UDSPIL 2014 SEPTEMBER 2013

FINANSLOVS UDSPIL 2014 SEPTEMBER 2013 FÆRRE AFGIFTER FLERE ARBEJDSPLADSER

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD.................................................................................................. 5 1. INDLEDNING.......................................................................................... 6 2. REFORMER FOR VELFÆRD......................................................................... 8 3. VELFÆRD MED FRIHED........................................................................... 15 4. FLERE SKAL MED.................................................................................. 21 5. ET KONKURRENCEKLART SAMFUND........................................................... 25 6. DANMARK AKTIV I VERDEN...................................................................... 31 7. OVERSIGT OVER ØKONOMIEN................................................................... 35

3

4

FORORD Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Sådan skal det fortsat være. Men Danmark er udfordret. ­Arbejdspladserne forsvinder, og væksten er i bund. Forhåbentlig bliver 2014 det vendepunkt, som ­Danmark, danskerne og danske virksomheder har længtes efter. Regeringen vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det vil Venstre ikke. De penge, som regeringen vil bruge på at gøre den offentlige sektor endnu større, vil vi investere i dansk konkurrence­ evne ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan sikre nye danske arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at Danmark kan bevare sit velfærdssamfund og sin velstand. Venstres finanslovsudspil tager derfor udgangspunkt i et offentligt udgiftsstop, der skal sikre, at vi har råd til at sænke skatter og afgifter, som øger væksten og optimismen. Vi lever i en ny tid, hvor vi ikke kan læne os tilbage og vente på opsvinget. For vist svinger konjunk­ turerne, og selvfølgelig vil nogle af de kurver, der nu vender ned ad, på et tidspunkt vende opad igen. Men konjunkturerne kan ikke alene forklare, at Danmark mister arbejdspladser, mangler vækst og ­risikerer at rutsje nedad de internationale ranglister. Det er ikke længere en selvfølge, at Danmark altid vil være blandt verdens mest privilegerede lande. Den velstand, vi har i dag, vil andre også have. Naturligvis. Derfor skal vi kæmpe hårdere, hvis vi ønsker at fastholde vores velstand. For når der opfindes ny, helbredende kræft­medicin, så skal det ikke kun være nyrige ­kinesere eller den velstående del af den ­amerikanske befolkning, der skal have adgang til den. Det skal danskerne selvføl­ gelig også. Når der udvikles ny teknologi og nye løsninger, der sikrer renere vand, bedre miljø, højere livskvalitet eller hurtigere transport, så skal danskerne selvfølgelig også have adgang til dem. Og når andre giver deres ungdom muligheden for at sætte deres drømme fri gennem undervisning og forskning i verdensklasse, så skal danske unge selvfølgelig også have den samme chance og mulighed. Det kræver, vi sætter vores ambitioner højt. Det kræver mod til forandringer, reformer og prioritering, hvis vi ikke skal falde tilbage i gamle tiders uvaner. Det mod har Venstre.

Venstres folketingsgruppe Christiansborg, 6. september 2013

5

1. INDLEDNING Dansk økonomi er fortsat presset. Senest har regeringen nu for fjerde gang i træk nedjusteret vækstforventningerne for i år til beskedne 0,2 pct. Det understreger behovet for, at finanslo­ ven for 2014 får ét altdominerende fokus, nemlig at skabe og fastholde danske arbejdspladser. Danske arbejdspladser forsvinder fortsat. Væk­ sten er stadig i bund og har været det længe. Danmark holder i tomgang, mens andre lande kører forbi i overhalingsbanen. Hvis vi skal være med i kapløbet, er der behov for, at vi kommer op i gear. Danmarks udfordringer er uforandrede, og derfor er Venstres løsning på lange stræk den samme som i sidste års finanslovsudspil. Den gang var ­hovedtemaet jobskabelse og vækst. Det er det også i år, og derfor er titlen uændret. Kort sagt: Færre afgifter. Flere arbejdspladser. For det første skal der være råd til skatte- og afgiftslettelser, som forbedrer konkurrenceevnen, og dermed skaber flere danske arbejdspladser. Derfor skal råderummet prioriteres til skatte- og afgiftslettelser frem for til øget offentligt forbrug. Venstres finanslovsudspil bygger på et offentligt udgiftsstop, reformer og besparelser, som mulig­ gør skattelettelser på i alt 5 mia. kr. til næste år. For det andet skal der fortsat gennemføres ­reformer, som øger jobskabelsen og øger til­ skyndelsen til at arbejde. Derfor foreslår Venstre

6

blandt andet en reform af beskæftigelsesind­ satsen, som dels forbedrer de lediges muligheder for at få et job, og dels gør op med en ineffektiv og dyr beskæftigelsesindsats. Og for det tredje skal finansloven fortsætte udviklingen i retning af en smidigere og mere ­produktiv offentlig sektor. Den offentlige sek­ tor kan gå længere på literen, og dermed kan ­kvaliteten af vores velfærd videreudvikles inden for den nuværende økonomiske ramme. Med Venstres finanslovsudspil for 2014 anvi­ ser vi konkret finansiering for ca. 9½ mia. kr. i 2014. Heraf prioriterer vi ca. 7½ mia. kr. til nye initiativer, hvoraf 5 mia. kr. anvendes til at sænke skatter og afgifter. Blandt andet foreslår ­Venstre at fremrykke skatte- og afgiftslettelser fra ­Vækst­aftalen, så de sættes i gang allerede fra årsskiftet. Venstres finanslovsudspil indebærer, at de ­offentlige finanser forbedres med næsten 2 mia. kr. i forhold til regeringens forslag til finanslov for 2014. Overskuddet kan dermed disponeres til afvikling af statens gæld. Selvom Venstres udspil til finanslov for 2013 blev afvist af regeringen, glæder vi os alligevel over, at store dele siden er blevet gennemført. Ikke i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 men i forbindelse med forårets reformer. Vi har blandt andet aftalt en kontanthjælpsreform, som skaber

råderum til at sænke skatten. Vi gennemfører målrettede skattelettelser til små- og mellemstore virksomheder. Vi fik sænket energiafgifterne. Og vi har fået regeringen overbevist om, at der var brug for målrettede afgiftslettelser på grænse­ handelsfølsomme varer. Dette finanslovsudspil er bygget op omkring Venstres fem sigtelinjer. Sigtelinjerne bygger videre på Venstres reformdagsorden og vil være en del af vores politiske linje i årene fremover. Venstre vil arbejde for, at Danmark også i frem­ tiden er et fantastisk, velfungerende og vel­ stående land. De fem sigtelinjer og dermed også temaerne i dette finanslovsudspil er:

HOVEDPUNKTERNE I VENSTRES FINANSLOVS­UDSPIL 2014 Fortsatte reformer. Venstre foreslår bl.a. en reform af beskæftigelsesindsatsen, som dels forbedrer de lediges muligheder for at få et job, og dels gør op med en af verdens dyreste beskæftigelsesindsatser. Skatte- og afgiftslettelser for 5 mia. kr. Det skal styrke dansk konkurrenceevne, skabe flere danske arbejds­ pladser og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Udgiftsstop. Det er vigtigere at sikre danske arbejds­ pladser ved at sætte verdens højeste skatter ned end på forhånd at forpligte sig til at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Længere på literen. Den offentlige sektor skal moder­ niseres, så vi får mere offentlig service for de samme penge. Derved får vi råd til at løfte kvaliteten uden at bruge flere penge.

Reformer

for velfærd Velfærd med frihed Flere skal med Et konkurrenceklart samfund Danmark aktiv i verden

7

2. REFORMER FOR VELFÆRD Reformer er forudsætningen for, at vores vel­ færdssamfund kan gå i arv til vores børn og børnebørn. Det mente vi, da Venstre havde rege­ ringsansvaret, og det mener vi fortsat. Hvis Danmark skal være blandt de rigeste og mest konkurrencedygtige lande i verden, og hvis vi skal opretholde en velfungerende offentlig sektor med gode skoler, værdig ældrepleje, hjælp til sam­ fundets svageste og et af verdens bedste sund­ hedssystemer, kræver det, at vi opretholder høje ambitioner. Ikke for reformernes skyld, men fordi reformer er forudsætningen for, at vi har råd til at opretholde og udvikle vores velfærdssamfund. Regeringen kalder deres reformer de største i danmarkshistorien. Det er noget sludder. Regerin­ gen har gennemført nogle fine reformer, som i alt øger arbejdsudbuddet med ca. 27.500 personer i 2020. Og hver eneste gang har Venstre været med i aftalerne.

Til sammenligning øgede VK-regeringens reformer i årene 2009-11 arbejdsudbuddet med 95.600 ­personer. Med andre ord var VK-regeringens re­former fire gange så ambitiøse som den nu­ værende regerings. Og alle disse reformer blev aftalt uden, at Socialdemokratiet og SF ville tage medansvar. Desværre har regeringen indgået en række aftaler med Enhedslisten, som har trukket Dan­ mark den forkerte vej. De har flere gange hævet skatterne, de har gjort det mindre attraktivt at arbejde, de har øget brugerbetalingen i sund­ hedsvæsenet, og de har forbedret vilkårene for kontanthjælpsmodtagere ved blandt andet at fjerne kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og ved at give mere ferie. Samlet set har regeringens reformer derfor kun bidraget til et øget arbejdsudbud på ca. 23.000 personer i 2020.

REFORMBAROMETER 2009-13 Arbejdsudbud i 2020 100.000 90.000 80.000 70.000

VK-regering: 95.600 Forårspakke 2.0 18.300 Genopretningsaftale 12.300

60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 -10.000

Tilbagetrækningsreform 65.000

SRSF-regering: 22.700 Skattereform 11.500 FØP/fleks: 4.700 Vækstplan: 11.500 Energiaftale -500 FL12: -4.500

Kilde: FiU spm. nr. 180 af 28. januar 2013, nr. 207 af 14. februar 2013 og nr. 283 af 2. maj 2013.

8

REGERINGEN HAR HALVERET SINE REFORMAMBITIONER Da regeringen lancerede sin første 2020-plan i maj 2012, var regeringen fuld af ambitioner, og målet var at fremlægge reformer, der skulle øge beskæftigelsen frem mod 2020 svarende til, at ca. 60.000 flere personer er i job.1 Nu har regeringen desværre droppet sit eget mål og nedjusteret ambitionen, så reformer nu blot skal bidrage med i alt 33.000 personer frem mod 2020.2 Det betyder, at regeringen blot vil gennem­ føre yderligere reformer, der skal øge den private beskæftigelse med ca. 5-6.000 personer i resten af denne valgperiode. Det er alt for uambitiøst. Venstre vil gennemføre flere reformer, og en række konkrete forslag indgår i dette finanslovs­ udspil. Reformerne skal blandt andet sikre, at der er råd til at sætte skatten ned, så vi kan forbedre konkurrenceevnen og dermed sikre flere arbejds­ pladser. BEDRE UDGIFTSSTYRING MED BUDGETLOFTER Som led i Reformpakken 2020 introducerede VK-regeringen et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, hvor udgiftslofter sætter klare grænser for udviklingen i udgifterne, og hvor sanktioner understøtter overholdelse af ­udgiftslofterne. For at holde udviklingen i de offentlige udgifter under kontrol er det afgørende, at de faktiske udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer.

BUDGETLOV § 5, STK. 2 “Ved et udgiftsloft forstås en øvre grænse for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret”

Venstres udgangspunkt er et udgiftsstop, som betyder, at det offentlige forbrug kan vokse i takt med udviklingen i priser og lønninger men ikke mere. Derfor skal råderummet på godt 2½ mia. kr. bruges på at styrke dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan sikre danske arbejdspladser frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Vi er derfor tilfredse med, at regeringen indtil 2020 har valgt at reducere væksten i det offent­ lige forbrug med over 25 mia. kr. samt frigøre 14 mia. kr. ved at fastholde kommunernes service­udgifter i 2013 og i stedet anvende råde­ rummet til især skattelettelser.3 Det er et skridt i den rigtige retning, men vi har behov for at ­sænke vores høje skattetryk yderligere. POLITISK AFTALT LAVERE OFFENTLIGT FORBRUG I VÆKSTAFTALEN Enighed om at kommunernes serviceudgifter fastholdes fra 2013 til 2014 hvilket giver en besparelse på 2 mia. kr. om året. Dvs. i alt 14 mia. kr. i årene 2014-2020. Enighed om lavere offentlig forbrugsvækst giver en besparelse på 1,9 mia. kr. i 2014 stigende til 4,25 mia. kr. i 2020. I alt en samlet besparelse på 25¾ mia. kr. i årene 2014-2020. Kilde: FIU spm. nr. 282 af 2. maj 2013.

