rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
PROJEKTBESKRIVELSE Projektbeskrivelsen er udarbejdet ud fra bogen: ”Projektledelse i sundhedsvæsenet – fra idé til resultat” af Hanne Dahlerup og Thomas Hanberg Sørensen (2010). Projektnavn - Aktivitetsbaseret ergoterapi til patienter indlagt på Intensivt afsnit Baggrund for projekt Ergoterapeuter, der udfører patientarbejde på Intensivt afsnit er et kendt fænomen i Danmark, men erfaringerne viser, at der oftest udføres funktionsundersøgelser relateret til undersøgelse af ansigt, mund og svælg. Terapiafdelingens vision er at arbejde for et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det betyder, at Terapiafdelingen væsentligste opgave er at hjælpe de kliniske afdelinger med at producere effektive patientforløb. Begrebet effektivitet består af komponenterne (høj) kvalitet og (optimal) ressourceudnyttelse. Terapiafdelingen fokuserer på de områder, hvor terapeuterne har særlige kompetencer at byde ind med og på de områder, hvor de kan bidrage tværfagligt og tværsektorielt til at kvalificere patientforløbene. “The goal of occupational therapy is to enhance, maintain, or develop the ability of the clients to participate in activities of daily living (ADL)(...) This goal is not unique for occupational therapists, but is a common target for other health professionals too. In an acute hospital setting the impact of an intervention on the patients ADL is routinely considered by most treating professionals, and the use of ADL as a measurement parameter is common in health research. When it comes to treatment methods however, occupational therapy is quite unique in acute hospitals. Where other health professionals mainly diagnoses and treats on the body function level as described in the International classification of functioning, disability and health (ICF) (…), the occupational therapists use human occupations as means and measure as well as goal, which places their intervention on the activity/participation level of ICF. Human occupations are described by occupational therapists (…) as everyday life tasks within the areas of self-care, leisure, and productivity. Human occupations are given a value and contain meaning and purpose to the individual, and they require engagement in the activity process. They are influenced by the context of time, space, society and culture. The occupational therapy, which uses human occupations as means, is in the following named occupation-based therapy.” (1) “According to Fisher (…) the use of daily occupations in the treatment of patients can have several purposes: The occupations can have a restorative purpose by addressing the body functions challenged by the occupation, an acquisitional purpose by restoring an actual occupation, or an adaptive purpose
1
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
by introducing new methods or environmental support for improved occupational functioning. If the occupations in the therapy are chosen by the patient and the occupational therapist based on the patient’s normal daily occupations, Fisher describes them as relevant naturalistic interventions with purpose and meaning to the patient. These occupations are likely to match the demands of the daily life of that patient. As the daily occupations are individually composed, body functions of a specific person are likely to be individual too. At a biomechanical level the human body is kept mobile, strong and enduring by the demands from daily life (…), and likewise it sets an individual standard for abilities and capacities in the cognitive and sociopsychological area (…). Interaction with the environment during ADL provides the human brain with experiences that are stored and reused throughout life, and hence are building up micro-habits which are involved in motor programming, execution, and control (…). Used with this focus, therapeutic occupations have a restorative purpose.” (1) ”Fokus for restorativ træning er en genopbygning, udvikling eller vedligeholdelse enten på kropsniveau eller på aktivitetsniveau. Fisher opdeler begrebet i: 1. ”Acquisitional Occupation” (…), hvor patientens og ergoterapeutens fokus er på at patienten generhverver, udvikler eller vedligeholder ADL. Patienten træner i at tage en skjorte på, med det formål selv at kunne gøre det fremover. 2. ”Restorative Occupation” (…), hvor patientens og ergoterapeutens fokus er på at patienten generhverver, udvikler eller vedligeholder kropsfunktioner. Patienten træner i at tage en skjorte på for at bedre f.eks. udholdenhed, finmotorik og rækkefølge. For en observatør er det ofte ikke muligt at se forskel på de to typer af restorativ træning. Forskellen kan kun konstateres ved at udspørge terapeuten om de kliniske overvejelser, der ligger til grund for træningen, eller patienten om formålet med træningen.” (2) “…Occupation-based therapy is believed to have potential for training at the body function level as well as the activity and participation level of the ICF. Occupation-based therapy gives the opportunity to train body functions and daily occupations to a natural level; it involves the patient and demonstrates competences and possibilities, which empowers the patient to transfer training to daily routines...” (1) Tanken er et udviklingsprojekt med fokus på aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats til patienter på Intensiv afsnit, og hvor en kompetent ergoterapeut tilknyttes afsnittet ca. 30 timer om ugen.
2
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Projektet er rettet imod: - Opsøgende ergoterapeutisk undersøgelse og behandling af patienter på Intensivt afsnit - Fokus på aktivitetsbaseret tilgang med meningsfulde dagligdags aktiviteter som mål og middel til ergoterapeutisk undersøgelse og behandling under indlæggelse på Intensiv afsnit - Mental stimulering og udvikling af patienter på Intensivt afsnit - Restorativ ergoterapeutisk træning af patienter på Intensiv afsnit - Styrkelse af empowerment hos patienter på Intensiv afsnit - Fokus på rehabilitering i patientforløb på Intensivt afsnit Der findes erfaringer med et lignende projekt fra Regionshospitalet Randers, og disse erfaringer inddrages i relevant omfang i den videre proces (3). Følgende andre hospitaler er kontaktet og besøgt i forhold til ergoterapeutisk erfaringsudveksling: Skejby Aarhus (Tage Hansens Gade) Randers Endvidere arbejdes der i sygeplejegruppen på HEH netop nu med projektet – fra patient til borger, hvilket er i god tråd med dette projekt. Ideen til projektet er drøftet i Terapiledelsen, som gav opbakning til det videre forløb, herefter sker der løbende inddragelse af Intensivt afsnit, hvilket også fremgår af den resterende projektbeskrivelse. Der er aftalt med Intensivt afsnit, at afdelingssygeplejerske igennem hele projektperioden kontaktes særligt i forhold til aftaler ift. ressourceforbrug samt de løbende projektgruppemøder. Projektets afledte betydninger for Intensivt afsnit: Sygeplejegruppen og sygeplejekoordinator på Intensiv afsnit skal bruge tid sammen med ergoterapeuten i forhold til at udvælge patienter til ergoterapeutisk intervention. Dette vil påvirke sygeplejegruppens arbejdsgange, men forventelig påvirker den ergoterapeutiske indsats patienternes funktionsevne i positiv retning og ergoterapeuten forventes at kunne bidrage til øget patienttilfredshed og kortere indlæggelsesforløb på Intensiv afsnittet. Projektet forventes at kunne indgå i driftsorganisationen, idet der tidligere har været ergoterapiydelser på afdelingen, dog i begrænset omfang på ca. 10 timer ugentligt. Der kan i forløbet laves en yderligere litteratursøgning i anerkendte databaser i forhold til yderligere evidens for ergoterapi til intensive patienter. Dette vil kunne medføre en evt. justering af den ergoterapeutiske intervention med denne patientgruppe.
3
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Formål At styrke patienternes aktivitetsformåen under indlæggelse på Intensiv afsnit ved at tilbyde aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats. I starten sættes fokus på de vågne patienter, som kan samarbejde om aktivitetsbaseret ergoterapi. Mål
Øge og/eller vedligeholde patienternes funktionsevne under indlæggelse på Intensiv afsnit. At der udarbejdes aktivitetsbaserede ergoterapeutiske undersøgelser, målsætninger og handleplaner på relevante patienter. At få erfaring med hvilke aktivitetsbaserede ergoterapeutiske ydelser, som patienterne kan indgå i på Intensiv afsnit. At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling
Succeskriterier At 90% af patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede målsætninger for patienter på Intensiv afsnit Senere kan der evt. måles på om patienterne når deres målsætninger under indlæggelse samt fokuseres på hvordan der screenes ift. patienternes behov for aktivitetsbaseret ergoterapi. Organisering Projektejer: Ledende terapeut (afdelingsledelse, Terapien) Styregruppe: Ledende terapeut og projektleder (formand). Projektleder: Afdelingsterapeut Projektgruppen: Projektleder afdelingsterapet Marie Møldrup/Rikke Møller Jensen (formand), ergoterapeut tilknyttet Intensiv afdeling Stine Langballe, udviklingsergoterapeut Mette Mondrup (ad hoc deltagelse), sygeplejerske fra Intensiv afsnit Karin Kristoffersen, afdelingssygeplejerske fra Intensiv afsnit Yvonne Lundberg og souschef fra Intensiv afsnit Lis Hedegaard Pedersen. Referencegruppe: Specialeansvarlig- og udviklingssygeplejerske fra Intensiv afsnit har fungeret som referencegruppe. Interessentanalyse Kortlægning og analyse af interessenter i projektet, hvor:
4
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Eksterne interessenter har: lille indflydelse og aktiv medvirken ikke vigtig for projektet Ressourcepersoner har: stor indflydelse og aktiv medvirken vigtig for projektet Grå eminencer har: stor indflydelse og aktiv medvirken ikke vigtig for projektet Gidsler har: lille indflydelse og aktiv medvirken vigtig for projektet
Sygeplejersker på Intensiv afdeling (Ressourcepersoner) Afsnitsledelse = afdelingssygeplejerske (Ressourcepersoner) Afsnitsledelse = afdelingsterapeut (Ressourcepersoner) Afdelingsledelse, Intensiv (Eksterne interessenter) Afdelingsledelse, Terapien (Ressourcepersoner) Hospitalsledelsen (Eksterne interessenter) Ergoterapeutforeningen (Eksterne interessenter) Lægegruppen (Grå eminencer) Fysioterapeutgruppen (Gidsler) Resten af ergoterapeutgruppen (Eksterne interessenter) Patienter og pårørende på Intensiv afdeling (Gidsler)
Håndtering af interessenter, som ikke fremgår af milepæls- og aktivitetsplanen: Hospitalsledelsen: se kommunikationsplan Lægegruppen: se risikoanalyse og kommunikationsplan Patient og pårørende: se kommunikationsplan. Ressourcer Beskrivelse: Ca. 30 ergoterapeuttimer pr. uge i 8 måneder Forflytningsvejlederuddannelse til ergoterapeut – forår 2013 Behov for undervisning af ergoterapeut v. sygeplejerske indenfor emnerne: - Restriktioner i.f.t. diagnoser - Intensiv delir - CIP - Ernæring/mundstimulation ift. intuberede patienter (fælles holdning til dette) - M.m. Karin Kristoffersen varetager denne undervisning. Møder i projektgruppe og styregruppe Tværfaglig udarbejdelse af patientmateriale Tværfaglig udarbejdelse af relevante retningslinjer Nye arbejdsgange for sygeplejegruppen og ved behov læger - i en periode anvendelse af udarbejdet dagsskema ift. ’henvisning af patienter’ (se bilag 1) Projektleder - udarbejdelse af og løbende tilretning af projektbeskrivelse
5
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
-
midtvejsevaluering slutevaluering opsamling på afledte projekt ideer
Ad hoc opgaver - korrigerende handlinger i projektet - andet Indkøb: - Spejl Der er indtil videre ikke behov for yderligere indkøb af særlige materialer til ergoterapeutisk undersøgelse og behandling på intensiv afdeling. Tidsplan Se nedenstående milepæle og aktivitetsplan
6
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
∆ Milepæle/Aktiviteter 2012
SEP
OKT
X X
X
X
X
X
X
NOV
DEC
JAN
1. INITIATIV- OG OPSTARTSFASE Styregruppemøde Udarbejdelse af udkast til projektbeskrivelse Studiebesøg - Skejby - Randers - Aarhus Oplæring/opstart af ergoterapeut Stine Langballe på Intensiv Præsentation af projekt for Hospitalsledelsen 2. PLANLÆGNINGSFASE
Præsentation af X projektbeskrivelse til projektgruppe Projektgruppemøder med X relevante deltagere Ad hoc møder med relevante X parter i projektgruppen Overlevering fra Rikke til Stine vedr. Intensiv undervisning afholdt i Terapiafd. D. 22/10 3. GENNEMFØRELSESFASEN
x
x x X
X X
7
FEB
MAR
APR
MAJ
JUNI
JULI
sener e
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Projektperiode (ergoterapeut på Intensiv afdeling 30 time pr. uge) Undervisning af ergoterapeut ved sygeplejerske fra Intensiv afsnit – Stine Langballe aftaler tidspunkt med Karin Kristoffersen Forflytningsvejlederuddannelse til ergoterapeut Tværfaglig undervisning (1 time) for sygeplejersker og læger på Intensiv afsnittet vedr. ergoterapeutiske ydelser - Indhold: aktivitetsbaseret ergoterapi, mental stimulation af patienter og den praktiske forankring i hverdagen på afsnittet Afklaring ift. samarbejdet med fysioterapeuterne tilknyttet Intensiv – hvordan og hvornår fungerer dette bedst i praksis?
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
06.12 .12
X
Planla gt til 19.12 .13 (for læger )
07.02 .13 (Aflys t pga. af få tilmel dt)
x
x
* LIP = Langtidsindlagte patienter
Styregruppemøder inkl. styring og opfølgning (f.eks.
X
X
x
8
X
Udarb ejdels e af tværf aglig retnin gslinj e for LIP* (sep/ okt) X (aug)
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
på bilateral ledermøde i Terapiafd.) Projektgruppemøder med relevante deltagere inkl. evaluering og iværksættelse af korrigerende tiltag Midtvejs evaluering af opfyldelse af succeskriterier: Kvalitativ opgørelse: Interviews med 2 sygeplejersker og 1 læge: Hovedspørgsmål: Hvordan opleves det at have en ergoterapeut med aktivitetsorienteret tilgang til patienterne fast tilknyttet til intensiv og hvilken betydning har det for patienten og patientforløbet? Midtvejs evaluering af opfyldelse af andre mål for projektet: Kvantitativ opgørelse ift: - at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede målsætninger og handleplaner for patienter på Intensiv afsnit - At monitorere hvilke
X
X
X
X
X
9
X
x
X (aug)
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
ergoterapeutiske ydelser, som patienterne indgår i på Intensiv afsnit. - At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling. 4. AFSLUTNINGSFASEN X
Endelig evaluering af opfyldelse af succeskriterier: Kvalitativ opgørelse: Interviews med 2 sygeplejerske og 1 læge: Hovedspørgsmål: Hvordan opleves det at have en ergoterapeut med aktivitetsorienteret tilgang til patienterne fast tilknyttet til intensiv og hvilken betydning har det for patienten og patientforløbet? Endelig evaluering af opfyldelse af andre mål for projektet: Kvantitativ opgørelse ift: - at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention undersøges og vurderes aktivitetsbaseret samt at der opsættes aktivitetsbaserede
X
10
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
målsætninger og handleplaner for patienter på Intensiv afsnit - At monitorere hvilke ergoterapeutiske ydelser, som patienterne indgår i på Intensiv afsnit. - At monitorere hvor mange patienter (procentdel), der indgår i ergoterapeutisk undersøgelse og behandling. Projektgruppemøde - vurdering og evaluering af resultater og proces Styregruppemøde - vurdering og evaluering af resultater og proces - overgang til driftsorganisation, anbefalinger og beslutninger Formidling af afslutning og resultater - Terapiafdelingen, matrikelmøde Opsamling af afledte projektideer, herunder f.eks. opmærksomhed på overgangen fra Intensiv afsnit til stamafdelingen.
