Strande i Frederikshavn Kommune - driftsplan og serviceniveau 2014
Beskrivelse af kyststrækningen i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune har ca. 105 km kystlinie heraf ca. 30 km på vestkysten. Vestkyststrækningen fra Skiveren til Skagen består for størstedelen af typisk vestkyststrand, dvs. bred jævn sandstrand med varierende udstrækning af klitlandskab som baggland. Hele strækningen er glimrende badestrand og ved Skiveren, Kandestederne og Gl. Skagen har stranden Blå Flag status. Det er muligt og lovligt at køre bil på strækningen fra Skiveren til Kandestederne Op langs vestkysten findes der en række naturperler eks. Råbjerg stene, en stor øde afblæsningsflade af sandslebne sten, samt Råbjerg Mile, Nordeuropas største vandreklit, der har sit udspring 3netop herfra. Længere nordpå mødes Skagerak og Kattegat på spidsen af Grenen, en af de største turistattraktioner i Danmark med over 1 mio. besøgende årligt.
Indledning Strandene i Frederikshavn Kommune er en af de vigtigste naturgivne ressourcer for hele Nordjylland og Danmark. Strandene og vores kyster er væsentlige parametre for bosætning i almindelighed og turisme i særdeleshed. Hvis ikke strandene var af den nuværende beskaffenhed, ville Nordjylland sandsynligvis ikke være et attraktivt sted at leve, bo eller besøge. Derfor er det af største vigtighed, at vi som kommunen værner, plejer og udvikler vores strande, sådan at vi fortsat kan være Danmarks foretrukne kystferiedestination og en attraktiv bosætningskommune.
Kyststrækningen fra Grenen til Grenen -en unik natur tiltrækker hvert år tusinder af besøgende Strandby på Østkysten er forstranden smallere og klitlandskabet mindre end på vestkysten. Den lavvandede Kattegatkyst gør samtidig bølgerne mindre og giver mulighed for en mere tryg badeoplevelse, for især børnefamilier. Nord og syd for Skagen Havn er der anlagt stenhøfder for at modvirke erosion. Sønderstrand ved Vippefyret, Damstederne syd for Skagen, Bunken, Ålbæk, Bratten og Strandby Nordstrand har alle Blå Flag status. Derudover er hele den øvrige strækning glimrende badestrand. På strækningen nord for Jerup er det muligt at køre i bil ned på stranden, som den eneste på hele østkysten. Mellem Strandby og Frederikshavn flader kysten ud og veksler mellem sandstrand og og lavandede strandenge og revledannelser (rønner), forårsaget af Elling å’s udløb. Syd for Elling å har anlæggelsen af Rønnerhavnen i 1978 skabt en attraktiv badestrand med kunstigt anlagte klitdannelser. Fra 2004 har den kunstige strand også lagt sand til Palmestranden, en alternativ Blå Flag strand med over 100 palmer, tangparasoller og beachvolleybaner.
Formål og mål med en driftsplan for Kommunens strande Formålet med denne driftsplan for kommunens strande er at sikre sig at der sker den nødvendige prioritering og pleje af strandene, sådan at de fremstår rene, sikre, attraktive og velplejede. Det gælder, hvad enten det er en intensivt udnyttet badestrand eller det er en urørt kyststrækning, hvor naturen egenhændigt råder og regerer. Målet med driftsplanen er, at Kommunen får et operativt redskab til at prioritere indsatsen, samt at hver enkelt medarbejder ved, hvilke opgaver der skal løses og med hvilket resultat. Samtidig er det intentionen, at driftsplanen giver et samlet overblik over, hvilke andre aktører, hensyn og prioriteringer, der er for strandene i kommunen. 2
2
Strandengene ved Elling Ås udløb
Palmestranden ved Frederikshavn 3
3
Syd for Frederikshavn skaber morænebakkerne et varieret kystlandskab med smal forstrand, såvel stensom sandstrand, strandenge og spredte klitdannelser. Nord for Sæby er der egentlig sandstrand og der er anlagt stenhøfder for at modvirke erosion. Syd for Sæby ændrer kysten sig igen og der er en egentlig erosionskant, som årligt flytter kystlinien mod vest. Længere mod syd er der igen klassisk østkyststrand med klitdannelser og lavvandet sandstrand. Sæby Nordstrand, Hedebo og Lyngså strand har Blå Flag status. Hele strækningen er glimrende badestrand.