Med budgetloven blev de formelle rammer for ­udgiftslofterne lagt fast, og i foråret indgik ­regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det ­Konservative Folkeparti en aftale om udgiftslofter for perioden 2014-2017. Med udgiftslofterne er der højst plads til, hvad der svarer til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2014 og 2015, 0,6 pct. i 2016 og 0,7 pct. i 2017. Det afgørende for Venstre er, at der er tale om et udgiftsloft og ikke et udgiftsmål. Det fremgår også tydeligt af budgetloven, at loftet er en øvre grænse for udgifterne. Regeringen, Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020, maj 2012. Regeringen, Vækstplan DK – stærke virksomheder, flere job, februar 2013. 3 Finansministeriet, Aftale om en vækstplan, april 2013. 1 2

9

INVESTERINGER I ARBEJDSPLADSER Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Sådan skal det fortsat være, men forudsætningen, for at vi også i fremtiden har råd til velfærd, er, at ­Danmark forbliver konkurrencedygtigt. Vi har verdens højeste skatter, og vi har verdens største offentlige sektor – og det kan vi ikke blive ved med i en global verden. VERDENS STØRSTE OFFENTLIGE SEKTOR Pct. af BNP 35 30 25 20

evne og dermed sikre flere private arbejds­ pladser, så vi også fremover er blandt de mest vel­stående lande i verden. UDGIFTSSTOP BETYDER IKKE FÆRRE PENGE TIL VELFÆRD Venstres udgangspunkt er et udgiftsstop for det offentlige forbrug, så der er råd til, at den offent­ lige sektor kan levere det samme til næste år som i år. Det offentlige forbrug vokser således med pris- og lønudviklingen, så den offentlige sektor får de samme penge til rådighed i 2014, som den har i 2013. Dermed er det muligt at fastholde det samme antal ansatte og købe den samme mængde varer som hidtil.

15 10

DET BETYDER VENSTRES UDGIFTSSTOP CHE

IRL

USA

PRT

POL

DEU

AUT

ITA

UK

NOR

FIN

FRA

SWE

NLD

0

DNK

5

Offentligt forbrug, 2012, udvalgte OECD-lande Kilde: FIU spm. nr. 383 af 26. juni 2013.

Derfor foreslår Venstre, at der gennemføres et udgiftsstop i den offentlige sektor. For det er vig­ tigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte verdens højeste skatter ned og dermed gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark end på forhånd at forpligte sig til at bruge hele råderummet på at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Med eksempelvis Tilbagetrækningsreformen, Dagpengereformen og Genopretningsaftalen har Venstre været med til at sikre et råderum i den offentlige økonomi på godt 3 mia. kr. om året frem mod 20204. Det er penge, som regeringen vil bruge på hvert år at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Venstre ønsker derimod et udgiftsstop, så pengene i stedet bruges til at sænke skatter og afgifter, så vi kan forbedre virksomhedernes konkurrence­

4 5

10

Regeringen, Danmarks konvergensprogram 2013, april 2013. FiU spm. 378 af 21. juni 2013.

Med Venstres udgiftsstop vokser det offentlige forbrug hvert år med udviklingen i lønninger og priser. Når det offentlige forbrug vokser med priser og løn-­ ninger, er det muligt at fastholde det samme antal ­offentligt ansatte og købe de samme varer og tjenester fra den private sektor som i dag. Hvis man ønsker flere offentligt ansatte, må der redu­ ceres tilsvarende i det offentlige varekøb. Og hvis der omvendt ønskes et højere offentligt varekøb, må der reduceres tilsvarende i udgifterne til offentligt ansatte. Hvis man ønsker at bruge flere penge inden for ét område af den offentlige sektor, så må man bruge tilsvarende færre penge inden for andre områder. Frem mod 2020 vil det offentlige forbrug selv med et udgiftsstop fra 2014 vokse med ca. 78 mia. kr. til 614 mia. kr. i 2020.5

Venstres udgiftsstop betyder, at hvis vi vil bruge flere penge ét sted, må vi bruge tilsvarende færre andre steder. Derfor er det afgørende, at vi får den offentlige sektor til at gå længere på literen, så vi får muligheden for at prioritere nogle af de områder, hvor vi gerne vil gøre mere.

Kommunerne og regionerne har siden krisens ind­ tog vist, at det kan lade sig gøre at have omtrent nulvækst i det offentlige forbrug. Ja, faktisk er det offentlige forbrug i år lavere, end det offent­ lige forbrug var i 2010, når der tages højde for pris- og lønstigninger.

Desværre har regeringens og Enhedslistens poli­ tiske aftaler haft den modsatte virkning. Ved at afskaffe kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, give kontanthjælpsmodtagerne mere ferie m.v. har regeringen gjort det mere attraktivt at mod­ tage kontanthjælp frem for at gå på arbejde.

Med finanslovforslaget for 2014 øger regeringen det offentlige forbrug i 2014 med godt 2½ mia kr. Venstre vil hellere investere pengene i dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter frem for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det indebærer, at det offentlige forbrug er godt 2½ mia. kr. lavere end i regerin­ gens finanslovforslag. Med Venstres finanslovs­ udspil viser vi, hvordan vi konkret foreslår ­udgiftsstoppet realiseret i 2014.

Regeringens politik på kontanthjælpsområdet be­ tyder blandt andet, at den ene ægtefælle i et par på kontanthjælp i dag skal tjene ca. 30.000 kr. om måneden for at være lige så godt stillet, som hvis begge er på kontanthjælp.6 Det vil Venstre gøre op med.

4 VEJE TIL UDGIFTSSTOP I 2014 Venstres udgiftsstop betyder, at det offentlige forbrug er godt 2½ mia. kr. lavere i 2014, end det regeringen lægger op til. Det vil Venstre i finanslovsudspillet for 2014 realisere ved:  eformer. Venstre foreslår en reform af den aktive R beskæftigelsesindsats, som dels skal forbedre de lediges mulighed for at få et job, og dels gør op med en af ­verdens dyreste beskæftigelsesindsatser.  onkrete prioriteringer. Venstre foreslår bl.a. at spare K 300 mio. kr. i DSB. Derudover vil Venstre reducere ud­ gifterne på udlændingeområdet, som er steget som følge af regeringens mange lempelser. Øget brug af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Venstre foreslår bl.a., at der fastsættes konkrete mål på omfanget af konkurrenceudsættelse i kommunerne.  ndrede arbejdsgange og mindre bureaukrati. Venstre Æ foreslår bl.a. en mere effektiv sagsbehandling ved at reducere antallet af kommunale jobcentre. Derudover er der i regeringens forslag til en finanslov for 2014 en række udisponerede midler i form af afsatte reserver, puljer mv. Venstre vil prioritere disse midler til at sænke verdens højeste skatter og afgifter i stedet for at gøre verdens største offentlige sektor endnu større.

DET SKAL BETALE SIG AT ARBEJDE Det skal altid betale sig at arbejde. Det har været god venstrepolitik i mange år.

FIU § 17 spm. nr. 1 (L1) af 13. december 2011. FIU spm. nr. 113 (alm. del – §7) af 6. december 2012. 8 Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, august 2013.

For det er ikke kun dårligt for den samlede ­øko­nomi. Det er også urimeligt over for de godt 14.000 danskere, der dagligt går på arbejde og alligevel har mindre til rådighed, end de ville have på offentlig forsørgelse.7 Gevinsten ved at forsørge sig selv frem for at være på overførsels­ indkomst skal være større. DET KAN IKKE BETALE SIG AT ARBEJDE 57.000 danskere har mindre end 1.000 kr. mere om ­måneden ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Kilde: BEU spm. nr. 154 (alm. del) af 19. januar 2012.

I foråret indgik vi en kontanthjælpsaftale med regeringen, som er et lille skridt i den rigtige retning. I forhandlingerne fik vi øget reform­ ambitionerne, men det er nødvendigt med et endnu større skridt, hvis det skal betale sig at ­arbejde for flere danskere. Eksempelvis var regeringen ikke villig til at genindføre et kontant­ hjælpsloft, 225-timersreglen mv. Det ville have sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde. REFORM AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Under halvdelen af alle danskere er i arbejde, og over en million danskere i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst.8 Det skaber et betydeligt pres på de offentlige finanser. Derfor er det afgørende, at flere kommer i arbejde, så flere kan bidrage til velstanden.

6 7

11

Den bedste hjælp, vi kan give ledige, er at sikre flere danske arbejdspladser. Derfor vil Venstre gennemføre en række skatte- og afgiftslettelser, som kan forbedre virksomhedernes konkurrence­ evne. Det vil gøre det billigere og mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og dermed kan vi bevare og skabe nye danske arbejdspladser. Det er afgørende, at vi bruger pengene der, hvor de virker bedst i en tid, hvor hver en krone i den offentlige sektor skal vendes for at sikre, at vi får mest muligt for pengene.

SKATTELETTELSER SKAL SIKRE JOB Det danske skattetryk indtager en klar førsteplads blandt OECD-landene. De høje skatter og afgifter sætter sig direkte i dårlig konkurrenceevne, fordi det betyder høje omkostninger for danske virk­ somheder, når de skal konkurrere på det globale marked - ikke kun mod lavtlønslande i Østeuropa VERDENS HØJESTE SKATTER Pct. af BNP 60 50 40

PEJLEMÆRKER FOR VENSTRES REFORM AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN  engene skal bruges bedre. Venstre foreslår at spare P i alt 1½ mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020 på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne. Besparelsen skal gå direkte til at sikre flere arbejdspladser ved at sænke skatter og afgifter, så vi forbedrer dansk konkurrence­ evne.  et skal betale sig at arbejde. En integreret del af en D solid beskæftigelsesindsats er at sikre gode incitamenter, så det bedre kan betale sig at arbejde frem for at være ledig. Derfor skal den lediges gevinst ved at tage et job være større end i dag.  urtigere tilbage i job. Ledige skal hurtigst muligt H tilbage i ordinær beskæftigelse. Den private virksom­ hedskontakt skal derfor øges, så de ledige så tidligt som muligt kommer i mest mulig kontakt med virksomheder­ ne. Tilsvarende skal uddannelse fremover knyttes til et konkret job eller en jobmulighed.  en ledige skal i centrum. De arbejdsmarkedsparate D ledige skal have mere ansvar for deres egen situation, herunder et friere valg mellem det kommunale jobcenter og andre private aktører.  ffektiv og billigere administration. Beskæftigelsesind­ E satsen varetages i dag især af 94 kommunale jobcentre og a-kasserne. Venstre ønsker større og mere effektive jobcentre for at lette administrationen og øge kvaliteten. Kilde: Venstre, Hurtigere i job, august 2013.

Reformen af beskæftigelsesindsatsen inklusive lavere ydelser skal sikre besparelser på 1½ mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. i 2020.

9

12

30 20

IRL

USA

PRT

CHE

UK

POL

NLD

DEU

ITA

AUT

FIN

NOR

BEL

FRA

0

DNK

10 SWE

Derfor har Venstre præsenteret udspillet ”Hurti­ gere i job”. Det er Venstres bud på elementer, der bør indgå i en kommende reform af beskæftigel­ sesindsatsen.

Samlede skatter, 2011, udvalgte OECD-lande. Kilde: OECD.

eller Asien - men også mod vore naboer, som har betydeligt lavere skatter og afgifter. Vores høje skatter og afgifter påvirker Danmarks konkurrenceevne negativt. En international ­undersøgelse placerer Danmark som hhv. nr. 128 og nr. 112, når man kigger på, hvilken indflydelse skatteniveauet har på incitamenterne til at ­arbejde og investere.9 Til sammenligning ligger vores svenske naboer på en 20. og 23. plads. Vores høje skatteniveau betyder, at danske virk­ somheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fort­ sat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem. I foråret indgik Venstre en Vækstaftale med regeringen, som indebærer varige skattelettelser for godt 6½ mia. kr. finansieret af besparelser på blandt andet offentligt forbrug, kontanthjælp og SU. Det er skridt i den rigtige retning. Desværre aftalte regeringen i samarbejde med Enhedslisten alene i 2012 at hæve skatter og afgifter med 6 mia. kr. Det er et skridt i den forkerte retning,

World Economic Forum, The Global Competitiveness Report 2013-2014, september 2013.

og derfor skal skatter og afgifter sænkes yderligere, hvis danske arbejdspladser skal sikres. Regeringen og Enhedslisten har blandt andet fem­ doblet NOx-afgiften og indført en såkaldt arbejds­ skadeafgift, som er en skat på arbejdskraft uden nogen reel indflydelse på arbejdsmiljøet. Det er afgifter, som gør det dyrere at være virksomhed, og som dermed skader dansk konkurrenceevne. Det koster arbejdspladser. EKSEMPLER PÅ REGERINGENS SKATTESTIGNINGER Femdobling af NOx-afgift. Højere afgifter på chokolade, slik, is, vin og cigaretter. Forhøjelse af bundskatten.

