Årsberetning for Lægevagten 2012
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Region Hovedstaden Koncern Praksis
Koncern Praksis Region Hovedstaden
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Årsberetning for Lægevagten 2012 Udgivet af Region Hovedstaden, Koncern Praksis, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Juli 2013 Sagsnr. 13004577
1
Årsberetning for lægevagten juli 2013
1. Lægevagten i Region Hovedstaden ______________ 3 2. Servicemål for lægevagtsordningen _____________ 4 2.1 Omgangsform mellem vagtlæge og patient ______ 4 2.2 Afvisning af patientens ønske om behandling ___ 5 2.3 Ventetid ____________________________________________ 5
3. Lægevagtsinstruks _______________________________ 5 4. Lægevagtens organisering _______________________ 6 4.1 Vagtlokaler _________________________________________ 6 4.2 Åbningstider _______________________________________ 7 4.3 IT i lægevagten ____________________________________ 7
5. Fælles Medicin Kort (FMK) _______________________ 8 6. Patientsikkerhed__________________________________ 8 7. Samarbejdsaftaler mellem Lægevagten og akutmodtagelserne __________________________________ 8 8. Planer for den akutte betjening af borgerne i Region Hovedstaden ________________________________ 9 9. Lægevagtens serviceniveau_____________________ 10 9.1 Elektronisk registrerede ventetider _____________ 11 9.2 Klagesager ________________________________________ 12 9.3 Aktindsigt _________________________________________ 12
10. Udvikling i antal ydelser og økonomi _________ 12 10.1 Retningslinjer____________________________________ 12 10.2 Samlet udgift ____________________________________ 14 10.3 Udvikling _________________________________________ 15 10.4 Konklusion _______________________________________ 17 10.5 Datagrundlag ____________________________________ 17
11. Ydere i lægevagten ____________________________ 18
2
Årsberetning for lægevagten juli 2013
1. Lægevagten i Region Hovedstaden Reglerne om Lægevagten er fastsat i overenskomst om almen praksis indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation. Tilrettelæggelsen af lægevagten fremgår af § 43, hvor det blandt andet fremgår, at regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid, samt at lægevagten skal tilrettelægges således, at det sikres, at patienter, der har behov for almen lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne lægehjælp. Af § 44 fremgår, at til varetagelse af lægebetjeningen uden for dagtiden etablerer de alment praktiserende læger vagtordninger. Den endelige tilrettelæggelse sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger. Endvidere fremgår reglerne om visitationen af § 45. Ved regionens start blev der indgået ”Aftale vedrørende lægevagtsordningen i Hovedstadsregionen”. Aftalen omhandler vagtordningens grundlag, formål, organisering, servicemål, økonomi samt nedsættelse af lægevagtsudvalg. Samarbejdsudvalget for almen praksis har nedsat et regionalt lægevagtsudvalg, bestående af 3 lægepolitikere og 3 embedsmænd fra regionen. Udvalget sekretariatsbetjenes af regionen. Derudover deltager 2 lægevagtsdirektører og 1 lægepolitiker som observatører.
3
Årsberetning for lægevagten juli 2013
2. Servicemål for lægevagtsordningen Samarbejdsudvalget har fastlagt følgende servicemål for lægevagten: Lægevagten er en telefonvisiteret vagtordning, som skal sikre borgerne adgang til kvalificeret lægefaglig rådgivning ved nyopståede, uopsættelige helbredsproblemer eller sygdomsforværring uden for egen læges normale konsultationstid. Den telefonvisiterende læge træffer på baggrund af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om, hvilken ydelse patienten skal tilbydes:
Telefonisk rådgivning evt. med udstedelse af recept, Opfordring til at henvende sig til egen læge næste dag eller henvise til akutmodtagelse/akutklinik, Omgående rekvirering af ambulance eller anden direkte indlæggelse, eller Om patienten skal ses af en vagtlæge.
