Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klinisk Farmakologi og Terapi A Farmaceutuddannelsen, SDU. Kim Brøsen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

1.

Studieguide Klinisk Farmakologi og Terapi A Farmaceutuddannelsen, SDU

Kim Brøsen

Titel Forfatter: Version Dato

Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Klinisk Farmakologi og Terapi A (10 ECTS) Kim Brøsen 6.4 september 2015

Klinisk Farmakolog og Terapi A (10 ECTS)

Indhold: 1.

........................................................................................................................... 1

1.

Om kurset .......................................................................................................... 3 Målsætning og krav............................................................................................ 3 Læringsmål for de enkelte blokke ...................................................................... 4 Form og forløb ................................................................................................... 5 Undervisningssekretær ...................................................................................... 6 Kursusbestyrer ................................................................................................... 6 Blokansvarlige ................................................................................................... 6 Lærebøger – Bogindkøb .................................................................................... 6

2.

Blok/Ugeplaner................................................................................................... 7 Blok 1A: Hjerte og kredsløb ............................................................................... 7 Blok 2A: Endokrinologi ..................................................................................... 10 Blok 3A: Psykiske sygdomme (inkl. compliance) .............................................. 13 Blok 4A: Nervesystemet og sanseapparatet..................................................... 15 Blok 5A: Reproduktion og kvindesygdomme .................................................... 18 Blok 6A: Pædiatri og genetik ............................................................................ 21

3.

Eksamen .......................................................................................................... 23

Appendix 1 ... Kontaktoplysninger Studerende ........................................................ 23

2

1. Om kurset

Målsætning og krav Målsætning: • At give de studerende tilstrækkelig viden om de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau til at kunne forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. • At give den studerende en indføring i patofysiologi og rationel lægemiddelbehandling ved de almindeligste sygdomme. • At give de studerende indgående kendskab til farmakologien for de lægemidler som anvendes ved disse sygdomme og indblik i anvendelse af lægemidler i klinisk praksis. Emneoversigt o Hjerte og kredsløbssygdomme o Endokrinologi o Psykiatriske lidelser o Neurologi og sanseapparatet o Reproduktion o Pædiatri Målbeskrivelse Viden og forståelse: • Indgående kendskab til de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at kunne forstå, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. • En grundig og opdateret viden om lægemidlers virkningsmekanismer på cellulært niveau og organniveau, vigtige bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger. • Viden om lægemidlers farmakokinetik der hvor det har betydning for præparatvalg, dosering, interaktioner og terapistyring. • Kendskab til de vigtigste farmaka inden for de forskellige terapigrupper til af de almindeligste sygdomme. • Grundig og opdateret viden om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. de 5-6 sygdomme, som dominerer de enkelte emner, herunder indgående kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. • Kendskab til diagnose og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de almindeligste sygdomme og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling. Færdigheder Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: • redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem at forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. 3

• • • • •

Beskrive, klassificere og fortolke patofysiologiske mekanismer for de vigtigste sygdommes og demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau. beskrive, klassificere og fortolke lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer på cellulært niveau, på organniveau og på hele organismen ved behandling af de almindeligste sygdomme. beskrive og klassificere lægemidlers bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og toksiske virkninger og bedømme betydningen af disse. Redegøre for om rationel farmakoterapi ved de almindeligste sygdomme dvs. herunder at demonstrere kendskab til præparatvalg, terapistyring, komplikationer relateret til lægemiddelbehandling og patientinformation. demonstrere kendskab til diagnoser og sygdomspræsentation på klinisk niveau for de mest almindelige sygdomme, og kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling.

Kompetencer • med et farmakologisk teoretisk udgangspunkt kunne vurdere og diskutere lægemidler i relation til behandling af patienter • På baggrund af en systematisk og metodisk tilgang til rationel farmakoterapi selvstændigt kunne vurdere den farmakologiske behandling på individ- og gruppeniveau. • Indgå i tværfaglig dialog ved farmakologisk behandling af patienter • Med baggrund i teoretisk og metodisk viden tilegnet i faget suppleret med indhentning af tilgængelig viden kunne redegøre for og vurdere den farmakologiske behandling ved mere specialiserede sygdomme

Forudsætninger Følger forudsætninger for optag på kandidaten.

Læringsmål for de enkelte blokke Se beskrivelse i de afsnittet for de enkelte blokke. Følgende begreber anvendes i beskrivelser og herved forstås: Beskrive:

En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter detaljeret gennemgang af emnet fx vil Redegøre for en lægemiddelgruppe indebærer helt generelt en omtale af gruppens farmakodynamik inkl. det molekylære angrebspunkt og virkningsmekanisme, farmakologiske virkninger på celle-, organ- og helkropsniveau. Endvidere en omtale af farmakokinetik, vigtigste interaktioner og administrationsformer. Hertil kommer en gennemgang af indikationer og vigtigste bivirkninger samt kontraindikationer. Der kræves ikke kendskab til kemiske formler. Medmindre andet er specificeret som i ovenstående eksempler, så kræves der ikke kendskab til de enkelte præparater inden for gruppen. 4

Karakterisere/ kendskab til: En kort angivelse af de hovedtræk, som kendetegner f.eks. Diagnosticering og symptomatologi af en sygdom. Klassificere, bl.a. gruppere lægemidler i kategorier eller klasser.

