Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk Inerisaavik/KIIIN 2009

Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Birthe Nielsen Redigeret af souschef Louise Richter 2. elektronisk udgave

2

Indhold Overordnet forord

5

Fagligt forord

6

Indledning

6

Generelt om de skriftlige og den mundtlige prøve

7

Læringsmål og kategorier Læringsmål Kategorier

7

Hvad prøves der i , og hvordan prøves der?

8

Afvikling af prøverne

8

Færdighedsprøve Eksempler på opgaver Vurdering af elevbesvarelserne Skrift og rettelser

8

Skriftlig prøve Opgavesættet Skriftlig fremstilling Anvendelse af computer Orden Samtalerunde Gruppesammensætningen Ideer og problemstillinger Hvad samtales der om? Eksempel på opgave Vurdering af elevbesvarelserne Uddybning af vurderingskriterierne

12

Den mundtlige prøve Indledning Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Individuel eller gruppe Prøveoplæg Forløbet af den mundtlige prøve Afviklingen af prøven Vurdering Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af eleverne Eksempel på prøveoplæg Forskellige træk ved mundtlig udtryksfærdighed Tekstopgivelser Normalside

19

Læreren og den daglige undervisning Anbefalede undervisningsformer Pædagogiske principper Organisation og arbejdsformer Overvejelser i forbindelse med planlægningen af undervisningen

29

Årskarakterer Vidnesbyrd og standpunktskarakterer

32

Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering

33

Anvendelse af computer til prøverne

41

Råd og vink – PC ved prøverne, bilag til eleverne

43

Bilag Samtalerunde: Råd og vejledning til lærer og elever Evalueringsark, skriftlig fremstilling Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig fremstilling Evalueringsark, mundtlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Fagformål Synopsis med læringsmål i faget Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen

45

Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen § 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg

Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse

Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik

5

Fagligt forord Børns sprog udvikles ved, at de møder forskellige sproglige påvirkninger og udfordringer. Man skelner mellem modersmål, fremmedsprog og andetsprog. Modersmålet er det sprog, der læres i hjemmet fra fødslen. Det har stor identitets- og følelsesmæssig betydning, og det er det sproglige fundament. Herfra overføres sproglige erfaringer til andre sprog, som læres senere i livet. Fremmedsprog læres som regel gennem skolens undervisning. Det er hverken hjemmets sprog eller flertallets sprog i det omgivende samfund. Andetsproget derimod tilegnes oftest både gennem undervisning og i dagligdagen, da det er samfundets og flertallets sprog i det land, man bor i. Undervisningen i dansk sigter mod, at eleverne udvikler en dansksproglig kompetence, der sætter dem i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer med forskellige formål, forskellige samtalepartnere, forskellige ydre rammer osv. Den brede sproglige kompetence kaldes også kommunikativ kompetence. Eleverne skal herigennem udvikle færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt, dvs. beherske sproglyd, ordklasser, bøjninger, syntaks, tekstsammenhæng, ordforråd og betydninger i relevante sammenhænge. Hertil kommer, at eleverne skal lære at anvende deres dansk korrekt ud fra en indsigt i, hvad det er passende at sige, skrive eller gøre i forskellige situationer. I den forbindelse er det betydningsfuldt, at eleverne også lærer kommunikationsstrategier, fx hvordan man tager, holder og afgiver ordet i samtaler. Endelig skal eleverne lære hensigtsmæssige strategier til at klare sproglige vanskeligheder. Det drejer sig om at fastholde dialogen på trods af misforståelser eller problemer med ordforrådet eller andre dele af det sproglige udtryk. Sprogtilegnelse er en proces, der hverken kan isoleres inden for et afgrænset tidsrum som fx en undervisningslektion eller inden for faget dansk. Sprogbeherskelse betragtes som en kompleks sammensætning af kompetencer, der er under stadig forandring livet igennem, og som involverer både færdigheder, viden og refleksion. Eleverne stilles over for stadig nye krav både i og uden for skolen. Gennem hele skoleforløbet præsenteres de for nye emner og områder og dermed også for nye sproglige udfordringer. Således er ikke kun dansklæreren involveret i elevernes dansktilegnelse. Det er en opgave, som de forskellige faglærere også har del i. Derfor er det hensigtsmæssigt, at undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem lærerne.

Indledning Danskfaget er ved læringsmål i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder beskrevet ud fra fire kategorier: • Kommunikation • Indhentning af information • Kultur og levevilkår • Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Disse fire kategorier er indarbejdet i prøverne, og både den skriftlige og den mundtlige prøve indeholder udvalgte elementer af alle fire kategorier. Den mundtlige og den skriftlige prøve i dansk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. Eleven prøves derved i både receptive og produktive færdigheder i den form, læreplanen beskriver. Færdighedsområderne er elevens forudsætning for at klare prøven i kommunikative færdigheder og for i praksis at vise, at han eller hun har tilegnet sig viden og bevidsthed om områderne. Prøvernes indhold er afledt af fag- og læringsmål for ældstetrinnet. 6

Generelt om de skriftlige og den mundtlige prøve Den mundtlige og de skriftlige prøver i dansk ligger i 10. klasse. De to skriftlige prøver i faget dansk er obligatorisk for alle elever. Den skriftlige del omfatter en opgave i sproglig færdighed samt en skriftlig fremstilling. Den mundtlige prøve i dansk kan udtrækkes som prøvefag. Hvert år i november meddeles det den enkelte prøveafholdende skole, om faget er prøvefag på netop den skole. Hvis faget ikke er udtrukket som mundtligt prøvefag, kan den enkelte elev selv vælge at komme til prøve i faget.

Læringsmål og kategorier Læringsmål Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet inden for Kommunikation 1. kan udveksle ideer og tanker inden for områder af personlig interesse og deltage i diskussioner om aktuelle emner, 2. kan udtrykke begrundelser og baggrundsviden til støtte for personlige synspunkter i både mundtlig og skriftlig form, f.eks. diskussionsoplæg og læserbreve, 3. kan se, lytte til og læse forskellige teksttyper og bruge dem som udgangspunkt for selvstændige mundtlige, skriftlige og billedlige fremstillinger, f.eks. referater, rapporter, hjemmesider og videoproduktioner, og 4. kan bruge dansk ubesværet i almindelige dagligdags situationer. Inden for Indhentning af information forventes det, at eleverne kan opsøge, udvælge og anvende relevante informationer om et bestemt emne i forskellige autentiske kilder, såsom bøger, aviser og internettet, til selvstændig brug i dansk og i andre fag. Inden for Kultur og levevilkår forventes det, at eleverne ser, lytter til og læser autentiske tekster og produktioner fra dansksprogede medier for at orientere sig om forhold i Grønland, Danmark og andre lande. Inden for Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse forventes det, at eleverne 1. kan arbejde bevidst med sætningens led samt tegnsætning og retstavning, 2. kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen, 3. kender og kan bruge rigtig sprogbrug i forskellige situationer, bl.a. tale- og skriftsprog og formel/uformel samtale, 4. i hovedtræk kan skelne mellem forskellige teksttypers opbygning og indhold og identificere hovedtanken og hensigten med en tekst og 5. kan arbejde med forskellige læsestrategier, dvs. skimning, skanning, intensiv læsning og oplevelseslæsning. Kategorier Kommunikation Det grundlæggende mål for al sprogindlæring er ønsket om at kommunikere med andre. Kommunikation bruges, når mennesker skal opbygge og videreudvikle venskaber, når man skal udveksle ideer og meninger og udføre handlinger. Kategorien omfatter læringsmål for forskellige færdigheder: lytte, læse, tale, skrive, se og selvstændig fremstilling, både mundtlig og skriftlig. 7

Der er lagt vægt på autentisk sprogindlæring og på anvendelsen af forskellige indlæringsstrategier. Indhentning af informationer Den hastigt voksende mængde af informationer fra hele verden gør det nødvendigt og vigtigt, at eleverne udvikler færdighed i og forståelse for at hente informationer fra originale kilder (fx internet, fjernsyns- og radioudsendelser, aviser og ugeblade, reklamer og annoncer, fortegnelser og lister) for at bruge dem til meningsfuldt sprogarbejde, som er relevant og interessant for dem. Kultur og levevilkår Eleverne skal have mulighed for at undersøge forskelle og ligheder mellem egen kultur og andre kulturer for at udvikle deres forståelse for andre, og den rolle deres egen kultur spiller. Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse Eleverne skal tilegne sig redskaber, så de bevidst kan arbejde med den sproglige kode, både mundtligt og skriftligt, som en støtte for udviklingen af deres kommunikative færdigheder. Inden for hver kategori er der fastlagt nogle læringsmål, som angiver, hvad det forventes, at eleverne kan efter hvert trin. Læringsmålene er ikke skarpt adskilte områder, men dækker forskellige vinkler af det samme stof. Det vil således være normalt at sammensætte undervisningsforløb, som inddrager udvalgte læringsmål fra forskellige kategorier.

Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til de skriftlige prøver i dansk kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil ikke nødvendigvis være repræsenteret i et års skriftlige prøver, men et varieret og bredt udsnit heraf vil indgå i prøven. De skriftlige prøver skal berøre flere kategorier i faget, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret.

Afvikling af prøverne Prøven i skriftlig fremstilling varer 4 timer. Heraf medgår højest 1 time til samtalerunde og mindst 3 timer til den individuelle skriftlige besvarelse. Derudover medgår 15 minutter til at komme fra gruppelokaler til lokalet, hvor den skriftlige prøve afholdes. Opgavesættet til skriftlig fremstilling har et overordnet tema. Inden for temaet stilles 5 forskellige opgaver. Eleverne skal besvare 1 opgave. Færdighedsprøven i dansk varer 1 time. Opgavesættet til færdighedsprøven består af en et opgaveark med forskellige opgavetyper. Der er i alt 100 opgaver, som hver giver ét point Det er således muligt at opnå 100 point ved prøven. Af opgavetyper vil der hvert år være en indsætningsdiktat samt forskellige andre opgaver, der omfatter sproglig korrekthed og sprogforståelse.

Færdighedsprøve Færdighedsprøven tager primært udgangspunkt i følgende læringsmål: Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse • kan arbejde bevidst med sætningernes led samt tegnsætning og retstavning • kan arbejde med ordklassernes funktion i sprogopbygningen

8

•

kender og kan bruge rigtig sprogbrug i forskellige situationer, bl.a. tale- og skriftsprog og formel og uformel samtale.

Ved færdighedsprøven vil de områder, inden for hvilke der udarbejdes opgaver, hovedsagelig være følgende: Ortografi (retstavning, stavemåde) • Indsætningsdiktat (herunder prøves bl.a. i fonetik, ordklasser, sammensatte ord, ordenes funktion) • Diktat (fuld tekst). Tegnsætning • Komma, punktum, kolon, spørgsmålstegn, udråbstegn, anførselstegn osv. Ord og fraser • Læseforståelse. Opgaver ud fra faktuelle tekster • Specifikke områder som fx synonymer, antonymer, overbegreber, sammensatte ord, spørgeord, talord • Ordklasser som fx navneord, egennavne, tillægsord, stedord, udsagnsord. Syntaks (ledrækkefølge) • Hoved/bisætning (fx tid, årsag, spørgsmål). Morfologi • Ordklassernes bøjningsformer. Sproglig opmærksomhed (fejltyper grønlandsk/dansk) • Fraser. Faste vendinger og idiomer. Fx forståelse af betydning • Sprogbrug. Fx fremmedord, slang, chat-sprog • Konsonant- og vokalforveksling. Kohæsion (sproglige træk, der skaber sammenhæng i en tekst) • Henførende stedord. Eksempler på opgaver Færdighedsprøven vil blandt andet omfatte opgaver, hvor eleven skal vise sin viden inden for centrale grammatiske områder fx sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper, grammatik og ordforråd. Formålet er, at eleverne viser, at de kan anvende en grundlæggende viden om sprog og sprogbrug. I foråret 2007 blev der udarbejdet et opgavesæt til færdighedsprøven. Opgavesættet blev brugt til testsæt på udvalgte skoler. Uddrag af testsættet:

Indsætningsdiktat/ Kukkunaveersaaneq Det var en _____________________ sommermorgen. Vandet var _________________ i den store sø. En _____________________ fisker sejlede ud i sin båd. Ude på søen fandt han en god ______________________. ____________________ så han, at vandet begyndte at ____________________.

9

Den rigtige form / Oqaatsit aaqqitassat •

Nogle af ordene i parentes skal ændres til den rigtige form. / Oqaatsit ungaluutit iluiniittut eqqortunngorlugit aallanneqassapput.

Siden den historie (komme)___________________ frem i 1933, har adskillige mennesker troet på søslangen. Mange (påstå)_____________________, at de har (se)_______________ den, men der (være)_________________ stadig stor (uenighed)_____________________ om, hvordan (dyr)________________ ser ud. Nogle har endda (fotografere)________________ uskarpe (billede)___________________, som, de (sige)_________________, viser uhyret.

Ordklasser / Oqaatsit immikkoortui •

Sæt kryds ved ordklassen for det fremhævede ord. / Oqaatsit erseqqissakkat suuneri krydsilikkit.

Udsagnsord/ Verbum For nylig fandt man i Loch Ness en dyb grotte, som allerede er betegnet som Nessies rede. Den blev opdaget af kystvagten, som mener, det nu er på tide at gå på opdagelse i grotterne.

10

Navneord/ Substantiv

Tillægsord/ Adjektiv

Rækkefølge / Tulleriinneq •

Skriv sætninger med ordene i korrekt rækkefølge. / Oqaaseqatigiit eqqortumik tulleriinnilersukkit.

a) nogensinde en Har søslange? du fotograferet ______________________________________________________________________________

b) i mystisk søen. et Mange at mennesker siger, de har væsen set ______________________________________________________________________________

Forholdsord / Kingulleqqiutit (sumiiffilersorsiutit) •

Indsæt et forholdsord i hver sætning. / Oqaaseqatigiit kingulleqqiusersukkit (sumiissusersiutit allakkit).

a. Søen Loch Ness ligger ______________ Skotland. b. Der kommer mange turister _______________ stedet. c.

De rejser dertil _______________ bus.

d. Der ligger mange både _________________ kajen, e. og nogle sejler _________________ søen.

