S k o l e å r e t

Skoleåret 2007-2008 Når denne artikel skrives til årsskriftet, er der 3 uger tilbage af det gamle skoleår, og det har været et særdeles begivenhedsrigt skoleår, hvor man slet ikke kan yde fuld retfærdighed over for de mange ting, der kunne trækkes frem. Af mange grunde tror jeg også, at der med udgangspunkt i skoleårets erfaringer og beslutninger er lagt spor ud i fremtiden for noget meget positivt til glæde for skolens elever og ansatte. For det første er det lige før, at den første årgang efter den nye gymnasiereform bliver studenter. Jeg har hørt til den gruppe af undervisningsfolk, der mener, at det er vigtigt, at man efter 3 år foretager en grundig evaluering af forløbet, og først derefter kan man politisk gå ind og ændre på reformen. Desværre, ved vi alle i dag, har man fra politikernes side ikke villet vente så længe, så drypvis har gymnasierne fået justeringer – også for ganske nylig igen – inden “studenterne springer ud”, ak ja! Helt overordnet mener jeg, at årgang 2008 ikke er skraldespandsårgangen, eleverne har heller ikke været prøveklude og forsøgskaniner, som mange har sagt. Nej, årgangen er i mine øjne frontløberårgangen med de bedste faglige, personlige og sociale kompetencer, man kan give en studenterårgang her i det første årti af det 21. århundrede. Dermed har jeg ikke sagt, at der ikke er mange ting, som vi ikke kan gøre bedre, og som politikerne bør justere, men som en af censorerne sagde til Politiken for en uge siden efter en dag at have været censor ved Almen Studieforberedelse (AT) på skolen: “De dygtige bliver sindssygt dygtige. De er helt klart bedre studieegnede, end gymnasieelever nogensinde har været det. Det er et vanvittigt godt fundament, de får.” At resultatet er endt så flot for mange af vores elever skyldes dels, at eleverne har lavet et imponerende stykke arbejde,

og dels at skolens lærere har udført en kæmpe indsats sammen med uddannelseslederne. Uanset hvor vanskeligt det har set ud, har det store flertal bevaret roen og troen på, at der skulle komme noget godt ud af gymnasiereformen – og det er der! Hvad angår unge mennesker fra hjem uden bogreoler, har de haft det svært, og dem skal vi forsøge at hjælpe bedre, end vi har gjort det i første omgang. Det er bl.a. denne gruppe af unge, vi skal have fokus på, når vi skal justere gymnasiereformen. For det andet drejer det sig om vores egne interne evalueringer, som vi har udført ud fra skolens kvalitets- og evalueringspolitik. Vi er i de sidste skoleuger ved at gøre flere handlingsplaner klar til det kommende skoleår. Det gælder ikke mindst for elevernes undervisningsmiljøvurdering og de ansattes arbejdspladsvurdering. Elevernes og de ansattes psykiske og fysiske forhold har skolen gennem mange år arbejdet dybt seriøst med, og derfor har det også været en stor glæde, at læse resultaterne af dette års evalueringer. Det har ikke

Frontløberårgangen løber ud i det 21. århundrede.

Rektor tæller og vurderer – kan der være en klasse mere?

1

Rektordrømme – bag muren ligger Mejlgade 8

været så “ringe”, men selvfølgelig har begge grupper peget på forhold, som vi alle ved, burde kunne gøres bedre, hvis der da ikke lige har været “det med det økonomiske aspekt”. Her tror og håber jeg, at vi får hjælp fra en lidt uventet side. Kort fortalt har vi i april måned haft besøg af Arbejdstilsynet af to omgange. I den efterfølgende rapport har skolen fået påbud om især to forhold, som vi er fuldstændig enige med Arbejdstilsynet i, nemlig: • at få forbedret indeklimaet i undervisningslokalerne m.h.t. luftkvalitet og temperatur. • at sikre tilstrækkelig procesventilation i kemilokalet R12.

2

Vi har straks sendt Arbejdstilsynets rapport videre til UBST, som er statens egen myndighed, der har ansvaret for skolens bygninger. Det er mit håb, at vi nu kan få gjort noget ved vores indeklima, som i alle APV- og UVM-undersøgelser gennem årene har fået berettigede negative vurderinger. Hvad kemilokalet R12 angår, er det det eneste naturvidenskabelige lokale, vi mangler at få totalrenoveret. Det ville være dejligt, om det skete nu via en bevilling fra staten. Bortset fra disse rimelige påbud var Arbejdstilsynet meget positiv i sin mundtlige konklusion efter besøgene på skolen, men det er en anden historie. For det tredje har vi i foråret evalueret vores udbud af studieretninger, vores antal af forløb og sammensætning af fag i Almen Studieforberedelse bl.a. på vores pædagogiske seminar. Sidst vil jeg trække en meget positiv evaluering af fysikundervisningen på skolen frem. Vi brugte en del tid fysiklærerne og ledelsen imellem til at finde en model for, hvorledes evalueringen kunne finde sted, og det lykkedes til fulde. Vi er i gang med at udarbejde en opfølgning på evalueringen inden sommerferien. Det er mit håb, at vi har fundet en brugbar model for, hvorledes vi kan evaluere de øvrige fags undervisning på en ordentlig måde til glæde for såvel elever som lærere. Det sidste punkt, jeg vil trække frem, er skolens lokalesituation. På et bestyrelsesmøde den 9. maj sidste år, står der i referatet, at bestyrelsen forventer, at ledelsen løbende er opmærksom på mulige lejemål tæt på skolen. Denne opmærksomhed blev ikke mindre efter, at bestyrelsen – efter indstilling fra skolens ledelse – har vedtaget at øge kapaciteten af klasser på skolen til 27 klasser. Derfor begyndte vicerektor Arne Frier og undertegnede i efteråret 2007 at stikke fingeren i jorden i vores nærområde. Kunne det være muligt at leje lokaler i gåafstand fra skolen? Allerede i dag lejer/låner vi lokaler i DGI-huset

Mange bolde i luften, men vi vil ikke gribes ud!

til idræt og på Musikskolen til musik. Disse lejemål har været en klar kvalitetsforbedring for de to fags elever og lærere. Det har været en længere rejse i det politiske og administrative landskab såvel i den offentlige som den private sektor. Mange telefonsamtaler er blevet ført, og mange møder har været afholdt med ledende forvaltningsfolk, politikere, erhvervspersoner og rektor for Ingeniørhøjskolen. Status på den lange rejse er, at bestyrelsens formand, universitetsdirektør Jan Halle, og undertegnede har sendt et brev til det politiske system i Århus Kommune vedrørende indgåelse af en lejeaftale om Mejlgade 8, som kommunen ejer. Ved at lave et hul i muren ved lærernes cykelskur kan man gå direkte ind i baghuset, som vi meget

gerne vil leje for at forøge antallet af elev- og lærerarbejdspladser, som vi stærkt har brug for. Skulle det lykkes for os at indgå en aftale med Århus Kommune, ser vi det også som en oplagt mulighed for, at man centralt kan etablere byens kommende internationale gymnasieuddannelse – IB-uddannelsen – som en integreret del af Aarhus Katedralskole. Som man kan se af ovenstående punkter, er der mange bolde i luften for den statslige selvstændige selvejende institution Aarhus Katedralskole. Det er min tro og mit håb, at hovedparten af boldene bliver grebet i luften af de rette personer til gavn for skolens mange elever og ansatte. Lars Scheibel

Personalia 2007-2008 Ved dette skoleårs start kunne skolen byde velkommen til fem nye fastansatte kolleger: adjunkt Nicolaj Holm Bang (id,bi), adjunkt Rene Kramme (fy,ke), adjunkt Helle Fruerskov Lorentzen (hi,id), adjunkt Janne Bisgaard Nielsen (hi,sa) og adjunkt Thue Thesbjerg (mu,id,dr). Der blev ligeledes mulighed for at ansætte Signe Elise Bro (da), Peter Meier Jensen (ma), adjunkt Carsten Hammer (en,id), Britta Handrup Johnsen (en), Anna Højgaard Kristensen (mu), Rolf Lillebæk (ge,bi), Bente Møller Madsen (da), Marianne Stolberg Mølgaard (id) og Andreas Schiørring (id,hi) i tidsbegrænsede stillinger. Samtidig blev Dorte Hesselholt (en,mu,bk) og Marlene Petersen (da,mu) ansat i toårige uddannelsesstillinger, mens Malte S. Trold Kirkegaard (id) blev ansat i en etårig uddannelsesstilling. Han har sammen med Bjarke Møller Madsen (fy,ma),

Niels Behrendt Jørgensen (hi,ty) og Rune Eyermann (mu,sa) bestået pædagogikum ved skoleårets afslutning. Joan Gjerlev Eriksen har haft barselsorlov fra april og resten af skoleåret. Kristian Foldager, Jens Hvidtved Larsen, Anders Ølsgaard Larsen og Morten Winther Bülow har alle haft fædreorlov. Torben Retbøll har i dette skoleår fortsat sin orlov som underviser i Thailand. Peter Thyssen har fortsat orlov for at varetage stillingen som rådmand i Århus Byråd. Susanne Richardt Kall har haft orlov fra august til februar, en del af orloven blev brugt på rejser til Wales, Sydafrika og Rom. Lisbeth Rasmussen var på orlov fra oktober til december. Frantz Ashengren har haft orlov i januar og februar, som blev brugt til en rejse med familien til Mauritius

Orlov – en billet til den store verden

3

og Revion. Thue Thesbjerg var på orlov med familien på Borneo, Vietnam og Thailand fra februar til maj. Som følge af de ændringer som overgangen til selveje har medført på kontoret, har Arne Frier i dette skoleår været fuldtidsadministrator med specielt ansvar for skolens økonomi og elevadministration ud over opgaverne som vicerektor. Samtidig er diverse ad hoc-opgaver blevet løst med vikarer. Fra juni måned blev Ann Andersen ansat som sekretær med ansvar for elevadministrationen Fra årsskiftet ophørte journalist Rene Wiborg i sit job som kommunikationsmedarbejder ved skolen. Ved årsskiftet overgik driften af kantinen til Den Individuelle Kok. Arne Frier Lektor Torben Retbøll valgte med skoleårets slutning at fratræde sin stilling ved skolen efter 29 års ansættelse for at bosætte sig i Thailand. I april måned var Torben på skolen for at sige farvel.

Lars Scheibel udtrykte ved den lejlighed: “Du er en idealistisk og engageret lærer inden for dine fag – især i historie, hvor du har en imponerende indsigt og viden. Jeg vil håbe, at du vil bevare din entusiasme i mange år endnu.” Ved dimissionen kunne skolen sige farvel til lektor Anna Grethe Bech efter 27 års ansættelse. I den forbindelse sagde Lars Scheibel blandt andet følgende: “Du er en meget dygtig og afholdt lærer, som er stærkt engageret i dine fag og din undervisning, du har siddet i en række af skolens udvalg – nu sidst i samarbejdsudvalget og altid været et særdeles aktivt, konstruktivt medlem. Kære Anna Grethe pas på dig selv fremover. Nyd dit aktive otium med Ib og dine store drenge. God vind med “storytelling”. Jeg ved, at du har ufattelig mange historier at fortælle endnu, som det meget levende og engagerede menneske du er”.