Form og forløb Kurset er inddelt i 2x6 blokke som hver dækker et medicinsk speciale og består i alt af 89 lektioner. Hver blok, har en varighed af 1-2 uger og undervisningen består af forelæsninger hvor molekylær/cellulær patofysiologi, farmakologi og klinisk patofysiologi og rationel farmakoterapi for de almindeligste sygdomme indenfor specialet vil blive præsenteret: Blokken vil indeholde 1 time med patientpræsentation/procedure-demonstration eller casebaseret undervisning. Forelæsninger om den kliniske farmaceuts rolle relateret til det enkelte speciale vil blive præsenteret for udvalgte specialer. I hver blok vil de studerende blive præsenteret for en opgave med patient-cases til selvstudium. Blokken afsluttes med 1-2 klassetimer med opgavegennemgang. BLOK A (1-6) 94t 1A: Hjerte og kredsløb 22t 2A: Endokrinologi 13t 3A: Psykiatri 15t 4A: Neurologi og sanseapparatet 21 t 5A: Reproduktion og kvindesygdomme 13t 6A: Pædiatri 10t

Patientpræsentation/casebaseret undervisning I hver blok vil der være 1-3 timer med besøg på en afdeling med præsentation af patient eller procedure relateret til den farmakologiske behandling. Patienten kan også medbringes til undervisningslokalet eller præsenteres ved en videooptagelse. Evt. arrangeres det sådan at de studerende optager (medicin)anamnese. Selvstudium og klasseundervisning. Ved forelæsninger eller på e-learn præsenteres 1-2 teoretiske patientcases som oplæg til selvstudium og til gennemgang ved klasseundervisningen. 2 studerende præsenterer hver en patient-case. Efterfølgende diskussion og gennemgang i plenum. Opgaven kan f.eks. bestå af beskrivelse af hoveddiagnoser i relation til specialet og hovedprincippet i rationel behandling og med forslag til optimering af patientens medicinering med hensyn til compliance, interaktioner og mv.

Specielt til underviserne i klinisk patofysiologi og farmakoterapi: Den primære fokus i din undervisning skal være de udfordringer du møder omkring lægemiddelbehandlingen i din kliniske hverdag dvs.: • Farmakologiske behandlingsstrategier • Behandlingsmål • Effektmonitorering/terapistyring af lægemiddelanvendelsen • Komplikationer ved de anvendte lægemidler: interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. 5

• • •

Metoder til håndteringer af relevante lægemiddelproblemer Relevant patientinformation Prisforskelle, hvor det er relevant

Det skal tilstræbes at mindst halvdelen af undervisningstiden omhandler disse emner. Sygdommens patofysiologi og diagnostik er sekundært stof og skal kun præsenteret i det omfang det er nødvendigt for at tilegne sig det øvrige stof eller hvor det ikke tidligere er blevet gennemgået.

Undervisningssekretær Kirsten Anette Jensen, IST – Klinisk Farmakologi, Winsløwparken 19, 2. sal Tlf. 65 50 3788; e-mail: [email protected] Træffes dagligt mellem kl. 10.00-12.00.

Kursusbestyrer Kim Brøsen, IST – Klinisk Farmakologi Tlf. 65 50 37 88, [email protected] Træffes efter aftale

Blokansvarlige Blok ansvarlige for: Patofysiologi: Farmakologi: Farmakoterapi: Blok 1A: Blok 2A: Blok 3A: Blok 4A: Blok 5A: Blok 6A:

Louise Helskov Jørgensen Kim Brøsen 6 blokbestyrere Jess Lambrechtsen, Kardiologisk Afdeling, Svendborg Dorte Møller Jensen, klinisk lektor, Endokrinologisk afd.M, OUH Keld Andersen, professor, Voksenpsykiatri Klinisk Institut, OUH Jakob Vormstrup Holbech, afd. Læge/phd.stud, Afd. N, OUH Vibeke Rasch, Gynækologi og obstetrik, KI, OUH Mette Neland, afd. H, OUH

Lærebøger – Bogindkøb • • •

Basal og Klinisk Farmakologi., K. Brøsen & U. Simonsen, J.P. Kampmann & Steffen Thirstrup. 5. udgave 2014. FADL’s Forlag. Green JR and Harris D. Pathology and Therapeutics for Pharmacists 3.ed.. Pharmaceutical Press 2008 (Alternative Walker R, Whittlesea C. Clinical Pharmacy and Therapeutics 5.ed. Churchill Livingstone 2012)

6

• • •

Laboratorieundersøgelser. Hippe E, Jørgensen NB, Kjærsgaard E. 4. udg. 2005 FADL´s forlag eller Fahmy P, Knudsen TB. Blodprøver Munksgaard 2009 www.pro.medicin.dk www.laegehaandbogen.dk

2. Blok/Ugeplaner Blok 1A: Hjerte og kredsløb Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jess Lambrechtsen Farmakologi (F), Kim Brøsen Intro til Klinisk Farmaci, kandidat

5 lektioner 9 lektioner 4 lektioner 2 lektioner

Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn – se under undervisere Fag Emne omr.