I de tilfælde, hvor patienten ud fra en lægefaglig vurdering skal ses af en vagtlæge, finder dette som hovedregel sted i en af vagtkonsultationerne. Sygebesøg tilbydes i de tilfælde, hvor sygdommens karakter ud fra en lægefaglig vurdering medfører indikation for dette, eller hvor patienten kun med betydelig helbredsmæssig gene kan bringes til, eller ved egen hjælp komme i vagtkonsultationerne, herunder aflæggelse af uopsættelige besøg i forbindelse med dødsfald. Henvendelser med henblik på almindelig receptfornyelse henvises til egen læge, med mindre det drejer sig om akut mangel på livsvigtig medicin. Ordination af afhængighedsskabende medicin må ikke foretages af visitatorer i telefonvisitationen. Såfremt der er behov for udstedelse af disse lægemidler, kræves det, at patienten undersøges af en læge, hvilket kun er muligt ved, at patienten kommer til vagtkonsultationen eller ved sygebesøg.
2.1 Omgangsform mellem vagtlæge og patient Vagtlæger bør udvise en høflig og korrekt optræden over for patienterne og deres pårørende. Patienterne skal oplyses om baggrund for valget af råd eller behandling med henblik på at sikre forståelse og accept. Vagtlægen har i denne sammenhæng som den professionelle part i forholdet et særligt ansvar for at opretholde en korrekt form, også når patienten bryder formen.
4
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Vagtlægerne i telefonvisitationen skal præsentere sig ved navn, og konsultationslæger og besøgslæger skal bære navneskilt og præsentere sig.
2.2 Afvisning af patientens ønske om behandling Det er lægen, der ud fra en lægefaglig vurdering på grundlag af patientens oplysninger og egne observationer afgør, hvilken behandling patienten bør tilbydes. Patienten skal informeres om lægens grundlag for ikke at efterkomme et behandlingsønske.
2.3 Ventetid Det tilstræbes, at patienterne har kortest mulig ventetid, og at de oplyses om, hvilket nummer de er i ventekøen i telefonen. Bemandingen af visitationen tilpasses kendte spidsbelastninger med henblik på at undgå meget lange ventetider på telefonkontakt. Når patienter henvises til konsultation skal lægevagten, såfremt patienten ønsker det oplyst, oplyse hvor mange patienter, der er henvist til den ønskede vagtkonsultation. Det tilstræbes, at ventetiden er under 1 time efter patientens fremmøde i vagtkonsultationen. Ved henvisning til sygebesøg oplyses estimeret ventetid, som tilstræbes at være under 3 timer.
3. Lægevagtsinstruks Lægevagten har udarbejdet en lægevagtsinstruks til brug for vagtarbejdet. Instruksen er godkendt af det regionale lægevagtsudvalg og samarbejdsudvalget for almen praksis. Vagtinstruksen er opdelt i en administrativ og en lægefaglig del. Den administrative del tilsigter at give de i lægevagten deltagende læger indsigt i en lang række praktiske forhold og sikre en fælles indgangsvinkel til vagtarbejdet. Den lægefaglige del omhandler en række af lægevagtens faglige forhold gennemgået med henblik på et højt fagligt niveau, der dog respekterer den enkelte vagtlæges individuelle skøn. Der er etableret elektroniske links til lægevagtinstruksen både fra lægevagtens edb system og fra lægevagtens og PLO-Hovedstadens hjemmesider.
5
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Vagtinstruksen vil blive revideret løbende og ændringer forelagt det regionale lægevagtsudvalg, der løbende vil vurdere om ændringerne har en sådan karakter, at de skal forelægges samarbejdsudvalget for almen praksis.
