Udvidet. En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter

Udvidet brugerundersøgelse 2014 En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter

Udvidet brugerundersøgelse 2014 En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter Maria Vilsgaard Murphy

© 2014 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sdealmagerporten 2A 2650 Hvidovre Tlf: 50 89 45 00 E-mail: [email protected] www.cfbu.dk

november 2014

Forsidefotos: Kristian Brasen for CFBU Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse

er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

INDHOLD Forkortelser og betegnelser �� 4 Resumé �� 5 Introduktion �� 8 Kort om center for boligsocial udvikling�� 8 Undersøgelsens baggrund og formål �� 8 Metode og fremgangsmåde �� 9 Undersøgelsens resultater �� 11 CFBU's brugerprofil�� 11 CFBU’s produkter og funktioner samt anvendelsen heraf �� 13 Brugernes motiver for at anvende CFBU�� 19 Centerets image�� 22 Brugerne efterspørger �� 23 Centerets udfordringer �� 24 Konklusioner �� 27 Anbefalinger �� 29 Bilag 1: Interviewoversigt��31 Bilag 2: Eksempel på henvisning til CFBU rapport i ansøgning �� 33 Bilag 3: De boligsociale idealtyper��34

-3-

FORKORTELSER OG BETEGNELSER CFBU: Center for Boligsocial Udvikling LBF: Landsbyggefonden MBBL: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Målgruppe: Betegnelsen ’målgruppe’ bruges om CFBU’s politisk definerede målgruppe, som inkluderer ministerier, kommuner, almene boligorganisationer, boligsociale helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser. Derudover er LBF og MBBL, som er CFBU’s ejere, en særlig målgruppe, som CFBU skal rådgive. Brugere: Centeret har imidlertid flere brugere end den politisk tilsigtede målgruppe (f.eks. frivillige, organisationer, politi m.m.), og derfor bruges betegnelsen ’brugere’ om samtlige aktører, der drager nytte af CFBU’s produkter og aktiviteter. Interessenter: ’Interessenter’ bruges her overordnet set om alle de aktører, der har en interesse i centerets virke. De behøver for så vidt hverken være brugere eller den tilsigtede målgruppe. Produkter eller funktioner: Alle CFBU’s fysiske outputs som rapporter og pamfletter samt ikke-fysiske outputs som rådgivning, konferencer, sparring m.m.

-4-

RESUMÉ CFBU’s brugere identificerer produktion af viden som centerets hovedbeskæftigelse. Denne viden må nødvendigvis formidles på forskellig vis for at nå centerets brede gruppe af brugere, som her opdeles i idealtyperne: Ildsjælen, Den passive, Strategen og Den erfarne. •

CFBU når ud til en bred vifte af brugere. I løbet af de seks år centeret har eksisteret, er centeret tydeligvis blevet en vigtig kilde til viden i hvert fald for den del af målgruppen, der arbejder direkte med boligsociale indsatser også kaldet praktikerne. Når man som udefrakommende initierer en undersøgelse i eller af det boligsociale arbejdsfelt i Danmark, bliver det hurtigt tydeligt, at det er et meget kompliceret felt. Pga. diversiteten og en inkonsekvent arbejdsdeling og organisering i det boligsociale felt landet over, er der i nærværende brugerundersøgelse blevet udarbejdet en brugerprofil baseret på idealtyper frem for en organisatorisk opdeling og definition.

for CFBU personligt, da han har været med længere og derfor mener at vide mere end CFBU. CFBU’s produkter Overordnet set er der stor tilfredshed med centerets produkter og funktioner. Produktion af viden identificeres af brugerne som centerets hovedaktivitet. •

Rapporterne vurderes som nødvendige, selvom mange ikke får læst hele rapporter. Derfor mener de fleste brugere også, at der er brug for et lettere tilgængeligt formidlingsformat.

•

Pamfletterne høster i denne forbindelse mange roser, og det er herigennem flere stifter bekendtskab med CFBU’s undersøgelser og anbefalinger.

•

Anbefalingerne findes af flere brugere lidt vir-

CFBU’s brugere; idealtyperne •

Ildsjælen: Arbejder praktisk med boligsociale opgaver. Denne bruger har fokus på lokale vilkår og på individet i sit udsatte boligområde.

•

Den passive: Er typisk ansat af kommunen. Han har muligvis ikke selv valgt at arbejde i udsatte boligområder, men kan være ansat som kommunens tilskud til en helhedsplan, og han ved ikke meget om boligsocialt arbejde. Han har derfor ikke kendskab til CFBU, som omvendt heller ikke kender ham.

•

Den erfarne: Har arbejdet med det boligsociale længe. Ofte ansat i stort fællessekretariat, stor kommune eller stor helhedsplan. Har ikke brug

kelighedsfjerne, da de somme tider bygger på en helt anden kontekst end deres egen. Anbefalingerne kan derfor være svære at overføre til deres lokale kontekst, men de bruges til at hente inspiration til egne projekter.

Strategen: Er ofte mellemleder eller leder i en boligorganisation eller en kommune. Han har stor viden om den boligsociale politik og et enormt netværk. Han er gerne på fornavn med alle CFBU’s medarbejdere.

•

-5-

De fleste brugere er meget optimistiske og entusiastiske mht. centerets rådgivning og sparring. Flere vil gerne udforske denne funktion, men har været i tvivl om hvordan. Nogle har været nervøse for at rådføre sig med centeret, da

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - RESUMÉ

de frygter, at det vil blive betragtet som om, at det pågældende projekt har problemer. Dette problem hænger uløseligt sammen med, at flere brugere er i tvivl om, hvordan CFBU er knyttet til LBF, og om CFBU f.eks. har autoritet til at lukke en indsats. •

•

•

Det efterspørges, at centerets medarbejdere kommer mere ud. Egentlig er det ikke så vigtigt, hvor vidt det er i forbindelse med at holde oplæg, men det afspejler en idé om, at centerets medarbejdere ”er nogen, der sidder i et elfenbenstårn”, og brugerne efterspørger mere dialog og sparring med centeret.

CFBU’s image og fremtidige udfordringer CFBU anerkendes af brugerne som en vigtig kilde til viden og som en helt central aktør, hvad angår viden om boligsociale indsatser. Centerets resultater ses af mange brugere som ”sande” i sådan en grad, at man kan henvise til centerets resultater som evidens på, at én metode er mere rigtig end en anden. Der er dog en underliggende tendens til, at flere brugere snakker om centerets evalueringer som en form for blåstempling af projekter, hvilket kan tænkes at have noget at gøre med den gennemgående forvirring, mht. om CFBU er en godkendende myndighed under LBF. De fleste af centerets udfordringer bunder i misforståelser og tvivlsspørgsmål mht. centerets rolle. Især er der forvirring omkring snitfladerne mellem CFBU og LBF, samt tvivl om hvilke roller og funktioner de to hver især udgør. Der er flere ting, der har fodret denne forvirring gennem tiden. Bl.a. de intensive rådgivningsforløb, som tidligere blev udbudt af CFBU, men som helhedsplanerne blev henvist til gennem LBF samt målopfyldelsesskemaerne, som i sin første udgave blev udarbejdet af CFBU på foranledning af LBF, og som blev udfyldt af helhedsplanerne til LBF, mens rådgivning om udfyldelsen blev varetaget af CFBU.

Ikke desto mindre vurderer brugerne, at centeret har gode forudsætninger for at udvikle konkrete værktøjer, der kan lette især praktikeres (som f.eks. helhedsplanernes projektlederes) arbejde. Det Boligsociale Danmarkskort og Logbøgerne er gode eksempler herpå.

CFBU’s produkter bruges til: •

At holde sig opdateret mht. boligsociale indsatser og aktiviteter.

•

I forbindelse med at holde sig opdateret har nogle brugere også en idé om, at man kan holde sig ajour med hvilke typer aktiviteter, der gives bevillinger til af LBF. Denne idé afspejler igen forvirringen omkring, hvordan CFBU er knyttet til LBF.

•

Desuden bruges CFBU’s rapporter m.m. som en forsikring om, at man er på rette vej med sine indsatser. Hvis man kan se, at de samme aktiviteter kører i andre projekter, og at CFBU samtidig vurderer, at indsatsen virker efter hensigten, styrker det troen på det arbejde, man laver.

•

effekt i de udsatte boligområder. Sidst, men ikke mindst, nævner flere brugere, at de henter inspiration fra CFBU’s materiale. Lige præcis hvordan det kommer til udtryk i brugernes arbejde og ultimativt i de udsatte områder, har brugerne sværere ved at svare på. Det betyder dog generelt, at de ikke følger rapporternes anvisninger minutiøst, men at de plukker dele ud, der giver mening i deres kontekst. Denne brug er ifølge mange brugere måske det tætteste, man kan komme på at anvende best practice i en boligsocial kontekst.

Mange brugere ser herudover centeret som en statisk aktør. De efterlyser en mere samskabende tilgang til produktion af viden, og de efterlyser mere dialog og sparring med centerets medarbejdere. Det vil fremtidigt være en udfordring for centeret at give brugerne et indtryk af at være en dynamisk aktør, der kan indgå i sparringsrelationer med brugerne, og samtidig at skulle være et videncenter, der formår at hæve sig

Én af de meste konkrete former for brug er, at brugerne henviser til rapporterne i forbindelse med ansøgninger om bl.a. bevillinger. I sidste ende er denne brug med til at kvalificerende det boligsociale arbejde, da der henvises til metoder og indsatser, som CFBU vurderer, har en positiv

-6-

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - RESUMÉ

over den enkelte projektleders hverdag for at producere viden, der er relevant i andre sammenhænge. Centerets største udfordringer identificeres i rapporten som: 1.

At indbyrdes definere sin egen rolle mht. hvor meget, CFBU bør være en observerende hhv. medskabende aktør.

2. At skabe større berøringsflade med brugerne. 3. At arbejde med en mere modtagerorienteret formidling. 4. At arbejde på generelt at definere sin rolle (ikke mindst i forhold til LBF) overfor brugerne, og her tænkes især overfor de kommunalt ansatte, som her i rapporten identificeres som den del af målgruppen, der er mest forvirrede omkring centerets rolle og anvendelsesmuligheder.

-7-

INTRODUKTION Formålet med brugerundersøgelse er at give CFBU’s medarbejdere en dybere forståelse af centerets brugere, brugen af centeret samt brugernes behov for viden. Fokus ligger på brugernes oplevelse af centeret, og målet er at svare på, hvorvidt CFBU er med til at kvalificere det boligsociale arbejde.

KORT OM CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING

blevet formidlet videre til brugerne igennem viden1 skabelige rapporter .

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) blev etableret i 2008 for en fireårig periode. Centeret er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL), som via satspuljemidler og sammen med Landsbyggefonden (LBF) finansierer centeret. CFBU er et landsdækkende videncenter for ministerier, kommuner, almene boligorganisationer, helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser. Centerets hovedformål er at kvalificere det boligsociale arbejde i de udsatte boligområder. Centerets arbejde består i at indsamle viden om og måle effekten af indsatser og herudfra rådgive beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser. I 2012 blev CFBU forlænget med fire år og har dermed nu fungeret som boligsocialt videncenter i seks år. Der udarbejdes hvert år en resultatkontrakt mellem centeret og MBBL, hvor CFBU’s undersøgelser mv. fastlægges. Bestyrelsen består af en formand og syv medlemmer, og deres rolle er at sikre, at centeret følger de politisk givne retningslinjer.

CFBU har internt gennemført bagudrettede brugerundersøgelser og surveys siden 2010 for at vurdere, hvorvidt deres hidtidige undersøgelser har været brugbare for målgruppen. COWI har desuden udført en ekstern undersøgelse af centeret i 2012 bl.a. med det formål at evaluere centerets målopfyldelse i forhold til formål og opgaver. Denne undersøgelse konstaterer, at ”det er i samtlige tidligere brugerundersøgelser blevet bekræftet at CFBU's målgruppe mener, at centerets arbejde er relevant, og at der er behov for centeret”, (Evaluering af Center for Boligsocial Udvikling, COWI 2012, s. IV). CFBU’s eksistensberettigelse er således blevet bekræftet flere gange, og nærværende undersøgelse vil derfor ikke beskæftige sig med centerets overordnede relevans. Derimod har CFBU bestilt denne brugerundersøgelse som et led i en fremadrettet strategi om en mere eksternt betinget udvikling af undersøgelser og produkter. Formålet med denne brugerundersøgelse er således for centerets medarbejdere at blive skarpere på sine brugere og brugen af centeret. Helt specifikt er det endvidere et ønske at blive klogere på den gruppe af brugere, der er ansat i kommunerne til at stå for den boligsociale indsats. Denne undersøgelse vil derfor ikke tage udgangspunkt i centerets målopfyldelse, men i stedet vil der blive foretaget en udredelse af centerets virksomhed set fra brugernes synspunkt.

UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL I de første år havde CFBU hovedsageligt fokus på udvikling af undersøgelsesdesigns og formidlingsprodukter samt indsamling af viden om igangsatte boligsociale aktiviteter, herunder dokumentation af aktiviteternes resultater. Efterhånden har centeret akkumuleret og produceret en omfangsrig mængde viden om boligsocialt arbejde, og den viden er navnlig

Analysen her i rapporten giver altså udtryk for brugernes syn på CFBU og er ikke nødvendigvis en gen-

-8-

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - INTRODUKTION

givelse af, hvordan tingene virkeligt hænger sammen. Afslutningsvist er det desuden et mål med den endelige rapport at synliggøre CFBU’s relevans og anvendelighed for diverse interessenter.

blik på at sige noget om centerets image blandt brugerne, og til sidst diskuteres brugernes efterspørgsler og centerets fremtidige udfordringer, hvor bl.a. CFBU’s rolle i forhold til kommunerne vil blive diskuteret. Undersøgelsens resultater samles afslutningsvist i konklusionen med henblik på at svare på, hvorvidt CFBU er med til at styrke det boligsociale arbejde i Danmark.

METODE OG FREMGANGSMÅDE For at imødekomme ovenstående ønsker vil der blive udarbejdet en brugerprofil og foretaget en udredning af centerets produkter og brugen heraf samt brugernes motiver for at anvende centeret. Undersøgelsen fokuserer på centerets brugere, deres opfattelse af CFBU og CFBU’s rolle, centerets undersøgelsers relevans for lige netop deres arbejde samt CFBU’s udfordringer mht. brugerne. Fokus er altså på brugernes oplevelse af CFBU, og undersøgelsens metode er kvalitative interviews med udvalgte brugere. Det skal nævnes her, at betegnelsen ’bruger’ i denne undersøgelse bruges om den bredere gruppe af centerets brugere, som inkluderer aktører, der ikke nødvendigvis er direkte ansat til at varetage boligsociale opgaver. Undersøgelsens objekt er altså ikke blot centerets politisk tilsigtede målgruppe 2 .

Undersøgelsens hovedspørgsmål er således: •

Er CFBU med til at kvalificere det boligsociale arbejde i Danmark?

•

Opfylder centeret målgruppens/brugernes behov for viden?

For at besvare hovedspørgsmålene i konklusionen er undersøgelsen baseret på en række underspørgsmål:

I COWI's brugerundersøgelse fra 2012 er CFBU's brugere delt op i to kategorier: beslutningstagerne og praktikerne. ’Beslutningstagerne’ defineres som ”direktører og chefer på højt niveau”, mens ’praktikerne’ dækker over en gruppe, som beskæftiger sig med boligsociale indsatser i udsatte boligområder eller arbejder tæt på målgrupper, der bor i udsatte boligområder. Denne kategorisering er imidlertid meget overordnet, da det ikke er COWI-undersøgelsens sigte at lave en dybdegående analyse af CFBU’s brugere.

•

Hvem er centerets typiske brugere?

•

Hvad er brugernes motiver for at bruge centeret, hvordan bruges centerets produkter og med hvilke resultater?

•

Hvordan ser brugerne CFBU’s rolle, tilgængelighed og anvendelighed?

De forskellige metoder, der er brugt til indsamling af data beskrives herunder: Desk studie For at få et nuanceret indblik i CFBU’s arbejde og eksistensgrundlag er der indledningsvist foretaget online research af det boligsociale felt i Danmark. Endvidere er centerets resultatkontrakter, udgivelser og tidligere brugerundersøgelser blevet gennemgået med det formål at lave en indledende kortlægning af centerets aktiviteter, produkter og brugere. Ud fra denne kortlægning er der endvidere udarbejdet interviewguides for at identificere brugernes motiver for at anvende centerets produkter.

For at få en bredere forståelse for hvem CFBU’s brugere er, og hvad de har behov for, er der i nærværende undersøgelse blevet taget udgangspunkt i disse to kategorier. Der er herudfra, og på baggrund af 31 interviews med centerets brugere, blevet udarbejdet en brugerprofil baseret på en idealtypologi, der har til formål at tjene som et værktøj for centerets medarbejdere. Herefter udredes centerets produkter og funktioner, samt hvordan de bruges, for efterfølgende at analysere brugernes motiver for at anvende CFBU. Desuden er interviewene blevet analyseret med hen-

-9-

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - INTRODUKTION

Feltstudie Hovedparten af undersøgelsen er foregået i og fra CFBU’s lokaler. Det har givet mulighed for at observere og deltage i den daglige gang på centeret, og centerets medarbejdere er løbende blevet inddraget i undersøgelsens foreløbige resultater. Dette har været en fordel mht. at udpege centerets brugere, validering af resultater og justering af undersøgelsens design i takt med en konstant voksende forståelse for centerets arbejde og det boligsociale felt generelt. Struktureret brainstorm/fokusgruppeinterview CFBU’s medarbejdere er blevet involveret i design af undersøgelsen fra starten. Bl.a. er tre medarbejdere (Rasmus Bjørn, Nikolaj Avlund og Mette Fabricius) blevet præsenteret for de første tanker mht. undersøgelsens fokus og derefter bedt om at brainstorme. En struktureret brainstorm har flere og mere specifikke spørgsmål end et fokusgruppeinterview og egner sig godt til projekter, hvor der er mere fokus på indholdet af diskussionen, end på hvordan interaktionen udfolder sig blandt deltagerne. Centerets medarbejdere er efterfølgende løbende blevet brugt i uformelle fokusgrupper og til strukturerede brainstorms. Interviews Der er i alt foretaget 31 interviews af centerets brugere 3 . For en oversigt over interviewpersoner, se bilag 1. 28 interviews er foretaget over telefonen og tre interviews er mere dybdegående og foretaget hos de interviewede. Alle interviews er semi-strukturerede og foretaget efter en for-udarbejdet interviewguide, der er blevet tilpasset det enkelte interview.

•

Og hvad har det betydet i dit arbejde? (nævn evt. to-tre motiver – f.eks. hvis du skulle forklare for en ny medarbejder, hvad centeret kan bruges til)

•

Hvordan vurderer du centerets produkter? Rapporter, pamfletter mm. - Er du tilfreds med indhold og form? - Akademisk vs. praktisk?

•

Hvordan ser du CFBU’s rolle?

•

Forslag til hvad der ville fungere bedre for dig? Formidlingsform, indhold, metode….

•

Nogle problematikker, indsatsområder, metoder du savner afdækket af centeret?

•

Har du uddybende kommentarer eller forslag til nogle, der kunne være interessante at snakke med?

Den første interviewliste er udarbejdet på baggrund af samtaler med CFBU’s leder og medarbejdere og med udgangspunkt i tidligere brugerundersøgelsers interviewlister samt CFBU’s nyhedsbrevs distributionsliste. I interviewene er der, som eksemplet ovenfor viser, blevet spurgt om forslag til andre brugere, og således er der løbende blevet tilføjet interviewpersoner til listen. Denne adgangsmåde har givet et indblik i centerets netværk og berøringsflade med brugerne. Eventuelle ”mangler” på listen kan således inddrages i analysen.

Eksempel på interviewguide til telefoninterview: •

Fortæl lidt om din rolle i forbindelse med det boligsociale og i den forbindelse: Hvad bruger du centeret til?

•

Har centeret haft konkret indflydelse på dit arbejde? -Konkrete tiltag, forandringer rent praktisk eller i din tilgang til dit arbejde. Hvordan?

1. Centeret har mange andre produkter, som vil blive gennemgået under ’Centerets produkter’. 2. Se udredning af begreber ovenfor under ’Forkortelser og betegnelser’. 3. Der er desuden foretaget ét planlagt interview af tre af centerets medarbejdere som belyst ovenfor, samt utallige uformelle interviews og samtaler med centerets leder og andre medarbejdere.

- 10 -

UNDERSØGELSENS RESULTATER CFBU arbejder løbende på at formidle viden i forskellige formater. Ud over de fysiske produkter, arbejdes der med rådgivning, og der foregår en konstant sparring mellem brugerne og centerets medarbejdere samt leder. Undersøgelsen peger på, at brugerne efterspørger endnu mere sparring og mindre envejskommunikation

CFBU's BRUGERPROFIL Relevans Det boligsociale felt er kompliceret, og det inkluderer mange interessenter fra forskellige brancher. Det boligsociale arbejde er desuden genstand for bl.a. lokale og regionale betingelser. CFBU’s brugergruppe består således af mange forskellige aktører fra kommuner, boligorganisationer, politi og diverse råd, centre, foreninger m.fl., der alle arbejder ud fra forskellige forudsætninger. Da centerets formål er at producere viden til og rådgive disse med det endelige mål at kvalificere det boligsociale arbejde, er det vigtigt, at centerets medarbejdere har et velfunderet kendskab til de forskellige modtagere og deres motiver for at bruge centeret. Herved kan både undersøgelsernes design samt formidling bedre målrettes brugerne. Praktikere og beslutningstagere I COWI’s undersøgelse fra 2012 hedder det, at ”ledende beslutningstagere er mere kritiske overfor centerets prioriteter og kvaliteten i indsatserne”, (Evaluering af Center for Boligsocial Udvikling, COWI 2012, s. IV). Det tyder på, at beslutningstagerne ikke ser CFBU som deres videncenter. Flere interviewpersoner på mellemlederniveau, specielt i kommunerne, sætter da også spørgsmålstegn ved, om de virkelig er centerets målgruppe, men dette kan også hænge sammen med, at de ofte har andre arbejdsopgaver end blot arbejdet med det boligsociale. Derfor ses

CFBU ofte som praktikernes videncenter, og beslutningstagerne læser hovedsageligt rapporterne for at holde sig opdateret mht., hvad der foregår i helhedsplanerne, og så de kan videredistribuere rapporterne til dem, der arbejder i projekterne, altså til praktikerne. Idealtyper CFBU’s brugere er som sagt en meget sammensat gruppe og frem for at gruppere brugerne efter stillingsbetegnelser og arbejdsfelt, er det her blevet vurderet, at det er mere givtigt at tale om idealtyper, der kan gå på tværs af brugernes arbejdsområde. Idealtyperne er opstillet på baggrund af undersøgelsens interviewdata og har til formål at give en overordnet forståelse for hvilke former for aktører, der findes i CFBU’s brugergruppe. Idéen er, at de endvidere kan fungere som et metodemæssigt hjælpemiddel for CFBU’s medarbejdere til at diskutere modtagere mere målrettet allerede i opstartsfasen af undersøgelsesdesignet. Det er således intentionen med denne del af udredelsen at identificere nogle typiske og sædvanlige karaktertræk og egenskaber iblandt CFBU’s forskellige brugere. Som det er med idealtyper, er karaktertrækkene i nogle tilfælde stærkt overdrevne, og det er vigtigt at påpege, at disse typer ofte ikke findes i deres rene form. Her følger en kort beskrivelse af idealtyperne Ildsjælen, Den Passive, Strategen og Den Erfarne. For mere detaljeret beskrivelse se bilag 3.

