FARSØ SKOLE
Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse
Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder John Andersen
Adresse
Skolegade 14 9640 Farsø
Lovgrundlag og opgaver
Folkeskoleloven. Undervisning elever 0.-9. klasse, ADHD klasser, Modtageklasser, fritidsdel med elever fra 0.-3. kl. samt SFO2
Centrale nøgletal
I skolen 01.01.2013: 656 elever inkl. specialklasser I SFO 77,27 enheder
Rammebetingelser
Klassetrin
Antal spor pr. klassetrin
Antal elever pr. klasse
Antal elever pr. lærer
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning
5/9 2011
0-9
2-3
22,83
10,47
40,20 %
5/9 2012
0-9
3-5
22,36
14,88
44,73 %
Overordnede politiske mål for området
Fokusområde
Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin
Mål
Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet – og gerne højere.
Veje til målet
Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere
Status for målopfyldelse
Målene forventes nået i 2014. Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september.
Fokusområde
Flere afslutter en ungdomsuddannelse
Mål
Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af 2015.
Veje til målet
Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 %
Status for målopfyldelse
Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.
Forvaltnings mål for DBA 2013-2014 Fokusområde
Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats
Status
Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Farsø Skole har det seneste år arbejdet med emner og cases fra skolens virkelighed. Der hersker en god stemning i
gruppen og alle arbejder godt med udviklingen i samarbejdet.
Mål i Vesthimmerlands Kommune
Veje til målet / konkrete tiltag
Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er: at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Vi har opstillet et katalog over generelle emner og problemstillinger, vi sammen ønsker at arbejde med for at udvikle skolens praksis. samarbejde med plejefamilier, opholdssteder og andre i ”samme kategori” kostpolitik eller bare kost, flere elever i 1. klasse er meget overvægtige M-familier (to-sprogede familier og deres mestring af udfordringerne). Børn af psykisk syge forældre Skolen opfatter det som en succes, når vi samarbejder om gode løsninger i forhold til fælles børn. Det drejer sig ikke bare om socialt udsatte, men også vedrørende generelle problematikker, hvor vi forbedrer indsatsen ved fælles hjælp og sparring. Vi bliver nok ikke færdige, men når vi alle løfter i flok, uden at skele til forvaltninger og områder, er vi nået et langt skridt.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet……..
Skolen opfatter det som en succes, når vi samarbejder om gode løsninger i forhold til fælles børn. Det drejer sig ikke bare om socialt udsatte, men også vedrørende generelle problematikker, hvor
vi forbedrer indsatsen ved fælles hjælp og sparring. Vi bliver nok ikke færdige, men når vi alle løfter i flok, uden at skele til forvaltninger og områder, er vi nået et langt skridt.
Status for målopfyldelse / evaluering
Vi forventer at vi kommende skoleår i højere grad vil kunne samarbejde om de fælles problemstillinger og emner, som ligger i arbejdet
Fokusområde
95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse
Status
Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Status … fordeling på efterskoler, stx og 10. kl Farsø Skole har gennem arbejdet med skolens målsætning sat fokus på forældrenes rolle og dermed øget fokus på forældrenes ambitioner for deres børn, skolens forventninger til forældrene er klare og præcise. Skolen har en forholdsvis stor andel tosprogede elever og dansk som andetsprog er en dimension i alle lektioner.
Mål i Vesthimmerlands Kommune
at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes
Veje til målet / konkrete tiltag
Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. ”Éttallernes tyranni” (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs – og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU’erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach – UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september 2013. Ledelse og lærere bakker op om de tiltag som arbejdsgruppen vedr. uddannelsesfrekvensen sætter i værk – i arbejdsgruppen deltager skoleledere og repræsentanter fra de forskelige ungdomsuddannelser i VHK – det er fx en uddannelsesdag, hvor overbygningslærere mødtes med ungdomsuddannelserne Forventninger til forældre og elever italesættes til forældremøde, skolehjemsamtaler og i den daglige undervisning. Elevers fokus rettes mod delmål i hver enkelt undervisningssituation. Der etableres holddannelse på tværs af årgangene Inklusionslærere evaluerer indsatsen med korte mellemrum for bedre at kunne ændre og målrette forskellige tiltag sammen med forskellige elever og lærere
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet……..
