stemmer og 22 MF'ere til DF

Alt om valgene NR. 6. DECEMBER 2001. 5. ÅRGANG

413.487 stemmer og 22 MF'ere til DF Historisk mulighed for at ændre fremmedpolitikken Thulesen Dahl chef for Finansudvalget

leder Kriserne i Danmarkshistorien er utallige. Valdemarerne ryddede godt op, vi overlevede statsbankerotten og kom frelst igennem englandskrigene. Den allerseneste krise, tyskernes besættelse i fyrrene, varede fem år, og skabte for visse familier sorg og ulykke, men da landet vågnede den 5. maj, var det atter forår. Generelt er landet således kommet igennem kriserne og krigene. Kun tre gange har Danmarkshistorien budt på katastrofer. I alle tre tilfælde er der tale om begivenheder, som har rokket ved selve fundamentet for den danske nation. For tiden gennemlever vi den tredje, som - såfremt der ikke gribes ind nu - ad åre kan vise sig at blive den største. I 1658 blev Danmark en tredjedel mindre - ved tabet af Skåne, Halland og Blekinge. En overgang var hele Danmark på nær hovedstaden - på svenske hænder, og kun en folkelig, heltemodig indsats i forbindelse med Stormen på København, hindrede nationens totale udslettelse. Med katastrofen fulgte i Skånelandene en grusom etnisk udrensning. Det antages, at henved 60.000 skåninger blev fordrevet, og flygtede over Sundet, hvor de dog naturligvis hurtigt - da de jo var danske - blev assimileret i den sjællandske hverdag. Et endnu større antal mistede livet - enten i modstandsbevægelsen eller som tvangsudskrevne i den svenske hær. Skåne var i århundreder selve centrum i Danmark. Her lå ærkebiskoppernes sæde. Her var 300 af Danmarks dejligste herresæder og et tilsvarende antal middelalderkirker, og her levede en befolkning, som følte sig danske, talte dansk, tænkte dansk. For disse skåninger var det at skulle skifte nationalitet et ubegribeligt traume, der endnu ikke er faldet på plads. For den del af Danmark, der blev tilbage, var tabet ubeskriveligt. Og man måtte ty til historieforfalskning og fortrængning for at lindre smerten. To århundreder senere mistede vi Sønderjylland, om end den nordlige del som bekendt kom hjem. 1864 blev et årstal, som endnu vækker følelser. Sønderjyderne måtte betale en høj pris for

Danmarkshistoriens tre katastrofer... kravet på hjemstavnen. 6.000 unge mænd mistede livet. Disse to katastrofer var dog kendetegnet ved en national samhørighed. Vi vidste, hvor vi stod. Om fjenden var svensk eller tysk var folket enigt - grundfæstet i kærligheden til folk og fædreland. Dette er ikke tilfældet med hensyn til Danmarkshistoriens tredje store katastrofe, som vi i disse år befinder os midt i. Truslen mod nationens fundament er af en karakter, som set i historiens bagklogskab virker endnu mere foruroligende end tidligere, men denne gang er det danske folk splittet. Familier er spaltet, venskaber er på prøve. Danskere spilles ud mod danskere.

Den tredje katastrofe Starten på Danmarkshistoriens tredje katastrofe fandt sted i 1983, da udlændingeloven blev vedtaget. Arkitekten hed Hans Gammeltoft-Hansen og bygmesteren Poul Schlüter. Begge - af sind gemytlige, men behagesyge personligheder, der næppe havde nogen anelse om, hvad de satte i gang. I dag falder demografer over hinandens og egne ben for at advare. De erklærer sig nu chokeret over, hvor svim-

indhold Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard

Alt om lokalvalgene

20-23

3 Krarup og Langballe i Folketinget 24-25

Den nye politiske virkelighed - Camre vurderer

4-5

Danmarks yngste folketingsmedlem

6

Euro-løgnene holdt ikke

7

Alt om folketingsvalget

8-19

2

Udvalgsposter til DF Året gang (4)

26-28 29

Das Vaterland & Jihad (2) naziforbryderne fandt asyl i de arabiske

30-31

Den nye folketingsgruppe

Bagsiden

lende hurtigt indvandring og fødselsmønstre er i færd med at ændre vort lands etniske og kulturelle sammensætning. Med god grund - for allerede nu er hver fjerde nye medborger enten indvandrer eller barn af indvandrere, og om 60 år vil halvdelen af landets befolkning være af islamisk tro. Det er lykkeligt, at selv de eksperter, som i årevis har leget gemmeleg, nu står frem med advarsler. Det er ikke nyt i historien, at sådanne sidste dages hellige forskræmte dukker frem, når virkeligheden overhaler drømmerierne. Ét har de ret i, eksperterne: At det største problem det danske folk har måttet slås med er misinformationen. En årelang fortielse og fordrejning af, hvad der rent faktisk foregår - og værst: En fortielse af, hvad der venter os, såfremt vi lader stå til. Folketingsvalget den 20. november 2001 var det danske folks stærke markering af, at kursen skal og må ændres. Og situationen er heldigvis endnu ikke uløselig. Det påhviler det nye Folketings medlemmer at rydde op i det virvar, de bange og sløsede forgængere i tinget lod virkelighedsfjerne lobbyister skabe den gang i begyndelsen af firserne. Vi bliver nødt til det. Alternativet er ikke til at holde ud at tænke på... Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, nr. 6 / December 2001. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex, Anders Skjødt, Rasmus Thor Hjordt og Anders Holm Thomsen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // [email protected] Næste nr. udkommer lørdag den 23. februar 2002. Deadline for kalender o.l. er den 10. februar. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forside: Scanpix Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

nyhedsbrev En stor tak sender jeg de 413.487 danskere, som valgte at stemme på Dansk Folkeparti. Jeg er meget taknemmelig for støtten. Års slid og slæb og mange knubs og øretæver bar frugt ved valget. Så nytter det alligevel at blive ved og aldrig give op. En speciel tak vil jeg sende vore tillidsfolk landet over for et flot arbejde. Dansk Folkeparti blev sammen med Venstre valgets sejrherre. Men det bedste ved valget er ikke kun Dansk Folkepartis fremgang til 22 mandater, men at der samtidig blev en så stor fremgang for det borgerlige Danmark, så der bliver en handlekraftig VOK-blok med flertal i Folketinget. Det betyder, at Folketinget ikke længere behøver at tage hensyn til Det Radikale Venstres globale samvittighed, CDs pudsede glorier eller Kristeligt Folkepartis forsøg på at skabe sig et billede som garanten for alt, hvad der er godt. VOK-flertallet betyder, at der for første gang er flertal i Folketinget for at få gennemført de stramninger indenfor udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti altid har kæmpet for. Den 20. november 2001 blev således en glædens dag for Danmark.

Parlamentarisk indflydelse For første gang har Dansk Folkeparti parlamentarisk indflydelse. Vi udgør en del af regeringens parlamentariske flertal. Men det betyder også, at vi ikke kan få alle vore mærkesager igennem. Magtens tid er også kompromisernes tid. Jeg håber, vore vælgere har forståelse for det. Men sådan er indflydelsen. Det samme må Venstre og Konservative, når de skal bøje deres synspunkter mod vore. Men jeg kan love den knapt halve million danskere, som krydsede ved liste O, at vores aftryk bliver tydelige i de næste fire års folketingsarbejde. Og allertydeligst på udlændingepolitikkens område, hvor DF har ført an, men hvor der bag de lukkede døre er mere enighed end blikket udefra lader ane. Socialdemokratiet fik en lærestreg ved folketingsvalget. Men kommunalt klarede Socialdemokratiet sig mange steder godt, nemlig de steder hvor socialdemokratiske borgmestre havde turdet tage om nælden og diskutere flygtningepolitik. I Herlev, Brøndby, Ishøj, Ballerup og Hvidovre vandt borgmestrene over deres borgerlige modstandere. Når Socialdemokratiets top ikke kan og ikke vil lære af deres lokale succeser, kan det kun skyldes, at for Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen har kollegernes vurdering i EU været vigtigere end de danske vælgere. Hvis man vil være EU-politiker, må man ikke tale om problemer med indvandring. Så hedder omkvædet berigelse, mangfoldighed, og tolerance.

Danmark som foregangsland Den købte de danske vælgere ikke. Danskerne er et jordnært folk, der ikke finder sig i hvad som helst. Langmodigheden og tålsomheden er næsten for stor, for hvor ville vi i Danmark dog være sparet for mange problemer, hvis der for fem eller ti år siden var strammet op på indvandringen. Sådan som Dansk Folkeparti hele tiden har ønsket. Men bedre sent end aldrig. Vælgernes dom var tydelig. Men ligeså tydelig var de europæiske politikeres kritik. Det sidste valgsted var næppe lukket, før anklagerne haglede ned over danskerne. Nyrups socialdemokratiske kolleger var ”bekymrede”. Hvor er det dog infamt af den svenske statsminister Göran Persson offentligt at ytre sin bekymring, bare fordi en socialdemokratisk kollega stemmes væk fra magten. For det er i virkeligheden en brændemærkning af danskerne. ”Fremmedfjendtligheden lyser ud af det danske valgresultatet”, fulgte den finske statsminister op. Den dominerende religion blandt europæiske politikere i dag er: * at al kritik af fremmedpolitikken bunder i had, * at der ikke er og aldrig kan blive reelle problemer med fremmede, * at fremmede pr. definition beriger, hvorfor kun fremmedhadere kan påstå det modsatte * at Europa i øvrigt har behov for mange millioner flere fremmede.

lukke øjnene. Man kan kun ytre sin store ”bekymring” for vores naboland Sverige, fordi dér tillader aviserne ingen debat overhovedet. Som et folk af strudse stikker de svenske magthavere hovedet i busken, mens deres land hurtigere end Danmark bliver overrendt med fremmede. Almindelige svenskere må se deres land løbet over ende, mens medierne og politikere i samdrægtighed holder befolkningen fast i en mental skruestik, hvor al kritik holdes ude eller identificeres som nazisme. Sverige er problemet. Ikke Danmark. I øvrigt er det værd at bemærke, at det store stemningsskred fra Socialdemokratiet og over til Venstre blev skabt i 1999 på grund af efterlønsreformen og Poul Nyrup Rasmussens åbenbare løftebrud. Da tabte Nyrup magten. Siden 1999 har alle meningsmålingerne peget i samme retning, og den såkaldt hårde tone i valgkampen ændrede kun lidt. CD røg ud, og vi gik stærkt frem. På lang sigt vil det danske valg vise sig at være et signalskifte i europæisk politik. At Poul Nyrups skandinaviske kolleger træder en falden kammerat til undsætning i nødens stund er godt nok forargeligt, men svenskernes politiske dømmekraft har i årtier været sat ud af kraft. Langt mere interessant er det, at den britiske premierminister Tony Blair lykønskede Anders Fogh Rasmussen med valget. Hovsa. Og det måtte vi læse i små notitser i de danske aviser, mens udsagn fra belgiske politikere, hvis navne vi ikke kender, bliver bragt som hovednyheder i dansk TV. Bemærkelsesværdigt. De danske medier har også noget at lære. Den tyske kansler Gerhard Schröder har ikke villet kritisere det danske resultat. For siden 11. september har Tony Blair og Gerhard Schröder været travlt optaget med at optrævle det terrornetværk, som stod bag attentatet mod World Trade Center og som har tråde langt ud i samfundet. Sådan noget ændrer holdninger. 11. september skabte et ændret billede. At det ikke har kunnet trænge ind i svenske og finske politikeres hjerner, er værst for dem.

Bekymret over Sverige Danmark er et foregangsland i Europa ved at udfordre den politiske religion, der har besat eliterne i alle lande. Danskerne har endnu engang opført sig som barnet i kejserens nye klæder, der ikke lader sig spise af med floskler og fraser. Ligesom da danskerne forkastede den fælles mønt sidste år. Problemerne ved indvandringen er reelle. De kan og bør diskuteres. De kan ikke forsvinde ved at

Pia Kjærsgaard

3

indvandrerdebat Efterhånden er det vel gået op for os, at det er virkelighed: Det lykkedes den 20. november i år for første gang siden 1929 at skabe et flertal, som kan regere Danmark uden Det Radikale Venstre og uden Socialdemokratiet. Der var i 1973-74 et flertal udenom de to nævnte partier, men det kunne som bekendt ikke regere landet, fordi det omfattede Glistrups Fremskridtsparti, som var så urealistisk og inkompetent, at det reelt gav Socialdemokratiet og De Radikale den afgørende indflydelse 1970'erne igennem. Vi er nu i den nye situation, at Danmarks udvikling kan bestemmes af tre store partier, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative. Flertallet er efter danske forhold massivt. 94 mandater plus to nordatlantiske. Det giver grundlag for en langt mere stabil reformpolitik end det, der kan præsteres af en regering, der zigzagger frem mellem skiftende flertal og må acceptere at blive afpresset usaglige indrømmelser til Bertel Haarder en række små par- har givet sig tier, som ikke reselv fire præsenterer væmåneder til at sentlige dele af vælfå strammet gerne. udlændingeDet er vigtigt at politikken. Det gøre sig klart, hvordanske folk for vælgerne har afventer med gennemført dette spænding hans historiske skift. Der "pakke" knytter sig nemlig nogle stærke forventninger til det nye flertals indsats, og bliver disse forventninger ikke indfriet, bliver flertallet en engangsforeteelse. Jeg er ret sikker på, at vælgerne har to hovedønsker om en ny politik. Det første drejer sig om omfattende strukturreformer af samfundet. Det andet om en betydelig stramning af den tilstrømning af mennesker fra fremmede kulturer til Danmark, som truer med at ændre landets befolkningssammensætning, dets sociale vilkår og hele kultur.

