Til
IDA Sydjylland Dokumenttype
Rapport Dato
Oktober 2011
INGENIØRFORENINGENS
KORTLÆGNING AF INGENIØRPOTENTIALER SYDJYLLAND OG FYN
KORTLÆGNING AF INGENIØRPOTENTIALER SYDJYLLAND OG FYN
Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse
06 2011-10-05 Peder Tornelund Hansen og Henning Thomsen Henning Thomsen Claus Andersen Slutrapport
Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45 8944 7833 www.ramboll-management.dk
SYDJYLLAND OG FYN
INDHOLD
0. 1. 2. 3. 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3
Rapportsammendrag Indledning Datagrundlag og anvendte parametre Geografi og arbejdsmarkedstilknytning Brancher, virksomhedsstørrelse og funktioner Branchefordeling Fordeling på størrelse af arbejdspladserne Arbejdsfunktioner Til-og fraflytning af ingeniører Alder og geografi Branchefordeling Virksomhedsstørrelse og funktion
BILAG Bilag 1 Data vedr. ingeniører i Region Syddanmark Bilag 2 Data vedr. til- og fraflytning
1 4 5 7 10 10 13 15 18 18 19 21
SYDJYLLAND OG FYN
0.
1
RAPPORTSAMMENDRAG Erhvervsudvalget hos IDA Sydjylland har i samarbejde med IDA Fyn bedt Rambøll Management om at afdække de tekniske styrkepositioner i form af ingeniøransættelserne i virksomhederne i Region Syddanmark med henblik på en identifikation af potentialet for udvikling af de ingeniørmæssige kompetencer hos virksomhederne. Kortlægningen i den første fase og den efterfølgende analyse sigter fremadrettet på en regional indsats for at: Understøtte virksomhedernes markedsføring overfor ingeniørerne Sætte fokus på fastholdelse af ingeniørmæssige kompetencer
Hovedformålet med den statistiske kortlægning af de ingeniørmæssige kompetencer i Region Syddanmark, er derfor en viden opsamling, der skal indgå som diskussionsgrundlag i en workshop, hvor IDA’s medlemmer samt særlig udvalgte organisationer og virksomheder deltager. Rapportens forudsætninger Det skal understreges, at denne undersøgelse er en kortlægning, baseret på tilgængelige registre, og at der derfor ikke skal gives svar på, hvorfor billedet ser ud som det gør, og om, hvad der evt. kan gøres for at ændre på det eksisterende billede. For at komme længere i den retning anbefales kortlægningen suppleret med en kvalitativ analyse med inddragelse af ingeniører og arbejdsgivere, der vil kunne forklare baggrunden for tallene. På analysetidspunktet var den nyeste opdatering af IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning) fra ultimo 2008, hvilket for bestandsopgørelser også kan benævnes primo 2009. Arbejdskraftefterspørgslen er i den nuværende lavkonjunktur lavere end niveauet i 2009, men dette vurderes dog at have begrænset indflydelse på analysens hovedresultater. men det er typisk den mindre uddannede arbejdskraft, der især rammes af sådanne udsving. Der forventes derfor kun moderat udvikling i ingeniørefterspørgslens fordeling på brancher. Ingeniørbeskæftigelsen i Region Syddanmark Ud af de 10.236 beskæftigede ingeniører i Region Syddanmark er 2.077 eller 20,3 procent uddannet som civilingeniører, og 8.159 eller 79,7 procent har en diplomingeniøruddannelse. Antallet af ingeniører, der var registreret som selvstændige i Region Syddanmark, var meget få, og er derfor ikke medtaget i rapporten. Der er dog bemærkelsesværdigt at 0,48 procent af diplomingeniørerne var selvstændige, mens dette kun gjaldt for 0,14 procent af civilingeniørerne. Ingeniørledigheden Ingeniørerne er generelt i mindre grad ledige end resten af befolkningen. Ledighedsprocenten for ingeniørerne i Region Syddanmark er således 0,8 procent, mens den for hele befolkningen er 2,4 procent (primo 2009). De fynske ingeniører har højere ledighedsprocenter end de sydjyske ingeniører, men da der er tale om meget lave niveauer, er procenterne meget følsomme overfor enkelte virksomhedslukninger Ingeniørbrancher i regionen: Flest er beskæftiget inden for rådgivningsbranchen og maskinindustrien, der beskæftiger hhv. 15,8 og 14,9 % af ingeniørerne. De ti største brancher målt på antal beskæftigede ingeniører (top-ti brancher) beskæftiger 75,4 procent af alle ingeniører i Region Syddanmark. Ingeniørernes beskæftigelse Civilingeniørerne er primært ansat i energi- og anden forsyningsvirksomhed samt inden for områderne undervisning, forskning og udvikling, medier, kommunikation og IT. Omvendt er der relativt flere diplomingeniører ansat i en række fremstillingsbrancher samt i bygge og anlægsbranchen. Ingeniørarbejdspladserne
SYDJYLLAND OG FYN
2
De store ingeniørarbejdspladser ses især inden for maskinindustrien, energi og forsyning samt inden for fremstilling af elektrisk udstyr. Tendensen til at diplomingeniører er ansat i mindre virksomheder end civilingeniørerne gælder stort set alle brancher, og der er ikke nogen klar undtagelse fra dette billede. Ingeniørernes arbejdsfunktioner Omkring 10 procent har funktioner som ”ledelse på øverste plan”. Selv om ”ledelse på øverste plan” er et relativt begreb, da det skal sammenholdes med virksomheder og arbejdssteder af meget forskellig størrelse. Endelig fremgår det, at det især er diplomingeniører, der er kategoriseret med funktioner som ”andet arbejde, kontor, salg mm.” – altså ikke-ingeniørfagligt arbejde. Ingeniørernes mobilitet Det fremgår, at der er en overvægt af unge ingeniører blandt de ingeniører, der flytter til Sydjylland og blandt ingeniørerne, der flytter fra Fyn. Rapporten viser dog også, at to til tre gange flere ingeniører flytter til og fra Sydjylland end til og fra Fyn. Billedet er ikke helt klart, men for en række af de ti vigtigste brancher ses en netto tilbagegang på begge områder, således at der er større afgang end tilgang af såvel diplom- som civilingeniører. Bygge og anlæg har en nettoforøgelse af det samlede antal ingeniører såvel i Sydjylland som på Fyn. Dette hænger sammen med at denne branche har fremgang mht. antal diplomingeniører, der som tidligere vist udgør den største del af de ansatte ingeniører. Blandt tilflyttende civilingeniører er andelen med ledelsesfunktioner lavere end den eksisterende bestand med ledelsesfunktion. Blandt tilflyttende diplomingeniører er andelen med ledelsesfunktioner på samme niveau som den eksisterende bestand med ledelsesfunktioner. De tilflyttende diplomingeniører kommer oftest fra uddannelsesområderne og de fraflyttende diplomingeniører finder hyppigst beskæftigelse i hovedstadsområdet samt i de midtjyske kommuner. Særlige forhold for ingeniørerne i de to IDA-regioner, som den politisk/administrative Region Syddanmark er opdelt i: SYDJYLLAND: Den sydjyske landsdel består af 12 kommuner, hvor 59 procent af Region Syddanmarks samlede antal personer i den erhvervsaktive alder er bosiddende, og hvor 66,7 procent af de beskæftigede ingeniører er ansat. Heraf fremgår det, at brancherne, der ingeniørmæssigt er relativt størst i Sydjylland, især er råstofudvinding, olie-, kemisk og medicinsk industri, elektronisk udstyr samt reklame og anden erhvervsservice. Metalindustrien beskæftiger forholdsvis flest i Sydjylland, Sydjylland har en større nettotilflytning end Fyn. Den positive nettotilflytning til Sydjylland gælder for begge kategorier af ingeniører, FYN: Fyn består af 10 kommuner, hvor de resterende 41 procent af regionens samlede antal personer i den erhvervsaktive alder er bosiddende, og hvor kun 33,3 procent af de beskæftigede ingeniører i regionen er ansat. Transportmiddelindustrien, medier, kommunikation og IT samt undervisning, er relativt størst på Fyn. Den offentlige sektor står for en relativ større andel af den samlede ingeniørbeskæftigelse på Fyn inden for områderne offentlig administration, undervisning og sundhedsvæsen mv. Dette mønster ses for såvel civilingeniører som diplomingeniører.
