Studietur til Prag
- Invitation til studietur uge 41( 9. - 14. okt. 2011)
Kære HG’elev Vi gentager succesen fra sidste år og rejser igen til Prag på studietur. Den tjekkiske hovedstad byder nemlig på en fortryllende charme med gamle borge, slotte og mange andre historiske monumenter. Det er samtidig en storby med masser af tilbud til unge mennesker. Studieturen skal selvfølgelig også have et fagligt mål. Der vil blive rig lejlighed til at øge jeres kompetencer, både de sociale, de sproglige, de internationale og ikke mindst de handelsmæssige. Vi kickstarter nu med første information for at få en klar udmelding om, hvem der deltager. Tilmeldingen sker ved betaling, absolut senest den 31. august 2011. Vi håber, at I alle vil være med til en uforglemmelig oplevelse.
Hostel/adresse Vi skal alle bo på Hostel A Plus Na Florenci 1443/33 i 110 00 Praha 1. Tlf. (00420) 222 3142 72. Hostel A Plus er opført i 2005 med en perfekt beliggenhed i det eftertragtede Prag 1. Prags centrale seværdigheder, såsom Krudttårnet og Rådhuspladsen kan nås til fods på ca. 5 minutter. Nærmeste metrostation FLORENC ligger ca. 1 minuts gang fra hotellet. Hostel A Plus råder over 230 senge i alt. Receptionen er døgnåben med adgang til værdibokse og mulighed for valutaveksling. I receptionsområdet er der desuden adgang til Internet mod betaling. Der er elevator og et lille køkken til fælles brug på hver etage. Morgenmaden serveres i et morgenmadslokale i kælderen som buffet. I kælderen er der dart og bordfodbold. Frokost og middag kan bestilles. Grupper indkvarteres i spartanske flersengsværelser (hovedsagligt 7 – 10 – sengsværelser, men der er også et enkelt 14 – sengsværelse) med adgang til fælles badeværelser på gangen. I nogle af flersengsværelserne er der køjesenge. HÅNDKLÆDER SKAL MEDBRINGES!
Tilmeding og betaling Egenbetaling for turen er ca. 2200,00 kr., som skal forudbetales ved tilmelding – senest den 31. august 2011. Yderligere skal hver elev aflevere 20 euro ved bussen, inden vi rejser. Disse penge skal dække eventuelle udgifter ved skader på bus og hotel. Pengene tilbagebetales, hvis der ikke er sket skader. Egenbetalingen 2200,00 + 20 euro- dækker således: rejse, bus, depositum på Hostel og sweatshirt til hver elev. Den præcise egenbetaling kendes først, når vi kender til det nøjagtige antal elever, der deltager. Beløbet overføres/indbetales på konto: reg. Nr. 2255 kontonr. 5907-672-958 i Nordea bank. Kontoen er oprettet i Michael Rodriguez´ navn. HUSK at påføre elevnavn og klasse ved overførsel/indbetaling! Er det fulde beløb ikke indbetalt senest 31. august 2011, vil eleven ikke have mulighed for at deltage på studieturen.
Elever der ikke deltager på studieturen For de elever, der ikke kan eller vil deltage på studieturen, er der tilrettelagt et undervisningsforløb, der strækker sig over dagene i tidrummet 8.30 – 14.00, og der er MØDEPLIGT. Vi håber naturligvis på en stor elev tilslutning, men hvis der er mindre end 35 tilmeldinger, bliver turen aflyst. Tilmeldingen er bindende.
Informationsmøde Forældre og elever bliver indbudt til en informationsaften den 26. september 2011, hvor vi bl.a. fortæller om turen til Prag sidste år, og hvor programmet for ugen i år uddeles. I uge 40 i kontaktlærertimen vil eleverne også modtage et program for dagene i Prag, og få navne og mobilnumre på de lærere, der rejser med på studieturen i år. Vi ser frem til en oplevelsesrig uge sammen med jer. Med venlig hilsen
Hg – lærerne
......…………………………………………. Dato
……………………………………………….. Underskrift elev
………………………………………………………………… Underskrift forældre/værge
…………………………………………………………………. Elevnavn og klasse – skrives med blokbogstaver
Jeg har læst og accepteret ovenstående betingelser og ønsker at deltage på studieturen. Hvis eleven er under 18 år, skal forældre/værge underskrive.
- til din kontaktlærer eller Robert Rodriquez
Afleveres senest onsdag den 31. august 2011
Spilleregler på studieturen For at det skal blive en god studietur for alle, er vi nødt til at fastsætte nogle spilleregler. 1. Tobaksrygning er ikke tilladt hverken i bussen eller på hotelværelserne. 2. Det er IKKE tilladt at smide affald i bussen. 3. Truende eller voldelig adfærd accepteres ikke. 4. Ingen færdes alene, gå ALTID minimum tre sammen. 5. Pas på hinanden – hjælp hinanden. 6. Enhver besked fra lærerne skal følges. 7. Det er IKKE tilladt at indtage rusmidler. 8. Det er IKKE tilladt at købe/hjemtage ting, der er ulovlige i Danmark. 9. Regler for almindelig anstændig opførsel overholdes. 10. Det er IKKE tilladt at drikke alkohol på værelserne eller hotellet. 11. Medbragte værdigenstande er på eget ansvar – fx mobiltelefoner, Ipods, Ipads, smykker, etc. Overholdes spillereglerne ikke, kan man blive hjemsendt for egen regning!
VIGTIGE DATOER/DEADLINES 99 Informationsaften den 26.september 2011 – I vil modtage en særskilt indbydelse med posten. Tilmelding til informationsaften er den 9.september 2011. 99 Betaling og tilmelding til studietur den 31. august 2011. 99 Afrejse 9. oktober 2011.
bg /lm• 160811
erhvervsskolen nordsjælland · sdr. strandvej 10 · 3000 Helsingør · Tlf. 4829 0000 · www.esnord.dk