Dato/tid

Lokale

Under viser *

Introduktion til kandidatstudiet (2)

Mandag 21.09 kl. 13.15-14.00

WP17, 17.109

KB/LAA

Introduktion til kandidatstudiet

Mandag 21.09 kl. 14.15-15.00

WP17, 17.109

KB/LAA

F

Medicingennemgang I

Tirsdag 22.09 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

AP

F

Medicingennemgang II

Tirsdag 22.09 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

AP

M

Tirsdag 22.09 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

LHJ

Tirsdag 22.09 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

LHJ

F

Introduktion til molekylær/cellulær patofysiologi, generel (2) Introduktion til molekylær/cellulær patofysiologi, generel Antithrombotika (2)

Tirsdag 22.09 kl.12.15-13.00

WP17, 17.109

JR

F

Antithrombotika, artikelbaseret undervisning

Onsdag 23.09 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

PDA

M

Onsdag 23.09 kl. 9.15- 10.00

WP17, 17.109

NLC

M

Hæmodynamisk betingede tilstande:ødem, trombose, blødning, shock (1) Hjertesvigt (1)

Onsdag 23.09 kl.10.15- 11.00

WP17, 17.109

NLC

M

Aterosklerose (1)

Onsdag 23.09 kl.11.15- 12.00

WP17, 17.109

JS

K

Arytmier (1)

Torsdag 24.09 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

MKR

K

Kronisk hjerteinsufficiens (1)

Torsdag 24.09 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

MKR

K

Hypertension (1)

Torsdag 24.09 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

JL

K

Venøse thromboser (1)

Torsdag 24.09 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

JL

K

Patientpræsentation/casebaseret undervisning (1)

Torsdag 24.09 kl.12.15-13.00

WP17, 17.109

JL

M

7

K

Lipid forstyrrelser (1)

Fredag 25.09 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

KE

K

Akut iskæmisk hjertesygdom (1)

Fredag 25.09 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

KE

K

Studenteraktiverende opgaver (2)

Fredag 25.09 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

KE

K

Studenteraktiverende opgaver

Fredag 25.09 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

KE

Læringsmål patofysiologi:

•

• • • •

Have forståelse for sammenhænge mellem variation på gen-niveau, proteinniveau, celle-niveau, vævs-niveau og variation på klinisk niveau. Redegøre for hæmodynamisk betingede tilstande som ødem, trombose, blødning og shock. Demonstrere kendskab til patofysiologi for hypertension, akut og kronisk iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, lipidforstyrrelser, hjerterytmeforstyrrelser (arytmier) og venøse tromboser. Beskrive diagnostik for ovennævnte sygdomme. Have kendskab til epidemiologi og symptomatologi ved hypertension, akut og kronisk iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, lipidforstyrrelser, hjerterytmeforstyrrelser (arytmier) og venøse thromboser.

Læringsmål farmakologi:

•

• • •

Have kendskab til trombogenesen med særligt henblik på de molekylære angrebspunkter for lægemidler, der påvirker trombocytfasen og koagulationsfasen Have kendskab til inddelingen af trombocytfunktionshæmmere samt virkningsmekanismen af de enkelte præparattyper Have kendskab til inddelingen af antikoagulantia I forbindelse med do.: Redegøre for heparin og warfarin og dabigatran?

Læringsmål rationel farmakoterapi:

• • • • •

Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne.

Anbefalet litteratur: Patofysiologi

Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 2 Major pathological processes in disease s. 23-25, 37-43, 58-63 Chap 4 Cardiovascular system 182-197, 208-219, 235-247, 248-252, 259-261,265, 269-270. Artikel med oversigt over molekylær patofysiologi. Farmakologi. Basal og klinisk farmakologi. 2010. Kapitel 25. Antitrombotisk behandling 8

Basal og klinisk farmakologi. 2014. Kapitel 27. Antitrombotisk behandling Rationel Farmakoterapi Basal og klinisk farmakologi. 2010. Kapitel 20 Midler til behandling af dyslipidæmi Kapitel 21 Antihypertensiva 286-88. Basal og klinisk farmakologi. 2014. Kapitel 21 Midler til behandling af dyslipidæmi Kapitel 23 Antihypertensiva Pathology and Therapeutics for Pharmacists .2008 Chap 4 Cardiovascular system: 197-208 (alt. Basal og klinisk farmakologi 241-259), 219-32, 252-58, 261-66 Chap 11 Haematologi s 726--741 Rationel Farmakoterapi 2010 nr. 2, Profylakse mod venøs thromboemboli Rationel Farmakoterapi 2010 nr. 1, Kronisk hjerteinsufficiens Rationel Farmakoterapi 2009 nr. 1, Dyb venøs trombose, epidemiologi, diagnose og behandling Rationel Farmakoterapi nr. 1 2003. Kronisk stabil angina pectoris Hypertensio arterialis – behandlingsvejledning, Dansk Hypertensionsselskab 2009 http://www.dahs.dk/index.php?id=7 (supplerende) Guidelines fra kardiologisk selskab www.cardio.dk_ (Forudsættes læst indenfor de berørte områder) IRS fra maj 2013 mht: Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Undervisere:

AP:

Anton Pottegård, Farmaceut, ph.d.-studerende ISTKlinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected] LHJ:

Louise Helskov Jørgensen E-mail: [email protected]

NLC: Nicolaj Lyhne Christensen E-mail: [email protected] JS:

Jeeva Sellathurai E-mail: [email protected]

JL:

Jess Lambrechtsen, klinisk lektor, Institut for RSF, Svendborg sygehus E-mail: [email protected]

MKR: Mogens Kjær Andersen, overlæge Svendborg Sygehus, Lektor Klinisk Institut E-mail: [email protected] KE:

Kenneth Egstrup, professor dr.med., Institut for RSF, Svendborg sygehus E-mail: [email protected]

JR:

Jette Rahte, Cand med. Reservelæge IST, Klinisk Farmakologi

9

Blok 2A: Endokrinologi Molekylær/cellulær patofysiologi (M) , Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Dorte Møller Jensen Farmakologi (F), Kim Brøsen

3 lektioner 6 lektioner 3 lektioner

Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn – se under undervisere Fag Emne omr.

