SUBE X PO 2009
futurefarmers used by permission
EN VISION FOR FREMTIDENS FORSTAD Det kræver viden, nytænkning og ambitioner at håndtere de udfordringer, som den hastige urbanisering stiller os over for. Det er i byernes periferi, at tilvæksten sker, og det er i planlægningen af disse områder der må tænkes nyt. SubExpo er en udstilling af internationalt format, som præsenterer en konkret vision for Fremtidens Forstad. Denne vision er rettet mod et 140 hektar stort areal ved Elev i Århus, som er udpeget til byvækstareal i Kommuneplan 2001. Frem mod år 2030 forventes Århus at vokse med ca. 75.000 indbyggere og kommunen har, gennem byvækststrategien, allerede konkretiseret, hvor byen skal vokse. SubExpo er en konkret vision for hvordan byen skal vokse. 1 Udstillingen vil vise by- og bygningsdesign, som er udarbejdet i et internationalt parallelopdrag blandt en række internationale tværfaglige teams, sammensat af arkitekter og andre relevante rådgivere som landskabsarkitekter, etnologer, ingeniører etc. Projektet vil i sit forløb tjene som en platform for et engagerende samarbejde mellem private virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Målet er at skabe en vision på et bredt funderet vidensgrundlag, hvor de konkrete bud på by- og bygningsdesign peger på nye og ambitiøse løsninger, der i sidste ende kan fungere som generelle redskaber for arkitekter, planlæggere og myndigheder. Redskaber som kan bruges lokalt, nationalt og globalt. Med FNs klimarapport fra 2007 er det endelig slået fast, at vores adfærd påvirker klimaet og at den globale opvarmning er en konsekvens af vores CO2 udledning. 2 Bæredygtighed og kampen mod klima forandringer har indtaget rollen som den nye store fortælling, der binder os alle sammen i en meningsfuld historie. De processer som vores klima gennemgår har konsekvenser for os alle sammen, og vi bærer alle et medansvar. Alle mennesker har en rolle i kraft af deres handlinger og de valg vi træffer i det daglige gør en forskel. Derfor må den oparbejdede viden formidles til den brede befolkning. En engagerende byggeudstilling med bred appeal er et oplagt formidlingsredsskab. SubExpo udgør i denne optik et Case study i bæredygtighed; et holistisk projekt der med eksemplets kraft illustrerer hvordan vi, ved at arbejde sammen, kan imødekomme de udfordringer, vores byer står overfor.
! Et parallelopdrag er ikke en traditionel arkitektkonkurrence, men en åben proces hvor de medvirkende arkitektteams arbejder sammen med opdragsgiveren og offentligheden om at skabe resultatet. Målet er at få belyst en række problemstillinger fra forskellige vinkler og derfor udpeges der ikke nødvendigvis ét vinderprojekt, men dele af de forskellige projekter kan kombineres i det endelige resultat.
3
mia msk 6
5
4
3
2
1
1700
1800
1900
Verdens befolkning
VORES BYER VOKSER I dag bor mere end 60% danskere i parcelhus. Danskernes arealforbrug er steget dramatisk igennem de sidste 100 år. I dag har hver dansker i gennemsnit 52 kvm boligareal til rådighed.
2000
Byer over hele jorden vokser hastigere end nogensinde og i 2007 bor der for første gang flere mennesker i byer end på landet. Samtidig med vandringen fra land til by oplever vi en global befolkningstilvækst uden historisk sidestykke. Væksten er dog ikke lige fordelt og både befolkningstilvæksten og urbaniseringen er stærkere i Asien og Afrika end i Europa. Men tendensen er et globalt fænomen og billedet tegner sig også i Danmark, hvor befolkningen i stigende grad flytter til de større byer. I dag bor 29% af os danskere i byer med over 100.000 indbyggere og tendensen vil fortsætte.
51%
Studerende, nyuddannede akademikere, unge børnefamilier, iværksættere osv. er grupper, der traditionelt har bidraget til byernes konkurrencedygtighed og til ”det gode byliv”, som både udbydere og forbrugere af de mange tilbud der findes i de større byer. Disse gruppers dagligdag udspiller sig ofte i og omkring institutioner og arbejdspladser i bycentrene og mange bevæger sig derfor langt for at komme på arbejde, benytte sig af kulturtilbud og tage del i bylivet. Resultatet er bl.a. en enorm trafikbelastning med store konsekvenser for miljøet og et konstant behov for udbygning af infrastrukturen.
49%
Jordens befolkning er mere end fordoblet indenfor de sidste 50 år. I 2007 bor mere end halvdelen af jordens befolkning i byer.
Bosætningstendenserne viser, at mange gerne vil bo i og omkring bykernerne. Men boligpriserne i de større byer har nået et niveau, som ligger over mange menneskers økonomiske formåen. Mange af dem som gerne vil bo i byen har ikke råd til det. Selvom mange gerne vil bo i byen, opfylder det traditionelle parcelhuskvarter dog stadig boligdrømmen for mange mennesker. Efterspørgslen og et stadigt stigende arealbehov truer dog med at underminere de kvaliteter parcelhuskvarteret kan tilbyde. Fællesskab med ligesindede, tryghed, den friske luft og nærheden til det grønne må tilbydes i nye rammer. Hvis fremtidens byer skal opfylde vores ønsker om et sundt byliv, i overensstemmelse med vores målsætninger på miljøområdet, må vi tænke bæredygtigt, når vi planlægger byernes udvikling.
86%
29%
Af alle danskere bor i byer
Af alle danskere bor i byer med over 100.000 indbyggere 4
“As more and more people understand what's at stake, they become a part of the solution, and share both in the challenges and opportunities presented by the climate crises.” Al Gore
BRIGHT GREEN
Bæredygtig byudvikling handler om at skabe betingelser for det gode liv for os alle såvel som for fremtidige generationer. Bæredygtig byudvikling handler derfor om vores handlinger her og nu og om konsekvenserne af disse handlinger for vores fremtidige liv. Hvis de forandringsprocesser, som finder sted i samfundet, skal vendes til en bæredygtig udvikling, må der skabes balance; en balance der skal ses som summen af både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Den bæredygtige by må planlægges med disse aspekter for øje.