Vores finanslovudspil skaber plads til at fremrykke hovedparten af de skatte- og afgiftslettelser, som vi allerede har aftalt i Vækstaftalen, til 2014. Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at skat­ telettelserne vil være gunstige for Danmark, og derfor er det uklogt at vente med at indfase dem til 2015. Vi skal i gang nu. AFTALTE SKATTE- OG AFGIFTSLETTELSER SKAL FREMRYKKES Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift (310 mio. kr.). Forhøjelse af grænsen for skattekreditter for forskning og udviklingsaktiviteter (200 mio. kr.). Brændsel til proces på minimumsafgift (75 mio. kr.). Bedre vilkår for momsafregning (120 mio. kr.).

Nedsættelse af personfradraget.

Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring (55 mio. kr.).

Beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Pulje til overskudsvarme (100 mio. kr.).

Loft over ratepensioner på 50.000 kr.

Anm.: Provenuerne er opgjort efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsskadeafgift. Reklameafgift. Øget beskatning af medarbejderaktier.  iverse begrænsninger i forhold til fradrag D i selskabsskatten.  Øget beskatning ved generationsskifte i familieejede virksomheder. Øget beskatning af leasingbiler. Højere pensionsafkastskat. Højere vægtafgift/grøn ejerafgift. Afgift på forsikringspræmier.  øjere lønsumsafgift på fx tandlæger, H fysioterapeuter og aviser. Højere kaskoforsikringsafgift på fritidsfartøjer. Stramning af afskrivningssatsen for vindmøller. Højere afgifter/gebyrer på nummerplader.

Venstre vil sætte skatten ned, så vi kan sikre flere arbejdspladser. I vores finanslovudspil foreslår vi en lang række omprioriteringer, som giver plads til at lette skatter og afgifter med 5 mia. kr. i 2014. Det vil være et skridt i den rigtige retning, men der er behov for at tage yderligere skridt i de kommende år.

Når vi ser bort fra selskabsskattelettelsen, så bør skatte- og afgiftslettelserne for ca. 900 mio. kr. fra Vækstaftalen sættes i gang allerede fra årsskiftet. Derudover er der plads til yderligere skatte­ lettelser på ca. 4 mia. kr., som Venstre vil mål­ rette en styrkelse af dansk konkurrenceevne ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau, så der ­skabes flere danske arbejdspladser og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Generationsskifte i familieejede virksomheder Med Vækstaftalen er der skabt en ramme på 2 mia. kr. til yderligere lettelser for erhvervslivet i årene 2017 til 2020. Denne ramme vil Venstre anvende til målrettet at forbedre mulighederne for generationsskifte i familieejede virksomheder, hvor arveafgiften i dag er en væsentlig barriere. Derudover er det med Vækstaftalen aftalt at forbedre vilkårene i forbindelse med overdragelse af virksomheder til fondseje, som typisk sker som led i generationsskifte. Venstre foreslår, at der hurtigst muligt igang­ sættes et udvalgsarbejde, som skal se på reglerne ved generationsskifte i familieejede virksom­ heder, herunder også pengetankreglen, så vi

13

kan sikre bedre vækstvilkår for de familieejede virksomheder. ET SKATTE- OG BYRDESTOP GIVER DANSKERNE TRYGHED OG SIKRER ARBEJDSPLADSER Regeringen har fjernet skattestoppets tryghed og erstattet det med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der bruger efteråret til at gennemføre finanslove med En­ hedslisten, hvor skatter og afgifter hæves, mens foråret byder på skattelettelser med Venstre finansieret af lavere offentlige udgifter. Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går ­konkurrenceevnen ned – og det er ikke, hvad ­Danmark har brug for. Venstre vil derfor gennemføre et skatte- og byrdestop. Udover det velkendte skattestop, så indebærer byrdestoppet desuden, at det skal være slut med at pålægge virksomhederne ekstra byrder, som belaster deres konkurrenceevne med tabte arbejdspladser til følge. Så udover at skattestoppet forhindrer stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byrder, som for eksempel når arbejdsgivere betaler de offentlige udgifter til skolepraktik. Beskæring af erhvervsstøtten skal desuden gå direkte til at lempe skatter og afgifter for erhvervslivet. Den skal ikke finansiere øgede offentlige udgifter som i regeringens finanslov for i år. Danskerne kan derfor stole på, at hvis Venstre igen får regeringsmagten, vil det være slut med at hæve skatter og afgifter. Det skal ikke være dyrere at være dansker. Det skal ikke være dyrere at drive virksomhed. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, så Danmark kan blive mere konkurrencedygtigt med flere arbejdspladser til følge.

14

OVERSIGT OVER REFORMER I VENSTRES FINANSLOVSUDSPIL FOR 2014 Udgiftsstop. Lige nu er det vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sænke skatterne, så vi kan lette virksomhedernes byrde end at garantere, at verdens største offentlige sektor bliver endnu større Det skal betale sig at arbejde. Regeringens og ­Enheds­listens politiske aftaler har desværre haft den modsatte virkning. Skatten skal ned. Det vil forbedre vores konkurrence­ evne og dermed sikre flere private arbejdspladser. Reform af beskæftigelsesindsatsen. Venstre vil spare 4 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne, så vi kan sikre arbejdspladser ved at sætte skatten ned. Mere faglighed, færre nederlag. I efterårets for­ handlinger om en reform af erhvervsuddannelserne vil Venstres prioriteter være, at fagligheden skal styrkes, og frafaldet skal ned, så vi får flere dygtige faglærte unge. Taxameterkommission. Venstre vil gennemgå styringen af de videregående uddannelser med særligt fokus på finansieringen via taxametersystemet. En mere fokuseret udviklingsbistand. En reform skal sikre bedre fokus og mere sammenhæng. Venstre vil sænke udviklingsbistanden, så den fastlægges på ­niveauet for FN’s målsætning på 0,7 pct. af BNI.

3. VELFÆRD MED FRIHED Venstre vil have en offentlig sektor, som er ­præget af frihed. Frihed, så de offentligt ansatte får lyst til at tage endnu mere ansvar i deres job. Frihed, så cheferne i højere grad kan bruge deres ledelsesret til at udvikle, nytænke og effektivi­ sere. Og frihed til familier, patienter og ældre, så de kan vælge frit mellem forskellige tilbud. Fremover skal den offentlige sektor blive både bedre og mere effektiv. Det handler ikke om, at vi skal have færre sygeplejersker, lærere eller pædagoger men om at sikre, at vi bruger pengene bedre, mere målrettet, mere effektivt. Vi skal have bedre velfærd for de samme penge. Kun på den måde får vi råd til at investere i de arbejds­ pladser, som sikrer, at vores børn og børnebørn også vil vokse op i ét af verdens bedste velfærds­ samfund. MODERNISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Venstres udgiftsstop betyder, at hvis den offent­ lige sektor moderniseres, så den går længere på literen, kan det bidrage til den løbende udvikling af vores daginstitutioner, skoler, sundhedssystem og ældrepleje. Gennem eksempelvis Gensidig­ hedsaftalen mellem VK-regeringen og KL er der blevet sat fokus på effektiviseringer og afbureau­ kratisering mv. Regeringens egen 2020-plan fortsætter denne ­linje og lægger op til at frigøre 12 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor frem mod 2020.10 Dette mål bakker Venstre op om. I juni indgik regeringen og KL en aftale om ­kommunernes økonomi for 2014. Rammerne for aftalen blev fastsat i forårets Vækstaftale, og aftalen indebar, at kommunernes service­udgifter blev fastholdt fra 2013 til 2014. Reelt er der således tale om et udgiftsstop i de kommunale 10 11



serviceudgifter i 2014. Venstre bakker naturligvis op om kommuneaftalen, men vi vil samtidig også opfordre regeringen til fremover at fortsætte kursen. Venstre opfordrer også regeringen til, at der fremover fastsættes klare krav om produktivitets­ forbedringer i aftalerne om kommunernes økonomi i lighed med de krav, som i flere år har været en fast del af aftalerne om regionernes økonomi. Det vil fremadrettet frigøre midler, som kan priori­ teres og målrettes efter behov i eksempelvis de årlige kommuneaftaler. Desuden foreslår Venstre en øget konkurrence­ udsættelse af den offentlige sektors opgaver, mere effektiv sagsbehandling, digitalisering, afbureaukratisering, bedre indkøb o.lign. Med vores finanslovsudspil lægger vi op til, at der skal frigøres mindst 1 mia. kr. allerede i 2014. VELFÆRD SOM I VEJLE GIVER 21 MIA. KR. En undersøgelse foretaget på baggrund af data fra ­Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at der vil kunne blive frigivet mere end 21 mia. kr., hvis alle landets øvrige kommuner var lige så effektive og havde samme service­ niveau som i Vejle Kommune. Kilde: CEPOS, Kommunepotentiale, august 2013.

Samtidig afsætter vi en reserve på 1 mia. kr. til nye prioriteringer i løbet af 2014. For når vi udvikler den offentlige sektor, så den går lidt ­længere på literen, er der plads til nye priorite­ ringer eksempelvis i kommunerne. Øget konkurrenceudsættelse Venstre foreslår at konkurrenceudsætte langt ­flere opgaver, end tilfældet er i dag. For ­erfaringerne viser11, at der er et stort besparel­ sespotentiale ved konkurrenceudsættelse, men

Regeringen, Vækstplan DK, februar 2013. Dansk Industri, Redegørelse for offentlig-privat samarbejde, oktober 2012.

15

der er stadig stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner vælger at konkurrenceudsætte.

bredt så hurtigt som muligt, så gevinsterne også kan realiseres i de øvrige kommuner.

I 2012 konkurrenceudsatte kommunerne samlet 25,4 pct. af deres opgaver. Når det offentlige og det private arbejder sammen på en konstruktiv måde, kan det give store fordele for begge sektorer. Det er med til at sikre en bedre og mere effektiv offentlig sektor. Samtidig giver det grundlag for vækst og nye arbejdspladser i det private. Opgørelsen viser, at kommuner og ­private i stadigt stigende omfang finder sammen om opgave­løsningerne.

Digitalisering og ny teknologi Digitaliseringen af den offentlige sektor og ind­ førelse af ny teknologi er en vigtig brik, hvis vi skal frigøre midler og ressourcer fra eksempelvis administrative opgaver. En øget digitalisering kan både bidrage til, at der kan tilbydes flere ydelser for de samme penge og en øget kvalitet, når borger og virksomheder skal bruge mindre tid på eksempelvis at udfylde blanketter.

UDBUD GAV BESPARELSE PÅ 19 PCT. Udbud af drift af vej- og parkområdet gav en besparelse på godt 19 pct. i Favrskov. Kommunen får løst de samme serviceopgaver som før men for markant færre penge. Kilde: Dansk Industri, Offentlig-privat samarbejde – ­Redegørelse 2012, 2012.

Under VK-regeringen var det målet, at mindst 31,5 pct. af de udbudsegnede opgaver i kommu­ nerne skulle konkurrenceudsættes i 2015. Rege­ ringen har desværre valgt at droppe målet. Det er ærgerligt. Vi mener, at det er vigtigt at have en målsætning, som sikrer, at kommunerne fortsat prioriterer øget konkurrenceudsættelse. Pluk de lavt hængende frugter fra ­frikommuneforsøgene Frikommunerne kan i dag få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav, hvis de til gengæld dokumenterer, at det skaber afbu­ reaukratisering og en bedre ressourceudnyttelse. Det var Venstres ide at gennemføre frikommu­ neforsøg, og vi er glade for, at kommunerne får mulighed for at løse opgaverne på nye måder. Det er især på beskæftigelsesområdet samt skole- og børnepasningsområdet, frikommunerne har søgt om frihed fra statslige regler og krav. Hvis frikommuneforsøgene bliver rullet ud over hele landet, vil der være betydelige besparelser samtidig med, at opgaverne løses bedre. Venstre foreslår derfor, at de bedste erfaringer bliver ud­ 12

16

Regeringen, Ambitioner om mere, maj 2011.