Dato/tid

Lokale

Mandag 28.09 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

M

Adrenokortikal hyperfunktion, herunder Cushing (1) Hypofysedysfunktion (1)

Mandag 28.09 kl. 9.15- 10.00

WP17, 17.109

MLA

F

Antidiabetika (1)

Mandag 28.09 kl.10.15- 11.00

WP17, 17.109

TBS

M

Diabetisk karsygdom (1)

Mandag 28.09 kl.11.15- 12.00

WP17, 17.109

LMR

K

Diabetes type 1 og 2 (1)

Tirsdag 29.09 kl. 8.15 - 9.00

WP17, 17.109

TBO/DMJ

K

Thyroideasygdomme og – midler (1)

Tirsdag 29.09 kl. 9.15- 10.00

WP17, 17.109

SB

K

Osteoporose (1)

Tirsdag 29.09 kl.10.15- 11.00

WP17, 17.109

PH

F

Osteoporosemidler (1)

Tirsdag 29.09 kl.11.15- 12.00

WP17, 17.109

MH

F

Glucocorticoider (1)

Tirsdag 29.09 kl.12.15- 13.00

WP17, 17.109

PDA

K

Patientpræsentation/casebaseret undervisning (1) Studenteraktiverende opgaver (2)

Torsdag 01.10 kl. 8.15-9.00

WP17, 17.109

PH

Torsdag 01.10 kl. 9.15-11.00

WP17, 17.109

TBO/DMJ

Gennemgang af eksamensopgaver

Torsdag 01.10 kl. 11.15-12.00

WP17, 17.109

AP/TBS

M

K

Under viser * MLA

Læringsmål, patofysiologi:

•

• • •

Redegøre for patofysiologien ved hormonelt betingede sygdomme, specielt type1 og type 2 diabetes, hypo- og hyperthyreose, hypofysesygdomme, osteoporose og adrenokortikal hyperfunktion. Demonstrere kendskab til diagnosticering og symptomatologi ved ovennævnte tilstande. Redegøre for ætiologi og epidemiologi ved diabetes. Have kendskab til langtidskonsekvenserne for samfundet og den enkelte patient ved diabetes og osteoporose.

Læringsmål, farmakologi: • Redegøre for glukokortikoider • Have kendskab til inddelingen af lægemidler til behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus • Redegøre for insulin som lægemiddel • Redegøre for orale antidiabetika

10

•

Have kendskab til inddelingen og virkningsmekanismer af lægemidler ved osteoporose

Læringsmål rationel farmakoterapi:

•

• • • •

Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme herunder supplerende antihypertensiv, lipidsænkende og antitrombotisk behandling ved diabetes og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne.

Anbefalet litteratur: Patofysiologi og farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 9 Endocrine system s. 581-643 Chap 13 Skin diseases 826, 835 Artikel om hypofysesygdomme, osteoporose, Mb Cushing. Diabetes og Hjertesygdom (Rapport fra Dansk Kardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab) s. 15-19 (e-learn) Løgstrup et al. Hypertension og Diabetes Mellitus Ugeskrift for Læger 2009,24:2031 4 (e-learn) Nathan et al. Diabetes Care 2009; 32:193-203 (e-learn) Instruksbog Thyreoidea, Endokrinologisk afd. M. Odense Universitetshospital. (udvalgte afsnit) (supplerende) Vejledning til udredning og behandling af osteoporose. Dansk Knoglemedicinsk selskab 2009. (udvalgte afsnit 4-9,11-23) (supplerende)

Farmakologi Basal og klinisk farmakologi. 2010. Kapitel 28. Glandula Thyreoidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme. Kapitel 29. Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse- binyrebarksteroider og androgener. Kapitel 30. Midler ved calcium- og knoglemetaboliske sygdomme. Kapitel 31. Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus. Basal og klinisk farmakologi. 2014. Kapitel 31. Glandula Thyreoidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme. Kapitel 32. Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse- binyrebarksteroider og androgener. Kapitel 33. Midler ved kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme. Kapitel 34. Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus.

11

Undervisere:

DMJ: Dorte Møller Jensen, klinisk lektor, Endokrinologisk afd. M, OUH E-mail: [email protected] PH:

Pernille Hermann, klinisk lektor, IRS, afd. M, OUH E-mail: [email protected]

TBO: Thomas Bastholm Olesen, Ph.d. stud., Endokrinologi, Klinisk Institut OUH E-mail: [email protected] SB:

Steen Bonnema, klinisk lektor, Endokrinologisk afd. M, OUH E-mail: [email protected]

PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected] TBS:

Tore Bjerregaard Stage, cand.pharm. ph.d.stud. IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

MLA: Magda Lambaa Altinok, læge, ph.d. stud., Endokrinologisk afd. M, OUH E-mail: [email protected] LMR: Lars Melholt Rasmussen E-mail: [email protected] MH:

Maja Hellfritzsch, Cand.med. ph.d. stud., IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

12

Blok 3A: Psykiske sygdomme (inkl. compliance) Patofysiologi (P), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Keld Andersen Farmakologi (F), Kim Brøsen

2 lektioner 7 lektioner 6 lektioner

Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn – se under undervisere Fag Emne omr.