Dette indebærer, at bæredygtighedsbegrebet defineres præcist og operationelt. Begrebet er nemlig i overhængende fare for at blive udvandet som følge af dets mange og ofte modstridende betydninger. Derfor må vi lokalisere, hvilke konkrete udfordringer planlægningen står overfor, og hvordan disse udfordringer kan bruges til at udvikle redskaber som er egnede til at skabe fremtidens bæredygtige byer.
I det følgende er begrebet beskrevet som en række temaer, der direkte påvirker den måde, vi planlægger byer på. Der er tale om håndgribelige problemstillinger, som må løses med håndgribelige redskaber.
Begreberne bæredygtighed og bæredygtig udvikling er de seneste år blevet omdrejningspunkt for diskursen omkring den menneskelige civilisations påvirkning af kloden, dens følger og hvordan disse problemstillinger håndteres i fremtiden. I takt med at global opvarmning og klimaforandringer har fået den brede offentligheds bevågenhed, er bæredygtighed blevet udråbt som løsningen, der kan afværge den truende katastrofe. Dette har imidlertid medført en alvorlig slitage af begrebet, idet bæredygtighed bliver brugt i så mange forskellige sammenhænge, at begrebets betydning er ved at blive diffust og udvandet. På den anden side har frembringelsen og realiseringen af holdbare løsninger for den fremtidige samfundsudvikling ikke mistet noget af dens relevans, snarere tværtimod. På grund af begrebets uklare definition knyttes bæredygtighed i manges bevidsthed stadig til traditionel miljøaktivisme, der orienterede sig mod bagudrettede løsninger, som vil medføre et tilbageskridt og afsavn i forhold til vores levestandard og komfortniveau. Men indenfor de sidste år er mange miljøforkæmpere begyndt at orientere sig i den modsatte retning. Som kontrast til de mere pessimistiske fremtidsudsigter blev den nye bevægelse døbt Bright Green. Her er målet et samfund, der betjener sig af den nyeste teknologi for at opnå økologisk bæredygtighed uden at reducere, ja snarere øge, potentialet for økonomisk vækst. Bright Green betragter teknologien som kilden til de kreative løsninger, der kan skabe de nødvendige forandringer i vores samfund. I dette lys kan en bæredygtig udvikling realiseres ved at benytte sig af videnskabelig forskning, innovativt design og kulturel evolution som redskaber.
IF YOU SAY SUSTAINABILITY ONE MORE TIME.. I WILL LEAVE THE ROOM!
638 VI KØRER MERE OG MERE En ny spørgeundersøgelse fra EU viser, at et flertal af danskerne foretrækker cyklen frem for den offentlige transport til de daglige gøremål. Således peger 23,9 procent af danskerne på den tohjulede, når de skal vælge det foretrukne transportmiddel, mens blot 13,1 procent holder sig til bus, tog eller metro. Omvendt i EU. Cyklens forrang i Danmark er bemærkelsesværdig stor, sammenlignet med de øvrige EU-lande. Kun i Holland er begejstringen for den tohjulede større. Her mener hele 40 procent, at cyklen er bedst til at fragte dem til og fra arbejde, købmanden og børnehaven. Helt omvendt er det for gennemsnittet i alle EU-lande. Af unionens små 500 millioner borgere mener 8,7 procent, at cyklen er bedst, mens hele 20, 6 procent foretrækker offentlig transport.
Bilen vinder Undersøgelsen siger intet om, hvorfor danskerne fortrækker cyklen frem for bussen. Men adspurgt om, hvad der skulle få dem til at foretrække de offentlige transportmidler frem for bilen, svarer over halvdelen bedre køreplaner og forbindelser. Netop bilen er nemlig stadig europæernes ubetingede yndlingsfartøj. 51 procent af EU-borgerne bruger bilen i det daglige - i Danmark er andelen 56 procent. Kenneth Lund, Politiken
Privatbilismen er i vækst og vi pendler stadig mere og længere. Statistiker over transportsektoren i Danmark viser, at vejtransporten er ansvarlig for langt størstedelen af sektorens samlede CO2 emission og energiforbrug. I 2005 tilbagelagde vi ikke mindre end 52.638 mio. km i personbiler, hvilket ca. svarer til, at hver dansker kørte til Nordkap og hjem igen. Tilsvarende rejste vi kun en brøkdel af denne strækning i tog eller bus. Denne trafikbelastning har alvorlige miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, som berører alle danskere. Fremtidens byer må planlægges, så de tilgodeser den kollektive trafik og virker befordrende for den lette trafik. I takt med at vi bevæger os mindre og tilbringer længere tid bag rattet, stiger antallet af danskere der lider af livsstilsrelaterede sygdomme. De fleste danskere er bevidste om nødvendigheden af en sundere livsstil og flertallet vil også gerne ernære sig sundere og være mere fysisk aktive. Men kun et fåtal lægger virkelig deres livsstil om, og det er oftest økonomiske og tidsmæssige faktorer, der forhindrer folk i at ændre usunde og uøkologiske vaner.
Gennemsnitlig pendlingsafstand per dansker fra hjem til arbejdsplads i km
Andel af pendlere blandt beskæftigede i alt
50 48
18
46
17,8
44 42
17,6
40
17,4
38 36
17,2
34
17 16,8
i%
32 30 2003
2004
2005
2006
1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 5
Hvordan skaber vi øget fokus på de lette trafikanter i udviklingen af vores byer – ikke blot i den konkrete byplanlægning, men også i befolkningens bevidsthed? ?
Hvordan skaber vi en by, der motiverer brugen af kollektiv trafik, prioriterer de lette trafikanter og ideelt set gør bilen overflødig? ?
Hvordan kan privatbilismen reduceres uden at vores mobilitet hæmmes? ?