Under VK-regeringen blev der taget en lang ­række initiativer på digitaliseringsområdet. ­Etableringen af NemID, digital post og NemKonto, fuld digital ansøgning om SU, digital tinglysning, digital årsopgørelse og virk.dk, hvor virksom­ hederne får adgang til alle indberetninger ved at logge på én gang. Finansministeriet har tidligere skønnet, at det samlede potentiale ved øget digitalisering og ­teknologianvendelse kan være op til 3 mia. kr. årligt fra 2020.12 Mere effektiv sagsbehandling Venstre vil gerne se på mulighederne for at sammenlægge enheder og andre initiativer, der understøtter en effektiv sagsbehandling. Venstre foreslår at styrke de kommunale job­ centre ved at øge det nuværende krav om et befolkningsgrundlag på 20.000 til i størrelsesor­ denen 50-75.000, eller så jobcentret betjener et naturligt geografisk afgrænset arbejdsmarked. En reduktion i antallet af jobcentre vil blandt andet gøre det lettere for virksomhederne at kontakte jobcentrene, og det kan desuden sikre en mere ensartet håndtering af de ledige. Færre jobcentre kan også betyde, at jobcentrene kan øge kvali­ teten af deres rådgivning til den enkelte gennem opbygning af større, faglige miljøer og bedre erfa­ ringer med ledige med særlige udfordringer. Desuden skal det overvejes at samle miljøgodken­ delserne i få nationale centre i stedet for som i

dag, hvor sagsbehandlingen foregår separat i hver sin kommune. Siden regeringen kom til, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser af hus­ dyrbrug steget med mere end én måned. Specielt i forhold til større miljøgodkendelser besidder landets kommuner ikke alle det nødvendige fag­lige niveau. Sagsbehandlingstiderne varierer meget fra kommune til kommune. De seneste opgørelser viser, at de hurtigste kommuner i gennemsnit er under 100 dage om at behandle en miljøgodkendelse, mens de langsomste kommu­ ner er over 600 dage om det. Der forventes derfor at være et betydeligt effektiviseringspotentiale ved at samle sagsbehandlingen af miljøgodken­ delserne, og samtidig vil erhvervslivet opleve en bedre og hurtigere myndighedsbetjening. ET MARKANT LØFT AF FOLKESKOLEN Engelsk fra første klasse, flere timer i dansk og matematik og tysk eller fransk allerede fra 5. klasse. Det er nogle af hovedpunkterne i aftalen om Folkeskolereformen, som Venstre og Dansk Folkeparti indgik med regeringen før sommer­ ferien. Vi er tilfredse med resultatet, der betyder, at det faglige niveau i folkeskolen bliver styrket markant, så de danske folkeskoleelever kan blive ­endnu dygtigere. Det vigtigste for Venstre har v­ æret at sikre en stigning i antallet af timer i kernefagene: Dansk, matematik, historie og fremmedsprog. Det betyder, at vi har taget et stort skridt i retning af at gøre de danske elever dygtigere og bedre rustet til fremtiden. Uddannelse er afgørende, hvis vores børn skal klare sig i fremtidens globale konkurrence, og uddannelse starter i folkeskolen. Ambitionen er derfor, at eleverne i 8. klasse fremover skal kunne det, som de i dag kan i 9. klasse. Dermed sætter vi nogle klare mål for, hvor meget dygtigere de danske elever skal blive. Venstre foreslog op til folketingsvalget i 2011, at skoleeleverne skulle have 1 times idræt og motion

dagligt. Det løfte bliver nu indfriet med refor­ men. Samtidig bliver det muligt for skolerne at dele klasserne op i hold i langt højere grad end i dag. Vi havde gerne set, at eleverne fik karakte­ rer allerede fra 4. klasse. Det ville have styrket elevernes motivation og løftet det faglige niveau endnu mere, men det ville regeringen ikke være med til. Venstres finanslovsudspil bygger oven på kom­ mune- og regionsaftalerne, og vi har derfor som i regeringens finanslovforslag afsat 870 mio. kr. i 2014 til implementeringen af en ny folkeskole. INVESTERINGER I FREMTIDENS SYGEHUSE I disse år begynder vi at se resultatet af VK-re­ geringens massive satsning i fremtidens sygehus­ struktur. Ikke siden middelalderens kirkebyggerier har vi i Danmark haft så omfattende et projekt, som VK-regeringen søsatte i 2008, hvor den besluttede at investere 41 mia. kr. i 16 forskellige sygehusbyggerier i hele landet. Med aftalerne om regionernes økonomi løftes regionernes anlægsinvesteringer i 2014 til 7,1 mia. kr., hvoraf hovedparten af pengene går til rea­ liseringen af sygehusprojekterne i blandt andet Aalborg, Århus, Gødstrup, Kolding, Aabenraa, Odense, Slagelse, Herlev og på Rigshospitalet. Regionernes anlægsinvesteringer er finansierede inden for rammerne af Venstres finanslovsudspil. SUND FORNUFT I SUNDHEDSVÆSENET Venstre vil udvikle sundhedsvæsenet med patien­ terne i centrum. Der skal være større åbenhed om sundhedsvæsenets resultater, og patienterne skal sikres den bedst mulige behandling hurtigst muligt. Sundhedsvæsenet skal drives på baggrund af åbenhed og sund fornuft. Mere sundhed for pengene: Konkurrence er sund fornuft Sund konkurrence giver mere sundhed for pen­ gene og har stor betydning for produktivitets­ udviklingen. Konkurrence mellem det offentlige og private sikrer mest mulig sundhed for pengene

17

og har igennem en lang årrække bidraget til at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet, så der kan behandles flere patienter for de samme penge. MERE SUNDHED FOR PENGENE Produktiviteten på de danske sygehuse steg fra 2010 til 2011 med godt 5 pct. I perioden 2003-2011 steg produktiviteten med omkring 20 pct. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Konkurrencen er afgørende for fastholdelsen af den positive effektivitetsudvikling i det samlede sundhedsvæsen. Det handler om at få opgaverne løst bedst og billigst, så vi får mest mulig sund­ hed for skattekronerne. For at styrke konkurren­ cen og fremme produktiviteten mener Venstre, at regionerne skal øge andelen af opgaver, der konkurrenceudsættes, herunder fx ved at kon­ kurrenceudsætte alle ikke-patientnære områder som eksempelvis rengøring, vaskeri, køkken- og kantineopgaver og logistik.13 Hver gang en opgave kan udføres billigere eller mere effektivt ved at inddrage private virksom­ heder, frigøres der ressourcer til fx at behandle flere kræftpatienter på de offentlige sygehuse. Det er sund fornuft. Samtidig skal vi udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid. Et stærkt offent­ ligt-privat samarbejde er et effektivt redskab til at sikre mere sundhed for pengene. Kort sagt: Patienterne skal igen i centrum. Give patienter ret til hurtigere behandling Patienternes ret til hurtig behandling inden for 30 dage var en helt unik patientrettighed, der både gav valgfrihed og sikrede lighed i sundhedsvæse­ net. Alle uanset pengepung havde ret til hurtig behandling efter lægefaglig vurdering, og mere end 604.000 patienter har haft direkte glæde af det udvidede frie sygehusvalg og dermed fået be­ handling hurtigere, end de ellers ville have fået.14

Venstre mener, at alle patienter uanset penge­ pung skal have mulighed for at vælge behandling på et privathospital, hvis ventetiden på de offent­ lige sygehuse overstiger én måned. Øget valgfrihed: Ny udvidet udredningsret Patienterne skal sikres både hurtig udredning og hurtig behandling. Desværre har regeringen valgt at stille sig på systemets side frem for på patien­ ternes side. Regeringens udredningsret giver ikke patienterne ret til at vælge hele eller dele af ud­ redningsforløbet hos private sygehuse og klinikker ved lange ventetider i det offentlige. Venstre vil sikre patienterne en reel ret til hurtig udredning. Derfor foreslår Venstre, at der ind­ føres en udvidet udredningsret. Patienterne skal have mulighed for udvidede valgmuligheder, hvis man på regionernes sygehuse ikke kan udrede patienterne inden for 30 dage, hvor det er fagligt muligt. Åbenhedsreform: Større åbenhed om ­resultaterne Venstre ønsker at skabe øget åbenhed om sund­ hedsvæsenets resultater med en Åbenhedsre­ form. Større åbenhed om sundhedsvæsenets re­ sultater skaber et bedre grundlag for at udbrede effektive arbejdsgange og ”best practise”. Større åbenhed vil samtidig give patienterne bedre ind­ sigt i sygehusenes og afdelingernes resultater og dermed et bedre grundlag for at vælge. Venstre vil eksempelvis give patienterne bedre ad­ gang til løbende opdaterede informationer om fx kvalitet og ventetider på sygehusafdelingerne, og der skal sikres flere systematiske sammenligninger af de enkelte sygehuses og afdelingers resultater.

I staten er der i dag udbudspligt, hvormed de statslige myndigheder er underlagt en egentlig pligt til at udbyde udbudsegnede opgaver med en værdi over bagatelgrænsen. I regionerne er der ingen pligt til at udbyde opgaveløsningen. 14 Statens Serum Institut, Nøgletal om sundhedsvæsenet, 4. kvartal 2012. 13

18

Regeringen har forringet patienternes adgang til hurtig behandling – ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospita­ ler vejer tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed. Forringelsen af det udvidede frie sygehusvalg betyder, at en stor gruppe patienter kan komme til at vente op til dobbelt så lang tid på behandling som hidtil.

ÅBENHED I SUNDHEDSVÆSENET  n samlet brugervenlig sundhedsportal. Portalen skal E ­fungere som én indgang for borgerne til sundhedsvæsenet.  Lette patienternes adgang til let tilgængelig informa­ tion om kvaliteten på de enkelte afdelinger på både de offentlige og private sygehuse.  Bedre vejledning til patienterne om valgmuligheder i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg og den udvidede udredningsret.  Skærpede krav til opdaterede informationer på sund­ hedsportalen, herunder at fx praktiserende speciallæger forpligtes langt mere systematisk til at offentliggøre oversigter over fx aktivitet og ventetider.

KOMMUNERNE SKAL HAVE FRIHED TIL AT ­SÆNKE EJENDOMSSKATTERNE I disse år oplever mange, at der skal betales mere og mere i ejendomsskat til kommunerne – også kaldet grundskyld. Selvom skattesatsen15 ikke ­stiger, så har SKAT forøget grundværdierne kraftigt mange steder i landet. Det betyder, at borgerne skal betale mere i ejendomsskat målt i kroner og øre. Venstre ønsker at give kommunerne en mulighed for at kompensere borgeren helt eller delvist som følge af de højere vurderinger af grundværdierne. Venstre vil derfor give kommunerne frihed til at sænke grundskyldspromillen ved at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grund­ skyld. Det må være op til de enkelte kommuner, hvor meget de vil opkræve i grundskyld. BEDRE UDNYTTELSE AF MIDLERNE I ­KRIMINALFORSORGEN Venstre er ikke med i aftalen om Kriminalfors­ orgens økonomi for 2013-2016. Aftalen gjorde det dyrere at være dansker, den var for uambi­ tiøs i forhold til at sikre effektiv hjemsendelse til af­soning for udenlandske kriminelle, og den indebar, at langtidsdømte kan løslades tidligere. Venstre anerkender, at der er gode elementer i aftalen, som Venstre ønsker at bevare. Det gælder fx flere pladser til rocker- og bande­ grupperinger.

Venstre mener, at ressourcerne i Kriminalfor­ sorgen kan anvendes mere effektivt. Vi ønsker et opgør med indsattes særprivilegier, således at reglerne om fx transportudgifter, tandlæge­ behandling mv. så vidt muligt indrettes, så de indsatte ikke stilles bedre end andre. Der skal også ske en bedre vurdering af, om det overhovedet giver mening at gøre en resocialise­ ringsindsats over for de mest forhærdede krimi­ nelle og i forhold til det store antal udlændinge, der enten skal hjemsendes til afsoning eller udvises efter løsladelsen. Venstre mener ikke, at det danske samfund bør bruge ressourcer på en omfattende resociali­ seringsindsats, når det alligevel forventes, at indsatsen er nyttesløs. Det kan sammen med fx udlicitering af visse af Kriminalforsorgens opgaver være med til at frigøre et råderum, der kan an­ vendes til fx bedre sikkerhed og større kapacitet i fængslerne. MERE VALGFRIHED I BORGERLIGE VIELSER Borgerlige vielser må i dag kun foretages i borg­ mesterens eller byrådsmedlemmernes bopæls­ kommune. Det betyder, at et par fx ikke må blive viet af borgmesteren i deres sommerhus, hvis det tilfældigvis ligger i nabokommunen. Venstre ønsker, at alle aspekter af den offentlige service skal indrettes med så stor frihed for den enkelte som muligt og foreslår derfor, at begrænsningen ophæves16. FRIHED UNDER ANSVAR I TRAFIKKEN Dansk trafiksikkerhed er i top, hvis man sammen­ ligner med andre lande. Antallet af trafikdræbte har i flere år været faldende, og i 2012 var ­antallet af trafikdræbte det laveste i mere end 80 år.17 Men vi har fortsat en udfordring i forhold til de helt unge bilister. Venstre foreslår, at der gennemføres en 3-årig forsøgsordning, som indebærer, at 17-årige får mulighed for at erhver­ ve kørekort til biler, ligesom det i dag gælder for 18-årige. En betingelse er, at det sker under opsyn af en erfaren bilist. En tilsvarende ordning har været en stor succes i Tyskland, hvor antallet

Grundskyldspromillen. B 128 Forslag til folketingsbeslutning om vielser foretaget af borgmestre og byrådsmedlemmer, 2012-13. 17 Vejdirektoratet, Markant færre dræbte i trafikken i 2012, juni 2013. 15

16

19

af alvorlige ulykker blandt unge bilister er ­reduceret med mere end 20 pct.18

VELFÆRD MED FRIHED

Venstre foreslår desuden, at unge skal kunne køre en lille knallert fra 15-års alderen. Det vil være et godt skridt i retning af bedre mobilitet og mere frihed under ansvar for de unge, og det vil navnlig være en fordel for unge i landdistrikterne, hvor knallerten kan være nødvendig for at passe ung­ domsjob, uddannelse og fritidsinteresser.