Lærere, pædagoger, forældre og elever har fokus rettet mod: ”Hvad lærer du? og ikke ”Hvad laver du?” Færre omvalg i perioden fra marts, hvor eleverne vælger ungdomsuddannelse og til august, hvor de skal starte En holdning blandt eleverne som signalerer: ”Det er okay at være god til at gå i skole!” 95 % af forældrene deltager i forældremøder også i overbygningen (forældre ved hvad forkortelsen ”UEA” betyder)
Status for målopfyldelse / evaluering
Årlig undersøgelse af statistikker vedr. fordeling af 9. årgang på de forskellige ungdomsuddannelser Lærere og ledelse evaluerer sammen test og prøver. Nationale test gennemføres og evalueres tidligt i testperioden (februar-marts) – afgangsprøver evalueres i august-september
Fokusområde
Den digitale folkeskole
Status
Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til 2015. Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc’ere i hvert af de kommende år. Farsø Skole og SFO har valgt at tilkøbe computere med større skærm. Selv om pengene ikke rakte, har skolen alligevel købt ekstra computere, så alle eleverne på to årgang kommende skoleår får computere stillet til rådighed.
Mål
Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt.
Veje til målet / konkrete tiltag
Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret 2012-2013 udleveres mini pc’ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc’ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Farsø Skole og SFO har valgt at tilkøbe computere med større skærm. Selv om pengene ikke rakte, har skolen alligevel købt ekstra computere, så alle eleverne på to årgang kommende skoleår får computere stillet til rådighed.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes
Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation Alle lærere og klasser anvender IT i undervisningen, hvor dette giver mening. At netværket er stabilt og at alle oplever driftsikkerhed.
Status for målopfyldelse / evaluering
GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten MUS-samtaler på skolen skal afdække anvendelsen af IT på skolen. Samtaler med IT- ansvarlig skal afdække status på netværket.
Fokusområde
Fortsat inklusion
Status
Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med ”mellemløsninger” på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Farsø Skole har 2012/13 udmøntet 130 inklusionstimer. Timerne er udmøntet forskelligt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Det var besluttet at dette skoleår skulle danne grundlag for fremtidig udmøntning, idet vi ville lære af den aktuelle udmøntning. 2013/14 er derfor anderledes: færre lærere har inklusionstimer, en stor del af timerne ligger hos inklusionsvejledere, en stor del af timerne ligger i indskolingen hos assistenter – her er også i stor stil skaffet ”gratis” arbejdskraft. Siden inklusionsbegrebet blev indført, oplever vi, at vi i dag har flere børn i SFO regi med dianoser. Disse børn ville tidligere have været i specialtilbuddene. I fht. overgange, oplever vi, at flere børn bliver meldt ind i Mini SFO. Gennem Mini SFO bliver børnene, på en tryg måde inkluderet i det store fællesskab. SFO har haft 2 pædagoger på 6 Inklusionskursus, under rotationsprojektet. De giver jævnligt oplæg til p- møder, og vi trækker på dem, når der opstår spørgsmål. Det ville være ønskeligt at flere fik mulighed for at deltage i sådanne 6 ugers forløb. I SFO arbejder vi hen imod, at alle børn, uanset social baggrund og herkomst, bliver inkluderet via en inkluderende tilgang.
Mål
Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes.
Veje til målet / konkrete tiltag
Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug 1.1.13 Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse – og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til ”hjælp til selvhjælp”. Farsø Skole har udfærdiget et manifest, som beskriver forventningerne til medarbejderne i forbindelse med inklusion. Heri er tydeliggjort, hvad personalet skal have afprøvet i forbindelse med udfordringer. Der anskaffes masser af undervisningsassistenter i løntilskud og praktik. I SFO, vil vi fortsat arbejde med inklusion på p-møder, og holde kommunikationen i gang om, hvordan de pædagogiske teorier og metoder anvendes. Vi arbejder hen i mod, at opnå et fælles sprog, når vi taler om inklusion, samt skabe refleksion over egen praksis. I SFO har vi fokus på, hvor vigtig det er, hvad børnene føler – vi kan godt mene, at de er inkluderet i fællesskabet, men de føler sig måske udenfor på den ene eller anden måde. Vi vil gerne styrke og udvide samarbejdet med de tosprogede forældre og forældre til børn fra social belastede familier. Vi ønsker at udvide dette samarbejde, så forældrene føler sig inkluderet, så de deltager i arrangementer mm. Føler forældrene sig inkluderet, vil det have en positiv virkning på børnene. Pædagogens rolle i skolen er at styrke relationen barn – barn imellem, og have øje for, hvad og hvordan relationen kan styrkes, samt hvilke relationer der kan styrkes i hele klassen.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes
Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når…. eleverne responderer positivt i dervisningsmiljøundersøgelser. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når…. de primært selv løser problemerne i klassen Ledelsen fremmer inklusion, når…. der arbejdes efter LP-modellen (systemisk/anerkendende) Forældre fremmer inklusion, når…. de bakker op om trivselsarbejdet i klasserne De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når…. de fastholder det konsultative samarbejde. Et succeskriterie i SFO er, når vi ser at alle børn deltager på lige fod i vores dagligdag og sociale arrangementer – når vi ikke kan se, på børnenes deltagelse, hvilken social baggrund eller herkomst de kommer fra. At alle børn trives og føler sig som en del af fællesskabet. Ledelsen fremmer inklusion, når pædagogerne føler sig som en integreret del af skolen.
