Status for busbetjeningen
Indholdsfortegnelse
Side 0
SAMMENFATNING .............................................................................................................................1
1
INDLEDNING........................................................................................................................................5
2
TILGÆNGELIGHED ...........................................................................................................................6 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
3
KARAKTERISTIK AF EN BUSBRUGER .......................................................................................14 3.1 3.2 3.3
4
FORMÅL MED UNDERSØGELSEN ....................................................................................................21 DESIGN AF UNDERSØGELSEN .........................................................................................................21 GENNEMFØRELSE OG BEHANDLING ...............................................................................................22 REPRÆSENTATIVITET ....................................................................................................................22
RESULTATER BRUGERUNDERSØGELSE..................................................................................24 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5
6
PASSAGERER MED TOG OG BUSSER ................................................................................................14 BUS I FORHOLD TIL ANDRE TRANSPORTMIDLER .............................................................................16 PROFIL AF EN BUSBRUGER .............................................................................................................18
BRUGERUNDERSØGELSE I BYBUSSERNE................................................................................21 4.1 4.2 4.3 4.4
5
DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT I HORSENS .......................................................................................6 AFSTAND SOM MÅL FOR TILGÆNGELIGHED .....................................................................................7 TILGÆNGELIGHED TIL BOLIGER .......................................................................................................9 TILGÆNGELIGHED TIL ARBEJDSPLADSER .......................................................................................10 TILGÆNGELIGHED TIL SERVICEFUNKTIONER .................................................................................12
DE INTERVIEWEDE ........................................................................................................................24 KARAKTERISTIKA VED BYBUSREJSER ............................................................................................25 REJSERELATIONER OG AFSTANDE ..................................................................................................27 TILFREDSHED MED HORSENS BYBUSSER .......................................................................................30 SKRIFTLIGE KOMMENTARER ..........................................................................................................33
BILAG...................................................................................................................................................34 A. SPØRGESKEMA. EKSEMPEL PÅ REGISTRERINGSKEMA C. INSTRUKTION TIL INTERVIEWERE D. RESULTATER E. SKRIFTLIGE KOMMENTARER
Status for busbetjeningen er udarbejdet af Horsens Kommune i samarbejde med Vejle Amts Trafikselskab, WulffBus og med TetraPlan a/s som rådgiver.
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
1
0 SAMMENFATNING Baggrund Den kollektive transport i Horsens består af: •
Tog, hvor der på en hverdag stiger ca. 1.600 på et tog på Horsens station
•
Regionale busser, hvor der på en hverdage er ca. 2.550 der stiger på en bus
•
Bybusser, hvor der på en hverdag er ca. 7.100 påstigere
•
Lokalruter, der overvejende betjener folkeskoleelever uden for Horsens by
Som et led i strukturreformen skal Horsens Kommune fremover have et større ansvar for den lokale kollektive transport i kommunen. Region Midtjylland får ansvar for de regionale buslinier. Det nye trafikselskab i Midtjylland skal bistå kommuner og region med den praktiske gennemførelse af den lokale kollektive transport. Ny Horsens Kommune får således ansvar for at definere serviceniveauet i bybusserne i Horsens og for lokalruter i de tre sammenlagte kommuner: Horsens, Gedved og Brædstrup. I særlig grad bybusserne stiller, pga. det store driftsomfang, kommunen over for en ny planlægningsopgave. Rapporten omfatter alene den kollektive transport i den ”gamle” Horsens Kommune og har særlig fokus på bybusserne. Denne rapport leverer nogle vidensmæssige byggesten om den kollektive transport i Horsens. Sigtet er et etablere viden, som kan anvendes i de strategiske valg, kommune nu selv skal til at foretage. Der er således ikke tale om en egentlig plan med forslag til ændringer i driftsomfang, betjeningsformer, linieføring og køreplaner. Den kollektive transport i Horsens er konsekvensen af et langvarigt planlægningsarbejde, og et større kommunalt ansvar vil måske ikke føre til væsentlige ændringer, der er mærkbare for passagererne. Der er gennemført tre undersøgelser: •
Tilgængelighed til by- og regionalbusser
•
Bussens rolle i det samlede marked for persontransport
•
En spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af Horsens Bybusser
Tilgængelighed til by- og regionalbusser Tilgængelighed er et mål for hvor godt et kollektivt transportsystem betjener forskellige områder, befolkningsgrupper og byfunktioner. Tilgængelighed kan betragtes som et mål for den service den kollektive transport tilbyder borgerne. I rapporten anvendes et simpelt mål for tilgængelighed: Afstand til stoppesteder der betjenes med bybusser eller regionale busser. I rapporten betragtes 0-200 meter til et stoppested som meget god tilgængelighed, 200-400 meter som god tilgængelighed, 400-600 meter som mindre god tilgængelighed og afstande herover betragtes som dårlig tilgængelighed.
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
2
Størstedelen af alle busrejser har boligen som udgangspunkt eller endemål. En god tilgængelighed til boligerne er derfor vigtig. Det er beregnet at: •
Blandt indbyggerne i Horsens Kommune har 89 % god tilgængelighed til/fra boligen. 66 % har en meget god tilgængelighed
•
Blandt indbyggerne i Horsens By har 98 % god tilgængelighed til/fra boligen. 79 % har en meget god tilgængelighed
•
Blandt indbyggerne uden for Horsens By har 71 % af indbyggerne en god tilgængelighed mellem bolig og busstop
Ca. en fjerdedel af alle busrejser har en arbejdsplads som udgangspunkt eller endemål. Derfor er en god tilgængelighed til disse vigtig. Nogle typer af arbejdspladser er dog vigtigere at betjene med bus frem for andre. Det er fundet at: •
Der er god tilgængelighed til 91 % af arbejdspladserne i Horsens Kommune. 76 % har en meget god tilgængelighed
•
Der er en god tilgængelighed til 97 % af arbejdspladserne i Horsens By. 82 % har en meget god tilgængelighed
•
Industri, bygge- og anlæg og transport er virksomhedstyper der oftest ligger langt fra den kollektive bustransport
•
Arbejdspladser inden for handel, hotel og restauration og indenfor offentlige og personlige tjenester ligger næsten alle tæt ved et stoppested
Nogle typer af aktiviteter tiltrækker flere besøgende end andre f.eks. byens butikker. Andre typer af aktiviteter retter sig mod brugere med særlige behov, f.eks. dagcentre og nogle skoler. Ved en opdeling efter særlige funktioner finder man at: •
Der er en god tilgængelighed til 95 % af alle virksomheder inden for branchegrupperne handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenester og en meget god tilgængelighed til 85 %
•
Der er en god tilgængelighed til 99 % alle detailhandelsvirksomheder og en meget god tilgængelighed til 95 %
•
Der er en god tilgængelighed til samtlige skoler og offentlige kontorer og en meget god tilgængelighed til 87 %
•
Der er en god tilgængelighed til 94 % af alle omsorgsinstitutioner og en meget god tilgængelighed til 90 %
Karakteristik af en busbruger Spørgsmålet om hvordan busserne placerer sig i forhold til resten af transportmarkedet kan belyses med data fra den nationale transportvaneundersøgelse. Her er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning spurgt detaljeret om deres konkrete ture på en given dag. Med udgangspunkt i disse data kan der tegnes et billede af transportadfærden blandt borgerne i Horsens Kommune. Det er fundet, at: •
Busserne tegner sig for 4 % af det samlede antal ture og 3 % af det samlede antal kilometer
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
3
•
Busrejser har en særlig stor markedsandel af rejser mellem hjem og uddannelse, idet 13 % af turene og 16 % af kilometerne for rejser med dette formål foregår med bus
•
5 % af pendlingsrejserne og 3 % af de kilometer der køres mellem hjem og arbejde er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne altså oftere til pendlingsrejser end deres andel af markedet tilskriver
•
3 % af fritidsrejserne og 3 % af kilometerne til fritidsformål er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne sjældnere, end deres andel af markedet tilskriver
Data kan også bruges til at sammenligne en busbruger med andre trafikanter. En busbruger bosiddende i Horsens Kommune er kendetegnet ved: •
Der er blandt busbrugerne en større aldersspredning med både flere unge og flere ældre end blandt andre trafikanter
•
Der er forholdsvis mange kvinder i busserne
•
Blandt busbrugerne finder man ofte skoleelever og studerende. Faglærte, ufaglærte og funktionærer udgør en mindre andel end blandt trafikanter i al almindelighed. Det sker kun sjældent, at selvstændige benytter bussen
•
Busbrugere har lavere indkomster end gennemsnittet både målt på personlig indkomst og husstandsindkomst. I overensstemmelse hermed kommer busbrugerne oftere fra en husstand uden bil end gennemsnittet
Brugerundersøgelse i bybusserne Knap 600 brugere af Horsens bybusser har i november 2005 udfyldt et spørgeskema. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ stikprøve blandt brugere i bybusser på hverdage i tidsrummet kl. 6-12. En typisk bruger af bybusserne er i dette tidsrum kendetegnet ved at •
Være en kvinde - 75 % af de interviewede er kvinder
•
Hyppigt at bruge bybusserne – 90 % benytter den én eller flere gange om ugen
•
Være 42 år i snit, men med en klar aldersforskel på dem der benytter bus til uddannelse eller arbejde og dem der benytter dem til fritidsformål. De førstnævnte er i snit 35 år, og de sidstnævnte er i snit 56 år
•
Bo i postnummer 8700 – det gør 87 % af de interviewede
Gang er det hyppigste transportmiddel hen til stoppestedet – 78 % går. En mindre andel på 8 % af bybusbrugerne er kommet med tog, og 12 % kommer fra en anden bus – evt. en anden bybus. Det er skønnet, at 10 % af bybussernes brugere skifter mellem forskellige bybuslinier. Direkte adspurgt om hvilke alternative transportmuligheder de interviewede har på den aktuelle tur svarer en tredjedel at de ikke har andre muligheder, lidt under en tredjedel angiver at de kunne cykle, lidt over en tredjedel angiver at de selv kunne køre i bil eller blive kørt af andre. En del har på spørgeskemaet angivet, at gang er et alternativ, hvilket skal ses
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
4
i lyset af, at den gennemsnitlige længde for rejser inden for kommunen fra start til slut kun er på lidt over tre kilometer i luftlinieafstand. For 83 % af alle bybusrejserne ligger udgangspunktet og endemålet mindre end 200 meter fra et stoppested. Samlet set er brugerne af Horsens Bybusser tilfredse med den service de får. På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds, opnås et gennemsnit for betjeningen som helhed på 3,9. Størst er tilfredsheden med: Indretning af busserne, overholdelse af køreplanen, den tid busturen varer og chaufførernes service. Alle disse serviceparametre opnår et gennemsnit på 4,0. Størst er utilfredsheden med: Hvor ofte busserne kører i weekenden, hvor ofte busserne kører om aftenen og prisen for billetter og kort. Alle disse forhold opnår et gennemsnit på 3 eller derunder. Venteforhold ved stoppesteder, ventetid ved skift og hvor ofte busserne kører i dagtimerne opnår middelgode gennemsnit på mellem 3,4 og 3,8. Det har været muligt at angive spontane kommentarer på spørgeskemaet, hvilket forholdsvis mange har valgt at gøre. Der er både ris og ros, samt en masse ønsker om konkrete forbedringer eller ændringer i driften. Samlet vurdering af bybusbetjeningen i Horsens Samlet set efterlader analysen indtrykket af et velfungerende bybussystem i Horsens. Tilgængeligheden, målt som afstand til bussernes stoppesteder, må siges at være endog meget god. Der er kun en meget begrænset del af befolkningen i Horsens, der har gangafstande på mere end 400 meter i forbindelse med en bybusrejse. Og det gælder vel at mærke i begge ender af rejsen. Hvor ofte busserne kører er en væsentlig serviceparameter. På hverdage og i dagtimerne er der tilfredshed med den halvtimesdrift, der er på de fleste af linierne. Nogle brugere har udtrykt utilfredshed med, at der på enkelte linier kun køres hver time også på hverdage. I aftentimerne og i weekenden er der timedrift på alle ruter. Analysen peger på et ønske om flere afgange på disse ydertidspunkter. Formentlig ligger der i dette ønske nuancer, f.eks. at efterspørgslen er størst lørdag formiddag. Hvor busserne kører er en vigtig serviceparameter. Størstedelen af Horsens by er dækket af bybusser, og det er meget vanskeligt at finde udækkede lokaliteter. De spontane kommentarer i interviewanalysen peger dog på at bybussystemet kunne trænge til et mindre serviceeftersyn, set i lyset af de forandringer der sker. F.eks. er den nye biograf ikke ordentligt betjent, og det er jo netop en aktivitet der tiltrækker traditionelle bybusbrugere – f.eks. børn og unge. Busbrugerne peger endvidere på, at ventetid ved skift er irriterende. Analysen peger imidlertid ikke på store problemer i den måde systemet er ”bundet” sammen på. Der er enkelte, der kommenterer, at de får omvejskørsel og ventetid, men det er umuligt at undgå i et bussystem med fastlagte ruter og køreplaner.
