Virksomhedsregnskab 2001
Hovedbane Regionalbane S-bane Lokalbane Godsbane Skagen
Godsbane p.t. spærret
Hillerød
Restbane Hirtshals
Ringbane ( planlagt )
Frederikssund Farum
Amters og privates baner med passagertrafik Hjørring
Amters og privates baner iøvrigt
Holte
Frederikshavn
Klampenborg
Lyngby
Ballerup
Hellerup
Metro ( planlagt )
Ryparken
Brønderslev
Øresundsforbindelsen ( svensk del )
Vanløse Glostrup
Valby
Østerport Nørreport København H
Ny Ellebjerg
Kastrup
Høje Taastrup
Ørestad
Aalborg Ø Aalborg Thisted
Løgstør
Køge
Thyborøn Hobro
Mariager
Skive
Lemvig
Fårup
Struer Viborg
Randers
Grenaa
Ryomgård
Langå
Holstebro Vemb
Silkeborg
Herning
Videbæk
Gilleleje
Århus
Ringkøbing
Tisvildeleje
Helsingør
Skanderborg
Snekkersten Hundested
Odder
Skjern
Kagerup
Nykøbing Sj.
Nymindegab Nørre Nebel
Hillerød
Horsens
Nærum
Frederikssund
Farum Jægersborg
Grindsted
Klampenborg
Holbæk Vejle
Hellerup
Kalundborg
Høje Taastrup
København H
Oksbøl Varde Taulov Kolding Esbjerg
Roskilde
Tølløse Fredericia
Gørlev
Middelfart
Høng
Lunderskov
Bramming
Køge Odense
Ringsted Korsør
Ribe
Dalmose
Nyborg
Assens
Vojens
Slagelse Hårlev
Tommerup
Ringe
Haderslev
Skælskør
Rødvig Fakse Ladeplads
Næstved
Korinth Faaborg Rødekro
Aabenraa Svendborg
Vordingborg
Tønder Sønderborg
Tinglev
Kastrup
Nakskov Padborg
Bandholm Maribo
Nykøbing Falster
Rødby Færge
Jernbaner i Danmark 2002
Gedser
Kortet medtager ikke visse veteranbaner, rangerspor, firmaspor, andre småspor og lignende. I kortudsnittet er kun vist S-bane, hvor S-bane og fjernbane løber parallelt. Planlagt Metro er kun vist i kortudsnittet. Amtslige og private baner samt planlagt Metro er ikke Banestyrelsens ansvarsområde.
Malmø
VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Banestyrelsen, maj 2002
1
INDHOLD FORORD
4
1 OPGAVER OG DISPOSITION
6
2. BERETNING
8
3. RESULTATANALYSE
20
4. REGNSKAB OG PERSONALE
55
4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7
56 70 75 84 88 89 95
Hovedtal for banestyrelsen Driftsregnskab for udbydende del (28.63.01) Anlægsregnskab for udbydende del (28.63.02) Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen (28.63.05) Infrastrukturafgifter m.v. (28.63.06) Servicedivisionen (28.63.21 og 28.63.22) Rådgivningsdivisionen (28.63.11 og 28.63.12)
5. MILJØREGNSKAB
97
6. DATABLADE
109
7. PÅTEGNING
119
BILAG 1: BEVILLINGSAFREGNING
122
BILAG 2: DE ENKELTE ANLÆGSPROJEKTER OG ANLÆGSPULJER
128
3
FORORD
Effektivisering, fokusering og bedre resultatstyring. Det er nøgleordene for Banestyrelsen. Ikke kun i 2001, men over en årrække. Det er krav, som ikke bare kan indfries her og nu på et enkelt år. Da den 5-årige ramme for Banestyrelsen blev fastlagt for 2000-2004, gik Banestyrelsen i gang med "Ny start", der netop byggede på et program, der over flere år skulle give de resultater, som kravene og forventningerne til Banestyrelsen tilsiger. Programmet forudsætter derfor, at indsatsen ses i et flerårigt perspektiv og ikke bare som et enkelt års indsats. Men det forudsætter også, at der sker en håndfast styring af fremdriften, så den røde tråd i realiseringen af de resultater, der kun gradvist slår igennem, holdes. De rammer, der er udstukket for Banestyrelsen, stiller meget store krav til vores evne til at effektivisere og reducere de reale omkostninger. Det kræver løbende ændringer, omlægninger og en håndfast målretning af Banestyrelsens aktiviteter, så der er fuld overensstemmelse mellem aktiviteterne og vores grundlag og eksistensberettigelse som virksomhed. I 2001 brugte vi mange kræfter på at gennemføre nogle omlægninger samt forberede og tilrettelægge endnu flere. Banestyrelsen er godt på vej – om end der er et stykke vej endnu, før vi kan betragtes som en fuldt forretningsorienteret og veldrevet virksomhed med en professionel resultat- og økonomistyring. Man kan mene, at det vigtigste trods alt er, at der rent faktisk produceres og leveres fra Banestyrelsens side. Men det er ikke nok. Der skal selvfølgelig være stringent styring bagved, så vi altid har fuldt overblik over, om vi leverer det, vi har lovet, og over fremdriften eller mangel på samme. Der har været gode fremskridt de sidste par år, men der er fortsat plads til en planlagt forbedring. I den forbindelse skal 2001 nævnes som startåret for den første resultatkontrakt med Trafikministeriets departement. Allerede nu kan det konstateres, at den er et nyttigt instrument til at målrette og tydeliggøre de gensidige forventninger. I 2001 lykkedes det at levere en væsentligt forbedret regularitet til DSB for passagertog og for godstog (nu Railion Denmark A/S) – men ikke for S-tog. Det gode resultat sættes i perspektiv af, at forbedringen skete samtidig med en væsentlig forøgelse af togtrafikken, og samtidig med at der var mange fornyelsesarbejder i gang i sporet – forhold der traditionelt har en negativ påvirkning af regulariteten. 2001 var også året, hvor den første af fire milepæle i den 5-årige politiske aftale for Banestyrelsen blev indfriet. Vores Rådgivningsdivision blev solgt til det store engelske rådgivende ingeniørfirma WS Atkins International. Et vellykket forløb, baseret på de velrenommerede kompetencer, som ledelse og medarbejdere i Rådgivningsdivisionen havde opbygget. De tre øvrige milepæle i den 5 årige aftale er genopretningen af det eksisterende jernbanenet, hjemtagning af markante effektiviseringer og konkurrenceudsættelse af vores tekniske
4
produktion i Servicedivisionen. Sidstnævnte blev forberedt ved den strategi og plan for vores drifts- og vedligeholdelsesarbejder på nettet, der blev fastlagt i 2001. I 2002 begynder udrulningen af denne plan, der i løbet af et par år skal betyde fuld konkurrenceudsættelse. I 2002 bliver der også i samklang med vores Forretningsprojekt set på, hvordan Banestyrelsen kan stille helt skarpt på vores identitet som den statsvirksomhed, der ejer, anlægger og driver det statslige jernbanenet med det formål at afsætte jernbanekanaler til togselskaberne. Det kan betyde, at mere politiske og myndighedsbaserede opgaver nedtones, og at identiteten som netselskab rendyrkes. Det anser jeg for en væsentlig forudsætning for, at forventningerne til Banestyrelsen om målretning, effektivisering og forretningsorientering kan realiseres. Virksomhedsregnskabet for 2001 er Banestyrelsens samlede årsrapportering, der giver et dækkende og retvisende billede af Banestyrelsens økonomi, faglige aktiviteter og vigtige resultater. Virksomhedsregnskabet er et centralt element i styringen af Banestyrelsen, først og fremmest for Banestyrelsen selv og vores ejer. Jens Andersen Banestyrelsens direktør
5
1. OPGAVER OG DISPOSITION
Banestyrelsen er oprettet pr. 1. januar 1997 og er med virkning fra 1. marts 2001 omfattet af lov om jernbanevirksomhed m.v. Banestyrelsen er etableret som en statsvirksomhed i Trafikministeriet og skal forvalte statens jernbaneinfrastruktur. I 2001 var Banestyrelsens bevillinger på finansloven opført på følgende otte hovedkonti: 28.63.01. Banestyrelsen (Statsvirksomhed), 28.63.02. Banestyrelsen (Anlægsbevilling), 28.63.05. Banestyrelsen – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed), 28.63.06. Infrastrukturafgifter mv. (Anden bevilling), 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Statsvirksomhed), 28.63.12. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Anlægsbevilling), 28.63.21. Banestyrelsens Servicedivision (Statsvirksomhed), 28.63.22. Banestyrelsens Servicedivision (Anlægsbevilling), Banestyrelsens Rådgivningsdivision blev solgt pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, der blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 27. juni 2001. Virksomhedsregnskabets disposition. Banestyrelsens virksomhedsregnskab er aflagt efter de gældende regler, herunder aktstykke nr. 82 af 4. december 1996 og svarende til finanslovens bevillingsstruktur og kontoopdeling samt Banestyrelsens organisatoriske opdeling. Dispositionen følger stort set Økonomistyrelsens vejledning af januar 2002. Resultatanalysen i kapitel 3 indeholder en beskrivelse af Banestyrelsens resultater i 2001 i relation til "Resultatkontrakt for Banestyrelsen 200104", og disponeringen af dette kapitel følger derfor de fire fokusområder og 17 målsætninger i resultatkontrakten, hvilket afviger fra den opdeling i tre perspektiver, som anbefales i Økonomistyrelsens vejledning. De efterfølgende dele af virksomhedsregnskabet er således disponeret på følgende måde, jf. indholdsfortegnelsen: Kapitel 2 indeholder beretningen for den samlede Banestyrelse, og kapitel 3 indeholder resultatanalysen. Kapitel 4 indeholder oplysninger om regnskab og personale, herunder et særligt afsnit med hovedtal og organisationsbeskrivelse for den samlede Banestyrelsen efterfulgt af afsnit for hver af Banestyrelsens hovedkonti på finansloven. Der er et afsnit for Banestyrelsens Servicedivision, som omfatter to hovedkonti, og det sidste afsnit i kapitel 4 omhandler Banestyrelsens Rådgivningsdivision, der som nævnt ovenfor blev solgt pr. 1. juli 2001. Som kapitel 5 er medtaget et "Miljøregnskab" for Banestyrelsen, og kapitel 6 omfatter datablade, der bl.a. indeholder strækningsregnskaber og balance for Banestyrelsen mm.
6
Endelig er som kapitel 7 medtaget påtegningen af virksomhedsregnskabet, herunder en særlig revisionspåtegning i henhold til indgået §9-aftale mellem trafikministeren og rigsrevisor. Den teknisk betonede bevillingsafregning indgår i bilag 1, medens bilag 2 indeholder beskrivelser af de igangværende anlægsprojekter. Beskrivelserne omfatter dels karakteren af projekterne, dels forklaringer på eventuelle væsentlige mer- eller mindreudgifter i forhold til finanslovsbevillingerne. Da tabeller og figurer er opbygget svarende til bevillingsstruktur og kontoopdelingen i finansloven for 2001 (og 2002) er oplysningerne vedrørende 2000 og tidligere år i disse tabeller og figurer tilpasset strukturen i finansloven for 2001 for at forbedre sammenligningsmulighederne. I alle tabeller og figurer er beløb anført i årets priser. Beløb vedrørende 2002 – 2005 er dog angivet i 2002 priser, som i finansloven for 2002. Endelig bemærkes, at det i nogle tabelopstillinger på grund af almindelig afrunding kan forekomme, at summen af de anførte beløb afviger en smule fra totalerne.
7
2. BERETNING
Året 2001 er år 1 i Banestyrelsens første resultatkontrakt "Resultatkontrakt for Banestyrelsen 2001-04". Resultatkontrakten, der omfatter hele Banestyrelsens aktivitetsområde og alle Banestyrelsens bevillinger på finansloven, præciserer og synliggør krav og forventninger til Banestyrelsens resultater og udvikling i kontraktperioden. Som forudsat i resultatkontrakten iværksatte Banestyrelsen fra starten af 2001 med ekstern konsulentbistand et omfattende projekt (Forretningsprojektet) med det formål at tilrettelægge en gennemgribende og altfavnende omstillingsproces. Forretningsprojektet er omdrejningspunktet for Banestyrelsens udviklingsaktiviteter generelt og en meget væsentlig bidragsyder til realisering af Banestyrelsens effektiviseringsprogram og den i finansloven forudsatte effektiviseringsgevinst på 705 mio. kr. for perioden 2000 – 2004. Der er tale om et effektiviseringskrav og en omstillingsproces, som er en meget stor udfordring for Banestyrelsen at gennemføre og efterleve.
GRUNDLAG, VISION OG FORRETNINGSMODEL Nedenfor fremgår Banestyrelsens grundlag, vision og forretningsmodel, der omfatter styringsfilosofi, kerneprocesser og støtteprocesser.
Banestyrelsens grundlag: • Banestyrelsen er en jernbanevirksomhed, der driver og udvikler det statslige danske jernbanenet. • Banestyrelsen afsætter sit produkt, jernbanekanaler, til de operatører, der kører togdrift. • Banestyrelsen er en statsvirksomhed i Trafikministeriet.
Banestyrelsens vision: Banestyrelsen vil medvirke til, at togtransport bliver en attraktiv, betydningsfuld og integreret del af det samlede danske og internationale trafikmønster. Det forudsætter en aktiv og nytænkende indsats, hvor: • Banestyrelsen vil være en åben og professionel forretningspartner og leverandør, • Banestyrelsen i alle opgaver vil være så effektiv som de bedste "søster"-virksomheder i Europa, • Banestyrelsen vil være konkurrencedygtig på markedet.
Banestyrelsens forretningsmodel Med udgangspunkt i Banestyrelsens grundlag og vision, der blev formuleret og lagt fast i 2000, udarbejdede Forretningsprojektet i 2001 et oplæg til forretningsmodel for Banestyrelsen. Denne forretningsmodel skal være udgangspunktet for Banestyrelsens videre udvikling.
8
Forretningsmodellen fastlægger det overordnede styringsprincip, som bl.a. skal sikre en optimering af Banestyrelsens samlede ressourceanvendelse. Forretningsmodellen definerer desuden på overordnet niveau Banestyrelsens kerneprocesser.
Styringsfilosofi: • Banestyrelsen er én virksomhed, der skal styres som én forretning med ét produkt.
Kerneprocesser: • Afsætte og tilrettelægge produktet – omfatter afsætning af jernbanekanaler til operatører gennem varetagelse af nøglekundeansvar, som sikrer sammenhængen til den overordnede tværgående planlægning i Banestyrelsen. Køreplanlægningen og planlægningen i forbindelse med La (midlertidig hastighedsbegrænsning eller sporspærring) indgår i dette procesområde. • Planlægge og styre jernbanen – omfatter planlægning af aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejder, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen med dertil hørende udbud og kontrahering med entreprenører. • Bygge og vedligeholde jernbanen – omfatter den praktiske udførelse af anlægs-, fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder af entreprenørmæssig karakter. • Operere jernbanen – omfatter styring og overvågning af jernbanenettet inden for områderne afvikling af togtrafikken, trafikinformation, kørestrøm samt overvågning af Storebælts og Øresunds baneanlæg. Desuden indgår bl.a. dirigering af fejlretning på banenettet (visitatoropgaven).
Støtteprocesser: • Støtte til kerneprocesser m.v. – omfatter planlægning, styring og støtte til kerneprocesserne og aktiv medvirken i tilvejebringelsen af beslutningsgrundlag for udøvelse af den strategiske ledelse og fælles styring.
Styringsfilosofien indebærer, at alle processer og informationer som udgangspunkt er et fælles anliggende. Med dette udgangspunkt vil det konkret blive fastlagt, hvorledes konkurrenceudsættelsen af Servicedivisionens produktionsopgaver nødvendiggør en adskillelse af beslutningsprocesser og information. I forbindelse med udbud og kontrolbud forudsættes "vandtætte skotter" mellem udbydende og tilbudsgivende dele af Banestyrelsen. Banestyrelsens produkt er jernbanekanaler, der afsættes til kunderne. En jernbanekanal er den samlede sum af egenskaber ved en jernbanestrækning i et givet tidsrum – det, der afgør omkostning og kvalitet for kunden (f.eks. hvilket akseltryk kan benyttes, hvilken maksimal hastighed kan der køres med, hvilket sikkerhedssystem kan der tilbydes, hvornår er jernbanekanalen ledig etc.).
9
Banestyrelsens væsentligste interessenter er ejeren og kunderne. Banestyrelsens ejer er Trafikministeriet, der stiller opgaver i opdrag med tilhørende finansiering. Ejerinteresserne omfatter også overholdelse af gældende lovgivning og statslige politikker. Kunderne er togoperatører med DSB som den største kunde. Railion Denmark A/S er en stor godstogskunde, og fra 2003 bliver Arriva en stor passagertogskunde. Herudover har et antal andre togselskaber etableret godstrafik på Banestyrelsens jernbanenet, og i foråret 2002 begynder Ikea Rail AB, der er stiftet af den svenske møbelkoncern IKEA, at drive international godstogstransport gennem Danmark. Banestyrelsen skal drive sin virksomhed inden for de rammer, der gælder for statsvirksomheder. Forretningsorienteringen skal afspejle sig i en professionel styring af virksomheden i forhold til en samlet tværgående optimering af afsætningen samt en tværgående effektivisering af forretningsprocesserne. Banestyrelsens overordnede kritiske succesfaktorer er økonomi og kapacitet (at etablere mest mulig jernbane, med en defineret kvalitet, for pengene). Kvaliteten af produktet indgår som en tredje succesfaktor. Styringsfilosofien har således flyttet fokus fra indtægtssiden – som altovervejende består af bevillinger – til omkostningssiden med vægt på at reducere enhedsomkostningerne. Figur 2.1 illustrerer Banestyrelsens forretningsmodel, jf. beskrivelsen af styringsfilosofi og processer ovenfor med de interne kontraktrelationer mellem kerneprocesserne, støtteprocesser, strategisk ledelse og fælles styring samt kontraktrelationer til de vigtigste eksterne interessenter: dvs. ejer og kunder. Banestyrelsens forretningsmodel med interne kontraktrelationer og eksterne kontraktrelationer til ejer og kunder Figur 2.1. Trafikministeriet
Strategisk ledelse og fælles styring
Bygge og vedligholde jernbanen
Planlægge og styre jernbanen Afsætte og tilrettelægge produktet
Operere jernbanen
Støtteprocesser Forretningsunderstøttelse
10
Operatør kunder
Kontrakt, Aftale
Banestyrelsens forretningsmodel er grundlaget for den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdet med Banestyrelsens opgaver. Den primo 2002 gennemførte centralisering af Banestyrelsens økonomi-, IT- og personaleorganisation skal således ses som første led i bestræbelserne på både at understøtte forretningsmodellen og udmønte effektiviseringskravet gennem stordriftsfordele.
PERSONALE OG ORGANISATION Ved indgangen til 2001 bestod Banestyrelsen af en Rådgivningsdivision med kernekompetence indenfor jernbanerådgivning, en Servicedivision, der udfører jernbaneteknisk entreprenørvirksomhed, samt udbydende divisioner m.v., der omfatter såvel hele trafikstyringen som planlægning, IT, administration, stabe og central ledelse. Både Servicedivisionen og Rådgivningsdivisionen afsætter og afsatte deres ydelser til Banestyrelsen og eksterne kunder til markedspriser, jf. de særlige hovedkonti på finansloven. Rådgivningsdivisionen blev solgt pr. 1. juli 2001 til det engelskejede rådgivningsfirma WS Atkins International Ltd., hvilket er sket for at realisere rammeaftalens krav om at afhænde væsentlige dele af Rådgivningsdivisionen. Det betød, at Banestyrelsens personalestyrke samtidig blev formindsket med mere end 300 personer, idet kun enkelte tjenestemænd valgte at opretholde ansættelsen i Banestyrelsen. Banestyrelsen vurderer, at afhændelsen er forløbet tilfredsstillende og skal her fremhæve: at afhændelsen af divisionen, som var kravet i rammeaftalen, resulterede i et egentligt salg, at salget skete tidligt i rammeaftaleperioden 20002004, og at køberen WS Atkins blev fundet efter en målrettet søgning blandt de store europæiske rådgivningsfirmaer med jernbanekompetence. Ultimo 2001 var der således 2.717 ansatte i Banestyrelsen, som fordelte sig med 1.672 i Servicedivisionen og 1.045 i de udbydende divisioner og stabe m.v. I personaletallet for udbydende del indgår bl.a. godt 400 trafikstyringsmedarbejdere. I april 2001 tog Banestyrelsen sit nye hovedkvarter Banehuset i brug i den tidligere Nordisk Fjer bygning på Østerbro i København. Huset er totalt ombygget og rummer 14.400 etagemeter på fem etager med plads til ca. 450 medarbejdere. Indretningen er foretaget med åbne arbejdsarealer med faste eller skiftende arbejdspladser, med formelle og uformelle mødesteder og -rum samt fælles reoler til sagsopbevaring, litteratur mv. Indretningen skal være med til at underbygge ønsket om en moderne, udfordrende og ændringsparat virksomhed med større videndeling, flere projektarbejder og fleksibilitet.
11
BANESTYRELSENS ØKONOMI 1998-2005 Figur 2.2 viser en oversigt over Banestyrelsens økonomi i perioden 1998-2005. Tallene for 1998-2001 er regnskabstal, medens tallene for 2002-2005 er bevillingerne på finansloven for 2002. Figuren viser udgifterne fordelt på de primære opgaver, som Banestyrelsen varetager. Figuren viser udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillingerne 2002-05 fordelt på vedligeholdelse af jernbanenettet, øvrige driftsudgifter (netto), fornyelse af jernbanenettet, nyinvesteringer vedrørende jernbanenettet samt øvrige investeringer i biler, inventar, administrativ IT og entreprenørmaskiner m.v. Af figuren fremgår størrelsen og udviklingen af de viste udgiftstyper, herunder bemærkes især den markante stigning fra 1999 til 2001 i udgifter til fornyelse af jernbanenettet og bevillingerne til disse fornyelsesaktiviteter. Det skal bemærkes, at øvrige driftsudgifter er opgjort netto og indeholder indtægterne fra driftsoverskuddene i Rådgivningsdivisionen og Servicedivisionen, selvom disse driftsoverskud er fremkommet ved arbejder med både drifts- og anlægsaktiviteter for Banestyrelsen samt ved arbejder for eksterne kunder. Udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillinger 2002-05 fordelt på anvendelse, i mio. kr. Figur 2.2.
2500
2000
1500
■ Øvrige investeringer ■ Nyanlæg ■ Fornyelse ■ Øvrige driftsudgifter ■ Vedligeholdelse
1000
500
0
R1998
R1999
R2000
R2001
FL2002
2003
2004
2005
ANM: Af hensyn til sammenlignelighed er tallene, der ligger til grund for søjlerne, opgjort excl. infrastrukturafgifter, overførte overskud i Rådgivnings- og Servicedivisionen samt excl. driftsudgifter og anlægsindtægter ved konvertering af gældsbrev til Mobilixaktier. Prisniveauet er årets priser for 1998 – 2002 og 2002 priser for 2003 – 2005.
Aktivitetsniveauet er steget i 2001 i forhold til 1999 og 2000, hvilket er i overensstemmelse med rammeaftalens løft i bevillingerne. Det fremgår af finansloven for 2002, at bevillingsniveauet efter rammeaftalens udløb i 2005 falder markant. Banestyrelsen og Trafikministe12
riets departement vil i de kommende år udarbejde analyser og oplæg, der skal tjene som grundlag for en politisk beslutning om en eventuel fornyelse af rammeaftalen. I 2002 gennemføres en analyse af tilstandsniveauet på sporområdet. Banestyrelsen har i 2001 afholdt nettoudgifter på 2.717 mio. kr., hvilket stort set svarer til bevillingen for 2001, der udgjorde 2.759 mio. kr. Der har ikke været overskridelse af bevillingsgrænser på de enkelte konti på finansloven. De samlede nettoudgifter er ca. 250 mio. kr. højere end i 2000 og ca. 700 mio. kr. højere end i overgangsåret 1999, hvor der ikke forelå en rammeaftale. Stigningen er primært udtryk for, at Banestyrelsen har påbegyndt den forudsatte genopretning af jernbanenettet i form af øgede fornyelsesaktiviteter (primært sporudskiftninger), der er givet bevilling til med rammeaftalen for 2000-2004. Finansieringen af udgifterne til genopretning skal – udover ved bevillingsforøgelsen – opnås ved en effektivisering af Banestyrelsens opgavevaretagelse på i alt ca. 700 mio. kr. i rammeaftaleperioden. Det er en stor udfordring for Banestyrelsen at tilvejebringe denne effektivisering, der er forudsat at være stigende i løbet af perioden.
EFFEKTIVISERING OG DET ØKONOMISKE RESULTAT I 2001 er registreret en effektivisering på 35 mio. kr., hvilket er mindre end rammeaftalens mål på 51 mio. kr., jf. målsætning 17 i kapitel 3. Der var en mereffektivisering i 2000, så for 2000 og 2001 under ét opfyldes kravet i rammeaftalen. Effektiviseringsgevinsten i 2001 er bl.a. opnået ved, at der i Servicedivisionen er tilvejebragt et driftsoverskud, der er 47 mio. kr. større end forudsat på finansloven og 11 mio. kr. bedre end i 2000. Den samlede omsætning i Servicedivisionen har udgjort 1,3 mia. kr. i 2001, hvilket er en smule højere end i 2000. 91% af omsætningen er afsat internt i Banestyrelsen. Det økonomiske resultat for Servicedivisionen er således tilfredsstillende, men skal vurderes på baggrund af, at der endnu i 2001 kun er en mindre del af de opgaver, som Servicedivisionen varetager, der har været i udbud. Disse opgaver vil løbende blive udbudt i de kommende år. Det er således afgørende for Banestyrelsen at forberede sig på denne konkurrencesituation ved at sikre en fortsat effektivisering af opgavevaretagelsen i Servicedivisionen, således at en stor andel af udbudene kan vindes, og således at der opnås lavere priser til gavn for effektiviseringen på øvrige områder. Der er med Forretningsprojektet igangsat en række initiativer for at tilvejebringe denne effektivisering, bl.a. forberedes omlægning af møde- og arbejdstidsregler. Der er opnået en effektivisering i 2001 på 28 mio. kr. ved gennemførelse af sporombygningsprojekter. Effektiviseringen ved sporombygningsprojekterne er primært opnået som følge af, at opgaverne nu udbydes og ved etablering af længere sporspærringer i forbindelse 13
med arbejderne. Effektiviseringsopgørelsen omfatter kun projekter, der fuldt ud er afsluttet i 2001. Der er igangsat arbejder, som først afsluttes endeligt i 2002, og hvor effektiviseringsgevinsten derfor først indgår i opgørelsen for dette år. På de øvrige områder har effektiviseringsgevinsten været negativ. På vedligeholdelsesområdet har det ikke været muligt at overholde det fastsatte budget, hvilket er utilfredsstillende og har medført en negativ effektivisering på 7 mio. kr. Ved driftsbudgettet til trafikstyring og administration er der en negativ effektivisering på 29 mio.kr. Dette skyldes først og fremmest, at Banestyrelsen har fundet det nødvendigt at gennemføre Forretningsprojektet for at være i stand til på længere sigt at kunne imødekomme effektiviseringskravene. Der er afholdt 39 mio.kr. hertil i 2001, hvilket i sig selv bidrager negativt til effektiviseringen, men er at betragte som en investering i at kunne tilvejebringe de omfattende effektiviseringer i de kommende år. Over Banestyrelsens driftskonto er der i 2001 afholdt lønudgifter på godt 50 mio.kr. mere end i 2000, og der er ved udgangen af 2001 godt 50 flere ansatte på dette område end ved udgangen af 2000, jf. tabel 4.1.4 (side 60 i kapitel 4), der viser en oversigt over udviklingen i antal ansatte i Banestyrelsen. Størstedelen af denne stigning har været bevidst og planlagt, idet det ved rammeperiodens start var forudset, at det villle blive nødvendigt at øge udgifterne til opbygning af særlige kompetencer i begyndelsen af perioden, uanset at der over hele 5-årsperioden skulle reduceres. Bl.a. har Banestyrelsen i forbindelse med salget af Rådgivningsdivisionen tilstræbt at bevare og opbygge intern ekspertise i projektstyring frem for at skulle købe denne som rådgivningsydelse. Endvidere er en del ansatte i Servicedivisionen overført til den øvrige del af Banestyrelsen i forbindelse med en justering af opgavefordelingen. Noget af stigningen må imidlertid tilskrives en ikke tilstrækkelig stram styring af lønudvikling og rekruttering. Lønudgifterne kan ikke opretholdes på 2001-nivaeauet i de kommende år. Der gennemføres i 2002 afskedigelser i Banestyrelsen, og der etableres en strammere styring af lønområdet. Nyanlæg indgår ikke i effektiviseringsopgørelsen. Der har generelt set været den forudsatte fremdrift i de store anlægsprojekter. Det er i 2001 konstateret, at de samlede totaludgifter for de igangværende projekter oversteg summen af bevillinger og opsparede midler med godt 100 mio. kr. Endvidere er der konstateret en forventet fordyrelse af Ringbaneprojektet med godt 200 mio. kr. i forhold til totaludgiften på finansloven for 2001. Begge disse bevillingsproblemer er håndteret på finansloven for 2002 ved besparelser på nogle af Banestyrelsens anlægsprojekter, ved omdisponeringer inden for Trafikministeriets budget samt ved bevillingsforøgelse. I 2001 har de væsentligste store anlægsprojekter været følgende: • Etablering af dobbeltspor på Frederikssundsbanen, der tages i brug helt til Frederikssund i efteråret 2002.
14
• Etablering af Ringbanen rundt om Københavns centrum. I 2001 er udført væsentlige dele af broanlæggene og den nye Flintholm station, der etableres i samarbejde med Metroprojektet. Hele Ringbaneprojektet forventes afsluttet i 2005. • Forøgelse af kapaciteten mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport station (LOKO-projektet), hvor anlægsarbejderne, der blev påbegyndt i 2001, tages i brug løbende og forventes afsluttet i 2004. • Planlægning af S-tog til Roskilde, der bl.a. har omfattet forberedelse af oplæg til anlægslov, og der er gennemført offentlig høring i efteråret 2001. Herudover har Banestyrelsen, som det fremgår af afsnit 4.3, arbejdet med planlægning og udførelse af en række andre nyanlægsprojekter, herunder også projekter til forbedring af sikkerheden og miljø, bl.a. ATC-projekter, nedlæggelse af overkørsler og opsætning af støjskærme m.v. Der er en række positive elementer i det økonomiske resultat for 2001: Bevillingsgrænserne er overholdt, der er et tilfredsstillende økonomisk resultat i Servicedivisionen, der er opnået markant effektivisering ved gennemførelse af sporombygning, og der er tilvejebragt sammenhæng mellem bevillinger og de planlagte aktiviteter på anlægsområdet. Den manglende opfyldelse af effektiviseringskravet bevirker imidlertid, at det økonomiske resultat samlet set ikke kan vurderes som værende fuldt tilfredsstillende. Det vurderes dog, at der i 2001 er etableret et grundlag for at tilvejebringe de store effektiviseringskrav, som Banestyrelsen står over for i 2002-2004.
ØVRIGE RESULTATER Det økonomiske resultat indgår som et element i resultatkontrakten, der fastlægger en række resultatkrav indenfor 17 målsætninger og fire fokusområder, jf. afrapporteringen heraf i kapitel 3. I det følgende redegøres for de vigtigste resultater af særlig interesse indenfor fokusområdet Banestyrelsens produkt og kunder. Regularitet I 2001 blev regulariteten væsentligt forbedret for godstog og øvrige persontog og lidt forringet for S-tog i forhold til året før. Figur 2.3 illustrerer de talmæssige opgørelser af den regularitet, som passagerer og godskunder oplevede i 2000 og 2001. Figuren viser den registrerede procentdel rettidige tog samt forsinkede tog forårsaget af Banestyrelsen og af andre årsager. Det ses, at Banestyrelsen i 2001 forårsagede lidt flere forsinkede S-tog og markant færre forsinkede øvrige persontog og godstog sammenlignet med 2000. I aftaler med DSB, DSB S-tog a/s og Railion Denmark A/S er der aftalt bods- og bonusbestemmelser, der afhænger af den "kanalregularitet", som Banestyrelsen stiller til rådighed for 15
sine kunder. I henhold til disse aftaler indebærer bod/bonus-betalingerne i 2001 en nettoindtægt for Banestyrelsen på knap 1,0 mio. kr., der fremkommer som en nettobod for S-tog på 1,6 mio. kr., en lille nettobonus for godstog og en væsentlig nettobonus på 2,5 mio. kr. for øvrige passagertog. Det er tilfredsstillende i betragtning af det forholdsvist høje niveau for fornyelsesarbejder og infrastrukturens tilstand – især på S-banen. Det er lykkedes at forbedre planlægningen af arbejder i sporet med henblik på at sikre en bedre kanalregularitet, således som det også forudsættes i Banestyrelsens resultatkontrakt. Resultatanalysen i kapitel 3, punkt 1 indeholder en nærmere beskrivelse af regulariteten og bod/bonusbetalingerne. Rettidige og forsinkede tog i 2000 og 2001 i % Figur 2.3.
100
100
100
90
90
90
80
80
80
70
70
70
60
60 50
94
93
50
60 91
93
50
80
86
■ Forsinkede tog forår-
40
40
40
30
30
30
■ Forsinkede tog af
20
20
20
andre årsager
10
10
10
■ Rettidige tog med
0
2000
2001 S-tog
0
2000 2001 Øvrige persontog
0
saget af Banestyrelsen
andel i % 2000
2001 Godstog
Adgang til jernbanenettet Markedet for jernbanetrafik er ændret markant i 2001 i forbindelse med salget af DSB Gods og etableringen af Railion Denmark A/S. Der er herefter ikke kun DSB som stor operatør på det statslige net. Udviklingen fortsætter i de kommende år, efter at Arriva i slutningen af 2001 vandt den udbudte jernbanetrafik i Midt- og Vestjylland. Banestyrelsen har ikke direkte indflydelse på disse store ændringer, men deltager i den praktiske forberedelse af nye operatørers anvendelse af jernbanenettet. Det er i resultatkontrakten forudsat, at Banestyrelsen skal tage en række initiativer til at tiltrække mindre operatører – primært på godsområdet – for at opnå en så god udnyttelse af banenettet som muligt. De forudsatte aktiviteter er stort set gennemført, og nye operatører forbereder aktuelt kørsel på Banestyrelsens net. For eksempel blev i april 2001 etableret det private selskab "IKEA Rail AB", som fra maj 2002 vil transportere møbelprodukter fra IKEA fabrikken i Älmhult i Sverige til Duisburg i Tyskland. Planen er senere at udvide trafikken til en lang række destinationer i Mellemeuropa.
16
Siden august 2000 har SJ (Statens Järnväger i Sverige) i samarbejde med DSB kørt flere daglige forbindelser med det svenske højhastighedspassagertog X2000 fra Stockholm via Malmø til København. Til formålet har SJ ombygget et antal af de svenske togsæt til danske strømog signalsystemer. Ligeledes åbnede LINX, der er et fælles selskab ejet af de norske og svenske nationale jernbaneoperatører, i sommeren 2001 en X2000 togforbindelse fra København til bl.a. Göteborg og Oslo. Både SJ og Linx kører på DSB´s licens og har derfor ikke egen kontrakt med Banestyrelsen. Trafikomfang Trafikomfanget i form af antal kørte togkm. er i 2001 steget på passagerområdet, stagneret på S-togsområdet og faldet på godsområdet. Ses på transporterede mængder, er stigningen i antal passagerkm. i persontog, der er sket siden åbningen af Storebæltsbroen, fortsat i 2001, medens passagertallet er faldet en smule i de københavnske S-tog. På godsområdet er der – på trods af det faldende trafikomfang i togkm. – opretholdt en uændret transporteret mængde i ton-gods-km. i forhold til 2000. Der transporteres altså væsentligt større mængder gods pr. tog. Banestyrelsen arbejder med at etablere en samlet strategi-, markeds- og produktplan, der kan bidrage til at forbedre jernbanens konkurrenceevne og dermed til forøget trafikomfang og transporterede passagerer og godsmængder på det danske jernbanenet. I 2001 har arbejdet været koncentreret om at udarbejde en række oplæg til Trafikministeriets departement om mulige udviklingsmuligheder, mens den samlede markeds- og produktplan har måttet udskydes til 2002. Trafikomfang på statens jernbanenet 1996-2001, i mio. togkm. Figur 2.4.
70 60
6,9
5,8
5,9
5,1
37,3
39,1
40,4
41,3
42,1
14,6
14,2
14,4
14,2
13,9
13,9
1996
1997
1998
1999
2000
2001
7,1
7,3
35,5
50 40 30 20 10 0
■ Godstog ■ Øvrige persontog ■ S-tog
17
Udvikling i trafikomfang og transporterede mængder 1996-2001 (indeks 100 = 1996) Figur 2.5. Trafikomfang
Transporterede mængder
130
130
125
125
120
120
115
115
110
110
105
105
100
100
95
95
90
90
85
85
80
80
75
1996 1997 1998 1999 2000 2001
75
■ Godstog ■ Øvrige persontog ■ S-tog 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Udviklingen i trafikomfanget på det statslige jernbanenet fra 1996 til 2000 fremgår af figur 2.4, medens figur 2.5 illustrerer udviklingen i trafikomfang i togkilometer og det udførte transportarbejde i passagerkilometer henholdsvis tons godskilometer i perioden 1996-2001 for S-tog, øvrige persontog samt godstog. I forhold til 1996 er passagerkm. i øvrige persontog steget med godt 25%, medens de transporterede godsmængder i tonkm. er steget med knap 20%. Det kan således konstateres, at blandt andet de faste forbindelser har bidraget til at bremse årtiers tilbagegang i jernbanens markedsandel i Danmark, og at udviklingen i transporterede passager udenfor S-banen viser en markant fremgang. En væsentlig forklaring på væksten i de transporterede godsmængder målt i tonkm. er, at transitjernbanegods gennem Danmark nu kører den væsentligt længere strækning over Fyn i stedet for, som før 1996, via Rødby. Internationalt samarbejde EU Ministerrådets og Europa-Parlamentets direktiv om interoperabilitet for konventionelle tog blev endeligt godkendt i november 2000 og offentliggjort i marts 2001. Direktivet udstikker retningslinierne for udviklingen af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der fremover skal gælde på de konventionelle strækninger på det transeuropæiske tognetværk, TEN. Udviklingen af TSI skal føre til ens tekniske standarder på det europæiske jernbanenet, således at grænseoverskridende jernbanetransporter gøres lettere, og jernbanen styrkes og fremmes som en konkurrencedygtig transportform for såvel passager- som godstransport. Banestyrelsen deltager på forskellig vis i udviklingen af TSI, både i EU-regi og indenfor NIM (Nordic Infrastructure Managers).
18
Banestyrelsen gennemførte i 2001 en vurdering af konsekvenserne af indførelse af standarderne i Danmark og har på den baggrund foreslået en revision af det danske TEN-kort, så de danske TEN-strækninger fremover er omfattet af det konventionelle direktiv og ikke af højhastighedsdirektivet. Banestyrelsen påbegyndte i 2001 et arbejde med at fastlægge en strategi for indførelse af fælleseuropæisk radio- og togkontrol og har på den baggrund anbefalet indførelse af den fælleseuropæiske togradio GSM-R som første skridt. På den trafikale og markedsføringsmæssige side arbejder Banestyrelsen også med forberedelsen af åbningen af det europæiske jernbanenet. Det sker gennem samarbejdet med en række europæiske infrastrukturforvaltere om tilrettelæggelse, markedsføring og afsætning af jernbanekanaler til international godstransport. I begge projekter leder Banestyrelsen marketingområdet. Banestyrelsen har desuden i 2001 besluttet at formalisere sit samarbejde med syv andre uafhængige infrastrukturforvaltere, EIM (European Infrastructure Managers), og etablere en egen brancheorganisation med et kontor i Bruxelles.
SAMLET VURDERING For Banestyrelsen har 2001 været præget af systematisk arbejde med at opfylde målsætningerne i resultatkontrakten, hvilket på de fleste områder er opnået tilfredsstillende. Året har i høj grad været præget af at gennemføre analyser og forberede ændringer af arbejds- og forretningsgange i forbindelse med Forretningsprojektet. 2002 og de kommende år vil blive præget af at virkeliggøre de mange idéer. Omlægningerne vil indebære en fokusering, således at kræfterne koncentreres om de områder, der har størst potentiale. Samtidig vil der ske en fortsat opstramning af den økonomiske styring.