Torben langt fra skolen ved en rismark uden for Roi Et, ca. 500 km nordøst for Bangkok

4

Farvel efter 27 og 29 år

Stor tak og et knus til farvel fra rektor

Johannes S. Bech-Hansen 3.r

5

Personale 2007-2008

6

AA Jes Aarre lektor da, ge 86 10 44 25 Nordvestpassagen 11 8200 Århus N

CH Carsten Hammer Andersen årsvikar, en, id 61 66 61 98 Frederik d. II’s Allé 255 8660 Skanderborg

JA Johannes Høgsgaard Andersen lektor en, id 61 33 85 09 Valmuevej 12 8240 Risskov

LA Lizzie Andersen lektor en, fr 61 71 85 09 Valmuevej 12 8240 Risskov

FA Frantz E. Aschengreen lektor en, id 60 91 20 78 Stensvej 12 8300 Odder

NB Nicolaj Holm Bang adjunkt, id, bi 86 78 78 28 Neptunvej 66, 2. tv. 8260 Viby J

IB Inga Basten lektor ty, sp 86 13 36 62 Sjællandsgade 127 8000 Århus C

BE Anne Grethe Bech lektor da, fr 86 19 16 78 Molsgade 1 8000 Århus C

BJ Dorthe Bollerup-Jensen lektor en, id 86 26 03 73 Stenbækvej 10 8220 Brabrand

SB Signe Elise Bro vikar, da, re 86 25 98 78 Sejrøgade 8B, 1. 8000 Århus C

MN Morten Winther Bülow lektor, ge, sa 28 69 69 22 Tippethøj 9 8680 Ry

OC Oskar Christensen lektor fy, ma, na 86 15 31 27 Kalendervej 4 8210 Århus V

26 klasser i skoleåret 2007-2008 – med i alt 683 elever

PD Peder Thomas Dalby lektor fy, ma, na 86 29 83 05 Ovesdal 41 8320 Mårslet

JD Jørgen Dyreborg lektor da, id, fi 61 27 01 59 Ingerslevs Boulevard 17, 4.th. 8000 Århus C

ED Philip Edmonds lektor en, fr, dr 86 99 13 93 Studstrupvej 13 C 8541 Skødstrup

KE Karen Engholm lektor sp, en 86 15 67 26 Carit Etlarsvej 62 8210 Århus V

JG Joan Gjerlev Eriksen adjunkt, mu, da 20 61 30 62 Løkkegade 16B, 2. 9000 Aalborg

RU Rune Odgård Eyermann udd.kand., mu, sa 28 77 70 69 Bronzealdervej 79 8210 Århus V

KF Kristian Foldager lektor fy, ma 86 11 52 23 Flintebakken 183 8240 Risskov

FF Flemming Forsberg lektor it, fr, ol, kursusleder 86 11 30 13 Rolfsgade 6 8260 Viby J

AF Arne Frier vicelektor fy, ma 86 17 63 14 Pilevej 14 8240 Risskov

PF Peter Funch lektor ty, sp, studievejl 86 23 07 11 Særeng 17 8200 Århus N

AG Anette Valentin Gregersen adjunkt, ke, ma 86 20 19 65 Skejbygårdsvej 362 8240 Risskov

LG Laurits Gregersen lektor da, re, fi 86 11 26 36 Tårbækvej 3 8000 Århus C

Marie Hogreffe Rasmussen 3.r

Fordelingen af klasser var: ni 1.g klasser, otte 2.g klasser

7

8

HA Bernhard Hagen lektor it, hi, sa 86 19 18 83 Martin Vahls Vej 11, 2.mf. 8000 Århus C

AK Anne Kjær Hansen lektor ty, bk 86 17 79 74 Skolesvinget 28 8240 Risskov

HS Hans-Jørgen Søgaard Hansen lektor sa, ge, eø 86 84 44 61 Sejs Søvænget 31 8600 Silkeborg

JØ Jørn Ørum Hansen lektor da, ty 86 27 31 29 Castenschioldsvej 14 8270 Højbjerg

LH Poul Lindhard Hansen lektor bi, studievejl 86 11 42 06 Holtevej 12 8000 Århus C

DH Dorthe Hesselholt udd.kand mu, en 28 59 90 25 Peder Skrams Gade 21, 2. 8200 Århus N

LI Lisbeth Iversen lektor ty, re 86 17 39 65 Skrænten 3 8240 Risskov

KW Kirsten Wellner Jensen lektor ol, la, gr 86 10 72 90 Jens Munks Vej 24 8200 Århus N

ML Marianne Ladegaard Jensen lektor ty, bk 86 14 73 11 Lindevej 20 8260 Viby J

PJ Peter Meier Jensen årsvikar, ma 40 76 51 48 Skovparken 25, Vrold 8660 Skanderborg

JO Britta Handrup Johnsen årsvikar, en 50 59 08 75 Nørreskovvej 19, 2. tv. 8382 Hinnerup

MJ Marianne Jørgensen lektor ma, ps 86 13 06 73 Birkevej 20b 8240 Risskov

og otte 3.g klasser alle tre årgange fordelt på 10 studieretninger.

NJ Niels Behrendt Jørgensen udd.kand hi, ty 86 21 78 87 Illerupvej 71, st.th. 8200 Århus N

SK Susanne Richardt Kall lektor da, hi 86 27 35 60 Hamphøjvej 9 8270 Højbjerg

PO Peter Kennebo lektor, da, re 86 16 44 19 Plantagevej 1 8600 Skanderborg

Malte Trold Kierkegaard udd.kand id 86 19 82 34 Trepkasgade 22, 1. 8000 Århus C

Nicoline M. Auken 2.r

Maria Fulton Sørensen 3.r

BK Birgitte Knuhtsen lektor ty, en 86 27 40 18 Skåde Højgårdsvej 83 8270 Højbjerg

KK Karen Kolding lektor hi, ps 86 21 73 90 Skejbygårdsvej 152 8240 Risskov

RK Rene Krammer adjunkt, fy, as, ke 51 90 06 72 Vestre Ringgade 156, 1.tv. 8000 Århus C

KR Anne Højgaard Kristensen Vikar, mu 86 99 37 28 Rødegevej 1 8541 Skødstrup

PK Poul Roed Kristensen lektor ma, fy, na, as 86 10 49 55 Willemoesgade 32 8200 Århus N

SD Sine Dalsgaard Kristensen lektor da, re, læse pæd 86 17 00 76 Egelundsvej 3 8240 Risskov

AL Anders Ølsgaard Larsen adjunkt, fi, en 86 78 78 75 Roald Amundsens Vej 18 8200 Århus N

JH Jens Hvidtved Larsen adjunkt, mu, id 86 13 77 78 Ravnsøvej 26 8680 Ry

Der blev undervist i følgende fag: almen sprogforståelse,

9

RL Rolf Lillebæk årsvikar, ge, bi 86 17 98 17 Olaf Rudes Vej 28 8270 Højbjerg

HF Helle Fruerskov Lorenzen adjunkt id, hi 86 12 10 57 Tromsøgade 16 8200 Århus N

BL Birthe Elisabeth Lorentzen lektor, en, mu, bk 86 40 40 12 Glesborg Bygade 58 8585 Glesborg

BM Bjarke Møller Madsen udd. Kandidat, fy, ma 75 62 10 21 Ternebakkevej 52 8700 Horsens

AN Anders Ole Nielsen lektor, ma, fy, na 86 99 03 43 Rosenhaven 7 8541 Skødstrup

DN Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen adjunkt sa, en 86 18 74 62 Silkeborgvej 56, 2.tv 8000 Århus C

NI Hanne Kristine Nielsen lektor, ty, id, udd. leder 86 27 15 53 Hørhavevej 77 A 8270 Højbjerg

JB Janne Bisgaard Nielsen Adjunkt, hi, sa 28 25 70 25 Silkeborgvej 272d, 1. 8230 Åbyhøj

NG Søs Nørgaard lektor, fr, id, studievejl. 86 27 64 62 Fritz Sybergsvej 26 8270 Højbjerg

OD Johnny Odgaard lektor, fy, ma, na, udd. leder 86 29 62 13 Langballevej 46 8320 Mårslet

BF Bjarne Falch Olesen lektor, sa, hi, bibl. 20 70 72 57 Sjællandsgade 133 8000 Århus C

OL Kirsten Olsen lektor, fr, bk, de 86 28 34 84 Absalonsgade 35 8000 Århus C

Benjamin Bach Nielsen 2.r

10

almen studieforberedelse, billedkunst, biologi, dansk dramatik, engelsk

LO Lars Peter Overgaard lektor, ma, fy, as, na 86 28 34 84 Søskrænten 112 8260 Viby J

HP Henrik Parbo lektor, ke, fy 86 14 81 61 Grumstolsvej 74 8270 Højbjerg

FP Frits Pedersen lektor, fr, bk, it 86 28 20 93 Tornhøjvej 18 8260 Viby J

NH Nils-Erik Pedersen lektor, fy, ma, na 86 17 00 76 Egelundsvej 3 8240 Risskov

BR Benthe Møller Petersen vikar, da 24 81 49 58 Stammen 27, 1.th. 5220 Odense SØ

PE Marlene Petersen udd. kand. da, en 25 32 71 69 Ewaldsgade 5, 2. 8000 Århus C

KP Kisten Mau Poulsen lektor, da, id 28 68 23 61 Kastanievej 14 8260 Viby J

LR Lisbeth Rasmussen lektor, da, id 86 27 62 26 Saralyst Alle 7 8270 Højbjerg

MR Mette Graah Rasmussen adjunkt, hi re 86 14 25 42 Gammel Kirkevej 4 8530 Hjortshøj

RE Torben Retbøll lektor, hi la (orlov) 86 12 67 53 Dr. Holsts Vej 42, lejl. 71 8230 Åbyhøj

LS Lars Scheibel rektor, sa, hi 86 17 77 94 L. P. Bechs Vej 10 8240 Risskov

AS Andreas Nyboe Schjørring årsvikar, id 51 94 68 06 Kaserneboulevarden 7, 4. tv 8000 Århus C

erhvervsøkonomi, filosofi, fransk, fysik, historie, idræt, italiensk,

Marie Hvid 2.r

11

12

SV Vibeke Svaneborg lektor, ma, mu, kursusleder 86 26 45 11 Lykkensdalsvej 2D 8220 Brabrand

ST Jens Studsgaard Sørensen lektro, fy, ma, dl, na, as, web-mast. 86 17 88 31 Skolevengs Alle 44 8240 Risskov

SØ Johnny Sørensen lektor, da, hi, udd. leder 86 78 55 79 Sangsvanevej 10 8544 Mørke

SR Søren Peter Sørensen lektor, da, bi, datavejl. 86 21 94 13 Ørnebakken 25 8520 Lystrup

TE Peter Jefsen Terkelsen lektor, la, gr, ol, ty 86 98 32 82 Islandsvej 7 8370 Hadsten

TT Thue Hounsvad Thesbjerg adjunkt, mu, id, dr 86 22 47 33 Virupvej 46 J 8530 Hjortshøj

JT Jens Thomsen lektor, da, bk 25 47 54 86 Willemoesgade 4 8200 Århus N

AT Anna Marie Thøstesen lektor, ge, bi 86 83 60 83 Vesterlundsvej 89 C 8600 Silkeborg

VP Karen Vibe-Pedersen Lektor, bi, fy, na, ke 86 22 74 25 Brovænget 57 8250 Egå

MM Marianne Stolberg Yates årsvikar, id 86 17 20 70/20 15 18 45 Præstehaven 60, Hasle 8210 Århus V

ZI Karen Zink lektor, en, id 32 12 76 29 F. Vestergaardsgade 26, 3. tv 8000 Århus C

MØ Michael Øe lektor, hi, sa 98 32 20 25 Knasten 80B 9260 Gistrup

kemi, latin, matematik, musik, naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb,

Kontorpersonale

NN Ann Andersen sekretær 20 10 10 19 Chr. Molbechs Vej 7, 1. th. 8000 Århus C IT

CR Christina Riis Arndt sekretær 40 11 27 36 Grøndalsvej 160 8260 Viby J Kommunikation

CB Charlotte Brøndum sekretær 87 61 39 90 Vælddalen 22 8370 Hadsten

LM Laila Møldrup sekretær 86 98 70 70 Søndermarken 32, Søften 8382 Hinnerup

Bogdepotet

Duygu Ceran 3.r Evald Kristensen it-supp. 20 90 51 79 Knudrisgade 32, st. 8000 Århus C

René Wiborg 23 30 77 43 Engdalsvej 63 a, st. th 8220 Brabrand

MO Jette Baade Mortensen 86 91 40 30 Siøvej 71 8370 Hadsten

oldtidskundskab, psykologi, religion, samfundsfag, spansk og

13

Pedeller

LE Ole Larsen pedel 86 10 30 91 Brendstrupvej 91 8200 Århus N

HV Johnny Hvitved pedelmedhj. 87 30 00 28 Bakkegårdsvej 34 8240 Risskov

PJ Peter Jespersen pedelmedhj. 86 25 19 08 Astridsvej 7, 8-9 8220 Brabrand

Rengøring

MF Marianne Veile Frier 86 28 01 20 Svanlevvej 43, Kolt 8361 Hasselager

Marie Hogreffe Rasmussen 3.r

14

… tysk!

