Regnskab & årsberetning 2012 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6
INDHOLD
Side
Borgmesterens forord
4
Ledelsens påtegning
5
Kommunens årsberetning Serviceniveau og rammevilkår Budget og regnskab Økonomiske målsætninger Effektiv økonomistyring Befolkningsudvikling Udviklingsstrategi Brugertilfredshed Løn og personale Trivsel og fremmøde Mellemlederuddannelse Selvforsikring Borgerservice Undervisning Dagtilbud – børn Plan og kultur Beskæftigelse og arbejdsmarked Det specialiserede socialområde Børne- og Ungerådgivningen Sundhed og handicap Pleje og Omsorg Teknik Nyt koncernløsningssystem
6 6 8 9 10 10 11 11 12 12 13 13 14 21 24 29 30 30 33 36 40 41
Driftsregnskab på aftaleniveau
43
Driftsregnskab på udvalgsniveau
44
Balance – Aktiver
45
Balance – Passiver
46
Noter til driftsregnskab og balance Note 1 – Skatter, tilskud og udligning Note 2 – Pleje og omsorg Note 3 – Social og arbejdsmarked Note 4 – Børn – Dagtilbud Note 5 – Børn – Undervisning Note 6 – Børn og Unge Rådgivning Note 7 – Plan og Kultur Note 8 – Teknik Note 9 – Borgerservice Note 10 – Sundhed og Handicap Note 11 – HR & Innovation Note 12 – Økonomistaben Note 13 - Fællessekretariatet Note 14 – Personaleoversigt Note 15 – Anlægsudgifter Note 16 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. Note 17 – Jordforsyning Note 18 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb Note 19 – Anlægsoversigt Note 20 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele Årsberetning 2012
47 47 48 48 49 49 50 51 52 52 53 53 53 54 54 55 57 58 59 60 Side 2
Note 21 – Langfristede tilgodehavender Note 22 – Kortfristede tilgodehavender Note 23 – Finansieringsoversigt Note 24 – Udvikling i egenkapital Note 25 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger Note 26 – Langfristede gæld Note 27 – Kortfristet gæld Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser Note 29 – SWAP-aftaler
60 61 61 62 62 63 63 64 65
Anvendt regnskabspraksis Generelt Driftsregnskabet Balancen
66 66 67
Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand samt madservice
70
Opgaver udført for andre myndigheder
71
Billedet på forsiden viser Gardehusarerne i forbindelse med regentparrets besøg i Faaborg den 6. og 7. juni 2012.
Årsberetning 2012
Side 3
Et flot år er endnu et skridt på rette vej 2012 var på mange måder et godt år i FaaborgMidtfyn Kommune. Vi leverede endnu et flot regnskab, som kom i hus efter en stor indsats fra både politikere, ledere og medarbejdere – ikke mindst fordi vores strategi for omstilling, effektivisering og innovation blev gennemført et år for planlagt. Det solide grundlag for regnskab 2012 blev skabt gennem en effektiv drift med fokus på stram økonomistyring. Resultatet blev et overskud på den ordinære drift på 174 mio. kr. Medregnes udgifter til anlæg og jordforsyning samt indtægter fra ny låneoptagelse fås et overskud på 45 mio. kr. Resultatet har haft en positiv indvirkning på kommunens likviditet. Samtidig overføres uforbrugte midler for i alt 96 mio. kr. til 2013. Denne årsberetning giver mulighed for at studere regnskab 2012 samt vores serviceniveau, rammevilkår, udvalgte anlægsinvesteringer og befolkningsudviklingen i det forgangne år mere udførligt. Årsberetningen beskriver desuden udviklingen inden for de enkelte fagområder og tegner et bredt billede af den samlede opgaveportefølje, som varetages af kommunens mere end 3.600 ansatte. Opgaverne spænder vidt – lige fra aktiviteter under Ungdomsskolen over indsatser på klimaområdet til indførelse af ny velfærdsteknologi. En væsentlig milepæl i 2012 var kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2013. Med dette budget i hus nåede organisationen de økonomiske målsætninger i strategien for omstilling, effektivisering og innovation, som over tre år har frigjort 150 mio. kr. eller ca. 5 pct. af kommunens samlede nettodriftsbudget. Målet blev realiseret et år før planlagt, hvilket er et stærkt billede på den økonomiske ansvarlighed, der præger organisationen. Med fokus på effektiviseringer og omstillinger er det lykkes at gennemføre strategien på en måde, så det kun i begrænset omfang har påvirket kommunens serviceniveau. Det gælder eksempelvis de seneste strukturelle ændringer på dagtilbudsområdet eller indførelsen af et nyt administrativt koncernløsningssystem.
samtidig skabe finansiering til et demografisk udgiftspres, som en følge af en væsentlig stigning i antallet af ældre medborgere. Det er min vurdering, at vi i de kommende år skal arbejde os frem mod en helt ny model for vores velfærd, som bl.a. vil bygge på langt større inddragelse af borgerne, private virksomheder og civilsamfundet. Men også på en fortsat stram økonomisk styring og svære prioriteringer. Det er vigtigt, at Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt de bedste og hurtigste til at forstå, tilpasse sig og være på forkant med denne udvikling. Kun sådan kan vi sikre os de bedste muligheder for at forstærke kvaliteterne ved at leve og arbejde i vores kommune, bevare et godt og tidssvarende velfærdsniveau og skabe udvikling i vores kommune. En solid økonomi skal gøre os i stand til at investere massivt i at skabe en positiv udvikling for vores kommune. Dette skal bl.a. ske ved en fortsat satsning på bosætning, digitalisering, ny velfærdsteknologi og en grøn og bæredygtig drift. Projekterne i vores udviklingsstrategi og en fortsat gennemførelse af masterplanerne for Faaborg, Ringe og Årslev skal ligeledes være med til at gøre vores kommune mere attraktiv. Derudover har vi foretaget en række erhvervsvenlige tiltag i 2012, som skal fremme en positiv udvikling i beskæftigelsen og det lokale erhvervsliv. Denne indsats vil fortsætte i de kommende år. Mine kolleger i kommunalbestyrelsen fortjener ros for det grundlag de har skabt for denne udvikling – bl.a. via en bred politisk opbakning til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Ligeledes fortjener ledere og medarbejdere en stor ros for deres vilje og evne til at realisere vores politiske ønsker. Og endelig en tak til vores borgere, som i høj grad er medspillere i den udviklingsproces vi er i gang med. Vi har brug for jeres støtte - og I vil få en stadig større rolle i og indflydelse på den udvikling, som vi skal igennem i de kommende år.
Faaborg-Midtfyn Kommune, den 22. maj 2013 Borgmester Hans Jørgensen
Det har ikke været muligt at foretage en så stor omstillingsproces uden at påvirke det oplevede serviceniveau, men vi har mødt meget stor forståelse blandt borgerne for de beslutninger, som vi har været nød til at træffe. Borgerne er således i høj grad med til at tage ansvar for at vi som kommune kan skabe grobund for en bæredygtig udvikling. Også ledere og medarbejdere fortjener en stor tak for deres utrættelige indsats. En indsats, der også bliver hårdt brug for i de kommende år. Udfordringerne er til at få øje på. Vi skal i fællesskab have vendt de seneste års udvikling med et faldende indbyggertal og lavere skatter. Vi skal Årsberetning 2012
Side 4
Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 03.06.2013 aflagt årsregnskab for 2012 for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens § 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision.
Faaborg-Midtfyn Kommune, den 03.06.2013
____________________
___________________
Borgmester
Kommunaldirektør
Årsberetning 2012
Side 5
SERVICENIVEAU OG RAMMEVILKÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har et lavt udskrivningsgrundlag pr. indbygger og et udgiftsbehov pr. indbygger lige over landsgennemsnittet. Kr. pr. indbygger Udskrivningsgrundlag Udgiftsbehov
FaaborgMidtfyn 140.457
Region SydDK 144.882
Hele landet 156.202
58.059
58.938
57.924
Kilde: ECO-nøgletal 2013 Kommunernes og Regionernes Evaluerings Institut opgør hvert år den økonomiske basisbalance som udtryk for kommunernes rammevilkår. Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomiske basisbalance er opgjort til -3.877 kr. pr. borger i 2010, hvilket er den fjerde laveste blandt landets 98 kommuner. Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune tilbød et gennemsnitligt serviceniveau, var gennemsnitlig effektiv og opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent svarer det til, at kommunen har ca. 200 mio. kr. mindre til kommunal service end en gennemsnitskommune.
Faaborg-Midtfyn Kommune har budgetteret med et lavt udgiftsniveau på områderne børnepasning, folkeskole, ældre og handicap samt vejvæsen og administration. Omvendt har kommunen budgetteret med et højt udgiftsniveau på områderne voksne med særlige behov, sygedagpenge og førtidspensioner, som delvist modsvares af mindreudgifter til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger.
BUDGET OG REGNSKAB Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2012 budgetteret med et positivt driftsresultat på 2.642 kr. pr. indbygger. Der var samtidig vedtaget et omfattende anlægsprogram, ligesom der var afsat midler til køb af jord til bolig- og erhvervsformål.
En del af forklaringen på de vanskelige rammevilkår er, at det kommunale udligningssystem ikke kompenserer kommunerne tilstrækkeligt for forskelle i de sociale udgifter. Som en konsekvens af vanskelige rammevilkår har Faaborg-Midtfyn Kommune et beskatningsniveau på 26,1 pct. mod 24,9 pct. på landsplan. Samtidig har Faaborg-Midtfyn Kommune et lavt udgiftsniveau inden for de store serviceområder.
Udgiftsniveau på 12 udvalgte områder, budget 2012 (hele landet = indeks 100)
Kilde: Nøgletal for kommunernes styring, KORA
Det samlede resultat inkl. jordforsyning var budgetteret til et underskud på -1.369 kr. pr. indbygger, svarende til et samlet underskud på 71 mio. kr. Regnskabet viser et underskud på 41 mio. kr. Medtages låneoptagelse og øvrige finansforskydninger var der budgetteret med et samlet overskud på 20 mio. kr. Det endelige regnskab viser et overskud på 45 mio. kr. Det positive resultat skyldes primært færre udgifter til drift. På næste side vises det faktiske forbrug fordelt på de politiske udvalg.
Kilde: ECO-nøgletal 2012. Årsberetning 2012
side 6
Nettodriftsudgifternes fordeling på udvalg
Det bemærkes, at inddelingen på driftsområder ikke umiddelbart kan sammenlignes med ECO’s inddeling på omstående side. I det følgende kommenteres regnskabsresultatet for de områder, hvor der kan konstateres større afvigelser mellem regnskab og budget. Det drejer sig om områderne Teknik, Social- og arbejdsmarked, Børn- og Ungerådgivning, Plan og Kultur samt Direktion og Stabe. For en mere detaljeret beskrivelse af afvigelserne inkl. afvigelser inden for øvrige områder henvises til bemærkningerne i regnskabet.
Kilde: Egen fremstilling
Socialudvalget og Børn- og Undervisningsudvalget tegner sig for 71 pct. af det samlede forbrug. Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme er opgjort til 2.220 mio. kr. i 2012. Til sammenligning viser regnskabet et forbrug på 2.147 mio. kr., svarende til et mindre forbrug på 73 mio. kr. eller 3,3 pct. Ifølge tal fra KL forventes kommunerne under ét at komme ud af 2012 med et samlet mindreforbrug til service på 5,1 mia. kr. Til trods for et betydeligt mindreforbrug er der områder, som har overskredet budgettet. Her vises de procentvise budgetoverskridelser i Faaborg-Midtfyn Kommune på de 10 største driftsområder i forhold til de oprindelige og de korrigerede budgetter.
Procentvise budgetoverskridelser på de ti største driftsområder i Faaborg-Midtfyn Kommune
På det tekniske område har der været et merforbrug på 17,3 mio. kr. eller 20,9 pct. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes bl.a. overførsel af et større underskud fra 2011 til 2012 under vintertjenesten, efterbetaling af vejafvandingsbidrag til FFV samt en overførsel af budgettet vedrørende Ø-færgen fra Fællessekretariatet til Faaborg Havn. Det oprindelige budget er i løbet af året forhøjet med i alt 20,4 mio. kr. Korrigeret for tillægsbevillinger fås et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Social- og arbejdsmarkedsområdet har haft et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. eller 2,8 pct. i forhold til det oprindelige budget. Området har fået tilført en samlet tillægsbevilling på 21,0 mio. kr. Herefter udgør det samlede mindreforbrug 34,2 mio. kr. Heraf vedrører 19,0 mio. kr. udgifter til dagpenge og aktivering til gruppen af forsikrede ledige. Mindreudgiften vil helt eller delvist blive modsvaret af en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 medio 2013. Den resterende del af mindreforbruget vedrører en række større og mindre afvigelser inden for områderne sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse, aktivering, personlige tillæg mv. På Børne- og Ungerådgivningens område har der været et samlet mindreforbrug på 23,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til en forbrugsprocent på 85,4 pct. Af det samlede mindreforbrug vedrører 1,7 mio. kr. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Den øvrige del vedrører Børne-/ungerådgivningen og skyldes et fald i antallet af anbragte børn og unge. Bl.a. som følge af tre velfungerende børnehuse og en øget kvalitet i det forebyggende arbejde. På Plan- og Kulturområdet har der været et samlet mindreforbrug på 9,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Til sammenligning overførte Plan og Kultur 9,4 mio. kr. fra 2011 til 2012. Det forholdsvise store overførselsbeløb skyldes primært tidsforskydning af en række udviklingsprojekter. Størstedelen af det opsparede overskud forventes afholdt inden for de næste 2-3 år.
Kilde: Egen fremstilling Årsberetning 2012
side 7
Direktionens og stabenes mindreforbrug udgør 16,3 mio. kr., svarende til 10 pct. af det korrigerede budget. Det samlede mindreforbrug vedrører primært direktionens udviklingspulje, midler til tværgående initiativer under HR og Innovation samt et væsentligt mindreforbrug under den interne forsikringspulje. Til gengæld har der været afholdt merudgifter til it-systemer i forbindelse med implementering af et nyt løn-, debitor- og økonomisystem (koncernløsningssystem). Det korrigerede anlægsbudget ekskl. jordforsyning udgør 231,3 mio. kr. Der er til sammenligning afholdt anlægsudgifter for 206,8 mio. kr., svarende til et mindre forbrug på 24,4 mio. kr. og en forbrugsprocent på 89,4 pct.
Der er tale om en pæn gennemførselsprocent sammenlignet med andre kommuner. En væsentlig årsag hertil er, at Kommunalbestyrelsen i løbet af året har valgt at fremrykke en række anlæg som erstatning for de anlæg, der af forskellige årsager er blevet forsinket eller udskudt. Jordpuljen finansierer køb af arealer til byggemodning og erhverv. Jordpuljen skal finansiere sig selv over tid ved salg af byggegrunde. Siden finanskrisen har der været et begrænset salg. I 2012 indbragte salg af jord 1,9 mio. kr. Der blev samtidig anvendt 10,3 mio. kr. til byggemodning og køb af jord. Der er tale om et samlet udlæg på netto 8,4 mio. kr. mod budgetteret 7,4 mio. kr. Hertil kommer udgifter til renter og afdrag på lån, der har finansieret tidligere års jordkøb.
Oversigt over de ti største anlæg i 2012 •
Ny færge og nye færgelejer til Lyø-Avernakøruten: 19,5 mio. kr. (se billede)
•
Renovering af rådhus og administrationsbygninger: 11,8 mio. kr.
•
Ny indskolingsfløj til Nordagerskolen: 11,5 mio. kr.
Blandt de anlægsprojekter som blev overført til 2013 er dele af Masterplanen Faaborg, ændring af busterminal samt en delvis udsættelse af ombygningen af Pontoppidanskolen og lystbådehavnen. De overførte anlægsprojekter skabte bl.a. mulighed for erhvervelse af de gamle sygehusbygninger i Ringe, ligesom der blev afholdt ekstra udgifter til renovering af Faaborg klokketårn.
•
Nyt slidlag på veje: 10,1 mio. kr.
•
Central tandklinik i Ringe: 10,0 mio. kr.
•
Byggemodning af Møllehøjvej i Sdr. Nærå: 8,2 mio. kr.
•
Afslutning af renovering af Broskolen, afd. Bøgehøj: 7,4 mio. kr.
•
Renovering af Helios i Faaborg: 7,0 mio. kr.
•
Udvikling af Faaborg Havn: 6,6 mio. kr.
ØKONOMISKE MÅLSÆTNINGER
•
Ombygning af Nr. Broby Skole: 6,5 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget fem økonomiske målsætninger for årene 2010-2014: • • • • •
Årsberetning 2012
Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen skal være minimum 175 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo året skal udgøre 75 mio. kr. Kommunens langfristede gæld må maksimalt udgøre 500 mio. kr. Der skal afsættes en brutto anlægsramme på max 140 mio. kr. pr. år i 2010 priser (ekskl. overførsler og jordpulje Driften skal reduceres med 150 mio. kr. inden udgangen af 2014
side 8
Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret mellem 203 og 217 mio. kr. hen over året. Målsætningen om en ultimo beholdning på 75 mio. kr. er ligeledes opfyldt ved årets udgang.
Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet og ultimo beholdning
Da Kommunalbestyrelsen i oktober 2012 vedtog budget 2013 var det lykkedes at finde 150 mio. kr. via omstilling, effektivisering og innovation – et år før oprindelig planlagt. Som en del af arbejdet i 2012 var der lagt særlig stor vægt på inddragelse af MED-systemet ved udarbejdelsen af de enkelte forslag. En idé, der var fostret af kommunaldirektør og formand for Hovedudvalget, Benny Balsgaard, og næstformand i Hovedudvalget Flemming Jensen (se billede nederst på siden). I sidste del af 2012 nedsatte direktionen en arbejdsgruppe, som i foråret 2013 skal fremlægge forslag til en ny økonomisk politik og en ny økonomisk strategi, som afløser for strategien for omstilling, effektivisering og innovation. Det skal ses i lyset af, at kommunerne de næste mange år står foran store økonomiske udfordringer som følge af et demografisk udgiftspres og faldende skatteindtægter.
EFFEKTIV ØKONOMISTYRING Kommunens langfristede gæld ultimo 2012 (ekskl. ældreboliger og lån til byfornyelse) er opgjort til 424 mio. kr. Dermed overholdes Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning om en langfristet gæld på max 500 mio. kr. Medregnes lån til ældreboliger og byfornyelse fås en langfristet gæld på 468 mio. kr. eller ca. 9.100 kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige langfristede gæld for kommunerne i hele landet ca. 14.600 kr. pr. indbygger.
Årsberetning 2012
Kommunalbestyrelsen har siden januar 2007 haft fokus på en effektiv økonomistyring. Der udarbejdes månedlige økonomioversigter og der gennemføres kvartalsvise budgetopfølgninger. Formålet er at registrere et forventet merforbrug tilpas tidligt, så der kan gives de nødvendige tillægsbevillinger finansieret via kompenserende besparelser. Det er lykkedes for sjette år i træk.
side 9
Som et vigtigt element i økonomistyringen har kommunens aftaleområder, dvs. daginstitutioner, skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre et merforbrug ml. årene på op til 4 pct., ligesom der kan overføres et ubegrænset overskud. Enkelte aftaleområder er kommet ud af 2012 med et merforbrug på over 4 pct. Ca. 2/3 dele af aftaleholderne har haft en positiv opsparing i 2012.
Oversigt over aftaleholdernes forbrugsprocenter
For udgifter uden overførselsadgang, primært overførselsudgifter, er der i 2012 et overskud på 24 mio. kr.
BEFOLKNINGSUDVIKLING Indbyggertallet ved indgangen til 2012 var 51.641. Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose for de kommende år. Samtidig følges den faktiske befolkningsudvikling uge for uge. Prognosen for 2012 var bl.a. vanskelig at udarbejde på grund af en ekstraordinær nedgang i antal fødsler i 2011 og en fastlåst situation på boligmarkedet. Der var forventet en negativ befolkningsudvikling i 2012 på 0,4 pct. eller 196 indbyggere. Det faktiske antal indbyggere pr. 31.12.2012 udgjorde 51.412, svarende til et fald på 229 indbyggere. Faldet har dermed været lidt større end ventet.