19
3. RESULTATANALYSE
Banestyrelsen udarbejdede i 2000 forslag til en resultatkontrakt for Banestyrelsen 2001-04, som Trafikministeriet tiltrådte primo 2001. Der er tale om den første egentlige resultatkontrakt for virksomheden. Resultatkontrakten er ligesom Banestyrelsens virksomhedsregnskab tilgængelig på Banestyrelsens hjemmeside www.bane.dk. Resultatkontrakten gælder fra 1. januar 2001 og fire år frem. Dette resultatanalysekapitel er derfor disponeret i overensstemmelse med resultatkontraktens fire centrale fokusområder og 17 målsætninger, således som det fremgår nedenfor. Dette kapitel udgør Banestyrelsens afrapportering på resultaterne og erfaringerne i 2001 i forhold til resultatkontrakt for Banestyrelsen 2001-04. I boksen nedenfor fremgår resultatkontraktens fire fokusområder, der udgør de centrale perspektiver, som de enkelte målsætninger falder indenfor. Med disse fire fokusområder sikres det, at den konkrete udmøntning af Banestyrelsens grundlag og vision samt forudsætningerne i Finansloven på afbalanceret vis matcher Banestyrelsens samlede virksomhedsområde. Det bemærkes, at der indenfor alle fire fokusområder forekommer udviklingselementer, og at det førstnævnte fokusområde primært vedrører eksterne forhold, medens de øvrige tre fokusområder primært vedrører interne forhold.
Fokusområder • Fokusområde A. Banestyrelsens produkt og kunder. Herunder medtages de målsætninger, der vedrører Banestyrelsens produkt og resultater. Resultaterne kan enten måles direkte eller måles indirekte via de resultater, som opnås af Banestyrelsens kunder – operatørerne, idet operatørernes resultater afhænger af kvaliteten i Banestyrelsens produkt, jf. for eksempel togenes regularitet. • Fokusområde B. Produktion og processer. Herunder medtages de målsætninger, der vedrører den måde, hvorpå Banestyrelsen tilrettelægger produktionsprocesserne, herunder procedurer og metoder m.v. • Fokusområde C. Organisation og mennesker. Herunder medtages de målsætninger, der vedrører Banestyrelsens organisation og medarbejdere. • Fokusområde D. Økonomi- og resultatstyring. Herunder medtages de målsætninger, der vedrører Banestyrelsens økonomi- og resultatstyring.
20
I figur 3.1 nedenfor fremgår resultatkontraktens 17 målsætninger i overskriftsform og en meget kortfattet vurdering af målopfyldelsen i 2001. I den efterfølgende del af dette kapitel 3 redegøres mere uddybende for hver enkelt målsætning, resultater og målopfyldelse i forhold til resultatkontraktens konkrete resultatmål for 2001. Fokusområder og resultatkontraktens målsætninger i overskriftsform med resultatvurdering 2001 Figur 3.1.
Produkt og kunder 1. 2.
3.
4.
5. 6.
Regularitet: Fuld målopfyldelse for passager- og godstog. For S-tog, er der tiltag til forbedring. Jernbanesikkerhed: Resultatmål om sikkerhedsstyring, risikovurderinger og konkrete tiltag er fuldt opfyldt. Resultatmål for 2001 om sikkerhedsledelse er opfyldt med forsinkelse på grund af udefra kommende forhold. Trafikinformation: Der er ikke som forudsat udarbejdet en strategi. Begrænset målopfyldelse for øvrige delmål. Erfaringer evalueres nu med henblik på beslutning om nye tiltag, der kan føre til forbedringer. Adgang til jernbanenettet: Resultatmålene om operatørservice betragtes stort set som opfyldt, men etablering af godsinformationssystemet "Track & Trace" er forsinket. Trafikomfang: Mange aktiviteter er gennemført, men resultatmålet om udarbejdelse af strategi-, markeds- og produktplan er ikke opfyldt. Omdømme: De planlagte aktiviteter, tilfredshedsundersøgelser m.v. er gennemført.
Produktion og processer 7.
Teknologi: Delmål vedr. normer er ikke opfyldt. Delmål vedr. temaoplæg om interoperabilitet er opfyldt. 8. Fornyelse og vedligeholdelse: Mål er kun delvist opfyldt. Der kræves en stor indsats for at få en optimal styring af projekterne. 9. Konkurrence: Udbudsstrategi og -plan er udarbejdet og tiltrådt. Udbudskompetence er opbygget i et vist omfang. Der udestår afklaring af visse forudsætninger i forbindelse med udbud af driftsopgaver. 10. Forretningsprojektet: God målopfyldelse. Projektet har i 2001 etableret konkrete planer for virkeliggørelsen af forbedringspotentialet. Virkeliggørelsen og systematisk styring af processen gennemføres i 2002.
21
Organisation og mennesker 11.
Personalestyring: Delvis opfyldelse af resultatmål. Den variable del af lønsummen er steget med knap 24%. Det tværgående samarbejde for at implementere tidsregistrering er gået efter planen. Andel ansatte på Ny Løn er lavere end forudsat. 12. Banestyrelsen som arbejdsplads: Der er målopfyldelse for delmålene: faldende antal alvorlige arbejdsskader, opfølgning på langtidssygefravær og opfølgning og læring i forbindelse med arbejdsskader. To andre delmål er kun delvist opfyldt: arbejdsmiljøpolitik er først godkendt i 2002, og MUS-samtaler understøttet af Kompetenceprojektet er ikke gennemført i 2001. 13. Projekt Rådgivning: Rådgivningsdivisionen er afhændet pr. 1.7. 2001. Aktiviteten er afsluttet med fuld målopfyldelse.
Økonomi- og resultatstyring 14. Økonomistyring: Handlingsplan for økonomistyring er udarbejdet, og der er afleveret rettidige og forbedrede rammeredegørelser. Delmål om ny likviditetsmodel er forsinket til 2002. Uddannelse af budgetansvarlige er kun gennemført delvist. 15. Resultatkontrakter: Der er indført tidsregistrering i hele Banestyrelsen. Resultatstyring er udviklet meget i 2001; men kontrakthierarkiet er ikke udbredt til alle chefer. 16. Ledelsesinformation: Stort set fuld opfyldelse af resultatmål for 2001, men der skal flere forbedringer til i 2002. 17. Effektivisering: Effektiviseringskravet i 2001 på 51 mio. kr. er ikke opfyldt. Effektiviseringsresultatet blev kun 35 mio. kr. i 2001. Det akkumulerede effektiviseringsresultat på 85 mio. kr. er dog bedre end det akkumulerede effektiviseringskrav.
Note betyder fuld (eller næsten fuld) målopfyldelse. Der er ikke nævneværdige problemer, som kræver særskilt opmærksomhed. betyder delvis målopfyldelse. Typisk er et eller flere, men ikke alle, delmål opfyldt. Fuld målopfyldelse kræver, at visse forudsætninger skal opfyldes. betyder, at resultatmål ikke er opfyldt. Det kræver ledelsesmæssig opmærksomhed samt en plan for, hvordan en målopfyldelse kan tilvejebringes.
I det følgende redegøres for Banestyrelsens aktiviteter, resultater og målopfyldelse i 2001 i relation til hver enkelt målsætning.
22
FOKUSOMRÅDE A. PRODUKT OG KUNDER Regularitet Målsætning 1. Regularitet Banestyrelsen vil til stadighed medvirke til at forbedre togenes regularitet, således at Banestyrelsen lever op til aftalerne med sine kunder – operatørerne.
Resultatopfyldelse 2001: Af de tre resultatmål for 2001 er de to vedrørende godstog og øvrige passagertog fuldt opfyldt, medens målet vedrørende S-tog ikke er opfyldt, idet Banestyrelsen i 2001 leverede følgende gennemsnitlige kanalregularitet (resultatkontraktens og operatørkontrakternes mål er anført i parentes): Resultat (Mål) • S-tog 98,1% (98,5%) • Passagertog 96,7% (95,5%) • Godstog 90,8% (90,0%) Kanalregularitet er udtryk for andel kanaler, der er til rådighed for operatørerne til tiden. Generelle bemærkninger: I Banestyrelsens operatørkontrakter med DSB, DSB S-tog a/s og Railion Denmark A/S er aftalt bod/bonus, der afhænger af den kanalregularitet, som Banestyrelsen leverer. Af tabel 3.2 fremgår Banestyrelsens bod og bonus i 2001 med sammenligningstal for 2000. Banestyrelsens Bod/Bonus vedrørende operatørkontrakter Tabel 3.2. 1. kvt. 2001
2. kvt. 2001
3. kvt. 2001
4. kvt. 2001
I alt 2001
I alt 2000
S-tog Bonus
142
0
0
0
142
93
Bod
254
270
625
600
1.749
1.488
386
754
1.054
266
2.460
662
0
0
0
0
0
2.324
0
0
195
63
258
0
0
0
43
82
125
576
I alt Nettoudgift
-274
-484
-581
353
-986
3.633
heraf bonus
528
754
1.249
329
2.860
755
heraf bod
254
270
668
682
1.874
4.388
1.000 kr.
Øvrige passagertog 1) Bonus Bod Godstog Bonus Bod
Note 1: Fra 01.07. 2001 beregnes bod/bonus for påvirkede tog pr. mio. togkm. 23
Under ét ses en positiv udvikling fra 2000 til 2001 med en samlet netto bonus til Banestyrelsen på knap 1 mio. kr. i 2001 mod en samlet netto bod på 3,6 mio. kr. i 2000. I forhold til 2000 er der tale om en klar forbedring af kanalregulariteten for øvrige passagertog og godstog. For S-tog er der derimod tale om en svag forværring i forhold til 2000, som især kan tilskrives forskellige påvirkninger fra fejl i infrastrukturen. Kanalregulariteten på S-banen afhænger i vid udstrækning af jernbanenettets tilstand og tekniske udstyr. De besluttede fornyelsestiltag, som udføres i 2002, forventes at forbedre regulariteten. Det drejer sig blandt andet om: • Etablering af stødløse sporisolationer fra Østerport til Svanemøllen, som vil modvirke sikringsfejl i skinnestød. • Udskiftning af køretråd mellem Holte og Hillerød, som vil forebygge køreledningsfejl og eventuelle hastighedsnedsættelser. • Udskiftning af linieledere mellem Svanemøllen og Farum samt i Skelbæk, som vil forebygge og minimere antallet af fejl. • Udskiftning af spor flere steder, som indebærer, at den faktiske hastighed kan sættes op til strækningshastigheden. Togenes regularitet (produktregularitet) Banestyrelsens kunder, DSB, DSB S-tog a/s, Railion Denmark A/S m.fl. definerer en tilfredsstillende regularitet, "produktregulariteten", som den andel af tog, der i en given periode gennemfører den planlagte kørsel med en forsinkelse, som målt på udvalgte punkter ligger indenfor følgende intervaller: • S-tog • Øvrige persontog og posttog • Godstog
0 – 2 min 0 – 5 min 0 – 10 min
Denne regularitet er naturligt mest interessant for passagerer og godskunder. Den realiserede regularitet i perioden 1998-2001 fremgår af nedenstående tabel 3.3, hvori årsagerne til forsinkelserne beskrives.
24
Regularitet 1998-2001 Tabel 3.3 Regulariteten i % af registreret trafik
1998
1999
2000
2001
S-tog Rettidige tog
92,0
92,0
94,0
93,0
8,0
8,0
6,0
7,0
Fejl i trafikstyringen
0,3
0,4
0,3
0,3
Fejl ved infrastrukturen
1,9
1,3
1,2
1,6
Anlægsarbejder
1,6
1,3
0,6
0,7
Banestyrelsens andel i alt
3,8
3,0
2,1
2,6
Operatørens fejl
3,1
3,5
3,0
3,8
Andet
1,1
1,5
0,9
0,7
92,0
94,0
91,0
93,0
8,0
6,0
9,0
7,0
0,4
0,2
0,3
0,2
Forsinkede tog Forsinkelserne skyldtes:
Øvrige persontog 1) Rettidige tog Forsinkede tog Forsinkelserne skyldtes: Fejl i trafikstyringen Fejl ved infrastrukturen
2,6
1,8
2,2
1,5
Anlægsarbejder
1,4
0,7
2,1
0,7
Banestyrelsens andel i alt
4,4
2,6
4,6
2,4
Operatørens fejl
2,6
2,8
3,8
4,0
Andet
1,3
0,6
0,6
0,6
87,0
88,0
80,0
86,0
13,0
12,0
20,0
14,0
Fejl i trafikstyringen
0,5
0,3
0,4
0,3
Fejl ved infrastrukturen
2,5
2,1
3,3
2,5
Anlægsarbejder
2,3
2,0
4,2
2,8
Banestyrelsens andel i alt
5,3
4,4
7,9
5,5
Operatørens fejl
6,4
7,1
11,5
8,0
Andet
1,3
0,5
0,6
0,5
Godstog (incl. posttog) Rettidige tog Forsinkede tog Forsinkelserne skyldtes:
Note 1. For regionaltog, der indgår i kategorien øvrige persontog, blev definitionen af forsinkede tog ændret i 2000. Alle tal er af af sammenlignelighedsgrunde beregnet ud fra de i 2001 gældende definitioner
For S-tog er regulariteten lidt forringet i 2001. Fejl ved infrastrukturen har gennem de sidste fire år forårsaget ca. halvdelen af de fejl, som fra Banestyrelsens side har påvirket regulariteten. Bedre planlægning af anlægsarbejder har derimod i væsentlig grad reduceret fejlmængden. Det bemærkes, at aflyste tog – uanset årsagen – ikke påvirker den opgjorte regularitet. Den beregnede regularitet tager kun højde for registreret trafik (for S-tog medregnes dog også i sidste øjeblik aflyste tog). Der findes ikke officiel statistik for aflyste tog i forhold til køreplanen. 25
For øvrige persontog viser tallene en forbedret regularitet i 2001 i forhold til 2000, hvor den fremrykkede ibrugtagning af Øresundsforbindelsen og dette anlægs indkøring bevirkede, at fejlmængden blev betydeligt forøget i årets sidste halvdel. For godstog er Banestyrelsens andel af forsinkelserne reduceret i 2001 efter den markante forøgelse i 2000. Årsagen er bl.a. bedre planlægning af anlægs- og fornyelsesarbejder. Det bemærkes, at en betydelig del af godstrafikken afvikles om natten, hvor mange arbejder i sporet udføres, og hvor fejlretning på infrastrukturen tager længere tid, når servicepersonale skal tilkaldes.
Jernbanesikkerhed
Målsætning 2. Jernbanesikkerhed Banestyrelsen vil medvirke til at opretholde jernbanesikkerheden på et besluttet niveau og forbedre sikkerhedsniveauet på udvalgte områder.
Resultatopfyldelse 2001: Resultatmål for 2001 om sikkerhedsledelse opfyldes med forsinkelse på grund af udefra kommende forhold, jf. nedenfor. Øvrige resultatmål om sikkerhedsstyring, risikovurderinger og konkrete sikkerhedstiltag er fuldt opfyldt. A. Sikkerhedsledelse På grund af ny lovgivning, ny bekendtgørelse og ny vejledning er dette mål kun delvist opfyldt, idet procedurer for sikkerhedsledelse ikke blev endeligt udarbejdet i 2001 som forudsat. Ny politik for jernbanesikkerhed er udarbejdet og vedtaget. Ansvar for sikkerhed i virksomheden er præciseret. Væsentlige aktiviteter er dokumenteret i procedurer og projektorganisation, og planer for det videre arbejde er etableret. Overordnet handlingsplan – herunder afslutning i år 2002 – er afstemt med Jernbanetilsynet. B. Sikkerhedsstyring af entreprenører Målet for 2001 er fuldt opfyldt. Sikkerhedsstyring af entreprenører indgår fyldestgørende i Anlægsdivisionens nyetablerede ledelsessystem, og denne sikkerhedsstyring udgør grundlaget for generel sikkerhedsstyring af entreprenører i Banestyrelsen fremover. C. Systematisk anvendelse af risikovurderinger Målet for 2001 vurderes som opfyldt. Banestyrelsen har i 2001 bl.a. arbejdet systematisk med anvendelse af risikovurderinger på en række store anlægsprojekter, og en række nøglemedarbejdere har i årets løb deltaget i kurser i risikovurdering.
26
D. Gennemførelse af konkrete sikkerhedstiltag angivet i finanslov 2001 Målet for 2001 vurderes som opfyldt. Finanslov 2001 indeholder bevilling til en række specifikke sikkerhedstiltag. Disse projekter forløber som planlagt. Tidsplan og budget for etablering af ATC-togstop på tre strækninger i 2002 og 2003 skal dog revideres i 2002. Generelle bemærkninger: Foruden det løbende og ganske omfattende sikkerhedsarbejde mange steder i Banestyrelsen har indsatsen i 2001 været præget af systematisering af arbejdet på en række områder. Banestyrelsen påbegyndte i 2001 arbejdet med at strukturere og dokumentere arbejdet med jernbanesikkerhed i et egentligt sikkerhedsledelsessystem. Dette indgår tillige i Banestyrelsens arbejde med at opnå et sikkerhedscertifikat, hvilket Banestyrelsen ved ændret lovgivning blev pålagt i februar 2001. Dette arbejde vil fortsætte i 2002, hvor sikkerhedscertifikatet skal på plads i samarbejde med Jernbanetilsynet. Som led i dette forløb er en ny politik for jernbanesikkerhed vedtaget, mens væsentlige sikkerhedsmæssige aktiviteter er ved at blive dokumenteret i ensartede procedurer og rutiner. Med Banestyrelsens udbudsstrategi vil antallet af entreprenører på Banestyrelsens anlæg stige. Banestyrelsen har derfor arbejdet med at styrke og formalisere sikkerhedsstyring af entreprenører i procedurer og rutiner. Dette omfatter tillige nye regler og uddannelser for arbejde i spor, hvilket ikke blev fuldt afsluttet i 2001. Med henblik på at gå fra en hændelsesbaseret til en risikobaseret sikkerhedsindsats er der arbejdet med systematisk anvendelse af risikovurderinger. Ved et par store anlægsprojekter (Ringbanen og S-tog til Roskilde) har Banestyrelsen arbejdet med risikohåndtering i henhold til nye europæiske normer, mens der er udarbejdet oplæg til anvendelse af risikovurderinger også i mindre projekter og ændringer. Banestyrelsen opgør hvert år driftsuheld på jernbanenettet, hvor personer er dræbt eller alvorligt tilskadekommet, eller hvor der er sket væsentlig materiel skade, uanset om Banestyrelsen har forårsaget uheldet eller ej. I 2001 er i alt 4 personer blevet dræbt (2 passagerer, 1 medarbejder og 1 anden person) og 11 er kommet alvorligt til skade. I 2000 var der tilsvarende 7 dræbte og 14 alvorligt tilskadekomne. Af driftsuheld med betydelige materielle skader forekom følgende i 2001: Et sammenstød i januar under rangering i Københavns Lufthavn, hvor en lokomotivfører blev dræbt, og i september afsporing af et godstog på Hedensted station samt et S-tog i nærheden af Sydhavn station. Hændelserne i september var kun forbundet med materielle skader.
27
Trafikinformation
Målsætning 3. Trafikinformation Banestyrelsen vil i samarbejde med vore kunder medvirke til at forbedre informationen såvel til dem som til deres kunder (passagerer og godskunder).
Resultatopfyldelse 2001: Der er ikke som forudsat inden udgangen af 2001 udarbejdet en strategi, der sikrer, at informationen tilpasses samarbejdspartnernes, operatørernes og operatørernes kunders behov. På de tre delområder: før rejsen, på stationen og under rejsen, er der delvis målopfyldelse. Under et er der kun begrænset målopfyldelse. A. Før rejsen Telefonservice via SMS og WAP er implementeret i en 1. version, der til dels er fejlbehæftet. Den planlagte strategi for videreudvikling af trafikinformation for trafikmeldinger via SMS, internet mv. er forsinket og dermed ikke færdiggjort til tiden. Delmålet er derfor ikke opfyldt. B. På stationen Det i maj 2000 etablerede rapportørkorps har som forudsat udført stikprøveregistreringer på stationer af informationernes kvalitet, og hvorvidt der altid gives umiddelbar og relevant information ved uregelmæssig togdrift. På baggrund af måleresultaterne skal iværksættes tiltag. Fra Rapportørkorpsets start i maj 2000 til og med december 2001 var kvaliteten af passagerinformationen markant lavere end kravet på 90%. Rapportørkorpset vurderes at være for lille. Antallet af observationer foretaget af korpset er ikke tilstrækkeligt højt. Det vurderes, at metoden ikke kan stå alene. Af den grund er der planlagt en evaluering af indsatsen i 2002. Rapportørkorpsets vurderinger er, at kvaliteten af passagerinformationen ikke er tilfredsstillende. Delmålet betragtes som kun delvist opfyldt. C. Under rejsen Der er som forudsat etableret et formelt samarbejde om koordinering af trafikinformation, hvor deltagerkredsen, foruden Banestyrelsen, også omfatter Trafikoperatører, Vejdirektoratet, Københavns Politi, Københavns amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune, og der er bl.a. udarbejdet en folder om "Visioner og Strategi 2006 for Trafikinformation i hovedstadsområdet". På baggrund af en analyse foretaget af Det Norske Veritas har DSB og Banestyrelsen iværksat 7 delprojekter vedrørende Trafikinformation til passagerer. Et af delprojekterne skal fastsætte mål og målemetoder for såvel det tekniske udstyr som kvaliteten af den information der findes. Delmålet betragtes som delvist opfyldt. 28
Generelle bemærkninger: Trafikinformation er en del af de ydelser, som Banestyrelsen stiller til rådighed for kunderne, jernbaneoperatørerne, og som kunderne betaler via baneafgifterne. Ydelsen indeholder: • De tekniske systemer, herunder hard- og software til styring af de visuelle informationsmedier, højttalerforstærkere og ursystemer. • Informationsudstyr på stationerne så som monitorer, flapskilte og andre elektroniske informationstavler samt højttalere og ure. • Kabelforbindelserne mellem styreenhederne og informationsenhederne på stationerne. • Betjening af systemerne, dog undtaget S-banen, hvor operatøren, DSB S-tog, selv betjener udstyret. Som enhver rejsende ved, er det utroligt vigtigt, at især den mundtlige information ved trafikforsinkelser er hurtig og præcis. Banestyrelsen har derfor besluttet at udbygge og forstærke indsatsen i 2002. I 2002 etableres en handlingsplan for årene 2002 – 2004, der beskriver, hvilke forbedringstiltag, der gennemføres hvor og hvornår. Handlingsplanen drøftes med Trafikministeriet før iværksættelse. Status for etablering af godsinformationssystemet "Track & Trace" fremgår nedenfor under målsætning 4.
Adgang til jernbanenettet
Målsætning 4. Adgang til jernbanenettet Banestyrelsen vil medvirke til, at operatører får lettest mulig adgang til jernbanenettet gennem enkle, effektive og ikke diskriminerende procedurer.
Resultatopfyldelse 2001: Resultatmålene for 2001 betragtes som stort set opfyldt bortset fra målet om etablering af godsinformationssystemet "Track & Trace", der er forsinket til dels på grund af udefra kommende forhold. A. Kontakt til nye operatører Banestyrelsen har i 2001 som forudsat taget kontakt til potentielle og nye operatører med henblik på at yde operatørhjælp m.v. B. Operatørhjælp I løbet af året er der arbejdet hårdt på at forbedre hjælpen til de nye operatører, som ønsker at køre på skinnenettet. Vanskeligt tilgængelig information har virket som en barriere. Af den grund har Banestyrelsen i 2001 arbejdet på at reducere denne barriere ved at etablere en 29
internetbaseret operatørguide, hvor de hyppigst efterspurgte og nødvendige informationer er gjort tilgængelige. Erfaringerne har ligeledes afdækket et behov for direkte og kunderettet hjælp og information. Banestyrelsen har derfor i overensstemmelse med Forretningsprojektets anbefalinger etableret en ny ordning med én nøglekundeansvarlig medarbejder i Banestyrelsen for hver operatør. Den nøglekundeansvarliges opgave er at samarbejde med den enkelte kunde om dennes brug af skinnenettet, yde optimal service samt yde og fremskaffe de – ofte teknisk komplicerede – vejledninger. Det er målet med ordningen at skabe de bedst mulige kundeleverandør forhold for nye og eksisterende operatører. C. Etablering af "Track & Trace" system for godstransporter Der er i 2001 ikke som forudsat etableret et "Track & Trace" system for godstransporter gennem Danmark, dvs. information om geografisk placering og forventede afgangs- og ankomsttider for godstog og de enkelte godsvogne. Banestyrelsen har arbejdet på at etablere et Track & Trace-system i en række europæiske lande baseret på Banestyrelsens eget system "Landets Puls". Der er udarbejdet en foranalyse, som Banestyrelsen har godkendt. Imidlertid blev kontrakten med det firma, der skulle forestå systemudviklingen, ikke underskrevet, fordi Schweiz af økonomiske grunde meldte sig ud af samarbejdet. Som følge heraf blev projektet indstillet. Imidlertid er samarbejdet omkring etablering af Track & Trace, baseret på Landets Puls, blevet genoptaget med deltagelse fra Railned, DB Netz og Banestyrelsen samt eventuelt Banverket og Jernbaneverket. Systemet vil, afhængig af tidspunkt for endelig beslutning, tidligst kunne etableres ultimo 2002. D. Vejledning om tekniske forhold i forbindelse med nyt materiel Banestyrelsen har som forudsat gennem 2001 haft løbende kontakt med operatører, såvel etablerede som nye, og bistået med teknisk og anden bistand. For at løse det mest akutte behov har Banestyrelsen taget kontakt til leverandører af sikkerhedsudstyr med henblik på rådgivning i forbindelse med indbygning og installering af f.eks. ATC (automatisk togkontrol). Desuden er udsendt en ny revideret installationsforskrift for ATC, der på en mere overskuelig måde guider operatører gennem indbygningen af ATC. Vejledningen sigter på nye og eksisterende operatører. For at sikre præcis, hurtig og målrettet service omkring de tekniske forhold formidler de nøglekundeansvarlige kontakt til de teknisk systemansvarlige på de enkelte områder. Det sker via oversigter over, hvem der i Banestyrelsen besidder særlig teknisk viden på de enkelte områder, således at de nøglekundeansvarlige hurtigere kan formidle kontakt til eksperterne.
30
E. Tilfredshedsmåling og vurdering Der er i januar 2002 færdiggjort imagemålinger af bl.a. operatørers tilfredshed med Banestyrelsen som samarbejdspartner/forretningspartner. Målingerne, der er gennemført som telefoniske og personlige uddybende interviews, afspejler en samlet opfattelse af tilfredsheden med Banestyrelsens ydelser, informationsniveau, samarbejdsvilje m.m. Analysen kan tages som udtryk for, at der er behov for en bedre intern organisering af Banestyrelsens kunderelationer. Som omtalt under målsætning 6. Omdømme analyseres resultaterne i foråret 2002, og der opstilles handlingsplaner for hele Banestyrelsen og de enkelte divisioner. Generelle bemærkninger: Følgende operatører har i 2001 benyttet eller forberedt at benytte det statslige jernbanenet: • DSB koncernen og DSB´s underleverandører, herunder SJ (Statens Järnväger i Sverige) med X 2000 og Y2K (Kystpilen) tog fra København via Øresund. • De norske og svenske, nationale jernbaneoperatørers fælles selskab, "Linx," åbnede i sommeren 2001 med højhastighedsbetjening mellem København, Göteborg, og Oslo. Trods konceptet nedbringes rejsetiden ikke betragteligt, men servicen er høj, og i løbet af et halvt år er der tiltrukket et stadigt stigende antal passagerer. • Railion Denmark A/S (En del af det tidligere DSB gods blev medio 2001 med virkning fra 01.01 2001 fusioneret med det tysk/hollandske Railion GmbH). • NVAG (Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG) og Vestbanen A/S samarbejder om aluminiumstransporter mellem Tønder og Grenå. Herudover køres der med ad hoc transporter mellem Niebüll og Sønderborg, samt mellem Niebüll og Bramming. Transporterne mellem Niebüll og Sønderborg kører via strækningen Tønder – Tinglev. • TraXion A/S, der er en ny dansk virksomhed, som siden medio 2001 har transporteret containere mellem Tinglev og Århus. Herudover indgår virksomheden i samarbejdet med IKEA Rail. • Ikea Rail AB. Den svenske møbelkoncern IKEA forventer fra maj 2002 at begynde international godstogstransport – som i første omgang skal foregå i Sverige, Danmark og Tyskland. Da landene har forskellige elektriske systemer samt sikkerheds- og kommunikationssystemer har IKEA indgået aftale med et jernbanekonsortium Rail Transport Team (RTT), som skal køre togene for IKEA´s nystiftende baneselskab IKEA Rail AB. Konsortiet består af selskaberne TGOJ Trafik i Sverige, TraXion i Danmark og RAG Hafen und Bahn AG i Tyskland. • ARRIVA Danmark A/S. Trafikministeriets udbud af passagertrafik på nogle midt- og vestjyske jernbanestrækninger blev vundet af ARRIVA Danmark A/S med virkning fra januar 2003. Kort efter offentliggørelsen påbegyndte ARRIVA og Banestyrelsen det forberedende samarbejde. • Flere af Privatbanerne (Vestbanen, Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane, Nordjyske Jernbane, Odsherred Jernbane) anvender i mindre omfang det statslige jernbanenet til gods- og passagertransport • Connex Transport planlægger også at påbegynde jernbanetransport i Danmark.
31
Trafikomfang
Målsætning 5. Trafikomfang Banestyrelsen vil styrke udnyttelsen af jernbanenettet ved at medvirke til forbedring af jernbanens markedsposition og optimere jernbanenettets kapacitet i overensstemmelse med efterspørgslen.
Resultatopfyldelse 2001: Resultatmålet (udarbejdelse af strategi-, markeds- og produktplan) er ikke opfyldt i 2001. Det skyldes, dels at nøgleressourcer har været beskæftiget med Forretningsprojektet, dels at der igennem Forretningsprojektets arbejde med afklaring af Banestyrelsens produkt blev formuleret mere vidtgående krav til udarbejdelsen af en markeds- og produktplan. Det er derfor besluttet, at dette arbejde planlægges udført i 2002. Generelle bemærkninger: Selvom resultatmålet ikke er opfyldt, er der dog i 2001 gennemført mange væsentlige delundersøgelser, bl.a. som en del af Forretningsprojektet. På passagerområdet er gennemført indledende undersøgelser af projekter, der kan forbedre dette produkt. Det gælder kapacitetsforbedringer på Nordvestbanen, hastighedsforbedringer på sydbanen, forbedring af nærbanerne omkring Århus og Aalborg samt en landsdækkende undersøgelse af stationsstrukturen. Sammen med Vejdirektoratet har Banestyrelsen iværksat en undersøgelse af trafikstrukturen i Københavns byfingre med henblik på en integreret planlægningsindsats på tværs af trafikformerne. Banestyrelsen har deltaget i samarbejdet med andre aktører (DSB, DSB S-tog a/s, Vejdirektoratet, Hovedstadens UdviklingsRåd og kommuner) om forbedringer af produktet (terminalforbedringer og Parker & Rejs), og fremdriften har været tilfredsstillende. Specielt med henblik på godsområdet er gennemført en gennemgribende gennemgang og revurdering af anlægsestimaterne for etablering af dobbeltspor på de to resterende enkeltsporede strækninger på den sønderjyske længdebane. I samarbejde med Århus Havn og Århus Kommune har Banestyrelsen igangsat arbejdet med projektering af nyt havnespor til den nye containerterminal. I regi af NIM (Nordic Infrastructure Managers) har Banestyrelsen medvirket til udarbejdelse af en ekstern analyse af barriererne for etablering af et frit nordisk marked for gods og har dermed også formuleret bidrag til en strategi på området.
32
Med henblik på at udvikle den internationale godstrafik har Banestyrelsen deltaget i samarbejde i blandt andet North South Freight Freeways og medvirket i udarbejdelse af markedsplaner med en række konkrete aktiviteter, der vil blive sat i gang i 2002. Med henblik på at forbedre kapacitetsudnyttelsen, og samtidig styrke jernbanens markedsposition, har Banestyrelsen arbejdet med udvikling af systemkøreplaner, som viser det net af godstogskanaler, som Banestyrelsen kan tilbyde på en given strækning. I samarbejde med Railion Denmark A/S er der lagt systemkøreplaner med timedrift for transitgodstog med virkning fra køreplanen for 2003. Også for godstog i import- og eksporttrafik er der lagt systemkøreplaner mellem København og Fredericia / Taulov. Det betyder, at der vil være 1/2-timesdrift på strækningen Hvidovre-Snoghøj. Endelig arbejdes der på at finde flere kanaler i nattetimerne. Arbejdet omkring systemkøreplaner fortsættes i 2002 og bliver en integreret del af Forretningsprojektet. I forhold til nye operatører har Banestyrelsen i 2001 ydet rådgivning til IKEA Rail, særligt vedrørende rullende materiel, ATC og køreplaner. Desuden er der etableret kontakt med en ny dansk godsbaneoperatør (Connex). Med det formål at lette adgangen til jernbanen for nye operatører er udarbejdet en operatørvejledning, som er tilgængelig på Banestyrelsens hjemmeside. Banestyrelsen har besluttet at udpege en nøglekundeansvarlig for hver enkelt af Banestyrelsens kunder. Formålet er at arbejde hen imod en mere kundeorienteret organisation. Det overordnede mål er, at jernbanen i 2004 har fastholdt sin markedsandel for gods- og passagertrafik i perioden 2000-2004, svarende til en trafikforøgelse på minimum 10% for både passager- og godstrafik. Forbedret kapacitetsudnyttelse må ikke medføre forringet kvalitet for den eksisterende trafik eller medføre, at de i "Plan for jernbanenettet 2000 – 2004" forudsatte arbejder ikke kan gennemføres. Trafik på statens jernbanenet 1996-2001 Efter stagnation i 1999 steg trafikken på det statslige jernbanenet opgjort i togkilometer igen i 2000 for at stabilisere sig i 2001. Det skyldes, at godstrafikken udviser en væsentlig tilbagegang, der opvejes af en fremgang for øvrige persontog. Denne udvikling opgjort i kørte togkilometre fremgår af nedenstående tabel 3.4. Trafikken på "Lille Nord", der med virkning fra 1. januar 2001 blev overdraget til HUR, er ikke medregnet i nedenstående tabeller.
33
Trafikomfang 1996-2001 Tabel 3.4. Mio. togkm.
1996
1997
1998
1999
2000
2001
S-tog
14,6
14,2
14,4
14,2
13,9
13,9
Øvrige persontog
35,5
37,3
39,1
40,4
41,3
42,1
7,1
7,3
6,9
5,8
5,9
5,1
57,3
58,8
60,4
60,4
61,1
61,1
Godstog (incl. posttog) I alt
AMN. Togkilometre på statens jernbanenet excl. "Lille Nord" og excl. materielkørsel
Persontrafikkens fremgang skyldes primært en øget transport mellem landsdelene samt på Øresundsbroen, hvor trafikken er mere end fordoblet i forhold til 2000, hvor Øresundsforbindelsen åbnede i juli 2000. På denne strækning er der en øget transport udført af underleverandører til DSB med togtyper som X2000 og Kystpilen. En sammenligning af trafikken over Storebælt og Øresund viser, at Storebælt blev passeret af ca. 36.500 persontog og Øresund af ca. 54.500 persontog i 2001. S-togstrafikken har holdt sit niveau i forhold til 2000, men ligger stadig bagud i forhold til perioden 1996 – 1999. Dette skyldes primært de store anlægsarbejder samt lukningen af Hellerup-Vanløse strækningen, som blev åbnet igen den 2. februar 2002, hvilket vil afspejle sig i en øget produktion i 2002. Produktionen vil også blive påvirket i opadgående retning, når det sidste stykke dobbeltspor mellem Veksø og Frederikssund tages i brug i september 2002. Havde der ikke været anlægsarbejder i 2001, ville produktionen i stedet for 13,9 mio. togkm. have været oppe i nærheden af 14,1 mio. togkm. Godstrafikken har oplevet en fortsat tilbagegang i togkm. på ca. 15% fra 2000 til 2001, som primært ligger på tilbagegang i togkm. for posttoge, lokale godstog og transittrafikken, mens den indenlandske godstrafik øst/vest oplever en svag stigning. Samtidig konstateres imidlertid en stigning af transporterede godsmængder målt i tonkm., hvilket indikerer, at godsoperatørerne foretager produktionsomlægninger, som medfører en bedre udnyttelse af transportmateriellet og længere tog. Med henblik på at illustrere sammenhængen mellem den afviklede trafik opgjort i togkm. og det udførte transportarbejde er udviklingen i perioden 1996-2001 sammenstillet i nedenstående tabel 3.5. Af tabellen ses en klar udvikling for især godstog, der også omfatter posttog, som indebærer, at det enkelte godstog i gennemsnit transporterer flere tons gods, ligesom der er en svag tendens til, at det enkelte persontog i gennemsnit transporterer flere passagerer. Der er næppe tvivl om, at en af årsagerne til den konstaterede markante udvikling i retning af færre men større godstog, er de fra og med 1998 indførte baneafgifter, hvis væsentligste element er en afgift pr. kørt togkilometer. Hermed er der således opnået en bedre udnyttelse af jernbanenettets kapacitet. 34
Udvikling i trafikomfang og transporterede mængder, 1996-2001 Tabel 3.5. Indeks 1996 = 100 S-tog 1996
Trafikomfang Transporterede mængder Indeks for togkm. Indeks for passagerkm.
100
Transport. mængde pr tog Indeks for pass.km pr tog
100
100
1997
98
98
100
1998
100
101
101
1999
99
98
99
2000
96
98
102
2001
96
97
101
100
100
100
1997
105
111
105
1998
114
116
101
1999
117
116
99
2000
118
123
104
2001
122
128
105
Godstog 1996
Indeks for tonkm.
Indeks for tonkm. pr. tog
100
100
100
1997
103
113
110
1998
101
117
116
1999
86
110
128
2000
86
119
138
2001
76
119
156
Øvrige persontog 1996
AMN: Kørte togkm og transporterede mængder på statens jernbanenet excl. ”Lille Nord” og materielkørsel Transporteret mængde pr. tog er indeks for passagerkm hhv. tonkm divideret med indeks for togkm.
For S-tog ses i 2001 en svag stagnation i det præsterede passagertransportarbejde i forhold til 2000. Øvrige persontog præsterede i 2001 ca. 4% større passagertransportarbejde med en næsten tilsvarende stigning i kørte togkm. i forhold til 2000. En del af denne stigning skyldes, at Øresundsforbindelsen kunne benyttes i hele 2001, medens den i 2000 kun kunne benyttes i den sidste halvdel af året. Det kan således konstateres, at blandt andet de faste forbindelser har bidraget til at bremse årtiers tilbagegang i jernbanens markedsandel i Danmark, og at udviklingen i transporterede passager udenfor S-banen viser en markant fremgang. En væsentlig forklaring på væksten i de transporterede godsmængder målt i tonkm. er, at transitjernbanegods gennem Danmark nu kører den væsentligt længere strækning over Fyn i stedet for, som før 1996, via Rødby.
35
Der er en betydelig variation i trafikomfanget på de statslige jernbanestrækninger. Det ses af figur 3.6, der viser fjerntrafikkens og S-togstrafikkens relative fordeling i 2001. Figuren, der bygger på antal kørte tog, viser den høje trafikintensitet i Hovedstadsområdet og på strækningen over Fyn, Storebælt og Øresund. Variationen i trafikomfanget genfindes i øvrigt også i strækningsregnskabets tal for vedligeholdelses- og fornyelsesudgifter på de forskellige baneklasser, således at der anvendes flest midler, der hvor der kører flest tog, jf. afsnittet herom i kapitel 6. Kortskitse over trafikintensitet 2001 Figur 3.6. Fjerntog
S-tog
Omdømme
Målsætning 6. Omdømme Banestyrelsen vil arbejde for et stadigt bedre omdømme og relationer til sine kunder og andre interessenter.
Resultatopfyldelse 2001: Resultatmålene blev i 2001 fuldt opfyldt. Banestyrelsen har som forudsat i januar 2001 vedtaget en strategi for ekstern kommunikation og i henhold til denne strategi bl.a. gennemført følgende aktiviteter:
36
• Der er gennemført pressetræning for chefer samt kursus i mundtlig præsentation for medarbejdere med eksterne relationer • Undersøgelse af Banestyrelsens omdømme hos leverandører, samarbejdspartnere, interessenter, pressen mv. • Undersøgelse af nabotilfredshed i forbindelse med et af Banestyrelsens konkrete anlægsarbejder, nemlig Ringbaneprojektet. • Undersøgelse af operatørtilfredshed. Generelle bemærkninger: Resultaterne fra de forskellige undersøgelser viser, at hovedparten af interessentgrupperne er tilfredse med Banestyrelsen ud fra et helhedssynspunkt, og at Banestyrelsen opfattes som både troværdig og ansvarlig. På en række områder viser undersøgelserne et varieret billede, herunder med hensyn til vurderingerne af områderne effektivitet, forretningsorientering, forandringsvillighed og teknologisk nyskabende. Resultaterne analyseres i Banestyrelsen i foråret 2002, og der opstilles handlingsplaner fælles for virksomheden og for hver division for udnyttelse af erfaringerne. En undersøgelse af nabotilfredshed samt tilfredshed hos politikere, og kommunale og amtskommunale embedsmænd om kommunikation og sagsbehandling i forbindelse med 33 jyske overkørselsprojekter viser både er generel tilfredshed, og at der er muligheder for at forbedre såvel samspil og kommunikation som funktionaliteten af de nye overkørselsanlæg. Erfaringerne vil blive udnyttet i forbindelse med håndtering af disse forhold i fremtidige projekter. Til yderligere forbedring af Banestyrelsens omdømme er implementeringen af designet fortsat, og der er gennemført redaktionel, organisatorisk og designmæssig revision af hjemmesiden med vægt på servicering af operatørerne, pressen og banens naboer. Desuden er den aktuelle trafikinformation gjort nemmere tilgængelig.