Dato/tid

Lokale

Under viser * KA

P

Biologisk psykiatri* (2)

Fredag 02.10 kl. 8.15-9.00

WP17, 17.109

P

Biologisk psykiatri*

Fredag 02.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

F

Medicin compliance (1)

Fredag 02.10 kl.10.15- 11.00

WP17, 17.109

F

Serotonin, antidepressiva og stemningsstabiliserende lægemidler (2)

Mandag 05.10 kl. 8.15-9.00

WP17, 17.109

F

Serotonin, antidepressiva og stemningsstabiliserende lægemidler

Mandag 05.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

K

Affektive lidelser (2)

Mandag 05.10 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

K

Affektive lidelser

Mandag 05.10 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

F

GABA og hypnotika/anxiolytika (1)

Tirsdag 06.10 kl. 8.15-9.00

WP17, 17.109

F

Dopamin og antipsykotika (2)

Tirsdag 06.10 kl. 9.15- 10.00

WP17, 17.109

F

Dopamin og antipsykotika

Tirsdag 06.10 kl.10.15- 11.00

WP17, 17.109

K

Skizofreni (1)

Tirsdag 06.10 kl.11.15- 12.00

WP17, 17.109

KA

K

Angst- og søvnsygdomme (1)

Tirsdag 06.10 kl.12.15- 13.00

WP17, 17.109

KA

K

Patientpræsentation/casebaseret undervisning (1) Studenteraktiverende opgaver (2)

Onsdag 07.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

KA

Onsdag 07.10 kl. 9.15-11.00

WP17, 17.109

KA

K

KA ABA KB KB KA KA KB KB KB

* Psykiske sygdomme forklares ved biologiske forhold i hjernen. Karakteristiske symptomer som fx depression, angst, hallucinationer og vrangforestillinger ses som udtryk for biokemisk-fysiologiske forstyrrelser i hjernen. Disse kan skyldes nedsat funktion af signalstoffer (neurotransmittere) som serotonin eller dopamin eller abnorm elektrisk aktivitet, eller de kan skyldes ændring af hjernens struktur (fx følger af hjerneblodpropper).

13

Læringsmål:

• •

•

Redegøre for patofysiologien og biokemiske forstyrrelser i hjernen ved affektive lidelser og skizofreni. Have kendskab til hyppighed, diagnostik og symptompræsentation ved affektive lidelser skizofreni og angst- og søvnsygdomme. Have kendskab til udviklingen af psykisk sygdom hos den enkelte patient.

Læringsmål i farmakologi:

• •

•

Redegøre for serotonin, dopamin og GABA Redegøre for antidepressiva, stemningsstabiliserende lægemidler, antipsykotika, anxiolytika og hypnotika Redegøre for medicin compliance

Læringsmål rationel farmakoterapi:

• • • • •

Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne.

Anbefalet litteratur Patofysiologi og farmakoterapi

Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 6 Central nervous system s. 365-426 Farmakologi Basal og klinisk farmakologi. 2010. Kap 9, Dopamintransmission og -receptorer Kap10, Serotonintransmission og – receptorer. Kap14, GABA-/ benzodiazepinreceptorer. Kap 42, Psykofarmakologi. Kap 43, Anxiolytika. Kap 44, Antipsykotika Kap 45, Antidepressive midler og deres kliniske anvendelse. Kap 46, Antiepileptika Basal og klinisk farmakologi. 2014. Kap 9, Dopamintransmission og -receptorer Kap10, Serotonintransmission og – receptorer. Kap15, GABA-/ benzodiazepinreceptorer. Kap 45, Psykofarmakologi. Kap 46, Anxiolytika. Kap 47, Antipsykotika Kap 48, Antidepressive midler og deres kliniske anvendelse. Kap 51, Antiepileptika Lindberg MJ, Andersen SE, Christensen HR, Kampmann JP. Komplians ved behandling med lægemidler. Ugeskr Laeger. 2008 May 26;170(22):1912-6 Undervisere:

KA:

Kjeld Andersen, professor, Voksenpsykiatri Klinisk Institut, OUH E-mail: [email protected]

KB:

Kim Brøsen, professor, IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

ABA : Anna Birna Almarsdottir, professor, IST, Klinisk Farmakologi E-mail : [email protected]

14

Blok 4A: Nervesystemet og sanseapparatet Molekylær/cellulær patofysiologi (M) , Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Jakob Vormstrup Holbech Farmakologi (F), Kim Brøsen

3 lektioner 10 lektioner 8 lektioner

Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn – se under undervisere Fag Emne omr.

Dato/tid

Lokale

Onsdag 07.10 kl. 11.15-12.00

WP17, 17.109

M

Forhøjet intrakranielt tryk (blødning, traume, osmotisk ubalance) (1) Smerte (1)

Onsdag 07.10 kl.12.15-13.00

WP17, 17.109

JVH

K

Neuropatisk smerte (1)

Onsdag 07.10 kl. 13.15-14.00

WP17, 17.109

JVH

F

Svage og stærke analgetika (2)

Fredag 09.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

PDA

F

Svage og stærke analgetika

Fredag 09.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

PDA

M

Neurodegenerative sygdomme (1)

Mandag 19.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

MWN

K

Apopleksi (2)

Mandag 19.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

K

Apopleksi

Mandag 19.10 kl. 10.15-11.00

WP17, 17.109

K

Alzheimer sygdom (1)

