REHABILITERING AF KAMPSKADEDE SOLDATER

FORSVARSAKADEMIET Speciale i f.m. VUT-II-L/STK 2010-2011 Fakultet for Ledelse og Organisation Kaptajn Henrik Adelgaard MAJ 2011

REHABILITERING AF KAMPSKADEDE SOLDATER

Hvordan har Regimenterne skabt mening i rehabiliteringsprocessen, og hvilken betydning har det haft for den praktiske udøvelse af ledelse i relation til at støtte en individuel rehabilitering?

Vejleder: Peter Sjøstedt Antal ord: 20.186

Abstract The Danish Armed Forces has during recent years seen an increasing number of soldiers with combat injuries. The aim of this study has been to examine how the organization that presently deals with the rehabilitation of injured soldiers, has reached its chosen concept. Based on ongoing experiences, this study seeks to reveal which areas of leadership the leaders have chosen to give value in their dealing with combat injured soldiers. The dissertation uses the theories of sensemaking and strategizing in order to examine the Royal Danish Lifeguard and the Royal Danish Hussars. This is the two regiments in Denmark that are primarily in charge of dealing with combat injured soldiers. The inquiry is based on the following theoretical question: How have the Regiments made sense of the rehabilitation process, and which significance did this sensemaking have for the practice of leadership in relation to supporting an individual rehabilitation? The results of this study point to factors like military identity, experiences in leadership and the extreme conditions under which the Danish Armed Forces solve their tasks. These conditions have had crucial influence on the way the Regiments choose to deal with combat injured soldiers.

2

Resumé Dette speciale omhandler rehabilitering af kampskadede soldater. Indledningsvis redegøres for Forsvarets nuværende udfordring, og den der af afledte opgave for de militære ledere. Specialet fokuserer primært på de ledere der står i ”krydspresset” mellem bestemmelser og praksis. Der er således udledt følgende problemformulering: Hvordan har Regimenterne skabt mening i rehabiliteringsprocessen, og hvilken betydning har det haft for den praktiske udøvelse af ledelse i relation til at støtte en individuel rehabilitering? Undersøgelsen tager dermed sit udgangspunkt i Regimenternes nuværende håndtering af kampskadede soldater. Ved at tage udgangspunkt i den nuværende håndtering har det været håbet, at kunne udlede vitale områder, der bør have fokus ved udvikling af et centraliseret koncept for rehabilitering af kampskadede soldater. Undersøgelsen er gennemført ved et kvalitativt forskningsinterview med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske videnskabsteori. Empirien er indhentet ved Den kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet. De to regimenter er i relation til dette speciale unikke, da de i særlig grad har skullet håndtere døde og kampskadede soldater. Den teoretiske tilgang for at undersøge baggrunden og den ledelsesmæssige konsekvens af regimenternes nuværende koncept, har været Karl Weicks teori om Sensemaking og Claus Nygaards teori om Strategizing. Teorierne er valgt, da de fokuserer på betydningen af relationerne og bevægegrundene for handling i et komplekst systemisk perspektiv. Senesmaking er brugt til en analyse af den fortolkningsramme, der er tillagt betydning ved hvert regiment i f.t. udvikling af praksis og håndtering af kampskadede soldater. Strategizing er brugt til at undersøge, hvordan den faktiske ledelsesudøvelse i et systemisk perspektiv har støttet en individuel rehabilitering. Resultatet af denne undersøgelse peger på, at den militære identitet, ledelsesmæssige erfaringer og de helt ekstraordinære forhold Forsvaret løser opgaverne under, har afgørende betydning for Regimenternes håndtering af kampskadede soldater. Den ledelsesmæssige konsekvens har været, at regimenterne har taget ejerskab og sat sig selv ”for bordenden” for at sikre en individuel tilpasset rehabiliteringsplan. Oplevelsen ved regimenterne er, at soldaterne sagsbehandles som ”numre” og ikke som mennesker. 3

INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract Resume 1

KAPITEL - Opgavediskussion, problemformulering og metode ................................................ 7 1.1

Udgangspunkt for specialet............................................................................................... 7

1.1.1 1.2

Baggrund og relevans ................................................................................................ 7

Problemdiskussion .......................................................................................................... 12

1.2.1

Opgavediskussion ................................................................................................... 12

1.3

Motivation og formål med specialet ................................................................................. 15

1.4

Problemformulering ........................................................................................................ 16

1.5

Hypotese ........................................................................................................................ 16

1.6

Afgrænsning ................................................................................................................... 17

1.7

Begreber ......................................................................................................................... 19

1.8

Valg af teori .................................................................................................................... 22

1.8.1

Teoretisk vinkel. ....................................................................................................... 22

1.8.2

Forundersøgelsens betydning for teorivalg. ............................................................. 22

1.9

2

2 3

Metode ........................................................................................................................... 25

1.9.1

Valg af metode ........................................................................................................ 25

1.9.2

Opbygning af specialet ............................................................................................ 26

1.9.3

Skematisk oversigt af specialet ................................................................................ 28

KAPITEL – Teori og metode .................................................................................................. 29 2.1

Generelt .......................................................................................................................... 29

2.2

Den kvalitative metode.................................................................................................... 29

2.2.1

Tematisering ............................................................................................................ 29

2.2.2

Design ..................................................................................................................... 30

2.2.3

Interview .................................................................................................................. 31

2.2.4

Transskribering ........................................................................................................ 31

2.2.5

Analyse .................................................................................................................... 32

2.2.6

Verifikation ............................................................................................................... 32

2.2.6.1 Generaliserbarhed ............................................................................................... 32 2.2.6.2 Reliabilitet ............................................................................................................ 33 2.2.6.3 Validitet ................................................................................................................ 34 2.2.7 2.3

Rapportering ............................................................................................................ 34

Valg af teori .................................................................................................................... 35 4

2.3.1

Sensemaking - meningsskabelse ............................................................................ 35

2.3.1.1 Lederen og meningsskabelse............................................................................... 36 2.3.1.2 Karl Weicks syv karakteristikaer: .......................................................................... 38 2.3.2

Strategizing.............................................................................................................. 41

2.3.2.1 Strategizing i en institutionel kontekst ................................................................... 41 2.3.2.2 Den institutionelle tilgang ..................................................................................... 42 3

KAPITEL - Analyse Den Kongelige Livgarde.......................................................................... 44 3.1

Nuværende praksis ......................................................................................................... 44

3.2

Ledelsesmæssige tiltag. ................................................................................................. 45

3.3

Hvad har haft betydning for fortolkningsrammen. ............................................................ 48

3.3.1

Identitet .................................................................................................................... 49

3.3.2

Ledernes erfaringers betydning (Retrospectivt) ....................................................... 51

3.3.3

Handlinger (enactment) ........................................................................................... 52

3.3.4

Omgivelsernes betydning (social forpligtet).............................................................. 52

3.3.5

Ongoing ................................................................................................................... 53

3.3.6

Noticing og barcketing - udgangspunkt .................................................................... 53

3.3.7

Plausibilitet .............................................................................................................. 54

3.4 4

KAPITEL - Analyse af Gardehusarregimentet ........................................................................ 56 4.1

Nuværende praksis ......................................................................................................... 56

4.2

Ledelsesmæssige tiltag .................................................................................................. 56

4.3

Hvad har haft betydning for fortolkningsrammen. ............................................................ 59

4.3.1

Identitet .................................................................................................................... 59

4.3.2

Ledernes erfaringers betydning (Retrospectivt) ....................................................... 60

4.3.3

Handlinger (enactment) ........................................................................................... 61

4.3.4

Omgivelsernes betydning (social forpligtet).............................................................. 62

4.3.5

Ongoing ................................................................................................................... 62

4.3.6

Noticing og barcketing - udgangspunkt .................................................................... 63

4.3.7

Plausibilitet .............................................................................................................. 63

4.4 5

Delkonklusion ................................................................................................................. 54

Delkonklusion ................................................................................................................. 64

KAPITEL - Konklusion og metode kritik.................................................................................. 66 5.1

Metode kritik ................................................................................................................... 66

5.2

Konklusion ...................................................................................................................... 67

5.2.1

Mening i rehabiliteringsprocessen ............................................................................ 67

5.2.2

Praktisk udøvelse af ledelse .................................................................................... 68 5

5.2.3

Sammenfatning........................................................................................................ 68

6

KAPITEL - Perspektivering .................................................................................................... 71

7

Litteraturliste .......................................................................................................................... 73

Bilag: (Opgaven er offentliggjort uden bilag) 1: Interview ved LG 1, 11. april 2011. 2: Interview ved LG 2, 11. april 2011. 3: Interview ved GHR 1, 14. april 2011. 4: Interview ved GHR 2, 18. april 2011. 5: Interviewguide.

6

1

KAPITEL - Opgavediskussion, problemformulering og metode

1.1 Udgangspunkt for specialet Specialet tager udgangspunkt i emne nummer 76 i emnekataloget for projektskrivning på Forsvarsakademiets Stabskursus 2010 – 2011. Emnet er formuleret af Hærens Operative Kommando (HOK) og har titlen: Kampskadede soldater (rehabilitering) Teksten har følgende formulering: Som følge af forsvarsforlig 2010-14 er afsat en årsværkskvante til indplacering af kampskadet personel, men koncept for placering og rehabilitering udestår. Hvordan tilsikres bedst muligt rehabilitering af mentalt og fysisk kampskadede personel? I forhold til det af Hærens Operative Kommando stillede spørgsmål, vurderer jeg, at det vil være interessant at se på, hvordan rehabilitering er gennemført frem til 2011, og hvilke overvejelser der evt. ligger til grund for den nuværende tilgang. Jeg har derfor valgt at fokusere på den ledelsesmæssige tilgang til rehabiliteringsproblematikken. Der er generelt en stor interesse for problematikken om rehabilitering af kampskadede soldater og hvordan der opnås det bedst mulige koncept i forhold til rehabilitering. Jeg har i min søgen ikke fundet andre undersøgelser, der har haft fokus på den ledelsesmæssige udfordring, jeg vurderer, at lederne i ”krydsfeltet” mellem bestemmelser/politik og daglig håndtering af sårede og pårørende står overfor. Dette krydsfelt vil således danne grundlag for mit speciale, hvilket jeg i det efterfølgende vil argumentere for og som leder frem til min endelige problemformulering. 1.1.1 Baggrund og relevans Antallet af døde, fysisk og psykisk kampskadede danske soldater er steget markant siden den kolde krigs ophør. Dette skyldes Danmarks nye aktivistiske udenrigspolitik 1, hvor brugen af danske soldater og dermed det danske Forsvar har været og fortsat er en væsentlig aktør.

1

Den nye aktivistiske udenrigspolitiske er at regne fra 2001, efter angrebet på USA 11. september 2001.

7

Ifølge statistikken listet på Forsvarets Personeltjenestes hjemmeside har Danmark siden 1992 haft mere end 44.000 2 danske soldater udsendt i internationale missioner (FPT 1: http. hentet 15. april 2011). Karakteren af de opgaver de enkelte soldater står overfor har ændret sig fra fredsbevarende missioner, hvor det kun var tilladt at handle i selvforsvar til fredsskabende missioner, hvor flere enheder har gennemført offensive operationer mod modstandernes enheder og tilholdssteder med henblik på at tilintetgøre modstanderen. For Forsvaret har det betydet et paradigmeskifte i relation til træning og uddannelse forud for udsendelserne. Konsekvensen af manglende uddannelse og færdigheder kan få fatale konsekvenser for den enkelte soldat, kollegerne og hele enheden. Det risiko fyldte miljø soldaterne og de militære enheder kan forudse at skulle løse deres opgaver i, har medført en meget intensiv forberedelse forud for udsendelserne. Den intensive forberedelse og karakteren af de fælles oplevelser skaber nogle særlige stærke relationer mellem de enkelte soldater og deres førere/ledere. (FMN 1: http, s. 2,hentet 20. april 2011)

Under udsendelserne lever soldaterne med risikoen for at blive slået ihjel eller blive såret, ikke kun under løsningen af operationer uden for lejre og baser, men også under ophold i lejrene og baserne. Soldaterne lever også under forskellige forhold, fra rimelig almindelige forhold, hvor andre sørger for den ydre sikkerhed til meget primitive forhold, hvor soldaterne både skal sørge for egenbeskyttelse og samtidig løse pålagte operationer.

Under disse forhold oplever enhederne en helt særlig samhørighed eller et særligt fællesskab. Soldaterne lever under disse forhold med et konstant psykisk pres, hvor ens liv er afhængig af ens kolleger og de førere, ledere og chefer, der har ansvaret for at træffe beslutninger. Beslutningerne træffes ofte i meget intense og stressede miljøer, der i værste fald kan få fatale konsekvenser. Disse forhold er helt særlige for de militære enheder i internationale missioner, og opleves sandsynligvis ikke på så mange andre arbejdspladser. De intense oplevelser skaber nogle tætte relationer mellem soldaterne uanset grad. Ofte

2

Der er på FPT hjemmesiden ikke oplyst, hvorvidt det er 44.000 personer, der har været udsendt. Der ses dog af FMN hjemmeside at det ca. er 26.000 enkelt personer, der har været udsendt. Af hjemmesiden fremgår det ligeledes at ca. 50.000 har været udsendt i perioden fra 1992 – 2010. Jeg har valgt at bruge Forsvarets egne tal.

8

får soldaterne et stort kendskab til hinanden også i relation til de mere private tanker og bekymringer (FMN 1: http s. 7, hentet 20. april 2011).

Den stemning der opstår; de særlige lugte, intensiteten, glæden ved at have overlevet et angreb, følelsen af at en kollega ved sine handlinger har reddet ens liv eller man selv har reddet en kollegas liv, meningen med opgaverne mens man var i miljøet, ens egen identitet og oplevelsen af fællesskab, billederne af kolleger der er blevet såret; er alt sammen noget, der kan være svært at dele med og beskrive for udenforstående, hvilket i nogle situationer kan få konsekvenser for de enkelte soldater og deres nærmeste omgivelser (FMN 1, http, hentet 20. april 2011).

Desværre er der, som en konsekvens af de internationale operationer danske soldater deltager i, opstået et behov for at kunne tilbyde rehabiliteringsforløb, der understøtter soldaternes behov for bearbejdning af deres oplevelser og en reintegration i det danske samfund. Forsvaret har specielt under operationerne i Irak og Afghanistan, skulle forholde sig til et stigende antal sårede soldater. I Danmark, det danske samfund generelt, samt i Forsvaret, har vi ikke været vant til at modtage og behandle et stort antal sårede soldater, hvilket flere af vores allierede gennem mange år har været. I England og USA har man deciderede rehabiliteringscentre for sårede soldater (FMN 2, http hentet 20. april 2011). Det danske Forsvars størrelse og antallet af sårede soldater, i sammenligning med det amerikanske og engelske forsvars størrelse og antal af sårede soldater, gør, at Forsvaret i forhold til den økonomi der er til rådighed, ikke umiddelbart kan kopiere deres koncepter. I Danmark og i Forsvarets operative organisation har vi skulle forholde os til et stigende antal psykisk sårede, hvor man ikke umiddelbart kan se, at de er sårede, og så til de fysisk sårede, hvor det er ganske tydeligt, at de er sårede. Af Forsvarets Personeltjenestes hjemmeside fremgår det, at der alene fra 2002 og frem til 2011 har været 153 fysisk sårede og 34 døde som en konsekvens af kampene i Afghanistan. Som sammenligning har der siden 1992 og frem til 2010 været 55 fysisk sårede og 11 døde grundet kamphandlinger i de øvrige missioner, danske soldater har deltaget i (FPT 2: http. hentet 15. april 2011). Til ovenstående antal fysisk sårede skal lægges et ukendt antal psykisk sårede soldater. De psykiske skader er ikke altid mulige at erkende i forbindelse med hjemkomsten fra missionen, men vil kunne opstå senere i livet.

9

Det stigende antal sårede soldater, både fysisk og psykisk (benævnes efterfølgende under et som kampskadede), har medført, at Forsvaret er blevet tvunget til at forholde sig til rehabilitering af kampskadede soldater. I forbindelse med Forsvarsforliget 2010 – 2014 er der afsat midler til rehabilitering, men udformning af konceptet er endnu ikke udarbejdet. Forsvarskommandoen arbejder pt. på etablering af et veterancenter, og Hærens Operative Kommando har udsparet 150 personelnormer til brug for midlertidig placering af kampskadede soldater som et led i den midlertidige afklaring af rehabiliteringsforløbet. Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har, som en konsekvens af det store antal kampskadede soldater, etableret en Rehabiliteringsenhed. På det politiske niveau har det stigende antal kampskade soldater betydet, at Regeringen i efteråret 2010 har udsendt en egentlig Veteranpolitik. Interessant er det at se, hvordan problematikken med håndtering af kampskadede soldater indtil nu er blevet løst i de enheder, hvor de står med opgaven hver dag. Er vi som arbejdsplads klar over, hvad det indebærer at bidrage til rehabiliterings mange facetter, og hvordan vi kan støtte og vejlede de kampskadede soldater? Forsvaret har fastlagte procedurer for, hvordan døde og kampskadede soldater håndteres fra skaden opstår i missionsområdet (HOKBST 963-500). Lettere skader behandles ofte i missionsområdet, hvor enhederne selv sørger for de praktiske detaljer samt evt. debriefing. De mere komplicerede skader, efter den indledningsvise behandling/operation i missionsområdet, kræver en behandling i Danmark og et egentligt rehabiliteringsforløb. I forhold til de fysisk sårede er Forsvaret hele tiden med på sidelinjen via Kontaktpersonordningen (HOKBST 963-500), løst af kontaktofficerer, der varetager kontakten til de sårede og de pårørende. For de psykisk sårede er det op til dem selv, at kontakte en af forsvarets psykologer mhp. behandling, hvilket betyder, at Forsvaret som arbejdsgiver kun kan være behjælpelig hvis medarbejderen er åben om problemstillingen, da psykologerne har tavshedspligt. Behandlingen af psykisk sårede varetages af Forsvaret via Forsvarets egne psykologer. Forsvaret har således et livsvarigt tilbud til soldater og pårørende om støtte til behandling af psykiske problemstillinger (FMN 5: s. 21, hentet 20. april 2011), som er opstået grundet udsendelse til internationale missioner. Er en soldat fysisk såret, behandles soldaten i det almindelige sundhedssystem jf. regler for arbejdsskade, hvilket betyder, at det er statens 10

og senere kommunernes ansvar i f.t. at koordinere hele rehabiliteringsprocessen i henhold til arbejdsskadesikringsloven (FMN 3: http, hentet 20. april 2011). For de fysisk sårede gælder naturligvis det samme tilbud i f.t. behandling af psykiske problemer, hvis den enkelte selv kontakter forsvarets psykologer.