Faktisk og prognosticeret befolkningsudvikling
Kilde: Egen fremstilling
Note: Aftaleholdere som har anvendt mindre end budgettet er markeret med grønt. Aftaleholdere med en forbrugsprocent mellem 100 og 104 pct. er markeret med gult. Aftaleholdere med en forbrugsprocent over 104 pct. er markeret med rødt. Der overføres netto 96 mio. kr. til 2013, svarende til 4,3 pct. af de oprindelige budgetter omfattet af overførselsadgang. Til sammenligning blev der overført henholdsvis 86, 40 og 58 mio. kr. de tre foregående år. Kilde: egen fremstilling Udviklingen i over- og underskud Det samlede fald fordeler sig på en fødselsbalance på -110 indbyggere og en flyttebalance på -100 indbyggere. Hertil kommer en teknisk korrektion på 19 borgere fra tidligere år. Der blev konkret født 423 børn i 2012 mod forventet 428. Til sammenligning er 533 indbyggere afgået ved døden mod forventet 564.
Kilde: Egen fremstilling
Årsberetning 2012
I alt 2.691 borgere flyttede til kommunen mens 2.789 borgere flyttede fra kommunen. Bag disse tal gemmer der sig en markant lavere tilflytning til nye boliger. Der var i alt forudsat tilflytning til 93 nye boliger. Der blev alene opført og færdigmeldt 20 nye boliger. Omvendt var udflytningen fra den
side 10
eksisterende boligmasse – den såkaldte udtynding - væsentlig mindre end forudsat. Herunder ses flyttebalancen fordelt på kommuner og ind- og udland.
Til- og fraflyttere i 2012 Tilflyttere Assens Kerteminde København Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Århus Øvrige kommuner Subtotal Ind- og udland I alt
157 57 72 48 58 126 782 345 43 53 2.281 408 2.689
Fraflyttere Netto 166 59 131 41 80 151 961 336 40 -25 2.596 193 2.789
-9 -2 -59 7 -22 -25 -179 9 3 -32 -315 215 -100
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose 2013-2025
Den indenlandske flyttebalance har været -315 i 2012. Til sammenligning har den indenlandske flyttebalance i årene 2008-2012 i gennemsnit været -182. En del af udviklingen kan forklares ved, at der sker en naturlig fraflytning af unge som påbegynder en uddannelse i Odense, Århus og Kbh. De seneste år er samtidig karakteriseret ved, at der ikke har været den samme tilgang af børnefamilier fra især Odense. Herudover har FaaborgMidtfyn haft en netto fraflytning til flere omegnskommuner.
over en treårig periode inden for følgende områder: 2012: Folkeskoler, SFO og botilbud 2013: Dagtilbud, klubber, sårbare børn og unge 2014: Hjemmehjælp og plejeboliger Tidsangivelserne er vejledende. Alle områder skal dog have gennemført undersøgelserne ved udgangen af 2014. Der er i 2012 gennemført undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet inden for områderne folkeskoler og SFO. Resultaterne heraf er beskrevet i afsnittet folkeskoler. Det gælder generelt, at Faaborg-Midtfyn Kommune har en målsætning om at levere en brugeroplevet kvalitet, som svarer til den brugeroplevede kvalitet på nationalt niveau, og som lever op til kommunens egne kvalitetsstandarder.
LØN OG PERSONALE Det fremgår af personaleoversigten, at FaaborgMidtfyn Kommune i 2012 har 3.521 ansatte inkl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der er tale om et fald på 87 fuldtidsstillinger eller 2,4 pct. i forhold til året før. Hvis der alene fokuseres på de ordinært ansatte fås et fald på 2,5 pct. fra 2011 til 2012. Udviklingen skal sammenholdes med et fald året før på 3,7 pct. Herunder vises lønudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune og i hele landet. Lønudviklingen for ordinært ansatte
Fraflytningen til andre kommuner opvejes delvist ved en positiv nettoindvandring fra udlandet.
BRUGERTILFREDSHED Undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet bygger på en grundlæggende præmis om, at dokumentation af indsatsen er en forudsætning for at kunne styre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Regeringen og KL anbefaler, at kommunerne hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet på de store serviceområder. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføreres brugertilfredshedsundersøgelser Årsberetning 2012
side 11
Kilde: Det fælleskommunale Løndatakontor Note 1. Ved ordinært ansatte forstås tjenestemænd og overenskomstansatte ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte. Note 2. Cirklernes centrum viser den gennemsnitlige bruttoløn i 2011 aflæst på x-aksen, og den gennemsnitlige bruttoløn i 2012 aflæst på yaksen. Cirklernes diameter viser lønstigningen i kr. Faaborg-Midtfyn Kommune har i perioden 2011 til 2012 haft en lønstigning på 2,7 pct. mod 2,4 pct. blandt kommunerne i hele landet. Omvendt er lønniveauet marginalt lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune end landsgennemsnittet. De kvindelige ansattes gennemsnitsløn er generelt lavere end mændenes gennemsnitsløn, hvilket bl.a. kan forklares ved kønnenes forskellige uddannelsesmæssige baggrund og overenskomstmæssige indplacering.
TRIVSEL OG FREMMØDE Faaborg-Midtfyn Kommune er en videnstung arbejdsplads, hvor medarbejderne udgør den vigtigste ressource og hvor de samlede lønudgifter udgør ca. 2/3-dele af det samlede budget. Det er derfor naturligt, at der er stor fokus på trivsel og fremmøde blandt de ansatte.
dagtilbud til 2 pct. blandt medarbejderne inden for Plan og Kultur. På det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside er det muligt at se kommunernes årlige fraværsprocent. Den senest aktuelle opgørelse er fra 2011. Her havde Faaborg-Midtfyn Kommune et fravær på 12,2 dage pr. fuldtidsbeskæftiget, svarende til en fraværsprocent på 5,4 pct. I øvrigt identisk med kommunens fraværsprocent i 2010. Til sammenligning havde kommunerne under ét et gennemsnitligt antal fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget på 12,6, svarende til en fraværsprocent på 5,5 pct. Generelt er sygefraværet i det offentlige højere end i det private. Det skyldes bl.a. kønssammensætningen i kommunerne, jobfunktionerne, alderssammensætningen samt andelen af medarbejdere i fleks- og skånejob.
Trivsel og fremmøde som koncernmål Kommunalbestyrelsen har vedtaget en fælles målsætning for institutionernes arbejde med trivsel og fremmøde. Målsætningen er bl.a. motiveret af, at kommunens ledere og medarbejderne i stadig højere grad skal håndtere borgernes øgede efterspørgsel efter differentierede ydelser.
En vigtig forudsætning for et højt fremmøde er et lavt fravær. Et lavt fravær er samtidig en god indikator for god trivsel.
Endvidere betyder de økonomiske udsigter, at der bliver færre hænder til at kunne levere den ønskede service til den ønskede kvalitet.
I 2009 og 2010 udgjorde det samlede fravær henholdsvis 6,9 pct. og 6,4 pct. I 2011 lykkedes det at reducere det samlede fravær yderligere til 5,8 pct. Dette niveau er fastholdt i 2012.
Udfordringerne stiller store krav til både medarbejdere og ledere. Der skal derfor være fokus på trivsel og fremmøde på arbejdspladserne.
MELLEMLEDERUDDANNELSE 145 mellemledere havde ved udgangen af december 2012 gennemført Faaborg-Midtfyn Kommunes mellemlederuddannelse, specifikt udviklet og tilrettelagt i samarbejde med International Business College, Fredericia. Siden sommeren 2011 har 6 hold, på tværs af organisationen og fagområder deltaget i et 3 måneders internt forløb med fagene udvikling, forandring og innovation, det personlige lederskab samt organisation og styring.
Der er stor forskel på udviklingen i det samlede fravær på de enkelte områder. I 2012 varierer det opgjorte fravær fra 7,1 pct. på området Børn -
Årsberetning 2012
Direktionen har løbende deltaget aktivt i uddannelsen, hvor innovation, økonomi, servicestrategi og organisationens styreform er blevet ivrigt diskuteret.
side 12
Fælles for kommunens leder- og mellemlederuddannelse i årene 2010-2012 har været: •
At begge uddannelser har været internt tilrettelagt, specifikt udviklet og sammensat til Faaborg-Midtfyn Kommune.
•
At sætte fokus på ledernes individuelle udfordringer og fastholde den enkelte leder i en fortsat videreudvikling.
•
At tage fat på de særlige ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer, der er specielle for Faaborg-Midtfyn Kommune.
Mange forebyggende tiltag inden for arbejdsskadeområdet er rigtig svære at måle effekten af. På Forsikringskontoret er holdningen den, at en trænet krop får færre skader og mindre slid i den daglige belastning. Derfor tilbydes træning og fysioterapi, som er målrettet forebyggelse af arbejdsskader. Desuden koordinerer Forsikringskontoret undervisning i forflytning, hvor personalet lærer at passe på sig selv ved hjælp af forflytningsteknikker og hjælpemidler. Der er indkøbt flytbare lifte, som hjemmeplejen kan have med i bilen rundt til borgerne og der er indgået aftale med Falck om at stille en XXL lift til rådighed til hjælp ved forflytning af svært overvægtige borgere.
•
At skabe et fælles sprog og et stærkt ledelsesfællesskab, der spiller mere sammen og deler viden - både horisontalt og vertikalt i organisationen.
For institutioner med psykisk syge beboere laves særligt tilrettelagte forløb for hele medarbejdergruppen, så de får nogle værktøjer til at håndtere beboerne og forebygge psykiske arbejdsskader.
•
At begge uddannelser har været kompetencegivende enten til akademiuddannelse i ledelse eller diplomlederuddannelse.
Med alle ledere og mellemledere i mål på 2 interne uddannelser er der sået frø for nye innovative veje og spændende netværksrelationer i FaaborgMidtfyn Kommune.
BORGERSERVICE Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at betjene kommunens borgere effektivt og korrekt gennem Borgerservice. Borgerservice er placeret i Faaborg og Ringe. Der arbejdes kontinuerligt på at betjene en stadig større andel af borgerne digitalt via selvbetjeningsløsninger mv.
SELVFORSIKRING Faaborg-Midtfyn Kommune har i 6 år været selvforsikret, og det har indtil videre vist sig at være en rigtig beslutning. En forsigtig vurdering er, at kommunen har sparet 13-14 mio. kr. i gennemsnit om året. Selvforsikringsordningen har ikke kun givet en klar økonomisk gevinst, men givet også en positiv indvirkning på sygefraværet, og mere tilfredse medarbejdere. Forsikringskontoret har arbejdet målrettet på at få arbejdsskaderne meldt ind hurtigst muligt. Mange skader kan nemlig tages i opløbet, når der sættes ind med en hurtig behandling. Der tilbydes behandling hos f.eks. fysioterapeut, kiropraktor og psykolog, så snart skaden er sket. Der følges desuden op med tilbud om rygtræning og genoptræning hos fysioterapeut eller på motionscenter. Det giver færre gener for den skadelidte og dermed færre sygedage. En forudsætning i kommunens selvforsikringsprogram er en proaktiv risikostyring. Institutionerne bliver sikret mod indbrud og hærværk med tyverialarmer og videoovervågning, og sikret mod brand med ABA-anlæg. Som et nyt tiltag i 2012 bliver institutioner med fjernvarme nu særligt sikret mod vandskader.
Årsberetning 2012
Borgerservice har i 2012 indgået i arbejdet om udarbejdelse af en ny kanalstrategi og der arbejdes løbende på at fremme borgernes brug af selvbetjeningsløsninger. I april 2011 blev der installeret en ny pasløsning. Det er nu muligt at optage foto og oversende dette elektronisk til producenten. Fra januar 2012 optages der også fingeraftryk til pasudstedelsen. Der blev tilbage i 2009 etableret en midlertidig kontrolgruppe til indsats mod misbrug af sociale ydelser. Gruppen er i efteråret 2011 gjort permanent. side 13
•
Aftalerne og kvalitetskontrakten for 2012
•
Flest mulige unge er uddannelsesparate – samarbejdet med ungdomsuddannelser
•
Brugeroplevet kvalitet
•
Flest mulige undervisningstimer gennemføres for at nå målene i fagene
Der er udarbejdet en særskilt årsberetning og et særskilt regnskab for Kontrolgruppen.
•
Overgange fra dagtilbud til skole
•
Sproglig opmærksomhed og faglig læsning
Den tidligere regering og KL aftalte tilbage i 2010, at administrationen vedrørende boligstøtte, udbetaling af førtids- og folkepension, barselsdagpenge og børnefamilieydelser skal samles under ATP i en ny enhed - Udbetaling Danmark.
•
Implementering af LP-modellen, sidste uddannelsesår
•
Udvikling af almen- og specialundervisning
•
Udvikling af pædagogiske læringscentre
•
Studie- og inspirationstur til Ontario
•
Skolestruktur – Faaborg-området – et innovationsprojekt.
Resultaterne af gruppens arbejde har for 2012 betydet en samlet besparelse på 3,8 mio. kr. Heraf udgør den kommunale andel 1,5 mio. kr. Efter fradrag for personaleomkostninger mv. fås et samlet overskud på 0,6 mio. kr. Ud over det økonomiske resultat bidrager gruppens arbejde generelt til imødegåelse af misbrug af offentlige ydelser.
Følgende områder overgår til Udbetaling Danmark i perioden oktober 2012 til marts 2013: Børnefamilieydelser Barselsdagpenge Pension Boligstøtte
Oktober 2012 December 2012 Marts 2013 Marts 2013
Personale overdrages efter lov om virksomhedsoverdragelse
Interaktive tavler Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne, så alle faglokaler og undervisningslokaler i 2014 er udstyret med Interaktive tavler. Indtil videre er man foran tidsplanen. Projektet ventes færdiggjort i 2013. Dog gælder det for 2 skoler, at de skal renoveres, og derfor færdiggøres de interaktive tavler på disse skoler i august 2014.
Der er i skoleåret 2012-2013 indskrevet 4.168 elever på 0.-10. årgang fordelt på 13 skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 20,1 elever.
I 2012 er der opsat 78 smartboards, og i 2013 bliver der opsat yderligere 178. Der er lavet en serviceaftale til registrering og vedligeholdelse af udstyret, hvilket sikrer, at tavlerne er klar til undervisningen.
Kommunen har herudover 2 heldagsklasser normeret med hver 20 elever samt flere specialklasser med i alt 107 elever.
Arbejdet med at integrere tavlerne i undervisningen er i fuld gang med kurser og workshops samt i det daglige arbejde på skolerne.
Hertil kommer elever i regionale specialundervisningstilbud og andre kommuners specialskoler.
Indsatsen skal være med til at understøtte visionen om den digitale kommune til gavn for elever og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten i undervisningen for både fagligt stærke og svage elever.
UNDERVISNING
Endelig har Faaborg-Midtfyn Kommune en væsentlig andel af elever, som går i friskoler/privatskoler. Der er i skoleåret 2012-2013 indmeldt 1.953 elever i friskoler, svarende til ca. 31 pct. af det samlede elevtal.
De store fokusområder 2012 har været præget af mange forskelligartede initiativer på undervisningsområdet. De områder, der har været særlig fokus på er følgende: •
Interaktive tavler
Årsberetning 2012
side 14
Skolestruktur i Faaborg-området – en innovationsproces Medio 2011 tilkendegav skolelederne og flere skolebestyrelsesmedlemmer, at der i Faaborgområdet var behov for at forholde sig til det samlede læringsmiljø, idet elevtallet var faldende, ikke mindst på de fire landsbyskoler. Kommunalbestyrelsen ville ikke tage initiativ til yderligere ændringer i skolestrukturen i valgperioden, men synes, at det var i orden, at der i skoleledergruppen og i skolebestyrelserne arbejdes med, hvordan udfordringerne kan tackles. Derfor gav kommunalbestyrelsen rum til, at der kunne finde en grundig og involverende dialog sted, som skulle sikre, at der findes en løsning, som har bred opbakning blandt forældre i området og som matcher fremtidens udfordringer. Processen blev tilrettelagt sammen med ledergruppen fra Faaborg-områdets skoler, således at der var fokus på samskabelse af en vision og handlingsanvisninger for fremtidens skole i området. En opgave, som var stillet af borgerne og brugerne selv, hvor resultatet ikke var kendt på forhånd. En opgave, hvor der skulle arbejdes med at skabe en vision i et innovativt rum, hvor kaos og forvirring var tilladt. En opgave, som skulle munde ud i konkrete forslag til politikerne i form af eventuelle ændringer i struktur, ledelsesformer, organisering af undervisningen eller…? Processen blev delt op i følgende fem faser: •
Udarbejdelse af procesplan i ledergruppen for Faaborg-områdets seks skoler.
•
Første visionsmøde for alle interessenter idégenerering for skolebestyrelserne fra de seks skoler.
•
Visionsarbejde i arbejdsgruppen, hvor der blev inddraget ”brugere”. Fx elever og ledere fra ungdomsuddannelserne.
•
”Politiker for en dag”, hvor arbejdsgruppen og de resterende ledere fra skolerne i Faaborgområdet skulle designe fremtidens skole på baggrund af visionen, det faldende elevtal, fordomme omkring den enkelte skole mv.
•
Andet visionsmøde for alle interessenter - afprøvning af arbejdsgruppens ideer.
•
Redegørelse for arbejdet over for politikerne og borgerne.
Denne måde at lave proces på har fået mange positive tilkendegivelser fra de deltagne personer, Årsberetning 2012
side 15
både fra forældre, medarbejdere og ledere, og resultatet var mere vidtgående, end nogen havde forestillet sig, inden processen blev iværksat.
Studie- og inspirationstur til Ontario I efteråret 2012 deltog en delegation bestående af 3 politikere, 3 skoleledere og 3 repræsentanter fra Fagsekretariat Undervisning i et studiebesøg i provinsen Ontario i Canada. Baggrunden for besøget var de seneste års erfaringer i Canada, der i 2003 iværksatte en omfattende reform af skolesystemet; en reform, hvor man allierede sig med førende uddannelsesforskere i landet og inddrog dem i at reformere uddannelsessystemet. I dag ligger Canada blandt top 5 i PISA, og har topplaceringer i andre internationale undersøgelser. Uddannelsesreformen havde 3 mål, som også er målene i den kommende folkeskolereform:
•
Udvikling af inklusionsbegrebet i retning af ”skolen-for-alle”.
Inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommunes skolevæsen Inden for den almene specialundervisning er fokus stadig rettet mod øget inklusion af elever med særlige behov. De konkrete erfaringer og talopgørelser viser, at de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling og udlægning af økonomiske ressourcer, giver positive resultater. Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området er der løbende blevet udlagt ressourcer til skolerne for netop at give skolerne mulighed for at tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle niveauer. Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende overvejelser:
•
At øge præstationsniveauet for alle elever
•
Skolernes mulighed for inklusion øges
•
At reducere forskelle i elevernes præstationer
•
Skolerne fastholder ansvaret for eleven
•
At skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem
•
Skolerne kender eleverne bedst og ved, hvilke tiltag den enkelte elev har brug for
•
Skolerne kan yde en hurtigere og mere fleksibel indsats
•
Skolerne kan udvikle solide inkluderende strukturer (ressourcecentre/specialafd)
•
Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling af personalet.