Laura Nyholm Krogh 3.r

Kalender 2007-2008 2007 August 13.-14. 15. 20.-22. 21. 22. 23. 24. 27. 29. 31.

Planlægningsdage Skolestart Fotografering 1.kat Houens Odde 1.hed Houens Odde 1.rln Houens Odde Fredagscafé Præsentation af elevorganisationerne for 1g 1g folkedans i Festsalen 1g-Introfest

Grillfest i gården

Tutorerne møder de nye elever i skolegården

September 5. 7. 12. 18. 14.-20. 19.

Ikke alt kom på grillen …

Generalforsamling Aarhus Katedralskoles Venner Grill i gården Kursus for nye teamlærere Forældreaften for 1.kathe Fotoudstilling om Bolivias kvinder Fællestime for spanskelever om Bolivias kvinder

19. 21. 26 28.

Mange griller i gården.

Forældreaften for 1.drln Personalecafé med bestyrelsen PR-møde Tema- og bestyrelsesmøde Skolefest med “Nutidens unge”

15

November

MGK koncert

1. 2. 7. 10.-15. 13. 14. 16. 19. 21.

Oktober 1. 2. 5.

Information om Studieretningsprojekt 3.g Delvis elevstrejke Reception i Festsalen i anledning af Lars Scheibels 60 års fødselsdag 5.-7. Elevrådsweekend 8. Studievalg 2.g 9. Fællestime MGK koncert 12. Studievalg 2.g Fredagscafé 15.-21. Efterårsferie 24. Musikcafé 25. Møde med Kontaktskolerne 30. Fællestime om Valget 2007 for 2.g og 3.g 31.-2.11 3.g elever i studiepraktik på Handelshøjskolen og Universitetet

Julebazar 2007

TV2 til valgmøde på katten

Valgmøde i festsalen

16

Fællestime med forfatteren Peter Adolphsen Fredagscafé Operation Dagsværk Musical RENT Fællestime for elever med fransk Karakterer 3.g Karrieredag/Uddannelseskaravane 2.g/3.g Skolefest Karakterer 2.g Studievalg 1.g Macbeth opføres i Festsalen Lærerforsamling 3.g Studievalg 1.g

Valgbussen kom forbi

22. 23. 26. 27. 28. 29. 30.

Karakterer 1.g Lærerforsamling 2.g Orientering for 1.g om valg af studieretning Demokratidag Lærerforsamling for 1.kathe PR-møde Lærerforsamlig for 1.drln Musikcafé Teamlærermøde Hans Krull-arrangement for 1g elever med billedkunst Julebazarrevy Julebazar

December 4. 6.-20. 11. 14. 14.-19. 20. 21.

Bestyrelsesmøde Studieretningsprojekt for 3.g Årskarakterer vintereksamenshold Vintereksamensplan offentliggøres Grundskolebesøg 2g afleverer da/hi opgave Juleafslutning

Årets MGP vindere: “Super freaks”

2008 Januar 3. 4. 8.-11. 12. 14. 15. 16. 17. 18. 22. 23. 24. 25. 28. 30. 31.

Skolestart Fredagscafé Vintereksamen Lokalt MGP Orientering om studieretningsopgaven 2.g Forældremøde 1.k Studievalg for 3.g Forældremøde 1.a Forældremøde 1.t Studievalg for 3.g Forældremøde 1.h Forældremøde 1.e Forældremøde 1.d Orienteringsmøde MGK Gamle elevers fest Forældremøde 1.r Forældremøde 1.l Forældremøde 1.n

Februar Studieretningsprojektet udleveres i festsalen

1. 2. 4. Jul i BazarMidt.

Fredagscafé MGP på Risskov Gymnasium Valgfagsorientering 1.g og 2.g

17

6. 8. 11.-17. 19.

Terminsprøver

20. 21. 22. 26. 27. 29.

Orienteringsmøde for kommende elever 2.g afleverer SRO Vinterferie Foredrag med Jan Sonnergaard arrangeret af Vennerne og Heimdal Valgfagsskema afleveres PR-aftenmøde AT synops 3.g Karakterer 2.g og 3.g Skolefest Lærerforsamling 3.g Lærerforsmaling 2.g Musikcafé Terminsprøve 2.g

April 4. 9. 10.-11. 11.-16. 12.

Fredagscafé Studievalg 3.g Pædagogisk seminar Heilig Geist Gymnasium i Menden besøger 1.h Dronningebal

Marts

Rektor leder indmarchen

3.-7. 3. 11 13. 14. 17.-24. 27.

Rejseuge 2g Terminsprøve 3.g 3.g afleverer synopsopgave Karakterer 1.g Lærerforsamling 1.g Fredagscafé Påskeferie Bestyrelsesmøde

Les Lanciers for fuld sal

14.-17. 15. 16. 18. 25. 29.

18

Årets fest – Dronningebal.

Elever fra Verona besøger 2.r Fællestime med David Bugge for 2.g og 3.g Forårskoncert Store Bededag Fredagscafé PR-møde

Maj 1. 6. 7. 9.

Kristi himmelfartsdag Eksamensorientering 1.g 2.g 3.g Årskarakterer 1.g 2.g 3.g i afsluttende fag Optagelsesprøve nye elever Orientering om AT-synopseksamen for 3.g Revy Eksamensplanen offentliggøres Skolefest for 3.g

23. 26. 28. 29.

1.h på studierejse til Menden Journalist fra Politiken følger 3 elever fra 3d til AT-eksamen Årskarakterer 1.g og 2.g ikke afsluttende fag Sidste skoledag for 1.g og 2.g

Juni 2. 4. 5. 25. 25. 26. 27. 28.

Mundtlig eksamen og årsprøver starter AT-eksamen sidste dag Grundlovsdag Sidste mundtlige eksamensdag 3.g studenterfest Lærerforsamling 1g og 2g Dimission/sommerfrokost Sommerferie

Glæde over eksamensplanen

9-12. 13. 19. 22.

Pinseferie Skriftlig eksamen starter AT-eksamen starter Bestyrelsesmøde

Den lokale avis omtaler 1.h’s besøg i Menden

Årets første studenter Britt Rosenberg Ardal 3.t Daniel Bak Faccini 3.e Anders K. Christensen 3.l Eksamensplan – smil og tårer.

Overstået eksamen fejres med “skum” i skolegården

Til sidst afleveres alle bøger

19

D i m i ss i o n 2 0 0 8 Rektors tale til studenterne Kære studenter

Rektors tale til årets studenter

20

Så kom dagen endelig, som I har glædet jer til og set frem til. Det er en helt særlig dag, jeres dimissionsdag her i Domkirken. Den sidste fest har vi haft sammen i onsdags, den sidste eksamen blev klaret i denne uge, den sidste time har I haft, I har siddet sammen i jeres klasser for sidste gang – I

er kommet i mål, I har ikke fået, men taget en flot studentereksamen. For nogle af jer har det været hårdt, for andre har det været lidt lettere. I skal nu videre i livet, nogle af jer ved præcis, hvad I skal, andre aner det ikke, er i vildrede med, hvilke mål I skal sætte jer nu og i fremtiden. Jeres familier har også været til eksamen. De har fulgt jer ekstra tæt i eksamensperioden, jeg er sikker på, at serviceniveauet har været i top, så jeres søskende og forældre sidder nu afslappede og følger jer de næste par timer og drager et lettelsens suk over, at det er overstået. I har klaret det, jeres familier har klaret det, men også skolens mange dygtige lærere og uddannelsesledere har klaret det. At resultatet er endt så flot for mange af jer, skyldes dels, at I har udført et imponerende stykke arbejde, dels at lærerne sammen med uddannelseslederne har udført et kæmpe stykke arbejde. Uanset hvor vanskeligt det har set ud, har det store flertal bevaret roen og troen på, at der skulle komme noget godt ud af gymnasiereformen – og det er der! Gymnasiereformen har fået en del kritiske ord fra frustrerede elever, lærere, ledere og politikere. Der er for meget papirarbejde, der er for mange tværfaglige projektforløb, der slår rytmen i stykker i de “rigtige fag”, der er for få timer til fagenes egen undervisning o.s.v., o.s.v. Den modernisering af gymnasiet, der begyndte med jeres årgang i 2005 har fået navnet reform, men af gavn minder den mere om revolution, har ungdomsforskeren Katrin Hjort beskrevet det. Efter hendes opfattelse er reformen kommet 20 år senere, end man kunne have forventet, og nu skal gymnasiet så “over night” foretage alle de omstillinger, som folkeskolen, erhvervsuddannelserne

Der gives ikke ved dørene – en studentereksamen skal tages!

Teamlærer Kirsten Mau Poulsen uddeler beviser

og de videregående uddannelser har taget skridt for skridt. Hertil, kan jeg jo tilføje, kom der også en ny karakterskala for to år siden, og for halvandet år siden blev vi en statslig selvstændig selvejende institution i hjertet af Århus. Ingen har kedet sig i de sidste 3 år. Kære studenter. I ved noget, og I kan noget. Reformen har givet jer bedre forudsætninger for at møde de videregående uddannelsers krav om selvstændigt at kunne tilegne sig viden og erhvervslivets krav om kreativitet, at kunne arbejde med komplekse problemstillinger. Hvordan ser det så ud i det samfund, I nu bevæger jer ud i? Det går stærkt derude, skal jeg hilse at sige. Globaliseringen er over os. Virkeligheden på det danske arbejdsmarked er, at hvert 3. menneske skifter job hvert år, og hver 10. arbejdsplads lukker hvert år, og alligevel har vi en rekord lav arbejdsløshed. Det kræver fleksibilitet, omstillingsparathed, og det kræver høje faglige almene og personlige kompetencer. Vi skal leve af viden og kreativitet. I kommer også ud til et samfund, hvor værdi­

debatten raser på livet løs. Tænk blot på tørklædedebatten og Muhammed-krisen. Tænk på debatten om vores soldater i Irak – krigen og vores nuværende soldater i Afghanistan. “Hvis man mener noget alvorligt med vores værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds”, som Anders Fogh Rasmussen siger, og tænk på vores statsministers opfattelse af vores indsats under anden verdenskrig “Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred.” Apropos dette skal mit sidste eksempel være debatten, der er fulgt i kølvandet af en film i foråret, som jeg ved mange af jer har set og diskuteret “Flammen og Citronen”. Hovedpersonerne vælger selv at føre krig, og dermed ligner de vore dages frivillige soldater. Debatten er bl.a. gået på, at de valg, som frihedskæmperne stod overfor, bliver til

Ingen skraldespande, prøveklude eller forsøgskaniner her.

Kattekvartetten spiller Beethoven

21

politiske system som et konsensusdemokrati. Vi trives med at være enige. Talrige undersøgelser viser igen og igen, at danskerne er det mest lykkelige folkefærd i verden. Vi kender også sandheden om vores materielle velstand, om vores politiske stabilitet, om vores tolerance og om vores globale samvittighedsfuldhed og offervilje. Efter min opfattelse skal vi en gang imellem “trække en streg i sandet”. Vi skal ikke altid være enige om alting, vi skal ikke altid tilbyde nationale kompromisser, hvor der gives vetoret til højre og venstre. Vi skal passe på for ikke at støde hinanden, at afstanden, mellem det vi tænker, og det vi siger, støt og roligt vokser. Derfor vil jeg bede jer om at gøre Søren Kirkegaards ord til jeres egne: “At vove er at miste fodfæstet et øjeblik, ikke at vove er at miste sig selv.”