SYDJYLLAND OG FYN
3
Til- og fraflytningen viser, at den på Fyn kun er positiv for civilingeniører. IDA-SYDJYLANDS ERHVERVSUDVALGS KOMMENTARER TIL RAPPORTEN: Udvalget har udarbejdet ovenstående sammendrag af rapporten, og i fortsættelse heraf bemærker vi
At regionens beskrevne ingeniørbeskæftigelse ikke tegner et klart billede af den samlede efterspørgsel, som godt kan være højere end den registrerede beskæftigelse, ligesom en geografisk/brancheopdelt efterspørgsel heller ikke klart fremgår af det foreliggende materiale. At Sydjylland og Fyn har en forskellig ingeniørstruktur, der overordnet kan deles i privatansatte diplomingeniører i Sydjylland og offentlig ansatte civilingeniører på Fyn.
Vi opstiller derfor følgende perspektivering, som vi ønsker at drøfte i en bredere kreds af relevante interessenter: 1) Hvad har den nuværende krise betydet for kortlægningen af ingeniørsituationen i Region Syddanmark. Kan der tegnes et billede af, hvilke ændringer, der er - i det eksisterende datagrundlag? 2) Hvad er udviklingstendenserne? Kan der siges noget om ændringerne over de seneste år, og er der strømninger, der fortsætter eller som ændres i disse år? 3) Skyldes skævheden i den relative fordeling af ingeniøransættelser mellem Sydjylland og Fyn alene erhvervsstrukturen? 4) Hvordan er virksomhedernes faktiske efterspørgsel efter ingeniørydelser? Udvalget foreslår derfor, at rapporten i højere grad suppleres med løsningsforslag, der retter sig mod de uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer i Region Syddanmark, og vi anbefaler at overveje følgende spørgsmål: 1) Hvordan forøger vi ingeniørbestanden i regionens eksisterende virksomheder? 2) Hvordan løfter vi kompetence niveauet for regionens ingeniører i forhold til det de rent faktisk arbejder med? 3) Hvordan får vi flere ingeniører til at starte egen virksomhed i regionen? 4) Generelt vil udvalget gerne, at der reflekteres mere over selve udviklingspotentialet i regionen, og hvor der så skal sætte ind i forhold til nuværende konjunkturer og trends? Udvalget vil som konsekvens af denne rapport tage initiativ til en workshop, hvor virksomheder, region og organisationer diskuterer rapporten med udgangspunkt i ovenstående sammendrag, før rapporten lægges ud til en bred debat! Puv. Jan Wojtczak Næstformand, IDA-Sydjylland 03.10.2011
SYDJYLLAND OG FYN
1.
4
INDLEDNING Der er tale om en første fase af et samlet projekt, som ikke har fundet fuld finansiering for nuværende. Første fases overordnede formål er at gennemføre en vidensopsamling i form af en kortlægning af ansættelsen af ingeniører i Region Syddanmark med henblik på at bidrage til en efterfølgende analyse af de tekniske styrkepositioner og udviklingspotentialer hos virksomhederne i regionen. Det er i den forbindelse vigtig at kortlægge den aktuelle beholdning og den løbende til- og afgang af tekniske kompetencer målt i antal diplom- og civilingeniører. Kortlægningen centreres om en beholdningsopgørelse og en mobilitetsanalyse af ingeniørmæssige kompetencer, med henblik på at bidrage til en diskussion og perspektivering ved en fortolkningsworkshop, der planlægges afholdt af IDA, Sydjylland Region, i samarbejde med IDA Fyn.
I rapportens kapitel 2 gives en beskrivelse af det anvendte datagrundlag og af de parametre, der anvendes i kortlægningen. Derefter fokuseres der i kapitel 3 på en kortlægning af geografiske mønstre og på ingeniørernes fordeling efter arbejdsmarkedstilknytning. Derefter gives en mere detaljeret beskrivelse af ingeniøransættelsernes fordeling på branche, virksomhedsstørrelse og arbejdsfunktioner. I kapitel 5 præsenteres kortlægningen af til- og fraflytningen af ingeniører med brug af samme parametre som i kortlægningen af de allerede ansatte. Rapporten gør stor brug af overskuelige figurer, og de detaljerede, statistiske oversigter er givet i de efterfølgende bilag.
SYDJYLLAND OG FYN
2.