37
FOKUSOMRÅDE B. PRODUKTION OG PROCESSER Teknologi
Målsætning 7. Teknologi Banestyrelsen vil udnytte teknologi med fokus på økonomisk bæredygtighed, internationale standarder og anvendelse af industriprodukter.
Resultatopfyldelse 2001: Delvis målopfyldelse. Delmål vedr. normer er ikke opfyldt. Delmål vedr. temaoplæg om interoperabilitet er opfyldt. A. Aftaler med Jernbanetilsynet i forbindelse med normer Delmålet for 2001 er ikke opfyldt. Der er ikke i 2001 indgået aftale med Jernbanetilsynet om roller og procedurer i forbindelse med håndteringen af sikkerhedsmæssige aspekter ved forskellige normer. Ny normstruktur og procedurer er fastlagt og er gennem året blevet diskuteret med Jernbanetilsynet. Alle normer udarbejdes nu efter den ny normstruktur. Endvidere er ny normorganisation i Banestyrelsen etableret. Arbejde med at opnå en endelig godkendelse fra Jernbanetilsynet fortsætter i 2002. Arbejdet med normer er omfattende og krævet store ressourcer, og det er generelt et problem med knaphed med hensyn til at skaffe medarbejdere og konsulenter med de rigtig kompetencer. B. Oversigt over barrierer som følge af danske normer. Delmålet for 2001 er ikke opfyldt. Arbejdet med at få en oversigt over danske normer, som giver barrierer for potentielle leverandører, er udsat til 2002 for at tilgodese fremdriften i arbejdet med konkrete normer og etableringen af en ny normstruktur. Revision af en række normer har dog i 2001 fokuseret på at reducere barrierer for leverandører. Arbejdet med at revidere en række normer er påbegyndt med henblik på at erstatte specifikke krav for Banestyrelsen med funktionskrav eller helt at eliminere disse. Dette forudsættes at bidrage til mere omkostningseffektive normer samt også mindske barriererne for leverandører. Arbejdet er i overensstemmelse med målsætningerne i såvel Teknologiprogrammet som Forretningsprojektet.
38
C. Temaoplæg om interoperabilitet Delmålet for 2001 er fuldt opfyldt. Der er som forudsat udarbejdet temaoplæg om Interoperabilitet i Danmark, og arbejdet med at opstille et beslutningsprogram for opfyldelse af interoperabilitetsdirektivet er igangsat. Banestyrelsen har desuden deltaget i et europæisk projekt med den målsætning at nå frem til en fælleseuropæisk standard for krav til sikringsanlæg. Dette arbejde er foregået, dels ved et projekt i Banestyrelsens regi omkring Banestyrelsens egne krav, dels som deltagelse i europæiske arbejdsgrupper i UIC regi. Banestyrelsens projekt er præsenteret for Jernbanetilsynet. Der er udarbejdet et udkast til strategi om indførelse af europæiske radiosystemer og togkontrol (kaldet STRATO) med henblik på at opfylde interoperabilitetsdirektiv. D.Teknologiprogrammet: Rammerne for normarbejde og procedurer er stort set på plads. Derfor forventes det, at arbejdet med normer kan effektiviseres i 2002. I øvrigt forudsættes, at der i 2002 udarbejdes koncept for funktionsspecifikation af sikringsanlæg samt en strategi for fornyelse af denne type anlæg i perioden 2003-2010. Herudover udarbejdes en langsigtet strategi for fornyelse og vedligeholdelse af sporanlæg, og der udarbejdes forslag til strategi for radio- og togkontrol samt planlægning af et pilotprojekt om indførelse af ERTMS (European Railway Traffic Management System) i overensstemmelse med EU's ERTMS-projekt, som har til formål at realisere centrale dele af Interoperabilitetsdirektivet.
Fornyelse og vedligeholdelse
Målsætning 8. Fornyelse og vedligeholdelse Banestyrelsen vil gennemføre fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet m.v., jf. den fastlagte plan i rammeaftaleperioden.
Resultatopfyldelse 2001: Delvis resultatopfyldelse. Det er i 2001 lykkedes at tilvejebringe en væsentlig effektivisering ved sporfornyelsesprojekterne, men ikke på øvrige fornyelsesområder og vedligeholdelsesområdet. Der er ikke fuldt ud gennemført de planlagte aktiviteter, og der er ikke fuldt ud foretaget den forudsatte planrevision og rapportering til Trafikministeriets departement.
39
Efter indgåelsen af rammeaftalen udarbejdede Banestyrelsen i 2000 "Plan for jernbanenettet", der specificerer fornyelses- og vedligeholdelsesaktiviteter i rammeaftaleperioden. Banestyrelsen skal to gange årligt udarbejde en afrapportering og revision af planen til Trafikministeriets departement. Banestyrelsen udarbejdede i marts 2001 første revision, medens anden revision først er færdiggjort i marts 2002. Generelle bemærkninger Det er konstateret, at Banestyrelsens projektstyring i forbindelse med budgetlægning, igangsætning, opfølgning, afslutning og evaluering af fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter ikke i alle tilfælde har fungeret tilfredsstillende, hverken i den overordnede styring eller på enkeltprojektniveau. Dette indebærer, at der ikke på alle områder er et tilstrækkeligt præcist overblik over økonomi og fremdrift i de igangværende projekter. Der er i 2001 taget en række initiativer til forbedring af projektstyringen: • Der er udarbejdet forretningsgange bl.a. for igangsætning af projekter • Der er etableret budgetopfølgningsskemaer • Der er foretaget videreudvikling af databasen, hvori fornyelsesprojekterne i planen registreres • Der er taget initiativer til information og uddannelse af projektledere • Der er i forbindelse med anden revision af planen udarbejdet dokumentation for ændringer i forhold til den oprindelige plan. Disse initiativer vil blive fortsat og intensiveret i 2002 – navnlig med hensyn til etablering af forretningsgange og projektlederuddannelse – idet en velfungerende projektstyring er afgørende for gennemførelse af de planlagte aktiviteter i 2002-2004 og for at sikre den forudsatte effektivisering for området. Banestyrelsen skal tilvejebringe effektiviseringsgevinster ved gennemførelsen af fornyelsesog vedligeholdelsesopgaverne. Der er i 2001 opnået en betydelig effektivisering ved sporfornyelsesprojekterne. Der er registreret en effektivisering på 28 mio. kr. ved de projekter, der er afsluttet i 2001. Hertil kommer, at der vil blive opnået effektivisering på ca. 30 mio. kr. ved projekter, der stort set er gennemført i 2001, men som først endeligt afsluttes i 2002, og dermed kommer til at indgå i effektiviseringsopgørelsen for 2002. Effektiviseringen er tilvejebragt ved en systematisk ændret tilrettelæggelse af sporfornyelsesprojekterne. Først og fremmest har udbud af opgaverne og etablering af længere sporspærringer givet gevinsten. Der er på de øvrige fornyelsesområder og vedligeholdelsesområdet ikke tilvejebragt nævneværdig effektiviseringsgevinst i 2001. Der vil bl.a. på baggrund af Forretningsprojektets konklusioner blive søgt tilvejebragt effektiviseringsgevinster på disse områder i de kommende år.
40
I 2000 var der en betydelig forsinkelse i gennemførelse af fornyelsesprojekterne, primært fordi planen for jernbanenettet først blev lavet i løbet af året, og det derfor ikke var muligt at nå at gennemføre så mange projekter som planlagt. Der har i 2001 været et betydeligt større aktivitetsniveau end i 2000 og specielt langt større end i overgangsåret 1999, hvor der på grund af væsentligt reducerede bevillinger kun i meget ringe grad blev udført fornyelsesarbejder. Der er dog ikke fuldt ud gennemført de planlagte aktiviteter i 2001, jf. afsnit 4.4. Af Banestyrelsens strækningsregnskab, der er medtaget i kapitel 6 fremgår det, at hovedparten af Banestyrelsens udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet samt trafikstyring anvendes på hovedbanerne. I forhold til det strækningsfordelte trafikomfang opgjort i togkm. er udgifterne ganske jævnt fordelt, bortset fra de rene godsbaner, som tegner sig for en meget høj andel af udgifterne i forhold til trafikomfanget. For hele jernbanenettet er der i 2001 i gennemsnit anvendt ca. 23 kr. pr. togkilometer til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet samt trafikstyring, jf. figur 6.5 i kapitel 6. I strækningsregnskabet i kapitel 6 er de strækningsfordelte udgifter tillige sat i forhold til togtrafikkens bruttobelastningen i tonkm. og de transporterede mængder. I forhold til bruttobelastning og transporterede mængder er udgifterne relativt størst på lokalbaner og godsbaner, jf. figur 6.6 og 6.7 i kapitel 6.
Konkurrence
Målsætning 9. Konkurrence Banestyrelsen vil gennem udbud af opgaver ved nyanlæg, fornyelse, vedligeholdelse og drift tilstræbe, at opgaverne udføres til markedspris.
Resultatopfyldelse 2001: Delvis målopfyldelse. Der udestår stadig afklaring af visse forudsætninger, før udbud af vedligeholdelsesopgaver kan gennemføres i fuldt omfang som forudsat i Banestyrelsens udbudsstrategi. • Banestyrelsen har udarbejdet overordnet udbudsstrategi og udbudsplan, som betragtes godkendt af Trafikministeriet. Der er indledt drøftelser med Trafikministeriet vedrørende de økonomiske spørgsmål og forpligtelser, der kan opstå i forbindelse med tabte udbud. En afklaring af dette spørgsmål er en forudsætning for udbud af vedligeholdelsesopgaverne. Der vil – i overensstemmelse med udbudsstrategien – blive gennemført udbud af vedligeholdelsesopgaver i 2002.
41
• Opbygningen af udbuds- og tilbudskompetencer er i et vist omfang gennemført i 2001. Den forventes først fuldt opbygget i løbet af 2002. • Der er ikke som forudsat iværksat undersøgelser omkring udbud af andre opgaver, da det er valgt at koncentrere ressourcerne til udbud indenfor Servicedivisionens område i overensstemmelse med rammeaftalen. Generelle bemærkninger: Af Banestyrelsens udbudsstrategi fremgår blandt andet, at det er Banestyrelsens overordnede mål for udbud indenfor Servicedivisionens område, at der i rammeaftaleperioden gennemføres et styret gradvist fuldt udbud af produktionen af anlægs-, fornyelses- samt vedligeholdelsesopgaver. Så vidt muligt skal alle opgaver udbydes. Ved nyanlæg, hvor rådgivnings- og entreprenørydelser er de dominerende, gennemføres samtlige udbud på markedsvilkår. Hvor det ved entreprenørydelser vurderes, at Banestyrelsen selv besidder de nødvendige kompetencer, og det besluttes, at opgaverne skal udføres internt, tilstræbes det, jf. også finanslovens anmærkninger, at udførelsen af sådanne opgaver sker på markedsmæssige vilkår. På anlægsområdet har der i 2001 været gennemført 26 udbud til en samlet værdi af i alt ca. 670 mio. kr. Af 12 udbudte opgaver med en værdi på i alt 289,3 mio. kr., hvor Servicedivisionen har kunnet afgive kontrolbud, har divisionen vundet de syv med en samlet kontraktværdi på 85,5 mio. kr.
Forretningsprojektet
Målsætning 10. Forretningsprojektet (Forretnings- og arbejdsgange) Banestyrelsen vil ved en systematisk gennemgang og udvikling af forretnings- og arbejdsgange sikre en effektiv produktion, bl.a. ved at der arbejdes indenfor internationalt godkendte principper for kvalitet.
Resultatopfyldelse 2001: God målopfyldelse. Banestyrelsens Forretningsprojekt blev som forudsat igangsat primo 2001, styret af Banestyrelsen med en betydelig indsats, men også med anvendelse af ekstern konsulenthjælp.
42
Generelle bemærkninger: Forretningsprojektet blev igangsat 2. januar 2001 med det formål at gennemføre en væsentlig effektivisering af Banestyrelsens forretnings- og arbejdsgange. Forretningsprojektet er hovedaktiviteten til realisering af den i 5-årsaftalen forudsatte effektiviseringsgevinst på godt 700 mio. kr. I 2001 var Banestyrelsens udviklingsaktiviteter lagt i regi af Forretningsprojektet. Projektet er gennemført med bistand af PA Consulting Group i overensstemmelse med en projektplan, som har indebåret gennemførelse af indledende analyser, målbeskrivelser, detailanalyser og udarbejdelse af løsninger for procesdesign i løbet af 2001. Fokus i 2002 vil være realiseringen af løsningerne, som med en særligt intensiv indsats i første halvår forventes at være bragt stort set på plads inden årets udgang. Der er identificeret potentielle effektiviseringsmuligheder på over 700 mio. kr. til mulig realisering i rammeaftaleperioden under en række forudsætninger, som Banestyrelsen dog kun til dels selv er herre over. Størstedelen af dette potentiale er udtryk for en blivende effektiviseringseffekt. Desuden forventes ekstra indtægter i form af baneafgifter fra togoperatører som følge af øget trafikomfang. Som resultat af analyse- og designfasen forelå der ved udgangen af 2001 et halvt hundrede forslag til procesforbedringer. Disse designløsninger er grundlaget for det videre arbejde i Forretningsprojektet. Arbejdet med virkeliggørelsen drives af et antal projektteams, der i samarbejde med basisorganisationen arbejder inden for hver sit delprocesområde. Der er formuleret seks temaer, som på en overskuelig måde sammenfatter de procesmæssige mål for Forretningsprojektet: • • • • • •
"Flest mulige effektive arbejdstimer i sporet". "Købe billigere ind". "Sammenhængende plan". "Større kundefokus og afsætning". "Effektiv styring og overvågning af trafikken". "Effektiv støtte til forretningen".
Den overvejende del af effektiviseringspotentialerne er direkte knyttet til de to første temaer. De øvrige temaer sætter fokus på en række styrende eller støttende processer, som er nødvendige forudsætninger for at kunne høste gevinsterne. Forretningsprojektet understøtter målet om så vidt muligt at konkurrenceudsætte egen produktion på anlægs- og driftsområdet, dels gennem en professionalisering af udbuds- og tilbudsfunktionerne, dels gennem effektivisering af Banestyrelsens egne produktionsenheder.
43
FOKUSOMRÅDE C. ORGANISATION OG MENNESKER Personalestyring
Målsætning 11. Personalestyring Banestyrelsen vil sikre, at der til stadighed er sammenhæng mellem de nødvendige opgaver og personaleressourcer, og at lønpolitikken understøtter opgaveløsningen.
Resultatopfyldelse 2001: Delvis opfyldelse af resultatmål. • Den variable del af lønsummen er steget til 2,3%. Det er en stigning på over 20%. • Det tværgående samarbejde for at implementere SAP HR/tidsregistrering er gået efter planen. • Andel ansatte på Ny Løn er ikke steget som planlagt. Andelen er faldet til 14% som følge af salget af Rådgivningsdivisionen. Generelle bemærkninger: Arbejdet med lønstyring – og med at opfylde resultatkontraktens langsigtede målsætninger – videreføres i 2002. En hovedopgave for personalestyringen i 2002 bliver at understøtte virkeliggørelsen af Forretningsprojektet ved at sikre og styre de personalemæssige omstillingsprocesser. Der er opstillet følgende mål: • Banestyrelsens gennemsnitlige lønudvikling må ikke overstige det statslige gennemsnit. • Øget produktivitet gennem flere direkte produktionstimer pr. årsværk i produktionen. • En øget andel af de ledige jobs besættes med interne. • Sygefraværet reduceres gennem systematisk opfølgning. I samarbejde med Trafikministeriet skal der i øvrigt skabes de aftalemæssige forudsætninger på tjenestemandsområdet, der sikrer, at udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaver kan gennemføres som forudsat.
44
Banestyrelsen som arbejdsplads
Målsætning 12. Banestyrelsen som arbejdsplads Banestyrelsen vil være en attraktiv og udviklende arbejdsplads med et sikkert og godt arbejdsmiljø med henblik på at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Samtidig vil Banestyrelsen konstant udvikle medarbejdernes kompetencer, så de understøtter de planlagte opgaver.
Resultatopfyldelse 2001: Der er delvis opfyldelse af resultatmålene. • Der er i 2001 ikke som forudsat gennemført MUS-samtaler for alle medarbejdere understøttet af kompetenceudviklingsprojektet. Projektet har dog udarbejdet et nyt medarbejdersamtalesystem, og det er besluttet, at de fire fælles kompetencer: videndeling, virksomhedskendskab, resultatorientering og forandringsvilje skal anses for særligt relevante for Banestyrelsens udvikling. De nye MUS-samtaler gennemføres i 2002. • Der kan registreres fortsat faldende antal arbejdsskader i forhold til 2000, jf. beskrivelsen i afsnit 4.1. • Der er igangsat faste forretningsgange m.h.p. opfølgning på langtidsfravær. • Der er igangsat procedurer m.h.p. opfølgning og læring omkring arbejdsskader. Hovedsikkerhedsudvalget har godkendt en fælles procedure for registrering af arbejdsulykker. • Der er udarbejdet en arbejdsmiljøpolitik for Banestyrelsen, som dog først i januar 2002 er godkendt i hovedsamarbejdsudvalget.
Projekt Rådgivning
Målsætning 13. Projekt Rådgivning Banestyrelsen vil gennemføre en afhændelse af Rådgivningsdivisionen, som er vellykket for både Banestyrelsen og divisionen.
Resultatopfyldelse 2001: Fuld målopfyldelse, idet Banestyrelsen har indgået endelig aftale om salg af Rådgivningsdivisionen til den virksomhed i den private sektor, som lever bedst op til den udarbejdede business-case for Rådgivningsdivisionens afhændelse. De formelle betingelser vedrørende Rådgivningsdivisionens afhændelse, herunder en periode med en aftagende garanteret omsætning, har været forelagt alle relevante instanser.
45
Generelle bemærkninger: Banestyrelsen har indgået endelig aftale om salg af Rådgivningsdivisionen til den britiske rådgivningsvirksomhed WS Atkins Ltd., som er en af verdens førende rådgivende ingeniørvirksomheder, der udfører rådgivning indenfor jernbaneteknik, transport, projektledelse og industri. Salget blev endeligt godkendt af Finansudvalget den 27. juni 2001 og afslutning af salgsaftalen skete den 2. juli med overtagelsesdag den 1. juli 2001. Forløbet frem mod afhændelsen af Rådgivningsdivisionen tog udgangspunkt i følgende tre succeskriterier, som blev formuleret af projektets styregruppe med repræsentanter fra Trafikministeriets departement, Finansministeriet samt Banestyrelsen og i samarbejde med konsulentvirksomheden Arthur Andersen: • Leveringssikkerhed for Banestyrelsen af de ydelser, som tidligere blev leveret fra Rådgivningsdivisionen. • Et bæredygtigt udviklingsperspektiv for Rådgivningsdivisionen og dens medarbejdere. • Maksimeret pris for Rådgivningsdivisionen, efter at ovenstående kriterier er tilgodeset. Alle tre succeskriterier blev vurderet opfyldt. Det gennemførte salg af Banestyrelsens Rådgivningsdivision vil i en periode medføre væsentlige omstillinger i Banestyrelsen. Opgaver, som tidligere blev udført internt, skal nu løses af ekstern rådgiver. Det fordrer, at Banestyrelsens kompetencer som udbyder styrkes, og at kravene til formalisering af kontraktindgåelse og projektstyring skærpes. Der er mellem Banestyrelsen og WS Atkins Ltd. indgået en aftale, som har været forelagt EUKommissionen. Aftalen omfatter en faldende, gensidig opgave- og omsætningsgaranti fra 2002 til ultimo 2004. For Banestyrelsen vil aftalen betyde leveringssikkerhed for en række rådgivningsydelser og mulighed for at udbyde rådgivningsopgaver i en fornuftig og hensigtsmæssig takt. For WS Atkins Ltd. vil perioden give mulighed for at udvikle sig og trænge ind på nye markeder, samtidig med at opgaver på det hidtidige marked eventuelt aftrappes gradvist. De økønomiske forhold i 2001 vedrørende Banestyrelsens Rådgivningsdivision fremgår af afsnit 4.7.
46
FOKUSOMRÅDE D. ØKONOMI- OG RESULTATSTYRING Økonomistyring
Målsætning 14. Økonomistyring Banestyrelsen vil forbedre økonomistyringen med henblik på at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold til de mål, som Banestyrelsen skal opfylde.
Resultatopfyldelse 2001: Af de fire resultatmål for 2001 er de to fuldt opfyldt (Handlingsplan og rettidige rammeredegørelser). Delmålet om ny likviditetsmodel er forsinket til 2002, og uddannelse af budgetansvarlige er kun gennemført delvist. A. Handlingsplan Banestyrelsen har i 2001 med udgangspunkt i Økonomistyrelsens benchmarkingspørgeskema om økonomistyring udarbejdet en handlingsplan for økonomistyring i forlængelse af arbejdet i Forretningsprojektet med opstilling af en forretningsmodel for Banestyrelsen under overskriften "Een Banestyrelse". B. Rammeredegørelser Rammeredegørelserne er udarbejdet rettidigt. Prognosernes kvalitet vurderes at være forbedret. Det er dog stadig muligt at forbedre prognosesikkerheden. C. Justeret likviditetsmodel Banestyrelsen fik ikke som forudsat godkendt en justeret likviditetsmodel for intern handel i forbindelse med anlæg. Der er dog udarbejdet et notat, der beskriver nuværende administration – samt forslag til ny og mere logisk fremtidig model. Projektet om præsentation og godkendelse af ny likviditetsmodel forventes afsluttet i første halvår 2002. D. Intern uddannelse i økonomistyring I 2001 blev intern uddannelse i økonomistyring af budgetansvarlige i alle dele af Banestyrelsen ikke gennemført som forudsat. Der blev kun gennemført enkelte kurser. Delmålet er derfor kun delvist opfyldt i 2001. I 2002 forudsættes uddannelsesaktiviteten gennemført. Generelle bemærkninger: Økonomistyringen i Banestyrelsen er under udvikling, og med henblik på at skabe et gennemskueligt og klart grundlag for den løbende vurdering heraf anvendes Økonomistyrelsens udviklingsmodel som referenceramme. Banestyrelsens handlingsplan for økonomistyring bygger på denne model, der omfatter fem udviklingsniveauer, som vurderes ved opfyldelse af specifikke krav til nøgleområder på hvert niveau, jf. figur 3.7 nedenfor.
47
Af figur 3.7 fremgår modellens opbygning med angivelse af styringsniveauer, nøgleområder og Banestyrelsens indplacering vedr. regnskabsåret 1999, 2000, forventet 2001 samt målet for regnskabsåret 2004. Banestyrelsens handlingsplan for økonomistyring og Økonomistyrelsens model for økonomistyringsniveauer og nøgleområder. Figur 3.7. V. Strategisk udvikling
Kravene til alle 11 nøgleområder skal være opfyldt.
11. Benchmarking af resultatkrav 10. Modelbaseret strategiarbejde
IV. Balanceret resultatstyring
Fra og med regnskabsåret 2004 skal Banestyrelsen befinde sig på mindst niveau IV. Kravene til nøgleområde 1,2,3,4,5,6,7,8 og 9 skal være opfyldt.
9. Ledelsesrapportering 8. Integration af styrings- og datasystemer 7. Styring ved mål og resultatkrav
III. Aktivitetsstyring
Kravene til nøgleområde1, 2, 3, 4, 5 og 6 skal være opfyldt. Fra og med regnskabsåret 2003 skal Banestyrelsen befinde sig på mindst niveau III
6. Tilpasning af aktivitet og kapacitet 5. Aflæggelse af virksomhedsregnskab 4. Decentralisering af budget- og regnskabsansvar
II. Finansiel kontrol 3. Bevillingskontrol
Kravene til nøgleområde 1, 2 og 3 skal være opfyldt. Fra og med regnskabsåret 2000 befinder Banestyrelsen sig på mindst niveau II.
2. Regnskabskontrol 1. Aflæggelse af bevillingsregnskab
I. Ad hoc
Banestyrelsens besvarelse i 2000 vedr. regnskabsåret 1999 indebar en indplacering på niveau I.
Det bemærkes, at det er et resultatmål, at Banestyrelsen senest fra og med regnskabsåret 2004 skal kunne indplaceres på niveau IV i Økonomistyrelsens udviklingsmodel for økonomistyring. Ved undersøgelsen i 2000 vedrørende regnskabsåret 1999 var Banestyrelsen blandt de godt 40% af de deltagende institutioner, der blev indplaceret på niveau I, som er det laveste niveau.
48
Vedrørende regnskabsåret 2000 opfyldte Banestyrelsen kravene til nøgleområde 1, 2 og 3 opgjort efter Økonomistyrelsens opgørelsesmetode, og Banestyrelsen er således avanceret fra styringsniveau I til styringsniveau II, som er et typisk niveau for statslige institutioner. Også vedrørende regnskabsåret 2001 forventes Banestyrelsen at blive indplaceret på styringsniveau II, idet nøgleområderne 4-6 endnu ikke opfyldes. I handlingsplanen redegøres nærmere for disse undersøgelsesresultater.
Resultatkontrakter
Målsætning 15. Resultatkontrakter Banestyrelsen vil styrke mål- og resultatstyringen ved opfølgning på og videreudvikling af de eksterne og interne resultatkontrakter og resultatlønskontrakter.
Resultatopfyldelse 2001: Samlet er resultatmålene for 2001 delvist opfyldt. Der er fuld målopfyldelse af delmålet om tidsregistrering i hele Banestyrelsen. Resultatstyring er igangsat og videreudviklet i 2001. De interne (lokale) kontrakter er etableret for alle afdelinger og divisioner. Alle direktører har – med forsinkelser – fået en resultatlønskontrakt. Men der er ikke som forudsat indgået resultatlønskontrakter med alle områdechefer. Model for fordeling af fællesomkostninger (administration, IT mv.) realiseres først i praksis i 2002 ved hjælp af serviceaftaler. Generelle bemærkninger: Med udgangen af 2004 vil Banestyrelsen have en fælles og entydig struktur for resultatkontrakten (moderkontrakten), de interne (divisionsspecifikke) kontrakter, interne budgetter samt ledelsesinformation. Med et sådan integreret ledelses- og styringssystem vil alle aktiviteter kunne henføres til en aktivitet i en intern kontrakt, der igen vil kunne henføres til et mål i resultatkontrakten (moderkontrakten). Hver aktivitet vil være budgetlagt, og i ledelsesinformationen på koncernniveau vil der månedligt være opfølgning på den overordnede økonomi i forhold til disse aktiviteter. Med udgangspunkt i Banestyrelsens nyudformede forretningsmodel vil der blive indgået en række interne kontrakter om serviceniveauet, som samtidig fordeler fællesomkostningerne. Denne styringsmodel, der samtidig sikrer en præcis henføring af fællesomkostningerne, vil blive indført løbende igennem 2002. I hele 2001 er der i kvartals- og halvårsregnskaberne iværksat systematisk rapportering af realiseringen af resultatmålene vedrørende resultatkontraktens 17 målsætninger.
49
Ledelsesinformation
Målsætning 16. Ledelsesinformation Banestyrelsen vil udvikle en relevant, systematisk og sammenhængende ledelsesinformation, der til rette tid understøtter Banestyrelsens beslutningstagen.
Resultatopfyldelse 2001: Samlet er resultatmålene for 2001 stort set opfyldt, men der skal flere forbedringer til i 2002. Ledelsesinformation, herunder også kvartalsregnskaberne, afspejler målsætningerne i resultatkontrakten. Den anvendes i praksis som styringsinstrument, jf. også beskrivelsen af målsætning 15. Som forudsat er regulariteten og kvaliteten af kommentarer til data i ledelsesinformation systematisk forbedret i løbet af 2001. Udvidelse og forsøg med tematiseret rapportering baseret på specielle undersøgelser er dog endnu kun gennemført i meget begrænset omfang. Endelig er de overordnede krav til videreudvikling af ledelsesinformationen indarbejdet i ITstrategien, der blev principgodkendt i december 2001. Der udestår nu en grundigere behandling af strategiens enkeltelementer samt konsekvenserne heraf. Dette forventes at ske i 2002.
Effektivisering
Målsætning 17. Effektivisering Banestyrelsen vil løbende registrere og dokumentere effektiviseringen.
Resultatopfyldelse 2001: Banestyrelsen har som forudsat udarbejdet et "effektiviserings-barometer", der løbende illustrerer udviklingen i Banestyrelsens realiserede effektivisering. Effektiviseringsbarometeret fremgår nedenfor. Banestyrelsen har ligeledes, som forudsat i forbindelse med statusrapporter om trafikaftalen, to gange om året givet en nærmere redegørelse for og kvantificering af, hvilke tiltag der er blevet og vil blive iværksat for at imødekomme effektiviseringskravet. Finanslovens samlede effektiviseringskrav på 51 mio. kr. for 2001 blev ikke opfyldt. Effektiviseringsresultatet blev kun på 35 mio. kr. Det akkumulerede effektiviseringsresultat er dog bedre end det akkumulerede effektiviseringskrav, jf. nedenfor.
50
Under ét er det dog afgørende, at effektiviseringsmålet for 2001 ikke blev opfyldt. Generelle bemærkninger: Banestyrelsens samlede effektiviseringsresultat for 2001 ser ud som følger: Effektiviseringsbarometer Figur 3.8. 800 705 700 600 500 400 300
264 205
200
151
100 0
50
35
2000 resultat
2001 resultat
2002 sigtemål
2003 sigtemål
2004 sigtemål
Ialt
Effektiviseringen er opgjort til 50 mio. kr. i 2000 og 35 mio. kr. i 2001, hvilket samlet er 8 mio. kr. mere end det samlede effektiviseringsmål for de to år på i alt. 77 mio. kr. (26 mio. kr. i 2000 og 51 mio. kr. i 2001). Metoden til opgørelse af effektiviseringen er aftalt med Trafikministeriets departement i foråret 2000. Sigtemålene for årene 2002 til 2004 er de interne effektiviseringskrav, som Banestyrelsen har opstillet på de områder, hvor effektiviseringen opgøres. Nedbrydningen af tallene på de enkelte måleområder fremgår af nedenstående skema, der ligeledes opgør den realiserede effektivisering fordelt på måleområder. Effektivisieringsstatus, samlet Tabel 3.9. 2000, resultat
2001, resultat
2002, sigtemål
2003, sigtemål
2004, sigtemål
I alt
Trafikstyring/administration
4
-29
10
29
39
53
Vedligeholdelse
0
-7
63
93
119
268
Mio. kr.
Fornyelse
-5
28
65
69
92
249
Servicedivisionen
47
47
13
14
14
35
4
-4
–
–
–
0
50
35
151
205
264
705
Rådgivningsdivisionen. 1) I alt 1) Se tekst om Rådgivningsdivisionen nedenfor.
51
Effektiviseringsresultatet på Rådgivningsdivisionens område er opgjort til -4 mio. kr. Det faktiske resultat udgør ganske vist kun en afvigelse på 2,3 mio. kr. i forhold til bevillingen, men da det akkumulerede overskud i Rådgivningsdivisionen bortfalder ved udgangen af 2001 og dermed i modsætning til overskuddet i Servicedivisionen ikke kan overføres til konto 28.63.05, jf. bevillingsafregningen i bilag 1, er det besluttet, at effektiviseringen for opgørelsesområdet Rådgivningsdivisionen skal være neutralt. Effektiviseringsresultatet for 2000 og 2001 er derfor sat til at summere til 0. De realiserede effektiviseringer i 2001 er beskrevet i nedenstående tabel 3.10 og tilhørende redegørelse, der er opdelt på de enkelte opgørelsesområder. Realiseret og budgetteret effektivisering i 2001 Tabel 3.10. Mio. kr. Trafikstyring/administration
Regnskab 2001
Budgetteret effektivisering 2001
-29
-18
Vedligehold
-7
13
Fornyelse
28
27
Servicedivisionen
47
25
Rådgivningsdivisionen
-4
-4
I alt
35
43
Administration og trafikstyring. Udgangspunktet for effektiviseringsbidraget var en forventning om et negativt bidrag på 18 mio. kr. idet der i 2001 kunne forudses betydelige engangsudgifter i forbindelse med Forretningsprojektet. Det samlede resultat blev et negativt bidrag på 29 mio. kr. hvilket modsvarer et merforbrug i forhold til det forventede på 11 mio. kr. Årsagen hertil er dels et større forbrug i Forretningsprojektet end forudsat, dels færre indtægter end prognosticeret på teleområdet. Resultatet er ikke tilfredsstillende, og det vil medføre et forøget resultatkrav til dette opgørelsesområde i de kommende år. Vedligeholdelse Der var for vedligeholdelsesområdet forudsat et bidrag til effektiviseringen på 13 mio. kr., hvilket krævede overholdelse af vedligeholdelsesbudgettet på 790 mio. kr. Det blev imidlertid overskredet med 20 mio. kr., og resultatet blev således et negativt effektiviseringsbidrag på 7 mio. kr. Fornyelse Fornyelsens effektiviseringsbidrag for 2001 er opgjort til 28 mio. kr., hvilket stort set modsvarer det budgetterede. Årets resultat er i væsentligt omfang realiseret på sporområdet, mens de øvrige fagområder har bidraget marginalt enten positivt eller negativt til det samlede resultat. Resultatet på sporområdet understøtter forventningerne om et endnu større ef52
fektiviseringsbidrag i 2002, hvor der er planlagt et større aktivitetsniveau end i 2001. Endvidere færdiggøres en del af de større sporprojekter i 2001 først endeligt i 2002 og indgår derfor først i effektiviseringsopgørelsen i 2002. Disse projekter forventes at bidrage med et ikke uvæsentligt beløb til effektiviseringen i 2002. På de øvrige fagområder vil der blive iværksæt en ekstraordinær indsats for at højne fokus på effektiviseringsmålene og udmøntning af effektiviseringskrav til de enkelte projektledere, jf. i øvrigt omtalen under målsætning 8. Fornyelse og vedligeholdelse. Servicedivisionens resultat Servicedivisionen bidrager positivt til effektiviseringen med 47 mio. kr., hvilket er 22 mio. kr. mere end budgetteret. Samlet effektiviseringsresultat Banestyrelsens realiserede effektiviseringsgevinst for 2001 blev på 35 mio. kr., hvilket er under det forventede. Men når det gælder det akkumulerede effektiviseringskrav for årene 2000 og 2001, har Banestyrelsen opfyldt det opstillede krav, hvilket samlet set betyder, at Banestyrelsen er "foran" tidsplanen. Det skal dog bemærkes, at flere af de opstillede krav ikke blev overholdt og i sidste ende medførte et ikke forventet mindre bidrag til effektiviseringen. Derfor vil der i 2002 blive fulgt endnu tættere op på de opstillede effektiviseringskrav og de løbende realiserede resultater, så prognoserne i 2002 ikke vil være behæftet med den samme usikkerhed, som det har været tilfældet i 2001. Kvalitetsparametre Metoden for opgørelse af effektivisering er baseret på gennemførelsen af aktiviteterne. Med henblik på at have en indikation af effekten af de gennemførte aktiviteter, har Banestyrelsen opstillet en række indikatorer for udviklingen i jernbanenettets kvalitet. I henhold til metoden for opgørelse af effektiviseringen har Banestyrelsen rapporteret på følgende udvalgte parametre, som beskriver jernbanenettets kvalitetsniveau: • Udviklingen i hastighedsprofil • Kanalregularitet • Fejl og fejlretningstider • Komfort og miljø Det samlede resultat er, at jernbanenettets kvalitetsniveau ligger på det samme niveau som de tidligere år. Det kan derfor konkluderes, at jernbanenettets kvalitetsniveau ikke er reduceret i forhold til udgangssituationen, og at forudsætningerne for effektiviseringsopgørelsen overholdes.
53
4. REGNSKAB OG PERSONALE
Regnskabsprincipper Banestyrelsen aflægger som statsvirksomhed virksomhedsregnskab i henhold til statens almindelige regler herom. Banestyrelsen er registreret som en virksomhed i henhold til momslovgivningen, hvilket betyder, at omsætningen incl. baneafgifter, tillægges moms, og at indgående moms kan afløftes efter momslovens regler. Udgifter til råvarer og hjælpematerialer udgiftsføres ved køb, idet varebeholdninger ikke optages i balancen. For tjenestemænd betales et pensionsbidrag til Finansministeriet, som bærer pensionsforpligtelsen. Pensionsforpligtelsen for øvrige medarbejdere er afdækket i pensionsordninger. Afskrivninger foretages lineært over aktivernes forventede levetider. Materielle anlægsaktiver er før den 1/1 1998 afskrevet efter saldometoden, hvorfor saldoværdien på dette tidspunkt betragtes som anskaffelsessummen, der afskrives over de forventede restlevetider. Afskrivningerne driftsføres ikke, men fradrages i de materielle anlægsaktivers anskaffelsessum og posteres direkte på egenkapitalen. Materielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsessummen med fradrag af lineære afskrivninger over de pågældende aktivers forventede levetid i overensstemmelse med nedenstående oversigt. Anskaffelser under 50.000 kr. pr. stk. og anskaffelser med en levetid under 3 år samt edb-software, der ikke medgår i nyudviklede edb-systemer, udgiftsføres i anskaffelsesåret. Der afskrives ikke på jord. Afskrivningsperioder for Banestyrelsens anlægsaktiver: Bygninger 25-100 år Biler 5-10 år Tele og sikringsanlæg 20-80 år Edb-anlæg 3 år Jernbanemateriel 23-33 år Andet udstyr 4-8 år Finansielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsessummen med fradrag af eventuelle nedskrivninger efter individuel vurdering. Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta er medregnet til de på statusdagen gældende valutakurser. Kursreguleringen er posteret i resultatopgørelsen. Gæld optages til nominel værdi. Det bemærkes dog, at feriepengeforpligtelser for funktionærer og skyldig overtid ikke indgår i regnskabet i henhold til statens almindelige regler. For bedre at kunne sammenligne forbruget i 2001 med det forudsatte på finansloven for 2001 er overført opsparing og overskud til den nyoprettede hovedkonto "28.63.05. Banestyrelsen – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet" betragtet som primokorrektioner og derfor ikke medtaget i de anførte bevillingsbeløb i tabellerne i kapitel 4. Overførslerne er formelt sket ved tillægsbevilling, således som det fremgår af bevillingsafregningen i bilag 1.
54
4.1. HOVEDTAL FOR BANESTYRELSEN Banestyrelsens samlede nettoudgifter og akkumulerede resultater til videreførsel Tabel 4.1.1.
Mio. kr. netto 28.63.01. Drift
1998 425
Regnskab 1999 2000 458
430
28.63.01. Ekstraordinær udgift 1) 28.63.02. Anlæg
Akk. Resultat Ultimo Bevilling 2001 2002
2001
Bevilling 2001
Merudgift 2001
517,1
458,1
59,0
-11,2
19,2
-19,2
19,2
439,3
926
811
982
901,9
828,6
73,3
261,1
875,9
28.63.05. Fornyelse og vedligehold 1.087
836
1.118
1.341,7
1.421,8
-80,1
204,2
1.293,9
28.63.06. Infrastrukturafgifter mv.
-51
3
23,5
63,5
-40,0
0,0
15,3
-50
-86
-97,1
-50,0
-47,1
47,0
-50,2
28.63.21. Servicedivisionen, drift
-129
28.63.22. Servicedivisionen, anlæg
146
58
38
15,5
44,0
-28,5
40,7
45,8
28.63.11. Rådgivningsdiv., drift
-58
-31
-25
-10,3
-12,6
2,3
0,0
*
11
6
6
5,0
5,5
-0,5
0,0
*
2.408
2.037
2.466
2.716,5
2.758,9
-42,4
28.63.12. Rådgivningsdiv., anlæg Total
522,6 2.620,0
AMN: Af hensyn til sammenlignelighed er tallene anført svarende til finanslovens struktur for 2001 og excl. overførte overskud i Rådgivningsdivisionen og Servicedivisionen samt excl. driftsudgifter og anlægsindtægter ved konvertering af gældsbrev til Mobilix-aktier m.v. De anførte tal under bevilling 2001 er excl. overført opsparing og overskud, meddelt ved tillægsbevilling, jf. bilag 1. 1) Ekstraordinær udgift til betaling af personaletilgodehavender vedrørende ferie m.v. i forb. med salget af Rådgivningsdivisionen. *) Kontoen er ophørt med salget af Rådgivningsdivisionen i 2001.