Årets sanglegatmodtager Jenny Høilund 3.t

de valg, som danske soldater i Helmand må træffe i dag. Det fører så naturligt over i diskussionen om den såkaldte “sammenhængskraft” i det danske samfund. Hvilke værdier lægger vi vægt på? Hvad er nationen for en størrelse, og hvad står den for. Hvilke principper vil man kæmpe for, hvad er det for standarder, man ønsker sat for, hvordan vi omgås hinanden, og hvad er det for et menneskesyn, der skal ligge til grund for det. Eller sagt på en anden måde: Hvad er det for en fremtid, I vil bidrage til? Det er vigtigt, at I tager del i denne debat for ikke at overlade de beslutninger, der skal træffes, til yderfløjene. Det vil være katastrofalt. Vi danskere betragter enighed som noget, der i sig selv er godt og efterstræbelsesværdigt. Vi betragter vores samfund som et konsensussamfund og vores

22

Tag debatten også selv om I bevæger jer ud på dybt vand, men I kunne have den unge forfatter og debattør Morten Albæks ord med i baghovedet, når han siger, at det er demokratiets værdier, der skal udgøre bolværket mod fundamentalisterne. Danmark er først og fremmest et åbent samfund, det er et moderne samfund, og Danmark er først og fremmest et demokrati, når det handler om at definere nationen. Som I allerede ved, lever vi også i en tid, hvor reality shows, talentkonkurrencer – hvem sagde X-factor – hvor det at blive set og hørt i kort tid er meget vigtigt, man skal have oprettet en profil på Facebook for at være in o.s.v., o.s.v. Faren er naturligvis, at jo mere brugerne er involveret i sociale netværk på nettet, des mindre engageret er de i de lokale fysiske netværk, der omgiver dem, og der er medieforskere, som mener at kunne vise en tendens til, at de unge, der bruger mere tid på underholdningen ved de sociale netværk, mister interessen for et socialt engagement i deres

Nærmest lykkelig.

hverdag. Det med at være på, at blive anerkendt spiller en stor rolle for mange unge, men det vil ofte ende med en tomhed hos disse. Derfor er det vigtigt, at I hver især gør op med jer selv, hvad I gerne vil have ud af tilværelsen, og hvad I gerne vil bekræftes på. Vi vil i livet gerne have, at kabalen går op, brikkerne falder på plads med hensyn til arbejdslivet, familielivet og samværet med vennerne. Disse forhold kan ingen af os købe os til. Det må den enkelte selv skabe, den enkelte må selv få disse brikker til at falde på plads, uden at disse konkurrerer med hinanden samtidigt, og når det vil lykkes for jer, ja, så vil I være lykkelige. Netop familien og vennerne vil jeg gerne til slut slå et slag for. Den moderne familie bliver et tilflugtssted, hvor mennesker både lader op og støtter hinanden, der er masser af omsorg, hverdagen fungerer anderledes end tidligere, der er forhandlinger og aftaler, hvor børnene inddrages som mere eller mindre ligeværdige parter, og så ser vi fædrene på banen som aldrig før i historien. Hvad vennerne angår, vil jeg anbefale jer at holde fast på jeres bedste venner. I dem har I en kilde, en ressource som I kan få stor menneskelig glæde af resten af livet – men sørg for at gøre det og hold så fast, også selvom I indimellem er mange tusinde kilometer væk fra hinanden. Med vore dages kommunikationsmidler er der ingen undskyldning for ikke at holde fast. Når I om lidt forlader skolen, så husk: Følg jeres lyst, for I kan altid lave det om senere, hvis verden ser anderledes ud, vis initiativ, vis engagement, og hvis I måske ikke kommer ind på drømmestudiet, så fokuser på, hvad I virkelig vil med jeres liv. Det er i masser af tilfælde ligegyldigt, hvad I studerer, det samme er karaktererne, I kan lære det nødvendige hen ad vejen, men det afgørende er jeres initiativ: Jeg vil lade Benny Andersens ord blive mine sidste råd til jer:

“Thi kendes for ret: Du er dømt til at leve! Du må ikke kassere din skæbne Tværtimod tage den på dig Fyld den ud Som din hud! Bid livet i låret Find fremtiden frem Rut med planer og visdomsord For i dag skal der søreme leves!” Og hermed dimitterer jeg årets studenter 2008. Tillykke og pas godt på jer selv!

På vej til et lille glas på skolen

Hold fast – glem ikke vennerne.

23

S T U DENTER 2 0 0 8 3k Josephine Schiøtt Alsinger Ninna W. B. Bruun-Madsen Emilie Bruun Iversen Alexander Brask Jensen Sara Klitgaard Sofie Louise S. Kongsgaard Simon Ole Lain Johanne Støttrup Larsen Maria Fast Lindegaard Asger Banner Lundemose Adam Ekman Pedersen Ninna Stjernholm Pedersen Anne Sofie Skjødt Aske Tolsgaard Sarah Cecilie Tscherning Christina Vestergaard Anne Hjort Vidkjær

3a Nina Hallas Bjerg Anne Marie Amsinck Boie

Tore Borg-Thomsen Johan Ellersgaard Christensen Emilie Nygaard Hansen Marie Ramløv Lodberg Ivarsen Sidsel Møller Jungersen Kristine Nordvig Jørgensen Sidsel Lejbølle Kier Lea Sødal Krogh Sara Brandt Kronborg Sasja Tjerrild Larsen Sylvia Ann Le Fanu Casper Linde Lehmann Britt Svane Magnus Anne-Sofie Nelson Louise Overby Nielsen Stephanie Riinbæk Nielsen Victoria Lyngdal Nielsen Line Rosendahl M. Pedersen Max Petersen Sigrun P. Schaumburg-Müller Nathalie Mielche Spottag Kristian Skjoldborg Stokholm Lykke Holmenlund Styrbæk Kristian Balle Sørensen

3t Mads Engell Rønde Andersen Britt Rosenberg Ardal Jonas Barfoed Palle Bech-Pedersen Anna Elisabet Christensen Nathalia Sophia B. Christensen Maria Qvist Clemens Jens Jakob Kjær Hansen Sofie Nüchel Heggenhougen Jenny Høilund

24

176 studenter dimitterede.

Anne Sofie Huus Højlund Miriam Ariana M. Kielberg Rasmus Torp Littauer Tobias Sejersdahl Mikkelsen Marc Hald Nielsen Aske Lyck Pedersen Viktor Lykke Reddersen Emma Oemann Rosenlund Frederik Fabricius Smitt Sara Baj Svensson

3e Johannes Bech Christian Andreas Connie Daniel Bak Faccini Eva Marie Mathiesen Fly Liv Helena de C. S. Fuglsig Clara Louise Birch Hansen Mia Tvede Henriksen Thorbjørn Mosekjær Iversen Asger Kjærulff Jensen Daniel Feldballe Kardyb Line Blach Kobberøe Morten Korsgaard Luiza Labouriau Anton Juul Larsen Patrick Falk Nybroe Emily Pickering Pedersen Reynir Reynisson Christian Aasted Rothly Christina Marie Skodborg Niels Christian Skovgaard Martin Allin Strandgaard Louise Tehrani Marie Abildgård Thomsen Anders Vestergaard

3d Katrine Overgaard Andersen Kristian Bruun Andersen Julie Gråbech Bentzen Karen Kiil Brøcker Anne Sophie Callesen Johann C. K. Daustrand Erik Christian Ebdrup Emma Greve Anne N. Halling-Overgaard Karen Hammer Astrid Brandt Holm Malthe Tind Hvas Kathrine Gram Hvejsel Emilie Høgh-Jensen Anne Sofie T. Hylgaard Jensen Stine Marie Ørnholt Jørgensen Anne Debora L. Kirkegaard Lars Koldbæk Stine Kolling Rose Kristoffersen Simone Maria Kønig Lilmoës Charlotte Caroline Lund Kirstine Bygballe Mikkelsen Rikke Østergaard Pedersen Stine Emilie H. Thomsen Nina Castenskjold Viborg Søren Viborg Astrid Bentin Vindum

Lise Abild Jespersen Laura Nyholm Krog Christiane S.G. Klindt Nielsen Sally Bergh Palmvig Marie Hogreffe A. Rasmussen Anna Stokholm Maria Holmenlund Styrbæk Maria Fulton K. Sørensen Mathias Harding F. Sørensen Mads Dahl Thomsen

3l Troels Ringbøl Brahe Anders Kolind Christensen Rasmus Roar D. Hansen Lasse Hebsgaard Sigrid Kistrup Ilsøe Nina Bangsgaard Kjeldsen Julie Kjems Anne Noer Kolborg Maja Thim Larsen Thomas Ravn Lassen Asger Melgaard Minne Line N. Mikkelsen Ann Hyldahl Nymann Stine Nørgård Pedersen Sarah Rohde Rasmussen Signe Grønborg Sørensen Michael Thruesen

3r

3n

Mia Cathrine Andersen Johannes S. Bech-Hansen Duygu Ceran Nicoline Davidsen Thomas Christoffer Felzenstein Nikoline Gaarskjær Karen Petry Groht Rune Tybjerg Hansen

Betinna Emdal Andersen Cathrine Løvgren Baggesen Emilie Bjerre Tessa Bystrup Boyles Christina Braüner Christensen Esben Cordes Rasmus Peter Brock Danielsen Louisa Field 3. k a t e d r l n gik i procession i Katedralen.

Jael Erlang Fittussy Pernille Jensen Bastian Aagaard Jeppesen Katrine Johansen Denice Rosenkilde Ulbæk Mikkeline Lerche Daa Natorp Cecilia Elbæk Pedersen Line Gry Petersen Alexandra Grace H. Raburn Signe Bech Reinholdt Christoffer Bennike Rønning Trine Schouborg Tobias Steen Sejersen Caroline Sindet-Pedersen Lisa Lund Sinning Charlotte D. Sørensen Niklas Sandholm Valen Thomas B. Vestergaard

25

S tudenter talen 2008

ved kristian

Kristian Skjoldborg Stokholm på talerstolen

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det, der som årgang, på papiret, får os til at gå over i historien, er, at vi var de første under den nye reform. Det har ikke altid været lige problemfrit, og selvom man optimistisk kan vælge at se os som “pionerårgangen”, er den noget mere pessimistiske betegnelse “prøvekaninerne” alligevel blevet den nok mest populære. Men det er bestemt heller ikke helt uberettiget. Selvom vores forløb og vores resultater kommer til at præge gymnasiestrukturen for de kommende årgange betydeligt, har det alligevel ikke kunnet ske, uden at vi til en vis grad har måttet lide under det. Jeg tror, at de fleste elever – og lærere, for den sags skyld – kan være rørende enige om, at reformen ikke ligefrem har været