Vurdering af elevbesvarelserne Der lægges vægt på, at eleverne kan: • anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emner og problemstillinger • anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser • anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser former og funktioner samt ordstilling. Eleverne skal ved færdighedsprøven vise deres forståelse for og tilegnelse af sproget ved at anvende det så korrekt som muligt. Intentionen, især ved denne del af prøven, er at gøre det væsentligste til genstand for afprøvning. Med det væsentligste menes her det, som er kernen i det kommunikative sprogsyn i læreplanen. Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, hvor præcist og nuanceret de kan udtrykke sig. Derfor vil opgaver i anvendelse af ordforråd og orddannelser have en central placering i denne del af prøven. Selvom eleven vil skulle læse for at løse disse opgaver, er det ikke læsningen, der er i fokus, hvilket der er taget højde for i læseteksteksternes sværhedsgrad. Det er sproglige strukturer, ordforråd og orddannelser, der er fokus på i besvarelsen. Skrift og rettelser Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant og eventuelt viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift. 11

Under alle omstændigheder skal eleverne i forvejen have lært at rette hensigtsmæssigt. Hvis kun en del af et ord rettes, fremgår det ikke tydeligt af rettelsen, om eleven mener et eller to ord, og hvis eleven visker et helt ord ud, er der risiko for, at en dikteret endelse går tabt, når eleven skriver ordet igen. Derfor anbefales det, at eleverne retter ved at strege hele det forkerte ord ud og skrive det rigtige ovenover. Det kan være en god ide, at eleverne under rettearbejdet afprøver stavningen af ord på et stykke notatpapir, inden de beslutter sig for en form og skriver den ind på den rette plads på elevarket. Derfor bør der udleveres et blankt ark papir til afprøvning af staveformer etc. Det må anbefales, at eleverne ved rettearbejdet vænnes til at læse ordene i deres sammenhæng, når eleverne arbejder selvstændigt med opgaven. Herved vil en del fejl i ordenes form sandsynligvis kunne undgås. Læreren skal præcisere over for eleverne, • at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt • at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning • at der skal være en tydelig adskillelse af enkeltord • at eventuelle rettelser skal være entydige • at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav.

Skriftlig prøve Opgavesættet I opgavesættet indgår tekster af forskellig længde. Nogle gange skal eleverne forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Besvarelsen skal udformes som en sammenhængende tekst. Af opgaveformuleringen fremgår det, hvorledes opgaven skal besvares. Det overordnede emne skal have bredde, således at: • det kommunikative støttes bedst muligt. Det betyder, at det overordnede emne samt opgaverne udformes således, at det bliver elevens eget sprog, der sættes i fokus. Dvs. at fx et referat/resume/genfortælling ikke er relevant • der tages hensyn til en bred differentieret gruppe af elever • der i emnet åbner sig muligheder for en bred skriftlig kommunikation. Den skriftlige prøve i dansk vil oftest bestå af et opgavesæt med fem opgaver og være sammensat efter dette princip: • eleven har mulighed for at vise en bestemt skriftlig fremstillingsform (brev, artikel, ansøgning, historie) • eleven har mulighed for at bruge personlige erfaringer • eleven har mulighed for at bruge viden, holdning, refleksion • eleven har mulighed for at bruge sin fantasi • eleven har mulighed for at bruge ikke-skriftligt oplæg fx billeder og grafer • elever – både drenge og piger – bliver tilgodeset med hensyn til interesser, emner osv.

12

Skriftlig fremstilling Eleven skal kunne disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt og sammenhængende i overensstemmelse med kravene i opgaveformuleringen. Afsnitsinddeling og tegnsætning indgår som væsentlige elementer i det skriftlige produkt. Besvarelsen skal være udformet i skriftsprog og passe til den situation, som opgaven lægger op til. Uformelt skriftsprog kan accepteres, når det passer til genren. Talesprog kan kun accepteres, når det optræder som en del af direkte tale. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, udformes som en redegørelse, en fortælling, et brev eller et debatindlæg, hvor indhold og stil i så høj grad som muligt er tilpasset situationen. Afsender-/modtagersituationen skal være i overensstemmelse med opgaveformuleringen, fx skal brevformen benyttes, hvis opgaveformuleringen kræver det. Afhængigt af oplægget forventes det, at eleven giver udtryk for følelser, erfaringer, holdninger, viden, refleksioner, overvejelser eller fantasi i besvarelsen. Det er positivt, hvis eleven kan anvende konjunktioner og varierede sætningsstrukturer. En hensigtsmæssig anvendelse af viden inden for centrale grammatiske områder, for eksempel kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning, vil også spille ind på den samlede vurdering, jævnfør vurderingskriterierne. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. Fejlagtig sprogbrug forringer sprogets brugsværdi. En præcis og nuanceret brug af sproget indebærer et varieret ordforråd, som passer til situationen. Med hensyn til retstavning bør eleverne være opmærksomme på faren ved at forlade sig på stavekontrollen. Valg af det korrekte ord kræver også ordbogsopslag. Anvendelse af computer Eleverne kan vælge at udfærdige deres besvarelse i hånden eller på computer. Vælger eleverne at skrive deres besvarelse på computer, må der anvendes tekstbehandlingsprogrammer, men ikke særlige layout-programmer, og der må heller ikke være adgang til internet og fælles databaser. Der må gerne benyttes elektroniske ordbøger og grammatik- og stavekontrol. It skal integreres i danskundervisningen, hvor det naturligt kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. En forudsætning for, at eleven kan have glæde af tekstbehandling ved prøven, er, at han eller hun har en så tilstrækkelig færdighed og øvelse i at anvende computeren, at brugen af den ikke får negativ indflydelse på præstationen. Eleven skal således være vant til at arbejde med computer til daglig. Orden Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Form og indhold er tæt knyttet sammen, og bedømmelsen af besvarelsen skal derfor ske ud fra en helhedsvurdering. Samtalerunde Klassens elever inddeles i samtalegrupper på 3 – 4 elever. Hver elev får udleveret et opgavesæt, som gennemses i fællesskab. Indhold og krav til de enkelte opgaveformuleringer drøftes. Eleverne kan tage notater i prøveforlægget, det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog de vil føre samtalen på. Indholdet i samtalen kan være: 13

• • • • •

brainstorm på emnet – brug overskriften drøftelse af opgaveformuleringer og illustrationer forståelse af ord og vendinger genrekrav og muligheder ideer til indhold, form og krav.

Derefter går eleverne til skrivelokalet, hvor de individuelt udarbejder deres besvarelse. Besvarelsen bedømmes af en censor og læreren i faget. Se bilag bagest i vejledningen. Gruppesammensætning Grupperne skal være dannet inden den skriftlige prøve, så alle elever ved, hvem de skal være sammen med. Der skal være 2 til 4 elever i hver gruppe, og sammensætningen må overvejes nøje i klassen inden prøven. Denne gruppesammensætning tager tid og kræver, at man i klassen drøfter muligheder, samarbejdsforhold, styrker og svagheder. Der skal være udfordringer og støtte til alle. Aspekter som fagligt niveau, læsehastighed, styring, formuleringsevne, tryghed og accept bør medtænkes, når grupperne dannes. I klasser med tosprogede elever er det desuden vigtigt med »kulturelle sparringspartnere« for at udnytte ideer og undren optimalt. Det er en god ide, at eleverne i løbet af skoleåret har afprøvet forløbet, og at de endelige grupper er sammensat ud fra de indhøstede erfaringer. Der skal fokus på, at eleverne i de enkelte grupper både kan udfordre og supplere hinanden fagligt. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de skal arbejde i grupperne i hele den fastlagte tid. Fysisk placeres eleverne ved samtalerunden i ét – eller flere lokaler så tæt på skrivepladserne som muligt. Måske er dette i skolens pædagogiske servicecenter eller i klasselokaler. Grupperne skal sidde adskilt, så de ikke forstyrrer hinanden, men der kan sagtens sidde flere grupper i samme lokale. Der skal være notatpapir til rådighed for eleverne. Tilsynet ved samtalerunden er af samme omfang som ved resten af den skriftlige prøve. Dansklæreren må ikke være til stede. Selve skrivningen af besvarelsen foregår individuelt – enten ved håndskrivning eller på computer. Inden samtalerunden indledes, skal eleverne vide, hvor de efterfølgende skal sidde og skrive, og deres eventuelle computer skal være klar til brug. Ideer og problemstillinger En skriveproces bør indledes med overvejelser over indhold og form, og disse kan være individuelle, men i danskundervisningen er det oplagt, at man bruger hinandens erfaringer og ideer, og at der er mulighed for at få opklaret eventuelle misforståelser eller få forklaret et ord, et begreb, en genre, som man ikke selv har fuldstændig styr på. Selve skriveprocessen er eleven stadigvæk alene om, og det betyder, at eleven fortsat selv er herre over det, han skal vurderes på – nemlig at kunne udarbejde en klar og forståelig besvarelse af den valgte opgave og at kunne disponere stoffet og give udtryk for fantasi, følelser, tanker, viden og erfaringer i en form, der passer til situationen. I processen med at formulere sig skriftligt er det elevens egne evner og kundskaber, der anvendes. Prøveformen indeholder differentieringsmuligheder forstået på den måde, at eleverne på forskellig vis kan bringes i gang med skriveprocessen. I samtaleperioden kan de samle de oplysninger, som de selv mener at have brug for efterfølgende, og de kan blive inspireret og hjulpet på vej af kammeraterne.

14

Den gode sammenhæng med den daglige undervisning fremhæves, og det er også værd at bemærke, at forberedelsen til at gå til prøven får en anden og mere vedkommende plads i undervisningen. Eleverne skal lære, at det ofte synliggør ideer og problemstillinger at formulere dem og drøfte dem med andre, og de skal lære, at det er en hensigtsmæssig måde at komme i dybden med de forskellige oplæg på. Hvad samtales der om? I grupperne vælger eleverne selv, hvorledes de vil disponere arbejdet med at drøfte opgaverne, men det er en god ide på forhånd at have afprøvet forskellige angrebsmuligheder. Nogle har brug for at have en ret fast indarbejdet struktur i arbejdet, mens andre selv formår at tilrettelægge forløbet i samtalen – alt efter opgavesættets udformning. Det er af stor betydning, at eleverne har lært at “tømme” tekster og illustrationer for indhold, så de kan hente så meget inspiration fra oplægget som muligt. Det er også vigtigt, at eleverne er fortrolige med opgaveformuleringens krav. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget, forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til layout. Eleverne skal bruge tid på at studere oplægget godt og grundigt, så de derefter kan vælge kvalificeret. Derefter kan de formulere nøgleord og sætninger, beslutte en logisk opbygning og en naturlig sammenhæng. Et af formålene med denne prøveform er at kvalificere elevernes valg af opgave. Besvarelserne vurderes efter de gældende kriterier for skriftlig fremstilling. At der ikke er skærpede kriterier skyldes, at hele skriveprocessen er individuel. Der vurderes ud fra en helhedsbedømmelse af sammenhængen med opgaveformuleringen, sproget, indholdet, genren og disponeringen.

Eksempel på opgave I foråret 2007 blev der udarbejdet et opgavesæt til skriftlig fremstilling. Opgavesættet består af en plakat samt et opgavehæfte. Opgavesættet blev brugt til testsæt på udvalgte skoler. Eksempel på plakat og opgaver til skriftlig fremstilling:

15

I kontakt med din verden … Temaet til denne skriftlige prøve i dansk handler om kontakt mellem mennesker. Som menneske har vi behov for at kommunikere med hinanden. Det kan være for at give korte beskeder, stille spørgsmål, give eller få forklaringer. Det kan være mellem mennesker, der slet ikke kender hinanden eller meddelelser, som gives for at knytte eller bevare kontakt til mennesker, vi holder af. Det kan være meddelelser, som er korte eller lange, alvorlige eller sjove og meget mere. Du skal vælge en af opgaverne herunder. Du kan hente inspiration fra artikler og billeder på plakaten. 1. Fra kajakpost til SMS •

Skriv om udviklingen inden for kommunikation frem til i dag.

2. Kommunikation år 2050 •

Brug din fantasi og skriv om, hvordan du forestiller dig, vi kontakter hinanden i fremtiden. Vælg mellem følgende genrer: novelle, dagbog eller artikel.

3. Kære kontaktfamilie Du skal på efterskoleophold i Danmark til næste år. Du har modtaget et brev fra din kontaktfamilie, der gerne vil lære dig bedre at kende. • Skriv et brev til dem. 4. www.date.dk Læs tegneserien. • Skriv hele historien. Find på en overraskende slutning. 5. Gør verden mindre •

Skriv om, hvordan moderne kommunikationsmidler på godt og ondt er med til at gøre verden mindre.

I ovenstående eksempel på et oplæg til skriftlig fremstilling er det overordnede emne ”I kontakt med din verden …” relevant for aldersgruppen. De kan inddrage erfaringer fra deres egen hverdag, og em16

net giver samtidig mulighed for perspektivering. Plakaten tager hensyn til en bred differentieret gruppe af elever. De kan hente inspiration fra et bredt udvalg af billeder og tekster af forskellig længde. Vurdering af elevbesvarelserne En besvarelse kan vurderes ud fra følgende kriterier: • • • • •

besvarelsen er som helhed rimelig forståelig og klar besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen sproget er forståeligt og rimelig sikkert og varieret indholdet er fyldigt besvarelsen er disponeret.

Uddybning af vurderingskriterier • Besvarelsen er som helhed rimelig forståelig og klar. Ved bedømmelsen af en besvarelse i skriftlig fremstilling er der altid tale om en helhedsvurdering. I denne indgår en vurdering af delområder som indhold, fylde, genrebevidsthed, sprog, disponering osv., og afgørende for besvarelsens kvalitet er den helhed og sammenhæng, eleven har formået at skabe i sin besvarelse ved at kombinere opgaveformuleringens krav med sine skriftlige færdigheder og personlige, men indbyrdes afhængige valg. For at en besvarelse som helhed kan vurderes som forståelig og klar, må den for eksempel være fri for indre modsætninger: Eksempler må vise det, de skal illustrere, og en argumentation må hænge sammen. Disponeringen må være klar og følge en indre rød tråd. Udtrykket “misforstået besvarelse” eksisterer ikke. Ud fra helhedsvurderingens forskellige delelementer må det vurderes, i hvilket omfang eleven har besvaret den stillede opgave. Selv om indholdet er skævt i forhold til opgaveformuleringens fokus, kan der være elementer i for eksempel den sproglige del, som eleven skal honoreres for. Det vil dog i alle tilfælde være belastende for den samlede vurdering, at der mangler væsentlige elementer i helheden. En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en todelt opgaveformulering, kan ikke siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, og entydige krav, for eksempel om en bestemt genre eller en bestemt adressat, skal være opfyldt, for at den samlede helhed er til stede. Eleverne kan anvende den grafiske form som et udtryksmiddel i deres besvarelser. Her kan der være tale om at sætte teksten i spalter, et bevidst valg af skrifttype eller skift mellem forskellige skrifttyper eller en særlig opstilling af teksten i tilknytning til indholdet. •

Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen – både hvad angår indhold og form. Skriftlig fremstilling er ikke nogen selvstændig genre med særlige regler og normer. Tværtimod tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og det er denne situation, besvarelsens form skal vurderes i forhold til. I reglen kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus i besvarelsen, oftest også en bestemt genre, modtager osv. Normalt indgår disse krav i den meddelelsessituation, som næsten altid eksplicit eller implicit er indeholdt i opgaveformuleringen. I prøvesituationen betyder det, at eleverne må forestille sig den meddelelsessituation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i “det virkelige liv”.