Tabel 4.1.1. viser en oversigt over Banestyrelsens samlede nettoudgifter fordelt på Banestyrelsens hovedkonti på finansloven. Der er i 2001 oprettet en ny hovedkonto, 28.63.05., hvorpå Banestyrelsens udgifter til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet optages. Udgifterne til fornyelse (reinvesteringer) har frem til 2000 været afholdt på kontoen til anlægsudgifter (28.63.02), medens udgifterne til vedligeholdelse har været afholdt på driftskontoen (28.63.01). Den nye konto er etableret for at synliggøre og isolere udgifterne til at vedligeholde og forny det eksisterende jernbanenet, der har en særlig fokus i den gældende rammeaftale for Banestyrelsen. I tabel 4.1.1. er der for årene 1998-2000 foretaget en opdeling af nettoudgifterne svarende til den nye kontoplan af hensyn til sammenlignelighed. Opdelingen er – navnlig for 1998 og 1999 – i et vist omfang skønsmæssig. Banestyrelsen har i 2001 afholdt nettoudgifter på i alt 2.716,5 mio. kr., hvilket er ca. 250 mio. kr. mere end i 2000. Tabellen er i løbende priser, så ca. 50 mio. kr. af stigningen kan tilskrives den almindelige prisudvikling. Udover dette skyldes stigningen primært øgede udgifter til fornyelse af jernbanenettet. De samlede nettoudgifter i 2001 er godt 40 mio. kr. mindre end de afsatte bevillinger. Det dækker over, at der på nogle områder har været et mindreforbrug, medens der på andre om55
råder er forbrugt af opsparingen fra tidligere år. Ved udgangen af 2001 har Banestyrelsen en samlet opsparing på 522,6 mio. kr., der overvejende vedrører anlæg samt fornyelse og vedligehold. Opsparingen er ca. 25 mio. kr. mindre end ved udgangen af 2000 på trods af, at der samlet set har været et mindreforbrug i forhold til bevillingerne. Dette skyldes, at en del af mindreforbruget ikke kan opspares til følgende finansår. Det drejer sig primært om merindtægter på 40 mio. kr. fra infrastrukturafgifter som følge af øget trafikomfang, jf. afsnit 4.5, samt mindreforbrug ved stationsmoderniseringspuljen, der er nedlagt ved finansloven for 2002, jf. afsnit 4.3. Status for opsparing uddybes i bevillingsafregningen for Banestyrelsen i bilag 1. Banestyrelsens totale bevilling i 2002 for alle hovedkonti under eet er ca. 140 mio. kr. mindre end i 2001, hvilket kan tilskrives, at effektiviseringskravene i rammeaftalen er stigende over perioden. Den samlede aktivitet forventes ikke reduceret, dels som følge af forbrug af opsparing, dels som følge af, at effektiviseringsgevinster vil give lavere enhedspriser. Nedenfor beskrives kort resultatet på de enkelte hovedkonti, der uddybes yderligere i afsnit 4.2.-4.7. Konto 28.63.01 Banestyrelsen (statsvirksomhed) Kontoen dækker Banestyrelsens udgifter til trafikstyring samt opgaver af styrende, planlæggende og administrativ karakter. Udgiften hertil udgør 536 mio. kr. i 2001, hvilket er noget højere end i tidligere år og ligeledes højere end forudsat i de kommende år. Dette skyldes for det første, at Banestyrelsen har besluttet at iværksætte en systematisk gennemgang af arbejds- og forretningsgange ("Forretningsprojektet") med henblik på at tilvejebringe effektiviseringer, jf. målsætning 10 i kapitel 3. Der er afholdt udgifter på 38,6 mio. kr. hertil i 2001, fortrinsvis udgifter til ekstern konsulenthjælp. Endvidere har Banestyrelsen i 2001 engangsudgifter på 18,5 mio. kr. i forbindelse med flytning til nyt hovedsæde. Endelig er der som en helt ekstraordinær udgift placeret udgifter på 19,2 mio. kr. på denne konto til finansiering af feriepengeforpligtelser i forbindelse med salget af Rådgivningsdivisionen, jf. redegørelsen herom i afsnit 4.2. Samlet set har der været et merforbrug på 78,2 mio. kr. i forhold til den afsatte bevilling, hvilket indebærer, at opsparingen ved indgangen til 2001 på 48 mio. kr. er ændret til et træk på udsvingsordningen på 30 mio. kr. (dog kun 11 mio. kr., såfremt de ekstraordinære udgifter til feriepengeforpligtelsen ikke regnes med). Trækket på 30 mio. kr. ligger inden for grænserne for de tilladte udsving på kontoen. Konto 28.63.02 Banestyrelsen (anlægsbevilling) På denne konto afholdes udgifter til nyanlæg på banenettet både i form af større nyanlæg, der optages som særskilte projekter, og mindre funktionalitets-forbedringer mv., der finansieres af rådighedspuljer. Der er i 2001 afholdt udgifter til nyanlæg på godt 900 mio. kr., hvilket svarer til niveauet for de foregående år. Udgiften er ca. 73 mio. kr. højere end den afsatte bevilling, hvorved der er sket et træk på opsparingen fra tidligere år. Opsparingen ved udgangen af 2001 udgør 261 mio. kr., hvilket er ca. 100 mio. kr. mindre end ved årets begyndelse. Reduktionen skyldes udover merforbruget i forhold til bevillingen, at et mindre56
forbrug på ca. 25 mio. kr. ved stationsmoderniseringspuljen ikke videreføres til 2002, idet puljen er nedlagt i forbindelse med finansloven for 2002. En mindre andel af udgifterne på denne konto anvendes til investeringer i Banestyrelsens administrative IT-systemer m.v. Konto 28.63.05 Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet Der er i 2001 anvendt 1.342 mio. kr. til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Det er godt 220 mio. kr. mere end i 2000 og ca. 500 mio. kr. mere end i 1999, der var et overgangsår mellem rammeaftaleperioderne, hvor bevillingen var væsentligt reduceret, og der derfor stort set ikke blev gennemført fornyelsesaktiviteter. Stigningen i forhold til 2000 skyldes, at Banestyrelsens plan for jernbanenettet i rammeaftaleperioden først blev lavet i løbet af 2000, og at der derfor ikke blev igangsat så mange fornyelsesaktiviteter som forudsat i dette år. Forbruget i 2001 udgør et mindreforbrug på 80 mio. kr. i forhold til bevillingen. Der er herefter med udgangen af 2001 en opsparing på 204 mio. kr. på kontoen, som vil blive anvendt til at gennemføre de planlagte vedligeholdelses- og fornyelsesaktiviteter i den resterende del af rammeaftaleperioden frem til udgangen af 2004. Konto 28.63.06 Infrastrukturafgifter mv. Kontoen omfatter Banestyrelsens udgifter til benyttelsesafgifter på de faste forbindelser og indtægter fra jernbanevirksomheders anvendelse af Banestyrelsens banenet. Såvel udgifterne som indtægterne udgør i størrelsesordenen 800 mio. kr. På grund af øget trafikomfang overstiger indtægterne i 2001 det forudsatte på finansloven med 40 mio. kr. Merindtægten kan ikke videreføres til kommende finansår. Hovedkonto 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet vil dog, jf. finansloven for 2001 og 2002, blive tilført noget af denne merindtægt på finansloven for 2003. Konto 28.63.21 Banestyrelsens Servicedivision (statsvirksomhed) Banestyrelsens Servicedivision udfører ved intern handel til markedspriser en stor del af Banestyrelsens anlægs-, fornyelses- og vedligeholdelsesopgaver. Servicedivisionens omsætning i 2001 på 1.300 mio. kr. er 1% større end i 2000. 91% af omsætningen er afsat internt i Banestyrelsen. Servicedivisionens driftsoverskud er på 97 mio. kr. i 2001, hvilket er godt 10 mio. kr. mere end i 2000, og 47 mio. kr. mere end overskudskravet på finansloven. Meroverskuddet overføres i 2002 til konto 28.63.05 som effektiviseringsbidrag til medfinansiering af de planlagte fornyelses- og vedligeholdelsesopgaver i den resterende del af rammeaftaleperioden. Konto 28.63.22. Banestyrelsens Servicedivision (anlægsbevilling) På kontoen afholdes udgifter til investering i materiel mv. i Servicedivisionen. Der er i 2001 afholdt godt 15 mio. kr., hvilket udgør et mindreforbrug på 28,5 mio. kr. i forhold til bevillingen. Årsagen til mindreforbruget var primært tilbageholdenhed på grund af vigende aktivitetsomfang i forhold til det oprindeligt forudsatte. Mindreforbruget overføres til anvendelse i 2002.
57
Konto 28.63.11 og 28.63.12. Banestyrelsens Rådgivningsdivision Banestyrelsens Rådgivningsdivision er afhændet pr. 1. juli 2001. Rådgivningsdivisionen havde i 1. halvår af 2001 et driftsoverskud på 10 mio. kr. og har foretaget investeringer for 5 mio. kr. Bevillinger og opsparing fra tidligere år er blevet nulstillet ved udgangen af 2001.
Banestyrelsens samlede omsætning Tabel 4.1.2. viser finansieringen af Banestyrelsens udgifter i 2001 på i alt godt 4 mia. kr., hvilket kan betragtes som Banestyrelsens samlede omsætning. Banestyrelsens finansiering af bruttoudgifterne i 2001 Tabel 4.1.2. Mio. kr. Finanslovsbevilgede tilskud til finansiering af nettoudgifterne
2.717
Indtægter i forbindelse med: Infrastrukturafgifter fra jernbanevirksomheder
828
Eksternt salg i Servicedivisionen
122
Eksternt salg i Rådgivningsdivisionen
27
EU-støtte til anlægsprojekter
29
Kommunal medfinansiering af anlægsprojekter
21
Afsætning af kørestrøm til operatører
139
Afsætning af teleydelser til eksterne
66
Reklameindtægter
6
Andet eksternt salg
53
Banestyrelsens samlede finansiering af bruttoudgifterne
4.008
Banestyrelsens samlede udgifter i 2001 er finansieret af finanslovsbevilgede tilskud, svarende til Banestyrelsens samlede nettoudgifter på 2.716,5 mio. kr., jf. tabel 4.1.1., samt af forskellige indtægter på i alt 1.290,7 mio. kr. i forbindelse med Banestyrelsens drifts- og anlægsaktiviteter i 2001. I den opgjorte omsætning på godt 4 mia. kr. indgår ikke den interne handel i Banestyrelsen.
Banestyrelsens materielle anlægsaktiver I kapitel 6 er medtaget balancetabel med angivelse af Banestyrelsens samlede bogførte aktiver og passiver ultimo 2001 fordelt på enheder. I nedenstående tabel 4.1.3 er de materielle anlægsaktiver specificeret.
58
Banestyrelsens materielle anlægsaktiver fordelt på anlægselementer og organisatoriske enheder Tabel 4.1.3. Saldo 31/12-2000
Årets tilgang
Spor
4.006
Sikring og fjernstyring Strøm
Mio. kr.
Stationer mv. Broer
Årets afgang
Årets afskrivninger
Saldo 31/12-2001
14
142
3.878
1.000
2
162
840
1.460
5
50
1.415
856
13
97
760
1.057
15
27
1.045
23
122
42
317
12
Tele
145
Jernbanemateriel
335
24
Biler
47
9
3
17
36
EDB
9
30
11
6
22
1
2
Inventar Anlæg under konstruktion I alt
10
7
3.436
1.386
14
12.361
1.505
27
568
13.271
11.923
952
12
501
12.362
4.822
Heraf: Udbydende del Fornyelse Servicedivisionen Rådgivningsdivisionen
532
532
424
16
1
62
377
14
5
14
5
0
Note 1: Der er bogført en afgang ultimo 2000 på i alt 31,7 mio. kr. vedrørende banestrækningen Hillerød – Snekkersten (Lille Nord), som pr. 01.01. 2001 blev overdraget til HUR, jf. teksten nedenfor.
Det skal bemærkes, at saldiene i tabel 4.1.3 alene er udtryk for de bogførte værdier af Banestyrelsens materielle anlægsaktiver, da opgørelse til genanskaffelsesværdien eller nutidsværdien vil være forbundet med væsentlige praktiske og teoretiske problemer. Blandt andet er en meget stor del af Banestyrelsens arealer erhvervet til jernbaneformål for over 100 år siden efter ønsker om anlæggelse af jernbanestrækninger, som på det tidspunkt blev vurderet som hensigtsmæssige. Med hjemmel i Lov nr. 1317 af 20. december 2000, som trådte i kraft 1. januar 2001, besluttede Trafikministeren at overdrage banestrækningen Hillerød – Snekkersten til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Banestyrelsen har i regnskabsåret 2000 bogført overdragelsen, som en afgang i 2000. Beløbet, der udgør 31,7 mio. kr., har ikke indvirkning på driftsresultatet, hverken i 2000 eller 2001, idet afskrivninger samt nedskrivninger ikke driftsføres. Banestyrelsens bevillinger på finansloven for 2001 blev som følge af overdragelsen nedjusteret med 2,6 mio. kr. i 2001-04 på hovedkonto 28.63.06. Tilsvarende er aktiverne vedrørende Rådgivningsdivisionen overdraget til den nye ejer pr. 01.07 2001 som en del af salgssummen.
59
PERSONALE OG ORGANISATION Antallet af medarbejdere i Banestyrelsen faldt i 2001. Salget af Rådgivningsdivisionen til det engelskejede rådgivningsfirma WS Atkins International Ltd. betød, at tallet formindskedes med 328 ansatte den 1. juli. Men også andre forhold har spillet ind. Servicedivisionens personalestyrke er systematisk reduceret. En del af de ansatte er sammen med opgaver overført til Banestyrelsens udbydende enheder (hovedkonto 28.63.01), som også har fået tilført de tjenestemænd fra Rådgivningsdivisionen, som ikke ønskede sig udlånt til Atkins Danmark A/S. De udbydende enheder har herudover øget personaletallet. Den eksterne rekruttering har i støttefunktionerne og i Anlægs-, Drifts- og Planlægningsdivisionerne være højere end afgangen til jobs udenfor Banestyrelsen. Nettorekrutteringen skyldes blandt andet, at divisionerne har forberedt sig på selv at udføre visse af de opgaver, som tidligere udførtes af den interne rådgiver, ligesom der konkret er overført opgaver – med personale – fra Servicedivisionen til de udbydende enheder. Pr. januar 2001 blev der således overført 6 personer fra Rådgivningsdivisionen og 34 personer fra Servicedivisionen med tilhørende opgaver. Tabellen nedenfor viser udviklingen i antal ansatte i Banestyrelsen for 2001 og de tre foregående år fordelt på Servicedivisionen, Rådgivningsdivisionen samt de udbydende enheder af virksomheden. Antal ansatte i Banestyrelsen fordelt på enheder Tabel 4.1.4. Antal ansatte
Ultimo 1998
Ultimo 1999
Ultimo 2000
Ultimo 2001
Udbydende del
896
942
987
1.045
Rådgivningsdivisionen
405
356
328
–
Servicedivisionen
1.909
1.787
1.718
1.672
Banestyrelsen, i alt
3.210
3.087
3.032
2.717
Ultimo 2001 var knap 62% af personalet ansat i Servicedivisionen, der varetager drift, vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet. 38% af de ansatte var beskæftiget i de udbydende divisioner og afdelinger, der varetager trafikstyring, IT, administrative opgaver og planlægningsopgaver, herunder økonomi- og personalestyring, trafikal planlægning samt planlægning, projektering og styring i forbindelse med vedligeholdelse, fornyelse og nybygning mv. af jernbanenettet. Selve trafikstyringen i den udbydende del udgør knap 40% af personaletallet, mens støttefunktionerne, der omfatter IT, Økonomi- og Personaleafdeling, udgør knap 18%.
60
Af nedenstående figur 4.1.5 fremgår Banestyrelsens organisation primo 2002 efter samling af Banestyrelsens økonomi- personale- og IT-funktioner i en Ressourcedivision. Banestyrelsens organisation primo 2002. Figur 4.1.5.
Direktør Jens Andersen
Intern revision
Ledelses- og kommunikationssekretariatet
Forretningsprojektet
Sikkerhed og kvalitet
Ressourcedivisionen
Planlægningsdivisionen
Anlægsdivisionen
Driftsdivisionen
Servicedivisionen
Personaleforbrug Af nedenstående tabel 4.1.6. fremgår udviklingen i Banestyrelsens personaleforbrug, refusioner, overarbejde, årsværksforbrug, lønsum og gennemsnitsløn m.v. Oversigten viser, at det samlede årsværksforbrug (almindeligt personaleforbrug, overarbejde og refusioner) er faldet med 380 årsværk, svarende til et fald på 11,5% fra 1998 til 2001. Årsagerne til faldet er nævnt ovenfor. Frasalget af Rådgivningsdivisionen, reduktion af personaleforbruget i Servicedivisionen, som både dækker over overførsler af opgaver og personale til Banestyrelsens udbydende enheder og effektiviseringer/reduktion af produktionskapaciteten, samt nye opgaver i de udbydende enheder. Årsværksforbruget i Servicedivisionen er faldet med 278 årsværk i perioden 1998-2001. Det dækker over et fald i det almindelige årsværksforbrug på 257 årsværk, en reduktion i overarbejdet med 15 årsværk og en stigning i antallet af refusioner med 7 årsværk.
61
Omvendt er forbruget vokset i de udbydende enheder med 137 årsværk netto. Nettostigningen dækker over en vækst på 155 almindelige årsværk, 14 årsværk overarbejde og en stigning i refusionerne med 32 årsværk, som primært skyldes udlånte tjenestemænd til Atkins Danmark. Overarbejdsforbruget er steget kraftigt siden 1999, hvor Banestyrelsens aktiviteter var reducerede. Niveauet i 2001 svarer til overarbejdet i 1998. Årsagerne til væksten i overarbejdet kan tilskrives flere forhold. Væksten i de udbydende enheder skyldes en vis mangel på uddannet styringspersonale og det forhold, at der er overført funktioner fra Servicedivisionen, som kræver døgnbemanding og traditionelt genererer en vis mængde overarbejde. Stigningen i Servicedivisionens overarbejde skyldes en øget opgavemængde. Personaleforbrug i årsværk og gennemsnitsløn mv. Tabel 4.1.6
Almindeligt personaleforbrug Overarbejde Refusioner Årsværksforbrug, i alt Lønsum, konto 11, i alt, mio.kr Lønsum/refusioner, konto 12, i alt i mio. kr. Lønsum netto, konto 11 og 12 i mio. kr. Over- og merarbejdet i % af samlet lønsum (konto 11) Gennemsnitsløn (nettolønsum/ almindeligt personaleforbrug, fratrukket refusioner) i kr.
1998
1999
2000
2001
Ændring fra 1998 til 2001
3.234
3.099
3.025
2.887
- 347
137
104
110
136
-1
-60
- 51
- 62
- 92
- 32
3.311
3.152
3.073
2.931
- 380
1.024,7
1.018,3
1.027,4
1040,8
+ 16,1
-8,6
-8,9
-10,3
-21,2
-12,6
1.016,1
1.009,4
1.017,1
1.019,6
+3,5
4,5%
3,5%
3,9%
4,5%
-0,0%
320.031
331.168
343.267
364.794
+ 44.763
Note: De ovenfor nævnte tal for løn og refusioner indeholder ikke betaling til fleksordningen m.v., konto 11, på 4,0 mio. kr. og en samlet refusion på 3,7 mio. kr., konto 12, i forbindelse med afkøb af tjenestemandsstatus.
Generelt har udviklingen været præget af to tendenser. På den ene side er personaleforbruget (målt i årsværk) faldet. På den anden side er gennemsnitslønnen steget, jf. figuren nedenfor.
62
Løn- og årsværksudvikling 1998-2001, indeks Figur 4.1.7. Index (1998=100) 120
110
100
90
80 70
60
■ Årsværksudvikling ■ Lønudvikling 1998
1999
2000
2001
Set over perioden 1998 til og med 2001 er Banestyrelsens gennemsnitlige lønninger steget med 14%. I samme periode har Banestyrelsen fået dækket 9,5% af disse lønstigninger gennem den årlige PL-opregning på finanslovene. Finansieringen af den del af lønstigningerne, som ligger udover de årlige PL-opregninger, er primært sket gennem reduktioner i årsværksforbruget. Fra 2000 til 2001 steg Banestyrelsens gennemsnitsløn med 6,3%. Årsagerne til denne stigning kan fordeles på følgende: • 3,3% skyldes generelle lønstigninger (automatisk regulering af lønsatser) • knapt 2% af den resterende stigning kan henføres til aftaler om øgede pensionsbidrag, tillægsaftaler, åremålsansættelser mv. De øgede udbetalinger til tillæg er dels udtryk for effekten af Ny Løn, men også at aftaler om enkelte personalegruppers indplaceringer og aflønning først er kommet på plads i løbet af 2001. Det har affødt ekstraordinære udbetalinger af efterslæb fra tidligere år. • Lidt over 1% kan henføres til øgede udbetalinger af over- og merarbejde, betaling for ubekvem arbejdstid, vederlag og resultatløn. Stigningen i disse udbetalinger er udtryk for, at det grundet højt aktivitetsniveau ikke har været muligt at afspadsere i fornødent omfang. Lønudviklingen har i 2001 været højere end forventet. Af den grund vil der i 2002 blive sat ekstra fokus på en stram styring af lønudgifterne, således at udgifterne ikke bliver højere end planlagt.
63
Personalesammensætning Frasalget af Rådgivningsdivisionen har ændret sammensætningen af personalet i Banestyrelsen i forhold til tidligere år. Rådgivningsdivisionen havde i 2001 62% akademikere, og salget af divisionen betyder, at den samlede andel af AC-gruppen falder med 5 procentpoint til nu at udgøre 10% i hele Banestyrelsen. Ligeledes er den samlede andel af tjenestemænd steget fra 57% til 60% ved udgangen af 2001. Af figur 4.1.8 ses personalesammensætningen ultimo 2001 i Banestyrelsens forskellige enheder. Der er flere akademiske medarbejdere i de udbydende enheder i forhold til Servicedivisionen grundet opgavernes karakter. Andelen af tjenestemandsansatte er næsten ens i de to enheder. I de udbydende enheder er tjenestemandsgruppen primært beskæftiget med trafikstyring. Personalesammensætning fordelt på enheder ultimo 2001 Figur 4.1.8.
100 90 80 70 60
■ Håndværkere ■ Øvrige ■ HK ■ SID ■ AC ■ Tjenestemænd
50 40 30 20 10 0
Udbydende
Service
Banestyrelsen
Alders- og kønsfordeling Gennemsnitsalderen i Banestyrelsen er ved udgangen af 2001 på 45,4 år. Gennemsnitsalderen i Banestyrelsen fordelt på enheder siden 1998 fremgår af figur 4.1.9 nedenfor. Gennemsnitsalderen er jævnt stigende for alle enheder, bortset fra Rådgivnings-divisionen. Det skyldes primært en systematisk reduktion i medarbejdertallet igennem perioden 19982001, kombineret med en relativt lav personaleomsætning i Banestyrelsen. For 2001 er personaleomsætningen opgjort til 7,6%.
64
Gennemsnitsalder fordelt på enheder Figur 4.1.9.
47 46 45 44 43 42
■ Udbydende enheder ■ Rådgivning ■ Service ■ Banestyrelsen, i alt
41 40 39
Ultimo 1998
Ultimo 1999
Ultimo 2000
Ultimo 2001
Af figur 4.1.10 fremgår fordelingen på aldersgrupper siden 1998. Den ældste aldersgruppe har nu en større andel end tidligere, og tilsvarende har den yngste aldersgruppe en mindre andel end tidligere. Frasalget af Rådgivningsdivisionen med en større andel yngre medarbejdere i forhold til hele Banestyrelsen forårsager herved en ændret procentvis fordeling i aldersgrupper ultimo 2001 i forhold til året før. Figuren viser en markant udvikling. I 1998 var næsten 40% af Banestyrelsens medarbejdere under 40 år. Ved udgangen af 2001 var kun 30% af samtlige medarbejdere under 40 år. Aldersfordeling ultimo 1998-2001 Figur 4.1.10 % 100 90 80 70 60 50
■ 60-71-årige ■ 50-59-årige ■ 40-49-årige ■ 30-39-årige ■ 17-29-årige
40 30 20 10 0
Ultimo 1998
Ultimo 1999
Ultimo 2000
Ultimo 2001
65
Udviklingen i Banestyrelsen med stigende gennemsnitsalder i arbejdsstyrken afviger ikke markant fra udviklingen i staten som helhed. Dog er Banestyrelsen karakteriseret ved at have en relativ høj andel af tjenstemandsansatte, en gruppe som – grundet deres ansættelsesvilkår – er mindre mobile end andre overenskomstgrupper. Afgangsanalyser viser, at afgang fra tjenestemandsgruppen er lav, og at den faktiske afgang primært skyldes alder, mens afgang fra overenskomstlønnede personalegrupper primært skyldes ønsket om nye udfordringer. Disse medarbejdere er i snit yngre end den samlede gennemsnitsalder. Hermed vil Banestyrelsen også i kommende år opleve stigende gennemsnitsalder, med mindre det nuværende afgangsmønster ændres væsentligt. Banestyrelsens kønssammensætning er præget af, at Servicedivisionen med sin overvægt af praktiske og tekniske faggrupper kun har 8% kvinder. For Banestyrelsen samlet er kvindeandelen 18%. Afgang og tilgang Figur 4.1.11 viser bevægelser i personaletallet i 1998, 1999, 2000 og 2001 og er sammensat af afgang af ansatte fra Banestyrelsen og tilgang af ansatte til Banestyrelsen. Figuren medregner ikke interne overflytninger mellem enhederne. Afgang og tilgang 1998-2001 Figur 4.1.11. Antal personer 300 250 200 150 100 50 0
■ Afgang ■ Tilgang 1998
1999
2000
2001
Bevægelser vedr. Rådgivningsdivisionen er ikke medtaget i opgørelsen for 2001. Det fremgår – i forhold til tidligere år – at tilgangen til Banestyrelsen i 2001 svarer til afgangen. Det er et brud med tendensen de foregående år med reduktion i personaletallet. Figur 4.1.12 viser udviklingen fordelt på enheder. Det fremgår, at der er en mindre stigning i afgangen i Servicedivisionen i forhold til året før. Afgang fra Rådgivningsdivisionen indgår ikke i afgangsopgørelsen for 2001, og det påvirker den samlede afgangsprocent, som for 66
2001 udgør knap 7%. Som det ses, har afgangen fra Rådgivningsdivisionen i alle årene ligget på et langt højere niveau end de andre enheder i Banestyrelsen. Udviklingen i personaleafgang 1998-2001 Figur 4.1.12. Afgangsprocent 16 14 12 10 8 6
■ Udbydende ■ Rådgivning ■ Service ■ Banestyrelsen, i alt
4 2 0
1998
1999
2000
2001
Note: Afgang fra Rådgivningsdivisionen indgår ikke i opgørelse vedr. 2001
Sygefravær 2001 blev året hvor Banestyrelsen fik knækket stigningen i sygefraværet. Banestyrelsen har siden 2000 igangsat en række tværgående initiativer mod et stigende sygefravær, og effekten af disse initiativer er slået igennem i løbet af 2001. Sygefravær 1998-2001 Figur 4.1.13. Sygedage pr. ansat 16 14 12 10 8 6
■ Sygedage på
4
kalenderdage
2
■ Sygedage på arbejdsdage
0
1998
1999
2000
2001
67
Den aktuelle udvikling har dog givet anledning til at vurdere, hvilke supplerende tiltag der skal sættes i værk i 2002. Figur 4.1.4 nedenfor viser udviklingen i sygefraværet i 2001 måned for måned som glidende årsgennemsnit, dvs. for den seneste årsperiode, der medtager den anførte måned som den sidste del af perioden. Den ene kurve viser udviklingen i sygefravær pr. ansat målt på kalenderdage, og den anden viser sygefraværet målt på arbejdsdage. Begge kurver viser, at sygefraværet i 2001 er faldet jævnt, dog med en stigende tendens i fjerde kvartal. Stigningen skyldes en højere end sædvanlig forekomst af sygdomstilfælde med lang varighed. En nærmere analyse viser, at især sygefravær forårsaget af arbejdsskade er faldet væsentligt i løbet af 2001. Når sygefravær forårsaget af arbejdsskade helt udelukkes fra sygefraværsstatistikken er sygefraværet pr. ansat i Banestyrelsen knap 9 arbejdsdage. Udvikling i 2001 i gennemsnitligt sygefravær pr. ansat opgjort på årsbasis Figur 4.1.14. Dage pr. ansat 14,0 13,5 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5
■ Kalendersygedage ■ Sygedage på
10,0 9,5
arbejdsdage 9,0
68
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
4.2. DRIFTSREGNSKAB FOR UDBYDENDE DEL (28.63.01) På hovedkonto 28.63.01 afholdes Banestyrelsens udgifter til den daglige trafikstyring af statens jernbanenet samt de planlæggende, styrende og administrative opgaver Banestyrelsen i øvrigt varetager som forvalter af statens jernbanenet. Tabel 4.2.1 viser de samlede nettoudgifter på hovedkontoen. Med henblik på en mere reel sammenligning mellem årende vises endvidere et ordinært resultat, hvor særlige, enkeltstående ekstraordinære udgiftsposter, der har været konteret på driftsbudgettet, er udeladt. De særlige poster er specificeret i tabel 4.2.2. Driftsregnskab for Banestyrelsens udbydende enheder Tabel 4.2.1. Regnskab Mio. kr. netto
Budget
Afvigelse
Budget
1999
2000
2001
2001
2001
2002
Lønudgifter
322
333
386,6
390,5
-3,9
400,1
Fradrag for anlægsløn
-11
-19
-32,2
-38,8
6,6
-29,1
Øvrige driftsudgifter
98
101
144,2
139,3
4,9
94,1
409
415
498,6
491,0
7,5
465,1
49
16
37,7
18,8
18,9
0,0
458
430
536,3
509,8
26,5
465,1
Ordinært resultat Særlige poster, jf tabel 4.2.2 I alt
ANM. Excl. finansielle udgifter i forbindelse med Mobilix/Orange. De interne budgetter afviger fra bevillingerne.
Det akkumulerede overskud ultimo 2001 til videreførelse fremkommer, jf. bevillingsafregningen i bilag 1, således: Akkumuleret overskud primo 2001 47,8 mio. kr. Årets bevillinger incl. tillægsbevilling 458,1 mio. kr. Årets udgifter netto incl. ekstraordinære - 536,3 mio. kr. Årets merforbrug i forhold til bevilling Akkumuleret resultat ultimo 2001 til videreførelse
- 78,2 mio. kr. - 30,4 mio. kr.
Udgifterne er i 2001 noget højere end i 2000, også når der alene ses på det ordinære resultat. Lønudgifterne er således steget med godt 50 mio. kr. Det skyldes for det første, at der i 2000 påbegyndtes en strategi imod i højere grad at ansætte medarbejdere til projektstyring frem for at købe dette i Rådgivningsdivisionen. Det er videreført og har fået helårsvirkning i 2001. Dette har bevirket, at overførslen af lønudgifter til anlægsbudgettet i form af fradrag for anlægsløn er steget med ca. 20 mio. kr. siden 1999. For det andet er der overført personale fra Servicedivisionen til at varetage operationelle forvaltningsopgaver på de tekniske anlæg, herunder tilsyn og opfølgning. For det tredje har det været nødvendigt at ansætte medarbejdere i forbindelse med flytning til nyt hovedsæde i 2001 til at varetage opgaver i relation 69
til reception, postfordeling, telefonomstilling mv. Disse opgaver blev tidligere købt af DSB. For det fjerde valgte nogle tjenestemænd i Rådgivningsdivisionen ikke at overgå til det nye selskab, og disse blev derfor ansat i Banestyrelsen. Endelig har der været en større lønglidning og en større udbetaling af overarbejde end budgetteret, jf. beskrivelsen i personaledelen af afsnit 4.1. Banestyrelsen vil fra 2002 indføre en strammere styring af lønbudgettet, herunder gennemføre en afskedigelsesrunde i foråret 2002. Også de øvrige driftsudgifter er markant højere end i 2000. Det skyldes primært en planlagt investering i en gennemgribende analyse af forretnings- og arbejdsgange i form af Forretningsprojektet. Endvidere er indtægterne fra salg af teleydelser faldet i forhold til 2000. Det interne budget for 2001 udgjorde 509,8 mio. kr. Det er fastsat med udgangspunkt i et rådighedsbeløb på 505,9 mio. kr. bestående af finanslovsbevillingen på 458,1 mio. kr. tillagt opsparing fra 2000 på 47,8 mio. kr. Der er således budgetteret med et lille træk på udsvingsordningen. Fra årets start budgetteredes med et træk på 26 mio. kr. af udsvingsordningen på grund af ekstraordinære udgifter i 2001. I sommeren 2001 justeredes budgettet til med henblik på at begrænse dette træk. Prognoserne i november tydede på, at det ikke ville lykkes at overholde dette budget, og der blev derfor indført et udgiftsstop for resten af året. Det medførte, at merforbruget blev begrænset til ca. 11 mio. kr., når der ses bort fra de ikke forudsete udgifter på 19,2 mio. kr. til feriepengeforpligtelse for medarbejdere i Rådgivningsdivisionen, jf. nedenfor. Tabel 4.2.1 viser, at merforbruget i forhold til det interne budget primært skyldes, at det ikke er lykkedes at tilvejebringe så stort fradrag for anlægsløn som forudsat i budgettet. Da dette konstateredes i 2001 var det ikke muligt at nå at tilvejebringe tilstrækkeligt med kompenserende besparelser på andre områder. Det anførte budget for 2002 er det indtil videre gældende interne budget. Der undersøges løbende muligheder for reduktion af budgettet med henblik på at tilvejebringe effektiviseringsgevinster bl.a. med udgangspunkt i Forretningsprojektets konklusioner. Nedenfor foretages en uddybende beskrivelse af regnskabsresultatet med udgangspunkt i den formålsopdelte tabel 4.2.2.
70
Formålsopdelt driftsregnskb for Banestyrelsens udbydende enheder Tabl 4.2.2. Mio. kr. Trafikstyring
1999
Regnskab 2000
2001
Budget 2001
Afvigelse 2001
Budget 2002
172
169
175,2
172,1
3,1
186,0
1
8
8,2
8,3
-0,1
8,6
Afsætning teleydelser
-27
-21
-9,3
-18,0
8,7
-6,8
Afsætning kørestrøm
1
-1
-1,0
-2,4
1,4
0,4
87
113
127,9
139,5
-11,6
132,5
155
149
204,3
196,5
7,8
150,4
Afsætning jernbanekapacitet
Planlægning og styring Generel ledelse og administration Renter
-3
-9
-5,8
-5,0
-0,8
-6,0
Bod/bonus til DSB
0
4
-1,0
0,0
-1,0
0,0
Bane 99, jobbørs
22
3
0,0
0,0
0,0
0,0
408
415
498,6
491,0
7,6
465,1
Ordinært resultat Oprensning Korsør-Nyborg
46
8
0,0
0,0
0,0
0,0
Banehus
3
8
18,5
18,8
-0,3
0,0
Udgifter vedr Rådgivningsdiv.
0
0
19,2
0,0
19,2
0,0
457
430
536,3
509,8
26,5
465,1
I alt
ANM. Excl. finansielle udgifter i forbindelse med Mobilix/Orange. Der er anført interne budgetter.
Trafikstyring Udgift 175,2 mio. kr. netto Midlerne til trafikstyring anvendes til at finansiere udgifterne til betjening af landets 15 fjernstyringscentraler og 38 kommandoposter. Fra centralerne og kommandoposterne overvåges 231 stationer og koordineres årligt et trafikomfang på over 60 mio. togkilometer. Det er endvidere herfra eventuelle uregelmæssigheder og andre aktuelle oplysninger om togtrafikken formidles videre til passagererne, via højtalere på stationerne eller via skilte, monitorer og elektronisk information. Hovedparten af udgifterne udgør løn mv. til de godt 400 trafikstyringsmedarbejdere. Udgiften i 2001 er stort set uændret i forhold til 2000, når der korrigeres for prisopregning. Afsætning af jernbanekapacitet Udgift 8,2 mio. kr. netto Aktiviteten omfatter primært tildeling af kapacitet til togoperatører og salg af reklameplads. Der har i 2001 været udgifter på i alt 14,8 mio. kr. og indtægter fra reklamer m.v. på 6,6 mio. kr. Indtægterne fra den solgte banekapacitet i form af baneafgifter optages på den selvstændige finanslovskonto 28.63.06, jf. afsnit 4.5. Afsætning af teleydelser Udgift -9,3 mio. kr. netto Banestyrelsen udfører teleaktiviteter med det formål at forsyne togoperatører, andre aftagere og Banestyrelsen selv med teletjenester i form af bl.a. radio-, telefoni- og transmissionstje71
nester samt informationssystemer. Telesystemerne anvendes af Banestyrelsen til trafikstyring og sikring, transmission samt til intern kommunikation. Det i tabel 4.2.2 anførte resultat omfatter kun de administrative opgaver i tilknytning til udførelse af teleopgaverne og de indtægter, der oppebæres fra salg af teleydelser. Udgifter til nyinvesteringer, fornyelse og vedligeholdelse af telenettet har i 2001 udgjort henholdsvis 36,2 mio. kr., 22,9 mio. kr. og 52,7 mio. kr. Disse udgifter indgår i de øvrige bevillinger til disse formål, jf. afsnit 4.3. og 4.4. Der er i 2001 således afholdt udgifter på godt 110 mio. kr. på teleområdet. Resultatet for afsætning af teleydelser i 2001 viser et faldende overskud i 2001 på grund af faldende ekstern omsætning, hvilket primært skyldes, at DSB anvender Banestyrelsens teleprodukter i mindsket omfang. Banestyrelsen har i henhold til telelovgivningen udarbejdet et selvstændigt regnskab for teleaktiviteter i 1999 og 2000, hvori der er lavet en tilnærmet omkostningsbaseret opgørelse af de samlede teleaktiviteter. Disse opgørelser har vist overskud, hvilket primært skyldes,at der i opgørelsen indgår et skøn og værdiindregning af Banestyrelsens eget forbrug af teleprodukter, der ikke værdisættes og handles. Afsætning af kørestrøm Udgift -1,0 mio. kr. netto Banestyrelsen har siden 1998 været godkendt som en virksomhed med eget eldistributionsnet og i denne egenskab været leverandør af kørestrøm til operatørerne. Der er i 2001 i alt leveret 158 GWtimer (1.500 V jævnstrøm) til S-togsnettet, hvilket stort set svarer til niveauet i 2000, og 182 GWtimer (25.000 V, vekselstrøm 50 Hz) til fjernbanen, hvilket er ca. 20 GWtimer mere end i 2000. Stigningen skyldes jernbaneoperatørernes indkøb af nyt el-drevet materiel (Øresundstogsæt og godstogslokomotiver) i forbindelse med udvidelsen af kørslen på Øresundsforbindelsen, hvor 2001 var det første hele kalenderår. Banestyrelsen har afholdt udgifter på 133,4 mio. kr. til indkøb af el i 2001, og videresolgt den for 136,9. Merindtægten dækker udgifter til vedligeholdelse af kabler og fordelingsstationer på (0,7 mio. kr.), salg og administration (1,8 mio. kr.) og bidrag til fællesudgifter (i alt et nettoresultat på 1,0 mio. kr., svarende til overskuddet på området). I 1999 gennemførte Banestyrelsen et EU-udbud af indkøb af kørestrøm mv. for godt 100 mio. kr. (excl. afgifter). Resultatet af udbudet blev en kontrakt med Energi Fyn Handel A/S om køb af ca. 400 GWtimer i perioden 1/1-2000 til 31/3-2001, med en option på køb af yderligere ca. 200 GWtimer i den efterfølgende 6-måneders periode. Optionen er efterfølgende udnyttet, således at kontrakten med Energi Fyn Handel A/S løb til 30. september 2001. For perioden fra 1. oktober 2001 gennemførtes et nyt EU-udbud, som havde til resultat at der blev indgået kontrakt med Københavns Energi og NESA om den samlede kørestrømsleverance, foreløbigt for en to-års periode. Disse nye kontrakter omfatter dog kun den fysiske levering 72
af energi, idet det for fremtiden overlades til jernbaneoperatørerne selv at indgå eventuelle finansielle sikringskontrakter. Samlet er der realiseret en væsentlig reduktion i jernbaneoperatørernes udgifter til kørestrøm i forhold til det i øvrigt gældende prisniveau. Planlægning og styring Udgift 127,9 mio. kr. netto Aktiviteten omfatter administrative og planlæggende opgaver i tilknytning til udførelse af anlægs-, vedligeholdelses- og trafikstyringsopgaver. Udgiften er steget i forhold til 2000 bl.a. som følge af opbygning af interne kompetencer på dette område. Generel ledelse og administration Udgift 204,3 mio. kr. netto I aktiviteten medgår udgifter til ledelse, personaleadministration, økonomi og IT mv. I 2001 indgår endvidere udgifter på 38,6 mio. kr. til gennemførelse af Forretningsprojektet, hvilket forklarer stigningen i udgifter til generel ledelse og administration i forhold til 2000. Udgiften til Forretningsprojektet oversteg det interne budget med ca. 9 mio. kr. bl.a. som følge af fremrykning af aktiviteter fra 2002 til 2001. Renter Udgift 5,8 mio. kr. netto Nettorenteindtægten er lavere end i 2000, hvilket skyldes, at Servicedivisionen har forbedret faktureringsprocessen, således at faktureringen af den interne handel til den udbydende del af Banestyrelsen sker hurtigere og betales hurtigere. Mindreindtægten modsvares således af faldende renteudgifter i Servicedivisionen. Bod/bonus til DSB Udgift 1,0 mio. kr. netto Der er fra og med 2000 indført et bod/bonus system i forhold til DSB og DSB S-tog vedrørende den kanalregularitet, som Banestyrelsen tilbyder operatørerne, jf. afsnit 3 om regularitet. Banestyrelsen har forbedret regulariteten så meget i forhold til 2000, at en bod på 3,8 mio. kr. i 2000 er blevet vendt til en bonus til Banestyrelsen i 2001 på 1,0 mio. kr. Banehus Udgift 18,5 mio. kr. Banestyrelsen flyttede i april 2001 til nyt hovedsæde i København ("Banehuset"). Banestyrelsen har i 2000 og 2001 afholdt i alt 26,5 mio. kr. i forbindelse med etableringen af hovedsædet, hvilket er noget mindre end den beløbsramme, som Banestyrelsen ved aktstykke nr. 38 af 23. oktober 2000 fik adgang til at anvende.