Når den kampskadede soldat står i en situation, hvor rehabilitering er nødvendigt, er der mange forskellige instanser der bringes i spil, bl.a. medicinske, psykologiske, sociale, pædagogiske, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige. Selve rehabiliteringen sker bl.a. jf. lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, hvorimod de enkelte dele af rehabiliteringen kan ske i h.t. specifikke lovgivninger, bl.a. sker genoptræning, i sygehusregi, i h.t. sundhedsloven. Den kampskadede skal, i relation til den begyndende rehabilitering, forholde sig til sin nye situation hvor flere forhold er usikre. Hvordan kommer den almindelige hverdag til at se ud, kan den kampskadede soldat blive på arbejdspladsen, vil det give mening at forsøge at komme tilbage til samme arbejdsplads som tidligere, og hvilke opgaver kan løses, hvad betyder den nye situation for egen identitet, og for de tidligere fællesskaber? Hvilke krav stiller det til ledelse og til rehabiliteringskonceptet? For den kampskadede er det vigtigt, at kunne opnå et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre og i samfundet, socialt og arbejdsmæssigt m.v. (Hvidbog 2004, s. 15). For den enkelte betyder det, at (Hvidbog 2004, s. 22): •

Bevare eller fremme livskvalitet.

•

Genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen, kunne leve med varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at mestre sin situation.

•

Opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet.

Ovenstående stiller krav om et rehabiliteringstilbud, der vil udfordre de udførende led og derved også lederne. Gennem vores uddannelse som officerer uddannes vi til mange forskellige facetter af krig, men ikke til håndtering og støtte af kampskadede soldater i vores operative organisation. For de kampskade soldater vil der være behov 11

for en adfærdsændring eller tilpasning grundet graden af mén påvirkning. Denne tilpasning vil kunne påvirke Forsvarets mulighed for at støtte den kampskadede soldat.

1.2 Problemdiskussion Problemdiskussionens formål er at udlede en mere præcis opgaveformulering i rammen af dette speciales emne. 1.2.1 Opgavediskussion Hvorledes forholder det sig reelt med hensyn til rehabilitering i Forsvaret? I en artikel i Danske Officerer beskriver Leif O. Nørgaard, at man tilbage i 1920 etablerede Krigsinvalideskolen i Sønderborg, da Danmark forpligter sig til at forsørge de ca. 4.000 krigsinvalide og deres efterladte, der fra 15. juni 1920 i medfør af Versaillestraktatens Art. 112 blevet danske Statsborgere (Danske Officerer, nr. 1 2011, side 27). Danmark driver Krigsinvalide skolen på Sønderborgkaserne frem til 1925. Det danske samfund har på mange måder udviklet sig i de ca. 85 år der er gået, siden krigsinvalideskolen i Sønderborg lukkede. Vi har, i perioden frem til ca. 2005, ikke stået overfor samme opgave med at skulle håndtere krigsinvalide. Efter Danmarks engagement i Irak og specielt Afghanistan, er opgaven med at håndtere krigsskadede danskere igen blevet aktuel. Det danske samfund har i f.t socialsektoren og sundhedssektoren udviklet sig og i dag har vi regler og love, der foreskriver, hvordan vi håndterer arbejdsskader og dermed hvordan tilbud om rehabilitering håndteres. Ansvaret for rehabilitering er et kommunalt ansvar (FMN 3, http, hentet 20. april 2011). Når udgangspunktet for rehabilitering er et kommunalt ansvar, finder jeg det interessant, at undersøge Forsvarets indsats i forhold til de sårede danske soldater. På Forsvarskommandoens hjemmeside kan man læse, at der i Forsvarets personelpolitik eksplicit nævnes Forsvarets sociale ansvar. ”På grund af de militære opgavers særlige karakter har Forsvaret et udpræget ønske om at leve op til sit sociale ansvar. Forsvaret ønsker specielt at tage et socialt ansvar, hvis en ansat kommer i en situation, hvor medarbejderen ikke længere kan passe sit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager”. (FKO 1, http. Hentet marts 2011)

12

Med det stigende antal fysisk og psykisk sårede danske soldater som følge af Danmarks deltagelse i internationale operationer, er opgaven i forhold til Forsvarets sociale ansvar blevet aktuel. Hvad ligger der i det sociale ansvar og hvordan forvalter Forsvaret opgaven? Forsvaret lægger i personelpolitikken tillige op til, at man vil strække sig meget langt for at støtte medarbejdere, der er kommet til skade. ”Hvis en ansat som følge af tjenesten pådrager sig fysiske eller psykiske skader og rammes af nedsat arbejdsevne, vil Forsvaret gøre en stor indsats for at placere den ansatte i en stilling, som den tilskadekomne både ønsker og har mulighed for at varetage på normale vilkår. Hvis den ansatte ikke er i stand til at følge en tidligere planlagt tjeneste eller karriere, vil Forsvaret i videst muligt omfang prøve at finde alternativer, der ligner det forløb, der ellers var stillet i udsigt”. (FKO 1, http. Hentet marts 2011) Med det stigende antal kampskadede soldater står Forsvaret i dag med en opgave, som man vil kunne påstå, at Forsvaret i forhold til personelpolitikken har forpligtiget sig til at varetage eller som minimum tage ansvar for. Denne forpligtigelse forstærkes jf. Forsvarskommandoens hjemmeside, i Forsvarets mission og vision fra oktober 2007, hvor der på side 17 står: ”Vi tager os af dem, der har brug for det. Tilskadekomne i tjenesten har vi et særligt ansvar for, og vi sørger for, at de, der ikke mere kan eller vil være i Forsvaret, får en værdig udslusning. Personaleledelsen i Forsvaret skal være synlig, positiv og konsekvent. Også når det drejer sig om flytning og udsendelse, er der et særligt behov for, at vi tager os af vores medarbejdere og deres pårørende”. (FKO 2, hentet marts 2011) Når Forsvaret i mission og vision samt i personelpolitikken giver udtryk for en særlig forpligtigelse over for de soldater, der kommer til skade i internationale missioner, finder jeg, det vil være interessant, at se på den organisation der skal håndtere denne forpligtigelse, samt hvilken policy eller bestemmelser de respektive organisationer har lagt til grund for deres tilgang til opgaven.

Efter kontakt til Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando har jeg erfaret, at der først i 2010 er iværksat en egentlig struktur og udarbejdelse af bestemmelser og procedure for rehabilitering af kampskadede soldater. Det har betydet, at varetagelsen af re13

habiliteringsopgaven i princippet har været op til dem, der har udsendt soldaterne, primært Hærens Operative Kommando.

For Hærens Operative Kommando er denne opgave primært udført i forhold til de opgaver, der er pålagt Regimenternes garnisonsstøtteelement (GSE). I den struktur der blev indført for Regimenterne i det forrige forsvarsforlig, blev Regimentsstrukturen reduceret og Forsvaret oprettede de funktionelle tjenester. For Regimenterne har den pålagte opgave i henhold til Kontaktpersonsordningen (HOKBST 963-500 af 2007-06) haft et stigende omfang i takt med at antallet af døde og kampskadede soldater steg.

Garnisonsstøtteelementerne er relative små enheder med en bemanding i relation til opgaverne i kontaktpersonordningen på ca. 3-5 personer. Garnisonsstøtteelementerne støttes naturligvis af det øvrige Forsvar, primært Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets sundhedstjeneste (FSU) (FMN 4: http, hentet 20. april 2011).

I perioden frem til 2010 har Garnisonsstøtteelementerne derfor skulle finde en løsning på den pålagte opgave i forhold til håndteringen af de kampskadede soldater. I relation til det spørgsmål dette speciale tager udgangspunkt i, finder jeg det interessant at undersøge, hvordan Garnisonsstøtteelementerne har løst denne opgave. Specielt hvordan de har håndteret den kompleksitet, de har skullet navigere i, i forhold til at der ikke har været en egentlig militær bestemmelse eller policy på området. Hvilke overvejelser har Garnisonsstøtteelementerne gjort sig i forhold til udviklingen af deres nuværende praksis og hvilke udfordringer har de stået overfor?

I 2009 har Forsvarets Personeltjeneste etableret en Rehabiliteringsenhed, der dog først medio 2010 udsendte en bestemmelse for enhedens virke. Den 24. november 2008 bragte mediet Ægir en artikel med lederen for Rehabiliteringsenheden ved Forsvarets Personeltjeneste. I artiklen beskrives formålet med enheden: ”Det nye er, at vi fremover betragter folk, der bliver skadede, som en omstillingsproces for den enkelte medarbejder. Før har vi fokuseret meget på tilskadekomsten. Nu ser vi på rehabiliteringen og omstillingen til et nyt liv med den funktionsnedsættelse, man nu har, …..

14

Målet er at sikre den sårede medarbejder de bedst mulige vilkår for at kunne leve et fuldgyldigt liv på trods af sin funktionsnedsættelse”. (Ægir, http.) Hun påpeger desuden i samme artikel, at det nye koncept er epokegørende i Danmark: ”…Masser af andre virksomheder med mange arbejdsskadesager forpligter sig ikke. Vi tager vores sociale ansvar meget højtideligt ved at udforme det her projekt. Jeg tror ikke, at man finder andre virksomheder i Danmark, der gør noget lignende, siger hun”. (Ægir, http.) Derudover har regeringen i efteråret 2010 udgivet en Veteranpolitik (FMN 5, http, hentet 20. april 2011) som, jf. indholdet i veteranpolitikken, vil påvirke den fremadrettede håndtering af kampskadede soldater.

På baggrund af ovenstående finder jeg, at det kunne være interessant at undersøge hvordan, og på hvilken baggrund garnisonsstøtteelementerne har varetaget opgaven eller bidraget til rehabilitering af kampskadede soldater.

1.3 Motivation og formål med specialet Rehabilitering af kampskadede soldater i den størrelsesorden vi står med i 2011 er et relativt nyt paradigme for de fleste ledere og for Forsvaret som virksomhed, hvilket betyder, at meget få har praktisk erfaring med at deltage i rehabiliteringsforløb af specielt kampskadede soldater. Som leder og tidligere udstikker i Forsvarets Personeltjeneste finder jeg det interessant at undersøge, hvordan opgaven med rehabilitering er blevet løst i det krydsfelt hvor myndighedsbeslutninger, bestemmelser og holdninger står ansigt til ansigt med de kampskadede soldater. Jeg håber, jeg med specialeprocessen kan afdække en viden på området, der vil kunne styrke mit virke som leder i min fremadrettede tjeneste i Forsvaret. Jeg forestiller mig på ingen måde, at jeg med dette speciale kan løse de den samlede udfordringer Forsvaret pt. står overfor med etablering af et veterancenter og i det hele taget udmøntningen af Veteranpolitikken. Jeg håber derimod, at jeg ved at undersøge hvordan regimenterne, med udgangspunkt i Gardehusarregimentet og Den Kongelige Livgarde, under Hærens Operative Kommando, har skabt mening i håndtering af kampskadede sol15

dater, kan bidrage med opmærksomhedspunkter, der kan være relevant i det fremadrettede arbejde med rehabilitering. Regimenterne er gennem kontaktpersonordningen af Hærens Operative Kommando blevet pålagt opgaven at håndtere døde og kampskadede soldater. Den pålagte opgave er blevet en stor og ressourcekrævende opgave for regimenterne, specielt vedr. rehabiliteringen set i relation til regimentsstabens størrelse. Hvilke overvejelser ligger bag de to regimenters måde at strukturere sig på og hvordan vurderer de effekten af deres valgte metode, og har deres oplevelse af regimenternes opgave en betydning for deres samarbejde med den begyndende rehabiliteringsstruktur i Forsvaret generelt?

1.4 Problemformulering Der er mange indgange til og interessante vinkler på rehabilitering af kampskadede soldater. Med udgangspunkt i de beskrevne problematikker, spørgsmål og udfordringer samt det af Hærens Operative Kommando formulerede emne, vil jeg arbejde videre ud fra følgende problemformulering: Hvordan har Regimenterne skabt mening i rehabiliteringsprocessen og hvilken betydning har det haft for den praktiske udøvelse af ledelse i relation til at støtte en individuel rehabilitering? Jeg ser dermed, at jeg ved at undersøge hvordan og hvad der har haft betydning for de to regimenters meningsskabelse og etablering af en fortolkningsramme, kan udlede hvilken betydning det har haft på den faktiske ledelse i forhold til at sikre hver enkelt kampskadet soldat et individuelt tilpasset rehabiliteringsforløb.

1.5 Hypotese Med baggrund i problemformuleringen og min indledningsvise beskrivelse af Forsvarets tilgang til håndteringen af rehabiliteringen af kampskadede soldater, vælger jeg at opstille følgende hypotese: Forsvaret har i egen organisation kapaciteten til at gennemføre en helhedsorienteret rehabilitering. Denne kapacitet anvendes som den primære indgang til rehabilitering af de kampskadede soldater. Det kommunale system anvendes som en sekundær rehabiliteringskapacitet af kampskadede soldater. 16

Forsvaret indeholder i princippet alle de aspekter, der i Hvidbogen om rehabilitering fremhæves som de væsentlige elementer, der skal bringes i spil i forhold til en helhedsorienteret tilgang til rehabilitering. Forsvaret har sit eget ”sundhedsvæsen” med læger og psykologer og andre sundhedsfaglige specialister organiseret under Forsvarets Sundhedstjeneste samt socialrådgivere, job & uddannelseskonsulenter, udstikkere 3 (HR-konsulenter), jurister, Feltpræster og Rehabiliteringstovholdere organiseret under Forsvarets Personeltjeneste. Hærens Operative Kommando løser rehabiliteringsopgaven gennem regimenternes garnisonsstøtteelement. Garnisonsstøtteelementerne løser opgaven ud fra kontaktpersonordningen, der varetages af Kontaktofficererne. Kontaktofficererne har kontakt til alle aktørerne fra skaden opstår til rehabiliteringen er i fast ramme. Forsvaret tilbyder indledningsvis den kampskadede soldat ansættelse i Forsvaret, hvorfor arbejdsgiver og den kampskadedes nærmeste chef kan inddrages i rehabiliteringsplanen. Det er således min antagelse med udgangspunkt i ovenstående forhold, at Forsvaret aktivt bruger kapaciteten og virksomhedens størrelse med henblik på at sikre en tværfaglig og koordineret støtte til den kampskadede soldat.

1.6 Afgrænsning Følgende gennemføres en afgrænsning af området, hvor undersøgelsen ønskes foretaget: I opgaven vil genoptræning og behandling som gennemføres af læger, psykologer og terapeuter ikke være genstand for yderligere undersøgelse. Analysen vil udelukkende være fokuseret på de udfordringer garnisonsstøtteelementerne ved henholdsvis Gardehusarregimentet (GHR) og Den Kongelige Livgarde (LG) står overfor. Det er her opgaven og udmøntningen af forsvarets personelpolitik i relation til de kampskadede soldater indledningsvis er placeret.

3

Udstikker er et gammel maritimt udtryk. Udtrykket dækker over en HR-konsulent, der har til opgave at være bindeled mellem medarbejderens ønsker om tjeneste og Forsvarets (arbejdsgiverens) aktuelle behov og ønske om udnyttelse af medarbejderens kompetencer.

17

Da det primært er Hærens Operative Kommando (HOK), der står overfor udfordringen med at strukturere rehabiliteringskonceptet for kampskadede soldater, er analysen derfor afgrænset til at analysere forholdene ved de to mest belastede regimenter i Hærens Operative Kommandos struktur. Analysen vil således være inden for rammen af de direktiver regimenterne har fået fra deres foresat. Dette skal ses i sammenhæng med Veteranpolitikken, Forsvarets Personalepolitik og anbefalingerne for en helhedsmæssig tilgang til rehabilitering (Marselisborgcentrets Hvidbog: 2004). Det vil således være en analyse med fokus i de sidste faser af Forsvarets Personeltjenestes rehabiliteringsproces (se s. 19), hvor den kampskadede igen er tilbage på en arbejdsplads. Der tages udgangspunkt i forhold vedrørende de tjenestegørende kampskadede. Der vil ikke i dette speciale blive skelnet mellem fysisk og psykisk sårede, da fokus er på de ledelsesmæssige udfordringer i relation til organisationen, enhedens opgaver (direktiv) og rehabiliteringsstruktur i Forsvaret. Jeg forholder mig, i dette speciale, ikke til hvorvidt en kampskadet soldat reelt er eller ikke er at sammenligne med en hvilken som helst anden person, der har pådraget sig en arbejdsskade, men undersøger hvilken betydning det har ved Garnisions Støtte Elementerne. Ved arbejdsskader er der faste procedurer vedr., juridiske forhold (Arbejdsskadesikringsloven), genoptræningstilbud, job-afprøvning osv. Mit udgangspunkt er kun at analysere de praktiske erfaringer, i det udførende led i Forsvaret. Det ville være oplagt at anskue problemstillingen fra den kampskadedes vinkel, således at tiltagenes effekt kunne måles. Jeg har i dette speciale kun valgt, at fokusere på den ledelsesmæssige tilgang, og hvilke overvejelser der har haft betydning for garnisonsstøtteelementernes tilgang til rehabiliteringsopgaven.

18

1.7 Begreber Rehabilitering: Følgende danske definition er udarbejdet ud fra danske forhold, men samtidig med udgangspunkt i udenlandske definitioner (Marseligborgcentrets Hvidbog: 2004) og vil danne grundlag for analyse af rehabilitering i dette speciale:

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbog, MarcelisborgCentret 2004, s. 4)”.

Forløbet for en tilskadekommen medarbejder i ’Forsvaret struktureres som anbefalet i ”Hvidbog om rehabilitering” i faser: Indledende forløb  Før udsendelse  Tilskadekomst  Medical evacuation  Indlæggelse  Udskrivelse Udredende forløb  Udredning  Afprøvning/virksomhedspraktik  Genplacering  Ny jobfunktion I FPTBST 960-1 af 2010-08 Bestemmelse om Rehabiliteringsenheden, beskriver Forsvarets Personeltjeneste at Hærens Operative Kommando har hovedansvar for medarbejderne i de indledende faser før udsendelsen, ved tilskadekomst, medical evacuation, indlæggelse og udskrivning. I forbindelse med disse faser, i det indledende forløb, er Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Personeltjeneste bidragsydere. Det udredende forløb beskriver Forsvarets Personeltjeneste i FPTBST 960-1 af 2010-08, Bestemmelse om Rehabiliteringsenheden, som deres hovedansvar (FPTBST, 2010, s. 2). 19

Kontaktpersonordningen (HOKBST 963-500): Hærens Operative Kommando (HOK) har etableret kontaktpersonordningen med det formål at kunne yde opfølgende støtte og hjælp til personel, som kommer alvorligt til skade eller omkommer under eller i forbindelse med tjenesten såvel nationalt som i f.m. udsendelse til internationale operationer (INTOPS), samt yde støtte og hjælp til deres pårørende. Kontaktpersonen (KTO) har følgende opgaver ved alvorlig tilskadekomst eller dødsfald: •

Orientering af tilskadekomne og pårørende om og opfølgning af beslutninger truffet af foresatte myndigheder,

•

deltagelse i 1. besøg eller møde hos den tilskadekomne eller de pårørende,

•

kontakt og koordinering med øvrige myndigheder,

•

kontakt og koordinering med den socialfaglige kontaktperson,

•

kontakt og koordinering med kontaktlægen (udpeges af FSU),

•

kontakt og koordinering med evt. præst,

•

opfølgning overfor tilskadekommet personel og/eller pårørende for at følge personellets situation/tilstand, også efter at ansættelsesforholdet ved forsvaret er afsluttet,

•

opfølgning overfor efterladte pårørende til omkomne m.h.p. at yde støtte og hjælp,

•

indhentning af oplysninger fra FPT om løn- og ansættelsesforhold, erstatningsforhold, herunder forsvarets særlige erstatningsordning og evt. pensionsforhold,

•

evt. kontakte FPT vedr. forlængelse af ansættelsesforholdet for tilskadekomne indtil vedkommendes forhold er afklaret,

•

evt. ansøgning til FPT om kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte,

•

indberetning til HOK om status for personel optaget på HOK oversigt over tilskadekomne jf. pkt. 4, HOKBST 963-500 2007-06,

•

bedst mulig inddragelse af infirmeriets ressourcer til støtte for tilskadekomne og pårørende 4.

