SEPTEMBER 2011

4

Find byens naturkvaliteter

10 Citrustræbukken på dansk visit 14 258 udstillere mødte 9000 grønne fagfolk 34 Minigraverens mester 44 En succes man må justere for at bevare 48 Økologi og æstetik i Sävsjö 54 Udemiljøet skal også miljøcertificeres 58 Søbredden der flyder med affald 68 Rododendronens dommedag 74 Et døgn i røg og larm og lys og vand

Grønt Miljø 7 / SEP TEMBER 2011

GRØNT MILJØ 7/2011

1

www.skag.dk SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG:

T 58 16 47 00 T 47 17 47 00 T 66 11 47 04 T 58 16 47 00 -

Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk.

Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør - [email protected] Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke - [email protected] Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ - [email protected] Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg - [email protected]

www.johansens-planteskole.dk

VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 Fax +45 75 86 93 08 · [email protected]

2

GRØNT MILJØ 7/2011

RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter.

Priser pr. m2 excl. moms & transport: 1-24 m2 ...................................................... kr. 30,25-99 m2 ................................................... kr. 25,100-299 m2 ............................................ kr. 18,300-999 m2 ............................................ kr. 15,1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]

KOMMENTAR

ANOPLOPHORA & PHYTOPHTHORA Det lyder som røversprog, men er ikke spor sjovt. De latinske navne dækker over invasive skadedyr og svampe der som aliens fra det ydre rum angriber træer og buske, især på grund af den globale samhandel med træ og planter, men også på grund af klimaforandringerne. Elmesygen var slem, men vi troede at det var en enlig svale. Den viste sig i stedet at være en forløber for en sværm af foruroligende angreb hvor to af de mest aktuelle omtales i dette nummer. Den ene er den asiatiske citrustræbuk, Anoplophora chinensis, der nu også er konstateret i Danmark for første gang. Larven er en meget agressiv fætter der gnasker træ så længe der er noget og æder næsten al slags hvis der ikke er andet. Den skulle nødig etablere sig, fordi træerne enten dør eller skades slemt og fordi så mange træ- og buskarter rammes. Efter markante angreb indføres destruktionszoner hvor alle værtplanter skal destrueres. Det betyder i praksis at de fleste træer og buske i zonen skal fjernes, roden med. Den anden angriber er europæisk visneskimmel, Phytophthora ramorum. Den har hidtil kun været et problem i planteskoler, men nu er katten sluppet ud af sækken. Sygdommen er eskaleret i Storbritanien og er konstateret i Danmark, i hvert fald Søndre Anlæg i Herning hvor det er de store og flotte rorodendron der rammes, visner og dør. Men også andre arter rammes, f.eks. sitka, lærk og blåbær. Hvilke håb har vi? At sundhedsmyndighederne kan inddæmme truslerne med handelsforbud, overvågning og destruktion? At forskerne i tide finder behandlinger eller modstandsdygtige sorter? At naturen slår igen f.eks. fordi rovdyr opdager den nye ret på menukortet og opformerer sig? Måske, men intet kan tages for givet. I alle tilfælde retter udviklingen ekstra fokus mod at bruge artsblandinger i stedet for monokulturer. Og det mere end rokker ved dogmet om kun at bruge hjemmehørende arter, for vi har brug for helt nye sunde arter når de gamle trues. Når angrebet skyldes globalisering, må forsvaret også være globalisering. Når man ser gamle film og billeder med by og landskab er det slående hvor stor en forandring at elmene betød. Vi husker også hvor store huller de døde elme midlertidigt efterlod. Forandringerne kan desværre blive langt, langt større i fremtiden. Den grønne død venter. Søren Holgersen FORSIDEN. Sidste år begyndte det første hold have- og parkingeniørstuderende. I år tog de til Have & Landskab med pudeforede trillebøre, gratis træer og en mobil stand med kunstgræs på taget. Foto: Lars Thorsen.

GRØNT MILJØ

www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507. Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). [email protected]. Tlf. 2065 4507. Abonnement: Inge Andersen, [email protected]. Tlf. 4613 9000. Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

GRØNT MILJØ 7/2011

3

Find byens naturkvaliteter Bynaturen er vigtig for bæredygtighed og rekreative oplevelser. Med en ny metode kan man vurdere og forbedre kvaliteten. Den kombinerer kendte målemetoder med nye bykriterier Af Tilde Tvedt

D

e grønne områder er vævet tæt sammen med hverdagen. Her er plads til motion, afslapning, mad, fest, leg, folkemøder og meget andet. Til at være sammen eller finde lidt ro alene. Folk værdsætter især variation, natur og sanseoplevelser, fortalte en rapport om hverdagsliv og bynatur tidligere på året. Den har nu fået følgeskab af endnu en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) der sætter fokus på naturen selv. I rapporten ‘Naturkvalitetsanalyser i bynaturen’ opbygger seniorforsker Anna Bodil Hald, nu naturkonsulent i Natur & Landbrug ApS, en ny metode til at vurdere naturkvalitet. Grundlaget er dels kendte metoder fra DMU, dels nye mål der er tilpasset byen, bl.a. rekreative oplevelser. Metoden er udviklet i regi af projektet LiNaBy der undersøger samspillet mellem livsstil og bynatur. Livsstilsdelen er beskrevet i Grønt Miljø 2/2011. Anderledes natur Bynaturen er interessant, både fordi grønne områder er en

vigtig del af bylivet, og fordi bæredygtighed er et grundlæggende hensyn i byplanlægningen. Byerne fylder mere og mere og skal også være med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Dermed stiger behovet for at kunne vurdere kvaliteten af byens natur. Men bynaturen er anderledes. Den består ikke af de traditionelle naturtyper der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Måske derfor har den heller ikke fået så meget opmærksomhed fra myndighederne hidtil. Alligevel kan naturen i byen være meget artsrig. En tidligere undersøgelse viser at en 5 x 5 km bykvadrat med centrum i Kgs. Enghave, København rummer stort set lige så mange arter af planter og dyr som et tilsvarende område centreret omkring Vesterlyng der er den største hede på Sjælland. Byens artsrigdom skyldes stor variation i miljø og mikroklima og mange overgangszoner. Den store forskel ligger i typerne af arter. Byen rummede færre meget sjældne og hjem-

mehørende arter og flere indførte eller indslæbte arter. Kvantiteten var der, men ikke kvaliteten. I Danmark folder naturen sig mest ud under næringsfattige vilkår. Også derfor er det nogle lidt andre arter der trives i byen hvor jorden ofte er meget rig på næring. Kræver ny metode De anderledes forhold betyder at naturen i byen må vurderes ud fra lidt bredere kriterier end natur i almindelighed. Rapporten tager udgangspunkt i en metode DMU tidligere har udviklet for lysåben natur som overdrev, fersk eng, lavmose, hede, strandeng og naturskov. Grundlæggende kvaliteter er oprindelighed og vildhed. Andre centrale begreber er kontinuitet og autenticitet. Oprindelighed handler om det der oprindeligt voksede i området. Vildhed er naturlige udviklingsprocesser uden menneskets påvirkning. Kontinuitet handler om tid og rum, men dækker et kortere tidsrum end oprindelighed. Autenticitet er ægthed og bety-

Hyppige slåninger reducerer på samme tid flere variable for naturkvalitet. Foto: Anna Bodil Hald.

4

der at spontan natur har større værdi end konstrueret natur. DMU har omsat disse overordnede begreber til fem generelle niveauer der spænder fra høj til dårlig naturtilstand. De fem niveauer kan så bruges på forskellige naturtyper. Udgangspunktet er plantearterne og vegetationens struktur. Alle danske plantearter er tildelt en score fra -1 til 7 alt efter den naturkvalitet, de er udtryk for. Scoren afspejler oprindelighed og tolerance over for næringsstoffer. Meget kræsne arter scorer 7, kulturarter 0 og invasive arter -1. God tilstand kræver en vis score for arter og struktur, der vægtes sammen til et samlet naturindeks. Her tager rapporten sit afsæt. Skov & Landskabs bynaturindeks fra 2004 indgår også i den nye metode, men bliver kritiseret for at operere med for få målearter og for at de oplevede værdier er svære at kvantificere, og for at de bygger på dyre målinger. Den nye metode vurderer naturen ud fra otte variable (se skemaet) med flere undervariable. Den bygger på DMU’s system til vurdering af naturskov og lysåben natur der ligner byens grønne områder mest. Desuden er der nye variable for rekreativ oplevelse. Denne oplevelse vurderes ved hjælp af arter som giver en visuel oplevelse, er gode til buketter eller kan bruges til at lege med. Metoden er udviklet og afprøvet på 32 delområder i ni grønne områder i Sundby/Ørestad, Christianshavn/Holmen, Vanløse og ydre Nørrebro. De samme steder blev undersøgt i rapporten om bynatur og hverdagsliv. Arter og struktur Metoden opgør alle plantearter i bundvegetationen der får karakter efter deres udbredelse i en cirkel med radius 5 m i hvert delområde. Hver art tilGRØNT MILJØ 7/2011

Her er efterladt en lille stribe blomstrende planter, og det fremmer naturkvaliteten. Foto: Anna Bodil Hald.

8 VARIABLE Oversigt over de variable der indgår i beregning af arts-, struktur- og samlet indeks for naturkvalitet.

■ Variabel 1: Antal arter i en cirkel på 78 m2, eksklusiv problemarter. Optælling af alle arter og deres forekomst. ■ Variabel 2: Antal problemarter i samme cirkel. Optælling af alle problemarter og deres forekomst. ■ Variabel 3: Naturkvalitetsindeks for bundvegetationen. Alle urte- og græarter får tildelt en score efter DMU’s karakterskala. ■ Variabel 4: Rekreativ naturværdi af bundvegetationen. Baseret på forekomsten af 26 synligt blomstrende arter, 11 buketegnede arter og fem legearter. Variabel nr. Variabel navn

■ Variabel 5: Naturkvalitetsindeks for trælaget. Alle træarter får tildelt en score efter DMU’s karakterskala. Flere almindelige bytræer, f.eks. parklind, scorer 0 da det er ikke-hjemmehørende kulturarter. De indgår dog positivt i variabel 7. ■ Variabel 6: Strukturindeks for bundvegetationen, kronedække og invasive arter. Er beregnet for områder der kan betegnes som overdrev, eng eller mose ud fra DMU’s beskrivelse af den optimale struktur for disse områder. ■ Variabel 7: Kvalitetsindeks for den øvrige struktur. Omfatter kontinuitet (historie), fysisk struktur (f.eks. terræn) og påvirkning fra driften. ■ Variabel 8: Antal hydrologiske typer. Antal ud af seks forskellige typer.

Metode

Arter 1

Antal arter ekskl. problemarter

Cirkel på 78 m2

2 3 4

Antal problemarter Naturkvalitets-indeks. Feltlag Rekreativ naturværdi af feltlaget Naturkvalitets-indeks. Trælaget

Cirkel på 78 m2 Kvalitativ inventering Kvalitativ inventering

6

Feltlagets struktur

7 8

Øvrig struktur Hydrologi

Vegetationsdække og -højde Fysisk struktur Fugtigheds-forhold

5

Artsliste store og mindre træ-arter

Struktur

Tabel fra rapporten. Feltlaget = bundvegetation af græs og urter.

GRØNT MILJØ 7/2011

Artsindeks Strukturindeks Samlet indeks Kvalitetsindeks Kvalitetsindeks Samlet rank ud fra arter ud fra optimum

deles score fra -1 til 7 efter naturkvalitet. Desuden bliver de mest betydningsfulde arter af større og mindre træer noteret. Endelig beskriver analysen andre forhold der påvirker naturkvaliteten, bl.a. kontinuitet, områdernes fysiske struktur, driftspåvirkning og vandforhold. Arbejdet er struktureret efter de otte variable. Variabel 1 er mest simpel. Den består af antal arter i en cirkel med radius på 5 meter minus problemarter. Mest kompliceret er variabel 7 ‘øvrig struktur’ der bygger på syv underliggende variable. Alle variable vejes til slut sammen til et samlet indeks for naturkvalitet. Rapportens forfatter, Anne Bodil Hald, vurderer selv at metoden er relativt hurtig og let at arbejde med. Kombinationen af kvalitative og kvantitative undersøgelser fungerer godt. Planterne er valgt som indikatorer da de - i modsætning til dyr - er til stede hele tiden. Dog er områderne undersøgt om sommeren, så forårsfloret er ikke med. Når metoden videreudvikles, bør man inddrage denne periode dels som et tilskud til artslisten, dels i forhold til den rekreative oplevelse. Anne Bodil Hald konstaterer også at det altid er et problem 5

Den meget sjældne art, brændeskærm på Amager Fælled ved Ørestad, scorer 7 i naturkvalitet. Kommende byggeri kan her fortrænge bynatur af høj kvalitet. Foto: Anna Bodil Hald.

hvordan man vejer æbler og pærer sammen, og argumenterer for sine valg. Hun henviser bl.a. til at der er god konsensus om det mål for naturkvalitet der ligger i scoren for de enkelte arter. Artsrigdom ikke nok I de 32 delområder i København fandt forskerne 397 plantearter i bundvegetationen. 113 arter voksede kun i ét delområde hver. I gennemsnit var der 58 arter pr. delområde. Mælkebøtte og almindelig rapgræs var de to mest almindelige arter. Almindelig rapgræs og kulturarterne almindelig rajgræs og hvidkløver var de mest dominerende. København rummer med andre ord mange arter, men kun få af dem scorer højt på naturkvalitet, bl.a. fordi mange ikke er hjemmehørende. Anna Bodil Hald mener at bynaturen derfor mest er ‘hverdagsnatur’ - uden i øvrigt at forklare det nærmere. Blandt de ni grønne områder scorede Amager Fælled højst og Nørrebroparken og Grøndalsparken lavest. På Amager Fælled blev der målt på den oprindelige del, ikke på det opfyldte område. Forklaringen er at naturen har en lang sammenhængende historie som strandoverdrev. Her er variationen stor. Små par6

tier med hedemose og kalkoverdrev ligger næsten side om side. Her vokser også den meget sjældne og truede art brændeskærm. Hald begræder derfor at området er udlagt til bebyggelse og opfordrer til at kommunen tænker sig om en ekstra gang før de ødelægger noget af Københavns mere værdifulde natur. Plads til forbedring Bynaturindekset kan bruges som afsæt for at øge naturkvaliteten. Nogle af de otte variable tager længere tid at påvirke end andre, men overordnet set handler det om at ændre drift og arealanvendelse mod større variation og kontinuitet. Grundlæggende kan man fremelske flere arter med høj naturværdi ved at gøre jorden mere næringsfattig. Det er ikke nemt, men kan hjælpes på vej ved f.eks. at fjerne biomasse i form af afslået græs. Desuden er det vigtigt at fjerne problemarter, f.eks. invasive arter som gyldenris der nemt kommer til at dominere et område og fortrænger mange andre planter. Den rekreative værdi af bundvegetationen kan forbedres ved at sikre at planterne får lov til at blomstre. Det kan betyde at langt græs skal slås sjældnere, og at slåningerne i højere grad skal følge planter-

nes vækstmønstre end bestemte datoer. Spredningen kan også stimuleres ved at lade små øer stå og blomstre af og sætte frø når man slår græsset. Ekstensivt benyttede boldbaner scorer generelt lavt i naturkvalitet og kan have glæde af at blive slået sjældnere, fremhæver rapporten. Anna Bodil Hald kommer ikke ind på hvordan brugerne vil reagere på det, men er ellers ret konkret og realistisk i sine forslag.

Naturkvaliteten i trælaget øges ved at vælge hjemmehørende arter. Desuden fremhæver Anna Bodil Hald at træer der ikke står i rækker øger variationen. Desuden er det vigtigt at lade nogle træer blive gamle, gerne over 150 år, og lade nogle af dem stå, også efter at de er døde. Det tilgodeser svampe m.m. der vokser på dødt stående træ. Hun er bevidst om dilemmaet mellem gamle træer og sikkerheden for publikum og peger på at man kan udvælge træer langt fra stier og opholdspladser til at blive gamle. Hvis vi hele tiden skal være meget forsigtige, går der noget natur tabt. Endelig peger forfatteren på fordelene ved at skabe variation i terrænet og bruge store natursten der kan fungere som landingsplads for insekter. Det sidste er ret nemt. A skabe variation i terrænet, kræver derimod omlægninger af arealet. Til gengæld kan man gøre det når man vil, mens det kræver tid at nå frem til gamle træer. Her kan processen ikke forceres, men kræver langsigtet planlægning. ❏ KILDER Anna Bodil Hald (2011): Naturkvalitetsanalyser i bynaturen. Faglig rapport fra DMU nr. 829. Anna Bodil Hald (2011): Naturkvalitet i bynatur, artikel i Jord & Viden 9/11. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelance fagjournalist. Desuden er hun deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU.

Sildig gyldenris er smuk, men samtidig invasiv og et stort problem for naturens mangfoldighed. Skal bekæmpes, hvis man vil øge naturkvaliteten. Foto: Anna Bodil Hald. GRØNT MILJØ 7/2011

GRØNT MILJØ 7/2011

7

Ni golfklubber med ulovlige pesticider Syv påbud og to politianmeldelser. Det er resultatet af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions seneste kontrolkampagne med de danske golfklubbers brug og import af pesticider hvor man fra 8. marts til 19. juli undersøgte 34 golfklubber. To er politianmeldt fordi der var udenlandske produkter som ikke er tilladt på det danske marked. De øvrige syv klubber med ulovlige midler har fået et påbud. Ved Miljøstyrelsens kemikalieinspektion sidste år hos 25 klubber lå 18 af dem inde med ulovlige midler. Der er altså sket et fald fra 70 til 25% af klubber der ikke følger reglerne. Landets golfklubber lavede i 2005 en frivillig aftale med Miljøministeriet om at få forbruget af sprøjtemidler ned. Da det ikke lykkedes at nå de aftalte mål, har et politisk flertal i Folketinget i år besluttet at lovgive på området.

Flere sommerfugle i sprøjtefrie rande Sprøjtefrie randstriber i marken har en positiv effekt på aktiviteten og diversiteten af dagsommerfugle i selve markranden. Årsagen er at floraen bliver mere varieret og derved rummer flere forskellige fødeplanter for sommerfuglene. Det viser en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen om sprøjtefrie randzoners betydning for humlebier og dagsommerfugle. Der er dog kun udført fire målinger over tre måneder på marker og hegn i området mellem Horsens, Vejle og Give. Derfor er resultatet endnu usikkert. Undersøgelsen er en del af projektet ‘Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzone’ der ventes engang i 2012.

Dagpåfugleøje, en almindelig dansk sommerfugl. 8

Ned i jorden og græs på taget Favrholms nye kursuscenter er anlagt så det går i et med landskabet

Den nye bygning ligger diskret på lur i skyttegraven med sløring på toppen. Foto: J. Walter-Rasmussen Af Jesper Walter-Rasmussen og Bente Mortensen

N

ovo Nordisk har anlagt et nyt kursuscenter i den gamle landbrugsejendom der tidligere rummede statens forsøgsgård Favrholm. En del af kursuscentret er bygget ind i jorden nede foran den eksisterende hovedbygning. Og har fået græs på taget. Det er sket for at leve op til kravene i naturbeskyttelsesloven og bygningsfredningsloven. Det var afgørende at det unikke syn af den gamle hovedbygning blev bevaret, at den nye bygning ikke skyggede, og at bygningen blev tilpasset landskabet i området. Det 2250 m2 store tag har stillet sine krav til tagkonstruktionen. Der er anvendt 350 tons jord til at opbygge græstaget. Der er lagt 13-14 cm specialjord oven på tagkonstruktion og isolering. Vækstjorden består af en blanding af kompost og knust tegl (substraljord) for at minimere vægten og for at optimere den vandholdende evne. Udgifter til den kraftige tagkonstruktion samt specialjord og jordprøver har bidraget til at gøre det grønne græstag dyrere end andre tagbeklædninger. Selv om taget går i et med terrænet på to af siderne og der er anlagt terrasser, er de ikke lavet til at gå på. Man skal jo ikke forstyrre fuglelivet. En af de store udfordringer

har været at etablere græs på tagets skrå flader op til 75 grader. For at holde på jorden så den ikke skyller væk, og samtidig sørge for nok vand til græsset, er jorden placeret i specielle kassetter, ligesom tagvandingskassetterne fra Ritter. De er med til at holde på både jord og vand. Da taget ikke har ensidigt fald, men fald til mange sider, er græstaget opbygget med drænrender nede under jorden der kan opsamle og lede vandet væk. Disse drænrender leder vandet videre til de forskellige tagnedløb som er indbygget i væggene. Det eksisterende store stråtag på hovedbygningen har som andre stråtage ingen tagrender. For at tage højde for det er der lavet ekstra store drænrender under dryprenden med en stor drænledning samt en stenkiste oven over som sikrer hurtig afstrømning. Drænet samt de øvrige tagnedløb leder regnvandet ned til søen foran bygningen. Der hvor græstag og græsplænen mødes, er der lavet en underjordisk tagrende som er opbygget af en Aco-drain-rende med rist og filt. Det sikrer at vandet fra taget hurtigt løber væk og ikke giver fugtproblemer på kældervæggen. Til græstaget er anvendt en frøblanding med rødsvingel med lange udløbere, stivbladet svingel, finbladet svingel og engrapgræs. Det har været

nødvendigt at forsyne taget med et vandingsanlæg af siveslanger som er lagt ind i jorden. Denne sommer har det af gode grunde ikke været nødvendigt at vande, men i fremtiden er det meningen at bruge vand fra søen. Favrholm blev første gang omtalt i 1364 hvor den er nævnt i Valdemar den Stores Jordebog. Ejendommen er fredet efter bygningsfredningsloven. Der ligger bl.a. et krav om at hele bygningen skal være synlig helt ned til soklen. Et andet krav er at man ikke må se lys fra bygningen. Området omkring den fredede gård er et unikt naturområde med et rigt fugle-og dyreliv. Det anvendes både som rekreativt område og som et regnvands- og udligningsbassin i kommunens afløbssystem. Sø- og vådområdet blev i 1996 genskabt af Hillerød Kommune i samarbejde med Novo Nordisk og Frederiksborg Amt efter kortmateriale fra 1700-tallet og arkæologiske undersøgelser. Med naturgenopretningen er vandstanden i søen ført tilbage til hvad den var i middelalderen. ❏

Det hollandske Arkitektfirma SeARCH har været arkitekter på projektet og Moe & Brødsgaard rådgivende ingeniører. SKRIBENTER Jesper Walter-Rasmussen er afløbsingeniør og Bente Mortensen er hortonom. Begge er ansat i Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører. GRØNT MILJØ 7/2011

GRØNT MILJØ 7/2011

9

Citrustræbukken på dansk visit Den frygtede skadegører på en lang række løvtræer er for første gang påvist her i landet

F

or første gang er der i Danmark gjort et fund af den frygtede asiatiske citrustræbuk, billen Anoplophora chinensis, der er yderst skadelig for mange løvfældende træer og buske, især løn, poppel, pil og platan. Dermed står vi over for endnu en slem trussel mod vedplanterne. En trussel der som de andre især tilskrives den øgede globale samhandel og klimaforandringerne. En haveejer i NæsbyhovedBroby ved Odense opdagede i foråret en voksen træbuk på sin terrasse og fandt også tre runde huller i to små japanske løn (Acer palmatum) der stod i potter på terrassen. Hullerne er typiske for træbukken. Haveejeren slog træbukken ihjel, og da Plantedirektoratet senere fik den i hænde, blev det dokumenteret at der faktisk

De japanske løn i haven i Næsbyhoved-Broby ved Odense, 9. juni 2011. Der var to af de karakteristiske runde udflyvningshuller i det ene, et i det andet. Foto: Hanne Juul Andersen, Plantedirektoratet.

10

var tale om en asiatisk citrustræbuk. Direktoratet udlovede iPods som dusør til dem der fandt de to træbukke som stadig var fri. Der kommer nemlig kun én træbuk ud pr. hul. Det viser noget om den alvor der ligger bag fundet. De to andre træbukke blev ikke fundet. Efter et tv-indslag kunne en anden haveejer i Odense derimod meddele at han også havde en japansk løn med det samme karakteristiske udgangshul som var opstået i 2010. Han havde også fotograferet skurken - som på billedet kunne fastslås som en asiatisk citrustræbuk. Angriber friske træer Træbukke er en meget artsrig gruppe af biller, og der er i forvejen mange arter i Danmark. En enkelt giver proble-

mer i planteskoler, men ellers er der tale om arter der som andre hjemmehørende kun giver sporadiske skader. Det gælder derimod ikke de to asiatiske arter der uden naturlige fjender optræder invasivt. Asiatisk citrustræbuk stammer - sammen med søsterarten asiatisk træbuk, Anoplophora glabripennis - fra Sydøstasien, men er i flere tilfælde importeret til Europa og Amerika. Det er sket med import af levende planter (asiatisk citrustræbuk) og emballagetræ (asiatisk træbuk). Værst ser det ud i Italien hvor citrustræbukken nok er indført omkring 1996-1997 og siden har etableret sig omkring Milano. Her bruges store ressourcer på at udrydde billen og undgå spredning. I 2008 er der også fundet et mindre an-

greb ved Rom. I 2009 er asiatisk citrustræbuk fundet i Holland i et område med mange planteskoler der afsætter planter til hele Europa. Billen er en såkaldt ‘karantæneskadegører’ som slet ikke må forekomme i EU, så derfor forsøger man helt at udrydde den. Der blev i 2010 indført forbud mod import af Acerarter fra Kina. Selv med fundene i Odense i år tyder dog intet på at asiatisk citrustræbuk har etableret sig i Danmark, det vil sige formerer sig. Billen er kommet som larver, æg eller pupper i levende træer. Forskere og myndigheder forbereder sig alligevel på at den kan etablere sig. Hvis den gør det, er det ‘en alvorlig trussel for skovbrug, planteskoler, private haver og landskabet’ som Plandirektoratet udtrykker det. Vores klima er ganske vist koldere end hvor citrustræbukken kommer fra, men den har stor geografisk udbredelse og i Kina træffes den så nordligt som i Beijing. Dør ofte af angrebet Begge de aisiatiske træbukkearter angriber og kan dræbe helt friske og sunde løvtræer. Asiatisk citrustræbuk angriber i roden og nederst på stammen, mens asiatisk træbuk angriber i toppen. Citrustræbuk angriber især løn, poppel, pil og platan, men også avnbøg, birk, hassel, cotoneaster, hestekastanje, bøg, elm, citrus, pære, æble laurbærkirsebær. Under sydlige himmelstrøg angribes også citrus let. Asiatisk træbuk angriber mange af de samme arter. Begge er meget bredspektrede og tager bare det næstbedste hvis der ikke er andet i nærheden. De fleste skader opstår fordi larverne gnaver store tunneller i stammer og rødder. Det ødelægger vandtransporten. Bladene gulfarves og falder af, og træerne bliver mere modtagelige for sekundære sygdomsangreb. Træerne dør ofte af angrebet, især unge træer. I GRØNT MILJØ 7/2011

Asiatisk citrustræbuk og asiatisk træbuk (billedet) er som voksen 25-35 mm lang. Den er let at kende på sine hvide flækker på dækvingerne og de gråblå farver nederst på benenes og følehornenes led. Larverne er 45-50 mm lange hvide maddiker. Deres gange kan være 1-3 cm i diameter og delvist fyldt med gnavspåner. Fotos: Hannes Krehan.

alle tilfælde svækkes de, og de angrebne træer kan hurtigt blive farlige træer der er en sikkerhedsrisiko i haver, parker og langs veje. Det øger omkostningerne til sundhedsbeskæring eller fældning, sådan som man har erfaret det i flere amerikanske og europæiske byer. Set med skovdyrkerøjne er det også et stort problem at tømmeret mister meget værdi. Det er larverne der er ansvarlige for miseren. De voksne træbukke gør derimod kun begrænset skade ved at gnave på blade, bladstilke og ung bark. Den flyver kun korte stræk til de nærmeste værtstræer. Spredningen ved egen kraft er altså meget langsom. I varme egne er de to træbukkearter et år om at udvikle en generation, men længere nordpå kan der gå op til 4-5

år. De voksne lever kun en måned. Æggene lægges under barksprækker som hunnen gnaver. Asiatisk træbuk lægger dem i stamme og grene over 5 cm i diameter, mens citrustræbuk kun lægger æggene på den nedre stamme op til 60 cm over jorden. Æggene er 5-7 mm aflange, først hvidlige, til sidst gulbrune. Larverne er 45-50 mm lange benløse hvide maddiker der æder og æder så længe der er træ, også selv om de ikke fordøjer det. De gnaver først gange under barken, senere dybere ind i veddet hvor der opstår enorme systemer af gange der er så store som 1-3 cm i diameter, og som er delvist fyldt med gnavspåner. Afhængig af klima og føde kan det vare op til flere år før larven forpupper sig. Puppen klæk-

Allerede i 2010 dukkede denne gæst op i Odense hos en haveejer der også havde fået en japansk løn. Det kan ikke være andet end en asiatisk citrustræbuk, fastslår Plantedirektoratet. Foto: Kim Leon Larsen. GRØNT MILJØ 7/2011

ker i løbet af sommeren, og de voksne dyr kommer ud gennem runde udgangshuller med en diameter på 6-11 mm. De voksne biller er typisk 25 mm (hannen) til 35 mm (hunnen) lange. Følehornene er længere end kroppen. Kroppen er sort med hvide pletter på dækvingerne og en karakteristisk blågrå farve på basis af benenes og følehornenes led. Forskellene mellem de to arter ligger i detaljerne og kan normalt kun ses i mikroskop. Forskerne arbejder I Sydøstasien er de to træbukkearter også et ubehageligt skadedyr der især giver problemer i citrusplantager. Også selv om der her er tale om hjemmehørende arter med naturlige fjender i form af bl.a. snyltehvepse.

I Danmark er der ingen effektive naturlige fjender. Indtil videre er forsvaret den forebyggende indsats mod at dyrene breder sig. I USA praktiseres dog også en injektion med pesticider. Det er en succesfuld, men også meget kostbar behandling der kun er aktuel til meget værdifulde træer. Forskere verden over arbejder med at finde veje til at bremse træbukkene. Det sker bl.a. gennem et europæisk forskningssamarbejde hvor Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Skov & Landskab ved Københavns Universitet begge er med. Den danske forskning er mest rettet mod at opdage angreb i planter og emballagetræ med bl.a. lytteudstyr og sporhunde. Desuden undersøger man om de to træbukke-

Snit af rod med gang fuld af smuld. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet.

11

ter destrueret, og der er etableret en overvågningszone på 100 meter rundt om fundene, men der er ikke indført nogen destruktionszone.

Flækker man roden og rodhalsen kan man få syn for sagn. Når larverne laver så store gange i træet, forstår man godt de alvorlige følger det får for træet. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet.

arter kan overleve i Danmark, og hvilke forholdsregler der er bedst hvis de etablerer sig. Ifølge litteraturen skulle det ikke kunne lade sig gøre, og vi tvivler også på det,“ siger seniorforsker Steen Lykke Nielsen, Aarhus Universitet. „Man mente dog det samme i Holland hvor det ifølge litteraturen heller ikke skulle være muligt med overvintrende træbukke. Ikke desto mindre opdagede man for to år siden at der var nogle asiatiske citrustræbukke der havde etablerede sig i Holland, så man skal ikke vide sig sikker. Klimaforandringerne kan også give billen bedre chancer for at overvintre og etablere sig.“ Svært at opdage i tide Det er svært at opdage problemet i tide. Æggene lægges under barken, og larverne gnaver uset løs inde i træet. Når man finder udflyvningshullerne, er skaden sket, og de voksne træbukke er på vej til at lægge æg et andet sted. De mest tydelige symptomer er netop de store runde udgangshuller der sidder på stammen lige over eller under jordoverfladen når det er citrustræbukken der er på spil. Der kan være gnavspåner i hullet eller i små bunker ved foden af de angrebne træer. Hvis man vil opdage angre12

bet før, skal man have øje for de fugtige ar på barken efter æglægning, visne blade, spor efter gnav på yngre grene og kviste og indsunken bark. Har man mistanke, kan man kun få den bekræftet ved at destruere planten. Når man flækker roden og rodhalsen, kan man se om der er gange, larver og pupper af citrustræbukken. Plantedirektoratet har set efter træbukken siden 2007. Overvågningen foregår i vækstperioden april-oktober, især i forbindelse med avlskontrollen i planteskoler og plantehandler. Især er man op-

mærksom i virksomheder der handler med træbukkens værtplanter, og mest blandt dem der handler med Acer fra Asien og de angrebne områder i Italien. Indtil og med 2010 fandt man intet. Hvis man finder noget, skal hele partiet formentligt destrueres. Eventuelt skal der også etableres en destruktionszone omkring det angrebne område hvor alle værtsplanter destrueres. I flere år skal man desuden overvåge området for at se om der er nye angreb. I forbindelse med fundene i Odense er de angrebne plan-

Fortæl om opdagelsen Som led i sin overvågning vil Plantedirektoratet gerne høre fra bl.a. park- og landskabsforvaltere der ser de to asiatiske træbukke eller har mistanke om at de er på spil. Tag et billede af den og send det med kontaktoplysninger til Plantedirektoratet, Frø & Planter, [email protected], tlf. 4526 3600. Især skal man være opmærksom på unge træer af japansk løn der er købt og plantet de seneste tre år. Der er en risiko for at de er angrebet af asiatisk citrustræbuk som endnu ikke har gnavet sig ud. Træerne er via hollandske og tyske planteskoler indført fra Sydøstasien i 2010 og stammer ikke fra et større parti. Det gælder om at opdage angreb så tidligt som muligt for så kan det lettere slås ned. Større angreb betyder destruktionszoner hvor reelt de fleste træer og buske skal fældes, flises og og brændes inklusive rødderne der fræses op. Det er voldsomt. sh KILDER Skov & Landskab, KU (2011): Fund af asiatiske træbukke i Danmark. www.sl.life.ku.dk 24.06.2011. Plantedirektoratet (2011): Hold øje med Asistisk citrustræbuk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. www.pdir.fvm.dk/plantesundhed. www.agrsci.au.dk. Samtale med Jørgen Misser, plantekontrollør i Plantedirektoratet.

