Polska Newski Marts 2013 Skrevet af Kanita og Moneeca
Unge polakker har ingen interesse for politik I Nowa Huta, en forstad til Krakow, ligger kirken Acha Pana. På trappen sidder 2.c og spiser pizza og tager billeder. Da en gruppe på fire piger forlader kirken, får de øje på en flok unge, der står foran en stor bygning og ryger. Det går nu op for de fire piger, at de står foran en skole, hvis elever de kan bruge til deres interview. Tvivlende rektor De kommer ind i bygningen, og i det de træder ind stirrer alle de polske elevers øjne på dem. Det er tydeligt at de polske elever ved, at pigerne ikke går på skolen. De fire piger finder skolens hovedkontor, men bestyrelsen kan kun kommunikere med håndtegn og mærkelige lyde. De finder heldigvis en ældre lærer, som taler engelsk, og forklarer ham, at de er en lille gruppe, der gerne vil interviewe nogle af deres unge studerende til et projekt de har kørende. Da de ingen aftale med skolen eller skolens elever har, beder bestyrelsen dem om at vente. De prøver ihærdigt at fremskynde processen lidt, ved igen at forklare situationen til lærerne. De fire piger bliver bedt om at hente deres lærere, og løbende kommer de ind ad døren. De sætter hurtigt deres ene lærer ind i situationen, og får hende til at snakke med den ene af skolens lærere, i håb om at det vil få de fire piger til at virke mere seriøse og troværdige. Skolens rektor er stadig i tvivl om, hvorvidt interviewet kan finde sted eller ej. Skolens lærere og rektoren går ind på kontoret og diskuterer situationen bag lukkede døre. Efter ti lange minutter kommer de endelig ud og for-
tæller, at de vil finde nogle elever som de fire piger kan interviewe. De bliver vist ind i et stort lokale, hvor der er nogle unge bartenderstuderende som er i færd med at jonglere med glas, isterninger og flasker. En kæmpe flok De fire piger har ingen ide om, hvilken slags mennesker de kommer til at interviewe. Men ind kommer der en stor flok unge smilende piger. Pigerne er meget generte og tøver med at komme over til de fire piger. De fire piger starter med at præsentere dem selv og derefter deres projekt. De griner alle sammen lidt over hinandens navne, men kommer dog godt i gang med interviewet. De starter ud med at spørge om basale oplysninger som navn, alder og interesser. Eleverne er på pigernes aldre, det vil sige omkring de 17-18 år. Staten er for utroværdig Da pigerne begynder at spørge ind til politik, begynder nogle af pigerne at blive passive. De mener nemlig, at de er for unge til at kunne engagere sig for politik. Det er tydeligt at de ikke har så meget viden omkring politik og samfundet, men dog er de alle enige om at regeringen lover for meget, men desværre ikke holder hvad de lover, og at ingen af dem derfor vil stemme den dag de får muligheden for det. Og at politikken i
Polen handler mere for partierne om at konkurrere mod hinanden, end at prøve at gøre landet bedre. At gøre landet bedre økonomisk, er noget som ville kunne hjælpe mange polske borgere, da de i Polen har en time løn på syv Zloty, hvad der svarer til 14 danske kroner. Lige i det pigerne tror at de er færdige med interviewet, træder en ung fyr ind i lokalet og styrter direkte hen i mod dem. Han ved, hvad der ville kunne gøres bedre i samfundet og han ved, at politikkerne gør deres arbejde, men han er stadig ikke glad for hele den pakke, som staten uddeler til befolkningen. ”For eksempel lover staten, at de vil få lavet vejene og sådan nogle ting. Men hver gang de får dem ordnet, så går der ikke engang et år, før de er ødelagte igen.” Da pigerne er færdige med de mange spørgsmål og diskussioner, får de taget et gruppebillede med eleverne, takker mange gange for deres tid og føler sig nu mere parate til, at kunne komme i gang med deres projekt.
På billedet ses fra højre: Kanita, Nichlolas, Seje, Smukke, Flotte, Sker der, Helt væk, Super, Belinda, Tugba og Moneeca.