Mandag 19.10 kl. 11.15-12.00

WP17, 17.109

LW

F

Medicingennemgang på akutafsnit

Tirsdag 20.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

TG

F

Lægemidler ved generel anæstesi (1)

Tirsdag 20.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

TGH

F

Lokalanalgetika (1)

Tirsdag 20.10 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

TGH

K

Epilepsi (1)

Tirsdag 20.10 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

CB

K

Hovedpine (1)

Tirsdag 20.10 kl. 12.15-13.00

WP17, 17.109

DB

F

Migrænemidler (1)

Onsdag 21.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

MH

K

Parkinsons sygdom + farmakologi (1)

Onsdag 21.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

JVH

F

Antiepileptika (1)

Onsdag 21.10 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

TBS

K

Patientpræsentation/casebaseret undervisning (1) Studenteraktiverende opgaver (2)

Onsdag 21.10 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

JVH/HBJ

Onsdag 21.10 kl. 12.15-14.00

WP17, 17.109

JVH/HBJ

Gennemgang af eksamensopgaver

Onsdag 21.10 kl. 14.15-15.00

WP17, 17.109

TBS/AP

M

K

Under viser * FRP

CM CM

15

Læringsmål:

• • • • • •

Redegøre for patofysiologien ved forhøjet intrakranielt tryk. Redegøre for patofysiologien ved smerte. Demonstrere kendskab til patofysiologi for neurodegenerative sygdomme, apopleksi, epilepsi, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, og de almindeligste hovedpineformer, migræne og neuropatiske smerteformer. Have kendskab til ætiologi ved hovedpine, forhøjet intrakranielt tryk og Alzheimer. Kende epidemiologien ved hovedpine og Alzheimer. Have kendskab til diagnosticering og symptomatologi ved forhøjet intrakranielt tryk, neurodegenerative sygdomme, apopleksi, Alzheimers sygdom, epilepsi, Parkinsons sygdom, og de almindeligste hovedpineformer og neuropatiske smerteformer.

Læringsmål farmakologi: • Have kendskab til præmedicin før narkose • Kendskab til inddeling, virkningsmekanisme og bivirkninger af inhalationsanæstetika, neuromuskulært blokkerende stoffer og lokalanalgetika • Have kendskab til inddeling af analgetika • Kunne redegøre for opioider, acetylsalicylsyre, NSAIDs og paracetamol • Kunne redegøre for triptaner • Have kendskab til inddelingen af antiepileptika • Kunne redegøre for karbamazepin • Have kendskab til inddelingen af anti-parkinsonmidler • Kunne redegøre for MAO-B hæmmer og levodopa Læringsmål rationel farmakoterapi:

• • • • •

Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne.

Anbefalet litteratur: Patofysiologi

Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 6 Central nervous system: s. 426-429, 439-446, Chap 7 Pain and its treatment s. 455-463, 491-498 Artikler om Alzheimer, apopleksi forhøjet, intrakranielt tryk Farmakologi Basal og klinisk farmakolog 2010. Kapitel 37. Analgetika. Kapitel 38. Migræne Kapitel 39 Generel anæstesi. Kapitel 40 Lokal analgetika. Kaptitel 41 Neuromuskulært blokerende stoffer. Kapitel 48 Antireumatika, NSAID 551-555. Kapitel 49. Antiepileptika. 16

Basal og klinisk farmakolog 2014. Kapitel 40. Analgetika. Kapitel 41. Migræne Kapitel 42 Generel anæstesi. Kapitel 43 Lokal analgetika. Kaptitel 44 Neuromuskulært blokerende stoffer. Kapitel 50 Antireumatika, NSAID 598. Kapitel 51 Antiepileptika. Rationel Farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 6, Central Nervous System: 444-448, 453-54 Chap 7 Pain and its treatment 498-506 Basal og klinisk farmakolog 2010. Kapitel 50. Lægemidler til behandling af parkinsonisme og tremor. Basal og klinisk farmakolog 2014. Kapitel?. Lægemidler til behandling af parkinsonisme og tremor. Rationel Farmakoterapi 2011 nr. 5. Medicin-induceret Hovedpine Artikel om behandlingsstrategi ved apopleksi + akut og sekundær profylakse http://pro.medicin.dk/ Demens Midler mod demens Undervisere:

FRP: Frantz Rom Poulsen E-mail: [email protected] MWN: Martin Wirenfeldt Nielsen E-mail: [email protected] CB:

Christoffer Beir, overlæge afd. N, OUH E-mail: [email protected]

DB:

Dagmar Beir, overlæge afd. N, OUH

E-mail: [email protected] CM:

Charlotte Madsen, E-mail: [email protected]

LW:

Lene Wermuth, E-mail: [email protected]

JVH:

Jakob Vormstrup Holbech, Phd. Stud. Afd. Læge, Afd. N, OUH E-mail: [email protected]

TG :

Trine Graabæk Hansen, Cand. Farm. Phd. stud. IST, SDU E-mail: [email protected]

TGA: Tom Giedsing Hansen, overlæge, Anæstesi A, OUH E-mail: [email protected] PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

17

TBS:

Tore Bjerregaard Stage, cand.pharm. ph.d.stud. IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

HBJ:

Henrik Boye Jensen, E-mail: [email protected]

MH:

Maja Hellfritzsch, Cand.med. ph.d. stud., IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

Blok 5A: Reproduktion og kvindesygdomme Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Vibeke Rasch Farmakologi (F), Kim Brøsen

3 lektioner 6 lektioner 4 lektioner

Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn – se under undervisere Fag Emne omr.

