Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske
I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i Pædagogiske metoder i Ældreplejen. Senere blev det fulgt op af et forløb i Neuropædagogik. Sygeplejerske Rikke Djernes Glintborg beskriver i denne artikel den fantastiske udvikling, som Børge Nielsen har gennemgået i sit sygdomsforløb. For utilsløret at kunne publicere forløbet, har Rikke hentet accept hos Børge og familien. Her kan du læse om de erfaringer som medarbejderne har gjort ved målrettet brug af ældrepædagogikken.
Her er historien om en mand, hvis
så ældre ud end han gør i dag, uden glimt i
fremtid kunne se ud som om,
øjet, mimikløs og en tristhed over sig. Han
alderdommen ikke skulle blive så
kiggede ned, mens han langsomt gik hen
let og lys, som ønsket.
mod sin kommende bolig. Søsteren sagde, at vi ikke skulle forvente at få ham med til
Børge er i starten af 70’erne. Når du møder ham, tror du han er på besøg på
arrangementer eller ud af huset, da han ikke ville kunne ”klare” det.
Støberigården. Måske én, der gæster cafeen i hovedbygningen eller en pårørende.
Børge kommer med kasket og sin krykkestok ved den ene side. Børge har raske ben og går gladelig en tur ned i byen hver dag, for at købe Lotto eller handle kød til boligen, hvor han bor med 7 andre. Turen går også meget gerne ned til havnen, hvor Børge arbejdede. En arbejdsulykke i 2006 resulterede i, at han måtte lade sig pensionere.
Børge er uddannet smed og har hele livet arbejdet og været vellidt på sine arbejdspladser. Han havde en stor omgangskreds, spillede kort og petanque. Børge mistede tidligt sin kone på grund af epilepsi.
Første gang jeg mødte Børge var i foråret 2009. Han kom på Støberigården for at se lejligheden, han var visiteret til, efter en apopleksi og efterfølgende epilepsi.
Børge havde apraksi og specielt ekspressiv afasi. Børge kom med sin søster ved den ene side og broderen ved den anden. Børge
De første måneder var Børge rastløs. Han gik bagefter os, og havde en indre uro.
En aften, hvor beboerne havde inviteret deres pårørende til fælles spisning, var alt uoverskueligt for Børge. Allerede da han så bordet, begyndte han at trække sig. De andre pårørende genkendte ham, og troede han var pårørende. Spørgsmålene kunne han ikke klare. Børges afasi var stadig en stor begrænsning for ham, og han gik i seng inden desserten.
Børge fik, når han ikke blev mødt med ro og rummelighed, sitren i hænder og arme og angst for et nyt epilepsianfald. Han var godt reguleret i sin epilepsimedicin fra Aalborg Sygehus. Derfor afsluttede lægerne
ham med forsikring om at ”anfaldene” ikke skyldtes epilepsi.
Kommunikation Kommunikationen med Børge skal være
Vi havde givet stesolid for uroen med det
enkel, og bevidstheden om vores eget
resultat at Børge blev ”lagt ned” og brugte
kropssprog er essentiel. 1 til 1 er absolut at
en rum tid på at vågne igen. Vi fandt ud af,
foretrække.
at en stund på sengekanten med rolig stemme og en hånd at holde i var den bedste medicin. Han blev ikke presset til at stå op, men fik at vide, at det var okay at holde time out og hvile sig. Efter aftale med Aalborg Sygehus blev det besluttet at seponere stesolid.
På Støberigården har vi været så heldige at være på efteruddannelse i Pædagogiske metoder i Ældreplejen. Senere var vi på efteruddannelse i Neuropædagogik, som gik ud på at kortlægge, hvor i hjernen skaden
Hvad gjorde vi i praksis Vi startede ud med at strukturere dagen f.eks. med en daglig gåtur med følge af et personale. Gåturen skulle have det formål, at Børge fik oplevelse af, at der var brug for hans kompetencer.
Vi prøvede også forskellige spil med Børge. Men kortspil, som tidligere havde været hans store interesse, kunne han ikke samle sig om. Og andre spil var for Børge formålsløse.
var sket. Herefter handler det om at styrke de ressourcer beboeren har.