4. Lægevagtens organisering 4.1 Vagtlokaler I lægevagtsaftalen er der indgået aftale om krav til lokalerne. Overordnet skal både visitationerne og vagtkonsultationerne indrettes i lyse og venlige lokaler. Konsultationslokalerne skal minimum være 15 m2. Konsultationerne skal være indrettet med det nødvendige udstyr fx undersøgelsesleje og de for vagtarbejdet nødvendige utensilier. Der skal være parkeringsfaciliteter for patienterne tæt på vagtkonsultationerne, som skal have handicapvenlig adgang. Venteområdet skal være forsynet med tilstrækkelige siddepladser til at klare en spidsbelastning. Der skal forefindes adgang til drikkevand og tilstrækkelige toiletfaciliteter for patienterne, herunder handicapvenligt toilet og pusleplads for småbørn. Der skal være infostander/kortlæser med opkobling til visitationerne. Disse krav skal ifølge aftalen implementeres ved flytning eller renovering af nuværende vagtlokaler. I 2012 er der indkøbt nye kontorstole og hæve/sænkeborde til Hillerød, Herlev, Gentofte og Amager, således at alle arbejdspladserne i henholdsvis konsultationerne og visitationerne er ergonomiske. Endvidere er der indkøbt støjskærme til visitationen i Hillerød. Lægevagtens lokaler består af 10 konsultationer og 4 visitationer: Lokalerne er beliggende følgende steder: Helsingør Hospital Hillerød Hospital (konsultation og visitation) Frederikssund Hospital Herlev Hospital (konsultation og visitation) Gentofte Hospital Glostrup Hospital Hvidovre Hospital Bispebjerg Hospital (konsultation og visitation) Amager Hospital Bornholms Hospital (konsultation og visitation)
6
Årsberetning for lægevagten juli 2013
4.2 Åbningstider Lægevagten har åbent på hverdage mellem kl. 16.00 – 08.00, og i weekenden og på helligdage er der åbent hele døgnet. Konsultationerne har følgende åbningstider: Tabel 4.1. Oversigt over lægevagtskonsultationer i Region Hovedstaden Konsultationer Hverdage Lørdage, søndage og helligdage Helsingør Hospital Kl. 17 – 22 Kl. 08 – 22 Hillerød Hospital Kl. 17 – 01 Kl. 08 – 01 Frederikssund Kl. 17 – 21 Kl. 08 – 21 Hospital Herlev Hospital Kl. 17 – 04 Hele døgnet Gentofte Hospital Kl. 17 – 23 Kl. 08 – 23 Glostrup Hospital Kl. 17 – 23 Kl. 08 – 23 Hvidovre Hospital Kl. 17 – 23 Kl. 08 – 23 Bispebjerg Hospital Kl. 17 – 01 Kl. 08 – 01 Amager Hospital Kl. 17 – 23 Kl. 08 – 23 Bornholms Hospital* Kl. 16 – 22 Kl. 08 – 22 * Siden 1. januar 2012 har Bornholms Hospital overtaget lægevagtsbetjeningen i nattetimerne fra kl. 22 til kl. 8 næste morgen. I åbningstiden er der kørende lægevagter fra kl. 17 på hverdage og hele døgnet på lørdage, søndage og helligdage. I hverdagene er der 9 kørende lægevagter og på lørdage, søndage og helligdage er der 10 kørende lægevagter. Kørslen bliver – efter udbud – varetaget af TaxiNord. Regionen afholder alle udgifterne. Da lægevagtskørslen er behovsbestemt, er der indgået aftale om, at der i travle perioder med kort varsel skal kunne indsættes ekstravogne ud over de skemalagte. Selskabet har ansvaret for, at der er det antal vogne, der er behov for, og at de er indrettet til formålet. Chaufførerne skal have gennemgået kursus vedrørende lægevagtskørsel.
