Velkommen til Mit Børnehus
Mit Børnehus
Center for Skoler og Dagtilbud 2012
En dag i daginstitutionen byder på mange sjove og spændende oplevelser -
I ”Mit Børnehus” kan I nu sammen tage et kig i dagbogen, se billeder fra dagligdagen i institutionen og snakke om oplevelserne i fred og ro derhjemme.
-
Som forældre kan I også med få klik opdatere jeres kontaktoplysninger, barnets vaccinationskort og andre grundoplysninger.
-
I kan melde ferie og fravær, fortælle os hvem der henter, melde jer til arrangementer, finde kontaktnumre på de andre forældre og meget mere.
-
Samtidig er det nemt for både jer og institutionen at kommunikere om alt fra sutter og sommerferie til vanter og vikarer.
Gå ind på Mit Børnehus
Få de nyeste oplysninger om dit barn og gør det præcis når det passer dig!
Dagtilbuddene flytter kommunikationen til nettet. Det betyder slut med krøllede sedler i garderoben og papir på opslagstavler og goddag til Mit Børnehus. Mit Børnehus er et sikkert og trygt websted hvor du hurtigt kan orientere dig om hvad der sker i institutionen, klubben eller fritidshjemmet.
Kære forældre I denne folder kan du læse om Mit Børnehus – den nye kommunikationsplatform for institutioner, fritidshjem og klubber i Fredensborg Kommune. Mit Børnehus er en digital kommunikationsplatform, der fungerer som kommunikationskanal mellem forældre og institution. Mit Børnehus er stedet, hvor I som forældre kan få en række informationer om dagligdagen i institutionen og om barnets stue – fx dagbøger og aktiviteter, billeder fra hverdagen i institutionen, arrangementer osv. Der kan hentes/læses dokumenter og lister, fx adresselister. Det er også stedet hvor du kan give en række nødvendige oplysninger til institutionen om dit barn, om familien, om hvad dit barn må/ikke må, om barnets aktiviteter, hvem der må hente osv. I dagligdagen er Mit Børnehus stedet hvor du kan sygemelde, melde ferie, tilmelde dit barn eller familien til aktiviteter og arrangementer i institutionen. Er du som forældre logget på Mit Børnehus vil du desuden have direkte adgang til ForældreIntra for skolesøgende børn.
Sådan logger du på Mit Børnehus Mit Børnehus findes både som app, mobilside og almindelig website. Fra en computer kan man vælge mellem at få adgang til den fulde version af systemet eller til en mobilside, der kun har de funktioner, der er vigtigst i dagligdagen. Du kommer ind til Mit Børnehus i den fulde version fra PC eller mac fra institutionens hjemmeside eller direkte fra: http://Mitboernehus.fredensborg.dk Du skal bruge Nem-ID for at komme ind i systemet. Hvis du ikke har et NemID, kan du bestille det på www.nemid.nu
Bo
Silas
Ida
Vi holder forældremøde i Børnehusene Nivå Se invitationen til forældremødet d. 31/10.12. under bilag.
Under dit barns fane kan du få et overblik over det vigtigste fra Mit Børnehus under Overblik og under fanen med institutionens navn, kommer du ind til det fulde system. Under fanen Aktuelt kan du oprette et brugernavn og en adgangskode. Brugernavn og adgangskode kan benyttes i stedet for NemID, hvis du vil logge på systemet på PC via mobilindgang eller med app til smartphone eller tablet.
Mobilindgang Hvis du ønsker at bruge den mere begrænsede mobiladgang, skal du bruge et andet link til at logge på: http://fredensborg.mobilboern.dk Her logger du på med det brugernavn og adgangskode, som du har oprettet i Mit Børnehus. Via mobilindgangen kan du komme til at foretage de mest centrale ting i systemet, såsom at se oplag, aktiviteter og fotos, samt registrere fridage, ferie og sygdom.
App’en Mobilbørn Der er udviklet en app til smartphones og tablets. Den hedder Mobilbørn Fredensborg og kan findes i App Store til iPads og iPhones og i Google Play til smartphones og tablet baseret på Android. Når du logger på Mobilbørn på din smartphone/tablet første gang bliver der oprettet en aktiveringskode, som skal tastes ind i app’en. Du finder aktiveringskoden på fanen Aktuelt i Mit Børnehus, idet du går ind via linket: http://Mitboernehus.fredensborg.dk Aktiveringskoden tastes ind i MobilBørn-app’en. Den skal kun bruges første gang du logger på med din smartphone/tablet.
Via app’en kan man foretage de mest centrale ting i systemet – dels holde sig orienteret, dels indtaste fravær, sygdom mv.
Kom godt i gang Det er vigtigt, at alle forældre gør en indsats for at få Mit Børnehus op at køre. Nogle oplysninger (adresse, forældremyndighed og lignende) hentes automatisk ind i Mit Børnehus, men andre oplysninger om dig og dit barn skal du selv indtaste. Du skal udfylde så meget som muligt. Som minimum skal du under fanebladet med institutionens navn udfylde skemaet under fanebladet Kartotekskort. Her skal du indtaste oplysninger om barnet med hensyn til vaccinationer, sygdomme, medicin osv. De gamle kartotekskort/stamkort i institutionen vil udgå, og fremover skal du selv sørge for at opdatere oplysningerne via Mit Børnehus. Institutionen har på den måde altid de nyeste og mest korrekte oplysninger om dit barn. Både mor og far skal oprettes og udfylde oplysninger. Du skal også melde barnets fridage og feriedage ind via Mit Børnehus. I Mit Børnehus ser du automatisk faneblade på de børn, som du har forældremyndighed over. Hvis du ikke har forældremyndighed, skal du oprettes som bruger. Det skal den person, der har forældremyndigheden, gøre. Indehaver af forældremyndigheden logger sig på Mit Børnehus og giver dig fuldmagt til at se barnets oplysninger. Hver institution har mindst en superbruger, som kan hjælpe dig i opstarten af systemet. Hvis du har problemer med at komme på, kan du henvende dig til superbrugeren i dit barns institution. Derudover kan du se vejledninger og informationer på kommunens hjemmeside på adressen www.fredensborg.dk/mitboernehus Ændringer i hverdagen En del af dagligdagens gøremål vil komme til at foregå på en lidt anden måde i dit barns institution. Børn skal fremover selv krydse sig af på en trykfølsom skærm, når de kommer og går i børnehuset. I systemet har institutionen overblik over, hvem der er i institutionen hvornår. Tilbuddets personale kan slå op i systemet for at få oplysninger om det enkelte barn. Derudover bliver Mit Børnehus stedet, hvor institutionen kan lægge info og billeder ud fra den enkelte stue/afdeling.
Hvad er det med en bold? …tænker du nok Når du har logget på og oprettet dig som bruger i systemet, udfyldt kartotekskort m.m. kan du og dit barn sammen fortælle personalet, at I nu er oprettet. Herefter kan dit barn lægge en bold i det store målebæger med målestreger, som er opstillet i institutionen. Her opsamles alle boldene og børnene vil sammen med personalet fejre, hvor langt institutionen er kommet med at bruge Mit Børnehus.
På institutionens hjemmeside er der informationer om systemet samt links til vejledninger . Mit Børnehus har også sin helt egen hjemmeside. Gå ind på www.fredensborg.dk/mitboernehus . Her kan du finde vejledninger og andet information om Mit Børnehus. Hvis du derudover har spørgsmål eller problemer med at komme på Mit Børnehus, kan du sende en e-mail til
[email protected].