11 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 11 / 21.-23. september 2011
RÅDGIVERNES DAG
RETTEN TIL AT VÆRE ORIGINAL I STEDET FOR KOMMUNAL
EFTERLYSER FLERE MODIGE KUNDER
> SIDE 04-05
> midtersiderne
> bagsiden
Rådgivning giver værdi og vækst Eksterne rådgivere og konsulenter tilfører virksomhederne stor værdi. Det er især de forretningskritiske rådgivningsydelser fra revisorer, advokater og IT-konsulenter, som virksomhederne efterspørger. Desuden er det de virksomheder, der forventer en øget omsætning, der investerer i rådgivning. Det dokumenterer en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Dansk Erhverv.
Af Anne Margrethe Køster og Kristian Kongensgaard Hele 83 procent af de virksomheder, som har anvendt eksterne rådgivere, vurderer, at udbyttet af rådgivningen har været positivt eller meget positivt. Desuden er det især de virksomheder, der forventer en øget omsætning, der også planlægger at bruge flere ressourcer på rådgivning i det kommende år. ”På trods af den finansielle krise er ressourceforbruget på eksterne rådgivere og konsulenter steget i det forløbne år. Det er vi naturligvis utroligt glade for. Både fordi det udvikler rådgivningsvirksomhederne, og
fordi det viser, at brug af ekstern rådgivning er blevet en integreret del af strategien for de virksomheder, der satser offensivt på at vækste sig ud af krisen,” siger Lene Court-Payen, Dansk Erhvervs markedsdirektør for Rådgivning & Videnservice. Bruger 11.500 kr. pr. ansat på rådgivning I undersøgelsen angiver virksomhederne, at den primære årsag til, at de indkøber ekstern rådgivning frem for at fastansætte en medarbejder, er, at rådgivere og konsulenter har speciel viden og kompetencer. Derudover tæller det også positivt, at det er en fleksibel form for arbejdskraft.
Der er desuden en del, der oplyser, at de ikke har opgaver nok eller økonomi til at fastansætte en medarbejder. 91 procent af de adspurgte virksomheder har anvendt eksterne rådgivere eller konsulenter i det forløbne år. Gennemsnitligt bruger de omkring 11.500 kr. pr. ansat på rådgivning, men det dækker over en stor variation. De 10 procent, der bruger mindst, anvender i gennemsnit kun 1.200 kr. pr. medarbejder. De 10 procent, der ligger øverst på skalaen, bruger mere end 45.000 kr. pr. medarbejder. ”Rådgivnings- og videnservicevirksomheder udfylder en afgørende rolle i videnøkonomien, og det er derfor vigtigt med gode rammevilkår. Adgang til velkvalificerede, både
danske og udenlandske, medarbejdere, og et lavere skatteniveau, der gør det attraktivt at udvikle og anvende viden, er kritiske elementer i disse vilkår, og som et nyt flertal i folketinget bliver nødt til at forholde sig til,” påpeger Lene Court-Payen. Fakta om undersøgelsen Den er gennemført af Epinion for Dansk Erhverv. Målgruppen er private virksomheder i Danmark med minimum 5 ansatte, og der er gennemført i alt 545 telefoninterview i august og september 2011. Hele undersøgelsen kan ses på Dansk Erhvervs hjemmeside: • www.danskerhverv.dk Læs også side 4-5 om Rådgiverdagen.
o Vurdering af udbyttet af ekstern rådgivning Meget positivt
21 %
Posit ivt
61 %
Hverken eller
1 0%
Negativt
1%
Meget negativt
0%
Ved ikke
6%
83 procent af de virksomheder, som har anvendt eksterne rådgivere, vurderer, at udbyttet af rådgivningen har været positivt eller meget positivt. (Kilde: Epinion for Dansk Erhverv, august 2011).
ERHVERVSLIVETS MØDESTED – er et attraktivt kursuscenter nær København beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved Esrum Sø EGELUND SLOT er dansk erhvervslivs eksklusive mødested for organisationer, bestyrelser og virksomheder. Slottet drives af Dansk Arbejdsgiverforening og benyttes udelukkende til møde- og konferenceformål.
Hillerødvejen 92 3480 Fredensborg Telefon 48 400 800
[email protected] www.egelundslot.dk
DANSK ERHVERV
leder
21.-23. september 2011
S2
konference
Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv
Nu skal løfterne indfries Danmark har fået ny statsminister, og det er på sin plads at ønske Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt tillykke med valget. I forrige nummer af Dansk Erhvervs Avis spurgte vi alle partilederne, hvordan de ville styrke dansk erhvervsliv. Blandt Helle Thorning-Schmidts svar var, at virksomhederne ikke skal bruge unødig tid på administrativt bøvl, at investeringerne på uddannelsesområdet skal løftes med mere end 10 milliarder kr. frem mod 2020, og virksomhederne skal have mulighed for straksafskrivninger på nyinvesteringer. SF’s Villy Søvndal svarede nogenlunde det samme, mens de Radikales leder Margrethe Vestager understregede nødvendigheden af reformer, som øger arbejdsudbuddet og letter skatten på arbejde. Desuden ville de Radikale gerne bygge bro mellem forskning og erhvervsliv og gennemføre en national strategi for innovation. På overfladen lyder den samlede buket af forslag fra de tre partier fornuftige i bestræbelserne på at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Men ét er, hvad man lover i en valgkamp, et andet hvad man fører ud i livet - og ikke mindst hvordan man gør det. Dansk økonomi har mere end noget andet brug for, at politikerne agerer økonomisk ansvarligt, så udlandet bevarer tilliden, og vi undgår stigende renter. Dernæst har vi brug for strukturelle reformer, herunder øget arbejdsudbud, lavere skatter og en opgradering af videninfrastrukturen, så vi får styrket uddannelse, innovation, forskning og digitalisering. Danmark er et vidensamfund, og vi kan kun bevare vores konkurrenceevne, hvis vi styrker dette grundlag markant. I Dansk Erhverv vil vi holde partierne op på, at deres visioner før valget også bliver realiseret efter valget. Kun ved at gennemføre de nødvendige reformer og investeringer kan vi skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv og bevare et velfungerende Danmark.
UDGIVES AF
BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80
[email protected] Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager Anne Margrethe Køster design: 1508 layout og tryk: rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 13.800 Udgives 16 gange i 2011 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis
Bæredygtige indkøb skal gavne både den sociale og økonomiske bundlinje Forum for Bæredygtige Indkøb inviterer til konference om CSR - Corporate Social Responsibility i praksis, når virksomheder skal købe ind. • Torsdag den 6. oktober 2011, kl. 9.00-15.30. • Hotel Crowne Plaza, Ørestads Boulevard 114, København S. Af Kristian Kongensgaard Forum for Bæredygtige Indkøb, der er et initiativ under Miljøministeriet, har nu programmet klar til konferencen ”CSR i praksis: Bæredygtige indkøb i et strategisk og økonomisk perspektiv”. ”Det er en rigtig stor udfordring for virksomheder at finde ud af, hvordan de skal arbejde med bæredygtighed, så den kommer til at gavne den sociale og ikke mindst den økonomiske bundlinje. Når en virksomhedsleder beslutter, at nu skal der arbejdes med bæredygtighed, så sættes en proces i gang, der kan få betydning for eksempelvis produktudviklingen og medarbejdernes adfærd. Derfor har virksomheder og indkøbere hårdt brug for at få nyttig inspiration, hvilket er et af konferencens formål,” siger Dansk Erhvervs miljøchef Jakob Zeuthen, der også er næstformand for Forum For Bæredygtige Indkøb. Uddrag af programmet • Strategisk tilgang til bæredygtighed - Hvorfor kan det betale sig, hvordan kommer man i gang, og hvilke udviklingsmuligheder er der? v/Gitte Krasilnikoff, senior manager, Deloitte. • Hvordan forankres bæredygtighed i organisationen? Hvordan flytter man en organisations indgroede mind-set, og hvor åbner der sig et nyt perspektiv? v/Jens Moberg, administrerende direktør, rådgivningsfirmaet Alectia. • Sådan høster IBM gevinsten af bæredygtighed og bæredygtige indkøb. v/Kim Østrup, vicedirektør, IBM Denmark A/S. • Guide til det bæredygtige indkøb - hvad er værktøjerne, og hvor er der hjælp at hente? v/Rikke Dreyer, formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, og chefkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbs Service. • Anbefalinger og værktøjer til at købe og sikre grøn transport. v/Andrew Kjærulff Maddock, Center for Grøn Transport. • Nye tendenser og regler på vej? Landskabet inden for bæredygtige indkøb, hvor er vi på vej hen? v/Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen. • Push or Pull? De 5 nødvendige indsatser for succesfuld bæredygtig udvikling. v/Anne Lise Mortensen Grandjean, direktør, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. • Hvor ligger de samfundsmæssige gevinster i bæredygtige indkøb, hvis flere offentlige og private virksomheder tænker grønt i deres daglige drift? v/Martin Lidegaard, formand, Tænketanken Concito. Målgruppe Ledere, indkøbere, leverandører, CSR-ansvarlige og andre, der interesserer sig for strategi og praksis inden for bæredygtighed, ansvarlig leverandørstyring og CSR i almindelighed og bæredygtige indkøb i særdeleshed. Pris Kr. 720,- + moms, inkl. morgenbuffet, frokost og eftermiddagskaffe. Tilmelding • www.conferencemanager.dk/ansvarligeindkob/arrangementet
DANSK ERHVERV
erhvervsjura
21.-23. september 2011
S3
Fjern kravet om, at man skal skrabe en startkapital på mindst 80.000 kroner sammen for at få lov at stifte et anpartsselskab, mener Dansk Erhverv.
