Tænketanken Cevea Årsberetning for \

Tænketanken Cevea Årsberetning for 2013 1\

Tænketanken Cevea Vesterbrogade 124b, 3. 1620 København V 33 12 68 00 www.cevea.dk \2

Indhold FORORD \ 5 CEVEA I 2013 \ 6 VÆRDIER, IDEER OG RETNING \ 8 ANALYSER \ 10 UDDANNELSE \ 18 PUBLIKATIONER \ 24 DELTAGERDANMARK \ 28 AKTIVITETER I 2013 \ 30 ORGANISATION, BESTYRELSE, SEKRETARIAT \ 34

3\

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

CEVEA – EN PROGRESSIV TÆNKETANK Cevea er en tænketank, der udvikler idéer og producerer viden, påvirker den offentlige debat og udvikler handlingskompetencer til og for centrum-venstre. Hver dag arbejder Cevea for at flytte hegnspæle i den offentlige meningsdannelse og levere nye svar og løsninger på de udfordringer, som Danmark står overfor. Det gøres ved at byde ind med progressive idéer og alternativer gennem en række indsatser inden for følgende områder:

ANALYSER

UDDANNELSE

Ceveas analyser bidrager til at sikre nye perspektiver i den offentlige politiske debat. Analyserne placerer sig mellem universiteternes forskningsmiljøer og interesseorganisationernes sekretariater, og er et stærkt fundament i Ceveas arbejde.

Cevea leverer et fokuseret uddannelsesarbejde, der har til formål at støtte og styrke de stemmer, som ikke høres nok i den offentlige debat. Cevea afvikler derfor meningsdanneruddannelser for faglærte og kvinder, samt progressive politiske talenter fra centrum-venstrefløjen. Derudover faciliterer Cevea lederskabstræning i forskellige organisationer, eksempelvis inden for fagbevægelsen.

OFFENTLIG MENINGSDANNELSE

Cevea deltager aktivt i den offentlige meningsdannelse gennem debatindlæg, deltagelse i debatprogrammer i radio og TV, samt afholdelse af egne debatarrangementer og konferencer. Deltagelsen i den offentlige debat er både funderet i vores egne analyser, men kan også være som kommentar til aktuelle politiske emner. Derudover søger Cevea gennem vores uddannelsesaktiviteter at give flere nye stemmer en plads i den offentlige meningsdannelse. PUBLIKATIONER

Ceveas publikationer er platform for vidensdeling og læring, hvor fokus er på aktuelle samfundsmæssige problemer og politisk debat. De politiske hæfter, som publiceres af Cevea, er til inspiration og underbygger vidensdeling inden for gældende dagsordener. Publikationerne kobles ofte sammen med oplæg og debatter – både i medierne og arrangeret af Cevea.

\4

UNDERSTØTTELSE AF ORGANISATIONER OG KAMPAGNER

Som led i at styrke centrum-venstre indefra har Cevea indgået aktivt i en række samarbejder med organisationer på centrum-venstre. Arbejdet har været et led i at understøtte en fælles retning og fortælling, og styrke organisationerne i deres daglige arbejde for at samle deres medlemmer. Det er på baggrund af en samlet indsats inden for overstående arbejdsområder, at Cevea bidrager med progressive alternativer til de herskende samfundsstrømninger og understøtter udviklingen af et samfund baseret på vores kerneværdier frihed, lighed og fællesskab.

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Forord I 2013 fyldte Cevea fem år. Det er ikke mange år, tænketanken har på bagen. Men begivenhedsrige har de været. Særligt det seneste år har Tænketanken Cevea taget væsentlige skridt i sin udvikling. Cevea skal udvikle ny politik, nye politiske løsninger, flytte holdninger i den offentlige debat og i de lokale fællesskaber, være samlingspunkt for idéudvikling og mobilisering samt træne og udvikle centrum-venstres nuværende og fremtidige ledere. Alt sammen med det formål at sikre et Danmark hvor frihed, lighed og fællesskab står stærkere. I tænketankens femte leveår lykkedes dette endnu bedre end hidtil – også selvom vi stadig har målsætninger, der langtfra er opfyldte. Som det fremgår af denne årsberetning, bar 2013 præg af, at vi endnu en gang udgav flere analyser, gennemførte flere uddannelser, trænings- og udviklingsforløb, introducerede nye publikationer, afholdt flere konferencer og debatarrangementer, og generelt tog mere del i den offentlige debat end tidligere. I året blev der igangsat en række nye projekter, indgået nye partnerskaber og udviklet nye dele af vores organisation. Aktivitetsniveauet og økonomien voksede betydeligt – så meget, at vi gik fra at have fem fuldtidsmedarbejdere i starten

K RISTI A N W EISE DIREKTØR

af året til ti ved dets afslutning. En stigning, der er fortsat i 2014. 2014 skal på mange måder være et konsolideringsår. Et år hvor vi prioriterer vores hovedopgaver og øger vores faglighed, hvor vi udvikler mere politik og flere konkrete løsningsforslag, og hvor vi forbedrer vores gennemslagskraft og evne til at sætte egne dagsordener. Det skal vi stadig. Og det er vi godt i gang med. Men 2014 bliver også endnu et udviklingsår, hvor vi præsenterer nye former for arbejde, der kombinerer vores kernekompetencer på ny, og udfolder nye samarbejdsrelationer. Kampen om arbejdsmarkedet og udviklingen af fremtidens velfærdssamfund vil stå centralt i vores arbejde. Det er dagsordener, hvor centrumvenstre skal have klare svar og nye løsninger, hvis dets partier og bevægelser skal være relevante. Det ser vi frem til at bidrage til. Vi er stolte af vores arbejde i 2013, og håber du vil læse med på de følgende sider. Vi ser frem til et 2014, hvor vi vil fortsætte det spændende arbejde, vi allerede har taget hul på. Der er store forventninger, og vi glæder os til at fuldføre det og vores målsætninger sammen med alle vores samarbejdspartnere. Jeres støtte er helt afgørende for, at vi er her, kan udføre vores arbejde og kan gøre en forskel.

V ILLY DY H R BEST Y RELSESFORM A N D

5\

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Cevea i 2013 2013 var et godt år for Cevea. Som det vil fremgå af de følgende sider, har vi lavet mere af det, vi skal: analyser, debatter, uddannelser, træning, publikationer, udviklingsaktiviteter m.m. Vi har i året, der er gået, udviklet nye typer af projekter, der trækker på de fælles kompetencer i Cevea. I 2013 etablerede vi en ny publikationsafdeling. Den skal levere skyts til centrum-venstres aktivister og politikere i form af argumenter og idéer, levere inspiration til bevægelserne og hjælpe med at finde løsninger, hvor centrum-venstre i dag mangler troværdige svar. Publikationerne skal skabe en fælles referenceramme og identitet i centrum-venstre på tværs af organisationer og generationer. Derudover er Ceveas publikationer et udstillingsvindue for Ceveas øvrige aktiviteter. Ceveas gennemslagskraft kan blandt andet ses ud fra, hvor meget vi bruges i medierne. I det forgangne år steg antallet af hits i alle danske medier med 21 procent fra 1300 til 1578, mens tilstedeværelsen i de større landsdækkende aviser voksede med godt 7 procent. Ceveas folk, både fra sekretariatet såvel som uddannede meningsdannere, bliver ligeledes jævnligt brugt i radio og TV, og deltog i 2013 særligt i debatter omkring taxameterordningen til folke- og privatskoler, økonomiske dagsordener såsom vismandsrapporten, ejendomsskatter og offentlige in-