17

En tilfredsstillende besvarelse er en besvarelse, som en “virkelig” opgavestiller – eller læser med tilsvarende forventninger – ville være tilfreds med. Elever bliver naturligvis ikke journalister eller essayister på fire timer, men ved i undervisningen at være blevet forberedt på de forskellige genrers krav og konventioner har eleverne en ramme med sig, som de så ud fra det givne emne og den givne opgaveformulering skal fylde ud. En besvarelse, der ikke blot er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, men hvor genrevalg og indhold er præcise og væsentlige i forhold til opgaveformuleringen, for eksempel også i forhold til en specificeret adressat, må vurderes som mere end blot nogenlunde dækkende i forhold til opgaveformuleringen. • Sproget er forståeligt og rimelig klart og varieret. At sproget skal være forståeligt indebærer, at fremstillingen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig. Et uklart sprogligt udtryk er sjældent helt uforståeligt, men under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt. Hvis en fremstilling er præget af uforståelige passager – også som følge af en usikker stavning og tegnsætning, må sproget betragtes som usikkert. Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling. Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart, det styrer uden om det stereotype, ensformige og unuancerede. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte mere personligt og selvstændigt og et bedre og mere præcist redskab til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i såvel fiktive som ikke fiktive genrer. Forskellige typer af stavefejl må vurderes forskelligt. I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet – alene på grund af retstavningsfejl – er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger, for eksempel “Min mor ryer ned i en kæmpe rævene og forsviner mellem brogger og klippe avgrøder”. Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Dette kan gælde stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser overskrides som for eksempel for/får, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem, for eksempel r-fejl, synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sprogligt usikker. Enkeltstående stavefejl bør derimod tillægges mindre betydning for den samlende helhed. I skriftlig fremstilling vil det også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation via for eksempel sms og e-mails forledes eleverne til tider til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger, hvor for eksempel subjektet er udeladt. Dette kan i enkelte replikker og i afgrænsede passager være et særligt virkemiddel, men som samlet sprogligt udtryk er det ikke hensigtsmæssigt i skriftsproget og vil være belastende for vurderingen af det skriftsproglige udtryk. Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum altid er belastende for overskueligheden og dermed forståelsen. Det gælder også, når eleven undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller at være konsekvent i markering af replikker.

18

• Indholdet er fyldigt. Ved prøverne i skriftlig fremstilling skal eleverne kunne give udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden. Det vil sige, at disse elementer bør indgå i besvarelserne i forskellige kombinationer og i forskelligt omfang afhængigt af opgaveformuleringens krav. Censorerne må være opmærksomme på, at det ikke er korrektheden, værdien eller sandheden af elevernes fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden, men fremstillingen, formidlingen og argumentationsformen, der skal bedømmes. Om en besvarelses indhold kan vurderes som fyldigt, afhænger blandt andet af, i hvilket omfang den inddrager forskellige aspekter ved emnet eller detaljer i et handlingsforløb. Fylde er således ikke et spørgsmål om antallet af ord, men i nok så høj grad om en fyldestgørende og nuanceret belysning af emnet og om en formidling, der er i overensstemmelse med de karakteristiske træk for den genre, der skrives i. • Besvarelsen er disponeret. Disponeringen må være i harmoni med genrekrav, opgaveformulering og indhold. Den må underbygge hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleven vælger til sin besvarelse. Uanset genre gælder det, at en god besvarelse bærer præg af overvejelser om, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse og en indsigt i genrens karakteristika kan eleven vise overblik over sit stof og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering endnu en gang understreges. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes – både enkeltvis og samlet. Og mangler ved et enkelt af kriterierne kan ikke alene diskvalificere en besvarelse.

Den mundtlige prøve Indledning Ligesom læringsmålene har tydeligt fokus på elevens alsidige kommunikative sprogfærdigheder, skal den mundtlige prøve netop afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit sprog. Her er det centralt, at eleven kan få følgende kompetencer til at spille sammen: • reception: at forstå, hvad man hører • produktion: at gøre sig forståelig • interaktion: at kunne indgå i samtale • viden om kultur og samfundsforhold: at kende til kultur i andre lande og kunne reflektere over ligheder og forskelle i forhold til egen kultur. Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives 20-40 minutter til forberedelsen og 20-40 minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives 40-60 minutter til forberedelsen og 20-40 minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Eleven eller gruppen af elever trækker et oplæg, som skal have sammenhæng med tekstopgivelserne.

19

Eleven eller gruppen af elever må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Prøven foregår på dansk. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget, og der føres en samtale herom. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, perspektivering og vurdering af oplægget. Individuel eller gruppe Den enkelte elev i en klasse eller på et hold kan vælge, om hun vil til en individuel prøve eller sammen med 1 eller 2 andre elever til en gruppeprøve. Således kan der til den mundtlige prøve fx være 4 grupper af 3 elever, 3 grupper af 2 elever samt 2 individuelle elever, der går til den samme prøve. Læreren og de enkelte elever eller grupper aftaler ligeledes, hvor meget tid der skal bruges til forberedelse og fremlæggelse. Grupperne skal være dannet i god tid inden den mundtlige prøve, så alle elever ved, hvem de skal være sammen med. Sammensætningen må overvejes nøje i klassen inden prøven. Gruppesammensætning tager tid og kræver, at man i klassen drøfter muligheder, samarbejdsforhold, styrker og svagheder. Der skal være udfordringer og støtte til alle. Aspekter som fagligt niveau, læsehastighed, styring, formuleringsevne, tryghed og accept bør medtænkes, når grupperne dannes. Det er en god ide, at eleverne i løbet af skoleåret har afprøvet forløbet, og at de endelige grupper er sammensat ud fra de indhøstede erfaringer. Der skal fokus på, at eleverne i de enkelte grupper både kan udfordre og supplere hinanden fagligt. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de skal arbejde i grupperne i hele den fastlagte tid. Gruppeprøver giver eleverne mulighed for gennem en målrettet kommunikation at få lejlighed til at anvende sproget med et kommunikativt formål. Det giver eleverne mulighed for at hjælpe og understøtte hinanden, fx gennem rettelser, ved at supplere hinanden i formuleringerne, osv. Prøvesituationen kommer således til at afspejle den daglige undervisning. Prøveoplæg Oplæggene til prøverne udarbejdes af læreren i faget, således at flere af kategorierne fra fagets læringsmål kan inddrages og således, at der tages hensyn til varigheden af forberedelsestiden. Prøveoplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække tekstopgivelserne og de emner, disse afspejler, uden hensyn til antallet af elever. Et prøveoplæg må højst anvendes to gange i løbet af prøven, også hvis prøven finder sted over to dage. Den enkelte elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem ved lodtrækningen. Dette gælder også den sidste elev. Prøveoplæggene må ikke være gloserede. Oplægget må ikke være anvendt i undervisningen. Oplægget kan kombineres med et billede eller eventuelt en collage, men da omfanget af prøveoplægget skal udformes under hensyntagen til forberedelsestiden, bør læreren være tilbageholdende med at give eleven for meget billedmateriale at forholde sig til. Skrevet dansk omfatter alle former for skrevne tekster, både skønlitteratur og sagprosa. Et prøveoplæg kan således for eksempel være et uddrag af en roman, en novelle, en musiktekst, en reklame, et digt, en artikel eller et læserbrev. Prøveoplæggene skal omhandle de samme emner som tekstopgivelserne. Dvs. at de emner fx uddannelse, fantasi eller virkelighed, ungdomsliv eller min verden, som klassen eller holdet har valgt at arbejde med i løbet af året, danner baggrund for valget af prøveoplæg. I den forbindelse er det hen20

sigtsmæssigt at trække mange emner ud af hver tekstopgivelse i stedet for at rubricere tekstopgivelserne inden for nogle få, overordnede emner. For eksempel indeholder en god historie altid mere end ét emne. Prøveoplægget kan relatere til et eller flere emner fra tekstopgivelserne. Det er ofte hensigtsmæssigt at lade prøveoplægget afspejle flere aspekter af tekstopgivelsen frem for at begrænse samtalemulighederne til et område. Omfang og form af det enkelte prøveoplæg skal tilrettelægges i forhold til elevforudsætninger, tekstens sværhedsgrad, oplæggets omfang og sprog. Prøveoplægget skal giver eleverne tilstrækkelig baggrund og mulighed for at fremlægge og formidle stof på en måde, hvor de kan vise deres indsigt i det faglige område og kan anvende faglige begreber samt arbejdsmetoder på en varieret måde. Det vil sige, at et prøveoplæg på den ene side skal være relativt nem at gå til, også for den svage elev, men på den anden side skal de også give den dygtige elev noget at arbejde med og demonstrere sine færdigheder på. En tekst eller en anden udtryksform må ikke være for lang. Alle eleverne skal have mulighed for at læse, se eller høre teksten igennem flere gange og tage notater undervejs. Oplægget skal være nuanceret. Det vil sige, at det skal indeholder mange facetter, tilgange eller indfaldsvinkler. Det er vigtigt, at oplægget har en sådan brede og dybde, idet eleverne alt efter deres niveau derved kan finde områder, der er relevante at inddrage til den mundtlige prøve. Uanset om oplægget er fiktion eller sagprosa eller andet faktastof, må der imidlertid lægges vægt på et danskfagligt tekstarbejde ved prøverne i dansk. Eleven skal således altid kunne dokumentere sine udsagn ved at henvise til præcise steder i teksten. Arbejdet med andre udtryksformer omfatter levende billeder, for eksempel reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm samt lydbånd, for eksempel med radiomontage eller hørespil. Når man har arbejdet grundigt med billed- og lydmedierne, deres virkemidler, deres forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til den skrevne tekst og brugt dem i tekstopgivelserne, skal levende billeder og lyd også indgå i prøveoplæggene, for at opgivelserne er alsidigt dækket. I endnu højere grad end ved skrevne tekster skal man være opmærksom på, at sådanne prøveoplæg ikke må være for lange. Eleven skal have mulighed for at se eller høre oplægget igennem flere gange og for at gøre endnu fyldigere notater end ved tekstoplæg. Dels kan eleven ikke som ved tekstoplægget notere og understrege direkte, dels har eleven ikke oplægget liggende foran sig til fastholdelse og dokumentation i prøvesituationen. Endelig er selve teknikken med frem- og tilbagespoling på både videoafspiller og båndoptager mere tidskrævende end at bladre i papirer. Oplæg på dvd gør arbejdet nemmere. Eleverne må opfordres til at udvælge klip, som kan vises som dokumentation i prøvesituationen. Bruges der som oplæg udvalgte sekvenser fra for eksempel en spillefilm, kan læreren have skrevet en kort tekst i resumeform, som leder frem mod eller forbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censor sammen med dvd, lyd- eller videobånd samt de øvrige prøveoplæg. Der skal være overensstemmelse mellem sværhedsgraden af tekstopgivelserne og prøveoplæggene, det vil sige, at begge dele, indholdsmæssigt og sprogligt, skal ligge inden for rammerne af læringsmålene for ældstetrinnet.

21

Skolen sender oplæggene med bilag i faget, så de er censor i hænde senest 1. maj, således at censor er fuldt informeret om prøvens indhold. Forløbet af den mundtlige prøve Eleverne må medbringe egne noter til brug i forberedelsestiden. Ved noter forstås elevernes egne optegnelser fra det daglige arbejde og papirer, som er blevet uddelt til eleverne under arbejdet i klassen. Elevernes egne noter er normalt håndskrevne eller eventuelt skrevet rent på computer, men en gruppes fælles noter fra et gruppearbejde kan foreligge som kopier til de enkelte gruppemedlemmer. Egne noter kan være skrevet fra tavlen og efter mundtligt arbejde i klassen. De kan være fremstillet under eget arbejde med en tekst og under forberedelsen hjemme. Og endelig kan de være korte citater – men ikke lange afskrifter – af bøger, der er benyttet under arbejdet. De kan dreje sig om de læste tekster, være korte litteraturhistoriske eller biografiske data eller omhandle tekstanalytiske begreber og metoder. Optegnelserne skal først og fremmest være lette at overskue for eleven, og de bør derfor have et ret beskedent omfang. Det må godt være genreark eller lignende, som er udleveret af læreren, og som eleven så efterfølgende har anvendt som værktøj og eventuelt suppleret med egne kommentarer. Eleven skal selv have udvalgt optegnelserne – måske ved at notere dem i sin logbog, ellers er det alt for svært at anvende dem under forberedelsen, hvor det altså er prøveoplægget, der er i centrum. Egne noter er ikke: store samlede kompendier om en genre, et forfatterskab, en periode etc. eller kopierede analysemodeller fra diverse lærebøger, og det er ikke læste tekster og andre udtryksformer med noter i. Eleverne må advares mod at medbringe så mange optegnelser, at de ikke kan overskue dem. Det væsentlige ved prøven er ikke at opremse fakta fra medbragte optegnelser, men at demonstrere færdigheder i arbejdet med det ukendte oplæg. Af samme grund må en analyse, der lader metoden afhænge af tekstens karakter, vurderes højere end en slavisk gennemgang efter en på forhånd fastlagt og måske medbragt analysemodel. Ved forberedelsen er det endvidere tilladt for eleverne at anvende ordbøger med ordforklaringer, for eksempel Nudansk Ordbog. Eleverne må medbringe og anvende de ordbøger, de mener, at de kan få brug for, men skolen er kun forpligtet til at sørge for, at der er eksemplarer til rådighed af de ordbøger, klassen normalt bruger. Ved selve eksaminationen må eleverne kun benytte de notater, de selv har taget under forberedelsen. I forberedelsestiden skal der ikke være tilsyn, selvom flere elever i samme gruppe forbereder sig i samme lokale, for der er kun tale om et prøveoplæg. Her er der fokus på oplægget og ikke, at der er flere elever om arbejdet med det. Afviklingen af prøven Det er vigtigt, at eleven eller gruppen af elever får mulighed for at starte med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte ødelægge elevens disposition og redegørelse. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven tale og blot notere sig, hvad de eventuelt senere ønsker uddybet. Efter fremlæggelsen af oplægget kan lærer eller censor eventuelt stille opklarende spørgsmål. Det er læreren, der leder samtalen.

22

Ud fra oplægget indgår eleven eller gruppen af elever i en samtale, og relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der kan altså ikke tales om hvad som helst. Samtalen skal forløbe inden for den ramme, som prøvespørgsmålet omhandler og eventuelt associerede emner, som elever eller læreren bringer ind i samtalen. Under hele prøven skal læreren selvfølgelig støtte svage elever og opmuntre dem, hvis de er usikre. I det hele taget må man som lærer forsøge at guide eleverne igennem prøven, dog uden at overtage situationen og gøre den til undervisning. Det forventes, at eleven kan relatere til tekstopgivelserne og perspektivere til årets arbejde i dansktimerne. Det er vigtigt, at eleven selv føler, at han eller hun har fået sagt det, han eller hun ville. Derimod er der ingen grund til at bore i forhold, som tydeligvis ligger eleven fjernt eller bruge lang tid på at fiske efter bestemte ord eller vendinger. Det væsentlige er, at eleverne kan indgå i en samtale på dansk ud fra prøvespørgsmålet. Vurdering Karakteren for en præstation ved den mundtlige del af prøven gives på grundlag af en helhedsvurdering af elevens færdighed i tekstarbejde og mundtlig fremstilling. De krav, der må stilles til en præstation ved prøven, er følgende: • • • • • • • • • • •

præstationen vise forståelse af hovedindholdet og dets væsentlige elementer fortolkning viser nogenlunde overblik over sammenhængen mellem sprog, indhold og genre præstationen indeholder elevens vurdering af oplægget vurdering er rimeligt begrundet ud fra iagttagelser i oplægget præstationen omfatter en perspektivering fremstillingen er disponeret formulering og artikulation er klar og tydelig sproget er forståeligt og klart ordforrådet er nuanceret og dække de fleste områder, der berøres samtalen afspejler færdighed i at lytte opmærksomt kommunikationsstrategier anvendes sikkert, for eksempel omskrive, bruge overbegreber, lade mimik og gestik understøtte utilstrækkelige verbale forklaringer eller bede om hjælp på dansk.

