Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, og mejeriprodukter dermed bidrager til indtaget af mættet fedt, så øger de også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men størstedelen af epidemiologiske studier viser ikke nogen ugunstig effekt fra et regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Faktisk er der i nogle tilfælde observeret en beskyttende effekt på hjertet, især for mælk og uanset fedtindhold. Det kan skyldes den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter, som udover mættet fedt indeholder næringsstoffer og bioaktive komponenter, der kan have en positiv virkning på hjerte-kar-sundheden – f.eks. calcium, kalium og bioaktive peptider. Desuden har den overordnede fedtsyreprofil Calciumfor mælk og mejeri produkter muligvis ikke den skadelige effekt på blodlipider og andre hjerte-kar-parametre, som man tidligere har antaget.
I manglen på længerevarende inter-
dødeligheden fra slagtilfælde, selv om smør
ventionsstudier stammer de bedste
og mælkefedt blev knyttet til en lille (7 %)
tilgængelige data for sammenhængen
Vitamin B12for dødelighed øget risiko blandt kvinder
Phosphorus mellem mejeriprodukter og hjerte-
totalt Vitamin B2og dødelighed som følge af hjertekar-sygdomme2. Nylige data fra det mindre hollandske Hoorn-studie viser også, at den gerevarende observationsstudier. Der overordnede indtagelse af mejeriprodukter findes flere studier af denne type i de Vitaminmed B5 død som følge ikke har sammenhæng europæiske befolkninger. F.eks. viser et af hjerte-kar-sygdom, men at indtaget af prospektivt kohortestudie fra UK,Protein at de fede mejeriprodukter har3. mænd, som drak mest mælk (ca. 586 ml sødmælk pr. dag) havde færre hjertetilfælEt andet hollandsk prospektivt kohortestude og færre hjerneblødninger end dem, die viser ingen evidens for, at mejeriproder kun drak lidt mælk eller slet ikke drak 1 dukter øger risikoen for hjertesygdom eller mælk som en del af deres kost . Det meget Potassium omfattende hollandske Netherlands Cohort slagtilfælde4. Faktisk bliver et højt indtag af mejeriprodukter generelt og af fedtfatStudy med mere end 120.000 mænd og tige mejeriprodukter specielt knyttet til kvinder viste ingen sammenhæng mellem en lavere risiko for koronar hjertesygdom det samlede forbrug af mælkeprodukter og kar-sygdomme fra omfattende, læn-
1<
Calcium
n B2 Vitamin B12
Vitamin B5
(CHD) hos deltagere uden forhøjet blodtryk.
Flere metaanalyser styrker evidensen
Forbruget af fedtfattige mejeriprodukter bli-
for, at regelmæssigt indtag af mælk
ver også forbundet med en reduceret risiko
og andre mejeriprodukter ikke øger
for slagtilfælde i en kohorte med svenske
risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Især
mænd og kvinder . I et andet svensk studie
mælk kan ligefrem have en beskyttende
bliver det vist, at et højt indtag af syrnet
effekt1,8-10. En metanalyse fra 2004 konklu-
mælk (yoghurt og andre syrnede produkter)
derer, at indtag af mælk ikke er skadeligt,
reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom6.
men omvendt kan være forbundet med en
Tilsvarende viser resultaterne i et fransk
lille reduktion af risikoen for hjertesygdom
epidemiologisk studie (MONICA-projektet),
og slagtilfælde på henholdsvis ca. 13 % og
som forløb over 14 år, at forbruget af me-
ca. 16 %1.
5
Potassium
jeriprodukter (især mælk) som en del af en varieret, sund kost er forbundet med den
En efterfølgende metaanalyse i 2010 bekræf-
laveste dødelighedsrate, især som følge
ter en lille reduktion i risikoen for koronar
af et reduceret antal dødsfald relateret til
hjertesygdom (8 %) og en større reduktion
hjerte-kar sygdomme7.
af risikoen for slagtilfælde (21 %) hos dem,
Protein Vitamin B5 Phosphorus
Vitamin B2 Vitamin B12
Calcium >2
der drak mest mælk sammenlignet med
Flere af mælkens fedtsyrer har hverken
dem, der drak mindst mælk9. De samlede
ugunstig virkning på LDL-kolesterol eller
resultater af sytten studier i 2011 finder lige-
andre markører for hjerte-kar-sygdom, her-
ledes, at indtaget af mælk er forbundet med
under HDL-kolesterol eller forholdet mellem
en lille potentiel reduktion i den overordnede
total-kolesterol og HDL-kolesterol12. Der er
risiko for hjerte-kar-sygdomme på 6 % for
også nogen evidens for, at calcium i mejeri-
hver 200 ml mælk, der indtages om dagen .
produkter via sin påvirkning af fedtoptagel-
Analysen finder ingen sammenhæng
sen i maven kan reducere den potentielle
mellem et højt indtag af mejeriprodukter
stigning i LDL-kolesterol, der følger efter
(enten sødmælk eller fedtreduceret mælk)
indtagelsen af mættet fedt13,14. F.eks. øger
og en øget risiko for dødsfald som følge af
ost ikke mængden af LDL-kolesterol sam-
hjerte-kar-sygdomme.