Dec. X (nov)
Dec
Dec
11
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Risikoanalyse Der er nedenfor beskrevet to prioriterede risici: A. Sygdom/fravær ved deltagere fra Terapiafdelingen Konsekvens: Høj Sandsynlighed: Lav Risikohåndtering: Alt efter hvilket personale, der bliver syg/fraværende vil det medføre en justering i milepæl og aktivitetsplanen. Den er den udførende ergoterapeutstilling, som er mest sårbar, idet der vil skulle foregå en ny introduktion til projektet ved en anden person. B. Konflikter mellem terapeutisk personale og personale fra Intensiv Konsekvens: Høj Sandsynlighed: Lav Risikohåndtering: Projektet indeholder udarbejdelse af en beskrivelse af den ergoterapeutiske arbejdsproces på Intensivt afsnit, herunder kunne der udarbejdes konkrete aftaler for samarbejdet med sygeplejepersonalet. Hvis der opstår konflikter med det lægefaglige personale kan det medføre behov for ændring i sammensætningen af projektgruppen og dermed projektbeskrivelsen. Kommunikationsplan Overordnet foreslår Intensivt afsnittet at der laves en fælles artikel om dette projekt til PR/ synliggørelse af både Anæstesiologisk afdeling (Intensiv afsnit) og Terapiafdelingen.
Kommunikat ion udad:
Modtager Ergoterapeutforening en + Intensiv fagblad
Formål Information + PR
Hospitalsledelsen Afdelingsledelser
Information + PR
HL dialogmøde og evt. afsnit i Hospitalsnyt HEH
Fysioterapeuterne Ergoterapeutgruppen
Information
Punkt på matrikelmøde
Oplæg sommerseminar
Patientmateriale
Patienter og pårørende på
Information og involvering i
12
Metoder/medier Artikel
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Intensivt afsnit
Kommunikation nedad:
patientforløb
ETF – Information + PR jubilæumskonference
Sygeplejersker på Intensiv afsnit
Projektgruppen
Skabe mening, motivation og interesse for projektet
Kommunikat ion opad:
Styregruppen: Skaffe Afsnitsledelse = ledelsesmæssig afdelingssygeplejersk opbakning e Afsnitsledelse = afdelingsterapeut
Tale projektsag
Afdelingsledelse, Terapien
Træffe beslutninger
Posterfremstillin g (bilag 4) og oplæg Undervisning om ergoterapeutisk e ydelser Projektmøder m. referat Tidsplaner Uformelle møder og telefonsamtaler Orienterende emails Møder Tidsplaner Mødereferater Orienterende emails
Evaluering Der er indsamlet data til dette projekt gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser. Der er gennemført en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse både ved midtvejsevalueringen og ved slutevalueringen. U
Den kvantitative undersøgelse består af: - optælling i 20 journaler i Midt-EPJ Den kvalitative undersøgelse består af: - semistrukturerede interviews af 3 sundhedspersonaler på intensivafsnittet. De indsamlede data bruges til en analyse i forhold til om succeskriterierne og målene for projektet er nået. Se endvidere milepæls- og aktivitetsplan.
13
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Midtvejsevaluering: Kvantitativ undersøgelse Kriterier
Standarder
Patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret Patienter, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner
90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner
Andre mål Hvor mange patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Hvilke ergoterapeutiske ydelser indgår patienten i under indlæggelse
De sidste 20 patientjournaler fra Midt-EPJ 18 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. 90 % 3 ud af 7 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 43 %
Alle patientforløb fra d. 01.11.2012 – 28.02.2013 37 patienter ud af 143 patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Ergo/fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse Færdighedstræning i forb. med daglig livsførelse Aktivitetstræning af fysisk funktion Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer Mund, svælg og ansigtsstimulation Kommunikation Generelle pædagogiske interventioner
14
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Opfyldelse af succeskriterier og andre kvantitative mål ved midtvejsevaluering: Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patienter fra intensiv, som har fået ergoterapi, ser billedet således ud i forhold til succeskriterier og andre kvantitative mål: 18 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret og opfylder dermed succeskriteriet om, at 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. Patienterne er undersøgt og vurderet i aktiviteter som fx personlig hygiejne, af- og påklædning, bad og spisning. Årsagen til at to patienter ikke er undersøgt og vurderet i aktivitet er, at de begge var meget syge og ikke kunne deltage i aktivitet. De fik begge lavet en funktionsundersøgelse i form af en vurdering af synkefunktionen. Kun 3 ud af 7 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner, hvilket betyder, at succeskriteriet om, at 90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner ikke er opnået, idet 3 ud af 7 patienter kun svarer til 43 %. I 4 patientforløb dokumenterer ergoterapeuten for længe i undersøgelsesdelen frem for at gå videre til at dokumentere i behandlings/træningsdelen. Dette er et udviklingsområde. I forbindelse med gennemgang af patientjournalerne kan det ses, at ergoterapeuten ofte kun når at undersøge og vurdere patienten inden denne overflyttes til stamafdeling, hvorfor der derfor ikke bliver opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner. Derfor er der kun 7 ud af 20 patienter, som det er relevant at opsætte målsætninger og handleplaner for. I perioden fra 1. november til 1. februar har 37 ud af 147 patienter modtaget ergoterapeutiske ydelser. Ud af de 37 patienter er de 35 blevet undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. Patienterne har modtaget følgende ergoterapeutiske ydelser: ergoterapeutisk vurdering eller undersøgelse, færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse, aktivitetstræning af fysisk funktion, kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer, mund, svælg og ansigtsstimulation, kommunikation, generelle pædagogiske interventioner. Termerne på de ergoterapeutiske ydelser er taget ud fra SKS-koderne og en uddybende definition findes her: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/LPR /LPR_jan09.pdf Patienterne på intensiv er meget syge og de aktiviteter, som indgår i de ergoterapeutiske ydelser, er oftest basale P-ADL aktiviteter som vask af ansigt og overkrop, børste tænder, frisere sig, barbere sig og spise og drikke, da patienterne ikke har kræfter og overskud til komplekse længerevarende aktiviteter.
15
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Kvalitativ undersøgelse: Semistrukturerede interview Spørgsmål: Hvordan har du oplevet at have en ergoterapeut fast tilknyttet til afdelingen de sidste 4 måneder? Hjælpespørgsmål: I hvilke situationer har du brugt en ergoterapeut Hvordan påvirker det dine daglige rutiner/ det daglige arbejde Har det ændret dit syn på/ din tilgang til patienten og patientforløbet Har du kunne bruge den ergoterapeutiske dokumentation i det daglige arbejde? Hvilken betydning har de daglige aktiviteter i behandlingen af den intensive patient? Ved du nok om, hvad du skal bruge en ergoterapeut til? Hvad tror du det har betydet for patienten og patientforløbet at der er en ergoterapeut fast tilknyttet til afdelingen? Hjælpespørgsmål Har du fornemmelse af at patientens funktionsevne bedres eller vedligeholdes? Har den ergoterapeutiske indsats betydning for liggetiden? To sygeplejersker og 1 læge blev interviewet. Se transkriptionen af interviews under bilag.
16
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Opfyldelse af kvalitative mål: Formålet med projektet er at styrke patienternes aktivitetsformåen under indlæggelse på intensiv afsnit ved at tilbyde en aktivitetsbaseret ergoterapeutisk indsats. Ved midtvejsevalueringen forsøges det igennem kvalitative interviews at få et fingerpeg om, at dette er på vej til at lykkes. For at afklare dette, er følgende spørgsmål bl.a. blevet benyttet: Hvilken betydning har det haft for patienten og patientforløbet at have en aktivitetsbaseret ergoterapeut fasttilknyttet til intensivafdelingen og hvilken betydning har det haft for det tværfaglige personale? Det billede, som danner sig efter de 3 interviews er, at personalet oplever, at aktivitetsbaseret ergoterapi motiverer patienterne til at tage del i deres sygdomsforløb og det har betydning for at blive rask. Det at kunne gøre nogle almindelig dagligdags ting giver mod på at deltage aktivt i at blive rask igen. Desuden har den ergoterapeutiske indsats også medvirket til at plejepersonalet er blevet bedre til at inddrage patienten i de daglige aktiviteter frem for at gøre dem passive i forbindelse med pleje. Efter at have haft en fast tilknyttet ergoterapeut i flere måneder, giver de tre interviewede personer udtryk for, at ergoterapeuten efterhånden betragtes som en ligeværdig samarbejdspartner, som er medvirkende til at gøre patientforløbene mere målrettet. To af de interviewede giver også udtryk for, at de oplever, at patienterne kommer hurtigere igennem ”systemet”, når de deltager i dagligdagsaktiviteter, da det bl.a. at med til at give dem compliance i forhold til at forstå vigtigheden i at være aktiv i hverdagen. Derved giver det en tro på, at aktivitetsbaseret ergoterapi kan være medvirkende til at afkorte indlæggelsestiden og forebygge indlæggelser. Udviklingsområder: Lægen giver udtryk for, at lægegruppen ikke ved nok om aktivitetsbaseret ergoterapi og det kunne være ønskværdigt med undervisning i forhold til denne gruppe. Derudover siger 1 af de interviewede, at man vil arbejde mere i tværfaglige teams, hvorfor det kunne give god mening at arbejde målrettet med dette.
17
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Slutevaluering: Kvantitativ undersøgelse Kriterier
Standarder
Patienter, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret Patienter, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner
90% af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk behandling/træning skal have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner
Andre mål Hvor mange patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Hvilke ergoterapeutiske ydelser indgår patienten i under indlæggelse
De sidste 20 patientjournaler fra Midt-EPJ 14 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. 70 % 8 ud af 9 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner 89 %
Alle patientforløb fra d. 01.04.2013 – 30.06.2013 38 patienter ud af 153 patienter har fået ergoterapeutiske ydelser Ergo/fysioterapeutisk vurdering eller undersøgelse Færdighedstræning i forb. med daglig livsførelse Aktivitetstræning af fysisk funktion Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer Mund, svælg og ansigtsstimulation Kommunikation Generelle pædagogiske interventioner
18
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Opfyldelse af succeskriterier og andre kvantitative mål ved slutevaluering: Ved gennemgang af de sidste 20 journaler på udskrevne patienter fra intensiv, som har fået ergoterapi, ser billedet således ud i forhold til succeskriterier og andre kvantitative mål: 14 ud af 20 patienter er undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret og opfylder dermed ikke succeskriteriet om, at 90 % af patienterne, som indgår i ergoterapeutisk intervention skal undersøges og vurderes aktivitetsbaseret. Dette er en nedgang på 20 procent siden midtvejsevalueringen. Nedgangen kan hænge sammen med, at den faste ergoterapeut kan have haft mere fravær end ved optællingen ved midtvejsevalueringen. I forbindelse med fravær fra den fasttilknyttede ergoterapeut, har der ikke været ressourcer til at dække fraværet svarende til den fasttilknyttede ergoterapeuts timer. Det har kun været muligt at dække akut behov for vurdering af synkefunktionen. Dette bliver synligt i denne optælling ved, at tre af patienterne er blevet vurderet af andre ergoterapeuter og dermed ikke vurderet aktivitetsbaseret. Derudover har to af patienterne har været så syge, at de kun har været i stand til at medvirke til synkefunktionsvurderinger. Den sidste patient, som ikke er vurderet aktivitetsbaseret, har indgået i en samtale med ergoterapeuten, hvor der kun har været fokus funktionsevnen på kropsniveau. 8 ud af 9 patienter har fået opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner og opfylder succeskriteriet om, at 90 % af patienternes skal, når det er relevant, have opsat aktivitetsbaseret målsætninger og handleplaner, med 89 procent. Dette er en fremgang på 46 procent siden midtvejsevalueringen. Én patient skulle have opsat mål og lavet handleplaner, men den ergoterapeutstuderende som havde haft patienten, er blevet for længe i undersøgelsesfasen i stedet for at gå videre til behandlingsfasen. I perioden fra 1. april til 1. juli har 38 ud af 153 patienter modtaget ergoterapeutiske ydelser. Ud af de 38 patienter er de 30 blevet undersøgt og vurderet aktivitetsbaseret. Patienterne har modtaget de samme ergoterapeutiske ydelser og vurderet i de sammen aktiviteter som ved midtvejsevalueringen.
19
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Slutevaluering: Kvalitativ undersøgelse Hovedspørgsmålene er de samme som ved midtvejsevalueringen. Altså, hvilken betydning har det haft for patienten og patientforløbet at have en aktivitetsbaseret ergoterapeut fasttilknyttet til intensivafdelingen og hvilken betydning har det haft for det tværfaglige personale? Alle tre interviewede giver udtryk for, at den aktivitetsbaserede ergoterapi har betydning for patientens mentale tilstand i form af, at patienten bliver bevidst om sin krop og om at opretholde færdigheder. Patientens ressourcer findes frem og det styrker patientens empowerment. De er enige i, at det er af stor betydning, at patienten indgår i almindelig daglige aktiviteter. Lægen siger, at det er vigtigt, at patienten bliver mobiliseret, lige så snart, at patienten bliver indlagt på afdelingen, ikke kun for at genvinde patientens færdigheder, men også for at undgå at miste dem. Sygeplejerskerne fortæller, at de er blevet mere bevidste om, at inddrage patienten i de daglige aktiviteter, men de ind i mellem stadig må øve sig i ikke at varetager de daglige aktiviteter for patienten. Én af de interviewede giver udtryk, at ergoterapeuten er blevet en del af afdeling og en vigtig sparringspartner i det daglige tværfaglige samarbejde. Lægen siger, at han ofte henvender sig direkte til ergoterapeuten, når han skal have oplysninger om en patient i stedet for at læse den ergoterapeutiske dokumentation, da det giver ham et mere nuanceret billede. Lægen konkluderer, at ergoterapi er ”hjælp til selvhjælp”, og det er ekstremt vigtigt, at patienten får redskaber til at arbejde videre med og nogle idéer til, hvad patienten kan gøre for at komme videre.