26

S kjoldborg S tokholm

karakteriseret ved sin gennemskuelighed og tidlige udmeldinger. Det eksempel, der nok står tydeligst i de flestes erindringer, er ganske givet de for nyligt afsluttede AT-eksamener. Da det har været nyt for såvel elever som lærere, har det gennemgående været et forvirrende forløb, og jeg ved, at mange har gået til det grønne bord med den følelse, at de ikke anede, hvorvidt de en halv time senere ville komme ud med et 2- eller 12-tal. På trods af, at vi efterhånden har stiftet bekendtskab med den noget så populære synopsis en hel del gange, er mit indtryk, at mange stadig er en smule urolige med hensyn til, hvad der forventes. Og derudover, ja, så tør jeg næsten ikke nævne ordet “metode”. “Metode” har uden tvivl været et af nøgleordene under den nye reform, og mange af os har haft en smule svært ved at indpasse os under det. Ambitionerne har fra politisk sted været temmelig høje, og med metoden som omdrejningspunkt minder den nye gymnasiestruktur på sin vis mere og mere om en slags børnehaveklasse til universitetet. Og selvom det meget sandsynligt er den retning, en del af os vil gå inden for de næste par år, og gymnasiet derfor også i høj grad også må have dette som en del af sin selvopfattelse, kan man godt blive en anelse ængstelig, når man ser, den måde det udformer sig på i diverse bekendtgørelser. For hvis de dominerende faktorer i vores uddannelse bliver metodiske overvejelser og en tværfaglighed, der i de fleste tilfælde synes at virke en smule påtaget, kan det, som virkelig betyder noget, godt blive skubbet lidt i baggrunden.Den almene dannelse, som ellers traditionelt plejer at kendetegne gymnasiet, skal ikke bare indimellem, når den får et pusterum mellem to AT-forløb, have lov til at udfolde sig i sit eget

3 år med metoden som omdrejningspunkt.

rum og i de enkelte fag. Nej, det som gymnasiet virkelig kan og burde, er at give os en bred faglig bagage, som vi kan tage med videre i livet. Og det får man ofte bedst ved, at de enkelte fag giver os lov til at lære, hvad de hver især har at byde på – og det først og fremmest fagligt. Så skal ting som metodiske overvejelser osv. nok komme hen ad vejen, og for nu at citere en af vores tidligere foredragsholdere, David Bugge, der igen citerede Johannes Sløk, så er metode en gang imellem bare “at bruge sin sunde fornuft”. Men i reformens forsvar, så må man selvfølgelig heller ikke glemme, at den kun er i sine alleryngste år, og at al forandring som bekendt kræver tilpasning. Det kan derfor også glæde mig at se, at der fra politisk side allerede nu er kommet indrømmelser og løfter om ændringer, og det kan give mig håb om at Aarhus Katedralskole og gymnasiet i det hele taget, nok skal gå en udmærket fremtid i møde. Når alt det er sagt, og når jeg nu har brugt så lang tid på at kommentere reformen, så må vi alligevel også huske, at det jo ikke er den, vi vil se tilbage på og huske, når vi engang er kommet godt videre med vores liv. Det er jeg ganske overbevist om, og gudskelov for det. For det viser nemlig, at vi har haft noget sammen, der vejer langt tungere i erindringen end tre år med opgavestress og de sidste par ugers eksamenshelvede. Vi kan have specifikke minder som vi hver især ser tilbage på med speciel nostalgi; det kan være nogle af de mange fantastiske skolefester, MGP’er, musikcaféer, fredagscaféer eller andre sociale og kulturelle arrangementer – eller måske kan det bare være noget så banalt som en billig øl eller et utroligt velsmagende måltid fra vores prima kantine, der nu snart har formået at holde inflationen nogenlunde under de 50 %. Men mest af alt, så tror jeg, at det bliver

hverdagene, den daglige undervisning og frikvartererne, vi kommer til at savne. Det vil uden tvivl være befriende for de fleste af os at komme væk fra det hele et stykke tid og slippe for det konstante faglige pres, der følger med, når man vælger gymnasiet. Men jeg tror ikke, at der vil gå lang tid, før vi kommer til at savne den daglige omgang med hinanden – de små kommentarer i klasselokalerne, samtalerne under pergolaen, friblokkene, hvor man tuller formålsløst rundt i byen og i det hele taget bare dét, at man hver dag og hele tiden er sammen med nogen, der er præcist samme sted i livet som én selv. Det er noget, der er fuldstændig unikt, og det er ikke mit indtryk, at vi igen får noget lignende. Og uanset om vi gør, så vil det alligevel aldrig være det samme, da det vil ramme os på et andet tidspunkt i vores liv. Vi har netop gennemgået de tre år, der måske mest af alle kommer til at forme os som de mennesker, vi bliver i vores voksenliv. Det kan godt være, at Aarhus Katedralskole er en skole, der er kendt for sine stolte traditioner, Rømer og Grundtvig. Men, om den vil det eller ej, så er det ikke det, skolen er i dag. Skolen er i dag de mennesker, der arbejder her, de lærere, der har undervist os, og de elever og venner, vi nu har tilbragt tre år sammen med. Og hvis vi kigger lidt rundt på alle de fantastiske mennesker, der sidder omkring os – mest dem med hue, men også alle de andre – så synes jeg, at vi burde føle os utroligt heldige og stolte over, at vi valgte at blive formet på Aarhus Katedralskole. Ja, til slut er der ikke meget andet at sige end tak og hjerteligt tillykke med huerne.

Vi har haft noget sammen.

27

Lærke Dahl Klausen 2.r

Mia Malene Johannsen 2.r

28

Rektor

har fødselsdag, og det har han jo  … Lørdag d. 6. oktober 2007 fyldte Lars Scheibel 60 år. Det blev fejret på skolen fredag d. 5. oktober, hvor hele dagen var præget af fødselsdagsfesten. Om formiddagen var der elevrevy, hvor Lars’ tid på skolen blev genoplivet i skuespil, sang og ikke mindst videoklip fra Rektorens yngre dage. Herefter blev alle skolens elever budt på et lettere traktement i skolegården, inden den officielle reception for kolleger og venner af skolen og fødselaren begyndte i festsalen. Her blev fødselaren resten af eftermiddagen hyldet med taler og gaver fra nær og fjern.

Tak for talen til rektor Søren Brøndum, Herning Gymnasium

Rektor midt i revyen

Peter Kennebo talte på kollegernes vegne og overrakte 2 klapstole – nu da skolen skal have flere elever

God fødselsdagsstemning i Festsalen

Hip Hip Hurra!

29

Et

tiltrækkende gymnasium

Attraktiv, selvstændig og international Lyder bestyrelsens målsætning for Aarhus Katedralskole som en kontaktannonce? Det er det på sin vis også, for i den stadig hårdere konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner er det nødvendigt at kunne tiltrække både de dygtigste lærere og de mest inspirerende elever.   For at opnå det må Katedralskolen efter bestyrelsens vurdering fastholde den unikke profil som et attraktivt og selvstændigt midtbygymnasium, der kombinerer et fagligt niveau i særklasse med kreativiJan Halle fremlægger bestyrel- tet og rummelighed. sens visioner   Desuden bør profilen udbygges med det globale udsyn, der følger med en eventuel udnævnelse til internationalt gymnasium. Et internationalt gymnasium står i dag højt på kommunens ønskeseddel. Såvel erhvervshandleplanen og uddannelsesstrategien for Århus omfatter et engelsksproget tilbud til unge på vej mod en gymnasial uddannelse. Da Katedralskolen allerede arbejder for et styrket samarbejde med virksomheder i Århusområdet, har bestyrelsen besluttet, at Aarhus

30

Personalecafé med bestyrelsen i september

Katedralskole aktivt skal arbejde for, at et internationalt gymnasium i Århus placeres på Katedralskolen. Derfor har skolens ledelse rettet henvendelse til såvel borgmester Nicolai Wammen som til flere rådmænd. Altså har en dynamisk udvikling af Katedralskolen første prioritet for den selvstændige bestyrelse, der blev dannet som følge af, at Aarhus Katedralskole den 1. januar 2007 blev selvejende. En anden prioritet er at sikre skolen som en attraktiv arbejdsplads for alle ansatte og elever med gode muligheder for pædagogisk og faglig udvikling og et godt socialt miljø.

Internationalt gymnasium i centrum.

Lone Ryg Olsen, Niels-Henrik Pedersen og Charlotte Brøndum på regnskabskursus hos PriceWaterhouse

Desuden vil Katedralskolen tage sin del af ansvaret for, at en stor andel af en ungdomsårgang får en uddannelse og vil derfor fortsat sikre et bredt optag af elever og tilpasse kapaciteten til søgningen. Bestyrelsen har således besluttet, at Katedralskolen er et 9-sporet gymnasium med 27 klasser. Som et led i forbedring af de fysiske forhold har bestyrelsen besluttet at investere i lokaleforbedringer, og der er rettet henvendelse til Århus Kommune om leje af nærliggende lokaler fra august 2009. Indeværende skoleår har været præget af gymnasiereformen og de administrative omlægninger som følge af kommunalreformen. Arbejdsbyrden har været stor for alle personalegrupper på Katedralskolen, og det har også påvirket bestyrelsens arbejde, som i lidt mindre grad end ønsket har kunnet beskæftige sig med de strategiske perspektiver. Det er bestyrelsens mål at afholde temamøder, hvor bestyrelsen vurderer centrale emner, hver anden gang ud af de 4-6 årlige bestyrelsesmøder. Et særligt vilkår for bestyrelsesarbejdet er det beskedne indhold af institutionens selveje. Selvejet skulle give mere plads til lokale beslutninger, men en udpræget statslig detailstyring og en manglende

Investering og afskrivning – rektor og formand på regnskabskursus

overdragelse af bygningerne til det enkelte gymnasium betyder, at der ikke er et reelt indhold i selvejet. Der er en risiko for, at selvejet alene benyttes til økonomisk styring og nedskæring fra statens side. Udfordringerne viste sig også ved aflæggelse af Katedralskolens første regnskab som selvejende institution. Manglende og ofte sene udmeldinger fra Undervisningsministeriet om de økonomiske vilkår vanskeliggjorde den økonomiske styring. Årsresultatet blev et overskud på 2,1 mio. kr. med en omsætning på 46,7 mio. kr. Set i lyset af, at året startede med en negativ egenkapital på 4,6 mio. kr., hvilket stort set var vilkårene for alle landets gymnasier, må Katedralskolens årsresultat betegnes som tilfredsstillende.

9 spor – 9 liv til katten.

Jan Halle Bestyrelsesformand

31

En

Astrid Marie 2.t

Christian 2.d

32

hilsen fra

E l e v r å d s f o r m a n d sp a r r e t

Endnu en sommer er kommet, og inden vi begyndte eksamenerne, havde vi i elevrådet en del opgaver at færdiggøre. For skoleåret ‘07/’08 er et år, der har budt på mange udfordringer for eleverne på Aarhus Katedralskole. Vi nåede knap nok at starte i skole efter sommerferien ‘07 inden de første problemer lod høre fra sig. Der var fra januar 2007 sket en udlicitering af skolekantinen, som efter modstand fra eleverne var blevet trumfet igennem af bestyrelsen. Problemerne startede, da priserne på nogle af de mest efterspurgte varer steg med et par kroner og senere endnu mere. Kantinedamerne kan berette om, at vi på Katedralen drikker 60 liter kaffe om dagen mod 10 liter på mange andre Århus-gymnasier, så når kaffeprisen stiger, er der dermed mange elever, der bliver utilfredse. Elevrådet måtte træde til som elevernes talerør og gå til de højere instanser. Ikke lang tid efter kantineproblematikken stod vi over for endnu en forandring. En lærer-gruppe ønskede en ændring af skolens ringetider. Lærergruppen opsummerede, hvor mange faldgruber der er i vores nuværende system. Forslaget faldt på et rigtig dårligt tidspunkt. Det var i starten af skoleåret dvs., at der første skulle gå ca. 10 måneder inden det skulle træde i kraft. Lærerne var dog mere splittede, og deres valgresultat kunne ikke bruges til meget, så i første omgang blev forslaget forkastet i skolens fællesudvalg (FU). Der skulle dog ikke gå lang tid, førend skolens ledelse syntes, at der skulle ske noget med de ringetider under alle omstændigheder, hvilket flere parter på skolen af flere grunde var enige om. Der blev derfor nedsat et “ringetider-udvalg” – et provisorisk udvalg under FU. Udvalget blev konstitueret umiddelbart efter nytår, og havde til hensigt at udarbejde et nyt forslag til ringetider. Da udvalget endelig

kom i gang med deres arbejde, fik de det gamle “nye” forslag i hænderne, hvorefter de skulle virke som en debatgruppe og komme til enighed, der så skulle føre til at forslaget igen kom til afstemning igen i diverse råd. I denne 2. runde, kunne man kalde det, blev forslaget stemt igennem med et overvejende flertal. Så næste år bliver det spændende at se konsekvenserne heraf. De beslutninger, der er taget i år, har sommetider båret præg af taktisk og politisk spil fra alle sider. Tag igen problematikken ang. ringetiderne som eksempel. Vi må lære at samarbejde mere og ikke modarbejde hinanden. Trods disse ærgerlige tendenser har der skam været positive oplevelser og fælles enighed på visse områder. Vi diskuterede lige inden jul 2007, hvorvidt brugen af fælleskonferencen skulle indskrænkes, da konferencen blev overdynget af irrelevante indlæg. Her var der forbløffende stor enighed fra alle parter, og det endte med, at fælleskonferencen kun blev mulig at skrive indlæg på for elever siddende i udvalg, elevrådsformænd/kvinder, lærere, ledelsen m.v. Dette skulle medvirke, at kun det allermest relevante kommer på fælleskonferencen. I efteråret 2007 varslede regeringen besparelser på den kommende finanslov. Helt op til 90 millioner kroner skulle der spares. Der blev lavet en undersøgelse om, hvor mange penge der i givet fald skulle spares på Katten, og resultatet blev 400.000 kroner. Dette fandt eleverne naturligvis uretfærdigt, og der blev afholdt et stormøde d. 2. oktober, hvor eleverne i fællesskab skulle finde ud af, hvad vi havde tænkt os at gøre. Det resulterede i at en stor gruppe elever valgte at skippe undervisningen for at vise deres utilfredshed. I den time, hvor eleverne nedlagde undervisningen, blev der lavet bannere, quizzer og andet. Til slut gik