Resultatet er interessant for Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor forældrenes uddannelses- og indkomstniveau ligger under landsgennemsnittet. Kommunen har en interesse i at opnå kendskab til, hvorledes man er lykkedes med at eliminere/minimere elevernes socioøkonomiske baggrund som en væsentlig faktor i elevernes præstationer. Konkrete temaer for det videre samarbejde bliver følgende: •
Lederen som pædagogisk leder
•
Øget anvendelse af data i evalueringen og udviklingen af elevernes præstationer
•
Pædagogisk støtte til skolerne
•
Konsensus om færre, men tydelige mål, som er rettet mod elevernes læring
•
Øget bevidsthed om anvendelse af fælles faglige mål
•
Høje mål som motivationsfaktor for elever og ansatte
Årsberetning 2012
Såvel de pædagogiske indsatser som udlægning af ressourcer har betydet en gradvis forbedring af skolernes evne til at inkludere elever som en del af fællesskabet, så der i Faaborg-Midtfyn Kommune i dag er segregeret 275 elever mod 310 i skoleåret 2009-2010 (totalt for alle elever i specialklasser og specialskoler i og udenfor kommunen). Antallet af elever i specialtilbud i andre kommuner er faldet fra 163 elever i 2007-2008 til 128 i 20122013. Segregeringsprocenten er i dag gennemsnitlig 4,3 pct., fordelt på 6,0 pct. for elever på 7.- 9. klassetrin og 3,6 pct. for elever i 0.- 6. klasse.
side 16
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse sidste uddannelsesår for LP-modellen Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret 2010-2011 i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LP-modellen, hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene foregår i, samt hvilke handle- og forståelsesmuligheder, der kan være. Skolerne har i 2011-2012 haft fokus på at anvende LP-modellen i praksis.
Der er etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne, de to gymnasier i kommunen samt Svendborg Erhvervsskole, og fra de involverede parter opleves en langt højere grad af kendskab og videndeling mellem de to skoleformer end tidligere. I dag findes således et unikt samarbejde på en lang række områder og fag: Science, naturfag, matematik, sprog og samfundsfag, som har betydet, at eleverne får et langt bedre indblik i og interesse for ungdomsuddannelserne og deres muligheder. De involverede parter udtrykker alle stor tilfredshed med samarbejdet og udbyttet heraf. Elevoptaget på Faaborg Gymnasium er fra 1998 til 2012 steget fra 87 til 120 og på Midtfyns Gymnasium fra 122 til 214, selvom elevtallet i målgruppen er faldet i samme periode.
Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde med forældre osv. Skolerne giver udtryk for, at modellen har været med til at kvalificere det daglige arbejde. Derfor fortsætter arbejdet med LP-modellen i de kommende skoleår.
Udvikling af pædagogisk læringscentre på skolerne I 2012 har skoleområdet haft særlig fokus på at udvikle skolernes biblioteker til læringscentre. Derfor har der været afholdt en proces, hvor der først er blevet udarbejdet en vision for fremtidens læringscenter, og på baggrund af denne er udarbejdet anbefalinger til den fremtidige organisering. 2013 skal bruges på at implementere planen for læringscentrene, som handler om, at læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Desuden skal den være med til at skabe passende forstyrrelser, der kan være med til at udfordre den enkelte.
Flest mulige unge er uddannelsesparate Der er igennem flere år arbejdet intensivt med at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. En af strategierne er at bringe folkeskolerne og ungdomsuddannelserne sammen. Årsberetning 2012
Overgange fra dagtilbud til skole I daginstitutionernes og skolernes aftaler for 2012 og 2013, er der fokus på overgang fra daginstitution til skole. Det er målet at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole, som
side 17
sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte barn.
Brugertilfredsundersøgelse på folkeskoleområdet
Der skal tillige skabes rammer for, at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne under og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den målrettede indsats overfor børn med særlige støttebehov skal der i lokalområderne tages afsæt i den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats over for barnet. En inkluderende tænkning skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang fra dagtilbud til skole for alle børn.
Der arbejdes hele tiden på at skabe den bedst mulige skole for vore elever. For at kvalificere dette arbejde er der afholdt en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene, hvor der spørges ind til tilfredsheden med folkeskolerne.
Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skole lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, fælles lokale aftaler og en fælles planlægning af de lokale processer for overgange. De enkelte aftaler skal lægges på daginstitutionernes og skolernes hjemmesider. Det opleves, at de involverede har taget opgaven på sig. Dog kan resultaterne af arbejdet ikke måles endnu.
Sproglig opmærksomhed og faglig læsning Fagsekretariat Undervisning har sammen med skolerne ekstra fokus på læsning. Der er iværksat udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse af en kommunal læsestrategi og projektet faglig læsning. Arbejdet med en kommunal læsestrategi er snart færdig. Den indeholder en strategi for læsning på overordnet niveau samt beskrivelse af forventninger til skolernes arbejde med området. Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen samt sætte fokus på deres motivation for at læse, ved:
Kilde: Fagsekretariatet Undervisning
Antal besvarelser var 1033. Besvarelsen viser at forældrene generelt er tilfredshed med deres barns skole. Undersøgelsen vil blive brugt til at gå ind i en konstruktiv dialog med den enkelte skole omkring de punkter, hvor skolen gør det rigtig godt og der, hvor der er udfordringer.
Ungdomsskolen •
At fremme elevernes læseforståelse i fagene gennem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt
•
At udvikle lærernes undervisningspraksis - i praksis
•
At have fokus på lærernes læring såvel som elevernes læring
•
At have fokus på samarbejdet mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse.
Tilbagemeldingerne fra de involverede er meget positive. De oplever, at de får konkrete redskaber til at gøre læseindsatsen bedre.
Årsberetning 2012
Undervisning og aktiviteter i tal Der er i skoleåret 2012 indskrevet 2.349 unge i Ungdomsskolen fordelt på 228 forskellige aktiviteter. Der var pr. 1. januar 3.867 unge i målgruppen.
Almenundervisningens mest søgte hold •
Natur og sundhed: 1.635 elever
•
Sociale områder: 819 elever
•
Knallert: 283 elever
•
Kunst: 243 elever
•
10 klasse indsats: 231 elever
•
Prøveforberedende fag: 115 elever
side 18
Der har herudover været tilmeldt 733 unge i ungdomsklubber og 396 i juniorklubber.
Implementering af LP-modellen •
Ungdomsskolen har siden skoleåret 20102011 - på linje med de øvrige skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune – arbejdet med LPmodellen. Også klubberne og SSP deltog i udviklingsarbejdet.
•
Medarbejderne i Ungdomsskolen giver udtryk for, at modellen har kvalificeret det daglige arbejde. LP-modellen vil fremover være den platform alle ansatte i Ungdomsskolens dagundervisning/klubber vil arbejde ud fra.
2-sprogsundervisningen havde 9 elever. Heltidsundervisningen inkl. eneundervisningen og de ikke uddannelsesparate havde 29 elever. SSP har haft kontakt med alle unge i 6., 7. og 8. klasse – ca. 1.600 elever. Der har været afholdt 85 forældremøder, og SSP har derved været i kontakt med næsten alle forældre i pågældende klasser. Herudover har SSP undervist mange 9. og 10. klasser samt elever på Produktionsskolen. Generelt deltager Ungdomsskolen i de indsatsområder folkeskolerne arbejder med. Dertil kommer ungdomsskolens eget udviklingsarbejde.
Samarbejde med PPR •
De store fokusområder i dagundervisningen Udvikling af heltidsundervisningen •
Gennem det seneste skoleår har fokus været rettet på dokumentation, elevplaner og handleplaner. Både i forhold til at finde en metode og et niveau, som er anvendeligt i dagligdagen og et system, som den unge selv kan se nytten af.
•
Der har herudover været lagt en stor ressource i arbejdet med LP-modellen, uddannelse af læsevejleder samt særlig opmærksomhed på autismespektret sammen med AKT-problematikker.
•
Samtidig med disse indsatsområder har der været arbejdet mere i retning af, at de to heltids-undervisninger samarbejder. Dels for bedre at udnytte hinandens ressourcer og ekspertiser, dels for at hjemtage ”best practice” fra hinanden.
Gennem de sidste par år er samarbejdet med PPR udviklet betydeligt. Den elevgruppe der modtages nu kræver et rigtig godt samarbejde med fagfolk fra PPR – og også tit med den unges sagsbehandler. Dette samarbejde er forbedret væsentlig bl.a. gennem mere konsultativ tid sammen med PPR-konsulenten. Det har samtidig betydet, at der i langt færre tilfælde skrives indstillinger til PPV.
HB-børn-samarbejde •
Tingagerskolen har i samarbejde med Ungdomsskolen, Tre Egeskolen, Nordagerskolen, Espeskole og Fagsekretariatet Undervisning oprettet et nyt tilbud til højt begavede børn. Her betaler Ungdomsskolen en lærerkraft. Det er Tingagerskolen, der er primus motor i projektet.
De store fokusområder hos SSP Faglig udvikling af SSP
Tiltag for de unge, som ikke kunne erklæres uddannelsesparate •
Der er igennem flere år arbejdet intensivt med at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Trods dette var der sidste år 8 unge i kommunen, som af UUvejlederne måtte erklæres ”ikke uddannelsesparat”. Det er fra sidste skoleår overgivet Ungdomsskolen at finde frem til det helt rigtige tilbud til hver enkelt i denne gruppe. I den forbindelse har Ungdomsskolen benyttet forskellige tilbud, som er allerede eksisterende – efterskole, produktionsskole med ekstra undervisning i dansk og matematik, uddannelse med mentorhjælp mm.
Årsberetning 2012
•
SSP har i løbet af året deltaget i en række kurser og konferencer – bl.a. for at udvikle arbejdet med ”Sociale overdrivelser”, som er en forskningsunderbygget forebyggelsesmetode, der har været anvendt i nogle år. Denne satsning på uddannelse gør, at SSP pt. er med helt fremme i brugen af de nyeste metoder i forebyggelse i Danmark. Den nyeste statistik over kriminalitetsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune viser da også et markant fald fra 2006/2007 til 2012. I gruppen af 10-14 årige er antallet af kriminelle unge faldet med 82 pct., og i gruppen af 15-17 årige er faldet på 45 pct. (Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor, marts 2013).
side 19
SSP-indsatser •
I 2011/12 har SSP arbejdet ud fra SSPlæsevejledningen. Nogle af de gennemgåede temaer på besøg i klasserne har været: Sikker chat, alkohol, forældreansvar, rusmidler, sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.
De store fokusområder i weekends og ferier Ferietilbud •
Herudover deltager SSP i alle afhøringer af unge under 18, og har samtaler med de unge og deres forældre. Se i øvrigt SSP’s statusrapport 2011-2012.
GAVN •
Ungdomsskolen har sammen med politiet deltaget i en tryghedsundersøgelse forestået af de kriminalpræventive råd. Resultaterne forligger ikke endnu. Der har været brugt en del medarbejderressourcer på projektet.
De store fokusområder i eftermiddags-/aften undervisningen/aktiviteterne
Ungdomsskolens ferietilbud spænder vidt. I påskeferien gik Actionturen til Tjekkiet. Der deltog 18 elever. Første uge af sommerferien afvikles SommerSportSjov på Idrætsefterskolen i Nr. Broby. Her deltog 146 elever. Vilde Vulkaner i Vordingborg for juniorbørn finder også sted i den første uge. 40 børn deltog. I sidste uge af sommerferien er der kanotur til Ry. 10 elever deltog. Efterårsferietilbuddet bestod af 2 aktiviteter: Oslotur med 42 elever og Drøngod Efterårsferie som var et dagtilbud på Ellestedbanen om trafiksikkerhed. 42 elever var med. Der er udviklet ferieaktiviteter som baserer sig på interessefællesskab og netværk. Disse kommer først i gang i 2014, og etableres i samarbejde med efterskolerne.
Juniorklubber •
Der er i kalenderåret oprettet 8 Juniorklubber i Ungdomsskoleregi. Klubberne er nu i sikker drift og på vej ind i fase 2: udvikling af diverse aktiviteter og udveksling af ressourcer.
Børnekultur festivals •
Der blev brugt mange ressourcer på de to børnekulturfestivals i Faaborg og Nr. Lyndelse. Især Faaborgarrangementet var godt besøgt.
Udvikling af netværkspædagogik •
Ungdomsskolen har arbejdet med udviklingen af en ny pædagogik, der sammenkører det bedste fra undervisningen, klubformen med etablering af lokalt netværk og samarbejde. Tanken er, at etablere de unge i et lokalt interessenetværk i Faaborg, der rækker ud over skoletiden. Det forventes, at netværk og undervisning holder de unge ude af dårlige netværk og understøtter lysten til at tage en uddannelse. Projektet har 44 deltagere. Det er dog for tidligt, at drage nogle konklusioner.
Ny knallertkørekort lovgivning •
Der kom ny lovgivning på knallertkørekortområdet, som betød flere timer til den enkelte elev samt omlægning af undervisning over flere dage. Der medfulgte ikke ekstrabevilling, hvilket betyder, at midlerne hentes ud af almendelen.
Årsberetning 2012
side 20
DAGTILBUD-BØRN Inklusionsindsats på børne- og ungeområdet I årerne 2010 – 2012 har der via aftalemål for dagtilbudsområdet været fokus på udvikling af inklusion i alle daginstitutioner. Omdrejningspunktet i inklusion er at skabe systematisk refleksion omkring de faktorer i fællesskabet og relationerne, der opretholder en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet. Samtidig fokuseres der på de potentialer og kompetencer som barnet rummer, der kan fungere som springbræt til at skabe en positiv udvikling. Implementering af inklusion i alle institutioner og i dagplejen indebærer derfor en grundlæggende ændring af kultur og holdninger til børn, forældre og kolleger. Det er derfor en flerårig proces at implementere dette på hele dagtilbudsområdet. Indsatsen har blandt andet indebåret: •
Systematisk undervisningsrække for alt personale
•
Udlægning af økonomiske støtteressourcer til daginstitutioner
•
Etablering af et netværk af inklusionspædagoger
•
Afholdelse af systematiske tværfaglige samarbejdsmøder mellem daginstitutionsledere, fagsekretariatets konsulenter og Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings konsulenter.
ressourcerne i institutionerne primært er anvendt til støtte af enkeltbørn eller grupper, og uddannelse af personalet.
Fald i efterspørgsel efter pladser i specialtilbud Parallelt med en øget indsats for inklusion og tidlig forebyggende indsats i de almene dagtilbud, har der gennem de sidste 2 år været faldende efterspørgsel efter pladserne i de kommunale specialtilbud. Institutionerne har brugt de øgede inklusionskompetencer og nye muligheder for at give tidlig, forebyggende støtte efter Dagtilbudsloven til at inkludere flere børn i almentilbuddene. Det har betydet et mindre forbrug på området i både 2011 og 2012 og prognosen for 2013 tyder på, at efterspørgslen på kommunens specialtilbud falder yderligere
Sprogunderstøttende
indsatser
I kommunen er der i disse år stor fokus på udviklingen af det sproglige område, hvilket bl.a. fremgår af kommunens udviklingsstrategi og den sammenhængende børnepolitik. På den baggrund blev der i 2012 iværksat et tværgående aftalemål på det sammenhængende børneområde under overskriften ”Sproglig opmærksomhed og læsning”. Projektet fortsættes i 2013. I 2012 har der været følgende tiltag:
På institutionsniveau er der arbejdet med at udvikle fælles viden og kompetencer som fundament for en fælles adfærd. Grundlæggende betragtes inklusion som den faglige betegnelse for en pædagogik, der hviler på en systemisk og anerkendende tilgang til arbejdet i institutionerne. I forhold til udlægningen af økonomiske støtteressourcer til institutionerne er ressourcerne anvendt til: • • • •
Støtte til børn – enkeltbørn eller grupper Uddannelse af personalet Ansættelse af støttepædagog Styrkelse af forældresamarbejdet.
Der er udarbejdet midtvejs- og slutevaluering af den 3-årige inklusionsindsats som viser, at støtte-
Årsberetning 2012
•
Ansættelse af sprogvejleder i dagplejen, med det formål at iværksætte sprogunderstøttende projekter for dagplejernes arbejde med børn
•
Arbejdet med sprogscreeninger og indsatsplaner er systematiseret
•
Børn med sproglige forsinkelser bliver sprogvurderet efter de er fyldt 2 år og der iværksættes en særlig indsats i tæt samarbejde med forældrene
•
Dialogisk læsning med etablering af sproghjørne i legestuerne – i samarbejde med biblioteket
•
Temadag om sammenhængende sprogindsats på tværs af fagsekretariaterne Børne- og ungerådgivningen, Undervisning og Dagtilbud-børn, med deltagelse af pædagogiske
side 21
supervisere og sprogkonsulent i dagplejen, sprogpædagoger fra dagtilbud, børnehaveklasseledere, læsevejledere og repræsentanter for SFO-ledere, talehørekonsulenter, konsulenter fra Dagtilbud, Undervisning og PPR samt ledere fra de tre fagsekretariater •
Deltagelse i Servicestyrelsens ”Sprogpakke”, hvor 120 pædagoger/medhjælpere deltog i 4dages kurset
•
Alle institutioner har udarbejdet implementeringsplaner for den sproglige indsats
•
Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i forskningsprojektet SPELL under Syddansk Universitet, i perioden 2012 – 2015.
Deltagelse i forskningsprojekt SPELL SPELL står for sprogtilegnelse via legebaseret læsning. Faaborg-Midtfyn Kommune er udvalgt til deltagelse i SPELL projektet sammen med 5 andre kommuner i perioden 2012 -15. Projektet er et forskningsprojekt under Syddansk Universitet. I samarbejde med Center for børnesprog, Rambøll og Teknologisk Institut afprøves forskellige metoder til at læse med børnene. Resultaterne indsamles, og forskningen skal vise, hvilke metoder der virker bedst i forhold til børnenes læring og sprogtilegnelse. Indsatsen retter sig mod alle børn, men udvikles med særligt fokus på udsatte et– og tosprogede børn.
dagtilbudsstruktur har desuden været, at styrke bæredygtigheden fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk, samt bidrage til at løse en række af de udfordringer, som dagtilbudsområdet generelt står overfor. Et væsentligt element i den nye dagtilbudsstruktur, er etablering af en ny lederstruktur. Formålet med denne er at skabe det ledelsesmæssige fundament for – via ledelse af høj kvalitet – at sikre den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet. Da den ny struktur formelt trådte i kraft den 1. august 2012 kunne arbejdet med at etablere en fælles institution med fælles værdier og platform for alvor starte op. Efteråret 2012 har været brugt til at etablere fælles personalegrupper, herunder afholde medarbejdersamtaler og personalemøde, for at drøfte forventninger og mål for den ny institution. Etablere en fælles forældrebestyrelse og få drøftet bestyrelsens arbejde. 2012 har således været anvendt til at etablere de rammer og strukturer, som de nye institutioner skal udvikle sig indenfor de kommende år. Det er de decentrale ledere der er ansvarlige for implementeringen af den ny struktur. De understøttes i den proces af stabe og fagsekretariatet Dagtilbud-Børn, som bl.a. har afholdt workshops for lederne og individuelle sparrings- og arbejdsmøder. I 2013 og 2014 vil der med aftalemålet på dagtilbudsområdet ”lærerplaner og læringsmiljø” blive sat fokus på arbejdet med at skabe en fælles stærk pædagogisk platform i samtlige institutioner, hvilket yderligere skal understøtte formålet med lederstrukturen at sikre den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet.
I Faaborg-Midtfyn kommune deltager i alt 24 institutioner i projektet på forskellige niveauer. Nogle institutioner gennemgår et meget intensivt forløb, mens andre institutioner er ”kontrol” institutioner. Læs yderligere om SPELL projektet: http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/C_ Boernesprog/Forskningsprojekter/spell
Ny dagtilbudsstruktur Den 1. august 2012 trådte en ny dagtilbudsstruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune i kraft. Den ny dagtilbudsstruktur blev vedtaget af en enig Kommunalbestyrelse i december 2011. Formålet med den nye dagtilbudsstruktur er, at understøtte og bidrage til, at kommunens samlede strategiske mål kan realiseres. Målet med den nye Årsberetning 2012
side 22
Den nye dagtilbudsstruktur består af følgende elementer •
Tidligere overgang til børnehave ved 2 år og 11 måneder (mod tidligere 3 år)
•
Tidlig overgang til SFO Broskolen, afd. Bøgehøj.
•
Pilotprojekt – gæstepasning af dagplejebørn i Bøgebjerg Børnehus.
•
Etablering af legestuefaciliteter i dagplejen.
•
Etablering af landsbyordninger i Svanninge, Horne og Allested-Vejle.