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
5
1 INDLEDNING Strukturreformen betyder, at organiseringen af den kollektive trafik ændres. Det fremherskende princip vil fremover være en direkte sammenhæng mellem den bustrafik, som kommunerne betaler for og den bustrafik, der afvikles i kommunen. I forhold til det nuværende samarbejde med Vejle Amts Trafikselskab vil Horsens Kommune under det nye trafikselskab i Midtjylland få større direkte indflydelse på den lokale betjening. Kommunen skal således fremover selv tage beslutninger om det lokale serviceniveau, og trafikselskabet skal bistå kommunen med den praktiske gennemførelse. Den kollektive transport i Horsens består af tog, regionalbusser, bybusser og lokalbusser, hvor kommunen nu overtager et større ansvar for de to sidstnævnte. Den lokale kollektive bustransport i Horsens er gennem en længere årrække justeret til de lokale forhold og behov, og udgangspunktet er således et veltilpasset bussystem. Alligevel giver de organisatoriske ændringer anledning til et serviceeftersyn, især i spørgsmål af strategisk karakter: Hvilken rolle har den kollektive bustrafik sammenlignet med andre transportmidler? Hvem bruger den og til hvilke formål? Hvordan vurderer brugerne servicen i den kollektive transport? Rapportens sigte er et etablere viden, som kan anvendes i de strategiske valg kommune nu selv skal til at foretage. Der er ikke tale om en egentlig plan, med forslag til ændringer i driftsomfang, betjeningsformer, linieføring og køreplaner. Rapporten indeholder tre byggesten til viden om den kollektive transport i Horsens: •
Tilgængelighed til by- og regionalbusser
•
Bussens rolle i det samlede marked for persontransport
•
En spørgeundersøgelse blandt brugere af Horsens Bybusser
Tilgængelighed, der behandles i kapitel 2, beskrives som tæthed til bustrafikkens stoppesteder. Hvor mange indbyggere bor indenfor forskellige afstande til et stoppested? Og hvor langt ligger arbejdspladser og byfunktioner fra stoppesteder? Analysen baserer sig på udtræk fra det Centrale Virksomheds Register (CVR) samt på beregninger i GIS. Placeringen i markedet, der behandles i kapitel 3, baserer sig overvejende på særkørsler fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU). Med dette materiale er det muligt at identificere transportadfærden for indbyggerne i Horsens Kommune og beskrive, hvilken rolle den kollektive transport har i det samlede transportbillede. For at få en bedre indsigt i, hvem der bruger bybusserne, og hvor tilfredse de er med forskellige serviceparametre, er der i november 2005 gennemført en spørgeundersøgelse. Knap 600 har udfyldt et spørgeskema. I kapitel 4 beskrives design og gennemførelse af undersøgelsen. I kapitel 5 beskrives hovedresultater. Bilag indeholder detaljerede udskrifter med resultater.
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
2 TILGÆNGELIGHED 2.1
Den kollektive transport i Horsens
Den kollektive bustransport i Horsens består af: •
Tog
•
Regionale busser
•
Bybusser
•
Lokalruter
Fra Horsens Station er der hver halve time togforbindelse i begge retninger. Regionalbusserne har tilnærmet timedrift. De fleste bybusser afgår hver halve time i dagtimerne på hverdage og hver time om aftenen og i weekenden. Alle bybusser korresponderer på forpladsen ved Horsens Banegård, således at man her kan stige om uden store ventetider. De lokale busser kører overvejende på skoledage og har som hovedfunktion at bringe elever mellem hjem og skole i de tyndere befolkede områder. Bybusserne er dem, der i driftsomfang og passagertal udgør den største del af den kollektive transport i kommunen.
Figur 1. Rutenettet for Horsens Bybusser. 2005. 11 linier heraf 5 dobbeltradialer
6
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
2.2
7
Afstand som mål for tilgængelighed
Tilgængelighed er et mål for hvor godt et kollektivt transportsystem betjener forskellige områder, befolkningsgrupper og byfunktioner. Tilgængelighed kan betragtes som et mål for den service den kollektive transport tilbyder borgerne. I det følgende anvendes et simpelt tilgængelighedsmål: Afstand til stoppesteder der betjenes med lokalbus, bybusser eller regionale busser. Der anvendes følgende tilgængelighedsmål: •
Op til 200 meter til et stoppested – meget god tilgængelighed
•
200-400 meter til stoppested – god tilgængelighed
•
400-600 meter til stoppested – mindre god tilgængelighed
•
Over 600 meter til stoppested – dårlig tilgængelighed
Gangafstande op til 200 meter opfattes normalt ikke som et problem, medmindre man er gangbesværet. Mellem 200-400 meter er også afstande, som de fleste accepterer at gå til et busstop. Undersøgelser tyder på, at efter 400 meter begynder den kollektive transports markedsandele at falde. Er der mere end 600 meter til stoppestedet, vil mange vælge alternative transportformer, hvis de har mulighed for det. Der er ikke lokaliteter i Horsens By med mere end 600 meter til et stoppested, hvorfor den videre analyse koncentreres som de to tilgængelighedsmål: Meget god (0-200 meter) og god (200-400 meter). På figur 2 er vist hvor stor en del af Horsens Kommune, hvor der er et stoppested indenfor en afstand af 200, 300 og 400 meter. På figur 3 ses tilsvarende zoomet ind på Horsens by. Alle områder i Horsens bymidte har et stoppested indenfor en afstand af 300 meter, og langt den største del af lokaliteter i Horsens by har et stoppested indenfor en afstand af 400 meter. Undtagelser er grønne områder som Bygholm Park og et grønt område ved Torsvang. Der er også langt til stoppestederne fra adresser i størstedelen af havneområdet. Endelig er der enkelte mindre ”enklaver” af parcelhuse i Horsens by, som har langt til et stoppested. Uden for Horsens by er der i Egebjerg og Hatting boligområder, hvor man har længere end 400 meter til et stoppested. Udenfor Horsens by skal man være opmærksom på, at busserne også standser på anfordring og ikke kun ved stoppesteder. Samlet set har størstedelen af de bebyggede områder i kommunen bus mindst én gang i timen indenfor en rækkevidde af 400 meter.
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Figur 2. Tilgængelighed til lokal-, by- og regionale busser i Horsens Kommune. Afstande på 200 meter (grøn), 300 meter (gul) og 400 meter (rød)
Figur 3. Tilgængelighed til lokal-, by- og regionale busser i Horsens by. Afstande på 200 meter (grøn), 300 meter (gul) og 400 meter (rød)
8
9
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
2.3
Tilgængelighed til boliger
Størstedelen af busbrugerne i Horsens er kommunens egne indbyggere. Skønsmæssigt er trefjerdedele af alle som bruger bus til, fra eller internt i kommunen bosiddende i Horsens Kommune. Skønnet baseres på en særkørsel på data fra den nationale transportvaneundersøgelse, som beskrevet i kapitel 3. I bybusserne er ca. 85 % af brugerne borgere fra Horsens Kommune. Det viser den brugerundersøgelse, som beskrives i kapitel 4 og 5. Ca. 85 % af alle ture har hjemmet som enten udgangspunkt eller endemål. Tallet illustrerer, hvor vigtigt det er, at den kollektive transport er tæt på boliger i kommunen. Beboernes tilgængelighed, målt som lokalisering af deres bolig i forhold til den kollektive bustransport, kan beregnes. I tabel 1 og tabel 2 er vist en opgørelse over samtlige adressepunkter i Horsens, og hvordan de er lokaliseret bymæssigt og i forhold til stop for lokal-, by- og regionalbusser. Adressepunkter er et tilnærmet mål for, hvor befolkningen er bosat. Et adressepunkt svarer praktisk taget til en hoveddør, som der er én af for hver adresse defineret ved et vejnavn og et husnummer. Langt de fleste adressepunkter knytter sig til parcel- og rækkehuse, hvorfor fordelingen af adressepunkter meget godt afspejler befolkningens bosætning. Dog skal man være opmærksom på, at adresser til erhvervsvirksomheder også tæller med, og i etageejendomme tæller én opgang kun for ét adressepunkt, selvom der er flere lejligheder i opgangen. Eftersom etageejendomme generelt ligger tæt ved stoppesteder, giver en opgørelse på adressepunkter et lidt mere pessimistisk indtryk af tilgængeligheden, end en opgørelse på befolkning ville gøre. Tabel 1. Horsens Kommune. Adressepunkters afstand fra stoppested. I absolutte tal Horsens by Afstand til nærmeste stoppested
0-100 meter 101-200 meter 201-300 meter 301-400 meter Over 401 meter I alt
4.771 6.581 2.207 533 281 14.373
Andre byer i Horsens 698 1.148 827 562 604 3.839
Uden for bymæssig bebyggelse 345 475 440 342 1.397 2.999
I alt
5.814 8.204 3.474 1.437 2.282 21.211
Tabel 2. Horsens Kommune. Adressepunkters afstand fra stoppested. I % af adressepunkter i områdetypen Horsens by Afstand til nærmeste stoppested
0-100 meter 101-200 meter 201-300 meter 301-400 meter Over 401 meter I alt
33 % 46 % 15 % 4% 2% 100 %
Andre byer i Horsens 18 % 30 % 22 % 15 % 16 % 100 %
Uden for bymæssig bebyggelse 12 % 16 % 15 % 11 % 47 % 100 %
I alt
27 % 39 % 16 % 7% 11 % 100 %
10
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Det fremgår af tabellerne, at
2.4
•
89 % af indbyggerne i Horsens Kommune bor i en afstand under 400 meter fra et stoppested
•
66 % af indbyggerne i Horsens Kommune bor i en afstand under 200 meter fra et stoppested
•
I Horsens By har 98 % af befolkningen mindre end 400 meter til et stoppested
•
I Horsens By har 79 % af indbyggerne mindre end 200 meter til et stoppested
•
Uden for Horsens By har 71 % af befolkningen under 400 meter til et stoppested. Heraf er de fleste bosat uden for bymæssig bebyggelse. I praksis har færre dog denne afstand, da det er muligt også at stoppe bussen på anfordring uden for stoppestederne Tilgængelighed til arbejdspladser
Arbejdspladser er et væsentligt rejsemål for busbrugere, idet ca. en fjerdedel af alle busture i kommunen har arbejdspladsen som udgangspunkt eller rejsemål, jvf. kapitel 3. Tabel 3. Brancheopdeling. Beskæftigede med bopæl i Horsens Kommune ifølge Danmarks Statistik. Arbejdspladser i Horsens ifølge Det Centrale Virksomhedsregister Beskæftigede med bopæl i Horsens/DST Landbrug, fiskeri og råstofudv.