4.3 IT i lægevagten I lægevagtsaftalen er der krav om, at IT-udstyr, netværk samt opkobling til netværket til enhver tid skal opfylde de krav, der stilles af EG Data Inform for at kunne gennemføre en hurtig og sikker afvikling af VagtMedwin programmet. Regionen afholder alle udgifter. Der er i aftalen krav til udstyret både til de stationære, til de mobile arbejdspladser samt til service på udstyret. I aftalen fremgår det, at alt
7
Årsberetning for lægevagten juli 2013
udstyr skal være on-site serviceret inden for 2 hverdage. Hvis fejlen ikke kan udbedres on-site, skal der stilles tilsvarende udstyr til rådighed i reparationsperioden. Endvidere fremgår det af aftalen, at der skal være 24-timers telefonisk support samt IT og telefoni backup med maksimum 1 times responstid på udbedring af fejl på alle datalinjer. Vagtmedwin edb-programmet er blevet opgraderet i 2008, så der i princippet er én enhed og én visitation. Regionen har indgået en supportaftale med NNIT. Aftalen indebærer, at fejl kan indmeldes til IMT’s servicedesk hele døgnet. Derudover er det aftalt, at NNIT hver fredag samt sidste hverdag før en helligdag aflægger besøg i de 3 lægevagtsvisitationer med henblik på servicering af udstyr, herunder de bærbare pc’ere. Evt. fejl søges så vidt muligt udbedret on-site. Hvis dette ikke kan gennemføres, vil udstyret blive erstattet af tilsvarende udstyr i reparationsperioden. Der er opsat kortlæsere i lægevagtskonsultationerne. Ved ankomst til vagtkonsultationen kører patienten sit sundhedskort igennem kortlæseren, hvorefter både konsultationslægen og lægerne i visitationerne kan se, at patienten er mødt frem.
5. Fælles Medicin Kort (FMK) Det fælles medicinkort viser den medicin, som en patient har fået ordineret og købt på recept på apoteket. Alle vagtlæger har fået adgang til FMK i visitationerne, konsultationerne og de kørende vagtlæger, hvilket har opkvalificeret behandlingen og øget patientsikkerheden.
6. Patientsikkerhed Lægevagten og Enheden for Patientsikkerhed på Hvidovre Hospital har i fællesskab udarbejdet flere kærneårsagsanalyser, for at opkvalificere behandlingen i Lægevagten.
7. Samarbejdsaftaler mellem Lægevagten og akutmodtagelserne For at optimere samarbejdet er der indgået samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelserne og Lægevagten på hospitaler, hvor der er lægevagtsklinikker. En sådan aftale mangler dog fortsat på Gentofte Hospital.
8
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Samarbejdsaftalerne tager udgangspunkt i, at der er tale om 2 selvstændige enheder, men at et tæt samarbejde er til alles fordel. I akutmodtagelserne er der ophængt direkte telefon til den først ledige visitator i Lægevagten. Telefonen kan bruges af de patienter, der efter akutmodtagelsens skøn, var bedre hjulpet i Lægevagten. Det er endvidere aftalt, hvordan patienter i Lægevagten, når behovet er der, smidigt kan henvises til akutmodtagelsen. Samarbejdsaftalerne beskriver endvidere, hvordan man fra hospitalets side kan assistere, hvis der er hjertestop eller patienter med svær akut sygdom i Lægevagten.
8. Planer for den akutte betjening af borgerne i Region Hovedstaden Den akutte indsats på de somatiske hospitaler sker på 3 niveauer, alt efter hvilket behov den enkelte patient har: traumecenter, fælles akutmodtagelse og akutmodtagelse. Det er en sundhedspolitisk hensigtserklæring i Region Hovedstaden, at borgerne skal have let adgang til en kompetent døgndækkende akutbetjening og relevant præhospital behandling, og det er målet, at det akutte beredskab skal være enstrenget. Det indgår i Hospitals- og Psykiatriplan 2020, at akutbetjeningen moderniseres i overensstemmelse med de nye muligheder, som sammenlægning af specialer og den teknologiske udvikling giver. I Hospitals- og Psykiatriplanen indgår også, at der etableres akutklinikker i Helsingør og Frederikssund, inden disse hospitaler lukkes og fusioneres med Hillerød Hospital. Målet er, at regionen skal etablere akutklinikkerne i samarbejde med de to kommuner, og at akutklinikkerne skal kobles til sundhedshuse med kommunale tilbud, og placeres i fysisk sammenhæng med lægevagtskonsultationer. I 2012 besluttede regionsrådet, at Helsingør Hospital lukkes 1.2.2013 og fusioneres med Frederikssund Hospital og Hillerød Hospital til Nordsjællands Hospital, og det blev planlagt at etablere en akutklinik i Helsingør primo 2013 inden lukningen af Helsingør Hospital. I forbindelse med lukning af Helsingør hospital bliver Lægevagtens konsultation i Helsingør uden lokaler og ønskes genetableret i lokaler ved den ny akutklinik i Helsingør.
