STU - UDDANNELSESPLAN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - Unge med særlige behov Version
Dato
1. Personlig præsentation Emne Fornavn
Kristian
Efternavn Cpr. nr. Gadenavn og nr. Postnr. By Tlf. Mail Sidste grundskole
Specialskole
Kommune
x-købing
Sagsbehandler(e) Tlf. nr. og e-mail adresser Forsørgelse Evt. behov for botilbud
UU- og Vejledernavn:
Nej – Kristian bor i et velfungerende bofællesskab
(Stempel)
Tlf. Mail
1
Den unges beskrivelse af sig selv Hvem er jeg? Interesser, fritidsaktiviteter, familie, venner, styrkesider, faglige kompetencer, fritidsjob og andet af interesse Ressourcepersoner
Jeg er 22 år og har min egen lejlighed i et bofællesskab. Der er jeg rigtig glad for at bo, fordi jeg får hjælp til det, jeg har svært ved at klare, bl.a. når der er noget der skal læses, og fordi vi har det godt sammen. Jeg flyttede ind for 2 år siden, da jeg kom hjem fra Højskole. Samtidig startede jeg på det Beskyttede værksted i pakkesorteringsafdelingen, og der arbejder jeg stadigvæk. Men sidste år snakkede jeg med jobkonsulenten på værkstedet, fordi jeg gerne ville prøve noget andet. Det havde jeg snakket med min far om, og han havde ringet til jobkonsulenten, og spurgt om det var muligt at få arbejde udenfor værkstedet. Jobkonsulenten sagde, at det godt kunne lade sig gøre, og efter at have snakket med min far skaffede han en praktik ved en vicevært. Jeg var i praktik i en måned hos viceværten, Børge hedder han, vi havde det godt sammen, men der var også meget at lære. Jeg kan ikke læse, så jeg må have hjælp hver gang, der er noget der skal læses, indtil jeg kan det udenad. Og der er faktisk mere, end man regner med. Da jeg blev færdig med praktikken snakkede jobkonsulenten med min far og mig. Vi fik derefter fat i Dennis, som sørger for det med uddannelse, og vi blev sammen enige om, at det var en god idé at tage en ungdomsuddannelse. Både fordi jeg kan lære noget mere om at arbejde og blive bedre til at klare mig i det hele taget. Jeg synes nu ellers, jeg klarer mig meget godt, men der er selvfølgelig nogle ting, jeg har svært ved - nu f.eks. det med at læse- og der er også sommetider noget jeg har lyst til, som jeg lader være med, fordi jeg er lidt bange og usikker på det. Jeg var f.eks. aldrig kommet på lystfisker ferie i Norge, hvis Erik fra Bofællesskabet ikke havde arrangeret det og selv været med. I min fritid er jeg lystfisker både sommer og vinter, og jeg fisker meget sammen med Erik. De andre siger, at det er gået i fisk for os. Vi har været på et aftenskolekursus, hvor vi lærte at binde fluer, og vi har været på en speciel bustur for lystfiskere til Norge og fanget laks i en stor elv. Vi fangede så mange fisk, at vi umuligt kunne spise dem alle sammen, og det var en helt vild god tur, som jeg gerne vil prøve igen. Når jeg ikke fisker, er jeg mest hjemme, ser fjernsyn og hygger mig med de andre. Og så hører jeg dansktop på DAB radioen, den er næsten aldrig slukket, når jeg er hjemme. Jeg kan synge med på de fleste, men John Mogensen er min favorit. Jeg er i klubben en gang om ugen, hvor vi spiller billard, og jeg er også med på ture. Vi har f.eks. til idrætsstævner og på Sjølund Festival, det er tredje gang jeg har været der. Jeg besøger også tit min far, som bor tæt på. Min mor og far blev skilt, da jeg var lille, og min mor bor ovre i Jylland med sin nye mand, og jeg har boet hos min far, indtil jeg flyttede hjemmefra.
2
Vejledningsaktiviteter: Institutionsbesøg, virksomhedsbesøg, praktik, oplevelsespræsentationskurser, introduktionskurser, særligt tilrettelagte brobygningsforløb, o.a.