Polska Newski Marts 2013 Skrevet af Bintu, Lishyana, Eda, Zeynep og Peter
Skolekultur
Det akademiske erhvervsskole Det er mandag d. 4 marts og eleverne fra Hvidovre Gymnasium og HF, som er på studietur, befinder sig i den socialistiske
Den er grå og ke-
gerne må interviewe deres ele-
delig og har kolde
ver. De er bange for, at vi kom-
farver og der er
mer til at bruge elevernes oplys-
gitter foran vindu-
ninger på en forkert måde, og vil
erne. Vi træder ind
gerne have vores mål med inter-
af
indgangen til
viewet at vide. Den kvindelige
skolen, og ser en
lærer vil gerne hjælpe eleverne
masse
elever.
og tager en snak med skolens
Væggene ser slid-
rektor, men vores anmodning
te og hullede ud,
blev afvist. De beder os om at
og fladerne er blottede for male-
hente vores lærer, da de så vil
rier og pynt. De unge polakker
få et indtryk af, om vi fortæller
sidder på gangen og laver lekti-
sandheden, så vi løber tilbage til
er, nogle har deres telefoner i
kirken.
hånden og snakker med hinanden og andre sidder i klassen.
Lærerne præsenterer sig selv og
vi er kommet til med sporvogn.
En kvinde iført nederdel og en
målet med vores arbejde, og
Vi
arch
fin blazer tager imod os, og hun
først efter grundige overvejelser
church” solen skinner og varmer
præsenterer sig selv som skole-
får vi lov til at tale med en klas-
vores unge vinterblege ansigter.
rektorens assistent og spørger,
se.
Vores gruppe skal finde empiri
hvad vi laver på skolen. Vi for-
om polske unges syn på skolesy-
tæller hende, at vi er kommet
stemet. Besøget i Nowa Huta
på skolen for at interviewe nogle
har ikke givet ny viden herom,
skoleelever, men da hun ikke er
Eleverne bliver henvist til et fest-
og vi er lidt slukørede. Midt i fru-
så god til at tale engelsk, tilkal-
lokale, og eleverne kommer kort
strationen kommer en lærer til
der hun en anden kvindelig læ-
efter ind sammen med deres
og gør opmærksom på, at der
rer, som er mere afslappet i tø-
lærer. Det er et stort lokale med
ligger et erhvervsakademi ved
jet.
trævægge og trægulve, og der er
mønsterforstad Nowa Huta, hvor sidder
foran ”Lord
siden af kirken. Vi liver op og sætter kurs mod skolen. Skolen ligner et fængsel udefra.
Endelig adgang til eleverne
en lille scene hvorpå der er nogDer opstår en stor forvirring og
le piger som skal lære at blive
aktivitet, da vi spørger, om vi
bartender. Vi snakker med klas-
Polska Newski Marts 2013 Skrevet af Bintu, Lishyana, Eda, Zeynep og Peter
sen i omkring 45 minutter og får
nasium og HF er markante. Vo-
grund til at udeblive gives der
stillet en masse spørgsmål, som
res besøg på skolen tydeliggjor-
ikke fravær.
vi nogle gange får lidt uklare
de, at der er store forskelle på
købet ikke afleverer en eller fle-
svar på, da de ikke er så gode til
danske og polske unges syn på
re afleveringer, gives der ikke
engelsk, og ikke i stand til at for-
skolekultur, skolesystem, karak-
fravær for mangel af opgave,
mulere sig ordentligt. De kan
terskala og fritidsinteresser. En
men man får dog en dårlig ka-
ikke engelsk nok til at kunne
væsentlig forskel er, at der på
rakter, men det går de ikke så
danne sætninger, om det er for-
de polske skoler er en masse
meget op i. Der er også forskelle
di de ikke kan snakke engelsk
grupperinger, og man er bange
på karaktersystemet i Polen og i
eller om det er fordi de er gener-
for at snakke med folk man ikke
Danmark, og i Polen har de tal
te vides ikke. Men deres lærer
kender, hvor man i Danmark er
fra 1-6. 1 er den dårligste karak-
Hvis man oven i
optræder som tolk, og hun over-
ter, 6 er den bedste. Men det er
sætter, hvad eleverne siger. Hun
sjældent at man får 6, da det
siger, at hun synes det er spæn-
kræver utrolig meget af elever-
dende at være til stede, både
ne.
for at lytte til vores spørgsmål, men også til sine elevers svar. Vi
Forskellen er også at størstede-
slutter af med at få taget et
len af danske unge ikke priorite-
gruppebillede, og vi får deres
rer skolen så højt og mere læg-
lærers, Marthas, mail så vi kan
ger vægt på bylivet, og blandt de
sende resultaterne af opgaven
mere åbne, udadvendte og imø-
danske unge er det populært at
til hende, så hun også kan få et
dekommende over for nye an-
feste meget. I Polen mente de
indblik i forskellene mellem ung-
sigter.