20
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Samlet evaluering af projekt: Som det fremgår at de kvantitative undersøgelser, er langt de fleste patienter, som har haft behov for ergoterapi, blevet undersøgt, vurderet og genoptrænet aktivitetsbaseret i projektperioden. De, som ikke er blevet, har været enten for syge til at kunne medvirke eller er blevet tilset akut ved fravær fra den fasttilknyttede ergoterapeut. Kun i få tilfælde er patienten ikke blevet vurderet i aktivitet, hvor det har været muligt. Ergoterapeuten benytter sig oftest af basale P-ADL aktiviteter som ”vask af ansigt”, ”børste tænder”, ”smøre creme i ansigtet”, ”spisning”, ”drikke” osv., da patienterne ikke har kræfter og overskud til komplekse længerevarende aktiviteter. I de kvalitative interviews giver de interviewede udtryk for, at det gør en forskel at have en fasttilknyttet ergoterapeut, som tænker aktivitetsorienteret. De siger, at patienterne tager mere del i deres sygdomsforløb og deltager aktivt i at blive raske igen. Derfor har nogle af de interviewede også en tro på, at dette kan være med til afkorte indlæggelsestiden og forebygge genindlæggelser. Hvis projektet skal implementeres i driften, bør et opmærksomhedspunkt være, hvordan den fasttilknyttede ergoterapeuts fravær skal dækkes ind og om den aktivitetsbaserede tilgang også skal tilgodeses ved fravær. Det skal på lederseminar i november måned tages stilling til, om projektet skal implementeres i driften. Hvis det bestemmes, at det skal implementeres, skal der tages stilling til, om det kan foregå direkte eller om tiltaget skal tilpasses. Afledte projektideer m.m. som er fremkommet under projektperioden
Udarbejdelse af pleje/træningsskema, som patient og pårørende skal udfylde. Oplysningerne kan plejepersonale og terapeuter bruge til målrette patientforløbet. Arbejdsgruppe er blevet nedsat. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer og flowchart for den tværfaglig indsats i forhold til undersøgelse/behandling af evnen til at kunne indtage ernæring pr. os for patienter under respiratorudtrapning. Undersøgelse af overgangen fra Intensiv til stamafdelingen Udarbejdelse af forslag til klinisk retningslinje i forhold til tværfagligt samarbejde i forbindelse med langtidsindlagte patienter.
21
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Litteratur: (1) Mondrup, Mette. Project plan, Occupation-based therapy for patients with upper extremity injuries. An experimental cohort study. Department of Community Medicine and Rehabilitation, Occupational Therapy, Umeå University, 2012. (2) http://e-dok.rm.dk/edok/e_600614.NSF/ui2/52E9E3E1D08205A7C125776600427CF8?OpenDocume nt (3) Rise, C. og Kærgaard, H. Ergoterapi til patienter indlagt på intensiv afsnit. http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/Evi dens/evidens_praksis_ex1.pdf (4) Ammentorp, Jette og Rørmann, Dorte. Audit i Sundhedsvæsenet – En håndbog om metoden og dens anvendelse i klinisk praksis. Books on Demand GmbH, 2008. (5) Kvale, Steinar. Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 12. oplag, Hans Reitzels Forlag, København, 1997.
22
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Bilagsoversigt Bilag 1: Arbejdspapir ift. Henvisning af patienter Bilag 2: Poster til Ergoterapeutforeningens jubilæumskonference Bilag 3: Interviews og sammenfald i interviews (midtvejsevaluering) Bilag 4: Interviews og sammenfald i interviews (slutevaluering)
23
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Bilag 1: Aktivitetsbaseret ergoterapeutisk undersøgelse og behandling: Ergoterapeut Stine Langballe er nu tilknyttet intensiv.
Træningen retter sig mod alle daglige aktiviteter. Formålet er at vedligeholde eller øge patientens funktionsevne. Behandlingen kan fx indeholde nedenstående aktiviteter: Personlig hygiejne: -rede hår -børste tænder -vaske ansigt/bryst/hænder -creme på -barbering -af/påklædning -vaske hår
Spisning: (evnen til at kunne indtage ernæring gennem munden og beskytte sine luftveje). -stimulation af ansigt og mund -facilitering til synkning -terapeutisk spisning.
Udredning af vanlig aktivitetsfunktionsevne: -dagsrytme, vaner, meningsfulde aktiviteter for pt.
Identificere nuværende aktivitets-problemer og planlægge behandling af disse.
Kommunikation: (evnen til at forstå/formidle beskeder verbalt/non-verbalt, mundtligt/skriftligt).
Mental stimulation: til fastholdelse af normal døgnrytme, kropsopfattelse, selvforståelse, sygdomsindsigt, vågenhed m.m
Noter på nedenstående skema til morgen-briefing, om dagens ptt. vil kunne deltage i en eller flere af ovenstående aktiviteter, så koordinerer ergoterapeuten med koordinatoren. Dato___________ Navn
Kontaktsygeplejerske
Stue 21-1 Stue 21-2 Stue 23-1 Stue 23-2 Stue 25-1 Stue 25-2
24
Mulig aktivitet
Obs!
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Stue 27-1 Stue 27-2 Stue 27-3 Stue 29-1
25
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
26
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Bilag 3: Interview med sygeplejerske Hvordan har du oplevet det, at have en ergoterapeut fasttilknyttet til intensiv de sidste måneder, hvad er din umiddelbare oplevelse af det? S: Min umiddelbare oplevelse er meget meget positiv. Jeg har ikke helt så mange dagvagter, så jeg har måske kun arbejdet sammen med Stine 4-5 gange. Det har været udelukkende positivt. Jeg synes patienten får en helt anden mulighed for at gøre nogle ting selv og komme i gang, hvor vi tit måske som sygeplejerske har en masse gøremål, og ting vi skal gøre færdige og nogle gange må det også gerne gå lidt hurtigt, fordi vi har nogle nye ting vi skal videre til. Det er jo helt fantastisk at hun kan gå ind og starte ganske stille og roligt med patienterne, og gøre det i deres tempo og lade dem gøre det selv selvom det tager 5 gange så lang tid, end hvis vi gjorde det for dem. Det er jo helt klart med til at gøre patienterne hurtigere end en normal oplevelse af sig selv, og det at de er på vej til at blive mere raske. Rigtig mange af vores patienter er det man kalder ”critical illness” syndrom, hvor de kan have svært ved motorikken i det hele tagen. Nogen kan have svært ved bare at løfte en hånd, så bare det der med at skulle have en ske op til munden eller redde sit eget hår eller børste tænder kan være en kæmpe anstrengelse, som om de næsten skal lære det på ny, det ved jeg godt de ikke skal, men opbygning af deres muskulatur det tager dem rigtig rigtig lang tid så jeg synes kun det er positivt for patienterne og også positivt for os fordi vi kan se at der bliver gjorde det, vi burde gøre meget oftere, det bliver nu gjort dagligt hos patienter der er klar til det. Fornemmer du det på nogen måde har påvirket kulturen hos jer i forhold til tilgangen til patienterne? S: Jeg tror altid, vi har haft meget fokus på at vi skal prøve at lade patienterne gøre så meget muligt selv. Vi ved jo også godt, at det er det der skal til for, at de kommer sig hurtigere, men en ting er at man godt ved det teoretisk, men noget andet er hvordan det kommer til at foregå i praksis og det tror jeg, at det Stine er der oppe og det vi ser hun gør, er med at motivere os endnu mere og til at præstere det i det omfang, det kan lade sig gøre i afdelingen. Hvornår tænker du Stine ind i forløbene? S: Jamen det gør jeg så snart patienten er vågen. Vi vil rigtig gerne have vores respiratorpatienter vågne så de kan følge med i deres forløb og også på den måde hurtigere kan komme igennem. Så lige så snart de er sådan fysiske klar til at være vågne og det kan være alt fra 2 timer efter de er intuberet eller det kan være dage efter, hvis de nu har nogle mere alvorlige sygdomme. Så kan
27
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
hun komme ind og hjælpe i forhold til ADL træning eller spisesituationer, hvis de er der hvor de kan, hvis de har fået en slags stomi og må få noget at spise. Hun har også tit haft dem med på badeværelset og hjulpet dem med bad og tandbørstning og alt det der pleje der er omkring det. Jeg synes, vi tænker hende rigtig hurtigt ind, men vi skal selvfølgelig også prioritere hendes tid, der hvor patienten får mest muligt ud af det. Jeg tænker, vi får mest muligt ud af det, når patienterne kan holde sig vågne til en aktivitet. De skal selvfølgelig have den fysiske formåen, altså de skal jo ikke have gips på begge arme, så er der jo ikke så mange ting de kan. Helst hvis de er i stand til at sidde op, men hun kan også lave nogle ting med dem, når de ligger i sengen. Det er rareste, hvis de kan komme op og sidde i en stol, og hun kan arbejde med dem der. Hvis de er sådan at de ikke giver den mere sederende end de kan holde sig vågne til den seance, de nu skal i gang med. Har det på nogen måde sådan påvirket din egen indgang til patienterne, når Stine ikke er der? F.eks. i de andre vagter du er? S: Ja det synes jeg jo. For hvis jeg nu ved at Stine har været der dagen forinden, så kan jeg jo læse hendes notater og se hvor langt de er noget der også ved jeg jo, hvad patienten kunne i går. Det er hun jo langt hurtigere til at få beskrevet og god til at beskrive så på den måde kan jeg jo gå ind og arbejde videre derudfra. Gør du så det? S: Ja det gør jeg. Har du sådan nogen fornemmelse af, hvordan det er sådan generelt i afdelingen i forhold til de andre vagter i forhold til at arbejde videre med de tiltag, der er sat i gang omkring aktivitet? S: Jeg tror generelt, at vi er gode til arbejde videre med det. Men jeg vil så også sige, vi har indimellem nogle rigtig travle perioder deroppe, og der bliver det nedprioriteret desværre. Det kan man blive nødt til, da man først og fremmest skal sørge for, at patienterne kommer sikkert igennem vagten. Der er det nogle gange at sådan noget som træning måske ikke kommer til at foregå så meget i vagterne som i dagtimerne, også fordi Stine er der til at tage over. Men så længe der er tid og mulighed for det, så er det helt klart noget man arbejder videre med i vagterne, ikke i nattevagterne da patienterne skal sove der. Hvilken betydning synes du det har for patienterne? Hvordan oplever du patienterne reagerer på det der med at skulle være i aktivitet og skulle være deltagende under deres indlæggelse?
28
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
S: Jeg synes, de virker meget positiv over for det. De er rigtig glade for Stine, det er der hvert fald flere patienter der har givet udtryk for mig. Jeg tror også, at det er det der med at man lige pludselig virkelig føler man bliver set som et menneske igen og har potentiale til at komme tilbage til det man var før. Det giver dem måske en tro på, at selvom de ligger hos os, og de selvfølgelig i et omfang ved at de er kritiske syge, så giver det dem måske også en tro på, at de nok skal blive raske igen, hvad skulle det her ellers til for. Noget af det vi også har tænkt ind i projektet er det her med at sideløbende her på hospitalet køre det der hedder ”fra patient til borger”. Vi vil gerne styrke patientens empower og har du en fornemmelse af at det også har den betydning for patienterne at de bliver mere aktive? S: Det tror jeg bestemt, fordi de netop ikke bliver så bange for at gøre nogle ting, fordi at nu har de prøvet at gøre det og det gik fint. Så jeg tror det er med til at gøre at de i nogle situationer siger: ”Det kan jeg godt gøre selv”, hvis de kan tale eller sådan giver udtryk for, at hvis man går ind og siger: ”Jeg kan se i har trænet”, da mange af vores patienter glemmer det lidt igen. Så kan man sige ”I går arbejdede i sådan og sådan skal vi ikke gøre det igen”, så dæmre der måske noget for dem så kan de huske noget og så kører tingene lettere, fordi de selv går lidt i gang med nogle ting. Jeg tror bestemt det øger deres empowerment. At de også selv tager initiativ? S: Ja. Jeg tror også bare alene det, at de får den oplevelse føler de sig mindre livstruet på en eller anden måde. Ved at de kan gøre nogle almindelige dagligdags ting, og at vi ikke gøre alt for dem. Så hvilken betydning kan det have for sygdomsforløbet og indlæggelsesforløbet? S: Jamen det kan have den betydning, at de føler sig mere trygge tror jeg også føler sig langt tryggere når de skal op på en almindelig stamafdeling hvor der ikke er det samme personale omkring dem hele tiden. Så tror jeg at det vil gøre at jo mere de tør og gør, jo mere de tror på at de selv kan, og jo hurtigere kommer de igennem systemet. Nu fortalte du at du kunne se hvad Stine skrev, bruger i den ergoterapeutiske dokumentation? S: Altså om vi skriver i den? Nej, jeg tænker på at det Stine skriver er det noget i kan gøre brug af?
29
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
S: Ja bestemt, det kan vi. Det er jo tit detaljeret beskrevet derinde, hvordan de har gjort med forskellige ting, og hvordan patienten kunne, og hvad der kneb lidt mere. Så på den måde dokumenterer vi mange ting omkring patienten. Vi dokumenterer selvfølgelig også omkring patientens fysiske formåen, men fordi det er så meget dokumentation bliver det typisk ikke så detaljeret. Derfor kan man mangle lidt information, hvis man nu ikke kender patienten, som man så kan hente over ved Stine. Hvor det også er Stines kerneområde kan man sige at beskrive det. Hvordan er din fornemmelse i forhold til patientens funktionsevne, tænker du at patienternes funktionsevne bedres eller vedligeholdes hvis Stine hun er inde over. S: Patienten bedres, fordi de tit har en meget lav funktionsevne, når de er så kritisk syge som de har været, når de har ligget nede hos os. Mange af dem måske i respirator og er begyndt at opvågne og måske har de ligget og ikke bevæget sig spontan i et par dage og nogle længere. Så på den måde er der både massivt muskelhenfald, men måske også bare koordinationsevnen kan også være meget påvirket af den medicin de har fået og de forstyrrelse de har i væske, biokemi og alt det her. Nu siger du også det her med at det de ligesom får afprøvet at være i aktiviteter også kan være med til at give dem en tro på at de kan og også gøre dem trygge i at de har afprøvet det også kan de være i aktivitet. Du snakkede om at grunden til at I nogle gange måske ikke går ind og får dem i aktivitet på samme måde som en ergoterapeut gør afhænger også af tiden af jeres andre opgaver. Men er der andre ting der hindre jer i gøre det? S: Jamen jeg tror også nogle gange at det der med at den første der går ind og prøver noget nyt med patienten, der kan man måske være lidt blind for, hvis der har været nogle ting, der har været overtaget hos patienten. Hvornår er det den rigtige dag at lade patienterne prøve nogle af de ting selv? Det er jo Stines hovedopgave, så hun er jo hurtigere inde omkring de ting. Så det kan være med til at fremgår vores evne til lige se at det kan vi faktisk godt allerede forsøge på nu, også i en aftenvagt hvor Stine ikke har nået af være inde denne patient, men hvor man ved at det nok er noget af det Stine vil kigge på i morgen, eller nu er denne patient oplagt til at få noget ergo. I morgen, så kan vi måske begynde med nogle ting. Så i er også blevet mere modig til at afprøve nogle ting? S: Ja, jeg tror også vi er blevet bedre til, at selvom patienterne synes ”ej jeg kan ikke får hænderne op til hovedet for at vaske håret”, så presser vi dem lidt yderligere. Så siger vi at det kan godt være at håret ikke bliver vasket nær så godt, men skidt være med det. Så har de da selv været med til at vaske det.