VI VIL FØLE OS HJEMME
Hvis vi skal trives i en by, er det vigtigt, at vores lokalsamfund har en overskuelig størrelse. Det er i nærmiljøerne hverdagslivet udspiller sig, både hvor vi bor, hvor vi arbejder og hvor det kulturelle liv udfolder sig. Et givet område skal kunne imødekomme forskellige gruppers livsstile og behov. Men det er ikke nok at skabe funktionelle boliger og gode indkøbsmuligheder. Summen af lokalsamfundets elementer skal være en meningsfuld og identitetsbærende ramme om hverdagslivet. En ramme, som virker befordrende for sociale netværk og understøtter en kvartersdannelse. Mange forhold gør sig gældende når vi skal definere det attraktive lokalsamfund, men grundlæggende gælder det, at vi vil bo i levende miljøer, som er trygge at færdes i. I nye boligområder kan tiltag som et lokalt web gøre nærmiljøet lettere tilgængeligt og mere overskueligt. I det virtuelle kvarter kan der nemt skabes nye relationer, som bidrager til at skabe og vedligeholde et tilhørsforhold hos den enkelte borger.
COMMUNITY BUILDING Begrebet community building bruges generelt i forhold til etableringen af sociale netværk mellem enkeltpersoner inden for et givet område (geografisk, interessemæssigt, ideologisk mm.), uanset dette områdes skala. Vores samfund er præget af globalisering og en stadig hurtigere udvikling, hvilket får mange til at føle sig orienteringsløs og isoleret. Community building betyder at indgå i et fællesskab og dermed at skabe et tilhørsforhold. En sådan forankring i et fællesskab er en afgørende faktor i det enkelte individs personlige velfærd og er med til at forhindre en fragmentering af samfundet.
Hvordan skaber vi både balance og diversitet i et byområde, og hvordan sikrer vi kontinuitet i den givne beboersammensætning? ?
Hvordan skabes de bedste betingelser for udviklingen af et lokalsamfunds selvforståelse? ?
VI ÆNDRER FAMILIEMØNSTRE
10
Gennem de sidste 40 år er der sket markante ændringer i danskernes familiemønstre. Vi bliver gift senere, får børn senere og bliver skilt oftere end tidligere generationer. Gennemsnitsalderen for 1. gangsviede er i løbet af de sidste 40 år steget med ca. 9 år for både mænd og kvinder. I samme periode er gennemsnitsalderen for 1. gangsfødende kvinder steget med over 6 år til 28,9 år i 2005. 6 Ser vi på de demografiske tendenser, så har den traditionelle kernefamilie fået konkurrence af helt nye kategorier, som har deres egne krav og ønsker til, hvilke rammer livet skal leves i. Singles, DINKs (Double Income No Kids) og sammenbragte familier bruger alle hjemmet og byen på vidt forskellige måder, og de ændrede familiemønstre stiller nye krav til den måde, hvorpå vi tænker vores byer og boliger. Hvis man vil imødekomme den stigende diversitet i befolkningens livsførelse, må man planlægge efter den.
Danskernes vielses- og fødealder 34
32
30
28
26
24 22 1965
1970
1975
1. gangsfødende kvinder
1980
1985
1. gangsviede kvinder
1990
1995
2000
2005
1. gangsviede mænd
Vi ændrer behov flere gange i livet og den ene livsstilssituation afløser den anden. Hvordan kan vi skabe boliger der løbende tilpasser sig vores behov? ?
Hvordan kan ung og gammel få udbytte af at bo dør om dør, og hvilke faciliteter kræver det? ?
i m2
7
Boligareal per dansker
60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 1960 1965
1970 1975
1980
1985 1990
1995
2000
2005
11
( FRI) VÆRDI Virksomheder, der kan opfylde en stigende efterspørgsel efter miljøvenlige produkter eller på anden måde har en høj miljøprofil, er gode investeringsobjekter.
+z
+x
+y
I fremtiden vil der blive behov for et stort antal boliger, der er økonomisk tilgængelige for alle befolkningsgrupper, i og omkring de større byer.
Der er i dag samfundsgrupper hvis økonomiske formåen gør dem ude af stand til at bosætte sig i de store byer, hvor deres kompetencer og tilstedeværelse ellers er efterspurgt. Nyuddannede akademikere, studerende og iværksættere er en vigtig ressource for den konkurrencedygtige by, men netop disse grupper er som typiske 1. gangskøbere, uden friværdi, udelukket fra boligmarkedet i de større byer.
I fremtidens byer må der skabes billige boliger i attraktive miljøer med gode transportmuligheder til erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner. Grønne boligformer og investeringsmuligheder har vist sig at være konkurrencedygtige og rentable både på kortere og længere sigt, men befolkningen har en generel opfattelse af disse muligheder som værende risikable. De konkurrencedygtige grønne investeringer afspejler dog, at miljøbevidsthed er et driftsøkonomisk sundt princip.
Vision for befolkningstilvækst i Århus Kommune indbyggere
m2-priser for parcel- og rækkehuse (1. kvartal)
304.000 25.000
302.000 300.000
20,000
298.000
15,000
296.000 10,000
294.000 5,000
292.000
0
290.000 2006 2007 2008 2009
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
8
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Århus Kommune
Gennemsnit nabokommuner
9
Hvordan kan grønne boligformer gøres ligeværdige og i sidste ende mere rentable end de traditionelle? ?
?
Kan boliglån være grønnne?
Kan vi skabe boligformer, der gør ejerskab muligt for alle samfundsgrupper og skaber en mere mangfoldig sammensætning i boligområderne? ?
VORES ENERGI FORBRUG STIGER mio GJ 40 38 36 34
I 2005 var verdens samlede olieforbrug på 83 millioner tønder om dagen! I 1996 var forbruget 64 millioner tønder om dagen.
