS DO YOU KNOW US?

Danish owned ICT Logistics specializes in providing transport and logistic solutions between Russia, CIS, The Baltic, Central, Eastern & Western Europe, Asia and North America. ICT Logistics was founded in 1997 and today we have 15 offices in 11 countries where we employ more than 150 people. We have more than 600 trailers and our experience in logistics includes general cargo, FMCG, ADR, Bulk Liquids & Powders oversize cargo, dangerous goods, transport of containers and individual set-up for dedicated solutions. We offer transportation by road, air, sea, rail and inland waterways based on our many years of experience working in these areas. Our multi lingual and highly experienced staff is based in our local offices in: Denmark, Germany, UK, Poland, Lithuania, Latvia, Czech Republic, Russia, Belarus, Ukraine, Romania and Kazakhstan. Services • Tailormade, individual logistic solutions • Regular services • Documentation • Customs procedures and border crossing issues Transport • Any kind of cargo or loads • Project shipments • Rail solutions in Russia and CIS • Barge and river solutions inside Russian water ways

SMALL ENOUGH TO KNOW YOU – BIG ENOUGH TO SERVE YOU