unge studerende dog, at der ik-
domskultur i Danmark og i Polen.
ke var så meget tid til at feste Polen har et anderledes system
og gå ud, da de havde mange
mht. fravær, og man slår ikke så
lektier og afleveringer for, derfor
Hvilke forskelle er der mellem
hårdt ned på fraværet. Hvis man
var det en sjælden gang de tog
den internationale skole, Budy-
kommer for sent til timen, gives
ud.
nek Dydaktyczny og Hvidovre
der ikke fravær i modsætning til
Gymnasium?
i Danmark. Hvis man derimod udebliver fra skolen, og ikke har Budynek
nogen grund, gives der fravær,
Dydaktyczny og Hvidovre Gym-
men hvis man har en fornuftig
Forskellene
mellem
Polska Newski Marts 2013 Skrevet af Ahmad Massood Popal & Hamzah Muneer
Danuta tager chancen i Danmark Danuta Wojtik er en frisk dame på 44. Hun har boet i Danmark i over 20 år og kan ikke drømme om at flytte tilbage til Polen igen. Førhen boede hun i et lille hus på landet
der afsluttede gymnasiet med me-
på læben. Vi tror ofte, at polakker-
get fine gennemsnit, men hvad
ne ikke fortager sig andet end at
skulle de så? Det var der ingen, der
drikke. Denne generalisering af
vidste. Danuta boede ude på lan-
polakkere tager Danuta afstand
det, og måtte i første omgang fort-
fra. I hendes unge dage, før hun
sætte med at arbejde på gården. I
tog til Danmark, spillede venner og
med sine to søskende, far og mor. I
storbyen var alle stillingerne allere-
fester en meget stor rolle, men der
dag bor hun i et smukt parcelhus i
de besat.
var dog grænser for festlighederne,
Næstved, hvor hun har stiftet sin
En spildt uddannelse
da de unge i Polen gjorde meget for
egen familie bestående af to børn
Polen er et stort land bestående af
at passe skolen. De kunne tage ud
og en ægtemand. Danuta har tidli-
over 40 millioner mennesker, men
meget ofte, hvis det skulle være, og
gere oplevet leveforholdene i Po-
der var ikke arbejde til de helt un-
de havde det rigtig sjovt. Alt dette
len, men er nu bosiddende i Dan-
ge. Desuden var en uddannelse
forgik helt uden alkohol, for de kun-
meget dyr, og det havde unge hel-
ne ikke se, hvordan de skulle kun-
ler ikke råd til, da de ikke fik hjælp
ne drikke sig fulde, når de skulle i
”Leveforholdene i Polen var ikke de
fra staten. Dette problem kender vi
skolen dagen efter.
bedste”
ikke til her i Danmark. Når vi er
Svært at finde lejligheder for unge
Danuta kom til Danmark i 1989 i
færdige med gymnasiet, tager vi
Selvom Danuta boede i en for-
en alder af blot 21 år. Hun havde
gratis på universitetet og bliver
holdsvis lille by, går det ikke ander-
afsluttet gymnasiet og vidste ikke,
oven i købet betalt af staten for at
ledes til i storbyer som Warszawa
hvad hun så skulle fortage sig, da
læse. I dag er der fortsat mangel
og Krakow. Også her har de unge
der ikke var mange muligheder for
på jobmuligheder. ”Min søde niece,
problemer med at finde job – og
en gymnasieelev. Danuta havde en
Ewa – en meget klog og smuk pige
ikke mindst med at finde en lejlig-
kæreste i Polen, som var taget til
– har taget en femårs-uddannelse
hed. Hvis forældrene ejer et stort
Danmark, og derfor besluttede hun
som psykolog. Hun arbejder nu for
hus, bliver de nødt til at blive boen-
sig for at tage op til ham. Det var et
sin far i et afløbsfirma, da hun ikke
de, da det både er økonomisk ud-
stort spring for en ung kvinde at
kan finde et job inden for sit ud-
fordrende at flytte ud, men også
forlade alt, hvad hun havde, men
dannelsesområde”. Mange unge
bare det at finde et sted for sig
den dag i dag fortryder hun intet.