32 30 28 26
24
1975
1980
1985
1990
1995
2000
Danske husholdningers elforbrug
2005
Vi bruger mere og mere energi, både som samfund og som enkeltpersoner, og den måde vi indretter vores byer og boliger på, har stor betydning for vores forbrug. Kun ca. 4,5 % af den totale globale energiproduktion stammer i dag fra vedvarende energikilder. Dette er en stigning på blot 1,3 % siden 1971. 8 I Danmark dækker vedvarende energi en stadig større andel af det samlede energiforbrug; fra 5 % i 1987 til 15 % i 2005 og regeringens mål er, at anvendelsen af vedvarende energi indtil 2025 som minimum skal fordobles til at udgøre mindst 30 pct. af det danske energiforbrug. 9 Vores vedvarende energi kommer primært fra vindmølleparkerne, men andre ”udvindingsmetoder” som forbrænding af biomasse og geotermisk energi har et betydeligt vækstpotentiale.
Men det ændrer ikke på, at vores energiforbrug stiger dramatisk. Faktisk er det mere end fordoblet indenfor de sidste 20 år! Hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige og vi bliver ved med at udtømme de ikke-vedvarende ressourcer, vil energipriserne også stige drastisk. Derfor er lavenergi løsninger også fornuftigt fra et økonomisk synspunkt. Hvis vi skal tøjle forbruget, må vi tænke nyt. Der ligger en stor udfordring i at minimere energi- og ressourceforbruget i anlægsfasen og driften af vores byer. Derfor er ressourcebevidst planlægning og design med fokus på arealforbruget centralt i udviklingen af fremtidens byer.
40%
Af vores samlede energiforbrug går til opvarmning og drift 10af bygninger
Hvordan sikrer vi en så gnidningsløst omstilling til vedvarende energi som muligt? ?
Hvordan kan vedvarende energi gøres til den foretrukne energikilde? ?
?
Hvordan effektiviserer og nedsætter vi vores energiforbrug?
Kun 15% af vores energi kommer i dag fra vedvarende energikilder
DE ÆLDRE BLIVER ÆLDRE 15
Danskere i alderen
12.000 10.000 8.000 6.000 -y
4.000 2.000 0
2005
2010
2020
2030
2040
2050
I 2005 var der 812.000 danskere over 65 år og frem mod år 2050 forventes en stigning på knap 60 % til ca. 1,3 mio. Samtidig varer den tredje alder længere og længere, og de aktive ældre stiller både større og andre krav til deres omgivelser end tidligere. 1.400.000 1.300.000 1.200.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 2005
2010
2020
2030
Danskere i alderen 65+
2040
2050 16
Denne ændring i befolkningssammensætningen får konsekvenser for hele samfundet, og i forhold til bylivets tilbud og funktioner er det en vigtig pointe, at fremtidens ældre er nutidens unge! Disse forhold er relevante, da de stiller nye krav til den måde vi tænker både byer og boliger på. I Fremtidens Forstad er mobilitet og nærhed vigtige kvalitetsparametre.
Hvordan sikrer vi, at det stigende antal ældre får opfyldt de nødvendige behov, uden at det kolliderer med, eller indskrænker andre gruppers behov? ?
Hvordan kan byplanlægningen bidrage til at aktivere den ressource, som de ældre udgør for samfundet selvom de har forladt arbejdsmarkedet? ?
”Don't just be the change, mass-produce it. We need, through brilliant innovations, bold enterprise and political willpower, to make sustainability an obligatory and universal characteristic of our society, not an ethical choice. We need to remake the systems in which live. We need to redesign civilization.” Alex Steffen, World Changing
30 m² solceller er ved optimal placering i stand til at dække en gennemsnitlig families el-forbrug
BYØKOLOGI
I 2005 producerede de danske husholdninger 3.337.000 tons affald, hvoraf 32 % blev samlet til genanvendelse. Af Danmarks samlede affaldsproduktion blev 67 % genanvendt i 2005.
Selvom byen som socialt, økonomisk og økologisk fænomen er den mest bæredygtige livsform, er den samtidig CO2 forureningens største synder.
Verdens storbyer står for størstedelen af den samlede udledning og selvom problemerne er størst i andre dele af verden, har den øgede velstand i Danmark medført en uøkologisk håndtering af mange ressourcer og har dermed drevet vores samlede energiforbrug i vejret. For at fremme bæredygtighed er det nødvendigt at tænke byøkologisk. Byøkologi fokuserer på helhedsorienterede løsninger på problemstillinger, som vedrører et givet områdes ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold. Denne indsats inkluderer den måde vi bygger og bor på, vores adfærd i håndteringen af ressourcer og vores daglige forbrug.
ha/person
Økologisk fodaftryk 2003
14 12 10 8 6 4
. en
n ie
ov
en
n
ar
ng
U
Sl
n Po
l
ga
rtu
lie
nd
la
ol
H
Ita
ta
Li
n
ue
d
et
ki
ek
Tj
an
rig
st
Ø
kl
d
an
Irl
Ty s
n G
ræ
ke
d
an
nl
ie
an
an
Fr
ig
kr
n ie
nn
n
ie
lg
Be
Sp
D
k
ar
m
an
ita
e
ig
er
Sv
br
nd
tla
Es
or
ab
Ar
d
an
nl
Fi
St
r
te
ira
m .E
U
0
SA
2 n
le
Po
et
ki
va
o Sl
nd
tla
Le
r
Fo
17
Kan vi løse alle problemer ét sted i stedet for at prøve at løse ét problem alle steder? ?
Kan ideer som urban farming, freecycling o.l. udvikles til holdbare og bredt accepterede løsninger? ?
Hvordan kan økologiske tiltag fremmes uden at det opfattes som pligt og afsavn? ?
Hvordan kan vi optimere udnyttelsesgraden af ressourcerne i byer og bygninger? ?