I specialskolens 10. klasse var Kristian i praktik i 14 dage ved en skovfoged, hvor han gik til hånde, og i det ekstra 11. skoleår var han i praktik ved en cykelsmed. Desuden var der virksomhedsbesøg på en konservesfabrik, et skibsværft og en elektronikfabrik. Kristian husker praktikken ved skovfogeden, som den bedste, fordi opgaverne var ukomplicerede og blev vist for ham. F.eks. ”Nu viser jeg dig, hvordan jeg spreder foder ud til fasanerne, og så gør du det bagefter”
Væsentlige informationer fra grundskolen +10. og evt. 11. klasse. Og derefter Faglige og sociale kompetencer, projekter, begrænsninger, social træning, speciel støtte, prøver, mm
Kristian startede i et integrationsprojekt i en almindelig folkeskole i O.-1. og 2. klasse. Men på grund af hans meget udtalte ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder, som kan henføres til de funktioner, som lå markant lavere end det alderssvarende gennemsnit, blev han flyttet til en specialskole. Kristian var desuden socialt isoleret og trivedes ikke, så hans skoleskift til en specialskole betød en opblomstring i et miljø, hvor han kunne spejle sig i blandt jævnaldrende udviklingshæmmede som han matchede, og kunne deltage i en undervisningsform, hvor der var rum og indsigt til at tage de nødvendige hensyn. På trods af en ihærdig indsats i hele hans skoletid, har Kristian aldrig lært at læse, han kan ikke skelne bogstaverne og hans underskrift ”tegnet” uden forståelse for bogstavernes sammenhæng. Hans matematikkundskaber strækker sig til med en vis usikkerhed at kunne lægge tocifrede tal sammen. Piktogrammer, farver og symboler har derfor været en del af hans visuelle hjælpemidler, og hans dominerende indlæringsvej er den auditive, støttet af visuel demonstration og praktisk læring. De sidste år i folkeskolen blev mange af de nye elektroniske hjælpemidler til ordblinde introduceret for Kristian, læsepenne og læseprogrammer som f.eks. Dictus og ”Adgang for alle”, men Kristian er aldrig blevet helt fortrolig med brug af computer, og gør derfor kun begrænset brug af disse hjælpemidler. Det skønnes, at en holdningsbearbejdning fra ”det med computere er svært” til ”computere er noget alle kan bruge” samt intensiv og gentagen træning af de grundlæggende procedurer i en PC, åbne og lukke samt de specifikke hjælpeprogrammer kan bringe Kristian til at bruge Computer som et naturligt og dagligt hjælpemiddel i læse- og skriveprocessen m.v. Efter folkeskolen kom Kristian på en Folkehøjskole, som kunne rumme mennesker med særlige behov, og som kunne give et tilbud, der var tilpasset den enkelte elevs ønsker og muligheder. Foruden de sociale og almene aspekter, som er en naturlig del af et højskoleophold, var de individuelle mål for Kristian i høj grad af faglig og personlig karakter. Holde orden og gøre rent på værelse, personlig hygiejne, tøjvask, pengeregning og indkøb, køkkentjans, praktiske udendørs opgaver sammen med gartner og pedel.
3
Desuden indgik en lang række musiske og kreative fag samt idræt og boldspil. Det var også her, han blev en passioneret lystfisker. Det fremgår af det foreliggende, at Kristian gjorde store fremskridt både socialt, fagligt og personligt, og på det grundlag blev han visiteret til hans nuværende bofællesskab og startede på det beskyttede værksted.
2. Afklaringsforløb inden start på STU Aktivitet
Beskrivelse af aktivitet
Undervisning
12 ugers afklaringsforløb med vægt på afdækning af Kristians faglige og sociale kompetencer m.h.p. på at lægge et fagligt/beskæftigelsesrettet uddannelsesforløb og opkvalificere og tilføre nye kompetencer m.h.p bo og fritid En del af afklaringsforløbet kan foregå i Kristians lejlighed/bofællesskab, for at observere og beskrive faktiske begrænsninger og udviklingsmuligheder, som kan tilgodeses gennem uddannelsen. Kontakt til Tale-høreinstituttet for at teste og afdække muligheder for taletræning. Der er taget kontakt til den vicevært, hvor Kristian tidligere har været i praktik, og han er positivt indstillet til en ny praktik og egentlige undervisningsforløb, hvis praktikken falder godt ud At væsentlige dele af uddannelsen bliver virksomhedsforlagt undervisning. Som nævnt er praktisk læring imitation i de naturlige sammenhænge for Kristian den bedste og ofte den eneste måde at tilegne sig nye kompetencer. Derfor vil virksomhedsforlagt undervisning være optimal i forhold til de beskæftigelsesrettede uddannelsesmål. Kristians svære ordblindhed og hans usikkerhed i nye, ukendte situationer. Han tale er lidt ”snøvlet”, men ordforrådet dækker en almindelig dagligdags samtale, og er tilstrækkeligt til at kommunikere på en almindelig arbejdsplads og i andre sociale sammenhænge.