1600

TILSTEDEVÆRELSE I DANSKE MEDIER

vesteringer, det tyske arbejdsmarked samt om lokaldemokrati i forbindelse med årets kommunalvalg. Det generelle aktivitetsniveau voksede betydeligt i 2013 – så meget, at vi gik fra at have fem fuldtidsmedarbejdere i starten af året til ti ved dets slutning. En stigning, der fortsætter i 2014, så der i løbet af foråret allerede er 15 fuldtidsansatte. Dertil kommer en række studentermedhjælpere, praktikanter og frivillige. Ceveas økonomi er styrket og vokset væsentligt i 2013. Omsætningen er øget fra 4,1 millioner kr. i 2012 (og knap 2 millioner kr. i 2011) til 7,05 millioner kr. i 2013. Det er en forøgelse på 72 procent. Årets resultat er også forbedret, så vi i 2013 havde et overskud på 271.891 kr. mod 171.096 kr. i 2012. Selvom det ikke er Ceveas mål at skabe et stort overskud, er det ikke desto mindre afgørende, at vores økonomi er bæredygtig og stabil – så vi kan fremtidssikre vores arbejde, bl.a. ved at have en vis egenkapital. Ceveas økonomi er sammensat af støttebeløb fra kollektive medlemmer, individuelle medlemmer, projektfinansiering, deltagerbetalinger og honorarer for opgaver. I 2013 udgjorde de mere eller mindre faste støttebeløb ca. 10 pct. af de samlede indtægter, mens den direkte projektfinansiering – der har været stigende de senere år – udgjorde 65 procent af indtægterne. Projektfinansieringen kommer både fra almennyttige fonde og andre samarbejds-

300

1200

TILSTEDEVÆRELSE I STORE DAGBLADE

200

800 100 400 0

0 2009

\6

2010

2011

2012

2013

2009

2010

2011

2012

2013

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

partnere, ikke mindst fagforeninger. Derudover er deltagerbetalinger og betaling for konkrete opgaver steget en del, så de i 2013 udgjorde knap 25 procent.

8. mio

Ceveas forretningsmodel har både vist sig stabil og med et væsentligt potentiale. Vi udvikler løbende flere projekter og indgår nye samarbejdsaftaler. Projektfinansiering m.m. forventes således også at stige fremover. Det vil dog fremadrettet også være en væsentlig prioritet at øge de faste bidrag samt at brede vores indtægtsgrundlag ud, så vi sikrer indtægter fra flere forskellige kilder.

5. mio

2014 ER I FULD GANG

UDVIKLING I OMSÆTNING

7. mio 6. mio

4. mio 3. mio 2. mio 1. mio

2010

2011

2012

2013

UDVIKLING I ANTALLET AF FULDTIDSMEDARBEJDERE

Ved begyndelsen af 2014 budgetterede Cevea med en omsætning på mindst 9 millioner kr. Men på grund af nye projekter og opgaver, der er kommet på plads i den første del af 2014, forventer vi, at omsætningen bliver endnu højere. En stor omsætning er dog, som førnævnt, ikke et mål i sig selv. Cevea vil derfor også fortsat kun lave projekter eller udføre opgaver, som understøtter vores mål om at bidrage til et stærkere dansk samfund, baseret på frihed, lighed og fællesskab. I 2014 bliver dette blandt andet realiseret med kampagnearbejde; et nyt område, der går på tværs af vores hidtidige indsatsområder analyse, uddannelse og publikationer. I kampagnearbejdet vil vi hjælpe samarbejdspartnere med at identificere politiske udfordringer og løsninger og levere det analytiske grundlag, der understøtter disse. Herudover vil vi udvikle budskaber og kommunikationsplatforme samt træne aktivister til at mobilisere omkring kampagnerne.

5 fuldtidsmedarbejdere pr. 1/1-2013

10 fuldtidsmedarbejdere pr. 1/1-2014

15 fuldtidsmedarbejdere pr. 1/5-2014

Den overordnede målsætning for Cevea i 2014 er at øge kapaciteten til at udvikle ny politik, sætte egne dagsordener, at kunne prioritere og lave selvstændige projekter, at være mere konstant i vores aktiviteter og tilstedeværelse i medierne samt fortsat at styrke vores profil, position og faglighed.

7\

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Værdier, idéer ­ og retning Cevea arbejder for fortsat at udvikle vores samfund ud fra værdierne frihed, lighed og fællesskab. Vi ser disse værdier som grundstene i forhold til at give alle i samfundet muligheden for et godt liv.

FRIHED Ethvert menneske skal have frihed til at skabe et liv ud fra egne drømme og evner. Enhver skal have frihed til at deltage aktivt i samfundet. Enhver skal være fri fra uværdig afhængighed, udnyttelse, elendighed og frygt. Friheden kan kun realiseres gennem fællesskabet, da det enkelte menneske skaber sit liv sammen med og blandt andre. Uden fællesskab og lighed bliver frihed et fravær af medmenneskelighed, der tillader de stærkestes udnyttelse af de svageste.

LIGHED Alle mennesker er unikke og lige meget værd. Men vi fødes ikke med lige vilkår, hvorfor ligheden skal fremmes, så intet menneske skal leve i fattigdom, ensomhed eller misbrug. Lighed skal sikre, at alle har lige muligheder for et godt liv med lige adgang til velfærd og viden. Lighed er forudsætningen for at kunne have glæde af friheden og for et velfungerende fællesskab.

FÆLLESSKAB Intet menneske kan klare sig helt alene - alle har brug for fællesskabet. Samtidigt sætter fællesskabet hensynet til helheden over særinteresser. Når viljen til sammenhold og ansvarsfølelse er størst, er fællesskabet stærkest. Velfungerende fællesskaber både lokalt og nationalt er forudsætningen for frihed og lighed for alle.

\ 8\ 8

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

HVER DAG ARBEJDER CEVEA FOR AT FLYTTE HEGNSPÆLE I DEN OFFENTLIGE MENINGSDANNELSE

VÆRE SAMLINGSPUNKT OG NETVÆRK FOR IDÉUDVIKLING OG MOBILISERING

Vi udfordrede højrefløjens dagsordener ved at vise, at den dominerende tankegang ikke er den eneste vej der findes, og at der er alternativer til den førte politik. Vi har haft et klart værdimæssigt og idépolitisk udgangspunkt for vores deltagelse i den offentlige debat, som gør os til en stærk stemme på og for centrum-venstre. Vi er gået målrettet efter at skubbe til holdninger blandt både borgerne og de politiske aktører.

Vi har skabt rum for fremtidens samarbejde mellem centrum-venstres politikere. Vi har været og vil fortsat være stedet, hvor progressive fra hele centrum-venstre mødes, samarbejder, får ny inspiration og udvikler konkrete politiske ideer og løsninger. Vi har givet mulighed for, at partier, bevægelser og aktivister kan idéudvikle og mobilisere i fællesskab. Vi har med til at sikre, at der er en stærk alliance, som kan styrke det danske samfund.

LEVERE POLITISKE VISIONER OG LØSNINGER TIL CENTRUM-VENSTRE

TRÆNE OG UDVIKLE CENTRUM-VENSTRES­ ­NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE LEDERE

Vi har givet progressive politikere, bevægelser, meningsdannere og debattører intellektuelle saltvandsindsprøjtninger. Vi har været med til at udvikle og opdatere centrum-venstres politiske projekt ved at levere nye politiske forslag, der tager hånd om de aktuelle samfundsudfordringer. Vi har gjort centrum-venstre klogere ved at formidle ny viden og nye vinkler på kendte problemstillinger. Vi har leveret nye argumenter og baggrundsanalyser til politikere, aktivister og meningsdannere på de vigtigste temaer i den offentlige debat.

