Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013 Af Lone Schultz-Pedersen
Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU1) trådte i kraft den 1. august 2007. Dette notat beskriver udviklingen og de seneste tendenser for STU i perioden fra uddannelsens start til udgangen af 2013. Hovedpunkterne er: • 5.376 elever var i gang med en STU ved udgangen af 2013 mod 5.045 ved udgangen af 2012. • 59 pct. af eleverne, som var i gang i 2013, var mellem 18 år og 20 år, 11 pct.var under 18 år, og 7 pct. var 25 år eller ældre • 1.769 elever påbegyndte uddannelsen i 2013. Det var lidt flere end i 2011 (1.728), men færre end i 2012 (1.901). • I perioden 2007-2013 har 3.367 elever fuldført en STU, heraf 1.070 i 2012 og 1.034 i 2013. • Omkring 82 pct. af eleverne, der fuldførte STU i perioden 2009-2013, gennemførte uddannelsen på 3 år, (som uddannelsen er forudsat at vare). • 1.096 elever har afbrudt uddannelsen siden 2009, heraf 316 i 2013 og 271 i 2012. Andelen var konstant over tid i forhold til antal elever på uddannelsen. • De væsentligste årsager til afbrud i 2013 var andre årsager (47 pct.), personlige årsager (22 pct.), samt at eleven var begyndt på en anden uddannelse (17 pct.). • De seneste tre år var 59 pct. af de elever, som var i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder. En tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser. • Kontanthjælp var forsørgelsesgrundlag for 46 pct. af de elever, som var i gang med en STU ved udgangen af 2013. 28 pct. var på førtidspension. • Knapt halvdelen af eleverne på STU kom fra specialskoler for børn samt efterskoler med samlet særligt tilbud. En fjerdedel kom fra folkeskolen, herunder specialklasser.
1
Uddannelsen kaldes også særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og forkortes STU.
Side 2 af 17
STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Formålet med uddannelsen er, at unge med særlige behov skal opnå kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Dermed ligestilles unge med særlige behov med andre unge. Ungdomsuddannelsen skal tilrettelægges under hensyn til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling.
Elever i gang med STU 5.376 elever var i gang med en STU ved udgangen af 2013. Det er 331 flere end i 2012, jf. tabel 1. Tabel 1 Antal af elever som er i gang2 på STU ultimo året 2009-2013 2009 Antal elever
1
2.922
2010 3.910
2011 4.574
2012 5.045
Note: Se Antal elever fordelt på indberetningskommuner i bilag A. Note 1: Antallet af elever, som er i gang på STU, er beregnet fra de indberettede tal i 2013, og kan afvige lidt fra tidligere år. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister
Køn og alder I 2013 var 63 pct. af eleverne på STU drenge/mænd. Det var en stigning på 4 pct.point i forhold til 2009, jf. figur 1.
2
En gang årligt indberetter kommunerne oplysninger om elever, som er startet på en STU. I 2009 blev sluttidspunktet for den indberettede periode flyttet fra 1. august til 28. februar. Der er derfor indberettet status 28. februar 2009, 28. februar 2010 og 28. februar 2011. I 2012 er sluttidspunktet igen ændret til 31. december 2011, således at indberetningsperioden fremadrettet følger kalenderåret. I dette notat er antallet af elever som er i gang på STU opgjort ultimo året i perioden 2009-2013.
2013 5.376
Side 3 af 17
Figur 1 Andel elever - ultimo året fordelt på køn, 2009-2013 100% 90% 80%
41
40
37
39
37
70% 60% 50%
Kvinder
40%
Mænd 59
60
61
63
63
2009
2010
2011
2012
2013
30% 20% 10% 0%
Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister
I 2013 var hovedparten af eleverne (44 pct.) på STU mellem 18 år og 20 år. 11 pct. var under 18 år, og 7 pct. var over 25 år, jf. tabel 2. Gennemsnitsalderen på dem, som påbegyndte en STU i 2013, var 18 år. Tabel 2 Antal elever ultimo 2013 fordelt på alder, antal og pct. Antal Under 18 år
Pct. 571
11
18 år
1094
20
19 år
1274
24
20 år
820
15
21 år
448
8
22 år
312
6
23 år
246
5
24 år
199
4
Over 25 år
383
7
1
100
I alt
5.347
Note 1: 29 elever har en fødselsdato, som det ikke har været muligt at samkøre med Elevregistret, så alder kunne ikke beregnes i disse tilfælde. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister
Tilgang, fuldført og afbrudt uddannelse 1.769 elever startede på STU i 2013. Tilgangen til uddannelsen lå i årene 2009 og 2010 på knap 1.600 elever, men steg med ca. 100 i 2011 og ca. 200 i 2012, jf. figur 2.