- 11 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

Ildsjælen Ildsjælen er ofte praktiker, som arbejder ”ude i felten” i et udsat boligområde. Han er på fornavn med de fleste af beboerne, og han ser det boligsociale arbejde som sit kald. Han har mange kontakter indenfor feltet, og derfor vil flere af CFBU’s medarbejdere også kende ham. Fokus er på den lokale indsats og på beboerniveau. Han mener, at hvis han kan hjælpe én på rette vej, så er det en succes. Ildsjælen føler sig gældende i den boligsociale kontekst. Han mener og tror, at han kan gøre en forskel på lokalt plan. Han er ikke interesseret i det store perspektiv som sådan. Selvfølgelig interesserer han sig for politiske tiltag osv., men mest fordi det kan have indflydelse på lige præcis hans udsatte boligområde. Han har stor viden om praktisk boligsocialt arbejde (indsatser, aktiviteter osv.) og rummer meget tavs viden også. Han laver meget research selv, f.eks. når han skal opstarte en ny aktivitet. Det er oftest her han kommer i kontakt med CFBU, da han bruger centeret som en informationsbank, over hvor i landet han kan finde helhedsplaner, der har samme form for aktivitet. Han har ikke tid til at læse alt, og CFBU’s rapporter er ofte ikke helt overførbare og praksisnære nok. Selvfølgelig kan man bruge anbefalinger og best practice, når bare metoderne bliver overført af folk, der har et godt kendskab til den lokale kontekst, men han vil hellere selv bygge den helt rette indsats op. Desuden vil han hellere hente viden fra ”virkelige mennesker” i andre helhedsplaner.

og fordi han mener, at hans situation/kontekst er helt atypisk, kan han ikke bruge anbefalinger og best practice. Han tilegner sig den viden han bliver bedt om. Hvis en projektleder beder ham om at læse en rapport om f.eks. relationsarbejde, læser han den, men han laver ingen research på eget initiativ. Han ved intet om CFBU, hvem de er, eller hvad han kan bruge centeret til, og omvendt kender CFBU heller ikke ham. Hermed kan det selvfølgelig være en udfordring for CFBU at nå den passive. Denne udfordring vil blive diskuteret yderligere sidst i rapporten. Strategen Strategen kan f.eks. have en mellemlederstilling i en boligorganisation eller kommune. Han kan også være politiker. Han ser det boligsociale arbejde som et politisk spil og synes, det er fedt! Han har fokus på image og positiv eksponering, og han ser optimering af processer og det overordnede resultat som vigtigere end individet i de udsatte boligområder. Hvis man kan forbedre statistikkerne omkring kriminalitet i et bestemt boligområde, betyder det ikke så meget, om tallene er forbedret, fordi de kriminelle sidder i fængsel, er flyttet derfra eller virkelig er blevet hjulpet ud af kriminaliteten. Han mener, at problemerne i de udsatte boligområder kan afhjælpes, hvis blot man finder ud af, hvad der virker. Hvis det virker i ét udsat boligområde, virker det også i et andet med samme problemer!

Den passive Den passive er ofte kommunalt ansat f.eks. som bidrag til en helhedsplan i form af medarbejdertimer. For ham er det bare et arbejde, som hans arbejdsgiver har sat ham til. Han føler sig umotiveret og alene om opgaven, og han har hverken nok tid eller midler til at udrette noget. Hans tanker om boligsocialt arbejde er, at måske kan man hjælpe en enkelt i ny og næ, men generelt er det en håbløs situation.

Strategen har stor tiltro til sig selv og knap så meget til de boligsociale medarbejdere I felten –han synes til tider, det er svært at få øje på resultaterne. Han har stor viden om det boligsociale felt –især netværksmæssigt, (hvis han er politiker har han knap så meget viden). Han kender alle, og CFBU’s medarbejdere kender ham godt. Han vil have effektmålinger, virkningsevalueringer osv. fra CFBU, og han følger den politiske debat meget nært. Derfor læser han især rapporter, der kan have indflydelse herpå.

Den passive har ikke meget viden om boligsocialt arbejde. Han har kendskab til sin egen kontekst og den er håbløs. Den viden, han har brug for, skal derfor være meget kontekstnær og praksisorienteret,

Den erfarne Den erfarne sidder ofte i en stor helhedsplan, sekretariat, kommune eller region. Han har mange års erfaring og er ikke tilfreds med udviklingen indenfor

- 12 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

det boligsociale felt. Indblandinger, som skemaer osv. ovenfra, forstyrrer arbejdet, og han har slet ikke behov for den slags, da han har været med til at opfinde feltet fra bunden. Han ved, hvordan det skal gøres og gør derfor, som han plejer. Han er slet ikke opsøgende, da han mener at vide alt om boligsocialt arbejde i Danmark. Andre aktører på feltet inkl. CFBU kan tværtimod lære af ham. Han har været i feltet længere, end CFBU har eksisteret, og derfor mener han ikke, at han kan lære af CFBU, men han hjælper gerne med at videredistribuere rapporter m.m. til de, der har mere brug for det. Han kan dog være interesseret i at høre om nye tiltag, der kan påvirke hans arbejde.

CFBU’S PRODUKTER OG FUNKTIONER SAMT ANVENDELSEN HERAF

medierne 5 . Desuden kan videnopsamling og -deling selvsagt munde ud i forskelligartede produkter, hvilket centeret løbende eksperimenterer med, efterhånden som videnpuljen ekspanderes. Rapporter Centerets viden bliver fortrinsvist publiceret i form af rapporter. De fleste af brugerne er enige om, at CFBU’s rapporter generelt er solide og videnskabeligt velfunderede: Det fungerer helt vildt godt for mig. På en måde er det det tætteste, vi kommer i det boligsociale på noget evidens. Det er solidt funderet. Projektleder, helhedsplan

Center for Boligsocial Udvikling har mange forskellige outputs, her kaldet produkter eller funktioner. Ikke alle produkterne er fysiske, og flere af dem er ikke nævnt i resultatkontrakten, da de er en form for sideprodukter ved centerets foretagende. Her kan bl.a. nævnes, at centeret kan være med til at sætte den boligsociale dagsorden, gøre opmærksom på et emne, en problematik m.m., de kan påvirke holdninger og levere grundlag for argumentation, de kan udbrede erfaringer til et bredere publikum end ellers, og deres undersøgelser kan inspirere boligsociale aktører i deres daglige arbejde. Al anvendelse af centeret er altså med andre ord ikke direkte og instrumentel, og alle centerets anvendelsesmuligheder har ikke nødvendigvis været formuleret i resultatkontrakten eller forventet ved centerets oprettelse. Produktion og formidling af viden CFBU er ifølge deres brugere først og fremmest et videncenter. Hovedproduktet er altså viden. Det har hele tiden været CFBU’s mål at opsamle viden om boligsociale indsatser med henblik på at kunne evaluere disse, men denne produktion af viden har selvsagt mange flere anvendelsesmuligheder, som centeret også udforsker og som ikke udelukkende efterspørges i boligsociale sammenhænge. Bl.a. kan den videnpulje, som centerets medarbejdere besidder, bruges i diverse følgegrupper 4 og til oplysning i

Det er selvfølgelig en generalisering, da de fleste brugere fortæller, at de selvfølgelig ikke får læst samtlige rapporter fra ende til anden. Ofte har de intentioner om at læse dem, men de har for travlt: Hver gang der kommer en ny rapport, printer jeg den ud og skriver ”læse”, og så ligger den der en måneds tid, og så kan det godt være, at jeg får bladret den igennem. Specialkonsulent, boligorganisation Mange fortæller, at de læser en rapport, hvis den kommer ud på et tidspunkt, hvor vedkommende beskæftiger sig med det emne rapporten omhandler: Ofte er det fordi man rammer heldigt ned, når f.eks. helhedsplanerne skal laves, hvor der ligesom er noget momentum og noget fokus på det. Hvis det bare kommer ind af døren på et tilfældigt tidspunkt, hvor der er alle mulige andre ting, der fylder, så tror jeg ikke de får set på det. Konsulent, KL Så ofte kan det altså være et tilfælde, at en rapport fanger en brugers opmærksomhed. Flere brugere nævner da også, at de går ind på centerets hjemmeside og søger efter rapporter omhandlende en speci-

- 13 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

fik aktivitet, når de skal igangsætte en sådan aktivitet. Det er hovedsageligt projektledere på helhedsplaner, der bruger sidstnævnte tilgangsmåde. Nogle af de kommunalt ansatte interviewpersoner bruger samme tilgang. De er dog alle ansat i store kommuner, og det betyder altså, at de store kommuner har øje for CFBU og finder rapporterne brugbare. Noget tyder på, at de små kommuner er mindre opmærksomme på CFBU, og det kan der være flere årsager til. Disse vil blive belyst under afsnittet om centerets udfordringer. Der er ingen af interviewpersonerne, der udtrykker utilfredshed med rapporternes fordeling mellem akademisk, teoretisk indhold og praksisnære udredninger. Alle adspurgte mener, at forholdet er fornuftigt. Jeg synes, de (rapporterne, red.) er rimeligt let tilgængelige, og de er også forholdsvis overskuelige. Jeg synes, de er relativt praksisnære, og det er jo det, vi har brug for på en eller anden måde, og det er fint nok, at der også er en teoretisk fundering bagved, men jeg synes, det er meget…altså, det der med, at der er nogle guidelines og nogle værktøjer, man kan ligesom tage ud fra rapporterne, det synes jeg er brugbart. Sekretariatsleder, helhedsplan Det skal dog nævnes, at nogle brugere mener, at nogle af rapporterne kan være for lange og teoretiske for bl.a. kommunalt ansatte med en ikke-akademisk baggrund, og som er ansat på timebasis. De samme brugere mener dog ikke, at der skal laves om på rapporternes format, men påpeger blot, at det er vigtigt, at resultaterne også bliver præsenteret i et lettere tilgængeligt format.

...bruger CFBU’s materialer i en overordnet diskussion om legitimitet og effektmåling i forhold til pressen, det politiske niveau i kommunen og bestyrelsen. Sekretariatsleder, helhedsplan Mere konkret henvises forskellige aktører, der arbejder i udsatte boligområder, til rapporterne på forskellig vis, med det formål at opkvalificere arbejdet i udsatte boligområder. Politiarbejdet i udsatte boligområder er et eksempel herpå: Vi har et idékatalog, som vi sender ud til politikredse i særligt udsatte boligområder og til inspiration, når de skal starte indsatser op. Så er der f.eks. henvisninger til det sidste nye, I har lavet. Interviewperson fra politiet Desuden henvises der til rapporterne af diverse boligsociale medarbejdere som evidens i forbindelse med bevillinger og ansøgning om f.eks. udvidelse af en specifik aktivitet eller indsats 6 . Mere herom under ’Brugernes motiver for at anvende CFBU’. Pamfletter Pamfletterne er centerets rapporter formidlet i et lettere tilgængeligt format, og de høster mange roser blandt brugerne. Der er generelt en holdning om, at de fleste ikke har tid til at læse lange rapporter, og derfor er pamfletten et meget passende format til at skabe interesse. Derefter kan man læse rapporten, hvis man har behov for uddybende viden, men ofte nævnes det, at f.eks. kommunalt ansatte ikke har tid til at læse rapporterne, da deres arbejde med det boligsociale ofte kun er en brøkdel af deres samlede arbejde:

Af brugerne nævnes der især to anvendelsesmuligheder af rapporterne, nemlig henvisning og inspiration. Bl.a. bliver der refereret og henvist til rapporterne i medier samt i andre videnskabelige rapporter. F.eks. nævner en interviewperson, at han:

- 14 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

I har nogle rigtige fine formidlingsformater, fordi I kommunikerer noget lidt længere engang i mellem, og samtidig har I også de her pamfletter, som egner sig sindssygt godt til vores målgruppe i kommunerne, som ikke gider at læse lange rapporter, men som meget kort får ridset er par hovedpointer op, og så kan de få den uddybende rapport på et link, og det syntes jeg fungerer helt fantastisk godt. Udviklingschef, boligselskab

Det er ikke nødvendigvis pamfletformatet, der er det helt rigtige, men det er det faktum, at centerets undersøgelser også formidles i et kortere og mere tilgængeligt format, der specifikt bliver rost. Fællessekretariater bruger bl.a. pamfletterne til at skabe interesse for det boligsociale arbejde: De er gode til at skabe synlighed i forhold til CFBU og måske også til at fortælle noget om, hvordan det ser ud ude i boligområderne, men når det er på så overordnet et plan, er det mest den der umiddelbare interesseskabelse, vi bruger dem til. Vi bruger dem til at skabe nysgerrighed. Konsulent, fællessekretariat Nogle pamfletter bruges desuden til et bredere publikum. Det gælder f.eks. pamfletten om brandkadetter, som deles ud af brandvæsenet i forbindelse med oplæg og seminarer som en slags reklame for og til oplysning om netop denne type indsats. Bl.a. deles de ud til danske såvel som norske beredskabschefer og til danske kommuner, der overvejer at starte et brandkadet-projekt op i et udsat boligområde. På den måde når pamfletten af omveje ud til den tilsigtede målgruppe. Endvidere opfordres der forud for oplægget/seminaret til at deltagerne læser rapporten om brandkadetter. CFBU’s evaluering af brandkadetter ses i denne sammenhæng som yderst indflydelsesrig, da den beviser, at det er et projekt, der tages alvorligt samt bekræfter at projektet har en positiv effekt.