30
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Hvad giver de udtryk for efterfølgende når patienterne er blevet presset lidt? S: Jamen det er jo forskelligt. Langt de fleste er glade for det, men der er da også nogle der synes at vi presser dem for langt. Men det er jo den der hårdefine balance. Som regel kan de godt forstå når man så fortæller dem, hvorfor at vi presser dem. Det er jo ikke alene ergo., det er også fys., og det at vi mobiliserer dem meget tidligt i forløbet til stol, og vi forventer de sidder oppe så meget som muligt i løbet af en dag. Så når det hele bliver lagt sammen kan der selvfølgelig være nogle ting der en gang i mellem bliver for meget for patienterne eller for pårørende. Lagt de fleste er positive overfor det og de mærker også den naturlige træthed de får og forhåbentlig får de sovet om natten. Det er et af de største problemer vi har, men intensiv er måske ikke det problem, men det er én af de rigtig store problemer vi har, da patienterne ikke sover om natten. Deres søvnrytme er så forstyrret. Så også den der træthed der kommer til at lægge naturligt for at bruge sig selv mere kan også gøre at de sover bedre om natten og det betyder også at de kommer hurtigere igennem forløbet. Hvis de ikke sover om natten kan de ikke arbejde dagen efter. Så hvad tænker du er det bedste tværfaglige team omkring den indlagte intensive patient? S: Jamen det er fys., ergo., læger og sygeplejersker. Jeg synes alle substanser skal indover, det er enormt vigtigt. Jeg kan se at der er sket en forskel. Jeg var på orlov da Stine startede, og jeg kunne virkelig se en forskel da jeg kom tilbage. Hvad bestod forskellen i? S: Der sker noget mere og noget hurtigere. Jeg synes, jeg kan mærke at patienterne hurtigere føler sig på vej til det raske. Det er jo en kæmpe motivation i sig selv. Tror du at det er der er optimeret ergoterapi og optimeret fokus på aktivitet og aktiveret tilgang tror du det har noget betydning for liggetiden på intensiv? S: Ja det tror jeg bestemt det har. Hvilken retning? S: Jeg tror hurtigere de kommer igennem og nedbringer liggetiden på intensiv. Jeg tror måske også på den måde, at man kunne håbe på færre genindlæggelser ved at patienterne er mere opmærksomme på at komme op og få brugt sig selv, når de kommer op i afdelingen fordi personalet jo ikke har tid på samme måde til at komme ind og tjekke at folk måske er stået op og
31
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
har været ude at gå eller har fået gjort de ting de nu kunne. Det tror jeg også kunne være med til at forebygge. Jo bedre de er når de forlader os, jo mere kan de også når de kommer op på afdelingen. På den måde kunne man måske forhindre nogle genindlæggelser. Interview med sygeplejerske Hvordan har du oplevet at have en ergoterapeut tilknyttet de sidste 4 måneders tid? Jeg synes at det har været positivt. Jeg synes, at det er rigtigt rart at have en ergoterapeut som er så let tilgængelig. Jeg tænker, at vi bruger hende meget mere end hvis ikke hun var der fysisk. I starten tænkte jeg personligt at, at ergo det var til test og synkevurderinger og sådan nogle ting, men det er helt klart fænomenalt at hun er der til de her ADL-aktiviteter og på den måde også er med til at observere nogle ting, som vi ikke er så gode til at se. Hvad tænker du forskellen vil have været, hvis hun ikke var fast tilknyttet afdelingen 30 timer, men mere havde en tilkalde funktion eller bare kom ned en gang i mellem? Det at hun er tilknyttet 30 timer, gør at vi ser hende og vi ved hun kommer og hun opsøger også selv og spørger til de enkelte patienter. Hvis ikke hun gjorde det, kunne det godt være, at man igen kommer i den gammel vane, der siger at vi kun ringer, hvis der bliver ordineret en test eller undersøgelse, men hvorimod man i det her samarbejde nu får drøftet den her patient, hvad er det egentligt for en patient, får snakket nogle ting igennem, som Stine så som ergoterapeut kan deltage aktivt i eller hvor patienten kan deltage i og på den led ligesom gøre brug af de ressourcer patienten har. Har det at Stine er kommet på afdeling påvirket dit daglige arbejde, dine daglige rutiner, på nogen måde? Begge parter kan ligesom nå at gøre det vi skal, forstået på den måde, at vi aftaler et tidspunkt og der kommer hun, så jeg ikke bare tager patienten op og får vasket og gjort ved og ligesom kun gør det jeg kan, men vi får aftalt og får et samarbejde op at køre og inddrager patienten og inddrager patientens ressourcer sammen. Man får lidt en fælles forståelse for patienten. Har det ændret på din egen tilgang til patienten, gør du noget anderledes i din tilgang til patienten? Det er svært at svare på. Men alligevel så tror jeg, ja, fordi jeg på automatik tænker; nå ja, Stine kommer i dag. Er der noget, som hun kan hjælpe os med, så vi kan få den her patient lidt bedre eller gøre brug af de ressourcer patienten har. Det har jeg jo for jeg tænker anderledes, idet jeg pr automatik
32
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
om morgenen tænker, når jeg kommer ind til patienten, er der noget som vi kan snakke med Stine om, som vi kan tage op til noget ergoterapi. Så det gør jeg jo. Hvis Stine har været inde omkring en patient og hun ikke er inde omkring patienten de næste par dage og du er inde omkring patienten, følger du så op på noget af det som Stine har sat i gang? Det gør man. Det synes jeg generelt, at vi alle sammen er blevet rigtig gode til, at det hele tiden hedder sig, at vi var herinde med Stine i går og hun har faktisk skrevet det, hun er god til at få dokumenteret det som hun har gjort og hvordan det er lykkedes. Jeg føler ikke, at det går tabt. Måske ikke i så høj grad, som hvis Stine var der, idet hun jo mere er ekspert i lige det område end vi er, så hun har jo en hel anden tilgang til det. Men jeg synes ikke at det går tabt på nogen måde. Har du nogen fornemmelse af om kulturen på afdelingen har ændret sig i forhold til det her med at tænke en aktivitetsorienteret tilgang til patienterne? Ja, det synes jeg, i og med, at vi pr automatik tænker, når vi går ind til vores patienter; Stine komme jo her i formiddag er der noget vi kan tage op og også vi ligesom har en liste, der siger hvad kan vi gøre eller hvad kan Stine ligesom gøre. Så det synes jeg, at på den vis har det ændret sig, fordi vi pr automatik har fået lidt…..at tænke på Stine, når hun komme og hvad vi så kan tage op til ergoterapi. Tænker du selv mere aktivitetsorienteret i forhold til dine patienter? Nu kører det her projekt med ”Fra patient til borger”, hvor patienternes empowerment skal styrkes, er du selv begyndt at tænke mere i forhold til det? Jeg er tillidsrepræsentant og har hørt med i projektet fra patient til borger og så pr automatik er jeg jo begyndt at tænke lidt mere på det og forsøger at få mine kollegaer til at tænke på det, men det kan godt være at man ikke altid er så god, fordi vi kan stå i nogle meget presset situationer og alt er jo heller ikke ligefrem idyl. Jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til fx at give patienten tandbørsten i stedet for selv at gøre det. Småting men på vej derhen ad. Hvordan tror du, at en aktivitetsorienteret tilgang…altså hvilken en effekt tror du det har på patientforløbet? Jeg tror da kun, at det har en positiv effekt, fordi hos os er de rigtig svært syge og deres egenomsorgskapacitet daler hurtigt, når de er hos os. Så at genvinde gejsten for at kunne det som man kunne før, er vældigt positivt, når man øver noget ADL og igen kan nogle banale ting, som vi tager som en selvfølge, som fx at børste tænder, men det er det bare ikke altid. Det kan altså betyder rigtigt meget i forhold til at få et smil på læben.
33
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Hvilken en betydning tror det har for patienterne? Det at de selv kan giver gejsten igen. De giver troen på, at man nok skal blive rask på sigt, fordi kan godt virke lidt uoverskueligt, når man er indlagt hos os som patient, fordi man har det rigtigt skidt, når man er hos os. Det er ikke ret ofte, at vi har patienter som rent faktisk har det godt. Man har det dårligt som patient og der er rigtig mange folk omkring én og der er rigtige mange som gør de ting, som man normalvis selv gjorde. Selv det at trække vejret tager vi ligesom over. Vi kan godt slå benene væk under folk og det kan godt virke og er en stor mundfuld for mange og jeg tænker; at man selv kan begynde at genvinde og kunne løfte den arm eller rede håret. Sådan nogle ting kan da betyde rigtigt meget for én. Ens tanker om sig selv som person og som patient, at man kan genvinde sit gamle jeg og det kan jeg kun se positivt på. Bruger du den ergoterapeutiske dokumentation til noget? Ja, det gør jeg, det gælder både ergoterapi og fysioterapi, fordi det er ikke kun sygeplejen der redder patienten. Vi har jo et team, vi har et fælles mål om at få den her patient rask. Så jeg bliver jo nødt til at finde ud af, hvad har de gjort imens jeg ikke var her for ligesom at få en helhed, fordi det er jo ikke kun min del af plejen som betyder noget for at gøre patienten rask, tænker jeg. For det er nemlig et samarbejde mellem læge, sygeplejen og terapeuterne. Så det gør jeg faktisk, jeg læser både fysioterapeuternes og ergoterapeuternes notater. Hvad bruger du Stines dokumentation til? Jamen at finde ud af hvor meget kunne patienten i går og hvor meget kan de så i dag. Kan vi se noget ryk eller er det i samme tempo vi kører. Er der sket nogen ændring fra i går til i dag. Følger du op på det hun har beskrevet? Måske, det afhænger rigtigt meget af den situation, som man er i. Man jeg forsøger i så vidt omfang at gøre det, de ting, som hun ligesom har formået at gøre. Måske ikke i et tempo som hun gør det, men jeg forsøger at give patient rum til at deltage aktivt i de ting som sker omkring ham eller hende. Fornemmer du om det har nogen effekt på de andre vagter, fx aften- og nattevagter, altså den aktivitetsorienteret tilgang? Det tænker jeg, men det kan godt være, at det ikke er i så vidt omfang som det er i dagtiden, fordi vi er det mindre personale. Men dermed heller ikke sagt, at vi ikke har fokus på det, fordi vi er jo forskellige…personalet kommer jo i skiftende vagter, fx mig som har været i dagvagt kommer jo også om
34
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
aftenen og jeg kommer jo også i nattevagt. Så vi har jo været i dagvagt og jeg forsøger så vidt muligt at inddrage patienten i egen situation. Har du nogen fornemmelse af at funktionsevnen ændres? Jeg tror ikke kun det er ergoterapien der gør det. Jeg tror, at det er at vi har en fælles indsats og det er lidt ligesom ringe i vandet, når det først starter et sted går det videre, så jeg tror helt klart at det har en effekt på patienten, fordi man har det her øget fokus. Vi har noget mere fokus på end da Stine ikke var her, fordi hun er så let tilgængelig og hun er til rådighed og hun er faldet ind i vores personalegruppe. Hvorimod før hen, skal jeg da ærlig indrømme, at jeg ikke gjorde så meget brug af ergoterapeuterne, hvis der ikke skulle laves andet end en test. Var det også uvidenhed i forhold til hvad man kan bruger ergoterapeuter til? Det tror jeg. Jeg har ikke været på afdelingen i helt vildt lang tid og hvis nu kulturen er den, at man ikke ved hvad man skal bruge en ergoterapeut til, så tager jeg den jo lidt til mig og følger det – så jeg tror også at uvidenhed gør noget. Vil det gøre en forskel om Stine var på intensiv eller ej i forhold til patientforløbet? Jeg tror da helt klart, at det kun har en positiv effekt, at Stine hun er der, fordi hun er med til at sikre et højt aktivitetsniveau hos patienterne. Det kan godt være at vi ikke altid som sygeplejersker, godt nok er vi generalister, lige har fokus på det, fordi der også er alt mulig andet som vi skal have fokus på. Jeg tror helt klart at det højne aktivitetsniveauet hos patienten og man kommer måske nogle skridt tættere på, at patienten bliver hurtigere rask, når hun er der og man er i et team. Et hypotetisk spørgsmål; tror ergoterapien har nogen indflydelse på liggetiden på intensiv? Ja hvis man tænker i, at patienten opnår én større compliance og tænker i, at patienten opnår en større selvindsigt i egen kunnen, hvilket har rigtigt meget at sige i forhold til patients indsats i forhold til at blive rask. Det er jo ikke løgn, hvis patienterne deltager aktivt i deres eget forløb, ja så er det altså lige lidt nemmere end hvis man hele tiden skal hjælpe dem og skal skubbe dem i den rigtige retning, i stedet for at de selv tager noget initiativ. Og det tror jeg Stine er rigtig god til ligesom at sikre at deres aktivitetsniveau bliver bibeholdt, om ikke andet det de har og så kobler mere på for hver dag og laver en plan. Har det nogen betydning for patientens videre forløb fx overflytning, altså hjælp til selvhjælp?