Øget konkurrenceudsættelse. Venstre vil frigøre mindst 1 mia. kr. i 2014 eksempelvis ved at konkurrenceudsætte fx rengøring, vaskeri og logistikopgaver på sundheds­ området.

BESPARELSER I DSB Med forslaget til en finanslov for 2014 har rege­ ringen lagt op til at annullere besparelsen på 300 mio. kr. om året, som VK-regeringen pålagde DSB at finde årligt fra 2011 og frem. Besparelsen blev udmøntet ved at reducere kontraktbetalingen på baggrund af effektiviseringer, så besparelsen ikke førte til dårligere service eller højere bil­ letpriser. Besparelsen skyldes en afgørelse fra Europa-­Kommissionen i en statsstøttesag ved­ rørende ­kontrakttilskud til DSB. Afgørelsen fra Europa-Kommissionen er retligt bindende. Venstre vil derfor fastholde besparelsen i DSB.

Patienten skal i centrum. Venstre vil sikre alle patienter ens rettigheder til hurtig behandling. Det bør ikke være pengepungen, som er afgørende for, om man skal have mulighed for hurtig behandling.

Mere effektiv sagsbehandling bl.a. ved at sammen­lægge enheder, eksempelvis i beskæftigelsessystemet, hvor Venstre har foreslået at reducere antallet af jobcentre. Nye prioriteringer. Venstre afsætter en reserve på 1 mia. kr. til nye prioriteringer i 2014.

Regeringen har indtil videre ført en zigzag politik i forhold til DSB. I 2012 annullerede regeringen besparelsen, men for 2013 blev besparelsen opretholdt. Nu har regeringen så skiftet kurs igen, hvor DSB slipper for besparelsen på 300 mio. kr. i 2014. Men fra 2015 og frem budgetterer ­regeringen igen med en besparelse på 300 mio. kr. fra DSB.

18

20

Federal Highway Research Institute, Section U4 Driver Training, Driver Improvement.

4. FLERE SKAL MED I dag er der for mange, der står uden for det arbejdende fællesskab. Kun i tre ud af landets 98 kommuner er der flere, der arbejder, end der er på offentlig forsørgelse . Det er for lidt. Ikke bare er det et problem i forhold til at få samfundsøko­ nomien til at hænge sammen, det betyder også, at alt for mange er parkerede uden for arbejds­ markedet – uden for fællesskabet. I Venstre mener vi, at det også er velfærd at have et arbejde. Vi mener, at det er en fejl, at mennesker skal parkeres på samfundets sidelinje, hvis de har en mulighed for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Naturligvis er der nogen, der har brug for at få et skub med på vejen. Der er også nogen, for hvem det ikke er en mulighed, og de skal have hjælp, der sikrer dem et godt og værdigt liv. Men dem der kan – de skal. Og de skal have ­muligheden for at kunne. Vi skal stille krav frem for at afskrive dem. Vi skal hjælpe dem på vej men også forlange, at de selv griber mulighederne. Vi skal behandle alle med respekt for deres for­ skellighed, men vi skal også bede dem give noget tilbage. Vil man skabe de lige muligheders land, skal man ikke behandle alle ens. MERE FAGLIGHED OG FÆRRE NEDERLAG PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Erhvervsskolerne har de seneste år været inde i en negativ spiral med stigende frafald til næsten 50 pct. Der er for mange ukvalificerede og umoti­ verede unge, der bliver optagede på erhvervssko­ lerne, og det skræmmer flere af de kvalificerede og motiverede elever væk. Det giver erhvervssko­

lerne et dårligt ry, så stadigt flere af de dygtigste elever med interesse for erhvervsuddannelserne i stedet søger mod de gymnasiale uddannelser. De unges fravalg af erhvervsuddannelserne og ekstraordinære store interesse for de gymnasiale uddannelser betyder dels, at vi i 2040 kommer til at mangle op imod 215.000 personer med en erhvervsuddannelse og dels, at mange unge tager en gymnasial uddannelse, de ikke får brug for. Ifølge blandt andet Dansk Industri bruger vi hvert år 2½ mia. kr. på at uddanne studenter, der ikke gør brug af deres gymnasiale uddannelse. Derud­ over er de gymnasiale uddannelser også præget af store frafald på omkring 20 pct., hvoraf en stor del efterfølgende begynder på en erhvervsfaglig uddannelse. Udfordringen er derfor ikke isoleret til erhvervs­ skolerne og kan derfor heller ikke alene løses i regi af erhvervsskolerne. Det er nødvendigt at se på strukturen for hele ungdomsuddannelses­ systemet for at sikre, at de unge får en mere lige vej gennem ungdomsuddannelserne - uden neder­ lag. Omkring en tredjedel af en årgang falder i dag fra mindst én ungdomsuddannelse og får dermed et uddannelsesnederlag med i bagagen. Folkeskolereformen sikrer, at folkeskolen er et lærested og ikke et værested. Sådan skal det også være for ungdomsuddannelserne. I efter­ årets forhandlinger om en reform af erhvervsud­ dannelserne vil Venstres prioriteter derfor være, at fagligheden skal styrkes, og frafaldet skal ned, så de unges nederlag begrænses.

KORA, Færre i job skal forsørge flere, februar 2013. 20 BUU Spørgsmål 263 (Alm. del) (2012/2013). Aftale mellem DA og LO, Udspil om reform af erhvervsuddannelserne, 2013. 22 Ugebrevet A4, 100.000 studenter må stå med huen i hånden, marts 2013. 23 AE og DI, Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse, 2013. 24 BUU, Spørgsmål 106 (Alm. del) (2012/2013). 19

21

21

MERE FAGLIGHED, FÆRRE NEDERLAG  ifferentierede optagelseskrav for de enkelte ungdoms­ D uddannelser. Det er dog som minimum et krav, at man skal bestå folkeskolens grundlæggende fag som dansk og matematik. Mesterlærerordningen fortsætter som hidtil uden yderlige optagelseskrav.  ptagelseskravene skal synliggøre de nødvendige faglige O kvalifikationer.  lever, der ikke opfylder optagelseskravene, har ret til at E fortsætte i 10. klasse el.lign. En taxameterreform skal omlægge taxametersystemet til i højere grad at være betinget af elevens gennemførelse.  ilbud om at højere fagligt niveau med valgfag på T ­gymnasieniveau.  dgifterne til arbejdsgiverne gennem Arbejdsgivernes U Uddannelses Bidrag (AUB) må ikke forøges.

Der er afsat 422 mio. kr. i 2014 til en reform af erhvervsuddannelserne. EFTERUDDANNELSE SKAL SIKRE FREMTIDIGE ARBEJDSPLADSER I mange tilfælde vil vi ikke kunne nøjes med én uddannelse gennem hele livet, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Der er derfor behov for, at vi løbende tilpasser og udvikler vores kompetencer blandt andet via voksen- og efteruddannelse. Voksen- og efteruddannelse skal således være med til at sikre en arbejdsstyrke med tidssvarende kompetencer, så vi kan tiltræk­ ke og fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark. I de kommende år skal der som led i Vækstaftalen prioriteres 1 mia. kr. til voksen- og efteruddan­ nelse i 2014-17. Venstre foreslår, at midlerne prioriteres inden for følgende områder.

PRIORITERINGER AF 1 MIA. KR. TIL ­VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I fremtiden vil vi have et overskud af ufaglærte og et underskud af faglærte og personer med en videregående uddannelse. Venstre vil derfor prioritere midlerne til dels at løfte ufaglærte til faglærte og dels at løfte faglærte til et videregående uddannelsesniveau. Venstre vil undersøge om de afsatte midler kan række længere ved fx at give virksomheder tilskyndelse til at betale en del af udgifterne gennem eksempelvis bedre fradragsmuligheder. Venstre vil øge den økonomiske tilskyndelse til, at mere voksen- og efteruddannelse foregår uden for arbejds­ tiden fx ved at nedsætte gebyret for VEU-aktiviteter om aftenen og i weekenderne, ligesom skoler bør have incitament til at oprette kurser uden for arbejdstiden.

PRIORITERINGER AF SATSPULJEN Der skal være plads til alle – også til samfun­ dets svageste og udsatte. Der er stor forskel på, ­hvilken hjælp den enkelte har brug for, men alle skal have mulighed for at udnytte deres ressour­ cer og deres evner maksimalt, og de, der ikke selv kan, skal naturligvis hjælpes. Venstre ønsker, at udsatte på kanten af samfundet i stedet bliver en del af samfundet. Satspuljen er for 2014 forholdsvis begrænset som følge af en afdæmpet lønudvikling i 2012. ­Venstre opfordrer derfor regeringen til en grundig gennemgang af alle satspuljekonti, så uforbrugte midler identificeres og indgår i prioriteringen. Venstre ønsker derudover, at prioriteringen af satspuljemidlerne vurderes i forhold til allerede eksisterende indsatser, så de bruges bedst muligt. De senere års armslængde mellem satspuljefor­ ligskredsen og de private ansøgere bør desuden fortsætte. Satspuljemidlerne til private aktører skal fordeles på basis af faglige vurderinger, de bedste idéer og de bedste resultater. Der skal derfor fortsat afsættes puljer inden for særlige prioriterede temaer, der er åbne for ansøgninger fra organisationer og private aktører. Satspuljen finansierer initiativer for samfundets svage og udsatte grupper. Derfor er det også nær­ liggende, at regeringens initiativer i forhold til at

22

skabe bedre vilkår for udsatte børn og unge og til bekæmpelse af vold i familien og nære relationer indgår i den sædvanlige prioritering af satspulje­ midlerne. På den måde frigøres 75 mio. kr. i 2014 til andre prioriteringer i Venstres finanslovsudspil. Venstre vil i satspuljeforhandlingerne prioritere midler inden for nedenstående temaer: PRIORITERINGER AF SATSPULJEN FOR 2014  amlet handlingsplan for udsatte grupper. Der er brug S for en samlet strategi for de udsatte grupper, som bl.a. styrker indsatsen for de hjemløse, herunder fortsættelsen af en hjemløsestrategi, så de kan deltage aktivt i samfundet. Væresteder med frivillige skal støttes mere. Misbrugere med psykiatrisk diagnose skal have et koordineret og specialiseret tilbud. Prostituerede skal hjælpes såvel socialt, sundhedsmæssigt som i job. Udsatte skal inddrages i samfundet ved rehabilitering.  dsatte grupper skal have “rigtige” job. Venstre vil U støtte initiativer, der bidrager til, at socialt udsatte grup­ per kan klare sig i et ”rigtigt” privat job. Derfor skal der skabes flere job med fx løntilskud i det private erhvervs­ liv, så de udsatte grupper kan få en bedre indgang til arbejdsmarkedet.  orbedring af BPA-ordningen. BPA (Borgerstyret F ­Personlig Assistance)-ordningen skal gøres mere fleksibel, så den enkeltes frie valg udvides, og selvbestemmelsen sikres.  ortsat støtte til High:Five. Unge der har været F ­involveret i kriminalitet har svært ved at finde fod­ fæste på ­arbejdsmarkedet. Det betyder, at disse unge er i risiko for at genoptage en kriminel løbebane, når de har a ­ fsonet deres straf. High:Five har gennem en årrække haft succes med at hjælpe udsatte unge ind på arbejdsmarkedet, og Venstre ønsker derfor, at støtten til High:Five videreføres i de kommende år.  indre tvang i psykiatrien. Forebyggelse og ned­ M bringelse af tvangsforanstaltninger, herunder forsøg med ­“bæltefri” psykiatriske afsnit og forsøg med “non-­ stimulirum”.  tyrket sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. S ­Mennesker med psykiske lidelser lever 15-20 år kortere end gennemsnittet. Venstre vil prioritere midler til målrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud, herunder fx en styrket indsats for fysisk aktivitet. Styrket indsats for scleroseramte. Der er i dag betydelig ventetid for scleroseramte til mange af de specialiserede behandlingstilbud. Lange ventetider har store menneske­ lige omkostninger, og derfor vil Venstre prioritere midler til at udvide den statslige fritvalgsramme.