•
Etablering af netværksledelse for de selvejende institutioner.
•
Sammenlægninger til fælles ledelse ved Bøgehaven/Nøddehøj, Guldhøj/Vesterparken, 1000Fryd/Hættegårde, Carl Nielsen/Regnbuen.
•
Harmonisering af ledelsesstrukturen i de eksisterende sammenlagte institutioner, til et lederteam med en leder og en souschef.
•
Etablering af områdeledelse mellem 5 daginstitutioner i og omkring Ringe. (Projektet blev etableret i juni 2011 og overgik til drift i 2012).
Årsberetning 2012
Udvikling i børnetal og bygningsanalyse I 2012 udarbejdede administrationen analyser for udviklingen i børnetal (dagpasningsprognose) og status over kommunens bygninger på dagtilbudsområdet (bygningsanalyse). Analysen blev præsenteret for Kommunalbestyrelse og Børne- og Undervisningsudvalg i maj 2012. Af analyserne fremgår det bl.a., at børnetallet forventes at falde de kommende år, og at der vil ske et fald i børnetallet på ca. 300 børn i børnehavealderen i perioden 2014-2017. Desuden fremgår det, at flere af kommunens institutioner er i en stand, der erfaringsmæssigt vil medføre renoveringsbehov indenfor en periode på 5-8 år. På baggrund af analyserne har Børne- og Undervisningsudvalget i 2012 haft flere drøftelser om de overordnede strategiske udfordringer på dagtilbudsområdet. Drøftelserne har aktuelt ført til beslutninger omkring lovliggørelse af lokale i Guldhøj, etablering af en busordning for at håndtere kapacitetssituationen i Broby-området samt nedlæggelse af 10 vuggestuepladser i Årslev. I dagplejen er det faldende børnetal for alvor slået igennem i 2012, hvilket har betydet afskedigelse af medarbejdere i dagplejen for at tilpasse kapaciteten til det faldende børnetal.
side 23
Børnetallet vil fortsætte med at falde de kommende år og dermed også efterspørgslen efter dagpleje- og daginstitutionspladser. Derfor må der forventes yderligere afskedigelser i dagplejen i 2013 samtidig med, at nogle børnehaver vil begynde at tilpasse kapaciteten til et faldende børnetal.
•
Etablering af net af juniorklubber dækkende hele kommunen
Udviklingsstrategiens seks indsatsområder 1. Børn, unge og uddannelse 2. Sundhed og livsglæde 3. Attraktive byer og landsbyer
PLAN OG KULTUR
4. Kultur, fritid og friluftsliv
Udviklingsstrategi
5. Klima og energi
Udviklingsstrategien danner fortsat grundlag for at hente mange eksterne midler hjem til finansiering af udviklingsprojekter. Strategien danner en god ramme for samarbejdsprojekter med mange aktører i kommunen om nye udviklingstiltag, der kan øge Faaborg-Midtyns attraktivitet for bosætning og erhverv.
6. Erhverv og turisme
Der har i 2012 været arbejdet med realisering af en lang række projekter som er indeholdt i kommunens udviklingsstrategi ”Forestil dig et moderne dansk Toscana” fra 2011 med dens 6 overordnede indsatsfelter.
Der har bl.a. været arbejdet med •
Opfølgning på den ny Masterplan for Ringe: Forberedelse af udviklingsprojekt for de stationsnære arealer, hvor der i 2014-15 investeres knap 20 mio. kr. i ny infrastuktur mv. for at styrke Ringe bosætning i forhold til udviklingen i Odense Syd
Erhvervsfremme 2012 har været et år, hvor Udvikling Fyn har arbejdet på at omdanne en traditionel lokal turismeog erhvervsservice til en mere moderne og slagkraftig organisation, der skal understøtte en bredere indsats for at udvikle hele Fyns erhvervsliv. Borgmesteren sidder i bestyrelsen for Udvikling Fyn. Endvidere er administrationen bl.a. i styregruppen for udviklingsprojektet Innovirk, der især arbejder med at understøtte innovation inden for metal og elektronikindustrien, hvor FaaborgMidtfyn har mange virksomheder. Der er lagt kræfter i at skabe fundamentet for udvikling af ”Destination Fyn”. Tilskudsmidler hertil er hentet hjem fra Region Syddanmark. Naturturisme I/S, som er et fælles udviklingsselskab for de 4 sydfynske kommuner har i 2012 fået en væsentlig del af disse midler til over 3 år at udvikle nye aktiv-ferie tilbud i Det sydfynske Øhav som en væsentlig del af Destination Fyn-projektet.
•
Opfølgning på Helhedsplan Årslev: Forberedelse af Udvikling af byens centrum omkring Polymeren mv. samt byudviklingen mod syd
•
Byforskønnelsesprojekter i landsbyer
•
Færdiggørelse af ny Kulturstrategi og opfølgning herpå med nye konkrete projekter
•
Udbygning Davinde
•
En række nye erhvervsudviklingstiltag, herunder projekt ”Grøn erhvervsvækst” der understøtter energirenovering ved brug af lokale håndværkere mv.
Der er i 2012 arbejdet med at forbedre kommunens egen service overfor virksomheder, der skal i kontakt med kommunen.
•
Vedtagelse af en klimastrategi og igangsætning af både strategisk energiplanlægning (fælles fynsk projekt) samt arbejde med en plan for tilpasning til ændret klima med mere ekstremregn.
I 2012 gennemførte de to første hold medarbejdere Fremtidsfabrikkens Boost Sydfyn kursus for ansatte i kommunerne. Formålet med kurset er at udvikle medarbejdernes evne til at vurdere virksomhedernes problemstillinger og behov som skal give virksomhederne oplevelsen af en effektiv og
af
Årsberetning 2012
friluftsområdet
ved
Tarup-
Film Fyn har i 2012 fået Assens Kommune som ny deltager-kommune med foreløbig et mindre årligt tilskud. Der har bl.a. været arbejdet med at trække nye filmvirksomheder til Faaborg. Bestræbelserne har primo 2013 givet resultater, hvor 3 københavnske virksomheder har etableret FilmhusFyn i Faaborg.
side 24
målrettet vejledning, samt en hurtig, forståelig og god sagsbehandling. Ryslinge Højskole udviklede tanken om et lokalt iværksætterhus i bygningerne til det gamle Fabers fabrikker og kommunen har undervejs deltaget på forskellige møder herom. Projektet fortsætter ind i 2013, og kommunen vil fortsat arbejde for at understøtte udviklingen af et sådan projekt. Kommunen ansatte i 2012 for foreløbig to år en eventkoordinator for at understøtte nye erhvervsmuligheder, turisme og bosætning i kommunen. Vedkommende skal i første omgang genskabe og videreudvikle Fynske Fristelser, der skal understøtte produktion og salg/markedsføring af fynske kvalitetsfødevarer. Endvidere skal vedkommende udvikle en større tilbagevendende friluftsevent i Faaborg. Mindre arrangementer med et stort udviklingspotentiale blev gennemført i 2012. Med bl.a. støtte fra Nordea er der skabt grundlaget for at styrke friluftseventen væsentligt i 2013. Samarbejde og understøttelse af frivillige kræfter er et væsentligt grundlag for begge arrangementer.
Kollektiv Trafik Ændringer i busdriften som følge af ny skolestruktur blev afsluttet fra og med august 2012. Endvidere har der været fokus på at udbrede kendskabet til teletaxaordningen, som blev indført i hele kommunen i 2011.
Årsberetning 2012
Planlægning I 2012 blev forslaget til Kommuneplan 2013-2025 klar til politisk behandling. Kommuneplanforslaget indeholdt et helt nyt bud på jordbrugsplanlægning, hvor der bla i et godt samarbejde med jordbrugets organisationer blev udpeget særligt værdifulde jorbrugsområder og området til store husdyrbrug. Jordbrugsplanlægningen blev udarbejdet som en del af Naturstyrelsens og Realdanias eksempelprojekter på jordbrugsplanlægning. Derudover blev der udarbejdet en større revision af kommuneplanens hovedstruktur for vejområdet, hvor behovet for kommunale vejreservationer til kommunens overordnede vejnet blev revideret. Et kommuneplantillæg for 80 meter møller har været i offentlig høring. Der blev udarbejdet flere lokalplaner, der blandt andet gav mulighed for et nyt boligområde ved Nr. Lyndelse, der skal understøtte byens muligheder for at tiltrække ny bosætning til kommunen. Derudover er der udarbejdet forslag til lokalplaner for flere sommerhusområder, som nu giver sommerhusejerne ensrettede og gennemskuelige retningslinier for udviklingen i de konkrete områder. Lokalplanerne er blevet til i et godt samarbejde med grundejerforeningerne. Derudover er der blandt andet udarbejdet lokalplan for Rynkeby Foods udvidelse og et forslag til bevarende lokalplan for Kildetoften i Faaborg.
side 25
Derudover har planafdelingen lagt væsentlige ressourcer i det fælles fynske "Fynsprojektet", hvor resultatet mundede ud i en fælles analyse af Fynske udfordringer, styrker, muligheder og trusler for vækst og udvikling på Fyn i konkurrencen med andre subregioner. Analysen resulterede i den første Fynske konference om Fyns Fremtid 1, hvor kommunerne i fællesskab tilkendegav, at en fælles fynsk strategi for vækst og udvikling inden for andre områder end erhverv og turisme er en nødvendig forudsætning for at Fyn i fællesskab kan løfte øens vækst og udvikling.
Byforskønnelse Byforskønnelsesprojektet i Ryslinge er nu afsluttet og byen har nu fået et markant løft, hvor flere private ejendomme har fået renoveret og moderniseret facader, vinduer, tag, m.v. Flere nedslidte ejendomme er nedrevet og enkelte af de tiloversblevne grunde er blevet tilplantet med æbletræer og driftes af lokale kræfter i byen. Byparken hænger nu sammen med gadekæret, da vejen til højskolen er blevet flyttet. Parken har fået et en renovering, gadekæret renset op, og park og vej har fået ny belysning, der skaber visuel sammenhæng mellem Højskole og park. Området fremstår i dag mere tidssvarende og helstøbt. Mange nedrivnings- og oprydningsprojekter omkring faldefærdige ejendomme i landsbyer og åbent land er også afsluttet i 2012. En ny statslig vækstpakke giver mulighed for at fortsætte indsatsen i 2014 og 2015 og det er ønskeligt, da behovet fortsat er stort i mange år frem.
Årsberetning 2012
Byforskønnelsesprojektet i Kværndrup er kommet i gang, og første fase vil blive færdig i 2013.
Kultur I 2012 blev kulturstrategien færdig, efter en vellykket proces med en høj grad af deltagelse fra borgere, kulturelle foreninger og kulturinstitutioner via interviews, og konferencer, samt borgermøde. Processen har skabt stor opbakning i de kulturelle foreninger og i kulturinstitutionerne til strategien. Selve processen har medført at flere aktiviteter i tråd med strategien blev igangsat før strategien blev færdig vedtaget. Eksempelvis bibliotekernes udvikling af succesfulde forfatterskoler for børn og voksne, hvor holdene hidtil har været fuldt booket og efterspørgslen er fortsat stor. Etablering af teaterskole i både Ringe og Faaborg er etableret og har skabt helt nye aktiviteter og oplevelser for både de aktive børn men også for forskellige publikum i byerne - eksempelvis det store totalteaterstykke i Ringe, som blev afholdt for første gang i 2012. Helios teatret blev købt og en biografforening blev dannet op til 300 medlemmer. Der blev afholdt en arkitektkonkurrence for renoveringen af biografen Helios. En vinder er fundet, og detaljerne omkring den endelige udformning af området blev påbegyndt og færdiggøres i 2013. Endelig faldt en købsaftale med regionen på plads så kommunen i 2013 overtager 2 af sygehusbygningerne i Ringe. Dette med henblik på at bruge dem til kulturelle formål og styrke Ringes kulturprofil.
side 26
Friluftsliv Der har i 2012 været fokus på at udvikle det maritime friluftsliv. Bittenhus blev købt af kommunen og skal fremover drives af Trente Mølle som en aktiv port til øhavet for friluftsliv og undervisning. I samarbejde med Naturturisme I/S er der desuden arbejdet med at etableret et netværk af maritime støttepunkter i øhavet for friluftslivet. I FaaborgMidtfyn Kommune drejer det sig om Milling Klint, Dyreborg Skov, Horne Skov og Fjellebro. Pladserne forventes etableret i 2013. Der er sikret ekstern finansiering til disse projekter. Mere bynært er renoveringen af Klinten Strand projekteret og selve arbejdet udføres i foråret 2013. Licitationen på anlægsarbejdet af Faaborg Havnebad gav en pris, der lå over anlægsrammen. Efter tilpasning af projektet og fornyet udbud i slutningen af året påbegyndes anlægsarbejdet i 2013 og afsluttes i 2014. Realiseringen af Struktur og helhedsplan for Tarup-Davinde har taget fart i 2012. Der er opkøbt 137 ha centralt beliggende arealer. Yderligere store arealer forventes købt i 2013. Friluftsfaciliteterne er udbygget med primitiv overnatning og toiletfaciliteter. Skyttehusene ved Ibjerg er renoveret og fungerer som madpakkehus. Naturstien på banestrækning mellem Korinth og Ringe – et samarbejde med Naturstyrelsen – blev indviet. Veteranbanen fik bevilliget et større beløb fra en særlig pulje i Trafikstyrelsen til renovering af et antal vejskæringer og etablering af drejeskiven på Korinth (samlet 1,6 mio. kr.). Arbejdet er gennemført i 2012. Sydfyensk Veteranjernbane indgår nu i udviklingsarbejdet omkring Et Øhav i Verdensklasse i regi af Naturturisme I/S og der er i starten af 2013 søgt et større beløb fra bl.a. Grøn Vækst.
Fritid Det er afgørende at kommunens fritidsfaciliteter løbende moderniseres og kan leve op til fremtidens forventninger til kvalitet, herunder at flere af dem også tilbyder nye typer aktiviteter, der efterspørges at nye målgrupper. Modellen for tilskud til idrætshaller er revideret, så incitamenterne til at udvikle nye tilbud og skabe øget aktivitet er øget. Modellen har også frigjort midler til investeringer i udvikling: I 2012 er igangsat projekter med at indføre sund kost i flere af idrætshallerne. Der er endvidere givet tilskud til flere energibesparende tiltag. Der gives også tilskud til at haller får lavet langsigtede udviklingsplaner. Midtfyns Fritidscenter og Årsberetning 2012
side 27
Rolf Hallen fik færdiggjort deres udviklingsplaner i 2012. Faaborg Fritidscenter kom langt med deres udviklingsplaner. Flere planer færdiggøres i 2013. Med tilskud fra Sundhedsministeriet og DIF er igangsat et 2-årigt projekt ”Foreninger i forandring”. Projektet skal understøtte foreningers arbejde med at udvikle nye tilbud til nye målgrupper og generelt understøtte nye tiltag til at fastholde og udvikle et velfungerende foreningsliv. Herunder også tiltag til at lette foreningerne for administrative byrder.
Naturforvaltning Der blev vedtaget Natura 2000-handleplaner for hvert af de 9 områder, der helt eller delvist ligger i kommunen. Gennemførelsen af planerne er godt i gang. Det store naturprojekt ved Bøjden Nor (EULIFE) blev afsluttet i 2012. EU godkendte desuden et nyt stort EU-Life projekt, der for kommunen omfatter store naturprojekter ved henholdsvis Arreskov Sø, Brændegård Sø og Storelung ved Broby. Ud over EU er der hentet betydelige bidrag fra fonde til realiseringen. Den endelige vedtagelse af den kommunale vandhandleplan blev udsat, da statens vandplaner blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Staten har endnu ikke meldt ud om det videre forløb. For vådområdeprojekterne ved Sallinge Å, Horne Mølleå Vest og Horne Mølleå Øst blev lodsejerforhandlingerne afsluttet i 2012 og projekterne gennemføres i 2013. Projekterne følger tidsplanen.
Grønne områder og idrætsanlæg Der er arbejdet med aktiv borgerinddragelse i udviklingen og driften af grønne områder. I hhv. Kværndrup og Nr. Broby er afholdt workshop med aktiv deltagelse af lokale borgere og foreninger i forbindelse med udarbejdelse af planer for områdefornyelse. I Kværndrup er store dele af planen realiseret. To kommunale fodboldbaner i Hillerslev er solgt til privat skole og der er erhvervet arealer til to nye boldbaner ved Espe.
Årsberetning 2012
side 28
BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSMARKED Generelt har indsatsen i 2012 været tilfredsstillende, da Faaborg-Midtfyn placerer sig på en 2. plads i sammenligningsklyngen i forhold til de 4 ministermål i resultatrevisionen for 2012.
Kilde:Jobindsats.dk Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Her skal indsatsen i forhold til at nedbringe langtidsledigheden for A-dagpengemodtagerne og indsatsen for unge under 30 år på offentlig forsørgelse fremhæves. Indsatsen i forhold til langtidsledighed blev startet op i foråret 2012 med ansættelse af to myndighedssagsbehandlere samt to virksomhedskonsulenter, der gennem en intensiv og håndholdt Årsberetning 2012
indsats skulle hjælpe de langtidsledige i ordinære jobs enten gennem direkte jobåbninger eller ved et øget antal af løntilskudspladser indenfor både det offentlige og private arbejdsmarked. Denne indsats blev forstærket i forbindelse med akutpakken og ansættelsen af tre personlige jobformidlere, der tiltrådte i oktober 2012.
Der har igennem 2012 været et markant øget fokus på uuddannede unge på både A-dagpenge og kontanthjælp. Der foretages systematisk screening af læse-, skrive- og regnefærdigheder med henblik på at støtte flest mulige unge i at påbegynde en uddannelse. Det er dog ikke alle disse unge, som umiddelbart selv er i stand til at træffe et uddannelsesvalg. For at undgå at give uddannelsespålæg, som ikke harmonerer med de unges egne ønsker og muligheder, og derved øge risikoen for frafald og tilbagevenden til jobcenteret, er indsatsen i stedet tilrettelagt således, at disse unge visiteres til projektet ”Ung i Uddannelse” på Tietgen Kompetencecenter. Der er tale om et forløb på max. 26 uger, hvor den unge færdes i uddannelsesmiljøet i et særligt tilrettelagt uddannelsesafklarende forløb kombineret med praktikforløb og en tilknyttet uddannelsesmentor. Der blev afholdt licitation over ombygningen af skolen i Gislev den 15. december 2011. Ombygside 29
ningen var færdig den 1. april. Den 1. juni var stedet i fuld drift i forhold til de planlagte indsatsområder og målgrupper. Det har betydet, at kommunen fik mulighed for at hjemtage de opgaver, man tidligere havde været nødt til at købe ved anden aktør/leverandør, som en del af strategien for omstillings/effektivisering og innovation på området.
Udviklingen i udgifterne på det specialiserede socialområde (2012 priser, 2008=indeks 100)
Der har derfor fra juni 2012 ikke været anvendt midler til køb af ydelser ude i byen, undtaget et projekt til unge match 1 borgere med uddannelse for øje ved Tietgenskolen.
Der har som forløber for førtidspensionsreformen, der blev vedtaget til ikrafttræden den 1. januar 2013, været iværksat et projektforløb ”Brug for Alle” løbende i perioden juli 2012 til juli 2013. Projektet går ud på, at de borgere der i april 2012 var matchet i kategori 3, dvs. borgere meget langt fra arbejdsmarkedet skulle have et indledende samtaleforløb, hvor borgeren sammen med sagsbehandleren fastlægger et job eller uddannelsesmål. Derefter er der et møde med et tværfagligt team, der kommer med anbefalinger til, hvilke helhedsorienterede indsatser der skal iværksættes, for at hjælpe borgeren godt videre i forhold til at nå sit beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Bruttomålgruppen udgjorde 227 personer, deraf havde 112 fået den indledende samtale mens 18 havde været til møde med det tværfaglige team og fået en indsatsplan ved udgangen af 2012.
DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
Mio. kr.