9
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Disse regionale planer skal ses i sammenhæng med overenskomst om almen praksis 1, som beskriver, at PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er enige om, at anbefalingerne fra Udvalg om det Præhospitale Akutberedskab 2 skal søges indfriet ved samarbejde mellem de praktiserende læger og de enkelte regioner. Anbefalingerne fra udvalget om det præhospitale akutberedskab omfatter bl.a.: ”At fremtidens lægevagt er fleksibel og differentieret og i højere grad målrettes lokale behov.”
9. Lægevagtens serviceniveau I ”Aftale om lægevagten i Region Hovedstaden” er der opstillet bestemmelser vedrørende servicemål, oplistet i tabel 1. Tabel 9.1. Oversigt over servicemål for lægevagten i Region Hovedstaden Objekt Mål - Kortest mulig ventetid Ventetid på - Oplysninger om hvilket nummer telefonvisitation patienten er i køen Ventetid i Tilstræbt ventetid under 1 time vagtkonsultationen Ventetid på sygebesøg
Andet
Tilstræbt ventetid under 3 timer Målsætninger vedr. epikriser samt kriterier for at tilbyde sygebesøg, receptfornyelse og omgangsform i lægevagten
I hvilken grad servicemålene er blevet opfyldt, evalueres gennem to metoder. For det første har lægevagten elektronisk registreret ventetider. Gennem disse opnås præcise data, men desværre er der ikke registreret data for samtlige servicemål. En anden metode er at se på klagesager, der har været behandlet i Samarbejdsudvalget for almen praksis. Det giver ikke et samlet billede men fremstiller eksempler på forhold, der ikke har levet op til borgernes forventninger.
1
Regionernes Lønnings- og Takstnævn: Overenskomst om almen praksis, april 2011. Bilag 3. Protokollat om
lægevagten 21.12.2010. 2
Indenrigs- og sundhedsministeriet, november 2011: Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs
arbejde - sammenfatning, Afsnit 5 Fremtidens vagtlægeordning.
10
Årsberetning for lægevagten juli 2013
9.1 Elektronisk registrerede ventetider For at evaluere på ventetid til telefonvisitation fra tidspunkt, hvor opkaldet er foretaget, benyttes data fra lægevagtens elektroniske registrering. I 2011 overgik lægevagten til et fælles telefonnummer, hvorfor statistikken i modsætning til tidligere år ikke er opdelt i planområder. Tabeller viser antal opkald og hvor stor en andel af opkaldene, der hhv. besvares og afbrydes inden for bestemte tidsintervaller. Tabel 9.2. Ventetid i forhold til henvendelser, 2012, 1 min. interval Opkald besvaret / afbrudt inden for: Antal opkald 1 min. 2 min. 3 min. 4 min. Opkald besvaret 825.405 73,8% 82,5% 87,0% 89,8% Opkald afbrudt 60.129 75,3% 84,1% 88,3% 91,1% Samlet 885.534 73,9% 82,6% 87,1% 89,9% Kilde: Lægevagten.
Antallet af besvarede opkald i 2012 steg ca. 25.000 i forhold til 2011, mens antallet af afbrudt opkald er faldet med ca.15.000. Samtidig med, at antallet af opkald er steget, bliver opkaldene besvaret hurtigere. I 2011 blev 62,9 % besvaret inden for 1 minut, mens andelen i 2012 er 73,8 %. Dette kan tyde på, at en fælles indgang til lægevagten bevirker, at ressourcerne udnyttes mere effektivt. Af de ca. 60.000 afbrudte opkald, sker ca. 75 % inden for det første minut. Den mest sandsynlige forklaring herpå er den information, som borgere modtager via den automatiske telefonsvarer. I denne informeres der blandt andet om hvilke henvendelser, der skal rettes til borgerens egen praktiserende læge i dagtid, og hvilke henvendelser lægevagten tager sig af. En anden forklaring kan være, at disse opkald er forbundet med enten fejl- eller genopkald. En tredje forklaring kunne være den automatiske oplysning om placering i køen, idet henvenderen fejlagtigt kan tro, at ventetiden er længere, end den reelt er. Tabel 9.3. Ventetid i forhold til henvendelser, 2012, 4 min. interval Opkald besvaret / afbrudt inden for: Antal opkald 4 min. 8 min. 12 min. 16 min. Opkald besvaret 825.405 89,8% 95,5% 98,5% 99,4% Opkald afbrudt 60.129 91,1% 96,9% 99,1% 99,6% Samlet 885.534 89,9% 95,6% 98,5% 99,4% Kilde: Lægevagten.