Rådgivning Rådgivning er en mindre del af centerets funktion. Ifølge hjemmesiden tilbyder CFBU rådgivning til boligsociale medarbejdere, boligsociale konsulenter i almene boligorganisationer, ansatte i boligsociale fællessekretariater samt kommunalt ansatte, der arbejder med boligsociale indsatser. Rådgivningen kan bl.a. dreje sig om projektstyring, samarbejde, forankring, dokumentation og boligsociale aktiviteter, men der er bl.a. tvivl blandt brugerne om hvilke kriterier, man skal opfylde for at få rådgivning. Flere interviewpersoner spørger således, om et projekt skal have alvorlige problemer for at modtage rådgivning, eller om man bare kan ringe uopfordret, og mange ved slet ikke, at centeret har en rådgivende funktion. Tidligere kunne en helhedsplan kun modtage rådgivning igennem henvisning fra LBF, hvorimod man nu også selv kan henvende sig og efterspørge rådgivning. CFBU har dog en øvre grænse for hvor mange rådgivningsforløb af længere varighed, de kan tilbyde om året. De, der har modtaget intensiv rådgivning via henvisning fra LBF, virker til at være lidt i tvivl om, hvad der gjorde, at netop de fik rådgivningen. Alligevel er de ikke i tvivl om, at de har fået noget ud af rådgivningsforløbet: …blandt andet hjalp hun (medarbejder fra CFBU, red.) med at få opstillet de her milepæle, der gav mig en ide om, hvad jeg skulle stile efter. Vi fik lavet denne her skabelon til selvevaluering, og det var også meget værd, den har vi skullet sidde med hvert år efterfølgende. Så det var rigtig fint, at hun kunne hjælpe med at få den sat på plads, med de mål vil skulle forfølge. Projektleder om rådgivningsforløb til nyopstartet helhedsplan I dette tilfælde herskede der også tvivl om, hvorvidt rådgivningen var kommet i stand af overvågningsmæssige årsager og således for Landsbyggefondens skyld, eller om det var for at give helhedsplanen nogle grundlæggende værktøjer med det formål at give indsatsen de bedste vilkår fra starten.

- 15 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

Centerets rådgivende rolle har ændret sig løbende, og det har både været forvirrende for de, der har modtaget rådgivning, men også for de, der gerne vil udnytte denne funktion, men som er i tvivl om hvordan, og hvad funktionen indebærer. Det nævnes i COWI’s undersøgelse, at det ikke er ”entydigt klart, hvad der forstås ved rådgivning hhv. sparring hhv. processtøtte”, (Evaluering af Center for Boligsocial Udvikling, COWI 2012, s. 15), og det må siges stadig at være tilfældet. Sparring CFBU bruger ordet sparring om en del af centerets rådgivningsfunktion, men som nævnt ovenfor er det ikke tydeligt, hvad der adskiller de to begreber. Her bruges termen ’sparring’ om en bred gruppe funktioner og produkter. Begrebet dækker bl.a. over det, som centerets medarbejdere kalder rådgivningshenvendelser 7 , men det er egentlig en meget bredere funktion, der også inkluderer den løbende kontakt en specifik CFBU medarbejder har med f.eks. en bestemt projektleder på en bestemt helhedsplan: Men så har I også en anden funktion, som jeg bruger, og det er den mere netværksbaserede. Jeg tror, at Birgitte (centerleder CFBU, red.) vil kunne fortælle, at hun nogle gange har mig i røret, for så spørger jeg, hvis jeg skal have noget viden, hvem skal jeg så have fat i. Det behøver ikke, at være viden, der ligger som rapporter, det kan også bare være nogen, som har nogle års erfaring med en bestemt problematik, som jeg kan se, at vi står med i en eller anden by. (…) Jeg er rigtig glad for det, og jeg gør det bare, måske fordi jeg er lidt flabet, men jeg har haft rigtig god gavn af det. Udviklingschef, boligselskab Blandt CFBU’s medarbejdere og brugere findes der mange af disse individuelle og mere eller mindre uformelle relationer, hvilket i denne undersøgelse særligt kom til udtryk under tilblivelsen af interviewlisten, hvor det blev tydeligt, at centerets forskellige medarbejdere har forskellige kontakter, og ofte er det et tilfælde, hvordan lige præcis den medarbejder-bruger-relation er opstået. Nogle gange er det fordi brugeren indledende har kontaktet medarbejderen ang. en

rapport, som han/hun står som kontaktperson på, og nogle gange er det fordi medarbejderen har evalueret brugerens projekt. En bruger kan selvfølgelig godt have flere sådanne sparringsrelationer med flere af centerets medarbejdere. Denne sparringsfunktion bliver selvsagt mere og mere udbredt eftersom centerets netværk udvides, og kendskabet til CFBU får dybere rødder i det boligsociale arbejdsfelt. Samtidig er det en funktion, der har mange underfunktioner- og produkter, som kan være svære at få øje på, især for centerets egne medarbejdere, der ofte betragter disse små rådgivningshenvendelser m.m. som en form for ”bivirkning” ved centerets foretagende. Der foregår også en mindre ping-pong-mæssig kontakt mellem centerets medarbejdere og brugere. Efterhånden rummer centeret så meget viden om konkrete boligsociale indsatser, at boligsociale aktører er begyndt at bruge CFBU som oplysningscenter. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at flere boligsociale medarbejdere henvender sig til centeret, når de gerne vil vide, hvor i landet man f.eks. har en specifik aktivitet kørende. Herefter tager brugeren oftest selv kontakt til de kontakter, de får fra centeret for at få en uddybende forklaring på, hvordan aktiviteten fungerer, om der er bestemte problematikker, man skal tage hensyn til osv. De fleste har altså allerede bestemt sig for hvilken type aktivitet, der skal søsættes, og de ved allerede hvilken viden, de mener at have brug for, før de kontakter centeret. CFBU bliver på denne måde til en slags mellemmand og ikke en central sparringsaktør. Omvendt henter de samme aktører gerne inspiration til hvilken type aktivitet, der kan passe i deres kontekst gennem CFBU’s udgivelser, men det er meget tydeligt, at brugerne ser CFBU som et sted, man henter viden og knap så meget som et sted, man kan få sparring. Hvis CFBU skal have endnu større indflydelse på kvalificeringen af det boligsociale arbejde, kunne det være en mulighed at arbejde på at få en mere aktiv rolle i forløbet. Med deres indgående kendskab til, hvad det kræver for en specifik aktivitet at lykkes, kunne CFBU’s medarbejderes viden eventuelt bringes i spil i en mere sparringsmæssig rådgivende rolle med henblik på at tilpasse diverse aktiviteter til de lokale kontekster.

- 16 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

Jeg kan sagtens forestille mig, når vi skal i gang med en ny boligsocial helhedsplan på et tidspunkt, så gør vi aktiv brug af centeret på en anden måde end sidst, hvor det primært var, at vi selv kørte forløbet op til at kunne definere, hvad det er for nogle mål og milepæle. Der tror jeg, at det ville være godt, at starte omvendt, hvor man har en samlet ledelse på tværs af kommuner og så få centeret ind meget tidligere i forløbet og komme med sine inputs og viden.

Vi har sandet tit, at det kan godt være, vi kan få inspiration andre steder fra, men alle helhedsplaner er organiseret forskelligt i forskellige kommuner. Derfor har jeg tit måtte sande, at det man gør ét sted, det kan vi bare ikke et andet sted, fordi der er nogle strukturelle udfordringer, altså bare helt konkret. Alene i (bynavn), der kan vi gøre noget i ét boligområde, fordi der kan vi bruge beboerhuset, som vi ikke kan gøre i et andet område, fordi der må vi ikke bruge beboerhuset.

Udviklingschef, boligselskab

Leder, fællessekretariat

For, at det kan lykkes, skal brugerne have en klarere fornemmelse af, at man kan have en tovejskommunikation med centerets medarbejdere og ikke blot trække viden én vej ud af centeret. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at de fleste interviewpersoner, særligt praktikerne, var meget entusiastiske omkring muligheden for sparring og mange fortalte, at de slet ikke vidste, at centeret kunne bruges på denne måde:

Det skal dog på ingen måde tolkes som, at centerets anbefalinger og videndeling om specifikke indsatser ikke har en konkret indflydelse på det boligsociale arbejde. Når CFBU beskriver positive effekter af en specifik indsats, skabes der positiv opmærksomhed omkring netop denne type indsats, som ifølge nogle af interviewpersonerne bevirker, at flere af denne type indsatser igangsættes rundt omkring i landet. Et eksempel herpå er netop Brandkadetter, som i projektets oprindelige form var en kommunal indsats, men som ifølge en interviewperson har fået mere og mere bevågenhed fra boligselskaberne:

I tilbyder rådgivning og sparring, men det har jeg ikke været opmærksom på. Det kunne godt være noget, vi kunne have glæde og gavn af. Boligsocial koordinator, helhedsplan Ikke overraskende er det de brugere, der løbende har kontakt til centeret, der har det største kendskab til centerets produkter og funktioner, og sparringsfunktionen styrkes af, at centerets enkelte medarbejdere og ikke mindst centerets leder, kommer ud ”i felten” og møder de boligsociale aktører. Mere herom under ’Brugerne efterspørger’. Anbefalinger og best practice Interviewpersonerne bruger oftest CFBU’s anbefalinger som inspiration i deres daglige arbejde. Mange påpeger, at omstændighederne i ét udsat boligområde ofte ikke kan sammenlignes med et andet, og derfor mener de ikke, at konkrete anbefalinger om best practice kan bruges direkte i deres arbejde:

Vi kan mærke en tilgang af boligselskaber, der går ind i de her projekter som projektejer. Beredskabsinspektør, Brandvæsenet

Hjemmeside og nyhedsbrev I denne undersøgelse er der blevet spurgt ind til en gammel udgave af hjemmesiden 8 , og der vil derfor ikke blive foretaget en dybdegående analyse heraf. Generelt var der en meget positiv feedback mht. den gamle hjemmeside, som bliver betragtet som overskuelig og lettilgængelig. Samtlige interviewpersoner, der modtager nyhedsbrevet, er meget tilfredse med formen. Det bliver udsendt ca. hver tredje måned, og mens nogle mener, det er nok, ønsker andre at modtage det oftere. Én interviewperson foreslår f.eks. at centeret løbende sender nyhedsbrevet ud, når der foreligger nogle

- 17 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

foreløbige resultater fra evalueringerne. På den måde vil nyhederne være helt friske, når de kommer ud, og nyhedsbrevet kan fungere som en appetitvækker for kommende udgivelser. Nogle brugere mener, at nyhedsbrevet bør indeholde al den essentielle viden og information, centeret har at byde på, og derfor går de ikke selv så aktivt og opsøgende til værks: Jeg synes, det fungerer fint med nyhedsbrevene, og det betyder nok også, at jeg går ikke selv aktivt ind på hjemmesiden… altså jeg forventer et eller andet sted også, at det, der er vigtigt at få med, det kommer i nyhedsbrevene, når man får et nyhedsbrev. Sekretariatsleder, helhedsplan For andre brugere fungerer nyhedsbrevet på den måde, at de bliver mindet om CFBU’s eksistens og derfor, i forbindelse med modtagelsen af nyhedsbrevet, går de selv aktivt ind og søger på, om der er andet nyt fra centeret, og om der ligger nogle udgivelser omhandlende et eller andet emne, de arbejder med: …jeg kunne også lige undersøge, hvad de har liggende om…hvad jeg nu lige sidder og roder med. Beboerkonsulent på helhedsplan ved modtagelse af CFBU’s nyhedsbrev

Oplæg (konferencer, fyraftensmøder, workshops) CFBU holder oplæg i forskellige sammenhænge, og det betragtes af brugerne som meget positivt, når centeret kommer ud. Det er en formidlingsmetode, som flere brugere gerne så mere af fra centerets side. På den anden side bekræfter de samme brugere også, at indholdet i oplæggene er af stor betydning:

Man kan godt have den der med, at det skal være rigtig godt, før man bruger tid på det. Så skal man også føle, at man får noget nyt, og tit føler man, at man får noget at vide, som man godt vidste i forvejen. Boligsocial koordinator, helhedsplan Desuden er det vigtigt at oplæggene forholder sig til tilhørernes virkelighed: Jeg synes til tider, at oplæggene er ude af kontekst. Eksempelvis kan jeg nævne et oplæg om boligsocial monitorering, hvor man godt i lidt højere grad kunne have forholdt sig til den virkelighed, vi sad i. Der blev blot konstateret, at det er en udfordring, og det er begrænset hvor meget, vi egentlig kan gøre, hvilket jo er et nedslående budskab i stedet for at tage fat i, hvad kan vi egentlig gøre, og hvordan bør udfordringerne håndteres. Konsulent, kommune Det kan altså være en svær balancegang for centeret at komme nok ud og samtidig sørge for, at indholdet i oplæggene fremstår som nyt for brugerne og relevant for lige præcis deres arbejde. Værktøjer (logbøger, Det Boligsociale Danmarkskort m.m.) CFBU, og specielt de værktøjer centeret producerer, kan være med til at ”mainstreame” det ellers meget komplicerede og lokalt afhængige boligsociale arbejde: …og så synes jeg også, at den der ensretning, nu ved jeg godt, at det ikke er ensretning, fordi man hele tiden bliver klogere, og så laver man om på konceptet, men det der med, at man ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken, men ligesom har et koncept, man kan holde sig til, det synes jeg også er rigtig godt. Direktør, boligselskab

- 18 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

Flere brugere fortæller således, at de længe har efterspurgt retningsgivende værktøjer, metoder og fremgangsmåder, hvilket CFBU, som eneste landsdækkende boligsociale videnscenter, bedst har forudsætninger for at producere. Danmarkskortet blev af flere brugere fremhævet som et meget brugbart værktøj. F.eks. bruger medarbejdere i helhedsplaner det til at få et hurtigt overblik over helhedsplaner, læse andre helhedsplaner, og til at hente kontaktoplysninger på andre helhedsplaner. På den måde er kortet netværksskabende, og det ses som en stor hjælp i en travl arbejdsdag. Politiet bruger det også bl.a. til at hente befolkningstal i udsatte boligområder med det formål at beregne kriminalitetskurver. Et par gange er det dog blevet nævnt, at kortet ikke altid er opdateret: Danmarkskortet er ikke helt ajourført, så det er svært at bruge, og det er med til at underbygge idéen om, at CFBU ikke helt ved, hvad der foregår i helhedsplanerne.