SR-dominans brudt Vores samfund er kendetegnet af de mange års socialdemokratisk-radikal dominans, som har ført til et stift, overreguleret, skattetynget system, hvor vigtige serviceydelser især indenfor hospitalsvæsen, ældrepleje og uddannelse ikke har fulgt med de voksende krav, og hvor den stadigt øgede indkomstoverførsel til mennesker i de aktive aldersklasser har en gøgeungeeffekt på midlerne til samfundets serviceydelser. Flertallet af vælgerne forventer en reformpolitik, der gør op med formyndersamfundet. Arbejdsmarkedspolitikken skal fornys, så vi ikke vedvarende er i den situation, at 3-4 gange så mange

4

Den nye politiske virkelighed mennesker i de aktive aldersklasser er udenfor arbejdsmarkedet set i forhold til 1960'erne - samtidig med, at der mangler arbejdskraft i erhvervslivet, og der ikke er personale nok til ældreforsorgen og til at gøre rent på hospitalerne. Den vildtvoksende offentlige administration

med stadig flere sagsbehandlere, flere rådgivere, råd og nævn skal reformeres, og hele den offentlige tilskudspolitik skal analyseres og underkastes en nyttevurdering. Samtidig skal grundige analyser føre til reformer, som giver borgerne mere

Mogens Camre, Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, giver sin vurdering af valgresultatet - og specielt af af sin tidligere kollega, Bertel Haarder og den rolle, han er tiltænkt

I valgkampen bliver mange store emner let til slagord, og alt for ofte er der ikke tid til den grundige debat, som vi kunne ønske, men jeg er overbevist om, at det store flertal af danskerne godt ved, at bedre sygehuse, afskaffelse af ventelister, bedre ældreforsorg osv. ikke blot er noget, man beslutter, men er forandringer, som forudsætter andre samtidige forandringer, som ikke er så lette at sætte på en valgplakat.

Foto: Scanpix

Grænser for forandring

frihed til at vælge den offentlige service, de ønsker. Alene gennem en sådan indsats kan skattetrykket nedsættes - det er let nok at love skattenedsættelser, men den egentlige opgave består i at fjerne udgifter, som ikke er nødvendige for borgernes velfærd.

Det andet hovedønske, for ikke at sige krav, vælgerne har i forhold til det nye flertal, er en ny udlændingepolitik. Det var ganske klart valgets hovedemne, selvom de gamle regeringspartier ikke kunne lide det. Det måtte nødvendigvis blive et hovedemne i takt med, at problemerne med kultursammenstød og økonomisk belastning af danskerne voksede, uden at regeringen viste vilje eller evne til at løse problemerne. Udlændingepolitikkens centrale placering i vores samfund er ikke udtryk for racisme eller fremmedhad, sådan som venstrefløjen gerne påstår. Den er udtryk for, at der i ethvert samfund er grænser for, hvor mange forandringer og trusler, man kan udsætte befolkningens gennem århundreder udviklede livsform og normer for. Fremskrivningen af antallet af mennesker med en fremmed kultur, de økonomiske byrder og hele presset på velfærdsstaten, de oplevede eller dokumenterede trusler mod den personlige sikkerhed, og de politiske trusler, som de mest rabiate indvandreres talsmænd og politiserende imamer fremsætter, opleves af et stigende antal danskere som et forvarsel om det frie, åbne, demokratiske, danske samfunds sammenbrud. Den åbne terrorisme med baggrund i de rabiate islamiske stater, som ramte den vestlige verden med angrebene den 11. september på New York og Washington har klart forstærket forståelsen for, at hele den vestlige kultur er truet. Derfor vil kravet om både en ny udlændingepolitik og en stærkere vestlig alliance mod terror og underudvikling ikke kunne tilsidesættes af nogen regering. Det store spørgsmål er nu, hvordan regeringen Anders Fogh Rasmussen vil takle de store opgaver, som regeringen har skabt forventning om, at den vil løse. Reformpolitikken kræver tid; man ændrer ikke et kompliceret samfund som det danske på hverken et halvt eller et helt år, men dog nok i en valgperiode, hvis viljen og kræfterne er til stede. Udlændingepolitikken er endnu vanskeligere. Allerede fra starten er regeringen løbet ind i kritik udefra, ikke mindst fra EUs nuværende formandsland, Bel-

gien, der som vanligt opfører sig, som om landet kunne tåle at kaste med sten. Belgien, som er EUs næstmest korrupte land, har voldsomme uløste problemer med sine indvandrere. Der er en voldsom kriminalitet og indvandrerne stjæler og tigger i stor stil i Bruxelles gader, fordi den offentlige støtte er minimal. Jeg kan garantere, at modviljen mod indvandringen er mange gange større i Belgien end i Danmark, men der tales ikke højt om den. Den belgiske statsministers, hr. Verhofstadts, kritik af den nye danske regerings planer bunder simpelthen i, at han ikke har fantasi til at forestille sig, at noget land kan indrette sig med en så åben pengekasse overfor udlændinge, som Danmark har gjort. Men det gør det ikke mindre utiltalende, at den begiske regering truer med at mobilisere EUs menings- og sindelagskontrol mod Danmark.

Haarder og EU-systemet På den baggrund er det interessant, at Anders Fogh Rasmussen netop har udnævnt Bertel Haarder til minister for flygtninge og indvandrere. Bertel Haarder har indtil ministerudnævnelsen siddet i EU-parlamentet, og har bl.a. været medlem af parlamentets udvalg for borgerlige frihedsrettigheder og indre anliggender, hvor jeg også selv sidder. Sidste år var Bertel Haarder ordfører på det menneskerettighedscharter, som EU vedtog for at demonstrere en korrekthed, der overgår selv Europarådets. Ret beset er udnævnelsen nok en god ide, fordi Bertel Haarder vil have lettere ved at overbevise EU om, at der er god grund til at ændre den danske lovgivning - og at vi derved ikke overtræder nogen gældende konvention. Det er jo dog helt fantastisk, at lande, som yder en trediedel af den udviklingsbistand, Danmark yder, stiller sig op og kritiserer os for at skære ned til det niveau, de ikke selv er nået op på. Det er fantastisk, at lande, der som Belgien giver asyl til 13 pct. af det antal flygtninge, de skulle tage imod, hvis de skulle nå Danmarks niveau, tillader sig at kritisere os. Dansk Folkeparti har megen forståelse for de vanskelige opgaver, den nye regering står overfor. Det er åbenbart, at regeringens mål ikke kan nås uden vores stemmer - regeringens eneste alternative mulighed for et flertal i Folketinget er et samarbejde med Socialdemokratiet, og det vil umuliggøre, at der kommer nogen reformer. Vi forventer ikke revolutioner indenfor de første 100 dage, men vi vil holde regeringen fast på de løfter, den har givet vælgerne under valgkampen. Lever regeringen op til det, vil den opleve Dansk Folkeparti som en aktiv og loyal partner.

5

valg 2001

Første teenager i tinget Hun blev Danmarks yngste folketingsmedlem nogensinde. Det regnede de danske medier hurtigt ud, så i dagene efter valget var der næppe den avis, radiokanal eller TV-station, der ikke rev og flåede i Karina Sørensen for at få et interview. 1692 personlige stemmer blev det til i Vejle Amt og dermed var vejen banet til Folketinget for den 19-årige handelsskoleelev fra Almind mellem Kolding og Vejle. Karina Sørensen er det man kalder en ganske almindelig sød dansk pige, der dyrker styrketræning, går på jagt med sin far og nyder sin faste kæreste i sin egen lejlighed. Og selvom hun som niårig havde en drøm om at blive borgmester, blev interessen for Dansk Folkepartis politik først for alvor vakt, da hun efter 10. klasse startede på Kolding Købmandsskole. Siden gik det hurtigt: I 1999 blev hun medlem af DFU og var endog en overgang næstformand i Vejle Amt. Senere overtalte hun også sine forældre til at melde sig ind i partiet.. Og Karina har allerede sine egne meninger om, hvorledes Danmark bør indrettes. F.eks. finder hun det dybt uanstændigt at skille ægtepar ad, blot fordi den ene bedømmes til at være for rask til en plejehjemsplads. Og hun synes også, at det skal være en naturlig ting, at alle ældre har krav på en bolig, der er tilpasset deres behov. Men ældrepolitikken er ikke det eneste, der ligger Karina på sinde. I sin valgkamp har hun navnlig fokuseret på ungdomspolitik, herunder højere SU, flere ungdomsboliger og uddannelse. Og Karina mener, at forbedringerne for lan-

dets unge og ældre bl.a. skal finansieres ved reguleringer i ulandsstøtten og kulturstøtten. Samtidig er Karina Sørensen også enig i Dansk Folkepartis udlændinge- og retspolitik, som var de emner, der oprindelig tiltrak hende hos Dansk Folkepartis Ungdom. Karina mener, at Danmark skal løse sine egne problemer, før vi begynder at løse andre landes. Den unge MFer ved godt, at hun ikke fra den ene dag til den anden skal revolutionere Karina Sørensen unge og ældres - et friskt og vilkår, og hun vil da ungdommeligt også selv snuse lidt pust på det mere til det poligamle tiske arbejde, før Christiansborg. hun beslutter sig til Vejle Amt stemte hvilke sager, hun vil overraskende tage op. I øvrigt den kun 19-årige mener hun, at det Karina ind i vigtigste er at have Folketinget. nogle politiske holdninger. Selv var hun overrasket over at blive valgt til Folketinget. Allerede dagen efter valget ringede Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, for at ønske hende til lykke, og da Karina fortalte hende om de hektiske timer, svarede Pia Kjærsgaard, at hun bare skulle tage det roligt og lade virakken falde til ro. - Pia Kjærsgaard har støttet mig med tillid og opbakning, så nu glæder jeg mig til at komme ind og arbejde for de stemmer vælgerne har givet mig, siger Karina Sørensen, som håber, at borgerne i Fredericia og Børkop vil betragte hende som deres lokale repræsentant på tinge.

Et år efter krone-afstemningen:

Usandhederne afsløret Det bør ikke være gratis for politikere at true og at give løfter. Begge dele fik vælgerne i rigt mål i forbindelse med krone/euro-afstemningen for godt et år siden. Men hvordan gik det så med de løfter og trusler, der blev afgivet af ledende politikere, organisationer, redaktører, eksperter af en hver art - som havde nok at gøre med at få danskerne til at stemme ja til euroen, og som forudså forfærdelige scenarier i tilfælde af et nej. De økonomiske konsekvenser af et nej blev generelt betegnet dystre af bå-

6

de industriens, fagbevægelsens og regeringens ledende folk. Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen opfordrede sine medlemmer til at fortælle deres medarbejdere, hvilke alvorlige følger et nej ville få for beskæftigelsessituationen. LOs formand Hans Jensen gjorde konsekvenserne håndgribelige ved direkte at sætte tal på, hvor meget det ville koste i reallønsnedgang for den gennemsnitlige lønmodtager. Det ville koste 5.450 kroner om året. Daværende statsminister Poul Nyrup

Rasmussen overtrumfede alle ved en erklæring om, at han ville oprette en krisestab i tilfælde af et nej. En gennemgang af løfter/trusler - og en efterfølgende konstatering af den faktiske situation her godt et år efter, giver dette bemærkelsesværdige resultat: Krone-modstandernes påstande: 1. Renten vil stige. 2. Ledigheden vil stige. 3. Finanspolitikken må strammes. 4. Aktiekurserne vil falde. 5. Kronen bliver svækket.

Foto: Scanpix

6. Vi får valutakrise. 7. Huspriserne vil falde. 8. Udenlandske investeringer i Danmark vil falde. 9. Euroen vil stige i kurs. 10. Dansk økonomi svækkes. 11. Det går galt på længere sigt. 12. De økonomiske vismænd tager fejl. 13. Danmark mister indflydelse. Sådan gik det i virkeligheden: 1. Renten faldt. 2. Ledigheden faldt. 3. Finanspolitikken blev slækket. 4. Danske aktier har klaret sig bedre end udenlandske aktier. 5. Kronen er styrket over for euro. 6. Valutabeholdningen er vokset. 7. Huspriserne er steget. 8. Udenlandske investeringer er vokset.

9. Selv efter terrorangrebet på USA ligger euroen 7-8 % under dollaren. 10. Dansk økonomi har aldrig været stærkere. Vor inflation er nu under euro-inflationen. 11. Reaktionen på aktiemarkedet og de store udenlandske investeringer viser, at erhvervslivet tror på fremtiden i Danmark. 12. Vismændene fik ret. 13. Hans Hækkerup udnævnt til international toppost i Kosovo efter euro-nej’et. Helt aktuelt bekræftes konklusionen i FNs netop offentliggjorte undersøgelse, World Investment Report, hvori Danmark efter euro-nej'et betegnes som verdens ottende bedste land at investere i. Herunder bør det bemærkes, at investeringerne særligt placeres i

Danmarks IT-sektor, højteknologisk og kemisk industri. Dermed er der tale om bidrag til et tidssvarende økonomisk grundlag for fremtidens Danmark, idet disse moderne industrier naturligvis også er morgendagens industrier. Rundspørgeundersøgelser blandt investorer bekræfter da også, at det netop er udsigten til en sund og stabil dansk økonomi, der har været udslagsgivende for placeringer af ”high-tech”investeringer her i landet. Dette forhold var eksempelvis af betydning, da den store amerikanske virksomhed BIOGEN besluttede at investere i Danmark efter, at Holland og Irland var blevet siet fra. Beslutningen om denne tre milliarder kroner store investering, der er den største udenlandske investering i Danmark nogensinde, blev truffet i ugerne umiddelbart efter det danske nej.