Side 4 af 17
Figur 2 Tilgang til STU, 2009-2013 1950 1900 1901
1850 1800 1750
1769
1700
1728
1650 1600 1550
1588
1595
2009
2010
1500 1450 1400 2011
2012
2013
Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister
3.367 elever fuldførte STU i perioden 2009-2013, heraf hovedparten i 2012 og 2013, hvor henholdsvis 1.070 og 1.034 elever fuldførte uddannelsen, jf. tabel 3. Tabel 3 Fuldført og afbrudt STU1, 2009-2013 2009
2010
2011
2012
2013
Fuldført
154
331
778
1.070
1.034
3.367
Afbrudt
133
229
247
271
316
1.196
Note 1: For 47 elever med afbrud har det ikke været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister
1.196 elever afbrød deres uddannelse de seneste fem år, heraf afbrød 316 i 2013. Elever, der har afbrudt ungdomsuddannelsen, kan på et senere tidspunkt anmode om at genoptage uddannelsen, jf. § 8 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Anmodningen om genoptagelse skal dog ske, inden eleven fylder 25 år, og eleven skal færdiggøre uddannelsen senest 5 år efter, at uddannelsen er påbegyndt.
Afbrudsårsager Personlige årsager, og at eleverne begynder på en anden uddannelse, var i perioden 2011-2013 de to primære kendte årsager til, at elever afbrød STU. I 2013 afbrød 22 pct. uddannelsen på grund af personlige årsager, mens 17 pct. afbrød, fordi de var påbegyndt anden uddannelse. 47 pct. afbrød pga. andre (ikke nærmere kendte) årsager, jf. tabel 4.
I alt
Side 5 af 17
Tabel 4 Primære afbrudsårsager for elever på STU1, 2011-2013 2011
2012
2013
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
8
3
14
5
20
6
Afbrudt pga. personlige årsager
62
25
62
23
71
22
Afbrudt pga. påbegyndt anden uddannelse
39
16
58
21
53
17
Afbrudt pga. påbegyndt beskæftigelse
12
5
11
4
12
4
Afbrudt pga. sygdom
15
6
10
4
10
3
Afbrudt pga. andre årsager
111
45
116
43
150
47
I alt
247
100
271
100
316
100
Afbrudt pga. ikke uddannelsesparat
Note 1: 47 elever havde en afbrudsårsag, som det ikke har været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. DST registrerer ikke afbrudsårsag, så der er brugt data fra Styrelsen for It og Læring. Kilde: Styrelsen for It og Læring
Varighed af uddannelsen for fuldførte elever Ifølge Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter at have afsluttet grundskolen. 82 pct. af de elever, der havde fuldført STU i 2009-2013, havde været op til tre år om at gennemføre uddannelsen. Heraf var 77 pct. 34-36 måneder om at gennemføre, mens omkring 9 pct. brugte længere tid3, jf. tabel 5. I 2013 fuldførte 86 pct. af eleverne uddannelsen på mellem 25 og 36 måneder, heraf var hovedparten (82 pct.) omkring tre år (34-36 måneder) om at gennemføre uddannelsen. Tabel 5 Uddannelsens længde for elever der har fuldført, 2009-2013 År for fuldførelse Måneder
2009
2010
2011
Alle fuldførte
2012
2013
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
0 – 12
22
14
18
5
53
7
29
3
34
3
156
5
13 – 24
27
18
32
10
41
5
38
4
26
3
164
5
25 – 36
95
62
254
77
612
79
904
84
893
86
2.758
82
Over 36
10
6
27
8
72
9
99
9
81
8
289
9
154
100
331
100
778
100 1.034 100
3.367
100
I alt
100 1.070
Antal Pct.
Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister
3
Enkelte elever havde været 5 år om at fuldføre STU. Af de i alt 81 elever, der havde været over 3 år om at gennemføre uddannelsen havde 71 gennemført indenfor 4 år.
Antal
Pct.