Træning
Praktiske aktiviteter, praktik Muligheder
Begrænsninger
Andet
Foruden en ekstern støtteperson i praktik og virksomhedsforlagt undervisning skønnes det vigtigt, at der er en gennemgående støtteperson igennem hele afklaringsforløbet.
3. Den unges mål for uddannelsen
4
Overordnet mål: At uddannelsen fører til et skånejob med støtteperson på det almindelige arbejdsmarked. Det skal være et arbejdsområde, som ikke fordrer læsefærdigheder. Medhjælp ved vicevært kunne være en mulighed. At uddannelsen, udover hans altoverskyggende interesse, fiskeri, giver Kristian flere alternative fritidsinteresser end de nuværende i en social kontekst.
Fagligt: Arbejdspladsrelateret: • Sikkerhed • Løfteteknik og ergonomi • Materialekendskab • Værktøjslære og vedligeholdelse • Affaldssortering • M.v., afhængig af arbejdsområdet At Kristian lærer at bruge en PC på egen hånd, så han få større glæde af de hjælpeprogrammer og redskaber, som kan kompensere for hans manglende læsefærdigheder. Pengeforståelse, mønters og sedlers indbyrdes værdi. Alternativ er brug af Dankort, evt. som kompensation utilstrækkelig pengeforståelse. At Kristian bliver mere selvhjulpen og højner kvaliteten i daglige, huslige gøremål, såsom • Rengøring, der udarbejdes kvalitetsstandarder, som beskriver progression og mål • Tøjvask do. • Madlavning do. • Hygiejne, dagligt bad, tandbørstning morgen og aften, neglerens og klipning, brug af deodorant, tøjskift, o.l. Der laves en tjekliste vis piktogram e.l. • Sundhed og kost. Døgnrytme, søvnbehov, sund mad, hvad er det?, God form=fysisk aktivitet m.v. • Indkøb, dagligvarer, personlige ting, hvad koster, hvad har jeg råd til (budget)
Socialt: Kristian er vellidt i de kredse, han færdes, men tilbageholdende og anonym i forhold til egne ønsker og behov. Han skal lære at sige til og fra og få indflydelse i sociale sammenhænge, i stedet for at trække sig. Dette forhold skal implementeres i samtlige undervisnings- og uddannelsesaktiviteter. Der skal være tid til at tage relevante situationer op til bearbejdelse, og fastholde Kristian i aktiv stillingtagen og indflydelse.
Personligt Relateret til beskæftigelse: • •
Selvstændighed; f.eks. lære at gå i gang med foreliggende kendte arbejdsopgaver uden opfordring. Indlære rutiner, bl.a. som kompensation for ordblindhed. Bruge farver og form, få lavet personlige symboler og piktogrammer, hvor det kan lade sig gøre.
5
•
Godt håndelag og finish; at gøre sig umage og gøre arbejdet helt færdigt. Der laves kvalitetsstandarder for daglige gøremål. • Omstillingsparathed og lærevillighed; lære at indstille sig på nye opgaver, dage, der ikke er ens, og afbrudte opgaver, fordi noget andet aktuelt er vigtigere. • Regler for fravær, præcision vedr. mødetider, andre specifikke regler og aftaler, der vedrører arbejdspladsen. I øvrigt: At bede om hjælp, at sige til og fra, at slippe de vante rutiner og prøve nyt f.eks. i fritidssituationen. Bruger de givne hjælpemidler og støttepersoner. Der henvises til sociale mål. Evt. taletræning på Tale-Høreinstituttet
4. Uddannelsesplan - indhold Beskrivelse Almene del: (udvikling personligt – socialt, samfundsfagligt kommunikation/indsigt/viden, bo undervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi, kendskab til det offentliges tilbud og uddannelsesmæssige hjælpemidler.)
Specifikke del. (udvikling af interesser, evner, særlige færdigheder, fritidsaktiviteter, forberedelse til beskæftigelse, virksomheds og institutionsbesøg, arbejdsmarkedsforhold og praktikforberedelse.)