25

Flere akuttilbud til mennesker med psykiske vanskelig­ heder. Akuttilbud forebygger og reducerer antallet af unødige genindlæggelser og kan samtidig bidrage til at sikre bedre sammenhæng i indsatsen. Venstre ønsker at udbrede de gode erfaringer på området og foreslår at prioritere midler til etablering af kommunale og tvær­ kommunale akuttilbud. En styrket indsats for børn og unge med sorg. Øget støtte til fx sorggrupper for børn og unge som enten har mistet en forælder eller en søskende tidligt i livet eller som har en alvorlig syg søskende eller forælder i familien. En skærpet indsats for bortførte børn. Myndigheders behandling af børnebortførelsessager skal styrkes, så sagerne løses, og børnene hurtigst muligt kommer hjem.

ANVEND METODER DER VIRKER I INDSATSEN OVER FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Alle børn skal sikres lige muligheder for at få en god start på livet. Det gælder ikke mindst udsatte børn og unge, som har haft et vanskeligt udgangs­ punkt. Derfor bruger vi også rigtig mange penge – omkring 15 mia. kr. om året på at hjælpe udsatte børn og unge til en bedre tilværelse. Indsatserne er mange og forskelligartede, og desværre er det ikke alle tiltag, som er lige ef­ fektfulde. En Rambøll-rapport25 viser således, at vi kan reducere omkostningerne med 2½ mia. kr. om året ved at anvende dokumenterede metoder over for udsatte børn og unge. Gevinsten kommer ved at omlægge indsatsen i retning af en tidlig, intensiv og systematisk fore­ byggelse over for udsatte børn, øget an­vendelse af slægts- og netværksanbringelse samt en styrkelse af forældrekompetencerne i relation til adfærdsvanskelige unge. Venstre vil derfor arbejde for, at indsatsen over­ for udsatte børn og unge prioriteres bedre ved at anvende metoder, som virker. Det gavner både de udsatte børn og unge såvel som den offentlige økonomi. Vi budgetterer ikke i finanslovsudspillet med en besparelse som følge af dette forslag.

Rambøll, Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn, marts 2012.

23

NY RETNING I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil men til gengæld mere lukket for dem, der ikke vil. Det er retningen i Venstres udlæn­ dingepolitik, der har til formål at fastholde de gode resultater på integrationsområdet, som blev opnået under VK-regeringen og skabe grundlag for nye. Regeringen har i sine to første år systematisk lempet udlændingepolitikken, og der stilles i dag færre krav i forhold til danskkundskaber, selvfor­ sørgelse og tilknytning til Danmark på områder som familiesammenføring, permanent ophold og statsborgerskab. Desuden kan asylansøgere nu arbejde og bo uden for asylcentrene. Regeringen har afskaffet starthjælpen. Og konse­ kvenserne viser sig allerede. Antallet af asylan­ søgere i Danmark står igen i 2014 til at blive det højeste i 10 år. De mange lempelser er med til at underminere grundlaget for en god integration, der begynder med at stille klare og konsekvente krav. Vi skal møde udlændinge med respekt, og det gør vi bedst ved at fortælle dem, hvad samfundet for­ venter af mennesker, der ønsker at starte et nyt liv i Danmark. Omvendt skal det også være klart, hvad konsekvenserne er, hvis forventningerne ikke bliver indfriet. Regeringens politik har medført betydelige merudgifter. Samlet medfører regeringens tiltag merudgifter på ca. 900 mio. kr. Det er en forkert prioritering i en tid med knappe ressourcer, og Venstre ønsker derfor at gennemføre en besparelse i vores finanslovsudspil på 575 mio. kr. i 2014.

24

FLERE SKAL MED Mere faglighed og færre nederlag på ungdoms­ uddannelserne. Venstre ønsker bl.a. specifikke opta­ gelseskrav for de enkelte ungdomsuddannelser, så de nødvendige faglige kvalifikationer synliggøres. Prioriteringer af satspulje for 2014. Venstre foreslår bl.a. at støtte initiativer, der bidrager til, at socialt ud­ satte grupper kan klare sig i et “rigtigt” job. Efteruddannelse skal sikre fremtidige arbejdspladser. Venstre vil bl.a. prioritere milliarden til voksen- og efter­ uddannelse til dels at løfte ufaglærte til faglærte og dels at løfte faglærte til et videregående uddannelsesniveau. Ny retning i udlændingepolitikken. Regeringens mange lempelser har medført betydelige merudgifter. Det er en forkert prioritering, og Venstre ønsker derfor at gennem­ føre besparelser på udlændingeområdet.

5. ET KONKURRENCEKLART SAMFUND Danske virksomheder er udfordret på konkurrence­evnen. Det ses ganske tydeligt, når virksomhederne måles på deres omkostninger. Dansk Industri placerer fx Danmark på en 32. plads ud af 33 OECD-lande. Det skyldes især de meget høje danske skatter. Det er ikke godt nok, for i sidste ende koster det danske arbejdspladser og dansk velfærd. Hvis vi også i fremtiden skal have råd til at opret­ holde vores gode velfærdssamfund, så er forud­ sætningen, at danske virksomheder fortsætter med at være innovative og konkurrencedygtige. Der er de heldigvis fortsat, men Danmark er ud­ fordret, og vi kan ikke bare lade stå til.

Derfor skal vi føre en politik, som gør Danmark til et mere konkurrenceklart samfund. Det handler dels om, at vores skattesystem skal være mere konkurrencedygtigt og dels om, at virksomhe­ derne skal have gode rammevilkår for at placere arbejdspladser her i landet. Vi kan i længden ikke klare os i den internationale konkurrence, hvis ikke vi gør noget alvorligt ved vores konkurrenceevne. De høje skatter og afgifter, de særlige danske byrder på erhvervslivet og de høje offentlige omkostninger driver danske arbejdspladser ud af Danmark, så de bidrager til velfærden ude i verden, hvor de skulle bidrage til velfærden her hjemme i Danmark.

DANSKE VIRKSOMHEDER ER UDFORDRET PÅ KONKURRENCEEVNEN Schweiz Slovakiet Chile Spanien Canada Irland Tjekkiet Sydkorea Japan USA Grækenland Polen Tyrkiet Mexico Israel Tyskland Storbritannien Frankrig Portugal Estland Østrig Holland New Zealand Island Sverige Australien Ungaren Belgien Italien Slovenien Norge Danmark Finland 0

5

10

15

20

25

Anm.: Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat Kilde: Globaliseringsredegørelse 2013, DI, 2013.

25

Vi er nødt til at forholde os realistisk til vores situation. Vi kan ikke bare ride nogle magre år af og håbe på, at de fede år kommer af sig selv. Der er brug for en ny, idealistisk realisme. Vi skal veje politik af på den helt afgørende vægt: Koster eller skaber det danske arbejdspladser? Koster eller skaber det holdbar velstand? Sikrer eller udhuler det fremtidig velfærd? Det er den vægt, Venstre vejer politiske idéer af på. Hvad enten de kommer fra os selv eller fra regeringen.

FÆRRE REGLER OG FLERE ARBEJDSPLADSER På trods af et øget fokus på at reducere de ­administrative byrder går udviklingen den forker­ te vej, og virksomhederne oplever de administra­ tive byrder som et voksende problem.26 Ved at fjerne administrative byrder for erhvervslivet kan vi frigøre ressourcer, så virksomhederne i stedet kan fokusere på at øge deres indtjening. Derfor har Venstre en række konkrete initiativer, som skal lette erhvervslivets administrative byr­ der. En del af initiativerne er især målrettet små og mellemstore virksomheder, da disse virksom­ heder rammes relativt hårdere af administrative byrder.

FÆRRE ADMINISTRATIVE BYRDER OG MINDRE REGULERING Nabo-tjek af lovgivningen. For at fremme Danmarks konkurrenceevne vil Venstre indføre et såkaldt “nabo-tjek”, dvs. at myndighederne skal tjekke nye regler op imod vores nabolande, før reglen implementeres, for at sikre, at den nye, erhvervsrettede lovgivning så vidt muligt fastlægges på et niveau, der er sammenligneligt med niveauet i landet med den mindst konkurrenceevnebelastende lovgivning

Undgå overimplementering af EU-lovgivning. I dag har ministerierne og forvaltningen stor frihed til at imple­ mentere og fortolke EU-lovgivning, hvorved der risikeres overimplementering og dermed forværring af Danmarks konkurrenceevne. For at undgå dette skal der efter britisk forbillede laves klare retningslinjer og procedurer for, hvor­ dan EU-lovgivning implementeres.

Treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder. Små og nystartede virksomheder rammes hårdere af kravene fra det offentlige end veletablerede virksomheder. Derfor skal nystartede virksomheder og virksomheder med færre end ti medarbejdere drage fordel af et treårigt regelstop.

Eftersyn af erhvervsregulering for serviceerhvervene. Serviceerhvervene er i dag underlagt en lang række regler, som begrænser virksomhedernes handlemuligheder. Venstre foreslår, at der gennemføres et grundigt eftersyn af erhvervsreguleringen af serviceerhvervene. Eftersynet skal kortlægge hvilke regler, der er helt nødvendige for at sikre et velfungerende marked, samt hvilke regler, der unødigt øger virksomhedernes omkostninger og hæmmer konkur­ rencen.

Faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning. I Storbritannien har man succes med to årlige tidspunkter for indførelsen af ny erhvervsrettet lovgivning. Det gør det enklere for virksomhederne at følge med i implementeringen af nye regler, og det vil samtidig lette de offentlige myndigheders informationsopgaver. Forenklet regnskab for mindre virksomheder. Den nuvæ­ rende regnskabsregulering for mindre virksomheder er på en række områder så kompliceret, at virksomheder benyt­ ter uforholdsmæssig megen tid på at udarbejde selskabs­ regnskaber. Venstre foreslår at forenkle regnskabsreglerne for mindre virksomheder. Lettelse af erhvervslivets administrative byrder. Det lykkedes VK-regeringen at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet med knapt 25 pct. Dermed frigives ressourcer, som i stedet kan anvendes til at skabe øget vækst og velstand. Venstre foreslår, at de administrative byrder lettes med 2 pct. om året frem mod 2020.

26

26

Internationale frem for nationale produktstandarder. Med henblik på at gøre danske produkter mere interna­ tionaliserede og velegnede til eksport foreslår Venstre, at nationale produktstandarder så vidt muligt erstattes af internationale standarder. Væk med eksporthæmmende regulering. Navnlig inden for servicesektoren hæmmes den internationale handel af branchespecifik regulering. Venstre foreslår, at der gennemføres et grundigt serviceeftersyn af de mest eks­ porthæmmende regler og vilkår, der håndteres efter “fjern eller forklar”-princippet. Standardskabeloner til beskrivelse af virksomhedsfor­ malia ved offentlige indkøb. I dag beder offentlige ind­ købere ­typisk om de samme formalia på forskellige måder fra gang til gang. En standardskabelon vil derfor lette virksom­hedernes proces for at byde på et udbud.

Dansk Industri, Globaliseringsredegørelse 2013, indikator 2.23 “Administrative byrder ved statslig regulering”.

TILSYN MED FINANSTILSYNET Tilsynet med Finanstilsynet, herunder forvalt­ ningen af dets ansvar, skal skærpes. Finanstil­ synet skal spille en væsentlig rolle som ansvarlig tilsynsmyndighed overfor den finansielle sektor, men samtidig skal sektoren have en vis forudsige­ lighed i deres daglige drift.

i en sag over SKAT. Med baggrund i SKATs age­ ren i en række sager som over den seneste tid har været belyst, ønsker Venstre at genindføre omkostningsgodtgørelsen, således at det ikke koster virksomhederne at vinde en skattesag. Det vurderes, at det giver en omkostningslettelse på ca. 50 mio. kr. om året til virksomhederne.

Derfor er der behov for at styrke Finanstilsynets kompetencer og finde en passende balance i ­Finanstilsynets aktiviteter. Venstre foreslår derfor dels, at der nedsættes en professionel bestyrelse, som skal føre tilsyn med Finanstilsynets ledelse, og dels at der udarbejdes et adfærds­kodeks for samarbejdet mellem Finanstilsynet og den finan­ sielle sektor.

FORSKNING DER SKABER ARBEJDSPLADSER Danmark ligger helt i top, når det kommer til investeringer i uddannelse og forskning. Det er nødvendigt, for viden er fremtidens levebrød. Samtidig er det nødvendigt at sikre, at pengene bruges bedst muligt – også når det kommer til forskning.