11
Årsberetning for lægevagten juli 2013
På kort sigt viser tabel 9.2 en stigning i besvarelser inden for kort tidsrum, mens der for ventetider over 4 minutter er en udjævning, jf. tabel 9.3.
9.2 Klagesager I 2012 behandlede samarbejdsudvalget i alt 13 serviceklager vedrørende lægevagten. Se bilag 1. Den enkelte klage kan indeholde flere forskellige klagepunkter. I 12 af de 13 klager bliver der klaget over vagtlægens adfærd samt dårlig tone og kommunikation både ved telefonvisitation og besøgende vagtlæge. 8 klager omhandler, at patienten føler sig afvist af vagtlægen enten i visitation eller ved besøg. 2 klager omhandler, at patienten ikke accepterer visitators besked om, at behandling skal søges hos egen læge eller i akutmodtagelse, idet der er en defineret arbejdsdeling mellem lægevagt, egen læge og akutmodtagelse. 1 klage omhandler, at visitator afviser at udskrive recept.
9.3 Aktindsigt Der har i 2012 været et tiltagende antal patienter, der har anmodet om aktindsigt i de telefoniske henvendelser til lægevagten. Anmodningerne om aktindsigt sker enten til regionen eller direkte til Lægevagten. Det er lægevagtsdirektørerne, der afgør, om henvendelsen kan imødekommes. I de tilfælde, hvor borgeren ønsker en afskrift af lydfilen, udfærdiger regionen denne.
10. Udvikling i antal ydelser og økonomi 10.1 Retningslinjer Lægevagten i Region Hovedstaden fungerede fra regionens dannelse som 4 delvis adskilte vagtordninger. Fra 1. juli 2008 blev
12
Årsberetning for lægevagten juli 2013
sammenlægningen af de 4 vagtordninger påbegyndt med etablering af fælles it-system og mulighed for fælles telefonbetjening. Der har fra 1. januar 2008 været fælles visitationsretningslinjer i regionen. Disse regler er fortsat gældende. Se faktaboks for resumé af visitationsretningslinjerne. Ændringerne i lægevagten skal sikre, at borgere i hele regionen kan få den nødvendige lægehjælp uden for dagtid, og at adgangen til lægehjælp bliver mere ensartet. Det har medført, at der bliver aflagt færre sygebesøg i områder, hvor der hidtil har været tradition for en meget lempelig adgang til sygebesøg.
Faktaboks Grundlaget for visitationsretningslinjerne er: •
•
•
At egen læge, som kender patienten, har et langt bedre grundlag for at vurdere og behandle patienten, end en vagtlæge har. Vagtlægerne skal derfor kun tage sig af problemer, som ikke kan vente til egen læge kan kontaktes, dvs. akut opstået sygdom eller forværring af en kendt lidelse. At vagtlægen arbejder bedst i konsultationerne, hvor det nødvendige udstyr er til rådighed. Sygebesøg skal derfor reserveres til patienter, som ikke eller kun med betydelig helbredsmæssig ulempe kan transporteres til konsultationen. At receptfornyelse ikke er en vagtlægeopgave. Ønsker om receptfornyelse henvises derfor til egen læge. Vagtlægen kan dog i nødvendigt omfang udstede recept på mindste pakningsstørrelse af livsvigtig medicin.