Det skal være gratis at stifte et anpartsselskab Danmark har brug for driftige iværksættere - det er derfor ikke rimeligt, at det skal koste 80.000 kr. at stifte et anpartsselskab, mener Dansk Erhverv. erhvervsjura
Af Pernille Thorborg Jasper Det skal være nemmere at være iværksætter i Danmark. Et af værktøjerne er at fjerne kravet om, at man skal skrabe en startkapital på mindst 80.000 kroner sammen for at få lov at stifte et anpartsselskab. ”Hvis vi skal have gang i væksten i Danmark, skal omkostningerne ved at starte virksomhed skæres ned,” fastslår Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv. Han henviser til, at Selskabslovudvalget, der bestod af en bred vifte af repræsentanter for erhvervsorgani-
sationer, eksperter fra universiteterne samt embedsfolk fra en række forskellige ministerier anbefalede, at kapitalkravet blev afskaffet. Selskabslovudvalget gav sit forslag til selskabsloven, som trådte i kraft i 2010. Men kapitalkravet eksisterer stadig. Startkapital bremser for nye iværksættere Et politisk argument har været, at et startbeløb på et vist niveau skal forhindre, at useriøse virksomheder dukker op. ”Det, at man skal ud og stable penge
8hk] \eh [aijhW i_aa[h^[Z \eh bd" ]WhWdj_[h [bb[h b[Wi_d]5 Står du over for at skulle investere i forretningsudvikling eller nyt produktionsudstyr? Vil du købe eller etablere en virksomhed? Og har du svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed? Så kan Vækstkaution være løsningen. Sammen med den sikkerhed, du selv kan stille, kan Vækstkaution bruges til at afdække risiko på dine garantier, dit bank- eller realkreditlån eller i forbindelse med leasing og factoring. 9NVWNDXWLRQHUHQVWDWVOLJOnQHJDUDQWLKYRU²QDQVLHULQJVLQVWLWXW WHUInUGNNHWSFWDIGHUHVWDEVULVLNRSn²QDQVLHULQJWLOPLQGUH og mellemstore virksomheder. Kautionerne bliver ydet via VækVWIRQGHQRJNDQYUHHQGHODIGHQOVQLQJVRPInU²QDQVLHULQ gen af din virksomhed til at falde på plads – fx i forbindelse med ejerskifte, udvidelse af produktion eller start af ny virksomhed. %ULQJ9NVWNDXWLRQSnEDQHQLGLDORJHQPHGGLW²QDQVLHULQJVLQVWL WXWIRUDWInQHWRSGHQ²QDQVLHULQJGHUVNDOOIWHGLQYLUNVRPKHG YLGHUH9NVWIRQGHQVDPDUEHMGHUPHGDOOHODQGHWV²QDQVLHULQJV institutter.
LÆS MERE PÅ VF.DK
på benene, kan måske få de værste lusepustere til at lade være. Du skal trods alt også lige ned i banken for at høre, om du Sven Petersen, erkan få en bankgahvervsjuridisk fagranti. Så ligger chef, Dansk Erhverv. der alligevel en lille form for krav om seriøsitet til firmaet,” sagde SF's erhvervsordfører Karsten Hønge fornylig til Erhvervsbladet. ”Omkostningerne ved at starte virksomhed skal skæres ned.” Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv
Men det betyder ifølge Dansk Erhverv også, at vi går glip af mange
nye og potentielle vækstiværksættere, og det er uheldigt: ”Jeg tror ikke, at de uheldige elementer vil afholde sig under nogen omstændigheder. De skal nok bringe 80.000 kroner til veje, hvis det er det, det handler om. De går alligevel bare ned og hæver dem dagen efter,” vurderer Sven Petersen. Han tilføjer, at man som virksomhed altid bør benytte snusfornuft i sine forretninger - hvad enten det har kostet kunden 80.000 kroner at stifte et selskab eller ej: ”Man skal altid udvise agtpågivenhed, hvis det er førstegangskunder, og ikke give dem store kreditter. Det, tror jeg nok, at de fleste virksomhedsejere er klar over,” påpeger Sven Petersen.
DANSK ERHVERV
viden
21.-23. september 2011
S4
Rådgivernes Dag Cirka 250 deltog i Dansk Erhvervs Rådgiverdag 2011, der både bød på virksomhedsnær inspiration, erhvervspolitisk duel, oplæg om nye forretningslogikker og sociale medier samt mulighed for selv at udvikle nye kreative praktiske løsninger. FOTO: KAJ BONNE
Af Kristian Kongensgaard
Samtlige deltagere på Rådgiverdagen fik et eksemplar af den digitale markedsføringsguru Bob Pearsons bog ”Pre-Commerce”. Her signerer han bogen til Lene Court-Payen, Dansk Erhvervs markedsdirektør for Rådgivning & Videnservice, mens formanden for organisationens udvalg for videnservice og rådgivning, Steffen Lüders, ser til.
Chief Visionary Officer og co-founding partner Mikal Hallstrup, Designit, lagde op til Rådgiverdagens workshop.
Rådgiverdagen var dagen før folketingsvalget, og Ole Sohn, SF, og Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, diskuterede erhvervspolitik med Paula Larrain som ordstyrer.
Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, åbnede Rådgiverdagen med blandt andet at pege på videnservice- og rådgivningsvirksomhedernes behov for bedre rammevilkår.
Head of Advisory Anders Ekman - KPMG, CEO Astrid Simonsen Joos - Creuna, og partner Christian Klibo - PwC, kom med virksomhedsnære input til at udvikle nye rådgivningsydelser og services, godt hjulpet af ordstyrer Paula Larrain.
DANSK ERHVERV
viden
21.-23. september 2011
S5
På Rådgiverdagens workshop skulle deltagerne i grupper komme med idéer til nye apps. Kreativiteten var ganske omfattende: Lige fra en app, der kunne fortælle, hvor det nærmeste offentlige toilet ligger, og til en app, hvor man eksempelvis under et cafébesøg kunne vælge at droppe en ekstra kop latte og i stedet sætte pengene ind på sin pensionskonto.