4

HOKBST 963-500 af 2007-06.

20

Arbejdsskade (FMN 3, http, hentet 26. april 2011) Efter arbejdsskadesikringsloven skelnes mellem to typer af sager; arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som sker efter en hændelse eller påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller vare højst 5 dage. Der skal være sammenhæng mellem tilskadekomnes arbejde og årsagen til skaden, for at skaden kan anerkendes som en arbejdsulykke. En erhvervssygdom er en sygdom, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det vil sige, at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og at sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen er kendt i den medicinske forskning. Kampskade: Kampskade er endnu ikke officielt defineret i Forsvaret, men bruges generelt om sårede soldater (fysisk og psykisk). Det der adskiller kampskade fra arbejdsskade er, at den er udløst af en fjendtlig handling, jf. mail fra Forsvarskommandoens Personalestrategisk Afdeling 26. april 2011: Med ”fjendtlig handling” menes i denne sammenhæng (i tråd med begrebet ”fjendtlig våbenvirkning”) handlinger forårsaget af en modstander (uniformeret eller civil) med det formål at forvolde skade på det udsendte danske personel. Udover direkte kamphandlinger omfatter begrebet også indirekte beskydninger, sprængning af miner, vejsidebomber samt IED, stenkast m.m. (Mail til undertegnede 26. april 2011) Mening Jf. Den danske ordbog (DDO, http, hentet 26. april 2011) defineres mening som: En ”subjektiv opfattelse eller vurdering af og holdning til en bestemt sag eller sammenhæng”. Det vil således være denne definition, jeg vil bruge i relation til teorien om sensemaking (meningsskabende).

21

1.8 Valg af teori Afsnittet har til formål kort at gennemgå de valgte teorier. Teorierne gennemgås for at anskueliggøre og foretage en fokusering på den teori, der dækker det ønskede undersøgelsesfelt. 1.8.1 Teoretisk vinkel. De valgte teori skal favne en mere helhedsmæssig tilgang til begrebet rehabilitering og meningsdannelse i rehabiliteringskonceptet, samt behandle betydningen af sociale relationer mellem aktørerne. Da der er tale om individuelle perceptioner og verdenskonstruktioner, hvor relationer og kontekster har betydning for den meningsdannelse der sker i interaktionerne mellem aktørerne i fællesskabet, har jeg valgt en socialkonstruktivistisk tilgang. Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt anvendes i forhold til fortolkning af teorier og empiri, da jeg i min indledningsvise søgen har konstateret, at de enkelte rehabiliteringsforløb ikke er ens, og hvert enkelt situation kræver individuelle hensyn. 1.8.2 Forundersøgelsens betydning for teorivalg. Min første teoretiske tilgang til emnet om rehabilitering var i forhold til læring. Jeg ville undersøge, hvordan og om de militære ledere havde en betydning for den læreproces, der foregår i forbindelse med rehabiliteringsforløbet. Udgangspunktet var Praksisfællesskaber af Etienne Wenger, som er en social teori om læring. Praksisfællesskaber er en integreret del af vores dagligdag, hvor vi på et givent tidspunkt i livet hører til mange forskellige praksisfællesskaber. Det jeg fandt interessant var, at Wenger arbejder med følgende fire komponenter i hans sociale læringsteori: 1) Fællesskab (læring som tilhørsforhold), 2) Identitet (læring som tilblivelse), 3) Mening (læring som erfaring) og 4) Praksis (læring som udførelse) (Wenger, 2004). Jeg konstaterede under min forundersøgelse, at den kontekst rehabiliteringen af kampskadede soldater foregår i, er præget af en stor grad af kompleksitet, samt at hvert af de fire områder kunne være genstand for en større undersøgelse. Fokus ville desuden primært være i forhold til de processer den kampskadede soldater gennemgik, og ikke på det ledelsesmæssige felt, jeg ønskede at undersøge.

Fig. 1. Leavitt-Ry (Ry, 2002).

22

.

Systemisk tænkning tilbyder en helt anderledes opfattelse af opgavens dynamik. Udgangspunktet er, at organisationen skal ses som en samling af komponenter, der tilsammen udgør en helhed. Her illustreret i fig. 1 ved Leawitt/Ry-modellen. Hver komponent påvirker/er påvirket af hinanden ved relationer. Organisationen og dermed rehabiliterings opgaven bliver derfor et kompliceret netværk af relationer mellem mennesker, deres opfattelser, forklaringsmodeller, værdier, holdninger og drømme om fremtiden. Hver enkelt rehabiliteringsforløb ser jeg således som et system, der påvirker og påvirkes af mange andre systemer. Rehabiliteringsopgaven kommer derfor til at fremstå kompleks da flere myndigheder og enkelte aktører indvirker i og påvirker hinanden. I System of Systems teorien (Stevens m.fl. 1998) nedbrydes opgaven/kompleksiteten til en håndterbar størrelse som så kan håndteres, men hele tiden med fokus på deres betydning i forhold til de øvrige systemer de interagerer med. Jeg har i f.t. kompleksiteten og systemernes påvirkning af hinanden taget udgangspunkt i Karl Weicks teori om Sensemaking. Dette udgangspunkt er mhp. at undersøge hvilke parametre, der har haft betydning for regimenternes meningsskabelse i relation til den kompleksitet opgaven løses i. Som en konsekvens af min forundersøgelse og min oplevelse af rehabiliteringsopgavens kompleksitet, vil jeg belyse de ledelsesmæssige konsekvenser, med henblik på at sikre en individuel rehabilitering af den kampskadede soldat, ud fra Claus Nygaard teori om Strategizing (Nygaard, 2007). Begge teorier tager udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk opfattelse af verden som beskrevet i constructivism in practice. ”A social constructionist understanding requires that we recognize the centrality of meaning making in human affairs. The question of reality of the external world notwithstanding, human beings, individually and collectively, historically and contemporaneously, create meaning – a sense of the world, constructions of the exterior and interior contexts of life – to support, accessibility, predictability, rationale, interest, and explanation”. (Franklin & Nurius 1998: s. 292) Sensemaking: Karl Weick sammenligner sensemaking med det at skabe et kort. Kortets udformning vil afhænge af hvor, hvordan, fra hvilken vinkel og med hvilket formål vi undersøger terrænet 23

(Weick 2001: s. 9). Der er således ikke én sandhed, og naturen vil være i en evig forandring, hvorfor det er en kontinuerlig proces. Det samme er gældende for sensemaking eller på dansk meningsskabelse. Jeg vil i resten af specialet primært bruge det danske ord. Meningsskabelsesprocessen er således afhængig af hvem og i hvilken kontekst den undersøges. To personer behøver ikke have den samme oplevelse af samme handling. Ifølge Karl Weick er der syv karakteristika for meningsskabelse, hvor den organisatoriske identitet ses som fundamentet for organisationens opfattelse/konstruktion af omverdenen og sin egen væren som udgangspunkt for handlinger. (Weick, 1995). Weicks syv karakteristika er: 1. Funderet i identitetskonstruktion. 2. Retrospektivt. 3. Enactende i forhold til omgivelser. 4. Social. 5. Fortløbende. 6. Fokuseret af og på udvalgte stikord og hændelser. 7. Drevet af plausibilitet mere end af akkuratesse. (Weick, 1995, s. 17)

Kort skitseret vil meningsskabelsen starte med kaos/kompleksitet, hvor man forholder sig til en afvigelse fra det erfaringsmæssige normalbillede. En del af processen er at man gafler sig ind på problemet, der ikke er set tidligere (”Bracketing: ”skrælle lag af løget”). Denne gaflen sig ind på problemet sker bl.a. ved hjælp af uddannelses-, livs- og arbejdserfaring. Når der er gennemført ”bracketing” så forenkles problemet ved at man Rubricering og kategorisering (”Labeling”) m.h.p. at forstå problemet yderligt. Problemet analyseres altså retrospektivt i forhold til tidligere erfaringer, formodninger, antagelser, forudsætninger og handlinger. Den fortolkningsramme som problemet løses i sker således på baggrund af overvejelser, erfaring, analyser m.m. (Weick, 1995) Meningsskabelse er social og systemisk baseret på interaktion med andre, hvorfor en stor del af meningsskabelse bliver kommunikation og italesættelse af handlingen og fortolkningsrammen. (Weick, 1995)

24

Strategizing: Strategizing går i al sin enkelt ud på, at virksomheden er i stand til at analysere, påvirke og forstå sin egen placering og betydning i konteksten, samt forstå og være med til at skabe de spilleregler der skal spilles efter i den fortløbne proces. Udgangspunktet er, at konteksten opfattes forskelligt af forskellige individer, hvilket medfører at individer udvikler forskellige strategier for at møde de udfordringer konteksten byder. De påvirkninger man bevidst eller ubevidst udsætter sin kontekst for, vil konteksten ligeledes påvirke tilbage. (Nygaard, 2006) Jeg ser således strategizing som et systemisk perspektiv, hvor individer er en del af et større system, hvor systemet både kan begrænse og udvide mulighederne for at strategize.

1.9 Metode Præsentation af den valgte metode skal ses som en overordnet introduktion. Den detaljerede redegørelse for samt diskussion af metode, gennemføres i kapitel 2. 1.9.1 Valg af metode Forhold på rehabiliteringsområdet vil ofte være subjektive, da det der har betydning, er den enkeltes oplevelse af konteksten, og hvilke forhold der vurderes at have indvirkning på processen. Hver enkelt reagerer ud fra egen autopoesis5, hvor relationerne mellem individer bliver påvirket forskelligt, hvilket gør påvirkningerne svære at måle rent numerisk. Jeg har på denne baggrund fravalgt den kvantitative analysemodel, og valgt at gennemføre specialet i forhold til en kvalitativ undersøgelse. Da jeg ønsker at undersøge hvordan regimenterne har skabt mening i rehabiliteringsopgaven, og hvilke ledelsesmæssige konsekvenser denne meningssskabelsesproces har haft for tilgangen til opgaven, vil jeg tage udgangspunkt i de to regimenter, der har haft

Varela og Maturana, Tree of knowledge. Autopoiesis består af begreberne ’auto’, der betyder ’selv’, og ’poiesis’, der betyder ’skabelse’. Autopoietiske systemer er kendetegnede ved at reproducere og skabe sig selv (Maturana & Varela 1992).

5

25

flest kampskadede soldater, henholdsvis Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet. For at kunne vurdere og analysere udførelsen samt konsekvenserne af de to forskellige cases ser jeg det nødvendigt at interviewe de to primært ansvarlige for rehabiliteringsopgaven ved Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregiment. Da rehabiliteringsprocessen er relativ ny i Forsvaret, og der derfor er en relativ begrænset praktisk ledelseserfaring, har jeg valgt at gennemføre den kvalitative analyse af de to forskellige regimenter på baggrund af empiri indhentet ved interview. Ved en kvalitativ tilgang vurderer jeg, at jeg vil kunne komme tættere på hverdagslivet, på begivenhedsforløbet og på aktørenes egne fortolkninger af deres verden (Riis, 2005: S. 150). Jeg vil således få større forståelse af den kontekst og kompleksitet den enkelte informant befinder sig i, og derved kunne forholde mig til de forskellige parametre. Jeg har valgt en deskriptiv tilgang til analyse af de kvalitative data, da den samfundsvidenskabelige analyse af en interviewtekst fokuserer på særlige temaer som regler, ressourcer, magtforhold og relationer i de sociale samspil informanten indgår i (Riis, 2005: s. 152). Min empiri vil således primært komme fra interviews for at kunne tage udgangspunkt i de enkelte informanters dagligdag, og i hvilken kontekst de oplever deres virke og opgaveløsning. Der ses således god sammenhæng til specialets afsæt i den socialkonstruktivistiske videnskabsforståelse.

1.9.2 Opbygning af specialet Specialet består af 6 kapitler jf. nedenstående beskrivelse. Specialet er grafisk opstillet jf. punkt 1.9.3. Kapitel 1: Indledning og Problemformulering Det første kapitel er selve indledningen, problemdiskussion, problemformulering, afgrænsning, begrebsafklaring, begrundelse for valg af teori og metode. Det er muligt at springe kapitel 2 over, hvis læseren ikke ønsker en dybere redegørelse af metode og teori valg. Kapitel 2: Metode- og teoriafsnit Kapitlet er metode og teorikapitel, hvor specialets undersøgelsesmetode beskrives og diskuteres. Kapitlet indeholder operationaliseringen af de for specialet valgte teorier. 26

Kapitel 3: Analyse af rehabiliterings tilgang ved Den Kongelige Livgarde I dette kapitel analyseres de gennemførte interviews og øvrig empiri med henblik på at belyse Den Kongelige Livgardes meningsskabelsesproces i relation til regimentets opgave med rehabilitering af kampskadede soldater. Kapitlet er en analyse over Karl E. Weick’s 7 karakteristika for meningsskabelse og Claus Nygaards teori om strategizing i relation til hvorledes Regimentet håndterer rehabiliteringsproblematikken af kampskadede soldater og med hvilken begrundelse. De udledte erfaringer ses i forhold til bestemmelsesgrundlag, Regeringens Veteranpolitik og FPT bestemmelse om Rehabiliteringsenheden. Kapitel 4: Analyse af rehabiliterings tilgang ved Gardehusarregimentet Dette kapitel er som kapitel 3 bare med fokus på Gardehusarregimentet.

Kapitel 5: Metodekritik og Konklusion Med udgangspunkt i delkonklusionerne fra analyserne i kapitel 3 og 4 sammenfattes analyserne til et svar på problemformuleringens spørgsmål om hvordan Regimenterne har skabt mening i rehabiliteringsprocessen, samt hvilken betydning det har haft på den praktiske udøvelse af ledelse i relation til at støtte et individuelt rehabiliteringsforløb. Kapitlet vil ligeledes indeholde en vurdering og kritik af metode. Kapitel 6: Perspektivering På baggrund af konklusionen og de afdækkede områder peger jeg i perspektiveringen på de områder eller tilgange til rehabiliteringskonceptet i Forsvaret, der kunne være interessante at undersøge yderligere for at fremme og videreudvikle rehabiliteringsprocessen af kampskadede soldater i Forsvaret.

27

1.9.3 Skematisk oversigt af specialet Kapitel 1 Indledning

Kapitel 2 Teori

Kapitel 4

Kapitel 3

Analyse af GHR ledelsesmæssige håndtering af rehabilitering?

Koncept

Koncept

Analyse af LG ledelsesmæssige håndtering af rehabilitering?

Delkonklusion

Delkonklusion

Kapitel 5 Konklusion /metode kritik

Kapitel 6 Perspektivering

Fig. 2 Skematisk oversigt over speciale. Egen tilvirkning.

28

2

KAPITEL – Teori og metode

2.1 Generelt I nærværende kapitel introduceres den detaljeret undersøgelsesmetode, gennem en beskrivelse af henholdsvis den kvalitative metode, kvalitative interviews, incl. generaliserbarhed, validitet og reliabilitet, analyse opbygning. Herudover præsenteres min fortolkning af specialets valgte teorier. 2.2 Den kvalitative metode For at finde frem til en besvarelsen på problemformuleringen er der behov for at indhente information om de to regimenters oplevelse af opgaven og den kontekst, de ser, de skal løse opgaven i. Det har jeg valgt at gøre ved en kvalitativ analyse, hvor empirien indhentes ved et kvalitativt forskningsinterview, der jf. Steinar Kvale netop har til formål at forstå den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale, 2009: s. 41). Jeg har således valgt en fænomenologisk tilgang til undersøgelsen, hvilket betyder at analysen vil få karakter af en deskriptiv tilgang, hvor informationerne fra de interviewede bruges i en beskrivende meningsanalyse (Kvale, 2009: s. 44-46). Jf. Steinar Kvale kan den kvalitative interviewundersøgelse indeholde syv niveauer, som efterfølgende vil blive diskuteret i relation til dette speciale (Kvale, 2009: s. 130). 1. Tematisering 2. Design 3. Interview 4. Transskribering 5. Analyse 6. Verifikation 7. Rapportering 2.2.1 Tematisering Formålet med specialet er at undersøge hvilke” temaer” eller ”oplevelser” der har haft betydning for regimenternes tilgang til rehabiliteringsopgaven af kampskadede soldater. Desuden at se på hvilken betydning denne meningsskabelsesproces har haft for den ledelsesmæssige tilgang til opgaven. Den teoretiske tilgang til opgaven tager således udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske videnskabsteori, hvor erkendelse eller oplevelse af verden sker via en 29

optik eller en forståelsesramme, der er individafhængig og er et resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Desuden tager socialkonstruktivismen udgangspunkt i, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden (Franklin & Nurius, 1998). Meningskonstruktionen tager udgangspunkt i Karl Weicks teori om sensemaking, der har fokus på, hvordan den enkelte oplever sin position og analyserer beslutninger og handlinger. Det betyder, i denne sammenhæng, at den enkelte lederen opstilles en fortolkningsramme som resten af organisationen agerer på baggrund af. Hvor strategizing skal ses som måden, hvorpå organisationen vælger at påvirke sine omgivelser for at opnå de ønskede mål. Interviewene skal således klarlægge, hvilken kontekst og hvad der tillægges betydning i forhold til at løse rehabiliteringsopgaven af kampskadede soldater, samt hvordan de til rådighed værende midler bruges i den ledelsesmæssige tilgang. På baggrund af ovennævnte er følgende forskningsspørgsmål udviklet: 1) Hvilke parametre har været de dominerende i meningsskabelsesprocessen? a) Hvorledes har omgivelsernes påvirket meningsskabelsen? b) I hvilken grad har den militære baggrund indflydelse på processen?