Elevens mundtlige sprogfærdighed prøves ved, at eleven redegør, fremlægger, tager del i samtalen, lytter, diskuterer, fremsætter synspunkter, eksemplificerer og perspektiverer. Det er naturligt, at der forekommer uafsluttede sætninger, gentagelser, fyldord, spring i tankegang osv. , da dette netop er karakteristisk for talesproget. Ved en vurdering af præstationene er det positivt, hvis eleven:: • tager meget selvstændigt initiativ i fremlæggelsen af prøveoplægget • udtrykker sig præcist og nuanceret såvel i redegørelsen som i samtalen om prøveoplægget • foretager en yderligere perspektivering Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af eleverne Den mundtlige prøve, hvor der er fokus på redegørelse og samtale, bedømmes ud fra en helhedsvurdering. Der prøves i mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret, hvilket vil sige med et ordforråd, der passer til situationen og emnet. Netop ordforrådet er en vigtig forudsætning for, at kommunikationen lykkes. Det er værdifuldt, at eleven kan anvende forskellige kommunikationsstrategier, for eksempel at omskrive, forklare ved 23

hjælp af overbegreber, understøtte det sproglige udtryk med mimik og gestik samt bede om hjælp på dansk, hvis eleven mangler ord. Elevens udtale og intonation skal være let at forstå. For at være forståeligt og nogenlunde klart må sproget være nogenlunde korrekt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle fejlformuleringer og selvrettelser er karakteristiske for talesproget. Her er der tale om et skøn. Undertiden er sådanne træk udtryk for elevens eftertænksomhed og forståelse af samtalens vigtige funktion som middel til erkendelse og indsigt, men tager de overhånd, belaster de forståeligheden og efterlader snarere et indtryk af usikkerhed og manglende overblik. En fremstilling præget af vage, upræcise ord og vendinger og anden sproglig tomgang må under alle omstændigheder bedømmes som en usikker mundtlig fremstilling. En forudsætning for en vellykket samtale er samtaleparternes færdighed i at lytte til hinanden. Eleven må derfor i prøvesamtalen vise, at han kan lytte ved at forholde sig åbent til det, censor og lærer siger, for eksempel ved at svare relevant på deres spørgsmål og kommentere deres udsagn. Det er vigtigt, at eleven kan udtrykke og forsvare sine egne meninger og holdninger, men det må vurderes lige så højt, hvis eleven kan indgå i en drøftelse af forhold i prøveoplægget og tage stilling til lærerens eller censors argumenter. Det er positivt, hvis eleven er selvstændig i sin redegørelse og anvender typiske danske talemåder, som benyttes, når man “tager ordet” eller for eksempel benytter idiomatiske udtryk. Endvidere forventes en sådan grad af grammatisk præcision, at sproget fremtræder forståeligt og klart. Den relevante grammatik, for eksempel ordstilling, verbernes former og tider, har også betydning for, at kommunikationen lykkes. Det forventes, at eleven tager initiativet i samtalen, og det vægtes positivt, hvis han eller hun kan referere til tekstopgivelserne og perspektivere til emnet fra årets arbejde eller til eventuelle personlige erfaringer og viden. Det er positivt, hvis eleven kan påpege forskelle og ligheder mellem dansk kultur og egen kultur, først og fremmest inden for de emneområder, som undervisningen har indeholdt. Dygtige elever vil endvidere kunne inddrage flere perspektiver og tegne et bredere eller mere nuanceret billede og undgå at generalisere. Eleven skal vise forståelse af hovedindholdet og dets væsentlige elementer, dvs. først og fremmest vise, at han kan arbejde fornuftigt med oplægget. Baggrunden herfor er tekstopgivelserne og årets danskfaglige arbejde, som eleven anvender som udgangspunkt for sit arbejde med teksten og som sit vurderings- og perspektiveringsgrundlag. Det er derfor vigtigt, at prøveoplæggene udarbejdes med en sådan sammenhæng for øje. Grundlaget for en fortolkning er forståelse af oplæggets umiddelbare indhold og eventuelle handling. Eleven kan for eksempel demonstrere sin forståelse af oplægget gennem en redegørelse for tekstens forløb og struktur, og denne redegørelse kan føre frem til en bestemmelse af tekstens genre, tema, komposition, idé og hensigt. I præsentationen heraf kan der indgå et referat, men det er ikke noget krav, og en gengivelse af indholdet må under ingen omstændigheder tage uforholdsmæssig lang tid, sådan at præstationen kommer til at mangle et eller flere af de øvrige elementer. Det gode referat er kendetegnet ved, at eleven har foretaget en bevidst udvælgelse af det væsentlige. Ved vurderingen af oplægget må eleven gøre rede for og begrunde sin holdning til det. Eleven kan også foretage en sammenligning mellem oplæggets værdier og sin egen opfattelse eller diskutere udtryksmæssige og formelle kvaliteter. Det, der bedømmes, er elevens måde at arbejde med oplægget på, herunder argumentation og dokumentation, ikke elevens egne holdninger eller normer.

24

Præstationen må omfatte en nogenlunde velbegrundet perspektivering. Dette krav gælder elevens evne til at se oplægget i en større sammenhæng. Det kan være i forhold til tekstopgivelserne. Det kan være en tematisk sammenhæng, men der kan også være tale om særlige sproglige forhold, en prøvetekst fra en periode, som klassen har arbejdet med, en tekst i en genre, man har gennemarbejdet systematisk (for eksempel eventyr), eller der kan være tale om et oplæg, som stammer fra et forfatterskab, som man har gennemanalyseret i klassen, og hvor eleven for eksempel kan trække paralleller til personeller miljøskildringer, som er typiske. Selv om det er et krav, at prøveoplæggene skal have sammenhæng med tekstopgivelserne, er det ikke et krav, at eleven bruger netop dem i sin perspektivering. De er blot en af mange muligheder, der blandt andet også omfatter elevens egen læsning, film eleven har set, egne oplevelser og erfaringer, elevens eget syn på tilværelsen. Det væsentlige er, at eleven formår at gøre rede for og begrunde sammenhængen med velvalgte eksempler og paralleller i en rimelig argumentation. Perspektiveringen bør ikke bare indskrænke sig til “det er ligesom i den roman, vi læste i klassen”. Eleven må også kunne påvise ligheder og forskelle. Bedre bliver præstationen naturligvis, hvis eleven kan argumentere for centrale sammenhænge mellem oplægget og sammenligningsgrundlaget og uddrage konklusioner af sine sammenligninger. Hverken elevens forståelse og indsigt, vurdering eller perspektivering skal nødvendigvis stemme overens med lærers eller censors, men uanset om dette er tilfældet eller ej, må eleven være i stand til at begrunde sine meninger ud fra iagttagelser i oplægget. Og netop begrundelsernes kvalitet, deres skarpsindighed, holdbarhed og sammenhæng er en væsentlig faktor i vurderingen af præstationen. Eksempel på prøveoplæg. Er der i løbet af skoleåret arbejdet med forskellige tekster og andre udtryksmåder inden for emnet fantasi eller virkelighed (fx forskellige slags eventyr, science fiction, fantasy, sagprosa, biografier) kunne et prøveoplæg være interviewet ”Harry Potter og hans ’uduelige mor’ fra Undervisningsavisen fantasy www.undervisningsavisen.dk . Dette prøveoplæg giver mulighed for at tilgodese en bred elevgruppe, idet der er et utal af indfaldsvinkler både for den svage og den dygtige elev. Der kan blandt andet fortælles om interviewet, forfatteren, Harry Potter bøgerne, genren, sammenligne og perspektivere til tekster og andre udtryksformer fra tekstopgivelsen eller elevens egne erfaringer. Sproget og indholdet i interviewet kan kommenteres. Et andet eksempel på et prøveoplæg inden for ovenstående emne kunne være et dilemmaeventyr fra ”Regnbuens fanger” (J.Lundström, Dansklærerforeningen, 1992). Ud over genren, sammenligne og perspektivere til tekster og andre udtryksformer fra tekstopgivelsen eller elevens egne erfaringer, sproget og indhold, genretræk, vil der her være mulighed for meddigtning. Er der i den daglige undervisning arbejdet med romaner, tegneserier og billeder vil et velegnet prøveoplæg være et kapitel fra en tegneserieroman. Fx fra ”Mordet på den tyrkiske grønthandler” (Oscar K, Forlaget Klematis, 2007). En ide kunne være at læse de første kapitler af romanen, og derefter lade eleverne skrive og tegne resten af handlingen til tegneserieromanen. Til prøven kan et af de kapitler, der ikke er anvendt i undervisningen, bruges som prøveoplæg. Herved er der givet uanede muligheder for at til gode se en bred gruppe af elever. Tekst, billeder, sammenligninger, sprog, genretræk, vurdering osv. kan inddrages alt efter den enkelte elevs faglige niveau. Forskellige træk ved den mundtlige udtryksfærdighed Talesproget har to forskellige genrer, monologen og dialogen. Den monologiske tale (f.eks. en længere sammenhængende sagsfremstilling eller et indlæg fra en person), hvor formålet ofte primært er videregivelse af information, minder langt mere om skriftsproget end dialogen. Der er ingen replikskif25

ter og strukturen er langt mere stram, idet ytringerne bl.a. kædes sammen ved hjælp af konjunktioner eller adverbialer, der understøtter argumentationsstrukturen. Den dialogiske tale, hvor flere samtalepartnere kommunikerer sammen, er kendetegnet ved kortere replikker med en langt friere og mere uberegnelig struktur. Dette skyldes især, at dialogen udvikles løbende i samspillet mellem de talende, idet den interpersonelle funktion, dvs. hensynet til samtalepartnernes indbyrdes forhold og meninger, spiller en stor rolle. I den daglige undervisning skal eleverne kommunikere i mange forskellige slags interaktioner om emner og problemstillinger, som er relevante for dem. Den kommunikative kompetence, som en elev skal have, består derfor både i at beherske sprogsystemets regler (f.eks. bøjningen af verber), dvs. at have lingvistisk kompetence, men også i at kende de konventioner, der gælder for sprogbrugen: hvordan man taler til hvem om hvad i hvilken situation, dvs. at have pragmatisk kompetence. Den kommunikative kompetence er i høj grad en specifik kompetence i at klare sig sprogligt i bestemte kommunikative sammenhænge. Eleverne skal bruge sprog til at formulere et problem, undersøge hvordan det kan løses eller finde andre oplysninger om emnet, som kan danne grundlag for en viderebearbejdning. I grupper eller par diskuterer eleverne, hvad det er for spørgsmål inden for det valgte områder, de ønsker at få svar på, og de finder ud af, hvor de kan søge svarene, og hvad de ønsker at inddrage i præsentationen af prøveoplægget. Ved gruppearbejde lærer eleverne at afpasse sproget efter indhold, modtagere og formål, dvs. udtrykker sig passende i forhold til kommunikationssituationen. Dette gælder naturligvis al kommunikation, men den mundtlige interaktion er langt mere dynamisk eftersom planlægning og produktion af sprog skal foregå stort set samtidig. Eleven har en lang række sproglige midler, bl.a. intonationen, som ikke findes i skriftsproget. Ændringer i styrkeforholdet mellem de talende efterhånden som samtalen skrider frem, introduktion af bestemte emner eller et stemningsskift i samtalen kan betyde, at udtryksformen løbende må reguleres og afstemmes. I det mundtlige sprog er det endvidere ofte sådan, at en bestemt hensigt formuleres langt mere indirekte, og et emne eller f.eks. en anmodning introduceres måske gradvis, efterhånden som samtalen skrider frem. I den skriftlige kommunikation vil eleverne have mulighed for at tænke sig om og omformulere sig. Derudover kan ordbøger konsulteres, hvis sprogfærdigheden ikke slår til. I den mundtlige kommunikation, der er langt mere krævende og presset, må eleverne klare sig med de sproglige ressourcer, som er til rådighed her og nu. Eleverne må i disse situationer trække på deres strategiske kompetence og gøre brug af forskellige kommunikationsstrategier, f.eks. bruge omskrivninger, trække på internationale ord, bruge gestik, osv. Evnen til at bruge kommunikationsstrategier hører til en af de vigtige kompetencer inden for den mundtlige interaktion, som gør det muligt for eleverne at opfylde deres kommunikative behov. Selvom sproglig sikkerhed og præcision selvfølgelig er det endelige undervisningsmål, vil risikovillighed og sprogligt gå-på-mod altid være langt mere effektivt, både kommunikativt og indlæringsmæssigt, end at opgive sin kommunikative plan og tie på korrekt dansk. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøverne. Tekstopgivelserne i dansk danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. Tekstopgivelserne er udtryk for, hvilke stofområder der er arbejdet med i undervisningen. De er grundlaget for valget og tilrettelæggelsen af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for 26

arbejdet med prøveoplæggene, og opgivelserne udgør en fælles reference for samtalen ved prøven. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof af kortere tekster. Opgivelserne skal omfatte 60-80 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende nyere prosa, poesi og sagprosa samt andre udtryksformer, herunder eventuelt drama. Ikke-skrevet materiale er for eksempel billeder, lyd og video. Desuden opgives to større værker, hvoraf mindst 1 skal være en dansk roman. Opgivelserne udvælges i samråd med eleverne. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Opgivelserne skal være censor i hænde senest 1. maj. Prøven skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere, i hvilken grad eleverne kan leve op til læringsmålene. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven, og det er derfor vigtigt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Der stilles krav om alsidighed i tekstudvalget, hvilket vil sige, at tekstudbuddet skal være bredt og dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i årets løb. Teksterne kan omhandle unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø og aktuelle problemstillinger. Der er intet krav om at samle teksterne i emner, men det giver mere sammenhæng at arbejde med cirka tre til seks emner frem for løsrevne tekster. At arbejde inden for et afgrænset antal emner vidner også om, at der har fundet en fordybelse sted, der har givet eleven mulighed for at opnå en større indsigt i emnet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Eleverne har mulighed for individuelle tekstopgivelser. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Tekstopgivelserne skal være af passende sværhedsgrad, det vil sige, at de skal ligge inden for rammerne af læringsmålene for ældstetrin. Opgivelserne skal være alsidigt sammensat – altså omfatte flere forskellige genrer og emner inden for både skønlitteratur, sagprosa og andre udtryksformer. Eksempler på andre udtryksformer kan være inden for både fiktion og ikke-fiktion (se nedenstående oversigt). Teksterne kan hentes fra mange forskellige slags materialer, og opgivelserne kan for eksempel omfatte uddrag af noveller og romaner, avisudklip, nyhedstekster, reklamer, digte, turistbrochurer, uddrag af tidsskrifter, internettekster, musik, film og tv. For hver enkelt tekst skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Ved andre udtryksformer og større værker skal der ikke opgives normalsidetal. I princippet er tekstopgivelserne individuelle, men af praktiske grunde vil de som regel for størstedelens vedkommende være fælles for hele klassen. Under alle omstændigheder gælder det forhold, at tekster og andre udtryksformer, der opgives, skal have været genstand for undervisning. Det kan altså ikke være tilfældige romaner eller film, som eleverne har mødt uden for skolen. Enkelte elevers eller gruppers individuelle opgivelser noteres særskilt på oversigten eller på et bilag til denne. Tekstopgivelserne må kun indeholde stof, som eleverne har arbejdet med inden for samme skoleår som prøven afvikles.