Tværfagligt: Når pædagogerne fra SFO bruges som hjemme-hos i de socialt belastede familier og de familier der har brug for hjælp i krise situationer. Status for målopfyldelse / evaluering
Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Farsø Skole udmønter 136 inklusionstimer. En del af disse anvendes til assistent timer. Der udmøntes 35 timer til faglig inklusion. Der arbejdes konsultativt efter bilag til manifest. I stadig højere grad opleves personalet at arbejde systemisk og anerkendende efter LP-modellen (6. år) I SFO evalueres der løbende, efter afholdte arrangementer. Der reflekteres over, hvad der kan gøre anderledes og hvad der kan laves af nye/andre tiltag for at fremme målet. Bl.a. at få flere af de social udsatte med til vores fælles arrangementer – hvad skal der til for at de føler sig inkluderet?! Gennem LP arbejdet evalueres der på de tiltag der er gjort i fht. det enkelte barn/grupper af børn og den pædagog der har bragt udfordringen op.
Fokusområde
Sprogudvikling i dagtilbud / LBO
Status
Dagtilbudsloven (med fokus på § 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre – de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen.
Mål
Veje til målet / konkrete tiltag
Dagtilbuddet / LBO’en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO’en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO’en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO’en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning – Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Dagtilbuddene / LBO’erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to ”sprogansvarlige” pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO’en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO’en bruger observationsmaterialet TRAS – Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien 2013. Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO’erne også deltager.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når …. Pædagoger fremmer sproglig udvikling , når …. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når …. Forældre fremmer sproglig udvikling, når …. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når …. Status for målopfyldelse / evaluering
Dagtilbuddet / LBO’en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO’en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet
Eget mål Fokusområde
Alle skal klare de faglige mål på mindst middelniveau
Status
Farsø Skole afsluttede september 2012 arbejdet med ny målsætning. Det centrale og overordnede i målsætningen er at der er sket en drejning på skolen, så vi nu i høj grad forfølger faglige mål. Baggrunden for dette er at vi flere år har satset på trivsel og derigennem et fagligt ryk. Dette er udeblevet. Farsø Skole har ved sammenligninger, ranglister mv. ligget alt for dårligt med hensyn til faglige resultater. Derfor satses nu hårdt på det faglige.
Mål
Alle skal klare de faglige mål på mindst middel niveau
Veje til målet / konkrete tiltag
Der evalueres på test og prøver på alle klassetrin i en dialog mellem ledelse og lærere, hvorefter fornødne foranstaltninger iværksættes. På pædagogiske dage fokuseres på John Hatties forskning – synlig læring. Lærerne klædes på til at effektivisere og intensivere undervisningen så alle elever lærer så meget, som de kan.
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes
Resultaterne af afgangsprøver og Nationale Test vil vise, om vi når målet. Lærere, pædagoger, forældre og elever har fokus rettet mod: ”Hvad lærer du? og ikke ”Hvad laver du?”
Status for målopfyldelse / evaluering
Vi har fulgt op på afgangsprøverne 2013 – og kan her se en positiv forbedring gennem de seneste 2 år: Gennemsnit for skole: 2010/11=5,5, 2011/12=6,09, 2012/13=6,69 Vi laver opfølgning på Nationale test mhp. At forbedre resultater i samarbejde med lærere Lærere og ledelse evaluerer sammen test og prøver. Nationale test gennemføres og evalueres tidligt i testperioden (februar-marts) – afgangsprøver evalueres i august-september