Jeg satte mig sammen med mine projektledere og sagde, ’hvad siger I til, at vi giver det et forsøg med, at vi bruger dem (logbøgerne, red.) her i alle vores projekter, og så prøver vi at se, om vi kan sætte nogle af de samme indikatorer op, fordi så kan vi måske sige noget på tværs, og så kan vi måske melde tilbage til vores organisation om noget af det. Men det er et stort værktøj synes jeg. Boligsocial koordinator, boligorganisation Der efterspørges flere sådanne redskaber, som kan gøre hverdagen nemmere, og som kan spare praktikerne for dyrebar dokumentationstid, som de mener, er bedre brugt ude blandt beboerne.

BRUGERNES MOTIVER FOR AT ANVENDE CFBU I interviewene blev brugerne stillet spørgsmålet: •

Specialkonsulent, boligorganisation En kollega skulle hente nogle tal omkring sub-områder og områder, hvor der var en boligsocial indsats. Han skulle bruge nogle helt overordnede tal om hvor mange, der bor i de her områder, og der kan jeg da huske, at han fik nogle forkerte tal. Han ringede og dobbelttjekkede med boligforeningen, og der fik han i hvert fald nogle helt andre tal. Interviewperson fra politiet Der er blevet taget godt imod logbøgerne. Flere brugere siger, at det er et længe efterspurgt værktøj, og især på de små helhedsplaner er det meget tidsbesparende ikke at skulle opfinde den dybe tallerken igen, som flere nævner. Logbøgerne bruges til at få overblik over egne projekter, men forhåbningen er også, at de kan bruges som dokumentation i egen organisation:

Hvad har brugen af CFBU betydet i dit arbejde? Nævn gerne to-tre motiver – f.eks. hvis du skulle forklare for en ny medarbejder, hvad centeret kan bruges til.

Formålet er, at komme bagom den konkrete brug af centerets produkter og få en fornemmelse for, hvad brugen betyder i den enkeltes arbejde. Opdatering Et af de oftest nævnte motiver for at bruge CFBU er, at man kan holde sig opdateret i en travl hverdag, hvor mange ifølge egne udsagn, ikke selv har tid til at lave research. CFBU’s landsdækkende research af boligsociale aktiviteter og indsatser betyder, at boligsociale aktører løbende kan få ny viden og information om boligsocialt arbejde. Det nævnes også flere gange, at man kan holde sig opdateret mht. andres erfaringer på feltet:

- 19 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

…jeg skal selv til at starte et mentorforløb op, så der er det rigtig fint, at der er nogen, der har samlet noget erfaring rundt omkring fra…simpelthen for at blive skarpere på sit eget projekt. Jeg skulle bruge lang tid, hvis jeg skulle rundt og prøve at finde ud af hvilke projekter, der arbejder med mentorskab og kontakte dem… Så man kan bruge det til at få nogle fif på en eller anden måde og noget faglighed på det, man laver. Sekretariatsleder, helhedsplan Desuden nævner brugere, der ikke er centerets umiddelbare målgruppe, samme motiv. De bruger centerets udgivelser til at få en forståelse for og opdateringer på det boligsociale felt, og centeret ses som en mediator, der kan lette kommunikationen og facilitere samarbejdet mellem de forskellige aktører: I giver også os en god indgangsvinkel til det boligsociale felt. Det er også sådan med alle de her projekter, der bliver sat i gang, at der er boligsociale projekter, politiets projekter, så er der kommunens projekter. Der er ingen, der taler sammen, og dermed har de måske også forskellige mål. (…) De tre skal simpelthen til at samarbejde noget mere, og i politikredsene skal vi et spadestik dybere og forstå, hvad det er, der sker.

Dette motiv kan både ses som værende positivt for CFBU, da det tyder på, at brugerne mener, at centeret har fingeren på pulsen, hvad angår boligsociale indsatser. Brugerne ser centeret som en aktør, der på videnskabelig vis producerer en sandhed, der bør følges. På den anden side kan det også tolkes som en sideeffekt ved brugernes forvirring mht. CFBU’s og LBF’s snitflader. I nogle tilfælde lyder det som om, at brugerne ser centerets anbefalinger som en blåstempling af en type indsatser. Ergo, hvis CFBU siger god for den type indsatser, betyder det nok, at LBF og andre giver bevillinger til den type indsatser. Intern kvalitetssikring Mange brugere nævner også, at de ofte har oplevet, at centerets udgivelser kan fungere som en slags kvalitetssikring. Det gælder både for den enkelte boligsociale medarbejder eller projektleder, men også internt i f.eks. helhedsplaner eller i boligorganisationer. Flere af undersøgelsens interviewpersoner nævner således, at de bruger centerets evalueringer til at af- eller bekræfte, hvorvidt de er ”på rette vej” med deres egne indsatser. …man får nogle erfaringer fra andre steder, som man kan tage med i sit eget arbejde, og man kan også tjekke af i forhold til ’jamen altså, det vi gør, det er egentlig også det, der lykkes andre steder, så det er nok ikke helt galt, den vej vi går.

Interviewperson fra politiet Sekretariatsleder, helhedsplan Opdatering af blåstemplede projekttyper I tråd med at holde sig opdateret er det desuden blevet påpeget, at CFBU’s evalueringer af nogle ses som en blåstempling af indsatser. Centeret bruges således også til at holde sig ajour mht. boligsociale indsatser og aktiviteter, der regnes for at være ”godkendte”. Du kan også bruge det som en indikator på hvilke indsatsområder, der er oppe i tiden. Altså når CFBU kommer med en rapport på et eller andet, så ved man, at så er det fordi, noget er i kridthuset. Specialkonsulent, boligorganisation

- 20 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

Evidens overfor myndigheder og andre overordnede Evidens overfor myndigheder er en meget konkret brug af især CFBU’s rapporter. Denne form for anvendelse er yderst brugbar for bl.a. boligsociale projektledere, der henviser til rapporter, når de skal søge om bevillinger, projektudvidelser m.m. Vi har brugt den (rapporten Mentorer i Udsatte Boligområder, red.) i vores ansøgning. Der var et punkt, der hed ’Evidens og dokumentation for projektformens effekt’. Der har vi henvist til de her to rapporter (Mentorer i Udsatte Boligområder og Relationsarbejde i Udsatte Boligområder, red.), i forhold til den forskel mentorprojektet kan gøre. Boligsocial koordinator, helhedsplan Altså én (rapport, red.), som jeg rent faktisk har brugt rigtig meget, det er omkring foreningslivet og sport i udsatte boligområder (…) den brugte jeg faktisk for at vise byrådspolitikerne, at der er en grund til, at vi bruger så mange ressourcer på at samarbejde med foreningslivet.

cere ham, også som øverste leder af en boligsocial helhedsplan, der i sin natur ligger meget langt fra boligorganisationens kerneydelse. Specialkonsulent, boligorganisation

Inspiration Som nævnt tidligere er mange praktikere af den holdning, at man ikke direkte kan bruge best practice indenfor det boligsociale arbejde. Det betyder dog på ingen måde, at brugerne mener, at de intet får ud af centeret anbefalinger. Tværtimod nævner mange interviewpersoner, at centerets udgivelser inspirerer dem i deres arbejde: I sidder trods alt og samler erfaringer og viden ind fra alle områder, og her sidder vi med nogle enkle subområder, hver især i vores egen lille kreds og kigger på dem isoleret set. Så derfor er det jo en kæmpe fordel at kunne gå ind og se, ’hvad har I draget ud af helheden’, og ’hvad kan vi eventuelt blive inspireret af. Interviewperson fra politiet

Sekretariatsleder, fællessekretariat

Påvirke andre CFBU’s resultater kan bruges til at influere andre. Det gælder både når f.eks. fællessekretariater videredistribuerer centerets rapporter til projektledere, men de bruges også til at påvirke ”opad” i systemet. Jeg har en enkelt gang lagt en CFBU publikation på direktørens bord med et lille faneblad, da jeg lige syntes, at der var en side som han skulle læse. Men hvis vi siger, at han har læst det, hvilket jeg tror han har, så er det jo også sådan, at selvom han måske ikke lige træffer en beslutning, så er det jo med til at påvirke hans ledelsesrum og opfattelse af verden. Så når der på et eller andet tidspunkt kommer et tidspunkt, hvor der skal tages stilling til noget, jeg mener det var omkring fritidsjob, men så er det jo ikke sikkert, at det lige er det, men så er han inde i en tankegang, og det er med til at kvalifi-

Inspiration er en svær størrelse, og når der spørges ind til, hvordan det konkret udmønter sig i brugernes arbejde, har de fleste straks langt sværere ved at svare. Alligevel ser det ud til, at der hovedsageligt er to former for motiv, når brugerne anvender CFBU’s udgivelser og anbefalinger som inspiration. Det første motiv er det hyppigste: Når man i en helhedsplan er blevet enige om, at der skal opstartes en ny aktivitet, søger man blandt centerets udgivelser for at få inspiration til, hvordan man kan opbygge denne aktivitet: Når vi skal i gang med et eller andet, så går jeg ind og søger på, om der er nogen, der har gjort noget lignende et andet sted.

- 21 -

Leder, fællessekretariat

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

Jeg har læst nogle af jeres rapporter med stor interesse, og jeg har også brugt jeres tryghedsrapporter. De var med til at definere hvilken vej, vi skulle gå med vores tryghedsmålinger. Konsulent, kommune Det andet motiv handler om at finde inspiration til hvilken aktivitet, man skal igangsætte. Dette motiv fremkommer knap så hyppigt.

CENTERETS IMAGE

Center for Boligsocial Udvikling er en ressourcebank som løbende laver ny formidling af undersøgelser indenfor det boligsociale felt, og det er en vigtig kilde, hvis man vil holde sig ajour med de nyeste tendenser indenfor området. Specialkonsulent, boligorganisation Det er tydeligt, at CFBU er anerkendt som en vigtig kilde til ny viden indenfor det boligsociale arbejde, og centeret anses for at være opdateret mht. nye tiltag, indsatser, aktiviteter m.m. Centerets undersøgelser tages alvorlige og anbefalingerne tages også gerne i brug i forbindelse med at udtænke nye indsatser og aktiviteter. Forvirring omkring CFBU og LBF snitflader Som nævnt ovenfor afspejler brugernes opfattelse af CFBU’s anbefalinger dog til tider deres forvirring mht. hvorvidt CFBU er en myndighed, hvordan CFBU er knyttet til LBF, og om CFBU har indflydelse på bevillingen af LBF-midler til helhedsplanerne. Der er således ingen tvivl om, at centerets resultater generelt ses som ”sande”, men i nogle tilfælde kan det hænge sammen med, at nogle brugere er i tvivl om snitfladerne mellem CFBU og LBF og tror, at CFBU’s evaluering af et projekt er en form for blåstempling, hvilket endvidere må betyde, at lignende indsatser har større mulighed for at få bevilling fra LBF.