27

Opgivelser og prøveoplæg

Fiktion

Ikke-fiktion

Tekster Til dansk opgives 60 - 80 normalsider og to større værker.

Nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama, for eksempel: Roman Novelle Drama Digt Essay Kortprosa Manuskript Eventyr

Sagprosa Fra aviser, tidsskrifter etc., for eksempel: Artikel Avisleder Læserbrev Kronik Voxpop Annonce Fagbogsuddrag Essay

Anden fiktion end litteratur, for eksempel: Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserie Kunstbillede Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil

Andet sagstof end sagtekster, for eksempel: Reklame (trykt) Tv-reklame Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram Interview Radiomontage Informationsudsendelse Sportsprogram Pressefoto Internetside

Et af de større værker skal være en fiktiv dansk roman. Det andet værk kan være: drama, spillefilm, hørespil, tegneseriealbum, original novellesamling, original digtsamling, sagprosa m.m. En normalside består af 1300 bogstaver og 30 verselinjer for poesi.

Andre udtryksformer

Normalside En normalside er 1.300 bogstaver for prosa og 30 verslinier for poesi. Optælling er tegn uden mellemrum. Ved “ikke-skrevet materiale” som for eksempel billeder, lyd og dvd angives ikke normalsider, men for eksempel titel eller en kort beskrivelse. Antallet af billeder, lyd og video er ikke anført, men kravet om tekstopgivelser inden for disse udtryksformer skal ses i sammenhæng med læreplanens præcisering af arbejdet med disse materialer.

Lærerne og den daglige undervisning Undervisningen bør tilrettelægges, så den bygger videre på det, eleverne i forvejen ved og kan om sprog. Ligeledes skal eleverne opmuntres til at anvende den sproglige viden, de har fra modersmålet. Det kan bl.a. foregå ved, at der i undervisningen arbejdes med en sammenligning af dansk og grønlandsk, ved anvendelse af tosprogede materialer, ved at eleverne lærer at anvende ordbøger, og ved at de får mulighed for at benytte modersmålet til forberedelse af og samarbejde om dansksprogede akti28

viteter. Det vil således være en fordel, hvis der gives mulighed for, at flere elever fra samme sproggruppe kan samarbejde om disse opgaver. Når undervisningen i dansk planlægges, er det vigtigt at tænke på, at eleverne skal møde og bruge sproget i varierede og meningsfulde situationer, hvor de kan tilegne sig et bredt repertoire af sprogbrug, genrer og funktioner. Dansk er dog mere end et redskabsfag. At lære dansk er en del af et kulturmøde. For mange elever vil det at lære dansk være en mulighed for at erobre ny viden og få nye oplevelser. Ofte vil det dog også være forbundet med at give slip på noget kendt og trygt. Drøftelser af det at lære dansk og af de følelser, der er knyttet hertil, bør indgå i undervisningen, gerne med baggrund i litteratur, billeder eller andet der tematiserer kulturmøder. Anbefalede undervisningsformer Når man bruger sprog, trækker man på sin viden om verden, om begreber og sociale relationer, og om hvordan sprog kan være opbygget, og hvad det kan bruges til. At lære et sprog er derfor også at udvide sin omverdensforståelse og styrke sine sociale kompetencer. Sprog læres først og fremmest som kommunikationsmiddel i samvær med andre, men samtidig er sprogtilegnelse også en intellektuel bearbejdningsproces, som bygger på en række mentale funktioner, fx opmærksomhed, hukommelse, kategorisering og analogidannelse. Når man er i gang med at lære et sprog, er det vigtigt at møde dette i meningsfulde og gennemskuelige sammenhænge. Desuden er det nødvendigt, at man kan prøve sit sprog af i et trygt miljø, hvor man får en konstruktiv respons. Sprogtilegnelse drives bl.a. fremad ved, at man gør sig nogle forestillinger om sproget og afprøver sine hypoteser gennem egen og andres sprogbrug. Tosprogede elever har gennem deres modersmål gjort sig erfaringer med sprogsystem og sprogbrug, som de både bevidst og ubevidst udnytter i fremmed- og andetsprogstilegnelsen. Blandt andet udgør modersmålstilegnelsen en væsentlig kilde til hypotesedannelse om andetsproget. Der er mange lighedstegn mellem tilegnelse af et modersmål og et fremmed- eller andetsprog, men der er også vigtige forskelle. Fremmed- og andetsprogstilegnelse er ikke en gentagelse af modersmålstilegnelsen, men en videreudvikling af denne. Ved fremmed- og andetsprogstilegnelsen er barnet typisk ældre, mere modent og dermed også en mere erfaren sprogbruger. Når man er ved at opbygge et nyt sprog, er man hyppigt nødt til både at gætte og foretage generaliseringer. Begge dele kan føre til sprogbrug, der afviger fra målsproget – det sprog, eleven er ved at tilegne sig. Sådanne afvigelser kan betragtes som fejl, men de kan også ses som udtryk for elevernes danske mellemsprog. Mellemsproget er et midlertidigt sprogsystem, en slags ”sprog på vej” fra modersmålet til målsproget dansk. Det virker tilfældigt, men mellemsproget er faktisk meget systematisk i sin måde at forandre sig på: Når et tosproget barn siger ”han syngede” i stedet for ”han sang”, kan det være udtryk for en overgeneralisering af datidsendelsen –ede snarere end en tilfældig fejl. Formen kan med andre ord skyldes, at eleven ud fra regelmæssige datidsformer som legede og spillede danner den logiske hypotese, at datid udtrykkes gennem –ede. Efterhånden som eleven støder på uregelmæssige datidsformer, vil denne hypotese ændres, så også de stærke verbers bøjning falder på plads. Mellemsprog er derfor et naturligt led i sprogtilegnelsen. Undervejs i tilegnelsen af et nyt sprog vil eleven ofte komme ud for at mangle et ord, en vending eller et udtryk for en sproghandling. For at komme videre kan eleven prøve at formulere sig på en anden måde, dvs. anvende en kommunikationsstrategi. Det kan fx ske ved en omskrivning af ordet eller vendingen, ved anmodning om hjælp eller ved gestik. Elevens anvendelse og udvikling af kommunikationsstrategier bør opmuntres og støttes, da de kan være til stor gavn for barnet i og uden for skolen.

29

Når en eventuel samtalepartner giver eleven det manglende ord eller udtryk, fungerer kommunikationsstrategier samtidig som indlæringsstrategier. Pædagogiske principper Det er væsentligt, at undervisningen i dansk er struktureret, så der bevidst lægges vægt på såvel de sproglige som de kulturelle færdigheder. Ud fra kendskab til elevernes forudsætninger og behov kan læreren sætte fokus på væsentlige sproglige aspekter og planlægge forskellige undervisningsaktiviteter i tilknytning hertil. Samtidig er det vigtigt, at opøvelsen af de enkelte sprogfærdigheder foregår i en sammenhæng, som eleven oplever som forståelig og vedkommende. Det er derfor ofte hensigtsmæssigt, at undervisningen overordnet tilrettelægges ud fra væsentlige emneområder. Tematisk arbejde giver mulighed for, at eleverne tilegner sig sproget i en meningsfuld helhed, at de møder samme ordforråd flere gange i forskellige sammenhænge, og at de i høj grad kan arbejde selvstændigt ud fra egne interesser. Samtidig giver det læreren mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, der giver eleverne forskellige udfordringer, afhængigt af hvor de er i deres sprogtilegnelse. Der tages udgangspunkt i elevernes sproglige behov og i deres interesser, erfaringer og oplevelser, så eleverne ud fra de valgte emner får mulighed for og lyst til at udtrykke sig. Så vidt muligt bør der i dansk arbejdes sammenlignende sprogligt og kulturelt, således at der bygges videre på de kundskaber, eleverne allerede har. Når undervisningen relateres til det sprog, eleverne på forhånd behersker og til den kultur, de kender, har eleverne mulighed for at udnytte deres viden. Hvor det er praktisk muligt, er det en fordel, at eleverne undervises i grupper med fælles sprog, gerne i samarbejde med tosprogede lærere. Inddragelse af elevernes baggrundsviden kan også foregå ved, at læreren spørger til sproglige og kulturelle forskelle og ligheder, eller ved at lade eleverne indbyrdes arbejde sammenlignende. Samtidig vil det betyde, at der finder en synliggørelse af elevernes baggrund sted, hvilket har stor betydning for deres oplevelse af selvværd. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne er sprogligt aktive og får lejlighed til at bruge deres sprog og derved automatisere deres sproglige viden. Ved at undervisningen struktureres, så gruppe- og pararbejde bliver hyppigt tilbagevendende arbejdsformer, opnår den enkelte elev mere sprogbrugstid. Fokuseret undervisning hjælper eleverne til selv at være bevidste om, hvor de er i deres sprogtilegnelse. Det styrker elevens motivation og sproglige selvtillid, at læreren husker at give positive tilbagemeldinger på gode formuleringer og sproglige fremskridt. Arbejdsformerne må ligesom indholdet tilpasses elevgruppens sammensætning med hensyn til alder og allerede erhvervede sprogkompetencer på såvel første- som andetsproget. Da eleverne er på forskellige steder i deres dansktilegnelse, er behovet for undervisningsdifferentiering imidlertid stort, og læreren må være opmærksom på den enkelte elevs sprogudvikling og tilrettelægge sin undervisning i overensstemmelse hermed. Den faglige progression, som fremgår af læreplanen, er et velegnet redskab hertil. Der arbejdes frem mod, at eleverne udvikler et medansvar for deres egen sprogtilegnelse. Det er vigtigt, at eleverne gradvis får bevidsthed om forskellige arbejdsmetoder og tilegnelsesstrategier, og at de i videst muligt omfang inddrages i planlægningen og er med til at fastsætte egne mål. Organisation og arbejdsformer Lokalet skal indrettes, så eleverne kan se hinanden og arbejde sammen. Bordene skal skubbes sammen, så de kan bruges til gruppearbejde og som værksteder. Eleverne skal have plads til at bevæge sig rundt på gulvet og tale med hinanden.

30

Pararbejde Pararbejde giver eleverne mulighed for at udveksle ideer og viden, sammenligne tanker og følelser og lære af hinanden. Eleverne skal lære, at de ikke kun kan lære af læreren. Samarbejde med andre elever er en vigtig indlæringsstrategi. Gruppearbejde Gruppearbejde giver eleverne mulighed for at samtale - kommunikere - med hinanden. Arbejdet bliver mere fokuseret, hvis eleverne bliver bedt om at koncentrere sig om et bestemt spørgsmål eller emne. Hvis man starter en klassediskussion i små grupper, får flere elever mulighed for at tale, før hele klassen deltager. Når elever skal tale fremmedsprog, er det vigtigt at give dem passende tid til at forberede sig på, hvad de vil sige. Man skal give eleverne mulighed for at øve sig i gruppen på strukturen og funktionen af sproget, før de skal "optræde". Det kan være godt først at lade eleverne høre eksempler på, hvad de skal sige. Gruppearbejde egner sig også godt til forskellige skriftlige arbejder. Det er udviklende både for indholdet, den sproglige korrekthed og den enkelte elev, at flere elever bidrager til arbejdet. Klasseundervisning I mange situationer kan det være en fordel at arbejde med hele klassen på samme tid. Det er ofte en god ide i disse situationer: • Præsentation af elevarbejder. • Demonstration af fx lærerens model. • Diskussion af et fælles stof eller et nyt område. • Erfaringsudveksling. • Spørgsmål og svar. • Oplæg til og gennemgang af resultaterne af problemløsninger og opgaver. Brainstorm er en aktivitet for hele klassen, hvor læreren sørger for, at alle bidrager med så mange tanker og ideer som muligt om et givet emne. Klasseundervisning kan bruges til at give alle elever de samme informationer og instruktioner samtidigt. Klasseundervisning kan også bruges, når alle elever skal arbejde med aktiviteter, der skal introduceres før gruppe- eller pararbejde, eller når læreren vil kontrollere, hvad eleverne allerede har af færdigheder. Overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisningen En sprogundervisning, der bygger på elevernes aktive brug af sprog i klassen, skal tilrettelægges sådan, at alle elever i klassen arbejder inden for samme område og hen mod de samme læringsmål, men ikke på samme måde. Differentiering er således et spørgsmål om, at hver enkelt elev arbejder på en sådan måde, at det svarer til elevens forudsætninger og behov. Hvis klassen arbejder med et bestemt emne, kan nogle elever læse faglige tekster og udarbejde længere skriftlige fremstillinger, mens andre kan skrive kortere tekster til en planche. Ved planlægningen af et undervisningsforløb, der sigter mod, at eleverne tilegner sig de færdigheder, der er beskrevet i de udvalgte læringsmål, skal der tages hensyn til, hvilke elevaktiviteter, hvilket sprogarbejde og hvilke emneområder, tekster og andre materialer, der skal indgå i undervisningen. 31

Det skal overvejes, hvilke færdigheder elevaktiviteterne øver, fx om eleverne skal forstå noget eller selv udtrykke sig, og om det skal være mundtligt eller skriftligt. Der skal tænkes på, om det er en færdighed, som eleverne allerede behersker, men som skal bruges på et nyt indhold for at arbejde hen imod et nyt læringsmål. Aktiviteterne skal hænge naturligt sammen med de valgte emneområder og tekster, og der skal være muligheder for differentiering. Dette gøres ved, at eleverne arbejder med at opnå færdighederne i læringsmålene gennem varierede aktivitetstyper, der passer til elevernes forskellige forudsætninger og behov. Ved planlægningen af det sproglige arbejde, skal det overvejes, hvilke sproglige forhold der skal skabes bevidsthed om og øves. Om der fx skal arbejdes med ordforråd, eller regler for sætningers eller teksters opbygning. Der skal tilrettelægges øvelser med det valgte sproglige indhold, så det indgår i en naturlig sproglig sammenhæng. Ligeledes skal der være mulighed for, at enkelte elever eller grupper af elever kan arbejde med opgaver inden for de områder, der volder dem vanskeligheder. Der skal vælges emneområder og tekster, der giver eleverne muligheder for at opnå færdighederne i de udvalgte læringsmål. Det kan være skrevne tekster, lærerens tale, bånd og video eller billeder og konkrete materialer. Emneområder eller tekster vælges ud fra, hvad eleverne skal lære at forstå eller udtrykke sig omkring, og der skal tænkes på, om emnet eller situationen er kendt for eleverne, og om teksten indeholder mange eller få nye sproglige elementer. Der skal også være muligheder for differentiering ved forskellige teksttyper af varierende sværhedsgrad til forskellige elever. Der må lægges vægt på, at de valgte emner giver eleverne mulighed for og lyst til at udtrykke sig. Af den grund er det naturligt, at der tages afsæt i elevernes sproglige, kulturelle og faglige behov og i deres interesser, erfaringer og oplevelser.