5
DATAGRUNDLAG OG ANVENDTE PARAMETRE Undersøgelsen baseres på ”Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning” (IDA), der er en omfattende database indeholdende oplysninger om samtlige personer og arbejdssteder i Danmark. IDA er sammensat af registeroplysninger fra en lang række registre. Databasen indeholder mere end 250 variable, blandt andet en lang række socioøkonomiske baggrundskarakteristika bl.a. vedr. alder, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Adskillige af variablene fra IDA er ultimo variable og er opgjort pr. årsskiftet. På analysetidspunktet var den nyeste opdatering af IDA fra ultimo 2008, hvilket for bestandsopgørelser også kan benævnes primo 2009. Det tilgængelige datagrundlag tillader ikke at belyse de tekniske styrkepositioner under de helt aktuelle konjunkturforhold, hvilket betyder, at kortlægningen skal tolkes med forsigtighed. Arbejdskraftefterspørgslen er i den nuværende lavkonjunktur lavere end niveauet i 2009, men dette vurderes dog at have begrænset indflydelse på analysens hovedresultater i form af relative størrelser, som ikke er så følsomme overfor konjunkturudsving. Visse brancher som byggeri, transport og industri er ganske vist mere konjunkturfølsomme end andre erhverv, hvilket potentielt kan skævvride den relative fordeling mellem brancherne, men det er typisk den mindre uddannede arbejdskraft, der især rammes af sådanne udsving. Der forventes derfor kun moderat udvikling i ingeniørefterspørgslens fordeling på brancher. Anvendelsen af eksisterende registre indebærer i sagens natur visse begrænsninger, idet kortlægningen må følge de afgrænsninger og definitioner, der anvendes heri, og de beskrivende parametre som her: Geografi, ingeniørtype, branchetilhørsforhold, arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsfunktion. Disse præsenteres kort i det følgende. Geografi Kortlægningen følger generelt en opdeling af Region Syddanmark i to landsdele, nemlig den syddanske landsdel og Fyn. Der ses både på fordelingen af ingeniører, der er bosat i regionen og på fordelingen af ingeniørarbejdspladser. Arbejdsmarkedstilknytning Ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilder bestemmes en persons beskæftigelsesstatus: Beskæftigede, herunder selvstændige, medarbejdende ægtefæller samt lønmodtagere, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken, herunder pensionister og uddannelsessøgende. Der skelnes her kun mellem beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken. Ingeniøruddannelser og -specialer Ingeniørerne inddeles i analysen efter uddannelse: Diplom- og civilingeniører. Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervsrettet og anvendelsesorienteret ingeniøruddannelse, der varer tre et halvt år. Civilingeniøruddannelsen er en mere forskningsbaseret teknisk og naturvidenskabelig uddannelse, der består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Ingeniørerne klassificeres statistisk efter deres højeste fuldførte uddannelse, jf. Tabel 2.1.
SYDJYLLAND OG FYN
6
Tabel 2.1: Oversigt over ingeniøruddannelser fordelt på diplom- og civilingeniør
Diplomingeniør
Civilingeniør
Maskin, diplomingeniør prof.bach.
Civilingeniør, kand.
Bygning, diplomingeniør prof.bach.
Bygning, civilingeniør
Elektro, diplomingeniør prof.bach.
Elektro, civilingeniør
Diplomingeniør prof.bach. u.n.a.
Industri, civilingeniør
Kemi, diplomingeniør prof.bach.
Kemi, civilingeniør
Eksport, diplomingeniør
IT, civilingeniør
IT, diplomingeniør prof.bach.
Anlæg, civilingeniør
Information, diplomingeniør
Management of technology, master
Teknisk-humanøkologi, diplomudd.
Brandsikkerhed, master
Levnedsmiddelingeniør
Informatik-teknisk-industriel IT, master
Bio-, procesteknologi og kemi, diplomudd.
Miljø, civilingeniør
Vedligehold, diplomudd. IT for datamatiker, diplomingeniør prof.bach. Bo og byg, diplomingeniør prof.bach. Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) Note: Dette er ikke en total dækkende liste af civil- og diplomingeniøruddannelser for hele landet, men repræsenterer udelukkende uddannelser for ingeniørerne beskæftiget i Region Syddanmark. Der er ingen sammenhæng på tværs af tabellen.
Ud af de 10 236 beskæftigede ingeniører i Region Syddanmark er 2077 eller 20,3 procent uddannet som civilingeniører, og 8159 eller 79,7 procent har en diplomingeniøruddannelse. Tabel 2.2: Beskæftigede ingeniører fordelt på ingeniørtype (arbejdssted)
Ingeniørtype Diplomingeniører Civilingeniører Ingeniører i alt
Antal
Andel
8159
79,7 %
2077
20,3 %
10.236
100,0 %
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Branchefordeling Erhvervsstrukturen beskrives ud fra Dansk Branchekode 2007 (DB07), som indeholder 726 branchekoder. Disse branchekoder beskriver forskellige økonomiske aktiviteter. Formålet med branchekoderne er at kunne kategorisere data til statistisk brug. DB07 danner således grundlag for en lang række statistikker. I nærværende analyse tages udgangspunkt i dansk branchekodes standardgruppering, der indeholder 36 hovedgrupper, men i præsentationen er en del af de mindre ingeniørtunge brancher sammenlagt. Standardgrupperingen (”std 36”) og den forenklede gruppering er beskrevet i bilag 11. Arbejdsfunktion DISCO-88 er en firecifret beskæftigelsesnomenklatur, som primært er udarbejdet med henblik på statistisk brug. Nomenklaturen tilvejebringer retningslinjer for en opdeling af det danske arbejdsmarked i 372 undergrupper, som alle indeholder en række nært beslægtede arbejdsfunktioner. Således åbner klassifikationen mulighed for at gruppere personer, der reelt udfører samme type arbejde, men ikke er kendetegnet ved samme fagbetegnelse eller uddannelsesbaggrund. I indeværende analyse skelnes mellem: 1. 2. 3. 4.
1
Ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellem og højeste niveau Andet arbejde Uoplyst
Der er mellem 2008 og 2009 et databrud i erhvervsstrukturen idet Dansk Branche Nomenklatur ændres fra DB03 til DB07 (fra 826 brancher til 726). Databruddet vurderes ikke at have nogen indflydelse på analysens resultater da brancherne grupperes til 36 grupper (jf. nøgle fra Danmarks Statistisk).
SYDJYLLAND OG FYN
3.