Klassisk smal forstrand på østkysten. Trappen afslører udfordringerne ved at arbejde med en natur, som undergår forandringer hvert år afhængig af vejrforhold og klima.
Ved Stensnæs, syd for Lyngså, breder hævet stenalderhavbund sig med en lav kyststrækning med strandvolde, strandenge, havrevler og egentlige laguner. Forstranden er smal, men til gengæld er strandengene vidtstrakte og det lave vand ud for kysten gør, at området er betydningsfuldt internationalt i forhold til rastende trækfugle. Ved Stensnæs er der udmærket badestrand, men de øvrige lavvandede områder syd for gør det mindre attraktivt at benytte som badestrand. Da hele kyststrækningen på øst- og vestsiden er en del af Skagen Odde, et meget ungt kystlandskab i geologisk forstand, betyder det, at kysten er meget dynamisk og omdannes til stadighed og til tider dramatisk, alt efter vind, bølger og strøm. Dette ses tydeligst på Grenen, som forandres dagligt, men også efter de voldsomme storme, kan voldsom erosion ses på såvel vest- som østkysten.
Stormen i december 2011 viste med al tydelighed, hvor voldsomme kræfter der er på spil, når naturen rykker om på strandene. Her er det toiletbygningerne ved Skiveren, som blev alvorligt beskadiget og flyttet rundt med. Ved samme lejlighed forsvandt en ca. 6 meter høj forklit fuldstændigt og en betonbelagt nedkørsel blev slået itu.
4
4
5
5
Lovgivning, planlægning og forvaltning af strande og kyststrækninger
Strandfogeder
Som udgangspunkt er vores kyster og strande meget restriktivt reguleret gennem Naturbeskyttelsesloven, Planloven, miljøbeskyttelsesloven, strandingsloven, politivedtægten som bl.a. regulerer anlæg og byggeri, badevandskvalitet, natur- og kystbeskyttelse, offentlighedens adgang, samt naturpleje, sandflugtsbekæmpelse og strandingsgods . Myndighedsudøvelsen sker fra såvel stat som kommune, via Naturstyrelsen, Kommunens center for Teknik & Miljø, Politiet og den stedlige strandfoged.
Politiet har ansvaret for at udpege stedlige strandfogeder, der på frivillig basis holder tilsyn og indberetter og opsamler opskyllet vraggods (tømmer, surfbrædder etc.) på strandene. Der ud over holder strandfogeden øje med stranden og indberetter til politi og kommune (forurening, affald, døde dyr etc.), hvis det er aktuelt. Læs mere om strandfogeder på www.strandfoged.dk
Via Kommuneplanen sker der en planlægning af de kystnære arealer, sådan at de landskabsmæssige og naturmæssige værdier ikke trædes under fode. Dog sådan, at der skal ske en fortsat rekreativ og turismeudvikling i områderne. Med andre ord er der en politisk balancering af hensynet til benyttelse og beskyttelse i Kommuneplanen. I kommuneplanen er der således udlagt de strækninger langs kysten, hvor der reelt bades som badestrande, jf. kort på forrige side.
Risikovurdering på badestrandene Nordjyllands Politi har ansvaret for at lave risikovurderinger af de enkelte badestrande. En risikovurdering indeholder en beskrivelse af strandenes forhold, klitter, høfder, revler etc. samt i hvor stort omfang strandene anvendes i badesæsonen. I praksis er det kommunerne, der foretager vurderingen ud fra Rigspolitiets anvisninger. Trygfonden har tillige tilbudt at forestå risikovurderingerne på en frivillig basis. Således er Palmestranden som den første strand i kommunen blevet risikovurderet ud fra den internationalt anerkendte risikovurderingsstandard (International Life Saving Federation, ILSE), som Trygfonden tilbyder.
Livreddertårne og livredningstjeneste På Palmstranden i Frederikshavn og på Sønderstrand i Skagen leverer Trygfonden Kystlivredning livredningstjeneste i skolernes sommerferie, typisk fra Skt. Hans og til midt i august i tidsrummet fra 11.00 18.00. Livredningstjenesten leveres gratis af Trygfonden Kystlivredning mod, at kommunen i sæsonen stiller indkvartering til rådighed, samt håndterer og opbevarer Livreddertårnene udenfor sæsonen.
Serviceniveau for drift og renhold på strandene Center for Park & Vej har som overordnet målsætning for driften, at vores strande skal være indbydende, rene, velplejede og have gode, vedligeholdte publikumsfaciliteter.
