Programme
Scandinavian College of NeuroPsychopharmacology
SCNP 50th Annual Meeting of the Scandinavian College of NeuroPsychopharmacology Copenhagen – 27-29 April 2009 Joint meeting with the Canadian College of Neuropsychopharmacology
Start behandlingen tidligt, for det
*#
Nå de langsigtede behandlingsmål ved skizofreni
Risperdal® Consta® (risperidon) Lægemiddelform: Pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension. Indikationer: Risperdal® Consta® er indiceret til vedligeholdelsesbehandling af skizofreni hos patienter, som er stabiliseret med orale antipsykotika. Dosering og indgivelsesmåde: For de fleste patienter er den anbefalede begyndelsesdosis 25 mg intramuskulært hver anden uge. Risperdal® Consta®dosis på 37,5 mg bør overvejes til patienter, som er behandlet med højere orale doser end 4 mg daglig. Tilstrækkelig antipsykotisk behandlingsdækning med oral risperidon eller det forudgående antipsykotikum bør sikres under en 3-ugers indkøringsperiode efter den første injektion med Risperdal® Consta®. Forhøjelse af dosis bør ikke foretages hyppigere end hver fjerde uge. Effekten af denne dosisjustering bør ikke forventes tidligere end 3 uger efter den første injektion med den højere dosis. Dosisjustering til ældre er ikke nødvendig. Risperdal® Consta® er ikke undersøgt til patienter med lever- og nyreinsufficiens. Risperdal® Consta® anbefales ikke til børn under 18 år. Risperdal® Consta® bør indgives hver anden uge ved dyb intramuskulær gluteal injektion under anvendelse af den vedlagte sikkerhedskanyle. Injektionerne bør indgives skiftevis i højre og venstre balle. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Hos patienter, der ikke tidligere er behandlet med risperidon, anbefales det at fastlægge tolerabiliteten med oral risperidon, inden behandling med Risperdal® Consta® påbegyndes. Risperdal® Consta® er ikke indiceret til patienter med demens. Bør ikke anvendes sammen med furosemid og med forsigtighed til patienter med risikofaktorer for at få apopleksi. Ortostatisk hypotension kan opstå, specielt ved påbegyndelse af behandlingen og risperidon skal anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom. Hvis der opstår tegn og symptomer på tardiv dyskinesi eller malignt neuroleptikasyndrom, skal det overvejes at seponere alle antipsykotika. Relevant klinisk monitorering tilrådes af patienter med diabetes og patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes mellitus. Risperdal® Consta® skal anvendes med forsigtighed til patienter med hyperprolactinæmi og til patienter med mulige prolactin-afhængige tumorer. Risperidon kan øge risikoen for arytmogene effekter (f.eks. QT forlængelse) og bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald eller andre tilstande, som potentielt sænker krampetærsklen. Risperidon kan påvirke reguleringen af legemstemperaturen. Risperdal® Consta® bør indgives med forsigtighed til patienter med nedsat lever- og nyrefunktion. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighed ved ordination af risperidon samtidig med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, tricykliske antidepressiva, tetracykliske antidepressiva, visse antihistaminer, andre antipsykotika, visse midler mod malaria og lægemidler, der forårsager elektrolytforstyrrelser, bradykardi eller hæmmer den hepatiske metabolisme af risperdon. Øget risiko for sedation hvis anvendt i kombination med andre centralt virkende stoffer. Risperdal® Consta® kan antagonisere effekten af levodopa og andre dopaminagonister. Carbamazepin reducerer plasmakoncentrationen af risperidons aktive antipsykotiske fraktion. Lignende effekt kan observeres med andre stoffer, f.eks. rifampicin, phenytoin og phenobarbital, som også inducerer leverenzymet CYP 3A4 såvel som P-glykoprotein. CYP 2D6-inhibitorerne fluoxetin og paroxetin øger plasmakoncentrationen af risperidon. Verapamil øger plasmakoncentrationen af risperidon. Graviditet
og amning: Bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet. Fordelene ved amning bør vurderes i forhold til de potentielle risici for barnet. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienterne bør frarådes at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, før den individuelle følsomhed over for lægemidlet er kendt. Bivirkninger: Meget almindelige ( 1/10): Parkinsonisme, akatisi, hovedpine, infektion i de øvre luftveje, depression, søvnløshed, angst. Almindelige ( 1/100 til < 1/10): Unormalt elektrokardiogram, forhøjet blodprolactin, stigning i blodglucose, leverenzymer, transaminaser og gammaglutamyltransferase, vægtøgning, vægttab, AV-blok, takykardi, anæmi, svimmelhed, sedation, somnolens, tremor, dystoni, tardiv dyskinesi, dyskinesi, sløret syn, konjunktivitis, vertigo, dyspnø, hoste, nasal kongestion, faryngolaryngeale