7

folketingsvalg 2001

413.987 krydsede for Dansk Folkeparti ved folketingsvalget den 20. november 2001. Fra 13 mandater ved sidste valg til 22 mandater ved dette valg. Næsten en fordobling! På de følgende sider vil de endelige resultater blive gennemgået ligesom der vil være en fyldig præsentation af Dansk Folkepartis nye - og "gamle" folketingsmedlemmer. Ved valget måtte Dansk Folkeparti beklageligvis sige farvel - men måske på gensyn - til folketingsmedlemmerne Svend Aage Fauerholdt, Skive, Egil Møller, Stenløse og Klaus Kjær, Gladsaxe. Førstnævnte stillede ikke op, men havde besluttet sig for at koncentrere sin politiske virksomhed om byrådet i Skive og amtsrådet i Viborg, mens Egil Møller og Klaus Kjær ikke opnåede genvalg i henholdsvis Frederiksborg Amt og Vestsjællands Amt. Med valget befinder Dansk Folkeparti sig i en helt forandret situation. Før havde DF højst en beskeden inddirekte indflydelse. I dag har partiet reel parlamentarisk indflydelse. Det giver meget store muligheder, men samtidig også et vældigt ansvar. Som Pia Kjærsgaard påpeger i sit nyhedsbrev andetsteds her i bladet, betyder det, at magtens tid på mange områder også bliver kompromisernes tid. Det er betydningsfuldt, at DFs vælgere og støtter viser forståelse herfor. Men vigtigst giver valget med VOKflertallet en historisk mulighed for at få ændret udlændingepolitikken, som løb af sporet med vedtagelsen af Udlændingeloven i 1983. Loven blev vedtaget af en regering, som havde Venstre og De Konservative som ansvarlige - det bliver således de samme partier, der må rette den frygtelige fejltagelse. Statsminister Anders Fogh Rasmussens 40-sider store regeringsgrundlag og den efterfølgende åbningstale den 4. december giver håb om, at regeringen er interesseret i at rette fejltagelsen. Regeringsgrundlaget er nemlig ganske vist langt mere omfattende end tidligere set, men betjener sig samtidig af et særdeles neutralt sprog, der ikke giver præcise anvisninger på, hvorledes man har tænkt sig at gribe tingene an. Regeringen har valgt at ansætte EUparlamentarikeren Bertel Haarder som den, der overordnet skal tage sig af de eventuelle stramninger. Andetsteds i bladet giver Haarders tidligere kollega i parlamentet Mogens Camre sit bud på, hvordvidt Haarder vil kunne løse opgaven. Den nye minister har lovet inden

8

Foto: Scanpix

Folketingsvalget gav en historisk mulighed

for fire måneder at fremlægge sin "udlændingepakke". Som Pia Kjærsgaard har udtrykt det: "De fire måneder kan vi sagtens vente - eftersom vi allerede tålmodigt har ventet i 17 år." Og pakken venter ikke alene Dansk Folkeparti, men hele det danske folk med spænding på. Pakken er regeringens manddomsprøve og giver svaret på, om VK-regeringen har viljen og modet til at gøre det nødvendige. Dansk Folkeparti har såvel før valget, efter regeringsdannelsen samt de første uger derefter loyalt bakket den nye regering op. DF har konsekvent undladt at stille ultimative krav, idet partiet nemlig håber og tror på, at statsministeren har forstået, hvor afgørende det er markant at ændre udlændingepolitikken. Foreløbig har DF ikke grund til betænkelige miner, og vi har stor tillid til, at statsministeren ej heller fremover vil skuffe vore og hans egne vælgeres be-

rettigede forventninger. Den tillid er i behold, fordi vi netop ved, at statsministeren - om nogen - er helt bevidst om, at VOK-flertallet er en historisk mulighed for forandring. I forsommeren udsendte Dansk Fokeparti sin 221-siders bog "Danmarks fremtid - dit land, dit valg..." Førsteudgaven på 20.000 er godt på vej til at være udsolgt. Bogen sluttede af med denne sætning: "Lad ikke Danmark blive løbet over ende. Lad os sammen standse op og få et pusterum. Det er forståeligt, at mange danskere bebrejder politikerne den udvikling, der foregår på udlændingeområdet. Men alligevel ligger det overordnede ansvar ikke hos politikerne, men hos folket. Ønsker det danske folk andre ved roret, må man markere dette ved folketingsvalget. Det er dit land det er dit valg." Folket foretog sit valg den 20. november 2001.

Pia Kjærsgaard, Glostrupkredsen, Københavns Amt Pia Kjærsgaard, 54 - født 23. februar 1947 i København - er Dansk Folkepartis formand og stifter og folketingsgruppens politiske ordfører. Hun er gift med Henrik Thorup, og parret har to voksne børn, Nan og Troels - samt to børnebørn. Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget siden 1984, hvor hun i første omgang kom ind som suppleant for advokat Mogens Glistrup i Københavns Amt, og derefter - fra 1987 selvstændigt valgt i Middelfartkredsen, Fyens Amtskreds. Ridder af Dannebrog. Modtaget Kosanprisen 1986. Kåret som Årets Politiker 1989 af Landsforeningen for Erhvervsinteresser. Årets Politiker 1997, kåret af GfK og B.T. Pia Kjærsgaard har været

ansvarshavende redaktør for bladet “Fremskridt”, medlem af Justitsministeriets Færdselssikkerhedskommission, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab og medlem af Nordisk Råd og politisk ordfører for Fremskridtspartiet i henved 10 år - frem til det kaotiske landsmøde i Århus i 1995, der førte til, at Pia Kjærsgaard sammen med Ole Donner, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard forlod partiet og stiftede Dansk Folkeparti. I Folketinget repræsenterer hun kredsene Glostrup, Gentofte og Hellerup i Københavns Amtskreds. Pias fritidsinteresser er fitness - cykler - musik - familien.

Fortsættes

9

folketingsvalg 2001 Kr. Thulesen Dahl, Middelfartkredsen, Fyens Amt Kristian Thulesen Dahl, der er født 30. juli 1969, er Dansk Folkepartis gruppeformand, blandt partiets stiftere og medlem af hovedbestyrelsen. Han er gift med Berit og sammen har de sønnen Gustav. Formand for Folketingets Finansudvalg. Medlem af Give Byråd. Medlem af Folketinget siden 1994. Cand.merc.jur. fra Aalborg Universitet 1995, værnepligtig i Skive, herefter konstabel af reserven. Indtil byrådsvalget i 1994 bestyrelsesrepræsentant i boligforeninger og repræsentantskabsmedlem for AMUcentret i Aalborg. 1991-95 landsformand for Fremskridtspartiets Ungdom. Fra 2001 medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab. Repræsenterer Middelfartkredsen i Fyns Amt.

Poul Nødgaard, Nykøbingkredsen, Vestsjællands Amt Poul Nødgaard er født 29. november 1936 i Vive i Nordjylland. Han har siden 1961 været gift med Hanne, og sammen har de døtrene Merete og Karin. Uddannet indenfor kommunal administration. Poul Nødgaard er 2. næstformand for Folketingets Præsidium samt formand for Kommunaludvalget. Medlem af kommunalbestyrelsen i Ringsted, indtil årsskiftet viceborgmester. Repræsenterer i Folketinget Nykøbing S.-kredsen i Vestsjællands Amt. I sin fritid nyder Poul Nødgaard traveture i Humleore Skov.

Uffe fik ret Ved det traditionsrige møde i Publicistklubben dagen efter valget, underholdt partiformand Pia Kjærsgaard tilhørerne med et Uffe Ellemann-Jensen-citat fra mødet efter valget i 1998, hvor han forudså, at hvis ikke man tog indvandrerog flygtningepolitikken alvorligt, ville Dansk Folkeparti blive fordoblet ved næste valg. Han fik næsten ret.

10

Peter Skaarup, Brønshøjkredsen, Østre Storkreds Født 1. maj 1964. Teknisk konsulent i DSB rejsebureaudivision 1986-90. Sekretariatschef i Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1991-95 og for Dansk Folkeparti fra 1995-98. Medlem af repræsentantskabet for Krogerup Højskole fra 1988 og af Østerbro Lokalråd fra 1995-97. Medlem af repræsentantskabet for Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 1996-99. Næstformand for Dansk Folkeparti og for folketingsgruppen fra 1998. Fra 1998 medlem af bestyrelsen for Ørestadsselskabet, for Copenhagen Capacity og for Bellevue Strandpark. Desuden medlem af Københavns Skatteankenævn. Valgt til Folketinget i Østre Storkreds.

Aase D. Madsen, Hvidovrekredsen, Københavns Amt

Balletten på tinge En af valgets helt store medieyndlinge var nyvalgte Louise Frevert, der skilte sig markant ud fra de mørke jakkesæt på valgaftenen. Louise Frevert har i flere år været et markant medlem af Københavns Borgerrepræsentation, men er blevet landskendt for sin mavedans. Til gengæld er der ikke mange, der ved, at Louise Frevert faktisk er uddannet som klassisk balletdanserinde. Mon ikke de andre partier kommer til at danse efter Louise Freverts pibe i folketingssalen?

Aase D. Madsen, som er født 27. juli 1936, er gift med Arne Madsen og har 2 voksne børn, Henrik og Jan. Uddannet indenfor revision. Hun blev medlem af Dansk Folkeparti allerede ved partiets start, og har været medlem af DF-bestyrelsen i Gentofte Kommune. I seks år var Aase D. Madsen medlem af Danmarks Radios bestyrelse, samt i en årrække medlem af taksationskommissionen for Københavns Amtsrådskreds og medlem af repræsentantskabet for DONG. Politiske mærkesager har eksempelvis været NESA, hvor hun er medlem af repræsentantskabet. I Folketinget er Aase D. Madsen formand for Energiudvalget. Repræsenterer Hvidovre-kredsen i Københavns Amt.

Christian H. Hansen, Herningkredsen, Ringkjøbing Amt Christian H. Hansen er født 12. august 1963. Gift med Lisbeth og har 2 børn. Han er uddannet indenfor forsvaret og har desuden arbejdet som salgskonsulent og freelance pressefotograf. Valgt første gang til kommunalbestyrelsen i Karup 1993. Efter kommunalvalget i 1997 udnævnt som viceborgmester. Christian H. Hansen kom første gang i Folketinget i marts 1998. Nu formand for Folketingets Fødevareudvalg. Private interesser er sport og madlavning. Valgt i Herning-kredsen, Ringkøbing Amt.

Birthe Skaarup, Århus Vest, Århus Amt Birthe Skaarup er født 12. april 1939 i København og gift med Hans Skaarup med hvem hun har 2 voksne børn. Hun er uddannet på Post- og Telegrafskolen samt på Århus Købmandsskole, hvor hun læste virksomhedsøkonomi. Hun har arbejdet hos Post- og Telegrafvæsenet, for Københavns Kul- og Koks Kompagni A/S samt ved Århus Foto Teknik som regnskabsfører. Medlem af Århus amtsråd fra 1990-2001. Medlem af Århus Byråd fra 1994 1998. Repræsentant for diverse by- og amtsråd i bestyrelser for Dansk Folkeparti. Ny formand for Folketingets Sundhedsudvalg. Interesserer sig for yoga og motion. Valgt i Århus Amts 4. kreds, Århus Vest.

Fortsættes 11

folketingsvalg 2001 Colette Brix, Næstvedkredsen, Storstrøms Amt Colette Brix, som er født 1. januar 1950, er gift og har 2 børn. Hun blev første gang opstillet til Folketinget i 1999. Oprindelig kontoruddannet, idrætslærer og senere kosmetolog. Nu er Colete Brix selvstændig erhvervsdrivende (grossist samt indehaver af hudplejeklinikker) med 10 ansatte. Formand for DESA, Dansk Erhvervssammenslutning, der er interesseorganisation for små selvstændige erhvervsdrivende inden for handel, service og industri. Medlem af Handelskammerets repræsentantskab. I Folketinget repræsenterer Colette Brix Næstved-kredsen i Storstrøms Amt. I fritiden løber hun med sin hund, læser aviser og deltager i den offentlige debat.

Bent Bøgsted, Hobrokredsen, Nordjyllands Amt Bent Bøgsted - født 4. januar 1956 i Serritslev - er specialarbejder, familiefar, handymand og medlem af SiD. Han bor i landdistrikt med sin samlever Hanne og er far til 7 børn. Bent Bøgsted er både uddannet maskinarbejder og oversergent og våbenmekaniker i hæren, og har foruden 9 år i hæren bl.a. arbejdet på Ørskov Værft i Frederikshavn samt ved landbruget. Medlem af DF siden 1997 og formand for DF i Sæby/Dronninglund. Medlem af H.J.V. Distriktsudvalg for Nordjylland. Medlem af bestyrelsen for Dronninglund Gymnasium og for Skæve Borgerforening. Repræsenterer Hobro-kredsen i Nordjyllands Amt.

Chr. H - eller kaos Den nyslåede formand for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen, havde en mindre fornøjelig oplevelse under valgkampen, da han måtte se omkring 15 kostbare plakatsøjler fjernet ved et organiseret og planlagt tyveri, som nu er politianmeldt. Per Dalgaard, Silkeborgkredsen, Århus Amt Per Dalgaard – født 17. februar 1944 – er gift med Annette Buur og har 4 voksne børn. Han er uddannet pladesmed og edb-konsulent og arbejder i dag som ILT-montør hos Falck Medico. Per Dalgaard er amtsformand for Dansk Folkeparti i Århus Amt samt lokalformand for Ebeltoft, Midtdjurs og Rougsø kommuner. Valgt til Folketinget i Silkeborg-kredsen, Århus Amt. Mærkesagerne er udlændingepolitik, ulandsstøtte, uddannelse, og en generel administrativ rationalisering i statens lovmaskineri.

12

Jørn Dohrmann, Koldingkredsen, Vejle Amt Jørn Dohrmann er født 9. januar 1969 og gift med Claudia Wolf fra Schweiz. Han blev i 1988 uddannet mekaniker og har siden suppleret med en uddannelse inden for automatikmekanik. Fra 1990 til ca. 1994 arbejdede han som servicetekniker i forskellige lande som Schweiz, Tyskland og Australien. I dag ansat som servicetekniker hos en tysk/ schweizisk virksomhed, der sælger overfladebehandlingssystemer til hele industrien. Medlem af bestyrelsen i lokalforeningen samt i Vejle Amt. Jørn Dohrmann er valgt i Kolding-kredsen i Vejle Amt.

Hård dag i vuggestuen Lille Jakob Skaarup, søn af Peter Skaarup og 3. generation i politikerfamilien, havde haft en hård dag i vuggestuen med bl.a. pudekamp, så der var ikke noget at sige til, at han ud på aftenen mistede interessen for stemmetal, mandatfordeling og udsigt til en ny regering.

Mikkel Dencker, Gladsaxekredsen, Københavns Amt Født 20. november 1975 på Frederiksberg. Mikkel Dencker, der har studeret økonomi i 3 år, er byrådsmedlem i Hvidovre samt lokalforeningsformand for DFU i Københavns Amt. I Folketinget repræsenterer Mikkel Dencker Gladsaxe-kredsen i Københavns Amt. En af mærkesagerne er skattepolitik. I sin fritid interesserer Mikkel Dencker sig for fodbold og er inkarneret Hvidovre-fan.

Poul Fischer, Otterupkredsen, Fyens Amt Poul Fischer, 52, er født 29. december 1948 i Andebølle, gift med Lilli og har to voksne børn. Han er uddannet civiløkonom (HA) og har siden 1975 opbygget sin virksomhed, Aarup Entreprenørforretning, der som hovedopgave varetager byggeri. Tidligere har han været formand for Aarup Erhvervsråd. 1990-94 repræsenterede han Fremskridtspartiet i kommunalbestyrelsen i Aarup Kommune, i dag for Dansk Folkeparti. Sin uddannelse som civiløkonom benytter Poul Fischer også som formand for Totalbanken. Valgt i Otterup-kredsen i Fyns Amt.