60 liter kaffe om dagen!

Den 2. oktober på vej til Lille Torv

den samlede elevskare hen til Lille Torv, hvor den endelig demonstration mod besparelserne fandt sted. Op til DGS’ landsmøde blev der tid til at diskutere mere samfundsorienterede emner. Denne gang om vores generation er “fucked-up” og en mere politisk debat angående ulighed i uddannelsessystemet, og hvordan den sociale arv påvirker unges studiemuligheder. I begge diskussioner var der generel enighed om, at medierne tit fordrejer debatterne, og der bliver en tendens til, at de egentlige hensigter forsvinder i ligegyldigheder. Men i Elevrådet blev der denne gang belyst nogle ganske interessante vinkler, og dette fordi vi har et meget engageret elevråd, og alle, både 1., 2. og 3.g’ere, er gode til at ytre sig. Det er vi (formænd og også EFU) som ordførere glade for. Der bliver i elevrådet således uddannet nogle dygtige debattører. En sidste diskussion, som er relevant for alle elever, lød på, at der i elevrådet blev besluttet, at man fremover vil præmiere morgensamlingsunderholdningen. Morgensamling skal simpelthen være ugens højdepunkt og dermed blive en “stemningsløfter” midt på ugen. Morgensamling skal

være her, hvor man får øje på de nye 1.g’ere, og hvor man ser der faktisk er liv på skolen, selvom man ellers har for vane at gemme sig i læsesalen hver pause. Sidst vil vi formænd takke for et godt engagement blandt skolens elever og et godt fremmøde, der kan højnes ved, at vi i EFU bager kage engang i mellem (så det gør vi gerne). Også derfor er Katedralskolens elevråd arne for en glad gruppe studerende, som hygger sig, selvom de kan være sure over stramme fraværsregler, høje ølpriser, at blive overtrumfet af ledelsen, flueknepperi og billebolleri og manglende kaffe. Vi formand og -kvinde glæder os allerede til Elevrådsweekenden d. 16.-17. september og til at lære nye 1.g’ere op. God sommer!

Taktisk og politisk spil fra alle sider.

Elevrådsformand og forkvinde – Christian Søgaard-Jensen, 2.d og Astrid Marie Engberg Ralund, 2.t

Demonstration på Lille Torv

33

To

dage uden elever

– det

‘Hvor var det egentlig helt præcis, vi skulle mødes?’ ‘Der er vel ingen grund til, at vi kører på slaget 8.00?’ Det kan være svært at få samling på tropperne, når man ikke har eleverne til at holde styr på tid og sted. Men trods en vis indledende forvirring mødtes omkring 80 lærere cirka klokken 8.00 et sted i nærheden af Bispetorv torsdag d. 10. april 2008. Herefter satte to busser kursen mod Rold StorKro og Pædagogisk Seminar, hvor de næste to dage stod i læringens, didaktikkens, udviklingens og hyggens tegn.   Pædagogisk Udvalg (PU) stod for arrangementet og havde til lejligheden indbudt Steen Beck som foredragsholder om emnet ‘Lærerroller og elevernes læring’. Inden Steen Becks foredrag om torsdagen havde en af skolens egne elever, Astrid Heidemann Simonsen fra 2d, dog underholdt og belært lærerkollegiet om, hvordan verden ser ud fra elevernes perspektiv. En tankevækkende og til tider provokerende fortælling, som blev udgangspunkt for både Steen Becks foredrag og mange af de øvrige diskussioner

var helt ude i skoven på seminaret. Herudover bød de to dage i skoven på gruppe- og plenumdiskussioner af emner som Almen Studieforberedelse, Studieretningsudbud og skolens fremtidige strategi. Programmets sociale højdepunkt var festmiddagen torsdag aften med udsøgt mad og underholdning, hvor der både skulle gættes ejerskab af smukke kvindeben og designerkøkken. For første gang i flere år var hele skolens lærerkorps faktisk samlet med hyggen som det primære mål (og endda omklædt til lejligheden). Glemt var reformen, AT, selveje og måske også de normale moralprædikener til eleverne om, at det er for groft, galt og graverende at feste, drikke og danse aftenen inden en skoledag.

Steen Beck ved første slide – og så var der fest bagefter

Heldigvis gik lærerne dog så meget op i at vise, at de er voksne nok til både at feste og arbejde seriøst dagen efter, at de forholdt sig meget mere rolige og stille under foredragene fredag end om torsdagen. Peter Kennebo

Reformramte kolleger

34

Alle var med hjem!

at

til ekSamen

AT er et af flagskibene i gymnasiereformen og har fulgt reformstudenterne fra start til slut. Vi bringer her lidt oplevelser, indtryk og holdninger fra det endelige AT-klimaks: Synopsiseksamenen, der tæller dobbelt i studenternes gennemsnit. Dagbladet Politiken har fulgt reformens implementering på tætteste hold i en artikelserie fra Aarhus Katedralskole på 11 artikler fra august 2005 til juni 2008. Vi bringer her et uddrag fra

den sidste artikel, som avisen bragte, da den var med til AT-eksamen i juni 2008: ‘Det er blevet Stine Emilie Thomsens tur til at skulle i ilden. Vi er med til eksamen i Almen Studieforberedelse (AT), gymnasiereformens nye, udskældte fag, hvor flere fag skal kombineres, og eleverne skal kunne bruge forskellige videnskabsmetoder til at arbejde med deres emne. Det har Stine ret godt styr på.

Politiken tæt på reformen.

35

“Jeg har valgt en deskriptiv tilgang til min opgave, men så går jeg ind og bliver mere normativ i min perspektivering”, rabler den spinkle smilende pige af sig. Og så galopperer hun ellers ud over stepperne med et sprudlende oplæg om risikosamfundet i mediernes nyhedsformidling set fra dels et danskfagligt, dels et samfundsfagligt perspektiv. Hun har læst den tyske sociolog Ulrich Beck med kritisk blik og inddrager Simon Cottle og Marshall McLuhans teorier. Gør mediernes nyhedsformidling, med skrækhistorier som den avisartikel, hun har valgt, om allergifremkaldende økologisk shampoo, i sig selv risikosamfundet til en realitet? “Ja, delvist, men Ulrich Beck forholder sig ikke til, at medierne kan have deres egen dagsorden og deres egne kommercielle interesser”, kritiserer hun den berømte ophavsmand til begrebet ‘risikosamfund’. Censor i samfundsfag Flemming Bolding, som er på besøg fra Odense Katedralskole, nærmest vrider sig af fryd. “Du er jo velformuleret og parat til at gå ind i dialog på næsten ethvert niveau”, siger han efter voteringen og giver hende et kæmpe 12-tal i fuld enighed med dansklæreren. “Tænk, hun går ind og korrekser Ulrich Beck …”, siger han bagefter oppe på lærerværelset. Og hun er langtfra den eneste, der har leveret en flot præstation i dag. “De dygtige bliver sindssygt dygtige. De er helt klart bedre studieegnede end gymnasieelever nogensinde har været det”, siger han over den lette frokostanretning i pausen. “Det er et vanvittigt godt fundament, de får”. Men der er også blevet uddelt nogle 2-taller i dag. Langtfra alle er i stand til med Stines overlegenhed at jonglere med en hel håndfuld teoretiske bolde i luften på samme tid.’

36

Fra artiklen ‘De dygtige elever bliver sindssygt dygtige’ af Dorrit Saietz. Politiken 5. juni 2006.

AT-VoxPop med lærere og elever fra Aarhus Katedralskole: Søren Peter Sørensen, dansk og biologi Hvad er AT? AT er den mest ambitiøse, krævende og spændende og dårligst formidlede af de mange nyskabelser i det reformerede stx. Det er en ramme for fagligt samspil, som man som lærer risikerer ikke på sit fags vegne at Søren Peter Sørensen sikre sine elever et tilstrækkeligt godt og fremadrettet udbytte af, hvis man ikke selv har gjort sig nogle overvejelser over, hvad bemeldte eget fag egentlig har at komme med inden for det pågældende forløbs tema – hvordan det kan komme med det og hvad det ikke kan komme med og hvorfor ikke. Først i løbet af slutningen af dette skoleår synes jeg, at tilstrækkeligt mange af de sidste vigtige “brikker” i min egen forståelse af, hvad AT er og kan, faldt på plads – så det er ikke underligt, at mange 3.g-elever også helt frem mod synopsprøven kunne være lidt i tvivl om dette og hint. Hvad skal vi med AT? Vi skal lade eleverne opdage, at fagene på godt og ondt er tankemæssige og praktiske konstruktioner med særlige historier bag sig og hver især særlige muligheder og begrænsninger – og indbyrdes ikke helt usystematiske ligheder og forskelle. Smitter AT af? Ja, det gør det. I den enkeltfaglige undervisning er det oplagt at betone de metodiske og teoretiske

Fagene på godt og ondt.

aspekter, når det i øvrigt passer fornuftigt sammen med det man beskæftiger sig med. Den naturvidenskabelige rapportform er ikke faldet fiks og færdig ned fra himlen, sammen med Dannebrog. Den er et stykke formaliseret kommunikation, der afspejler nogle idealforestillinger om forskningens åbenhed, der overskrider personlige, nationale og politiske hensyn: Dét kan man godt lige vende, når man alligevel skal øve sig i at bruge skabelonen – selv til afrapportering af klassiske skoleforsøg.

AT-virus hvilket kan afføde en sygelig trang til at dykke ned i et tværfagligt emne, som i udgangspunktet var tænkt mere overfladisk. Hvad gav du i AT? Alt for meget.

Johnny Sørensen, uddannelsesleder, dansk og historie

Hvad gav du i AT? Fra 4 til 12.

Jens Hvidtved, musik og idræt

Jens Hvidtved Larsen

Hvad er AT? I AT handler det om, at kunne se på en sag fra en mere overordnet vinkel, hvis hensigt er, at det tværfaglige skal udløse en synergieffekt. I AT er der fokus på metode og modeller mere end det kernefaglige.