Ernæringsgnav fra voksne træbukke. Disse gnav på blade, bladstilke og ung bark er generelt ikke ret alvorlige sammenlignet med de skader larverne skaber. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. GRØNT MILJØ 7/2011

GRØNT MILJØ 7/2011

13

Have & Landskab 2011

På ‘Strøget’ - udstillingens centrale hovedgade myldrede det med folk. Her er solen endeligt brudt igennem de grå skyer torsdag eftermiddag.

258 udstillere mødte 9000 grønne fagfolk Have & Landskab ‘11 løb af stablen i tre fine udstillingsdage hvor vejret forunderligt nok holdt „Vi har haft tre fantastisk gode dage hvor vores mange professionelle udstillere har mødt en masse interesserede fagfolk fra især Danmark, men også Sverige.“ Det konstaterer Michael Husfeldt, formand for fagudstillingen Have & Landskab der arrangeres af fire af fagets organisationer, Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler, Maskinleverandørerne og Skov & Landskab. I den meget våde sommer var det næsten et under at vejret stort set holdt tørt i de tre udstillingsdage fra 24. til 26. august og i opstillingsdagene inden. Ja, solen lod sig tilmed se flere gange og kastede sine stråler nedover de besøgende som der dog ikke var lige så mange af som i 2009 da udstillingen blev holdt sidste gang. 8.985 besøgende lyder det officielle tal. Onsdag 2.463, torsdag 3.742 og fredag 2.780. Det er resultatet af en optælling af de billetter som gæsterne skulle aflevere ved indgangen. Tallet er derfor uden udstillernes og arrangørernes egne folk samt gæster der måske ikke fik afleveret et kort. Med dette besøgstal blev det for første gang ikke til en ny besøgsrekord i udstillingens 19-årige historie hvor udstillin14

gen nu er holdt ti gange. Faldet var cirka 1500 gæster eller godt 14% i forhold til 2009. Derimod blev det igen til udstillerrekord med 248 stande og 258 udstillere. Tallene dækker over at nogle stande har to eller flere udstillere, men enkelte udstillere har to stande. At der var færre besøgende end i 2009 kunne også fornemmes på udstillingsarealet. Sammen med de flere stande var der - i hvert fald i teorien et mindre besøg i hver stand. Den mest sandsynlige forklaring på de faldende besøgstal er at kommuner og firmaer i skyggen af den økonomiske krise har sendt færre af deres ansatte på udstilling eller simpelt hen har færre ansat. Det er det gennemgående svar blandt dem Grønt Miljø har talt med. Det gælder også udstillingsleder Kristian Larsen der samtidig understreger at det ikke alene er besøgstallet der har betydning. Det er mindst lige så vigtigt at det er de rigtige personer. „Vi satser langt mere på at få den rigtige kvalitet af såvel udstillere som besøgende,“ forklarer Kristian Larsen som ikke er bekymret over udviklingen. „Den professionelle udstilling, hvor professionelle

udstillere møder professionelle fagfolk. Det er sådan vi gerne vil opleves, og det mener jeg vi har levet op til de seneste tre dage,“ fortæller han. Samme oplevelse har mange udstillere også haft „Vi har haft rigeligt at gøre med at fortælle om vores produkter. Faktisk er vi i positiv forstand blevet overrendt i en grad, så vi knapt har kunnet nå at snakke med alle dem der har været inde på vores stand,“ siger Henning Roed, formand for Danske Planteskoler. Arrangørerne havde for deres egne stande valgt temaet ‘klima og miljø’, men det var

BESØGSSTATISTIK ■ Alle tal er angivet i procent af de 8.985 optalte besøgende. Det er nemt at krydse sig på ‘andet’ i beskæftigelse, men statistisk set er det skidt. ■ Geografisk bekræfter tallene den tendens som før påvist: at besøget falder proportionalt med afstanden. Sjælland er stærkt overrepræsenteret mens Nord- og Midtjylland er stærkt underrepræsenteret. ■ Tallene i paranteserne angiver hvor stor en del af den samlede befolkning i hver region der tog på Have & Landskab.

også et tema der kunne mærkes på andre stande. Både forskere og kommercielle udstillere viste løsninger der kan aflede og rense nedbøren før den ledes ud i vandmiljøet. Vejret truede også udstillingen. Få dage før udstillerne begyndte at dukke op var der faldet megen regn. Aldrig før er der brugt så mange arbejdstimer, køreplader og læs træflis. Men da det kom til stykket, holdt vejret. Samme held håber de fire arrangører bag Have & Landskab næste gang. De har allerede aftalt Have & Landskab i 2013 og 2015, begge i august og i Slagelse. sh BESKÆFTIGELSE Kommune ..................... 22% Anlægsgartner ............. 13% Entreprenør .................. 10% Kirkegård ........................ 6% Boligselskab .................... 5% Landskabsarkitektfirma . 2% Golfbane ......................... 2% Brolægger ...................... 1% Region ............................ 1% Andet ............................ 40% REGIONER Sjælland ......... 40% Hovedstaden . 30% Fyn ................... 7% Syddanmark .... 7% Midtjylland .... 10% Nordjylland ...... 4% Udlandet .......... 1%

(0,44%) (0,16%) (0,13%) (0,09%) (0,07%) (0,06%)

GRØNT MILJØ 7/2011

Produkter & tendenser På de følgende sider kan man se et udpluk af de - især helt nye - produkter som udstillerne præsenterede på udstillingen. De er med til at afspejle nogle tendenser i hele den faglige udvikling - eller mangel på samme. Inden for maskinområdet er det tydeligt at det lette og energitætte lithium-ion-batteri er slået kraftigt igennem og har gjort el-redskaber mere interessante. Der er kommet flere konkurrerende produktserier med kædesave, hækklippere. Også enkelte større maskiner er forsynet med denne batteritype, men når der er tale om energikrævende arbejde, er der endnu ikke arbejde længe nok på en opladning. Inden for de store jord- og græsmaskiner er der ikke de helt store ændringer i forhold til sidst i 2009. Måske den økonomiske krise og det faldende maskinsalg har sat produktudviklingen lidt ned i gear. Motorteknologien fortsætter dogufortrødent, og modeludbuddet blivet stadig mere nuanceret, ikke mindst i græsplejen. Og så kommer der stadig flere og større fjernstyrede maskiner, især motiveret af større krav til arbejdsmiljøet. En vis tendens er det også at der satses meget på den traditionelle traktortype der sælges som en billig driftssikker konstruktion. Ellers skal man mest ned i det mindre grej for at finde egentlige nyskabelser. F.eks. et græstrimmerhoved med gummipisk. Og en nytolkning af den almindelige trillebør. Og så blev kirkegårdstrucken med brændselsceller også vist frem, men den så vi trods alt som prototype sidst. Det er inden for inventar man tilsyneladende ser mest produktudvikling for tiden. Det strømmer fortsat ud med nye designs og løsninger. Bl.a. synes princippet med nedgravede affaldsbeholdere nu at være slået igennem ligesom sorteringsbeholdere er introduceret. ‘Cyklismeprodukter’ er ved at få sin helt egen gruppe. LED-lys integreres mere og mere i produkterne. Solceller er også på vej. Alt integreres mere. En bænk er også et cykelstativ. Inden for belægningsområdet er der mest bevægelse i markedet inden for de mere eksklusive naturstensprodukter. Enkelte undtagelser er der dog, bl.a. inden for fugematerialer. Og så der - klimaet in mente - selvfølgelig gang i de afvandingsrelaterede produkter, bl.a. i form af en specialrende til grusarealer. Inden for planteområdet er der mere innovation end set i mange år. Plantenormer er stærkt på vej ind selv om det endnu mest er som forslag. Flere sorter introduceres, herunder alternativer til de mange sygdomstruede arter. På Have & Landskab dominerede træer og buske totalt, og man skal næppe tage det som et generelt tegn at stauder og slyngplanter førte sig så diskret frem. sh

PLAZA – DESIGN DIN EGEN FLISE Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som Plaza by Starka® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som smelter ind i dit design/miljø. Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By Starka kan evt. produceres med børstede overflade. Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. Og frem for alt … Lad dig inspirere Velkommen!

Green-Flames CartMate - en nytolkning af den gamle trillebør - var både en af de små og en af de store nyheder på maskinomnrådet.

GRØNT MILJØ 7/2011

www.starka.dk | [email protected]

15

Have & Landskab 2011

Lille sanddresser til problemarealer

En Yanmar tilpasset den grønne drift Yanmar er som Kubota et stort velrenommeret japansk mærke inden for mindre klassiske traktorer. Nu har MaskinhandlerIndkøbsringen overtaget importen af Yanmar fra Svenningsens. Der er en række modeller fra 20 til 49 hk optimeret til sommer- og vintervedligeholdelse i kommuner og boligselskaber. På billedet 35 hkmodellen EF 235 med typisk vintermontering: kost i front og saltspreder bagi. Græsplejegrej og frontlæsser er andre muligheder. mi.dk.

Fin kundekontakt i det velfungerende planteområde.

Ofte skal man kun sanddresse små problemarealer, f.eks. målfelter. Så kan man nøjes med denne lille sanddresser Rink SP950 som Lindholm Maskiner viste. Det er i princippet en let bugseret motorbør der kan komme til alle steder. Den laster 0,35 m3 sand i strøget mål. Båndet i kassens bund og en roterende børste sørger for at lægge sandet pænt ud. lindholmmaskiner.dk.

Slagleknusere der sluger hele hegnet Meget kraftige slagleknusere kunne man se hos Wirtgen, både selvkørende på bælter og monteret på store traktorer. De kan nærmest tage hele hegn og krat i én muldfuld. Larvebåndsmaskinerne der er op til 10,4 tons totalvægt, har deres force i meget stejlt og blødt terræn. wirtgen.dk.

Den sorte Kärcher og den gule Belos Den sorte redskabsbærer er Kärcher Professional MC50, en model som Kärcher udviklede med Belos-teknologi og satte et Kärcher fejesugeanlæg på. Så lavede Belos-ejeren GGP en ny Belos der lignede den man havde lavet til Kärcher, bare lidt kraftigere. Det blev til den Belos Trans Pro 3440 der står forrest. Men så ville Kärcher ikke levere fejesugeanlæg til den. Enden på det blev så at Kärcher købte Belos af GGP. Belos-mærket bevares dog nok i Skandinavien. Trans Pro 3440 har en 34 hk dieselmotor med hydrostatisk drift på alle hjul. Redskabsmulighederne er mange, herunder Kärchers hjertebarn: fejesugeanlægget. karcher.dk.

Optimeret til den kommunale tjans En ‘kommunetraktor’ er man traditionel traktortype optimeret til kommunale opgaver, og derfor let kan vintermonteres med kost/spreder og sommermonteres med rotorklipper/gasbrænder/ rabatklipper. Nellemann viste flere John Deere-bud som også kunne fås i den orange ‘kommunefarve’. Forrest er det model 3720 der med sine 42 hk kører 30 km i timen og har en 1½ meter kost. Bagerst den mindre model 2320 der mere er beregnet til boligselskaber. Begge er født med kabine. johndeere.dk. 16

GRØNT MILJØ 7/2011

Danfast giver en fast, elastisk fuge

Praktisk kvadrat tåler engangsgrills Meget robust, næsten vedligeholdelsefri, ingen mos, alger, splinter og knaster. Og til at betale. Den kraftige genbrugsplast har mange fordele. Rubæk har brugt den i det ny bord-bænkesæt ‘Kvadraten’ til otte mennesker der alle kan komme let ind fra siden. Bordet er 112 x 112 cm og er fast med de to bænke, mens de andre eftermonteres. Farven er sort, brun eller mørkegrøn. Med en ramme af galvanisret stål er prisen 11.500 kr. Det robuste møbel holder til éngangsgrilles lover Rubæk der sælger det meget til gymnasier mv. rubaek.dk.

GRØNT MILJØ 7/2011

Dansands basiske fugesand afholder ukrudtet fra at spire, men kan selv erodere væk. Derfor er produktet videreudviklet til det elastiske, faste materiale Danfast hvor cement og andre stoffer binder fugesandet. Det leveres som et tørt granulat der kan fejes og vibreres ned i fugerne. Efter vanding hærder materialet og får sin gummiagtige konsistens der bl.a. sikrer mod revner. En fugedybde på 30 mm anbefales for det nye materiale hvor 20 kg til 149 kr. cirka rækker til 5-10 m2 brosten. dansand.dk.

Fjernstyret klipper til de grønne volde

Flishuggeren med drejebordet

Hos OG Maskiner kunne man se den fjernstyrede Irus Quattrak beregnet til volde og skrænter. Den er på hjul og benzin i modsætning til sin ældre bælte- og dieseldrevne søster i baggrunden. Det gør den nye model billigere, men også mere fokuseret på græsklipning hvor man til gengæld kan få både slagle-, rotor-, skive- og fingerklipper. Den 400 kg tunge maskine har 30 hk og styrer på alle hjul. Og styres aktivt skal den hele tiden. Synsafstanden afgør hvor langt fra man kan styre. Og tvstyring ligger altså ikke lige for. ogmaskiner.dk.

Vermeer er synonymt med kraftige amerikanske flishuggere - men firmaet er oprettet af hollandske indvandrere og navnet udtales stadig på hollandsk, hvor v’et udtales om f. Den ny model BC 230 XL (billedet) med egen 66 hk motor tager op til 230 mm stammer og har - i denne europæiske version - drejebord så man kan arbejde mere sikkert ved f.eks. vejkanter. Maskinen har indbygget et system til at forhindre de lange stikkere, men det tager effekt og kan derfor slås fra hvis man vil. De største flisehuggere tager op til 510 mm stammer. vermeer.dk.

17

Have & Landskab 2011

Bøjet terrassehegn af askelameller Hvis man skal have et lidt eksklusivt havehegn til f.ejs. terrassen kan det f.eks. være Jabos Dubai-hegn. Det er opbygget af vandrette lameller af massiv ask monteret på stolper. De enkelte enheder er 180 x 180 cm. Den sejllignende form skaber et ‘blødt og harmonisk udtryk’, lyder det fra producenten. jabo.se.

Baner vertidraines på bare 3-4 timer Verti-Drain til luftning (prik) og løsning af pakket jord (bræk) omfatter masser af modeller der kombinerer arbejdsdybde- og bredde efter behov. Denne model har stor arbejdsbredde, men går kun 25 cm ned. Det gør at man med en relativ let traktor på 50 hk hurtigt kan udlufte en fodboldbanr på 3-4 timer, tre gange hurtigere, men kun i den halve dybde i forhold til andre Verti-Drainere. Tit er 25 cm nok, da den typiske boldbanesål er i 1225 cm dybde. Verti-Drain fremstilles af Redixim Charterhouse og importeres af Lindholm Maskiner. lindholmmaskiner.dk.

Gummipisk afløser trimmersnoren Den typiske græstrimmer har nylonsnor der hurtigt slides og tit skal udskiftes. Et mere slidstærkt alternativ er Grene Danmarks Erasure. Her er snoren afløst af en 29 cm langt stykke hydraulikslange. Den sidder i et specialudviklet trimmehovede. Det betyder færre skift og sparet tid. Man kan samtidig slå grovere ting ned og tilmed uden at flosse mere i det. grene.com.

Japansk kristtorn i Kornel og æble kan stedet for buksbom også danne hæk Som alternativ til buksbom, der har har problemer med svampesygdomme, kan man bruge kristtorn. Denne sort af japansk kristtorn, Ilex crenata ‘Dark Green’, ligner i hvert fald meget godt - og den kan bruges på præcis samme måde, lyder det fra Holdens Planteskole der også peger på taks som et alternativ til buksbom. Men frygten for sygdommene skal heller ikke bankes unødigt op, advarer planteskoleejer Bjarne Holden. holden.dk.

Hækplanter kan være så meget. Også Cornus mas (kirsebærkornel) og Malus sargentii (sargentæble) selv om de ikke er kendt som sådan. De busker sig ved klipning så man får en nogenlunde tæt hækflade, og så får man både blomster og bær med i købet hvis man ikke er alt for ivrigt med saksen. Begge indgår i Møllegårdens Planteskole stadig større sortiment af store hækplanter i færdighøjde, altså typisk 180 cm. primafaerdig.dk.

Elbil der næsten føles som en rigtig

Tiltrotatoren har fået klo. Og så kan maskinføreren forsigtigt styre kurven med slik hen til værdigt trængende.

18

Den nye Melex el-pickup 381 er næsten som en rigtig lille bil og kan køre 40-50 km/t. På laddet kan der monteres en kasse, så den bliver en lille varebil. Modellen er en del af 300-serien med tre størrelser, lad op til 170x125 cm, åben eller lukket kabine og last op til 1 tons. Man kan vælge mellem blybatterier og liuthium-ionbatterier. svenningsens.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

GRØNT MILJØ 7/2011

19

Have & Landskab 2011

Opfindsomme italienske møbler Det kan ligne en dobbelt udendørs udgave af den klassiske chaise longue. Den skulpturelle bænk på Mastellones stand er fra italienske Metalco. Den hedder Torsion og indgår i modulsystemet Libra hvor bænke kan sammenstilles til flere forskellige former. Rø-

Med tiltrotator kan graveren det hele Tiltrotatoren er i sit princip ikke ny - bortset fra den integrerede gribeklo. Med en tiltrotator kan skovlen kan vippes trinløst og derfor styres præcist alle retninger. En dygtig maskinfører kan forme en grusbunke i næsten alle former som man kunne se hos Engcon. Tiltrotatorer kan fås til alle maskinstørrelser, men de er relativt dyre til småmaskiner. På en 5 tons graver koster en tiltrotator op mod en fjerdedel af selve gravemaskinen pris, og så må man overveje om fordelene kan tjene sig hjem. engcon.dk.

Slagleklipper med voldsom slagkraft Vild og voldsom slagleklipper med en kæde der vil noget. Og så selvfølgelig af det svenske mærke Slagkraft! Den monteres typisk på en stor traktor eller gravemaskine op mod de 250 hk og bruges til rydning af den grovere slags. Gummi og kæder beskytter omverdenen mod at bliver skudt til plukfisk. Importøren er Hans Møller Vej- og Parkmaskiner. hmvp.dk.

rene er hule, men kan også leveres massive. Et andet af Metalco-produkterne er bænken Toso der også kan fungere som cykelstativ!mastellone.dk.

Havepavilloner til det danske vejr VICAs pavilloner er bygget af glasfiber med stålforstærket PVC og udstyret med lavenergiglas. De består i princippet af samme materialer som man bygger huse af. Som noget nyt er der kulfiberkant ved ruderne for at tage den sidste kuldebro. Pavillonerne er mest til private haver, men uddannelsesinstitutioner bruger dem som rygepavilloner og plejehjem til udehygge. vica.as.

Stauder hele vejen op af facaden Kan stauder vokse på facader? Ja, når man har Byggros trådkassetter. Det kan være et valg hvis det ikke er muligt at etablere klatreplanter fra facadens fod - ellers hvis man bare vil noget andet. Kassetterne er 100x50x10 cm og fores med fiberdug. De skrues op på betonvæggen via lægder og fyldes med et vækstmedie af leca, kompost og knust tegl. Der plantes typisk tuedannende stauder. Drypvanding forudsættes. Når man planter skal man klippe tråde over, men et bedre system baseret på plugplanter er på vej. byggros.com. 20

Bænke af 200 årige bolværkspæle Bondeskovgård viste sine bænke ‘Holmen’ fremstillet af bolværkspæle fra Holmen i København hvor den 200 år gamle pommerske fyr er blevet ‘saltvandsimprægneret’. Træet er ‘bilet’ dvs. øksehugget så det har samme overflade som det oprindelige træ. Selv boltene i stålrammen under træet ligner boltene i de gamle pæle. Træet rækker dog kun til en begrænset, men eksklusiv serie der i øvrigt at designet af designeren Monica Ritterband. bondeskovgaard.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

Storesøsteren har da også dogbone Husqvarna kunne præsentere græsklipperen P525D, storesøster til P520D, men med større hjul, større motor (25 hk Kubota), længere liftarm og større arbejdsbredde. Teknikken er ellers den samme, også den præcise centerstyring med ‘dogbone’-systemet der stabiliserer i sving. Klipperen er en 155 cm rotorklipper der kan indstilles til bioklip eller bagudkast. Kabine og vinterredskaber kan også monteres til maskinen der kan købes fra næste forår. husqvarna.dk.

GRØNT MILJØ 7/2011

På Filtertekniks stand kunne man se dette uhyre af en specialtraktor under navnet Fox. Når den gassede op var larmen øredøvende fra den 7500 hk stærke motor der drives af metanol, 6 liter i sekundet når der skrues helt op. Derfor giver den heller ikke sort røg fra sig. Maskinen er beregnet til Tractor Pulling, og ejeren Martin Larsen - på førersædet - er dobbelt nordisk mester i disciplinen. Se mere på www.teamfox.dk.

Hybridklipper sparer på dieselen Den nye Jacobsen hybridklipper Eclipse 322 har en dieselmotor der ikke bestiller andet at producere strøm. Strømmen lagres i batterier der giver kraft til både fremdrift og klipper. Derved spares op til 50% diesel oplyser importøren Svenningsens. Samtidig kan man klippe mere støjsvagt. Og frem for alt undgå olielækager på sarte greens. Det er nemlig en såkaldt greenklipper - altså med klippecylindre og 165 cm klippebredde. svenningsens.dk.

Sandstensfliser i modulmønstre De gule fliser er indiske sandsten sat sammen i et varieret mønster af forskellige flisestørrelser. Fliserne har et modul og sammensætning så belægningen ‘går op’ i det foreslåede mønsker, men man kan også selv lave egne mønstre. Med en tykkelsen på 2,5 cm er fliserne primært beregnet til terrasser og andre steder med lav belastning. Flisen hedder Limestone Beige og forhandles sammen med mange andre sandstensfliser af Sandstone.dk. 21

Have & Landskab 2011

Professionelt tjek af klatreudstyr

Knoldebro af beton Sliddele til minigravere på nettet med græsfuger

VI-CA sælger træplejeudstyr til professionelle træklatrere og tilbyder nu at efterse og kontrollere personligt klatreudstyr. Der er tre indleveringssteder for udstyr på Sjælland og ét i Århus. udstyret kontrolleres kun af ETW-certificerede træklatrere som har deltaget i nationale og internationale klatremesterskaber. vi-ca.dk.

En betonsten der ligner knoldebrosten. Sådan er Farum Græsarmering fra Farum Beton. Navnet henviser til at de brede fuger er oplagte som græsfuger. Det er også en fordel hvis man går efter en løsning hvor vandet nedsives gennem befæstelsen. Stenene er sat sammen i sæt på 40 x 40 x 8 cm med 25% fugeareal. Man kan opnå en pæn belægningsvariation fordi der er to slags sæt der hver kan vendes på fire måder. farumbeton.dk.

Reservedele kan bestilles over nettet, f.eks. hos Scanbolt.dk der leverer et bredt sortiment af dele til alle minigravere. Der er primært tale om sliddele der er relativt ukomplicerede at montere, og som entreprenører med værksted selv klarer. Lagerførte dele leveres med fragt fra dag til dag, men skal delene importeres går der to dage, lover Scanbolt. Reservedelene kan både være originaldele og dele som passer til flere mærker. scanbolt.dk

Skov og tang i kombination

Det lille stativ der holder cyklen fast We enrich livible cities. Sådan lyder Veksøs nye slogan der bl.a. er rettet mod cyklismeprodukter. Et cykelstativ er et bare et cykelstativ men et stykke byinventar der beriger hele miljøet. Et eksempel er dette lille diskrete stativ der fastholder cyklens pedalarm, og når cyklen er låst på baghjulet er cyklen heller ikke til at få fri. vekso.com.

Skovl og tang er kombineret i dette Hunklinger-agregat der kan monteres på alle gravemaskiner. Redskabets fordel er at man kan håndtere sten og jord samtidig, f.eks. når man sætter kampesten, fliser og kantsten. Kombiredskabet tages hjem af JMS Maskinservice. Der er tre størrelser, her den mindste til 3 tons-maskiner. jms-maskinservice.dk.

Vertikalskærer til langt græs Denne Twose TF500 er en vertikalskærer til længere vedvarende græs, f.eks. hestefolde hvor jorden samtidig kan blive trampet lovlig tæt. De store 25 cm knive kan skære ned i jorden og lufte den. Græsset skal da tromles bagefter. Kan det også være noget for fodboldtræningsbaner og den slags, spørger Spearhead. Maskinen har 3 meters arbejdsbredde og 42 knive. twose.eu.

Kunstværker fra undergrunden Lithos indbød til elegant fernisering med mousserende vin i glas på stilk (på fotoet Sara Augustinus), og naturstensfliser hængt op i rammer. Pointen var at vise at enhver natursten er forskellig og et kunstværk i sig selv. På billedets den sorte indiske råkløvne skifer Dark Sandstone der er Rolls Roycen inden for natursten og kun kan brydes under vand. Også romernes byggesten travertin blev fremvist, men i den tyrkiske slebne variant som godt kan tåle frost. Desuden kunne man se sandsten. Fliserne er som standard 2,5 cm tykke og kan lægges i grus på terrasser og andre steder uden større belastning. Ellers må fliserne være tykkere ellet bunden af f.eks. beton. lithos.dk. 22

GRØNT MILJØ 7/2011

Let beskæring og blod mod vildt Hos Dansk Skovkontor A/S vakte især beskæresaksene interesse. På et bord lå der et hav af forskellige slags og grene til at klippe i. Til hver hånd er der en optimal beskærersaks, og det finder man kun af ved at prøve. Også skovløberstøvlerne med stållameller vakte interesse. Desuden kunne man se vildtafskrækkelsesmidlet Gyllebo Plantebeskyttelse der består af blodmel. Lugten af blod skræmmer klovbærende vildt, harer og musearter der gnaver bark, væk. dansk-skovkontor.dk.

Indtrækket styres med et let touch 3Rod viste et touchstyret indtrækssystem med synkrone indtræksvalser til sine flishuggere. Det letter arbejdet væsentligt. Systemet leveres i alle størrelser og på bælter, til trailer eller til montering på traktor med pto. 3Rods direktør, Jesper Axel Jensen, sælger også sine maskiner med påmonteret kran og vurderer at vi vil se kraner på flere skovmaskiner fremover, bl.a. fordi reglerne omkring løft bliver strammere og strammere fra arbejdstilsynet. 3rod.dk.

Ketner hopper med på robotbølgen

Bambus står på menuen igen Danskerne har i årevis haft en modvilje mod at anvende bambus. Eksempelvis køber svenskerne fem gange så meget bambus som os, men nu er interessen ved at vende tilbage. PEMO Bambus viste flere sorter for at få folks øjne op for den særlige effekt som sol og vindens spil gennem de rislende stænger. Bambus er stedsegrøn, giver læeffekt og kan leveres op til 4 meter i højde, men bliver også brugt som krukkeplante. Bag klumpplanten anes medindehaver Peder Stræde Madsen. pemo-bambus.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

Ketner Outdoor viste den italienske robotklipper Ligard. Den er CE-godkendt og kan tage 6.000 m2 på en opladning, men efter et par ture kan den selv regne ud hvor lang tid den skal køre, og den kører selv hjem når græsset er klippet. Den kører på ledning, der etableres langs græskanten, og kører 10 cm ud over ledningen, så alle kanter klippes. Når man løften den, stopper den. Pris: 9.500 kr. og opefter. ketnerskovoghave.dk. 23

Have & Landskab 2011

Elstyret vanding af træets rødder Klimaet bringer ikke kun skybrud med sig. Vi kan også forvente længere perioder med tørke. Derfor har Danregn udviklet en serie rør til vanding af træer der samtidig laver udluftning til rødderne. En simpel batteristyret løsning sikrer at træerne bliver vandet med præcist den frekvens og mængde der er behov for, hvad end der er tale om vejtræer, parktræer eller andre træer hvor man ikke vil bruge tid på at fylde vandingssække eller lignende. danregn.dk.

Stubfræser med let skift mellem træk

Træer og buske op til Klerk-standard Der er brug for at få standardiseret planteskolevarerne mere. Og nok har vi nyligt fået et forslag til vejtræer, men det nøjes planteskoleejer Joel Klerk ikke med. Han er derfor gået foran med en række forskellige ‘designertræer’ der hver for sig er et bud på en norm - og han bruger dem i egen planteskole. Foruden vejtræ er det prydtræ, flerstammet træ, busk og solitær busk. På billedet en flerstammet Syringa reticulata ‘Ivory’. Flerstammet træ normsættes sådan: 3-5 stammer, gerne krogede. Forgreningen er på den nederste meter. Opstammet til 180 cm, fri udviklet krone. Klassificeres ved stammeomfang ved rodhals suppleret ned omtrentlig højde. klerk.dk.

Til udlægning af asfalt, grus og kalk Vögele Super 800 beskriver importøren Wirtgen som en ‘kompakt lille’ udlægger som der kan bruges til udlægning af f.eks. asfalt, kalk, grus. Udlægningsbredden op til 320 cm og udlægningsdybden 20 cm. Måske også noget for anlægsgartnere? wirtgen.dk.

Hvis man vil være god til noget, må man fordybe sig, og det har FSI power-tech gjort. De producerer udelukkende stubfræsere, eksporterer i stor stil, og er på konstant Europaturne. I år viste FSI bl.a. en stubfræser der har en ny, større 30 hk benzinmotor og et brugervenligt skifte mellem etog tohjulstræk. fsi.dk.

Belægninger med hele fem fejl Mange begår basale fejl når de laver belægninger, og derfor lavede Belægningsgruppen ‘Find 5 fejl’ på deres stand. 1. Hvorfor skrider stenene ud til siden? Belægningen er ikke kantsikret. 2. Hvorfor er belægningen ikke plan? Stenene er lagt på geotekstil og kan derfor ikke vibreres ned. 3. Hvorfor er der sporkøring? Afretningslaget er for tykt. 4. Hvorfor skrider mønstret i kørselsretningen? Fugerne er ikke fyldt op. 5. Hvorfor er de gennemgående fuger ikke lige? Stenene er lagt uden egentlig fuge. Connie T. Mortensen fra Silkeborg vandt konkurrencen og løb med 50 m2 betonsten. betonsten.dk. 24

GRØNT MILJØ 7/2011

CityCat 2020 CityCat 1000 • Totalhøjde under 2 m • Lille venderadius • Stort førerhus • Enkel joystickbetjening med én hånd • Serviceinterval 1000 timer

• Knækstyret • EURO 5 dieselmotor • Enkel og let programmerbar styring • Servicevenlig • Kampagnepris på DK Pakke: kr. 29.900,-

Kun kr. 379.000,-

CityFant 6000 Vandtæt fleece og en kasket man kan se Den 100 % vandtætte fleece-jakke og den flouriserende kasket er blandt arbejdstøjproducenten Abekos mest populære produkter. Selv om selvlysende arbejdstøj er nødvendigt mange steder, er den opsigtsvækkende kasket en nyhed. Ud fra de besøgendes kommentarer at dømme, går interessen for åndbart, slidstærkt regntøj aldrig af mode i den grønne branche. abeko.dk.

Afløbsrende med sten helt til kanten Blandt Ducos rustfri byudstyr, var især den store støbejernsafløbsrende Hydroblik i fokus. Man kan lægge belægningssten helt hen til renden. Det er både billigere og giver et pænere udtryk end normalt, hvor man er nødt til at omstøbe renden med beton. duco.dk.

CityCat 5000 • Transporthastighed 80 km/t. • Bucher Schörlings avancerede teknologi går helt til 8 m 3

Herning: 99 28 29 30. Århus: 86 109 108. Sjælland: 57 81 1l 00

Læs mere på www.helmstmt.com

SnowEx saltspredere Traktorer med vinterudstyr Lege- og fitnessudstyr i 3d og stærkt træ Danske Cado er gået i offensiven med sin omfattende serie af naturprodukter, legepladser og outdoor fitness-maskiner. Der bliver især satset på FSC-certificerede kvalitetstræ som robinie, lærk og eg, og uanset om det er det lille legehus i naturtræ eller et omfattende parkanlæg med alt dertil hørende udstyr, kan Cado levere og installere. Cado tilbyder desuden kunderne at se en 3d-fremstilling af hvordan det færdige udstyr kommer til at se ud på netop deres grund. cado.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

25

Have & Landskab 2011

EcoMotion med brændselsceller En elmotor drevet af batterier der lades op af brændselsceller som igen er drevet af metanol - og i fremtiden måske af brint. Sådan er den fremsynede løsning i den variant af GMR’s Stama-truck der kaldes Eco Motion efter det partnerskab som står bag udviklingen. Trucken blev vist i 2009 som prototype med brintflasker, men findes nu i en salgbar udgave baseret på det mere praktiske metanol.