Fortsættes 13

folketingsvalg 2001 Jette Jespersen, Frederiksværkkredsen, Fr.borg Amt. Jette Jespersen, 61, er født 23. august 1940 i København og har været gift med Jørgen Jespersen siden 1967. Hun er oprindelig handelsuddannet og er i dag selvstændig erhvervsdrivende. Tillidshverv: Lokalformand og amtsbestyrelsesmedlem. Valgt til Folketinget i Frederiksværk-kredsen, Frederiksborg Amt. Ud over ældreomsorgen og forbedring af forholdene for hjemmehjælpere og andre, der arbejder med ældre mennesker, interesserer Jette Jespersen sig for erhvervslivets konkurrenceevne, og hun vil bl.a. nedsætte skatter og afgifter. Det skal kunne betale sig at skabe noget i Danmark, så der bliver flere midler til social- og sundhedssektoren.

Camres Buick Normalt er det europaparlamentsmedlem Mogens Camre, der er genstand for mediernes interesse, men dagen efter valget var det hans bil, en sort Buick fra 1934. Det fantastisk velholdte køretøj havde nemlig æren af at bringe partiformand Pia Kjærsgaard og gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til Amalienborg, hvor de overfor Hendes Majestæt Dronning Margrethe skulle pege på Venstres leder Anders Fogh Rasmussen som leder af regeringsforhandlingerne. Mogens Camres søn Alexander fungererede som chauffør.

Louise Frevert, Slotskredsen, Vestre Storkreds Louise Frevert, 48, er født 31. maj 1953 og mor til 4 børn. Første gang opstillet til Folketinget i 1995. Hun er klassisk uddannet balletdanser og har bl.a. virket ved The Pennsylvania Ballet. Desuden er hun koreografuddannet i Modern Ballet på Lincoln Teater i New York. Louise Frevert har i flere år arbejdet som koreograf for forskellige teatre samt ved utallige revyer, shows og teaterforestillinger. Læste drama hos Kgl. Skuespiller Martin Hansen i to år. Har medvirket i teaterforestillinger, både som danser og skuespiller. I dag indehaver af sin egen danseskole. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Valgt til Folketinget i Vestre Storkreds.

Anita Knakkergaard, Aalborg Nord, Nordjyllands Amt Anita Knakkergaard er født 4. september 1947 i Aalborg og har de to voksne døtre Rikke og Pernille. Medlem af Ældre-, handicap- og forsyningsudvalget i Aalborg Byråd. Tidligere i 18 år selvstændig indenfor textilbranchen. Anita Knakkergaard er uddannet indenfor forsikring, handel og kontor samt som børneforsorgspædagog. Desuden er hun uddannet merkonom. Medlem af repræsentantskabet for Aalborg Lufthavn samt Nordjyllandsværket. Valgt i Aalborg Nord-kredsen i Nordjyllands Amt. Har som mærkesag bl.a. interesseret sig for kystsikring på vestkysten.

14

Søren Krarup, Sønderborgkredsen, Sønderjyllands Amt Søren Krarup er født 3. december 1937 i Grenaa. Han er gift med Elisabeth Krarup og har 4 voksne børn. Siden 1965 sognepræst i Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke. Søren Krarup har i et år repræsenteret Dansk Folkeparti i Danmarks Radios bestyrelse, men er nu fratrådt posten i forbindelse med hans valg til Folketinget. Søren Krarup har i mere end 30 år været medudgiver af "Tidehverv", og siden 1984 været ansvarshavende redaktør for samme. Cand. theol. i 1965. Søren Krarup har skrevet knap 30 bøger, og har igennem årene markeret sig som en skarp debattør. Næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg. Valgt i Sønderborg-kredsen i Sønderjyllands Amt.

Pia Kristensen, Lejrekredsen, Roskilde Amt Pia Kristensen – født 9. april 1953 i Horsens – er gift med Christen Bøgh Kristensen og har 2 voksne børn. Hun er uddannet sygehjælper og har i 25 år været beskæftiget indenfor ældreområdet og psykiatrien. For få år siden uddannede hun sig som kontorassistent, og det er hendes virke i dag. Fritid bruges på politisk arbejde. Pia Kristensen er byrådsmedlem i Solrød Kommune og bestyrelsesmedlem i lokalforeningen. Valgt til Folketinget i Lejre-kredsen, Roskilde Amt. Mærkesager: Social- og sundhedspolitik.

Pia klemt De tilstedeværende i valglokalet på Christiansborg, blev nærmest mast af kødranden af journalister og fotografer, der alle var ivrige efter aftenens snapshot, da partiformand Pia Kjærsgaard i glitrende blitzlys og med en buket røde roser i hånden ankom til Christiansborg kl. 21.32.

Jesper Langballe, Viborgkredsen, Viborg Amt Jesper Langballe er født 31. august 1939, gift med Birgitte Hanghøj Langballe og har 4 voksne børn. Uddannede sig til journalist i 1963 og arbejdede frem til 1972 ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Efter præsteuddannelsen fik han i 1975 kald som sognepræst i landsbyen Thorning, digteren Steen Steensen Blichers gamle sogn, mellem Silkeborg og Kjellerup. Jesper Langballe er kendt som en skarp og aktiv samfundsdebattør igennem mange år. Han er medudgiver af tidsskriftet "Tidehverv" og har bl.a. skrevet en bog om Steen Steensen Blicher. Valgt i Viborg, 4. kreds i Viborg Amt.

Fortsættes 15

folketingsvalg 2001 Freddie H. Madsen, Esbjergkredsen, Ribe Amt Freddie H. Madsen, 58, - født 28. september 1943 i Skive - er gift med Ellen og har 2 voksne sønner. Han er uddannet tømrer, men arbejder i dag som assurandør. Medlem af kommunalbestyrelsen i Esbjerg og formand for lokalforeningen. Formand for Teknik- og miljøudvalget. Tidligere viceamtsborgmester i Ribe Amt. Valgt i Esbjerg-kredsen i Ribe Amt. Freddie H. Madsen mener, at det navnlig drejer sig om at varetage de ældres, de syges, de handicappedes og arbejdernes interesser på en social god og forsvarlig måde.

Uno Larsson, Randerskredsen, Århus Amt Uno Larsson, 59, er født 13. maj 1942. Han har i 25 år været gift med Jette Larsson og har 3 voksne børn, Jeanett, Kim Uno og Christina. Oprindelig er Uno Larsson uddannet automekaniker, men arbejder i dag som musiker. Han er medlem af byrådet i Randers, af amtsbestyrelsen i Århus samt 1. sup. til amtsrådet. Medlem af bestyrelsen i Randers Havn, bokseklubben RAC samt foreningen Vennerne. Mærkesagerne er bl.a. udlændingepolitik, retspolitik og ældrepolitik. Uno Larsson er valgt til Folketinget i Randers-kredsen i Århus Amt.

Rio-Bravo-nevø

Karina Sørensen, Fredericiakredsen, Vejle Amt Karina Sørensen, 19, er født 8. april 1982 i Kolding. Læser HH på handelsskolen i Nyborg. Medlem af DFUs bestyrelse. I sin fritid går Karina Sørensen på jagt med sin far, dyrker styrketræning eller nyder tilværelsen med sin faste kæreste. Valgt i Fredericia-kredsen i Vejle Amt som Folketingets yngste medlem nogensinde. Karina Sørensens mærkesager strækker lige fra forbedringer for unge (bl.a. SU) over ældrepolitik (bl.a. forbud mod adskillelse af ægtefæller mod deres vilje), til udlændingepolitik, som var det, der først tiltalte hende ved Dansk Folkeparti.

16

Én af Dansk Folkepartis nyvalgte MF´ere, Jørn Dohrmann, er nevø af Helge Dohrmann, ”helten fra Rio Bravo”. Helge Dohrmann, den daværende leder af Fremskridtspartiet, blev midt under en middag på restaurant Rio Bravo i København ringet op af daværende statsminister Poul Schlüter og inviteret til nye finanslovsforhandlinger, det berømte ”Rio Bravo-forlig”. Måske får Jørn Dohrmann en dag chancen for at gentage sin onkels bedrift.

landsorganisation

Tillykke med valget Fra landsorganisationen skal der lyde et stort tillykke til alle ny- og genvalgte by-, amtsråds- og folketingsmedlemmer. Status før valget den 20. november: 119 byrådsmedlemmer, 21 amtsrådsmedlemmer og 10 folketingsmedlemmer (se de næste sider). Status efter valget: 168 byrådsmedlemmer, 24 amtsrådsmedlemmer og 22 folketingsmedlemmer. Et meget flot resultat for et så ungt parti, der ikke fuldt ud har udbygget den lokale organisation. Endvidere har vi ikke de økonomiske midler andre større partier har til rådighed i valgkampen. Til gengæld har vi en sund og fornuftig politik, der gør, at 413.487 vælgere ved dette folketingsvalg satte deres kryds ved Dansk Folkeparti. Denne enorme tillid må alle og enhver i Dansk Folkeparti gøre deres yderste for at leve op til. Der skal også lyde en stor tak til

alle de kandidater, som ikke opnåede valg til en politisk post. Sådan er de barske vilkår - men også jeres indsats har bidraget til de meget flotte valgresultater. Til partiets ny- og genvalgte by- amtsråds- og folketingsmedlemmer vil jeg gerne rette en speciel appel: Husk, at det forpligter at bære "gyldne kæder"! Det kræver arbejdsdisciplin, ordholdenhed og loyalitet både i samarbejdet med jeres egen lokalforenings- og amtsbestyrelse og folketingsgruppe og i samarbejdet med andre politiske partier. Vort motto må være: En folkevalgt fra Dansk Folkeparti kan man stole på og have tillid til. Og husk så - at interne problemer løser vi internt i partiet aldrig i pressen. Held og lykke med arbejdet! Siden partiets årsmøde i september måned har vi fået over 600 nye medlemmer. Vi byder alle nye medlemmer velkommen i Dansk Folkeparti. Vi håber, at

I vil befinde jer godt i partiet og deltage i arbejdet med yderligere at udbygge partiets lokale organisation, så vi står endnu stærkere rustet til de kommende valg. Også i år 2002 bliver der rig lejlighed til at deltage i partiets kurser med henblik på at dygtiggøre sig både til det organisatoriske og politiske arbejde. Da dette nummer af Dansk Folkeblad er det sidste i år 2001, vil jeg sluttelig ønske folketingsgruppen, by- og amtsrådsmedlemmer, den øvrige hovedbestyrelse, DFUs hovedbestyrelse og medlemmer, sekretariatets medarbejdere, partiets organisationsfolk og sidst, men ikke mindst, partiets medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår med stor tak for indsatsen i år 2001. Velkommen til et godt og frugtbart samarbejde i år 2002. Poul Lindholm Nielsen Org. næstformand

Fortsættes 17

folketingsvalg 2001

Et bragende godt valg Stemmer 1.003.323 179.023 312.770 61.031 219.842 413.987 78.793 1.077.858 19.340 82.685 1.016 3.449.668

A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative Folkeparti D. Centrum-Demokraterne F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre, Danmarks Liberale Parti Z. Fremskridtspartiet Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne Uden for partierne I alt

Mandater 52 9 16 0 12 22 4 56 0 4 0 175

I forhold til det samlede vælgertal, der er opgjort til 3.998.957, er stemmeprocenten 87,15. Der blev i alt afgivet 3.484.915 stemmer, heraf 174.318 brevstemmer svarende til en brevstemmeprocent på 5,0. Antallet af blanke stemmesedler udgør 25.677, og ugyldige stemmesedler 9.570 eller i alt 35.247 ugyldige stemmesedler svarende til en ugyldighedsprocent på 1,01.

Folketingsvalget gav markante fremgange til Dansk Folkeparti over hele landet. I den første kolonne ses resultatet fra folketingsvalget i 1998 og i den anden kolonne resultatet fra valget i 2001. Til slut navnene på de valgte folketingsmedlemmer. 1998 7.4

12.0

Hovedstadens område:

7.6

10.5

7.3 6.7 4.5 10.1 5.0 9.3

10.3 10.0 5.7 14.8 6.5 13.1

Østre Storkreds: Ryvang Østbane Husum Østerbro Nørrebro Bispeeng Bispebjerg Brønshøj

8.1 7.7 4.5 11.4 5.5 6.4 8.1 10.2 9.1

10.9 10.5 6.0 16.1 7.1 8.1 10.9 14.0 12.4

Vestre Storkreds: Valby Vesterbro Enghave Gl. Kongevej Slots Falkoner

7.4 9.6 5.5 9.2 5.4 7.3 6.2

9.9 14.1 6.7 13.2 6.8 9.3 8.1

Øernes Område:

8.3

12.7

Københavns Amt: Gentofte

18

9.7 7.1

2001 8.3 13.6 15.9 6.9 13.3 17.3 16.7 15.2

7.7 8.1 6.8 7.2 9.1

11.2 12.1 10.2 10.1 13.2

9.2 7.5 10.4 8.9

13.2 10.9 14.8 12.4

Vestsjællands Amt: Holbæk Nykøbing Sjælland Kalundborg Ringsted Sorø Slagelse

8.6 7.1 8.3 9.4 9.0 7.9 9.7

13.9 11.0 14.0 15.0 13.6 13.3 16.9

Storstrøms Amt: Præstø Næstved Vordingborg Nakskov Maribo Nykøbing Falster

7.4 7.8 6.4 7.1 8.1 7.4 8.1

12.7 12.6 11.1 11.7 15.8 13.0 13.6

Bornholms Amt: Rønne Aakirkeby

5.4 5.3 5.4

9.6 9.8 9.5

Fyns Amt: Odense Øst Odense Vest

7.2 6.9 6.7

11.9 11.5 11.6

Lyngby Ballerup Glostrup Hellerup Gladsaxe Hvidovre Amager Rødovre

2001

Hele landet:

Søndre Storkreds: Christianshavn Rådhus Sundby Blågård Amagerbro

1998 6.5 9.7 11.4 5.4 9.6 11.7 11.7 10.9

13.5 8.6

Frederiksborg Amt: Helsingør Fredensborg Hillerød Frederiksværk Roskilde Amt: Roskilde Køge Lejre

1998 6.1 6.8 8.2 7.8 7.5 7.4 7.5

2001 9.9 12.6 12.6 13.3 12.2 12.6 12.0

Jyllands Område:

6.5

11.7

Sønderjyllands Amt: Haderslev Aabenraa Sønderborg Augustenborg Tønder Løgumkloster Rødding

9.1 9.7 9.3 9.3 9.2 7.6 9.1 8.6

14.0 13.2 14.7 16.0 14.9 11.2 14.1 12.9

Ribe Amt: Varde Esbjerg Ribe Grindsted

6.5 6.8 5.6 6.0 8.1

12.0 12.0 12.8 10.5 12.1

Vejle Amt: Fredericia Kolding Vejle Give Juelsminde Horsens

8.3 8.3 8.1 7.5 10.5 8.6 7.8

13.8 13.9 12.9 13.4 15.8 14.2 13.4

Ringkøbing Amt: Ringkøbing Holstebro Herning Skjern

7.3 7.1 7.1 7.8 7.2

11.4 11.1 10.8 12.2 11.5

Århus Amt: Århus Øst Århus Nord Århus Syd

6.1 4.3 5.5 5.4

10.4 7.0 9.0 8.7

Odense Syd Kerteminde Middelfart Otterup Nyborg Svendborg Fåborg

for Dansk Folkeparti Århus Vest Mariager Randers Hammel Grenaa Skanderborg Silkeborg

1998 7.3 7.2 6.6 6.7 6.9 5.8 5.8

2001 11.1 12.9 13.1 11.8 12.7 9.6 10.1

Viborg Amt: Thisted Morsø Skive Viborg Kjellerup

6.9 6.8 4.6 7.3 6.9 8.0

11.4 11.9 10.1 12.4 10.0 12.3

Nordjyllands Amt: Frederikshavn Sæby Hjørring Fjerritslev Aalborg Nord Aalborg Vest Aalborg Øst Hobro Aars

3.9 4.3 3.5 3.5 3.4 3.9 3.4 3.9 4.7 4.5

10.9 13.5 10.6 10.1 10.9 11.8 10.2 11.1 10.1 10.3

Personlige DF-stemmer ved folketingsvalget Søndre Storkreds: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Søren Espersen Louise Castella Inger Marie Ebbesen Preben Elmenhoff

9.852 2.290 1.121 466 360 343

Østre Storkreds: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Peter Skaarup Jette Bertelsen Gunhild Legaard Thomas Gerstrup Flemming Jensen Jørn Hindkjær Ronny Gulliksen

16.706 5.851 4.392 588 186 185 147 145 58

Vestre Storkreds: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Louise Frevert Leif Jensen Mogens Bækgaard Finn Asved Allan Knudsen

11.944 3.912 2.109 516 458 321 169

Københavns Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Pia Kjærsgaard Mikkel Dencker Aase D. Madsen Kenneth Lambrecht Carsten Aagaard

53.557 37.785 35.619 530 505 278 265

Lars Prier Anders Friberg Helge Larsen

264 194 130

Frederiksborg Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Jette Jespersen Egil Møller Ib Kirkegaard Ejner Rost

26.752 6.343 2.781 1.459 1.173 930

Roskilde Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Pia Kristensen Bo Johansen Holger Bernild

20.377 6.227 3.818 1.482 927

Vestsjællands Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Poul Nødgaard Ida Stabell Klaus Kjær Ernst Jensen Peter Lotinga Fritz Neumann

26.853 7.424 2.765 1.344 1.229 762 727 597

Storstrøms Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Colette Brix Erik Kjelgaard Morten Messerschmidt Gert Kræsing Karsten Petersen John Jensen

21.942 7.011 2.609 1.216 941 893 762 590

Bornholms Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Pia Marker Hansen Mogens Nebelong

2.768 822 656 166

Fyns Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Kristian Th. Dahl Poul Fischer Lykke Krapalis Alex Ahrendtsen Finn Kongsgaard Bjarne Pedersen Vagn Erichsen Birger Reslow Niels V. Hansen

36.430 14.598 10.219 1.036 924 571 545 396 369 285 253

Sønderjyllands Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Søren Krarup Lars Rydhard Jytte Lauridsen Theis Mathiasen

22.507 7.957 3.802 1.511 899 489

Kell Kristiansen Niels O. Petersen Jørn Larsen

447 420 389

Ribe Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Freddie H. Madsen Karin Nødgaard Bjarne Jensen Leif Pedersen

17.143 5.429 1.918 1.669 1.190 652

Vejle Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Jørn Dohrmann Karina Sørensen Hans Kr. Skibby Holger G. Petersen Bjarne Juel Møller Torkild Christensen

31.043 8.811 2.364 1.692 1.604 1.253 1.074 824

Ringkøbing Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Chr.H. Hansen Bente Vejrsø Nielsen Ejner Højmark Karl B. Jensen

20.270 6.621 3.639 1.628 706 648

Århus Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Birthe Skaarup Per Dalgaard Uno Larsson Brian Korsgaard Kim Christiansen Søren Lind Jensen Bent Andersen Kenneth Kristensen Niels Christian Braad Martin Poulsen

43.761 11.097 4.287 1.122 1.050 921 762 736 664 556 508 491

Viborg Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Jesper Langballe Sussanne Jensen Bjarne Holm Bent Larsen Jørgen Nielsen

17.210 4.997 2.114 1.385 581 534 383

Nordjyllands Amt: O-stemmer i alt: Pers.stemmer i alt: Anita Knakkergaard Else Christensen Bent Bøgsted Knud Wilson Steen Jørgensen Tommy Hansen Leif Skytt Morten Jørgensen Lars Mortensen

34.872 7.767 2.334 971 964 860 735 614 462 440 387

19

amts- og byrådsvalg 2001

Flere by- og amtsrådsmedlemmer til Mens Dansk Folkeparti ved folketingsvalget fik en markant fremgang - fra 7,4 procent af stemmerne til 12,0 procent kunne man ikke ved valgene til kommunalbestyrelserne og amtsrådene spore en tilsvarende fremgang. Amtsrådsvalget gav dog procentvis en svag fremgang, hvorfor DFs amtsrådsrepræKøbenhavn: Peter Skaarup Louise Frevert Carl Christian Ebbesen Karin Storgaard Frederiksberg: Leif Jensen

1997 2001 9.9 (6) 7.6 (4)

5.6 (1) 3.5 (1)

Københavns Amt: 9.7 (3) Aase Steffensen Henrik Thorup Albertslund 7.9 (1) Jan Christensen Henrik Soloy Ballerup 10.5 (3) Stig Møller Nielsen Brøndby 11.7 (1) Søren Hansen Søren Christensen Dragør Gentofte 3.7 Gladsaxe 10.5 (3) Klaus Kjær Kristian Niebuhr Glostrup 9.1 (2) Flemming Ørhem Herlev 9.4 (2) Helge Larsen Hvidovre 11.7 (2) Mikkel Dencker Høje Taastrup 8.8 (2) Lars Prier Lasse Josef Herrun Ishøj 8.6 (2) Poul Rikardt Jørgensen Charlotte Majbrit Jørgensen Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk 5.9 (1) Aase Steffensen Rødovre 11.5 (2) Bodil Steen Niels Spittau Søllerød Tårnby 11.1 (2) Arne Simon Hansen Vallensbæk Værløse 4.6 Frederiksborg Amt: Philip Heimburger Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Humlebæk Arly Gundersen

20

8.6 (2) 7.8 (2) 7.0 (1) 8.2 (2) 2.8 7.8 (2) 8.5 (1) 5.6 (1) 7.3 (1) 8.0 (2) 9.2 (2) 4.9 (1) 9.6 (2) 2.5 8.5 (1) 4.0

6.6 (1) 5.9 (1) 3.6 4.1 3.6 -

2.9 4.1 1.8 4.4 (1)

sentation på landsplan steg fra 21 til 24, mens valgene til kommunalbestyrelserne betød reel procentvis nedgang. Denne gang stillede Dansk Folkeparti dog op i langt flere kommuner, og det betød, at DF på landsplan steg fra 119 byrådspladser i 1997 til 168 byrådspladser i 2001.

Her er den komplette oversigt over, hvorledes det gik for DF. Den første kolonne er valgresultaterne fra 1997, den anden resultaterne fra 2001, mens mandattallet er nævnt i parantes. Herudover nævnes navnene på de valgte.

1997 Frederikssund Frederiksværk 12.0 (2) Walter Christophersen Græsted-Gilleleje Mads Brinch Jespersen Helsinge 4.8 Hill Seidenschnur Helsingør 7.0 (2) Ejner Rost Hillerød Hans Andersen Hundested Lissi Poula Thrane Hørsholm 4.0 Jægerspris Christian Jensen Karlebo Susanne Schlippe-Steffensen Skibby Skævinge Slangerup Pia Adelsteen Stenløse 7.5 (1) Ølstykke -

2001 5.4 6.7 (1)

Roskilde Amt: 9.7 (2) Finn O. Larsen Christen Bøgh Kristensen Bramsnæs 6.8 (1) Mette Dall Greve 11.1 (2) Bo Johansen Liselott Hansen Gundsø 8.0 (1) Jens Erik Larsen Hvalsø Køge 13.4 (3) John Kellberg Lejre 2.6 Ramsø 5.5 Roskilde 6.9 (1) Finn O. Larsen Skovbo 7.3 (1) Morten Nielsen Solrød 7.9 (1) Pia Kristensen Vallø 6.6 (1) Orla R. Nielsen

8.4 (2)

1997 Dragsholm 4.9 (1) Erik Ahlquist Persson Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev 3.9 Stefan Reiter Holbæk 5.5 (1) Pia Byrdal Hvidebæk Høng Jernløse Kalundborg Korsør 6.3 (1) Fritz Neumann Michael Pedersen Nykøbing-Rørvig Ringsted 10.9 (3) Poul Nødgaard Carsten Petersen Aksel Hansen Skælskør Henrik Brodersen Slagelse 6.3 (1) Jack Malmgren Susanne Jonna Hagelberg Sorø 3.1 Stenlille Iben Kullberg Svinninge Tornved Trundholm Bruno Gjertsen Tølløse John Harpøt

Vestsjællands Amt: Anne Marie Hansen Arne Thomsen Aksel Hansen Bjergsted Ida Stabell Dianalund

4.5 (1) 5.1 (1) 5.1 (1) 4.5 (1) 6.1 (1) 3.8 5.6 (1) 5.3 (1) 7.4 (1) 5.5 5.8

5.6 (1) 9.2 (2) 10.4 (1) 4.9 8.0 (1) 2.5 4.2 4.9 (1) 7.2 (1) 6.4 (1) 7.7 (1)

7.0 (2) 9.8 (3)

5.1

7.5 (1)

-

-

Storstrøms Amt: Gert Kræsing Michael Rex Fakse Mogens Lorensen Fladså Holeby Erik Kjelgaard Holmegaard Højreby Kenneth Pedersen Langebæk Maribo Jette Å. Jensen Møn Knud Pedersen Nakskov Nykøbing Falster Gert Kræsing

2001 5.4 (1) 5.6 (1) 5.1 (1) 4.9 11.6 (2) 12.8 (3)

9.3 (1) 8.6 (2) 4.9 5.3 (1) 5.1 8.8 (1) 7.1 (1)

5.6 (2) 8.1 (2) -

5.1 (1)

-

7.8 (1)

-

5.0 7.7 (1)

3.0

5.0 4.6 (1)

7.8 (1) 5.5 (1) 4.6 5.3 (1) 7.4 (1)

DF, men ikke procentvis fremgang Nysted Svend Frank Næstved Michael Rex Nørre Alslev Carl Andersen Præstø Ravnsborg Inge B. Hansen Rudbjerg Henning Rasmussen Lene Bång Jensen Rødby Rønnede Steen Petersen Sakskøbing Brian Nielsen Stevns Jytte Nielsen Stubbekøbing Suså Sydfalster Vordingborg John Jensen Bornholms Amt: Allinge-Gudhjem Hasle Neksø Rønne Torben Rønne-Larsen Aakirkeby

1997 -

2001 5.8 (1)

4.9 (1) 4.6 (1) 5.3 (1) 8.1 (1) -

6.8 (1)

-

13.6 (2)

-

5.2 7.0 (1)

-

5.5 (1)

-

7.1 (1)

4.5 5.2 (1) 6.2 (1) 3.3 3.1 2.2 2.6 3.0

4.2 2.4 2.0 4.8 (1)

1.7

3.7

Fyns Amt: 7.3 (2) 7.3 (2) Ib Dalsfledt Tina Petersen Assens 9.9 (1) 5.7 (1) Peter Gleerup Bogense 3.0 6.7 (1) Michael Thrane Broby 7.7 (1) 10.3 (1) Ejner Hviid Egebjerg Ejby 10.0 (1) 9.2 (1) Svend-Aage Nielsen Faaborg 5.9 (1) 7.0 (1) Bjarne Tychsen Glamsbjerg Gudme 8.0 (1) Jens Munk Haarby 7.3 (1) Tage Kiltang Bartholin Kerteminde Langeskov 6.1 (1) 8.4 (1) Karl Krapalis Marstal Middelfart 7.2 (1) 5.6 (1) Bent Rasmussen Munkebo Nyborg 6.0 (1) 5.0 (1) Ernst Kissow Nørre Aaby 7.2 (1) 6.7 (1) Finn Kongsgaard Odense 5.5 (1) 5.2 (1) Flemming Etefors Otterup 7.0 (1)

1997 Chr. Sommerlund Ringe Arne Gerstrøm Rudkøbing Ryslinge Svendborg Morten S. Petersen Sydlangeland Søndersø Aksel Emil Larsen Tommerup Tranekær Elisa Hansen Ullerslev Vissenbjerg Ærøskøbing Ørbæk Årslev Aarup Poul Juhl Fischer

4.6 (1) 5.2 (1) 5.3 7.9 (2) 7.6 (1) 5.4 (1) 6.5 (1) -

11.7 (1)

6.2 (1) 6.1 8.9 (1) 10.5 (1)

Sønderjyllands Amt: 6.0 (1) Mads Eriksen Jytte Lauridsen Augustenborg Bov 6.4 (1) Jette Kristiansen Bredebro Broager 3.1 Kell Kristiansen Christiansfeld Oluf Lykke Nielsen Carl Leerskov Gram 7.3 (1) Theis Mathiasen Graasten Peter Rasmussen Haderslev 8.6 (2) Holger Lauritzen Højer Lundtoft Løgumkloster Nordborg 6.1 (1) Mads Eriksen Nørre Rangstrup Rødding Rødekro Skærbæk Sundeved Sydals Sønderborg Kurt Skjødt Jørgensen Tinglev Jørn Larsen Tønder Vojens 5.4 (1) Niels Oluf Michaelsen Petersen Aabenraa 9.3 (2) Lars Rydhard Ribe Amt: Bjarne Jensen Billund Blaabjerg Blåvandshug Bramming