Målet skal dels være, at vi får sikkerhed for, at fremtidige finansielle kriser undgås, men samtidig skal den finansielle sektor have mulighed for at understøtte vækst og udvikling i resten af dansk erhvervsliv. GRØN REALISME I ERHVERVSPOLITIKKEN Der er brug for en realistisk tilgang til regule­ ringen af dansk erhvervsliv. Derfor skal vi stå vagt om Danmarks konkurrenceevne, når vi implemen­ terer nye regler og lovgivning i Danmark, så vi ikke underkaster danske virksomheder dårligere rammevilkår end i resten af EU. Danmark er et af de lande i verden, der har for­ pligtet sig til de største CO2-reduktioner og mål for at udbygge med vedvarende energikilder. Med energiaftalen fra sidste forår lever vi mere end op til vores internationale klimaforpligtelser. Alligevel vil regeringen med sin klimaplan forringe konkurren­ ceevnen for erhverv som landbrug og transport med flere byrder og omkostninger. Under hensyn til Danmarks konkurrenceevne skal vi undgå at pålægge danske virksomheder flere og tungere byrder i et hurtigere tempo end i de lande, vi konkurrerer med. VIRKSOMHEDERS RETSSIKKERHED OVERFOR SKAT SKAL FORBEDRES Tidligere kunne en virksomhed få dækket sine omkostninger til sagkyndig bistand, hvis de vandt

Med finansloven for 2014 er der afsat en forsk­ ningsreserve på 859 mio. kr. Venstre vil prioritere disse forskningsmidler, så de i højere grad målret­ tes forskning, der skaber arbejdspladser, blandt andet gennem en tættere kobling mellem forsk­ ningsmiljøer og virksomheder, så forskningsmid­ lerne understøtter vækst og jobskabelse. Eksempelvis ønsker Venstre, at der i langt højere grad satses på forskning inden for produktions­ forskning, teknisk videnskab, fødevareforskning, entreprenørskab og biomedicin. Inden for disse områder har Danmark helt åbenlyse styrkepositio­ ner, som vi skal turde prioritere mere i fremtiden. Det er kun ved at opnå forskningsmæssige ­Centres of Excellence inden for givne forskningsfelter, at vi kan tiltrække de bedste forskere og studerende og den venture capital, der er så af­gørende for at kunne videreudvikle og kommercialisere de ideer, som forskningsmiljøerne har. Venstre er desuden stærkt bekymret over ­regeringens fortsatte beskæring af Højtekno­ logifonden. For Højteknologifonden har med et stærkt erhvervsrettet fokus vist sig som en stor succes i sin egen konstruktion. Højteknologifon­ den har fokus på forskning, der skaber højtekno­ logiske arbejdspladser. Det har vi brug for mere af i fremtiden. Venstre vil derfor tilføre Højtek­ nologifonden ¼ mia. kr. Løftet finansieres via forskningsreserven.

27

Derudover vil Venstre blandt andet prioritere forskning i kystturisme, toårige landdistrikts­ videnpiloter samt flere midler til erhvervsph.d.’ere og erhvervspostdocs. TAXAMETERKOMMISSION Flere og flere danskere tager en videregående ud­ dannelse. Det er positivt men udfordrer også den måde, vi har indrettet vores uddannelsessystem på – både når det gælder kvalitet, internationa­ lisering og arbejdsmarkedsorientering i uddan­ nelserne. Derfor foreslår Venstre at nedsætte en Taxameterkommission. Kommissionen skal gennemgå styringen af de videregående uddannelser med særligt fokus på finansieringen via taxametersystemet. Kommissi­ onen skal desuden undersøge, om justeringer kan sikre højere kvalitet og mere relevans ikke mindst i forhold til ansvar og styrket incitamenter.

TAXAMETERKOMMISSIONEN KAN BLANDT ANDET UNDERSØGE Højere grad af centralt fastsat dimensionering.  ndring af taxametersystemer, herunder ved Æ indførelse af et beskæftigelsestaxameter.  oft over taxametre til særlige uddannelser eller L uddannelsesinstitutioner.  uligheder for øget kvalitet inden for de M eksisterende udgiftsrammer.

ERHVERVSUDVIKLING I BEDRE BALANCE Venstre ønsker et Danmark i balance. Vi vil sikre, at der er erhvervsudvikling i hele landet og ikke kun i de større byer. Udviklingsmulighederne skal være gode uanset postnummer. Venstre har der­ for en række forslag, som skal forbedre udviklin­ gen i landdistrikterne. Med Vækstaftalen i foråret lykkedes det at gen­ indføre og endda øge VK-regeringens nedrivnings­ pulje, som regeringen oprindeligt havde fjernet. Dermed udgør nedrivningspuljen 200 mio. kr. om året i 2014 og 2015. En evaluering af nedrivnings­ puljen viser, at ca. 3.500 bygninger er revet ned, og at 1.325 bygninger er renoveret. Evalueringen

28

viser også, at ca. en fjerdedel af kommunerne har opnået positive resultater i forhold til at forebyg­ ge og afhjælpe “social forplumring”. Nedrivnings­ puljen er således en tiltrængt hjælp til at få skabt et attraktivt lokalmiljø. Med forårets SU-reform sikrede Venstre en for­ bedring af transportmulighederne for studerende med langt til studiet, og hvor offentlig transport er svært tilgængelig. Desværre har regeringen i år strammet planloven og rullet VK-regeringens liberalisering fra 2010 tilbage. Dermed forhindrer regeringen blandt andet byggeri af store supermarkeder i en række større danske byer som fx Randers. Det er stik imod anbefalingerne fra regeringens egen ­Produktivitetskommission. Venstre vil give friheden tilbage til de enkelte kommuner, så de selv kan fastsætte regler for butikkers størrelse og placering ligesom i Sverige. En lempelse af planloven kan give produktivitets­ gevinster på op mod 1,6 mia. kr. årligt i daglig­ varehandlen ifølge Produktivitetskommissionen.

ET DANMARK I BEDRE BALANCE Liberalisering af planloven. Venstre foreslår, at plan­ lovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker lempes. Strategi for landdistrikterne. Til trods for at regeringen har lavet et ministerium for landdistrikterne, har rege­ ringen ingen samlet strategi eller plan for udviklingen i landdistrikterne. Venstre foreslår at lave en samlet plan, der har til formål at løfte yderområder og øer. Landdistriktsvidenpilot. Venstre foreslår, at videnpilot­ ordningen sikres en mere afbalanceret geografisk profil ved at indføre en såkaldt landdistriktsvidenpilot. Det vil sikre udviklingen og væksten i landdistrikterne samti­ dig med, at unge får en ekstra mulighed for at komme i arbejde. Forslaget finansieres inden for den eksisterende ordning. Ny låneordning for yngre jordbrugere og yngre fiskere. Både landbrugs- og fiskerierhvervet er udfordret af gældsproblemer og dårlig adgang til finansiering. Venstre foreslår, at der skal etableres en selvfinansierende låne­ ordning for hhv. yngre landmænd og fiskere.

VÆKST OG ARBEJDSPLADSER I FØDEVAREOG LANDBRUGSSEKTOREN Næsten hver tiende ansatte i den private sektor arbejder med fødevarer eller landbrug, og sek­ toren står for en fjerdedel af den samlede dan­ ske vareeksport. Derfor er det afgørende, at vi tilbyder gode rammevilkår, så vi kan sikre vækst og arbejdspladser. Vækstpotentialet i fødevaresektoren er stort. Med en mere fleksibel regulering af landbruget og stabile rammevilkår for fødevaresektoren vurde­ res det, at eksporten kan øges med 50 mia. kr. og skabe op mod 25.000 nye job i den danske føde­ varesektor i 2020.27 Men væksten og beskæftigelsen kan kun øges, hvis vi laver fundamentalt om på de sidste 25 års generelle regulering af landbruget. Landbruget skal have friere rammer til at øge produktionen uden at skade miljøet og naturen. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling med frihed under ansvar. Derudover er der behov for at løse landbrugets økonomiske udfordringer. Dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU. Venstre har en række konkrete forslag til, hvor­ dan vi skaber friere rammer, der giver vækst i fødevare- og landbrugssektoren og samtidig sikrer miljøet. En række af initiativerne kræver ikke finansiering, mens de øvrige initiativer foreslås finansieret inden for rammerne af de nye landdi­ striktsmidler for 2014-2020.

MÅLRETTET REGULERING Forsøg med målrettet kvælstofregulering. På robuste jorde kan der blive mulighed for en øget kvælstoftil­ førsel, mens sårbare jorde vil kunne tilføres mindre kvælstof end i dag. Venstre foreslår derfor at gennem­ føre fuldskala forsøg med målrettet og differentieret kvælstofregulering af landbrugsjorden. Forsøg med nye virkemidler til sikring af et bedre vandmiljø. Venstre foreslår at gennemføre fuldskala forsøg med nye virkemidler både på og uden for dyrk­ ningsfladen. Virkemidlerne kunne være konstruerede minivådområder, drænfiltre eller kontrolleret dræning samt stenrev, reetablering af åle-græs og kompensations­ afgrøder som muslinger og tang. Adskillelse af arealer og anlæg. Venstre foreslår, at ­reguleringen af arealer og anlæg adskilles hurtigst muligt. Fremover skal reguleringen alene vedrøre det tekniske produktionsanlæg og ikke den tilknyttede arealanvendelse, som håndteres via målrettet kvælstof­ regulering, jf. oven for. Emissionsbaseret husdyrregulering. Venstre foreslår, at godkendelserne af husdyrbrug ikke længere skal begrænses af antallet af producerede dyr men i stedet bestemmes af udledninger (emissioner) for nærmere definerede natur- og miljøpåvirkninger.

BEDRE LOVGIVNING Kvalitetstjek af miljølovgivningen. Venstre vil gen­ nemføre et grundigt kvalitetstjek af miljølovgivningen, som skal sikre, at miljøbeskyttelsesreglerne forenkles og administreres mere effektivt. Nabotjek af fødevareerhvervets konkurrenceevne. Der skal løbende foretages et systematisk nabotjek af land­ brugets konkurrenceevne, så reguleringen ikke er mere restriktiv end i andre lande, som vi normalt sammenlig­ ner os med. Maksimale sagsbehandlingstider for husdyrgod­ kendelser. Venstre foreslår, at der fastsættes en ­maksimal sagsbehandlingstid på 6 mdr. for hhv. første­ instansen samt Natur- og Miljøklagenævnet, så sager kke ligger stille uden grund.

BEDRE MULIGHEDER Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse ­fjernes. Landbrugsloven indeholder barrierer, der blokerer for selskabsdannelse og kapitaltilførsel. Venstre foreslår disse barrierer fjernet. Ny låneordning for yngre jordbrugere. Venstre foreslår, at der skal etableres en selvfinansierende låneordning for yngre landmænd, der ønsker at etablere sig som selvstændige jordbrugere. Forbedrede muligheder for vækstkaution til landbrug. Venstre vil forbedre kautionsmulighederne for dækning af lån i pengeinstitutter, så der gælder samme principper som i Landbrugets Finansieringsbank. Det vil sikre, at de mest effektive landmænd kan opnå kaution og dermed bidrage til at løsne kreditklemmen. 27

Vækstteam for Fødevarer, Anbefalinger, maj 2013.

29

UDVIKLINGSBISTAND DER OGSÅ FREMMER ­DANSKE ERHVERVSINTERESSER Venstre foreslår, at der oprettes en ny erhvervs­ pulje med midler fra udviklingsbistanden. Bevil­ linger fra puljen skal uddeles til udviklingsprojek­ ter, der ikke kun gavner modtagerlandet, men som også fremmer danske erhvervsinteresser. Det kan fx være i forhold til at sikre virksomheder nye ordrer, sikre danske virksomheder fodfæste på nye markeder mv.

ET KONKURRENCEKLART SAMFUND Færre regler og flere arbejdspladser. Venstre foreslår en række konkrete initiativer, som kan lette erhvervs­ livets administrative byrder. Forskning der skaber arbejdspladser. Venstre vil prio­ ritere forskningsmidlerne, så de i højere grad målrettes forskning, der skaber arbejdspladser fx gennem en tæt­ tere kobling mellem forskningsmiljøer og virksomheder. Tilsyn med Finanstilsynet. Venstre foreslår at ned­sætte en professionel bestyrelse, som skal føre tilsyn med Finanstilsynets ledelse. Vækst og arbejdspladser i fødevare- og landbrugs­ sektoren. Venstre foreslår en række væksttiltag, som skaber friere rammer i sektoren, men som samtidig sikrer miljøet.