35
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Ja det tror jeg. For rigtige mange patienter nu til dags vil rigtige gerne sit eget sygdomsforløb, hvorimod i gamle dage, var det således, at når man var på sygehus, så var man syg. Mange vil jo vide alt ting og de vil kun det som de selv kan og alle de her ting. Jeg tror da helt klart, at mange patienter, når de kommer på sengeafdelingen tænker; jamen jeg kunne jo godt det her dernede (intensiv) hvorfor kan jeg så ikke det her. Og forsøger på den led; jeg kan altså godt det her, så vil du lade være med at flytte mit ben eller jeg vil faktisk gerne selv børste tænder. At de måske tør at sige fra eller sige til. At du blevet modigere i forhold til at få patienterne til tidligere i deres forløb på intensiv til at deltage i aktiviteter? Det tror jeg. Jeg tror også, at det har rigtigt meget at sige, hvordan Stine er som person og hvordan hendes tilgang til os i vores arbejde er. At det ligesom ikke er et lukket land, at vi får snakket sammen. Jeg tror at hendes personlighed kommer meget frem i det, det er meget positivt og det lettere ligesom tilgangen til at kunne snakke sammen og få lavet en fælles plan. Hvis man kan mærke, at man har en kompetent kollega, som har gode argumenter og ved hvad der vil være godt for patienten, så får jeg, som sygeplejerske meget mere mod på at sige, at det synes jeg lyder som en rigtig god plan, lad os da give det et forsøg og virker det ikke, så må vi prøve det igen i morgen. Så det du siger er, at kommunikation betyder rigtigt meget i det tværfaglige samarbejde? Det er faktisk nøgleordet til at kunne forstå, hvad man gerne vil og have en kollega, som er meget fagspecifik og faglig stærk og ved hvad hun gerne vil, hun kommer med nogle ideer og så er det dem, som jeg kan tage stilling til. Det tror jeg har gjort mig mere modig i forhold til at bruge ergoterapi. Interview med læge Det jeg vil høre dig om er, hvordan du har oplevet det at have en ergoterapeut fast tilknyttet her på intensiv afdeling de sidste 4 mdr. ? Jeg vil være ærlig at indrømme, at det varede lang tid inden jeg fandt ud af, at sådan var ordningen, fordi det var jeg ikke blevet orienteret om, men efter at jeg ligesom er blevet gjort bevidst om det, og så også har prøvet at udnytte det , så synes jeg det har været rigtigt fint, fordi vi har én der kommer fast og sætter sig ind i patienterne og hun kommer til at lære os at kende og vi kan have en dialog omkring patienterne, det er nok egentlig ikke noget som lægerne måske bruger så meget tid på førhen, må vi jo være ærlige at sige, at have dialog med sygeplejerskerne, men måske kan ergo og fys godt være en lidt overset gruppe deroppe -----ca.. 7.15 kan ikke høres Men da specielt omkring de her langtids tunge patienter som vi får ---7.20
36
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Jeg siger det efter, at jeg har fået fokus på det så opfatter jeg det som meget positivt og venter da også tit med at gå stuegang indtil jeg kan få den vurdering med i min egen stuegang om hvad vurderer ergoterapeuten og beskriver det også tit --- jeg går hen og taler med sygeplejersken om, hvordan er det gået de sidste døgn, så går jeg hen og hører om hvordan er det gået så på den måde er det rigtigt positivt og i hvert fald godt for patienterne at der kommer en og i stedet for at der kommer en ny hver dag , jeg kan også se fordi den faste der var syg og havde ferie at der var ged i det, og det var ikke særligt positivt , da var jeg faktisk nødt til at ringe ned og insistere på, at vi skulle have en, fordi der var lagt en behandlingsplan fra Hammel og genoptræningsplan som så lige pludselig ikke blev fulgt, og hvor patienten bare sad der, og når man så lige pludselig er vandt til at det går godt, så reagerer man nok på, at her sidder patienten , som i virkeligheden kun sidder for at få den genoptræning, ikke også, det har så også fået mig til at kræve noget , som i alle sammen ved Kan du, i forhold til kulturen på intensiv, har det haft indflydelse på kulturen i forhold til tilgangen til patienterne, tænker du? Jamen, jeg har ikke fået talt med mine øvrige kolleger om det det må jeg jo ærligt sige, og det skal vi måske lige have en dialog om, hvordan de andre opfatter det, fordi det ved jeg faktisk ikke. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg ved da, at sygeplejerskerne har været glade for det, ikke også, også fordi nu vil vi til at arbejde lidt mere med det tværfaglige teams hos de langtids indlagte patienter på intensiv og der er det også relevant, at inddrage fys og ergo sammen med læger og sygeplejersker. Har du nogen fornemmelse af, at det har nogen betydning for patientforløbene, at der er kommet mere ergoterapi og en mere aktivitets orienteret tilgang? Altså for den patient, som vi fokuserer meget på nu, da tror jeg, at det har været godt at der er kommet en fast, som virkelig går ind i det her med liv og sjæl, og arbejder med det, som han kender, ikke også,, og som også kan, i stedet for, når man siger , hvordan går det, nu har jeg ikke set pt. før, kan sige, at der er en udvikling og som også kan skubbe til os og sige nu har vi haft en diskussion f.eks. om, hvornår skal tuben skiftes og man har valgt at lytte til ergoterapeuten i dag, og det gør vi , så tager vi to den beslutning. Jeg tror det er rigtig godt for patient forløbet, og jeg tror, at den her patient er kommet, jeg tror faktisk, at det hele er gået hurtigere end ellers fordi det er blevet mere intensivt, det er mit indtryk. Så tænker du, at ergoterapi kan være med til at optimere patientforløbene på intensiv?
37
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Jammen, det er jo udvalgte patienter, er jeg nødt til at sige, det er jo ikke alle patientforløb, men vi har jo mange patienter der får CIP?, ikke også, criticel ilnes polineuropati, og hvis de er kritisk syge, så får de det jo, så derfor vil mange af vores patienttyper have brug for både fys. Og ergo vurderinger. Vi har mange patienter der har den her fejlsynkningsproblematik, fordi det også er et led i CIP, ikke også, hvor de skal genoptrænes, så ja, jeg vurderer, at det er et godt projekt, som jeg tror mange patienter vil have gavn af, og hvis det kommer i faste rammer, at patientforløbene kan optimeres og intensiveres, og hvor vi så skal lære at huske at opfatte en ergo som en samarbejdspartner, men jeg har også oplevet nogle læger, som bare ikke interesserer sig for den patientgruppe, der kan der nok være ligegyldigt hvad man gør, for sådan er det bare, nogen er mere akut? end andre, personligt kan jeg godt lide, fordi det ikke nytter noget at man modtager en dårlig patient, som man ved, at man propper i et forløb, med de ting man gør, og man så ved, at man ikke vil hjælpe patienten over det sidste, så kan det være ligegyldigt, så derfor ved jeg, at vi er nogle stykker deroppe som interesserer sig også for patientforløbet senere hen og egentlig gerne vil have fulgt op på dem også efter intensiv og efter udskrives i virkeligheden, men det er jo ikke eksisterende her. Men i vil nok også møde nogle læger her, som måske ikke vil gå ind i det her på samme måde. Det er jo meget forskelligt, for det er jo heller ikke ukendt, det der med at arbejde tæt tværfagligt sammen med læger og sygeplejersker ergo og fysioterapeuter andre steder I huset, kan man sige, der har de jo også meget mere tværfaglig konference, geriatrisk team og apoplexiteam og man kan jo også sige i akutregi, der er der jo også tværfaglige teams og i forhold til også at vende patienterne hurtigt i døren Du tænker ikke så meget måske på den anden kategori, tænker du på de akutte,? Vi har ikke de helt akutte, de har ikke de her problemer, som oftest, de typiske patienter, der har problemer er de her patienter med et langvarigt intensivt forløb fordi at de får den her polyneuropati, det er sikkert som amen i kirken, jo mere kritisk syge de er i starten, vi ved det fra respiratorbehandling, dialyse , ved 13.16? ---- og steroidbehandling ?, det er sikkert som amen i kirken, at de får SIP lignende ?, man ved også at en SIP kan vare op til 2 år efter start og derfor er det jo om at komme godt i gang efter starten, og man ved også, at de skal videre efter det forløb, når de er kommet over det akutte. Og hvad tænker du, at Stine kan bidrage med som ergoterapeut? Jeg tror, at hun bidrager med nogle optimale forløb, forbi at når der kommer en hver dag og på det samme tidspunkt og kommunikerer med det personale der er der nede og kender patienterne og ved at hun arbejder ihærdig, så tror
38
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
jeg man får nogle optimale patientforløb, nogle målrettede forløb og hvor den ergoterapeut, hvis hun kommer hver dag , så ved hun også mere om de patienter der er dernede, og hvem der er man skal fokusere på, det kommer man jo til at lære mere om , er vi i den her kategori? Har du nogen fornemmelse af, at det at Stine kommer med en tilgang der hedder , at vi skal have patienten i gang med de daglige aktiviteter, om det smitter af på resten af personalet i forhold til deres tilgang til patientforløbet, f.eks. sygeplejerskerne? Jeg ved det ikke, men jeg tror det, da jeg kunne mærke i morges, da jeg var inde og hilse på vores nuværende patient, der fylder meget, han skal til Hammel, da kunne jeg høre, at Sanne sagde glad, at han havde været i gang med at påføre sig sin fine bluse, så det var en rigtig positiv oplevelse, at være inde hos ham i dag og få lov til at skifte den herre til noget ??14.58 Tænker du, at patienternes funktionsevne bedres eller vedligeholdes den, når der kommer ergoterapi på i samarbejde med de andre faggrupper? Jeg tror og håber da på at nogle patienter vil bedre deres funktioner, fordi man genoptræner, ja det tror jeg på. Jeg kan da se på den skitserede behandling, efter at man ligesom har ? Nu var han jo i ? --- 15.34 bare man så har lagt en plan, som man har fulgt, det tror jeg har været optimalt, at der bliver lagt sådanne nogle planer og så nogle der kan følge den, sådan også, at hvis den fast terapeut ikke er der , så kan dem der kommer gå ind og læse, hvad de skal gøre, ikke også, det tror jeg har været optimalt. Læser du den ergoterapeutiske dokumentation og bruger du det i din daglige arbejde? Ja, sommetider, hvis det er den gruppe patienter, hvor der er det problem, så gør jeg, men der kan være så mange andre patienter, hvor der ikke er det jeg fokuserer på, fordi det ikke er det, der er problemet. Der,hvor du så læser den ergoterapeutiske dokumentation, kan du bruge den til noget? Der er noget jeg ikke forstår, og noget jeg er nødt til at skøjte hen over, men jeg kan da bruge den til at vurdere, om de mener, der sker en positiv udvikling og så filtrerer, hvad der er behov for. Har det ændret dit syn, som læge, på din tilgang til patienten, det at der er?
39
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Det har ændret det på den måde, at jeg mener at det er vigtigt, og at det er det der skal til, hvis de skal komme videre de her patienter, og også at komme videre på en god måde, sådan at vi ikke bar stiller dem, mange af dem kan jo ikke engang løfte en arm for at ringe på klokken, de er jo virkelig dårlige, mange af dem her, og da tror jeg da, at jo bedre vi kan nå at få dem gjort i den tid de trapper ud inden de kommer ud af respiratoren, jo bedre er de stillet, når de kommer op, det må hænge sammen de to ting, at jo mere man intensiverer, der er jo nogen steder, der går man rundt med patienterne på nogle hospitaler, da går patienterne rundt på gangen med ergo og fys. og en respirator og en sygeplejerske , bærende rundt på disse ? ---- og det er det, man mener der skal til nu om dage, de skal jo ikke ligge i sengen, de skal gå på gangen og skal det være med en respirator, så slæber man den med, hvis det er det der skal til. Hvad tror du, det betyder for patienterne, at de hurtigt kommer i gang med nogle små daglige aktiviteter? Det tror jeg betyder alt for patienterne, det er jo som at vende tilbage til livet, ikke også, det tror jeg har uendelig stor betydning. Nu kører der, jeg ved ikke om du har hørt om det projekt fra patient til borger, som også kører på Århus Sygehus, der styrker patientens empowerment, hvordan harmonerer ergoterapi med det, det der med at styrke patientens empowerment ? Det er jo svært for mig at sige hvad det vil betyde helt ud til borgerne i hjemmet, fordi det er jo helt derud vi går , fordi der skal jo mange led ind, inden vi kommer helt derud. Jeg tror, at det de tænker på, her på hospitalet, det er vel at gøre patienten så aktiv, så tidligt i forløbet som muligt. Det kan man jo kun støtte, det er jo logisk, det må jo betyde noget, frem for at have nogle patienter, der bare ligger og kigger , så betyder det selvfølgelig noget, at der er nogen der kommer og siger, at nu skal du forberede dig, for du skal jo hjem, bare det, at man forbereder sig til noget godt, det må jo styrke patienten, om end ikke andet så styrke patienten psykisk , men selvfølgelig også fysisk. Jeg tror det betyder meget. Tænker du, at du som læge, og lægerne generelt dernede, ved I nok om ergoterapi? Nej, vi har faktisk talt om, nogle stykker af os, jeg tror nok, at vi vil iværksætte en tur til Hammel, for at se, hvad de gør derude, og vi kunne også
40
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
godt selv tænke os, at komme til at lave de der skopier,, hvor vi sammen med jer, laver den meget enkle undersøgelse med fiberskop, det mener vi også vi kan lære, så vi ikke behøver at skulle køre dem til Hammel. Det er mere omkring den der aktivitetstilgang, ergoterapeuten også har, ud over de der funktioner, som du nævner. Nej vi ved for lidt, og jeg tror, at det der vil være godt, var at vi tog en tur til Hammel for at se hvordan gør man, hvordan håndterer man de patientgrupper vi har og hvad kan vi gøre bedre, for jeg tror da, det kunne være godt, om de kom til os og sagde, skal vi lige fortælle jer noget en dag, jeg tror det kunne være godt, hvis de kom en torsdag morgen i hele lægegruppen og sagde, nu skal I høre, hvad vi gør på intensiv. Vi har jo lavet et par undervisningsforløb for sygeplejerskerne, hvor vores udviklingsergoterapeut, har fortalt hvad er baggrunden for det her og hvad er teorien for det Stine gør i praksis og koble det sammen. Det tror jeg mere, kunne være godt, fordi vi er for langt væk fra det område . Det tror jeg, kunne være en meget god ide, at følge op på, det skal jo nok lige tage med Lige et sidste spørgsmål Elsebeth, sådan rent hypotetisk, tror du at den ergoterapeutiske indsats, har nogen betydning for ligge tiden for en intensiv patient? Det er svært at sige, nej, det kan kan ikke, jeg har for lidt erfaring, måske til slutevalueringen, ja måske, ikke også, når man har fokuseret noget mere på det , det er sådanne ord, man næsten ikke tør sige …….21.11, så kommer måske Hospitalsledelsen. Når jeg siger, tror, det skulle det jo gerne have, men man kan jo tro meget, og det er jo nok ikke nok, men kan de få det bedre og få et bedre forløb, få det bedre, når de kommer hjem , kan man korte tiden af på sengeafdelingerne her, så er meget jo også vundet, selvom det måske ikke bliver den intensive seng. Men nu ham, som ikke kunne komme i seng, fordi han fejlsynker , ja, der må det jo betyde noget for træner man muskulaturen op, så synkefunktionen kommer i orden, så vil man jo afkorte forløbet, for var han nu ikke trænet op, så lå han der måske en uge mere og måske kom det slet ikke, så det må det jo. Men det er jo hypotetisk.
41
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Sammenfald i interviews: (arbejdspapir) Kvalitativ undersøgelse: Tema Hvilken betydning har det for patienten at have en ergoterapeut som arbejder aktivitetsbaseret på intensiv?