Region Hovedstaden 8.6.2008
Reglerne er delvist afstedkommet af, at der i regionen har været stor forskel på hvilke ydelser, der har været anvendt i lægevagten . Der har således traditionelt i København været væsentligt flere sygebesøg pr. borger end i resten af regionen. I 2007 modtog sikrede i København ca. 50 % flere besøg end i resten af regionen, hvor det tilsvarende tal i 2012 var ca. 10 %.
13
Årsberetning for lægevagten juli 2013
10.2 Samlet udgift Regionens udgifter til lægevagten i 2012 var samlet 154,2 mio. kr. Tabel 10.1: Udgifter til lægevagten 2011 2012 Ydelseshonorarer 140.510.000 137.780.000 Driftsudgifter 16.830.000 16.400.000 Samlet 157.340.000 154.180.000 Kilde: Region Hovedstadens årsregnskab 2011 og 2012.
Honoreringen af vagtlæger udgjorde 89 % af de samlede udgifter i både 2011 og 2012. Det betyder, at hovedparten af udgifterne i forbindelse med lægevagten er til behandling af patienter. Tabel 10.2: Udgift til administration Lokaler Kørsel Forbindsstoffer, hjertestarter, osv. IT og telefoni Administration Inventar Bånding af samtaler Samlet
2011 2012 575.441 659.878 11.765.060 11.050.917 378.377 627.307 2.900.929 2.845.312 944.956 936.980 266.234 178.959 0 103.468 16.830.000 16.402.822
Kilde: Region Hovedstadens årsregnskab 2011 og 2012.
Kørsel udgør 67,4 % af de samlede driftsudgifter, mens IT og telefoni som den næststørste post udgør 17,3 %. I 2012 var der engangsudgifter til installation af ilt og sug i lægevagtslokalerne på Bispebjerg samtidig med, at der blev opsat hjertestarter. I 2012 påbegyndte desuden opgaven med bånding af samtaler. Stigningen i lokaleudgifter skyldes periodisering, så udgiften for to hospitaler i 2011 belaster regnskabet i 2012. For at belyse udgiften i forhold til indbyggertal i Region Hovedstaden opstilles en tabel, der viser udgift pr. borger. Oversigten viser udgiften i løbende og faste priser for de seneste 3 år. Tabel 10.3: Udgift pr. borger, løbende og faste priser Løbende Faste priser, priser 2012-niveau 2010 91,96 94,37 2011 92,59 93,98 2012 89,92 89,92
14
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Udgiften pr. borger faldt fra 2011 til 2012 med ca. 4,3 % i faste priser.
10.3 Udvikling Udviklingen i samlet udgift og antal ydelser i perioden fra 2010 til 2012 er givet i tabel 4 og 5 nedenfor. Tabellerne viser ydelser leveret af lægevagten i Region Hovedstaden, uanset patientens hjemregion (produktionsdata). Tabel 10.4. Samlet udgift for lægevagtsydelser pr. kvartal, produktion
Kilde: CSC.
Tabel 10.5. Samlet antal ydelser for lægevagten pr. kvartal
Kilde: CSC.
15
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Lægevagtsydelser og udgifter har traditionelt været præget af sæsonudsving, hvor 1. og 2. kvartal har haft den største efterspørgsel på lægevagtsydelser, mens 3. kvartal har ligget meget lavt. I 4. kvartal 2011 var forbruget højere end normalt, mens det var tilsvarende lavere i 1. kvartal 2012. Tabel 10.6. Samlet antal ydelser i almen praksis, Region Hovedstaden, fordelt på kvartal, produktion
Kilde: CSC.
Tabellen viser, at ydelser i almen praksis følger en sæsonbaseret trend, hvor niveauet forskydes. Periodiseringen for lægevagtsydelser følger ikke den generelle i almen praksis, hvor spidsbelastningsperioderne er forskudt. Nedenstående opstilles et diagram over lægevagtens hovedydelser: 0101 – Konsultation, 0471 – Besøg, 0501 - Tlf.kons. uden besøg/konsultation og 0602 - Tlf.kons .med besøg/konsultation.