Individuel undervisning i P.C. m.h.p. sikker, selvstændig brug af kompenserende ordblindeprogrammer og redskaber, så de bliver en dagligt, naturligt kompenserende hjælpemiddel i forhold til læsning og skrivning. Afhængig af progression kan yderligere tilføres undervisningen, f.eks. spil, internet mv. Bo undervisning: Opkvalificering af kompetencer og tilførsel af nye i henhold til de fastlagte mål for uddannelsen. Se punkt 3. Kreative og musiske fag med sigte på supplement til nuværende indhold i fritidslivet. Do. Idræt og boldspil. Lokalkendskab og muligheder i det offentlige rum: Borgerservice, bibliotek (lydbøger), lægevagt, brug af telefon og vigtige telefonnumre o.s.v. Overordnet har Kristian sin helt store interesse i lystfiskeri, som han naturligvis skal bibeholde. Denne hobby kunne tilføres nye discipliner og muligheder, og dermed udvide hans handlemuligheder. F.eks. kunne aftenskolekurset med fluebinderi følges op af lignende kurser. Desuden skal der undervises i basalt arbejdsmarkedskendskab samt de grundlæggende forhold på en almindelig arbejdsplads, mødetid, forfald ved sygdom o.a., det rigtige arbejdstøj, sikkerhed, ergonomi m.v. Disse kompetencer afprøves i praksis i praktik og den virksomhedsforlagte undervisning, hvor Kristian involveres i hver enkelt kompetence for at følge progression, ikke mindst de fremskridt der gøres. Ikke blot ud fra det rent faglige hensyn, men lige så meget for at styrke selvværd og lysten til at forbedre sig. Afhængigt af den første praktiks forløb kan eksterne
6
arbejdsmarkedskurser starte i denne del af uddannelsen. Det skal være særligt tilrettelagte kurser, som tager hensyn til Kristians handicap, evt. AMU-kurser udviklet i samarbejde med det beskyttede værksted. Praktik som medhjælp for vicevært. Såfremt praktikken forløber tilfredsstillende, og Kristian ønsker at fortsætte i dette spor indledes virksomhedsforlagt praktik med viceværten som underviser og støtteperson.
Praktiske del (praktiske aktiviteter og praktik)
5. Uddannelsens delelementer: Uddannelsesdel nr. 1
Start og slutdato 1. 08.09 – 31.07.10
UDDANNELSESSTED Skole /praktikvært m.m.
Navn, adresse, telefonnummer
Kontaktperson/ Oplæringsansvarlig Personlige, sociale og faglige mål for denne uddannelsesdel
Navn og telefonnummer
Af 1 i alt 3__:uddannelsesdele
(delmål og planlagt progression )
Antal uger i alt:52 inkl. ferie Antal kalenderuger i alt: 52
Fagligt: - At Kristian arbejder frem mod en beskæftigelse som medhjælper for en vicevært eller lignende manuelt servicearbejde. Dette kunne f.eks. være : - Feje gård - Slå græs - Holde bede og krukker - Holde orden og gøre rent - Tømme skraldespande - Sortere affald - Male og vedligeholde - O.s.v. -
Arbejder frem mod/opnår de basale tekniske og almene kompetencer, som kræves: o Sikkerhed på arbejdspladsen, forholdsregler, beklædning, beskyttelse. o Materialelære o Affaldssortering, farligt og ufarligt affald, hvordan skelner man. o Løfteteknik og ergonomi o Brug og vedligeholdelse af værktøj.
Det forudsættes, at Kristian har en elementær teoretisk basisviden om såvel praktiske som organisatoriske forhold på arbejdspladsen inden han starter den virksomhedsforlagte undervisning, men at en stor del af den beskæftigelsesrettede undervisning foregår som virksomhedsforlagt i et ”mester” lærelignende forhold. Opnå fortrolighed med PC og de kompenserende
7
ordblindeprogrammer og redskaber, der findes i den forbindelse. Botræning, de mål, der er anført i punkt 3 inddrages. Socialt: Opnå større selvtillid og selvstændighed i sociale samspil At være tydelig i sin sociale profil, sige til og fra, sige sin mening og tage selvstændige valg. Målet skal implementeres i den samlede uddannelse, en af metoderne er at have fokus på fremskridt og opnåelse af nye kompetencer. De små sejre i hverdagen. Evt. taletræning kan være medvirkende til at nå frem mod dette delmål. I den daglige undervisning skal der være fokus på at involvere Kristian i dialog, debat, stillingtagen og fælles beslutninger. Metoden afhænger af undervisningsformen, og progressionen drøftes og evalueres løbende i underviserforum. Personligt: Afprøve og lære nye kreative, musiske og fysiske færdigheder, som kan supplere hans nuværende fritidsliv. Se punkt 3.