Sygeplejerske 1 Jeg synes, at patienten får en helt anden mulighed for at gøre nogle ting selv…. Det er positivt for patienterne, fordi det vi burde gøre meget oftere, det bliver nu gjort dagligt med de patienter som er klar til det Det er med til at give patienterne en normal oplevelse af sig selv og det at de er på vej til at blive raske. Det der med at man lige pludselig virkelig føler man bliver set som et menneske igen og har potentiale til at komme tilbage til man var før. Det giver dem måske en tro på at de nok skal bliver raske igen. Jeg tror bestemt at det øger deres empowerment….. jeg tror, at det er med til at
Sygeplejerske 2 Så at genvinde gejsten for at kunne det som man kunne før, er vældigt positivt, når man øver noget ADL og igen kan nogle banale ting, som vi tager som en selvfølge, som fx at børste tænder, men det er det bare ikke altid. Det kan altså betyder rigtigt meget i forhold til at få et smil på læben. Vi kan godt slå benene væk under folk og det kan godt virke og er en stor mundfuld for mange og jeg tænker; at man selv kan begynde at genvinde og kunne løfte den arm eller rede håret. Sådan nogle ting kan da betyde rigtigt meget for én. Ens tanker om sig selv som person og som patient, at man kan genvinde sit gamle jeg og det kan jeg kun se 42
Læge ….da kunne jeg høre, at Sanne sagde glad, at han havde været i gang med at påføre sig sin fine bluse, så det var en rigtig positiv oplevelse, at være inde hos ham i dag at jeg mener at det er vigtigt, og at det er det der skal til, hvis de skal komme videre de her patienter, og også at komme videre på en god måde, sådan at vi ikke bare stiller dem, mange af dem kan jo ikke engang løfte en arm for at ringe på klokken, de er jo virkelig dårlige, mange af dem her, og da tror jeg da, at jo bedre vi kan nå at få dem gjort i den tid de trapper ud inden de kommer ud af respiratoren, jo bedre er de stillet, når de kommer op, det må hænge sammen de to ting, at jo
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
de i nogle situationer siger; det kan jeg godt selv gøre. ….de føler sig mindre livstruet…ved at de kan gøre nogle almindelig dagligdags ting og vi ikke gør alt for dem. Jeg tror, at de kommer til at føle sig tryggere, når de skal op på en almindelig stamafdeling. Hvilken betydning har det for personalet at have en ergoterapeut som arbejder aktivitetsorienteret tilknyttet intensiv?
positivt på. ….Og forsøger på den led; jeg kan altså godt det her, så vil du lade være med at flytte mit ben eller jeg vil faktisk gerne selv børste tænder. At de måske tør at sige fra eller sige til.
mere man intensiverer, der er jo nogen steder, der går man rundt med patienterne på nogle hospitaler, da går patienterne rundt på gangen med ergo og fys. og en respirator og en sygeplejerske , bærende rundt på disse Det er jo som at vende tilbage til livet, at komme i gang med små dagligdags aktiviteter. .Jeg synes, at det er ….efter at jeg ligesom er Jeg tror, at vi altid har blevet gjort bevidst om haft fokus på, at lade rigtigt rart at have en det, og så også har patienterne gøre så ergoterapeut som er så prøvet at udnytte det , meget som muligt let tilgængelig. Jeg tænker, at vi bruger så synes jeg det har selv……men en ting er været rigtigt fint, fordi vi man godt ved det hende meget mere end har én der kommer fast teoretisk, noget andet er hvis ikke hun var der og sætter sig ind i praksis….og det at Stine fysisk. I starten tænkte patienterne og hun jeg personligt at, at ergo er på intensiv og det vi kommer til at lære os at ser hun gør, er med til at det var til test og kende og vi kan have en motivere os endnu mere synkevurderinger og og præstere i det omfang, sådan nogle ting, men det dialog omkring patienterne, det er nok er helt klart fænomenalt det kan lade sig gøre i egentlig ikke noget som at hun er der til de her afdelingen. ADL-aktiviteter og på den lægerne måske bruger så ….selvom patienterne meget tid på førhen, må synes ”ej jeg kan ikke få måde også er med til at observere nogle ting, som vi jo være ærlige at sige, hænderne op over hovedet for at vaske hår”, vi ikke er så gode til at at have dialog med 43
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
så presser vi dem lidt yderligere. Så siger vi, at det kan godt være, at håret ikke bliver vasket så godt, men skidt med det, så har de da været med til at vaske det. Jeg kan se at der er sket en forskel. Jeg var på orlov da Stine startede, og jeg kunne virkelig se en forskel da jeg kom tilbage. Der sker noget mere og noget hurtigere. Jeg synes, jeg kan mærke at patienterne hurtigere føler sig på vej til det raske. Det er jo en kæmpe motivation i sig selv.
se. hvorimod man i det her samarbejde nu får drøftet den her patient, hvad er det egentligt for en patient, får snakket nogle ting igennem, som Stine så som ergoterapeut kan deltage aktivt i eller hvor patienten kan deltage i og på den led ligesom gøre brug af de ressourcer patienten har. …….så jeg ikke bare tager patienten op og får vasket og gjort ved og ligesom kun gør det jeg kan, men vi får aftalt og får et samarbejde op at køre og inddrager patienten og inddrager patientens ressourcer sammen. Man får lidt en fælles forståelse for patienten. Jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til fx at give patienten tandbørsten i stedet for selv at gøre det. Småting men på vej derhen ad. …men jeg forsøger at give 44
sygeplejerskerne, men måske kan ergo og fys godt være en lidt overset gruppe deroppe. …..venter jeg da også tit med at gå stuegang indtil jeg kan få den vurdering med i min egen stuegang om hvad vurderer ergoterapeuten og beskriver det også tit. ….men jeg ved da, at sygeplejerskerne har været glade for det, ikke også, også fordi nu vil vi til at arbejde lidt mere med det tværfaglige teams hos de langtids indlagte patienter på intensiv og der er det også relevant, at inddrage fys og ergo sammen med læger og sygeplejersker. …så ja, jeg vurderer, at det er et godt projekt, som jeg tror mange patienter vil have gavn af, og hvis det kommer i faste rammer, at patientforløbene kan optimeres og
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
patient rum til at deltage aktivt i de ting som sker omkring ham eller hende. Hvis man kan mærke, at man har en kompetent kollega, som har gode argumenter og ved hvad der vil være godt for patienten, så får jeg, som sygeplejerske meget mere mod på at sige, at det synes jeg lyder som en rigtig god plan, lad os da give det et forsøg og virker det ikke, så må vi prøve det igen i morgen.
Hvornår indgår patienten i daglige aktiviteter nu?
Så snart patienten er vågen…det kan være alt fra 2 timer efter de er intuberet eller det kan være dage efter…så kan hun komme ind og hjælpe 45
intensiveres, og hvor vi så skal lære at huske at opfatte en ergo som en samarbejdspartner. Jeg tror, at hun bidrager med nogle optimale forløb, forbi at når der kommer en hver dag og på det samme tidspunkt og kommunikerer med det personale der er der nede og kender patienterne og ved at hun arbejder ihærdig, så tror jeg man får nogle optimale patientforløb, nogle målrettede forløb og hvor den ergoterapeut, hvis hun kommer hver dag , så ved hun også mere om de patienter der er dernede, og hvem der er man skal fokusere på, det kommer man jo til at lære mere om
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Betydning for indlæggelsesforløbet?
i forhold til ADL-træning eller spisesituation. Jeg tænker at vi får mest ud af det, når patienten kan holde sig vågen. Jo mere de selv tør og gør, jo mere de selv tror på at de kan, jo hurtigere kommer de igennem systemet. Så også den der træthed der kommer til at lægge naturligt for at bruge sig selv mere kan også gøre at de sover bedre om natten og det betyder også at de kommer hurtigere igennem forløbet. Jeg tror hurtigere de kommer igennem og nedbringer liggetiden på intensiv. Jeg tror måske også på den måde, at man kunne håbe på færre genindlæggelser ved at patienterne er mere opmærksomme på at komme op og få brugt sig selv, når de kommer op i afdelingen…..Det tror jeg også kunne være med til
Jeg tror helt klart at det højne aktivitetsniveauet hos patienten og man kommer måske nogle skridt tættere på, at patienten bliver hurtigere rask, når hun er der og man er i et team. …..hvis man tænker i, at patienten opnår én større compliance og tænker i, at patienten opnår en større selvindsigt i egen kunnen, hvilket har rigtigt meget at sige i forhold til patients indsats i forhold til at blive rask. Jeg tror, at det er at vi har en fælles indsats og det er lidt ligesom ringe i vandet, når det først starter et sted går det videre, så jeg tror helt klart at det har en effekt på patienten, fordi man har det her øget fokus.
46
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Bruges den ergoterapeutiske dokumentation?
at forebygge. Jo bedre de er når de forlader os, jo mere kan de også når de kommer op på afdelingen. På den måde kunne man måske forhindre nogle genindlæggelser. Man kan mangle dokumentation om den fysiske formåen…som man kan hente i Stines dokumentation….hvor det også er Stines kerneområde at beskrive det.
Jamen at finde ud af hvor meget kunne patienten i går og hvor meget kan de så i dag. Kan vi se noget ryk eller er det i samme tempo vi kører. Er der sket nogen ændring fra i går til i dag.
47
Ja, sommetider, hvis det er den gruppe patienter, hvor der er det problem, så gør jeg, men der kan være så mange andre patienter, hvor der ikke er det jeg fokuserer på, fordi det ikke er det, der er problemet. Der er noget jeg ikke forstår, og noget jeg er nødt til at skøjte hen over, men jeg kan da bruge den til at vurdere, om de mener, der sker en positiv udvikling og så filtrerer, hvad der er behov for.
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Bilag 4: Interview – læge Interviewer: ” Hvordan har du oplevet at have en ergoterapeut tilknyttet til afdelingen det sidste halve års tid?” Læge: ”Jeg synes, at ptt. Skal mobiliseres straks efter, at de kommer ind på afdelingen, ikke kun for at genvinde deres færdigheder, men for at undgå at miste dem, det synes jeg er rigtig, rigtig godt at få både ergo og fys. til at blive i det omfang det omfang, det overhovedet kan lade sig at gøre, fordi vi har tidligere oplevet, at ptt lå alt for passive i sengene i alt for lang tid, og derfor kom man så ind på en genoptræningsproblematik i stedet for, så man i et vist omfang vil kunne undgå ved at kunne træne dem fra dag 1 af. På samme måde vil mange … få ptt ud af respiratoren, vi sederer dem ikke, vi holder dem vågne. Det gør også, at man har et lidt mindre ansvar for pt. Hvis de selv kan være vågne, og sige fra og til, og gøre rede for, hvad der er godt og skidt. På den måde er det rigtig godt. Det er også godt for pt., for det første bliver de mindre syge, og … på afdelingen, hvis man kan komme i gang fra starten af, og rent psykisk tror jeg, at det betyder utroligt meget, det vil det gøre ved mig selv, hvis jeg kunne opretholde mine færdigheder og få lov til at barbere mig selv, og gøre det jeg var vant til at gøre selv, fremfor at skulle ligge passivt i sengen og være passiv.” Interviewer: ” Har det på nogen måde påvirket din egen arbejdsgang, at Stine har været der i et halvt års tid nu, og byder sig til med det hun kan?” Læge: ” Ja det gør jeg, for vi har i hvert fald efterspurgt hende nogle gange, hvor hun har haft fri, til nogle bestemte opgaver, og vi har også bedt hende om at vurdere flere gange, hvad hun mente, at vi kunne være bekendt at udsætte pt. For. Vi har gammel tradition for, at det er ergo. der laver vurdering af, hvad pt. må spise og drikke, og om de må overhovedet. Det er hun selvfølgelig meget ind over. Jeg mener også almindeligt med færdigheder og med at mobilisere pt., også med hvad de kan, og hvad de ikke kan, og hvad vi kan forvente, og hvad vi kan være bekendt at sætte pt. til. Det er et meget tæt samarbejde med ergo og fys. Jeg går tit ind og snakker med både ergo og fys., når de er i gang med pt., også for at høre hvad de mener og for at fortælle, hvad jeg mener, der skal ske. ” Interviewer: ” For at få den samlede tværfaglige vurdering?” Læge: ” ja.” Interviewer: ” Har det på nogen måde ændret din tilgang til pt. og pt.forløbet?”
48
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Læge: ” Det er svært at sige, fordi vi netop gør så mange ting på en gang på afdelingen. Som sagt forhen, der sederede vi vores ptt., det undgår vi helst nu, nu smertebehandler vi, så de er fri, så derfor har vi dem vågen fra starten af. Det kræver altså meget mere hele vejen rundt. Jeg står jo ikke og hjælper pt. med alle de der små fingerfærdigheder, der skal til for at klare sig, hvis men er handicappet af en sygdom. Det er jo en ergoterapeut, der gør det, og det satser jeg på, at I kan.” Interviewer: ” Så det er egentligt …. for dig, efter at I ikke sederer dem så lang tid længere, og tænke ergoterapeut ind i, for at …….” Læge: ”Helt sikkert for at opretholde funktionen. Der er jo mange ptt., der synes, at det er helt forfærdeligt, at man forlanger, at de skal ud og stå på gulvet ved siden af, når de er i respirator osv. Men de fleste kan godt forstå argumenter med, at det tager længere tid at genoptræne, og at man hurtigere forfalder, hvis man ikke genoptræner. Det er et stort arbejde, det er vigtigt at undgå at miste sine færdigheder.” Interviewer: ”Bruger du Stines dokumentation? Er du inde og læse dokumentationen?” Læge: ”Nej, der er jeg nok så doven, at jeg spørger hende i stedet for. Jeg gør det en sjælden gang. Jeg har simpelthen så meget, jeg skal læse, så jeg tager den korte genvej og spørger hende simpelthen. Vi arbejder jo tit, vi har ikke så mange ptt, vi har 8 af gangen på min afdeling, så det er let at overskue. Og derfor er det sådan set meget lettere at gå hen og spørge, hvad hendes status med pt. er, end at læse det. Det er som regel også mere nuanceret, vil jeg tro, nu har jeg jo ikke læst så meget.” Interviewer: ”Så det er også sådan vanligt, at du gør det, at du inddrager hende på den måde og lige koordinerer sammen med hende, sygeplejerske og fysioterapeut?” Læge: ”Ja.” Interviewer: ”Ved du nok om hvad du skal bruge en ergoterapeut til?” Læge:” Nej det gør jeg sikkert ikke, det vil jeg tro. Vi har fra gammel tid, der har det først været synketest vurderinger, men det er jo også noget med personlig hygiejne og færdigheder, hvad pt. kan, og hvad pt.s kapacitet er, og hvad man skal hjælpe pt. med at træne. Men der er for mig, i min hjerne, er der et vis overlap mellem fys. Og ergoterapi, det er der nok også i virkeligheden, tror jeg. Jeg taler lidt i flæng til dem begge to, men vi er rigtig glade for begge dele på afdelingen.”