Vi har været uddannelsescenter for centrum-venstres politikere og aktivister. Vi har trænet og udviklet talenter og bekæmpet den stigende demokratiske ulighed ved at klæde flere fra det tavse flertal på til at deltage i debatten. Gennem konkrete uddannelsesforløb har vi bidraget til at udvikle og styrke fagbevægelsen samt andre civilsamfundsorganisationer, der deler vores grundlægende værdier. Vi har hjulpet med til at styrke vores bevægelser og sætte dem i stand til at gennemføre de forandringer, der skal til at for at sikre et bedre samfund.

9\9\

ANALYSER I 2013

\ 10

CEVEAS ANALYSER I 2013 Offentlige tilskud forkæler privatskolerne Mere undervisning er ikke lig med bedre undervisning Bureaukrati og nedskæringer sætter folkeskolen under pres Medierne sætter lærerne under pres Lavere selskabsskat hiver penge ud af dansk økonomi Det tyske mirakel – den sande historie Lavere løn får ikke ufaglærte danskere i arbejde Tro på demokratiet – mistro til politikerne Jobjægernes tiltro til demokratisk indflydelse vakler Virksomhedsdilemma: De små taber hjemme, de store vinder ude Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Frygt for højere rente overskygger økonomiske udfordringer Markedshysteri og gældsfiksering styrer vores opfattelse af økonomien Ekstrem ulighed mellem privatskolerne Den danske models styrker Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Massiv ulighed på ungdomsuddannelserne Dækker fleksuddannelsen behovet? Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Uddannelsesledere kræver socialt taxameter Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne Ceveas bud på et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Tyske eksportlønninger er højere end danske Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Har de unge glemt kommunalpolitik, eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Privatskoler vinder frem i landkommunerne Ulighedens Danmarkskort 2013 – Et overblik Demokratisk deltagelse blomstrer i Udkantsdanmark Nedskæringskurs – hindring eller forudsætning for vækst?

11 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

I 2013 leverede Ceveas analyseenhed i alt 31 analyser, hvoraf flere var større rapporter inden for hovedtemaerne arbejdsmarked og ulighed... Generelt bød 2013 på væsentligt flere analyseprojekter end tidligere, og samtidig blev flere af disse udviklet sammen med nye typer af samarbejdspartnere. Det har sikret en større økonomisk og faglig konsolidering, samt bredere berøring med det omgivende samfund. De mindre analyser, som har været målrettet medierne og de aktuelle dagsordener, har fokuseret på den statslige støtte til privatskolerne, den planlagte erhvervsskolereform og arbejdsforholdene for folkeskolelærerne. Derudover har kommunalvalg, den generelle demokratiske udvikling og veje til vækst også fyldt en del i det daglige analysearbejde, hvor vi bl.a. havde held til at punktere en række af højrefløjens myter om og skepsis over for stigende renter, offentligt forbrug i krisetid og gæld. De større analyseprojekter i 2013 bød på en gennemgribende analyse af fremtidens arbejdsmarked

\ 12

i samarbejde med LO, samt en undersøgelse af taxametersystemet på ungdomsuddannelserne i samarbejde med en række aktører på området. Særligt ’Fremtidens Arbejdsmarked’ har affødt en række delanalyser, herunder analysen om eksportlønninger, der er beskrevet på de følgende sider. Projektets hovedprodukter, som udgøres af en analyserapport og et par konferencer, leveres i projektets andet år. Andre mellemstore projekter i analyseafdelingen i 2013 var en ’hvidbog’ om de empirisk funderede fordele ved den danske model, en kortlægning af ulighed i Danmark fordelt på kommunerne og en rapport om Vejlegårdssagen, der analyserede den ideologiske og negative italesættelse af arbejdskonflikten på den jyske restaurant.

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

ANALYSERNES VÆRDISÆT I analyseenhedens arbejde omsættes Ceveas værdier om frihed, lighed og fællesskab til konkrete analyser, der bidrager til at sætte dagsordenen i medierne og rykke ved etablerede politiske forestillinger. Vores analysearbejde søger at give den politiske debat en ideologisk saltvandsindsprøjtning og flytte hegnspælene mod venstre ved at udfordre de grundlæggende præmisser for debatten. Vi vil således levere den nye viden, de empiriske analyser og de innovative løsninger, der skal til for at sætte en ny politisk kurs. På baggrund af Ceveas overordnede fokus på velfærd, arbejdsmarked, ulighed og demokratisering, er det lykkedes for analyseenheden at levere en stabil vækst i 2013. I løbet af året er vi gået fra at være analysechefen og én studentermedhjælper ansat til i slutningen af året at have to fuldtidsansatte og tre faste studentermedhjælpere. Det betyder, at vi kvantitativt har kunnet levere dobbelt så mange analyser, og samtidig foretage et afgørende løft af den metodiske kvalitet.

Tre eksempler på Cevea analyser fra 2013 UTILSIGTEDE KONSEKVENSER AF ­TAXAMETERSTYRINGEN PÅ UNGDOMS­ UDDANNELSERNE PUBLICERET 21. OKTOBER

TYSKE EKSPORTLØNNINGER ER­­­ HØJERE END DANSKE PUBLICERET 8. NOVEMBER

DEN DANSKE MODELS STYRKER

PUBLICERET 13. SEPTEMBER

13 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne I 2013 satte Cevea en vigtig uddannelsespolitisk dagsorden med rapporten ”Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne”.

sesfremmede hjem. For at gøre op med de tendenser kommer rapporten med et konkret og gennemarbejdet forslag til indførelse af et socialt taxameter på de danske ungdomsuddannelser.

Rapporten var opdelt i to dele, hvor den første del afdækker taxameterstyringens uhensigtsmæssige konsekvenser og den anden del udgør et helt konkret forslag til en ny omfordelingsmodel - et socialt taxameter.

Rapporten affødte 17 artikler og blev citeret i 70 medier/aviser, ligesom den blandt andre fik uddannelsesminister Christine Antorini til at reagere og garantere en gennemgang af mulighederne for et socialt taxameter. Desuden viste en undersøgelse udarbejdet af Altinget, at 60 pct. af danskerne bakker op om et socialt taxameter. Således skabte rapporten både debat om polarisering på ungdomsuddannelserne og gevinster ved indførelse af en intelligent social omfordelingsmodel.

Rapportens hovedkonklusion er, at taxameterstyringen skaber en målforskydning fra kvalitet til kvantitet og samtidig betyder, at taxametret får en ulighedsskabende effekt. Når taxameterordningen udløser penge pr. elev som færdiggør uddannelsen, så svækkes de uddannelsesinstitutioner, der har flest elever fra uddannelsesfremmede hjem, idet deres frafald er betydeligt højere. Samtidig er gymnasierne blevet mere polariserede, efter den nuværende taxameterordning blev indført i 2007 (figur 1). Det betyder, at gymnasierne med færrest elever fra akademikerhjem har fået endnu færre af denne type elever og i stedet haft en tilstrømning fra uddannel-

”Der er meget store forskelle på de forudsætninger, som gymnasierne har. Der kan derfor være brug for en ny ressourcefordeling, og der er det en idé at indføre et socialt taxameter, som afspejler elevernes forudsætninger” (Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning til DR, 08.10.13)

STIGENDE POLARISERING AF DANSKE GYMNASIER KILDE: SÆRKØRSEL HOS DANMARKS STATISTIK (ELEVREGISTRET, UDDANNELSESREGISTER MED HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE, DATABASE MED KARAKTERER SAMT BEFOLKNINGSSTATISTIK 46%

GYMNASIER MED FLEST ELEVER MED AKADEMISK BAGGRUND

10%

42%

GYMNASIER MED FÆRREST ELEVER MED AKADEMISK BAGGRUND

9% 8%

38% 7% 34%

6%

30%

5% 1987

1992

1997

2002

2007

1987

1992

1997

2002

2007

FORKLARING Graferne viser udviklingen i ”koncentrationen” af elever med akademikerbaggrund (forældrenes højest opnåede uddannelse er en lang videregående eller forskeruddannelse). Venstre graf viser den procentdel af alle akademikerelever fra akademikerhjem, som går på gymnasier, hvor der i forvejen er mange akademikerelever fra akademikerhjem. Højre graf viser procentdelen, som går på gymnasier, hvor der i forvejen er få akademikerelever fra akademikerhjem. (Gymnasierne på højre graf er den femtedel gymnasier, som har færrest elever med akademikerbaggrund, gymnasierne på venstregraf er den femtedel, som har flest). Den orange linje markerer år 2006, sidste observation inden taxameterreformen blev indført i 2007.