Uddannelsesdelens indhold Fag, linie, hold, arbejdsområder og funktioner Almene og specifikke elementer
PC, hjælpeprogrammer og IT, individuelt Pengeregning, individuelt og små hold Basalt arbejdsmarkedskendskab små hold Kreative og musiske fag, holdundervisning Idræt og boldspil Botræning, herunder forlagt Lokalkendskab, muligheder Praktik og evt. virksomhedsforlagt undervisning, medhjælp vicevært
Fritidsaktiviteter – målsætning
Evt. tilhørende boform målsætning
At udvide spektret af fritidsmuligheder, 1-2 om ugen fysisk aktivitet, som er konditionsforbedrende, et alternativ og en afveksling til lystfiskeri af mere social karakter, f.eks. kreative/musiske aktiviteter på holdbasis, f.eks. aftenskole eller holddart. At styrke nuværende og tilføre nye kompetencer i nuværende bofællesskab.
Antal timer i alt pr. uge (60 min.)
Min. 28 pr. uge
Uddannelsesaftale aftalt? Dato indgået Hvis nej, hvornår(dato) Aftalt pris Behov for specialpædagogisk støtte Forsørgelsesgrundlag
Aftale indgået med STU-center d. 21.05.09. Praktik aftalt med vicevært, evt. efterfølgende virksomhedsforlagt undervisning.
Gennemgående kontakt og støtteperson i 1 del af uddannelsen. Vicevært er støtte og kontaktperson i praktik og virksomhedsforlagt undervisning. Førtidspension
8
(denne udd.del) Vejledning/opfølgning – UU
Samtale mellem Kristian, UU-vejleder og kontaktperson efter behov. Ekstern underviser inddrages, når det er relevant.
6. Uddannelsesplan (oversigt) – *) Uddannelsesaftale indgået eller optaget på skole Fra – til
Udd.del 1
Uddannelseselementer Skoler/virksomheder
Kontaktperson/oplæringsansvarlig navn og telefonnummer
STU- center, X-købing Praktik som medhjælper for vicevært Evt. Tale-Høreinstitut
XX
Aftale indgået*, sæt X
x
Antal uger
26 inkl. ferie
Udd.del 2
STU – center Virksomhedsforlagt undervisning 2 dage om ugen Erhvervskursus, basisdel tilrettet Evt. Tale-Høreinstitut
Udd.del 3+4
STU-center Virksomhedsforlagt undervisning 2-3 dage om ugen. Erhvervskurser, tilrettet
26
Udd.del 4
STU-center Virksomhedsforlagt undervisning 3 dage om ugen, samt 1 sammenhængende måned
26
Udd.del 5 + 6
Overvejende sammenhængende virksomhedsforlagt undervisning. STU – Center Erhvervskurser, tilrettet
52
xx
I alt antal Uger:
x
26 inkl. ferie
156
Forslag til vejledningssamtaler generelt: (løbende opfølgning af den uddannelsesansvarlige institution på hele uddannelsesforløbet)
Opfølgningssamtale 2 gange årligt mellem Kristian, uddannelsesinstitution og UU-vejleder. Ekstern underviser og støtteperson inddrages i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning.
9
Den unges bemærkninger: Bare det ender med noget godt arbejde, så er jeg tilfreds.
Forældre/Værges bemærkninger Kristians far er glad for denne mulighed, og synes planen ser fornuftig ud. Som han siger: ”Der kan jo altid laves om på den, hvis det ikke går.”
Vejlederens bemærkninger Med den usikkerhed der kan være om virksomhedsforlagt undervisning og evt. ansættelse på samme arbejdsplads er planen relevant og kommer hele vejen rundt om Kristians uddannelses ønsker og behov.
Generelle bemærkninger
Dato Elevens underskrift: _________Christian___________________________________ Dato Hjemmets underskrift (hvis den unge er under 18 år):______________________________ Dato UU -vejlederens underskrift: _______________________________________
Ønskes det eventuelt at klage over visitationsudvalgets afgørelser, skal dette ske inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Klagen skal i givet fald sendes til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, Snarregade 10A, 1205 København K
10