49
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Interviewer: ”Vi har snakket om at fra sidste midtvejsevaluering, om det kunne give mening, at der blev holdt et lille undervisningsseance/lille oplæg fx på et klinisk morgenmøde for Jer læger omkring ergoterapi og intensiv ptt.?” Læge: ”Helt sikkert, det er jo altid godt at vide, hvad man har af ressourcer.” Interviewer: ”Ja, fordi det vi har, det er, at vi har en udviklings ergoterapeut, som kunne stå for sådan et teoretisk oplæg, samtidig med, at Stine kunne gå ind og bidrage med, hvordan hun så omsætter det i praksis.” Læge: ”Vi har tidligere haft et problem, hvor det var udviklingssygeplejersker, og der var ingen der viste hvad det skulle bruges til her i starten, der holdt vi på samme måde, sådan noget morgentema, hvor folk sagde nåh okay – det er det vi kan bruge det til, vi troede bare det var sådan en slags kontrol, der var kommet ind i stedet for, der kunne hjælpe med alt muligt. Det er jo selvfølgelig godt at vide, hvad man kan bruge, og hvad man har af ressourcer.” Interviewer: ”Har du nogen fornemmelse af, du har været inden på det, ift. Om pt.s funktionsevne bedres eller vedligeholdes nede i Ergoterapien?” Læge: ”Ja, der er jo ingen tvivl om, at det vil bedres, hvis de er blevet dårligere. Men vi satser jo hårdt på, at undgå at de bliver dårligere, men det kan vi ikke altid. Nogen gange bliver der jo et stort genoptræningspotentiale. Der er ingen tvivl om, at det hjælper at høre. Og ptt. er jo glade, og i virkeligheden er det jo hjælp til selvhjælp, som regel ik’?, og det er jo ekstremt vigtigt, at pt. får redskaber til at arbejde med, og nogle idéer til, hvordan de kan gøre for at komme videre. De har jo tid nok ptt., når de ligger hos os. Der er nogen, der ikke gider noget som helst selvfølgelig, men de fleste vil gerne, er mit indtryk. ” Interviewer: ”Sådan rent hypotetisk set, fordi nu er det jo svært at snakke om liggetider, men tror du det kan have indflydelse på liggetiden, nu tænker jeg ikke på kun på Intensiv, men på det samlede forløb i huset?” Læge: ”Jamen uden tvivl, som sammenlignet med den pt. vi fik fra Tenerife, som havde ligget fuldstændigt passivt. Altså han var en grøntsag, han var 65 år og vant til at løbe 15 km flere gange om ugen. Han kunne ikke løfte hånden og ringe på klokken. Det er sådan et meget tydeligt eksempel på, at det gavner noget. Men det er jo ikke én ting, det er jo rigtig mange ting, men ergoterapi er absolut.. og specielt for ham jo, er det jo en rigtig, rigtig vigtig ting, men han har haft et helt andet forløb hos os, det er helt sikkert. Han var meget syg, så det ville være et spørgsmål om at prøve at undgå, at han tabte færdigheder og holde ham ved lige og så genoptræne – nu er det jo ren genoptræning. Det er sådan et rigtigt godt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke satser på terapiarbejdet og holder ptt. i gang. Men der er lavet
50
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
en stor undersøgelse, og det her med, hvad det betyder at holde ptt. aktive på Intensiv.” Interviewer: ”Det har også netop været på forskellige konferencer, tror jeg, rundt omkring i landet og udlandet.” Interview – sygeplejerske 1 Interviewer: ”Det jeg sådan overordnet vil høre dig om, det er, hvordan du har oplevet at have en ergoterapeut fast tilknyttet til Intensiv her det sidste halve års tid.” Sygeplejerske: ”Jeg synes, at det er rigtig godt, det gør jeg. Man skulle lige vænne sig til lige som at spore sig ind på, hvad det var for nogle ting, man kunne bruge Stine til, det skulle jeg i hvert fald lige finde ud af, hvad det kunne være for nogle ting. Men når man så finder ud af det, så synes jeg, at det har været rigtig godt at have en ekstra hånd inde på stuen, og også en der kunne komme med nogle løsninger og opfordrer til nogle andre ting, end vi måske lige vil gøre i en travl hverdag, det er måske nogle andre ting vi har fokus på. Interviewer: ”Hvad er det for nogle ting, du oplever, hun har fokus på?” Sygeplejerske: ”Jeg tænker, det lyder måske også som om, at vi bare handler over pt. Det synes jeg ikke vi gør, men … for pt. mere aktiv med hjælp. Det jeg synes nogen gange, der har været godt ved det. Vi kan godt være slemme til at ptt. skal være vaskede og i bad, og at alle tingene skal være ordnet inden stuegang kl. 9.00, hvor vi måske godt kan sige, at vi vasker, og så venter vi til ptt. kommer op, så kan de godt vente lidt, til Stine kommer, og så kan de bruge noget af formiddagen på at træne.” Interviewer: ”Nu har du nævnt én situation, men er der andre situationer, hvor du tænker, at her kunne du drage Stine ind som ergoterapeut?” Sygeplejerske: ”Nu ved jeg godt, at du sagde, at det var meget funktionsundersøgelse, sådan noget med synke- og mundstimulation, jeg synes det er rigtig godt. Mundstimulation og mundpleje er rigtig godt til de intensive ptt., og der kommer funktionstesten jo også med ind i. Men jeg synes, det er rigtig vigtigt, også den der almindelige basal stimulation af ansigtet, det handler jo også om at finde nogle grænser eller deres egne grænser igen, nu når de ligger i alt det her og er koblet til alle ledninger i et forløb, hvor de er rigtigt syge. Ofte er det jo dem der begynder at vågne lidt mere op og er mere vågne. Nogen af dem har jo været igennem et rigtig langt forløb, hvor de har været rigtig syge, så lige som at få en fornemmelse af deres egen krop og funktioner igen.
51
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Interviewer: ”Det at få fast ergoterapeut, har det påvirket din arbejdsgang og dine daglige rutiner på nogen måder?” Sygeplejerske: ”Ja det synes jeg jo, netop det som jeg sagde før det med, at der er nogen ting, som man godt kan overlade til Stine, der kan gøres, imens jeg så går stuegang, og så kan vi snakke sammen om, hvad hun har observeret, så man kan nå at få det med til stuegang.” Interviewer: ”Så du tænker hende mere ind i dine forløb på den måde?” Sygeplejerske: ”Ja, det synes jeg” Interviewer: ”Har du ændret din måde at gå til pt. på, hvis Stine ikke er der? Går du til pt. på en anden måde i dit daglige arbejde? ” Sygeplejerske: ”Det ved jeg ikke lige.” Interviewer: ”Tænker du selv i at gøre pt. mere aktiv, når du er alene omkring pt.?” Sygeplejerske: ”Det synes jeg, at jeg prøver. Ny har vi lige haft en periode, hvor vi har haft nogle gode ptt. imellem også. Der synes jeg, hvor de dage vi har haft tid til bade og alt sådan noget, hvor det førhen ikke har været, dér synes jeg. Jeg synes, jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg synes det har stor betydning for ptt. at komme i bad, komme ud og sidde ved et spejl og sådan nogle ting.” Interviewer: ”Fremfor at blive liggende i sengen?” Sygeplejerske: ”Jeg ved ikke, om det er det, men det har jeg i hvert fald taget mig selv i, at det er blevet mere rutine for mig, at hvis muligheden er der, så tager jeg dem hellere i bad, end jeg vasker dem i sengen, og kører dem ud på badeværelset og ved spejlet også.” Interviewer: ”Hvilken betydning har de her daglige aktiviteter i behandlingen af intenisv ptt., at de selv kan udføre nogen daglige aktiviteter?” Sygeplejerske: ”Det har den betydning, at jeg tror, at de hurtigere kommer sig, men jeg tror også, at det har den betydning med at finde sig selv igen i den syge krop, det tror jeg har rigtig meget at sige, at man begynder at få lidt håb og se, at man kan lidt igen. At man ikke får frataget alt. Man styrker deres empowerment” Interviewer: ”Synes du, at du har nok viden omkring hvordan og hvad, du kan bruge en ergoterapeut til?”
52
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Sygeplejerske: ”Nej det kunne jeg faktisk godt. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg har været på barsel og ikke har været med i hele processen, for nu begynder jeg at lære det lidt. Det kunne måske hjælpe, at man fik det lidt mere dikteret, hvad det er for nogle ting at vi kan.” Interviewer: ”Der har været en undervisningsseance, hvor vores udviklingsergoterapeut Mette Mondrup og Stine har været der med deres eksempler på, og det tror jeg egentligt, at det gav meget god mening. Vi havde nemlig snakket om, om vi skulle lave én til seance, og så fik vi lavet det på en dag, hvor der så var rigtig travlt, og der dukkede der ikke så mange op, men det kan vi så overveje for at få den sidste gruppe med.” Sygeplejerske: ”Helt sikkert, det tror jeg kunne være en god idé.” Interviewer: ”Bruger du den ergoterapeutiske dokumentation i dit daglige arbejde eller i aftenarbejde? Læser du hendes dokumentation?” Sygeplejerske: ”Ja det gør jeg. Desværre har der nogle gange i dagvagten været, hvor jeg ikke har fået det nået. Men så har det jo tit været noget, vi har snakket om. Jeg synes tit, at vi tager den mundtligt.” Interviewer: ”Det er også sådan billedet former sig ift. lægerne, kan jeg høre, at når de er i afdelingen, så bruger de meget den der kontakt.” Sygeplejerske: ”Det er også det, jeg synes er fordelen ved Stine, at hun er der. Og at man føler, at man har den der sparring.” Interviewer: ”Ja, du sagde at der er forskel på, at vi nærmest havde kørt det med ad hoc, og så at hun er der fast?” Sygeplejerske: ”Ja, det synes jeg.” Interviewer: ”Ved at du bruger hende mere?” Sygeplejerske: ”Ja, hun er jo en del af afdelingen, og så samarbejdet og den tværfaglige sparring, der er bare noget godt.” Interviewer: ”Kan du bruge hendes dokumentation ift. de mål og handlinger, hun opsætter ift. pt., kan du bruge den om aftenen i din tilgang til ptt., når du er i aftenvagt, tænker du så over det der, hvis du har læst noget af hendes dokumentation?” Sygeplejerske: ”Ja, hvis der er lavet en handleplan. Så vidt muligt det kan lade sig at gøre.”
53
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Interviewer: ”Har du nogen fornemmelse af, om pt.s funktionsevne bedres eller vedligeholdes efter der er kommet sådan en øget indsats ift. aktivitetsbaseret ergoterapi?” Sygeplejerske: ”Det gør det. Vi har haft nogle lange forløb, det har vi, hvor jeg er sikker på, at det har nogen effekt, det har det. Vi har det jo meget oppe at vende, når vi har de der langtids-ptt. Der er vigtigheden i, at vi får udformet et dagsnotat, og det synes jeg også Stine har været med til. Det skal vi blive bedre til at være obs på, fordi det har meget at sige også ift. delir og ikkedelir.” Interviewer: ”Hvis vi sådan hypotetisk skulle kigge på, om indsatsen kunne være medvirkende til at have indflydelse på liggetiden? Jeg tænker ikke kun på liggetiden på Intensiv, men egentligt på det samlede pt.-forløb, når de også bliver overflyttet til stamafdelingerne, tror du så, det kan have nogen indflydelse på hvor, lang liggetiden er?” Sygeplejerske: ”Ja Det tror jeg helt sikkert, for det er jo det der med at komme i gang, altså få ptt. aktiveret og så hurtigt som muligt i gang med at udføre deres, fordi de jo taber funktionsevnen rigtig, rigtig hurtigt. Så vidt muligt for at opretholde den grad af funktionsevne, når de kommer hjem også, om den så bliver lige så god, det er jo ikke helt altid til at vide. Men i hvert fald så er der noget at bygge videre på, det tror jeg er rigtigt vigtigt.” Interviewer: ”Tror du den bliver afkortet eller bliver den længere?” Sygeplejerske: ”Jeg tror da, at tiden i systemet bliver afkortet, om det så er på sygehuset, eller når de kommer hjem og skal have hjælp derhjemme, så tror jeg da helt sikkert, at tiden bliver afkortet, når man allerede tidligt i forløbet begynder. Et er at få pt. til selv at udføre nogle ting, men også i de tilfælde hvor pt. har mistet en eller anden funktion, der gør, at vedkommende ikke kan udføre de ting, som man plejer og finde de løsninger. Fordi det tænker jeg, at det handler det jo også om. Det er jo ikke altid ”nå men jeg plejer at gøre sådan, men nu har jeg så ingen hånd, så kan jeg ikke”. Det synes jeg også er en god ting, der har været oppe i afdelingen, det er jo lige med at finde nye idéer til, hvordan vi lige gør.” Interviewer: ”Det kommer der også nogle kreative løsninger af.” Sygeplejerske: ”Ja, lejringer og … stå.” Interviewer: ”Er der andre ting, du har brug for at sige ift. det her med at have en ergoterapeut tilknyttet, jeg tænker aktivitetsbaseret?” Sygeplejerske: ”Jeg synes at nogen gange kan det godt for mig flyde lidt ud i fysioterapi og ergoterapi, og det kan godt være det ikke er mig, der er hel…
54
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
det kan godt nogen gange flyde lidt. Men jeg synes, at der er stor forskel på samarbejdet med Stine, som er i afdelingen, og de fysioterapeuter som går ind og ud, den er rigtig stor, Fordi der også kommer en eller anden intern forståelse for ptt., for omgivelserne og for vores arbejde og det samme har vi har vi for hendes arbejde og lægernes. Jeg synes det bliver sådan lidt mere en enhed.” Interviewer: ”Ja, det kan jeg sagtens følge.” Sygeplejerske: ”I stedet for at nogen kommer ind og ud af afdelingen, og så passer det ikke lige nu og hvordan passer det så, og vi står hver især, og hvem skal vente med noget, og hvem skal ikke. Hvordan prioriterer vi det..” Interviewer: ”Det bliver mere kompliceret at koordinere.” Sygeplejerske: ”Ja, det synes jeg.” Interview – Sygeplejerske 2 Interviewer: Hvordan har du oplevet at have en ergoterapeut fast tilknyttet her på Intensiv Afdeling det sidste halve års tid. Sygeplejerske: Jeg synes faktisk, at det er rigtig positivt. Fordi som sygeplejerske, så er vi nok nogen gange meget fokuseret på de ting, vi skal have gjort, og så kan vi få vinget af, lige få børstet tænder og renset munden. Vi er måske også meget gode til at gøre tingene for ptt., fordi de jo er dårlige i det første stykke tid, men de bliver jo bedre. Og vi er nok også for dårlige til nogle gange selv, at give dem kluden og hjælpe til. Der har Stine jo en helt anden vinkel på det. Så jeg synes, det er meget positivt. Interviewer: Hvordan synes du, det har påvirket din daglige arbejdsgang? Sygeplejerske: Man kan sige sådan rent praktisk, så kan det være en lettelse i arbejdet, fordi hun går ind og gør nogle ting, som jeg skulle have gjort, så går hun ind og gør det i stedet for, fx mundpleje. Nogle ting når vi også at gøre, fx at vaske dem i ansigtet og overkroppen, og Stine kan jo også gå ind og gøre de ting, det har vi måske nogen gange gjort, så bliver det måske gjort 2 gange. Interviewer: Men har det på nogen måder påvirket din tilgang til pt.? Sygeplejerske: Ja, det giver mig en bevidsthed om, at jeg også skal blive bedre til at møde pt.s ressourcer. Interviewer: Får du gjort det?