2008
2009
2010
2011
2012
Børn og unge
143,6
140,1
121,8
102,5
100,3
Voksenhandicap
216,3
229,5
241,3
234,8
245,6
100,0
102,7
100,9
93,7
96,1
I alt Indeks
Kilde: Egen fremstilling
Der er sket et markant fald i udgifterne til sårbare børn og unge i hele perioden. Set under ét er de samlede udgifter til de to områder reduceret med 6,3 pct. siden 2008. Udviklingen er et resultat af en omfattende og systematisk indsats. I de følgende afsnit beskrives udviklingen inden for de to hovedområder.
Det specialiserede socialområde indgik i den kommunale økonomiaftale for 2011 som et særligt fokusområde.
BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN
Det er aftalt mellem regeringen og KL, at der skal iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger på området.
2012 blev året, hvor Børne- og Ungerådgivningen fra at være opdelt i 3 geografiske områder blev reorganiseret til at være opdelt i 3 aldersopdelte grupper (0-6 år, 7-12 år og 13-18/22 år), nu på én og samme matrikel i Broby sammen med Den kommunale sundhedstjeneste og Center for opholdssteder, plejefamilier og botilbud.
Regeringen og KL har samtidig truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsen hvert kvartal skal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Udgifterne inden for det specialiserede socialområde er nedenfor opdelt på børneområdet og voksenhandicapområdet. De ældrerelaterede udgifter er udeladt.
Årsberetning 2012
Ny organisering i nye rammer
Fagsekretariatet BUR er samtidig flyttet til Guldhøj i Ringe og deler lokaler med de 2 øvrige børnefagsekretariater, Fagsekretariatet Dagtilbud og Fagsekretariatet Undervisning. Det var en længerevarende proces omkring medarbejdernes definering af ”Det gode BUR-arbejde” på temadage, som startede primo 2011, og et udtalt ønske fra BUR’s MED-udvalg samt et indarbejdet sparekrav på 740.000 kr. vedr. strukturtil-
side 30
pasning, der mundede ud i ”Projekt fremtidens arbejdspladser”. Medarbejderne ytrede på temadagene ønske om at kunne være fysisk sammen for yderligere at forbedre det tværfaglige samarbejde. Samtidig ønskede de at kunne specialisere sig inden for aldersgrupper og dermed få skabt et tættere samarbejde med de aktører som er relevante indenfor de enkelte aldersgrupper. På den baggrund søgte ledelsen direktionens udviklingspulje om midler til køb af arkitektfirma, der skulle tegne ”fremtidens arbejdsplads” i samarbejde med ledelse og medarbejderrepræsentanter. Med baggrund i et pænt overskud fra regnskab 2011 havde Børne- og Ungerådgivningen mulighed for at kunne medfinansiere en renovering og ombygning af administrationsbygningerne i Broby, hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen. Efter sommerferien flyttede alt personalet ud af bygningerne på hhv. Guldhøj i Ringe, i Faaborg og Broby og midlertidigt ind på den nedlagte skole i Vester Hæsinge, hvor overdragelsen af sager mellem personalet påbegyndtes. I starten af december kunne BUR’s personale flytte ind i de nye lokaler i Broby. Arbejdspladsen er desuden forandret på den måde, at der nu ikke længere er en fast arbejdsplads til hver medarbejder (der er færre pladser end der er ansatte), men at man i stedet hører hjemme i et ”hjem-område” og kan sætte sig på en hvilken som helst ledig plads.
Dette kræver clean desk (rent bord) hver dag og høj grad af digitalisering. Alle medarbejdere har sin egen bærbare computer, ligesom alle medarbejdere er udstyret med smartphone og i-pad, så de alle steder hurtigt kan komme på kommunens netværk.
Digitalisering af udsatte børn og unge (DUBU) Pr. 1. januar 2012 blev sagsbehandlingen for sårbare børn og unge flyttet til det nye system DUBU. Et sagsbehandlersystem der skal understøtte sagsarbejdet med ICS-metoden (integrated children system), der systematiserer arbejdet med børn og unge. IT-systemet er under fortsat implementering, imens det udvikles og løbende ændres af IBM og Kombit. Samtidig blev det besluttet, jf. ”fremtidens arbejdsplads”, at alle sager i BUR skal foreligge digitalt. Derfor har der i 2012 været ansat 3 personer, der har skannet alle tidligere fysiske journaler, så de nu foreligger digitalt. Dette betyder, at BUR ikke længere har et fysisk journalarkiv. BUR er således fra 1. januar 2013 papirløse. Det er derfor vigtigt, at der hele tiden er fokus på datadisciplin hos alle.
Illustration af nye rammer og ny organisering i BUR
Årsberetning 2012
side 31
Specialrådgivning for småbørn
Udviklingen i det samlede forbrug i Børne- og Ungerådgivningen (2012-priser)
Pr. 1. januar 2012 tog BUR opgaven vedr. specialrådgivning for småbørn hjem. Personalet i PP (pædagogisk psykologisk) har således fået nye spændende opgaver. I forbindelse med omstruktureringen har denne medarbejdergruppe ligeledes fået opgaver i det forebyggende arbejde i familierne med baggrund i Serviceloven (§11.3). Denne medarbejdergruppe er således i høj grad med til at implementere de intentioner der lå bag Barnets Reform.
Projekt forebyggelseskommune Børne- og Ungerådgivningen blev i 2011 inviteret af Socialministeriet til at deltage i ”Projekt forebyggelseskommune”. Der er i løbet af 2012 sket en udbygning i forsøgsarbejdet, hvor følgende indsatser/grupper er dannet og i drift: • • • • • •
Gruppeforløb til forældre med børn med ADHD Gruppe for børn i familier med skilsmisseproblematikker Forebyggende samtaler - barn/ung Forebyggende samtaler – familie Gruppe- sårbare børn/unge Familierådslagninger som forebyggelse for at undgå at barnet bliver en ”sag” i BUR
Visitationen til forebyggelsesgrupperne sker via underretningsteamet og de tværfaglige teams, hvor barnet er vurderet til at være i BUR’s målgruppe (jf. kap. 11 i Serviceloven) og vurderes at kunne profitere af et råd- og vejledningsforløb. 79 børn har i 2012 taget imod ovenstående tilbud, heraf er der gennemført 8 forudsigelsesmøder og 14 familierådslagninger. Forsøgsarbejdet er blevet forlænget fra 2012 frem til og med 2014 og det er hensigten at BUR hele tiden skal være skarpe på, hvilke behov der opstår hos sårbare børn og familier, så vi kan tilpasse vores tilbudsvifte herefter.
Årsberetning 2012
Kilde: Børne- og Ungerådgivningen
BUR har, som det fremgår af ovenstående, i 2012 fastholdt det lavere udgiftsniveau fra regnskab 2011. Dette er sket på trods af en fortsat stigning i underretninger, jf. nedenstående
Antal underretninger i perioden 2007-2012
Kilde: Børne- og Ungerådgivningen
Der er fokus på, at der handles hurtigt på de indkomne underretninger, således at borgerne hurtigt bliver mødt og tilbudt den hjælp de vurderes at have brug for (mindst indgribende). Det er vigtigt, at familie og netværket bliver inddraget mest muligt og således inddrages i opgaveløsningen i forhold til barnets og familiens problemer. Derfor arbejdes der fortsat med familierådslagning som metode og som det tidligere er nævnt tilbydes metoden nu forsøgsvis som en del af forsøgsarbejdet i projekt forebyggelseskommune. Målet er her at hjælpe barnet og familien så de helt undgår at blive en ”sag i BUR”. I 2012 er der i alt lavet omkring 100 rådslagninger. En brugerundersøgelse af familierådslagning viser, at familierne fortsat oplever side 32
metoden som en særdeles værdifuld måde at samarbejde med kommunen på.
SUNDHED OG HANDICAP
På anbringelsesområdet er der fortsat et fald i det samlede antal anbringelser, således at antallet af anbragte ved udgangen af 2012 nu var nede på 123 børn. Dette er dog ikke et udtryk for, at BUR ikke længere anbringer børn, idet der i 2012 blev anbragt 23 nye børn i alt, men der blev fortsat hjemgivet flere end der blev anbragt. Antallet af anbragte børn ser dog ud til at stabilisere sig omkring 125-130 børn.
Det nære sundhedsvæsen og den aktive borger
Udvikling i antal anbringelser i perioden 20082012
Som en konsekvens af strukturreformen fik kommunerne fra 2007 ansvaret for mange af de opgaver, der tidligere lå i amterne – eksempelvis genoptræning, den specialiserede tandpleje, specialinstitutioner og misbrugsbehandlingen. Opgaver, som Faaborg-Midtfyn Kommune har taget på sig med et stort politisk engagement og høj faglighed i bevidstheden om, at kommunen har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar i forhold til et stigende antal opgaver med høj kompleksitet. På såvel sundhedsområdet som på det specialiserede socialområde er det i samfundets interesse at sikre borgerne en effektiv indsats baseret på evidens og faglighed – dette i et tæt samspil mellem kommunerne og de regionale tilbud. På sundhedsområdet styres dette på regionalt niveau af sundhedsaftalerne, patientforløbsprogrammer og praksisplaner, og på det specialiserede socialområde styres det af rammeaftalen - også kaldet styringsaftale og udviklingsstrategi.
Kilde: Børne- og Ungerådgivningen
Anbringelserne fordeler sig som vist herunder:
Siden strukturreformen er udviklingen gået i retning af, at kommunerne selvstændigt løser flere og flere opgaver såvel på sundhedsområdet som på det specialiserede socialområde – dette i et tæt samspil med de regionale tilbud, der løser opgaver med stigende kompleksitet og i accelererede forløb. En virkelighed, som KL i 2012 har valgt at kalde ”Det nære sundhedsvæsen” og Danske Regioner ”Det hele sundhedsvæsen”. Samtidig stiller det stigende antal opgaver, som kommunen skal løfte, krav om, at alle ressourcer benyttes bedst muligt. Det gælder også de ressourcer, der ligger hos den enkelte borger, når denne bliver en aktiv medspiller i eget liv og velfærd, en bevægelse som Mandag Morgen har kaldt ”Den aktive borger”. Indsatserne i Sundhed og Handicap har derfor i 2012 taget udgangspunkt i begreberne ”Det nære sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger”.
Kilde: Børne- og Ungerådgivningen
61 pct. af de anbragte børn bor i plejefamilier/ netværkspleje, jf. ovenstående. Årsberetning 2012
side 33
Det nære sundhedsvæsen
derede sundhedspolitik, som Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog i 2012. Specielt er sundhedsområdet i 2012 blevet styrket inden for kronikerområdet, og der er fra 2013 sat flere ressourcer af til rehabiliteringsforløb. Midler, der skal sikre, at der også gives patientuddannelse til borgere med diabetes, cancer og rygsygdomme. Herved omfatter Faaborg-Midtfyn Kommunes patientuddannelse kronikerområderne, hjertesygdomme, KOL, diabetes, rygsygdomme og cancer. I forhold til forebyggelse har Faaborg-Midtfyn Kommune især fokus på rygning hos unge og fysisk aktivitet.
Genoptræningsområdet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 80 pct. af alle genoptræningsplaner varetages som generelle i kommunerne, mens de sidste 20 pct. varetages af sygehusene som specialiserede. Figuren benævnes også ”Big Bang 2”, idet den viser udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor et stigende antal opgaver i stigende hast flyttes fra region til kommuner og endda videre ud til forenings- og privatlivet og til den enkelte borger, som gøres aktiv omkring sit eget liv. Denne udvikling understøttes af en takstfinansiering, hvor kommunerne finansierer 1/3 af udgifterne til det regionale sundhedsvæsen og udviklingen stiller krav til medarbejderne i kommunerne om, at fokusere på forebyggelse og i højere grad understøtte borgerens sundhed fremfor at ”overtage” og behandle. Kort sagt komplementerer begreberne ”Det nære sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger” hinanden. Efterfølgende beskrives eksempler på, hvordan ”Det nære sundhedsvæsen” og ”Den aktive borger” er forsøgt styrket i 2012 indenfor Sundhed og Handicap.
Kronikerområdet Med KL´s fokus på det nære sundhedsvæsen er der sat fokus på sundhedsfremme, herunder støtte til den stigende gruppe af kroniske patienter. Et fokus, som også kommer til udtryk i de forebyggelsespakker, som Sundhedsstyrelsen gennem 2012 har sendt ud til kommunerne og som Sundhed og Handicap har vurderet op imod den revi-
Årsberetning 2012
I Faaborg-Midtfyn Kommune varetager træningsafdelingen (TAR) selv de 86 pct., mens kun 14 pct. varetages som specialiserede i regionalt regi. Træningsområdet nåede herved op på 1.714 genoptræningsplaner i 2012 mod 1.000 i 2007 – en udvikling som TAR har håndteret gennem effektiviseringer.
Voksne med erhvervet hjerneskade I 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen et patientforløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade – et program der angiver retningslinjer for regioner, kommuner og praksissektor til sikkerhed for behandlingen af de voksne borgere, som hvert år får en erhvervet hjerneskade. Med 85 henvisninger til Sundhed og Handicap om støtte til borgere med erhvervet hjerneskade i alderen 18 til 65 år og med 175 genoptræningsplaner i 2012 på borgere, der havde fået en erhvervet hjerneskade, har Sundhed og Handicap stor fokus på området. Faaborg-Midtfyn Kommune efterlever generelt Sundhedsstyrelsens patientforløbsprogram og har i 2012 styrket indsatsen på området med det mål at løse opgaverne for borgere med erhvervet hjerneskade på det avancerede niveau. Dette med afsæt i en tværsektoriel styregruppe og hjerneskadeteam, der skal sikre den interdisciplinere indsats på området. Grupperne er repræsenteret af arbejdsmarkedsområdet, ældreområdet, træningsområdet og det specialiserede socialområde. En bredde, der skal sikre at sagsbehandlingen for borgeren sker ud fra et helhedssyn. side 34
I et samtidigt forsøg på at udnytte kommunens kompetencer fuldt ud, er Bakkegården fra 2012 også brugt til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. En kapacitet som styregruppen på hjerneskadeområdet vil forsøge at styrke i 2013.
Den kommunale sundhedspleje Den kommunale sundhedspleje har i forhold til efterfødselsreaktion i 2012, støttet 16 mødre med massiv reaktion. Gennem fem samtaler ved specialuddannet sundhedsplejerske er efterfødselsreaktionen forsvundet hos de ti. I skrivende stund har der været opfølgning efter ½ år, hvor det viste sig at effekten har holdt. De sidste 6 mødre er efter et par samtaler henvist til: •
Psykiatrisk afdeling
•
TUBA, Unge der er vokset op i alkoholmisbrug.
•
Statsforvaltningen
I forhold til unge med problemer i forhold til cutting har 14 unge været igennem et forløb og 9 er afsluttet. De unge er fra 4. klasse til 10. klasse og har fået 3-5 samtaler med opfølgning over sms efter 6 måneder. Ud fra en rating scala har de unge generelt fået det bedre. Én af de unge er henvist til et behandlingshjem.
Sundhedsprofilerne for 9. klasse viser i 2012, at: •
31 % af de unge der ryger ønsker at holde op
•
31 % af de unge har været fulde mod 14 % i 2009
•
82 % af de unge er normalvægtige
•
14 % af de unge er overvægtige mod 19 % i 2009
•
4 % af de unge er stationært svært overvægtige
Den Kommunale tandpleje 2012 blev også året hvor Faaborg-Midtfyn Kommune åbnede en ny tandklinik i Ringe til erstatning for den gamle klinik i Ringe og de små filialer i Gislev og Ryslinge. Den nye klinik er i sig selv en Årsberetning 2012
side 35
arkitektonisk perle, men er samtidig også et udtryk for, hvordan rammerne kan understøtte en effektiv sagsbehandling. Således er den nye klinik indrettet sådan, at alle arbejdsgange i klinikken kan optimeres med det resultat, at betjeningen af borgerne sker med brug af færrest ressourcer. I 2012 er der samtidig taget initiativ til en undersøgelse af, om der kan etableres et fælles kommunalt samarbejde omkring tandreguleringen (ortodontien) mellem kommunerne på Fyn. Undersøgelsen forventes færdig i juni 2013.
Projekt ”brug for alle” Som forløber for pensionsreformen, der træder i kraft i 2013, har Det Mobile Sundhedscenter været stærkt involveret i projektet ”Brug for alle”, hvor alle kontanthjælpsmodtagere i den såkaldte matchgruppe 3, bliver tilbudt individuelle samtaler og en rehabiliteringsplan. 180 borgere bliver tilbudt sådanne forløb og processen skal ses som en forløber for de rehabiliteringsteam, der skal etableres i 2013 som led i pensionsreformen. En proces som har knyttet indsatserne på arbejdsmarkedsområdet tættere på indsatserne på sundhedsområdet og det sociale område.
omfang at holde borgerne ude af behandlingssystemet (ambulante behandlinger og indlæggelser) gennem etablering af akutstuer på Toften og gennem projektet ”På sporet af en løsning”, hvor borgerne i stedet for indlæggelse tilbydes samtaler og støtte i kommunalt regi. ”På sporet af en løsning” kører som projekt frem til ultimo 2013 til gavn for den aktive borger og som endnu et udtryk for, at det nære sundhedsvæsen kan fungere.
Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Med nedlægning af Broby Skole i 2011 fik Job og Aktiv en enestående chance for at rykke sine aktiviteter ind på skolen samtidig med, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse blev taget hjem til kommunen. Denne ændrede organisering har bestyrket indsatsen på områderne og øget effektiviseringen, så området har været i stand til at honorere det øgede pres på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Et pres som har ført til en stigning i første årgang i 2012 fra 12 til 25 elever. På Broby skole står gruppen af udviklingshæmmede for en stor del af rengøringen og vedligeholdelsen, hvilket samtidig er i fin tråd med ”den aktive borger”.
Misbrugsområdet For at styrke det nære sundhedsvæsen og den aktive borger har Faaborg-Midtfyn Kommune i 2012 hjemtaget dagbehandlingen på misbrugsområdet. Misbrugsbehandlingen er sammen med alkoholbehandlingen organiseret med psykiatriområdet, hvilket har optimeret indsatsen i forhold til borgere med dobbeltbelastninger og dobbeltdiagnoser. Dette ud fra en erkendelse af, at misbrugere ofte også har psykiatriske problemstillinger. Hjemtagelsen af alkoholbehandlingen i 2011 og misbrugsbehandlingen i 2012 har styrket indsatserne på områderne, hvor langt flere er kommet i behandling. Samtidig er antallet af døgnbehandlinger faldet dramatisk begrundet i en mere intensiv dagbehandling foretaget i et tæt samarbejde med produktionsskolen, arbejdsmarkedsområdet og børne- og unge området – et udtryk for at det nære sundhedsvæsen kan fungere, hvis indsatsen gives i helheder og i et tæt samarbejde med alle – herunder borgeren med dennes netværk som den aktive part.
Psykiatriområdet På psykiatriområdet er der ligeledes fokus på det nære sundhedsvæsen, hvor det er lykkes i et vist Årsberetning 2012
PLEJE OG OMSORG Plejehjem Humlehaven Som led i processen med opførelsen af det nye plejehjem Humlehaven i Nr. Lyndelse, er beboerne fra Humlehaven i 2012 flyttet til Plejehjemmet Præstekærgaard på Horne. Beboerne flytter tilbage til det nye Humlehaven når dette står færdigt medio 2014.
Faaborg-Midtfyn Kommune har pr. 31.12.2012 358 plejeboliger. Pr. 31.12.2012 var 65 borgere på venteliste, heraf 30 borgere til Tingager Plejehjem, som har den største søgning. Faaborg-Midtfyn Kommune lever op til loven op plejeboliggaranti. Loven betyder, at kommunen inden for 2 måneder skal kunne tilbyde borgere, der er visiteret til en plejebolig, en bolig på et af kommunens plejehjem.
side 36
Rehabiliteringscenter Bakkegården Ultimo 2012 var der etableret 23 pladser til midlertidigt ophold ud af 27 pladser på Rehabiliteringscenter Bakkegården. Borgere skal visiteres til midlertidigt ophold af en visitator eller en hjemmesygeplejerske. Ved visitationen beskrives årsagen til, at opgaverne ikke kan løses i eget hjem og formålet med opholdet. En borger kan godt have flere formål, som skal afdækkes under opholdet. I 2012 har 193 borgere været igennem et rehabiliterende forløb på Bakkegården. Heraf kom 116 i genoptræning. 79 fik afklaring af fremtidig bolig. 57 ventede på en plejehjemsplads. 14 var i aflastning. 14 havde et akut opstået problem og 11 var i et terminalt forløb.