Skødstrup
De nye forstæder
Hinnerup
Trige
Hjortshøj
Søften
ELEV
Skæring
Egå
Vejlby
De gamle forstæder
LISBJERG
Egå Egå Risskov
BRENDSTRUP
Midtbyen
Tilst
Hasle
Brabrand
ÅRSLEV
Stavtrup Viby
FREMTIDENS FORSTAD LEMMING
Holme
Skåde
Hasselager
Højbjerg
Tranbjerg
MÅRSLET
0
Beder
Solbjerg Malling
Århus er som Vestdanmarks største by det naturlige vækstcenter for en lang række aktiviteter. Hvert år flytter 15.000 mennesker til kommunen og ca. 7.000 nye studerende påbegynder en videregående uddannelse i Århus.* 18 Service- og videnserhvervene trives også i byen og på kulturområdet er Århus stadig den foretrukne destination, når regionens indbyggere søger oplevelser. Byen er i vækst og i løbet af de næste 25 år vil der blive behov for 50.000 nye boliger i Århus. Af disse skal op mod 35.000 opføres i nye bycentre udenfor midtbyen. Århus Kommunes byvækststrategi opererer med to hovedprincipper: Byudvikling i de eksisterende byområder og 19 Byvækst, som inddrager nye arealer. I Kommuneplan 2001 er ca. 2.100 ha udpeget til nye byvækstarealer. Størstedelen af de områder, der er udpeget, ligger indenfor en afstand af otte til tolv km fra midtbyen. Det er her, de nye forstæder skal udvikles.
Perspektivarealet i Elev ligger mellem den eksisterende by og de store infrastrukturelle tiltag; letbanen imellem Århus midtby og Skødstrup og den nye Djurslandmotorvej. Elevs nabobyer er henholdsvis Lystrup, som er næsten fuldt udbygget, og Lisbjerg, der i løbet af de næste 20 år vil udvikle sig til en bydel med op mod 20.000 indbyggere og en lang række servicefunktioner. Lisbjerg er det højest prioriterede byvækstområde i Århus Kommune og de nye infrastrukturelle tiltag betjener alle denne nye by. Ud fra et bæredygtigt perspektiv er det hensigtsmæssigt at samle byvæksten på færre og større lokaliteter og dele centrale faciliteter som vejbetjening og service.
Vision for befolkningstilvækst i Århus Kommune indbyggere
Det ca. 140 ha store perspektivareal ved Elev har altså en overordentlig gunstig beliggenhed, i forhold til de normer kommuneplanen, beskriver for de nye byvækstarealer. Desuden har arealet en unik beliggenhed i forhold til infrastrukturen, og byvæksten her vil være med til at styrke hele området i et gensidigt givende forhold med Lisbjerg.
304.000 302.000 300.000 298.000 296.000 294.000 292.000 290.000 2006 2007 2008 2009
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
En sideløbende udvikling af de to områder vil kunne resultere i en synergi mellem kommunale og private interesser, fordi der vil være tale om to forskellige modeller for byudvikling, hvor initiativet ligger henholdsvis hos kommunen og hos private interessenter. Et fælles erfaringsgrundlag kan danne en stærk platform for fremtidige byudviklingsopgaver.
20
* Tallet svarer til en nettotilvækst på ca. 2000 pr. år
Elev
Lystrup
Lokalplan 402
1000 m
500 m
500 m
1000 m
Lille Elsted
Perspektivarealet
Djurslandmotorvejen Ny Letbane
Grenåbanen
Projektet Fremtidens Forstad, som er udarbejdet af CEBRA, er en vision for en bæredygtig by til op mod 11.000 beboere. Projektet har fungeret som oplæg til dialog med kommunen omkring anvendelsen af området. Fremtidens Forstad er et projekt, som på et overordnet niveau skitserer, hvordan de givne parametre for bæredygtig byudvikling kan konkretiseres i en strukturplan. Fremtidens Forstad er et billede på en by, der omfavner de mange udfordringer og skaber nye varianter af kendte typer, f.eks. ”den tætte villaby”, hvor villaer og klyngehuse blander sig og udnyttelsesgraden nærmer sig 40%. Fremtidens Forstad har også et reelt bycenter. En tæt kerne, hvor boliger og service blandes i en karrélignende bebyggelse. Den nye by er organiseret omkring en grøn struktur - en levende park som både er infrastruktur, friareal og ramme om bæredygtige tiltag. Arealet ved Elev er delvist ejet af Tækker Group og projektet Fremtidens Forstad, som skitserer en mulig udvikling af området som en bæredygtig by, er blevet udvalgt som én ud af syv ”cases” i Århus Kommunes forslag til Planstrategi 2008. Planstrategien er et debatoplæg, der peger på, hvilke projekter der skal indgå i Kommuneplan 2009. De publicerede cases er til offentlig debat i en høringsfase, hvorefter nogle af dem bliver udvalgt til viderebearbejdning. Planstrategien vedtages endeligt i starten af 2008, hvor det ligger fast, hvilke projekter der skal indgå i den nye kommuneplan.
Den grønne struktur er en levende park som både er infrastruktur, friareal og ramme om bæredygtige tiltag.
SUBE XPO
Det kræver viden og ambitioner at realisere visionen om Fremtidens Forstad. Skal der udvikles plausible løsninger og nytænkende svar, kræver det en lang række kompetencer. Disse kompetencer ligger hos vidt forskellige grupper: Uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, myndigheder, virksomheder osv.
SubExpo er i sin første inkarnation et netværk, der bringer disse aktører sammen. Netværket skal fungere som en dynamisk ramme, indenfor hvilken viden og erfaringer blotlægges, deles og udvikles. I denne første fase er uddannelsesinstitutionerne centrale medspillere. CEBRA, der fungerer som kurator på projektet, udarbejder i efteråret 2007, sammen med et panel af rådgivere og arkitektskolerne, den overordnede ramme for et semesterforløb på skolerne. Forløbet finder sted i forårssemesteret 2008 og her beskæftiger de studerende sig med de problemstillinger og udfordringer, som må konfronteres, når man planlægger en bæredygtig by. Undervejs får de studerende inputs og kritik af andre aktører i netværket: internationale debattører, myndigheder og repræsentanter fra lokale cleantech virksomheder. Resultatet er en kvalificeret grundforskning. CEBRAs projekt danner, sammen med de projekter, som er udarbejdet på semesterforløbene, grundlaget for et internationalt parallelopdrag; et program for de deltagende teams. CEBRAs projekt foreskriver en numerisk ramme for Fremtidens Forstad i form af udnyttelsesgrader, bygningshøjder og oplæg til anvendelseskategorier. Den viden og de projekter, som er udarbejdet på skolernes semesterforløb, peger på generelle løsninger på de omtalte problematikker. Listen af aktuelle problemstillinger er åben for såvel tilføjelsen af nye temaer undervejs som for en evt. prioritering af enkelte temaer. Sideløbende med semesterforløb og parallelopdrag viderebearbejdes CEBRAs projekt i forbindelse med behandlingen af Kommuneplan 2009. Her kan den viden og de undersøgelser, som produceres på skolerne, indgå som kvalificerende materiale i arbejdet med kommuneplanen.