7
GEOGRAFI OG ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING Kortlægningen omfatter Region Syddanmark, der består af 22 kommuner, hvor 757 303 personer er i den erhvervsaktive alder i 2010 (16-64 årige). Kommunerne med de 5 største byer (Odense, Esbjerg, Kolding, Vejle og Sønderborg) udgør 49 procent af personerne i den erhvervsaktive alder (jf. Figur 3.1). I kortlægningen skelnes der mellem den sydjyske og fynske landsdel. Den sydjyske landsdel består af 12 kommuner, hvor 59 procent af Region Syddanmarks samlede antal personer i den erhvervsaktive alder er bosiddende, og hvor 66,7 procent af de beskæftigede ingeniører er ansat. Fyn består af 10 kommuner og hvor de resterende 41 procent af regionens samlede antal personer i den erhvervsaktive alder er bosiddende, og hvor kun 33,3 procent af de beskæftigede ingeniører i regionen er ansat. Figur 3.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64-årige i 2010)
Kilde: Danmarks Statistik (Folketal)
I 2008 og starten af 2009 befandt dansk økonomi sig ifølge Finansministeriet omkring eller lige efter toppen af en højkonjunktur, hvilket også fremgår af arbejdsmarkedsstatistikken der viser en høj beskæftigelse og historisk lave ledighedsprocenter. Beskæftigelses- og ledighedstallene for ingeniørerne i Region Syddanmark vidner om et betydeligt pres på arbejdsmarkedet. Der var 94 registreret ledige ingeniører primo 2009 og 633 var registreret som værende udenfor arbejdsstyrken, jf. Figur 3.2. Antallet af ingeniører, der var registreret som selvstændige i Region Syddanmark, var meget få, og er derfor ikke medtaget i figuren. Der er dog en bemærkelsesværdig forskel i disse tal, idet 0,48 procent af diplomingeniørerne var selvstændige, mens dette kun gjaldt for 0,14 procent af civilingeniørerne.
SYDJYLLAND OG FYN
8
Figur 3.2: Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på landsdele efter bopæl
' Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Ingeniørerne er generelt i mindre grad ledige end resten af befolkningen. Ledighedsprocenten for ingeniørerne i Region Syddanmark er således 0,8 procent mens den for hele befolkningen er 2,4 procent (primo 2009). De fynske ingeniører har højere ledighedsprocenter end de sydjyske ingeniører, men da der er tale om meget lave niveauer, er procenterne meget følsomme overfor enkelte virksomhedslukninger (Tabel 3.1). Tabel 3.1: Ledighedsprocent fordelt på landsdele
Diplomingeniører
Civilingeniører
Fyn
1,2%
1,7%
Sydjylland
0,4%
0,7%
Hele regionen
1,7%
Hele landet
2,4%
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) Bemærkning: Ledighedsprocenten beregnes som ledige i forhold til arbejdsstyrken. I IDA opgøres den ud fra status i uge 48 og kan derfor ikke sammenlignes direkte med ledighedsprocent fra RAS.
SYDJYLLAND OG FYN
9
Ud af de 11 991 ingeniører, der er bosiddende i Region Syddanmark er 7.192 eller 60 procent bosiddende i den sydjyske landsdel, mens 4.799 eller 40 procent bor på Fyn. Det fremgår af Tabel 3.2, der samtidigt viser, at Region Syddanmark har et underskud af ingeniørarbejdspladser i forhold til det antal ingeniører, der bor i regionen, og som er i arbejdsstyrken. Antallet af arbejdspladser i forhold til antal ingeniører i arbejdsstyrken i de to landsdele udgør 90%, og denne andel er mindst på Fyn. Det skal bemærkes at pendlingstallene omfatter ingeniører, der pendler på tværs af de to landsdele. Tabel 3.2: Ingeniører i Region Syddanmark fordelt på landsdel efter bosætning og arbejdssted
Fyn
Sydjylland
Region Syd-dk
Antal
Pct af bosatte
Antal
Pct af bosatte
Antal
Pct. af bosatte
Bosatte
4799
106,1%
7192
105,2%
11991
105,6%
Udenfor arbejdsstyrken
276
6,1%
357
5,2%
633
5,6%
Bosatte i arbejdsstyrken
4523
100,0%
6835
100,0%
11358
100,0%
60
1,3%
34
0,5%
94
0,8%
Beskæftigede (bosiddende)
4463
98,7%
6801
99,5%
11264
99,2%
- udpendlere
804
17,8%
1204
17,6%
2008
17,7%
+ indpendlere
160
3,5%
820
12,0%
980
8,6%
Antal arbejdspladser
3819
84,4%
6417
93,9%
10236
90,1%
Ledige
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
I Figur 3.3 er vist, hvordan ingeniørarbejdspladserne er fordelt på regionens kommuner. Langt størstedelen af ingeniørerne er ansat på arbejdssteder i de fem største kommuner: Odense, Esbjerg, Kolding, Vejle og Sønderborg (jf. Figur 3.3). Af de 10 236 ingeniører, der er beskæftiget i Region Syddanmark er 62,5 procent beskæftiget i disse fem bykommuner. Figur 3.3: Ingeniører fordelt på arbejdsstedskommune (2009)
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
SYDJYLLAND OG FYN
10
4.