73
Udgifter vedr. Rådgivningsdivisionen Udgift 19,2 mio. kr. I forbindelse med afhændelsen af Rådgivningsdivisionen indgik det i aftalen i mellem Banestyrelsen og WS Atkins af 2. juli 2001, at Banestyrelsen skulle kompensere køber for de ferierettigheder mv., som medarbejderne har optjent frem til overdragelsesdatoen. Beløbet er efterfølgende opgjort til 19,2 mio. kr. Dette beløb var ikke hensat i Rådgivningsdivisionen, idet der i henhold til de statslige regnskabsprincipper ikke løbende foretages udgiftsførelse og hensættelse af ferieforpligtelse mv. Det er Banestyrelsens opfattelse, at beløbet bør afholdes på konto 28.11.67. Afhændelse af statslige aktiver, eller alternativt på konto 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision som ekstraordinær udgift. På konto 28.11.67 optages indtægten fra salget og udgifter i forbindelse med afhændelsen. Finansministeriet har imidlertid tilkendegivet, at beløbet skal afholdes af Banestyrelsens driftsbudget, og Økonomistyrelsen har foranlediget heraf foretaget en postering på 19.181.445 kr. på konto 28.63.01. Det er Finansministeriets opfattelse, at aktstykket om afhændelse af Rådgivningsdivisionen giver hjemmel til at afholde denne udgift på konto 28.63.01. Der er ikke taget stilling til eventuel bevillingsmæssig kompensation af Banestyrelsen for udgiften. Beløbet er på denne baggrund ikke medregnet i effektiviseringsopgørelsen for 2001, jf. afsnit 3 målsætning 17.
74
4.3. ANLÆGSREGNSKAB FOR UDBYDENDE DEL (28.63.02) For fortsat at bevare og udvikle statens jernbanenet gennemfører Banestyrelsen en række fornyelsesarbejder, og nyinvesteringer. Nærværende afsnit omfatter alene de investeringer, der afholdes over konto 28.63.02, som omfatter de større anlægsprojekter og mindre nyinvesteringer. Udgifter til anlægsrelaterede arbejder, som af Banestyrelsen karakteriseres som fornyelsesprojekter (reinvesteringer), er optaget i Banestyrelsens "Plan for jernbanenettet". Disse arbejder er fra og med finansloven for 2001 optaget på en særskilt hovedkonto og nærmere beskrevet i afsnit 4.4. Når et projekt er besluttet igangsat, er det afgørende for Banestyrelsen, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende økonomiske, tidsmæssige, tekniske, trafikale og miljømæssige forudsætninger. Projekterne løber typisk over en længere årrække, og der kan derfor – specielt i forhold til forudsætningerne i de helt indledende faser – opstå ikke forudsete situationer, der kan forsinke eller ændre på de økonomiske forudsætninger for projektet. Finansiering af anlægsprojekter sker, dels gennem de årlige bevillinger, dels ved medfinansieringsbidrag fra amter, kommuner og EU. Anlægsudgifter 1998-2002, Udbydende del (konto 28.63.02) Tabel 4.3.1. Mio. kr.
1998
Regnskab 1999 2000
2001
Bevilling 2001
Mindre(-)/ merudg(+)
Bevilling 2002
Projekter 1)
591
645
815
746,6
640,4
106,2
809,3
Rådighedspuljer 2)
417
206
221
187,1
205,0
-17,9
173,8
1
18,6
91,2
-72,6
0,0
1.037
952,3
936,6
15,7
983,1
Puljer til nærbaner, stationsmodernisering mv. 3) Anlægsprojekter og -puljer i alt Anlægsindtægter 4)
1.008
851
82
40
55
50,4
108,0
57,6
107,2
Anlægsprojekter og -puljer, netto i alt 926
811
982
901,9
828,6
73,3
875,9
ANM:Tabellen er excl. finansielle anlægsindtægter i forbindelse med Mobilix/Orange mv. 1) Bevillingen i 2002 er tillagt indtægter på 107,2 mio.kr 2) Bevillingen i 2002 afviger med 6,7 mio.kr. (budgetreduktion) 3) Bevillingen til "Pulje til Stationsmodernisering, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet" og "Pulje til Nærbane" og "Reserve til Nærbane" er opgjort til 101,0 mio. kr. Der er dog alene optaget 91,2 mio. kr. Det skyldes akt 112 28/11-00, hvor 5 mio. kr. overføres til støjbekæmpelse under "Rådighedspuljen", samt overførsel til DSB på 4,8 mio.kr. 4) Excl. forbrug af opsparing 46,3 mio.kr.
Tabel 4.3.1 giver en samlet oversigt over udviklingen i anlægsudgifterne til anlægsprojekter og puljer til nyanlæg i perioden 1998 – 2001. Derudover er bevilling for 2002 anført. Det ses, at de udbydende divisioner og afdelingers samlede anlægsudgifter under 28.63.02. i 2001 udgjorde 952,3 mio. kr. brutto eller 901,9 mio. kr. netto. 75
Det akkumulerede overskud ultimo 2001 til videreførelse til 2002 fremkommer, jf. bevillingsafregningen i bilag 1, således: Akkumuleret overskud primo 2001 437,6 mio. kr. Andel af akkumuleret overskud overført til den nyoprettede konto (28.63.05) vedr. fornyelse: -76,9 mio. kr. Årets bevillinger incl. tillægsbevilling 828,6 mio. kr. Årets udgifter netto incl. ekstraordinære -901,9 mio. kr. Årets merforbrug i forhold til bevilling -73,3 mio. kr. Akkumuleret overskud ultimo 2001 287,4 mio. kr. Indtægter, som ikke kan videreføres -0,4 mio. kr. Andel, der bortfalder (pulje til stationsmodernisering mv.) -25,9 mio. kr. Akkumuleret overskud ultimo 2001 til videreførelse 261,1 mio. kr. I forhold til den optagne bevilling er der et træk på opsparingen på godt 70 mio. kr., hvilket dog er uens fordelt mellem trækket på puljerne og anlægsprojekterne. Der er således et mindreforbrug på "Puljen til stationsmodernisering, støjbekæmpelse og funktionalitetsfremmende foranstaltninger" samt "Pulje til nærbaner" og "Reserve til nærbaner" på knap 75 mio. kr. og et merforbrug på udgifterne på anlægsprojekterne på 106 mio. kr. Derudover er der en mindre medfinansiering end forudsat i finansloven for 2001 på knap 60 mio. kr., hvilket skyldes, at medfinansieringen til Ringbaneprojektet sker i senere finansår. Af de opførte anlægsindtægter på 50,4 mio. kr. kan Banestyrelsen videreføre 50,0 mio. kr. til 2002. De resterende anlægsindtægter på 0,4 mio. kr. skyldes i al væsentlighed salg af arealer, hvor salgsindtægten tilfalder staten. Der er i tabel 4.3.2 og 4.3.4. alene medtaget de indtægter, som Banestyrelsen viderefører. Projekter Det blev i 2001 konstateret, at de samlede totaludgifter for Banestyrelsens anlægsprojekter oversteg summen af bevillinger og opsparede midler med godt 100 mio. kr. Derudover blev der endvidere konstateret en fordyrelse af Ringbaneprojektet. Mankoen plus fordyrelsen på Ringbanen er blevet håndteret på finansloven for 2002 gennem besparelser på projektet "Nye S-tog, infrastruktur", reduktion i Ringbaneprojektet på 20 mio. kr. og et løft i bevillingen på 136 mio. kr. samt en omdisponering inden for Trafikministeriets anlægsramme. Banestyrelsen lægger vægt på at sikre, at det enkelte projekt overholder den på finansloven for 2002 fastsatte totaludgift med de i dag kendte forudsætninger. Der lægges derimod mindre vægt på at redegøre for større eller mindre afvigelser i årets udgifter for det enkelte projekt i forhold til den på finanslov 2001 optagne bevilling for året, når det ikke har indflydelse på totaludgiften eller færdiggørelsestidspunktet. 76
Af nedenstående tabel 4.3.2 fremgår årets anlægsudgifter og anlægsbevillinger for anlægsprojekterne, hvortil der er optaget særskilt bevilling. De enkelte anlægsprojekter skal således først og fremmest ses i sammenhæng med projekternes flerårige totaludgift. Denne totaludgift, der er statsudgiften, fremgår af tabel 4.3.3 tillige med hjemmel, startår og slutår. Tabellerne 4.3.2 og 4.3.3 skal ses i sammenhæng, og er derfor anbragt i umiddelbar forlængelse af hinanden. Projekter 2001 Tabel 4.3.2. Forbrug
Indtægter Nettoudgift
Mio. kr. – anlægsudgifter Udbygning af Frederikssundsbanen ATC Århus-Ålborg Nye S-tog, infrastruktur Kapacitet 2000
199,7
11,1
188,6
2,9
2,9
89,4
89,4
Bevilling Mindre(-)/ i alt merudgift(+) 134,5
54,1 2,9
156,9
-67,5
24,3
24,3
0,0
24,3
249,3
249,3
110,3
139,0
12,7
12,7
67,0
-54,3
Taulov 4. Spor
3,3
3,3
Kørestrømstilgængelighed
6,7
6,7
Ringsted banetekniske anlæg
1,7
1,7
6,4
-4,7
Fjernstyringscentral S-banen
8,2
8,2
33,3
-25,1
Forlods ekspropriation (Kbh.-Ringsted)
0,0
0,0
2,0
-2,0
Ringbanen Odense - Svendborg
Kapacitet København-Østerport
3,3 6,7
112,7
112,7
108,0
4,7
Nærbaner i Århus
3,7
3,7
10,5
-6,8
Jernbanesikkerhed
7,6
7,7
11,5
-3,8
Tønder-Nieböll
2,0
2,0
2,0
15,1
15,1
0,1
0,1
22,3
-22,3
-22,3
40,5
706,1
S-tog til Roskilde Fredericia rangerbanegård
22,2
TEN-støtte (København-Ringsted) I alt
7,1
0,1
746,6
640,4
65,7
Note: Under Jernbanesikkerheden er optaget udgifter til ATC Roskilde-Holbæk, hvilket beløber sig til 54.353 kr. Under Nærbaner til Århus indgår udgiften afholdt til "Pulje til Nærbaner" og "Reserve til nærbaner".
77
Igangværende projekter med totaludgift for Banestyrelsen Tabel 4.3.3. Hjemmel Mio. kr. netto Udbygning af Frederikssundsbanen ATC Århus-Ålborg
Startår Forventet slutår
Lov 20/5/97
1997
2002
FL96
1996
2002
Total udgift 1.017,8
Forventet restudgift
188,6
745,3
83,9
2,9
46,1
0,5
89,4
270,8
553,8
24,3
162,8
0,9
Nye S-tog, infrastruktur
FL01
1998
2005
Kapacitet 2000
FL01
2000
2002
Ringbanen
Lov 31/5/00
1999
2005
1.147,0
249,3
142,1
755,6
Odense - Svendborg
Akt 24/6/99
1999
2002
179,0
12,7
34,8
131,5
Taulov 4. Spor
914,0
Udgift Udgift i 2001 tidligere år
Akt 248/6/99
1999
2002
3,3
79,2
6,7
Kørestrømstilgængelighed
FL01
–
2002
6,7
6,5
0,4
Ringsted banetekniske anlæg
FL96
1996
2004
107,0
1,7
12,2
93,1
Fjernstyringscentral S-banen
FL91
1991
2007
272,0
8,2
192,6
71,2
-
0,0
606,0
112,7
-18,0
511,3
3,7
0,6
-4,3
7,6
–
64,8
–
Forlods ekspropriation (Kbh.-Ringsted)
L 198
0,0
Kapacitet København-Østerport
FL99
1999
2004
Nærbaner i Århus
FL99
1999
2004
Jernbanesikkerhed
FL01
2001
2004
FL01
2001
2003
21,6
2,0
L 198
2001
2005
739,4
15,1
724,3
0,1
-0,1
Tønder-Nieböll S-tog til Roskilde Fredericia rangerbanegård TEN-støtte (København-Ringsted) I alt projekter
72,4
19,6
-22,3 706,1
3.013,1
Note: Totaludgiften svarer til den optagne på finanslov 2002.
Af større anlægsprojekter i 2001 har der specielt været udført store arbejder på: • "Ballerup-Frederikssundbanen", hvor der udbygges med ekstra spor, • "Ringbaneprojektet", som blandt andet etableres for at aflaste det eksisterende S-togsnet, • "Infrastruktur til Nye S-tog", som skal sikre den nødvendige infrastruktur til de ny S-tog fra DSB S-tog a/s, og • "Øget kapacitet mellem København Hovedbanegård og Østerport", der skal sikre mere fleksibilitet og større kapacitet på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport. Udover disse store igangværende anlægsprojekter har der været arbejdet på etablering af nyt fjernstyringssystem til S-togsnettet, som i 2001 har været koncentreret om gennemførelse af prækvalifikation og et fornyet udbud. Af kommende nye aktiviteter, hvortil der er afholdt udgifter i 2001, men som først for alvor forventes igangsat i 2002, er projektet "S-tog til Roskilde". Banestyrelsen har udarbejdet udkast til anlægslov.
78
Der er ingen af de store anlægsprojekter, som er afsluttet i 2001. Bilag 2 indeholder detaljeret redegørelse for alle Banestyrelsens store anlægsprojekter.
Rådighedspuljer til øvrige investeringer Udover udgifter til større anlægsprojekter råder Banestyrelsen også over bevillinger optaget som Rådighedspuljer. Disse bevillinger anvendes til gennemførelse af mindre anlægsprojekter. Disse projekter kan løbe inden for finansåret eller strække sig over en række finansår. Der er således under Rådighedspuljen optaget anlægsområder, hvortil der er knyttet flerårige aftaler om forbrug. Af nedenstående tabel 4.3.4. fremgår udgifter, bevilling og mer-/mindreudgift i 2001 for hver enkelt af de udbydende divisioners og afdelingers rådighedspuljer til øvrige investeringer. Rådighedspuljer 2001 Tabel 4.3.4. Forbrug
Indtægt
Mio. kr.
Udgift netto
Bevilling i alt
Mindre(-) / merudgift(+)
0,5
5,0
-4,5
68,8
106,1
-37,3
42,8
30,6
12,2
Stationer og terminaler
0,5
Miljø- og arbejdsmiljø
68,8
Overkørsler
52,2
Teleanlæg, ny funktionalitet
36,2
36,2
39,0
-2,8
Edb
22,7
22,7
14,1
8,6
9,4
Biler
0,5
0,5
0,2
0,3
Funktionalitetsfremmende foranstaltninger
6,2
6,2
10,0
-3,8
177,7
205,0
-27,3
I alt, øvrige investeringer
187,1
9,4
Note: I forhold til rådighedspuljen opgjort på finanslov 2001 er der tillagt 5 mio. kr., som overføres fra "Pulje til Stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet", jf. akt 112, 28/11-00. Der er i forhold til den opførte bevilling ikke optaget nogen bevilling på lov om tillægsbevilling.
Der er i bilag 2 en mere detaljeret gennemgang af de enkelte puljer under rådighedspuljen, herunder anvendelsen af udgifter på enkelt elementer. Stationer og terminaler Udgift 0,5 mio. kr. netto, mindreudgift 4,5 mio. kr. Midlerne anvendes hovedsageligt til løbende renovering og modernisering af perron- og adgangsforhold på eksisterende stationer og terminaler.
79
Miljø og arbejdsmiljø Udgift 68,8 mio. kr. netto, mindreudgift 37,3 mio. kr. Puljen omfatter renovering, reinvestering og mindre nyinvesteringer i faste anlæg og udstyr hertil, hvor den udløsende faktor primært er ønsket om forbedret arbejdsmiljø eller miljø, herunder støjbegrænsende aktiviteter. Puljen er i 2001 altovervejende anvendt til belysning på rangerområder og støjbekæmpelse. Overkørsler Udgift 42,8 mio. kr. netto, merudgift 12,2 mio. kr. Nedlæggelsen af overkørsler sker på grundlag af en prioriteret 10-årsplan udarbejdet i 1999. Som følge af et konstateret merforbrug til nedlæggelse af overkørsler har Banestyrelsen udarbejdet forslag til revision af 10 årsplanen. I forbindelse med nedlæggelsen af overkørslerne er der ydet kommunale tilskud på i alt 9,4 mio. kr. i 2001, jf. tabel 4.3.4. Teleanlæg, ny funktionalitet Udgift 36,2 mio. kr. netto, mindreudgift 2,8 mio. kr. Puljen dækker etablering af digitalt transmissionsnet langs banestrækningerne og deling af det tidligere fælles datanet mellem DSB og Banestyrelsen. Det er forudsat, at transmissionsnettet vil være fuldt udbygget inden udgangen af 2004. Edb Udgift 22,7 mio. kr. netto, merudgift 8,6 mio.kr. Udgiften til EDB svarer til udgiften i 2000. Puljen dækker løbende reinvesteringer i og kapacitetsudvidelser af edb-anlæg samt køb og udvikling af programmel hertil. Banestyrelsen igangsatte i 1997 udarbejdelse af et MMS system (Maintenance Management System) til systematisk vedligeholdelse af anlægsmassen. I efteråret 2001 konstaterede Banestyrelsen, at en færdiggørelse indenfor den oprindelige udviklingskontrakt hverken kvantitativt eller økonomisk ville være den mest optimale løsning. Den primære grund var, at MMS-projektet i alle faser blev set som et udviklingsprojekt af en avanceret IT løsning, hvor fokus ikke i tilstrækkelig grad var rettet på at støtte arbejdsprocesser i organisationen. Banestyrelsen kunne efter en nøje gennemgang af projektet sammen med det uafhængige konsulentfirma Avenir (nu Ementor) dokumentere, at implementeringen i organisationen ville kræve betydelige tiltag, hvorfor Banestyrelsen i efteråret 2001 besluttede at stoppe projektet. Det er Banestyrelsens sigte, at erstatte MMS af et asset management system. Opgaven er ressourcekrævende, og Banestyrelsen besluttede derfor i efteråret 2001, at der i regi af Forretningsprojektet skal formuleres en kravspecifikation til et fremtidigt asset management system i Banestyrelsen. Sideløbende skal der for at kunne realisere kravet til Banestyrelsens effektivisering i perioden 2000-2005 etableres forretnings- og arbejdsgange, der sikrer en systematisk udnyttelse af eksisterende baser og vedligeholdelsessystemer. 80
Der er anvendt 2,4 mio. kr. på projektet i 2001. Der er i 2001 udført aktiviteter, der har været målrettet mod at afrunde de aktiviteter, der var i gang sat, samt at få lukket projektet ned med en så høj grad af videnbevarelse som muligt, bl.a. på grund af Banestyrelsens udviklingskontrakt med Erhvervsfremme Styrelsen. I 2001 blev projektstyringsværktøjet "PIA" systemet i store træk færdigimplementeret i Anlægsdivisionen. Værktøjet anvendes til kontrakt- og økonomistyring af anlægsprojekter samt overordnet styring af økonomien i forhold til tid. Biler m.v. Udgift 0,5 mio. kr. netto, merudgift 0,3 mio.kr. Puljen dækker indkøb af tjenestebiler og inventar til de udbydende divisioner og afdelinger. Der er blevet købt fire tjenestebiler i 2001. Funktionalitetsfremmende foranstaltninger mv. Udgift 6,2 mio. kr. netto, mindreudgift 3,8 mio.kr. Puljen omfatter diverse mindre tiltag til forbedring af funktionaliteten af banenettet.
Særlige Rådighedspuljer i øvrigt Endelig rådede Banestyrelsen over "Pulje til Stationsmodernisering, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet". Puljen er udmøntet ved aktstykke 112 af 28/11-00. "Puljen til Stationsmodernisering, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet" er ikke videreført på finansloven for 2002; dog er optaget særskilt pulje på 17 mio. kr. til "funktionalitetsfremmende foranstaltninger" i 2002. Af nedenstående tabel 4.3.5 fremgår udgifter, bevilling og mindreudgiften i 2001. Puljer 2001 til nærbaner samt stationsmoderingseringer og støjbekæmpelse mv. Tabel 4.3.5. Udgift
Bevilling
Mindre(-)/ merudgift(+)
Mio. kr. netto Stationsmoderniseringer, støjbe-kæmpelse og forbedret funktionalitet
18,6
40,2
-21,6
Pulje til nærbaner
0,0
41,0
-41,0
Reserve til nærbaner
0,0
10,0
-10,0
18,6
91,2
-72,6
I alt
Note: Puljen til stationsmodernisering, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet er opgjort excl. overførslen på 5 mio. kr. til støj. For "pulje til nærbaner" og "Reserve til nærbaner" er forbruget konteret under "Nærbaner i Århus", som er opført under anlægsprojekter ovenfor. Baggrunden herfor er at anlægsprojektet "nærbane til Århus" var optaget på finanslovstiltrædelsestidspunktet , mens "Pulje til nærbaner" og "Reserve til nærbaner" blev udmøntet ved aktstykke 3 2/10-01.
81
Bilag 2 indeholder en oversigt over de konkrete aktiviteter, der er gennemført i 2001. Det skal bemærkes at udgiften til "Pulje til Nærbaner" er afholdt og optaget under anlægsprojekterne. Baggrunden herfor er, at udmøntningen først skete i oktober 2001 ved aktstykke 32/10 2001. Puljerne og forbruget i 2001 er dog som følge af den bevillingsmæssige optagelse på finanslov 2002 nærmere beskrevet under "Særlige puljer" i bilag 2. Pulje til Stationsmoderniseringer, Banefunktionalitet og Støjbekæmpelse Udgift 18,6 mio. kr. netto, mindreudgift 21,6mio. kr. netto. Mindreforbruget skyldes, at aktstykket først blev vedtaget ultimo 2000, og 2001 har primært været brugt til projektering og projektmodning samt til Banestyrelsens deltagelse i "Terminalprojektet" sammen med HUR, DSB og de berørte kommuner. Puljen var på samlet 250 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i hvert af årene 2000-2004. Af disse er Banestyrelsen tildelt 230,3 mio. kr. og DSB resten på 19,7 mio. kr. Stationsmoderniseringspuljen er med finansloven for 2002 blevet nedlagt, hvorfor der med udgangen af 2001 kun resterer færdiggørelse og gennemførelse i henhold til allerede indgåede aftaler. Dette betyder, at Banestyrelsen på bevillingsafregningen for 2001, jf. bilag 2001, afleverer godt 25 mio. kr. tilbage til statskassen og forventer samlet et forbrug på denne pulje på i alt ca. 75 mio. kr.
Fremtidige anlægsinvesteringer Banestyrelsen har udarbejdet et udkast til investeringsplan frem til 2015, som ligger til behandling i Trafikministeriets departement med henblik på udarbejdelsen af regeringens samlede investeringsplan. Investeringsplanen omfatter såvel anlægsprojekter som udgifter til fornyelse og vedligeholdelse.
82
4.4. REGNSKAB FOR FORNYELSE OG VEDLIGEHOLDELSE (28.63.05) Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet Tabel 4.4.1. Mio. kr. netto Fagområde
1998
Regnskab 1999 2000
2001
Budget 2001
Budget 2002
Spor
209
51
212
316,8
328,9
397,1
Broer
25
9
43
84,4
87,2
90,4
Kørestrøm
13
9
36
46,2
54,2
60,5
Stærkstrøm
10
0
5
12,5
24,8
19,4
Sikring/fjernstyring
40
21
40
42,2
78,0
121,3
Tele
22
13
22
22,9
28,0
34,0
3
6,2
8,7
8,3
0,3
16,0
16,0
Bygninger Aeraler Kastrup/Øresund +øvrige Fornyelse i alt
320
103
360
531,6
625,7
747,0
Spor
300
235
258
271,3
279,8
265,9
Broer
48
56
56
61,8
80,8
57,8
Kørestrøm
52
56
59
46,0
47,2
40,1
Stærkstrøm
17
12
12
9,1
9,5
9,5
176
135
184
192,0
147,8
171,7
Tele
45
43
43
52,7
53,6
52,0
Bygninger
16
56
32
9,0
14,5
7,5
Sikring/fjernstyring
Aeraler
69
68
80
120,5
109,0
89,0
Kastrup/Øresund +øvrige
45
73
35
47,7
48,3
45,0
767
733
759
810,1
790,4
738,5
1.087
836
1.118
1.341,7
1.416,1
1.485,5
Vedligeholdelse i alt
Total
AMN: Udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet blev i 1998-2000 opført på konto 28.63.01 hhv. 28.63 02. De anførte interne budgetter afviger fra årets bevilling.
Fra og med finansloven for 2001 er hovedkonto 28.63.05 etableret som en ny hovedkonto, hvor udgifter til fornyelse og vedligeholdelse er opført. Udgifterne til fornyelse eller reinvestering blev i 2000 afholdt som en del af anlægsudgifterne på konto 28.63.02. På finansloven for 2000 var der afsat en pulje til reinvesteringer (fornyelse) på 455,5 mio. kr. Der blev afholdt udgifter på 359,5 mio. kr., og der var således umiddelbart et mindreforbrug på 96,0 mio. kr. at overføre til den nye hovedkonto. I forbindelse med udarbejdelsen af plan for jernbanenettet i foråret 2000 blev det imidlertid konstateret, at en del af puljen til reinvesteringer på finansloven for 2000 omfattede udgifter til funktionalitetsfremmende for83
anstaltninger, der fortsat skal afholdes på konto 28.63.02. Budgettet for 2000 til fornyelse blev på denne baggrund sat til 436,4 mio. kr. i plan for jernbanettet. Det er mindreforbruget i forhold til denne ramme, der ved aktstykke er overført til hovedkonto 28.63.05. Driftsudgifterne til vedligeholdelse i 2000 svarede stort set til budgettet, og der er derfor ikke overført opsparing fra konto 28.63.01 til konto 28.63.05. Da kontoen er nyoprettet, fremkommer det akkumulerede overskud til videreførelse til 2002 således, jfr. bevillingsafregningen i bilag 1: Andel af akkumuleret overskud fra Banestyrelsens anlægsbevilling (28.63.02) primo 2001: Servicedivisionens meroverskud vedrørende 2000 overført fra konto 28.63.21 Årets bevilling på finanslov 2001 Årets udgifter Årets mindreforbrug i forhold til bevillingen Akkumuleret overskud ultimo 2001 til videreførelse
76,9 mio. kr. 47,2 mio. kr. 1.421,8 mio. kr. -1.341,7 mio. kr. 80,1 mio. kr. 204,2 mio. kr.
Desuden forventes Servicedivisionens meroverskud på 47 mio. kr. vedrørende 2001 overført ved tillægsbevilling i 2002, jf. omtalen under konto 28.63.21 i bevillingsafregningen i bilag 1. Banestyrelsen er som forudsat i rammeaftalen i gang med den genopretning af jernbanen, der blev indledt med fastlæggelsen af Plan for jernbanenettet 2000-2004 i foråret 2000. Planen indebar en voldsom aktivitetsudvidelse på fornyelsesområdet samt store udfordringer med hensyn til gennemførelse af produktionen med en faldende enhedspris på såvel fornyelses- som vedligeholdelsesområdet. Det regnskabsmæssige resultat for 1998-2001 på begge områder fremgår af tabel 4.4.1.
Fornyelse På fornyelsesområdet har der været en generel stigning i aktivitetsniveauet fra 102,9 mio. kr. i 1999 til 531,7 mio. kr. i 2001. Stigningen er sket på alle områder, men er mest markant på områderne broer og spor. Endvidere er der for første gang siden Banestyrelsens udskillelse fra DSB påbegyndt fornyelsesaktiviteter ved bygninger og arealer. På trods af den realiserede aktivitetsudvidelse var det hverken i 2000 eller i 2001 muligt at nå det budgetterede aktivitetsniveau. I forhold til det interne budget for 2001 på 625,8 mio. kr. var der et underforbrug på 94,2 mio. kr. Underforbruget skyldes især et markant mindreforbrug ved sikring/fjernstyring samt arealområdet. 84
Nedenfor beskrives de vigtigste aktiviteter i 2001 og forklaringer på afvigelser fra budgettet for 2001. Spor Der er gennemført i alt 102 km sporfornyelse i 2001. Dette er et markant højere niveau end i de foregående år, og det er samtidig lykkedes at tilvejebringe en stor effektivitiseringsgevinst på området, jf. målsætning 8 og 17 i kapitel 3. Der er bl.a. gennemført store sporfornyelsesprojekter mellem Fredericia og Lunderskov, mellem Vamdrup og Vojens, mellem Skanderborg og Silkeborg samt mellem Bramming og Tønder. Banestyrelsen har tidligere gennemført rensning af den underliggende ballast samtidig med sporudskiftningsprojekter ("ballastsanering"), hvilket også var planlagt ved projekterne i planen for jernbanenettet. Ballastsaneringen er imidlertid blevet udskudt, hvilket skyldes, at principperne for ballastsanering er under revidering, så den fremtidige indsats på området kan basere sig på gennemarbejdede og ensartede forudsætninger, hvorved indsatsen og nytteværdien optimeres. Underforbruget på 12 mio. kr. i forhold til budgettet skyldes især udskydelse af 2 sporfornyelsesprojekter ved henholdsvis Klampenborg og Helsingør på grund af forsinkelser i materialeleverancerne. Broer Der er bl.a. gennemført en hovedistandsættelse af broerne for højbanen ved Nørrebro station og hovedistandsættelse af 5 øvrige broer. Underforbruget på 2,8 mio. kr. skyldes især forsinkelser af to broprojekter på Ringbanen, idet udførelsen er koordineret med Ringbaneprojektet. Kørestrøm Der er bl.a. gennemført fornyelse af køreledningselementer, herunder køretråde, på den københavnske S-bane. Underforbruget på ca. 12 mio. kr. dækker over en række forsinkelser af projekter på S-banen primært pga. manglende projekteringsressourcer samt for sen igangsættelse af enkelte projekterne på fjernbanen. Stærkstrøm Der er foretaget udskiftning af en del ældre anlæg for elektrisk opvarmning af sporskifter samt arbejdet rundt om i landet med etablering af nødstrømsanlæg mv. Sikring og fjernstyring Der er sket fornyelse af komponenter i DC-systemet, som er et fjernstyringssystem for en stor del af hovedbanerne. Der er endvidere forberedt fornyelse af de 40-50 år gamle sikringsanlæg i Esbjerg, Hillerød og Gentofte samt gennemført flere mindre projekter. Underforbruget på ca. 36 mio. kr. betyder, at kun lidt over halvdelen af det interne budget blev anvendt i budgetåret. Ca. 15 mio. kr. af underforbruget kan tilskrives forsinkelser af konkrete igang85
værende projekter. Resten af underforbruget skyldes især forsinket afklaring af strategierne for den videre udbygning af sikrings- og fjernstyringsanlæg. Teleanlæg Der er foretaget en række fornyelser af strækningsradioanlæg. Endvidere er der foretaget fornyelse af passagervendte informationssystemer (monitorer mv.). Underforbruget på 5 mio. kr. skyldes en generel forsinket igangsættelse af de forudsatte projekter.
Bygninger Der er foretaget fornyelse af forskellige tekniske bygninger. Underforbruget på ca. 2,4 mio. kr. skyldes en generel forsinket igangsættelse af de forudsatte projekter. Arealer Der er sket forberedelse af forskellige perronfornyelsesarbejder. Der er kun realiseret et forbrug på 0,3 mio. kr. mod et budgetteret aktivitetsniveau på 16,0 mio. kr. Resultatet er utilfredsstillende og skyldes manglende afklaring af, hvilke aktiviteter der skal gennemføres på dette område.
Vedligeholdelse På vedligeholdelsesområdet er aktivitetsniveauet steget fra 733 mio. kr. i 1999 til 810 mio. kr. i 2001. Den største aktivitetsstigning er sket på sikrings- og fjernstyringsområdet. Det afspejler den fortsatte nedslidning af Banestyrelsens anlæg som følge af manglende fornyelse af de mange gamle anlæg. På S-banen er situationen speciel, idet vedligeholdelsen udføres af en leverandør, som er alene på markedet, og prisen er steget markant i 2001. På grund af den høje gennemsnitsalder og den generelle nedslidning af Banestyrelsens sikringstekniske anlæg har det ikke været muligt at undgå store udgifter til vedligeholdelse og fejlretning. Den markante forøgelse i 2001 i forhold til 2000 i udgifter til bygninger og arealer skyldes, at der er sket tekniske grænsefladeændringer. Udover denne tekniske flytning er udgifterne på arealområdet forøget, fordi rengøringsopgaverne i forlængelse af bodelingsaftalen indtil 2001 blev udført af DSB til en favorabel pris. Fra 2001 er denne aftale ophørt, og opgaven har været i udbud.
86
4.5. INFRASTRUKTURAFGIFTER M.V. (28.63.06) Mio. kr.
Regnskab 2000 2001
Bevilling 2001 2002
Udgifter, benyttelsesafgifter Storebælt
565,4
577,3
576,7
590,6
Kastrupbanen
80,8
82,5
82,4
84,4
Øresund
93,8
191,8
191,1
195,7
740,0
851,6
850,2
869,7
217,9
238,9
224,6
272,1
I alt udgifter, benyttelsesafgifter 1)
Indtægter, baneafgifter Passagertog Storebæltsafgift Øresundsafgift
27,1
56,7
51,9
60,0
Kilometerafgift
415,0
446,8
433,2
442,3
I alt indtægter, passagertog
660,0
742,4
709,7
774,4
Godstog Storebæltsafgift
71,0
66,3
68,7
70,0
Øresundsafgift
6,0
13,2
8,3
10,0
Kilometerafgift
38,0
35,1
–
46,6
115,0
114,6
77,0
126,6
I alt indtægter, godstog Miljøtilskud, udbetalt
38,0
28,9
–
46,6
I alt indtægter – udbetalt tilskud
737,0
828,1
786,7
854,4
Infrastrukturafgifter, nettoudgift
3,0
23,5
63,5
15,3
1) Beløbet for 2002 afviger fra summen af de tre beløb, som Banestyrelsen skal betale, jf. FL 2002, idet den på FL 2002 anførte bevilling er en mio. kr for lav på grund af afvigende prisopregning.
Ifølge bekendtgørelse om baneafgifter og miljøtilskud til godstransport på jernbane (den seneste af 17. december 2001) opkræver Banestyrelsen baneafgifter fra operatørerne, der benytter jernbaneinfrastrukturen, og Banestyrelsen betaler benyttelsesafgifter til A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet I/S for benyttelse af fremmed infrastruktur. Stigningen i beløbene fra 2000 til 2001 skyldes ibrugtagningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000, der har helårseffekt i 2001. Operatørerne betaler baneafgifter til Banestyrelsen pr. kørt togkilometer. Afgifterne er differentierede efter strækning og togtype. Yderligere betaler operatørerne en særlig afgift for passage af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. For godskørsel tilbagebetales en del af afgifterne som et miljøtilskud til transport, der har indenlandsk afgang eller destination, ligesom der indtil Øresundsforbindelsens åbning den 1. juli 2000 blev betalt et "transittilskud" til godstrafik, som anvendte færgeoverførsel mellem Sverige og Danmark.
87
Langt hovedparten af baneafgifterne vedrører strækningen Øresund – Padborg. Som det ses af tabel 4.5.1 har der i 2001 været nettoudgifter på 23,5 mio. kr., hvilket er 40 mio. kr. mindre end bevillingen. Årsagen hertil er merindtægter på grund af øget trafikomfang, der overstiger det forudsatte på finansloven. Som det fremgår af bevillingsafregningen i bilag 1, kan denne nettomindreudgift ikke videreføres til efterfølgende år, idet der er tale om bevillingstypen "anden bevilling". På grund af øget slid og forøgede vedligeholdelsesudgifter som følge af den konstaterede mertrafik vil hovedkonto 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet dog – som det fremgår af finansloven for 2001 og 2002 – blive tilført en mindre del af ovennævnte merindtægter på finansloven for 2003 i henhold til en særlig opgørelse. Banestyrelsen forventer en fortsat moderat vækst i såvel togkilometre som transporterede mængder, jf. Banestyrelsens "Plan for jernbanenettet 2000-2005". Den forøgede trafik forventes især på hovednettet, mellem København og Fredericia samt omkring Århus og Aalborg. En del af den forventede vækst i godstrafikken skyldes transittrafik. Samlet set skønnes udviklingen at medføre et merprovenu fra baneafgifter til Banestyrelsen, især fra trafikken over Storebælts- og Øresundsbroen.
88
4.6. REGNSKAB FOR SERVICEDIVISIONEN (28.63.21 OG 28.63. 22)
Servicedivisionen er en ordreproducerende division, der på forretningsmæssige vilkår internt i Banestyrelsen og på det åbne marked leverer en række produkter og entreprenørydelser til anlæg, fornyelse samt drift og vedligeholdelse af jernbanenettet og hermed beslægtede områder. Det er et mål for Servicedivisionen at fortsætte det positive bidrag fra 2000 til den samlede effektivisering i Banestyrelsen, herunder forsætte reduktionen af omkostningerne. Det er således Servicedivisionens opgave at tilrettelægge produktionen effektivt, at indgå konkurrencedygtige kontrakter på markedsvilkår med Banestyrelsens udbydende divisioner samt at vinde de opgaver, som divisionen byder på. Siden 1998 har Servicedivisionen på finansloven haft en selvstændig hovedkonto for driftsudgifter og en for anlægsudgifter. Nettobevillingen til drift for 2001 er en indtægt, fordi Servicedivisionen sælger sine ydelser på almindelige markedsvilkår til andre divisioner i Banestyrelsen og eksterne kunder. For 2001 var resultatkravet i finansloven en nettoindtægt på 50 mio. kr. på driftsbevillingen, og anlægsbevillingen var på 44 mio. kr. til maskiner, skinnebåren materiel og biler. Servicedivisionens omsætningen i 2001 er 1.300 mio. kr. mod 1.288 mio. kr. i 2000, svarende til en vækst på 1%. Driftsresultat før afskrivninger er 97 mio. kr. i 2001 mod 86 mio.kr. i 2000, svarende til en vækst på godt 13%. Omsætningen i Servicedivisionen fordeler sig med 91% til interne kunder i Banestyrelsen og med 9% til eksterne kunder. Om end divisionens aktiviteter overvejende er rettet mod Banestyrelsen, tegner divisionen sig kun for ca. 45% af Banestyrelsens samlede køb af ydelser og leverancer. Udført arbejde i 2001 Nedenfor er redegjort for de væsentligste opgaver, som Servicedivisionen har udført i 2001 for Banestyrelsen og eksterne kunder: • For Banestyrelsen Driftsdivisionen har Servicedivisionen i hele 2001 haft kontrakter på drift og vedligeholdelse af samtlige Banestyrelsens strækninger. Kontrakterne er inddelt efter geografi fordelt på fem områder og dækker alle banetekniske anlægsdele, Nord og Øst Jylland, Midt Jylland, Sønder Jylland – Fyn, Sjælland og Hovedstaden. Opgaverne omfatter renholdelse, vedligeholdelse, eftersyn samt vinterforanstaltninger, beredskab og fejlretning. Udover de fem geografiske kontrakter er der en række mindre landsdækkende kontrakter, for eksempel vedr. sporjustering. Arbejde i henhold til kontrakterne gennemføres i tæt samarbejde mellem de to parter, idet kontrakterne udover det normbaserede vedligehold også omfatter vedligehold og mindre fornyelser, der besluttes på baggrund 89
af de observationen, som indrapporteres af Servicedivisionens medarbejdere. I lighed med tidligere år indgik Driftsdivisionen og Servicedivisionen en rammeaftale for ydelser i 2001 dækkende vedligehold og fejlretning af alle teleområdets installationer, der omfatter passagerinformationssystemer, radioer, telefon- og transmissionsanlæg. • LOKO-projektet (Lille Ombygning af København og Omegn) er igangsat i 2001. Arbejdet omfatter en stor mængde mindre projekter, blandt andet ændringer af spor- og sikringsanlæg med tilhørende kørestrømsanlæg, der tilsammen skal forbedre jernbanenettets fleksibilitet og robusthed samt forøge antallet af kanaler mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård. Arbejdet er yderst komplekst, da det foregår på Danmarks tættest trafikerede jernbanestrækning. Det kræver derfor en meget detaljeret planlægning for at minimere antallet af spærringer og dermed generne for passagererne. • Projekt "Kapacitet 2000" omfatter en række mindre kørestrøms-, sikrings- og sporarbejder med det formål at forbedre kapaciteten mellem Københavns Hovedbanegård og Ringsted. Arbejderne er ved at være afsluttet og har blandt andet omfattet forbedringer af indkørsels- og udkørselsforhold på udvalgte stationer samt modernisering af signal- og sikkerhedsanlæg. • For Banestyrelsens Anlægsdivision har Servicedivisionen fortsat arbejdet på anlæg af 2. sporet fra Ballerup til Frederikssund. • På Ringbane-projektet har Servicedivisionen udført spor- og kørestrømsarbejder mellem Hellerup og C.F. Richsvej. Arbejdet, der blev vundet i konkurrence med eksterne entreprenører, omfattede en komplet udskiftning af de eksisterende anlæg fra Ryparken til C.F. Richsvej og en renovering af strækningen Hellerup til Ryparken. De nye sveller og skinner blev lagt med et svensk nybygningstog. På trods af forsinkelser i den forudgående jordentreprise blev arbejdet afleveret til tiden, bl.a. ved indsættelse af 2-holds skift. • I Sverige har Servicedivisionen foretaget 85 km ballastrensning for Banverkets Industridivision med anvendelse af ballastrensemaskine og andet specialudstyr. Ballastrensningen gik over al forventning, da den planlagte dagsproduktion på cirka 1.000 meter i flere tilfælde blev overgået. En enkelt dag nåede mandskabet op på 2.200 meter. • Derudover har Servicedivisionen foretaget sporombygning af 11,5 km. i Sverige mellem Mariedam og Odegård. Her deltog 14 medarbejdere fra Servicedivisionen, sporombygningstoget og 25 svellevogne. Samarbejdet med Banverkets medarbejdere forløb godt og har været en lærerig oplevelse for Servicedivisionens medarbejdere.