Jorden skal have luft og gødning

Eco Motion med brændselsceller

F.eks. kører der en Eco Motion-truck rundt på bl.a. Holstebro Kirkegårde. Her glæder man sig bl.a. over at man ikke skal lade op hele tiden og at man har strømudtag til andre redskaber. Brændselsceller producerer nemlig strøm lige

så længe der er metanol. Stama-trucken, der er optimeret til kirkegårdsdrift, fremstilles i øvrigt nu også i en knækstyret udgave, men som almindelig el-version. Man kan bl.a. vælge mellem dreje- og dumperlad. gmr.dk.

Medarbejdere fra OK grøn anlæg diskuterer om brændselsceller er noget for dem til arbejdet på Frederiksberg kirkegård.

MABI Pal Injector hedder det lille håndbetjente apparat der kan føre luft eller væske ned i jorden i 4 til 25 cm dybde. Formålet kan være at løsne jorden eller tilføre biologiske hjælpestoffer, gødninger mineraler mv. En typisk opgave kan værestressede træer i små plantehuller hvor man injicerer 8-12 steder i træets drybzone. Det var træplejr Tage Rønne der vise grejet på Vermeers stand. Tlf. 4449 1008.

En fontæne der er god at drikke af Fokdal Springvand leverer ikke bare specialdesignede springvand. Nu har Fokdal også lavet en drikkefontæne. En handicapvenlig fontæne der er frostsikker og udstyret med skrå vandstråler, så man rent faktisk kan fylde vandflasker. Drikkefontænen er allerede opstillet i Helsingør hvor den er at finde på såkaldte hotspots hvor løbere kan tanke op. fokdalspringvand.dk. 26

Plænegræs med tetraploid rajgræs

Grøfteheksen kan alt muligt andet

Tetraploide rajgræsser er den store nyhed inden for plænegræsfrø. Dem sælger Prodana til foråret i forskellige sorter, men under det fælles navn ‘4turf’. At græsserne er tetraploide betyder at de har et fordoblet kromosomtal. Det giver dem stærkere vækst og større sygdoms- og stresstolerance. I foråret var det f.eks. tydeligt at tetraploide græsser var langt mindre angrebet end andre græsser. Tetraploide rajgræsser kendes i landbruget, men nu har man dem også med de smalle blade plæner kræver. Prodana har i øvrigt droppet de store maskiner og forhandler nu kun de mindre såmaskiner, topdressere mv. man gjorde før. prodana.dk.

Ditch Witch hedder den amerikanske redskabsbærer hvor man står bag på maskinen. Modellen er R300 med 30 hk. Navnet fortæller at maskinen er født som som kædegraver, men den kan monteres med alle mulig redskaber hvoraf nogle monteres direkte på basismaskinen, mens sættes på et tårn og dumperkassen tilfører et ekstra sæt hjul. jlm.se.

Fjernstyret tjekke med sjov klipper Specialmaskiner viste denne Roboflail Vario, en tjekkisk fjernstyret redskabsbærer på bælter beregnet til stejle arealer. I trepunktsophænget kan den monteres med standardredskaber. Liften tager 500 kg. På billedet ses en klipper med faste knive snoet op på en cylinder. Redskaberne kan flyttes sideværts takket være den hydrauliske sideforskydning. Motoren er en 36 hk Yanmar-motor. special-maskiner.com. GRØNT MILJØ 7/2011

VROOM WASTE CONTAINER

PORTO

GRØNT MILJØ 7/2011

VIA VROOM

MOMBELLO VROOM APRIL

Design: Espen Voll Tore Borgersen Michael Olofsson

Photo: Adam Stirling ©2011

+46 560 688877 VESTRE.COM

URBAN

KYOTO ACCEPTOR

27

Have & Landskab 2011

Parcour eller Laudrup & Høgh? Uno Koncept viste redskaber velegnet til parkour. Og potentialet blev demonstreret med flere daglige opvisninger med musik hvor professionelle udøvere fra Freerun Denmark viste halsbrækkende tricks. Lige overfor havde virksomheden opstillet deres fodboldspil ‘Laudrup og Høgh’. Det er en interaktiv boldvæg der tilbyder en række spil hvor brugerne skal ramme forskellige felter i forskellige rækkefølge eller flere gange i træk og på den måde kan konkurrere mod hinanden. De aktive stande gav udstillingen liv. uno.dk.

Hjælp til at få cyklen op på 2. sal Inventarrum har udviklet deres to-etagers cykelstativ der komprimerer pladsen som cyklerne optager. Der findes mange toetagers løsninger, men i Inventarrums nye stativ skal brugeren højst løfte cyklen 42 cm op, og den maksimale belastning er 15 kilo når cyklen skal op på 2. sal takket været fine kuglelejer og en gascylinder som hjælper til med løftet. inventarrum.dk.

Agrinovas unikke knivsystem Knivene er unikke, siger importøren Kiba Maskiner. De kan bevæge sig fleksibelt fra side til side, og at de holder sig skarpe selv om de slides. Knivene sidder på vertikalskæreren Josef som sammen med andre mindre maskiner er af det nye mærke på det danske marked, Agrinova. Josef skal man trække, men der er også en tilsvarende selvtrækkende model. kiba.dk.

Bænk der kan sno sig Fra sit omfattende program fokuserede Falco på siddemøbler, bl.a. modulbænken Falcochess der kan sættes samme på et væld af måder og dermed tilpasses ethvert byrum - f.eks. i lange forløb, kors eller rundt om træer. Bænken er produceret i varmgalvansieret stål og FSC-certifieret træ. Der er også mulighed for at placere et lille hjørnestykke som bord. falcoas.dk. 28

Bænk der formes nærmest frit Den gule cirkulære bænk er en del af Vestres Vroom-serie der kan sættes sammen i alle mulige former - især efter af den buede element er kommet til i år. Stellet er galvaniseret og pulverlakeret stål, men sædet er af malet fyrretræ. vestre.com. GRØNT MILJØ 7/2011

Affaldsbeholderen er gravet 2/3 ned Få affaldet ud af byrummet Joca kunne notere sig stor interesse for sine have-parkmøbler, men især for de nedgravede affaldsløsninger, der er gravet 2/3 ned, kan rumme 5 m2 og ikke har nogen problemer med pizzabakker. Allerede første dag på udstillingen måtte direktør Søren Jensen ringe hjem til Vinderup og bestille flere brochurer.

Trillebør med elmotor som på en elcykel El-Skub er en elektrisk trillebør lavet efter samme princip som el-cyklen. Den køres manuelt, indtil der er brug for et ekstra skub, f.eks. på blød bund eller op ad en rampe eller skrænt. Så starter den lille elmotor der er monteret direkte på hjulnavet. På den måde kan man tage tunge læs og alligevel holde arbejdsmiljøkravene om løft på højst 15 kg, forklarer Bejco & Kramac Maskincompagni der fremstiller børen ef-

Til naturplejen i det stejle terræn Rapid Rex er god til naturplejen i stejlt terræn, lyder det fra H.G. Enemark. Det skyldes bl.a. den store sporafstand og mulighed for at montere ‘spikes’ i hjulboltene så hjulene bliver meget brede. Den 7 hk kraftige motor kan desuden tåle at køre 45 grader stejlt på grund af en speciel smøring. Der er endvidere en såkaldt aktiv servostyring. Maskinen kan som her monteres med fingerklipper, men også med andre klippere. hg-enemark.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

Affaldsbeholder med sortering I Kan man få folk til at sortere affaldet i dertil indrettede skraldespande? Ja det virker tilsyneladende i andre lande. Hos Ulefos kunne man se denne meget rubuste model i kraftigt stål fra amerikanske Victor Stanley. Den er malet med 250 my tyk lak, 3-4 gange tykkere end efter europæisk standard. Plastik, alumininum og glas skal i den separate beholder. ulefosnv.dk.

ter en italiensk prototype. Ned ad bakke reduceres belastningen med en bremse. Børen har et 75 liter lad eller fladt lad til sten. Den leveres med lithiumbatteri eller traditionelt blybatteri der begge holder til en hel dags arbejde på én opladning. Med blybatteri vejer børen 45 kg, ellers 40 kg. Producenten lover en kraftig solid konstruktion baseret på erfaringer fra den elektriske Bejco Minidumper. www.bejco.dk.

Energipoplen får fart i landskabet

Store personbiler til vintertjeneste

Skovplanteskolen Holmegård præsenterede deres nye energipoppel der har en høj væksthastighed og også giver en høj produktion på tørre jorde. Der er tale om to italienske kloner AF8 og AF2. Poplerne skal give flis til varmeværkerne, men også større ejendomme kan blive selvforsynende med energi hvis de har et par hektar til rådighed. Energipoplen har klaret sig fint i det danske klima og er en af de energiafgrøder som EU giver tilskud til - ligesom pil og rødel.

Sneplove og saltspreder kan også monteres på kraftige personbiler. Det er almindeligt i USA, og nu har H.A. Fog hjemtaget det amerikanske sæt Meyer der egner sig til formålet. Saltsprederen styres inde fra bilen. hafog.dk.

Affaldsbeholdere med sortering II Vestre kunne vise et andet bud på affaldsbeholdere med sortering. Hvis det skal virke, skal det være meget, meget enkelt med klare farver og symboler, siger Vestre. Og så skal man opdrages med at sortere affaldet. vestre.com.

Når fliserne skal tages op og ned Med Tromp Easylift kan man optage allerede lagte fliser uden at belaste ryggen og lægge dem igen senere. Man kan tage op til 80 cm fliser og op til 2-3 fliser ad gangen. Maskinen er en fordel hvor man skal optage mange fliser på én gang og senere lægge dem alle igen, for skiftet fra ‘tag op’ til ‘læg’ sker med en split. jms-maskinservice.dk. 29

Have & Landskab 2011 I år havde erhvervsskolerne slået sig sammen i ét stortelt så man kunne få et indblik i hele branchens uddannelsesmuligheder på én gang. Teltet summede af livlig aktivitet selv om det begyndte at ebbe ud fredag eftermiddag da fotografen kom forbi. De repræsenterede var: Det faglige uddannelsesudvalg for anlægsgartneri, AMU Fyn, AMU Nordjylland Sandmoseskolen, AMU Syd, JU Århus, Kold College, Mercantec Byggetek, Roskilde Tekniske Skole Vilvorde og Selandia CEU.

Maskintrailer med stabile ramper

Sneen slynges væk fra banens midte Blandt Vestas Hydromanns vinterudstyr var der denne prototype af en snefræser særligt beregnet til kunstgræsbaner og andre steder hvor sneen skal kastes langt væk. Op ti 30 meter kan sneen slynges væk - f.eks. lige fra banens midte og ud af banen. Det er let konstruktion på 200 kg og 120 cm arbejdsbredde. vestahydromann.com. 30

Variant viste nye maskintrailere - dvs. beregnet til maskintransport. Det indebærer et lavt tyngdepunkt for at stabilisere kørslen samt gode ramper. Ramperne er fjederbelastede med indbygget støtte som hviler direkte på jordne når maskinerne kører op. Den store trailer har med 3½ tons totalvægt 2750 kg lasteevne. Den har øjer til fatspændingsremme og trædeplader langs siden så det er lettere at læse af og på. variant.dk.

Affaldet ender helt underground Over hele landet fra Århus til Amager, har PWS udredt deres affaldssystemer. Systemet fås i mange farver, med flere forskellige indkastløsninger og i et design der kan passe ind i de fleste udemiljøers arkitektur. Især undergrundssystemerne der kan rumme 3-5 m2, er for alvor begyndt at blive taget i anvendelse af boligforeninger og vej- og parkafdelinger overalt. På billedet ses toppen af et sådant system.

Jord til taghaver og rodvenligt bærelag Solums store sortiment af jordblandinger er blevet endnu større. Til højre en blanding til taghaver. Den består af kompost plus en tredjedel pimpsten der holder på vandet og giver jorden struktur. Til venstre en blanding til rodvenligt bærelag. Den består af 0-4 grus tilsat 25% kompost og organisk gødning. Den kan også bruges til afretningslag til f.eks. græsarmering. solum.com. GRØNT MILJØ 7/2011

Logo og spil på direkte i asfalten Det store dart-spil fra Trafikprodukter er blot en ud af ufatteligt mange spil og designs der kan brændes direkte ned på fliser eller asfalt. Også hinkesten, drager, raketter mønstre og lignende findes rundt omkring på skoler og institutioner, men flere og flere virksomheder får også brændt deres logo fast på jordkloden. Holdbarheden er ligeså god som de danske vejes vejstriber som Trafikprodukters moderfirma laver halvdelen af.

- så kører det godt

Nye modeller Bredt redskabsprogram

Med en Ferrari er du klar til sne

Rødt kinesertræ og tibetansk kirsebær Strøjers Planteskole viste lidt af det hele til bl.a. alléer, kirkegårde og krukker. Blandt træerne var kuglekirsebær (Prunus fruticosa ‘Globosa’) podet på et tibetansk kirsebærtræ. Den kan podes i forskellige højder alt efter kundens ønsker. På billedet ses et kinesertræ (Koelreuteria paniculata) som er et lille-mellemstort træ med kuplet krone og smukke blade og grene samt gule blomster i august.

Importør

Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. www.ferrarimaskiner.dk Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.

Hans - vogn 115 Lars - vogn 129

Ib

Lene - vogn 86 Morten - vogn 123

Dokumentation for udført arbejde

Få vores iPhone ap p gratis på iTunes

SafeFlee

t Lite

Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere med kunden om fakturaen stemmer. (Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner)

Flydende fontæne til næsten halv pris PondTeam har specialiseret sig i flydende springvand, og netop i år har de begyndt masseproduktion af en helt ny type ponton. Det betyder at de har kunnet sænke prisen hele 40%. Selve fontænen kan blive op til 14 meter høj og kombineres med forskellige effekter såsom røg eller LEDlys hvor fx 6 spots kun bruger 72 watt tilsammen. Systemet er modulbaseret, og en lysløsning kan sagtens kobles på et eksisterende flydende springvand. GRØNT MILJØ 7/2011

Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en internetforbindelse. En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: • • • • • •

Storskærmsvisning med køretøjets placering og status Genfinding af køretøj efter tyveri Automatisk kørebog som dokumentation over for skat Servicemodul med driftinfo Oprettelse af egne zoner og punkter på kort Brugervenligt og med fri support

Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42 Vi er billigere end du tror.

Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.

31

Have & Landskab 2011

En storbladet lind der tåler blæst Storbladet lind, Tilia platyphyllos, kan tit erstatte vores gamle elm, men den etablerer sig bare ikke særlig godt hvor det blæser meget. Det skulle ifølge Birkholm være løst med ‘Gartner Einer’ (fotoet). Den er baseret på en nordjysk frøkilde Poul Erik Brander har fundet. En anden ny sort ‘Skjold’ af småbladet lind er beregnet til høje hækker og stamhække. Planterne sælges op til 2½ meter høje. Da lindestiklinger generelt slår dårligt an, podes i begge tilfælde på grundstammer. birk-holm.dk.

Pool på naturens egne præmisser Anlægget ser langt mere naturligt ud end en klassisk pool. Badevandet renses biologisk med planter, sandfiltre og sten. Og der er ingen vedligeholdelse og en regning på blot 8.000 kr. om året i strøm. Sådan er med Junkerhavens naturbaserede svømmesøer der også kan bruges som vandspejl og prydbassiner ligesom ved det store nybyggeri ved Europadomstolen i Haag. Lige nu er Junckerhaven den eneste danske udbyder af svømmesøer, selv om Lars Juncker ellers ikke ønsker at være monopolist. Billedet viser hvordan Hvalsø Friluftsbad kan se ud. junckerhaven.dk.

En grader der laserstyres præcist

Fjernbetjent redskabsbærer på bælter

Lasergrader er navnet på den lille amerikanske grader på 1½ tons som Helms TMT-centret har hentet hjem. Den er beregnet til planering af bl.a. idrætsarealer, men er med sin laserstyring også præcis nok til f.eks. afretning af belægninger. helmstmt.com.

En fjernstyret redskabsbærer på larvefødder med en 100 hk dieselmotor. Sådan er den nye model fra danske Lynex. Redskabsbæreren er især beregnet til vådområder og skrænter. Den er forsynet med 3-punktsophæng og pto, så alle redskaber kan monteres, bl.a. rotorknuseren på billedet. Maskinens tyngdepunkt kan tilpasses forholdene ved at løfte chassisrammen i forhold undervognen op og ned. Betjeningsafstanden er typisk 2030 meter. Så slipper man for afspærringer, vibrationer, larm, os og ulykker. Ifølge Lynex kan man måske sælge to om året i Danmark, så det er eksportmarkedet der er interessant. lynex.dk.

32

Mere elektronik i den nye SuperPark Den knækstyrede redskabsbærer Carraros hovedmodel SuperPark er kommet i den ny model SP400 med 40 hk. Den kendetegnes bl.a. at de store fremskudte forhjul og mere elektronisk styring. hafog.dk.

Både flishugger og grab sidder i front

Betonbænken var 5 år men så ny ud

Træ er ikke bare træ. Det ved de hos Linddana der under navnet TP producerer et komplet flishuggerprogram til hele verden, og har maskiner til at håndtere f.eks. eukalyptus, thorntrees, blødt nordisk træ og hårdt italiensk træ. På Have & Landskab viste de den første flishugger der frontmonteres sammen med grab på arm. Så kan man bruge en en almindelig traktor uden vendbart førersæde. Kranen kan tage op til 40 cm stammer. tp.dk.

Anne Lajer måtte trylle da Have & Landskab stod for døren, for hun manglede et af de møbler i beton og rustfrit stål hun ville udstille. Det drejede sig om bænken ‘Square’ i grå beton, men hun kendte en kunde som havde haft bænken stående ude i fem år. Den blev så udstillet, og mon ikke alle troede den var ny? Bænken har ingen vedligeholdelse og fås fra 3.400 og opefter. Sort beton og hele møbelløsninger tilbydes også. lajers.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

Find det rigtige fald med rotorlaser Laserliner har i årevis leveret selvnivellerende rotorlasere til anlægsgartnere, entreprenører og andre med brug for millimeter-nøjagtige måleværktøjer. Det er dog første gang Henning Jepsen A/S udstiller på Have & Landskab, og de kan mærke forøget interesse for deres produkter på grund af de store regnmængder. Det har aldrig været vigtigere at finde det rigtige fald end nu. henning-jepsen.dk.

Bed med alt godt fra planteskolen Vejenbrød Planteskole havde valgt en ny præsentationsform i et bed midt på standen. Her var blevet opdelt med rododendron, stedsegrønt og stauder såsom bregner og græsser på den ene side og roser, buske og stauder på den anden side. Resultatet var meget indbydende, og Vejenbrød Planteskole var ligeledes meget tilfreds med deres første gang på Have & Landskab. vp-as.dk.

Dækrodsplanterne griber om sig Naturens egen støjafskærmning Pilebyg viste både deres specialprodukt - levende hegn som støjskærme som på billedet og et plantet hegn i rudemønster af levende, rødmalet pil (!) Modsat klassiske motorvejsstøjskærme der er flade og sender støjen videre over til muren, absorberer pilestammerne støjen og tillader samtidig fugle og insekter at etablere sig i skærmen. Prisen er omkring 2300-2500 kr. pr. færdigmonteret m2. I Norge bliver der for tiden lavet 10.000 m2 om året, men herhjemme hænger vejfolket stadig fast i finanskrisen. pilebyg.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

Plugplanter eller dækrodsplanter har efter 25 år endnu ikke rigtigt slået an i Danmark, men Peter Schjøtts Planteskole har godt gang i dem, bl.a. takket være eksport til Tyskland. Med sin intakte rod etablerer planterne sig hurtigt og kan plantes i vækstsæsonen. Planteskolen producerer en bred vifte af arter til skov, hæk og læ. De plantes med maskine eller planterør. Er man øvet, kan man plante 500 plante i timen med røret der er hurtigere end en spade og giver bedre arbejdsmiljø. Til have og park er dækrodplanter gerne for små, men i nogle sammenhænge, f.eks. i bunddække, kan de også her være en mulighed. planteskole.dk. 33

Have & Landskab 2011

Minigravernes mester

Afretningsøvelsen voldte store problemer. Her er Ulrik Mikkelsen ved at trække skovlen ind mod sig uden at få den påsvejsede stang til at røre de to vandrette rør. Over deltagernes hoveder hang komikeren Sebastian Dorset og kommenterede lystigt deres bedrifter og fejltagelser.

For første gang har vi en officiel dansk mester i minigraver. I Loxam Danmarks konkurrence løb Kristian Sørensen med trofæ og 10.000 kr. „Der er kun 7 cm at gøre godt med. Der er jo fødende kvinder som tager på hospitalet med mindre åbninger end det.“ Komikeren Sebastian Dorsets stemme gjaldede ned over de 17 deltagere ved årets DM i minigraver, men heldigvis er maskinførere gode til at tage lidt røg, så de fleste kunne godt holde tungen lige i munden og koncentrere sig om at fuldføre konkurrencens fire discipliner så hurtigt som muligt. En af dem var ‘afretningsøvelsen’ hvor deltagerne fra deres minigraver skulle føre en jernstang et par meter mellem to vandretløbende rør med kun 7 cm til rådighed. Der var dog også en disciplin som skulle gennemføres i minilæsser,

Sådan var konkurrencen bygget op To konkurrencer skulle klares på kortest mulig tid sammenlagt. Undervejs kunne man få strafpoints, så det handlede ikke kun om at køre stærkt. Minigraverkonkurrencen 1. Afretningsøvelse hvor en jernstang påsvejset skovlen skulle føres mellem to vandrette rør uden at røre dem. Ved berøring lød et horn, og man skulle starte forfra. Når øvelsen var udført, eller alle fem forsøg var opbrugt, afkoblede føreren selv stelkablet på skovlen. 2. Balanceøvelse hvor man med en krog påsvejset skovlen skulle løfte en vægtklods fra én piedestal til en anden. Tabte man klodsen, skulle man ud og rejse den og fortsætte. Der var tre forsøg og 60 strafsekunder på spil hvis det kiksede. 3. Få en bold i hul med skovlen. Skovlen blev vinklet så den påsvejsede krog og jernstang ikke blev ødelagt når man svingede skovlen. Ramte føreren ikke, måtte han ud og genplacere bolden. Der var 5 forsøg og 30 strafsekunder på spil. Minilæsserkonkurrencen Maskinføreren skulle køre igennem banen med en palle med en tønde uden at tabe lasten eller påkøre forhindringer, kegler, port og bump. Der var strafsekunder hvis man tabte lasten eller påkørte forhindringer, og samtidig skulle føreren ud af maskinen og ordne det væltede. 34

og det var ikke alle deltagerne som havde hørt om den tilføjelse til konkurrencen. „Nåh, for helvede,“ brummede en af maskinførerne, men så kunne han jo bare have læst sidste nummer af Grønt Miljø. Her beskrev vi både læssemaskineøvelsen og deltager Malik Schrøslers vej til DM som desværre endte med en beskeden 13. plads. Bl.a. var han ved at vælte sin palle med tønden på i minilæsserdisciplinen og måtte bruge tid på at korrigere. Det kostede ham en plads i top 10, men det var især afretningsøvelsen som gravede et dybt hul under hans drømme om triumf. „Der var jo kun 7 cm, så selv om jeg var lige ved at få stangen hele vejen ud flere gange, så stødte jeg på alle fem gange,“ siger Malik og ryster på hovedet. Efter fem mislykkede forsøg fik han derfor en 120 sekunders straf, og så var

det reelt slut med hans gulddrømme. Kravene til konkurrencens deltagere viser med al tydelighed at selv maskiner på 800 kilo og opefter kan arbejde præcist med den rette maskinfører i kabinen. „De indledende runder i april viste at deltagerne kan håndtere maskinerne uhyre præcist og hurtigt. Derfor var DM-finalens discipliner tilrettelagt så den bedste mand kunne vinde. Finalens opgaver var svære opgaver som alle deltagere kan være stolte over at gennemføre på kort tid,“ siger salgs- og marketingdirektør Thomas Bendixen fra Loxam Danmark der står bag DM for minigraver. Det var dog langt fra kun deltagerne som fik noget ud af danmarksmesterskabet, der blev afholdt på udstillingens sidste dag fredag 26. august. Hele dagen var der masser af GRØNT MILJØ 7/2011

Resultatet af DM i minigraver 3.18,5 3.42,1 3.43,9 3.44,2 4.24.2 4.29,1 4.49,1 4.50,5 5.03,5 5.34,9 5.51,3 5.54,1 6.01.6 7.01,8 8.13,4 9.04,3 10.20,3

Kristian Sørensen Ole Rasmussen Claus Andreasen Finn Jensen Thomas Jensen Thomas Kristensen Morten Bo Petersen Kasper Lindskov Jesper Rost Kristian Nielsen Michael Dahl Ulrik Mikkelsen Malik Schrøsler Kasper Hansen Søren Pedersen Michael Frandsen Poul Erik Lund

MS Anlæg, Hillerød Entreprenørfirma MSE A/S, Nørre Alslev Druedalsvejens Entreprenørfor. A/S, Jægerspris Entreprenørfirmaet Erik Pedersen, Jerslev KB Entreprise i Slagelse Jens H. Hansen ApS i Lundby Fredericia Entreprenørforretning Strib-Middelfart Entreprenørforretning A/S Entreprenørfirmaet JBR ApS, Viborg Søndergaard Nedrivning ApS, Frederikssund Tvis Vognmands Forretning A/S Rahbek A/S, Brande Gundsø Entreprenør Forretning A/S Entreprenørselskabet A/S Åbybro Entreprenørforretning A/S Park og Vej, Allerød Sønderborg Kommune

tilskuere, tilråb og liv omkring den store stand hvor der også var kørt en gravko frem med hele skovlen fyldt af isterninger, sodavand og øl. Flere af de tilstedeværende håbede at der også ville komme lignende ‘åndehuller’ på de næste Have & Landskab. Hvis DM i minigraver bliver afholdt igen på Have & Landskab ´13, kan det være at del-

tager Poul Erik Lund kommer igen for at få revanche. Poul Erik endte nemlig sidst og var den eneste med en samlet tid på over 10 minutter. Samtidig var han den deltager med størst publikumsopbakning da hele 54 kollegaer fra Sønderborg Kommune var kørt i bus til Slagelse for at heppe på ham. Men heldigvis var vejret jo dejligt. lt

7.396,-

Priser fra

incl. moms 9.245,-

– kvalitet ind til mindste detalje ELIET

ELIET VERTIKALSKÆRER

KOMPOSTKVÆRN

Kraftige vertikalskærere specielt til udlejning og professionelt brug. Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde.

ELIET har udviklet og patenteret sit eget skæresystem kaldet Chopping Principle™. Knivene skærer med årerne af træet, hvilket giver en høj ydelse med lille motoreffekt. Se alle Priser fra12.700,modelller incl. moms 15.875,på www.flextrading.dk

ELIET EDGE STYLER PRO

Vejl.pris

16.996,-

incl. moms 21.245,-

ELIET KS240 KANTSKÆRER

Kantskærer som skærer græsset helt fri. Motor 4,0 hk Honda GX120. Variabel hastighed (1–2,5 km/t.), afvibreret multijusterbart håndtag.

Kraftig og enkel Vejl.pris 6.396,konstruktion, incl. moms 7.996,6 indstillinger af skæredybde/vinkel, 5,0 hk. Honda GC160 motor.

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 [email protected] | www.flextrading.dk

Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m3) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m3 excl. moms SJÆLLAND

JYLLAND/FYN

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S Kristian Sørensen fra MS Anlæg Hillerød vandt i 3 minutter og 18,5 sekunder. Nummer to og tre blev Ole Rasmussen og Claus Andreasen GRØNT MILJØ 7/2011

www.dsvmiljoe.dk Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

35

Have & Landskab 2011

Tangen kan bruges til endnu flere ting

Kædesav med mere der kører på batteri Håndværktøj med elmotor har fået et lift med lithium-ionbatteriet. Stihl har i sin Akkuserie syv redskaber der kan bruges til samme batteri. Efter at hækklipperen blev introduceret, er der nu også bl.a. løvblæser, buskrydder og kædesav. Kædesaven er til lettere beskæring. En opladning er nok til 150 gennemskæringer af 100x100 mm stolper. Mindre energikrævende opgaver øger driftstiden til f.eks. 90 minutters hækklipning. stihl.dk.

Paicks UniPaick løftetang til gravemaskiner m.v. er udviklet så den også kan løfte jernplader, stålautoværn og så den kan maskinlægge sten - fra begge pallestørrelser. Et nyt håndtag kan hjælpe med at styre fliser mv. præcist. Tangen der er i én størrelse, er oprindeligt udviklet til kantsten og betonklodser. paick.dk.

Duftsumak til et frodigt bunddække Sorten Nordic Carper af duftsumak, Rhus aromatica, er en ny mulighed i bunddække. Den tæppedannende plante er meget håndfør, trives i halvskygge til sol og bliver cirka en halv meter høj. Løvet får rødgule høstfarver, mens blomsterne ikke er noget særligt. Sorten er præsenteret af Birkholm der anbefaler treplanter pr. m2 af den stiklingeformerede art. birk.holm.dk.

En kæmpetræhvepshun er ved at sprøjte æg og svamp ind i fyrreplankerne i Skov & Landskabs regnvandsbassin.

En uventet gæst på Have & Landskab Netop som Grønt Miljø var ved at fotografere et par have- og parkingeniørstuderende i trillebør, blev vi afbrudt af en begejstret seniorrådgiver fra Skov & Landskab. Det var Iben M. Thomsen der straks hev Grønt Miljø over til fakultetets regnvandsbassin. Det var dog ikke for regnvandshåndteringens skyld. I stedet kiggede vi ned på siden af bassinet hvor en kæmpetræhveps (Urocerus gigas) havde sat sig på de friske fyrreplanker. Nu ville tilfældet have det sådan at Iben M. Thomsen i sin tid skrev sin ph.d. om netop træhvepse, så det lillefingerstore insekt kunne ikke have valgt et bedre sted at sætte sig. Eksemplaret var en hun som var i færd med at skabe grobund for en kompliceret symbiose. Træhvepsehunnen lægger nemlig sine æg ind i såret, stresset eller nyfældede

nåletræ (eller rammen til et regnvandsbassin) samtidig med at den sprøjter en vednedbrydende svamp (Amylostereum chailletii) ind i træet. Kæmpetræhvepsen bærer nemlig på den såkaldte granlædersvamp. Larverne lever derefter af svampen og gnaver gange i træet. Begge dele forringer vedkvaliteten.

FOREBYG TRÆHVEPSE Tre enkle forholdsregler kan mindske risikoen for angreb af vednedbrydende svampe og vedlevende insekter som træhvepse i nåletræ: • Undgå barkskrab og andre sår på stående træer. • Opkvistning af nåletræer bør ske sidst i august. • Efterlad ikke nåletræstammer i skove. KILDE. Videnbladet ‘Træhvepse og vednedbrydende svampe’ fra Skov & Landskab.

Vognmandens flis på messens stier

Træmøbler af gamle færgelejer Træet fra de gamle færgelejer i Korsør, Kalundborg og Gedser har fået nyt liv. Thors Design anvender træet til at bygge unikke bænke og møbler til offentlige byrum. På billedet ses bænken Globen og i baggrunden det lounge-agtige bænksæt ‘Slinger’, hvis nogen skulle ønske et bastant og historiefyldt inventar. Globen koster præcis 22.240 kroner. 36

Overalt på Have & Landskabs stier ligger afdækningsflis. Det er fra Vognmand Kold der har leveret bark- og træflis i snart 20 år. Alt er fra de svenske skove og består primært af gran, men der vil også være løvtræ iblandt, og også eg og bøg hvis man er heldig. Det er også muligt at få pinjebark, hvilket nogen mener er pænere. Og der er altid brug for flis, i hvert fald har Vognmand Kold ikke mærket krisen. GRØNT MILJØ 7/2011

Hele det elektroniske overblik Det er efterhånden en højteknologisk affære at arbejde i den grønne branche. Det har Brugerdata A/S taget konsekvensen af, og tilbyder en hel vifte af programmer til at effektivisere og forenkle arbejdsgange hos anlægsgartnere, vejog parkafdelinger og entreprenører. Eksempelvis findes programmer til områdestyring/plejeplanlægning, driftsanalyser af sager, maskiner, aktiviteter og medarbejdere, til regnskab, ordrer/tilbud, finansregnskab, fakturering uden øvre grænse, komplet lønsystem, værktøjer specifikt til kommunale forvaltninger m.m.

Afretteren der kører på skinner

Buksbom der modstår svamp Buksbom tumler med tiltagende problemer med svampesygdomme, især Cylindrocladium buxiola. E. Lund-Andersens Planteskole har dog gode erfaringer med en særlig Buxus sempervirens Arborescens, nemlig den som er taget fra de buksbom der oprindeligt er hentet fra Sverige af professor Georg Georgsen og plantet ved Sorø Akademi. Det er planteskolens moderplanterne for planteskolen, også for den på billedet. eleplantn.dk.