BRANCHER, VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG FUNKTIONER
4.1
Branchefordeling Ingeniører beskæftiges i stort omfang i de fleste brancher, men nogle enkelte skiller sig dog ud som mere ”ingeniør-tunge” end andre, og der ses interessante geografiske forskelligheder i de ansatte ingeniørers branchetilhørsforhold. Der skelnes i analysen mellem den sydjyske landsdel og Fyn. Fordelingen af ingeniører på diplom- og civilingeniører og på geografisk tilhørsforhold fremgår af Figur 4.1, og den procentvise fordeling er illustreret i en tilsvarende Figur 4.2. En del brancher med få ingeniører ansat er her slået sammen for at skabe bedre overblik. De detaljerede tal fremgår af bilag 1. Som det fremgår, er de to geografiske grupper af civilingeniører placeret yderst, med de sydjyske til venstre og de fynske til højre. Figur 4.1: Antal ansatte diplom- og civilingeniører pr branche og landsdel i Region Syddanmark
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
SYDJYLLAND OG FYN
11
Det fremgår, at Rådgivningsbranchen og maskinindustrien er de to helt dominerende arbejdsgiverbrancher for ingeniører. Andre vigtige brancher er handel, offentlig administration, energi og anden forsyningsvirksomhed, bygge og anlæg, undervisning og en række forskellige områder indenfor fremstillingsvirksomhed spiller en vigtig rolle som arbejdsgiver for ingeniører. Den geografiske fordeling og fordelingen på civil og diplomingeniører er videre illustreret i Figur 4.2. Heraf fremgår det, at brancherne, der beskæftiger relativt flest ingeniører i Sydjylland, er råstofudvinding, olie-, kemisk og medicinsk industri, elektronisk udstyr samt reklame og anden erhvervsservice. Omvendt er det transportmiddelindustrien, medier, kommunikation og IT samt undervisning, der relativt beskæftiger flest på Fyn. En del af disse har samlet set kun få ingeniører ansat, men for de to brancher, der beskæftiger flest ingeniører i regionen fremgår det, at metalindustrien beskæftiger forholdsvis flest i Sydjylland, og at ansættelsen inden for rådgivning har en fordeling, der ligger tæt på det samlede gennemsnit, men alligevel er lidt i Fyns favør. Figur 4.2: Diplom- og civilingeniørers fordeling på brancher og landsdele i Region Syddanmark
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Også antallet af civilingeniører i forhold til diplomingeniører fremgår her for de valgte branchegrupper, og det ses, at civilingeniørernes andel er størst inden for områderne undervisning,
SYDJYLLAND OG FYN
12
forskning og udvikling, medier, kommunikation og IT, samt inden for energi og anden forsyningsvirksomhed. Omvendt er der relativt flere diplomingeniører ansat i en række fremstillingsbrancher og i bygge og anlægsbranchen. Endelig fremgår det, at den offentlige sektor står for en relativ større andel af den samlede ingeniørbeskæftigelse på Fyn inden for områderne offentlig administration, undervisning og sundhedsvæsen, sociale institutioner, kultur mv. Dette mønster ses for såvel civilingeniører som diplomingeniører. Dog ligger der i kategorien energi- og anden forsyningsvirksomhed en stor del offentlig virksomhed, hvor ingeniørbeskæftigelsen klart er overrepræsenteret i Sydjylland. De ti største brancher målt på antal beskæftigede ingeniører (top-ti brancher) beskæftiger 75,4 procent af alle ingeniører i Region Syddanmark. Flest er beskæftiget inden for rådgivningsbranchen og maskinindustrien, der beskæftiger hhv. 15,8 og 14,9 procent af ingeniørerne. Figur 4.3 beskæftigede ingeniører fordelt på top-ti brancher i Region Syddanmark
Den store variation brancherne imellem skyldes naturligvis primært, at erhvervsstrukturen er forskellig fra Sydjylland til Fyn og kan hænge sammen med forskellige traditioner og behov for viden brancherne imellem. Her kan igen fremhæves den relativt store andel af diplomingeniørerne, der er beskæftiget i metalindustrien og i bygge og anlægssektoren. Det ses også, at Fyn er overrepræsenteret i forhold til landsdelens andel af ingeniørarbejdspladserne på ca. 40 procent i alle disse brancher med undtagelse af fremstilling af elektrisk udstyr og maskinindustrien.
SYDJYLLAND OG FYN
4.2
13
Fordeling på størrelse af arbejdspladserne Fordelingen af ansatte ingeniører på arbejdspladser af forskellig størrelse er illustreret i nedenstående figur, som viser, at ingeniørerne er ansat i et bredt spektrum af virksomheder fra de helt små og til de største virksomheder. Figur 4.4 Antal diplom og civilingeniører ansat i Region Syddanmark efter arbejdspladser efter størrelse
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Mere end 60 procent af civilingeniørerne i Sydjylland er ansat i virksomheder med over 100 ansatte, mens det kun gælder ca. 44 procent af diplomingeniørerne på Fyn. Det generelle billede er, at flere civilingeniører end diplomingeniører er ansat i store virksomheder, mens der generelt er flere ingeniører ansat i store virksomheder i Sydjylland end på Fyn. Figur 4.5 Ingeniørernes procentvise fordeling på ansættelsernes størrelse i Region Syddanmark
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
I Figur 4.6 er vist hvordan ingeniørernes arbejdssteder er fordelt på størrelseskategorier inden for de ti brancher, der beskæftiger flest ingeniører. De store ingeniørarbejdspladser ses især inden for maskinindustrien, energi og forsyning samt inden for fremstilling af elektrisk udstyr. Små arbejdssteder findes i regionen især i brancherne medier, kommunikation og IT, Rådgivning, Handel og bygge og anlæg. Det ses endvidere af figuren, at tendensen til at diplomingeniører er ansat i mindre virksomheder end civilingeniører stort set gælder alle brancher, og at den eneste klare undtagelse herfra er medier, kommunikation og IT.
SYDJYLLAND OG FYN
Figur 4.6 Beskæftigede ingeniører efter top-ti brancher og virksomhedsstørrelse
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
14
SYDJYLLAND OG FYN
4.3
15
Arbejdsfunktioner Databasens beskrivelse af arbejdsfunktioner er relativt grov og omfatter fire kategorier, som beskrevet i nedenstående boks. Boks 4.1: Beskrivelse af arbejdsfunktionsgrupperingerne (DISCO 08)
Ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer Gruppen omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer uanset deres størrelse og uanset arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, formulere og/eller kontrollere den politik, som virksomheden skal følge - herunder at planlægge, styre og samordne ledelsesarbejdet. Det er blandt andet personer med fagbetegnelser som administrerende direktør, salgschef, forbundsformand, kommunaldirektør, rektor osv., der får klassifikationen ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer. For medarbejdere, der beskæftiger sig med ledelse på øverste plan, er det som hovedregel ikke nødvendigt at have detailkendskab til de opgaver som udføres af de medarbejdere, de er ledere for. Det forudsættes dermed ikke, at de benytter deres tekniske kompetencer i deres daglige virke. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellem eller højeste niveau Gruppen omfatter arbejde, der forudsætter færdigheder på mellem eller højeste niveau. Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau består i forskning og/eller anvendelse af færdigheder, begreber og teorier inden for et fagområde. Til denne gruppe hører også undervisningsarbejde, der forudsætter indgående faglig og/eller pædagogisk indsigt. Gruppen indeholder eksempelvis personer med fagbetegnelser som fysiker, bygningsingeniør, arkitekt osv. Arbejde, der forudsætter arbejde på mellem niveau omfatter teknikerarbejde inden for biologiske emner og ikke biologiske emner, undervisnings- og omsorgsarbejde samt arbejde med salg, finansiering med videre. I denne gruppe klassificeres personer, der er beskæftiget som byggetekniker, maskintekniker, teknisk tegner, programmør, edb-operatør osv. Andet arbejde Gruppen omfatter arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på mellem og højeste niveau eller ledelse på øverste administrative plan, herunder
Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Service og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Håndværkspræget arbejde Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde Andet manuelt arbejde Militært arbejde
Kilde: Danmarks Statistik, Indberetning af af DISCO-koder til lønstatistikken Bemærkning: En fuldbeskrivelse af DISCO-systemet kan findes her http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/loen/DISCO/disco08/
De fleste ingeniører er kategoriseret med funktioner som ”Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellem og højeste niveau”, men omkring 10 procent har funktioner som ”ledelse på øverste plan”. Selv om det er ledelse på øverste plan er det et relativt begreb, da det skal sammenholdes med virksomheder og arbejdssteder af meget forskellig størrelse.