Årskarakterer Vidnesbyrd og standpunktskarakterer: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer gives i faget ved afslutningen af 10. klasse. De afgives inden afholdelse af prøverne på baggrund af den løbende evaluering og med udgangspunkt i læringsmålene. De skal dokumentere, i hvilket omfang læringsmålene for ældstetrinnet er nået. I vidnesbyrdet vurderes elevens faglige kompetencer i forhold til læringsmålene på trinnet. Vidnesbyrdet og standpunktskaraktererne udtrykker lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene.

32

Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering Til eleverne og deres forældre er der udarbejdet en pjece i oversigtsform om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Dette afsnit er en uddybning af pjecen, og det kan kopieres til eleverne som yderligere information om den afsluttende evaluering. På denne måde kan materialet anvendes som oplæg til alle de spørgsmål, som eleverne og deres forældre måtte have, og forhåbentlig give de nødvendige og forståelige svar. Den afsluttende evaluering består af: • Vidnesbyrd og standpunktskarakterer • Elevens egen vurdering • Prøver • Fremlæggelse af en projektopgave Det er altså en bred evaluering, som inddrager mange aspekter omkring den enkelte elev. I det følgende gives der en nærmere beskrivelse af de enkelte evalueringersformer. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer • Gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse • Skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene på ældstetrin. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer vil eleverne kende fra skole-hjem samtaler igennem skoleforløbet. Alle fag og fagområder er inddraget, og eleven bliver vurderet ud fra sin tilegnelse af læringsmålene i de enkelte fag. Elevens egen vurdering • En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen • Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker • Oplysninger, som elevens ønsker inddraget i sin vurdering, kan være: o Elevrådsarbejde o Skolebestyrelsesarbejde o Foreningsarbejde o Deltagelse i fritidsaktiviteter o Arbejde i fritiden og lignende Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen af sin egen vurdering, der skal underskrives af forældre eller værge, og som vedlægges afgangsbeviset. Hver elev skal altså udarbejde en vurdering af sig selv omkring det udbytte, som eleven har haft i løbet af sin samlede skolegang. Elevens overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker skal indgå i vurderingen. Det vil være tale om et omfang på højst 1 til 2 A-4 sider på skema. Eleverne skal have særlig vejledning under udarbejdelsen af deres egen vurdering. Prøver Hvad skal eleven til prøve i? I oversigten kan ses, hvilke 4 fag der skal aflægges skriftlig prøver i, og hvor længe prøven varer.

Fag Færdighedsprøve Skriftlig prøve

Grønlandsk 1 time 4 timer

Skriftlige prøver Dansk Engelsk 1 time 1 time 4 timer 3 timer 33

Matematik 1 time 4 timer

Udover de 4 fag kan Departementet for uddannelse bestemme, at eleverne skal aflægge prøve i enten Naturfag, Religion og filosofi eller Samfundsfag. Altså ét fag mere som skriftlig prøve. Disse fag kan hvert år blive udtrukket, og det vil ikke være det samme fag på alle skolerne det samme år. I næste oversigt kan ses, at der skal aflægges mundtlig prøve i 3 fag.

Mundtlig prøve

Mundtlige prøver Fag Fag Grønlandsk eller Matematik eller Dansk eller Fysik/kemi Engelsk

Fag Biologi eller Naturgeografi eller Samfundsfag eller Religion og filosofi

Hvert år bliver fagene udtrukket til den enkelte skole, og fagene vil ikke være de samme på alle skoler det samme år. Ud over de 3 fag, som er udtrukket til skolen, så kan hver elev vælge ét andet fag mere til en mundtlig prøve. Fx et fag, som eleverne er rigtigt gode til, og hvor de gerne vil vise, hvad de kan. Man skal være opmærksom på, at eleverne som 4. fag til en mundtlig prøve kan vælge mellem alle de fag, der ikke er udtrukket til skolen, eller et fag fra faggruppen Lokale valg, dvs. Håndværk og design, Kunst og arkitektur, Idræt og udeliv eller Musik, sang, bevægelse og drama. Fx kan fagene Grønlandsk, Matematik og Samfundsfag være udtrukket til de mundtlige prøver på skolen. Men en elev er rigtig god til Engelsk og vil gerne til prøve i det fag. Eleven vælger så Engelsk som yderligere fag og meddeler det til sin lærer. En anden elev i klassen kan være rigtig god til Fysik/kemi og vælger så det fag, mens en tredje elev, der er god til Religion og filosofi, vælger det som fag, mens en fjerde elev vælger Idræt og udeliv. 3. fremmedsprog Hvis eleverne har valgt et 3. fremmedsprog, fx tysk, fransk, spansk eller et andet sprogfag, så kan de vælge at aflægge en mundtlig prøve i faget. Hvis de vil til prøve i deres 3. fremmedsprog, så kommer dette fag til som yderligere fag udover de øvrige mundtlige prøver. Hvornår gives besked? 1. november får skolen besked om skriftlige og mundtlige prøvefag på skolen det år, og eleverne skal have besked umiddelbart herefter. Inden 1. december skal eleverne give besked til skolen eller sin lærer og tilmelde sig de fag, som de har mulighed for yderligere at vælge som mundtlige prøvefag. Hvornår skal eleverne så til prøve? De skriftlige prøver afholdes i april – maj og de mundtlige prøver i maj – juni. Eleverne skal senest i april have besked fra skolen om datoerne for de enkelte prøver.

34

Generelt Hvordan forløber de skriftlige prøver? Prøvelokalet åbnes 10 minutter, før prøven begynder. Eleverne skal være der i god tid. Prøven begynder, når opgavesættet er delt ud. Det betyder bl.a., at eleverne ikke må snakke med og henvende sig til sine kammerater. Undtaget herfra er samtalerunden i sprogfagene, se nedenfor, hvor eleverne må samtale om opgavesættet. Ellers må eleverne kun henvende sig til de tilsynsførende, fx hvis de skal på toilettet. Færdighedsprøver Hver færdighedsprøve varer 1 time. Eleverne får udleveret et opgaveark og kladdepapir. Elevens besvarelse skrives på opgavearket. Når prøven er færdig afleveres opgaveark og kladdepapir. Det, der står på opgavearket, bliver bedømt med en karakter. - Ved færdighedsprøverne kan eleverne skrive med blyant på opgavearket. Hjælpemidler i Grønlandsk, Dansk og Engelsk er ordbøger og i Matematik fx passer, vinkelmåler og forskellige andre praktiske hjælpemidler, men ikke lommeregner og computer. Skriftlige prøver Grønlandsk, Dansk og Engelsk De skriftlige prøver i Grønlandsk og Dansk varer hver 4 timer. Den skriftlige prøve i Engelsk varer 3 timer. I Grønlandsk, Dansk og Engelsk får eleverne udleveret et opgavesæt med plads til notater. Eleverne har herefter en samtalerunde i grupper, der er valgt på forhånd. Samtalerunden i Grønlandsk og Dansk er 1 time og i Engelsk ½ time. – Under samtalerunden bestemmer eleverne selv hvilket sprog, de vil samtale på. Fx betyder det, at eleverne kan tale sammen på grønlandsk om opgavesættet i dansk eller engelsk. Under samtalerunden må eleverne gøre notater og anvende relevante hjælpemidler. Når samtalerunden er slut, samles den enkelte elevs notater af de tilsynsførende. Der er afsat 15 minutter til at komme fra samtalelokalet til skrivelokalet. I skrivelokalet, hvor den individuelle skriftlige prøve finder sted, udleveres elevernes notater med opgavesæt sammen med papir til kladde og indskrivning. Til den individuelle skriftlige prøve må eleverne anvende hjælpemidler, som fx ordbøger og computer, dog uden adgang til Internettet. Matematik Den skriftlige prøve i Matematik varer 4 timer. Eleverne får udleveret et opgavesæt i problemregning samt papir til kladde og indskrivning. Hjælpemidlerne er en godkendt formel- og tabelsamling, egne noter, passer, vinkelmåler mm. samt opslagsværker, lommeregner og computer uden adgang til intnettet. Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi De skriftlig prøver i Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi varer hver 2 timer. Eleverne får udleveret et opgavesæt samt papir til kladde og indskrivning. Hjælpemidlerne i Naturfag er egne noter samt andre nødvendige praktiske hjælpemidler, herunder det periodiske system og lommeregner.

35

I Samfundsfag samt i Religion og filosofi falder den skriftlige prøve i to dele: en faktaorienteret del og enmeorienteret del. Til den faktaorienterede del må der ikke anvendes hjælpemidler. – Til den emneorienterede del må eleven anvende relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Sprog I Grønlandsk og Dansk kan de enkelte overskrifter og spørgsmål i færdighedsprøven og en eventuel indledning til og emnerne i den skriftlige prøve være trykt på begge sprog, henholdsvis grønlandsk og dansk samt det modsatte dansk og grønlandsk. I Engelsk anvendes også begge sprog, men selvfølgelig står de samme ting her først på engelsk. I sprogfagene skal elevernes besvarelse udformes på det sprog, som de er til prøve i; dvs. i Grønlandsk svarer eleven på grønlandsk, i Dansk på dansk og i Engelsk på engelsk. I Matematik, Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi vælger eleven selv, hvilket sprog opgavesættet skal udleveres på. Der kan vælges mellem grønlandsk eller dansk tekst i opgavesættet. Eleven skal i samarbejde med sin lærer have bestemt dette inden prøven. Under prøven kan eleven få udleveret opgavesættet på det andet sprog og bruge det som sproglig støtte for sin besvarelse. I disse fag vælger eleven selv hvilket sprog, de vil bruge i deres opgavebesvarelse. Vurdering og karaktergivning Det er elevens indskrevne besvarelse, der bliver vurderet, og ikke elevens kladde. Ved alle skriftlige prøver vurderes elevbesvarelserne af en beskikket censor og af elevens egen lærer. En beskikket censor er en udvalgt person med særlige faglige kvalifikationer i faget. Der er altså 2 personer til at vurdere elevbesvarelserne og give karakter. Karaktererne for de skriftlige prøver vil fremgå af elevens afgangsbevis. Mundtlige og mundtlig-praktiske prøver Hvad er en tekstopgivelse? En tekstopgivelse er en oversigt over, hvilket stof der ud fra den daglige undervisning i faget er udvalgt til prøven. En tekstopgivelse knytter altså forbindelsen mellem den daglige undervisning, som eleverne har deltaget i, og prøven i faget. Den er der, fordi eleverne skal have en fælles ramme for prøven, og fordi eleverne ved prøven skal kunne bruge det, som de har lært i den daglige undervisning. Tekstopgivelsen er der også som en kontrol af, at den undervisning, der har fundet sted, er relevant i forhold til formål og læringsmål for det enkelte fag. Din lærer skal i alle de fag, hvor der er mundtlige eller mundtlige-praktiske prøver, udarbejde en tekstopgivelse. Når opgivelserne bliver udvalgt ud fra det stof, der har været arbejdet med i den daglige undervisning, skal læreren og eleverne i klassen arbejde sammen om udvælgelsen. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne senest 1. maj. Som elev kan du bruge tekstopgivelsen til at få et overblik over, hvad der opgives i de enkelte fag, og du kan bruge den ved din generelle forberedelse til prøverne med en eventuel repetition i de enkelte fag.

36

Hvad er egne noter? Under de skriftlige prøver har der flere gange under hjælpemidler været nævnt begrebet ”egne noter”. Egne noter er udarbejdet af eleven selv, og det er optegnelser, som er udarbejdet i undervisningen i de enkelte fag. Tanker om ”Hvad er det vigtigste her?”, ”Hvordan husker jeg nu det her?”, ”Hvordan var det nu jeg gjorde?”, ”Hvad er det, at det ord eller den formel betyder?”. Alle tanker, som eleven gør sig under sin læreproces, er det relevant, at eleven skriver ned som egne noter. Optegnelserne er en hjælp, idet de er udformet i elevens eget dagligdags sprog og ud fra elevens egen forståelse. Egne noter kan også indeholde korte oversigter, som eleverne har fået af læreren i undervisningen. Eleven må gerne have udført sine egne kommentarer på oversigterne. Egne noter kan være håndskrevne optegnelser eller skrevet på computer. Noterne må bruges til både de skriftlige prøver, de mundtlige prøver i forberedelsestiden og under de mundtlig-praktiske prøver. Hvordan forløber prøverne? Ved de mundtlige prøver er både din lærer i faget og en censor til stede under afviklingen af prøven. Det er din lærer, der leder prøven. Til mundtlige prøver fordeles prøveoplæggene til eleven ved lodtrækning. Det betyder, at prøven starter med, at eleven i prøvelokalet trækker en seddel, hvor der på bagsiden er angivet hvilket prøveoplæg, der er tale om. Sedlen må ikke være gennemsigtig. Både lærer og censor skal være til stede, når eleven trækker sedlen. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst 4 sedler, også den sidste elev. For de fleste fag består de mundtlige prøver af en forberedelse og en fremlæggelse. Forberedelsen foregår i et andet lokale end selv prøven. Under forberedelsen arbejder eleven med det prøveoplæg, som er udtrukket, og gør sig klar til at fremlægge for lærer og censor. Dvs. at eleven forbereder sig ved at bearbejde spørgsmål og problemstillinger i prøveoplægget i forhold til faglige begreber, gør sig sin personlige stillingtagen klar og perspektiverer til andet kendt stof. Desuden gør eleven sine notater klar, sådan at de kan understøtte eleven i det, der skal siges under fremlæggelsen. Under fremlæggelsen må eleven kun benytte de notater, som er udarbejdet under forberedelsen. Eleven stater med en samlet præsentation af det forberedte stof. Efter dette forsætter prøven som en samtale mellem elev, lærer og censor. Læreren skal under samtalen støtte eleven i på bedste måde at komme frem med sin faglige kunnen i faget. I sprogfagene Grønlandsk, Dansk og Engelsk og i fagene Samfundsfag samt Religion og filosofi kan prøven være enten individuel eller i en gruppe på højst 3 elever. Det betyder, at eleven kan aflægge prøven alene eller sammen med udvalgte klassekammerater. Grupperne skal være sammensat før prøven. Læreren og eleverne bestemmer i god tid inden prøven længden af forberedelses- og fremlæggelsestiden inden for de rammer, der er anført nedenfor.