Afvandingsrende til grusarealer Omega Drail Line hedder afvandingsrenden til grusarealer fordi den i profil ligner det græske bogstav på hovedet. En prototype blev vist af Skov & Landskab der i forvejen har været til at udvikle Slotsgruset. Problemet er at store grusflader let eroderes i kraftig regn. Det kan undgås hvis vandet i stedet kan løbe ned i render. Renden anbringes i bærelaget på montagefødder og samles med samledyvler og afstandsstykker så renden ikke presses sammen. Derefter føres toplaget hen over kraven så kun selve åbningen i renden er synlig. Det sætter en grænse for hvilke materiale renden fungerer sammen med. Ud over grus kan man bruge fleksible materiale som asfalt og sten med brede fuger, f.eks knoldebrosten. Københavns Universitet har beskyttet designet og indgået en international licensaftale med firmaet GH Form om at producere renden. Idéen er at renden skal valses ud i ét stykke 3 mm pladestål. Det er med til at holde prisen nede. Det ventes at der går et halvt års tid før produktionen kan komme i gang. sl.life.ku.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

Et nyt bud på en afretter til afretningsgrus blev præsenteret af Erenfred Pedersen. Afretteren kører med gummihjul på skinner der ligger oven på grusplanum og derfor er lette at flytte. Bredden er standard 3 meter, men den kan tilpasses efter forholdene. Det hele er fremstillet i aluminum. ep.dk.

Tager prøver og analyserer jorden Laboratorier der analyserer jord, vand og luft har vi ikke mange af. Bedst kendt er nok Steins Laboratorium der i dag indgår i den internationale laboratoriegruppe Eurofins. Men så har vi også Højvang Miljølaboratorium der med sine 70 ansatte har hovedsæde i Dianalund. Her udføres bl.a. jordbundsanalyser, tekstur- og sigteanalyser og komprimeringsforsøg. Der tilbydes også prøvetagning, men ikke rådgivning om f.eks. gødskning i forbindelse med f.eks. jordbundsanalyser. hmlab.dk.

Bundsolid skive eller rotor fra Dakr Seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab forklarer hvordan Omega Drain Line er fremstillet. Det er ham selv der har fået idéen.

Skiveklipperen forrest og rotorklipperen bagerst hedder Tektor og er af det tjekkiske mærke Dakr der er ny på det danske marked. Man kan ikke sætte andre redskaber på maskinerne, men de er bundsolide til en god pris. Og med afskærmning, siger importøren Texas. Eneste valg er om motoren skal være Briggs & Stratton eller den velrenommerede Honda. texas.dk. 37

Have & Landskab 2011

Organisk gødning med hønsemøg Møg fra hollandske høns er grundlaget for den organiske gødning Melspring Marathon hvorfra mineralerne hurtigt frigives så de kan optages af rødderne. Gødningen er derfor velegnet hvor man skal have hurtig vækst, f.eks. på boldbaner. Gødningens mikronæringsstoffer også kan bidrage til at nedbryde den filt der ligger og generer græsset. Garta er generelt kendt som leverandør til gartnerfaget, men leverer også til anlægsgartneriet, ikke bare gødning, men også jordforbedringsmidler, kompost og græsfrø. I 2005 blev Garta overtaget af DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Gennem DLG har man adgang til mange rabataftaler. Alle med kan bare melde sig til på dlg.dk.

Knækstyret kineser Saltlagen varmes der er til at betale op før spredning VM Loaderen er kinesisk. Men ikke primitiv af den grund, bare billigere, siger importøren Vinderup Maskiner. Den knækstyrede redskabsbærer har størrelser på 1485 og 2200 kg med 26 og 36 hk motorer. Monteres med standardredskaber. vinderup-maskiner.dk.

Med saltlage kan man nå ned på lave saltdoser, og når lagen varmes op før den spredes ud på vejen, virker den ned til 20 graders frost, hvor virkningen ville klinge af ved 7-8 minusgrader. Det opnås begge dele i dette Falköping-system hvor et oliefyr varmer vandet op til 95 grader før det blandes med saltet i en mixer. Lagen dannes altså først lige før det spredes ud. Det hele er indbygget i et lastbilmonteret system der omfatter flere størrelser, men her til 9 m3 salt og 3 tons vand. Hans Møller Vej- og Parkmaskiner importerer. hmvp.dk.

Klippet bunddække med dværgbjergfyr Dværgbjergfyr, Pinus mugo var. pumilio kan blive meget tæt ved klipning. Som sådan kan den bruges som et stedsegrønt bunddække, gerne sammen med overstandere. Eller i kummer som man kunne se Hjorthede Planteskole. Klipningen kan ske med hækklipper. hjorthede-planteskole.dk.

Alle motorens filtre leveres samlet

Træningscenter under åben himmel

Til en motor bruges der flere filtre som løbende skal skiftes: luftfiltre, oliefilte, brændstoffiltre, støvfiltre, hydraulikfiltre mv. Hos Filterteknik kan indkøbet organiseres samlet gennem det såkaldte Lekang filtersystem der kan bruges til alle de store motormærker. Det er ifølge Filterteknik ikke originalfiltre, men filtre fra de samme producenter der leverer til ‘eftermarkedet’ eller andre mærker som f.eks. Fleetguard. Udstødningsfiltre er ikke med i Filtertekniks pakke. filterteknik.dk.

Udendørs fitness er en af de seneste års trends. Derfor viste Uno Koncept A/S et udsnit af deres fitnessortiment der omfatter 17 redskabstyper baseret på elforzinket og lakeret gråt stål. Arkitekterne foretrækker gråt. Idéen er at f.eks. kommuner og boligforeninger i deres udemiljø tilbyder motionsformer som ellers er forvist til lukkede centre. Derved kan man f.eks. ved løbestier kombinere kredsløbstræning med muskeltræning. Angiveligt er det problemfrit at lade redskaberne stå ude året rundt.

38

GRØNT MILJØ 7/2011

Sådan håndteres fremtidens vejvand

Vanding uden energiforbrug

Det regnede (næsten) ikke under Have & Landskab, men vi slipper ikke for store mængder regn i fremtiden. Derfor har LK-Gruppen introduceret det tyske Enregis regnvandshåndterings og -rensesystem. Regnvand fra parkeringspladser og flere tagtyper bliver nemlig forurenet med olie, benzin og partikler med tungmetaller der ikke må nedsives til grundvandet. Med Enregis kan regnvandet opsamles og nedsives samtidig med at det renses.

Vandingssystemet på Thuesen Jensens stand er enkelt og effektivt. Takket været kapilærkraften suges vandet op fra jorden til kummen, krukken, bedet eller hvor man har brug for vand, helt uden at bruge energi. Eneste krav er at jorden i f.eks. bedet skal være den samme som hvor vandet suges op fra. Dette system kombinerer Thuesen Jensen med deres sortiment af glasfiber-, støbejerns-, beton- og gitterkummer.

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Løgkuplen og den nordiske palme Baugaarden viste deres levende skulpturer af flettet pil frem. Bl.a. den ‘nordiske palme’ som kan tåle at blive dækket af to meter sne, men også ‘løgkuplen’ var en nyhed på Have & Landskab. Baugaarden har lavet det løgformede jernstativ til en stor ordre for Tivoli i København og flettet deres pil i et harlekinmønster omkring stativet. Til foråret når pilen springer ud kan det elegante design ses i fuld flor i den gamle have.

Pleje og vedligeholdelse

Pumperne er også gode i kældre Der har været stor interesse for vores pumper i sommer, kunne Erenfred Pedersen oplyse. Surprise. Surprise. Pumperne er mest beregnet til lænsepumpning på byggepladser, men er også gode til kældre. Takket være en særlig gummifod etableres der et vacuumsug der også får de sidste cm vand med. Denne Flygt Ready 4 tager 4 liter/sekund ved 2 meter løftehøjde. ep.dk.

Anlægsarbejde

Træbroer i FSC-træ bærer 12,5 tons Efter Have & Landskab sluttede blev en træbro med bæreevne op til 12,5 tons monteret over Korsørvej i Slagelse i stedet for en nedlagte jernbanebro. Samme bro, der har en levetid på over 70 år, kunne ses på Wood-Ways stand. Den er bygget af FSC-certificeret hårdttræ hele vejen igennem. Det kan ligne limtræ, men hårdttræ boltes og skrues sammen. Den gamle jernbanebro havde kun 3,8 meter frihøjde, så med den nye bros frihøjde på 4,6 meter undgår man nu at lastbiler sætter sig fast. GRØNT MILJØ 7/2011

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09

Batteridrevet fliseklipper Flise- og stenklippere er der ikke noget nyt i, men denne model fra Almi er batteridrevet. Man spænder manuelt til, men selve klippet udløses elektrisk ved tryk på en knap. ep.dk.

www.ok-as.dk

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

39

Have & Landskab 2011

Vestre AS løber med titlen for årets visitkort! Panelet satte pris på det højformatet, den ensartede og letlæselige skrift, og selve kortet var udstandset så der var en rammeeffekt. Desuden var kortets bagside udnyttet. Et foto kunne have været perfekt, men ville nok have været i strid med kortets minimalistiske stil.

Arbejdstøjsproducenten Abeko viste gode takter, bl.a. med et anderledes format. Det var desuden et af de få med en anden, grovere papirtype, hvilket gav et vist præg af kvalitet.

Af Lars Thorsen

Årets visitkort på Have & Landskab Der var langt mellem snapsene da Grønt Miljø gennemgik hen ved 100 visitkort fra Have & Landskab

V

irksomheder ofrer rask væk store summer på markedsføring, arbejdstøj med logo, standpladser og lignende, men mange sparer alligevel på visitkortet. Det er måske en fejl da visitkortet ofte er den eneste konkrete påmindelse om virksomheden som potentielle kunder står tilbage med når dagen er omme. Derfor har Grønt Miljø inddraget et panel af designere og æstetikere og gennemgået en stor håndfuld af visitkort som blev uddelt på årets Have & Landskab. Resultatet er blevet til en række råd og tommelfingerregler selv om det er umuligt at sætte det perfekte visitkort på formel: BRYD RAMMERNE. Når man køber 100 visitkort for 60 kroner i gør-det-selv-visitkort-automaten på banegården, har de formatet 8,5 x 5,5 centimeter. Størstedelen af visitkortene fra Have & Landskab lå meget tæt op af dette format. Dermed er der gode chancer for at skille sig ud ved at anvende andre mål. De færreste kunder ønsker at få en standardløsning, så lad visitkortet afspejle at I tænker uden for rammerne. Et kort trykt på genbrugs-

Tress’ visitkort havde visitkortets almindelige dimensioner, men var ellers forvandlet til en minifolder hvor virksomheden kom med et væld af oplysninger uden at løbe tør for plads.

40

papir ville f.eks. understrege at virksomheden er miljøbevidst. Som man siger: Don’t tell it, show it. FOTOGRAFISK HUKOMMELSE? Et visitkort bliver altid afleveret hånd til hånd, men kan du også huske personens ansigt efter tre måneder? Og hvem af de to du talte med, var nu Jørgen, og hvem var Søren? Her kan et foto hjælpe. Et visitkort giver som regel oplysningerne på én person, og her siger et billede mere end 1.000 ord (selvom telefonnummer og email også hjælper). Samtidig hjælper et foto med at sætte et menneskeligt ansigt på et anonymt virksomhedsnavn. Det fortæller underbevidstheden at her er en virksomhed uden noget at skjule der står ved hvem den er. Desværre kan kombinationen af tekst og billede på et lille visitkort virke en smule rodet, så man må opveje fordele med ulemper. HOLD DET ENKELT. Et visitkort har begrænset plads. Alligevel prøver nogle at vise hele deres sortiment på de få kvadratcentimeter, og resultatet bliver gnidret og forvirrende. Andre anvender op til fire forskellige skrifttyper hvilket virker uprofessionelt og viser en manglende beslutning om visuelt udtryk. HVAD VIL DU SIGE? Hvis du kun har ét produkt, så vis det. Hvis du vil henvise folk til hjemmesiden, så brug hele bagsiden på hjemmesideadressen. Vil du give oplysninger om dig selv, så anvend billede og 3-4 linjers kontaktoplysninger og intet andet. Og husk skriftstørrelsen. En basal fejl som mange visitkort lider af, er at de er forsynet med så lille skrift at halvdelen af panelet måtte hente deres briller for at læse oplysningerne. Den går ikke da et visitkort hurtigt og let skal sige netop det som du vil have kunden til at vide.

Visitkortet fra Skælskør Anlægsgartnere A/S har konkurrencens bedste fotoløsning. Portrættet er stort, smilende og imødekommende. Fritskæringen og foto til kant giver dynamik.

Forfriskende farver hos Landskabsværkstedet der får alle relevante oplysninger og foto med uden at rode. Kvadraterne signalerer den ønskede dynamik og det ønskede samspil.

Norske Stein & Gress havde en æstetisk charme som panelet satte pris på. Det enkelte blad og den svungne skrift passer godt overens med virksomhedens budskab.

Cartmate ApS har kun ét produkt at vise frem, og det er netop hvad visitkortet udnytter.Her fortæller et billede virkelig mere end 1000 ord. Måske skulle fotoet være mere prof, men navnet Arne Jakobsen klinger i hvert fald godt. GRØNT MILJØ 7/2011

Fleksibel, armeret og permeabel Det er in med vandgennemtrængelige belægninger. En sådan er Skandinavisk Byggeplasts TTE-armering. Det er overfladearmering der kan etableres uden bærelag direkte på muld hvor det kan tage op til tre tons akseltryk. Og endnu mere hvis man tilføjer bærelag. Betonstenene til at fylde i felterne kommer i fire farver, og kan kombineres med plante eller græs i et væld af mønstre. Og det føles rart at gå på. tte.as.

Klassisk inventar under udvikling Jessing viste bl.a. en bænk i FSC-certificeret hårdttræ og børstet, rustfrit stål. Bænken er udviklet i samarbejde med landskabsarkitekt Jane Schul, og bygger videre det oprindelige design fra 1937 som ses foran indehaver Henrik Jessing. Han giver håndslag på at bænkene holder mindst 25 år. jessing.eu.

Stor skovfyr i en tung jernkumme Træer kan også stå i kummer. F.eks. denne fra Kortegaards Planteskole som er en prototype i 8 mm jern. Den kan f.eks. bruges på p-pladser og andre steder med umulige vækstforhold. Træet er en 250-300 cm skovfyr med trådklump underplantet med Pennisetta alopecuroides ‘Hameln’ (lampepudsergræs). Træet skal helst være lavstammet og have stor krone for at se ud af noget, oplyser planteskolen der også foreslår vandgran og tulipantræ. Kummens opbygning er som i en taghave. kortegaard.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

41

Have & Landskab 2011 Skovområdet var igen fin afveksling på udstillingsruten, men tiltrak kun ret få udstillere. Man kunne ellers godt udstille andet end skovudstyr her.

En trillebør der let læsses og tømmes En trillebør er ikke bare en trillebør. Denne Cartmate fra Green Flame er et friskt bud på en nytolkning. Kassen kan indstilles så man fejer og skovler lige op i den og tømmes ved at lade hele kassen slå en kolbøtte. Ergonomisk set er det en god løsning fordi man undgår løft når man læsser af og på. Den patentanmeldte bør laster op til 300 kg og koster 6200 kr. cartmate.dk.

Flænser ukrudtet langs kantstenen Ukrudthex er navnet på denne hidsige 6 hk rotormaskine fra AS Motor. Den er især beregnet til at fjerne ukrudt langs kantsten hvor den kraftige wire flænser ukrudtet op i en arbejdsbredde på 50 cm mens flappen lægges op på kantstenen. På grund af centrifugalkraften rejser wiren sig op i takt med at den slides. Derved kan wiren slides hel ned før den skal udskiftes efter typisk 1½ km. En ny koster cirka 100 kr. ingvarmadsen.dk. 42

Første mord på Have & Landskab Der er ikke meget blod på udstillingen Have & Landskab. Faktisk har der aldrig været et eneste ærligt mord i udstillingens snart 20-årige historie. Det lavede Grønt Miljø om på medminikrimien ‘Mord & Landskab 2011’ der blev uddelt i 700 eksemplarer ved udstillingens udgange. Krimien finder sted fra 24. til den 26. august og foregår under selve udstillingen mellem stande, maskiner, flag og vimpler. En maskinproducent bliver fundet under en robotklipper med hovedet hugget i stykker. Men er det en ulykke, eller vil nogen stoppe for den succesfulde producent og hans ‘Grassmaster solo 2011’? Et fordrukkent uheld med en gummiged fører anlægsgartner Store-Lars ind i den beskidte affære. Krimien er på 49 sider og kan hentes frit på grontmiljo.dk. Måske kommer der også en i 2013. På blodigt gensyn!

Lars Thorsen

Mor d & Landsk ab 20 11 Mord Landskab 201 FAGMINIKRIMI Foregår 24.-26. august 2011 på Have & Landskab

Gror ApS Mord & Landskab ‘11

1

GRØNT MILJØ 7/2011

Håndredskaber med rygbatteri

Første klipper med lithium-ion-batteri Stiga Park Mirage hedder den, den første halvprofessionelle græsklipper med litium-ionbatteri. Det giver elmotoren en effekt på 1,2 kW til fremdrift og 5 kW til klipning. Op mod to timer kan den arbejde med klipning. Som trækdyr foran en transportvogn kan batteriet holde en hel dag. Ud over den 95 cm rotorklipper og vognen er der endnu ikke andre redskaber. Den knækstyrede elklipper er i øvrigt ikke meget dyrere i indkøb og drift end tilsvarende modeller på fossilt brændstof, siger producenten GGP. stiga.dk.

GRØNT MILJØ 7/2011

Hos Texas kunne man se den franske Pellenc-serie af elektrisk håndværktøj hvor lithionion-batteriet (3 eller 6 kg) bæres på ryggen. Hvad der begyndte med elsakse, omfatter nu flere redskaber til samme batteri, bl.a. kædesav, hækklipper, løvblæser, græstrimmer og vrikkekultivator. Afhængig af redskab og brug kan batteriet holde op til en arbejdsdag. Den billige drift tjener merindkøbet ind på kun 70 dage, lyder de lokkende toner. texas.dk.

43

Have & Landskab 2011

H

ave & Landskab har for længst fundet en fast form på et fast udstillingssted i Slagelse. Den kan efter 19 års tilpasning kun betegnes som en velfungerende udstilling på en lokalitet hvis fysiske variation passer til fagets vidt forskellige produktgrupper. Logistikken er i orden. Personalet kompetent og belevent. De interne veje fungerer for både udstillere og gæster. Også i år under tre vejrmæssigt heldige dage sidst i august. Rent praktisk var det stort set kun toiletterne og den trådløse netforbindelse der ikke var på toppen hele tiden. Ganske vist er der - med undtagelse af DM i minigraver - udelukkende kommercielle stande, ikke garniture i form af f.eks. seminarer, maskintests eller anden bredere forbrugeroplysning som førhen har været en del af konceptet. Men takket være udstillingens volumen og bredde er det heller ikke særligt nødvendigt. Faktisk kunne man atter notere sig en rekord i antal stande og udstillere, nemlig 248 og 258. Fagets leverandører har generelt stor tillid til udstillingen. De fleste vender tilbage igen og igen. Men successen skal ikke tages for givet. Enhvert nok så afprøvet arrangement mister sin tiltrækningskraft uden løbende fornyelse. Udstillingen skal ikke stivne i en form der engang var optimal, men hurtigt afspejle nye tendenser. Det er først og fremmest udstillernes egen udfordring, men også arrangørernes. Færre besøgende Man må især forholde sig til at besøgstallet faldt for første gang i udstillingens 19-årige historie. Temmelig meget endda. Vi skal tilbage til 2003-udstillingen for at finde et lavere tal. Forklaringen om at kommuner og private firmaer i krisens skygge sender færre folk af sted, lyder dog plausibel og kan forklare en del. I 2009 var krisen endnu ikke slået helt igennem hos anlægsgartnerne der som bekendt er de sidste på byggepladserne. Sejlene var endnu ikke rebet, ansatte endnu ikke fyret. Men kan det forklare hele nedgangen? Blandt arrangører og udstil-

44

Vi anmelder Have & Landskab 2011:

En succes man må justere for at bevare lere hedder det tit at faldende besøgstal ikke er afgørende, bare ‘de rigtige’ med indkøbsansvar dukker op. Hvad de tilsyneladende gjorde denne gang. Set med udstillerøjne kan det også lyde fristende kun at skulle betjene gæster der kan beslutte noget og bidrage til den såkaldt høje besøgskvalitet. Deres succeskriterium - og udstillingens basale berettigelse - er interessante nye kontakter. Men hvem er ‘de rigtige’? Det er også maskinføreren og alle andre der er med i arbejdet og skal give sit besyv med for at optimere indkøbet. Og det skal indkøbet da være, især i krisetider. Det skaber også sammenhold i firmaet når alle tager afsted - og ikke kun de rigtigste. Og på udstillingen skaber det mere stemning og optimisme. Have &

Landskab skal også være en festlig udflugt for hele virksomheden. Må lokke flere til I alle tilfælde er der grund til at overveje nye tiltag der kan lokke flere gæster til. Det kan måske være en stærkere og mere selektiv markedsføring så man rammer de grupper som Have & Landskab ikke har ret godt fat i. De ved godt at udstillingen findes, men tror ikke at den er noget for dem. De projekterende landskabsarkitekter skal forstå at man ikke kun kan se maskiner, men også planter, inventar og belægninger. Greenkeepere og groundsmen skal forstå at man kan se al græsgrejet og mere til. Og at det kan være en fordel med en stor udstilling hvor der også er andre grønne folk. Men arrangører-

ne skal også komme dem mere i møde. Måske man skal anvise særlige tilrettelagte ruter? En anden specialgruppe som udstillingen har godt fat i er kirkegårdsfolket. Når det funker med dem, bør det også kunne med de andre. Både udstillere og arrangører kan overveje hvordan man skaber liv på standene og trækker folk til. Det virkede med specialevents som Filtertekniks traktoruhyre, Uno Koncepts parkourfolk, Lithos’ feststand og DM i minigraver. Ja, selv Gartas høns. De tiltrækker opmærksomhed. Og alene forventningen om noget kreativt og uventet kan være en væsentlig generel besøgsfaktor. Det kan også tiltrække omverdenens opmærksomhed. Det var ikke tilfældigt at TV2 Øst især så DM i minigraver. Events og gimmicks er GRØNT MILJØ 7/2011

kortere facade så man får et kortere og mere befolket ruteforløb. Maskinområdet var generelt uoverskueligt, med mindre man havde et målrettet sigte. Her støder interesserne dog sammen, for som udstiller vil man gerne have en lang facade for at eksponere sig så godt som muligt. Planteområdet viser med sit tætte forløb med relativt dybe stande at det lader sig gøre, og området fungerede godt. I det hele taget fungerede de koncentrerede områder med små stande generelt bedst. På små stande kan man ganske vist ikke rigtigt selv prøve grejet, men det er et ønske der er blevet stadig mindre udtalt med årene. Måske også fordi det mere og mere er indkøbsmænd end brugere der besøger udstillingen?

På Lithos’ stand kunne man gå på udstilling som til fernisering på galleri. Det konceptuelle udgangspunkt var et spændende indslag på Have & Landskab.

især noget udstillerne skal tænke på, men i passende doser er det også noget arrangørerne kan udnytte. DM i minigraver virkede. Det gjorde DM i anlægsgartneri og andre tiltag fra før i tiden også. Ingen skammekroge Arrangørerne bør endvidere overveje en stedvist anden standfordeling og planlægge mere frem for at give de bedste pladser til de først tilmeldte. I nogle tilfælde lå små stande lidt for diskret i udkanten. ‘I skammekrogen’ som en udstiller sagde. En mulighed er fortrinsvist at placere de store, markante stande i kanten, og lade småstandene flokkes inde på midten. Navnlig i det store maskinområde der let føltes halvtomt, kan man overveje at gøre standene dybere med en GRØNT MILJØ 7/2011

Det skæve besøg Selv om den nuværende faste placering i Slagelse er meget velegnet, så skal det også med at geografien gør besøget meget skævt. Besøgsstatistikken i år viste samme tendens som før: Når man måler i forhold til befolkningsandel, er der seks til syv gange flere udstillingsgæster i den nærmeste region (Region Sjælland - uden hovedstadsregionen) end i Region Midtjylland og Nordjylland. Det er for stor en forskel til at man bare kan ignorere den. Måske man skulle have to gode udstillingssteder at veksle imellem? Endvidere skal det med at Grønt Miljø igen i år stod for katalog mv. Denne gang på en måde hvor et detaljeret kort agerede besøgsguide, mens et katalog - sendt ud med Grønt Miljøs augustnummer - gjorde det muligt at forberede besøget. En fornuftig skelnen når vi selv skal sige det. Bare ærgerligt at der ikke var kataloger nok ved indgangene. Det må ikke ske i 2013 hvor man bør overveje at udgive guide og katalog som en app til smartphones. Desuden bør stand- og udstillingsarkitekturen overvejes. Ellers bliver det svært at få 2011’s rekordmange udstillere med igen. Og så skal markedsføringen og det kreative mere på banen. Og toiletterne og internettet skal op til standard. sh 45

BAGHAVEN 7

Frivillige med le

A

t bruge le i park- og naturpleje og lade frivillige borgere hjælpe til i plejen er to af de helt nye - og meget svage - tendenser i dansk parkforvaltning. Slots- og Ejendomsstyrelsen gør begge dele samtidig på Kineserøen i Frederiksberg Have. Her holdes den naturlige opvækst af urter og græsser nede med et høslæt én gang om året når de fleste vilde stauder er afblomstret. I år var det lørdag den 13. august hvor folk for fjerde år i træk var opfordret til at melde sig til. Det resulterede i en arbejdsstyrke på omkring 20, herunder fire mand fra Zacho-Lind der har plejeentreprisen i parken og var med for at lære. Og to mand fra Grønt Miljø. Lespecialist Niels Johansson instruerede kort i teknik, sikkerhed og slibning. Og så gik man i gang. Nogle havde prøvet det før. For andre var det første gang. Bortset fra Johansson selv havde ingen det niveau enhver bondekarl havde før i tiden. Bunden blev heller ikke efterladt lige jævnt og tæt alle steder. Men jobbet blev gjort. Høet fik lov at ligge nogle dage og derefter kørt væk. Desværre bare til forbrænding, for risikoen for øldåser og andet affald er for stort til at det kan bruges til foder. Kineserøen er cirka 150x70 meter (cirka 1 ha) hvor godt det halve areal slås med le. Det kunne det frivillige arbejdshold klare på en lang formiddag. Driftsentreprenøren skal ifølge kontrakten fjerne høet - og skal også holde en anden ø, Andebakkeøen, med le. Når man ser bort fra åplejen er leen for længst afløst af slagleklippere, græstrimmere og buskryddere. Men barnet er røget ud med badevandet, for leen har stadig fordele. F.eks. at man kan komme til med den alle steder uanset hvor trangt og vådt der er. Det spiller en stor rolle på Kineserøen hvortil der kun er en smal bro.

Sådan skal hvæssestenen bruges.

46

Niels Johansson viser hvordan man får en tæt og jævn klippet bund med le.

Og så er leen støjfri - til stor glæde for gartneren og parkens gæster. Arbejdsmiljøet lettes også af at leen er et meget let redskab. Og man kan arbejde meget præcist. Man kan lige tage en enkel brændenælde mellem stauderne hvis det er. Leen skærer desuden med rene snit uden at flosse som trimmeren og slaglen gør. Det gør risikoen for svampeangreb mindre. Og den giftige plantesaft slynges ikke omkring når man slår bjørneklo. Det kan også være en fordel at afklippet ikke er findelt af trimmer eller slagle. Det kan derfor bjærges som hø hvis man vil. Leen er ikke en fordel alle steder. Også Niels Johansson bruger buskrydder hvor det er en fordel at bruge den, siger han. Men leen er bare tit det bedste redskab - hvis man altså har lært at bruge den. Og det er leens største ulempe. Det tager tid at blive god til den, mens man kan betjene en græstrimmer eller buskrydder næsten med det samme. Hvordan får man den rigtige teknik? Basalt set skal man slå i cirkelbuer langs jorden uden at hugge. Man går frem i ‘skæret’, og slår det afskårne ud til venstre. Det lyder ikke af meget, men det er svært at efterlade en jævnt slået bund hvor de nye spirer får lys og plads. Man skal også kunne slibe lebladet godt, og det skal man gøre meget tit. Man skal bruge det rigtige leblad til opgaven. De helt store blade på op til 1½ meter bliver brugt i tørt græs på en

eng der er slået på samme maner i årevis. Sejt, kort græs kræver et kortere blad. Bladet skal have tilpas krumning og en rigtig vinkel i forhold til skaftet, ledraget, som samtidig skal passe til kroppen i størrelse og håndtagsplacering. Der er utallige variationer. Det er ikke farligt at slå med leen, for man har hele tiden bladet foran sig uden risiko for at ramme sig selv. Men når man går med den eller lægger den fra sig, er der enkle sikkerhedsregler at følge. Også når man sliber bladet skal man passe på fingrene. Det er ikke kun langs åer, på enge og andre steder i naturplejen man kan bruge leen. Den kan også bruges i parker. Det gør flere kommuner allerede så småt. Og det gør Slots- og Ejendomsstyrelsen. Kineserøen er det eneste sted hvor styrelsen inviterer borgerne med, men leer bruges i flere slotsparker, og der er også planer om at danne et leslåningslaug i Søndermarken. Det er måske på tide at indføre leslåning i anlægsgartneruddannelsen? sh & lt Niels Johansson udfører selv naturpleje, forhandler leer og holder lekurser. Se www.legrej.dk. Hvis man søger på ‘legrej’ og ‘aamand’ i youtube. com, kan man se videoer af leslåning. BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg Have - i samme gård som slotsgartneren, parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret i parken, men har et bredere perspektiv. Vi kalder i denne sammenhæng Frederiksberg Have for Baghaven. Det er den for os. Og med det anonyme navn understreger vi det almene sigte.

GRØNT MILJØ 7/2011

Biobrændstoffet i tanken Fra 1. juli har også diesel til vejtransport været omfattet af den nye lov

A

l benzin og diesel der bruges til vejtransport skal blandes op med biobrændstof. Det skal olieselskaberne sørge for ifølge ‘Lov om bæredygtige biobrændstoffer’ (nr. 468 af 12.6.2009). Derfor har al benzin siden sommeren 2010 været tilsat 5% bioethanol. Og fra 1. juli i år er al diesel til vejtransport tilsat 7% biodiesel og kaldes derfor B7-diesel. Inden for diesel har man derfor nu tre katagorier: Ud over den nye B7-diesel til vejtransport (ufarvet diesel med biodiesel) har man landbrugsdiesel (farvet diesel uden biodiesel) og off-road diesel (ufarvet diesel uden biodiesel). Reglen om at bruge B7-diesel til vejtransport gælder alle dieseldrevne person-, vare- og lastbiler foruden busser og tog. Landbrug og maskinstationer må dog som før bruge farvet diesel. Det må maskinstationer også bruge til blan-

GRØNT MILJØ 7/2011

det kørsel med entreprenørmaskiner. Ellers må de - lige som entreprenører - bruge offroad-diesel til alle maskiner og andre køretøjer som ikke benyttes til vejkørsel. Der er to grunde til ikke at bruge den nye B7-diesel mere end nødvendigt, tilråder Danske Anlægsgartnere i sit nyhedsbrev i maj. For det første er B7-diesel dyrest. For det andet øges risikoen for ‘dieselpest’. Det kan betyde at entreprenører kan have fordel af at have to eller tre tanke med hver sin slags diesel. Virksomhederne skal dog dokumentere over for myndighederne at de indkøbte mængder af hver type diesel svarer til den eksisterende vognparks forbrug. Dieselens type og anvendelse skal desuden fremgå af fakturaen. På servicestationer og truckcentre får man automatisk B7diesel uanset om man er privat

Brændstoffilter der helt er stoppet af dieselpest. www.motor-talk.de.

Dieselprøve angrebet af dieselpest.

kunde eller man er professionel forbruger. Det er uklart hvor stor risikoen for dieselpest er med B7diesel. Dieselpest er en grøn suppe af mikroorganismer der kan opformere sig hvis der er vand i dieselen. Suppen suges med ind gennem brændstoffiltret og stopper det til så motoren går dårligt og til sidst går i stå eller helt ødelægges. Fra Sverige - hvor den samme regel har fungeret i et stykke tid - meldes dog ikke om store problemer, fremgår det af et svar fra den svenske anlægsgartnerorganisation STAF. Danske Anlægsgartnere vil dog overvåge situationen og opfordrer sine medlemmer til at indberette eventuelle skader. Generelt opfordrer man til at være påpasselig med i hvilke maskiner man bruger biodiesel. Det kan måske være en dårlig ide at bruge biodiesel i maskiner som sjældent er i drift. Man kan i øvrigt på benzinselskabernes hjemmesider finde oplysninger om de modforholdsregler man kan tage hvis man er bekymret for at få dieselpest. sh

47

I gaderne er der forskellige plantninger i de forskellige bede. Det grønne får nærmest byen til at hænge sammen.