menlignet med smør med samme fedtind-
10
hold15. Tilsvarende mindskede en mælke- og Forklaringen på disse resultater skal
ostebaseret kost stigningen i total-kolesterol
sandsynligvis findes i den komplekse
og LDL-kolesterol fra mættede fedtsyrer
sammensætning af mælk og mejeri-
sammenlignet med en kontrolkost med lavt
produkter. Selv om nogle mejeriprodukter
calciumindhold14.
indeholder mættede fedtsyrer, er de rige på næringsstoffer og bioaktive komponenter,
Desuden har en fødevares samlede
som f.eks. calcium, kalium, fosfor og bioak-
fedtsyreprofil, og ikke blot dens ind-
tive peptider, der kan modificere risikoen for
hold af mættede fedtsyrer, betydning.
hjerte-kar-sygdom via positive effekter på
Mælkefedt indeholder en række fedtsyrer,
bl.a. blodtryk, vægt og diabetes. Desuden
som kan have gunstig virkning på risikofak-
kan indholdet af f.eks. bioaktive peptider i
torer for hjerte-kar-sygdom som blodlipider
mejeriprodukter have en direkte påvirkning
og inflammationsmarkører – bl.a konjugeret
af hjerte-kar-parametre som blodkoagule-
linolsyre (cis-9, trans-11 CLA) og trans-pal-
ring, åreforkalkning og endotelets funktion .
mitoleinsyre (trans-C16:1)16-18. Et nyligt
Dette kan modvirke negative effekter af
studie har faktisk vist, at højere niveauer af
mættet mejerifedt på blodlipider og risikoen
biomarkøren for mejeribaseret fedt i kosten
for hjerte-kar-sygdom. Det anerkendes også
var forbundet med en lavere forekomst
i stigende grad, at de enkelte mættede fedt-
af hjerte-kar-sygdom og risikofaktorer for
syrer har forskellig virkning på blodlipiderne.
hjerte-kar-sygdom19.
11
For at vurdere en fødevares påvirkning af hjerte-kar-sundheden bør hele fødevaren, og kostmønsteret, tages i betragtning og ikke kun en enkelt komponent, som f.eks. mættet fedt. I det perspektiv viser hovedvægten af de epidemiologiske undersøgelser ingen negative effekter af regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Tværtimod er der observeret 3<
en hjerte-kar-beskyttende effekt i nogle studier, især fra mælk.
Referencer 1. Elwood PC et al. Milk drinking, ischaemic heart disease and ischaemic stroke II. Evidence from cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2004; 58: 718-724.
11. Ricci-Cabello et al. Possible role of milk-derived bioactive peptides in the treatment and prevention of metabolic syndrome. Nutr Rev. 2012; 70: 241-255.
2. Goldbohm RA et al. Dairy consumption 10-y total and cardiovascular mortality: a prospective cohort study in the Netherlands. Am J Clin Nutr. 2011; 93: 615-627.
12. Kris-Etherton PM & Yu S. Individual fatty acid effects on plasma lipids and lipoproteins: human studies. Am J Clin Nutr. 1997; 65: 1628S-1644S.
3. van Aerde MA et al. Dairy intake in relation to cardiovascular disease mortality and all-cause mortality: the Hoorn Study. Eur J Nutr. 2013; 52: 609-616. 4. Dalmeijer GW et al. Dairy intake and coronary heart disease or stroke-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: 925-929. 5. Larsson SC et al. Dairy consumption and risk of stroke in Swedish women and men. Stroke. 2012; 43: 1775-1780. 6. Sonestedt E et al. Dairy products and its association with incidence of cardiovascular disease: the Malmö diet and cancer cohort. Eur J Epidemiol. 2011; 26: 609-618. 7. Bongard V et al. Association of dietary patterns with 14-year all-cause mortality and cause-specific mortality. Eur Heart J. 2012; 33 (S1): 609-610. 8. Mente A et al. A systematic review of the evidence supporting a causal link between dietary factors and coronary heart disease. Arch Intern Med. 2009; 169: 659-669. 9. Elwood PC et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes: an overview of the evidence. Lipids. 2010; 45: 925-939. 10. Soedamah-Muthu SS et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr. 2011; 93: 158-171.
13. Lorenzen JK & Astrup A. Dairy Calcium Intake Modifies Responsiveness of Fat Metabolism and Blood Lipids to a High-Fat Diet. Br J Nutr. 2011; 105: 1823-1831. 14. Soerensen KV et al. Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am J Clin Nutr. Epub ahead of print 12 March 2014. DOI: 10.3945/ ajcn.113.077735 15. Hjerpsted J et al. Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr. 2011; 94: 1479-1484. 16. Tricon S et al. Opposing effects of cis-9, trans-11 and trans-10, cis-12 conjugated linoleic acid on blood lipids in healthy humans. Am J Clin Nutr. 2004; 80: 614-620. 17. Mozaffarian D et al. Trans-palmitoleic acid, metabolic risk factors, and new-onset diabetes in US adults: a cohort study. Ann Intern Med. 2010; 153: 790-799. 18. Kratz M et al. The relationship between high-fat dairy consumption and obesity, cardiovascular, and metabolic disease. Eur J Nutr. 2013; 52: 1-24. 19. de Oliveira Otto MC et al. Biomarkers of dairy fatty acids and risk of cardiovascular disease in the multi-ethnic study of atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013; 2: e000092. Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel
>4
Juli 2014 ref 2313
www.milknutritiousbynature.eu