2) Hvilke ledelsesmæssige konsekvenser har meningsskabelse udløst? a) Hvordan bruges Forsvarets egne ressourcer? b) Hvordan har bestemmelsesgrundlaget påvirket handlemulighederne? 2.2.2 Design Undersøgelsen gennemføres ved interview, ved henholdsvis Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregiment. Interviewene har til formål at afdække de enkelte informanters oplevelser og fortolkninger. Informanternes forklaringer fremkommer på baggrund af de stillede spørgsmål. Da specialets primære empiri er de gennemførte interviews, er det derfor vigtigt at svarene er så fyldestgørende som muligt i forhold til at undersøge selve problemformuleringen. Spørgsmålene er afledte spørgsmål af forskningsspørgsmålene. Spørgsmålene er udformet, så der er et vist overlap med henblik på at opnå et mere naturligt flow under interviewene. 30

2.2.3 Interview Interviewene blev gennemført henholdsvis den 11., 14. og 18. april 2011. Hvert interview varede mellem en og halvanden time. Informanterne er udvalgt ved de to regimenter, der danner basis for undersøgelsen. For at få et billede af, hvad der ligger til grund for opstilling af fortolkningsrammerne ved de to regimenter, har det været væsentligt at interviewe de personer, der har haft betydning og indflydelse på måden, hvorpå regimenterne håndterer rehabiliteringen af kampskadede soldater. Da analysen i kapitel 3 og 4 vil tage udgangspunkt i interviewene og den valgte teori, er det derfor vigtigt, at svarene er dækkende for det ønskede problemfelt. Med baggrund i konceptet for regimenternes håndtering af kampskadede soldater gennemføres der et interview med den chef, der ved hvert regiment har stået med ansvaret for at omsætte koncept til handling. Dette interview suppleres med et interview af en kontaktofficer, der er den person, der i dagligdagen håndterer de kampskadede soldater. Der er således ved hvert regiment gennemført to interviews. Jeg har igennem tidligere tjeneste haft et godt samarbejde med alle de fire interviewede personer, bl.a. om personfølsomme oplysninger. På denne baggrund kan forholdet beskrives som trygt, professionelt og tillidsfuldt. Derfor synes forudsætningerne for at informanternes svar er så fyldestgørende og ærlige som muligt at være til stede. Det er min oplevelse, at jeg, grundet tidligere oparbejdet tillid, har fået flere informationer end en journalist eller anden ukendt person ville have fået. 2.2.4 Transskribering Alle interviews er gennemført som enkelt interview og optaget elektronisk, hvorefter de er blevet transskriberet. Transskriberingen er gennemført uden ”øhh’er” og tænkepauser, da informationerne skal bruges i en beskrivende redegørelse af meningsskabelse. Interviewene fremstå således nemmere tilgængelige i forbindelse med analysen. De gennemførte interviews er vedlagt specialet som bilag 1-4, og derved tilgængelige for vejleder og censor efter behov. Da området involverer personlige følelser og andre personfølsomme oplysninger, vil det således være op til mig, som udfærdiger af dette speciale, at bruge den indhentede information med respekt for den viden interviewene har givet mig om informanternes holdninger og bevægegrunde. (Kvale, 1998: 89-98) 31

Jeg har på denne baggrund ekstraheret nogle navne i interviewene. Udskrifterne er i talesprog, hvorfor de valgte uddrag i analysen er gjort læsevenlige. 2.2.5 Analyse Analysen af de gennemførte interview vil fremgå af kapitel 3 og 4. Jeg vil i analysen indledningsvis beskrive, hvordan hvert regiment gennemfører/håndterer rehabiliteringen af kampskadede soldater med henblik på at synliggøre evt. forskelle i tilgangen. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i det, jeg kan se regimenterne gør, og herfra se på hvilke faktorer, der har gjort, at konceptet er blevet til. Denne beskrivelse er ikke for at tage stilling til, hvad der er rigtigt eller forkert; men udelukkende for at klarlægge evt. forskelle. Hernæst vil jeg med udgangspunkt i interviewene og teorien om strategizing redegøre for hvordan jeg fortolker regimenterne ledelsesmæssig tilgang i forhold til at sikre den individuelle rehabilitering af de sårede soldater. Slutteligt vil jeg se på, hvilke faktorer der har været årsag til den valgte ledelsesmæssige tilgang. Jeg vil gennemføre analysen ved at beskrive sammenfald i informanternes svar med Karl Weicks syv karakteristika vedrørende meningsskabelse. Hver analyse afsluttes med en delkonklusion. Jeg ser således en rød tråd gennem specialets videnskabelige ståsted, de valgte teorier og undersøgelsens redegørelse og en mulig besvarelse på problemformuleringen og hypotesen. Alle analyserne gennemføres med udgangspunkt i en grov kodificering, i mit arbejdsudkast, af empirien inden for Praksis, ledelse og meningsskabelse (underopdeles i f.t. Weick). 2.2.6 Verifikation Verifikationen dækker over generaliserbarhed, reliabilitet og validitet. 2.2.6.1 Generaliserbarhed Jf. tidligere beskrivelse af den valgte kvalitative metode og antallet af interview i specialet, ligger der implicit også en begrænsning i generaliserbarheden. Det forhold at netop de to undersøgte regimenter er de to regimenter, der har været mest udfordret i relation til håndtering af kampskadede soldater vil kunne styrke antagelsen om, at resultatet er mere generelt. Valget af de to regimenter er ikke et nedslagspunkt eller en stikprøveundersøgelse i 32

en stor mængde af potentiel empiri; men to unikke regimenter grundet mængde og type af kampskade soldaterer, de har og stadig håndterer. Om end jeg kun har interviewede 4 personer, er der en stor grad af sammenfald i besvarelserne. Jeg ser det derfor væsentligt, at holde denne observation for øje i relation til at be-/afkræfte den mulige generaliserbarhed. 2.2.6.2 Reliabilitet Overordnet vedrører reliabiliteten, forskningsresultatets konsistens og troværdighed (Kvale, 2009: s. 271). I relation til dette speciale handler reliabiliteten om, hvor sikkert undersøgelsen besvare den opstillede problematik i problemformuleringen. Der er ikke tidligere, jf. min viden, gennemført en lignende undersøgelse, hvorfor der ikke er andre undersøgelser at sammenligne resultatet med. En kritik af reliabiliteten i dette speciale vil kunne rettes mod antallet af undersøgte regimenter og antal gennemførte interviews, og dermed muligheden for tilvejebringelse af et generelt billede af rehabilitering af kampskadede soldater ved regimenterne. Dette ses dog i nogen grad imødegået af at de to undersøgte regimenter, er de regimenter, der primært har stået med problematikken, og derfor skulle forholde sig til en voksende opgave, og ikke et enkelt tilfælde i ny og næ. Jeg er opmærksom på at et interview er en dynamisk interaktion mellem to mennesker, hvor flere dimensioner af interviewet forsvinder ved først at blive til en lydfil og sidst til en tekstfil. I forhold til dette speciale ser jeg, at denne begrænsning vil være ubetydelig, da fokus ligger på meningen og min tilgang i et konstruktivistisk perspektiv, mere end i sproget, udtalen og fortolkning af bestemte ord. Jeg har desuden forsøgt at undgå ledende spørgsmål eller at lade mig styre af interviewguiden; men forsøger at spørge til de emner, informanterne selv bragte frem. Grundet ovenstående vil jeg således vurdere, at behandlingen og indhentning af informationerne er så objektive som mulig i relation til dette speciales kontekst. I analysen er empirien brugt i uddrag; men med udgangspunkt i meningen fra hele interviewet. Det har ikke været muligt at medtage alle områder, der har peget på det berørte område. Analysen er således et udtryk for min bearbejdning af empirien. Jeg har tilstræbt, at gøre dette med respekt for meningen i rammen af teori, empiri og det videnskabelige udgangspunkt.

33

2.2.6.3 Validitet Validitet drejer sig om, hvorvidt undersøgelsen måler det, den giver udtryk for at måle, altså et spørgsmål om rigtigheden og sandheden i udsagnene (Kvale, 2009: s. 272-273). Kvale taler om validering i syv faser: 1) Tematisering, 2) Design, 3) Interview, 4) Transskription, 5) Analyse, 6) Validering og 7) Rapportering (Kvale, 2009: s. 275). Fælles for alle faser handler det om at sikre så høj en grad af hensigtsmæssighed, troværdighed og gyldighed som muligt. Jeg har forsøgt at efterleve dette ved at bygge min analyse op over de indhentede informationer, der understøttes af mere end en informant. Ligeledes har jeg i kapitel 2 forsøgt at gøre mine tanker for specialet så synlige så muligt, så læseren gerne skulle kunne følge en rød tråd gennem metode, teori og resultat. Man kunne i forhold til sammenfaldet i besvarelserne påstå, at det skyldes længden af perioden, de interviewede personer har arbejdet sammen. Det er ikke min vurdering, at det skyldes arbejdsgiverforholdet mellem de interviewede; men risikoen er dog til stede. Der er ligeledes et sammenfald i informationerne mellem de to undersøgte regimenter. Dette kan skyldes en systematiseret erfaringsudveksling gennem Kontaktofficers seminarene 6. Dette er forhold, jeg ikke har indflydelse på; men som jeg har været opmærksom på i udfærdigelsen af mine spørgsmål. 2.2.7 Rapportering De interviewede er af hensyn til deres positioner/funktioner ved de to regimenter ikke tilbudt mulighed for anonymitet; da det er indlysende for militære ansatte i Forsvaret, hvem der udtaler sig. De interviewede har alle accepteret præmissen, hvilket kunne få betydning for, om de ville holde informationer tilbage. Ved en gennemlæsning af interviewene er det min umiddelbare vurdering, at dette ikke er tilfældet. Alle de interviewede er desuden vidende om, at specialet kan blive tilgængelig for offentligheden. Dette har ikke haft betydning for deres ønske om deltagelse. Jeg har i specialet dog valgt kun at henvise til interviewet og ikke bruge navne, da analysen og fremstillingen er min fortolkning.

6

Kontaktofficers seminarene afholdes af Hærens Operative Kommando for at udveksle erfaringer mellem de involverede i personer inden for rehabiliteringsområdet i Hærens regi.

34

2.3

Valg af teori

2.3.1 Sensemaking - meningsskabelse Meningsskabelse tilgangen bruges i denne sammenhæng til at fokusere på de væsentlige elementer i forhold til, at vi handler og fortolker såvel egne tidligere fortolkninger og handlinger, som de påvirkninger, vi møder fra de eksisterende omgivelser. Vi skaber mening ud fra det, vi ser omkring os. Vi skaber ikke vished, men tilstrækkelig mening (workable certinty) til at kunne handle i en kontinuerlig interaktion i den sociale virkelighed, vi har konstrueret som vores egen (Weick m.fl., 2005). Som leder og ansvarlig for en organisation vil denne meningsskabelse blive fortolkningsrammen for resten af organisationen. Set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv, bliver det at danne den organisatoriske fortolkningsramme, som former den løbende meningskonstruktion ved regimenterne i relation til at løse opgaven med rehabilitering af kampskadede soldater, derfor helt central. Ledelsen tegner gennem en formulering, skreven såvel som talt/kommunikeret af fortolkningsrammen, den verden medarbejderne agerer i. Omgivelserne får derved stor betydning i relation til, hvordan fortolkningsrammen er fremkommet. Det har således betydning, hvordan interessenterne påvirker ledelsen f.eks. ved tilbagemeldinger fra de kampskadede soldater, pårørende, kolleger, andre regimenter, fagpersoner, foresatte, politikkere osv. i den løbende udvikling og forhandling af fortolkningsrammen (Nielsen, 2008). Processen er visualiseret i figur 3, hvor relationen mellem enactment/handlinger (påvirkning af systemerne), Regimenterne og meningsskabelse er skematisk opstillet.

Fig. 3 (Weick m.fl., 2005: s. 414).

35

Figuren viser således antagelsen om organisering af usikkerhed/kaos gennem 1) forandring i omgivelserne (ecological change) – 2) handling (enactment) – 3) udvælgelse (selection) – 4) fastholdelse (retention). 1) Forandring i omgivelserne og handling vil være en dynamisk proces, da begge vil påvirke hinanden. Meningerne er således hele tiden til forhandling, hvor man skal forholde sig til strømmen af påvirkninger. 2) I forbindelse med handling sker der en ”Noticing and bracketing” i forhold til uoverensstemmelser og flertydighed. Lagene skrælles således af løget, indtil man står med en problemstilling, man kan håndtere. Der skabes større orden i strømmen. 3) Udvælgelsen medvirker til at generere en sandsynlig mening pba. noticing/bracketing, via den retrospektiv tilgang, erfaringer etc.. Herved reduceres flertydigheden. Meningen er fortsat tentativ. 4) Fastholdelsen af resultatet af succesfuld meningsskabelse. Altså en fællesvalideret virkelighed. Meningstilskrivelsen får nu mere substans gennem tilknytning til identitet, erfaring og som rettesnor for yderligere handlinger og fortolkninger.

Mennesker organiserer for at skabe mening i flertydige input og handler/påvirker omverden for at skabe orden(overensstemmelse med mening). Meningsskabelse bliver således ikke et spørgsmål om sandheden; men et spørgsmål om den historie der skabes. 2.3.1.1 Lederen og meningsskabelse Lederens rolle er at være forfatter, ikke fortolker. Lederen skaber således fortolkningsrammen for resten af organisationen. Lederen skal generere formuleringer og strukturer ud af en usammenhængende og uordnet verden, så organisationens medlemmer oplever sammenhæng mellem det nuværende og det ”mulige”. Formuleringer sætter en vej for medlemmerne af samme kontekst. Lederen skal samle de små historier i organisationen og oversætte dem til en samlet fortælling, som giver mening for alle (Weick, 1995: s. 127131). Når en leder skal forholde sig til ændringer i konteksten, vil det ofte være forbundet med stor kompleksitet. Lüscher og Lewis beskriver meningsskabelse processen, som beskrevet i fig. 3, ledelsesmæssigt kan ses gennem kaos, der ved ”enactment” føre til opstilling af et problem. Næste fase er erkendelsen af dilemmaer, som enten/eller (kan vælge det ene eller det andet, det ene udelukker det andet) problematikker ved ”selection”. Håndtering af 36

dilemmaerne rummer ofte løsningen på problemet; men det kræver, at man flytter sig til et andet abstraktionsniveau, hvor man kan anskue løsningen i forhold til et både/og altså et paradoks (indbyrdes afhængighed, du kan ikke kun vælge det ene). Håndteringen – ”retention” - af paradokset fører til organisering af det udløsende kaos, hvorved der opstår det, som de kalder ”workabel certainty” (Lüscher & Lewis, 2008). Jeg har i forhold til specialets problemformulering og forberedelse til interviewene opstillet nedenstående problem, dilemma og paradoks. problem

dilemmaet

Paradokset

Sensemaking

Hvordan håndter vi ledel-

Skal vi følge de almindelige

Hvordan får vi opgaven

Analysens

sesmæssigt rehabilite-

regler for håndtering af re-

til at give mening for den

hovedmål

ringsopgaven i en organi-

habilitering og overlade de

kampskadede og os

sation, der ikke er designet

kampskadede soldater til

selv når der findes et

til opgaven, men som be-

kommunerne/samfundet

system, der skal håndter

sidder alle kapaciteterne til

eller skal vi etablere et ”pa-

arbejdsskader med der

at gennemføre og tilbyde

rallelt” system hvor vi kan

samtidig ligger en for-

et helhedsorienteret reha-

gøre det vi synes er rigtigt?

ventning om at vi som

biliterings tilbud!

arbejdsplads gør noget ekstra for de kampskadede.

Fig. 4. Egen tilvirkning

Sætter vi den organisatoriske identitet i dette speciale Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet ind i et meningsskabelseperspektiv som repræsenteret ved Karls Weicks syv karakteristika for meningsskabelse, understreges den organisatoriske identitet som fundamentet for organisationens opfattelse/konstruktion af omverden og sin egen væren, samt som udgangspunkt for handlinger. Dette ses af fig. 3 (s. 35) hvor den endelige beslutning afvejes i f.t. identitetens betydning.

37

2.3.1.2 Karl Weicks syv karakteristikaer: 1. Funderet i identitetskonstruktion. 2. Retrospektiv. 3. Enactende i forhold til nære omgivelser. 4. Social. 1. Fortløbende. 2. Fokuserede af og på udvalgte stikord og hændelser. 3. Drevet af plausibilitet mere end af akkuratesse. Med udgangspunkt i det videnskabelige ståsted for dette speciale, er jeg således enig med Renate Nielsen og Nis Peter Nissen i deres fortolkning af Weick’s syv karakterisitka. På baggrund af min forundersøgelse ved henholdsvis den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet, ser jeg mange lighedspunkter i relation til fortolkningen, hvorfor jeg har valgt at tage udgangspunkt i den samme fortolkning i dette speciale. 1. Identitet: Meningsskabelse tager udgangspunkt i det enkelte individs selvreferentielle forhandling og formning af egen identitet. Der findes ikke én på forhånd fastlagt identitet. Identitet bestemmes derimod af de interaktionsprocesser, individet befinder sig i. I organisationer foregår identitetskonstruktionen ikke kun indenfor de sociale systemer, men også i en konstant spejling i forhold til omverdenens konstruktion af organisationens identitet. Den mening, der skabes i disse sociale processer, reflekterer således en positiv organisationsidentitet og dermed understøttes individets selvagtelse og opfattelse af konsistens. Det er ud fra denne identitets-konstruktion at organisationens individer skaber en mening med, hvad der foregår (Nissen, 2005: s. 6),(Weick, 1995: s.18-24). Hvis identiteten svækkes eller trues – f.eks. ved kampskader, organisationsændringer eller lov/bestemmelses ændringers – trues ikke kun organisationen; men også de enkelte individers selvforståelse. De mister taget om begivenhederne. (Weick, 2001: s. 461)

2. Retrospective: Mening skabes baglæns. Begivenheder forstås ikke samtidigt med at begivenheden finder sted, men altid efterfølgende når begivenheden bemærkes. Dette betyder for det første, at mening skabes bagud fra et bestemt tidspunkt forskelligt fra det tidspunkt, begivenhed fandt sted. For det andet skabes meningen på baggrund af en erindring. Begge forhold betyder, at specifikke betingelser, der eksisterer efterfølgende, og som kan påvirke erindringen, også påvirker meningsskabelsen. Retrospektiv 38

meningsskabelse er derfor ikke et spørgsmål om mening eller ikke-mening, men et spørgsmål om kobling af mange forskellige sæt af meninger. (Nissen, 2005: s. 6), (Weick, 1995: s.24-30). Dette kan påvirke processen både positivt og negativt, hvis den udvikles udelukkende på baggrund af erfaringer og holdninger. Der skal således en passende ”forstyrrelse” til for at ændre på den retrospective menings konstruktion af hensyn til at gøre op med evt. tidligere begivenheder, der vil kunne være dominerende.