Netværk og kontakt til brugerne Mange brugere efterlyser et tættere kendskab og kontakt til CFBU og centerets medarbejdere. De føler ikke, at centeret har fingeren på pulsen mht. personlige relationer i det boligsociale arbejde, selvom der er en tydelig holdning om, at centeret har et godt kendskab til, hvad der foregår og hvilke indsatser, der kører: I er jo vores videncenter, men jeg tror måske, man har lidt en fornemmelse af ikke at have den der kontakt og ikke have den der fælles udvikling af viden og akkumulering af viden, men at det er sådan noget, der foregår lidt langt væk. Der kunne jeg godt tænke mig, at det var tættere på de boligsociale medarbejdere. Konsulent, fællessekretariat Man oplever, at CFBU-medarbejdere, ligesom LBF og BL, er nogen, der sidder i et elfenbenstårn –det er jo sådan set også hensigten, at man udvikler viden centralt, men det skaber en forståelse af, at de medarbejdere, der er ansat i CFBU eller Landsbyggefonden, det er sådan nogen, der sidder tilbagetrukket, og de kommer altid med ny viden, men de er uskarpe på, hvad der foregår ude i boligområderne. Specialkonsulent, boligorganisation Her kan det nævnes, at der har været en del udskiftning blandt centerets medarbejdere på det seneste. Denne udskiftning indebærer selvfølgelig, at noget af de tidligere medarbejderes netværk går tabt, men man kan formode, at deres sparringsrelationer (se ’Sparring’ under ’CFBU’s produkter og funktioner’) bliver overtaget af nye medarbejdere.

- 22 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

BRUGERNE EFTERSPØRGER I det følgende præsenteres et udsnit af, hvad brugerne efterspørger. Disse efterspørgsler har det til fælles, at mere end én bruger har nævnt dem. Flere konkrete værktøjer Der efterspørges flere konkrete dokumentationsværktøjer. Flere brugere nævner, at de fornemmer, at der bliver efterspurgt mere og mere dokumentation ovenfra, hvilket kan være fra LBF eller organisationens bestyrelse m.m. De påpeger endvidere, at det desuden ikke altid er nok at referere til en af centerets evalueringer, der baseret på data fra hele landet bekræfter, at f.eks. lektiecaféer generelt er en god idé: Hvis jeg går til min organisations bestyrelse med en ellers udmærket evaluering af lektiecaféer, som går på tværs af hele landet, det er alle helhedsplaner, og der ligger et stort baggrundsmateriale, så kigger min organisations bestyrelse på mig og siger, ’det var ikke det vi spurgte om. Hvordan virker det hos os?’ De er villige til at acceptere, at der er lavet en evaluering, der viser at lektiecaféer er en god idé, men det betyder ikke, at de stopper med at efterspørge data hos os. ’Nå, men hvor mange kommer der så til den der lektiecafé? Og er det godt nok?’ Altså, er det okay, at der kommer 20? Puha, ja hvor mange børn er det nu, der bor i det område? Boligsocial koordinator, boligorganisation Der efterspørges altså nogle værktøjer til at evaluere og vurdere egne indsatser ud fra nogle generelle (måske lokale eller regionale) tendenser, kriterier og retningslinjer, som CFBU efterhånden har god mulighed for at opstille med deres indgående kendskab til ”the dos and dont’s” i boligsociale indsatser. I forbindelse hermed giver flere brugere også udtryk for en undren over, hvorfor de ikke selv kan få del i de data, de putter i f.eks. målopfyldelsesskemaerne. Bl.a. vil de gerne kunne bruge deres egne målopfyldelsesskemaer til at følge egne målsætninger og udvikling og selvfølgelig som dokumentation indenfor egen organisation:

Den dokumentation, der ligger i forhold til målopfyldelsesskemaer og milepælsplanlægning… altså i forvejen synes jeg, at projekterne bruger rigtig meget tid på at dokumentere til nogle andre, som gerne skulle komme tilbage til os, som vi så kan fodre vores organisation med. Boligsocial koordinator, boligorganisation Det er vigtigt at bemærke i denne sammenhæng, at det er LBF og ikke CFBU, der beslutter, hvem der har adgang til information fra f.eks. målopfyldelsesskemaerne. Dette er altså endnu et eksempel på brugernes forvirring mht. LBF og CFBU snitflader og roller. CFBU-medarbejdere mere ud i felten Som nævnt tidligere, mener flere brugere, at CFBU og centerets medarbejdere ”er lidt hengemte”. De efterspørger at se centeret mere i felten med det formål at få en dialog og mere af det, der her i undersøgelsen kaldes sparring. Men hvis man virkelig vil noget, skal man tage ud og snakke med folk og høre, hvordan det går. Der skulle være en konstant og tillidsfuld dialog med projekterne. Specialkonsulent, boligorganisation

Flere oplæg I forlængelse med, at brugerne ønsker at se CFBU’s medarbejdere mere løbende, er der også efterspørgsel på flere oplæg. Her er det dog vigtigt igen at påpege, at de samme, der efterspørger flere oplæg også bekræfter, at oplæggene skal være relevante for lige præcis deres arbejde, og samtidig skal de frembringe ny viden. Det kan dog være en udfordring for centeret at opfylde alle krav og trække nok tilhørere, hvis oplæggene er for kontekstnære og holdes for ofte. Flere undersøgelser af organisatorisk niveau Der efterspørges et større fokus på samarbejdet og organiseringen af arbejdet i udsatte boligområder især mellem kommuner og boligorganisationer samt

- 23 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

helhedsplaner. For mange af centerets brugere er det svært at danne sig et overblik over, hvad der fungerer, hvordan samarbejdet kan organiseres, og hvad der bestemt ikke fungerer. Her påpeger flere, at centeret har det krævede overblik til at lave disse undersøgelser og lede en diskussion heraf. I står lidt og kigger på det på afstand, og det I kan, er faktisk at prøve at skabe noget værdi ud fra det. Det kan f.eks. være ved at sige, kunne man undersøge, hvilken indflydelse boligsociale indsatser har på den kommunale opgaveløsning. Hvordan udvikler kommunen sig i forhold til det med at løse områdebaserede indsatser, som ikke inddrager boligorganisationer. Der er jo en masse indsatser, hvor boligorganisationerne ikke er en del af det, og som handler om områder, der er udsatte. Men det kan også være boligorganisationerne. Altså, at man fokuserer på, hvilken indflydelse boligsociale indsatser har på boligorganisationers læring og deres forretning og måde at tænke på.

forlængede arm og kan trække tæppet væk under deres projekt. Kommunerne Blandt CFBU’s medarbejdere er der en klar idé om, at centeret ikke når ud til kommunerne. Der er da også flere af brugerne, der er i tvivl om, hvad CFBU egentlig kan bruges til, og specielt i kommunerne er der meget tvivl om, hvorvidt centeret henvender sig til dem, hvor meget de kan bruge centeret, og generelt hvad kommuner må/kan bruge centeret til: CFBU er lidt for hengemt. Man glemmer, at de er der. Hvad er lige præcis jeres eksistensberettigelse? Hvad kan vi, både os som kommuner, men selvfølgelig også boligorganisationer, hvad kan vi med jer, som vi ikke kan selv, og som vi ikke kan i fællesskab med de andre kommuner? Konsulent, kommune Denne undersøgelses interviewliste inkluderer kun

Specialkonsulent, boligorganisation

CENTERETS UDFORDRINGER Hvem og hvad er CFBU? Selvom der overordnet set er stor tilfredshed med centerets produkter som rapporter, pamfletter og diverse værktøjer, er der til stadighed tvivl om, hvem CFBU er, og hvad centeret mere konkret kan bruges til. Mange brugere har ikke en fornemmelse af, at man kan tage kontakt til centeret og få sparring eller råd, og de bruger dermed ikke centeret til dets fulde potentiale. Som nævnt tidligere og også i COWI’s undersøgelse fra 2012 har mange brugere problemer med at vurdere, hvad der er henholdsvis CFBU’s og LBF’s roller. Bl.a. centerets rolle i forhold til intensive rådgivningsforløb og målopfyldelsesskemaet har bidraget til denne forvirring. Nogle interviewpersoner spekulerer på, om centeret kan opnå en hel og aldeles ærlig kommunikation med helhedsplanerne, hvis projektlederne f.eks. frygter, at CFBU kan agere som LBF’s

én kommunalt ansat, der arbejder i en lille kommune. Der kan være to forklaringer herpå. For det første har mange af de små kommuner ingen ansat til specifikt at tage sig af det boligsociale arbejde, bl.a. fordi de ikke har lige så massive problemer med udsatte boligområder, som de store kommuner. Det kan selvfølgelig medvirke til, at de ansatte i kommunerne føler, at CFBU er et ”niche-videncenter”, der ikke omfavner deres nuancerede virkelighed: I kommunerne er man meget mere bredt orienteret, så det der med en rapport om beskæftigelsesindsatsen i det boligsociale, det bliver bare så konkret og så småt i den store sammenhæng. Vi har brug for de store linjer. Konsulent, KL Det virker desuden som om, at de små kommuner ikke har samme tradition for at arbejde med udsatte boligområder, som de store har. Det kan bl.a. være fordi, at flere små kommuner ikke har ressourcer til at allokere en hel fuldtidsstilling til det boligsociale arbejde, eller at de ikke kan se fordelen i at arbejde med

- 24 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

boligsociale problemstillinger, da de mener fokus bør være på kommunen som helhed og ikke dele heraf. Det gør selvsagt ikke CFBU’s kontakt til de små kommuner mindre vigtig. En anden forklaring på den ringe repræsentation af små kommuner i undersøgelsen kan være, at CFBU har minimalt kendskab og kontakt til de boligsociale medarbejdere i små kommuner. Det er tydeligt, at det er tilfældet den anden vej rundt, og specielt ”den passive type” har ingen kendskab til CFBU og tager ikke selv kontakt. Det kan derfor være en stor udfordring for CFBU at etablere en dialog, især hvis der er tale om kommunale medarbejdere af den passive type (se idealtyper under ’Brugerprofil’).

Det er ikke særlig tydeligt, hvem det er, rapporterne retter sig til. De har været sådan meget generelle, og det er måske også der, hvor de nogle gange lander lidt mellem nogle stole, hvor ingen rigtig føler, at det er dem, der skal bruge den her viden til noget. Konsulent, KL Helt grundlæggende vil et større kendskab til brugernes behov og derudfra målrettede rapporter også med tiden kunne udbedre nogle af interessenternes tvivlsspørgsmål mht., hvem CFBU er, og hvad centeret kan bruges til.

Formidling og fokus på modtagerne

… selvom der bliver skabt viden, så er det ikke sikkert, at det bliver brugt. Hele det forbindelsesled, der er fra viden og forskerverdenen til projektledere og beslutningstagere, som er i boligområder og kommuner, handler om formidling, som også er en vigtig opgave for CFBU. Kontorchef, ministerium Der er bred enighed blandt centerets brugere om, at der er brug for en lettere tilgængelig formidlingsform ud over rapporterne. Samtidig påpeger flere, at det selvfølgelig er vigtigt at bibeholde de længere videnskabelige og teoretiske publikationer også, så man har mulighed for at få en uddybelse. Der er altså enighed om, at kommunikation og formidling er vigtige aspekter ved centerets foretagende, men det er knap så tydeligt, hvilke former for formidling, der er brug for. Det er derfor en udfordring som centeret løbende må forholde sig til og udforske. Det er svært at vurdere hvor mange af centerets rapporter, der bliver læst pr. bruger. Men det er tydeligt, at de fleste brugere kun læser de rapporter, der er relevante for lige præcis dem nu og her. Her kunne der med stor fordel arbejdes med at målrette rapporterne mod specifikke modtagergrupper.