Hvad skal vi med AT? AT er sikkert fint, men bør ligge i slutningen af gymnasieuddannelsen. Det må være klart for enhver, at eleverne bør stifte bekendskab med de enkelte fags særfaglighed eller kernefaglighed, før de kan forholde sig til metode og det mere abstrakte tværfaglige aspekt. Smitter AT af? Det er klart, at også lærerne gennem tvunget tværfagligt samarbejde får udvidet horisonten og får indsigt i andre fag og tværfaglige områder. Derfor kan man som underviser godt blive inficeret med

Johnny Sørensen

Hvad er AT? En italesættelse af en virkelighed der er falsk, i forhold til det samarbejde vi allerede og altid har haft. Det er det, som gør folk fortvivlede. Hvad skal vi med AT? Løfte visionen i gymnasiet om at vi faktisk er i stand til at kombinere det studieforberedende og det almendannende Smitter AT af? Ja, men det kan heldigvis godt vaskes af igen! Hvad gav du i AT? Fra 00 til 12

Smittet af AT-virus.

37

Kristian Skjoldborg Stokholm, student 3A ­og studentertaler Hvad er AT? AT er et af tværfagligt fag, hvor man i løbet af de 3 år på gymnasiet har diverse forløb, hvor ens forskellige fag arbejder sammen om forskellige emner. Et eksempel kunne være ATforløbet “Det gode argument”, hvor matematik og Kristian Skjoldborg dansk med hver sin tilgang ­Stokholm 3.a forsøgte at kaste lys over, hvorledes “et godt argument” er strikket sammen. AT afsluttes med en mundtlig eksamen om et selvvalgt emne inden for et givet overemne. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i en synopsis, man har lavet et stykke tid forinden. Hvad skal vi med AT? Formålet med AT er, at man skal få en forståelse for, hvad der adskiller og sammenbinder de forskellige fag og fakulteter. Der er i AT stor vægt på, hvilke metodiske tilgange de forskellige fag benytter sig af, og forhåbningen er derved, at vi, eleverne, oparbejder en evne til at skelne imellem de forskellige fag og til at se, hvad de hver især kan bidrage med, når man står over for en given problemstilling. Smitter AT af? Om AT smitter af..? Hmm, ja, det gør det vel. Der er ingen tvivl om, at specielt det store fokus på metoden smitter en del af på vores generelle tilgang til diverse opgaver. På godt og ondt. Vi er højst sandsynligt blevet bedre til at være opmærksomme på hvilke metodiske tilgange og hvilken struktur, der kræves af os, når vi skal skrive en opgave. Og det er jo fint. Men et så stort fokus på metoden kan også gå ud over selvstændigheden i opgaverne, og

38

jeg har ofte oplevet, at mange elever (inklusive mig selv) koncentrerer sig mere om, hvordan en opgave skal bygges op, end på det der står i den. Hvad fik du i AT? Min eksamensopgave omhandlede Platons opgør med demokratiet, og jeg arbejdede inden for historie og filosofi. Jeg fik 12.

3 gratier fra 3k

Ninna Stjernholm Pedersen 3.k, Maria Klitgaard 3.k og Sarah C. Tscherning 3.k

Hvad er AT? Det sku’ ha’ været tværfaglige forløb mellem to eller flere fag, der bearbejder det samme emne Hvad skal vi med AT? Se sammenhængen mellem to fag – hvordan man kan anskue en ting fra flere vinkler. Kombinere det vi har lært. Det var i hvert fald meningen Smitter AT af? Tjah … tanken var vel god nok, men først nu ved vi hvad AT er, sådan da. Det lugter lidt af skrivebordsarbejde Hvad fik i AT? 27 til sammen!

Adskille og sammenbinde.

Maria Fulton Sørensen 3.r Duygu Ceran 3.r

Laura Nyholm Krog 3.r

39

Biologibesøg

Niklas 3.n med armen i koens vom

40

på

Foulum

I forbindelse med et forløb i biologi om forplantning besøgte vi forskningscenteret Foulum, som er den største enhed under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Besøget var en afslutning på et forløb, hvor vi havde beskæftiget os med menneskets forplantning, med særlig fokus på stadiet fra befrugtning af ægcellen til udvikling af fosteret. Modsat bakterier som formerer sig ukønnet, sker der hos mennesker en kønnet formering. Ved en kønnet formering forstås, at et ubefrugtet æg fra kvinden befrugtes af sæd fra manden. Overordnet er det den samme proces for køer, og det var derfor relevant for os at se nærmere på befrugtning af koæg, da det jo gav os et indblik i menneskets forplantning. Ekstra relevant var det også at se nærmere på kofosterets udvikling, da udviklingsstadierne i fosteret er meget lig menneskets. Eksempelvis er drægtighedsperioden hos begge arter 9 måneder. Besøget var tilrettelagt således, at tre klasser fra 3.g, alle med biologi på højt/mellem niveau, tog bussen tidligt om morgenen, så vi havde en hel dag på Foulum. Da vi ankom til forskningscenteret blev vi inddelt i grupper, da vi derved kunne opnå en bedre forståelse af emnet og selv kunne få lov at lave forsøg, uden vi stod klistret op af hinanden. Dagen blev indledt med en forelæsning om reagensglasbefrugtning af koæg. Her kom vi bl.a. ind på det etisk forsvarlige ved kunstig befrugtning og kloning af køer med de “bedste” gener. Egentlig var der overraskende få etiske forbehold ved brug af disse teknikker hos dyr, og selektionen af de “stærkeste” dyr ved dyreavl er

derfor meget anvendt i dag. Hos mennesket er der selvfølgelig helt andre etiske overvejelser omkring udvælgelse og generelle forsøg, og derfor blev vores forsøg naturligvis også udført med æg fra koen. Forsøgets formål var at reagensglasbefrugte koæg. Metoden var at suge oocyter (forstadiet til æg) fra kofollikler i æggestokkene hentet på slagteriet, som vi derefter overførte til modningsbrønde. Oocyterne skulle derefter modnes i nogle dage, så de blev klar til befrugtning. Derefter tilsattes tyresæd, og der kunne nu udvikles små fostre. Det var interessant at opdage, hvordan disse forholdsvis små og ukomplicerede processer kunne skabe nyt liv. Dette er nok også en af grundene til, at det i dag er meget anvendt i landbruget at sortere de “svage” dyr fra. Efter forsøget fik vi set et af de mest omtalte dyreforsøg, som foretages på Foulum. På en række køer havde de lavet hul ind til vommen (gæringsæk før maven), så man af den vej kunne stikke hele armen ind og føle på koens vom indeni. Forsøget blev brugt til at undersøge drøvtyggernes fordøjelse. Nogle blev da også en smule forarget, men de ansatte fik det gjort meget klart, at dyrene ikke led nogen skade ved forsøgene. Besøget på Foulum var rigtig lærerigt og gav et godt indblik i, hvordan man forsker i dyrenes adfærd. Vi kom meget tæt på forsøgene, og det gjorde stort indtryk at få lov til for eksempel at klippe navlestrengen over på et 4 måneder gammelt kofoster, der naturligvis var dødt. Derudover havde vi heller ikke regnet med at skulle suge æg ud af en kos livmoder eller stikke en arm ind en kos mave, så alt i alt var det en tur med mange nye og fagligt spændende oplevelser.

Skabe nyt liv.

Line Gry Petersen og Lisa Lund Sinning 3.n

Iværksætterånden

lever

Aarhus Katedralskole kvalificerede sig igen i år til landsfinalen i den europæiske iværksætterkonkurrence European Business Game. Årets landsfinale i European Business Game blev afholdt 21. april i Dansk Industris hovedsæde i København. Her dystede 52 gymnasieelever fordelt på 12 projekter fra hele Danmark om at blive vinder for derefter at få lov til at afprøve deres projektidé på europæisk niveau. Fra Aarhus Katedralskoles erhvervsøkonomihold deltog Erik Christian Ebdrup, 3.d, Rasmus Roar D. Hansen, 3.l, Christoffer Bennike Rønning og Thomas B. Vestergaard, begge 3.n med deres projekt Neu-Ton. Virksomhedsidéen omfatter udviklingen af en ergonomisk designet operationsskammel til hospitalssystemet. Fra deres projektrapport, som er det centrale skriftlige produkt i faget erhvervsøkonomi, kan bl.a. citeres følgende: “Viden om behovet, ideer til funktionaliteten og det budgetmæssige grundlag har vi dokumenteret via et omfattende netværksarbejde, hvor vi har haft kontakt med interessenter såsom ledende hospitalsansatte, producenter af hospitalsudstyr, arkitekt/designfirma, pengeinstitut, revisor – alt sammen for i en forretningsplan at præsentere vores forretningsidé.

Derfor kunne jeg sagtens forestille mig at blive tilknyttet et iværksættermiljø, for det er sjovt, når det fænger. Og især når det er ens eget produkt”. Hans-Jørgen Søgaard Hansen Projektmagerne: Christoffer 3.n, Erik 3.d, Thomas 3.n og Roar 3.l

Projektet præsenteres for dommerpanelet og de øvrige deltagere i EBG-landsfinalen

DI Business bragte d. 28.4.08 en artikel om landsfinalen, hvori der bl.a. stod følgende: “… på det enkle spørgsmål: Kunne du forestille dig at blive iværksætter i den virkelige verden? svarede Thomas Østergaard, Aarhus Katedralskole: – Ja, sagtens. Vi har allerede snakket om det på holdet. Vi er i gang med den første prototype og har også allerede tilsagn fra investorer. Projekt Neu-Ton.

41

Mine

Asger 3.e

Asger og de øvrige danske deltagere ved IMO i Vietnam 2007

42

oplevelser med matematikkonkurrencer

Jeg var halvvejs igennem 2.g, da min matematik­ lærer fortalte vores klasse, at der fandtes en national matematikkonkurrence for gymnasieelever med det formål at skabe udfordring for de bedste elever. Konkurrencen hedder Georg Mohr-konkurrencen og er opkaldt efter den store danske matematiker. Hele vejen op igennem skolesystemet har niveauet i matematikundervisningen været langt under mit eget, og jeg havde lyst til for én gangs skyld at prøve kræfter med noget, der var på kanten af min kunnen. Jeg deltog i konkurrencen og fik med en score på 17 ud af 20 point en delt 4. plads ud af de i alt cirka 1000 deltagere. De 20 bedste danskere mødtes i København for at modtage undervisning og forberede sig til Nordic Mathematical Contest (NMC). På trods af en fra min side skuffende præstation ved NMC lykkedes det mig alligevel at blive en af de seks udvalgte danskere, som skulle til Vietnam for at deltage i The International Mathematical Olympiad (IMO) og samtidig at blive iblandt de fem 1.-2.g’ere som skulle deltage i den baltiske matematikkonkurrence Baltic Way (BW). Efter en masse trænings-weekender i løbet af foråret tog jeg med mine nye kammerater til Vietnam, i sommerferien 2007. Til IMO fik jeg blandt de 520 deltagere placeret mig på en delt 344. plads. Desuden fik jeg tildelt en såkaldt “Honourable Mention”, fordi det lykkedes mig at løse én af de i alt 6 opgaver til fuldt pointtal. Det lyder ikke af meget,

men grundet det høje internationale niveau er det bestemt et resultat, jeg er stolt af. Turen var heldigvis ikke kun matematik. To af de i alt otte dage i Vietnam blev brugt på prøver. Resten af turen var ren turisme, med hvad der dertil hører af sightseeing, fest, druk og en masse nye internationale bekendtskaber. Holdkonkurrencen Baltic Way, som fandt sted i København i november 2007, var også en succes både socialt og konkurrencemæssigt. Danmark plejer som regel at placere sig abslut nederst, grundet det ringe fokus på eliteundervisning i det danske skolesystem, men vi fik placeret os som nummer 7 ud af 11. Dette var en succes, ikke mindst fordi de lande vi slog var: Sverige, Finland, Island og Norge (altså hele det deltagende skandinavien). Efter Baltic Way startede det hele forfra. I januar 2008 forelå Georg Mohr-konkurrencen igen, og jeg skulle påny kvalificere mig til IMO på lige fod med alle andre. Jeg gik heldigvis hen og vandt Georg Mohr-konkurencen side om side med 3 andre, hvor 2 af de 3 var mine gode venner Tobias og Sune, som også var med som deltagere til IMO i Vietnam. Til NMC 2008 lavede jeg, hvad jeg selv opfatter som mit hidtil bedste resultat, nemlig en 3. plads og opnåede endelig at blive den entydigt bedste dansker i en matematik-konkurrence. Jeg kan på det kraftigste opfordre andre elever, som ikke føler sig tilstrækkeligt udfordret i matematikundervisningen, til at opsøge Georg Mohr-konkurrencen, også allerede fra 1.g. Alle opgaverne til Georg Mohr-konkurrencen kan løses ved hjælp af 1.g pensum og et skarpt hoved, så hvis man er god nok til at deltage i 2.g, så er man det også i 1.g.