Vejen til den digitale succes Hele syv ud af ti virksomheder forventer, at deres anvendelse af digitale services, som for eksempel mobile apps og onlineværktøjer, vil stige i de kommende år. På Rådgiverdagen var meldingen - særligt fra de bureauer, som lever af at designe de digitale ydelser, at virksomhederne gerne vil ride med på den digitale bølge, men de kan ikke rigtig komme i gang. Dansk Erhverv havde derfor indbudt Chief Technology & Media Officer Bob Pearson fra det digitale bureau WCG i USA til en snak om, hvordan de griber den fagre digitale verden an ”over there”. rådgiverdagen
Af Anne Margrethe Køster Bob Pearson har adskillige års erfaring med at arbejde strategisk med digital kommunikation, blandt andet i Dell som i mange år har været med helt fremme i det digitale kapløb. Hans indlæg på Rådgiverdagen byggede på erfaringerne fra Dell og på indholdet i hans bog - Pre-Commerce - som beskriver alle de digitale processer, hvor en virksomhed har mulighed for at influere på sine modtagere. At indfange alle Bob Pearsons pointer i en artikel er umuligt. Der må man læse bogen. Men vi lister her fem væsentlige overvejelser op, som du bør kigge nærmere på, hvis du vil
arbejde strategisk med digital kommunikation: • Lyt - Lyt til markedet - Hvad kræver, tænker, føler dine eksisterende og potentielle kunder? Tiden, hvor afsenderen er i centrum, er for længst slut - nu handler det udelukkende om modtageren! • Indflydelse - Det er mennesker, der driver et salg. Hvem har mest indflydelse i dit marked? Identificér dem og start en dialog. Dette er første skridt på vejen til at skabe ambassadører. • Sprog - Selve ordene, du anvender, er ikke uvæsentlige. Søgemaskiner og World Wide Web gør dit valg af sprog og ord afgørende for, om dine budskaber når de rigtige menne-
sker. Så tænk over hvilket sprog, der er det optimale for din målgruppe! • Indhold - Hvis du skal have succés, skal du forstå, hvordan dit indhold distribueres. Hvad skal din målgruppe lære af, have lyst til at dele eller anbefale i dit indhold? • Distribution - Hvor skal du distribuere dit budskab? Find ud af, hvor dine kunder er - dér skal du også være! Forstå deres ’rejse’ online, her er for eksempel timing alt! Det online menneske Skal du have succes med ovenstående fem punkter, er det altafgørende, at du forstår modtageren. En hovedregel for adfærd på sociale medier er 1-9-90-fordelingen. Det vil sige, at på de digitale platforme er der 1 procent, som skaber indhold, 9 procent som deler indhold, mens 90 procent blot observerer. En anden erfaring, Bob Pearson har gjort sig om den online modtager, er en art udvikling af Marslows behovspyramide, som for det online menneske hedder: Idéer, viden & løsninger. Det betyder, at hvis du kan komme med en idé, unik viden eller en løsIfølge den digitale guru Bob Pearson på Dansk Erhvervs Rådgiverdag er tiden, hvor afsenderen er i centrum, for længst slut - nu handler det udelukkende om modtageren!
ning på et problem, så har du formentlig fat i noget succesfuldt indhold, som det online menneske kan finde, bruge, dele og anbefale. Sociale medier & B-t-B For mange virksomheder er udfordringen, at sociale medier ofte er en platform for B-t-C. Her afsluttede Bob Pearson med følgende punchline, der forklarer den grundliggende forskel på digital kommunikation B-t-B og B-t-C: • B-t-B: People learn a lot. • B-t-C: People talk a lot. Skal man nå sin målgruppe inden for B-t-B, er det altså væsentligt, at man tager videndeling alvorligt.
DANSK ERHVERV
fakta
21.-23. september 2011
Gode råd om...
KLAGEHÅNDTERING
S6
Få styr på arbejdet med kemikalier i varerne Dansk Erhverv inviterer medlemmerne til møde om, hvordan deres virksomheder kan få styr på arbejdet med kemikalier i tekstiler og andre forbrugerprodukter. MEDLEMSMØDE
• Tirsdag den 4. oktober 2011. • Kl. 12.30-16.00. • Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
Få et overblik over købelovens regler i pjecen ”Gode råd om klagehåndtering”, som Dansk Erhvervs medlemmer kan downloade på: www.danskerhverv.dk Trykte eksemplarer af pjecen er gratis og kan rekvireres via:
[email protected]
God klagehåndtering giver loyale kunder Undersøgelser viser, at den rigtige behandling af en utilfreds kunde skaber en mere tilfreds og loyal kunde. Men for at kunne give en god korrekt behandling, er det vigtigt at kende købelovens regler. gode råd om
Af Dorthe Pihl En kunde, der føler sig dårligt behandlet i forbindelse med en reklamation, vil typisk fortælle om oplevelsen til venner, familie og andre interesserede lyttere. Reklamationer og utilfredse kunder kan altså koste en forretning mange penge. Derfor bør personalet være klædt på i forhold til at behandle klager korrekt. En ny pjece i serien ”GODE RÅD OM…” fra Dansk Erhverv giver dig et hurtigt overblik over købelovens regler og bringer en række gode råd til, hvordan du bedst muligt tackler en klage.
Advokat Martin Jørgensen, Dansk Erhverv, vurderer, at forretningerne i dag med sund fornuft og godt købmandskab i langt de fleste tilfælde håndterer klager fint. Men det er vigtigt at kende købelovens regler, så sælger kan behandle kunden korrekt. ”At give kunden en god og korrekt behandling - hvad enten man kan imødekomme kundens ønske eller ej - er en vigtig del af en effektiv klagebehandling. Kunders loyalitet over for en virksomhed kan ligefrem stige efter en klagesag, hvis de har følt sig imødekommende, retfærdigt og kompetent behandlet, ” siger han.
Detailhandelsvirksomheder og deres leverandører har en stor opgave med at finde ud af, om de varer, de sælger, lever op til alle love og regler. Der er mange forskellige steder, man skal huske at kigge, og reglerne ændres hele tiden. Det vil medlemsmødet give deltagerne et overblik over ved at give svar på blandt andet følgende spørgsmål: • Har din virksomhed styr på, om der er forbudte kemikalier i de varer, I sælger? • Ved I, om I selv skal teste for indhold af kemikalier, eller om I kan få producenten til at stå for testningen? • Kan man overhovedet stole på de oplysninger, som kommer fra leverandøren? • Ved I, om der er problematiske kemikalier i varen eller i emballagen, og hvornår et kemikalie overhovedet er problematisk? • Hvordan holder man styr på alle oplysningerne, og hvor kan man få hjælp til at få svar på alle spørgsmålene? En af oplægsholderne, cand.pharm. Mette Herget, siger: ”Virksomheden kan selv danne sig et overblik over, hvor der kan være anvendt problematiske kemikalier i de varer, virksomheden sælger, ved simpelt hen at spørge leverandøren om det. I mange tilfælde vil leverandøren kunne udstede en erklæring om, at der ikke er problematisk kemi
i varen. Hvis leverandøren svarer, at varen indeholder problematiske kemikalier, kan det være en god idé at søge faglig hjælp til at håndtere oplysningerne hensigtsmæssigt. I undervisningsmaterialet i ”Fod på stofferne” kan man finde hjælp til at forstå virksomhedens pligter i forhold til kemikaliereglerne.” Uddrag af programmet • Kan man stole på erklæringer fra leverandører i Fjernøsten, og hvornår er et testprogram tilstrækkeligt detaljeret? Hvad skal man huske at tage med i sine leverandørkontrakter? v/Torben Nørlem, Intertek. • Leverandørerne - hvem har leveret tekstilvarerne, skifter leverandøren underleverandør uden at informere, og kan varerne spores tilbage til den enkelte underleverandør i forsyningskæden? Hvilken dokumentation kræves, hvem udfærdiger den, og hvem sørger for og betaler eventuelle analyser? v/Ellen ter Haar Hansen, konsulent, Dansk Varefakta Nævn. • Hvordan sikrer man orden i sin dokumentation? Samarbejde med myndigheder, tjekliste og praktiske værktøjer. v/Torben Rahbek, selvstændig konsulent i produktsikkerhed. • Fod på stofferne - undervisningsværktøj, som styrker overblikket over problematiske kemikalier i forbrugerprodukter. v/Mette Herget, cand.pharm., rådgivningsvirksomheden Herget.dk. • Spørgsmål. Mødet er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Tilmelding Til Mette Appelsø på mail: •
[email protected] Senest mandag den 26. september 2011. Kan man overhovedet stole på de oplysninger, som kommer fra leverandøren?