Økologi og æstetik i Sävsjö

Af Jens Thejsen

Man kan skabe biologisk diversitet og skønhed uden at det koster mere, men det kræver engagement, faglig viden og et stort overblik

S

verige er et fantastisk smukt land. Men også med et hav af lidt ucharmerende småbyer. Rodet og planløst, gennemskåret af jernbane eller veje og de fleste bygninger er temmelig grimme. Indimellem er der også byer som lyser op og virker venlige og grønne. Det grønne får dem til at hænge sammen som byer. Det mest kendte sted er Enköping hvor hver rundkørsel og hver åben plet er blevet forskønnet af dygtige landskabsarkitekter og andre kreative folk. Enköping er særlig kendt på grund af den hollandske arkitekt Piet Oudolf og den forhenværende stadsgartner Stefan Mattsson. Der er Rönneby hvor Sven-Ingvar Andersson har været på spil. Der er Örebro og mange flere. Men den mest spændende er efter min opfattelse den lille smålandske by Sävsjö. Sävsjö er tilsyneladende en

48

almindelig smålandsk by med cirka 6.000 indbyggere i selve byen, men man skal ikke gå langt omkring før man ser at helt almindelig er den ikke. Her er blomstrende planter og grønt alle vegne. Ikke bare et par gadetræer og nogle sommerblomster, nej, her er træer og buske med et bunddække af stauder og græsser. Og det slår én hvilken variation der er. Alle vegne er der plantet til og på ingen måde tilfældigt. Der er system i variationen. Her er tydeligvis plantet så planterne passer til lige præcis det sted de står. De nye bevoksninger I Sävsjö er det Stefan Lagerqvist som er parkchef, og han er idémanden bag byens grønne ansigt. Da han overtog kommunen, var der mest græs og buske som i de fleste andre byer. Det fortsatte han med en tid, men fra 1990 begyndte

Stefan Lagerqvist viser hvordan man har gjort klart til såning og plantning. Her op mod en vej plantes i grus og sten og naturligvis vælges planter som naturligt passer til dette miljø.

han at ændre på byens gader, parker og småpladser. Område efter område blev nyplantet så der både var træer, buske stauder og græsser. Og som noget vigtigt: Man begyndte at plante bevidst efter de forskellige steders vækstmuligheer. Jord, sol og skygge var vigtige faktorer. Det gør det til noget helt specielt at gå rundt i den lille by. På en stille vej hvor der var meget tørt, blev der plantet stenurter og andre tørketålende planter. Det blev naturligvis et helt anderledes bed end man sædvanligvis ser. Mere kludetæppe end et ensfarvet bunddække. I et nærliggende område hvor jorden ikke var helt så tør, blev der plantet præriestauder og græsser. Altså planter som kan lide fuld sol, men godt vil have en jord som holder lidt på fugten. Smukt på en ny måde, og samtidig viste GRØNT MILJØ 7/2011

det sig at man fik nedbragt vedligeholdelsesudgifterne. Ingen gødskning og ingen vanding kun lidt lugning Varieret som i naturen Lagerqvist har virkelig gjort op med det monokulturelle som findes i mange byer. Selv i den enkelte gade er der helt forskellige plantninger. Er der fuld sol, én type beplantning. Er der skygge, en helt anden. Det giver mange plantningsoplevelser når man bevæger sig omkring. Plantningerne er forholdsvis diskrete, så det virker bestemt ikke forvirrende. Et bed plantes aldrig til med kun en art eller sort. Der plantes altid grupper af planter som passer til stedet. Her arbejder han også ud fra naturens plantesamfund hvor der aldrig kun er en art. F.eks. er der i et stort bed mellem fortov og kørebane blevet plantet enkelte stedsegrønne træer og selvfølgelig med et bunddække. De fleste steder ville man i Danmark vælge en eller et par bunddækkeplanter. Men Stefan Lagerqvist gør det anderledes. Ind mod fortovet hvor der er skygge, plantes skyggetålende statuer som Hosta. Ud mod gaden hvor der er mere lys og mere tørt, plantes tørketående stauder. Det som adskiller Stefan Lagerqvists beplantninger fra de fleste andre er at han konsekvent tager udgangspunkt i naturen. “Ude i naturen kan man se kombinationer af vilde planter og nogle gange ‘oversætter’ jeg det vilde til mine plantninger,“ fortæller han. En økologisk tankegang som gør at han først undersøger voksestedet meget grundigt: Hvordan ser det ud med jordforhold? Hvordan med sol og skygge? Hordan er omgivelserne i det hele taget? Først derefter bliver det besluttet hvad der skal plantes. En beplantning skal tænkes som et helt miljø. Det betyder at man rundt i byen kan opleve mange forskellige plantemiljøet nærmest mange forskellige plantesamfund. Et skovbundsbed I et område som har jord og lys som skoven, laves en skovbundslignende beplantning, GRØNT MILJØ 7/2011

En mosaik af stauder skaber et skovlignende miljø. Efter et par år deles stauderne og resten tilplantes.

med f.eks. skovstorkenæb, skovfrytle, strudsevingebregne. Her hjælpes skovbundsplanterne lidt på vej. Der udlægges et tykt lag komposteret bark (30 cm). Det får lov til at falde lidt sammen og blive lidt mere omsat. Det øverste lag fjernes derefter, og man planter bagefter skovbundsplanterne i det. Det giver planterne en god start med den porøse barkkompost som holder godt på vandet - det er meget vigtigt medens planterne får dannet et godt rodnet. Samtidig er der forholdsvis ukrudtsfrit fra starten.

Den sparsomme beplantning er her tilplantet som et klippeområde.

Ved et sving er jorden lidt bedre end andre steder ved vejen. Her har man plantet prærielignede stauder og græsser som trives godt når ler eller humus holder på fugten.

49

Den første sæson vandes planterne godt og jævnligt, men derefter er det slut med at vande. Når der er etableret de rigtige planter i den rigtige jord på det rigtige sted, skal der ikke vandes og gødskes, så er det naturen som skal klare det. Ofte har man ikke økonomi til en større skovlignende beplantning, så køber man kun skovbundsstauder til f.eks. halvdelen. Dem lader man så komme godt i gang. Året efter deler man planterne så man har planter til hele stykket. Et kalkholdigt tørkebed På en skråning mellem en sti og en vej har der tidligere været græs, og hvad der ellers tilfældigvis kommer. Her skal forskønnes. I forvejen er der tørt og kalkholdigt, så der bygges videre på stedets natur. Det øverste lag med ukrudt fjernes, og der tilføres et 60 cm tykt lag kalk som man planter direkte i. Der plantes og sås stauder som soløje, blodrød storkenæb, purløg, smalbladet timian m.m. Det bliver et landskab som kan minde om Ölands kalksteppe Stora Alvaret. Der vil naturligvis komme andre plan-

På en kalkholdig skråning har man tilført ekstra kalk og skabt et kalkbed med kalkelskende planter.

ter end dem man har valgt, og som ikke passer til miljøet, men de fleste klarer sig ikke og dør hurtigt. F.eks. udvikler mælkebøtter sig meget dårligt. Men et par lugninger skal der dog til i sæsonen. Et sådant kalkbed vil efterhånden udvikle sig til en flot vild mangfoldighed af blomstrende planter til glæde for insektlivet, men bestemt også byens

borgere som virkelig nyder det nye fine miljø. Beskæring af buske Buske har det med at blive større, og underligt nok kommer det bag på mange, selv inden for det grønne område. Når buskene når en vis størrelse, begynder man ofte at beskære. Nogle gange tages de ældste grene, andre gange

klippes der lidt på må og få, og så ender det ofte med at planterne klippes helt ned. Resultatet bliver at planterne ikke er særlig flotte i særlig lang tid. Det har man forsøgt at gøre noget ved i Sävsjö. Ved en undergang ved jernbanen har man etableret bede hvor overstanderne fortrinsvis er sakhalinkirsebær, Prunus sargentii.

Efter opstamning af Prunus sargentii er der gode muligheder for at de nyplantede skovbundsurter kan trives godt

50

GRØNT MILJØ 7/2011

Der er også plads til farver, f.eks. i mobile bede med skiftende udstillinger. I år har temaet været Dahlia.

Det er en stor busk som i løbet af nogle få år kommer til at fylde for meget i gadebilledet. Her vælger man at skabe et halvskygge miljø ved at stamme kraftigt op i stedet for at bortskære stammer. Det giver de skyggetålende stauder og bregner meget gode vækstbetingelser, så det hele bliver mere frodigt og lysere. Lagerqvist er ikke kun økologisk i sin tankegang, han arbejder også med farver og former. Økologi kan fint forenes med æstetiske overvejelser. I mange af de små anlæg i gaderne er der ofte tænkt i farver. Som regel er det lidt afdæmpede farver, f.eks. et hvidligt gråligt skær. Andre steder hvor der primært er buske, har han bevidst arbejdet med bladformer og bladfarer. For selv om der ikke skal være

for meget drøn på farverne, må der meget gerne være spil i det grønne. Eksperimentarium For at få det bedste resultat af sine plantninger har Lagerqvist lavet sit eget planteeksperimentarium. Et mindre område i byparken hvor han afprøver forskellige planter. Hvordan klarer de klimaet? Hvordan udvikler de sig? Først efter en tur i eksperimentariet bliver de sluppet ud i byen. Dette lille område er i sig selv spændende. Der er mange smukke planter og man kan se glemte arter og sorter sammen med nye. Selv om planterne er brugt i andre byer, er det ikke garanti for at de fungerer i Sävsjö. Her er alt nyt indtil det er prøvet af. Eksperimentariet indgår som en del af en lille

I en bypark har Lagerqvist har skabt et eksperimentarium hvor alle planter testes før udplantning. Her Amsonia tabernaemontana, texasstjerne. GRØNT MILJØ 7/2011

bypark, så her har borgerne mulighed for at fryde sig over planterne og inspireres til at prøve noget nyt. Ikke dyrere end græs For Lagerqvist er det afgørende at det hænger sammen økonomisk. At plante og pleje ud fra en økologisk tankegang må ikke koste mere end det gør på traditionel vis. Det er lykkedes over al forventning. Det er naturligvis vanskeligt at sammenligne omkostninger fra by til by, men hvis man sammenligner udgifter i forhold til indbyggertal ligger Sävsjö nogenlunde på samme niveau som sammenlignelige svenske byer eller lidt under. Hvis man derimod sammenligner med antal km2 anlagt park, ligger man lavt. Kun et par kommuner som stort set kun har græs, ligger under. Det er altså lykkedes at skabe frodighed overalt i byen samtidig med at man faktisk har færre udgifter pr. km2. Men det er ikke det eneste resultat, man har sparet mange resourcer fordi der kun vandes i etableringsfasen og der stort set ikke gødes. Samtidig er det vanskeligt at sætte talt på værdien af den biodiversitet der er opnået, skønhedsværdierne og turismen. Også plads til farver Der er ingen tvivl om at byens indbyggere er glade for den spændende beplantning. I be-

gyndelsen var der naturligvis lidt skepsis, men i dag kommer der mange meget positive tilbagemeldinger om de forskellige anlæg. Men der er tydeligvis også nogle borgere som holder meget af farverige bede, og som måske ikke fascineres af det naturnære. Det har Lagerqvist også taget hensyn til. For det første er der et festfyrværkeri af løgplanter om foråret. Det er en stor succes, og mange nyder at løgplanter nærmest vælter frem alle vegne. På torvet er der et enkelt bed med sommerblomster, men man har også lavet mobilbede hvor der f.eks. kan være en plantning med Dahlia. Det er cirkelrunde bede - hessian holdt sammen af et metalskelet, fyldt op med jord og derefter tilplantet med den plantegruppe man har valgt i den givne sæson. At man har den gennemgående naturnære stil, men også har taget hensyn til den del af borgerne som fryder sig mest over det farvestrålende, er en af nøglerne til succes. Perspektiver Sävsjö er et godt eksempel på hvordan man har forenet økologi, praktiske løsninger og æstetik. Mange steder i Danmark er forskønnelsen af byerne begrænset til sommerblomstkummer, og - når det går vildt til - blomsterløg i plæner og rabatter. I Sävsjö er det lykkedes at skabe en by hvor det grønne får hele byen til at hænge sammen, og det har skabt skønhed i en ellers kedelig by. Der er en utrolig variation i byens plantninger, og det giver de forskellige steder og pladser karakter. En beplantning ligner ikke en anden bare 200 meter derfra. Man har vist at det er muligt at skabe biologisk diversitet og skønhed uden at det får store økonomiske omkostninger. Man kan endda nedbringe udgifterne. Men det kræver engagement, faglig viden og et stort overblik. ❏ Stefan Lagerqvist er oplægsholder på konferencen ‘Byens planteliv - helhed og fornyelse’ den 3. oktober på Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. SKRIBENT Jens Thejsen er faglærer ved Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus. www.jensthejsen.dk.

51

Forurenet jord kan renses hurtigere Jord der er forurenet med tungmetaller kan i fremtiden renses meget hurtigere med en ny teknik der udvikles af Danmarks Tekniske Universitet, skriver Ingeniøren (6.5. 2011). Metoden er stadig elektrodialyse, men på en anden måde. I dag graves ionbyttermembraner ned i den forurenede jord med mindst 30 cm afstand. Det tager derefter flere år at rense jorden. I den nye metode graves jorden op og blandes med vand i en tank

hvor membranerne sidder med 2-5 mm afstand. Det forkorter processen til få dage fordi tungmetallerne skal vandre meget kortere hen til membranen. Det bliver også muligt at genbruge de opsamlede metaller. Metoden kan f.eks. få betydning for rensningen af de 13 berygtede Collstropgrunde landet over. Her er jorden stærkt forurenet med krom, arsen og kobber som blev brugt til at trykimprægnere træ.

Højvandslukke med to klapper. De tillader spildevand at løbe ud, men lukker når kloakvand stemmer tilbage fra hovedkloakken.

Lysende kumme til små dekorative træer Scoop er rund kumme der med cirka 60 liter jord kan bruges til bl.a. små dekorative træer. Kummen kan leveres med LED lys så kummen bliver selvlysende som en måne (Scoop Moonlight) eller med flere farver. Lyset installeres øverst i kummen. Kummen, der findes i flere farver, er støbt i polyethylen og har inderpotte til jorden og indbygget vandrecevoir på 10 liter. Kummen er 97 cm i diameter og 65 cm høj i udvendige mål. Storm Design, www.storm-design.dk.

Tilbageløbsstop har kun én klap som altid står åben når der ikke er opstuvning i kloakken. Klappen lukker når vandet stiger op i brønden.

Rift om højvandslukke & tilbageløbsstop Sommerens skybrud har øget efterspørgselen på forebyggende foranstaltninger

I

kraftige regnskyl kan vandet i kloaksystemet opstemmes og stige så højt at vandet trænger op gennem afløb i kældergulve og andre lavtliggende afløb. Det har mange oplevet under sommerens skybrud. Skaderne er tit store fordi oversvømmelsen består af blandet spilde- og regnvand. Derfor har der været stor efterspørgsel efter højvandslukkere og tilbageløbsstop. Det er effektive, forebyggende foranstaltninger, men skal bruges rigtigt for ikke at gøre problemerne endnu værre. Et højvandslukke har to lukkeanordninger. De tillader spildevand at løbe ud, men lukker når kloakvand stemmer tilbage fra hovedkloakken. Højvandslukket monteres nær det sted hvor spildevandet forlader huset og altså ikke på stikledninger. Det monteres i et gulvafløb eller i en ledning, også en ledning der samler 52

flere afløb, men det skal ske på en måde så lukket let kan serviceres, f.eks. i en lille brønd i kælderen. Højvandslukkere kan med fordel bruges når man alligevel udskifter de gamle gulvafløb. Så kan man bruge nye afløb med indbygget højvandslukke. Et tilbageløbsstop placeres på en stikledning, typisk i samlebrønden foran huset. Den må i modsætning til højvandslukket kun omfatte én husstand. Tilbageløbsstoppet er kun forsynet med én klap som altid står åben når der ikke er opstuvning i kloakken. Klappen lukker når vandet stiger op i brønden. For både højvandslukke og tilbageløbsstop gælder at der ikke må være tilsluttet regnog drænvand bag anordningen så vandet kan stuve op. Her ses dog bort fra regnvand fra småarealer som lyskasser og kældernedgange.

Højvandslukker og tilbageløbsstop må ikke kunne oversvømmes fra hussiden, især ikke med spildevand fra toilet. Det kan løses ved at der er et andet toilet der ikke er tilsluttet højvandslukke, og er placeret over højeste opstemningsniveau. Med spildevand fra toilettet skal højvandslukkeren desuden have alarm og motoriseret lukkeanordning, mens tilbageløbsstoppet skal være forsynet med alarm med både lys og lyd. Ofte bliver højvandslukker monteret på fællesledninger hvor drænvand, regnvand og kloakvand løber i de samme ledninger. Det er ulovligt. Når vandstanden stiger i ledningen, kan vandet nemlig løbe tilbage i drænledningerne. Derved kan trykket også stige i den omliggende jord og give risiko for at der kommer opdrift på kældergulvet. Skaderne på gulvkonstruktionen kan

blive større end hvis der ikke var højvandslukke. Den løsning man vælger skal passe til den enkelte ejendom og kloaksystemet bør altid undersøges inden man vælger en løsning. I øvrigt skal alle former for indgreb i en afløbsinstallation - også højvandslukkere og tilbageløbsstop - udføres af en virksomhed med autorisation som kloakmester, I nogle tilfælde kan man blive nødt til at omlægge store dele af kloaksystemet på grunden inden der monteres højvandslukkere, så regnvand og spildevand adskilles. I andre tilfælde er det bedste måske et eller flere pumpeanlæg - eller man kan sløjfe lavtliggende sanitære installationer. sh KILDER Dansk Byggeri. Byggeriets Kvalitetskontrol. BygErfa. Pressemeddelelse 29.7.2011. BygErfa (2010): Kælderoversvømmelse - opstemning i hovedkloakker. Erfaringsblad (50) 10 08 20. GRØNT MILJØ 7/2011

Arbejde i miljøer inficeret med kloak- og spildevand I aflejringer lurer smittefarer og svampesporer

S

ommerens skybrud og oversvømmelser har resulteret i masser af renovering og oprydning i miljøer inficeret med kloakvand. Det er ikke uden sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer. Der kan være smittefare i kloakvandet og der kan også udvikles giftige svampesporer. Man kan få diarré og opkast ved at indånde aerosoler med spildevand eller ved at have hudkontakt med spildevand. Har man haft direkte kontakt, skal man derfor passe på med at få rester af aflejringer i mund og øjne, og man bør vaske hænder og skifte fodtøj når man går indendørs. Arbejdsgiveren skal give de ansatte en grundig instruktion i hvordan arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde. Hvis man arbejder meget med spildevand og kloakslam, skal man vaccineres mod stivkrampe, Hepatitis A og polio. Ellers kan man nøjes med at blive stivkrampevaccineret. En særlig risiko er leptospirose (Weills syge) der stammer fra en bakterie der overføres fra rotters urin og afføring. Mange rotter har sygdommen og smitte sker ret let gennem rifter og sår. Fra man er smittet til man bliver syg går der typisk 3 til 17 dage. Symptomerne begynder pludseligt og minder om kraftig influenza med kulderystelser,

høj feber, smerter i led og muskler mv. Har man mistanke, skal man hurtigt søge læge. Man kan ikke vaccinere mod sygdommen. To personer fik konstateret leptospirose efter oprydning efter oversvømmelsen i København den 2. juni. Den ene døde. Man kan undgå smitte ved at bruge handsker, f.eks. engangshandsker med neoprenhandsker uden på, samt særligt arbejdstøj, f.eks. overtræksdragt. Handsker og arbejdstøj bør ikke medbringes i skuret ved spisepauser, og man bør klæde om og tage bad ved arbejdstids ophør. Men især består forebyggelsen i god personlig hygiejne. Hvis materialerne er så gennemvædet at der er risiko for aerosoler eller hvis det støver, skal der benyttes åndedrætsværn. Filtrerende åndedrætsværn uden turboenhed (‘kaffefiltre’) må kun bruges i tre timer ad gangen. Luftforsynet åndedrætsværn eller turboenheder må højest bruges 6 timer ad gangen. Er der gået skimmelsvamp i de materialer som har været våde under oversvømmelse, er der en række særlige regler man skal følge. Tjek faktaarket ‘Når du støder på skimmelsvamp’ fra BAR Bygge og Anlæg følges. sh KILDE Dansk Byggeri. Nyhedsbrev 3.8.2011.

Driftsikker teknologi der går i dybden Stort udvalg af: Selvkørende, benzin, diesel Selvkørende, radiostyrede Håndholdte på 2 hjul, benzin Løsninger til minilæssere, minigravere, rendegravere, gravemaskiner, traktorer m.m.

Efter oversvømmelser skal man være opmærksom på leptospirose (Weills syge) der overføres fra rotters urin og afføring. Her er døde rotter efter oversvømmelsen i København i sommer. GRØNT MILJØ 7/2011

fsi

7580 5558 . [email protected] . www.fsi.dk 53

Udemiljøet skal også miljøcertificeres Kommende bygningsceritificering om bæredygtighed vil også påvirke det udendørs Af Vibeke S. Vendena

D

et er ikke kun virksomheder og deres produktion der kan miljøcertificeres. Det kan bygninger, deres omgivelser og hele bebyggelser snart også. Det vil de kunne gennem Green Building Council Denmark (DK-GBC) der arbejder med at etablere en dansk certificeringsordning inden for bæredygtighed. Ordningen skal benyttes både på eksisterende bygninger og nybyggeri. Certificeringen er i første fase målrettet erhvervsejendomme, men senere skal andre bygningstyper med. DK-GBC er en nonprofit organisation som blev dannet i april 2010 for at skabe en dansk certificering for bæredygtige bygninger og deres omgivelser. De evaluerede realiserede projekter vil modtage guld-, sølv- eller bronceplatte afhængigt af projektets bæredygtighedsniveau. En auditor beregner point, og det tjekkes af en konsulent fra DK-GBC. Certificeringsordningen er frivillig, og målet er bl.a. at den med tiden skal fremme byggelovene og resultere i et mere bæredygtigt miljø i Danmark. Definitionen af bæredygtighedsbegrebet i certificeringsarbejdet tager udgangspunkt i Brundtlandrapporten,

1987: „...en udvikling som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.“ Hele byggebranchen med Mikael Koch, bæredygtighedskonsulent ved Danske ArkitektVirksomheder og uddannet auditør ved DK-GBC, beretter: „Initiativet begyndte mindre idealistisk og var ikke miljødrevet, men kommercielt drevet ved Byggesocietetet, et miljøudvalg bestående af private entreprenører. Danske ArkitektVirksomheder trådte ind og insiterede i 11. time på at certificeringsordningen skulle have deltagelse af Erhvervs- og Byggestyrelsen så der kunne blive en sammenhæng mellem byggelov og certificering. Det lykkedes at indkalde alle parter og få Erhvervs- og Byggestyrelsen med som tovholder.“ Bagefter udfoldede processen sig til et samarbejde med repræsentanter fra flere dele af byggebranchen, ikke kun entreprenører, men også landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører og forskere. I bestyrelsen i DK-GBC er der i dag folk fra Erhvervs-og Byggestyrelsen, Statens Byggeforsk-

ningsinstitut, entreprenører, arkitekter og miljøgrupper. Tysk certificeringsordning Statens Byggeforskningsinstitut har evalueret de eksisterende certificeringsordninger fra andre lande. Evalueringen førte til at man valgte den tyske ordning DGNB fordi den er skrappest og let kan tilpasses danske forhold. Desuden indeholder DGNB’en en LCA (Life Cycle Analysis) og LCC (Life Costing Analysis) som vurderer bygningens bæredygtighed over 50 år. Ordningen afvejer sociale, miljømæssige og økonomiske forhold ligeligt. Desuden er teknisk kvalitet og proces med i pointgivningen. Christina Burgos Nittegaard, Cowi, er med i evalueringsgruppen. Hun mener at ordningen er med til „at skabe et fælles mål for bæredygtighed i bebyggelser i Danmark. En certificeringsordning vil endvidere sikre at alle aspekter ved en bæredygtighed inkluderes under planlægning af bæredygtige bebyggelser.“ Specifikke kriterier Certificeringen udføres efter en sæt kriterier der er specifikke for hver bebyggelsestype. I første omgang har man taget

3D computermodel af Bryggersvejkvarteret i Århus. Kvarteret er en af de tre danske grønne boligbebyggelser som den tyske DGNB certificeringsordning i bæredygtig planlægning skal testes på. Illustration fra Planlægning og Byggeri, Århus Kommune.

54

fat på erhvervsbyggerier. Da man valgte DGNB var det også efter at have testet den tyske ordning på to erhvervsbygninger. Senere udvides ordningen med andre bebyggelsestyper, først eksisterende skoler og institutioner samt boligbebyggelser. Tre boligbebyggelser er allerede udvalgt til test. Kriterierne er ikke de samme for hver bebyggelsestype, men vægtningen af miljø, det sociale, proces og teknisk kvalitet er den samme. Samtidig skal kriterierne overføres fra tyske til danske forhold. Derfor er der nedsat kriteriegrupper inden for områderne: • materialer og LCA • energi og vand • indeklima • økonomi • proces • omgivelser • design og disponering. Hver gruppe er netop blevet færdige med de første tilpasningningsforslag for erhvervsbyggeri. Forslagene er sendt til Tyskland og tilbagemelding ventes senere på året. Først da kan man komme i gang med at teste den danske ordning på et dansk erhvervsbyggeri. Omgivelser godt med Umiddelbart kan man få opfattelsen af at bygningen optager en stor del af pointgivningen, mens udearealerne og grunden blot er dækket af kriteriegruppen ‘omgivelser’. Ser man nærmere på de andre gruppers kriterier, er de dog i høj grad baseret på at integrere bygning og omgivelser. F.eks. er omgivelserne også med i beregningerne under gruppen ‘energi og vand’. Kigger vi f.eks. nærmere på kriterium 14 ‘Drinking water demand and volume of waste water’ handler kriteriet ifølge Harpa Birgisdottir, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, om at reducere brugen af drikkevand. Det kan f.eks. ske ved at opsamle regnvand fra taget som bruges i toiletterne og til vanding. Man får i kriterium 14 ligeledes point når GRØNT MILJØ 7/2011

Kriteriegruppen ‘omgivelser’ forbedres og tilpasses til danske forhold. F.eks. i kriterium 61 ‘Adgang til energisystemer’ hvor tyskerne indtil videre har arbejdet med lokal adgang til energinetværk, solenergi og bredbånd. I Danmark vil man også inkludere adgang til biogas, jordvarme, vindenergi, hav-og vandenergi. Vindmølle ved Bella Center, Ørestaden. Foto: Vibeke S. Vendena.

Planter du mange bunddækkeplanter?

Easyplanter

Gør plantningen nemmere for dig og dine medarbejdere. Demo på bolsforst.dk

BOLS Forstplanteskole

mængden af overfladevand som løber i kloakken reduceres, hvad enten man opsamler det i tanke, forsinker og fordamper det (f.eks grønne tage) eller infiltrerer det på grunden (f.eks. permeable belægninger og regnvandsbede). I kriterium 24 ‘Exterior Quality as affected by the building’ gives der point for facadeespalier, beplantninger baseret på lokale frøkilder og hvis der er en vedligeholdelsesplan for beplantningen. Mikroklimaet kommer med i kriterium 24 i form af en vurdering af lys og skyggeforhold, læ for vinden m.m. Andre muligheder for point omkring uderum ligger inden for det sociale område. De fås ved at skabe sociale uderum i tilknytning til bygningen såsom tagterrasser, dæk, siddepladser og haver. En kritisk tilgang Kritiske diskussioner er nødvendige for tilpasningen til danske forhold, understreger GRØNT MILJØ 7/2011

hortonom Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører. Hun sidder i kriteriegruppen ‘omgivelser’. Som eksempel nævner hun kriterium 15 ‘Arealanvendelse’. Her får man et højt pointtal for at bygge på forurenet grund. På den anden side giver kriterium 57 kun få point for en forurenet grund. Dette kriterium vedrører ‘forhold i nærmiljøet’, herunder forureningsgrad og omgivelsernes fysiske og psykiske indflydelse: luftkvalitet, støj, forurenet jord, elektromagnetiske felter, byens og landskabets udseende og radon. En sådan uoverensstemmelse skal håndteres i den danske tilpasning. Desuden stiller Bente spørgsmålet: „Hvad nu hvis projektet fører til en lavere forurening end før, er det så fair at give en lavere score, når jorden håndteres professionelt?“ I forbindelse med omgivelseskriterier eller proces kunne det også være relevant om be-

varingen af mulden og jordstrukturen kommer med i ordningen så beplantingerne kan leve og indfiltreringen kan fungere, også efter byggeriets opførelse. Certificeringsordningen i Danmark er i alle tilfælde godt på vej og indeholder mange relevante bæredygtige tiltag, også tiltag der er relevante for dem der arbejder med udemiljøet. Ordningen vil være med til at sætte rammerne for fremtidens grønne områder. ❏ KILDER ud over interview med deltagere: Byggeriets EvalueringsCenter (2010): Bæredygtigt Byggeri - afprøvning af certificeringsordning til måling af bæredygtigt byggeri. GBLGruppen for by & landskabsplanlægning aps (2011): Omdannelsesplanen. Aarhus Kommune og ejendomsselskabet DOMIS A/S. Mikael Koch (2011): Bæredygtigt Byggeri, Certificeringssystemer. Power Point. www.dk-gbc.dk. Diagrammer-og artikelmateriale fra DK-GCB’s webside. SKRIBENT Vibeke S. Vendena er landskabsarkitekt m.a.a. Hun arbejder med bæredygtige evalueringer og anbefalinger af faciliteter og deres udeområder, bl.a. for DK-GCB.

55

Regnbed i Seattle.

Regnbedene i Seattle Bachelorprojekt i den nordvestamerikanske storby hvor lokal håndtering af regnvand er langt fremme Af Louise Holst

A

t håndtere regnvandet så det ikke bare fosser i kloakken, er ikke kun noget man er begyndt på i Danmark. Faktisk er man længere med det flere andre steder. F.eks. i Seattle i den nordvestamerikanske stat Washington. Det oplevede jeg - sammen med en medstuderende - under et praktikophold hos landskabsarkitekt- og ingeniørfirmaet SvR Design Company. Under praktikopholdet skrev jeg bacheloropgaven på landskabsarkitektstudiet på Københavns Universitet. Sådan som man skal gøre det på dette studium. SvR er specialiseret i at integrere løsninger til håndtering af regnvand i deres projektforslag. Seattle er i det hele taget rigtig godt med når det drejer sig om at håndtere regnvandet lokalt. Man vil undgå at lede regnen direkte i kloakkerne med de problemer det kan give med at oversvømme gader og kældre og forurene havet. Praktikophold i udlandet må man selv arrangere. Det kan være bøvlet. F.eks. gav det problemer at få visum. Udover at ansøgningen var virkelig omfattende fik jeg også afslag et par uger inden jeg skulle af sted. Heldigvis lykkedes det i andet forsøg. Den 4. februar fløj vi til Seattle. Og to dage efter begyndte vi på tegnestuen hvor vi blev taget rigtig godt imod og fik et stort skrivebord til rådighed med en computer med alle de programmer der var brug for. I løbet af den første uge skulle vi også finde en mere permanent boligløsning end det hostel vi havde indlogeret os på. Via en hjemmeside fandt jeg en møbleret lejlighed i det kvarter vi gerne Udsigt fra vores lejlighed, februar 2011.

ville bo i. Første gang jeg så lejligheden var om aftenen mens det var mørkt, så først da vi flyttede ind, opdagede jeg den store altan og fantastiske udsigt over vandet og bjergene. På tegnestuen faldt jeg hurtigt til, men skulle lære en masse engelske fagudtryk. De ansatte var dog meget imødekommende og lånte os tilmed dyner og hvad vi ellers manglede. Den første måneds tid gik udelukkende med at arbejde for SvR. Jeg fik lov til at deltage i en masse møder og blev bedt om at lave forskellige opgaver, heriblandt en visualisering af et projekt de arbejder på. Gennem mit praktikophold har jeg også bygget model, arbejdet i CAD, deltaget og været ansvarlig for det grafiske i en konkurrence og arbejdet med de kreative programmer i Adobe CS5. Efter den første måned fik jeg så småt startet min egen bacheloropgave om et planforslag for en gade i Seattle. Før jeg begyndte at skitsere, lavede jeg en del research på bl.a. byen, arbejdsområdet, tilstødende projekter, planlagte projekter og hvilke metoder Seattle bruger til at håndtere regnvand lokalt. Opgaven endte i et planforslag med fokus på lokal afledning af regnvand. En af ingeniørerne på SvR lærte mig en del om hvordan de håndterer regnvand i deres projekt forslag og forklarede mig alt om

opbygning, materialer og beregninger. I Seattle er det lovpligtigt at integrere regnvandshåndtering i alle projekter, men mindre det kan bevises at det ikke er egnet i det givne projekt. Det betyder til forskel fra danske byer at regnvandet bliver håndteret lokalt i de fleste nye projekter. Det har resulteret i at Seattle over de sidste år har afprøvet flere forskellige metoder og derfor er blevet en del erfaringer rigere. For at finde den mest egnede metode til mit eget projekt var jeg rundt i Seattle for at se eksempler. En af måderne at håndtere regnvandet lokalt er at anlægge en ‘regnhave’ i forbindelse med belagte flader som f.eks. veje, parkeringspladser og pladser. En regnhave er et plantebed med vandtolerante planter hvor vandet fra f.eks. vejen bliver ledt til. Regnhaven kan være konstrueret så den renser vandet ved at lade det infiltrere ned i jorden. En regnhave kan også være konstrueret så dens funktion mest er at rense og forsinke vandet på vej til kloakken. Det er ‘Seattle municipality code’ der gør det lovpligtigt at inkludere håndtering af regnvand i nye projekter. Efter 2016 skal Seattle Public Utilities - som er ansvarlig for bl.a. kloakkerne - desuden betale en stor bøde til Environmental Protecting Agency hvis spildevand fra mere end et overløb om året løber ud i Puget Sound, det tilstødende farvand. København har netop vedtaget en klimatilpasningsplan som bl.a. anbefaler at man anvender ‘lokal afledning af regnvand hvor det er egnet’, og løsningerne skal være med ‘til at forbedre københavnernes livskvalitet’. Regnhaver kunne være en del af løsningen da de både gør byen grønnere og løser nogle af vores regnvandsproblemer. ❏ SKRIBENT. Louise Holst er landskabsarkitektstuderende på KU LIFE.