3. Enactment: Enactment betyder, at man sætter noget i værk, der ændrer omgivelserne. Individer fortolker omverdenen og iværksætter handlinger, der aftvinger forandringer i omverdenen, som derefter bliver udgangspunktet for nye fortolkninger og iværksættelse af nye handlinger. Organisationer (om)skaber således hele tiden deres egen omverden i kraft af de fortolkninger og handlinger, som organisationen iværksætter. Det er igennem disse iscenesættende eller italesættende handlinger altså fortolkningsrammen, at mening skabes. (Nissen, 2005: s. 6), (Weick, 1995: s. 30-38) Enactment er en autoritativ handling, hvor omgivelser påvirkes. Påvirkningen kan både være internt som eksternt. Der ses her en sammenhæng til systemteorien og overvejelserne i forhold til strategizing, hvor man må tilpasse sig påvirkninger; men samtidig kan påvirke de øvrige interessenter gennem sine handlinger.

4. Social: Mening i organisationer er en social proces. Organisationer er netværk af Intersubjektiv mening skabt og understøttet gennem udvikling af fælles sprog og social interaktion. Meningsskabelse er aldrig solitær men derimod betinget af samspil med andre – enten som faktuelle eller imaginære individer. Individuel mening dannes der, hvor der er social opbakning, fælles accepteret gyldighed og relevans (Nissen, 2005: s. 67), (Weick, 1995: s 38-43). Hvis den sociale forankring forsvinder, påvirkes fortolkningsrammen – som f.eks. for den kampskadede soldat, der af ydre påvirkninger tvinges væk fra sit kendte tilhørsforhold, eller hvis støtten skal ydes af personer uden for det kendte praksisfællesskab.

39

5. Ongoing: Meningsskabelse hverken begynder eller slutter. Der er tale om en fortløbende proces, hvor individer med Weicks ord hakker øjeblikke ud af en vedvarende strøm af begivenheder, og derved gør disse øjeblikke til genstand for mening ved at finde ledetråde for meningsskabelsen i dem. Selv om vi stopper op i et system vil vi til stadighed være i en del af strømme i andre systemer. Meningsskabelse sker således på baggrund af afbrydelser af igangværende forløb, hvorved der fremkaldes følelsesmæssige reaktioner (Nissen, 2005: s. 7), (Weick, 1995: s. 43 – 49). I organisationsmæssig sammenhæng er disse følelser ofte negative, da afbrydelser af organisatoriske handlingsforløb f.eks. som følge af ydre ikke ønskelige beslutninger eller organisationsforandringer, der kommer udefra, og derfor er udenfor individets egenkontrol.

6. Focused on and by extracted cues: Meningsskabelse sker på baggrund af hvad som helst. Individer fokuserer på enkelte elementer af en helhed og danner sig derfra en mening om hele helheden. De enkelte elementer fungerer således som ledetråde, hvorfra meningen med helheden skabes – som et frø, der ikke er, men indeholder kimen til den voksne plante. Hvilke enkeltelementer, der bliver ledetråde for meningsskabelse, afgøres dels af den kontekst, meningsskabelsen indgår i, dels af hvorfra meningsskabelsen foregår. Afgørende for om et enkeltelement bliver en ledetråd, er spørgsmålet om den lid, de involverede individer tillægger den pågældende ledetråd. Derfor kan en ledetråd godt have afgørende betydning for meningsskabelsen, selvom den er ”forkert”, hvis blot de involverede individer tillægger ledetråden tilstrækkelig autoritet (Nissen, 2005: s. 7), (Weick, 1995: s. 49 – 55).

7. Driven by plausibility rather than accuracy: Meningsskabelse er ikke nødvendigvis præcis. Det er vigtigere, at den er plausibel og sandsynlig. Da meningsskabelse sker retrospektivt, i sociale processer, hvor helheden udlægges af enkeltelementer som ledetråde i en konstant forhandling mellem individer, hvis identitet forandrer sig løbende, er spørgsmålet om en præcis og akkurat meningsskabelse ikke relevant af den simple grund, at det - stort set - ikke er muligt. Vigtigere er, at meningsskabelsen er begrundet socialt, konsistent i relation til individets egeninteresse, sammenhængende med tidligere

40

erfaringer, relevant som grundlag for handling og derfor alt i alt plausibel (Nissen, 2005: s. 7), (Weick, 1995: s.55-61).

Hvis meningsskabelse ikke kan foregå på en sandsynlig og plausibel måde, og meningsskabelsen fortaber sig i ønsket om akkuratesse – f.eks. i forbindelse med procedure- eller organisationsforandringer, mister individet mulighed for at få en troværdig forståelse af begivenhederne. 2.3.2 Strategizing Strategizing er ”et konceptuelt begreb”, der dækker over det faktum, at virksomheder hele tiden er i samspil med deres kontekst, og således selv er aktive i skabelsen af rammer for egne og andres strategiske udvikling. Alle de personer og persongrupper, som virksomheden har kontakt til, betegnes som virksomhedens interessenter. Interessenter opdeles normalt i primære og sekundære; men da dette ikke er en interessent analyse, omtales de kun som interessenter. Der er mange aktører og aktørgrupper, som har interesse i Forsvaret og rehabiliteringen af kampskadede soldater, og som derfor stiller krav til Forsvarets indsats, herved bliver de til interessenter for Forsvaret (Nygaard, 2006). For at opretholde sin legitimitet over for disse aktører, må Forsvaret tage deres krav til efterretning. Disse forhold indebærer, at Forsvaret og, i relation til rehabilitering af kampskadede soldater, specielt Regimenterne må forholde sig til interessenternes betydning. 2.3.2.1 Strategizing i en institutionel kontekst Ved institutionalisering menes: ”Stabile samfundsskabte spilleregler for strategizing” (Nygaard, 2006: s. 223-224), der påvirker virksomhedens strategizing. Institutionelle omgivelser karakteriseres ud fra hvilke konkrete institutioner, der er i virksomhedens omgivelser: 1. Staten og andre politiske institutioner a. Påvirker regimenternes muligheder for strategizing b. Statens påvirkning er typisk (primært) set som regulativ 2. Professioner og fag a. Påvirker strategizing i en bestemt retning ud fra konteksten (læger, psykologer, socialrådgivere, jurister osv.) b. Fremme udvikling af certificerings- og standardiseringsordninger (ISO m.m.) 41

3. Andre organisationer a. Kan virke som institutioner hvis de har opnået institutionel status i forhold til virksomhederne f.eks. alle de støtte organisationer der er opstået. b. Organisationer med rådgivende roller (normativt og kognitivt) såsom forsknings-, udviklings- og konsulentvirksomheder (Marselisborgcentret, Dansk Handicap Forening, osv.) 4. Kultur a. Bredt begreb – antagelser, adfærdsmønstre der præger samfundet i kraft af samme opdragelse, livserfaring etc. b. Kulturelle forestillinger (”enhver er sin egen lykkes smed”) kan påvirke medarbejdernes egen forestilling, eller egen opfattelse af interesser. c. ”Ikke-fyringskultur” i henhold til præcendens – livslangt ansvar for de ansatte.

(Nygaard, 2006: s. 234-236) 2.3.2.2 Den institutionelle tilgang Strategizing for regimenterne kan ikke foregå anonymt, men skal ses i en social sammenhæng, hvor handlinger betragtes og bedømmes af alle interessenterne. Det betyder, at der nødvendigvis må være stort fokus på legitimitet. Regimenterne skal ikke bare være effektive; men skal agere legitimt (gyldigt og acceptabelt i en bestemt sammenhæng) ud fra forskellige værdier (der sætter rammen for, hvad samfundet er fælles om, altså det gælder både for regimenterne og deres interessenter). Legitimitetskrav er ofte så stabile og indgroede dele af de sociale sammenhænge, at de er blevet en form for grundlæggende spilleregler – de er blevet til institutioner (Nygaard, 2006: s. 226). Spillereglerne kan ses som struktur. Nygaard beskriver tre forskellige måder, hvorpå institutionelle strukturer påvirker den sociale adfærd; men samtidig også 3 områder, som regimenternes strategizing kan påvirke: 1) I Den regulative struktur ses institutioner som en ydre ramme, der består af love, aftaler, bestemmelser og vedtægter (reguleringer) (Nygaard, 2006: s. 227). 2) I den normative struktur ses institutionen som værende den fælles moral, der kan fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Der kan således være tale om et fællesskab med stær42

ke værdier, der påvirker beslutninger i mange sammenhænge (Nygaard, 2006: s. 228). I det normative perspektiv er institutioner noget uformelt og internaliseret 7 af medlemmerne af en bestemt gruppe, hvor man ikke kun overholder spillereglerne, fordi man skal; men også fordi det er rigtigt. 3) I den kognitive struktur er viden og erkendelse i fokus ved institutionens formning af individer og grupper. Institutionerne påvirker bl.a. individerne med et fælles verdensbillede, som kan ses som en fælles tolkningsramme (meningssystem). Regimenterne løser deres opgaver i mange forskellige kontekster i forhold til, at de er underlagt mange forskellige institutioner og har mange forskellige interessenter. Jeg har således kun valgt at fokusere på den del af strategizingen, der vedrører interessenternes og institutionernes betydning set i det systemiske perspektiv i f.t. regimenternes praktiske ledelsesudøvelse.

7

internalisere, (af eng. internalize, af lat. internus), overtage andres tanker og holdninger som sine egne.

43

3

KAPITEL - Analyse Den Kongelige Livgarde

3.1 Nuværende praksis Umiddelbart findes der ikke en beskrivelse i tekstform af LG’s praksis. Denne beskrivelse af nuværende praksis, bygger på min fortolkning af data fra de gennemførte interviews, egne noter i f.m. LG briefing af HOK, april 2011. Ved Den Kongelige Livgarde (LG) gennemføres håndteringen af kampskadede soldater primært jf. Kontaktpersonordningen, hvor alle aktiviteter vedrørende internationale operationer (INTOPS) varetages af samme Kontaktofficer for de enkelte hold. Kontaktofficeren har vagt i det halve år enheden er udsendt. Den udpegede kontaktofficer har ansvaret for koordineringen af hele indsatsen omkring den kampskadede. Det er således den kampskadede og de pårørendes eneste point of contact i starten og ved evt. senere problemer. Dette er et tilbud døgnet rundt, 365 dage om året. For at sikre en koordineret indsats af de kampskadede soldater, har man ved LG etableret et veteranforum. Veteranforum dækker over et mødeforum, der afholdes hver 14. dag. På mødet er alle interessenter omkring den enkelte kampskadede soldat indbudt til at deltage. Hver enkelt kampskadede soldat gennemgås således på mødet i forhold til status og problemområder. Det betyder, at man ved garnisonsstøtteelementet (GSE) har taget det koordinerende ansvar. Der aftales på møderne, hvem der tager sig af de afdækkede områder. På møderne diskuteres ligeledes, om der er andre, man ikke har fat i, der evt. kunne have behov for hjælp og støtte. De sårede soldater er primært GSE ansvar, hvor underafdelingerne ved regimentet støtter GSE i opgaven. LG har valgt, at lade de sårede soldater følge de enheder, de kender, eller hvor de var tjenestegørende, inden de blev såret. Det betyder, at de forskellige chefer og/eller kommandobefalingsmænd deltager i veteranforummøderne. Den nære arbejdsgiver er således en del af den koordineret indsats.

44

3.2 Ledelsesmæssige tiltag. Ledelsens primære opgave er uløseligt forbundet med en kontinuerlig meningskonstruktion. Ledelsen skal skabe og eksplicitere en fortolkningsramme, der kan danne grundlag for resten af organisationens medarbejdere. Ledelsen vil gennem dens handlinger (enactment) kontinuerligt kunne påvirke fortolkningsrammen. Denne enactment ser jeg tæt forbundet med regimentets måde at strategize. Med baggrund i de gennemførte interview, ser jeg en stor grad af bevidsthed omkring den ledelsesmæssige betydning for optimal rehabilitering af de kampskadede soldater. Da selve holdningsdannelsen og udvikling af rehabiliteringsområder er i sin begyndelse i relation til en mere overordnet struktur generelt i Forsvaret, ser jeg at LG tilgang bygger på en bevidst narrativ tilgang, hvor LG påvirker sine institutionelle omgivelser gennem fortællinger om udvalgt områder i relation til rehabiliteringen. ”…det er svært uanset hvor mange briefinger man holder, har du ikke stået i det, og har du ikke stået med den der ulykkelige mor og knust hende, medens hendes søn ligger i koma. Vi aner ikke, om han overlever, eller han dør, at have stået med de pårørende på den måde. Være med til at give dem håb, og vende deres negative tanker til noget positivt. Når man har prøvet det her, man kommer virkelig ind under huden på folk… Det betyder ledelsesmæssigt, at det her er noget jeg prioriterer. Når jeg er ude og holde foredrag, og skal fortælle om vores opgaver, så er den første bullet altid pårørende kontakt, og jeg forklarer alle folk om, hvad det er vi går og laver…” (Bilag 1, s. 17). LG er i deres ledelsesmæssige tilgang meget bevidste omkring interessenternes betydning for støtten til de kampskadede soldaterne. Jeg ser derfor, at LG bruger Interessenterne på fig. 5 aktivt. Det ses blandt andet ved, at man ved LG har samlet alle de væsentlige aktører omkring rehabiliteringsforløbet på samme gang, i samme bygning. Dette indbefatter også den tovholder, der er tilknyttet FPT rehabiliteringsenhed. LG har således sikret sig den lokale forankring fra den centraliseret rehabiliteringsenhed.

Fig. 5 LG opgørelse af interessenter (Tilsendt fra CH/GSE/LG)

45

”… vi bruger det civile system alt det vi kan, og de mennesker vi har her, det er nogle ressource personer, der kan finde ind og hjælpe med at finde den rigtige vej igennem systemet… var det mor og far, der havde kørt den sag, så var der ikke sket noget. Det har noget at gøre med, at vi er ressourcestærke (Bilag 1, s. 11)… der skal være nogle få mennesker, der håndterer disse ting, hvis det er det kommunale system, så kommer der hele tiden nye socialrådgivere, for de skifter hele tiden ud (Bilag 1, s. 12) ”… der er mange kommuner ude i det her land, der skal tage sig af de her ting, og de kommuner ville aldrig få de her specialister… Jeg tror, det er meget vigtig, at vi har vores eget, … Vores interne møder dem holder vi her på farmen… Når vi kommer rundt på hospitaler og andre institutioner, så er vi i det her regiment meget bevidste om, at vi altid kommer i uniform, fordi det letter kommunikationen, fordi de ikke er i tvivl om, hvem vi er…” (Bilag 1, s. 13). Ligeledes ser jeg en meget bevidst brug og påvirkning af interessenterne inden for de institutionelle strukturer, dette ses bl.a. ved at fagpersonel fra Forsvaret støtter den kampskade ved kommunale besøg. ”… i veteranforum der kan vi så sidde og kigge hinanden i øjnene og sige det er socialrådgiveren for hun er ekspert på dette område, så når soldaten skal til møde ved kommunen, så går socialrådgiveren med. Det har vi faktisk rigtig gode erfaringer med, fordi vores socialrådgivere kan hjælpe kommunen med at forstå kommunale reformen, hvad er det de forpligtede til, og hvad er det de ikke forpligtede til” (Bilag 2, s. 13). Ved at være synlige, skaber LG samme verdensbillede (fortolkningsramme) gennem en bevidst påvirkning af omgivelserne blandt andet på det regulative område. Dette har bl.a. været tilfældet i forbindelse med tekst om kontaktpersonordningen på Forsvarsministeriet hjemmeside og i f.m. veteranlovens tilblivelse. ”Derfor tog vi det frem(at teksten til kontaktpersonordningen ikke afspejlede LG måde) på en konference som forsvarsministeren – Søren Gade holdt i 2008/2009, og så fik vi lejlighed til selv at skrive på ministeriets hjemmeside, hvad vi mente, den her ordning gik ud på, og det er så det, der i dag står på ministeriets hjemmeside. …Det har jeg skrevet i det store hele” (Bilag 2, s. 2).

46

”… ’CH/GSE var med i følgegruppen i forbindelse med hele udarbejdelsen, og vi gjorde dem opmærksomme på rigtig mange ting undervejs, der faktisk drejede fokus på veteranpolitikken” (Bilag 1, s. 18). ”Vi har forsvaret personeltjeneste, vi har forsvaret regnskabstjeneste som vi skal aflægge regnskab til, og de kender jo forvaltningsreglerne om nogen, så vi kan ikke bare gøre som vi vil, vi skal jo rådføre os med en masse mennesker. Engang imellem så har vi jo omgået reglerne alligevel, vi har en klar forventning om, at vi ikke bliver fyret, men fordi det var det eneste anstændige at gøre, har vi gjort det. Så har vi efterfølgende fået tilgivelse eller tilladelse med tilbagevirkende kraft, fordi de fleste godt kunne se, at selvom det var på kant med forvaltningsloven, så var det det eneste rigtige at gøre. Faktisk så bryster vi os lidt af ved Livgarden, at der ikke var nogen af de her bestemmelser, der enten ikke var eller angav en anden retning, dem har vi fået ændret eller der er lavet nogle bestemmelser på det her område”. (Bilag 2, s. 14) Ud fra den fælles moral - sundfornuft, stærke værdier og regimentets betydning påvirkes fælleskabet i retning af det valgte koncept, hvilket bl.a. ses ved en bevidst handling, der ligger uden for de regler, der er fremherskende, forvaltningsloven, arbejdsskadeloven og en generel bekymring for den manglende forståelse af soldaternes oplevelse og situation. ”Vi havde en seniorsergent, der var kontaktofficer. Han tog fat i kommunen og sagde, hvad vil I betale? De ville gerne betale halvdelen, godt så finder vi ud af, om ikke Forsvaret vil betale den anden halvdel. Vi havde ikke finansieringen på plads, da han flyttede ind deroppe, men det fik vi. Det ville familien jo aldrig have gjort, men vi tænkte det går sgu nok. Det var den ene side, den anden var, at det går fordi det var det bedste for en af vores soldater, og det hjalp ham meget”. (Bilag 1, s. 11) Det er således LG bevidste tilgang til værdien af nærhedsprincippet, der udløser deres påvirkning af interessenterne. Herunder hvad synes jeg selv er rimeligt, altså den sunde fornuft, der bruges ledelsesmæssigt. ”hvor vi kan se det bliver et længerevarende forløb, så begynder vi at sætte socialrådgivere og rehabiliteringsmedarbejdere på banen, nogen de i øvrigt normalt kender fordi de kommer og arbejder her ved LG, hvilket jo også er en enorm styrke, at de sidder decentralt, så de kender dem…” (Bilag 1, s. 6). 47

Her ses igen en bevidst ledelsesmæssig påvirkning i relation til den tillagte betydning om nærhedsprincippet og brug af egne ressourcer. På baggrund af et brev fra en bekymret mor til en kampskadet soldat, blev de rådige ressourcer iværksat. ”Kort tid efter blev der holdt et møde med psykologen, kontaktofficeren, den officer den pågældende havde haft i Afghanistan, rehabiliteringsmedarbejderen og overlægen her ved LG til et møde, hvor de sad i to timer og fandt ud af, hvordan de skulle håndtere sagen, og det blev sat i værk derefter” (Bilag 1, s. 12). Jeg ser jf. ovenstående at LG understøtter konceptet ved en målrettet strategizing af de institutionelle strukturer i forhold til de forskellige institutionelle kontekster LG er en del af. Der sker en målrettet påvirkning af ”spillereglerne”. Udøvelsen af ledelse og de handlinger der iværksættes for at sikre en individuel tilpasset rehabilitering, sker således med baggrund i den opstillede fortolkningsramme.

