Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det, er vore tanker og forestillinger produkter af en historisk udvikling og dermed påvirkede af både fortid og nutid. Faget idehistorie beskæftiger sig med, hvordan mennesket op gennem historien har opfattet sig selv og sin omverden, således som dette kommer til udtryk og kan studeres i alle kulturelle produkter og aktiviteter. Idehistorien undersøger derfor ikke alene åndsprodukter som filosofi og videnskab, religion og kunst, hvor ideerne mest direkte kommer til udtryk; den prøver også at indfange de holdninger, der manifesterer sig på så basale områder af livet som fx i politik, i organiseringen af arbejdet, i opdragelse, uddannelse osv. Således har idehistorien ikke som andre videnskaber et særligt afgrænset virkefelt. Den forholder sig frit til traditionel fagopdeling og henter ofte sit materiale fra andre videnskabsområder. Den har heller ikke nogen speciel metode. Karakteristisk for idehistorien er derimod: for det første at ethvert emne behandles historisk; for menneskets opfattelse af tingene er til hver en tid et produkt af en udvikling, og vore ideer må derfor forstås gennem deres egen historie. For det andet må en idehistorisk behandling se ethvert emne i sammenhæng med andre kulturelle fænomener og på bred historisk baggrund; for idéerne udvikler sig også som del af og i takt med den historiske proces som helhed. Selv om genstanden for den idéhistoriske undersøgelse er menneskets opfattelse af en bestemt sag i en bestemt periode, så er formålet samtidig at gøre os klogere på såvel sagen selv som vor egen tids holdning til den. Megt i vor nuværende situation bliver mere forståeligt, når man ser på, hvordan vort syn på tingene og vore holdninger er blevet til, ligesom studiet af idehistorien også kan skærpe blikket for vor egen tids egenart. Grundkurset Grundkurset i idehistorie består af 5 moduler, der tilsammen giver en oversigt over den europæiske idehistorie fra antikken til vore dage. Hvert grundmodul behandler en afgrænset historisk periode, og grundmodulerne er her opstillet i kronologisk orden:
1. Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie. 2. Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin. 3. Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie. 4. Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden. 5. Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche. 6. Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder. De seks grundmoduler er selvstændige kurser og kan følges enkeltvis og i vilkårlig rækkefølge. De kan dog med fordel følges i kronologisk orden, hvilket derfor anbefales. Emnekurser Et emnekursus giver en grundig indføring i et nærmere afgrænset idehistorisk emne, men det kan som antydet være mange ting. Der vil typisk være tale om en gennemgang af synet på et bestemt fænomen over en kortere eller længere periode, således fx arbejdets idehistorie; eller det kan være studier i en periode som helhed, fx en idehistorisk gennemgang af den franske revolution. Dog er det brede historiske perspektiv ingen nødvendighed. Et emnekursus kan også godt gå i dybden med en enkelt tænker, videnskabsmand, digter, kunstner el.lign., en bestemt -isme, eller for den sags skyld et aktuelt debatemne. Studieleder og lærere modtager gerne forslag til kommende kurser. Som eksempler på, hvad der i de senere år har været udbudt, kan nævnes: - Kant om mennesket, samfundet og historien - Livsholdning og eksistensforståelse hos H.C. Andersen - Menneskebilleder i det 20. århundrede - Religionskritik i oplysningstiden - Thomas Manns Et upolitisk menneskes betragtninger - De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid
- Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt - Jane Austens Persuation - Historiens værdi for livet: Nietzsches Historiens nytte I øvrigt gøres opmærksom på forelæsningsrækkerne, der omtales i Folkeuniversitetets program. Også her findes som regel et udvalg af idehistorisk relevante emner. Linjeopgave Efter deltagelse i mindst 6 kurser inden for idehistorie eller beslægtede linjestudier kan deltagere, der ønsker det, få mulighed for at afprøve det, de har lært på de foregående kurser ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis. Tilmelding til opgaven sker på et særligt skema. Litteratur Vejledende litteraturliste for den, der vil orientere sig om faget. Speciallitteratur oplyses i forbindelse med de enkelte kurser. Oversigtsværker Hans-Jørgen Schanz: Europæisk idehistorie. Historie, samfund, eksistens. Gyldendal eller Samlerens Bogklub. Mihail Larsen og Ole Thyssen: Den frie tanke. En grundbog i filosofi. Gyldendal, 1981 el. senere. Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk: De europæiske ideers historie. Gyldendal, 1962 el. senere. Enkelte ideers historie, enkelte perioders idehistorie samt eksempler på mere specielle undersøgelser: Olaf Pedersen og Helge Kragh: Fra kaos til kosmos - verdensbilledets historie gennem 3000 år. Gyldendal, 2000. Lars Christiansen: Metafysikkens historie. Bernt Gustavsson: Verdensbilleder. Idéerne om mennesket, samfundet og naturen. Reitzel, 1989. Niels Thomassen: Menneskesyn. Filosofien og det humane. Gyldendal, 1995.
Villy Sørensen: Den frie vilje. Et problems historie. Hans Reitzel, 1992. Max Horkheimer og Theodor W. Adorno: Oplysningens dialektik. Gyldenfal, 1993. Michel Foucault: Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. Det lille Forlag, 1994. Sv. E. Stybe (red.): Politiske ideologier fra Platon til Mao. Politikens Forlag, 1972 el. senere. Olaf Pedersen: Middelalderens verdensbillede. København, 1962. H. Butterfield: Den naturvidenskabelige revolution 1300-1800.Rosenkilde og Bagger, 1964. Sven-Eric Liedman: I skyggen af fremtiden. Modernitetens idehistorie. Gad, 2000. Frans Gregersen og Simo Køppe (red.): Idehistorie. Ideer og strømninger i det 20. århundrede, bd. 1-2. Amanda, 1994. Rudi Thomsen (red.): Det athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn, bd. 1: Samtiden, bd. 2: Eftertiden. Sfinx, 1986. Jan Lindhardt: Det politiske menneske. En udviklingslinje i middelalderens og renæssancens frihedsbegreb. Gad, 1970. Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Nansensgade Antikvariat, 1995. Michel Foucault: Overvågning og starf. Det moderne fængsels historie. Det lille Forlag, 1994. Jürgen Habermas: Borgerlig offentlighed - Dens fremvækst og forfald. Fremad, 1971. Berlingske Forlag udgav gennem nogle år en serie De store tænkere. Berlingske Filosofi Bibliotek med uddrag af en række store filosoffer i dansk oversættelse med indledninger og noter. Disse bøger er for nylig genoptrykt af Munksgaards Forlag, Kbh. Af en 4-binds filosofihistorie fra oldtiden til 1900 er udkommet bind 1 og bind 3: Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie. Antikken. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1991.
C.H. Koch: Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1983. Desuden henvises til: P.Lübcke (red.): Vor tids filosofi. Bd. 1: Engagement og forståelse. Bind 2: Videnskab og sprog. Politikens Forlag, 1983. "Vor tids filosofi" udkommer i disse år i en revideret og forøget udgave som trebindsværk. Foreløbig er kommet: Bd. 1: Engelsk og amerikansk filosofi. Videnskab og sprog. Bd. 2: Fransk filosofi. Engagement og struktur (begge Politikens Forlag, 2001). Nyttige opslagsværker Poul Lübcke (red.): Politikens filosofi leksikon (Politikens Forlag, 2010). Jørgen Husted og Poul Lübcke: Politikens filosofihåndbog (Politikens Forlag, 2001).