\ 14

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Tyske eksportlønninger er højere end danske I vinteren 2013 kørte debatten om den danske konkurrenceevne og lønniveau på højtryk. Et af Ceveas indspark i den aktuelle debat var analysen ”Tyske eksportlønninger er højere end danske”. Med analysen punkterede Cevea myten om, at lavere løn alene skulle være vejen til en styrket konkurrenceevne. Som det fremgår af figur 2, viser analysen, ved at sammenligne danske og tyske lønninger på tværs af eksporterende og ikke-eksporterende brancher, at lønnen i de største tyske eksportbrancher er enten højere end eller på niveau med danske lønninger. Faktisk produceres 73 procent af al tysk eksport i brancher, hvor lønnen er højere eller på samme niveau som i tilsvarende danske brancher. Gennemsnitligt er lønnen i Danmark i brancher der konkurrerer med tysk eksport lavere end i både Norge, Belgien, Tyskland og Frankrig (se figur 3). Lave lønninger i Tyskland er primært et fænomen i servicebranchen, som kun eksporterer i et begrænset omfang. Men de lave lønninger har en række negative konsekvenser. Tyskland har eksempelvis den største gruppe arbejdende fattige i Europa, og det betyder blandt andet, at efterspørgslen på hjemmemarkedet reduceres.

LØN FOR BRANCHER I KONKURRENCE MED TYSK EKSPORT TIMELØN I KR (2010) 0

100

200

300

NORGE BELGIEN TYSKLAND FRANKRIG DANMARK HOLLAND SVERIGE ØSTRIG FINLAND ITALIEN SLOVENIEN TJEKKIET

Analysen er en del af det store LO-støttede projekt ’Fremtidens Arbejdsmarked’. Den er en af de mere komplekse analyser, der er kommet ud af analyseenhedens metodiske oprustning i 2013. Historien affødte fem artikler og et indslag i TV Avisen. Den skabte ny viden og skyts til både fagbevægelse og centrum-venstrepartier i en debat, som tidligere har været domineret af myter om, at lavere løn er løsningen på alverdens økonomiske problemer. Blandt andet bragte Berlingske en artikel under overskriften: ”Verden har fået nok af Tysklands eksportrekord” (09.11.13). I artiklen beskrives Tysklands lavtlønsstrategi som skadelig for efterspørgslen, og høje lønninger fremhæves som godt for konkurrenceevnen. Her bruges Ceveas notat som evidens i forhold til en bredere international debat om eurokrise og vejen frem. Også Avisen.dk kørte en artikel baseret på Ceveas notat, under navnet ”Derfor skal du sige nej til løndyk” (12.11.13).

15 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Den danske models styrker Et af de mellemstore analyseprojekter i 2013 var en hvidbog om den danske model, som blev udarbejdet i samarbejde med 3F. Her var fokus på, hvordan den danske model udgør en kæmpe fordel; ikke bare for arbejdstagerne, men også for arbejdsgiverne og samfundsøkonomien som helhed. I opposition til det liberalistiske stormløb mod modellen, så gennemgår rapporten de mange klare argumenter for, hvorfor også arbejdsgiverne drager fordel af den danske model. Rapporten ”Den danske models styrker” satte således fokus på de styrker, der ligger i den danske arbejdsmarkedsmodel ved at kortlægge empiriske og håndfaste samfundsmæssige gevinster ved modellen, både tidligere, nu og i fremtiden. Fokus er især på argumenter om de fordele, vores arbejdsmarkedsmodel giver os i forhold til omverdenen. Rapportens konklusion viser, at den danske model er en stor fordel for arbejdsmarkedet. Den sikrer

\ 16

stabilitet, fleksibilitet, samarbejde og tillid mellem lønmodtagere og arbejdsgivere – alt sammen til gavn for produktiviteten. Eksempelvis skifter danske arbejdstagere meget ofte job – faktisk oftest af alle europæiske OECD-lande (figur 4). Samtidig anskueliggør rapporten, at den danske model ikke kun sikrer et retfærdigt lønniveau (som figur 5 viser), der hurtigt kan tilpasses konjunkturerne, men at den også sikrer et værn mod stigende ulighed. Sidst, men ikke mindst, så viser rapporten, at danske lønmodtagere ikke kun er de mest tilfredse med deres arbejdsvilkår, men også at de ligger i toppen af Europa, hvad angår efteruddannelse. Rapporten blev især citeret i den efterfølgende debat om langtidsledighed. På baggrund af rapporten blev der også udarbejdet et af Ceveas politiske hæfter ”Ordentligt arbejde”. Samlet set blev rapporten hyppigt efterspurgt i form af oplæg, hæftet og argumentation i alle hjørner af den danske fagbevægelse.

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

DE 10 PCT. LAVEST LØNNEDES LØN I FORHOLD TIL DE 10 PCT. HØJST LØNNEDE 2006 2010

40

30

20

ROU

PRT

LAT

TUR

BGR

LTU

HUN

EST

GBR

DEU

POL

IRL

SVK

LUX

AUT

ESP

CZE

SLO

NLD

ITA

FRA

MLT

ISL

FIN

BEL

DEN

NOR

10

SWE

PCT. AF DE 10% HØJSTLØNNEDES LØN

KILDE: EUROSTAT

GENNEMSNITLIGT ANTAL ÅRS ANSÆTTELSE HOS SAMME ARBEJDSGIVER KILDE: OECD 14 12 10

6 4 2

GRC

PRT

ITA

BEL

FRA

DEU

LUX

POL

AUT

FIN

IRL

ESP

SWE

CZE

NLD

SVK

HUN

NOR

CHE

GBR

ISL

0 DEN

ÅR

8

17 \

UDDANNELSER I 2013

\ 18

Ceveas uddannelser Ceveas uddannelsesenhed producerer både viden og handling. Gennem uddannelsesarbejdet træner vi offentlige meningsdannere, der har arbejdspladsen som platform - eksempelvis pædagoger, havnearbejdere, SOSU-assistenter og HK’ere. Vi træner ledere og organisatorer i civilsamfundet - først og fremmest i fagbevægelsen. Dertil forsøger vi at styrke den progressive idekamp, så centrum-venstre kan udvikles og højrefløjen få kamp til stregen i debatspalterne. 2013 har været endnu et godt år for Ceveas uddannelsesarbejde. Vi har udvidet antallet af uddannelser, og vi har øget antallet af aktive meningsdannere og ledere, som vi har trænet - derfor har vi også haft vækst i antallet af ansatte i enheden. Udvidelsen har været både kvantitativ og kvalitativ. Vi træner et bredt udsnit af aktive i centrum-venstre: Fra det unge talent over tillidsrepræsentanten til forbundsledere og chefer. Samtidig er vi i stigende grad begyndt at rådgive og træne andre organisationer og institutioner til selv at kunne levere en træning, der skaber forandring. I 2014 og fremover bliver udfordringen at sikre en bæredygtig udvikling, så væksten i aktiviteter ikke sker på bekostning af kvaliteten.