Neuropædagogisk analyse I forhold til begge efteruddannelsesforløb er Livshistorien et meget vigtigt element, for at rehabiliteringen lykkes. Vi udarbejdede i teamet en neuropædagogisk analyse på Børge og fandt blandt andet frem til, at Børges mange ressourcer blot skulle struktureres. Ikke for store opgaver ad gangen, men flere små i løbet af dagen. Man kan sige, at handlingerne til den Neuropædagogisk analyse er de Pædagogiske metoder.
På terrassen blev solsengene samlet med stor iver og isen blev nydt liggende.
Mestre hverdagens udfordringer Som månederne gik, blev det en naturlig del af hverdagen, at Børge var med nede at handle, købe Lottokupon og hvad der ellers forefaldt af opgaver. Specielt en tur til det
lokale byggemarked er værd at nævne. Der
andre mandfolk, og meget gerne til en
skulle købes solsenge til terrassen, og
havn. Da turen gik til et mekaniker-
Børge blev spurgt, om han kunne hjælpe.
værksted, blev et par veteranbiler kigget
Raskt var han ude i bilen og turen gik
godt og grundigt efter i motorrummet. Den
afsted. Børge blev taget med på råd og
efterfølgende øl på en kasse i baglokalet
hjalp efterfølgende med at løfte sengene ud
var heller ikke at kimse ad.
i bilen. Børge har også været med i sommerhus i På vejen tilbage insisterede han på at købe
Trend flere gange. Her nyder beboere og
is med hjem til de andre beboere. Tilbage
ansatte stemningen af ferie.
på terrassen blev solsengene samlet med stor iver, og isen blev nydt liggende på de
Effekten af den pædagogiske
nyanskaffede senge i solen.
indsats Børges rastløshed er stort set væk. Dog kan
Huset fik fugle, og naturligt blev det Børges
vi mærke, hvor skrøbelig tilværelsen kan
opgave at fodre, give vand og feje ved
være. En travl dag, hvor sygdom og fravær
fuglene. De dage, hvor Børge kan have en
har ramt personalet, kan vi se, at Børge
”dårlig” dag og have brug for at ligge en
trækker sig, vandrer rastløs rundt og bliver
formiddag på sengen, er det fuglene som
fåmeldt.
skaber motivationen. ”Hvem skal ellers kunne passe dem”, siger Børge.
Vi er konstant bevidste om respekt og anerkendelse. Vi har øje for alt det, han kan mestre og har brug for at være en del af. Børge bekymrer sig om os ansatte og de andre beboere. Jeg tror, vi i Børges øjne opleves som en del af hans ”familie”.
Børges opgave er bl.a. at passe fuglene som står i baggrunden
Børge er også den, som trækker gardinerne fra i fællesarealerne og passer tomaterne om sommeren. Mange udflugter er det blevet til med Støberibussen. Helst med
Der er ingen tvivl om at hverdagen er fuld af indhold og livskvalitet.
Køkkenet skaber rammer for det fælles tredje
På Støberigården laver man selv maden. Det har stor betydning for beoernes integritet i hverdagen. Beboerne er i centrum på Støberigården og vi har øje for hvad den enkelte beboer mestrer eller vil komme til at mestre.
Humoren og glæden
Jeg vil gerne pointere, at dét, at vi selv
hvordan Børge har fået sit lune og humør
køber ind, selv vælger at tilberede maden
tilbage. Da jeg i formiddags møder Børge
er medvirkende til det gode sammenhold og
på gangen, kommenterer jeg hans pæne
fællesskab – det fælles tredje! Vi spiser
nye trøje og siger: ”Du er nu altid så pæn i
naturligvis alle med i køkkenalrummet, som
tøjet, Børge”, hvortil Børge med spil i
danner midte for de 8 lejligheder. Så det er
øjnene og et skævt smil svarer: ”Du har jo
let at sige: I dag har vi lyst til… I dag vil
heller aldrig set mig uden…” Og sådan et
vi… Hvem vil hjælpe med at hente frisk fisk
svar får latteren til at brede sig…
Til slut vil jeg komme med et eksempel på,
til aftensmaden…?? Beboerne er i centrum. Vi har øje for, hvad den enkelte mestre
I dag, når jeg kommer i huset, går Børge
eller vil kunne komme til at mestre.
mig i møde med et stort smil. Han spørger til min dag med interesse. Vi får en snak, og så mærker jeg, at Børge har appetit på dagen.