2001

6.7 (2) 6.5 (1) 7.0 (1) 10.2 (2) 9.3 (1) 6.2 (1) 6.4 (1) 3.6 6.7 (1) 4.1 3.5 4.7 6.6 (1) 6.1 (1) 5.4 (1) 7.9 (1)

Brørup Esbjerg Freddie H. Madsen Grindsted Bjarne F. Jensen Helle Holsted Henrik Jensen Ribe Varde Vejen Torben Schou

1997 2001 4.1 (1) 6.8 (1) -

9.1 (1) 9.2 (1) 5.4 4.1 5.2 (1) 5.2 (1)

Vejle Amt: 8.2 (2) Lars Aarup Dora Rossen Kaare G. Graversen Brædstrup 12.0 (2) Ole Pilgaard Andersen Per Rasmussen Børkop Egtved 11.5 (2) Holger Gorm Petersen Henrik Skov Fredericia 6.3 (1) Grethe Fangel Gedved 5.1 Give 5.6 (1) Kristian Th. Dahl Karl Erik Lund Hedensted 6.9 (1) Knud Madsen Horsens 7.1 (2) Karl Winther Jensen Jelling 7.7 (1) Hans Jørgen Mols Juelsminde 5.9 (1) Allan Petersen Kolding 9.2 (2) Bjarne Juel Møller Dora Rossen Lunderskov Nørre-Snede 14.8 (2) Kaare G. Graversen Klaus Vanggaard Nielsen Christian Østergaard Viggo Madsen Tørring-Uldum 9.3 (2) Hans Kristian Skibby Anja Poulsen Vamdrup 2.9 Jørn Dohrmann Vejle 6.9 (2) Lars Aarup Ringkøbing Amt: Birgit Jonassen Aulum-Haderup Brande Egvad

4.6 (1)

9.6 (3)

12.8 (2) 4.8 12.1 (2) 6.4 (1) 5.0 12.1 (2) 7.6 (1) 6.7 (1) 6.4 (1) 7.3 (1) 7.9 (2) 5.5 24.4 (4)

10.7 (2) 6.7 (1) 5.9 (1)

3.8 (1) 6.5 (1) -

4.6 3.6 4.0

4.6 (1) 6.8 (1) -

4.6 2.6 2.7 -

Fortsættes 21

amts- og byrådsvalg 2001 Herning Birgit Jonassen Holmsland Holstebro Bente Vejrsø Nielsen Ikast Bent Christensen Lemvig Karl Balleby Jensen Ringkøbing Skjern Strue Poul Skodborggaard Trehøje Thyholm Ulfborg-Vemb Eli Vium Nielsen Erik H. Nielsen Videbæk John Trankjær Vinderup Chr. V. Vestergaard Aaskov

3.2 3.1

4.8 (1)

-

7.1 (1)

3.5

4.1 (1)

4.2 3.8 (1) 4.0 (1) -

2.8 11.4 (2)

-

5.1 (1)

4.2

4.8 (1)

-

-

Århus Amt: 6.1 (2) Jette Skive Brian Korsgaard Ebeltoft 3.2 Galten Gjern 4.6 Grenaa 3.1 Bent Andersen Hadsten Jørgen Peter Rasmussen Hammel Hinnerup 3.6 Hørning Langaa 8.0 (1) Torben Kjærgaard Nielsen Mariager Kim Christiansen Midtdjurs 4.5 Per Dalgaard Nørhald 4.7 Nørre Djurs 4.5 (1) Hans Fisker Jensen Odder 3.8 Purhus 3.8 Frank Nørgaard Randers 6.8 (2) Uno Larsson Rosenholm Rougsø Ry Rønde 3.1 Samsø 3.1 Silkeborg 3.6 Leif Lund Skanderborg 4.0 Bodil Kjærgaard Nielsen Sønderhald Them Århus 7.0 (2) Brian Korsgaard Viborg Amt: Svend Aage Fauerholdt Benny Ragner Bjerringbro

22

4.8 (1)

5.8 (2) 3.7 3.6 6.4 (1) 6.5 (1) 3.6 4.1 5.4 (1) 6.6 (1) 5.5 (1) 7.8 (1) 4.3 5.9 (1) 6.1 (1) 4.9 1.9 6.8 (1) 4.7 (1) 4.1 (1)

5.3 (1) 6.6 (2) -

4.2

Fjends 5.7 (1) Mogens Søndergaard Hanstholm 4.6 Karup 15.4 (2) 23.0 (4) Chr. H. Hansen Benny Ragner Rikke Kramer Christiansen Børge Jensen Hvorslev Kjellerup Morsø 3.0 Møldrup 4.2 Sallingsund 8.6 (1) 8.4 (1) Erik Mortensen Skive 8.9 (2) 10.3 (2) Svend Aage Fauerholdt Inge Lise Lyse Spøttrup 3.9 Sundsøre 4.0 Sydthy Thisted 4.6 (1) Ib Poulsen Tjele Viborg 5.3 (1) 3.5 Aalestrup Nordjyllands Amt: 3.9 (1) Kurt Borregaard Arden Brovst Kim Bennike Brønderslev 4.0 Karl Emil Nielsen Dronninglund Farsø Fjerritslev Frederikshavn 4.3 (1) Knud Wilson Hadsund Hals Hirtshals 2.4 Henrik Guldsø Nielsen Hjørring 2.8 Hobro Løkken-Vrå Læsø Løgstør Nibe Nørager Pandrup Morten Marinus Jørgensen Sejlflod Tage Stevnhoved Sindal Skagen Skørping Mogens Schou Andersen Støvring 3.2 (1) Lise Bech Buje Sæby 2.1 Aabybro Aalborg 5.1 (1) Anita Knakkergaard Tommy Hansen Aars 3.8

5.4 (1) 5.6 (1) 4.7 (1) 6.3 (1) 2.8 4.9 (1) 3.1 4.4 3.6 3.9 3.1 4.7 (1) 6.6 (1) 4.8 4.3 5.9 (1) 4.5 (1) 3.1 4.3 6.0 (2) 3.4

GUNDSØ: Efter en række svære forhandlinger er der indgået et flertalssamarbejde mellem DF og V. DFs Jens Erik Larsen har i kommunen fået formandspladsen i udvalget for teknik og miljø samt en plads i Økonomiudvalget og i Planlægningsudvalget, så DF får maksimal indflydelse i de kommende fire år. KØBENHAVNS AMT: Trods mandatmæssig tilbagegang fra tre til to lykkedes det for DF i Københavns amtsråd at øge indflydelsen. Der er i amtet indgået en konstitutionsaftale mellem DF, K og S. Vibeke Storm Rasmussen fortsætter som amtsborgmester, mens DFs Henrik Thorup bliver 1. viceamtsborgmester. DF besætter herudover formandsposten i Socialudvalget ved Aase Steffensen. KØBENHAVN: Det lykkedes for DF at få to af sine kandidater til Københavns Borgerrepræsentation med på top 10-listen over personer med flest stemmer. Der er tale om Peter Skaarup, der kom ind som nummer tre med 8.243 personlige stemmer, hvilket er en fremgang på 3.382 stemmer. Louise Frevert blev nummer otte på listen og gik frem med 1.654 stemmer til 2.887 stemmer. FYNS AMT: DF kom med to mandater i Fyns amtsråd i en afgørende position, der blev udnyttet. Ib Dalsfledt er blevet formand for Social- og psykiatriudvalget samt medlem af Økonomiudvalget. DFs andet medlem, Tina Petersen er blevet medlem af Undervisnings- og kulturudvalget. De borgerlige gik på Fyn frem fra 16 til 18 mandater, og S mistede tre. De konservative besætter med støtte fra DF amtsborgmesterposten. MARIBO: Det lykkedes ikke for det afgående folketingsmedlem fra Socialdemokratiet, Ole Løvig Simonsen at blive borgmester i Maribo. Der er indgået et flertalssamarbejde mellem DF, SF, V og K. SF får borgmesterposten, mens DFs medlem af byrådet, Jette Åkvist Jensen bliver medlem af Økonomiudvalget og af Familie- og kulturudvalget.

DF størst i Dansk Folkeparti slog alle rekorder ved kommunevalget ved afstemningsstedet i Nørre Snede by. Her opnåede DF 37.9 pct. af stemmerne og blev det største af samtlige partier. S fik kun 23.7 pct. og V fik 20.3 pct. I hele Nørre Snede kommune fik DF 24.4 pct. af stemmerne, hvilket var en fremgang på 9.7. På landsplan er

TRANEKÆR: Med 11.7 pct. af stemmerne stormede DFs Elisa Hansen ind i byrådet i Tranekær. Den flotte stemmeprocent er den højeste i Fyns amt, og Elisa Hansen bliver nu formand for Teknisk udvalg samt medlem af Børne- og unge udvalget. FAKSE: DF blev efter kommunalvalget den berømte tunge på vægtskålen i Fakse kommune, og den situation blev udnyttet maksimalt. DFs eneste medlem af byrådet, Mogens Lorensen er således blevet formand for udvalget for erhverv, trafik og turisme, næstformand i Teknikog miljøudvalæget samt medlem af Socialudvalget.

Køb DFs julemærke 2001 Atter i år kan du ved at købe DFs julemærke 2001 være med til at støtte et velgørende formål. "Jul i Danmark" udkommer således for anden gang og sælges i ark á 20 mærker og koster kr. 20,00 pr. ark. DF-julemærket kan købes ved henvendelse til DF-sekretariatet (tlf. 33-375199), som fremsender portofrit, vedlagt giroindbetalingskort. Motivet i år er et maleri af Jørgen Roed (1808-1888), "En Gade i Roskilde. I Baggrunden Domkirken" fra 1836. Maleriet ejes af Statens Museum for Kunst, som velvilligt har givet tilladelse til reproduktionen. Jørgen Roed var elev af C.W. Eckersberg, og det var dennes romerske prospekter, der var medvirkende til at give Roed interessen for arkitekturmaleri. Til samlere: Sidste års julemærke kan stadig købes til 20,00 kr. pr. ark.

KARUP: Med 23.1 pct. af stemmerne i Karup fordoblede DF sit mandattal i kommunen fra to til fire. V og S gik tilbage. På trods af DFs flotte fremgang, der var på 9.7 pct., lykkedes ikke for DFs Chr. H. Hansen et erobre borgmesterposten, hvilket ellers var tæt på. Han fortsætter dog som viceborgmester og medlem af Økonomiudvalget. RUDBJERG: Med 13.1 pct. af stemmerne i Rudbjerg kommune på Lolland fordoblede DF mandattallet fra en til to. DF har i byrådet indgået konstitueringsaftale med V og K. DFs Henning Rasmussen bliver formand for Socialudvalget. DFs resultat i Rudbjerg var det bedste i Storstrøms amt. Redaktionen ønsker alle læsere glædelig jul og godt nytår. For DF-medlemmerne er det snart tid til fornyelse af medlemskab for 2002 - girokort er på vej ud. Husk, at medlemskab af DF giver indflydelse - med stemme- og taleret ved årsmødet og i de lokale foreninger, adgang til kurser, seminarer og arrangementer af enhver art - samt naturligvis gratis abonnement på Dansk Folkeblad. Hold øje med "kalenderen" på www.danskfolkeparti.dk. Dansk Folkeblads kommende udgivelser - forbh. for ændr: 23/2 (dead line 10/2), 20/4, 22/6, 21/9, 26/10, 21/12.

Nørre Snede der tale om det bedste resultat for Dansk Folkeparti. Det var DFs spidskandidat Kaare G. Graversen, der var primus motor bag det gode resultat. Han fordoblede sit personlige stemmetal til 809, hvilket var 100 stemmer mere end de to andre borgmesterkandidater tilsammen. I alt

Jørgen Roeds maleri fra 1836 er motivet på DFs julemærke 2001, som kan købes på sekretariatet.

fik DF i kommunen 1.125 stemmer. - Vi gik i byrådet frem fra to til fire mandater, og det har naturligvis øget vores indflydelse. Jeg fortsætter som 1. viceborgmester, men bliver herudover formand for Socialudvalget. Vi får også formandsposten i Teknik- og miljøudvalget, og den post besættes af Chr. Østergaard, der nyvalgtes til byrådet, siger Kaare G. Graversen. Kaare Graversen, der er Dansk Folkepartis medlem af bestyrelsen i Kommu-

nernes Landsforening er efter valget kommet i en afgørende position, hvor han har den udslagsgivende stemme. - Vi har endnu ikke besat alle poster, men DFs indflydelse skal naturligvis øges. Vi har vundet mange byrådsmedlemmer rundt omkring, men desværre ikke nok til at få yderligere en repræsentant i KLs bestyrelse. Derfor skal vi nu ud i de tynde områder og sikre, at vi også der får et godt kommunalvalg om fire år, siger Kaare G. Graversen.

23

folketingsvalg 2001

”Jeg kender ikke noget a parti end det danske folk Ingen tvivl om, at der med valget af de to markante sognepræster, 64-årige Søren Krarup og 62-årige Jesper Langballe til Folketinget er kommet en type poltikere i Folketinget - typer, som aldrig vil se det som deres opgave at være behagesyge overfor det herskende politiske establishment eller tilfældige stemningsbølger blandt vælgerne. Med en underdrivelse kan man sige, at ingen af de to, der i øvrigt er fætre, ligger under for den politiske korrekthed og for lunkenheden i det politiske

24

spil. Få kan verbalt spidde en politisk modstander som Søren Krarup og Jesper Langballe, og det er der givet mange politiske modstandere, der vil få at føle i det nye Folketing. Det er først og fremmest danskheden, det drejer sig om for de to fætre; den danskhed, som indvandringen og den ukritiske uddeling af danske statsborgerskaber har bragt i overhængende fare, og som begge fætre frygter kan ende med at blive udslettet i en blodig borgerkrig, hvis indvandringen fortsætter.