DANSK ERHVERV PENSION - en enkel og fleksibel løsning
Dansk Erhverv Pension er et nyt pensionskoncept,
Med Dansk Erhverv Pension får din virksomhed en
som er skabt i tæt samarbejde mellem Dansk Erhverv
moderne pensionsordning, som er enkel og oversku-
og PFA Pension. Pensionskonceptet kan tilpasses den
elig. Et attraktivt medarbejdergode – til gavn for både
enkelte virksomhed, men er i sin opbygning ens for
medarbejdere og virksomhed.
alle, hvilket gør priserne meget attraktive. Vil du høre mere om Dansk Erhverv Pension? Så ring 70 80 81 00, og aftal et møde med PFA.
DANSK ERHVERV
social velfærd
21.-23. september 2011
S8
Retten til at være original i stedet for Især bureaukrati måtte stå for skud under konferencen om selvejende og notfor-profit virksomheders rolle i fremtidens sociale velfærd, arrangeret af Dansk Erhverv, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark samt tænketanken Mandag Morgen. Af Kristian Kongensgaard Hvordan inddrages selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder bedst muligt i at løse udfordringen med at sikre fremtidens velfærd? Emnet var bredt nok til, at langt over 200 repræsentanter for disse virksomheder havde taget imod invitationen til at deltage i konferencen om ikke-offentlige aktørers rolle i fremtidens sociale velfærd. Hertil kom en lang række politikere, forskere og repræsentanter for myndigheder. Bag konferencen stod Dansk Erhverv, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark samt tænketanken Mandag Morgen. Dansk Erhverv repræsenterer et voksende antal frivillige, selvejende og socialøkonomiske virksomheder. Organisationens administrerende direktør, Jens Klarskov, mente i sit indlæg ”Nye veje til velfærd”, at udviklingen går i den forkerte retning for disse virksomheder og til skade for samfundet: ”Deres markedsandel af sociale velfærdsopgaver er stille og roligt fal-
Panelet, der diskuterede ”Samarbejdet med kommunerne og fremtidens styreformer”, bestod fra venstre af: Rådgivningschef Torben Mols - det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO, generalsekretær Hanne Thomsen - Diakonissestiftelsen, professor Niels Åkerstrøm Andersen CBS, Ole Pass - formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, generalsekretær Charlotte Biil - Menighedernes Daginstitutioner, og kontorchef Claus Ørum Mogensen - KL.
dende. Men de har et stort uudnyttet potentiale, der skal bringes i spil. Det kan blandt andet ske gennem nye styre- og samarbejdsformer, for det er ikke nok med de gældende udbudsregler. Der bør også fastsættes et politisk mål for de ikke-offentlige aktørers andel af social velfærd. Desuden skal de have retten til at være originale - og ikke kommunale - med deres unikke og vidt forskellige holdninger. Naturligvis under hensyntagen til et bredere regelsæt,” påpegede han. For mange kasketter Socialminister Benedikte Kiær skulle svare på, hvad fremtiden byder for selvejende virksomheder, og som hverken er private eller offentlige men befinder sig midt imellem: ”Vi må bremse den udvikling, hvor flere og flere selvejende virksomheder bliver kommunale. Kommu-
fentlig er i reglen baseret på kontrakter, og kontraktstyring skaber unødig meget bureaukrati. Det opleves af mange private, at samarbejdet går ud på, at de skal gøre, som det offentlige siger. Parterne taler ofte forbi hinanden, og udfordringen er, hvordan man kan indgå andre aftaleformer, for eksempel partnerskabsledelse, hvor parterne har en vis frihed til at gøre, som de vil,” sagde han.
Stine Carsten Kendal, Mandag Morgen, styrede ordet på konferencen.
nerne får lidt for mange kasketter på, når de både er godkendelsesmyndighed, ordregiver og tilsynsførende. Vi skal i højere grad inddrage aktører uden for det kommunale system for at få åbnet op for flere nye spændende idéer til at løse opgaverne,” sagde hun blandt andet. Taler forbi hinanden Professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, havde fået til opgave at redegøre for ”Styringsudfordringen i det offentlige”: ”Samarbejdet mellem privat og of-
På det politiske vælgermøde om ”Socialområdet i fremtiden” deltog Özlem Cekic - SF, Simon Emil Ammitzbøll - Liberal Alliance, Manu Sareen - Radikale Venstre, og Mogens Lønborg - Det Konservative Folkeparti.
Mere plads til ildsjælene Så var der ”politisk vælgermøde” med fire folketingskandidater på basis af følgende spørgsmål: • Hvad er fremtiden for de ikke-offentlige aktører på socialområdet? • Hvordan sikres mangfoldigheden og kvaliteten i opgaveløsningen? Özlem Cekic, SF, slog blandt andet til lyd for mere tid og tillid til dem, der skal løse de sociale opgaver: ”Sæt velfærdsaktørerne fri og fjern bureaukratiet omkring dem. Det er ikke en løsning at fyre ledere, fordi de begår fejl. De skal blive bedre gennem uddannelse. Desuden er der alt for meget viden om, hvordan man løser sociale velfærdsopgaver, der går tabt,” sagde hun. Mogens Lønborg, Det Konservative Folkeparti, ville også gerne bureaukratiet til livs: ”Ildsjælene skal have meget mere plads. Sæt de ikke-offentlige aktører fri ved at lade være med at blande sig i deres drift. Det vil både styrke de-
DANSK ERHVERV
social velfærd
kommunal centralisering og effektivisering.” Manu Sareen, Radikale Venstre, fyrede også en bredside af mod bureaukratiet: ”Der er alt for meget bureaukrati, men det kræver en mentalitetsændring at få færre regler. Vi er i Danmark rigtig gode til social velfærd, og vi skal tage det gode fra begge verdener, den offentlige og den ikke-offentlige. Det forudsætter imidlertid, at der er lige vilkår for alle, og det er der ikke i dag. Først skal vi acceptere og erkende, at der er behov for de ikke-offentlige aktører.” Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, appellerede til forsamlingen om at sende ham konkrete eksempler på bureaukratiske regler: ”Jeg samler på dårlige regler. Ikke for at bevare dem, men for at få dem afskaffet. Fortæl os hvad der generer mest. Alle de mange regler har jo ikke forhindret en lang række skandalesager.” Begyndelsen til enden Så var turen kommet til kontorchef Claus Ørum Mogensen, KL, og hans bud på ”Udfordringer og muligheder ved samarbejdet med selvejende aktører”: ”Selvejende aktører har et udviklingspotentiale og kan bidrage med større mangfoldighed. Borgerne vil
21.-23. september 2011
S9
FOTO: KAJ BONNE
jo gerne have noget at vælge imellem. Så langt øjet rækker, har kommunerne imidlertid en effektiviseringsopgave, og udfordringen er at få de autonome aktører passet ind i kommunal stordrift. Et godt råd er at gå konstruktivt ind i dialog med kommunerne om samarbejdsformer. Det er begyndelsen til enden, hvis de selvejende betragter sig som konkurrenter til kommunen, og kommunerne har ingen interesse i at forskelsbehandle dem.” Ikke reservekommune Claus Ørum Mogensen deltog også i den efterfølgende paneldebat om ”Samarbejdet med kommunerne og fremtidens styreformer”. ”Alle de mange regler har jo ikke forhindret en lang række skandalesager.” Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance
Her opfordrede Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, parterne til at pege på løsninger frem for problemerne: ”Ikke-offentlige aktører skal gøre det, de er gode til, og have tillid til at kommunerne kan klare resten. De skal ikke betragte sig selv som reservekommune, men bruge kræfterne på at finde innovative løsninger. Det er mu-
Et ”Social- og VelfærdspolitisNetværk” er på vej Med konferencen signalerer Dansk Erhverv også et ønske om yderligere at styrke sit engagement i forhold til social- og velfærdsområdet. Det vil blandt andet ske gennem opstarten af et ”Social- og Velfærdspolitisk Netværk”. ”Det skal være bredt og dække hele det social- og velfærdspolitiske område. Der vil således være tale om, at området for første gang søges samlet ét sted. Tidligere har de enkelte tilbud, socialøkonomiske virksomheder eller selvejende institutioner været spredt. Det har vanskeliggjort en samlet politisk interessevaretagelse og betydet, at området har manglet en fælles klar stemme,” fortæller Jon Krog, velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv. Det social- og velfærdspolitiske netværk er kun starten. Senere vil det søges suppleret med faglige temadage og regionale netværk.