smerter, opkastning, diaré, obstipation, kvalme, abdominalsmerter, dyspepsi, tandpine, mundtørhed, abdominalgener, gastritis, urininkontinens, udslæt, eksem, artralgi, rygsmerter, smerter i ekstremiteterne, myalgi, lungebetændelse, influenza, infektion i de nedre luftveje, bronkitis, urinvejsinfektion, øreinfektion, sinusitis, virusinfektion, hypertension, hypotension, fald, pyreksi, perifert ødem, brystsmerter, træthed, smerter, smerter på injektionsstedet, asteni, influenzalignende sygdom, amenoré, erektil dysfunktion, galaktoré, agitation, søvnforstyrrelser. Ikke almindelig ( 1/1.000 til < 1/100): QT-forlængelse ved elektrokardiogram, grenblok, atrieflimren, bradykardi, sinusbradykardi, palpitationer, trombocytopeni, neutropeni, kramper, synkope, postural svimmelhed, hypoæstesi, paræstesi, letargi, hypersomni, ørepine, angioødem, pruritis, akne, alopeci, tør hud, muskelsvaghed, nakkesmerter, smerter i endeballen, muskuloskeletale smerter i brystet, forøget appetit, nedsat appetit, cystitis, gastroenteritis, infektion, lokaliseret infektion, subkutan absces, procedurerelaterede smerter, ortostatisk hypotension, unormalitetsfølelse, brystgener, induration, induration på injektionsstedet, træghed, reaktioner på injektionsstedet, hypersensitivitet, seksuel dysfunktion, gynækomasti, mani, nedsat libido, nervøsitet. Sjælden ( 1/10.000 til < 1/1.000): Søvnapnøsyndrom, intestinal obstruktion, pankreatitis, uhensigtsmæssig ADH-sekretion, hypotermi, gulsot. Meget sjælden (< 1/10.000): diabetisk ketoacidose. Ikke kendt: Retinal arterieokklusion, vandintoksikation, agranulocytose, anafylaktisk reaktion, priapisme. For yderligere information se produktresumeet. Overdosering: Generelt svarer de registrerede symptomer til en forstærkning af de kendte farmakologiske virkninger af risperidon. Disse omfatter døsighed og sedation, takykardi og hypotension samt ekstrapyramidale symptomer. Ved overdosering er der rapporteret QT-forlængelse og krampeanfald. Der er ingen specifik antidot til Risperdal® Consta®. Derfor bør nødvendig understøttende behandling påbegyndes. Tæt medicinsk observation og monitorering bør fortsætte, indtil patienten kommer sig. PAKNINGER OG PRISER: (AUP pr. april 2009 excl. Receptgebyr): Risperdal® Consta® Depotinjektionsvæske 25 mg: kr.1.178,65 Risperdal® Consta® Depotinjektionsvæske 37,5 mg: kr. 1.680,80 Risperdal® Consta® Depotinjektionsvæske 50 mg: kr. 2.187,10. UDLEVERING: B TILSKUD: Der gives tilskud. Produktinformationen er forkortet i forhold til Lægemiddelstyrelsens produktresumé (13. februar 2009). Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra: Janssen-Cilag A/S, Hammerbakken 19, 3460 Birkerød, Tlf. 45 94 82 82, Fax: 4594 8283. www.janssen-cilag.dk. Yderligere information kan fås hos JANSSEN-CILAG A/S.
Board members 2009
President: Professor Ole A. Andreassen Oslo (NO) Past President: Professor Torgny H. Svensson Stockholm (SE) Board members: Assoc. Professor Björn Appelberg Helsinki (FIN) Patrik Ringblom - Janssen-Cilag Managing Director Nordic Region Sollentuna (SE) Assoc. Professor Thordur Sigmundsson Reykjavik (IS) Secretary: Assoc. Professor Gregers Wegener Aarhus (DK)
3
Congress Programme MONDAY, APRIL 27, 2009 12.00-12.20 General Assemblies SCNP & CCNP
12.30-12.45 Presidents’ Welcome Ole A. Andreassen (Oslo) & Harry Robertson (Halifax)
12.45-14.00 SCNP 50 Years Anniversary Symposium Moderator: Ulrik F. Malt (Oslo) & Aleksander A. Mathé (Stockholm) Emergence of modern psychopharmacology Arvid Carlsson (Gothenburg) History of SCNP Carl-Gerhard Gottfries (Stockholm) SCNP contributions: rating scales Per Bech (Copenhagen)
14.00-14.30 Coffee break
4
Congress Programme 14.30-16.00 Plenary Session Neuroplasticity in psychiatry – the “shrink” and cell growth (sponsored by Servier) Moderators: Gregers Wegener (Aarhus) & Chawki Benkelfat (Montreal) Introduction: Why is neuroplasticity interesting for psychiatrists? Eero Castren (Helsinki) Angiogenesis - a role in the treatment of depression Joakim Ekstrand (Lund) Neuronal and synaptic plasticity in subregions of rat hippocampus after antidepressant treatment Fenghua Chen (Aarhus) Conditioned and sensitized dopamine transmission: Environment-dependent plasticity in human brain Marco Leyton (Montreal)
16.15-16.45 SCNP Honorary Lecture Moderator: Elias Eriksson What’s new in autism? Christopher Gillberg (Gothenburg)
5
Congress Programme 17.00-18.30 Janssen-Cilag Educational Symposium – Update in ADHD Moderator: Christopher Gillberg (Gothenburg) Developmental trajectories of DSM-IV symptom dimensions of ADHD and their associations with psychopathology and genetic factors Henrik Larsson (Stockholm) Treatment of ADHD in adults Bo Söderpalm (Gothenburg) ADHD in girls Christopher Gillberg (Gothenburg)
19.15
6
Welcome reception Copenhagen Town Hall
... at the forefront of research and education in the neurosciences
3ERVIER $ANMARK !3 s 2OSKILDEVEJ s &REDERIKSBERG