Den ældste af fætrene, Søren Krarup, har siden 1965 har været sognepræst i landsbyen Seem ved Ribe. Men Søren Krarup betragter sig i høj grad som repræsentant for hele det folk, der i over tusind år har kaldt Danmark deres fædreland. ”Jeg vil sige som Grundtvig, at jeg ikke kender noget andet parti end det danske folk”, har Søren Krarup udtalt, og som altid når han taler, skal ordene tages bogstaveligt. Er der noget, man ikke skal forvente fra Søren Krarup, er det tvetydigheder og mang-

Fætrene Jesper Langballe og Søren Krarup er ofte i medierne blevet beskrevet som "mørkemænd" - eller "de sorte præster". En ganske fejlagtig skildring af disse folketingsmedlemmer, som er familiemennesker og i øvrigt holder meget af festlige stunder. (Scanpix)

ndet andet k” lende stillingtagen. Det har han måske fra sin far, Vilhelm Krarup, der også var præst og tidligt tog stilling som aktiv i modstandsbevægelsen. Hans ikke mindre markante fætter, Jesper Langballe, har siden 1975 været præst i digteren Steen Steensen Blichers gamle kirkesogn i Thorning mellem Silkborg og Viborg. Han betragter valget til Folketinget som en patriotisk pligt for enhver, der føler sig bundet til sin hjemstavn og det danske. ”Jeg vil ikke drukne mig i det politiske, men huske

hvor jeg kommer fra”, som Jesper Langballe har udtalt. En læresætning mange politikere kunne lære meget af. Begge præsterne er medudgivere af tidskriftet ”Tidehverv”, der forkaster enhver lummer eller moraliserende opfattelse af kristendommen, og begge er skarpe og aktive samfundsdebattører og skribenter. Søren Krarup har i tidens løb skrevet et hav af bøger og har tidligere haft sin faste rubrik i Jyllands-Posten, senere i Ekstra Bladet, mens Jesper Langballe netop har lagt sidste hånd på

et 800-sider stort værk om Steen Steensen Blicher, i hvis gamle sogn han som sagt nu virker. For både Søren Krarup og Jesper Langballe er udlændingepolitikken og EU-politikken de væsentlige grunde til, at de accepterede opstillingen til folketingsvalget: ”Det afgørende er, at Danmark ikke skal have nogen indvandrerpolitik, for vi er ikke noget indvandrerland”, som Jesper Langballe konstaterede i et interview med Jyllands-Posten to dage efter valget.

25

dansk folkeparti DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, Carl Christian Gerstrup, Thomas Hansen, Chr. H Kjærsgaard, Pia, formand Kristensen, Kenneth Nielsen, Bente Vejrsø Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd Nødgaard, Poul Rossen, Dora Skaarup, Peter, pol. nfmd DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer Frederiksberg: Leif Jensen Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Niels V. Hansen Hovedstaden: Arvin Storgaard København: Bente Pedersen Nordjylland: Svend Erik Hansen Ribe: vakant Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Michael Rex Sønderjylland: Christian Pedersen Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Ida Stabell Viborg: Morten Christensen Århus: Per Dalgaard DF-Folketinget Brix, Colette [email protected] Bøgsted, Bent [email protected] Dahl, Kristian Th., gr-fmd [email protected] Dalgaard, Per [email protected] Dencker, Mikkel [email protected] Dohrmann, Jørn [email protected] Fischer, Poul [email protected] Frevert, Louise [email protected] Hansen, Chr. H. [email protected] Jespersen, Jette [email protected] Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, [email protected] Knakkergaard, Anita [email protected] Krarup, Søren [email protected] Kristensen, Pia [email protected] Langballe, Jesper [email protected] Larsson, Uno [email protected] Madsen, Aase D. [email protected] Madsen, Freddie H. [email protected] Nødgaard, Poul, præsidiet, [email protected] Skaarup, Birthe [email protected] Skaarup, Peter, pol. nfmd, [email protected] Sørensen, Karina [email protected] DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon telefax Strasbourg, telefon telefax Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet DF – Ungdoms hovedbestyrelse Hjermind, Mette Jørgensen, Morten M Kristensen, Kenneth (landsformand) Lambrecht, Kenneth (org.nfmd/kasserer) Messerschmidt, Morten. (pol. nfmd)

33-375102 33-375172 35-358805 33-375105 33-375107 21-930093 97-404134 66-138977 28-232651 33-375110 75-571411 33-375113 56-972740 33-241733 49-707083 66-131609 39-295230 44-491995 98-122366 97-404134 46-757728 33-375163 74-671101 75-571411 59-200076 97-536968 86-394880 33-375103 33-375101 33-375102 33-375104 33-375106 33-375109 33-375111 33-375114 33-375105 33-375115 33-375107 33-375116 33-375117 33-375118 33-375119 33-375120 33-375108 33-375121 33-375110 33-375112 33-375113 33-375122

(+32) 22845205 (+32) 22849205 (+33) 388175205 (+33) 388179205 (+32) 22847205 27-323072 98-881442 21-930093 33-375171 28-266537

Dansk Folkepartis Ungdom, Postbox 2297, 1025 København K Dansk Folkeparti, Christiansborg-medarbejdere Sekretariatet Bladt, Elisabeth, sekr.medarb. [email protected] Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. [email protected] Lambrecht, Carsten, sekr.medarb. [email protected] Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. [email protected] Olsen, Dora, sekr.medarb. [email protected] Thomsen, Steen B., sekr.chef [email protected]

33-375140 33-375172 33-375199 33-375171 33-375165 33-375161

Medlemssekretærer Bülow, Annelise von, [email protected] Kjeldgaard, Solvej, [email protected] Kock, Tanja, sekr. [email protected] Lund, Hanne, [email protected] Læssøe, Lisbeth, [email protected] Maibom, Berit, sekr. [email protected] Olsen, Jytte, sekr. [email protected] Raaschou, Ulla, sekr. [email protected] Østergaard, Kirsten, sekr. [email protected]

33-375131 33-375132 33-375141 33-375153 33-375132 33-375139 33-375137 33-375135 33-375143

Politisk-økonomiske medarbejdere Skjødt, Anders, [email protected]

33-375166

Pressetjeneste Espersen, Søren, pressechef [email protected] Hjordt, Rasmus Thor, journ. [email protected] Rex, Michael, journalist [email protected]

33-375162 33-375164 33-375163

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K. Fax: [email protected]

26

33-375199 33-937019 33-375192 www.danskfolkeparti.dk

Kristian Thulesen Kristian Thulesen Dahl er nu formand for Folketingets Finansudvalg - tingets absolut mest magtfulde udvalg. Samtidig overtager Dansk Folkeparti yderligere fire formandsposter og hele seks næstformandsposter. Det blev resultatet af forhandlingerne i de fire borgerlige partiers valgforbund, et forbund bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og De Kristelige. Dansk Folkepartis nye udvalgsformænd er: Kristian Thulesen Dahl (Finansudvalget), Chr. H. Hansen (Fødevarer, landbrug og fiskeri), Aase D. Madsen (Energiudvalget), Birthe Skaarup (Sundhedsudvalget) og Poul Nødgaard (Kommunaludvalget). DFs seks næstformandsposter besættes således: Søren Krarup (Indfødsretsudvalget), Peter Skaarup (Trafikudvalget), Colette Brix (Erhvervsudvalget), Poul Fischer (Det politisk-økonomiske udvalg), Anita Knakkergaard (§71-udvalget) og Louise Frevert (Kulturudvalget). DFs gruppebestyrelse vedtog på sit første møde efter valget at besætte Folketingets udvalg således (navne med streg under er ordførerne på området): Arbejdsmarkedsudvalget: Medlem: Bent Bøgsted, Poul Nødgaard Stedfortræder: Colette Brix, Jørn Dohrmann Boligudvalget: Medlem: Freddie H. Madsen, Christian H. Hansen Stedfortræder: Poul Fischer, Karina Sørensen Energiudvalget: Medlem: Aase D. Madsen, Uno Larsson Stedfortræder: Anita Knakkergaard, Mikkel Dencker Politisk/økonomisk udvalg: Medlem: Poul Fischer, Peter Skaarup Stedfortræder: Jesper Langballe, Uno Larsson Erhvervsudvalget: Medlem: Colette Brix, Poul Fischer Stedfortræder: Anita Knakkergaard, Jette Jespersen Europaudvalget: Medlem: Kristian Th. Dahl, Jesper Langballe Stedfortræder: Søren Krarup, Karina Sørensen Finansudvalget: Medlem: Kristian Thulesen Dahl, Per Dalgaard Stedfortræder:

Dahl formand for Folketingets Finansudvalg

Chr. H. Hansen - formand for Fødevareudvalget Poul Nødgaard - formand for Kommunaludvalget

Kristian Thulesen Dahl formand for Finansudvalget Forskningsudvalget: Medlem: Jette Jespersen, Mikkel Dencker Stedfortræder: Freddie H. Madsen, Per Dalgaard Forsvarsudvalget: Medlem: Peter Skaarup, Søren Krarup Stedfortræder: Christian H. Hansen, Bent Bøgsted

Stedfortræder: Aase D. Madsen, Pia Kristensen

Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl, Poul Fischer

Kulturudvalget: Medlem: Louise Frevert, Poul Nødgaard Stedfortræder: Peter Skaarup, Jette Jespersen

Socialudvalget: Medlem: Pia Kristensen, Aase D. Madsen Stedfortræder: Birthe Skaarup, Louise Frevert

Indfødsretsudvalget: Medlem: Søren Krarup, Poul Nødgaard

Miljø/Planlægningsudvalget: Medlem: Jørn Dohrmann, Freddie H. Madsen Stedfortræder: Christian H. Hansen, Uno Larsson

Kirkeudvalget: Medlem: Jesper Langballe, Søren Krarup Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard

Retsudvalget: Medlem: Per Dalgaard, Peter Skaarup Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Søren Krarup

Kommunaludvalget: Medlem: Uno Larsson, Poul Nødgaard

Skatteudvalget: Medlem: Mikkel Dencker, Colette Brix

Sundhedsudvalget: Medlem: Birthe Skaarup, Anita Knakkergaard Stedfortræder: Aase D. Madsen, Jette Jespersen Trafikudvalget: Medlem: Poul Fischer, Peter Skaarup Stedfortræder: Colette Brix, Mikkel Dencker

Fortsættes 27

dansk folkeparti Uddannelsesudvalget: Medlem: Louise Frevert, Karina Sørensen Stedfortræder: Birthe Skaarup, Per Dalgaard

Birthe Skaarup formand for Sundhedsudvalget

Udenrigsudvalget: Medlem: Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard Stedfortrædere: Jesper Langballe, Kristian Th. Dahl Forretningsordensudvalget: Medlemmer: Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard Underudv. for Forretningsorden: Medlem:Poul Nødgaard Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl Fødevare/landbr./fiskeriudvalget: Medlem: Chr. H. Hansen, Jørn Dohrmann Stedfortrædere: Bent Bøgsted, Pia Kristensen Udvalget til Valgs Prøvelse: Medlem: Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard Stedfortræder: Peter Skaarup, Christian H. Hansen Udetillægsudvalget: Medlem: Poul Nødgaard Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl 21-mands udvalget vedr. Færøerne: Medlemmer: Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard Interparlamentarisk udvalg: Medlem Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup Stedfortræder: Poul Nødgaard, Christian H. Hansen Udenrigspol. Nævn: Medlem: Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup Stedfortrædere: Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard Efterretningstjenesten: Medlem: Pia Kjærsgaard Europarådet: Medlem: Per Dalgaard Stedfortræder: Peter Skaarup Udvalget for Tysk mindretal: Medlem: Søren Krarup NAA: Medlem: Peter Skaarup Stedfortræder: Pia Kjærsgaard Nordisk Råd: Medlemmer: Jette Jespersen, Anita Knakkergaard Aase D. Madsen - formand for Energiudvalget

28

Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Louise Frevert OSCE: Medlem: Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl, Chr. H. Hansen Præsidiet: Medlem: Poul Nødgaard § 71-udvalget: Medlem: Anita Knakkergaard Stedfortræder: Birthe Skaarup, Aase D. Madsen, Pia Kristensen Etisk Råd: Medlem: Søren Krarup Stedfortræder: Aase D. Madsen Økontaktudvalget: Medlem: Karina Sørensen Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl

Årets gang (4) julemåneden - og det nye år Vi er allerede langt henne i julemåneden, og om en god uges tid fejrer danskerne jul med en blanding af nye og gamle skikke. Nissen er en af de rigtig gamle danske sagnfigurer. De, der har set ham, beskriver ham som en lille mandsling på størrelse med en otte-årig, som passede på gården og hjalp bonden med at passe dyrene. Hans belønning var en skålfuld sødgrød med en stor smørklat i hver lørdag aften. Den blev sat op på høloftet, hvor han boede, eller han hentede den selv i køkkenet, når alle var gået i seng. Pigerne kunne finde på at gemme smørklatten nederst i grøden, så nissen troede, de ville snyde ham for smørret. Da kunne han blive så vred, at han væltede mælkejungen eller spændte ben for pigen, så hun faldt, eller sværtede pigernes ansigter sorte bedst som de var til fest. Kort sagt en rigtig drillenisse, var han! Oprindelig blev han kaldt gårdboen, men siden fik han kælenavnet lille Niels, eller Nis. Niels var i flere århundreder det mest almindelig drengenavn i Danmark. Han kunne lynhurtig gøre sig usynlig, hvis det passede ham. Når vi bruger udtrykket, at ”nissen flytter med”, stammer det fra et gammelt eventyr om nissen, der drillede bonden så meget, at han så sig nødsaget til at flytte. Da det sidste flyttelæs skulle køre ad gårde, opdagede bonden en rød tophue stikke op imellem møbler og redskaber. Nis skraldgrinede af den overraskede bonde og råbte, medens vognen skrumlede over gårdspladsen: “Nå, vi flytter nok i dag!” Jul og julelege En gammel skik var julestuer, hvor julelegene gik for sig. De kunne være nok så grovkornede: Et par karle tog en dreng i arme og ben svingede ham imellem sig, til han ramte en anden dreng, der stod på alle fire med bagen i vejret, så han trimlede hen ad gulvet. Den juleleg hed ”at hugge brænde”. En anden leg hed ”Bispelegen”. Én blev klædt ud som bisp. Han ”ægteviede” så de unge mennesker under megen fest og ballade, og parret måtte leve sammen, som det sig hør og bør, til festen var slut. Talemåden: Nu ikke flere små julelege…stammer sandsynligvis fra disse og mange andre julelege. Jo, julen var ”alle festers moder”, og før radioen og fjernsynets tid fandt man ud af at underholde sig selv og andre ved at være aktiv på den hjemmelavede facon.