Balancen mellem den gode og den kritiske historie Ifølge brugerne skaber det vilje og motivation at læse ”den gode historie”. Det er vigtigt, at CFBU bidrager til fortællingen om, at det hårde arbejde virker, og at det gør en forskel: Jeg tror, at hvis man kan dokumentere noget succes, som der er evidens for, så tror jeg også, at man kan skabe vilje. Interviewperson fra politiet Samtidig påpeger flere brugere dog, at det også er vigtigt for læringsprocessen at fortælle, hvornår det ikke virker. Vi mødes, og så fortæller vi hinanden, hvor gode vi er og hvor meget mening, det giver og hiver alle de gode eksempler frem, og det er måske også der, hvor jeg nogle gange kunne ønske mig, at CFBU også tog lidt hårdere fat med at fortælle, hvornår er det, det ikke virker, hvornår er det, det ikke lykkes. Den videnskabelighed, der ligger bag undersøgelserne…man skal ikke være så bange for at lægge det frem. Det bliver nemt så modtagerorienteret og så flot kommunikeret, at det bliver lidt for meget de gode historier. Det er bare nemt at mødes og fortælle hinanden de gode historier, men vi læ-

- 25 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - UNDERSØGELSENS RESULTATER

rer bare ikke noget af kun at høre de gode historier. Jeg savner lidt, at vi også tør at fortælle hinanden, ’jeg gjorde det her, og det virkede bare ikke’. Konsulent, fællessekretariat CFBU skal altså ifølge brugerne både kunne motivere boligsociale aktører ved at tage del i den positive fortælling om fremgangen i de udsatte boligområder, og samtidig skal centeret kvalificere arbejdet i områderne ved at kunne være kritisk og påpege, når noget ikke virker efter hensigten. Observerende vs. medskabende CFBU’s rådgivende og sparringsmæssige rolle har som sagt ligget lidt i baggrunden tidligere. Det bliver en fremtidig udfordring for centeret at finde sin plads mht. fordelingen mellem den mere observerende og evaluerende funktion og den mere rådgivende, sparringsmæssige og altså medskabende funktion. Der er ifølge brugerne behov for begge dele, og det er blot et spørgsmål om, at centeret internt får defineret disse roller, så det også bliver muligt for brugerne at gennemskue funktionerne.

4. F.eks. har én af centerets medarbejdere siddet med i en følgegruppe hos Børnerådet. Hans opgave var at give metodemæssig og analytisk sparring på et projekt, der drejede sig om inddragelse af børn og unge i Vollsmose. 5. Se f.eks. klip om den gode mentorindsats fra DR2 Morgen med Nana Øland Frederiksen (http://www.cfbu.dk/udgivelser//tag/web-tv). 6. For eksempel, se bilag 2. 7. På centeret bruges termen ’rådgivningshenvendelse’ meget bredt om alle slags henvendelser udefra. Det dækker over henvendelser ang. kontaktoplysninger på diverse boligsociale aktører til henvendelser om mere procesorienteret rådgivning. 8. Den nye hjemmeside blev lanceret i juni 2014.

- 26 -

KONKLUSIONER Overordnet er CFBU uden tvivl med til at kvalificere det boligsociale arbejde i Danmark, og der er tydeligvis behov for centeret. Centeret har dog stadig en række udfordringer bl.a. mht. snitfladerne til LBF og kendskabet til centeret i kommunerne. CFBU har tydeligvis formået at nå ud til størstedelen af deres målgruppe og i det hele taget til store dele af det boligsociale felt i Danmark. Ydermere har centerets aktiviteter skabt en større gruppe af brugere, der ikke direkte er i berøring med boligsocialt arbejde. Overordnet set er der stor tilfredshed med centerets virke. CFBU’s produkt- og funktionsportefølje bliver løbende udvidet og udviklet for at imødekomme et stigende og hele tiden varierende behov for viden, og bestillingen af denne brugerundersøgelse er et eksempel på, hvordan centeret har mere og mere fokus på brugernes virkelighed og behov.

•

bende har ændret sig, dels fremgår definitionen ikke tydeligt på CFBU’s hjemmeside 9 , og dels mangler der en intern klargørelse af de forskellige funktioner, der ligger under rådgivning. •

Som en sidefunktion i konstant udvikling har CFBU’s medarbejdere løbende udviklet sparringsrelationer til centerets brugere. Disse relationer er positive for centeret af mange årsager, bl.a. fordi de selvfølgelig er med til at udbrede kendskabet til CFBU, og fordi det er en god måde for centerets medarbejdere at holde sig up to date, mht. hvad der foregår ude i felten. Samtidig er det en funktion, der ikke kræver mange ressourcer at vedligeholde, hvis bare centerets medarbejdere er opmærksomme på gevinsterne ved relationerne. Ulempen er, at relationerne er individuelle, og dermed går der selvfølgelig en del tavs viden tabt, når f.eks. en medarbejder stopper.

•

Det er vigtigt, at CFBU laver anbefalinger ud fra den store videnpulje centerets medarbejdere besidder. Flere brugere påpeger, at CFBU er den eneste aktør på området, der har overblik og forudsætninger for at anbefale én metode frem for en anden. Desuden kan centerets anbefalinger skabe fokus på bestemte typer indsatser, hvilket kan bevirke, at flere af denne type indsatser søsættes, men uanset om brugerne er enige i anbefalingerne og synes, de er relevante eller ej, kan

Konklusioner vedrørende centerets produkter •

•

CFBU’s rapporter vurderes som solide, og generelt mener brugerne, at form og indhold er som det skal være. Brugerne får dog sjældent læst hele rapporter, med mindre de skal bruge dem til noget specifikt. Rapporterne bruges særligt til henvisning i forbindelse med ansøgninger m.m. og inspiration, når man skal opstarte nye helhedsplaner, indsatser og aktiviteter.

Der hersker nogen tvivl blandt brugerne, om hvordan centeret arbejder med rådgivning. Denne tvivl bunder til dels i, at rådgivningsfunktionen lø-

Især refereres der til tidsmangel, når samtlige adspurgte svarer, at de er meget begejstrede for centerets pamfletter. Der er bred enighed om, at det er nødvendigt med andre og lettere tilgængelige formidlingsformater end rapporterne.

- 27 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - KONKLUSIONER

anbefalingerne skabe debat, hvilket i sidste ende også er med til at kvalificere det boligsociale arbejde. •

Nyhedsbrevet kan med fordel udsendes oftere bl.a. med det formål at minde modtagerne om CFBU’s eksistens. Desuden kan der gøres reklame for kommende udgivelser med foreløbige resultater.

•

Det betragtes meget positivt, når centerets medarbejdere kommer ud og holder oplæg m.m. Dog er det en svær opgave for centeret at komme ud i tilpas omfang, og samtidig sørge for at indholdet er nyt. Desuden er det alfa og omega, at centeret tilpasser sine oplæg og er opmærksomme på, hvem tilhørerne er fra gang til gang.

•

Flere brugere efterspørger flere værktøjer. De er altså godt tilfredse med størstedelen af de værktøjer, centeret har udarbejdet indtil videre (f.eks. Det Boligsociale Danmarkskort og logbøgerne). Igen handler det om, at CFBU identificeres som den aktør, der har de bedste forudsætninger for at opstille retningslinjer og udarbejde værktøjer, der kan bruges på tværs af kommuner og organisationer.

Brugernes motiver og CFBU’s effekt på det boligsociale arbejde Der er selvfølgelig mange forskellige motiver blandt brugerne for at bruge CFBU. Her er der identificeret seks motiver, der går igen i de 31 interviews. • • • • • •

Opdatering Opdatering af blåstemplede projekttyper Intern kvalitetssikring Evidens overfor myndigheder og andre overordnede Påvirke andre Inspiration

Det kan således være svært at påvise nogle konkrete og håndgribelige resultater af centerets virke, men ikke desto mindre kan man ud fra ovennævnte motiver påpege flere tegn på, at CFBU er med til at opkva-

lificere det boligsociale arbejde i Danmark. •

For det første nævner flere brugere, at CFBU’s udgivelser sparer dem for en masse kostbar tid i forbindelse med research både til opstart af nye helhedsplaner og indsatser samt mht. evidens over for myndigheder. Selvom der findes erfa-grupper på kryds og tværs af feltet, er CFBU den eneste aktør, der har et samlet overblik og har kompetencer til at drage essentielle konklusioner ud af det overordnede billede.

•

For det andet kan CFBU være med til at bekræfte, om en aktivitet har den ønskede virkning tidligere i forløbet end ellers. Projektledere m.fl. bruger således centerets evaluering til at pejle sig ind på, om de er på rette spor med deres indsats eller ej. Det betyder, at kriterierne for en succesfuld indsats konstant vurderes og kvalificeres.

•

For det tredje bruges centerets udgivelser som inspiration til udviklingen af indsatser og aktiviteter. Det er selvfølgelig svært at definere, hvad inspiration betyder i denne sammenhæng, og det kan variere meget fra gang til gang, hvor konkret denne inspiration har taget form. Ikke desto mindre er de fleste brugere ikke i tvivl om, at CFBU’s udgivelser har indflydelse på og er med til at kvalificere deres arbejde i de udsatte boligområder.

CFBU’s image og netværk Overordnet set betragtes CFBU som en valid aktør, der rummer en stor mængde aktuel viden om feltet, men størstedelen af brugerne ser ikke centeret som en medspiller. De ser centeret som en vidensbank, hvor man kan hente den viden, der er gjort tilgængelig. Det er selvfølgelig langt mere anbefalelsesværdigt for centeret at dyrke de omtalte sparringsrelationer og søge at etablere flere af disse. Det er da også denne undersøgelses umiddelbare vurdering, at der etableres flere og flere af disse relationer, og de fleste ”strateger” og ”ildsjæle” (se idealtyper) har længe været på fornavn med centerets medarbejdere, mens centerets medarbejdere i hvert fald kender til de fleste ”erfarne typer” (se idealtyper). Kendskabet til CFBU og vice versa halter en smule efter hos de

- 28 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - KONKLUSIONER

små kommuner og ikke overraskende hos den type boligsociale aktører, der her i rapporten beskrives som ”den passive” (se idealtyper). Udfordringer • CFBU’s berøringsflader med LBF betyder, at der blandt brugerne generelt er en tendens til forvirring mht. nogle af centerets funktioner. Denne forvirring afføder en række misforståelser, som kan have indflydelse på brugernes opfattelse af centerets formål. At nogle brugere tror, at centeret har en godkendende funktion og kan træffe beslutninger om, hvem der skal have LBF-bevillinger, kan være et problem i forhold til brugernes ærlighed i forbindelse med centerets evalueringer af projekter. Desuden bliver det selvsagt sværere at etablere ligeværdige sparringsrelationer med brugerne, hvis de betragter CFBU som en myndighed. Det er generelt en løbende udfordring for CFBU at afgrænse og definere sin rolle overfor brugerne, og det er en udfordring, CFBU’s leder og medarbejdere er meget opmærksomme på. •

•

Endvidere er det vigtigt, at CFBU løbende arbejder med formidlingen af deres resultater. De skal nå ud til mange forskellige modtagere, der alle har brug for forskellig viden. Samtidig skal centeret ”sælge” deres produkter til brugerne, da undersøgelserne ikke er bestilt af en kunde og dermed ikke har en specifik modtager. Det er derfor en større udfordring at finde ud af, hvad der rent faktisk er brug for blandt brugerne, målrette formidlingen mod specifikke brugere og til sidst fortælle dem, hvad produktet kan gøre for dem. I forbindelse med denne kommunikation med brugerne, skal centeret finde en balance mellem at være en observerende og evaluerende enhed, som på samme tid kan indgå i sparringsrelationer og rådgivning og på den måde være medskabende. Først og fremmest er det derfor vigtigt, at centerets medarbejdere får en indbyrdes forståelse for og enighed om, hvordan disse to roller skal defineres og tackles.

ANBEFALINGER Anbefalingerne er udarbejdet i forlængelse af de ovenfor identificerede udfordringer. •

Først og fremmest anbefales det, at CFBU arbejder med at definere og afgrænse sin rolle i forhold til diverse samarbejdspartnere. Denne afgrænsning kan bl.a. tænkes ind i forbindelse med en udredning af centerets funktioner med særligt henblik på rådgivnings- og sparringsfunktionen. Her kan det tydeliggøres for diverse interessenter, hvad centerets rolle er, og hvad de forskellige aktører helt specifikt kan bruge centeret til.

•

Det anbefales, at man tænker centerets brugere som en endnu bredere gruppe end hidtil. Fordi der er så mange forskellige brugere med behov for forskellig viden, er der også behov for differentierede formidlingsformer. I den forbindelse er de allerede etablerede følgegrupper et oplagt forum, hvor centerets medarbejdere kan teste og blive endnu klogere på hvilke behov, der er både mht. indhold og form.

•

Det anbefales endvidere, at CFBU arbejder på at skabe større klarhed internt såvel som eksternt, mht. hvad hhv. den evaluerende og den rådgivende funktion indebærer, og hvor meget de to funktioner hver især skal fylde. Det er hovedsageligt rådgivningsfunktionen, der kræver udredning, og det anbefales at centeret reklamerer mere for denne funktion f.eks. på hjemmesiden, men også mere opsøgende f.eks. i nyhedsbrevet og i forbindelse med oplæg, konferencer m.m.