Produktet af dette netværkssamarbejde er en vidensbank og en international byggeudstilling. Vidensbanken er en platform, hvor viden og erfaringer indsamles og systematiseres igennem hele projektforløbet. Den genererede viden danner i første omgang grundlag for programmet for det internationale parallelopdrag med deltagelse af en række tværfaglige teams, sammensat af arkitekter og andre relevante rådgivere, som planlæggere, sociologer, geografer og ”græsrødder”. Der vil være fokus på vækstlaget, når de implicerede arkitekter inviteres til at deltage. En yngre generation af fremtidige beslutningstagere, der er parate til nytænkning og omstilling, for at håndtere de aktuelle problemstillinger. I denne proces samarbejder de forskellige teams, opdragsgiveren, offentligheden og myndighederne om at udforske og belyse en række problemstillinger fra forskellige vinkler, for at skabe relevante og brugbare resultater. Målet er ikke at udpege ét vinderprojekt, men at kombinere dele fra de forskellige projekter for at opnå et bredt funderet resultat. Derigennem skabes forudsætningen for at afdække og udfolde de muligheder, som ligger i udviklingen af en bæredygtig by. De mange ideer og ambitioner vil blive præsenteret som strategier, by- og bygningsdesign i en byggeudstilling - SubExpo. Byggeudstillingen skal være på internationalt niveau og ligger i efteråret 2009, med åbning i Århus Festuge. Her markeres også 100 året for Landsudstillingen 1909 og det vil være oplagt at drage paralleller mellem de to begivenheder. På byggeudstillingen præsenteres resultatet af parallelopdraget som en række projekter, der tilsammen udgør en konkret vision for Fremtidens Forstad. Udstillingen adresserer samtidig de behandlede problemstillinger i et globalt perspektiv og peger på ny viden og initiativer på området. Der lægges op til en ambitiøs udstilling med flere sideløbende spor, bl.a. workshops og foredrag med ledende arkitekter og debattører.
Udstillingskonceptet henter sin inspiration i events og udstillinger som Power (Kunsthal, Rotterdam 2007), Global Cities (Tate Modern, London 2007), Co-Evolution (La Biennale, Venedig 2006) og Forum i Barcelona. Disse udstillinger har sat en ny dagsorden for kunstmuseernes rolle i samfundsdebatten, da de alle omhandler byplanlægning og bæredygtighed og betragter disse fænomener i et globalt perspektiv. SubExpo vil danne ramme om en række forskellige arrangementer, som appellerer til en bred målgruppe. Fra foredrag og paneldiskussioner med deltagelse af prominente debattører til åbne crash-kurser i ressourcebevidst livsstil. Omdrejningspunktet vil være de projekter, som de udvalgte teams har udarbejdet til området ved Elev. Der vil være tale om videnstunge projekter med et højt fagligt niveau, der skal gøres tilgængelige for det brede publikum. Derfor skal præsentationen af disse projekter være interaktiv og gøre brug af de nyeste teknologier indenfor formidling.
LA BIENNALE - Den internationale arkitekturbiennale, Venedig 2006. Udstillingen fokuserede på udviklingsstrategier for byer, deres infrastruktur og social dynamik og præsenterede et internationalt perspektiv på forholdet mellem arkitektur, samfund og bæredygtighed.
26
27
FORUM - Barcelonas bymuseum. FORUM danner en platform for diskussion, refleksion og eksperimenteren i forhold til de væsentligste kulturelle og sociale konflikter, som menneskeheden står over for her ved begyndelsen af det 21. århundrede. Kulturel diversitet, bæredygtig udvikling og betingelser for fred er nogle af overskrifterne for de skiftende udstillinger.
28
29
POWER - 3. internationale arkitekturbiennale, Rotterdam. Udstillingen fokuserer på den stigende urbanisering af jorden. En række arkitekter viser deres bud på, hvordan forskellige centrale problemstillinger i den fremtidige udvikling af vores byer kan behandles.
30
GLOBAL CITIES - Tate Modern, London 2007. En række kunstnere og arkitekter har i projektet oversat data fra fem emneområder, som blev indsamlet fra 10 internationale storbyer, og udforskede temaerne i forhold til bæredygtighed, det offentlige rum og social inklusion.
31
32
SubExpo er den brede byggeudstilling. Her belyses et konkret projekt, fremtidens bæredygtige forstad, fra mange sider. Ambitionen er, at de udstillede projekter indarbejder innovative teknologier i form af progressive produkter og nye byggematerialer. På denne måde fungerer SubExpo også som platform for nye forbindelser mellem viden og praksis. Den internationale byggeudstilling vil bringe fokus på Århus som foregangssted og initiativtager for bæredygtig byudvikling. Samtidig kan Århus tjene som inspirator for andre byer, og den internationale eksponering vil gavne byen som helhed. Byggeudstillingen kommer endelig til at indgå i vidensbanken og der offentliggøres en samlet publicering. Dette produkt indeholder både oplæg, projekter og en manual eller håndbog med de retningslinjer og designløsninger, som forløbet har resulteret i. Publikationen er ikke bare et udstillingskatalog, men et selvstændigt værk, der peger fremad og kan anvendes som redskab af både private og myndigheder.
