Lægeforeningen 6. november 2007
Vælg sundheden: Lægeforeningens oplæg
Sundhedsforsikringer er ikke en skattesag Lægeforeningen mener ikke, at det er en samfundsopgave at begunstige de erhvervsaktive via skattefinansierede, firmabetalte sundhedsordninger. Skattefradraget skal fjernes, så det overlades den enkelte virksomhed på egen bekostning at tilbyde ansatte en sundhedsordning. Værdien af skattefradraget Værdien af skattefradrag på arbejdsgiverbetalte forsikringer, som er steget fra 90 mio. kr. i 2002 til over 400 mio. kr. i 2006. Tal fra Pension & Forsikring (fra sept. 2007) viser samtidig, at antallet af personer, som er omfattet af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, er steget fra omkring 150.000 personer i 2002, hvor skattefradraget blev indført, til over 600.000
personer i 2006. De fleste er forsikrede gennem deres arbejde. Det gælder ni ud at ti sundhedsforsikrede. Hvad dækker en sundhedsforsikring? De arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er først og fremmest et supplement til det offentlige sundhedssystem, der skal sikre hurtigere adgang til undersøgelse, behandling og genoptræning. Sundhedsforsikringer dækker således typisk: • Undersøgelser, behandlinger og efterbehandlinger hos en speciallæge og på et hospital samt den nødvendige medicin. • Besøg hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.
mio. kr.
mio. kr. 450
450
400
400
350
350
300
300
250
250
200
200
150
150
100
100
50
50
0
Den skattemæssige værdi af sundhedsforsikringer
0 2002
2003
2004
2005
2006
1/6
• Lægeordineret behandling af alkoholog medicinmisbrug. • Rekreation, hospiceophold og nødvendig hjemmesygepleje i ofte 1-3 måneder.
4. Sæt billeder af rygeskader på tobakspakkerne – det motiverer rygerne til at stoppe – og det er besluttet i UK, Finland, Schweiz og indført i Belgien.
Det er kun omkring 33 pct. af arbejdsmarkedet, der er omfattet af en forsikring. Ordningen er tilknyttet den enkelte arbejdsplads og kan ikke fastholdes efter arbejdspladsændringer eller ved pension.
Disse forebyggelsestiltag er gratis for regeringen, så her er bud på forebyggelse, der ikke koster noget.
Tag forebyggelse alvorligt, sæt ind mod tobakken Danmark har en kedelig rekord med den laveste middellevetid sammenlignet med syv nabolande. Fra en pæn placering i 70’erne lever vi nu 2 år kortere end fx svenskerne. Alle analyser peger på tobak som den suverænt tungeste årsag til sygdom og død. Og nedslående er det at konstatere, at Danmark nu ligger på en 20. plads i tobaksforebyggelse i en sammenligning af 30 europæiske lande. Nærmeste sammenlignelige lande er Cypern og Litauen. I top ligger England, Irland og Island. Uforståeligt er det derfor, at sundhedsministerens udspil til en forebyggelsesplan ikke med ét ord forholder sig til sygdom og død på grund af rygning. Regeringen vil forlænge livet med 3 år. Et stort skridt i den retning er at effektivisere tobaksforebyggelsen. Lægeforeningen vil pege på 4 konkrete forslag, der vil rykke på billedet af danskernes levealder, sygdom og landets internationale placering i tobaksforebyggelse. 1. Hæv prisen på tobak – Danmark er lavprisland for cigaretter – 10% billigere end Tyskland - for prisen betyder meget for de unges forbrug (januar 2007). 2. Forbyd rygning inden døre i det offentlige rum og beskyt dem, der har valgt ikke at ryge og de børn, der ikke har noget valg. 3. Hæv alderen for køb af tobak fra 16 år til 18 år Lungerne er ikke færdigudviklede hos unge under 18 år, og risikoen for kræft og andre skader på lungerne er derfor markant større.
FAKTA • Rygning forkorter danskernes liv med godt 3 år målt i middellevetid. • 160.000 mænd og kvinder lever med langvarig belastende sygdom pga. rygning, og rygning er den største årsag til indlæggelse på hospital – ca. 150.000 indlæggelser pr. år på den konto. (kilde: Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark, SIF, 2006). • Seneste sænkning af tobaksafgiften skete med henvisning til priserne i bl.a. Tyskland. Der er cigaretter nu 10% dyrere end i Danmark, så den begrundelse holder ikke længere. • I begyndelsen af 1970’erne var danske kvinders middellevetid høj og kun godt et år kortere end middellevetiden i Norge og Sverige, men 30 år senere havde danske kvinder den suverænt korteste middellevetid blandt vore nabolande. (Ugens tal - Statens Institut for Folkesundhed 31.10.2007).