Badevandskvalitet Center for Teknik & Miljø har ansvar for at føre tilsyn med strandene i forhold til badevandskvaliteten. Der tages løbende vandprøver fra strandene som indsendes til anerkendte laboratorier til kontrol. Årligt laves der badevandsprofiler, der beskriver de stedlige forhold omkring den enkelte strand, samt hvilken badevandskvalitet, der er for stranden.
I forbindelse med tildelingen af Blå Flag fra den internationale non-profit organisation FEE - Foundation for Environmental Education, (som i Danmark håndteres gennem Friluftsrådet) er der en række kvalitetskrav, som Blå Flag strandene skal leve op til. Herunder vandskvalitet, sikkerhed, miljø, publikumsfaciliteter og information/formidling. Der er ialt 86 km kommunal badestrand og 12,5 km statsejet badestrand i Frederikshavn Kommune. For Skiveren og syd for Gammel Skagen er det staten, der ejer stranden. Det betyder at serviceniveaet udenfor Blå Flag-strækningen, som kommunen drifter har et andet serviceniveau, defineret af Naturstyrelsen.
For Blå Flag strande er der højere krav til vandkvaliteten og vandprøverne er med til at afgøre om en badestrand fortsat kan have Blå Flag status. Center for Teknik & Miljø og Center for Park & Vej samarbejder om prøvetagning og indberetning af analysedata. Ved konstaterede kendte forureninger i eks. åer, vandløb, alger etc. laves der varslinger på de enkelte badestrande, så gæster oplyses om de eventuelle risici ved badning.
Olieforurening Det er Center for Teknik & miljø, der har ansvaret for tilsyn og handlepligt i forbindelse med olieforureninger på strandene. Ved konstaterede forureninger er det miljøvagtens opgave at varsle Miljøministeriet om forureningen og i samarbejde med Kommunens Beredskab, iværksætte afværgeforanstaltninger og oprydningsarbejdet. Center for Park & Vej kan i forbindelse med oprydningsarbejdet rekvireres som entreprenør.
6
6
7
7
Marint affald Årligt udledes der mere end 20.000 tons affald i havet fra de europæiske floder, kyster og fra den internationale skibstrafik. Havstrømmene gør, at store mængder af dette såkaldte marine affald skyller op på især den danske vestkyst. Da Frederikshavn Kommune brutto har ca. 30 km vestkyststrækning, er det således en opgave, der kræver bevågenhed rent driftsmæssigt. Marint affald samles manuelt med bil/traktor med vogn og køres til nærmeste genbrugsplads. I perioden 1. november – 31. marts efterses strandene på øst- og vestkyst for marint affald kun efter behov. Groft affald fjernes i det omfang vind og vejr tillader det. I perioden 1. april – 31. oktober efterses og renses strandene på vestkysten minimum to gange om måneden for marint affald. Efter behov og ud fra lokalkendskab til vind- og strømforhold efterses vestkyststrækningen oftere. Frekvensen er nødvendig, for at affaldet ikke spreder sig ind i baglandet, hvor det er langt vanskeligere og mere tidskrævende at opsamle affaldet. På østkysten efterses og renses strandene efter behov, typisk ved konstaterede forureninger eller efter hård vind fra østlige retninger. Opskyllet tang I Blå Flagsæsonen (1. juni – 1. sept.) kan der ved særlige strøm og vind forhold opstuves store mængder tang, særligt på østkysten. Hvis tangen ligger i længere tid på stranden. vil der opstå lugtgener og bræmmen af rådnet tang vil vanskeliggøre adgangen og forringe badeoplevelsen for især de mindste børn. I disse særlige situationer iværksættes den fornødne indsats på Blå Flagstrande til fjernelse af tangen. Henkastet affald og affaldshåndtering På udvalgte Blå Flag strande er der fra 2014 etableret et nyt 800 liters containersystem til restaffald og flasker/dåser ved nedgange og P-pladser. Ved containerne er det muligt at trække en affaldspose og tage den med ned på stranden til sit affald. Systemet afløser de mindre strandskraldespande på selve forstranden. Containerne tømmes ugentligt af AVØ efter behov. Der ud over har Park & Vej tilsynet med strandene og sørger for opsamling af henkastet affald omkring containersystemerne, på strandene og tilgrænsende arealer (adgangveje, opholdsarealer og p-pladser). 1. juni – 1. september efterses Blå Flag Strandene minimum én gang ugentlig for henkastet affald. Øvrige strande efterses efter behov. Skiltning og information Ved strandene er der fem former for skiltning: Vejvisningsskilte, henvisningsskilte, påbudsskilte, strandnummeringsskilte og informationstavler. Der er restriktive regler for opsætning af skilte langs strandene.