Formål med midlertidigt ophold på Rehabiliteringscenter Bakkegården, procentvis fordeling
Hjemmeplejen/Sygeplejen 2012 har været præget af implementering af ny struktur på hjemmeplejeområdet, hvor sygeplejen er flyttet til pleje-omsorg. Personalet er flyttet til to mødesteder henholdsvis Faaborg sygehus(Hjemmeplejen Område Vest), og Floravej i Ringe (Hjemmeplejen Område Øst.)
Hjemmeplejen/sygeplejen består af: •
2 områdeledere
•
8 hjemmeplejeledere
•
78 sygeplejersker
•
58 social- og sundhedsassistenter
•
244 social- og sundhedshjælpere/ hjemmehjælpere
Aktiviteter Baggrunden for den nye struktur var sammenhæng og koordinering til gavn for borgeren, samt koordinere videndeling mellem faggrupperne. •
Der er etableret og implementeret ny mødestruktur i alle hjemmeplejegrupper, hvor fokus er at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt og sikre tværfaglig koordinering i det enkelte borgerforløb.
•
Der arbejdes kontinuerligt med implementering af ny teknologi med henblik på at gøre borgeren mere selvhjulpen og forbedre arbejdsgange til gavn for personalets arbejdsmiljø.
•
Der arbejdes løbende med at udvikle procedurer og sundhedsfaglige instrukser, som sikrer ensartethed i den faglige kvalitet.
•
Området er præget af en hastigt stigende opgaveflytning/ opgaveglidning fra regionen.
Kilde: Pleje og omsorg
I efteråret 2012 blev der sat fokus på anvendelsen af Rehabiliteringscenter Bakkegården. Fagsekretariaterne Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap arbejdede med at optimere udnyttelsen af pladserne. Årsager til at patienter ligger færdigbehandlet på sygehuset er analyseret og samarbejdsaftalen mellem fagsekretariaterne er revideret. Arbejdet har resulteret i, at fagsekretariaterne har indgået en aftale for 2013 om nedbringelse af antallet af færdigbehandlede patienter, som ligger på regionens sygehuse.
Årsberetning 2012
Der er implementeret et nyt indsatskatalog for alle sundhedsfaglige ydelser. Det betyder at der nu kan tilvejebringes systematik og overblik i forhold til hvilke ydelser der leveres. I 2012 har 2.091 borgere modtaget ydelser fra hjemmeplejen. Det er et fald på ca. 1 pct. sammenlignet med 2011.
side 37
Antal borgere, der modtager ydelser fra hjemmeplejen fordelt på alder og år
ste, at der generelt er stor tilfredshed med den mad der leveres. Der er i køkkenerne på plejehjemmene arbejde med ”Det gode måltid”, herunder ”Den nye hverdag på Tingager”, hvor der i samarbejde på tværs af to aftaleområder er gang i en innovativ proces, med henblik på at forbedre rammerne omkring måltiderne for beboerne.
600 500 400 300
Kostforplejningens budget er i løbet af 2012 blevet tilpasset den nye produktionsform, og der er i den anledning udarbejdet en ny tildelingsmodel, som er anvendt til budget 2013.
200 100
0-64
65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 2011
95+
2012
Kilde: Pleje og omsorg
I 2012 har 2.452 borgere modtaget ydelser fra sygeplejen. Det er et fald på ca. 6 pct. sammenlignet med 2011.
Antal borgere, der modtager ydelser fra sygeplejen fordelt på alder 600 500 400 300
Velfærdsteknologi Digitalisering og velfærdsteknologi var oprindeligt to separate projekter i OEI strategien, med forankring i henholdsvis IT-staben og Fagsekretariatet Pleje og Omsorg. Med udgangspunkt i sammenfald af projekter for de to områder, igangsatte projektejerne i starten af 2012 en proces, der skulle optimere indsatsen på områderne. Konklusionen var, at et tæt samarbejde på tværs, ville styrke begge områder. Den nye styregruppe skulle arbejde med fælles projekter, hvilket ville give en bedre koordinering og styrkelse af den projektfaglige tilgang. For at have et fælles udgangspunkt, blev Sekretariatet for digitalisering og velfærdsteknologi dannet. Bemandingen består af de to eksisterende projektledere og en projektmedarbejder i en to-årig stilling. Det er hensigten, at projektmedarbejderen efter de to år, skal finansieres af en del af effektiviseringsgevinsten.
200 100
0-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95+ 2011
Et af sekretariatets hovedfunktioner er at understøtte forandringsprocesserne indenfor området bl.a. ved en meget aktiv inddragelse af borgere, personale og ledelse.
2012
Status på ”Demens i Øjenhøjde” Kilde: Pleje og omsorg
I 2011 gennemførte Faaborg-Midtfyn Kommune projektet ”Demens i Øjenhøjde” med støtte fra Socialministeriets pulje til Bedre Ældrepleje.
Kostområdet
Formålet med projektet var, at en ny demensorganisation:
Kostforplejningen har i 2012 arbejdet på at få sikker drift vedrørende produktion og levering af madservice til borgere i eget hjem og brugerantallet er stabiliseret efter overgangen fra varmholdt mad til kølemad.
•
Løbende kompetenceudvikler plejepersonalet
•
Sikrer, at de pårørende inddrages i relationen mellem plejepersonalet og borgere med demens
•
Giver mulighed for fælles information
Der er i efteråret gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på området i form af fokusgruppeinterviews. Resultatet af undersøgelsen vi-
Årsberetning 2012
side 38
•
Skaber rammerne og mulighederne for lokal forankring
I 2012 er ”Demens i øjenhøjde” implementeret i organisationen. Det betyder at: •
Den nye demensorganisation består af en demenskoordinator, der fysisk er placeret i Fagsekretariatet Pleje og Omsorg og 51 demensvejledere, der er fordelt på alle plejehjem og hjemmeplejegrupper
•
Demenskoordinatoren samarbejder med demensvejlederne i borgersager og giver sidemandsoplæring og sparring i aktuelle sager, hvor der er magtanvendelse eller svær udførlig pleje.
•
Derudover arrangerer demenskoordinator én årlig temadag for alle demensvejledere.
•
Demensvejlederne holder fire erfa-møder om året, hvor de kan drøfte dilemmaer, aktuelle sager og problemstillinger.
•
Der afholdes brugercirkler to gange om året for demensramte, pårørende og andre interesserede i Ringe og Faaborg. Deltagerne er interesserede uden demensproblematikker inde på livet, borgere i gang med udredning, borgere med tidlig demens og borgere med demens i senere stadie samt pårørende til demensramte i alle stadier (nogle pårørende møder op alene).
Effekten af brugercirkler Der er stort engagement og åbenhed på møderne, og deltagerne har stor gavn af at deltage. Konkrete tilbagemeldinger er:
Demensvejledere og demenskoordinator har ligeledes særdeles stort udbytte af Brugercirklerne.
Indberetninger om magtanvendelse I 2012 har der været 10 indberetninger om magtanvendelse efter Servicelovens § 124 – 129 i forhold til fastholdelse i hygiejnesituationer hvor en borger føres til et andet opholdsrum. Demenskoordinator har efterfølgende gennem deltagelse i hygiejnesituationer, undervisning og supervision i samarbejde med personalet foranstaltet alternative plejemetoder og socialpædagogiske tiltag, hvilket har bevirket, at der derefter kun yderst sjældent anvendes magt hos de pågældende borgere. Optagelse i Særligt botilbud uden samtykke. Det Sociale Nævn har i to sager besluttet, at borgerne skulle flytte i døgnbemandet plejebolig med den begrundelse, at det var absolut påkrævet for at den pågældende kunne få den nødvendige hjælp.
”Aktiv Pleje” på plejehjemmene Den 1. januar 2012 blev begrebet ”Aktiv Pleje” introduceret på kommunens plejehjem. ”Aktiv Pleje” står for et målrettet tilbud om en aktiverende indsats til beboerne. ”Aktiv Pleje” ydes med udgangspunkt i beboernes behov og funktionsniveau i et samarbejde mellem beboerne og alle involverede faggrupper. Formålet med ”Aktiv Pleje” på kommunens plejehjem er at: •
Øge beboernes livskvalitet
•
Dejligt at få konkrete redskaber til at håndtere den svære rolle som pårørende til en demensramt
•
Kompetenceudvikle medarbejderne
•
Stor glæde ved at fortælle om egne problemstillinger samt videregive egne erfaringer til andre i samme situation. Dette på trods af stærke personlige følelsesmæssige reaktioner
•
Stor gavn af oplysning om ”hvad er demens”, udredning, kommunens serviceniveau, sagsog arbejdsgange
•
Individuelle aftaler mellem borgere og demenskoordinator. Fx borgere, der har massive demens-problematikker, men ikke er kendt af demenskoordinator.
For at understøtte ”Aktiv Pleje” fik alle plejehjemmene tilknyttet en aktiv pleje terapeut den 1. januar 2012. Aktiv pleje terapeuten skal vejlede beboerne i at holde sig så aktive som muligt i deres hverdag, så deres egne evner udnyttes bedst muligt. Der betyder, at der er øget fokus på, at beboerne bliver mere deltagende i hverdagens aktiviteter, så beboernes funktionsniveau vedligeholdes og/eller udvikles. Dette giver beboerne mere indflydelse og overskud i hverdagen til at tage ansvar for eget liv. Aktiv pleje terapeuten giver ligeledes Råd og vejledning til plejepersonalet.
Årsberetning 2012
side 39
Samarbejdet mellem de enkelte plejehjem og aktiv pleje terapeuterne er tilpasset det enkelte plejehjem. Der er konkret indgået individuelle aftaler for samarbejdet mellem det enkelte plejehjem og den aktiv pleje terapeut der er tilknyttet plejehjemmet.
Regnskabet for vinteren 2012 ligger meget tæt på forbruget i 2011 og det akkumulerede underskud er nedbragt med 5,5 mio. kr.
Ved midtvejsevalueringen i efteråret 2012 blev der bl.a. sagt:
Vintertjenestens forbrug i perioden 2007-2012
•
Beboerne bevarer deres ressourcer – skal have mindre hjælp/bliver mindre ressourcekrævende – medarbejderne oplever det som succes
•
Godt, at plejepersonalet må stille krav til beboerne.
•
Det er en fordel, at det er en ”ude” fra der stiller spørgsmål i forhold til gamle vaner blandt medarbejderne
•
Der er mere fokus på dokumentation af indsatsen og evalueringen – giver værdi for alle parter
•
Gode erfaringer med at følge borgerne ind på plejehjem.
•
Giver AHA-oplevelser, at beboerne kan selv
•
God sparring og god opbakning fra ledelsen
•
Det har øget medarbejdernes opmærksomhed på refleksion
•
Eleverne får en god sparring
TEKNIK Sagsbehandling byggesag og miljøsag Der har i 2012 været behandlet 1364 byggesager i kommunen. Det har været et år med stort fokus på solcelleanlæg og der har i alt været 296 solcellesager. Kun 29 af solcellesagerne har krævet en egentlig byggetilladelse – de resterende sager er typisk blevet behandlet i henhold til lokalplaner. For at give råd og vejledning til de mange borgere der arbejdede på at få solcelleanlæg på deres ejendom, blev der til hjemmesiden udarbejdet et sæt vejledende retningslinjer om emnet. Målsætningerne for sagsbehandlingstider inden for både byggesager og miljøsager har været overholdt.
Årsberetning 2012
Vintertjenesten
Kilde: Egen fremstilling
Kilde: Egen fremstilling
Ejendomsdrift I 2012 blev der udarbejdet et konkret forslag til hvorledes det tekniske servicepersonale skal samles i driftsafdelingen Intern Drift og organiseres i geografiske teams. Samtidig blev det politisk vedtaget, at der fra 2016 skal etableres en egentlig Facility manegement afdeling i kommunen. For at skabe et bedre overblik og en tættere relation til energiområdet, blev det desuden besluttet at samle administrationen og faktureringen af El, vand og varme fra hele kommunen i Teknisk afdeling hos Energirådgiveren.
Erhvervskontakten Det skal være nemmere at etablere og drive virksomhed i kommunen. Det er målsætningen, at være hurtigere til at give virksomhederne god og korrekt sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger og henvendelser. Derfor har vi oprettet Erhvervskontakten – én indgang til kommunens tekniske område. Med Erhvervskontakten får man tilknyttet én fast kontaktperson, der følger virksomheden gennem hele processen. Det betyder
side 40
blandt andet, at virksomheden ikke behøver at holde styr på, hvor sagen er, og hvor i kommunen de forskellige tilladelser laves.
planlægges at alle Kommunens rådhuse skal opnå denne certificering og at Kommunens institutioner også kommer med i en lignede ordning. Kommunen meldte sig i efteråret 2012 ind i organisationen Grøn Erhvervsvækst, som arbejder for at skabe flere grønne jobs, dvs. jobs som relaterer sig til en omstilling til et samfund, der bruger mindre energi og/eller vedvarende energi. Initiativet har kastet en række konkrete aktiviteter af sig som håndværkeruddannelse for 15 håndværkere i kommunen, to energimesser, et møde med en række af kommunen pengeinstitutter og deltagelse i en stor ansøgning til EU om energioptimering i kommunale bygninger og anlæg.
Fremtidsfabrikken De fire sydfynske kommuner Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland gik sammen med regionen om det store udviklingsprojekt Boost Sydfyn. Projektet gennemføres over 2 år og kommunen deltager med i alt 38 medarbejdere sammen med iværksættere og virksomheder fra hele området. Projektet er et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for medarbejdere med erhvervskontakt. Teknisk afdeling har været stærkt repræsenteret.
NYT KONCERNLØSNINGSSYSTEM Faaborg-Midtfyn Kommune var i 2011 i udbud sammen med 15 andre kommuner for et nyt koncernløsningssystem. I januar 2012 underskrev kommunen kontrakt med Fujitsu, og stod - med stabene i spidsen - over for en stor opgave. Når systemet kaldes et koncernløsningssystem, er det fordi det dækker administrative funktioner i hele organisationen og omfatter både økonomiog lønsystem, E-indkøb, vagtplan og opkrævningsfunktioner. Erfaringerne fra tilsvarende udskiftninger i andre kommuner viser, at en udskiftning af så fundamentale IT-værktøjer kræver meget tid og arbejde, og ikke mindst god planlægning. Økonomistaben har varetaget projektledelsen og har indgået i et tæt samarbejde med stabene HRI og IT samt Borgerservices opkrævningsfunktion. Målene med projektet var sikker drift, samarbejde og nytænkning.
Klima Der er igangsat en række initiativer, som alle har til formål at øge opmærksomheden om klimaet og skabe fokus på energibesparelser. Disse aktiviteter tæller blandt andet KlimaCup i skolerne, som dog først løber af stablen i efteråret 2013 og Earth Hour, hvor lyset slukkes en time i april. Energilandsbyer er et projekt til at hjælpe kommunens landsbyer til at finde løsninger, som kan spare på energien, men samtidig også gøre landsbyerne til attraktive steder at bo eller slå sig ned for nye borgere. Endelig skal nævnes at kommunen, som den første kommune i landet har fået et Grønt Kontor certificeret - nemlig Ringe Rådhus. Det
Årsberetning 2012
For det første skulle det nye system implementeres, så det var i sikker drift til tiden. Alle de grundlæggende funktioner skulle fungere fra starten, og alle involverede medarbejdere og ledere skulle modtage relevant undervisning. Det lykkedes. Pr. 1. november 2012 afløste det nye økonomisystem Prisme som planlagt det hidtidige fra KMD, og i januar 2013 modtog kommunens medarbejdere nye lønsedler fra Silkeborg Data. Forud var gået et stort forarbejde med at afklare og definere snitflader til andre systemer, sætte systemerne op, tilpasse de IT-tekniske rammer, behandle konverterede data fra de gamle systemer, undervise og yde support til slutbrugerne samt løbende informere om processen.
side 41
Endnu er der fortsat et stykke vej før samtlige procedurer og arbejdsgange omkring afstemninger, den løbende budgetopfølgning mv. er fuldt integreret med det nye koncernløsningssystem. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at arbejdet med koncernløsningssystemet er forløbet sideløbende med den daglige drift i stabene uden tilførsel af ekstra ressourcer. Herudover er der forskellige opsætningsmuligheder mv. i det nye system, som fungerer anderledes end først forudsat. Igennem hele projektfasen har stabene samarbejdet og koordineret deres indsats, ligesom der har været en god involvering af slutbrugerne på det decentrale niveau. Samarbejdet har været bundet sammen af en projektorganisation med en overordnet projektleder og en projektleder for hvert af områderne økonomi, HR og Borgerservice. Projektet har igennem hele perioden været afhængig af IT-stabens understøttelse og varetagelse af IT-tekniske detaljer om etablering af servere, opsætning af netværk, driftslinjer, hardware med videre. Samarbejdet med det decentrale niveau er bl.a. foregået gennem en referencegruppe med decentrale repræsentanter, der er mødtes med projektledelsen hver måned. Sideløbende med koncernløsningsprojektet har IT-afdelingen afviklet et IDM-projekt med det formål, at automatisere og effektivisere oprettelse af brugere og IT-rettigheder. Dette projekt har stillet store krav til koordination og samarbejde. Det har fra starten været et vigtigt mål, at kommunen skal bruge koncernløsningsprojektet som en anledning til at tænke nyt og innovativt, så man får bedre og mere effektive administrative arbejdsgange. Nogle af disse forbedringer er allerede ved at tage form. Systemet byder også i sig selv på nogle funktioner, som kan være tidsbesparende i forhold til tidligere. Der er opnået en besparelse i den årlige licensbetaling på godt 4 mio. kr. Der er herudover forudsat en årlig effektiviseringsgevinst i administrationen på 800.000 kr. fra og med 2014. På dette tidspunkt vil brugerne være fuldt fortrolige med de nye værktøjer. Der har samtidig været tid til at udvikle nye og mere effektive arbejdsgange mv.
Årsberetning 2012
side 42
Driftsregnskab på aftaleniveau Noter
Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. (Udgiftsbaseret resultatopgørelse)
Regnskab 2012
Korrigeret budget
Budget 2012
A. Det skattefinansierede område 1
2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13
Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Pleje og omsorg Social og arbejdsmarked Børn – Dagtilbud Børn – Undervisning Børn og Unge Rådgivning Plan og Kultur Teknik Borgerservice Sundhed og Handicap Direktionen IT HR & Innovation Økonomi Fællessekretariatet Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Driftsudgifter i alt
Driftsresultat før finansiering Renter mv.
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED 15/16
17
Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og trafik Undervisning og Kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
18
C. RESULTAT I ALT (A + B)
1.926.535 1.092.734 3.019.269
1.929.621 1.092.500 3.022.121
1.934.037 1.067.821 3.001.858
-353.320 -465.913 -196.264 -484.037 -138.586 -118.490 -101.592 -330.743 -507.598 -16.468 -20.775 -19.395 -47.256 -41.696 -2.304 -2.844.437
-349.670 -500.143 -200.729 -501.241 -162.180 -128.083 -104.086 -329.799 -518.980 -20.070 -22.003 -23.391 -44.622 -51.765 -3.976 -2.960.738
-348.286 -479.139 -200.479 -476.892 -164.041 -118.780 -83.724 -322.113 -502.972 -16.166 -17.332 -21.328 -114.730 -57.230 -2.566 -2.925.778
174.832
61.383
76.080
-906
-1.017
-3.292
173.926
60.366
72.788
-82.071 -60.603 -10.136 -29.732 -24.294 -206.836
-85.290 -73.160 -9.742 -34.439 -28.642 -231.273
-72.288 -60.043 -10.249 -27.153 -29.950 -199.683
1.886 -10.336 -8.450
3.805 -10.939 -7.134
8.278 -15.688 -7.410
-41.360
-178.041
-134.305
0
0
0
-41.360
-178.041
-134.305
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 43
Driftsregnskab på udvalgsniveau Noter
Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. (Udgiftsbaseret resultatopgørelse)
Regnskab 2012
Korrigeret budget
Budget 2012
A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og miljøudvalget Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og fritidsudvalget Sundhedsudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og arbejdsmarkedesudvalget Økonomiudvalget Erhvervs- og planlægningsudvalget Driftsudgifter i alt
Driftsresultat før finansiering Renter mv.