Giv lovforslag og beslutningsforslag et sundhedstjek For at sikre sammenhæng i lovgivningen og konsekvens i den førte politik foreslår Lægeforeningen, at lovforslag bør få en sundhedsvurdering inden de fremlægges til debat i folketinget. Ved afgiftssænkningerne på øl, spiritus, cigaretter og sodavand i 2002 hhv. 2006 var de sundhedsmæssige vurderinger fraværende eller i bedste fald minimale. Det kan undre al den stund, at sammenhængen mellem lav pris på tobak og højt forbrug er velkendt i sundhedssektoren og blandt sundhedsøkonomer. Derfor foreslår vi, at sundhedskonsekvenser skal indgå i ministrenes fremlæggelse af lovforslag på lige fod med miljø-
2/6
Middellevetiden for kvinder i Danmark og i syv nabolande 19702005.
År 84 Danmark England
Norge Holland
1975-79
1980-84
Sverige Tyskland
Finland Frankrig
82
80
78
76
74 1970-74
1085-89
1990-94
konsekvenser og økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. En sundhedsvurdering skal undersøge de forventede positive og negative eller neutrale sundhedskonsekvenser af lovforslagene. Det giver et beslutningsgrundlag, der tager højde for folkesundheden på områder, hvor beslutningerne også har indirekte sundhedsmæssige konsekvenser som fx på afgifts- og fødevareområdet. Kommunalbestyrelserne træffer masser af beslutninger, der har konsekvenser for sundheden. I Hvidovre Kommune har man taget konsekvensen og har sundhedsvurdering som en standard i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag på sager, der forelægges kommunalbestyrelsen. Behandlingsplaner til alle patienter – den røde tråd i en sammenhængende behandling Retten til udvidet frit sygehusvalg efter en måned presser os til at lave en prioritering på tværs af den faglige ledelse med risiko for, at patienter med mindre alvorlige lidelser prioriteres frem for svært syge patienter. Lægeforeningen foretrækker at give alle patienter ret til en lægefagligt baseret behandlingsplan, der omfatter hele patientens behandling – også evt. efterbehandling og rehabilitering, og som skal foreligge inden for et bestemt tidsrum, fx 24 timer. Altså en lovfæstet ret til sammenhæn-
1995-99
2000-05
gende, sikker og tidssvarende behandling. Hermed får patienten en kvalitativ ret, der efter LF’s opfattelse er et langt bedre tilbud end retten til frit at vælge sygehus efter en måned. • Patienter prioriteres på grundlag af en faglig vurdering af patientens behandlingsmæssige behov. • Patienten får en synlig og målbar ret til et forløb, der kan vurderes af en patientombudsmand. • Patient og læge har i fællesskab en synlig plan, som de kan arbejde på at udmønte. Den iøjnefaldende fordel ved at indføre ret til en behandlingsplan er, at enmånedsfristen kan afskaffes til fordel for individuelle, fagligt baserede differentierede ventetider for patienterne. De mest syge bliver behandlet først. Retten til en behandlingsplan bør indgå i det sæt af patientrettigheder, som kan vurderes af den patientombudsmand, som LF har foreslået etableret, og som indtil valget var en del af regeringens kvalitetsreform. Brugerinddragelse er nøglen til velfungerende sundheds-it Opskriften på at få skabt et velfungerende it-system i sundhedsvæsnet er brugerinddragelse. Vi skal have nogle af de mennesker, som har erfaring med it-systemerne
3/6
fra dagligdagen med i bestyrelsen for SDSD. Lægeforeningen er også af den klare opfattelse, at en stor del af den speciallægemangel, som det offentlige sygehusvæsen oplever, vil blive løst ved at få de nuværende læger til at arbejde mere effektivt, bl.a. ved hjælp af de it-systemer, som lægerne anvender. Det er et evigt tilbagevendende klagepunkt fra lægerne, at de bruger lang tid på at logge på mange forskellige it-systemer, fordi systemerne ikke spiller sammen. Den nationale it-strategi er på trapperne og vil lægge retningslinjerne for den fremtidige it-strategi i det danske sundhedsvæsen. Vi må forvente, at strategien bliver tilstrækkelig konkret til, at den kan bruges til at løse nogle af de umiddelbart forestående og helt åbenlyst vigtige itproblemer. Det første skridt på vejen er at lave ét samlet sign-on, som giver lægen adgang til de elementer, han har brug for i sit