19 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Ceveas uddannelsesarbejde hviler på et klart mål: Vi vil skabe et mere retfærdigt og demokratisk Danmark ved at træne stærke ledere i fagbevægelsen og centrum-venstre partierne samt ved at bidrage til, at nye stemmer påvirker og forandrer den offentlige debat. Og så vil vi være samlingspunkt for progressive meningsdannere, der sætter nye dagsordener og udfordrer højrefløjen i idédebatten. ­­

Cev­eas uddannelsesenhed eksisterer for at understøtte dette arbejde og gøre det i sammenspil med Ceveas øvrige arbejde. For at levere på målsætningerne tænker vi overordnet vores uddannelsesarbejde inden for tre rammer, der i praksis ofte overlapper hinanden:

Meningsdanneruddannelserne Meningsdanneruddannelserne er der, hvor vi træner faggrupper som eksempelvis pædagoger, mekanikere, sygeplejersker og industriarbejdere i at indgå i den offentlige debat. Målet for uddannelserne er at bringe arbejdspladsernes repræsentanter til orde, så vi sikrer en nuanceret debat, hvor alle perspektiver bringes ind. På de kommende sider kan du blandt andet læse historien om 3F’er og serviceassistent Anette Andersen, der har leveret et solidt bidrag til den offentlige meningsdannelse og skabt konkret forandring.

Lederskabsuddannelserne Lederskabsuddannelserne er der, hvor vi træner alt fra de unge aktive talenter til de valgte politikere fra forbundshusene i at tage lederskab under forandringsprocesser, kampagnearbejde eller i deres organisationer. Omdrejningspunktet for alle lederskabsuddannelserne er at træne deltagerne og give dem redskaber, der kan hjælpe dem succesfuldt gennem usikre omstændigheder eller udfordringer, som kræver handling og lederskab at komme godt og sikkert igennem. Det kan være alt fra lokal organisering, opstart af en nyvalgt klub eller her og nu-kampagnearbejde. På de kommende sider kan du blandt andet læse et interview med HK’s forbundsformand Kim Simonsen, som Cevea har arbejdet sammen med i deres arbejde med at blive en organiserende fagforening.

Progressive meningsdannere Progressive meningsdannere er uddannelsen for unge dygtige politisk og fagligt aktive på centrum-venstrefløjen. Uddannelsen har i mange år været Ceveas flagskibsuddannelse og er derfor også den, vi har gennemført flest gange. Indtil videre har seks hold dimitteret. I det forgangne år har vi støvet uddannelsen af og tænkt den om på ny. Holdet af progressive meningsdannere, er blevet en del af en uddannelse, hvor handling er i højsædet. Derfor har man som deltager ansøgt om at blive optaget som enten progressiv debattør eller progressiv leder. Hver uddannelsesgang er delt op i to spor: Den ene dag bruges på at styrke deltagerne politisk, mens den efterfølgende dag er mærket til arbejdet som progressiv debattør eller leder. På de kommende sider kan du læse om Tarek Hussein, der er uddannet progressiv meningsdanner, tidligere finaledeltager i DM i debat og en ofte brugt debattør i diverse landsdækkende medier.

\ 20

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Anette Andersen, serviceassistent og deltager på 3F Kvindelige Meningsdannere Anette Andersen, serviceassistent fra Aarhus, var én af dem, som tog skriverierne til sig: ”Uddannelsen ’Kvindelige meningsdanner’ har givet mig styrke til at udtrykke mine meninger og holdninger både mundtligt og skriftligt i større grad end jeg har gjort før i tiden. Jeg har fået øjnene op for, man selv kan være med til at gøre en forskel. Tag ordet, ellers er det bare andre, der gør det.” (Anette Andersen) Anette er serviceassistent på Aarhus Universitetshospital og greb til tasterne i efteråret 2013, da hendes fag så ud til at blive nedlagt i Region Midtjylland. Serviceassistenter er uddannet til bl.a. at gøre rent, rydde op, transportere patienter og arbejde i køkkener på hospitaler. De har derfor en langt mere alsidig arbejdsdag, hvor nedslidningen er mindre end for f.eks. rengøringsassistenter. ”Det har været rigtig fedt at få nogle redskaber, så jeg har kunnet gå ud og være med til at præge en dagsorden i regionen. Jeg har fortalt serviceassistenternes side af sagen” (Anette Andersen) Læserbrevet fangede opmærksomheden hos en regionspolitiker, der tog kontakt til Anette for at tage dagsordenen op. Siden har debatten og et stærkt tillidsrepræsentant-netværk nu ført til, at Skejby Sygehus lader rengøring m.m. gå fra privat til offentligt regi, og har forpligtet sig på at uddanne serviceassistenter. Det er en afgørende sejr for et godt og skånsomt arbejdsmiljø for hospitalspersonalet i Region Midtjylland. På ’3F Kvindelige Meningsdannere’ er knap 20 tillidsvalgte 3F-kvinder med en hverdag som rengøringsassistenter, receptionister, postomdelere og ufaglærte på fiskefabrikker blevet uddannet i skriftlig og mundtlig debat, og de er nu med til at sætte dagsorden på arbejdspladsen og i den offentlige debat. Læs med på kvindernes historier på blogsitet www.fjerdedelen.dk

21 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Cevea har været åbne over for vores behov og vores ­metoder. Forandringen skal ikke bæres af konsulenter, men af HK som organisation Kim Simonsen, formand HK

Lederskabstræning hos HK I 2013 igangsatte HK forandringsprojektet ’Den Organiserende Fagforening’ (DOF). Cevea har i samarbejde med HK udviklet og afviklet et træningsforløb for alle valgte og ansatte ledere i HK. Et nøgleelement i Ceveas uddannelsesarbejde er netop at uddanne og træne stærke ledere under organisationsudviklingsprocesser. ”DOF kræver medarbejdernes engagement, men det kræver især, at ledere viser lederskab. Her har vi haft meget glæde af samarbejdet med Cevea. Personligt har jeg sat mine egne DOF-mål. Og i ledelsesgruppen samarbejder vi meget og bruger hinanden som sparringspartnere,” fortæller HK’s formand Kim Simonsen. Ifølge Kim Simonsen har Cevea skilt sig ud fra konsulentbureauer ved at være værdiorienterede: ”Som organisation har vi ikke bare brug for konsulenter, vi har også brug for at styrke det ideologiske og det faglige. Cevea har været åbne over for vores behov og vores metoder. Forandringen skal ikke bæres af konsulenter, men af HK som organisation”. Og det går godt i Den Organiserende Fagforening. ”Det har givet liv, engagement og gejst i HK, og der sker så mange ting rundt omkring i organisationen, at jeg faktisk ikke har overblik over dem alle.”, siger Kim Simonsen og fortsætter: ”Også på medlemsfronten sker der fremskridt, faktisk har første kvartal i 2014 været det bedste kvartal i 16 år. Det ser ud til at arbejdet også påvirker medlemsfremgangen. Men vi er ikke i mål endnu. Vi er kun lige trukket i DOF-arbejdstøjet og vi vil gerne arbejde videre med Cevea.”