90
• Servicedivisionen har vundet og udført sporombygning i Danmark (fase 1) på følgende tre strækninger: 23 km mellem Bramming og Tønder, 13,1 km mellem Fredericia og Kolding og cirka 28 km mellem Skanderborg – Silkeborg. På den stærkt trafikerede strækning Fredericia – Kolding og i omegnen af Bramming udførtes arbejdet i natspærringer, som det er normalt for denne type opgaver. Strækningen Skanderborg – Silkeborg og det meste af Bramming – Tønder blev helt lukket under ombygningerne, der foregik i 2-holds skift. Herved reduceredes omkostningerne til gennemførelse markant. • I 2001 indgik Servicedivisionen kontrakt på den sidste del af vedligeholdelsen af Øresundsbroforbindelsen. Kontrakten blev indgået med Driftsdivisionen, der er forpagter for Øresundsbro Konsortiet. Hermed står Servicedivisionen for vedligeholdelse og fejlretning af de banetekniske elementer på hele strækningen fra København til landfæstet i Sverige, idet Servicedivisionen tidligere har vundet kontrakterne for de andre delstrækninger, der ejes af henholdsvis A/S Øresund og Øresundsbro Konsortiet. • For DSB har Servicedivisionen i 2001 foretaget normbaseret vedligehold og fejlretning af alle DSB´s banetekniske elementer.
Driftsregnskab for Servicedivisionen Servicedivisionen forudsatte i budgettet for 2001, at Banestyrelsen ville øge aktivitetsniveauet markant i forhold til 2000. Derfor blev der budgetteret med en stigning i omsætningen til 1.466 mio. kr., som det fremgår af tabel 4.6.1. Omsætningen for 2001 blev 1.300 mio. kr. Ved budgetlægningen blev der forudsat en større vækst i Banestyrelsens fornyelses- og nyanlægsarbejder. Årets driftsresultatet blev 97,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 11 mio. kr. i forhold til budgettet. Allerede i første kvartal blev Servicedivisionen klar over, at den budgetterede omsætning ikke kunne nås. Det var derfor muligt at iværksætte foranstaltninger, der reducerede materialedisponeringerne, samt igangsætte en stram omkostningsstyring. Derudover resulterede en optimering af faktureringerne i væsentligt færre finansielle udgifter. Det forbedrede resultat i forhold til driftsbevillingens krav på 50 mio. kr. betyder at Servicedivisionen i 2001 har bidraget til Banestyrelsens effektivisering med 47,1 mio. kr., jf. målsætning 17 i kapitel 3. Budget 2002 er opbygget efter de samme principper som budget 2001. Budgettet tager udgangspunkt i driftsbevillingens resultatkrav på 50 mio. kr. tillagt et budgetteret bidrag til effektiviseringen.
91
Servicedivisionens driftsregnskab Tabel 4.6.1. Regnskab 1998
Regnskab 1999
Regnskab 2000
Regnskab 2001
Budget 2001
Budget 2002
111
112
128
121,5
111,0
101,5
Internt salg
1.319
996
1.160
1.178,6
1.355,0
1.155,4
Omsætning i alt 1)
1.430
1.108
1.288
1.300,1
1.466,0
1.256,9
Lønudgifter mv. 2)
579
545
548
566,8
548,5
479,5
Andre udgifter 3)
716
505
641
633,1
818,4
670,1
1.294
1.050
1.189
1.199,9
1.366,9
1.149,6
136
58
99
100,2
99,1
107,3
-7
-8
-13
-3,1
-12,6
-2,5
Årets driftsresultat
129
50
86
97,1
86,5
104,8
Afskrivninger
47,0
60
58
61,5
60
60,0
82
-10
28
35,6
26,5
44,8
Mio. kr. Eksternt salg
Udgifter i alt
Resultat før finansielle poster Finansielle poster netto
Resultat efter afskrivninger
AMN: Afskrivninger, hensatte lønudgifter mv. indgår ikke i det statslige udgiftsbaserede driftsresultat. Et tilnærmet omkostningsbaseret resultat efter afskrivninger bruges i resultatanalysen nedenfor til at sammenligne resultatgrad m.v. med private firmaer. Der er anført interne budgetter, som afviger fra bevillingerne. Note 1. Omsætning er incl. salg af skrot og excl. renteindtægter Note 2. Lønudgifter mv. er summen af standardkonto 11 og 12.incl. AER-bidrag og ægtefællebetaling. Note 3. Andre udgifter er excl. renteudgifter
Det akkumulerede overskud i forhold til det i bevillingen for 2001 indeholdte resultatkrav fremkommer således: Akkumuleret overskud primo 2001 Finanslovens overskudskrav Årets driftsresultat Meroverskud, der indgår i effektiviseringsopgørelsen Overskud vedrørende 2000 overført til konto 28.63.05 Akkumuleret overskud ultimo 2001
47,1 mio. kr. -50,0 mio. kr. 97,1 mio. kr. 47,1 mio. kr. -47,2 mio. kr. 47,0 mio. kr.
Som det fremgår af bevillingsafregningen i bilag 1, kan meroverskuddet for 2001 overføres på tillægsbevillingsloven for 2002 til konto 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Denne bevillingsmæssige overførsel forudsættes gennemført også for 2002 ligesom for 2001.
92
Anlægsregnskab for Servicedivisionen Af tabel 4.6.2. nedenfor ses, at der i 2001 er forbrugt for 15,5 mio. kr. I første kvartal blev Servicedivisionen klar over, at det budgetterede aktivitetsniveau ikke kunne opnås. Den deraf følgende tilpasning resulterede i en kritisk gennemgang af investeringerne for at tilpasse investeringsniveauet til aktivitetsniveauet. Hovedparten af investeringerne var planlagt til ultimo 2001. Derudover havde Finansministeriets udgiftsstop af 12. december 2001 den konsekvens, at der blev udskudt investeringer til 2002. Servicedivisionens anlægsregnskab Tabel 4.6.2. Mio. kr. Biler Materiel Andet
Regnskab 1998
Regnskab 1999
Regnskab 2000
Regnskab 2001
Budget 2001
Budget 2002
28
12
7
5,3
10,0
10,0
108
41
27
9,4
33,0
34,8
10
5
4
1,7
1,0
1,0
0
0,9
38
15,5
44,0
45,8
Indtægter I alt
146
58
ANM: De anførte budgettal svarer til årets bevilling
Det akkumulerede overskud ultimo 2001 til videreførelse til 2002 fremkommer, jf. bevillingsafregningen i bilag 1, således: Akkumuleret overskud primo 2001 Finanslovens bevilling for 2001 Årets anlægsudgifter netto Årets mindreforbrug i forhold til bevillingen Anlægsindtægter, der ikke kan videreføres Akkumuleret overskud ultimo 2001 til videreførelse
13,1 mio. kr. 44,0 mio. kr. -15,5 mio. kr. 28,5 mio. kr. -0,9 mio. kr. 40,7 mio. kr.
Resultatanalyse for Servicedivisionen Med udgangspunkt i driftsregnskabet og en opdeling af driftsudgifterne på formål, der svarer til en produktionsvirksomhed som Servicedivisionen, kan nedenstående nøgletal i tabel 4.6.3 beregnes.
93
Nøgletal for Servicedivisionen 1998-2001 Tabel 4.6.3. 1998
1999
2000
2001
Budget 2002
Driftsresultat i forhold til omsætning i %
9,0
4,5
6,7
7,7
8,3
Driftsresultat efter afskrivninger i forhold til omsætning i %
5,7
-0,9
2,2
2,7
3,6
77,4
81,7
79,9
80,6
80,3
0,2
0,5
0,5
0,8
1,0
Administrationsudgifter i forhold til omsætning i %
12,9
12,5
11,9
10,9
10,3
Gennemsnitlig omsætning pr. ansat ultimo i 1000 kr.
749
620
750
778
809
Driftsresultat pr. ansat ultimo i 1000 kr.
68
28
50
58
69
Driftsresultat efter afskrivninger pr. ansat ultimo i 1000 kr.
43
-6
16
21
29
1.909
1.787
1.718
1.672
1.553
Produktionsudgifter i forhold til omsætning i % Salgs- og markedsføringsudgifter i forhold til omsætning i %
Antal ansatte ultimo
Nøgletallene for Servicedivisionen i tabel 4.6.3. viser, at det er lykkedes at fortsætte de positive resultater af de igangsatte effektiviseringstiltag og fastholde den strammere styring, samtidig med at Servicedivisionen har deltaget i Forretningsprojektet. Nøgletallet driftsresultat i forhold til omsætningen viser tydeligt effekten af den mindre bevilling til Banestyrelsen i overgangsåret 1999. Denne mindre bevilling resulterede i en omsætningsreduktion i Servicedivisionen på ca. 300 mio. kr. og et reduceret driftsresultat i forhold til 1998. I forhold til 1999 er nøgletallet for driftsresultatet i % af omsætningen igen steget fra 4,5% til 7,7% i 2001. Denne stigning er udtryk for, at det er lykkedes både at få resultateffekt af den stigende omsætning og en stigning i resultateffekten af omsætningen generelt. Administrationsudgifterne i forhold til omsætningen har udviklet sig fra 12,9% i 1998 til 10,9% i 2001. Den stadig strammere styring af omkostningerne på aktiviteter har givet et fald på 15,5% af administrationsudgifternes andel af omsætningen. Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat er påvirket af de forhold, som er nævnt ovenfor, samt af det forhold, at det er lykkedes at reducere antallet af ansatte samtidig med en stigende omsætning. Den gennemsnitlige omsætning pr. ansat er således steget fra 749 tkr. i 1998 til 778 tkr. i 2001. Det gennemsnitlige resultat pr. ansat er 58 tkr. i 2001. Et tilnærmet omkostningsbaseret resultat efter afskrivninger er tilsvarende opgjort til 21 tkr. i gennemsnit pr. ansat i 2001. Antal ansatte har udviklet sig fra 1.909 ultimo 1998 til 1.672 ultimo 2001. Der forventes et forsat fald i personalestyrken, bl.a. som følge af den primo 2002 gennemførte centralisering af økonomi-, IT- og personaleadministrative funktioner i Banestyrelsen.
94
4.7. REGNSKAB FOR RÅDGIVNINGSDIVISIONEN (28.63.11. OG 28.63.12.)
Som omtalt tidligere blev Banestyrelsens Rådgivningsdivision solgt til det engelskejede rådgivningsfirma WS Atkins International Limited. pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, der blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 27. juni 2001. Banestyrelsens bevillinger og opsparing fra tidligere år er blevet nulstillet ved udgangen af 2001, således som det fremgår af bevillingsafregningen i bilag 1. For en detaljeret redegørelse om baggrund og vilkår for afhændelsen henvises til aktstykket. Det fremgår af aktstykket, at den aftalte salgspris var 70 mio. kr. for goodwill og overtagelse af materielle og finansielle anlægsaktiver til bogført værdi, og at der var særlige aftaler om overgang af medarbejdere, herunder for de tjenestemandsansatte. Det indgik i aftalen, at Banestyrelsens udgifter til frikøb af tjenestemænd finansieres af salgsprovenuet. Ligeledes fremgår, at Banestyrelsen efter overtagelsesdagen udarbejder en refusionsopgørelse efter de sædvanligt gældende principper for staten. Denne refusionsopgørelse indebærer bl.a., at køber skal kompenseres for de ferierettigheder mv., som medarbejderne havde optjent frem til overdragelsesdatoen. Beløbet er opgjort til 19,2 mio. kr., svarende til værdien af ca. 11/2 års optjent ferie, idet der i henhold til de statslige regnskabsprincipper ikke løbende foretages udgiftsførsel og hensættelse af feriepengeforpligtelse mv. Da Banestyrelsen blev udskilt fra DSB i 1997 overtog Banestyrelsen en endnu større feriepengeforpligtelse m.v. vedrørende de dengang ca. 100 flere ansatte i Rådgivningsdivisionen. Refusionsbeløbet på 19,2 mio. kr. er ikke finansieret af salgssummen, men er afholdt som en ekstraordinær udgift af Banestyrelsens driftsbudget på konto 28.63.01., jf. beskrivelsen i afsnit 4.2. I forbindelse med salget blev tjenestemænd tilbudt overgang til funktionærstatus. 12 tog imod tilbudet i 2001 og modtog en samlet kompensation på knap 4 mio. kr. der i henhold til aktstykket er finansieret over salgssummen. I 2002 har yderligere 42 tjenestemænd mulighed for at overgå. Den maksimale udgift hertil udgør ca. 15 mio. kr. Der er desuden indgået en midlertidig leverings- og omsætningsgaranti mellem køber og Banestyrelsen svarende til 150 mio. kr. i 2002, 120 mio. kr. i 2003 og 90 mio. kr. i 2004. Af nedenstående driftsregnskab for Rådgivningsdivisionen fremgår hovedtallene i perioden 1998-2001. Det ses, at for 1.halvår 2001 var både indtægter og andre udgifter end løn væsentligt højere end halvdelen af de tilsvarende tal for hele 2000. På grund af de relativt store udgifter blev regnskabsresultatet for 2001 kun 10,3 mio. kr., hvilket er mindre end halvdelen af resultatet i 2000 og det på finansloven for 2001 forudsatte. 95
Rådgivningsdivisionens driftsregnskab 1998 – 2001. Tabel 4.7.1. 1998
1999
2000
2001 1. halvår
Eksternt salg
54
44
39
27,3
Internt salg
257
212
178
108,5
Omsætning i alt
311
256
217
135,8
Lønudgifter
149
139
137
69,4
Andre udgifter
103
86
54
55,9
59
31
26
10,5
Mio. kr.
Resultat før finansielle poster Finansielle poster, netto
-1
0
-1
-0,2
Årets driftsresultat
58
31
25
10,3
Lønudgifter er sum af standardkonto 11 og 12
Rådgivningsdivisionen har i 2001 afholdt anlægsudgifter på 5,0 mio. kr., hvilket svarer til den tildelte anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. for 2001 og den negative opsparing på 0,5 mio. kr. Midlerne er især anvendt til investeringer i IT hard- og software. Som nævnt ovenfor er bevillingerne og opsparing fra tidligere år blevet nulstillet ved udgangen af 2001, jf. bilag 1.
96
5. MILJØREGNSKAB
Banestyrelsens miljøpolitik er at kunne tilbyde konkurrencedygtig transport på et bæredygtigt grundlag og i den daglige drift er målet, at: • være ressourcebevidst og ressourceeffektiv med hensyn til energi og farlige kemikalier, • begrænse miljøbelastningen fra Banestyrelsens affald, • arbejde for at tilbyde miljøvenlig elektricitet til operatørerne, • nedbringe støj og vibrationer fra togdriften, • integrere hensyn til æstetik samt kultur- og naturværdier, når Banestyrelsen driver og udvikler jernbanenettet. De virkemidler Banestyrelsen benytter i miljøarbejdet er bl.a. miljøvurderinger i planlægningsfasen, miljørigtig projektering og miljøtilsyn i anlægsfasen og implementering af miljøledelsessystemer (ISO 14001) i drifts- og vedligeholdelsesfasen. I tråd med Banestyrelsens vision er målet med miljøindsatserne at sikre, at Banestyrelsen overfor Banestyrelsens omverden fungerer som en åben og professionel forretningspartner og leverandør på linie med de bedste søsterselskaber i Europa. Det bærende princip i miljøarbejdet er, at miljøforhold skal behandles, hvor de opstår, og af dem, der til dagligt sidder med opgaveansvaret. Derfor uddelegerede Banestyrelsen miljøansvaret til linieorganisationen i 2000. Med afsæt i Banestyrelsens miljøpolitik og en udstrakt frihed til at organisere miljøarbejdet i overensstemmelse med divisionernes daglige arbejde, har Banestyrelsen fastlagt de rammer, der skal sikre en helhedsorienteret og målrettet miljøindsats fremover.
Miljø og togdrift Ved driften af jernbanenettet udgør støj fra jernbanen, kemikalieforbrug, herunder pesticider, affald samt oprydning efter jordforurening fra tidligere tiders jernbanedrift de væsentligste miljøproblemer for Banestyrelsen. I det følgende fokuseres der derfor på disse emner. Blandt årets positive miljøbegivenheder var, at Banestyrelsen i december kunne tage det længe ventede pletsprøjteudstyr, WeedEye, i brug, hvilket vil begrænse Banestyrelsens forbrug af kemikalier til ukrudtsbekæmpelse væsentligt. På affaldsområdet har Banestyrelsen både i forbindelse med anlægsarbejder og i Servicedivisionen arbejdet på at sikre en hensigtsmæssig affaldshåndtering og størst muligt genbrug. Også indenfor støj og jordforureningsområdet har indsatserne indfriet forventningerne i 2001. Banestyrelsens indsats for at uddelegere miljøansvaret til linieorganisationen og indsatsen for at implementere helhedsorienterede sikkerheds-, kvalitets- og miljøaudits har ikke indfriet de forventninger, der blev stillet i begyndelsen af 2001. Manglende fremdrift og et behov for at allokere ressourcer til Banestyrelsens generelle effektiviseringsindsats har medført, at forventningerne har måttet justeres. 97
Samarbejde om Miljøet Et tæt samarbejde og hyppig dialog om miljøforholdene med omverdenen hører til de vigtige virkemidler, når Banestyrelsen fornyer og udbygger jernbanen. I 2002 har Banestyrelsen gennemført høringer i forbindelse med den planlagte S-togsudvidelse til Roskilde og samarbejdet tæt med de lokale myndigheder med henblik på at tilpasse anlægsændringerne til omgivelserne. I de øvrige større projekter, Ringbanen, Nærbaner ved Århus og Aalborg samt udvidelsen af kapaciteten mellem Københavns hovedbanegård og Østerport, LOKO, har Banestyrelsen fortsat sit gode samarbejde omkring miljøforholdene med berørte myndigheder, operatører og naboer. For Aalborg kommune har Banestyrelsen bidraget i lokalplanprocessen i forbindelse med placeringsmuligheder for en ny nærbanestation. Information om projekterne og eventuelle forventede miljøpåvirkninger under selve anlægsperioden opdateres løbende på Banestyrelsens hjemmeside. I forbindelse med den daglige drift og vedligeholdelse af jernbanenettet har Banestyrelsen fulgt op på tidligere undersøgelser af tankningsanlæg. I 2001 er der gennemført besigtigelser af alle tankanlæg på Sjælland. Arbejdet fortsætter i 2002, hvor tankanlæg i Jylland, på Fyn og i Hovedstadsområdet bliver besigtiget med henblik på at prioritere, hvilke anlæg der skal nedlægges, spildsikres eller flyttes. Internationalt er miljøsamarbejdet i nordisk og internationalt regi (NIM og UIC) fortsat i 2001. Banestyrelsen har hér fortsat sin indsats for at opnå standardiseringer på miljøområdet og har været med til at præge arbejdet omkring bl.a. ukrudtsbekæmpelse, udviklingen af miljøindikatorer og fastlæggelsen af en bæredygtig strategi for jernbanerne op til verdenstopmødet om miljø i Johannesburg 2002.
Løbende miljøindsatser Støj Opsætning af støjskærme og tilskud til facadeisolering (støjpuljen) har haft et øget aktivitetsniveau i 2001 som følge af en forøgelse af budgettet med 5 mio. kr. fra en nyoprettet pulje til stationsmoderniseringer, banefunktionalitet og støjbekæmpelse. I 2001 er der således afsluttet støjskærme i Vejle, Gelsted, Hylke, Skalbjerg, Bred, Tommerup, Ullerslev og Fjenneslev. Der er ligeledes givet tilskud til facadeisolering af 147 ud af 561 indbudte boliger i Arden, Tommerup, Ejby, Middelfart, Korsør og Horsens. Derudover er der inviteret 902 boliger til at modtage tilskud i 2002.
98
Støjdæmpende aktiviteter Tabel 5.1 1997
1998
1999
2000
2001
31,0
32,2
35,4
37,7
44,8
8.050
9.250
9.736
10.192
10.978
47
54
57
59
63
Km spor
280
198
152
124
145
Antal sporskifter
123
57
90
57
75
Støjskærme og facadeisolering – Støjpuljen Km støjskærme i alt Støjbeskyttede boliger i alt Opfyldelsesgrad i % ift. målsætning 2005 Slibning af skinner og sporskifter
Skinneslibning og støj Banestyrelsens tidligere undersøgelser har påvist, at en forbedret skinnekvalitet kan medvirke til at reducere støjen forudsat, at hjulkvaliteten på det materiel, der benytter jernbanenettet, er i orden. I 2001 har Banestyrelsen undersøgt effekterne af at hæve skinnekvaliteten på hovedbanerne og S-banerne ved at stille højere krav til hvornår skinnerne slibes. En højere skinnekvalitet medfører en merudgift til en ekstra indledende slibning og merudgifter til den løbende skinneslibning. Projektet for hovedbanerne og S-banerne viser, at en forbedring af skinnekvaliteten kan give væsentlige støjreduktioner for de ca. 8.000 boliger, der i dag er belastet med et støjniveau over 65 dB. Også et langt større antal boliger, der i dag er belastet med støj under grænseværdien, vil få glæde af et lavere støjniveau. Udover støjreduktionerne forventes et reduceret hjulslid og brændstofforbrug på togene, ligesom passagerernes og togpersonalets komfort i toget forventes at blive bedre. På baggrund af de positive projektresultater, de økonomiske omkostninger og tilsvarende undersøgelser, der i 2002 gennemføres for regional- og sidebanerne, vil Banestyrelsen tage stilling til en revision af den samlede skinneslibningsstrategi. Kemikalier Den målrettede ukrudtsbekæmpelse på sporarealer og det deraf forventede markante fald i pesticidforbruget kom i december 2001 et betydeligt skridt nærmere med ibrugtagningen af pletsprøjteudstyret WeedEye. Udviklingen af udstyret, der i sin tid blev initieret af Banestyrelsen, registrerer med hastigheder op til 45 km i timen ukrudt i et ca. 6 meter bredt bælte og sprøjter individuelt i afgrænsede zoner. Der forventes et fald i forbruget af sprøjtemidler på ca. 50 % til knap 1.500 kg pr år. Banestyrelsen dispenserede i 2001 for forbudet mod anvendelse af RoundUp på ikke sporarealer. Dispensationen omfatter bekæmpelse af de voksende kolonier af bjørneklo på arealer, hvor udsætning af dyr til afgræsning ikke er et brugeligt alternativt. Banestyrelsen har på steder, hvor græsning er muligt, indgået aftale med lokale myndigheder om udsætning af dyrehold. Banestyrelsens forbrug af pesticider på ikke sporarealer udgjorde i 2001 knap 50 kg.
99
Jordforurening Formålet med jordforureningspuljen er at få "mest miljø for pengene" i forbindelse med Banestyrelsens frivillige oprydningsarbejde efter jordforurening efter tidligere tiders jernbanedrift. Jordforureningspuljen blev etableret i 1992, hvor puljen koncentrerede sig om undersøgelse og fjernelse af forurening på enkelte lokaliteter, men i forbindelse med den nye jordforureningslov blev strategien ændret. Med den ny strategi prioriteres kortlægnings-, undersøgelses- og oprydningsopgaverne ud fra en helhedsbetragtning. Hensyn til forureninger beliggende i områder udpeget af myndighederne som særlige drikkevands- eller indvindingsområder eller forureninger, som er sundhedstruende indgår i en prioriteret rækkefølge, mens indsatsen udenfor sådanne områder begrænses til f.eks. opsamling af fri oliefase på grundvandet. Den historiske kortlægning sker i samarbejde med DSB for at opnå et samlet overblik. Status på indsatsen i forbindelse med jordforureningspuljen. Tabel 5.2 Status på jordforureningspuljen 2001 Stationer i alt Historisk kortlægning
Aktivitet
454
354 lukket umiddelbart
385 kortlagt
360 små stationer
6 åbne, vurdering pågår 8 lukket umiddelbart
25 store stationer
10 udførte orienterende miljøundersøgelser
3 supplerende miljøundersøgelser 2 lukket efter undersøgelser 5 afventer afgørelse vedr. undersøgelsesomfang
7 vurdering pågår 69 ikke kortlagt
37 små stationer 32 store stationer
Alle stationer forventes at være historisk kortlagt ved udgangen af 2002. Det forventes at indsatsen vil kunne reduceres i løbet af 3-4 år, mens oprydningen som helhed forventes at kunne afsluttes i år 2010.
Banestyrelsens køb og salg af kørestrøm Banestyrelsen har siden 1998 været godkendt som en virksomhed med eget eldistributionsnet og har i denne egenskab været leverandør af kørestrøm til operatørerne. Der er i 2001 i alt leveret 158 GWtimer (1.500 V jævnstrøm) til S-togsnettet, hvilket er lidt mindre end niveauet i 2000 og 182 GWtimer (25.000 V, vekselstrøm 50 Hz) til fjernbanen, hvilket er 100
væsentligt mere end i 2000. Stigningen skyldes levering af nyt el-drevet materiel til jernbaneoperatørerne, (Øresundstogsæt og godstogslokomotiver) i forbindelse med udvidelsen af kørslen på Øresundsforbindelsen, hvor 2001 var det første hele kalenderår. Banestyrelsen havde i 2001 kontrakt om levering af kørestrøm med Energi Fyn Handel A/S frem til 30. september 2001 og fra 1. oktober 2001 med Københavns Energi og NESA. Leveret kørestrøm til operatører Tabel 5.3 GWt Energileverance – heraf udgør den prioriterede andel PSO (vedvarende energi m.m.)
1999
2000
2001
332
328
340
24%
25%
30%
Miljødeklaration kørestrøm Tabel 5.4 Gram/KWt
CO2
Nox
SO2
Emmissioner
371
0,64
0,29
Note: Værdierne er gennemsnitstal vedr. 2001, beregnet på baggrund af oplysninger fra Banestyrelsens leverandører.
Banestyrelsens forbrug og udledninger i 2001 Afgrænsning af data De medtagne data repræsenterer Banestyrelsens direkte forbrug og deraf følgende udledninger og affald fra de aktiviteter, som Banestyrelsen selv udfører. Forbrug, udledninger og affald fra aktiviteter, der udføres for Banestyrelsen af andre entreprenører er ikke omfattet af efterfølgende oplysninger. Det indebærer, at forbrugs- og udledningstallene giver et nogenlunde fuldstændigt billede af miljøpåvirkningerne fra de drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter, som Banestyrelsen finansierer, hvorimod miljøpåvirkningerne fra de fornyelses- og anlægsaktiviteter, som Banestyrelsen finansierer, kun delvist er omfattet af nedenstående taloplysninger, idet Banestyrelsen på disse områder i vid udstrækning anvender fremmede entreprenører i totalentreprise eller lignende. I de anførte emissioner fra Banestyrelsens el- og varmeforbrug er medregnet udledningerne fra elværkerne svarende til Banestyrelsens forbrug.
101
Datapræsentation Banestyrelsens samlede energi-, vand- og væsentlige kemikalieforbrug præsenteres under ét sammen med de samlede emissioner. Væsentlige råvareforbrug og affaldsdata er medtaget i det efterfølgende afsnit om produktionsvirksomheden Banestyrelsens Servicedivision, idet Servicedivisionen i de anførte perioder har stået for langt hovedparten af vedligeholdelsesopgaverne, og fordi Banestyrelsen ikke har en samlet opgørelse over forbrug og affald fra de aktiviteter, der er udført af fremmede entreprenører. Data præsenteres i absolutte mængder. Hvor det er muligt, er data trukket ud fra Banestyrelsens økonomisystem, eller baseret på forbrugsopgørelser i databaser. For Banestyrelsens Servicedivision er oplysningerne hentet i det såkaldte MM indkøbssystem og i CAEMIS miljødatabasen. Emissionsberegningerne er foretaget ud fra nøgletalsberegninger. Banestyrelsen tilstræber, at oplysningerne i miljøregnskabet er fyldestgørende og nøjagtige. Datakvaliteten er dog varierende, og visse tal kan være forbundet med væsentlig usikkerhed. Ændringer i forbrug og udledninger i forhold til 2000 Energiforbruget, der er beregnet ud fra betalingerne, viser en stigning i 2001 som følge af betalinger vedr. tidligere år, øget sporskiftevarme i vinterperioden med sne samt indretning og indflytning i det nye Banehus med mekanisk ventilation og et overlappende energiforbrug i forbindelse med indretnings- og indflytningsperioden. Nedgangen i benzinforbruget til arbejdskøretøjer skyldes blandt andet, at Servicedivisionen har udfaset en række ældre benzindrevne køretøjer. Nedgangen i pesticidforbruget i 2001 på knap 400 kg skyldes praktiske vanskeligheder med arbejdets udførelse samtidig med naturlige variationer i vegetationen.
Tabeller Energi Tabel 5.5 MWt
1999
2000
2001
30.534
25.339
34.729
Fjernvarme
7.002
7.742
9.519
Olie til rumopvarmning
2.460
2.683
2.673
Gas
1.547
880
1.152
El
102
Brændstoffer og vand Tabel 5.6 1999
2000
2001
Benzin til køretøjer på skinner
872
461
127
Diesel til køretøjer på skinner
527
839
659
Benzin til biler og varevogne
1.265
1.075
1.143
1000 liter
Diesel til biler og varevogne Vand
82
307
404
28.337
36.970
38.899
1999
2000
2001
3,5
3,2
2,5
Kemikalier Tabel 5.7 Ton kemikalier RoundUp Urea (tømidler)
37,0
50,0
32,0
Rense og smøremidler
57,0
24,0
34,0
Ton
1999
2000
2001
CO2
23.593
25.297
29.833
Samlede emissioner Tabel 5.8
NOx
35
34
17
SO2
45
13
44
CO
129
27
30
HC
16
2,3
2,6
0,39
0,29
0,34
Partikler
Note: Luftemissionerne er opgjort samlet på baggrund af energiforbrug i bygninger og tekniske anlæg, samt energiforbrug til rullende materiel. Som følge af usikkerheden ved anvendte forbrugsdata er der relativt stor usikkerhed på luftemmisionerne. De anvendte nøgletal i forbindelse med emissionsberegningerne stammer fra RISØ, INDUS-version 2-EMIS (gas, fyringsolie og damp). Nøgletal for el og fjernvarme 2000 stammer fra data fra Elkraft. Luftemissioner fra rullende materiel, biler og varevogne er i følge Trafikministeriets TEMA beregningsprogram.
Produktionsvirksomheden Servicedivisionen Vedligeholdelse, fornyelse og nyanlæg af jernbanen hører til de aktiviteter, der giver anledning til store miljøpåvirkninger. Disse aktiviteter udføres af Banestyrelsens Servicedivision samt af eksterne entreprenører for Banestyrelsen. Oplysningerne i dette afsnit omfatter forbrug og miljøpåvirkninger i forbindelse med Servicedivisionens aktiviteter.
103
Banestyrelsens Servicedivision er en produktionsvirksomhed, der arbejder indenfor rammerne af Banestyrelsens miljøpolitik – konkurrencedygtig transport på et bæredygtigt grundlag. Miljøarbejdet koordineres af miljøsektionen, som er en del af KSAM (Kvalitet, Sikkerhed, Arbejdsmiljø og Miljø) området. Der er uddannet en række medarbejdere til at varetage det praktiske miljøarbejde. De informerer lokalt om miljøtiltag og vejleder kollegaer ved konkrete opgaver indenfor miljø, arbejdsmiljø og kvalitet, der skal varetages i forbindelse med indkøb og den daglige produktion. Forudsætningen for, at Servicedivisionen kan reducere miljøbelastningen i forbindelse med nybygning, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen, er, at alle medarbejderne er inddraget i miljøarbejdet. De løbende rapporteringer og audits i alle dele af organisationen viser, at medarbejderne gennem de sidste par år har øget deres bevidsthed om miljøarbejdet. Miljøarbejdet i Service bliver styret gennem miljøledelsessystemet, der er opbygget efter retningslinerne i ISO 14001. Servicedivisionens miljøledelsessystem er i 2001 gennemgået af en ekstern konsulent og er i dag certificerbart. Servicedivisionens forbrug og udledninger i 2001 Hvor det er muligt, er data baseret på forbrugsopgørelser fra Servicedivisionens miljødatabase CAEMIS green-account, eller Indkøbsmodulets mængdeopgørelser. Herudover er forbrug opgjort på baggrund af data i økonomisystemet, der er omregnet til forbrug. Affaldsog kemikaliedata er indtastet decentralt og bearbejdet centralt i et dataregistreringssystem. Forbruget af materialer, herunder kemikalier og energi til udførelsen af arbejdsprocesserne indebærer, at der frembringes emissioner til luft og vand, samt affald. Desuden giver arbejdet i sporene støj, støv og vibrationer. I tabellerne nedenfor fremgår udviklingen i forbrug og afledede miljøbelastninger i perioden 1999 til 2001. Energi Tabel 5.9 MWt
1999
2000
2001
El
4.281
3.567 t
3.541
Fjernvarme
4.536
3.695
3.104
Olie til rumopvarmning
2.200
2.230
2.302
104
Brændstoffer og vand Tabel 5.10 1000 liter
1999
2000
2001
Benzin til køretøjer på skinner
872
461
127
Diesel til køretøjer på skinner
527
839
659
Benzin til biler og varevogne
1.206
1.005
1.077
74
306
404
14.407
10.581
19.779
Diesel til biler og varevogne Vand
Råvareforbrug, udvalgte kategorier Tabel 5.11 Ton
2001
Nye skinner
4.224
Genbrugte skinner
2.679
Træsveller imprægneret
143
Træsveller uimprægneret eg
797
Træsveller regnskovstræ
20
Betonsveller
43.764
Skærver
94.689
Affald Tabel 5.12 Ton
1999
2000
2001
Total
29.327
36.001
64.734
Genanvendt
24.200
30.504
63.951
Forbrænding
3.790
2.278
642
Deponering
1.110
136
94
220
432
41
7
6
6
Fordelt på bortskaffelse
Specialbehandlet Ukendt
Den totale mængde bortskaffet affald er steget med 80% fra 2000 til 2001. Størstedelen af denne stigning i affaldsmængden udgøres af en stor stigning i mængden af bortskaffet bagharp (brugte skærver). Hvis denne mængde fratrækkes er det øvrige affald reduceret med 48% fra 2000 til 2001. Affaldsreduktionerne er sket inden for alle typer affald og skyldes primært, at den oprydning, der blev gennemført fra 1999 til 2000, er afsluttet.
105
Affaldsmængder Figur 5.13. ton 70000 60000 50000 40000 30000 20000
■ Bagharp ■ Total uden bagharp
10000 0
1999
2000
2001
Udover at Servicedivisionens affaldsmængder, bortset fra bagharpen, er faldet som vist ovenfor, er genanvendelsesgraden, for den del af affaldet, der ikke udgøres af bagharpen, også steget fra 1999 til 2001 som vist i grafen over udviklingen i affaldsbehandlingen nedenfor. Bagharp er siden 1998 blevet genanvendt bl.a. i asfaltindustrien. Affaldsbehandling i % Figur 5.14.
100 90 80 70 60 50 40 30
■ 1999 ■ 2000 ■ 2001
20 10 0
Genanvendt
Forbrænding
Deponering
Specialbehandlet
Ukendt
Ved arbejder i sporet forekommer der spild af forskellige typer olier f.eks. hydraulikolie, transmissionsolie og dieselolie. I 2001 er spildt 890 l hydraulikolie, 800 l diesel og 550 l transmissionsolie, i alt 2.240 l. Spildet i 2000 var ca. 3.200 l i alt. Det er en forbedring på ca. 30 %. Spild opstår ved bl.a. defekte motorer, sammenstød med tog og knækkede slanger. 106
MILJØUDGIFTER I 2001 I FORBINDELSE MED RINGBANEPROJEKTET I anlægsprojekter vedrører miljørelaterede arbejder en stor del af arbejdsopgaverne og anlægsudgifterne. Som eksempel på dette er Ringbaneprojektet udvalgt, hvor der i 2001 i særlig grad er brugt mange ressourcer på at udføre miljørelateret arbejde og information, herunder: • håndtering af forurenet jord, • monitorering af støj og vibrationer, • bortskaffelse af affald, • information til naboer langs tracéet, • myndighedsbehandling- og koordinering, • daglig koordinering af miljøarbejdet. Til illustration af de miljørelaterede opgavers betydning er der i tabel 5.15 vist de forskellige miljøudgifter i 2001 i forbindelse med Ringbaneprojektet. I tabellen er disse udgifter sat i relation til projektets samlede anlægsudgifter i 2001. Visse af fordelingerne bygger på skøn. Det ses, at de miljørelaterede udgifter i forbindelse med Ringbaneprojektet er opgjort til mere end 25 mio. kr. i 2001 eller godt 10% af de samlede anlægsudgifter i 2001. De største poster er håndtering af mere eller mindre forurenet jord og bygherreadministration af miljørelaterede opgaver. Fordeling af miljøudgifter i 2001 i forbindelse med Ringbaneprojektet Tabel 5.15. Støj
1000 kr.
%
185
0,1
Vibrationer
185
0,1
Bygningsregistrering
500
0,2
3.915
1,6
13.250
5,3
Skærvehåndtering Jordhåndtering Jordanalyser
1.100
0,4
Affaldshåndtering
1.235
0,5
Bygherre administration
5.500
2,2
Miljøudgifter i alt
25.870
10,4
Totale anlægsudgifter
249.300
100,0
107
• Udgifter til støj og vibrationer er til udførelse af målinger, vurdering og rapportering af emissionerne. • Udgifter til bygningsregistrering dækker detaljerede bygningsregistreringer (revner, funderingsforhold etc.) for imødegåelse af senere eventuelle klager. • Udgifter til bygherreadministration dækker koordinering, tilsyn, afrapportering og styring af miljøarbejdet • Udgifter til analyser dækker selve laboratoriearbejdet og afrapportering af analyseresultaterne. Der er på Ringbanen i 2001 udført ca. 1.500 stk. jordanalyser for verificering af jordforureningsniveauet. • Udgifter til jordhåndtering, skærvehåndtering og affaldshåndtering dækker selve udgravningerne / nedrivninger, transport og deponering af de enkelte fraktioner på godkendte modtagestationer. Der er i alt udgravet ca. 150.000 ton jord i forbindelse med Ringbaneprojektet i 2001. Der er bortskaffet ca. 29.000 ton skærver til genanvendelse i asfaltindustrien som tilslagsmateriale, og der er i alt bortskaffet ca. 5.000 ton affald i øvrigt, primært beton og jernaffald.
108
6. DATABLADE
I dette kapitel er der medtaget et afsnit om Banestyrelsens strækningsregnskab med tabeller og figurer (6.1 – 6.7) med oplysninger om Banestyrelsens strækningsfordelte udgifter til trafikstyring samt vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet. Disse udgifter er også sat i forhold til strækningsfordelte oplysninger om trafikken på statens banenet. Desuden er i dette kapitel medtaget følgende oplysninger: • Tabel 6.8. Balance for Banestyrelsen i alt • Tabel 6.9 – 6.11. Personaleforbrug og gennemsnitsløn for henholdsvis Servicedivisionen, Rådgivningsdivisionen og de udbydende enheder. Tabellerne svarer til tabel 4.1.6 i kapitel 4, der omfatter hele Banestyrelsen.