Referencer
Content Content er en gennemgang af Rem Koolhaas’ tegnestue OMA/AMOs arbejde i årene 1996-2003. Bogens utraditionelle magasinstil med tyndt glat papir og et meget varierende og tæt layout afspejler tegnestuens fokus på det tidlige 21. århundredes flygtighed og indflydelserne fra globaliseringen og det internationale marked. Formatet gør, at bogen produceres billigt og hurtigt og dermed besidder høj aktualitet ved udgivelsen. WorldChanging: A Users Guide for the 21st Century Bogen, fra 2006, er et omfangsrigt kompendium, der orienterer om den globale klimaforandring og præsenterer vore dages mest innovative løsninger, ideer og produkter, som kan hjælpe med udviklingen mod en bæredygtig fremtid.
Yellow Pages De kendte telefonbøger på gult papir indeholder en liste over et givet områdes virksomheder kategoriseret efter udbudt produkt eller service. Den typisk anvendte papirkvalitet tillader både lave fremstillingsomkostninger og et kompakt format ift. den mængde information, som opslagsværket indeholder.
Sociopolis: Project for a City of the Future Bogen ledsagede udstillingen af samme navn ved Valencia Biennalen i 2003. Projektet byggede på et samarbejde blandt forskellige arkitekter og præsenterede konstruktionen af en ny bydel med boliger og servicefunktioner i Valencia. Masterplanen fokuserer på social interaktion, ændrede sociale mønstre, sårbare samfundsgrupper samt nye bolig- og ejerformer.
Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur for en given kommunes overordnede mål vedrørende udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. For de enkelte dele af kommunen fastlægges herudover rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til anvendelse, bebyggelsesforhold mv.
PRAKTISK AFVIKLING
Projektet består af en række delforløb, som afvikles fra efteråret 2007 til vinteren 2009. Størstedelen af de involverede aktører vil typisk tage del i ét eller to af forløbene mens de centrale aktører vil være tilknyttet projektet igennem hele forløbet. CEBRA fungerer som kurator og har derfor rollen som det organiserende led. I efteråret/vinteren 2007 tager CEBRA kontakt til de første aktører. Det drejer sig om sponsorer, udstillingssteder, rådgiverpanelet, uddannelsesinstitutioner og aktører, der har med markedsføring at gøre. På samme tid indledes en dialog med Århus Kommune. I vinteren/foråret 2008 afvikles semesterforløbet på uddannelsesinstitutionerne. Her skabes den bank som den genererede viden skal opspares i. Ved semesterets afslutning indeholder vidensbanken en lang række undersøgelser og projekter, som dels skal danne grundlag for parallelopdraget og dels skal indgå som en del af udstillingen SubExpo, som studenterprojekter. I dette tidsrum aktiveres også en række andre aktører som gæsteforelæsere og kritikere. Deltagere fra rådgiverpanelet og repræsentanter fra virksomheder og myndigheder kan således komme med inputs til projekterne. I denne periode skabes også de første virale agenter – de studerende som beskæftiger sig med emnet og udarbejder projekter. I foråret/sommeren 2008 organiserer CEBRA den viden, som er opsparet i vidensbanken og formulerer, sammen med Tækker, et program for det internationale parallelopdrag. Samtidig aktiveres de aktører, som har med markedsføring og web at gøre. SubExpos hjemmeside går i luften i sommeren 2008. På hjemmesiden, som udbygges løbende, kan man finde information om skolernes semesterforløb, parallelopdraget og byggeudstillingen. Hjemmesiden har også en blog-del og der arbejdes aktivt for at opbygge et community med artikler og vidensdeling. Der sættes mere i banken. På hjemmesiden finder man også flash-games og ”test-dig-selv” spil, alt sammen indenfor SubExpos tematiske ramme. I sommeren/efteråret 2008 tager CEBRA kontakt til de teams, der skal deltage i konkurrencen. Forinden er der foretaget en casting. Parallelopdraget startes med et introduktionsforløb med workshops og forelæsninger. Her formidles CEBRAs/Tækkers tanker og den viden, som er opsparet i vidensbanken. Århus Kommune er også tilknyttet opstartsforløbet og deltager med et oplæg om kommunens arkitekturpolitik og kommunens ambitioner på bæredygtighedsområdet. I foråret/sommeren 2009 afsluttes parallelopdraget. Igen med et kort forløb, evt. på Arkitektskolen Århus, hvor de forskellige teams præsenterer deres projekter som forelæsninger. Umiddelbart herefter begynder viderebearbejdelsen af projekterne til udstillingen. Samtidig tager CEBRA kontakt til de andre aktører, som skal deltage i udstillingen. De aktuelle virksomheder og debattører. Her begynder markedsføringen af selve udstillingen. SubExpo community er allerede omfattende og mange mennesker kender til hjemmesiden. Sammen med et udstillingssted eller museum og de relevante aktører igangsætter CEBRA/Tækker en reklamekampagne, der skal ramme den brede befolkning. Her introduceres projektet for dagspressen og tvmediet aktiveres. I efteråret 2009 færdiggøres udstillingen. Åbningen ligger i Århus Festuge, som i 2009 måske ser indad og handler om Århus – den bæredygtige by. I 2009 fejres også 100 året for Landsudstillingen 1909. På udstillingen udfoldes hele vidensbanken og en lang række aktiviteter finder sted. Udstillingen løber frem til FN’s internationale miljøkonference i København, som løber af stablen 1. december og varer en uge. På dette tidspunkt er Kommuneplan 2009 endelig vedtaget og udarbejdelsen af lokalplaner for området kan påbegyndes. Vidensbanken, som nu rummer både ”grundforskning” fra uddannelsesinstitutionerne, de studerendes projekter, resultatet af parallelopdraget og den viden, som er akkumuleret i forbindelse med udstillingen, publiceres samtidig med udstillingen. Dette dokument har flere funktioner: dels er det en dokumentation af hele processen med en række spændende bud på både generelle løsninger og specifikke forslag til udviklingen af området. Det er også en telefonbog eller et opslagsværk som viderefører det netværk som er opbygget igennem hele projektet. Det skal være her cleantech virksomheder gerne vil have deres produkter præsenteret. Publikationen kan evt. være reklamefinansieret af disse virksomheder. Men dokumentet er også en ”aftale” mellem initiativtagerne og kommunen. Her er udstukket nogle retningslinjer, som man er enige om at følge.