har altså enten et job, der ikke rig-
selv, er svært, netop på grund af
”Leveforholdende i Polen var ikke
tig er det, de er uddannet til, eller
den store befolkning. Dette er grun-
de bedste. Jeg ville rigtig gerne ha-
også har de slet ikke har noget.
den til, at unge vælger at rejse væk
ve, at mine børn skulle vokse op et
At være ung i Polen
fra Polen, da de ikke kan se nogle
godt sted med masser af mulighe-
Ungdomslivet i Polen ligner det
muligheder i landet, men man skal
der, hvilket jeg vidste, Danmark
danske. Det handler om at hygge
selvfølgelig have penge til at kunne
havde. Derfor var jeg ikke i tvivl om,
sig dog på lidt forskellige måder.
rejse.
at det var det rigtige for min kom-
”Jeg er rigtig glad for Danmark,
mende familie”, lyder det fra Danu-
men er ked af, at ungdomslivet i
ta.
Danmark ikke er det samme som i
Danuta og hendes venner og venin-
Polen, ” siger Danuda med et smil
mark.
Polska Newski Marts 2013 Skrevet af Anne-Sofie, Maria, Patrick og Rasmus
Det
Jødiske Kvarter Det jødiske kvarter
ghetto. Omkring bydelen
ske pige med tysk mor
pige sidder med et tomt
Det gamle jødiske kvarter
blev bygget en tre meter høj
og polsk far omhandlen-
blik. Samtalen spores
Kazimierz, ligger syd for
mur.
de skole, kulturelle og
væk fra emnet, da det
religiøse forskelle på
tydeligt mærkes at det er
Wawel. Vi når det jødiske kvarter, går rundt og der er
Holocaust som Tabu
Danmark og Polen bliver
svært for dem at snakke
en del små butikker, pub-
Tidligere på ugen har vi be-
et farligt emne berørt:
om. I stedet spørges indi-
ber og restauranter.
søgt "The International
- "We are going to see
rekte:
Da Polen blev besat af
School" som er lokaliseret i
Auschwitz this wednes-
"Have you ever had a
Tyskland under 2. Verdens-
det indre Krakow.
day"
course about WW II in
krig, levede der ca. 80.000 jøder i Krakow, hvilket var
school? I det store klasselokale sid-
De to af pigerne kigger
Hvortil pigen endnu en-
Have you guys ever visited Auschwitz?
ned i jorden, mens den
gang svarer kort, koldt og
tredje og pigen som dia-
præcist:
logen føres med, forfjam-
"No, I never had about it."
sket fumler med deres
"It's rather interesting as I
næsten alle de jødiske ind-
der tre kvindelige studeren-
nøgleringe og først efter
personally had around 6
byggere myrdet af tysker-
de på henholdsvist 17, 18
en lang pause tøvende
courses during the last 3
ne, og med tiden er byde-
& 21 år. De har fået fri fra
svarer:
years".
len blevet kendt som ste-
deres timer til at besvare
"Okaaay"
"We're not really taught in
det hvor, Steven Spielberg
vores spørgsmål om holo-
optog filmen Schindlers
caust betydning for polske
Vi fortsætter på trods af
og kigger på de 2 andre
liste.
unge.
at det tydeligvis er et
piger, som febrilsk ryster
følsomt emne:
på hovedet.
omkring en fjerdedel af Krakows indbyggere. Under 2. verdenskrig blev
that are we?" Siger hun
Hovedparten af jøderne
Samtalen indledes med en
Have you guys ever visit-
boede i bydelen Kazimierz.
kort introduktion, hvor de
ed Auschwitz?
Det er tydeligt, at det er et
Men midt under krigen æn-
alle tre præsenterer sig for-
Hvortil pigen svarer med
vanskeligt emne at snak-
drede det sig, da jødeud-
holdsvist ens og kort. To er
et koldt og kort
ke om, og at der er en
ryddelsen gik i gang. Det
ateister, mens den sidste er
"No".
form for tabu. Hvis ikke
første skridt var at samle
katolik.
De 2 af pigerne siger
for alle så i hvert fald for
forsat ikke en lyd og kig-
de tre interviewede piger.
alle jøderne i en del af Podgórze-bydelen, som blev
Efter en længere dialog ho-
ger ned i jorden, mens
Det er tankevækkende,
omdannet til en jødisk
vedsageligt med den ateisti-
den sidste og ældste
da krigen i et land som
Polska Newski Marts 2013 Fortsat fra foregående side
Det Jødiske Kvarter Danmark, som overhovedet ikke
Skrevet af Belinda, Kani, Moneeca & Tugba
Den manglende tro på det politiske system
spillede ligeså væsentlig en rolle i forbindelse med Holocaust, er meget normalt at have om Anden Verdenskrig op til flere gange i et uddannelsesforløb. Interviewet afsluttes, da stemningen er trykket, og det er en ukomfortabel situation. De tre piger sidder solidt plantet i deres stole. Ingen siger en lyd.