SYDJYLLAND OG FYN
16
Figur 4.7: Andel af ingeniører på Fyn og i Sydjylland med ledelsesfunktion på øverste plan
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Det fremgår af Figur 4.7, at næsten 12 procent af diplomingeniørerne, og at 8 og 10 procent af civilingeniørerne på Fyn og i Sydjylland har funktioner af ledelse på øverste plan. Den større andel af diplomingeniører med ledelsesfunktioner skal ses i sammenhæng med, at diplomingeniørerne i højere grad end civilingeniørerne er ansat i små virksomheder. I Figur 4.8 ses fordelingen af diplom- og civilingeniørernes funktionskategorisering for de ti største ansættelsesområder. Det fremgår at andelen der har ledelsesfunktioner på højt niveau er størst inden for bygge og anlæg og metalindustrien, og at der er en markant højere andel af civilingeniørerne indenfor bygge og anlægsbranchen, der har denne funktion. Endelig fremgår det at det især er diplomingeniører, der er kategoriseret med funktioner som ”andet arbejde, kontor, salg mm.
SYDJYLLAND OG FYN
Figur 4.8 Fordeling på funktioner inden for de ti vigtigste ansættelsesområder
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
17
SYDJYLLAND OG FYN
5.
18
TIL-OG FRAFLYTNING AF INGENIØRER En tilflytter defineres som en ingeniør, der arbejdede i en anden region end Region Syddanmark i primo 2008, men arbejder i Region Syddanmark i primo 2009 (fremover skrives bare 2008 og 2009). En fraflytter defineres som en ingeniør, der arbejdede i Region Syddanmark i år 2008 (primo), men arbejder i en anden region i år 2009 (primo). I det følgende beskrives til og fra strømmene af tekniske kompetencer i to særskilte kompetencer. I resten af analysen vil til- og afgangen af tekniske kompetencer forkortes som tilflyttere og fraflyttere. Ønsket om at benytte det seneste data betyder at man ikke direkte kan sammenholde fraflyttere og tilflyttere og herved få en faktisk nettoflytning, idet referencetidspunktet er forskelligt. Tilflytternes erhvervsstruktur i Region Syddanmark er fra 2009 (den samme som i bestandsopgørelsen), hvorimod erhvervsstrukturen for fraflytterne er fra 2008 (det år hvor de flytter væk). Det er dog rimeligt at antage at hovedtrækkene i erhvervsstrukturen mellem to år ikke varierer kraftigt, hvilket retfærdiggør en sammenligning af hovedtrækkene mellem tilflytterne og fraflytterne. Der er samtidigt tale om relativt små tal med 536 tilflyttere i 2009 og 431 fraflyttere i 2008, fordelt på de to landsdele som det fremgår af Tabel 5.1. Tabel 5.1: Til og fraflytning af ingeniører til og fra Fyn og Sydjylland
Fyn
Sydjylland
I alt
Tilflyttere
146
390
536
Fraflyttere
119
312
431
27
78
105
Netto tilflytning
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) Tilflyttertal er 2009-tal, mens fraflyttere er fra 2008
I det følgende beskrives hovedresultaterne af gennemgangen af data vedr. til- og fraflytning. Hvor det er muligt, skelnes der mellem den fynske og sydjyske landsdel. Talmaterialet der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 2. 5.1
Alder og geografi I Figur 5.1 vises aldersfordelingen på de ingeniører, der flytter til og fra regionen. Det fremgår, at der er en overvægt af unge ingeniører blandt de ingeniører, der flytter til Sydjylland og blandt ingeniørerne, der flytter fra Fyn. Dette skal sammenholdes med aldersfordelingen i den samlede bestand af ingeniører, hvor to tredjedele af ingeniørerne er over 40 år. Det, der kan konkluderes herfra er således primært, at det især er de yngre ingeniører, der flytter, og man skal ikke lægge stor betydning i de forholdsvist små forskelle mellem de til og fraflyttende ingeniørers aldersprofil. Figur 5.1: Til og fraflyttende ingeniører efter alder pr landsdel i Region Danmark
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
SYDJYLLAND OG FYN
19
Figuren viser dog også, at to til tre gange flere ingeniører flytter til og fra Sydjylland end til og fra Fyn. Der er her tale om absolutte tal, og det større antal flytninger til og fra Sydjylland skal derfor ses i relation til de absolutte bestandsstørrelser. Det samlede antal ingeniører i Sydjylland dog kun halvanden gange antallet på Fyn, så der er fortsat større flytteaktivitet i forhold til Sydjylland. Det fremgår også af figuren, at Sydjylland har en større nettotilflytning end Fyn. Figur 5.2 viser, at aldersfordelingen er forskellig for diplom og civilingeniører. Blandt såvel tilsom fraflyttende diplomingeniører er der en overvægt af over 40 årige, mens det modsatte er tilfældet for civilingeniører. Figur 5.2: Til og fraflyttende ingeniører efter alder og type
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Den geografiske fordeling af til- og fraflytningen viser, at den positive nettotilflytning til Sydjylland gælder for begge kategorier af ingeniører, mens den på Fyn kun er positiv for civilingeniører. Figur 5.3: Geografisk fordeling af til-og fraflytningen af ingeniører
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
5.2
Branchefordeling Til og fraflytningen er opgjort i procent af antallet af ingeniører i udgangspunktet pr. brancheområde og illustreret i Figur 5.4. Figuren giver ikke noget helt klart billede, men for en række af de ti vigtigste brancher ses en netto tilbagegang på begge områder, således at der er større fragang end tilgang af såvel diplom- som civilingeniører. Det gælder for den offentlige administration, rådgivning og energi og forsyningsvirksomhed, og i mindre grad for fremstilling af elektrisk udstyr. For de øvrige brancheområder er billedet mere spredt, og i metalindustrien er der netto tilflytning af både diplom og civilingeniører.