ORGANISATION - Diagrammet viser hvordan projektets parter er organiseret og hvordan ansvaret for de forskellige dele af processen er fordelt.
Følgegruppe
Semesterforløb
Projektkontor
Sponsorer
Bedømmelsespanel
Parallelopdrag
Fundraiser
Administration
Styregruppe Advisory board
Sekretariat Udstilling
Myndigheder
Markedsføring
LANDSKABS ARKITEKT
INGENIØR
ØKOLOG
SOCIOLOG
ARKITEKT
PARALLELOPDRAG
De teams, som inviteres til at deltage i parallelopdraget, besidder en række forskellige faglige kompetencer og det er målet, at teamets projektforslag skal belyse det udvalgte emne, f.eks. et seniorkvarter, fra forskellige vinkler, så der opnås en robust og kvalificeret plan 36
TIDSPLAN - Tidsplanen viser projektets forløb set i forhold til kommuneplanprocessen, begivenheder i Århus og relaterede internationale begivenheder på bæredygtighedsområdet. 2007 jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
2008 aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
Begivenheder Handlingsplan Budget Målsætning Incitamentsaftale Tidsplan Indholdsbeskrivelse Pressestrategi
SubExpo
semesterforløb på uddannelsesinstitutioner kontakt til sponsorer og samarbejdspartnere offentlig debat om planstrategi 5.sep-2.nov
Kommuneplan
programskrivning
vedtagelse af planstrategi
henvendelse til deltagere
kommuneplan 2009 i offentlig høring
viderebearbejdning af cases i planstrategi ny skole i Lisbjerg åbner
1. høringsfase i VVM-redegørelsen om Letbanens etape 1
Andre planer
opstart parallelopdrag forelæsninger workshops
Kommunal politik
2009 jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul EASA
Landsudstillingen 2009
2010 aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
okt
nov
dec
FNs miljøkonference KBH*
Århus festuge
SubExpo forventet byggestart
færdiggørelse af udstilling
afslutning parallelopdrag forelæsninger workshops kommuneplan 2009 i offentlig høring
vedtagelse af kommuneplan 2009 Djurslandmotorvejen forventes færdig
opstart kommunplanrevision
2. høringsfase i VVM-redegørelsen om Letbanens etape 1
kommunalvalg 17 nov 2009 *da Kyoto-protokollen udløber i 2012 skal en ny aftale være på plads senest 2009. MIM håber at denne aftale bliver en Copenhagen-protokol
2011 jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
2012 apr
maj
jun
jul
aug
sep
Begivenheder
SubExpo
Kyoto-protokollen udløber
kommuneplan 2013 i høring
Kommuneplan
Andre planer Kommunal politik
2013 jan
feb
kommuneplan 2013 i høring
mar
apr
maj
jun
jul
2014 aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
2015
vedtagelse af kommuneplan 2013
letbanens 1.etape står klar den forbinder Århus H med Lystrup
kommunalvalg 2013
NETVÆRK - At et givet projekt har et stort antal involverede parter, er ikke nødvendigvis en ulempe for projektets gennemførelse. Tværtimod kan et meget bredt samarbejde resultere i en stor produktiv gevinst. Sammensætningen af disse parter er imidlertid helt afgørende for samarbejdets succes. En kombination af aktører, der har et gensidigt kendskab fra tidligere samarbejde, og ”nye” aktører sikrer, at alle grupper i netværket står i forbindelse med hinanden. Derved kan man skabe en synergieffekt, hvor ideer og viden kan cirkulere uden at være afhængig af et centralt styringspunkt.
Eksempel på netværk
En prominent arkitekt gæster Århus
Århus Kommune
CE
BR
A fu
nge
rer
som
kura
tor
for
en
inte
rna
tion
al fo
relæ snin
g
CEBRA
SUBEXPO
Forelæsning og deltagelse i paneldiskussion
REM KOOLHAAS
2009 En forelæsning og deltagelse i paneldiskussion fra en af verdens mest interessante arkitekter. Rem Koolhaas har med sin tænkning og sin faglighed bred appeal og hans rolle som debatør og provokatør har allerede gjort ham kendt langt ud over arkitektfagets grænser.
Mulighed for at være vært for en enestående forelæsning
Mulighed for aktivt at deltage i byplandebatten. Vidensudveksling
Arkitektskolen Århus (AARCH)
Ingeniørhøjskolen
Alle de involverede aktører indgår i en “projektøkologi”, hvor alle bidrager med deres specifikke kompetence og høster “investeringer” fra mange forskellige aktører.
38
Notater
Kilder
1 3
Vækstprognose for Århus: Århus Kommune, Forslag til Planstrategi 2008 2 FNs Klimapanel IPCCs rapport fra februar 2007 Tal fra www.ibiblio.org 4 Bybefolkning i DK: Danmarks Statistik (Byopgørelsen) 5 Tal og grafer til transport: Danmarks
Statistik (Statistikbanken) og www.noah.dk
8
6
Tal og diagram: Danmarks Statistik (Statistikbanken)
7
Graf boligareal: tal fra Danmarks Statistik
Graf befolkningsprognose Århus: Århus Kommune (statistik på www.aarhuskommune.dk)
9
Graf m2-priser:
Realkreditrådet Tal og diagram: Danmarks Statistik (Statistikbanken) Energy Information Administration data www.eia.doe .gov Stigning el-forbrug: Danmarks Statistik Data fra www.solarenergy.org Tal til drift og opvarmning af bygninger: 10
11
12
13
artikel i Ingeniøren (www.ing.dk/artikel/69510) www.aeldreviden.dk
17
15
14
Prognose og graf: www.aeldreviden.dk
Graf økologisk fodaftryk: www.footprintnetwork.org
Kommune, Forslag til Planstrategi 2008
20
18
16
Prognose og graf:
www.aarhus.dk/kommune
19
Tal til byvækst: Århus
Graf befolkningsprognose Århus: Århus Kommune (statistik på www.aarhuskommune.dk) 39
Jan. 2008