STRÆKNINGSREGNSKAB Banestyrelsen opdeler det statslige jernbanenet i baneklasser med forskellige krav til serviceniveau, alt efter hvilke transportbehov strækningerne skal betjene. Opdelingen, der fremgår af kortet over jernbaner i Danmark på indersiden af omslaget til dette virksomhedsregnskab, omfatter følgende baneklasser: Hovedbaner har de højeste krav til standard og udgør det overordnede banenet, der binder landsdelene sammen. Trafikken er en blanding af international- og landstrafik, pendlertrafik og godstrafik. Strækningen fra Øresund/København-Padborg er elektrificeret og betegnes: hovednettet. På øvrige hovedbaner kan der ikke køres med elektrisk materiel. Alle hovedbaner har dobbeltspor bortset fra to strækninger i Sønderjylland. Regionalbaner forbinder de større byer udenfor hovedbanerne. Tinglev-Sønderborg er elektrificeret, og København-Helsingør (Kystbanen) er elektrificeret og har dobbeltspor. Enkelte andre regionalbanestrækninger har dobbeltspor. S-baner betjener det Københavnske nærområde og trafikeres især af S-tog. S-banerne er elektrificerede og har dobbeltspor bortset fra strækningen Veksø-Frederikssund, hvor andetsporet forventes indviet i efteråret 2002. Lokalbaner har en generel lav trafikintensitet og findes typisk i tyndt befolkede områder. Det bemærkes, at lokalbanestrækningen Hillerød-Snekkersten på 20,8 km. blev overdraget pr. 1. januar 2001 til Hovedstadens Udviklings Råd (HUR). Godsbaner trafikeres kun med godstog. Restbaner trafikeres ikke planmæssigt og forudsættes ikke længere anvendt. I 2001 var den samlede strækningslængde af det statslige jernbanenet 2.253 km. excl. restbaner. Heraf er over 900 kilometer med to eller flere spor. I tallene indgår 12 kilometer, der blev taget i brug ved Øresundsforbindelsens åbning i juli 2000. 109
Strækningsfordelte udgifter til trafikstyring samt vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet Banestyrelsen konterer udgifter til trafikstyring mv. på strækninger, medens vedligeholdsudgifter og udgifter til fornyelse konteres med oplysning om strækninger og anlægselementer, således at det efterfølgende er muligt at opgøre forbrug og udgifter på de forskellige typer af anlæg og strækninger. Udgifter til tværgående arbejder, ledelse og administration samt øvrige ikke-strækningsrelaterede opgaver er således ikke medtaget i strækningsregnskabet. Af tabel 6.1 fremgår de samlede strækningsfordelte udgifter til trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse i 1998, 1999, 2000 og 2001. Af tabellen fremgår også, hvor store udgifter der ikke er strækningsfordelt. I det følgende redegøres nærmere for de strækningsfordelte udgifter til trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse på de enkelte baneklasser i 2001, og disse udgifter sættes i relation til den trafik, der har været i samme periode på de enkelte baneklasser. Strækningsfordelte udgifter til trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse i 1998-2001 Tabel 6.1. Mio. kr.
1998
1999
2000
2001
170
165
162
167,8
7
7
7
7,4
Trafikstyring i alt
177
172
169
175,2
Vedligeholdelse strækningfordelt
675
711
742
742,8
92
22
17
67,3
Vedligeholdelse i alt
767
733
759
810,1
Fornyelse strækningfordelt
292
65
283
479,4
28
38
77
52,2
320
103
360
531,6
1.137
941
1.187
1.390,0
127
67
101
127,0
Trafikstyring strækningfordelt Trafikstyring ufordelt
Vedligeholdese ufordelt
Fornyelse ufordelt Fornyelse i alt Strækningsfordelte udgifter i alt Ufordelte udgifter i alt
I tabel 6.2 ses strækningslængden i kilometer for de enkelte baneklasser og fordelingen af de strækningsfordelte udgifter. Det fremgår blandt andet, at hovedbaner tegner sig for ca. halvdelen af de strækningsfordelte udgifter til såvel trafikstyring, vedligeholdelse som fornyelse og således næsten halvdelen af de samlede strækningsfordelte udgifter på 1.390 mio. kr.
110
Strækninger og hertil svarende strækningsfordelte udgifter i 2001 Tabel 6.2. Mio. kr. Baneklasse:
Strækning i 2001 i km.
Udgifter til Trafikstyring
Udgifter til Vedligeholdelse
Udgifter til Fornyelse
Udgifter i alt
S-baner
166,3
29,8
151,7
88,1
269,6
Hovedbaner
675,1
84,4
353,8
243,9
682,1
Regionalbaner
594,3
39,4
144,6
79,6
263,6
Lokalbaner
590,4
13,5
89,7
61,2
164,4
Godsbaner
227,1
0,7
3,0
6,6
10,3
2.253,2
167,8
742,8
479,4
1.390,0
I alt
I figur 6.3 er de strækningsfordelte udgifter i 2001 opgjort pr. strækningskilometer for de forskellige baneklasser. Det ses, at S-baner og hovedbaner har markant højere udgifter pr. kilometer til både trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse end de andre banestrækninger. Det skyldes, dels at disse banestrækninger både er dobbeltsporede og elektrificerede, dels at de har den største belastning. I regionalbanerne indgår Kystbanen, der også er både dobbeltsporet, elektrificeret og meget belastet. Det er medvirkende til, at regionalbanerne ligger på et væsentligt højere udgiftsniveau end lokalbanerne. Figur 6.3 illustrerer de meget afvigende udgiftsniveauer for de forskellige baneklasser i 2001. Strækningsfordelte udgifter pr. kilometer strækning i 2001 Figur 6.3. Mio. kr./km 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6
■ Fornyelse ■ Vedligeholdelse ■ Trafikstyring
0,4 0,2 0,0
S-baner
Hovedbaner
Regionalbaner
Lokalbaner
Godsbaner
111
Trafikken på jernbanenettet Til forskellige formål opgør Banestyrelsen trafikken på statens jernbanenet efter forskellige opgørelsesmetoder og definitioner. I efterfølgende tabeller og figurer er der medtaget følgende strækningsfordelte opgørelser: • Trafikomfang opgjort i togkm. udtrykker hvor mange tog der kører og hvor langt. Det er den mest relevante opgørelsesmetode for omfanget af trafikstyring. • Bruttobelastning opgjort i tonkm. udtrykker den samlede bruttovægt af de tog, der kører på skinnerne, og medregner hvor langt de kører. I bruttovægten medregnes både tog og lasten, hvad enten det er passagerer eller gods. Denne opgørelsesmetode er den mest relevante for sliddet på skinnenettet og indvirkningen på den nødvendige vedligeholdelse og fornyelse. Ca. to tredjedel af den samlede bruttobelastning opgjort i tonkm. stammer fra passagertog. • De transporterede mængder opgjort i passagerkm. og ton-gods-km. (tonkm.) udtrykker det transportarbejde, der udføres på jernbanen, og er derfor et udtryk for den nytte, som leveres til brugerne og samfundet. I figur 6.6 sættes de strækningsfordelte udgifter til trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse på de enkelte baneklasser i forhold til de transporterede mængder opgjort pr. transporteret enhed. I beregningen af transporterede enheder lægges passagertogenes passagerkm. og godstogenes tonkm. sammen, idet togene kører på de samme skinner. I beregningen tæller en passagerkm. således det samme som en ton-gods-km. I tabel 6.4 er disse definitioner lagt til grund for de strækningsfordelte opgørelser af trafikken i 2001 på statens jernbanenet. Det skal bemærkes, at de anførte tal skal tages med forbehold, da de i vid udstrækning bygger på indirekte beregninger og skøn frem for eksakte målinger. Tallene er således behæftet med en vis usikkerhed. Den beskedne godstrafik på Stogsnettet er ikke medtaget under S-tog. Strækningsfordelt trafik i 2001 efter forskellige definitioner Tabel 6.4. Trafikomfang mio.togkm
Bruttobelastning mio.tonkm
Pass.km mio.P.km
S-baner
13,8
2.600
1.164
0
1.164
Hovedbaner
28,8
9.143
3.226
2.014
5.239
Regionalbaner
Baneklasse:
Transporterede mængder Tonkm mio.tonkm
Pas.+Tonkm mio.enheder
11,6
2.063
1.006
48
1.054
Lokalbaner
6,8
705
271
19
290
Godsbaner
0,04
26
0
13
13
I alt
61,1
14.537
5.667
2.093
7.760
112
Af tabellen fremgår blandt andet, at hovedbaner tegner sig for knap halvdelen af trafikomfanget opgjort i togkm. og en væsentligt større andel af bruttobelastningen og de transporterede mængder. Af de transporterede godsmængder foregår således over 95% på hovedbanestrækninger. Disse forhold er et udtryk for, at eksempelvis passagertogene kører med væsentligt flere passagerer på hovedbanerne end på lokalbaner og regionalbaner. Strækningsfordelte udgifter i 2001 i forhold til trafikomfang i kr. pr. togkm Figur 6.5. 271 174 Kr./togkm 25 79 20 15 10
18
■ Fornyelse ■ Vedligeholdelse ■ Trafikstyring
5 0
S-baner
Hovedbaner Regionalbaner
Lokalbaner
Godsbaner
Gennemsnit
ANM: For godsbaner er udgifterne 271 kr. pr. togkm Det er ca. 12 gange højere end gennemsnittet. Søjlen for godsbaner er derfor vist på særligt måde.
I figur 6.5 er de strækningsfordelte udgifter i 2001 sat i forhold til trafikomfanget opgjort i togkm. for de forskellige baneklasser. I gennemsnit for hele jernbanenettet udgør de strækningsfordelte udgifter til trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse tilsammen knap 23 kr. pr. togkilometer i 2001. Både hovedbaner, regionalbaner og lokalbaner ligger meget tæt på det gennemsnitlige niveau. S-baner ligger noget under gennemsnit med knap 20 kr. pr. togkilometer, og godsbaner ligger højt på grund af det meget lille trafikomfang. Figur 6.6, der illustrerer de strækningsfordelte udgifter i 2001 sat i forhold til bruttobelastningen, viser et noget andet billede, idet udgifterne er forholdsmæssigt markant lavere for hovedbanerne end for lokalbanerne og godsbanerne. Det hænger sammen med væsentlige forskelle i det enkelte togs bruttovægt, idet de tungeste tog kører på hovedbanerne. ( Hertil kommer, at også hastigheden er større på hovedbanerne ).
113
Strækningsfordelte udgifter i 2001 i forhold til bruttobelastning i kr. pr. tonkm. Figur 6.6. Kr./tonkm 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15
■ Fornyelse ■ Vedligeholdelse ■ Trafikstyring
0,10 0,05 0,00
S-baner
Hovedbaner
Regionalbaner
Lokalbaner
Godsbaner
Figur 6.7 viser de strækningsfordelte udgifter i 2001 sat i forhold til de transporterede mængder pr. enhed (passagerkm. + tonkm.). Det ses, at i gennemsnit for hele jernbanenettet blev der i 2001 brugt 18 øre pr enhed til de strækningsfordelte udgifter til trafikstyring, vedligeholdelse og fornyelse. S-baner ligger lidt over gennemsnittet. Hovedbaner ligger under gennemsnittet, og regionalbaner og især lokal- og godsbaner ligger markant over den gennemsnitlige udgift pr. enhed. Strækningsfordelte udgifter i 2001 i forhold til transporterede mængder i kr. pr. enhed Figur 6.7. Kr./enhed 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3
■ Fornyelse ■ Vedligeholdelse ■ Trafikstyring
0,2 0,1 0,0
114
S-baner
Hovedbaner Regionalbaner
Lokalbaner
Godsbaner
Gennemsnit
Banestyrelsens samlede balance (excl. elimineringer) pr. 31.12.01 Tabel 6.8. Mio. kr.
Udbydende del
Service
Rådgivning
I alt
Aktiver Anlægsaktiver – Materielle anlægsaktiver
12.894
377
–
13.271
- Finansielle anlægsaktiver
275
1
–
276
13.169
378
–
13.547
Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver – Igangværende arbejder
–
1
–
1
327
52
–
379
– Andre tilgodehavender
29
17
–
46
– Periodeafgrænsning
25
25
–
50
– Tilgodehavender (eksterne)
– Likvide beholdninger
339
220
–
559
Omsætningsaktiver i alt
720
315
–
1.035
13.889
693
-
14.582
13.058
559
-
13.617
Aktiver i alt
Passiver Egenkapital Egenkapital i alt Gæld – Bankgæld
82
270
–
352
– Leverandørgæld
378
128
–
506
– Koncerngæld
281
-281
–
–
– Anden gæld
21
17
–
38
–
69
831
134
–
965
13.889
693
–
14.582
– Periodeafgrænsning Gæld i alt Passiver i alt
69
ANM: Interne mellemværender er samlet under posten koncerngæld. Der er ikke foretaget eliminering af interne avancer.
115
Personaleforbrug og gennemsnitsløn mv. for Servicedivisionen (28.63.21), jf. tabel 4.1.6 i kapitel 4. Tabel 6.9.
Almindeligt personaleforbrug
1998
1999
2000
2001
Ændring fra 1998 til 2000
1.941
1.776
1.753
1.684
- 257
Overarbejde
126
88
90
111
-15
Refusioner
-35
- 26
- 40
- 42
-7
Årsværksforbrug, i alt
2.032
1.838
1.803
1.754
-278
Lønsum, konto 11, i alt i mio. kr.
582,7
548,1
553,2
567,6
-15,1
Lønsum/refusioner, konto 12, i alt i mio.kr.
-4,2
-3,8
-5,5
-6,1
-1,9
Lønsum netto, konto 11 og 12. i mio.kr.
578,5
544,3
547,7
561,5
-17,0
Over- og merarbejdet i % af lønsum)
6,9%
4,9%
4,9%
6,1%
-0,8%
303.515
311.029
319.731
341.961
+ 38.446
Gennemsnitsløn i kr.
Note: De ovenfor nævnte tal for løn og refusioner omfatter ikke betaling til fleksordningen m.v., konto 11, på 2,4 mio. kr.
Personaleforbrug og gennemsnitsløn mv. for Rådgivningsdivisionen (28.63.11), jf. tabel 4.1.6 i kapitel 4. Tabel 6.10.
Almindeligt personaleforbrug Overarbejde Refusioner Årsværksforbrug, i alt Lønsum, konto 11, i alt i mio. kr. Lønsum/refusioner, konto 12, i alt i mio.kr. Lønsum netto, konto 11 og 12. i mio.kr. Over- og merarbejdet i % af lønsum) Gennemsnitsløn i kr.
1998
1999
2000
2001
Ændring fra 1998 til 2000
412
365
343
166
- 246
1
1
2
1
0
-10
-9
- 11
-4
+6
403
357
334
163
- 240
150,6
140,7
138,2
70,1
-80,5
-1,4
-1,4
-1,5
-0,7
+0,7
149,2
139,3
136,7
69,4
-79,8
2,1%
2,2%
4,5%
4,9%
+ 2,8%
371.144
391.292
410.511
428.395
+ 57.251
Note: De ovenfor nævnte tal for løn og refusioner omfatter ikke beløb vedr. fleksordningen m.v., konto 11, på -0,1 mio. kr.
116
Personaleforbrug og gennemsnitsløn mv. for de udbydende dele, dvs. Banestyrelsen ekskl. Servicedivisionen og Rådgivningsdivisionen, jf. tabel 4.1.6 i kapitel 4. Tabel 6.11.
Almindeligt personaleforbrug Overarbejde
1998
1999
2000
2001
Ændring fra 1998 til 2000
882
958
929
1037
+ 155
10
16
19
24
+ 14
Refusioner
- 14
- 16
- 11
- 46
- 32
Årsværksforbrug, i alt
878
958
937
1015
+ 137
291,5
329,2
336,0
403,1
+ 111,6
Lønsum, konto 11, i alt i mio. kr. Lønsum/refusioner, konto 12, i alt i mio.kr.
-3,1
-3,7
-3,3
-14,4
-11,3
Lønsum netto, konto 11 og 12. i mio.kr.
288,4
325,5
332,7
388,7
+100,3
Over- og merarbejdet i % af lønsum)
1,1%
1,7%
2,0%
2,3%
+ 1,2%
332.641
341.195
362.814
392.626
+ 59.985
Gennemsnitsløn i kr.
Note: De ovenfor nævnte tal for løn og refusioner omfatter ikke betaling til fleksordningen m.v., konto 11, på 1,7 mio. kr. og en samlet refusion på 3,7 mio. kr., konto 12, i forbindelse med afkøb af tjenestemandsstatus.
117
7. PÅTEGNING
Nærværende virksomhedsregnskab for 2001 aflægges i henhold til aktstykke nr. 82 af 4. december 1996. Virksomhedsregnskabet dækker desuden de regnskabsmæssige forklaringer, der skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret 2001. Aflæggelsen sker for så vidt angår det ordinære årsregnskab under henvisning til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, samt at dokumentationen herfor er til stede. Med henvisning til Rigsrevisionens cirkulæreskrivelse af 5. februar 2002 om indkaldelse af oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 2001 erklæres desuden i tilknytning til de regnskabsmæssige forklaringer til regnskabet for Banestyrelsens område efter bedste overbevisning og viden: • at der ikke er sket ændringer i de regnskabsmæssige principper, der har betydning for vurdering af regnskabet for 2001, • at regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber indenfor Banestyrelsens område, som ministerområdet er ansvarlig for, • at forbruget af givne bevillinger er opgjort korrekt, • at aktiver og passiver er opgjort korrekt, • at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt • at der ved forvaltningen af Banestyrelsens midler er taget skyldige økonomiske hensyn. København den 23. maj 2002
København den 19. april 2002
Thomas Egebo Departementschef Trafikministeriet
Jens Andersen Direktør Banestyrelsen
118
REVISIONSPÅTEGNING Vi har revideret det af ledelsen aflagte virksomhedsregnskab for 2001 med tilhørende bilag 1 og 2 for Banestyrelsen. Virksomhedsregnskabet for 2001 omfatter følgende hovedkonti på Finansloven: 28.63.01. Banestyrelsen (Statsvirksomhed) 28.63.02. Banestyrelsen (Anlægsbevilling) 28.63.05. Banestyrelsen – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed) 28.63.06. Infrastrukturafgifter m.v. (Anden bevilling) 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Statsvirksomhed) 28.63.12. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Anlægsbevilling) 28.63.21. Banestyrelsens Servicedivision (Statsvirksomhed) 28.63.22. Banestyrelsens Servicedivision (Anlægsbevilling). Den udførte revision Vi har, i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper og indgået §9aftale mellem Trafikministeren og Rigsrevisor samt god offentlig revisionsskik, tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at virksomhedsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Revisionen har ikke omfattet regnskabets oplysninger eller data vedrørende personaleforhold, regularitet eller miljøregnskab. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i virksomhedsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabets informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Supplerende oplysninger I forbindelse med revisionen har det ikke været muligt at kontrollere de materielle anlægsaktivers tilstedeværelse og værdi, idet anlægskartoteket ikke indeholder en specifikation på enkeltaktiver vedrørende anskaffelser forud for 1. januar 1998, ligesom afskrivningerne forud herfor blev foretaget efter saldometoden. Værdiansættelsen af de materielle anlægsaktiver er foretaget til historisk kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. De materielle anlægsaktiver der udgør jernbanens infrastruktur har, bl.a. som følge af de i årenes løb foretagne vedligeholdelsesarbejder samt den løbende prisudvikling, en betydelig højere genanskaffelsesværdi, eller generel værdi for samfundet som helhed, end den bogførte værdi. Denne merværdi er ikke forsøgt opgjort og bogført på Banestyrelsens balance.
119
I driftsregnskabet for de udbydende dele af Banestyrelsen, jf. tabel 4.2.1 og 4.2.2, indgår afholdte udgifter til særinstallationer, telefonanlæg og teknikerhonorar m.v. på tilsammen ca. 9,6 mio. kr. (2,8 mio. kr. i 1999 og 9,1 mio. kr. i 2000) i forbindelse med Banestyrelsens indretning af nyt domicil, "Banehuset". Ifølge aktstykker vedrørende flytningen til nyt domicil skal udgifterne afholdes indenfor Banestyrelsens gældende driftsbevillinger. Det er vor vurdering, at de afholdte indretningsudgifter, under hensyntagen til deres varige karakter samt de af Banestyrelsen vedtagne regnskabsprincipper, burde være afholdt af Banestyrelsens anlægsbevillinger. I driftsregnskabet for de udbydende dele af Banestyrelsen indgår endvidere udgifter til feriepengeforpligtelser m.v. på 19,2 mio. kr. i forbindelse med afhændelse af Rådgivningsdivisionen, jf. regnskabet afsnit 4.2. Det er vor vurdering, at udgiften burde være afholdt på konto 28.11.67 "Afhændelse af statslige aktiver", eller alternativt på konto 28.63.11 "Banestyrelsens Rådgivningsdivision", som en ekstraordinær udgift. På konto 28.11.67 optages indtægten fra salget og udgifter i forbindelse med afhændelsen. Konklusion Bortset fra ovennævnte bemærkninger er det vor opfattelse, at virksomhedsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med aktstykke om "Virksomhedsregnskaber i staten" samt Økonomistyrelsens vejledning om krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af Banestyrelsens drifts- og anlægsaktiviteter. København, den 19. april
Henning H. Larsen revisionschef Banestyrelsen, Intern Revision
120
BILAG BILAG 1. BEVILLINGSAFREGNING 2001 I 2001 var Banestyrelsens bevillinger på finansloven opført på følgende 8 hovedkonti: 28.63.01. Banestyrelsen (Statsvirksomhed), 28.63.02. Banestyrelsen (Anlægsbevilling), 28.63.05. Banestyrelsen – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed), 28.63.06. Infrastrukturafgifter mv. (Anden bevilling) 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Statsvirksomhed), 28.63.12. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Anlægsbevilling), 28.63.21. Banestyrelsens Servicedivision (Statsvirksomhed), 28.63.22. Banestyrelsens Servicedivision (Anlægsbevilling). Det bemærkes, at Banestyrelsens Rådgivningsdivision blev solgt pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, tiltrådt den 27. juni 2001.
Konto 28.63.01. Banestyrelsen (statsvirksomhed) Banestyrelsens driftsaktiviteter for de udbydende divisioner og afdelinger m.v. føres på denne konto. Indtil 2000 var udgifter til vedligeholdelse af jernbanenettet medtaget på denne konto. Fra og med 2001 er udgifter til vedligeholdelse af jernbanenettet medtaget på den nyoprettede konto 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (statsvirksomhed). Som en helt ekstraordinær udgift i 2001 er på denne konto også udgiftsført 19,2 mio. kr. vedr. refusion af feriepenge m.v. i forbindelse med salget af Rådgivningsdivisionen. Bevillingsafregning for konto 28.63.01. Banestyrelsen (statsvirksomhed) Bilagstabel 1.1. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
421,9
Tillægsbevillinger: Akt 375 af 08.06.1995 Kompensation for udgifter til rømning af arealer til Korsør og Nyborg kommuner
31,3
Overførsel fra 28.11.01 vedrørende huslejekompensation
2,1
Erstatning i forbindelse med togulykke ved Kastrup
2,8
Tillægsbevillinger i alt Bevillinger i alt
36,2 458,1
Regnskab for 2001, udgifter netto
536,3
Årets resultat
-78,2
Akkumuleret resultat primo 2001 Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001
47,8 -30,4
121
Konto 28.63.02. Banestyrelsen (anlægsbevilling) Banestyrelsens investeringer i den statslige jernbaneinfrastruktur føres på denne konto, der omfatter både anlægspuljer og de store enkeltprojekter. Indtil 2000 var anlægspuljer til fornyelse, det vil sige reinvestering, også medtaget på denne konto. Fra og med 2001 er anlægspuljer til fornyelse medtaget på den nyoprettede konto 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (statsvirksomhed). Bevillingsafregning konto 28.63.02. Banestyrelsen (anlægsbevilling) Bilagstabel 1.2. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
833,4
Tillægsbevillinger: Akt. 112 af 13.12.2000. Udmøntning af puljemidler til stationsmodernisering, banefunktionalitet og støjbekæmpelse Fordeling af videreførselsbeløb efter udskillelse til hovedkonto 28.63.05.
-4,8
1)
Tillægsbevillinger i alt
-76,9 -81,7
Bevillinger i alt
751,7
Regnskab for 2001, udgifter netto
901,9
Årets resultat Indtægter, som ikke kan videreføres
-150,2 2)
Akkumuleret resultat primo 2001, jf. tillægsbevilling ovenfor Del af akk. resultat, der bortfalder, jf. FL 2002 om puljer til stationsmod. mv. Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001
0,4 437,6 25,9 261,1
1) Beløbet er i kapitel 4 betragtet som en primokorrektion for at give et reelt billede af årets forbrug i forhold til det i finansloven forudsatte. 2) Beløbet vedrører indtægter fra salg af arealer mv., som Banestyrelsen i henhold til bevillingsreglerne ikke kan videreføres.
28.63.05. Banestyrelsen – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (statsvirksomhed) Banestyrelsens udgifter til fornyelse og vedligeholdelse af den statslige jernbaneinfrastruktur føres på denne konto. Kontoen omfatter således såvel driftsudgifter til vedligeholdelse som anlægsudgifter til fornyelse, det vil sige reinvestering. Kontoen er nyoprettet i 2001, og der er ved tillægsbevilling overført en andel af "videreførelsesbeløb" fra hovedkonto 28.63.02.
122
Bevillingsafregning konto 28.63.05. Banestyrelsen – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (statsvirksomhed) Bilagstabel 1.3. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
1.421,8
Tillægsbevillinger: Overførsel fra 28.63.21, overførsel af overskud
1)
47,2
1)
76,9
Fordeling af videreførelsesbeløb efter udskillelse fra hovedkonto 28.63.02 Tillægsbevillinger i alt Bevillinger i alt Regnskab for 2001, udgifter netto Årets resultat
124,1 1.545,9 1.341,7 204,2
Akkumuleret resultat primo 2001, jf. tillægsbevilling ovenfor Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001
0,0 204,2
1) Beløbet er i kapitel 4 betragtet som en primokorrektion for at give et reelt billede af årets forbrug i forhold til det i finansloven forudsatte.
28.63.06. Infrastrukturafgifter mv. (anden bevilling) Som forvalter af statens jernbanenet opkræver Banestyrelsen infrastrukturafgifter af jernbaneoperatørerne for benyttelse af infrastrukturen. Afgiftsprovenuet tilfalder Banestyrelsen, som heraf finansierer et miljøtilskud til godstrafikken samt betaling for jernbanetrafikkens benyttelse af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt "Kastrupbanen". Nettoudgifterne er i 2001 40 mio. kr. mindre end bevillingen. Da bevillingstypen er "anden bevilling" kan merindtægten ikke videreføres til kommende finansår, og bortfalder derfor. Hovedkonto 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet vil dog ,jf. finansloven for 2001 og 2002, blive tilført en mindre del af denne merindtægt på finansloven for 2003. Bevillingsafregning konto 28.63.06. Infrastrukturafgifter mv. (anden bevilling) Bilagstabel 1.4. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
63,5
Regnskab for 2001, udgifter netto
23,5
Årets overskud
40,0
Akkumuleret resultat primo 2001 *
0,0
Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001 *
0,0
* Der er ingen videreførelsesmulighed for denne konto.
123
Konto 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (statsvirksomhed) Kontoen har omfattet driftsresultatet fra Banestyrelsens Rådgivningsdivision. Rådgivningsdivisionen blev solgt pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, tiltrådt den 27. juni 2001. Kontoen ophører derfor, og det akkumulerede resultat på 1,4 mio. kr. bortfalder. Bilagstabel 1.5. Bevillingsafregning konto 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (statsvirksomhed) Bevillingsafregning konto 28.63.11. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (statsvirksomhed) Bilagstabel 1.5. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
-25,0
Tillægsbevillinger: Akt. 273 af 27/6-01, salg af Rådgivningsdivisionen Tillægsbevillinger i alt Bevillinger i alt
12,4 12,4 -12,6
Regnskab for 2001, overskud
10,3
Årets resultat i forhold til bevilling
-2,3
Akkumuleret resultat primo 2001
3,7
Akkumuleret resultat ultimo 2001
1,4
Akkumuleret resultat bortfalder, idet kontoen ophører
1,4
Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001
0,0
Konto 28.63.12. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (anlægsbevilling) Kontoen har omfattet Rådgivningsdivisionens anlægsinvesteringer i eget produktionsapparat. Rådgivningsdivisionen blev som nævnt ovenfor solgt pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, tiltrådt den 27. juni 2001. Kontoen ophører derfor, og der videreføres ikke akkumuleret resultat.
124
Bevillingsafregning konto 28.63.12. Banestyrelsens Rådgivningsdivision (anlægsbevilling) Bilagstabel 1.6. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
6,2
Tillægsbevillinger: Akt. 273 salg af Rådgivningsdivisionen
-0,7
Tillægsbevillinger i alt
-0,7
Bevillinger i alt
5,5
Regnskab for 2001, udgifter netto
5,0
Årets overskud
0,5
Akkumuleret resultat primo 2001
-0,5
Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001
0,0
Konto 28.63.21. Banestyrelsens Servicedivision (statsvirksomhed) På kontoen føres driftsresultatet fra Servicedivisionen. Divisionen afsætter sine ydelser til Banestyrelsens udbydende divisioner samt til eksterne kunder. På finansloven for 2001 er der fastsat et resultatkrav til Servicedivisionen på 50 mio. kr., svarende til en driftsbevilling på – 50 mio. kr. Et meroverskud kan på følgende finansårs tillægsbevillingslov overføres til konto 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Bevillingsafregning konto 28.63.21. Banestyrelsens Servicedivision (statsvirksomhed) Bilagstabel 1.7. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
-50,0
Tillægsbevillinger: Overførsel til 28.63.05 af overskud vedr. tidligere år
1)
-47,2
Tillægsbevillinger i alt
-47,2
Bevillinger i alt
-97,2
Regnskab for 2001, overskud
97,1
Årets resultat i forhold til bevilling
-0,1
Akkumuleret resultat primo 2001, jf. tillægsbevilling ovenfor
47,1
Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001
47,0
1) Beløbet er i kapitel 4 betragtet som en primokorrektion for at give et reelt billede af årets forbrug i forhold til det i finansloven forudsatte.
125
Konto 28.63.22. Banestyrelsens Servicedivision (anlægsbevilling) Servicedivisionens anlægsinvesteringer i eget produktionsapparat føres på denne konto. Bevillingsafregning konto 28.63.22. Banestyrelsens Servicedivision (anlægsbevilling). Bilagstabel 1.8. Mio. kr. Bevilling netto ifølge FL 2001
44,0
Tillægsbevillinger i alt
0,0
Bevillinger i alt
44,0
Regnskab for 2001, udgifter netto
15,5
Årets resultat
28,5
Indtægter, som ikke kan videreføres
1)
0,9
Akkumuleret resultat primo 2001
13,1
Akkumuleret resultat til videreførelse ultimo 2001
40,7
1) Beløbet vedrører indtægter fra salg, som i henhold til bevillingsreglerne ikke kan videreføres.
VIDEREFØRELSE AF BEVILLINGER FOR BANESTYRELSENS HOVEDKONTI Tabellerne viser udviklingen i de akkumulerede resultater ultimo året til videreførelse for hver enkelt hovedkonto. Oversigt over akkumulerede resultater ultimo året til videreførelse Bilagstabel 1.9. Mio. kr.
1997
1998
1999
2000
2001
28.63.01.
-40,4
-13,1
-74,5
47,8
-30,4
28.63.02.
310,0
-94,4
129,0
437,6
261,1
28.63.03. **
-1,2
0,0
28.63.04. **
–
–
–
28.63.05.
204,2
28.63.06. *
–
–
28.63.11. **
15,9
0,0
3,7
–
28.63.12. **
2,6
0,0
-0,5
–
28.63.21.
5,3
0,0
47,2
47,0
28.63.22.
32,9
-0,2
13,1
40,7
-50,8
54,3
548,9
522,6
I alt *) Der er ingen videreførelsesmulighed for denne konto. **) Kontoen er ophørt ultimo 2001 eller tidligere
126
268,4
BILAG 2: DE ENKELTE ANLÆGSPROJEKTER OG PULJER I dette bilag er hvert enkelt igangværende anlægsprojekt og anlægspulje nærmere beskrevet og væsentlige mer- og mindreudgifter er forklaret i forhold til bevillingerne incl. tillægsbevillinger. Oplysninger om projekternes bevillinger, totaludgifter samt udgifter og indtægter fremgår af tabel 4.3.2 og 4.3.3 i afsnit 4.3. Oplysninger om anlægspuljernes bevillinger, udgifter m.v. fremgår af tabel 4.3.4 og 4.3.5 i afsnit 4.3.
ANLÆGSPROJEKTER Der er i 2001 konstateret ændringer i totaludgifterne for de igangværende projekter, jf. afsnit 4.3, hvilket er indarbejdet på finanslovsforslaget for 2002.
Udbygning af Frederikssundsbanen Totaludgift (mio. kr.)
Udgiftsafløb (mio. kr.)
FL 2001
961,2
FL 2002
1.017,8
Færdiggørelsestidspunkt
Før 2001
745,3
2001
188,6
Opsparing
FL 2001
2002
FL2002
FL 2002
2002
I alt totaludgift
22,4 61,5 1.017,8
Formål: Projektet har til formål at udbygge kapaciteten på S-banen mellem Ballerup og Frederikssund ved etablering af spor nr. 2 (24 km) og udvide betjeningen ved etablering af nye stationer ved Kildedal og Gl. Toftegård. Trafiksikkerheden øges samtidig ved nedlæggelse af de tilbageværende overkørsler. Kapacitetsforøgelsen betyder, at der kan køre seks tog i timen mod tidligere tre tog i timen, og rejsetiden forkortes med 10 minutter mellem Frederikssund og Nørreport Station. Projektet gennemføres med udstrakt anvendelse af udbud. Ekstern medfinansiering: Anlægsøkonomien er ekskl. de tilskud, der gives fra bl.a. amter, kommuner og DSB S-tog a/s vedrørende ekspropriationer og tekniske anlæg på i alt ca. 30 mio. kr. Beløbet er fratrukket anlægsbevillingen på finansloven. Der er fremrykket en del anlægsarbejder i forhold til den årsfordeling, der fremgår af finansloven. Udført arbejde: Udgift 188,6 mio. kr. netto, merudgift 54,1 mio. kr.
127
I 2001 er de sidste to overkørsler blevet nedlagt og erstattet af underføringer. Dette forhold samt indvielsen af 1. etape mellem Ballerup og Veksø i 2000 har stabiliseret driften på banen, således at opståede forsinkelser lettere kan indhentes. Desuden er der udført jord-, sporog kørestrømsarbejder mellem Ølstykke og Frederikssund. Det mest markante arbejde har været totalombygningen af Frederikssund station, som blev udført i sommerferieperioden under en lang spærring, hvor toget blev erstattet af busser. Denne periode blev valgt for at minimere generne for passagererne. I Frederikssund er dobbeltsporet ført ind på stationen, S-togsdepotet blev udvidet og der er etableret ny stibro. Støjvolden i Stenløse, der brød sammen i efteråret 2000, er genopbygget i en ny og med en mere robust konstruktion. Hele anlægget fra Veksø til Frederikssund bliver indviet samlet i 2002. Årsagen til merforbruget på 54,1 mio. kr. er blandt andet, at der har været afholdt udlæg til genopbygning af den sammenstyrtede støjvold i Stenløse. Der verserer voldgiftsag i denne forbindelse. Desuden er der foretaget fremskyndelse af en række arbejder, og endelig har der været fordyrelser på grund af forurenet jord i Frederikssund. Ændringen i totaludgiften fra finanslov 2001 til finanslov 2002 skyldes merudgifter til arealerstatninger og jordentrepriser som følge af en øget mængde forurenet jord m.v. Projektet afsluttes i 2002. Overholdelse af totalbudgettet er behæftet med en vis usikkerhed på grund af en voldgiftsag samt en del uafklarede erstatningssager, for hvilken usikkerhed samlet vurderes at være i størrelsesordenen 15-20 mio. kr. Herudover indikerer en endelig opgørelse af kontrakter, mængdereguleringer og tillægsaftaler en overskridelse af totalbudgettet på ca. 10 mio. kr.
ATC Århus – Aalborg Dette projekt er ikke optaget særskilt på Finanslov 2001, hvorfor der ikke er optaget nogen totaludgift. Projektet blev startet i 1992, men sat i bero i 1993 og genoptaget i 1996. Der er ved udgangen af 2001 anvendt 49,0 mio. kr. på projektet. På finanslov 1999 var optaget en totaludgift på 65,0 mio. kr. Projektet forventes afsluttet primo 2002 med et mindreforbrug i forhold til totaludgiften fra finanslov 1999, hvilket der er redegjort for nedenfor. Formål: ATC har til formål automatisk at nedbremse et tog, hvis signalgivningen viser forbikørsel forbudt. Giver signalvisningen en maksimal fart udregner togets computer den aktuelle bremsekurve og nedbremser togets hastighed i overensstemmelse hermed. ATC indføres på hovedbanerne. Projektet dækker indførelse af ATC på strækningen Århus – Aalborg. På strækningen Hobro – Aalborg er der ikke etableret strækningssikringsanlæg (linieblok), som er en forudsætning for at etablere ATC. Dette projekt er imidlertid sat i bero, hvorfor det ikke kan siges, hvornår nærværende projekt kan færdiggøres.
128
Udført arbejde: I 2001 er arbejderne vedrørende tilpasning af sikringsanlægget i Hobro gennemført og anlægget er ibrugtaget. Endvidere er der monteret og ibrugtaget kontrolboks for sporskiftekontrol til Mariagerbanen.
Nye S-tog, infrastrukturændringer Totaludgift (mio. kr.)
Udgiftsafløb (mio. kr.)
FL 2001
975,7
FL 2002
914,0
Færdiggørelsestidspunkt
Før 2001
270,8
2001
89,4
Opsparing
8,0
FL 2001
2005
FL2002
545,8
FL 2002
2005
I alt totaludgift
914,0
Note: Bevilling 2002 svarer til summen af bevillingerne optaget på finanslovsforslaget for 2002.
Formål: I forlængelse af DSB S-tog a/s´ indkøb af 112 nye S-tog, er der afsat bevillinger til at foretage en række tilpasninger af infrastrukturen, bl.a. forøgelse af strækningshastigheden op til 120 km/t, hvormed der opnås kortere rejsetider samt en bedre udnyttelse af materiellet. Det drejer sig f. eks. om udbygning af strømforsyningen, forstærkning af køreledningsanlæg og tilpasning af S-togsdepoter. Udført arbejde: Udgift 89,4 mio. kr. Mindreudgift 67,5 mio. kr. Der er etableret en omformerstation på Vanløse og Hellerup inkl. tilslutning til bynettet. Der er foretaget udvidelse af Hillerød depot, projektering af depoter ved Hundige og København Vest. Der har foretaget myndighedsbehandling i relation til depotet ved Hundige Station. Derudover er der foretaget udarbejdelse af køreledningsanlæg, samt foretaget udførelse af retur- samt forstærkningsledning. Udarbejdelse af kørestrømsforsyningen har betydet forstærkning af føde- og returkabler mellem omformerstationer og køreledningsanlæg. Der er tillige foretaget sporarbejder for højere hastighed. Endelig er der foretaget levering af køremandsbroer til Tåstrup depot (80 stk.). Mindreforbruget skyldes miljøsagsbehandling for jorddeponering, som forsinkede igangsætning af anlægsarbejderne på Hundige S-togsdepot. Projektet forventes afsluttet i 2005 til den på finanslovsforslaget for 2002 optagne totaludgift. Totaludgiften er i forbindelse med finanslovsforslaget for 2002 reduceret med 75,7 mio. kr. som følge af en billiggørelse af projektet. 129
Kapacitet 2000 Formål: At skabe yderligere kapacitet og forbedre regulariteten på strækningen København – Ringsted i form af to ekstra kanaler pr. time ved mindre ændringer i den eksisterende infrastruktur. Projektet har gennem simuleringer identificeret en række forbedringer af ind- og udkørselsforholdene på stationerne og modernisering af signal- og sikkerhedsanlæg. Udført arbejde: Udgift 24,3 mio. kr. netto. Udgiften er finansieret af opsparing, idet der ikke er optaget bevilling hertil i 2001. I 2001 færdiggjordes Øresundsperron, spor 26, Østerport spor- og køreledningsarbejder, udskiftning af sporskifter i Hvidovre/Vigerslev samt flytning af neutralsektion (køreledning) i Roskilde. Projektet er forsinket bl.a. som følge af sen igangsætning, hvorfor der var arbejder for i alt 34,1 mio. kr. som måtte udskydes fra år 2000 til 2001. Der resterer restarbejder i projektet for ca. 1 mio. kr., som udføres i 1. halvår af 2002. Hjemlen til projektet blev givet som et aktstykke 275 15/07-98 med en samlet ramme på 200 mio. kr. Projektet har ved udgangen af 2001 kostet 187 mio. kr., hvilket sammen med det forventede forbrug i 2002 på ca. 1 mio. kr. betyder, at der er en besparelse på ca. 13 mio. kr. i forhold til rammen på 200 mio. kr.