arbejde. Anvendelse af it må ikke være en bremseklods for lægers arbejde. Det skal virke. I dag venter læger op til 45 minutter på at få adgang til computere ud af en typisk arbejdsdag på 8 timer. • De systemer, som anvendes i dagligdagen, kan ikke kommunikere med hinanden. • Det medfører, at læger skal logge på hvert enkelt system hver gang, der skal foretages en ny registrering, afsendes og rekvireres prøver osv. • For en læge kræver hver behandling, at vedkommende logger på omkring seks systemer, med seks forskellige log-in og password. Hvordan kan det være, at sundhedsvæsenet tillader, at så mange ressourcer går uproduktivt og ineffektivt til spilde? Det er tæt på 10 pct. af lægers arbejdstid, der går tabt, mens patienter og læger venter på, at systemerne bliver klar til brug. Spildtiden er enorm. Hvis systemerne fungerede, ville effektiviseringspotentialet være tilsvarende
enormt. Prøv at overveje, at der i et ambulant besøg på 15 minutter anvendes 9½ minut på at komme ind i programmerne. Dengang registreringen var på papir, tog det 10 sekunder. Hvordan mon en bank ville reagere, hvis en bankrådgiver skulle bruge knap 10 minutter på at hente kundeoplysninger? Det ville aldrig ske. Et nyt klagesystem med en patientombudsmand FAKTA • Patienter har alene mulighed for at klage over sundhedspersoner - ikke mulighed for at klage over patientforløb • Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik i knap 75% af afgjorte sager i 2006 • Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 13-15 måneder
Lægeforeningens forslag Patienterne skal have mulighed for at få prøvet deres rettigheder i et system, der kan tage stilling til hele behandlingsforløbet og, hvor der er nem og overskuelig adgang for patienter til at komme af med erfaringer, observationer, frustrationer og klager. Patienterne skal samtidig have sikkerhed for, at deres erfaringer opsamles og registreres, så det bidrager til sikkerheden og kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet. Patienter og sundhedspersonale har krav på, at systemklager og klager over enkeltpersoner behandles hurtigt og effektivt med høj kvalitet og retssikkerhed. Et nyt patientklagesystem bør derfor bygge på følgende grundelementer: • Der skal være en lokal klageadgang, hvor patient og læge mødes. Det er erfaringen, at patienten i mange tilfælde er bedre hjulpet med en sådan fornyet kontakt, idet mange klager oftest udspringer af mangelfuld information sammenholdt med urealistiske forventninger til behandlingsresultatet. Det er
4/6
endvidere væsentligt, at sagen starter, hvor læringen er størst, nemlig ved behandlingsstedet. • Indførelse af en central patientombudsmand, der behandler sager, der ikke afsluttes lokalt. Patientombudsmanden tager stilling til klager vedr. manglende opfyldelse af patientrettigheder, dårlige patientforløb og serviceniveau. Patientombudsmanden visiterer endvidere sager til disciplinærnævn, patientforsikring eller til tilsynsmyndighed (Sundhedsstyrelsen). Patientombudsmanden opnår herved en unik viden om alle patientklager, hvilket giver de bedste muligheder for en aktiv systematisk læring. • Etablering af et disciplinærnævn, der skal behandle sager om sundhedspersoners ansvar og give påtaler. Den forudgående proces ved patientvejleder og patientombudsmand vil resultere i en væsentlig reduktion i antallet af sager, der skal behandles af disciplinærnævnet, hvilket vil gøre det muligt, at sagerne kan behandles inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Akut behandling af høj kvalitet – hele døgnet – alle dage – året rundt Akutte patienter skal, uanset hvor de er bosat, have tilbud om de fagligt nødvendige undersøgelses- og behandlingsmæssige undersøgelser. De skal sikres hurtig og effektiv visitation, diagnosticering, rådgivning og behandling. De nuværende ventetider og unødige flytninger af patienter skal nedbringes, og patienterne skal sikres sammenhængende patientforløb. En styrket akutindsats bør derfor bygge på følgende grundelementer: • Lægelig visitation af akutte patienter. Alle akutte patienter henvender sig til egen læge og lægevagten. Det betyder let og enkel tilgængelighed til lægefaglig rådgivning, behandling og visitation til specialistniveau i første henvendelse. Ved akut livstruende sygdom og ulykke kontaktes alarmcentral 1-1-2. • Den sundhedsfaglige del af alarmcen-