Side 6 af 17
Varighed af uddannelsen ved afbrudt uddannelse Omkring en tredjedel af de elever, som afbrød uddannelsen i 2009-2013, gjorde det mellem det første og andet år. 19 pct. havde afbrudt uddannelsen inden for det første halve år, jf. tabel 6. Nogenlunde samme andel (25 pct.) havde afbrudt efter 712 måneder. 21 pct. afbrød efter 24 måneder. I alt 1.196 afbrød uddannelsen i 2009-2013. I 2009 havde flere afbrudt deres uddannelse inden for de første 6 måneder end i de øvrige år. I 2010-2013 havde over halvdelen afbrudt senere end efter det første år med flest mellem første og andet år (34-38 pct.). Tabel 6 Uddannelsens længde for elever der har afbrudt1, 2009-2013 År for afbrudt forløb Måneder
2009
2010
2011
Alle afbrudte
2012
2013
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
0-1
3
2
5
2
10
4
5
2
4
1
27
2
2-3
13
10
13
6
13
5
19
7
21
7
79
7
4-6
15
11
25
11
25
10
22
8
27
9
114
10
7 - 12
47
35
66
29
61
25
59
22
69
22
302
25
13 - 24
39
29
88
38
89
36
92
34
113
36
421
35
Over 24
16
12
32
14
49
20
74
27
82
26
253
21
133
100
229
100
247
100
271
100
316
100 1.196
100
I alt
Note 1: For 47 elever med afbrud har det ikke været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister
Henvisningsårsager Ungdomsuddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Lidt mindre end to tredjedele af de elever, der gik på STU i perioden 2011-2013, blev henvist til uddannelsen på grund af generelle indlæringsvanskeligheder som følge af, at eleven er psykisk udviklingshæmmet eller sent udviklet. Omkring en tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD mv., jf. tabel 7.
Pct.
Side 7 af 17
Tabel 7 Henvisningsårsager for elever i gang med STU ultimo året, 2011-2013 Henvisningsårsager
2011
2012
2013
Antal Pct.
Antal Pct.
Antal
Pct.
Generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.)
2.920
64
3.017
60
3.136
59
Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD, Damp m.v.)
1.502
33
1.691
34
1.815
34
Sociale og miljøbetingede vanskeligheder (adfærdsvanskeligheder, socioemotionelle)
407
9
430
9
383
7
Bevægelsesvanskeligheder (herunder neurologiske fx. Cerebral Parese)
215
5
193
4
201
4
Psykiske vanskeligheder (fx. depression, skizofreni, manio-depression, angst og fobier)
189
4
239
5
273
5
Læse- og skrivevanskeligheder
54
1
43
1
40
1
Tale- og sprogvanskeligheder
69
1
75
1
102
2
Hørevanskeligheder (døve og hørehæmmede)
63
1
62
1
52
1
Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede)
47
1
50
1
43
1
Kombination af forskellige
19
<1
28
1
25
<1
364
8
382
8
348
6
Antal henvisningsårsager i alt
5.849
-
6.210
-
6.418
-
Antal personer i gang ved udgangen af året
4.574
-
5.045
-
5.376
-
Andet
Note: Det har været muligt at indberette flere henvisningsårsager for hver enkelt elev. Pct. er beregnet ud fra antal personer i gang med ungdomsuddannelse for særlige behov ved udgangen af året. Årsager som ikke falder under disse, er samlet under kategorien ”Andet”. Kilde: Styrelsen for IT og læring samt Danmarks Statistiks elevregister
Institutionstyper I en STU indgår forskellige typer af uddannelseselementer for eksempel undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter som virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder. Undervisningselementerne kan leveres af forskellige udbydere: Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne -
Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov
Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse)
Side 8 af 17
-
Husholdningsskoler (ikke 10. klasse), håndarbejds- og folkehøjskoler
-
Produktionsskoler og institutioner med erhvervsrettede uddannelser
-
Daghøjskoler
-
Praktiksteder/værksteder
-
Andre institutioner/privat institution
Kommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, var den mest anvendte institutionstype til STU frem til og med 2012. Omkring halvdelen af uddannelseselementerne foregik på kommunale uddannelsesinstitutioner, dog lidt færre i 2012 (42 pct.), jf. tabel 8. Fra 2013 er mange af de kommunale uddannelsesinstitutioner ikke længere kommunale, hvilket kan ses i et fald til 13 pct., mens der er en stor stigning i ”Anden institution/privat institution” til 70 pct. Fra 2012 er ”Anden institution/privat institution” blevet delt op i ”Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov” og ”Anden institution/privat institution”. De to institutionstyper udgjorde i 2013 hhv. 10pct. og 70 pct. af de samlede forløb. Tabel 8 Institutionstyper anvendt til STU 2011-2013, pct. Institutionstype1
20113
20123
20133
Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov2
-
11
10
Kommunale uddannelsesinstitutioner
49
42
13
Husholdnings-, håndarbejds- og folkehøjskoler
4
3
1
Produktionsskoler
3
3
2
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