3.3 Hvad har haft betydning for fortolkningsrammen. Jeg ser på baggrund af de gennemført interview og den beskrevne ledelsesmæssige tilgang, at tilgangen og den betydning, der lægges i regimentets ansvar, er meget individuelt betinget. Det ses bl.a. ved, at regler ikke umiddelbart beskrives som styrende, men at rettesnoren er sund fornuft. ”Vi har udviklet rehabilitering her og i øvrigt i forsvaret efter den retningslinje der hedder sund fornuft,… Når jeg har en soldat der kommer hjem fra en mission – en hårdt såret soldat, der har fået sprængt noget af foden væk, så lægger der selvfølgelig et bestemmelsesgrundlag for hvad vi kan, og hvad vi ikke kan, og det følger vi, men vi bruger også vores sunde fornuft,… fordi hver evig eneste mand er forskellig… jeg synes det er meget fint, at vi kan bruge vores sunde fornuft til nogle af de her ting, hvor jeg ikke har behov for regler. Der er det ledelsesmæssigt, hvor man må gå hen og sige, hvad er rimeligt og hvad er ikke rimeligt”. (Bilag 1, s. 2) ”…vi har en særlige forpligtelse måske ikke rent juridisk, men i hvert fald etisk overfor vores soldater, og vi har en anskuelse af at det betyder noget…”. (Bilag 2, s. 1) Denne opfattelse ses også ved at begge interviewede giver udtryk for, at det er dem, der afgør, hvad der ligger i den sunde fornuft.

48

Konceptet ”Det er udviklet af CH/GSE og mig, og når der er nogen, der er i tvivl om noget, så spørger de mig”. (Bilag 1, s.3) ” … det er jo så op til en subjektiv vurdering, som er chefen for LG ansvar i den sidste ende, men mig der lægger op til, hvordan det nu skal foregå” (Bilag 2, s.1). Dette bekræfter mig i, at baggrunden for udvikling af konceptet ved LG ligger i den meningsskabelsesproces, som de ledelsesmæssige ansvarlige ved LG bevidst eller ubevidst bruger i forbindelse med beslutningsprocesserne. Jeg ser derfor, at en del af grunden til den nuværende tilgang skal findes som et resultat af sensemakingprocessen, gennem Weicks 7 karakteristikaer. 3.3.1 Identitet Ifølge Weick er den mening, der skabes i interaktionsprocessen mellem individet og organisationen med til at skabe en positiv organisationsidentitet. Det er ud fra denne identitetskonstruktion, at organisationens skaber mening med, hvad der foregår (Weick, 1995). Jeg ser, at identitet er et vægtigt emne for LG. Det er bl.a. gennem identifikationen med det at være livgarder, at den ledelsesmæssige forpligtelse opstår. Jeg ser, at det er det, der har betydning for at LG opfatter sig som en militær-familie. Denne identifikation med betydningen af familie, ser jeg som en væsentlig kilde til den tillagte følelse af, at dette er vores ansvar. ”Internt der har jeg fastsat, at det er en højest prioritet opgave for garnisonsstøtteelementet, og det er selvfølgelig støttet af chefen for Livgarden. Hvis der sker noget, hvor vi skal rykke ud og sættes ind, så stander alle, alt andet bliver aflyst” (Bilag 2, s. 19). ”Militærfamilie - vi har alle sammen grønt tøj på, og vi kommer fra den Kongelige livgarde og det er et let genkendeligt symbol, som vi kan samles om, og vi har stolte traditioner igennem nu snart 353 år. Det betyder noget et eller andet sted for den enkelte soldat. Det betyder også noget for mig, når jeg står på et hospital og skal modtage en såret soldat, det er en af mine (Bilag 2, s. 4)… Når en soldat bliver såret, og han er fra den Kongelige livgarde, så er det en af mine, så er det noget af min familie, sådan kan jeg føle det, altså også fysisk, så det giver jo for mig utrolig stor mening at hjælpe den her fyr…” (Bilag 2, s. 6). 49

”Jeg vil meget nødig udtale mig om andre regimenter, men jeg føler også, at der er en stærk regiments følelse andre steder. Jeg vil sige, at det her, er noget som vi her i regimentet arbejder målrettet på hver evig eneste dag, det med traditioner… det er fordi, at alle skal vide, at vi er der for hinanden” (Bilag 1, s. 7). Ifølge Weick findes der ikke en på forhånd fastlagt identitet, men identiteten skabes derimod i interaktionsprocessen, som individet befinder sig i. Dette hænger sammen med tanken om nærhedsprincippet. Nærhedsprincippet må således være nært beslægtet med identitet, hvis som her ved LG, at identiteten kobles til familiefølesen. ”Det er det, at vi viser os her hjemme fra, og det betyder rigtig rigtig meget, det er det her begreb vi taler om her hos os, vi er en militær familie. Jeg er sikker på det, at det også er sådan i andre regimenter. Når man har en nærhed, fordi det er dem man går sammen med til dagligt, soldat eller officer menig eller konstabel, taler om obersten, så er det obersten der er i garnisonen, og når man taler om kontaktofficeren så er det NN, … det er den nærhed der er, og den er enorm vigtig. Det siger alle vores soldater, det siger jeg også, men det vigtigste er at vores soldater og de pårørende siger det, det at vi har den nærhed” (Bilag 1, s. 6). En stor grad af identitet bliver koblet til det at være soldat. Det at være soldat er for mange militære ansatte tæt forbundet med uniformer. LG giver således udtryk for, at det er de bevidste om, og bruger uniformen som en del af den identitet, de tillægger organisationen. ”… vores soldater er også rigtig glade for, at når vi kommer og besøger dem har uniform på, for det er det som de identificere sig med… Jeg kan konstatere når jeg snakker med mine pårørende, snakker med mine soldater, så er de glade for det… Det vi kommer i uniform det gør også, det kan man så spørge om er rimeligt, men vi har oplevet, at vores soldater kommer lidt hurtigere frem i køen, når vi har uniform på, for han har kæmpet for Danmark…” (Bilag 1, s. 13-14). Identitet ses således som et vægtig element i meningsskabelsesprocessen ved LG, hvilket jf. fig 3, er vitalt for meningsskabelsesprocessen.

50

3.3.2 Ledernes erfaringers betydning (Retrospectivt) Ifølge Weick skabes mening baglæns. Det må betyde, at meningsskabelsesprocessen, det vil sige den afvejning den enkelte gør, bl.a. nå der skal overvejes om måde og indhold giver sundfornuft sker i forhold til egne oplevelser og akkumuleret erfaring. Jf. fig. 3 er det retrospektive et vitalt element i valideringsprocessen for beslutningen. Som jeg ser det, er der ved LG tre vægtige forhold. 1) Det er militære ledere, der selv har erfaring fra at være ude i mission, og som selv har stået med ansvaret for soldater i internationale missioner, samt som det ses af identiteten. ”Noget af det der har præget mig meget, var da jeg selv var chef i Afghanistan og mistede 3 mand…” (Bilag 1, s. 14) ”… jeg har været udsendt 4 gange, faktisk blev jeg syg på min første udsendelse. …noget legionærsyge, som jeg var ved at dø af…” (Bilag 2, s. 17). 2) De mange oplevelser af, hvordan de kampskadede soldater er blevet håndteret af de forskellige institutioner, er tillagt stor betydning. Den akkumulerede erfaring med rehabiliteringssystemet synes således at være en markant påvirkningsfaktor. ”… vi forstår det måske nogenlunde, fordi vi har grønt tøj på eller selv har været sendt af sted, men det er helt sikkert, at hende sagsbehandleren på kommunen forstår slet ikke, hvad det er soldaten har været udsat for… jeg tror ikke, at vores kommunale forvaltning har læst denne bog (Hvidbog), for det foregår jo ikke sådan, og man kan jo sige, at indtil det foregår sådan, så bliver vi jo nødt til, at have et system der virker for vores sårede soldater”. (Bilag 2, s. 12-13) 3) Bekræftelse fra omgivelserne på, at det man har gjort, har virket efter hensigten, hvilket betyder, at man er blevet bekræftet i sin antagelse, hvorfor der skal vægtige grunde til for at ændre den. Dette ses bl.a. gennem tilbagemeldinger fra pårørende og de kampskadede soldater. ”… det er kun fordi, jeg har fået så mange mails, så mange breve, så mange håndtryk, så mange kram. Der er ingen tvivl om, at det at vi er der hele tiden, det betyder afsindig meget for familierne og for soldaterne. Soldaterne føler sig trygge ved at vi er der, de kender os, de pårørende kender os fra pårørende arrangementer…” (Bilag1, s. 9). 51

3.3.3 Handlinger (enactment) Her ses sammenfald med den ledelsesmæssige tilgang, altså den bevidst og ubevidste valgte strategizing. Fortolkningsrammen skabes som et resultat af den ”fortælling” og praktiske udmøntning, den ledelsesmæssige ramme skaber. Det valgte koncept ses som en bevidst påvirkning af både de interne og eksterne omgivelserne ud fra den ”verdensopfattelse”, man ved LG er nået frem til, giver bedst mening. Selve beskrivelsen af LG handlinger ses således som beskrivelsen af de ledelsesmæssige tiltag, hvilket jf. fig. er en del af den kontinuerlige validering. 3.3.4 Omgivelsernes betydning (social forpligtet) Omsorg og bekymring for, om soldaterne behandles med respekt, og som mennesker ikke som klient eller en sag, ser jeg som gennemgående i forhold til indsatsen. ”… det her er hjerteblod for mig, og det er fordi det er vores soldater og vores pårørende … vi føler et særligt ansvar for vores kollegaer, vi vil sikre os, at vores kollegaer bliver behandlet ordentligt”. (Bilag 1, side 5 + 9). Da man er en del af rehabiliteringsorganisationen og har været med til at bygge det nuværende system, hvor man bekræftes af en social opbakning, fælles gyldighed og relevans, så er det svært at acceptere, at andre ikke tillægger opgaven samme værdi. ”… der er jo ikke en person fra en centralt placeret tjeneste, … der rydder sin kalender i 14 dage, og er sammen med en familie og støtter dem…” (Bilag 2, s. 19). ”vi arbejder, hvis det er nødvendigt om natten og i weekenden, fordi det jo er en af vores kolleger…” (Bilag 1, s. 7). Jeg oplever, at der har været store udfordringer i forbindelse med at FPT er kommet på banen, da de ikke har levet op til den standard og føler sig bundet af samme forpligtigelse som er fremherskende ved LG. Den sociale forpligtelse vurderer jeg for LG er tæt forbundet med den forpligtelse, der ligger i det at kunne identificere sig med at være soldat.

52

3.3.5 Ongoing Ifølge Weick er der tale om en fortløbende proces, hvor øjeblikke hives ud og bliver genstand for meningsskabelsen. De øjeblikke bliver lagret som erfaring og vil få betydning for den fortløbne proces bl.a. ved regimentets strategizing, men måske vigtigst i den fortløbende forhandling/justering af fortolkningsrammen. (Weick, 1995) Jeg ser derfor, at alle ovenstående citater er et godt eksempel på denne proces og understøtter teoriens udgangspunkt. ”Det her område, det udvikler sig jo hele tiden, og vi finder hele tiden nye ressource personer, der kan være med i det her veteranforum…” (Bilag 2, s. 12) Som det ses af fig 3., er det en løbende proces, hvor flere elementer hele tiden påvirkes og holdes op i mod hinanden i forhandlingen af fortolkningsrammen. 3.3.6 Noticing og barcketing - udgangspunkt Meningsskabelse kan ske på baggrund af hvad som helst (Weick, 1995). Hvilke elementer der bliver ledetråde og som meningsskabelsen tager udgangspunkt i vil være afhængig af konteksten jf. fig. 3. Ledetrådens betydning vil være afgørende for den værdi, den tillægges i organisationen, da det bliver udgangspunktet for processen jf. fig 3. Som det ses gennem det meste af dette speciale, så er det miljø, hvori soldaterne løser deres opgaver, ekstreme. Det er svært for udenforstående at forholde sig til oplevelsernes betydning for den efterfølgende individuelle meningsskabelsesproces og bearbejdning af oplevelserne. LG har taget udgangspunkt i, at soldaterne har gjort noget særligt, og de derfor fortjener en særlig behandling og støtte både af Forsvaret, men i særlig grad af samfundet. Jeg ser således, at man, gennem processen med at finde et koncept for håndtering af kampskadede soldater, har taget udgangspunkt i netop dette forhold. I alle problemstillingerne findes et udgangspunkt, der kan håndteres og som giver mening som udgangspunkt. ”Det er jo den situation, at vi sender folk i krig, der er jo en masse særlige forhold, … Hvis vi kigger på andre lande, i nogen lande har man en veteranlov, der beskriver de her særlige favorable vilkår som veteraner får, og sådan har det været i rigtig mange år, og det tror jeg hænger sammen med, at hvis man ikke behandler de unge mænd, som vælger at tage 53

i krig for ens fædreland, … ordentligt, så får man simpelthen ikke nogen til at tage i krig”. (Bilag 2, s. 9) 3.3.7 Plausibilitet Som det ses af teoriafsnittet i kapitel 2, tolker jeg dette punkt som en gryde, hvor alle ovenstående forhold får betydning for, hvad der bliver sundfornuft. Det vil således bl.a. være et resultat af ledelsens evne til at samle alle de små historier til en fælles historie, organisationen kan forholde sig til. Jeg ser bl.a. dette som en bevægegrund for det ledelsesmæssige udgangspunkt i den narrative tilgang. Jeg ser desuden, at fordi det er muligt, og det samtidig giver god mening, anvendes Forsvarets egne ressourcer til at sikre en helhedsorienteret håndtering af den enkelte kampskadede soldat. Fordi det er muligt, og det er det mest anstændige at gøre, bliver regler og bestemmelser ikke vigtige, men kan opleves som begrænsninger (Bilag 1 og 2). Det ses bl.a. ved, at det mere er en mavefornemmelse af hvad rehabilitering er, end det er en egentlig teoretisk viden om definition. Rehabiliteringen udvikles ud fra sund fornuft. Jeg har desuden fået det indtryk, at fraværet af et centraliseret bestemmelsesgrundlag ses som værdifuldt og understøtter ideen om, at gøre det mulige (Bilag 1 og 2). ”Jeg vil blive rigtig ked af hvis der kom bestemmelser der gjorde, at de små ting, der ikke koster ret meget, men som gør en forskel, hvis sådan noget blev stoppet. Hvis man forestiller sig et rigidt system… inden du må bruge penge, inde du må indlogere nogle på pårørende hotellet på Rigshospitalet, så skulle det godkendes… det håber jeg ikke, så vil det ødelægge meget”. (Bilag 1, s. 20)

3.4 Delkonklusion Med udgangspunkt i Weiks syv karakteristikaer vurderer jeg at udgangspunktet for fortolkningsrammen ved LG bliver bundet op på traditioner, en moralsk og etisk følt forpligtigelse om at tage sig af sine egne. Et væsentligt punkt i den manglende accept af det centrale rehabiliteringstiltag, både det militære og det civile, synes, at skulle findes i, hvad der værditillægges. Regimenterne har i mange år efterspurgt netop denne type enhed i Forsvaret, men det synes problematisk, at de ikke arbejder efter samme fortolkningsramme. Hvorom der gives udtryk for, at man

54

har fået slebet kanterne, ser jeg ikke, at man har opnået den ønskede effekt med etablering af rehabiliteringsenheden ved FPT. Det styrende for LG udgangspunktet i forhold til konceptudviklingen, er bundet i den sociale forpligtelse, der er ved at være soldat. Forpligtigelsen opstår ved, at lederne selv har stået i den samme kontekst, og derved har et klart billede af, hvad soldaterne har oplevet. I den baggrund, der kommer af en fælles identitet, ligger der en forpligtigelse, men samtidig en oplevelse af nærhedsprincippets betydning. Det bliver derfor vigtigt, at soldaterne behandles som mennesker og ikke som en sag eller klient fordi de har ydet noget særligt, og derfor fortjener en værdig og særlig behandling. Der er stort sammenfald med at identitet, tidligere erfaringer og udgangspunktet får betydning i en kontinuerlig proces jf. fig. 3. Der ses således en god sammenhæng mellem udgangspunktet for fortolkningsrammen og den ledelsesmæssige tilgang til håndtering af rehabilitering. Konsekvensen for LG har derfor været at de ledelsesmæssigt har tage ”roret” og skabet et fællesmålepunkt. Det har fået den betydning, at LG har påtaget sig den koordinerende rolle i f.t. at sikre en helhedsorienteret individuel rehabilitering, som lever op til det, man synes er værdigt og rimeligt.

55

4

KAPITEL - Analyse af Gardehusarregimentet

4.1 Nuværende praksis Heller ikke GHR har et beskrevet koncept, hvorfor beskrivelsen af nuværende praksis sker med udgangspunkt i mine interview samt mine besøg og tidligere tjeneste ved GHR. Procedurerne tager udgangspunkt i kontaktpersonordningen. Den enkelte kontaktofficer er tovholder og ansvarlig for, når det skønnes nødvendigt, at introducere andre ressourcepersoner. Der er knyttet en fast kontaktofficer til hvert udsendt hold, men kontaktofficer har ikke vagt i 6 måneder. Den, der har vagten, når noget ske, bliver indledningsvis point of contact, hvis den fast udpeget ikke har mulighed for at overtage. De kampskadede samles i et kompagni i modsætning til LG, hvor de blev fordelt til forskellige enheder. Kompagnichefen får derved en vigtig rolle i forhold til at håndtere de kampskadede i hverdagen og melde til regimentet om udvikling og behov for aktioner. Hver uge orienteres regimentschefen om status, således at han kan gå ind i sager, hvor hans deltagelse vurderes at kunne fremme processen. Orienteringerne og drøftelsen af den enkelte kampskadede sker internt ved GSE, og kun når det skønnes nødvendigt inviteres øvrige ressourcepersoner. Antallet af ressourcepersoner vurderes fra gang til gang. GHR har valgt indledningsvis at samle de kampskadede soldater i samme enhed. Udgangspunktet for at samle dem i ét kompagni var, at det var der, normerne var. De positive resultater med at samle dem i en organisationsform, de kendte, og effekten af at de kunne ”måle” sig med andre i samme situation i en hverdag, der var tilpasset dem, gjorde, at GHR er fortsat med dette koncept. Den nære arbejdsgiver, indledningsvis, for alle de kampskadede ved GHR, bliver chefen for det kompagni, der i daglig tale benævnes 4/I/GHR. Det er således den samme nære arbejdsgiver, der deltager i alle koordinationsmøder.