Arbejdspladser i Horsens/CVR
570
2%
355
1%
7.244
25 %
8.224
32 %
96
0%
36
0%
Bygge og anlæg
1.791
6%
1.527
6%
Handel, hotel og restauration
5.743
20 %
4.372
17 %
Transportvirk., post og tele
1.591
6%
1.146
5%
Finansiering og forretningsservice
3.252
11 %
1.731
7%
Offentlige og personlige tjenester
8.520
29 %
8.069
32 %
95
0%
0
0%
28.902
100 %
25.460
100 %
Industri Energi- og vandforsyning
Uoplyst
Tilgængeligheden til arbejdspladser kan beregnes ud fra det Centrale Virksomheds Register (CVR). Herfra kendes den præcise lokalisering af praktisk taget alle arbejdspladser i Horsens, deres branchetilhørsforhold og antallet af ansatte. Opgørelsen af antal ansatte er behæftet med en vis usikkerhed. Som et kvalitetstjek er i tabel 3 vist en præcis opgørelse fra Statistikbanken i Danmarks Statistik over, i hvilke brancher kommunens borgere arbejder. Samtidig er vist en opgørelsen fra CVR over arbejdspladser i Horsens Kommune. Ca. totredjedele af alle arbejdspladser i Horsens Kommune er besat med kommunens egne indbyggere, så de to opgørelser skal i store træk være identiske, hvilket de også er.
11
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
I tabel 4 er antallet af beskæftigede i forskellige brancher vist opdelt efter, hvor langt arbejdspladser ligger fra et stoppested, hvor lokalbusser, regionalbussser og/eller bybusser stopper. I tabel 5 er tilsvarende vist procentuelt. Og endelig er der i tabel 6 vist en opgørelse som alene indeholder virksomheder i Horsens by. Det fremgår af tabellerne, at •
91 % af alle arbejdspladser i Horsens Kommune ligger i en afstand under 400 meter fra et stoppested
•
76 % af alle arbejdspladser i Horsens Kommune ligger i en afstand under 200 meter fra et stoppested
•
97 % af alle arbejdspladser i Horsens by ligger i en afstand under 400 meter fra et stoppested
•
82 % af alle arbejdspladser i Horsens by ligger i en afstand under 200 meter fra et stoppested
•
Industri, bygge- og anlæg og transport er en virksomhedstype der oftest ligger langt fra den kollektive bustransport
•
Arbejdspladser indenfor handel, hotel og restauration og inden for offentlige og personlige tjenester ligger næsten alle tæt ved et stoppested .
Tabel 4. Antal ansatte i Horsens opdelt på brancher og afstand til nærmeste stoppested. I absolutte tal 0-100 meter
101-200 meter
201-300 meter
301-400 meter
over 400 meter
I alt*
16
23
78
17
212
346
3.277
2.701
422
635
1.121
8.156
21
0
0
15
0
36
402
625
125
25
343
1.520
1.547
1.644
970
35
114
4.310
Transportvirk., post og tele
271
513
69
102
139
1.094
Finansiering og forretningsservice
941
481
146
78
68
1.714
Offentlige og personlige tjenester
3.192
3.381
999
131
186
7.889
I alt
9.667
9.368
2.809
1.038
2.183
25.065
Landbrug, fiskeri og råstofudv. Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration
*Enkelte virksomheder uden oplysninger om adressekoordinater indgår ikke i tabellen
12
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Tabel 5. Antal ansatte i Horsens Kommune opdelt på brancher og afstand til nærmeste stoppested i % af ansatte i branchen 0-100 meter
101-200 meter
201-300 meter
301-400 meter
over 400 meter
I alt
5%
7%
23 %
5%
61 %
100 %
Industri
40 %
33 %
5%
8%
14 %
100 %
Energi- og vandforsyning
58 %
0%
0%
42 %
0%
100 %
Bygge og anlæg
26 %
41 %
8%
2%
23 %
100 %
Handel, hotel og restauration
36 %
38 %
23 %
1%
3%
100 %
Transportvirk., post og tele
25 %
47 %
6%
9%
13 %
100 %
Finansiering og forretningsservice
55 %
28 %
9%
5%
4%
100 %
Offentlige og personlige tjenester
40 %
43 %
13 %
2%
2%
100 %
I alt
39 %
37 %
11 %
4%
9%
100 %
Landbrug, fiskeri og råstofudv.
Tabel 6. Horsens by. Ansatte i Horsens opdelt på brancher og afstand til nærmeste stoppested - i % af ansatte i branchen 0-100 meter
101-200 meter
201-300 meter
301-400 meter
over 400 meter
Landbrug, fiskeri og råstofudv.
18 %
14 %
60 %
8%
0%
100 %
Industri
46 %
36 %
6%
7%
5%
100 %
Energi- og vandforsyning
57 %
0%
0%
43 %
0%
100 %
Bygge og anlæg
35 %
48 %
5%
0%
12 %
100 %
Handel, hotel og restauration
37 %
40 %
21 %
0%
1%
100 %
Transportvirk., post og tele
33 %
52 %
9%
0%
6%
100 %
Finansiering og forretningsservice
56 %
28 %
9%
5%
3%
100 %
Offentlige og personlige tjenester
42 %
43 %
12 %
2%
2%
100 %
I alt
43 %
39 %
11 %
3%
3%
100 %
2.5
I alt
Tilgængelighed til servicefunktioner
I tabel 7 og 8 er vist en underopdeling af de to branchegrupper handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenester. Der er i disse branchegrupper funktioner, der i særlig grad bør tilgodeses med den offentlige bustransport. Det fremgår af opgørelsen, at •
95 % af alle virksomheder inden for branchegrupperne handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenester ligger i en afstand af mindre end 400 meter fra et stoppested for en bybus eller en regionalbus
•
99 % alle detailhandelsvirksomheder ligger i en afstand af mindre end 400 meter fra et stoppested for en bybus eller en regionalbus, 95 % i en afstand af mindre end 200 meter
13
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
•
Samtlige skoler og offentlige kontorer har mindre end 400 meter til et stoppested, heraf kan 87 % nås inden for en afstand af 200 meter
•
94 % af alle omsorgsinstitutioner har et busstop indenfor en afstand af 400 meter, 90 % har det inden for en afstand af 200 meter.
Tabel 7. Antal virksomheder med mere end én ansat. I absolutte tal
Engroshandel Detailhandel Hotel og restauration Private kontorer Offentlige kontorer Skoler, undervisning Omsorgsinstitutioner Organisationer m.m. I alt
0-100 meter
101-200 meter
201-300 meter
301-400 meter
over 400 meter
I alt
68 66 10 20 13 14 56 33
69 91 15 26 6 15 59 29
27 4 2 6 1 5 7 6
6 1 0 2 0 1 1 1
12 2 3 6 0 0 5 4
182 164 30 60 20 35 128 73
280
310
58
12
32
692
Tabel 8. Virksomheder med mere end én ansat i % af antal i gruppen 0-100 meter
101-200 meter
201-300 meter
301-400 meter
over 400 meter
I alt
Engroshandel
37 %
38 %
15 %
3%
7%
100 %
Detailhandel
40 %
55 %
2%
1%
1%
100 %
Hotel og restauration
33 %
50 %
7%
0%
10 %
100 %
Private kontorer
33 %
43 %
10 %
3%
10 %
100 %
Offentlige kontorer
65 %
30 %
5%
0%
0%
100 %
Skoler, undervisning
40 %
43 %
14 %
3%
0%
100 %
Omsorgsinstitutioner
44 %
46 %
5%
1%
4%
100 %
Organisationer m.m.
45 %
40 %
8%
1%
5%
100 %
I alt
40 %
45 %
8%
2%
5%
100 %
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
14
3 KARAKTERISTIK AF EN BUSBRUGER 3.1
Passagerer med tog og busser
Ved DSB’s Vesttælling d. 5. november 2003 registrerede man • 1.624 afrejser med tog • 1.685 ankomster med tog Vejle Amts Trafikselskab (VAT) tæller løbende passagerer i regionalbusserne. På en hverdag i september 2004 er registreret, at •
2.550 steg på en regionalbus i Horsens Kommune, heraf steg 910 på ved Horsens Station og 575 steg på ved Vitus Berings Plads
Mere end halvdelen af alle brugerne stiger altså på eller af ved de to centrale lokaliteter: Horsens Station og Vitus Berings Plads. Bybusserne i Horsens Kommune har på en almindelig hverdag ca. 7.000 påstigere viser en tælling, som blev gennemført i 2002 af COWI for VAT. I 2005 blev der i forbindelse med brugerundersøgelsen, der beskrives i næste kapitel, talt påstigere på udvalgte afgange. Opregnes denne tælling til et helt hverdagsdøgn, skønnes der at være 7.100 påstigere i bybusserne i Horsens på et hverdagsdøgn i november 2005. Antallet af passagerer er lidt mindre end påstigertallet, idet personer som stiger om mellem bybusserne optræder flere gange som påstiger på den samme rejse. 10 % af bybusbrugerne skønnes på baggrund af brugerundersøgelsen i november 2005 at foretage en omstigning mellem forskellige bybuslinier. På figur 4 er vist, hvor bybussernes passagerer stiger på ifølge tællingen i 2002. Stationen er også for bybusserne et vigtigt påstigningssted, idet 17 % af påstigningerne finder sted her. Heraf er flere dog passagerer som foretager et busskifte på deres rejse. Dertil kommer en række forskellige flittigt benyttede stoppesteder omkring Horsens Centrum. Endvidere er Sygehuset og Ingeniørskolen lokaliteter, hvor der er stoppesteder med mange påstigere. På figur 5 er vist et zoom af bymidten, med angivelse af antallet af påstigninger i bybusserne på en uge. Ca. 28 % af alle påstigninger sker på stoppesteder i centrum af Horsens by.