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og miljøudvalget Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og fritidsudvalget Sundhedsudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget Økonomiudvalget Erhvervs- og planlægningsudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
C. RESULTAT I ALT (A + B)
1.926.535 1.092.734 3.019.269
1.929.621 1.092.500 3.022.121
1.934.037 1.067.821 3.001.858
-96.533 -789.126 -58.245 -266.702 -1.224.398 -78.144 -320.166 -11.123 -2.844.437
-100.136 -826.591 -61.965 -269.949 -1.237.444 -96.636 -352.642 -15.376 -2.960.738
-91.193 -817.039 -58.184 -266.458 -1.191.820 -104.871 -383.558 -12.655 -2.925.778
174.832
61.383
76.080
-906
-1.017
-3.292
173.926
60.366
72.788
-63.010 -41.524 -18.269 -10.149 -18.238 -4.368 -39.547 -11.730 -206.836
-72.479 -48.375 -24.530 -9.756 -19.857 -4.709 -36.879 -14.688 -231.273
-63.101 -47.663 -17.274 -10.249 -17.882 0 -25.417 -18.097 -199.683
1.886 -10.336 -8.450
3.805 -10.939 -7.134
8.278 -15.688 -7.410
-41.360
-178.041
-134.305
0
0
0
-41.360
-178.041
-134.305
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 44
Balance
Noter
Balance i 1.000 kr.
Ultimo 2012
Ultimo 2011
AKTIVER 19
20 21
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Grunde Bygninger Tekniske anlæg mv. Inventar Anlæg under udførelse I alt FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER Aktier og andelsbeviser m.v. Langfristede tilgodehavender I alt
158.933 594.950 45.236 35.807 177.577 1.011.903
157.756 569.270 48.679 20.470 161.842 958.018
1.016.181 105.615 1.121.796
989.988 152.958 1.142.946
2.133.699
2.100.964
873
873
OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG
109.325
76.917
OMSÆTNINGSAKTIVER – TILGODEHAVENDER
-41.463
-119.626
OMSÆTNINGSAKTIVER – VÆRDIPAPIRER
12.760
12.896
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
81.495
-28.940
154.451
102.908
2.369.645
2.174.932
ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER – VAREBEHOLDNINGER
22
23
LIKVIDE BEHOLDNINGER
AKTIVER I ALT Negative tal er lig gæld
Årsberetning 2012
side 45
Noter
Balance i 1.000 kr.
Ultimo 2012
Ultimo 2011
-13.971 -1.108.129 0 -85.632 -1.207.733
-14.766 -1.021.042 0 -115.334 -1.151.142
PASSIVER 24
EGENKAPITAL Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto I alt
25
HENSATTE FORPLIGTIGELSER
-356.554
-351.014
26
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER
-472.097
-408.313
-2.946
-4.197
-330.315
-260.265
-2.369.645
-2.174.932
NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. 27
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER PASSIVER I ALT
Negative tal er lig gæld
Herudover indgår følgende noter: Note 14 – Personaleoversigt Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser Note 29 – SWAP-aftaler
Årsberetning 2012
side 46
Noter til driftsregnskab og balance Note 1 – Skatter, tilskud og udligning Skatter og generelle tilskud (1.000 kr.) Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Samlede skatter i alt
Regnskab 2012 1.794.513 12.872 1.932 115.832 1.386 1.926.535
Korrigeret budget 1.794.513 12.872 1.932 118.883 1.421 1.929.621
Budget 2012 1.796.491 12.872 1.623 121.160 1.891 1.934.037
Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Generelle tilskud i alt
886.464 -22.296 -6.336 235.379 1.093.211
886.457 -22.296 -6.341 235.380 1.093.200
887.057 -22.296 -6.341 210.101 1.068.521
Refusion af købsmoms Skatter og generelle tilskud m.v. i alt
-477 3.019.269
-700 3.022.121
-700 3.001.858
Regnskab 2012 143 -3.916 -340.350 -764 -1.598 -106 -6.729 -353.320
Korrigeret budget 1.426 -2.693 -339.101 -893 -1.911 -199 -6.299 -349.670
Budget 2012 1.426 -2.693 -338.198 -888 -1.716 -135 -6.082 -348.286
Udgifter er angivet med (-)
Note 2 – Pleje og omsorg Pleje og omsorg (1.000 kr.) 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 05.32.30 Ældreboliger 05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Pleje og omsorg, i alt Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 47
Note 3 – Social og arbejdsmarked Social og arbejdsmarked (1.000 kr.) 00.25.11 Beboelse 03.30.44 Produktionsskoler 05.46.60 Introduktionsprogram 05.46.61 Introduktionsydelse 05.46.65 Repatriering 05.48.67 Personlige tillæg m.v. 05.57.71 Sygedagpenge 05.57.72 Sociale formål 05.57.73 Kontanthjælp 05.57.74 Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge 05.57.75 Aktive kontanthjælpsmodtagere 05.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige 05.58.80 Revalidering 05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob 05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats 05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 05.68.95 Løntilskud til ledige ansat i kommunen 05.68.96 Servicejob 05.68.97 Seniorjob til personer over 55 år 05.68.98 Beskæftigelsesordninger 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.53 Administration vedr. jobcentre Social og arbejdsmarked, i alt
Regnskab 2012 -29 -462 -755 -4.808 50 -150 -91.881 -795 -52.060 99 -25.796 -128.770 -5.056 -54.273 -24.930 -20.879 -1.618 186 -787 -1.530 -22 -17.851 -33.796 -465.913
Korrigeret budget -282 -470 -3.070 -5.737 0 -61 -90.735 -1.459 -51.100 0 -25.326 -138.767 -5.466 -57.552 -32.443 -26.044 -2.161 89 -653 -2.317 -28 -20.733 -35.828 -500.143
Budget 2012 -282 -470 -1.290 -3.458 0 -61 -86.019 -1.459 -44.618 0 -32.797 -108.966 -9.184 -63.748 -34.837 -32.623 -2.161 181 -1.843 -1.882 -28 -19.770 -33.824 -479.139
Regnskab 2012 -18.170 -70.515 -30.782 -49.211 -2.123 -18.980 -211 -6.272 -196.264
Korrigeret budget -21.347 -68.343 -32.980 -48.800 -3.586 -19.003 -218 -6.452 -200.729
Budget 2012 -17.530 -74.328 -33.448 -47.652 -3.586 -18.924 -218 -4.793 -200.479
Udgifter er angivet med (-)
Note 4 – Børn – Dagtilbud Børn – Dagtilbud (1.000 kr.) 05.25.10 Fælles formål 05.25.11 Dagpleje 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 05.25.19 Tilskud til privat institutioner, privat dagpleje 05.72.99 Øvrige sociale formål 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Børn – Dagtilbud, i alt Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 48
Note 5 – Børn – Undervisning Børn – Undervisning (1.000 kr.) 03.22.01 Folkeskoler 03.22.02 Fællesudg. For kommunens samlede skolevæsen 03.22.03 Syge- og hjemmeundervisning 03.22.05 Skolefritidsordninger 03.22.06 Befordring af elever i grundskolen 03.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 03.22.08 Kommunale specialskoler 03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 03.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 03.22.16 Specialpædag. Bistand til børn i førskolealderen 03.25.32 Elevtilskud 03.30.44 Produktionsskoler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser 03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 03.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finan. Selvejende 05.25.10 Fælles formål 05.25.11 Dagpleje 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske tilbud 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Børn – Undervisning, i alt
Regnskab 2012 -259.206 -15.341 -624 -26.417 -5.035 -3.295 -51.763 -70.231 -13.004 -4.367 -350 0 -4.950 -448 -17.493 -173 -12 0 -3.225 -3.555 -1.105 -3.443 -484.037
Korrigeret budget -257.384 -12.906 -906 -27.248 -4.254 -4.147 -59.154 -70.092 -15.028 -4.411 -338 0 -7.129 -487 -18.536 -313 0 -33 -3.343 -4.326 -1.199 -10.007 -501.241
Budget 2012 -244.969 -15.735 -1.043 -28.112 -3.054 -4.147 -61.102 -70.092 -15.028 -4.411 -338 -71 -7.129 -487 -15.092 -313 -372 0 0 0 -2.230 -3.167 -476.892
Regnskab 2012 -12.103 -275 3.900 -48 -240 -245 -109 -10 -40.602 -34.283 -22.106 -2.907 -390 -40 -8.747 -20.381 -138.586
Korrigeret budget -11.823 -393 3.217 0 -282 -163 -187 -87 -47.675 -38.497 -27.573 -2.853 -2.494 0 -11.952 -21.418 -162.180
Budget 2012 -11.394 -393 2.617 -60 -282 -163 -187 -27 -48.675 -40.687 -27.370 -2.853 -2.564 0 -15.296 -16.707 -164.041
Udgifter er angivet med (-)
Note 6 – Børn og Unge Rådgivning Børn og unge rådgivning (1.000 kr.) 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 03.22.05 Skolefritidsordninger 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 05.25.10 Fælles formål 05.25.11 Dagpleje 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 05.38.45 Behandling af stofmisbruger 05.57.72 Sociale formål 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Børn og unge rådgivning, i alt Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 49
Note 7 – Plan og Kultur Plan og Kultur (1.000 kr.) 00.25.15 Byfornyelse 00.28.20 Grønne områder og naturpladser 00.32.31 Stadion og idrætsanlæg 00.32.32 Idræts- og svømmehaller 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 00.38.50 Naturforvaltningsprojekter 00.38.53 Skove 00.48.70 Fælles formål 00.48.71 Vedligeholdelse af vandløb 02.22.05 Driftsbygninger og –pladser 02.32.31 Busdrift 03.32.50 Folkebiblioteker 03.35.60 Museer 03.35.61 Biografer 03.35.62 Teatre 03.35.63 Musikarrangementer 03.35.64 Andre kulturelle opgaver 03.38.70 Fælles formål 03.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning 03.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 03.38.74 Lokaletilskud 03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 03.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse 06.48.62 Turisme 06.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer 06.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri 06.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder Plan og Kultur, i alt
Regnskab 2012 -513 -7.721 -3.400 -1.476 -3.343 -2.958 -169 -950 -2.492 -291 -14.144 -18.805 -3.333 -43 79 -7.018 -2.386 -414 -1.355 -1.396 -19.444 -756
Korrigeret budget -519 -7.481 -3.336 -1.810 -3.188 -2.461 -195 -968 -2.603 -418 -14.985 -19.467 -3.617 0 -453 -7.393 -3.040 -541 -1.671 -1.428 -18.982 -1.795
Budget 2012 -517 -7.303 -3.157 0 -3.241 -1.118 -240 -1.015 -2.581 -418 -16.933 -19.079 -3.359 0 -172 -6.969 -2.030 7 -1.671 -1.428 -21.359 -170
0
-51
-51
-55 -13.632 -1.397 -3.085 -7 -5.477 -2.509 -118.490
-147 -15.327 -1.082 -4.644 0 -7.894 -2.587 -128.083
-147 -12.158 -1.081 -3.670 0 -6.873 -2.047 -118.780
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 50
Note 8 – Teknik Veje og forsyning (1.000 kr.) 00.25.10 Fælles formål 00.25.11 Beboelse 00.25.13 Andre faste ejendomme 00.25.15 Byfornyelse 00.28.20 Grønne områder og naturpladser 00.32.31 Stadion og idrætsanlæg 00.32.32 Idræts- og svømmehaller 00.52.85 Bærebare batterier 00.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 00.55.91 Skadedyrsbekæmpelse 00.58.95 Redningsberedskab 02.22.01 Fælles formål 02.22.03 Arbejder for fremmed regning 02.22.05 Driftsbygninger og –pladser 02.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. 02.28.12 Belægninger m.v. 02.28.14 Vintertjeneste 02.32.33 Færgedrift 02.35.40 Havne 02.35.42 Kystbeskyttelse 03.22.01 Folkeskoler 03.22.05 Skolefritidsordninger 03.32.50 Folkebiblioteker 03.35.61 Biografer 03.35.64 Andre kulturelle opgaver 03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 04.62.85 Kommunal tandpleje 05.25.10 Fælles formål 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.50 Administrationsbygninger 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse 06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love Teknik, i alt
Regnskab 2012 -1.472 -562 -824 -820 -76 -262 -58 -246 -334 215 -8.478 2.799 329 -970 -34.221 -646 -10.988 -8.626 1.376 -54 -12.571 -5 -482 -14 -491 -63 -442 -376 -720 -1.433 -50 -118 -183 -63 -97 0 -48 -96 -6 -1.558 -15.101 -3.801 44 -101.592
Korrigeret budget -1.958 59 -721 -984 0 -93 -79 -187 -2.497 0 -8.578 -687 0 -1.049 -34.614 -3.785 -3.831 -7.708 1.370 -161 -12.551 -25 -482 -34 -491 -61 -498 -376 -691 -1.432 -48 -101 -349 -68 -110 -24 -54 -165 -7 -1.499 -15.059 -4.504 46 -104.086
Budget 2012 562 59 -1.019 -984 0 -93 0 -187 -1.059 0 -8.257 3.092 0 -1.049 -28.274 -2.564 -10.297 700 1.368 -161 -12.229 -8 -487 -34 -464 -48 -264 -380 -816 -1.235 -48 -101 -349 -68 -67 -24 -44 -158 -7 -1.553 -12.826 -4.397 46 -83.724
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 51
Note 9 – Borgerservice Borgerservice (1.000 kr.) 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning 05.48.67 Personlige tillæg m.v. 05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion 05.48.69 Førtidspension med 35 pct. refusion 05.48.70 Førtidspension med 35 pct. refusion 05.57.76 Boligydelser til pensionister 05.57.77 Boligsikring 05.72.99 Øvrige sociale formål 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love Borgerservice, i alt
Regnskab 2012 -2.997 -22.822 -6.291 -30.021 -38.686 -169.931 -23.025 -12.990 -79 -23.930 29 -330.743
Korrigeret budget -4.593 -19.160 -6.388 -29.619 -38.579 -170.314 -22.018 -13.360 -336 -25.438 6 -329.799
Budget 2012 -4.378 -19.075 -6.388 -30.360 -37.702 -163.490 -24.107 -11.439 -194 -24.986 6 -322.113
Regnskab 2012 -3.635 -2.092 -12.523 -170.807 -26.585 -7.878 -18.625 -1.870 -8.846 -1.960 5.923 1.967 -330 -654 -28.605 -34.885 -27.495 -280 -386 -819
Korrigeret budget -3.765 -2.249 -9.880 -169.919 -28.560 -6.540 -19.317 -2.756 -8.880 -2.323 6.286 -895 -650 -402 -28.037 -32.514 -32.093 -399 -393 -2.058
Budget 2012 -3.765 -2.247 -9.894 -172.489 -24.468 -6.540 -18.614 -2.420 -8.782 -2.323 6.286 -2.843 -650 734 -28.037 -38.624 -34.655 -399 -393 -2.058
-2.854
-2.608
-2.938
-6.280 -78.907 -31.683 -1.978 -5.729 -26.670 -1.518 -890 -807 -1.529 -23 -8.345 -507.598
-8.259 -86.795 -29.388 -1.969 -7.276 -22.884 -1.796 -2.308 0 -1.705 -57 -8.591 -518.980
-7.509 -74.275 -21.736 -1.988 -6.781 -23.335 -1.643 -1.159 0 -1.734 -57 -7.636 -502.972
Udgifter er angivet med (-)
Note 10 – Sundhed og Handicap Sundhed og handicap (1.000 kr.) 02.32.31 Busdrift 03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 03.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinan. af sundhedsvæsenet 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeh.stræning 04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysio terapeut 04.62.85 Kommunal tandpleje 04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 05.32.30 Ældreboliger 05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning 05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 05.38.42 Botilbud for pers. Med særlige sociale problemer 05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 05.38.45 Behandling af stofmisbruger 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) 05.57.72 Sociale formål 05.98.60 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats 05.68.98 Beskæftigelsesordninger 05.72.99 Øvrige sociale formål 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Sundhed og handicap, i alt Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 52
Note 11 – Stab HR Stab HR (1.000 kr.) 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.52.70 Løn- og barselspuljer Stab HR, i alt
Regnskab 2012 -19.037 -358 -19.395
Korrigeret budget -22.578 -813 -23.391
Budget 2012 -19.529 -1.799 -21.328
Regnskab 2012 -587 1.140 -977 2.683 -234 -3.123 0 -205 -550 -19.617 -217 -25.569 -47.256
Korrigeret budget -629 1.140 -977 2.640 -603 -3.123 0 -204 -550 -15.970 -762 -25.584 -44.622
Budget 2012 -629 1.140 -985 2.640 -603 -3.334 -582 -213 -288 -8.983 -78.525 -24.368 -114.730
Regnskab 2012 -491 -1.236 -843 -6.673 -174 -3 -10.971 -15.081 -2.706 0 -3.518 -41.696
Korrigeret budget -383 -1.121 -856 -7.064 -211 0 -10.416 -16.805 -3.032 1 -11.878 -51.765
Budget 2012 300 -9.364 -196 -7.034 -211 0 -10.312 -15.164 -2.360 1 -12.890 -57.230
Udgifter er angivet med (-)
Note 12 – Stab Økonomi Stab Økonomi (1.000 kr.) 00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri 02.22.01 Fælles formål 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.32.30 Ældreboliger 05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.52.70 Løn- og barselspuljer 06.52.72 Tjenestemandspension Stab Økonomi, i alt Udgifter er angivet med (-)
Note 13 – Fællessekretariatet Fællessekretariatet (1.000 kr.) 00.25.13 Andre faste ejendomme 02.32.33 Færgedrift 06.42.40 Fælles formål 06.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.42.43 Valg m.v. 06.45.50 Administrationsbygninger 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 06.52.70 Løn- og barselspuljer 06.52.74 Interne forsikringspuljer Fællessekretariatet, i alt Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 53
Note 14 – Personaleoversigt Personaleoversigt over antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte Område
Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration I alt
Regnskab 2012 72,7 0,0 72,3 767,9 114,0 2.049,0 444,7 3.520,6
Regnskab 2011 72,5 0,0 82,0 777,9 114,1 2.126,2 435,2 3.607,9
Regnskab 2010 */71,9 0,0 91,0 */806,8 117,5 */2.204,9 443,0 3.735,2
Regnskab 2009 8,2 0,0 89,5 865,4 112,9 2.218,7 439,0 3.733,7
De samlede lønudgifter i 2012 udgjorde 1.395,2 mio. kr.
*/Fra 2010 er alt rengøringspersonalet (62,8) samlet i et rengøringskorps på funktion 00.25.10.
Note 15 – Anlægsudgifter (1.000 kr.) Pleje og omsorg Børn - Dagtilbud Børn – Undervisning Plan og Kultur Teknik Sundhed og Handicap IT Fællessekretariatet Afsluttet anlægsregnskab 2012 Anlægsudgifter i alt
Regnskab
Korrigeret budget
Budget
-1.793 0 -4.167 -35.208 -63.290 0 -523 -35.809 -66.046 -206.836
-2.094 0 -3.831 -41.684 -79.409 0 -576 -35.801 -67.878 -231.273
-3.776 -5.341 -21.543 -41.794 -76.481 -4.575 -574 -14.805 -30.794 -199.683
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2012
side 54
Note 16 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. Anlægsudgifter - projektopdelt
Bevilling
Regnskab
Byggemodning Plouggårdsvej, Nr. Lyndelse, etape 2
Kommentar: Indtægt fra salg af grunde til boligformål.