Ringbanen Totaludgift (mio. kr.)
Udgiftsafløb (mio. kr.)
FL 2001
927,0
FL 2002
1.147,0
Færdiggørelsestidspunkt
Før 2001
142,1
2001
249,3
Opsparing
-22,9
FL 2001
2005
FL2002
FL 2002
2005
I alt totaludgift
778,4 1.147,0
Note: Bevilling 2002 svarer til summen af bevillingerne optaget på finanslovsforslaget for 2002.
Formål: Etablering af en ringbane mellem Hellerup og Ny Ellebjerg har to primære formål. For det første skal Ringbanen aflaste S-banenettet over Københavns Hovedbanegård, og for det andet skabe en tværgående forbindelse mellem de radiale S-baner til Hillerød, Farum, Frederikssund, Høje Tåstrup og Køge. Ringbanen etablerer ligeledes forbindelse til Øresundsba130
nen. Ringbanen anlægges som en fortsættelse af den eksisterende S-bane mellem Hellerup og Grøndal ad den nuværende godsforbindelsesbane til Danshøj (tidligere Harrestrup) og videre til Vigerslev og Ny Ellebjerg. Langs banen anlægges seks nye S-togsstationer i henholdsvis Flintholm, KB Hallen, Ålholm, Danshøj, Vigerslev og Ny Ellebjerg. I Flintholm bliver der mulighed for omstigning til Frederikssundsbanen og Metroen, i Danshøj til Høje Tåstrup S-banen og i Ny Ellebjerg til Køge Bugt S-banen samt til fjernbanen mod Roskilde og Kastrup Lufthavn. Ringbanen anlægges med dobbeltspor og primært til S-togsdrift. Ringbaneprojektet er opdelt i følgende tre delprojekter: Delprojekt Flintholm station, delprojekt Øvrige stationer og delprojekt Baneteknik. Delprojekt Baneteknik dækker hele Ringbanen fra Hellerup til Ny Ellebjerg. Udført arbejde: Udgift 249,3 mio. kr. Merforbrug 139,0 mio. kr. Flintholm station. Arbejderne på Flintholm station er sket og sker i tæt samarbejde med Metroprojektet, således at både Metrodelen og Ringbanedelen kan åbnes samtidig. I løbet af 2001 er broanlæggene til Metroprojektet samt halvdelen af broanlægget til Frederikssundsbanen blevet gennemført. Øvrige stationer. Øvrige stationer er K B Hallen, Ålholm, Danshøj, Vigerslev og Ny Ellebjerg. Der er arbejdet med hovedprojekt for K B Hallen, Ålholm og Danshøj med henblik på udbud foråret 2002. Baneteknik. Strækningen Hellerup – Flintholm (C F Richsvej) er blevet udbudt og udført i 2001. Etapen er ibrugtaget den 02.02.2002. Der er til projektet medfinansiering fra amter og kommuner. Merforbruget på 139 mio. kr. i forhold til finanslovsbevillingen skyldes en større fremdrift end tidligere forudsat. Derudover er der konstateret fordyrelser som følge af forurenet jord, øgede udgifter til sporanlæg og jord- og afvanding samt øgede udgifter til rådgivning, planlægning og projektering. Projektet forventes afsluttet i 2005 til den totaludgift, der fremgår af finanslov 2002. Fordyrelsen på 256 mio. kr. er håndteret gennem interne omflytninger og besparelser på "Nye S-tog, infrastruktur", ændret funktionalitet og et bevillingsløft på 136 mio. kr.
131
Odense – Svendborg Totaludgift (mio. kr.)
Udgiftsafløb (mio. kr.)
FL 2001
179,0
Før 2001
34,8
FL 2002
179,0
2001
12,7
Opsparing
72,1
Færdiggørelsestidspunkt FL 2001
2002
FL2002
FL 2002
2002
I alt totaludgift
59,4 179,0
Note: Bevilling 2002 svarer til summen af bevillingerne optaget på finanslovsforslaget for 2002.
Formål: Baneprojektet skal ved anvendelse af billige, hurtige og miljøvenlige løsninger medvirke til at reducere rejsetiden mellem Odense og Svendborg, øge kapaciteten ved at indsætte flere tog (få flere afgange) og dermed skabe grundlag for en bedre køreplan med forskellige standsningsmønstre med bedre betjening af passagerne generelt. Desuden er formålet at forbedre betjeningen mellem standsningssteder som Odense Sygehus, Årslev, Ringe, Stenstrup samt at øge robustheden i køreplanen, så der gives mere plads til at optage forsinkelser. Udført arbejde: Udgift 12,7 mio. kr. Mindreforbrug 54,3 mio. kr. I 2001 blev perronen i Svendborg sænket af hensyn til tilpasningen til DSB's nye DESIROtog, der blev indsat på strækningen. Myndighedsbehandlingen med VVM-redegørelsen for projektets miljømæssige konsekvenser blev afsluttet. Projektet er forsinket 1/2 år med forventet ibrugtagning medio år 2003. Denne forsinkelse konsekvensvurderes i øjeblikket og kan få eventuelle økonomiske konsekvenser for overholdelsen af totalbudgettet på finansloven for 2002.
Taulov 4. spor Dette projekt er ikke optaget særskilt på Finanslov 2001, hvorfor der ikke er optaget nogen totaludgift. Formål: Formålet med projektet er at etablere et nyt tovejsspor ved godsterminalen i Taulov. Etableringen, som omfatter køreledningsanlæg og transversaler i hver ende af det nye spor, vil forøge sporlængden med godt 700 m. og dermed forbedre adgangsvejen til terminalen og smidiggøre trafikafviklingen på strækningen Snoghøj/Fredericia – Taulov. Det ny spor anvendes til opstilling af godstog.
132
Det nye spor samt det eksisterende udtræksspor elektrificeres, og det eksisterende sikringsanlæg udskiftes med et nyt relæbaseret anlæg. Udført arbejde: Udgift 3,3 mio. kr. netto, merudgift 3,3 mio. kr. Projektet blev ibrugtaget i efteråret 2000 efter udførelse af nyt sikringsanlæg, sporarbejder, kørestrømsanlæg og 1. etape af fjernstyringsanlægget. Den resterende del af fjernstyringsanlægget blev ibrugtaget december 2001. Der udestår endelig dokumentation for fjernstyringsanlægget samt afklaring af, om der i 2002 skal afholdes udgifter i forbindelse med eventuel genåbning af overkørsel 19a.
Kørestrømstilgængelighed Dette projekt er ikke optaget særskilt på Finanslov 2001, hvorfor der ikke er optaget nogen totaludgift. Formål: På depotområde Helgoland henstår almindeligvis et antal af DSB's ER/4 tog. Ved længere tids afbrydelse af kørestrøm udkobles varme, ventilation ligesom toiletter og vand tømmes af, hvorefter togsættene ikke umiddelbart kan sættes i drift. Projektet skal sikre kørestrømsforsyning til depotområde Helgoland i de tilfælde, hvor kørestrømmen afbrydes på grund af arbejde på Kystbanen. Dette sker ved at opføre en fordelerstation ved depotområde Helgoland, der forsyner området med kørestrøm. Udført arbejde: Udgift 6,7 mio. kr. I 2001 blev arbejdet med levering af banetransformer og udførelse af fordelingsstation udført. Arbejdet er således afsluttet, men den sidste afprøvning udestår og forventes afsluttet primo 2002. Der er ikke på Finanslov 2001 optaget særskilt bevilling til projektet, hvorfor udgiften er dækket af tidligere års mindreforbrug. Projektet forventes afsluttet i 2002.
133
Ringsted banetekniske anlæg Totaludgift (mio. kr.)
Udgiftsafløb (mio. kr.)
FL 2001
119,4
Før 2001
FL 2002
107,0
2001
Færdiggørelsestidspunkt
12,2 1,7
Opsparing
FL 2001
2004
FL2002
FL 2002
2004
I alt totaludgift
-0,2 93,3 107,0
Note: Bevilling 2002 svarer til summen af bevillingerne optaget på finanslovsforslaget for 2002.
Totaludgiften er på finanslov 2002 reduceret som følge af en forventet billiggørelse af projektet. Denne billiggørelse er medgået til en udmøntning af anlægsmankoen. Formål: Fornyelse af Ringsted sikringsanlæg, der er teknisk nedslidt og teknologisk forældet, samt tilpasning af spor- og kørestrømsanlæg til fremtidens krav. Udført arbejde Udgift 1,7 mio. kr. netto. Mindreudgift 4,7 mio. kr. netto. Mindreudgiften skyldes en ændret periodisering. Det samlede budget for projektet forventes at holde sig indenfor 107 mio. kr. 2001 er benyttet til at forberede anlægsprojektet ved hjælp af faseforløbet i idé (fase 1) og programfase (fase 2). I disse faser er driftsoplæg og trafikale kravspecifikationer opstillet, og mulige tekniske løsninger samt anlægsoverslag og tidsplaner er udarbejdet.
Fjernstyringscentral S-banen Totaludgift (mio. kr.)
Udgiftsafløb (mio. kr.)
FL 2001
270,1
Før 2001
FL 2002
272,0
2001
Færdiggørelsestidspunkt
Opsparing
FL 2001
2007
FL2002
FL 2002
2007
I alt totaludgift
192,6 8,2 33,7 37,5 272,0
Note: Bevilling 2002 svarer til summen af bevillingerne optaget på finanslovsforslaget for 2002. Det skal tillige bemærkes, at der pt. pågår drøftelser om ny kontrakt, hvorfor totaludgiften er usikker, jf. nedenstående redegørelse.
Formål: Projektets oprindelige formål var at forny Københavns S-banes nuværende fjernstyringssystem samt at udvide det fjernstyrede område med strækningen Hellerup – Hillerød. Projek134
tet omfattede ligeledes etablering af en ny Drifts- og Informationscentral på Kalvebod Brygge. Efterfølgende har der vist sig et behov for at udvide fjernstyringen til også at omfatte strækningen Ballerup-Frederikssund (efter udvidelsen til dobbeltspor) og Ringbanen. Der blev i juli 1995 indgået kontrakt med en leverandør om leverance af det nye fjernstyringssystem. Efter flere forsinkelser hos leverandøren blev der af leverandøren i december 1999 varslet yderligere forsinkelser, og de efterfølgende forhandlinger resulterede i en ophævelse af kontrakten 1. december 2000. Udført arbejde: Udgift 8,2 mio. kr. Mindreforbrug 25,1 mio. kr. Fjernstyring af strækningen Ballerup – Veksø er ibrugtaget i januar 2001. Herudover har de væsentligste aktiviteter i 2001 været gennemførelse af prækvalifikation og et fornyet udbud. Der blev i foråret 2001 prækvalificeret i alt 5 virksomheder til levering og vedligeholdelse af et nyt fjernstyringssystem. Ved fristen for aflevering af tilbud blev der imidlertid kun modtaget ét tilbud. På denne baggrund vil Banestyrelsen tilstræbe en igangsættelse af projektet i 2002. Mindreforbruget på 25 mio. kr. skyldes den manglende fremdrift i projektet på grund af den tidligere leverandørs forsinkelser, ophævelsen af kontrakten og den efterfølgende revurdering af projektet og er ikke udtryk for en billiggørelse af projektet. Projektet har minimeret aktivitetsniveauet som følge af den usikkerhed, der gennem det meste af 2001 har været vedrørende projektets fremtid. Inden der i givet fald indgås kontrakt, vil totaløkonomien i projektet blive vurderet, og der skal udarbejdes aktstykke til forelæggelse for Folketingets finansudvalg. Projektet forventes afsluttet i 2007. Der er usikkerhed med hensyn til udfaldet af erstatningsbeløb og de igangværende drøftelser med leverandør mht. økonomien, hvorfor den eksakte totaludgift for projektet samt finansieringen heraf endnu ikke kendes.
Kapacitet København – Østerport (LOKO-projektet) Totaludgift (mio. kr.)
Udgiftsafløb (mio. kr.)
FL 2001
607,6
FL 2002
606,0
Færdiggørelsestidspunkt
Før 2001
-18,0
2001
112,7
Opsparing
-24,0
FL 2001
2004
FL2002
535,3
FL 2002
2004
I alt totaludgift
606,0
Note: Bevilling 2002 svarer til summen af bevillingerne optaget på finanslovsforslaget for 2002.
135
Formål: Projektet har til formål at løse kapacitetsproblemer imellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station samt at forbedre nettets fleksibilitet og robusthed. Projektet medfører, at flere tog – i stedet for at skulle vende på Københavns Hovedbanegård – kan føres videre og vendes på Østerport, Helgoland eller Helsingør, hvilket frigør kapacitet på Københavns Hovedbanegård. Projektet er delt i to delprojekter, delprojekt København H Nord + Boulevardtunnelen og delprojekt Østerport Station, da de to delprojekter er geografisk adskilt og tidsmæssigt forskudt. Udført arbejde: Udgift 112,7 mio. kr. Merforbrug 4,7 mio. kr. København H Nord + Boulevardtunnelen blev detailprojekteret i første halvdel af 2001, og anlægsarbejdet blev påbegyndt i august 2001 og afsluttes i 2002. På Østerport station blev der udarbejdet et samlet projektforslag i august 2001. På den baggrund blev der i november foretaget en besigtigelse og ekspropriation omkring Oslo Plads og Kalkbrænderihavnsgade. Sideløbende fulgte en detailprojektering, der ved årsskiftet til 2002 blev udmøntet i de første konkrete entrepriser. Anlægsarbejdet vedrørende Østerport Station påbegyndes i løbet af marts/april 2002. EU har under programmet til fremme af Trans Europæiske Netværk, såkaldt TEN-støtte, givet tilsagn om støtte på op til 62,4 mio. kr. til projektet. Projektet har modtaget 1. rate på 25 mio. kr. i 2000. Merforbruget i forhold til bevillingen skyldes, at udgifter til ekspropriationer og bygherreleverancer er fremrykket fra 2002 til 2001. Merforbruget skyldes således alene er større fremdrift på projektet og er ikke et udtryk for en fordyrelse.
Nærbaner i Århus Udgift 3,7 mio. kr. netto, mindreudgift 6,8 mio. kr. netto Forbruget er beskrevet under "Særlige puljer" nedenfor.
Jernbanesikkerhed Formål: ATC-togstop overvåger, at togs hastighed reduceres, når de nærmer sig et stopsignal, og at tog nødbremses, hvis de passerer et stopsignal. Denne løsning er et væsentligt billigere togkontrolsystem end ATC, primært fordi det bygger på lavere sikkerhedsstandarder og mindre krav til dokumentation. 136
Forud for implementeringen af ATC-togstop gennemføres et pilotprojekt for at vurdere, om sikkerhedsniveau, funktionalitet og pris lever op til forventninger om ATC-togstop som en omkostningseffektiv mulighed for at forbedre jernbanesikkerheden. ATP-mobilanlæg har stort set samme funktionalitet som ATC-mobilanlæg. Den primære forskel er, at ATP-mobilanlæg ikke indeholder førerrumssignal og har et lavere sikkerhedsniveau end ATC. Derfor er der også mindre krav til dokumentation. Der gennemføres et pilotprojekt i tre køretøjer for at teste, om ATP-mobilanlæg kan udgøre en prisgunstig sikkerhedsforbedring til ATC-mobilanlæg for operatører, der ikke har behov for at køre med mere end 120 km/t. ATC København G – Vigerslev betyder, at den sidste del af Banestyrelsens hovedbaner øst for Storebælt får ATC af traditionel type. Udført arbejde: Udgift 7,6 mio. kr. netto. Mindreudgift 3,8 mio. kr. netto. Mindreudgiften skyldes dels en billiggørelse af ATC Godsbanegården – Vigerslev, dels at flere aktiviteter på ATC-togstop er udskudt til 2002. Imidlertid er der brug for at udføre en ekstraordinær detailgranskning af besparelsesmuligheder i projektet samt at mindske usikkerhederne i budgetestimatet, der pt. ikke kan overholde den afsatte bevilling. Pilotprojekt ATC-togstop Pilotprojektet er gennemført som planlagt medio 2001. Et uventet behov for nyudvikling af komponenter betyder, at visse aktiviteter er udskudt fra 2001 til 2002, og at projektet først kan endeligt afsluttes medio 2002. Der er derfor et mindreforbrug i 2001. Nyudviklingen betyder, at der kan forventes en forsinkelse af gennemførelsen af de 3 strækningsprojekter. Pilotprojekt ATP-mobilanlæg ATP-mobilanlæggene blev indbygget i fire køretøjer medio 2001. Efter krav fra Jernbanetilsynet har det imidlertid været nødvendigt at ændre hele godkendelsesproceduren, hvorfor projektet ikke som tidligere forudsat kan færdiggøres inden for den planlagte tid. Budgettet forventes at holde. ATC København Godsbanegården – Vigerslev Projektet er ibrugtaget som planlagt omkring nytår 2002. Projektet er gennemført 1,5 mio. kr. billigere end forudsat, hvorfor der er et mindreforbrug i 2001.
137
Tønder – Nieböll (Grænsen) Udgift 2,0 mio. kr. netto. Projektet var ikke opført på finansloven for 2001. Banestyrelsen har indgået aftale om genoptagelse af kørslen Tønder – Grænsen fra den 01.06. 2002. Det er derfor nødvendigt at udskifte det totalt udslidte spor med nyt, idet man anvender brugelige ældre skinner på nye sveller. Endvidere forbedres sikkerheden ved, at der etableres sikringsanlæg for kørslen ind og ud af Tønder station mod Niebøll – et krav fra Jernbanetilsynet som betingelse for genoptagelse af trafikken på strækningen. Strækningens overkørselsanlæg er herudover moderniseret, og der er foretaget en generel oprydning af sporanlægget på selve Tønder station. Udført arbejde: Der er udarbejdet projektmateriale for hele projektet og udført en række jordbundsundersøgelser af dæmningskvaliteten mv. og enkelte sporarbejder på Tønder station er udført. Endvidere er strækningens broer blevet renoveret med midler fra Fornyelsesrammen. Fravalgte arbejder: En udskiftning af dæmningerne er blevet fravalgt, da udgiften hertil vil betyde, at totaludgiften for projektet ikke kan overholdes. Dæmningen vil være under opsyn med hensyn til sætninger og evt. afhjælpende tiltag.
S-tog til Roskilde Udgiften udgør 15,1 mio. kr. netto. Projektet var ikke opført på finansloven for 2001. Forbruget i 2001 er ca. 7,8 mio. kr. under det budgetterede, idet der ikke i budgettet var taget højde for, at planlægningsfasen løber ind i 2002. Til projektet blev der i forbindelse med projekteringsloven afsat 30 mio. kr. i 2001-2002 til gennemførelse af den indledende planlægning og projektering frem til fremlæggelse af en anlægslov. Budgettet for planlægningsfasen forventes at holde. Formål: S-tog til Roskilde har til formål at udnytte den frie kapacitet på S-banen mellem København og Høje Taastrup og fjernbanen mellem Høje Taastrup og Roskilde og dermed forbedre togudbudet mellem København og Roskilde ved kørsel med 2-system S-tog.
138
Udført arbejde: I 2001 er som forberedelse af anlægslov gennemført program- og idefasen for S-tog til Roskilde og afrapporteret ved fase 1 i august 2001 og fase 2-rapport i udkast af december 2001. Der er desuden gennemført en offentlig høring af projektet i 8-ugers perioden: 22. oktober – 17. december 2001. Program- og idefasen har omfattet planlægning og forprojektering af infrastrukturanlæg i Glostrup, Høje Taastrup og Roskilde som en 1. etape med S-togdrift mellem Høje Taastrup og Roskilde samt i Vigerslev som en 2. etape, hvor S-togdriften udvides til at køre mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn. Med gennemførelsen af undersøgelserne, som ligger til grund for forslag til anlægslov, foreligger der mere præcist budget for anlægsomkostningerne. Den totale anlægsøkonomi er nu opgjort til 987 mio. kr. (2001-pl ) beregnet ud fra en successiv kalkulation med en 50% fraktil. Dette er i overensstemmelse med Banestyrelsens tidligere vurdering forud for projekteringsloven (fase 0-vurdering), hvor Banestyrelsen skønnede, at udgifterne til projektet ville beløbe sig til mellem 630 mio. kr. og 1.110 mio. kr.
RÅDIGHEDSPULJER TIL ØVRIGE INVESTERINGER Af tabel 4.3.4 i afsnit 4.3 fremgår udgifter, bevilling og mindreudgiften i 2001 for Rådighedspuljer til øvrige investeringer.
Stationer og terminaler Udgift 0,5 mio. kr. netto, mindreudgift 4,5 mio. kr. Midlerne anvendes hovedsageligt til løbende renovering og modernisering af perron- og adgangsforhold på eksisterende stationer og terminaler. Udgifter til blandt andet Banestyrelsens deltagelse i "Terminalprojektet" sammen med HUR, DSB og de berørte kommuner er i 2001 afholdt under "puljen for Stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet", jf. nedenfor. I 2001 er der alene afholdt udgifter til en stitunnel i Nørre Åby og perroner på Humlebæk station. Begge projekter er afsluttet i 2001, og der er ikke afsat yderligere bevillinger under rådighedspuljen i 2002 hertil.
139
Miljø og arbejdsmiljø Udgift 68,8 mio. kr. netto, mindreudgift 37,3 mio. kr. Puljen omfatter renovering, reinvestering og mindre nyinvesteringer i faste anlæg og udstyr hertil, hvor den udløsende faktor primært er ønsket om forbedret arbejdsmiljø eller miljø, herunder støjbegrænsende aktiviteter. Puljen er altovervejende anvendt til udgifter til belysning og støjbekæmpelsesområdet "Rangerområdet terræn/lys" samt til "Støjpuljen". Derudover har der været afholdt udgifter på 45.000 kr. til andre arbejdsmiljøformål. Til "Rangerområder terræn/lys" har udgiften i 2001 udgjort 43,2 mio. kr. Der er i 2001 blandt andet gennemført forbedret belysning af terminalområderne i Padborg, Odense og Helsingør samt på S-togsdepoterne i Klampenborg, Hundige, Farum og Tåstrup. Endvidere er der påbegyndt tilsvarende arbejder i Esbjerg og Glostrup. Alle belysningsprojekterne gennemføres som følge af et tidligere pålæg fra Arbejdstilsynet. Arbejdet med forbedret belysning af rangerarealerne er blevet forsinket i 2001, bl.a. på grund af usikkerheder som følge af bodelingen mellem DSB og Banestyrelsen, men arbejdet fortsætter i de kommende år i henhold til tidsplan aftalt med Arbejdstilsynet. Glostrup og Esbjerg skal have etableret et nyt belysningsanlæg og etableret terrænforhold på ranger- og klargøringsarealerne. Derudover skal der etableres nye anlæg på følgende arealer: Kolding, Vamdrup, Sønderborg, Tinglev, Køge, Næstved, Aalborg, Nykøbing Falster, Struer, Herning, Frederikshavn, Kalundborg og restarbejdet på København Godsbanegård. Disse arbejder vil igangsættes i perioden 2002 og 2003. Det samlede belysningsprojekt forventes afsluttet i 2003. Til "Støjpuljen" udgjorde udgiften i 2001 15,5 mio. kr. Støjpuljens aktiviteter i 2001 fordeler sig på færdiggørelse af en række støjskærmsprojekter, som blev påbegyndt i 2000 samt facadeisolering med 11. cyklus, hvor 561 boligejere fik tilbudt tilskud og heraf valgte 147 boligejere at tage imod Banestyrelsens tilskud. 11. cyklus blev afsluttet med udgangen af 2001. I maj/juni blev 914 boliger indbudt til 12. cyklus, som afsluttes med udgangen af 2002. Følgende skærme er afsluttet i 2001: Bred 930 m, Skalbjerg 890 m, Tommerup 1170 m, Ullerslev 1370 m, Fjenneslev 1450 m, Hylke 350 m. Ved etablering af støjskærme er der ofte behov for at etablere beplantning på nabosiden. I 2001 er følgende skærme på Fyn beplantet: Gelsted, Bred, Skalbjerg, Ullerslev, Tommerup samt følgende skærme i Jylland: Vejle og Hylke. 140
Støjpuljen er i 2000 og 2001 blevet tilført 5 mio. fra Stationsmoderniseringspuljen. Da disse ekstra midler bortfalder fra 2002, vil den planlagte ekstra indsats først blive færdiggjort et år senere end planlagt. Bevillingerne til "Miljø og arbejdsmiljø" er nedskrevet væsentligt for de kommende år, hvilket blandt andet skyldes udfasning af de fra Arbejdstilsynet pålagte opgaver i 2003.
Overkørsler Udgift 42,8 mio. kr. netto, merudgift 12,2 mio. kr. Som følge af et konstateret merforbrug til nedlæggelse af overkørsler har Banestyrelsen udarbejdet forslag til revision af 10 årsplanen fra 1999. Nedlæggelse af overkørsler sker dels på hovedbanestrækninger dels på andre banestrækninger. I relation til nedlæggelser på hovedbaner blev arbejdet med nedlæggelse af overkørselsanlæg i Sommersted og Hinnerup afsluttet i 2001 og anlæggene overdraget til henholdsvis Vojens og Hinnerup kommuner. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 2000. I forbindelse med nedlæggelsen af overkørslerne er der ydet kommunale tilskud på i alt 9,4 mio. kr. i 2001, jf. tabel 4.3.4. I Hinnerup kommune ligger tillige en overkørsel, som skal nedlægges og erstattes med en vejbærende bro henover banen. Dette arbejde forventes udført i 2002.I 2001 har der derfor været udbud af projekteringsopgaven og efterfølgende licitation af selve anlægsarbejdet. Den geografiske nærhed til – og tidsmæssige korte periode imellem – det netop afsluttede erstatningsanlæg i samme kommune har gjort det muligt at billiggøre de to projekter, idet overskudsjord fra anlæggelse af en tunnel det ene sted kan anvendes i forbindelse med anlæggelse af den vejbærende bro, som udgør erstatningsanlægget det andet sted. I Arden er projektet genoptaget, og udbudsmaterialet er ved at blive udarbejdet. Anlægsarbejderne forventes påbegyndt primo 2003. De 12 hele ejendomme, som Banestyrelsen ved ekspropriation overtog i 1999, blev nedrevet i efteråret 2001. Frem til nedrivningen var disse ejendomme lejet ud. I relation til nedlæggelse af overkørsler på andre banestrækninger end hovedbaner har der i 2001 været afholdt ekspropriationsforretning på strækningen Aulum – Herning med henblik på at nedlæggelse af i alt 21 mindre overkørsler. De efterfølgende anlægsarbejder blev ligeledes afsluttet i 2001.
141
Det er primært nedlæggelse af overkørsler på strækningen Aulum – Herning, som er skyld i overskridelsen af budgettet. Årsagen er, at ekspropriationskommissionen forkastede en af de fremlagte løsninger, hvilket udløste ekstra udgifter til omprojektering, erstatninger mv. En del af de erstatningsveje, som skulle anlægges viste sig dyrere at etablere end forudsat. De tilkendte erstatninger for især landbrugsbedrifter var noget højere end skønnet. Anlægsøkonomien er eksklusiv de tilskud, der er ydet fra Sommersted og Hinnerup kommuner i forbindelse med nedlæggelse af overkørslerne. Disse tilskud udgør tilsammen ca. 9,4 mio. kr. Som følge af overskridelsen er der udarbejdet en revideret 10 årsplan, der tager højde for, hvilke overkørsler der kan nedlægges indenfor den godkendte bevilling.
Teleanlæg, ny funktionalitet Udgift 36,2 mio. kr. netto, mindreudgift 2,8 mio. kr. Puljen dækker etablering af digitalt transmissionsnet langs banestrækningerne og deling af det tidligere fælles datanet mellem DSB og Banestyrelsen. Det er forventes, at transmissionsnettet vil være fuldt udbygget inden udgangen af 2004.
Edb Udgift 22,7 mio. kr. netto, merudgift 8,6 mio.kr. Udgiften til EDB svarer til udgiften i 2000. Puljen dækker løbende reinvesteringer i og kapacitetsudvidelser af edb-anlæg samt køb og udvikling af programmel hertil. Hovedparten af de procesforbedringer og effektiviseringer, som blev igangsat af Forretningsprojektet, har som en væsentlig forudsætning, at der gennemføres IT-initiativer i større eller mindre omfang – i mange tilfælde ved øget udbredelse og øget anvendelse af allerede anvendte systemer. De IT-investeringer, der blev gennemført i 2001, var i høj grad en forberedelse af de kommende års indsats, som konkret er kommet til udtryk i IT-handlingsplanen. IT-handlingsplanen indeholder en gruppering af projekter på hovedgrupper opdelt efter de hovedprocesser, som er fastlagt i Forretningsprojektet. Nogle af hovedgrupperne indeholder derfor projekter, som i 2001 var anbragt andre steder end under IT-budgettet. Et område, der blev satset på, var konsolidering og ajourføring af IT-infrastrukturen. 142
Et andet område var anskaffelser og implementeringer, som var forudsætninger for højt prioriterede projekter i IT-handlingsplanen. IT-værktøjet SAP spiller en stor rolle i Forretningsprojektet. På flere forretningsstrategisk højt prioriterede områder forudsættes en øget anvendelse af SAP for at opnå de forventede effektiviseringer. Det gælder effektivisering af "Indkøb og lagerstyring" samt "Projekt- og entreprisestyring". Endvidere har fortsættelsen af SAP HR fået fornyet fokus som et forretningsstrategisk projekt. Der blev i 2001 anvendt 3,0 mio. kr. for at forberede SAP-installationen hertil. Der blev anskaffet en ny version, som stiller den nødvendige palette af værktøjer til rådighed for Banestyrelsen. Området "Køreplaner og produktionsstyring" er også identificeret som et højt prioriteret forretningsstrategisk område. Et væsentligt element i dette område er etablering af et produktionsdatabasesystem. Der blev brugt 0,7 mio. kr. til forberedelse af dette projekt. En række andre initiativer var rettet mod forbedring og konsolidering af den grundlæggende IT-infrastruktur således, at der etableres en fælles platform gældende for hele virksomheden. En betydelig del af denne konsolidering blev gennemført samtidig med udflytningen til Banestyrelsens nye hovedsæde. Konkret blev i 2001 brugt 2,2 mio. kr. til investering i servere, herunder til backup. Der blev brugt i alt 2,0 mio. kr. til opgradering og konsolidering af pc-arbejdspladserne og e-postserverne, herunder også indkøb af nyt antivirusprogrammel til e-postserveren til viruskontrol af e-post – det sidste affødt af IT-sikkerhedsplan. I 2002 og de kommende år vil det beskrevne arbejde blive fortsat. Der vil blive igangsat flere initiativer med henblik på at sikre, at IT-området arbejder med udgangspunkt i den forretningsmæssige tilgang – en videreførelse af det arbejde, der er startet i Forretningsprojektet. Banestyrelsen har i 2001 besluttet at stoppe MMS projektet, der havde til formål at etablere et drifts- og vedligeholdelsessystem. Baggrunden herfor var, at det ikke kunne sikres, at det tilknyttede Joint Venture og Banestyrelsen kunne afsætte de fornødne ressourcer til at løfte opgaven. Der er anvendt 2,4 mio. kr. på projektet i 2001. Der er i 2001 udført aktiviteter, der har været målrettet mod at afrunde de aktiviteter, der var i gang sat, samt at få lukket projektet ned med en så høj grad af vidensbevarelse som muligt, bl.a. på grund af Banestyrelsens udviklingskontrakt med Erhvervsfremme Styrelsen. I 2001 blev projektstyringsværktøjet "PIA" systemet i store træk færdigimplementeret i Banestyrelsens Anlægsdivision. Værktøjet anvendes til kontrakt- og økonomistyring af anlægsprojekter samt overordnet styring af økonomien i forhold til tid.
143
Biler m.v. Udgift 0,5 mio. kr. netto, merudgift 0,3 mio.kr. Puljen dækker indkøb af tjenestebiler og inventar til de udbydende divisioner og afdelinger. Der er købt fire tjenestebiler i 2001, hvilket forventes at være niveauet for de kommende år.
Funktionalitetsfremmende foranstaltninger mv. Udgift 6,2 mio. kr. netto, mindreudgift 3,8 mio.kr. Puljen omfatter diverse mindre tiltag til forbedring af funktionaliteten af banenettet, herunder udgifter til stødløse sporisolationer mv. Udgiften til stødløse sporisolationer udgjorde 3,2 mio. kr. Projektet omhandler strækningen mellem Vesterport – Østerport. Der er installeret og monteret et togdetekteringsudstyr på stort set hele strækningen, hvilket bevirker, at der kan afvikles tog med tættere togfølge og derigennem opnås en bedre regularitet. Projektet forventes afsluttet i foråret 2002. Udgifter til ekspropriationer (ekskl. forlods ekspropriationer København-Ringsted) udgjorde 1,7 mio.kr. Puljen anvendes til at færdiggøre anlægsopgaver inden for det matrikulære felt. De matrikulære forandringer, som et anlæg har medført, vil blive registreret i matriklen og tingbogen, således at disse føres á jour med de skete ændringer i skelforholdene og de heraf følgende arealforandringer, ændringer i matrikelbetegnelsen mv. Der foretages en kontrol af de ved ekspropriationsforretningen opgjorte arealafståelser (endelig erstatningsberegning) og udbetaling af erstatning, såfremt en regulering er nødvendig. I 2001 har der været afholdt udgifter for matrikulære arbejder for følgende projekter; Nedlæggelse af overkørsler på Kystbanen samt på strækningerne Bramminge – Tønder og Roskilde – Kalundborg, Anlæggelse af 2. spor Vamdrup – Padborg, Elektrificering Roskilde – Kalundborg, samt Elektrificering ved Helgoland, mv. I 2002 fortsættes arbejderne på de ovenfor nævnte projekter samt for S-bane Taastrup – Høje Tåstrup. I 2002 forventes det, at der vil kunne foretages en endelig afregning af følgende anlægssager, som herefter afsluttes: nedlægning af overkørsler på strækningerne Roskilde – Holbæk, Kystbanen, Bramminge – Tønder og Give – Vejle. De afsatte midler forventes at kunne dække de igangværende opgaver planlagt i 2002. Der vil dog være en mindre usikkerhed, idet udfaldet af den endelige erstatningsberegning endnu ikke kendes. 144
SÆRLIGE RÅDIGHEDSPULJER I ØVRIGT Af tabel 4.3.5 i afsnit 4.3 fremgår udgifter, bevilling og mindreudgiften i 2001 for de to særlige puljer til nærbaner samt stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet.
Pulje til Stationsmoderniseringer, Banefunktionalitet og Støjbekæmpelse Udgift 8,6 mio. kr. netto, mindreudgift 21,5 mio. kr. netto. Mindreforbruget skyldes, at aktstykket først blev vedtaget ultimo 2000, og 2001 har primært været brugt til projektering og projektmodning. Puljen var på samlet 250 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i hvert af årene 2000-2004, plus en reserve på 10 mio. kr. til Nærbaner. Af disse er Banestyrelsen tildelt 230,3 mio. og DSB resten på 19,7 mio. Stationsmoderniseringspuljen er med finansloven for 2002 blevet nedlagt, hvorfor der med udgangen af 2001 kun resterer færdiggørelse og gennemførelse i henhold til allerede indgåede aftaler. Formål: Puljen skulle anvendes til modernisering og åbning af stationer, herunder øget tilgængelighed, så jernbanen får et bedre udgangspunkt for at tiltrække flere kunder. Puljemidlerne kunne desuden anvendes til en øget indsats mod jernbanestøj og til projekter, der forbedrer jernbanenettets funktionalitet. Bedre funktionalitet kan reducere rejsetid og energiforbrug. Desuden kan bedre funktionalitet forbedre komforten for passagerer og arbejdsmiljøet for togpersonale. Med finansloven for 2002 bliver puljen afløst af en indsats for funktionalitetsfremmende foranstaltninger inden for en ramme på 17 mio. kr. i 2002, der overføres fra nærbanepuljen. Banestyrelsen færdiggør de allerede igangsatte og kontraktligt eller aftalemæssigt bundne arbejder for uforbrugte bevillinger fra 2000 og 2001. Det betyder, at en ny gangbro i Høje Taastrup og nyt standsningssted i Gjesing med tilhørende informationssystemer samt terminalprojekterne på stationerne ved Nordhavn, Snekkersten, Lyngby, Østerport samt indledende planlægning af terminalprojekter i Glostrup, Hillerød og Svanemøllen videreføres. Endvidere videreføres Parker og Rejs projektet ved Snekkersten station samt funktionalitetsforbedringer i Kastrup og Padborg. Udført arbejde: Stationsmoderniseringer Midlerne til Stationsmoderniseringer er anvendt til følgende anlæg: • Elevatorer i Vedbæk og Vejen. • Parker og Rejs anlæg ved Kildedal St., anlæg ved Snekkersten St. igangsat. 145
• Terminaler i Friheden St. og Bagsværd St., trappe ved Vesterport St. • Gangbro v. Høje Taastrup St. igangsat. • Ny station Gjesing igangsat. Desuden befinder følgende projekter sig i planlægningsfasen: • Perronforbedringer v. Roskilde, Slagelse, Fredericia og Esbjerg. • Terminaler v. Svanemøllen, Østerport, Nordhavn, Snekkersten, Glostrup, Lyngby og Hillerød stationer. Som følge af lukning af puljen er følgende projekter standset: • Elevatorer på Middelfart, Nykøbing F., Nivå og Brønderslev stationer. • Genåbning af Hedensted St. • Perronforbedringer v. Roskilde, Slagelse, Fredericia og Esbjerg. • Terminalprojekter v. Glostrup, Hillerød, Sydhavn, Taastrup og Svanemøllen stationer samt anlæg v. Tietgensbroen. Banefunktionalitet Med udgangspunkt i aktstykket for puljen er der i 2001 gennemført en række mindre tiltag. Arbejdet i 2001 har dog primært været koncentreret omkring forberedelse og projektering af de mange projekter, der var planlagt gennemført i 2002. Fra 2002 revideres planen i henhold til FL 2002. Støj Af de 50 mio. kr. afsat i 2001 er de 5 mio. kr. overført til Støjpuljen.
Pulje til Nærbaner Udgift 3,7 mio. kr. netto,. mindreudgift 6,8 mio. kr. netto Mindreforbruget skyldes aktstykkets sene vedtagelse, hvorfor forbruget ikke har kunnet følge den besluttede udmøntning. Projektet forventes at forbruge totalt 153 mio. kr. i 2000priser. I finanslovsforslaget for 2002 er der overført 17 mio. kr. fra puljen til Banefunktionalitet under Stationsmoderniseringspuljen. Besparelsen kan udmøntes ved at udskyde Kærby Station, der er budgetteret til 15 mio. kr. og ved at gennemføre en generel besparelse i det samlede projekt på 2 mio. kr. Formål: Nærbaneprojektets formål er at udbygge og forbedre nærbanerne ved Aalborg og Århus. Banestyrelsen tilstræber at nå en løsning, der forbedrer samspillet mellem bus og tog i samarbejde med kommunerne samt at skabe gode parkeringsforhold ved en række af de nye stationer.
146
Projekter omfatter: Aalborg: Etablering af fem nye stationer fra Skørping i syd til Lindholm i nord (Skørping, Støvring, Svenstrup, Skalborg, Aalborg Nord og Lindholm) Århus: Etablering af to nye stationer i henholdsvis Viby og Hørning. Hastighedsopgradering af strækningen fra Skanderborg til Silkeborg fra 100 km/t til 120 km/t. Hastighedsopgradering af Grenåbanen fra 30 km/t til 70 km/t på strækningen EuropapladsØstbanetorvet og fra 75 km/t til 100 km/t på strækningen Østbanetorvet til Hornslet – Ryomgård. Etablering af transversal på Århus H med henblik på samdrift mellem Odder- og Grenåbanen. Udført arbejde: Planprocessen og projekteringen af nærbanen i Aalborg er sat i gang for Lindholm Station. Anlægsarbejderne for Lindholm Station forventes igangsat medio august 2002. Planprocessen for den øvrige del af nærbaneprojektet og den indledende projektering af arbejderne er i gang og følger tidsplanen i henhold til aktstykket.
147
Virksomhedsregnskab 2001
Banestyrelsen Pakhusvej 10 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 E-mail:
[email protected] www.bane.dk
Redaktion: Banestyrelsen Grafisk design: Rumfang.dk Foto: Morten Bjarnhoff Danmarkskort: Punktumdesign
Repro og tryk: Center-Tryk Miljøcertificeret og EMAS registreret Papir: Biberist Allegro Silk 135 g og 250 g Oplag: 600 eks.
Udgiver: Banestyrelsen, maj 2002 ISBN: 2001 87-90682-58-0 ISSN: 1600-4442
ISBN: 2001 87-90682-58-0 ISSN: 1600-4442