15
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
5 000 2 500 500
Figur 4. Påstigere på bybusser i Horsens på stoppesteder. Påstigere på en uge Kilde: COWI 2002
Figur 5. Påstigere i bybusser i centrale bydele. Tallene er antal på en uge Kilde: COWI 2002
16
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
3.2
Bus i forhold til andre transportmidler
I den nationale transportvaneundersøgelse (TU) spørges et repræsentativt udsnit af den danske befolkning detaljeret om deres transport dagen før interviewet. Ved at sammenlægge data for en årrække kan man opnå en stikprøve, som er repræsentativ for et mindre område af Danmark. På den måde er det muligt at sætte brugen af kollektiv transport i Horsens i perspektiv til brugen af andre transportmidler. For at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag er det valgt at anvende interview med indbyggere i fire kommuner der anses for at være forholdsvis ens i spørgsmålet om udbud og efterspørgsel af kollektiv transport: Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Der anvendes data for perioden 1994-2003. I datagrundlaget indgår personer i alderen 10-84 år. Som det fremgår af tabel 9, er der et datagrundlag på 6.370 interview med personer, der tilsammen har udført 18.861 ture. Der er i store træk det samme antal interview i de fire byer. Der er i datagrundlaget ca. 700 busture udført af ca. 400 personer.
Tabel 9. TU stikprøven i de fire kommuner Antal Antal Ture/ interview indbygger ture Fredericia 1.489 4.481 3,0 Horsens 1.578 4.543 2,9 Kolding 1.769 5.287 3,0 Vejle 1.534 4.550 3,0 I alt
6.370
18.861
3,0
Andel af interview 23 % 25 % 28 % 24 % 100 %
I tabel 10 er vist hvordan turene for kommunens indbyggere fordeler sig på transportmidler og rejseformål. I tabel 11 er tilsvarende vist, men fordelt på kilometer. Tabellerne viser, at •
Busserne tegner sig for 4 % af det samlede antal ture og 3 % af det samlede antal kilometer
•
Busrejser har en særlig stor markedsandel af rejser mellem hjem og uddannelse, idet 13 % af turene og 16 % af kilometerne for rejser med dette formål foregår med bus
•
5 % af pendlingsrejserne og 3 % af de kilometer der køres mellem hjem og arbejde er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne altså oftere til pendlingsrejser end deres andel af markedet tilskriver
17
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
•
3 % af fritidsrejserne og 3 % af kilometerne til fritidsformål er med bus. Set i lyset af en samlet markedsandel på 4 % af alle ture, anvendes busserne sjældnere, end deres andel af markedet tilskriver
Tabel 10. Markedsandele. Fordeling af ture Hjemarbejde
Hjemuddannelse
Hjemindkøb/ ærinde
Hjemfritid
Andre kombinationer
Alle formål
Gang
6%
19 %
14 %
20 %
13 %
14 %
Cykel
18 %
34 %
10 %
10 %
10 %
13 %
3%
2%
1%
1%
1%
1%
58 %
15 %
61 %
42 %
59 %
53 %
Bil som passager
7%
13 %
10 %
22 %
13 %
14 %
Rutebus
5%
13 %
4%
3%
2%
4%
Tog
2%
3%
0%
1%
1%
1%
Andet
0%
0%
0%
1%
0%
0%
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
22 %
4%
30 %
29 %
16 %
100 %
Knallert Bil som fører
Alle ture Andel af ture
Tabel 11. Markedsandele. Fordeling af antal kilometer Hjemarbejde
Hjemuddannelse
Hjemindkøb/ ærinde
Hjemfritid
Andre kombinationer
Alle formål
Gang
0%
3%
2%
2%
1%
2%
Cykel
4%
11 %
3%
2%
2%
3%
Knallert
1%
1%
0%
0%
0%
1%
72 %
34 %
70 %
48 %
64 %
61 %
Bil som passager
7%
17 %
19 %
33 %
24 %
22 %
Rutebus
3%
16 %
3%
3%
2%
3%
11 %
18 %
3%
8%
6%
8%
2%
0%
0%
3%
1%
2%
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
28 %
3%
16 %
37 %
16 %
100 %
Bil som fører
Tog Andet Alle kilometer Andel af km
Ser man alene på busrejserne, og hvordan de fordeler sig på forskellige formål, får man billedet som er vist i figur 6. Turene fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de tre formål: Arbejde, indkøb/ærinde og fritid. Dertil kommer en del rejser til og fra uddannelsessteder. Målt på kilometer tegner der sig et lidt andet billede, idet indkøbsrejser normalt er forholdsvis korte og derfor ikke ”fylder” i samme grad i en opgørelse af kilometer som i en opgørelse af ture. Målt på kilometer er fritidsrejserne dominerende, da de ofte er forholdsvis lange. Bolig-arbejdsrejser udgør ca. en fjerdedel af både ture og kilometer.
18
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Ture
Kilometer
9%
11% 26%
24%
Figur 5. Fordeling af ture og kilometer 13%
25% Hjem-arbejde Hjem-uddannelse Hjem-indkøb/ærinde Hjem-fritid 35% på Andre forskellige formål for en kombinationer
28%
busbruger i Horsens 14%
15%
Figur 6. Fordeling af ture og kilometer for busbrugere 3.3
Profil af en busbruger
Hvis man definerer en busbruger i Horsens som en, der på en tilfældig valgt dag har anvendt bus, kan man tegne den profil der er vist i tabel 12, hvor man også kan sammenligne en busbruger med trafikanter fra Horsens i al almindelighed. Der skelnes ikke i TU mellem brugere af lokalbus, bybus og regionalbus. •
En busbruger er yngre end trafikanter i øvrigt både målt på middelværdien og medianen. En busbruger er i gennemsnit 38 år og alle interviewede er i snit 44 år. Den gennemsnitlige alder dækker også over, at der blandt busbrugerne er en større aldersspredning med både flere unge og flere ældre end blandt alle trafikanter. Blandt busbrugerne er 39 % under 18 år mod 18 % for alle. Blandt busbrugerne er 15 % over 65 år mod 13 % blandt alle
•
Der er forholdsvis mange kvinder i busserne. Totredjedele af busbrugerne er kvinder. En mandlig busbruger er i gennemsnit 35 år, og en kvindelig busbruger er i gennemsnit 40 år. Kvindeandelen er størst i samtlige aldersgrupper.
•
Den hyppigste familietype for en busbruger og for andre er en parfamilie med børn under 18 år. I begge grupper kommer ca. 40 % fra denne familietype. En væsentlig forskel er imidlertid den status personen har i familien. Knap halvdelen af busbrugerne fra denne familietype er barn i familien. Blandt busbrugerne finder man i øvrigt, at der er flere enlige uden børn
•
Blandt busbrugerne finder man ofte skoleelever, studerende og lærlinge, der tilsammen udgør 30 % af brugerne. Faglærte, ufaglærte og funktionærer udgør knap 40 % af brugerne, hvilket er en mindre andel end i den samlede interviewundersøgelse. Det sker kun sjældent, at selvstændige benytter bussen
•
Busbrugere pendler ikke så ofte som andre ind og ud af deres bopælskommune. 90 % har bopæl og arbejde i den samme kommune. Blandt interviewpersonerne som helhed er der 19 % der pendler ind og ud af deres bopælskommune
•
Busbrugere har lavere indkomster end gennemsnittet både målt på personlig indkomst og husstandsindkomst. Det gælder både, når man måler på gennemsnit og på median. I overensstemmelse hermed kommer busbrugerne oftere fra en husstand uden bil end gennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at ca. halvdelen af busbrugerne faktisk kommer fra en husstand, der har én eller flere biler.
19
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Tabel 12. Profil af en busbruger sammenlignet med profilen af alle trafikanter Busbrugere Biler i husstanden
Ingen bil
49 %
18 %
Én bil
43 %
63 %
8%
18 %
Mand
33 %
49 %
Kvinde
67 %
51 %
Enlige uden børn under 18 år
29 %
17 %
Par uden børn under 18 år
21 %
36 %
7%
4%
40 %
41 %
3%
2%
Skoleelev
16 %
6%
Studerende, lærling, elev
14 %
7%
Ude af erhverv
30 %
27 %
Faglært/ufaglært
13 %
18 %
Funktionær
26 %
37 %
Selvstændig
1%
5%
Internt i kommunen
90 %
81 %
Ind/ud af kommunen
10 %
19 %
To eller flere biler
Køn Familietype
Enlige med børn under 18 år Par med børn under 18 år Samb. slægtninge
Beskæftigelse
Arbejdssted
Indkomst Alder
Alle
Middelværdi
Median*
Middelværdi
Median*
Personlig i 1.000 kr. per år
105
75
171
150
Husstand i 1.000 kr. per år
207
150
301
275
Mand
35
28
43
43
Kvinde
40
37
44
43
Alle
38
33
44
43
*Median er det tal, hvor halvdelen tjener mere og halvdelen tjener mindre
Det er muligt ud fra TU at identificere, hvor mange af de kollektive brugere fra Horsens Kommune, der skifter mellem busser og tog. Det er ikke muligt at identificere skift mellem forskellige busser på samme rejse. Ifølge TU fordeler de kollektive ture sig på • 5 % hvor der er skift mellem bus og tog • 17 % hvor der kun benyttes tog • 78 % hvor der kun benyttes bus Tog og busser benyttes også af borgere uden for kommunen. Ovenfor er der alene set på de ture, som udføres af borgere i Horsens Kommune. Ser man på personer med bopæl uden
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
20
for Horsens Kommune, og de ture de har med kollektiv transport til/fra kommunen, så finder man næsten det samme antal ture med tog som hovedtransportmiddel som blandt borgerne i Horsens. På Horsens Station vil man altså finde, at omtrent halvdelen af passagererne bor uden for kommunen, og den anden halvdel er kommunens egne borgere. Borgere fra andre kommuner benytter også busser på ture til/fra Horsens. De udgør dog kun en fjerdedel af antallet af passagerer med bopæl i kommunen. Samlet set er det altså borgerne i Horsens, der ”fylder” busserne i Horsens.