4.2 Ledelsesmæssige tiltag Jeg ser ikke, at man ved GHR i sin strategizing er så målrettet mod den regulative og den kognitive institutionelle struktur. På det kognitive område ses fortolkningsrammen mere at ligge i Forsvaret som organisation og det specielt for den kultur, der er fremherskende i den uniformerede del af Forsvaret. På det regulative område er man bevist om bestemmelserne; men de tillægges ikke stor betydning. 56

”… selvom der ikke har været det her detaljerede bestemmelsesgrundlag og direktiv for hvorledes vi skulle udføre opgaven, så har vi jo, kan man sige, arbejdet os hen imod at nu er det den her måde vi gør, fra sag til sag. … regimenterne har været hårdt belastet, og vi har ageret på egen hånd, … der har været utrolig stor støtte og velvillighed hele vejen rundt i systemet, selvom det ikke har været mere reguleret end det har været. … Det er en stor mundfuld og man skal tænke sig godt om inden man laver bestemmelser endegyldigt, der siger nu er det sådan vi gør det, … vi har haft fuldstændig frie hænder til at fylde tonsvis af ressourcer på dem, og det har vi gjort. Vi er ikke blevet begrænset på nogen måde i vores udførsel af støtte til de til skadekommende soldater…” (Bilag 4, s. 14). GHR har som LG været meget bevidste om de rådige ressourcer og har brugt dem til at opnå de bedst mulige betingelser for soldaterne. Jeg ser, at GHR i deres tilgang har været mere fokuseret i forhold til den normative påvirkning af den institutionelle tilgang. Fællesskabets stærke værdier og moral bliver således udgangspunktet for den ledelsesmæssige indsats, hvor interessenterne bruges aktivt. ”Vi kalder jævnligt til møder, … og diskuterer vedkommende. Det er os, der tager initiativ til det, det er os der afholder mødet, det er os der følger op på dem, det er os der sætter i værk. Hvis det betyde, at en sårede soldat ryger i et behandlingsforløb, …så er det selvfølgelig læge eller socialrådgiver eller andre der iværksætter, men det er os, der er tovholderen på det”. (Bilag 4, s. 10) ”… socialrådgiveren beder om at få lov til at tage kontakt til hjemkommunen, og så kører socialrådgiveren jo i virkeligheden kontakten på soldatens vegne, hvilket jo kan være svært at håndtere når man ligger bundet til en seng med slanger og det ene og det andet, at tager den her dialog med de civile myndigheder”. (Bilag 3, s. 7) ”vores holdning har nok ændret sig til, at vi skal tage dem ud i enhederne for ligesom at blive rehabiliteret i enhederne, at de vender sig til at være omgivet af andre mennesker, til at tale om deres skader, de får prøvet på kroppen at okay, jeg kan ikke løbe med ud, og når jeg nu ikke kan løbe med ud, så bliver jeg nødt til at finde noget meningsfyldt over tid… så får de øjnene op, men vi skal også hjælpe dem med at få øjnene op ”. (Interview 3, s. 3).

57

Med den ledelsesmæssige tilgang accepterer man ikke bare spillereglerne, men forsøger at påvirke dem, fordi det ses som det rigtige. ”de afslag vi nødvendigvis også får undervejs i vores bestræbelser på at støtte soldaten bedst muligt, …, der går vi helt i sort nogen gange…, og siger det kan simpelthen ikke være rigtigt, og så prøver vi af alle mulige omveje at får det til at lykkes alligevel, ved at gå i hård i dialog med dem …”. (Bilag 4, s. 10) Med det valgte koncept, ser jeg en bevidst intern strategizing i forhold til at skabe en normativ struktur om de kampskadede soldater og samtidig påvirke soldater under uddannelse på deres kognitive opfattelse af deres profession. ”… det er utrolig vigtigt, at man har en helt klar opfattelse af, hvad det er man går ind til, og man er fuldstændig afklaret når man skal af sted til Afghanistan, og ved at man kan komme hjem hårdt såret eller man kan blive slået ihjel. Vi ønsker ikke at gemme noget eller nedtone noget, … selvfølgelig påvirker det da de unge soldater, at se, nu går de sammen med en der mangler 2 ben, … det gør den endelige beslutning om at de skal tage af sted mere holdbar og fuldstændig. Det tvinger dem ud i nogle drøftelser med deres pårørende, og tvinger dem selv til at gøre sig nogle overvejelser om, … det kan altså også være hamrende farligt. … ved ligesom at vi tvinger dem ud i den her egen erkendelse af, at det her kan altså være forfærdelig hårdt. Det kan være fatalt at tage af sted, fordi de ser, at der er nogle soldater, der komme hjem og er hårdt såret”. (Bilag 4, s. 8) Konceptet tager også udgangspunkt i nærhedsprincippet, fællesskabet, det kendte miljø omsorgen i f.t at du er et menneske og ikke en sag. Den interne strategizing og det nuværende koncept betyder, at de kampskadede soldater indledningsvis får en chef, der har erfaring med rehabilitering. ”… det kræver faktisk temmelig meget at have så mange syge og sårede soldater. Du skal have en meget personlig kontakt til dem, du skal ringe til dem måske flere gange om dagen eller flere gange om ugen for at få fat på dem. Du skal føre nøje kontrol med om de kommer og går til de behandlinger som de skal osv.”. (Bilag 4, s. 6)

Strategizingen synes at være fokuseret omkring den enkelte kampskadede og de interne forhold ved regimentet. Udøvelsen af ledelse ved GHR og de handlinger der iværksættes 58

for at sikre en individuel tilpasset rehabilitering, sker med baggrund i den opstillede fortolkningsramme.

4.3 Hvad har haft betydning for fortolkningsrammen. Ved GHR ses rettesnoren også at være sund fornuft baseret på, at vi skal tage os af ”vores” egne. Der er ingen af de to interviewede, der kende den definitionen FPT har taget udgangspunkt i fra Hvidbog om rehabilitering. (Bilag 3 og 4)) ”… ud fra devisen sund fornuft… det er jo ikke nyt, fordi direktivet 8 kom, det var også sådan, det kørte før, nu er det bare forankret i FPT... det er ikke ud fra et direktiv, det er ud fra, det er sådan her vi gør, det er det der giver mening, og i et samarbejde. (Bilag 3, s. 12) Dette bekræfter mig i at baggrunden for udvikling af konceptet ved GHR ligger i den meningsskabelsesprocess som de ledelsesmæssige ansvarlige ved GHR bevidst eller ubevidst bruger i forbindelse med beslutningsprocesserne. Jeg ser derfor, at en del af grunden til den nuværende tilgang også ved GHR skal findes som et resultat af meningsskabelsesprocessen, gennem Weicks 7 karakteristikaer. 4.3.1 Identitet Som beskrevet i pkt. 3.3.1 ser jeg også, at identitet bliver tillagt stor betydning ved GHR. Det sker også her igennem identifikationen med det at være husar, at den ledelsesmæssige forpligtelse opstår. GHR bruger ikke familietilgangen, men mere en tilgang i forhold til praksisfællesskabet. Det, at identitet skabes gennem praksisfællesskabet, ser jeg får den betydning, at regimentet føler et ansvar; men et arbejdsmæssigt ansvar. ”lige så snart der er en husar der kommer til skade eller en husar der har det dårligt, så føler vi et kæmpe ansvar og en stor forpligtigelse til at hjælpe… den røde tråd i en soldats, befalingsmands, officers liv det er hans tilhørsforhold til regimentet. Han bærer et regimentsmærke, han har en tilføjelse på sit ID der hedder, at han er i tjeneste ved garderhusarregimentet, så selvfølgelig ligger hans identitet og … hans opfattelse af sig selv, i det at

8

FPTBST 960-1

59

han er soldat ved garderhusarregimentet. Så der er en stærk regimentsfølelse” (Bilag 4, s. 3-4) ”Jeg tror lige i starten, hvis deres eget regiment ikke tog sig af dem, ville de føle et svigt, men jeg tror over tid, når de ligesom begynder at blive afklaret, så giver det bedre mening - når jeg bor i Nordsjælland, at køre til et kommandokontor 9 i Høvelte, end at køre til Vestsjælland”. (Bilag 3, s. 6) Identitet tillægges ikke kun betydning i f.t. regimentet; men i lige så høj grad til det at være soldat. ”… så de stadigvæk har mulighed for at være i uniform, og stadigvæk kan identificere sig med det at være soldat, det er meget vigtigt i starten”. (Bilag 4, s. 6) Identitet ses således som vigtigt element i meningsskabelsesprocessen ved GHR. Uniformen tillægges betydning for den kampskadede soldat i relation til at vende tilbage til sin identitet, men uniformen tillægges ikke betydning for den ledelsesmæssige tilgang, men mere den militære baggrund. ”… jeg tror ikke, at det er det grønne tøj, for nu at tage det, men jeg tror det er viden og respekt for baggrunden, tænkemåden… ”. (Bilag 3, s. 5) Der er ved GHR og LG det samme udgangspunkt i den militære, som soldat, identitets opfattelse, hvorfor identitet vil tillægges stor betydning jf. fig 3.

4.3.2 Ledernes erfaringers betydning (Retrospectivt) Ifølge Weick skabes mening baglæns jf. kapitel 2 og Jf. fig. 3 er det retrospektive et vitalt element i valideringsprocessen for beslutningen. Ved GHR er det min opfattelse, at der er to væsentlige områder, der har fået betydning. 1) Manglende opfølgning og ansvar for de sårede, 2) Oplevelser relateret til tjenesten som soldat.

9

Det administrative element i et kompagni

60

”… hvis ikke der er en fysisk tovholder, …, så sker der ofte ikke særlig meget… Vi har desværre bare et hav af eksempler på, at de(rehabiliteringsenheden) tager initiativ til at gøre noget, men de følger ikke op, efter vores optik bliver der ikke fulgt ordentligt op på det, der bliver ikke kontrolleret ordentligt på det.Der er ikke den fysiske kontakt, der tilsikre, at det her faktisk sker. … når man oplever en dræbt soldat eller en hårdt såret soldat, så påvirker det en, og det påvirker en i en retning af, at man får en stor ansvarsfølelse for det, … det er vigtigt at regimentet er der for dem ”. (Bilag 4, s. 2+4) ”… det er en speciel arbejdsmæssig situation hvor man … er i nogle ekstremer, og knytter et helt specielt bånd til hinanden, fordi man har prøvet det vildeste af det vilde sammen. Dermed opstår der et sammenhold og et ønske om at hjælpe hinanden langt mere end, der ville gøre på en almindelig arbejdsplads, hvor man bare er fra 7-4. Her er man døgnet rundt sammen i ekstremer, og det knytter altså nogle bånd. Det giver en et ønske, og man ser, at der er et behov for, at gøre noget specielt for de unge soldater der kommer til skade”. (Interview 4, s. 9) Denne oplevelse er ikke kun fra den ledelsesmæssige vinkel, men understøttes af de udsendte. ”Man har delt alt med sine kammerater og haft kontakt med dem i alle døgnets vågne timer – om man sad på toilettet eller var på patrulje. Livet som udsendt har en helt anden intensitet og et helt andet adrenalinniveau end livet derhjemme. Mange veteraner fortæller, at det er umuligt at tale med almindelige civile om det, de har oplevet under udsendelsen”. (FMN 1, s. 7)

4.3.3 Handlinger (enactment) Her ses en sammenfald med den ledelsesmæssige tilgang, altså den bevidst og ubevidste valgte strategizing. Fortolkningsrammen skabes som et resultat af den ”fortælling” og den praktiske udmøntning, den ledelsesmæssige ramme skaber. Det valgte koncept ses som en bevidst påvirkning af både de interne og eksterne omgivelserne ud fra den ”meningsramme”, man ved GHR er nået frem til, giver bedst mening. Selve beskrivelsen af GHR handlinger ses således som beskrivelsen af de ledelsesmæssige tiltag og den valgt strategizing. 61

4.3.4 Omgivelsernes betydning (social forpligtet) Omsorg og bekymring for om soldaterne behandles med respekt og som mennesker ikke som klient eller en sag er også et omdrejningspunkt ved GHR, og ses som gennemgående i forhold til indsatsen. ”… vi har et helt specielt sammenhold og et helt specielt forhold til hinanden, som igen gør, at når der er en der kommer til skade, så sætter vi alle ind overfor det, og vi gør alt hvad vi kan for at hjælpe”. (Bilag 4, s. 9) Den militære baggrund synes også ved GHR at have betydning for opfattelsen af de centrale myndigheders tilgang til opgaven. ”jeg tror ikke at de føler ansvaret overfor den enkelte soldat helt på samme måde som vi gør… når der står en soldat, der siger han ikke har noget sted at bo, der er selvmords truet, så kan man ikke sige til ham, du har en tid ved rehabiliteringsenheden mandag kl.14” (Bilag 4,s. 3) ””… at vi går ind og kæmper for soldaten, fordi vi kan sætte ansigt på, det er ikke bare et medarbejdernummer vi administrer i en eller anden retning. Har du opfattelse af, at der er andre som der ser det som en medarbejdernummer? Man kan godt få den opfattelse, når man taler med andre myndigheder i forsvaret…”. (Bilag 3, s. 12-13) Der ses også en udfordring for de centraliserede enheder i f.t. at blive accepterede ved de udførende myndigheder. GHR har lige som LG efterspurt netop denne type enheder til at overtage de langvarige rehabiliteringsforløb, men der synes at være en forskel i opfattelsen af forpligtigelse over for de kampskadede soldater. Også ved GHR ser jeg at den sociale tilgang bunder i identitetsopfattelsen, hvorfor den jf. fig. 3 tillægges stor betydning.. 4.3.5 Ongoing Processen med rehabilitering er en proces, der udvikles ved både regimenterne og i Forsvaret, hvorfor GHR må forholde sig til den løbende proces. ”Vi har erkendt nu, hvor vi også har alle de psykiske kampskadet og de fysisk kampskadet, … at vi bliver nødt til, at formalisere det her i nogle opfølgningsmøder, hvor der sidder alle de her ressourcepersoner og gennemgå hver enkelt mand”. (Bilag 3, s. 8)

62

”Vi er jo kommet ud over kanten, learning by doing, men jeg synes det er glimrende, at området bliver reguleret. … da man udgav veteranpolitikken, heraf den kommende oprettelse af veterancenteret,… jeg synes virkelig, at man har været fremme i skoene og har fået de rigtige ting med, ideen med veterancenteret er super”. (Bilag 4, s. 13) Der ses en enighed ved både GHR og LG om etableringen af veterancentret og indhold. Jeg tolker begge regimenters tilsagn som et udtryk for, at der er et behov for dette center. Det er bare helt essentielt at nærhedsprincippet og den militære ”forpligtelse” ikke negligeres. JF. fig. 3 sker der kontinuerligt en fortolkning og forhandling af fortolkningsrammen. Identitet, erfaringer og det valgte udgangspunkt bliver derfor målepunkterne for handlingerne og dermed strategizingen. 4.3.6 Noticing og barcketing - udgangspunkt Som i pkt 3.3.6. ser jeg at GHR har taget udgangspunkt i, at soldaterne har gjort noget særligt, og de derfor fortjener en særlig behandling og støtte både af Forsvaret; men i særlig grad af samfundet. Jeg ser således, at man gennem processen med at finde et koncept for håndtering af kampskadede soldater også ved GHR, har taget udgangspunkt i netop dette forhold. Ledetrådens betydning vil være afgørende for den værdi, den tillægges i organisationen, da det bliver udgangspunktet for processen jf. fig 3. ”Danmark er i krig, krig er ekstremt, og det vi udsætter vores soldater for, det er ekstremer. Det er benhårdt at være soldat i Afghanistan, også selvom man ikke bliver såret, ½ år dernede i krig, leve i frygt og uvished, blive presset hårdt fysisk og psykisk. … når vi på den ene side byder de unge mennesker det her, når nationen Danmark har valgt at gennemføre en aktivistisk sikkerhedspolitik og være med fremme i de hårdeste krige, så mener jeg også den anden vej rundt, at der skal være et helt tilsvarende hårdt sikkerhedsnet under de her unge mennesker. Når vi kan sende dem ud i ekstreme situationer, så skal vi også herhjemme være klar til at tage os ekstraordinært meget af dem. Derfor kan man ikke sammenligne det her med en arbejdsskade på ingen måde”. (Bilag 4, s. 9) 4.3.7 Plausibilitet Som beskrevet i pkt. 3.3.7. så et dette punkt den gryde, hvor de øvrige 6 punkter får betydning for, hvordan konceptet udvikles, og hvordan den praktiske strategizing gennemføres. Det er bl.a. her at system-tilgangen gør sin indflydelse.

63

”Vi bliver nødt til at gøre noget ekstraordinært for vores soldater ellers så får vi dem heller ikke til at gå i krig. Hvis vi fremadrettet siger, at I må stille jer i kø sammen med ham, der kørte galt hernede på hjørnet og mistede begge sine ben. … så har vi ikke den opbakning omkring forsvaret, så har soldaten ikke den fulde opbakning blandt sine pårørende og andre, fordi han ved, at så bliver han ikke hjulet ekstraordinært. Han skal hjælpes ekstraordinært fordi vi sætter ham i en ekstraordinær situation”. (Bilag 4, s. 13) ”… når vi … taler taktik, så på råber vi jo ikke faste retningslinjer, så på råber vi os jo netop manøvre frihed til at agere i. Og så kan vi sige, det at være indsat som kontaktofficer, det er jo også noget af det skarpeste næsten, i hvert fald hvad jeg har prøvet udover at være i en skarp mission”. (Bilag 3, s. 16) ”… alle mennesker er forskellige, og hvis vi behandler dem ens, så gør vi forskel” (Bilag 3, s. 15) Jf. ovenstående citater ser jeg også, at GHR vælger at bruge Forsvarets egne ressourcer for at støtte de kampskadede soldater bedst muligt. Rehabiliteringen er udviklet ud fra sund fornuft jf. tidligere citat. Dette synes at understøtte GHR koncept og retfærdiggøre, at man bruger alle rådige ressourcer, fordi det er muligt.