Først juleaftensdag blev der gjort ekstra rent. Der blev muget ud hos dyrene og givet rigeligt foder. Julenat måtte ingen gå i stalden, for da talte dyrene sammen, og det skulle man ikke forstyrre. Måltidet juleaften trak ud til sent om aftenen af den simple grund, at man var overbevist om, at den der først holdt op med at spise skulle dø, inden året var omme. Bordet stod dækket hele julen med dug og julesul, så besøgende kunne forsyne sig lige meget, hvad tidspunkt de kom på. Der var altid dækket op til flere end der tilsyneladende kom. Det var til de døde, som netop i julen ”gik igen”, for at hygge sig med de levende. Af samme grund sov alle sammen i halmen på stuegulvet. De døde skulle denne aften have lov til at hvile godt i sengene. Flæskesteg Gåsesteg er en nymodens ting fra 1900 tallet, men flæskestegen derimod går helt tilbage til de før-kristne offerfester, hvor vi fra de gamle sagaer véd, at grisen blev ført rundt i fællessalen, og bondens mænd aflagde troskabsed ved én for én at lægge hånden på grisens ryg, før den fik nådestødet og blev ofret til guderne.

Sidste og første flagdag Danmark er et af de få lande – om ikke det eneste – der har valgt at gøre den 24. december til den vigtigste dag i julen. I mange andre lande indleder man julen ved at gå til midnatsmesse den 24., og den 25. begynder så den rigtige jul med gaver ved morgenbordet, familie komsammen osv., som vi også kender det fra juledagene. Den 25. december er officielt Jesu fødselsdag. Det er årets sidste flagdag og flagdag i alle nordiske lande. Ugen efter, den 1. januar, er til gengæld årets første flagdag, ligesom den også er det i Norge og Sverige. Ønsker om et godt nyt år opfyldes, hvis man bliver oppe og skriver det nye årstal på døren, lige efter kl. 24, hopper ned fra en stol og ind i det nye år, drikker halvdelen af et glas vin og smider resten ud af vinduet, eller - hvis man lige efter champagneskålen midnat, får serveret små rugbrødsterninger med groft salt, ja så vil man ikke komme til at mangle mad i det nye år. Man har festet det gamle år ud og sagt goddag til et nyt. Tavlen er visket ren. Vi kan tage hul på et nyt forfriskende nyt år. Glædelig jul og godt nytår.

29

historie

Das Vaterland & Jihad (2) - Den nazistisk-islamiske forbrødring fortsatte efter

SS-krigsforbryderne modtaget Det er kendt, at tyske og østrigske SSkrigsforbrydere efter krigen søgte til korrupte latin-amerikanske lande. Mindre kendt er det, at mindst lige så manAnwar Sadat og ge enten hans efterfølger øjeblikkelig eller i som præsident, løbet af 50'erne og Hosni Mubarak 60'erne - fandt asyl fulgte arven fra i de arabiske lande, Nasser op og hvor de blev modfortsatte med at taget med åbne beskæftige de arme. tidligere Der går således krigsforbrydere en lige linje mellem fra Naziden nazistisk-islamTyskland. iske forbrødring før og under Anden Verdenskrig (som dokumenteret i Dansk Folkeblad nr. 5/01, s. 30-31) og nutidens jødisk-arabiske konflikt. Waffen-SS'erne strømmede specielt til Egypten og Syrien, hvor magthaverne stod klar med økonomisk hjælp og magtfulde embeder. Ikke mindst efter at Gamal Nasser i 1952 havde kuppet sig til magten i Egypten, blev landet en ren oase for de tyske krigsforbrydere. En SS-Obergruppenführer, som var ansvarlig for udryddelsen af de ukrainske jøder blev således udpeget til chef for Nassers private vagtværn, ligesom mange tyske militære eksperter ufortrødent kunne genoptage deres destruktive arbejde - nu for muslimske regeringer. Et stort antal SS'ere blev ansat som militære, finansielle og tekniske rådgivere i Egypten. De store arkitekter bag indsmuglingen af nazister til arabiske lande var Luftwaffe-helten Hans-Ulrich Rudel og SS-Sturmbannführer Otto Skorzeny, som sørgede for overflytningen fra Argentina. De to sikrede kammeraterne en ny tilværelse - med samme beskæftigelse som de havde haft tidligere: Udryddelse af jøder. De første ofre blev egyptiske jøder og socialister, som blev torteret af Gestapoeksperterne, som senere spillede en afgørende rolle i forfølgelsen af og massakrer på socialister i Iraq efter kuppet i 1963. Så tidligt som i januar 1952 var der en åben linje mellem nazi-flugt-netværket, indflydelsesrige egyptiske officerer og den tidligere Stormufti af Jerusalem, Hajj Amin al-Husseini, som efter Nazi-Tysklands fald var flygtet til Cairo. Listen over flygtede nazister, som blev forbrødret med muslimerne, er meget lang. Her navngives - for første gang i Danmark - en række af de mest magtfulde SS'ere, som endte deres tilværelse i islamiske stater. Som tak for deres indsats mod jøderne, gav muslimerne dem

30

et liv i velstand. Flere af dem lever formodentlig endnu: * Alois Brunner, Waffen SS-Oberstgruppenführer i Adolf Eichmanns "Jødisk Afdeling", fik til opgave at organisere det syriske hemmelige politi. Brunner blev ved en fransk domstol i 1954 dødsdømt in absentia for sin ledende rolle i Shoa-Holocaust. Brunner, som i dag er 84 år, var udover at være Eichmanns højrehånd i Shoa, personlig ansvarlig for mordet på 500 børn, som kort før befrielsen af Paris, blev deporteret til dødslejrene. Gav yderligere ordren til udryddelsen af Thessalonikis 50.000 jøder. Brunner skjulte sig nogle år i Tyskland, men slap ud af Europa umiddelbart inden dommen over ham faldt i Paris. Gav i 1987 til Chicago Sun Times sit foreløbig sidste interview, hvor han bl.a. udtalte: "Jøderne fortjener at dø. Jeg fortryder intet. Hvis jeg fik chancen påny, ville jeg ikke have ændret nogetsomhelst." * Joachim Däumling, Waffen SS-Obergruppenführer. Gestapos chef i Düsseldorf og senere i Kroatien. Däumling blev engageret til at opbygge det egyptiske hemmelige politi og gjorde det som en direkte kopi af SS-Reichssicherheitshauptamt, som Himmler havde skabt. Som højrehånd i arbejdet havde Däumling den tidligere SS-chef for Warszawa, som likviderede ghettoen. * Oskar Dirlewanger, Waffen SSOberstgruppenführer og chef for den berygtede afstraffelses-brigade, som han grundlagde sammen med Gottlob

Berger. Brigaden blev bl.a. bemandet med dødsdømte kriminelle, koncentrationslejr-sadister, dømte Waffen-SSmænd og folk fra den tyske værnemagt, som var blevet smidt ud i vanære. Dirlewanger blev engageret af Nasser til Egyptens hemmelige politi. * Eugen Eichberger, Waffen SSSturmbannführer, batallionskommandør i Dirlewangers brigade - og senere ansat i det egyptiske politi. * Leopold Gleim, Waffen SS-Standartenführer, chef for Gestapo i Polen ansat i det egyptiske politi. * Bernhard Bender, Waffen SS-Untersturmführer, Gestapo-officer i Polen og USSR. Flydende i det jødiske ghettosprog, jiddish, hvilket gjorde ham egnet til at infiltrere i Israel. Ansat af Nasser. * Heinrich Selimann, Waffen SS-Obergruppenführer, Gestapos chef i Ulm - og senere ansat i politikorpset i Syrien. * Hermann Schmalstich, Waffen SSObergruppenführer. Som ansat i Gestapo i Frankrig var han ansvarlig for de fleste jøde-transporter til Auschwitz. Senere en vellidt leder i det egyptiske efterretningsvæsen. * Johannes Seipal, Waffen SS-Sturmbannführer. Ansat af Gestapo i Paris. Senere af politiet i Cairo. * Alois Moser, Waffen SS-Obergruppenführer. Krigsforbryder i den helt store skala, som var ansvarlig for udryd-

krigen:

med åbne arme i muslimske lande dartenführer i Böhmen. Ansat af det syriske politi. * Wilhelm Böckler, Waffen SS-Hauptsturmführer, som deltog i myrderierne i Warszawas jødiske ghetto. * Wilhelm Fahrmbacher, general i Wehrmacht - senere krigs-planlægningschef i Egypten.

Gamal Abdel Nasser - Egyptens tidligere præsident og Israels fjende nummer 1 - tog med åbne arme mod nazi-forbryderne. delsen af de ukrainske jøder. Senere blandt præsident Nassers personlige bekendtskabskreds. * Johannes von Leers, Waffen SSStandartenführer. Ansat i Goebbels propagandaministerium og efter ankomsten til Egypten netop med i opbygningen af Nassers informationsministerium. * Walter Bollmann, Waffen SS-Sturmbannführer. Chef for den nazistiske spionage i England inden krigen, senere - som Alois Mosers højrehånd, involveret i folkedrabet på de ukrainske jøder. Ansat i den egyptiske kontraspionage. * Louis Heiden, Waffen SS-Sturmbannführer. Efter ankomsten til Cairo ansat i det egyptiske pressebureau. * Franz Bartel, en af de ledende i det tyske naziparti, NSDAP og ansat af Nasser til at organisere præsidentens parti. * Walter Birgal, Waffen SS-Sturmbannführer fra Leipzig - ansat af det syriske politi. * Erich Bunz, Waffen SS-Sturmbannführer og ekspert i "det jødiske spørgsmål". Ansat af Nasser. * Albert Thielemann, Waffen SS-Stan-

SS-Sturmbannführer Otto Skorzeny var arkitekten bag indsmuglingen af SSforbryderne til de muslimske lande, hvor de blev ansat som militære, finansielle og tekniske rådgiver. Skorzeny sikrede kammeraterne en ny tilværelse - med samme beskæftigelse som de havde haft tidligere: Udryddelse af jøder. Nazikrigsforbryderen Oskar Dirlewanger, Waffen SSOberstgruppenführer fandt asyl i Egypten.

Udover disse nævnte indeholder den lange liste over nazi-muslimer en række af lavere militære grader - samt mere end hundrede militære eksperter, flest fra Waffen-SS, som tjente deres levebrød ved at træne egyptiske officerer og menige. Ifølge forfatteren Charles Pottins var flere af Waffen-SS-folkene i 1958 involveret i den algierske undergrundsbevægelse, som bekæmpede franskmændene. Hertil kommer at mere end 200 tyske og østrigske videnskabsmænd samt andet teknisk personale blev overført til den nye flyvestation, flycenteret i Helwan - som blev grundlagt og ledet af SSkaptajn, dr. Hanns Eisele - berygtet for sin medicinske tortur mod koncentrationslejrfanger i Buchenwald. Præsident Gamal Abdel Nasser havde et særligt varmt hjerte for sine tyske nazister, som dog uantastet fortsatte deres arbejde også efter at Anwar Sadat var blevet leder af Egypten. SS-folkene var begejstrede for at kunne fortsætte arbejdet med at udrydde jøder. I 1962 - i forbindelse med anholdelsen af Adolf Eichmann - blev verdens øjne en kort stund rettet mod det omfattende nazistisk-muslimske samarbejde - til stor gene for det moderne Vesttyskland og Østrig. Herefter rettedes verdens øjne andetsteds hen - og SS-folkene kunne i ro fortsætte arbejdet. Ikke overraskende gik dette arbejde først og fremmest ud over de egyptiske jøder. Fra en jødisk befolkning i Egypten på 100.000 i 1950, var der kun 350 tilbage i 1974. Ifølge Martin Gilbert, forfatter til The Routledge Atlas of Jewish History, blev 4.000 jøder smidt ud. Forinden var de blevet tvunget til at underskrive en erklæring om, at de gav afkald på al ejendom og alle indeståender i Egypten, og i 1957 måtte alle egyptiske jøder give afkald på deres egyptiske statsborgerskab. I 1960 blev de fleste synagoger lukket. Det samme gjorde jødiske børnehjem, skoler, hospitaler og alderdomshjem. I 1967 var det helt slut i Egypten med det jødiske liv, som ellers havde eksisteret i mere end 2.000 år.

31

Foto: Birger Storm Det kan vist ikke længere skjules, at Dansk Folkeparti fik 22 mandater i Folketinget efter valget. Sammen med partiets medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre, var gruppen søndag, mandag og tirsdag efter valget samlet på Fredensborg Store Kro i Nordsjælland. Dels til seminar om folketingsarbejdet, dels for at gennemføre det

første officielle gruppemøde. Kursusledere ved seminaret var MF Poul Nødgaard, MF Kristian Thulesen Dahl, sekretariatschef Steen Thomsen og pressechef Søren Espersen. I forbindelse med gruppemødet samledes parlamentarikerne til fotografering - og (bagest fra venstre) er det: Peter Skaarup, Poul Fischer, Per Dalgaard, Mikkel Dencker,

Freddie H. Madsen, Bent Bøgsted, Jette Jespersen, Jørn Dohrmann, Louise Frevert, Chr. H. Hansen, Pia Kristensen, Kristian Thulesen Dahl, Anita Knakkergaard, Søren Krarup, Uno Larsson, Mogens Camre, Poul Nødgaard og Jesper Langballe - og (forrest fra venstre) Karina Sørensen, Aase D. Madsen, Pia Kjærsgaard, Colette Brix og Birthe Skaarup.

DFs Top-15 ved folketingsvalget Personlige stemmer Pia Kjærsgaard Kristian Thulesen Dahl Peter Skaarup Birthe Skaarup Pia Kristensen Søren Krarup Christian H. Hansen Jette Jespersen Poul Nødgaard Colette Brix Jørn Dohrmann Anita Knakkergaard Jesper Langballe Louise Frevert Freddie H. Madsen

35619 10219 4392 4287 3818 3802 3639 2781 2765 2609 2364 2334 2114 2109 1918

Personlige stemmer i % af det samlede antal stemmer i amtet Pia Kjærsgaard 66,5 Kristian Thulesen Dahl 28,1 Peter Skaarup 26,3 Pia Marker Hansen 23,7 Pia Kristensen 18,7 Christian H. Hansen 18,0 Louise Frevert 17,7 Søren Krarup 16,9 Jesper Langballe 12,3 Colette Brix 11,9 Søren Espersen 11,4 Freddie H. Madsen 11,2 Jette Jespersen 10,4 Poul Nødgaard 10,3 Birthe Skaarup 9,8