56

GRØNT MILJØ 7/2011

Foto Aksel H. Sørensen

En ny lav hyldebladet røn til haven Hyldebladet røn, Sorbus sambucifolia ‘Elvira’ er en ny lav busk. I Danmark bliver den langsomtvoksende sort næppe over en meter høj. Den har stive oprette hovedgrene og udbredte sidegrene. De sammensatte hyldelignende blade er 9-15 cm lange med 9-11 småblade der får gullige og rødlige høstfarver. Blomsterne springer ud i maj med store hvide eller svagt lyserøde blomsterstande der ender med orangerøde frugter hen på sensommeren. Om vinteren kan man glæde sig over lange blåsorte endeknopper.

GRØNT MILJØ 7/2011

Bag den ny sort står Poul Erik Brander, tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning og nu indehaver af planteskolen Orangeriet Nandina. Har har selv indsamlet frøene i Japan og selekteret og testet afkommet til en sund klon. ‘Elvira’ har stor jordbundstolerance, og da den slutter væksten i september, er den også frosthåndfør. Den nye busk anbefales bl.a. sammen med stauder og lave buske eller til et alpint anlæg. Købes hos Orangeriet Nandina (9837 5216) og Lundhede Planteskole, www.lundhede.com.

AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: ƒ Anlægsgartneri ƒ Jord og planter ƒ 6WHQRJÁLVHU

ƒ 3OHMHRJYHGOLJHKROGHOVH ƒ Kirkegårde ƒ 1DWXUSOHMH

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelsesNXUVHUHOOHUEOLYRSNYDOLÀFHUHWWLOQHWRSGHQDUEHMGVRSgave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel .RPSHWHQFH 9XUGHULQJ PHG KHQEOLN Sn DINODULQJ RJ individuelle mål. Se også vores kursuskalender på ZZZVHODQGLDFHXGN Eller kontakt os for yderligere information på telefon: 58 56 73 02 Muligheder med mere...

C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk

57

Søbredden der flyder med affald Det sku’ være så flot, men så det faktisk skidt. Når badegæster om morgenen besøger Østre Søbad i Silkeborg, ligner det ofte en festivalplads dagen derpå Tekst og foto: Max Steinar

A

lmindsø er en af de naturperler som silkeborgensere ofte slår på når de skal fremhæve hvad søhøjlandet har at byde på. Med rette. Vandet i den knap to km lange sø er tindrende rent, helt uden forurenende tilløb og colibakterier. Værre ser det ud på søbredden. Her ligger to søbade, Vestre og Østre, og især Østre Søbad - som ligger tættest på offentligt vej - må bøde hårdt for en uheldig udvikling i offentlighedens brug af faciliteten, beretter de kommunalt ansatte som har med stedet at gøre. Naturstyrelsen ejer arealet, men Silkeborg Kommune har lejet sig ind, og varetager den daglige drift. I de senere år er det blandt yngre mennesker blevet populært at gæste Østre Søbad om aftenen og natten. Men de spor de efterlader sig er meget lidt populære hos andre brugere af området og det personale som skal rydde op efter udskejelserne. Flemming Kjeldstrup og hans kollega Paul Griffin, gartnere hos Silkeborg Kommune, ligner de fleste andre mennesker. De holder af varme sommerdage. Men når en varm og smuk sommeraften begunstiger Danmark, ligger der alligevel en mørk sky i tidshorisonten hos Flemming og Paul. De ved at risikoen for hærværk og et forfærdeligt svineri er ligefrem proportionalt med høje temperaturer. Grønt Miljø lavede en aftale med Flemming om at han skulle ringe når det så skidt ud på søbadet. Opkaldet kom to morgener efter: „Hvis du skal have fotos, så er det en god dag. Alle skraldespande har

58

fået indholdet hældt ud og brændt af.“ Hver anden morgen Kønt ser det vitterligt ikke ud denne morgen hvor elever fra Virklund Skole ellers er på besøg for at bade og hygge sig. Hele det i forvejen meget slidte og punktvis afbrændte græstæppe er oversået med affald i alle afskygninger, især øldåser, flasker, chipsposer og brugte engangsgrill. Midt på pladsen er der for nogle år siden blevet anlagt et bålsted i det forgæves håb at gæsterne ville begrænse ildløsen til dette sted. Her er indholdet fra samtlige skraldespande - som vel at mærke kun bruges af de ‘normale’ badegæster - hældt ud og antændt. „Det er ikke fordi det ser ret meget værre ud end andre morgener hvor det er slemt,“ oplyser Flemming Kjeldstrup. „Efter gode sommeraftener er der begået hærværk og svinet i cirka halvdelen af tilfældene.“ Tidligere var plænearealet udstyret med skraldespande af den model som er pakket ind i træ. „Men der blev i snit brændt én af hver aften når der var godt vejr,“ beretter Flemming Kjeldstrup. „Og rekorden indtraf i uge 26 sidste år hvor 18 skraldespande blev brændt af. De koster cirka 1.700 kroner stykket.“ Efter en varm sommeraften kan duoen næste morgen hente en snes fyldte skraldesække (hvis de ikke er brændt af), og så kan de derudover samle affald op nok til at fylde yderligere ti sække. „Det er normalt at finde cirka 100 dåser og fem eller ti tomme flasker stærk spiritus. I

I et forsøg på at få gæsterne til at smide affald i skraldespandene lavede Flemming Kjeldstrup disse skilte om rottefare. De blev hurtigt brændt af. GRØNT MILJØ 7/2011

Hver morgen kan Flemming Kjeldstrup og Paul Griffin bruge to-tre timer på at rydde op efter aftenens og nattens udskejelser ved det smukke Østre Søbad. Der er efterladt noget brænde, men kun fordi stykkerne er så lange at de ikke kan brændes af på én gang.

år har vi fundet to poser med rester af kokain. Det er dog ikke sket tidligere.“ På gode sommerdage kan der være over 1.000 badegæster i dagtimerne. Det er Flemming og Pauls ansvar at de kan gå i vandet med nogenlunde sikkerhed for ikke at blive skadet på vej ud. „Vi oplever at der sommetider bliver knust flasker nede ved selve stranden. Det kan kun lade sig gøre med en ekstra målrettet indsats, og må være gjort med vilje. Det tager os lang tid at finkæmme sandet for at forsøge at finde alle skår,“ siger Flemming Kjeldstrup som er grundigt træt af sit arbejde på lige netop dette punkt. „Al den tid vi bruger her, går fra vores normale gartnerarbejde. Men derudover er det ikke særligt sjovt at rydde op efter intensivt svineri af andre mennesker. Silkeborg Kommune vandt licitationen til arbejdet herude for tre år siden, og blot i den korte periode er det GRØNT MILJØ 7/2011

blevet værre og værre,“ understreger Kjeldstrup. Politiets rolle Silkeborg Kommune har bedt Midt- og Vestjyllands Politi om at køre forbi søbadet engang imellem, og det sker også. Men efter politireformen kan man ikke som før regne med at politifolkene er knyttet til lokalområdet. Før kunne politifolk uden for tjeneste som var på besøg på søbadet iagttage hvis der var en uheldig adfærd hos nogle unge mennesker. Når de senere på aftenen mødte på tjeneste, var det derfor nærliggende for dem at lægge vejen forbi stedet. Flemming Kjeldstrup og Paul Griffin har talt meget om hvad man kunne gøre. „Måske man i al fald kunne låse af på toiletterne efter et givent tidspunkt, måske efter kl. 22. Så undgår vi i al fald hærværket dér som kan koste mange penge. Det koster i forvejen 12.000-15.000 med rengøring og udbedring herude om

ugen i sommersæsonen, men det kan koste op imod 20.000 kroner når det er værst.“ De besøgende om aftenen kommer næppe for at bade, men kun for at drikke og hænge ud, antager duoen. Kun i meget få tilfælde, om overhovedet, bekymrer de sig om at bruge skraldespandene til deres formål. „Vi tror de blot kaster deres affald hvor de står eller går.“ I det lønlige håb at ændre den adfærd fik Flemming Kjeldstrup sat nogle laminerede sedler op ved skraldespandene. Herpå blev gæsterne advaret om rottefare. En reel risiko, for der var vitterligt kommet rotter til på grund af affaldet. Gæsterne kunne være med til at minimere risikoen ved at anvende skraldespandene. Disse advarsler blev hurtigt brændt af … Skolefri er svinetid Hos ledelsen i kommunen er man naturligvis opmærksom på problemerne, fortæller Bir-

git Bieling, sektionsleder i Kultur- og Fritidsafdelingen. „Det var omkring årtusindeskiftet at udviklingen for alvor bliver uheldig. Der er helt klart tale om fortrinsvis unge mennesker, ofte skoleelever. Der er en tydelig sammenhæng imellem skolefri og voldsomt svineri og somme tider hærværk på både Østre Søbad, men også andre steder.“ „Det starter i juni eller tidligere hvis der bliver godt vejr. I år skete det i påsken,“ oplyser gartner Torben Nielsen som står for tilsynet. „Det er ungdomskulturen i det hele taget. Den udvikler sig ofte i en uheldig retning. Et eller andet sted skal de unge være, og det er naturligvis ok, men det er svineriet og hærværket ikke. Knust glas i sandet ved en badestrand er groft hærværk og dybt uforsvarligt.“ Tidligere kunne man nøjes med ét dagligt tilsyn ved søbadene, men siden 2009 er det fordoblet ved Østre Søbad, så man kommer både morgen og aften. „Kommunen har også søbade ved Bryrup, Hinge og Thorsø. Her er det ikke nær så slemt selv om der også kan ske svineri og hærværk. Mindst sker der ved Thorsø. Det er med stor sandsynlighed fordi der ligger huse ganske tæt på til begge sider, og fordi de lokale selv bruger det meget. Det skaber en øget fokus på hvad der foregår.“ Østre Søbad ligger meget smukt, omkranset af bøgeskov, uden huse i nærheden. Men stedet er meget brugt af morgenbadere, og de er også meget kede af udviklingen, fortæller Flemming Kjeldstrup: „De så gerne at der sker et 59

eller andet. De har foreslået at sætte hegn op hele vejen omkring eller at lade et vagtfirma kommer forbi hver aften. Hvad der skal ske, ved jeg ikke, men sådan som det udvikler sig i øjeblikket, bliver det kun værre og værre.“ To-tre timer tager det at rydde op efter en god sommeraften og sommernat. Gratis brænde Staten ejer arealet og kommunen lejer sig ind. Så skal der ske noget mere drastisk med adgangsmulighederne, skal Naturstyrelsen, Søhøjlandet, involveres. Dem samarbejder kommunen i forvejen med, bl.a. om levering af brænde. „Vi vil gerne komme folk lidt i møde ved at stille træ til rådighed. Derfor leverer styrelsen træ i tremeter stykker som vi så saver op,“ fortæller Torben Nielsen. Ja, det gør man så ikke alligevel, afslører Flemming Kjeldstrup: „For hvis vi gør det, så sker det som oftest det at så bliver hele bunken brændt af på én nat. Hvis vi lader træet ligge i tre meters længde - eller i al fald ikke saver brændet i normale, korte stykker - kan gæsterne kun brænde stykkerne af fra den ene ende af.“ Der står kun én af de spande tilbage som er pakket ind i træ. Den lever nok på lånt tid. Resten er stålspande som ofte sparkes eller trampes skæve. Torben Nielsen: „Vi overvejer et nyt system med store, nedgravede anlæg med plads til 500 liter. Men de koster 15.000-18.000 kr. stykket, og

Er dette syn en umulighed om få år? Ja, ifølge gartner Paul Griffin som kommer fra England, vil Danmark nok om få år ligne hans hjemland. I England bliver alle bygninger uden opsyn - som disse omklædnings- og toiletlokaler ved Østre Søbad - brændt af.

det har kommunen ikke råd til i øjeblikket. Men overvejelserne er ikke slut. Vi skal have gjort det umuligt at brække spandene i stykker eller løfte noget op for at smadre det. Vi vil meget hellere bruge vores penge på at sætte en ny gynge op på en kommunal legeplads i stedet for igen at reparere noget på Østre Søbad. Ølstafet & sidste skoledag De sidste fem år i maj er der holdt en helt særegen begivenhed ved Østre Søbad: ølstafet. Reglerne er enkle: Der skal være tre fyre eller fire m/k på hvert hold. Hvert hold skal løbe de fire km omkring Almindsø på tid, medbringende en kasse med 30 øl. De skal være drukket inden man er kommet rundt og i mål.

Ølstafet den 19. maj rundt om Almindsø, 4 km, 3 mand og en kasse med 30 øl som skal være drukket når man kommer i mål. De rutinerede ørler systematisk øllet op. Gengivet fra http://www.youtube.com/ watch?v=MDRVe9fxn28. „Niceness haha.. FÅÅK det var sjovt mand. Kanon event...“ lyder en af kommentarerne på youtube.com.

60

De hurtigste drenge i 2011 gjorde det på under en halv time. Altså: på under 30 minutter løb de unge mennesker fire km og drak hver ti øl. Selv for en hærdet ung anno 2011 er det meget alkohol at indtage på så kort tid. Derfor genlød den smukke bøgeskov da også hele tiden af den umiskendelige lyd af mennesker som brækkede sig. Det skete naturligvis også ved Østre Søbad som var start og målområde. Unge mennesker rodede rundt, og kastede deres maveindhold op på badestranden, mens deres kammerater skreg af grin. For en skribent med 100357 som de første cifre i personnummeret kan det virke som en grotesk sammenblanding af hyggelig skovtur og ekstremt drukgilde. Men de unge elsker ideen: Der var cirka 200 hold og cirka 600 deltagere i ‘Ølstafet Silkeborg 2011’. Tre gange så mange som sidste år. Det vælter kort sagt ind med deltagere, og også unge fra andre dele af Jylland er nu begyndt at møde op efter at fænomenet er blevet kendt. „Ja, vi læste om det i avisen op til at det skulle finde sted, og en af mine kollegaer var ude at kigge på selve dagen,“ beretter Torben Nielsen. „Ingen af de unge havde tænkt på at et arrangement af den karakter skal anmeldes til os. Og man kan diskutere hvor fornuftig en adfærd der bliver udvist, og hvad det egentlig

betyder for de unges forhold til alkohol.“ Sidste skoledag har tidligere sat sit uheldige præg på Silkeborg midtby, især omkring Lunden hvor det blev afviklet. Siden 2007 er det imidlertid foregået på et totalt indhegnet område ved Indelukket ved Gudenåen. „Her kan vi styre det,“ som Torben Nielsen udtrykker det. „I år var der cirka 1.200 elever, og selv om der blev drukket en del alkohol, så havde vi kontrol over det, for det var under hegn og med vagter på.“ Sidste skoledag er for længst fortid for Flemming Kjeldstrup og Paul Griffin. De to gartnere bestræber sig på at færdiggøre deres job med at rydde op efter svineri og hærværk på Østre Søbad så hurtigt som muligt, og komme videre til mere meningsfulde opgaver. Paul Griffin stammer fra England. Som en ringe trøst fortæller han at det er meget værre i England. „Sådan nogle bygninger til omklædning og toiletter som er her på søbadet, er for længst blevet umulige at sikre i England. Alt bliver brændt af. Derfor er der ikke længere sådanne bygninger uden personale nogen steder i England. Jeg er desværre bange for at det er en udvikling som også vil ramme Danmark før eller siden …“ ❏ SKRIBENT Max Steinar er journalist med speciale i jagt, natur, skov og landskab. GRØNT MILJØ 7/2011

Find risikotræerne og pas på de bevaringsværdige træer Ny håndbog om de faktorer der gør træer ustabile og farlige, især svampeangreb. Få et godt grundlag for at vurdere træer i praksis. Masser af billedeksempler med forklarende tekst. Målrettet fagfolk i den grønne sektor. Iben M. Thomsen & Simon Skov: Risikotræer 285 sider A5. Pris: 350 kr eksklusiv moms. Bestilles på www.dag.dk > Butik eller [email protected]

GRØNT MILJØ 7/2011

61

PUBLIKATIONER

gm

Arbejdsmiljø i dansk byggeri. Dansk Byggeri 2011. 210 kr. www.danskbyggeri.dk. • Opslagsbog om arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbrancen, herunder arbejdsmiljø, byggepladsplanlægning, samarbejde, videndeling, sikkert arbeje, trivsel, arbejdsulykker og nedslidning. Målgruppen er bygherrer, projekterende, rådgivere, byggeledere, koordinatorer, entreprenører, arbejdsmiljørepræsentanter mv. Elektronisk udgave ventes i efteråret 2011. Græsser på danske beskyttede naturtyper. Af Marianne Hald. [email protected]. • Oversigt over de 36 almindeligste græsarter på beskyttede naturtyper, herunder artsbestemmelse og beskrivelse af kendetegn, voksesteder og driftshistorie. Beregnet som værktøj til sagsbehandlere inden for naturbeskyttelse og naturforvaltning i kommunerne f.eks. i forbindelse med vurdering af arealer til støtteordninger, vurdering af naturværdier i landskabet og rådgivning af landmænd.

Bonderoser og pæoner. Af Claus Dalby. Forlaget Klematis. 160 s. 270 kr. klematis.dk. • Det romantiske og nostalgiske udseende, duften og den flygtige, ugelange blomstring. Det er årsagen til bonderosers og pæoners popularitet, skriver Dalby der med mange billeder og lyriske tekster beskriver pæonslægten, ikke bare bonderoser og pæoner, men også silkepæoner, træpæoner mv. Det er kraftige stauder med store blomster, langsomme startere, men robuste og stabile når de har fundet fodfæste i haven. 62

Gedigen tysk håndbog om belægninger Mader og Zimmermanns ‘Bodenbeläge im Freiraum’ er stærk i både tekst og billeder Af Ole Fournais

I

en tid hvor både danske og udenlandske forlag udgiver den ene havebog efter den anden - og ofte i særdeles skiftende kvaliteter - er det befriende med en gedigen bog om belægninger. Günter Mader og Elke Zimmermann ‘Bodenbeläge im Freiraum’ opfylder godt nok på tysk - enhver anlægsgartners drøm om en gennemført fagbog om belægninger af enhver art. Allerede i forordet antyder forfatterne hensigten: „at øge bevidstheden om det formmæssige potentiale i belægninger i haveog landskabsarkitekturen …“ Derfor domineres bogen først af en grundig indføring i grundreglerne for opbygning, fuger, afvanding m.m. Dernæst beskrives i hver sit kapitel en række materialer: natursten, beton, grus, asfalt, træ, metal, glas. Hvert afsnit illustreres på glimrende vis med flotte og velvalgte billeder, både fra kendte steder som Sissinghurst Castle og Hestercombe i England til langt mere ukendte og ydmyge anlæg. Bogen kommer vidt omkring fra store arealer med enkle mønstre over mindre belægninger med klassiske buer

til sindrige konstruktioner med sofistikerede mønstre. Således bringes et rigtig godt billede med natursten fra Lissabon og et andet med usædvanlige betonfliser på den såkaldte Marco Polo-terrasse i det fascinerende Hafen-City i Hamburg som måske er disse års største anlægstekniske projekt i Nordeuropa. Der er også natursten i spændende mønstre fra Opera-pladsen i Göteborg og det nye regeringskvarter i Berlin. For den læser der vil lære mere om belægninger generelt og om natursten specielt, er der særdeles meget at hente. Den meget erfarne fagmand vil genkende mange materialer og udfordrende løsninger, men alle kan få inspiration til talrige nye projekter. For den mere uerfarne byder bogen på et væld af ideer, både om materialer, løsninger og vanskeligheder med at skabe harmoniske og holdbare løsninger. Ikke mindst giver bogen mange gode og brugbare ideer til både store og små projekter. De korte, velformulerede tyske tekster er letlæselige - og bliver endnu lettere at forstå med de store flotte billeder. Man mærker tydeligt at forfatterparret har en stor og bred viden om belægninger at trække på. Især Günter Mader har udgivet en stribe flotte og velskrevne fagbøger om anlægstekniske spørgsmål. De har alle fået fornemme omtaler i den europæiske fagpresse

og enkelte bruges endda på uddannelsesinstitutioner. Som dansk fagmand sidder man med en forstemmende fornemmelse: Hvad har vi på dansk om dette yderst relevante emne? Ja, vi har den aldeles glimrende fagbog af Holgersen og Dam: ‘Befæstelser’. Men hvad ellers? Kun nogle meget korte afsnit i almindelige havebøger hvor læseren hurtigt mærker forfatterens forståelige, men snævre interesse for planter. Hvor finder man en dansk bog om belægninger i samme standard som de mange ‘teatable-books’, bøger med smagfulde billeder, stemning og atmosfære? Nej, vel. Forklaringen er absolut ikke dårlige anlægsgartnere eller mangel på materialer, men nok at belægninger ikke har den brede appel som smukke og harmoniske plantebede. Men det burde ikke forhindre at forlag og fagfolk også tænkte i flotte fagbøger om belægninger. Danske anlægsgartnere burde ikke nøjes med udenlandske bøger som denne, men i mangel af bedre anbefales Maders og Zimmermanns bog på det varmeste til anlægsgartnere, havearkitekter og landskabsarkitekter. Til inspiration og til fornyelse. ❏ Günter Mader, Elke Zimmermann: Bodenbeläge im Freiraum. DVA Verlag. 143 s. 70 euro. www.randomhouse.de. ANMELDER. Ole Fournais er cand. mag. og faglærer ved Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. GRØNT MILJØ 7/2011

H.G. ENEMARK A/S ENEMARK GRUPPEN

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj

www.hg-enemark.dk e-mail: hge-enemark.dk

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. ■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel- og benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner Branchevejledning om arbejde med forurenet jord. Branchemiljørådet for Bygge og Anlæg 2011. 36 s. bar-ba.dk. • Redegør om de overvejelser og foranstaltninger der er nødvendige for at arbejde med forurenet jord, kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Intro til de vigtigste jordkemiske begreber og lovkravene indenfor miljø-, affalds- og arbejdsmiljø. Desuden gennemgås forskellige typer af foranstaltninger.

Gertrude Jekyll and the Country House Garden. Af Judith B. Tankard. Aurum Press 2011. 208 s. aurumpress.co.uk. plantarum.dk. • Gertrude Jekyll (1843-1932) var en betydningsfuld engelsk havearkitekt og -skribent og især kendt for sin brug af vilde frodige stauder, ofte kombineret med en stram arkitektur i samarbejde med arkitekten Lutyens. Bogen fortæller om farver, beplantning og design som man kan opleve det i en række bevarede haver, bl.a. Munstead Wood og Hestercombe Gardens. Plantegninger af haverne er også med. GRØNT MILJØ 7/2011

Naturkvalitetsanalyser i bynaturen. Af Anna Bodil Hald. Faglig rapport fra DMU nr. 829. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2011. www.dmu.au.dk. • Om biologien i byens grønne områder der kan huse et stort antal arter, men ikke alle arter bidrager lige meget til naturkvaliteten. Rapporten beskriver en metode til at beregne naturkvalitet for bynatur og fremlægger beregnet naturkvalitet for konkrete udvalgte grønne områder. Rapporten er en del af et større tværfagligt projekt om Livsstil og Naturkvalitet i byrummet. Studiet er baseret på kvantitative analyser af floraen i to til tre lokaliteter i København. Fremstidens skov - anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011. Skovpolitisk udvalg, Naturstyrelsen 2011. 56 s. www.naturstyrelsen.dk. • Skovpolitisk Udvalg blev nedsat af miljøministeren i 2010 for at komme med anbefalinger til hvordan samfundets interesser i private og offentlige skove kan imødekommes. Ud fra en status i de danske skove præsenteres anbefalinger til at styrke skovenes og skovbrugserhvervets muligheder for at imødekomme samfundets flersidige ønsker.

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler.

63

BRANCHE Hr. og Fru Danmark vil have det sort I knap 70% af tilfældene er det de private kunder der foreslår at arbejdet bliver lavet sort, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. „Det er tankevækkende at det i høj grad er hr. og fru Danmark som beder om at få arbejdet udført sort. En aftale om sort arbejde kræver naturligvis at virksomheden siger ja til forslaget, men der er virksomheder som føler sig presset til at lave en sort aftale hvis de er bange for ellers at miste ordren,“ siger Henrik Keinicke, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Bygge og anlæg i usikker fremgang Danmarks Statistik kunne i juli fortælle om fortsat fremgang for beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen. Og i august lød det at bygge- og anlægsvirksomhedernes indenlandske salg steg med 3,2% fra 1. til 2. kvartal i år når der korrigeres for sæsonudsving. Statistikken melder endvidere om færre konkurser i 2011 end i 2010. Dansk Byggeri kan samtidig melde om ‘moderat fremgang’ i bygge- og anlægsbranchen. „Det er især inden for nybyggeriet at fremgangen sker, og her er forklaringen nok til dels at en del nybyggeri er blevet fremrykket på grund af de nye momsregler, og at kommunerne bygger flere almene boliger,“ kommenterede chefkonsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. Beskæftigelsen er dog stadig lavere end i 2004 før byggeboomet, og ifølge organisationen er firmaernes ordrebeholdning tilmed på svagt tilbagetog. „Der er således stadig et pænt stykke vej før bygge- og anlægsbranchen er oppe på samme niveau, som inden opsvinget startede,“ siger Fernstrøm. 64

Erhvervsakademi Sjælland præsenterede den nye professionsbachelor på Have & Landskab. Der var i år ikke nok til at starte et hold i år. Men næste år skal det lykkes, og der var i hvert fald vind i sejlene på udstillingen.

Omdøbte jordbrugsingeniører er i gang Den ny uddannelse har i første omgang ikke hittet i anlægsområdet

U

ddannelsen til jordbrugsingeniør blev lanceret i foråret, og de første studerende er begyndt 1. september. Men kun på to skoler. Og de må alligevel ikke kalde sig jordbrugsingeniører, men må nøjes med den lange og knap så fine titel ‘professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed’. Erhvervsakademi Aarhus er startet med omkring 35 studerende, lidt under det forventede. Erhvervsakademi Sjælland fik derimod 8 ansøgere og har ikke oprettet hold. Erhvervsakademiet Lillebælt på Fyn har fået lige så få ansøgere, men er alligevel gået i gang med 10 studerende inklusiv 3 der ellers havde søgt Erhvervsakademi Sjælland.

Studieleder Thorleif Madsen, Erhvervsakademi Sjælland, forklarer den lave søgning med at man først kunne markedsføre den ny uddannelse meget sent, og at der kun er få ledige jordbrugsteknologer. Man venter dog at starte et hold næste år. Den 1½ år lange uddannelse til jordbrugsingeniør henvender sig netop primært til elever på den toårige uddannelse til jordbrugsteknolog. Bedre stillet er Erhvervsakademi Aarhus der uddanner omkring 2/3 af alle jordbrugsteknologer. „Så vi har altså et meget bedre rekrutteringsgrundlag,“ fortæller afdelingsforstander Thomas Bendt Andersen. Man har dog kun

IDA: Ingeniør-titlen skal ikke udvandes I 1996 opstod titlen skov- og landskabsingeniør. Sidste år dukkede have- og parkingeniøren op. Og i år var det tanken at jordbrugsingeniøren skulle komme til. Sådan gik det bare ikke selv om alle tre uddannelser er professionsbachelorer. Er man ingeniør når man tager en sådan mellemlang videregående uddannelse inden for jordbruget? Nej, mener man i ingeniørforeningen IDA. Det ‘tenderer falsk markedsføring’ når Undervisningsministeriet tillader en ny uddannelse som jordbrugsingeniør der ikke har noget med ingeniører at gøre, lød foreningens kritik. „Den nye titel er med til at udvande vores faglige identitet. Det drejer sig vores profil i samfundet generelt der bliver mere uklar,“ siger formanden for IDA’s uddannelsesudvalg, Flemming Krogh til Ingeniøren.og diplomingeniør, argumenterer ingeniørforeningen der denne gang fik medhold hos undervisningsministeren.

oprettet én linje, nemlig den biologiske som senere spalter sig ud i retninger mod miljø og husdyr. På grund den af lille søgning har man ikke oprettet et hold på den anden linje, den virksomhedsøkonomiske der bl.a. var tiltænkt de anlægsorienterede teknologer fra landskabs- og anlægslinjen. På Erhvervsakademi Lillebælt tager man frisk fat på begge linjer, forklarer uddannelsesleder Fritz Hansen, men det lader sig kun gøre fordi de to linjer til start deler mange obligatoriske fag. Folk fra anlægsområdet har man dog ikke på det fynske akademi der heller ikke uddanner teknologer fra landskabs- og anlægslinjen. Alt i alt har den nye uddannelsesmulighed derfor ikke i første omgang hittet inden for anlægsgartnerområdet. I alle tilfælde er uddannelsens navn ikke som ønsket blevet jordbrugsingeniør ligesom de parallelle skov- og landskabsingeniør samt have- og parkingeniør. Ingeniørforeningen IDA og ingeniørskolerne var imod og fik undervisningsministeren med. På grund af valget mangler den sidste underskrift, men erhvervsakademierne har taget konsekvensen: Titlen er nu ‘professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed’ som det også oprindeligt var planen. sh GRØNT MILJØ 7/2011

Anlægsgartnere skar ned og tjente mere i 2010 De 40 største virksomheder er analyseret MINIREGNSKABSLÆRE

• Omsætning minus variable omkostninger = dækningsbidrag • Dækningsbidrag minus andre eksterne omkostninger (husleje, administration mv.) = bruttofortjeneste • Bruttofortjeneste minus personaleomkostninger og eventuelle afskrivninger = driftsresultat

D

e store private anlægsgartnervirksomheder har skåret i deres udgifter, især til løn, og er dermed blevet bedre til at tjene penge. Det viser en analyse som ErhvervsBladet og Berlingske Research har foretaget af de seneste tre årsregnskaber fra de 40 største anlægsvirksomheder. De har oplevet en stigning i driftsresultatet på 42,2% fra regnskabsåret 2009 til 2010 selv om stigningen i bruttofortjenesten kun er på 2,7%. Da krisen ramte i 2008 gik det hårdt ud over de anlægsgartnere der lå i privatmarkedet og desom udførte underentrepriser til nygbyggeriet, fortæller Stephan Falsner, direktør for Danske Anlægsgartnere, til Licitationen. „Men i løbet af 2009 formåede de fleste at tilpasse sif den nye situation. Både omsætning og lønsum er faldet hos Danske Anlægsgartnerss medlemmer, men i løbet af 2010 er billedet tildels vendt.“

Årsagen er både flere udbud af grønne driftopgaver i stat og kommuner og at klimaet og klimaindsatsen kaster mere arbejde af sig. „Specielt den megen nedbør i denne sommer har skabt stor efterspørgsel på løsninger som har at gøre med at bekæmpe følgerne af nedbør. Det omhandler f.eks. omlægning af terrasser, anlæg af dræn og nedsivningsnlæg, etablering af højvandslukke og grønne tage,“ siger Falsner. „Der er derimod fortsat lidt stille med entrepriserne i nybyggeriet, og privathavemarkedet præges af at omkonverteringer af lån er stoppet. Det er kun dem med penge på kontoen som køber en ny have,“ siger Falsner. ErhvervsBladet og Berlingske Researchs analyse giver et overblik over branchens økonomiske tilstand, og man kan se de enkelte virksomheder og sammenligne dem. Analysen er lavet i august 2011 og bestilles på www.b.dk/infoshop.

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte vej til faglig sparring og udvikling.

Anlægsgartner i gang i en privat have. Her kan vedligeholdelsen måske få et skud som led i den BoligJobplan der også giver tilskud til havepleje. GRØNT MILJØ 7/2011

Tlf.: 30 32 72 33 www.plantefokus.dk 65

Flere får problemer med vibrationer Flere og flere udsættes for såkaldte helkropsvibrationer i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Det sker nu for 8,9% af hele arbejdsstyrken, 77% mere end i 2005. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Helkropsvibrationer er de rystelser der f.eks. opstår ved kørsel med entreprenørmaskiner og traktorer, og som kan give ryg- og lændesmerter. Ifølge undersøgelsen er landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere samt bygningsarbejdere da også blandt dem som oftest oplever at blive udsat for vibrationerne. „Det kan være rigtig svært for både ansatte og arbejdsgivere selv at vurdere hvor meget der er for meget, når det gælder vibrationerne. Der er behov for information, og derfor har vi bl.a. lavet både en vejledning, en rapport og en hjemmeside som fokuserer på helkropsvibrationerne. F.eks. har det stor betydning hvor stor hastighed maskinerne kører med,“ siger Anne Marie Hagelskjær, afdelingschef i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

Plantedirektoratet indgår i ny styrelse Fra den 1. oktober er det slut med det gamle navn Plantedirektoratet. Da indgår direktoratet i den ny NaturErhvervstyrelsen sammen med Fiskeridirektoratet og FødevareErhverv. Med fusionen vil Fødevareministeriet understrege at ministeriets arbejdsområder er erhverv der arbejder i og med naturen, og at præmissen er samspil og balance mellem natur og erhverv. „NaturErhvervstyrelsen giver en ny retning for vores arbejdsområder inden for fødevareerhvervet, planterne, landbruget og fiskeriet hvor opgaven netop handler om at balancere faglige hensyn og samfundets interesser så resultaterne både giver vækst og bæredygtig udvikling,“ siger fødevareminister Henrik Høegh. Den nye styrelse er en del af en større organisationsændring i ministeriet. 66

Fra venstre: Thomas Olesen, Per Malmos, Jakob Kristensen og Søren Hansen.