2
2
1
Efterskoler - særligt tilrettelagt forløb
2
2
1
Daghøjskoler
1
1
<1
Praktiksteder/ -forløb
4
3
1
34
28
70
2
5
100
100
Anden institution/privat institution2 Uoplyst I alt
Note: Fra 2011 indberettes institutionstype på individniveau og det har været muligt at indberette flere institutionstyper pr. individ. Ved de tidligere indsamlinger er institutionstype alene indberettet på kommune niveau. Note 1: Alle kommuner har indberettet institutionstype. Note 2: Fra 2012 er Anden institution/privat institution splittet op i Anden institution/privat institution og Uddannelsesinstitution for unge med særlige behov. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring
100
Side 9 af 17
Forsørgelsesgrundlag STU er ikke SU-berettiget4 . Elever, der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag bl.a. forældreforsørgelse (under 18 år), førtidspension, kontanthjælp, forrevalidering eller revalideringsydelse. 28 pct. af de elever, der ved udgangen af 2013 var i gang med en STU, modtog førtidspension, mens 45 pct. modtog kontanthjælp, jf. tabel 9. 9 pct. modtog ydelser i forbindelse med forrevalidering, og under 1 pct. var under revalidering. Tabel 9 Elever på STU ultimo 2013, fordelt på forsørgelsestype i uge 521 Pct.3
Antal Kontanthjælp
2.390
45
Forrevalidering
464
9
Førtidspension
1522
28
12
<1
988
18
5376
100
Revalidering Uden forsørgelse/øvrige I alt
2
Note 1: Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Status for forsørgelsesgrundlag er angivet for uge 52, da registreringerne i forsørgelsestype i DREAM er pr. uge. Note 2: Heraf er 854 uden forsørgerydelse. Der er typisk tale om elever under 18 år under forældreforsørgelse. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Samkørsel med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetningen vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring
Aldersfordelt forsørgelsesgrundlag Kontanthjælp og førtidspension var primære forsørgelsesgrundlag for elever på STU i 2013. Kontanthjælp udgjorde forsørgelsesgrundlaget for 56 pct. af de 18-årige på ungdomsuddannelsen, mens 21 pct. fik udbetalt førtidspension. Kontanthjælp udgjorde en faldende andel med alderen, mens andelen, som fik udbetalt førtidspension, steg for elever på 21 år (29 pct.) til dem over 25 år (50 pct.), jf. figur 3. 7-11 pct. på ungdomsuddannelsen modtog forrevalidering med undtagelse af de 21 årige (14 pct.) og dem under 18 (ingen). Alle elever under 18 år var uden forsørgelse, dvs. forældreforsørgelse eller andre ydelser end revalidering, forrevalidering, kontanthjælp og førtidspension. Det sam4
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelsesgrundlaget under ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsen erstatter ikke forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser.
Side 10 af 17
me gjaldt for ca. 15 pct. af de 18 årige og 4-12 pct. af de 19-24 årige. 12 pct. af dem på 25 år eller ældre var uden forsørgelse. Figur 3 Forsørgelsesgrundlag for elever på STU ultimo 2013 fordelt på alder1, pct.
25+
30
8
50
24
39
9
23
41
7
22
46
21
45
6
44 10
50
20
12 9 36
14
53
29
7
11
31
5
32
4
19
55
9
18
56
9
-17
9
21
15
100 0%
20% Kontanthjælp
40% Forrevalidering
60% Førtidspension
80% 100% Uden forsørgelse
Note 1: Alder er beregnet pr. 31/12 2013. Note: Uden forsørgelse dækker både over personer uden forsørgelsesydelse og uoplyste. Der kan træffes afgørelse om førtidspension før eleven fylder 18 år, men eleven kan først få udbetalt førtidspension fra det 18. år. Note: Tabellen omfatter ikke revalidering, da meget få (<1 pct.) modtog denne ydelse i 2013. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetningen vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring
Tidligere skoletilbud I det følgende kobles indberetningens data med baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks elevregister er opdateret med uddannelseshændelser til og med 30. september 2013. Derfor ses i dette afsnit på elever, som pr. 30. september er i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Knap en tredjedel af eleverne på STU pr. 30. september 2013 havde gået på specialskoler for børn, som det seneste skoletilbud forud for STU’en. 24 pct. kom fra folkeskoler, herunder specialklasser og 16 pct. fra efterskoler med samlet særligt tilbud. Sammenholdes andele af STU-elever med andele af elever for hele landet, ses at andelen af STU-elever, der forinden havde gået på efterskoler med samlet særligt tilbud, produktionsskoler og specialskoler for børn var kraftigt overrepræsenteret i forhold til andelen af alle elever på disse uddannelser, mens STU-elever fra folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt erhvervsskoler var underrepræsenteret, jf. tabel 10.