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
21
4 BRUGERUNDERSØGELSE I BYBUSSERNE 4.1
Formål med undersøgelsen
Der er gennemført en brugerundersøgelse blandt passagerer i Horsens bybusser. Undersøgelsen skal bl.a. bidrage til at få en bedre viden om • Hvor mange der anvender, hvilke ruter •
Hvem brugerne er
•
Hvad de synes om bybusserne
•
Brugernes alternativer til bussen
En viden om brugerne og deres tilfredshed med den eksisterende bybusbetjening er et vigtig fundament for at vurdere behovet for justeringer eller ændringer i hvor og hvor ofte busserne kører, den service der ydes samt indretning af ventefaciliteter. 4.2
Design af undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført som en spøgeskemaundersøgelse. Den er tilrettelagt således, at der er blevet uddelt skemaer på samtlige ture i tidsrummet 6.30-12.30 svarende til én hel hverdagsmorgen/formiddag. Af ressourcemæssige grunde er uddelingen sket over en hel uge, hvor interviewpersonalet har skiftet mellem forskellige buslinier. Undersøgelsen er for størstedelen gennemført mandag den 7. november – fredag den 11. november 2005. Der er gennemført en mindre supplerende tælling og uddeling i perioden den 21. november – den 25. november 2005. I busserne er uddelt spørgeskemaer som enten er udfyldt og afleveret i bussen eller returneret med post. Antallet af påstigere er blevet talt, og det er registreret, hvilke spørgeskemaer (som er nummererede) der er udleveret på hvilke busafgange. Spørgeskemaet, som er vist i bilag A, er dobbeltsidet trykt på A4 karton og indeholder følgende spørgsmål •
På hvilken adresse startede den samlede rejse og hvor slutter den. Adresserne angives så præcist som muligt
•
Hvilke transportmidler der benyttes til og fra bussen
•
Hvilke alternativer udover bus har personen på den aktuelle rejse
•
Benyttet billettype
•
En række spørgsmål om tilfredshed generelt og specifikt på en række serviceparametre
•
Vurdering af udsagn om den kollektive transport
•
Hyppighed i brug af bus
•
Socioøkonomiske oplysninger (køn, alder, bopæl, beskæftigelse, bil og kørekort)
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
22
Derudover er der på spørgeskemaet afsat plads til at skrive spontane kommentarer. For ikke på samme dag at uddele spørgeskema flere gange til de samme personer, er det valgt at koncentrere uddelingen om formiddagen. Spørgsmål om holdninger og vurderinger finder de fleste det kedsommeligt at skulle svare på flere gange, og det vil i øvrigt være praktisk taget de samme svar man vil få fra den samme person. Stikprøven er udtaget således, at alle bybusser i Horsens er dækket fra ca. kl. 6.30 til ca. kl. 12.30. Personalet har fulgt bussernes vognløb, dvs. været i den samme bus på hver enkelt vagt. Tælling, uddeling og indsamling af spørgeskemaer er sket i bussen. I bilag B er vist et eksempel på de skemaer, der er anvendt til registrering af, hvilke spørgeskemaer der er uddelt hvor samt til tælling af påstigere. 4.3
Gennemførelse og behandling
Undersøgelsen er gennemført i uge 45, hvor fire interviewere uddelte og talte på forskellige buslinier på ugens fem hverdage. Undersøgelsen forløb i stor træk efter planen, dog blev der på enkelte vagter uddelt så få skemaer, at det blev valgt igen at uddele på enkelte busafgange i uge 47. Gennemførelse af undersøgelsen er beskrevet i interviewerinstruktionen i bilag B. Alle returnerede spørgeskemaer er blevet indtastet til videre databehandling. Adresser er blevet kodet til koordinater. For de 572 interview er der •
57 % hvor der er kodet både en til- og fra adresse
•
24 % hvor der er kodet en fra-adresse eller en til-adresse
•
19 % hvor der hverken er kodet fra- eller til-adresse
En væsentlig årsag til, at adresser ikke har kunnet stedfæstes er, at de angives uden husnummer eller, at angivelsen ikke er præcis. F.eks. forekommer angivelsen ”centrum” hyppigt. Der er i GIS sket en beregning af rejsens længde ud fra adressekoordinaterne. Påstigertællinger og oplysninger om, hvor skemaer er udleveret, er ligeledes tastet. Det er herefter identificeret, hvor de indsamlede skemaer er udleveret. 4.4
Repræsentativitet
I tabel 13 er vist hvor mange skemaer der er udleveret på hver af bybussernes 11 linier, og hvor mange af disse der er returneret. I alt er der udleveret knap 1.600 skemaer, hvoraf de 572 er returneret. Der giver en svarprocent på 36 %, hvilket er pænt i denne type af undersøgelse. Der er forskel i returandelen på de forskellige linier. Det er dog ikke forskelle, der vurderes at have så stor betydning, at en vægtning anses for nødvendig. I tabellen er også vist hvor mange påstigere, der er talt på de ture, hvor der er uddelt spørgeskemaer. Omtrent halvdelen af alle påstigerne har fået et spørgeskema. Man skal her være opmærksom på, at børn under 14 år ikke har fået et spørgeskema. Men skolebørn, grupper af mindre børn f.eks. børnehaver og børn, der følges med voksne, er talt med som
23
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
påstigere. Målt i forhold til påstigere på de afgange, der har været bemandet, har man i spørgeskemaundersøgelsen oplysninger om 19 % af brugerne. Påstigere kan opregnes til et helt hverdagsdøgn, da døgnprofilen for brug af bybusser kendes fra en tidligere undersøgelse gennemført af COWI for VAT i 2002. I tabel 13 er vist en opregning til det samlede antal påstigere på en hverdag. Samlet skønnes, at der på en hverdag er ca. 7.100 påstigere i bybusserne i Horsens. Som det beskrives senere, skønnes 10 % af disse at stige om mellem forskellige bybuslinier på den samme rejse. Der foretages altså skønsmæssigt 6.400 rejser med bybusser på en hverdag. Af disse har 9 % udfyldt et spørgeskema. Taget i betragtning at de fleste har flere bybusrejser på samme dag, svarer det til en langt større del af passagererne. Tabel 13. Uddelte og returnerede skemaer Linie nr
Uddelte skemaer
indsamlede skemaer
Svar %
Talte påstigere
Uddelings %
Opregnede påstigere
1
207
104
50 %
610
34 %
1400
2
216
81
38 %
496
44 %
1140
3
234
64
27 %
387
60 %
889
4
156
65
42 %
392
40 %
901
5
242
62
26 %
387
63 %
889
6
107
34
32 %
122
88 %
280
7
81
48
59 %
176
46 %
404
8
74
29
39 %
105
70 %
241
9
99
25
25 %
146
68 %
335
10
114
15
13 %
202
57 %
463
11
63
25
40 %
63
100 %
145
36 %
3085
52 %
7088
Uoplyst
20 1593
572
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
24
5 RESULTATER BRUGERUNDERSØGELSE I bilag D er vist detaljerede resultater fra undersøgelsen. De interviewede er inddelt i to grupper, dem med • De bundne rejser, dvs. dem der er på vej til deres uddannelsessted eller på arbejde – i det følgende kaldet arbejdsgruppen •
De frivillige rejser, som er dem der har fritid, indkøb eller andet som rejseformål –i det følgende kaldet fritidsgruppen
Personer, der har flere formål med deres rejse, er kategoriseret under arbejdsgruppen, hvis ét af formålene er uddannelse eller arbejde. Arbejdsgruppen udgør ca. 65 % af de interviewede og fritidsgruppen 33 %. Man skal her være opmærksomme på interviewtidsrummet, hvor der vil være forholdsvis flere i arbejdsgruppen, end der vil være for driftsdøgnet som helhed. 5.1
De interviewede
I tabel 14 er vist nøgletal for profilen af en bybusbruger. Størstedelen af brugerne er hyppige brugere, der én eller flere gange om ugen benytter bussen. I arbejdsgruppen angiver 93 %, at de anvender bybus én eller flere gange om ugen. I fritidsgruppen er det lidt færre, nemlig 87 %. Kvinderne udgør 75 % af de adspurgte. Både i arbejds- og fritidsgruppen er kvinderne stærkt i overtal. Det er helt i overensstemmelse med de tal der fremkom ved analysen ud fra den nationale transportvaneundersøgelse, jvf. tabel 12, hvor 67 % af alle busbrugere i Horsens viste sig at være kvinder. Det kan ikke udelukkes, at metoden bidrager med en vis skævhed. I tilsvarende undersøgelser er det tidligere erfaret, at kvinder generelt er lidt flinkere til at returnere spørgeskemaer end mænd. Gennemsnitsalderen er på 42 år med markant forskel på arbejds- og fritidsgruppen. 45 % af brugerne i arbejdsgruppen er mellem 14-29 år mod kun 14 % i fritidsgruppen. 65 % i fritidsgruppen er over 50 år mod kun 23 % i arbejdsgruppen. Man skal her være opmærksom på, at kun personer over 14 år indgår i undersøgelsen, hvorfor gennemsnitsalderen er lidt højere end de 38 år, man fandt i data fra den nationale transportvaneundersøgelse. Skoleelever og studerende udgør 27 % af de adspurgte. Personer i arbejde udgør tilsammen 43 %, og kategorien ”Andet” er anvendt af 30 % af de interviewede. Det er en fordeling, der stemmer pænt overens med den, der blev fundet i den nationale transportvaneundersøgelse. Naturligt nok finder man markant flere, som er i arbejde eller under uddannelse i arbejdsgruppen end i fritidsgruppen. Bybusserne anvendes overvejende af borgerne i Horsens. 87 % af de adspurgte kommer fra postnummer 8700, der dækker Horsens Kommune – og lidt til. Halvdelen har bil i den husstand de kommer fra, og lidt mere end halvdelen har selv kørekort. Bilejerskabet er større i arbejdsgruppen, men skal man være opmærksom på, at bilen ikke nødvendigvis er til rådighed for interviewpersonen. Enten fordi han/hun ikke har kørekort, eller fordi et andet familiemedlem benytter bilen.
25
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Tabel 14. Profil af en bybusbruger i Horsens Arbejds gruppen
Fritids gruppen
Alle
Hvor ofte benyttes bus? Dagligt, ugentligt
93%
87%
90%
7%
13%
10%
Mand
27%
21%
25%
Kvinde
73%
79%
75%
35 år
56 år
42 år
Faglært, ufaglært, funktionær
55%
24%
43%
Studerende
37%
8%
27%
8%
68%
30%
83%
95%
87%
58%
37%
51%
66%
45%
59%
Månedeligt, sjældnere Køn
Alder Gennemsnit Beskæftigelse
Andet Bopæl Postnummer 8700 Bilejerskab Har bil i husstanden Kørekort Har selv kørekort
5.2
Karakteristika ved bybusrejser
Som det fremgår af bilag D, kommer passagererne til bybusserne med følgende transportmidler • 8 % med tog •
12 % med en anden bus
•
78 % går
•
2 % benytter bil, cykel eller andre transportmidler
Fordelingen af, hvilke transportmidler brugerne benytter fra bybusserne, er stort set identisk. Langt de fleste kommer til bybusserne til fods, men også bus og tog spiller en vis rolle. Derimod benyttes cykel og bil kun sjældent i forbindelse med en bybusrejse. Det skønnes at 10 % af bybusbrugerne foretager et skift internt mellem forskellige bybuslinier. Skønnet baserer sig på, at 16 % af interviewpersonerne har opgivet, at de på den aktuelle rejse har foretaget et eller flere skift mellem busser. Man ved ikke hvilke typer af busser, der er skiftet mellem.