Konferencen med 250-300 deltagere fandt sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København.
Socialminister Benedikte Kiær og Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov.
Dansk Erhverv foreslår På konferencen ”Social Velfærd 2011” foreslog administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, følgende ”Nye veje til velfærd”: • Målsætning for andelen af ikke-offentlige aktører. • Nytænkning i konkurrencen. • Større gennemsigtighed i den offentlige prissætning. • En ny enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. • Adskillelse af udfører-, bestiller- og tilsynsfunktionen. • Ret til at være original - ikke kommunal. • Bæredygtig drift - udmøntning af ændringen af retssikkerhedsloven. • Nemmere at udnytte mulighederne for fælles drift
ligt, at vi som kommuner kan være nidkære over for private aktører - men så er vi det på borgernes vegne.” Generalsekretær Hanne Thomsen, Diakonissestiftelsen, understregede, at engagementet rækker længere end til blot at løse en konkret driftsopgave: ”Med indignation, samvær og nærvær tager vi udgangspunkt i mødet med de mennesker, vi gerne vil hjælpe. Vores opgave er at pege på behovet og afdække det. Vi vil gerne måles og vejes, men vi vil også gerne være med til at definere kriterierne.” Døde fisk om 10 år Ifølge rådgivningschef Torben Mols, det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO, forstår kommuner og ikke-offentlige aktører ofte ikke hinandens køber- og sælgerroller: ”Det er en væsentlig årsag til, at de taler forbi hinanden.” Generalsekretær Charlotte Biil, Menighedernes Daginstitutioner, var dybt bekymret for de ikke-offentlige aktørers fremtid i løsningen af Danmarks sociale velfærdsopgaver: ”Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, hvor vores andel af opgaveløsningen bliver mindre og mindre, er vi døde fisk om 10 år. Mange driftsoverenskomster er forældede, og det er mærkværdigt, at der stadig mangler
KAMPAGNE
SOCIAL VELFÆRD 2011 Hvordan inddrages selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder bedst muligt i løsningen af fremtidens velfærdsudfordring?
SOCIAL VELFÆRD – GODE LØSNINGER VED BRUG AF IKKEOFFENTLIGE AKTØRER
Publikationerne ”Social Velfærd 2011” og ”Social Velfærd - gode løsninger ved brug af ikke-offentlige aktører” kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: • www.danskerhverv.dk under ”Nyheder/Social Velfærd 2011 – debatmøde”
en tre-deling af rollerne som bestiller, udfører og tilsynsmyndighed.”
DANSK ERHVERV
e-handel
21.-23. september 2011
S 10
Danske netbutikker vil krydse grænsen Foreningen for Distanceog Internethandel fokuserer på sin E-handelskonference i år i højere grad end tidligere på salg til udlandet. FDIH har også indgået en rammeaftale med transport- og logistikvirksomheden Schenker A/S om at tage sig af den grænseoverskridende logistik for medlemsvirksomhederne. Af Clara Mai Kunstmann og Kristian Kongensgaard • Torsdag den 29. september 2011 • Kl. 8.30-17.30 • Bella Center, Center Boulevard 5, København S. Der er penge at tjene ved at ekspandere sin onlinehandel til udlandet, og det har 95 procent af de danske ehandlende øje for. Næsten alle netbutikker enten har eller planlægger salg til udlandet, viser en undersøgelse blandt medlemmerne af FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel: ”Blandt de små netbutikker sælger halvdelen allerede til udlandet, og kun 5 procent af de mindre regner ikke med at sælge ud over landets grænser. Hos de store netbutikker i Danmark har 3 ud af 4 allerede salg til udlandet, og resten regner med at starte salg ud over Danmarks grænser,” siger foreningens kommunikationschef Henrik Theil og tilføjer: ”Det er logisk at satse på udlandet, fordi internettet giver danske netbutikker et langt større kundegrundlag, idet 22 procent af borgerne i EU - eller godt 100 millioner forbrugere har handlet på tværs af grænserne i EU i løbet af det seneste år.” De danske forbrugere er dermed i førerfeltet i EU. 4 ud af 10 e-handlende danskere har prøvet at e-handle i udenlandske netbutikker inden for det seneste år: ”Vi e-handler så ofte i udlandet, at mere end hvert femte køb sker i udlandet. Det betyder, at danske forbrugere i 2010 lagde over 7 milliar-
Det danske erhvervslivs interesse for e-handelskonferencen er eksploderet i år. Antallet af samarbejdspartnere er mere end fordoblet. (Foto fra E-handelskonferencen 2010).
der kr. i udenlandske netbutikker,” konkluderer Henrik Theil. Af samme årsag fokuserer FDIH på sin E-handelskonference i år i højere grad på netop salg til udlandet. Temaerne handler blandt andet om, hvad der skal til for at få succes med sin onlinehandel - også i udlandet. Grænseoverskridende logistik er ingen hindring Men downloading, klik med musen og et elektronisk betalingskort gør ikke e-handel alene. Varen skal også frem til kunden. Da ”grænseoverskridende logistik” er en selvstændig disciplin, som danske e-handelsvirksomheder betragter som den væsentligste barriere i deres satsning på international internethandel, har FDIH indgået en rammeaftale til gavn for sine cirka 500 medlemsvirksomheder med transport- og logistikvirksomheden Schenker A/S. Den har et meget fintmasket distributionsnet med kontorer i 130 lande, og alene i Sverige har virksomheden cirka 1.500 udleveringssteder. Poul Skovgaard, Head of Marketing & Business Development, Schenker A/S, fortæller her om baggrunden for rammeaftalen: ”Med en global tilstedeværelse og et bredt produktudbud - ikke mindst inden for b-t-b - vil vi gerne vise, at vi kan strikke løsninger sammen, der dækker den enkelte e-handelsvirksomheds behov for indgående og udgående international logistik. I den forbindelse er det en væsentlig force,
at DB Schenker har integrerede ITsystemer og sine egne kontorer ude i verden og ikke er afhængig af aftaler med agenter. Hvis vi kigger på distributionen alene, har vi samtidig på visse geografiske markeder håndteret privat-pakkeproduktet i flere årtier. Udover de imponerende vækstrater, som vi ser for den rene internethandel, er vi også midt i en udvikling, hvor også flere og flere af vore b-t-b kunder udvider deres salgskanaler med internethandel. Det stiller større krav til os, fordi distributionen bliver mere kompleks. Så for os er det et forretningsområde med nye muligheder, og vi ser frem til løbende at udvikle samarbejdet med FDIH og dens medlemsvirksomheder til gavn for begge parter og den grænseoverskridende e-handel.” Rekordstort antal samarbejdspartnere Schenker A/S er også blandt E-han-
Annette Falberg, administrerende direktør for FDIH, og Poul Skovgaard, Head of Marketing & Business Development, Schenker A/S, har forud for E-handelskonferencen 2011 indgået en rammeaftale, der dækker danske e-handelsvirksomheders behov for distribution i udlandet.