SYDJYLLAND OG FYN
Figur 5.4: Til og fraflytning i top-ti brancherne pr ingeniør kategori
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Helt det samme billede ses i Figur 5.5, hvor fokus er på variationer mellem landsdelene. Der er naturligvis overordnet frem- og tilbagegang i de samme brancher, men her er i branchen bygge og anlæg er der her en nettoforøgelse af det samlede antal ingeniører såvel i Sydjylland som på Fyn. Dette hænger sammen med at denne branche har fremgang mht. antal diplomingeniører, der som tidligere vist udgør den største del af de ansatte ingeniører. Figur 5.5: Til og fraflytning af ingeniører i top-ti brancherne pr. landsdel
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
20
SYDJYLLAND OG FYN
5.3
21
Virksomhedsstørrelse og funktion I Figur 5.6 er vist hvordan fordelingen af de ansatte ingeniører på små og store virksomheder eller arbejdspladser ser ud i forhold til nyansættelserne og de ingeniører, der forlader regionen. Figuren viser, at de store virksomheder i Sydjylland ansætter flere ingeniører (flere tilflyttere end fraflyttere) og de små virksomheder færre (flere fraflyttere end tilflyttere). På Fyn er der større ligelighed mellem til- og fraflytning i de store virksomheder med en svag tendens til overtal af fraflyttere i de store virksomheder. Billedet er omvendt for de små virksomheder. Blandt diplomingeniører udgør andelen af såvel til- som fraflytterne, der er ansat i de store virksomheder, en mindre andel end blandt de allerede ansatte diplomingeniører, og det modsatte er tilfældet for diplomingeniører i de små virksomheder. Det samme billede ses for civilingeniører på Fyn, men ikke i Sydsjælland, hvor billedet er mere uklart. Figur 5.6: Fordeling af ansatte, til og fraflyttende ingeniører på virksomhedsstørrelse
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
SYDJYLLAND OG FYN
22
Der er slutteligt set på arbejdsfunktionerne blandt de til og fraflyttende ingeniører, ligesom disse er sammenlignet med de ingeniører, der allerede var ansat i udgangssituationen. Der er ikke sporet noget klart geografisk mønster her. I Sydjylland er der blandt til og fraflyttende diplomingeniører flere med ledelsesfunktioner end i den eksisterende bestand, mens det modsatte er tilfældet for civilingeniører. På Fyn er billedet mere uklart. Figur 5.7: Andel med ledelsesfunktion blandt ansatte, til og fraflyttende ingeniører
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
BILAG 1 DATA VEDR. INGENIØRER I REGION SYDDANMARK Tabel B.1.1: Ingeniørernes arbejdsmarkedstilknytning fordelt på landsdele (bopæl)
Arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigede
Civilingeniør
Diplomingeniør
Total
Fyn
Sydjylland
Fyn
Sydjylland
Hele regionen 11264
734
1439
3729
5362
Ledige
13
10
47
24
94
Udenfor arbejdsstyrken
25
63
251
294
633
772
1512
4027
5680
11991
I alt (bosiddende)
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Tabel B.1.2: Antal civilingeniører beskæftiget i Region Syddanmark efter virksomhedens størrelse
Virksomhedens størrelse
Antal virksomheder
Antal civilingeniører
Procent
1-19 ansatte
206
305
14,7 %
20-49 ansatte
123
222
10,7 %
50-99 ansatte
102
328
15,8 %
100-249 ansatte
101
413
19,9 %
250 eller derover
49
809
39,0 %
581
2077
100,0 %
I alt Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Tabel B.1.3: Antal ingeniører beskæftiget efter virksomhedens størrelse (Fyn)
1-19 ansatte
Diplom ingeniør Antal Procent 635 22.44
Civil ingeniør Antal Procent 117 20.31
20-49 ansatte
483
17.07
64
11.11
50-99 ansatte
479
16.93
101
17.53
100-249 ansatte
783
27.67
141
24.48
250 eller derover
450
15.90
153
26.56
2830
100.00
576
100.00
I alt Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Tabel B.1.4: Antal ingeniører beskæftiget efter virksomhedens størrelse (Sydjylland)
1-19 ansatte
Diplomingeniører Antal Procent 941 17.66
Civilingeniører Antal Procent 188 12.52
20-49 ansatte
796
14.94
158
10.53
50-99 ansatte
808
15.16
227
15.12
100-249 ansatte
1010
18.95
272
18.12
250 eller derover
1774
33.29
656
43.70
I alt
5329
100.00
1501
100.00
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Tabel B.1.5: Ingeniørers fordeling på arbejdsfunktioner
Diplomingeniører Fyn Arbejdsfunktion Ledelse på øverste plan Arbejde der forudsætter færdighed på mellem og højeste niveau Andet arbejde Uoplyst I alt
Antal
Civilingeniører
Sydjylland Antal
Fyn
340
Procent 12.01
623
Procent 11.69
43
Procent 7.47
150
Procent 9.99
2151
76.01
4186
78.55
480
83.33
1257
83.74
145
5.12
255
4.79
15
2.60
49
3.26
194
6.86
265
4.97
38
6.60
45
3.00
2830
100.00
5329
100.00
576
100.00
1501
100.00
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Antal
Sydjylland Antal
Tabel B.1.6: Beskæftigede ingeniører i Region Syddanmark (primo 2009) fordelt på branchekode DB07
Branche gruppe
Civilingeniører Fyn
Diplomingeniører
Sydjylland
Fyn
Sydjylland
Landbrug, skovbrug og fiskeri
1
1
4
8
7
Råstofindvinding
2
0
57
0
146
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
3
3
36
46
111
Tekstil- og læderindustri
4
0
2
6
8
Træ- og papirindustri, trykkerier
4
3
6
26
45
Olieraffinaderier mv.
5
0
8
0
16
Kemisk industri
5
2
21
18
79
Medicinalindustri
5
0
4
0
5
Plast-, glas- og betonindustri
6
13
20
104
175
Metalindustri
7
8
30
138
264
Elektronikindustri
8
12
39
66
107
Fremst. af elektrisk udstyr
9
12
93
63
415
Maskinindustri
10
24
224
339
935
Transportmiddelindustri
11
19
12
169
61
Møbel og anden industri mv.
12
6
58
48
177
Energiforsyning
13
2
192
30
284
Vandforsyning og renovation
13
13
10
54
41
Bygge og anlæg
14
7
19
188
363
Handel
15
33
71
267
379
Transport
16
5
14
23
74
Hoteller og restauranter
16
4
2
10
3
Forlag, tv og radio
17
15
0
27
3
Telekommunikation
17
3
1
19
10
It- og informationstjenester
17
64
54
134
150
Finansiering og forsikring
18
3
14
25
55
Ejendomshandel og udlejning
18
2
4
28
32
Rådgivning mv.