Det gælder om at brænde for arbejdet Grøn Vækst A/S satser på pleje i samarbejde med P. Malmos A/S

G

røn Vækst A/S er en ung anlægsgartnervirksomhed med ambitioner om at løfte store plejeopgaver med både faglig dygtighed og konkurrenceevne. Et langt skridt på vejen er taget med et strategisk samarbejde med det vestsjællandske anlægsgartnerfirma P. Malmos A/S der 1. oktober overdrager hele sin plejeafdeling på 25 mand til Grøn Vækst. Medarbejderne fik det at vide 23. august, og dagen efter kunne man fortælle nyheden på Malmos’ stand på Have & Landskab. Grøn Vækst er oprettet af Jakob Kristensen og Thomas, begge skov- og landskabsingeniører med en fortid i Skælskør Anlægsgartnere hvor Jakob Kristensen var administrerende direktør og Thomas Olesen ledede Fyns-afdelingen. De startede 1. april eget firma og har siden udført mindre plejeopgaver, også med Jakob og Thomas i marken. „Det er vi ikke for fine til. Det har faktisk været rart at arbejde ude i det grønne igen efter 15 år på kontoret,“ siger Jakob Kristensen der p.t. har en halv snes medarbejdere. Og nu skal de små opgaver blive store. Målet er at være stor nok til at byde på de store offentlige driftudbud fra f.eks. kommuner og Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Idéen med den nye fusion er at anlæg og pleje ligger i hvert sit firma hvor man specaliserer sig. „Og jeg vil arbejde med nyanlæg. Det er det jeg brænder mest for. Og man skal brænde for det for at udvikle sig og levere et godt stykke arbejde,“ understreger Per Malmos, administerende direktør i P. Malmos A/S som han også ejer sammen med sin meddirektør Søren Hansen. Thomas Olesen og Jakob Kristensen brænder derimod for driften. “I visionen for Grøn Vækst har vi som målsætning at vi vil opbygge og fastholde virksomheden som Danmarks førende anlægsgartnervirksomhed inden for grøn pleje. Og vi fokuserer på drift og vedligeholdelse. Vi vil gøre det vi er allerbedst til,“ siger Jakob Kristensen. Skelne 100% mellem anlæg og drift vil man dog ikke. „Vi vil begge sælge både anlægsog driftopgaver, men der er store fordele i at kunne lægge opgaverne derhen hvor de kan udføres bedst og billigst,“ forklarer Kristensen og Malmos. Til driftopgaverne hører også vintertjenesten. Den passer bedre sammen med den grønne drift end den passer sammen med anlægsopgaverne. „Det er i forvejen sådan at det er driftsfolk der tager sig af

snerydningen. Deres fleksibilitet er størst. I mellemsæsonen arbejder vi stadig med anlægsopgaver når den første frost kommer,“ forklarer Malmos. Det er ikke tilfældigt at det er P. Malmos og Grøn Vækst der er gået i samarbejde. “Vores medarbejderes trivsel betyder meget for os, og det har derfor været os magtpåliggende at finde et firma der har de samme værdier og den samme indstilling til velvære og trivsel på arbejdspladsen, og Grøn Vækst er præcis sådan et firma“, siger Per Malmos. Hertil kommer at de to virksomheder er bundet sammen af et fælles værdisæt om miljøet. P. Malmos er det eneste danske anlægsgartnerfirma der er miljøcertificeret, og det vil Grøn Vækst også være: “Grøn Vækst vil i fremtiden også arbejde inden for rammerne af denne miljøcertificering, og vi oplever det som en god doorbreaker til det stigende antal kunder der har fokus på miljøet. Jeg kunne forestille mig at det på et tidspunkt bliver et krav fra nogle kunder, måske endda et lovkrav,” siger Jakob Kristensen. sh KILDER Pressemeddelelse fra P. Malmos A/S og Grøn Vækst A/S 23.8.2011. Interview af Per Malmos og Jakob Kristensen 1.7.2011. GRØNT MILJØ 7/2011

TRE MÆRKESAGER ■ Regnvandet skal gøre gavn. Regnvand skal gøres til en ressource i haverne og ikke ende i kloakken. I et partnerskab med miljøministeren sætter Haveselskabet fokus på at forebygge oversvømmelser og spare penge til afledning samtidig med at haverne bliver skønnere. Alle haveejerne kan skabe en rigere og smukkere natur lige uden for deres vinduer. Foto: Lulu Jacobsen, Haveselskabet.

Haveselskabet - nu med holdninger

H

aveselskabet vil fremover arbejde på at beskytte naturen i haverne. Mærkesagerne er intelligent brug af regnvand, at fremme et rigt planteog dyreliv i haverne og at gøre haveaffald til kompost. Det blev enstemmigt vedtaget på et repræsentantskabsmøde i maj. Det er samtidig startskuddet til en ny og mere politisk æra i Haveselskabets historie. „Haveselskabet har en me-

GRØNT MILJØ 7/2011

get stor viden og er en stor organisation med 40.000 medlemmer. Jeg mener at vi har pligt til at bruge dette til at vise vejen til at udvikle haverne i Danmark,“ siger Haveselskabets direktør, Ole Münster, der er glad for at se at politikere fra en bred kreds i Folketinget har taget godt imod selskabets regnvandskampagne. „Det er vigtigt at sørge for at der en god dialog med alle

■ Naturen stopper ikke ved havelågen. Naturen skal have gode vilkår i haverne. Her har dyrelivet i forvejen fine vilkår. Haverne skal tænkes med i regeringens naturplaner og planer om biodiversitet. Og i myndighedernes planer i det hele taget. ■ Haveaffald skal blive i haverne. I dag bliver alt for meget affald kørt på genbrugspladsen, og det koster både energi og ressourcer. Samtidig går vi glip af den gode og næringsrige muldjord man kan få når man selv komposterer affaldet i sin have.

partier i Folketinget der vil det samme som Haveselskabet. Så skal vi nok få havekulturen placeret centralt i hele befolkningen,“ fastslår han. „Samtidig skal vi vise hvordan haveejerne kan være med til at løse de udfordringer som vi står med i samfundet. Det skal vi gøre med udgangspunkt i den haveglæde vores medlemmer har, og i den æstetik og sanselighed som præger havefolket. Det kræver at vi sætterne haverne på den politiske dagsorden,“ siger Münster der understreger at Haveselskabets nye initiativer er et supplement til og en styrkelse af de aktiviteter der allerede foregår i Haveselskabet. Han håber også at Haveselskabets nye linje kan bidrage til at nye haveentusiaster bliver grebet af haveglæden. „Vi oplever i øjeblikket at de lidt yngre generationer har mistet den viden om havearbejde og havekultur som den ældre generation har. Det er vores klare håb at Haveselskabet med sin nye linje kan få udbredt havekulturen til alle generationer.“ sh

67

Rododendronens dommedag De 40 år gamle rododendron i Søndre Anlæg i Herning står foran udslettelse. Det skyldes svampesygdommen Phytophthora ramorum der helt kan ændre skov- og parkbilledet Tekst og foto: Max Steinar

F

oreløbigt er Phytophthora ramorum i det store hele totalt ukendt af den danske befolkning. Det vil desværre nok ændre sig i løbet af kort tid når europæisk visneskimmel, som sygdommens danske navn er, vinder terræn. Indtil nu har Phytophthora ramorum udmærket sig ved næsten udelukkende at have optrådt i planteskoler, men nu er katten sluppet ud af sækken. I 2009 blev sygdommen erkendt i det cirka ti tønder land store Søndre Anlæg i Herning. I starten reagerede kommunens afdeling for natur og grønne områder som menige danskere over at have fået en ukendt sygdom i anlæggets mange store og flotte rododendron: Der var en vis uro, men ingen alarm. „Vi rådførte os med Plantedirektoratet, og lavede en totrinsraket: Først fjernede og

destruerede vi alt det syge og døde vi kunne finde, hvorpå vi brugte sprøjtemidlet Previcur N, vel at mærke efter først at have indhentet dispensation, da vi er en pesticidfri kommune, fortæller landskabsarkitekt Cecilie Rosenberg Panduro. „Og enkelte fritstående rododendron som jeg betragtede som særligt udsatte, har jeg fået fældet og helt fjernet, og endelig har vi opsat skilte i anlægget som advarer publikum mod at gå rundt i rododendronbuskene, idet vi naturligvis forsøger at undgå at få smitten bragt videre. Jeg håber at disse tiltag er nok, for det vil smerte både mig og alle andre herningensere hvis de flotte rododendroner skal fældes,“ forklarer Rosenberg. Om det er nok, vil hun senere samme dag få et kvalificeret bud på, forklarer hun videre. Så vil hun nemlig få besøg af

Iben Margrete Thomsen, seniorrådgiver fra Skov og Landskab, og af den norske forsker Venche Talgø som har været på rundt i England hvor sygdommen er meget udbredt. „Jeg har spurgt den tidligere stadsgartner om han har noget bud på hvor sygdommen kommer fra. Han fortalte at et gæt kunne være flere nye rododendroner plantet for cirka 10 år siden. Det var faktisk også en af dem som pludselig gik ud, men siden er ingen af de omkringstående planter blevet angrebet. Et andet bud kan være at smitten er blevet bragt hertil. Søndre Anlæg er berømt vidt omkring netop på grund af de store og flotte rododendron, og vi har mange udenbys gæster som kan have bragt sygdommen med sig,“ oplyser Cecilie Rosenberg. Særligt fodtøj I et forsøg på at minimere smittefaren har hun instrueret de ansatte om at bruge særligt fodtøj som kun anvendes i Søndre Anlæg: „Og så håber jeg på publikums forståelse for alvoren i sagen så de ikke går rundt under rododendronbuskene. Overordnet så håber jeg på at få et samarbejde med eksperterne på Landbohøjskolen om at udarbejde en handlingsplan og en rådgivning om hvad vi så kan plante i stedet. Men jeg har set materiale nok indtil nu til at forstå at syg-

Et sikkert tegn på europæisk visneskimmel er at bladene bliver mørke ved stilkens indløb. Senere bliver hele bladet brunt og krøller sammen.

68

dommen kan ramme en forfærdelig masse andre buske og træer. Vi skal kigge os godt for inden vi griber til at bruge tid og penge på at plante,“ mener Rosenberg. „Hvis det kommer så vidt som til at vi skal fjerne alle rododendron i Søndre Anlæg, så bliver det et meget dyrt og omfattende arbejde. Et foreløbigt skøn siger en halv millioner kroner idet det er tidskrævende at få fjernet alt som dernæst skal køres i lukkede containere til et særligt forbrændingsanlæg. Vi kan af indlysende årsager ikke begynde at save i eller flise rododendron buskene, idet savsmuldet jo vil indeholde smittemateriale. Derfor skal de fældede buske køres i disse lukkede containere til forbrændingen.“ Foreløbig har kommunen fjernet en hel afdeling af rododendron fra den nordøstlige ende af parken. Det var i øvrigt hvide rododendron, hvis sort og farve da overhovedet spiller nogen rolle, hvilket ikke vides. Cecilie Rosenberg har fået tilsendt to prøvesæt til at udtage prøver af planter som man mistænker for at have sygdommen. „Vi kan kun teste for om der er Phytophthora eller ej, og foreløbigt har vi bedt plantedirektoratet lave test på plantemateriale fra to andre parker samt fra rododendron i midtbyen som så mistænkelige ud, men alle prøver var heldigvis negative,“ siger Cecilie Rosenberg. Dødsdømt Grønt Miljøs udsendte slår følge med landskabsarkitekten da hun mødes i Søndre Anlæg med Iben Thomsen og Venche Talgø. Hendes håb om godt nyt lider hurtigt døden. De to eksperter bliver ført hen til hvor Cecilie Rosenberg har ladet et felt af rododendron fjerne. Nedfaldne blade fra de omkringstående rododendron GRØNT MILJØ 7/2011

Der er spor af sygdommen overalt, både på jorden og helt oppe i toppen af de store rododendron.

Reglerne er de samme i hele Europa, supplerer Iben Margrete Thomsen. „Phytophthora ramorum er underlagt meget strenge regler om bekæmpelse. Så Plantedirektoratet som er myndighed i denne sag, vil påbyde destruktion af alle de syge planter. Spørgsmålet er kun om man også skal fjerne de symptomløse, men måske smittede planter inden for to meter, sådan som man gør i planteskolerne. Og om det er nok til at bremse udviklingen.“ De to eksperter er faktisk mest bekymrede for en massiv opformering af smitte fordi betingelserne er så optimale under den tætte paraply af rododendron: stillestående luft med høj luftfugtighed og mange blade med angreb. De sidder på buskene, men ligger også overalt på jorden. Selv om der kun kan ses tydelige symptomer på buskene lige omkring det oprindelige sygdomsområde, så tror de to eksperter at infektionen hurtigt kan brede sig. Venche Talgø mener at det blot er et spørgsmål om tid før angrebet er blevet mere omfattende.

bliver nidkært undersøgt, og dommen falder hurtigt. „Se det blad her. Og det her. De er begge mørke ved stilkens indgang i selve bladet, og er et sikkert tegn på Phytophthora ramorum,“ oplyser den norske forsker. Iben Thomsen nikker. Hun er den myndighedsperson som foreslog at give sygdommen det danske navn ‘europæisk visneskimmel’. I USA hedder sygdommen ‘Sudden Oak Death’ (Pludselig Ege Død) som for så vidt er korrekt, idet mange af de første værtsplanGRØNT MILJØ 7/2011

ter var arter af eg som døde hurtigt efter at være blevet smittet. Men navnet er ikke dækkende, idet Phytophthora ramorum foreløbigt vides at kunne angribe cirka 150 forskellige buske og træer. I takt med at de to forskere finder yderligere spor af visneskimmel rundt i anlægge, daler humøret hos Cecilie Rosenberg. Landskabsarkitektens drøm om at kunne bevare den store rododendron beplantning falmer hurtigt. For indsatsen med at fjerne synligt syge planter har ikke fået bugt med

angrebet. Stødskud fra fældede planter er visnet, og nærtstående buske har tydelige symptomer. Stående inde i et krat med enorme rododendron som helt artstypisk er blevet åbne i bunden i takt med at de har lukket i toppen, kommer Venche Talgø med sin dom: „Der er ingen tvivl om at der er ramorum flere steder her. Var dette sket i Norge, ville afgørelsen helt klart være at myndighederne ville give et påbud om at fjerne og destruere alle syge rododendron her.“

Skræmt efter besøg Nu har den norske forsker fra Bioforsk Plantehelse i Ås heller ingen særlig grund til at være optimist. Hun var i april på en rundrejse i Storbritannien, og særligt i Cornwall i det sydlige England er der slået storalarm. „Jeg må sige at jeg var lidt skræmt efter det besøg. F.eks. stod jeg sammen med mine engelske værter på en bakketop hvorfra vi havde vid udsigt hele vejen rundt. De pegede ud mod punkter i horisonten, og sagde at der, der og der havde Phytophthora ramorum etableret sig. Foreløbigt er der blevet fældet cirka to millioner japansk lærk som har vist sig at være lige så følsomme overfor angreb som rododendron og de amerikanske egearter. 69

Iben Margrete Thomsen (til venstre) og Venche Talgø (i midten) leder efter spor af Phytophthora ramorum og finder dem alt for hurtigt.

Store områder med lærk som er blevet smittet i foråret, er døde senere på sommeren.“ Første spor af Phytophthora ramorum i England var i 2002 i et havecenter i West Sussex. I 2009 blev ramorum fundet i lærk i det sydlige England. I 2010 blev sygdommen konstateret i Wales, i Nordirland, i Irland og i Skotland. Da Venche Talgø var i England, så hun andre smittede træarter i nærheden af syge japansk lærk. Det var kæmpe ædelgran (Abies grandis), douglasgran (Pseudotsuga menzesii), vestamerikansk skarntydegran (Tsuga heterophylla), kastanie (Castanea sativa) og bøg (Fagus sylvatica). Typiske symptomer på stammerne er udflåd fra infektionsstedet, med misfarvninger under barken. I vækstsæsonen flyder det med plantesaft som et blødende sår fra skadede områder. Se skotske sitkaskove I Nordirland er Phytophthora ramorum - for første gang nogen sinde på verdensplan konstateret på en sitkagran. Med de enorme arealer med sitka der er i Skotland, har det fået skotterne til at hæve øjenbrynene. Direktør Norman O’Neill fra det skotske Forestry Commissi70

on nedtoner dog risikoen. Han betoner at den angrebne sitka, et cirka to meter højt træ, skulle have stået under en veritabel paraply af syge rododendron. Andre sitka i nærheden er blevet undersøgt og har vist sig sygdomsfrie. Han oplyser at laboratorieforsøg har påvist at sitka er modstandsdygtig over for ramorum. Kun hvor barken på et træ har lidt skade, så der er et åbent sår, kan der være en risiko for infektion. Men han understreger i en mail til en dansk ejer af skov i Skotland at emnet naturligvis har de engelske og skotske myndigheders fulde opmærksomhed. De norske blåbær I Norge blev Phytophthora ramorum første gang konstateret i 2002 ved Bergen. I et forsøg på at stoppe sygdommen blev mange store rododendron fjernet, men også de nye unge og raske planter blev hurtigt smittet. Kalmia, pieris og kvalkved har vist sig også at være meget følsomme. „I Norge frygter vi rigtigt meget for hvad der vil ske med blåbær. I England har Phytophthora ramorum, sammen med Ph. kernoviae, vist sig at være særlig aggressiv over for blåbær som i stor stil

er blevet angrebet. Hvis det samme sker i Norge, vil det være en katastrofe idet det vil spille en måske afgørende, negativ rolle for vore bestande af elg, kronvildt og ren som alle fouragerer i vid udstrækning på blåbær i det nordlige Norge,“ forklarer Venche Talgø. Luftbåren Tilbage i Herning og Søndre Anlæg får Cecilie Rosenberg flere fakta om den veritable rododendrondræber der hærger i parken. Venche Talgø oplyser bl.a. at en af årsagerne til

at sygdommen er så frygtet er at den er luftbåren. Phytophthora ramorum kan som en af de få fra sin familie spredes gennem luften. Det normale er via jord samt gennem vand i åer og floder. Det er derfor at f.eks. lærk bliver syge fra toppen af. Sporene blæser gennem luften, og angriber træer langt væk. Derfor kan man ikke håbe på at rododendron længere væk i Søndre Anlæg går fri af sygdommen. Iben Margrete Thomsen mener at det ikke løser problemet kun at fjerne rododendronbuskene, for under dem ligger et tykt lag materiale som af smittemæssige årsager naturligvis også skal fjernes. „Det bedste vil nok være at fælde buskene, flå stødene op, fjerne så meget som muligt i bunden, lægge et fem til ti cm tykt muldlag oven på som man dernæst f.eks. sår græs på,“ mener Iben Margrethe Thomsen som også peger på at det gælder om at passe på træerne som står spredt mellem de store rododendronbuske. De skal være den fremtidige beplantning på stedet. Det blev en mørk dag for alle andre som sætter pris på de statelige rododendroner i Søndre Anlæg. Men de ser desværre kun ud til at være starten på et problem som vil ramme resten af Danmark. ❏ MULIGE LINKS www.suddenoakdeath.org www.pdir.fvm.dk www.bioforsk.no SKRIBENT Max Steinar er journalist med speciale i jagt, natur, skov og landskab.

Phytophthora ramorum ■ Phytophthora ramorum blev første gang opdaget i Europa i 1993 i Tyskland. I flere år troede man at problemet begrænsede sig til rododendron. ■ Tidligere blev Phytophthora-slægten kategoriseret som svamp på grund af formering med sporer. Nu placeres mikroorganismerne i deres helt eget rige. Noget af det særlige ved dem er at de laver sporer som selv svømmer i vand. Det ser man ikke hos ægte svampe. ■ Der findes mange arter af Phytophthora, og en del af dem ses også i naturen i Danmark. Men ingen har vist samme potentiale for spredning, har haft så omfattende et værtsplanteregister eller har givet lige så frygtindgydende skader som Phytophthora ramorum og Ph. kernoviae. ■ Phytophthora ramorum kræver høj luftfugtighed for at trives. Det går alt for godt i spænd med de større mængder nedbør og varmere klima som er på vej i disse år. ■ Enhver mistanke om angreb af Phytophthora ramorum skal straks meldes til Plantedirektoratet. GRØNT MILJØ 7/2011

KALENDER KURSER & KONFERENCER SEPTEMBER Regler for parkering. Nyborg 19/9. VEU. Arbejdsmiljøuddannelse. Odense 26/9, 27/9 og 24/10. DAG. Danske Parkdage. Den grønne sunde by. København 28-30/9. SL. KPN. OKTOBER Temadag om lys og liv i fremtidens byrum. Frederici 5/10. DL. Vinduer til verden. Det 61. Danske Byplanmøde. Ålborg 67/10. DB. Landskabet som besøgssted. 6/ 10. SL. Trafiksikkerhedsrevision. Middelfart 26/10. VEU. Driftskvalitet på veje og grønne områder. Nyborg. SL. NOVEMBER Etablering af cykel- og vandreruter. Vejle 1/11. VEU. Rural innovation and entrepreneurship – theory and practise. Nødebo 4/11. SL.

DAG DB DL SL KPN VEU

Den 2. Nationale Natur & Sundhedskonference 2011. Nordsjælland 7-8/11. SL. Trafiksanering i byer. Odense 8/ 11. VEU. Omdannelse af almene boligområder. Herning 8-9/11. DB. Bytræseminar 2011. Frederiksberg 17/11. SL og Dansk Træplejeforening. Positive psykiske processer i naturen. Nødebo 29-39/11. SL. DECEMBER Urban Open Spaces - Quality Provision and Assessment. 1/12. SL. Planloven i praksis. Ballerup 1314/12. DB. MARTS Jord, bundsikring og stabilgrus. Hvidovre 6/3. VEU. AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i det grønne’. www.gront3fpunkt.dk. UDSTILLINGER Agromek. Herning 27-30/11. www.agromek.dk.

Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860 Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 Dansk Landskabsarkitektforening. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354 Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. [email protected]. T 3528 1623 Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168

GRØNT MILJØ 7/2011

71

VINDUET Borgere lægger selv nyt fortov Borgere i Vester Nebel ved Esbjerg har selv anlagt 80 meter fortov hvor kommunen har betalt materialerne. Det er mildst sagt en skidt idé, udtaler John M. Schmidt, lokal formand for 3F og socialdemokratisk byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, til Licitationen (5.7.2011): „Det er noget værre svineri. Ud over at det er helt forkert i forhold til at der går brolæggere på dagpenge, så er det brud med al normal praksis på dette område. Frivillige almindelige borgere skal ikke udføre fagligt arbejde.“ Borgmester Johnny Søtrup (V) er af en anden mening: „Der er tale om en flok borgere som var frustrerede over at de ikke kunne få et fortov, så foreslog de at de selv ville lave det hvis vi betalte materialer. Og det kan jeg ikke se det store problem i. Vi have en tekniker fra kommunen til at sørge for at det gik efter bogen.“ Regn ind i bygningsreglementet Sommerens skybrud, især monsterregnen over København 2. juli, har igen rejst debat om klimatilpasning og regnvandshåndteringen. I Licitationen (6.7.2011) udtaler de konservatives miljøordfører Tage Leegaard: “Vi skal forbedre kloaknettet, men det er ikke nok. Vi skal tænke bredt. Og hovedprincippet skal være at opsamle regnvandet så tæt på parcellen som muligt eller lede det væk af eksempelvist faskiner eller kanaler og dermed hindre at det kommer ned i kloakkerne (...) Vi skal tænke regnvandet ind i nye bebyggelser og arbejde aktivt med at få det indarbejdet i den eksisterende boligmasse. I dag stiller vi ganske naturligt krav til isoleringen i nye bygninger for at spare på energi. Måske kunne vi på lignende vis indarbejde regnvandskrav i bygningsreglementet. Oversvømmelserne i weekenden har i hvert fald vist at det er nødvendigt med et bredt sambejde og en koordineret indsats for at hindre at fremtidige skybrud ødelægger boligområder og lukker veje.“ De store vilde dyr i naturplejen Når de store dyr i fødekædens top savnes, kommer økosystemet i ubalance. Det gør naturplejen dyr, også i Danmark forklarer professor på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning i Politiken: „Svenske elsdyr ødelægger uhyre sjældent landbrugsafgrøder. Tyske vildsvin gør det indimellem, men det er ikke et stort problem dernede. Andre store arter som europæisk bison og vildhest

72

Chelsea Flower Show 2011: Vilde planter fra den lokale flora blev blandet med mere traditionelle haveplanter til et spændende og smukt miks.

kunne med god vilje også få plads, f.eks. i nationalparkerne (...) Hovedpointen er at vi med flere dyr fra toppen af økosystemerne kunne få en natur der i højere grad kunne passe sig selv og selv sørge for en større biologisk mangfoldighed i stede for at vi mennesker skal prøve at forvalte den natur på krykker som vi selv har skabt.“ Det vilde som en æstetisk nydelse Det store engelske Chelsea Flower Show er med sine mange showhaver et godt pejlemærke for de nyeste tendenser i havekulturen, skriver havejournalist Nina Ewald i Haven 9/2011: „I de såkaldt vilde haver vokser planterne imellem hinanden, næsten som på en grøftekant eller en eng. Der var lagt vægt på at haverne skulle passe til den egn de var tænkt placeret i, og vilde planter fra den lokale flora blev blandet med mere traditionelle haveplanter til et spændende og smukt miks. Borte var tidligere tiders showhaver med sirlige staudebede og nøje afpassede grupper af blomster. I stedet bugnede haverne i år af planter der tilsyneladende voksede helt tilfældigt mellem hinanden. Nu kunne man måske tro at disse naturhaver var ét rodet sammensurium, men designet var i alle tilfælde tilgodeset så det vilde i høj grad også blev en æstetisk nydelse.“ Skal forstå planternes værdi Det altafgørende opgave for Danske Planteskoler er ifølge den nye formand Henning Roed at åbne befolkningens øjne for værdien og betydningen af grønne planter. Som han udtaler til Gartnertidende (1.8.2011):

„Politikere, planlæggere og forbrugere skal høre vores budskab. De skal forstå hvilke værdier planter giver i deres have, der hvor de arbejder og der hvor de færdes. Det gælder kroner/ørerværdien, men også den mentale værdi der strakt at sværere at måle. Men man går ind med helt andre forventninger hvis der er goldt og øde omkring en bygning end hvis der er grønt og frodigt. Det budskab skal vi have frem, så vore planter fremstår som noget værdifuldt og ikke noget man bare får i nakken i supermarkedet.“ Græsning og maskinkraft Driftsplanlægger Lars Delfs Mortensen, Aalborg Kommune, efterlyser både økonomisk indsigt og innovative løsninger for at løse de udfordringer i naturplejen som kommunerne står over for med stadig mere pressede budgetter. Og han fortsætter i Skov & Land 6/2011: „Hvis jeg skal nævne de to vigtigste ting for at få vores drift og naturpleje til at lykkes, er det græsning og maskinkraft. Når det skal lykkes med græsning, er det nødvendigt at have indlevelse i hvad der skal til for at landmanden synes det er attraktivt at sende sine dyr på græs. Man når da et stykke med glade hobbyfolk, men det store antal skal stadig findes hos de professionelle. Så er der maskinerne, og de er i højere og højere grad nødvendige for at få tingene til at lykkes, og heldigvis er entreprenørerne mere end villige til at indgå i kreative løsninger og med flersidige hensyn.“ Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til [email protected] med debatforslag eller kommentarer.

GRØNT MILJØ 7/2011

Søerne svælger i alger En voldsom opvækst af alger og vandpest har givet driften udfordringer i hovedstadens søer

D

e sidste fire år har Københavns Kommune været i gang med en større plejeindsats af ‘søerne’ der omkranser indre by. Men i år har der været en særlig stor vækst i søerne, og kommunen har ekstraordinært været nødt til at hale 200 tons vandpest og trådalger op alene fra Peblinsøen hvor der skulle være sejlads. „Vi har allerede brugt over 500.000 på at få fjernet grøde fra søerne, så vi ligger over budgettet, men der har også netop i år været en eksplosiv vækst som måske skyldes den hårde vinter. I hvert fald kan iltfattige forhold frigive ekstra fosfor fra bunden, og det ligger vi så og kæmper med nu,“ forklarer Dorthe Rømø, biolog ved Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning. Derfor er kommunen gået i dialog med entreprenøren HedeDanmark A/S i håb om at de vil købe en ‘grødebåd’ som kan rense mere effektivt end

den nuværende metode hvor en stålwire blev trukket gennem søen af gravemaskiner på hver side af søen. Hvert år bliver der i efteråret høstet vandpest i alle tre søer. Det kaldes høst fordi den foregår lige efter vækstsæsonen. På den måde får man trukket næringsstofferne fra plantematerialet op og væk fra søen, men det er også vigtigt at planterne ikke bare bliver flået op, for de er vigtige for søens dyreliv, bl.a. som skjulested. Grøden af trådalger og overfladeaffald fjernes hver tredje uge. En del af årsagen er at få trådalgerne af vejen da de kan skygge vandplanterne væk hvis der kommer for mange af dem, men den hyppige grødeoprydning skyldes også Københavns borgere. Alger ser ikke pæne ud, og det var borgerklager som satte gang i plejen i første omgang. „Vi er meget tilfredse med resultatet af indsatsen, for

På kanten af Peblingesøen i København var et stort, grønt sumpmonster af vandpest kravlet op den 23. august. Det var endda kun en del af de 200 tons som blev slæbt op af søen denne dag.

rovfiskene yngler, og der er god klarhed i vandet. Men mange forventer at en urban natur er pæn at se på og nærmest at søerne er rene spejlbassiner. Der har vi et forklaringsarbejde, men under alle omstændigheder er trådalger ikke ønskelige,“ understreger Dorthe Rømø. Nu om dage bliver vandet der bliver ledt ind til søerne renset. Det har høj kvalitet og

lavt fosforindhold, og takket været en stor oplysningsindsats er det lykkedes at få københavnerne til at smide mindre brød til fuglene. Et franskbrød indeholder nemlig lige så mange næringsstoffer som 500 liter kloakvand. Derfor håber Dorthe Rømø at kommunens oprydningsarbejde med tiden vil resultere i en udryddelse af vandpesten der er en invasiv pionerart. ❏

DET STORE NAVN I SMÅ MASKINER

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - [email protected] GRØNT MILJØ 7/2011

73

Her tordner Jan Magnussens Corvette nr. 74 forbi, mens den stadig var med. De mange hårde flader kaster maskinernes voldsomme lyde tilbage og skaber et ufatteligt brøl omkring hele banen. Covetten har nok løbets mest knoglerystende motorstøj takket været sin 12 cylinders Aston Martin motor med 14.000 omdrejninger. Foto: Timo Öblom.

Et døgn i røg og damp og larm og lys og vand De store brøl, regnen og laboratoriet. Grønt Miljø til 24-timers race i Le Mans. Af Lars Thorsen

L

e Mans er et brølende, hvileløst bæst. Hele verden er et snerrende, sydende motorinferno fra det øjeblik flaget går op og de næsten hundrede toptunede maskiner hviner ud over asfalten og indtil kun hver tredje bil kører over mållinjen 24 timer senere, sortsvedne, gaffatapede og hostende. Efter det indledende lydchok lærer man at skelne lydene ad. Corvettens 12-cylindrede Aston Martin motor på 14.000 omdrejninger, er den første man lærer at kende. Den lyder som om den er kom-

met for at sætte de andre motorer på plads. De andre lyder som alt fra dykkende jagerfly til hidsige motorcykler, og lydene skriger sig gennem dagen og aftenen og natten, hvor man kun kan kende bilerne på deres lyd og lygteføring. De hurtigste kører med hvidt lys, mens de langsommere, men mere brølende, jordrystende racere har gult lys. Der er fire klasser af racerbiler på banen samtidig i alle 24 timer - fra den (næsten) almindelige LM GT Am-klasse som er racingudgaver af gadebiler, til den ypperligste klasse LMP1

■ Le Mans 24-timers racerløbet foregår på den 13,6 km franske Circuit de la Sarthebane. Den består både af offentlig vej og en strækning fra racerbanen Bugatti Circuit indbygget i det nordvestlige hjørne. ■ Le Mans 24-timers løbet startede i 2011 lørdag den 11. juni kl. 15:00 og sluttede 24 timer senere. ■ I løbet af de 24 timer når de hurtigste biler (LMP1-klassen) at køre op mellem 4.500 og 5.500 km hvis de gennemfører. I år nåede den vindende Audi at runde banen 355 gange. Det svarer til 4.838,3 kilometer. Rekorden er 397 omgange. De relativt få omgange i 2011 skyldes de mange styrt.