26
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
I tabel 15 er vist nogle karakteristika ved rejserne. 26 % er på vej til deres uddannelsessted, 41 % er på vej til deres arbejde, 17 % skal på indkøb, 9 % til fritidsformål og 16 % har andre formål med rejsen. Det har været muligt at angive flere formål, hvilket knap 10 % har gjort. Ved fortolkningen af formålsfordelingen skal man være opmærksom på, at alle oplysninger vedrører ture i morgen og formiddagstimerne, hvorfor uddannelses- og arbejdsrejser vil være overrepræsenteret i forhold til en formålsfordeling over døgnet som helhed. En tredjedel af de interviewede angiver, at de ikke har transportmæssige alternativer til at benytte bybussen på turen. Lidt flere i arbejdsgruppen end i fritidsgruppen angiver, de har alternativer. Cykel er det alternativ, der angives af flest, hvilket skal ses i lyset af, at rejserne er forholdsvis korte – i gennemsnit lidt over 3 kilometer. At køre i bil eller at blive kørt i bil er også et alternativ for knap en tredjedel af de interviewede. Kategorien ”andet”, som især er afkrydset af fritidsrejsende, dækker for størstedelen over at gå. Tabel 15. Karakteristika ved den aktuelle rejse. I alle spørgsmål har kunnet gives flere svar, og summer er derfor større end 100 % Arbejds gruppen
Fritids gruppen
Alle
Rejseformål Uddannelse
40 %
0%
26 %
Arbejde
64 %
0%
41 %
Indkøb
1%
46 %
17 %
Fritid
3%
21 %
9%
Andet
2%
42 %
16 %
Ikke andre muligheder
29 %
41 %
33 %
Bil
32 %
23 %
29 %
Cykel Andet*
45 % 9%
23 % 19 %
37 % 12 %
8%
18 %
12 %
Periodekort
52 %
51 %
51 %
Skole-, uddannelse-, SU-kort
23 %
28 %
25 %
DSB kort
13 %
1%
8%
7%
6%
6%
Andre muligheder?
Billettype Kontant, klippekort
Andet
*Størstedelen har angivet at ”andet” er til fods
I overensstemmelse med passagersammensætningen, hvor de fleste er hyppige brugere, har størstedelen et kort i form af et periodekort, et skole- eller uddannelseskort eller et DSB kort. Forholdsvis få benytter kontantbilletter eller klippekort.
27
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
5.3
Rejserelationer og afstande
På baggrund af kodningen af fra og til adresser kan man identificere, at •
77 % af alle rejser er interne rejser i Horsens Kommune
•
9 % af alle rejser er ud af kommunen
•
14 % er rejser til Horsens Kommune
Når der er flere der rejser til Horsens Kommune end der rejser fra, skyldes det at undersøgelsen alene dækker morgen- og formiddagstimerne. Senere på dagen er mønstret det modsatte: Flere rejser fra end til kommunen. For de rejser, der både starter og slutter i Horsens Kommune, hvilket er størstedelen, finder man de afstande, der er vist i figur 7. Afstanden er målt som luftlinieafstand mellem rejsens udgangspunkt og endemål. Den gennemsnitlige bybusrejse er i luftlinie fra start til slut på 3,23 kilometer. Som der fremgår af tabellen gennemføres der forholdsvis mange korte rejser på 2-3 kilometer. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5%
km
km
km
km
km
km
km
km 89
78
67
56
45
34
23
12
01
km
0%
Figur 7. Samlet rejselængde for en bybusbruger, hvis rejse starter og slutter i Horsens Kommune. Målt i luftlinie fra rejsens start til slut I figur 8 er vist, hvor i Horsens Kommune bybusrejserne har deres udgangspunkt og deres mål. I figur 9 er tilsvarende vist for på Horsens by. Det fremgår af figurerne, at kun en meget lille del af rejserne starter eller slutter uden for Horsens By. I Horsens By ser man, at der kommer rejsende fra alle dele af byen, men med koncentrationer på forskellige lokaliteter – f.eks. kommer der mange bybusrejsende fra Østbyen. Der ligger også rejsemål spredt rundt i Horsens by, men rejsemålene har en koncentration omkring bymidten. I figur 10 er vist hvor uddannelses/arbejdsrejser har deres udgangspunkt og mål. I figur 11 er tilsvarende vist for de øvrige rejser. Uddannelses/arbejdsrejserne har i højere grad mål rundt omkring i hele byen end de øvrige ture, der i høj grad koncentreres om centrum. Interviewpersoner komme i begge grupper fra alle dele af byen, men med en koncentration i kommunens nordlige bydele.
28
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Rejsemål Udgangspunkt
Figur 8. Udgangspunkt og mål for rejser, hvor Horsens Bybusser anvendes som en del af rejsen. Alle rejser
Rejsemål Udgangspunkt
Figur 9. Udgangspunkt og mål for rejser, hvor Horsens Bybusser anvendes som en del af rejsen. Alle rejser
29
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Rejsemål Udgangspunkt
Figur 10. Udgangspunkt og mål for rejser, hvor Horsens Bybusser anvendes som en del af rejsen. Rejser til uddannelse og arbejde
Rejsemål Udgangspunkt
Figur 11. Udgangspunkt og mål for rejser, hvor Horsens Bybusser anvendes som en del af rejsen. Rejser til indkøb, fritid og andet
30
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Det er beregnet, hvor langt de interviewede har til et busstoppested. I beregningen indgår alle rejser internt i kommunen. Resultatet fremgå af tabel 16. I størstedelen af tilfældene, hvor en busbruger står på eller af en bus i Horsens Kommune, er der under 400 meter til målet for rejsen. Sammenligner man med resultaterne fra tilgængelighedsundersøgelsen, der viste, at 66 % af kommunens adressepunkter ligger mindre end 200 meter fra et stoppested, så må det konstateres, at der er en sammenhæng mellem tæthed til stoppested og hyppighed i brug af bus, idet 83 % af de faktiske rejser har deres udgangspunkt eller endemål inden for denne afstand. Selvom adressepunkter med mange beboere i form af etageejendomme naturligt nok ligger tættere ved stoppesteder, forklarer det næppe hele forskellen. Tabel 16. Fordeling af afstand mellem udgangspunkter hhv. endemål til nærmeste stoppested Udgangspunkt -stoppested 0-100 meter 101-200 meter 201-300 meter 301-400 meter over 401 meter I alt
5.4
43% 41% 12% 2% 2% 100%
Endemål stoppested 43% 39% 11% 1% 6% 100%
Adressepunkters afstand fra stoppested
27 % 39 % 16 % 7% 11 % 100 %
Tilfredshed med Horsens Bybusser
Der er stillet en række spørgsmål om tilfredshed med bybusserne samlet set samt på en række forskellige serviceparametre. I bilag D er fordelingen af svar vist. I tabel 17 er vist, hvilket gennemsnit de forskellige spørgsmål opnår, hvis man vægter besvarelserne således: Meget utilfreds=1, utilfreds=2, hverken/eller=3, tilfreds=4 og meget tilfreds=5. På samtlige spørgsmål er busbrugere, der er i gang med fritids/ærinde rejse mere positive end busbrugere, der er i gang med en uddannelses/arbejdsrejse. I de daglige rejser til arbejde/uddannelse accepterer man ikke i samme grad, at der er gener ved transporten, f.eks. i form af forsinkelser, som man gør i de mere frivilligt betonede rejser. En forklaring, udover rejsetypen, kan også ligge i profilen af de to grupper. Generelt er de arbejds- og uddannelsesrejsende yngre end de øvrige og stiller måske større krav til servicen i deres daglige transport. En yderligere forklaring kan være, at der er flere i gruppen af uddannelses/arbejdsrejsende, der oplever de er tvungne brugere af den kollektive transport, hvorimod fritidsrejsende måske oplever et større element af selv at have foretaget et valg af transportmiddel. Alt i alt er brugerne overvejende tilfredse med bybusserne i Horsens, idet den samlede vurdering giver et gennemsnit på knap 4, svarende til at alle i snit har svaret, at de er tilfredse. Der er dog 6 %, der angiver, at de samlet set er utilfredse med bybusserne og deres betjening. Det er en gruppe, man skal være opmærksom på, da de kan forventes at skifte til andre transportformer, hvis de får mulighed for det.
31
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Serviceparametre, der opnår et gennemsnit på 4, og som der derfor generelt må siges at være tilfredshed med, er: Indretning af busserne, overholdelse af køreplanen, den tid busturen varer og den service chaufføren giver. Betjeningen i weekenden og om aftenen er de to serviceparametre, der opnår det laveste gennemsnit.. Man skal dog være opmærksom på, at flere af dem, der har givet udtryk for utilfredshed måske aldrig eller sjældent har brug for at køre med bybus om aftenen eller weekenden. Der er større tilfredshed med, hvor ofte busserne går i dagtimerne, hvor der da også på de fleste linier er halvtimesdrift. Tabel 17. Gennemsnit på en skala fra 1-5 for spørgsmål om tilfredshed med bybusserne Uddannelse/ arbejde
Fritid/ ærinde
Alle
Bybusserne alt i alt
3,8
4,0
3,9
Indretning af busserne
4,0
4,2
4,0
Overholdelse af køreplanen
3,9
4,1
4,0
Den tid busturen varer
3,9
4,2
4,0
Chaufførernes service
3,8
4,2
4,0
Hvor ofte busserne kører i dagtimerne
3,7
4,1
3,8
Ventetid ved skift
3,4
3,5
3,5
Venteforhold ved stoppesteder
3,3
3,5
3,4
Prisen for billetter og kort
3,0
3,3
3,1
Hvor ofte busserne kører om aftenen
2,9
3,2
3,0
Hvor ofte busserne kører i weekenden
2,8
3,1
2,9
Prisen for billetter og kort får et gennemsnit på 3,1, hvilket udtrykker en forholdsvis stor utilfredshed med denne parameter. De mest utilfredse er dem, der anvender periodekort og dem, der anvender DSB kort. Fælles for dem er, at de for det meste selv betaler deres billet, hvorimod mange af brugerne af skole- og uddannelseskort ikke selv betaler for deres rejsehjemmel. Venteforholdene ved stoppesteder opnår heller ikke et højt gennemsnit, og det kunne tyde på behov for bedre ventefaciliteter. Man skal dog være opmærksom på at bybusserne har mange stop, herunder også mange stop, hvor der kun er få passagerer, der stiger på og af bussen.
32
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Ventetid ved skift opnår ikke et imponerende gennemsnit – det er kun på 3,5. Man skal dog her være opmærksom på, at det dækker over flere forskellige erfaringer •
Brugere der reelt har lange ventetider
•
Brugere der har korte skiftetider, men finder dem irriterende
•
Brugere der normalt ikke skifter, men som mere giver udtryk for en generel vurdering af ventetid
Ventetid er erfaringsmæssigt noget passagerer finder irriterende, også selvom det er korte ventetider. Indretning af ventefaciliteter har også betydning for, hvordan ventetiden opleves. Tilfredshed med bybusserne kan også aflæses af tre spørgsmål, hvor passagererne er bedt om at tilkendegive enighed eller uenighed i tre udsagn. Som det fremgår af figur 12 og bilag D, er der overvejende tilslutning til et udsagn om, at den kollektive transport opfylder den interviewedes behov. Man skal dog være opmærksom på de knap 10 %, som ikke mener den kollektive transport opfylder deres behov. Også i dette spørgsmål er det overvejende de uddannelses/arbejdsrejsende, der udtrykker utilfredshed. Der er yderligere spurgt om interviewpersonen ville foretrække cykel eller bil, hvis de kunne vælge det frem for bussen. Selvom nogle ville foretrække cyklen, er de fleste enige om, at bussen er at foretrække frem for cyklen. Og der er enighed blandt de to grupper i dette spørgsmål. Derimod ville flertallet foretrække bilen, hvis de kunne vælge. Også her er der enighed blandt personer på vej til uddannelse/arbejde, og personer på en fritidsrejse.