37

Til en individuel mundtlig prøve er forberedelsestiden 20 – 40 minutter og fremlæggelsen på 20 – 40 minutter. - Til en mundtlig gruppeprøve er forberedelsestiden 40 – 60 minutter og fremlæggelsen 20 – 40 minutter. – I forberedelsestiden må eleven som hjælpemidler benytte egne noter og ordbøger. I 3. fremmedsprog er prøven mundtlig og individuel. Forberedelsestiden er 20 – 40 minutter og fremlæggelsen 20 minutter. I forberedelsestiden må eleven som hjælpemidler benytte egne noter og ordbøger. I fagene Matematik, Biologi og Naturgeografi er der 2 prøveformer: Prøveform A eller prøveform B. Prøveform A er en individuel mundtlig prøve, og prøveform B er en mundtlig-praktisk prøve. Læreren i faget beslutter i samråd med eleverne i klassen, hvilken prøveform der skal anvendes. I forberedelsestiden må eleven anvende alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. Til prøveform A forbereder den enkelte elev sig i 20 – 40 minutter og fremlæggelser i 20 minutter. Til prøveform B arbejder den enkelte elev eller en gruppe på højst 3 elever sammen om en praktisk og teoretisk problemstilling. Under prøven taler censor og lærer med den enkelte elev. Prøvetiden er i alt 2 timer. Prøven i Fysik/kemi er en mundtlig-praktisk prøve, hvor den enkelte elev eller en gruppe på højst 3 elever arbejder sammen om en praktisk og teoretisk problemstilling. Under prøven taler censor og lærer med den enkelte elev om elevens arbejde. Prøvetiden er i alt 2 timer. Til prøven må eleven anvende alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. Prøveform B og den mundtlige-praktiske prøve i Fysik/kemi er altså anderledes end de øvrige mundtlige prøver, idet eleven eller en gruppe af elever arbejder sammen i hele prøvetiden og løbende viser lærer og censor processen og de fundne faglige resultater. I faggruppen Lokale valg, dvs. Håndværk og design, Kunst og arkitektur, Idræt og udeliv eller Musik, sang, bevægelse og drama, er prøven mundtlig-praktisk, og den kan være enten individuel eller med en gruppe af elever. - Til en individuel prøve er forberedelsestiden 20 – 40 minutter og fremlæggelsen på 20 – 40 minutter. - Til en gruppeprøve er forberedelsestiden 40 – 80 minutter og fremlæggelsen 20 – 80 minutter. I forberedelsestiden må eleven som hjælpemidler benytte de ting, der nødvendige for at løse opgaven, og det samme er gældende i fremlæggelsen. Afslutning på prøven Når fremlæggelsen er afsluttet, eller når prøvetiden er udløbet, forlader eleven eller gruppen af elever prøvelokalet. Herefter taler lærer og censor sammen om og vurderer den enkelte elevs præstation. Herefter gives hver enkelt elev en karakter. Læreren meddeler eleven karakteren, og censor skal være til stede under denne meddelelse. Sprog I Matematik, Fysik/kemi, Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag, Religion og filosofi og Lokale valg vælger eleven selv, hvilket sprog den mundtlige eller den mundtlig-praktiske prøve skal foregå på: enten grønlandsk eller dansk. Også i opgaveforlægget, som eleven trækker til prøven, kan der vælges mellem grønlandsk eller dansk tekst. Eleven skal i samarbejde med sin lærer have bestemt dette i god tid inden prøven. - Til prøven kan eleven få udleveret opgaveforlægget på det andet sprog og bruge det som sproglig støtte i sin forberedelse. Det betyder, at opgaveforlæggene skal udarbejdes med grønlandsk tekst og med dansk tekst, hvis der i en klasse er elever, som ønsker at fremlægge på enten grønlandsk eller dansk.

38

I sprogfagene Grønlandsk, Dansk, Engelsk og 3 fremmedsprog kan eleven ikke vælge sprog til den mundtlige prøve. Prøven i faget Grønlandsk foregår på grønlandsk, prøven i faget Dansk foregår på dansk osv. Kort kan det siges, at den mundtlige prøve i sprogfagene forgår på det aktuelle sprog, som eleven er til prøve i. Ligeledes vil prøveoplæggene i sprogfagene ikke indeholde oversættelser. Mere information Eleverne skal være opmærksomme på, at der er forskellige krav i de enkelte fag, og at de kan få yderligere information hos deres lærer. Projektopgaven Alle elever skal udarbejde og fremlægge en projektopgave i januar eller februar. Kort er forløbet således, at der er 2 skoledage til emnevalg og planlægning, 2 uger til informationsindsamling, 5 skoledage til udarbejdelse af projektopgaven. Alle disse ting er en del af den daglige undervisning. Lærerne skal give klassen særlig vejledning om klassens overordnede emne og elevens individuelle valg af emne til projektopgaven. Klassen skal være med til at bestemme det overordnede emne. Det overordnede emne skal kunne anskues fra flere faglige synsvinkler. Eleverne skal informeres grundigt om planlægningen af projektopgaven, informationsindsamling og vejledning under selv udarbejdelsen af opgaven. De skal ligeledes vide, hvilke krav og kriterier for vurderingen, der er for opgaven. Under udarbejdelsen af projektopgaven arbejder eleverne normalt sammen i grupper af 4 elever. Projektopgaven er skriftlig, og eleverne vælger selv, om de vil skrive opgaven på grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog. Der skal være et resumé på et andet sprog, end det valgte. Fremlæggelsen af projektopgaven er en prøve og skal ske inden udgangen af februar. Projektopgaven bedømmes af læreren med et skriftlig udtalelse og en karakter, der begge fremgår på elevens afgangsbevis fra folkeskolen. Sygdom Hvis en elev, der er tilmeldt en prøve, bliver forhindret i at gennemføre prøven på grund af sygdom eller af andre, ganske særlig årsager, skal eleven straks give skolen besked. Hvis skolen ikke får besked, betragtes eleven som udeblevet fra prøven. Ved sygdom skal eleven henvende sig til den lokale sundhedsmyndighed, fx sygehuset i byen, senest på dagen for prøven og få en attest for sygdommen. Attesten afleveres til skolen. Ved sygdom under de skriftlige prøver kan eleven tidligst komme til en ny prøve i den kommende prøvetermin, dvs. året efter. Ved sygdom under de mundtlige prøver kan eleven komme til ny prøve i et fag i samme prøvetermin, dvs. inden skoleåret slutter, eller i en ekstraordinær prøvetermin, dvs. i starten af næste skoleår. Hvis en elev på grund af sygdom bliver forhindret i at gennemføre projektopgaven, skal eleven have mulighed for at aflevere en individuel projektopgave inden 15. april.

39

Særlige forhold Specialundervisning Elever, som i et eller flere fag modtager specialundervisning, supplerende undervisning eller anden specialpædagogisk bistand, kan fritages for prøver i de pågældende fag. Dispensationer og forsøgsordninger Departementet for uddannelse kan tillade forsøg med andre prøveformer. Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest 1. december og skal være begrundet i pædagogisk udviklings- og forsøgsarbejde. Klageregler Klager over prøveoplæg, afvikling af prøver og karakterer kan indgives af elever og forældre. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives til skolens leder. Fristen for at indgive en klage er 4 uger fra den dag, hvor karakteren er meddelt, eller prøven er afholdt. Ved klage over karakteren i de skriftlige prøver har den, der klager, ret til at få udleveret en kopi af sin besvarelse.

40

Anvendelse af computer til prøverne De mundtlige og mundtlig-praktiske prøver Eleverne skal have mulighed for at anvende computer til de mundtlige og mundtlig-praktiske prøver i de følgende fag: Matematik, Fysik/kemi, Biologi og Naturgeografi. Dette gælder både i forberedelseslokalet og prøvelokalet. Det kan i disse fag være nødvendigt med specielle programmer, der har været anvendt i den daglige undervisning, ud over almindelige tekstbehandlingsprogrammer og programmer med regneark. Generelt er det gældende, at computeren ikke må have adgang til internettet. Der må ikke anvendes computer til de mundtlige prøver i fagene: Grønlandsk, Dansk, Engelsk, 3. fremmedsprog, Samfundsfag samt Religion og filosofi. Anvendelse af computer til prøverne i fagområdet Lokale valg kan finde sted, hvis elevens præsentation kræver det. Det kan også her være nødvendigt med specielle programmer ud over de almindeligt anvendte tekstbehandlingsprogrammer. Generelt gælder det også her, at computeren ikke må have adgang til internet. De skriftlige prøver 1. Skolen stiller generelt de tekniske faciliteter: computer, printer, evt. diskette/memorystick og tekstbehandlingsprogram til rådighed for eleven. Skolen skal gøre eleven opmærksom på, i hvilket omfang eleven selv skal være i stand til at løse eventuelle tekniske problemer, som kan opstå ved prøven, og i hvilket omfang skolen kan tilbyde teknisk assistance. Mindst én af de tilsynsførende skal være edb-kyndig, hvis blot én elev anvender computer. 2. Eleven skal have grundlæggende kendskab til brug af det pågældende valgte tekstbehandlingsprogram - herunder at åbne og gemme et dokument. Der må benyttes tekstbehandlingsprogram inklusive stavekontrol, synonymordbog og elektroniske ordbøger, der svarer til de ordbøger, der er tilladt som hjælpemidler ved prøven. 3. Inden prøven opstilles computerudstyret, der skal anvendes ved prøven med en sådan indbydes afstand, at eleverne hverken kan nå hinanden eller læse hinandens skærmtekster. 4. Under prøven skal eleverne have mulighed for at udskrive deres udkast, hvis de ønsker det. Skolen skal sikre, at udskrivningerne ikke virker forstyrrende på prøveafviklingen. 5. Ved prøvetidens udløb skal opgavebesvarelsen foreligge færdigudskrevet på papir. Prøvens varighed er den samme som for elever, der ikke benytter computer. Ved afleveringen forsyner eleven opgavebesvarelsen med sin underskrift på hver enkelt ark. Derefter skriver den tilsynsførende sit navn på besvarelsens første side. 6. Alle sider i udskriften skal være forsynet med elevens navn og cpr-nummer ifølge karakterlisten, skolens navn, prøvens og opgavens art, klasse eller hold og sidenummer. Dette kan være skrevet inden prøvens start som top-/bundtekst. 7. Hvor der anvendes disketter/memorysticks, skal disse udleveres af skolen umiddelbart før prøvens start. Disketter/memorysticks skal være tomme ved udleveringen og skal være forsynet med etiket med skolens navn. Eleven påfører straks ved udleveringen sit navn på etiketten.

41

Disketten/memorystick må ikke bringes ud af prøvelokalet under prøven, og den/det skal afleveres til den tilsynsførende samtidig med afleveringen af opgavebesvarelsen. Disketten/memorystick kan ikke benyttes som kladde eller dokumentation for, hvad der eventuelt skulle have været afleveret. 8. Anvender elever andre programmer eller filer end angivet for faget eller andre end de af skolen udleverede disketter/memorysticks, opfattes dette som uretmæssigt at skaffe sig hjælp, jf. § 39 i bekendtgørelsen. 9. Opstår der under prøven strømsvigt eller andre væsentlige problemer med benyttelse af computerudstyret, som ikke umiddelbart kan afhjælpes, skal prøven i princippet fortsætte uden benyttelse af computer. Dette skal klart tilkendegives overfor eleverne. Prøven forsætter derefter uden brug af computer indenfor prøvens fastsatte tidsramme, og eleven afleverer sin besvarelse håndskrevet. Medfører problemerne væsentlige gener for prøvens afvikling, retter skolens straks henvendelse til Departementet, som træffer bestemmelse om prøvens videre forløb. 10. Umiddelbart efter prøvetidens udløb afleverer de tilsynsførende alle besvarelser og disketter/memorysticks til skolens leder. De udskrevne besvarelser i faget sendes til censor sammen med klassens/holdets øvrige besvarelser. Elevens egen computer Elever kan anvende deres egen computer med tekstbehandlingsprogram ved prøverne, men ikke deres egen printer eller evt. diskette/memorystick. Skolen skal her sikre sig, at eleven ikke kan anvende andre programmer end de bestemte og ikke har adgang til andre filer, se punkt 8 ovenfor. Skolen skal ligeledes sikre sig, at eleven ikke får problemer med fx udskrivning. Samtalerunden Ved samtalerunden i fagene Grønlandsk, Dansk og Engelsk kan der anvendes computer uden adgang til internet. Imidlertid er det ikke umiddelbart en fordel for eleverne at anvende computer her, idet tiden netop skal bruges til samtale. Instruktion af eleverne Det kan være praktisk, at skolen har regler og instruktion i forbindelse med brug af computer ved de skriftlige prøver, og det kan være en god ide tillige at lave et instruktionsark til eleverne med de mere brugerorienterede huskeregler for brug af skolens computere eller elevens egen ved prøven. Disse huskeregler kan medbringes til prøven. Som bilag i denne vejledning vedlægges en standard instruktion til eleverne. Den kan enten kopieres og uddeles til eleverne eller danne grundlag for skolens egen udformning af en instruktion. Projektopgave Elevens fremlæggelse af projektopgaven er en prøve. Det er elevens valg om, der skal benyttes computer ved fremlæggelsen. Det kan ved fremlæggelsen være nødvendigt med specielle programmer fx PowerPoint. Computeren ikke må have adgang til internettet.

42

Råd og vink – pc ved prøverne

Bilag til eleverne

De mundtlige og mundtlig-praktiske prøver Eleverne skal have mulighed for at anvende computer til de mundtlige og mundtlig-praktiske prøver i de følgende fag: Matematik, Fysik/kemi, Biologi og Naturgeografi. Dette gælder både i forberedelseslokalet og prøvelokalet. Det kan i disse fag være nødvendigt med specielle programmer, der har været anvendt i den daglige undervisning, ud over almindelige tekstbehandlingsprogrammer og programmer med regneark. Generelt er det gældende, at computeren ikke må have adgang til internettet. Der må ikke anvendes computer til de mundtlige prøver i fagene: Grønlandsk, Dansk, Engelsk, 3. fremmedsprog, Samfundsfag samt Religion og filosofi. Anvendelse af computer til prøverne i fagområdet Lokale valg kan finde sted, hvis elevens præsentation kræver det. Det kan også her være nødvendigt med specielle programmer ud over de almindeligt anvendte tekstbehandlingsprogrammer. Generelt gælder det også her, at computeren ikke må have adgang til internet. De skriftlige prøver Instruktion til eleverne 1. Systemopsætning Eleverne skal informeres om, hvorledes netværk og enkeltmaskiner er sat op i forbindelse med prøverne. 2. Teknisk assistance under prøven Skolen kan anføre, hvilke programmer/udgaver, der kan forventes hjælp til i tilfælde af problemer under prøven. 3. Eksterne lagermidler Eleverne skal informeres om, hvorvidt det er muligt at benytte eksterne lagermidler. Hvis der kan benyttes eksterne lagermidler (fx disketter eller memorysticks), skal der navn på, og disse må ikke fjernes fra lokalet. Endvidere skal disse gennemses for ulovlige filer. Eksterne lagermidler, som udleveres af skolen, kan indeholde dokumenter med fast sidehoved med plads til elevens navn, cpr-nummer, skolens navn, prøvens art og klasse eller hold. 4. Udskrivningsanvisninger Instruktionen skal indeholde specifikke anvisninger på, hvorledes udskrivning for den enkelte elev foregår i praksis. 5. Sikkerhedskopiering En af de almindeligste årsager til problemer i forbindelse med brug af computere ved prøverne er, at eleverne ikke husker at gemme og lave backup. Det skal understreges, at eleverne selv har ansvaret for at foretage den nødvendige lagring af teksten, herunder løbende fremstilling af backup/sikkerhedskopier. I de generelle anvisninger til eleverne er det en god idé at beskrive meget nøje proceduren for at gemme og lagre dokumenter. Der kan herudover med fordel udarbejdes praktiske anvisninger om autobackup og yderligere sikring mod tab af data, fx ved at gemme i filer med forskellige navne. Det tilrådes at foretage autobackup, så der er en rimelig chance for at kunne genfinde forholdsvis nye versioner af elevens arbejde. Benyttes tekstbehandlingssystem med automatisk gemmefunktion, bør den indstilles således, at der foretages backup med et interval på 5-10 minutter. 6. Aflevering Instruktionen skal indeholde beskrivelse af, hvorledes den endelige udskrivning og aflevering af besvarelsen foregår. 43