74

Mange arealer omkring banen er dækket af grøn ukrudtsdug. Når de centraleuropæiske regnskyl vælter ned forhindrer dugen al jorden i at skylle væk og holder ukrudtet nede. Foto: Lars Thorsen.

der minder om Batmobiler og aldrig ville kunne køre på en gængs landevej. Dæk og vand Le Mans er ikke en gængs landevej. De hurtigste biler kommer op over 300 km/t tre gange per omgang og har kun få cm frigang mellem vej og karosseri. Men det betyder intet for selve vejopbygningen. En helt almindelig, fransk vejløsning med grus, skærver og to lag asfalt forslår glimrende til det traditionsrige racerløb. I den hurtigste klasse LMP1 vejer bilerne eksempelvis kun

■ Der er tre førere til hver bil. De bytter alt efter træthed, sygdom og den enkelte førers ærlige styrker og svagheder. Hvis bilen udgår, kan førerne ikke skifte bil. For dem er løbet ovre. Det var det i år for Tom Christensen før han overhovedet nåede at sætte sig i bilen. ■ I byen Le Mans som racerbanen ligger lidt uden for, er der gadefest og opvisning hele ugen. Dagen inden løbet kører alle bilerne paradetur i skyggen af middelalderkatedralen St. Julien du Mans. ■ Besøg www.youtube.com og skriv ‘crash mcnish’ i søgefeltet for at se styrtet hvor Tom Kristensens førsteseedede Audi udgik. Mirakuløst nok kom ingen til skade i ulykken.

900 kilo og har brede, 16 tommers dæk, så dæktrykket er enormt lavt. Selve banen er 13,62 km lang, kaldes Circuit de la Sarthe og flere flade strækninger køres på almindelige offentlige veje. Det betyder at store dele af banen også er flankeret af vejtræer trods risikoen ved kollision. I det nordlige hjørne ligger en forhøjning af sandjord i landskabet. Her blev en del af ruten (under 2 km) bygget ind i racerbanen Bugatti Circuit i 1965 for at få adgang til bedre pit- og tribunefaciliteter og for at sikre den rigtige hældning på vejen i forhold til bilernes frigang og større og større hastighed. Til gengæld står bilerne over for en udfordring, når de centraleuropæiske skybrud rammer Le Mans. De ‘almindelige’ dæks gummi hæfter naturligvis til vejen når det bliver varmt - og det gør det hurtigt - men det er stadig nødvendigt at skifte til specifikke regndæk, og også i år røg flere biler i barrieren og måtte udgå da de skulle vænne sig til de nye dæk eller kørebanens nye tilstand. For at sikre sig mod det GRØNT MILJØ 7/2011

uundgåelige regnvand valgte Le Mans’ arrangører - Automobile Club de L’Ouest - i februar 2010 at installere et Enregis-nedsivningsanlæg der kan håndtere op til 1.192 m3 vand. Selve nedsivningsanlægget blev anlagt under en parkeringsplads, og alt regnvand fra banens centrale del bliver nu ledt herover. Den slags har dog aldrig generet Tom Christensen, for en af hans forcer er kørsel i regnvejr. Tom er blevet kaldt ‘Kongen af Le Mans’ og har rekorden med otte vundne løb. Måske skal han bare være glad for at han kører i Audis store satsning. Teknisk laboratorium Le Mans er et sansebombardement, men det er også et laboratorium. Racersport er nemlig ikke kun for sjov. Producenterne bruger et voldsomt udholdenhedsløb som Le Mans til at teste innovationer og nye teknologier under den mest intense form for anvendelse. Det kunne man eksempelvis se i 2009 da løbets første hybridbil kom på banen. Det var Peugots hybridudgave af 908 HDi FAP-raceren der ud over V12dieselmotor havde fået have elmotor. Den var konstrueret så den opsamlede energi fra nedbremsninger og brugte det igen på vej ud af svinget eller til at sænke dieselforbruget. Den kunne endda køre på el

Det kendte Dunlop-sving hvor Tom Kristensens Audi kørte galt i år, ligger over en sandet bakke i landskabet. Resten af banen ligger i plant terræn og omgivet af træer som ask, rødeg og avnbøg. Foto: Lars Thorsen.

til pitstop, så det var muligt at slukke motoren. Det er altså her fremtidens mere miljøvenlige motortyper og løsninger bliver presset til det yderste, og mange teknologier i vores almindelige personbiler så første gang dagens lys på Le Mans nådesløse asfalt. Allerede i år var antallet af alternative motortyper væsentligt forøget, og faktisk kørte også den ene af de fire danske deltagere, Casper Elgaard, i en hybridbil. Den tilbragte dog lang tid i pitten og havde flere problemer inden

den endeligt klokken 7 søndag morgen måtte give fortabt. 34 minutter senere kørte Jan Magnussen ind i en Porche med sin Corvette, og så var der pludselig ingen danskere med i løbet længere. Racere i bodybags Heldigvis er Le Mans en international totaloplevelse, og underholdningen forbliver intakt i takt med at bilkirkegården vokser sig større og større på et indhegnet asfaltareal bag tribunerne hvor de kasserede biler skjules i bodybags, så det

De hurtigste biler kommer op over 350 km/t, så der er ikke råd til stående vand på banen. Samtidig sviner bilerne voldsomt. Løbets arrangører etablerede derfor i november 2010 en kombineret nedsivningsløsning fra Enregis med håndtering og rensning af spildolie, gummi, tungmetaller m.m. fra op til 1.192 m3 regnvand. GRØNT MILJØ 7/2011

ligner oprydningsarbejdet efter en mekanisk massakre. Derfor er målet for næsten alle deltagere blot at gennemføre. Men nogen skal jo vinde, og i den hurtigste klasse løb Audi (uden Tom) med sejren, mens Corvette (uden Jan) tog prisen i GT-klassen. Producenterne har nemlig ofte flere biler med i løbet, og Audi stillede tre hold, mens Corvette havde to racere på banen indtil Magnussens exit. ❏ Grønt Miljø var blevet inviteret til Le Mans af Danske Anlægsgartneres Nordsjællandskreds.

Om fredagen kan man komme ned i pitstop-området. Billedet viser med al tydelighed hvor grov asfalten er for at optimere friktionen, når dækkende skal presse bilerne op i topfart på ganske få meter. Foto Lars Thorsen.

75

FUNKTIONALITET VITALITET ÆSTETIK NATUR KLIMA

ANALYSE IDÉUDVIKLING RÅDGIVNING PLANLÆGNING FORMIDLING

ADGANG OPLEVELSER BEVÆGELSE SUNDHED OPHOLD

STIEN BYEN SKOVEN LANDET VANDET

Tarmvridrøn - et af fremtidens træer? Det er klimarobust, biologisk værdifuld og interessant i skovdyrkningen

T

armvridrøn er et sjældent træ i Danmark. Men det er smukt og passer godt til lysåbne, publikumsvenlige skove med høj biodiversitet. Tømmeret er værdifuldt. Træet passer desuden godt til fremtidens klima med stigende temperatur og mere sommertørke. Det kan være en af fremtidens arter i både skov og landskab. Tarmvridrøns centrum er Mellemeuropas løvblandingsskove, hvor det ofte vokser sammen med eg og avnbøg, men også med bøg, ær og ask. Arten har enkelte nordlige forekomster, bl.a. i Danmark hvor den ses i lysåbne løvblandingsskove, skovbryn og krat på Sydsjælland, Møn og Bornholm. Her opfattes træet tit som et levn fra en fjern fortid hvor klimaet var varmere og skovene mere lysåbne. Siden lanceringen af den nationale naturskovsstrategi i 1990’erne er der gjort meget for at sikre de danske bestande Tarmvridrøn (Sorbus torminalis) er en lyskrævende art der trives bedst med lunt sommervejr og er meget tolerant over for tørke og hård vinterfrost. Den ynder næringsrig lerjord og kalkholdig jord, men ikke magert sand eller

konstant fugtig bund. Træet udvikler en dyb pælerod, men har ellers et overfladisk rodsystem. Det formerer sig sjældent fra frø, men villigt ved rodskud. Tarmvridrøn trives bedst i lysåbne skove og i skove som drives som mellemskov med regelmæssig stævning og spredte overstandere. Den optræder som regel gruppevis eller alene i skovens under- og mellemetage. Selv hvor der er mange tarmvridrøn findes normalt kun nogle få pr. hektar. Også i den enkelte bevoksning er arten sjælden. 10-15 meter høj bliver arten i Danmark. Kronen er ægformet med en åben forgrening. Bladene er ægformede, 5-9 cm lange med dybt indskårne lapper. De får røde høstfarver. Træet blomstrer med hvide blomster som andre røn. Frugterne er 1-1½ cm store og rødbrune som modne. Fugle elsker dem. Frugterne har været brugt mod diarré. Deraf det latinske navn torminalis (røn der hjælper mod tarmsmerter) og det danske tarmvrid. Bærrene er også værdsatte til snaps. Som ung vokser tarmvridrød hurtigt til, men væksten aftager tidligt (nogenlunde som

HVEM VED NOGET OM AT DYRKE TARMVRIDRØN?

KONTAKT 33 36 38 76 LANDSKAB.NU INFO @ LANDSKAB.NU 76

Skov- og Naturstyrelsen har i 2011-12 givet tilskud til at undersøge mulighederne for at dyrke tarmvridrøn i Danmark. Professor Jens Peter Skovsgaard ([email protected]) og skovfoged Hans Chr. Graversgaard ([email protected]) vil gerne høre fra læsere som har erfaring med at dyrke træarten eller har observationer af træet. Skovsgaard og Graversgaard har anlagt skovkulturer med tarmvridrøn i Vendsyssel hvor træet indtil videre gror godt.

for kirsebær). Træet står derfor svagt i konkurrencen med skyggetålende træarter og arter med en mere vedholdende højdevækst. Tarmvridrøn bruges stort set ikke i dansk skovdyrkning, nok især fordi den har det svært med skyggetræer. Men også på andre måder er træet besværligt: Det egner sig ikke til almindelig højskovsdrift. Det er svært at formere med frø. Der er stor forskel mellem proveniensers vækst. Man er nødt til at hegne fordi unge planter efterstræbes af mus, harer og hjorte. Og som andre røn tåler arten ikke herbicider. Træet kan dog godt få en betydning som nichetræart i skovbruget. Tarmvridrøn bør da plantes gruppevis og med fordragelige naboer som f.eks. hassel, navr eller eg. På grund af kravene til lys og den tidligt stagnerende højdevækst bør der hugges kraftigt til fordel for tarmvridrøn, så kronen kan udvikle sig frit. Over for den krævende dyrkning står det værdifulde ved: hårdt, tungt, elastisk, homogent og meget stabilt når det først er tørt. Farven er gylden rødbrun idet både farve og tegning varierer fra træ til træ. Veddet anvendes især til finere møbler og musikinstrumenter. Det opnår ekstremt høje priser. God kvalitet koster op til 1000 euro pr. m3 råtræ, og finerkævler opnår priser på op til 2500 euro pr. m3. sh KILDE Jens Peter Skovsgaard, Hans Chr. Graversgaard (2011): Skovdyrkning for fremtiden. Tarmvridrøn. Skoven 8/11. GRØNT MILJØ 7/2011

Tagventilator placeret i kasserende så vandafledningen hæmmes, og inddækning af kasserende og karm vanskeliggøres. Illustration: Byg-Erfa.

Når afløbet fra altanen og tagterrassen overbelastes Sommerens skybrud får Byg-Erfa til at advare

I

kraftig regn kan der samles meget vand på flade tage, tagterrasser og altaner fordi afløbet er tilstoppet eller beregnet til langt mindre nedbør. Det giver stor risiko for at tagvandet finder andre og uhensigtsmæssige veje, og det kan opfugte utilgængelige konstruktioner eller skabe oversvømmelser i bygningen. Problemet, der er gjort aktuelt i sommerens skybrud, kan forebygges på flere måder. F.eks. med overløb fra tag- eller terrassekanten, særlige udMindst 120 mm

Særlig tagbrønd med vandret udløb til afløbsrør som kan føres i isoleringen over lang afstand. Illustration: Byg-Erfa.

GRØNT MILJØ 7/2011

spyere og ekstra afløbsbrønde, oplyser Byg-Erfa der indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer. Problemet er størst på flade tage og terrasser med lukkede kanter. Vandet kan stige så meget at det kan trænge ind ved inddækninger, og vandets vægt kan overbelaste hele konstruktionen. Her anbefales at vand afledes til tagbrønde der kan renses og at der er et fald på tagfladen på mindst 1:100. Kan det ikke opnås kan man eventuelt etablere render - eller bredere ‘kasserender’ hvor faldet er mindst 1:100. Tagbrøndene skal placeres så man tager højde for at sne og is ved en ydervæg normalt tør først, så tøvandet kan løbe ind over inddækninger. Tagbrønde skal desuden jævnligt tilses og renses. For at undgå tilfrysning kan de eventuelt beskyttes med varmekabler.

Opbygning af kasserende. Illustration: Byg-Erfa.

Det er ikke så smart at lede tagvandet direkte ud over kanten, da vinden - uanset drypnæser og drypkanter - tit presser vandet ind mod væggen, så der er risiko for misfarvninger og - om vinteren frostskader. Udspyere af metal får vandet væk fra væggen, men når de ruster kan vandet løbe ind i murkronen. Generelt kan flade tage være en sårbar konstruktion hvis taget ikke er udført korrekt. Det er derfor vigtigt at vælge løsninger hvor risiko for svigt og skader er mindst mulig, understreger BygErfa der har udgivet flere erfaringsblade om forebyggende foran-

Fald i kasserende mindst 1:100 Mindst 50 mm

staltninger, bl.a. korrekt etablering af nødafløb, spyer og andre overløbsforanstaltninger. En del af disse kan købes samlet i en temamappe om ‘Flade tage’, se www.bygerfa.dk. sh KILDE. Byg-Erfa (2011): Monsterregn, flade tage og tagterrasser - forebyggelse af vandskader. Pressemeddelelse 30.8.11.

77

Flere ændringer til bygningsreglementet Danske Anlægsgartnere

I KLIMAETS TEGN Årets Have & Landskabudstilling var igen en positiv oplevelse for os anlægsgartnere. Der var stort set alt hvad hjertet kunne begære af grej til beskuelse af de mange besøgende. Der var både gamle kendinge og nye ansigter blandt de mange udstillere. Vejret holdt da også nogenlunde. Antallet af besøgende var i år lidt mindre end ved sidste udstilling. Jeg tror ikke det skyldes mindre interesse, men snarere at der i branchen er blevet tilpasset i forhold til antal medarbejdere. Det kan meget vel have en indflydelse på antallet af besøgende.

Bygningsreglementet BR10 ændres nærmest løbende, men de seneste ændringer har kun begrænset virkning når man ser på udemiljøet. Fra 1. juli kan man opføre større garager, skure m.v. end før uden at skulle have hverken byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen. Grænsen er nu 35 m2 ved fritliggende enfamiliehuse og 20 m2 ved sammenbyggede enfamiliehuse. Før var det 10 m2. Ændringen er et led regeringens ‘væk med bøvlet’-plan. En anden ændring fra samme virkningsdato er at mobilantenner fremover kan opføres når blot opsætningen er anmeldt til kommunen. Man skal ikke mere have byggetilladelse. Sigtet er her at kunne

udvikle en elektronisk infrastruktur uden hindringer. Hertil kommer med virkning fra 24. august ændringer knyttet til skærpede energikrav. Hertil hører bl.a. oprettelse af en ny bygningsklasse 2020 og krav til indeklimaet. Til de små justeringer hører bl.a. henvisning til de nyeste legepladsstandarder ligesom det præciseres at kommunerne kan opkræve byggesagsgebyr selv om byggeansøgningen får afslag. Sidste år kom der også flere ændringer til, bl.a. at kommunerne før en byggetilladelse skal vurdere et byggeprojekts betydning for et eventuelt berørt habitatområde. Se BR10 med ændringer på www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk. sh

Vejret havde en særlig betydning i forbindelse med denne udstilling. Det gjaldt både forberedelsen, men også afviklingen. Under forberedelsen blev der taget ekstra forholdsregler for at gøre færdsel på udstillingsarealet sikker og beskytte omgivelserne, og på flere stande kunne man se hvorledes klimaændringer påvirker branchen. På Danske Anlægsgartneres stand havde vi i samarbejde med ‘De Grønne Kloakentreprenører’ demonstration af en række løsninger af de problematikker som udspringer af den megen nedbør. Et meget aktuelt emne i denne sommer hvor f.eks. København led under de store oversvømmelser den 2. juli. I det hele taget må vi sige at der for anlægsgartnerne er ved at danne sig en række nye forretningsområder som udspringer af klimaændringer og nedbør. Vi synes at det er vigtigt at få disse forretningsområder godt integreret i vores egen faglighed som i disse tider udvides med klimaløsninger. Det vi ser i øjeblikket er formentlig kun begyndelsen. Der kommer en udvikling i retning af en mere restriktiv forvaltning af miljøet og ressourcerne. Det vil påvirke faget og markedet for de af vore medlemmer, som arbejder med klimaløsninger. Vi har her i landet set at økonomiske incitamenter for boligejere påvirker deres miljømæssige adfærd. Alle erfaringer viser at det, som påvirker folks adfærd allermest, er økonomiske incitamenter. Når dette kombineres med vores egen faglighed, bør der komme noget godt ud af det! Danske Anlægsgartnere er også at finde på næste udstilling i 2013! Vi siger tak til vore samarbejdspartnere: Danske Planteskoler, Skov & Landskab og Maskinleverandørerne for et godt samarbejde idet vi nu har fornyet vores aftale om udstillingen hvilket vi ser frem til.

Ole Kjærgaard, landsformand

www.dag.dk VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER

78

Elefanternes farverige vagtparade Lige uden for Grønt Miljøs kontor på Frederiksberg Runddel stod der pludselig en morgen en multifarvet elefant. Den var ikke kommet af sig selv, men var en del af den såkaldte Elephant Parade som er en international støtteorganisation der indsamler midler til fordel for den asiatiske elefants bevarelse. Københavns Zoo er en af hovedsponsorerne i Elephant Parade og råder over 15 af elefanterne. Som symbol på korridorproblematikken er Zoos 15 kunstelefanter opstillet, så de vandrer fra centrum og mod Zoologisk Have. Vandringen ender med to elefanter i Zoo og to i Frederiksberg Have lige over for elefantanlægget.

Sådan knyttes forbindelsen mellem kunstelefanterne i byrummet, de levende elefanter i Zoo og elefanterne i naturen. Og på denne vandring havde en af elefanterne altså valgt at sætte sig ned durk i Grønt Miljøs forhave fra den 1. juni til 25. august. I september sælges elefanterne på Bruun Rasmussens Kunstauktion. Pengene går til etablering af elefantkorridorer der giver elefanterne mulighed for at bevæge sig frit omkring og til at oprette elefanthospitaler der tager sig af sårede elefanter. I mellemtiden har elefantparaden været et smukt og tankefuldt stykke byinventar som også børnene har været meget glade for. lt GRØNT MILJØ 7/2011

Regnorme graver ud til pesticider Når regnvandet gennemskyller jordens kanaler, føres mange små jordpartikler med

R

egnorme ilter, dræner og løsner jorden, fremmer omsætningen og gør mineralerne mere tilgængelige for planternes rødder. Men de gange ormene danner, kan også øge risikoen for udvaskning af pesticider til grundvand, søer og åer. Det skyldes at regnvandet skyller gennem gangene og fører mange af de jordpartikler med som pesticidet er bundet til. Det bekræftes i en undersøgelse på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. „Ganske få regnormegange med direkte forbindelse til dræn er nok til at pesticider kan blive transporteret videre til vandløb når det regner meget,“ fortæller Marie Habekost

GRØNT MILJØ 7/2011

Til venstre regnormegange i markjord. Fotos gengivet fra www.okologi.dk & www.ilsoe.dk.

Nielsen der står bag projektet der blev afsluttet i 2010 som led i sin ph.d.-afhandling. I jorden er der masser af porer i form af sprækker, rodgange og regnormegange. Og når man når omkring halvanden meter ned - lige under kalkgrænsen - kan man møde mikroskopiske ‘glaciotektoniske’ sprækker der stammer helt tilbage fra istiden. Alle disse porer danner tilsammen et kanalsystem der leder vandet. Som en del af projektet blev en drænet mark med dræn udsat for et kunstigt kraftigt regnvejr på omkring 50 mm. Vandet var farvet blåt og indeholdt fluorescerende modelpartikler af samme størrelse som de mikroskopiske jordpar-

tikler som pesticidet binder sig til. Så kunne man følge vandets vej. Det strømmede gennem porerne til drænet - og en overraskende stor del af modelpartiklerne fulgte med. Det viser at der er risiko for udvaskning af pesticider til vandmiljøet især under voldsomme regnbyger, understreger Marie Habekost Nielsen. Det betyder ikke at vi nu skal til at bekæmpe regnorme. Dertil er de alt for nyttige for jordmiljøet. „Vi skal i stedet fokusere på om vi kan mindske udvaskningen af pesticider ved eksempelvis at justere dyrkningspraksissen omkring drængrøfterne på markerne,“ siger Marie Habekost Nielsen. Andre muligheder er at ændre

jordbehandlingsmetoderne og sørge for ikke at tilføre pesticider lige før kraftig regn. Feltarbejdet er udført i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt ‘Flerdimensional modellering af vandstrømning og stoftransport i de øverste 1-2 meter af jorden i systemer med markdræn’. Projektet blev afsluttet i efteråret 2010. Det følges op af et nyt projekt hvor man vil sætte tal på antallet af strømningsveje med forbindelse fra jordoverflade til dræn under forskellige fugtighedsforhold. Dette projekt afsluttes i 2011. sh KILDE Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (2011): Regnorme øger risikoen for udvaskning af pesticider. www.ku.dk 16.8.2011.

79

ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 7/2011 MASKINER AGCO, 77 Birkelyriven, 55 Bols Forstplanteskole, 55 C. Havemose Maskinfabrik, 53 DK-Tec A/S, 25 Engcon Nordic AB, 41 Flex Trading A/S, 35 Fors MW, Bigab, 19 FSI power-tech, 53 H.G. Enemark, 63 Hako Danmark A/S, 17, 79 Helms TMT-Centret A/S, 25 Husqvarna,7 Ketner Outdoor, 9 MaskinhandlerIndkøbs., 47 Nellemann Agro A/S, 13 Nicolaisen & Larsen A/S, 73 ParkLand Maskinfabrik A/S, 71 Safetrack, 31 Svenningsens Maskinforr., 67 Sønderup Maskinhandel A/S, 31 Vermeer Danmark A/S, 43 PLANTER & JORD DSV Transport, 35 Hjorthede Planteskole A/S, 45 Johansens Planteskole, 2 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 Møllegårdens Planteskole, 65 P. Kortegaards Planteskole, 2 RGS 90, 84 Solum Dansk Jordforbed., 67

Verver Export, 63 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Byggros, 81 Fokdal Springvand, 83 G9 Udventar, 33 CPH DK, 53 Starka, 15 Vestre, 27 ENTREPRENØR & RÅDGIVER Henrik Ravn Træpleje, 65, 83 Krogh & Molin, 2 K&S Treecare, 83 Landskabsværkstedet, 76 Moe & Brødsgaard, 41 OK grøn anlæg A/S, 39 P. Malmos A/S, 2 Plantefokus Svend Andersen, 83 Skælskør Anlægsgartnere A/S, 2 Sven Bech A/S, 83 FAG & UDDANNELSE Jordbrugets Udd.Center, 43 Roskilde Tekniske Skole, 71 Selandia CEU, 57 DIVERSE ProVerte A/S, 61 STILLINGSANNONCER HedeDanmark, 82

Regnorme dør ikke af voldsom regn Regnormene i jorden dør ikke selv om det regner kraftigt og jorden helt mættes med vand. Heller ikke selv om man tit kan se ormene ligge og sno sig i overfladen af den drivende våde jord som om de prøver at redde sig fra druknedøden. Videnskabelige studier viser at der skal være permanent vand i jorden over en længere periode for at skade regnorme, og selv da kan regnormene tilpasse sig. De overlever netop ved at søge op til overfladen,

fastslår Paul Henning Krogh, seniorforsker og jordbundsøkolog ved Århus Universitet til Food & Culture (23.8.2011). Faktisk hjælper regnormene til at få vandet væk fordi deres gange danner et netværk af vandkanaler der kan bortlede vandet. Problemet med regnfyldt jord er altså ikke at regnormene dør, men snarere at vandfyldt jord er lettere at komprimere. Det har ikke mindst været et problem i landbruget i denne sommer.

Hegn med jord absorberer vejstøj Greensilencer er en ny støjskærm fra Veronica Teknik hvor det er jord der bruges til at isolere for støjen. Skærmen er et lodretstående jordkammer der holdt sammen af profiler af genbrugsplastik, træ eller bambusfibre. Beplantning ind i siderne er en mulighed, men mon ikke klatreplanter fra bunden er mere praktisk? For den nye skærm er Veronica Teknik nomineret til Produktprisen 2011. 80

Bedre friluftsliv og adgangsmuligheder er med i anbefalingerne.

Anbefalinger til skovene Skovpolitisk Udvalg afleverede 39 råd om bl.a. friluftsliv, klima og internationale forhold 39 anbefalinger til fremtidens skov om friluftsliv, klima, erhverv og internationale forhold. Det blev resultatet af arbejdet i Skovpolitisk Udvalg som regeringen nedsatte i 1. juni 2010. Udvalget skulle komme med anbefalinger til hvordan man imødekommer samfundets interesser i private og offentlige skove. Ifølge kommissoriet skulle man „kortlægge og analysere mulighederne for at opfylde de flersidige formål for skovbruget i Danmark.“ Og med det sigte at fremme skovenes rolle både i forhold til friluftsliv, naturoplevelser, klima, miljø og bæredygtig skovdrift. Det skovpolitiske udvalg bestod af 17 medlemmer der repræsenterede skovbrug, træindustri, miljøorganisationer og forskning. Rapporten blev afleveret til Miljøministeren i marts 2011. „Det er nu op til politikerne at være ambitiøse. Vil man noget med skovpolitikken i Danmark, så er der masser af muligheder for at tage fat. Vi har oven i købet udarbejdet en økonomisk oversigt i fire kategorier der viser hvad de forskellige anbefalinger koster, og hvor der er finansieringsmuligheder,“ oplyser udvalgets formand Erik Bisgaard til Jord & Viden. Til anbefalingerne hører især en målrettet skovrejsning der bl.a. skal være med til at

opfylde forpligtelserne på klimaområdet. I den forbindelse anbefales incitamenter til private lodsejere. Bedre friluftsliv og adgangsforhold er også med i anbefalingerne, men der peges på at man må finde en finansieringsmodel der kan understøtte både friluftslivet og biodiversiteten. Her kan en værdisætning af skovenes ydelser og goder indgå. Til anbefalingerne hører endvidere stormfaldsberedskab, fortsat at fokusere på bæredygtigt skovbrug og et rejsehold der ser på adgangs- og opholdsmuligheder i skovene og etablering af internetbaserede tjenester for friluftsfolket. Det blev et svært kompromis. „Udvalget mangler ambitiøse og langsigtede forslag, og der er fortsat brug for en reel faglig og økonomisk analyse af skovenes muligheder for at imødekomme samfundets voksende krav,“ siger Dansk Skovforening for de private skovejere . „I Det Skovpolitiske Udvalg er private skovejeres økonomiske interesser tilsyneladende vigtigere end at sikre den brede befolknings mulighed for naturoplevelser i skovene,“ meddelte Friluftsrådet da man trak sig ud af udvalget før arbejdet blev afsluttet. sh KILDE Fremtidens skov - anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011. Skovpolitisk udvalg, Naturstyrelsen 2011. www.naturstyrelsen.dk. GRØNT MILJØ 7/2011

GAMLE NYHEDER 75 år siden STØTTEMURE AF KLINKER „Mure af huggede eller kløvede sand- eller kalksten og lignende er vel nok bedre end klinkemure, men de jo også langt, langt dyrere. For gærder af vore hjemlige kampesten kan prisen af og til komme ned i nærheden af klinkemures pris, men skal de være rigtig pæne, forudsætter dette rigtignok en dygtighed hos byggeren som er sjælden efterhånden. Og klinkemure vil vistnok altid bære prisen for lodretstående fliser eller for mure af beton på andre måder. Materialets anvendelse til formålet må anses for særdeles naturlig i vort land, og når det anvendes rigtigt, er det i virkeligheden bedre end jeg turde vente...“ (C.Th. Sørensen, Havekunst, 1936).

„Mure med trappe i fabrikant V. Borrits have på Strandpromenaden i Hellerup. Mørke, 4 cm tykke Hasleklinker.“ Havekunst 1936.

GRØNT MILJØ 7/2011

50 år siden GRÆSFRØ TIL ALLE FORMÅL „Vi har nu mulighed for at klare græs til et hvilket som helst formål, og på al slags jord, helt fra sand og til blåler - det er kun et spørgsmål om mere eller mindre bearbejdning. Men vore metoder er alt for urationelle og kostbare. Også med hensyn til valg af græsfrøsorter er vi langt tilbage. Det er f.eks. forkert i en flerårig blanding at bruge mere end 15% rajgræsfrø, fordi rajgræsset udskiller stoffer, som i større mængder virker ødelæggende på andre græsser. Hvis man bruger 30% rajgræs, bliver resultatet det samme som ved brug af 100% rajgræs.“ (B. i Anlægsgartneren, september 1961). 25 år siden MODERNE MED FLIS TIL AFDÆKNING „Det er blevet moderne at benytte flis til afdækning på tilplantede arealer. Det holder jo ukrudtet rimeligt nede, med mindre der er tale om det grove flerårige rodukrudt som bynke, kvik og tidsler. Og mange synes også det ser pænt ud. Herudover har afdækningen visse dyrkningsmæssige fordele, nemlig en bedre vandøkonomi og en jordforbedring efterhånden som flisen formuldes. Et 10-15 cm lag er som regel passende. (sh, Grønt Miljø, august 1986). 10 år siden KONSTRUKTIV TRÆBESKYTTELSE „Tidligere blev der anvendt ubehandlet træ til bl.a. beklædning på huse, udendørs borde og bænke som i mange tilfælde står endnu. Kombinationen af fornuftigt træ og godt håndværk kan med andre ord sagtens resultere i konstruktioner med lang holdbarhed uden at træet er trykimprægneret eller malet. Nøgleordet er konstruktiv træbeskyttelse. Det betyder at man beskytter træet gennem den konstruktion træet indgår i og derved giver råddet de dårligste muligheder for at udvikle sig. Vel at mærke uden at imprægnere eller male. (Dorte Klarskov Petersen, Grønt Miljø, august 2001).

81

82

GRØNT MILJØ 7/2011

GAMLE NORMER PÅ

www.grontmiljo.dk Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra 1975. Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra 1984. Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. siden den første i 1962. inkl. ‘Pleje af grønne områder’ fra 1989. Man kan dog ikke se de normer der nu er gældelde.

 


 & 




%%%"$ "$"$ "#!
 
##

 
    

$" '( !$! # "(! ###! !" "!' 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Østerled 28 4300 Holbæk Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 www.fokdalspringvand.dk

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail: [email protected]

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte vej til faglig sparring og udvikling.

Slotsgrus-makadammen bestod den afgørende regneprøve En makadam mættet med skarpt, leret grus er en erosionssikker befæstelse. Selv skybrud på en stejl sti kan den klare uden de store problemer. Det kunne i hvert fald en befæstelse af Slotsgrus-makadam på en stejl parksti under skybruddet i København den 2. juli. En skrap regneprøve. Parkstien ligger i parken Søndermarken hvor Slots- og Ejendomsstyrelsen for første gang har brugt materialet. Hensigten var netop at forebygge de problemer med erosion som man har oplevet andre steder med kraftig regn på GRØNT MILJØ 7/2011

stejle grusbelægninger. Her har også almindeligt Slotsgrus måttet opgive ævred. Slotsgrus-makadam er skærver mættet med Slotsgrus. Materialet af skærver og det lerede, skarpe Slotsgrus pakker så godt at det strømmende vand ikke får mange partikler med sig. Skærverne har indbyrdes kontakt og flyttes derfor ikke af vandet. En del af æren må dog også tilskrives et kraftigt sidefald på 40-50‰ der forebygger strømning på langs af belægningen. På stien er laget 25 cm cm tykt, selv om 15 cm havde været rigeligt.

Tlf.: 30 32 72 33 www.plantefokus.dk

Siden anlæg har befæstelsen holdt fint - og det gjorde den altså også 2. juli, oplyser Niels Mellergaard, slotshavechef Slots- og Ejendomsstyrelsen. De er en vigtig erfaring som andre kan bruge. Makadammen består af 40% Slotsgrus og 60% almindelige 31,5-63 mm stenskærver målt efter volumen. Materialet er blandet før udlægning og dækket af med et tyndt lag Slotsgrus efter udlægning. Slotsgrus er selv 0-8 mm velgraderet skarpt grus med små skærver og knapt 9% finstof målt i vægt. sh 83

Al henvendelse: [email protected].

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42217

84

GRØNT MILJØ 7/2011