e-handelskonferencen 2011 Torsdag den 29. september
delskonferencens partnere i år, og antallet af sponsorer og andre samarbejdspartnere på konferencen er i øvrigt vokset betragteligt i forhold til tidligere. Herom siger Annette Falberg, administrerende direktør for FDIH: "Det danske erhvervslivs interesse for FDIH's e-handelskonference er eksploderet i år. Antallet af samarbejdspartnere er mere end fordoblet, og det er vi rigtig stolte af. Samtidig overrasker det os egentlig ikke, når man ser på, hvordan de danske forbrugere rent faktisk agerer. Vi er prisbevidste og vil gerne spare tid, og det gør vi bedst online. Derfor vokser andelen af e-handel hver dag, og så skal erhvervslivet selvfølgelig også følge med og være tilstede, hvor det sker. Det handler e-handelskonferencen netop om." Pris for at deltage i E-handelskonferencen 2011 • Kr. 2.250,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 3.600,- + moms for ikke-medlemmer. Der gives grupperabat ved deltagelse af mere end 5 deltagere. Tilmelding Senest tirsdag den 27. september 2011 på: • www.danskerhverv.dk/arrangementer under ”Fremtidens e-handel: Sådan får du mere ud af din online forretning!” Flere oplysninger Se hele konferenceprogrammet på: • www.fdih.dk
NJMMJPOFS EBOTLFSF WFE JLLF BU EF THFS OZU KPC
"LUJWFS EF CFETUF LBOEJEBUFS %F nFTUF FS J KPC PH IBS JOHFO QMBOFS PN BU nZUUF TJH -JHF JOEUJM EFO EBH EF CMJWFS UOEU BG FO OZ KPC NVMJHIFE TPN QMVETFMJH GSJTUFS NFOT EF TVSGFS QÌ FU BG EFSFT GPSFUSVLOF XFCTJUFT CMBESFS BWJTFO JHFOOFN FMMFS TFS 57
.E EFN IWPS EF BMMJHFWFM LPN NFS GPSCJ (FOOFN NFSF FOE NFEJFQBSUOFSF NFE PWFS NJM MJPOFS VOJLLF CSVHFSF QS NÌOFE TSHFS WJ GPS BU KFSFT KPCBOOPODFS FS TZOMJHF QÌ SFMFWBOUF OZIFET PH CSBODIFTJUFT J BWJTFS PH QÌ 57 6EPWFS TFMWGMHFMJH QÌ KPC[POFOEL
#SVH +PC[POFO TPN FO TUSL SÌE HJWFS PH )3QBSUOFS 3FLSVUUFS EF CFETUF LBOEJEBUFS HFOOFN WPSFT FõFLUJWF NFEJFOFUWSL EFS IFO WFOEFS TJH UJM CÌEF BLUJWU KPCTHFOEF PH UJM EFN EFS JLLF MJHF WJETUF BU EF THUF OZU KPC ,JMEF (FNJVT &YQMPSFS CSVHFSUBM
"GUBM FU NEF EFS LBO HSF KFSFT SFLSVUUFSJOH CFESF #PPL QÌ KPC[POFOELFSIWFSW FMMFS SJOH
DANSK ERHVERV
penge
21.-23. september 2011
S 12
Virksomhedsejere tror ikke at de er dækket af indskydergaranti Da indlån ikke længere er dækket 100 procent men kun af Indskydergarantifondens loft på cirka 745.000 kr., opfordrer partner John Norden, portalen mybanker.biz, de erhvervsdrivende til at indføre administrative rutiner med at fordele overskydende likviditet på flere pengeinstitutter. Af Kristian Kongensgaard Ganske vist ville en del af kunderne i Amagerbanken og Fjordbank Mors have været bedre stillet, hvis de havde syet deres penge ind i madrassen i stedet for at sætte dem i banken. Men det er dog ikke den opsparingsmetode, partner John Norden fra internetportalen mybanker.biz vil anbefale. Mybanker.biz er markedsplads for aftaleindskud, hvor de deltagende banker byder på privatog erhvervskunders indlån. John Norden er imidlertid blevet noget rystet over danske erhvervsdrivendes manglende kendskab til indskydergarantien i pengeinstitutterne: ”Jeg møder flere og flere, der ikke ved, hvordan deres virksomhedskonti er dækket. En undersøgelse, vi har foretaget, viser, at det drejer sig om 30 procent. De risikerer at træffe forkerte beslutninger. Fejlagtigt tror de, at det kun er privatpersoners konti, der er dækket af reglerne om-
Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte.
kring Indskydergarantifonden. Så lader de bare kontiene passe sig selv i stedet for at sørge for, at overskydende likviditet altid bliver placeret med risiko for mindst muligt tab,” siger John Norden. Bedre sikkerhed - bedre rente Når han råber højt nu, er det, fordi problemstillingen er ret ny. I mange årtier har intet dansk pengeinstitut fået lov til at gå ned. De nødlidende blev i reglen med regeringens mellemkomst taget under andres vinger, så indskydernes penge blev reddet. For nogle år siden fik Danmark så sin første indskydergaranti, der nu hviler på et EU-direktiv med et loft på 100.000 euro, svarende til cirka 745.000 kr. Med finanskrisen lagde den danske stat et yderligere sikkerhedsnet under indskyderne ved at garantere indlånene 100 procent. ”Den statsgaranti udløb den 1. oktober 2010. I mellemtiden er Amagerbanken og Fjordbank Mors krakket, og det scenarie har vi ikke set før. Den dårlige nyhed er, at kan det ske med dem, kan det også ske med andre pengeinstitutter. Den gode nyhed er, at rigtig mange banker har brug for indlån, og derfor tilbyder de forholdsvis gode renter. Så ved at shoppe rundt med overskydende lik-
John Norden, partner, mybanker.biz (Foto: Mikael Altschul).
Skatten betaler en del af tabet Har en bankkunde et tab på et indestående, som ikke dækkes af indskydergarantien, kan tabet oftest fratrækkes skattemæssigt: ”Er bankkunden en fysisk person, kan tabet fratrækkes i kapitalindkomsten, når tabet realiseres. Med andre ord betaler skatten mellem cirka 33 % og 47,5 % af tabet afhængig af personens indkomstforhold. Det forudsætter dog, at pengene er indskudt den 27. januar 2010 eller senere,” fortæller partner Erik Banner-Voigt, revisionsaktieselskabet Deloitte. Selskaber kan fratrække tabet i selskabsindkomsten, hvorved skatten betaler 25 % af tabet, hvis tabet skattemæssig kan udnyttes.
Det er en alvorlig misforståelse, at Bankpakke IV vil sikre alle indskydernes penge i banker, der er for store til at gå ned. (Foto: Colourbox).
viditet kan forretningsdrivende både opnå bedre sikkerhed for deres penge ved at fordele dem, så de holder sig inden for indskydergarantien, og samtidig få en bedre rente end ellers.” Burde pengeinstitutterne ikke tilbyde kunderne en sådan service? ”Jo, ved at udarbejde en model har de chancen for at gøre noget godt for kunderne. Men de vil ikke godvilligt flytte store dele af indlånene over til konkurrenterne. Jeg tror ikke, at der i øjeblikket er nogen, der har denne service på hylderne.” Skræddersyet forslag til fordeling Men hvad gør du selv? ”I mybanker.biz bruger vi vores eget system, der fordeler overskudslikviditet efter, hvor renten er bedst. Foruden en hovedbankforbindelse har vi penge stående i til tider 3-4 andre pengeinstitutter. Det tager lidt tid, men vil man gerne kunne sove roligt om natten, er det umagen værd at indføre de nødvendige administrative rutiner i virksomheden,” svarer John Norden. Efter krakket i Fjordbank Mors har han imidlertid taget initiativ til at udvikle et værktøj, der giver kunderne i mybanker.biz rådgivning i at fordele deres overskydende likviditet: ”Vi blev blandt andet kontaktet af en kunde, der spurgte, hvad han skulle gøre med 10 millioner kr. Nu kan vi skræddersy et forslag til fordeling, der tager udgangspunkt i virksomhedens individuelle forhold, herunder beløbets størrelse, fremtidige likviditetsbehov og struktur. Består virksomheden af flere selskaber med hver sit CVR-nummer, er det nemlig muligt at placere penge med indsky-
dergaranti på flere konti i samme pengeinstitut.” ”Pengeinstitutterne vil ikke godvilligt flytte store dele af indlånene over til konkurrenterne.” John Norden, partner, mybanker.biz
Bankpakke IV ændrer ikke indskydergarantien Der er nu en Bankpakke IV på vej, som blandt andet skal tilgodese, at sunde banker mod en ”medgift” kan overtage nødlidende banker. Pakken indeholder også en bestemmelse om, at der skal sættes navn på en række banker, der er for store til, at samfundet vil lade dem gå ned, ligesom det skete med Amagerbanken og Fjordbank Mors. Det er blevet tolket således, at indskydere dermed uden risiko og til skade for konkurrencen kan sætte ubegrænsede beløb ind i disse storbanker uden at skulle tænke på Indskydergarantiens maximum på cirka 745.000 kr.. Det er imidlertid en alvorlig misforståelse ifølge John Norden: ”At staten ikke vil acceptere, at en stor bank går ned, er ikke det samme som at sikre aktionærerne og alle indskydere med en statsgaranti. De risikerer fortsat at lide tab. Formålet med Bankpakke IV er at tage vare på en nødlidende storbanks forskellige forretningsområder, og det kan ske gennem opsplitning og overtagelse. Men den nuværende indskydergaranti ændres der ikke på. Virksomheder og andre indskydere skal fortsat kritisk vurdere valget af bankforbindelse og bør fortsat fordele indskud over 745.000 kr. på flere banker,” siger han.