\ 22

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Opblomstring af centrum-venstre talenter I 2013 sejlede Ceveas uddannelsesmæssige flagskib ’Progressiv Meningsdanner’ endnu engang af sted med målet om at (gen-)skabe en masse af kritiske talenter, der kan levere fornyet energi og idéer til den politiske centrum-venstrefløj. Her deltog den 20-årige jurastuderende Tarek Ziad Hussein: ”Det, der har været interessant i den uddannelse, vi har været igennem nu, er, at hver gang, jeg er gået herfra, så har jeg kunnet mærke, hvordan min hjerne har kørt 24 timer derudaf. Fordi man virkelig har fået stimuleret en masse tanker og en masse visioner. Og samtidig også fået en masse værktøjer” (Tarek Ziad Hussein) På Progressiv Meningsdanner skabes, dyrkes og udstyres deltagerne med viden, redskaber og mod til at træde ind på den offentlige platform og påvirke dagsordener med centrum-venstrefløjs værdier. En opgave, som Tarek i høj grad har taget på sig og videreudviklet. Med et arsenal af indlæg bag sig samt en deltagelse i finalen i Politikens DM i Debat på Folkemødet 2013, er Tarek i dag en skarp og flittig brugt debattør i både aviser, radio og TV. Her er særligt emner som folkeskolen, ulighed og integration genstand for Tareks kommentarer. Senest med sagen om ulighed og diskrimination på boligmarkedet, der fik et samstemmende ordfører-Christiansborg til at diskutere problematikken - og en debat til at rulle i flere uger efter. ”I går var en rigtig fed dag. Et debatindlæg var med til at sætte dagsordenen gennem hele dagen og er det bedste eksempel på en helt særlig debatkultur, som vi har herhjemme, hvor du ikke skal være politiker, millionær eller mediemogul for at sætte en debat i gang (…) Så på mange måder er det mission accomplished. Lad det være en opfordring til alle om at uanset, hvad du har på hjertet, så findes der intet skarpere våben end pennen!” (Tarek Ziad Hussein, Facebook) I alt 25 stærke meningsdannere, debattører og ledere fra både fagbevægelsen, partier og studentermiljøet gennemførte i 2013 Progressiv Meningsdanner. De sætter nu liv i dagsordner i og uden for de faglige organisationer, ministerier, debatspalter samt mange andre steder. ”Jeg følte - og det gør jeg sådan set stadigvæk nogle gange - at vi står lidt i dødvande; at vi på venstrefløjen står fuldstændig i status quo, og at der ikke bliver tilført ny energi. Men der er lys for enden af tunnelen. Jeg har set, at der ér håb. Med den samling af mennesker, der er her, skal der nok komme en masse bud på, hvordan vi kunne løse nogle af de udfordringer, vi står over for.” (Tarek Ziad Hussein)

23 \

PUBLIKATIONER I 2013

\ 24

Ceveas publikationer Tænketanken Cevea har som en af sine kerneopgaver at igangsætte idédebatten i centrum-venstre. Cevea skal være kendt for at inspirere og søge efter løsninger, hvor centrum-venstre i dag mangler troværdige svar. En sådan debat kræver en skriftlig infrastruktur, hvis den skal bredes længere ud end københavnske studiekredse. Derfor etablerede Cevea i 2013 en publikationsenhed. Enheden udgiver kontinuerligt tre typer af publikationer: • Hæfter, der leverer skyts til frivillige og tillidsvalgte i centrum-venstre i de aktuelle politiske debatter; i form af argumenter, fakta og cases. • MagasinetPolitik.dk, der leverer inspiration og stof til eftertanke til intellektuelle i centrum-venstre; i form af kommentarer, analyser og reportager. • Medlemsbladet Vision, der er udstillingsvindue for Ceveas aktiviteter. Det er Ceveas ambition, at publikationerne bidrager til at skabe en fælles platform og referenceramme, hvor hele centrum-venstre kan mødes om politik og diskussioner. I de følgende 3 afsnit kan I læse om de initiativer, som blev taget i 2013.

25 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Vision ”Hvis et trafiklys ikke virker, er alle enige om at det skal repareres. Ellers vil det jo føre til trafikkaos, uheld og mange, mange udgifter. Nogle mener, at sociale problemer er en helt anden diskussion. Det gør hovedtaleren på Ulighedens Topmødes 2013 Ingvar Nilsson ikke: ”Vi bruger enorme summer på at bekæmpe symptomer på ulighed, mens vores præventive indsatser er til at overse. Det er dumt at reparere uendeligt mange biler, når men bare kan ”fikse lyskurven”” Tidsskriftet VISION er i 2013 blevet omdannet til at være et egentligt medlemsblad for Cevea, som udkommer i et mindre magasin-format med fokus på at formidle Ceveas analyser og større aktiviteter. Det nye format udkom første gang i forbindelse med Ulighedens Topmøde 2013. Tidligere var VISION’s rolle at “udfordre de politiske partier til at fokusere på spørgsmål og problematikker, der rækker ud over dagens-og-vejens politik.” Denne rolle er i vid udstrækning flyttet over til Magasinet Politik, der kan udkomme med større hyppighed.VISION vil i det nye format komme stabilt fire gange årligt.

Politiske hæfter: På lige vilkår ”200.000 danskere står i dag uden arbejde. Alligevel er antallet af udenlandske arbejdere i lavtlønssektoren stigende. Højrefløjspolitikere og arbejdsgivere hævder, at danskerne har ringe arbejdsmoral og for små incitamenter til at søge lavtlønnede jobs. Løsningen er lavere sociale ydelser og sænkede lønninger, lyder det. Men gider danskerne virkelig ikke arbejde? Og er østeuropæerne mindre dovne? Eller er der andre ting på spil? Meget tyder på, at forklaringen på, at den stigende tendens til brugen af udenlandsk arbejdskraft ikke skyldes arbejdsmoralen blandt danske ledige, men derimod moralen blandt danske arbejdsgivere: Fagforeninger rapporterer om et stigende antal virksomheder, der omgår overenskomsten ved at bruge udenlandske underleverandører. Mindre leverandører får besked på at presse lønningerne, hvis ikke opgaven skal gå til billige udenlandske leverandører. Og vi hører stadig oftere historier om virksomheder, der slet ikke søger efter dansk arbejdskraft ad traditionelle kanaler”. I efteråret udgav vi i Ceveas publikationsenhed vores første hæfte, der punkterede den borgerlige myte om de dovne danskere. Vi fortalte de virkelige historier om unfair konkurrence på det danske arbejdsmarked. I hæftet præsenterede vi virkelige case-historier fra personer og virksomheder, der er berørt af social dumping. Samtidig gav vi bud på, hvordan man – lokalt og nationalt – kan løse problemerne. Hæftet blev trykt i et oplag på 5000 hæfter.

\ 26

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Magasinet Politik ”2013 bød på det tætteste, vi i Danmark kommer på et midtvejsvalg, nemlig kommunalvalget. Næste milepæl er kampen om Folketinget og regeringsmagten. Og selvom centrum-venstre er udfordret, tyder intet på, at det valg er afgjort på forhånd. Skandalesager i Venstre-lejren, nye vinde i økonomien og moderat fremgang i meningsmålingerne bør give fornyet tro på, at alt er muligt; at valget kan vindes. Valgsejren kommer ikke af sig selv. Tilliden til centrum-venstre-partierne er fortsat lav, og apatien i befolkningen er voksende. Hvis ikke Lars Løkke skal overtage statsministerposten, skal centrum-venstre gå til valg på rigtige og vigtige dagsordener. Dette nytårsskrift er et bidrag til dén debat. De seneste år har der været mange analyser af, hvad der er gået galt. I denne udgivelse har vi bedt toneangivende stemmer se fremad og svare på spørgsmålet: Hvad er de politiske dagsordener og forslag, som valget skal vindes på? Forhåbentlig kan indlæggene inspirere flere til at tage debatten og udfordringen op.” Debatten på centrum-venstre har brug for en saltvandsindsprøjtning! Derfor etablerede Cevea i maj 2013 webtidsskriftet Magasinet Politik, der udkommer hver 14. dag. Magasinet Politik leverer inspiration og stof til eftertanke i form af politiske analyser, reportager og debatindlæg. Det første år har budt på indlæg fra en lang række ledende politikere fra centrum-venstre i Europa, blandt andet Ed Miliband, Mette Frederiksen, Henrik Sass Larsen, Dan Jørgensen, Stefan Löfven, Ninna Thomsen, Mattias Tesfaye, Peter Hummelgaard Thomsen, Jesper Petersen, Peter Westermann og Pelle Dragsted. Ledende stemmer fra fagbevægelsen, tænketanke og den akademiske verden har også bidraget til tidsskriftet, blandt andet Marie-Louise Knuppert, Dennis Kristensen, Torben M. Andersen, Nina Smith, Jørgen Goul Andersen, Magnus E. Marsdal, Maurice Glasman, Robert Putnam, Carl Roper, Chantal Mouffe, Michael Gecan, Jakob Hacker, Finn Kenneth Hansen og James Morris.