2.c fra Hvidovre gymnasium & HF sidder i et klasseværelse på den Internationale Skole i Krakow. Eleverne taler med en australsk engelsklærer om forskelle og ligheder mellem det danske og polske skolesystem . Tre polske elever, der går på skolen, holder dem med selskab. Døren åbnes forsigtigt og en ung pige med mørkeblondt hår og blå øjne træder ind i klasseværelset. Hun smiler skævt og sætter sig hos sine klassekammerater. Nathalia er femten år gammel og er en af de yngste elever på skolen. Hendes nationalitet er polsk, men Nathalia flyttede fra Polen til England med sin familie, da hun var otte år gammel. De bosatte sig lidt uden for London, men flyttede tilbage til Polen igen efter tre år. Mødet med en polsk elev Nathalia kommer gående stille og roligt hen mod os, med sin højre arm har hun taget fat i sin venstre albue og hun kigger lidt forvirret rundt. Hun er meget lys i huden, har skulderlangt bølget mørkeblondt hår, spinkel af bygning og blå øjne. Hun bærer en grå hættetrøje. Idet hun vender sig om for at kigge efter sine klassekammerater, danser hætten på trøjen rundt. Selv ikke hætten ved hvor den skal hen. I løbet af samtalen gestikulerer Nathalia mere og mere, hun tør nu at kigge os dybt ind i øjne og også
stille os spørgsmål. Her viser det sig at hun ikke er så genert alligevel. Hun har et stort, engelsk ordforråd. Hun gestikulerer med sine arme, når hun taler og forklare tingene i dybden. England VS Polen ’’How is the weather in Denmark’’? spørger hun, nogenlunde som i Polen, svarer vi kort. Det er ikke denne form for forskelle mellem Polen og Danmark vi interesserer os for. Vi spørger til den etnisk ensartethed i Polen og påpeger, hvor stor en mangfoldighed, vi har i vores lille klasse. Da Nathalia har boet i England, kan hun godt forholde sig til, hvordan Danmark ser ud. Hun slår fast at hun aldrig vil tilbage til England igen. Nathalia boede i et miljø i England, med piger, der går med krigsmaling i ansigtet, drenge der ryger hash og mobbere, der startede blondinejokes. Nathalia er en helt almindelig teenager, hvad angår hendes fritid. Disse almindelige teenagere findes i Danmark og i Polen. Hun går i skole, er sammen med sine venner og laver lektier. Forundret over, at Nathalia minder meget om en teenager i Danmark, spørger vi hende i forventning om at noget måtte adskille polske unge fra danske unge’
Polska Newski Marts 2013 Skrevet af Belinda, Kani, Moneeca & Tugba
’teenager i Danmark, spørger vi hende i forventning om at noget måtte adskille polske unge fra danske unge ’’And what else? Don’t you do any kind of sport, for example?’’ Hertil udbrød hun: ’’and the gym sometimes’’ Det politiske engagement Nathalia stammer fra en politisk engageret familie. Hendes mormor er meget interesseret i politik og følger godt med i TV-nyhederne. Nathalia er ikke selv specielt politisk engageret. Hun påstår, at dette bl.a. skyldes, at de ikke har samfundsfag i skolen, samt at politik er noget ’’rubbish stuff’’ Det irriterer hende grænseløst, især fordi politik bør fylde meget i ens liv, når man bor i et demokratisk EU-land. I et demokratisk land har borgerne stor indflydelse på landets love og forhold, men de unge i Polen føler ikke, at de har en stemme. ’The police in Poland are very corrupted; they really don’t care about their job.’’ De unges tillid til politikerne kan ligeledes ligge på et meget lille sted. Nathalia glæder sig til at blive 18 år, så hun kan stemme på et parti. Hun vil stemme på et parti, der vil noget. Et parti, der kan forandre Polen. Hun fortæller, at korruption er udbredt i Polen. Regeringen gør, som det passer den og dens politik, og politikerne holder aldrig, hvad de lover befolkningen. Dette er en af grundene til, at unge ikke engagerer sig specielt meget i politik. De har mistet håbet og føler ikke, at