55
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Sygeplejerske: Ja, jeg tænker på det. Vi har dem jo i alle forløb, og vi har dem også i de rigtig dårlige forløb, hvor Stine ikke er ind over. Det er jo når de bliver bedre, at hun kommer ind over. Jeg øver mig i det, og det er jo også en uddannelse, det der med, at vi skal finde deres egen omsorg, så selvfølgelig er jeg bevidst om det. Stine er jo nok endnu bedre til det. Interviewer: Har det sådan ændret på dit syn, på pt.-forløbet og tilgangen til pt.- forløbene, at Stine er så aktivitetsorienteret og praktiserer aktivitetstræning bl.a.? Gør det en forskel? Sygeplejerske: Det gør det for pt., det er jeg ikke i tvivl om. Interviewer: På hvilken måde? Sygeplejerske: At bruge deres ressourcer bedre end jeg, som sygeplejerske er jeg nok ikke er så god til at udnytte pt.s ressourcer, som hun er, og de skal jo tilbage til eget hjem eller hvor de nu er henne. Vi skal jo hurtigst muligt sende dem videre. Det er kun til fordel for pt. selv, at Stine ser mulighederne. Interviewer: Så den fordel er, at de bruger deres egne ressourcer. Hvilken betydning har det i pt. -forløbet, at de bruger deres egne ressourcer? Sygeplejerske: Ja, jeg tænker, at det også må være rart for pt., det der med, at de selv gør sig nyttige i stedet for, at de ligger totalt passive. At de faktisk finder ud af, at de kan noget selv, og hvis de kigger på sig selv, så må de også få et andet billede af sig selv, og at de har nogle ressourcer de kan bruge, frem for at de føler sig som en grøntsag og kan ingen ting. Det er ikke fordi, at jeg skal gøre det sort-hvidt, for det er jo ikke fordi vi fuldstændigt tager det. Vi prøver så vidt også at få dem til at hjælpe med så meget, som vi nu kan, også i forb. med forflytning, hvis man tager det. Det er jo også for at skåne os selv. Der er jo flere aspekter i det, vi selv kan gøre, det er at spare på vores rygge, og med mobiliseringen også. Så selvfølgelig prøver vi at se, hvad de har af ressourcer, men det er meget det der med den personlige pleje og med indtag af mad, som Stine er god til at servere. Der er vi bedre til at komme med et glas og et sugerør. Også det jeg tænker for pt., at det må være en tilfredsstillelse, at de selv kan bidrage med noget, og at de ikke ligger som en grøntsag. Interviewer: Bruger du Stines’ dokumentation? Sygeplejerske: Ja, jeg går ind og læser det. Interviewer: Er det både i aften-dag- og nattevagter? Sygeplejerske: Ja, det gør jeg.
56
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Interviewer: Handler du videre på det i dine vagter? Sygeplejerske: Ja det tænker jeg, at jeg gør. Jeg kan jo læse mig frem til, hvad de selv kan, og hvis hun har konstateret, at der er noget de kan, så vil jeg arbejde videre med, det ift. synketest, det bruger vi jo også. Vi får også nogen, hvad kan man kalde det, ordinationer fra hende af, om vi nu må give dem tyndt flydende eller de kan tygge. Så ja, det gør jeg. Interviewer: Bruger du det også, hvis hun fx skriver, at de selv kan sidde op på sengekanten og vaske sig selv ansigtet og børste tænder? Sygeplejerske: Det sker ikke ret tit. Vi har ikke nogen ptt., der kan sidde på sengekanten af sig selv. Det vil jeg næsten sige, at det er undtagelsen, så er de væk fra afdelingen. Det var også bare et eksempel. Interviewer: Jeg tænker, er der er nogle aktivitetsbaserede handlinger, som Stine har beskrevet og opsat mål for, som du handler videre på og forsøger at følge op på? Sygeplejerske: Ja, det synes jeg, men jeg vil også sige, at jeg også kan blive endnu bedre til det, det kan jeg ikke afvise. Men det er måske også en træningssag, fordi hun har været der i så lang tid, så det er også et redskab, vi skal være lidt bedre til at bruge. Interviewer: Ved du nok om hvad, du skal bruge en ergoterapeut til? Sygeplejerske: Nej det er jeg faktisk ikke sikker på. Altså selvfølgelig har jeg en fornemmelse af det, men jeg tror faktisk, at vi går og gør mange flere ting end vi .. Interviewer: Hvornår vil du efterspørge en ergoterapeut til et pt. -forløb? Sygeplejerske: Det er når de er så gode, at det kunne være sådan noget ADLtræning, det er der, man kunne vurderer det. Interviewer: Og hvornår er de gode nok til det? Sygeplejerske: Det er jo i grader kan man sige, fordi Stine hjælper fra er tidligt niveau. Det behøver jo ikke at være lige før, de skal på afdelingen, så det er jo alle grader af det, og det er der jeg tænker, at hvis de ikke kan ret meget selv, så er vi nok meget gode til at tage over, det må jeg indrømme. Interviewer: Har du nogen fornemmelse af, om pt.s funktionsevne bedres eller vedligeholdes?
57
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Sygeplejerske: Ja det tror jeg, det er jeg ret sikker på. De får jo trænet de ting, som vi andre måske ville gøre for dem, det er jeg ikke i tvivl om. Interviewer: Tænker du at ptt. Bliver mere bevidste omkring at kunne gøre nogle ting selv? Sygeplejerske: Ja, det tror jeg også, jeg er ret sikker på det, da de bliver bekræftet i, at de kan noget i stedet for, at hvis vi andre gør det for dem, så får de måske også en tvivl af, at det kan de ikke. Og man kan også sige nonverbalt, så fortæller vi dem jo egentligt også, at det kan de jo ikke, hvis vi gør det for dem. Så på en eller anden måde, så er det jo et skub fremad mod selvstændighed, at hun er ind over. Interviewer: Tænker du, at det har nogen indflydelse på liggetiden, nu tænker jeg ikke kun på Intensiv afsnit, men måske bare sådan samlet set? Sygeplejerske: Ja, det tror jeg i og med, at de kommer hurtigere gang, så bliver de også hurtigere trænet op til at kunne komme hjem. Så det kunne jeg sagtens forestille mig, at det må gøre en forskel. Interviewer: Kunne du have brug for mere undervisning ift. Teorien bag ergoterapi, og hvordan det bliver praktiseret? Sygeplejerske: Ja fordi nu spurgte du lige om, hvor meget hun kunne, så tænkte jeg, at det egentligt kunne være rart, at få lidt mere viden om. Interviewer: Du tænker, at du vil bruge den til noget ADL-træning og noget vurdering af synkefunktionen? Er det du sådan mangler? Sygeplejerske: Ja nu spurgte du om, om jeg viste nok om, hvad en ergoterapeut laver.Det er jeg ikke sikker på, at jeg egentligt ved nok om. Det kunne da være rart at få lidt mere viden om det. Interviewer: Ja. Hvordan har det påvirket det tværfaglige samarbejde? Synes du, at en ergoterapeut til det fast, er bedre? Sygeplejerske: Hun har jo en anden vinkel på tingene. Fordi vi jo er meget forskellige. Altså nu lyder vi sygeplejerske som om, at vi er sådan nogle skurke og vi ikke er særligt gode til at hjælpe dem, så slemt er det jo heller ikke, men det er fordi de har fokus på så mange andre ting også jo, og at vi skal holde dem mest muligt stabile på alt muligt fx cirkulatorisk og respiratorisk, så vi har jo også fokus mange andre steder, og det er nok der. Så bliver vi gode til at ligge fokus, af de andre ting også …. Fordi det jo bare er en brøkdel af vores arbejde, så selvfølgelig har hun en anden vinkel på tingene, end vi har, da vi er sygdomsorienteret langt hen ad vejen.
58
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Interviewer: Giver det mening at have en ergoterapeut? Sygeplejerske: Ja, det synes jeg absolut. Helt sikkert. Hun er rigtig god at have i afdelingen. Jeg er glad for samarbejdet med hende, hun har en meget positiv tilgang til tingene.
59
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
Sammenfald i interviews: (arbejdspapir) Kvalitativ undersøgelse: Tema Den ergoterapeutiske aktivitetsbaseret tilgangs betydning for patientens mentale tilstand
Sygeplejerske 1 ”….Nogen af dem har jo været igennem et rigtig langt forløb, hvor de har været rigtig syge, så lige som at få en fornemmelse af deres egen krop og funktioner igen…”
Sygeplejerske 2 ”….Det har den betydning, at jeg tror, at de hurtigere kommer sig, men jeg tror også, at det har den betydning med at finde sig selv igen i den syge krop, det tror jeg har rigtig meget at sige, at man begynder at få lidt håb og se, at man kan lidt igen. At man ikke får frataget alt. Man styrker deres empowerment” ”..Ja, jeg tænker, at det også må være rart for pt., det der med, at de selv gør sig nyttige i stedet for, at de ligger totalt passive. At de faktisk finder ud af, at de kan noget selv, og hvis de kigger på sig selv, så må de også få et andet billede af sig selv, og at de har nogle ressourcer de kan bruge, frem for at 60
Læge ”…rent psykisk tror jeg, at det betyder utroligt meget, det vil det gøre ved mig selv, hvis jeg kunne opretholde mine færdigheder og få lov til at barbere mig selv, og gøre det jeg var vant til at gøre selv, fremfor at skulle ligge passivt i sengen og være passiv.”
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
de føler sig som en grøntsag og kan ingen ting.” Hvordan bruges de aktivitetsbaserede ergoterapeutiske kerneydelser i det tværfaglige samarbejde
”..Vi kan godt være slemme til at ptt. skal være vaskede og i bad, og at alle tingene skal være ordnet inden stuegang kl. 9.00, hvor vi måske godt kan sige, at vi vasker, og så venter vi til ptt. kommer op, så kan de godt vente lidt, til Stine kommer, og så kan de bruge noget af formiddagen på at træne.”
”…vi er nok også for dårlige til nogle gange selv, at give dem kluden og hjælpe til. Der har Stine jo en helt anden vinkel på det. Så jeg synes, det er meget positivt. ”…det giver mig en bevidsthed om, at jeg også skal blive bedre til at møde pt.s ressourcer.” ”.. Jeg øver mig i det, og det er jo også en uddannelse, det der med, at vi skal finde deres egen omsorg, så selvfølgelig er jeg bevidst om det. Stine er jo nok endnu bedre til det.”
”…så kan vi snakke sammen om, hvad hun har observeret, så man kan nå at få det med til stuegang.” ”Det er også det, jeg synes er fordelen ved Stine, at hun er der. Og at man føler, at man har den der sparring.” ”Ja, hun er jo en del af 61
”..Jeg står jo ikke og hjælper pt. med alle de der små fingerfærdigheder, der skal til for at klare sig, hvis men er handicappet af en sygdom. Det er jo en ergoterapeut, der gør det, og det satser jeg på, at I kan.”
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
afdelingen, og så samarbejdet og den tværfaglige sparring, der er bare noget godt.”
Den ergoterapeutiske dokumentation
Den ergoterapeutiske aktivitetsbaseret tilgangs betydning for
jeg synes, at der er stor forskel på samarbejdet med Stine, som er i afdelingen, og de fysioterapeuter som går ind og ud, den er rigtig stor, Fordi der også kommer en eller anden intern forståelse for ptt., for omgivelserne og for vores arbejde og det samme har vi har vi for hendes arbejde og lægernes. Jeg synes det bliver sådan lidt mere en enhed.” ”Ja, hvis der er lavet en handleplan. Så vidt muligt det kan lade sig at gøre.”
”..Ja, jeg går ind og læser det.” ”…Jeg kan jo læse mig frem til, hvad de selv kan, og hvis hun har konstateret, at der er noget de kan, så vil jeg arbejde videre med” ”….man kan også sige nonverbalt, så fortæller vi dem jo egentligt også,
”…Jeg synes, jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg synes det har 62
”…derfor er det sådan set meget lettere at gå hen og spørge, hvad hendes status med pt. er, end at læse det. Det er som regel også mere nuanceret…” ”…skal mobiliseres straks efter, at de kommer ind på afdelingen, ikke kun for
rev. 06.12.13 - Marie Møldrup, Rikke Møller Jensen og Stine langballe
rehabiliteringsprocessen stor betydning for ptt. at komme i bad, komme ud og sidde ved et spejl og sådan nogle ting.”
at det kan de jo ikke, hvis vi gør det for dem. Så på en eller anden måde, så er det jo et skub fremad mod selvstændighed, at hun er ind over”
”…Jeg synes, jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg synes det har stor betydning for ptt. at komme i bad, komme ud og sidde ved et spejl og sådan nogle ting.”
”….så selvfølgelig har hun en anden vinkel på tingene, end vi har, da vi er sygdomsorienteret langt hen ad vejen”
at genvinde deres færdigheder, men for at undgå at miste dem……fordi vi har tidligere oplevet, at ptt lå alt for passive i sengene i alt for lang tid, og derfor kom man så ind på en genoptræningsproblematik i stedet for, så man i et vist omfang vil kunne undgå ved at kunne træne dem fra dag 1 af. ”….de fleste kan godt forstå argumenter med, at det tager længere tid at genoptræne, og at man hurtigere forfalder, hvis man ikke genoptræner. Det er et stort arbejde, det er vigtigt at undgå at miste sine færdigheder.” ”.. det er jo hjælp til selvhjælp, som regel ik’?, og det er jo ekstremt vigtigt, at pt. får redskaber til at arbejde med, og nogle idéer til, hvordan de kan gøre for at komme videre.
63