30

6. DANMARK AKTIV I VERDEN REFORM AF UDVIKLINGSBISTANDEN Danmark er blandt de lande i verden, der bruger flest penge på udviklingsbistand. Ca. 16 mia. kr. om året svarende til 0,83 pct. af BNI. Det gør os til ét af de blot fem lande i OECD, der opfylder FN’s målsætning om, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,7 pct. af BNI.28

Danmark er et lille land, og verden omkring os har større betydning for vores levevilkår og mulighe­ der, end vi har på vores omverden. Derfor skal vi finde en måde at gøre os gældende gennem en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi skal være med til at forme verden. Det skal vi gøre som et fuldgyldigt, initiativtagende medlem af EU, hvor vi i fællesskab kan finde løsninger på de problemer, som medlemsstaterne ikke kan løse på egen hånd. Samtidig skal vi bibeholde EU som det forpligtende samarbejde om frihed, fred og velstand i Europa. Venstre er fortsat Danmarks europæiske parti.

Venstre ønsker, at Danmark fortsat skal tilhøre gruppen af lande, der yder mest i udviklings­ bistand, og vi skal naturligvis fortsat leve op til FN’s målsætning og vores ansvar for at bekæmpe fattigdom i verden, ligesom vi skal arbejde for, at andre lande lever op til deres ansvar. Men den økonomiske krise har sat dansk økonomi under pres.

Vi har også et ansvar, der går videre end Europa. Danmark skal være aktivt til stede og gøre en forskel i verdens brændpunkter. Godt nok kan vi ikke løse alverdens problemer, men Danmark kan både alene og sammen med tætte allierede gøre en forskel. Derfor skal vi fortsat kunne bruge alle de instrumenter, som Danmark råder over – både militære og civile.

Når der de seneste år er gennemført reformer og besparelser inden for eksempelvis kontanthjælp og dagpenge, så er det også på tide, at vi kigger på, om vi fremadrettet skal give helt så meget i udviklingsbistand, som vi gør i dag.

DANSK UDVIKLINGSBISTAND BLANDT VERDENS HØJESTE Pct. af BNI 1,2 1 0,8

FN-målsætning

0,6 0,4

Luxembourg

Sverige

Norge

Holland

Danmark

Storbritannien

Finland

Irland

Belgien

Schweiz

Frankrig

Tyskland

Australien

Canada

Gennemsnit

Østrig

New Zealand

Portugal

Island

USA

Japan

Spanien

Korea

Grækenland

0

Italien

0,2

Kilde: Tal fra 2012, OECD, DAC

28

Holland (0,71 pct.), Danmark (0,84 pct.), Norge (0,93 pct.), Sverige (0,99 pct.) og Luxembourg (1 pct.), OECD (2012).

31

Derfor ønsker vi at sænke udviklingsbistanden, så den fastlægges på niveauet for FN’s målsætning. En udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI vil i 2014 svare til, at hver eneste dansker betaler 2.400 kr. til udviklingsbistanden ud over de private bidrag, der gives gennem indsamlinger, foreninger og organisationer. Det er dobbelt så meget som hver franskmand og 2½ gange så meget, som hver tysker betaler.29 Det kan vi være stolte af. Besparelsen ved en udviklingsbistand på 0,7 pct. er betydelig. I 2014 vil besparelsen udgøre ca. 2½ mia. kr., og i 2020 kan besparelsen udgøre helt op mod 7 mia. kr., hvis regeringen når sit mål om en udviklingsbistand på 1 pct. af BNI. Når vi fremover skal have en lavere udviklings­ bistand, så kræver det samtidig, at vi prioriterer bedre. Lavere udviklingsbistand skal også betyde øget fokus. Sidste år havde Danmark 24 såkaldte prioritetslande i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor Danmark var til stede med et langsigtet perspektiv og betydelige økonomiske ressourcer. Det drejer sig blandt andet om så forskellige lande som Indonesien, Vietnam, Pakistan, Bolivia og Tanzania. Det giver en diffus indsats og slører muligheden for at se virkningen af den danske udviklingsbistand. Derudover bør det være en prioritet i den dan­ ske udviklingsbistand at hjælpe flere flygtninge i nærområdet. Det gælder særligt for vores enga­ gement i den multilaterale bistand. Vores udvik­ lingsbistand skal naturligvis primært anvendes til at skabe langsigtet udvikling men også i forhold til at afhjælpe humanitære katastrofer, som fx den konflikten i Syrien har skabt. Her vil bedre og mere hjælp til flygtninge fx gennem FN eller EU i nærområderne betyde, at færre midler fra udvik­

29

32

lingsbistanden skal anvendes til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Det vil komme verdens fattigste til gavn. Venstre ønsker en mere fokuseret udviklings­ bistand, der koncentrerer indsatsen der, hvor ­behovet og fattigdommen er størst. Venstre ønsker derfor, at en større del af Danmarks udvik­ lingsbistand skal gå til fattigdomsbekæmpelse i Afrika, og at vi derfor samlet vil bruge flere penge i Afrika trods en mindre samlet bistandsramme.30 ET TIDSSVARENDE OG EFFEKTIVT DANSK DIPLOMATI I EUROPA I en stadig mere kompleks verden er det nødven­ digt at opretholde et tidssvarende og effektivt diplomati, der er i stand til at varetage Danmarks strategiske interesser. Et moderne diplomati skal afspejle fremtidens prioriteter herunder en am­ bitiøs handels- og udenrigspolitik. Det kræver, at Danmark er mere til stede i de lande og regioner, der er under hastig forandring, og som har stigende betydning for den globale orden, mens behovet for stor, permanent tilstedeværelse i Europa er aftagende. Den nuværende ambassadestruktur med forholds­ vis mange ambassader i Europa bør gentænkes og effektiviseres således, at vi i højere grad bruger Danmarks diplomatiske ressourcer i de lande, hvor Danmark har en strategisk interesse i en stærk tilstedeværelse. Derfor foreslår Venstre, at ambassadestrukturen skal effektiveres, hvilket blandt andet skal finansiere et styrket diplomati i verdens vækstøkonomier samt fortsat markant tilstedeværelse hos vores strategiske allierede og nære samhandelspartnere.

Eurostat, Official Development Assistance per capita in doner and recipient countries, 2011.

Effektiviseringen og nytænkningen kan ske med afsæt i Stoltenbergrapportens anbefaling om at drive fælles ambassader med de øvrige nordiske lande fx i form af samplacering eller ved at indføre regionale servicecentre og rejsende ambassa­ dører. Det vil sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Danmark bør desuden arbejde for en udvikling af EU’s fælles udenrigstjeneste, så dansk diplomati kan udnytte de stordriftsfordele, der ligger i at have en fælles EU-tilstedeværelse. Tyskland er vores største samhandelspartner, og Danmark bør beholde en meget stærk, diploma­ tisk tilstedeværelse i landet. Regeringens beslut­ ning om at ændre den danske repræsentation i Hamborgs status fra generalkonsulat til handels­ kontor viser, at regeringen ikke er tilstrækkeligt opmærksom på vigtigheden af Tyskland som en central drivkraft for danske virksomheder og m ­ uligheden for dansk vækst. Venstre ønsker derfor at reetablere repræsentationen i Hamborg som et generalkonsulat. Danmark bør også arbejde mere målrettet på at få ansat flere danskere i EU-institutionerne. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, risikerer vi at være medlemsstat i en union, hvor danske medarbejdere i ledende stillinger er et særsyn. Det betyder, at vigtig erfaring går tabt både i Danmark og i EU. Derfor vil Venstre arbejde for, at regeringen fastsætter mål for antallet af ­danske embedsmænd og tolke og laver en klar plan for, hvordan målet kan opfyldes. Det kan eventuelt ske ved at gennemgå ministeriernes ­interne HR-politikker, så det bliver mere alminde­ ligt at tage et par års udstationering i Bruxelles som dansk embedsmand.

STYRKET DIPLOMATI I VERDENS VÆKSTØKONOMIER Ikke mindst de globale handels- og vækstmønstre er under forandring, og med den økonomiske krise som katalysator vendes der i disse år op og ned på den globale magt- og handelsbalance. Den globale vækst skal i dag i højere grad findes uden for de traditionelle markeder, hvilket kræver en øget diplomatisk indsats over for fremtidens vækstmarkeder. Vækstøkonomiernes vej op er nemlig ikke kun økonomisk men har også indfly­ delse på de politiske magtforhold. Derfor foreslår Venstre, at der afsættes 70 mio. kr. årligt til at styrke dansk diplomati i vækstregi­ onerne. Midlerne skal blandt andet finansiere en genetablering af eksportambassadørordningen, som regeringen afskaffede ved sin tiltrædelse. Ved at genindføre eksportambassadørordningen bliver eksportindsatsen i hvert enkelt BRIK-land igen forankret hos én dedikeret repræsentant, der løbende kan være til stede lokalt. Ligeledes skal handelsafdelingerne udvides på ambassaderne i BRIK-landene og de nye vækstøkonomier. FRI BEVÆGELIGHED, IKKE VELFÆRDSTURISME Det strider mod almindelig sund fornuft, når EU-borgere, der kun har opholdt sig kort tid i Danmark, kan gøre krav på velfærdsydelser uden at tage arbejde eller betale skat. Vi støtter helhjertet arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, men hvis det misbruges til velfærdsturisme, er det en udfordring, der skal tages alvorligt. Der er behov for en løsning, så vi kan dæmme op for uretmæssig eller utilsigtet adgang til vores velfærdsydelser. Der er brug for et fuldt over­ blik over velfærdsydelser, der risikerer at blive ramt af velfærdsturisme, samt hvordan der kan dæmmes op for det, så vores velfærdsmodel ikke bliver undergravet. Det vil styrke legitimiteten og borgernes tillid til EU.

33

FOLKEAFSTEMNING OM RETS- OG FORSVARSFORBEHOLD EU-Kommissionen har foreslået at gøre Europol til et overstatsligt samarbejde, og dermed risikerer Danmark at blive sat uden for døren på grund af retsforbeholdet. Det er ikke i Danmarks interesse at forlade Europol i en tid, hvor grænseoverskri­ dende kriminalitet og terrorbekæmpelse kræver europæisk samarbejde. Derfor skal vi have en folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Dermed vil Danmark fortsat være med i fx det europæi­ ske politisamarbejde, men vi vil samtidig fortsat kunne føre selvstændig politik på eksempelvis asyl- og integrationsområdet. Folkeafstemningen skal også omfatte forsvarsforbeholdet, der for­ hindrer Danmark i at bidrage til samarbejdet i EU om militære operationer i verdens brændpunkter. ­

DANMARK AKTIV I VERDEN Reform af udviklingsbistanden, der sikrer bedre fokus og mere sammenhæng. Det foreslås bl.a. at fastlægge ­niveauet for Danmarks bistand til FN’s 0,7 pct. –­mål­ sætning og samtidig øge bistanden til verdens fattigste kontinent Afrika. Styrket diplomati i verdens vækstøkonomier. Der afsættes 70 mio. kr. årligt til at styrke dansk diplomati i vækstregionerne, herunder genetablering af eksport­ ambassadørordningen.  t tidssvarende og effektivt diplomati i Europa. E ­Ambassadestrukturen skal effektiviseres ved eksem­ pelvis at indføre regionale servicecentre og rejsende ­ambassadører. Fri bevægelighed må ikke føre til velfærdsturisme. Der bør dæmmes op over for misbrug, hvis arbejdskraftens fri bevægelighed fører til velfærdsturisme. Folkeafstemning om rets- og forsvarsforbeholdet. Det er imod Danmarks interesser at opretholde vores for­ behold mod EU-samarbejdet på rets- og forsvarsområder. Derfor bør disse forbehold til folkeafstemning. Opbakning til EU’s patentdomstol. Danske virksomhe­ der vil være bedre stillet, hvis Danmark tilslutter sig EU’s patentdomstol.

34

7. OVERSIGT OVER ØKONOMIEN OVERSIGT OVER FINANSIERING OG NYE INITIATIVER I 2014 Mio. kr.

Finansiering

Reform af udviklingsbistand

2.500

Reform af den aktive beskæftigelsesindsats

1.500

Konkurrenceudsættelse mv.

1.000

Besparelser i DSB

300

Besparelser på udlændingeområdet

575

Skattelettelser

Nye initiativer

5.000

Satspulje

344

344

Prioriteringer på forskningsområdet

859

859

422

422

Reform af erhvervsuddannelserne Diverse reserver mv.

1.926

Reserve til nye prioriteringer

1.000

I alt

9.426

Overskud

1.801

7.626

Anm.: Diverse reserver omfatter diverse reserver på § 35. Generelle reserver samt ikke-udmøntet provenu fra kantinemoms på ca. ¼ mia. kr.

35

Venstre Søllerødvej 30, 2840 Holte Tlf. 45802233 [email protected] venstre.dk