Dato/tid

Lokale

Under viser * LS

M

Graviditet og amning (1)

Torsdag 22.10 kl.12.15- 13.00

WP17, 17.109

F

Hormonel contraception (1)

Torsdag 22.10 kl.13.15- 14.00

WP17, 17.109

TBS

F

Torsdag 22.10 kl.14.15- 15.00

WP17, 17.109

PDA

M

Farmakologisk behandling under graviditet og amning Infertilitet (1)

Torsdag 22.10 kl.15.15- 16.00

WP17, 17.109

LS

K

Fertilitetsbehandling – kvinder (1)

Torsdag 22.10 kl.16.15- 17.00

WP17, 17.109

LS

M

Det dysfunktionelle endometrium (1)

Mandag 26.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

MM

K

Menopause – hormonbehandling inkl. Farmakologi (1)

Mandag 26.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

K

Erektil dysfunktion inkl. Lægemidler (1)

Mandag 26.10 kl. 10.15-11.00

WP17, 17.109

JF

F

Farmakologisk behandling under graviditet og amning (1) Casebaseret undervisning: graviditet og amning (1) Urin inkontinens inkl. medicinsk behandling (1) Studenteraktiverende opgaver (2)

Mandag 26.10 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

PDA

Mandag 26.10 kl.12.15-13.00

WP17, 17.109

PDA

Tirsdag 27.10 kl.8.15- 9.00

WP17, 17.109

VR

Tirsdag 27.10 kl. 9.15- 11.00

WP17, 17.109

UZ

F K K

KRP

Læringsmål patofysiologi: • Redegøre for de fysiologiske og patofysiologiske forandringer ved graviditet, • •

amning, menstruationscyklus og dysfunktionelle tilstande i endometriet. Have kendskab til patofysiologien ved kvindelig og mandlig infertilitet. Have kendskab til fysiologi og patofysiologi ved menopause. 18

•

•

Demonstrere kendskab til diagnosticering ved abnormt forløbende graviditet, uregelmæssig menstruationscyklus, klimakterielle gener, erektil dysfunktion og infertilitet. Have kendskab til den vigtigste symptomatologi og behandlingsprincipper ved abnormt forløbende graviditet, uregelmæssig menstruationscyklus, klimakterielle gener, erektil dysfunktion og infertilitet.

Læringsmål, farmakologi:

•

• • • • •

Kunne redegøre for orale antikontraceptiva og for principperne for anvendelse af lægemidler til gravide og ammende Kunne redegøre for midler til erektil dysfunktion Kendskab til inddeling, virkningsmekanisme, indikationer for anden hormonbehandling af kvinder Angive de vigtigste faktorer af betydning for lægemidlers uønskede fosterpåvirkning Redegøre for de vigtigste faktorer af betydning for udskillelse af lægemidler i brystmælk herunder RVD - begrebet Redegøre for de generelle principper for risikovurdering ved anvendelse af lægemidler til gravide og amning

Læringsmål rationel farmakoterapi:

• • • • •

Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for overnævnte sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen af de overnævnte sygdomme herunder interaktioner, bivirkninger, compliance, medicineringsfejl etc. Beskrive diverse metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne.

Anbefalet litteratur: Patofysiologi

Se Black Board Farmakologi

Basal og klinisk farmakolog 2010. Kapitel 33. Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik. Kapitel 34. Urinvejens farmakologi s438-9. Kapitel 69. Lægemidler, graviditet og amning Basal og klinisk farmakolog 2014. Kapitel 36. Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik. Kapitel 37. Urinvejens farmakologi. Kapitel 70. Lægemidler, graviditet og amning Rationel Farmakoterapi Chapple CR, Khullar V, Gabriel Z, Muston D, Bitoun CE, Weinstein D. The effects of antimuscarinic treatments in overactive bladder: an update of a systematic review and meta-analysis. Eur Urol. 2008 Sep;54(3):543-62. Se endv. Black Board eller kopi af: Walker R, Whittlesea C. Clinical Pharmacy and Therapeutics 5.ed. Churchill Livingstone 2011: 19

Chapter 45 Menstrual cycle disorders Chapter 46 Menopause Eller artikler Undervisere:

LS:

Louise Svenstrup, Klinisk Inst. OUH E-mail: [email protected]

VR:

Vibeke Rasch, professor, Gynækologi og Obst., Klinisk Inst. OUH E-mail: [email protected]

MM:

Mette Mathiesen, E-mail: [email protected]

JF:

Jens Fedder, Klinisk Inst. OUH E-mail: [email protected]

KRP: Kresten Rubeck Petersen, overlæge, Gynækologisk-obstetrisk afd. D, OUH E-mail: [email protected] TBS:

Tore Bjerregaard Stage, cand.pharm. ph.d.stud. IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

UZ:

Ulla Bonde Van Zwol, Klinisk Inst. OUH E-mail: [email protected]

20

Blok 6A: Pædiatri og genetik Molekylær/cellulær patofysiologi (M), Louise Helskov Jørgensen Klinisk patofysiologi og farmakoterapi (K), Mette Neland Farmakologi (F), Kim Brøsen

2 lektioner 7 lektioner 1 lektioner

Forelæsninger, patientdemonstration og studenteraktiverende undervisning *Fulde navn – se under undervisere Fag Emne omr.