19
103
258
494
761
Forskning og udvikling
20
29
23
32
63
Reklame og øvrig erhvervsservice
21
2
11
6
33
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
22
5
10
41
46
Offentlig administration, forsvar og politi
23
64
101
207
259
Undervisning
24
108
81
155
149
Sundhedsvæsen
25
8
12
15
10
Socialeinstitutioner
25
1
4
14
26
Kultur og fritid
25
0
3
10
18
Andre serviceydelser
26
2
3
18
16
Private husholdninger med ansat medhjælp
26
0
0
1
0
Uoplyst aktivitet
26
0
0
1
3
576
1501
2830
5329
I alt Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Note: Branchegrupper er de enheder, branchefordelingen er fremstillet i i rapporten. Der er sket en reduktion af brancher, der har mindre betydning for beskæftigelsen af ingeniører, og som har visse ligheder i deres indhold.
Tabel B.1.7: Branchegrupper
Branchegruppe 1
Landbrug, Skovbrug og fiskeri
2
Råstofindvinding
3
Føde-, drikke- og tobaksindustri
4
Tekstil-, læder- oh papirindustri
5
Olie, kemisk og medicin industri
6
Plast, gas og betonindustri
7
Metalindustri
8
Elektronikindustri
9
Frem. Af elektrisk udstyr
10
Maskinindustri
11
Transportmiddelindustri
12
Møbel og anden Industri mv.
13
Energi og anden forsyningsvirksomhed
14
Bygge og anlæg
15
Handel
16
Transport, hoteller og restauranter
17
Medier, kommunikation og IT
18
Finansiering, ejendom og forsikring
19
Rådgivning mv.
20
Forskning og udvikling
21
Reklame og øvrige erhvervsservice
22
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
23
Offentlig administration, forsvar og politi
24
Undervisning
25
Sundhedsvæsen, sociale institutioner, kultur mv.
26
Andre og uoplyst
Tabel B.1.8: Antal ingeniører beskæftiget i Region Syddanmark efter arbejdsfunktion
Civilingeniører Fyn Sydjylland Antal Pct. Antal Pct.
Diplomingeniører Fyn Sydjylland Antal Pct. Antal Pct.
Ledelse på øverste plan
43
7,5
150
10,0
340
12,0
623
11,7
Arbejde der forudsætter færdighed på mellem og højeste niveau
480
83,3
1257
83,7
2151
76,0
4186
78,6
Andet arbejde, kontor, salg, håndværk, process
15
2,6
49
3,3
145
5,1
255
4,8
Uoplyst
38
6,6
45
3,0
194
6,9
265
5,0
I alt
576
100,0
1501
100,0
2830
100,0
5329
100,0
BILAG 2 DATA VEDR. TIL- OG FRAFLYTNING Tabel B.2.1: Tilflyttende ingeniører i Region Syddanmark (primo 2009) fordelt på alder
Branche (DB07)
Civilingeniører
Standartgruppe 36
Fyn
Diplomingeniører
Sydjylland
Fyn
Sydjylland
Under 40 år
22
58
50
125
40 år eller derover
22
45
5245
162
I alt
44
103
102
287
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Tabel B.2.2: fraflyttende ingeniører i Region Syddanmark (primo 2009) fordelt på alder
Branche (DB07)
Civilingeniører
Diplomingeniører
Standartgruppe 36
Fyn
Fyn
Under 40 år
Sydjylland
8
47
40 år eller derover
10
I alt
18
Sydjylland 41
108
29
60
128
76
101
236
Tabel B.2.3: Antal tilflyttende ingeniører beskæftiget i Region Syddanmark efter arbejdsfunktion
Civilingeniører Fyn Sydjylland Antal Pct. Antal Pct.
Diplomingeniører Fyn Sydjylland Antal Pct. Antal Pct.
Ledelse på øverste plan
3
6,8
6
5,8
8
7,8
40
13,9
Arbejde der forudsætter færdighed på mellem og højeste niveau
38
86,4
91
88,4
81
79,4
224
78,1
Andet arbejde, kontor, salg, håndværk, process
-
0,0
3
2,9
4
3,9
15
5,2
Uoplyst
3
6,8
3
2,9
9
8,8
8
2,8
I alt
44
100,0
103
100,0
102
100,0
287
100,0
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Tabel B.2.4: Antal fraflyttende ingeniører beskæftiget i Region Syddanmark efter arbejdsfunktion
Civilingeniører Fyn Sydjylland Antal Pct. Antal Pct. Ledelse på øverste plan
Diplomingeniører Fyn Sydjylland Antal Pct. Antal Pct.
2
11,1
8
10,5
4
4,0
37
15,7
Arbejde der forudsætter færdighed på mellem og højeste niveau
16
88,9
64
84,2
85
84,2
178
75,4
Andet arbejde, kontor, salg, håndværk, process
-
0,0
1
1,3
6
5,9
14
5,9
Uoplyst I alt
-
0,0
3
4,0
6
5,9
7
3,0
18
100,0
76
100,0
101
100,0
236
100,0
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) Alle er 2009-tal, mens fraflyttere er 2008
Tabel B.2.5: Hvilken størrelse virksomhed flytter de til?
Virksomhedsstørrelse
Civilingeniører Fyn Antal
Diplomingeniører
Sydjylland
Procent
Antal
Procent
Fyn Antal
Sydjylland Procent
Antal
Procent
1-19 ansatte
5
11,36%
16
15,53%
21
14,29%
21
20,59%
20-49 ansatte
5
11,36%
10
9,71%
15
10,20%
28
27,45%
50-99 ansatte
15
34,09%
17
16,50%
32
21,77%
18
17,65%
100-249 ansatte
9
20,45%
10
9,71%
19
12,93%
25
24,51%
250 eller derover
10
22,73%
50
48,54%
60
40,82%
10
9,80%
I alt
44
100,0%
103
100,0%
147
100,0%
102
100,0%
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)
Tabel B,2,6: Hvilken størrelse virksomhed fraflytter de fra?
Virksomhedsstørrelse
Civilingeniører Fyn Antal
Diplomingeniører
Sydjylland Procent
Antal
Procent
Fyn Antal
Sydjylland Procent
Antal
Procent
1-19 ansatte
1
5,56%
16
21,05%
17
18,09%
30
29,70%
20-49 ansatte
5
27,78%
11
14,47%
16
17,02%
19
18,81%
50-99 ansatte
4
22,22%
10
13,16%
14
14,89%
14
13,86%
100-249 ansatte
4
22,22%
13
17,11%
17
18,09%
18
17,82%
250 eller derover
4
22,22%
26
34,21%
30
31,91%
20
19,80%
I alt
18
100,0%
76
100,0%
94
100,0%
101
100,0%
Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)