DANSK ERHVERV
Penge
Lavere indskydergaranti påvirker erhvervslivets valg af pengeinstitut Dansk Erhverv har i juni 2011 via internettet spurgt 717 tilfældigt udvalgte medlemsvirksomheder om, hvilke konsekvenser det har haft for dem, at den ubegrænsede statsgaranti for indskud i pengeinstitutter udløb i september 2010. For 12 procent af virksomhederne har denne ændring haft betydning for deres valg af pengeinstitut. Med andre ord har cirka hver 8. virksomhed ændret adfærd som følge af, at der ikke længere er en ubegrænset statsgaranti. Undersøgelsen blev gennemført inden krakket i Fjordbank Mors. Dansk Erhverv vurderer, at en betydelig højere procentandel af medlemsvirksomhederne ville svare, at indsnævringen af indskydergarantien har haft betydning for deres valg af pengeinstitut, hvis undersøgelsen for eksempel var gennemført i august. Spredte indlån kan give mindre favorable indlånsvilkår ”Det er både større og mindre virksomheder, der har ladet sig påvirke. Branchemæssigt er der i undersøgelsen heller ingen væsentlige forskelle. Men vi ved erfaringsmæssigt, at virksomheder inden for detailhandel og oplevelsesøkonomi, der har stor omsætning i weekenderne, er sårbare, hvis en bank krakker i løbet af en weekend og ikke åbner mandag morgen,” siger Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Bo Sandberg, og tilføjer: ”Efter at have været i dialog med en række medlemsvirksomheder tegner der sig et billede af et erhvervsliv - ikke mindst i udkantsområderne - der sikrer sig ved at sprede bankforretningerne over flere pengeinstitutter. Det giver i sig selv ofte anledning til forøgede administrative byrder og måske også mindre favorable indlånsvilkår i det enkelte pengeinstitut. Vilkår hænger jo ofte nøje sammen med, om man har samlet alle forretninger og indlån ét sted.” Dansk Erhverv peger på, at når der omvendt også er mange medlemsvirksomheder, der giver udtryk for, at de er upåvirket af den strammede indskydergaranti, så hænger det blandt andet sammen med, at mange virksomheder i den nuværende konjunktursituation har nettogæld og ikke så megen likviditet at bekymre sig om placeringen af.
Har udløbet af den ubegrænsede indskydergaranti haft betydning for dit valg af pengeinstitut?
21.-23. september 2011
S 13
•• ••
Lige pa webben
Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk
• Kun få har brugt servicefradraget modellen skal udvides Knap hver anden dansker ville være mere tilbøjelig til at bruge det, hvis man indførte den såkaldte svenske model. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Interresearch A/S har foretaget for Dansk Erhverv.
• Norsk forbud mod synlig tobak i problemer Forbuddet mod synlig tobak i de norske butikker bliver nu udfordret af EFTA-domstolen. Samtidig efterlyser Dansk Erhverv dokumentation for, at et sådant forbud har en positiv sundhedseffekt. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse blev gennemført inden krakket i Fjordbank Mors.
Sådan dækker Indskydergarantifonden Hvilke indskydere er dækket? • Indskydergarantifonden dækker både privatkunders og erhvervskunders indlån. Det vil sige, at enhver organisations- eller selskabsform, som kan være selvstændig bærer af juridiske rettigheder og forpligtelser via begrebet juridisk og ikke-fysisk person, for eksempel aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, foreninger, selvejende institutioner og fonde, er dækket. Personligt ejede virksomheder er dækket på samme måde som privatkunder. Hvor meget dækker garantifonden? • Op til 100.000 euro, svarende til cirka 745.000 kr., pr. kunde pr. pengeinstitut, bortset fra eksempelvis pensionsopsparing, børneopsparing og deponeret købesum i forbindelse med handel med fast ejendom, der er dækket ubegrænset. Selv om indskydergarantien er begrænset, mister kunderne ikke nødvendigvis hele det overskydende beløb. Der kan være så mange værdier i pengeinstituttet, at dækningen reelt bliver højere. Hvordan er man dækket, hvis man har både opsparing og lån i samme bank? • Navnenoterede indskud er dækket efter fradrag af eventuelle lån og andre forpligtelser over for pengeinstituttet. Ejer man en konto i fællesskab med en anden person, for eksempel en ægtefælle, så gælder dækningen for hvert CPRnummer. Det giver ikke en bedre dækning at sprede opsparingen på flere konti i samme pengeinstitut. Læs mere om de detaljerede regler for indskydergaranti på hjemmesiden: • www.gii.dk eller • www.mybanker.biz
• Virksomhederne er begejstrede for behandlingsgaranti 63 procent af danske virksomheder er bange for at lide økonomiske tab, hvis behandlingsgarantien forlænges eller på anden måde forringes, viser ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.
• Danskerne kræver ligestilling af arbejdsgiverbetalt motion Et flertal af danskerne synes, at arbejdsgiverbetalt motion bør være skattefrit for medarbejderen - uanset om det foregår på arbejdspladsen eller i et eksternt fitnesscenter.
• Mangelfulde afgørelser i tv-sager Forbrugerklagenævnet har offentliggjort en række afgørelser af de såkaldte kabelsager og givet forbrugerne medhold. Men forbrugerne skal ikke regne med at få deres penge tilbage, før der er truffet endelig afgørelse ved domstolene.
DANSK ERHVERV
fakta
21.-23. september 2011
S 14
Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet følgende rabataftaler. Billetsalget.dk
Brandenburger Tor er den symbolske port til det tyske markeds 80 millioner forbrugere og 3,3 millioner virksomheder.
Gratis individuel eksportrådgivning om Tyskland I samarbejde med firmaet SØRENSEN ApS - Connecting Markets inviterer Dansk Erhverv medlemsvirksomhederne til individuel eksportrådgivning om det tyske marked. Kolding • Onsdag den 19. oktober 2011, kl. 8-17. • SØRENSEN - Connecting Markets, Centervej 2E, Kolding. København • Torsdag den 20. oktober 2011, kl. 8-17. • Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, København K. Tyskland er Europas største økonomi og en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, både med hensyn til import og eksport. Det tyske marked er stort - 80 millioner forbrugere og 3,3 millioner virksomheder - og kan uden den rigtige indgangsvinkel og den rigtige strategi også virke komplekst og uoverskueligt. ”Vi vil råde bod på det ved at tilbyde interesserede medlemsvirksomheder cirka en times individuel dialog og rådgivning om det tyske marked. Det gælder både markedsopstart og udvidelse af bestående aktiviteter på markedet,” fortæller salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv. De deltagende virksomheder bliver bedt om at møde på et fastlagt klokkeslæt, og der finder ikke noget fællesarrangement sted i løbet af dagen. Der vil være plads til 15-20 konsultationer på hver af dagene. På den individuelle eksportrådgivningsdag vil en specialist fra SØRENSEN ApS - Connecting Markets give gode råd og tips til at komme videre i Tyskland. Firmaet har specialiseret sig i at bistå danske virksomheder - såvel nye som etablerede - på det tyske marked. Selv om Tyskland i de seneste år har oplevet lavere vækst end mange andre europæiske lande, er der tale om lav vækst på et højt niveau. Meget tyder på, at Tyskland efter nogle år med stagnation igen er ved at få gang i hjulene. Erhvervslivet viser tegn, der går i den rigtige retning, og optimismen er begyndt at vende tilbage. Danske virksomheder kan igen sætte fokus på Tyskland. Det gælder både de virksomheder, der allerede er aktive på det tyske marked, og nye, der overvejer at gå i gang.