Byggemodning nord for Hestehavevej, Ringe (Rundtoften og Spidstoften)
Kommentar: Byggemodning af grunde til boligformål.
Maskinanskaffelser vejområdet 2012
-6.648.174
Rådighedsbeløb 2012 0
4.560.675 3.135.000
0 3.135.000
-6.648.000 4.568.192 3.131.638
Kommentar: Der er indkøbt 4 biler, 2 traktorer, 1 gravemaskine, 2 græsklippere og diverse småmaskiner. Der er taget maskiner i bytte ved de fleste indkøb.
Dobbeltrettet cykelsti mellem Ringe og Ryslinge
Slidlag på veje
5.844.000
8.000
5.844.026
Kommentar: Der er anlagt dobbeltrettet cykelsti i eget tracé med belysning parallelt med Ørbækvej/Blåkærvej. Strækningen er ca. 2,5 km. lang, og stien er anlagt i 3 meters bredde. Der er opnået tilskud fra Cykelpuljen på 30% af anlægsudgiften svarende til 1,733 mio. kr.
10.070.000
10.070.000
10.101.739
Kommentar: Der er udført arbejder på ca. 30,5 km. veje, hvilket svarer til ca. 3% af vejnettet. Levetiden af slidlagene skal således af hensyn til budgettet være ca. 33 år, hvor den normale fysiske levetid er 10-15 år.
Ombygning af havneanlæg
3.900.000
3.900.000
3.895.174
Kommentar: Ombygning af færgeleje så Ærøfærgerne kunne indsætte ny færge til ruten Søby-Faaborg.
Broskolen, afd. Bøgehøj – efterisolering, opgradering af brandkrav m.m. Renovering af Tingagerskolen
3.678.000
288.000
3.676.369
Kommentar: Renoveret faglokale (sløjd), CtS-styring samt ny hovedindgang.
2.362.000
32.000
2.332.687
Kommentar: Renovering af lærergang.
Tingagerskolen – tilbygning i f.m. forslag til ny skolestruktur
Vedligehold, klimaskærm, skoler 2011
10.481.000
893.000
10.017.586
Kommentar: Tilbygning af fløj i forbindelse med ny skole2 struktur, på ca. 600 m med 4 klasselokaler, lærerforberedelse, toiletter og studieområde.
4.065.000
0
4.065.103
Kommentar: Der er foretaget mindre udvendige vedligeholdelsesarbejder på kommunens skoler
Energibesparende foranstaltninger, udskiftning af gaskedler mv. på skoler Vedligehold, klimaskærm, skoler 2012
2.021.200
906.600
2.019.886
Kommentar: Der er bl.a. udskiftet gaskedler på Broskolen afd. Bøgehøj, Brahetrolleborg skole og Carl Nielsen skolen.
4.288.400
4.288.400
4.288.624
Kommentar: Der er foretaget mindre udvendige vedligeholdelsesarbejder på kommunens skoler.
Udviklingsstrategi – Modernisering af Midtfyns Fritidscenter Central tandklinik i Ringe med 4 klinikker
2.092.000
2.092.000
2.097.140
Kommentar: Der er ydet tilskud til et multirum på Midtfyns Friitdscenter
12.174.000
9.606.000
12.569.575
2
Kommentar: Ny tandklinik på ca. 500m som erstatning og udvidelse af den eksisterende klinik, som var blevet fundet utidssvarende. Bygningen er opført som lavenergi 2015 med solceller. Der er specielt lagt vægt på effektivitet såvel i per-
Årsberetning 2012
side 55
sonalets arbejde som i det dentale udstyr. Derfor den rinde form, hvor sterilisering og udsugning foregår centralt i midten af bygningen.
Etablering af ny daginstitution i Faaborg
13.654.00
123.000
13.632.243 2
Kommentar: Ny børnehave og vuggestue på ca. 810 m til 100 børn (enheder). Børnehaven blev bygget som erstatning for Faaborg Børnehave og Vester Mølle Børnehave, der begge var blevet fundet uegnede som børnehaver. Der er plads til 5 grupper, som enten kan være til børnehave- eller vuggestuebørn. Køkkenet er udført som produktionskøkken. Bygningen er opført i lavenergiklasse 1 og er udstyret med solceller.
Madservice, omlægning til Kølemad produktion Udskiftning af biler i sygeplejen, hjemmeplejen og træning
Ombygning af Nr. Broby skole m.m. til opstart af STU
Ombygning af Gislev Skole til aktivering og revacenter
Teknologisikring
8.140.000
50.000
8.139.989
Kommentar: Renovering og udvidelse af produktionskøkken, Tømmergaarden i Faaborg.
5.173.000
5.173.000
5.133.595
Kommentar: Der er indkøbt 45 biler til sygeplejen, hjemmeplejen og træningsområdet. FIF har gennemført udbud. De gamle biler er solgt på auktion.
6.394.000
6.394.000
6.455.214
2
Kommentar: Renovering af ca. 2.900 m lokaler på Nr. Broby 2 gl. skole og ny hal på 250 m hal i forbindelse med opstart af STU.
4.977.000
4.709.000
4.636.489
Kommentar: Ombygning af lokaler til kantine og køkken 250 2 m samt ombygning af baderum i kælder i forbindelse med opstart af aktivitetscenter.
10.246.000
4.932.000
10.246.486
Kommentar: Teknologisikring er benyttet til anskaffelse og udskiftning af ca. 1.000 pc indenfor de sidste halvandet år. Endvidere er der brugt ca. 1,3 mio. kr. til etablering af serverrum / køling. Der er anvendt ca. 350 tkr. til trådløs opdatering med tilhørende servere. Desuden er der anskaffet en række testmaskiner og andre devices til aftestning.
Årsberetning 2012
side 56
Note 17 – Jordforsyning Jordforsyning
Korrigeret budget -247.000
Regnskab -1.693.611
Fælles formål
Kommentar: Der har været en merindtægt på forpagtninger på 534.314 kr. Endvidere er der solgt kommunalt arealer for 957.200 kr., der ligeledes heller ikke var budgetlagt
Boligformål
Kommentar: Af større udgifter har der været brugt 1,2 på udstykningen Boltebjerg ved Hestehavevej i Ringe samt 8,2 mio. på udstykningen Møllehøjvej, etape 4 i Sdr. Nærå. Endvidere har der været brugt 1,4 mio. kr. på tilbagekøb af grund vedr. ejendommen Gl. Byvej 34. Der var budgetlagt med en udgift på 2,026 mio. kr. samt et salg på 4,1 mio. kr. Regnskabet blev en nettoudgift på 10,6 mio. kr.
Erhvervsformål
Kommentar: Der var budgetlagt med et salg på 2,9 mio. kr. vedr. industriområde Faaborg Vest. Den største udgift vedr. salg af et areal i en tidligere afsluttet udstykning på netto 500.693 kr. Regnskabet blev en nettoindtægt på 431.538 kr.
Ubestemte formål
Kommentar: Der var oprindeligt budgetlagt med en udgift til køb af jord på 10 mio. kr.
10.598.000
-3.217.000
10.575.525
-431.538
0
Årsberetning 2012
0
side 57
Note 18 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene
Til 2013
Til 2012
(mio. kr.)
(mio. kr.)
Drift: (underskud er angivet med (-) Pleje og omsorg Social og arbejdsmarked Børn - Dagtilbud Børn - Undervisning Børne- og Ungerådgivning Plan og Kultur Teknik Borgerservice Sundhed og handicap Fællesudgifter og administration
-3,5 7,1 5,6 17,1 25,3 9,6 3,9 3,1 11,2 16,6
-8,5 8,8 0,2 15,8 23,8 9,4 -4,0 1,1 14,1 26,8
I alt overførte driftsbevillinger til næste år
96,0
87,6
Anlæg: Skattefinansieret område Jordforsyning - udgift Jordforsyning - indtægt
28,4 0,7 -3,4
15,6 2,6 -3,5
I alt overførte anlægsbevillinger til næste år
25,7
14,7
121,7
102,3
-0,7
1,3
I alt overførte bevillinger Overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb
Årsberetning 2012
side 58
Note 19 – Anlægsoversigt Anlægsoversigt i 1.000 kr.
Grunde
Bygninger
Tekniske anlæg m.v.
Inventar m.v.
Materielle anlægsaktiver under udførelse
I alt
Kostpris 01.01.2012 Tilgang Afgang Overført Kostpris 31.12.2012
157.756 1.585 -1.007 0 158.333
774.246 23.184 -2.698 30.991 825.723
233.592 5.774 -2.962 0 236.404
110.530 13.357 0 10.573 134.460
161.842 57.298 0 -41.564 177.577
1.437.966 101.198 -6.667 0 1.532.497
0 0
-204.976 -25.797
-184.913 -6.255
-90.060 -8.593
0 0
-479.949 -40.645
0
-230.773
-191.168
-98.653
0
-520.594
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
158.333
594.950
45.236
35.807
177.577
1.011.903
Samlet ejendomsværdi 31.12.2012
204.694
703.368
Finansielt leasede aktiver udgør
0
0
1.537
0
0
1.537
Værdi af aktiver tilhørende selvejende institutioner
2.608
11.211
0
153
0
13.972
Opskrivninger 01.01.2012 Årets opskrivninger Opskrivninger 31.12.2012 Ned- og afskrivninger 01.01.2012 Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Ned- og afskrivninger 31.12.2012
908.062
Reserve ved evt. opskrivning til ejendomsværdi
Afskrivning (over antal år)
Årsberetning 2012
ingen
15-50 år
5-30 år
3-10 år
ingen
side 59
Note 20 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele Aktier, ejerandele og andelsbeviser (mio. kr.)
2011
Faaborg Forsyning
100,00
Indre værdi 955,7
Grundkort Fyn A/S
14,5
12,7
1,8
Klintholm I/S
28,9
21,5
6,0
14,22
310,14
44,1
0,73
38,6
0,3
33,33
24,0
8,0
Naturgas Fyn I/S
Ejerandel
AFT 2005 A/S (tidl. TARCO A/S) Tarup Davinde I/S Film Fyn, Udvikling Fyn m.fl.
Kommunal andel 955,7
0,3
I alt
1.016,2
Note 21 – Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender
(nominel værdi) 129
-6
Balanceværdi (nedskrevet værdi) 123
Udlån til beboerindskud
10.649
-639
10.010
Andre langfristede udlån og tilgodehavender
47.281
-733
46.548
Deponerede beløb
48.934
0
48.934
106.993
-1.378
105.615
(i 1.000 kr.) Tilgodehavender hos grundejere
I alt
Status
Forventet tab
Landsbyggefonden skal jf. ØIM’s regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 96,7 mio. kr. ultimo 2012.
Årsberetning 2012
side 60
Note 22 – Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender i 1.000 kr. Refusionstilgodehavender Andre tilgodehavender hos staten Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender i øvrigt Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst. Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner Kortfristede tilgodehavender i alt
Primo
Ultimo
3.073 31.117 74.005 625
-319 17.048 92.753 487
-240.796 8.044 4.305 -119.627
-167.052 12.303 3.317 -41.463
Note 23 – Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt i 1.000 kr.
Budget
Korrigeret budget
Regnskab
Likvide beholdninger primo
102.908
102.908
102.908
-134.305 81.338 91.651
-178.041 103.598 2.531
-41.360 103.598 28.905
-136.681 0 -26.374
-18.358
-27.643
-45.680
18.037
6.080
-6.080
154.451
-151.098
Tilgang af likvide aktiver: +/- Årets resultat +/- Lånoptagelse +/- Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån Kursregulering m.v. vedr. likvide aktiver Likvide beholdninger ultimo
Årsberetning 2012
123.234
3.353
Korrigeret budget vs. regnskab
side 61
Note 24 – Udvikling i egenkapital Udvikling i egenkapital
1.000 kr.
Egenkapital 01.01.2012
-1.151.142
+/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver
794
+/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver
-87.086
+/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning
0
+/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført
0
+/- udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner +/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen
41.361
+/- billån
-1.511
+/- henlæggelser udvendlig vedligeholdelse
754
+/- regulering af aktier og indskud i selskaber mv.
-11.569
+/- afskrivning af restancer
667
+/- reguleringer vedr. hensættelser
0
Egenkapital 31.12.2012
-1.207.732
Note 25 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger Kommunen har valgt at være selvforsikret vedrørende nedenstående områder og har generelt anvendt følgende metoder ved fastsættelse af præmier. Præmierne er fastlagt ud fra en vurdering af hvad det koster at forsikre personalet inden for de enkelte hovedkonti, og hvad det koster at forsikre de forskellige bygninger og løsøreeffekter. Nedenfor er der redegjort for de enkelte forsikringsordningernes over-/underskud i forhold til ”hvile i sig selv” og det fastlagte budget. Selvforsikringsområde I 1.000 kr.
Budget 2012
Forbrug
Over-/underskud
1
Arbejdsskader
3.466
-753
4.218
2
Tingskader
8.412
4.271
4.141
Årsberetning 2012
side 62
Note 26 – Langfristede gæld Langfristet gæld i 1.000 kr. Selvejende institutioner med overenskomst Ældreboliger Færgedrift Finansielt leasede aktiver Øvrig gæld Langfristet gæld i alt
Primo
Ultimo
-535 -48.879 0 -3.990 -354.909 -408.313
-475 -35.309 0 -4.054 -432.270 -472.108
Afdragsprofil Kommunen har flere forskellige lånetyper med forskellige afdragsprofiler. Den aktuelle afdragsprofil spænder fra udløb i 2013 til udløb i 2037.
Note 27 – Kortfristet gæld Kortfristet gæld i 1.000 kr. Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld Mellemregningskonto Selvejende institutioner med overenskomst Kortfristet gæld i alt
Årsberetning 2012
Primo
Ultimo
-60.932 -721 -180.238 -36.722 24.727 -6.378 -260.264
-14.492 -1.243 -185.234 -120.189 1.491 -10.648 -330.315
side 63
Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser Kautions- og garantiforpligtigelser (i mio. kr.) Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser Fælleskommunale selskaber Naturgas Fyn Film Fyn – Mål-2 midler Udbetaling Danmark* Idrætsformål Idrætshaller Øvrige Andre lokale selskaber og institutioner Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån I alt Kautions- og garantiforpligtelser vedr. boligforanstaltninger Regaranti for statslån Garanti for statslån I alt
Kautions- og garantiforpligtigelser i alt
2012
2011
0,0 1,3 370,7
28,5 1,3 0,0
2,5 0,4 6,5 30,8 412,2
2,8 0,4 2,8 31,4 67,2
29,2 227,6 256,8
31,1 229,6 260,0
669,0
328,2
Andre eventualforpligtelser Opsat momsforpligtelse vedr. udstykningsregnskaber
1,9
2,0
Samlet kautions- og garantiforpligtigelser
670,9
330,2
Eventualrettigheder Eventualrettighed – Grundejer
0,0
0,0
*/ Der er tale om en solidarisk hæftelse, som derfor er optaget med det fulde beløb
Årsberetning 2012
side 64
Note 29 – SWAP-aftaler Modparten (i 1.000 kr.)
Opr. hovedstol
Nom. restværdi pr. 31/12
Markedsværdi pr. 31/12
Udløb
Rente
Valuta
DKK
Danske Bank
9.500
3.619
-245
10.08.16
Variabel til fast
Danske Bank
5.587
3.770
-390
28.06.19
Variabel til fast
Danske Bank
60.350
56.549
-11.489
30.12.25
Variabel til fast
DKK
5.213
4.496
-843
11.01.27
Variabel til fast
DKK
KommuneKredit
DKK
Som led i sikring af indregnede og ikke indregnede transaktioner anvender kommunen sikrings-instrumenter, så som valutaterminskontrakter, valutaterminsoptioner samt rente- og valutaswaps. Ifølge lånebekendtgørelsen skal der endvidere oplyses herom ved brug af øvrige finansielle instrumenter.
Årsberetning 2012
side 65
Anvendt regnskabspraksis Generelt Faaborg-Midtfyn kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskab 2011. I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler, skal affaldsområdet såfremt at det er selskabsgjort gennem f.eks. et kommunale aktieselskab, være opgjort i kommunens regnskab. Udgifterne kan evt. være bogført som sumposteringer. Da de nye konteringsregler på området er usikre, har Faaborg-Midtfyn Kommune undladt at optage posteringerne i regnskabet for 2012.
Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet på hovedkonti m.v. Ekstraordinære poster Der har ikke i 2012 været nogen ekstraordinære poster.
Årsberetning 2012
side 66
Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. • Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget indenfor de enkelte fagområder.
Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af ØIM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er optaget med samme startdato, som de var i de 5 gamle kommuners omkostningsregnskaber og er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over 100.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start / nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype
Levetider
Bygninger
15 – 50 år
Installationer
10 – 30 år
Tekniske anlæg, maskiner mv.
5 – 10 år
Inventar, it-udstyr mv.
3 – 5 år
Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ØIM er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Årsberetning 2012
side 67
Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Faaborg-Midtfyn Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Faaborg-Midtfyn Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet.
Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Iflg. ØIM’s regler er der krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris.
Årsberetning 2012
side 68
Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I Egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restgælden på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage.
Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ØIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.
Årsberetning 2012
side 69
Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand Endelige takster 2010
2011
Foreløb. takster 2012
Fritvalgstakster Hjemmepleje (kr. pr. time): Praktisk hjælp Personlig pleje i dagtimer Personlig pleje i dagtimer, weekend Personlig pleje, aften Personlig pleje, nat
327 392 463 463 463
328 394 464 464 464
330 396 469 469 469
334 394 481 481 481
Madservice (kr. pr. portion): Almindelig hovedret + biret, leveret Almindelig hovedret + biret, uden levering
65 48
63 54
56 51
2010 Borger egenbetaling Madservice (kr. pr. portion) Almindelig hovedret + biret, leveret Almindelig hovedret, leveret Lille hovedret + biret, leveret Lille hovedret, leveret
55 45 52 42
Før 1/7 68 47
Efter 1/7 61 53
Efterkalkulerede takster 2012
Vedtaget takst 2011 2012
56 46 53 43
57 47 54 44
I loven om frit valg stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal beregne priskrav på fritvalgsområdet (praktisk hjælp og personlig pleje) mindst en gang om året. Taksten for det pågældende år beregnes med udgangspunkt i de seneste regnskabsdata med pris- og lønfremskrivning til det efterfølgende år. Der er fortsat et loft for egenbetaling til madservice. For 2012 udgør taksten 48 kr. for en hovedret. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der opkræves 10 kr. for en biret.
Årsberetning 2012
side 70
Opgaver udført for andre myndigheder I kommunernes årsregnskab optages i det år, hvor en opgave udført for en anden myndighed, afsluttes en regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelse i forhold til omkostningskalkulationen. Baggrunden for disse bestemmelser er hensynet til at sikre en tilstrækkelig åbenhed om den kommunale opgavevaretagelse, herunder at sikre en efterfølgende kontrol med, at opgavevaretagelsen ikke har medført en konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor. Vandløbsarbejde for nabokommuner/grænsevandløb udgik i forbindelse med udlicitering af vandløbsvedligeholdelse. Der udføres ikke længere vintervedligeholdelse for Vejdirektoratet, men kun læsning af salt. Der er udført græsklipning og grøn vedligeholdelse for ikke kommunale skoler, grundejerforeninger og forsyningsvirksomheder for ca. 235.000 kr. Der er udført vejopgaver for forsyningsvirksomheder for ca. 290.000 kr. Opgaverne er opgjort og afregnet efter timeforbrug, og timepriserne er beregnet på baggrund af bestemmelserne i lov nr. 378 af 14. juni 1995. Der foretages ingen efterkalkulation og/eller efterregulering. Dog sker der årligt en justering af timepriserne. I kommunens ressourcestyringsprogram foretages en løbende registrering af de med opgaverne forbundne omkostninger og indtægter.
Årsberetning 2012
side 71