•

I forlængelse heraf anbefales det, at CFBU’s medarbejdere kommer mere ud og gør opmærksom på centerets anvendelighed især til de mere perifere boligsociale aktører, der ofte er ansat ved kommuner.

•

Nyhedsbrevet kan også bruges til at reklamere for centerets funktioner og produkter og bør derfor udkomme oftere. Brugerne kan på den måde mere løbende blive opdateret, mht. hvad centeret

- 29 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - KONKLUSIONER

arbejder med og i stedet for blot at informere om færdige produkter, kan nyhedsbrevet også indeholde oplysninger om kommende undersøgelser og publikationer samt igangværende undersøgelsers foreløbige resultater. •

Til sidst er det vigtigt, at centerets medarbejdere netværker bl.a. igennem deltagelse i diverse arrangementer, og desuden bør centeret tilstræbe at stå for flere arrangementer selv, være mere opsøgende og evt. tilbyde oplæg efter nye udgivelser.

9. Det fremgår tydeligere på den nye hjemmeside hvem, der kan og hvad, man kan få rådgivning til, og det kan ikke afgøres i nærværende undersøgelse, om det med tiden kan rette op på noget af forvirringen.

- 30 -

bilag 1: interviewoversigt

Telefoninterviews Boligorganisationer:

Navn og stilling

Antal

Boligselvskabet Sjælland

Francisco Ortega Vestersten, udviklingschef; Pia 2 Mikkelsen, boligsocial medarbejder

FSB

Rikke Pedersen, boligsocial koordinator

1

Fabbo

Kirsten Michaelsen, ledende beboerkonsulent

1

KAB

Hildur Thorrisdottir, boligsocial medarbejder

1

Bomiva

Kim Callesen, projektleder

1

Himmerland

Claus Bjørton, specialkonsulent

1

Viva-bolig

Johnny Nielsen, projektleder

1

Kommuner:

Navn og stilling

Antal

Aalborg

Anders Ravnemose, Teknik- og Miljøforvaltningen

1

Odense

Bo Jessen, AC-konsulent, Sekretariat for Boligområ- 1 der og Tryg By

Aarhus

Trine Kyed Jansen, kommunikationskonsulent, Gel- 2 lerupsekretariatet, Borgmesterens Afdeling; Mikkel Schjørring, projektleder, Viby Syd helhedsplan

København

Philip Naegeli Arnhild, projektmedarbejder

1

Skive

Jes Trosborg, uddannelsesvejleder

1

Fællessekretariater:

Navn og stilling

Antal

Boligorganisatorisk Fællessekre- Edith J. Hansen, konsulent tariat Odense

1

Boligsocialt Køge

1

Fællessekretariat Rami Panduro Zouzou, sekretariatsleder

Det Boligsociale Fællessekretariat Esben Hansen, konsulent Aarhus

1

Albertslund Boligsociale Center

1

Trine Sander, souschef

- 31 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - bilag 1:interviewoversigt

Helhedsplaner:

Navn og stilling

Antal

Vollsmose 2020 Sekretariat

Michael Gravesen, sekretariatsleder

1

Nivå NU

Bjarke Gudbjerg, sekretariatsleder

1

Projekt Bo Godt, Høje Tøpholm

Thomas Ren Kronby, boligsocial koordinator

1

Andre:

Navn og stilling

Antal

Ministeriet for BY, Bolig og Landdi- Mikael Lynnerup Kristensen, kontorchef strikter

1

Landsbyggefonden

Bo Andersen

1

Kommunernes Landsforening

Kathrine Bek Nyboe, konsulent

1

Politi

Ruben Lindberg, specialkonsulent, Sydsjælland og 2 Lolland Falster Politi; Per Sandau, NFC

Brandvæsen

Torben Bang-Christensen, Greve Brandvæsen

Ungdommens Røde Kors

Sidsel Faurholdt, national konsulent

beredskabsinspektør, 1 1

Dybdeinterviews Boligselvskabet Sjælland

Lotte Frejo Varder, boligsocial koordinator og Maja 1 Munch Nielsen, boligsocial medarbejder

Himmerlands Boligforening

Claus Bjørton, specialkonsulent og Tina Kjær Bach, 1 projektleder

Viva-bolig

Lotte Bang, direktør og Johnny Nielsen, projektleder

i alt

1 31

- 32 -

bilag 2: Eksempel på henvisning til CFBU rapport i Ansøgning På baggrund af den interne evaluering af pilotprojektet er der god grund til at tro, at en fortsættelse samt en udvidelse af projektet til de øvrige tre boligområder vil lede til gode resultater i forhold til de deltagende unge mænds succes med uddannelse og job. At et mentorprojekt, som ”Unge mænd med mål” vil skabe gode resultater, bakkes desuden op at nyeste forskning på området. Center for Boligsocial Udvikling har i 2013 udgivet en rapport, der samler op på erfaringerne fra mentorprojekter i udsatte boligområder landet over (Mentorer i udsatte boligområder - Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats). Rapporten slår fast, at der ved projekter målrettet mere "udfordrede unge" er bedst erfaringer med at benytte professionelle mentorer. Desuden anbefales det i rapporten, at mentorrelationen er længerevarende, minimum et år, og at mentor skal være til rådighed tæt på den unge og helst i boligområdet, "så den unge har mulighed for at se vedkommende en eller flere gange om ugen og gerne efter behov". Det fremhæves desuden, at det er vigtigt, at "mentor er i boligområdet over flere år, så forløb af over et års varighed er muligt” (Center for Boligsocial Udvikling s 30). Fordelen ved, at mentor er ansat i en boligsocial helhedsplan er i følge rapporten

knyttet til dennes øgede tilgængelighed for de unge. Desuden er det lettere for mentoren at skabe tillid og få et indblik i de unges hverdagsliv og møde dem i de sociale sammenhænge, de færdes i. Nærheden til de unge giver mentor et mere helstøbt billede af de unges udfordringer, og gør det lettere at hjælpe de unge "hele vejen rundt", frem for kun ift. uddannelse og beskæftigelse (Center for Boligsocial Udvikling s. 30). Rapporten ”Relationsarbejde i udsatte boligområder” beskriver tilliden til mentor som afgørende for den unges indstilling til job og uddannelse. Oplever den unge stor tillid til mentor, har den unge også typisk et mere optimistisk syn på sine uddannelses og jobudsigter (Center for Boligsocial Udvikling 2014 s. 8). Den interne evaluering af mentorprojektet viser netop denne sammenhæng, idet flere unge kæder deres gode relation til mentor og den tillid, de føler til, at han oprigtigt ønsker at hjælpe dem, sammen med en styrket tro på egne evner og muligheder for succes i uddannelsessystemet. (Uddrag fra ansøgning om udvidelse af mentorprojekt, helhedsplan).

- 33 -

Bilag 3: De boligsociale idealtyper

Ildsjælen

Den passive

Strategen

Den erfarne

Organisatorisk forankring

Er oftest praktiker, som har sin daglige gang i de udsatte boligområder og er på fornavn med beboerne.

Er f.eks. ansat som kommunens bidrag til HP i form af medarbejdertimer.

Er ofte ansat i en mellemlederstilling i en boligorganisation eller kommune. Kan også være politiker.

Sidder ofte i en af de store regioner, på en stor HP, i et stort fællessekretariat osv.

Forhold til sit/ det boligsociale arbejde

Ser arbejdet i det "Det er bare et boligsociale som sit arbejde." kald. Én eller flere CFBU medarbejdere er på fornavn med ham.

Det er et politisk spil Har ofte arbejdet i -og han er vild med feltet i mange år og det! har derfor oplevet udviklingen -er ofte ikke tilfreds med udviklingen. ”Vi gør som vi plejer”, har jo masser af erfaring.

Fokus/mål. Drivkraft? Hvad er et godt resultat?

Fokus er på den lokale indsats og individniveau i de udsatte boligområder -hvis man har hjulpet én på rette vej, er det en succes.

Er meget fokuseret på image og positiv eksponering. Interesserer sig mere for optimeringsprocessen og det overordnede resultat end individresultatet. Et mål kan også være at få flere bevillinger og midler.

Det står i jobbeskrivelsen -og nogle gange kan man måske hjælpe en enkelt i uddannelse eller arbejde, men generelt føler han sig umotiveret og alene om at løfte opgaven.

- 34 -

Kan godt lide at lære fra sig og nyder respekt fra nye medarbejdere.

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - De boligsociale idealtyper

Tro på at det virker? Tro på at han kan udrette noget?

Føler sig som en gældende aktør på området og tror på, at han kan udrette noget i hvert fald på lokalt plan.

Tror ikke på, at han kan udrette noget i den specifikke situation, han er ansat i. Føler sig magtesløs.

Stor tro på sig selv -knap så meget tro på de, der arbejder ude i felten.

Ja, hvis han får lov til at arbejde på egne præmisser og ikke blive forstyrret af indblandinger og udfyldelsesskemaer "ovenfra".

Viden om det boligsociale felt

Ved meget om praktisk boligsocialt arbejde, indsatser, aktiviteter mm. Har enormt meget viden om sin egen lokale kontekst og rummer

Ved ikke så meget om boligsocialt arbejde generelt -kender kun sin egen kontekst og den er håbløs.

Enorm. Især netværksmæssigt - er på fornavn med alle indenfor feltet.

Ved alt om boligsocialt arbejde - CFBU kan lære mere af ham end omvendt.

Mener, at andre (mindre, nyere mm.) boligsocialt ansatte (inkl. CFBU) kan lære noget af hans erfaring. Man bør opsøge viden og anbefalinger, hvis man er ny, men bygge videre på det, man ved, hvis man er erfaren.

en del tavs viden. Syn på viden. Generaliserbarhed kan viden overføres i det boligsociale?

Viden og erfaringer kan sagtens overføres i form af inspiration,som med dybdegående kendskab til den lokale kontekst, kan justeres.

Synes hans arbejdssituation er helt atypisk og kan derfor ikke bruge anbefalinger om best practice.

Har ikke så stor forståelse for lokale detaljemæssige omstændigheder -mener derfor, at det, der er bevist virker et sted, bør også virke et andet.

Hvilken slags viden er man interesseret i? Hvad vil man høre/læse om?

Praktiskn viden, håndbøger, anbefalinger. Den gode historie: bekræftelse på, at det virker. Projekter, der ikke virker, kan også være lærerige.

Viden skal være meget kontekstnær og praksisorienteret. Kan have brug for fortællinger om den gode historie og anbefalinger.

Effektmålinger-viViden om nye tiltag, denskabeligt funde- der kan påvirke rede resultater, der hans arbejde. kan fremføres som evidens.

- 35 -

U dv i d e t bru g e ru n d e r s ø g e l s e 2 0 1 4 - De boligsociale idealtyper

Hvordan tilegner man sig viden? Hvor meget læser han om emnet? Opsøgende?

Ville gerne læse alt, men har ikke tid -synes dog ofte ikke, at rapporter osv. er praksisnære nok, så tid vejer ikke op for udbytte. Vil ofte hellere i dialog med andre boligsociale medarbejdere end læse faglige rapporter -> henter viden fra sit netværk/"virkeligheden".

Han tilegner sig den viden hans overordnede beder ham om. Laver minimal research. Har ingen intentioner om at læse alt -det har alligevel intet med hans situation at gøre.

Han følger med i den politiske dagsorden og læser især rapporter, der kan spille ind i forhold hertil. Han ville læse ALT, hvis han havde tid -han vil gerne være med på beatet og vide alt.

Behøves ikke, da han faktisk selv har været med til at "opfinde den dybe tallerken" - kører på rutinen.

Motiver for at bruge CFBU

Kvalitetssikring af egne projekter. Inspiration til nye. Evidens i forbindelse med ansøgninger om opstart, forlængelse eller udvidelse af indsatser. Især interesseret i læring.

Bruger ikke CFBU og ved ikke hvad CFBU er og kan bruges til.

Bruger resultater i sin dialog med netværket. Bruger muligvis rapporter som evidens overfor beslutningstagere og "bevillingsautoriteter". Især interesseret i kontrol og oplysning.

Har været i feltet længere end CFBU har eksisteret og mener derfor ikke, han selv kan bruge CFBU, men videredistribuerer gerne rapporter osv.

- 36 -

Udvidet. En kvalitativ undersøgelse af CFBU's brugere og brugen af centrets produkter

Recommend Documents