Side 11 af 17
Tabel 10 Seneste skoletilbud inden STU for igangværende elever STU-elever, samt skoletilbud for igangværende elever for hele landet på udvalgte uddannelser pr. 30. september 2013, pct.1 Seneste skoletilbud forud for STU, pct.
Igangværende elever på udvalgte skoletilbud5, alle elever, pct.
Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem
5
<13
Efterskoler
1
3
16
<1
4
19
24
63
Friskoler og private grundskoler
1
12
Husholdnings- og håndarbejdsskoler
1
<1
Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler
2
1
Produktionsskoler
15
<1
Specialskoler for børn
28
1
Uddannelsesinst. for unge med særlige behov
1
<1
Kommuner
1
1
1
-4
Efterskoler med samlet særligt tilbud Erhvervsskoler m.v. Folkeskoler herunder specialklasser
Andet
2
Note 1: Seneste registrerede skoletilbud forud for STU’en uanset om det er fuldført. Bestanden af elever er opgjort pr. 30. september 2013. Note 2: Andet omfatter specialskoler for voksne, voksenuddannelsescentre, gymnasier og HF-kurser incl. private, samt private udbydere af AMU og EUD. Note 3: <1 betyder mindre end 0,5 pct. Note 4: Elever på skoletilbud under kategorien ”Andet” indgår ikke i pct.erne, da andelen af STU-elever på disse skoletilbud forud for deres STU er meget lille. Note 5. Der er kun medtaget de skoletilbud, som STU-eleverne har benyttet inden de begyndte på STU. Kilde: Styrelsen for It og Læring på basis af Danmarks Statistiks integrerede elevregister og PERSONBAGGR
Resultater ved 9. kl. afgangsprøve (FSA) for STU-elever Langt de fleste af de elever, som var i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov havde ikke taget en (fuld) afgangsprøve for 9. klasse i prøvetermin maj-juni 2012. Dem, som havde mindst 7 karakterer (prøve- og standpunktskarakterer) havde et karaktergennemsnit, som overvejende ligger i den lave ende af karakterskalaen, jf. tabel 11.
Side 12 af 17
Tabel 11 Karaktergennemsnit 9. klasse for igangværende STU-elever på gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser pr. 30. september 2013, pct. Karaktergennemsnit1
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2013, pct.
Gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser 2013, pct.
4,0 og derunder
8
15
4,0 - 7,0
6
35
7,0 og derover
1
33
Uoplyst/ukendt
86
17
100
100
I alt
2
Note 1:Gennemsnittet af samtlige karakterer fra 9. klassetrin. Personer med færre end 7 karakterer i beregningen af gennemsnittet er ikke medtaget. 9. klasse karakterer opnået for 2012 er uoplyst i datagrundlaget. Note 2: Bestanden omfatter alle 15-29-årige i gang med en STU pr. 1. oktober 2012. Kilde: Styrelsen for It og Læring på basis af Danmarks Statistiks integrerede elevregister og PERSONBAGGR
Side 13 af 17
Metode og datakvalitet Notatet er udarbejdet på baggrund af oplysninger om STU indberettet årligt af kommunerne siden uddannelsens start 1. august 2007 og Danmarks Statistiks elevregister. Alle kommuner har indberettet oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i 2013. I en del kommuner er det de lokale centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centre), der har foretaget indberetningen. 33 kommuner har foretaget indberetningen med hjælp fra UVData, der efter aftale med kommunen har trukket data direkte fra deres systemer. Ved indsamlingen af oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i 2013 har kommunerne indberettet oplysninger om: -
Cpr.nr Startdato på uddannelsen Slutdato på uddannelsen Status dvs. i gang, afbrudt eller fuldført Bopælskommune Betalingskommune Henvisningsårsager Typer af institutioner