16
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Tabel 10.7. Udvikling i hovedydelser pr. kvartal, 2010-2012, produktion.
Kilde: CSC.
Tabel 10.7 viser, at der ikke er den store afvigelse i forbrug af de enkelte hovedydelser – hovedydelserne følger samme mønster.
10.4 Konklusion Overordnet har der traditionelt været et højt forbrug af lægevagtsydelser i 1. og 2. kvartal. De sidste to år har mønsteret ændret sig, så det ikke længere følger samme mønster som almen praksis i dagtid. I 2012 skyldes dette bl.a. et lavere forbrug i 1. kvartal i forhold til traditionelle mønster. Trods ændringen i niveau af ydelser de sidste par år er fordelingen af hovedydelserne den samme som tidligere, hvorved det udelukkende er niveauet, der er ændret.
10.5 Datagrundlag Data fra sygesikringssystemet er baseret på afregning foretaget direkte med vagtlægerne. I denne rapport er de opstillede tabeller baseret på de ydelser, vagtlægerne producerer uanset hvor borgerne kommer fra (produktionsdata). Data fra Danmarks Statistiks Databank er baseret på data ud fra beboerens bopæl, dvs. den økonomiske belastning for regionen (forbrugsdata). Da borgere fra Region Hovedstaden kan benytte en vagtlæge i en anden region, er tallene ikke sammenlignelige mellem de ydelser regionens vagtlæger yder, og de ydelser regionens borgere modtager.
17
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Produktionsdata dækker over lægens omsætning, dvs. de ydelser lægen leverer uanset patientens bopæl. Forbrugsdata dækker over udgiften for behandling til borgere bosat i Region Hovedstaden. Da fokus i rapporten er på selve lægevagten, benyttes data vedr. ydelser produceret i lægevagten, dvs. produktionsdata.
11. Ydere i lægevagten Lægevagtsydelser i Region Hovedstaden i 2012 blev produceret af 528 ydernumre. Disse var fordelt på 320 praksisydernumre og 208 vagtlægeydernumre – dvs. ydere der ikke er alment praktiserende læger i regionen. Tabel 11.1: Ydernumre Alm. ydernumre Vagtlægeydernumre Samlet
2008 368 207 575
2009 344 203 547
2010 331 202 533
2011 313 208 521
2012 320 208 528
18
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Klager over vagtlæger behandlet i samarbejdsudvalget i 2012 Bilag 1
Serviceklage
Visitation
Lægen smasker i røret. Vil ikke udskrive recept
x
Vagtlæges udtalelser virker stødende på borger
x
Visitation
Visitation
Besøgende vagtlæge
Visitation
Besøgende vagtlæge
Visitation
Vagtlæge virker uhøflig og råber. Smækker røret på Ingen præsentation ved navn. Går ikke ind til patienten. Udviser ligegyldighed Opførsel, idet patienten føler sig til gene Opførsel er arrogant, uprofessionel, ubehøvlet Vagtlægens kommunikation og opførsel, idet vagtlægen smider røret på
Dårlig tone / kommunikation
x
x
x
Lægen afviser patienten
x
x
Ingen accept af arbejdsdeling mellem lægevagt – egen læge – akutmodtagelse
x
Ingen accept af lægevagtens regler for receptudskrivning
x
x
x
x
x
x
x
19
Årsberetning for lægevagten juli 2013
Serviceklage
Visitation
Konsultation
Konsultation
Visitation Visitation
Konsultation
Dårlig tone / kommunikation
Vagtlægen vil ikke undersøge, hvor langt den bestilte transport er Vagtlægen virker truende, fraværende og beder klager gå Vagtlægen bagatelliserer klager og tager ej klager seriøst Uvenlig vagtlæge Vagtlægen taler grimt og smider røret på Vagtlægen er afvisende adfærd, upassende og skaber ej kontakt
Lægen afviser patienten
Ingen accept af arbejdsdeling mellem lægevagt – egen læge – akutmodtagelse
Ingen accept af lægevagtens regler for receptudskrivning
x
x
x
x
x
x
x
x
20