Den praktiske tilrettelæggelse af prøven 1. Eleven skal have adgang til teknisk og softwaremæssig bistand under prøven i et begrænset omfang. 2. Tilsyn følger de almindelige bestemmelser, der er anført i bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering, kapitel 4. Det er vigtigt, at de tilsynsførende er orienteret om de gældende regler ved anvendelse af computer ved folkeskolens afsluttende prøver samt instruktionen til eleverne og om hvilke hjælpemidler, der må anvendes i de enkelte fag. 3. Mindst én af de tilsynsførende skal desuden være edb-kyndig, hvis blot én elev anvender computer. 4. Skolen beslutter, hvordan computerne opstilles, dog må eleverne ikke kunne læse hinandens skærmtekster og heller ikke kunne nå hinanden hverken ad fysisk eller elektronisk vej. Udskrivning 1. Skolen skal fastlægge en procedure for udskrivning, så det er muligt entydigt at identificere udskriftens ophavsmand. Proceduren skal sikre, ar det ikke er muligt for en elev at få adgang til andre udskrifter end sine egne. Hver enkelt ark skal kunne identificeres. Der skal i god tid fastlægges en udskrivningsprocedure, som skal være velkendt af eleverne. 2. Der skal ske identitetssikring af udskrifterne. Det kan fx ske ved, at alle udskrifter ud over elevens navn også automatisk påføres en kode (fx en maskinidentifikation), som kun kendes af skolen. Det kan endvidere være nyttigt at forsyne udskrifter med tidspunkt. Dog må afleveringstidspunktet ikke angives på den opgavebesvarelse, der afleveres til bedømmelse. Man kan benytte en fast bundtekst med alle identifikationsoplysninger i én linje (elev, computer, dato, arknummer, antal sider i alt). En anden mulighed kan være, at alle udskrifter indledes (og måske afsluttes) med en automatisk forside (et banner), der identificerer såvel computer som elev. 3. Det kan også være en god idé at lave en makro eller lignende automatik, der anbringer identifikation af eleven/den enkelte computer på udskriften. Prøven kan passende indledes med, at alle elever umiddelbart inden prøvens start lader programmet udføre en sådan makro, som dog bør være så diskret som muligt af hensyn til layoutet, men dog indeholde de nødvendige oplysninger. Elevens fulde navn, plads til elevens underskrift, elevens cpr-nummer, skolens navn, klasse/holdbetegnelse og plads til den tilsynsførendes underskrift. 4. Det er vigtigt at sørge for, at der er tilstrækkelig netværks- og printerkapacitet. Ved brug af inkjetprinter bør blækpatronen være ny. Enhver elev skal kunne få udskrevet sin besvarelse inden for højst 10 minutter. 5. Hvis der opstår problemer ved udskrivningen, eller hvis computeren låser (ved systemfejl eller lignende), er det vigtigt, at skolen er opmærksom på, at data ikke går tabt. Fx skal den pågældende computer og elevens disketter/memorysticks opbevares på betryggende måde, indtil der skaffes teknisk bistand omgående. Ved aflevering af besvarelsen Eleven foretager selv udvælgelsen af de udskrevne ark og underskriver hvert ark, der skal afleveres til bedømmelse. Sikkerhed mod ulovlige filer Det er nødvendigt, at skolens leder – eller dennes stedfortræder – foranstalter en kontrol af, at kun tilladte programmer/filer er tilgængelige for eleverne. En mulighed er at adgangssikre/kryptere brugerfiler. Der findes til visse lokalnetsystemer kontrolfunktioner til afsløring af nye og ukendte programmer. Anvendelse af computer ved problemregning i matematik For de fleste elever er der ikke nogen umiddelbar fordel ved at benytte computer ved den ovennævnte prøve. Indskrivning af matematik kan tage uforholdsmæssig lang tid. 44

Bilag

Samtalerunde: Råd og vejledning til lærer og elever Evalueringsark, skriftlig fremstilling Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig fremstilling Evalueringsark, mundtlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Fagformål Læringsmål Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen

Dansk skriftlig fremstilling med samtalerunde Råd og vejledning til lærer og elever Inden prøveafviklingen 1. Forud for afviklingen af prøven skal klassens elever inddeles i samtalegrupper. Det anbefales, at gruppens størrelse er på 3 – 4 elever. 2. Eleverne skal vælge, om de vil udforme besvarelsen på computer eller med håndskrift. Skolen skal sørge for, at der er mulighed for begge dele i prøvelokalet. Computerne må ikke have internetadgang. Samtalerunde – 1 time 3. Ved prøvens start sætter eleverne sig i de aftalte samtalegrupper i klassen eller gruppelokalet. 4. Der føres tilsyn efter gældende regler (vagter). 5. Opgavesættene (prøveforlæg med oversættelse og illustrationsmateriale) uddeles til hver elev, og den tilsynsførende oplæser de enkelte opgaveformuleringer for eleverne på sproget for den pågældende prøve. 6. Eleverne skriver sine personlige data i feltet på forsiden af prøveforlægget. 7. I samtalegrupperne gennemses illustrationsmaterialet i fællesskab. Det er uhensigtsmæssigt at nærlæse teksterne på dette tidspunkt. 8. Indhold og krav til de enkelte opgaveformuleringer drøftes. Eleverne kan tage notater på linierne i prøveforlægget. Det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog de vil føre samtalen på. Indholdet i samtalen kan være: • Brainstorm på emnet – brug overskriften, • drøftelse af opgaveformuleringer og illustrationer, • forståelse af ord og vendinger, • genrekrav og muligheder, • ideer til indhold, form og krav. 9. Når forberedelsestiden er slut, indsamler den tilsynsførende opgavesættene med elevernes notater. Fra gruppesamtalelokale til skrivelokale – 15 minutter 10. Eleverne har 15 minutter til at gå fra gruppesamtalelokalet til skrivelokalet. Individuel skriftlig prøve – 3 timer 11. Eleverne går til deres skriveplads – computer eller skrivebord. 12. Den tilsynsførende udleverer elevernes opgavesæt. 13. Eleverne udarbejder individuelt deres besvarelser.

46

Evalueringsskema til dansk, skriftlig fremstilling

Elevens navn:___________________________________________Klasse:____________________ Emne:_________________________________________________Skole:____________________

Kommunikative færdigheder Rimelig overensstemmelse med opgaveformuleringen Disponering og overblik: indledning og afslutning, skriver sammenhængende (fx tid, sted, handling, forløb, beskrivelse). Rød tråd. Væsentlige momenter medtaget – et klart sigte Personlig stillingtagen/ vurdering/overvejelser Udtrykker viden, oplevelser, følelser, fantasi Afsender - modtagerforhold Andet – fx referat, analyse, beskrivelse Fastholder stilen/genren Fyldigt indhold (passende længde)

Sprog og sprogbrug Sproget er rimeligt sikkert (klart og forståeligt) Sproget er rimeligt korrekt (præcise udtryk) Varieret sprog (varieret ordvalg og sætnings-opbygning) Bruger sproget relevant i forhold til emnet og opgavetypen Sikkerhed i afsnitsinddeling Retstavning Tegnsætning – især punktum Bemærkninger:

Tilstrækkelig

Usikker

Sikker

Meget sikker

Vejledende karakterbeskrivelse Folkeskolens afsluttende evaluering

Dansk Skriftlig fremstilling Karakter Betegnelse A Fremragende

Beskrivelse Besvarelsen er klar, dækkende og fyldestgørende i forhold til opgavekrav. Den er grundig og inddrager relevante områder inden for emnet. Besvarelsen er veldisponeret og hensigtsmæssig i forhold til den genre den er skrevet i. Indholdet er centralt og fyldigt i forhold til opgavekrav. Sproget er sikkert og varieret med brug af velvalgte udtryk og vendinger samt sikker syntaks. Retskrivning og tegnsætning er sikker. Der kan forekomme få uvæsentlige fejl og mangler, der ikke hæmmer kommunikationen væsentligt.

B C

Godt

Besvarelsen som helhed er forståelig og dækkende i forhold til opgavekrav. Den inddrager områder inden for emnet. Besvarelsen er til dels hensigtsmæssigt disponeret. Indholdet er centralt i forhold til opgavekrav uden at være fyldestgørende. Sproget er forståeligt og nogenlunde varieret. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er rimelig sikker. Der forekommer en del fejl og mangler, der ikke hæmmer kommunikationen.

Tilstrækkeligt

Besvarelsen er forståelig og netop acceptabel i forhold til opgavekrav, men med flere usammenhængende passager. Sproget er delvist forståeligt, men med stor usikkerhed i stavning, tegnsætning og syntaks. Indholdet er acceptabelt, men overfladisk og ikke fyldestgørende. Disponeringen er uklar og tilfældig. Besvarelsen har væsentlige fejl og mangler, der hæmmer kommunikationen.

D E

Fx F

Evalueringsark til dansk, mundtlig prøve Navn:______________________________________________ Klasse:_____________________

Kommunikative færdigheder Tilstrække -lig ordforråd udtale syntaks bøjningsformer kommunikationsstrategier

Forståelse redegør for oplæg teksttype indhold og handling afsender – modtager – budskab

Perspektivering / vurdering personlig stillingtagen relaterer til andre tekster holdning til teksten Bemærkninger:

Usikker

Sikker

Meget sikker

Vejledende karakterbeskrivelse Folkeskolens afsluttende evaluering

Dansk Mundtlig Karakter Betegnelse A Fremragende

Beskrivelse Der vises indsigt og en sikker forståelse af hovedindholdet i prøveoplægget. Fortolkningen er særdeles velbegrundet ud fra præcise iagttagelser i prøveoplægget. Brug af danskfaglige tilgange er sikker og bærer præg af overblik. Perspektiveringen er velargumenteret, og eleven viser indsigt i danskfaglige områder. Vurderingen af oplæggets indhold er yderst velbegrundet. Fremstillingen er veldisponeret. Formulering er tydelig. Sproget er forståeligt og klart. Der er god variation i ordforråd og syntaks. Eleven indgår selvstændigt og sikkert i samtalen, som bærer præg af opmærksomhed og velbegrundede svar.

B C

Godt

Forståelsen af hovedindholdet i prøveoplægget er rimelig klar, og fortolkningen begrundes forholdsvis sikkert ud fra iagttagelser af sprog, indhold og genre. Brugen af danskfaglige tilgange er forholdsvis sikker. Præstationen omfatter en rimeligt velbegrundet perspektivering, og elevens vurdering af oplægget er velbegrundet. Fremstillingen er hensigtsmæssigt disponeret. Formulering er forholdsvis tydelig. Sproget er forståeligt og rimeligt klart med nogen variation i ordforråd og syntaks. Sproget har mangler, der ikke forstyrrer kommunikationen væsentligt. Samtalen om det faglige stof bærer præg af begrundede svar.

Tilstrækkeligt

Forståelsen af hovedindholdet i prøveoplægget og dets væsentlige elementer er netop acceptabel. Fortolkningen er usikker, og forståelsen af sammenhængen mellem sprog, indhold og genre er netop acceptabel. Anvendelsen af danskfaglige tilgange er usikker og tilfældig. Perspektiveringen er mangelfuld. Elevens vurdering af oplægget er uden begrundelse. Fremstillingen mangler disponering. Formulering er delvis utydelig. Sproget er til en vis grad forståeligt og klart, men mangler præcision i ordforråd og syntaks. De sproglige fejl forstyrrer kommunikationen. Samtalen foregår mest ved, at eleven svarer kort på stillede spørgsmål.

D E

Fx F

Kapitel 8 Færdighedsprøver Sprogfag § 60. Færdighedsprøverne i grønlandsk, dansk og engelsk er skriftlige. Stk. 2. Færdighedsprøverne kan omfatte sproglig korrekthed og sprogforståelse. Stk. 3. Der gives 1 time til besvarelsen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på elevarket. Stk. 4. Eleverne må benytte ordbøger, herunder betydningsordbøger ved besvarelsen. Stk. 5. Skolens leder bestemmer, hvem der skal diktere eller instruere prøven. Det bør normalt være læreren i faget. Tidligst 30 minutter før prøvens start åbnes konvolutten med lærerark af skolens leder eller stedfortræder og gives til den, der skal diktere eller instruere prøven, således at der er tid til at gennemlæse instruktionen. Stk. 6. Den, der dikterer eller instruerer prøven, må ikke være tilsynsførende og skal forlade prøvelokalet, når dikteringen eller instruktionen er slut. De tilsynsførende overvåger, at prøven afholdes i overensstemmelse med instruktionerne på lærerarket.

Kapitel 9 De øvrige prøver Dansk § 65. Prøverne er skriftlige og mundtlige. Eleverne bedømmes individuelt. § 66. Den skriftlige prøve skal berøre alle kategorierne i faget og alsidigt repræsentere disse. Stk. 2. Der må anvendes alle relevante hjælpemidler ved besvarelsen. Stk. 3. Der gives 4 timer til besvarelse af opgaven. Heraf medgår højst 1 time til samtalerunden og mindst 3 timer til den individuelle skriftlige besvarelse. Derudover medgår 15 minutter til at komme fra gruppelokaler til lokalet, hvor den skriftlige prøve afholdes. Stk. 4. Prøverne afvikles således: 1) Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, oplæses opgaverne.2) Derefter går eleverne i grupper, der er sammensat inden prøven. I gruppen gennemlæses opgavesættet, og gruppen drøfter indhold, muligheder og krav i de enkelte opgaver. Der må tages notater, der må benyttes i den efterfølgende skriftlige besvarelse. Når forberedelsestiden er slutsamler tilsynet elevernes notater sammen, jf. § 36, stk. 2. 3) Eleverne begiver sig til det lokale, hvor den individuelle skriftlige prøve afholdes.4) Ved starten af den skriftlige del af prøven, udleveres elevernes notater. Den skriftlige del af prøven afvikles efter reglerne i kapitel 5.Stk. 5. Eleven prøves i at give en sikker og varieret besvarelse i forhold til læringsmålene. § 67. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat udvalg på 60-80 normalsider af kortere tekster. Teksterne skal fortrinsvis dække nyere prosa, poesi og sagprosa samt andre udtryksformer, herunder eventuelt drama. Desuden opgives 2 større værker, hvoraf mindst 1 skal være en dansk roman. Stk. 2. Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene og skal alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Sproglige udtryk i prøveoplæggene skal være på dansk. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller

i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives 20-40minutter til forberedelsen og 20-40 minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives 40-60 minutter til forberedelsen og 20-40 minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater, og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Prøven foregår på dansk. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget, og der føres en samtale herom. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, perspektivering og vurdering af oplægget.