27 \

DeltagerDanmark I 2013 udgav Cevea den anmelderroste bog ’DeltagerDanmark’ på Informations Forlag. DeltagerDanmark er skrevet af en skare af unge centrum-venstrekræfter, der på forskellige måder har en tilknytning til Cevea. Bogen er et led i et større arbejde for at udvikle en positiv centrum-venstre vision, som skal give os alle muligheden for at handle for at skabe et bedre samfund. Det er helt essentielt i en tid, hvor de seneste årtier har budt på mere frihed til den globale finanskapitalisme og mindre frihed til det enkelte menneske. Der er skabt et stadig større gab mellem regenter og regerede, mellem forvaltere og forvaltede. Det er centrum-venstres opgave at vende den udvikling og arbejde for, at vi hver især og som fællesskab får mere magt over vores eget liv. Det handler om at løse konkrete problemer i vores samfund, men også om at løse dem med folk, ikke for dem – så vi genetablerer troen på fællesskab og politik som middel til at skabe et bedre samfund. Nye veje skal konfrontere den voksende apati, som udgør en grundlæggende fare for centrum-venstre projektet. Det er altså ikke nok med politiske visioner og diskussioner; centrum-venstrefløjen må også hele tiden lede efter konkrete løsninger. De løsninger skal ikke kun findes i teoribøgerne, men også rundt omkring i Danmark og resten af Europa – og det er netop den slags løsninger, som beskrives i DeltagerDanmark. I DeltagerDanmark gennemgås fem temaer i fem kapitler. I hvert kapitel præsenteres problematikkerne inden for det givne tema, og afslutningsvis i kapitlet præsenteres 5-10 idéer til konkrete løsningstiltag. Temaerne er: 1. Vores penge: Fordi regulering af markedet er en forudsætning for udvikling af demokratiet. 2. Vores arbejdspladser: Fordi fremtidens arbejdspladser skal kendetegnes ved medarbejderdrevet innovation, medejerskab, overskudsdeling og praksisbaseret udvikling; også som konkurrencestrategi. 3. Vores velfærd: Fordi en gennemgribende demokratisering af den offentlige sektor er helt essentiel - både for at skabe større respekt for medarbejdernes faglighed og en åbning mod borgerne. 4. Vores bevægelser: Fordi vores egne bevægelser - ikke mindst fagbevægelsen - skal være levende, handlingsorienterede og relationelle fællesskaber. 5. Vores partier: Fordi partiernes udvikling fra massebevægelser til topstyrede enheder skal vendes. Politikudvikling skal ske nedefra, og partiernes spillebane skal grundlæggende udvikles.

\ 28 \ 28

VORES PENGE VORES VELFÆRD VORES ARBEJDE VORES BEVÆGELSER VORES PARTIER VORES VALG

DELTAGER DANMARK BJØRN HANSEN • EMILIE TURUNEN • KRISTIAN WEISE • NANNA WESTERBY JENS JONATAN STEEN • PETER HUMMELGAARD • BJARKE DAHL MOGENSEN

29 \

AKTIVITETER I 2013

\ 30 \ 30

Mouffe, DeltagerDanmark og Folkemødet: Aktiviteter i 2013 Ceveas aktiviteter er der, hvor medlemmer, samarbejdspartnere og øvrige interesserede møder os og vores arbejde ansigt-til-ansigt, og er med til at diskutere den aktuelle dagsorden for centrumvenstre. Året 2013 bar især præg af udgivelsen af bogen DeltagerDanmark, som var afsæt for en lang række diskussioner om fremtidens velfærdssamfund, herunder hvordan bureaukratiet skal mindskes, mens tilliden skal fylde mere i det daglige velfærdsarbejde. Fremtidens velfærdssamfund var også temaet for et vellykket arrangement i samarbejde med Forum for Politisk Analyse (FOPA) om venstreorienterede visioner for Velfærdsdanmark. Til konferencen deltog en række aktører fra den kommunale sektor, herunder sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen og tidligere kommunaldirektør i Furesø kommune, Klaus Majgaard. En af de store succeser i 2013 var, at det flere gange lykkedes at invitere internationalt anerkendte tænkere til Danmark, som kunne bringe nye perspektiver og tanker ind i diskussionerne. Arrangementerne blev både afholdt af Cevea selv, men også i samarbejde med dygtige eksterne partnere, som bidrog til at trække endnu flere deltagere til vores arrangementer. Et af disse internationale navne var den belgiske filosof og politiske tænker Chantal Mouffe, der gæstede Copenhagen Business School i et samarbejde mellem Cevea og CBS Public Private Platform. Under titlen ”The concept of the political – and the future of societies” udfoldede Mouffe sin tænkning efter finanskrisen. Over sommeren var Cevea repræsenteret på Folkemødet på Bornholm, hvor arrangementerne var tematiseret under overskrifter som ”Svenske skatter, tyske lønninger – Danmarks fremtid?” og ”Tankegods eller hittegods? Idépolitik til venstre for midten”. Arrangementerne var velbesøgte, og i en række levende paneldebatter udfoldede en lang

række af centrum-venstres debattører deres tanker om centrum-venstrefløjen og dennes fremtid. Efteråret bød på arrangementer såsom en konference om taxameterstyring på ungdomsuddannelserne, hvor resultaterne af det omfattende analysearbejde af taxametersystemet blev præsenteret. Ceveas forskellige forslag til justeringer og indførelse af et socialt taxameter udgjorde herefter udgangspunktet for en politisk debat mellem folketingspolitikere som socialdemokraternes uddannelsesordfører Ane Halsbo-Jørgensen og tidligere Undervisningsminister Bertel Haarder, forskellige uddannelsesledere og øvrige interessenter på området, heriblandt repræsentanter fra DGS og Danske Erhvervsskoler. Derudover afholdte Cevea det årligt tilbagevendende Ulighedens Topmøde. På topmødet var der bl.a. oplæg om ”predistribution” ved forfatter Stewart Lansley og om social innovation ved økonomen Ingvar Nilsson. Udover de internationale talere var der en række workshops og en afsluttende paneldebat mellem formanden for Danske Socialrådgivere Majbritt Berlau, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug og direktør for Øens Murerfirma Jan Elving. Cevea kunne desuden i efteråret fejre fem års fødselsdag, hvilket blev markeret med festtaler af blandt andet Poul Nyrup Rasmussen. Alt i alt har 2013 været et aktivitetsrigt år for Cevea, hvor vi har haft stor glæde af at mødes og debattere med alle dem, som har deltaget i arrangementerne. Det er målsætningen, at Cevea i 2014 skal bruge endnu flere kræfter på at skabe nye succeser med debatter og foredrag med både nationale og internationale navne. På de næste sider findes et overblik over de forskellige aktiviteter, som Cevea afholdte i 2013, som giver et dybere indblik i indholdet fra de forskellige arrangementer.