Dato/tid

Lokale

Under viser * PDA

F

Pædiatrisk farmakoterapi (1)

Onsdag 28.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

K

Vækst og endokrinologi

Onsdag 28.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

K

Onsdag 28.10 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

M

Patientpræsentation/casebaseret undervisning – diabetes mellitus hos børn(1) Det nyfødte barn (1)

Onsdag 28.10 kl.11.15-12.00

WP17, 17.109

HTC

K

Astma hos børn (1)

Onsdag 28.10 kl.12.15-13.00

WP17, 17.109

LA

K

Infektion hos børn (1)

Torsdag 29.10 kl. 8.15- 9.00

WP17, 17.109

NF

K

ADHD + farmakologi (1)

Torsdag 29.10 kl. 9.15-10.00

WP17, 17.109

XX

M

Mendelsk nedarvede sygdomme (single gen defekt) cystisk fibrose (1) Studenteraktiverende opgaver (2) Epilepsi og medicineringsfejl hos børn Gennemgang af eksamensopgaver

Torsdag 29.10 kl.10.15-11.00

WP17, 17.109

JKK

Torsdag 29.10 kl.11.15-13.00

WP17, 17.109

NF

Torsdag 29.10 kl.13.15-14.00

WP17, 17.109

AP/TBS

K F

DH DH

Læringsmål patofysiologi:

• • • • •

Redegøre for arveligheden ved cystisk fibrose som eksempel på Mendelsk nedarvet sygdom Have kendskab til patofysiologiske mekanismer hos det præmature barn. Have kendskab til patofysiologien, symptomatologien og diagnosticering af astma hos børn. Have kendskab til patofysiologien, symptomatologien og diagnosticering af ADHD hos børn. Have kendskab til de vigtigste infektioner hos børn.

Læringsmål, farmakologi:

• • • •

Redegøre for principperne for anvendelse af lægemidler til børn Kunne redegøre for methylphenidat Redegøre for de vigtigste faktorer af betydning ved anvendelse af lægemidler til børn herunder dosisjustering Beskrive diverse metoder til håndtering af problemer relateret til anvendelse af lægemidler hos børn.

Læringsmål rationel farmakoterapi:

21

• • • • •

Kunne redegøre for valget af den farmakologiske behandling for ADHD sygdomme og vurdere fordele og ulemper ved lægemiddelanvendelsen. Redegøre for terapistyring af lægemiddelanvendelsen. Kunne redegøre for de vigtigste komplikationer ved lægemiddelbehandlingen ADHD. Beskrive metoder til håndtering af relevante lægemiddelproblemer ved ADHD. Beskrive relevant patientinformation om lægemidlerne.

Anbefalet litteratur:

Patofysiologi og rationel farmakoterapi Pathology and Therapeutics for Pharmacists 2008 Chap 5 Respiratory diseases s.292-302-309, 341-342, Chap 8 Infection and antimicrobial therapy s548-557, 559-563, 566-567. Artikel om ADHD hos børn Artikel om infektioner hos børn. Farmakologi Basal og klinisk farmakolog. 2010. Kapitel 70. Pædiatrisk farmakologi. Kap 47 Psykofarmakologisk behandling af børn. Basal og klinisk farmakolog. 2014. Kapitel 71. Pædiatrisk farmakologi. Kap 49 Psykofarmakologisk behandling af børn. Undervisere:

JKK:

Janne Kudsk Klitgaard E-mail: [email protected]

HTC: Henrik Christesen, klinisk professor, pædiatri, OUH E-mail: [email protected] MN :

Mette Neland, E-mail: [email protected]

NF:

Niels Fisker, 1. reservelæge, Ph.d., afd. H, OUH E-mail: [email protected]

LA:

Lone Agertoft, overlæge, Ph.d., lektor, afd. H, OUH E-mail: [email protected]

NB:

Niels Bilenberg, overlæge prof., Børne- og ungdomspsykiatri, KI/SDU E-mail: [email protected]

DH:

Dorte Hansen, overlæge, Ph.d., lektor, afd. H, OUH E-mail: [email protected]

PDA: Per Damkier, overlæge, IST, Klinisk Farmakologi E-mail: [email protected]

22

3. Eksamen Skriftlig eksamen af 4 timer med ekstern censor. Eksamen er en digital stedprøve som indeholder essayopgaver og Multiple Choice Questions (MCQ). Ingen hjælpemidler er tilladt. Eksamen er en kombineret test af viden og færdigheder inden for klinisk farmakologi, human patofysiologi og rationel farmakoterapi, og indeholder problemorienterede opgaver med patienthistorier, hvor der blandt andet skal foretages en medicingennemgang. Vægtning af delspørgsmålene fremgår af opgavesættet (point). Som en vejledende norm skal halvdelen af de stillede spørgsmål være korrekt besvarede. Helhedsindtrykket vil dog indgå i bedømmelse og kan give anledning til op - eller nedjustering. I helhedsindtrykket indgår om studenten demonstrerer sikker kombination af patofysiologisk, farmakoterapeutisk og klinisk farmakologisk viden, og om der er en jævn pointfordeling i opgavesættet, eller om der er store udsving for til de enkelte delspørgsmål. Reeksamen afholdes i januar. Ved få tilmeldte kan eksamensformen ændres. Eksamen: uge 45, tirsdag den 3.11, kl. 15-19

Appendix 1 ... Kontaktoplysninger Studerende

23