4.4 Delkonklusion Med udgangspunkt i Weicks syv karakteristikaer vurderer jeg, at GHR har set fraværet af et egentligt bestemmelsesgrundlag i Forsvaret som en styrke for deres egen indsats. Det har betydet, at regimentet har kunnet iværksætte og udvikle et koncept, der tager sit udgangspunkt i egen oplevelse af sund fornuft. Den sunde fornuft tager udgangspunkt i identiteten som soldat og det kodeks, som tillægges den militære tjeneste og baggrund. Der er således fra foresatte myndigheder ikke udgivet et direktiv, som dikterer denne ekstraordinære støtte. Dette forhold ser jeg kommer af den fællesbaggrund og oplevelser. Som militærleder kan man identificere sig med den kampskadede soldats situation og ubevidst ved man, at det kunne have været en selv. Udgangspunktet for indsatsen og forventningen om øvrige aktørers indsats, bliver for de militærledere, helt naturlig forankret i det at have ydet noget særligt for Danmark. Resultatet bliver at GHR yder en særlig støtte. I forhold til fortolkningsrammen ser jeg også en naturlig sammenhæng i f.t. de områder der tillægges betydning for konceptets udvikling jf. 64

fig. 3 er det identitet, tidligere erfaringer og udgangspunktet, der får betydning i den kontinuerlige proces. Denne baggrund får således betydning i den ledelsesmæssige tilgang i f.t. at soldaterne behandles som mennesker, og ikke som en sag eller klient. En helt klar konsekvens bliver, at GHR tager ejerskab og sætter sig for bordenden for at optimere indsatsen og støtten til den enkelte husar. Det for desuden den betydning, at GHR opsætter en, for dem naturlig, standard for indsatsen, og forventer, at de centraliserede indsatser følger samme standarder for service. Da dette ikke opleves som tilfældet, optimeres det lokalekoncept, og dermed regimentets strategizing i f.t. de institutionelle strukturer. Der ses således også ved GHR en god sammenhæng mellem udgangspunktet for fortolkningsrammen og den ledelsesmæssige tilgang til håndtering af rehabilitering.

65

5

KAPITEL - Konklusion og metode kritik

5.1 Metode kritik Den primære empiri for dette speciale er indhentet ved interview og efterfølgende transskriberet. I forbindelsen med transskriberingen er dynamikken og kropssprogets betydning for det sagte ikke synlig, hvorfor der er en risiko for, at vægtige pointer ikke er tilgængelige ved en tolkning på baggrund af en udskrift. Dette er dog forsøgt imødegået ved at interviewe to væsentlige aktører ved hvert regiment. Da de interviewede ikke er anonymiserede, er der tillige en risiko for at visse kritiske områder ikke er påpeget eller at særlige områder, der kunne have haft betydning for resultatet af analysen, ikke er blevet behandlet. Det er dog ikke min oplevelse, hvilket understøttes af flere kritiske forhold, der er påpeget under de gennemførte interviews. Den valgte teori bygger på at tolkning er individuelle meningskonstruktioner, hvorfor der som udgangspunkt ikke kun er en løsning eller forklaring. En anden person vil i henhold til den valgte teori med rette kunne have anvendt den indsamlede empiri anderledes. Dette vurderes som et parameter, der ikke kan imødegås i forhold til den valgte metode og de usikkerhedselementer, disse indeholder som nævnt i kapitel 2. Resultatet er således et udtryk for min personlige tolkning af teori og empiri, hvor jeg har forsøgt at være så systematisk som muligt og understøtte påstande eller problemområder med den tilgængelige empiri. Udgangspunktet og argumentationen for problemformuleringen kan ses som resultatet af min personlige meningsskabelse. Problemformuleringen kan anskues som min noticing og barcketing i f.t. at håndtere kompleksiteten. Jeg kan i forhold til den valgte socialkonstruktivistiske tilgang og øvrige teori dog ikke sige mig fri for, at den kontekst, jeg befinder mig i og skaber min fortolkningsramme i, vil kunne have haft betydning for resultatet. I forhold til, at jeg har indhentet min empiri ved interview, hvor jeg har valgt de personer, der er vitale for at skabe fortolkningsrammen ved begge regimenter, er der en risiko for, at jeg er blevet et middel for begge regimenters strategizing. Accepten af at deltage i denne undersøgelse, under de opstillede præmisser og specialets vinkel, kan også ses som en bevidst mulighed for at påvirke de institutionelle strukturer i Forsvaret gennem den narrative fortælling, et interview også kan anskues som (Kvale, 2009). Det er imidlertid et forhold jeg må acceptere i dette speciale, men samtidig har været bevidst om ved brug af empiri66

en. Der ses dog en sammenhæng med informationerne i den primære empiri og de svar, der er kommet ud af Forsvarsministeriets fokusgruppeinterview (FMN 1). For at fjerne tvivlen og optimere objektiviteten, vil det være nødvendigt at gennemføre en lignende analyse på alle de øvrige ”aktører-systemer”, der er en del af rehabiliteringsprocessen. I forbindelse med dette speciale, har det ikke været muligt at undersøge øvrige interessenters meningsskabelsesproces.

5.2 Konklusion I dette afsnit gives et svar på den opstillede problemformulering og den fremsatte hypotese. 5.2.1 Mening i rehabiliteringsprocessen Det er interessant, at der ved to forskellige Regimenter, med to forskellige ledelser tages udgangspunkt i de samme elementer. Selvom regimenterne har valgt to forskellige tilgange til håndteringen af de kampskadede soldater i hverdagen, ses baggrunden at være den samme i f.t., at soldaterne rehabiliteres bedst i de kendte praksisfællesskaber. Med udgangspunkt i de to gennemførte redegørende analyser ser jeg, at svaret på hvordan regimenterne har skabt mening i rehabiliteringsprocessen også er svaret på, hvorfor der er så stor et sammenfald i de gennemførte interview. Ved at tage udgangspunkt i fig. 3, kan man se, at identitet bliver dimensionerende for valg af løsning og tillige i forhandlingen af den ”fælles verdens opfattelse”. Den militære baggrund, gennem den militære kulturs ”opdragelse”, uddannelse, ledelsesmæssigerfaring fra internationalemissioner har skabt en særlig ansvarsfølelse. Jeg ser derfor ikke, at det særligt er identiteten og fællesskabet ved LG og GHR, men den betydning regimenterne og soldateridentiteten generelt har for soldaternes identitetsskabelse, der har betydning for sammenfaldet i meningsskabelsesprocessen. Det helt centrale vurderes, at være den betydnings tillæggelse, der er i relation til at have ydet en særlig indsats gennem noticing og bracketing processen, der har haft betydning for valg af koncept. Dette centrale forhold har betydning for de militære ledere, da de selv har stået i samme kontekst, med oplevelser på godt og ondt. Denne oplevelse, tror jeg ikke, man kan forklare udenforstående, hvorfor der her er opstået en forståelses- og meningskonflikt mellem regimenterne og de centraliserede enheder og myndigheder.

67

Begge regimenter ser en risiko for, at man ved en centralisering af rehabiliteringskonceptet, vil komme for langt væk fra forståelse af de særlige forhold, og der derved ikke er den nødvendige fællesskabsfølelse og forpligtigelse. Regimenterne skaber således mening ved at sætte sig selv for bordenden, så processen kan påvirkes med alle til rådighed værende midler. Dilemmaet for regimenterne er ikke, om man skal bruge det civile eller militære system til rehabilitering, men det bliver at få sagsbehandlere og behandlere til at forstå, hvorfor den militære identitet vurderes at være så vitalt for løsningen af rehabiliteringsopgaven. 5.2.2 Praktisk udøvelse af ledelse Fortolkningsrammen har således fået betydning for den praktiske ledelsesudøvelse, grundet begge regimenters erfaringer fra det civile-rehabiliteringssystem og den nye centraliserede rehabiliteringsenhed i Forsvaret. Den manglende forståelse af soldaternes oplevelser og baggrund. Oplevelsen af, at de bare er et nummer i køen i relation til den eksterne støtte, har været en dimensionerende faktor. Ved begge regimenter har man således valgt at tage koordineringsansvaret, så man er sikker på, at der ydes en optimal individuel tilpasset støtte. Ved at lægge pres på Forsvarets egen ressourcer, har man således bevidst påvirket de omkringlæggende systemer. Det paradoks jeg har opstillet på s. 37 vurderes ikke at have betydning for de to regimenter. Deres udgangspunkt er sund fornuft, og en særlig indsats kræver et særligt rehabiliteringstilbud. Det er således helt naturligt for begge regimenter at udnytte alle til rådighed værende ressourcer i den ledelsesmæssige tilgang til at sikre en individuelle rehabilitering. Med den valgte tilgang ved regimenterne og FPT ses således, at Forsvarets egen organisation bruges som den primære støtte for den sårede soldat, da der er en generel oplevelse af, at det civile system ikke håndterer soldaterne ordentligt. 5.2.3 Sammenfatning Den valgte ledelsesmæssige tilgang og den praktiske udøvelse, som ledelsen ved de to undersøgte regimenter har valgt at praktisere, er således i god tråd med de forventninger, soldaterne har til deres arbejdsgiver, hvilket er udtrykt i Forsvarsministeriets fokusgruppe undersøgelse (FMN 1).

68

”Nogle veteraner kommer også hjem med en eller anden form for mén. Det kan være i form af fysiske skader, psykiske problemer eller i forhold til deres sociale relationer. De tre måder at være mærket af udsendelsen på hænger ofte - men ikke nødvendigvis - sammen. Når man er blevet skadet i krig, har man en forventning om, at man får hjælp til det rette behandlingsforløb. For mange skadede kommer det som en overraskelse, at man skal gå gennem det civile behandlingssystem. Ifølge veteranerne matcher dette ikke den særlige indsats, som de oplever at have gjort for Danmark, at de pludselig står helt alene, når de kommer hjem og selv skal sørge for at kontakte egen læge og i det hele taget selv være ansvarlig for at få den rette behandling. Der er en forventning om at de får en særlig støtte til at komme gennem behandlingssystemet og videre med livet. Selvom fokus på de psykiske mén ifølge veteranerne er blevet større, er der fortsat et stort behov for en indsats på dette område. Det er vigtigt for veteraner, at de oplever, at denne hjælp er tilgængelig, når behovet opstår - også selvom man henvender sig flere år efter udsendelse”. (FMN 1, http). Der ses således en god sammenhæng mellem det, som soldaterne forventer og den ledelsesmæssige tilgang til opgaven som regimenterne, har valgt at tilbyde. Den meningskonstruktion og fortolkningsramme regimenterne er nået frem til, vurderes primært at være et resultat af, at vi er bundet sammen af en fælles historie, hvor de ansvarlige ledere har truffet beslutningerne i forhold til den oplevede nødvendighed og egne oplevelser som soldat. Der er min vurdering, at koncepterne er i tråd med Forsvarets personelpolitik, ledelsesgrundlag og tanken med rehabiliteringsenheden jf. udmelding fra rehabiliteringslederen i interviewet med Ægir. Der kan med udgangspunkt i den gennemførte analyse være behov for, at de strategiske beslutninger ikke kun træffes af os som soldater, men at beslutningerne træffes på baggrund af vores, de kampskadede soldaters erfaringer og andre fagligt funderet anbefalinger i forhold til en generel helhedsbetragtning. Min anbefaling i relation til udarbejdelse af det centraliserede konceptet for en fremtidig rehabiliteringsorganisation er, at den bør tage udgangspunkt i identiteten som soldat og den militære fællesskabsfølelse. Jeg vil tillige anbefale, med udgangspunkt i den ledel-

69

sesmæssige meningsskabelsesproces, at der tilsikres en forankring i regimenternes tolkning af nærhedsprincippet. En fremtidig organisation skal tage sit udgangspunkt i den militære identitet. De ledere der, som minimum i den indledende fase, skal skabe rammen om de kampskadede soldater, skal have en militær baggrund, set ud fra resultatet af denne undersøgelse. Udfordringen bliver at sikre en organisation, hvor arbejdet ikke får karakter af ”8-4”. Hvis dette skulle ske, vil det være min vurdering, at lederene ved regimenterne, der føler et ansvar for soldater, vil fortsætte med at etablere deres eget system.

70

6

KAPITEL - Perspektivering

Jeg har i dette speciale beskæftiget mig med meningsskabelses i det ledelsesmæssige krydsfelt mellem den teoretiske tilgang og den praktiske tilgang til rehabilitering. Tilgangen har dels været en teoretisk, dels en praktisk nysgerrighed vedrørende udviklingen af rehabilitering konceptet af kampskadede soldater i det danske Forsvar i nyere tid. Jeg håber ikke, at der fortsat vil være samme stor belastning og udfordringer i relation til rehabilitering af kampskadede soldater i fremtiden. Skulle dette, mod min forhåbning, være tilfældet, ser jeg resultatet af dette speciale som et godt udgangspunkt for en videreudvikling af rehabiliteringskonceptet. Ved en ændring eller en udvikling af nuværende praksis vil dette speciale således kunne danne baggrund for udvikling af en forandringsstrategi, primært i forhold til at undgå modstand mod forandringer. Jeg ser således, at det kunne være interessant at gennemføre den samme analyse af de bagvedliggende årsager for beslutningerne på niveau 10 1 og 2 i Forsvaret, det vil sige niveauerne over det undersøgt niveau. Ligeledes kunne det være interessant at undersøge samme proces for lederniveauet (direkte arbejdsgiver) under det undersøgt niveau. For at få et mere helt billede af en fremtidig struktur og tiltag inden for rehabiliteringsområdet ville den kampskadedes vinkel og oplevelser være interessant at undersøge. Med udgangspunkt i dette speciales konklusion, ville en interessant tilgang til at undersøge de kampskadede soldater være Etienne Wengers teori om praksisfællesskab. Disse undersøgelser vil skabe et dybere forståelsesgrundlag at udvikle en rehabiliterings organisation ud fra. Formålet bør efter min vurdering i sidste ende være at tilgodese de individuelle rehabiliteringsbehov for den kampskadede soldat samt afdække en kompetenceprofil for cheferne og øvrige medarbejder i de enheder/organisationer, der skal varetage rehabilitering af kampskadede soldater. En opfølgning på dette speciale kunne således være en mere kvantitativ undersøgelse. En anden vinkel på problematikken kunne være en mere dybdegående undersøgelse af strategizing for de forskellige aktører. Jeg har kun berørt en lille del af teorien og kun i for-

10

Niveau 1 i forsvaret er Forsvarskommandoen, niveau 2 er de operative kommandoer og funktionelle tjenester, niveau 3 er regimenter og skoler og niveau 4 er selvstændige underafdelinger.

71

hold til et enkelt område af sensmaking undersøgelsen. Strategizing kunne have været en anden tilgang til problemfeltet, hvor det kunne have været interessant at se på ressourceafhængighed eller netværksteori til analyse af strategizingen. Jeg håber således at have bidraget med en anden tilgang til udvikling af rehabiliteringsorganisationen i Forsvaret.

Henrik Adelgaard Asnæs, maj 2011

72

7

Litteraturliste

Bog: Weick, Karl E. (1995), Sensemaking in Organizations. Sage Publications, Inc. Weick, Karl E. (2001), Making Sense of the Organizations. 1. Edition, Blackwell Publishing Haslebo, Gitte (2004), Relationer I Organisationer. 1. udgave, Dansk Psykologisk Forlag. Hornstrup, Carsten m. fl (2005), Systemisk Ledelse – den refleksive praktikker, 1. udgave, Psykologisk Forlag A/S. Franklin, C & Nurius, P.S (1998), Constructivism in Practice. Families International, Inc. Villemose, Niels (1991), Paradoksernes Paradis. 1. udgave, G.E.C. Gads Forlag. Wenger, Etienne (2004), Praksisfællesskaber. 1. udgave, Hans Reitzels Forlag. Bottrup, Pernille (2001), Læringsrum i arbejdslivet. 1. udgave, Forlaget Sociologi. Kvale, S. (1997), Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2008), Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Riis, Ole (2005), Samfundsvidenskab i praksis. 1. udgave, Hans Reitzels Forlag. Rienecker, L. & Jørgensen P.S. (2006), Den gode opgave. 3. udgave, Forlaget Samfundslitteratur. Stevens, Richard m.fl. (1998), Systems Engineering. 1. Edition, 4edge Ltd Hockley, Essex. Ry Nielsen, J.C. og Ry, Morten, Anderledes tanker om Leavitt - en klassiker i ny belysning (2002), 1. udgave, Nyt fra Samfundsvidenskaberne forlag.

Artikel i tidsskrift: Karl Weick, K.M. Sutcliffe og D. Obstfeld (2005): Organizing and the Process of Sensemaking. Organization Science, Vol. 16, No. 4, july – august 2005, pp. 409-421.

Litterær kilder: Birkeland, Svend Arvid (2010), Krigens Ansigt. 1. udgave, Gyldendal A/S.

73

Kilder fra Internettet: Forsvarets mission, vision og strategi (FKO 2, hentet marts 2011): http://www.forsvaret.dk/fko/documents/fko/forsvarsets_mvs.pdf Forsvarets ledelsesgrundlag: http://www.forsvaret.dk/FKO/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/PublishingImages/Forsva retsLedelsesgrundlag2008.pdf Forsvarets Personelpolitik (FKO 1.): http://forsvaret.dk/FKO/Om%20Forsvaret/Medarbejdere/Pages/default.aspx Systems of Systems. http://praxis-sesi.com/More.htm Ægir, hentet 13-04-2011. http://www.aegir.dk/index.php?id=160&articleid=582 FPT 1. Statistik over udsendte. http://forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/intops/Pages/default.aspx FPT 2. Antal sårede og døde. http://forsvaret.dk/FPT/Nyt%20og%20Presse/tal/faldneogsaarede/Pages/default.aspx FMN 1: Bilag 6 til veteranrapporten, Fokusgruppeinterview med veteraner. http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Documents/Bilag6veteranrapport.pdf FMN 2: Bilag 8 til veteranrapporten, Andre landes erfaringer. http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Documents/Bilag8veteranrapport.pdf FMN 3: Bilag 12 til veteranrapporten, Arbejdsskadebestemmelser. http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Documents/Bilag12veteranrapport.pdf FMN 4: Bilag 9 til veteranrapporten, Eksisterende tiltag. http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Documents/Bilag9veteranrapport.pdf FMN 5: Veteranpolitikken. http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Documents/Veteranpolitik.pdf

74

DDO: Den danske Ordbog. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=mening&query=a

Militære kilder: FPTBST 960-1, Fra 2010-08 Bestemmelse om rehabiliteringsenheden. HOKBST 963-500, fra 2007-06 Kontaktpersonordningen.

Tidsskriftkilder: Nørgaard, Leif O., 4.000 krisskadede fulgte Sønderjylland, Danske Officerer, nr. 1 2011, s. 27-28. Andre kilder: Marselisborgcentret (2004), Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark.. Nissen, N.P. (2005), Mening i Forandring. Nielsen, Renate (2008), Ledelse og strategi som meningskonstruktion.

75