Georg Mohr – en morsom vej til matematik.

Asger Kjærulff Jensen 3.e 2008

Kunsten

at bevare en isbjørn

Isbjørne på tundraen

Man tager 16 teenagere fra Danmark, Australien, USA og Canada, flyver dem til det nordlige Canada og lader dem bo på tundraen og se på vilde isbjørne i en uge. Umiddelbart lyder det ikke videre miljøvenligt, og heller ikke som noget der gør andet end at forstyrre isbjørnen, med al den stirren og fotograferen, som den slags besøg uvægerligt fører med sig. Men det er da heller ikke den umiddelbare effekt af Leadership Camp, der er fokus på. Hele formålet med campen er ikke at opfordre os deltagere (for jeg var jo teenageren fra Danmark i år) til at opgive alt el, varme og varmt vand, men derimod at uddanne og opmuntre os til aktivt og vidende at tage stilling til vores egen og vores samfunds opførsel, og de klimaforandringer som denne opførsel har ført til og især vil føre med sig. Gennem læsning af klimarapporter, diskussioner, udveksling af tanker og ideer og ikke mindst gennem oplevelsen af en natur, som bestemt ikke ser ud til at være underordnet mennesket, opnår Polar Bears International (PBI) meget mere end 16 miljøbevidste mennesker. De får 16 “Arctic Ambassadors”, unge mennesker, som nu i hver deres nærmiljø vil arbejde for at skabe bevidsthed

om de forandringer af jordens klima, som vi er ved at skabe. Jeg fik gennem et sponsorat fra Skandinavisk Dyrepark chancen for at komme til Churchill og på Leadership Camp i september 2007. Det blev en tur, som jeg stadig ikke er færdig med at glæde mig over og blive inspireret af. For selvom det lyder banalt, så er der en forskel på at vide, at den arktiske natur – et økosystem, som vil forsvinde som det første på planeten – er unik og bevaringsværdig, og rent faktisk at se en isbjørn en halv meter væk, at se tundraen og nordlyset over den, og opleve at her er noget, som er større end mig og større end at kunne køre i bil til skole. De mennesker, jeg mødte i Canada, og som jeg stadig har kontakt med, har givet mig mod på at gøre en indsats for at bibringe andre den samme erkendelse.

Astrid 2.d

Astrid Heidemann Simonsen

PBI Polar Bears Internatio­ nal er arrangørorga­ nisationen bag Young Leadership Camp. Da isbjørnereservatet i Skandi­navisk Dyre­ park på Djursland blev udnævnt til verdens bedste, tilbød PBI dem samtidig, at de kunne få lov til at sende en dansk gym­na­sieelev med på Young Lea­ dership Camp.

“Arctic Ambassador”

Isbjørn på besøg

43

Kunst

med

Krull

Dagen startede med oplæg af Hans Krull Hans Krull svinger penslen

Med inspiration i baggrunden

Ved et fællesarrangement for billedkunstelever fik ca. 120 af skolens 1.g elever mulighed for at arbejde sammen med den århusianske kunstner Hans Oldau Krull en hel dag. Fra tidlig morgen indtog eleverne – iført gammelt tøj og sokker – sammen med Krull festsalen, der til lejligheden var dækket af med papir i lange baner. Hans Krull indledte med at fortælle om sin baggrund og sine værker, ligesom han viste familiefotos og linoleumssnit tilsat digte og musik. Så skulle eleverne arbejde med deres egne silhuetter og farvelægge dem på hver side af en trekantet træplade. “Fordi den trekantede form går igen overalt. Den symboliserer Guds Øje eller Faderen, Sønnen og Helligånden”, lød det fra kunstneren. Hans dessiner lød: “Begynd med de lyse farver og gå så over i de mørke”.

Trekantede kunstværker på vej

Kontur af model

44

Kunst på strømpesokker.

Dagens resultat beundres

Trekanter på vej

Et patchworktæppe Kl. 13 blev godt 100 små kunstværker båret ned ad vindeltrappen til skolens gård for at blive sat sammen – vilkårligt efter Krulls fornemmelse. “Det ligner et patchwork-tæppe, som en gammel nordamerikansk bedstemor har lavet”, mente Hans Krull. Senere eksperimenterede eleverne med at vende dele af malerierne for at se hvordan det ændrede det samlede udtryk, mens Krull dirigerede. De havde skabt et foranderligt værk, som levede torsdag eftermiddag i Katedralskolens gård. Rene Wiborg

Værket er senere bragt til live igen og pryder nu i lokalerne N23 og N24, se også dette årsskrifts om­ slag. Starten på et patchwork

En nordamerikansk bedstemor værdigt.

De sidste brikker falder på plads

Nye udtryk søges

45

Blod,

sved og tårer

–

m e d m us i k t i l

Så gik der endnu et år på Aarhus Katedralskole, og som altid var skolens kalender fyldt til bristepunktet. På programmet var både nye tiltag som “Grill i gården” og AT-eksamen, men der var også plads til de mere traditionsbundende arrangementer. Af de traditionelle arrangementer skal nævnes musicalen, der normalt løber af stablen hvert andet skoleår i november måned. I år hed musicalen RENT, og den havde premiere den 10. november 2007. Op til denne dag havde et hold af talentfulde og hårdtarbejdende elever slidt i det med kostumer, sang, skuespil, dans og kulisser. For størstedelen af holdet startede det hele med auditions i slutningen af august. Holdet brugte deres efterårsferie i skolens gymnastiksale med indøvning af manuskriptet, og i starten af november rykkede de så endelig ind i festsalen. Herefter tog arbejdsdagene til i både længde og intensitet.

46

Formiddagen gik med skolegang, mens der stod scenebygning, lydprøver og gennemspilninger på programmet om eftermiddagen, aftenen og i weekenderne. Årets musical mødte megen modgang i sin opstartsfase, hvor flere medlemmer af lærestaben mente, at projektet var for ambitiøst og sværhedsgraden for høj. Frem mod sin premiere løb projektet da også ind i flere problemer, blandet andet var manuskripterne næsten 10 dage forsinkede, hvilket skabte uro og frustration hos holdet. Som tiden gik, svandt holdet da også i størrelse, og presset på den tilbageblivende gruppe steg, da alle blev tvunget til at tage flere og flere opgaver på sig. Planlægningen måtte laves om flere gange – først måtte datoen og tidspunktet for premieren tages op til overvejelse, da der opstod problemer med lydmandens kalender og skolens. Da dette problem var løst opstod der et nyt med forestillingen om tirsdagen, hvor folketinget nu besluttede, at vi skulle have valg, og så måtte holdet lave deres planer om nok engang. Så modgang var der nok af og med et totalt mandtal på ca. 35 på premieredagen var holdet bag årets musical nede på et

Modgang, modgang, flere problemer og så premiere.

absolut minimum af folk til at løfte opgaven – men de gjorde det trods hårde odds. Lørdag den 10. november sidst på eftermiddagen kunne et træt men stolt hold så tage imod publikums velfortjente klapsalver, herefter fulgte næsten en hel uge med skolegang om dagen og forestillinger til kl. 22-23 om aftenen, så flere følte undertiden, af de boede mere på skolen end derhjemme. I sidste ende var holdet dog enige om, at det havde været det hele værd. Eleverne havde bevist over for skolens lærere, administration, andre elever og ikke mindst sig selv, at det godt kan betale sig at springe over, hvor gærdet ikke er lavest. Prisen blev betalt i blod, sved og tårer, som det er traditionen inden for teaterverdenen, men arbejdet bar frugt, meget frugt. At deltage i et projekt som musicalen giver, ud over lidt mere end 15 minutter i skolens rampelys og anerkendelse fra skolens rektor, et stærkt socialt bånd mellem deltagerne. Et bånd der ved skoleårets udgang stadig er stærkt for mange af årets holdspillere. Derfor er det også mit håb og min tro, at fremtidige årgange vil tage faklen op og påtage sig den store men tilfredsstillende opgave det er at opføre musical på Aarhus Katedralskole, så denne fantastiske tradition holdes i live mange år endnu. Anne Noer Kolborg 3.l

Det var det hele værd!

47

En

for fatter plejer sit image

Forfatteren Jan Sonnergaard fortalte om sit forfatterskab og mediernes opfattelse af ham på Aarhus Katedralskole

Jan Sonnergaard

En lettere sjusket og ikke særligt iøjnefaldende mand i slidte jeans og blå sweater træder ind foran publikum og begynder let mumlende at fortælle. Han formår – imponerende nok – at fange publikum, skønt ikke alt, der bliver sagt, er hørbart på de bagerste rækker. Forfatteren Jan Sonnergaard debuterede i 1997 med novellesamlingen Radiator, der er første del af en novelletrilogi, med hvilken han vil forsøge litterært at ramme sin samtid. Tirsdag aften den 19. februar ankom Jan Sonnergaard til Aarhus Katedralskole for at holde foredrag om sit forfatterskab.

Novelletrilogi

En fyldt festsal lyttede interesseret til forfatteren

Jan Sonnergaard fortalte, at han med udgangspunkt i at ville skildre 90’ernes Danmark på godt og ondt, skrev Radiatortrilogien. Første bind beskriver underklassen og de marginaliserede i det danske samfund. Herefter skildrede han i andet bind “Sidste søndag i oktober” hovedsageligt middelklassen og dens følelsesmæssige fortrængninger.

“Jeg er stadig bange for Casper Michael Petersen” afslutter trilogien med beskrivelserne af en nyrig overklasse. Sonnergaard viser i sit tidlige forfatterskab et stort politisk engagement, selv om han ikke mener, det nødvendigvis behøver være omdrejningspunktet for en god historie. En af hans vigtige pointer er, at Danmark stadig er et klassedelt samfund. Der er to ting, der driver ham i skrivningen, fortalte han: For det første har han en lyst til at skrive, og det fungerer som en drivkraft. For det andet føler han, det er nødvendigt at fortælle visse historier og på den måde viderebringe oplysninger om det samfund, vi lever i.

Man kan skrive om alt “Man kan skrive om alt,” siger han, “spørgsmålet er bare, hvad man vil med det.” Dette udsagn understreges tydeligt i hans valg af temaer, og hans noveller tager ofte udgangspunkt i situationer fra hverdagen. Også i hans sprog, som er meget hverdagsagtigt, ses det. Novellerne er udpræget realistiske i deres gengivelse af virkeligheden men tager dog pludselige drejninger med surrealistiske og absurde indslag. Derudover eksperimenterer han med utroværdige og alvidende fortællere. Selv kalder Jan Sonnergaard genren for supersocialrealisme. Navnet på først bind, Radiator, var egentlig en modreaktion på en udtalelse fra den daværende rektor på forfatterskolen, Niels Frank, som havde sagt, at man ikke kunne bruge ord som fx “radiator” eller “brødrister” i en litterær tekst. Således sætter Sonnergaard sig også op imod den form for litteratur, der ligefrem, efter hans mening, nægter at forholde sig til virkeligheden. Astrid Højlund Nielsen

48

Supersocialrealisme