tral 1-1-2 skal organisatorisk placeres i sundhedsvæsenet med en lægefaglig ledelse, og alarmoperatørerne skal have direkte adgang til lægefaglig ekspertise. Det giver de bedste muligheder for effektivt at afdække og iværksætte den rigtige sundhedsfaglige indsats. • Et styrket mobilt beredskab med lægebiler, helikoptere og ny teknologi skal dække hele landet og kompensere for de større afstande mellem sygehusene. Lægebiler har en ressourcemæssig fordel i forhold til akutbiler, idet de ikke trækker på personaleressourcer fra sygehusene. • 20-25 akutsygehuse hvor visiterede patienter modtages af specialister med den nødvendige faglige kompetence og erfaring inden for akutområdet. Modtagelsen sker i fælles akutmodtagelser, hvor der er adgang til alle moderne faciliteter. Regionerne er i deres sygehusplaner på vej til at bygge fremtidens sygehusvæsen på flere af elementerne, men ikke konsekvent nok. Flere rigioner vil fortsat have åben adgang til akutmodtagelser og skadestuer uden at foretage en egentlig samling af de akutte funktioner. En planlægning, som giver patienter og borgere falsk tryghed. De øvrige regioner planlægger med den nødvendige samling på færre enheder samt nytænker i forhold til muligheden for nybygning af sygehuse. Omvendt kan de øvrige regioner godt lade sig inspirere af Hovedstadsregionens planlagte anvendelse af lægebiler. Spørgsmålet om overflytning af alarmcentralens sundhedsfaglige del til sundhedsvæsenet bør blive en sag for den kommende sundhedsminister og justitsminister. Forskning for fremtiden Den sundhedsvidenskabelige forskning skal styrkes. Det er forskningen, der er garantien for, at vi kan tilbyde de danske patienter en behandling og pleje, der hele tiden bygger på den nyeste viden. Det er også den forskning, der er med til at sikre os, at nye lægemidler og behand-
5/6
FAKTA • Det skønnes, at ca. 60% af alle patienter, der møder op på skadestuen, kan behandles i primærsektoren. Samtidig oplever mange patienter lange ventetider på skadestuen. • Lægevagten afslutter ca. 50% af alle de akutte patienter ved telefonisk konsultation. • Ca. 80% af de relevante opkald til alarmcentral 1-1-2 er sundhedsmæssige alarmeringer. • Hvis tiden er en kritisk faktor er det dokumenteret, at hurtig lægehjælp før ankomsten til sygehuset er en stor fordel for patienterne.
ingen af de to ministerier har hidtil rigtig påtaget sig ansvaret for feltet eller for udvikling af en stærk forskningsstrategi, der kan sikre andelen af forskningsmidlerne til netop dette felt. Det skal laves om. Den kliniske forskning skal desuden professionaliseres, hvis den sundhedsvidenskabelige forskning ikke skal tabe yderligere terræn.
linger er sikre og, at vi får mest mulig sundhed for pengene. Det er samtidig fødelinien til en af de industrier, der skal være med til at finansiere vores velfærd i fremtiden. Den sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark har altid haft et godt ry, og der sker meget godt på feltet. Men der tegn på at udviklingen er ved at vende. Den taber terræn for øjeblikket, både i forhold til vores egen basalforskning og i forhold til den kliniske forskning i andre lande. I de seneste fem år har der været et fald i antallet af kliniske forskningsforsøg, og der optræder stadig færre danske navne i de europæiske bevillinger. Det giver i sig selv grund til bekymring. Det offentliges bidrag til sundhedsforskningen er stagneret de senere år, mens lægemiddelindustrien siden 1997 har fordoblet sin forskning. Sundhedsområdets andel af de samlede offentlige forskningsmidler har været nede i en bølgedal de sidste ti år, og ligger nu på 27,5 procent, svarende nogenlunde til 1995 niveauet. Blot til sammenligning: Amerikanske tal viser, at mindst halvdelen af de offentlige midler til forskning går til sundhedsområdet. Sundhedsforskningen har været lidt af et stedbarn i det offentlige system. Den er placeret mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Videnskabsministeriet, og
6/6