31 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Cevea på Bornholm: Folkemøde 2013 Ceveas indsats på Folkemødet i juni 2013 satte fokus på spørgsmålet om centrum-venstres idépolitiske projekt under titlen ”hvor er vi på vej hen, og hvor kommer vi fra?”. Cevea udfordrede de gængse idéer om hvad Danmark skal leve af i samarbejde med en række førende politikere og debattører. Et af Folkemødets største successer var et arrangement med Mette Frederiksen, der, som repræsentant for regeringen, debatterede med tre regeringskritiske stemmer; redaktør på Berlingske Politiko Bent Winther, tidligere DSU formand Peter Hummelgaard Thomsen og Mette Aagaard Larsen, der er faglig sekretær i BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund). I stedet for at Mette Frederiksen stod til måls på sine idéer som minister og politiker, var det kritikernes tur til at præsentere deres visioner for, hvad centrum-venstre politik er. I debatten fik Mette Frederiksen mulighed for at stille kritiske spørgsmål til disse visioner. I løbet af tre debatrunder blev der diskuteret visioner, uddannelse og arbejdsmarked.

\ 32

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Ulighedens Topmøde 2013 Ulighedens Topmøde blev afholdt tirsdag d. 3. december 2013. Topmødet satte fokus på at forebygge uligheden, før den opstår, gennem sociale investeringer og skabelsen af et samfund med muligheder for alle. Derudover satte Cevea i samarbejde med hovedsponsorerne Danmarks Lærerforening, HK, Danmarks A-kasse og Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger samt øvrige sponsorerer fokus på lighed i uddannelse, beskæftigelse og opvækstvilkår. På Ulighedens Topmøde 2013 var der i år oplæg fra forfatter og journalist Stewart Lansley om førfordeling, fra nationaløkonom og forsker Ingvar Nilsson, der talte om sociale investeringer og fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

5års fødselsdag, 22. november Cevea kunne i 2013 fejre, at det var fem år siden, at det første spadestik til en dagsordenssættende tænketank blev taget. På de fem år er Cevea som organisation gået fra at været bygget udelukkende på frivillige hænder, til at være en arbejdsplads for 10 fuldtidsmedarbejdere, samt en gruppe projektansatte og praktikanter. På dagen blev der holdt festtaler af bl.a. tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Ceveagrundlæggerne Anders Dybdal og Jens Jonatan Steen (nuværende analysechef i Cevea), direktør i Cevea Kristian Weise, formand for Ceveas bestyrelse Villy Dyhr samt meningsdannerne Morten Søndergaard og Camilla Pedersen, der er henholdsvis postmedarbejder og social- og sundhedsassistent.

33 \

\ 34

ORGANISATIONSSTRUKTUR Tænketanken Cevea er en registreret forening, der blev oprettet i september 2008. Formålet med Cevea er almennyttigt og søges opnået ved at påvirke og udvide den offentlige meningsdannelse gennem forskning og formidling.

ÅRSMØDE Årsmødet er Tænketanken Ceveas øverste myndighed. Det består dels af personlige medlemmer, og dels af kollektive medlemmer. Årsmødet, som afholdes i andet kvartal hvert år, har ansvar for at vælge bestyrelse og godkende beretning og årsregnskab. Herefter overlades de resterende beslutninger til den øvrige organisation. BESTYRELSE Bestyrelsen vælges årligt på årsmødet og består af 5-9 mennesker, som er valgt på baggrund af deres erfaringer, kompetencer og netværk. Bestyrelsen træffer de overordnede strategiske beslutninger i Cevea og har det overordnede økonomiske ansvar. Bestyrelsen er ansvarlig for implementering af årsmødets beslutninger og ligeledes for at ansætte tænketankens direktør. SEKRETARIAT Ceveas sekretariat ledes af en direktør og en række enhedsledere med ansvar for henholdsvis analyse, uddannelse, udvikling og publikationer. Sekretariatet består af en række medarbejdere, flere tilknyttede projektledere, samt en række trænere og frivillige.

35 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Bestyrelsen PR. 1. MAJ, 2014

V ILLY DY H R BEST Y RELSESFORM A N D

SUSANNE LA RSEN BEST Y RELSESM EDLEM

HENNING PEDERSEN BEST Y RELSESM EDLEM

FORBUN DSSEK RETÆR, HK

PRÆSIDEN T, DA NSK RØDE KORS

FORM A N D, BU PL

EMILIE TURUNEN BEST Y RELSESM EDLEM

H A NS STAV NSAGER BEST Y RELSESM EDLEM

A NDERS DY BDA L BEST Y RELSESM EDLEM

KOMM UN IK ATIONS ­ KONSULEN T

KOMM UN IK ATIONS ­ RÅ DGI V ER, OPERATE A /S & EKSTERN LEKTOR, RUC

STEEN GA DE BEST Y RELSESM EDLEM

FOLK ETINGSM EDLEM (SF) M EDLEM A F EU ROPA-­ PA RLA M EN TET (S)

SOFIE CA RSTEN NIELSEN UDTRÅ DT PRIMO 2014 UDDA NN ELSESMIN ISTER (R)

\ 36

PERNILLE ROZENK RA NTZ-­T HEIL BEST Y RELSESM EDLEM FOLK ETINGSM EDLEM (S)

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Sponsorer

37 \

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Medarbejdere i Cevea PR. 1. MAJ, 2014

K RISTI AN W EISE DIREKTØR

JENS JONATA N STEEN A NA LYSECH EF

RUNE BA ASTRUP UDV IK LINGSCH EF

NANNA W ESTERBY PU BLIK ATIONSCH EF

CH RISTI A N GORMSEN ØKONOM

PIL BERNER STRA NDGA A RD A NA LY TIK ER, PROJEKTLEDER

M A RI A GLA RGA RD LAGER UDDA NN ELSES ­ KOORDINATOR

JOH A NNES T. JENSEN UDDA NN ELSES ­ KOORDINATOR

MI A JO OTK JÆR UDDA NN ELSES ­ KOORDINATOR

SV END DY RHOLM ­P EDERSEN PU BLIK ATIONS ­ M EDA RBEJDER

HELGE TOKSV IG BJERRE K A M PAGN E­ M EDA RBEJDER

DA N HOLT HØJGA A RD K A M PAGN E­K ONSULEN T

JONAS BJØRN JENSEN KOMM UN IK ATIONS ­ RÅ DGI V ER

JOKUM MØNSTED ØKONOMILEDER

\ 38

BJØRN H A NSEN UDDA NN ELSESCH EF

M A RIE BORUM PEDERSEN SEK RETA RI ATS ­ KOORDINATOR

\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

GRY INGER REITER A NALYSESTUDEN T

LOUISE BROM A N A NA LYSESTUDEN T

SA RA H RICH A RD SCHOOP A NA LYSESTUDEN T

NIKOLA J B. L . CH RISTENSEN A NA LYSESTUDEN T

MINA BERNA RDINI UDDA NN ELSES ­ STUDEN T

K RISTI A N BI RK UDDA NN ELSES ­ STUDEN T

K RISTI A N RASMUSSEN UDDA NN ELSES ­ STUDEN T

SOFIE SEIDENDEFA DEN UDDA NN ELSES ­ STUDEN T

NILLY TA HERI K A M PAGN ESTUDEN T

SOFIE STEEN BAGGER K A M PAGN ESTUDEN T

TOBI AS PRY NING IT STUDEN T

A LEX A NDER SOKOLER PU BLIK ATIONS ­ STUDEN T

PRAKTIKANTER I 2013/14

MI A K ASTBERG HIN RICHSEN ORGA N ISATIONS ­ STUDEN T

FEBRUAR-JUNI ’13

AUGUST-JANUAR ’13/14

FEBRUAR-JUNI ’14

Kristian Birk Oline Brønd Nikolaj Wiinholt Nikolaj B. Christensen Anne Heine Sørensen

Jon Aaen Yanaba Rymark Sankoh Helge Toksvig Bjerre Emil Hovøre Andersen Maia Ebsen Søren Birkegaard Christian Vedersø

Torben Vinter Anna Berg Christian Daugaard Jacobsen Louise Schou Drivsholm Stine Hansen Kaja Ella Berg Viktor Kjeldgaard Grønne

39 \

\ 40