de kan gøre noget ved det demokratiske styre. Ikke engang ved at stemme, fordi de mener, at partierne blot konkurrerer mod hinanden om at få flest stemmer og blive valgt, men efterfølgende ikke fokuserer på, hvad der er bedst for landet og befolkningen, men hvad der
Nathalia glæder sig til at blive 18 år, så hun kan stemme på et parti. Hun vil stemme på et parti, der vil noget. er bedst for partiet selv. Nathalias syn på politiske emner Nathalia er ikke interesseret i national politik, men at det ikke skyldes mangel på politiske engagement bliver tydeligt, da snakken falder på 9/11. Det viser sig her, at Nathalia har en stor interesse for 9/11. Hun begynder at redegøre for mange af de konspirations teorier, der har opvakt stor interesse for mange danske elever, men åbenbart også polske. Her ses det, at disse unge har en interesse, men blot ikke har chancen for at aktivere den. Hun har masser af politiske holdninger. Det politiske engagement kommer også til udtryk mht. rygeloven. I Polen må man ifølge rygeloven ikke ryge offentligt. Hvis en person over 17 år ryger offentligt kan det straffes med bøde, og hvis man er under 17, vil man blive kørt hjem til sine forældre. I princippet. Efter at have været i Krakow i fem dage
med et stort antal rygere, der ikke en eneste gang har hørt om disse regler, får det en til at tænke på, hvordan den lovgivende og udøvende magt forholder sig til loven og hvor seriøst politikerne bliver taget. Nathalia ryger. Når Nathalia skal ryge drager hun væk fra skolens område af to grunde. Dels er hun mindreårig og må derfor ikke ses. Dels må hun ikke ryge på skolens grund. Det bekymrende Politikernes uansvarlighed har resulteret i, at de fleste unge i Polen har opgivet at holde styr på partierne og deres politik. Det er tankevækkende, at det korrupte politiske system har været så inaktivt, at de unge har mistet håbet og troen på et nyt og demokratisk Polen, hvor individet har indflydelse på samfundet og hvor der er mulighed for at være politisk engageret. Mange af de unge, herunder Nathalia, har ingen ide om, hvordan man kunne være politisk aktiv. Det kunne f.eks. være i en ungdomsorganisation, som vi kender det i Danmark, men dette findes ikke i Polen. Det ikke frustrerende og dybt chokerende, at et land der blot ligger højst en halvanden time væk fra Danmark, er så udemokratisk på de politiske områder.
Polska Newski Marts 2013 Skrevet af
Kunsten i Krakow I dag findes ”Stanislaw Wyspianski museet” i Krakow, hvor man kan se Wyspianskis malerier, og møbler, da han var en af de ledende kunstnere i Jugendstilen. Kunstneren Stanislaw Wyspianski omtales som den polske Leonardo da Vinci, da han fik stor betydning for polsk kunst. I Krakow er han kendt for udsmykning af Franciskanerkirken og hans skitser til glasmosaikkerne i kirken. Franciskanerkirken var oprindeligt en middelalderkirke fra 1200-tallet med kloster. Men efter en brand i 1850 blev en renovering nødvendig. Wyspianski blev sat til denne opgave, men desværre kunne han ikke fuldføre den, da han døde under renoveringen, som blot 38-årig af kønssygdommen syfilis. Arbejdet blev i stedet fuldført af kunstneren Maleri af Stanislaw Wyspianski
Franciskanerkirken
Franciskanerkirken
Den Polske Jugend-stil, Mloda Polska, var en kunststil i perioden 1890-1920, hvor Krakow var samlingssted for malere og digtere.
Mloda Polska kunsstilen
Jozef Mekoffer, som også var en Jugendstil kunstner. Den Polske Jugendstil, Mloda Polska, var en kunststil i perioden 1890-1920, hvor Krakow var samlingsMloda Polska kunsstilen
sted for malere og digtere. Kunststilen fik stor betydning for Krakows bybillede, hvilket kunne ses i kirkerne, på caféerne og i kunstnermiljøet. Jugendstilen fandt sin inspiration af flora og fauna og havde en vis fascination for naturens
mytologi. De slyngede og flydende former forsøger at genskabe magi og skønhed i kunsten.
Maleri af Stanislaw Wyspianski