70% 60% 50%
Meget uenig Uenig
40%
Hverken eller Enig
30%
Meget enig Ved ikke
20% 10% 0% Den kollektive Jeg foretrækker cykel transport opfylder fremfor bussen, hvis meget godt mine behov jeg kan vælge
Jeg foretrækker bil fremfor bussen, hvis jeg kan vælge
Figur 12. Udsagn om den kollektive transport
33
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
5.5
Skriftlige kommentarer
Spørgeskemaet gav mulighed for at skrive spontane kommentarer. Det har 78, svarende til 14 %, valgt at gøre, hvilket er mange i forhold til, hvad man normalt ser i denne type af undersøgelser. Mange har set det som en anledning til at videregive ros og ris samt at påpege konkrete problemstillinger. I bilag E er de 78 kommentarer vist i en systematiseret rækkefølge. I tabel 18 er vist, hvor mange der har givet hvilke typer af kommentarer. De fleste kommentarer går på ønsket om flere afgange. Det er ønsker om flere busser på alle tidspunkter: I dagtimerne på hverdage, om aftenen og natten samt i weekenden. Dertil kommer en række specifikke ønsker om konkrete ture, der savnes. Chaufførerne opnår også mange kommentarer. Mange i form af positiv omtale af chaufførernes betjening og opførsel. Men der er også kritik, f.eks. nævner flere, at de finder det ubehageligt, at chaufføren snakker i mobiltelefon under kørslen. Der efterlyses bedre ventefaciliteter på en række konkrete lokaliteter. Manglende korrespondancer mellem tog og busser og mellem forskellige buslinier kommenteres. Der efterlyses betjening af andre relationer f.eks. rideskolen og den nye biograf ved Bilka. Køreplanen overholdes ikke altid – busserne kører af og til for tidligt. Endelig kommenteres at der ikke altid er plads i busserne, som på nogle ture kan være propfyldte. Tabel 18. Spontane skriftlige kommentarer Emne
Antal
Ønsker flere afgange Chauffører Stoppesteder Korrespondancer Ønsker betjening af andre relationer/steder
22 % 15 % 15 % 14 %
Overholdelse af køreplan Prisniveau Overfyldte busser Andet Kommentarer i alt
10 % 8% 6% 6% 3% 100 %
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
6 BILAG A. Spørgeskema B. Eksempel på registreringskema C. Instruktion til interviewere D. Resultater E. Skriftlige kommentarer
34
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Bilag A. Spørgeskema.
Side 1 af 2
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Bilag A. Spørgeskema
Side 2af 2
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Bilag B. Eksempel på registreringsskema
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Bilag C. Instruktion til interviewere (ekskl. bilag)
Side 1 af 2
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Bilag C. Instruktion til interviewere (ekskl. bilag)
Side 2 af 2
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Bilag D. Resultater
Bemærk: Procenter tages af alle, som har svaret på de pågældende spørgsmål. Antal uoplyste optræder ikke i tabellerne. Pga. op- og nedrundinger summerer procenter i visse tilfælde ikke præcist til 100 %. I nogle spørgsmål har man kunnet angive flere svar. Hvor det er tilfældet, er det noteret øverst i tabellen.
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
De interviewede Rejseformål Arbejde/uddannelse Antal 263 62 19 7 351 97 258 355 40 120 111 76 4 351
% 75% 18% 5% 2% 100% 27% 73% 100% 11% 34% 32% 22% 1% 100%
Beskæftigelse Fagl. / ufagl.
95
Studerende / lærling Funktionær
Hvor ofte Dagligt benyttes bus? Ugentligt Månedligt Sjældent I alt Køn I alt Alder
Mand Kvinde 14-17 år 18-29 år 30-49 år 50-64 år 65-99 år I alt arbejder
Ude af erhverv Selvstændig Andet
I alt Postnummeradresse bopæl I alt Har I bil i husstanden
Horsens Udenfor Horsens Ja Nej I alt
Har du kørekort til bil
Ja Nej I alt
I alt
Indkøb/fritid/andet Antal 89 75 19 6 189 41 157 198 1 24 43 43 79 190
% 47% 40% 10% 3% 100% 21% 79% 100% 1% 13% 23% 23% 42% 100%
27 %
27
132
37 %
90 7
Antal
%
352 137 38 13 540 138 415 553 41 144 154 119 83 541
65% 25% 7% 2% 100% 25% 75% 100% 8% 27% 28% 22% 15% 100%
15 %
122
23 %
11
6%
143
27 %
25 % 2%
14 76
8% 41 %
104 83
19 % 15 %
2 27 353
1% 8% 100 %
2 56 186
1% 30 % 100 %
4 83 539
1% 15 % 100 %
286
83%
184
95%
470
87%
58
17%
10
5%
68
13%
344 207 147 354 233 119 352
100% 58% 42% 100% 66% 34% 100%
194 73 125 198 90 108 198
100% 37% 63% 100% 45% 55% 100%
538 280 272 552 323 227 550
100% 51% 49% 100% 59% 41% 100%
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Den aktuelle rejse Rejseformål Arbejde/uddannelse Antal Hvordan kommer du til denne bus?
Anden bus Til fods Cykel Tog Bil Andet I alt Hvordan Anden bus kommer Til fods du fra Cykel denne Tog bus? Bil Andet I alt
Indkøb/fritid/andet
% 13% 73% 2% 10% 1% 1% 100% 17% 70% 1% 9% 1% 1% 100%
46 250 7 35 3 3 344 56 238 5 32 4 3 338
I alt
Antal
Antal
%
15 163
8% 89%
6
3%
184 13 148 1 6 1 1 170
100% 8% 87% 1% 4% 1% 1% 100%
%
61 413 7 41 3 3 528 69 386 6 38 5 4 508
12% 78% 1% 8% 1% 1% 100% 14% 76% 1% 7% 1% 1% 100%
Transportmidler til og fra bussen Hvordan kommer du fra denne bus? Anden bus Antal Hvordan kommer du til denne bus?
Anden bus Til fods Cykel
%
25
5%
27
6%
1
0%
Tog
I alt
Bil
1
0%
Andet
1
0%
55 11%
Til fods Antal 20
%
Cykel Antal
%
Tog Antal
Bil %
4%
2
0%
1
0%
316 66%
1
0%
31
6%
3
1%
3
1%
33
7%
1
0%
373 78%
5
I alt
Antal
4
1%
%
1%
Antal
%
1
0%
38
8%
5
%
0%
49
10%
1
0%
380
79%
7
1%
38
8%
3
1%
3
1%
0% 1%
Antal
1
1% 1
6
Andet
1
0%
3
1%
480 100%
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Rejseformål – det har været muligt at give flere svar Rejseformål Arbejde/uddannelse Indkøb/fritid/andet Uddannelse 145 40% 0 0% Arbejde 230 64% 0 0% Indkøb 4 1% 91 46% Fritid 11 3% 42 21% Andet 6 2% 84 42% I alt 362 110% 200 109%
I alt 145 230 95 53 90 562
26% 41% 17% 9% 16% 109%
Hvordan ville du foretage denne rejse, hvis du ikke kunne tage bussen? – det har været muligt at give flere svar Rejseformål I alt Arbejde/uddannelse Indkøb/fritid/andet Ikke andre muligheder 104 29% 81 41% 185 33% Blive kørt i bil 56 16% 27 14% 83 15% Selv køre i bil 58 16% 18 9% 76 14% Cykle el. køre knallert 162 45% 46 23% 208 37% Andet 31 9% 37 19% 68 12% I alt 359 115% 197 106% 556 111%
Anvendt billettype – det har været muligt at give flere svar ved kombination af billettyper
Kontantbillet Klippekort Periodekort Uddannelses/SUkort Skolekort Efterløn/pensionistkort DSB billet/kort Andet I alt
Rejseformål Arbejde/uddannelse Indkøb/fritid/andet 26 7% 36 18% 4 1% 0% 187 52% 99 51% 3 1% 32 16% 80 22% 24 12% 20 6% 5 3% 45 13% 1 1% 3 1% 6 3% 360 103% 196 104%
I alt 62 4 286 35 104 25 46 9 556
11% 1% 51% 6% 19% 4% 8% 2% 102%
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Tilfredshed med busbetjeningen Rejseformål
I alt
Arbejde/uddannelse Antal Overholdelse af køreplanen
Meget utilfreds
1%
11
2%
Utilfreds
23
6%
9
5%
32
6%
Hverken eller
34
9%
14
7%
48
9%
218
61%
103
53%
321
58%
74
21%
65
34%
139
25%
2
1%
1
1%
3
1%
194
100%
554
100%
13
2%
I alt
360
100%
Meget utilfreds
13
4%
Utilfreds
16
4%
4
2%
20
4%
Hverken eller
39
11%
9
5%
48
9%
232
64%
116
62%
348
64%
59
16%
53
28%
112
20%
2
1%
4
2%
6
1%
Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke I alt
361
100%
186
100%
547
100%
Meget utilfreds
17
5%
8
4%
25
5%
Utilfreds
44
13%
21
11%
65
12%
Hverken eller
67
19%
37
20%
104
19%
Tilfreds
132
38%
74
40%
206
38%
Meget tilfreds
37
11%
25
13%
62
12%
Ved ikke
54
15%
21
11%
75
14%
I alt
351
100%
186
100%
537
100%
Meget utilfreds
12
3%
3
2%
15
3%
Utilfreds
47
13%
15
8%
62
11%
Hverken eller
41
11%
7
4%
48
9%
188
53%
97
52%
285
52%
61
17%
59
32%
120
22%
9
3%
6
3%
15
3%
358
100%
187
100%
545
100%
Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke I alt Hvor ofte busserne kører om aftenen
Meget utilfreds
33
9%
14
8%
47
9%
Utilfreds
78
22%
36
20%
114
22%
Hverken eller
72
20%
24
14%
96
18%
100
28%
63
36%
163
31%
Meget tilfreds
13
4%
18
10%
31
6%
Ved ikke
57
16%
22
12%
79
15%
353
100%
177
100%
530
100%
Tilfreds
I alt
Fortsættes
%
2
Ved ikke
Hvor ofte busserne kører i dagtimerne
Antal
%
3%
Meget tilfreds
Ventetid ved skift
Antal
9
Tilfreds
Den tid busturen varer
%
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Fortsat Hvor ofte busserne kører i weekenden
Meget utilfreds
36
10%
19
11%
55
10%
Utilfreds
83
24%
39
22%
122
23%
Hverken eller
78
22%
30
17%
108
20%
Tilfreds
87
25%
58
32%
145
27%
8
2%
19
11%
27
5%
60
17%
15
8%
75
14%
352
100%
180
100%
532
100%
Meget utilfreds
19
5%
9
5%
28
5%
Utilfreds
62
17%
28
16%
90
17%
Hverken eller
90
25%
27
15%
117
22%
160
45%
87
48%
247
46%
23
6%
27
15%
50
9%
5
1%
2
1%
7
1%
359
100%
180
100%
539
100%
Meget tilfreds Ved ikke I alt Venteforhold ved stoppesteder
Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke I alt Indretning af busserne
Meget utilfreds
5
1%
1
1%
6
1%
Utilfreds
14
4%
3
2%
17
3%
Hverken eller
34
9%
12