Dansk Erhverv har indgået en aftale med Billetsalget.dk, der medfører, at din virksomhed kan opnå store rabatter og eksklusive fordele på en række større kulturelle arrangementer. Ved tilmelding til ordningen får din virksomhed og dennes medarbejdere adgang til et kulturelt intranet, hvorfra I kan bestille billetter til biografture, koncerter, teaterforestillinger og sportsarrangementer. Med Billetsalget får din virksomhed: • Adgang til over 150 tilbud om året. • Oprettelse af et personligt site med eget logo. • Gratis projektledelse i forbindelse med særarrangementer. Tilbuddene kan anvendes i erhvervsmæssig regi og privat af virksomhedens medarbejdere. Via Dansk Erhvervs aftale sparer du 20 procent på abonnementet. For at høre mere om aftalen er du velkommen til at kontakte os på: • Telefon: 33 74 60 00. • E-mail:
[email protected]
Dansk Erhverv Forsikring Dansk Erhverv Forsikring er et forsikringskoncept, der er baseret på et tæt samarbejde mellem mæglerfirmaet Willis I/S og Dansk Erhverv. Med en kombination af lave forsikringspræmier, brede dækninger og optimering af de administrative processer er konceptet velegnet til 90 procent af alle erhvervsvirksomheder i Danmark. Dansk Erhverv Forsikring tilbyder derudover: • Enkel administration. • Enkel tilbudsgivning og beslutningsoplæg. • Professionel skadehåndtering på alle fagområder. Du er velkommen til at læse mere om samarbejdet og de forsikringsmuligheder, du kan gøre brug af, på Dansk Erhverv Forsikrings hjemmeside: • http://de.willisweb.dk
Comet Consular Service Fordelsaftalen med Comet Consular Service medfører, at din virksomhed kan få hjælp til legaliseringsprocessen. Comet har gode relationer til blandt andet ambassader, konsulater, ministerier og andre instanser, der gør dem til en effektiv og pålidelig partner. Fordelsaftalen giver dig en fast pris på 280,- kr. pr. instans, ekskl. legaliserings- og visiteringsomkostninger på ydelser i Norden. Comet kan for eksempel hjælpe dig med: • Kurérservice. • Certificering & legalisering. • Instruktioner & ansøgningsformularer. Ved ønske om mere information bedes du kontakte Comet Consular Service på: • Telefon: 80 88 71 77 • E-mail:
[email protected] Du er også velkommen til at besøge: • www.cometconsular.dk
Pris Det er gratis at modtage eksportrådgivningen, men den er forbeholdt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.
Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på en lang række andre produkter og serviceydelser. For yderligere oplysninger eller tilmelding: • www.danskerhverv.dk
Tilmelding •
[email protected] Sidste frist fredag den 14. oktober 2011.
Eller kontakt: • Nat Valente, telefon: 33 74 60 96 • Mette Herskind, telefon: 33 74 60 97 • E-mail:
[email protected]
Erhverv “Med RenMobil har vi fået mere fleksible medarbejdere, der kan yde en endnu bedre service til vores kunder. Og så sparer vi samtidig 30-35% om året på vores telefoni.” Hanne Scheller, Administrations- og HR-Chef, IBS Enterprise
Se hele interviewet Hent Scanlife i App Store, Android Market eller Ovi Store
Hvor meget kan din virksomhed spare ved at slippe fri af fastnettet? Du kan både spare tid og penge – og gøre dine medarbejdere mere fleksible ved at vælge vores RenMobil løsning. Beregn din besparelse på www.telenor.dk/renmobil, hvor du også kan læse hele casen om IBS Enterprise. Ring til os på 72 123 800, hvis du vil høre mere.
Hos os får du rådgivning og hjælp til at bruge verden – så brug os.
Mikael Madsen Account Manager
Telefon: 72 123 800 www.telenor.dk/renmobil
videnservice
21.-23. september 2011 Magasinpost MMP ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
Efterlyser flere modige kunder
videnservice
Af Kristian Kongensgaard Da norskfødte Astrid Simonsen Joos var flyttet til Danmark, blev hun temmelig overrasket over alle de farvestrålende reklamer, der blev fyldt i hendes postkasse. Et så massivt papir reklametryk var hun slet ikke vant til hjemme i Norge. At forbrugerne i dag kan sætte en mærkat med ”Nej tak til reklamer” på postkassen illustrerer den nye fase, som markedsføring har bevæget sig ind i ifølge Astrid Simonsen Joos, der er administrerende direktør for det digitale bureau Creuna: ”Det gælder ikke længere om at sprede budskabet så bredt ud som muligt men om at blive inviteret indenfor af forbrugeren. Her spiller sociale medier og andre digitale platforme en større og vigtig rolle,” påpeger hun. ”Med kreativitet og en liberal indstilling kunne vi få meget mere udbytte af de data, vi har om forbrugerne.” Astrid Simonsen Joos, administrerende direktør, Creuna
Ledelsen skal forstå alvoren og handle For den enkelte virksomhed er det ifølge Astrid Simonsen Joos ikke gjort med spagfærdige initiativer langt nede i organisationen. Den øverste ledelse skal forstå alvoren og handle derefter. Det er nemlig en strategisk udfordring at kigge på hele billedet af de digitale muligheder, der er for at nå kunderne på forskellige måder: ”Beslutningerne skal derfor løftes op fra markedsføringsniveauet til virksomhedens direktion,” siger hun.
Minister for digitale anliggender Det er imidlertid ikke kun på virksomhedsniveau, at Astrid Simonsen Joos kunne tænke sig et bredere syn på digitale strategier: ”Regeringen burde have en minister for digitale anliggender, så de kunne løftes op og væk fra silotænkning. Den hidtidige minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling har gjort et godt stykke arbejde. Men ministeriets ansvarsområde er ikke bredt nok, og derfor mangler det holistiske syn.” Et konkret rammevilkår, Astrid Simonsen Joos gerne vil have ændret, er at få større frihed til at anvende indsamlede data: ”Data er nutidens guld. Ikke mindst i bureaubranchen, hvor analyser er perfekte til at tænke visionært og til at give kunderne de bedste løsninger. Vi skal naturligvis respektere personfølsomme oplysninger, men med kreativitet og en liberal indstilling kunne vi få meget mere udbytte af de data, vi har om forbrugerne,” siger hun. Man får, hvad man betaler for Finanskrisen har også sat sit præg på Creuna Danmark. Det har været hårde tider, men 2011 ser foreløbig OK ud ifølge direktøren:
Astrid Simonsen Joos har været administrerende direktør for Creuna Danmark siden den 1. april 2011.
Creuna • Norskejet. • Har kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. • Creuna Danmark A/S har kontor i København og Aarhus. Totalt 115 medarbejdere.
”Man får, hvad man betaler for, og vi har oplevet et pres på prisniveauet. Men vi har glædeligvis også både store og gode kunder, som vi arbejder kontinuerlig med at skabe forretningsmæssig værdi for.” Bureauet er - bortset fra kontorerne i Skandinavien - ikke sprunget ud i dybere internationalt farvand endnu: ”Vi arbejder med alternative vækststrategier, og det kan godt på sigt være etableringer i udlandet, hvis udviklingen går i den rigtige retning,” slutter Astrid Simonsen Joos. Læs også side 4-5.
Videnservice Dansk Erhverv, der har over 1.400 medlemsvirksomheder og 17 brancheforeninger alene inden for videnservice, ønsker at øge den politiske forståelse for dette væksterhverv og for de rammevilkår, som er nødvendige for at fastholde og udvikle videnservice i Danmark. Derfor bringer vi her i bladet en række virksomhedsartikler i løbet af efteråret 2011. Hidtil har vi præsenteret følgende: • IT-konsulentvirksomheden NNIT A/S, nr. 10 - onsdag den 7. september 2011.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Digital markedsføring vinder frem, men Astrid Simonsen Joos, administrerende direktør for det digitale bureau Creuna, så gerne, at flere virksomheder tager en langsigtet strategi til sig i stedet for kortsigtede løsninger med en ny portal eller en ny app.
Den administrerende direktør slår fast, at Creuna har gode relationer og et godt samarbejde med bureauets kunder. Men hun kunne godt ønske sig, at der var flere modige folk i erhvervslivet: ”Jeg efterlyser virksomhedsledere, der tør foretage langsigtede digitale strategiske investeringer, og som ikke kun fokuserer på børskursen i morgen eller næste måneds regnskab. Alt for ofte bliver det kun til taktiske kortsigtede løsninger med en ny portal eller en ny app og ikke et holistisk overblik, hvor man vurderer alle virksomhedens digitale muligheder i sammenhæng.”