Kommunerne er blevet bedt om at indberette status pr. en bestemt dato. Statustidspunktet for indberetningen er ændret siden første dataindsamling. Der er indberettet status pr. 28. februar 2009, 28. februar 2010, 28. februar 2011, 31. december 2011, 31. december 2012 og 31. december 2013. Data er flettet med data fra Danmarks Statistiks elevregister, så det er elevregistrets oplysninger om elevernes tilgangstidspunkt og afgangstidspunkt, som ligger til grund for beregning af bestand, tilgang og afgang/fuldførte. Danmarks Statistik har af hensyn til, at en elev kun må være elevregistret på én uddannelse på et givet tidspunkt i elevregistret, ændret i nogle tilgangstidspunkter og/eller afgangstidspunkter. Hvis der er ændret i begge tidspunkter, har det ikke været muligt at flette oplysninger fra Styrelsen for It og Lærings data med elevregistrets. Det drejer sig om 118 elever som næsten alle har et meget kort forløb på under 2 måneder typisk fra 30/6 til 1/8. I tabeller, hvor oplysninger ikke er overført, vil det stå i en note til tabellen/figuren. Antallet af elever i gang på STU er opdateret på baggrund af 2013-indamlingen, og kan afvige lidt fra tidligere notater. I dette notat er antallet af elever i gang på STU opgjort ultimo året – beregnet ud fra start- og slutdato for uddannelsen. Afbrudte og fuldførte elever er opgjort på baggrund af slutdato og kommunernes oplysning om status. Data for 2013-indsamlingen og tidligere år er renset for dubletter og overlappende forløb og samkørt med elevregistret. Der er 118 elever i alt, hvor det ikke har været muligt at samkøre Styrelsen for It og Lærings data med elevregistret. Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register.
Side 14 af 17
Data kan afvige fra Databanken, da data er opdateret på forskellige tidspunkter.
Side 15 af 17
Bilag A Bilagstabel 1 Elever i gang med STU ultimo 2013 og tilgang i 2013, fordelt på indberetningskommune Kommune
Antal elever 2013
Tilgang 2013
Albertslund
22
<5
Allerød
23
8
Assens
63
22
Ballerup
38
13
Billund
31
11
Bornholm
56
17
Brøndby
30
9
Brønderslev
96
23
Dragør
6
<5
Egedal
31
11
Esbjerg
141
39
Favrskov
42
18
Faxe
23
17
Fredensborg
27
10
Fredericia
67
19
Frederiksberg
34
12
Frederikshavn
88
23
Frederikssund
40
<5
Furesø
35
10
Faaborg-Midtfyn
60
16
Gentofte
19
5
Gladsaxe
63
20
Glostrup
19
5
Greve
40
12
Gribskov
27
13
Guldborgsund
64
25
Haderslev
82
30
Halsnæs
32
12
Hedensted
31
8
Helsingør
79
13
Herlev
22
11
Herning
80
26
Hillerød
62
21
Hjørring
115
25
Side 16 af 17
Holbæk
103
31
Holstebro
55
26
Horsens
80
30
Hvidovre
52
24
Høje-Taastrup
47
17
Hørsholm
12
<5
Ikast-Brande
34
18
Ishøj
20
<5
Jammerbugt
49
10
Kalundborg
62
27
Kerteminde
23
12
Kolding
76
28
496
109
Køge
54
15
Langeland
11
<5
Lejre
23
<5
Lemvig
17
8
Lolland
75
27
Lyngby-Taarbæk
18
6
Læsø
<5
0
Mariagerfjord
43
20
Middelfart
55
8
Morsø
33
26
Norddjurs
99
16
Nordfyn
32
9
Nyborg
22
34
Næstved
86
5
Odder
17
44
Odense
153
10
Odsherred
70
10
Randers
67
5
Rebild
11
15
Ringkøbing-Skjern
51
24
Ringsted
64
30
Roskilde
79
14
Rudersdal
42
8
Rødovre
21
17
Samsø
<5
0
Silkeborg
39
13
København
Side 17 af 17
Skanderborg
38
11
Skive
50
19
155
54
Solrød
20
8
Sorø
36
17
Stevns
28
8
Struer
22
13
Svendborg
58
29
Syddjurs
45
11
Sønderborg
63
23
Thisted
60
15
Tønder
27
12
Tårnby
31
14
Vallensbæk
10
<5
Varde
55
18
Vejen
33
7
Vejle
101
34
27
11
111
45
Vordingborg
52
24
Ærø
<5
<5
Aabenraa
62
23
Aalborg
153
45
Aarhus
154
85
5.376
1.769
Slagelse
Vesthimmerland Viborg
I alt