7%
46
8%
239
67%
105
57%
344
63%
62
17%
60
33%
122
23%
4
1%
3
2%
7
1%
Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke I alt Chaufførenes service
358
100%
184
100%
542
100%
Meget utilfreds
12
3%
1
1%
13
2%
Utilfreds
19
5%
5
3%
24
4%
Hverken eller
58
16%
20
10%
78
14%
193
54%
95
50%
288
52%
75
21%
64
34%
139
25%
3
1%
6
3%
9
2%
360
100%
191
100%
551
100%
34
9%
14
8%
48
9%
90
25%
33
18%
123
23%
89
25%
35
19%
124
23%
120
33%
71
39%
191
35%
16
4%
24
13%
40
7%
Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke I alt Prisen for biletter og Meget utilfreds kort Utilfreds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke I alt Bybusserne alt i alt
Meget utilfreds
11
3%
7
4%
18
3%
360
100%
184
100%
544
100%
5
1%
3
2%
8
1%
Utilfreds
22
6%
4
2%
26
5%
Hverken eller
46
13%
15
8%
61
11%
240
67%
123
66%
363
67%
39
11%
39
21%
78
14%
5
1%
2
1%
7
1%
357
100%
186
100%
543
100%
Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke I alt
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Enighed i udsagn Rejseformål Arbejde/uddannelse Antal Den kollektive transport opfylder meget godt mine behov
Meget uenig Uenig Hverken eller Enig Meget enig Ved ikke I alt Jeg foretrækker Meget uenig cykel frem for Uenig bussen, hvis Hverken jeg kan vælge eller Enig Meget enig Ved ikke I alt Jeg foretrækker Meget uenig bil fremfor Uenig bussen, hvis Hverken jeg kan vælge eller Enig Meget enig Ved ikke I alt
%
I alt
Indkøb/fritid/andet Antal
Antal
%
%
13 27
4% 8%
2 9
1% 5%
15 36
3% 7%
52
15%
19
10%
71
13%
208 51 1 352 42 97
59% 14% 0% 100% 13% 29%
105 56 2 193 11 42
54% 29% 1% 100% 8% 32%
313 107 3 545 53 139
57% 20% 1% 100% 11% 30%
84
25%
26
20%
110
24%
59 39 13 334 17 51
18% 12% 4% 100% 5% 15%
23 24 7 133 10 26
17% 18% 5% 100% 7% 19%
82 63 20 467 27 77
18% 13% 4% 100% 6% 16%
52
15%
27
19%
79
17%
103 99 14 336
31% 29% 4% 100%
26 41 9 139
19% 29% 6% 100%
129 140 23 475
27% 29% 5% 100%
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
Bilag E. Skriftlige kommentarer 78 kommentarer sorteret i temaer Prisniveau *Billetpriserne er for høje *Prisen på månedskort kan nok ikke være billigere, men jeg synes vi bliver snydt når der kun er 30 dage i måneden *Billetpriserne er for dyre *Den kollektive trafik er blevet for dyr de seneste par år *Priserne i busserne er for høje. Hvis jeg skal hjem fra byen om natten, kan det betale sig at tage en taxa, hvis vi er tre personer Korrespondancer *Busserne passer dårligt sammen. Jeg har en time til arbejde *Jeg syntes bus og tog passer dårligt sammen *Der er dårlig koordination med toget sydfra - især om aftenen *Bus nr. 9 mod Bankager kl. 7:35 er svær at nå, da toget fra Århus/Skanderborg ankommer kl. 7:33 *Bus 4 passer fint om morgenen fra toget, men om eftermiddagen passer den elendigt til toget mod Vejle *Bus nr. 5 passer dårligt om morgenen med mødetider på Handelsskolen *Jeg synes det er dårligt planlagt, at busserne kører 40, når togene ankommer på samme tid, man kan umuligt nå at komme med og så er der en times ventetid *Busserne mod den sydlige del af byen kører ofte på samme tid. Det ville være godt om bare en af dem, kørte 5 min. senere. Af hensyn til passagerer i tog, der er forsinkede *Bus nr. 8 skulle køre 10 min. før fra Banegården. Personer der arbejde i industrikvarteret kan ikke være på arbejde til tiden *Det ville være langt mere optimalt hvis bybusserne kørte mere forskudt af hinanden og var afstemt bedre med IC3 togenes køreplan, så man ikke skal vente op til en halv time på et tog. Næsten alle tog kører 7:40 og så er ventetiden lang *Før kunne jeg nøjes med én bus til arbejde nu skal jeg med to. Bussen kører klokken 22 når jeg har fri så den når jeg ikke. Kan I ikke have flere busser der går kvart over så det passer til folk, der arbejder i industrikvarteret? *Rute 6 kører "ude af trit" med de andre busruter Overholdelse af køreplan *Chauffører kører for tidligt *Busserne kører før tiden *Det har sket ca. 4 gange at bussen er kørt før tiden fra Bakkesvinget *Bus nr. 9 ad Bjerrevej kl. 22:20 har en tendens til at køre før tid *Der mangler en bus mere mellem kl. 7:35 - 8:00 om morgenen da bus nr. 1 altid kommer for sent *Utilfreds med at busserne starter senere end angivet fra Banegården Overfyldte busser *Busser fra kl. 7:30 - 8:00 er alt for overfyldte *Om morgenen er busserne fyldt - det kunne være godt med flere afgange *Der kunne godt bruges ekstra busser om morgenen. Der er for mange passagerer der må stå op, og nogen kan slet ikke komme med deres bus *Bus "1 Bakkesvinget" kl. 7:40 er altid overfyldt, og det er jævnligt at bussen kører forbi nogle, der står og venter. Der er sat ekstrabusser ind kl. 8:00, men det kunne være en ide at flytte dem til kl. 7:45. Folk gider ikke stå og vente, hvis de kan undgå det, selvom det "bare" er et kvarter *Pladsmangel i bus nr. 2 om morgenen. Der er sat ekstra busser ind, men de kører for tidligt, hvis man ikke skal komme for tidligt i skole og arbejde Chauffører *Chaufførerne er meget rare og hjælpsomme *Chaufførerne kører for langt, når man har trykket stop
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
*Chaufførerne viser ikke hensyn til folk med rollator *Er glad for chaufførens velvilje og service *Problemer med mobilsnakkende chauffører. Nogle chauffører kører "vildere" end behageligt *Det er et sødt personale og der er altid pænt rydeligt *Mange af chaufførerne der kører rute 9, er meget sure og ubehjælpsomme, men der er et par enkelte søde *Hvis bussen skulle være røgfri, burde det også gælde for chaufføren *Jeg er utilfreds med, at man gentagende gange oplever at chaufførerne taler i mobiltelefon under kørslen *Jeg er meget glad for vores handicap busser i Horsens, det er til glæde for alle ældre. 99% af chaufførerne er meget hjælpsomme og venlige *Utilfreds over at chauffører nogle gange lader de søde piger køre gratis med bussen, flirter med dem og ikke koncentrerer sig om kørslen *Der er mange søde buschauffører. De har altid et smil til kunderne. Specielt er der en, som laver gas med alle og løfter stemningen på en almindelig sur dag Stoppesteder *Der mangler læskure langs rute 9 *Der mangler læskure ved busstoppestederne *Der mangler læskure ved mange stoppesteder *Savnes læskure flere steder, bl.a. ved Stensballe skole (både til 4 og 5) *Der mangler læskure ved mange stoppesteder. Det kan være meget blæsende og regnfuldt *Der mangler læskærme ved sidste stoppested ved Flintebakken *Manglende læskure *Læskure i de åbne område ville være dejligt *Der mangler læskure ved bl.a. Højvangvej *Der mangler lys ved stoppestedet Bakkesvinget *Busstoppestederne på Flintebakken, trænger meget til nye og større læskure *Der mangler en holdeplads fra Bakkesvinget til Flintebakken Ønsker flere afgange *Ønsker flere bus afgange (hver kvarter) *Utilfreds med at busserne kun kører hver time *Bus nr. 9 kan godt køre to gange i timen *Lørdag formiddag kunne busserne godt køre som en almindelig hverdag. *Bus nr. 202 kunne godt køre flere gange i hverdagen, mellem 17-20 køre ingen busser til el. fra Hovedgård. Hvis de kunne køre hver time eller hver halve *Behov for flere natbusser *Busserne kører ikke tit nok om aftenen og i weekenden *Gerne flere busser om morgenen *Bussen mod Stensballe stopper for tidligt om aftenen - især fredag / lørdag *Det ville være dejligt hvis bybusserne kørte hver 30min. om lørdagen fra kl. 8:00-13:00 *Irriterende at bus nr. 9 kun kører en gang i timen *Mangler bus nr. 11 - om søndagen *Ønsker flere afgangen fra Bilka (bus 11) i hverdagen mellem kl. 18 - 19 *Meget dårlige busforhold fra kl. 7:30 - 8:00 (bus nr. 1 til Bakkesvinget) *Ønsker senere afgange på rute 10 fra Lundvej *Skal møde på arbejde i weekenden kl. 7:00, men bussen kører først kl. 7:40 *Busserne kører ikke tidligt nok om morgenen. Skolebørnene og jeg selv kan f.eks. ikke nå at skifte bus fra nr. 9 til nr. 5 og så nå at møde kl. 8:00 Ønsker betjening af andre steder/relationer *Utilfreds med forbindelsen til Vester Kirkegård *Der mangler bus til rideskolen, da nr. 7 ikke kører langt nok *Der går ingen bus til rideskolen (Stald Vestergård) og det er en meget farlig vej at cykle for børn *Busforbindelsen til den nye biograf samt aftenskolen er dårlig om aftenen
KOLLEKTIV TRANSPORT HORSENS
*Ingen bus til den nye biograf om aftenen samt lørdag / søndag *Rute 7-8: det er for dårligt man skal på Banegården for at tage disse ruter *Der er mange pensionister på Flintebakken der skal til Sygehuset, men skal over Banegården. Det er en ulempe *Det ville være ideelt med bustransport fra station til sygehus Andet *Nogle busser har ofte problemer med at synke ned, så man kan komme ind med barnevognen. *Tele-taxa tilbuddet fungerer ikke