Derfor er det målsætningen, at en række henvisnings- og påbudsskilte, som traditionelt har været skiltet for, nedtages og integreres på overordnede informationstavler for den enkelte strand. Først og fremmest på Blå Flag strandene og i anden omgang de almindelige badestrande. Strandnummering Strandnummeringsskiltene fungerer som lokationsskilte i de tilfælde, hvor der bliver ringet til Alarm 112 og den vagthavende spørger om vedkommende kan lokalisere et strandnummeringsskilt. Strandnummeret vil herefter været lokationen, hvor redningsmandskab vil køre mod. I praksis kører redningsmandskabet til nærmeste henførbare adresse, eks. et sommerhus, hvorefter de i deres kort112-system kan se, hvor skiltet befinder sig i forhold til denne adresse. Der er ikke krav om foruddefinerede redningsveje hen til strandnummeringsskiltet. Publikumsfaciliteter Publikumsfaciliteter på strandene dækker, borde, bænke, skraldespande, skiltning sorteringsanlæg, grills, bålsteder, fodhegn, cykelstativer mv., samt boldspilsbaner (strandfodbold og beachvolley). Målsætningen for disse publikumsfaciliteter er de er funktionsdygtige og i ordentlig vedligeholdsmæssig stand. Toiletter Toiletbygningerne på strandene hører administrativt under Kommunens Ejendomscenter. Ejendomscentret har ansvaret for den løbende bygningsvedligeholdelse og tilhørende installationer. Center for Park & Vej står for den løbende rengøring og tilsynet med toiletter på Blå Flag strande i badesæsonen, 1. juni - 1. september. Redningsposter Langs strandene er der opsat Trygfonden Redningskranse med tilhørende 30m line. Denne type redningspos er valgt og opsat med den målsætning, at det er muligt at række/kaste en redningskrans ud til nødstedte på lavt vand. Yderligere redningsudstyr er fravalgt, da det ikke er ønskeligt at sætte yderligere personers liv i fare ved at opfordre til redningsaktioner af nødstedte længere ude fra kysten. I disse tilfælde ringes i stedet 112, sådan at professionel assistance kommer nødstedte til undsætning. P-pladser P-pladser og tilgrænsende arealer vedligeholdes i nødvendigt omfang sådan, at parkeringsmulighederne opretholdes og at arealerne fremtræder velplejede og renholdte. I praksis betyder det, at der efter behov sker en afretning af p-arealet i forhold til belægning og udvoksende beplantning. Døde dyr Som udgangspunkt ses døde dyr, som er naturligt forekommende langs kysterne, som en del af det naturlige miljø på strandene. De døde dyr efterlades på stranden som ådsel og dermed fødeemne for de øvrige dyr. Kun større dyr som marsvin, sæl, måger etc. fjernes på badestrande i sæsonen 1. juni – 1. sept. Naturpleje Som udgangspunkt tilstræbes det, at den oprindelige naturtilstand opretholdes langs strandene. Fortrinsvist foretages der naturpleje i forhold til bekæmpelse af uønskede og invasive arter på de §3 i Naturbeskyttelsesloven fredede områder langs strandene. Kun i særlige tilfælde foretages der egentlig naturpleje. Sandflugtsbekæmpelse Som følge af Naturbeskyttelsesloven §53 er kommunen forpligtet til at dæmpe sandflugt og lave sand-
8
8
9
9
Fakta om strandene 105 kilometer samlet kystlinje i alt 86 kilomenter kommunal strand (uden havne) 12,5 kilometer statsejet strand 5 kilometer Blå Flag strand (inkl. statens) 14 handicap-ramper 21 stationer 17 informationstavler 68 redningsposter 19 toiletter 3 shelters 97 skraldestativer 28 grønne strand-nr. skilte 152 diverse skilte og henvisninger ...og tusindvis af glade gæster!
10
10
11
11
Frederikshavn Kommune Center for Park & Vej Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Tel.: 98 45 50 00
[email protected] www.frederikshavn.dk
